Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Sundhedsudvalget
(Alm. del - bilag 880)
diverse
(Offentligt)

 

 

Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 151 (alm. del – bilag 616), som Sundhedsudvalget har stillet den 23. marts 2001.

Spørgsmål 151:

"Ministeren bedes oplyse, om der findes undersøgelser om, hvorledes det biologiske ur i mennesket påvirkes på grund af sommertid i 7 måneder i Danmark."

 

Svar:

Som det fremgår af mit foreløbige svar på ovenstående spørgsmål fra den 30. marts 2001, ønskede jeg at afvente en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen før jeg kom med den endelige besvarelse. Sundhedsstyrelsen er den 22. maj 2001 kommet med en udtalelse der kan ses nedenfor.

"Menneskets biologiske "ur" har man lokaliseret til en klynge nerveceller som ligger dybt i hjernen, med forbindelse bl.a. til synsnervebanerne. Flere gener af betydning herfor er identificeret de senere år. Eksistensen af det biologiske "ur" synes dermed ved første øjekast at have en indbygget fejl. Det ville tabe 11 minutter i døgnet, såfremt der ikke fandtes en effektiv naturlig mekanisme som hvert døgn nyindstiller uret, så det sy nkroniseres med det astronomiske 24-timers døgn. Eksistensen af en sådan justeringsmekanisme er videnskabeligt belyst i de senere år, og dens funktion synes at bero bl.a. på at lys-mørke variationer kan "tænde" og "slukke" gener, som styrer urets gang.

Herved nærmer man sig et videnskabeligt grundlag for at kunne forklare, at menneskets biologiske døgncyklus generelt svinger i harmoni med den naturlige dag-nat variation, som for sit vedkommende forklares ved at jorden foruden sin årlige bane omkring solen, har en daglig rotation om sin egen akse.

Den indbyggede justering af det biologiske "ur" træder også i kraft, såfremt de ydre betingelser ændrer sig vilkårligt - fx indførelse af sommertid, eller lange flyrejser til andre døgnzoner. M.a.o. vil det biologiske ur automatisk justere sin gang, så personens biologiske døgnsvingninger efterhånden kommer i takt med de ændrede betingelser. Eksperimentelt er dette belyst på forskellig måde. Hvis man fx over en l&a elig;ngere periode udskyder forsøgspersoners indsovningstidspunkt med 4 timer hver dag, dvs. kunstigt fremkalder et "28-timers døgn", hvor eksempelvis udsættelse for lys/mørke hele tiden vil ændre sig, finder man at det biologiske ur hele tiden indstilles til de ændrede betingelser, så 24-timer døgnrytmen alligevel fastholdes på de nye vilkår.

Ældre undersøgelser kontrollerede ikke systematisk for lys-mørke faktoren, hvorfor en række hidtidige forestillinger har måttet revideres. Der er fortsat mange forhold vedrørende det biologiske ur, som ikke er belyst, men konklusionen - med den viden der aktuelt foreligger - må være, at vi åbenbart er udrustet med en naturlig tilpasningsmekanisme i det biologiske urs selvregulering. Hvis det biologiske ur ikke tabte de nævnte 11 minutter i d& oslash;gnet, men gik helt perfekt, ville vi måske som art ikke have udviklet denne tilpasningsmekanisme, men ville have været meget sårbare over for ændringer som dem, spørgsmålet sigter til. Dermed synes der i sidste instans at ligge en dybere hensigtsmæssighed bag den omtalte indbyggede "fejl" på 11 minutter i døgnet. Det må imidlertid huskes, at ændring i lys-mørke variationen over kortere perioder godt kan volde problem er - når fx en person sidder længe oppe ved elektrisk lys, fører det til justering af det biologiske "ur" som ikke altid opleves som hensigtsmæssig - en medvirkende årsag til vanskeligheden ved at komme op næste morgen.

Der er i de her nævnte forhold vedrørende det biologiske "ur" ikke teoretisk grundlag for at antage, at ordningen med sommertid som sådan skulle volde væsentlige problemer i forhold til menneskets biologiske døgnrytme, fordi den nye døgnrytme fastholdes over lang tid. Det må imidlertid antages, at der vil være nogle mennesker, hvor selvjusteringen af uret er mindre effektiv. Det drejer sig jo her om en genetisk styret mekanisme, hvorfor mutatio ner (ændringer) i generne må antages at kunne spille en rolle. Sådanne ændringer måtte alt andet lige formodes at kunne forårsage visse tilpasningsproblemer ikke blot i forhold til sommertid, skifteholdsarbejde o.lign., men også i forhold til den grundlæggende 24-timers cyklus. Muligvis vil en del søvnforstyrrelser, med eller uden sommertid, vise sig at skyldes sådanne forhold. De kommende års forskning forventes at give øget viden om disse og lignende spørgsmål.

En kilde til viden om nogle af de nyere undersøgelser på området er det amerikanske Harvard University´s hjemmeside, hvis webadresse er: http//www.news.harvard.edu/science/current_ "

 

 

 

 

Vedlagt i 70 eksemplarer endelig besvarelse af spørgsmål nr. 151, (alm. del - bilag 616) som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet sundhedsministeren den 23. marts 2001.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Arne Rolighed

/ Sophus Garfiel