L 140
Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre. (Ændring vedrørende vederlag,
eftervederlag og egenpension m.v.).
Af finansministeren (Mogens Lykketoft).
Lov nr 1095 af 29. december 1999.
Beh sammen: L 140, L 141, L 142 og B 61.
Ordførere: (1.beh) Ole Løvig Simonsen (S), Christian
Mejdahl (V), Henning Grove (KF), Margrete Auken (SF), Poul
Nødgaard (DF), Arne Melchior (CD), Jørgen Estrup (RV),
Jette Gottlieb (EL), Jann Sjursen (KRF) og Kim Behnke
(FRI).
Andre medlemmer: Frank Dahlgaard (UP).
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen
(UFO).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Ved loven ændres ministres aflønning væsentligt i
opadgående retning, ligesom vilkårene for afgående
ministre, som ikke overgår til anden stilling, forbedres.
Til gengæld afskaffes muligheden for at få udbetalt
ministerpension inden det fyldte 60. år.
Baggrund:
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med L 141 og L 142
samt B 61. Tilsammen indebar disse 4 forslag en forbedret
aflønning af ministre, medlemmer af Europa-Parlamentet,
medlemmer af Folketinget samt statsrevisorerne.
L 141 fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af
ændringsforslag, hvoraf det vigtigste medførte, at
vicestatsministeren aflønnedes på samme niveau som
udenrigsministeren og finansministeren.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (S, V, KF, SF, CD,
RV, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 12 (DF og EL).
Lov nr 1095 af 29. december 1999