B 81
Forslag til folketingsbeslutning om støtte til børn af
forældre, der er under behandling for alvorlige psykiske
lidelser eller misbrug af alkohol, narkotika eller
lignende.
Af Margrethe Vestager (RV), Marianne Jelved (RV) og Anders
Samuelsen (RV).
Vedrørende Socialministeriet.
Ordførere: (1.beh) Hans Andersen (V), Jette Bergenholz
Bautrup (S), Pia Kristensen (DF), Gitte Seeberg (KF), Villy
Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Pernille Falcon (EL)
og Tove Videbæk (KD).
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).
Resume:
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at sikre, at det
offentlige gav
støtte til børn, hvis forældre var under behandling for
alvorlige psykiske
lidelser eller misbrug af alkohol, narkotika el. lign. Det
skulle f.eks.
ske i form af pårørendesamtaler mellem børnene, deres
forældre og en
professionel behandler og ved at indrette besøgsværelser på
behandlingsstederne.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne
ønskede at gøre en
forebyggende indsats for børn, der som følge af forældres
sygdom og adfærd
udgjorde en risikogruppe.