Spm. nr. US 11
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er i de senere dage kommet frem, at man i statsamterne
tildeler indfødsret til udlændinge mellem 18 og 23 år. De kan
få det, hvis de har haft ophold i Danmark de seneste 10 år,
heraf 5 år i de seneste 6 år. Men derudover er det kommet
frem, at der ikke sker nogen kontrol af, om de pågældende har
begået kriminalitet og eventuelt kommer direkte fra byretten
og har fået en dom for kriminalitet.
De pågældende får bare indfødsret, og jeg vil gerne
spørge justitsministeren, om han finder, det er rimeligt,
eller om justitsministeren sammen med os andre vil arbejde på
at få ændret de regler, så statsamterne ikke på den måde
giver indfødsret på samlebånd til personer, som måske ikke
kunne få indfødsret efter de almindelige betingelser for
tildeling af indfødsret, når det foregår her i Folketinget.
Justitsministeren (Frank Jensen):
Det er rigtigt, at børn og unge mellem 18 og 23 år, der har
været her i 10 år, kan få dansk indfødsret ved erklæring. Det
er en ordning, som er vedtaget af Folketinget, så det er ikke
sådan - som man måske kunne forstå af spørgsmålet - at
administrationen administrerer imod lovgivningen. Det er der
bestemt ikke tale om. Det er vedtaget af Folketinget, at der
er en erklæringsordning for dem, der er mellem 18 og 23 år,
så de kan få indfødsret hvis de har opholdt sig her i landet
i 10 år.
Så lå det i spørgerens måde at stille spørgsmålet på, at
en person, der har fået en udvisningsdom, efterfølgende kunne
få dansk statsborgerskab ved erklæring. Det kan man
naturligvis ikke, så er der ikke mulighed for det.
Nu er det indgået i debatten, hvorvidt den
erklæringsordning, vi har lavet for de 18-23-årige, skulle
have den tilbygning, vi har for dem over 23 år, hvor der også
er et vandelskrav, som indgår i sagsbehandlingen forud for
beslutningen om tildeling af dansk indfødsret. Det spørgsmål
er indgået i debatten i offentligheden og i medierne, og jeg
vil selvfølgelig også bede Justitsministeriets Kontor for
Indfødsret om at drøfte med Folketingets Indfødsretsudvalg,
om det giver anledning til, at vi skal have et lignende
vandelskrav her.
Men det er ikke noget, man bare kan gøre fra den ene dag
til den anden, det er noget, der skal tænkes godt igennem. Vi
har nogle internationale forpligtelser af konventionsmæssig
karakter, også over for dem, der er statsløse og altså ikke
har noget statsborgerskab, medmindre der er tale om det, som
spørgeren lægger ind, altså at der er faldet en
udvisningsdom. Så skal der naturligvis ske den udvisning, som
domstolene har bestemt. Men er der ikke tale om det, men om
en anden dom for en kriminel handling, er spørgsmålet, om det
skal give anledning til, at man forskubber tidspunktet, hvor
personen kan få indfødsret, og det indgår naturligvis i vore
overvejelser. Dem vil vi drøfte med Folketingets
Indfødsretsudvalg.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil gerne sige til justitsministeren: Jeg har ikke
påstået, og Dansk Folkeparti har ikke påstået, at der bliver
administreret imod lovgivningen. Vi anfægter ikke, at det er
retsstillingen på nuværende tidspunkt, vi mener bare, den er
forkert, og vi vil gerne have justitsministerens
tilkendegivelse af, om regeringen er enig med os i, at den
måde at tildele indfødsret på er forkert.
Punkt 2: Jeg har ikke i mit spørgsmål lagt til grund, at
der er tale om en udvisningsdom. Der er tale om, at en person
kommer i byretten, fordi den pågældende er taget i nogle
kriminelle gerninger og får en dom - ikke en udvisningsdom,
men en ganske almindelig dom. Personen skal muligvis i
fængsel eller har fået en betinget straf, og så går han hen
og underskriver sin indfødsretserklæring for at få dansk
statsborgerskab. Der er, som det er oplyst indtil nu - men
jeg vil meget gerne høre, hvis det er forkert - ingen kontrol
i dag med, om der er tale om, at en person har begået
kriminalitet og efterfølgende får indfødsret.
Det kunne jo også være kriminalitet, der efter de
regler, der gælder i øvrigt, ville medføre forsinkelse i
muligheden for at få indfødsret via Folketinget, og så
spørger jeg justitsministeren: Finder regeringen virkelig, at
det er rimeligt, at der er nogle mennesker, der umiddelbart
kan få indfødsret rent administrativt? Man kunne lige så godt
sige, at alle rødhårede kunne gå hen og få indfødsret, uanset
hvad deres baggrund var. Finder justitsministeren ikke, at de
mennesker må ind under de ganske almindelige regler om
indfødsret, hvor det er Folketinget, der vurderer og tager
stilling og i givet fald tildeler indfødsret efter
grundlovens bestemmelser?
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg er glad for, at spørgeren, om jeg så må sige, fik rettet
sit spørgsmål til, så det nu er klart, hvad spørgeren lægger
i sit spørgsmål, for jeg lagde til grund, at spørgeren havde
en tilgang, der kunne fremstå for udenforstående, som om der
også var en kritik af administrationen i statsamterne. Jeg er
glad for, at spørgeren tilkendegiver, at det er der ikke. Der
bliver administreret efter denne lov, og det skal jeg
naturligvis også gøre som justitsminister med ansvar for
indfødsretsområdet, og det vil jeg til enhver tid gøre.
Men så lægger spørgeren også til grund, at der er altså
faldet en dom, og sådan som man kunne forstå spørgeren, er
det med baggrund i to aktuelle sager, hvor der er faldet dom
om udvisning. Her meddeler jeg over for spørgeren, at her kan
der ikke tildeles dansk indfødsret, selv om man er i
aldersgruppen mellem 18 og 23 år. Der kan ikke tildeles
indfødsret, hvis man har fået en udvisningsdom.
Har man fået en almindelig dom for en kriminel handling,
der gør, at man skal afsone sin straf, er spørgsmålet - og
det er jo det, der er kernen i den debat, der har været i
offentligheden - om der her skal være et vandelskrav, som vi
har for de øvrige, der søger indfødsret efter de, om jeg så
må sige, mere almindelige regler for voksne. I dag har jeg
tilkendegivet her over for spørgeren, at det er jeg
indstillet på at drøfte med Folketingets Indfødsretsudvalg.
Det er her, administrationen af de regler foregår, og jeg er
indstillet på at drøfte, om der her skal ske en ændring af de
regler, vi har i dag.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jamen det er meget fint, at ministeren er indstillet på at
drøfte, og vi indgår meget gerne i alle de drøftelser,
ministeren måtte få lyst til at tage om det område. Men på
baggrund af den debat, der har været, og på baggrund af, at
medierne har kunnet skildre det her i dagevis nu, må det da
være muligt for os at få en tilkendegivelse her i spørgetimen
fra regeringen, om man finder det rimeligt, at personer, der
har begået en kriminel gerning og er dømt ved en byret, kan
vade lige hen til statsamtet og sige, at de ønsker dansk
statsborgerskab, uden at der er en kontrol af, om de har fået
en dom og er kriminelle, som det er blevet oplyst.
Ministeren må da have en holdning til, om man synes, det
er rimeligt set fra regeringens side. Vi synes det ikke i
Dansk Folkeparti, og vi håber virkelig, at de tænksomme
bestræbelser, justitsministeren skal igennem, resulterer i,
at regeringen heller ikke finder det. Men jeg synes, vi bør
kunne få en tilkendegivelse af, i hvilken retning regeringens
synspunkter går.
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg tror ikke, jeg kan komme det ret meget nærmere med den
måde, spørgeren spørger på. Jeg har tilkendegivet, at vi er
indstillet på at vurdere, om der også skal være et
vandelskrav for dem mellem 18 og 23 år i forbindelse med
kriminalitet.
Når hr. Thulesen Dahl stiller spørgsmålet, kan det se
ud, som om der slet ikke er nogen straf. Selvfølgelig er der
en straf. Der er en straf, som der er for alle her i landet.
Har man begået kriminalitet, får man en straf, og den udmåles
af domstolen efter den lovgivning, der er vedtaget her i
Folketinget, så de får deres straf.
Det, hr. Thulesen Dahl nu kommer ind på, er, om de skal
have den straf oven i den straf, som andre mennesker her i
landet får, at de ikke kan få dansk statsborgerskab efter de
regler, der er vedtaget ved lovgivning. Her er mit
menneskesyn og hr. Thulesen Dahls menneskesyn så forskellige,
at jeg ikke vil stille mig op og erklære, at der bare skal
sanktioneres ekstra, når det er personer, der bor her i
landet og måske er vokset op her i landet fra fødslen, men
som skal have en tillægsstraf, fordi de har en anden
hudfarve. Her er Dansk Folkepartis og mit og
Socialdemokratiets menneskesyn lidt forskelligt.
Men jeg er enig i, at man i forbindelse med den debat,
der har været, godt kan vurdere, om der skal stilles
vandelskrav i forbindelse med den administrative måde at få
dansk indfødsret på, og det vil vi nu drøfte med Folketinget.
Formanden:
Hr. Thulesen Dahl, sidste omgang.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det nytter jo ikke noget, hvis man føler, argumenterne ikke
slår til. Så er vi ovre i det primitive, hr. justitsminister.
Sagen er, at Folketinget har bestemt, at for de
almindelige dødelige, der søger indfødsret via dette hus,
gælder der en tillægsstraf, som justitsministeren vel er
tilhænger af. Eller hvordan er det med de tillægsstraffe, der
findes for dem - som justitsministeren formulerer det - der
søger ganske almindeligt via huset her, men som har fået en
straf af domstolene og derfor må vente, have en
karensperiode, før de kan få dansk indfødsret? Går
justitsministeren og regeringen ind for, at de skal falde
bort, at det er nogle regler, der skal ændres? Det er jo det,
man må udlede af justitsministerens svar.
Jeg synes, det er brandærgerligt, at justitsministeren
tager det udgangspunkt, men jeg må så spørge
justitsministeren: Er han ikke bange for, at i den tid, hvor
regeringen nu skal være tænksom, kan der foregå en vis
hamstring? At lige præcis de personer, de udlændinge mellem
18 og 23 år her i det danske samfund, som vi ikke ønsker får
dansk indfødsret, fordi de har en kriminel løbebane, nu
skynder sig hen til statsamterne for lige at få tingene på
plads, så de ikke risikerer en udvisningsdom?
Justitsministeren (Frank Jensen):
Nu skal man passe på med at kalde andres argumenter for
primitive, og jeg vil stærkt anbefale hr. Thulesen Dahl, at
han tager sin kalorietabel op af lommen, for ellers kunne han
jo selv blive ramt af den påstand. Det vil jeg slet ikke
gøre, for så lavt vil jeg ikke falde i argumenterne over for
hr. Thulesen Dahl, slet ikke.
Jeg vil bare sige til hr. Thulesen Dahl, som nu igen
påstår, at en ung mellem 18 og 23 år kan gardere sig mod en
udvisningsdom ved at rende hen til statsamtet: Det kan man
ikke. Er der faldet en udvisningsdom, står man over for at
skulle udvises efter dom, kan man ikke få dansk
statsborgerskab. Så enkelt er det.
Jeg synes, hr. Thulesen Dahl igen i dag hele tiden kører
på den forkerte side af kanten med hensyn til fortolkningen
af lovgivningen. Men det er jo den argumentation, det er jo
den måde, hvorpå Dansk Folkeparti hele tiden forsøger at
stimulere til en indvandrerfrygt, en fremmedfrygt i
befolkningen. Det er jo ikke gennem folkeoplysning af reel
karakter, det er ved hele tiden at bevæge sig enten lige på
kanten eller på den forkerte side af kanten af eksisterende
lovgivning.
Må jeg så sige til hr. Thulesen Dahl: Jeg har
tilkendegivet, at for dem, der er mellem 18 og 23 år, og som
i dag kan få indfødsret ved erklæring, hvis de har begået
kriminalitet, vil vi nu vurdere: Skal der være et vandelskrav
for eventuelt at udskyde tidspunktet, hvor de kan få
indfødsret? Det vil vi nu drøfte med Folketinget, al den
stund det er Folketinget, der laver lovgivningen på dette
område, og det er Folketinget, der administrerer den
lovgivning gennem Indfødsretsudvalget. Det vil vi nu gøre.
Inge Dahl-Sørensen (V):
Jeg vil meget gerne have lov til at spørge justitsministeren
i forlængelse af hr. Thulesen Dahls spørgsmål, om ministeren
kan bekræfte, at ikke alene er der ingen vandelskrav til de
personer, der nu får indfødsret via erklæring, men disse
personer bliver også dobbelte statsborgere, fordi de ikke
behøver at afgive deres statsborgerskab til deres oprindelige
land.
Justitsministeren (Frank Jensen):
Al den stund at partiet Venstre står bag den lovgivning, der
er på området, både Danmarks ratifikation af
Haagerkonventionen og også de seneste politiske aftaler om
indfødsretsreglerne, ved fru Inge Dahl-Sørensen og partiet
Venstre jo godt, at vi i Danmark bestræber os på at undgå
dobbelt statsborgerskab. Men vi erkender også, at der er
nogle lande, hvor man ikke kan blive løsnet fra sit
statsborgerskab, og her har der været den praksis i
Indfødsretsudvalget, hvor en række partier er repræsenteret,
at hvis det står helt klart, at man ikke kan blive løsnet fra
sit statsborgerskab, vil man under nogle vilkår, som er
kendt, kunne opnå dansk statsborgerskab, også selv om man
ikke er blevet løsnet fra sit eget. Men som fru Inge
Dahl-Sørensen ved, er det noget, der er meget stor
tilbageholdenhed med i Indfødsretsudvalget, og det er en
praksis, som jeg klart tilslutter mig.
Tom Behnke (FRI):
I sit forsvar for den eksisterende lovgivning henviste
ministeren til bl.a. internationale konventioner, og
ministeren sagde, at vi f.eks. internationalt er forpligtet
over for de statsløse.
Nu er mit spørgsmål til ministeren: Det er vi vel,
uanset hvor gamle de statsløse er? Det er vel ikke kun de
18-23-årige statsløse, man er internationalt forpligtet til
at tildele dansk statsborgerskab? Det gælder vel alle, og
dermed er der vel ikke noget reelt argument for at holde fast
ved den særlov for de 18-23-årige udlændinge, der blot ved at
underskrive en erklæring kan opnå dansk statsborgerskab.
Danmark kunne vel leve op til alle internationale
konventioner, selv om man benyttede den praksis, der gælder
for andre udlændinge, nemlig at de søger via Folketinget og
får deres danske statsborgerskab ved lov. Er det ikke
korrekt, og er det med de internationale konventioner ikke
bare at lægge et røgslør ud over hele debatten?
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg synes, hr. Tom Behnke stiller et meget relevant
spørgsmål, og det er netop det, vi er gået i gang med at
undersøge rent juridisk i Indfødsretskontoret i
Justitsministeriet: Kan vi på en og samme tid overholde de
internationale forpligtelser og sikre, at statsløse - hvis de
i øvrigt lever op til den lovgivning, man har i landet - kan
få et statsborgerskab, og samtidig lave en karensperiode for
de helt unge mellem 18 og 23 år, der har været her i 10 år og
kan få indrødsret ved en erklæring? Kan vi så stadig leve op
til konventionerne?
Det indgår i vore overvejelser, og er svaret, at vi kan
leve op til de internationale konventioner, er jeg enig med
hr. Tom Behnke i, at så er det alene en politisk vurdering,
om man vil lave en karensperiode. Spørgeren har fuldstændig
ret med den måde, dette spørgsmål blev stillet på.
Peter Skaarup (DF):
Nu er det jo nogle gange meget interessant at høre på, hvad
der kommer ud af sådan en spørgetid, hvor der er nogle
spørgere, der spørger ministeren om noget. Man lytter jo til,
hvad spørgerne siger, og man lytter til, hvad ministeren
siger.
En af de ting, jeg har hæftet mig meget ved, er, at hr.
Kristian Thulesen Dahl på intet tidspunkt har snakket om
udvisningsdomme i forbindelse med det her. Han har snakket om
kriminalitet og grov kriminalitet, som ikke medfører
udvisningsdom, men ministeren bringer hele tiden
udvisningsdomme ind, selv om det overhovedet ikke er blevet
omtalt af spørgeren. Det kan jeg kun tolke, som at ministeren
er presset i denne situation, og derfor vil jeg godt spørge
ministeren:
Hvordan kan det være, at ministeren siger, at nu er man
begyndt at kigge på det her spørgsmål, når jeg kan se, at
f.eks. i Fyens Stiftstidende den 2. oktober udtaler
Justitsministeriet sig lystigt om den her situation, som er
et problem på det tidspunkt, fordi der lige er faldet nogle
forskellige domme, der gør, at der kommer flere og flere, der
søger om de her særlige statsborgerskaber. Det er altså lang
tid siden, at ministeriet er blevet gjort opmærksom på det,
men tilsyneladende er der ikke foregået nogen som helst
aktiviteter.
Endelig vil jeg gentage det spørgsmål, som hr. Kristian
Thulesen Dahl har stillet flere gange uden at få svar: Mener
ministeren, det er rimeligt, at personer, der har begået grov
kriminalitet, kan få dansk statsborgerskab via det her?
Justitsministeren (Frank Jensen):
Det er utroligt, når man hører, at makkerparret derovre kan
blive ved med at lægge ting til grund, som jeg skal bruge
meget tid på at argumentere imod, netop fordi det jo kommer
til at fremstå i de grønne hæfter som noget, som, ja - hvis
jeg ikke reagerer imod det, så står det som sandheder.
Når hr. Skaarup siger, at hr. Kristian Thulesen Dahl
ikke brugte ordet udvisning, så må jeg henvise til de grønne
hæfter. Det gjorde hr. Thulesen Dahl. Han sagde, at man kunne
undgå en udvisningsdom ved at erklære dansk statsborgerskab.
Jeg siger, at hvis man har begået en kriminalitet, der er
faldet dom i, og hvor der er truffet afgørelse om udvisning,
så skal man udvises.
Jeg vil sige, at hvis det er rigtigt, som hr. Thulesen
Dahl siger, at unge mennesker sidder og planlægger, at nu vil
de have dansk statsborgerskab, for så kan de lave noget meget
kriminelt om nogle år, og så kan de derigennem undgå at blive
udvist, når de har lavet det dér meget alvorligt kriminelle,
hvis det er sådan, hr. Thulesen Dahl tænker om unge
mennesker, så siger det mere om hr. Thulesen Dahls
menneskesyn, meget mere.
Og jeg kan så svare, at hvis det er sådan, man tænker,
ja, så er det rigtigt, så kan man gardere sig imod en
udvisningsdom ved at opnå dansk statsborgerskab, for vi
udviser som sagt ikke danske statsborgere.
Men igen: Hr. Thulesen Dahl talte om det med det
primitive, og det skal jeg så igen afstå fra at kommentere.
Til hr. Skaarup vil jeg sige, at jeg forstår, han
spørger, om man skal forhindre udvisning ved grov
kriminalitet; det tillader tiden ikke at jeg kan svare på,
men det kan jeg så gøre på et andet tidspunkt.
Formanden:
Der er kun én omgang til medspørgere, sådan er reglerne, og
det har jeg præciseret.
Hermed sluttede spørgsmålet.