Formand: Folketingets formand vælges af Folketinget efter særlige afstemningsregler. Som oftest er dog kun én person foreslået som formand, og valget sker da uden afstemning. Formanden udgør sammen med de 4 næstformænd (se næstformand) Folketingets Præsidium (se Præsidium). Arbejdet i Folketinget tilrettelægges af Folketingets formand med bistand af folketingssekretæren. Det er ligeledes formanden, der fra formandssædet leder forhandlingerne. Her kan formanden dog afløses af en af de fire næstformænd eller eventuelt af en af tingsekretærerne. I udvalgene tilrettelægges arbejdet af en udvalgsformand i samarbejde med en eller flere udvalgssekretærer.

Forretningsordenen: Folketinget har vedtaget en række regler for sin virksomhed, og disse regler står i Folketingets forretningsorden. Nogle af reglerne står dog også f.eks. i grundloven og i folketingsvalgloven.

Forslag til vedtagelse: Et forslag til vedtagelse (tidligere kaldet forslag om motiveret dagsorden) kan fremsættes under forhandling om en forespørgsel samt under åbningsdebatten (se dette) eller en tilsvarende forhandling om en redegørelse fra statsministeren for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. En vedtagelse, der udtrykker mistillid til regeringen (et mistillidsvotum) indebærer, at regeringen eller den pågældende minister skal gå af. Det er dog yderst sjældent, at der fremsættes sådanne forslag til vedtagelse indeholdende mistillid.

Forslagsdel: Den del af udvalgsarbejdet, hvor udvalget behandler de lov- og beslutningsforslag, der er henvist til behandling i udvalget. Lov- og beslutningsforslagene behandles som oftest enkeltvis, men kan behandles flere sammen.

Fremsættelse: Når et (lov)forslag ønskes fremsat for Folketinget, meddeler vedkommende minister eller forslagsstillende medlem(mer) dette til Folketingets formand, som anmelder ("annoncerer") (lov)forslaget i Folketinget. (Lov)forslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har ønsket mundtlig fremsættelse, hvilket ikke er sket i de seneste mange år.

Fremsættelsestale: Den skriftlige eller mundtlige fremsættelsestale, der ledsager lov- og beslutningsforslag. Private forslag ledsages oftest kun af en ganske kort "standardfremsættelsestale", der i så fald optrykkes i forslaget umiddelbart efter bemærkningerne til forslaget.

Færøske medlemmer: Folketinget har 2 medlemmer, der vælges på Færøerne.

Grundlovens § 57: se immunitet.

Grønlandske medlemmer: Folketinget har 2 medlemmer, der vælges i Grønland.

Høring: Udvalgene kan som led i deres arbejde holde høringer, hvor eksperter og eventuelt andre inviteres til at fremkomme med deres viden og synspunkter om et emne, der interesserer udvalget. Et udvalg beslutter selv formen for høringen, og om offentligheden skal have adgang. Høringer er ofte åbne, så pressen og offentligheden har adgang i en eller anden form. En sådan høring er forskellig fra den høring, som et ministerium ofte sender et kommende lovforslag ud i inden fremsættelsen af forslaget for Folketinget, og hvor berørte ministerier og organisationer m.fl. anmodes om skriftligt at komme med deres kommentarer til forslaget.

Immunitet: Efter grundlovens § 57 kan intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han eller hun er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for Folketinget.

Korte bemærkninger: Folketingsmedlemmerne kan under en debat få mulighed for ganske kort at kommentere indlægget fra den ordfører, der netop har været på talerstolen. Det sker da som såkaldte korte bemærkninger af normalt 1 minuts varighed uden for ordførerrækken.

Kvalificeret flertal: Flertal af nærmere bestemt størrelse. Normalt er en beslutning truffet i Folketinget, når flere har stemt for end imod, jf. § 33 i forretningsordenen, men f.eks. for at afvige fra reglerne i forretningsordenen, jf. § 42, kræves at 3/4 af de stemmende tilslutter sig forslaget (se dispensation).

Lovforslag kan fremsættes enten af regeringen eller af medlemmer af Folketinget - oftest af oppositionspartierne. Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles 3 gange, inden det kan vedtages. Lovforslag fra en minister kaldes "regeringsforslag", andre forslag "private forslag".

Lukket møde: Møderne i Folketingssalen er som udgangspunkt offentlige, men der er mulighed for at beslutte, at mødet skal lukkes for offentligheden. Udvalgenes møder er som udgangspunkt lukkede, medmindre udvalget beslutter andet. Et udvalg kan således beslutte, at et samråd (se dette )kan finde sted for åbne døre, ligesom eksempelvis en høring (se dette) eller et temamøde (se dette) kan være åbne for offentligheden i en eller anden form.

Minister: Medlem af regeringen. Ministrene behøver ikke være medlemmer af Folketinget. Hvis en minister er medlem af Folketinget, kan den pågældende få orlov (se dette) i hele ministerperioden. En minister er ikke medlem af Folketingets udvalg.

Ministerparagraffer: Finanslovforslagets tekst er inddelt i paragraffer. Hvert ministerområde har sin egen paragraf, hvortil kommer en række fællesparagraffer.

Mistillidsvotum: se: Forslag til vedtagelse.

Mundtlig indstilling: Hvis et udvalg har fået et lovforslag henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling, kan udvalget i stedet for at afgive tillægsbetænkning afgive en mundtlig indstilling ved at udvalgets formand fra talerstolen oplæse indstillingen fra de forskellige medlemmer i udvalget. Det er en forudsætning, at der ikke er stillet ændringsforslag, og at ingen af udvalgets medlemmer ønsker en egentlig tillægsbetænkning.

Navneopråb: Normalt sker afstemning i Folketingssalen ved hjælp af et elektronisk afstemningssystem. Afstemning kan dog også ske ved navneopråb, hvor formanden oplæser navnet på hvert enkelt af Folketingets medlemmer, der herefter meddeler, hvad han eller hun stemmer.

Næstformand: Hvert af Folketingets 4 største partier ud over det parti, som Folketingets formand tilhører, udpeger i rækkefølge efter størrelse henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand i Tinget. De 4 næstformænd udgør sammen med Folketingets formand Folketingets Præsidium. I hvert af Folketingets udvalg vælges en næstformand, der træder i udvalgsformandens (se formand) sted, hvis denne f.eks. er forhindret i at lede et udvalgsmøde.

Observatør: Et parti, der ikke er repræsenteret i Udvalget for Forretningsordenen, kan udpege en observatør til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret og uden ret til at udtale sig i betænkninger. Ligeledes kan et parti, der ikke er repræsenteret ved medlemmer eller stedfortrædere i de 25 stående udvalg, udpege observatører til at indtræde i to af de stående udvalg (enkelte udvalg undtaget).

Ombudsmanden: Efter hvert folketingsvalg samt ved embedsledighed vælger Folketinget efter indstilling fra Retsudvalget en Ombudsmand, hvis virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget.

Optagelse: Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetagelsen er anmeldt i Folketinget, spørger Folketingets formand, om forslaget ønskes optaget af en anden. I bekræftende fald anføres forslaget herefter som optaget af pågældende medlem(mer)/minister.

Ordfører: Ved behandlingen af hver sag eller sager, der drejer sig om samme område, udpeger den enkelte partigruppe en ordfører, der på gruppens vegne taler fra talerstolen i Folketingssalen. Ordførerne taler i rækkefølge efter størrelsen af den partigruppe, de repræsenterer, med ordføreren for den største partigruppe først.

Orlov: Et folketingsmedlem har mulighed for at få orlov, f.eks. på grund af sygdom eller udsendelse i offentligt hverv i mindst 7 dage. En minister, der er medlem af Folketinget, har mulighed for at få orlov i hele ministerperioden. Hvis et medlem får orlov, indkaldes medlemmets stedfortræder som midlertidigt medlem.

Parlamentarisk immunitet: Se immunitet

Partigruppe: Folketingets 179 medlemmer har sluttet sig sammen i partigrupper, der svarer til de partier, der er repræsenteret i Tinget. Der er for tiden 9 partigrupper.

Protokol: I hvert udvalg fører udvalgssekretæren en protokol, der som hovedregel er ganske summarisk. I Europaudvalget tages dog stenografisk referat. Protokollen er ikke offentlig.

Præsidium: Folketingets Præsidium består af Folketingets formand og de 4 næstformænd.

Quorom: Se beslutningsdygtighed.

Redegørelse: En minister kan i henhold til forretningsordenen give Folketinget en redegørelse for et offentligt anliggende, og i så fald optages redegørelsen i Folketingstidende. Redegørelsen, der oftest er skriftlig, vil normalt senere komme til forhandling ved en redegørelsesdebat. Ministre kan dog også blot sende en redegørelse til Folketingets medlemmer eller et bestemt udvalg.

Samråd: Et udvalg kan kalde en minister i samråd, dvs. stille et spørgsmål, der skal besvares mundtligt af ministeren under et udvalgsmøde

Spørgetid: § 20-spørgsmål (se spørgsmål ) til mundtlig besvarelse afleveres fredag inden kl. 12 og besvares normalt i spørgetiden den følgende onsdag. Spørgetiden er en del af det dagsordenspunkt, der kaldes "Spørgsmål til ministrene".

Spørgetime: Fra folketingsåret 1997-98 indførtes en ugentlig spørgetime, som i de første år blev afviklet lige før spørgetiden, men nu afholdes om tirsdagen kl. 13. Spørgetimen adskiller sig fra spørgetiden, idet ministeren ikke har mulighed for at forberede sit svar på forhånd, men skal besvare spørgsmålet med det samme.

Spørgsmål: Det enkelte Folketingsmedlem kan stille spørgsmål til ministrene om et offentligt anliggende og bede om skriftligt eller mundtligt svar. Sådanne spørgsmål kaldes § 20-spørgsmål, fordi reglerne om dem findes i § 20 i Folketingets forretningsorden. De spørgsmål til mundtlig besvarelse, der er afleveret inden fredag kl. 12, besvares kort i den ugentlige spørgetid den følgende onsdag i Folketingssalen, mens de skriftlige svar fremsendes løbende. Begge typer optages i Folketingstidende. Folketingets medlemmer kan endvidere i den ugentlige spørgetime, der holdes om tirsdagen, mundtligt stille spørgsmål, som ikke er kendt af ministeren i forvejen, og som derefter besvares i samme spørgetime og optages i Folketingstidende. Spørgetimen og spørgetiden findes i det punkt på Folketingets dagsorden, der kaldes "Spørgsmål til ministrene". Selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af Folketingets forretningsorden kan også Folketingets udvalg stille spørgsmål til en minister til skriftlig eller mundtlig besvarelse (i udvalget i et såkaldt samråd) om emner inden for udvalgets sagsområde, herunder til de lov- og beslutningsforslag, udvalget behandler. Udvalgsspørgsmål stilles på hele udvalgets vegne, selv om det er ét eller nogle få udvalgsmedlemmer, der har taget initiativet til spørgsmålet.

Stedfortræder: Til de stående (faste) udvalg (med enkelte undtagelser) kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier udpege en eller to stedfortrædere for sine medlemmer i udvalget. Stedfortræderne skal være medlemmer af Folketinget og har ret til at deltage i udvalgsmøderne, men uden stemmeret og uden ret til at komme med udtalelser i udvalgets betænkninger. En anden type stedfortrædere er de stedfortrædere, der indtræder i Folketinget i stedet for et ordinært (fast) medlem, eksempelvis fordi det faste medlem får orlov (og stedfortræderen derfor indkaldes som midlertidigt medlem), eller fordi det faste medlem dør eller ønsker at udtræde af Folketinget (og stedfortræderen derfor indkaldes som ordinært medlem).

Særligt udvalg = Ad hoc udvalg: Folketinget kan ud over de 25 stående udvalg nedsætte særlige udvalg, også kaldet ad hoc udvalg, til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner.

Sættemøde: Folketinget sættes ved, at det vælger et Præsidium bestående af en formand og indtil 4 næstformænd. Desuden vælges 4 tingsekretærer. Valgene finder sted ved Folketingsårets begyndelse og ved Tingets sammentræde efter Folketingsvalg (dvs. når en ny Folketingssamling begynder).

Taletid: Folketingets forretningsorden indeholder regler for, hvor længe der kan tales under behandlingen af de forskellige typer af sager i Folketingssalen. Ordførerne får ordet i rækkefølge efter partigruppernes størrelse. I det omfang formanden skønner det rimeligt, kan medlemmer få ordet for korte bemærkninger (se dette).

Temamøde: Ved begyndelsen af et folketingsår kan et udvalg holde et udvalgsmøde, hvor udvalget og en indbudt minsiter drøfter hovedtemaer inden for udvalgets sagsområde. Udvalget beslutter selv, om offentligheden skal have adgang.

Tilbagetagelse: Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage ("trækkes") af forslagsstilleren, men kan så eventuelt blive optaget af en anden (et medlem eller en minister). Forespørgsler og § 20-spørgsmål kan ligeledes tages tilbage, men kan ikke optages af andre.

Tillægsbetænkning: se betænkning.

Tingsekretær: Folketinget vælger 4 tingsekretærer (der er medlemmer af Folketinget). Hvis formanden eller en af næstformændene ikke kan være til stede i Folketingssalen, ledes mødet i stedet af en tingsekretær. Tingsekretærerne yder bistand ved afstemninger, når det elektroniske afstemningsanlæg ikke anvendes, og en tingsekretær underskriver (paraferer) sammen med Folketingets formand de vedtagne love.

Udvalg: Se folketingsudvalg.

Udvalgsbilag: De dokumenter, der omdeles i udvalgene, kaldes udvalgsbilag. Hovedparten af udvalgsbilagene er offentligt tilgængelige, men nogle er dog interne (kun tilgængelige for folketingsmedlemmer m.fl.), og enkelte er fortrolige.