Indfødsretsudvalget
(Alm. del - bilag 44)
samrådssager
(Offentligt)

       FOLKETINGETS INDFØDSRETSUDVALG
       Christiansborg, den 28. februar 1997

       Til
               udvalgets medlemmer.

Justitsminister Frank Jensen Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K

                      Christiansborg, den 28. februar 1997

Kære Frank Jensen

Indfødsretsudvalget har på sit møde den 27. marts 1997 drøftet de spørgsmål om selvstændig naturalisation af børn, som er rejst i Justitsministeriets notat af 14. november 1996, jf. alm. del - bilag 16.

I drøftelserne indgik ligeledes besvarelsen af spørgsmål nr. 3, jf. alm. del - bilag 27.

Udvalget kan herefter tilslutte sig de indstillinger, som justitsministeriet kommer med i notatet, nemlig at:

1) børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere, kan optages selvstændigt på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet og virkningerne af separationen derved er bortfaldet.

2) børn, der er adopteret (af begge forældre eller ved stedbarnsadoption) kan naturaliseres selvstændigt, såfremt barnet - hvis det havde været forældrenes biologiske fællesbarn - kunne have været omfattet af (en af) forældrenes naturalisation.

3) børn født uden for ægteskab - såfremt de har bopæl her i landet - kan naturaliseres selvstændigt, hvis faderen har dansk statsborgerskab og del i forældremyndigheden over barnet.

Samtidig opfordrer et flertal af udvalget Justitsministeriet til at udarbejde et nyt kontorcirkulære eller anden form for samlet fremstilling af de nugældende retningslinjer, som indarbejder de ændringer, der følger af udvalgets beslutning.

Med venlig hilsen

John Vinther, formand

Med venlig hilsen

(Løbenr. 10378)