Uddannelsesudvalget
(L 196 - bilag 1)

                                                             (Offentligt)

             Folketingets Uddannelsesudvalg

       Christiansborg, den 31. marts 2004

       Til
               udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

       Ad
       L 196 Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne). Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).

                                                                            MINISTERIET

Folketingets Uddannelsesudvalg Ministersekretar@atet

Christiansborg

                                                                            Frederiksholins Kanal 21

                                                                            1220 København K

                                                                            Uf 3392 5000

                                                                            Fax 3392 6304

                                                                            w~uvin.dk

                                                                            3 1. marts 2004

                                                                            i-nr. 2004

Hermed oversendes høringssvar samt høringsresumé vedrørende Lov

om ændring af Lov om Center for Videregående Uddannelser og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser mv.

Med venli

   e

Minis tersekretær

Direkte tlf. 3392 7314

Marts 2004

Institutionsstyrelsen

Høringsresumé:

Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejen-

de institutioner for videregående uddannelser m.v.

I. Generelt

Lovudkastet er sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, som fremgår af vedlagte hø-

ringsliste. Det er med kryds angives, hvem der har afgivet svar.

Nedenfor følger først de væsentligste generelle bemærkninger til lovudkastet, dernæst følger resumé

af de væsentligste bemærkninger til de enkelte dele af lovudkastet.

Under punkterne til de enkelte dele af lovforslaget er der med kursiv indsat en konklusion til de

fremkomne forslag.

2. Væsentligste generelle bemærkninger til lovudkastet.

Der vurderes ikke at være væsentlige generelle bernærkninger til forslaget.

3. Væsentligste bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.

3. I. Fakultative studiebestyrelser.

? Institutioner uden rektor- eller forstanderforsamling:

   Ankerhus Seminarium lægger vægt på, at der også i den kommende lov er mulighed for at

   fastholde scininariebestyrelsen og partnerrettighederne, herunder spaltningsretten.

? Rektorforsamlinger, skolelederforsamlinger og ledersammenslutninger:

   CVU Rektorkollegiet udtrykker anerkendelse af regeringens beslutning om at ville forankre

   CVU'eme i det danske uddannelsesbillede. RK er enig i behovet for at forbedre CV`U'ernes le-

   delsesmæssige rammer og vilkår med henblik på at sikre stabile institutioner fremover, De kon-

   staterer, at det tidligere politisk fastlagte frivillighedsprincip ikke er ændret med udkastet til lov-

   forslaget.

   Rektorforsamlingen for Teknika henholder sig til høringssvaret fta CVU Rektorkollegiet.

   Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen er enig i, at der kan være et behov for en

   forenkling af CW-institutionsformen, herunder bestyrelseskonstruktionen. CVU'ets ledende

   organer skal have en sammensætning, som muliggør en tæt forbindelse mellem CVU'ets grund-

   uddannelser, videncenterfunktion og de faglige og professionelle miljøer, som uddannelserne

   retter sig mod. Det anses for muligt at kunne sikre dette via faglige råd, men det vil dog afhænge

   af de beføjelser, der tillægges rådet.

   Ergoterapeutskolernes Rektorforsamling og Fysioterapeutskolernes Rektorforsamling

   anser det som positivt, at det enkelte CVU efter lovforslaget i højere grad kan indrette sig, som

   det ønsker. Det er vigtigt, at det af lovteksten klart fremgår, at studiebestyrelserne først kan ned-

   lægges efter den periode, hvor den enkelte partners spaltningsret udløber. Derudover ønskes det,

at den enkelte uddannelse, uanset tilknytning til studiebestyrelse, sikres høringsret ved eventuel-

le planer om nedlæggelse af uddannelsen.

Lærerseminariernes Rektorforsamling anfører, at de foreslåede Ændringer er et afgørende

brud med de præmisser, som lå til grund for den nuværende lov, som et politisk flertal tilslutten-

de sig, og som et bredt politisk flertal senere bekræftede. LSR mener, at lovforslaget giver

CW-bestyrelsen fuld kompetence til at nedlægge seminarier, uden at det fremgår af lovteksten,

og at det kan besværliggøre og skabe uro omkring den fortsatte proces. Fastholdelse af sernina-

rie-/studiebestyrelser er afgørende for den fortsatte udvikling af CW-projektet og for udvikling

af læreruddannelsen. Der er ikke noget i den nuværende lov, der forhindrer nedlæggelse af stu-

diebestyrelser, hvis der er enighed om det, og hvis argumenterne er gode nok. Der er således ik-

ke behov for en ændring af den nuværende lovs bestemmelser. LSR anfører endvidere, at mu-

ligheden for at oprette eller fastholde studiebestyrelser ikke reelt synes at være tilstede, hvis

CVU'et ønsker at blive godkendt som "University College", idet kriterierne antydes at indehol-

de krav om en enstrenget ledelsesstruktur, der udelukker studiebestyrelser. Lovforslaget ønskes

her præciseret. Det er endvidere af afgørende betydning for en stillingtagen til det fremlagte lov-

forslag, om Undervisningsministeriet fortsat skal have kompetence til at godkende en beslutning

om at lukke en partners uddannelsessted. LSR mener, at lovforslaget ophæver spaltningsretten,

som var en vigtig prærnis for den nuværende lovgivning.

Pædagogseminariernes Rektorforsamling kan ikke anbefale en ændring af CVU-lovens be-

stemmelser om studiebestyrelser, således som det er foreslået i lovforslaget og protesterer sam-

tidig imod at skulle tage stilling til et lovforslag, der betegnes som "første fase i en styrkelse og

forenkling af CW-erne", uden at det er muligt at vurdere lovforslagets sammenhæng og hen-

sigtsmæssighed i forhold til og uden at have kendskab til de efterfølgende faser. PSR er overra-

sket over lovforslaget, som reelt vil betyde nedlæggelse af studiebestyrelserne i de ubetingede

CVUer, hvilket ændrer forudsætningerne i den nuværende CVU-lov. Samtidig er PSR opmærk--

som på, at enkelte CVU'er, som er langt inde i en integrationsproces kan have ønske om at ned-

lægge studiebestyrelser. Det er imidlertid PSR's opfattelse, at den nuværende CVU-lov mulig-

gør nedlæggelse af studiebestyrelser efter ministeriets godkendelse og efter en nærmere redegø-

relse fra de enkelte partnere plus CW-bestyrelsen. PSR anførere endvidere, at en gennemførel-

se af lovforslaget vil betyde, at de enkelte partnere, hvor studiebestyrelsen erstattes af et fagligt

råd samtidig fraskriver sig sine partnerrettigheder. Dermed forsvinder nogle klare og i CVU-

lovgivningen forudsatte demokratiske rettigheder.

Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler finder det væsentligt, at den enkelte professi-

onsuddannelse fastholder tilknytning til det politiske niveau, og det anses ikke for realistisk, at

kunne fa' det politiske niveau til at deltage i eventuelle fagråd fremover, da disse vil være uden

beslutningskraft på de principielle beslutninger om uddannelsen. Rektorforsamlingen gør op-

mærksom på, at samarbejdet mellem den enkelte professionsuddannelse og politikere med til-

knytning til professionens aftagerorganisationer har fungeret tilfredsstillende. Med lovforslaget

skabes større afstand mellem professionsuddannelsen og det omkringliggende samfund.

Foreningen af Frie Samarbejdende NIVLT-institutioner finder formuleringen i bemærknin-

gerne om, at der ikke er alternativer til CVU'erne uheldig og foreslår, at den udgår. FSI forven-

ter lige vilkår ved tildeling af udbud, puljer mv. uanset struktur som en konsekvens af ffivillig-

hed i forbindelse med strukturdannelsen. FSI foreslår, at videncenterpuljen ikke omtales i be-

mærkninger eller at der blot henvises til den indgåede politiske aftale herom.

Bestyrelsesforeninger:

Bestyrelsesforeningen for CVU'er tilslutter sig, at det i videst muligt omfang overlades til

CW-bestyrelseme selv at tilrettelægge sin struktur samt kompetencefordeling mellem forskel-

lige instanser. Det forudsættes, at det er frivilligt at oprette faglige råd, også selvom der ikke er

oprettet studiebestyrelser.

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening og Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

kan ikke anbefale den foreslåede ændring. De anfører, at der også fremover er brug for sernina-

riebstyrelser for at realiere CVU-tanken og sikre CVU'ernes forankring i de lokale miljøer. De

finder, at lovforslaget på afgørende vis ændrer præmisserne for den nuværende lov, som sernina-

riebestyrelseme tilsluttede sig og loyalt indgik i processen på, og at et evt. lokalt ønske om at af-

skaffe seininariebestyrelseme skal ske på et reelt frivilligt grundlag. De anfører, at lovforslaget

antyder, at CW-bestyrelsen far den fulde kompetence til at lukke en partners uddannelsessted,

og udtrykker bekymring over, at det ville kunne ske uden Undervisningsministeriets godkendel-

se. Bestyrelsesforeningerne finder endvidere, at sammenkædningen af kravet om en effektiv

ledelse og godkendelse som University College er en reel afskaffelse af studiebestyrelserne,

Begge bestyrelsesforeninger mener, at det er helt afgørende for realiseringen af hele CV-U-

tanken og for den fortsatte udvikling af grunduddannelserne, at der fastholdes en lokal foran-

kring og opbakning samt en tæt tilknytning til aftagere og brugere, som seminarier studiebesty~

relserne er eksponent for. Det er bestyrelsesforeningernes opfattelse, at seminariebestyrelserne

har ydet et aktivt og meget konstruktivt bidrag til CW-processen. De advarer om, at lovforsla-

get vil medføre betydelig uro og derined være til skade for den aktuelle realisering af

CV---U'erne.

Rådgivende organer:

Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser støtter, at det gøres frivilligt at oprette

studiebestyrelser i ubetingede CV`U'er, og har med tilfredshed noteret sig, at der i stedet skal op-

rettes et fagligt råd for hver grunduddannelse eller for flere grunduddannelser i fællesskab.

Lærer- og arbejdstagerorganisationer:

          1.51

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd støtter, at kompetencen til at beslutte, om

der skal oprettes studlebestyrelser lægges ud til institutionen. Fæl.lesrådet anser det som vigtigt,

at der etableres faglige fora, der har ansvaret for uddannelsernes faglige indhold, studieordnin-

ger m.v., og at der fortsat sikres professionstilknytning til uddannelserne.

Akademikernes Centralorganisation finder, at de foreslåede lovændringer er et udtryk for en

forcering af integrationsprocessen på de CV`U'er , som er sammensat af en bred vifte af tidligere

grunduddannelsesinstitutioner. En nedlæggelse af studiebestyrelserrie betyder, at partnerrettig-

hederne fortabes, og lovændringen ses derfor som et brud på de forudsætninger, som de ubetin-

gede CVU'er er dannet på. AC foreslår, at det hidtidige princip om frivillig integration mellem

det enkelte CVU's partnere fastholdes, men at der åbnes mulighed for at CVU'er med mere en-

kel struktur decentralt får mulighed for at skabe en enstrenget ledelsesstruktur. Uanset valg af

styringsmodel er det vigtigt, at der sikres medarbejderindflydelse i CVU'emes kompetente or-

ganer.

Dansk Magisterforening er af den opfattelse, at lovforslaget på afgørende vis ændrer ved de

juridiske og styrelsesmæssige forudsætninger for såvel de betingede som ubetingede CVU'er.

Lovforslaget anses at betyde et grundlæggende brud på de forudsætninger, hvorefter ubetinget

godkendte CVU'er er etableret, og hvorefter stiftende institutioner i betingede CVU'er har

iværk-sat en proces med henblik på godkendelse som ubetinget CVU.

Lovforslaget anses at være uhensigtsmæssigt ud fra et personalepolitisk og ledelsesmæssigt

synspunkt, idet der sker en centralisering af ledelseskompetencen. Endvidere vil nedlæggelse af

studiebestyrelserne betyde en stor forringelse af mulighederne for valg af medarbejdervalgte re-

præsentanter til CVU'emes kompetente ledelsesorganer. Det kan ikke læses ud af lovforslaget,

at de ansatte eller studerende er sikret særlig indflydelse i de foreslåede faglige råd.

Dansk Magisterforening advarer endvidere mod, at nedlæggelse af studiebestyrelser vil ra den

konsekvens, at CVU'erne vil fa' vanskeligt ved at indfri kravene om en øget regional og lokal

forankring.

Ingeniørforeningen i Danmark støtter ændringsforslaget om at ophæve studiebestyrelser og i

stedet indføre muligheden for at oprette faglige råd.

Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund støtter lovforslagets intentioner om at de-

centralisere kompetencen til at træffe beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studiebestyrel-

ser. Dog under forudsætning af, at alle parter for de berørte uddannelser repræsenteres i CVU~

bestyrelsen for på den måde at sikre professionstilknytningen til uddannelserne. Det foreslås

derfor, at standardvedtægten ændres, således at der i CW-bestyrelsen sikres plads til de færdig-

uddannedes organisationer for samtlige uddannelser, som CVU'et dækker.

Socialpædagogernes Landsforbund mener, at lovforslaget bør leve op til regeringens princip

om 'noget for noget'. Skal CW-dannelsen blive attraktiv og dynamisk, er det ikke kun et

spørgsmål om ledelsesstruktur men i lige så høj grad om kontante fordele. Derfor bør der gives

passende økonomisk kompensation til de CVU'er, der nedlægger eller begrænser antallet af stu-

diebestyrelser, eksempelvis ved tilbageførsel af de mistede grundtilskud ved overgangen til ube-

tinget CVU. Hvis studiebestyrelserne nedlægges, og der i stedet etableres studienævn med ude-

lukkende intern repræsentation, foreslås det, at standardvedtægten ændres, så der i CVU-

bestyrelsen sikres plads fra arbejdsmarkedets parter for de uddannelser, som CVU'et dækker for

at sikre professionsbaseringen.

Danmarks Lærerforening finder, at en egentlig studiebestyrelse kan undværes, hvis man på

anden måde sikrer, at relevante parter inddrages i forbindelse med Ændringer i de lokale studie-

ordninger.

Arbejdsgiverorganisationer:

Dansk Arbejdsgiverforening er enig i de foreslåede Ændringer.

Kommunernes Landsforening kan tilslutte sig de intentioner, som ligger i lovudkastet, og bi-

falder ligeledes i det hele de konkrete Ændringer, som er en følge af lovudkastet, KL gør op-

mærksom på, at man finder der er behov for yderligere at støtte etableringen og konsolideringen

af slagkraftige CVU'er. Den nuværende tendens til, at antallet af soloinstitutioner øges, er ikke

     heldig for udsigterne til at sikre udviklingen af bæredygtige faglige miljøer og stærke forsk-

     ningstilknyttede videncentre uden for universitetsbyeme.

     Hovedstadens Sygehusfællesskab ser med tilftedshed på, at de enkelte CVU'er får mulighed

     for at tilrettelægge deres egne ordninger, idet man har noteret sig, at ændring eller nedlæggelse

     af de allerede oprettede studiebestyrelser skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-

     dende CVU-vedtægter.

     Interesseorganisationer:

     Børne- og kulturchefforeningen finder det hensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for, at de

     ubetingede CVU'er selv fastsætter sin struktur. Foreningen lægger vægt på, at det enkelte CVU

     virker som en enhed.

     Konklusion:

     Der er ikkef~get ana6nnger i kvwksun pa'detw pimk4 mm h=knmgmw er prædww og i~pa'de bo-

     w~ter, der har =@t mufwtiet elkr er n7st wd an, 1~der km~ til at m§ag@e su«kekt-s@Lw og

     besluttelukn' afmparvwrsuddw74-lwssted

                m

3.2. University College.

 ?  Institutioner uden rektor- eller forstanderforsamling:

     Ankerhus Seminarium mener ikke, at en bestemt ledelsesstruktur skal være en forudsætning

     for godkendelse som University College.

     Suhr's Seminarium kan ikke tilslutte sig lovforslaget, da dette ikke muliggør, at Suhr's kan

     fortsatte den mangeårige anvendelse af betegnelsen "University College" i internationale sam-

     arbejder. Seminariet anbefale, at kriterierne for vurderingen af institutionemes ret til at anvende

     betegnelsen alene fastlægges ud fra krav til kvaliteten og ikke til institutionsform.

 ?  Rektorforsamlinger, skolelederforsamlinger og ledersammenslutninger:

     CVU Rektorkollegiet udtrykker tilfredshed med, at ikke kun lovforslaget men også akkredite-

     ringen til betegnelsen "University College" indgår i den tilsigtede styrkelse af institutionsfor-

     men. CVU Rektorkollegiet er enig 1, at retten til at anvende betegnelsen må bero på en kvalitativ

     vurdering af CVU'ets samlede opgavevaretagelse og at de hidtil formulerede kriterier bør indgå

     i et objektivt vurderingsgrundlag. Processen og bedømnielsesgrundlaget forventes at blive åbent

     og gennemskueligt.

     Lærerserninariernes Rektorforsamling støtter, at der indføres betegnelsen "University Col-

     lege" som en markering af CVU'emes placering i det nationale og det internationale uddannel-

     sesbillede og at tildelingen sker efter en kvalitativ vurdering. Det foreslås, at godkendelse til be-

     tegnelsen baseres på: 1) kvalitative vurderinger, der ikke kun vedrører organisation og ledelse,

     2) ikke på forhånd udelukker betingede CVU'er eller netværk, 3) ikke på forhånd udelukker

     CVU'er, der i overensstemmelse med og i tillid til lovens bestemmelser har besluttet at fastholde

     studiebestyrelser, 4) sikrer deltagelse af repræseritanter med tilknytning til grunduddannelser og

     med decentral forankring i det uafhængige panel.

     Pædagogseminariernes Rektorforsamling er positiv over for lovforslaget om indførelse af

     'University College' som kvalitetspararneter i MVU-sektoren - uanset at det kan medføre en

     uheldig udvikling i retning af certificerede A-institutioner, der vil kunne opnå en række økono-

    miske og andre fordele i forhold til B-institutioner, der ikke vil kunne opnå 'University Col-

    lege'-betegnelsen. PSR finder dog, at forslaget er for snævert formuleret, idet det ser ud til at

    komme til at virke som en kompetencemæssig 'gulerod' udelukkende for de ubetingede CVUer,

    hvilket betyder, at betegnelsen feks. ikke vil kunne anvendes i forbindelse med fonnaliserede

    samarbejder mellem MVU-institutioner og Universiteter. PSR kan anbefale lovforslaget om

    "University College" med den tilføjelse, at institutionsområdet udvides, således at betegnelsen

    kan søges af alle MVU-institutioner.

    Rektorforsamlingen for Teknika henholder sig til høringssvaret fra CVU Rektorkollegiet.

    Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler anfører, at titlen i henhold til de internationale

    kontakter vil fremstå ulogisk og vildledende, idet det vil være vanskeligt at forklare, hvorfor no-

    gen højskoler hedder det ene og andre evt. det andet - baseret på tilknytning til organisatorisk

    status - og ikke ud fra en fælles kvalitetsvurdering.

    Ergoterapeutskolernes Rektorforsamling og Fysioterapeutskolernes Rektorforsamling

    byder betegnelsen velkommen.

    Foreningen af Frie Samarbejdende ~-institutioner foreslår, at også enkeltst å'ende MVU-

    institutioner og forpligtende rietværkssamarbejder kan kvalitetsvurderes med henblik på tildeling

    af titlen University College. FSI advarer endvidere om, at hvis CV---U'eme far eneret til at anven-

    de betegnelsen "University College" vil det være en barriere for de fritstående MVU-

    institutioner i det internationale samarbejde. De advarer også mod, at en begrænsning af hvilke

    institutioner, der kan søge om titlen vil danne grundlag for en opdeling af MVU-området i A og

    B institutioner, uden hensyn til kvaliteten på de pågældende MVU-institutioner. Foreningen fin-

    der, at det må være uddannelsernes kvalitet og kontaktflade med det regionale arbejdsmarked og

    forskning, der bestemmer udfaldet af en kvalitetsvurdering, ikke uddannelsesinstitutionemes

    måde at organisere sig på. FSI finder det i øvrigt uklart, om en institution kan få stemplet "Uni-

    versity College" med baggrund i partnerinstitutionernes kvalitet, uanset at institutionen ikke selv

    opfylder kvalitetskravene.

?  Bestyrelsesforeninger:

    CVU-Samrådet tilslutter sig, at betegnelsen lovfæstes og at det alene er de ubetingede

    CVU'er, som har adgang til at søge om tildeling af betegnelsen.

    Lærerseminariernes Bestyrelsesforening og Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

    kan tilslutte sig at tildelingen af betegnelsen "University College" skal ske på baggrund af en

    kvalitativ vurdering. Foreningerne anser det for uacceptabelt, hvis tildeling af denne titel og de

    dertil hørende økonomiske midler reelt skal gøres betinget af nedlæggelse af serninarie- / studie-

    bestyrelserne.

?  Rådgivende organer:

    Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser anbefaler, at ubetingede CVU'er kan til-

    deles betegnelsen "University College" og noterer sig med tilfredshed, at retten til at anvende

    betegnelsen beror på en kvalitativ vurdering.

?  Lærer- og arbejdstagerorganisationer:

    Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd støtter, at der indføres mulighed for at

    tildele et ubetinget CVU betegnelsen "University College". FTF finder det vigtigt, at der foreta-

ges en grundig og bred drøftelse af såvel de kriterier, der skal være grundlaget for kvalitetsvur-

deringen, som af principperne for sammensætning og funktion af vurderingspanelet. Det fore-

slås, at Rådet for de Mellernlange Videregående Uddannelser inddrages.

Akademikernes Centralorganisation anfører, at det er ikke afgørende for AC hvilken konkret

betegnelse, der knyttes til de CVU'er, som opnår ministeriets kvalitetsstempel. Det afgørende er,

at CVU'ernes samarbejdspartnere og interessenter far et klart billede af, hvilke typer af uddan-

nelse og hvilket kvalitetsniveau, den konkrete betegnelse dækker over. AC finder det derfor ikke

tilfredsstillende, at "University College"-betegnelsen kun kommer til at sige noget om det enkel-

te CVU's kapacitet og ikke om uddannelseskvaliteten. Af betegnelsen skal det klart fremgå, at

de CVU'er som er godkendt til at anvende "University College"-betegnelsen ikke er universite-

ter og ikke udbyder universitetsuddannelser. Derudover ser de gerne, at der løbende foretages en

vurdering af, om forudsætningerrie for brugen af det særlige kvalitetsstempel fortsat er opfyldt.

Dansk Magisterførening er af den opfattelse, at tildeling af betegnelsen "University College"

skal ske på baggrund af et på forhånd fastlagt kvalitetsniveau og et bredt uddannelsestilbud. Der

advares mod en entydig sammenkædning af en bestemt formel for effektiv ledelse og tildeling af

kvalitetsbetegnelsen "University College".

Ingeniørforeningen i Danmark ser meget positivt på, at titlen "University College" knyttes

sammen med en kvalitetsbetegnelse. Det understreges, at det også må være den faglige kvalitet i

uddannelserne, der skal inddrages i vurderingen, når titlen skal tildeles. Ligeledes anses det for

vigtigt, at der løbende foretages en kvalitetsvurdering af, hvorvidt forudsætningerne for brugen

af "University College" fortsat er tilstede.

Børne- og ungdomspædagogrenes Landsforbund støtter indførelsen af betegnelsen under

forudsætning af, godkendelsen kommer til at repræsentere et anerkendt kvalitetsprædikat og ik-

ke bliver en massebetegnelsel, som CVU'erne automatisk tildeles. Betegnelsen bør ikke kunne

erhverves og bruges, før kriterierne er opfyldt og godkendelse er opnået.

Socialpædagogernes Landsforbund understreger betydningen af, at kriterierne - for at kunne

blive godkendt til betegnelsen - er klare og givet på forhånd, ligesom betegnelsen ikke skal kun-

ne erhverves, før kriterierne er opfyldte. Det centrale bag kvalitetsvurderingen bør være, hvorle-

des institutionerne lever op til professionsbachelorkravene om professionsbasering, udviklings-

basering, forskningstilknytning, læring og progression i praktikken, samt hvorledes man i prak--

sis etablerer og afholder efter- og videreuddannelse samt udviklingsarbejde.

Danmarks Lærerforening finder, at dette forslag er det væsentligste som element i en ny inci-

tamentsstruktur. Virkningsgraden vil være afhængig af. 1) Kriterierne for den kvalitative vurde-

ring, 2) muligheden for og viljen til at revurdere kvalitetsvurderingen med passende mellemrum,

og 3) belønninger i form af rettigheder til udbud af bestemte uddannelser og til løsning af væ-

sentlige opgaver i forhold til udviklingsarbejder.

Arbejdsgiverorganisationer:

Dansk Arbejdsgiverforening er enig i de foreslåede Ændringer.

Kommunernes Landsforening finder, at tildelingen af University College-betegnelsen bør be-

nyttes meget selektivt for at anspore institutioner og CVU'er til at opbygge en solid basis for

   fremtidens grund-, efter- og videreuddannelse. KL er endvidere enig i, at samtlige mellernlange

   videregående uddannelser med tiden skal tilknyttes University Colleges.

   Interesseorganisationer:

   Børne- og kulturchefføreningen udtrykker tilfredshed med, at retten til at anvende betegnelsen

   "University College" beror på en kvalitativ vurdering af CW'ets samlede opgavevaretagelse,

   herunder at der skabes en fremtidssikret stabil organisationsform og en effektiv ledelse.

   Konklusion:

   Forslaget er opretholdt. Bemærkningerne erjusteret, idet det ikke længerefremgår, at det ifor-

   bindelse med godkendelse til at anvende University College-betegnelsen vil blive vurderet, om

   CVU'et har en ef

                   .fektiv ledelse og en.fremtidssikret stabil institution@form.

3.2. Ophævelse af særregel om valgte ledere på tidligere ingeniørhøjskoler.

? Rektorforsamlinger, skolelederforsamlinger og ledersammenslutninger:

   Rektorforsamlingen for Teknika

   Henholder sig til høringssvaret fta CVU Rektorkollegiet.

? Rådgivende organer:

   Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser støtter, at alle CW-institutioner opbyg-

   ges efter princippet om, at bestyrelsen udpeger lederen af CVU'et.

? Lærer- og arbejdstagerorganisationer:

   Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd støtter, at alle CW-institutioner opbyg-

   ges efter princippet om, at bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for institutionen, udpeger

   lederen af CW'et.

   Dansk Magisterforening er af den opfattelse, at der med den nuværende konstruktion i den

   gældende lov er sikret en model, der tager behørigt hensyn dels til institutionemes status som

   selvejende og dels muligheden for at rektor vælges blandt de ved skolen fastansatte lærere af

   skolens ansatte og studerende.

   Danmarks Lærerforening finder, at en bestyrelse bestående af regionale interesseparter skal

   have retten til at udpege institutionens leder for at sikre den regionale tillid til institutionen.

? Arbejdsgiverorganisationer:

   Dansk Arbejdsgiverforening er enig i de foreslåede Ændringer.

   Konklusion:

   Forslaget er opretholdt.

4. I øvrigt

Derudover er indføjet tekniske Ændringer bl.a. som følge af anbefalinger fra Justitsministeriet,

ligesom der er foretaget visse redaktionelle Ændringer.

Undervisningsministeriet 23. januar 2004

Institutionsstyrelsen.

Høringsliste til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse

og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser af 19. december 2003.

* afgivet svar ved høringsfristens udløb den 22. januar 2004.

Institutioner uden rektor- eller forstanderforsamlin_w,

Ankerhus Seminarium

Suhr's Seminarium *

Danmarks Forvaltningshøjskole

11. Rektørforsamlinger, skolelederforsamlin2er ol! ledersammenslutnin%er:

CVU Rektorkollegiet *

Lærerserninariernes Rektorforsamling

Pædagogserninariernes Rektorforsamling*

Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne

Rektorforsamlingen for Teknika *

Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler

Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen

Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling

Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling

Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-lnstitutioner

111.  Bestvrelsesforenincer:

Bestyrelsesforeningen for CVU'er*

Lærerserninariernes Bestyrelsesforening

Pædagogserninariernes Bestyrelsesforening

IV. Rådgivende organer:

Rådet for Mellernlange Videregående Uddannelser

Erhvervsakadernirådet *

V. Studenterør2affisationer:

Danske Studerendes Fællesråd

Moderate Studenter

Lærerstuderendes Landskreds

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

VI. Lærer- o2 arbeidstnermanisationer:

Funk-tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Forbundet af Offentligt Ansatte *

Akademikernes Centralorganisation

Dansk Magisterforening

Civiløkonomerne

Danmarks Jurist- Og Økonomforbund

Erhvervssprogligt Forbund

Ingeniørforeningen i Danmark-

Børrie- og ungdomspædagogemes Landsforbund

Socialpædagogernes Landsforbund *

Landsforeningen af socialpædagoger

Damnarks Lærerforening *

VII. Arbejdsgivermanisationer:

Dansk Arbejdsgiverforening

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening*

Københavns Kommune *

Frederiksber- Kommune

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Dansk Handel & Service

VIII. luteressemanisationer:

Børne- og Kulturehefforeningen*

Undervi g ministeriet

                   Ankerhus Seminarium-

Institationsstyrelsm Slagebevel 70-74, 4180 50r0

Institationspolitisk kontor ITeL: +45 5783 oi38 Fax: 4-45 5783 2175

Frederiksliolms IKRnn1 25 InfoGankerhussem.dk w^ankerhussem.dk

1220 København K

att.: Fuldmægtig Jane PI=k

                   22.01.2094

                   J=.: 0190~1-22

                   UKI

Høring over ud"ft til forslag til Lov om sendring af Lov om Center for Videregående

Uddannelser og andreselvejende bL«~ner for videregående uddannelser-inv.

Ankerhus Semmenum takker herned for muligheden for at flemkomme med kommentarer til

det firemlagte u~ til forslag til amdring af CVU-loven

Da lovforslaget first er modtaget på Ankerhus Sden 8. januar 2004, har det desværre

ikke v=et muligt at drøfte forslaget med hele b~ls= Lovforslaget er drøfL-t med'

bestyrelsens formand, som er enig ikoninimtarw.

For Ankerhus Seminarium, som er ~de hLstitution i CVU Sjælland og som. her v=et end

endog meget aktiv part i etableringen af det betingede CvU Sjælland er det af væsentlig

betydning at ra=erne for den vid= proces frem mod etableringen af det ubetingede CVU dels

er meget klare og dels km gennemføres i ovaensstemmelse med det arb@dsgrundlag, som

netop er udarbejdet som grundlag for beslutningenom at etablere CVU Sjiciland s= et

.ubetinget CVU et år før tidsplanen. Beslutningen er, at CVU Sjælland overgår til et betinget

CVU 1. januar 2005.

Det er af væsentlig betydning for Ankerhus Seminarium og institutionens bestyælse:

         Ankerhus Seminarium w~an@erhussern.dk

   Cv v Nindholm Socialpæda~ke Seminarium w~hindhoirnsem.dk

    é,,i@ .4., iHolbæk Seminarium wwwhntqern-dk

       At der vil v=c, en reel mulighed for at &~Ide semin Firiebestyrelsen også i den

       kommende CVU-lov

       At der ikke ved en ny lov skabes uklarhed omkring partnerrettigheder, herunder

       spaltningsb,

       At godkendelse af et CVU som University College fidce som' hu en be~t

                    haunder. en nedlæggelse af seminarie-/ stavelser

Ankerhus Semman-um kan derfar ikke anbefale en mdring ilf CVU-loven som den feTeligger.

Som uddybning til ovens~ og sfflement til Ankerhus Seminariums høringwm vedlægges

som bilag "Kommentar fil Lovforslag til mdring af Center for Videregående Uddm=lser og

andreselvejendeffi~onerforVidere~deUddamelse,illudarbejdetafdefLrere.ktorerfor

de riften& institidmer i CVU Sjælland.

Med venlig hilsen

Ulla Maria Mortensen a

Bestyrelsesformand

Rektor

IM --G2 Jli£ t tf u

Faz +45 3315 2013

Emft suhm@suhr-,dk

                                                                                                       Éb^w^dk

Høring over udkant til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvej.ende institutioner for videregående uddannelser mv.

Undervisningsministeriet har ved mail af 7. janu- 2004 antrindet Suhr's Sv~um om h~~ i relation til

ministeriets udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for vid=gående uddsnn lser rav.

Suhr's skal i den anl~ ~ følgende:

I.   SuAir's skal ambejWe, at Und~ingsministeriets forslag til andring af§ 27d ikke vadtages med den

     nuva-rendeformule7ing, da denne ikke muliggør, at Suhr's kan fortsiefte den mangeårigeanvendelse af

     betegnelsen Universjty College i internationale samarbejder.

2.   Suhr's skal anbefale, at kriteriernefor vurderingerne af institutionernej ret til at anvende betegnelsen@

     University College alene fastlægges udfra krav til kvaliteten og ikke til institutionsform, således at institutioner

     med et højt kvalitetsniveau ikke afskteresfra at kunne anvende betegnelsen.

3.   Suhr's skal anWale, at udmøntningen afmidler til videncenterfunktion alene sker udfra krav til kvaliteten og

     ikke til institutionsform, således at det er indholdet og ikkeformen, der bestemmer udmøntningen.

Baggrund

Suhr's deler Undervisningsministeriets ønske om at styrke uddarmelserne og institutionernes ~il med

omverdenen for at fremme vækst og velfÉerd i det danske samfund og vurderingen 4 at dette kræver stabile

institutionsformer med en effektiv ledelse, der er rustet til at varetage sine opgaver på højt kvalificeret vis i

konkurrence med andre uddannelses- og videninstitirtioner.

Suhr's mission er således at anvende viden om husholdning til at skabe meningsfulde forbedringer af menneskers

velv=. Visionen er i løbet af det f~ ti-år af det 21. århundrede at blive den foretrukne partner for private og

offentlige virksomheder, når de søger efter viden og kandidater, der kan lede, undervise og behandle inden for

ern=ing, fødevarer, forbrug og service. Sulir's mission og vision blev fiLstlagt i forlængelse af fusionen mellem

Suhr's Seminarium og Økonomaskolen i København, der har styrket såvel ledelsen som medarbejderstaben.

Sulir's tilslutter sig ligeledes måls~gerne om brede flerfaglige uddannelsesmiljøer, overskridelse af kendte

professionsgrænser, udvikling af nye uddannelser, sikring af kvaliteten, attraktive miljøer, som kan tiltrække

studerende - også fra de store byer, investeringsevne og videncenterfunktioner.

Suhr's uddannelsesmiljø er såvel flerfagligt som tværfagligt og tværdisciplJnært; Sulir's dimittender finder

beskæffigelse på en lang række områder indenfor såvel den private som den offentlige sektor; I samspil med

omverdenen og i dialog med Undervisningsministeriet har Sulir's såvel en ny professionsbacheloruddannelse som

flere diplotraiddannelser og kurser under udvikling og implementering; Suhr's arbejder systematisk med

kvalitetssikring og -udvikling; Suhr's fremstår med næsten 500 kvalificerede ansøgere hovedsageligt fra HT

området, heraf niere end 350 I. prioritetsansøgere; Sulir's har et attraktivt uddannelsesiniljø; Suhr's økonomi og

investeringsevne er tilfredsstillende, hvilket ses på de sidste års omfattende bygningsrenoveringer og mange nye

tiltag; og Sulir's etablerede pr. 1. august 2003 et videncenter, der allerede er godt i gang med at nyttiggøre Suhr' s

viden på nye områder og i nye sammenhænge, hvorfor staben allerede hu måttet udvides.

University College

Suhr's skal anbefale, al Undervisningsministerietsforslag til ændring af§ 2 7d ikke vedtages med den nuværende

formulering, da denne ikke muliggør, al Suhr's kan forisætte den mangeårige anvendelse af betegnelsen Universiry

College i internationale samarbejder.

Suhr's har siden 1930'erne anvendt college betegnelsen og siden 1999 betegnelsen University College i vores

internationale samarbejder i European Association of institutions in Higher Education (EURASHE), International

                                                                                                    SUHR!S SEMINARIUM

      .UD c Pustenng 8

OK - 11 26: Kmbenhavn K

                                                                                                    Tel- +45 3332 1170

                                                                                                    Fex +45 3315 8013

Emell. suhmL'suhrsdk

                                                                                                    Web, w~uhrrdk

Federation for Home Economists (HM) og i European Association of International Education (EAIE) og i relation

til internationale udviklingspro~ og udvekslingsaftaler med mere end I 00 universiteter i Europa under

ERASMUS, SOKRATES, LEONARDO, GRUNDTVIG, NORDPLUS, EUs FOOD QUALJTY and SAFETY samt

i relation til de studerendes stadigt mere globale ~ Som ministeriet rigtigt mfører letteer betegnelsen University

College det interimitionale samarbejde og den intemationale markedsføring, hvorfor det, ikke mindst i lyset af

Lissabon processen, Bologna deflorationen og den stadigt voksende internationalisering af de videregående

uddannelser i en globaliseret verden med stor konkurrence, er ~geligt; hvis Suhr's ikke lærigere kan anvende

betegnelsen University College.

Af berne=kaingerne til lovforslaget ~, at der til betegnelsen University College lmyttes en kvalitetsvurdering,

som stiller indledend og løbende krav til institutionerne om vision, kapacitet, excellence, ledelse og

institutionsform.

En moderne uddannelsesinstitution skal selvfølgelige have en vision og løbende måle og dokumentere indfrielsen af

de=, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt at krieve visionen i sin helhed indfriet, da en vision typisk er noget

der altid rækker år ud i ~den. Sulir's note= med tilfredshed, at kravet om kapacitet er et kvalitativt og ikke et

kvantitativt krav: En effektiv og stEerk organisation med en udviklingsenhed og en efter- og

videreuddannelsesenhed, der kan sikre en god og sammenhængende videnornswtning, således at institutionens

videnresso,urcer kan nyttiggøres med excellence, hvilket ste@amier overens =d kravene i Lissabon processen.

Suhr's støtter selvfølgelig op om ministeriets arbejde med at styrke uddannelsesinstitutioners ledelser og

organiseringer, men finder det uklogt, hvis dette arbejde kommer velfunger Li institutioner med en effektiv ledelse

til skade, hvilket kan blive konsekvensen af lo vfbrslaget og ministeriets be=kningerne til lovforslaget i sin

nuværende form

Suhr's skal anbefale, at kriteriernefor vurderingerne af institutionernes -ret til at anvende betegnelsen University

College alene fastlægges udfra krav til kvaliteten o-e ikke til institutions

                                                                        form således at institutioner med et højt

kvalitetsniveau ikke afskæresfra at kunne anvende betegnelsen.

Videncenter

Af bem=kningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at udmøntningen af midler til yderligere, opbygning og

profilering af videricenterfian"oner vil bero på en kvalitativ vurdering af henholdsvis konkrete projektforslag og

institutionens samlede opgavevaretagelse.

Suhr's Videncenter starter aktiviteterne der, hvor den traditionelle ernæringsforsknmg stopper. Videncentret har

fokus på formidling og praksis i forebyggelse og behandling af kostrelaterede sygdomme for de@rigennern at bidrage

til at forbedre menneskers sundhed og livskvalitet.

Allerede i det første halve år har vi indgået en del samarbejder med enkeltpersoner, private virksomheder,

universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, patientfareninger og branceforeninger, hvortil kommer enkelte

internationale aktiviteter. Nogle af aktiviteterne udføres således i et tæt samspil med andre vidensinstitutioner, men

hovedparten af aktiviteterne gennemføres sammen med private virksomheder, hvilket også bør medtænkes i den

kommende udmøntning af videncenterinidlerne.

Suhr's skal anbefale, at udmøntningen af midler til videncenterfunktion alene sker udfra krav til kvaliteten oz ikke til

ins.titutionsform, således at det er indholdet og ikkeformen, der bestemmer udmøntningen.

u                    et

InstitIlflomstyrelsen i r - i2

Frede~lms ~ 25

1220 København. K

                                                                                  20. januar 2004

Høring over udkast til Forslag dl lov om ændring af lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser uLv.

CW-Rektorkollegiet kan grundlæggende tilslutte sig de fores~ Ændringer i selvej elovens

bestemmelser om CVU'er.

CW-Rektorkollegiet kan kun udtrykke sin anerkendelse af tilkendegivelsane i lovforslagets

b            om, at der på området for de mellernlange videregående uddannelser ingen

alternativer er til CW'erne, og at regeringen finder det vigtigt at forankre denne institutionsform i

det danske uddannelsesbillede. Hovedsigtet med at sikre institutionerne bedre og mere stabile vil@

at arbejde under kan vi derfor dele til fulde.

Vi kan endvidere udrykke stor tilfredshed med, at ikke kun dette lovforslag, men også

               af finans-lovsmidlerne til videncenterfunktionen og akkrediteringen til betegnelsen

"University College" indgår i den tilsigtede styrkelse af institutionsforinen.

Vi er enige i, at retten til at anvende betegnelsen 'University College' må bero på en kvalitativ

vurdering af CW'ets samlede opgavevaretagelse, og vi noterer os i denne sammenhæng, at

Undervisningsministerm allerede har formuleret en række kriterier, som vil mdgL som grundlag for

vurderingea Vi er enige i, at de hidtil forimilerede ]arterier bør indgå i et objektivt

vurderingsgrundlag med vægt og forventer i denne forbindelse, at processen og

bedømmelsesgrundlaget bliver åbent og gennemskueligt i forhold til sigtet med at styrke CVU-

sektoren.

CW-Rektorkollegiet er enig i behovet for at forbedre CW'ernes ledelsesmæssige rammer og

vilkår. Vi ser de betingede CW'er som en overgangsform. fi= mod en fi=tidssikret

institutionsforin på området for de mellernlange videregående uddannelser. De nuværende

ledelsesmæssige rammer og vilkår vurderer vi i høj grad er et resultat af det politisk fastlagte

frivillighedsprincip, og vi konstaterer, at dette er uændret med udkastet til lovændring.

CVU-Rektorkollegiet har ingen bernærkninger til ophævelsen af lovens § 9, stk. 6, men henviser i

denne sammenhæng til Rektorforsamlingen for Teknika, derjo er selvstændig høringspart.

                                             venlig h

                                                    ,jIsen

                                         Ha@ Helleshøj

                              Næstforii=d for CVU-Rektorkollegiet

                                                                   TH.: BM 220D FaY- 8730 2201

Fred~lms Kanal 25

1220 København K

                                                                          21. januar 2003

                                                                                  HSP/at

Høringssvar - udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående

UddanDelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. til høring

Reborforsamlingen for ~~jskolerne har behandlet u~ W ovem=vnte %rslag dl lov.

Det kan oplyses, at Rektorfmarnlingen henholder sig til høringssvaret fra CVU-~koflegiet.

Herdl skal endvidere tilføjes, at Rekwrforsamlingen. ingen bernærk~ har til, at bestemrnelsen oni,

at det i vedtægten fbr visse in~oner onT=et af loven kan bes~es, at ~onens leder

vælges af dens og de swderende, ophæves.

Med venlig hfisen

H. Svanhede Pedersen

Formand

                                                                          Randers, d. 20/1 - 04

                                                                                Formanden/ank

Undervisningsministeriet

Institutionsstyrelsen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

att: Fuldmæ g Jane Planck

            gti

Vedrørende høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for

Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående

uddannelse mv.

Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen har følgende betnærkninger til udkastet til

lovforslag:

Rektorforsamlingen. er enig i at der kan være behov for en forenkling af CVU-

institutionsformen, herunder bestyrelseskomtruktionen.

Det er imidlertid vigtig@ at CVUéts. ledende organer har en sammensætning som muliggør en

tæt forbindelse mellem CVUéts enkelte grunduddannelser, videnscenterfunktion og de faglige

og professionelle miljøer, som uddannelserne retter sig mod. Dette er en afgørende

forudsætning for professionsbaseringen. i uddannelserne og for det regionale samspil mellem

uddannelse, udvikling og erhvervsliv.

Muligvis kan dette sikres via faglige råd, som det er nævnt i bernærkningeme til lovforslaget,

men værdien af sådanne råd vil afhænge af de beføjelser, der tillægges rådet.

Med venlig hilsen

Aase Holdgaard

Formand

Sygeplejeskolen i Randers Østervangsvej 26E, 8900 Randers Tlf. 8910 2103

                                                                            Fax 86.40 7089

 Institutionsstyrelsen

 Institutionspolitisk kontor I

 Frederiksholms Kanal 25

 1220 København K

 Att. Fm. Jane Planck

 DM: 22. januar 2004 Ref.: IH J.nr.: O.S. 1.2

Vedrørende høring om udkast Lov om ændring af lov om

Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende in-

stitutioner for videregående uddannelser m.v.

Ergoterapeutuddannelsernes Rektorforsamling og Fysioterapeutuddannelsernes Rektorforsamlin-

har følgende kommentarer til udkastet:

StudiebestyTelser.-

Det er positivt@ at det enkelte CVU efter lovforslaget i højere grad kan indrette sig som det ønsker.

I den periode, den enkelte partner har spaltningsrettigheder, er det vigtigt, at den enkelte partner kan

identificeres. Derfor er det vigtigt, at det af lovteksten klart fi=går, at studiebestyrelserne først kan

nedlægges efter denne periode.

Derudover ønsker vi, at den enkelte uddannelse, uan et tilknytning til studiebestyrelse, sikres hø-

ringsret ved eventuelle planer om nedlæggelse af uddannelsen.

University College:

Betegnelsen University College byder vi velkommen og medvirker gerne i vore respektive CVU'er

til en kvalitativ vurdering, der kan legitimere anvendelsen af denne betegnelse..

Valgt leder:

Det spørgsmål har Ergoterapeut og Fysioterapeutuddannelsernes rektorforsarnlinger ingen kommen-

tarer til.

Med venlig hilsen

Inge Holm Gunner Gamborg

Formand for rektorforsamlingen. Formand for rektorforsamlingen

Fysioterapeutuddannelseme i Danmark Ergoterapeutuddannelserne i Danmark

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Ergotempeutuddannelsen Ergoterapeutuddanneisen

Fysiotempeutuddannelsen Fysioterapautuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen

          Århus Haistebro Esbjerg Odense

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapautuddannelsen Ergoter~uddannelsen

Fysioterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Fysioterapautuddanneisen Fysioterapeutuddanneisen

      Næstved København Skodsborg Aalborg

  Undervismingsministeriet

  Institutionsstyrelsen.

  att. Jane Planck

  Frederikshohns kanal 25

  1220 København K.

D=: 2 I. jan= 2003 Vor ref.: NL A~.:

Høring over udkast til Forslag til lov om zendring af

Lov om Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser mv.

(J.nr. 2003-3822-17)

Lærerserninariernes Rektorforsamling (LSR) skal hermed komme med følgende kommentarer til

det fremlagte udkast til forslag om ændring af CVU-loven.

Opsummering af LSR's kommentarer:

    ?  de foreslåede Ændringer -er et afgørende brud med de præmisser, som lå til grund for den

        nuværende lov, som et politisk flertal tilsluttende sig og som et bredt politisk flertal et år

        senere bekræftede - og som s eminarierne derfor gik ind i processen på.

    ?  de foreslåede Ændringer kan derfor føre til uro omkring den fortsatte proces - frem for en

        fremskyndelse.

    ?  en reel mulighed for at fastholde seminarie- / studiebestyrelser er afgørende for den fortsatte

        udvikling af CW-projektet og for udvikling af læreruddannelsen.

    ?  lovforslagets ændring af bestemmelserne om studie- / seminariebestyrelserne er unødvendig,

        da de nuværende bestemmelser ikke er til hinder for nedlæggelse af studiebestyrelser - hvis

        der er enighed om det og hvis argumenterne er gode nok.

    ?  forslaget synes at tildele CW bestyrelserne fuld kompetence til at nedlægge seminarier -

        uden at det fremgår af lovteksten,

        forslaget ophæver spaltningsretten, som var et vigtigt element i den gældende lov.

        den fakultative bestemmelse om studiebestyrelser ('decentralisering af beslutningen')

        omgøres reelt af kriterierne for godkendelse som University College.

        der bør ske en justering af kriterierne for godkendelse som University College.

Lærerseminariernes Rektor orsamling kan derfor ikke anbefale en ændring af CM-loven som

foreslået.

               Formand Næstfo- man d

               Rektor Nils-Georg Lundberg Rektor Ole Glahn

               Hjørring Seminarium Holbæk Seminarium

               Skolevangen 45, 9800 Hjørring Beminarieparken 2, 4300 Holbæk

               Tlf. 9623 2400 - Fax 9892 3504 Tlf. 5945 0020 - Fax 5945 0030

Forslaget om kun at t~ University College dl udvalgte CVU'er vil ~e barriererfor

højskolernes samlede intaTuaionaleprofikring.

Højskolerne har tn&tion for et samarbejde omkring de internationale relationer. Det vil her være

vanskeligt at skulle forklare hvorfor nogen højskoler h~ det ene og andre evt, det andet - baseret

på tilknytning til organisatorisk status - og ikke ud fra en frlles kvalitetsvurxiering.

Titlen University College vil derfor i forhold til de internationale kontakter fi~ ulogisk og

vildledende.

Detforeslås, at sætningen 'Der er på områddfor de m~lange Wdéregående udda nelser

ingen alternativer dl C7Uerne' udgår.

I bemærkningerne til lovforslaget beskrives under punkt I lovforslagets baggrund og formål.

Det fi-emgår heraf bl.a. at "Der er på områdetfor de mellemlange videregående uddannelser ingen

alternativer til CW'erne

De sociale Højskoler er pt. fordelt med en knyttet til et CVU og tre som enkeltstående med netværk

eller andre sarnarbejdskonstruktioner. Vi har i den sammenhæng noteret os, at ministeren i en række

sammenhænge gennem årene har betonet, at det er frivilligt for institutionerne, om de ønsker at

indgå i et CVU.

Vi forventer derfor at sætningen udgår, da der konkret er alternativer til CW-kontruktioner på

MVU-området.

Med venlig hilsen

Lone Severinsen

Rektor for DSH-K

Formand for Rektorforsamlingen for De sociale Højskoler

Bemær"ger til de tre hovedpuder i lovforslaget

Ophævelse af bestemmelserne om, at der for hverpartner i et ubetinget CVU skal oprettes en

bestyrelse.

Det er LSR's opfattelse, at der med dette lovforslag ændres grundlæggende på præmisserne for den

proces, som har ført til dannelsen af de nuv=de CVU'eriie, og som LSR og seminarierne i stort

omfang bakkede op.

En række af de store betingede CVU'erne med flere stiftende institutioner befinder sig for tiden i

den fase, hvor man er ved at udwhejde grundlaget for overgang til det ubetingede CVU. Dette

grundlag vil naturligt tage udgangspunkt i det aftalegrundlag og de vedttegter, som CVU'erne er

stiftet og godkendt på - i overensstemmelse med og i tillid til den eksisterende lov og de

præmisser, som denne lov byggede på.

En så afgørende ændring af prærnisserne vil således ikke nødvendigvis føre til en lettelse af den

fortsatte proces, men måske snarere besværliggøre denne udvikling og skabe uro om den fortsatte.

proces.

Det skal i denrie sammenhæng erindres, at hovedparten af de 18 lærersem.=---er (I 2 ud af IS) er

partnere i betingede CVU'er eller fritstående.

Det skal videre erindres, at et bredt flertal i det nuværende folketing så sent som i foråret 2001

bekræftede alle de grundlæggende præmisser i CVU-konceptet og endda efter forslag fra regeringen

forlængede den betingede periode.

Det har været sernina-derries grundlag for deltagelse i CVU-processen.

Forslaget om at gøre bestemmelsen om studiebestyrelser til en fakultativ bestemmelse er ifølge

'Bemærkningerne' begrundet i, at det efter den nuværende lovs bestemmelser ganske vist er muligt

at nedlægge studiebestyrelser, men ' da er det noget, som Undervisningsministeriet særskilt skal

tillade og kun i særlige ti&lde'.

Formuleringen 'kun i særlige tiyælde' findes imidlertid ikke i den eksisterende lov, hvor det blot

hedder, at 'Undervisningsministeren kan tillade, at der ikke oprettes en studiebestyrelsefor en eller

flere afpartnere.'(§ 27 c, stk. 5)

Der er således ~ i den nuværende lov noget, derforhindrer nedlæggelse af studiehestyrelser,

hvis der er enighed om det og hvis argumenterne er gode nok !

Der er således ~ behovfor en ændring af den nuværende lovs bestemmelser.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændring i bestemmelserne om serninarie- /studiebestyrelseme

har stor interesse for de seminarier, der fortsat er i processen frem mod det ubetingede CVU eller på

vej mod dannelse af et CVU.

For seminarierne, der allerede er indgået i ubetingede CVU'er, betyder deme ændring, at

grundlaget for deres deltagelse i CVU'et grundlæggende er ændret.

Det &=Law udkast dl lovforskg b~ afgarende medprw=sernefor den ekr~nde

JOVJ@m M.g.-

Den eksisterende lov har i ånd og bogstav - og ikke mindre i hele den daværende

Undervisningsministers pmsentation - bygget på en præmis om, at det var af stor betydning, at

   . . er, der indgik som partnere i et CVU, skulle fasfflolde og udvikle deres selvstændige profil

- inden for rammerne af den nye institution: CVUet.

Denne profil vil ofte knytte sig til et idegrundlag ogleller et geografisk (lokalt) ~forhold.

Udgangspunktet var derfor, at der skulle etableres bestyrelser på partnerne (seminarierne), som

repræsenterede tilknytning til dette idégrundlag og til den region, -som har afgørende betydning for

seminariers oprettelse og udvikling og som repmsenterer tilknytning til brugerne og aftagere af

1=eruddannelsen.

Dette perspektiv er flernet i det foreliggende udkast til lovforslag.

Udkastet er derfor et brud med en central forståelse af dansk lærenuldannelse udviklet i tæt dialog

med aftagere, interessenter og lokals~d.

Udkastet indeholder tillige en afgørende ændring af de prærnisser, som seminarierne - i tillid dl

eksisterende lovgivning - lagde til grund for deres vurdering af ønsket om deltagelse i denne

proces. Det kan derfor skabe stor usikkerhed og uro om den fortsatte proces.

Det ~es i udkastet, at CVUI et blot kan b eslutte forsat at oprette eller fastholde studie-

Iserninariebestyrelserne - i bemærkningerne til lovforslaget kaldet: 'Decentralisering af

kompetencen til at træffe beslutning om oprettelse afstudiebestyrelser .

Denne mulighed -synes imidlertid ikke reelt at være til side - i al fald ikke, hvis CVU'et ønsker at

blive godkendt som University College, idet kriterierne antydes at indeholde krav om netop en

enstrenget ledelsesstruktur, der udelukker serninarie-/studiebestyrelser - kaldet 'en effektiv

ledelse'.

Det er derfor særdeles vanskeligt endeligt at forholde sig til, om denne mulighed er reelt

tilstedeværende, så længe 2. fase i udviklingen ikke er oplyst, herunder så længe kriterierne--for-

godke5deTsé-@ffifi-UaV@ift@CdIliiiille--er- kendte.

Det børderfor som del af grundlagetfor detfremlagte lovforslag præciseres, om det vil være til

hinderfor godkendelse som Universky Coffege, hvis et CVUfastholder bestyrelser på

partnerins*utionerne Ide stiftende insd&tioner.

Det bør ligeledes præciseres - eller i det mindste antydes - hvad der ligger i bernærkningerrie, om

de følgende faser med :yderligereforenkling og effektivisering af CW'ernes styrelses- og

ledelsesstruktur'.

Det skal endelige anføres, at ifølge bemærkningerne til lovforslaget betyder en beslutning om at

nedlægge studiebestyrelserne elle begrænse antallet af studiebestyrelser, at CVU'et giver afkald på

'de partnerrettigheder, der varetages afstudiebestyrelsen for den enkelte partner, herunder

spaltningsretten og retten til at blive hørt iforbindelse med CvU-bestyrelsens beslutning om at

lukke en partners uddannelsessted'.

Lovforslaget betyder således:

    - o@phævelse af spaltningsretten, som var en vigtig prærnis for den nuværende lovgivning

       CW-bestyrelsen tillægges komp~ce til at nedlægge semmaner ('lukke en partners

       uddannelsessted'), hvilket ligeledes er en m~t ændring af prætnisserne for den

                  lov.

Denne ændring er en opk~e af den nuvwrende lovs bestemmelser i § 27 e, stk. 7:

               Stk 7. CWets best isterens

                                yrelse kan ikke uden undervisningsmin. godkendelse og uden at

             have hørt en eventuel studiebestyrelse lukke en partnem udd=elsessted, herunder ophøre

             med at udbyde den eller de korte og mellemlande videregående uddannelser, derpå

             sammenk"ngs- eller spaltningstidspunktet blev udbudt på uddannelsaystedet En eventuel

             studiebestyrelse, der alene er ti~d dette udda nelsessted, ophører ved lukningen.

Men ifølge det flernlagte lovforslag er dette punkt i § 27 e ikke ophævet.

Der er således uoverensstermnelse mellem 'B -kningerne5 og den uændrede § 27 e, stk. 7

Det er af afgørende b~ingfor en ~~en til detfremlagte lovforslag, om det er

ministeriets kensi% at det suverænt er CW-bestyrelsen, der beslutter lukning af 'en partners

uddannelssted' (-- et seminarium) - eller om detfortsat skal godkendes af

un~nøgsministeren.

2.

Betegnelsen University College som efter ansøgning kan tildeles ubetingede CVU'er på

baggrund af en kvalitativ vurdering.

LSR kan støtte, at der indføres betegnelsen University College som en markering af CVU'ernes

placering i det nationale og det internationale uddannelsesbillede og at tildelingen sker efter en

kvalitativ vurdering.

Det kan derfor undre, at det i indledningen til bemærkningerne om kvalitetskriterierne anføres, at

Universtity College 'ikke (er) kendetegnet ved en højere uddannelseskvalitet' !

Der anføres derimod flere mulige kriterier, der for en stor del vedrører organisation og ledelse,

herunder

'Det vil iforbindelse med godkendelse til at anvende 'University College-betegnelse blive

vurderet, om CW'et har en effektiv ledelse, ff. herved ovenfor under 2. I., og enfremtidssikret

stabil institutionsform. Betingede CVUer vil derfor ikke kunne godkendes til at anvende

betegnelsen 'University College'.

Henvisningen til pkt. 2. 1. synes at have som konsekvens, at CVU'er, der benytter sig af

bestermnelserne om 'decentralisering af kompetencen til at træffe beslutning om studiebestyrelser'

til at fastholde disse studiebestyrelser, på forhånd har udelukket sig fra godkendelse som

'University College'

LSR skal derforforeslå, at godkendelse til betegnelsen Universty College

   ? baseres på kvalitative vurderinger, der ikke kun vedrører organisation og ledelse

   ? ikke på forhånd udelukker betingede CVU'er eller netværk

   ? ikke på forhånd udelukker CVU'er, der i overensstemmelse med og i tillid til lovens

      bestemmelser har besluttet at fastholde studiebestyrelser / seminariebestyrelser

   ? sikrer deltagelse af repræsentanter med tilknytning til grunduddannelserne og med decentral

      forankring i det uafhængige panel

3.

Ophsevelse af særregel om valgte ledere på tidligere ingeniørhøjskoler

I=erseminanernes Rektorforsamiling har ingen bemærkninger til dette punkt.

Med venlig hilsen

Nils-Georg Lundberg

21. januar 2004

Undervisningsministeriet

Institutionsstyrelsen

Frederikshohns Kanal 25

1220 København K

Fuldnuegtig Jane Plauck.

Fremsendes pr. mail og pr. post.

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for

Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser mv.

Pædagogserninariernes Rektorforsamling (PSR) takker for muligheden for

at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte lovforslag.

Forsamlingen har følgende bemærkninger til forslaget:

Ændping af bestemmelserne om studiebestyrelserfor partnere i de

ubetingede CVUer.

PSR må principielt protestere imod at skulle tage stilling til et lovforslag,

der betegnes som 'første fase i en styrkelse og forenkling af CW-erne',

uden at det er muligt at vurdere lovforslagets sammenhæng og

hensigtsmæssighed i forhold til og uden at have kendskab til de

efterfølgende faser.

PSR finder generelt og overordnet, at lovforslaget i sin indholdsmæssige og

sproglige form markerer et underskud af demokrati og en mangel på tillid til

de omstillingsprocesser som uddannelsesinstitutionerne gennemgår i disse

år. Forsamlingen er overrasket over lovforslaget, som reelt vil betyde

nedlæggelse af studiebestyrelserne i de ubetingede CVUer, hvilket efter

vores opfattelse totalt vil ændre forudsætningeme i den nuværende

CW-10v.

På det foreliggende grundlag opfatter PSR lovforslaget som udtryk for en

yderligere centralisering af en organisationsstruktur, som i forvejen bliver

kritiseret for at rumme for få decentraliseringsmuligheder. Samtidig vil

lovforslaget efter PSR's vurdering kunne få. som utilsigtet effekt, at det

gøres vanskeligere for partnerinstitutioneme at opleve et medejerskab for

=-integrationen. Det er således PSR's overordnede bekymring at

lovforslaget vil kunne medføre svækkelse og mistænkeliggørelse snarere

end en styrkelse af CW-processen.

Det er samtidig PSR's vurdering, at lovforslaget fejlagtigt lægger til grund,

at studiebestyrelsernes virksomhed og motiver er en hindring for etablering

af stærke CVUer. Det er efter PSR's opfattelse et fejlagtigt billede af

studiebestyrelsemes rolle i CW-processen. Studiebestyrelserne har med få

undtagelser efter PSR's opfattelse været et stærkt og dynamisk aktiv i

forhold til CW-dannelsen, i forhold til CW-bestyrelserne og i forhold til

samspillet mellem de forskellige partnere i et CVU.

Bestyrelserne har seriøst løftet opgaverne med at varetage ansvaret for de

økonomiske, uddannelses- og personalemæssige forhold på institutionerne,

herunder ansvaret for at sikre kvaliteten i de studerendes uddannelser i en

fase, hvor CVU-erne har haft behov for at finde en fornuftig balance mellem

honorering af interne og eksterne krav.

Et sådant aktivt og dynamisk samspil skal efter PSR's opfattelse kunne

bevares idet det vil være den bedste garanti for at CW-processen bliver en

succes på lang sigt. Samtidig er PSR opmærksom på, at enkelte CVU-er,

som er langt inde i en integrationsproces kan have ønske om at nedlægge

studiebestyrelser. Det er imidlertid PSR's opfattelse, at den nuværende

CVU-lov muliggør nedlæggelse af studiebestyrelser efter ministeriets

godkendelse og efter en nærmere redegørelse fra de enkelte partnere plus

CVU~bestyrelsen. En eventuel tydeliggørelse af denne mulighed må under

alle omstændigheder ikke ændre ved, at det også fremover er den enkelte

studiebestyrelse, der har kompetence til at nedlægge sig selv eller til efter en

evt. vedtagelse af lovforslaget at være med til at fastsatte regler for eventuel

nedlæggelse af studiebestyrelser i CVUets vedtægter.

En gennemførelse af lovforslaget og dermed muligheden for at nedlægge en

studiebestyrelse vil efter PSRs opfattelse betyde, at de enkelte partnere,

hvor studiebestyrelsen erstattes af et fagligt råd samtidig fraskriver sig retten

til at udnytte en eventuel spaltningsparagraf i et ubetinget CVU, ligesom

høringsretten i forbindelse med anvendelse af en partnerinstitutions

bygninger, herunder eventuel nedlæggelse eller omstrukturering af

uddannelsesopgaver hos den pågældende partner, vil forsvinde eller blive

umuliggjort, fordi det pågældende organ ikke længere eksisterer. Endvidere

vil den enkelte partner heller ikke længere have mulighed for at ytre sig og

fremkomme med synspunkter på bestyrelsesniveau eksempelvis i

forbindelse med optagelse af nye institutioner i et CVU. Dermed forsvinder

nogle klare og i CVU-lovgivningen forudsatte demokratiske rettigheder.

Endelig skal PSR anføre, at med den udvikling, der i de foregående år er set

  ' daginstitutionsområdet og andre områder i samfundet med

på

forældrebestyrelser eller bestyrelser for selvejende institutioner samt ikke

mindst skolebestyrelser på alle skoler, er det problematisk, at sådanne tiltag

i CVU-området 'kun er barrierer der begrænser CVUets integration,

dy~ og tilpasningsevne'. En gennemførelse af lovforslaget vil efter

PSRs opfattelse have den stik modsatte virkning: et tab af dynamik,

kompleksitet og sammenhængskraft i det enkelte CVU.

Sammenfattende kan PSR således ikke anbefale en ændring af CVU-lovens

bestemmelser om studiebestyrelser, således som det erforeslået i

lovforslaget-

Indførelse af betegnelsen 'University Coffege'som mulighedfor

ubetingede CMer.

PSR anerkender, at begrebet 'University College'repræsenterer et

incitament til ftmme af kvalitetsudviklingen i de mellernlange uddamelser

og hilser det velkomment som udtryk for en reel og naturlig sprogbrug og

anerkendelse af det professionsbachelor-niveau som blev indført med

MVU-loven.

Derfor er PSR da også positiv over for lovforslaget om indførelse af

'University College' som kvalitetspararneter i 1@WU-sektoren - uanset at det

kan medføre en uheldig udvikling i retning af certificerede A-institutioner,

der vil kunne opnå en række økonomiske og andre fordele i forhold til

B-institutioner, der ikke vil kunne opnå 'University College'-betegnelsen.

PSR mener dog, at forslaget er for snævert formuleret. Som det ser ud i det

nuværende lovforslag kommer det til at virke som en kompetencemæssig

gulerod' udelukkende for de ubetingede CVUer, hvilket betyder at

betegnelsen Leks. ikke vil kunne anvendes i forbindelse med formaliserede

samarbejder mellem MVU~institutioner og Universiteter.

PSR skal derfor foreslå, at lovforslaget udvides til ikke kun at gælde denne

gruppe af institutioner, men at forslaget formuleres sådan, at 'University

College'~betegnelsen bliver et 'ægte' kvalitetspararneter, som også kan

søges af både betingede CVUer og formaliserede netværk. Efter PSRs

opfattelse kan en bestemt organisationsfonn ikke automatisk garantere høj

kvalitet, mm høj kvalitet kan eksistere under varierende

organisationsformer. Det bør således være muligt, at principielt alle

institutioner inden for MVU~sektoren kan blive vurderet med henblik på at

opnå 'University College-betegnelsen ud fra objektivt opstillede

kvalitetspararnetre.

Sammenfattende kan PSR anbefale lovforslaget om -University College

med den tilføjelse, at institutionsområdet udvides, således at betegnelsen

kan søges af alle ~institutioner.

Ophævelse af bestemmelsen om, at institutionens leder kan vælges af de

ansatte ogstuderenda

PSR har ingen b erkninger til denne del af lovforslaget.

Afsluttende b~rkninger.

Det skal dog bemærkes, at dele af forsamlingens medlemmer - der

angiveligt er meget langt fremme i

CW-integrationsprocessenlimplernenteringen - kan tilslutte sig den

intension der ligger i at smidiggøre praksis i forbindelse med

undervisningsministeriets godkendelse vedrørende CVUers fremsendelse af

ønsker om vedtægtsændringer. Denne del af forsamlingens medlemmer kan

endvidere tilslutte sig, at tildelingen af "University College"-betegnelsen

forbeholdes ubetingede CVUer.

Lovførslaget giver ikke anledning til yderligere kommentarer end at det er

beklageligt med den meget korte frist for svar. Det er i sidste ende til skade

for den demokratiske proces, at det ikke er muligt for organisationerne at

foretage en mere dybtgående og omfattende vurdering af lovforslaget.

Det skal'endvidere bemærkes, at PSR er bekendt med og bakker op om

syns-punkteme i det høringssvar som er afgivet af Lærerserninariernes og

Pædagogserninariernes Bestyrelsesforeninger i fællesskab.

Med venlig hilsen

Søren K. Lauridsen

Formand

Unda~gsministeriet

Institutionsst)wisen

Frederikshohns Kanal 25

1220 København K

Forslag til lov om ændring af lov om centre for videregående uddannelse og

andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

Undervisningsministeriet har i et brev den 19. december 2003 sendt forslag til lov om ændring af

.lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående

uddannelser ra.v. i høring

Rektorforsamlingen. for De sociale Højskoler har følgende bemærkninger til det fremsendte forslag:

De sockde Højskolerfinder det væsentligt at den enkelte professionsuddannelsefastholder

tilknytning tg detpoUdske niveau

Det fremgår af lovforslaget at det fremover skal være fakultativt om der oprettes studiebestyrelser.

I stedet er der lagt op til etablering af faglige råd.

De sociale Højskolers rektorforsamfing skal i den anledning gøre opmærksom på, at samarbejdet

mellem den enkelte professionsuddannelse og politikere med tilknytning til professionens

aftagerorganisationer har fungeret tilfredsstillende.

Bestyrelseme har i deje periode de har fungeret været med til at skabe gennemslagskraft både

indadtil og udadtil i forhold til udviklingen af professionsuddannelsen herunder prioriteringer af

virksomhedsplaner etc. Herudover har det været væsentlige for mobiliseringen af den lokale

ansvarlighed til fremskaffelse af det nødvendige antal praktikpladser, at professionsuddannelsen har

haft tilknyttet lokalt politisk valgte repræsentanter i bestyrelsen.

Rektorforsarnlingen finder det derfor fortsat væsentligt at have det politiske niveau knyttes til den

konkrete udannelsesinstitutions professionuddannelse, så samspillet bliver nærværende i

dagligdagen.

Det er ikke realistisk at det vil være muligt at fa' det politiske niveau til at deltage i eventuelle fagråd

fremover, da disse vil være uden beslutningskraft på de principielle beslutninger om uddannelsen.

Rektorforsamlingen finder derfor at det fremsendte lovforslag måske løser et internt

ledelsesproblern ~ men samtidigt skaber det andre problemer ved at der bliver større afstand mellem

professionsuddannelsen og det omkringliggende samfund.

Forslaget om kun at d~ Univ~ College dl udvalgte CVUer vil ~e ~wrerfor

højskolernes samlede k~~naleprofflering.

Højskolerne har tradition for et sama:Thejde omkring de internationale relationer. Det vil her v=e

vanskeligt at skulle forklare hvorfor nogen højskoler hedder det ene og andre evt det andet - baseret

På tilknytning.til organisatorisk status - og ikke ud fra en fielles kvalitetsvurdering.

Titlen University College vil derfor i forhold til de internationale kontakter fi~ ulogisk og

vildledende.

Detforeslås, at Sætningen 'Der erpå områdetfor de melle~ge vi~ående u~nnelser

ingen alternativer W CVUlerne" udgår.

I bemærkningerne til lovforslaget beskrives under punkt 1 lovforslagets baggrund og formål.

Det fi=går heraf bl.a. at "Der er på områdetfor de mellemlange videregående uddannelser ingen

alternativer til CWerne ".

De sociale Højskoler er pt. fordelt med en knyttet til et CVU og tre som enkeltstående med netværk

eller andre samarbejdskonstruktioner. Vi har i den sammenhæng noteret os, at ministem i en række

sammenhænge gennem årene har betonet, at det er flivilligt for institutionerne, om de ønsker at

indgå i et CVU.

Vi forventer derfor at sætningen udgår, da der konkret er alternativer til CW-kontruktioner på

MVU-området.

Med venlig hilsen

Lone Severinsen

Rektor for DSH-K

Formand for Rektorforsamlingen for De sociale Højskoler

                                                                                 22. januar 2004

Undervisningsministeriet

Insfitutionsstyrelsen

Fred~ohns Kanal 25

1220 København K

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om centre for videregående

uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

Undavisnin inisteriet har i et b-rev den 19. december 2003 sendt forslag til lov om ændring af

lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v. i høring

Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-Institutioner har følgende bemærkainger til det

fremsendte forslag:

Generelt til lovforsln

Problemernepå CVU-området kræver analyse

FSI beklager selvfølgelig, at der gennem en længere periode har været problemer på CVU-området.

Hvad der er årsagerne til dette kræver efter vores opfattelse en nærmere analyse. Er problemerne

forårsaget primært af.

    - den eksternt politisk valgte bestyrelse

    - den dobbelte ledelsesstruktur

    - den manglende lokalernæssige sammenhæng mellem partnerinstitutionerne

    - opdelingen mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse geografisk og

       ledelsesmæssigt

    - økonomiske vanskeligheder på grund af fejldispositioner eller for højt et

       omkostningsniveau?

Vi håber i FSI, at ministeriet i den kommende tid nærmere vil analysere de elementer, der indgår i

CVU-strukturen med henblik på valg af indsats herunder inddrage udenlandske erfaringer fra

MVU-området.

Lige vilkår uanset struktur som konsekvens affrivillighed ifm strukturdannelsen

Ministeren har i mange sammenhænge pointeret, at der er frivillighed i st~dannelsen.

FSI forventer, at en sådan frivillighed understøttes af ministeren gennem lige vilkår for

institutionsdannelserne i forbindelse med ansøgninger til finanslovspuljer eller lignende.

       FSI c/o Den sociale Højskole i København, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg.

                                          Tlf. 38 14 46 52

                           F-mall: km(a).dsb~kdk. Webadresse www.f~s-I.dk

                                                                                       22. januar 2004

Det er væsentligt for FSI at understrege, at der organisatorisk findes alternativer til CVU, og at de

fritstående institutioner og de forpligtende netværkssamarbejder som disse indgår i, bør sikres lige

muligheder i whejdet med at ~e udvikling på undervisningsområdet gennem hie@ faglig og

peedagogisk kvalitet og kontakt til det regionale arbejdsmarked.

FSI mener derfor at puljer, uddannelsesudbud rnv må gives efter ansøgernes kvalitet og opnåede

resultater - ikke med baggrund i særlige privilegier til bestemte institutionsformer.

De forpligtende Netværk som de fritstående institutioner har etableret er moderne, frerntidsrettede

n~rksorganisationer, der ambitiøst og konstruktivt arbejder på, at kvalitetsudvikle XfVU-

sektoren i en åben dialog med bl.a. aftagerne.

Nogle af landets største og mest søgte MW-institutioner indgår i disse netværk. Det er derfor ikke

bare væsentligt for de konkrete institutioner, men også uddannelsespolitisk at disse institutioner

ikke hæmmes i udviklingen i forhold til institutionerne omfattet af CVU-konstruktioner.

Specifikt til lovforsla.

FSIforslår, at også enkeltstående MVU-institudoner ogforpligtende netværkssamarbejder kan

kvalitetmurderes med henblik på tildeling af titlen University Collega

Til § I stk. 3: I det omfang at University College rummer en kvalitetsbetegnelse i forhold til

uddannelsernes og undervisningsmiljøets kvalitet og udviklingsorientering finder FSI det

uhensig~ssigt, at en sådan kvalitetsbedømmelse ikke på tilsvarende vis kan ske af de

enkeltstående og de forpligtende netværkskonstruktioner.

@vis CW'erne får eneret til at anvende betegnelsen University College vil det være en barriere for

de fritstående MW-institutioner i det internationale samarbejde. Betegnelsen har i øvrigt været

anvendt af internationale partnere om MVU-institutionerne gennem fl= år.

En begrænsning i hvilke institutioner, der kan ansøge om titlen vil danne grundlag for en opdeling

af MVU-området i A og B institutioner, uden hensyn til kvaliteten på de på pågældende MVU-

institutioner.

De institutioner der ikke kan anvende betegnelsen University College på afgangsbeviserne risikerer

således at opleve vanskeligheder i studentersøgningen, der alene er begrundet i en lovfæstet'

navnekonvention og ikke en kvalitetsvurdering af den enkelte institution.

Det må være uddannelsernes kvalitet og kontaktflade med det regionale arbejdsmarked og

forskningen, der bestemmer udfaldet af en kvalitetsvurdering ikke uddannelsesinstitutionens måde

at organisere sig på.

Det er samtidigt uklart, om en institution kan få stemplet "University College" med baggrund i

partnerinstitutionernes kvalitet, uanset at institutionen ikke selv opfylder kvalitetskravene. Der er

således lagt op til at kvalitetsvurderingen kan være mere vildledende for studerende og aftagere end

vejledende.

       FSI c/o Den sociale Røjskole i København, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg.

                                            Tlf. 38 14 46 52

                                       n~lch-L, Al, W.6.A@ .... @ f^.-; .1 l,

                                                                                       22. januar 2004

Specifikt til bernærbiingerne til lovforslaget

Detformik, at s~ingen 'Der erpå områdetfør de mefl~ge W~~ uddannelser

mgen altemadver W CVUlerne 11 udgår.

I b til lovforslaget beskrives urider punkt I lovforslagets baggrund og formål.

Det fl=går heraf bl.a. at "Derer på områdetfor de mellemlange videregående uddannelser ingen

alternativer til CW'erne ".

Vi er i FSI forundret over denne bemærkning, da den nugældende lovgivning rummer muligheden

af at fortsætte som enkeltstående - og dermed som alternativ til CVU'erne. Ligesom n3iriisteren i en

række gennem årene har betonet, at det er frivilligt for institutionerne, om de ønsker

at indgå i et CV`U. Det fordrer at det anerkendes af ministeren, -at der er alternativer.

Hensigten med vedtagelsen af lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. var at etablere en ny institutionsform, Centre for

Videregående Uddannelse, der gør det muligt for eksisterende videregående

uddannelsesinstitutioner at sænmenlægge sig og etablere en fælles selvejende institution. Der er

imidlertid ikke tale om et krav.

FSI skal derfor anmode om, at sætningen "Der er på området for mellemlange videregående

.uddannelser ingen alternativer til CVIJ'erne" udgår af bemærkningerne.

Omtalen af vidence~rntidler i bemærkningerne til lovforslaget kan skabe usikkerhed om de

ffideUngskriterierforpuljen, der tidligere er indgået en polidsk aftale om - herunder Ma. om

mulighedenfor atfonnaliserede netværk kanfa' andel ipuljen.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at lovforslaget udgør første fase i en proces og at der i de

følgende faser bl.a. indgår udmøntning af de midler, der på finan loven er afsat til opbygning og

profilering af institutionernes regionale videncenterflinktioner og at udmøntningen af videncenter

tilskud vil bero på en kvalitativ vurdering af konkrete projektforslag og CVU'ets samlede

opgavevaretagelse. Heninder vil det være en betingelse, at der skabes en fremtidssikret stabil

organisationsform og en effektiv ledelse som samlende ramme for institutionernes aktiviteter.

FSI finder det uhensigtsmæssigt, at der i bern=kningerne til lovteksten angives n=ere kriterier

for udmøntningen af videncenter midler om hvilken der i forvejen er indgået en politisk aftale',

Af denne aftale fremgår bl.a. at "Midlernefordeles blandt Erhvervsakadernier, Centrefor

Videregående uddannelser ogformaliserede netværk af enkeltstående institutionerfor mellemlange

videregående uddannelser med udgangspunkt ifølgende overordnede målsætninger.

Derfor foreslås det, at videncenterpuljen ikke omtales i bemærkningerne eller at der blot henvises til

den indgåede aftale.

 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 6. november 2003. Aftale orn

udmøntning af midler til videncentre i 2004-2007.

      FSI c/o Den sociale Højskole i København, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederikst>erg. 3

                                            Uf. 38 14 46 52

al Al. c - . AI.

                                                                              22. januar 2004

Detforeslås, at omtaka af de ~ffenda ~ninger X CW-konstrukdonerne nuanceres.

I bemærkningerne anføres vid= at "....kredse af studerende har efterspurgt en opstramning af

loven og en konsolidering af CWerne. " Hertil bernærkes, at FSI er orienteret om@ at

repmsentanter for de studerende har udtryk en kritisk holdning til CW-dannelserne, idet de har

anført at de forringede de studerendes muligheder for infflydelse på studiet og at de t-ak ressourcer

ud af Iserne til opbygning af CVU-overbygningerne.

Lovgivningen - herunderformuleringerne i bemærkningerne bør sikre en ligen~g af de

organisationsformer som CVU og MVU4oven i dag ~er.

Uanset lovforslaget kun omfatter isolerede initiativer - og annoncerer yderligere lovforslag i næste

folketingsår er bemærkningerne til loven udformet meget kategorisk - som om CVU-

institutionsformen. skal sikres monopol på hele MVU området.

Det er vanskeligt at se hvordan den udmeldte frivillighed harmoniserer med en monopolisering af

CW-institutionsformen å MVU-området.

                       p

FSI skal lægge op til, at forinden en sådan beslutning skulle træffes - der er i strid med de hidtidige

udmeldinger om frivillighed - at der etableres en seriøs debat om andre organisationsformer -

herunder forpligtende netværk, interessentselskaber, aktieselskaber eller andrekons~oner i

lighed med vidensorganisationer på det private marked.

En monopolisering af en institutionsform på MVU området vil være til skade for det danske

uddannelsessystem, da lige og fri konkurrence mellem de forskellige institutionsformer på MVU

området vil være den bedste garant for en udvikling, hvor skatteyderne får den bedste kvalitet for de

færreste penge.

                                      Med venlig hilsen

Lone Severinsen Thøger Johnsen Niels Vissing Jørgensen

Rektor Rektor Rektor

Den sociale Højskole Kbh. Frederiksberg seminarium Odense socialpædagogiske

                                                               Seminarium

Karsten Munk

Sekretariatet

FSI

       FSI c/o Den sociale Højskole i København, Kronprinsesse Sorles Vej 35, 2000 Frederiksberg.4

                                        Tlf. 38 14 46 52

                          E-rnail: km(a-).dsh-kdk. Webadresse w~f-s-Ldk

BESTYRELSESFORENINGEN for CVU'er

c/o CVU Sønded@41and, Lernbckesvaj 3-7, 61 00 Haderslev 1 5. januar 2004

                                                    IndqåPI til

Undervisningsministeriet 6 JAK 2`004

Insfitutionsstyrelsen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K 'co

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddan-

nelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Med henvisning til Undervisningsministeriets brev af 1 9. december 2003, hvor Undervisnin gsmini-

stedets anmoder om Bestyrelsesforeningens høringssvar fil udkast fil Forslag fil lov om ændring af

lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v. skal bestyrelsesforeningen bernærke følgende:

Bestyreisesforeningen kan helt og fuldt tilslutte sig intentionen med lovforslaget om at styrke og

forenkle det institutionelle grundlag for CW'erne.

Vedr. de enkelte dele af lovforslaget skal tilføjes:

   1 ) Bestyrelsen finder på samme måde som Undervisningsministeriet, at der er behov for en

       forenkling i den overordnede ledelsesstruktur, og på samme måde kan bestyreisesforenin-

       gen tilslutte sig, at det overlades fil CW-bestyrelserne i videst muligt omfang selv at tilrette-

       lægge sin struktur samt kompetericefordeling mellem forskellige instanser.

       Det skal konkret bemærkes, at det forudsættes, at det er frivilligt at oprette faglige råd, også

       selv om der ikke er oprettet studiebestyrelser.

   2)  Bestyrelsesforeningen kan helt tilslutte sig, at betegnelsen 'University College' lovfæstes

       som foreslået. Bestyrelsesforeningen kan ligeledes tilslutte sig, at det indgår som et led i at

       skabe en fremtidssikret stabil organisationsform og effektiv ledelse, og at det derfor alene

       er de ubetingede CVU'er, som har adgang ti at søge om tildeling af betegnelsen.

       Dette er i overensstemmelse med tidligere tilkendegivelse fra Undervisningsministedet om

       at styrke og udvikle de incitamenter, som fremmer CVU'ernes fortsatte udvikling som bæ-

       redygtige uddannelsesinstitutioner og videncentre. Det gælder både strukturelle forhold,

       økonomiske incitamenter samt godkendelsespraksis ved nye uddannelser.

       Bestyrelsesforeningen har samtidig med tilfredshed noteret sig bernærk ningeme til lovfor-

       slaget, side 1, afsnit 4 og 5, hvor det fremgår, at lovforslaget er første fase i en proces, som

       skal videreføre og styrke CVU'eme som stabile insfitutionsformer. Det er overordentlig vig-

       tigt, at denne proces videreføres og både omfatter finansårene 2004, som nævnt i be

       mærkningerne, og de følgende år. På samme måde er det vigtigt, at processen foregår ri-

       meligt hurtige jf. bernærkninger fil lovforslaget s. 2, afsnit 1 - 2.

    3) Bestyrelsesforeningen har ingen bernærkninger vedr. forslaget om, at § 9 stk. 6 ophæves.

Bestyrelsesforeningen for CVU'er skal afslutningsvis ud~e sin filfiredshed med at Være inddra-

get som høringspart vedr. det fremsendte udkast fil lovforslag og deltager gerne i videre drøftelser

og behandling af udkastet til lovforslag, hvis Undervisningsministeriet måtte ønske det.

Med venlig hilsen

p                 Isesforeningen for CVU'er

Fuldmægtig

Jane Planck

Undervisningsministeriet

Institutionsstyrelsen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

                                                                            20. januar 2004

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

Lov om Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser mv.

2.nr. 2003-3822-17)

Lærerserninariernes og Pædagogseminariernes Bestyrelsesforeninger skal takke for

anledningen til at kommentere det fremsendte udkast til lovforslag.

Lærerseminariernes og Pædagogserninariernes Bestyrelsesforeninger kan ikke anbefale

en ændring af CVU-loven således som det er foreslået i udkastet.

Kommentarer til udkast til lovforslag.

Bestyrelsesforeningerne er forundret over, at Undervisningsministeren finder det nødvendigt

reelt set at nedlægge studie- / seminariebestyrelserne og dermed totalt ændre

forudsætningerne for den nuværende lov.

Bestyrelsesforeningerne er ikke mindre forundret over den fremstilling, som i

'Bemærkningerne til Lovforslaget' gives af bestyrelsernes rolle i forbindelse med CVU~

processen, og som anføres som en væsentlig del af begrundelsen for den foreslåede

lovændring.

Det svarer ikke til foreningernes opfattelse af processen.

De fleste serninariebestyrelser og begge bestyrelsesforeninger har fra starten bakket op om

dannelse af CVU'er som bæredygtige uddannelsesmiljøer med en regional forankring, og det

er bestyrelsesforeningernes klare opfattelse, at serninariebestyrelserne har ydet et aktivt og

meget konstruktivt bidrag til CW-processen.

Ellers var processen ikke nået så langt, som den faktisk er

Derfor finder de to bestyrelsesforeninger det uklogt og skadeligt for den videre proces at

afskaffe studiebestyrelseme, ligesom det er foreningernes opfattelse, at forslaget radikalt

ændrer de præmisser, som seminarierne er indgået i processen på.

Behov for seminariebestyrelser med tilknytning til lokalsamfundet

Det er velkendt, at etablering og udvikling af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er

sket geografisk spredt over det ganske land med tæt tilknytning til lokale kræfter og ofte med

tilknytning til kredse med en særlig idemæssig profil.

CVU-loven fra 2000 respekterede dette udgangspunkt og fandt det endda så væsentligt, at

loven som udgangspunkt fastslog, at der skulle oprettes bestyrelser på de stiftende

institutioner - også efter overgangen til det ubetingede CVU.

Dette udgangspunkt blev bekræftet af et bredt politisk forlig i det nuværende Folketing, da

man efter forslag fra regeringen udvidede tidsrammen for de betingede CVU'er og for

spaltningsretten.

Lærerseminariemes Bestyrelsesforening skal til en uddybning af ovenstående tillade sig at

gøre opmærksom på det af foreningen i november 2003 udsendte debatoplæg om

læreruddannelsen.

Begge bestyrelsesforeninger finder det helt afgørende for realiseringen af hele CVU-tanken

og for den forsatte udvikling af grunduddannelseme, at der fastholdes en lokal forankring og

opbakning samt en tæt tilknytning til aftagere og brugere, som seminarie-

studiebestyrelserne er eksponent for.

Lovforslaget vil reelt afskaffe denne tilknytning. - Det var ikke de præmisser, som

seminari eme sagde ja til, da de gik ind i CW-dannelserne.

Det er derfor bestyrelsesforeningemes vurdering, at det fremlagte lovforslag ikke som ønsket

vil fremme CW-processen.

Udkastet vil efter de to bestyrelsesforeningers mening snarere medføre betydeligt uro og

dermed være til skade for den aktuelle realisering af CVU'eme.

En reel afskaffelse af seminarie- Istudiebestyrelserne

- trods den fakultative bestemmelse.

I den fremlagte udkast til lovforslag anføres i første del af 'Bemærkningerne', at spørgsmålet

om fastholdelse eller nedlæggelse af studiebestyrelserne udlægges til decentral afgørelse,

således at CVU'erne selv må forholde sig til dette spørgsmål.

I anden del af forslaget fremlægges imidlertid overvejelser om kriterier for godkendelse af

CVU'eme som University College, og det understreges, at et af kriterierne vil være, 'om

CVU'et har en effektiv ledelse, jf. herved ovenfor under 2. L'.

I punkt 2. I. beskrives det som en del af 'en effektiv ledelse', at CVU'et har afskaffet de lokale

studiebestyrelser.

Forslaget er derfor udtryk for en reel afskaffelse af studiebestyrelserne - hvis man vil

godkendes som University College. Der bliver således ikke megen reel 'decentralisering af

kompetencen' tilbage.

Den nuværende lov er ikke til hinder for, at seminarie- 1 studiebestyrelserne kan

afskaffes

Forslaget argumenterer videre for, at det er nødvendigt at ændre den nuværende lov på grund

af den eksisterende lovs restriktioner:

'Beslutningen om ikke at oprette eller om at nedlægge studiebestyrelser kan træffes med den

gældende lov, men det er da noget, som Undervisningsministeriet særskilt skal tillade og kun i

særlige ti@fælde', hedder det i 'Bemærkningeriie'.

Denne formulering benyttes imidlertid ikke i den eksisterende lov. Her hedder det blot:

'Undervisningsministeren kan tillade, at der ikke oprettes en studiebestyrelse.'

Den nuværende lov er således ikke til hinder for nedlæggelse af seminarie- /studiebestyrelser,

og bestyrelsesforeningeriie finder det fortsat ganske udmærket og rimeligt, at en nedlæggelse

eller manglende oprettelse kun kan ske med Undervisningsministerens tilladelse, og først efter

fremlæggelse af den nødvendige begrundelse herfor.

Antallet af studlebestyrelser kan ikke være et (nyt) argument

Det anføres endelig i 'Bemærkningeme' som et argument for nedlæggelse af seminarie-

studiebestyrelseriie, at 'Der er tegn på, at en næste sammenlægningsbølge mellem CVU'effle

er på vej. De mange studiebestyrelser, der vil opstå som følge af en sådan sammenligning vil

- med de kompetencer som studiebestyrelserne typisk har i dag - også være en barriere for

en effektiv ledelse af CVU'et.'

I forbindelse med forberedelsen af den nuværende lov og udmeldingerne herom, udtalte såvel

minister som ledende embedsmand ofte en forventning om et langt mere begrænset antal

CVU'erne inden for det pædagogiske område end det, som er tilfældet i dag.

Det var således fra starten ønsket, forventet og forudset, at et CVU ville have mange

studiebestyrelser.

Det er ikke en ny udvikling.

University College må ikke blive et argument for nedlæggelse af seminarie-

/studiebestyrelserne

Lærerseminariernes og Pædagogseininarieriies Bestyrelsesforeninger kan støtte forslaget om,

at tildelingen af betegnelsen University College skal ske på baggrund af en kvalitativ

vurdering,

Bestyrelsesforeningerne finder det derimod uacceptabelt, hvis tildeling af denne titel og de

dertil hørende økonomiske midler reelt skal gøres betinget af nedlæggelse af serninarie-

/studiebestyrelseme.

Det forekommer ligeledes foreningerne besynderligt, hvis en international samarbejdspartner

vil gøre en sådan ledelsesstruktur til en betingelse for at indgå i et samarbejde med et dansk

CVU / University College !

CW-bestyrelserne kan nedlægge seminarier

Det anføres i bemærkningerne, at:

'CVU'er, der beslutter at nedlægge studlebestyrelserne eller begrænse antallet af

studiebestyrelser, giver samtidig afkald på de partnerrettigheder, der varetages af

studiebestyrelsen for den enkelte partner, herunder spaltningsretten og retten til at blive hørt i

forbindelse med CW-be@tyrelsens beslutning om at lukke en partners uddannelsessted'.

En sådan formulering antyder, at lovforslaget fuldt ud giver CW-bestyrelsen. kompetence til

at 'lukke en partners uddannelsessted', dvs. nedlægge et seminarium !

Dette synes imidlertid i klar modstrid med lovens bestemmelser om, at dette kun kan ske med

Undervisningsministerens godkendelse, jf. nuværende § 27 e, stk. 7, der i forslaget bliver til

stk. 6 - idet denne bestemmelse ikke ses ophævet.

Lærerseminariernes og Pædagogserninariernes Bestyrelsesforeninger må naturligvis gå ud fra,

at det ikke med dette lovforslag er ændret ved bestemmelse om, at nedlæggelse af seminarier

kun kan ske med Undervisningsministerens godkendelse

Ændring af bestemmelserne om valg af ledere

Lærerseminariernes og Pædagogserninariernes Bestyrelsesforeninger har ingen kommentarer

til denne del af lovforslaget.

Det er således Lærerserninariernes og Pædagogseminariernes Bestyrelsesforeninger's

opfattelse,

    - at der også fremover i høj grad er brug for serninariebestyrelserne for at realisere

       CVU-tanken og sikre CVU'ernes forankring i de lokale miljøer

    - at lovforslaget på afgørende vis ændre prærnisserne for den nuværende lov, som

       seminariebestyrelser tilsluttede sig og loyalt indgik i processen på,

    - at lovforslaget reelt med tilbagevirkende kraft ændrer på grundlaget for de partnere,

       der allerede er indgået i ubetingede CVU'er,

    - at et eventuelt lokalt ønske om at afskaffe seminariebestyrelserne skal ske på et reelt

       frivilligt grundlag

    - at lovforslaget vil skade den aktuelle proces

Lærerserninariernes og Pædagogseminariernes Bestyrelsesforeninger kan derfor ikke

anbefale det fremlagte udkast til lovforslag.

Lærerseminariernes og Pædagogserninariernes Bestyrelsesforeninger vil anbefale, at

Undervisningsministeriet genovervejer sit forlag og foreningerne vil gerne indgå i en

drøftelse heraf.

Med venlig hilsen

Søren Chr. Jensen

formand for

Lærerserninariernes Bestyrelsesforening og

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

                                                                                    adet

                                                                            21. januar 2004.

Høring om.udkast til forslag til lev om ændring af lov om Centre for Videregående

Uddannelser og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv.

MVU-rådet finder det vigtigt, at CVIJ-konstruletionen sikres optimale muligheder som

institutionsform i forbindelse med videncenterflinktionen og videreudvikling af uddannelsesmiljøer

inden for grund-, efter- og videreuddannelser på MVU-området.

Rådet er af den opfattelse, at det foreliggende udkast til forslag til ændring af CVU-loven kan sikre

CW'erne bedre ~ og således medvirke til, at CW'erne forankres i det ~e

uddannelsesbillede.

Studlebestyrelser.

MVU-rådet kan støtte, at det gøres frivilligt at oprette studiebestyrelser i ubetingede CW'er. Det er

rådets opfattelse, at det herved bliver lettere at-afidare kompetenceforholdene mellem CVU'et og

dets partnerinstitutioner. MVU-rådet har med tilfredshed noteret sig, at der i stedet for nedlagte -

ikke etablerede stadiebestyrelser skal oprettes et fagligt råd for hver grunduddannelse eller for flere

     ..A er i fællesskab.

"University College,,

Som et led i kvalitetssikringen af MVU-området kan MVU-rådet anbefale, at ubetingede CVU'er

kan tildeles betegnelsen `University Colleges". MVU-rådet noterer sig med tilfredshed, at retten til

at anvende betegnelsen "University College" beror på en kvalitativ vurdering af CVU'ets samlede

opgavevaretagelse, herunder sikring 4 at der skabes en fremtidssikret stabil organisationsform og

en effektiv ledelse som samlende ramme for institutionens aktiviteter.

MVU-rådet medvirker gerne med rådgivning i forbmdelse med kvalitetsvurdering og

sammensætning af det uafhængige bedømmelsespanel.

Lederudnævnelse på CVU'er.

MVU-rådet kan støtte, at alle CW-institutioner opbygges efter princippet om, at bestyrelsen

udpeger lederen af CW'et.

Konklusion.

MVU-rådet kan således anbefale de foreslåede Ændringer til lov om Centre for Videregående

Uddannelser nLv.

Med venlig hilsen

Hans Stige Hansen

Formand for MVU-rådet.

                                                                          MINISTERIET

jane Planck

                                                                          udde"r'ej esst

Undervis@@stadet.

Frederiksholms Kamal 25

                                                                          H.C. Andersens Boulevard 43

1220 København K 1553 København V.

                                                                          Tif 3392 5600

                                                                          Fax 3392 5666

                                                                          w~uvm.dk

                                                                          14. januar 2004

                                                                          i=. 2002-2713-1

Høriggssvar vedr. lov om ændring af lov om Centre for Videregå.

ende Uddannelser og andre "ejende institutioner for videregå-

ende uddannelser mv.

Erhvervsakademar idet takker for muligheden for at afgive høtmgssvar til

lovforslaget

Exhvervsakadeiniridet har ingen beinærkninger til det frem endte lov-

forslag.

Med venlig hilsen

Jane Wirk=

                           Indaå9t fl!

                                                                                      Fun"onæmmes og

                                                                                      'rien~mændenes

Urdervisningsministeriet

F~rikshotrns, Kanal 25 JAN. 2004 Fællesråd

1220 København K

                                              20.1.2004

Att.: Institutionsstyrelsen Effi~

Fuldmægtig Jane Planck

Høring af lovforallag om ændring af selvejelloven

FrF har modtage Undervisningsministeriets høringsbrev om forslag til lov om

ændring af.lov om Centre for Videregående Uddannelse m.v.

FTFer enig i lovforslagets overordnede mål om at ~e CVU'et som insfitu-

tionsforrn på området for de mellemlange videregående uddannelser. På bag

grund af eftringer med CW-institutionsformen, v~get i maj 2000, er der i

dag behov for at iværku~ yderligere tiltag. Målet med disse må vEere-I

samspil med CVU-ce, ih e interessenter - at ~e CW'ernes evne til at ud-

-byde grund-, efter- og videreuddannelse af høj kvalitet og at fungere som vi-

denscenter.

FrF er på denne baggrund enig i regeringens overordnede mål om at under-

støtte og videreudvilde CW-institutionsformen som en ~rk og fremtidssikret

uddannelses- og ~nsinstitution. Der er ingen alternativer til CVU'et

111 iovforsla et& konkrete forslag, som er første fase i en længere proces, har

             g

FTF følgende bemærkninger

    FTF kan støtte, at kompetencen fil at beslutte, om der skal oprettes studie-

    bestyrelser, lægges, ud'fil institutionen. Det er imidlertid vi~ at der fortsat

    etableres faglige fora, der har ansvaret for uddannelsernes faglige indhold,

    studieordninger m.v. Det er ligeledes centralt, at der fortsat sikres professi-

    onstilknytning fli uddannelserne.

    FTF kan støtte, at der indføres en mulighed for at tildele et ubetinget CVU

    betegnelsen ""Uhiversky Cibilege"'. Lovforslaget fastslår som princip, at tilde-

    lingen af tiden knyttes U] en kvalketsvurdering, der foretages af et panel

    nedsat af ministeren. l det'videre arbejde med konkretiseringen af dette

    princip finder FTF det vigtigt, at der foretages en grundig og bred drøftelse

    af såvel de kriterier, der skal være grundlaget for kvalitetsvurderingen, som

    principperne for sammensætningen og funktion af vurderingspanelet. FTF

    skal konkret foreslå, at Rådet for de mellernlange Videregående Uddannel-

    ser inddrages i det videre arbejde med tildelingsproceduren.

                                                                                         Niels Hemmingsens Gade 12

                                                                                         Po~ 1169

                                                                                         1010 K~iribm K

                                                                                         Telefon 33 36 88 OD

                                               Jcippet om, at

 FTF kan 8~, at 8118 C~s~oner opbygges ^r Pdr er

 bed~n, der har det OverOrd~ 8nwar for k~onen, ud.peg

     af Cvulet.

  ren

         D"n

                                Edk Schmidt

Formand fagrig se~r

                                                                                     OFFENTLIGT ANSATTES

                                                                                     ARBEJDSLØSHEDSKASSE

Undervimingsmin~et 20. januar 2004

Institutionsstyrelsen MICRAbId

AtL: Fuldmægtig Jane Planck

Frederiksholms Kanal 25

1220 KØbenhavn K

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Forbundet af Offentligt Ansatte takker for modtagelsen af hØringsbrev af 19. december 2003

over udkast til Forslag om lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse

og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv.

Forbundet har ikke kommentarer til fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Forbundssekretær

   FOA

   Stauninos Plads 1-3 Telefon 33 43 46 00 P-nost adresse. Forbund: toa@iæ.dk Giro 8 0 47 g@`@

                                                                             MINISTERIET

u                                                                Den 22. ismite 2004

Instituflonsstymlsen KS

Frederiksholm Kanal 25

1220 København K Sagsnr. 200400084

Ogsk ~endt pr. brev

Høringssvar vedr. udkast til Forslag fil lov om ændring af lov om Centre

for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for Vide-

regående uddannelser mv.

Undervisningsministeriet har fin-st den 13. januar 2004 fremsendt det oven=vnte ud-

kast til lovforslag til høring i AC og de relevante AC-medlemsorganisationer - og først

efter at AC selv havde forespurgt derom.

Da CVU-lovgivningen er af stor interesse for AC og en række af AC's medlemsorgani-

sationer vil vi stærkt opfordre til, at disse organisationer optages på listen over hørings-

berettigede organisationer i forbindelse med kommende lovændringer på området (se li-

sten nedenfor med mailadresser).

AC har følgende kommentarer til udkastet til lovforslag:

For AC er det afgørende, at CW'erne udvikler sig på en måde, der giver den bedst mu-

lige organisatoriske ramme for at skabe et højt kvalitetsniveau på de mellemlande vide-

regående uddannelser og de efter- og videreuddannelser, CVU'eme udbyder.

AC ser derfor positivt på den intention om en kvalitetsvurdering af CW'erne, der lig-

ger i udkastet til lovforslag. Det er dog samtidig vigtigt for AQ at den faglige kvalitet i

uddannelserne og bredden i uddannelsestilbudene bliver væsentlige faktorer i en sådan

vurdering. AC ser MVU-uddannelserne som CVU'ernes kerneydelse og finder det der-

for vigtigt, at CW'erne fastholder deres fokus på disse uddannelser og deres kvalitet.

AC finder det derfor ikke tilfredsstillende, at der med lovforslaget lægges op til, at

"University College"- betegnelsen kun kommer til at sige noget om det enkelte CVU's

"kapacitet' og ikke om uddannelseskvaliteten jf. de generelle bemærkninger til lovfors-

laget.

Det er ikke afgørende for AC hvilken konkret betegnelse, der knyttes til de CW'er,

som opnår -ministeriets kvalitetsstempel. Detafgørende er, at CVU'ernes samarbejds-

partnere og interessenter, nationalt som internationalt, far et klart billede af hvilke typer

af uddannelse og hvilket kvalitetsniveau, den konkrete betegnelse dækker over.

Med den i lovforslaget fbralåede betegnelse'University College" er det således vigtigt,

at det i de relevante klart fi - , gl -, at de CVUer, som godkendes til at

anvende betegnelsen, ikke er universiteter og ikke udbyder univ etsuddannelser.

Derudover ser AC gerne, at der løbende foretages en vurdering hvorvidt forudsæt-

ningeme for brugen af det særlige kvalitetsstempel fortsat er opfyldt

Med hensyn til den del af lovforslaget, som vedrører decentraliseringen af kompetencen

til at tmffé beslutning om studiebestyrelser, så f=kommer det AC, at de foreslåede

lovændringer er udtryk for en forcering af cessen. -på de CVU'er, som er

                                         Ukwr,L

sammensat af en bred vifte af tidligere esinstittationer.

De enkelte esinstitutioner er- trådt ind i CVU-dannelserne på en forud-

sætning om, at de har en mkke Da det er sttidiebestyrelseme, der er

tillagt de juridiske rettigheder som partnere i de ubetingede CVU'er, betyder en ned-

læggelse af studiebestyrel=ne, at partnerrettighedenie fortabes. AC ser således den fo-

reslåede lovændring som et brud på de forudsætninger, som de ubetingede CVU'er er

damet på.

AC vil derfor foreslå, at lovgivningen udformes, s& den fastholder det hidtidige princip

om, at integrationen mellem det enkelte CVU's partnere skal foregå ad frivillighedens

vej. AC ser dog gerne, at lovgivningen samtidig åbner mulighed for, -at de CVU'er, som

har en relativt enkel struktur og fx kun er dannet af én eller to sesinstitu-

tioner, decent-alt kan arbejde på at skabe ledelsesmæssig klarhed og entydighed i styrel-

sesorganernes kompetencefordeling. Dette kan fx ske gennem (frivillig) nedlæggelse af

studiebestyrelserne og oprettelse af faglige råd med en kompetence svarende til univer-

siteternes studienævn

Det er under alle omstændigheder vigtigt for AC, at medarbejderne sikres indflydelse i

CVU'enies, kompetente organer - ilsin et valget af styringsmodel.

Med venlig hilsen

Karen Skytte

Direkte nr.: 33 69 40 76

E-malt: kaCac.dk

Følgende organisationer bør være høringsberettigede:

Akademikernes Centralorganisation: acaac.dk

Civiløkonomenie: infora)civiloekonornerne.om

Danmarks Jurist- og Økonomforbund: digeffiffidigef.dk

Dansk Magisterforening: Ømftmaglster.dk

Forbundet Kommunikation og Sprog: esmesf.dk

Ingeniørforeningen i Danmark: idaftida.dk

                                                                                 CL.,Aff fil

                                               2 3&%. to@4

                                                                                DANSK M4GIST^REN2NG

Undervisningsministeriet Mimbusparken

Institutionsstyrelsen Peter Bangs Vej 32

Frederiksholms Kanal 25 @-003 - 2000 Fredtriksberg

1220 København K

                                                                                    Telefon: 38 15 66 00

                                                                                    Tele/ax: 38 15 66 66

                                                                                    E-mail: dm@magister.,dk

                                                                                    www. magister. dk

                                  0200498 20. januar 2004

 Høring over udkast t .Il Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående

 Uddannelse og andre se"jende institutioner for videregående uddannelser mv.

 Undervisningsministeriet har den 13. januar 2004 fremsendt ovennævnte udkast fil iovforglag til

 høring i Dansk Magisterforening.

 At lovforslagets almindelige bernærkninger fremgår, at lovforslagets indhold i hovedtræk betyder:

     1) -En decentralisering af kompetence n fil at trætfe beslutning om oprettelse af studiebestyrelser

         (fakultative studiebestyrelser) og indførelse at muligheden for at oprette faglige råd for én

         eller flere grunduddannelser i stedet for studiebestyrelser

     2) En lovfæstelse af betegnelsen "University College"

      3) En ophævelse af særreglen om valgte ledere på tidligere ingeniørhøjskoler

   Lovforslagets første del - decentralisering af kompetencen til at træffe beslutning om

   studiebestyrelser - betyder, at CVU'eme fremover vil kunne undlade at oprette studiebestyrelser i

   tilknytning til partnerinstitutionerne, vil kunne nedlægge eksisterende studiebestyrelser samt

   indskrænke eventuelle studiebestyrelsers beføjelser. Til gengælder åbner forslaget mulighed for, at

   der i stedet for studiebestyrelser kan oprettes faglige råd med enkelte beføjelser i forhold til

   studieordninger og undervisningsplaner.

   l lovforslagets bernærkninger fremstilles forslaget som en enkel teknisk ændring af CVIJ'ernes

   styrelsesforhold, der skal sikre M'erne videre valgmuligheder i forhold til etablering af en mere

   effektiv ledelse.

   Det er Dansk Magisterforenings opfattelse, at lovforslaget på afgørende vis ændrer ved de juridiske

   og styrelsesmæssige forudsætninger for såvel de betingede som ubetingede CVU'er.

Efter den gealdende lov er der ~leret en entydig juridisk sammenhæng mellem de tidligere

grunduddannelsesin~onem rettigheder som partnerinstitutioner i ubetingede M'er og

oprettelsen af studieb~elser. Efter loven er det studiebestyrelserne, der er tillagt de juridiske

rettigheder som partnere i de ubetingede M'er. En nedlæggelse af studiebestyrelserne vil betyde

en fortabelse af partrierretfighederne.'

Partnerrettighederne består i væsentlighed af

   1 ) at der for hver partner i et ubetinget CVU som udgangspunkt skal oprettes en

       studiebestyrelse

   .2) at studiebestyrelserne skal overlades sådanne nærmere beføjelser vedrørende den

       grunduddannelse, der udbydes på det pågældende uddannelsessted, at uddannelsessteder

       kan bevare en egen profil og identitet

   3)  at studiebestyrelsen i vedtægten kan tillægges en nærmere bestemt spaltningsret

   4)  -at studiebestyrelsen har ret fil at blive hørt i forbindelse med beslutning om nedlæggelse af

       en partners uddannelsessted

Hvis der som foreslået i lovforslaget sker en ophævelse, af den gældende lovs udgangspunkt om

oprettelse af studiebestyrelser for hver partnerinstitution og af forudsætningen om omfanget af de

beføjelser, som studiebestyrelserne skal have tillagt, er det Dansk Magisterforenings. opfattelse, at

forslaget vil betyde et grundlæggende brud på de forudsætninger, hvorefter ubetinget godkendte

CVU'er er etableret, og hvorefter stiftende institutioner af betingede CVU'er har iværksat en proces

med henblik på godkendelse som ubetinget CVU.

Videre er det Dansk Magisterforenings opfattelse, at det ud fra et personalepolifisk og

ledelsesmæssigt synspunkt er uhensigtsmæ .ssigt, at lovforslaget lægger op fil en yderligere

centralisering af ledeiseskompetencen i forhold til partrierinsfitutionernes grunduddannelser. Det er

Dansk Magisterforenings synspunkt, at det af hensyn fil de ansatte og de studerende er mest

hensigtsmæssigt, at iedelseskompetencen for så vidt angår grunduddannelserne ividest mulige

omfang tillægges studjebestyrelserne, således at der er størst mulig nærhed og aktualitet I

partnerinsfitutionernes (grunduddannelsernes) ledelse.

Videre er det -Dansk Magisterforenings opfattelse, at forslaget vil betyde en væsentligt forringelse af

medarbejdernes mulighed for indflydelse i CVU'emes kompetente ledelsesorganer, idet

nedlæggelse af studiebestyrelserne vil betyde en stor forringelse af mulighederne for valg af

medarbejdervalgte repræsentanter fil CVU'emes kompetente ledelsesorganer.

For så vidt angår de i lovforslaget foreslåede faglige råd ses det ikke i lovforslaget, at der er sikret -de

ansatte eller studerende særlig indflydelse i disse råd.

Endelig forudser Dansk Magisterforening, at en nedlæggelse af studiebestyrelserne vil kunne

medføre en svækkelse af partnerinsfitutionernes tilknytning fil og samspil med det lokale omgivende

samfund, herunder det lokale erhvervsliv. Dette gælder spedieft i forhold fil de CVU'er, hvor

partnerinstitutionerne har en meget stor geografisk spændevidde. Forening skal således advare

mod, at forslaget kan få den konsekvens, at CVU'erne vil få vanskeligt ved at indfri kravene om en

øget regional og lokal forankring.

Til lovforslagets anden del - en lovfæstelse af betegnelsen 'University College" - skal Dansk

Magisterforening advare mod den entydige sammenkædning af en bestemt formel for effektiv

ledelse og tildeling af kvalitetsbetegnelsen "University College", som antydes i lovforslagets

bemærkninger. Det er derimod Dansk Magisterforenings opfattelse, at tildeling af betegnelsen

"Universtty College" skal ske med baggrund i et på forhånd fastsat kvalitetsniveau og en stor bredde

i uddannelsestilbud.

TIl lovforslagets tredje del - ophævelse af særreglen om valgte ledere på tidligere ingenlørhøjskoler

- skal det bemærkes, at Dansk Maglsterforening -fortsat lægger stor vægt på, at den daglige leder

(rektor) skal have et kollegialt mandat. Det er foreningens opfattelse, at der med den nuværende

konstruktion i den gældende lov er sikret en model, der tager behørigt hensyn ti dels institutionernes

status som selvejende og dels muligheden for at rektor vælges blandt de ved skolen fextansatte

lærere at skolens ansatte og studerende.

Med nli l

Anders Dissiing

Undervisn@gsministeriet

Institutionsstyrelsen

Frederikshohns Ksm-gl 25

1220 København K Institutionsstyrelsen

Att. Jane Planck

København, 22. januar 2004 ARD

EDA's svar til forslag til lov om Eendring af lov om centre for videregående uddannelse og

andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

IDA har den 13. januar 2004 modtaget Undervisnin sministeriets udkast til lov om ændring af lov

                                                 . 9

om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddan-

nelser. IDA har hertil følgende bemærkninger:

For IDA er det afgørende for udviklingen af CV`Weme og MVU-uddamelserne, at der er fokus på

at skabe og fastholde et højt niveau samt sikre et solidt økonomisk og kompetencemæssigt grund-

lag for diplomingeniøruddamelsernes udvikling.

IDA ser derfor meget positivt på §27 d, Stk. 7. Undervisningsministeren godkender efter ansøg-

ning, at ubetinget godkendte CVUer som kvalitetsbetegnelse kan anvende den engelske betegnelse

»University College«.

Intentionen om at knytte titlen sammen med en kvalitetsbetegnelse anser vi for overordentlig vig-

tig. Det er dog meget vigtigt at understrege, at det også må være den faglige kvalitet i uddannel-

serne, der skal inddrages i vurderingen, når'titlen skal tildeles, j f bemærkningerne til punkt 2.2,

'I,ovfæstelse af betegnelsen "University College"".

Ligeledes anser vi det for vigtigt, at der løbende foretages en kvalitetsvurdering af, hvorvidt forud-

sætningen for brugen af "University College" fortsat er tilstede.

IDA kan desuden støtte ændringsforslaget om at ophæve studiebestyrelser for hver partner i et

ubetinget CVU og i stedet indføre muligheden for at oprette faglige råd.

Venlig hilsen

Anne Reppien Dall

Konsulent i IDA

Undervisningsministeriet 20-01-2004

InshMonsstyrelsen

Frederiskholms Kanal 25 Var tW.: 55a0004

1220 København K snob~. SUPI-

Att Jane Planck Pad~k sektion

BUPL's høringssvar over udkast til Forslag til lov om ændring -af lov om Centre for

Videregående Uddannelse og andre selvejende Institutioner for videregående

uddannelser m.v.

BUPL er enig i, at der på området for de mellemlange videregående uddannelser ingen

alternativer er fil CVU'erne. Det er derfor er vi~, at forankre og styrrke institutionsformen,

så CVU'eme sikres bedre og mere stabile vilkår at arbejde under.

Med dette høringssvar ønsker BUPL at tilkendegive:

9 støtte fil lovforslagets intentioner om at decentralisere kompetencen bi at træffe

   beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studiebestyrelser, dog under forudsætning

   af, at alle parter for de berørte uddannelser repræsenteres i C~styrelsen for på den

   .måde at sikre professionstilknytningen fil uddannelserne.

6 støtte fil indførelse af en ny engelsk betegnelse for CVU'er - "University College", under

   forudsætning af, at betegnelsen klart markerer en forskel.

0 at konsolideringen af CVU'eme ikke kun er et spørgsmål om ledelsesstruktur, men i lige

   så høj grad et spørgsmål om kontante fordele.

Vedrørende decentralisering af kon"tencen til at træffe beslutning om

studiebestyrelser

Som BUPL også har tilkendegivet ved flere andre lejligheder, kan vi nikke genkendende til

bernærkningemes konstatering af, at der på CVU'eme fortsat bruges for mange kræfter på

den formelle styrelses- og ledelsesstruktur frem for på det mere fremadrettede og

indholdsmæssige arbejde. Dette skyldes bl.a. vanskelighederne ved at afklare

kompetenceforholdene mellem de forskellige organer og ledelsesniveauer i institutionen. På

den baggrund er BUPL grundlæggende enige i lovforslagets intention om at styrke og

forenkle CW-institutionsformen. Vi er grundlæggende enige i forslaget om at gøre det

frivilligt at oprette og nedlægge studiebestyrelser, forudsat beslutning herom træffes i

overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser herom.

Men hvis studiebestyrelser nedlægges/ikke oprettes og der i stedet etableres'faglige råd,

risikerer den direkte kontakt fra arbejdsfeltet i styringen af uddannelsen at forsvinde, idet

sådanne råd traditionelt kun består af lærere og studerende, mens studiebestyrelser også

repræsenterer arbejdsmarkedets parter. Under sådanne konditioner vil der være en risiko at

  uddannelserne ikke i filsb~eligt grad kan leve op kravet om professionsbasering. Denne

  risiko for manglende kontakt fil de arbejdsfelter, som uddannelserne retter sig imod,

  problernatiseres yderligere af, at standardvedtægten for CVU'er T. note fil § 6) kun sikrer

  DLF en plads i bestyrelsen for kerne-CVIl'er, hvorimod de ~rende organisffioner må

  deles om 1 - 2 pladser.

  Derfor foreslår BUPL, at standardvedtægten ændres, så der i CW-bestyreisen sikres plads

  fil de flædiguddannedes organisationer for samtlige uddannelser, som CVUlet dækker.

  Vedrørende IndlFarelse af en ny engelsk betegnelse for CVU'er - "Univemity College"

  BUPL støtter indførelsen af betegnelsen wUniversky College". Men det er afgørende, at

  godkendelsen fil "Universk College" repræsenterer et anerkendt kvalitetsprædikat og ikke

  bliver en massebetegnelse, som CVU'erne automatisk tildeles. Derfor er det vigtigt, at

  kriterier for opnåelse af betegnelsen borger for en høj kvalitet, samt at de. er klare og givne

  på forhånd. Kriterierne bør udformes i samarbejde med de færdiguddannedes organisationer

  samt aftagere.

  Det skal endvidere pointeres, at betegnelsen Ikke bør kunne erhverves og bruges, før

  kriterierne er opfyldt og godkendelse opnået.

  Behov for økonomiske Incitamenter for at Indgå l et CVU

  BUPL er enige i lovforslagets intention om at styrke og konsolidere CW-institutionsformen,

  men vi ønsker samtidig at pointere, at konsolideringen af CVU'erne ikke kun, er et spørgsmål

  om ledelsesstruktur og navn, men i lige så høj grad et spørgsmål om kontante forciele.

  BUPL finder, at der fortsat mangler klare økonorniske incitamenter for CW-dannelse, Hvis

  det overhovedet skal være attraktivt at indgå i et CVU frem for at være enke"tående

  seminarium, er det nødvendigt med økonomiske initiativer, der favoriserer CVU. Det

  incitament er p.t. ikke tilstede i tilstrækkelig grad, hvilket bl.a. er en del af begrundelsen fra

  de seminarier, der vælger at stå alene.

  Venlig hilsen

@'-Illan"Balunn nn

                          tningsudvalget

                                                                        i umlul l ~ UU dLU %M

                                                                        Fax 33 96 29 96

                                                                        E~L dØsIdk

                                                                        ~kDntD 402-Ml

Undervisningsminiftriet

Institutionsstyrelsen

Fred~olms Kanal 26

1220 København K

                                                                           Socia)hglig afdeling

                                                                           Ref. TOR/Ih

                                                                           J.nr.

                                                                           Dato 1 5. januar 2004

Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse

SL's b==kninger til forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og

andre selvejende institutioner fbr videregående uddannelser m.v.

Socialpædagogernes Landsforhund tager lovforslaget som udtryk for, at undervisningsministeren har

erkendt, at dannelsen af Centre for Videregående Uddannelser kun er en delvis succes. Lovforslaget

er måske et skridt på vejen. MeD stadig mangler, at undervisningsministeren - ikke blot i ord, men

også i gerning - viser, at der er fordele forbundet med at indgå i CW-dannelser. Følgende bør uddy-

bes i lovforslaget:

9 Lovforslaget bør leve op til regeringens princip om "noget for noget" - CW'erne får intet for at

   nedlægge deres studiebestyrelser.

* Hvis studiebestyrelser nedlægges, skal der i standardvedtægten åbnes for, at alle parter for de be~

   rørte uddannelser repræsenteres i bestyrelserne - ellers mi~ nogle -af CVU'ets uddannelser de-

   res professionstilknytning.

* Betegnelsen `University College" skal markere en forskel - og ikke bare være et nyt smart ord.

"Noget for Noget"

Situationen for de pædagogiske CVIU'er er kritisk. Det er endnu ikke lykkedes at fremstå som tro-

værdige udbydere af efter- og videreuddannelse for pædagoger, idet man mere har været optaget af at

tage markedsandele end af at koordinere udbuddene på landsplan i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter.

Resultatet er, at pæ&goger er forbeholdne over for de pædagogiske CVU'ers udbud, mens forvalt-

ningsmyndigheder satser på andre udbydere. Hermed er en ond cirkel startet for de pædagogiske

CVU'er. En ond cirkel som kun kan brydes, hvis de pædagogiske CVU'er pålægges at koordinere

deres efter- og videreuddannelsesudbud samt, at der er synlige. og kontante fordele ved at indgå i en

CW-dannelse.

Enkeltstående pædagogserninarier har således i dag samme muligheder som CVU'er for at søge mid-

ler til videnscenterfunktioner, lige som de kan udbyde PD-uddannelser, hvis de har en samarbejds-

aftale med et CVU. Derfor er det ukorrekt, når det i bemærkninger til lovforslaget anføres, at for de

mellernlange videregående uddannelser er der "ingen alternativer til CW'erne" (side 2). Desv=e -

kunne man fri-,teq fil at -,iQe - er alternativtme. Tnt-.rp. nthn"vp fnr " rn-Ick-t-.nPF-AnQw~rninaTieT-.

Hvis CW-dannelsen skal blive attraktiv og dynernisk, er det fidm kun et spør~ om ledelses-

str~, men i lige så høj grad et spør~ om kmtå@te fi>rdele. ~ bør der gives passende øko-

nomisk til de CVU'er, der nedlægger eller begrænser antallet af ~bestyrelser. El-

lers er det svært at se, det dadle være ~tivt for dem at opgive deres partnemtfigh~. En pas-

sende kompensation kunne være tilbageførsel af de m~ grund~ ved overgangen til ubetin-

get CvU.

Professionsfilknytningen skal opretholdes

Hvis ~bestyrelser n edlægges, og der i stedet etableres ~enævn, er den direkte kontakt fra ar-

bejdsfeltet til styringen af uddannelsen kappet, idet stadiemm kun består af l=ere og studerende,

mens ~ebestyrelser repr senterer arbejdsmarkedets parter. Der er dermed en nærliggende fare

for, at uddannelsen ikke lever op til professionsbachelorkravet om professionsbasering.

En løsning kunne være, at standardvedtægten. ændres, så der i CW-bestyrelsen sikres plads fra ar-

bejdsmarkedets parter for de uddannelser, CVU'et dækker.

Universky College skal markere en forskel

Da CW-Sønderjylland. i sin tid blev godkendt som pædagogisk kerne-CVU, selv om det ikke op-

fyldte alle de kriterier, der blev stillet til øvrige kerne-CVU'er, mistede betegnelsen "kerne-CVU'

noget af det potentiale, det var til~. Denne udhuling af begrebet fortsatte, da det blev den stedlige

lokalisering af tidligere DPH- eller DLH-afdeling, der styrede klerne-CVU-damelsen - uafhængigt af

kvaliteten af den pågældende DPH- eller DLII-afdeling. Der burde selvfølgelig have været en ligelig

fordeling af alle DPH- og DLH afdelinger, så alle kerne-CW'er fik tilført så vidt muligt lige megen

-fitglig og pædagogisk ekspertise til udbud af efter- og videreuddannelse for lærere, og pædagoger. Be-

tegnelsen "kerne-=' blev derfor aldrig den kvalitetsbetegnelse, det var til~. Dette er antage-

ligvis er en medvirkende årsag til, at pEedagoger og forvaltninger i dag er forbeholdne over

CVU'ernes aktuelle uddannelsesudbud.

Det samme må ikke ske med betegnelsen "Uhiversity College". Derfor er det vigtigt, at kriterier for

opnåelse af betegnelsen er klare og givne på forhånd, ligesom betegnelsen "tJniversity College" ikke

erhverves, før kriterierne er opfyldt. Til at udforme kriterierne skal selvfølgelig være repræsentanter

for de professioner, CVU'erne omfatter.

Betegnelsen University College skal ikke kun italesættes ved `new public management termer" som

£eks. "excellente eksempler" eller "dynamisk ledelse", men skal dække over reelle forhold vedrø-

rende centrets varetagelse af sin opgave med at udbyde professionsbacheloruddannelser samt udvik-

lingsarbejde og sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse. Centralt bør således være,

hvorledes man lever op til professionsbachelorkravene om professionsbasering, udviklingsbasering,

forskningstilknytning. læring og progression i praktikken, sarnt hvorledes man i praksis etablerer og

afbolder efter- og videreuddannelse samt udviklingsarbejde.

                                           Med venlig hilsen

                                            Mogens Seider

                                        Forbu d

                                              ,@fi"stforman

                                            @'/@ -, J@@ Z

                            VANDKUNSTEN 12 - 1467 KØBENHAVN K

ligir. @_1

 "7¥D"

 kistitutionsstyrelsen

 Att.: Jane.Planck

 Fred~ohns KsmRI 25

 1220 København K

 Fremsendes alene elektroniske til Jane.Planck vm.dk

                                                                             Den 22. januar 2004

                                                                          J.nr. 2000/4400/0005*6

 Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for

 Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for videregående

 uddannelser m.v.

 De fremlagte ændrin

                     .gsforslag kan forhåbentlig blive et væsentligt bidrag til at CW'erne

 udvikler sig til stabile og bæredygtige institutioner. Danmark Lærerforening ser et samarbejde

 mellem kerneCW'erne som en nødvendighed for at sikre kvaliteten i lærernes grund-, efter- og

 videreuddannelse. Og med de aktuelle udviklingstendenser er der et stort behov for at skabe

 incitamenter til, at grunduddannelsesinstitutionerne går seriøst ind i formeringer af CVU'erne

 som ubetingede, selvejende institutioner, der i samarbejde kan løse de opgaver i forhold fil

 folkeskolens fagrække, som DPU ikke har kunnet løse efter Danmarks Lærerhøjskoles

 nedlæggelse. Her t=*es eksempelvis på udviklingen af fagdidaktikken i forhold til de enkelte

 skolefag - også med henblik på en udvikling af den rummelige folkeskole.

 Kommentarer til de tre elementer i forslaget

 Ad ophævelse af bestemmelsen om, at der skal oprettes en studiebestyrelse i hver

 partnerinstitution i et ubetinget CVU

 Danmark Lærerforening finder, at en egentlig studiebestyrelse kan undværes, hvis man på

 anden måde sikrer, at relevante parter inddrages i forbindelse med Ændringer i de lokale

 studieordninger.

 Ad tfideling af ret til betegnelsen "University College" på baggrund af kvalitativ vurdering

 Danmark Lærerforening finder, at dette forslag er det væsentligste som element i en ny

 incitamentstruktur. Og virlaungsgraden vil naturligvis være afl=gig af kriterierne for den

 kvalitative vurdering, af muligheden og viljen til at revurdere kvalitetsvurderingen med passende

 mellemrum og af de belønninger i form af rettigheder til udbud af bestemte uddannelser og til

 løsning af væsentlige opgaver i forhold til udviklingsarbejder. Danmarks Lærerforening deltager

 gerne i arbejdet med at udforme kvalitetskriterier og retningslinier i øvrigt.

                          VANDKUNSTEN 12 - 1467 KØW~VN K

Ad ophævelse af bestemmelsen om, at lederen af viss e institutioner vælges af de ansatte og

de ~derende

Danmarks Lærerforening finder, at en bestyrelse bestående af regionale interesseparter skal have

retten til at udpege institutionens leder for at sikre de regionale tillid til institutionen.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Thomas Seeberg

        (sign.) (sign.)

                                                                                   v r- VO~e 1U

                                                                                   1790 Køb=havn V

                                                                                   T~ 33 38 90 00

                                                                                   T~ 33 12 29 76

Undff~gsmin~et Km~ 8.30-1630

Institutionsstyrelsen E~- da@dLdk

Att Jane Planck Giro 5 40 08 99

Fred~olms Kanal 25

1220 København K

                                                                                   15. januar 2004

                                                                                               LSK

                                                                                            CVU m.v.

Høring om udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Vide-

regående Uddannelse og andre selvejende.institutioner for videregående

uddannelser m.v.

Unde;rvisntngsministeriet har fremsendt et u~ til Dansk Arbejdsgiverforening med forslag

om ændring af Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner

for videregående uddannelser m.v. Høringsfristen er den IS. januar 2004.

Forslaget ophæver lovens bestemrnelse om, at der for hver partner i et ubetinget CVU skal

oprettes en studiebestyrelse og gør det således frivillige om disse skal oprettes. Forslaget op-

hæver endvidere lovens bestemmelse om, at det i vedtægten for visse institutioner kan be-

stemmes, at institutionens leder vælges af de ansatte og de studerende. Endelig foreslås det, at

ubetingede CW'ere kan opnå den engelske betegnelse "University College" efter ansøgning

og ud fra en kvalitativ vurdering.

Dansk Arbejdsgiverforening er enig i de foreslåede Ændringer.

Med venlig hilsen

DANSKARBEJDSGIVERFORENING

Mette Ringsted

Undervisningsministeriet

Institutionsstyrelsen

Frederiluholm Kanal 25

1220 København K

Art. jan Planck

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov Den 23. januar 2004

om Centre for Videregående Uddannelser og andre Ref MIK

selvejende institutioner for videregående uddannelser rffik@kl.cik

M.V. Dir 3370 3356

KL har med mk modtaget Undervisningsministeriets høringsskrivelse. KL Weidekampsgade 10

kan tilslutte- sig de intentioner, som ligger i lovudkastet, og bifalder ligeledes Postboks 3370

i det hele de konkrete amdringer, som er en følge af lovudkastet. 2300 København 5

KL ønsker i den forbindelse at gøre opmaerksom. på, at man finder der er Tif 3370 3370

                                                                                        Fax 3370 3371

'behov for yderligere at støtte etableringen og konsolideringen af slagkmftige

CVUer. Den nuværende tendens dl, at antallet af soloinstitutioner øges, er v~1.dk

ikke heldig for udsigterne til at ske udviklingen af bæredygtige faglige

Miljøer og stærke forskningstilknyttede videnscentre uden for

universitetsbyerne.

KL finder derfor, at tildelingen af University College-betegnelsen bør

benyttes meget selektivt for at anspore institutioner og CVLrer til at

opbygge en solid basis for fremtidens grund-, efter- og videreuddannelser.

KL kan samtidig tilslutte sig målsætningen om, at samtlige mellernlange

videregående uddannelser med tiden er tilknyttet University Colleges. Det

er vigtigt for at undgå, at vi i fremtiden får A- og B-uddannelser.

Med venlig hilsen

~1 Haarder

                                                                         MINISTERIET

Undavisninguninistedet

Institationsstyrelsen

Frededkahohns Kanal 25

1220 København K

att.: Jane Plandk

Dato: 14-1--04 Jnr.: 30.302-3104

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om centre for videre-

gående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående ud-

dannelser mv.

Undervi har i mail af 7. januar 200.4 anmodet Københavns

Kommunes om bemærkninger til oven=vnte udkast til lov.

Københavns Kommune har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Per Bregengaard

22. januar 2004 £.Jf i"r fk

Undervisningsministeriet AftWing 6Planlægning

Insfitutionsstyrelsen og økonomi

Att. Jane Planck Direkte telefon* 33 48 38 27

Frederikshoims Kanal 25 -Lokal fax 11 33 48 38 99

1220 København K

sagsnu, er 6 2004010085A

                                                              ckr@hsd.hosp.dk

Høring over udkast til Forslag fil lov om ændring af lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har følgende bernærkninger til det af Undervis-

ningsministeriet fremsendte udkast fil Forslag til Lov om ændring af lov om Centre for Vi-

deregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

M.V.

Forslaget indebærer blandt andet, at lovens bestemmelse om, at der for hver partner i et

ubetinget CVU skal oprettes en studiebestyrelse, ophæves, således at det bliver fakulta-

tivt, om der skal oprettes studiebestyrelser, herunder for hver partner.

H:S ser med tilfredshed på, at de enkelte CVU'er får mulighed for at tilrettelægge deres

egne ordninger, idet man har noteret sig, at ændring eller nedlæggelse af de allerede op-

rettede studiebestyrelser skal ske i overensstemmelse med de fil enhver tid gældende

CVU-vedtægter.

Det kan i den forbindelse tilføjes, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en studiebe-

styrelse for en tidligere amtslig uddannelse, som er henlagt til et CVU, må forudsættes

reguleret i den mellem parterne indgåede driftsoverenskomst.

Med venlig hilsen

Christian Krogh

                                                               Bredgade 34

                                                               1260 København K

                                                               www.hosp.dk

                                                                Telefon 3348:3346

Skoledirekterforeningen

Undervisningsministeriet

Att. Jane Planck

Emailjane.planck@uvni.dk

Høringssvar vedr. CVU-loven.

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for afgive høringssvar vedrørende ovenstå-

ende lovændring af CVU-loveri,

Foreningen konstaterer, at lovændringen omfatter følgende:

? Lovens bestemmelse om, at der for hver partner i et ubetinget CVU skal oprettes en studiebestyrel-

   se, ophæves. Det bliver således fakultativt, om der skal oprettes studiebestyTelser, herunder for hver

   partner.

? Der lovfæstes en engelsk betegnelse, "University College", som af undervisningsmiriisteren efter

   ansøgning kan tildeles ubetingede CVUer på baggrurid af en kvalitativ vurdering.

? Bestemmelsen om, at det i vedtægten. for visse institutioner omfattet af loven kan bestemmes, at

   institutionens leder vælges af de ansatte og de studerende, ophæves.

Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der med lovændringen åbnes mulighed for, at de ubetin~

gede CVU'er selv fastsætter sin politiske struktur. Foreningen lægger således vægt på, at det enkelte

CVU virker som en enhed, der med afsæt i den fælles viden på CV`U'et og i partnerinstitutionerne

sikrer en udvikling af viden til gavn for den region, som CVU'et er hjemmehørende i.

Som et led i kvalitetssikringen og internationaliseringen af de videregående uddannelser kan BKF

anbefale, at ubetingede CVU'er kan tildeles betegnelsen "University Colleges". BKF noterer sig

med tilfredshed, at retten til at anvende betegnelsen "University College" beror på en konkret kvali-

tativ vurdering af CVU'ets samlede opgavevaretagelse, herunder sikring af, at der skabes en frem-

tidssikret stabil organisationsforni og en effektiv ledelse som samlende ramme for institutionens

aktiviteter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til foreningens formand på tlf. 2169-7188

Venlig hilsen

Per B. Christensen

Formand

Selwetariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Telefon 5578 4913. Fax. 5578 4948. E-mail: bkf(a-),bkchefer.dk

                               Med venlig hilsen

                                                            (Løbenr. 14819)