Spm. nr. US 11

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er i de senere dage kommet frem, at man i statsamterne tildeler indfødsret til udlændinge mellem 18 og 23 år. De kan få det, hvis de har haft ophold i Danmark de seneste 10 år, heraf 5 år i de seneste 6 år. Men derudover er det kommet frem, at der ikke sker nogen kontrol af, om de pågældende har begået kriminalitet og eventuelt kommer direkte fra byretten og har fået en dom for kriminalitet.
     De pågældende får bare indfødsret, og jeg vil gerne spørge justitsministeren, om han finder, det er rimeligt, eller om justitsministeren sammen med os andre vil arbejde på at få ændret de regler, så statsamterne ikke på den måde giver indfødsret på samlebånd til personer, som måske ikke kunne få indfødsret efter de almindelige betingelser for tildeling af indfødsret, når det foregår her i Folketinget.

Justitsministeren (Frank Jensen):
Det er rigtigt, at børn og unge mellem 18 og 23 år, der har været her i 10 år, kan få dansk indfødsret ved erklæring. Det er en ordning, som er vedtaget af Folketinget, så det er ikke sådan - som man måske kunne forstå af spørgsmålet - at administrationen administrerer imod lovgivningen. Det er der bestemt ikke tale om. Det er vedtaget af Folketinget, at der er en erklæringsordning for dem, der er mellem 18 og 23 år, så de kan få indfødsret hvis de har opholdt sig her i landet
i 10 år. Så lå det i spørgerens måde at stille spørgsmålet på, at en person, der har fået en udvisningsdom, efterfølgende kunne få dansk statsborgerskab ved erklæring. Det kan man naturligvis ikke, så er der ikke mulighed for det. Nu er det indgået i debatten, hvorvidt den erklæringsordning, vi har lavet for de 18-23-årige, skulle have den tilbygning, vi har for dem over 23 år, hvor der også er et vandelskrav, som indgår i sagsbehandlingen forud for beslutningen om tildeling af dansk indfødsret. Det spørgsmål er indgået i debatten i offentligheden og i medierne, og jeg vil selvfølgelig også bede Justitsministeriets Kontor for Indfødsret om at drøfte med Folketingets Indfødsretsudvalg, om det giver anledning til, at vi skal have et lignende vandelskrav her. Men det er ikke noget, man bare kan gøre fra den ene dag til den anden, det er noget, der skal tænkes godt igennem. Vi har nogle internationale forpligtelser af konventionsmæssig karakter, også over for dem, der er statsløse og altså ikke har noget statsborgerskab, medmindre der er tale om det, som spørgeren lægger ind, altså at der er faldet en udvisningsdom. Så skal der naturligvis ske den udvisning, som domstolene har bestemt. Men er der ikke tale om det, men om en anden dom for en kriminel handling, er spørgsmålet, om det skal give anledning til, at man forskubber tidspunktet, hvor personen kan få indfødsret, og det indgår naturligvis i vore overvejelser. Dem vil vi drøfte med Folketingets Indfødsretsudvalg.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil gerne sige til justitsministeren: Jeg har ikke påstået, og Dansk Folkeparti har ikke påstået, at der bliver administreret imod lovgivningen. Vi anfægter ikke, at det er retsstillingen på nuværende tidspunkt, vi mener bare, den er forkert, og vi vil gerne have justitsministerens tilkendegivelse af, om regeringen er enig med os i, at den måde at tildele indfødsret på er forkert.
     Punkt 2: Jeg har ikke i mit spørgsmål lagt til grund, at der er tale om en udvisningsdom. Der er tale om, at en person kommer i byretten, fordi den pågældende er taget i nogle kriminelle gerninger og får en dom - ikke en udvisningsdom, men en ganske almindelig dom. Personen skal muligvis i fængsel eller har fået en betinget straf, og så går han hen og underskriver sin indfødsretserklæring for at få dansk statsborgerskab. Der er, som det er oplyst indtil nu - men jeg vil meget gerne høre, hvis det er forkert - ingen kontrol
i dag med, om der er tale om, at en person har begået kriminalitet og efterfølgende får indfødsret. Det kunne jo også være kriminalitet, der efter de regler, der gælder i øvrigt, ville medføre forsinkelse i muligheden for at få indfødsret via Folketinget, og så spørger jeg justitsministeren: Finder regeringen virkelig, at det er rimeligt, at der er nogle mennesker, der umiddelbart kan få indfødsret rent administrativt? Man kunne lige så godt sige, at alle rødhårede kunne gå hen og få indfødsret, uanset hvad deres baggrund var. Finder justitsministeren ikke, at de mennesker må ind under de ganske almindelige regler om indfødsret, hvor det er Folketinget, der vurderer og tager stilling og i givet fald tildeler indfødsret efter grundlovens bestemmelser?

Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg er glad for, at spørgeren, om jeg så må sige, fik rettet sit spørgsmål til, så det nu er klart, hvad spørgeren lægger
i sit spørgsmål, for jeg lagde til grund, at spørgeren havde en tilgang, der kunne fremstå for udenforstående, som om der også var en kritik af administrationen i statsamterne. Jeg er glad for, at spørgeren tilkendegiver, at det er der ikke. Der bliver administreret efter denne lov, og det skal jeg naturligvis også gøre som justitsminister med ansvar for indfødsretsområdet, og det vil jeg til enhver tid gøre. Men så lægger spørgeren også til grund, at der er altså faldet en dom, og sådan som man kunne forstå spørgeren, er det med baggrund i to aktuelle sager, hvor der er faldet dom om udvisning. Her meddeler jeg over for spørgeren, at her kan der ikke tildeles dansk indfødsret, selv om man er i aldersgruppen mellem 18 og 23 år. Der kan ikke tildeles indfødsret, hvis man har fået en udvisningsdom. Har man fået en almindelig dom for en kriminel handling, der gør, at man skal afsone sin straf, er spørgsmålet - og det er jo det, der er kernen i den debat, der har været i offentligheden - om der her skal være et vandelskrav, som vi har for de øvrige, der søger indfødsret efter de, om jeg så må sige, mere almindelige regler for voksne. I dag har jeg tilkendegivet her over for spørgeren, at det er jeg indstillet på at drøfte med Folketingets Indfødsretsudvalg. Det er her, administrationen af de regler foregår, og jeg er indstillet på at drøfte, om der her skal ske en ændring af de regler, vi har i dag.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jamen det er meget fint, at ministeren er indstillet på at drøfte, og vi indgår meget gerne i alle de drøftelser, ministeren måtte få lyst til at tage om det område. Men på baggrund af den debat, der har været, og på baggrund af, at medierne har kunnet skildre det her i dagevis nu, må det da være muligt for os at få en tilkendegivelse her i spørgetimen fra regeringen, om man finder det rimeligt, at personer, der har begået en kriminel gerning og er dømt ved en byret, kan vade lige hen til statsamtet og sige, at de ønsker dansk statsborgerskab, uden at der er en kontrol af, om de har fået en dom og er kriminelle, som det er blevet oplyst.
     Ministeren må da have en holdning til, om man synes, det er rimeligt set fra regeringens side. Vi synes det ikke i Dansk Folkeparti, og vi håber virkelig, at de tænksomme bestræbelser, justitsministeren skal igennem, resulterer i, at regeringen heller ikke finder det. Men jeg synes, vi bør kunne få en tilkendegivelse af, i hvilken retning regeringens synspunkter går.

Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg tror ikke, jeg kan komme det ret meget nærmere med den måde, spørgeren spørger på. Jeg har tilkendegivet, at vi er indstillet på at vurdere, om der også skal være et vandelskrav for dem mellem 18 og 23 år i forbindelse med kriminalitet.
     Når hr. Thulesen Dahl stiller spørgsmålet, kan det se ud, som om der slet ikke er nogen straf. Selvfølgelig er der en straf. Der er en straf, som der er for alle her i landet. Har man begået kriminalitet, får man en straf, og den udmåles af domstolen efter den lovgivning, der er vedtaget her i Folketinget, så de får deres straf.
     Det, hr. Thulesen Dahl nu kommer ind på, er, om de skal have den straf oven i den straf, som andre mennesker her i landet får, at de ikke kan få dansk statsborgerskab efter de regler, der er vedtaget ved lovgivning. Her er mit menneskesyn og hr. Thulesen Dahls menneskesyn så forskellige, at jeg ikke vil stille mig op og erklære, at der bare skal sanktioneres ekstra, når det er personer, der bor her i landet og måske er vokset op her i landet fra fødslen, men som skal have en tillægsstraf, fordi de har en anden hudfarve. Her er Dansk Folkepartis og mit og Socialdemokratiets menneskesyn lidt forskelligt.
     Men jeg er enig i, at man i forbindelse med den debat, der har været, godt kan vurdere, om der skal stilles vandelskrav i forbindelse med den administrative måde at få dansk indfødsret på, og det vil vi nu drøfte med Folketinget.

Formanden:
Hr. Thulesen Dahl, sidste omgang.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det nytter jo ikke noget, hvis man føler, argumenterne ikke slår til. Så er vi ovre i det primitive, hr. justitsminister.
     Sagen er, at Folketinget har bestemt, at for de almindelige dødelige, der søger indfødsret via dette hus, gælder der en tillægsstraf, som justitsministeren vel er tilhænger af. Eller hvordan er det med de tillægsstraffe, der findes for dem - som justitsministeren formulerer det - der søger ganske almindeligt via huset her, men som har fået en straf af domstolene og derfor må vente, have en karensperiode, før de kan få dansk indfødsret? Går justitsministeren og regeringen ind for, at de skal falde bort, at det er nogle regler, der skal ændres? Det er jo det, man må udlede af justitsministerens svar.
     Jeg synes, det er brandærgerligt, at justitsministeren tager det udgangspunkt, men jeg må så spørge justitsministeren: Er han ikke bange for, at i den tid, hvor regeringen nu skal være tænksom, kan der foregå en vis hamstring? At lige præcis de personer, de udlændinge mellem
18 og 23 år her i det danske samfund, som vi ikke ønsker får dansk indfødsret, fordi de har en kriminel løbebane, nu skynder sig hen til statsamterne for lige at få tingene på plads, så de ikke risikerer en udvisningsdom?

Justitsministeren (Frank Jensen):
Nu skal man passe på med at kalde andres argumenter for primitive, og jeg vil stærkt anbefale hr. Thulesen Dahl, at han tager sin kalorietabel op af lommen, for ellers kunne han jo selv blive ramt af den påstand. Det vil jeg slet ikke gøre, for så lavt vil jeg ikke falde i argumenterne over for hr. Thulesen Dahl, slet ikke.
     Jeg vil bare sige til hr. Thulesen Dahl, som nu igen påstår, at en ung mellem 18 og 23 år kan gardere sig mod en udvisningsdom ved at rende hen til statsamtet: Det kan man ikke. Er der faldet en udvisningsdom, står man over for at skulle udvises efter dom, kan man ikke få dansk statsborgerskab. Så enkelt er det.
     Jeg synes, hr. Thulesen Dahl igen i dag hele tiden kører på den forkerte side af kanten med hensyn til fortolkningen af lovgivningen. Men det er jo den argumentation, det er jo den måde, hvorpå Dansk Folkeparti hele tiden forsøger at stimulere til en indvandrerfrygt, en fremmedfrygt i befolkningen. Det er jo ikke gennem folkeoplysning af reel karakter, det er ved hele tiden at bevæge sig enten lige på kanten eller på den forkerte side af kanten af eksisterende lovgivning.
     Må jeg så sige til hr. Thulesen Dahl: Jeg har tilkendegivet, at for dem, der er mellem 18 og 23 år, og som
i dag kan få indfødsret ved erklæring, hvis de har begået kriminalitet, vil vi nu vurdere: Skal der være et vandelskrav for eventuelt at udskyde tidspunktet, hvor de kan få indfødsret? Det vil vi nu drøfte med Folketinget, al den stund det er Folketinget, der laver lovgivningen på dette område, og det er Folketinget, der administrerer den lovgivning gennem Indfødsretsudvalget. Det vil vi nu gøre.

Inge Dahl-Sørensen (V):
Jeg vil meget gerne have lov til at spørge justitsministeren
i forlængelse af hr. Thulesen Dahls spørgsmål, om ministeren kan bekræfte, at ikke alene er der ingen vandelskrav til de personer, der nu får indfødsret via erklæring, men disse personer bliver også dobbelte statsborgere, fordi de ikke behøver at afgive deres statsborgerskab til deres oprindelige land.

Justitsministeren (Frank Jensen):
Al den stund at partiet Venstre står bag den lovgivning, der er på området, både Danmarks ratifikation af Haagerkonventionen og også de seneste politiske aftaler om indfødsretsreglerne, ved fru Inge Dahl-Sørensen og partiet Venstre jo godt, at vi i Danmark bestræber os på at undgå dobbelt statsborgerskab. Men vi erkender også, at der er nogle lande, hvor man ikke kan blive løsnet fra sit statsborgerskab, og her har der været den praksis i Indfødsretsudvalget, hvor en række partier er repræsenteret, at hvis det står helt klart, at man ikke kan blive løsnet fra sit statsborgerskab, vil man under nogle vilkår, som er kendt, kunne opnå dansk statsborgerskab, også selv om man ikke er blevet løsnet fra sit eget. Men som fru Inge Dahl-Sørensen ved, er det noget, der er meget stor tilbageholdenhed med i Indfødsretsudvalget, og det er en praksis, som jeg klart tilslutter mig.

Tom Behnke (FRI):
I sit forsvar for den eksisterende lovgivning henviste ministeren til bl.a. internationale konventioner, og ministeren sagde, at vi f.eks. internationalt er forpligtet over for de statsløse. Nu er mit spørgsmål til ministeren: Det er vi vel, uanset hvor gamle de statsløse er? Det er vel ikke kun de 18-23-årige statsløse, man er internationalt forpligtet til at tildele dansk statsborgerskab? Det gælder vel alle, og dermed er der vel ikke noget reelt argument for at holde fast ved den særlov for de 18-23-årige udlændinge, der blot ved at underskrive en erklæring kan opnå dansk statsborgerskab. Danmark kunne vel leve op til alle internationale konventioner, selv om man benyttede den praksis, der gælder for andre udlændinge, nemlig at de søger via Folketinget og får deres danske statsborgerskab ved lov. Er det ikke korrekt, og er det med de internationale konventioner ikke bare at lægge et røgslør ud over hele debatten?

Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg synes, hr. Tom Behnke stiller et meget relevant spørgsmål, og det er netop det, vi er gået i gang med at undersøge rent juridisk i Indfødsretskontoret i Justitsministeriet: Kan vi på en og samme tid overholde de internationale forpligtelser og sikre, at statsløse - hvis de
i øvrigt lever op til den lovgivning, man har i landet - kan få et statsborgerskab, og samtidig lave en karensperiode for de helt unge mellem 18 og 23 år, der har været her i 10 år og kan få indrødsret ved en erklæring? Kan vi så stadig leve op til konventionerne? Det indgår i vore overvejelser, og er svaret, at vi kan leve op til de internationale konventioner, er jeg enig med hr. Tom Behnke i, at så er det alene en politisk vurdering, om man vil lave en karensperiode. Spørgeren har fuldstændig ret med den måde, dette spørgsmål blev stillet på.

Peter Skaarup (DF):
Nu er det jo nogle gange meget interessant at høre på, hvad der kommer ud af sådan en spørgetid, hvor der er nogle spørgere, der spørger ministeren om noget. Man lytter jo til, hvad spørgerne siger, og man lytter til, hvad ministeren siger.
     En af de ting, jeg har hæftet mig meget ved, er, at hr. Kristian Thulesen Dahl på intet tidspunkt har snakket om udvisningsdomme i forbindelse med det her. Han har snakket om kriminalitet og grov kriminalitet, som ikke medfører udvisningsdom, men ministeren bringer hele tiden udvisningsdomme ind, selv om det overhovedet ikke er blevet omtalt af spørgeren. Det kan jeg kun tolke, som at ministeren er presset i denne situation, og derfor vil jeg godt spørge ministeren:
Hvordan kan det være, at ministeren siger, at nu er man begyndt at kigge på det her spørgsmål, når jeg kan se, at
f.eks. i Fyens Stiftstidende den 2. oktober udtaler Justitsministeriet sig lystigt om den her situation, som er et problem på det tidspunkt, fordi der lige er faldet nogle forskellige domme, der gør, at der kommer flere og flere, der søger om de her særlige statsborgerskaber. Det er altså lang tid siden, at ministeriet er blevet gjort opmærksom på det, men tilsyneladende er der ikke foregået nogen som helst aktiviteter. Endelig vil jeg gentage det spørgsmål, som hr. Kristian Thulesen Dahl har stillet flere gange uden at få svar: Mener ministeren, det er rimeligt, at personer, der har begået grov kriminalitet, kan få dansk statsborgerskab via det her?

Justitsministeren (Frank Jensen):
Det er utroligt, når man hører, at makkerparret derovre kan blive ved med at lægge ting til grund, som jeg skal bruge meget tid på at argumentere imod, netop fordi det jo kommer til at fremstå i de grønne hæfter som noget, som, ja - hvis jeg ikke reagerer imod det, så står det som sandheder.
     Når hr. Skaarup siger, at hr. Kristian Thulesen Dahl ikke brugte ordet udvisning, så må jeg henvise til de grønne hæfter. Det gjorde hr. Thulesen Dahl. Han sagde, at man kunne undgå en udvisningsdom ved at erklære dansk statsborgerskab. Jeg siger, at hvis man har begået en kriminalitet, der er faldet dom i, og hvor der er truffet afgørelse om udvisning, så skal man udvises.
     Jeg vil sige, at hvis det er rigtigt, som hr. Thulesen Dahl siger, at unge mennesker sidder og planlægger, at nu vil de have dansk statsborgerskab, for så kan de lave noget meget kriminelt om nogle år, og så kan de derigennem undgå at blive udvist, når de har lavet det dér meget alvorligt kriminelle, hvis det er sådan, hr. Thulesen Dahl tænker om unge mennesker, så siger det mere om hr. Thulesen Dahls menneskesyn, meget mere.
     Og jeg kan så svare, at hvis det er sådan, man tænker, ja, så er det rigtigt, så kan man gardere sig imod en udvisningsdom ved at opnå dansk statsborgerskab, for vi udviser som sagt ikke danske statsborgere.
     Men igen: Hr. Thulesen Dahl talte om det med det primitive, og det skal jeg så igen afstå fra at kommentere.
     Til hr. Skaarup vil jeg sige, at jeg forstår, han spørger, om man skal forhindre udvisning ved grov kriminalitet; det tillader tiden ikke at jeg kan svare på, men det kan jeg så gøre på et andet tidspunkt.

Formanden:
Der er kun én omgang til medspørgere, sådan er reglerne, og det har jeg præciseret.

Hermed sluttede spørgsmålet.