K�BENHAVN 1998

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-090-5

Denne beretning til Folketinget henh�rer under lov om revisionen af statens regnskaber � 18, stk. 1, der p�l�gger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bem�rkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov � 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommende minister.

Statsrevisor Helge Mortensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.

1. Kronologisk oversigt vedr�rende udviklingen p� teleomr�det

1. Form�let med Rigsrevisionens unders�gelse har v�ret at redeg�re for udviklingen af telesektoren og at belyse Tele Danmark A/S� driftsm�ssige forhold, herunder selskabets �konomiske udvikling og statens indt�gter fra selskabet. Som et led i unders�gelsen er der redegjort for statens tilsyn med og indflydelse p� teleomr�det samt statens rolle som majoritetsaktion�r, herunder statens rettigheder og pligter over for Tele Danmark og selskabets minoritetsaktion�rer.

Rigsrevisionen har endvidere belyst og vurderet forl�bet omkring salget af statens aktier i Tele Danmark til Ameritech Corporation i efter�ret 1997, herunder v�rdians�ttelsen af aktierne, samt Finansudvalgets grundlag for tilslutningen til salget. Desuden indg�r der i unders�gelsen en gennemgang af tilblivelsen af de bestemmelser om tilbudspligt (overtagelsestilbud), der blev vedtaget med lov nr. 1072 af 20. december 1995 om v�rdipapirhandel.

Endelig omtales fusionsaftalen mellem Ameritech Corporation og SBC Communications Inc. fra maj 1998.

2. Unders�gelsen omfatter ikke en vurdering af, om Ameritech Corporation � som efter k�bet af en betydelig aktiepost fra staten ejer ca. 42 % af stemmerettighederne i Tele Danmark � i henhold til den g�ldende lovgivning havde pligt til at afgive k�bstilbud til minoritetsaktion�rerne. En vurdering heraf er under behandling i Fondsr�det, hvis afg�relse kan indbringes for domstolene.

3. Den anvendte unders�gelsesmetode har v�ret todelt. Med hensyn til telesektorens og Tele Danmarks udvikling samt teleliberaliseringen har sigtet prim�rt v�ret af beskrivende og forklarende art med det form�l at fremstille og karakterisere unders�gelsesfeltet. Med hensyn til sp�rgsm�lene om statens roller som lovgiver, tilsynsmyndighed, majoritetsaktion�r og s�lger har sigtet v�ret af analyserende art med det form�l at vurdere baggrunden for statens handlinger og hjemmelsgrundlaget herfor, herunder Folketingets grundlag for tilslutning.

4. Som beskrevet i kap. III realiserede etableringen af Tele Danmark i november 1990 et �nske om et enhedsv�sen for telefoni, som var opst�et, da mediet blev introduceret i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Telefoni blev anset for en samfundsvigtig kommunikationsform, hvortil der var knyttet �nske om offentlig styring, og der var betydelig interesse for, at staten skulle drive telefonien. Et statsligt enhedsv�sen blev dog ikke gennemf�rt, idet ekspropriation af telefonselskaberne var for dyr, hvorfor staten i stedet uddelegerede sin eneret med koncessionsaftaler. I lovgivningen var der dog fastsat en statslig overtagelsesret samt en arbejdsdeling mellem telefonselskaberne og staten.

I perioden 1919-1979 nedsattes 4 udvalg, der alle anbefalede, at staten forl�ngede koncessionsaftalerne, idet omkostningerne ved statsovertagelse var for h�je. Staten sikredes dog mulighed for overtagelse, bl.a. blev det i 1919 fastsat ved lov, at staten skulle kunne overtage aktierne i telefonselskaberne til kurs 125. Endvidere indf�rtes en aktieudbyttebegr�nsning p� 8 %, hvilket skulle sikre mod, at selskaberne udnyttede deres monopollignende markedsstillinger til at skabe for h�je indtjeninger p� forbrugernes bekostning.

I 1939 og 1942 overtog staten aktiemajoriteten i henholdsvis Aktieselskabet Kj�benhavns Telefon-Selskab (KTAS) og Jydsk Telefon A/S, ligesom staten fik andele i andelsselskabet Fyns Kommunale Telefonselskab (Fyns Telefon). Endvidere varetog Post- & Telegrafv�senet (P&T) en r�kke teleopgaver, herunder telefonien i S�nderjylland (det senere Tele S�nderjylland) og telefontrafikken mellem landsdelene samt til og fra udlandet. Udviklingen er anskueliggjort i bilag 1.

I slutningen af 1980�erne var teleselskaberne begyndt at konkurrere med hinanden p� tv�rs af koncessionsomr�derne. Fra politisk side var der derfor �nske om en st�rk koordinering af telesektoren for at sikre et hensigtsm�ssigt tjenesteudbud. Endvidere forventedes en r�kke liberaliseringstiltag inden for EU at medf�re, at st�rstedelen af teleselskabernes virksomhed p� l�ngere sigt ville blive konkurrenceudsat. Endelig var det n�dvendigt at �ndre den danske telestruktur, idet den hidtidige struktur ville stride mod EF�s regler om adskillelse af regulerende myndighed og udf�rende virksomhed.

P� den baggrund foreslog P&T i 1989 dannelsen af et enhedsv�sen ved hj�lp af et statsejet aktieselskab, hvis datterselskaber skulle v�re KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon, Tele S�nderjylland og Statens Teletjeneste (der varetog en del af P&T�s tidligere opgaver). Den 22. juni 1990 blev der indg�et en politisk aftale om den fremtidige telestruktur, som indebar, at de 5 televirksomheder med virkning fra 1. januar 1991 indgik som datterselskaber i Tele Danmark A/S, hvori staten var majoritetsaktion�r.

Med etableringen af Tele Danmark overgik ejendomsretten til de eksisterende anl�g, kabler, sendemaster mv. til koncernen. Statens interesser p� teleomr�det, herunder sikringen af private brugeres adgang til en r�kke basale telekommunikationsydelser p� rimelige vilk�r, skulle fremover kun varetages via lovgivningen.

5. Det fremg�r af kap. IV, at den politiske aftale udover dannelsen af Tele Danmark indeholdt rammerne for liberaliseringen af den danske telesektor frem til 1. januar 1994, hvilket blev udm�ntet i lov nr. 743 af 14. november 1990 om visse forhold p� telekommunikationsomr�det (telekommunikationsloven).

Med de s�kaldte till�g 2 og 3 til den politiske aftale fortsattes i februar 1994 og april 1995 liberaliseringen af telesektoren. Form�let var at sikre de danske brugere "verdens bedste og billigste teleydelser" frem mod �r 2000 samtidig med, at de danske virksomheder blev bedst muligt rustet til den bredere konkurrence i EU fra 1998.

Fra juli 1995 gennemf�rtes en omfattede liberalisering bl.a. ved oph�velse af Tele Danmarks eneret p� fremf�ring af radio og tv i det landsd�kkende telenet og oph�velse af selskabets eneret p� at anl�gge bredb�ndsnet i lokalomr�derne.

I december 1995 gennemf�rtes med till�g 4, det s�kaldte teleforlig, totalliberaliseringen af telesektoren i Danmark, hvilket blev udm�ntet i 2 trin. I juli 1996 gennemf�rtes bl.a. liberaliseringstiltag vedr�rende forsyningspligt og infrastrukturomr�det samt ny lovgivning om samtrafik mellem teleoperat�rer. I juli 1997 foretoges bl.a. regulering af samtrafikken, sikring af lige konkurrencemuligheder og klare retningslinjer for tildeling af frekvensressourcer, sikring af forbrugernes muligheder for at skifte mellem konkurrerende teleselskaber og sikring af, at alle selskaber, der etablerede, drev og udb�d telenet, fik lige muligheder med hensyn til nedgravning af kabler, opstilling af master mv.

6. For at sikre de politiske intentioner om bedre konkurrencemuligheder for alle udbydere af teleydelser, fremsatte forskningsministeren den 23. april 1998 et lovforslag til �ndring af bl.a. lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (samtrafikloven). Hensigten var, at give konkurrerende teleselskaber adgang til at indg� s�kaldte tjenesteudbyderaftaler med Tele Danmark. Dette indebar, at selskaberne skulle kunne indg� aftaler om engrosk�b af pakker best�ende af abonnement med et telefonnummer og et antal samtaleminutter med Tele Danmark med henblik p� videresalg til egne kunder. Tele Danmark ville efter lovforslaget stadig have ejendomsretten til kablerne, men ville skulle dele brugsretten med andre operat�rer, og ydelsen skulle af Tele Danmark udbydes til omkostningsbaserede priser. Tele Danmark har over for Forskningsministeriet anf�rt, at selskabet p� baggrund af den foresl�ede beregningsmodel ikke vil kunne f� d�kket sine faktiske omkostninger ved at udbyde ydelsen, samt at lovforslaget g�r videre end EF-direktiverne, og derfor ikke umiddelbart er n�dvendig.

Et andet v�sentligt forhold er sp�rgsm�let om andre udbyderes adgang til Tele Danmarks kobberkabler i abonnentledningsnettet. Sagen var opst�et, da et konkurrerende teleselskab �nskede direkte adgang til disse kabler, s� selskabet kunne anvende eget udstyr p� de lejede forbindelser. Det afviste Tele Danmark, idet selskabet i henhold til samtrafiklovgivningen ikke ans� sig forpligtet til at skulle give adgang dertil. Telestyrelsen afgjorde den 26. februar 1998, at der p� baggrund af lovgivningen ikke var grundlag for at fastsl�, at "det rene kobber" var undtaget fra lovens bestemmelser, og Tele Danmark ville derfor ikke v�re berettiget til at afvise det konkurrerende teleselskabs anmodning. Afg�relsen blev af Tele Danmark p�klaget til Teleklagen�vnet, et uafh�ngigt anken�vn, der den 18. maj 1998 traf afg�relse i sagen. Teleklagen�vnet �ndrede Telestyrelsens afg�relse, idet der efter n�vnets opfattelse ikke var hjemmel i samtrafiklovgivningen til Telestyrelsens afg�relse. Tele Danmark vil derfor kunne afvise det konkurrerende teleselskabs anmodning om adgang til "det rene kobber".

7. Det fremg�r af afsnit V.A, at Telestyrelsen som et resultat af den politiske aftale fra 1990 blev etableret pr. 1. januar 1991 under Kommunikationsministeriet (fra 1994 Forskningsministeriet). Telestyrelsen skulle varetage statens tilsyn med teleomr�det, herunder Tele Danmarks virksomhed p� det koncessionerede omr�de, samt en r�kke generelle myndigheds- og forvaltningsopgaver, ligesom styrelsen skulle udg�re centret for statens telefaglige ekspertise.

For at sikre Telestyrelsens uafh�ngighed af Forskningsministeriet blev rammerne for styrelsens virksomhed fastlagt ved lov med virkning fra 1. juli 1997. If�lge loven skulle styrelsen aktivt medvirke til at fremme konkurrencen i telesektoren med det form�l at give forbrugere adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave priser og af h�j kvalitet samt sikre den forn�dne forbrugerbeskyttelse.

8. Med gennemf�relsen af teleliberaliseringen bortfaldt Tele Danmarks koncessionsaftale med staten, og dermed ogs� den pligt som selskabet hidtil havde haft til at forsyne alle brugere med telefoni. Der var fra politisk side �nske om, at alle fortsat skulle have adgang til basale teleydelser p� rimelige vilk�r, hvilket man ikke forventede opn�et uden offentlig regulering. Reguleringen blev, som beskrevet i afsnit V.B, tilvejebragt med lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren (forsyningspligtloven).

De konkrete regler for den fremtidige prisregulering af forsyningspligtydelserne var ikke fastsat i loven, men skulle fasts�ttes af Forskningsministeriet i en bekendtg�relse. Bekendtg�relsen skulle bl.a. fastl�gge rammerne for Telestyrelsens godkendelse af Tele Danmarks maksimalpriser p� oprettelse, abonnement og samtaler pr. 1. januar 1998, og havde � udover et forbrugerbeskyttende sigte � til form�l at sikre andre teleselskaber mod, at Tele Danmark udnyttede sin dominerende markedsstilling, s�rligt hvad ang�r selskabets faktiske monopol p� telefonnettet.

Udarbejdelsen af bekendtg�relsen faldt tidsm�ssigt sammen med Finansministeriets forhandlinger med Ameritech Corporation om k�b af en betydelig del af statens aktier i Tele Danmark.

9. I december 1996 nedsatte Forskningsministeriet en arbejdsgruppe under Teler�det, forskningsministerens r�dgivende organ, der skulle deltage i de n�rmere overvejelser vedr�rende udformningen af den kommende bekendtg�relse. Arbejdsgruppen holdt sit f�rste m�de i december 1996, hvorefter der ikke blev ikke afholdt m�de f�r i oktober 1997, idet arbejdet med bekendtg�relsen blev forsinket.

I september 1997 udarbejdede Forskningsministeriet et notat, der skitserede 3 modeller for bekendtg�relsens udformning. Notatets model 1 og 3 indebar mulighed for �ndringer i Tele Danmarks priser, hvor abonnementsprisen kunne stige og samtalepriserne falde � en s�kaldt rebalancering � mens model 2 begr�nsede muligheden herfor v�sentligt. Forskningsministeriet fandt, at der ville v�re gode og synlige politiske argumenter for den afvejning af b�de sm�forbrugeres og gennemsnitsforbrugeres behov, der fulgte af model 3. Endvidere ville modellen give Tele Danmark st�rst mulig grad af fleksibilitet.

Tele Danmark og Forskningsministeriet dr�ftede den 1. oktober 1997 ministeriets notat. Selskabet fremsendte samme dag en r�kke konkrete bem�rkninger om model 3 til Forskningsministeriet, som blev indarbejdet den 2. oktober 1997 i en revideret udgave af notatet.

Forskningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der alene var tale om en teknisk dr�ftelse med Tele Danmark, og at der p� det tidspunkt ikke var taget endelig stilling til valg af model.

10. En styregruppe under regeringens �konomiudvalg behandlede p� et m�de den 2. oktober 1997 Forskningsministeriets notat. Forskningsministeriet har oplyst, at m�dets form�l var at opn� godkendelse af forhandlingsmandat, og at der p� m�det ikke blev taget stilling til valg af model, men at ministeriet p� m�det gav udtryk for, at man h�ldede mest til en regulering baseret p� model 3.

Teler�det behandlede p� et m�de den 3. oktober 1997 Forskningsministeriets notat. Ministeriet oplyste p� m�det bl.a., at man havde til hensigt at lade den egentlige dr�ftelse af materialet ske i den nedsatte arbejdsgruppe.

Den 9. oktober 1997 blev der afholdt endnu et m�de i styregruppen under regeringens �konomiudvalg. Forskningsministeriet har oplyst, at beslutningen om valg af model 3 blev endelig truffet p� dette m�de.

Arbejdsgruppen nedsat under Teler�det behandlede Forskningsministeriets reviderede notat p� et m�de den 10. oktober 1997.

11. Efter h�ring i oktober 1997 af et udkast blev bekendtg�relse nr. 908 om forsyningspligtydelser udstedt af forskningsministeren den 5. december 1997. Bekendtg�relsens prisreguleringsbestemmelser var baseret p� model 3 og bet�d bl.a., at der var mulighed for, at Tele Danmark kunne �ndre abonnements- og samtalepriser.

12. Rigsrevisionen bem�rker, at der som et resultat af teleliberaliseringen var et politisk �nske om at sikre alle brugere af telekommunikation adgang til basal telefoni til rimelige priser og p� lige vilk�r. Det blev tilvejebragt med forsyningspligtloven, der skulle udm�ntes pr. 1. januar 1998. Forsyningspligten blev p�lagt Tele Danmark p� grund af selskabets dominerende markedsstilling.

Udarbejdelsen af bekendtg�relsen om forsyningspligtydelser og udm�ntningen heraf m�tte n�dvendigvis finde sted i l�bet af 1997 under Forskningsministeriets aktive medvirken. Forskningsministeriet var dog samtidig majoritetsaktion�r i Tele Danmark, og m�tte derfor ligeledes i et vist omfang deltage i planl�gningen af salget af statens aktier i selskabet, som fandt sted p� baggrund af et politisk �nske.

P� den baggrund er det Rigsrevisionens opfattelse, at sammenfaldet af behandlingen af de 2 forhold var naturligt, herunder at Forskningsministeriet m�tte medvirke i begge.

Endvidere finder Rigsrevisionen p� baggrund af en gennemgang af det foreliggende materiale ikke grundlag for at antage, at udformningen af forsyningspligtbekendtg�relsen havde sammenh�ng med salget af statens aktier i Tele Danmark.

13. Det fremg�r af afsnit V.D, at Telestyrelsen i efter�ret 1996 � i forbindelse med overvejelserne om bekendtg�relsen om forsyningspligtydelser � havde bestilt en konsulentunders�gelse, der skulle analysere, om Tele Danmarks priser p� abonnementer og samtaler var baseret p� selskabets faktiske omkostninger ved at udbyde disse ydelser. Unders�gelsen var foranlediget af telemarkedets akt�rer, og skulle � s�fremt den viste, at Tele Danmarks priser p� et eller flere omr�der ikke var omkostningsbaserede � fastl�gge rammerne for, hvor hurtigt og hvordan en rebalancering af selskabets priser skulle ske.

Resultatet af konsulentunders�gelsen forel� i februar 1997 i form af en rapport, som viste, at mens Tele Danmarks samlede indenlandske telefonitjeneste totalt set var omkostningsbaseret, var de enkelte elementer det ikke; samtaler gav et stort overskud, mens abonnementer gav et stort underskud.

Rapporten indeholdt imidlertid en lang r�kke forbehold og var baseret p� en lang r�kke sk�nsm�ssige fordelinger af omkostninger. Endvidere omfattede unders�gelsen kun Tele Danmarks omkostninger for 1. halv�r 1996, og ikke sammenligninger med andre lande, som kunne belyse muligheden for effektivitetsforbedringer.

14. I marts 1997 skrev Tele Danmark til Telestyrelsen, at selskabet var uenig i den af konsulentfirmaet valgte metode, der efter selskabets opfattelse "p� ingen m�de afspejler realiteternes verden". Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at Tele Danmark gennem sin inddragelse i analyseprocessen havde mulighed for at fremkomme med forslag til andre metoder end den anvendte, men at selskabet ikke kunne sandsynligg�re, at andre ville v�re mere rigtige.

Telestyrelsen vurderede i et brev til Forskningsministeriet i april 1997, at der ud fra de givne foruds�tninger, herunder den valgte metode, var foretaget "en grundig og s�rdeles kvalificeret unders�gelse af Tele Danmarks omkostningsstruktur." Styrelsen fandt det naturligt, at en rebalancering indgik i fasts�ttelsen af den kommende prisregulering (i bekendtg�relsen) og foreslog, at unders�gelsens resultater til fulde skulle indg� i overvejelserne herom.

Telestyrelsen udsendte efterf�lgende en pressemeddelelse, hvor styrelsen p� baggrund af konsulentunders�gelsen foreslog Forskningsministeriet at overveje en rebalancering af Tele Danmarks priser.

15. I h�ringssvarene til bekendtg�relsen var en r�kke h�ringsparter st�rkt kritiske over for en rebalancering af Tele Danmarks priser, mens andre fandt det hensigtsm�ssigt, at selskabet under respekt af konkurrencelovgivningen fik mulighed for at �ndre priserne.

Konkurrencestyrelsen bem�rkede i sit h�ringssvar, at Telestyrelsens konsulentunders�gelse var en del af grundlaget for �nsket om, at den nye bekendtg�relse skulle muligg�re en rebalancering af Tele Danmarks priser. Konkurrencestyrelsen anf�rte, at der udfra unders�gelsen ikke var mulighed for at bed�mme, hvor meget selskabets effektivitet kunne h�ves og omkostningerne derved nedbringes. Konkurrencestyrelsen fandt dog, at unders�gelsen formentlig kunne begrunde en vis rebalancering.

Forskningsministeriet har over for Rigsrevisionen bem�rket, at de �vrige teleselskabers kritiske holdning til en rebalancering af Tele Danmarks priser formentlig er begrundet i naturlige, men sn�vre, konkurrentbetragtninger. Endvidere har ministeriet fremh�vet, at det af forsyningspligtbekendtg�relsen fremg�r, at Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen � for at undg� konkurrenceforvridning i forhold til de �vrige teleselskaber � bl.a. skal vurdere, om de af Tele Danmark foresl�ede priser er konkurrenceforvridende.

16. Konkurrencestyrelsen skulle i henhold til bekendtg�relsen deltage i vurderingen af Tele Danmarks prisforslag, og i en udtalelse til Telestyrelsen tog Konkurrencestyrelsen den 22. december 1997 ud fra en samlet konkurrenceretlig betragtning de foresl�ede takst�ndringer til efterretning. Disse indebar bl.a. en stigning i den gennemsnitlige abonnementstakst med ca. 25 % og en neds�ttelse af samtaletaksterne med 23-35 % med virkning fra den 1. april 1998.

17. Rigsrevisionen bem�rker, at Telestyrelsens konsulentunders�gelse indgik som et v�sentligt element i det beslutningsgrundlag, der skulle fastl�gge rammerne for forsyningspligtbekendtg�relsens prisregulering.

Efter Rigsrevisionens opfattelse indebar den metode til omkostningsfordeling, der blev anvendt i unders�gelsen, risiko for fejl. Rigsrevisionen har i den forbindelse bem�rket, at Tele Danmark over for Telestyrelsen anf�rte, at selskabet var uenig i den valgte metode. Endvidere har Rigsrevisionen bem�rket, at unders�gelsen ikke foretog vurderinger af muligheden for effektivitetsforbedringer.

P� den baggrund finder Rigsrevisionen ikke, at Forskningsministeriets beslutningsgrundlag vedr�rende bekendtg�relsens prisreguleringsbestemmelser var fuldt ud tilstr�kkeligt.

18. Det fremg�r af afsnit VI.A, at det i den politiske aftale fra juni 1990 var forudsat, at Tele Danmark skulle oprettes med en aktiekapital p� i alt 1.310 mill. kr., hvoraf statens samlede andel skulle udg�re 51 %. Aftalen udm�ntedes ved Akt 7 7/11 1990, hvorefter en r�kke �ndringer i telestrukturen blev gennemf�rt i �rene 1990-1992.

Ultimo 1990 blev der stiftet tre 100 % statsejede aktieselskaber � Tele Danmark A/S, Statens Teletjeneste A/S (det senere Telecom A/S) og Fyns Telefon A/S. �ret forinden havde Finansudvalget med Akt 311 20/6 1989 givet sin tilslutning til stiftelsen af Tele S�nderjylland A/S.

De aktieselskaber, der skulle indg� i Tele Danmark-koncernen, var hermed etableret. Koncerndannelsen skete ved, at staten indsk�d sine nyerhvervede aktier fra Telecom, Tele S�nderjylland og Fyns Telefon i Tele Danmark, der var stiftet med det form�l at v�re koncernens holdingselskab.

19. Private aktion�rer i KTAS og Jydsk Telefon fik i 1991 tilbud om at ombytte deres aktier med aktier i Tele Danmark i forholdet 1:1. Aktion�rer repr�senterende ca. 80 % af de privatejede aktier benyttede sig af tilbudet. I 1992 tvangsindl�ste staten i henhold til de g�ldende koncessionsaftaler og vedt�gterne for telefonselskaberne til kurs 125 de resterende 20 % privatejede aktier i KTAS og Jydsk Telefon. Statens aktier i KTAS og Jydsk Telefon blev indskudt i Tele Danmark, hvorefter aktiekapitalen ultimo 1992 var bragt op p� de 1.310 mill. kr. som forudsat i den politiske aftale. Statens andel af den samlede aktiekapital var herefter 93,7 %.

Et mindre frasalg blev foretaget i juli 1993, hvorefter statens andel var 89,9 %. Frasalget skyldtes, at der i aktieselskabsloven var sket en �ndring, hvorefter minoritetsaktion�rer pr. 1. august 1993 kunne fordre deres aktier indl�st til en kurs, der blev fastsat efter vurdering, s�fremt en aktion�r ejede mere end 9/10 af aktierne.

20. Den 25. juni 1993 blev der ved till�g 1 til den politiske aftale opn�et enighed om en �ndring af Tele Danmarks kapitalstruktur med det form�l at nedbringe statens ejerandel til 51 %. Den 8. februar 1994 blev till�g 2 til den politiske aftale indg�et, hvorved der blev tilvejebragt hjemmel til i marts 1994 at �ndre telekommunikationsloven. Herved blev Tele Danmarks aktiekapital opdelt i 2 aktieklasser, A og B, ligesom det blev fastsat, at statens indl�sningsret til kurs 125 kun var g�ldende for de resterende privatejede A-aktier. De ville if�lge loven blive tvangsindl�st pr. 1. marts 1997 for at foretage en endelig normalisering af de resterende A-aktier.

Kommunikationsministeren fik ved Akt 143 2/3 1994 Finansudvalgets tilslutning til at nedbringe statens ejerandel til 51 %. Nedbringelsen blev realiseret ved salg af aktier for nominelt ca. 509 mill. kr. til kurs 170 til selskabet selv med till�g af forholdsm�ssigt udbytte for l�bende regnskabs�r. Selskabet ville efter tilbagek�b af de oprindelige A-aktier udbyde de nye B-aktier p� det internationale marked.

Statens ejerandel i Tele Danmark blev i 1997 for�get med ca. 0,7 % til i alt 51,7 %, da staten til kurs 125 tvangsindl�ste de resterende A-aktier, der stadig var ejet af private aktion�rer.

21. Tele Danmarks nettooms�tning var, som det fremg�r af afsnit VI.B, i perioden 1992-1997 stigende s�vel i absolutte som i relative tal, mens nettoresultatet derimod siden 1993 var faldende. For at give Tele Danmark bedre mulighed for at fremme koncernens udvikling, blev der med till�g 3 i april 1995 mulighed for en sammenl�gning af de 5 televirksomheder, der hidtil havde fungeret som selvst�ndige selskaber inden for koncernen.

Tele Danmark har over for Rigsrevisionen anf�rt, at der for hvert �r var tale om en h�j resultattilv�kst, n�r der korrigeres for s�rlige forhold de enkelte �r, samt at der har v�ret gennemf�rt v�sentlige omkostningsreduktioner og effektiviseringer.

Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at der var behov for en afklaring af Tele Danmarks �konomiske og markedsm�ssige muligheder. Stigningen i selskabets oms�tning resulterede s�ledes ikke i en tilsvarende stigning i nettoresultatet. Tv�rtimod havde der det seneste �r v�ret et direkte fald. Dertil kom, at udviklingsmulighederne p� et af selskabets kerneomr�der � indenlandske abonnentlinjer � var n�sten udnyttet. Samtidig var selskabets kapitalgrundlag steget kraftigt navnlig som f�lge af aktieemissionen i 1994. Der var s�ledes god grund til at overveje, hvorledes der skulle disponeres over Tele Danmarks v�sentlige ressourcer.

22. Det fremg�r af afsnit VI.C, at en �ndret opgavefordeling mellem P&T og teleselskaberne i 1987 � hvorved selskaberne overtog en r�kke givtige opgaver � medf�rte et provenutab for staten. Teleselskaberne skulle kompensere staten herfor gennem erl�ggelse af en s�kaldt oms�tningsafh�ngig ydelse, der fastsattes som 4 % af selskabernes �rlige nettoindt�gter p� koncessionsomr�derne. Ved oprettelsen af Tele Danmark i 1991 videref�rtes ordningen, men oph�rte pr. 1. juli 1996, hvor liberaliseringen af telemarkedet var fuldf�rt og selskabets eneret derfor bortfaldt.

Bel�bene, som Tele Danmark betalte, var acontobel�b. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at der for perioden 1991-1996 udestod en justering af indbetalingerne. Forskningsministeriet oplyste, at dette skyldtes uenighed med Tele Danmark om beregningsgrundlaget for nettooms�tningen, som var udslagsgivende for ydelsens st�rrelse.

Rigsrevisionen finder, at beregningsgrundlaget for den oms�tningsafh�ngige ydelse burde have v�ret afklaret p� et tidligere tidspunkt, og at Forskningsministeriet b�r tr�ffe foranstaltninger til snarest at f� udlignet det �konomiske mellemv�rende med Tele Danmark.

23. Af afsnit VI.D fremg�r, at Europa-Kommissionen i 1991-1993 modtog klager fra tidligere aktion�rer i KTAS og Jydsk Telefon, bl.a. med p�stand om at staten havde ydet ulovlig st�tte i forbindelse med, at staten ville acceptere, at Tele Danmark i for�ret 1994 tilbagek�bte aktier til kurs 170.

Kommissionen tilkendegav i februar 1994, at markedskursen for selskabets aktier hidtil havde ligget omkring dette niveau. Kommissionen fandt, at selv om det var en fordel for selskabet at f� tilf�rt kapital ved den p�f�lgende aktieemission af et tilsvarende nominelt bel�b, som tilbagek�bt � men uden restriktioner p� de nye aktier (indl�sningsret og udbyttebegr�nsning) � kunne Kommissionen ikke forpligte en medlemsstat til at realisere en aktiepost i et selskab. N�r der blev henset til selskabets positive �konomiske resultater og indtjeningsevne samt behovet for at nedbringe g�ld og pensionsforpligtelser, m�tte det antages at v�re i statens interesse i egenskab af majoritetsaktion�r at bevare v�rdien af sine aktier i selskabet.

P� den baggrund vurderede Kommissionen, at statens beslutning om at bevare v�rdien af sin aktiepost i Tele Danmark i selskabet selv svarede til en privat investors handlem�de i en lignende situation. Det var derfor konklusionen, at den privatiseringsplan, som staten havde anmeldt over for Kommissionen, ikke involverede statsst�tte. Kommissionen havde herved lagt v�gt p�, at staten havde oplyst at ville fjerne restriktionerne p� sine aktier i selskabet, n�r det var juridisk muligt, dvs. den 1. marts 1997, s� staten kunne f� den fulde fortjeneste af sin investering.

Rigsrevisionen tilslutter sig Kommissionens vurdering om, at gennemf�relse af en ordning, hvorefter staten ville acceptere Tele Danmarks tilbud om k�b af en v�sentlig post af statens aktier med henblik p� selskabets aktieemission af en aktieklasse uden de n�vnte restriktioner (B-aktier), ikke medf�rte, at staten ydede st�tte til Tele Danmark. Det var herved forudsat af Kommissionen, at der skulle ske normalisering af A-aktierne i selskabet, s� snart dette var muligt.

24. Som beskrevet i afsnit VII.A udarbejdede Finansministeriet i juni 1996 en analyse af udviklingen i Tele Danmark, hvoraf n�dvendigheden af en mere aktiv ejerrolle fra statens side fremgik. Det blev fremh�vet, at Tele Danmark grundl�ggende havde en god udgangsposition i forhold til den fremtidige konkurrencesituation. Alligevel havde Tele Danmarks B-aktie klaret sig "temmelig sl�jt" det seneste �r sammenlignet med andre aktier, hvilket kunne vanskeligg�re et eventuelt fremtidigt statsligt aktiesalg.

En styregruppe under regeringens �konomiudvalg fik den 15. august 1996 forelagt et notat fra Finansministeriet, der bl.a. konkluderede, at markedsv�rdien p� de privatejede aktier var 3 mia. kr. lavere end ved emissionen i 1994. Ministeriet foreslog derfor, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. skulle unders�ge perspektiverne for statens fremtidige ejerskab. Styregruppen nedsatte i oktober 1996 arbejdsgruppen, der bestod af repr�sentanter fra Finansministeriet og Forskningsministeriet. Arbejdet skulle ske i dialog med Tele Danmarks formandskab, og der blev inddraget ekstern bistand fra 1 juridisk og 2 finansielle r�dgivere � et stort dansk advokatfirma, Den Danske Bank (DDB) og NM Rothschild & Sons Limited, London (NMR). De 2 finansielle r�dgivere afgav den 1. september 1997 en rapport til arbejdsgruppen.

Rigsrevisionen fremh�ver Finansministeriets opm�rksomhed vedr�rende den for Tele Danmarks aktion�rer, herunder staten, mindre tilfredsstillende �konomiske udvikling i selskabet og ministeriets hurtige initiativ med henblik p� at etablere foruds�tninger for forbedringer. Det er endvidere Rigsrevisionens opfattelse, at Finansministeriet i det efterf�lgende forl�b � hvor tiltagene skulle konkretiseres og salget til Ameritech Corporation blev en mulighed � udviste kompetence og behandlede sagen professionelt, herunder i forbindelse med valg af r�dgivere og lydh�rhed over for disses anbefalinger.

25. Finansministeriet indstillede i et notat den 2. september 1997 til regeringens �konomiudvalg, at staten afh�ndede hele sin aktiepost efter en model, hvor Tele Danmark tilbagek�bte ca. 60 % af statens aktier, mens de resterende ca. 40 % skulle afh�ndes ved offentligt udbud med mulighed for et mindre salg til en strategisk partner.

Det fremgik, at en afvikling af statens ejerskab kunne ses som en konsekvent videref�relse af telepolitikken. Den nye telelovgivning pr. 1. juli 1997 bet�d, at statens sikring af relevante samfundsinteresser, gennem b�de lovgivningens koncessionsvilk�r og medejerskab til televirksomhederne, ikke l�ngere var n�dvendig, og at der dermed ikke l�ngere var telepolitiske interesser knyttet til statens ejerskab af Tele Danmark. Hertil kom, at statens dobbeltrolle som regulerende myndighed og ejer af en bestemt virksomhed p� teleomr�det ville oph�re, hvilket l� i naturlig forl�ngelse af liberaliseringen p� teleomr�det.

26. Den 8. september 1997 oplyste regeringen i en pressemeddelelse, at man havde besluttet at arbejde for et salg af hele statens aktiepost i Tele Danmark. Tilbagesalget til Tele Danmark skulle ske i 1. halv�r af 1998, mens den resterende del af aktierne f�rst derefter skulle s�lges.

Den 12. september 1997 oplyste NMR over for Finansministeriet, at man i forbindelse med de forel�bige sonderinger vedr�rende strategiske partnere havde haft en meget positiv dr�ftelse med Ameritech Corporation � et af USA�s fem regionale telefonselskaber. Ameritech havde tilkendegivet interesse i at erhverve en betydelig aktiepost i Tele Danmark. NMR vurderede, at Ameritech var langt den mest seri�se kandidat, og det blev oplyst, at Ameritech allerede havde haft et m�de med Tele Danmark, som var interesseret i Ameritech som strategisk partner og imod et salg p� auktionbasis.

27. Arbejdsgruppen indstillede i et notat af 7. oktober 1997, at NMR p� statens vegne meddelte Ameritech, at staten var villig til at s�lge 4,26 mill. stk. A-aktier for 4.800-4.850 kr. pr. aktie. Salget forudsatte, at resten af statens aktier blev tilbagek�bt af Tele Danmark, hvorved Ameritech kunne opn� en ejerandel p� ca. 40 % efter tilbagek�bet. NMR fremlagde den 9. oktober 1997 statens udspil for Ameritech, som var tilfreds med aktiepostens st�rrelse, hvis der kunne garanteres kontrol med Tele Danmark, eventuelt gennem et flertal af bestyrelsesmedlemmerne.

Statens aftaleforslag var efterf�lgende genstand for en r�kke dr�ftelser mellem staten, Tele Danmark og Ameritech. Det resulterede i en forel�big aftale, hvorefter Ameritech skulle erhverve hovedparten af statens aktier i Tele Danmark. Samtidig skulle Tele Danmark dr�fte en aftale med Ameritech om samarbejde, som skulle indeb�re en r�kke fordele for Tele Danmark i forbindelse med den fortsatte udvikling af selskabets nationale forretning samtidig med, at det blev en af hovedhj�rnestenene i Ameritech�s europ�iske ekspansion.

Den 26. oktober 1997 indgik Tele Danmark og Ameritech en samarbejdsaftale, og den 27. oktober 1997 blev salgsaftalen om aktiehandlen mellem staten og Ameritech underskrevet. If�lge aftalen skulle Ameritech betale staten 21,15 mia. kr. for 4,5 mill. stk. A-aktier til en k�bspris af 4.700 kr. pr. aktie.

28. Regeringens beslutning om at s�lge statens aktier i Tele Danmark blev forelagt Finansudvalget af forskningsministeren ved aktstykke 41 af 27. oktober 1997. Aktstykket redegjorde for baggrunden for salget, og det fremgik, at der med liberaliseringen og den nye lovregulering af telekommunikationsomr�det ikke l�ngere var telepolitiske interesser knyttet til statens ejerskab af Tele Danmark, og at det ville ligge i naturlig forl�ngelse af den gennemf�rte telepolitik, s�fremt staten trak sig helt ud som ejer og alene varetog rollen som regulator. Aktstykket gav endvidere en meget udf�rlig redeg�relse for foruds�tningerne for salgets gennemf�relse, herunder statens stemmeafgivning p� den ekstraordin�re generalforsamling samt Ameritech�s forpligtelser over for staten. Det fremgik desuden, at man forventede et samlet provenu p� ca. 29 mia. kr.

Aktstykket blev den 29. oktober 1997 tiltr�dt af et flertal i Finansudvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer, der undlod at stemme. Finansudvalget forudsatte, at det samlede provenu udelukkende blev anvendt til nedbringelse af statens g�ld.

P� Tele Danmarks ekstraordin�re generalforsamling den 19. januar 1998 blev det vedtaget, at selskabet skulle erhverve statens resterende A-aktier for et bel�b p� 9.977 mill. kr. Bel�bet indgik den 24. april 1998 p� statens konto i Nationalbanken, efter at bestyrelsen i Tele Danmark endeligt havde konstateret, at betingelserne for at gennemf�re kapitalneds�ttelsen var til stede.

P� baggrund af det foreliggende materiale er det Rigsrevisionens opfattelse, at Finansudvalget har haft et fyldestg�rende grundlag for tilslutningen til salget af statens aktier i Tele Danmark, herunder at aktstykket redegjorde for salgets baggrund og gav en meget udf�rlig redeg�relse for aftalen med Ameritech Corporation samt dets forpligtelser over for staten.

29. Som beskrevet i afsnit VII.B blev Tele Danmark dannet ved, at staten indsk�d de dav�rende fem televirksomheder i Tele Danmark. Ved v�rdians�ttelsen af apportindskuddene blev der anvendt forskellige principper. Ved indskud af Telecom var tilstr�bt en markedspris, hvorimod Tele S�nderjylland og Fyns Telefon blev indskudt til bogf�rte v�rdier. KTAS og Jydsk Telefon blev indskudt i forholdet 1:1. Statens indskud i Tele Danmark og datterselskaberne har, n�r der bortses fra ikke regnskabsm�ssigt registrerede v�rdier, best�et i kontantindskud p� 22 mill. kr. og indskud af nettoaktiver til en bogf�rt v�rdi p� 1.884 mill. kr., i alt 1.906 mill. kr. For disse indskud har staten modtaget 1.118 mill. kr. fra datterselskaberne og 2.800 mill. kr. fra Tele Danmark i form af et g�ldsbrev, samt aktier i Tele Danmark for i alt 1.227 mill. kr. Umiddelbart fik staten s�ledes en god d�kning for investeringen.

Rigsrevisionen finder imidlertid, at v�rdians�ttelsen af statens apportindskud i Tele Danmark kun i begr�nset omfang skete ud fra s�dvanlige markedsm�ssige vurderinger. Det medf�rte, at merv�rdier oparbejdet i de virksomheder og selskaber, der blev indskudt i Tele Danmark, ikke ved etableringen blev kompenseret staten i det omfang, det ville v�re naturligt ud fra en kommerciel betragtning. Baggrunden herfor var formentlig de for telefonaktierne historiske betingelser om indl�sningsret og udbyttebegr�nsning � betingelser der blev overf�rt p� aktierne i det nystiftede Tele Danmark.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at staten ved fremtidige etableringer af selskaber o.l. b�r tilvejebringe retvisende v�rdier for overf�rte aktiver og passiver.

30. Ameritech�s k�bspris p� 4.700 kr. pr. A-aktie var udfaldet af forhandling mellem Ameritech og staten. Statens forhandlingsopl�g var en rapport og et memorandum udarbejdet af statens finansielle r�dgivere den 1. september 1997. R�dgiverne havde analyseret Tele Danmarks fremtidige indtjeningspotentiale og fremkom med den konklusion, at der var et potentiale for fremtidige kursstigninger.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at staten ved salget af aktierne i Tele Danmark opn�ede en kurs, der ud fra alle foreliggende vurderinger og informationer m�tte anses for tilfredsstillende.

Ved vurderingen af provenuet fra aktiesalget skal det tages i betragtning, at der i dette var indeholdt, hvad man kan betegne som et udskudt resttilgodehavende fra statens salg i 1994 af A-aktier til Tele Danmark. Aktierne blev solgt til markedskursen, der dengang var p�virket (trykket) af statens tilbagek�bsret. Ved den efterf�lgende aktieemission, hvor aktierne ikke var underkastet begr�nsninger, indgik p� baggrund af markedets eftersp�rgsel en stor kapital i Tele Danmark, som staten i kraft af sine resterende aktier fik andel i.

31. Det er beskrevet i afsnit VIII.A, at de �vrige aktion�rer i Tele Danmark ikke modtog k�bstilbud fra Ameritech, da staten den 27. oktober 1997 indgik aftale om salg af en betydelig aktiepost til dette selskab. Ameritech kom dermed til at r�de over ca. 42 % af stemmerettighederne i Tele Danmark, hvilket � grundet spredningen af ejerskabet til de �vrige aktier � m� antages at give Ameritech faktisk bestemmende indflydelse over selskabet.

Det var Finansministeriets og Ameritech�s opfattelse, at den aftalte aktieoverdragelse ikke medf�rte pligt for Ameritech til at afgive k�bstilbud til de �vrige aktion�rer. Begrundelsen herfor var, at lov nr. 1072 af 20. december 1995 om v�rdipapirhandel mv. (v�rdipapirhandelsloven) ikke indeholdt en bestemmelse om tilbudspligt for en erhverver, der alene opn�ede faktisk bestemmende indflydelse i et selskab.

Der blev dog efterf�lgende fra en minoritetsaktion�rs side rejst tvivl om, hvorvidt denne opfattelse var korrekt. K�benhavns Fondsb�rs� bestyrelse tog den 28. januar 1998 stilling til en klage fra den p�g�ldende aktion�r, men fandt ikke anledning til at im�dekomme aktion�rens synspunkt om, at minoritetsaktion�rerne skulle have modtaget k�bstilbud fra Ameritech. Denne afg�relse er siden blevet p�klaget til Fondsr�det, der endnu ikke har truffet afg�relse. En s�dan afg�relse kan indbringes for domstolene.

32. V�rdipapirhandelslovens bestemmelser om tilbudspligt tr�dte i kraft den 1. maj 1996 og afl�ste reguleringen heraf i de b�rsetiske regler udstedt af K�benhavns Fondsb�rs. Af disse fremgik det, at en erhverver ved overdragelse af en aktiepost, der "retligt eller faktisk" gav kontrol over et selskab, skulle give alle aktion�rer mulighed for at afh�nde deres aktier p� identiske betingelser.

Af kommentaren til de b�rsetiske regler var det fremg�et, at retlig kontrol ud�vedes af en aktion�r som f�lge af en stemmemajoritet p� baggrund af aktiebesiddelsen, mens faktisk kontrol var en praktisk majoritet (dvs. uden stemmemajoritet) ud�vet p� baggrund af fx spredningen af ejerskabet til et selskabs �vrige aktier, dvs. at selskabet kunne kontrolleres med mindre end 50 % af stemmerettighederne.

�ndringen af reglerne om tilbudspligt var et led i den b�rsreform, som gennemf�rtes i 1995 p� baggrund af bet�nkning nr. 1290/1995, der var udarbejdet af B�rsudvalget nedsat i 1993 af den dav�rende industriminister. Udvalget var sammensat af repr�sentanter for en r�kke organisationer og interessenter p� v�rdipapirmarkedet samt ministerielle repr�sentanter.

Et flertal i udvalget fandt, at det � p� grund af den tvivl, der tidligere havde eksisteret med hensyn til tilbudspligtens retlige status � var n�dvendigt at fastl�gge tilbudspligten og de generelle krav dertil i v�rdipapirhandelsloven. Et mindretal i B�rsudvalget (repr�sentanten for Dansk Industri og Danmarks Rederiforening) fandt ikke, at der burde fasts�ttes en ubetinget pligt til at frems�tte k�bstilbud til minoritetsaktion�rer, bl.a. fordi det ville p�l�gge erhververen af en majoritetsaktiepost en uoverskuelig �konomisk forpligtelse, ligesom en tilsvarende pligt ikke gjaldt p� b�rser i en r�kke af de n�rmest omkring Danmark liggende lande.

33. Erhvervsministeren fremsatte den 3. maj 1995 forslag til lov om v�rdipapirhandel. I overensstemmelse med anbefalingen fra B�rsudvalgets flertal var bestemmelsen om tilbudspligt medtaget og reguleret i � 31, stk. 1. Bestemmelsen var n�sten identisk med bestemmelsen i de b�rsetiske regler. Lovforslaget blev f�rstebehandlet af Folketinget den 23. maj 1995, men bortfaldt i forbindelse med folketings�rets udl�b.

I l�bet af sommeren 1995 fandt der en r�kke kontakter sted mellem Erhvervsministeriet og organisationsrepr�sentanter om indholdet af b�rsreformen. Erhvervsministeriet skrev i et notat den 5. august 1995, at s�rligt Dansk Industri og Danmarks Rederiforening var bet�nkelige ved, at kriterierne "retlig eller faktisk kontrol" skulle indg� i v�rdipapirhandelsloven.

For at opn� politisk kompromis i forhandlingerne om b�rsreformen sk�nnede Erhvervsministeriet det n�dvendigt at im�dekomme enkelte af bl.a. Dansk Industris og Danmarks Rederiforenings synspunkter. Det blev derfor foresl�et, at man i stedet tog udgangspunkt i moderselskabsdefinitionen i �rsregnskabsloven, og notatet redegjorde for den betydning, som anvendelsen heraf ville have i forhold til sp�rgsm�let om tilbudspligt.

Gengivelsen omfattede imidlertid kun 4 af de 5 kriterier, der indgik i �rsregnskabsloven (samt i aktieselskabsloven). Det manglende 5. kriterium omfattede det forhold, at et aktieselskab kan kontrolleres med mindre end 50 % af aktierne p� grund af spredningen af ejerskabet til de �vrige aktier. Det fremgik ikke af notatet, at det 5. kriterium var udeladt.

34. En �ndring af � 31, stk. 1 � baseret p� kun 4 af de 5 kriterier fra moderselskabsdefinitionen � indgik herefter i erhvervsministerens dr�ftelser med partiernes erhvervspolitiske ordf�rere. P� baggrund heraf udarbejdede Erhvervsministeriet den 19. september 1995 et tekstforslag til v�rdipapirhandelslovens � 31 samt til lovbem�rkningerne.

Af bem�rkningerne fremgik det bl.a., at det kriterium, der var anvendt i de b�rsetiske regler (og s�ledes i lovforslaget fra maj 1995) kunne v�re vanskeligt at afgr�nse, og at fordelen ved at l�gge moderselskabsdefinitionens kriterier til grund var, at det var velkendte begreber, som selskabsdeltagere var vant til at benytte ved afgr�nsningen af, hvorn�r et selskab if�lge aktieselskabs- og �rsregnskabslovens definitioner var et moderselskab. Det fremgik ikke af bem�rkningerne, at det 5. kriterium var udeladt. Lovforslagets bem�rkninger var s�ledes ikke fuldt ud i overensstemmelse med den lovgivning, der henvistes til.

Da Folketinget den 14. december 1995 vedtog forslaget til lov om v�rdipapirhandel, indeholdt loven ikke bestemmelser om faktisk kontrol baseret p� spredningen af ejerskabet til et selskabs �vrige aktier. En heraf f�lgende pligt til at afgive k�bstilbud over for et selskabs �vrige aktion�rer indgik derfor ikke i v�rdipapirhandelsloven.

35. Rigsrevisionen konstaterede, at det ikke var muligt at f�lge Erhvervsministeriets sagsbehandling vedr�rende �ndringen af forslaget til v�rdipapirhandelslovens � 31. I Erhvervsministeriets sager forel� der s�ledes ikke materiale om de overvejelser, der l� bag den konkrete formulering eller oplysninger om, hvor beslutningen om �ndringen blev truffet.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at det ikke har v�ret muligt at f�lge Erhvervsministeriets sagsbehandling.

Erhvervsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at den ministerielle sagsbehandling bestod i at udarbejde opl�g til en politisk kompromisl�sning med henblik p�, at lovforslag kunne frems�ttes og vedtages inden udgangen af 1995. Ministeriet har anf�rt, at den manglende mulighed for at f�lge ministeriets sagsbehandling i vidt omfang kan henf�res til, at der var tale om politiske dr�ftelser med henblik p� at afklare mulighederne for at finde en samlet kompromisl�sning vedr�rende b�rsreformen, og at der ikke blev taget referat af disse dr�ftelser.

Rigsrevisionen skal bem�rke, at �ndringen af reglerne om tilbudspligt fandt sted i Erhvervsministeriet forud for dr�ftelserne med partiernes erhvervspolitiske ordf�rere.

36. Erhvervsministeriet havde i november 1995 sendt det nye forslag til v�rdipapirhandelsloven i h�ring. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ber�rte i deres h�ringssvar ikke bestemmelsen i � 31. Imidlertid var medarbejdere i styrelsen opm�rksomme p�, at det 5. kriterium fra aktieselskabsloven var udeladt i lovforslaget. P� kopier i styrelsens lovsag var der med h�ndskrift ud for bestemmelsen i � 31 noteret "hvorfor mangler nr. 5". Styrelsen har i januar 1998 oplyst over for Rigsrevisionen, at der ikke var noget, som tydede p�, at styrelsen over for ministeriet havde rejst sp�rgsm�l herom.

Efter Rigsrevisionens opfattelse burde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen have henvendt sig til Erhvervsministeriet, da styrelsen blev klar over, at bem�rkningerne til forslaget til v�rdipapirhandelsloven ikke var i overensstemmelse med den lovgivning, som der i bem�rkningerne henvistes til.

Erhvervsministeriet har hertil anf�rt, at forslaget til � 31 � i mods�tning til det tidligere forslag og de dag�ldende b�rsetiske regler � var i bedre overensstemmelse med det forhandlingsmandat, der af EF-specialudvalget og regeringens EF-udvalg var givet i relation til et forslag til 13. selskabsdirektiv, som blev forhandlet i perioden 1987-1991. Erhvervsministeriet oplyste endvidere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var bekendt med den konkrete politiske baggrund for �ndringen af bestemmelsen, nemlig at man ikke �nskede at medtage et sk�nspr�get kriterium i stil med de tidligere b�rsetiske regler. P� den baggrund er det Erhvervsministeriets opfattelse, at der ikke var anledning til fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens side at henlede ministeriets opm�rksomhed p� uoverensstemmelsen.

37. Erhvervsministeren oplyste den 4. december 1995 i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg bl.a., at bestemmelsen om tilbudspligt i � 31 var �ndret i forhold til lovforslaget fra maj 1995, s� man i stedet for "retlig eller faktisk kontrol" havde anvendt et kriterium, der svarede til aktieselskabs- og �rsregnskabslovgivningens definitioner for et moderselskab, hvorved man opn�ede en mere juridisk klar afgr�nsning af bestemmelsen, eftersom den byggede p� kriterier, der allerede var indarbejdet i lovgivningen og praksis.

38. Erhvervsministeriet har over for Rigsrevisionen erkendt, at det i omtalen af forholdet til de g�ldende aktieselskabs- og �rsregnskabsretlige regler udtrykkeligt burde have v�ret anf�rt, at det 5. kriterium ikke var medtaget. Ministeriet har dog oplyst, at det s�vel under de forberedende politiske dr�ftelser som i selve lovforslaget og adskillige gange under folketingsbehandlingen blev fremh�vet, at der for s� vidt angik reglerne om tilbudspligt var sket en �ndring i forhold til de b�rsetiske regler og det f�rste lovforslag fra maj 1995. Endvidere har ministeriet anf�rt, at hvis aktieselskabs- og �rsregnskabslovens 5. kriterium om faktisk kontrol havde v�ret medtaget, ville der reelt ikke v�re sket en �ndring i forhold til de b�rsetiske regler. P� den baggrund er det Erhvervsministeriets samlede opfattelse, at der under de politiske dr�ftelser s�vel forud for som efter lovforslagets frems�ttelse fra ministeriets side var orienteret om, at der i forhold til det tidligere forslag var sket en begr�nsning af tilbudspligten, da dette var selve form�let med �ndringen.

39. Rigsrevisionen bem�rker, at Erhvervsministeriet sk�nnede det n�dvendigt, at im�dekomme enkelte synspunkter og bet�nkeligheder fra nogle organisationer, herunder vedr�rende bestemmelserne om tilbudspligt, for at opn� et politisk kompromis i forhandlingerne om b�rsreformen.

Rigsrevisionen er enig med Erhvervsministeriet i, at en begr�nsning af tilbudspligten i forhold til de b�rsetiske regler og det f�rste lovforslag kunne ske ved at anvende de 4 f�rste kriterier i aktieselskabs- og �rsregnskabslovens moderselskabsdefinition, og at der ved at medtage det 5. kriterium i det nye lovforslag reelt ikke ville v�re sket en �ndring.

Rigsrevisionen bem�rker desuden at det af lovforslagets bem�rkninger fremgik, at der, for s� vidt angik bestemmelserne om tilbudspligt, var sket en �ndring i forhold til de b�rsetiske regler, herunder at kriteriet om "retlig eller faktisk kontrol" kunne v�re vanskeligt at afgr�nse, og at det derfor i stedet blev foresl�et at anvende moderselskabsdefinitionen fra aktieselskabs- og �rsregnskabslovgivningen.

Rigsrevisionen har imidlertid p� baggrund af det foreliggende materiale konstateret, at der ikke skete en fyldestg�rende pr�cisering af den betydning, som �ndringen ville have p� sp�rgsm�let om tilbudspligt, herunder at faktisk kontrol baseret p� spredning af ejerskabet til et selskabs �vrige aktier ikke l�ngere indgik i bestemmelserne.

Af hensyn til Folketingets beslutningsgrundlag finder Rigsrevisionen, at det udtrykkelig burde have v�ret oplyst, at dette kriterium ikke l�ngere indgik i det �ndrede lovforslag. Rigsrevisionen finder det desuden meget uheldigt, at v�sentlige oplysninger om anvendelsen af moderselskabsdefinitionen i v�rdipapirhandelsloven i lovforslagets bem�rkninger og i erhvervsministerens svar til Erhvervsudvalget p� dette punkt ikke var i overensstemmelse med den lovgivning, der blev henvist til.

40. Rigsrevisionen skal fremh�ve, at man p� baggrund af en gennemgang af det foreliggende materiale ikke finder grundlag for at antage, at forl�bet vedr�rende �ndringen af bestemmelserne om tilbudspligt i forslaget til lov om v�rdipapirhandel skulle have sammenh�ng med salget af statens aktier i Tele Danmark.

41. Det fremg�r af afsnit VIII.B, at de foruds�tninger for den delvise privatisering af aktierne i Tele Danmark, som var fastlagt ved indg�elsen af till�g 2 i februar 1994, korrekt blev indarbejdet i selskabets vedt�gter. Dette skete i forbindelse med gennemf�relsen af en aktiekapitalneds�ttelse, der omfattede en del af de hidtidige A-aktier, der var p�lagt restriktioner (indl�sningsret for staten og udbyttebegr�nsning), og ved en samtidig kapitalforh�jelse med samme bel�b, men med en ny B-aktieklasse uden s�danne restriktioner. Til geng�ld blev der, ligeledes som forudsat i den politiske aftale, indsat en ejerbegr�nsningsbestemmelse i vedt�gterne.

Rigsrevisionen bem�rkede, at staten lod Tele Danmark overtage et antal aktier med henblik p� udlodning i form af udstedelse af medarbejderaktier (B-aktier) til fav�rkurs. Selskabet gav herved definitivt afkald p� et provenu svarende til differencen mellem markedskursen 310 kr. og medarbejdernes k�bspris p� 100 kr. pr. B-aktie, dvs. 210 kr. Reservationen af medarbejderaktier skete f�r emissionsudbudet og m� antages at v�re ladt ude af betragtning ved bydernes vurdering af, hvilken kurs de ville give for de udbudte aktier. Det mistede provenu for selskabet var 151,2 mill. kr., beregnet p� baggrund af de af medarbejderne tegnede 0,72 mill. kr. stk. B-aktier.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der var tale om en s�dvanlig disposition, som indebar en forud kalkuleret fordel for medarbejderne i overensstemmelse med selskabets �nsker, og hvis finansiering altid sker for aktion�rernes regning.

42. Som beskrevet i afsnit VIII.C var det i forbindelse med den planlagte ombytning af statens aktier i KTAS og Jydsk Telefon med Tele Danmark-aktier forudsat, at de private investorer i selskaberne skulle have mulighed for at ombytte deres aktier med aktier i Tele Danmark. P� den baggrund var det derfor s�vel i telekommunikationsloven fra 1990 som i Tele Danmarks vedt�gter fastsat, at staten over for de kommende private aktion�rer i selskabet havde den samme indl�sningsret (til kurs 125), som staten havde over for private investorer i KTAS og Jydsk Telefon.

Som n�vnt var statens indl�sningsret til kurs 125 oprindeligt fastlagt i forbindelse med koncessionslovgivningen fra 1919, hvilket var indarbejdet i b�de KTAS� og Jydsk Telefons koncessioner og vedt�gter.

Staten fremsatte i januar 1991 tilbud over for de private aktion�rer i KTAS og Jydsk Telefon vedr�rende ombytning af deres aktier heri med aktier af samme p�lydende v�rdi i Tele Danmark. Ca. 80 % af aktion�rerne tog imod tilbudet. P� tidspunktet for ombytningstilbudet var der fortsat mere end et �r til, at staten kunne indl�se de privatejede aktier i KTAS og Jydsk Telefon, hvorfor staten samtidig, og derfor rettidigt, gjorde opm�rksom p�, at indl�sningsretten vedr�rende disse aktier ville blive udnyttet pr. 1. marts 1992. De resterende ca. 20 % privatejede aktier i KTAS og i Jydsk Telefon blev tvangsindl�st af staten pr. 1. marts 1992 og derefter indskudt i Tele Danmark.

43. Der blev i 1989 anlagt sag ved S�- og Handelsretten mod staten af en aktion�r i Jydsk Telefon p� baggrund af statens indl�sningsret til kurs 125, hvilket sags�geren fandt uberettiget.

H�jesteret stadf�stede i oktober 1992 S�- og Handelsrettens dom fra marts 1991. Det blev udtalt, at statens mulighed for at kr�ve indl�sningen gennemf�rt klart fremgik af selskabets koncession, der var i overensstemmelse med de foruds�tninger, der var angivet i koncessionslovene. Statens indl�sningsret fremgik endvidere utvetydigt af selskabets vedt�gter. De private aktion�rer kunne derfor ikke have en berettiget forventning om, at staten ikke ville g�re sin indl�sningsret g�ldende. H�jesteret fandt desuden ikke grundlag for at anse statens udnyttelse af indl�sningsretten for stridende mod den selskabsretlige lighedsgrunds�tning, herunder art. 42 i EF�s 2. selskabsdirektiv, ligesom der ikke var grundlag for at tilsides�tte ud�velsen af indl�sningsretten som urimelig.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det med H�jesteretsdommen blev fastsl�et, at staten kunne udnytte sin indl�sningsret uden nogen form for begr�nsning.

En dom afsagt af S�- og Handelsretten i januar 1998 vedr�rende et lignende s�gsm�l, anlagt i 1991 af en tidligere KTAS-aktion�r mod staten og mod Tele Danmark (tidligere KTAS), ligger i dette sp�rgsm�l p� linje med H�jesteretsdommen. S�- og Handelsretten afviste dog yderligere en p�stand om, at der ved statens anvendelse af indl�sningsretten skulle v�re tale om et ekspropriativt indgreb. Minoritetsaktion�ren fik heller ikke medhold af S�- og Handelsretten i synspunktet om, at KTAS af egen drift havde pligt til at varetage aktion�rernes interesser vedr�rende indl�sningsretten. KTAS kunne derfor undlade at medvirke til s�gsm�let mod staten.

S�- og Handelsrettens dom er anket til H�jesteret.

44. Det fremg�r af kap. IX, at SBC Communications Inc. og Ameritech Corporation den 11. maj 1998 offentliggjorde, at der mellem de to selskaber var indg�et en fusionsaftale. Det blev oplyst, at fusionen, der foruds�tter godkendelse fra en r�kke amerikanske myndigheder, forventes afsluttet inden for et �r. Efter fusionen vil de forenede selskaber forts�tte under navnet SBC, som herefter for ca. 56 %�s vedkommende vil v�re ejet af nuv�rende SBC-aktion�rer, medens de resterende 44 % vil v�re ejet af nuv�rende Ameritech-aktion�rer. V�rdien af de forenede selskaber ansl�s til ca. 146 mia. $.

Der har fra forskellig side v�ret fremf�rt spekulationer om muligheden af et frasalg af hele eller dele af Tele Danmarks virksomhed i forl�ngelse af en fusion af Ameritech og SBC. Det har endvidere v�ret anf�rt, at staten burde have sikret sig mod dette i form af en s�kaldt gylden aktie ("golden share") med vetoret over for salg og opsplitning.

Finansministeriet har hertil bem�rket, at staten p� frasalgstidspunktet kun ejede 52 % af aktierne. Indf�relsen af s�rlige vedt�gtsfastsatte rettigheder for staten, som skulle v�re bindende ikke bare for k�ber, men ogs� for selskabet og de �vrige aktion�rer, ville kr�ve et flertal p� 2/3 blandt de �vrige aktion�rer (alle andre aktion�rer end staten). Dette kunne n�ppe realistisk v�re opn�et. Den beskyttelse af s�rlige statslige interesser, der kunne opn�s, var derfor i form af bestemmelser i aftalen med k�ber.

45. Aftalen af 27. oktober 1997 mellem staten, Tele Danmark og Ameritech p�lagde i en kortere �rr�kke Ameritech en r�kke forpligtelser. Selskabet m�tte bl.a. ikke uden statens tilladelse inden for 3 �r s�lge sine aktier til ikke-koncernforbundne tredjem�nd og inden for 5 �r ikke foranledige salg af dele af Tele Danmarks virksomhed, som var omfattet af forsyningspligt.

Det har s�ledes ikke v�ret hensigten at sikre en vedvarende statslig indflydelse i Tele Danmark. Beslutningen herom fremg�r af Akt 41 29/10 1997, hvori det endvidere er anf�rt, at det vil ligge i naturlig forl�ngelse af den gennemf�rte telepolitik, s�fremt staten tr�kker sig helt ud som ejer og alene varetager rollen som regulator.

Med hensyn til fusionens eventuelle konsekvenser for forpligtelser i henhold til den indg�ede aftale mellem staten, Tele Danmark og Ameritech har Finansministeriets juridiske r�dgivere anf�rt, at Ameritech�s rettigheder og forpligtelser ikke �ndres, fordi selskabet overtages af en anden virksomhed. S�fremt Ameritech fusioneres med SBC, vil aftalen v�re bindende for Ameritech�s efterf�lgere.

R�dgiverne har fremh�vet, at det anf�rte er baseret p� de indtil nu foreliggende, sparsomme oplysninger om aftalen mellem Ameritech og SBC.

46. Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at SBC�s forventede overtagelse af Ameritech ikke indeb�rer nogen �ndringer i de telepolitiske m�ls�tninger eller i udm�ntningen heraf via lovgivning mv. Tv�rtimod understreger aftalen efter ministeriets opfattelse den afg�rende betydning af en fortsat effektiv forsyningspligt- og samtrafikregulering af det eller de teleselskaber, der har en st�rk markedsposition p� det danske telemarked, fx p� grund af ejerskabet til hovedparten af teleinfrastrukturen.

47. Rigsrevisionen bem�rker, at betingelserne for statens salg af aktier til Ameritech Corporation var klart oplyst over for Finansudvalget, og at fusionsaftalen mellem Ameritech og SBC Communications Inc. ikke �ndrer p� Ameritech�s forpligtelser over for staten.

Da det alene har v�ret m�let at sikre statens indflydelse p� udviklingen i Tele Danmark i en kortere �rr�kke, finder Rigsrevisionen i �vrigt, at dette er sket ved den indg�ede aftale af 27. oktober 1997 mellem staten, Tele Danmark og Ameritech Corporation.

48. Af fortsat notat af 16. maj 1997 ad beretning nr. 5/1994 om omdannelse af 8 statsstyrelser til aktieselskaber, jf. Endelig bet�nkning 1995, s. 76, fremgik det, at der i en s�rskilt redeg�relse ville blive orienteret om Tele Danmark A/S� driftsm�ssige forhold mv.

Statsrevisorerne dr�ftede endvidere p� deres m�der den 19. november og 9. december 1997 statens salg af aktierne i Tele Danmark, og anmodede i den forbindelse om, at en redeg�relse om dette forhold indgik i den planlagte generelle unders�gelse af Tele Danmarks driftsm�ssige forhold mv.

Efterf�lgende beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til � 8, stk. 1, og � 17, stk. 2, i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997).

49. Beretningen omfatter forhold vedr�rende telekommunikationsomr�det, herunder statens tilsyn, samt statens ejerskab af Tele Danmark, idet staten i perioden fra selskabets stiftelse den 14. november 1990 til salget af statens resterende aktier den 19. januar 1998 var majoritetsaktion�r. De generelle forhold vedr�rende telekommunikationsomr�det, statens tilsynsvirksomhed og statens ejerskab af Tele Danmark henh�rte i perioden 1991-1994 under kommunikationsministerens ressort, og i perioden 1994-1998 under forskningsministerens ressort.

Beretningen vedr�rer dermed s�rligt forhold inden for f�lgende finanslovkonti: For 1991-1994 � 27.11. Post- og Telegrafv�senet og 1994-1998 � 19. Forskningsministeriet.

50. Unders�gelsens form�l har v�ret:

• at redeg�re for udviklingen af telesektoren, herunder baggrunden for Tele Danmark A/S� etablering,
• at redeg�re for statens tilsyn med og indflydelse p� teleomr�det, herunder fasts�ttelsen af regler og priser for Tele Danmark A/S� ydelser,
• at belyse Tele Danmark A/S� driftsm�ssige forhold, herunder selskabets �konomiske udvikling og statens indt�gter fra selskabet,
• at redeg�re for statens rolle som majoritetsaktion�r i Tele Danmark A/S, herunder statens rettigheder og pligter over for selskabet,
• at belyse og vurdere forl�bet omkring salget af statens aktier i Tele Danmark A/S til Ameritech Corporation i efter�ret 1997, herunder v�rdians�ttelsen af aktierne, og
• at vurdere minoritetsaktion�rernes forhold, herunder tilblivelsen af de bestemmelser om tilbudspligt, der blev vedtaget med lov nr. 1072 af 20. december 1995 om v�rdipapirhandel.

51. Unders�gelsesperioden omfatter 1991-1998 med hovedv�gt p� 1997.

52. Unders�gelsen omfatter ikke en vurdering af, om den danske stat i det n�dvendige og tilstr�kkelige omfang har implementeret EF�s direktiver p� telekommunikationsomr�det.

Eftersom sp�rgsm�let om Ameritech Corporation�s eventuelle pligt til at skulle afgive k�bstilbud over for samtlige aktion�rer i Tele Danmark p� identiske vilk�r er under behandling i Fondsr�det, indeholder unders�gelsen ikke en vurdering af, om Ameritech�s overtagelse af aktier i Tele Danmark er omfattet af � 31, stk. 1, i lov nr. 1062 af 20. december 1995 om v�rdipapirhandel.

53. Unders�gelsen bygger p� oplysninger og sagsmateriale � herunder fortroligt materiale, der er undtaget aktindsigt � fra Finansministeriet, Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og �konomiministeriet. Som led i unders�gelsen har Rigsrevisionen foretaget sagsgennemgang i Finansministeriet, Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og �konomiministeriet.

Rigsrevisionen har i ministerierne gennemg�et et omfattende sagsmateriale inden for f�lgende omr�der: forsyningspligtbekendtg�relsen og rebalanceringen af Tele Danmarks priser (kap. V), statens rettigheder og pligter over for Tele Danmark (afsnit VI.D), aktiesalget i Tele Danmark (kap. VII) og minoritetsaktion�rernes forhold (kap. VIII).

54. Rigsrevisionens gennemgang og fremstilling af beretningens �vrige forhold er dels baseret p� oplysninger og materiale fremsendt af ministerierne, herunder fortrolige oplysninger, om statens indt�gter fra Tele Danmark, rapporten om perspektiverne i statens ejerskab i Tele Danmark A/S udarbejdet den 1. september 1997 og �vrigt materiale udarbejdet af statens finansielle r�dgivere, og samarbejdsaftalen af 26. oktober 1997 mellem Tele Danmark A/S og Ameritech Corporation � dels baseret p� almindeligt tilg�ngeligt materiale, fx bet�nkninger, politiske aftaler, bem�rkninger til lovforslag, Tele Danmarks �rsregnskaber, domsudskrifter og salgsaftalen af 27. oktober 1997 mellem staten, Tele Danmark A/S og Ameritech Corporation.

Rigsrevisionen har endvidere afholdt m�der med repr�sentanter for Forskningsministeriet og Finansministeriet.

55. Den anvendte unders�gelsesmetode har v�ret todelt. Med hensyn til telesektorens og Tele Danmarks udvikling samt teleliberaliseringen har sigtet prim�rt v�ret af beskrivende og forklarende art med det form�l at fremstille og karakterisere unders�gelsesfeltet. Med hensyn til sp�rgsm�lene om statens roller som lovgiver, tilsynsmyndighed, majoritetsaktion�r og s�lger har sigtet v�ret af analyserende art med det form�l at vurdere baggrunden for statens handlinger og hjemmelsgrundlaget herfor, herunder Folketingets grundlag for tilslutning.

56. Unders�gelsen har i udkast v�ret forelagt Finansministeriet, Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og �konomiministeriet. Endvidere har et udkast til kap. VI vedr�rende Tele Danmarks driftsm�ssige forhold og forholdet til staten v�ret forelagt direktionen i Tele Danmark A/S. De indkomne oplysninger og bem�rkninger er indarbejdet i unders�gelsen i videst muligt omfang.

Finansministeriet, Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og �konomiministeriet har i forbindelse med h�ringen efter Rigsrevisionens anmodning afgivet en fuldst�ndighedserkl�ring om, at ministerierne har forelagt Rigsrevisionen alt relevant materiale til belysning af sagen, samt at alle v�sentlige informationer til belysning af unders�gelsesemnerne var medtaget i det forelagte udkast.

57. Telefoni blev introduceret i Danmark i slutningen af 1870�erne og det f�rste telefonselskab blev oprettet i 1881. Som f�lge af telefoniens forretningsm�ssige muligheder oprettedes i de efterf�lgende �r et antal privatejede telefonselskaber, og i 1894 var der s�ledes 57 selvst�ndige selskaber i Danmark. Samtidig hermed anlagde det statslige Telegrafdirektorat (fra 1927 Generaldirektoratet for Post- og Telegrafv�senet) telefonstationer og kabler i konkurrence med de private selskaber.

Telefoni blev anset for en for samfundet vigtig kommunikationsform, hvortil der var knyttet interesse om offentlig styring p� linje med andre regulerede omr�der. Der igangsattes derfor lovgivningsarbejde, som opererede med to forskellige former for offentlig styring. Den ene var et enhedsv�sen med statslig overtagelse af de private selskabers anl�g, der skulle overf�res til Telegrafdirektoratet, den anden udstedelse af koncessioner til � og dermed anerkendelse af � private telefonselskaber.

For at st� st�rkere i forhold til de politiske fors�g p� statsovertagelse begyndte selskaberne i midten af 1890�erne at slutte sig sammen eller overtage hinanden. I slutningen af �rhundredet var der s�ledes 11 st�rre regionale telefonselskaber.

58. Med den f�rste lov p� telefonomr�det fra 1897 blev det fastsl�et, at staten havde eneret p� telefoni. Et enhedsv�sen med statsovertagelse af telefonien blev imidlertid ikke realiseret, idet det blev anset som v�rende for dyrt at foretage ekspropriation af de private telefonselskaber. Med hjemmel i loven delegerede staten derfor i stedet sin eneret til selskaberne ved hj�lp af 20-�rige koncessioner. Det langsigtede m�l var dog stadig statslig drift af telefonvirksomheden, hvilket i loven blev sikret ved at staten ved koncessionsperiodens udl�b var berettiget til at overtage anl�ggene mod et sk�nsm�ssigt bel�b svarende til et nyt anl�g.

I loven indgik endvidere bestemmelser om arbejdsdelingen mellem telefonselskaber og Telegrafdirektoratet, hvorefter de private selskaber varetog trafikken inden for deres respektive geografiske omr�der, mens Telegrafdirektoratet varetog rigstelefonen, dvs. telefontrafikken mellem landsdelene samt til og fra udlandet.

59. I l�bet af de f�lgende 80 �r nedsattes 4 udvalg, der vurderede, om staten skulle benytte sin overtagelsesret ved koncessionernes udl�b og overtage telefonselskabernes anl�g for at g�re telefonien til et enhedsv�sen i statsligt regi. Det blev imidlertid hver gang anbefalet at forl�nge koncessionerne, idet udgifterne ved ekspropriation blev anset som for h�je. For at forberede en senere statslig overtagelse blev der dog flere gange p� baggrund af kommissionsbet�nkninger indf�rt nye koncessionsbetingelser, der skulle sikre staten mulighed for overtagelse.

I 1919 blev det s�ledes fastsat ved lov, at staten efter udl�bet af en 20-�rig koncessionsperiode skulle kunne overtage aktierne i telefonselskaberne til kurs 125, og at staten havde fork�bsret til halvdelen af alle nyudstedte aktier. Endvidere indf�rtes som et led i en takstregulering af telefonselskaberne en aktieudbytte-begr�nsning p� 8 %, hvilket skulle sikre mod at selskaberne udnyttede deres monopollignende markedsstillinger til at skabe for h�je indtjeninger p� forbrugernes bekostning.

I 1939 overtog staten aktiemajoriteten i Aktieselskabet Kj�benhavns Telefon-Selskab (KTAS) og i 1942 i Jydsk Telefon A/S. Udviklingen er anskueliggjort i bilag 1. I forbindelse med overtagelsen af aktiemajoriteterne nedsattes aktieudbyttebegr�nsningen yderligere til 7 %. Der blev endvidere truffet s�rlige aftaler vedr�rende overtagelse af andele i andelsselskabet Fyns Kommunale Telefonselskab, der prim�rt var ejet af en r�kke fynske kommuner.

I 1963 var et kommissionsflertal af den opfattelse, at der skulle oprettes et enhedsv�sen, som skulle drives som et aktieselskab med statslig aktiemajoritet. Kommissionen kunne imidlertid ikke enes om de endelige anbefalinger, og bet�nkningen blev derfor ikke afgivet.

I 1979 anbefalede et udvalg vedr�rende den fremtidige telestruktur en model, hvor et moderselskab i form af et statsligt aktieselskab havde myndighed over de 4 regionale selskaber samt over telesiden i P&T, der skulle omdannes til et aktieselskab. Der var imidlertid ikke politisk flertal for at f�lge bet�nkningens anbefaling, bl.a. p� grund af modstand fra de regionale selskaber.

60. I 1950 var der mellem P&T og telefonselskaberne blevet indg�et en aftale om arbejdsdelingen � det s�kaldte konkordat � der bl.a. havde indeb�ret, at visse dele af rigstelefonen var overg�et fra P&T til selskaberne, men samtidig havde sikret P&T ansvaret for de vigtigste kabler og tekniske anl�g.

I l�bet af 1970�erne og begyndelsen af 1980�erne var konkordatet gentagne gange genstand for debat, hvorfor man forg�ves fors�gte at genforhandle aftalen. I 1984 nedsatte regeringen derfor det s�kaldte Bernstein-udvalg, der skulle stille forslag om en ny arbejdsdeling. Det var p� forh�nd forudsat, at en r�kke opgaver skulle overf�res fra P&T til telefonselskaberne, og at de resterende statslige myndighedsopgaver derefter skulle samles hos P&T.

P� grundlag af udvalgets bet�nkning blev der med virkning fra 1987 under P&T gennemf�rt en samling af statens tilsyn med telekommunikationsomr�det, mens P&T�s teleside overgik til Statens Teletjeneste (fra 1991 Telecom), der blev oprettet som en selvst�ndig statsvirksomhed. Endvidere blev telefonomr�det i S�nderjylland, der hidtil havde v�ret en del af P&T, udskilt til en selvst�ndig statsvirksomhed (Tele S�nderjylland). Endelig overtog telefonselskaberne kundekontakten for de fleste teletjenester samt de regionale dele af rigstelefontrafikken, hvorved 1.200 medarbejdere blev overflyttet fra P&T til selskaberne.

B�de P&T og de regionale selskaber var blevet tilgodeset ved �ndringen af bet�nkningen, idet P&T beholdt en r�kke givtige forretninger i Statens Teletjeneste, mens selskaberne fik overf�rt en r�kke v�rdifulde aktiver i form af anl�g fra P&T.

61. I slutningen af 1980�erne var de regionale teleselskaber begyndt at konkurrere med hinanden p� tv�rs af koncessionsomr�derne, og der var fra politisk side st�rk tvivl om der med den hidtidige organisering af telesektoren ville kunne tr�ffes de beslutninger, som var n�dvendige af hensyn til den fortsatte udvikling i tjenesteudbuddet. Man fandt det s�ledes n�rliggende at forestille sig, at der i en r�kke sager ville indtr�de "handlingslammelse til skade for kunderne". Televirksomhederne (de 4 regionale selskaber og Statens Teletjeneste) ville i den situation hurtigt kunne komme til at sidde tilbage med de tunge underskudsgivende opgaver, mens konkurrenter overtog de givtige aktiviteter. Fra politisk side �nskede man derfor en h�jere grad af koordinering p� teleomr�det.

Endvidere forventedes en r�kke tiltag inden for EF vedr�rende liberalisering af telekommunikationsomr�det, der � jf. afsnit IV.A � ville medf�re, at televirksomhedernes monopol p� l�ngere sigt kun ville omfatte telefonnettet, mens alle andre aktiviteter ville blive konkurrenceudsat. Samtidig var det n�dvendigt at �ndre den danske telestruktur inden marts 1991, hvor de regionale selskabers koncessioner ellers automatisk ville blive forl�nget i 5 �r, hvilket ville stride mod EF�s regler om adskillelse af regulerende myndighed og udf�rende virksomhed.

Endelig var det den almindelige opfattelse, at en styrkelse af den danske telesektors internationale konkurrenceevne og forskningsindsats n�dvendiggjorde en st�rk koordinering af telesektoren.

62. P� den baggrund foreslog P&T i juni 1989, at der skulle dannes et enhedsv�sen ved hj�lp af et statsejet aktieselskab, hvis datterselskaber skulle v�re de 5 televirksomheder � KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon, Tele S�nderjylland og Statens Teletjeneste. KTAS og Jydsk Telefon var imidlertid modstandere af planen og foreslog i december 1989 i stedet en s�kaldt "�st-Vest-plan" om at dele Danmarks telestruktur i to dele, der hver is�r skulle varetages af de to selskaber. Staten, der var majoritetsaktion�r i selskaberne, vurderede imidlertid samlingen af de 5 televirksomheder under et holdingselskab for en mere b�redygtig l�sning, og st�ttede derfor P&T�s plan.

P� den baggrund blev der den 22. juni 1990 indg�et en politisk aftale om den fremtidige telestruktur. Aftalen indebar, at Statens Teletjeneste blev omdannet til et aktieselskab, og at de 5 televirksomheder med virkning fra 1. januar 1991 indgik som datterselskaber i det nydannede holdingselskab Tele Danmark A/S, hvori staten skulle have 51 % af aktierne. Holdingselskabet skulle v�re eneste koncessionerede selskab og leder af koncernen.

Med etableringen af Tele Danmark-koncernen omfattende telefonvirksomheder og de tidligere statslige televirksomheder overgik ejendomsretten til de eksisterende teleanl�g, transmissionslinjer, nedgravede kabler, radio- og tv-sendemaster mv. til Tele Danmark.

63. Dannelsen af Tele Danmark A/S realiserede s�ledes p� den ene side �nsket om et enhedsv�sen for telefoni, og im�dekom p� den anden side samtidig modstanden mod direkte statslig drift.

64. Overvejelserne om liberaliseringen af telesektoren i EF startede i begyndelsen af 1980�erne. I 1987 udsendte Europa-Kommissionen den f�rste gr�nbog om telekommunikation, som skulle danne udgangspunkt for liberaliseringen af telekommunikationen og skabelsen af en f�lles telekommunikationspolitik.

65. Med henvisning til Gr�nbogen vedtog R�det i 1988 en resolution (88/C257/01) om etablering af et f�lles marked for teletjenester og -udstyr inden 1992, som bl.a. omfattede

• liberalisering af markedet for terminaler,
• gradvis fuld liberalisering af markedet for teletjenester,
• en adskillelse af teleadministrationernes myndighedsopgaver og driftsopgaver,
• pligt for teleadministrationerne til at stille �bne net til r�dighed, og
• fastl�ggelse af f�lles takstprincipper.

66. Vilk�rene for liberaliseringen af terminaludstyr blev fastsat i Kommissionens direktiv 88/301/E�F om konkurrence p� teleterminalmarkederne (teleterminalliberaliseringsdirektivet), og i 1990 udstedte Kommissionen det s�kaldte teleliberaliseringsdirektiv 90/388/E�F.

Direktivet angav hvilke ene- og s�rrettigheder, der kunne opretholdes i medlemsstaterne og tilskyndede til yderligere liberalisering inden for telekommunikationssektoren. Medlemsstaterne skulle afskaffe s�rlige eller eksklusive rettigheder vedr�rende tilr�dighedsstillelse af teletjenester, bortset fra taletelefoni. S�rlige eller eksklusive rettigheder blev defineret som "rettigheder som en medlemsstat eller en offentlig myndighed ved lov eller administrativt tildeler en eller flere offentlige eller private virksomheder, s�ledes at levering af en tjeneste eller varetagelse af en bestemt aktivitet forbeholdes disse virksomheder." S�fremt en medlemsstat besluttede at opretholde s�rlige eller eksklusive rettigheder for tilr�dighedsstillelse og drift af offentlige net, skulle det p�ses, at vilk�rene for adgangen til og brugen af nettet blev gjort objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige. Endelig skulle tilsyns- og driftsopgaver p� teleomr�det adskilles inden 1. juli 1991.

67. Teleliberaliseringsdirektivet �bnede for konkurrence p� udbud af teletjenester, bortset fra telextjeneste, mobilradiokommunikation, offentlig persons�gning og satellitkommunikation, som f�rst senere blev omfattet af direktivet. Direktivet blev �ndret i 1996 (96/19/EF) for s� vidt angik gennemf�relse af liberaliseringen af markederne for teletjenester, s� ovenn�vnte tjenester ogs� blev omfattet. Medlemsstaterne kunne herefter opretholde s�rlige og eksklusive rettigheder til at udbyde taletelefoni indtil 1. januar 1998 for at give teleselskaberne mulighed for at afslutte forberedelserne til konkurrence, is�r en p�kr�vet udligning af taksterne. If�lge direktivet skulle teleomr�det s�ledes v�re fuldt liberaliseret senest 1. januar 1998.

Det fremgik af direktivet, at Kommissionen i 1992 ville foretage en samlet vurdering af forholdene inden for teletjenestesektoren. Rapporten, den s�kaldte 1992-review, indeholdt bl.a. en vurdering af konkurrencevilk�rene, fremskridtet inden for harmoniseringen, restriktioner i adgangen til og virkningen af disse p� det indre marked samt forslag til foranstaltninger til fjernelse af disse restriktioner.

68. I 1990 vedtog R�det et rammedirektiv om Open Network Provision (90/387/EF) � det s�kaldte ONP-direktiv � der skulle sikre �ben og effektiv adgang til og brug af offentlige telenet og teletjenester.

Et vigtigt element var harmoniseringen af takstprincipperne, hvorefter taksterne skulle baseres p� objektive kriterier og i princippet v�re omkostningsbaserede, navnlig for de tjenester og omr�der, der var omfattet af eksklusive eller s�rlige rettigheder. Derudover m�tte taksterne ikke v�re diskriminerende og skulle v�re forst�elige og offentligg�res p� passende m�de.

I henhold til ovenn�vnte direktiv vedtog R�det i 1992 direktiv 92/44/E�F om fasts�ttelse af n�rmere ONP-vilk�r for faste kredsl�b, og i 1997 blev disse direktiver �ndret med henblik p� tilpasning til konkurrenceforholdene p� telekommunikationsmarkedet efter 1. januar 1998 (97/51/EF). Direktivet skulle garantere tilvejebringelse af et alment tjenesteudbud p� teleomr�det, sikre at der blev stillet et minimumss�t af tjenester til r�dighed, og sikre adgang til og samtrafik mellem offentlige telenet og offentlige teletjenester. Endelig skulle direktivet tilskynde til, at der stilledes harmoniserede teletjenester til r�dighed for brugerne. ONP-direktivet blev nu rettet mod udbydere af offentlige telenet og teletjenester, idet det blev fastsl�et, at kun udbydere med en betydelig markedsposition skulle kunne p�l�gges ONP-forpligtelser, og ikke som f�rhen, hvor direktivet var rettet mod offentlige teleoperat�rer med s�rlige eller eksklusive rettigheder.

69. Med udgangspunkt i resolution 93/C213/01 om forholdene inden for telekommunikationssektoren og behovet for yderligere udvikling p� telekommunikationsmarkedet vedtog R�det f�lgende tidsplan for udviklingen af telekommunikationsomr�det i EU:

• inden den 1. januar 1994 skulle der offentligg�res en gr�nbog om mobil/personlig kommunikation,
• inden 1. januar 1995 skulle der offentligg�res en gr�nbog om den fremtidige politik inden for teleinfrastrukturer og kabel tv-net, og
• inden 1. januar 1996 skulle der udarbejdes de n�dvendige �ndringer i F�llesskabets retlige rammer med henblik p� gennemf�rsel af liberaliseringen af alle offentlige taletelefonitjenester senest den 1. januar 1998.

70. R�det opstillede ligeledes en r�kke m�ls�tninger for den f�lles politik for teletjenester. P� kort sigt drejede det sig om at f� vedtaget forslag til ONP-vilk�r og satellittjenester, tilpasse f�lles principper vedr�rende forsyningspligt (universel tjeneste), udvikle en fremtidig politik for mobil- og personkommunikation samt teleinfrastruktur og kabel tv-net. P� l�ngere sigt skulle der bl.a. ske en liberalisering af alle offentlige taletelefonitjenester, samtidig med at forsyningspligten blev opretholdt, og der skulle sikres en balance mellem liberalisering og harmonisering.

71. I en resolution fra 1994 (94/C48/01) opstillede R�det kriterierne for finansiering af alment tilg�ngelig taletelefoni, dvs. at alle brugere til en rimelig pris skulle have adgang til et fastlagt minimumss�t af driftssikre tjenester af en bestemt kvalitet. Resolutionen indeholdt ligeledes en grundl�ggende definition af forsyningspligt samt fastslog, at forsyningspligtydelserne skulle udvikles i takt med den tekniske udvikling, markedsudviklingen og �ndringerne i brugernes krav.

If�lge en gr�nbog om liberalisering af teleinfrastrukturen og kabel tv-net fra 1994 skulle der tages stilling til tre forhold:

• hvilke tjenester der skulle underl�gges forsyningspligt, dvs. hvad skal det almene tjenesteudbud skulle best� af,
• hvordan det skulle opg�res, hvad det almene tjenesteudbud kostede, og
• hvordan tabsgivende forsyningspligtydelser finansieredes, n�r hele teleomr�det var liberaliseret.

72. Bestemmelser om forsyningspligtydelser, samtrafik og takstprincipper blev fastlagt i R�dets direktiv 95/62/EF � afl�st af det udbyggede og reviderede direktiv 98/10/EF � om ONP-vilk�r for taletelefonitjenesten. De n�rmere regler fremgik af R�dets direktiv 97/33/EF, det s�kaldte samtrafikdirektiv.

Det grundl�ggende i forsyningspligten var alles ret til en telefontilslutning, uafh�ngigt af hvor man bor, og til en overkommelig pris. Derudover omfattede forsyningspligten oplysningstjenester, betalingstelefoner og s�rlige tjenester for handicappede. Forsyningspligten skulle garanteres ved, at den enkelte medlemsstat kunne udpege én eller flere forsyningspligtudbydere.

Samtrafikdirektivet skulle sikre, at teleoperat�rer kunne k�be ledig kapacitet hos operat�rer af telenet. Af direktivet fremgik, hvordan omkostningerne ved forsyningspligten skulle beregnes samt at medlemsstaterne kunne oprette en forsyningspligtfond til d�kning af eventuelle omkostninger ved forsyningspligtydelser. Det fremgik endvidere af direktivet hvilke elementer, der kunne indg� ved fastl�ggelsen af samtrafiktakster. Disse skulle overholde principperne om gennemsigtighed og omkostnings�gthed.

73. Liberaliseringen i EU blev s�ledes foretaget ved en gradvis oph�velse af enerettigheder for at opn� en harmoniseret og ikke-diskriminerende konkurrence p� det europ�iske telemarked. Den 1. januar 1998 blev en afg�rende dato for gennemf�relsen af lovgivningen om telekommunikation. Fra denne dato skulle f�llesskabslovgivningen p� omr�det v�re gennemf�rt i fuldt omfang i medlemsstaternes nationale lovgivning, hvilket bet�d, at telekommunikationsomr�det var fuldt liberaliseret.

74. Som n�vnt blev der den 22. juni 1990 indg�et en politisk aftale om telestrukturen i Danmark. De 5 televirksomheder � KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon, Tele S�nderjylland og Statens Teletjeneste � skulle indg� som 100 % ejede datterselskaber i et nydannet holdingselskab (Tele Danmark A/S), hvori staten skulle have 51 % af aktierne. Holdingselskabet skulle v�re eneste koncessionerede selskab og leder af koncernen. Staten skulle v�lge halvdelen af bestyrelsens medlemmer og kunne hvert 5. �r � f�rste gang i 1997 � indl�se de privatejede aktier til kurs 125. For alle aktier blev der fastsat et maksimum for udbytte p� 10 %.

Form�let med sammenl�gningen var at styrke telesektorens konkurrenceevne, at styrke den danske forsknings- og udviklingsindsats p� teleomr�det, at tilstr�be et realtakstfald for kunderne samt et h�jt serviceniveau og tilfredsstillende tjenesteudbud p� den del af teleomr�det, som ikke var undergivet konkurrence, og endelig at im�dekomme EU�s krav om organisatorisk adskillelse af regulerende myndighed og udf�rende virksomhed.

75. Aftalen angav rammerne for liberaliseringen frem til 1. januar 1994, og aftaleparterne var enige om, at det p� dav�rende tidspunkt ikke var hensigtsm�ssigt at iv�rks�tte liberalisering udover det af EU besluttede.

Aftalen blev udm�ntet i lov nr. 743 af 14. november 1990 om visse forhold p� telekommunikationsomr�det (telekommunikationsloven). I medf�r af telekommunikationsloven blev Tele Danmark med bekendtg�relse nr. 852 af 11. december 1990 (koncessionsbekendtg�relsen) meddelt koncession p� anl�g og drift af de transmissionsveje og centraler, der var knyttet til det koncessionerede omr�de. Samtidig blev der med lov nr. 744 af 14. november 1990 om offentlig mobilkommunikation indf�rt konkurrence p� mobilkommunikationsomr�det, hvorefter der med virkning fra marts 1992 blev givet Tele Danmark og Dansk MobilTelefon I/S (Sonofon) tilladelse til at etablere og drive mobilnet.

b. Till�g 1 og 2 til den politiske aftale

76. Den 25. juni 1993 blev der til den politiske aftale indg�et till�g 1 vedr�rende �ndring af Tele Danmarks kapitalstruktur, der fastlagde den fremgangsm�de, der skulle benyttes for at nedbringe statens ejerandel til 51 %.

77. Till�g 1 blev den 8. februar 1994 fulgt op med till�g 2 vedr�rende den fortsatte liberaliseringen af telesektoren. Udgangspunktet herfor var en rapport udarbejdet af Kommunikationsministeriet og Telestyrelsen i februar 1993, der var baseret p� Europa-Kommissionens "1992-review".

EU havde besluttet, at der for Danmarks vedkommende skulle indf�res konkurrence p� telefoniomr�det senest den 1. januar 1998. I till�g 2 ans� aftaleparterne det for n�dvendigt at indsn�vre Tele Danmarks eneret p� telefonitjenesten p� et tidligere tidspunkt, da Europa-Kommissionen ans� eneretten p� den offentlige telefonitjeneste i Danmark for at v�re for omfattende. Efter till�g 2 skulle der i 1. halv�r af 1994 gennemf�res en liberalisering ved en lempelse af brugen af faste kredsl�b til telefoniform�l. Der skulle endvidere i 1994 indf�res konkurrence p� den digitale offentlige persons�getjeneste, p� anvendelsen af den tr�dl�se teknologi til offentlige teletjenester samt p� satellittjenesteomr�det.

Det fremgik af det lovforslag af 9. februar 1994 (L 201), der skulle udm�nte till�g 2, at Tele Danmarks eneret p� offentlige telefonitjenester p� liberaliseringstidspunktet ville skifte karakter, idet tjenesterne ville blive konkurrenceudsat. Dette ville if�lge lovforslaget v�re at g� videre, end det tjenesteliberaliseringsdirektivet umiddelbart kr�vede. Det blev imidlertid samtidig gjort klart, at visse fortolkningsm�ssige uoverensstemmelser med Europa-Kommissionen om det danske lovgrundlags forenelighed med EF-retten blev fjernet. Kommissionen havde h�vdet, at de hidtil g�ldende danske regler for brugen af faste forbindelser (s�kaldte faste kredsl�b) var for restriktive. Det m�tte if�lge lovforslaget forventes, at Kommissionen, der ved en �bningsskrivelse i juli 1993 havde p�lagt den danske regering at bringe de danske regler i overensstemmelse med Kommissionens fortolkning af direktivet, ville s�ge at gennemtvinge sin opfattelse. Denne gjaldt for s�vel indenlandsk som udenlandsk trafik. Tele Danmark havde if�lge lovforslagets bem�rkninger p� den baggrund erkl�ret sig enig i sigtet med den foresl�ede liberalisering af brugen af faste kredsl�b.

Till�g 2 blev udm�ntet i lov nr. 154 af 8. marts 1994 om �ndring af telekommunikationsloven. Indf�relsen af konkurrence p� telefoniomr�det n�dvendiggjorde en pr�cisering af Tele Danmarks koncession med hensyn til tilsynets omfang. Der udstedtes derfor i 1994 en ny koncession, jf. bekendtg�relse nr. 167 af 10. marts 1994.

c. Till�g 3 til den politiske aftale � trin 1

78. Danmark havde i de hidtidige liberaliseringstiltag v�ret forud for udviklingen i EU. En yderligere liberalisering forventedes at ville skabe et bedre grundlag for udviklingen af nye avancerede tjenester og mulighed for brugernes udnyttelse af telenettet ved fjernelse af restriktioner. Derudover forventedes en bedre markedstilpasning ved indf�relse af direkte konkurrence, hvor dette kunne ske, uden at eksisterende operat�rers forpligtelser blev bragt i fare, samt bedre foruds�tninger for en smidig markedsm�ssig, organisatorisk og personalem�ssig tilpasning i televirksomhederne.

79. Den 6. april 1995 blev till�g 3 indg�et med det form�l at sikre de danske brugere "verdens bedste og billigste teleydelser" frem mod �r 2000, samtidig med at de danske virksomheder blev bedst muligt rustet til den bredere konkurrence i EU fra 1998. Aftaleparterne var enige om, at udm�ntningen af den fremtidige danske telepolitik skulle f�lge en to-trins strategi. Trin 1 skulle gennemf�res pr. 1. juli 1995, mens den fulde liberalisering (trin 2) f�rst skulle ske efter 1. januar 1998.

Ved trin 1 gennemf�rtes liberaliseringen p� f�lgende omr�der:

• oph�velse af Tele Danmarks eneret p� fremf�ring af radio- og fjernsynsprogrammer i det landsd�kkende telenet,
• oph�velse af Tele Danmarks eneret p� at anl�gge bredb�ndsnet i lokalomr�derne. Alle teletjenester kunne udbydes p� disse net, herunder telefoni,
• for�get adgang til at etablere infrastruktur internt i virksomheder eller mellem n�rt besl�gtede virksomheder samt etablering af egne net,
• regulering af bredsb�ndstjenester samt reduktion af taksterne for bredb�ndsforbindelser,
• udvidede s�rrettigheder p� mobilomr�det til ogs� at omfatte direkte samtrafik mellem mobilnet i ind- og udland p� bedre og billigere vilk�r, og
• den politiske aftale samt till�g 1 og 2 havde forudsat, at KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele S�nderjylland og Telecom skulle best� frem til marts 1997. Denne binding blev oph�vet med till�g 3, s� Tele Danmark frit kunne indrette koncernens organisation.

Gennemf�relsen af trin 1 skulle s� vidt muligt ske pr. 1. juli 1995 og blev udm�ntet med lov nr. 377 af 14. juni 1996 om �ndring af lov om radio og fjernsynsvirksomhed (vilk�r for f�llesantenneanl�g), lov nr. 376 af 14. juni 1995 om �ndring af telekommunikationsloven og lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt bekendtg�relse nr. 501 af 22. juni 1995 om visse forhold for telekommunikationsomr�det og lov om mobilkommunikationstjenester.

d. Till�g 4 til den politiske aftale � trin 2a og 2b

80. Den 6. december 1995 blev till�g 4 � det s�kaldte teleforlig � vedtaget. Dette till�g indebar totalliberaliseringen af telesektoren i Danmark fra midten af 1996. Europa-Kommissionen havde i juli 1995 fremsat forslag til den totale liberalisering af adgangen til at anl�gge og drive telenet. Forslaget indebar, at medlemsstaterne skulle oph�ve alle monopolrettigheder med hensyn til adgangen til at etablere og videres�lge net, der anvendtes til alle andre teletjenester end telefoni. Der var derfor enighed om at fremrykke den totale liberalisering af telesektoren, herunder liberaliseringen af etablering af infrastruktur, fra 1. januar 1998 til medio 1996. Liberaliseringen skulle ogs� omfatte international telekommunikation til og fra Danmark, herunder adgangen til at udbyde internationale teletjenester samt til at anl�gge gr�nseoverskridende teleinfrastruktur.

Teleforliget skulle sikre etableringen af et nyt lovgrundlag med udgangspunkt i konkurrencesituationen p� teleomr�det, som skulle f�lge de grundl�ggende europ�iske principper.

81. Till�g 4 indeholdt trin 2 i den totale liberalisering p� teleomr�det, som var opdelt i trin 2a og 2b. Tidshorisonten med hensyn til gennemf�relsen af totalliberaliseringen var, at lovgivningen for trin 2a skulle vedtages med henblik p� ikrafttr�den medio 1996, mens trin 2b skulle vedtages med henblik p� ikrafttr�den den 1. januar 1997. Tidshorisonten i till�g 4 omhandlede alene vedtagelsen af lovgrundlaget for de enkelte tiltag, mens tidshorisonten for realiseringen af de enkelte tiltag varierede.

82. Trin 2a indeholdt tiltag inden for f�lgende omr�der:

• krav om regulering af pligten til at forsyne alle brugere med teleydelser, herunder en ny prisregulering med virkning fra 1998,
• gennemf�relse af fuld liberalisering af infrastrukturomr�det, dvs. fri adgang til at etablere, drive og videres�lge teleinfrastruktur,
• ny lovgivning om samtrafik mellem forskellige teleoperat�rer,
• sikring af Telestyrelsens uafh�ngighed som tilsynsmyndighed,
• yderligere konkurrence p� mobilomr�det, herunder tilladelser til et nyt mobilsystem p� baggrund af offentligt udbud,
• oph�velse af Tele Danmarks eneret p� at stille sendenet til r�dighed for Danmarks Radio og TV 2, hvorved de p�g�ldende frekvenser overf�rtes til tv-stationerne, og
• ligestilling for Tele Danmark til at involvere sig i radio- og tv-programvirksomhed via satellit og kabel.

Trin 2a blev udm�ntet med en omfattende lovpakke i juni 1996, der for hovedpartens vedkommende tr�dte i kraft den 1. juli 1996. Med i lovpakken var bl.a. lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren (forsyningspligtloven) og lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (samtrafikloven).

83. Med trin 2b skulle der ske en egentlig regulering af samtrafikken som supplement til trin 2a�s fastsatte rammer herfor. Heri indgik bl.a. en prisregulering med henblik p� et l�bende prisfald m�lt i reale priser, hvilket var begrundet i teknologisk betingede effektiviseringsmuligheder. Prisreguleringen skulle omfatte udbud af s�vel ydelser via fastnet som via mobilnettet. Der skulle sikres lige konkurrencemuligheder og klare retningslinjer for tildeling af frekvensressourcer i form af udt�mmende rammer for, hvordan tildelingen skulle ske, og hvilke kriterier der skulle l�gges til grund for tildeling af frekvenser mv.

Trin 2b skulle sikre forbrugernes muligheder for at skifte mellem konkurrerende teleselskaber. Dette skulle ske ved gennemf�relse af ny nummerlovgivning, der bl.a. skulle sikre brugernes mulighed for nummeroverflytning, s� brugerne kunne medbringe deres nummer ved skift til et konkurrerende selskab. De enkelte selskaber fik sikret lige adgang til nummerressourcerne, og samtidig forpligtedes alle teleselskaber til at aflevere nummeroplysninger til andre selskaber.

Endelig skulle det sikres, at alle infrastrukturselskaber (selskaber, der etablerer, driver og udbyder telenet best�ende af kabler, radiok�der m.m.) fik lige muligheder med hensyn til nedgravning af kabler, opstilling af master mv. Incitamentet for en f�llesudnyttelse af eksisterende ressourcer skulle fremmes mest muligt.

84. Trin 2b blev udm�ntet ved Folketingets vedtagelse af en lovpakke i juni 1997 med ikrafttr�delse pr. 1. juli 1997. Lovpakken bestod af �ndringer til de under trin 2a vedtagne love samt enkelte nye love, herunder lov nr. 395 af 10. juni 1997 om Telestyrelsen.

Endvidere udarbejdede Forskningsministeriet en r�kke bekendtg�relser til udm�ntning af de vedtagne love, herunder bekendtg�relse nr. 657 af 18. august 1997 om aftaler om samtrafik i telesektoren mv. (samtrafikbekendtg�relsen).

85. Form�let med liberaliseringen var at skabe konkurrence inden for telesektoren. Liberaliseringen i Danmark skete p� baggrund af en r�kke EF-direktiver, som l�bende blev implementeret i dansk lovgivning. Det fremgik af flere direktiver, at telesektoren skulle v�re fuldt liberaliseret pr. 1. januar 1998.

I Danmark startede liberaliseringen med den politiske aftale fra 1990 og blev udm�ntet i �rene fremover i en kompliceret lovgivning p� omr�det. En fuldst�ndig liberalisering af teleinfrastrukturen og tilh�rende teletjenester blev gennemf�rt pr. 1. juli 1996.

Tele Danmarks eneret p� teleomr�det blev oph�vet pr. 1. juli 1996. Fra dette tidspunkt og frem til den 1. januar 1998 blev selskabet p�lagt den generelle forsyningspligt i Danmark. Denne pligt blev i december 1997 forl�nget til den 31. december 2007.

EU-liberaliseringen medf�rte bl.a. en ny lovgivning om samtrafik mellem forskellige teleoperat�rer, som s�ledes kunne k�be ledig kapacitet hos operat�rer af telenet (samtrafik). Nye operat�rer og tjenesteudbydere skulle derefter kunne udbyde deres egne teletjenester p� markedet ved at tilslutte deres eget udstyr til de eksisterende teleselskabers net og tjenester, dvs. Tele Danmarks telenet.

Som n�vnt var liberaliseringen et EU-anliggende, mens privatiseringen var et rent nationalt anliggende, som delvis blev gennemf�rt ved nedbringelse af statens ejerandel i Tele Danmark til 51 % i april 1994, i overensstemmelse med den politiske aftale. Privatiseringen blev fuldf�rt ved statens aftale i oktober 1997 om salg af de resterende aktier til Ameritech Corporation. I Danmark valgte man dermed at privatisere samtidig med liberaliseringen af telesektoren.

86. Forskningsministeriet har i 1998 � med baggrund i den politiske principaftale i till�g 4 fra december 1995 om totalliberaliseringen af telesektoren i Danmark � fremsat et lovforslag med henblik p� at sikre, at de politiske intentioner om at give alle udbydere af teleydelser reelle konkurrencemuligheder ogs� i praksis opfyldes. Endvidere er det hensigten, ligeledes med henblik p� opfyldelse af till�g 4, i den kommende folketingssamling at frems�tte lovforslag om f�lles udnyttelse af sendemaster mv.

Forskningsministeren fremsatte s�ledes den 23. april 1998 lovforslag til �ndring af bl.a. forsyningspligtloven og samtrafikloven. Lovforslaget implementerer en r�kke nye EU-regler af forbrugerbeskyttende karakter, og indeb�rer desuden, at der som en del af samtrafiklovgivningen sikres adgang til at udnytte eksisterende infrastruktur via indg�else af s�kaldte tjenesteudbyderaftaler mellem udbydere med en st�rk markedsposition og �vrige udbydere. Tjenesteudbyderaftaler indeb�rer, at de �vrige selskaber hos Tele Danmark skal kunne foretage engrosk�b af pakker best�ende af abonnement med et telefonnummer og et antal samtaleminutter med henblik p� videresalg til egne kunder. Tele Danmark vil efter lovforslaget stadig have ejendomsretten til kablerne, men vil skulle dele brugsretten med andre operat�rer, og ydelsen vil af Tele Danmark skulle udbydes til omkostningsbaserede priser. Telestyrelsen kan if�lge lovforslaget � for at sikre reel konkurrence � tr�ffe afg�relser om Tele Danmarks prisfasts�ttelse. S�fremt lovforslaget vedtages, vil bestemmelserne tr�de i kraft pr. 1. juli 1998. Tele Danmark har over for Forskningsministeriet anf�rt, at selskabet p� baggrund af den foresl�ede beregningsmodel ikke vil kunne f� d�kket sine faktiske omkostninger ved at udbyde ydelsen, samt at lovforslaget g�r videre end EF-direktiverne, og derfor ikke umiddelbart er n�dvendig.

Forskningsministeren forventes endvidere at frems�tte lovforslag om etablering og f�lles udnyttelse af master til radiokommunikation mv., som bl.a. omfatter rammer for f�lles udnyttelse af sendemaster. Loven vil indeholde bestemmelser, der gennemf�rer dele af samtrafikdirektivet, og et udkast til lovforslag er for tiden i h�ring.

87. Et andet v�sentligt forhold er sp�rgsm�let om andre udbyderes adgang til Tele Danmarks kobberkabler i abonnentledningsnettet, som Telestyrelsen den 26. februar 1998 traf afg�relse om. Den 18. maj 1998 �ndrede Teleklagen�vnet styrelsens afg�relse.

Sagen var opst�et, da et konkurrerende teleselskab �nskede direkte adgang til Tele Danmarks kobberkabler ved leje af den samlede transmissionskapacitet frem til slutbrugerne, s� selskabet kunne tilslutte eget udstyr p� de lejede forbindelser. Anmodningen blev afvist af Tele Danmark, der i henhold til samtrafiklovgivningen ikke ans� sig forpligtet til at skulle stille selve den "ubestykkede" fysiske abonnementsforbindelse til r�dighed. Det var s�ledes Tele Danmarks opfattelse, at den g�ldende samtrafiklovgivning ikke kunne tolkes p� en s�dan m�de, at udlejning af "det rene kobber" var omfattet heraf, og at andre selskaber ikke havde uindskr�nket ret til at anvende eget udstyr p� lejede � og dermed "ubestykkede" � forbindelser.

Telestyrelsen vurderede i sin afg�relse, at der p� baggrund af samtrafiklovgivningen ikke var grundlag for at fastsl�, at "det rene kobber" var undtaget fra lovens bestemmelser, der sikrede andre teleselskaber adgang til Tele Danmarks kobberkabler i abonnentledningsnettet. Telestyrelsen fandt derfor ikke, at Tele Danmark ville v�re berettiget til at afvise det konkurrerende teleselskabs anmodning om indg�else af samtrafikaftale indbefattende adgangen til at leje selve den fysiske abonnementsforbindelse. Afg�relsen udelukkede ikke, at Tele Danmark i konkrete tilf�lde kunne afvise anmodninger, hvis disse fx ville indeb�re v�sentlige tekniske eller �konomiske problemer for selskabet.

Afg�relsen blev p�klaget til Teleklagen�vnet, et uafh�ngigt anken�vn, der i sager vedr�rende samtrafik kan tr�ffe endelig administrativ afg�relse af klager over Telestyrelsens afg�relser, jf. afsnit V.A. Det er fremg�et af dagspressen, at Teleklagen�vnet den 18. maj 1998 traf afg�relse i sagen, og at anken�vnet �ndrede Telestyrelsens afg�relse. Teleklagen�vnet har efterf�lgende over for Rigsrevisionen oplyst, at afg�relsen beroede p� den opfattelse, at der ikke var hjemmel i samtrafiklovgivningen til Telestyrelsens afg�relse. N�vnets skriftlige afg�relse foreligger dog ikke endnu.

88. Som et resultat af den politiske aftale om telestrukturen fra 1990, blev Telestyrelsen den 1. januar 1991 etableret som en ny statsvirksomhed under Kommunikationsministeriet (fra 1994 Forskningsministeriet). Telestyrelsen skulle varetage statens tilsyn med teleomr�det, herunder Tele Danmarks virksomhed p� det koncessionerede omr�de, samt en r�kke generelle myndigheds- og forvaltningsopgaver, ligesom styrelsen skulle udg�re centret for statens telefaglige ekspertise. Visse tilsynsopgaver blev dog fortsat varetaget p� departementalt niveau.

Telestyrelsens tilsynsvirksomhed blev pr�ciseret med lov nr. 154 af 8. marts 1994 om �ndring af telekommunikationsloven mv. Samtidig blev den hidtidige adgang til at indklage Telestyrelsens afg�relser for Forskningsministeriet indskr�nket. I stedet skulle et nyt anken�vn � Telen�vnet � tage sig af klager over Telestyrelsens afg�relser.

Telestyrelsen var frem til 1. juli 1997 underlagt direkte ministeriel instruksbef�jelse og var s�ledes ikke en uafh�ngig tilsynsmyndighed.

89. I till�g 4 til den politiske aftale indgik bl.a., at Telestyrelsens uafh�ngighed som tilsynsmyndighed skulle sikres. Det udm�ntedes ved lov nr. 195 af 10. juni 1997 om Telestyrelsen med virkning fra 1. juli 1997, der fastlagde rammerne for styrelsens virksomhed som en uafh�ngig tilsynsmyndighed. Forskningsministeriets adgang til at give Telestyrelsen tjenestebefalinger blev derfor indskr�nket, ligesom klageadgangen til Forskningsministeriet blev afsk�ret. I stedet skulle to uafh�ngige anken�vn tr�ffe endelig administrativ afg�relse af klager over Telestyrelsens afg�relser og sagsbehandling. Telebrugern�vnet (der erstattede det tidligere Telen�vn) skulle behandle forbrugerrettede sager og Teleklagen�vnet s�rligt sager vedr�rende samtrafik

If�lge loven skulle Telestyrelsen aktivt medvirke til at fremme konkurrencen i telesektoren med sigte p� at give forbrugere adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave priser og af h�j kvalitet, ligesom styrelsen skulle medvirke til at sikre den forn�dne forbrugerbeskyttelse. Telestyrelsen skulle desuden udg�re kernen i statens telefaglige ekspertise og i den forbindelse r�dgive forskningsministeren og Folketinget i telepolitiske sp�rgsm�l og levere et telefagligt grundlag for telepolitiske og regulatoriske initiativer.

Statens tilsyn med telekommunikationsomr�det forest�s nu s�ledes af Telestyrelsen som en uafh�ngig myndighed.

Figur 1. Organiseringen p� telekommunikationsomr�det

Den forvaltningsm�ssige organisering udg�res af Forskningsministeriet, Telestyrelsen, Teler�det og anken�vnene. Ministeriet varetager den overordnede administration og styring inden for telekommunikationsomr�det, herunder lovforberedende arbejde, mens Telestyrelsen som n�vnt varetager tilsynet, herunder de l�bende myndigheds- og forvaltningsopgaver, ligesom styrelsen udg�r statens telefaglige ekspertise. Arbejdsdelingen p� omr�det betyder, at det er ministeriets ansvar at fasts�tte generelle regler for bl.a. abonnements- og takstvilk�r, mens udm�ntningen heraf er henlagt til styrelsen.

Til at r�dgive sig i sp�rgsm�l vedr�rende telekommunikation har forskningsministeren nedsat Teler�det. R�det har 27 medlemmer, hvoraf 5 er udpeget af Forskningsministeriet og Telestyrelsen, mens de �vrige medlemmer er beskikket af ministeren efter indstilling fra teleselskaberne samt en r�kke erhvervs- og l�nmodtagerorganisationer. Forskningsministeriet har oplyst, at Teler�det udelukkende skal forel�gges sp�rgsm�l om generelle forhold i tilknytning til abonnements- og takstvilk�r, herunder udkast til retningslinjer og principper, der skal udm�ntes i bekendtg�relsesform, for godkendelse og fasts�ttelse af abonnementsvilk�r og -priser.

91. Telestyrelsens budget fastl�gges p� finansloven. I 1997 udgjorde nettotalsfinansieringen 24 % af det samlede budget, hvilket finansierede de af styrelsens opgaver, der er af generel nyttev�rdi for hele telesektoren. Den resterende del blev finansieret gennem gebyrer for tilladelser og godkendelser, salg af varer og tjenesteydelser samt teleselskabernes betaling for telefonnumre � den s�kaldte nummerafgift.

92. Som n�vnt havde staten tidligere sikret relevante samfundsinteresser p� teleomr�det dels gennem koncessionsvilk�r for televirksomhederne, dels gennem medejerskab til disse. Med teleliberaliseringen blev statens dobbeltrolle imidlertid afviklet i efter�ret 1997, og dermed oph�rte statens direkte indflydelse p� teleomr�det. Statens interesser skulle fremover varetages via lovgivningen med fastl�ggelse af rammerne for og kravene til telesektoren, dvs. statens fremtidige rolle skulle v�re som regulerende myndighed.

Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at det overordnede sigte med teleliberaliseringen var at etablere et marked for teleydelser, der var pr�get af effektiv konkurrence, og hvor det reguleringsm�ssige fokus derfor var p� de indbyrdes konkurrencevilk�r og sikringen af reelle muligheder herfor, fremfor regulering af selve slutbruger-produkterne. Det var s�ledes tv�rtimod en del af den overordnede m�ls�tning at begr�nse reguleringen af priser p� abonnementer og samtaler til et absolut minimum, s� den statslige regulering i mindst muligt omfang ville gribe ind i den markedsbestemte prisstruktur, samtidig med at der sikredes en grundl�ggende forbrugerbeskyttelse.

93. P� grund af koncessionsaftalen med staten havde Tele Danmark haft eneret til varetage lokaltelefontjenesten, der bet�d, at selskabet havde et faktisk monopol p� anl�g og kabler. Selskabet var dog samtidig p�lagt forsyningspligt, dvs. pligt til at give alle brugere adgang til selskabets anl�g p� rimelige og lige vilk�r.

Med gennemf�relsen af teleliberaliseringen bortfaldt Tele Danmarks koncessionsaftale med staten og dermed forsyningspligten, mens selskabet dog allerede ved etableringen havde overtaget ejerskab til infrastrukturen.

Fra politisk side var der �nske om, at alle fortsat skulle have adgang til basale teleydelser p� rimelige vilk�r, hvilket man ikke forventede opn�et uden offentlig regulering, fx over for forbrugere med et meget lavt samtaleforbrug, der ikke ville v�re �konomisk interessante for teleselskaberne. Et eller flere teleselskaber skulle derfor kunne p�l�gges forsyningspligt, der udover almindelig telefoni skulle omfatte s�rlige ydelser til handicappede, en landsd�kkende nummeroplysning, s�kaldt ISDN-net og -tjenester (Integrated Services Digital Network), faste kredsl�b samt maritime n�d- og sikkerhedstjenester.

Reguleringen blev tilvejebragt med lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren (forsyningspligtloven).

94. Forsyningspligtlovens form�l var at sikre alle brugere af telekommunikation adgang til et grundl�ggende udbud af teleydelser til forud fastsatte, omkostningsbaserede og ikke-diskriminerende priser.

Det var fastsat, at Telestyrelsen blandt teleselskaber med en markedsandel p� 50 % eller derover skulle udpege et selskab til at udbyde forsyningspligtydelser, samt fasts�tte konkrete gr�nser for priserne � s�kaldte maksimalpriser � p� de enkelte elementer heri (oprettelse, abonnement og samtaletakster mv.).

Bestemmelserne fik f�rst virkning fra 1. januar 1998, og Tele Danmark var i den mellemliggende periode p�lagt forsyningspligten. P� grund af selskabets dominerende markedsstilling forventedes det ogs� i en �rr�kke fremover at varetage forsyningsforpligtelsen.

De konkrete regler for den fremtidige prisregulering af forsyningspligtydelserne � herunder reglerne for Telestyrelsens fasts�ttelse af Tele Danmarks priser for abonnementer og samtaler � var ikke fastsat i loven, men skulle af Forskningsministeriet fastl�gges i en bekendtg�relse. Denne havde prim�rt et forbrugerbeskyttende sigte, men skulle samtidig sikre andre teleselskaber mod at Tele Danmark udnyttede sin dominerende markedsstilling, fx ved at underbyde konkurrenter p� samtalepriser ved hj�lp af kunstigt h�je abonnementspriser, hvor selskabet havde et faktisk monopol grundet ejerskabet af kabler og anl�g. Bekendtg�relsens udformning var s�ledes af v�sentlig forretningsm�ssig betydning for s�vel Tele Danmark som de �vrige teleselskaber.

95. Udarbejdelsen af bekendtg�relsen faldt tidsm�ssigt sammen med Finansministeriets forhandlinger med Ameritech Corporation om salg af en betydelig del af statens aktiepost i Tele Danmark. Dette forhold opdrog sig en vis opm�rksomhed, og foranledigede bl.a. sp�rgsm�l fra medlemmer af Folketinget til finansministeren.

Finansministeren oplyste s�ledes den 6. november 1997 som svar p� sp�rgsm�l nr. 298 af 29. oktober 1997, at Ameritech gennem Tele Danmark havde v�ret orienteret om overvejelserne vedr�rende fastl�ggelsen af Tele Danmarks forsyningspligtpriser, men at der ikke havde v�ret nogen forbindelse mellem forhandlingerne om salg af aktier og fastl�ggelsen af rammerne for Tele Danmarks maksimalpriser. Finansministeren pr�ciserede den 16. december 1997 som svar p� sp�rgsm�l nr. 718 af 8. december 1997, at fastl�ggelsen af priserne inden for forsyningspligtomr�det ikke var et emne, der indgik i forhandlingerne mellem staten og Ameritech.

Rigsrevisionen har foretaget en n�rmere unders�gelse af forholdene omkring bekendtg�relsens tilblivelse.

96. I december 1996 nedsatte Forskningsministeriet en arbejdsgruppe under Teler�det, der skulle deltage i de n�rmere overvejelser vedr�rende udformningen af den kommende bekendtg�relse. Arbejdsgruppen bestod af et antal medlemmer fra Teler�det, herunder repr�sentanter for Forskningsministeriet, Telestyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Forbrugerr�det samt teleselskaberne.

P� arbejdsgruppens f�rste m�de i december 1996 dr�ftedes de overordnede krav til bekendtg�relsen, men p� grund af forsinkelser blev der herefter ikke afholdt m�de i arbejdsgruppen f�r i oktober 1997. Det skyldtes bl.a., at ministeriet �nskede at afvente resultatet af en konsulentunders�gelse om Tele Danmarks omkostningsstruktur, jf. afsnit D nedenfor.

97. Forskningsministeriet udarbejdede den 29. september 1997 et notat, der skitserede 3 forskellige modeller for bekendtg�relsens prisregulering. Notatet forklarede de forskellige brugergruppers � sm�forbrugerens, gennemsnitsforbrugerens og storforbrugerens � interesser, og skitserede i forl�ngelse heraf de politiske vinkler og interesser, der var forbundet med en regulering af Tele Danmarks priser p� abonnement og samtaler.

Notatets model 1 indebar krav om, at de enkelte elementer i forsyningspligtydelserne hver is�r skulle v�re omkostningsbaserede, kombineret med krav om et vist �rligt realtakstfald. Det ville medf�re en �ndring af Tele Danmarks priser, hvor abonnementet ville stige og samtaletaksterne falde.

Model 2 indeholdt krav om, at gennemsnitsforbrugerens samlede teleregning skulle svare til de underliggende omkostninger, og at der skulle ske et vist �rligt realtakstfald. Tele Danmark skulle have frihed til at fastl�gge, hvorledes kravet blev opfyldt, dog med et s�rskilt prisloft for abonnement.

Model 3 indeholdt krav om �rlige realtakstfald for s�vel gennemsnitsforbrugerens samlede teleregning som sm�forbrugerens, dog skulle Tele Danmark have frihed til at fastl�gge, hvordan kravet blev opfyldt. Kravene om, at brugergrupper med forskelligt samtaleforbrug begge skulle opleve realtakstfald forudsatte, at selskabet skulle have mulighed for at tilbyde to forskellige abonnementstyper, hvoraf det ene ville v�re specielt beregnet til sm�forbrugeren.

Model 1 og 3 indebar s�ledes mulighed for �ndringer i Tele Danmarks priser, hvor abonnementsprisen kunne stige og samtalepriserne falde � en s�kaldt rebalancering � mens model 2 begr�nsede muligheden herfor v�sentligt. Baggrunden for det realtakstfald, der indgik i alle modellerne, var et politisk �nske om, at ogs� forbrugerne skulle have gavn af de fald i omkostninger, som den teknologiske udvikling medf�rte for teleselskaberne.

98. Forskningsministeriet ans� b�de model 1 og 2 for problematiske. I model 1 ville sm�forbrugeren opleve en v�sentlig stigning i den samlede teleregning, i model 2 ville fastl�sningen af abonnementstaksten betyde, at samtaletaksterne kun ville kunne neds�ttes i beskedent omfang.

Forskningsministeriet fandt, at model 3 styrede direkte og udelukkende p� de politiske m�l. Modellen ville ikke fuldt ud tilgodese de brugergrupper, der fokuserede p� lavere lokaltakster, men der ville v�re "gode og synlige politiske argumenter" for afvejningen af b�de sm�forbrugerens og gennemsnitsforbrugerens behov. Samtidig ville modellen give Tele Danmark st�rst mulig grad af fleksibilitet.

b. Beslutningen om bekendtg�relsens konkrete udformning

99. Tele Danmark og Forskningsministeriet dr�ftede den 1. oktober 1997 ministeriets notat, og selskabet fremsendte samme dag en r�kke konkrete bem�rkninger vedr�rende model 3 til ministeriet. Ministeriet indarbejde den 2. oktober 1997 selskabets bem�rkninger i en revideret udgave af ovenfor n�vnte notat. Dette reviderede notat dannede baggrund for dr�ftelserne i Teler�det og den under Teler�det nedsatte arbejdsgruppe, ligesom notatet til orientering blev fremsendt til partiernes telepolitiske ordf�rere.

Forskningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der alene var tale om en teknisk dr�ftelse, og at der p� det tidspunkt ikke var taget endelig stilling til valg af model.

100. En styregruppe under regeringens �konomiudvalg behandlede p� et m�de den 2. oktober 1997 Forskningsministeriets oprindelige notat af 29. september 1997.

Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at m�dets form�l var at opn� godkendelse af forhandlingsmandat, og at der p� m�det ikke blev taget stilling til valg af model. Ministeriet har anf�rt, at det p� m�det gav udtryk for, at man h�ldede mest til en regulering baseret p� model 3, men at ministeriet gjorde opm�rksom p�, at der endnu ikke var grundlag for en endelig stillingtagen.

101. Teler�det behandlede p� et m�de den 3. oktober 1997 Forskningsministeriets reviderede notat, der var udarbejdet den foreg�ende dag. Ministeriet beklagede p� m�det den sene udsendelse men forklarede, at �rsagen var �nsket om at pr�sentere materialet, og at hensigten var at den egentlige dr�ftelse skulle ske i den nedsatte arbejdsgruppe. Endvidere oplyste ministeriet, at man m�tte drage en konklusion vedr�rende bekendtg�relsens udformning inden for 2-3 uger, og at der "i �jeblikket" blev arbejdet med 3 modeller, samt at ministeriet ville vende tilbage med et udspil snarest muligt.

Forskningsministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at ministeriet p� m�det gav udtryk for, at man h�ldede mest til en regulering baseret p� model 3, men at det p� m�det blev oplyst, at der endnu ikke var grundlag for en endelig stillingtagen.

102. Den 9. oktober 1997 blev der afholdt endnu et m�de i styregruppen under regeringens �konomiudvalg. Af det af Forskningsministeriet udarbejdede m�demateriale fremgik det, at ministeriet havde forelagt forskellige modeller til n�rmere overvejelse i Teler�det, og at ministeriet p� basis af de forel�bige tilkendegivelser sigtede mod en regulering, der var baseret p� model 3.

Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at beslutningen om valg af model 3 blev endelig truffet p� dette m�de.

103. Arbejdsgruppen nedsat under Teler�det behandlede Forskningsministeriets reviderede notat p� et m�de den 10. oktober 1997. Rigsrevisionen har imidlertid ikke kendskab til m�dets indhold og forl�b, idet Forskningsministeriet ikke tog referat af m�derne i arbejdsgruppen.

c. Udkastet til bekendtg�relsen

104. Den 30. oktober 1997 sendte Forskningsministeriet et udkast til bekendtg�relsen om forsyningspligt i h�ring. Bekendtg�relsens centrale bestemmelser om priserne p� forsyningspligtydelserne, fasts�ttelse af de kr�vede �rlige realtakstfald og rammerne for fasts�ttelsen af maksimalpriserne var imidlertid ikke vedlagt, og ville if�lge Forskningsministeriet � p� grund af tidspres med at f�rdigg�re bekendtg�relsen � ikke blive sendt i h�ring.

Foranlediget af bl.a. et m�de i Teler�det den 31. oktober 1997 � hvor flere af deltagerne udtrykte utilfredshed med den manglende h�ring af prisreguleringsbestemmelserne � blev et udkast til bekendtg�relsens anden del sendt i h�ring den 9. november 1997. Reguleringsmodellen var baseret p� model 3 og gav derfor mulighed for en rebalancering Tele Danmarks priser.

H�ringssvarene medf�rte kun mindre �ndringer ved den endelige udformning af bekendtg�relsen.

105. Bekendtg�relse nr. 908 om forsyningspligtydelser blev udstedt af forskningsministeren den 5. december 1997.

106. I forbindelse med overvejelserne om forsyningspligtbekendtg�relsen bestilte Telestyrelsen i efter�ret 1996 en konsulentunders�gelse, der skulle analysere, om Tele Danmarks priser p� abonnementer og samtaler var baseret p� selskabets faktiske omkostninger ved at udbyde disse ydelser. Baggrunden for unders�gelsen var, at en r�kke af telemarkedets akt�rer i efter�ret 1994 � da den tidligere prisregulering var blevet fastsat af Telestyrelsen � havde sat sp�rgsm�lstegn ved, om de forskellige takster, der indgik i reguleringen, var omkostningsbaserede.

Det fremgik af et notat af 11. december 1996 fra Forskningsministeriet til arbejdsgruppen, at der skulle fastl�gges rammer for hvor hurtigt og hvordan en rebalancering af Tele Danmarks skulle ske, s�fremt konsulentunders�gelsen viste, at selskabets priser p� et eller flere omr�der ikke var omkostningsbaserede. Endvidere skulle unders�gelsen udg�re et v�sentligt instrument for Telestyrelsen ved styrelsens gennemgang og godkendelse af det prisforslag for 1998, som Tele Danmark skulle fremsende til styrelsen, n�r forsyningspligtbekendtg�relsen var udarbejdet.

107. Resultatet af konsulentunders�gelsen forel� i februar 1997 i form af en rapport, der viste, at mens Tele Danmarks samlede indenlandske telefonitjeneste totalt set var omkostningsbaseret, var de enkelte elementer det ikke; samtaler gav et stort overskud, mens abonnementer gav et stort underskud.

Rapporten indeholdt imidlertid en lang r�kke forbehold og var baseret p� en lang r�kke sk�nsm�ssige fordelinger af omkostninger. Fordelingen af de samlede omkostninger p� hovedomr�der, herunder p� omkostningerne til de lokale telefonnet, var s�ledes baseret p� de 5 % af de samlede omkostninger, der direkte kunne henf�res til et antal hovedomr�der. De resterende 95 % af omkostningerne blev herefter fordelt efter n�gler baseret p� fordelingen af de 5 %. Endvidere omfattede unders�gelsen kun Tele Danmarks omkostninger for 1. halv�r 1996, og ikke sammenligninger med andre lande, som kunne belyse muligheden for effektivitetsforbedringer.

108. I marts 1997 skrev Tele Danmark til Telestyrelsen, at selskabet var uenig i den af konsulentfirmaet valgte metode, der efter selskabets opfattelse "p� ingen m�de afspejler realiteternes verden", og selskabet fandt, at det eneste man p� baggrund af unders�gelsen kunne konkludere var, at telefonitjenesten i sin helhed ud fra de gennemf�rte analyser syntes at v�re i balance i forhold til omkostningerne. Selskabet vurderede, at en betydelig del af omkostningerne med lige s� stor ret kunne flyttes fra abonnementer til samtaler. En r�kke kritikpunkter blev forelagt konsulentfirmaet, der medgav, at der ved anvendelsen af fordelingsn�gler var en vis usikkerhed, men ikke p� et niveau som angivet af Tele Danmark.

Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at Tele Danmark gennem sin inddragelse i analyseprocessen havde mulighed for at fremkomme med forslag til andre metoder til allokering af omkostninger end den anvendte, men at selskabet ikke kunne sandsynligg�re, at andre fordelinger ville v�re mere rigtige.

109. Telestyrelsen vurderede i et brev til Forskningsministeriet den 24. april 1997, at der ud fra de givne foruds�tninger, herunder den valgte metode, var foretaget "en grundig og s�rdeles kvalificeret unders�gelse af Tele Danmarks omkostningsstruktur." Styrelsen fandt det naturligt, om tilrettel�ggelsen af en rebalancering ville indg� i forbindelse med fasts�ttelsen af den kommende prisregulering, men tilf�jede, at gennemf�relsen heraf var et politisk sp�rgsm�l. P� den baggrund foreslog Telestyrelsen, at unders�gelsen blev gjort til genstand for en dr�ftelse mellem ministeriet og styrelsen med henblik p�, at resultaterne til fulde kunne indg� i overvejelserne.

Den 28. april 1997 udsendte Telestyrelsen en pressemeddelelse, hvor styrelsen p� baggrund af konsulentunders�gelsen foreslog Forskningsministeriet at overveje en rebalancering af Tele Danmarks takster.

110. Under henvisning til Telestyrelsens pressemeddelelse sendte Tele Danmark i juni 1997 et brev til Forskningsministeriet, hvoraf det bl.a. fremgik, at selv om selskabet fandt, at konsulentunders�gelsen gik for vidt i sine konklusioner, �nskede selskabet at gennemf�re en mindre rebalancering af de indenlandske telefonpriser i l�bet af efter�ret 1997.

b. H�ringssvarene til bekendtg�relsens anden del

111. Forsyningspligtbekendtg�relsens anden del, der omfattede prisreguleringsbestemmelserne, blev sendt i h�ring den 9. november 1997. Reguleringen var baseret p� model 3 og indebar bl.a. mulighed for en rebalancering af Tele Danmarks priser.

I h�ringssvarene var en r�kke h�ringsparter � herunder s�rligt de �vrige teleselskaber og Forbrugerr�det � st�rkt kritiske over for en rebalancering af Tele Danmarks priser. Udfra mere overordnede betragtninger om prisstrukturen p� teleomr�det, fandt en r�kke brancheorganisationer � der ikke havde en direkte selskabsm�ssig interesse i rebalanceringen � det hensigtsm�ssigt, at Tele Danmark under respekt af konkurrencelovgivningen fik mulighed for at �ndre sine priser.

Konkurrencestyrelsen bem�rkede i sit h�ringssvar, at grundlaget for �nsket om at den nye bekendtg�relse skulle muligg�re en rebalancering af Tele Danmarks priser bl.a. var Telestyrelsens konsulentunders�gelse. Konkurrencestyrelsen bem�rkede, at unders�gelsen ikke foretog en sammenligning af Tele Danmarks omkostninger med andre lande, hvorfor der ikke var mulighed for at bed�mme, hvor meget effektiviteten kunne h�ves og omkostningerne derved nedbringes. Konkurrencestyrelsen fandt dog, at unders�gelsen formentlig kunne begrunde en vis rebalancering. Samtidig blev det anf�rt, at der l�bende b�r gennemf�res omkostningsunders�gelser for at sikre, at der ikke skete en krydssubsidiering mellem abonnementer og samtaler, dvs. at Tele Danmark ikke udnyttede sin faktiske monopolstilling p� markedet for abonnementer til at underbyde konkurrenter p� samtalepriser. Eftersom Konkurrencestyrelsen ikke var bekendt med de eventuelle konkrete pris�ndringer, kunne styrelsen imidlertid ikke tage endelig stilling til sp�rgsm�let om rebalancering, men gjorde dog opm�rksom p�, at der b�r sikres maksimal konkurrence p� lige vilk�r i telesektoren.

H�ringssvarene til bekendtg�relsens anden del medf�rte kun mindre �ndringer ved den endelige udformning af bekendtg�relsen.

Forskningsministeriet har over for Rigsrevisionen bem�rket, at de �vrige teleselskabers kritiske holdning til en rebalancering af Tele Danmarks priser formentlig er begrundet i naturlige, men sn�vre, konkurrentbetragtninger.

112. Bekendtg�relsesudkastets anden del gav anledning til en r�kke sp�rgsm�l til forskningsministeren fra medlemmer af Folketinget og Folketingets Forskningsudvalg.

Forskningsministeren oplyste den 3. november 1997 som svar p� sp�rgsm�l nr. 11 fra Folketingets Forskningsudvalg bl.a., at Forskningsministeriet havde valgt model 3 som grundlag for den kommende bekendtg�relse, eftersom den mest optimalt gav mulighed for � via to forskellige abonnementstyper � at tilgodese to forskellige forbrugergrupper, og at der s�ledes var lagt hovedv�gt p� den "sociale vinkel" ved via reguleringen at sikre sm�forbrugere en lavere regning, end de ellers ville f�, hvis man havde valgt en anden udformning af bekendtg�relsen.

c. Telestyrelsens fasts�ttelse af Tele Danmark A/S� priser

113. P� baggrund af bekendtg�relsen, der var udstedt den 5. december 1997, behandlede Telestyrelsen efterf�lgende Tele Danmarks forslag til konkrete maksimalpriser for forsyningspligtydelserne. Forslaget indeholdt bl.a. en stigning i den gennemsnitlige abonnementstakst p� ca. 25 % og en neds�ttelser af landssamtaletaksten med ca. 35 % og lokalsamtaletakster med ca. 23 %.

114. Konkurrencestyrelsen skulle if�lge bekendtg�relsen sammen med Telestyrelsen vurdere, om Tele Danmarks prisforslag ville v�re konkurrenceforvridende i forhold til de �vrige teleselskaber.

I en udtalelse af 22. december 1997 til Telestyrelsen fremgik det under henvisning til Telestyrelsens konsulentunders�gelse, at der med den baggrund b�r udvises forsigtighed med hensyn til stigninger i abonnementsprisen, idet der bl.a. ikke var taget h�jde for mulighederne for effektiviseringer i Tele Danmarks drift. P� det foreliggende grundlag var det dog Konkurrencestyrelsens opfattelse, at unders�gelsen kunne begrunde en vis rebalancering. Konkurrencestyrelsen fandt prisstigningen moderat og havde derfor ingen indvendinger mod denne, ligesom styrelsen set ud fra en samlet bed�mmelse ikke fandt anledning til at kritisere udm�ntningen af samtalepriserne.

Ud fra en samlet konkurrenceretlig betragtning tog Konkurrencestyrelsen derfor de foresl�ede takst�ndringer til efterretning.

115. Den 29. december 1997 udsendte Konkurrencestyrelsen og Telestyrelsen en f�lles pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at pris�ndringerne ville f� virkning fra den 1. april 1998.

116. Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at Telestyrelsens bef�jelser vedr�rende fasts�ttelse af maksimalpriser p� forsyningspligtomr�det dels best�r i at p�se, at det af Tele Danmark indsendte prisopl�g opfylder nogle beregningsforuds�tninger, som er fastlagt i forsyningspligtbekendtg�relsen, dels at p�se at priserne ikke er konkurrenceforvridende. Telestyrelsen kan ikke afvise at godkende de af Tele Danmark foresl�ede priser eller kr�ve �ndringer deri, s�fremt bekendtg�relsens krav er opfyldt.

Ministeriet gjorde endvidere opm�rksom p�, at den rebalancering af Tele Danmarks priser, der blev gennemf�rt med Telestyrelsens prisfasts�ttelse alene skyldtes, at selskabets prisforslag indeholdt takster, der ville resultere i en rebalancering.

Endelig har ministeriet oplyst, at Telestyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt Tele Danmarks fremsendte prisopl�g var baseret p� resultaterne af styrelsens konsulentunders�gelse.

117. I den politiske aftale af 22. juni 1990 var det forudsat, at staten skulle oprette Tele Danmark A/S med en aktiekapital p� i alt 1.310 mill. kr. Heraf skulle der afh�ndes aktier, s� den samlede statslige andel udgjorde 51 %.

Aftale blev som n�vnt udm�ntet ved telekommunikationsloven fra november 1990. Med hensyn til aktierne i Tele Danmark skulle kommunikationsministeren i koncessionen fasts�tte bestemmelser, hvorved koncessionen med et �rs varsel kunne bringes til oph�r ved indl�sning af de privatejede aktier i det koncessionshavende selskab til kurs 125. Indl�sning kunne f�rste gang ske den 1. marts 1997 og fremdeles hvert 5. �r.

I medf�r af telekommunikationsloven blev der med bekendtg�relse nr. 852 af 11. december 1990 meddelt Tele Danmark koncession p� anl�g og drift af de transmissionsveje og centraler, der var knyttet til offentlige radio- og tr�db�rne telekommunikationstjenester samt udbuddet af disse. If�lge bekendtg�relsen havde staten pr. 1. marts 1997 ret til efter derom et �r forud givet varsel at indl�se samtlige aktier til en kurs af 125 kr. pr. 100 kr. med till�g af en forholdsm�ssig udbytteandel. Staten kunne imidlertid ogs� if�lge bem�rkningerne til lovforslaget begr�nse indl�sningen til kun at omfatte en del af aktiekapitalen. Det skulle da ved en af notarius publicus foretagen lodtr�kning bestemmes, hvilke aktier der skulle indl�ses. I sidstn�vnte tilf�lde forblev koncessionen i kraft i en ny 5 �rs periode.

118. Aftalen udm�ntedes ved Akt 7 7/11 1990, hvor kommunikationsministeren fik Finansudvalgets tilslutning til en r�kke �ndringer i telestrukturen, som blev gennemf�rt i �rene 1990-1992.

Ultimo 1990 blev der stiftet tre 100 % statsejede aktieselskaber � Tele Danmark A/S, Statens Teletjeneste A/S og Fyns Telefon A/S med en aktiekapital p� 5 mill. kr. i Tele Danmark og 1 mill. kr. i 2 andre selskaber. Aktiekapitalen blev indbetalt kontant.

�ret forinden havde kommunikationsministeren ved Akt 311 20/6 1989 f�et tilslutning til stiftelsen af Tele S�nderjylland A/S med en kontant indbetalt aktiekapital p� 15 mill. kr. Aktieselskabet fik overdraget statsvirksomheden Tele S�nderjyllands opgaver samt aktiver og passiver pr. 1. januar 1990. Den bogf�rte nettov�rdi af aktiver og passiver blev opgjort til 563 mill. kr. Staten modtog ved overf�rslen et kontant vederlag p� 268 mill. kr. Egenkapitalen i Tele S�nderjylland udgjorde herefter 310 mill. kr., inkl. den kontant indbetalte aktiekapital.

119. Udskillelsen af statslige aktiviteter fortsatte i 1991. Den 1. januar 1991 blev statsvirksomheden Statens Teletjenestes opgaver samt samtlige aktiver og passiver overdraget til Statens Teletjeneste A/S, der samtidig �ndrede navn til Telecom A/S. Nettov�rdien af de overf�rte aktiver og passiver blev opgjort til 4.416 mill. kr., efter at de bogf�rte v�rdier var blevet tillagt en samlet merv�rdi p� 3.350 mill. kr. i form af goodwill, opskrivning af anl�g mv. Staten modtog herfor aktier i Telecom for 149 mill. kr. samt et kontant vederlag p� 850 mill. kr., i alt 999 mill. kr. Overkursen, der s�ledes udgjorde 3.417 mill. kr. (4.416-999 mill. kr.), blev efter overdragelsen reduceret med 1.445 mill. kr., fordi den afsatte goodwill blev straksafskrevet. Egenkapitalen i Telecom bestod herefter af aktiekapital p� 150 mill. kr. og overkursfond p� 1.972 mill. kr., i alt 2.122 mill. kr.

120. Den 1. januar 1991 blev andelsselskabet Fyns Kommunale Telefonselskabs opgaver, aktiver og passiver overf�rt til Fyns Telefon A/S. Nettoaktiverne udgjorde p� overdragelsestidspunktet 625 mill. kr. I andelsselskabets passiver indgik en g�ld til staten p� 77 mill. kr., som blev konverteret til egenkapital, ved at staten modtog aktier for 39 mill. kr. og 38 mill. kr. blev registreret som overkurs. Aktieselskabets egenkapital bestod herefter af aktiekapital p� 40 mill. kr. og andre reserver p� 663 mill. kr., i alt 703 mill. kr.

121. De aktieselskaber, der skulle indg� i Tele Danmark-koncernen, var hermed etableret. Koncerndannelsen skete ved at staten indsk�d sine nyerhvervede aktier i Telecom, Tele S�nderjylland og Fyns Telefon i Tele Danmark, der skulle have den ledende rolle i koncernen.

Det fremg�r, at staten for indskud af aktierne i Tele S�nderjylland og Fyns Telefon henholdsvis 15 og 40 mill. kr. modtog aktier i Tele Danmark for henholdsvis 300 og 80 mill. kr. For indskuddet af 150 mill. kr. aktier i Telecom modtog staten aktier i Tele Danmark for 700 mill. kr. og et g�ldsbrev p� 2.800 mill. kr. Staten modtog s�ledes aktier i Tele Danmark for i alt 1.080 mill. kr.

123. Private aktion�rer i KTAS og Jydsk Telefon fik herefter tilbud om at ombytte deres telefonaktier med aktier i Tele Danmark i forholdet 1:1. Aktion�rer med telefonaktier for i alt 82.728.800 kr. benyttede sig af tilbudet. I 1992 tvangsindl�ste staten i henhold til de g�ldende koncessionsaftaler og vedt�gterne for telefonselskaberne de resterende privatejede aktier i KTAS og Jydsk Telefon med et samlet p�lydende p� 22.621.100 kr. Indl�sningen skete til kurs 125 for aktier a 100 kr.

Med tvangsindl�sningen n�ede statens beholdning af aktier i KTAS og Jydsk Telefon op p� 142.271.200 kr., som blev indskudt i Tele Danmark. Staten modtog herfor aktier i Tele Danmark p� et tilsvarende bel�b.

Aktiekapitalen var hermed ultimo 1992 bragt op p� de 1.310.000.000 kr., som var forudsat i aftalen af 22. juni 1990.

124. Statens andel af aktiekapitalen i Tele Danmark udgjorde 1.227.271.200 kr. eller 93,7 %. Et frasalg for at reducere andelen til de tidligere n�vnte 51 % var planlagt til sidste halvdel af 1993, jf. orienterende aktstykke nr. 84 af 1. december 1992. Men allerede i sommeren 1993 fik kommunikationsministeren ved Akt 351 25/6 1993 Finansudvalgets tilslutning til at s�lge 50 mill. kr. af statens beholdning af aktier i Tele Danmark. Samtidig fik ministeren tilslutning til, at Finansudvalget i n�ste folketingssamling fik forelagt et nyt aktstykke om nedbringelse af statens ejerandel.

Baggrunden for salget af 50 mill. kr. aktier var en �ndring af aktieselskabsloven mv. (lov nr. 1060 af 23. december 1992), som skulle tr�de i kraft 1. august 1993. Lov�ndringen indebar, at minoritetsaktion�rer kunne fordre deres aktier indl�st til en kurs, der blev fastsat efter vurdering, s�fremt en aktion�r ejede mere end 9/10 af aktierne.

Salget reducerede statens andel af aktierne i Tele Danmark til 89,9 %.

125. Den 25. juni 1993 blev der ved till�g 1 til den politiske aftale opn�et enighed om en �ndring af Tele Danmarks kapitalstruktur.

Hensigten var, at nedbringelsen af statens ejerandelen til 51 % skulle ske ved accept af et k�bstilbud fra Tele Danmark baseret p� b�rskursen fredag den 11. juni 1993 med till�g af forholdsm�ssigt udbytte for 1993. B�rskursen var den p�g�ldende dag 170. K�bstilbudet skulle g�lde alle selskabets aktion�rer, men kunne f�rst afgives, n�r der var skabt lovhjemmel hertil.

N�r fristen for k�bstilbudet var udl�bet, skulle det p� en generalforsamling i Tele Danmark vedtages at nedskrive aktiekapitalen med samtlige indk�bte aktier. P� samme generalforsamling skulle det endvidere vedtages at udvide aktiekapitalen med en ny aktieklasse med samme nominelle bel�b som nedskrivningen.

Den nye aktieklasse (B-aktierne) skulle ikke v�re underkastet indl�sningspligt eller udbyttebegr�nsning som de gamle aktier (A-aktierne).

126. Den 8. februar 1994 blev der indg�et et yderligere till�g til den oprindelige aftale. Baggrunden var, at Europa-Kommissionen i februar 1994 havde tilkendegivet, at den delte den danske regerings opfattelse af, at den i till�g 1 beskrevne fremgangsm�de ikke stred mod traktatens bestemmelser vedr�rende statsst�tte. Kommissionen havde i den forbindelse lagt til grund, at de s�rlige vilk�r, der gjorde sig g�ldende for de nuv�rende aktier (A-aktier) i Tele Danmark (indl�sningsret og udbyttebegr�nsning), i takt med liberaliseringen i stigende grad udgjorde et selvst�ndigt problem i relation til traktatens statsst�tteregler.

De politiske parter i aftalen var enige om, at der s�gtes skabt lovhjemmel til, at der med virkning fra 1. marts 1997 var sikret en normalisering af de tilbagev�rende oprindelige aktier i Tele Danmark.

Ud over, hvad der allerede var aftalt i till�g 1, blev det bl.a. yderligere aftalt,

• at de 2 aktieklasser skulle have lige stemmeret,
• at der skulle indf�rtes en ejerbegr�nsning for B-aktierne p� 7,5 %, som dog ikke gjaldt staten, og som bestyrelsen for Tele Danmark p� n�rmere angivne vilk�r kunne dispensere fra,
• at kommunikationsministeren efter 1 �rs varsel herom indl�ste eventuelle privatejede A-aktier til kurs 125 den 1. marts 1997, og
• at A-aktierne, n�r der ikke l�ngere fandtes privatejede A-aktier, i enhver henseende skulle have samme retsstilling som B-aktierne.

127. Hjemlen blev tilvejebragt i marts 1994 med �ndringen af telekommunikationsloven fra 1990. Ved lov�ndringen blev det koncessionshavende selskabs aktiekapital opdelt i 2 aktieklasser, A og B, og det blev fastsat, at bestemmelsen om indl�sning til kurs 125 kun var g�ldende for den oprindelige aktieklasse (A-klassen). Det fremgik endvidere, at indl�sningsretten vedr�rende privatejede A-aktier ville blive bragt i anvendelsen af kommunikationsministeren med virkning pr. 1. marts 1997. Koncessionen ville l�be videre uanset indl�sningen.

128. I 1994 fik kommunikationsministeren ved Akt 143 2/3 1994 Finansudvalgets tilslutning til at nedbringe statens ejerandel til 51 %. Nedbringelsen blev realiseret ved salg af aktier for nominelt 509.171.200 kr. til kurs 170 til selskabet selv med till�g af forholdsm�ssigt udbytte for l�bende regnskabs�r. Selskabet ville efter tilbagek�b af oprindelige aktier � herefter ben�vnt A-aktier � udbyde en ny aktieklasse (B-aktier) p� det internationale marked. I henhold til b�rsprospektet skulle der udbydes B-aktier til et samlet p�lydende p� 632,3 mill. kr. De 259,2 mill. kr. skulle udbydes i USA, medens de resterende 373,1 mill. kr. skulle udbydes i Europa og den �vrige del af Verden. Aktierne var s�gt optaget p� K�benhavns Fondsb�rs og p� New York Stock Exchange. Provenuet ved det samlede udbud ville i henhold til prospektet blive anvendt til visse betalinger, der ville reducere Tele Danmarks �rlige pensionsudgifter, til at indfri Tele Danmarks g�ld til selskabets pensionskasser, til at k�be A-aktier, til visse anl�gsudgifter og til for�gelse af Tele Danmarks driftskapital.

129. Statens ejerandel blev for�get i 1997 med ca. 0,7 %, da staten � som det var forudsat i telekommunikationsloven � indl�ste for 9.602.300 kr. A-aktier, der stadig beroede hos private aktion�rer. Indl�sningen skete til kurs 125 for aktier a 100 kr. Statens beholdning af aktier Tele Danmark udgjorde, jf. tabel 1, herefter 677.702.300 kr., svarende til 51,7 % af den samlede aktiekapital.

Figur 2. Ansl�et fordeling af aktierne i Tele Danmark, juni 1997

Som det fremg�r af figuren, var ca. 42 % af aktierne i Tele Danmark i juni 1997 ejet af udenlandske investorer, herunder 25 % af amerikanske investorer. N�r der ses bort fra statens aktiebesiddelse, var den danske andel beskeden. Blandt �vrige danske aktion�rer var den st�rste aktieejer Arbejdsmarkedets Till�gspension (ATP) med 1,9 % af aktierne.

Tabel 2. Oms�tning og resultat 1992-1997, mill. kr. i l�bende priser

Det fremg�r, at nettooms�tningen har v�ret stigende ikke alene i absolutte tal, men ogs� relativt med undtagelse af �rene 1994-1995. Udviklingen i nettoresultatet har derimod relativt set v�ret faldende siden 1993.

Efter Rigsrevisionens opfattelse synes det at fremg�, at det ikke er lykkedes selskabet at tilpasse omkostningerne, hvilket er i overensstemmelse med Finansministeriets konklusion i et notat fra juni 1996, jf. afsnit VII.A.

132. Tele Danmark har hertil over for Rigsrevisionen anf�rt, at der for hvert �r i perioden har v�ret tale om en h�j resultattilv�kst, n�r der korrigeres for s�rlige forhold de enkelte �r. B�rsemissionen i 1994 medf�rte s�ledes en betydelig for�gelse af Tele Danmarks beholdninger af v�rdipapirer og likvide midler med deraf f�lgende stigende finansielle indt�gter. Hertil kom virkningen af, at en del af provenuet fra emissionen blev anvendt til engangsbetalinger til frig�relse fra pensionsforpligtelser, hvorved de l�bende pensionsudgifter blev reduceret. I 1995 indgik den fulde effekt af den kraftigt for�gede likviditet i form af s�vel renteindt�gter som kursreguleringer. Resultatet for 1996 var p�virket i negativ retning af betydelige markedsf�ringstilskud p� mobiltelefonomr�det samt af lavere kursgevinster og et lavere renteniveau. Resultatet for 1997 er navnlig p�virket af udgifter p� 1,8 mia. kr. vedr�rende fratr�delsesordninger i Tele Danmark og selskabets andel i fratr�delsesordninger i det nationale belgiske telefonselskab Belgacom. Endelig blev Tele Danmarks oms�tning p�virket af den fulde liberalisering af telekommunikationssektoren og den indf�rte restriktive samtrafiklovgivning.

Tele Danmark har endvidere anf�rt, at man har gennemf�rt v�sentlige omkostningsreduktioner og effektiviseringer i den forl�bne periode.

133. If�lge den forann�vnte rapport af 1. september 1997 fra statens finansielle r�dgivere l� Tele Danmarks driftsresultat f�r renter og afskrivninger for 1996 set i forhold til selskabets samlede oms�tning under det tilsvarende gennemsnit for europ�iske televirksomheder. Tog man hensyn til afskrivninger, l� Tele Danmark lidt bedre p� grund af selskabets lave afskrivninger.

R�dgiverne fandt, at Tele Danmarks effektivitet i starten af perioden sammenlignet med de n�rmeste konkurrenter havde v�ret tilfredsstillende. Selskabets udviklingsmuligheder var imidlertid blevet h�mmet af, at fusionen med de regionale televirksomheder var udskudt. De �vrige europ�iske teleselskaber havde gennemf�rt st�rre rationaliseringsrunder i perioden 1990-1996.

For at give Tele Danmark bedre mulighed for at fremme koncernens udvikling, blev der i april 1995 indg�et till�g 3 til den politiske aftale fra 1990, hvilket muliggjorde en sammenl�gning af de 5 televirksomheder, der hidtil havde fungeret som selvst�ndige selskaber inden for koncernen.

b. Analyse af Tele Danmarks rentabilitet

Tabel 3. Rentabilitet 1992-1997

Som det ses, var afkastningsgraden stigende frem til 1994. Faldet i 1996 skyldtes if�lge Tele Danmark betydelige markedsf�ringstilskud p� mobilomr�det. Medvirkende har dog ogs� v�ret investeringen i Belgacom, som medf�rte, at selskabets balance blev for�get med ca. 13 mia. kr. � svarende til en for�gelse p� 33 % � uden en tilsvarende, relativ for�gelse af overskuddet.

Overskudsgraden har i lighed med afkastningsgraden v�ret stigende frem til 1994. Faldet fra 1995 til 1996 skyldes, at en noget lavere overskudsgrad i Belgacom p�virkede koncernens samlede overskudsgrad.

S�vel overskudsgrad som afkastningsgrad er i 1997 p�virket af de store udgifter til fratr�delsesordninger. Ses der bort fra disse udgifter, ville afkastningsgrad og overskudsgrad i 1997 have v�ret henholdsvis 9,4 og 16,2.

Tabel 4. Finansiering 1992-1997

Den s�rligt kraftige stigning i soliditeten fra 1993 til 1994 skyldtes aktieemissionen i 1994. Faldet i soliditeten fra 1995 til 1997 kan is�r henf�res til opk�b af udenlandske forretninger med lavere soliditetsgrader end Tele Danmark.

Forholdet mellem samlet g�ld og egenkapital (gearing I) var faldende fra 1992 til 1995. Faldet i gearingen fra 187 i 1993 til 49 i 1994 var en f�lge af Tele Danmarks aktieemission. Siden emissionen har selskabet haft en negativ nettog�ld (gearing II). Det betyder, at Tele Danmark fik en likvid beholdning, der var st�rre end den renteb�rende g�ld. Forrentningen af egenkapitalen blev tydeligt forbedret fra 1992 til 1993. Faldet fra 1993 til 1994 skyldtes navnlig den kraftige for�gelse af egenkapitalen som f�lge af aktieemissionen i 1994. Faldet fra 1995 til 1997 kan henf�res til tilskud til mobilterminaler, det faldende renteniveau i 1996 samt fratr�delsesordninger i 1997.

c. Den forretningsm�ssige udvikling � nationalt

136. Nationalt fokuserede Tele Danmark bl.a. p� at �ge selskabets muligheder for at udbyde forskellige till�gsydelser til den almindelige telefoni.

Tabel 5. Abonnenter 1991-1997

Som det fremg�r, var v�ksten i abonnentlinjer begr�nset med en stigning fra 1991-1997 p� 13 %, mens stigningen i kabel-tv var 34 % og stigningen i mobiltelefoni var 395 %.

Den begr�nsede stigning i antallet af abonnentlinjer skal ses p� baggrund af, at det danske marked for almindelig telefoni if�lge rapporten fra statens finansielle r�dgivere allerede var et af de mest udviklede i Europa med en d�kning i 1997 p� ca. 62 % (antal abonnenter i forhold til befolkningen). Mobiltelefoni var derimod et omr�de, der i analyseperioden udviklede sig markant. Tele Danmark og Sonofon � de 2 hovedudbydere af mobiltelefoni i Danmark � havde if�lge rapporten fra de finansielle r�dgivere medio 1997 hver en markedsandel p� ca. 50 %. Tele Danmark har oplyst, at selskabets andel af det danske marked for mobiltelefoni i perioden 1991-1997 har v�ret p� minimum 60 %.

c. Den forretningsm�ssige udvikling � internationalt

137. Tele Danmark begyndte fra 1992 at etablere en r�kke mindre datterselskaber i udlandet, ligesom selskabet indgik som medejer i en r�kke udenlandske selskaber samt deltog i flere internationale konsortier. Bl.a. dannede Tele Danmark i december 1995 sammen med Ameritech Corporation og Singapore Telecom selskabet ADSB Telecommunications B.V., hvor Tele Danmark ejede 33 % af aktiekapitalen. ADSB blev valgt som strategisk partner for Belgacom, hvor ADSB ejer 50 % af aktierne minus en aktie.

138. Tele Danmark erhvervede i 1997 Talkline, som var den n�stst�rste s�kaldte reseller af mobiltrafik i Tyskland. Endvidere blev der i 1997 foretaget nye, betydelige investeringer i Newtelco (Sunrise), der var en operat�r p� det schweiziske marked, samt i Connect Austria, en ny mobiloperat�r i �strig.

139. Som det fremgik af kap. III, havde telefonselskaberne efter koncessionsaftalerne med staten haft tilladelse til at varetage telefontrafikken inden for deres respektive geografiske omr�der, mens P&T varetog trafikken mellem landsdelene samt til og fra udlandet. I 1987 skete der imidlertid p� baggrund af en udvalgsbet�nkning �ndringer i arbejdsdelingen mellem teleselskaberne og P&T, hvilket blev udm�ntet i lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udf�rdigelse af koncessioner p� anl�g og drift vedr�rende visse telekommunikationstjenester. Teleselskabernes arbejdsopgaver blev herefter udvidet med en r�kke opgaver fra P&T, idet selskaberne bl.a. fik overdraget store dele af telenettet samt kundekontakten for de fleste teletjenester, mens P&T fremover skulle varetage forbindelserne mellem landsdelene, radioomr�det og udlandstrafikken.

140. Den �ndrede opgavefordeling bet�d et nettoprovenutab for staten, som teleselskaberne skulle kompensere gennem erl�ggelse af en �rlig ydelse. If�lge loven skulle der s�ledes betales en s�kaldt oms�tningsafh�ngig ydelse til staten, der fastsattes som en andel af selskabernes �rlige nettoindt�gter p� koncessionsomr�derne, dvs. de omr�der som selskaberne overtog fra staten med den �ndrede arbejdsdeling. De liberaliserede og konkurrenceudsatte omr�der var s�ledes ikke omfattet af den oms�tningsafh�ngige ydelse.

If�lge bem�rkningerne til lovforslaget sk�nnedes ydelsen at skulle udg�re mellem 4,5-5 % og skulle endelig fasts�ttes ved afslutningen af P&T�s og telefonselskabernes regnskaber for 1985. Af de koncessionsbekendtg�relser, der blev udstedt i henhold til loven, var ydelsen fastsat til 4 % og blev p�lagt selskaberne med virkning fra 1. januar 1987.

Ved oprettelsen af Tele Danmark blev koncessionen p� telekommunikationsomr�det meddelt selskabet, som herefter havde eneret p� de omr�der, og derfor ligeledes var p�lagt den oms�tningsafh�ngige ydelse.

Som n�vnt i afsnit IV.B blev liberaliseringen af telemarkedet fuldf�rt pr. 1. juli 1996. Da Tele Danmarks eneret hermed blev oph�vet, bortfaldt forpligtelsen til at betale den oms�tningsafh�ngige ydelse.

Tabel 6. Tele Danmarks oms�tningsafh�ngige ydelse, 1991-1996

Som det fremg�r, faldt ydelsen fra 1994 til 1995 og atter til 1996, hvilket skyldtes den tiltagende liberalisering af telemarkedet, der mundede ud i totalliberaliseringen pr. 1. juli 1996, hvorefter ydelsen bortfaldt.

Bel�bene for perioden 1992-1996 er acontobel�b. Der udest�r en justering af indbetalingerne, som if�lge Forskningsministeriet skyldes uenighed mellem staten og Tele Danmark om beregningsgrundlaget for nettooms�tningen.

Tabel 7. Statens aktieudbytte fra Tele Danmark A/S

De store udbytter i 1992-1994 skyldes de udskudte aktiesalg i 1991, der medf�rte merudbytter p� henholdsvis 41,5 mill. kr., 53,4 mill. kr. og 50,7 mill. kr. I 1995-1997 modtog staten 66,8 mill. kr. i aktieudbytte fra Tele Danmark.

143. Kommunikationsministeren blev som n�vnt i afsnit VI.A eneaktion�r i Tele Danmark, der oprettedes i 1990, og det var ogs� kommunikationsministeren, der gav koncession til dette selskab i henhold til telekommunikationsloven fra 1990.

144. Statens rettigheder og pligter over for Tele Danmark blev ud�vet af kommunikationsministeren, dels i dennes egenskab af koncessionsgiver, dels som majoritetsaktion�r i selskabet. Denne dobbelte rolle i forhold til selskabet fremgik ogs� klart af � 5 i telekommunikationsloven, hvorefter ministeren p�lagde formanden og n�stformanden i bestyrelsen pligt til at give underretning om forhold vedr�rende koncessionshaverens virksomhed, som ministeren m�tte sk�nnes at have interesse i at v�re bekendt med. Af bem�rkningerne til forslaget til telekommunikationsloven fremgik det, at denne adgang for ministeren fulgte af, at koncessionshaveren varetog v�sentlige samfundsm�ssige funktioner samt forvaltede en betydelig statslig kapital. Bestemmelsen fremgik endvidere af Tele Danmarks vedt�gter.

Forskningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der i ministeriet var tilrettelagt en klar adskillelse mellem ministerens roller som aktieejer og som tilrettel�gger af de telepolitiske opgaver, herunder den forudsatte liberalisering i henhold til EU-lovgivningen.

145. Det var endvidere i koncessionen fra 1990 bestemt, at koncessionshaveren (Tele Danmark) efter n�rmere af finansministeren fastsatte bestemmelser skulle ud�ve tilsyn med l�n-, pensions- og �vrige ans�ttelsesvilk�r samt normering i de datterselskaber, der varetog koncessioneret virksomhed. Tele Danmark har over for Rigsrevisionen oplyst, at s�danne n�rmere bestemmelser blev udm�ntet omkring �rsskiftet 1992/1993 i en s�rlig procedure for samr�d mellem Finansministeriet og Tele Danmark. I august 1996 indmeldte Tele Danmark sig i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, og samr�dsproceduren med Finansministeriet bortfaldt.

146. Den politiske m�ls�tning var som n�vnt i afsnit VI.A, at statens aktiepost i Tele Danmark skulle nedbringes til omkring 51 %, indtil der blev truffet beslutning om yderligere privatisering. Dette fremgik af till�g 1 fra juni 1993 til den politiske aftale. Till�g 2 fra februar 1994 omfattede de planlagte liberaliseringstiltag fra dansk side med henblik p� opfyldelsen af EU-lovgivningen. Det var i denne aftale forudsat, at der skulle ske en aktieemission af B-aktier og en samtidig neds�ttelse af A-aktiekapitalen med samme bel�b.

Som n�vnt ejede staten en varierende portef�lje i selskabet, dog til stadighed mindst 51 % frem til gennemf�relsen i januar 1998 af salgsaftalen fra oktober 1997 vedr�rende statens resterende aktiepost (A-aktier) p� henholdsvis 34,35 % til Ameritech Corporation og 17 % til Tele Danmark.

147. Kommunikationsministeren kunne p� statens vegne udover de aktion�rrettigheder, som de aktieretlige regler tillagde alle aktion�rer, ud�ve de s�rlige rettigheder over for andre aktion�rer, som selskabets vedt�gter og Tele Danmarks koncession tillagde staten, dvs. retten til p� bestemte tidspunkter at indl�se de �vrige A-aktion�rer til kurs 125. Til geng�ld var ministeren efter vedt�gterne forpligtet til at give afkald p� visse rettigheder, som aktieselskabsloven ellers gav mulighed for at ud�ve.

Staten og de private aktion�rer havde p� generalforsamlingen stemmerettigheder i forhold til det nominelle aktiebel�b. Det gjaldt ogs� efter indf�relsen af den ny aktieklasse (B-aktier) i 1994. Staten kunne som f�lge heraf afgive stemmer p� selskabets generalforsamling p� baggrund af sin majoritetsaktiepost og kunne derved efter de aktieretlige regler og vedt�gternes stemmeretsregler opn� bestemmende indflydelse og s�ledes v�lge hele bestyrelsen, bortset fra de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Det fremgik imidlertid af vedt�gterne, at staten som hovedaktion�r valgte 6 af de 8 bestyrelsesmedlemmer ud over de 4 medarbejdervalgte, mens staten afstod fra at deltage i valget af de resterende 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer. S�vel formanden som n�stformanden for bestyrelsen valgtes p� generalforsamlingen, hvorfor staten � s�l�nge staten havde stemmeflertallet � kunne bestemme valget af formandskabet. Bestyrelsesmedlemmerne havde if�lge vedt�gterne lige stemmeret, og alle beslutninger kunne tr�ffes med simpel stemmeflerhed, n�r flertallet af medlemmerne var til stede, idet kravet til bestyrelsens beslutningsdygtig herved var opfyldt. I tilf�lde af stemmelighed var bestyrelsesformandens � og i dennes frav�r n�stformandens � stemme afg�rende.

S�vel p� generalforsamlingen som p� bestyrelsesm�derne havde kommunikationsministeren s�ledes � selv om staten kun kunne v�lge 6 bestyrelsesmedlemmer ud af 12 � under alle s�dvanlige tilf�lde mulighed for at f� tilslutning til eller f� forkastet forslag, der skulle ske afstemning om. S�l�nge staten ejede mere end 2/3 af aktierne, kunne ministeren endvidere gennemf�re de �ndringer i vedt�gterne, der kr�vede et s�dant kvalificeret flertal, herunder almindelige vedt�gts�ndringer, som ministeren if�lge vedt�gterne i �vrigt egenh�ndigt skulle godkende.

Tilf�lde hvor beslutning om vedt�gts�ndring kr�vede et kvalificeret flertal p� 9/10 eller enstemmighed forekom ikke.

148. Kommunikationsministeren kunne i �vrigt ikke tr�ffe beslutninger om eller deltage i selskabets daglige ledelse, jf. den almindelige regel i aktieselskabslovens � 65. Ministeren kunne p� statens vegne alene p�virke selskabets drift gennem valg af statens medlemmer af bestyrelsen. Blandt de 6 af staten valgte bestyrelsesmedlemmer var der et flertal af ikke-statsansatte medlemmer, dvs. bestyrelsesmedlemmer valgt udelukkende p� grundlag af branchekendskab og andre kvalifikationer. Herudover var der valgt et statsansat bestyrelsesmedlem, som havde tilknytning til det p�g�ldende omr�de.

For statsansatte bestyrelsesmedlemmer antages i almindelighed at g�lde, at de har underretningsret og -pligt i forhold til den ansvarlige minister, som har stillet den p�g�ldende i forslag til hvervet, ligesom ministeren antages at have instruktionsbef�jelse over for disse medlemmer, jf. bl.a. Finansministeriets rapport "Erfaringer med statslige aktieselskaber" fra november 1993 (den s�kaldte Dybkj�r-rapport). Af rapporten fremg�r det, at sp�rgsm�let om instruktionsbef�jelse over for statsansatte bestyrelsesmedlemmer og deres underretningsret og -pligt m� ske under respekt af s�vel selskabsretlige som ans�ttelsesretlige regler.

Erhvervsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at statsansatte bestyrelsesmedlemmer ikke har underretningsret og -pligt i forhold til den ansvarlige minister.

Rigsrevisionen deler den opfattelse der er redegjort for i Dybkj�r-rapporten, idet ogs� b�rsretlige regler skal overholdes.

Forskningsministeriets repr�sentant i bestyrelsen siden begyndelsen af 1995 har over for Rigsrevisionen oplyst, at ministeren i lyset af den s�rlige regel om formandens og n�stformandens pligt til at orientere ministeren, ikke fra de statsansatte medlemmer af bestyrelsen modtog oplysninger, der ikke allerede p� anden m�de var ministeren bekendt.

149. Kommunikationsministeren havde endvidere, ud over de foran n�vnte bef�jelser i forhold til selskabets bestyrelse, den tidligere n�vnte ret efter telekommunikationsloven til at modtage underretning fra bestyrelsens formand og n�stformand. Dette var en s�regen fravigelse af den b�rsretlige lighedsgrunds�tning, hvorefter alle aktion�rer skal have samme oplysninger om selskabet.

Forskningsministeriet har oplyst, at bestemmelsen blev anvendt et par gange om �ret, idet det som forudsat var Tele Danmarks bestyrelsesformand og n�stformand, som ikke var statsansatte, der tog initiativ til orienteringsm�der med forskningsministeren. Selskabets administrerende direkt�r deltog ogs� i disse m�der.

Den s�rlige ret for ministeren til at modtage oplysninger indebar imidlertid omvendt, at ministeren i henhold til b�rslovgivningen (nu v�rdipapirhandelsloven) ikke m�tte handle eller tilskynde til handel med selskabets aktier eller i �vrigt videregive de p� denne m�de modtagne oplysninger, s�fremt det m�tte antages, at de oplysninger, som ministeren s�ledes s�rskilt havde f�et, ville kunne p�virke kursdannelsen p� selskabets aktier, hvis oplysningerne blev offentliggjorte. Oplysningerne m�tte i s� fald i henhold til b�rslovgivningen karakteriseres som intern viden hos ministeren og dermed i ministeriet.

Det bem�rkes, at bestemmelsen er u�ndret, selv om staten nu ikke l�ngere ejer aktier i Tele Danmark, og selskabets koncession reelt er indholdsl�s, da Tele Danmark ikke har nogen eneret tilbage p� teleomr�det.

Derimod blev forskningsministerens vedt�gtsbestemte ret til at godkende selskabets vedt�gts�ndringer fjernet p� den ekstraordin�re generalforsamling i januar 1998.

b. S�rlige begr�nsninger for udbetaling af udbytte mv. til Tele Danmark A/S� aktion�rer

150. Det var i overensstemmelse med den politiske aftale fra 1990 og KTAS� og Jydsk Telefons vedt�gter, at Tele Danmarks vedt�gter indeholdt en bestemmelse om, at der ikke kunne udbetales h�jere udbytte end 10 %. Hovedmotivet bag udbyttebegr�nsningen var traditionel offentlig kontrol af monopoler og i sammenh�ng hermed en sikring af, at monopolafkastet ikke tilfaldt private selskaber p� forbrugernes bekostning.

Endvidere bestemte selskabets vedt�gter i henhold til aftalen, at der ikke kunne ske aktieudvidelse ved udstedelse af fondsaktier.

Kommunikationsministeren var derfor i forhold til selskabet forpligtet til ikke at s�ge selskabets vedt�gter �ndret, s� det var muligt at foresl� h�jere udbytte p� generalforsamlingen end 10 %. Samme �konomiske virkning kunne s�ledes heller ikke opn�s ved, at hovedaktion�ren undlod at s�ge en h�jere udbytteprocent vedtaget, men i stedet fik aktiekapitalen udvidet ved fondsaktieudstedelse, s� afkastet af den (u�ndret) investerede kapital derved alligevel reelt kunne forh�jes, selv om vedtagelsen af udbyttet skete inden for den begr�nsede eller m�ske endnu lavere udbytteprocent. Det kan s�ledes konstateres, at Tele Danmark dermed havde et effektivt v�rn over for majoritetsaktion�ren, s� selskabet ikke risikerede at komme ud for et umiddelbart betydeligt likviditetstr�k og dermed en �konomisk belastning, som kunne virke skadelig for selskabets konkurrenceevne, n�r liberaliseringen fandt sted i et hastigt stigende tempo. Omvendt kunne v�rnet m�ske v�re fastsat s� effektivt, at det tv�rtimod blev statsst�ttelignende, jf. omtalen heraf i pkt. 155.

V�rnet kunne dog falde, s�l�nge staten fortsat ejede mere end 2/3 af aktiekapitalen eller sammen med andre aktion�rer kunne etablere en s�dan majoritet med henblik p� �ndring af vedt�gterne. Dette m�tte dog samtidig foruds�tte, at der var et politisk flertal for at �ndre aftalen eller indg� en ny aftale om Tele Danmarks drifts�konomiske vilk�r.

c. Statens og Tele Danmark A/S� forpligtelser vedr�rende de hidtidige ansatte i datterselskaberne, herunder de ansattes krav p� tjenestemandspension respektive andre pensionskrav

151. Den planlagte samling af alle aktiviteter p� telekommunikationsomr�det under holdingselskabet Tele Danmark medf�rte overvejelser vedr�rende statstjenestem�ndenes ans�ttelses- og pensionsrettigheder. �ndringen kunne i givet fald f� den betydning, at de knapt 2.200 ansatte statstjenestem�nd i de to tidligere statsvirksomheder Statens Teletjeneste (Telecom A/S) og Tele S�nderjylland (Tele S�nderjylland A/S) blev betragtet som forflyttet med den konsekvens, at de p�g�ldende kunne forlange sig afskediget med r�dighedsl�n (eller ventepenge) og efterf�lgende pension.

Det var Justitsministeriets opfattelse, at tjenestem�nd i en statsvirksomhed eller statsinstitution, som blev omdannet til aktieselskab, der forudsattes at blive helejet datterselskab til et af staten fuldt ejet holdingselskab, eller hvori staten havde en betydelig aktiepost, m�tte acceptere at udf�re lignende funktioner for s�danne aktieselskaber som "udl�nte" tjenestem�nd, hvis de ikke selv frivilligt lod sig udl�ne til eller valgte at overg� til en anden ans�ttelsesform i selskaberne. Finansministeriet og P&T var af samme opfattelse.

Det var forudsat, at aktieselskabernes opgaver i vidt omfang var en forts�ttelse af den hidtidige virksomhed, at statens ejerskab i holdingselskabet ikke blev reduceret til under 75 %, og at holdingselskabet i �vrigt var underkastet en intensiv statslig styring og kontrol gennem lovgivning og koncession. Der ville i s� fald ikke v�re tale om forflyttelse i tjenestemandslovgivningens forstand, og tjenestem�ndenes status �ndredes dermed ikke.

Sp�rgsm�let om de �verste embedsm�nds stilling og funktion i disse situationer har v�ret mere indg�ende behandlet af Justitsministeriet p� et senere tidspunkt. Ministeriet havde bl.a. udtalt, at det i hvert fald var mere tvivlsomt, om der kunne v�re tale om forflyttelse for disse tjenestem�nds vedkommende, is�r hvis perioden for "pligtudl�n" til selskaberne var af l�ngere varighed.

Det bem�rkes, at langt de fleste tjenestem�nd overgik til ans�ttelse i Tele Danmark under anden ans�ttelsesform end (udl�nte) tjenestem�nd, hvorfor kun ganske f� tjenestem�nd � if�lge Finansministeriets oplysninger p.t. alene omkring 10 personer � frivilligt fortsat er udl�nt til selskaberne. Der er efter Finansministeriets kendskab ikke pligtudl�nte tjenestem�nd ansat i koncernen.

152. Tele Danmark har i �vrigt til Rigsrevisionen oplyst, at der om denne problemstilling for tiden verserer en sag, hvori Telekommunikationsforbundet p� vegne af et antal tidligere statstjenestem�nd fra Tele S�nderjylland A/S g�r g�ldende, at det for deres overgang til ans�ttelse i Tele S�nderjylland, senere Tele Danmark, var en afg�rende foruds�tning, at staten var majoritetsaktion�r i Tele S�nderjylland, senere Tele Danmark. Det er derfor Telekommunikationsforbundets opfattelse, at statens salg af sine aktier i Tele Danmark indeb�rer, at tidligere statstjenestem�nd kan kr�ve sig afskediget med r�dighedsl�n/ventepenge og efterf�lgende pension. Tele Danmark har oplyst, at s�vel staten som selskabet bestrider dette krav, og at det m� p�regnes, at Telekommunikationsforbundet vil udtage st�vning mod Tele Danmark og staten med henblik p� gennemf�relse af kravet.

153. If�lge vilk�rene for omdannelsen af de statslige virksomheder til aktieselskaber skulle disse forts�tte indbetalingen af pensionsbidrag til staten, s� tjenestem�ndene bevarede deres pensionsanciennitet i udl�nsperioden. Staten havde derfor ikke i anledning af pensionssp�rgsm�let direkte �konomiske forpligtelser over for de ansatte tjenestem�nd i Tele Danmark-koncernen eller over for selskaberne som s�dan. Derimod havde staten pligt til, n�r betingelsen for den enkelte tjenestemands opn�else af pension var opfyldt, at udbetale denne efter de almindelige tjenestemandspensionsregler.

For s� vidt angik de ansatte i KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Telefon, var problemstillingen en anden, idet disse medarbejdere ved en eventuel �ndring i ans�ttelsesforholdet, fx ved overflytning til moderselskabet eller andre koncernselskaber, alene skulle have s�dvanligt opsigelsesvarsel, s�fremt de ansatte ikke �nskede en s�dan overflytning.

Tele Danmark koncernen havde her samme pligt til l�bende at indbetale pensionsbidrag til pensionskasserne knyttet til KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Telefon, s� de ansatte fortsat kunne bevare retten til de pensionstilsagn, som de var stillet i udsigt f�r disse selskaber blev helejede datterselskaber under Tele Danmark.

154. Kommunikationsministeren har over for Folketingets Trafikudvalg i forbindelse med besvarelsen af sp�rgsm�l om disse selskaber bl.a. udtalt, at staten ville have interesse i at disponere p� en s�dan m�de, at selskaberne i koncernen til enhver tid kunne opfylde deres forpligtelser over for pensionskasserne. Finansministeriet har oplyst, at sp�rgsm�let om betryggelsen af medarbejderenes pensioner beroede p� det politiske tilsagn, som blev givet af den dav�rende kommunikationsminister i et brev af 8. december 1992 til Tele Danmark og medarbejderorganisationerne. Heraf fremgik det, at staten som majoritetsaktion�r ville medvirke til, at de pensionsberettigede ikke ville lide tab, og at staten � hvis staten valgte ikke l�ngere at v�re majoritetsaktion�r � ville finde en l�sning, der kunne betrygge pensionerne. Videre blev det anf�rt, at ministeren opfattede dette som et politisk l�fte om at betrygge pensionerne.

Der var som f�lge heraf en betydelig interesse fra s�vel selskabets som statens side for, at der blev fundet en finansieringsmodel, s� selskabet kunne betale en afl�sningssum til pensionskasserne for fremtidige pensionsbidrag. Dette gjaldt ogs� for de l�bende indbetalinger af bidrag fra selskabet til staten vedr�rende tjenestemandspensionerne. En s�dan afl�sningsmulighed blev derfor indarbejdet i forslaget til lov om �ndring af telekommunikationsloven. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 154 af 8. marts 1994.

Ved gennemf�relsen af denne ordning, der for s� vidt ang�r statstjenestem�ndene bevillingsm�ssigt skete ved Finansudvalgets tiltr�delse af Akt 386 16/8 1994, men med virkning for finans�ret 1995, skulle der til staten indbetales 1.210 mill. kr.

Tele Danmark fik allerede i marts 1994 etableret en lignende afl�sningsordning vedr�rende forpligtelserne til l�bende indbetaling af meget betydelige pensionsbidrag til pensionskasser, der havde tilknytning til de ca. 7.500 tjenestemandslignende ansatte i KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Telefon.

Tele Danmark har til Rigsrevisionen oplyst, at pensionskasserne i en �rr�kke havde v�ret underkapitaliserede, hvilket i slutningen af 1980�erne f�rte til indg�else af en aftale med Finanstilsynet, hvorefter pensionskassernes kapitalgrundlag over en �rr�kke skulle genoprettes. Aftalen indebar, at de tilknyttede selskaber i genopretningsperioden skulle indbetale ekstraordin�rt store pensionsbidrag. I forbindelse med Tele Danmarks aktieemissionen i 1994 indbetalte selskabet et kapitalindskud, der indebar en tilstr�kkelig konsolidering af pensionskasserne til, at den n�vnte overgangsordning kunne bortfalde, og at selskabernes ordin�re pensionsbidrag til pensionkasserne kunne normaliseres. Der var s�ledes ikke tale om en afl�sningsordning i samme forstand som tilf�ldet var for de tidligere statstjenestem�nd.

Indbetalingen af et engangsbel�b til disse pensionskasser udgjorde ca. 5,6 mia. kr. Den samlede afl�sningssum var s�ledes godt 6,8 mia. kr., og bel�bet kunne indbetales i 1994-1995 som f�lge af, at selskabet opn�ede et nettoprovenu p� knapt 18,6 mia. kr. i forbindelse med den foran n�vnte emission.

d. Vurderingen af sp�rgsm�let om statens st�tte til Tele Danmark A/S

155. Europa-Kommissionen modtog i 1992 en klage fra en tidligere aktion�r i KTAS med en p�stand om, at den danske stat havde ydet ulovlig statsst�tte til Tele Danmark i forbindelse med selskabets etablering, navnlig vedr�rende apportindskud af datterselskaber og ombytning af KTAS og Jydsk Telefon aktier med Tele Danmark aktier i 1991/1992. Kommissionen modtog flere lignende klager fra andre tidligere KTAS og Jydsk Telefon aktion�rer med tilsvarende p�stande om, at staten havde ydet ulovlig statsst�tte til Tele Danmark. Blandt de senere klager vedr�rte nogle forholdene i forbindelse med den planlagte privatisering i 1993/1994, hvor staten ville acceptere tilbagesalg til selskabet til kurs 170, mens dette kunne s�lge aktier (B-aktier) uden restriktioner til en v�sentlig h�jere markedskurs.

Kommissionen tilkendegav efter brevveksling i den anledning i februar 1994 over for regeringen, at den ikke fandt, at der var ydet ulovlig statsst�tte til Tele Danmark i forbindelse med selskabets etablering. Staten kunne have realiseret de opsparede v�rdier i KTAS og Jydsk Telefon p� et tidligere tidspunkt, men valgte at ombytte aktierne i disse selskaber, s� v�rdierne gik ind i Tele Danmark. Realiseringen af v�rdistigningen i dette selskab kunne staten v�lge at gennemf�re senere.

Den forventede tilbudskurs fra Tele Danmark til de private aktion�rer og til staten p� kurs 170 indebar heller ikke en s�dan ulovlig statsst�tte. Kommissionen havde bem�rket, at markedskursen for selskabets aktier hidtil havde ligget omkring dette niveau.

Kommissionen vurderede, at statens beslutning om at bevare v�rdien af sin aktiepost i Tele Danmark i selskabet selv, svarede til en privat investors handlem�de i en lignende situation. Det var derfor konklusionen, at den af staten over for Kommissionen anmeldte privatiseringsplan ikke involverede statsst�tte i henhold til artikel 92, stk. 1, i EF-traktaten.

Kommissionen havde herved lagt v�gt p�, at staten havde oplyst at ville fjerne restriktionerne (indl�sningsret og udbyttebegr�nsning) p� sine aktier i selskabet, n�r det var juridisk muligt, dvs. pr. 1. marts 1997, s� staten kunne f� den fulde fortjeneste af sin investering. Heri l� et fingerpeg om, at staten kunne risikere inden for en overskuelig fremtid at blive indst�vnet for EF-domstolen for brud p� forbuddet mod statsst�tte, s�fremt bindingerne p� A-aktierne ikke blev oph�vet.

156. Der var endvidere i forbindelse med ovenn�vnte sp�rgsm�l blevet vurderet, om staten ville lide et tab og Tele Danmark f� en gevinst ved gennemf�relse af den i 1993 planlagte delvise privatisering. Den danske regering og Kommissionen s�gte herved vejledning hos et internationalt uafh�ngigt konsulentfirma, der udarbejdede sammenlignende analyser vedr�rende 2 andre mulige privatiseringsl�sninger. Resultatet var, at der ikke i noget s�rligt omfang ville v�re tale om s�danne situationer i de unders�gte tilf�lde, og at v�rdien af statens aktiepost ville v�re n�sten ens i alle tre til�lde.

157. Ved den planlagte privatiseringsmodel ville selskabets udstedelse af B-aktier uden udbyttebegr�nsning og uden fork�bsret for staten og de private aktion�rer medf�re en v�rdistigning i selskabet, da provenuet fra aktieemissionen forblev i selskabet, bortset fra det provenutab, der skyldtes afs�tningen af aktier til medarbejdere til fav�rkurs. Dette omtales s�rskilt i afsnit VIII.C.

Prisfasts�ttelsen af B-aktierne i markedet ville afspejle oph�velsen af begr�nsningerne p� disse aktier, s� alene selskabets egenkapital alt andet lige ville medf�re et v�sentligt andet udgangspunkt for kursfasts�ttelsen end den kurs, der havde relation til de omtalte restriktioner p� aktierne (A-aktierne). Prisen i markedet p� B-aktierne m�tte ogs� forventes at afspejle den betydelige kapitalisering af selskabet, som aktieemissionen ville medf�re, selv efter at knapt 7 mia. kr. heraf, som det ogs� fremgik af b�rsprospektet, skulle bruges til at afl�se selskabets forpligtelser til fremtidige l�bende indbetalinger af pensionsbidrag. Herved ville selskabets driftsresultat alt andet lige blive forbedret og muligheden for h�jere udbytter n�rliggende, hvilket m�tte influere p� kursforventningerne allerede i forbindelse med den planlagte emission. Endelig ville den udbyttebegr�nsning, der l� p� A-aktierne, alt andet lige ogs� for�ge mulighederne for, at det ville v�re �konomisk forsvarligt at udbetale mere i udbytte til B-aktion�rerne, s�l�nge restriktionen blev opretholdt p� A-aktierne. Dette m�tte forventes umiddelbart at influere positivt p� prisfasts�ttelse af B-aktierne.

Tele Danmark ville s�ledes blive mere v�rd, jo h�jere de bydende ved emissionen af B-aktier vurderede selskabets samlede �konomiske potentiale, idet provenuet af emissionen som n�vnt gik direkte til selskabet.

158. Finansministeriet udarbejdede i juni 1996 til internt brug en analyse af udviklingen i Tele Danmark. Det fremgik heraf, at en r�kke forhold pegede p� n�dvendigheden af en mere aktiv ejerrolle fra statens side. Det fremh�vedes, at Tele Danmark grundl�ggende havde en god udgangsposition i forhold til den fremtidige konkurrencesituation. Alligevel havde Tele Danmarks B-aktie klaret sig "temmelig sl�jt" det seneste �r sammenlignet med udviklingen i K�benhavns Fondsb�rs� KFX-indeks (indeks over udviklingen i kursen p� markedets mest dominerende aktier). Dette kunne vanskeligg�re et eventuelt fremtidigt aktiesalg.

I analysen pegedes umiddelbart p� 3 �rsager:

• Selskabets kapitalisering var ikke et resultat af analyser over fremtidige investeringsbehov, men en residual bestemt af beslutningen om at nedbringe statens ejerandel til 51 %.
• Selskabets investeringer syntes mere bestemt af mulighederne i et stadigt mere konkurrencepr�get marked end af en samlet strategi.
• Svage rationaliseringstiltag med mangel p� medarbejdere inden for v�kstomr�derne og for mange inden for de traditionelle teleomr�der.

Det foresloges p� denne baggrund, at staten som et f�rste trin gik i t�ttere dialog med Tele Danmarks bestyrelse om selskabets kapitalisering, investeringsstrategi og rationaliseringsbestr�belser.

159. En styregruppe under regeringens �konomiudvalg fik den 15. august 1996 forelagt et af Finansministeriet udarbejdet notat, der bl.a. konkluderede, at markedsv�rdien p� de privatejede aktier var 3 mia. kr. lavere end ved emissionen i 1994. Ministeriet foreslog derfor, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle �ge statens indsigt som ejer af Tele Danmark, sikre et grundlag for en mere aktiv ud�velse af statens ejerrolle samt unders�ge perspektiverne for statens fremtidige ejerskab.

Styregruppen nedsatte herefter i oktober 1996 en arbejdsgruppe, der bestod af repr�sentanter fra Finansministeriet og Forskningsministeriet, med ovenn�vnte form�l. Arbejdet skulle ske i dialog med Tele Danmarks formandskab, og der kunne inddrages bistand fra eksterne r�dgivere.

160. Arbejdsgruppens f�rste opgave var at v�lge en juridisk og 2 finansielle r�dgivere heraf en "lokal" og en international. Som juridisk r�dgiver valgtes et stort dansk advokatfirma. Under forl�bet benyttede Finansministeriet sig tillige af et amerikansk advokatfirma. Som lokal finansiel r�dgiver valgtes i marts 1997 Den Danske Bank (DDB). Valget skete ved, at 5 kandidater blev evalueret i forhold til en opstillet referenceramme. Den internationale finansielle r�dgiver blev valgt efter en lignende fremgangsm�de. Valget faldt i maj 1997 p� NM Rothschild & Sons Limited, London (NMR), der som den eneste af kandidaterne havde en "ren" r�dgiverprofil.

De 2 finansielle r�dgivere afgav sammen den 1. september 1997 en rapport til arbejdsgruppen.

161. Det var forudsat, at Tele Danmark skulle medvirke ved tilvejebringelsen af datagrundlaget for analysearbejdet. For at afklare om Tele Danmark efter b�rsreglerne var berettiget til at udlevere materiale til staten, som ikke allerede var offentligt, blev sp�rgsm�let forelagt den juridiske r�dgiver. I et notat tilkendegav denne som sin opfattelse, at hverken reglerne om intern viden eller reglerne om lige adgang til oplysninger var til hinder for, at selskabet meddelte staten ikke-offentliggjorte oplysninger, der kunne antages at f� betydning for kursdannelsen, og som staten kunne udlevere til sine r�dgivere. Staten og r�dgiverne ville i givet fald v�re forpligtet til at offentligg�re hovedindholdet af de for kursdannelsen relevante oplysninger. Sp�rgsm�let blev endvidere dr�ftet med K�benhavns Fondsb�rs, som tilkendegav, at eventuelle udleverede interne oplysninger skulle offentligg�res.

Analysen blev p� den baggrund gennemf�rt alene p� grundlag af offentligt tilg�ngeligt materiale; men der blev f�rt en l�bende dialog med Tele Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.

162. Regeringens �konomiudvalg besluttede den 19. juni 1997 at arbejde for et helt eller delvist salg af statens aktier i Tele Danmark.

Beslutningen blev truffet p� baggrund af et notat af 12. juni 1997 fra Finansministeriet, hvoraf det fremgik, at staten tidligere havde sikret relevante samfundsinteresser dels gennem koncessionsvilk�rene, dels gennem medejerskab til televirksomhederne. N�r den nye telelovgivning var tr�dt i kraft pr. 1. juli 1997, og de tilknyttede bekendtg�relser udstedt, ville der imidlertid ikke l�ngere v�re telepolitiske interesser knyttet til statens ejerskab af Tele Danmark. En afvikling af statens ejerskab kunne dermed ses som en konsekvent videref�relse af telepolitikken. Hertil kom, at statens dobbeltrolle som regulerende myndighed og ejer af en bestemt virksomhed p� teleomr�det ville oph�re. Det fremgik endvidere, at en afvikling af ejerskabet ville ligge p� linje med udviklingen i det �vrige Europa, ligesom det ville forbedre Tele Danmarks konkurrenceevne.

163. Det skal bem�rkes, at Finansudvalget med Akt 178 15/4 1998 godkendte, at Banestyrelsen under Trafikministeriet ved apportindskud af overskydende kapacitet i allerede eksisterende jernbanerelaterede lyslederkabler, erhvervede 14 % af aktierne i Mobilix Holding A/S, et joint venture mellem France Telecom og Banestyrelsen, der har til form�l, at drive televirksomhed. Som led i aftalen forpligtede Banestyrelsen sig endvidere til at gennemf�re en netudbygning svarende til en i forvejen planlagt udbygning til jernbaneform�l. Det fremgik af aktstykket, at indskuddet af den overskydende kapacitet i aktieselskabet m�tte anses for v�sentligt mere fordelagtig end udbud med henblik p� salg.

Aftalen er for s� vidt ikke udtryk for et traditionelt ejerskab af en televirksomhed, eftersom der er tale om apportindskud af overskydende og allerede eksisterende kapacitet, og ikke et kontantindskud.

164. P� et m�de mellem Finansministeriet og Tele Danmark i slutningen af august 1997 blev en r�kke forel�bige konklusioner fra r�dgiverne fremlagt. R�dgiverne anbefalede, at Tele Danmark tilbagek�bte aktier til et p�lydende af ca. 16 mia. kr.

Tilbagek�bet ville, hvis aktiekapitalen efterf�lgende blev nedskrevet med et tilsvarende bel�b, �ndre selskabets kapitalstruktur, hvilket var i overensstemmelse med forslag fra b�de nationale og internationale investorer.

R�dgiverne havde i deres vurdering af st�rrelsen p� tilbagek�bet navnlig koncentreret sig om to forhold:

1. Analyser med henblik p� en optimering af Tele Danmarks kapitalomkostninger, dvs. det forhold mellem l�ne- og egenkapital, der ville give de laveste kapitalomkostninger, og
2. Bed�mmelse af Tele Danmarks g�ldskapacitet ved analyser af n�gletal for

• forholdet mellem egenkapital og samlede aktiver (soliditet),
• forholdet mellem p� den ene side renteb�rende g�ld med fradrag af mest likvide aktiver og p� den anden side egenkapital (gearing) og
• forholdet mellem p� den ene side driftsoverskud f�r renter og afskrivninger og p� den anden side finansielle omkostninger (interest cover).

Man havde endvidere sammenlignet de beregnede n�gletal med tilsvarende n�gletal fra andre telekommunikationsvirksomheder.

Efter r�dgivernes opfattelse tilsagde analysen af forholdet mellem l�ne- og egenkapital et tilbagek�b p� ca. 22 mia. kr., hvorimod bed�mmelsen af g�ldskapaciteten tilsagde et tilbagek�b p� op til 14-17 mia. kr. R�dgiverne foreslog p� den baggrund et tilbagek�b af aktier for et bel�b, som var i den lave ende af intervallet 14-22 mia. kr.

Et tilbagek�b p� 16 mia. kr. ville svare til 60 % af statens aktier eller 30 % af selskabets aktiekapital. Statens resterende aktier � 20 % af Tele Danmarks samlede aktiekapital � skulle afh�ndes ved offentligt salg. R�dgiverne fandt, at et salg af en mindre aktiepost til en strategisk partner kunne have en gunstig indvirkning p� prisen ved et offentligt aktiesalg. R�dgiverne anbefalede, at man dr�ftede dette med Tele Danmark.

165. I et notat af 2. september 1997 indstillede Finansministeriet til regeringens �konomiudvalg, at staten afh�ndede hele sin aktiepost efter modellen med tilbagek�b samt offentligt udbud med mulighed for et mindre salg til en strategisk partner. St�rrelsen af tilbagek�bet blev sidel�bende forhandlet med Tele Danmark.

Det fremgik af notatet, at der med liberaliseringen og den nye lovregulering ikke l�ngere var telepolitiske interesser knyttet til statens ejerskab af Tele Danmark, og at det ville ligge i naturlig forl�ngelse af liberaliseringen p� teleomr�det, s�fremt staten trak sig helt ud som ejer og alene varetog rollen som regulator.

166. Den 8. september 1997 blev det oplyst i en pressemeddelelse, at regeringen havde besluttet at arbejde for et salg af hele statens aktiepost i Tele Danmark under foruds�tning af, at de markedsm�ssige vilk�r gav mulighed herfor. Samtidig blev der offentliggjort et resume af r�dgivernes konklusioner.

Det blev oplyst, at der var indg�et aftale med Tele Danmark om tilbagesalg til selskabet af for 14 mia. kr. af statens A-aktier under foruds�tning af, at regeringen kunne opn� tilslutning hertil. Tilbagesalget skulle foreg� i 1. halv�r af 1998. Den resterende del af aktierne skulle f�rst s�lges efter gennemf�relsen af tilbagesalget.

167. P� et m�de i Finansministeriet den 12. september 1997 redegjorde NMR for status for de forel�bige sonderinger vedr�rende strategiske partnere. Det blev herunder oplyst, at NMR havde haft en meget positiv dr�ftelse med Ameritech Corporation � et af USA�s fem regionale telefonselskaber. Ameritech havde tilkendegivet interesse i at erhverve en betydelig aktiepost i Tele Danmark. Ud fra sonderingerne vurderede NMR, at Ameritech var langt den mest seri�se kandidat til et strategisk salg.

P� m�det udleverede NMR et referat af dr�ftelserne med Ameritech. Det fremgik heraf, at Ameritech allerede havde haft et m�de med Tele Danmark. P� m�det havde Tele Danmark udtalt, at man var interesseret i Ameritech som strategisk partner, og at man var imod et salg p� auktionbasis. Tele Danmark ville over for den danske regering tilkendegive, at selskabet s� positivt p� muligheden for et salg til Ameritech.

NMR anf�rte over for Finansministeriet, at staten burde g� aktivt ind i processen. En model kunne v�re, at staten snarest indkaldte Ameritech til et f�rste m�de for at h�re om deres planer. Derefter kunne der v�re et f�lles m�de med staten, Tele Danmark og Ameritech.

168. Rigsrevisionen har ikke p� baggrund af de foreliggende oplysninger kunne konstatere, hvorn�r der f�rste gang var kontakt mellem Tele Danmark og Ameritech om Ameritech�s k�b af aktier i Tele Danmark, eller hvem der tog initiativet til m�det. Det m� imidlertid erindres, at de 2 selskaber har kendt hinanden i hvert fald siden 1995, hvor de sammen investerede i det nationale belgiske teleselskab Belgacom.

169. Statens repr�sentanter m�dtes med Ameritech den 18. september 1997, hvor Ameritech efter det oplyste tilkendegav, at selskabet var interesseret i at k�be en betydelig aktiepost i Tele Danmark. Der er ikke noget referat af m�det, men det kan konstateres, at der herefter hos r�dgiverne og i arbejdsgruppen blev indledt omfattende unders�gelser og forhandlinger med henblik p� et salg af aktier til Ameritech. Man fandt det v�sentligt at maksimere det samlede provenu fra salget af statens aktier. Derudover var det vigtigt, at Ameritech kunne pr�sentere en overbevisende plan for den fortsatte udvikling af Tele Danmark. Endelig var det i statens interesse, at minoritetsaktion�rerne i selskabet blev behandlet rimeligt, og at der blev taget hensyn til visse forhold af national, erhvervspolitisk og skattem�ssig karakter.

St�rrelsen af den aktiepost, som staten skulle s�lge, var et vigtigt sp�rgsm�l i forbindelse med forhandlingerne, idet st�rrelsen af aktieposten p� den ene side p�virkede Ameritech�s mulighed for at opn� indflydelse og p� den anden side havde betydning for, om der skulle afgives k�bstilbud.

170. Arbejdsgruppen indstillede i et notat af 7. oktober 1997, at NMR p� statens vegne meddelte Ameritech, at staten var villig til at s�lge 4,26 mill. stk. A-aktier for 4.800-4.850 kr. pr. aktie. Salget forudsatte, at resten af statens aktier blev tilbagek�bt af Tele Danmark, hvorved Ameritech kunne opn� en ejerandel p� ca. 40 % efter tilbagek�bet. Salget forudsatte endvidere Finansudvalgets godkendelse og godkendelse af Europa-Kommissionen samt fra de amerikanske konkurrencemyndigheder.

171. NMR fremlagde den 9. oktober 1997 statens udspil for Ameritech, hvis umiddelbare reaktion var, at man var tilfreds med en beholdning p� 40 % efter tilbagek�bet, hvis der p� anden vis kunne garanteres kontrol med Tele Danmark, eventuelt gennem et flertal af bestyrelsesmedlemmerne. Med hensyn til prisen fandt Ameritech en pris p� ca. 4.500 kr. pr. aktie mere realistisk.

172. Statens forslag til aftale var efterf�lgende genstand for en r�kke dr�ftelser mellem staten, Tele Danmark og Ameritech. Det resulterede i en forel�big aftale, hvorefter Ameritech skulle erhverve hovedparten af statens aktier i Tele Danmark. Samtidig skulle Tele Danmark dr�fte en aftale med Ameritech om samarbejde, som skulle indeb�re en r�kke fordele i forbindelse med den fortsatte udvikling af Tele Danmarks nationale forretning samtidig med, at Tele Danmark blev en af hovedhj�rnestenene i Ameritech�s europ�iske ekspansion.

173. Tele Danmarks bestyrelse traf den 26. oktober 1997 beslutning om, at tiltr�de salgsaftalens bestemmelser og at indg� samarbejdsaftale med Ameritech.

Samarbejdsaftalen blev underskrevet den 26. oktober 1997.

b. Salgsaftalen

174. Den 27. oktober 1997 blev aftalen med Ameritech om aktiehandlen underskrevet af forskningsministeren, bestyrelsesformanden for Tele Danmark samt af bestyrelsesformanden for Ameritech.

If�lge aftalen p�tog staten sig at s�lge og Ameritech at k�be 4.500.000 A-aktier til en k�bspris af 4.700 kr. pr. aktie og samlet 21,15 mia. kr. K�bsprisen skulle betales p� datoen for gennemf�relsen af salget (closing dato) ved k�bers overdragelse af en skyldnererkl�ring, som skulle betales fuldt ud p� indfrielsesdagen ved telegrafisk overf�rsel af 5.555.993.380 DEM til en af k�beren meddelt bankkonto. Staten skulle betale danske aktieoverdragelsesafgifter.

Umiddelbart efter underskrivelsen blev der udsendt meddelelse om den indg�ede aftale til K�benhavns Fondsb�rs og offentligheden.

175. "Closing datoen" var afh�ngig af, at en r�kke n�rmere pr�ciserede betingelser blev opfyldt (indkaldelse af ekstraordin�r eller ordin�r generalforsamling, konkurrencegodkendelser, folketingsgodkendelse, erkl�ringer og garantier mv.).

Efter "closing datoen" og indtil det tidspunkt, hvor en lovlig indkaldt generalforsamling havde valgt eller ikke valgt Ameritech�s 6 kandidater til Tele Danmarks bestyrelse, skulle aktierne v�re ejet af Ameritech, men dog v�re underlagt retm�ssig pants�tning i statens fav�r hos s�vel en af staten valgt forvaringsbank som hos V�rdipapircentralen med henblik p� at sikre statens rettigheder og opfyldelsen af Ameritech�s forpligtelser i henhold til skyldnererkl�ringen.

S�fremt Ameritech�s 6 kandidater til bestyrelsen blev valgt p� generalforsamlingen, skulle Ameritech overf�re det skyldige bel�b if�lge skyldnererkl�ringen til den af staten angivne bankkonto. Staten skulle overf�re skyldnererkl�ringen til Ameritech til annullation samt foranledige at forvaringsbanken oph�vede registreringen af pants�tningen af salgsaktierne.

Hvis Ameritech ikke fik valgt sine 6 kandidater til bestyrelsen, skulle aktiehandlen g� tilbage.

176. Aftalen forpligtede staten til p� den indkaldte generalforsamling at stemme for godkendelse af �ndrede vedt�gter. Derudover var det forst�et og aftalt, at det muligvis ikke ville v�re passende for staten at godkende valg af ledelse, og at staten derfor havde besluttet � uanset om statens A-aktier var repr�senteret p� generalforsamlingen for at sikre, at denne var beslutningsdygtig � ikke at ville stemme p� baggrund af sine A-aktier i forbindelse ved valg af medlemmer til Tele Danmarks bestyrelse.

Ameritech forpligtede sig � indtil generalforsamlingen havde vedtaget �ndrede vedt�gter � til ikke at stemme ved valg af 2 bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med den m�de, hvorp� staten hidtil havde afst�et at stemme ved valg af s�danne bestyrelsesmedlemmer (repr�sentanter for minoritetsaktion�rerne).

177. Aftalen forpligtede endvidere i en n�rmere angiven periode Ameritech�s repr�sentanter i Tele Danmarks bestyrelse eller p� en generalforsamling i selskabet til ikke uden skriftlig godkendelse fra staten at overdrage aktier eller at foretage visse strategiske dispositioner:

1. Inden for et tidsrum p� 3 �r m�tte man ikke etablere eller overdrage rettigheder til aktier til nogen tredjepart, medmindre det skete til

• en af Ameritech�s egne koncernvirksomheder, og at denne p�tog sig at v�re bundet af aftalen p� samme vilk�r som Ameritech selv,
• en institutionel investor med hovedforretningssted i Danmark, eller
• en telekommunikationsvirksomhed eller besl�gtet virksomhed, som efter bestyrelsens vurdering ville give Tele Danmark en strategisk, finansiel eller teknologisk fordel.

2. Inden for et tidsrum p� 5 �r m�tte man ikke anbefale, foretage handlinger eller stemme med henblik p� beslutning om

• salg af indenlandske kerneaktiviteter, som er n�dvendige for, at Tele Danmark kan p�tage sig forsyningspligten,
• oph�r af b�rsnotering, eller
• likvidation eller fusion af selskabet medmindre Tele Danmark efterf�lgende var kontrolleret af Ameritech eller et besl�gtet selskab.

3. Inden for et tidsrum p� 10 �r m�tte man ikke flytte Tele Danmarks hoveds�de eller hjemsted fra Danmark. Efter udl�bet af 10 �rs perioden skulle statens godkendelse fortsat kr�ves; men godkendelsen kunne ikke tilbageholdes, medmindre der var rimelig anledning hertil.

178. Tele Danmarks tilbagek�b af aktier med efterf�lgende kapitalneds�ttelse var en del af aftalen. Udgangspunktet var, at Tele Danmark skulle k�be resten af statens beholdning svarende til 2.277.023 A-aktier dog med den klausul, at den samlede k�bssum ikke m�tte overstige 10 mia. kr. Hvis kursen udviklede sig, s� dette ikke kunne lade sig g�re, skulle Ameritech have de resterende aktier tilbudt til markedskurs op til en gr�nse p� 42,4 % af Tele Danmarks aktiekapital. Herudover kunne Ameritech anvise institutionelle investorer eller andre teleselskaber, som derved ville have ret til at k�be den resterende del af aktierne.

Ameritech skulle inden for en periode p� 3 �r frems�tte k�bstilbud til Tele Danmarks �vrige aktion�rer p� samme vilk�r som fastsat for k�bet af aktier fra staten, hvis selskabet �gede aktiebesiddelsen i Tele Danmark til over 50 %. Dette skulle dog ikke g�lde, hvis aktierne blev erhvervet ved apportindskud, der var godkendt af Tele Danmarks generalforsamling med det vedt�gtsbestemte flertal.

c. Akt 41 29/10 1997

179. Regeringens beslutning om at s�lge statens aktier i Tele Danmark blev forelagt Finansudvalget af forskningsministeren ved aktstykke 41 af 27. oktober 1997. Det skete samme dag som aftalen mellem staten, Tele Danmark og Ameritech blev underskrevet. Finansudvalget modtog kopi af aftalen.

Aktstykket redegjorde for baggrunden for salget, og det fremgik, at der med liberaliseringen og den nye lovregulering af telekommunikationsomr�det ikke l�ngere var telepolitiske interesser knyttet til statens ejerskab af Tele Danmark, samt at det ville ligge i naturlig forl�ngelse af den gennemf�rte telepolitik, s�fremt staten trak sig helt ud som ejer og alene varetog rollen som regulator.

Endvidere gav aktstykket en meget udf�rlig redeg�relse for aftalen med Ameritech om k�bet af statens aktier i Tele Danmark og statens tilbagesalg af de resterende aktier til selskabet, ligesom foruds�tningerne for salgets gennemf�relse, herunder statens stemmeafgivning p� den ekstraordin�re generalforsamling og Ameritech�s forpligtelser over for staten, blev beskrevet.

Det fremgik, at man forventede et samlet provenu p� ca. 29 mia. kr. Dispositionerne vedr�rende afh�ndelsen ville blive s�gt indarbejdet p� finanslovforslaget for 1998 ved �ndringsforslag. Salgsomkostninger, som forfaldt allerede i 1997, m�tte blive optaget p� forslag til lov om till�gsbevilling for 1997.

180. Aktstykket omfattede endvidere 3 tekstanm�rkninger til konto 19.43.02 (ny konto) Statens salg af aktier i Tele Danmark A/S.

For det f�rste, at forskningsministeren blev bemyndiget til at afh�nde aktierne, herunder bl.a. at indest� for, at handelens gennemf�relse ikke var i strid med lovgivning og anden regulering, og at staten ville opn� de n�dvendige godkendelser til gennemf�relse af salget. Endvidere indgik det, at staten ville friholde Ameritech for 42,4 % af ethvert tab (Ameritech�s ejerandel af Tele Danmark), som Tele Danmark m�tte lide som f�lge af en p� dav�rende tidspunkt verserende retssag ved S�- og Handelsretten mod KTAS (sagen blev i januar 1998 afgjort til KTAS� og statens fordel, men er siden anket til H�jesteret, jf. afsnit VIII.C), og enhver anden retssag, som baseredes p� grundl�ggende samme fakta og omst�ndigheder (i tilf�lde af, at Tele Danmark ikke ville blive holdt skadesl�s herfor).

For det andet, at forskningsministeren blev bemyndiget til at friholde de pr. 26. oktober 1997 v�rende medlemmer af Tele Danmarks bestyrelse for ethvert personligt erstatningskrav som f�lge af simpel uagtsomhed i forbindelse med de transaktioner, der var fastsat i aftalen samt de eventuelle efterf�lgende udgifter til sagsomkostninger i forbindelse med retssager herom.

For det tredje, at forskningsministeren blev bemyndiget til p� statens vegne at yde en garanti rettet til de pr. 26. oktober 1997 v�rende medlemmer af 3 pensionskasser i Tele Danmark vedr�rende indbetalingen af de ekstraordin�re pensionsbidrag, som Tele Danmark m�tte blive p�lagt at indbetale, som f�lge af at selskabet afskedigede s�danne medarbejdere af dem utilregnelige �rsager f�r den forudsatte pensioneringsalder. Garantien ville kun blive aktuel, hvis Tele Danmark som f�lge af konkurs eller betalingsstandsning blev ude af stand til at foretage de n�dvendige ekstraordin�re indbetalinger. Skete dette, ville staten indtr�de i kravet mod Tele Danmarks konkursbo.

Sp�rgsm�let om betryggelsen af medarbejdernes pensioner beroede p� det tidligere n�vnte politiske tilsagn, som kommunikationsministeren havde afgivet i et brev af 8. december 1992 til Tele Danmark og medarbejderorganisationerne. I brevet anf�rte ministeren, at staten som majoritetsaktion�r ville medvirke til, at de pensionsberettigede ikke ville lide tab, og at staten, hvis staten valgte ikke l�ngere at v�re majoritetsaktion�r ville finde en l�sning, der kunne betrygge pensionerne.

181. Finansudvalget anmodede den 27. oktober 1997 finansministeren om at bekr�fte, at overskuddet ved salget af den statslige aktiepost i Tele Danmark b�de teknisk og reelt ville blive brugt til at nedbringe statens g�ld.

I svaret af 28. oktober 1997 omtalte finansministeren, at salget af statens aktier i Tele Danmark som udgangspunkt ville f�re til en tilsvarende nedbringelse af statens g�ld. Der ville ske forbedring af statens l�bende saldo svarende til salgets nettoprovenu, hvilket ville f�re til en nedbringelse af statsg�lden af samme st�rrelse. Provenuet fra Ameritech ville teknisk indg� p� en konto tilh�rende staten i Danmarks Nationalbank denomineret i tyske mark (DEM). Det skete f�rst og fremmest for at undg� at forstyrre stabiliteten p� kronevalutamarkedet. Indest�endet p� DEM-kontoen kunne dern�st nedbringes i takt med, at statens udenlandske g�ld ville forfalde i l�bet af 1998. Provenuet fra Tele Danmarks indl�sning af statens resterende aktier ville indg� i danske kroner p� statens konto i Nationalbanken, og derved s�nke statens behov for at l�ne p� det danske kapitalmarked tilsvarende.

182. Aktstykket blev den 29. oktober 1997 tiltr�dt af et flertal i Finansudvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer, der undlod at stemme. Finansudvalget forudsatte, at det samlede provenu udelukkende blev anvendt til nedbringelse af statens g�ld, i henhold til finansministerens besvarelse af 28. oktober 1997 af udvalgets sp�rgsm�l vedr�rende bevillingsans�gningen.

183. Den 29. oktober 1997 anmodede Finansudvalget endvidere forskningsministeren om at oplyse, om der havde v�ret f�rt dr�ftelser med andre selskaber end Ameritech vedr�rende salg af statens aktier i Tele Danmark.

Forskningsministeren oplyste den 6. november 1997, at statens finansielle r�dgivere havde f�rt dr�ftelser med en r�kke udenlandske teleselskaber. P� baggrund af r�dgivernes tilbagemeldinger blev det vurderet, at Ameritech udviste den st�rste og mest seri�se interesse i at erhverve en strategisk aktiepost i Tele Danmark. Det havde i den forbindelse v�ret v�sentligt, at Tele Danmark og Ameritech p� et tidligt tidspunkt havde rettet f�lles henvendelse til staten om, at selskaberne overvejede et strategisk partnerskab, og at Tele Danmark havde tilkendegivet, at selskabet var positivt stemt for en l�sning, hvor Ameritech k�bte en del af statens aktier.

184. Aktiesalget foranledigede en r�kke sp�rgsm�l fra medlemmer af Folketinget til forskningsministeren.

Forskningsministeren oplyste s�ledes den 8. december 1997 som svar p� sp�rgsm�l nr. 565 af 26. november 1997 bl.a., at der ikke som f�lge af aktiesalget til Ameritech p�hvilede den danske stat bindinger af nogen art i forhold til fremtidige lovreguleringer p� teleomr�det. Forskningsministeren oplyste desuden den 12. december 1997 som svar p� sp�rgsm�l nr. 674 af 4. december 1997, at staten ikke under forhandlingerne havde videregivet intern viden om Tele Danmark til Ameritech samt at Ameritech gennem Tele Danmark havde v�ret orienteret om overvejelserne for fastl�ggelsen af Tele Danmarks priser for forsyningspligtydelserne, som endvidere havde v�ret offentligt kendt. Endelig oplyste forskningsministeren den 17. december 1997 som svar p� sp�rgsm�l nr. 716 af 8. december 1997, at det med forbehold for det beskedne erfaringsgrundlag der eksisterede vurderedes, at Ameritech�s merpris p� statens Tele Danmark-aktier var p� niveau med den merpris, der var givet i forbindelse med overdragelse af store aktieposter i telebranchen i de senere �r.

d. Provenu og omkostninger ved aktiehandlen

185. I aftalen mellem staten og Ameritech var det fastsat, at betalingen for aktierne � efter r�d fra Nationalbanken � skulle ske i DEM. Ved at holde transaktionen i en hovedvaluta ville hverken gennemf�relsen eller en eventuel aflysning af handlen p�virke kronemarkedet, hvorved valutakurseffekter kunne undg�s. Ved at modtage provenuet i DEM opn�ede man tillige en delvis afd�kning af valutakursrisikoen p� statens g�ld i DEM.

Betalingen skete i form af et g�ldsbrev p� 5.555.993.380 DEM, som blev indfriet den 20. januar 1998, da Ameritech overf�rte bel�bet til statens konto i Nationalbanken. Bel�bet blev indt�gtsf�rt i statsregnskabet p� konto 19.43.02 med 21.162.778.784 kr. Bel�bet var modv�rdien i kroner af DEM-indbetalingen ved Nationalbankens officielle kurs p� 380,90 p� overf�rselsdagen.

Nationalbanken meddelte den 9. januar 1998 Finansministeriet, at bel�bet ville blive indsat p� en dertil oprettet konto i Nationalbanken. Indest�endet p� kontoen ville hurtigst muligt efter modtagelsen blive placeret i Bank for International Settlements. Statens konto ville blive forrentet med den rente, Nationalbanken modtog for sin placering. Nationalbanken meddelte endvidere, at indest�endet p� kontoen efter aftale alene vil blive anvendt til afdrag p� statens udenlandske g�ld i DEM. Da afdrag p� denne g�ld i perioden indtil ultimo august 1998 vil overstige det modtagne bel�b, vil kontoen blive oph�vet p� dette tidspunkt.

186. P� finansloven for 1998 er under konto 43.21.01. Optagelse af langfristede l�n anf�rt, at kontoen i forbindelse med �ndringsforslagene er nedbragt med 20.896,3 mill. kr. Baggrunden for �ndringen er fortrinsvis salget af Tele Danmark aktier til Ameritech, der medf�rer en reduktion af den udenlandske l�ntagning i 1998.

187. Bel�bet for salget af aktierne til Tele Danmark, som blev aftalt til 9.977.383.487 kr., indgik den 24. april 1998 p� statens konto i Nationalbanken efter at bestyrelsen i Tele Danmark p� et m�de samme dag endeligt havde konstateret, at betingelserne for at gennemf�re kapitalneds�ttelsen var til stede.

188. Som udgifter vedr�rende planl�gningen og gennemf�relsen af aktiesalget er der i 1997 registreret 29,8 mill. kr. i honorarer til r�dgivere. I 1998 sk�nner Finansministeriet, at der yderligere skal afholdes udgifter til r�dgiverhonorarer for ca. 129 mill. kr. Aktieafgiften p� salget af aktier til Ameritech vil blive afholdt i 1998 med 105,8 mill. kr.

189. Etableringen af Tele Danmark-koncernen blev, som det fremg�r af afsnit VI.A, indledt med, at statsvirksomhederne Statens Teletjeneste (Telecom) og Tele S�nderjylland samt andelsselskabet Fyns Kommunale Telefonselskab blev omdannet til aktieselskaber, hvorefter aktierne sammen med statens aktier i KTAS og Jydsk Telefon blev indskudt i Tele Danmark.

Tabel 8. Statens kontant- og apportindskud i Tele Danmark og datterselskaber

Det fremg�r af tabellen, at der ved v�rdians�ttelsen af apportindskuddene blev anvendt forskellige principper. Kun for Telecom har man ved opskrivning af bogf�rte v�rdier og afs�ttelse af goodwill p� tilsammen 3.350 mill. kr. tilstr�bt en markedspris. Goodwill-bel�bet p� 1.445 mill. kr. blev straksafskrevet i Telecom�s �bningsbalance. V�rdien af Tele S�nderjylland blev opgjort til bogf�rt v�rdi som herefter blev reduceret med en udbetaling til staten, s� den bogf�rte restv�rdi herefter stort set svarede til de modtagne aktier. For Fyns Telefons vedkommende blev aktiverne ogs� opgjort til bogf�rte v�rdier, men da aktiverne hidr�rte fra andelsselskabet Fyns Kommunale Telefonselskab, blev apportindskuddets v�rdi alene beregnet p� grundlag af et statsligt tilgodehavende p� 77 mill. kr. samt den af staten kontant indbetalte del af aktiekapitalen. Der konstateredes derfor en overkurs i forbindelse med indskuddet i Tele Danmark.

Aktierne i KTAS og Jydsk Telefon blev indskudt i forholdet 1:1. Der var imidlertid uden regulering for eventuel goodwill eller merv�rdier en betydelig regnskabsm�ssig indre v�rdi i telefonselskaberne. P� grundlag af selskabernes regnskaber for 1991 kan den andel af den regnskabsm�ssige indre v�rdi, der vedr�rte statens aktier, opg�res til ca. 1.048 og 2.145 mill. kr. for henholdsvis KTAS og Jydsk Telefon. Den regnskabsm�ssige merv�rdi er indg�et i Tele Danmarks egenkapital.

Statens indskud i Tele Danmark og datterselskaber har, n�r der bortses fra ikke regnskabsm�ssigt registrerede v�rdier, best�et i kontantindskud p� 22 mill. kr. og indskud af nettoaktiver til en bogf�rt v�rdi p� 1.884 mill. kr. i alt 1.906 mill. kr. For disse indskud har staten, som det fremg�r af tabellen, modtaget 1.118 mill. kr. fra datterselskaberne og 2.800 mill. kr. fra Tele Danmark, i alt 3.968 mill. kr., samt aktier i Tele Danmark for i alt 1.227 mill. kr. Umiddelbart betragtet har staten s�ledes f�et en god d�kning for investeringen.

Det fremg�r imidlertid ogs� af tabellen, at der i forbindelse med apportindskuddene kan konstateres merv�rdier for 6.990 mill. kr. (3.640 + 3.350 mill.kr.). For disse merv�rdier har staten kun f�et betaling i forbindelse med oprettelsen og indskuddet af Telecom.

De konstaterede merv�rdier i KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Telefon skal bl.a. vurderes i lyset af, at staten i 1987 vederlagsfrit overf�rte materiel, anl�g samt uigenkaldelige brugsrettigheder til en samlet v�rdi af ca. 2.400 mill. kr. til disse selskaber fra P&T. Det skete sammen med overdragelsen af en r�kke kundevendte opgaver som led i gennemf�relsen af en ny arbejdsdeling p� telekommunikationsomr�det. Der blev ikke ved den lejlighed afsat noget bel�b for goodwill. Men som kompensation for statens provenutab ved overdragelsen af de kundevendte tjenester skulle televirksomhederne betale en oms�tningsafh�ngig ydelse til staten.

Rigsrevisionen har tidligere i et notat til statsrevisorerne af 5. april 1989 redegjort for overdragelsen af kundevendte opgaver mv. fra P&T til de koncessionerede televirksomheder.

190. Den forskellige v�rdians�ttelse af apportindskuddene i Tele Danmark synes at v�re en v�sentlig del af baggrunden for fasts�ttelsen af statens tilbagek�bsret og udbyttebegr�nsningen p� aktierne, jf. pkt. 74. Uden disse begr�nsningerne er det n�rliggende at antage, at der med overf�rslen af merv�rdier til Tele Danmark kunne opst� en spekulation i de privatejede aktier.

Tabel 9. Udviklingen i Tele Danmarks egenkapital

Som det ses af tabellen, var der i 1992 og 1994 forholdsvis kraftige stigninger i den indre v�rdi, hvilket afspejlede statens indskud af telefonaktier i 1992 og overkurs ved selskabets udbud af B-aktier i 1994. Overkursen fremkommer, efter at Tele Danmark tilbagek�bte A-aktier fra staten og private til et samlet p�lydende p� 632,3 mill. kr. for i alt 1,1 mia. kr. og efterf�lgende solgte B-aktier p� et tilsvarende bel�b for 19,3 mia. kr. N�r stigningen i 1994 i den regnskabsm�ssige egenkapital ikke helt er af samme st�rrelse, skyldes det, at Tele Danmark anvendte en del af provenuet til at frig�re sig af pensionsforpligtelser.

Figur 3. Kursudviklingen p� Tele Danmarks B-aktier efter b�rsintroduktionen

Det ses, at kursudviklingen p� Tele Danmarks B-aktier i den f�rste tid efter introduktionen l� over udviklingen i KFX-indekset. Udviklingen har betydet, at aktien i den periode har v�ret blandt de mest efterspurgte v�rdipapirer. Udviklingen vender omkring oktober 1995.

Ultimo marts 1997 var alle de resterende A-aktier i Tele Danmark nominelt 677,7 mill. kr. ejet af staten, jf. tabel 8. B�rskursen p� B-aktier var p� dette tidspunkt 332 pr. aktie a 10 kr. Overf�rt p� statens aktieandel og den samlede aktiekapital svarede dette til henholdsvis 22,5 og 43,5 mia. kr.

b. Forventet og realiseret pris pr. aktie

193. Ved Akt 41 29/10 1997 fik forskningsministeren som n�vnt Finansudvalgets tilslutning til at s�lge statens aktiepost i Tele Danmark p� nominelt 677.702.300 kr. Salget forventedes at ville indbringe staten et provenu p� ca. 29 mia. kr., som fremkom ved,

• at Ameritech k�bte aktier til en p�lydende v�rdi p� 450 mill. kr. for 21.150 mill. kr., og
• at Tele Danmark k�bte de resterende aktier med et samlet p�lydende p� 227,7 mill. kr., hvilket sk�nnedes at give et provenu p� ca. 8.000 mill. kr.

194. Vedr�rende salget til Ameritech var der betinget af bl.a. Finansudvalgets godkendelse indg�et en aftale om en pris p� 4.700 kr. pr. A-aktie a 100 kr. i alt 21.150 mill. kr. Det svarede til en B-aktiekurs p� (10 kr. pr. stk.) 470.

195. Salget til Tele Danmark af de resterende A-aktier skulle efter aftalen ske med udgangspunkt i markedskursen for B-aktier. Markedskursen blev defineret som gennemsnittet af b�rskursen p� B-aktier de sidste 15 b�rsdage inden en forudsat ekstraordin�r generalforsamling. Den beregnede gennemsnitskurs p� B-aktierne skulle ganges med 10 for at tage hensyn til stykst�rrelsen, reduceres med 2 % og herefter yderligere fratr�kkes 30 kr. Reduktionen af den beregnede gennemsnitskurs skulle afspejle, at der var tale om en handel, hvor staten sparede de normale salgsomkostninger, og at statens A-aktier ikke for 1997 var berettiget til samme udbytte som B-aktierne.

196. B-aktier i Tele Danmark blev p� sidste b�rsdag inden offentligg�relsen den 27. oktober 1997 af aftalen handlet til kurs 351. I aktstykket oplystes det, at markedskursen p� B-aktier i den seneste tid havde v�ret ca. 350, og at der med udgangspunkt i denne kurs kunne forventes et provenu p� ca. 8.000 mill. kr., der kunne blive st�rre eller mindre afh�ngigt af kursudviklingen. Det var endvidere anf�rt, at hvis det bel�b, som Tele Danmark skulle betale for samtlige de resterende aktier, var st�rre end 10.000 mill. kr., kunne bestyrelsen for Tele Danmark reducere antallet af A-aktier, der skulle indk�bes.

Figur 4. Kursudviklingen p� B-aktierne efter salgsaftalens offentligg�relse

Det fremg�r af figuren, at offentligg�relsen af aftalen med Ameritech fik en meget v�sentlig indflydelse p� b�rskursen p� B-aktier i Tele Danmark. Kursen steg kraftigt og var p� et tidspunkt over den kurs, der var aftalt for salget af A-aktier til Ameritech. Det er tydeligt, at kendskabet til aftalen skabte store forventninger vedr�rende selskabets fremtid hos investorer. Udviklingen i kursen p� B-aktierne oversteg, som det fremg�r af tabellen, klart udviklingen i s�vel KFX-indekset som det s�rlige internationale Morgan Stanley Index for televirksomheder � det s�kaldte Telecom-indeks.

197. P� Tele Danmarks ekstraordin�re generalforsamling den 19. januar 1998 blev det vedtaget, at selskabet skulle erhverve statens resterende 2.277.023 A-aktier til en pris p� 4.381,77 kr. pr. A-aktie, svarende til et bel�b p� 9.977 mill. kr. Man holdt sig herved lige netop under det fastsatte maksimumsbel�b for tilbagek�b.

Tabel 10. Samlet provenu ved salg af beholdningen af aktier i Tele Danmark

c. Vurdering af Ameritech Corporation�s k�bspris

199. Inden aktiesalget til Ameritech kom p� tale havde Finansministeriets finansielle r�dgivere i et memorandum af 1. september 1997 anf�rt, at de fandt den dag�ldende b�rskurs p� mellem 380-400 p� Tele Danmark aktier for rimelig p� baggrund af de oplysninger, der generelt var til r�dighed for aktiemarkedet. R�dgiverne p�pegede samtidig, at udviklingen i kursen p� Tele Danmark aktier siden maj 1997 havde ligget over udviklingen i det danske KFX-indeks og i det internationale Telecom-indeks. Det kunne if�lge r�dgiverne skyldes forventninger om selskabets tilbagek�b af aktier og m�ske ogs� forventninger om forbedrede, fremtidige indtjeningsmuligheder.

Med hensyn til forventningerne om forbedrede, fremtidige indtjeningsmuligheder henviste r�dgiverne til, at selskabet inden for de seneste m�neder havde meddelt en r�kke internationale tiltag, og at der var opfattelsen, at der var forbedringer i Tele Danmarks seneste st�rre internationale investering i Belgacom. Disse meddelelser kunne p� trods af manglen p� detaljerede oplysninger have haft en positiv indflydelse p� markedets forventninger til selskabets fremtidige indtjening. P� den baggrund mente r�dgiverne, at der var et potentiale for yderligere kursstigninger. Det skulle navnlig findes ved:

• beslutning om gennemf�relse af et tilbagek�b af aktier (�ndring af kapitalstrukturen),
• forbedringer af selskabets effektivitet (nedbringelse af driftsomkostninger),
• flere klare positive resultater fra mobilforretningen og de internationale aktiviteter, samt
• foranstaltninger til forbedring af informationen til selskabets aktuelle og potentielle aktion�rer.

200. If�lge r�dgivernes memorandum ville en beslutning om et v�sentligt tilbagek�b af aktier (og neds�ttelse af aktiekapitalen) p�virke aktiekursen positivt og dermed ogs� v�rdien af statens beholdning af aktier i Tele Danmark. Det skyldtes s�vel den deraf f�lgende stigning i indtjeningen pr. aktie som positive forventninger til selskabets aktiviteter. En bedre kommunikation med investorer med mulighed for at uddybe selskabets strategier og fremh�ve mulighederne for produktivitetsforbedringer ville ogs� v�re positivt for vurderingen af Tele Danmark.

S�danne foranstaltninger ville efter r�dgivernes forventning give baggrund for en aktiekurs p� mellem 430 og 450.

201. Den noterede kurs p� Tele Danmark aktier, der som anf�rt i r�dgivernes memorandum i et stykke tid havde ligget p� 380-400, faldt ultimo august 1997 til omkring 360. Faldet kom efter en meddelelse om selskabets d�rlige halv�rsresultat. Ved offentligg�relsen den 8. september 1997 af regeringens beslutning om at s�lge alle statens aktier i Tele Danmark i l�bet af 1998 steg kursen til ca. 374, men faldt straks efter igen til ca. 355.

For de involverede ministerier � Forskningsministeriet og Finansministeriet � m� det p� den baggrund have v�ret et meget v�sentligt og meget vanskeligt sp�rgsm�l, hvordan man kunne overbevise mulige investorer om det potentiale, der efter r�dgivernes opfattelse var i aktierne i Tele Danmark. Meddelelsen om, at Ameritech var interesseret i at k�be en stor aktiepost, m� derfor for ministerierne have v�ret en meget positiv og interessant nyhed.

202. NMR meddelte den 30. september 1997, at sonderingerne vedr�rende mulige strategiske partnere (ud over Ameritech) ikke havde givet positivt resultat. Man mente ikke at kunne g� videre, hvis fortroligheden skulle opretholdes.

203. Efter at Ameritech�s interesse for Tele Danmark var blevet kendt, havde NMR et m�de med Ameritech. P� m�det bekr�ftede Ameritech sin interesse i at erhverve en kontrollerende aktiepost i Tele Danmark. NMR havde efter det oplyste anf�rt, at den danske regering ville kr�ve en stor pr�mie for et salg. NMR havde n�vnt en pr�mie p� 40 % for overtagelse af 52 % af aktierne. NMR havde samtidig gjort opm�rksom p�, at det efter danske regler bet�d, at der skulle frems�ttes overtagelsestilbud til �vrige aktion�rer. NMR var dog ikke p� dette tidspunkt autoriseret af staten til at meddele en pris. Der blev ikke senere i forl�bet dr�ftet en pris for en aktiepost p� 52 %.

Den pr�mie, der blev hentydet til, var den merpris i forhold til b�rskursen, som en aktiek�ber formodedes at v�re villig til at betale for en betydende aktiepost. Det antages, at der er en direkte sammenh�ng mellem pr�miens st�rrelse og aktiepostens relative st�rrelse.

204. Til vurdering af pr�miens st�rrelse fremlagde r�dgiverne den 1. oktober 1997 i et memorandum bl.a. en r�kke udenlandske erfaringer fra lignende aktiehandler.

I England havde pr�mien i �rene 1994-1997 ved overtagelse af en majoritetspost ligget p� 30-40 %. Drejede det sig derimod om en minoritetspost, havde en stikpr�veunders�gelse vist, at pr�mien kun i enkelte tilf�lde havde oversteget 10 %, og at der kun var et par eksempler p�, at den havde oversteget 30 %.

Tabel 11. Minoritetsovertagelser inden for telekommunikationssektoren

Det var r�dgivernes opfattelse, at British Telecom�s k�b af MCI-aktier kunne betragtes som en forholdsvis ordin�r handel, hvorimod der antoges at v�re ud�vet et politisk pres vedr�rende Deutsche Telekom�s og France Telecom�s k�b. Det havde ogs� hos r�dgiverne vagt undren, at Veba havde kunnet undg� at betale pr�mie. R�dgiverne tilf�jede, at i tilf�ldene MCI og Sprint havde der v�ret tale om k�b af nye aktier. Det bet�d, at investorerne modtog noget af den betalte pr�mie retur i form af en for�get indre v�rdi.

Tabel 12. Handel med strategiske aktieposter i nationale teleselskaber

I begge tilf�lde er der tale om beregnede pr�mier, eftersom de p�g�ldende aktier ikke har v�ret noteret p� en b�rs.

206. R�dgiverne p�pegede endvidere, at Ameritech var bekendt med, at r�dgiverne tidligere havde anf�rt, at de med tiden forventede en b�rskurs p� aktierne i Tele Danmark p� 430-450, jf. pkt. 200. P� tidspunktet for denne vurdering havde b�rskursen v�ret omkring 385. Den var efterf�lgende faldet til omkring 350. En kurs i den �vre ende af 430-450 ville give en pr�mie p� 27 % i forhold til b�rskursen p� 350. Dette m�tte bed�mmes som meget positivt, eftersom det var Ameritech, der fik den forretningsm�ssige risiko for at �ge selskabets v�rdi.

R�dgiverne konkluderede herefter, at en pr�mie p� 30 % m�tte betragtes som v�rende i den �verste ende af forventningerne, og at en pr�mie p� 20 % stadig m�tte betragtes som fornuftig. Pr�mieintervallet svarede til en kurs p� 425-460.

207. Den aftalte kurs for Ameritech�s k�b af A-aktier svarede til en B-aktiekurs p� 470. Det var 34 % h�jere end b�rskursen p� B-aktier umiddelbart inden aftalens underskrift.

Tabel 13. Relativ merpris i forhold til kursudviklingen p� Tele Danmarks B-aktier

Som det fremg�r, steg kursen p� B-aktien kraftigt i tiden op til offentligg�relsen af selskabets �rsregnskab for 1997. Efter det oplyste, er det navnlig de udenlandske investorer, der har vist interesse, hvilket viser, at Ameritech�s engagement i Tele Danmark har �get forventningerne til selskabet.

208. De �vrige aktion�rer i Tele Danmark A/S modtog ikke k�bstilbud fra Ameritech Corporation, da staten indgik aftale om salg af aktieposten til Ameritech. Efter Tele Danmarks efterf�lgende tilbagek�b af statens resterende aktier og tilsvarende neds�ttelse af selskabets aktiekapital, kom Ameritech til at r�de over ca. 42 % af stemmerettighederne i Tele Danmark. En s�dan aktiepost m� � p� grund af spredningen af ejerskabet til de �vrige aktier � antages at give Ameritech faktisk bestemmende indflydelse, men ikke retlig kontrol, der ville kr�ve mere end 50 % af stemmerne.

209. Det var Ameritech�s og Finansministeriets opfattelse, at den aftalte aktieoverdragelse ikke medf�rte pligt for Ameritech til at afgive k�bstilbud til de �vrige aktion�rer (p� identiske vilk�r). Begrundelsen herfor var, at v�rdipapirhandelsloven ikke indeholdt en bestemmelse om tilbudspligt (overtagelsestilbud) for en erhverver, der alene opn�ede faktisk bestemmende indflydelse i et selskab.

Der blev dog efterf�lgende fra en minoritetsaktion�rs side rejst tvivl om, hvorvidt denne opfattelse var korrekt. K�benhavns Fondsb�rs� bestyrelse tog den 28. januar 1998 stilling til en klage fra aktion�ren, men fandt ikke anledning til at im�dekomme dennes synspunkt om, at minoritetsaktion�rerne skulle have modtaget k�bstilbud fra Ameritech. Denne afg�relse er siden blevet p�klaget til Fondsr�det, der endnu ikke har truffet afg�relse. Fondsr�dets afg�relse kan indbringes for domstolene.

210. Sp�rgsm�let om tilbudspligt har siden den 1. maj 1996 v�ret reguleret af lov nr. 1072 af 20. december 1995 om v�rdipapirhandel (v�rdipapirhandelsloven). Tidligere var sp�rgsm�let om tilbudspligt reguleret i de b�rsetiske regler udstedt af K�benhavns Fondsb�rs.

b. De b�rsetiske regler

211. Med hjemmel i fondsb�rsloven fastsatte K�benhavns Fondsb�rs med virkning fra januar 1992 et s�t b�rsetiske regler. Sp�rgsm�let om overdragelse af kontrollerende aktieposter var reguleret i � 7, stk. 1:

"I forbindelse med dispositioner, der direkte eller indirekte resulterer i overdragelsen af en aktiepost, som retligt eller faktisk giver kontrol over et b�rsnoteret selskab, skal erhververen give alle aktion�rer mulighed for at afh�nde deres aktier p� identiske betingelser."

Der var s�ledes indlagt et sk�n ved bed�mmelsen af, om en aktieoverdragelse gav kontrol over et selskab, som ville medf�re en pligt til at frems�tte k�bstilbud til de �vrige aktion�rer.

212. I kommentaren til bestemmelsen hed det, at alle aktion�rer havde krav p� ligelig behandling, herunder ogs� ved overdragelse eller etablering af kontrollerende aktieposter, eftersom der ofte blev skabt markant �ndrede vilk�r og udsigter for et selskab, n�r kontrollen skiftede. Derfor skulle ejere af minoritetsposter sikres mulighed for at afh�nde deres aktier til en pris, der svarede til den pris, der var givet for den kontrollerende aktiepost.

Det fremgik af kommentaren, at kontrollerende aktieposter hverken beh�vede at v�re baseret p� kapitalm�ssig eller stemmem�ssig majoritet, eftersom en r�kke selskaber � p� grund af spredningen af ejerskabet til de �vrige aktier � ville v�re mulige at kontrollere med under 50 % af aktierne eller stemmerne, og at kontrollen typisk ville vise sig som muligheden for at kunne v�lge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.

Det fremgik endvidere, at den retlige kontrol var afh�ngig af en stemmemajoritet hos erhververen i kraft af dennes aktiebesiddelse, der ogs� kunne opn�s med en mindre aktiepost med en s�rlig stemmev�gt. I den situation beh�vede der ikke at v�re tale om en kapitalmajoritet. Den faktiske kontrol var en praktisk majoritet i form af aktiebesiddelse, en aftale mellem flere aktion�rer, der gav erhververen bestemmende indflydelse uden at denne havde haft det i kraft af sin aktiebesiddelse, eller n�r stemmeretten til aktier tilkom en virksomhed, som erhververen kontrollerede via en koncernforbindelse.

c. B�rsudvalgets overvejelser om tilbudspligt

213. I juli 1993 nedsatte den dav�rende industriminister B�rsudvalget, der skulle fremkomme med forslag til lov�ndringer inden for v�rdipapiromr�det med henblik p� bl.a. at fremtidssikre b�rslovgivningen, at sikre st�rre indflydelse og ansvarlighed for interessenterne over for fondsb�rsen og b�rshandelens virkem�de, og at implementere direktiverne om investeringsservice og kapitalkrav. B�rsudvalget var sammensat af repr�sentanter for en r�kke organisationer og interessenter p� v�rdipapirmarkedet samt repr�sentanter for Erhvervsministeriet, �konomiministeriet, Finansministeriet og Boligministeriet.

B�rsudvalget afsluttede sit arbejde i maj 1995 med afgivelse af bet�nkning nr. 1290, der indeholdt lovudkast, som dannede grundlaget for de lovforslag, der i maj 1995 blev fremsat af erhvervsministeren.

B�rsreformen omfattede lov nr. 353 af 6. juni 1995 om �ndring af realkreditloven, lov nr. 368 af 14. juni 1995 om �ndring af lov om banker og sparekasser mv., lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsm�glerselskaber samt lov nr. 1072 af 20. december 1995 om v�rdipapirhandel mv.

214. Et flertal i B�rsudvalget fandt det p� grund af den tvivl, der tidligere havde eksisteret med hensyn til tilbudspligtens retlige status, n�dvendigt at fastl�gge tilbudspligten og de generelle krav dertil i v�rdipapirhandelsloven. Udvalget �nskede dog ikke at fastl�gge detailregler for, hvorn�r der forel� retlig eller faktisk kontrol, der ville udl�se tilbudspligt. S�danne regler skulle fasts�ttes af et nyoprettet Fondsr�d. B�rsudvalget forventede, at regels�ttet skulle �ndres ofte, hvorfor inds�ttelse af detailregulering i loven ikke var i overensstemmelse med intentionen om, at v�rdipapirhandelsloven skulle v�re en rammelov med overordnede regler og principper.

215. Et mindretal i B�rsudvalget (repr�sentanten for Dansk Industri og Danmarks Rederiforening) kunne tilslutte sig flertallets udtalelse om, at regler om tilbudspligt skulle ses som en betryggelse af investorer. Det begrundede if�lge mindretallet imidlertid ikke en ubetinget pligt til at frems�tte k�bstilbud til minoritetsaktion�rer i forbindelse med overdragelse af en kontrollerende aktiepost i et b�rsnoteret selskab.

Mindretallet fandt, at en ubetinget pligt til at frems�tte k�bstilbud ville modvirke interessen for b�rsnotering i Danmark, da der ville blive p�lagt erhververen en uoverskuelig �konomisk forpligtelse, ligesom overdragelse af en kontrollerende aktiepost i adskillige tilf�lde ingen realitets�ndring bet�d for minoritetsaktion�rer, fx hvor der blev overdraget en i forvejen eksisterende majoritetspost. Endvidere anf�rte mindretallet, at en tilsvarende pligt ikke gjaldt p� b�rser i en r�kke af de n�rmest omkring Danmark liggende lande, fx Sverige, Holland og Tyskland. Desuden blev det n�vnt, at arbejdet med det 13. EF-selskabsdirektiv om tilbudspligt ikke var tilendebragt, og at en eventuel regulering burde afvente dette.

Mindretallet foreslog, at s�fremt en regulering af tilbudspligten ikke kunne undg�s, burde � 7 i de b�rsetiske regler videref�res i den hidtidige form, ligesom tilbudspligten ikke burde indtr�de, hvis aktion�rernes stilling m�tte betragtes som u�ndret.

216. Finansministeriet har oplyst, at t�rskelv�rdierne for regler om tilbudspligt i en r�kke lande er f�lgende: Finland � mere end 2/3 af aktierne, Frankrig � mere end 1/3, Italien � mere end 50 % (eller lavere, hvis bestemt af tilsynsmyndigheden), Norge � mere end 45 %, Storbritannien � mere end 30 %, Tyskland � mere end 50 % (anbefaling, ikke pligt), mens Holland, Sverige, �strig og USA ikke har regler om tilbudspligt.

�konomiministeren anmodede i december 1997 Finanstilsynet om en n�rmere unders�gelse af reglerne for tilbudspligt i en r�kke lande. Unders�gelsen foreligger dog ikke endnu.

217. Under B�rsudvalgets arbejde bem�rkede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i september 1994 og januar 1995 over for Erhvervsministeriet, at de foresl�ede regler om tilbudspligt efter styrelsens opfattelse var i strid med den danske holdning til udkastet til det 13. selskabsdirektiv om tilbudspligt, hvor styrelsen sammen med departementet var forhandlingsdelegation. Styrelsen fandt, at de foresl�ede regler m�tte antages at medf�re, at den danske forhandlingsstrategi ville lide skade. Styrelsen opfordrede derfor til, at der skete en afklaring af den danske holdning til regler om tilbudspligt.

Direktivet havde v�ret forhandlet fra 1987 til 1991, hvorefter forhandlingerne gik i st�. Det p� dav�rende tidspunkt seneste forslag opererede med en t�rskelv�rdi p� 1/3 af stemmerettighederne i et selskab. If�lge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indeholdt det principale danske forhandlingsmandat imidlertid et rammedirektiv med et princip om tilbudspligt, s� den enkelte medlemsstat selv kunne udfylde dette princip. Subsidi�rt kunne man alene acceptere en t�rskelv�rdi p� minimum 50 % af stemmerettighederne, mens man terti�rt ville acceptere en t�rskelv�rdi p� 1/3 af stemmerettighederne mod at tilbudets omfang blev begr�nset til 50 % af samtlige stemmerettigheder.

Kommissionen forelagde i november 1997 et �ndret forslag til 13. selskabsdirektiv om tilbudspligt, der � i lighed med det principale danske forhandlingsmandat � var udformet som et rammedirektiv. I forslaget indgik, at der skulle gives k�bstilbud, hvis ejerandelen oversteg en given t�rskelv�rdi. Medlemsstaterne skulle herefter fasts�tte st�rrelsen af denne v�rdi. Direktivet er ikke endelig vedtaget.

d. Forslaget til v�rdipapirhandelsloven fra maj 1995 og h�ringssvarene

218. Erhvervsministeren fremsatte den 3. maj 1995 et forslag til lov om v�rdipapirhandel. I overensstemmelse med anbefalingen fra B�rsudvalget var bestemmelsen om tilbudspligt medtaget, og sp�rgsm�let var reguleret i � 31, stk. 1:

"I forbindelse med dispositioner, der direkte eller indirekte resulterer i overdragelsen af en aktiepost, som retligt eller faktisk giver kontrol over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering p� en fondsb�rs, skal erhververen give alle selskabets aktion�rer mulighed for at afh�nde deres aktier p� identiske betingelser. Fondsb�rsen p�ser overholdelse af 1. pkt."

Bestemmelsen i lovforslaget var n�sten identisk med bestemmelsen i de b�rsetiske regler, dog havde man i overensstemmelse med K�benhavns Fondsb�rs� hidtidige praksis pr�ciseret, at tilbudspligten gjaldt, selv om aktiemajoriteten blev opn�et ved overdragelse af aktier i en eventuel unoteret aktieklasse, ligesom tilbudspligten ville omfatte s�vel udstederens noterede som unoterede aktier.

I lighed med formuleringen af de b�rsetiske regler, var der ved formuleringen af lovforslaget indlagt et sk�n i bed�mmelsen af, om en aktieoverdragelse gav kontrol over et selskab, som ville medf�re en pligt til at frems�tte k�bstilbud til de �vrige aktion�rer. Dog ville muligheden for at ud�ve kontrol medf�re pligt til at frems�tte k�bstilbud.

219. Af lovforslagets bem�rkninger til � 31 fremgik, at det havde v�ret overvejet, om man fortsat skulle lade reguleringen af tilbudspligt ske i de b�rsetiske regler, men at en r�kke �rsager gjorde, at dette ikke var hensigtsm�ssigt, herunder at der var tvivl om, hvilke retlige konsekvenser en manglende overholdelse af de b�rsetiske regler ville have. Det fremgik, at det ville v�re hensigtsm�ssigt at overf�re de overordnede regler fra de b�rsetiske regler til lovforslaget, men at der ikke var tilsigtet nogen materiel �ndring i forhold til de g�ldende regler.

Med hensyn til de konkrete regler havde det v�ret overvejet, om der i selve v�rdipapirhandelsloven skulle fasts�ttes mere detaljerede regler om, hvorn�r der forel� faktisk eller retlig kontrol, herunder om der skulle fasts�ttes en bestemt gr�nse for, hvilken stemmeandel der skulle udl�se tilbudspligt. Det fremgik imidlertid, at der i praksis forekom mange og forskelligartede situationer, hvor der kunne opst� tvivl om, hvorvidt der var tale om en �ndring af kontrollen med et selskab, ligesom danske s�vel som udenlandske erfaringer viste, at en pr�cisering af hvorn�r der var tale om kontrol var yderst vanskelig. Endvidere fremgik det, at der ved en eventuel udarbejdelse af regler ville blive tale om et ganske omfattende regels�t, der m�tte forventes at skulle �ndres ofte, samt at fasts�ttelse af detailregler ikke ville v�re i overensstemmelse med B�rsudvalgets �nske om, at v�rdipapirhandelsloven skulle v�re en rammelov.

220. Lovforslaget blev sendt i h�ring samtidig med frems�ttelsen i maj 1995. Dansk Industri og Danmarks Rederiforening bem�rkede til � 31, at forslaget ikke im�dekom deres �nsker og begge henviste til deres mindretalsudtalelser i B�rsudvalgets bet�nkning.

Lovforslaget blev f�rstebehandlet af Folketinget den 23. maj 1995, men bortfaldt i forbindelse med folketings�rets udl�b.

e. Det reviderede forslag til v�rdipapirhandelsloven fra november 1995

221. I l�bet af sommeren 1995 fandt der en r�kke kontakter sted mellem Erhvervsministeriet og organisationsrepr�sentanter om indholdet af b�rsreformen.

If�lge et notatbilag udarbejdet af Erhvervsministeriet den 5. august 1995 var s�rligt Dansk Industri og Danmarks Rederiforening bet�nkelige ved at kriterierne "retlig eller faktisk kontrol" i lovforslagets � 31 om tilbudspligt skulle v�re afg�rende for, om en erhverver af en aktiepost havde pligt til at afgive k�bstilbud til de �vrige aktion�rer. Det fremgik af notatet, at dette kriterium ikke svarede til den koncerndefinition, der anvendtes i selskabs- og regnskabslovgivningen. I stedet kunne man anvende �rsregnskabslovens moderselskabsdefinition, hvilket � if�lge notatet � ville indeb�re, at kriteriet for at udl�se k�bstilbud ville v�re at erhververen "besidder flertallet af stemmerettighederne i selskabet, eller har ret til at udn�vne eller afs�tte flertallet af medlemmerne af bestyrelsen, eller efter vedt�gterne eller aftale med aktion�rerne r�der over flertallet af stemmerettighederne."

Denne gengivelse af moderselskabsdefinitionen i �rsregnskabsloven (lovbekendtg�relse nr. 574 af 24. juni 1994 om visse selskabers afl�ggelse af �rsregnskab mv., nu lovbekendtg�relse nr. 526 af 17. juni 1996) omfattede litra a-d i � 1, stk. 2, nr. 6. Imidlertid havde �rsregnskabsloven ud over disse 4 kriterier et 5. kriterium, der var udeladt af notatet. If�lge dette var et selskab et moderselskab, hvis det "besidder kapitalandele i en virksomhed og ud�ver en bestemmende indflydelse over denne." Dette kriterium omfattede dermed faktisk kontrol baseret p� spredningen af ejerskabet til et selskabs �vrige aktier, hvorved et aktieselskab kan kontrolleres, uden at en ejer r�der over mere end 50 % af stemmerettighederne. Det fremgik ikke af notatet, at det 5. kriterium var udeladt.

I lighed med formuleringen i �rsregnskabsloven fandtes der i � 2, stk. 2, i aktieselskabsloven (lovbekendtg�relse nr. 572 af 24. juni 1994 om aktieselskaber, nu lovbekendtg�relse nr. 545 af 20. juni 1996) en moderselskabsdefinition indeholdende de samme 5 kriterier.

222. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdede den 24. august 1995 p� opfordring af Erhvervsministeriet et notat om indflydelsesbegrebet i aktieselskabslovens � 2 sammenholdt med indflydelsesbegrebet i � 31 i lovforslaget til v�rdipapirhandel fra maj 1995.

Det fremgik heraf, at � 31 i det tidligere lovforslag ville medf�re en pligt til at frems�tte k�bstilbud ved indtr�den af den blotte mulighed for at ud�ve bestemmende indflydelse, og at faktisk kontrol baseret p� spredningen af ejerskabet til et selskabs �vrige aktier ville henh�re under det 5. kriterium i aktieselskabslovens � 2, stk. 2.

Endvidere fremgik det af notatet, at Erhvervsministeriet havde anmodet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om eventuelt at give et bud p�, hvordan man kunne �ndre bestemmelsen om tilbudspligt i det tidligere lovforslag, s� den tiln�rmedes aktieselskabslovens � 2, samt forslag til bem�rkninger, som styrelsen �nskede indf�jet til den �ndrede bestemmelse. Af notatet fremgik det imidlertid, at styrelsen havde aftalt med ministeriet, at ministeriet selv skulle forest� udarbejdelsen af dette.

223. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med sagsgennemgang i Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og �konomiministeriet (som nyt ressortministerium for fondsb�rslovgivningen), at det ikke var muligt fuldt ud at f�lge sagsbehandlingen vedr�rende �ndringen af formuleringen af bestemmelsen om tilbudspligt i � 31, stk. 1, i forslaget til lov om v�rdipapirhandel. I Erhvervsministeriets sager forel� der s�ledes ikke materiale om de overvejelser, der l� bag den konkrete formulering eller oplysninger om, hvor beslutningen om �ndringen blev truffet. Endvidere bem�rkede Rigsrevisionen, at der i Erhvervsministeriet sager forekom materiale, der ikke var journaliseret.

Rigsrevisionen anmodede derfor i februar 1998 Erhvervsministeriet om at oplyse, om der i ministeriet beroede andet yderligere materiale, der kunne belyse �ndringen af v�rdipapirhandelsloven.

Erhvervsministeriet oplyste hertil, at der p� departementets sager beklageligvis forekom sagsakter, der ikke var registreret i departementets journalsystem. I den forbindelse ville departementets retningslinjer for journalisering blive gennemg�et og indsk�rpet over for departementets medarbejdere. Endvidere noterede Erhvervsministeriet sig Rigsrevisionens bem�rkning om, at det ikke umiddelbart havde v�ret muligt at f�lge sagsbehandlingen af v�rdipapirhandelsloven.

Rigsrevisionen har s�ledes ikke haft mulighed for at vurdere de n�rmere omst�ndighederne vedr�rende �ndringen af v�rdipapirhandelslovens bestemmelser om tilbudspligt.

224. Erhvervsministeriet har efterf�lgende over for Rigsrevisionen oplyst, at den ministerielle sagsbehandling bestod i at udarbejde opl�g til en politisk kompromisl�sning med henblik p�, at lovforslag kunne frems�ttes og vedtages inden udgangen af 1995. Ministeriet har endvidere oplyst, at den manglende mulighed for at f�lge ministeriets sagsbehandling i vidt omfang kan henf�res til, at der var tale om politiske dr�ftelser med henblik p� at afklare mulighederne for at finde en samlet kompromisl�sning vedr�rende b�rsreformen, og at der ikke blev taget referat af disse dr�ftelser.

Rigsrevisionen skal hertil bem�rke, at �ndringen af reglerne om tilbudspligt fandt sted i Erhvervsministeriet forud for dr�ftelserne med partiernes erhvervspolitiske ordf�rere.

225. Erhvervsministeriet udarbejdede den 25. august 1995 et notat til erhvervsministeren, hvoraf det fremgik, at man for at opn� et politisk kompromis i forhandlingerne om b�rsreformen sk�nnede det n�dvendigt at im�dekomme enkelte af bl.a. Dansk Industri�s og Danmarks Rederiforenings synspunkter, herunder organisationernes bet�nkeligheder ved at kriterierne "retlig eller faktisk kontrol over selskabet" var afg�rende for afgivelse af et k�bstilbud. Det blev derfor foresl�et, at man im�dekom organisationerne ved i stedet at tage udgangspunkt i moderselskabsdefinitionen i �rsregnskabsloven. I notatets beskrivelse af de heraf f�lgende konsekvenser manglede imidlertid igen det 5. kriterium om faktisk kontrol baseret p� spredning af ejerskabet til et selskabs aktier.

226. Erhvervsministeren dr�ftede den 28. august 1995 forslag til �ndringer i v�rdipapirhandelsloven med enkelte af Folketingets erhvervspolitiske ordf�rere. P� den baggrund udarbejdede Erhvervsministeriet den 19. september 1995 et notat om forslag til �ndringer i v�rdipapirhandelsloven. Tekstforslaget til � 31, stk. 1, var affattet s�ledes:

"Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering p� en fondsb�rs, skal erhververen give alle selskabets aktion�rer mulighed for at afh�nde deres aktier p� identiske betingelser, hvis overdragelsen medf�rer, at erhververen:

1. kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,
2. f�r ret til at udn�vne eller afs�tte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,
3. f�r ret til at ud�ve en bestemmende indflydelse over selskabet p� grundlag af vedt�gterne eller aftale med dette i �vrigt, eller
4. p� grundlag af aftale med andre aktion�rer kommer til at r�de over flertallet af stemmerettighederne i selskabet.

Den p�g�ldende fondsb�rs p�ser overholdelse af 1. pkt."

227. Denne udformning af � 31, stk. 1, indgik i det udkast til lov om v�rdipapirhandel som Erhvervsministeriet den 26. september 1995 fremsendte til Folketingets Erhvervsudvalg, og som blev behandlet p� et m�de med Folketingets erhvervspolitiske ordf�rere den 5. oktober 1995.

Af bem�rkningerne fremgik det bl.a., at det kriterium, der var anvendt i de b�rsetiske regler (og dermed i lovforslaget fra maj 1995) kunne v�re vanskeligt at afgr�nse, hvorfor v�gten i stedet skulle l�gges p�, om erhververen opn�ede bestemmende indflydelse p� de i � 31, stk. 1, nr. 1-4 n�vnte m�der. Det blev anf�rt, at "fordelen ved at l�gge disse kriterier til grund er, at det var velkendte begreber, som selskabsdeltagere er vant til at benytte ved afgr�nsningen af, hvorn�r et selskab if�lge aktieselskabs- og �rsregnskabslovens definitioner er et moderselskab."

Lovforslagets bem�rkninger var imidlertid ikke fuldt ud i overensstemmelse med den lovgivning, der henvistes til, idet det 5. kriterium � som indgik i aktieselskabs- og �rsregnskabslovens definitioner af et moderselskab � ikke var medtaget i � 31, stk. 1, og det ikke af bem�rkningerne fremgik, at det var udeladt. Udeladelsen bet�d, at lovforslaget og det senere vedtagne forslag til lov om v�rdipapirhandel ikke kom til at indeholde bestemmelser om faktisk kontrollerende indflydelse baseret p� spredningen af ejerskabet til et selskabs aktier. En heraf f�lgende pligt til at afgive k�bstilbud over for de �vrige aktion�rer i et selskab kom derfor ikke til at indg� i v�rdipapirhandelsloven.

228. Den 24. oktober 1995 udarbejdede Erhvervsministeriet til regeringens koordinationsudvalg et notat om de politiske indr�mmelser i forbindelse med kompromiset om forslaget til v�rdipapirhandelsloven. Det fremgik, at bestemmelserne om tilbudspligt var formuleret i overensstemmelse med synspunkter fremf�rt af Dansk Industri.

Finansministeriet vurderede i et notat af 6. november 1995, at lovforslagets bestemmelser om tilbudspligt var gjort mere detaljerede i forhold til lovforslaget fra maj 1995, men at der ikke syntes at v�re tale om nogen sv�kkelse af kravene med hensyn til frems�ttelse af k�bstilbud.

229. Af en redeg�relse til Folketingets Erhvervsudvalg og Fondsr�det udarbejdet af �konomiministeriet i december 1997 fremgik det, at det med den �ndrede formulering af � 31 samlet var intentionen at tilgodese investorinteresser via en lovbestemt tilbudspligt og udstederinteresser gennem en mere pr�cis angivelse af anvendelsesomr�det. Det fremgik, at man reelt kopierede reglerne fra aktieselskabslovens � 2, stk. 2, nr. 1-4, men ikke nr. 5, hvilket � if�lge redeg�relsen � skyldtes et �nske om at tilstr�be kriterier, der ikke forudsatte ud�velsen af sk�n.

f. H�ringssvarene til det reviderede forslag til v�rdipapirhandelsloven

230. Forslaget til v�rdipapirhandelsloven blev genfremsat den 9. november 1995 og blev samtidig sendt i h�ring.

Dansk Industri kommenterede i sit h�ringssvar ikke direkte indholdet af � 31, men gjorde opm�rksom p�, at de tidligere anf�rte synspunkter fra maj 1995 fortsat var g�ldende. Danmarks Rederiforening fandt ikke, at lovforslaget var afg�rende forbedret og fastholdt derfor ligeledes de tidligere fremf�rte bem�rkninger.

231. Assurand�r-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsr�det og Arbejdsmarkedspensions-samarbejdet (AMP-samarbejdet) anf�rte i deres h�ringssvar, at reglerne om tilbudspligt var s� komplicerede, at de burde fasts�ttes af Fondsr�det ved en bekendtg�relse. Det blev derfor foresl�et, at der i � 31 indsattes en bemyndigelse til at Fondsr�det fastsatte de n�rmere bestemmelser herom, hvilket i �vrigt skulle sikre en let og smidig adgang til at �ndre reglerne, dersom udviklingen m�tte tilsige behov derfor.

232. K�benhavns Fondsb�rs anf�rte i sit h�ringssvar, at bestemmelsens indhold i en r�kke tilf�lde ville medf�re "radikale �ndringer i forhold til den g�ldende retstilstand", dvs. i forhold til de g�ldende b�rsetiske regler.

If�lge Fondsb�rsen ville betingelsen om, at en erhverver kun skulle give k�bstilbud, hvis denne kom til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet, bryde med g�ldende praksis, hvorefter der hverken kapitalm�ssigt eller stemmem�ssigt beh�vede at v�re tale om en majoritet for at der if�lge de b�rsetiske regler opstod tilbudspligt i forhold til de �vrige aktion�rer. Fondsb�rsen anf�rte, at "if�lge bem�rkningerne til K�benhavns Fondsb�rs b�rsetiske regler vil en kontrol vel typisk manifestere sig som muligheden for at kunne v�lge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne; udkastet taler imidlertid om en ret hertil. Praksis inden for de seneste �r viser, at der hyppigt statueres "retlig eller faktisk kontrol" i tilf�lde, hvor erhververen har mindre end 50 % af stemmerettighederne og hvor der ikke er en ret til at udn�vne eller afs�tte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer. S�fremt lovforslaget vedtages, vil praksis derfor blive �ndret, s�ledes at selv med 50 % af stemmerettighederne vil der ikke ville kunne statueres tilbudspligt medmindre et af de andre kriterier er opfyldt."

Fondsb�rsen var derfor bet�nkelig ved, at den foresl�ede �ndring og konsekvenserne deraf ikke havde v�ret dr�ftet inden lovforslaget blev fremsat.

233. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ber�rte i sit h�ringssvar ikke bestemmelsen i � 31. Imidlertid var medarbejdere i styrelsen opm�rksomme p�, at det 5. kriterium fra aktieselskabslovens � 2, stk. 2 var udeladt i lovforslagets � 31. P� kopier i styrelsens lovsag blev der med h�ndskrift ud for bestemmelsen i � 31 noteret "hvorfor mangler nr. 5? Bet�nkning nr. 1230, s. 98, fast gr�nse". Til lovbem�rkningerne blev der med h�ndskrift ud for � 31 noteret "p� n�r aktieselskabslovens � 2, stk. 2, nr. 5".

Bet�nkning nr. 1230 blev afgivet af et tidligere b�rsudvalg i februar 1992, og p� s. 98 var optrykt en udtalelse fra juni 1991 til den dav�rende industriminister om forslagene til det 13. selskabsdirektiv om tilbudspligt, hvoraf det bl.a. fremgik, at udvalget var enig i, at der burde v�re en fast gr�nse, idet man herved opn�ede en retsteknisk klar regel.

Af et notat udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i januar 1998 fremgik det, at der ikke var noget, som tydede p�, at styrelsen i november 1995 havde rejst sp�rgsm�l over for ministeriet om at det 5. kriterium manglede, og det anf�rtes, at det set i lyset af forhandlingsmandatet vedr�rende 13. selskabsdirektiv var naturligt, at styrelsen ikke havde reageret.

234. Erhvervsministeriet har hertil over for Rigsrevisionen bem�rket, at det reviderede forslag til � 31 var i bedre overensstemmelse med det forhandlingsmandat, der af EF-specialudvalget og regeringens EF-udvalg var givet i relation til forslaget til 13. selskabsdirektiv, mens dette forhandledes i perioden 1987-1991. Forhandlingsmandatet var udtryk for den generelle politiske holdning til regler om tilbudspligt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var s�ledes tidligt opm�rksom p�, at sp�rgsm�let var politisk �mt�leligt.

Erhvervsministeriet oplyste endvidere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var bekendt med den konkrete politiske baggrund for �ndringen af bestemmelsen, nemlig at man ikke �nskede at medtage et sk�nspr�get kriterium i stil med de tidligere b�rsetiske reglers kriterium om "retlig eller faktisk kontrol", hvilket fremgik af bem�rkningerne til bestemmelsen.

P� den baggrund var det Erhvervsministeriets opfattelse, at der ikke syntes at v�re anledning til fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens side at henlede ministeriets opm�rksomhed herp�.

g. Folketingets behandling af det reviderede forslag til v�rdipapirhandelsloven

235. Lovforslaget blev f�rstebehandlet i Folketinget den 21. november 1995 og derefter behandlet i Folketingets Erhvervsudvalg.

236. Erhvervsministeren besvarede den 21. november 1995 et sp�rgsm�l fra Erhvervsudvalget, hvoraf det fremgik, at der i forbindelse med sp�rgsm�let om tilbudspligt var foretaget en pr�cisering af kravene i forhold til lovforslaget fra maj 1995, idet formuleringen "retlig eller faktisk kontrol" m�tte betragtes som for bred. Endvidere var optrykt tekstforslaget til � 31. Samtlige h�ringssvar blev sendt til Erhvervsudvalget som svar p� et senere sp�rgsm�l.

237. Den 3. december 1995 fremsendte Erhvervsministeriet et notat til Erhvervsudvalget om h�ring af lovforslaget, hvori bl.a. svarene fra henholdsvis K�benhavns Fondsb�rs og Assurand�r-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsr�det og AMP-samarbejdet vedr�rende � 31 om tilbudspligt var omtalt.

Erhvervsministeriet indstillede i notatet, at reglerne om tilbudspligt opretholdtes, idet der var tale om retsgarantier i forhold til mindretalsaktion�rer, og at bestemmelserne var forhandlet i forst�else med de erhvervspolitiske ordf�rere.

Erhvervsministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at alternativet til en lovreguleret, men begr�nset, tilbudspligt havde v�ret helt at undlade en lovregulering, og eventuelt i stedet overlade reguleringen til b�rserne � enten i form af bemyndigelse til udstedelse af bekendtg�relse eller, som hidtil, udformning af etiske regler. Ministeriet har yderligere bem�rket, at det var et politisk �nske at lovregulere tilbudspligten, da selve det forhold, at reguleringen p� dav�rende tidspunkt alene var i form af b�rsetiske regler, medf�rte retlig usikkerhed om muligheden for at gennemf�re et fondsb�rskrav om indl�sning.

238. Erhvervsministeren besvarede den 4. december 1995 et sp�rgsm�l fra Erhvervsudvalget vedr�rende tilvejebringelse af en oversigt over de bestemmelser og bem�rkninger, der var �ndret i forhold til det oprindelige lovforslag fra maj 1995. Det fremgik af svaret, at den f�rste h�ringsrunde i maj 1995 og de efterf�lgende politiske dr�ftelser gav anledning til en r�kke �ndringer, herunder at bestemmelserne vedr�rende tilbudspligt i lovforslagets � 31 var formuleret s�ledes, at "der l�gges v�gt p�, om erhververen gennem k�bet af aktieposten opn�r bestemmende indflydelse. Denne indflydelse er afgr�nset ved en r�kke kriterier, som selskabsdeltagerne er vant til at benytte ved afgr�nsningen af, hvorn�r et selskab if�lge aktieselskabs- og �rsregnskabslovens definitioner er et moderselskab." I en vedlagt oversigt over forholdet mellem det tidligere lovforslag fra maj 1995 og lovforslaget fra november 1995 anf�rtes det vedr�rende � 31, at "bestemmelsen om overtagelsestilbud er �ndret, s�ledes at man i stedet for "retlig eller faktisk kontrol" har indf�rt et kriterie, der svarer til selskabs- og �rsregnskabslovens definitioner for et moderselskab. Herved opn�s en mere juridisk klar afgr�nsning af bestemmelsen, eftersom den bygger p� kriterier, der allerede er indarbejdet i lovgivningen og praksis."

Som det imidlertid er fremg�et var anvendelsen af kriterierne fra moderselskabsdefinitionen i v�rdipapirhandelsloven ikke i overensstemmelse med kriterierne i aktieselskabs- og �rsregnskabslovgivningen.

239. Erhvervsudvalget afgav bet�nkning over lovforslaget den 7. december 1995, der ikke indeholdt bem�rkninger til � 31. Lovforslaget blev herefter vedtaget af Folketinget den 14. december 1995.

240. �konomiministeriet kommenterede i december 1997 i den f�romtalte redeg�relse erhvervsministerens besvarelse af Erhvervsudvalgets sp�rgsm�l af 4. december 1995, hvor erhvervsministeren ikke var g�et ind p�, at der var tale om en ufuldst�ndig afskrift af reglerne i aktieselskabs- og �rsregnskabsloven. If�lge �konomiministeriet skulle dette "formentlig" ses i lyset af, at det af lovbem�rkningerne fremgik, at det var tilsigtet at opn� en klar afgr�nsning af anvendelsesomr�det ved ikke at bruge kriterier som "faktisk eller retlig kontrol".

241. Erhvervsministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at udformningen af reglerne om tilbudspligt, herunder den n�rmere affattelse i forhold til aktieselskabs- og �rsregnskabslovens moderselskabsdefinitioner, afspejlede det politiske kompromis og s�ledes var fuldt ud tilsigtet. Ministeriet har imidlertid erkendt, at det i lovforslaget udtrykkeligt burde have v�ret anf�rt, at det 5. kriterium om faktisk kontrol ikke var medtaget.

Erhvervsministeriet har dog samtidig oplyst, at dette forhold imidlertid ikke er ensbetydende med, at ministeriet ikke gjorde opm�rksom p� �ndringen i reglerne for tilbudspligt. Ministeriet anf�rer, at det s�vel under de forberedende politiske dr�ftelser som i selve lovforslaget og adskillige gange under folketingsbehandlingen blev fremh�vet, at der for s� vidt ang�r reglerne om tilbudspligt var sket en �ndring i forhold til de b�rsetiske regler og det f�rste lovforslag fra maj 1995, herunder at man ikke l�ngere anvendte de b�rsetiske reglers kriterium om "retlig eller faktisk kontrol". Efter ministeriets opfattelse kunne der p� baggrund af forslagets form�l s�ledes ikke have v�ret tvivl om, at den foresl�ede �ndring ville medf�re en begr�nsning af overtagelsespligten i forhold til de b�rsetiske regler og det f�rste lovforslag.

Ministeriet har fremh�vet, at hvis aktieselskabs- og �rsregnskabslovens 5. kriterium om faktisk kontrol havde v�ret medtaget i det nye lovforslag, ville der reelt ikke v�re sket en �ndring i forhold til de b�rsetiske regler. Det forhold, at det 5. kriterium ikke blev medtaget, var s�ledes en n�dvendig f�lge af den politiske beslutning om ikke at anvende kriteriet "retlig eller faktisk kontrol". If�lge Erhvervsministeriet var dette formentlig baggrunden for, at ministeriet ikke udtrykkeligt omtalte udeladelsen.

P� den baggrund er det Erhvervsministeriets samlede opfattelse, at der under de politiske dr�ftelser s�vel forud for som efter lovforslagets frems�ttelse fra ministeriets side var orienteret om, at der i forhold til det tidligere forslag var sket en begr�nsning af tilbudspligten, da dette var selve form�let med �ndringen.

Rigsrevisionen har imidlertid p� baggrund af det foreliggende materiale konstateret, at der ikke skete en fyldestg�rende pr�cisering af den betydning, som det �ndrede lovforslag ville have p� sp�rgsm�let om tilbudspligt.

242. I aktieselskabslovens � 17 er det aktieretlige lighedsprincip fastsl�et, hvorefter alle aktier har lige ret i selskabet. Vedt�gterne kan dog bestemme, at der skal v�re forskellige aktieklasser, i hvilket tilf�lde vedt�gterne skal angive forskellighederne mellem aktieklasserne og st�rrelse af disse samt eventuelle begr�nsninger i fortegningsretten til nye aktier ved forh�jelse af aktiekapitalen.

Efter � 18, stk. 1, er aktier frit oms�ttelige og ikke indl�selige, medmindre andet f�lger af lov. Der kan if�lge � 18, stk. 2, udstedes aktier p� navn eller ih�ndehaver. For navneaktier kan vedt�gterne fasts�tte begr�nsninger i oms�tteligheden eller bestemmelser vedr�rende indl�sning.

243. Aktierne i KTAS og Jydsk Telefon A/S var ih�ndehaveraktier. Imidlertid blev den til � 18, stk. 2, svarende bestemmelse f�rst indsat i aktieselskabsloven af 1930 og siden gentaget, mens aktieselskabsloven af 1917 ikke kr�vede, at aktierne skulle v�re navneaktier for at vedt�gterne gyldigt kunne fasts�tte indl�sningspligt for bestemte aktier. Den p�g�ldende ressortminister afgjorde p� grundlag af en � m�ske usikker � fortolkning af 1930-lovens ikrafttr�delsesbestemmelse, at kravet om, at selskabernes aktier skulle v�re navneaktier for at opretholde en gyldig indl�sningsbestemmelse i vedt�gterne, ikke gjaldt for KTAS og Jydsk Telefon.

H�jesteret tog stilling til sp�rgsm�let om s�vel det aktieretlige lighedsprincips anvendelse som gyldigheden af statens indl�sningsret vedr�rende Jydsk Telefons ih�ndehaveraktier i en dom fra oktober 1992. S�- og Handelsretten afgjorde i januar 1998 en tilsvarende sag vedr�rende KTAS-aktierne, jf. den efterf�lgende omtale heraf i afsnit C.

244. Tele Danmarks vedt�gter, som vedtaget p� generalforsamlingen den 19. december 1990, indeholdt en bestemmelse om, at selskabets aktier var ih�ndehaveraktier ved udstedelsen, men at aktierne kunne noteres p� navn. I vedt�gterne var endvidere citeret bem�rkningerne til � 8 i forslaget til telekommunikationsloven fra 1990, hvorefter den beslutning, der var truffet om, at der i KTAS og Jydsk Telefon fortsat skulle kunne udstedes ih�ndehaveraktier uanset statens indl�sningsret, tilsvarende skulle g�lde for aktierne i Tele Danmark.

Det var p� baggrund heraf stadf�stet i vedt�gterne, at de privatejede Tele Danmark aktier var undergivet statens indl�sningsret. Det var endvidere fastsat i vedt�gterne, som n�vnt foran i afsnit VI.D, at der ikke kunne ske aktieudvidelse ved fondsaktieemission.

245. I forbindelse med vedt�gts�ndringen den 18. marts 1994 blev det udtrykkeligt fastsat, at den nye aktieklasse, B-aktierne, var navneaktier og skulle noteres p� navn i selskabets aktiebog. Det var endvidere anf�rt, at if�lge bem�rkningerne til forslaget til � 8, stk. 2, i telekommunikationsloven, indsat ved lov nr. 154 af 8. marts 1994, ville indl�sning af de privatejede A-aktier kunne finde sted i fuldst�ndig samme omfang som tidligere, uanset at der blev etableret en B-aktiekapital.

Der blev ved denne vedt�gts�ndring givet adgang for selskabet til at eje egne aktier i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler, dvs. maksimalt 10 %. En s�dan vedt�gtsbestemmelse var ikke us�dvanlig, og den syntes i �vrigt begrundet i den fastsatte fremgangsm�de for udstedelsen af den nye aktieklasse, herunder i en vis usikkerhed med hensyn til interessen i markedet for de nye B-aktier.

Till�g 2 til den politiske aftale, der var bilagt lovforslaget, havde forudsat, at der til B-aktierne ikke var knyttet en indl�sningsret for staten og krav om maksimeret aktieudbytte.

246. Vedt�gterne skulle angive st�rrelsen af hver af de to aktieklasser, som var resultatet af udstedelsen af B-aktier samtidig med bevarelsen af A-aktier med de n�vnte indskr�nkninger i aktion�rernes rettigheder. Det var forudsat, at der skulle foretages en international emission af de nye B-aktier. Denne aktieklasses st�rrelse skulle svare til et aktiebel�b p� 48-49 % af aktiekapitalen p� 1.310 mill. kr., som selskabet forventede at overtage fra staten og private aktion�rer, dvs. de hidtidige aktier ben�vnt A-aktier. I Tele Danmarks offentliggjorte tilbud fra februar 1994 var det angivet, at tilbudet blev bindende fra den 8. marts 1994 til den 30. juni 1994, at de tilbydende aktion�rer oppebar fuldt udbytte for regnskabs�ret 1993, og at de bevarede stemmeretten p� aktierne indtil selskabets erhvervelse af disse ved betalingen.

Staten tilb�d selskabet ca. 509 mill. kr., s� den stadig besad en kapitalandel p� 51 % eller ca. 668 mill. kr. Private tilb�d ca. 123 mill. kr., hvorefter private aktion�rer fortsat ejede aktier for ca. 9,6 mill. kr. Det var en betingelse for salget til selskabet, at der udstedtes B-aktier for det samlede tilbudte bel�b p� ca. 632 mill. kr., dog med fradrag af 130 mill. kr., som selskabet kunne eje som egne aktier.

Nedskrivningen af aktiekapitalen (A-aktier) og samtidige nyudstedelse af B-aktier p� i alt 502,3 mill. kr. fandt sted p� en ekstraordin�r generalforsamling den 18. marts 1994. Opdelingen af aktiekapitalen i A- og B-aktier var hermed gennemf�rt. P� dette tidspunkt ejede selskabet s�ledes 130 mill. kr. A-aktier eller knapt 10 % af aktiekapitalen.

Det blev imidlertid i overensstemmelse med foruds�tningerne i bem�rkningerne til lovforslaget besluttet p� den ordin�re generalforsamling i Tele Danmark den 7. april 1994, at der skulle udstedes yderligere B-aktier for de n�vnte 130 mill. kr. mod nedskrivning af A-aktiekapitalen med dette bel�b. Det samlede nominelle bel�b B-aktier, der s�ledes kunne udbydes ved den forst�ende emission udgjorde herefter 632,3 mill. kr., mens A-aktierne udgjorde 677,7 mill. kr. Vedt�gterne fastsatte derfor denne fordeling af aktiekapitalen.

247. Den forventede kurs ved b�rsintroduktionen af de nye B-aktier var omkring 300 kr. pr. 10 kr. B-aktie, og den endelig udbudskurs efter bookbuilding-systemet var i overensstemmelse hermed, idet gennemsnitsk�bskursen blev fastsat til 310 kr. Tele Danmarks nettoprovenu fra emissionen var ca. 18,6 mia. kr. Selskabet havde betalt kurs 174 pr. aktie, idet denne kurs var sammensat af kurs 170, der svarede til b�rskursen i juni 1993, og en indregnet udbytteandel for den forl�bne del af 1994 p� 4 kurspoint. Tele Danmark havde s�ledes betalt i alt 1,1 mia. kr., og selskabets "overskud" fra aktiesalget blev derfor ca. 17,5 mia. kr. Det bem�rkes, at forhandlingerne om den politiske aftale om statens aktiesalg medf�rte en midlertidig suspension af noteringen af selskabets aktier indtil aftalen kunne offentligg�res.

248. Det fremgik endvidere af till�g 2, at bestyrelsen i Tele Danmark havde besluttet, at der skulle udstedes medarbejderaktier i forbindelse med etableringen af den nye aktieklasse. Denne beslutning var i till�gget blevet kommenteret med, at (aftale)parterne havde noteret sig, at Tele Danmarks bestyrelse havde truffet beslutning om, at udbyde en del af B-aktierne som medarbejderaktier.

If�lge bestyrelsens forslag skulle medarbejderne i Tele Danmark og datterselskaberne kunne k�be B-aktier til fav�rkurs, nemlig 100 kr. for hvert nominelt aktiebel�b p� 10 kr., dvs. st�rrelsen af de nye B-aktier. Der var s�ledes tale om en fav�rkurs p� ca. 35 % af markedskursen, hvilket ikke var � eller er � ualmindeligt. Antallet af B-aktier, som medarbejderne kunne tegne, var beregnet s�dan, at den enkeltes umiddelbare fordel ved aktiek�bet � med de forudsatte kursforhold � h�jst m�tte v�re 15.000 kr.

Til gennemf�relse af medarbejderaktieordninger var det tilstr�kkeligt, at generalforsamlingen vedtog ordningen som en del af de samlede betingelser for aktieemissionen. Der g�lder herfor det samme som for forslag til vedt�gts�ndringer, dvs. almindeligt kvalificeret flertal med 2/3 af stemmerne, s�vel af de afgivne stemmer som af den p� generalforsamlingen repr�senterede stemmeberettigede aktiekapital, idet en umiddelbar vedtagelse dog i henhold til Tele Danmarks vedt�gter forudsatte, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital var repr�senteret p� den p�g�ldende generalforsamling. Staten ejede 89,9 % af aktierne og dermed langt mere end de n�dvendige stemmer, hvorfor ordningens gennemf�relse alene afhang af statens beslutning.

Det fremgik af b�rsprospektet, at der var regnet med et udbud til medarbejderne p� indtil 13 mill. kr. B-aktier. Medarbejderne aftog ikke dette bel�b fuldt ud, idet alene 62 % af medarbejderne tegnede aktier for ca. 7,2 mill. kr. eller 0,72 mill. stk. B-aktier.

249. I forbindelse med aktieemissionen blev der i vedt�gterne indf�rt en bestemmelse om ejerbegr�nsning vedr�rende de nye B-aktier, s� ingen � bortset fra staten � kunne eje og/eller kontrollere mere end 7,5 % af den registrerede aktiekapital. Bestemmelsen skulle imidlertid kunne fraviges med bestyrelsens samtykke, n�r aktion�ren var en anden dansk eller udenlandsk telekommunikationsvirksomhed og hvis erhvervelsen skete for at oprette eller udbygge et samarbejde om s�dan virksomhed mellem selskaberne eller selskaber koncernforbundne hermed. I visse tilf�lde af udbud af aktier kunne udbydere i forbindelse med udbud- eller tegningsgaranti erhverve eller kontrollere aktier ud over den n�vnte gr�nse.

Det fremgik af vedt�gternes bestemmelser om begr�nsningens ud�velse, hvorn�r en aktion�r m�tte anses for at kontrollere en aktie. Det syntes endvidere at fremg� implicit, at disse regler skulle g�lde analogt for A-aktier efter �ndringen af disse aktiers rettigheder efter den 1. marts 1997. De fra den 18. marts 1997 g�ldende vedt�gter var formuleret i overensstemmelse hermed.

250. Det fremgik endvidere i de forud for emissionen vedtagne vedt�gter, at n�r de privatejede A-aktier var indl�st pr. 1. marts 1997, skulle A-aktierne i enhver henseende have samme retsstilling som B-aktierne. Udbyttebegr�nsningen for A-aktierne skulle s�ledes oph�ves, men f�rst for perioden efter den 1. marts 1997, hvilket fremgik af en overgangsbestemmelse. Indl�selighedsbestemmelsen for disse aktier skulle som konsekvens af dette derfor ogs� oph�ves fra den n�vnte dato.

Det var endelig i disse vedt�gter angivet, at der skulle ske en oph�velse af klasseopdelingen af selskabets aktier fra 1. juni 1998, og der var derfor angivet de vedt�gts�ndringer, som skulle g�lde fra dette tidspunkt.

251. I forbindelse med generalforsamlingen den 19. januar 1998 blev vedt�gterne �ndret i konsekvens af statens salg af A-aktier p�lydende 450 mill. kr. til Ameritech og 227,7 mill. kr. til Tele Danmark.

Som tidligere n�vnt gjaldt begr�nsningen af ejerskabet og/eller kontrollen af aktier i selskabet efter 18. marts 1997 alle selskabets aktier, hvorfor salget til Ameritech kun kunne gennemf�res med bestyrelsens samtykke under de foran n�vnte betingelser. Der blev ved vedt�gts�ndringen den 19. januar 1998 indf�rt den bestemmelse, at et samtykke fra bestyrelsen yderligere skulle v�re betinget af, at den p�g�ldende aktion�r over for bestyrelsen udtrykkeligt forpligtede sig til at afst� fra at stemme ved valget af 2 medlemmer af bestyrelsen. Denne �ndring bet�d, at statens hidtidige afkald p� at stemme p� generalforsamlingen vedr�rende valget af 2 bestyrelsesmedlemmer s�ledes blev overf�rt til en s�dan strategisk samarbejdende aktion�r. Der skete ingen �ndring med hensyn til bestemmelsen i vedt�gterne om, at formandens � eller i dennes frav�r � n�stformandens stemme var afg�rende ved stemmelighed i forbindelse med bestyrelsens beslutninger.

Gr�nsen for ejerskab og/eller kontrol af selskabets aktiekapital blev h�vet til 9,5 % under samtidig bibeholdelse af muligheden for at overskride denne med bestyrelsens samtykke i de foran n�vnte situationer. Forh�jelsen skete i forl�ngelse af kapitalneds�ttelsen i selskabet med henblik p� at sikre, at der ikke var nogle af de �vrige aktion�rer, som blev tvunget til at s�lge ud af deres aktier.

Endvidere blev selskabets egne nyk�bte A-aktier samtidig foresl�et annulleret ved neds�ttelse af aktiekapitalen, hvilket f�rst kunne ske, n�r det lovpligtige proklama udl�b i l�bet af 3 m�neder. Neds�ttelsen var begrundet i den overkapitalisering som selskabet sk�nnedes at have.

Endelig blev der gennemf�rt redaktionelle �ndringer i vedt�gterne som f�lge af, at staten ikke l�ngere ejede aktier i selskabet.

252. I forbindelse med den planlagte ombytning af statens aktier i KTAS og Jydsk Telefon med Tele Danmark-aktier var det forudsat, at de private investorer i disse to selskaber skulle have mulighed for at ombytte deres aktier med aktier i Tele Danmark. P� den baggrund var det derfor s�vel i telekommunikationsloven som i Tele Danmarks vedt�gter fastsat, at staten over for de (eventuelt) kommende private aktion�rer i selskabet havde den samme indl�sningsret (til kurs 125), som staten havde over for private investorer i KTAS og Jydsk Telefon.

253. Statens ret til indl�sning blev som tidligere n�vnt f�rste gang indf�jet i koncessionslovgivningen fra 1897 og 1919. Det var herved forudsat, at statens ved udl�bet af koncessionen kunne overtage anl�g fra koncessionshaveren til de nedskrevne v�rdier. I forbindelse med formuleringen af koncessionen til KTAS i henhold til 1919-loven var der b�de fastsat et krav om, at koncessionshavers vedt�gter indeholdt en bestemmelse om udbyttebegr�nsning og visse andre restriktioner, herunder med hensyn til udvidelse af aktiekapitalen, samt en s�rlig koncessionsbestemmelse om indl�sningsret for staten til en forud bestemt indl�sningskurs (125), foresl�et af den i 1917 nedsatte Telefonkommission. Koncessionshaver havde v�ret interesseret i, at der var angivet en fast kurs. Loven havde blot forudsat, at koncessionshavers ejendele kunne overtages af staten p� n�rmere i koncessionerne fastsatte vilk�r. Indl�sningsvilk�ret blev foresl�et optaget i KTAS� vedt�gter, som derfor i henhold til aktieselskabsloven af 1917 skulle vedtages enstemmigt. Afstemningen p� selskabets to generalforsamlinger i sommeren 1919 skete imidlertid efter reglerne om almindelige vedt�gts�ndringer i forbindelse med forslag om nye vedt�gter, uden at der blev gjort indvending herimod. En delvis indl�sning af aktier fra statens side i 1939 p� grundlag af den s�ledes vedtagne vedt�gtsbestemmelse om statens indl�sningsret, dvs. til kurs 125, skete uden protest. Staten blev herved majoritetsaktion�r.

For Jydsk Telefon, som ligeledes havde koncession i henhold til 1897-loven, blev der p� grund af s�rlige forhold i 1919 udf�rdiget en i forhold til KTAS-koncessionen af 1919 lidt afvigende koncession. Denne koncession blev imidlertid i henhold til en senere lov, nemlig 1922-loven, �ndret s� den kom til at svare til KTAS�. Statens tilsvarende indl�sning af aktier i dette selskab i 1942 medf�rte heller ikke protester.

254. Staten fremsatte i overensstemmelse med ombytningsplanen i januar 1991 tilbud over for de private aktion�rer i KTAS og Jydsk Telefon om ombytning af deres aktier heri med aktier af samme p�lydende v�rdi i Tele Danmark. Aktierne i dette selskab var udstyret med den forpligtelse, at private aktieejere hvert 5. �r, f�rste gang pr. 1. marts 1997, m�tte t�le at f� deres aktier indfriet til kurs 125. Her ud over havde aktierne de rettigheder og begr�nsninger, som fremg�r foran vedr�rende udbyttebegr�nsning, og der kunne ikke udstedes fondsaktier. De private aktion�rer blev principielt lige s� godt eller m�ske lidt bedre stillet, i forhold til deres situation som private aktion�rer i KTAS og Jydsk Telefon, idet den maksimale udbytteprocent var lidt h�jere (10 % i stedet for reelt 8 %). P� tidspunktet for ombytningstilbudet var der fortsat mere end et �r til, at staten kunne gennemtvinge en indl�sning af de private investorers aktier i KTAS og Jydsk Telefon, hvorfor staten samtidig, og derfor rettidigt, gjorde opm�rksom p�, at indl�sningsretten vedr�rende disse aktier ville blive udnyttet pr. 1. marts 1992.

De resterende privatejede aktier i KTAS og i Jydsk Telefon, ca. 20 %, blev tvangsindl�st af staten pr. 1. marts 1992, og derefter indskudt i Tele Danmark mod at staten fik aktier i dette selskab, hvorved alle aktier i de n�vnte selskaber herefter var overdraget til Tele Danmark.

Ved de foretagne ombytninger og indl�sninger var statens andel af aktierne i Tele Danmark, som omtalt foran i afsnit VI.A, s�ledes kommet op p� 93,0 %.

255. Der blev i 1989 anlagt sag ved S�- og Handelsretten mod staten af en aktion�r i Jydsk Telefon p� baggrund af indholdet af bekendtg�relsen af 22. december 1986 om koncessionen til selskabet, hvoraf som anf�rt fremgik, at staten havde ret til at indl�se de private investorers aktier til kurs 125. Sags�geren var af den opfattelse, at staten var uberettiget til at tvangsindl�se aktierne til kurs 125. Selskabets regnskabsm�ssige egenkapital var ganske betydelig, nemlig ca. 3.175 mill. kr. ultimo 1988 i forhold til aktiekapitalen p� 75 mill. kr., dvs. at kursen (den indre v�rdi) p� aktierne teoretisk udgjorde godt 4.200 pr. 100 kr. p� dette tidspunkt. Aktion�ren havde k�bt sine aktier i februar 1989 til kurs 170. S�- og Handelsretten fastslog, at staten havde haft ret til at indl�se aktierne til kurs 125.

H�jesteret stadf�stede i oktober 1992 S�- og Handelsrettens dom fra marts 1991. Blandt de faktiske omst�ndigheder og retlige forhold blev ogs� de foran i pkt. 242-244 og 252-254 n�vnte forhold lagt til grund ved p�d�mmelsen. Det blev udtalt, at statens mulighed for at kr�ve indl�sningen gennemf�rt klart fremgik af koncessionen, der var i overensstemmelse med de foruds�tninger, der var angivet i koncessionslovene. Statens indl�sningsret fremgik utvetydigt af selskabets vedt�gter. Gyldigheden af denne vedt�gtsbestemmelse havde ikke tidligere v�ret bestridt, men havde v�ret lagt til grund som bindende for selskabets aktion�rer, herunder ved indl�sningen i 1942. Et sp�rgsm�l om, hvorvidt statens indl�sningsret kunne v�re bortfaldet, fordi aktierne ikke fortsat kunne udstedes som ih�ndehaveraktier, men burde v�re �ndret til navneaktier som f�lge af en nyformulering af aktieselskabsloven af 1930 (og enslydende med loven fra 1973), blev besvaret ben�gtende. Det var endvidere H�jesterets opfattelse, at der ikke var holdepunkter for at antage, at kurs 125 var en minimumskurs, s� aktion�rerne i stedet skulle have en h�jere kurs, hvis aktiernes indre v�rdi eller andre forhold kunne begrunde dette. Aktiek�bere kunne ikke med rette g�re g�ldende, at de ikke havde kendskab til statens indl�sningsret, og det m�tte antages, at kursen p� aktierne bl.a. har v�ret bestemt under hensyn hertil. Staten havde alene henholdt sig til koncessionen og vedt�gternes bestemmelse, og der var ikke tale om, at staten havde udnyttet sin stilling som flertalsaktion�r. Alle aktion�rer havde f�et tilbud om at f� deres aktier i Jydsk Telefon ombyttet med aktier i Tele Danmark, i stedet for at f� dem indl�st til kurs 125 og statens egne aktier i Jydsk Telefon var ogs� blevet ombyttet i forholdet 1:1. Under disse omst�ndigheder var der ikke grundlag for at anse statens udnyttelse af indl�sningsretten for stridende mod den selskabsretlige lighedsgrunds�tning, herunder art. 42 i EF�s 2. selskabsdirektiv, ligesom der ikke var grundlag for at tilsides�tte ud�velsen af indl�sningsretten som urimelig.

256. I januar 1998 afsagde S�- og Handelsretten en dom vedr�rende et lignende s�gsm�l anlagt i 1991 af en tidligere KTAS-aktion�r mod staten og mod Tele Danmark (tidligere KTAS). Det blev statueret, at staten havde v�ret berettiget til at indl�se aktierne i KTAS p� baggrund af indl�sningsretten i henhold til koncessionslovgivningen og selskabets vedt�gter, hvis gyldighed der ikke nu kunne rejses sp�rgsm�l om. Retten henviste herved til H�jesteretsdommen. Med hensyn til et anbringende om, at der var tale om et ekspropriativt indgreb, afviste retten dette med henvisning til at staten alene benyttede sig af sin ret i henhold til koncessionslovgivningen fra 1919. S�- og Handelsretten afviste p� samme m�de som H�jesteret, at indl�sningen stred mod den aktieretlige lighedsgrunds�tning, nationalt som EF-retligt. Bestemmelserne om udbyttebegr�nsning og indl�sningskursen kunne ikke antages at v�re indsat til varetagelse af aktion�rernes interesser, men m�tte ses i relation til kommissionsbet�nkningens foruds�tning om, at staten p� et belejligt tidspunkt skulle kunne overtage telefondriften. Denne foruds�tning kunne ikke antages at v�re til hinder for, at staten benyttede sine bef�jelser med det form�l at liberalisere telemarkedet. Kommunikationsministerens tilkendegivelse om, at indl�sning med p�f�lgende salg af aktier med fortjeneste l� uden for telelovgivningens rammer, fandt retten byggede p� de almindelige forvaltningsretlige regler om magtfordrejning, og afskar ikke lovgivningsmagten fra som sket at foretage tvangsindl�sning med hjemmel i koncessionen og vedt�gterne. Erstatningskravet mod staten blev som f�lge af foranst�ende ikke fundet berettiget.

Retten fandt endvidere, at KTAS ikke af egen drift havde pligt til at varetage aktion�rernes interesser, men KTAS m�tte derimod efterleve vilk�rene for koncessionen som sket. Den af generalforsamlingen i april 1991 anvendte fremgangsm�de, hvorved sags�gerens forslag om, at KTAS som mandatar for de private aktion�rer skulle anl�gge sag mod staten med p�stand om, at staten var uberettiget til at ud�ve indl�sningsretten, blev nedstemt, var lovlig. KTAS kunne derfor ikke ifalde ansvar for at undlade at medvirke til sags�gerens sagsanl�g mod staten.

S�- og Handelsrettens dom er anket til H�jesteret.

257. I perioden fra ombytningen i marts 1991 af flertallet af de private aktion�rers aktier i KTAS og Jydsk Telefon med Tele Danmark-aktier og efter tvangsindl�sningen pr. 1. marts 1992 af de resterende privatejede aktier i disse selskaber og frem til marts 1997 var minoritetsaktion�rerne i Tele Danmark ikke pligtige at lade deres aktier indl�se.

258. Pr. 1. marts 1997 indl�ste staten de resterende private A-aktier i Tele Danmark. F�rst med gennemf�relsen i januar 1998 af den i oktober 1997 indg�ede aftale med Ameritech og Tele Danmark blev statens aktier og dermed majoritetsaktion�rindflydelsen i selskabet afviklet. De �vrige aktion�rers (B-aktion�rernes) retsstilling i relation hertil er behandlet i afsnit A om reglerne om tilbudspligt.

259. Den 11. maj 1998 offentliggjorde SBC Communications Inc. og Ameritech Corporation, at der mellem de to selskaber var indg�et aftale om at fusionere. Det blev oplyst, at fusionen, der foruds�tter godkendelse fra en r�kke amerikanske myndigheder, forventes afsluttet inden for et �r. Fusionen vil blive gennemf�rt ved, at aktion�rer i Ameritech vil f� ombyttet deres aktier i Ameritech med aktier i SBC i forholdet 1: 1,316. Det svarer � set i forhold til de senest noterede kursv�rdier p� aktier i SBC og Ameritech � til en pr�mie p� ca. 27 % p� Ameritech-aktierne.

Efter fusionen vil de forenede selskaber forts�tte under navnet SBC. Det nye SBC vil herefter for ca. 56 %�s vedkommende v�re ejet af nuv�rende SBC-aktion�rer, medens de resterende 44 % vil v�re ejet af nuv�rende Ameritech-aktion�rer. V�rdien af de forenede selskaber ansl�s til ca. 146 mia. $.

I forbindelse med offentligg�relsen af fusionsplanerne udtalte SBC, at fusionen ville s�tte det nye SBC i stand til at accelerere og udvide konkurrencen p� telekommunikationsomr�det ved at indtr�de p� 30 amerikanske markeder ud over det traditionelle lokalmarked omfattende 13 stater. Herudover ville det nye selskab benytte sin voksende internationale tilstedev�relse til at betjene et verdensomsp�ndende marked. Man ville levere et konkurrencedygtigt, integreret mix af lokal, langdistance, Internet og h�jhastigheds datatjenester med flere valgmuligheder, nye og forbedrede tjenester, mere konkurrencedygtige priser og bedre tilfredsstillelse for millioner af kunder og med mulighed for at skabe betydelige v�rdier til aktion�rerne.

260. Der har i dagspressen v�ret fremf�rt spekulationer om muligheden af et frasalg af hele eller dele af Tele Danmarks virksomhed i forl�ngelse af en fusion af Ameritech og SBC. Det har endvidere v�ret anf�rt, at staten burde have sikret sig mod dette i form af en s�kaldt gylden aktie ("golden share") med vetoret over for salg og opsplitning.

Finansministeriet har hertil bem�rket, at staten p� frasalgstidspunktet kun ejede 52 % af aktierne. Indf�relsen af s�rlige vedt�gtsfastsatte rettigheder for staten, som skulle v�re bindende ikke bare for k�ber, men ogs� for selskabet og de �vrige aktion�rer, ville kr�ve et flertal p� 2/3 blandt de �vrige aktion�rer (alle andre aktion�rer end staten). Dette kunne n�ppe realistisk v�re opn�et. Den beskyttelse af s�rlige statslige interesser, der kunne opn�s, var derfor i form af bestemmelser i aftalen med k�ber.

261. Aftalen af 27. oktober 1997 mellem staten, Tele Danmark og Ameritech p�lagde i en kortere �rr�kke Ameritech en r�kke forpligtelser, jf. pkt. 177. Selskabet m�tte bl.a. ikke uden statens tilladelse

• inden for 3 �r s�lge sine aktier til ikke-koncernforbundne tredjem�nd,
• inden for 5 �r ikke foranledige salg af dele af Tele Danmarks virksomhed, som var omfattet af forsyningspligt.

Det har s�ledes ikke v�ret hensigten at sikre en vedvarende statslig indflydelse i Tele Danmark. Beslutningen herom fremg�r af Akt 41 29/10 1997, hvori det endvidere er anf�rt, at det vil ligge i naturlig forl�ngelse af den gennemf�rte telepolitik, s�fremt staten tr�kker sig helt ud som ejer og alene varetager rollen som regulator.

262. Finansministeriets internationale, juridiske r�dgivere har i et notat til ministeriet redegjort for de selskabsretlige regler for stemmebegr�nsninger, hvis staten i forbindelse med salget af sine aktier i Tele Danmark havde f�et

• udstedt en gylden aktie, som gav aktieejeren (staten) en vetoret mod selskabets salg af v�sentlige dele af Tele Danmark, eller
• optaget en vedt�gtsbestemmelse, hvorefter staten skal godkende Tele Danmarks salg af v�sentlige dele af sin virksomhed. V�sentlige dele af virksomheden kunne fx v�re datterselskaber og lignende, som udg�r mindst 5-10 % af Tele Danmarks samlede oms�tning.

R�dgiverne har anf�rt, at indf�relsen af en vedt�gts�ndring, hvor en af aktion�rkredsen uafh�ngig tredjemand till�gges den beskrevne vetoret, kan ske efter de almindelige regler for vedt�gts�ndringer. Hvis staten fik tillagt den beskrevne vetoret, ville indf�relsen imidlertid ske i tilknytning til statens aktiebesiddelse, og det ville v�re en formalitet, om statens vetoret indf�rtes som en gylden aktie eller en s�rskilt vedt�gtsbestemmelse. Begge foranstaltninger ville forrykke retsforholdet mellem aktion�rerne. Som udgangspunkt skulle bestemmelserne herom derfor vedtages med tiltr�delse af samtlige aktion�rer, hvis retsstilling blev forringet, jf. grunds�tningen i aktieselskabslovens � 17, f�rste punktum om, at alle aktion�rer er lige, medmindre andet er s�rskilt vedtaget.

If�lge aktieselskabslovens � 79, stk. 3, kan en vedt�gts�ndring, der forskyder retsforholdet mellem flere aktieklasser, gennemf�res, n�r den tiltr�des af aktion�rer, der ejer mindst 2/3 af den p� generalforsamlingen repr�senterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes. Det vil her sige alle andre aktion�rer end staten. R�dgiverne vil p� den baggrund ikke afvise, at indf�relsen af en gylden aktie eller vedtagelsen af en vedt�gts�ndring, som den n�vnte, kunne v�re sket med tiltr�delse af 2/3 af de p� generalforsamlingen repr�senterede �vrige aktion�rer.

263. Med hensyn til fusionens eventuelle konsekvenser for forpligtelser i henhold til den indg�ede aftale mellem staten, Tele Danmark og Ameritech har de juridiske r�dgivere anf�rt, at Ameritech�s rettigheder og forpligtelser ikke �ndres, fordi selskabet overtages af en anden virksomhed. S�fremt Ameritech bliver et fuldtejet datterselskab af SBC, vil Ameritech fortsat v�re bundet af aftalen. Hvis Ameritech alternativt fusioneres med SBC eller et datterselskab, vil aftalen v�re bindende for Ameritech�s efterf�lgere. Hvis fusionen skulle indeb�re en overdragelse til SBC eller et datterselskab af aktier i Tele Danmark eller en overdragelse af Ameritech�s rettigheder i henhold til aftalen, vil en s�dan overdragelse v�re begr�nset af aftalen.

R�dgiverne har fremh�vet, at det anf�rte er baseret p� de indtil nu foreliggende, sparsomme oplysninger om aftalen mellem Ameritech og SBC.

264. Forskningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at SBC�s forventede overtagelse af Ameritech ikke indeb�rer nogen �ndringer i de telepolitiske m�ls�tninger eller i udm�ntningen heraf via lovgivning mv. Tv�rtimod understreger aftalen efter ministeriets opfattelse den afg�rende betydning af en fortsat effektiv forsyningspligt- og samtrafikregulering af det eller de teleselskaber, der har en st�rk markedsposition p� det danske telemarked, fx p� grund af ejerskabet til hovedparten af teleinfrastrukturen.

Rigsrevisionen, den 27. maj 1998

Henrik Otbo

/Peter Christensen

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterf�lgende redeg�relse fra ministre og rigsrevisors bem�rkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige bet�nkning over statsregnskabet.