I. Resumé

A. Statslige udgifter til erhvervsrettet efteruddannelse

B. Statslige efteruddannelsesordninger

C. Statslige godtg�relsesordninger til efteruddannelse

IV. Styring og koordinering af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne

B. Finansiering

C. Lokalt samarbejde og konkurrence mellem AMU-centre og erhvervsskoler

D. Central styring og koordinering

V. Kapacitetsudvidelser p� AMU-omr�det

B. Institutionernes forvaltning

C. Revision

D. Undervisningsministeriets forvaltning

E. Produktivitet og effektivitet

VII. Forvaltningen af arbejdsmarkedsuddannelserne

B. Institutionernes forvaltning

C. Revision

D. Arbejdsministeriets forvaltning

E. Produktivitet og effektivitet

Statsrevisorernes afgivelsesbem�rkninger

2. Unders�gelse af overlap i statslig finansieret voksen- og efteruddannelse gennemf�rt af Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA)

3. Oversigt over Undervisningsministeriets unders�gelser og overordnede tilsynsopgaver inden for �ben uddannelse

Beretning om statslig erhvervsrettet efteruddannelse

1. Form�let med Rigsrevisionens unders�gelse har v�ret at kortl�gge de statslige erhvervsrettede efteruddannelsesordninger, herunder ordningernes �konomiske omfang og finansiering. Rigsrevisionen har endvidere unders�gt samspillet mellem de to v�sentligste statslige efteruddannelsesordninger � �ben uddannelse under Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedsuddannelserne under Arbejdsministeriet � herunder ministeriernes styring og koordinering, samt samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne. Endelig har Rigsrevisionen unders�gt sp�rgsm�l vedr�rende ministeriernes og uddannelsesinstitutionernes forvaltning af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder i hvilket omfang der har v�ret foretaget produktivitets- og effektivitetsanalyser af indsatsen.

2. Unders�gelsen omfatter prim�rt �rene 1994-1996, men behandler ogs� i begr�nset omfang udviklingen i 1997.

3. Som led i unders�gelsen af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne aflagde Rigsrevisionen bes�g p� 2 h�jere videreg�ende uddannelsesinstitutioner, 5 arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre), 5 erhvervsskoler samt 1 social- og sundhedsskole med henblik p� at foretage sagsgennemgange og interviews med centralt placerede medarbejdere. Rigsrevisionen har desuden foretaget sagsgennemgange i Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet og har endvidere brevvekslet og afholdt en r�kke m�der med disse ministerier.

Rigsrevisionen indgik endvidere aftale med et privat konsulentfirma om gennemf�relse af en begr�nset unders�gelse, som kunne belyse store "professionelle" brugeres (virksomheder og AF-regioner) vurdering af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne. Unders�gelsens hovedkonklusioner fremg�r af bilag 2.

4. Staten afholder driftsudgifter til statslige institutioner, der udbyder erhvervsrettet efteruddannelse og yder tilskud til selvejende institutioner, der udbyder uddannelse inden for samme omr�de. De samlede udgifter til statslig erhvervsrettet efteruddannelse udgjorde i �rene 1994-1996 henholdsvis 2,8 mia. kr., 3,4 mia. kr. og 3,7 mia. kr.

I 1996 havde den statsligt finansierede efteruddannelsesaktivitet et omfang svarende til ca. 63.000 �rselever.

Statslig efteruddannelse best�r af en r�kke uddannelsesaktiviteter med forskellige m�lgrupper, varighed, finansieringsgrundlag og institutionelle rammer. �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne repr�senterede i 1994-1996 ca. 90 % af de samlede statslige udgifter til erhvervsrettet efteruddannelse, hvis der ses bort fra folkeoplysningsomr�det.

5. �ben uddannelse har til form�l at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Den udbydes p� erhvervsskoler (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler), p� videreg�ende uddannelsesinstitutioner og i beskedent omfang p� AMU-centre. �ben uddannelse omfatter 4 hovedformer for erhvervsrettet uddannelse: hele uddannelser, enkeltfag, korte kurser og s�rligt tilrettelagte uddannelsesforl�b.

6. Arbejdsmarkedsuddannelser har til form�l at tilbyde kortuddannede uddannelse i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne udbydes p� AMU-centre, erhvervsskoler samt p� visse andre uddannelsessteder og virksomheder. Arbejdsmarkedsuddannelserne fandt i perioden 1994-1996 sted inden for 3 uddannelsesprogrammer: kompetencegivende uddannelser, erhvervsintroducerende uddannelser og s�rligt tilrettelagte uddannelser.

7. Til st�rstedelen af de statsligt finansierede efteruddannelsesaktiviteter herunder �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne er der knyttet taxametre, der g�r det samlede tilskud afh�ngigt af deltagerantallet p� de enkelte uddannelsesordninger. Fra 1997 finansieres ca. 99 % af de samlede aktiviteter ved taxametertilskud.

Der er knyttet deltagerbetaling til hovedparten af de statsligt finansierede ordninger, og betalingens st�rrelse varierer. Inden for �ben uddannelse kan uddannelsesinstitutionerne s�ledes selv fasts�tte betalingen, mens den for arbejdsmarkedsuddannelserne er 200 kr. pr. deltager pr. uge for visse deltagergrupper.

8. Staten afholder udgifter til en r�kke godtg�relsesordninger, der har til form�l at kompensere deltagerne for tab af indt�gt ved kursusdeltagelse.

Nogle godtg�relsesordninger er sn�vert knyttet til bestemte uddannelsesaktiviteter som fx godtg�relse til deltagere p� arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-godtg�relsen). Andre former for st�tte ydes til kursister, der deltager i vidt forskellige uddannelsesforl�b i s�vel statsligt som ikke-statsligt regi.

Arbejdsministeriet administrerer mere end 95 % af bevillingerne til godtg�relsesordninger. De samlede statslige udgifter til godtg�relse udgjorde i 1996 6,8 mia. kr.

9. Arbejdsministeren nedsatte i oktober 1991 et tv�rministerielt udvalg (Hassenkam-udvalget) med det form�l at f� belyst mulighederne for en bedre udnyttelse af de samlede voksen- og efteruddannelsesressourcer. Udvalgets anbefalinger sigtede prim�rt p� at forbedre samordningen af arbejdsmarkedsuddannelserne indbyrdes og i forhold til erhvervsuddannelserne. Udvalgets bet�nkning handlede ikke s�rskilt om forholdet mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og �ben uddannelse. P� baggrund af udvalgets bet�nkning blev der med virkning fra 1994 gennemf�rt en revision af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, som medf�rte, at lovgivningen og finansieringen vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne blev tiln�rmet de g�ldende regler inden for erhvervsskoleomr�det.

P� Undervisningsministeriets omr�de medf�rte Hassenkam-udvalgets anbefalinger bl.a., at lov om �ben uddannelse blev revideret med virkning fra 1994. Lov�ndringerne udvidede lovens omr�de til ogs� at omfatte erhvervsrettede korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b, herunder heltidsforl�b.

Lov�ndringerne medf�rte �gede ber�ringsflader mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, idet erhvervsskoler og AMU-centre fik forbedrede muligheder for at udbyde uddannelser under begge ordninger. �ben uddannelse kunne ligesom arbejdsmarkedsuddannelserne tilrettel�gges p� heltid, og under �ben uddannelse blev det muligt at udbyde korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b, hvor institutionerne selv kunne fasts�tte kursusindholdet.

P� baggrund af disse nye � og �gede � ber�ringsflader har Rigsrevisionen unders�gt samordningen mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder samarbejdet mellem de institutioner, der udbyder begge uddannelsestyper.

10. �ben uddannelse har i hele unders�gelsesperioden v�ret finansieret ved taxametertilskud og deltagerbetaling, og denne finansieringsform er ogs� gradvis indf�rt for arbejdsmarkedsuddannelserne. Taxametersystemet fungerer imidlertid forskelligt under de to ordninger. Undervisningsministeriets fasts�ttelse af taxametertakster for �ben uddannelse er ikke baseret p� systematiske analyser af det forventede udgiftsbehov. Undervisningsministeriet finder, at takstfasts�ttelsen m� baseres p� nogle overordnede vurderinger af udgiftsbehovet som f�lge af institutionernes store frihed ved tilrettel�ggelsen af undervisning. Arbejdsministeriet fasts�tter derimod taksterne til arbejdsmarkedsuddannelserne p� baggrund af analyser af udgiftsbehovene, idet der for alle uddannelser er fastsat detaljerede foruds�tninger om gennemf�relsen.

For s� vidt ang�r �ben uddannelse kan institutionerne selv fasts�tte deltagerbetalingens st�rrelse og inden for lovgivningens rammer frit disponere over indt�gterne herfra. Erhvervsskolernes indt�gter fra deltagerbetaling udgjorde i 1996 ca. 250 mill. kr. Betalingen for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne er derimod fastsat af Arbejdsministeriet, og indt�gterne herfra modregnes i taxametertilskuddet til institutionerne. Indt�gterne herfra udgjorde i 1996 ca. 18 mill. kr., og er p�virket af, at ca. 2/3 af deltagerne ikke er omfattet af betalingspligt.

Rigsrevisionens unders�gelse viste, at forskellen i opbygningen af finansieringssystemerne havde betydning for institutionernes overvejelser om udbud af kurser. Taksterne til arbejdsmarkedsuddannelserne fastl�gges ud fra en beregning af de forventede udgifter, mens der ved takstberegningen af korte kurser under �ben uddannelse ikke tages s�rlige hensyn til kursets udgiftsniveau.

Rigsrevisionen konstaterede, at erhvervsskolernes �gede muligheder for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser havde betydet, at is�r AMU-centre og tekniske skoler i et vist omfang udb�d samme arbejdsmarkedsuddannelser i et givet lokalomr�de. Der syntes derimod kun at v�re et mindre indholdsm�ssigt sammenfald i kurser under de to ordninger. Efter Rigsrevisionens opfattelse kan dette i hovedsagen tilskrives de n�vnte forskelle i finansieringen af de to ordninger. Hertil kommer, at den s�rlige AMU-godtg�relse, som ydes til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne, havde stor betydning for udbud og eftersp�rgsel af kurser. Arbejdsministeriet finder imidlertid, at det begr�nsede sammenfald er udtryk for, at ordningerne har forskellige form�l og m�lgrupper. Arbejdsministeriet har samtidig oplyst, at deltagere i andre uddannelser end arbejdsmarkedsuddannelserne kan modtage orlovsydelse i forbindelse med aktiveringsindsatsen.

Rigsrevisionen finder det uhensigtsm�ssigt, at forskelle i finansierings- og godtg�relsesvilk�r mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne har v�sentlig indflydelse p� institutionernes udbud og brugernes eftersp�rgsel af uddannelser.

11. Arbejdsministeriet har oplyst, at der ikke hvert �r foretages unders�gelser af alle uddannelser med hensyn til omkostningsd�kning, men at der efter maksimalt 5 �r foretages en fornyet omkostningsberegning i forbindelse med indholdsm�ssige og �konomiske revisioner af uddannelsesplanerne. Der foretages en fornyet takstberegning i alle tilf�lde, hvor man bliver opm�rksom p� uoverensstemmelser mellem de faktiske udgifter og den fastsatte takst.

Undervisningsministeriet foretager ikke systematiske unders�gelser af udgiftsbehovene, hverken f�r eller efter takstfasts�ttelsen. Rigsrevisionen konstaterede, at indf�relsen af et midlertidigt udviklingstilskud til visse kurser under �ben uddannelse i 1995 bet�d markant forh�jede takster for netop de uddannelser, som i forvejen gav uddannelsesinstitutionerne det h�jeste indtjeningsbidrag. Det fremgik imidlertid ikke direkte af anm�rkningerne i finansloven til � 20.12.22. �ben Uddannelse, at institutionerne i forvejen havde overskud p� disse aktiviteter. Undervisningsministeriet har dog henvist til, at indledningen til � 20.4. Uddannelser p� erhvervsskoler mv., indeholdt oplysninger om indt�gter og udgifter til �ben uddannelse.

Rigsrevisionen finder, at n�r taksten afviger markant fra udgiftsbehovet, b�r dette oplyses over for Folketinget i anm�rkningerne til den p�g�ldende hovedkonto.

Til sp�rgsm�let om sammenh�ngen mellem de realiserede udgifter ved afholdelse af kurser og de tilh�rende taxametertakster har Undervisningsministeriet anf�rt, at man f�lger udviklingen, men at der ikke n�dvendigvis b�r v�re en entydig sammenh�ng, da det ville modvirke skolernes forpligtelse til at tilpasse udgiftsniveauet til indt�gterne, herunder incitamentet til �konomisering og til at indstille underskudsgivende aktivitet. Rigsrevisionen er enig heri, men finder, at det over for Folketinget b�r kunne dokumenteres, at midlerne samlet set anvendes bedst muligt. Rigsrevisionen er ikke bekendt med, at Undervisningsministeriet har gennemf�rt analyser af skolernes udgifter til �ben uddannelse.

12. Erhvervsskolernes udgift pr. �rselev har generelt v�ret stigende p� �ben uddannelse uden at Undervisningsministeriet systematisk har unders�gt baggrunden herfor.

Rigsrevisionen finder, at det indeb�rer en risiko for, at takstniveauet presses op, da institutionerne ikke kan forventes at ville henlede ministeriets opm�rksomhed p� omr�der, hvor taksterne giver en utilsigtet overd�kning. Rigsrevisionen finder endvidere, at det er v�sentligt, at ministeriet har kendskab til forholdet mellem taksterne og de realiserede udgifter, hvis man skal kunne modvirke, at institutionernes udbud utilsigtet koncentreres om uddannelser, hvor indtjeningen er st�rst, mens underskudsgivende aktiviteter nedprioriteres, uanset at der er et behov for uddannelsestilbudet.

Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet har samstemmende oplyst, at en hjemmel i loven til at p�l�gge institutionerne at udbyde bestemte uddannelser, efter deres opfattelse alene et t�nkt anvendt i s�rlige tilf�lde, hvor det findes p�kr�vet for at d�kke specifikke behov.

13. Deltagerbetalingen under arbejdsmarkedsuddannelserne er fastsat af Arbejdsministeriet. P� �ben uddannelse fasts�tter institutionerne selvst�ndigt deltagerbetalingen uafh�ngigt af udgifterne til den p�g�ldende uddannelse. Undervisningsministeriet forventer, at takstforh�jelser til udvalgte uddannelser under �ben uddannelse, som er begrundet i politiske prioriteringer, enten modsvares af et fald i deltagerbetalingen eller oms�ttes i kvalitetsforbedringer, udbud af nye kurser mv.

Rigsrevisionen konstaterede, at de bes�gte erhvervsskoler fasts�tter deltagerbetalingen udfra overvejelser om eftersp�rgernes betalingsevne og -vilje snarere end ud fra af de forventede udgifter til afholdelse af uddannelsen. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at uddannelsesinstitutionernes mulighed for selv at fasts�tte deltagerbetalingens st�rrelse kan modvirke, at de politiske prioriteringer i form af takstforh�jelser, sl�r igennem p� institutionsniveau.

Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at man finder det dokumenteret, at den differentierede takstpolitik i forhold til s�rlige m�lgrupper faktisk sl�r igennem i deltagerbetalingen, fordi institutionerne tager hensyn til, om pris�ndringen p�virker eftersp�rgslen. Ministeriet er dog enig med Rigsrevisionen i, at det ikke fra centralt hold er muligt at sikre, at takst�ndringerne og dermed de politiske prioriteringer resulterer i tilsvarende �ndringer i deltagerbetalingen eller udgiftsstigninger med henblik p� kvalitetsforbedringer etc.

14. For �ben uddannelse er det deltagerbetalingen, der udl�ser taxametertilskud, mens det for arbejdsmarkedsuddannelserne er antal faktiske elevuger, som beregnes ud fra antallet af fremm�dte kursister p� kursets 1. eller 2. dag. P� begge ordninger er statstilskuddets st�rrelse s�ledes uafh�ngigt af, om deltagerne faktisk gennemf�rer hele uddannelsesforl�bet.

Selv om kvalitetssikring ikke i sig selv er en del af taxametersystemet, finder Rigsrevisionen det hensigtsm�ssigt, at ministerierne inddrager dette sp�rgsm�l, n�r de tilskudsudl�sende kriterier fasts�ttes.

Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen bekr�ftet, at taxametersystemet ikke i sig selv sikrer, at udbudet har et kvalitetsniveau og en relevans, der afspejler brugernes behov, selv om institutionerne naturligvis vil v�re p�virket af, at ringe kvalitet m� forventes at f�re til svigtende eftersp�rgsel, og at frafald ved l�ngerevarende uddannelser f�rer til manglende indt�gter.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Finansministeriet i 1997 har nedsat et tv�rministerielt udvalg, som skal unders�ge taxametersystemet.

15. Med virkning fra 1. januar 1994 gennemf�rtes en revision af institutionslovene for AMU-centre og erhvervsskoler, som p�lagde de institutioner i et lokalomr�de, der varetog voksen- og efteruddannelse, at etablere et samarbejde. Form�let hermed var at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse, herunder at brugerne fik de bedste muligheder for en fleksibel udnyttelse af uddannelsesmulighederne p� lokalt niveau. Ved en lov�ndring i 1996 blev kravet om samarbejde sk�rpet.

De institutioner, som Rigsrevisionen bes�gte, deltog i dette lovpligtige samarbejde, som fortrinsvis omfattede udveksling af informationer om de enkelte institutioners forhold, f�lles profilering, annoncering og r�dgivning. P� hovedparten af de bes�gte institutioner var samarbejdet om f�lles information og vejledning om uddannelse i forhold til lokalomr�dernes brugere derimod begr�nset. If�lge konsulentrapporten betegnede brugerne koordineringen af udbuddet af efteruddannelse som "skandal�s", idet selv professionelle uddannelsesfolk fandt det umuligt at overskue og gennemskue mulighederne.

16. Institutionerne gav udtryk for, at de uensartede taxametersystemer mellem AMU-centre og erhvervsskoler modvirkede et lokalt samarbejde. Forskellen hindrede ikke i sig selv samarbejdet, hvor dette var �nsket, men det underst�ttede heller ikke gennemf�relsen heraf.

Forskellige overenskomstvilk�r, herunder s�rligt arbejdstidsreglerne, blev af hovedparten af de bes�gte institutioner opfattet som hindrende for det lokale samarbejde. En arbejdsgruppe omfattende Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet samt Finansministeriet og Amtsr�dsforeningen anbefalede i en rapport fra 1996, at der i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger skulle ske en harmonisering og forenkling af reglerne for aftale- og overenskomstm�ssige forhold mellem AMU-centre, erhvervsskoler og VUC-centre.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at forskellige finansieringssystemer og overenskomstvilk�r h�mmede det lokale samarbejde mellem erhvervsskoler og AMU-centre.

17. De vilk�r, der g�lder for uddannelsesinstitutionernes virksomhed, indeb�rer, at institutionerne b�de skal intensivere samarbejdet og �ge konkurrencen. Efter Rigsrevisionens opfattelse medf�rer det eftersp�rgselsstyrede uddannelsessystem imidlertid en konflikt mellem kravet om samarbejde og kravet om konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne. Det er fx Rigsrevisionens vurdering, at uddannelsesinstitutionerne ikke har noget �konomisk incitament til at etablere et samarbejde om overskudsgivende aktiviteter, da disse overskud i s� fald skal deles.

Den lokale konkurrence om kursusdeltagere har betydet, at t�tliggende institutioner har investeret i samme dyre udstyr, s�rlig p� metalomr�det, og at institutionerne derfor samlet set havde un�dvendige merudgifter. De bes�gte tekniske skoler forventede, at konkurrencen om deltagere ville blive sk�rpet med indf�relse af frit optag p� arbejdsmarkedsuddannelserne fra 1997.

18. En udbygning af det frivillige samarbejde med henblik p� at sikre en bedre ressourceudnyttelse vil efter Rigsrevisionens opfattelse i h�j grad bero p� tilstedev�relsen af tilstr�kkelige �konomiske incitamenter, s� uddannelsesinstitutionerne motiveres til at indg� i et reelt tv�rinstitutionelt samarbejde, som ogs� b�r kunne omfatte en sammenl�gning af lokale institutioner.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det lokale samarbejde vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne havde et begr�nset omfang, og at samarbejdet vedr�rende �ben uddannelse var yderst begr�nset. Endvidere havde samarbejdet om f�lles information og vejledning af brugerne et utilstr�kkeligt omfang.

19. Med lov�ndringen i 1994 fik AMU-centrene adgang til at udbyde korte kurser under �ben uddannelse, mens erhvervsskolernes fik forbedret mulighed for at udbyde arbejdsmarkedskurser. Rigsrevisionen konstaterede ved bes�g p� nogle institutioner, at s�rlig erhvervsskolerne blev p�f�rt en betydelig administrativ merbelastning p� grund af den "dobbelte" forvaltning. Dette finder Rigsrevisionen ikke hensigtsm�ssigt.

20. Den overordnede styring af �ben uddannelse og kontrollen med uddannelsesinstitutionernes forvaltning er henlagt til Undervisningsministeriet. R�det om �ben uddannelse r�dgiver ministeren i sp�rgsm�l af tv�rg�ende art vedr�rende sammens�tningen af det samlede udbud af �ben uddannelse og indholdet af korte kurser. Ministeriet fastl�gger m�l og rammer for undervisningen, mens erhvervsskoler, AMU-centre mv. har ansvaret for udbud og gennemf�relse af uddannelserne. For de korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b fastl�gger de enkelte institutioner dog selv m�l og rammer.

For arbejdsmarkedsuddannelserne er den overordnede styring og kontrollen med den lokale aktivitets- og �konomistyring henlagt til Arbejdsministeriet. Ministeren r�dgives af Uddannelsesr�det for arbejdsmarkedsuddannelserne. En r�kke udvalg sammensat af arbejdsmarkedets parter er tillagt bef�jelser til at fastl�gge uddannelsernes m�l og rammer og til at tr�ffe beslutning om hvilke konkrete uddannelsestilbud, der skal opfyldes. AMU-centrene og erhvervsskolerne varetager udbud og gennemf�relse af uddannelserne efter aftale med udvalgene.

21. De omtalte r�d behandler ikke sp�rgsm�l om den overordnede tv�rministerielle koordinering af efteruddannelsesindsatsen. Efteruddannelsesudvalgene p� AMU-omr�det og de faglige udvalg p� erhvervsskoleomr�det kan etablere samarbejde om opgaver af f�lles interesse, men udvalgene har kun i mindre omfang udviklet systematiske samarbejdsstrukturer.

Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at ministeriernes samarbejde prim�rt har omfattet udarbejdelse af lovgivning og vejledninger til uddannelsesinstitutionerne. If�lge Arbejdsministeriet har der v�ret samarbejdet om en harmonisering af �konomistyringen p� de to omr�der, ligesom der er sket en betydelig central koordinering af de administrative procedurer mv. Undervisningsministeriet oplyste, at der har v�ret et intensivt samarbejde mellem de to ministerier om lovgivning mv. P� ledelsesplan findes et kontaktudvalg med deltagelse af Erhvervsskoleafdelingens og Arbejdsmarkedsstyrelsens ledelsesgrupper. Derudover er der etableret et dialogforum med deltagelse af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Erhvervsskoleafdelingen og lederorganisationerne for AMU-centrene og de tekniske skoler, som l�bende diskuterer principielle og aktuelle problemstillinger vedr�rende koordinering af skolernes og de to ministeriers synspunkter og initiativer.

Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at vurdere dette samarbejdes betydning for den tv�rg�ende koordinering, da der ikke findes referater fra m�derne.

Rigsrevisionen finder, at samordningen af efteruddannelsesindsatsen � s�rligt vedr�rende rammerne for institutionernes samarbejde og administrationen af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne � ikke hidtil har v�ret tillagt tilstr�kkelig stor v�gt.

Som led i VEU-reformen i 1997 er der nedsat et voksen- og efteruddannelsesr�d med deltagelse fra bl.a. Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. R�det skal sikre en koordineret r�dgivning p� efteruddannelsesomr�det. De to ministerier har desuden medvirket i udviklingen af et edb-baseret informationssystem om voksenuddannelser. Dette finder Rigsrevisionen positivt.

22. Arbejdsministeriet p�begyndte i 1994 en betydelig udvidelse af AMU-centrenes kapacitet. Baggrunden for udvidelserne var, at regeringen i 1993 havde fremsat det m�l at skabe 60.000 nye voksen- og efteruddannelsespladser inden �r 2000. De f�rste 10.000 pladser skulle etableres i 1994. Det overordnede form�l med den markante udvidelse af efteruddannelsesindsatsen var at styrke konkurrenceevnen gennem en forbedring af s�vel lediges som besk�ftigedes kvalifikationer samt at nedbringe ledigheden. I et regeringsudspil fra maj 1993 blev Arbejdsministeriet tildelt 3.000 pladser, hvoraf 2.000 skulle placeres p� AMU-centrene, hvilket dog senere blev reduceret til 1.541 pladser.

23. Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterede i juni 1993 AMU-centrene om, at det p� baggrund af regeringsplanerne var en foruds�tning, at kapaciteten p� AMU-centrene skulle for�ges med gennemsnitlig ca. 20 % p� landsplan. Styrelsen anmodede centrene om at overveje, hvorledes den konkrete udbygning af centrenes lokalekapacitet kunne ske, men centrene blev ikke anmodet om at udarbejde behovsanalyser.

AMU-centrene indsendte udvidelsesforslag til Arbejdsmarkedsstyrelsen, og p� baggrund heraf meddelte styrelsen i november 1993 19 AMU-centre, at man p� disse centre agtede at igangs�tte i alt 33 udvidelsesprojekter, hvoraf 60 % var byggeri. 14 byggerier havde udgifter p� mere end 5 mill. kr. og skulle derfor forel�gges Finansudvalget. Arbejdsmarkedsstyrelsen lagde stor v�gt p�, at AMU-centrene foretog en n�je vurdering af det lokale uddannelsesbehov, men centrene blev ikke anmodet om at fremsende dokumentation for det vurderede behov til styrelsen.

Rigsrevisionen har gennemg�et det materiale AMU-centrene i b�de juni og november 1993 indsendte til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Materialet indeholdt kun i ringe omfang konkrete og systematiske vurderinger af de forventede fremtidige uddannelsesbehov. St�rstedelen af centrene havde bilagt breve fra branche- og efteruddannelsesudvalg samt arbejdsformidlinger, der st�ttede de enkelte centres udbygningsplaner. Imidlertid fremgik udvalgenes og arbejdsformidlingernes konkrete vurderinger af de lokale uddannelsesbehov i form af faktiske behovstal kun i enkelte tilf�lde.

24. Arbejdsministeriet har over for Rigsrevisionen bem�rket, at etableringen af de nye uddannelsespladser i AMU-systemet tog udgangspunkt i en "politisk beslutning" (truffet af regeringen) om at sikre en tilstr�kkelig uddannelsesvolumen baseret p� de bedst mulige sk�n over det forventede uddannelsesbehov p� det p�g�ldende tidspunkt. Ministeriet har oplyst, at det havde v�ret forbundet med stor usikkerhed at ansl� den forventede fordeling af uddannelsesbehovet mellem de forskellige uddannelsestilbud vedr�rende bl.a. ledige og personer p� orlov. Ministeriet har anf�rt, der endnu ikke findes redskaber til at foretage pr�cise opg�relser over fremtidige uddannelsesbehov inden for efteruddannelsesomr�det, og at vurderinger derfor m� tage udgangspunkt i andre indikatorer som fx forventninger til den fremtidige erhvervs- og besk�ftigelsesudvikling, befolkningens alderssammens�tning og virkningerne af lov�ndringer. Endvidere har Arbejdsministeriet oplyst, at forslagene til de enkelte projekter var behandlet af AMU-centrenes bestyrelser, der var sammensat af lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerrepr�sentanter samt medlemmer af kommunalbestyrelse og amtsr�d, og dermed repr�senterede de grupper i lokalomr�derne, der var n�rmest til at vurdere de lokale uddannelsesbehov. Endelig har ministeriet anf�rt, at udvidelsesforslagene var tiltr�dt af Uddannelsesr�det � der er sammensat af arbejdsmarkedets parter � som efter lovgivningen skulle r�dgive arbejdsministeren om behovet for at tilpasse AMU-centrenes fysiske rammer til elevtilgangen.

25. Arbejdsmarkedsstyrelsen tog i december 1993 kontakt til Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling med henblik p� at sikre, at der ikke blev udbygget i omr�der, hvor erhvervsskolerne i forvejen havde ledige og egnede lejem�l. Erhvervsskoleafdelingen foreslog i forhandlinger med Arbejdsmarkedsstyrelsen, at ledig lokalekapacitet af b�de midlertidig og permanent karakter burde inddrages i koordineringen. Arbejdsmarkedsstyrelsen var imidlertid af den opfattelse, at AMU-centrene ikke kunne d�kke deres behov ved leje af midlertidigt ledige lokaler p� erhvervsskolerne. Resultatet af AMU-centrenes efterf�lgende forhandlinger med de lokale erhvervsskoler � der i flere tilf�lde havde ledig kapacitet af midlertidig karakter � blev, at erhvervsskolernes ledige lokaler ikke kunne anvendes af centrene som alternativ til de nybyggerier, der allerede var stillet AMU-centrene i udsigt.

26. I for�ret 1994 viste det sig, at ans�gningerne til Finansudvalget ikke kunne f�rdigg�res inden sommeren 1994. I Arbejdsministeriets departement opstod der derfor usikkerhed om, hvorvidt AMU-systemet allerede i 1994 kunne h�ndtere en aktivitetsstigning i overensstemmelse med de politiske forventninger. Hertil meddelte Arbejdsmarkedsstyrelsen i juni 1994, at der var konstateret et mindre fald i AMU-centrenes aktivitet, og at det derfor var muligt at etablere de aftalte uddannelsespladser for 1994 inden for centrenes eksisterende fysiske rammer samt ved indg�else af kortvarige lejem�l. Departementet var dog skeptisk over for rigtigheden af Arbejdsmarkedsstyrelsens vurderinger, ligesom departementet fandt, at der burde tages hensyn til, at der i "baglandet" var skabt store forventninger om udbygningen. P� den baggrund blev det besluttet at forts�tte planl�gningen af kapacitetsudvidelserne.

Arbejdsministeriet har hertil oplyst, at departementet i samr�d med Arbejdsmarkedsstyrelsen valgte at forts�tte arbejdet med kapacitetsudbygningen prim�rt ud fra en overbevisning om, at den vigende aktivitet var et overgangsf�nomen, og at denne vurdering ved udgangen af 1994 viste sig korrekt. Ministeriet har oplyst, at aktiviteten p� AMU-centrene fra 1993 til 1996 steg med knap 13 % med forventning om yderligere stigning. En egentlig vurdering af aktivitetsstigningens betydning for udvidelsesplanerne m� imidlertid ses i sammenh�ng med den eksisterende kapacitetsudnyttelse.

27. Aktstykkerne blev forelagt Finansudvalget f�rste gang i august 1994 og anden gang i december 1994. Begge gange p�pegede udvalget, at der manglede en samlet behovsanalyse, som kunne begrunde, at netop de forelagte projekter burde gennemf�res. Arbejdsministeren oplyste til Finansudvalget samt til Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere, at samtlige udbygningsprojekter var baseret p� n�je lokale analyser og vurderinger af behovet. Finansudvalget tiltr�dte aktstykkerne (Akt 163-173 25/1 1995) i januar 1995. Sammen med et tidligere godkendt aktstykke vedr�rende AMU-center K�benhavn (Akt 326 24/6 1994) udgjorde de samlede bygge- og etableringsudgifter i alt 324 mill. kr. hvoraf statens direkte andel udgjorde 84,1 mill. kr., mens 259,2 mill. kr. blev finansieret ved kreditforeningsl�n, der ville blive afdraget via AMU-centrenes ordin�re statslige driftsbevillinger.

28. Arbejdsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der forud for fremsendelsen af aktstykkerne til Finansudvalget � og dermed ministeriets endelige beslutning om at s�ge en kapacitetsudvidelse ved AMU-centrene � l� et omfattende forberedelsesarbejde, der bl.a. p� alle niveauer involverede arbejdsmarkedets parters vurdering af behovet. Endvidere har ministeriet anf�rt, der i forbindelse med Finansudvalgets behandling af aktstykkerne og arbejdsministerens dr�ftelser med Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere blev givet de relevante oplysninger om behov mv., som ministeriet r�dede over, samt indhentet supplerende oplysninger om bl.a. ventetider ved AMU-centrene, som ordf�rerne bad om. Endelig har Arbejdsministeriet oplyst, at Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere � som Finansudvalget st�ttede sig til i den endelige godkendelse � formentlig ikke kunne have v�ret i tvivl om karakteren af det beslutningsgrundlag, der forel�, og som det i den givne situation var muligt at fremskaffe.

29. Finansministeriet udsendte i maj 1997 en analyse af bygningsudnyttelsen p� AMU-centre, erhvervsskoler og VUC-centre. Analysen viste bl.a., at der inden for AMU-omr�det, p� trods af en formel central godkendelse af lokaleudvidelser, ikke forefandtes et centralt beslutningsgrundlag og styringssystem til systematisk at vurdere lokale bygningsbehov. Endvidere fremgik det af analysen, at AMU-systemets ledige lokalekapacitet i 1991-1995 androg ca. 33 %, hvilket svarede til, at AMU-centrene kunne �ge aktiviteten i dagtimerne med 5.000 �rselever, inden for de eksisterende fysiske rammer ved en 85 % udnyttelse af kapaciteten (hvilket er AMU-systemets m�ls�tning for at systemet kan fungere som et fleksibelt arbejdsmarkedspolitisk redskab). Med en m�ls�tning om 85 % udnyttelse var de tekniske skolers ledige kapacitet ca. 33 %.

Arbejdsministeriet har gjort Rigsrevisionen opm�rksom p�, at Finansministeriets analyse alene tager stilling til det samlede antal m�, og dermed ikke inddrager sp�rgsm�let om, hvorvidt det antal m�, der har v�ret til r�dighed, kvalitativt og geografisk svarer til uddannelseseftersp�rgslen. Arbejdsministeriet har anf�rt, at analysen medregner lokaler til administration og �vrige lokaler ved opg�relsen af udnyttelsen, og ministeriet har for en sammenligning henvist til et notat udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er optrykt som bilag til Finansministeriets analyse. Af notatet fremg�r det, at AMU-centrenes samlede kapacitetsudnyttelse i 1995 � hvis der alene ses p� udnyttelsen af undervisningslokaler � var 78 %. Arbejdsministeriet har anf�rt, at det ved en vurdering af, i hvilket omfang der er mulighed for at afholde yderligere uddannelsesaktivitet, alene er ledige undervisningslokaler, der er relevante.

Rigsrevisionen har bem�rket, at samtlige byggeprojekter, der blev forelagt og godkendt af Finansudvalget, i st�rre eller mindre omfang omfattede administrations- og �vrige lokaler. Det fremgik imidlertid af Arbejdsmarkedsstyrelsens notat, at AMU-centrenes samlede kapacitetsudnyttelse af administrations- og �vrige lokaler var 42 %. Styrelsen havde beregnet den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse for alle lokaletyper under ét til 63 %.

Endvidere konkluderede Arbejdsministeriet i sin rapport "En kortl�gning af AMU�s kapacitets- og aktivitetsniveau i 1994" fra april 1996, at en r�kke centre havde en for lav kapacitetsudnyttelse. Det blev oplyst, at AMU-centrenes udnyttelse af teorilokaler i 1994 var ca. 62 %, mens det tilsvarende tal for praktiklokaler var ca. 71 %. Disse gennemsnitstal d�kker over store variationer mellem de enkelte centre. Rigsrevisionen har bem�rket, at af de 10 AMU-centre, der var omfattet af byggeprojekter, havde 6 centre i 1994 en udnyttelse af teorilokaler, som l� under landsgennemsnittet, og 5 centre en udnyttelse af praktiklokaler, der l� under landsgennemsnittet.

30. Rigsrevisionen er enig med Arbejdsministeriet i, at det er vanskeligt at foretage pr�cise opg�relser over fremtidige uddannelsesbehov inden for efteruddannelsesomr�det, og at vurderinger derfor m� tage udgangspunkt i fx forventninger til den fremtidige erhvervs- og besk�ftigelsesudvikling, befolkningens alderssammens�tning og virkninger af lov�ndringer. Rigsrevisionens sagsgennemgang har imidlertid vist, at s�danne indikatorer ikke indgik i de behovsunders�gelser, som AMU-centrene fremsendte til Arbejdsmarkedsstyrelsen, ligesom styrelsen ikke systematisk havde modtaget dokumentation for lokale analyser og vurderinger af behovet, og kun i enkelte tilf�lde faktiske behovstal. Det er videre fremg�et, at AMU-centrene f�rst blev gjort bekendt med, at Arbejdsmarkedsstyrelsen lagde stor v�gt p�, at centrene n�je vurderede det lokale uddannelsesbehov efter at styrelsen havde truffet beslutning om kapacitetsudvidelsernes fordeling p� centre. Arbejdsmarkedsstyrelsens beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelserne, herunder fordelingen af projekterne, m� derfor have v�ret meget begr�nset. Det blev imidlertid til Finansudvalget oplyst, at samtlige udbygningsprojekter var baseret p� n�je lokale analyser og vurderinger af behovet for kapacitetsudvidelse.

Det blev i aktstykkerne vedr�rende nybyggeri oplyst, at erhvervsskolerne ikke r�dede over ledig kapacitet. Det blev dog ikke oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen havde fraskrevet sig muligheden for at anvende skolernes ledige lokalekapacitet af midlertidig karakter, og kun �nskede ledig kapacitet af permanent karakter. Det blev heller ikke oplyst til Finansudvalget, at erhvervsskolernes eventuelle ledige lokalekapacitet f�rst blev unders�gt, efter at de konkrete udvidelsesprojekter var fordelt og stillet AMU-centrene i udsigt.

Planerne om kapacitetsudvidelserne blev ikke p�virket af, at der i sommeren 1994 blev konstateret ledig lokalekapacitet p� AMU-centrene. Beslutningen om at forts�tte planl�gningen af udvidelserne skyldtes if�lge Arbejdsministeriet bl.a., at der i "baglandet" var skabt store forventninger om udbygningen. Arbejdsministeriets og Finansministeriets unders�gelser har dog vist, at der b�de i 1994 og i 1995 fandtes ledig kapacitet p� AMU-centrene, og at de tekniske skoler r�dede over ledig kapacitet i et ikke uv�sentligt omfang.

Arbejdsministeriet har i sagsfremstillingen til Rigsrevisionen anf�rt, at kapacitetsudvidelsen p� AMU-omr�det var en "politisk beslutning". Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Arbejdsministeriet � uanset regeringens �nske om en markant udvidelse af efteruddannelsesomr�det � burde have sikret, at etableringen af de nye uddannelsespladser var baseret p� et beslutningsgrundlag, der systematisk havde vurderet aktivitetsbehovet og AMU-centrenes kapacitetsudnyttelse.

31. I mods�tning til lov om arbejdsmarkedsuddannelser giver lov om �ben uddannelse institutionerne en betydelig frihed til at bestemme undervisningens indhold og tilrettel�ggelse samt til at fastl�gge deltagerbetalingen. Rigsrevisionen har unders�gt, hvorledes institutionerne forvalter denne frihed. Desuden har Rigsrevisionen unders�gt Undervisningsministeriets forvaltning af loven samt sp�rgsm�l om produktivitet og effektivitet.

I 1996 udbetalte Undervisningsministeriet ca. 720 mill. kr. i statstilskud til �ben uddannelse, hvoraf erhvervsskoleomr�det modtog knap 72 %, mens resten gik til videreg�ende uddannelser.

32. Uddannelsesinstitutionernes forvaltning af �ben uddannelse er reguleret ved lov nr. 508 af 30. juni 1993 om �ben uddannelse samt ved en tilh�rende bekendtg�relse.

Lovgrundlaget indeholder en r�kke tilskudsbetingelser som institutionerne skal efterleve for at modtage tilskud fra staten. Ved tilskudsbetingelser forst�s alene regler, hvis tilsides�ttelse kan f�re til, at tilskud kan bortfalde, tilbageholdes eller tilbagekr�ves.

Rigsrevisionen har unders�gt, i hvilket omfang tilskudsbetingelserne er overholdt. Rigsrevisionen har endvidere unders�gt, om indf�relsen af korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b har medf�rt, at staten har overtaget finansieringen af uddannelsesaktiviteter, som andre tidligere havde betalt den fulde pris for.

33. Undervisningsministeriet har fastsat frister for betaling og indberetning af deltagerbetaling. Unders�gelsen viste, at ministeriets Erhvervsskoleafdeling kun udbetalte tilskud for elever som if�lge indberetningen havde betalt inden for de fastsatte frister. Ministeriets universitetsafdeling accepterede derimod efterrapportering af deltagere, som havde betalt for sent. Ministeriet oplyste, at man ikke �nskede at afsk�re institutioner for tilskuddene p� grund af en administrativ fastsat frist. Ministeriet forklarede videre, at den forskellige praksis var accepteret under hensyn til at fremgangsm�den l� inden for lovgivningens rammer og under hensyn til reelle forskelle i udbudet mellem de 2 omr�der. Konsekvensen af den uens praksis har v�ret, at institutioner under de 2 afdelinger reelt ikke var underlagt lige vilk�r med hensyn til udbetaling af tilskud. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at institutionerne p� dette omr�de er underlagt uens vilk�r.

Rigsrevisionens unders�gelse viste i �vrigt, at en erhvervsskole havde anvendt en form for acontobetaling, hvor deltagerne inden for den fastsatte frist betalte et mindre bel�b. Skolen indrapporterede bel�bet som deltagerbetaling, selv om den resterende betaling f�rst fandt sted efter fristens udl�b. Undervisningsministeriet vil �ndre bekendtg�relsen, s� det fremg�r, at acontobetaling ikke kan v�re tilskudsudl�sende. En anden erhvervsskole havde p� flere kurser opkr�vet forskellig betaling af deltagere p� samme kursus. Rigsrevisionen finder ikke, at dette er i overensstemmelse med god offentlig forvaltningsskik. Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at man vil foretage en vurdering af behovet for en n�rmere regulering af sp�rgsm�let om prisdifferentiering i forbindelse med udbud af �ben uddannelse. Undervisningsministeriet har desuden oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at institutionerne som udgangspunkt ikke b�r differentiere deltagerbetalingen.

34. Det foruds�ttes, at aktiviteter under �ben uddannelse gennemf�res p� samme faglige indhold og niveau som institutionernes ordin�re uddannelser. Dette sikres ved, at institutionernes aktiviteter indholdsm�ssigt skal ligge inden for institutionernes faglige kompetenceomr�de og skal f�lge regler, herunder eksamensregler for de ordin�re uddannelser. Enkelte bestemmelser, som skal sikre undervisningens faglige indhold og kvalitet, har karakter af egentlige tilskudsbetingelser. Det er s�ledes en betingelse, at 2/3-del af undervisningen i s�rligt tilrettelagte forl�b skal v�re kompetencegivende og korte kurser maksimalt m� vare 8 uger.

Rigsrevisionen konstaterede, at hele uddannelser og enkeltfag i flere tilf�lde afvikledes med et v�sentlig lavere timeforbrug end den varighed, som er indeholdt i bekendtg�relsen. S� koncentrerede kursusforl�b som der var tale om indebar efter Rigsrevisionens opfattelse en risiko for, at det faglige niveau ikke er tilstr�kkelig sikret og at deltagerne reelt ikke erhvervede de kompetencer, som institutionerne modtog tilskud for at bibringe deltagerne.

Ligeledes fandt Rigsrevisionen eksempler p� s�rligt tilrettelagte forl�b, hvor undervisningen ikke direkte var lagt an p�, at der blev alle afholdt eksamen i alle enkeltfag. Undervisningsministeriet oplyste, at skolen er forpligtet til at tilrettel�gge undervisningsforl�bet, s� det afsluttes med en eksamen i overensstemmelse med uddannelsesbekendtg�relsen mv., men at skolen ikke kan g�res ansvarlig for, at kursister frav�lger eksamen. Efter Rigsrevisionens opfattelse indebar, s� komprimerede s�rligt tilrettelagte forl�b en risiko for, at deltagerne ikke opn�ede de tilsigtede kompetencer.

For korte kurser eksisterer der ikke centralt fastsatte indholdskrav. Kravet om at korte kurser maksimalt m� vare 8 uger skal sikre, at der ikke gennemf�res egentlig uddannelser, hvis faglige indhold og niveau ikke er godkendt af Undervisningsministeriet. Rigsrevisionen konstaterede, at hovedparten af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt sammenh�ngende forl�b af korte kurser, som varede mere end 8 uger.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at flere af de korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b var direkte i strid med lovens varighedskrav. Konsekvensen heraf var, at erhvervsskolerne gennemf�rte flere l�ngerevarende uddannelsesforl�b, hvis faglige indhold og niveau ikke var godkendt af Undervisningsministeriet.

35. Det fremg�r af loven, at �ben uddannelse ikke m� p�f�re private initiativtagere ny konkurrence. If�lge ministeriet sikres bestemmelsen gennem et to-sidet system, hvor institutionerne p� den ene side � for at sikre, at kurserne er tilskudsberettigede � b�r foretage markedsunders�gelser, og hvor eventuelle forurettede private udbydere p� den anden side kan indbringe klager for et s�rligt klagen�vn. Hovedparten af erhvervsskolernes korte kurser var edb-kurser med et indhold, som typisk ogs� udbydes i privat regi. Ministeriet gav i en vejledning fra november 1996 udtryk for, at institutionerne, f�r et kursus udbydes, skal sikre sig fx ved markedsunders�gelser, at der ikke allerede eksisterer tilsvarende private udbud. I vejledningen er det n�vnt, at der er stor sandsynlighed for, at der ved produktspecifikke edb-kurser allerede findes private udbydere p� markedet. Private udbydere har adgang til at indbringe sager om ny konkurrence for et s�rligt n�vn, som dog kun har behandlet f� klager siden dets oprettelse i 1994. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at skolerne ikke i h�jere grad havde sikret sig mod, at de afholdte korte kurser p�f�rte private kursusudbydere ny konkurrence.

36. Udbygningen af den statslige efteruddannelse sigtede p� at for�ge den samlede offentlige og private uddannelseskapacitet. Det var s�ledes en foruds�tning, at de statsligt finansierede uddannelsespladser ikke blot erstattede privat eller kommunalt finansieret uddannelse, s� finansieringsbyrden blev flyttet over p� staten � det s�kaldte d�dv�gtstab.

For at mindske risikoen for d�dv�gtstab indeholder loven en r�kke tilskudsbetingelser, som institutionerne skal overholde. Statsst�ttede kurser m� ikke v�re virksomhedsinterne, og kurserne skal annonceres offentligt for at sikre, at de er �bne for alle og ikke blot er tilegnet en sn�ver kreds. Endvidere skal korte kurser vare mindst 5 dage for at sikre, at kurserne ikke erstatter de kortvarige arbejdsmarkedsuddannelser samt private udbyderes kurser, som ofte er kortere end 5 dage.

Rigsrevisionens unders�gelse viste, at flere af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt korte kurser p� mindre end 5 dage.

Rigsrevisionens unders�gelse viste desuden, at alle de bes�gte skoler havde afholdt kurser � typisk produktorienterede edb-kurser, hvor holdene alene bestod af medarbejdere fra en enkelte virksomhed. Kurserne blev afholdt p� andre tidspunkter end de annoncerede kurser. Konsekvensen heraf var fx, at en kommune med tilskud fra staten fik undervist medarbejdere i kommunernes nye tekstbehandlingssystem.

Undervisningsministeriet har oplyst, at man i en kommende vejledning vil indsk�rpe kravene til kurser, som afholdes p� andre tidspunkter end de annoncerede.

I bem�rkningerne til loven er det anf�rt, at kurser, som arrangeres for en brancheforening, der �nsker et s�rligt tilrettelagt undervisningsforl�b for ansatte ved virksomheder inden for branchen, m� gennemf�res som indt�gtsd�kket virksomhed, dvs. uden statsst�tte. Flere af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt �ben uddannelse i samarbejde med en brancheforening, og kurserne var m�lrettet mod ansatte i den p�g�ldende brancheforening.

Undervisningsministeriet oplyste over for Rigsrevisionen, at s�danne kurser ikke er i strid med lovgivningen, n�r kurserne i �vrigt overholder kravene til �benhed, annoncering mv. Rigsrevisionen finder det tvivlsomt, om Undervisningsministeriets fortolkning er i overensstemmelse med bem�rkningerne til lovforslaget.

Det var Rigsrevisionens indtryk, at flere erhvervsskoler mere betragtede annonceringskravet som et formelt krav, end som midlet til at informere offentligheden om kursusudbudet. Rigsrevisionen konstaterede, at enkelte kurser ikke havde v�ret annonceret offentligt. Rigsrevisionen forelagde et eksempel herp� for ministeriet, som kr�vede statstilskuddet tilbagebetalt.

Rigsrevisionens gennemgang viste endvidere, at et betydeligt antal korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b var annonceret med en meget sn�ver m�lgruppe. Undervisningsministeriet finder det ikke i strid med loven at udbyde kurser, som er tilrettelagt med henblik p� sn�vre m�lgrupper, forudsat at kurserne f�lger de g�ldende regler, herunder udbydes �bent og annonceres beh�rigt, og ikke forbeholdes ansatte ved bestemte virksomheder. Efter Rigsrevisionen opfattelse indeb�rer denne praksis en n�rliggende risiko for omg�else af tilskudsbetingelserne, idet annonceringen i praksis vil indsn�vre gruppen af ans�gere.

Rigsrevisionen unders�gelse viste, at de amtslige social- og sundhedsskoler havde gennemf�rt �ben uddannelse for amtets egne ansatte, hvorved finansieringsbyrden blev forskudt fra amt til stat. Undervisningsministeriets egne unders�gelser viste ligeledes, at fx sygeplejeskolerne havde afholdt korte kurser, som tidligere blev betalt af amterne.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er de tilskudsbetingelser, som skulle modvirke, at �ben uddannelse ikke blot erstattede tidligere private, kommunalt eller amtslig finansierede uddannelse, men reelt for�gede det samlede udbud af efteruddannelse, ikke velegnede til at sikre dette. Kravene om, at kurserne skal v�re offentligt annonceret og ikke forbeholdt bestemte virksomheder eller lignende er efter Rigsrevisionens opfattelse lette at omg�.

Rigsrevisionen konstaterede, at der ved en betydelig del af de afholdte korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b var tale om en utilsigtet forskydning af finansieringsbyrden.

37. Rigsrevisionens unders�gelse har sammenfattende vist, at de bes�gte erhvervsskoler og den bes�gte social- og sundhedsskole anlagde en meget bred fortolkning af reglerne, som i visse tilf�lde klart gik ud over, hvordan reglerne med rimelighed kunne fortolkes. Dette har betydet, at de bes�gte erhvervsskoler og den bes�gte social- og sundhedsskole har afholdt korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b, som ikke var i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne.

38. Det er en foruds�tning for, at erhvervsskolerne og social- og sundhedsskolerne kan modtage taxametertilskud fra staten, at skolernes revisorer attesterer, at de afholdte kurser har overholdt tilskudsbetingelserne. Det var Rigsrevisionens indtryk, at revisors kontrol af antal deltagere og af deltagerbetalingens rettidige indbetaling var tilfredsstillende. Det var efter Rigsrevisionens vurdering mere tvivlsomt, i hvilket omfang revisorerne kontrollerede de �vrige tilskudsbetingelser.

Rigsrevisionen finder det bet�nkeligt, at revisors kontrol tilsyneladende ikke omfattede samtlige tilskudsbetingelser.

39. Undervisningsministeriets forvaltning af �ben uddannelse omfatter regelfasts�ttelse, vejledning, tilskudsudbetaling og tilsyn.

40. Ministeriet udarbejdede i 1996 en ny bekendtg�relse om �ben uddannelse, som dog ikke afklarede alle betydelige problemstillinger vedr�rende skolernes forvaltning. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at den tidligere bekendtg�relse var uklar, hvorved den gav ministeriet, institutionerne samt revisorerne betydelige problemer med fortolkning af reglerne om bl.a. varighed, �benhed og virksomhedsinterne/brancherettede kurser. Rigsrevisionen finder det tillige uheldigt, at flere af reglerne p� trods af den nye bekendtg�relse fra 1996 fortsat er uklare.

41. Selv om institutionerne i mange tilf�lde ikke overholdt de g�ldende tilskudsbetingelser for korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b, kr�vede ministeriet kun undtagelsesvis tilskuddene tilbage. Baggrunden var, at ministeriet vurderede, at skolerne p� grund af manglende vejledning var i god tro.

Ministeriet udsendte flere vejledninger om �ben uddannelse. En af disse vejledninger, som blev udsendt i 1995, indeholdt bl.a. en beskrivelse af to kursusforl�b, som skulle tjene til inspiration for skolerne. Forl�bene l� efter Rigsrevisionens opfattelse p� gr�nsen af, hvad der var i overensstemmelse med lovens regler og forarbejder.

De bes�gte erhvervsskoler og deres revisorer gav over for Rigsrevisionen udtryk for, at de �nskede en mere klar vejledning fra ministeriet, da den seneste vejledning, som blev udsendt i november 1996 i forbindelse med den nye bekendtg�relse, kun l�ste enkelte af skolernes tvivlssp�rgsm�l.

Rigsrevisionen finder, at Undervisningsministeriets vejledning af skolerne har v�ret mangelfuld.

42. Ministeriets kontrol med tilskudsbetingelsernes overholdelse var n�sten udelukkende baseret p� revisors rapporteringer. Da kontrollen udf�res af revisorerne p� ministeriets vegne, ville det efter Rigsrevisionens opfattelse v�re naturligt, om ministeriet havde udsendt vejledninger om kontrollen til revisorerne. Ministeriet har oplyst, at man er i f�rd med at �ndre bl.a. revisionsbekendtg�relsen for at skabe mere klare regler og en forbedret vejledning af revisorerne.

43. Undervisningsministeriet gennemf�rte i sommeren 1996 en r�kke tilsynsbes�g p� erhvervsskolerne p� baggrund af medieomtale af skolernes fjernundervisningsaktiviteter. S� vidt Rigsrevisionen er orienteret, aflagde ministeriet ikke herudover bes�g p� skolerne for at unders�ge tilskudsgrundlag, kursernes p�dagogiske indhold, �konomiske forvaltning e.l. Dette finder Rigsrevisionen bet�nkeligt, navnlig da det if�lge ministeriets egne oplysninger er vanskeligt at give en pr�cis vejledning om reglernes anvendelse. Frav�ret af kontrolbes�g har efter Rigsrevisionens opfattelse betydet, at ministeriet ikke har f�et tilstr�kkelige oplysninger om, hvorledes skolerne i praksis har administreret tilskudsordningen.

Ministeriet har udarbejdet forskellige unders�gelser af bl.a. deltagersammens�tningen p� �ben uddannelse, erhvervsskolernes vilk�r for udbud af �ben uddannelse mv., jf. bilag 3. Dette finder Rigsrevisionen positivt.

Desuden har ministeriet oplyst, at den nyoprettede controllerfunktion vil gennemf�re selvst�ndige bes�g p� institutionerne med henblik p� at foretage analyser, der kan forbedre kontrolgrundlaget, afd�kke uklarheder og vejlede institutionerne. Controllerfunktionen skal dog ikke foretage egentlige kontrolbes�g, idet kontrollen udf�res af institutionens egen revisor.

Rigsrevisionen finder det positivt, at den nyoprettede controllerfunktion vil gennemf�re bes�g p� institutionerne med henblik p� at foretage analyser, der kan forbedre kontrolgrundlaget og afd�kke uklarheder.

Rigsrevisionen skal dog p�pege, at det forhold, at skolernes regnskaber er revideret og skolernes indberetning om taxametertilskud er attesteret af revisorer, ikke fritager Undervisningsministeriet fra pligten til at foretage stikpr�vevise kontrolbes�g.

44. Undervisningsministeriet foretager ikke systematiske produktivitetsberegninger og -analyser af de afholdte udgifter for de enkelte uddannelser under �ben uddannelse. Dette finder Rigsrevisionen uheldigt.

If�lge Rigsrevisionens beregninger steg erhvervsskolernes udgifter pr. �rselev for alle uddannelsestyper i perioden 1993-1996. Undervisningsministeriet oplyste, at stigningen hang sammen med takstforh�jelser, der tilsigtede at fremme udbudet, s�gningen og kvaliteten af den erhvervsrettede voksenuddannelse. Ministeriet antog, at udgiftsstigningerne bl.a. var udtryk for, at der var gennemf�rt kvalitetsforbedringer, men ministeriet havde ikke foretaget unders�gelser, der kunne underbygge denne antagelse.

Rigsrevisionens unders�gelse viste, at andelen af best�ede deltagere p� hele uddannelser i unders�gelsesperioden androg ca. 55 % med en svagt stigende tendens. Andelen af best�ede elever p� enkeltfag faldt fra ca. 40 % i skole�ret 1992/93 til ca. 29 % i 1995/96. P� de s�rligt tilrettelagte forl�b var best�elsesprocenten i skole�rene 1994/95 og 1995/96 omkring 27 %.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at andelen af best�ede deltagere p� enkeltfag faldt, selv om staten havde opprioriteret tilskuddet til �ben uddannelse.

Rigsrevisionens unders�gelse viste desuden, at erhvervsskolernes udgifter pr. deltager, der havde best�et eksamen, var stigende for hele uddannelser og enkeltfag. Dette kunne if�lge ministeriet henf�res til kvalitetsforbedringer. Ministeriet har dog ikke fremlagt dokumentation herfor.

45. Uddannelsesinstitutionerne har gennemf�rt evalueringer med henblik p� at forbedre undervisningens kvalitet. Desuden har ministeriet og erhvervsskolerne taget initiativer til at sikre m�ling af kvalitet, hvorimod der ikke er foretaget egentlige unders�gelser af uddannelsernes m�lopfyldelse eller analyser af udviklingen i forholdet mellem ressourceforbrug og resultater. Undervisningsministeriet har oplyst, at det p� grund af metodiske problemer er n�rmest umuligt at gennemf�re egentlige effektivitetsunders�gelser p� dette omr�de. Rigsrevisionen finder, at analyser af uddannelsernes m�lopfyldelse og effektivitet i fremtiden b�r prioriteres h�jt under hensyn til de betydelige midler, som anvendes til �ben uddannelse.

46. Rigsrevisionens gennemgang af arbejdsmarkedsuddannelserne har givet anledning til at fremh�ve en r�kke forhold vedr�rende forvaltningen af omr�det. Den udpr�gede regelstyring af arbejdsmarkedsuddannelserne ved hj�lp af centralt godkendte uddannelsesplaner betyder, at institutionernes mulighed for selv at tilrettel�gge uddannelsernes indhold er v�sentligt begr�nset. Modsat gennemgangen af forvaltningen af �ben uddannelse, har Rigsrevisionens gennemgang af arbejdsmarkedsuddannelserne derfor ikke omfattet en unders�gelse af institutionernes tilrettel�ggelse af uddannelsernes indhold mv.

47. Der blev i juli 1996 indf�rt deltagerbetaling p� arbejdsmarkedsuddannelserne. Imidlertid blev det fastsat i ordningen, at kortuddannede var fritaget for betalingen, hvilket bet�d, at institutionerne skulle foretage en konkret vurdering af den enkelte deltagers uddannelsesm�ssige baggrund. De bes�gte AMU-centre og erhvervsskoler oplyste, at ordningen var en ikke uv�sentlig administrativ belastning. Samtidig blev indt�gterne fra deltagerbetalingen modregnet i institutionernes taxametertilskud.

Det er Rigsrevisionen opfattelse, at administrationen af deltagerbetalingsordningen l�gger en ikke uv�sentlig byrde p� institutionerne, og at dette indeb�rer risiko for en utilsigtet for�gelse af de statslige udgifter.

48. AMU-centrene udbyder udover de ordin�re uddannelser aktiviteter under indt�gtsd�kket virksomhed (IDV). IDV-aktiviteten er for omkring 80 %�s vedkommende rekvireret af offentlige institutioner, herunder AF-regioner til aktivering og uddannelse af ledige, mens de resterende ca. 20 % er rekvireret af private kunder. Hovedparten af aktiviteterne best�r af godkendte kompetencegivende uddannelser.

Det fremgik af en vejledning udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der ved prisfasts�ttelsen af IDV bl.a. skulle indregnes en fortjeneste p� 10-20 % for at undg� konkurrenceforvridning over for andre udbydere. Arbejdsmarkedsstyrelsen havde dog i november 1995 meddelt AMU-centrene, at der ved salg af IDV-aktiviteter til AF-regionerne ikke skulle beregnes en fortjeneste. Styrelsen har over for Rigsrevisionen oplyst, at udmeldingen bl.a. skal ses p� baggrund af et �nske om p� landsplan at sikre en ensartet priss�tning af aktiveringsforanstaltningerne p� uddannelsesomr�det, og at AF-regionerne ikke skulle betale en "kunstigt forh�jet" pris i forhold til de gennemsnitlige omkostninger.

Arbejdsministeriets departement oplyste i sagsfremstillingen til Rigsrevisionen, at AMU-centrenes udbud af godkendte kompetencegivende uddannelser under IDV m�tte opfattes som en monopollignende situation, og at der derfor ikke � jf. Finansministeriets Budgetvejledning � skulle p�l�gges fortjeneste ved udbud af s�danne uddannelser.

Rigsrevisionen skal bem�rke, at s�fremt AMU-centrenes udbud af kompetencegivende uddannelser er en monopollignende situation, skulle der heller ikke indregnes en fortjeneste ved salg til andre offentlige virksomheder (end AF-regionerne) eller til private virksomheder. Dette fremgik imidlertid ikke af Arbejdsmarkedsstyrelsens IDV-vejledning, som dermed ikke var i overensstemmelse med reglerne om prisfasts�ttelse i Finansministeriets Budgetvejledning.

49. AMU-centrene udarbejder �rsregnskaber, som revideres og p�tegnes af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller af kommunale revisionsorganer, ligesom revisor udarbejder en revisionsprotokol. Kravene til revisionen er fastsat i en bekendtg�relse og uddybet i en vejledning. �rsregnskab og revisionsprotokol indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, der gennemg�r materialet og godkender regnskabet.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Arbejdsmarkedsstyrelsens gennemgang af AMU-centrenes �rsregnskaber i 1994 og 1995 i de fleste tilf�lde f�rst var afsluttet over halvandet �r efter regnskabs�rets afslutning. Dette sv�kker centrenes mulighed for en hensigtsm�ssig �konomistyring og ressourceanvendelse, idet problemer tidligst p�tales mere end et �r efter regnskabs�rets afslutning og derfor kan gentages flere �r i tr�k. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i betydningen af rettidige regnskabsgodkendelser, og at man p�regner fremover at afslutte regnskabsgodkendelserne hurtigere.

50. If�lge den n�vnte revisionsvejledning skal AMU-centrenes revisor i forbindelse med en gennemgang af forretningsgange bl.a. oplyse, om centret f�lger Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiplan, om centrets form�l er operationelt og om centret anvender sine m�l til aktivitetsstyringen. Oplysningerne skal anvendes til at vurdere det enkelte centers resultater, dvs. hvorvidt centrets virksomhed er i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen og om de fastsatte m�l n�s. Rigsrevisionens gennemgang viste, at AMU-centrenes revisorer kun i ringe omfang rapporterede om disse forhold, og at dette ikke blev p�talt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Rigsrevisionen finder, at AMU-reformens decentralisering af ansvar og kompetence i 1995 og 1996 medf�rte behov for resultatopf�lgning, og at Arbejdsmarkedsstyrelsen burde have foretaget en s�dan opf�lgning. Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste hertil, at �ndrede tilskudsprincipper pr. 1. januar 1997 (anvendelse af taxametertilskud) vil udg�re et v�sentligt incitament for institutionerne til at fastl�gge rammerne for resultatopf�lgning, og at styrelsen har iv�rksatte en r�kke initiativer til at underst�tte denne udvikling.

51. Rigsrevisionens bes�g p� 4 erhvervsskoler viste, at der i �rene 1995-1997 i flere tilf�lde var problemer med bl.a. udmeldingen af takster og takstafregningerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste, at problemerne var afgr�nset til et lille antal skoler og at der fremover ville ske �ndringer vedr�rende tilskudsafregningerne.

Rigsrevisionen finder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen burde overveje, om udmeldingen af taxametertakster og tilskudsafregning til erhvervsskolerne fungerer s� skolerne kan foretage en tilfredsstillende administration af arbejdsmarkedsuddannelserne.

52. Arbejdsmarkedsstyrelsen p�begyndte i 1994 udviklingen af edb-systemet AMBROSIUS, der skulle anvendes af AMU-centrene til administrationsopgaver i forbindelse med AMU-reformen. Rigsrevisionens stedlige bes�g viste, at implementeringen af systemet havde v�ret problemfyldt. Et styrings- og driftsmodul, som blev igangsat i januar 1995, fungerede i begyndelsen af 1996 ikke p� element�re omr�der. Et �konomimodul, der blev implementeret i januar 1996, virkede ikke i starten, og AMU-centrene havde derfor i mere end 1 m�ned ingen edb-registrering af deres regnskabsm�ssige transaktioner. Under Rigsrevisionens stedlige bes�g i for�ret 1997 fremgik det, at systemet fremdeles var beh�ftet med v�sentlige mangler og fejl.

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste over for Rigsrevisionen, at udviklingen af edb-systemet var s�rdeles kompliceret, hvilket afstedkom visse systemfejl fra leverand�rside. Endvidere meddelte styrelsen, at man p� baggrund af en konsulentgennemgang af systemet ville iv�rks�tte forbedringer af systemet.

Rigsrevisionen har forst�else for, at udviklingen af edb-systemet udgjorde en kompliceret proces, der var underlagt stramme tidsm�ssige krav. Rigsrevisionen finder det p� trods heraf mindre heldigt, at systemet ikke i tilstr�kkelig omfang virkede som en st�tte ved AMU-centrenes implementering af AMU-reformen.

53. Rigsrevisionens unders�gelse af AMU-centrenes produktivitetsberegninger viste, at der ikke fandtes nogen standardiseret produktivitetsm�ling, og at centrene kun i meget begr�nset omfang udarbejdede de relevante n�gletal, som var foreskrevet i den n�vnte revisionsvejledning.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i en �rr�kke udarbejdet en �rlig ekstern regnskabsanalyse vedr�rende AMU-centrenes �konomi- og aktivitetsforhold, men analyserne havde frem til 1996 en meget uensartet karakter og omfattede ikke alle AMU-centre. For s� vidt ang�r produktivitetsanalyser af uddannelserne, foretager styrelsen kun sporadisk en vurdering af sammenh�ngen mellem ressourceanvendelsen og produktionen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at man p� baggrund af Rigsrevisionens bem�rkninger har fremskyndet et igangv�rende arbejde med at justere revisionsvejledningen, ligesom man vil tage stilling til mulighederne for at styrke l�bende indberetningers v�rdi som produktivitetsm�l.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og AMU-centrene kun i meget begr�nset omfang foretager systematiske produktivitetsanalyser som grundlag for aktivitets- og �konomistyringen. Rigsrevisionen har bem�rket, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget visse initiativer til at forbedre dette grundlag.

54. Rigsrevisionens gennemgang viste, at AMU-centrene hidtil kun har foretaget praksisbaserede erfaringsopsamling i form af fx tilfredshedsm�linger, men at centrene ikke har gennemf�rt effektivitetsanalyser af arbejdsmarkedsuddannelsernes virkninger. Rigsrevisionen har endvidere kun modtaget én enkelt effektivitetsunders�gelse udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som dermed heller ikke har systematisk eller konkret viden om uddannelsernes m�lopfyldelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at den hidtidige praksisbaserede erfaringsopsamling ikke l�ngere er tilstr�kkelig til at sikre en fortsat udvikling af AMU-systemets effekt og kvalitet, og at der fremover er behov for en mere systematisk opsamling og dokumentation af uddannelsernes kvalitet. If�lge Arbejdsmarkedsstyrelsen er der derfor nu igangsat en r�kke initiativer p� uddannelsesstederne, i styrelsen samt i Arbejdsministeriets departement.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke hidtil har gennemf�rt analyser af arbejdsmarkedsuddannelsernes m�lopfyldelse. Rigsrevisionen anser det for positivt, at der nu er taget visse initiativer til at foretage udvikling af s�danne analyser. Under hensyn til de meget betydelige midler, som er bevilget til arbejdsmarkedsuddannelserne, finder Rigsrevisionen endvidere, at systematiske analyser af uddannelsernes m�lopfyldelse b�r prioriteres h�jt i det fremtidige arbejde.

55. Statsrevisorerne anmodede p� deres m�de den 13. november 1996 rigsrevisor om en tv�rministeriel unders�gelse af statslig erhvervsrettet efteruddannelse. Efterf�lgende beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til � 8, stk. 1 og � 17, stk. 2 i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997).

Beretningen omhandler navnlig forhold inden for Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet, og knytter sig s�rligt til revisionen af statsregnskabets � 17.42. Arbejdsmarkedsuddannelser og � 20.12.22. �ben uddannelse. Beretningen omhandler endvidere i mindre omfang forhold inden for Kulturministeriet og Erhvervsministeriet, og knytter sig til revisionen af en r�kke konti vedr�rende erhvervsrettet efteruddannelse under de n�vnte ministerier, jf. bilag 1.

De samlede udgifter til statslig erhvervsrettet efteruddannelse udgjorde i �rene 1994-1996 henholdsvis 2,8 mia. kr., 3,4 mia. kr. og 3,7 mia. kr.

I 1996 havde den statsligt finansierede efteruddannelsesaktivitet et omfang svarende til ca. 63.000 �rselever.

56. Form�let med unders�gelsen har v�ret:

• at kortl�gge de statslige erhvervsrettede efteruddannelsesordninger, herunder ordningernes �konomiske omfang og finansiering

• at unders�ge samspillet mellem de to v�sentligste statslige efteruddannelsesordninger � �ben uddannelse under Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedsuddannelserne under Arbejdsministeriet, herunder ministeriernes styring og koordinering, samt samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne. Endvidere inddrages sp�rgsm�let om ordningernes finansiering

• at unders�ge s�rlige sp�rgsm�l vedr�rende ministeriernes og uddannelsesinstitutionernes forvaltning af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder i hvilket omfang der har v�ret foretaget produktivitets- og effektivitetsanalyser af uddannelsesindsatsen

57. I forbindelse med kortl�gningen af den statslige, erhvervsrettede efteruddannelsesvirksomhed (kap. III) har Rigsrevisionen valgt at foretage f�lgende afgr�nsning:

"Formelle uddannelses- og kursusaktiviteter, der foreg�r efter afslutningen af grundskoleuddannelsen og en eventuel kompetencegivende uddannelse med henblik p� at erhverve/vedligeholde viden, kvalifikationer og kompetencer, der forventes at kunne anvendes p� arbejdsmarkedet og kunne bidrage til den enkelte uddannelsess�gendes personlige udvikling."

Det bem�rkes, at samme afgr�nsning blev anvendt i "Rapport fra udvalget om voksen- og efteruddannelse", udsendt af Finansministeriet i juli 1994.

I mods�tning til denne rapport har Rigsrevisionen i sin kortl�gning valgt kun at medtage efteruddannelse og ikke videreuddannelse, som fx forskeruddannelsen p� videreg�ende uddannelsesinstitutioner.

58. Unders�gelsen omfatter prim�rt perioden 1994-1996. Udviklingen efter 1996, herunder iv�rks�ttelsen af en ny voksen- og efteruddannelsesreform (VEU-reformen) i januar 1997, er dog i et vist omfang medtaget i beretningen.

59. Rigsrevisionens unders�gelse har ikke omfattet administrationen af de godtg�relsesordninger, som kompenserer deltagere for tab af indt�gt ved kursusdeltagelse. Der er heller ikke foretaget en systematisk sammenligning af udgifterne pr. �rselev til de enkelte uddannelser, da grundlaget for udgiftsberegningerne varierer mellem de forskellige ordninger. For nogle ordninger er der s�ledes kun foretaget en opg�relse af de direkte undervisningsrelaterede udgifter, mens der til andre ordninger ogs� er knyttet indirekte udgifter som fx udgifter vedr�rende administration og bygningsdrift. Der er endvidere v�sentlige forskelle i de enkelte uddannelsers udstyrs- og lokalekrav samt holdst�rrelser.

60. Beretningen omfatter visse unders�gelser, som kun vedr�rer arbejdsmarkedsuddannelserne, fx kap. V om kapacitetsudvidelser p� AMU-omr�det. Dette h�nger sammen med, at arbejdsmarkedsuddannelserne prim�rt foreg�r p� institutioner, som har til hovedopgave at udbyde denne type efteruddannelse. �ben uddannelse udbydes derimod af institutioner, som har andre hovedopgaver, hvorfor en eventuel unders�gelse af kapaciteten p� dette omr�de m�tte inddrage alle institutionernes opgaver.

Omvendt har Rigsrevisionen i kap. VI unders�gt s�rlige sp�rgsm�l vedr�rende �ben uddannelse, som ikke ber�rer arbejdsmarkedsuddannelserne. Baggrunden er, at de to former for efteruddannelse er underlagt forskellige grader af central styring. For arbejdsmarkedsuddannelsernes vedkommende er kravene til undervisningens indhold og tilrettel�ggelse samt deltagerbetalingen fastlagt af ministeriet, mens institutioner der udbyder �ben uddannelse har en betydelig frihed p� disse omr�der. Rigsrevisionen har valgt at unders�ge, hvorledes institutionerne forvalter denne frihed.

61. Som led i unders�gelsen af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne aflagde Rigsrevisionen bes�g p� 2 h�jere videreg�ende uddannelsesinstitutioner, 5 arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre), 5 erhvervsskoler samt 1 social- og sundhedsskole med henblik p� at foretage sagsgennemgange og interviews med centralt placerede medarbejdere. Rigsrevisionen har i l�bet af unders�gelsen forelagt Undervisningsministeriet enkelte beskrivelser af kurser og kursusforl�b afholdt p� erhvervsskolerne med henblik p� at f� klargjort ministeriets fortolkning af de g�ldende regler.

De bes�gte institutioner blev udvalgt ud fra �konomisk v�sentlighed samt ud fra �nsket om at opn� en rimelig geografisk spredning. Ved valget af erhvervsskoler var der yderligere lagt v�gt p� at bes�ge skoler, hvor omfanget af �ben uddannelse udgjorde henholdsvis en st�rre og en mindre del af skolernes samlede uddannelsesaktiviteter, idet skolerne ogs� udbyder grunduddannelser.

Rigsrevisionens unders�gelse har ikke omfattet landbrugsskolerne, som er en del af erhvervsskoleomr�det, da disse modtager mindre end 1 % af de samlede bevillinger til �ben uddannelse.

Blandt de bes�gte institutioner udb�d st�rstedelen b�de �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser. De institutioner, Rigsrevisionen bes�gte, administrerede i 1996 ca. 23 % af de samlede udgifter til �ben uddannelse og ca. 27 % af de samlede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Rigsrevisionen har foretaget sagsgennemgange i Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet og har endvidere brevvekslet og afholdt en r�kke m�der med disse ministerier.

62. Det s�kaldte Hassenkam-udvalg afgav i maj 1992 "Bet�nkning nr. 1234 om en samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats", som prim�rt omhandlede forholdet mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Bet�nkningen er alene inddraget i n�rv�rende unders�gelse i det omfang den har f�rt til �ndringer, som havde betydning for forholdet mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne.

63. Som supplement til Rigsrevisionens egen unders�gelse, som tog udgangspunkt i ordningernes "udbudsside", indgik Rigsrevisionen aftale med et privat konsulentfirma om gennemf�relse af en begr�nset unders�gelse, som kunne belyse brugernes opfattelse af f�lgende sp�rgsm�l:

• sammenfald i udbudet af uddannelser mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne,

• kriterier for valg af uddannelsesform og -leverand�r,

• markedets gennemskuelighed,

• koordineringen af udbudet.

Unders�gelsen var baseret p� interviews med 7 store private virksomheder og 3 AF-regionskontorer, som alle havde et indg�ende kendskab til efteruddannelsesmarkedet og som havde benyttet de to statslige efteruddannelsesordninger. De medvirkende brugere var udvalgt med henblik p� at opn� en rimelig geografisk og branchem�ssig spredning.

Unders�gelsen gjorde ikke krav p� at v�re repr�sentativ, da den ikke omfattede enkeltpersoner blandt ordningernes brugere, og kun inddrog st�rre institutionelle brugere. Rigsrevisionen finder dog, at unders�gelsen er egnet til at belyse, hvorledes store "professionelle" brugere vurderer de ovenn�vnte sp�rgsm�l. Unders�gelsens hovedkonklusioner fremg�r af bilag 2. Hvor unders�gelsens resultater er omtalt i beretningen, er der henvist til "konsulentrapporten".

64. Beretningen har i udkast v�ret forelagt de ber�rte ministerier.

Endvidere har udkastet v�ret forelagt Kommunernes Revisionsafdeling og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, idet revisionen p� de institutioner, som Rigsrevisionen bes�gte var udf�rt enten af Kommunernes Revisionsafdeling eller af statsautoriserede revisorer.

De indkomne bem�rkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

65. Staten afholder driftsudgifter til statslige institutioner, der udbyder erhvervsrettet efteruddannelse og yder tilskud til selvejende institutioner, der udbyder uddannelse inden for samme omr�de. De statslige udgifter til dette form�l i perioden 1994-1996 fremg�r af tabel 1. Udgifternes fordeling p� finanslovkonti er vist i bilag 1.

Tabel 1 viser, at udgifterne til �ben uddannelse mere end fordobledes fra 1994 til 1996. I samme tidsrum steg de samlede udgifter til den statslige efteruddannelsesvirksomhed med 30 %.

En stor del af den statsligt finansierede efteruddannelsesvirksomhed gennemf�res p� selvejende institutioner, fx erhvervsskoler og AMU-centre, som er underlagt statslig regulering og kontrol. Kommunal finansiering af uddannelsesaktiviteter er ikke medtaget i opg�relsen.

Det er vanskeligt at tr�kke en skarp skillelinje mellem erhvervsrettet uddannelse og mere fritidsorienterede kursusaktiviteter. De folkeoplysende institutioners udbud af almendannende kurser kan ikke i sn�ver forstand siges at v�re erhvervsrettede. Det statslige folkeoplysningsomr�de er dog for fuldst�ndighedens skyld medtaget i oversigten.

De statslige udgifter til �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser udgjorde i hvert af �rene 1994-1996 ca. 90 % af de samlede statslige udgifter til erhvervsrettet efteruddannelse, hvis der ses bort fra folkeoplysningsomr�det.

66. Statslig efteruddannelse best�r af en r�kke uddannelsesaktiviteter, der har forskellige m�lgrupper, varighed, finansieringsgrundlag og institutionelle rammer. I tabel 2 er uddannelsesordningerne opf�rt med angivelse af antal �rselever, gennemsnitlige statslige udgifter pr. �rselev og de samlede statslige udgifter i 1996.

Tabellen viser, at den samlede statsligt finansierede efteruddannelsesvirksomhed i 1996 omfattede i alt ca. 63.000 �rselever, hvoraf 44 % vedr�rte �ben uddannelse og 21 % arbejdsmarkedsuddannelser.

De anf�rte udgifter pr. �rselev og dermed de samlede udgifter (tabellens kolonne 2 og 3) kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der er tale om uddannelser med vidt forskelligt indhold og krav til udstyr og lokaler. Endvidere er beregningsgrundlaget for udgifterne ikke i alle tilf�lde det samme. Eksempelvis er der i opg�relsen af udgifter vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne indregnet udgifter til bygninger, mens dette ikke er tilf�ldet for en r�kke andre uddannelsesinstitutioner, som varetager b�de grunduddannelse og efteruddannelse. Endelig kan forskelle i deltagerbetalingen p� de forskellige uddannelser p�virke omfanget af de statslige udgifter.

67. �ben uddannelse udbydes i henhold til lov nr. 508 af 30. juni 1993 og har til form�l at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.

�ben uddannelse har fra 1994 omfattet fire hovedformer for erhvervsrettet uddannelse: hele uddannelser, enkeltfag, korte kurser og s�rligt tilrettelagte uddannelsesforl�b.

Hele uddannelser eller enkeltfag af disse omfatter en r�kke traditionelle deltidsuddannelser, fx HD og merkonom, som alene udbydes under �ben uddannelse. De hele uddannelsers indhold er fastlagt i bekendtg�relser fra Undervisningsministeriet.

Enkeltfag er en fagligt afgr�nset del af en ordin�r uddannelse, hvortil der er knyttet en eksamen eller selvst�ndig bed�mmelse. Det faglige indhold fastl�gges i henhold til bekendtg�relsen for den ordin�re uddannelse.

Korte kurser, der er en nyordning fra 1994, er koncentrerede undervisningsforl�b af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid. Kurserne kan tilrettel�gges p� heltid eller deltid. Kursernes indhold skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet og kan derfor frit tilrettel�gges af uddannelsesinstitutionerne inden for lovgivningens rammer.

S�rligt tilrettelagte uddannelsesforl�b, der ligeledes er en nyordning fra 1994, er kombinationsforl�b af op til et �rs varighed, hvor mindst 2/3 af forl�bet skal best� af bekendtg�relsesbelagte fag. Den resterende del af forl�bet beh�ver ikke at v�re kompetencegivende, men kan sammens�ttes af korte kurser, almen voksenuddannelse, HF/studenterkurser eller anden voksenuddannelse, herunder uddannelse udbudt af private.

I 1994 og 1995 udgjorde den samlede uddannelsesaktivitet p� �ben uddannelse henholdsvis 21.203 �rselever og 25.854 �rselever. I 1996 var dette tal 27.891 �rselever, som sk�nsm�ssigt d�kker over 270.000 kursister. Nogle af disse vil v�re gengangere, og Undervisningsministeriet ansl�r, at omkring 110.000 personer deltog i �ben uddannelse i 1996.

68. �ben uddannelse udbydes p� erhvervsskoler (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler), p� videreg�ende uddannelsesinstitutioner og i beskedent omfang p� AMU-centre.

�ben uddannelse finansieres ved statslige taxametertilskud samt ved deltagerbetaling, som fasts�ttes af uddannelsesinstitutionerne. Kurser for s�rlige deltagergrupper skal udbydes som indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling.

Deltagere i �ben uddannelse kan under visse foruds�tninger om uddannelsernes l�ngde modtage den s�rlige voksenuddannelsesst�tte (VUS) for kortuddannede samt �hvis der er tale om heltidsuddannelse � den s�rlige godtg�relse, der er knyttet til uddannelsesorlov, jf. afsnit C nedenfor.

I kap. VI er der n�rmere redegjort for s�rlige forhold vedr�rende Undervisningsministeriets og uddannelsesinstitutionernes forvaltning af �ben uddannelse.

69. Arbejdsmarkedsuddannelser udbydes i henhold til lov nr. 430 af 30. juni 1993 og har s�rligt til form�l at tilbyde kortuddannede uddannelse i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

Arbejdsmarkedsuddannelserne fandt i perioden 1994-1996 sted inden for 3 uddannelsesprogrammer: kompetencegivende uddannelser, erhvervsintroducerende uddannelser og s�rligt tilrettelagte uddannelser. De to sidstn�vnte programmer er pr. 1. januar 1997 erstattet af nye uddannelser.

De kompetencegivende uddannelser, der udg�r ca. 80 % af aktiviteterne under arbejdsmarkedsuddannelserne, best�r af modulopbyggede kursusforl�b, og henvender sig s�rligt til besk�ftigede. Hvert enkelt modul, der er baseret p� en uddannelsesplan, giver selvst�ndig erhvervskompetence og kan sammens�ttes til l�ngere forl�b. Der findes ca. 2.000 forskellige uddannelsesplaner.

De erhvervsintroducerende uddannelser henvendte sig til ledige og deltagere med behov for at opn� eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller p�begynde en uddannelse. Form�let var at give deltagerne erhvervsvalgs- eller uddannelsesvalgskompetence, hvilket s�gtes opn�et gennem en overvejende v�rkstedsbaseret undervisning.

Programmet s�rligt tilrettelagte uddannelser havde ledige og personer med en ikke tidssvarende uddannelse samt indvandrere og flygtninge som m�lgruppe. Form�let var at bibringe deltagerne kvalifikationer, der kunne styrke deres besk�ftigelses- eller uddannelsesmuligheder, give erhvervskompetence, valgkompetence eller motivation og inspiration til uddannelse eller besk�ftigelse. Programmet bestod af en r�kke forskellige uddannelser med kombinationer af kompetencegivende og erhvervsintroducerende elementer, s�rligt udviklede forl�b og vejledning.

St�rstedelen af kursisterne p� arbejdsmarkedsuddannelserne er besk�ftigede, mens ledige, der i et vist omfang kan deltage i de kompetencegivende uddannelsesprogrammer, udg�r omkring 1/3 af det samlede antal kursister.

I 1994 og 1995 udgjorde den samlede uddannelsesaktivitet p� arbejdsmarkedsuddannelserne henholdsvis 12.275 �rselever og 11.956 �rselever. I 1996 var dette tal 13.015 �rselever svarende til omkring 200.000 kursister.

70. Arbejdsmarkedsuddannelser udbydes p� AMU-centre, erhvervsskoler samt p� visse andre uddannelsessteder og virksomheder.

Ud over de ordin�re uddannelsesaktiviteter har AMU-centre haft mulighed for at udbyde s�rlige virksomhedstilpassede kurser med nedsat statstilskud samt indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling.

Arbejdsmarkedsuddannelserne finansieredes i 1994 ved bevillinger, hvortil der var knyttet nogle aktivitetsm�l, men som herudover ikke n�jagtigt afspejlede aktivitetsomfanget. I 1995 overgik de kompetencegivende uddannelser til taxametertilskud. Fra 1997 finansieres alle udgifter, undtagen anl�gsudgifter, som taxametertilskud, ligesom der i juli 1996 blev indf�rt en ugentlig deltagerbetaling p� 200 kr. pr. deltager for visse kursister. Knap 90 % af deltagerne modtog i 1996 AMU-godtg�relse, jf., afsnit C nedenfor.

I kap. VII er der n�rmere redegjort for s�rlige forhold vedr�rende Arbejdsministeriets og uddannelsesinstitutionernes forvaltning af arbejdsmarkedsuddannelserne.

71. Folkeh�jskolernes hovedsigte er i henhold til lovbekendtg�relse nr. 569 af 20. juni 1996 at formidle folkelig oplysning af almendannende karakter til den voksne befolkning. Indholdet og forl�bet af kurserne tilrettel�gges selvst�ndigt af de enkelte skoler, der fungerer som kostskoler. Der gennemf�res kurser af 1-32 ugers varighed.

Skolerne fasts�tter i henhold til loven en elevbetaling, idet Undervisningsministeriet dog har fastsat en mindste ugentlig elevbetaling p� 700 kr. for kostelever og 550 kr. for dagelever for kurser, der begynder efter den 1. august 1997.

Folkeh�jskolerne er selvejende institutioner, som modtager statslige taxametertilskud samt st�tte til neds�ttelse af elevbetalingen for deltagere, der ikke modtager overf�rselsindkomst. Eleverne kan oppeb�re uddannelsesydelse og orlovsydelser. I 1996 svarede skolernes aktiviteter til 6.911 �rselever.

72. Dagh�jskolernes form�l er i henhold til lov nr. 449 af 14. juni 1995 at styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og p� arbejdsmarkedet ved formidling af folkelig oplysning. Dagh�jskoleforl�bene varer ca. 16 uger og gennemf�res i dagtimerne med mindst 25 timer om ugen. Eleverne er overvejende ledige eller p� orlov.

Dagh�jskolerne opkr�ver af hver enkelt deltager en betaling p� mindst 30 kr. pr. undervisningsuge, dog mindst 200 kr. for et kursus.

Dagh�jskolerne modtager statslige taxametertilskud samt kommunale tilskud til driften. Deltagerne kan oppeb�re dagpenge, uddannelsesydelse, orlovsydelse mv. I 1996 svarede aktiviteterne p� dagh�jskolerne til 10.200 �rselever.

73. Danmarks L�rerh�jskole (lov nr. 50 af 25. februar 1963), l�rerseminarierne (lov nr. 410 af 6. juni 1991), Danmarks H�jskole for Legems�velser (bekendtg�relse nr. 274 af 22. august 1958), sl�jdl�rerskolerne (bekendtg�relse nr. 488 af 27. august 1973) og Institut for idr�t ved Odense Universitet varetager efter- og videreuddannelse af l�rere. Kursisterne oppeb�rer enten l�n under kurserne eller har mulighed for at modtage dagpenge eller orlovsydelse.

I 1996 svarede efteruddannelsesaktiviteterne p� Danmarks L�rerh�jskole til 3215 �rselever, l�rerseminarierne varetog aktiviteter svarende til 529 �rselever, Danmarks H�jskole for Legems�velser og Institut for idr�t ved Odense Universitet udb�d efteruddannelse svarende til 105 �rselever, mens sl�jdl�rerskolerne afholdt kursusvirksomhed svarende til 174 �rselever.

Efter- og videreuddannelse af l�rere har indtil 1997 v�ret en selvst�ndig uddannelsesordning finansieret med taxametertilskud, men er fra studie�ret 1997/98 omlagt til �ben uddannelse. Hermed indf�res deltagerbetaling.

74. Den videreg�ende socialp�dagogiske uddannelse har i henhold til lov nr. 370 af 6. juni 1991 om uddannelse af p�dagoger til form�l at efteruddanne p�dagoger ved dag- og d�gninstitutioner for b�rn og unge. Efteruddannelsen fandt indtil sommeren 1997 sted p� Danmarks L�rerh�jskole og Socialp�dagogisk H�jskole, men udbydes nu p� den nyoprettede Danmarks P�dagogh�jskole. Den samlede aktivitet svarede i 1996 til 634 �rselever.

Efter- og videreuddannelsen har indtil 1997 v�ret en selvst�ndig uddannelsesordning finansieret med taxametertilskud, men er fra studie�ret 1997/98 omlagt til �ben uddannelse. Hermed indf�res deltagerbetaling. Der gennemf�res endvidere i begr�nset omfang brugerbetalt undervisning under indt�gtsd�kket virksomhed.

75. P� landets 4 sociale h�jskoler er der med hjemmel i anm�rkningerne til finansloven oprettet �rskurser af 10 m�neders varighed til videreuddannelse af socialr�dgivere med erhvervserfaring (nu diplomuddannelse i socialt arbejde, jf. bekendtg�relse nr. 667 af 19. august 1997). H�jskolerne afholder desuden efteruddannelseskurser for socialr�dgivere, l�rere, praktikvejledere samt for ansatte i kommunernes social- og sundhedsforvaltninger. Kursisterne oppeb�rer l�n under kurserne. I 1996 svarede aktiviteterne til 76 �rselever.

Efter- og videreuddannelseskurser ved de sociale h�jskoler har indtil 1997 v�ret fuldt statsligt finansierede gennem rammebevillinger, som har v�ret uafh�ngige af �rselevtal. Fra studie�ret 1997/98 er de sociale h�jskolers videre- og efteruddannelsesaktiviteter omlagt til �ben uddannelse. Hermed indf�res deltagerbetaling.

76. Efteruddannelse af ern�rings- og husholdnings�konomer er i henhold til bekendtg�relse nr. 771 af 27. august 1996 henlagt til Specialkursus i Husholdning og omfatter b�de hel�rskurser og korterevarende kurser. I 1996 svarede aktiviteterne til 23 �rselever.

Efter- og videreuddannelsen har indtil 1997 v�ret en selvst�ndig uddannelsesordning finansieret med taxametertilskud, men er fra studie�ret 1997/98 omlagt til �ben uddannelse. Hermed indf�res deltagerbetaling. Der gennemf�res endvidere i begr�nset omfang brugerbetalt undervisning under indt�gtsd�kket virksomhed.

77. Arkitektskolerne udbyder i henhold til lov nr. 289 af 27. april 1994 l�ngerevarende kurser fortrinsvis rettet mod ledige arkitekter og korterevarende s�rligt tilrettelagte kurser, som er rettet mod arkitekter i besk�ftigelse. Aktiviteterne finansieres med statslige taxametertilskud, men der udbydes ligeledes kurser under indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling. Desuden gennemf�rtes i 1996 kurser med taxametertilskud fra Kulturministeriets efteruddannelsespulje med en deltagerbetaling p� 20 % af driftsudgifterne vedr�rende aktiviteterne. I 1996 svarede de statsligt finansierede aktiviteter til 54 �rselever.

78. Danmarks Biblioteksskole varetager i henhold til lov nr. 207 af 22. maj 1985 to meritgivende efteruddannelsesaktiviteter for bibliotekarer samt en r�kke ikke-meritgivende kurser. De meritgivende aktiviteter omfatter Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsen for akademikere samt biblioteksassistentsuddannelsen for kontorpersonale i stat, amter og kommuner. De ikke-meritgivende aktiviteter omfatter et bredt spektrum af efteruddannelseskurser for alle typer personale i bibliotekssektoren.

Aktiviteterne finansieres med statslige taxametertilskud, men der udbydes ligeledes kurser under indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling. Desuden gennemf�rtes i 1996 kurser med taxametertilskud fra Kulturministeriets efteruddannelsespulje med 40 % deltagerbetaling. I 1996 svarede de statsligt finansierede aktiviteter til 106 �rselever.

79. Landbrugsskolerne afholder i henhold til lov nr. 371 af 6. juni 1991 korte efteruddannelseskurser af under 1 uges varighed for landm�nd.

Kurser, der er godkendt af Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri under F�devareministeriet, kan udl�se statslige taxametertilskud til deltagere, der er besk�ftiget i landbrugets prim�rproduktion. Disse kurser omfattede i 1996 101 �rselever.

Den �vrige efteruddannelsesaktivitet p� landbrugsskolerne afholdes enten efter reglerne i lov om �ben uddannelse eller som indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling.

For godkendte kurser for besk�ftigede i landbrugets prim�rproduktion yder Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri statstilskud til neds�ttelse af deltagerbetalingen.

80. Den danske Filmskole og Statens Teaterskole (lov nr. 289 af 27. april 1994) samt Statens Musikr�d (lov nr. 1099 af 22. december 1993) varetager korterevarende efteruddannelseskurser for filmfolk og kunstnere. Efteruddannelsesaktiviteterne under Den danske Filmskole og Statens Teaterskole finansieres ved statslige taxametertilskud med en deltagerbetaling p� 18 % henholdsvis 20 % af driftsudgifterne vedr�rende de p�g�ldende aktiviteter. Aktiviteterne ved Statens Musikr�d finansieres med statslige rammebevillinger og ca. 20 % deltagerbetaling.

I 1996 svarede efteruddannelsesaktiviteterne p� Den danske Filmskole til 15 �rselever, p� Statens Teaterskole svarede aktiviteterne til 32 �rselever, og i Statens Musikr�d var omfanget af disse aktiviteter p� ca. 20 �rselever.

81. Efteruddannelse af s�farende udbydes i henhold til lov nr. 16 af 13. januar 1997 p� maskinmester-, s�farts- og navigationsskoler. Skolerne udbyder et antal efteruddannelseskurser af varierende l�ngde for skibsassistenter samt for elever med en faglig uddannelse inden for jern- og metalomr�det.

Der er oprettet to statslige og to selvejende s�fartsskoler, tre statslige navigationsskoler, en selvejende skipperskole og otte selvejende maskinmesterskoler. S�fartsstyrelsen udbyder efter- og videreuddannelseskurser for at sikre, at s�farende f�r adgang til at uddanne sig i overensstemmelse med udviklingen inden for s�fartsomr�det.

De lovpligtige efter- og videreuddannelseskurser er fuldt statsligt finansierede som en rammebevilling, hvoraf en del er budgetteret ud fra forventet aktivitet. I 1996 svarede de statsligt finansierede efter- og videreuddannelsesaktiviteter til 28 �rselever. Hovedparten af den samlede efteruddannelsesvirksomhed for s�farende afholdes dog p� frivillig basis under indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling.

82. Til st�rstedelen af de statsligt finansierede efteruddannelsesaktiviteter er der knyttet taxametre, der g�r det samlede tilskud afh�ngigt af deltagerantallet p� de enkelte uddannelsesordninger. Fra 1997 finansieres ca. 99 % af de samlede aktiviteter ved taxametertilskud, og rammebevillinger g�lder herefter kun for 3 mindre ordninger. St�rstedelen af aktiviteternes udbydes ligeledes under indt�gtsd�kket virksomhed med fuld brugerbetaling.

Der er knyttet deltagerbetaling til hovedparten af de statsligt finansierede ordninger, og betalingens st�rrelse varierer for de fleste ordninger. Inden for �ben uddannelse kan uddannelsesinstitutionerne s�ledes selv fasts�tte betalingen, mens den for arbejdsmarkedsuddannelserne er 200 kr. pr. deltager pr. uge for visse deltagergrupper. Med fire ordningers overgang til �ben uddannelse fra studie�ret 1997/98 for�ges antallet af ordninger med deltagerbetaling.

83. Staten afholder udgifter til en r�kke godtg�relsesordninger, der har til form�l at kompensere deltagerne for tab af indt�gt ved kursusdeltagelse.

Statslige godtg�relser og st�tte til deltagere i efteruddannelse repr�senterer en vifte af ordninger. Nogle godtg�relsesordninger er sn�vert knyttet til bestemte uddannelsesaktiviteter som fx godtg�relse til deltagere p� arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-godtg�relsen). Andre former for st�tte, fx uddannelsesgodtg�relse til ledige over 25 �r, ydes til kursister, der deltager i vidt forskellige uddannelsesforl�b i s�vel statsligt som ikke-statsligt regi.

Tabel 3 viser de statslige udgifter til deltagergodtg�relse i statsligt og ikke-statsligt regi.

		1994	1995	1996
Finanslov- konti	Godtg�relsesordninger	----- Mill. kr. -----
17.43	AMU-godtg�relse	914,2	918,1	988,0
17.47.08	Godtg�relse ved uddannelsesorlov*	1.360,6	3.624,5	3.682,7
17.46.21.20	Uddannelsesgodtg�relse til ledige over 25 �r**	1.235,6	1.102,3	2.018,7
20.54	Voksenuddannelsesst�tte (VUS)	173,5	156,8	121,4
26.42.51	Uddannelsesst�tte til s�farende	1,9	2,0	1,9
I alt		3.685,8	5.803,7	6.812,7
* Godtg�relsen ved uddannelsesorlov afl�ste pr. 1. januar 1994 den tidligere ordning (� 17.35.03.20.), men orlovspersoner, der havde p�begyndt orlov f�r 1994, modtog fortsat godtg�relsen. Disse udgifter er derfor medtaget. ** Uddannelsesgodtg�relsen afl�ste pr. 1. januar 1994 den tidligere uddannelsesydelse (� 17.46.21.20.), men ledige, der havde p�begyndt uddannelse f�r 1994, modtog fortsat uddannelsesydelse. Disse udgifter er derfor medtaget. Kilde: Statsregnskab for finans�rene 1994-1996.

De statslige udgifter til godtg�relsesordninger steg med ca. 85 % i perioden 1994-1996, hvilket skyldtes en st�rk stigning i godtg�relsesudgifter til personer med uddannelsesorlov og ledige over 25 �r. Arbejdsministeriet (� 17) administrerer mere end 95 % af bevillingerne til godtg�relsesordninger.

84. AMU-godtg�relse ydes i henhold til lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagere i de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser havde i perioden 1994-1996 ret til godtg�relse for tab af indt�gt som f�lge af kursusdeltagelsen svarende til den maksimale dagpengesats ved heltidsundervisning. Deltagere i erhvervsintroducerende uddannelser havde ret til elevst�tte svarende til 27 % af h�jeste dagpengesats, s�fremt de ikke modtog dagpenge, orlovsydelse eller anden uddannelsesst�tte. For deltagere i de s�rligt tilrettelagte programmer afhang mulighederne for godtg�relse eller elevst�tte af den specifikke uddannelse. S�fremt deltagerne modtog s�dvanlig l�n under uddannelsen, udbetaltes godtg�relsen som refusion til arbejdsgiveren. Der blev i 1996 ydet st�tte til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser svarende til 11.623 hel�rspersoner.

Reglerne for godtg�relse blev �ndret pr. 1. januar 1997. �ndringen indebar, at alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser nu har ret til godtg�relse svarende til h�jeste dagpengesats, dog med s�rlige regler for ledige under 25 �r.

85. Godtg�relse til uddannelsesorlov ydes i henhold til lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og b�rnepasning. Loven har til form�l at give besk�ftigede l�nmodtagere, selvst�ndige erhvervsdrivende og ledige over 25 �r, der er dagpengeberettigede, �konomisk grundlag for orlov til deltagelse i godkendte offentlige uddannelser i op til et �r. Ordningen omfatter ikke lange og mellemlange videreg�ende uddannelser. Det samlede antal st�ttemodtagere svarede i 1996 til ca. 26.400 hel�rspersoner.

For fuldtidsforsikrede udg�r orlovsydelsen et bel�b svarende til maksimal dagpengesats.

86. Uddannelsesgodtg�relse ydes i henhold til lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der omlagde den arbejdsmarkedspolitiske indsats pr. 1. januar 1994. Uddannelsesgodtg�relse anvendes i forbindelse med arbejdsformidlingernes afgivelse af tilbud om uddannelse til ledige p� baggrund af den lediges �nsker og foruds�tninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Afgivelse af tilbud om uddannelse har til form�l at opkvalificere den ledige og medvirke til en hurtig tilbagevenden til ordin�r besk�ftigelse eller uddannelse. Deltagelse i lange og mellemlange videreg�ende uddannelser kan som hovedregel ikke udl�se godtg�relse. Det samlede antal st�ttemodtagere svarede i 1996 til ca. 15.650 hel�rspersoner.

Uddannelsesgodtg�relsen kan maksimalt oppeb�res i 2 �r. Godtg�relsen svarer til den dagpengeydelse, den ledige ellers ville v�re berettiget til.

87. Voksenuddannelsesst�tte ydes i henhold til lovbekendtg�relse nr. 1157 af 20. december 1995 om st�tte til voksenuddannelse. Loven har til form�l at skabe �konomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden, men giver som hovedregel ikke mulighed for st�tte til videreg�ende uddannelser. Den maksimale st�tteperiode er 80 uger p� heltid, hvoraf h�jst 40 uger kan anvendes til deltagelse i uddannelse, der ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Det samlede antal st�ttemodtagere svarede i 1996 til ca. 8.100 hel�rspersoner.

Voksenuddannelsesst�tte gives dels som st�tte til deltageren, dels som tilskud til deltagerbetalingen. St�tten til heltidsuddannelser svarer til h�jeste dagpengesats.

88. Godtg�relse til uddannelsesst�tte ydes i henhold til lovbekendtg�relse nr. 236 af 23. april 1993 om s�fartsuddannelse. Uddannelsesst�tten ydes bl.a. som godtg�relse til deltagere i kurser udbudt som led i efteruddannelse.

Uddannelsesst�tten gives som deltagerst�tte og som tilskud til kost, logi og befordring. St�tten til efteruddannelseskurser svarer til dagpengesatsen.

89. Ud over de godtg�relsesordninger, som fremg�r af tabel 3, kan personer, der deltager i efteruddannelse i et vist omfang modtage kontanthj�lp og dagpenge til ledige under uddannelse. Dagpenge og kontanthj�lp kan dog grundl�ggende ikke betragtes som uddannelsesgodtg�relse, idet modtageren har pligt til at st� til r�dighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke modtager ydelsen som f�lge af uddannelsesaktiviteten. Der er som hovedregel ikke knyttet en r�dighedsforpligtelse til de i tabel 3 n�vnte godtg�relsesordninger.

90. De f�rste arbejdsmarkedsuddannelser, som blev gennemf�rt i 1960 for ikke-fagl�rte arbejdere, var forankret i Arbejdsministeriet og blev udbudt p� AMU-centre. Arbejdsmarkedsuddannelsernes m�lgruppe blev i 1965 udvidet til ogs� at omfatte fagl�rte, hvis efteruddannelse blev henlagt til erhvervsskoler under Undervisningsministeriet. I 1970�erne blev der indf�rt s�rlige arbejdsmarkedsuddannelser for ledige.

91. F�r 1985 var der ingen s�rlig lovgivning om efteruddannelse under Undervisningsministeriets omr�de, men der var etableret en r�kke deltidsuddannelser, der rettede sig mod voksne i erhverv (HD, merkonom mv.). I 1985 blev der med lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse mulighed for etablering af efteruddannelsestilbud, rettet mod ikke-akademiske funktion�rer og for udvikling af kortere efteruddannelseskurser, der ikke var styret ved uddannelsesbekendtg�relser. I 1989 blev bestemmelserne om de kompetencegivende deltidsuddannelser samlet under den f�rste lov om �ben uddannelse, og det blev muligt at udbyde enkeltfag fra de ordin�re bekendtg�relsesstyrede uddannelser som �ben uddannelse.

92. Som led i en styrkelse af den samlede statslige erhvervsrettede efteruddannelsesindsats var der fra politisk side et �nske om at skabe en bedre samordning af de eksisterende ordninger. P� baggrund heraf nedsatte arbejdsministeren i oktober 1991 et tv�rministerielt udvalg (Hassenkam-udvalget) med det form�l at f� belyst mulighederne for en bedre udnyttelse af de samlede voksen- og efteruddannelsesressourcer. Hassenkam-udvalgets bet�nkning omhandlede ikke s�rskilt forholdet mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og �ben uddannelse.

Udvalget afgav i maj 1992 "Bet�nkning nr. 1234 om en samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats". Udvalgets anbefalinger sigtede prim�rt p� at forbedre samordningen af arbejdsmarkedsuddannelserne indbyrdes og i forhold til erhvervsuddannelserne. Dette skulle s�rligt n�s gennem en harmonisering af �konomistyringen inden for arbejdsmarkedsuddannelserne i overensstemmelse med de g�ldende principper for erhvervsuddannelserne, hvilket bl.a. indebar, at finansieringen af arbejdsmarkedsuddannelserne skulle �ndres fra rammestyring til taxameterstyring.

Form�let med samordningen var at undg� sammenfald i uddannelsesudbudet, at sikre brugerne et bedre overblik over udbudet og en hurtigere tilpasning af udbudet til eftersp�rgslen. En samordning af finansieringssystemerne skulle endvidere sikre mulighederne for s�vel samarbejde som konkurrence mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det overordnede form�l med �ndringen var at opn� en bedre udnyttelse af den samlede uddannelseskapacitet og en effektiv ressourceudnyttelse.

Udvalget anbefalede samtidigt, at man overvejede placeringen af den efteruddannelse, som Undervisningsministeriet gennemf�rte i henhold til lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse i sammenh�ng med den �vrige voksen- og efteruddannelse, og at der blev arbejdet videre med at vurdere mulighederne for en udvidet anvendelse af konceptet i lov om �ben uddannelse.

93. Som f�lge af Hassenkam-udvalgets bet�nkning blev der med virkning fra 1994 gennemf�rt en revision af lov om arbejdsmarkedsuddannelser. �ndringen medf�rte, at lovgivningen og finansieringen vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne blev tiln�rmet de g�ldende regler inden for erhvervsskoleomr�det. Reformen indebar en decentralisering af v�sentlige uddannelsesm�ssige og �konomiske beslutninger til uddannelsesinstitutionerne. Pr. 1. januar 1996 var samtlige AMU-centre overg�et fra at v�re statsinstitutioner til at blive selvejende.

P� Undervisningsministeriets omr�de medf�rte Hassenkam-udvalgets anbefalinger, at lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse blev oph�vet, hvorved aktiviteter vedr�rende videreg�ende tekniske uddannelser blev overf�rt til Arbejdsministeriet og indpasset i den reviderede lov om arbejdsmarkedsuddannelser. De korte erhvervsrettede kurser blev omfattet af den reviderede lov om �ben uddannelse, som tr�dte i kraft den 1. januar 1994. Lov�ndringerne udvidede lovens omr�de til ogs� at omfatte erhvervsrettede korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b, herunder heltidsforl�b.

94. Lov�ndringerne, der havde virkning fra 1994, medf�rte, at AMU-centrene fik forbedrede muligheder for at udbyde erhvervsuddannelser og adgang til at afholde korte kurser under �ben uddannelse. Samtidig blev erhvervsskolernes mulighed for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser forbedret. Sigtet hermed var at oph�ve den hidtidige skarpe opdeling mellem fagl�rte, der typisk blev uddannet p� erhvervsskoler, og ufagl�rte, der traditionelt blev undervist p� AMU-centre.

Arbejdsmarkedsuddannelserne blev kun afholdt i dagtimerne og typisk p� heltid. Hvor �ben uddannelse tidligere skulle tilrettel�gges s�dan, at uddannelserne kunne f�lges af personer med fuldtidsarbejde, blev det efter lov�ndringen muligt at udbyde uddannelser af op til et �rs varighed p� heltid. Det blev hermed muligt at udbyde enkeltfag fra erhvervsuddannelser samt korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b under �ben uddannelse p� heltid, og dermed i direkte konkurrence med de ordin�re arbejdsmarkedsuddannelser.

Institutionerne fik med indf�relsen i 1994 af s�rligt tilrettelagte forl�b og korte kurser under �ben uddannelse mulighed for frit at tilrettel�gge uddannelsesindholdet, idet kurserne ikke skal forh�ndsgodkendes af Undervisningsministeriet. Det var dog ikke hensigten, at uddannelsesinstitutionernes udbud af korte kurser skulle v�re identisk med det ordin�re udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Muligheden for frit at tilrettel�gge undervisning betyder imidlertid, at korte kurser � bortset fra den formelle kompetence � kan have samme indhold som arbejdsmarkedsuddannelser.

95. Lov�ndringerne tilsigtede som n�vnt ikke prim�rt en samordning af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, men der opstod som resultat af lov�ndringerne �gede ber�ringsflader mellem visse kurser under �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, idet erhvervsskoler og AMU-centre kunne udbyde uddannelser under begge ordninger.

P� baggrund af disse nye � og �gede � ber�ringsflader har Rigsrevisionen unders�gt samordningen mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder samarbejdet mellem de institutioner, der udbyder begge uddannelsestyper. Rigsrevisionen har unders�gt f�lgende forhold:

• hvilken betydning finansieringssystemerne for �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne har for udbud og eftersp�rgsel af erhvervsrettet efteruddannelse samt taxametersystemet som styringsinstrument,

• omfanget og karakteren af det lokale samarbejde, samt hvilke faktorer, der har haft indflydelse p� samarbejdet,

• om Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets koordinering har sikret, at der undg�s sammenfald i uddannelsesudbudet, skabes passende rammer for det lokale institutionssamarbejde samt en hensigtsm�ssig tilrettel�ggelse af administrative procedurer ved varetagelsen af de to ordninger.

96. Staten yder taxametertilskud til delvis d�kning af institutionernes undervisnings- og driftsudgifter (undervisningstaxameter) og fra 1995 til erhvervsskolernes kapitaludgifter (bygningstaxameter). Hertil kommer, at der i 1995 og 1996 blev ydet et s�rligt udviklingstilskud til s�rligt tilrettelagte forl�b, hvori der indgik samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner p� tv�rs af uddannelsessektorer, og til korte kurser.

For s� vidt ang�r undervisningstaxametret, var de enkelte uddannelser i 1996 indplaceret i én af 6 takstgrupper, som sp�ndte fra 13.200 kr. til 40.700 kr. pr. �rselev. Indplaceringen af en given uddannelse i en takstgruppe sker p� grundlag af Undervisningsministeriets sk�nsm�ssige vurdering af de undervisningsrelaterede omkostninger. De overordnede principper for takstfasts�ttelse af �ben uddannelse og erhvervsuddannelserne er ens. For �ben uddannelse har udgangspunktet for takstfasts�ttelsen s�ledes v�ret taksterne p� de tilsvarende heltidsuddannelser, dog s�dan at taksterne fasts�ttes relativt h�jst for �ben uddannelse rettet mod kortuddannede og lavest for �ben uddannelse rettet mod h�jtuddannede. Der tages desuden hensyn til en r�kke forhold, der er specielle for �ben uddannelse.

For s� vidt ang�r bygningstaxametret, var uddannelser p� erhvervsskolerne i 1996 indplaceret i én af 6 takstgrupper, som sp�ndte fra 1.800 kr. til 10.200 kr. pr. �rselev. Indplaceringen i en given takstgruppe baseres p� en sk�nsm�ssig vurdering af de byggeomkostninger, der vil v�re forbundet med den p�g�ldende uddannelse. Bygningstaksterne for �ben uddannelse er nedsat i forhold til bygningstaksterne for erhvervsuddannelserne under hensyn til, at uddannelserne under �ben uddannelse giver mulighed for udnyttelse af eksisterende lokaler i fx aftentimer.

Udviklingstilskuddet til de korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b udgjorde i 1995 og 1996 10.000 kr. pr. �rselev.

Det samlede taxametertilskud beregnes p� grundlag af det antal elever, der har betalt deltagerbetaling. Tilskuddet er s�ledes ikke afh�ngigt af, om eleverne har deltaget i undervisningen eller best�et eksamen.

97. Undervisningsministeriet udarbejder �rligt et forslag til regulering af taksterne, som besluttes af Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven.

Satserne for undervisningstaxametrene steg i gennemsnit ca. 35 % fra 1994 til 1996, som f�lge af den �gede prioritering af efteruddannelsesindsatsen. Hertil kom indf�relsen af bygningstaxametret til erhvervsskolerne fra 1995.

98. Indtil 1995 blev alle statslige tilskud til undervisningsrelaterede udgifter vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) ydet som en �rlig fastsat ramme, hvortil der var knyttet aktivitetsm�l.

I 1995 indf�rtes taxameterstyring for de kompetencegivende uddannelser, som udg�r ca. 80 % af aktiviteterne p� AMU-omr�det. Fra 1997 er alle arbejdsmarkedsuddannelser omfattet af taxameterstyring. �ndringen i 1994 havde til hensigt at tilpasse finansieringen af arbejdsmarkedsuddannelser til erhvervsuddannelsernes finansiering, s� mulighederne for s�vel samarbejde som konkurrence mellem de to uddannelsessystemer blev forbedret, jf. afsnit C. nedenfor.

Hver arbejdsmarkedsuddannelse var i 1996 indplaceret i én af 25 takstgrupper, som sp�ndte fra 850 kr. til 10.975 kr. pr. elevuge (svarende til 34.000 kr. til 439.000 kr. pr. �rselev). Indplaceringen foretages af arbejdsministeren efter indstilling fra Uddannelsesr�det for arbejdsmarkedsuddannelserne under hensyn til uddannelsernes omkostningsforhold. De enkelte takster er opf�rt p� finansloven og takstfasts�ttelsen sker p� baggrund af konkrete beregninger af udgifterne til de undervisningselementer, der indg�r i kurserne.

For at sikre en fleksibel kursusdrift, dvs. mulighed for at udbyde uddannelser uden fuld holdst�rrelse, er det ved takstberegningen af de enkelte uddannelser lagt til grund, at der opn�s fuld d�kning for l�n og udstyr ved et deltagerantal p� 92 % af holdets maksimale st�rrelse. Det tilladte antal kursister ved tilskudsafregningen i 1995 og 1996 kunne ikke overstige det godkendte maksimale deltagerantal i uddannelsesplanen.

99. Statens tilskud til AMU-centrenes f�llesudgifter, der omfatter administration, husleje, bygningsdrift og udstyr, blev indtil 1997 finansieret af en rammebevilling. Bygningsudgifterne finansieres fortsat af rammebevillinger, mens de �vrige udgifter siden 1. januar 1997 er underlagt taxameterstyring.

Til st�rre vedligeholdelsesarbejder og mindre ombygninger p� AMU-centrene yder staten s�rskilte tilskud. Tilskud til anl�gsudgifter p� mere end 5 mill. kr. forudsatte Finansudvalgets tiltr�delse af et aktstykke, medmindre udgiften var optaget p� finansloven. Fra 1. januar 1996 er bel�bsgr�nsen for Finansudvalgsforel�ggelse h�vet til 10 mill. kr.

100. Som m�lestok for aktivitet anvendes inden for arbejdsmarkedsuddannelserne antal faktiske elevuger, der opg�res som antallet af fremm�dte kursister p� kursets 1. eller 2. dag gange det antal uger eller br�kdele af en uge, som kurset varer. Kursister, der kun deltager 1-2 dage, udl�ser alts� fuldt tilskud. Frafaldet er imidlertid beskedent, idet det p� kompetencegivende kurser, som er langt den v�sentligste aktivitet, i 1995 var p� 3 %.

101. Ved etablering af �ben uddannelse i 1989 indf�rtes deltagerbetaling. Det samlede niveau for de statslige bevillinger til efteruddannelse blev fastholdt ved oprettelsen af �ben uddannelse, og deltagerbetalingen skulle dermed medvirke til at finansiere et �get omfang af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Deltagerbetalingen skulle endvidere sikre, at uddannelserne kun tiltrak seri�se deltagere.

I henhold til loven kan uddannelsesinstitutionerne selv fasts�tte deltagerbetalingen. Der er intet krav om, at aktiviteterne skal balancere �konomisk.

102. Under Rigsrevisionens stedlige bes�g oplyste erhvervsskolerne, at deltagerbetalingen p� hele uddannelser og enkeltfag blev fastsat i samarbejde med andre erhvervsskoler, dvs. at skolerne ikke konkurrerede p� prisen. P� de korte kurser blev deltagerbetalingen fastsat p� grundlag af taxametertaksten, de undervisningsrelaterede udgifter, antagelser om eftersp�rgernes betalingsevne og -vilje samt krav til et vist indtjeningsbidrag. Rigsrevisionen konstaterede, at de enkelte erhvervsskoler generelt udb�d ensartede kurser til forskellige priser, afh�ngig af m�lgruppen.

Erhvervsskolernes samlede indt�gter fra deltagerbetaling vedr�rende �ben uddannelse udgjorde i 1996 i alt 256,5 mill. kr., svarende til en gennemsnitlig betaling p� ca. 9.300 kr. pr. �rselev eller 230 kr. pr. elev pr. uge.

103. Deltagerbetaling p� arbejdsmarkedsuddannelserne indf�rtes fra 1. juli 1996. Af bem�rkningerne til den reviderede lov om arbejdsmarkedsuddannelser fremgik det, at baggrunden var et �nske om harmonisering af voksenuddannelsesomr�det (VEU-reformen). Det fremgik ligeledes, at det ved den n�rmere tilrettel�ggelse af deltagerbetalingen var hensigten at inddrage de adf�rdsregulerende elementer, der fandtes i et eksisterende afmeldegebyr. Deltagerbetalingens st�rrelse var fastsat af Arbejdsministeriet.

I 1996 udgjorde deltagerbetalingen 200 kr. pr. p�begyndt elevuge, dog maksimalt 2.000 kr. for et sammenh�ngende uddannelsesforl�b. Det er hensigten, at det ugebaserede bel�b gradvist skal stige til 350 kr. i �r 2000, og at det derefter vil blive fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution � inden for et interval fastsat af arbejdsministeren � under hensyn til eftersp�rgsel og konjunkturudvikling.

De samlede indt�gter fra deltagerbetaling udgjorde i 1996 17,7 mill. kr., som ikke tilfaldt institutionerne, men blev modregnet i taxametertilskuddet.

104. Betalingspligten p�hviler i princippet alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, dog er kortuddannede, som udg�r st�rstedelen af kursisterne, fritaget for betaling. Af de resterende kursister, er en del ledige med en handlingsplan eller en individuel uddannelsesplan, for hvem arbejdsformidlingen afholder betalingen.

Arbejdsministeriet har oplyst, at ca. 63 % af alle deltagere p� arbejdsmarkedsuddannelser i 2. halv�r 1996 var fritaget for betaling.

105. Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemf�rte i februar 1997 en unders�gelse af deltagerbetalingsordningen vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne for 2. halv�r 1996. Unders�gelsen viste, at deltagerbetalingen ikke syntes at have nogen negativ p�virkning p� uddannelsesaktiviteten, som ikke kunne forklares af besk�ftigelsesudviklingen eller s�sonsvingninger.

Arbejdsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at muligheden for at anvende deltagerbetalingen som adf�rdsregulerende instrument ved at justere p� betalingens st�rrelse f�rst skulle bringes i anvendelse ved en eventuel markant stigning i aktivitetsniveauet som f�lge af det "frie optag", der indf�rtes i 1997, og tidligst fra �r 2000.

106. Lov�ndringerne i 1994 �gede som n�vnt ber�ringsfladerne mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne. Erhvervsskolerne fik bedre mulighed for at afholde arbejdsmarkedsuddannelser, mens AMU-centre fik mulighed for at afholde korte kurser under �ben uddannelse. Det blev desuden muligt at udbyde �ben uddannelse p� heltid, hvorved kurserne kunne afholdes p� samme tidspunkt som arbejdsmarkedsuddannelserne. Af bem�rkningerne til den reviderede lov om �ben uddannelse fremgik det, at det ikke var hensigten, at ordin�re kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser skulle kunne udbydes som korte kurser under �ben uddannelse. Imidlertid bet�d adgangen til at afholde korte kurser, at institutionerne fik mulighed for at udbyde kurser under �ben uddannelse, som havde et indhold svarende til arbejdsmarkedsuddannelserne, dog uden at deltagerne kunne opn� den formelle kompetence.

107. Rigsrevisionens stedlige bes�g viste, at forskellene i opbygningen af finansieringssystemerne havde betydning for institutionernes overvejelser om udbud af kurser. Taksterne til arbejdsmarkedsuddannelserne fastl�gges s�ledes ud fra en beregning af de forventede udgifter til l�rere, udstyr og materialer. Ved takstberegningen af korte kurser under �ben uddannelse tages der ikke s�rlige hensyn til kursets udgiftsniveau.

De bes�gte tekniske skoler oplyste, at de hovedsagelig afholdt udstyrstunge tekniske kurser som arbejdsmarkedsuddannelser, da statstilskuddet hertil var h�jere end for korte kurser under �ben uddannelse. Skolerne oplyste endvidere, at det frie optag til arbejdsmarkedsuddannelserne forventedes at forst�rke den tendens, idet institutionerne herefter selv kan beslutte, hvor mange af den type kurser, som de er godkendt til at udbyde, de �nsker at afholde.

Det modsatte forhold gjorde sig g�ldende for edb-kurser og almen-faglige kurser, hvor handelsskolernes indt�gter (taxametertilskud og deltagerbetaling) var h�jst under �ben uddannelse. Dette bet�d, at handelsskolerne foretrak at udbyde personlighedsudviklende kurser og edb-kurser under �ben uddannelse frem for som arbejdsmarkedsuddannelser.

En unders�gelse af erhvervsskolernes udbud af korte kurser udarbejdet af Undervisningsministeriet i 1996 viste, at 18 % af de afholdte korte kurser havde et fagligt indhold inden for personlig udvikling og ledelse, mens 59 % omhandlede edb.

108. Med reformen i 1994 blev erhvervsskolernes mulighed for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser forbedret.

Rigsrevisionen konstaterede flere eksempler p�, at institutioner inden for et meget begr�nset geografisk omr�de udb�d de samme arbejdsmarkedsuddannelser. Sammenfaldet i institutioners udbud af arbejdsmarkedsuddannelser optr�dte typisk mellem de tekniske skoler og AMU-centre. Konsulentrapportens konklusioner bekr�ftede, at ogs� brugerne konstaterede et betydeligt sammenfald i uddannelsesudbudet af de samme arbejdsmarkedsuddannelser inden for lokalomr�det.

109. Under Rigsrevisionens stedlige bes�g gav uddannelsesinstitutionerne udtryk for, at der kun i begr�nset omfang udbydes arbejdsmarkedsuddannelser og �ben uddannelse med samme indhold, bortset fra visse kurser vedr�rende edb og almenfaglige emner. Dette blev bekr�ftet af konsulentrapporten. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at dette ikke skyldtes en bevidst koordinering mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet. Som n�vnt oven for havde forskelle i finansieringssystemerne betydning for institutionernes udbud af kurser. Endvidere var det begr�nsede indholdsm�ssige sammenfald ogs� betinget af godtg�relsesordningen vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-godtg�relsen).

Rigsrevisionens unders�gelse viste, at AMU-godtg�relsen havde stor betydning for, i hvilket regi institutioner udb�d deres aktiviteter. De bes�gte handelsskoler oplyste, at AMU-godtg�relsen var effektiv til at tiltr�kke kursister. Derfor blev visse kurser afholdt som arbejdsmarkedsuddannelser, selv om det statslige tilskud hertil var lavere, end hvis kurserne blev gennemf�rt under �ben uddannelse. En af de bes�gte erhvervsskoler oplyste endvidere, at de almenfaglige arbejdsmarkedsuddannelser blev benyttet som "d�r�bner" for at virksomheder kunne f� kendskab til institutionen og dens �vrige uddannelsesaktiviteter.

Det fremg�r ligeledes af konsulentrapporten, at AMU-godtg�relsen havde afg�rende betydning for virksomhedernes valg af kurser. S�fremt uddannelsesbehovet kunne d�kkes ved arbejdsmarkedsuddannelser, benyttede virksomhederne disse, da godtg�relsesordningen fritog dem for l�nudgifter under medarbejdernes kursusdeltagelse. Arbejdsformidlingerne tillagde godtg�relsen samme v�gt, selv om de fandt, at kurser under �ben uddannelse ofte kunne tilpasses individuelle behov hurtigere, end det var tilf�ldet med arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor nye kurser var underlagt en central godkendelsesprocedure.

Arbejdsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at det begr�nsede indholdsm�ssige sammenfald mellem �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser skyldes, at ordningerne har forskellige form�l og m�lgrupper. Arbejdsministeriet har endvidere oplyst, at arbejdsformidlingernes k�b af uddannelse tog udgangspunkt i en vurdering af hvilke tilbud, der var relevante for den ledige samt i arbejdsmarkedets behov. Dette skete p� baggrund af retningslinjer vedtaget af de regionale arbejdsmarkedsr�d, samt under hensyntagen til den bevillingsm�ssige situation for aktiveringsindsatsen i den enkelte region. Endelig har Arbejdsministeriet oplyst, at personer p� andre uddannelser end arbejdsmarkedsuddannelserne i forbindelse med aktiveringsindsatsen kan oppeb�re orlovsydelse, med mindre retten til orlovsydelse er opbrugt.

110. Ved reformen i 1994 blev finansieringssystemet for arbejdsmarkedsuddannelser tiln�rmet de principper, som anvendes ved finansieringen af �ben uddannelse. Begge ordninger finansieres nu ved taxametertilskud og deltagerbetaling, dog har deltagerbetalingen hidtil haft marginal �konomisk betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne. Taxametersystemet indeb�rer, at det statslige tilskuds st�rrelse til de enkelte institutioner bestemmes af antallet af deltagere og af de taxametertakster, som fremg�r af finansloven. Fasts�ttelsen af taksterne har derfor v�sentlig betydning for institutionernes indt�gter.

Taxametertilskuddet udbetales som et bloktilskud, dvs. at institutionerne selv kan disponere over det udbetalte taxametertilskud til undervisning og forskning, samt til administration og bygningsdrift, der er knyttet til institutionens prim�re aktiviteter. Selv om der er sket en tiln�rmelse af finansieringssystemerne, fungerer taxametersystemet i praksis forskelligt under �ben uddannelse og for arbejdsmarkedsuddannelserne.

111. Undervisningsministeriets fasts�ttelse af taxametertaksterne for �ben uddannelse er ikke baseret p� systematiske analyser af, om st�rrelsen af de fastsatte takster svarer til det forventede udgiftsbehov.

Undervisningsministeriet har oplyst, at takstfasts�ttelsen ikke kan baseres p� forkalkulationer, da institutioner, der udbyder �ben uddannelse, har stor frihed til selvst�ndigt at udbyde og tilrettel�gge undervisningen. Dette indeb�rer if�lge ministeriet, at vurderinger af udgiftsbehovet m� baseres p� overordnede kategoriseringer af l�rerbehov, udstyrskrav og materialekrav inden for et begr�nset antal takstgrupper. Taksterne fasts�ttes delvis ud fra politiske prioriteringer, og fasts�ttes relativt h�jst for uddannelser rettet mod kortuddannede og lavest for uddannelser rettet mod h�jtuddannede.

Arbejdsministeriets fasts�ttelse af takster for arbejdsmarkedsuddannelserne er baseret p� unders�gelser af udgiftsbehovet til gennemf�relse af hver enkelt uddannelse. Dette sker ved, at der for alle 2.000 uddannelser er fastlagt detaljerede foruds�tninger om gennemf�relse (l�rerkrav, timetal, holdst�rrelser, udstyr, materialer mv.). Taksterne fasts�ttes, s� de faktiske omkostninger forventes d�kket, og er dermed ikke udtryk for en politisk prioritering.

112. Undervisningsministeriet baserer heller ikke takstfasts�ttelsen p� faktisk opgjorte udgifter. Som et eksempel herp� kan det n�vnes, at taksterne for s�rligt tilrettelagte forl�b og korte kurser blev markant forh�jet med indf�relsen af de midlertidige udviklingstilskud i 1995 og 1996. Af anm�rkningerne til finanslovens � 20.12.22.30. fremgik f�lgende: "Som led i regeringens politik om at �ge uddannelsestilbuddene til voksne �bnes i 1995 ekstraordin�r mulighed for at yde et udviklingstilskud til s�rligt tilrettelagte forl�b, hvori der indg�r samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner p� tv�rs af uddannelsessektorer, og korte kurser. Form�let er at fremme undervisningsforl�b, der er forbundet med s�rlige krav til etablering af institutionssamarbejde og eller nyudvikling og s�ledes indeb�rer en v�sentlig �konomisk risiko for institutionerne".

Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b allerede f�r indf�relsen af udviklingstilskuddet gav erhvervsskolerne det h�jeste indtjeningsbidrag pr. �rselev ved �ben uddannelse. I b�de 1995 og 1996 var de korte kurser den uddannelsestype under �ben uddannelse, som samlet indtjente det h�jeste indtjeningsbidrag til erhvervsskolerne. Rigsrevisionens beregninger viste, at erhvervsskolerne samlet havde et overskud fra �ben uddannelse i 1995 p� i hvert fald 10 % af de samlede indt�gter fra �ben uddannelse.

Det fremgik dog ikke af anm�rkningerne til finanslovens � 20.12.22. �ben uddannelse, at institutionerne i forvejen havde overskud p� disse aktiviteter. Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen medgivet dette, men har henvist til, at oversigterne i indledningen til anm�rkningerne til � 20.4. p� finanslovsforslagene indeholdt oplysninger om indt�gter og udgifter p� erhvervsskolerne, herunder om �ben uddannelse.

Efter Rigsrevisionens opfattelse burde oplysningerne v�ret givet direkte i forbindelse med bevillingsforslaget p� � 20.12.22. �ben uddannelse.

113. De metodem�ssige forskelle i takstfasts�ttelsen afspejler sig i ministeriernes opf�lgning p�, i hvilket omfang taxametertaksterne svarer til de realiserede udgifter ved afholdelse af uddannelserne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet l�bende f�lger erhvervsskolernes udgifter og indt�gter for de enkelte uddannelser og uddannelsesomr�der via ministeriets centrale �konomiinformationssystem for erhvervsskolerne. Undervisningsministeriet l�gger dog v�gt p�, at der ikke er nogen entydig sammenh�ng mellem realiseret udgiftsforbrug og takstfasts�ttelse, idet dette efter ministeriets vurdering ville modvirke skolernes forpligtelse til at tilpasse udgiftsniveauet til indt�gterne, herunder incitamentet til �konomisering og til at indstille underskudsgivende aktivitet.

Rigsrevisionen er enig med ministeriet i, at der ikke n�dvendigvis skal v�re nogen entydig sammenh�ng mellem realiseret udgiftsforbrug og takstfasts�ttelsen. Ministeriet b�r dog over for Folketinget kunne dokumentere, at midlerne samlet set anvendes bedst muligt. Det foruds�tter, at ministeriet med passende mellemrum analyserer skolernes faktiske ressourceforbrug med henblik p� at klarl�gge, hvordan aktiviteten kan gennemf�res mest �konomisk.

Rigsrevisionen er ikke bekendt med, at Undervisningsministeriet har gennemf�rt s�danne analyser af udgifterne til �ben uddannelse. Eksempelvis har erhvervsskolernes udgift pr. �rselev generelt v�ret stigende p� �ben uddannelse, jf. kap. VI. Undervisningsministeriet har ikke foretaget unders�gelser, som afd�kker �rsagen til udgiftsstigningen, men m� n�jes med at antage, at der er sket kvalitetsforbedringer, jf. pkt. 212. Det fremg�r endvidere af kap. VI, at ministeriets ingen oplysninger havde om de videreg�ende uddannelsesinstitutioners udgifter til �ben uddannelse.

Arbejdsministeriet har oplyst, at der ikke hvert �r foretages unders�gelser af alle uddannelsesplaner med hensyn til omkostningsd�kning, men at der efter maksimalt 5 �r foretages en fornyet omkostningsberegning i forbindelse med indholdsm�ssige og �konomiske revisioner af uddannelsesplanerne. Arbejdsministeriet sk�nner, at ca. 25 % af uddannelsesplanerne vurderes �rligt. Endvidere har ministeriet oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen foretager en fornyet takstberegning i alle tilf�lde, hvor man bliver opm�rksom p� uoverensstemmelser mellem de faktiske udgifter og den fastsatte takst. Endelig har Arbejdsministeriet oplyst, at en opf�lgning af endnu mere systematisk karakter end den eksisterende vil v�re meget ressourcekr�vende og ikke indeb�re et andet resultat end det, der opn�s gennem de g�ldende rutiner omkring takstfasts�ttelserne.

114. Efter Rigsrevisionens opfattelse indeb�rer manglen p� systematiske analyser af de realiserede udgifter p� Undervisningsministeriets omr�de en risiko for, at takstniveauet generelt presses opad, eftersom der heller ikke forud for takstfasts�ttelsen foretages omkostningsberegninger. Tilskudsmodtagerne vil if�lge sagens natur kun v�re interesseret i at g�re ministeriet opm�rksom p� omr�der, hvor taksterne efter institutionernes vurdering er utilstr�kkelige. Omr�der, hvor taksterne giver en utilsigtet overd�kning af udgifterne eller muligg�r et utilsigtet h�jt kvalitetsniveau, vil derimod kun blive afd�kket, hvis Undervisningsministeriet selv foretager unders�gelser.

Kendskab til forholdet mellem taksterne og de realiserede udgifter er efter Rigsrevisionens opfattelse v�sentligt, hvis Undervisningsministeriet skal kunne modvirke, at institutionernes udbud utilsigtet koncentreres om uddannelser, hvor indtjeningen er st�rst, mens underskudsgivende aktiviteter nedprioriteres, uanset om der er behov for uddannelsestilbudet. Dette g�lder ligeledes for arbejdsmarkedsuddannelserne under Arbejdsministeriet, i det omfang taksterne utilsigtet er fastsat for h�jt.

115. Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet kan i henhold til lov om �ben uddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelserne p�l�gge institutionerne at udbyde henholdsvis �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser. Ministerierne har s�ledes andre styringsinstrumenter over for institutionerne end fasts�ttelsen af taxametertaksterne.

Begge ministerier har til Rigsrevisionen oplyst, at denne hjemmel til at p�l�gge udbud alene er t�nkt anvendt i s�rlige tilf�lde, hvor det findes p�kr�vet for at d�kke specifikke behov.

116. Under �ben uddannelse fasts�tter erhvervsskolerne selvst�ndigt deltagerbetalingen, mens deltagerbetalingen under arbejdsmarkedsuddannelserne er fastsat af Arbejdsministeriet.

Ved reguleringer af taxametertaksterne under �ben uddannelse udm�ntes de politiske prioriteringer af uddannelsesindsatsen. Undervisningsministeriet forventer, at takstforh�jelser som f�lge af �ndret prioritering p� �ben uddannelse modsvares af et fald i deltagerbetalingen eller muligg�r udgiftsstigninger med henblik p� forbedringer af kvaliteten, udbud af nye kurser mv.

Rigsrevisionen konstaterede p� de bes�gte institutioner, at fasts�ttelsen af deltagerbetalingen vedr�rende �ben uddannelse var betinget af eftersp�rgernes betalingsvilje og -evne snarere end af de forventede udgifter ved uddannelsens afholdelse. Det er dermed ikke muligt fra centralt hold at styre, om de �gede takster medf�rer lavere deltagerbetaling og �get udbud, bedre kvalitet eller blot h�jere indtjening til institutionerne. Efter Rigsrevisionens opfattelse kan dette medf�re, at de politiske prioriteringer ikke udm�ntes i praksis.

Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ministeriet finder det sandsynligt, at de politiske prioriteringer sl�r igennem, idet institutionerne har mulighed for at tage hensyn til, hvordan pris�ndringer p�virker eftersp�rgslen. Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at ministeriet finder det dokumenteret, at den differentierede takstpolitik i forhold til s�rlige m�lgrupper faktisk sl�r igennem i deltagerbetalingen, netop fordi institutionerne tager hensyn til, om pris�ndringen p�virker eftersp�rgslen.

Undervisningsministeriet er dog enig med Rigsrevisionen i, at institutionernes mulighed for selv at fasts�tte deltagerbetalingens st�rrelse indeb�rer, at det ikke er muligt fra centralt hold direkte at sikre, at takst�ndringer � og dermed de politiske prioriteringer � resulterer i tilsvarende �ndringer i deltagerbetalingen eller eventuelt i udgiftsstigninger med henblik p� forbedringer af kvaliteten, udbud af nye kurser mv.

117. Taxametersystemets prim�re form�l er som n�vnt at sikre �konomisk tilpasning og �konomisering, og systemet sikrer dermed ikke i sig selv kvaliteten af undervisningen. Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet finder, at kvaliteten af undervisningen selvst�ndigt m� sikres gennem systematisk kvalitetsudvikling og overv�gning. Begge ministerier har derfor gennem de seneste �r parallelt med indf�relse af taxametersystemet udviklet kvalitetsudviklingsprogrammer, jf. kap. VI og VII.

Taxametersystemet indeb�rer, at statstilskuddet udl�ses p� baggrund af objektive kriterier. For �ben uddannelse er deltagerbetalingen den tilskudsudl�sende faktor, mens tilskuddet for arbejdsmarkedsuddannelserne beregnes ud fra antallet af fremm�dte kursister p� kursets 1. eller 2. dag. P� begge ordninger er statstilskuddets st�rrelse uafh�ngigt af, om deltagerne faktisk gennemf�rer hele uddannelsesforl�bet.

Institutionerne har et stort incitament til at opfylde de tilskudsudl�sende faktorer, idet institutionernes �konomi er direkte afh�ngig heraf. Selv om kvalitetssikring ikke i sig selv er en del af taxametersystemet, finder Rigsrevisionen det hensigtsm�ssigt, at ministerierne inddrager sp�rgsm�l om undervisningens kvalitet, n�r de tilskudsudl�sende kriterier fasts�ttes. De tilskudsudl�sende kriterier p� b�de �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne giver ikke institutionerne s�rlige incitamenter til at fokusere p� undervisningskvaliteten, idet kursisternes utilfredshed eller frafald ikke direkte p�virker institutionernes indt�gter. Hvis tilskuddet var afh�ngig af, at deltagerne havde gennemf�rt og best�et en eventuel eksamen ville institutionerne have et incitament til at fokusere p� undervisningens kvalitet. Rigsrevisionens unders�gelse viste fx, at en erhvervsskole havde modtaget fuldt tilskud for undervisning i flere enkeltfag, uden at en eneste deltager havde best�et eksamen.

Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen bekr�ftet, at taxametersystemet ikke i sig selv sikrer, at udbudet har et kvalitetsniveau og en relevans, der afspejler brugernes behov, selv om institutionerne naturligvis vil v�re p�virket af, at ringe kvalitet m� forventes at f�re til svigtende eftersp�rgsel, og at frafald ved l�ngerevarende uddannelser f�rer til manglende indt�gter.

Rigsrevisionen skal hertil bem�rke, at brugernes vurderinger ikke alene kan sikre, at de kvalitetskrav, som staten stiller til et kursus, der modtager statslige tilskud, opfyldes. Det er derfor vigtigt, at resultaterne af ministeriernes kvalitetsoverv�gning indg�r i den overordnede styring af omr�det.

118. Rigsrevisionen er bekendt med, at Finansministeriet i 1997 har nedsat et tv�rministerielt udvalg til at unders�ge taxametersystemet. Udvalget skal s�rligt unders�ge taxametersystemets forhold til central styring og prioritering, styringens betydning for adf�rden p� institutionsniveau, samt hvilke omr�der, der hensigtsm�ssigt kan g�res til genstand for taxameterstyring.

119. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af de statslige ressourcer er der i lovgivningen fastsat krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde lokalt. For at opn� den bedst mulige ressourceudnyttelse er det imidlertid samtidig hensigten, at institutionerne skal konkurrere om uddannelsesdeltagerne.

120. Med virkning fra 1. januar 1994 gennemf�rtes en revision af institutionslovene for AMU-centre og erhvervsskoler, som p�lagde de institutioner i et lokalomr�de, der arbejdede med voksen- og efteruddannelse, at etablere et samarbejde. Form�let hermed var at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse, herunder at brugerne fik de bedste muligheder for en fleksibel udnyttelse af uddannelsesmulighederne p� lokalt niveau. Samarbejdet skulle foreg� i lokale f�llesudvalg og kunne bl.a. omfatte udbudet af uddannelser, fors�gsaktiviteter, vejlednings- og informationsvirksomhed i forhold til brugerne, f�lles udnyttelse af lokaler, l�rere, udstyr mv., samt gensidig meddelelse om planlagte eller forventede initiativer.

I 1996 blev kravet om samarbejde sk�rpet, idet erhvervsskoler og AMU-centre (samt de amtskommunale voksenuddannelsescentre) ved en lov�ndring blev p�lagt at etablere lokale samarbejdsfora, der skulle m�des mindst en gang i kvartalet. Som minimum skulle det lokale samarbejde omhandle udnyttelse af ledige ressourcer � lokaler, l�rere, udstyr mv. � samt information og vejledning af brugerne. Baggrunden for sk�rpelsen var, at de hidtidige erfaringer havde vist, at der var steder, hvor samarbejdet kunne fungere langt bedre.

121. De erhvervsskoler og AMU-centre, som Rigsrevisionen bes�gte, deltog i det lovpligtige samarbejde, som fortrinsvis omfattede udveksling af informationer om de enkelte institutioners forhold, f�lles profilering, annoncering og r�dgivning.

De bes�gte institutioner indgik i frivilligt samarbejde p� s�vel lokalt som regionalt niveau, der udm�ntede sig i skriftlige aftaler om uddannelsesudbud. AMU-centrenes aftaler omfattede s�rligt uddannelsesaftaler med tekniske skoler om erhvervsuddannelser og VUC-centre om almenfaglig undervisning, ligesom AMU-centrene i mindre omfang samarbejdede indbyrdes om arbejdsmarkedsuddannelser. Erhvervsskolernes uddannelsesaftaler omfattede i alt overvejende grad erhvervsuddannelser indg�et med andre erhvervsskoler samt AMU-centre. Samarbejde om kurser under �ben uddannelse var yderst begr�nset for alle institutionstyper.

P� hovedparten af de bes�gte institutioner havde initiativer til f�lles information og vejledning om efteruddannelse i forhold til lokalomr�dernes brugere et begr�nset omfang. If�lge konsulentrapporten betegnede brugerne koordineringen af udbudet af efteruddannelse som "skandal�s", idet selv professionelle uddannelsesfolk fandt det umuligt at overskue og gennemskue mulighederne. Brugerne udtrykte if�lge konsulentrapporten et st�rkt �nske om forenkling, herunder etableringen af ét centralt r�dgivningsorgan for den erhvervsrettede efteruddannelse.

122. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at karakteren og omfanget af det lokale samarbejde i en vis udstr�kning afhang af de personlige relationer mellem institutionernes medarbejdere. Kulturforskelle p�virkede samarbejdet mellem erhvervsskoler, der prim�rt servicerer fagl�rte, og AMU-centre, der prim�rt servicerer ufagl�rte. Institutionerne gav endvidere udtryk for, at de uensartede taxametersystemer mellem AMU-centre og erhvervsskoler modvirkede lokalt samarbejde. Forskellene hindrede ikke i sig selv samarbejdet, hvor dette var �nsket, men det underst�ttede heller ikke gennemf�relsen heraf.

If�lge bem�rkningerne til den reviderede lov om arbejdsmarkedsuddannelser var det hensigten med tilpasningen af finansieringssystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne til erhvervsuddannelsernes system bl.a. at forbedre mulighederne for at sammenligne omkostninger mellem institutionerne, eftersom taxametertaksterne byggede p� de forventede omkostninger ved uddannelsesafholdelsen. Forskellige finansieringssystemer skulle dermed ikke l�ngere hindre lokalt samarbejde eller hindre uddannelsesforl�b p� tv�rs af erhvervsskoler og AMU-centre. Imidlertid har �ndringerne ikke fuldt ud haft denne virkning, idet takstfasts�ttelsen er forskellig mellem de to systemer, hvilket betyder, at beregninger og opg�relser af institutionernes �konomiske mellemv�render besv�rliggjordes.

123. Forskellige overenskomstvilk�r, herunder s�rligt arbejdstidsreglerne, blev af hovedparten af de bes�gte AMU-centre og erhvervsskoler opfattet som hindrende for det lokale samarbejde. De forskellige vilk�r havde betydning, n�r institutionernes �konomiske mellemv�rende skulle opg�res i forbindelse med samarbejdsprojekter.

Arbejdstidsreglerne er udformet under hensyntagen til de enkelte uddannelsesomr�ders undervisningsvirksomhed. AMU-systemet er s�ledes traditionelt opbygget af kortvarige fuldtidskurser lagt an p� en praktisk orienteret metode, hvor der under kurserne undervises 37 timer pr. uge (37 lektioner a 50 minutter). P� erhvervsuddannelserne afholdes uddannelsesforl�bene typisk som fagopdelt klasseundervisning, hvor l�rerne kan undervise 21 timer pr. uge (28 lektioner a 45 minutter), idet kursisterne forbereder sig og l�ser opgaver hjemme. Undervisning udover det n�vnte kr�ver ekstra betaling. Endvidere er forberedelsestiden for erhvervsskolel�rere en centralt fastsat forberedelsestid, mens AMU-l�rere mellem kurserne tildeles forberedelsestid af en pulje efter forhandling mellem l�rere og ledelse, dvs. der er ikke knyttet nogen fast forberedelsestid til hver enkelt kursus. Endelig har AMU-l�rere den h�jeste begyndelsesl�n og den laveste slutl�n, mens forholdet er omvendt for erhvervsskolel�rere.

En arbejdsgruppe best�ende af repr�sentanter for Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Finansministeriet og Amtsr�dsforeningen anbefalede i en rapport fra november 1996, at der i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger skulle ske en harmonisering og forenkling af reglerne for aftale- og overenskomstm�ssige forhold mellem AMU-centre, erhvervsskoler og VUC-centre.

124. Det er Rigsrevisionens vurdering, at uddannelsesinstitutionerne ikke har noget �konomisk incitament til at etablere samarbejde om de aktiviteter, som er �konomisk rentable, da det indtjente overskud i s� fald skal deles. I 1995 og 1996 kunne erhvervsskolerne fra Undervisningsministeriet modtage et udviklingstilskud til s�rligt tilrettelagte forl�b under �ben uddannelse, hvori der indgik samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner p� tv�rs af uddannelsessektorer. Imidlertid ans�gte kun 2 skoler i 1995 og 3 skoler i 1996 om tilskud.

125. Erhvervsministeriet har i 1997 oprettet en pulje, hvorfra lokale uddannelsesinstitutioner kan s�ge midler til oprettelse af f�lles vejledningsbutikker. Dette initiativ er if�lge konsulentrapporten i overensstemmelse med brugernes �nsker. Imidlertid oplyste flere institutioner under Rigsrevisionen stedlige bes�g, at et s�dant samarbejde kan blive begr�nset af den omst�ndighed, at institutionerne � og if�lge konsulentrapporten ogs� virksomhederne � till�gger den personlige kontakt stor betydning.

126. If�lge bem�rkningerne til den reviderede lov om arbejdsmarkedsuddannelser var det hensigten med �ndringen af finansieringssystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne at sikre muligheden for konkurrence p� lige vilk�r for uddannelsesinstitutionerne. Harmoniseringen af finansieringssystemerne skulle dermed sikre, at b�de erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser ubesv�ret blev placeret p� den "mest relevante" institution. Dette skulle ses i sammenh�ng med, at erhvervsskoler og AMU-centre samtidig blev ligestillede med hensyn til at udbyde erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

127. Som tidligere n�vnt viste Rigsrevisionens unders�gelse, at konkurrencen mellem lokale erhvervsskoler og AMU-centre medf�rte, at identiske uddannelser blev udbudt af t�tliggende institutioner. Dette blev bekr�ftet af konsulentrapporten, hvori det fremgik, at brugerne oplevede et betydeligt uddannelsesm�ssigt sammenfald p� institutionsniveau. Institutionerne havde derfor investeret i det samme dyre udstyr, s�rligt inden for metalomr�det. Den lokale konkurrence om kursusdeltagere bet�d dermed, at institutionerne samlet set havde un�dvendige merudgifter.

De bes�gte tekniske skoler forventede en sk�rpet konkurrence i udbudet af arbejdsmarkedsuddannelser med indf�relse af frit optag pr. 1. januar 1997, som vil �ge skolernes udbud af disse uddannelser. Den fortsatte og sk�rpede lokale konkurrence indeb�rer dermed en risiko for, at uddannelsesinstitutionerne samlet set vil have stadigt st�rre un�dvendige merudgifter.

128. Med lov�ndringerne i 1994 fik b�de AMU-centre og erhvervsskoler som tidligere n�vnt adgang til at udbyde aktiviteter under b�de �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne. Institutionerne har s�ledes m�ttet forvalte to ordninger, der var underlagt forskellige administrative vilk�r og have kontakt til to instanser p� centralt niveau.

Rigsrevisionens stedlige bes�g viste, at s�rligt erhvervsskolerne oplevede en betydelig administrativ merbelastning p� grund af den "dobbelte" forvaltning. �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne havde vidt forskellige administrative procedurer og regler vedr�rende tidsfrister, krav til indberetning af aktiviteter og udbetaling af tilskud. Endvidere foregik vejledningen af og tilsynet med institutionerne forskelligt. Endelig har de to ministerier udviklet s�rskilte edb-systemer til at varetage administration, planl�gning og �konomistyring af henholdsvis �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne. Erhvervsskolerne anvender det s�kaldte ESAS- og �SE-system vedr�rende �ben uddannelse, og indberetter elektronisk aktivitetsoplysninger om arbejdsmarkedsuddannelserne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. AMU-centrene anvender AMBROSIUS-systemet vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne, og indberetter manuelt aktivitetsoplysninger vedr�rende �ben uddannelse til Undervisningsministeriet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at efteruddannelse af voksne kr�ver en omfattende administration, da den i forhold til grunduddannelser skal betjene et meget stort antal kursister. Det er s�ledes en betydelig udgift, at flere institutioner i samme lokalomr�de skal oprette s�rskilte administrationer til efteruddannelse. Problemet for�ges af, at institutionerne samtidig skal h�ndtere forvaltningen af to ordninger.

129. �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne varetager hver is�r s�rlige uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske hensyn. Som tidligere n�vnt n�dvendigg�r en effektiv anvendelse af de samlede statslige ressourcer til den erhvervsrettede efteruddannelse imidlertid en vis koordinering af de to omr�der. Behovet for koordinering relaterer sig s�rligt til uddannelsesudbudet, institutionssamarbejdet og tilrettel�ggelsen af de administrative procedurer for institutionernes h�ndtering af de to ordninger, is�r henset til de �gede ber�ringsflader mellem ordningerne.

130. Den overordnede bevillingsm�ssige og administrative styring samt kontrollen med uddannelsesinstitutionernes forvaltning er henlagt til Undervisningsministeriet. I ministeriet har �konomiafdelingen ansvar for lovgivningen, udstedelse af generelle regler, tv�rg�ende budgetansvar og et tv�rg�ende koordineringsansvar, herunder samarbejde med andre ministerier. Erhvervsskoleafdelingen har ansvaret for udarbejdelse af institutionslovgivningen, uddannelsesbekendtg�relser, kvalitetsprojekter i forhold til uddannelserne, tilskudsudbetaling samt regnskabs- og revisionsinstrukser mv. For de h�jere videreg�ende uddannelsesinstitutioner varetages opgaven af Universitetsafdelingen.

Undervisningsministeren r�dgives om �ben uddannelse af de samme r�dgivende organer, som r�dgiver ministeren om de ordin�re uddannelser. I sp�rgsm�l af tv�rg�ende art vedr�rende sammens�tningen af det samlede udbud af �ben uddannelse og indholdet af korte kurser varetager R�det om �ben uddannelse r�dgivningen. R�det om �ben uddannelse er sammensat af arbejdsmarkedets parter, personligt af undervisningsministeren udpegede medlemmer samt repr�sentanter fra Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. Ministeriernes repr�sentanter har dog ikke stemmeret.

131. M�l og rammer for de hele uddannelser og enkeltfag fasts�ttes af Undervisningsministeriet i bekendtg�relsesform, mens undervisningens praktiske tilrettel�ggelse varetages af institutionerne. Form�l, indhold og struktur fasts�ttes i uddannelsesbekendtg�relser.

For de korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b under �ben uddannelse fastl�gger de enkelte institutioner selv m�l og rammer. Form�let hermed er at sikre en hurtig og fleksibel tilpasning af udbudet til den aktuelle eftersp�rgsel.

132. Uddannelsesinstitutionerne, herunder erhvervsskoler og AMU-centre, har inden for de lovgivningsm�ssige rammer ansvaret for udbudet og gennemf�relsen af uddannelserne. Dette ansvar varetages p� erhvervsskolerne af bestyrelser sammensat af repr�sentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, hvortil kommer 1 medlem udpeget af amtsr�det og mindst 1 medlem af en kommunalbestyrelse.

133. Den overordnede bevillingsm�ssige og administrative styring samt kontrollen med den lokale aktivitets- og �konomistyring er henlagt til Arbejdsministeriet og varetages i det v�sentligste af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsministeren r�dgives af Uddannelsesr�det for arbejdsmarkedsuddannelserne, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter og repr�sentanter for Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet. Ministeriernes repr�sentanter har dog ikke stemmeret. Uddannelsesr�det st�tter sig til udtalelser fra en r�kke underliggende udvalg, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter. Udvalgene besluttede fra 1995 inden for de bevillings- og lovgivningsm�ssige rammer, hvilke konkrete uddannelsesbehov, der skulle opfyldes, og de var dermed tillagt v�sentlige funktioner og bef�jelser af administrativ karakter.

134. Uddannelsernes m�l, rammer og indhold fastl�gges i uddannelsesplaner, der udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene, og godkendes af erhvervsomr�deudvalgene.

Initiativ og ansvar for gennemf�relse af de kompetencegivende uddannelser p�hvilede i perioden 1994-1996 erhvervsomr�deudvalgene, men kompetencen var ofte uddelegeret til efteruddannelsesudvalgene. Med nedl�ggelsen af erhvervsomr�deudvalgene pr. 1. januar 1997 varetager efteruddannelsesudvalgene alene uddannelsesudvikling. Udbud, tilrettel�ggelse og gennemf�relse af kompetencegivende uddannelser er nu uddannelsesstedernes ansvar. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager tilsynet med de erhvervsintroducerende og s�rligt tilrettelagte uddannelser.

135. AMU-centrene og erhvervsskolerne varetager udbud, tilrettel�ggelse og gennemf�relse af uddannelserne efter aftale med efteruddannelsesudvalgene. Centrene ledes af bestyrelser, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter.

136. Som det er fremg�et ovenfor, har der kun i mindre omfang v�ret et egentligt indholdsm�ssigt sammenfald mellem uddannelsesudbudet under �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne. Derimod har der i lokalomr�derne v�ret overlappende udbud, s�rligt vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne, p� grund af institutionernes konkurrence om at udbyde de samme kurser. Endvidere har det lokale samarbejde v�ret begr�nset, b�de om �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, og s�rligt for s� vidt ang�r f�lles vejledning og information af brugerne. Endelig medf�rer den todelte forvaltning en administrativ belastning af de enkelte uddannelsesinstitutioner.

137. F�lles for de ovenfor omtalte r�dgivende organer er, at de er forankret i hver af de to ordninger og ikke behandler sp�rgsm�l om den overordnede tv�rg�ende koordinering af efteruddannelsesindsatsen. Det tv�rministerielle aspekt i disse r�d kommer alene til udtryk ved, at begge ministerier er repr�senteret i r�dene, dog uden at v�re stemmeberettiget.

138. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at det tv�rministerielle samarbejde prim�rt har omfattet udarbejdelse af lovgivning og en f�lles vejledning til uddannelsesinstitutionerne om lokalt og regionalt samarbejde. Endvidere har der v�ret samarbejdet om en vejledning til AMU-centre om udbud af bl.a. �ben uddannelse, ligesom ministerierne har udviklet et s�rligt modul til erhvervsskolernes edb-system, der kan underst�tte skolernes administration af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Arbejdsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at der l�bende har v�ret et samarbejde mellem Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling og Arbejdsmarkedsstyrelsen om harmoniseringen af �konomistyringen mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Samarbejdet har is�r omhandlet delelementer i forbindelse med takstfasts�ttelse af de direkte undervisningsudgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne, og drifts- og bygningstaxametre for erhvervsskolerne. Arbejdsministeriet oplyste endvidere, at der i perioden 1994-1996 skete � og fortsat sker � en betydelig central koordinering af tilrettel�ggelsen af de administrative procedurer og sikring af den n�dvendige edb-m�ssige underst�tning af arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.

P� baggrund af Undervisningsministeriets gennemgang af beretningsudkastet oplyste ministeriet til Rigsrevisionen, at der har v�ret et intensivt samarbejde mellem de to ministerier om lovgivning mv. P� ledelsesplan findes et kontaktudvalg med deltagelse af Erhvervsskoleafdelingens og Arbejdsmarkedsstyrelsens ledelsesgrupper. Derudover er der etableret et dialogforum med deltagelse af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Erhvervsskoleafdelingen og lederorganisationerne for AMU-centrene og de tekniske skoler, som l�bende diskuterer principielle og aktuelle problemstillinger vedr�rende koordinering af skolerne og de to ministeriers synspunkter og initiativer.

139. Rigsrevisionen har for at belyse indholdet i dette samarbejde anmodet om m�dereferater. Undervisningsministeriet har hertil oplyst, at der ikke skrives referater fra koordinationsm�derne og m�derne i dialogforum. Rigsrevisionen har s�ledes ikke haft mulighed for at vurdere samarbejdets betydning for den tv�rg�ende koordinering.

P� trods af de uformelle samarbejdsrelationer er det Rigsrevisionens opfattelse, at det direkte samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet vedr�rende rammerne for det lokale samarbejde og tilrettel�ggelsen af de administrative procedurer for uddannelsesinstitutionernes h�ndtering af �ben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne har haft et begr�nset omfang.

140. I forbindelse med lov�ndringerne pr. 1. januar 1994 fremgik det af bem�rkningerne til den reviderede lov om arbejdsmarkedsuddannelser, at efteruddannelsesudvalgene p� AMU-omr�det og de faglige udvalg p� erhvervsskoleomr�det kunne etablere samarbejde om opgaver af f�lles interesse.

Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at udvalgene kun i mindre omfang har udviklet systematiske samarbejdsstrukturer, og at der kun inden for visse omr�der er oprettet sekretariatsf�llesskaber mellem de to udvalgstyper.

141. Som led i VEU-reformen i 1997 er der nedsat et voksen- og efteruddannelsesr�d (VEU-r�det), som best�r af form�ndene for de 11 forskellige r�d inden for efteruddannelsesomr�det samt af ministerielle repr�sentanter fra Kultur-, F�devare- og Sundhedsministeriet. R�det skal sikre en koordineret r�dgivning bl.a. ved at udarbejde opg�relser over udviklingen i aktivitetsfordelingen og besk�ftigelsen samt overveje deltagerbetalingen p� uddannelsesordningerne.

Senest har Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og R�det for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) i f�llesskab udviklet et edb-baseret informationssystem om voksenuddannelser (VIDAR) med det hovedform�l at g�re hele voksenuddannelsesomr�det mere gennemsigtigt.

142. P� en regeringskonference i for�ret 1993 om orlov og efteruddannelse fremsattes det m�l at skabe 60.000 nye voksen- og efteruddannelsespladser inden �r 2000, hvoraf de f�rste 10.000 pladser skulle etableres i 1994.

Det overordnede form�l med den markante udvidelse af efteruddannelsesindsatsen var at styrke konkurrenceevnen gennem en forbedring af s�vel lediges som besk�ftigedes kvalifikationer samt at nedbringe ledigheden. De v�sentligste elementer heri var en grundl�ggende reform af den aktive arbejdsmarkedspolitik med �get v�gt p� uddannelse af ledige og en orlovsreform med udvidet adgang til uddannelsesorlov. Regeringen forventede, at de to lovinitiativer ville �ge uddannelseseftersp�rgslen betydeligt, s�rligt hvad angik de kortuddannede.

143. P� baggrund af regeringsplanerne deltog Arbejdsmarkedsstyrelsen i for�ret 1993 i en arbejdsgruppe nedsat af regeringens besk�ftigelsesudvalg for at forberede AMU-systemet bedst muligt til den kommende ekspansion. Arbejdsgruppens opgave var bl.a. at fremkomme med en vurdering af de fremtidige efteruddannelsesbehov.

I marts 1993 anmodede Arbejdsmarkedsstyrelsen derfor de 23 AMU-centre om bl.a. at foretage en behovsunders�gelse. AMU-centrene skulle vurdere, hvilke uddannelsesinitiativer, der ville v�re behov for i forbindelse med den n�vnte reform af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Endvidere blev centrene anmodet om at vurdere, hvilke uddannelsesinitiativer, der ville v�re brug for, hvis der hverken var "drifts�konomiske eller l�rerkapacitetsm�ssige begr�nsninger" p� det traditionelle kompetencegivende uddannelsesomr�de, der prim�rt sigtede mod besk�ftigede. Centrene blev ikke anmodet om en vurdering af de uddannelsesaktiviteter, der kunne forventes afledt af den n�vnte orlovsreform, eller om at fremkomme med en vurdering i faktiske behovstal.

Arbejdsmarkedsstyrelsen modtog kun besvarelser fra 12 AMU-centre. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af besvarelserne, at behovsvurderingerne var s�rdeles uensartede i indhold og karakter. Omfanget af centrenes vurderinger varierede fra nogle f� bem�rkninger til 2� side. Der var kun 2 besvarelser, som indeholdt konkrete behovstal, og kun 1 besvarelse var bilagt dokumentation fra et brancheudvalg.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de 12 besvarelser ikke gav Arbejdsministeriet mulighed for at vurdere AMU-centrenes samlede behov for nye uddannelsespladser.

144. Under forhandlingerne om fordelingen af de 10.000 pladser for 1994 havde Finansministeriet i april 1993 foresl�et, at Arbejdsministeriet skulle tildeles 1.000 og Undervisningsministeriet 9.000 pladser. Arbejdsministeriets departement fandt imidlertid � p� trods af manglende konkrete behovstal � at AMU-systemet skulle have halvdelen af de 10.000 pladser. �rsagen var, at departementet havde en forventning om, at det samlede behov for begge ministeromr�der over den n�vnte 6-�rs periode m�ske kun ville andrage 10.000 pladser i alt, og at der derfor ikke senere ville v�re bevillinger til yderligere udvidelser af efteruddannelsesomr�det.

Forhandlingerne mellem de tre ministerier om udm�ntningen af regeringsforslaget blev i maj 1993 konkretiseret med udspillet "Ny kurs mod bedre tider", hvor de 10.000 pladser for 1994 blev fordelt med 3.000 til Arbejdsministeriets omr�de og 7.000 til Undervisningsministeriets omr�de. Af Arbejdsministeriets 3.000 pladser skulle 1.000 placeres p� erhvervsskoler under Undervisningsministeriet. Af udspillet fremgik det, at de nye uddannelsespladser ville blive fordelt l�bende efter behov.

145. Arbejdsmarkedsstyrelsen anmodede i juni 1993 samtlige AMU-centre om at overveje, hvorledes den konkrete kapacitetsudbygning kunne ske, og styrelsen tillagde det afg�rende betydning, at projekterne kunne gennemf�res inden for den kortest mulige tidshorisont. Man stilede derfor mod i givet fald at kunne forel�gge de forn�dne aktstykker for Finansudvalget allerede i oktober/november 1993. Endvidere skulle centrene overveje, om det � som alternativ til byggeri � ville v�re muligt p� en hensigtsm�ssig m�de at etablere sig i lejem�l. Det fremgik af styrelsens skrivelse, at det p� baggrund af regeringsplanerne var en foruds�tning, at kapaciteten p� AMU-centrene skulle for�ges med ca. 20 % i gennemsnit p� landsplan. Centrene blev ikke anmodet om at udarbejde behovsanalyser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen modtog i august 1993 AMU-centrenes udvidelsesforslag. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af besvarelserne, at st�rstedelen indeholdt forslag til byggeprojekter med �konomiske overslag samt et sk�n over den for�gede uddannelseskapacitet, der fulgte hermed. Eftersom centrene ikke var anmodet om at udarbejde behovsanalyser, var forslagene kun i ringe omfang begrundet i konkrete og systematiske vurderinger af de forventede fremtidige uddannelsesbehov.

146. De 3.000 uddannelsespladser, der i regeringsudspillet fra maj 1993 var tildelt Arbejdsministeriet, blev i oktober 1993 p� et m�de i regeringens �konomiudvalg reduceret til 2.744, hvoraf 1.744 skulle placeres p� AMU-centrene. Udbygningen af AMU-centrene blev efterf�lgende yderligere reduceret til 1.541 pladser, hvoraf 296 f�rst skulle etableres i l�bet af 1997 og 1998.

147. I november 1993 meddelte Arbejdsmarkedsstyrelsen 19 AMU-centre, at man p� disse centre agtede at i gangs�tte i alt 33 udvidelsesprojekter, som var fordelt med ca. 60 % byggeri og ca. 40 % lejem�l. 14 byggerier havde udgifter p� mere end 5 mill. kr. og skulle derfor forel�gges Finansudvalget. I den forbindelse lagde Arbejdsmarkedsstyrelsen stor v�gt p�, at AMU-centrene n�je vurderede det lokale uddannelsesbehov. Centrene blev imidlertid ikke anmodet om at fremsende materiale herom til styrelsen, men kun om at redeg�re for, hvordan der var taget h�jde for orlovsordningen og rotationsprincipperne i forbindelse med ordningen.

Rigsrevisionen har gennemg�et det materiale, AMU-centrene efterf�lgende indsendte til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ingen af centrene fremsendte vurderinger af det lokale uddannelsesbehov, og ikke alle centre redegjorde for sp�rgsm�lene om orlovsordningen og rotationsprincipperne. St�rstedelen af centrene havde bilagt breve fra branche- og efteruddannelsesudvalg samt arbejdsformidlinger, der st�ttede de enkelte centres udbygningsplaner. Imidlertid fremgik udvalgenes og arbejdsformidlingernes konkrete vurderinger af de lokale uddannelsesbehov i form af faktiske behovstal kun i enkelte tilf�lde.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Arbejdsministeriet heller ikke med dette materiale modtog konkret dokumentation for et lokalt uddannelsesbehov, der kunne begrunde byggeprojekterne.

148. Arbejdsministeriet har over for Rigsrevisionen bem�rket, at etableringen af de nye uddannelsespladser i AMU-systemet tog udgangspunkt i en "politisk beslutning" (truffet af regeringen) om at sikre en tilstr�kkelig uddannelsesvolumen baseret p� de bedst mulige sk�n over det forventede uddannelsesbehov p� det p�g�ldende tidspunkt. Ministeriet har oplyst, at det havde v�ret forbundet med stor usikkerhed at ansl� den forventede fordeling af uddannelsesbehovet mellem de forskellige uddannelsestilbud vedr�rende bl.a. ledige og personer p� orlov. Ministeriet har anf�rt, der endnu ikke findes redskaber til at foretage pr�cise opg�relser over fremtidige uddannelsesbehov inden for efteruddannelsesomr�det, og at vurderinger derfor m� tage udgangspunkt i andre indikatorer som fx forventninger til den fremtidige erhvervs- og besk�ftigelsesudvikling, befolkningens alderssammens�tning og virkningerne af lov�ndringer. Endvidere har Arbejdsministeriet oplyst, at forslagene til de enkelte projekter var behandlet af AMU-centrenes bestyrelser, der var sammensat af lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerrepr�sentanter samt medlemmer af kommunalbestyrelse og amtsr�d, og dermed repr�senterede de grupper i lokalomr�derne, der var n�rmest til at vurdere de lokale uddannelsesbehov. Endelig har ministeriet anf�rt, at udvidelsesforslagene var tiltr�dt af Uddannelsesr�det � der er sammensat af arbejdsmarkedets parter � som efter lovgivningen skulle r�dgive arbejdsministeren om behovet for at tilpasse AMU-centrenes fysiske rammer til elevtilgangen.

Rigsrevisionen har p� baggrund af sagsgennemgange samt Arbejdsministeriets h�ringssvar til beretningen konstateret, at de analyser og vurderinger, der blev udarbejdet af AMU-centrene til Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke byggede p� de af Arbejdsministeriet n�vnte indikatorer (forventninger til den fremtidige erhvervs- og besk�ftigelsesudvikling, befolkningens alderssammens�tning og virkningerne af lov�ndringer), og at der i styrelsen ikke forefandtes et centralt beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelserne. Endvidere har Rigsrevisionen bem�rket, at AMU-centrene f�rst blev anmodet om n�je at vurdere det lokale uddannelsesbehov efter, at der var taget beslutning om fordelingen af de konkrete udvidelsesprojekter, og at centrene ikke blev anmodet om at indsende n�rmere dokumentation for uddannelsesbehovet til styrelsen.

149. Det fremgik af et internt notat fra Arbejdsministeriets departement, at Arbejdsmarkedsstyrelsens planer om udvidelse af AMU-centrene ikke havde v�ret dr�ftet med departementet, inden centrene i november 1993 fik meddelelse herom. Det var departementets opfattelse, at planerne alene byggede p� en "geografisk fordelingsn�gle" og ikke p� behovsvurderinger vedr�rende ledige og personer p� orlov, som var de grupper, regeringens oprindelige udspil omfattede. Departementet fandt endvidere ikke, at Arbejdsmarkedsstyrelsens udvidelsesplan omfattede lejem�l i det forudsatte omfang.

P� et efterf�lgende m�de i december 1993 mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og departementet oplyste styrelsen bl.a., at det samlede antal lejem�l inden for AMU-omr�det var s� stort, at en eventuel efterf�lgende overkapacitet som f�lge af nybyggeri ville kunne afvikles ved opsigelse af eksisterende lejem�l. Endvidere blev det p� m�det aftalt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skulle tage kontakt til Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling med henblik p� at sikre, at der ikke blev udbygget i omr�der, hvor erhvervsskolerne i forvejen havde ledige og egnede lejem�l.

150. Erhvervsskoleafdelingen foreslog i de efterf�lgende forhandlinger med Arbejdsmarkedsstyrelsen, at ledig lokalekapacitet af b�de midlertidig og permanent karakter burde inddrages i koordineringen. Arbejdsmarkedsstyrelsen var imidlertid af den opfattelse, at AMU-centrene ikke kunne d�kke deres behov ved leje af midlertidigt ledige lokaler p� erhvervsskolerne. Centrene blev derfor efterf�lgende opfordret til at tage udgangspunkt heri ved de forest�ende forhandlinger med erhvervsskolerne om eventuel leje af skolernes lokaler. Der skulle afgives skriftlige erkl�ringer vedr�rende omfanget af den ledige kapacitet p� erhvervsskolerne, som kunne anvendes af AMU-centrene.

Resultatet af AMU-centrenes henvendelser til de lokale erhvervsskoler � der i flere tilf�lde havde ledig kapacitet af midlertidig karakter � blev, at erhvervsskolernes ledige lokaler ikke kunne anvendes af centrene som alternativ til de nybyggerier, der allerede var stillet AMU-centrene i udsigt.

151. I for�ret 1994 blev de praktiske forhold vedr�rende udbygningerne forhandlet p� plads mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og de enkelte AMU-centre. P� n�r udbygningen af AMU-center K�benhavn, der blev godkendt af Finansudvalget ved Akt 326 24/6 1994, kunne ans�gningerne imidlertid ikke f�rdigg�res til forel�ggelse for Finansudvalget inden sommeren 1994. I Arbejdsministeriets departement opstod der derfor usikkerhed om, hvorvidt AMU-systemet allerede i 1994 kunne h�ndtere en aktivitetsstigning i overensstemmelse med de politiske forventninger.

Hertil meddelte Arbejdsmarkedsstyrelsen i juni 1994 p� baggrund af en konkret h�ring af AMU-centrene, at det var muligt at etablere de aftalte uddannelsespladser for 1994 inden for centrenes eksisterende fysiske rammer samt ved indg�else af kortvarige lejem�l. Dette skyldtes, at de oprindelige aktivitetsforventninger for 1994 ikke var indfriet, idet der deltog f�rre ledige end forventet i arbejdsmarkedsuddannelserne p� grund af arbejdsformidlingernes problemer med at implementere arbejdsmarkedsreformen, ligesom det �konomiske opsving havde medf�rt kursusaflysninger fra virksomheder. Disse forhold bet�d, at hovedparten af AMU-centrene havde ledig lokalekapacitet.

Arbejdsministeriets departement var dog skeptisk over for rigtigheden af Arbejdsmarkedsstyrelsens vurderinger. Endvidere havde departementet i et notat til arbejdsministeren vurderet, at der ved afg�relsen af det videre forl�b burde tages hensyn til, at der i "baglandet" var skabt store forventninger om udbygningen. P� den baggrund blev det besluttet at forts�tte planl�gningen af kapacitetsudvidelserne.

Arbejdsministeriet har hertil oplyst, at departementet i samr�d med Arbejdsmarkedsstyrelsen valgte at forts�tte arbejdet med kapacitetsudbygningen prim�rt ud fra en overbevisning om, at den vigende aktivitet var et overgangsf�nomen, og at denne vurdering ved udgangen af 1994 viste sig korrekt. Ministeriet har oplyst, at aktiviteten p� AMU-centrene fra 1993 til 1996 steg med knap 13 % med forventning om yderligere stigning. En egentlig vurdering af aktivitetsstigningens betydning for udvidelsesplanerne m� imidlertid ses i sammenh�ng med den eksisterende kapacitetsudnyttelse.

152. I august 1994 blev 9 aktstykker vedr�rende kapacitetsudvidelserne forelagt for Finansudvalget. Udvalget �nskede imidlertid ikke at behandle ans�gningerne, f�r det blev oplyst, om der forel� en samlet behovsanalyse, som kunne begrunde, at netop de forelagte projekter burde gennemf�res. S�vel aktstykker som sp�rgsm�l bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valg til Folketinget i efter�ret 1994.

153. I efter�ret 1994 var der fra politisk side opst�et tvivl om, hvorvidt den konstaterede faldende uddannelsesaktivitet p� AMU-centrene havde fjernet grundlaget for den planlagte udbygning. Foranlediget heraf blev der i oktober 1994 afholdt et m�de mellem Arbejdsministeriets departement og Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor styrelsen oplyste, at den faldende tilgang m�tte opfattes som et overgangsproblem. Arbejdsmarkedsstyrelsen forklarede endvidere, at der for s� vidt angik dokumentation for kapacitetsbehovet ikke var tradition for egentlige "statistisk underbyggede" analyser, men at der i overensstemmelse med s�dvanlig praksis var gennemf�rt h�ringer af r�d og udvalg. Departementet fandt imidlertid, at behovsopg�relser af den karakter kun kunne danne grundlag for enkeltbyggesager. Af hensyn til de politiske muligheder for at f� gennemf�rt de aktuelle udbygningsplaner, var der if�lge departementet imidlertid behov for n�rmere dokumentation for, hvorfor en afd�mpning af eftersp�rgslen ikke p�virkede kapacitetsbehovet. Arbejdsmarkedsstyrelsen blev derfor anmodet om en fornyet status for kapacitetsudnyttelsen p� AMU-centrene i 1994, og stillingtagen til, om vurderinger af aktiviteten og kapacitetsbehovet burde have konsekvenser for udbygningsplanerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdede efterf�lgende tre notater til departementet. Notaterne indeholdt forklaringer p� AMU-centrenes aktuelle aktivitetsproblemer samt vurderinger af den forventede aktivitetsudvikling for 1994 og p� l�ngere sigt. Styrelsen vurderede i notaterne, at den konstaterede nedgang i AMU-centrenes samlede aktivitet var et forbig�ende f�nomen, bl.a. fordi aktiviteten inden for det kompetencegivende uddannelsesomr�de i 1. halv�r 1994 var 6 % st�rre end i 1. halv�r 1993. Rigsrevisionen har konstateret, at notaterne ikke indeholdt status over kapacitetsudnyttelsen p� AMU-centrene, s�dan som departementet havde anmodet om. Imidlertid fortsatte det videre arbejde med gennemf�relsen af kapacitetsudbygningen p� baggrund af notaterne.

154. Arbejdsministeren oplyste i november 1994 til Finansudvalget, at samtlige udbygningsprojekter var baseret p� n�je lokale analyser og vurderinger af behovet for kapacitetsudvidelse. Endvidere blev det oplyst, at muligheden for udnyttelse af eventuel ledig lokalekapacitet p� erhvervsskolerne var afklaret med disse institutioner, og at der mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet var foretaget en koordinering af det samlede udbygningsprogram.

155. I december 1994 blev de 9 oprindelige aktstykker samt 2 nye forelagt Finansudvalget, som imidlertid ikke im�dekom ans�gningerne, da der fortsat ikke forel� en samlet behovsanalyse. Ved en efterf�lgende besvarelse af sp�rgsm�l om behovet for kapacitetsudvidelsen stillet af udvalget gentog arbejdsministeren, at projekterne var baseret p� n�je lokale analyser af behovet samt p� Arbejdsmarkedsstyrelsens vurderinger af behovet p� landsplan, men at der ikke forel� en samlet behovsanalyse.

156. Efter �nske fra Finansudvalget blev der efterf�lgende afholdt en r�kke m�der mellem arbejdsministeren og Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere med henblik p� en yderligere belysning af sagen. Ordf�rernes sp�rgsm�l blev i januar 1995 besvaret ved et notat fra Arbejdsministeriets departement, som bl.a. viste, at den aktuelle ventetid for optagelse p� et AMU-kursus gennemsnitlig var 3-4 m�neder for besk�ftigede og 9-10 m�neder for ledige. Af notatet fremgik det endvidere, at kapacitetsudvidelserne ikke indebar risiko for fejlinvesteringer, eftersom der kunne ske en reduktion af lejem�l, s�fremt behovet ikke udviklede sig som forventet. Endelig fremgik det ogs� af notatet, at samtlige udbygningsprojekter var baseret p� n�je lokale analyser og vurderinger af behovet for kapacitetsudvidelse, og at muligheden for udnyttelse af eventuel ledig lokalekapacitet p� erhvervsskolerne var afklaret med disse institutioner.

157. Efter dr�ftelserne mellem Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere og arbejdsministeren blev aktstykkerne genfremsendt til Finansudvalget. Det fremgik af aktstykkerne, at erhvervsskolerne i de enkelte lokalomr�der ikke r�dede over ledig kapacitet, og at Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling ikke havde bem�rkninger til udbygningsplanerne. Tilsvarende oplysninger var fremg�et af det aktstykke om udbygningen af AMU-center K�benhavn, der i juni 1994 blev forelagt Finansudvalget.

158. Finansudvalget tiltr�dte de omtalte aktstykker (Akt 163-173 25/1 1995) i januar 1995. Sammen med det tidligere godkendte aktstykke vedr�rende AMU-center K�benhavn (Akt 326 24/6 1994) udgjorde de samlede bygge- og etableringsudgifter 324 mill. kr. Heraf vedr�rte 71,4 mill. kr. etableringsudgifter, som var fuldt statsligt finansierede. Statens andel af byggeudgifter udgjorde 5 %, svarende til 12,7 mill. kr., mens 15 % finansieredes af amter og kommuner. De resterende 80 % skulle finansieres ved kreditforeningsl�n, der ville blive afdraget via AMU-centrenes ordin�re driftsbevillinger. Den statslige andel af de samlede bygge- og etableringsudgifter udgjorde hermed i f�rste omgang 84,1 mill. kr.

Til drift af de nye uddannelsespladser var der p� finansloven for 1994 bevilget 153,7 mill. kr. samt 138 mill. kr. til godtg�relser (begge bevillingstyper omfattede tillige de 1.000 pladser, som blev placeret p� erhvervsskolerne). For 1995 androg bevillingerne hertil henholdsvis 318,2 mill. kr. og 195 mill. kr., mens udgifter for 1996 nu indgik i de almindelige bevillinger og derfor ikke l�ngere fremgik s�rskilt.

Arbejdsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at den lokale medfinansiering fra amter og kommuner traditionelt har v�ret betragtet som en del af sikkerheden for, at et byggeprojekt afspejler et reelt uddannelsesbehov i lokalomr�det. Endvidere oplyste ministeriet, at byggeprojekterne p� grund af "flaskehalscirkul�ret" (Boligministeriets cirkul�reskrivelse nr. 9 af 8. februar 1995 om udskydelse af udbud mv. af statslige og statsst�ttede bygge- og anl�gsarbejder) blev iv�rksat etapevis, og at et projekt fortsat er stillet i bero.

159. Arbejdsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der forud for fremsendelsen af aktstykkerne til Finansudvalget � og dermed ministeriets endelige beslutning om at s�ge en kapacitetsudvidelse ved AMU-centrene � l� et omfattende forberedelsesarbejde, der bl.a. p� alle niveauer involverede arbejdsmarkedets parters vurdering af behovet. Endvidere har ministeriet anf�rt, der i forbindelse med Finansudvalgets behandling af aktstykkerne og arbejdsministerens dr�ftelser med Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere blev givet de relevante oplysninger om behov mv., som ministeriet r�dede over, samt indhentet supplerende oplysninger om bl.a. ventetider ved AMU-centrene, som ordf�rerne bad om. Endelig har Arbejdsministeriet oplyst, at Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordf�rere � som Finansudvalget st�ttede sig til i den endelige godkendelse � formentlig ikke kunne have v�ret i tvivl om karakteren af det beslutningsgrundlag, der forel�, og som det i den givne situation var muligt at fremskaffe.

160. Efter aktstykkernes godkendelse i januar 1995 rettede Teknisk Skoleforening, en sammenslutning af bestyrelserne ved de tekniske skoler, i begyndelsen af marts 1995 henvendelse til Arbejdsministeriets departement med oplysninger om, at der var en stadig stigende ledig kapacitet p� erhvervsskolerne. Arbejdsministeriets departement meddelte herefter Undervisningsministeriet, at man p� baggrund af de tidligere dr�ftelser og det faktum, at Finansudvalget nu havde godkendt AMU-centrenes udbygning, ikke fandt det rigtigt umiddelbart at iv�rks�tte yderligere unders�gelser, da AMU-systemet "jo nu har en berettiget forventning om at kunne g� i gang (med byggerierne)".

Der blev dog efterf�lgende afholdt et m�de mellem ministerierne, hvor der � if�lge Arbejdsministeriet � var enighed om, at der p� erhvervsskolerne ikke var ledig lokalekapacitet, som udgjorde realistiske alternativer til AMU-centrenes byggeprojekter. Undervisningsministeriet tog imidlertid forbehold for Arbejdsministeriets konklusion og fremh�vede, at der � navnlig i hovedstadsomr�det � med stor sandsynlighed var ledig kapacitet. Arbejdsministeriet fandt dog, at det var for sent at unders�ge denne mulighed, da projektet vedr�rende aktstykket fra juni 1994 (AMU-center K�benhavn) var sat i gang. De �vrige byggerier var p� dette tidspunkt endnu ikke p�begyndt.

P� m�det mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet blev det endvidere aftalt, at der skulle foretages en n�rmere vurdering af ledig lokalekapacitet p� erhvervsskolerne i et amt, hvor fem byggeprojekter ved AMU-centre var blevet godkendt af Finansudvalget. Ved de efterf�lgende unders�gelser fandt AMU-centrene, at de ledige lokaler ved amtets erhvervsskoler ikke var egnede som alternativer til de �nskede udbygninger ved AMU-centrene. Endelig blev det p� baggrund af m�det unders�gt, om erhvervsskolerne i yderligere to amter kunne stille egnede lokaler til r�dighed for to AMU-centre. Byggeprojekterne p� de 2 AMU-centre, der endnu ikke var blevet forelagt Finansudvalget, blev efterf�lgende stillet i bero.

161. De kommunale organisationer stillede i for�ret 1995, i forbindelse med forhandlingerne med Finansministeriet om kommunernes �konomi, sp�rgsm�l ved den udbygning, der skete inden for AMU-, erhvervsskole- og VUC-omr�derne. Amtsr�dsforeningen fandt, at det var sv�rt for lokale beslutningstagere at sige nej til �konomisk at st�tte udbygningerne, bl.a. fordi der ikke forel� nogen samlet behovsvurdering eller planl�gning p� omr�det. Finansministeriet nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der skulle analysere den regionale bygningskapacitet til uddannelsesform�l. Arbejdsgruppen afsluttede en forel�big unders�gelse i december 1995, hvorefter Finansministeriet (�konomistyrelsen), efter aftale mellem regeringen og Amtsr�dsforeningen, skulle udarbejde en mere uddybende analyse af bygningsudnyttelsen p� AMU-centre, erhvervsskoler og VUC-centre for perioden 1991-1995 samt den forventede udvikling i perioden 1995-2000. Rapporten forel� i maj 1997, og viste bl.a.:

• at der inden for AMU-omr�det, p� trods af en formel central godkendelse af lokaleudvidelser, ikke forefandtes et centralt beslutningsgrundlag og styringssystem til systematisk at vurdere lokale bygningsbehov.

• at ordningen om, at udvidelser skulle konfereres mellem AMU-centre og erhvervsskoler og resultere i skriftlige erkl�ringer, formentlig kun havde ringe v�rdi som beslutningsgrundlag, da de ikke underst�ttedes af relevante styringsdata eller skulle dokumenteres.

• at der ikke mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet var etableret et sammenligneligt datagrundlag vedr�rende uddannelsessystemernes kapacitetsudnyttelse, hvorfor ministerierne ikke samlet set vidste, hvor stor uudnyttet kapacitet, der var i de eksisterende bygninger.

• at AMU-systemets ledige lokalekapacitet i 1991-1995 androg ca. 33 %, hvilket svarede til, at AMU-centrene kunne �ge aktiviteten i dagtimerne med ca. 41 %, svarende til 5.000 �rselever, inden for de eksisterende fysiske rammer ved en 85 % udnyttelse af kapaciteten (hvilket er AMU-systemets m�ls�tning for at systemet kan fungere som et fleksibelt arbejdsmarkedspolitisk redskab). Med en m�ls�tning om 85 % udnyttelse var handelsskolernes ledige kapacitet ca. 5 % og de tekniske skolers ca. 33 %.

162. Arbejdsministeriet har gjort Rigsrevisionen opm�rksom p�, at Finansministeriets analyse alene tager stilling til det samlede antal m², og dermed ikke inddrager sp�rgsm�let om, hvorvidt det antal m², der har v�ret til r�dighed, kvalitativt og geografisk svarer til uddannelseseftersp�rgslen. Arbejdsministeriet har understreget, at ledig kapacitet inden for ét uddannelsesomr�de (fx det erhvervsintroducerende omr�de) ikke n�dvendigvis kan anvendes inden for andre uddannelsesprogrammer (fx de kompetencegivende omr�de), og at tilpasninger m� finde sted l�bende med udgangspunkt i AMU-centrenes behovsvurderinger. Arbejdsministeriet har anf�rt, at analysen medregner lokaler til administration og �vrige lokaler ved opg�relsen af udnyttelsen, og ministeriet har for en sammenligning henvist til et notat udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er optrykt som bilag til Finansministeriets analyse. Af notatet fremg�r det, at AMU-centrenes samlede kapacitetsudnyttelse i 1995 � hvis der alene ses p� udnyttelsen af undervisningslokaler � var 78 %. Arbejdsministeriet har anf�rt, at det ved en vurdering af, i hvilket omfang der er mulighed for at afholde yderligere uddannelsesaktivitet, alene er ledige undervisningslokaler, der er relevante.

Rigsrevisionen har bem�rket, at samtlige byggeprojekter, der blev forelagt og godkendt af Finansudvalget, i st�rre eller mindre omfang omfattede administrations- og �vrige lokaler. Det fremgik imidlertid af Arbejdsmarkedsstyrelsens notat, at AMU-centrenes samlede kapacitetsudnyttelse af administrations- og �vrige lokaler var 42 %. Styrelsen havde beregnet den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse for alle lokaletyper under ét til 63 %.

163. Af Arbejdsministeriets rapport "En kortl�gning af AMU�s kapacitets- og aktivitetsniveau i 1994" fra april 1996 fremg�r, at AMU-centrenes udnyttelse af teorilokaler i 1994 var ca. 62 %, mens det tilsvarende tal for praktiklokaler var ca. 71 %. Disse gennemsnitstal d�kker over store variationer mellem de enkelte centre. Rigsrevisionen har bem�rket, at af de 10 AMU-centre, der var omfattet af byggeprojekter, havde 6 centre i 1994 en udnyttelse af teorilokaler, som l� under landsgennemsnittet, og 5 centre en udnyttelse af praktiklokaler, der l� under landsgennemsnittet.

Rigsrevisionen er opm�rksom p�, at udnyttelsesgraden i Arbejdsministeriets rapport er et kombineret udtryk for, hvor mange uger lokalerne i gennemsnit blev anvendt, og hvor mange kursister der var p� holdene (bel�gningsprocenten). Det er s�ledes ikke muligt ud fra rapporten at se, om en lav udnyttelsesgrad skyldes tomme lokaler eller sm� holdst�rrelser. Arbejdsministeriet konkluderede imidlertid i rapporten (selv med forbehold for det s�rlige fleksibilitetskrav om 85 %�s udnyttelse, der g�lder for AMU-systemet, som et arbejdsmarkedspolitisk redskab), at tallene for et antal centres vedkommende viser en "for lav kapacitetsudnyttelse", og at en r�kke forhold taler for at generelt st�rre fokus p� AMU-centrenes kapacitetsudnyttelse "vil kunne resultere i v�sentlig bedre resultater."

164. Arbejdsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at ministeriet ikke er uenig i, at der b�r sikres den bedst mulige udnyttelse af bygningskapaciteten ved AMU-centrene, og at der i 1996 blev igangsat en proces, der sk�rper kravene til lokaleudnyttelsen samt styrker den overordnede, centrale styring og overv�gning. Lov�ndringerne pr. 1. januar 1997 har endvidere givet AMU-centrene mulighed for at udvide �bningstiden, ligesom det frie optag og taxameterfinansieringen if�lge ministeriet giver AMU-centrene bedre redskaber til en mere effektiv kapacitetsudnyttelse.

165. I mods�tning til lov om arbejdsmarkedsuddannelser giver lov om �ben uddannelse institutionerne en betydelig frihed til at bestemme undervisningens indhold og tilrettel�ggelse samt til at fastl�gge deltagerbetalingen. Rigsrevisionen har unders�gt, hvorledes institutionerne forvalter denne frihed. Desuden har Rigsrevisionen unders�gt Undervisningsministeriets forvaltning af loven samt sp�rgsm�l om produktivitet og effektivitet.

166. De enkelte institutioner fastl�gger selv, hvilke og hvor mange uddannelsesaktiviteter de vil udbyde under �ben uddannelse. Der er frit optag, hvilket betyder, at der ikke er begr�nsninger p�, hvor mange uddannelsespladser skolerne kan udbyde og opn� tilskud til.

I 1996 udbetalte Undervisningsministeriet ca. 732 mill. kr. i statstilskud til �ben uddannelse. Heraf udbetalte Erhvervsskoleafdelingen ca. 529 mill. kr. til erhvervsskoler mv., svarende til 72 %, mens Universitetsafdelingen udbetalte ca. 203 mill. kr. til de videreg�ende uddannelsesinstitutioner.

167. Tilskuddet til �ben uddannelse, som blev udbetalt af Erhvervsskoleafdelingen, fordelte sig i 1996 med ca. 70 % til handelsskoler og kombinationsskoler, ca. 18 % til tekniske skoler, mens de resterende 12 % tilfaldt de �vrige skoler (social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler og AMU-centre).

Skolernes samlede aktiviteter p� �ben uddannelse i 1996 fordelt p� de fire uddannelsestyper fremg�r af figur 1.

168. Det fremg�r af figur 1, at de korte kurser i den unders�gte periode havde en voksende andel af �rseleverne. I 1994, som var det f�rste �r, skolerne kunne udbyde korte kurser, var andelen p� 6 %. I 1996 var andelen vokset til 27 %. 1994 var ligeledes f�rste �r, skolerne kunne udbyde s�rligt tilrettelagte forl�b, og disse havde opn�et en andel p� 5 % i 1996. De hele uddannelsers andel faldt i den unders�gte periode, men var i hele perioden den uddannelsestype, der havde flest �rselever.

Erhvervsskolerne havde i 1996 15.400 �rselever under �ben uddannelse, mens de �vrige institutioner kun havde gennemf�rt �ben uddannelse for 1.800 �rselever. Rigsrevisionens unders�gelse omfattede derfor prim�rt erhvervsskolernes forhold.

Hovedparten af de bes�gte erhvervsskoler satsede p� at udvikle og gennemf�re mange s�rligt tilrettelagte forl�b og korte kurser for at kompensere for den faldende eftersp�rgsel p� hele uddannelser og enkeltfag.

169. Antallet af videreg�ende uddannelsesinstitutioner, som gennemf�rte �ben uddannelse, steg fra 66 i 1994 til 116 i 1996. Tilgangen af nye institutioner omfattede prim�rt seminarier og sygeplejeskoler, som ligeledes modtog en stigende andel af de udbetalte tilskud i perioden.

Universitetslovinstitutioner afviklede hovedparten af �ben uddannelsesaktiviteterne p� de videreg�ende uddannelsesinstitutioner. Deres andel af statstilskuddet faldt dog fra 79 % i 1994 til 63 % i 1996.

Hele uddannelser repr�senterede 88 % af de afholdte aktiviteter i 1996, mens 10 % var enkeltfag. En del af enkeltfagene udbydes under tompladsordningen, hvor ledige pladser p� enkelte fag eller afgr�nsede dele af en ordin�r heltidsuddannelse kan udbydes under lov om �ben uddannelse. De resterende 2 % var korte kurser. Der blev ikke afholdt s�rligt tilrettelagte forl�b p� de videreg�ende uddannelser i unders�gelsesperioden.

Det har ikke umiddelbart v�ret muligt for Undervisningsministeriet at fremskaffe oplysninger om fordelingen for 1994 og 1995.

170. Som n�vnt i kap. IV anvender Undervisningsministeriet ved styringen af �ben uddannelse princippet om m�l- og rammestyring, som foruds�tter, at den centrale instans fasts�tter klare m�l og rammer.

Rammerne for institutionernes forvaltning af �ben uddannelse i perioden 1994-1996 fremgik dels af lov nr. 508 af 30. juni 1993 om �ben uddannelse, dels af Undervisningsministeriets bekendtg�relse nr. 1015 af 14. december 1993 om �ben uddannelse, som den 1. december 1996 blev erstattet af bekendtg�relse nr. 992 af 25. november 1996. Den seneste bekendtg�relse indeholder prim�rt en pr�cisering og stramning af reglerne for afholdelse af korte kurser. I tilslutning hertil udsendte ministeriet i november 1996 en vejledning om afholdelse af korte kurser, ligesom ministeriet i den unders�gte periode l�bende udsendte forskellige vejledninger om �ben uddannelse til skolerne.

171. Det n�vnte lovgrundlag indeholder en r�kke tilskudsbetingelser, som institutionerne skal efterleve for at modtage tilskud fra staten. Ved tilskudsbetingelser forst�s regler, hvis tilsides�ttelse kan f�re til, at tilskud kan bortfalde, tilbageholdes eller tilbagekr�ves.

Rigsrevisionen har unders�gt, i hvilket omfang tilskudsbetingelserne er overholdt. Rigsrevisionen har endvidere unders�gt, om indf�relsen af korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b har medf�rt, at staten har overtaget finansieringen af uddannelsesaktiviteter, som andre tidligere havde betalt den fulde pris for. Resultaterne af Rigsrevisionens unders�gelse gennemg�s under f�lgende 5 emner.

• Beregning af varighed og indrapportering.
• Erhvervsrettet undervisning.
• Uddannelsernes faglige indhold og niveau.
• Konkurrenceforvridning over for private.
• Forskydninger i finansieringsbyrden.

172. Undervisningsministeren har fastsat regler for, hvorledes uddannelsesinstitutioner skal indrapportere de afholdte aktiviteter for at modtage taxametertilskud. Udbetaling af tilskud sker p� grundlag af antal betalende deltagere ganget med varigheden af undervisningen.

173. For hele uddannelser og enkeltfag er uddannelsens omfang bestemmende for tilskuddets st�rrelse. Uddannelsens omfang er defineret ved deltagernes normerede arbejdsindsats, og er typisk fastsat i en bekendtg�relse. Ved enkeltfag er uddannelsens omfang opgjort som en andel af den samlede uddannelse.

For alle uddannelser, herunder enkeltfag med et givent omfang, kan den faktiske undervisning s�ledes variere, uden at dette har betydning for tilskuddets st�rrelse, s� l�nge de m�l, der er fastsat for uddannelsen eller faget, n�s.

Indholdet og omfanget af visse enkeltfag, som udbydes p� erhvervsskolerne, er ikke fastsat i en bekendtg�relse. N�r s�danne enkeltfag udbydes under �ben uddannelse, er det skolens ansvar at sikre, at enkeltfaget har samme indhold og dermed samme uddannelsesomfang som i den samlede uddannelse, og at faget indberettes med samme varighed, som faget i henhold til den lokale undervisningsplan indberettes med p� heltidsuddannelsen.

Rigsrevisionen unders�gelse viste, at beregningen af varigheden p� s�danne enkeltfag gav anledning til usikkerhed p� visse erhvervsskoler, selv om ministeriet i januar 1996 havde udsendt en s�rvejledning herom.

174. P� korte kurser fasts�ttes varigheden i forhold til det faktisk afholdte antal undervisningstimer, mens tilskuddet til de s�rlig tilrettelagte forl�b beregnes efter varigheden af de uddannelseselementer, der indg�r i forl�bet.

Det er Rigsrevisionens indtryk, at skolerne generelt indberettede det afholdte antal undervisningstimer p� de korte kurser korrekt. Rigsrevisionen konstaterede, at det i enkelte tilf�lde var tvivlsomt, om varigheden var beregnet korrekt.

En erhvervsskole havde fx afholdt flere edb-kurser, hvor deltagerne kunne benytte skolens �bne edb-center, hvor der var tilknyttet l�rere. For deltagerbetalingen fik eleverne et klippekort, som gav adgang til centret 30 gange. Kursernes varighed blev beregnet ud fra det antal timer, som klippekortet maksimalt gav adgang til, uden hensyn til den faktiske udnyttelse. Tilrettel�ggelsesformen indebar, at der ikke var nogen reel mulighed for at opg�re den faktiske varighed, som statstilskuddet beregnes ud fra. Opg�relsen af den faktiske varighed kompliceredes yderligere af, at eventuel brug af internet kostede deltagerne ekstra klip.

Opg�relsesmetoden medf�rte, at skolen for flere deltagere oppebar et betydeligt tilskud. Flere af skolens ansatte havde hver is�r � if�lge skolens indberetninger for 1995 � udl�st et tilskud, der svarede til mere end 1/3-del �rs heltidsstudium. Andre kursister udl�ste i 1995 tilskud, der svarede til � �rs heltidsstudium.

Rigsrevisionen forelagde kurserne for Undervisningsministeriet, som vurderede, at skolen ikke havde opgjort varigheden korrekt. Ministeriet fandt dog, at eksemplet kunne sidestilles med kurser, hvor deltagerne ikke var m�dt op til samtlige undervisningstimer. Ministeriet kr�vede ikke tilskuddet tilbagebetalt, men oplyste over for Rigsrevisionen, at det beskrevne forl�b ikke opfyldte den nye bekendtg�relses krav om kursusplan mv., som foruds�tter et p�dagogisk fremadskridende forl�b med et m�l for undervisningen. If�lge ministeriet ville kurset s�ledes ikke kunne gennemf�res fremover. Ministeriet oplyste endvidere, at der p� dav�rende tidspunkt ikke var regler om, at institutionens egne l�rere ikke kunne deltage i �ben uddannelse udbudt af institutionen med tilskud. Efter den nye bekendtg�relse nr. 992 af 25. november 1996 kan skolerne ikke oppeb�re tilskud til egne ansattes deltagelse i �ben uddannelse.

Rigsrevisionen skal hertil bem�rke, at skolen i det omtalte tilf�lde havde udarbejdet en kursusbeskrivelse med et m�l for undervisningen. Rigsrevisionen g�r ud fra, at Undervisningsministeriet sikrer, at indf�relsen af kravet om kursusplan har den tilsigtede virkning.

175. Deltagerbetalingen skal efter bekendtg�relse om �ben uddannelse v�re betalt og indberettet inden for frister, der fasts�ttes af Undervisningsministeriet. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Erhvervsskoleafdelingen kun udbetalte tilskud for elever, som if�lge indberetningen havde betalt inden for de fastsatte frister.

P� de videreg�ende uddannelsesinstitutioner var det derimod praksis at foretage efterindrapporteringer af deltagere, som havde betalt for sent. Universitetsafdelingen accepterede dette og udbetalte s�ledes tilskud til aktiviteter, som var indberettet efter ministeriets egne frister. Universitetsafdelingen mente, at det afg�rende var, at det kun var betalende deltagere, der udl�ste tilskud.

Ministeriet oplyste, at der p� Universitetsafdelingens omr�de helt overvejende er tale om l�ngere uddannelsesforl�b, hvor deltagerne hvert semester skal erl�gge betaling. Man �nskede ikke at afsk�re institutionerne fra tilskud alene p� grund af en administrativt fastsat frist.

�konomiafdelingen har accepteret den uens praksis under hensyn til, at fremgangsm�den ligger inden for lovgivningens rammer og under hensyn til de reelle forskelle i udbuddene p� de to omr�der. Afg�rende for �konomiafdelingen har v�ret, at der ikke skete indberetning, f�r deltagerbetalingen var erlagt.

Efter Rigsrevisionen opfattelse kan forskelle i erhvervsskolernes og de videreg�ende uddannelsesinstitutioners kursussammens�tning ikke begrunde den uens administration af bekendtg�relsen. En betydelig del af erhvervsskolernes udbud af hele uddannelser og enkeltfag har samme tidsm�ssige udstr�kning, som kendetegner de videreg�ende uddannelsesinstitutioners aktiviteter. Konsekvensen af den uens praksis har v�ret, at institutionerne under de to afdelinger reelt ikke var underlagt lige vilk�r med hensyn til udbetaling af tilskud.

176. For at udbetale statstilskud kr�vede Erhvervsskoleafdelingen som n�vnt, at deltagerbetalingen skulle v�re betalt inden for de fastsatte frister. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at en erhvervsskole havde anvendt en form for acontobetaling, hvor deltagerne inden den fastsatte frist betalte et mindre bel�b. Skolen indrapporterede bel�bet som deltagerbetaling, selv om den resterende betaling f�rst fandt sted efter fristens udl�b.

Undervisningsministeriet har efterf�lgende oplyst, at ministeriet vil �ndre bekendtg�relsen om �ben uddannelse og erhvervsskolernes regnskabsinstruks, s� det klart fremg�r, at acontobetaling ikke kan v�re tilskudsudl�sende.

177. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at en af de bes�gte erhvervsskoler havde opkr�vet forskellig betaling af deltagere p� samme kursus. Eksempelvis havde skolen udbudt et l�ngerevarende forl�b, som var beregnet p� ledige, der fik kursusafgiften betalt af arbejdsformidlingen. For at fylde det p�g�ldende kursushold op havde skolen differentieret deltagerbetalingen, idet skolen fandt, at voksne, som selv skulle betale kursusafgiften, ikke kunne betale s� h�j en pris. De 11 deltagere havde betalt 5 forskellig bel�b for deltagelse i samme forl�b.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det ikke i overensstemmelse med god offentlig forvaltningsskik at differentiere deltagerbetalingen for deltagere p� samme kurser.

Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at man vil foretage en vurdering af behovet for en n�rmere regulering af sp�rgsm�let om prisdifferentiering i forbindelse med udbud af �ben uddannelse. Undervisningsministeriet har desuden oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at institutionerne som udgangspunkt ikke b�r differentiere deltagerbetalingen. Deltagerbetalingen skal efter g�ldende bekendtg�relse fremg� af annonceringen, herunder i det kommende edb-baserede informationssystem om voksenuddannelser (VIDAR). Ministeriet har oplyst, deltagerbetalingen ikke m� �ndres, uden at �ndringen kommer til at g�lde for alle kursister.

178. I henhold til loven skal de udbudte aktiviteter under �ben uddannelse v�re erhvervsrettede.

Det fremg�r af bem�rkningerne til lov om �ben uddannelse, at det vil v�re muligt at tilbyde eksisterende heltidsuddannelser som deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Enkeltfag af ordin�re uddannelser betragtes af Undervisningsministeriet derfor pr. definition som erhvervsrettede, da de er dele af en kompetencegivende og erhvervsrettet uddannelse.

179. For korte kursers vedkommende m� det i hvert enkelt tilf�lde sikres, at kurset er erhvervsrettet. Dette skal i henhold til ministeriets vejledning fra november 1996 prim�rt ske ved, at korte kurserne skal afholdes inden for skolernes kompetenceomr�de. Rigsrevisionen fandt eksempler p� korte kurser, som l� inden for skolens kompetenceomr�de, men hvor kurserne efter annonceringen at d�mme ikke havde et erhvervsrettet sigte. Eksempler herp� var kurser som "Kend dit varmeanl�g" og "Hobby smede". De n�vnte kurser blev dog ikke gennemf�rt p� grund af for f� tilmeldinger. Undervisningsministeriet er i �vrigt enig med Rigsrevisionen i, at disse kurser ikke ville have v�ret tilskudsberettigede at d�mme ud fra kursusbetegnelsen.

180. Det foruds�ttes, at aktiviteter under �ben uddannelse gennemf�res p� samme faglige niveau som institutionens ordin�re uddannelser. Dette sikres ved, at institutionernes aktiviteter indholdsm�ssigt skal ligge inden for institutionernes faglige kompetenceomr�de og skal f�lge regler, herunder eksamensregler for de ordin�re uddannelser. Sikringen af uddannelsernes faglige indhold og niveau kan ikke betegnes som en egentlig tilskudsbetingelse, men er en generel forpligtelse for institutionerne, som f�lger af deres status som godkendt erhvervsskole, universitet m.m. Enkelte bestemmelser, som skal sikre undervisningens faglige indhold og kvalitet, har karakter af egentlige tilskudsbetingelser. Det er s�ledes en betingelse, at 2/3-del af undervisningen i s�rligt tilrettelagte forl�b skal v�re kompetencegivende og korte kurser m� maksimalt vare 8 uger.

181. De faglige krav til hele uddannelser og enkeltfag er fastsat i uddannelsesbekendtg�relser, og institutionerne er ansvarlige for, at undervisningen er egnet til, at de studerende kan erhverve disse kvalifikationer. Det er ministeriets opfattelse, at kvaliteten prim�rt sikres ved, at undervisningen er tilrettelagt med henblik p� afslutning med eksamen eller anden selvst�ndig bed�mmelse, samt ved skolernes status som godkendte institutioner til ordin�re heltidsuddannelser.

182. Skolerne kan v�lge at gennemf�re de hele uddannelser og enkeltfag under �ben uddannelse med f�rre timer end p� de ordin�re uddannelser, uden det f�r betydning for statstilskuddets st�rrelse.

Rigsrevisionen konstaterede, at der i visse tilf�lde var en markant forskel mellem den faktiske undervisningstid, og den varighed som skolerne modtog tilskud for. P� universiteterne blev der eksempelvis afholdt kurser over 3 l�rdage, som udl�ste tilskud svarende til � �rselev. En af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt sprogkurser p� 32 lektioner, som udl�ste tilskud for en varighed p� 180 timer.

Undervisningsministeriet fandt ikke, at forl�b af den beskrevne type n�dvendigvis bringer det faglige niveau p� kurset i fare, da det vil afh�nge af deltagernes foruds�tninger og motivation for at arbejde selvst�ndigt. Ministeriet har oplyst, at man vil sikre, at det i annonceringen af kurser klart fremg�r, om kursets tilrettel�ggelse er baseret p� et s�rligt stort selvst�ndigt hjemmearbejde, eller at det er tilrettelagt for deltagere med s�rlige foruds�tninger. Undervisningsministeriet vil endvidere overveje, om forekomsten af s�danne forl�b skal have konsekvenser for tilskudssystemet.

Efter Rigsrevisionen opfattelse indeb�rer s� koncentrerede kursusforl�b en risiko for, at det faglige niveau ikke er tilstr�kkeligt sikret, og at deltagerne ikke opn�r de kompetencer, som institutionerne modtager tilskud for at bibringe deltagerne.

183. For s�rligt tilrettelagte forl�b er det et krav, at minimum 2/3-del af undervisningen skal v�re kompetencegivende. Rigsrevisionen fandt flere tilf�lde, hvor dette krav ikke var opfyldt. Rigsrevisionen forelagde et eksempel herp� for ministeriet, som valgte at kr�ve tilskuddet tilbagebetalt.

Det var i �vrigt Rigsrevisionens indtryk, at undervisningen i flere s�rligt tilrettelagte forl�b ikke direkte var lagt an p�, at der blev afholdt eksamen i alle de enkeltfag, som udl�ste statstilskud. En skole udb�d fx et heltidsforl�b, som udl�ste taxametertilskud for 15 merkonom- og enkeltfag. Det fremgik af annonceringen, at forl�bet kun omfattede 7 eksamensfag samt et projekt. Projektarbejde kan i henhold til fagenes bekendtg�relse ikke erstatte eksamen. Det 20 uger lange forl�b udl�ste et taxametertilskud, der svarede til over 1� �rs heltidsstudium pr. deltager.

Rigsrevisionen forelagde eksemplet for Undervisningsministeriet, som oplyste, at hvert enkeltfag skal tilrettel�gges med henblik p� afslutning med den eksamen eller selvst�ndige bed�mmelse, som er fastlagt i bekendtg�relsen eller den lokale undervisningsplan. Undervisningsministeriet oplyste, at skolen er forpligtet til at tilrettel�gge undervisningsforl�bet, s� det afsluttes med en eksamen i overensstemmelse med uddannelsesbekendtg�relsen mv., men at skolen ikke kan g�res ansvarlig for, at kursister frav�lger eksamen. Ministeriet undlod at kr�ve tilskuddet tilbage, da skolen ikke havde haft en tilskudsm�ssig fordel ved at betegne forl�bet som et s�rligt tilrettelagt forl�b. Ministeriet vil unders�ge mulighederne for at hindre, at deltagerne i heltidsforl�b under �ben uddannelse, herunder s�rligt tilrettelagte forl�b, m�lt over forl�bets varighed kan udl�se st�rre tilskud end svarende til et heltidsstudium.

Efter Rigsrevisionen opfattelse indebar dette komprimerede s�rligt tilrettelagte forl�b ligeledes en risiko for, at deltagerne ikke opn�ede de tilsigtede kompetencer.

184. For de korte kurser eksisterer der ikke centralt fastsatte indholdskrav. Korte kurser er i henhold til loven koncentrerede undervisningsforl�b af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid.

Kravet om, at kurserne maksimalt m� vare 8 uger, skal sikre, at der ikke gennemf�res egentlige uddannelser, hvis faglige indhold og niveau ikke er godkendt af Undervisningsministeriet. Rigsrevisionen unders�gelse viste, at hovedparten af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt sammenh�ngende forl�b af korte kurser, som varede mere end 8 uger. En skole havde fx afholdt et heltidsforl�b p� 24 uger, som blev indberettet som flere korte kurser. Forl�bet blev annonceret som ét forl�b med en samlet deltagerbetaling.

Rigsrevisionen forelagde eksempler herp� for ministeriet, som fandt, at der var tale om en omg�else af reglerne. Ministeriet oplyste, at man i vejledningen fra 1996 havde pr�ciseret, at korte kurser ikke kan sammens�ttes til l�ngerevarende forl�b, men at ministeriet tidligere havde v�ret af den opfattelse, at dette var tilladt. P� baggrund heraf og af, at kurserne var afholdt eller annonceret inden vejledningen fra 1996 var udsendt, fandt ministeriet, at skolerne havde v�ret i god tro, og derfor blev tilskuddene ikke kr�vet tilbagebetalt.

Efter Rigsrevisionens opfattelse fremgik det dog allerede af ministeriets vejledning fra 1995, at sammens�tning af kurser ikke var tilladt, idet "hvert kort kursus skal udbydes offentligt og have separat tilmelding og deltagerbetaling".

185. Ved korte kurser sikres det faglige indhold og niveau ved, at undervisningen skal v�re forankret i skolernes faglige kompetenceomr�de og skal godkendes af institutionernes eventuelle bestyrelse.

Rigsrevisionen konstaterede i flere tilf�lde, at kurser var afholdt i samarbejde med andre kursusudbydere, hvorved kurserne reelt ikke var forankret i skolernes faglige milj�, hvori de ordin�re grunduddannelser gennemf�res. En af de bes�gte erhvervsskoler havde modtaget tilskud til et betydeligt antal kurser, som var gennemf�rt af Finanssektorens Uddannelsescenter. Enkelte af de afholdte kurser omhandlede kun forhold for ansatte i specifikke banker. Skolen afsluttede samarbejdet i 1996 efter indgriben fra Undervisningsministeriets side, idet skolen erkendte, at den ikke havde tilstr�kkelig indflydelse p� kursernes indhold og gennemf�relse. I forl�ngelse af dette forl�b pr�ciserede Undervisningsministeriet i vejledningen fra november 1996, at institutionerne fremover selv skal st� for kursernes udvikling, udbud, og afholdelse.

186. Det fremg�r af loven, at �ben uddannelse ikke m� p�f�re private initiativtagere ny konkurrence. If�lge ministeriet sikres bestemmelsen gennem et tosidet system, hvor institutionerne p� den ene side � for at sikre, at kurserne er tilskudsberettigede � b�r foretage markedsunders�gelser, og hvor eventuelle forurettede private udbydere p� den anden side kan indbringe klager for et s�rligt klagen�vn. Bestemmelsen er en tilskudsbetingelse, men efter Undervisningsministeriets opfattelse er det alene N�vnet om markedsf�rings- og konkurrencesp�rgsm�l under lov om �ben uddannelse, der kan tr�ffe beslutning om bortfald af tilskud. Undervisningsministeriet er alene klageberettiget.

187. Undervisningsministeriet unders�gte i 1996 alle korte kurser, der var afholdt fra 1. december 1995 til medio februar 1996 p� erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler. Ministeriets unders�gelse viste, at 60 % af de afholdte korte kurser var edb-kurser, hovedsageligt tekstbehandlingskurser og anden edb af almen karakter.

Unders�gelsen f�rte bl.a. til, at ministeriet i vejledningen fra november 1996 gav udtryk for, at institutionerne, f�r et kursus udbydes, skal sikre sig fx ved markedsunders�gelser, at der ikke allerede eksisterer tilsvarende private udbud. I vejledningen er det n�vnt, at der er stor sandsynlighed for, at der ved produktspecifikke edb-kurser allerede findes private udbydere p� markedet.

188. Rigsrevisionens unders�gelse bekr�ftede, at en meget stor del af de korte kurser var edb-kurser. Skolerne oplyste over for Rigsrevisionen, at de ogs� efter udsendelsen af vejledningen var i tvivl om, hvorledes forbudet mod ny konkurrence skulle fortolkes. Ingen af de bes�gte erhvervsskoler havde foretaget markedsunders�gelser, og det var Rigsrevisionens opfattelse, at skolerne ikke havde afst�et fra at udbyde edb-kurser med et produktspecifikt indhold.

Det fremg�r endvidere af konsulentrapporten, at brugerne finder, at de korte kurser benyttes som erstatning for private kurser.

189. Sager om �ben uddannelse, som p�f�rer private kursusudbydere ny konkurrence, kan i henhold til loven indbringes for N�vnet om markedsf�rings- og konkurrencesp�rgsm�l under lov om �ben uddannelse. N�vnet kan beslutte, at tilskud til skoler, der ikke overholder bestemmelsen om ny konkurrence, skal bortfalde. N�vnet har siden neds�ttelsen i 1994 kun behandlet f� klager. Det er ministeriets opfattelse, at de private udbydere selv gennem indbringelse af sager for n�vnet kan medvirke til at sikre mod, at private p�f�res ny konkurrence fra skolerne. Endvidere finder ministeriet, at skoler, der ikke gennemf�rer markedsunders�gelser, hvor dette er p�kr�vet for at opn� et tilstr�kkeligt overblik over aktuelle private udbud i relation til et nyt udbud fra skolen, l�ber en ikke uv�sentlig risiko for �konomisk tab ved kursusvirksomheden. Ministeriet vil pr�cisere dette ved den kommende revision af vejledning om �ben uddannelse p� erhvervsskolerne.

Grunden til, at n�vnet kun har modtaget f� klager, kan efter Rigsrevisionens opfattelse v�re, at enkelte private kursusudbydere ikke er interesserede i at klage over den ny konkurrence, da de igennem samarbejde med uddannelsesinstitutionerne selv har f�et del i statsst�tten. Undervisningsministeriet oplyste, at det med vejledningen fra november 1996 blev indsk�rpet, at samarbejde af denne type ikke er tilladt.

190. Udbygningen af den statslige efteruddannelse sigtede p� at for�ge den samlede offentlige og private uddannelseskapacitet. Det var s�ledes en foruds�tning, at de statsligt finansierede uddannelsespladser ikke blot erstattede privat eller kommunalt finansieret uddannelse, s� finansieringsbyrden blev flyttet over p� staten � det s�kaldte d�dv�gtstab. Denne problematik er s�rlig relevant i forhold til de korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b, hvor skolerne har vide rammer for udbudet.

For at mindske risikoen for d�dv�gtstab indeholder loven en r�kke tilskudsbetingelser, som institutionerne skal overholde. Statsst�ttede kurser m� ikke v�re virksomhedsinterne, og kurserne skal annonceres offentligt for at sikre, at de er �bne for alle og ikke blot er tilegnet en sn�ver kreds. Endvidere skal korte kurser vare mindst 5 dage for at sikre, at kurserne ikke erstatter de kortvarige arbejdsmarkedsuddannelser samt private udbyderes kurser, som ofte er kortere end 5 dage.

191. Rigsrevisionens unders�gelse viste endvidere, at alle de bes�gte skoler havde afholdt kurser � typisk produktorienterede edb-kurser � hvor holdene alene bestod af medarbejdere fra en enkelt virksomhed. Kurserne blev afholdt p� andre tidspunkter end de annoncerede kurser. Konsekvensen heraf var fx, at en kommune med tilskud fra staten fik undervist medarbejderne i kommunens nye tekstbehandlingssystem.

Efter Rigsrevisionens opfattelse indeb�rer denne praksis en n�rliggende risiko for omg�else af de tilskudsbetingelser, der skal sikre mod d�dv�gtstab.

Undervisningsministeriet er enig i, at der er en risiko for omg�else af tilskudsbetingelserne i forbindelse med kurser, som afholdes p� et andet tidspunkt end annonceret. Der m� efter ministeriets opfattelse stilles en r�kke sk�rpende krav, hvis et kursus for en enkelt virksomheds medarbejdere skal v�re tilskudsberettiget, herunder at der er opst�et et dubleringsbehov, ved at virksomhedens medarbejdere og et stort antal enkeltpersoner tilmeldes et ordin�rt kursus, der er udbudt i overensstemmelse med g�ldende regler. Hvis disse krav opfyldes, kan s�danne dubleringskurser efter Undervisningsministeriets opfattelse ikke betragtes som virksomhedsinterne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at man vil indsk�rpe kravene i den kommende vejledning.

192. I bem�rkningerne til loven er det anf�rt, at kurser, som arrangeres for en brancheforening, der �nsker et s�rligt tilrettelagt undervisningsforl�b for ansatte ved virksomheder inden for branchen, m� gennemf�res som indt�gtsd�kket virksomhed, dvs. uden statsst�tte. Flere af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt �ben uddannelse i samarbejde med en brancheforening, og kurserne var m�lrettet mod ansatte i den p�g�ldende brancheforening. En af de bes�gte skoler havde fx afholdt flere forl�b, som var planlagt, annonceret og tilrettelagt i samarbejde med en brancheforening, og som var m�lrettet foreningens medlemmer. Undervisningen tog typisk udgangspunkt i kursisternes egen forretningsk�de. Undervisningsministeriet udsendte i 1995 en beskrivelse af forl�bet til inspiration for de �vrige erhvervsskoler.

Undervisningsministeriet oplyste over for Rigsrevisionen, at s�danne kurser ikke er i strid med lovgivningen n�r kurserne i �vrigt overholder kravene til �benhed, annoncering mv.

Rigsrevisionen finder det tvivlsomt, om Undervisningsministeriets fortolkning er i overensstemmelse med bem�rkningerne til lovforslaget.

193. En af de bes�gte erhvervsskoler havde i samarbejde med faglige organisationer og lokale arbejdsmarkedsmyndigheder afholdt et s�rligt tilrettelagt forl�b som et rotationsforl�b for ledige laboranter og besk�ftigede laboranter med en for�ldet uddannelse. Laboranter i job kunne kun deltage, s�fremt ans�ttelsesstedet ville ans�tte en ledig som afl�ser. Omvendt var antallet af ledige laboranter p� kurset afh�ngigt af, hvor mange laboranter i job, der �nskede at deltage i forl�bet. Rekrutteringen af ledige til kurserne foregik prim�rt gennem laboranternes fagforening.

Undervisningsministeriet udsendte i 1995 en beskrivelse af forl�bet til inspiration for de �vrige erhvervsskoler.

Undervisningsministeriet har oplyst, at kurset har v�ret annonceret i dagspressen og s�ledes har v�ret �bent for potentielle ans�gere. Efter Rigsrevisionens vurdering var der knyttet betingelser til optagelse p� kurset, som bet�d, at kurset reelt ikke var �bent for alle potentielle ans�gere.

Det fremg�r i �vrigt af den udsendte beskrivelse, at forl�bet modtog andre offentlige driftstilskud, som finansierede enkelte dele af forl�bet. Efter Rigsrevisionens opfattelse er det ikke i overensstemmelse med bekendtg�relsen, at skolen b�de modtager taxametertilskud til �ben uddannelse og andre offentlige tilskud til den samme aktivitet.

194. Det var Rigsrevisionens indtryk, at flere erhvervsskoler mere betragtede annonceringskravet som et formelt krav, end som midlet til at informere offentligheden om kursusudbudet. Rigsrevisionen konstaterede, at enkelte kurser ikke havde v�ret annonceret offentligt. Rigsrevisionen forelagde et eksempel herp� for ministeriet, som kr�vede statstilskuddet tilbagebetalt.

Rigsrevisionen fandt desuden eksempler p� kurser, hvor deltagerlisten forel� inden annoncering, og hvor deltagerne p� kurset var fra samme virksomhed. Rigsrevisionen forelagde et eksempel herp� for ministeriet, som fandt det uheldigt, at deltagerlisten forel� inden annoncering. Ministeriet fandt dog ikke, at det forn�dne grundlag for at kr�ve tilbagebetaling af tilskuddet var til stede, idet kurset havde v�ret annonceret offentligt. Ministeriet lagde desuden til grund, at ingen ans�gere til kurset var blevet afvist.

Rigsrevisionens gennemgang viste endvidere, at et betydeligt antal korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b var annonceret med en meget sn�ver m�lgruppe. Annonceringsformen kunne efter Rigsrevisionens vurdering afholde potentielle deltagere fra at ans�ge om optagelse p� kurset. Eksempler p� annoncer med en meget sn�ver m�lgruppe var bl.a. "ledige fris�rer" og "dyrepassere i zoologiske haver med 3 �rs erhvervserfaring".

Undervisningsministeriet finder det ikke i strid med loven at udbyde kurser, som er tilrettelagt med henblik p� sn�vre m�lgrupper, forudsat at kurserne f�lger de g�ldende regler, herunder udbydes �bent og annonceres beh�rigt, og ikke forbeholdes ansatte ved bestemte virksomheder.

Efter Rigsrevisionen opfattelse indeb�rer denne praksis en n�rliggende risiko for omg�else af tilskudsbetingelserne, idet annonceringen i praksis vil indsn�vre gruppen af ans�gere.

195. Rigsrevisionens gennemgang viste, at flere af de bes�gte erhvervsskoler havde afholdt korte kurser, der varede mindre end 5 dage. B�de f�r og efter at ministeriet i 1995 havde udsendt en vejledning til skolerne, havde skolerne afholdt kurser, der varede 30 timer, men som foregik p� mindre end 5 dage. Det fremgik dog klart af vejledningen, at dette ikke var tilladt.

Rigsrevisionen forelagde et eksempel herp� for ministeriet, som kr�vede statstilskuddet tilbagebetalt. Undervisningsministeriet oplyste, at ministeriet inden Rigsrevisionens unders�gelse havde unders�gt forekomsten af korte kurser under 30 timers varighed p� baggrund af oplysninger indberettet i ministeriets edb-system. For kurser med en varighed p� mindre end 30 timer blev tilskuddet ogs� her kr�vet tilbage. Erhvervsskoleafdelingens edb-system er nu indrettet s�ledes, at det automatisk frasorterer kurser af under 30 timers varighed ved tilskudsberegningen. Edb-systemet kan dog ikke kontrollere, om de 30 timer er afholdt p� mindre end 5 dage.

196. Rigsrevisionen unders�gelse viste, at de amtslige social- og sundhedsskoler havde gennemf�rt �ben uddannelse for amtets egne ansatte, hvorved finansieringsbyrden blev forskudt fra amt til stat. Undervisningsministeriets egne unders�gelser viste ligeledes, at fx sygeplejeskolerne havde afholdt korte kurser, som tidligere blev betalt af amterne.

Eksempelvis havde den bes�gte social- og sundhedsskole afholdt flere l�ngerevarende forl�b, som var aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Kommuneforeningen i amtet havde indg�et en aftale med skolen om en fast kursuspris pr. forl�b for visse af kurserne. Skolen havde ikke direkte annonceret forl�bene, men havde i annoncer for andre kurser n�vnt, at et katalog herom var udkommet. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at disse kurser ikke var �bne for andre end ansatte ved kommunerne i amtet.

Undervisningsministeriet er enig i, at skolerne afholdt forl�b, som var aftalt ved overenskomstforhandlingerne, og derfor burde v�re afholdt som indt�gtsd�kket virksomhed.

I forbindelse med en budgetanalyse af �ben uddannelse og p� baggrund af Rigsrevisionens unders�gelse foretog Undervisningsministeriet i sommeren 1997 en bes�gsrunde p� social- og sundhedsskoler, efter at tilskudsbetingelserne var pr�ciseret i vejledningen fra november 1996 og indsk�rpet over for skolerne i brev af 17. april 1997. P� basis af bes�gsrunden konkluderede ministeriet, at det �vrige udbud p� de v�sentligste punkter var i overensstemmelse med de principper, der er lagt til grund for lovgivningen om �ben uddannelse.

Ministeriet har ikke kr�vet tilskuddet tilbagebetalt for de afholdte kurser.

197. �ndringen af lov om �ben uddannelse medf�rte endvidere i flere tilf�lde en forskydning i finansieringen fra Arbejdsministeriet til Undervisningsministeriet. M�lgruppen for �ben uddannelse blev fra 1994 udvidet til ogs� at omfatte ledige. Arbejdsformidlingen kan derfor v�lge at lade ledige benytte ordin�re udbud under �ben uddannelse, hvorved Undervisningsministeriet kunne overtage en del af finansieringen af kurser, der tidligere var finansieret af arbejdsmyndighederne.

Tilrettel�gges derimod s�rlige, specificerede forl�b for en gruppe ledige p� foranledning af arbejdsmarkedsmyndighederne, s� foreligger der et s�rligt forl�b af den type, som i henhold til lovbem�rkningerne skal gennemf�res uden statstilskud fra �ben uddannelse. Disse kurser skal finansieres af Arbejdsministeriet.

Hovedparten af de bes�gte erhvervsskoler havde i samarbejde med de lokale arbejdsmarkedsmyndigheder udviklet og afholdt flere s�rlige undervisningsforl�b m�lrettet mod ledige. Rigsrevisionen har forelagt eksempler p� s�danne forl�b for Undervisningsministeriet. En erhvervsskole havde fx i samarbejde med den lokale arbejdsformidling udviklet og tilrettelagt et opkvalificeringsforl�b for ledige, som havde arbejdet inden for handel og kontor. Undervisningsministeriet kr�vede ikke tilskuddet tilbagebetalt, da det efter ministeriets opfattelse er i fuld overensstemmelse med loven at udbyde korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b m�lrettet mod s�rlige grupper, fx ledige, forudsat at forl�bene i �vrigt opfylder kravene til �benhed, annoncering, fagligt niveau m.m.

Efter Rigsrevisionens opfattelse har fx det beskrevne forl�b ikke v�ret �bent for alle, idet det fremgik af annonceringen, at ans�gerne skulle v�re ledige.

198. I henhold til revisionsbekendtg�relsen for erhvervsskoler revideres erhvervsskolernes regnskaber af statsautoriserede eller registrerede revisorer.

Det er en foruds�tning for, at erhvervsskolerne kan modtage taxametertilskud fra staten, at skolernes revisorer attesterer, at de afholdte kurser har overholdt tilskudsbetingelserne.

Det var Rigsrevisionens indtryk, at revisors kontrol af antal deltagere og af deltagerbetalingens rettidige indbetaling var tilfredsstillende. Det var efter Rigsrevisionens vurdering mere tvivlsomt, i hvilket omfang revisorerne kontrollerede de �vrige tilskudsbetingelser.

Samtlige revisorer ved de bes�gte skoler tilkendegav s�ledes tvivl om, hvorledes reglerne i loven og bekendtg�relsen skulle fortolkes og overholdelsen kontrolleres. Revisorerne fik prim�rt hj�lp til fortolkning af reglerne fra andre revisorer eller skolen, idet ministeriet ikke udsendte vejledningsmateriale til revisorerne.

Rigsrevisionens unders�gelse viste som n�vnt, at de afholdte korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b i en lang r�kke tilf�lde ikke var i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne. P� trods heraf havde ingen af de bes�gte skolers revisorer i perioden 1994 til 1996 fremsat bem�rkninger, der f�rte til annullering af tilskudsudbetalingen for et helt kursus.

199. Undervisningsministeriets forvaltning af �ben uddannelse omfatter regelfasts�ttelse, vejledning, tilskudsudbetaling og tilsyn.

200. Reglerne om �ben uddannelse er fastlagt ved lov, hvori Undervisningsministeren har hjemmel til at fasts�tte n�rmere bestemmelser om bl.a. udbud, adgangskrav, godkendelse m.m.

Undervisningsministeriet udarbejdede i 1996 en ny bekendtg�relse om �ben uddannelse. Bekendtg�relsen har dog ikke afklaret alle betydelige problemstillinger vedr�rende skolernes forvaltning, jf. fx pkt. 177, 183 og 191.

201. Som det fremg�r af det foranst�ende, havde uddannelsesinstitutionerne i perioden 1994-1996 i mange tilf�lde ikke overholdt de g�ldende regler for opn�else af tilskud til korte kurser og s�rligt tilrettelagte forl�b. Ministeriet kr�vede imidlertid kun undtagelsesvis det udbetalte tilskud tilbagebetalt, da ministeriet vurderede, at skolerne p� grund af manglende vejledning var i god tro.

Undervisningsministeriet skal efter de almindelig stats- og forvaltningsretlige principper yde konkret og generel vejledning om reglernes indhold. Ministeriet havde i unders�gelsesperioden udsendt flere vejledninger om �ben uddannelse. I 1995 udsendtes to st�rre vejledninger, som udover vejledning i reglernes fortolkning havde til form�l at inspirere institutionerne til at styrke deres udbud af �ben uddannelse. Den ene publikation indeholdt bl.a. 2 eksempler p� undervisningsforl�b, der kunne afholdes under �ben uddannelse.

De beskrevne kursusforl�b indeholdt flere forhold om bl.a. �benhed, brancherettede kurser samt finansiering, som efter Rigsrevisionens vurdering l� p� gr�nsen af, hvad der var i overensstemmelse med lovens regler og forarbejder, jf. pkt. 192 og 193.

202. I forbindelse med den nye bekendtg�relse, hvor reglerne for de korte kurser blev pr�ciseret og strammet, udsendte ministeriet i november 1996 en vejledning om korte kurser. Det fremgik af vejledningen, at ministeriet havde konstateret, at "... nogle institutioners praksis med hensyn af udbudet af korte kurser ikke har v�ret i harmoni med de politiske intentioner bag loven". Ministeriet opfordrede derfor institutionerne til at udvise st�rre ansvarlighed ved planl�gning og udbud af korte kurser, idet "... store frihedsgrader ikke er foreneligt med, at institutionerne er "gr�nses�gende" i forhold til de enkelte regler".

De foranst�ende kursusforl�b, som Undervisningsministeriet udsendte til inspiration for alle erhvervsskoler, kan efter Rigsrevisionens opfattelse have medvirket til at anspore institutionernes "gr�nses�gende" adf�rd.

203. Institutionerne gav over for Rigsrevisionen udtryk for, at de �nskede en mere klar vejledning fra Undervisningsministeriet om, hvorledes loven skulle fortolkes, og at den senest udsendte vejledning om korte kurser kun havde l�st enkelte af skolernes tvivlssp�rgsm�l. Skolerne oplyste, at den nye vejledning og bekendtg�relse endvidere skabte nye tvivlssp�rgsm�l hos skolerne og deres revisorer.

Undervisningsministeriet har oplyst, at fleksible regler ikke kan pr�ciseres, hvis ministeriet ikke har hjemmel hertil. Ministeriet finder derfor ikke, at der er mulighed for at give en pr�cis vejledning om fleksible regler udover de forhold, hvor der er konstateret et behov for pr�cisering i forhold til lovens rammer.

204. Erhvervsskoleafdelingen foretager en edb-m�ssig kontrol af de indberettede data, som danner grundlag for beregning og udbetaling af taxametertilskuddet til erhvervsskolerne.

Ministeriets kontrol af, om tilskudsbetingelserne blev overholdt, var n�sten udelukkede baseret p� revisors rapportering. Rigsrevisionens unders�gelse viste imidlertid, at revisorerne havde sv�rt ved at foretage en tilfredsstillende kontrol, bl.a. fordi de generelt var i tvivl om, hvorledes reglerne skulle fortolkes. Selv om ministeriet i forbindelse med kontrollen af tilskudsgrundlaget var meget afh�ngig af revisors indrapporteringer, sendte ministeriet ikke vejledninger og retningslinjer vedr�rende fortolkning af loven og bekendtg�relsen direkte til revisorerne. Revisorerne var s�ledes afh�ngige af, at den information de modtog fra skolerne om ministeriets fortolkning af loven og bekendtg�relsen.

Undervisningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at de g�r ud fra, at revisorerne baserer deres kontrol p� det regelgrundlag og de vejledninger, som foreligger p� skolerne, og ikke p� skolernes fortolkninger heraf. Ministeriet oplyste endvidere, at man er i f�rd med at revidere revisionsbekendtg�relsen og institutionernes regnskabsinstruks med henblik p� at skabe mere klare regler og en forbedret vejledning af revisorerne.

205. Universitetsafdelingens kontrol med �ben uddannelse ved de videreg�ende institutioner omfattede en oversigtsm�ssig gennemgang af institutionernes manuelle indrapporteringer. Ministeriet foretog kun en yderligere kontrol, s�fremt der var noget, der "sprang i �jnene". Der blev ikke indkaldt dokumentation for indberetningerne. Det fremgik af ministeriets sagsakter, at ministeriet i flere tilf�lde p�f�rte institutionernes indrapporteringer manuelle korrektioner p� grundlag af telefonisk kontakt med institutionerne.

206. Undervisningsministeriet gennemf�rte i sommeren 1996 en r�kke tilsynsbes�g p� erhvervsskolerne p� baggrund af medieomtale af skolernes fjernundervisningsaktiviteter. Bes�gene f�rte til en pr�cisering af reglerne i den ovenn�vnte vejledning om �ben uddannelse, som blev udsendt i november 1996.

S� vidt Rigsrevisionen er orienteret, havde ministeriet ikke herudover aflagt bes�g med henblik p� at unders�ge institutionernes tilskudsgrundlag, kursernes p�dagogiske indhold, �konomiske forvaltning e.l.

Undervisningsministeriet oplyste efterf�lgende, at der igennem det meste af 1996 var en ganske t�t kontakt mellem Undervisningsministeriet og en r�kke erhvervsskoler, navnlig handelsskoler, som �nskede vejledning, eller som ministeriet fandt anledning til at vejlede i konkrete sp�rgsm�l om skolens tilrettel�ggelse og udbud af �ben uddannelse. Denne indsats blev underst�ttet af ministeriets samarbejde med Handelsskolernes Forstander- og Inspekt�rforening.

207. Ministeriet har i den unders�gte periode udarbejdet flere unders�gelser af �ben uddannelse, som bl.a. omfatter unders�gelser af deltagersammens�tningen p� �ben uddannelse, erhvervsskolernes vilk�r for udbud af �ben uddannelse, herunder om der eksisterede barrierer for udbudet.

I �vrigt henvises til bilag 3, som indeholder en oversigt over Undervisningsministeriets unders�gelser og overordnede tilsynsopgaver inden for �ben uddannelse. Oversigten er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Neden for er omtalt eksempler p� s�danne unders�gelser.

208. Undervisningsministeriet unders�gte i 1996 alle korte kurser, der var afholdt fra 1. december 1995 til 15. februar 1996 p� erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler. Ministeriet unders�gte bl.a. de korte kursers faglige indhold, deltagerbetalingens st�rrelse og kursernes annoncering. Unders�gelsen foregik ved hj�lp af sp�rgeskemaer til skolerne.

Rigsrevisionen konstaterede, at en af de bes�gte erhvervsskoler og den bes�gte social- og sundhedsskole ikke havde indsendt korrekte oplysninger til ministeriet. Efter Rigsrevisionens vurdering kunne ministeriet alene p� baggrund af det indsendte materiale have fastsl�et, at flere af de andre afholdte kurser ikke opfyldte tilskudsbetingelserne. Ministeriet tog dog kontakt til 17 skoler for at f� uddybet de indsendte oplysninger, is�r i de tilf�lde, hvor kurserne var afholdt i samarbejde med andre.

Undervisningsministeriet unders�gte ligeledes de korte kurser, som blev gennemf�rt p� de videreg�ende uddannelsesinstitutioner i f�rste halv�r af 1996. Undervisningsministeriet oplyste, at man valgte ikke at kr�ve tilbagebetaling af tilskud for kurser, der ikke opfyldte tilskudsbetingelserne, men som tidligere havde opn�et tilskud, idet man baserede afg�relserne p� en fortolkning af loven og dermed fandt, at skolerne var i god tro. Ministeriet fandt, at der var tale om et udbudsomr�de uden n�rmere retningslinjer baseret p� erfaringer med praksis. Ministeriet meddelte skolerne, at der ikke fremover kunne gives tilskud til den givne aktivitet. Der blev ogs� afsl�et tilskud til en r�kke kurser � enten ved at skolerne under h�nden spurgte p� forh�nd eller ved indberetningen.

Ministeriets to unders�gelser af de korte kurser dannede senere grundlag for �ndringen af bekendtg�relsen. Undervisningsministeriet finder ikke, at det kunne forudses, hvordan skolernes praksis ville udvikle sig, hvorved kontrol og vejledning f�rst kunne iv�rks�ttes i forbindelse med foresp�rgsler fra skolerne og konstatering af praksis.

Undervisningsministeriets manglende kontrol og mangelfulde vejledning har medf�rt, at der er udbetalt tilskud til kurser, som efter Rigsrevisionen opfattelse ikke er i overensstemmelse med lovens krav.

209. Undervisningsministeriet har oplyst, at den nyoprettede controllerfunktion vil gennemf�re selvst�ndige bes�g p� institutionerne med henblik p� at foretage analyser, der kan forbedre kontrolgrundlaget, afd�kke uklarheder og vejlede institutionerne. Bes�gsrunden vil bl.a. f�re til p�pegning af uklare regler, afd�kning af gr�zoner og anbefaling af omr�der med behov for uddybende vejledningsmateriale og dokumentationskrav. Controllerfunktionen har ikke til hensigt at foretage egentlige kontrolbes�g, idet kontrollen udf�res af revisionen.

210. Efterf�lgende beskrivelse af erhvervsskolernes �konomiske forhold er baseret p� data fra Erhvervsskoleafdelingens centrale edb-system. I dette afsnit er kun medtaget oplysninger vedr�rende handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler, da disse skoler repr�senterer den v�sentligste andel af det statstilskud, Erhvervsskoleafdelingen udbetalte.

Udover tal fra unders�gelsesperioden, dvs. 1994-1996, er der medtaget data fra 1993 for at give et bedre grundlag for vurdering af udviklingen.

De videreg�ende uddannelser er ikke medtaget, idet Undervisningsministeriet ikke havde oplysninger om institutionernes udgifter til �ben udgifter. For 1998 vil Undervisningsministeriet kr�ve s�rskilt opg�relse af udgifter og indt�gter ved �ben uddannelse i de videreg�ende uddannelsesinstitutionernes virksomhedsregnskaber.

211. Undervisningsministeriet foretager ikke systematiske produktivitetsberegninger og -analyser af de realiserede udgifter for de enkelte uddannelser under �ben uddannelse.

Rigsrevisionen har i tabel 4 foretaget en beregning af udviklingen i udgiften pr. �rselev p� �ben uddannelse p� erhvervsskolerne for 1993-1996. Tabellen indeholder kun de direkte udgifter, hvorimod institutionernes udgifter til bygninger og f�llesudgifter ikke er medtaget.

Tabellen viser, at de gennemsnitlige udgifter pr. �rselev p� �ben uddannelse voksede fra knap 13.000 kr. i 1993 til knap 30.000 kr. i 1996. V�ksten i udgifterne skyldes dels en �ndret sammens�tning af aktiviteterne, dels at den gennemsnitlige udgift pr. �rselev voksede markant for alle uddannelseskategorier i perioden.

212. Undervisningsministeriet har oplyst, at stigningen i erhvervsskolernes udgifter pr. �rselev er udtryk for politiske prioriteringer. I forbindelse med reformen i 1994 er der foretaget takstregulering for at fremme udbudet, s�gningen og kvaliteten af den erhvervsrettede voksenuddannelse. I 1995 og 1996 blev der ydet udviklingstilskud til korte kurser for at styrke udviklingen og udbudet af disse.

Det m� if�lge ministeriet antages, at udgiftsstigningerne for hele uddannelser og enkeltfag bl.a. skyldes gennemf�rte kvalitetsforbedringer, som ogs� var et direkte m�l med taxameterforh�jelserne i perioden. Der er desuden sket en forskydning fra billige forl�b til dyre forl�b.

Stigningen for korte kurser m� if�lge ministeriet tilskrives det "frirum", som taxameterforh�jelser og udviklingstaxameter har givet skolerne, og som har givet skolerne mulighed for at udbyde kvalitativt set bedre kurser.

S�rligt tilrettelagte forl�b er sammensatte forl�b, som if�lge ministeriet m� formodes at v�re under indflydelse af et eller flere af de n�vnte forhold.

Rigsrevisionen skal hertil bem�rke, at ministeriet ikke har foretaget analyser, som afd�kker de reelle �rsager til udgiftsstigningerne. Det er derfor uvist, om der faktisk er gennemf�rt kvalitetsforbedringer, som det blev antaget af Undervisningsministeriet. Ministeriet har i �vrigt selv foresl�et taksterne for korte kurser nedsat p� forslag til finanslov for 1998.

213. Rigsrevisionen har endvidere sammenholdt data vedr�rende erhvervsskolernes udgifter til �ben uddannelse med antal best�ede deltagere. Baggrunden herfor er, at det er et af m�lene med �ben uddannelse, at deltagerne p� hele uddannelser og enkeltfag best�r eksamen og dermed erhverver en erhvervsfaglig kompetence.

214. Figur 2 viser, at andelen af best�ede deltagere pr. skole�r p� hele uddannelser stort set har v�ret konstant omkring de 55 % i perioden, endda med en beskeden v�kst fra 94/95 til 95/96 (2 procentpoint). Det fremg�r endvidere af figuren, at andelen af best�ede elever p� enkeltfagene faldt fra ca. 40 % i skole�ret 92/93 til 29 % i skole�ret 95/96. P� de s�rligt tilrettelagte forl�b, hvori der indg�r enkeltfag eller dele af hele uddannelser, var best�elsesprocenten i skole�rene 94/95 og 95/96 omkring 27 %.

Undervisningsministeriet har oplyst, at forskellen mellem best�elsesgrad for de forskellige uddannelsesformer kan bero p�, at deltagere i enkeltfag og s�rligt tilrettelagte forl�b i mange tilf�lde ikke har interesse i at deltage i den afsluttende pr�ve, som skolen dog er forpligtet til at afholde.

Undervisningsministeriet har i anden forbindelse oplyst, at kvaliteten af hele uddannelser og enkeltfag prim�rt sikres ved, at kurserne afsluttes med en eksamen eller anden selvst�ndig bed�mmelse. S�fremt deltagerne ikke �nsker at deltage i eksamen, mindskes Undervisningsministeriets mulighed for at vurdere, om statens midler er brugt i overensstemmelse med hensigten.

215. Tabel 5 viser nogle udviklingstendenser vedr�rende udgifterne pr. best�et deltager fra 1993 til 1995. Det fremg�r af tabellen, at udgiften pr. best�et deltager har v�ret stigende for hele uddannelser og enkeltfag fra 1993 til 1995. Udgiften pr. best�et deltager p� hele uddannelser steg med ca. 30 % og p� enkeltfag med ca. 50 %.

En del af stigningen i udgiften kan forklares med et skift fra "billige" til "dyrere" uddannelser, hvorved gennemsnitsprisen pr. �rselev inden for uddannelsestypen steg.

Undervisningsministeriet har efterf�lgende oplyst, at for de hele uddannelser, har der v�ret en svag stigning i antallet af best�ede eksamener. N�r udgiften pr. best�et eksamen samtidig stiger, er det udtryk for en generel omkostningsstigning p� omr�det, som fortrinsvis bunder i generelle kvalitetsforbedringer.

Rigsrevisionen skal hertil bem�rke, at der fra 1993 til 1994 var en stigning i udgiften pr. �rselev p� hele uddannelser, samtidig med at der var et svagt fald i best�elsesprocenten. Ministeriet r�sonnement kan s�ledes ikke forklare stigningen i udgiften p� de hele uddannelser mellem 1993 og 1994.

216. Udgiften pr. best�et �rselev p� de kompetencegivende fag i s�rligt tilrettelagte forl�b faldt i perioden. Udgiften var n�sten dobbelt s� stor som ved almindelig undervisning p� enkeltfag og 5 gange h�jere end ved undervisning p� hele uddannelser.

Rigsrevisionens unders�gelse har s�ledes vist, at de nye s�rligt tilrettelagte forl�b b�de er de dyreste kurser pr. �rselev at gennemf�re samtidig med, at de har den laveste andel af deltagere, som opn�r en kompetencegivende eksamen.

217. Uddannelsesinstitutionerne har gennemf�rt forskellige kursus- og undervisningsevalueringer med henblik p� at forbedre undervisningens kvalitet, men har ikke foretaget egentlige unders�gelser af uddannelsesaktiviteternes m�lopfyldelse.

Undervisningsministeriet har efterf�lgende oplyst, at erhvervsskoleafdelingen har iv�rksat en strategi for kvalitetsudvikling og resultatudvikling i erhvervsskolesektoren. Samtlige erhvervsskoler er i gang med at implementere en lokal kvalitetsplan. Endvidere har ministeriet iv�rksat "Operation Voksenunderviser", som er et l�rerkvalifikationsprojekt, der rummer en s�rlig indsats p� �ben uddannelsesomr�det. Der er igangsat et kvalitetsprojekt, foranlediget af R�det om �ben uddannelse, med henblik p� selvevaluering af korte kurser.

Kvalitetsudviklingsprojekterne har v�ret rettet mod at give erhvervsskolerne et v�rkt�j til internt at arbejde med kvalitet. Det er s�ledes skolerne selv, der skal evaluere kvalitetsarbejdet. Undervisningsministeriet har i unders�gelsesperioden ikke haft v�rkt�jer til l�bende at f�lge kvaliteten af undervisningen.

Undervisningsministeriet har dog oplyst, at ministeriet er ved at udvikle et tv�rg�ende kvalitetsindikatorprojekt, der skal g�re det muligt p� overordnet plan l�bende at f�lge udviklingen i nogle centrale og tv�rg�ende indikatorer for kvalitet.

218. Undervisningsministeriet har selv foretaget en r�kke unders�gelser og analyser med henblik p� at unders�ge om lovens form�l realiseres. Ministeriet har foretaget unders�gelser og analyser af, hvem der deltager i �ben uddannelse, hvad deres uddannelsesbaggrund er, om de f�r betalt deltagerbetalingen af ans�ttelsesstedet eller andre, om de modtager uddannelsesorlovsydelse eller voksenuddannelsesst�tte samt af udbudets sammens�tning. Erhvervsskoleafdelingen udarbejder hvert �r en publikation vedr�rende aktiviteten p� �ben uddannelse, herunder n�gletal om antallet af best�ede kursister p� de enkelte uddannelsestyper.

Undervisningsministeriet har ikke foretaget effektivitetsanalyser af �ben uddannelse. Ministeriet har oplyst, at de finder, at der er forbundet s� store metodiske problemer med at foretage egentlige effektivitetsunders�gelser inden for uddannelsesomr�det, der d�kker et tilstr�kkeligt bredt spektrum af de institutioner, der ligger bag uddannelseslovgivningen, at det er n�rmest umuligt.

219. I forbindelse med gennemgangen af arbejdsmarkedsuddannelserne p� en r�kke AMU-centre og erhvervsskoler har Rigsrevisionen fundet anledning til at fremdrage s�rlige forhold vedr�rende forvaltningen af omr�det.

220. Arbejdsmarkedsuddannelser for ikke-fagl�rte og ledige udbydes is�r p� AMU-centre, mens efteruddannelse af fagl�rte fortrinsvis varetages af erhvervsskoler samt visse andre uddannelsessteder. AMU-centrene bestod i 1996 af 24 selvejende institutioner, mens erhvervsskolerne omfattede 105 skoler.

Hovedparten af arbejdsmarkedsuddannelserne foregik p� AMU-centrene. Erhvervsskoler varetog omkring 1/3 af den samlede aktivitet, mens andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder varetog ca. 1 % af aktiviteten. P� trods af erhvervsskolernes relativt store andel af arbejdsmarkedsuddannelserne, udg�r denne aktivitet typisk kun 2-3 % af de enkelte erhvervsskolers samlede oms�tning.

�konomi

221. Arbejdsmarkedsuddannelserne finansieredes i 1994 ved rammebevillinger, men i 1995 overgik de kompetencegivende uddannelser � der udg�r ca. 80 % af det samlede udbud � til taxameterstyring.

Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at afholdelse af visse uddannelser generelt medf�rte et �konomisk overskud, fx truckf�rerkurser, mens andre uddannelser gav underskud. Uddannelsesinstitutionerne oplyste, at der ikke tages direkte hensyn hertil ved planl�gningen af institutionernes udbud, idet man som et arbejdsmarkedspolitisk redskab s�ger at im�dekomme alle eftersp�rgselstyper. Institutionerne oplyste dog, at �gede ressourceoptimeringskrav p� l�ngere sigt kunne betyde et skift i uddannelsesudbudet til de uddannelser, der giver de st�rste overskud. For at sikre, at der udbydes alle de uddannelser, som arbejdsmarkedet eftersp�rger, er en takstberegning, der afspejler uddannelsernes driftsomkostninger, samt opf�lgning herp� derfor v�sentlig for at undg� forvridning af uddannelsesudbudet

Arbejdsmarkedsstyrelsen har hertil anf�rt, at styrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at det er v�sentligt for den videre optimering af taxametersystemet, at der foretages opf�lgning af taksterne. Rigsrevisionen har konstateret, at styrelsen ikke foretager systematiske analyser af uddannelsesomkostningerne sammenholdt med taxametertaksterne, jf. afsnit B, kap. IV.

222. I juli 1996 blev der indf�rt deltagerbetaling for arbejdsmarkedsuddannelserne. Arbejdsministeren oplyste i december 1995 til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, at udgangspunktet for ordningen var, at alle skulle yde en betaling, men at ministeren dog var bemyndiget til at fasts�tte n�rmere regler for kortuddannede. Endvidere blev det oplyst, at det ikke var muligt at kvantificere den administrative udgift for AMU-centrene, men at det var forudsat, at der ikke ville blive tale om en offentlig merudgift som f�lge af institutionernes administration af ordningen.

Det blev ved ordningen fastsat, at kortuddannede var fritaget for deltagerbetaling. Institutionerne m�tte derfor foretage en konkret vurdering af hver enkelt deltagers uddannelsesm�ssige baggrund inden opkr�vningen af deltagerbetaling. Samtidig blev indt�gterne fra deltagerbetalingen modregnet i institutionernes taxametertilskud. I perioden 2. halv�r 1996 var ca. 63 % af deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelserne friholdt for betaling.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har til Rigsrevisionen oplyst, at der er taget mest muligt hensyn til at lette administrationen ved bl.a. i forbindelse med fritagelse for betaling at anvende tro og love erkl�ringer. Endvidere sker reduktionen af institutionernes tilskud som f�lge af deltagerbetalingen automatisk i forbindelse med styrelsens udbetalingsadministration, hvorfor institutionerne alene skal indberette, om deltageren har betalt deltagerbetaling.

Det var imidlertid samtlige bes�gte AMU-centres og erhvervsskolers opfattelse, at ordningens nuv�rende udformning, hvor der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt deltager, var en ikke uv�sentlig belastning for administrationen.

223. AMU-centrene har ud over de ordin�re uddannelsesprogrammer haft mulighed for at udbyde aktiviteter som indt�gtsd�kket virksomhed (IDV), hvor rekvirenten betaler alle udgifter. Centrenes IDV-aktivitet er for omkring 80 %�s vedkommende rekvireret af offentlige institutioner, herunder arbejdsformidlinger (AF) og de regionale arbejdsmarkedsr�d (RAR) til aktivering og uddannelse af ledige, mens de resterende ca. 20 % er rekvireret af private kunder. Hovedparten af aktiviteterne best�r af godkendte kompetencegivende uddannelser.

IDV-aktiviteten udgjorde i 1996 ca. 415 mill. kr., men den forventes fra og med 1997 at falde v�sentligt p� grund af nedsk�ringer i de regionale arbejdsmarkedsr�ds aktivitetspuljer. Hertil kommer, at der pr. 1. januar 1997 er frit optag p� de ordin�re arbejdsmarkedsuddannelser. AF-regionerne beh�ver derfor ikke l�ngere at k�be kurser under IDV til aktivering og uddannelse af ledige.

224. Prisen for de aktiviteter der udbydes som IDV fasts�ttes af AMU-centrene i henhold til en vejledning herfor udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Af vejledningen fremgik det, at AMU-centrene p� grundlag af s�vel de direkte udgifter (undervisningsudgifter) som indirekte udgifter (f�llesudgifter) skulle beregne en fortjeneste p� 10-20 % for at undg� konkurrenceforvridning over for andre udbydere. Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendte imidlertid i november 1995 en skrivelse til samtlige AF-regioner og AMU-centre hvoraf det fremgik, at der ved salg af IDV-aktiviteter til AF-regionerne ikke skulle indregnes en fortjeneste. Det bet�d, at den pris som AMU-centrene opkr�vede ved salg af kompetencegivende uddannelser til AF-regionerne, var lavere end den pris som andre offentlige virksomheder samt private virksomheder skulle betale for et tilsvarende kursus.

Baggrunden herfor var if�lge Arbejdsmarkedsstyrelsen, at styrelsen som ansvarlig for administrationen af aktivbevillingen vedr�rende den aktive arbejdsmarkedspolitik havde fundet det n�dvendigt at sikre dels ensartethed p� landsplan i priss�tningen af AF-regionernes k�b af arbejdsmarkedsuddannelser, dels at AF-regionerne ikke skulle betale en "kunstigt forh�jet" pris i forhold til de gennemsnitlige omkostninger. Efter styrelsens opfattelse b�r det overordnede princip v�re, at staten betalte samme pris for samme uddannelse, uanset om afregningen fandt sted over bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelser eller over bevillingerne til en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsministeriets departement har i sagsfremstillingen til Rigsrevisionen oplyst, at AMU-centrenes udbud af godkendte kompetencegivende uddannelser under IDV m� opfattes som en monopollignende situation. Af Finansministeriets Budgetvejledning, pkt. 21.23.3., fremg�r det, at s�fremt en indt�gtsd�kket virksomhed befinder sig i en monopollignende situation, udg�r den pris, der sikrer d�kning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger et maksimum for prisfasts�ttelsen, dvs. at der ikke skal indregnes en fortjeneste. P� den baggrund er det departementets opfattelse, at der ikke er pligt til at p�l�gge fortjeneste ved AMU-centrenes udbud af godkendte kompetencegivende uddannelser under IDV.

Rigsrevisionen skal bem�rke, at s�fremt AMU-centrenes udbud af kompetencegivende uddannelser er en monopollignende situation, skulle der heller ikke indregnes en fortjeneste ved salg til andre offentlige virksomheder (end AF-regionerne) eller til private virksomheder. Dette fremgik imidlertid ikke af Arbejdsmarkedsstyrelsens IDV-vejledning, som dermed ikke var i overensstemmelse med reglerne om prisfasts�ttelse i Finansministeriets Budgetvejledning.

225. AMU-centrene udarbejder �rsregnskaber, som revideres og p�tegnes af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller af kommunale revisionsorganer. Kravene til revisionen er fastsat i en bekendtg�relse og uddybet i en vejledning.

Som et led i revisionen udarbejder revisor en protokol, hvori indf�res en beretning om, hvilket revisionsarbejde, der er udf�rt, samt om alle v�sentlige forhold, der har givet anledning til bem�rkninger. Revisionsprotokollen skal bl.a. indeholde vurderinger af institutionens produktivitet og effektivitet. Det reviderede �rsregnskab og revisionsprotokollatet indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, der gennemg�r materialet og herefter godkender regnskabet ved fremsendelse af godkendelsesskrivelse til institutionen. Rigsrevisionen modtager kopi af godkendelsesskrivelserne.

226. Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager �rsregnskab fra AMU-centrene senest den 31. maj i det efterf�lgende �r. Styrelsens godkendelse af regnskaberne for 1994 forel� 11 til 17 m�neder efter regnskabs�rets afslutning, mens godkendelse af regnskaberne for 1995 f�rst blev afsluttet i juli 1997. Den sene regnskabsgodkendelse medf�rer, at problemer kan gentages flere �r i tr�k, eftersom forholdene tidligst p�tales mere end et �r efter regnskabs�rets afslutning. Dette sv�kker AMU-centrenes mulighed for en hensigtsm�ssig �konomistyring og ressourceanvendelse. Rigsrevisionens gennemgang viste endvidere, at utilstr�kkelige n�gletalsberegninger samt manglende produktivitets- og effektivitetsvurderinger ikke blev p�talt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har hertil oplyst, at man er enig i betydningen af rettidige regnskabsgodkendelser. Styrelsen har endvidere oplyst, at man som udgangspunkt p�taler manglende aktivitetsopfyldelse, ringe produktivitet og utilstr�kkelig dokumentation, men at det dog altid vil v�re en konkret vurdering i lyset af de �rsager, der m� l�gges til grund for den konstaterede udvikling. Styrelsen har desuden overfor AMU-centrenes revisorer indsk�rpet, at g�ldende formkrav i revisionsvejledningen skal overholdes, ligesom man forud for p�begyndelsen af �rsafslutningen for 1997 har understreget betydningen af, at n�dvendige n�gletalsoplysninger indarbejdes i regnskaberne. Styrelsen p�regner endvidere at f� afsluttet regnskabsgodkendelserne vedr�rende 1996 inden udgangen af 1997.

227. If�lge revisionsvejledningen skal AMU-centrenes revisor i forbindelse med en gennemgang af forretningsgange bl.a. oplyse, om centret f�lger Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiplan, om centrets form�l er operationelt og om der foreligger opsplitning af et overordnet form�l i delm�ls�tninger og eventuelt i strategier, og om centret anvender sine m�l og delm�l til styring af aktiviteterne. Oplysningerne skal anvendes til at vurdere det enkelte centers resultater, dvs. hvorvidt centrets virksomhed er i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen og om der n�s de m�l, der er fastsat. Revisionsprotokollaterne indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor de indg�r som en v�sentlig del af styrelsens kontrol af og tilsyn med AMU-centrene.

Ved gennemgangen af revisionsprotokollaterne for AMU-centrene for 1995 og 1996 fandt Rigsrevisionen, at centrenes revisorer kun i ringe omfang rapporterede om disse forhold. Styrelsen har s�ledes ikke modtaget systematiske oplysninger om, hvorvidt centrenes virksomhed er i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har over for Rigsrevisionen oplyst, at principperne for tilskudsforvaltningen i de senere �r har v�ret under hastig forandring. V�rdien ved at udvikle nye og st�rre tv�rg�ende initiativer og yderligere standardiserede v�rkt�jer � der i givet fald skulle g�lde alene i 1995 og 1996 � m�tte derfor ses i sammenh�ng med overgangen fra rammestyring til taxameterstyring i forbindelse med lov�ndringerne pr. 1. januar 1997. Rigsrevisionen skal hertil bem�rke, at de kompetencegivende uddannelse � der udg�r omkring 80 % af samtlige AMU-aktiviteter � i 1995 og 1996 har v�ret omfattet af taxameterstyring og derfor af resultatopf�lgning.

De �ndrede tilskudsprincipper pr. 1. januar 1997 har if�lge Arbejdsmarkedsstyrelsen medf�rt, at AMU-centrene og disses bestyrelser i h�jere grad end tidligere skulle kunne formulere m�l og fasts�tte overordnede rammer for institutionernes virke. Styrelsen vurderer, at der herefter vil v�re et v�sentligt incitament for institutionerne til at fastl�gge rammerne for resultatopf�lgning, ligesom taxameterstyringen i sig selv forventes at medf�re, at opgaver l�ses mere rationelt og effektivt. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at man med en r�kke initiativer har underst�ttet denne udvikling ved bl.a. at fremme en mere optimal ressourceudnyttelse af l�rere og lokaler, indregne et produktivitetsforbedringskrav p� ca. 10 % i AMU-centrenes driftsudgifter samt ved at udvikle et koncept for centergennemgange vedr�rende �konomi- og resultatopf�lgning med kvalitets- og effektvurderinger.

Tilsyn

228. Arbejdsmarkedsstyrelsen, der varetager kontakten til og kontrollen af uddannelsesinstitutionerne, har hidtil kun foretaget stedlige bes�g ved konkrete anledninger. Dette skyldes, at s�vel uddannelser som administration er underlagt en omfattende regelstyring, samt at en r�kke opgaver, herunder kontrol af forretningsgange og tilskudsgrundlag, varetages af institutionernes revisor. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en �rlig regnskabsanalyse vedr�rende AMU-centrenes udgifter.

229. De stedlige bes�g p� AMU-centrene gav ikke anledning til bem�rkninger vedr�rende Arbejdsmarkedsstyrelsens tilskudsudbetaling til centrene.

230. Under de stedlige bes�g p� 4 erhvervsskoler blev det oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i maj 1997 endnu ikke havde foretaget endelig afregning for taxametertilskuddene vedr�rende regnskabs�ret 1995.

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste hertil, at alle erhvervsskoler i juli 1996 modtog endelig afregning for regnskabs�ret 1995, og at der herefter kun udestod f� problemer. Disse var afgr�nset til et lille antal erhvervsskoler, hvoraf Rigsrevisionen havde bes�gt to af skolerne. De manglende afregninger omfattede efterreguleringer i st�rrelsesordenen 0,6 mill. kr., svarende til 0,2 % af det samlede tilskud til erhvervsskolerne for 1995. Styrelsen har endvidere oplyst, at den endelige tilskudsafregning for 1997 forventes afsluttet i april 1998, og dermed fremrykkes 3 m�neder i forhold til den hidtidige praksis.

231. Rigsrevisionen bem�rkede endvidere, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i maj 1997 endnu ikke havde meddelt de endelige taxametertakster til erhvervsskolerne for regnskabs�ret 1997.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har bekr�ftet, at der f�rst i juli 1997 er udsendt oversigter over taxametertaksterne for 1997 p� erhvervsskolerne, efter at de i en tilskudsbekendtg�relse forudsatte forhandlinger med Undervisningsministeriet er f�rdiggjort.

232. Rigsrevisionen fandt under de stedlige bes�g p� erhvervsskolerne, at der i �rene 1995-1997 i flere tilf�lde skete �ndringer i allerede udmeldte takster, uden at erhvervsskolerne var eller blev orienteret herom.

If�lge Arbejdsmarkedsstyrelsen skyldtes �ndringerne i allerede udmeldte takster, at uddannelsesplaner, der godkendes og/eller revideres i l�bet af finans�ret, l�bende indplaceres under en takstgruppe.

233. Endelig bem�rkede Rigsrevisionen, at erhvervsskolernes revisorer i mange tilf�lde ikke kunne skabe overensstemmelse mellem skolernes aktivitetsopg�relser � der var grundlag for taxametertilskud � og Arbejdsmarkedsstyrelsens udbetalinger. Dette skyldtes bl.a., at overf�rslerne fandt sted uden f�lgeskrivelser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste hertil, at der altid i forbindelse med forel�bige anvisninger af tilskud udsendes f�lgeskrivelser til uddannelsesstederne, men at styrelsen modtager henvendelser fra medarbejdere p� de respektive uddannelsessteder, der ikke har modtaget f�lgeskrivelsen, idet skrivelsen af formelle �rsager stiles til hovedskolen. Endvidere har styrelsen anf�rt, at s�vel kvartalsoversigter som endelige afregninger indeholder specifikationer vedr�rende tilskudselementerne.

234. Som et resultat af AMU-reformens �gede krav til AMU-centrenes administration p�begyndte Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1994 udviklingen af det nye edb-system AMBROSIUS, der skulle anvendes af centrene til kursusplanl�gning, kursistadministration og �konomifunktioner. Systemet bestod af tre moduler, der blev implementeret etapevis i l�bet af 1995 og 1996. Arbejdsmarkedsstyrelsen blev tilkoblet edb-systemet primo 1997 med det form�l at administrere kursus- og skolegodkendelser samt tilskudsudbetalinger.

235. Et AMU-center lod i februar 1996 deres revisor udarbejde et notat vedr�rende implementeringen af AMBROSIUS.

If�lge notatet var edb-systemets f�rste etape, der omfattede et styrings- og driftsmodul, fejlbeh�ftet i et ikke uv�sentligt omfang, og et antal element�re omr�der fungerede i begyndelsen af 1996 � mere end et �r efter igangs�ttelsen � endnu ikke. Konsekvensen heraf var bl.a., at centrets revisor, der skulle kontrollere overensstemmelsen mellem faktisk og indberettet aktivitet, i flere tilf�lde ikke kunne udtale sig om "fuldst�ndigheden og rigtigheden af centrets indberetning af tilskudsberettiget aktivitet for 1995". De �vrige centres revisorer havde ikke taget et tilsvarende forbehold ved aktivitetserkl�ringen for 1995, men Rigsrevisionens stedlige bes�g viste imidlertid, at de i notatet omtalte problemer ogs� kunne konstateres p� andre AMU-centre.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har hertil bem�rket, at udviklingen af AMBROSIUS fandt sted hurtigst muligt efter vedtagelsen af AMU-reformens f�rste del i juni 1993. Udviklingen af edb-systemet var imidlertid b�de system- og procedurem�ssigt s�rdeles kompliceret, hvilket afstedkom visse systemfejl fra leverand�rside, ligesom visse enkeltelementer i systemet m�tte udvikles i takt med fastl�ggelsen af n�rmere administrative retningslinjer og procedurer. Efter ibrugtagningen primo 1995 blev der registeret fejl og uhensigtsm�ssigheder, men efter en gennemgang af modulerne primo 1996 var vurderingen, at disse alt i alt fungerede tilfredsstillende. Der blev dog fortsat konstateret mindre problemer, som l�bende blev udbedret, ligesom der forel� en del udviklings�nsker fra AMU-centrene.

236. Edb-systemets anden etape, der omfattede et �konomimodul, blev implementeret i januar 1996. If�lge revisor-notatet fungerede denne del af systemet ikke, eftersom den tekniske sammenh�ng til Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) ikke var etableret. Arbejdsmarkedsstyrelsen anviste forskellige n�dl�sninger, men man p�pegede samtidig forskellige risici i den forbindelse. Medio februar 1996 havde AMU-centrene derfor, bortset fra l�ndata, ingen edb-registrering af deres regnskabsm�ssige transaktioner, og der var derfor ikke muligt at udskrive en saldobalance eller anden form for �konomisk rapport. I november 1996 fungerede systemet stadig ikke fejlfrit, og under Rigsrevisionens stedlige bes�g i for�ret 1997 oplyste AMU-centrene, at systemet fremdeles var beh�ftet med v�sentlige mangler og fejl.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har hertil oplyst, at der i 1. kvartal 1996 blev iv�rksat et intensivt bistandsarbejde i forhold til de enkelte AMU-centre for at udbedre de konstaterede problemer, og at alle centre medio marts 1996 teknisk set kunne foretage betalinger via �konomimodulet til SCR. Yderligere uoverensstemmelser i valideringen i forhold til SCR blev l�bende rettet, efterh�nden som de blev konstateret. Styrelsen anviste samtidig centrene en overgangsordning, som sikrede en l�bende edb-m�ssig registrering af transaktionerne. Styrelsen har endvidere bekr�ftet, at der i for�ret 1997 fortsat blev konstateret enkelte mindre problemer, ligesom der forel� �nsker om nye eller �ndrede funktionaliteter fra AMU-centrene. If�lge styrelsen kunne der dog p� det tidspunkt transaktionsregistreres og omkostningsf�res korrekt i �konomimodulet.

237. Arbejdsmarkedsstyrelsen foranledigede i for�ret 1997, at et konsulentfirma foretog en revisionsm�ssig gennemgang af AMBROSIUS med det form�l at vurdere, om edb-systemets procedurer sikrede en korrekt behandling af data og forhindrede, at v�sentlige fejl opstod. Unders�gelsen viste, at der endnu ikke var sikret en betryggende sikkerhed eller en fuldst�ndig, n�jagtig og rettidig behandling af data, samt at systemet ikke i alle henseender blev anvendt p� en hensigtsm�ssig m�de.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at konsulentfirmaets rapport har givet det �nskede udgangspunkt for yderligere forbedringer af edb-systemet, og at rapportens anbefalinger er under opf�lgning, ligesom en revision af sikkerhedspolitik og retningslinjer for edb-sikkerhed er under udarbejdelse. Sammenfattende er det styrelsens vurdering, at det med AMBROSIUS er lykkedes at etablere et relativt enkelt og fleksibelt system, der i sin funktionalitet tilgodeser de n�dvendige regnskabs- og planl�gningsopgaver

Produktivitet

238. Rigsrevisionens stedlige bes�g og unders�gelser af AMU-centrenes regnskaber og revisionsprotokollater for regnskabs�rene 1995 og 1996 viste, at centrene kun i ganske ringe omfang foretager systematiske produktivitetsanalyser.

Rigsrevisionen bem�rkede, at der ikke findes nogen standardiseret produktivitetsm�ling, og at centrene kun i meget begr�nset omfang udarbejder de relevante n�gletal, som er foreskrevet i revisionsvejledningen. If�lge denne skal revisionsprotokollaterne bl.a. indeholde en vurdering af institutionernes produktivitet. For 1996 var der for hovedparten af centrene foretaget beregninger af bel�gningsprocenter og opg�relser over fagl�rernes tidsanvendelse p� undervisning og forberedelse, mens n�gletal som fx udgifter pr. elevuge til l�rerl�n eller f�llesudgifter kun var beregnet for enkelte centre. Ligeledes bem�rkede Rigsrevisionen, at der kun i enkelte tilf�lde blev foretaget de sammenligninger med andre AMU-centre, som if�lge revisionsvejledningen skal foretages p� baggrund af materiale udsendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har hertil oplyst, at man p� baggrund af Rigsrevisionens bem�rkninger har fremskyndet et igangv�rende arbejde med at justere revisionsvejledningen, ligesom man vil tage stilling til mulighederne for at styrke de l�bende indberetningers v�rdi som produktivitetsm�l. Styrelsen vurderer endvidere, at den �rlige analyse, der udarbejdes centralt, jf. nedenfor, ligeledes kan finde anvendelse ved centrenes interne resultatopf�lgning.

Rigsrevisionen finder imidlertid, at det ville �ge AMU-centrenes opm�rksomhed p� n�dvendigheden af resultatopf�lgning, hvis beregninger af n�gletal og produktivitet ogs� fandt sted p� centrene i forbindelse med �konomi- og aktivitetsstyringen.

239. Rigsrevisionen fandt endvidere, at kun ét af de fem bes�gte AMU-centre udarbejdede egentlige aktivitets- og �konomistyringsdata til vurdering af l�bende og fremtidige dispositioner. Yderligere ét center havde oprettet en controllerfunktion med det form�l at udvikle og implementere rapporteringsmateriale samt foretage analyser af centrets ressourceforbrug.

Hertil bem�rkede Arbejdsmarkedsstyrelsen, at det er styrelsens umiddelbare opfattelse, at der efter de kompetencegivende uddannelsers overgang til taxameterstyring i 1995 er sket en v�sentlig styrkelse af AMU-centrenes planl�gnings- og opf�lgningsberedskab. Til at underst�tte dette arbejde har styrelsen i 1995 udsendt en Budgetvejledning for AMU-centrene, der indeholder n�rmere retningslinjer for l�bende og fremtidige dispositioner, herunder for budgetl�gning, m�nedsopf�lgning samt resultat- og �konomiopf�lgning. Vejledningen revideres i takt med �ndringerne i �konomistyringsprincipperne og udviklingen i de generelle overv�gnings- og n�gletalssystemer.

240. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i en �rr�kke udarbejdet en �rlig ekstern regnskabsanalyse vedr�rende AMU-centrenes �konomi- og aktivitetsforhold, der indeholder sammenligninger af centrenes aktivitets- og udgiftsforhold. Datamaterialet hertil havde imidlertid f�rst fra og med 1996 en s� ensartet karakter, at det kunne anvendes til egentlige tv�rg�ende sammenligninger mellem institutionerne. Endvidere var alle AMU-centrene f�rst fra og med 1996 omfattet af analysen, idet indsendelse af det n�dvendige materiale indtil da var frivilligt.

For s� vidt ang�r produktivitetsanalyser af uddannelserne, foretager Arbejdsmarkedsstyrelsen kun sporadisk en vurdering af sammenh�ngen mellem ressourceanvendelsen og produktionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har til Rigsrevisionen oplyst, at det ved udviklingen af edb-systemet AMBROSIUS bl.a. var hensigten at anvende systemet til �konomiopf�lgning, men at systemet hidtil ikke har v�ret anvendt hertil.

Arbejdsmarkedsstyrelsen foretager ikke analyser af erhvervsskolernes produktivitet vedr�rende arbejdsmarkedsuddannelserne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vedr�rende gennemf�relse af produktivitetsanalyser p� erhvervsskolerne bem�rket, at man hidtil har fundet, at dette falder inden for rammerne af erhvervsskolernes institutionsansvar og de af Undervisningsministeriet opstillede retningslinjer for resultatopf�lgning. Rigsrevisionen g�r ud fra, at styrelsen afklarer dette forhold med Undervisningsministeriet, s� der kan iv�rks�ttes de n�dvendige analyser p� omr�det.

241. Rigsrevisionen har foretaget en beregning af udviklingen i arbejdsmarkedsuddannelsernes enhedsomkostninger for perioden 1994-1996. Datamaterialet omfatter de ordin�re AMU-aktiviteter (dvs. ekskl. indt�gtsd�kket virksomhed) og alle udgifter, der af Arbejdsmarkedsstyrelsen betragtes som h�rende til arbejdsmarkedsuddannelserne (dvs. undervisningsudgifter, f�llesudgifter og mindre tilskud til bl.a. fors�gs- og udviklingsaktiviteter samt l�reruddannelse). Der er endvidere foretaget en beregning af enhedsomkostningerne inkl. de statslige udgifter til AMU-godtg�relsen.

242. Tabel 6 viser, at en �rselev kostede 127.049 kr. (201.528 kr. inkl. godtg�relse) i 1994. Enhedsomkostningerne steg i 1995, men faldt i 1996 til 130.311 kr. (206.224 kr. inkl. godtg�relse). Fra 1994 til 1996 er statens omkostninger for en �rselev steget 2,6 % (2,3 % inkl. godtg�relser). Det skal bem�rkes, at tabellen ikke umiddelbart kan sammenlignes med enhedsomkostningerne vedr�rende �ben uddannelse i tabel 4, idet der i sidstn�vnte kun indg�r direkte undervisningsrelaterede udgifter.

243. AMU-centrene foretager tilfredshedsevalueringer vedr�rende kursisternes deltagelse med det form�l at unders�ge og forbedre uddannelsernes kvalitet. Enkelte centre har endvidere p�begyndt udvikling af evalueringssystemer til m�ling af indl�ringsforhold og besk�ftigelseseffekten af uddannelserne. Endvidere var der fra tv�rg�ende puljer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne i �rene 1993-1996 igangsat i alt 37 udviklingsprojekter vedr�rende effektm�ling, kvalitet og evaluering. If�lge Arbejdsmarkedsstyrelsen er eller vil disse projekter blive fulgt op af yderligere projekter.

AMU-centrene har hidtil ikke gennemf�rt egentlige effektivitetsanalyser af arbejdsmarkedsuddannelsernes virkninger, og centrene oplyste, at vurderinger heraf burde henh�re under Arbejdsmarkedsstyrelsen eller � vedr�rende uddannelse af ledige � under AF-regionerne. Uddannelsesinstitutionerne har dermed ikke nogen systematisk og konkret viden om uddannelsesaktiviteternes virkning i forhold til lovens intentioner.

Af konsulentrapporten fremgik det, at en stor del af virksomhederne anser udbyttet af arbejdsmarkedsuddannelserne for tilfredsstillende.

244. Rigsrevisionen konstaterede, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kun i meget begr�nset og sporadisk omfang foretager effektivitetsanalyser. Rigsrevisionen har s�ledes kun modtaget materiale vedr�rende én enkelt unders�gelse for et enkelt uddannelsesprogram.

I lighed med uddannelsesinstitutionerne har Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke nogen systematisk og konkret viden om uddannelsesaktiviteternes m�lopfyldelse set i forhold til lovens intentioner. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dermed begr�nset i sine muligheder for en m�lrettet �konomi- og aktivitetsstyring med henblik p� den bedst mulige m�lopfyldelse. Det kan heller ikke vurderes, om ressourceanvendelsen har udl�st et resultat, der opfylder de i lovgivningen opstillede m�ls�tninger bl.a. om at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdstageres erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov samt at afhj�lpe omstillings- og tilpasningsproblemer p� arbejdsmarkedet.

245. Arbejdsmarkedsstyrelsen har over for Rigsrevisionen bem�rket, at alle arbejdsmarkedsuddannelser er m�lfastsat, og at fagl�rerne vurderer hver enkelt deltagers udbytte. For en del kursers vedkommende sker vurderingen i form af eller suppleret med testmateriale eller afsluttende pr�ver. Endvidere har efteruddannelsesudvalgene en l�bende, t�t kontakt med virksomheder, og udvalgene opsamler dermed l�bende vurderinger af uddannelsernes kvalitet og effekt, ligesom AMU-centrenes tilfredshedsm�linger danner baggrund for revision og nyudvikling af uddannelser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er imidlertid enig med Rigsrevisionen i, at den hidtidige praksisbaserede erfaringsopsamling ikke l�ngere er tilstr�kkelig til at sikre en fortsat udvikling af AMU-systemets effekt og kvalitet, og at der fremover er behov for en mere systematisk opsamling og dokumentation af uddannelsernes kvalitet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at det fra 1997 er p�lagt efteruddannelsesudvalgene i hver enkelt uddannelsesplan at beskrive, hvorledes uddannelsen kvalitetssikres. Endvidere indf�res i 1998 en procedure med �rlige kvalitetsrapporter udarbejdet af de enkelte uddannelsessteder i henhold til centralt udarbejdede formkrav, ligesom der i Arbejdsministeriets departement p�g�r udvikling af et system til at afd�kke kvalitet og effekt p� AMU-omr�det med henblik p� vurdering af m�lopfyldelse i forhold til AMU-lovens overordnede form�l. Endelig har Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsat et udviklingsprojekt, der har som m�l at �ge effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne ved s�rligt at arbejde med identificering af uddannelsesbehov og uddannelsesplanl�gning samt implementering af det l�rte p� virksomhederne.

Rigsrevisionen, den 3. december 1997

Henrik Otbo

/Michael Seedorff

Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til � 18, stk. 1, i lov om revision af statens regnskaber m.m.

K�BENHAVN 1997

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-081-6

Denne beretning til Folketinget henh�rer under lov om revisionen af statens regnskaber � 18, stk. 1, der p�l�gger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bem�rkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov � 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommende minister.

  Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterf�lgende redeg�relse fra ministre og rigsrevisors bem�rkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige bet�nkning over statsregnskabet.

  Statsrevisorerne p�taler skarpt, at arbejdsministeren oplyste Finansudvalget om, at samtlige udbygningsprojekter p� AMU-omr�det var baseret p� n�je lokale analyser og vurderinger af behovet for kapacitetsudvidelser � til trods for, at det ikke var korrekt og til trods for, at der var ledig kapacitet p� erhvervsskoler og AMU-centre.

Store kursusk�bere, som bruger b�de Arbejdsministeriets AMU-kurser og �ben Uddannelse under Undervisningsministeriet, oplever ikke i �jeblikket noget n�vnev�rdigt overlap i udbudet af statsfinansierede efteruddannelser. Systemerne kompletterer hinanden, idet de henvender sig til forskellige m�lgrupper.

Imidlertid oprettes der stadig flere kurser med almen-fagligt og personligt indhold i AMU-systemet. Det udelukkes derfor ikke, at der kan opst� overlap i udbudet af kurser i almene og personlige emner.

Brugerne oplever et betydeligt overlap p� institutionsniveau, idet AMU-centre og erhvervsskoler i en region kappes om at udbyde de samme AMU-kurser og de samme kurser under �ben Uddannelse.

Denne situation er dog ved at blive afl�st af en st�rre vilje til samarbejde mellem institutioner, som hver is�r bidrager med deres ekspertise. En udvikling, som reducerer risikoen for overlap.

AMU-systemet er virksomhedernes og AF�s foretrukne leverand�r. Muligheden for helt eller n�sten gratis kurser med l�ntabsgodtg�relse er en tungtvejende grund til, at rekvirenter f�rst unders�ger muligheden for at f� d�kket uddannelsesbehov som plankurser. F�rst n�r mulighederne inden for AMU er udt�mt, overvejer man alternativer som fx korte kurser under �ben Uddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne str�kker sig meget langt for at im�dekomme virksomhedernes behov og er meget kreative med hensyn til at kombinere elementer fra forskellige ordninger.

Kendskabet til korte kurser under �ben Uddannelse er stadig meget begr�nset selv hos professionelle uddannelsesfolk. Der er et ud�kket informationsbehov om mulighederne. AMU-systemet er bedre kendt og bedre til at informere.

�ben Uddannelse vil n�ppe tage markedsandele fra AMU � i al fald ikke blandt de rekvirenter, som kan fylde hele hold. Dertil er godtg�relsesmuligheden for attraktiv. Da der samtidig i overvejende grad er tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne, er motivationen til at skifte leverand�r meget ringe.

Derimod forventes �ben Uddannelse at tage markedsandele fra de offentlige institutioners IDV-kurser (indt�gtsd�kket virksomhed) og fra de privat udbudte kurser, hvor der er et stort og stigende overlap.

Brugerne p�peger store kvalitetsforskelle mellem institutionerne. Virksomhederne afs�ger mulighederne i regionen, indtil de finder den institution, der har bedst forst�else for virksomhedens vilk�r og behov. Den p�g�ldende institution bliver derefter benyttet som hovedentrepren�r og opfordres til at l�se opgaven i samarbejde med andre.

Koordineringen af udbudet af de statsligt finansierede uddannelser betegnes som "skandal�s". Selv for professionelle uddannelsesfolk er det umuligt at overskue og gennemskue mulighederne. De store rekvirenter er bekymrede p� vegne af de sm� og mellemstore virksomheder, som ikke har de samme administrative ressourcer til r�dighed.

Der er et st�rkt �nske om forenkling hos brugerne; ikke mindst af godtg�relsessystemerne. Et flertal taler for at sl� systemerne sammen i ét ministerium, alternativt at etablere ét centralt r�dgivningsorgan for den erhvervsrettede efteruddannelse.

Samtlige respondenter f�r d�kket deres uddannelsesbehov, og selv om behovet havde v�ret st�rre, kunne det formentlig ogs� d�kkes tilfredsstillende. Udbudet betegnes som "k�mpestort".

I alle de medvirkende virksomheder er uddannelse et led i virksomhedens overordnede strategi. Uddannelsesindsatsen er ikke l�ngere s� konjunkturf�lsom som tidligere. Der er i de seneste 2-3 �r kommet en stigende bevidsthed om, at uddannelse er n�dvendig for at bevare konkurrenceevnen. Deltagelse i mere eller mindre relevant uddannelse benyttes ikke l�ngere til "parkering" og heller ikke som et "personalegode" i traditionel forstand. Respondenterne er imidlertid bevidste om, at begge dele har fundet sted.

Alle respondenter forventer stigende eller stabil uddannelsesaktivitet � s�vel i eksterne som interne uddannelsesforl�b. Den interne uddannelse forventes at stige mest.

Systematisk behovsafd�kning er ret udbredt. Planl�gningshorisonten er som hovedregel et halvt til et helt �r. Dog bevirker udviklingen p� markederne, at der opst�r akutte behov, hvorved evnen til hurtig reaktion er med til at bestemme valg af uddannelsesleverand�r og -form.

Ingen af de medvirkende virksomheder gennemf�rer systematisk effektm�ling. AF-regionerne m�ler dog ganske systematisk besk�ftigelseseffekten.

Undervisningsministeriet har den 31. oktober 1997 tilsendt Rigsrevisionen nedenst�ende oversigt:

"Undervisningsministeriet har forud for og efter 1994, hvor det nye regelgrundlag for �ben uddannelse tr�dte i kraft, foretaget en r�kke unders�gelser og samt andre tiltag, der bl.a. har haft som form�l at f�re et overordnet tilsyn med �ben uddannelse for l�bende at kunne foretage n�dvendige justeringer.

Danner baggrund for, at lov 271 oph�ves ved udgangen af 1993, og at der i lov om �ben uddannelse blev adgang til udbud af korte kurser.