L 81
Forslag til lov om ændring af lov om statens
uddannelsesstøtte. (Tillæg til uddannelsessøgende i
videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse).
Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).
Lov nr 1225 af 27. december 2003
Ordførere: (1.beh) Tina Nedergaard (V), Thomas Adelskov
(S), Karina Sørensen (DF), Helle Sjelle (KF), Morten Homann
(SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
og Bodil Kornbek (KD).
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indfører et nyt stipendium som tillæg til
uddannelsessøgende i
videregående uddannelse, som på grund af varig fysisk eller
psykisk
funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i
evnen til at
påtage sig erhvervsarbejde. Endvidere bliver støttesatser
og beløbsgrænser
i lov om statens uddannelsesstøtte ført frem til
2003-niveau.
Baggrund:
Regeringen og partierne bag SU-forliget fra 1995 (V, S
, KF, SF og RV)
havde som led i finanslovaftalerne for 2004 indgået aftale
om, at der
fremover som en del af SU-systemet skulle ydes et
tillægsstipendium på
5.571 kr. om måneden til handicappede uddannelsessøgende i
videregående
uddannelse. DF, EL og KD tilsluttede sig aftalen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 101 stemmer.