PDF udgave (160 KB) Notat om undersøgelse af ACE-materialet, som anvendes på 5 kristne friskoler Undervisningsministeren har i svar på spørgsmål 133 (alm. del – bilag 22) meddelt Folketingets Uddannelsesudvalg, at ministeriet vil iværksætte en nærmere undersøgelse af ACE-materialet. Undervisningsministeriet har til brug for undersøgelsen indhentet et passende udvalg af det omtalte materiale. Derudover har ministeriets embedsmænd besøgt 4 ud af 5 kristne friskoler, som tilkendegiver, at de anvender ACE-materialet, for at se materialet i brug. Embedsmændene har ikke besøgt Samuelskolen på grund af det yderligere tilsyn med denne skole. Hensigten med undersøgelsen har været at vurdere, hvorvidt materialet og brugen heraf giver anledning til tvivl om, hvorvidt undervisningen på skolerne står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Om ACE-systemet Materialet Accelerated Christian Education (ACE), er udviklet i USA gennem 70´erne og 80´erne på initiativ og under ledelse af DR. Donald R. Howard. Princippet bag udviklingen af materialet beskrives som 1) Back to God, 2) Back to parents, 3) Back to basics, 4) Back to the individual. ACE-Systemet er i 1990 udbredt til mere end 103 lande med mere end 7200 skoler involveret. Materialet består af en række såkaldte paces (Packet of Accelerated Christian Education), som er opbygget efter en fast struktur, som er baseret på individuelt elevarbejde. I Danmark er materialet taget i brug for ca. 10 år siden, hvor det er oversat af initiativtagerne til den første kristne ACE skole i Danmark og bearbejdet med henblik på brug i Danmark. Arbejdet med oversættelserne blev ledet af Ib Mogens Johansen, skoleleder på Gideonskolen. Sidenhen er det videre arbejde med udvikling af paces sket i samarbejde med Gideonskolens souschef Else Lange. ACE-systemet er at betragte som et koncept, hvor materialet, som består af engangshæfter, anvendes på en og samme måde. Den individuelle undervisning foregår i et lærecenter, hvor alle elever, bortset fra elever i indskolingen, arbejder enkeltvis ved hver sin arbejdsplads. Arbejdspladserne er placeret ind mod væggen i et stort lokale og er afskærmede til siderne. Det er i denne sammenhæng ikke meningen, at eleverne skal tale sammen. I de enkelte båse er der plads til en personlig opslagstavle, kassetter med materialer, hylde til håndbøger og to markeringsflag, som eleven skal anvende, når der ønskes hjælp eller tilladelse til et eller andet. Det bagvedliggende lærings- og tilegnelsessyn er, at eleverne ikke lærer ved at lytte til en lærer, men ved selv at arbejde aktivt med indlæringen, og der sættes fokus på elevernes eget ansvar herfor. Superviseren (underviseren) og monitoren (undervisningsassistenten, som understøtter superviseren), yder individuel bistand til eleverne. Lærerens rolle er primært støtte til den enkelte elev, hvis vedkommende ikke kan komme videre i pacen ved egen hjælp. Der er således ikke tale om, at læreren underviser i selve stoffet.

1 Når eleverne fra begyndelsen skal indplaceres i pace-systemet, sker det ved en prøve, som afdækker elevens niveau. Når indplaceringen har fundet sted, arbejder eleven i sit eget tempo igennem pace-systemet. Undervejs i arbejdet med en pace foretager eleven selv et kontrollerende rettearbejde ud fra en manual. Rettearbejdet forgår ved et rettebord midt i lokalet. Pacearbejdet afsluttes med en test, som skal bestås med 80% for at kunne gå videre til næste pace. For hvert fag udgøres pensum i den individualiserede undervisning af ca. 12 paces pr. skoleår. Når en elev er færdig, markeres det med stjerner i forskellige farver på et oversigtsskema på elevens opslagstavle. Der er plads til individuelle valg, hvad angår rækkefølgen af faglige aktiviteter, og den enkelte elevs oversigtskema viser, hvor langt eleven er nået inden for de forskellige fagområder. Der er fastsat et minimumskrav for antallet af paces, der skal nås, hvorfor læreren undertiden må gå ind og regulere elevens selvstændige arbejde. Undervisningen i lærecenteret foregår i en stilfærdig arbejdsatmosfære, hvor eleverne er vænnet til at sidde og arbejde med deres hæfter. Hvis eleverne skal i kontakt med de voksne, sætter de et flag på hylden og afventer at blive kontaktet af enten supervisor eller monitor, idet der er et flag for ønsket om faglig hjælp og et andet flag for ønsket om praktisk hjælp mv. Undersøgelsens fokusområder ACE-materialet har i Norge været behandlet i Ligestillingsombuddet for sin ensidige fremstilling af mænds og kvinders roller i familie og samfund. Materialet er i sin helhed blevet vurderet til at være i strid med ligestillingsloven. Afgørelsen har siden været behandlet i Klagenemnda, hvor et flertal er kommet frem til samme resultat og i januar 2001 nedlagde forbud mod at bruge ACE-materialet. Undervisningsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen blandt andet ønsket at få belyst, hvorvidt materialet i Danmark er det samme som det, der blev anvendt i Norge. Herunder om det var muligt at lokalisere den pace, der er omtalt i spørgsmål 131, med spørgsmålet: ”Hvem skal adlyde sin ægtemand: Hunde – katte eller kvinder?”. Undervisningsministeriet har derudover foretaget en generel vurdering af materialet og dets anvendelse ud fra følgende fokusområder: Karakteristika ved materialet – indhold og undervisningsaktiviteter Brugen af materialet med henblik på kravet om, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undersøgelsens resultater Skoleleder Ib Mogens Johansen, Gideonskolen, er udgiver af det danske ACE-materiale.

2 Undervisningsministeriet har forespurgt udgiver, om der findes en dansk version af det omtalte pace i Norge. Ifølge udgiver anvendes denne pace ikke i Danmark. Undervisningsministeriet har på skolebesøg iagttaget, at den pågældende pace, som i Norge har nummer 1026, eksisterer i Danmark, men ikke med samme indhold. I materialeoversigten, som ministeriet har fået tilsendt over det norske ACE-materiale, fremgår det ligeledes, at materialet i Norge og Danmark ikke er identisk. Derudover findes materialet i Norge kun fra 1. – 6. klasse, mens det i Danmark er oversat og justeret til danske forhold på 1.- 10. klassetrin. Det skal bemærkes, at Undervisningsministeriet ikke i de pågældende paces eller på skolebesøgene har kunnet genfinde pacen med det omtalte spørgsmål. Antallet af paces er omfattende. Ifølge udgiver omfatter materialet mere end 6500 varenumre i den amerikanske version. I Danmark ca. 12 paces pr. klassetrin i fem forskellige fag. Undervisningsministeriet har til brug for undersøgelsen af materialet udbedt sig en række paces inden for fagområderne dansk, matematik, engelsk, orientering og science på baggrund af en materialeoversigt, som skoleleder Ib Mogens Johansen har fremsendt til Undervisningsministeriet. Som supplement til det oversatte materiale fra USA er udgiver i færd med at udvikle eget materiale ud fra samme koncept, bl.a. i faget dansk. Foruden de udbedte materialer har udgiver Ib Mogens Johansen selv fremsendt mere end 90 paces som eksempel på ACE-materialet samt en række materialer, der orienterer om ACE-skolekonceptet. Derudover har udgiver fremsendt en orientering om materialet generelt og en beskrivelse af en igangværende revidering af ACE-materialet. Heraf fremgår det, at forlaget er i gang med at forbedre oversættelserne, ændre på illustrationerne, revidere indholdet under indtryk af debatten i Norge og herhjemme i forbindelse med Samuelskolen og endelig med henblik på, at materialet i højere grad tilgodeser dansk kultur og historie. Undervisningsministeriet har i vurderingen af materialet inddraget ministeriets fagkonsulenter inden for de 5 fagområder: dansk, matematik, orientering, science og engelsk. Materialets opbygning Den enkelte pace består af ca. 30-40 sider i A-4 format. Hæfterne er typisk inddelt som følger: Forside med illustrationer, der referer til indholdet. Én første side, hvor de faglige mål og åndelige mål kort ridses op. Et nøgleord (mindevers), som skal kunnes udenad, som korresponderer med en dyd (et karaktertræk, der skal trænes/ være i fokus under arbejdet med pacen). Dette beskrives kort.

3 Et fagligt forløb beregnet på ca. 2 ugers arbejde. Indbygget kontrol for elevens skyld (Score/Check-up og Self-test). Kontrol for lærerens/forældrenes skyld (afsluttende Pacetest). Afhængig af, hvor godt testen løses, kan eleven enten gå videre eller begynde forfra. Materialet fremstår lay-outmæssigt som fotokopier med omslag af farvet karton. Hovedindtryk ved gennemgang af materialet I Undervisningsministeriets gennemsyn af de udleverede materialer er konstateret en række karakteristika, som generelt præger materialet. I punktform kan disse beskrives som følger: Materialet lægger generelt ikke op til, at eleven selvstændigt skal tage stilling eller stille spørgsmål til indholdet. Materialet beskriver sjældent interessekonflikter i samfundet eller divergerende opfattelser af samme emne. I materialet beskrives holdninger og værdier som værende legitime eller illegitime. Materialet fremstiller kønsroller, som indikerer, at kønnene ikke er ligestillede, således som ligestilling generelt opfattes i dag. Der arbejdes primært skriftligt med løsning af opgaver, heraf mange udfyldningsopgaver på baggrund af læsetekster med henblik på at reproducere viden og skriftlige færdigheder. ACE- materialerne indeholder udelukkende en bibelsk forklaring på livets opståen. Materialet er gennemskueligt opbygget og støtter derved et stærkt individualiseret og isoleret arbejde. Opgavetyperne er meget ensformige og lægger ikke op til selvstændig tænkning og problemløsningsadfærd. Pacene skal løses i en bestemt rækkefølge inden for de enkelte fag. Det er ydermere karakteristisk ved materialet, at det ikke lægger op til, at eleverne selv sætter sig personlige mål i deres virksomhed på skolen ud over mål for eget arbejde vedrørende antallet af pacesider, som eleven forventer at løse fra dag til dag. Det er primært hensigten, at eleverne skal overtage de mål, som hæfterne stiller. Vurdering af de enkelte fagområder Undervisningsministeriets fagkonsulenter på de 5 fagområder har fået forelagt et passende udvalg af paces til vurdering. Kommentarer til faget dansk Dansk Undervisningsmaterialet er individualiseret og færdighedsorienteret, og materialet lægger udpræget op til at arbejde med færdighedsdelen i dansk. Det skønnes, at det faglige færdighedsniveau svarer til folkeskolens niveau, men også at denne form for træning ikke kan stå alene, idet skolen således vil have vanskeligt ved at give en undervisning, der står mål med

4 folkeskolens undervisning i dansk, hvor formålet blandt andet er, at undervisningen i dansk skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne får gennem ACE-materialet øget deres indlevelse og indsigt i litteraturen - om end udvalget er særdeles begrænset og i alt for stort omfang fokuseret på den ældre litteratur. Matematik Pacene er ikke dækkende for de områder, de berører. Grundlæggende mangler "Matematik i anvendelse" og "Kommunikation og problemløsning" samt den undersøgende, eksperimenterende, afprøvende og mere kreative del af undervisningen, hvis undervisningen, som alene er baseret  på brug af ACE-materialet, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Materialet lægger ikke op til, at eleverne udvikler deres egne algoritmer. Hæfterne er taltræningshæfter uden opbygning af matematiske begreber, ingen ræsonnementer, ingen kompetenceudvikling. Tekststykkerne er uden kontekst. Eleverne bliver derfor ikke i stand til at vælge mellem data samt begrunde deres valg, vælge algoritme, udregne resultatet og vælge kommunikationsform. Generelt mangler integreret brug af lommeregner og it. Science Livets opståen og udvikling beskrives udelukkende som Guds skaberværk. Som følge heraf er Biblens skabelsesberetning en integreret del af science-materialet. Eleverne præsenteres udelukkende for en ”ung jord-teori” og en kreationistisk forklaring på Jordens og livets udvikling (Gud som skaber af alt liv). Fx får eleverne at vide, at Jorden skabes 4143 år f. Kr., og Syndfloden finder sted 2487 f.Kr. Det fremgår af hæfterne, at Gud skabte planter og dyr. Fx ”Gud skabte blomsterne…”, ”Gud skabte fluer” osv. Hæfte 1043 (medio 4. klasse) handler om at være kreativ. Eleverne skal være kreative, og Gud var kreativ. Der fortælles fx om planten raflesia, at ”Gud var kreativ, da han fandt på en plante som raflesia!”, og at ”Gud skabte fluer, som bliver tiltrukket af raflesiaplantens rådne lugt,..” Disse forklaringer blokerer for, at eleverne lærer at forstå de naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling, samt hvordan de levende organismer tilpasser sig hinanden, til levesteder og livsbetingelser. I et af hæfterne fortælles om samspillet mellem yuccapalmen og det møl, der bestøver planten. Det er et eksempel på co-evolution (samevolution), men bliver udlagt som en af Guds kreative handlinger. I nogle af hæfterne findes der dog en bemærkning til supervisor om, at der skal tales med eleven om forskel på teori og viden, samt at eleven skal forstå,

5 at der er tale om forskellige opfattelser af jordens alder og tilblivelse. Det ændrer dog ikke ved, at undervisningsmaterialet, som udelukkende bringer kreationistiske forklaringer, vil stå som autoritativt for eleverne, da eleverne udelukkende skal kunne give kreationistiske forklaringer. Naturfagene i folkeskolen arbejder udelukkende med naturvidenskabelige forklaringer på Jorden og livets udvikling. ACE-materialet lever således ikke op til intentioner og mål, der findes i naturfagene i folkeskolen. Fx natur/teknik: Eleverne skal være i stand til at ”anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed”. Fx biologi: Eleverne skal kunne ”redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution”. Der er i materialet næsten udelukkende tale om beskrivelse af planter, dyr og naturområder. Der er stort set ikke eksempler på økologiske sammenhænge. Endvidere viser materialet sit amerikanske grundlag ved, at der ingen henvisninger er til danske dyr, planter og naturområder. Karakteristisk for naturfagsundervisningen i folkeskolen er det praktiske, eksperimenterende og undersøgende arbejde. ACE-materialet lægger ikke op til, at eleverne får mulighed for at undersøge naturfaglige problemstillinger. Det praktiske arbejde er stærkt begrænset til en række forsøg, der ikke udvikler elevernes kreativitet og forståelse af, hvordan naturvidenskabelig viden fremkommer. Naturfagsundervisningen i folkeskolen skal medvirke til, at eleverne udvikler tanker, sprog og begreber, samt at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at samarbejde. Undervisningen skal endvidere skabe grundlag for elevernes stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. ACE-materialet giver ikke eleverne mulighed for at vurdere, analyse eller at komme med begrundede forslag til løsnings- og handlemuligheder. Der er udelukkende tale om, at eleverne skal kunne svare korrekt på spørgsmål – og der er kun ét svar på hvert spørgsmål. Dette er stærkt problematisk fx i forhold til spørgsmål om naturforvaltning, miljø- og sundhedsproblemer, anvendelse af diverse teknologier osv., hvor der ikke er ét svar, men mange. Opgaverne er individuelle, og eleverne har ikke mulighed for sammen med andre at udvikle viden, indsigt og holdninger eller at udvikle samarbejde. Undervisningsmaterialet skønnes således ikke at leve ikke op til kravet om elevernes alsidige personlige udvikling. Sammenfattende konkluderes, at en undervisning, der alene baserer sig på

6 brug af ACE-materialet på science-området, ikke står mål med naturfagsundervisningen i folkeskolen. Eleverne får udelukkende ikke-naturvidenskabelige forklaringer på jordens og livets opståen og udvikling. Undervisningsmaterialet er på flere områder yderst mangelfuldt og giver ikke eleverne mulighed for at forstå, hvad naturvidenskab er, hvordan naturvidenskabelig viden bliver til, samt hvordan man i et demokratisk samfund tager stilling til anvendelsen af naturvidenskabelig viden. Kommentarer til faget engelsk Materialet er udviklet til brug i forbindelse med undervisning af ”native speakers”. Således er der i materialet ikke taget højde for, at engelsk i dansk sammenhæng er et fremmedsprog. I den forbindelse skal nævnes, at: der ikke til materialet er tilknyttet lyttebånd, således at kendskabet til forskellige dialekter og udtaler kan tilgodeses herved der er en ringe inddragelse af autentisk materiale valg af ordforråd er ikke truffet med henblik på engelsk som fremmedsprog der præsenteres et begrænset antal teksttyper materialet lægger ikke op til mundtlige aktiviteter og dermed dialog. Kommentarer til faget orientering Da materialet har sin oprindelse i USA, er meget af indholdet præget af amerikansk historie. Dette er et forhold, der p.t. arbejdes med at ændre, således at hæfterne skriver sig ind i en mere dansk kontekst. Der anføres i meget ringe omfang kilder. I de tilfælde, hvor der anvendes citater eller hele uddrag, anføres det ikke, hvorfra disse stammer. Teksterne, som eleverne præsenteres for, præges desuden af at være skrevet på baggrund af et kreationistisk bibelsyn med rødder i USA. Det bevirker, at: der er en ringe interesse for jordens historie før 4000 – 6000 år før vor tidsregning mennesker, som ikke er kristne, ofte skildres i et tragisk lys kun Gud styrer hændelser på jorden, og historieskildringen bliver derfor tendentiøs. Skolebesøg og ACE-materialet i brug Undervisningsministeriet har i perioden november 2002 til februar 2003 aflagt besøg på 4 kristne friskoler: Gideonskolen i Vallensbæk, Billesborgskolen i Køge, AMC skolen og Friskolen i Thy, begge Nordjylland. Gideonskolen har eksisteret i 10 år, Billesborgskolen i 8, AMC skolen i 2 år og Friskolen i Thy ét år. Skolebesøgene, der alle var varslede, har med en mindre variation bestået af drøftelse med ledelse og bestyrelsesmedlemmer, rundvisning på skolen, overværelse af undervisning i såvel lærecenter som i gruppeundervisning og

7 drøftelse med lærerkollegium. Skolerne er alle blevet gjort opmærksomme på, at besøget var kommet i stand på baggrund af ministerens ønske om en undersøgelse af materialet, hvorfor besøgene primært har koncentreret sig herom. Skolehverdagen indeholder to forskellige arbejdsformer. Den individuelle undervisning og gruppeundervisning. Den individuelle undervisning finder sted i lærecenteret, hvor eleverne sidder enkeltvis med deres paces ud fra det niveau, den enkelte er nået til. Arbejdsformen på de enkelte skoler er stort set ens, men brugen af paces varierer. Eleverne arbejder koncentreret og med stor arbejdsro, og lærerne går stille rundt og hjælper, når det er nødvendigt. Eleverne har tilegnet sig arbejdsrutinen med selvtest mv. og virker for hovedpartens vedkommende glade for arbejdsformen. Det er ikke observeret, at eleverne stiller spørgsmål til selve indholdet i teksten, men alene forståelsesspørgsmål vedrørende brugen af materialet. Undervisningen i lærecenteret er primært baseret på læsning samt løsning af opgaver, som hovedsageligt har karakter af udfyldningsopgaver. I betragtning af, at flere skoler optager tosprogede elever, og at ministeriet har konstateret, at flere af de tosprogede elever er på basisniveau i dansk, vurderes det som problematisk, at disse elever i høj grad overlades til at tilegne sig faglig viden på baggrund af meget ensidige materialer, der kræver skriftlighed frem for mundtlige/auditive aktiviteter. Det er da også konstateret under ét af skolebesøgene, at flere af de tosprogede elever har tillært sig strategier for løsning af opgaver uden at have fået begreb om eller forståelse for indholdet, som teksten omhandler. Et forhold, som meget vel også kan gælde danske elever. Kendetegnende er det, at arbejdet er præget af arbejdsmoral mere end af nysgerrighed, og at opgaverne i en vis udstrækning kan løses ved hjælp af gætteri. I gruppeundervisningen er eleverne sammensat efter alder og modenhed. Der er tale om klasseundervisning med gennemgang, demonstrationer, fortælling, samtaler mv. Gruppeundervisningen følges op af individuelt arbejde, som i flere tilfælde fremlægges i gruppeundervisningen. De praktisk/kreative fag indgår i gruppeundervisningen. Det varierer fra skole til skole, i hvilket omfang undervisningen foregår i lærecentrene. Det skyldes, at anvendelsen af hæfterne varierer de 4 skoler imellem. Det varierer derfor også, hvor meget skolerne anvender undervisningsmaterialer, som ikke har baggrund i ACE-konceptet.   Det fremgår ligeledes af prøveopgivelserne til folkeskolens afgangsprøve, at opgivelserne er varierede. De prøvekarakterer, som Undervisningsministeriet

8 har fået i hænde, giver ikke anledning til bekymring. Det fremgår tillige, at skolerne bruger hinanden som censorer i flere tilfælde. I samtalerne med lærerne gav flere udtryk for, at de finder arbejdsformen hensigtsmæssig, men at materialet er noget forældet og ikke kan stå alene. På alle skoler er derfor inddraget andet undervisningsmateriale som supplement til ACE-materialet. Samtidig tilkendegiver flere lærere, at de er interesseret i at deltage i den revidering af ACE-materialet, som aktuelt finder sted, med gode råd og forslag. Undervisningsministeriet har forelagt dette for udgiver Ib Mogens Johansen, som har tilkendegivet, at forholdet ville blive taget op på skolernes lederskabsmøde i marts 2003. Derudover var planlagt en konference for skolernes medarbejdere i april 2003. Udgiver Ib Mogens Johansen har oplyst telefonisk i juni 2003, at der er fulgt op på ministeriets anbefaling. Udgiver oplyser, at de anvendte paces er blevet fordelt på de enkelte skoler med henblik på en kritisk gennemgang, fagligt indhold og sproglige udtryk, samt at der er aftalt en række møder til opfølgning heraf. Sammenfattende vurdering Det er Undervisningsministeriets skøn, at en undervisning, der udelukkende er baseret på ACE-materialet, ikke vil kunne leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. En sådan undervisning vil ikke i tilstrækkelig grad tilgodese elevens alsidige personlige udvikling, som er baseret på: mange måder at lære på lyst til at lære at lære sammen med andre En ensidig anvendelse af ACE-materialer vil ligeledes ikke kunne tilgodese en lang række af de faglige mål, som almindeligvis forventes opnået i folkeskolen. Her tænkes blandt andet på krav om: mundtlighed at kunne udtrykke sig via en bred vifte af kommunikationsformer selvstændig stillingtagen Undervisningsministeriet har imidlertid ikke på de 4 besøgte skoler kunnet konstatere en undervisning udelukkende baseret på ACE-materialer. På alle skoler er overværet gruppeundervisning, som ikke har givet anledning til bekymring. I forlængelse heraf er det ministeriets umiddelbare vurdering, at skolerne lever op til kravet om en faglig bredde, hvad angår de humanistiske, naturvidenskabelige og musisk/kreative fagområder. Samlet set vurderer Undervisningsministeriet, at der ikke er grundlag for at iværksætte et yderligere tilsyn efter § 9, stk. 7, med nogle af de 4 besøgte ACE-skoler. Udgiver har tilkendegivet over for Undervisningsministeriet, at

9 undervisningsmaterialet er under revision, og at udgiver vil inddrage brugerne af materialet i revisionen. Undervisningsministeriet har konstateret, at der i den danske udgave af ACE-materialerne er konstateret eksempler på tekster og illustrationer, som kan virke negativt ind på målet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningsministeriet vil derfor anbefale udgiver samt aftagerne af materialet at være opmærksomme på disse forhold i revisionen og anvendelsen af materialerne. Ligeledes vil Undervisningsministeriet anbefale udgiver at gennemgå materialet kritisk med henblik på stigmatiserende kønsrollemønstre samt det forhold, at eleverne udelukkende præsenteres for et kreationistisk livssyn i ACE-materialet. Til inspiration for revisionen af ACE-materialet vil Undervisningsministeriet anbefale, at skolerne deltager i Undervisningsministeriets informations- og kursusvirksomhed. Det er herefter ministeriets hensigt at følge skolerne nøje ved: som led i ministeriets ulovbestemte tilsyn med, hvorvidt de frie grundskoler opfylder lovens nye krav om, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, på eget initiativ at undersøge, om der er grundlag for at iværksætte yderligere tilsyn efter lovens § 9, stk. 7, med disse skoler at følge op på revisionen af ACE-materialer at planlægge besøg på alle 4 skoler primo 2004 at tildele skolerne beskikkede censorer fra Undervisningsministeriet i visse mundtlige fag.

10 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Uddannelsesudvalget har i brev af 2. september 2002 stillet mig tre spørgsmål (spørgsmål131-133, alm. del – bilag 517) vedrørende kristne friskoler og brugen af ACE-materialet. Jeg har i svar på spørgsmål 133 (alm. del – bilag 22) meddelt udvalget, at ministeriet ville iværksætte en nærmere undersøgelse af ACE-systemet. Undersøgelsen og dens resultater er beskrevet i vedlagte notat, hvortil jeg henviser. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs