Trafikudvalget
(Alm. del - bilag 488)
EU
(Offentligt)
_____________________________________________
EUU, Alm. del - bilag 758 (Løbenr. 10631)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Transport den 20. december 2000

Dette rådsmøde 2324 (14004/00 presse 470) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. december 2000. Dansk delegationsleder: Trafikminister Jacob Buksti og Erhvervsminister Pia Gjellerup.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

LUFTFART

- EASA - Oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur - Rådets konklusioner: Se teksten 7

- Harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart: Noterede sig de hidtidige drøftelser om ændringen heraf og drøftelserne skal fortsætte, således at Rådet og Europa-Parlamentet på et senere tidspunkt kan godkende forordningen *

- Sikkerhedskrav og kvalifikationsbevis for kabinepersonale inden for civil luftfart (FO): Noterede sig de hidtidige drøftelser om forslaget til direktiv herom og pålagde COREPER at fortsætte behandlingen med henblik på udarbejdelse af Rådets fælles holdning 8

- De transatlantiske forbindelser på luftfartsområdet - Rådets konklusioner: Efter drøftelsen herom konstaterede formandskabet, at de fleste medlemsstater og aktører på luftfartsområdet i Europa generelt stiller sig positivt til planerne om at oprette et "transatlantisk fælles luftfartsområde" *

- Mod et fælles europæisk luftrum: Noterede sig rapporten fra gruppen på højt plan. Der er tale om en fyldig rapport, der bør behandles indgående både i Kommissionen og i de nationale administrationer 9

SØTRANSPORT

- Sikkerhed til søs: Behandle de tre forslag til retsakter, der udgør den første pakke kaldet "ERIKA I"( 1) på grundlag af Europa-Parlamentets førstebehandling og Kommissionens ændrede forslag 9

- Direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart: Noterede sig de hidtidige drøftelser om forslaget til direktiv herom samt at det kommende svenske formandskab vil arbejde videre med dette spørgsmål for at forsøge at tilnærme delegationernes holdninger til hinanden *

- Direktiv om lastning af bulkskibe (FO): Medens man afventer Europa-Parlamentets førstebehandling som led i den fælles beslutningsprocedure, nåede Rådet frem til en fælles indstilling vedrørende forslaget til direktiv om lastning og losning af bulkskibe 12

LANDTRANSPORT

- Jernbanepakken: Efter at Europa-Parlamentet og Rådet på mødet i Forligsudvalget den 22. november 2000 var nået til enighed, vedtog Rådet enstemmigt følgende tre direktiver, der tilsammen udgør "jernbanepakken" 13

- Direktiv om arbejdstid for personer, der udfører mobilt arbejde (FO): Nåede med kvalificeret flertal til politisk enighed om den fælles holdning med henblik på vedtagelse af direktivet herom 13

- Forordning om en ensartet førerattest - Rådets konklusioner: Efter en udveksling af synspunkter herom vedtog Rådet følgende konklusioner {{SPA}} se teksten *

- Direktiv om kørselsforbud i weekenderne: Tog Kommissionens forelæggelse af det ændrede direktivforslag herom samt indlæg fra flere delegationer til efterretning og bad COREPER påbegynde behandlingen heraf{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}...{{NEL}}{{NEL}}.{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}...*

- Uddannelse af chauffører: Noterede sig Kommissionens oplysninger om, hvordan arbejdet med udarbejdelsen af et forslag skrider frem *

- Ændring af forordning 3820/85 (arbejdstid for mobile arbejdstagere): Noterede sig Kommissionens oplysninger om, hvordan arbejdet med udarbejdelsen af et forslag skrider frem 15

- Forpligtelse til offentlig trafikbetjening inden for personbefordring: Havde en orienterende debat herom *

- Støtte til samordning af transport ad jernbane, vej og indre vandveje: Havde en orienterende debat herom 15

HORISONTALE SPØRGSMÅL

- GALILEO - det europæiske satellitnavigationssystemprojekt: Formandskabets konklusioner (FO): Mærkede sig Kommissionens meddelelse af november 2000 og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice, der opfordrer Rådet til at fastlægge projektets nærmere detaljer 17

EVENTUELT

- Flypassagerers rettigheder: Blev orienteret om, hvorledes samarbejdet mellem aktørerne på luftfartsområdet udvikler sig 18

- Aftaler med CØEL om oprettelse af et fælles luftrum: Kommissionen aflagde rapport om udviklingen i forhandlingerne med CØEL og Cypern herom 18

- Overflyvning af Sibirien: Rådet blev orienteret om udviklingen i kontakterne med de russiske myndigheder herom og om Kommissionens og medlemsstaternes aktion i EBRD 18

- Passagerskibes sikkerhed, søfolks beskæftigelse og uddannelse: Noterede sig, at Kommissionen snart vil fremsende en meddelelse om uddannelse af søfolk 18

- Hvidbogen om den fælles transportpolitik: Udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen inden længe vil forelægge denne hvidbog, som skulle sætte fornyet skub i transportpolitikken på et nyt grundlag, der er tilpasset til udviklingen af civilsamfundets behov *

- Sikkerheden i tunneller: Ulykkerne i Mont Blanc-tunnellen og Tauern-tunnellen i Østrig og ulykken for nylig med en kabelbane på skisportsstedet Kaprun (også i Østrig) har vist, at der er et akut behov for forebyggende foranstaltninger 18

- Grønbog om forsyningssikkerheden: Mærkede sig Kommissionens præsentation af denne grønbog 18

- Økopoints for transit gennem Østrig: Noterede sig et indlæg fra den italienske delegation herom 18

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

TRANSPORT

- Direktiv om sommertid (FO): Godkendte de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen af forslaget til direktiv om sommertid, og vedtog direktivet som ændret af Parlamentet *

INDUSTRI

- Flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd: Vedtog afgørelsen om et flerårigt program herom *

DET INDRE MARKED

- Støtte som led i to ophørte fragtstøtteordninger til fordel for Samsø: Vedtog
beslutningen herom{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}..{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. transport behandlet på andre rådsmøder siden det foregående transportministerrådsmøde den 2. oktober 2000:

Rådsmøde udvikling d. 10. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 547)
- Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog: Vedtaget sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af direktivet herom
Rådsmøde sundhed d. 14. december 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 704)
-
Tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz: Rådet fastlagde den 8. december 2000 sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fordeling af tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

- Forordning om fordeling af tilladelser til lastvognskørsel i Schweiz A) (jf. EUU-dagsorden pk. 20)

- Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af Interbus-aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (FO) (jf. EUU-dagsorden pk. 21)
 

Bruxelles, den 9. januar 2001

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen


 

Press Release:  Brussels (20-12-2000) - Press: 470 - Nr: 14004/00

14004/00 (Presse 470)

(OR. fr)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2324. samling i Rådet

- TRANSPORT -

den 20.-21. december 2000 i Bruxelles

 

 

Formand:

Jean-Claude GAYSSOT

Den Franske Republiks minister for infrastruktur, transport og boligspørgsmål

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

LUFTFART

- EASA - Oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur - Rådets konklusioner *

- Harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart *

- Sikkerhedskrav og kvalifikationsbevis for kabinepersonale inden for civil luftfart *

- De transatlantiske forbindelser på luftfartsområdet - Rådets konklusioner *

- Mod et fælles europæisk luftrum *

SØTRANSPORT

- Sikkerhed til søs *

- Direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart *

- Direktiv om lastning af bulkskibe *

LANDTRANSPORT

- Jernbanepakken *

- Direktiv om arbejdstid for personer, der udfører mobilt arbejde *

- Forordning om en ensartet førerattest - Rådets konklusioner *

- Direktiv om kørselsforbud i weekenderne *

- Uddannelse af chauffører *

- Ændring af forordning 3820/85 (arbejdstid for mobile arbejdstagere) *

- Forpligtelse til offentlig trafikbetjening inden for personbefordring *

- Støtte til samordning af transport ad jernbane, vej og indre vandveje *

HORISONTALE SPØRGSMÅL

- GALILEO - det europæiske satellitnavigationssystemprojekt: Formandskabets konklusioner *

EVENTUELT

- Flypassagerers rettigheder *

- Aftaler med CØEL om oprettelse af et fælles luftrum *

- Overflyvning af Sibirien *

- Passagerskibes sikkerhed, søfolks beskæftigelse og uddannelse*

- Hvidbogen om den fælles transportpolitik *

- Sikkerheden i tunneller *

- Grønbog om forsyningssikkerheden *

- Økopoints for transit gennem Østrig *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

TRANSPORT

- Direktiv om sommertid *

INDUSTRI

- Flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}...*

DET INDRE MARKED

- Støtte som led i to ophørte fragtstøtteordninger til fordel for Samsø{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}..*

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 63 19.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Isabelle DURANT

Vicepremierminister og minister for mobilitet og transport

Danmark:

Jacob BUKSTI

Trafikminister

Pia GJELLERUP

Erhvervsminister

Tyskland:

Kurt BODEWIG

Forbundsminister for transport, anlægsarbejder og boligspørgsmål

Grækenland:

Christos VERELIS

Trafik- og kommunikationsminister

Christos PAPOUTSIS

Minister for handelsflåden

Spanien:

Francisco ÀLVAREZ-CASCOS

Minister for indenlandsk udvikling

Frankrig:

Jean-Claude GAYSSOT

Minister for infrastruktur, transport og boligspørgsmål

Irland:

Mary O'ROURKE

Minister for offentlig virksomhed

Joe JACOB

Viceminister, Ministeriet for Offentlig Virksomhed, med særligt ansvar for energispørgsmål

Italien:

Pierluigi BERSANI

Minister for transport og søfart

Luxembourg:

Henri GRETHEN

Trafikminister

Nederlandene:

Tineke NETELENBOS

Kommunikationsminister og minister for offentlige arbejder

Østrig:

Monika FORSTINGER

Forbundsminister for transport, innovation og teknologi

Portugal:

Jorge COELHO

Minister for infrastruktur

Guilhermino RODRIGUES

Statssekretær for transport

José JUNQUEIRO

Statssekretær for havneadministration

Finland:

Olli-Pekka HEINONEN

Trafik- og kommunikationsminister

Juhani KORPELA

Statssekretær for transport og kommunikation

Sverige:

Björn ROSENGREN

Erhvervsminister

Birgitta HEIJER

Statssekretær, Erhvervsministeriet

Det Forenede Kongerige:

Lord MacDONALD of TRADESTON

Viceminister, Ministeriet for Miljø, Transport og Regionerne (minister for transport)

* * *

Kommissionen:

Loyola DE PALACIO

Næstformand

 

LUFTFART

- EASA - Oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur - Rådets konklusioner

"Rådet, der har modtaget Kommissionens forslag om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur,

{{SPA}} ser med tilfredshed på forslaget, der er et godt grundlag for at oprette et europæisk luftfartssikkerhedsagentur,

{{SPA}} er i vid udstrækning enigt i den foreslåede institutionelle opbygning, der i overensstemmelse med ligevægten mellem Fællesskabets institutioner muliggør en klar rollefordeling mellem:

{{MW}} fællesskabslovgiveren, der fastsætter sikkerhedsmålene og vedtager de væsentlige krav med henblik på at nå disse mål,

{{MW}} Kommissionen, der ved udvalgsprocedure vedtager de nødvendige bestemmelser for at gennemføre de væsentlige krav,

{{MW}} agenturet med beføjelse til at træffe afgørelse på teknisk plan, der fungerer som det internationalt anerkendte europæiske center for ekspertise med ansvar for sikkerheden inden for dets kompetenceområder, og som desuden bistår Kommissionen med alle dennes opgaver,

{{MW}} medlemsstaterne, hvis deltagelse er sikret på det relevante plan i certificerings- og regelfastsættelsesprocessen.

{{SPA}} noterer sig, at der på dette tidspunkt kun findes væsentlige krav for luftfartøjsmateriel, og vedtager at arbejde videre på dette grundlag for at fremme oprettelsen af et fælles luftfartssikkerhedssystem, og noterer sig desuden, at alle sikkerhedsspørgsmål, der allerede er omfattet af aktiviteterne i JAA, gradvis og snarest muligt vil blive omfattet af væsentlige krav med mulighed for en yderligere udvidelse til andre luftfartssikkerhedssp&osla mål.

{{SPA}} pålægger Coreper at fortsætte gennemgangen af Kommissionens forslag med henblik på at sikre,

{{MW}} at de væsentlige krav til fulde afspejler lovgiverens hensigter, samtidig med at de forbliver af generisk karakter,

 

{{MW}} at agenturet udstyres med de nødvendige beføjelser til at opfylde sine forpligtelser vedrørende luftfartssikkerhed og til fuldt ud at forvalte typecertificeringsprocessen og udstede de tilknyttede certifikater (det bør kunne tiltrække højt kvalificeret personale),

{{MW}} at agenturets og fællesskabssystemets øvrige aktørers ansvar fastlægges klart, og

{{MW}} mere generelt, at de mål, Rådet opstillede for oprettelsen af en myndighed for luftfartssikkerhed i Europa, samt de supplerende retningslinjer, der blev vedtaget den 26. juni 2000, nås.

{{SPA}} bekræfter sin vilje til, at denne nye europæiske luftfartssikkerhedsproces skal være åben for europæiske tredjelande i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

{{SPA}} opfordrer Kommissionen til

{{MW}} at indlede sonderende drøftelser med europæiske tredjelande, der er medlem af JAA, med henblik på at associere dem med fællesskabssystemet fra dettes oprettelse, og

{{MW}} arbejde videre med overgangen til fællesskabssystemet og sammen med JAA at undersøge dens virkninger for deres fremtid.

{{SPA}} tilkendegiver på ny, at det er rede til at give dette spørgsmål den højeste prioritet, og opfordrer formandskabet til at meddele Europa-Parlamentet, at det agter at nå frem til en fælles holdning på samlingen i juni 2001."

- Harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

Rådet noterede sig de hidtidige drøftelser om ændringen af Rådets forordning 3922/91 og om inkorporering af JAR OPS 1 vedrørende harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart. Drøftelserne skal fortsætte, således at Rådet og Europa-Parlamentet på et senere tidspunkt kan godkende forordningen.

Der er tale om inkorporering i EF-retten af de sikkerhedsregler for luftfarten, som JAA (de fælles luftfartsmyndigheder) har godkendt på fælleseuropæisk plan, og som i luftfartssprog er kendt som JAR OPS 1. JAR OPS 1 indeholder krav vedrørende brug af alle civile flyvemaskiner til erhvervsmæssig lufttransport.

- Sikkerhedskrav og kvalifikationsbevis for kabinepersonale inden for civil luftfart

Rådet noterede sig de hidtidige drøftelser om forslaget til direktiv om sikkerhedskrav og kvalifikationsbevis for kabinepersonale inden for civil luftfart. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte behandlingen med henblik på udarbejdelse af Rådets fælles holdning.

Baggrunden for Kommissionens forslag var, at bestemmelserne om uddannelse og kvalifikationsbevis for kabinepersonale er yderst forskellige i Fællesskabet. Udgangspunktet har været de tekniske krav udarbejdet af JAA, der bl.a. omfatter regler for uddannelse af det flyvende personale. I det foreliggende tilfælde tager disse regler sigte på at sikre, at kabinepersonalet er kvalificeret og i stand til at varetage en række sikkerhedsopgaver. Med hensyn til anvendelsesområde t har de forberedende instanser i Rådet ment, at dette direktiv skal omfatte alle spørgsmål vedrørende grunduddannelsen, uafhængigt af luftfartsforetagendet, medens omskoling og efter- og videreuddannelse med fordel kunne indgå i forordning 3922/91 (se foregående punkt).

- De transatlantiske forbindelser på luftfartsområdet - Rådets konklusioner

Efter drøftelsen herom konstaterede formandskabet, at de fleste medlemsstater og aktører på luftfartsområdet i Europa generelt stiller sig positivt til planerne om at oprette et "transatlantisk fælles luftfartsområde".

Rådet blev orienteret om de seneste drøftelser som led i forberedelsen af de forhandlinger, der skal indledes med USA herom.

Den sociale og økonomiske dimension af den påtænkte udvikling og behovet for at fortsætte konsultationerne med arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i forbindelse med videreudviklingen af disse planer blev understreget.

Det blev anført, at der stadig er hindringer for vedtagelsen af et mandat, bl.a. er der for aftaler indgået mellem visse medlemsstater og USA anlagt sag ved Domstolen, og der er andre specifikke vanskeligheder.

De Faste Repræsentanters Komité blev bedt om at fortsætte det påkrævede arbejde med henblik på at udarbejde et mandat, som kan vedtages, så snart den politiske situation tillader det.

- Mod et fælles europæisk luftrum

Rådet noterede sig rapporten fra gruppen på højt plan, som næstformand i Kommissionen Loyola de Palacio selv er formand for. Der er tale om en fyldig rapport. Den bør behandles indgående både i Kommissionen og i de nationale administrationer.

Rådet afventer Kommissionens vurdering af rapporten og besluttede at holde en substansdrøftelse på grundlag heraf på en kommende samling.

Der mindes om, at Rådet flere gange har givet udtryk for bekymring over forsinkelserne i luftfarten i Europa. Forsinkelserne har ofte været akutte, navnlig i sommerperioden og i forbindelse med Kosovo-krisen. Det var i denne forbindelse, at Rådet (transport) i juni 1999 vedtog en resolution, hvori det opfordrede Kommissionen til at aflægge rapport med henblik på at tage initiativer til at løse dette problem. Med henblik herpå nedsatte Kommissionen en arbejdsgrup pe på højt plan, der skulle foretage en samlet behandling af problemerne med forvaltning af lufttrafikken med deltagelse af alle berørte parter fra den civile og den militære luftfart.

SØTRANSPORT

- Sikkerhed til søs

Rådet behandle de tre forslag til retsakter, der udgør den første pakke kaldet "ERIKA I"( 1) på grundlag af Europa-Parlamentets førstebehandling og Kommissionens ændrede forslag. Efter en indgående drøftelse

{{SPA}} gav Rådet sin tilslutning til de fælles holdninger vedrørende direktivet om organisationer, der udfører inspektioner af skibe, og direktivet om havnestatskontrol af skibe;

{{SPA}} vedtog Rådet følgende konklusioner vedrørende fremskyndet udfasning af olietankskibe med enkeltskrog:

"For at efterkomme opfordringen fra Det Europæiske Råd i Nice om snarest muligt at vedtage bestemmelser om sikkerhed til søs bekræfter Rådet og Kommissionen, at de er fast besluttet på, at der inden udgangen af juni 2001 skal vedtages tilfredsstillende EF-bestemmelser om fremskyndet udfasning af olietankskibe med enkeltskrog.

Rådet bekræfter den fælles strategi, som det vedtog i oktober 2000 (se bilaget). Denne skal fortsat være grundlaget for forhandlingerne i IMO.

Hvis der indgås en aftale på aprilmødet i IMO, der indeholder hovedelementerne i Rådets fælles strategi fra oktober, herunder navnlig de fastsatte slutdatoer for udfasning, forpligter Rådet sig til straks at vedtage en tekst, som omsætter en sådan aftale til fællesskabsret.

Hvis der ikke indgås en sådan aftale i IMO, forpligter Rådet sig til inden juni 2001 at vedtage en fælles holdning, som afspejler denne strategi, på grundlag af Europa-Parlamentets førstebehandling og Kommissionens ændrede forslag."

 

Rådet noterede sig desuden Kommissionens præsentation af pakken "ERIKA II"( 2) og indlæg fra delegationerne herom.

Efter alle drøftelserne om sikkerhed til søs vedtog Rådet følgende konklusioner:

"Det Europæiske Råd i Nice har opfordret Rådet (transport) til snarest muligt i forståelse med Europa-Parlamentet at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at garantere et højt sikkerhedsniveau til søs med henblik på at bidrage til en EU-strategi på området. Det har endvidere opfordret medlemsstaterne til at fremskynde iværksættelsen af de forholdsregler, som De Femten har vedtaget, for så vidt de ikke kræver e n international ramme.

RÅDET

1. henviser til sine konklusioner af 26. juni 2000 om sikkerheden til søs og bekræfter sin vilje til at fortsætte og videreudvikle en politik for sikkerhed til søs, der gør det muligt at nedsætte risikoen for ulykker, og dermed undgå tab af menneskeliv og forurening af havmiljøet.

2. bekræfter nødvendigheden af at mindske risiciene for olieforurening ved at fremskynde udfasningen af tankskibe med enkeltskrog, idet det så vidt muligt tilstræbes at nå frem til en aftale inden for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). I den forbindelse bekræfter det, at det er fast besluttet på, at der inden udgangen af juni 2001 skal vedtages tilfredsstillende fællesskabsbestemmelser vedrørende fremskyndet udfasning af olietan kskibe med enkeltskrog, og

{{MW}} glæder sig over de første resultater, der er opnået i Den Internationale Søfartsorganisation med henblik på en revision af bilag I til MARPOL-konventionen, således at udfasningen af olietankskibe med enkeltskrog kan fremskyndes, og finder at disse resultater er en fortsættelse af hovedlinjerne i den fælles strategi, der blev vedtaget den 2. oktober 2000;

{{MW}} bekræfter sin fælles strategi, der blev vedtaget i oktober 2000 og er enigt om, at denne fortsat skal være grundlaget for forhandlingerne i IMO.

{{MW}} forpligter sig til, hvis der indgås en aftale på april-mødet i IMO, der indeholder hovedelementerne i Rådets fælles strategi fra oktober, herunder navnlig de fastsatte slutdatoer for udfasning, omgående at vedtage en tekst, som omsætter en sådan aftale til fællesskabsret. Hvis der ikke indgås en sådan aftale i IMO, forpligter Rådet sig til inden juni 2001 at vedtage en fælles holdning, som afspejler denne strategi, p g; grundlag af Europa-Parlamentets førstebehandling og Kommissionens ændrede forslag.

3. noterer sig medlemsstaternes tilsagn om at styrke deres indsats som led i havnestatskontrollen ved allerede nu at øge antallet af inspektioner, hvis dette er utilstrækkeligt, samt at gøre inspektionerne mere effektive og koncentrere dem om de skibe, der udgør den største risiko, dvs. gas- og kemikalietankskibe, der er over 10 år gamle, massegodsskibe, der er over 12 år gamle, og olietankskibe og passagerskibe, der er over 15 år gamle, og som ikke er omfattet af direktiv 99/35, efter de retningslinjer, der er fastsat i Rådets fælles holdning. Det understreger, at det er nødvendigt, at havnestaten iværksætter og håndhæver inspektionsforpligtelserne på passende måde, og, at inspektionerne harmoniseres i Fællesskabet på et højt niveau. Det hilser i øvrigt med tilfredshed udsigten til at kunne udelukke fartøjer, der ikke opfylder standarderne, fra EF-havnene, så snart det relevante juridiske instrument er trådt i kraft.

4. noterer sig medlemsstaternes tilsagn om allerede nu at forbedre inspektionen af klassifikationsselskaber efter de retningslinjer, der er fastsat i Rådets fælles holdning. Det hilser med tilfredshed udsigten til at kunne forbedre oplysningernes gennemsigtighed og indføre en EF-ansvarsordning for klassifikationsselskaber, så snart det relevante juridiske instrument er trådt i kraft.

5. understreger, at det er nødvendigt at sikre en fyldestgørende og så vidt mulig samlet ordning for ansvar og erstatning for skader forårsaget af forurening med olieprodukter eller andre farlige og forurenende stoffer, der transporteres ad søvejen. I den forbindelse

{{MW}} hilser det med tilfredshed, at Den Internationale Fond for Erstatning af Skader ved Olieforurening (IOPCF) har taget initiativ til at justere den samlede ordning for ansvar for olieforureningsskader. Det opfordrer medlemsstaterne til under de igangværende forhandlinger i IOPCF og i forbindelse med den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening (CLC-konventionen) at foreslå en ny væsentlig forhøjelse af ansvars- og erstatningsloft at overveje at ændre de gældende regler, så det bliver muligt at drage andre ansvarlige parter end rederne til ansvar og at indføre ubegrænset ansvar for redere, såfremt disse groft eller med overlæg tilsidesætter deres sikkerhedsforpligtelser.

{{MW}} noterer sig Kommissionens forslag om at forbedre ordningerne for ansvar og erstatning for forureningsskader ved hjælp af en supplerende fællesskabsfond og forpligter sig til at behandle dette forslag snarest muligt.

{{MW}} opfordrer medlemsstaterne og tilskynder tredjeparterne til at ratificere den internationale konvention fra 1996 om ansvar og erstatning i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer og protokollen fra 1996 om ændring af den internationale konvention fra 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav samt til at undersøge mulighederne for at gennemføre og videreudvikle en ansvarsordning for transport af farlige og skadelige stoffer i li med den, der findes for transport af olie.

 

6. udtrykker tilfredshed med, at der er blevet gjort væsentlige teknologiske fremskridt inden for skibsudstyr (VDR-systemer (voyage data recorder) eller "sorte bokse") for at lette efterforskningen af ulykker; er af den opfattelse at det, da den slags udstyr er meget vigtigt for sikkerheden til søs, og sideløbende med de bestræbelser, der er i gang vedrørende dette spørgsmål i IMO, inden fem år efter dette direktivs ikrafttræden bør bliv e obligatorisk, at fragtskibe bygget før den 1. juli 2002, der anløber Fællesskabets havne, er i besiddelse af sådant udstyr. Det opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at nå dette mål inden for IMO og beslutter, hvis dette ikke lykkes, at vedtage EF-bestemmelser herom.

7. noterer sig Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk agentur vedrørende sikkerheden til søs og forpligter sig til at behandle dette forslag snarest muligt.

8. noterer sig Kommissionens forslag om at skabe større sikkerhed for skibsfarten og forbedre forebyggelsen af forurening forårsaget af skibe og forpligter sig til at behandle dette forslag snarest muligt.

9. henstiller til medlemsstaterne, at de fortsætter deres fælles samarbejdsbestræbelser for at øge kvaliteten og strømmen af disponible oplysninger om trafikken ved at forelægge IMO passende forslag og etablere en regional informationsudvekslingsordning mellem behandlingscentrene for at optimere procedurerne for kontrol med søtrafikken og forebyggelsen af risici for sejladsen og miljøet.

10. henstiller til Kommissionen, at den med regelmæssige mellemrum udarbejder en oversigt over de internationale og EF-retlige sociale og arbejdsmarkedsmæssige bestemmelser på søfartsområdet, der anvendes af medlemsstaterne, både for de nationale registre og for offshore-registrene, og at den med jævne mellemrum evaluerer kontrollen med de bindende og relevante sociale og arbejdsmarkedsmæssige bestemmelser som led i havnestatskontrollen.

11. henstiller til medlemsstaterne, at de snarest muligt iværksætter ILO-konvention 180 og protokollen til ILO-konvention 147. Det opfordrer dem endvidere til at deltage aktivt i de igangværende drøftelser med henblik på at tilpasse de ældste ILO-konventioner på søfartsområdet.

12. tilkendegiver sin tilfredshed med IMO's og ILO's fælles initiativ vedrørende agterudsejlede søfolks økonomiske sikkerhed og opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt heri."

- Direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart

Rådet noterede sig de hidtidige drøftelser om forslaget til direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne. Rådet noterede sig, at det kommende svenske formandskab vil arbejde videre med dette spørgsmål for at forsøge at tilnærme delegationernes holdninger til hinanden.

Dette forslag, som Kommissionen forelagde i juni 1998, skal sikre lige beskæftigelsesvilkår for sømænd i og uden for Fællesskabet på fartøjer i fast passagerfart mellem Fællesskabets medlemsstater samt bidrage til gennemførelse af det indre marked for søfolk.

- Direktiv om lastning af bulkskibe

Medens man afventer Europa-Parlamentets førstebehandling som led i den fælles beslutningsprocedure, nåede Rådet frem til en fælles indstilling vedrørende forslaget til direktiv om lastning og losning af bulkskibe.

Dette forslag har til formål at sikre en bedre beskyttelse af bulkskibe, der anløber terminaler i Fællesskabet for at laste eller losse fast bulklast. Det skal mindske faren for, at skibets konstruktion udsættes for overbelastning eller fysisk overlast under håndteringen af lasten, idet der fastsættes krav til skibe og terminaler og etableres harmoniserede procedurer for samarbejde og kommunikation mellem skib og terminal.

LANDTRANSPORT

- Jernbanepakken

Efter at Europa-Parlamentet og Rådet på mødet i Forligsudvalget den 22. november 2000 var nået til enighed, vedtog Rådet enstemmigt følgende tre direktiver, der tilsammen udgør "jernbanepakken", nemlig:

{{SPA}} direktiv om ændring af direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner

{{SPA}} direktiv om ændring af direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder, og

{{SPA}} direktiv, der træder i stedet for direktiv 95/19/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering

Der er offentliggjort et sammendrag af disse direktiver i pressemeddelelse af 22. november 2000 nr. 13665/00 (Presse 448 - G).

- Direktiv om arbejdstid for personer, der udfører mobilt arbejde

Efter en vedholdende debat nåede Rådet med kvalificeret flertal, idet den irske og den portugisiske delegation stemte imod, og den britiske afholdt sig fra at stemme, til politisk enighed om den fælles holdning med henblik på vedtagelse af direktivet om arbejdstid for personer, der udfører mobilt arbejde. Efter den endelige udformning på alle fællesskabssprogene, fremsendes den fælles holdning i overensstemmelse med traktatens fælles beslutni ngsprocedure til andenbehandling i Europa-Parlamentet.

 

Formålet med dette udkast til direktiv er at fastsætte minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af arbejdstiden for at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for personer, der udfører mobilt arbejde i forbindelse med vejtransport, samt forbedre færdselssikkerheden og tilnærme konkurrencevilkårene yderligere til hinanden. Det gælder for mobile arbejdstagere, som er beskæftiget af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat og del tager i vejtransportaktiviteter, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85, eller, hvis denne ikke finder anvendelse, af den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR).

Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en evaluering af konsekvenserne af den midlertidige undtagelse for selvstændige chauffører to år efter fristen for direktivets gennemførelse. Den skal analysere virkningerne af undtagelsen for selvstændige chauffører med hensyn til vejsikkerhed, konkurrencevilkår, erhvervets struktur samt de sociale aspekter. Under hensyn til resultatet af denne analyse vil Kommissionen kunne foreslå, p&arin g; hvilke betingelser selvstændige chauffører (et begreb, der skal defineres nærmere) senest 3 år efter gennemførelsen kan omfattes af direktivet.

Direktivet indeholder med henblik på den senere anvendelse definitioner på arbejdstid og rådighedstid.

Definitionerne i dette direktiv danner ikke præcedens for anden fællesskabsregulering af arbejdstiden.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid begrænses til 48 timer. Den maksimale ugentlige arbejdstid kan udvides til 60 timer under forudsætning af, at gennemsnittet på 48 timer om ugen ikke overskrides over en firemåneders periode.

Kommissionen har påtaget sig allerede i januar 2001 at forelægge et forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 3820/85. Rådet opfordrer Kommissionen til at udnytte dette tiltag bedst muligt og lover at behandle ændringerne af forordningen, navnlig sådanne, som de nye definitioner af andre tidsbegreber end køretid medfører, og træffe afgørelse om forslagene hurtigst muligt.

Portugals stemmeforklaring

"Portugal erklærer, at den ordning, der vedtages med dette direktiv, udelukker selvstændige chauffører, og at den dermed rokker ved vigtige mål for den fælles transportpolitik.

Ordningen vil medføre konkurrenceforvridning, forringe færdselssikkerheden væsentligt og ikke bidrage til at fremme tjenesteydelsernes kvalitet.

Derfor stemmer Portugal imod direktivet. Portugal kan heller ikke tilslutte sig den erklæring, der er fremsat i Rådets navn."

- Forordning om en ensartet førerattest - Rådets konklusioner

Efter en udveksling af synspunkter om det pågældende forslag vedtog Rådet følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. mener, at der er behov for snarest muligt at vedtage foranstaltninger, der gør det muligt effektivt at forhindre, at chauffører, der foretager transport i Fællesskabet eller mellem en medlemsstat og et tredjeland med køretøjer anvendt af en virksomhed etableret i en medlemsstat, ansættes på vilkår, der afviger fra de nationale bestemmelser om arbejdsvilkår og regler for chauffører i den medlemsstat, hvor arbejdsgiveren er e tableret;

2. konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen den 27. november 2000 forelagde et forslag til forordning, der tager sigte på indførelse af en ensartet førerattest;

3. mener, at der bør indføres en ensartet attest i Fællesskabet, hvis nærmere indhold skal fastlægges senere, og som af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten for hver fører af et køretøj, der udfører international transport på grundlag af en fællesskabstilladelse, skal udstedes til den virksomhed, der er indehaver af nævnte tilladelse. Denne attest skal bekræfte, at føreren opfylder de beskæftigelsesmæssige krav i den lovgivning og de bestemmelser, der gælder på den pågældende medlemsstats område;

4. finder, at denne forordnings anvendelsesområde bør begrænses til at omfatte førere, der er statsborgere i tredjelande, og at der senere bør træffes afgørelse om en eventuel udvidelse på grundlag af en evaluering fra Kommissionen;

5. henstiller til De Faste Repræsentanters Komité, at den aktivt fortsætter arbejdet på dette grundlag, så Rådet kan give sin tilslutning til forordningen på samlingen den 5. og 6. april 2001 og om muligt vedtage den endeligt efter førstebehandlingen i Europa-Parlamentet."

- Direktiv om kørselsforbud i weekenderne

Rådet tog Loyola de Palacios forelæggelse af det ændrede direktivforslag herom samt indlæg fra flere delegationer til efterretning.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at påbegynde behandlingen af dette forslag.

Det ændrede forslag (det oprindelige forslag blev forelagt i maj 1998) har til formål at opstille rammebestemmelser for medlemmernes ret til at fastsætte perioder, hvor det er tilladt at indføre kørselsforbud på det transeuropæiske vejnet (TEN-R).

Disse perioder ændres til 24 timer (mellem kl. 22 lørdag og kl. 22 søndag eller hhv. mellem dagen før en helligdag og selve helligdagen) og udvides yderligere i sommerperioden (15.6 - 15.9), nemlig mellem kl. 7 lørdag og kl. 22 søndag uden afbrydelse. Med denne metode vil der ikke være noget modsætningsforhold til de fleste gældende nationale kørselsforbud, og situationen på området vil blive stabiliseret.

Forslagets formål er på fællesskabsniveau at få fastsat en vis grad af harmonisering af betingelserne for at pålægge kørselsrestriktioner i medlemsstaterne. På nuværende tidspunkt findes der ingen EF-lovgivning om kørselsrestriktioner for lastvogne. Al lovgivning om kørselsrestriktioner og alle undtagelser desangående sorterer altså på nuværende tidspunkt under medlemsstaterne. Otte medlemsstater (Østrig, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Portugal og Grækenland) pålægger lastvogne denne type restriktioner for at undgå for stor trafikbelastning på vejene i weekender og på helligdage. På grund af de forskelligartede forhold i medlemsstaterne er der store variationer fra medlemsstat til medlemsstat mellem varighed, begyndelses- og sluttidspunkter, definition af de køretøjer, der er omfattet, samt undtagelser.

- Uddannelse af chauffører

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om, hvordan arbejdet med udarbejdelsen af et forslag skrider frem.

Der erindres om, at spørgsmålet blev drøftet på samlingen i Rådet den 2. oktober 2000 som led i en mere generel orienterende debat om den samlede strategi for erhvervschauffører.

Ved denne lejlighed konstaterede Rådet, at der var tilstrækkelig enighed om at gå videre med obligatorisk grunduddannelse for chauffører og om behovet for at indføre en videreuddannelse.

- Ændring af forordning 3820/85 (arbejdstid for mobile arbejdstagere)

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om, hvordan arbejdet med udarbejdelsen af et forslag skrider frem.

Dette spørgsmål blev, ligesom spørgsmålet om chaufførers uddannelse, debatteret på samlingen i Rådet den 2. oktober 2000. Der blev konstateret tilstrækkelig enighed om at fortsætte arbejdet med dette emne efter to retningslinjer:

{{SPA}} En forenkling og præcisering af forordning 3820/85 under hensyn til arbejdet i den af Kommissionen nedsatte ekspertgruppe, således at man opnår en ensartet fortolkning af forordningen; og fornyet overvejelse af undtagelserne i den pågældende forordning med henblik på eventuelt at begrænse antallet heraf.

- Forpligtelse til offentlig trafikbetjening inden for personbefordring

- Støtte til samordning af transport ad jernbane, vej og indre vandveje

Rådet havde en orienterende debat om forpligtelse til offentlig trafikbetjening inden for personbefordring ad jernbane, vej og indre vandveje. Debatten var baseret på to lovgivningsforslag fra Kommissionen, nemlig forordning om medlemsstaternes håndtering af krav vedrørende offentlig trafikbetjening og indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje, der blev forelagt den 13. september 2000, sa mt forslag til forordning om støtte til samordning af transport ad jernbane, vej og indre vandveje, der blev forelagt den 11. august 2000.

I indledningen til forslaget om krav vedrørende offentlig trafikbetjening konstaterer Kommissionen, at den nuværende EF-lovgivning blev skabt til en offentlig transportsektor, hvor leverandørerne udelukkende var nationale, regionale eller lokale. I dag gør det indre europæiske marked sig mere og mere gældende i sektoren. Kommissionen ønsker med sit forslag at skabe konkurrence med hensyn til levering af tilstrækkelige transporttjenesteydelser.

For at strukturere debatten i Rådet om dette emne opfordrede formandskabet ministrene til at besvare følgende spørgsmål:

{{SPA}} Om det er ønskeligt umiddelbart efter afslutningen af forligsproceduren vedrørende jernbanepakken at foretage en åbning af markedet, der denne gang specielt omfatter personbefordring med jernbane, og om det med henblik herpå er hensigtsmæssigt at behandle samtlige landtransportformer i en horisontal tekst navnlig med henblik på at iværksætte åbent udbud

{{SPA}} om de kompetente myndigheder reelt har midler til at sikre, at der i de tilfælde hvor behovet er til stede, til stadighed kan leveres integrerede tjenester med henblik på at sikre en koordineret multimodal transport af høj kvalitet og med færrest mulige omkostninger for brugerne og samfundet

{{SPA}} om de kompetente myndigheder skal have mulighed for at vælge en direkte forvaltning af den offentlige trafikbetjening, når de ønsker det, og om de ikke, uden at det berører de lokale myndigheders selvstændige forvaltning, skal have mulighed for at vælge at tildele kontrakter på den mest hensigtsmæssige måde

{{SPA}} på baggrund af disse overvejelser, om betydningen af de sociale aspekter, således at de kompetente myndigheder er i stand til at tage dem i betragtning ved fastlæggelsen af tjenesterne, og

{{SPA}} om muligheden for give de nuværende operatører sikkerhed for, at de i det mindste kan videreføre deres kontrakter, indtil disse udløber, således som det har været tilfældet med offentlig trafikbetjening inden for andre trafikformer, navnlig på søtransportens område, og i den forbindelse, om det er hensigtsmæssigt at begrænse den normale gyldighedsperiode for kontrakter om offentlig trafikbetjening, der vil blive tildel nhold til den kommende forordning, til fem år.

Formandskabet konstaterede som konklusion på debatten, at der var sammenfaldende synspunkter på følgende meget positive punkter:

{{SPA}} at Kommissionen i sit forslag til forordning inddrager forsyningspligtydelse som en væsentlig garant for offentlig personbefordring

{{SPA}} nødvendigheden af at anerkende, at gennemførelsen af krav vedrørende offentlig trafikbetjening undertiden nødvendiggør økonomiske godtgørelser, hvis forenelighed med traktaten skal være fastslået på utvetydig måde

{{SPA}} betydningen af de sociale aspekter, som der bør tages hensyn til i procedurerne for tildeling af kontrakter om offentlig trafikbetjening. Miljøaspekterne blev også nævnt.

 

Under debatten gav en række medlemsstater udtryk for, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at åbne for konkurrence netop inden for personbefordring ad jernbane på et tidspunkt, hvor det lige er blevet besluttet at gøre det samme for så vidt angår international jernbanegodstransport.

Flere medlemsstater gjorde gældende, at det efter behov var vigtigt at sikre de integrerede fragttjenesters fortsatte beståen.

I øvrigt fandt flere medlemsstater, at det bør være de kompetente myndigheder tilladt at vælge en direkte forvaltning for disse tjenesteydelser.

Flere medlemsstater understregede ligeledes nødvendigheden af mere fleksible bestemmelser, der tager hensyn til lokale forhold og subsidiaritetsprincippet.

Endelig fremgik det, at flere medlemsstater sammen med de kompetente myndigheder og de pågældende operatører på grundlag af eksisterende EF-ret har oprettet offentlige transporttjenester, der navnlig fra operatørernes side har krævet betydelige investeringer. Disse medlemsstater finder, at der må sikres en rimelig forrentning af de investeringer, der er foretaget i almenhedens interesse ved at forlænge kontrakternes løbetid og ved at tilbyde l&aeli g;ngere overgangsperioder.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at forsætte arbejdet under hensyn til samtlige betragtninger, delegationerne havde givet udtryk for.

HORISONTALE SPØRGSMÅL

- GALILEO - det europæiske satellitnavigationssystemprojekt: Formandskabets konklusioner

Rådet mærkede sig Kommissionens meddelelse af november 2000 og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice, der opfordrer Rådet til at fastlægge projektets nærmere detaljer.

Det slog endnu en gang fast, at etablering af Den Europæiske Unions egen satellitdækning var et højt prioriteret politisk mål.

Det franske formandskab ønsker, at Rådet på næste samling i april skal være i stand til at træffe afgørelse om de nærmere detaljer i GALILEOs endelige overgang til udviklings- og valideringsfase.

I den mellemliggende tid skal der i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne udføres supplerende undersøgelser navnlig vedrørende:

{{SPA}} den midlertidige forvaltningsstruktur, der skal fungere inden færdiggørelsen af den endelige struktur, der ligeledes skal fastlægges

{{SPA}} det offentligt-private partnerskab og navnlig den faktiske tilvejebringelse af privat finansiering efter udviklingsfasen

{{SPA}} det fortsatte arbejde med fastlæggelsen af de fremtidige tjenester, der er nødvendige for en korrekt afvikling af programmet, på grundlag af de tre serviceniveauer, som Kommissionen foreslår i sin rapport.

EVENTUELT

- Flypassagerers rettigheder

Rådet blev orienteret om, hvorledes samarbejdet mellem aktørerne på luftfartsområdet udvikler sig i et forsøg på at forbedre forholdene for flypassagerer. Rådet understregede, at frivillige tilsagn mellem luftfartsselskaber er den bedste løsning, og sætter sin lid til, at de bliver konkrete, præcise og kontrollerbare.

- Aftaler med CØEL om oprettelse af et europæisk luftrum

Kommissionen aflagde rapport om udviklingen i forhandlingerne med CØEL og Cypern om oprettelse af et europæisk luftrum for civil luftfart. Rådet fik at vide, at disse forhandlinger er afsluttet med et positivt resultat med de fleste af partnerlandene, og at Kommissionen vil parafere aftalen, så snart Domstolen har afgivet den udtalelse, den er blevet anmodet om.

- Overflyvning af Sibirien

Rådet blev orienteret om udviklingen i kontakterne med de russiske myndigheder herom og om Kommissionens og medlemsstaternes aktion i EBRD vedrørende oprettelse af en fond til modernisering af luftfarten i Rusland, som skal forbedre sikkerheden på den transsibiriske rute.

- Passagerskibes sikkerhed, søfolks beskæftigelse og uddannelse

Rådet noterede sig, at Kommissionen snart vil fremsende en meddelelse om uddannelse af søfolk. Det noterede sig også den græske delegations anmodning om, at bestemmelserne om passagerskibes sikkerhed på europæisk plan skærpes.

- Hvidbogen om den fælles transportpolitik

Rådet udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen inden længe vil forelægge det denne hvidbog, som skulle sætte fornyet skub i transportpolitikken på et nyt grundlag, der er tilpasset til udviklingen af civilsamfundets behov. Hvidbogen omhandler navnlig sikkerhed, miljøvenlighed og hensyntagen til sociale aspekter.

- Sikkerheden i tunneller

Dette punkt blev medtaget på formandskabets initiativ. Ulykkerne i Mont Blanc-tunnellen og Tauern-tunnellen i Østrig og ulykken for nylig med en kabelbane på skisportsstedet Kaprun (også i Østrig) har vist, at der er et akut behov for forebyggende foranstaltninger. Efter ulykken i Mont Blanc-tunnellen havde Rådet anmodet Kommissionen om at foretage en undersøgelse med henblik på yderligere foranstaltninger.

- Grønbog om forsyningssikkerheden

Rådet mærkede sig Kommissionens præsentation af denne grønbog, der allerede er blevet forelagt for Rådet (industri/energi), men som også anses for at være vigtig for Rådet (transport), fordi brændstofprisen indvirker på transportsektoren.

_ Økopoints for transit gennem Østrig

Rådet noterede sig et indlæg fra den italienske delegation, som bad om, at de økopoints, der ikke blev udnyttet i 2000, straks omfordeles.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

TRANSPORT

Direktiv om sommertid

Rådet godkendte de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen af forslaget til direktiv om sommertid, og vedtog direktivet som ændret af Parlamentet.

Der mindes om, at ottende direktiv om sommertid udløber den 31. december 2001, og at Kommissionen derfor i juni 2000 fremsatte et forslag, således at der inden næste års udgang kan vedtages en ny ordning, som skal gælde fra 2002. Sommertid har nu været anvendt i en snes år, og ordningen vil derfor blive videreført på ubestemt tid; sidste søndag i marts og sidste søndag i oktober fastsættes én gang for alle som skærin gsdatoer. Kommissionen overvåger det nye direktivs virkninger og aflægger rapport til Rådet efter fem år.

INDUSTRI

Flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd

Rådet vedtog afgørelsen om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005).

(Se pressemeddelelse af 5. december 2000 nr. 14000/00 (Presse 466 - G)).

DET INDRE MARKED

Støtte som led i to ophørte fragtstøtteordninger til fordel for Samsø

Rådet vedtog beslutningen om støtte som led i to ophørte fragtstøtteordninger til fordel for Samsø.

 

Footnotes:

( 1) Første søfartspakke:

{{SPA}} Direktiv om organisationer, der udfører inspektion

{{SPA}} Direktiv om havnestatskontrol

{{SPA}} Forordning om fremskyndet udfasning af olietankskibe med enkeltskrog.

( 2) Anden søfartspakke består af følgende foranstaltninger:

{{SPA}} direktiv om oprettelse af et europæisk overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibsfarten

{{SPA}} forordning om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande og vedtagelse af dertil knyttede foranstaltninger

{{SPA}} forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur.