16/97 Beretning om bevillingskontrollen for 1997

Beretning om

bevillingskontrollen for 1997

Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til � 18, stk. 1, i lov om revision af statens regnskaber m.m.

K�BENHAVN 1999

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-101-4

Denne beretning til Folketinget henh�rer under lov om revisionen af statens regnskaber � 18, stk. 1, der p�l�gger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bem�rkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov � 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommende minister.

Statsrevisoratet, den 13. januar 1999

Peder Larsen Hans Peter Baadsgaard Hans Engell

Helge Mortensen Thor Pedersen Henrik Thorup

Indholdsfortegnelse

Indledning

I. Resultat af bevillingskontrollen og Rigsrevisionens erkl�ring om statsregnskabet for 1997

A. Resultatet af bevillingskontrollen

B. Rigsrevisionens erkl�ring om statsregnskabet for 1997

II. Gennemgang af statsregnskabet for 1997

A. Sammenholdelse af bevillinger og regnskabstal p� udgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet

B. Statens status

C. Statsg�lden

D. Korrektioner af primosaldi 1997 p� statsregnskabets statuskonti

E. Bev�gelser i statens statsforskrivninger, garantiforpligtelser og leje-/leasingaftaler

F. Reguleringer p� till�gsbevillingsloven for 1997

III. Udvalgte og tv�rg�ende emner

A. Virksomhedsregnskaber

B. Tilsagn

C. Ministeriernes opf�lgning af anbefalingerne i rapporten om Intern Kontrol og Resultatopf�lgning

D. Bevillingsafregningen i statsregnskabet for 1997

E. Bel�b videref�rt til anvendelse i senere finans�r

F. Rammeaftalen om effektivisering og udvikling

G. Rigsrevisionens gennemgang af 7 udvalgte statslige aktieselskaber

H. Post Danmarks oprettelse og udvikling

IV. De enkelte paragraffer

� 6. Udenrigsministeriet

� 7. Finansministeriet

� 12. Forsvarsministeriet

� 13. Indenrigsministeriet

� 14. Boligministeriet

� 15. Socialministeriet

� 17. Arbejdsministeriet

� 20. Undervisningsministeriet

� 21. Kulturministeriet

� 23. Milj�- og Energiministeriet

� 24. F�devareministeriet

� 26. Erhvervsministeriet

� 28. Trafikministeriet

� 37. Renter

� 38. Skatter og afgifter

� 40. Obligationsk�b mv.

Statsrevisorernes bem�rkninger

Bilag:

1. Rigsrevisionens cirkul�reskrivelse af 6. marts 1998 om oplysninger til brug for bevillingskontrollen for finans�ret 1997

2. Regler og foruds�tninger for budgettering mv. i 1997

3. Oversigt pr. 31. december 1997 over aktieselskaber, hvori staten er aktion�r

Indledning

Denne beretning om sammenholdelse af bevillinger og regnskabstal i statsregnskabet for finans�ret 1997 (bevillingskontrolberetning for 1997) afgives hermed til statsrevisorerne i overensstemmelse med bestemmelsen i � 17, stk. 1, i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997).

If�lge bestemmelsen skal Rigsrevisionen afstemme statsregnskabet med s�rregnskaberne og sammenholde bevillings- og regnskabstal. Beretningen indeholder forskellige analyser og bem�rkninger, som revisionen af statsregnskabet for 1997 har givet anledning til.

Rigsrevisionens erkl�ring om den foretagne bevillingskontrol og �vrige revision, samt om revisionens afslutning fremg�r af kap. I, hvor resultatet af bevillingskontrollen for 1997 ligeledes pr�senteres. Kap. II omhandler en oversigtsm�ssig gennemgang af statsregnskabet for 1997. Kap. III er udvidet i forhold til tidligere �r, idet Rigsrevisionen i h�jere grad har v�gtet analyser af tv�rg�ende og generel karakter. Resultaterne af bevillingskontrollen for de enkelte paragraffer fremg�r af kap. IV.

Udover Rigsrevisionens bem�rkninger til statsregnskabets enkelte paragraffer i kap. IV er der ogs� i kap. II og III bem�rkninger til statsregnskabet, som foruds�tter ministerredeg�relser i henhold til rigsrevisorlovens � 18.

Rigsrevisionen, den 29. december 1998

Henrik Otbo

/Annie N�rskov

I. Resultat af bevillingskontrollen og Rigsrevisionens erkl�ring om statsregnskabet for 1997

A. Resultatet af bevillingskontrollen

1. Rigsrevisionen udvikler l�bende bevillingskontrolberetningen i takt med, at regels�ttet for administrationens arbejde udvikles. I forhold til tidligere giver bevillingsreglerne institutionerne bedre mulighed for overf�rsel af midler inden for hovedkonti og mulighed for videref�rsel af overskud og dermed st�rre frihedsgrader i anvendelse af bevillingerne. De f�rre og mere fleksible bevillingsregler betyder ogs�, at bidrag om egentlige overtr�delser af bevillingsreglerne og sager om afvigelser mellem bevilling og regnskab, som tidligere udgjorde en v�sentlig del af beretningen, bliver mere og mere sj�ldne.

Rigsrevisionen har i lighed med tidligere �r gennemg�et en r�kke omr�der, der relaterer sig direkte til statsregnskabet:

Sammenholdelse af bevillinger og regnskabstal p� udgifts-, anl�gs- og indt�gtsbudgettet
Statens status
Statsg�lden
Korrektioner af primosaldi 1997 p� statsregnskabets statuskonti
Bev�gelser i statens statsforskrivninger, garantiforpligtelser og leje-/leasingaftaler
Reguleringer p� till�gsbevillingsloven for 1997.

I forts�ttelse af reformen af till�gsbevillingsloven er der sket en r�kke nye tiltag omfattende fx afl�ggelse af virksomhedsregnskaber, bevillingsafregningen, v�rdireguleringsordningen, Finansministeriets rapport om Intern Kontrol og Resultatopf�lgning mv. Rigsrevisionen har fundet det naturligt at unders�ge anvendelsen af disse nye tiltag som led i bevillingskontrolarbejdet. Rigsrevisionen har valgt at unders�ge problemstillingerne bl.a. ved sammenligninger p� tv�rs af ministeromr�der. Rapporteringen om de udvalgte og tv�rg�ende emner i denne beretning sker derfor i f�lgende 5 bidrag, der omfatter flere ministeromr�der:

Virksomhedsregnskaber
Tilsagn
Ministeriernes opf�lgning af anbefalingerne i rapporten om Intern Kontrol og Resultatopf�lgning
Bevillingsafregningen i statsregnskabet for 1997
Bel�b videref�rt til anvendelse i senere finans�r.

Herudover har Rigsrevisionen fundet det relevant at beskrive udviklingen inden for 3 forskellige omr�der:

Rammeaftalen om effektivisering og udvikling
Rigsrevisionens gennemgang af 7 udvalgte statslige aktieselskaber
Post Danmarks oprettelse og udvikling.

Som f�lge af udviklingen i regels�ttet og p� baggrund af Rigsrevisionens opprioritering af tv�rg�ende unders�gelser, indeholder denne beretning f�rre bidrag under de enkelte paragraffer end tidligere �r.

Bidragene under de enkelte paragraffer har forskellig karakter. Nogle af bidragene omhandler principielle forhold, mens andre bidrag er medtaget af ordensm�ssige hensyn. Sagerne har i overensstemmelse med rigsrevisorlovens � 17 v�ret forelagt ministerierne.

Hovedparten af de 25 bidrag p� de enkelte paragraffer vedr�rer Rigsrevisionens bem�rkninger til regnskabsafl�ggelsen og administrationen i forbindelse hermed. Det drejer sig om bidragene under � 6. Udenrigsministeriet, � 7. Finansministeriet, � 12. Forsvarsministeriet, � 15. Socialministeriet, � 17. Arbejdsministeriet og � 20. Undervisningsministeriet.

Kun ét bidrag vedr�rer mindre fyldestg�rende information til bevillingsmyndighederne, jf. pkt. 277. De �vrige sager omhandler forskellige forhold: � 13. Indenrigsministeriets forvaltning af bloktilskud, � 14. Boligministeriets slotsforvaltning, � 20. Undervisningsministeriets ordning om institutionsrevision ved seminarier, uddannelser mv., � 21. Kulturministeriets etablering af Center for kunstneriske uddannelser p� Holmen, kundg�relse af sektorforskningsloven p� F�r�erne og aktstykke til pulje til Gr�n Besk�ftigelse (� 23. Milj�- og Energiministeriet), EU-kommissionens underkendelse af refusion til Danmark (� 24. F�devareministeriet), � 26. Erhvervsministeriets nedl�ggelse af gammel og oprettelse af ny ordning om krigsforsikring for danske skibe, orientering om resultater fra revisioner af DSB�s og Banestyrelsens regnskaber for 1997 (� 28. Trafikministeriet), kontering af kursgevinster (� 37. Renter), � 38. Skatter og afgifter udvikling i AMBI-sagen og betaling af morarenter til EU og � 40. Obligationsk�b mv.

Bevillingskontrollen for 1997 har ikke f�rt til sager om v�sentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab.

Rigsrevisionen har indarbejdet elementer af r�dgivning i de bidrag, hvor det sk�nnes, at problemstillingen vedr�rte flere ministerier og s�ledes kan inspirere andre ministerier til at overveje om tilsvarende problemstillinger findes inden for deres omr�der.

Rigsrevisionen har ikke fundet anledning til at omtale sager under f�lgende paragraffer i statsregnskabet for 1997: � 5. Statsministeriet, � 8. �konomiministeriet, � 9. Skatteministeriet, � 11. Justitsministeriet, � 16. Sundhedsministeriet, � 19. Forskningsministeriet, � 22. Kirkeministeriet, � 34. Arbejdsmarkedsfonde, � 35. Generelle reserver, � 36. Pensionsv�senet, � 41. Beholdningsbev�gelser mv., � 42. Statsg�ldsafdrag, � 43. Statsl�nsoptagelse og � 44. Tr�k p� Danmarks Nationalbank.

B. Rigsrevisionens erkl�ring om statsregnskabet for 1997

Revisionens grundlag

2. Rigsrevisionen har revideret statens regnskaber for finans�ret 1997 bortset fra statsregnskabets �� 1-3.

3. Revisionen er udf�rt i overensstemmelse med rigsrevisorlovens � 3, hvorefter det efterpr�ves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsafl�ggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indg�ede aftaler og s�dvanlig praksis. Endvidere foretager Rigsrevisionen en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige �konomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Den udf�rte revision

4. Revisionen gennemf�res som en l�bende revision, bevillingskontrol samt gennem st�rre unders�gelser af udvalgte omr�der.

L�bende revision

5. Revisionen er udf�rt, p� grundlag af statsregnskabet. Rigsrevisionen har i overensstemmelse med rigsrevisorloven revideret statens regnskaber og de underliggende transaktioner for finans�ret 1997. Revisionen af s�rregnskaberne m.m., som indg�r i statsregnskabet, er fortrinsvis blevet foretaget ved stedlige unders�gelser af forretningsgange og intern kontrol samt stikpr�vevis bilagsrevision og beholdningskontrol. Gennemgangen af tilskudsomr�det omtales i pkt. 13.

6. Revisionen er udf�rt, s� den giver Rigsrevisionen en rimelig overbevisning om, at regnskabet ikke indeholder v�sentlige fejl og mangler. Dette er sket i overensstemmelse med Statslig Revision, der er Rigsrevisionens normer for revisionsarbejdet, jf. pkt. 7-12.

7. Regnskaberne for 1997 er ved den l�bende revision blevet revideret p� niveauerne A, B og C ud fra regnskabernes v�sentlighed og risiko. P� en r�kke omr�der har revisionen v�ret baseret p� arbejde, som interne revisioner har udf�rt efter aftale mellem vedkommende minister og rigsrevisor eller i andre tilf�lde mellem ledelsen af selvst�ndige forvaltningssubjekter mfl. og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens � 9.

De tre revisionsniveauer er udtryk for omfanget af revisionsarbejdet vedr�rende den enkelte institution. Beslutningen om revisionsniveau tr�ffes ud fra kriterier om v�sentlighed og risiko. P� niveau A vurderes, om regnskaberne indeholder v�sentlige eller helt �bentlyse fejl og mangler. Ved revision p� niveau B vurderes om institutionens regnskabsafl�ggelse generelt er forsvarlig, samt om institutionen foretager bogholderim�ssige afstemninger og kontroller.

I forbindelse med revision p� C niveau foretages en dybdeg�ende revision af institutionen. Revisionen har som hovedform�l at sikre, at institutionens interne forretningsgange og kontroller er hensigtsm�ssige og anvendes p� en betryggende m�de.

8. For 1997 har Rigsrevisionens revision p� niveauerne A, B og C omfattet ca. 51 % af udgiftsregnskabet. Hertil kommer den tilknyttede revision af aktiver og passiver.

De �vrige ca. 49 % af udgiftsregnskabet er blevet revideret af interne revisioner under Rigsrevisionens tilsyn i henhold til rigsrevisorlovens � 9. Ved tilsynet p�ses, at de interne revisioner foretager den forudsatte finansielle revision, der ogs� omfatter revisionen af aktiver og passiver, mens revisionen af l�n og pensioner anvist via Statens Centrale L�nsystem (SCL) henholdsvis via Statens Centrale Pensionssystem (SCP) i n�sten alle tilf�lde foretages af Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen p�ser, at principperne for god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens � 3, bliver fulgt af de interne revisioner, der dog som hovedregel ikke udf�rer forvaltningsrevision.

De n�rmere bestemmelser om den enkelte interne revisions organisatoriske placering i den reviderede styrelse mv., dens faglige bemanding og revisionsarbejdets planl�gning og udf�relse fremg�r af revisionsaftalen med Rigsrevisionen med eventuel tilh�rende revisionsinstruks. I aftalen stilles der s�dvanligvis krav om, at den interne revision skal p�se, at regnskaberne er rigtige og i overensstemmelse med g�ldende forskrifter, at registreringer er beh�rigt dokumenteret, at interne kontroller er tilfredsstillende, og at dispositioner i forbindelse med regnskabsafl�ggelsen er i overensstemmelse med g�ldende love og andre forskrifter samt bevillingsreglerne. Den interne revision har p� samme m�de som Rigsrevisionen adgang til alle oplysninger, dokumenter mv., som den interne revision finder n�dvendig for udf�relse af revisionen.

Endelig er der fastlagt procedurer vedr�rende orientering til Rigsrevisionen om planl�gning, rapportering om opgavernes udf�relse og om samarbejdet mellem den interne revision og Rigsrevisionen, der bl.a. foruds�tter afholdelse af regelm�ssige m�der. Det er som regel p�lagt den interne revision selv at fasts�tte mere detaljerede instrukser for og beskrivelser af revisionsarbejdets udf�relse.

Rigsrevisionen har desuden i �rets l�b udf�rt tv�rg�ende l�nrevision, som ogs� omfatter omr�der, hvor interne revisioner har revideret det �vrige regnskab.

9. Langt st�rstedelen af indt�gtsregnskabet er revideret af interne revisioner. Som f�lge af, at indt�gtsregnskabet hovedsagelig indeholder indt�gter fra skatter og afgifter, er det fortrinsvis den interne revision i Told�Skat, Told- og Skatterevisionen, som � under Rigsrevisionens tilsyn og p� grundlag af en aftale indg�et i henhold til rigsrevisorlovens � 9 � har foretaget revisionen af indt�gtsregnskabet.

Den med skatteministeren indg�ede � 9-aftale indeholder udover de foran i pkt. 8 n�vnte elementer, der s�ledes ogs� omfatter revisionen af aktiver og passiver, bl.a. en bestemmelse om, at Told- og Skatterevisionen skal f�re kontrol med, at Told- og Skattestyrelsens ressourcer til stadighed anvendes effektivt til l�sning af omr�dets opgaver. Der er herudover i aftalen udtrykkeligt stillet krav om, at Told- og Skatterevisionen skal p�se, at der ved styrelsens forvaltning er taget skyldige �konomiske hensyn, ligesom der er stillet krav om den interne revisions kontrol af, at de administrative systemer fungerer tilfredsstillende, og at de sikrer en effektiv styring af omr�dets aktiviteter. Der er endelig pligt for revisionen til at overv�ge sagsbehandlingen ved Told- og Skatteregionerne.

Den interne revision og Rigsrevisionens tilsyn er udf�rt i overensstemmelse med denne aftale.

10. Anl�gsregnskabet revideres p� samme m�de som udgiftsregnskabet, og fordelingen mellem Rigsrevisionens revision og de interne revisorers revision er n�sten identisk hermed.

11. For statsg�ldsforvaltningen er der indg�et en � 9-aftale, som medf�rer, at Nationalbankens revision (best�ende af Nationalbankens interne revision og 2 statsautoriserede revisorer, som Nationalbanken har valgt til at revidere bankens regnskab) udf�rer den finansielle revision af omr�det under Rigsrevisionens tilsyn. Revisionen udf�res stort set under de samme betingelser med hensyn til adgang til oplysninger, orientering til Rigsrevisionen om planl�gning, rapportering om udf�rt revision mv. og samarbejde, som fremg�r af pkt. 8. Rigsrevisionen udarbejder revisionsplaner i samarbejde med Nationalbankens revision, og n�r denne har afsluttet sit arbejde, dr�ftes dette med Rigsrevisionen, der har lejlighed til at gennemg� alle revisionsnotater og dokumentation samt stille sp�rgsm�l til revisionen.

Statsg�ldens st�rrelse og finansiering er omtalt i denne beretnings afsnit II.C.

Da Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen ogs� i de tilf�lde, hvor der er indg�et � 9-aftaler, omfatter de efterf�lgende bem�rkninger om revisionsresultaterne vedr�rende statsregnskabet for 1997 s�ledes ogs� disse omr�der.

12. En revision, der planl�gges og gennemf�res i overensstemmelse med Statslig Revision, kan ikke give fuldst�ndig sikkerhed for, at statsregnskabet ikke indeholder fejl og mangler. Ligeledes vil en revision aldrig kunne give sikkerhed for, at der ikke er beg�et uregelm�ssigheder og svig. Dette skyldes bl.a., at revisionsmetoderne ikke sigter s�rligt p� at afsl�re uregelm�ssigheder og besvigelser, og at svigagtige transaktioner oftest tilsl�res eller fors�ges skjult for s�vel ledelsen som revisionen.

Rigsrevisionen vurderer i alle tilf�lde de interne kontrolsystemer, som institutionsledelserne har ansvaret for at tilrettel�gge s� effektivt som muligt med henblik p� at sikre en korrekt regnskabsf�relse og forebyggelse af uregelm�ssigheder og svig. Herunder vurderes dels risikoen for, at den interne kontrol ikke afsl�rer fejl og mangler, dels at institutionerne selv har vurderet og taget h�jde for risikoen for uregelm�ssigheder og svig.

13. Gennemgangen af tilskudsomr�det har hovedsageligt fundet sted p� grundlag af allerede reviderede regnskaber, jf. rigsrevisorlovens �� 4-6, og er is�r sket ved gennemgang af tilskudsyderes forretningsgange og interne kontroller. Ved denne gennemgang vurderes bl.a. om tilskudsyder sikrer, at tilskudsregnskaberne er undergivet betryggende revision, at vilk�rene for tilskud mv. er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, samt at der i �vrigt er taget skyldige �konomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

14. I statsregnskabets status fremg�r statens investeringer i en r�kke aktieselskaber. Selskaber, hvor ministeren har bestemmende indflydelse (s�dvanligvis p� grundlag af statens andel af aktiekapitalen), ben�vnes i selskabslovgivningen "statslige aktieselskaber". Som f�lge af �ndringer i �rsregnskabsloven og rigsrevisorloven udtr�dte rigsrevisor som revisor i de fuldt statsejede aktieselskaber, for de fleste selskabers vedkommende efter afl�ggelsen af �rsregnskabet for 1996.

Alle selskabernes regnskaber revideres nu alene af private revisorer, og Rigsrevisionen kan indkalde regnskaberne til gennemgang. Gennemgangen har prim�rt til form�l at p�se, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at selskabet overordnet drives efter de givne bestemmelser, samt at der i �vrigt ikke er �benlyse indikationer af, at selskabet drives �konomisk uforsvarligt.

Det materiale, som Rigsrevisionen kan gennemg�, afh�nger af den statslige ejerandel. For de selskaber, der er fuldt statsejede, eller hvor staten i �vrigt har bestemmende indflydelse, har Rigsrevisionen if�lge rigsrevisorlovens � 4, stk. 2, direkte adgang til at gennemg� regnskaberne og anmode om det materiale, der er omtalt i lovens � 6, stk. 2, og som omfatter al relevant regnskabsmateriale.

Dette g�lder dog ikke b�rsnoterede selskaber, hvor Rigsrevisionen alene har adgang til det offentliggjorte regnskab og andet offentligt tilg�ngeligt materiale om selskaberne. For tiden er alene K�benhavns Lufthavne A/S omfattet af denne regel.

For �vrige selskaber, hvor staten ikke har bestemmende indflydelse, omfatter gennemgangen efter � 6, stk. 3, �rsregnskaber mv. samt andet materiale af betydning for regnskabsgennemgangen, som ministeren kan komme i besiddelse af.

Rigsrevisionen gennemg�r hvert �r de v�sentligste aktieselskabers regnskaber, hvorimod de �vrige selskabers regnskaber gennemg�s efter en turnus, som er fastlagt ud fra selskabets st�rrelse og statens ejerandel af selskabet. Rigsrevisionen har i afsnit III. G gennemg�et 7 udvalgte statslige aktieselskaber.

15. For de statsinstitutioner, der er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber, jf. Akt 82 4/12 1996, har Rigsrevisionen foretaget en gennemgang af virksomhedsregnskabet, jf. afsnit III. A. Gennemgangen har prim�rt haft til form�l at vurdere institutionens rapportering om m�l- og resultatstyringen, og om virksomhedsregnskabet opfyldte minimumskravene i aktstykket. Ved Rigsrevisionens gennemgang har v�gten v�ret lagt p�, at der i virksomhedsregnskabet er foretaget en vurdering af sammenh�ngen mellem de opstillede m�l, bevillinger, omkostninger, produktion og de opn�ede resultater.

Virksomhedsregnskabet udarbejdes som et supplement til statsregnskabet og er i princippet ikke en del af dette. Virksomhedsregnskabet giver mulighed for at supplere statsregnskabets finansielle oplysninger med oplysninger om institutionens faglige m�l og resultater.

Et virksomhedsregnskab skal indeholde: Beretning, driftsregnskab, resultatanalyse, oplysninger om organisation og personale, omkostningsanalyser for det markedsstyrede omr�de og de omkostningsd�kkede omr�der samt oplysninger om tilskud og anl�g. Virksomhedsregnskabet indeholder endvidere de regnskabsm�ssige forklaringer til Rigsrevisionen, og det indg�r derfor som led i den samlede bevillingskontrol.

Den �vrige gennemgang af virksomhedsregnskaberne er foretaget som et separat arbejde, hvis resultat ikke influerer p� vurderingen af statsregnskabet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der var stor spredning i kvaliteten af de aflagte virksomhedsregnskaber for 1997. Hovedparten var dog tilfredsstillende. Rigsrevisionens gennemgang af virksomhedsregnskaberne for 1997 viste, at det s�rligt var inden for resultatanalysen, at der var problemer. Der var s�ledes ikke i alle virksomhedsregnskaber foretaget en sammenh�ngende og integreret rapportering af de faglige og �konomiske resultater i resultatanalysen. Det var endvidere karakteristisk for mange af de aflagte virksomhedsregnskaber, at de var mere beskrivende end egentlig analyserende og vurderende. Det var endelig hovedsageligt de positive sider ved �rets udvikling, der blev fremdraget i virksomhedsregnskaberne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at virksomhedsregnskabet er et godt redskab til rapportering af de faglige og �konomiske resultater. Rigsrevisionen forventer, at ordningen over tid vil medf�re en bedre �konomistyring i institutionerne og en mere relevant rapportering om bevillingsanvendelsen til de prim�re interessenter.

R�dgivning

16. Rigsrevisionen yder l�bende r�dgivning til administrationen, bl.a. i forbindelse med revisionsbes�g og besvarelse af telefoniske, og i f� tilf�lde skriftlige, foresp�rgsler. Anden r�dgivning er navnlig sket i relation til arbejds- og projektgrupper i de statslige styrelsers regi eller i nogle tilf�lde i f�lles arbejdsgrupper, hvor Rigsrevisionen har deltaget p� lige fod med administrationen. Lovgrundlaget for s�dan r�dgivning er rigsrevisorlovens � 8, stk. 2 og � 10.

Form�let med r�dgivning efter rigsrevisorlovens � 8, stk. 2, er at yde styrelser mv. bistand i form af vejledning, der kan medvirke til en korrekt og hensigtsm�ssig administration og regnskabsafl�ggelse og en bedre �konomistyring, som styrelser mv. i alle tilf�lde selv har ansvaret for. N�r det har drejet sig om p�t�nkte �ndringer af regnskabs- og �konomisystemer, har administrationen i henhold til rigsrevisorlovens � 10, stk. 2 haft en ubetinget pligt til at forel�gge disse for Rigsrevisionen med henblik p� en udtalelse om �ndringernes forenelighed med de krav, som stilles af revisionsm�ssige �rsager for at sikre transaktions- og kontrolspor samt af hensyn til den interne kontrol.

Rigsrevisionens r�dgivning til administrationen medvirker generelt til en mere sikker administration mv., hvilket p� sigt g�r den revisionsm�ssige gennemgang mindre ressourcekr�vende.

Bevillingskontrol

17. Rigsrevisionens bevillingskontrol er udf�rt ved �rlig sammenholdelse af bevillings- og regnskabstal og ved at afstemme statsregnskabet med s�rregnskaberne.

18. Til brug for bevillingskontrollen for finans�ret 1997 indkaldte Rigsrevisionen ved cirkul�reskrivelse af 6. marts 1998 specifikationer og forklaringer fra samtlige ministerier. Cirkul�reskrivelsen er optrykt som bilag 1 til beretningen.

St�rre unders�gelser

19. Rigsrevisionens st�rre unders�gelser vedr�rende finans�ret 1997 ber�rte regnskaber fra departementer, styrelser og institutioner inden for en r�kke ministeromr�der. Form�let med st�rre unders�gelser er prim�rt at vurdere, om der tages skyldige �konomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Unders�gelsernes fokus er derfor ofte produktivitet og effektivitet eller den samlede �konomistyring. I en del unders�gelser indg�r der imidlertid bevillings- og hjemmelssp�rgsm�l, ligesom det vurderes, om aktiviteterne generelt er gennemf�rt i overensstemmelse med budgetforuds�tningerne.

Unders�gelserne er normalt enten afgr�nset til organisatoriske enheder som fx departementer, styrelser eller institutioner eller til programmer eller projekter, men kan ogs� omfatte konkrete enkeltsager og dispositioner.

Rigsrevisionen har afgivet en r�kke beretninger til statsrevisorerne om st�rre unders�gelser vedr�rende statsregnskabet for 1997. I 5 af beretningerne indg�r der i et vist omfang en belysning og vurdering af bevillings- og hjemmelssp�rgsm�l samt budgetforuds�tningerne. Det drejer sig om beretning 3/97 om l�nforhold ved erhvervsskolerne (nr. 2), 7/97 om den statslige byggeadministration, 8/97 om telesektorens udvikling og salget af statens aktier i Tele Danmark A/S, 9/97 om st�tte til dansk skibsfinansiering i perioden 1986-1997, 14/97 om statens k�b og salg af fast ejendom og 15/97 om erhvervsskolernes �ndrede �konomiske adf�rd. Beretningerne kan betragtes som et supplement til denne beretning og konklusionerne herfra danner ligeledes baggrund for denne erkl�ring.

Sammenfatning

20. Rigsrevisionen betragter med denne beretning den l�bende revision af regnskaberne for finans�ret 1997 som afsluttet.

Rigsrevisionen kan dog i forbindelse med st�rre unders�gelser optage sp�rgsm�l fra dette �rs regnskaber til yderligere unders�gelse.

Rigsrevisionens sammenfattende bem�rkninger til statsregnskabet for 1997

Regnskabsafl�ggelsen er i alt overvejende grad sket i overensstemmelse med de g�ldende regler.
Sammenholdelsen af bevillinger og regnskab har ikke givet anledning til bem�rkninger, hvilket ogs� skyldes de f�rre og mere fleksible bevillingsregler, herunder adgangen til videref�rsel af bevillinger.
Der er ved revisionen ikke fundet v�sentlige fejl, herunder bel�bsm�ssige fejl, der har betydning for vurderingen af regnskabets rigtighed.
Der er dog p�vist andre fejl og mangler, der har givet anledning til bem�rkninger.
�konomistyringen er generelt tilfredsstillende og under stadig forbedring, selv om der, som det fremg�r af denne beretning, fortsat b�r finde forbedringer sted p� en r�kke omr�der.
Gennemgangen af virksomhedsregnskaberne har vist, at ordningen generelt har medvirket til en forbedret m�l- og resultatstyring i staten, men ogs� at virksomhedsregnskaberne stadig kan forbedres med �get v�gt p� analyser og vurderinger fremfor beskrivelser.
Gennemgangen af henholdsvis statens status og tilsagnsordningerne har vist, at der er behov for et klarere regelgrundlag.
Bevillingsafregningen, der blev introduceret fra og med 1996-regnskabet, giver et bedre overblik over videref�rselsmulighederne end tidligere. Der er fortsat enkelte uhensigtsm�ssigheder ved afregningen.
Gennemgangen af videref�rselsbel�bene har vist, at bel�bene gennem de seneste 4 �r fra 1994-1997 har ligget p� samme niveau (15-16 mia. kr.). Kravet om redeg�relse p� forslag til finansloven om videref�rselsbel�bene har gjort bel�bene synlige i bevillingssammenh�ng og har givet Folketinget mulighed for at lade bel�bene indg� i overvejelserne om bevillingstildelingen. Rigsrevisionen finder dog generelt, at oplysninger om anvendelsen af videref�rselsbel�bene b�r forbedres.
Gennemgangen af en r�kke statslige aktieselskaber har vist, at selskaberne har udarbejdet informative regnskaber i overensstemmelse med lovgivningens krav, og at revisionen, der er udf�rt af statsautoriserede revisorer, har v�ret betryggende, ligesom der ikke har vist sig mangler ved ministeriernes tilsyn.

II. Gennemgang af statsregnskabet for 1997

A. Sammenholdelse af bevillinger og regnskabstal p� udgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet

21. I det f�lgende afsnit er driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet gennemg�et. Regnskaberne er sammenholdt med budgettet (bevillingslovene) og de v�sentligste afvigelser er beskrevet og forklaret ud fra ministeriernes regnskabsm�ssige forklaringer og virksomhedsregnskaber mv.

Grundlaget for Rigsrevisionens sammenholdelse af bevillinger og regnskab udg�res p� bevillingssiden af bevillingslovene og aktstykker tiltr�dt af Folketingets Finansudvalg og p� regnskabssiden af statsregnskabet, de underliggende s�rregnskaber og virksomhedsregnskaber.

I henhold til lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsv�sen mv. (statsregnskabsloven), har Finansministeriet udarbejdet bekendtg�relse om statens regnskabsv�sen mv. hvoraf fremg�r n�rmere bestemmelser om regnskabsm�ssig sikkerhed samt orden og mulighederne for tilvejebringelse af regnskabsoplysninger til brug for �konomisk planl�gning, styring og kontrol (senest bekendtg�relse nr. 1163 af 20. december 1994 samt �ndringer i bekendtg�relse nr. 1161 af 16. december 1996). Finansministeren har det overordnede ansvar for, at reglerne overholdes.

Det er i bekendtg�relsen fastsat, at regnskabsregistreringen skal kunne danne grundlag for belysning af, hvad de enkelte aktiviteter og ydelser koster, og hvilke faktorer der er bestemmende for forbruget af ressourcer til produktion samt af forholdet mellem indsats af produktionsfaktorer og antallet af producerede ydelser (produktivitet). Der er fastsat s�rlige retningslinjer for registrering af forbruget af personaleressourcer.

Finansministeren freml�gger det samlede statsregnskab for Folketinget. I henhold til statsregnskabslovens � 1, stk. 2, skal statsregnskabet omfatte samtlige statens indt�gter og udgifter i det forl�bne finans�r samt statens aktiver og passiver og bev�gelserne heri i �rets l�b.

Ved afl�ggelsen af statsregnskabet skal der tages hensyn til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige bel�b mv. (periodisering), s� regnskabet giver et rigtigt billede af indt�gter og udgifter i det p�g�ldende finans�r samt af aktiver og passiver ved finans�rets udl�b.

Den n�rmere tilrettel�ggelse af regnskabsv�senet i de enkelte institutioner og styrelser, herunder fastl�ggelse af kompetence- og ansvarsfordelingsregler, sker p� styrelseschefernes ansvar, men i �vrigt i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning om udarbejdelse af en institutionsinstruks (senest cirkul�re nr. 232 af 20. december 1994 samt �ndringer i cirkul�re nr. 207 af 16. december 1996 og cirkul�re nr. 74 af 6. maj 1998).

Efter grundlovens � 47, stk. 1, samt statsregnskabslovens � 1, stk. 1, forel�gger finansministeren inden udgangen af juni m�ned for Folketinget det samlede statsregnskab for det foreg�ende finans�r.

Det skal bem�rkes, at der i sammenh�ng med reformen af till�gsbevillingslov er sket en fremrykning af afl�ggelsen af statsregnskabet, idet statsregnskabet for 1997 forel� ultimo maj 1998.

22. De budget- og bevillingsretlige regler fremg�r af Finansministeriets Budgetvejledning, som i forbindelse med v�sentlige �ndringer af bevillingsregler mv. forel�gges for Folketingets Finansudvalg til godkendelse, samt af Budgeth�ndbogen. I finans�ret 1997 var der f�lgende bevillingstyper:

driftsbevilling,
statsvirksomhed,
anl�gsbevilling,
reservationsbevilling,
lovbunden bevilling, samt
anden bevilling.

Bevillingstypen nettostyret virksomhed oph�rte 1. januar 1997.

Bevillingstypen afg�r, hvilke dispositionsregler der g�lder for den enkelte bevilling. Bevillingerne gives p� hovedkontoniveau.

23. Det statslige DAU-regnskab (drifts-, anl�gs- og udl�nsregnskabet) er sammensat af 3 regnskaber:

driftsudgiftsregnskabet,
anl�gsregnskabet, og
indt�gtsregnskabet.

Udl�n kan indg� i alle 3 regnskaber.

24. Afvigelserne mellem bevillinger og regnskabstal for statens driftsudgifter, anl�gsudgifter og indt�gter for 1997 fremg�r af tabellerne 1, 3 og 5.

Af hensyn til sammenlignelighed er regnskabstallene opgjort ekskl. ikke-fradragsberettiget k�bsmoms, som ikke var indregnet i ministeriernes bidrag til finansloven. P� finanslov for finans�ret 1997 var der i stedet budgetteret med en samlet momsreserve under � 35. Generelle reserver, der i 1997 udgjorde i alt 4.000 mio. kr. Det samlede forbrug p� standardkonto 75. Refusionsberettiget k�bsmoms udgjorde i 1997 i alt 3.995,6 mio. kr. Der har s�ledes v�ret et mindreforbrug til moms p� 4,4 mio. kr. i 1997.

Af tabel 6 fremg�r de samlede afvigelser mellem bevilling og regnskab i driftsudgiftsregnskabet, anl�gsregnskabet og indt�gtsregnskabet for �rene 1995 til 1997.

Driftsregnskabet og anl�gsregnskabet fordelt p� bevillingstyper fremg�r af tabel 2 og 4, mens det samlede DAU-resultat inkl. moms er vist i tabel 7.

Driftsudgiftsregnskabet

25. Tabel 1 viser statens nettoudgifter til drift, hvor driftsudgifter er fratrukket driftsindt�gter. Indt�gterne i driftsudgiftsregnskabet best�r af indt�gter med direkte relation til driften, mens indt�gterne i indt�gtsregnskabet � i tabel 5 om sammenholdelse af bevilling og regnskab i indt�gtsregnskabet for 1997 � hovedsageligt best�r af skattelignende indt�gter.

Tabel 1. Sammenholdelse af bevilling og regnskab i driftsudgiftsregnskabet for 1997 (regnskabstal
opgjort ekskl. ikke-fradragsberettiget k�bsmoms)

	Bevilling Nettoudgift	Regnskab Nettoudgift	Merudgift	Mindreudgift	Afvigelse¹⁾
	--------- Mio. kr. ---------				---- % ----
� 1.Dronningen	43,5	42,4	-	1,1	2,4
� 2.Medlemmer af Det kgl. Hus	14,3	13,9	-	0,4	3,1
� 3.Folketinget	583,6	547,8	-	35,8	6,1
� 5.Statsministeriet	100,0	99,8	-	0,2	0,2
� 6.Udenrigsministeriet	11.273,4	11.359,4	86,0	-	0,8
� 7.Finansministeriet	2.839,0	2.713,0	-	126,0	4,4
� 8.�konomiministeriet	237,5	205,5	-	32,0	13,5
� 9.Skatteministeriet	2.911,3	2.824,2	-	87,1	3,0
� 11.Justitsministeriet	8.196,9	8.132,9	-	64,0	0,8
� 12.Forsvarsministeriet	16.160,5	16.016,9	-	143,6	0,9
� 13.Indenrigsministeriet	32.824,3	32.779,3	-	45,0	0,1
� 14.Boligministeriet	11.397,2	11.223,4	-	173,8	1,5
� 15.Socialministeriet	92.976,4	93.642,4	666,0	-	0,7
� 16.Sundhedsministeriet	1.851,4	1.583,2	-	268,2	14,5
� 17.Arbejdsministeriet	59.175,2	58.964,1	-	211,1	0,4
� 19.Forskningsministeriet	1.898,0	1.781,4	-	116,6	6,1
� 20.Undervisningsministeriet	28.692,8	29.161,3	468,5	-	1,6
� 21.Kulturministeriet	3.028,8	2.942,4	-	86,4	2,9
� 22.Kirkeministeriet	322,9	321,8	-	1,1	0,3
� 23.Milj�- og Energiministeriet	4.389,9	4.246,8	-	143,1	3,3
� 24.F�devareministeriet	2.980,0	2.826,3	-	153,7	5,2
� 26.Erhvervsministeriet	3.325,8	3.255,3	-	70,5	2,1
� 28.Trafikministeriet	4.728,6	4.303,3	-	425,3	9,0
� 36.Pensionsv�senet	8.402,0	8.273,7	-	128,3	1,5
� 37.Renter	58.227,7	58.732,6	504,9	-	0,9
� 38.Skatter og afgifter	20.649,5	20.661,5	12,0	-	0,1
I alt²⁾	377.230,5	376.654,3	1.737,4	2.313,3	0,2
^{1) Procentafvigelser er beregnet p� grundlag af uafrundede tal. ²⁾Ekskl. � 35. Generelle reserver, herunder momsreserven.}

26. Som det fremg�r af tabel 1, var der s�rligt store bel�bs- og/eller procentafvigelser mellem bevillinger og regnskab for � 15. Socialministeriet, � 16. Sundhedsministeriet, � 20. Undervisningsministeriet, � 28. Trafikministeriet og � 37. Renter. I det efterf�lgende er kun de v�sentligste �rsager til afvigelserne forklaret. Da der s�ledes findes en r�kke andre �rsager til afvigelserne, vil summen af de forklarede afvigelser ikke i alle tilf�lde svare til de samlede afvigelser, som fremg�r af tabel 1.

Merudgiften under � 15. Socialministeriet skyldes bl.a. merudgifter p� 618 mio. kr. til dagpenge ved sygdom og 419 mio. kr. til sociale pensioner samt mindreudgifter p� 153 mio. kr. til aktivering og 122 mio. kr. til �vrige bistandsordninger. Merudgiften til dagpenge ved sygdom skyldes en uforudset stigning i m�ngden af sygedagpengesager samt for store refusionsanmeldelser fra kommunerne. Merudgiften til sociale pensioner kan tilskrives for store refusionsanmeldelser fra kommunerne samt det forhold, at en r�kke udgifter er realiseret med 100 % refusion i stedet for 50 %, idet oml�gningen fra 100 % til 50 % refusion er sl�et langsommere igennem end forventet. Statens medfinansiering blev derfor undervurderet ved budgetteringen. Mindreudgiften til aktivering skyldes v�sentlige mindreudgifter til refusion til kommunerne. Mindreudgiften til �vrige bistandsordninger stammer bl.a. fra forsinkelser af en r�kke projekter vedr�rende sociale tilbud til sindslidende.

Mindreudgiften under � 16. Sundhedsministeriet skyldes hovedsageligt mindreudgifter p� 198 mio. kr. til sygehuse mv. Mindreudgiften er opst�et som f�lge af, at en r�kke projekter ikke umiddelbart har kunnet igangs�ttes.

Merudgiften under � 20. Undervisningsministeriet vedr�rte bl.a. merudgifter p� 311 mio. kr. til statens uddannelsesst�tte og 204 mio. kr. til uddannelse p� erhvervsskoler mv. Merudgiften til statens uddannelsesst�tte skyldes et st�rre antal stipendie- og studiel�nsberettigede end forventet. Af merudgifterne til erhvervsskoler mv. kan de 53 mio. kr. tilskrives flere �rselever i skolepraktik end forventet, mens de resterende merudgifter skyldes, at det p� bevillingslovene var forudsat, at en del af udgifterne blev finansieret af forbrug af videref�rte beholdninger. Der blev derfor ikke blev s�gt bevillinger til de fulde forventede udgifter.

Hovedparten af mindreudgiften under � 28. Trafikministeriet vedr�rer DSB. Mindreudgiften skyldes bl.a. hurtigere gennemf�rt personaletilpasning end forventet, indf�relse af indk�bsstop, effektivisering af indk�bsaftaler samt generel omkostningstilbageholdenhed.

Merudgiften under � 37. Renter skyldes bl.a. merudgifter p� 1.365 mio. kr. til renter af indenlandsk statsg�ld og mindreudgifter til renter af udenlandsk statsg�ld p� 861 mio. kr. Afvigelserne fremkommer is�r p� grund af de l�bende �ndringer i renteforholdene.

27. I tabel 2 er driftsudgiftsregnskabets fordeling p� bevillingstyper vist.

Tabel 2. Driftsudgiftsregnskabet for 1997 fordelt p� bevillingstyper (regnskab inkl. ikke-fradrags-
berettiget k�bsmoms)

Bevillingstype	Andel
Bevillingstype	--- Mio. kr. ---	--- % ---
Driftsbevilling	52.035,6	13,7
Anl�gsbevilling	9,6	0,0
Statsvirksomhed	4.483,6	1,2
Lovbunden bevilling	206.788,9	54,4
Reservationsbevilling	17.747,3	4,7
Anden bevilling	99.042,8	26,0
I alt � 1-38	380.107,8	100,0

28. Det fremg�r af tabel 2, at lovbundne bevillinger udgjorde ca. 54 % af det samlede driftsudgiftsregnskab. Lovbundne bevillinger d�kker en lang r�kke statslige tilskud, hvor tilskudsmodtager if�lge lovgivningen har ret til et bestemt bel�b, og hvor dette bel�bs st�rrelse eller beregningsgrundlaget herfor er fastsat ved lov. Der er s�ledes tale om tilskud, hvor den tilskudsadministrerende myndighed ikke har indflydelse p� udgiftsudviklingen i l�bet af �ret, og dermed p� afvigelserne mellem budget og regnskab.

N�r der ses bort fra � 37. Renter, var de tre mest udgiftstunge ministeromr�der i driftsudgiftsregnskabet � 13. Indenrigsministeriet, � 15. Socialministeriet og � 17. Arbejdsministeriet. Bevillingerne til disse ministeromr�der bestod hovedsageligt af bevillingstypen lovbundne bevillinger. Tilsammen udgjorde de 3 ressortomr�ders lovbundne udgifter mere end 91 % af de samlede lovbundne driftsudgifter og ca. 47 % af udgifterne i driftsudgiftsregnskabet.

Anl�gsregnskabet

29. Det fremg�r af tabel 3, at procentafvigelserne mellem bevillinger og regnskabstal generelt var st�rre for anl�gsregnskabet end for driftsudgiftsregnskabet. Dette skal bl.a. ses p� baggrund af, at anl�gsprojekter almindeligvis str�kker sig over flere finans�r og budgetm�ssigt typisk er beh�ftet med st�rre usikkerhed end driftsopgaver.

Tabel 3. Sammenholdelse af bevilling og regnskab i anl�gsregnskabet for 1997 (regnskabstal
opgjort ekskl. ikke-fradragsberettiget k�bsmoms)

	Bevilling Nettoudgift	Regnskab Nettoudgift	Merudgift	Mindreudgift	Afvigelse¹⁾
	--------- Mio. kr. ---------				--- % ---
� 3.Folketinget	13,0	11,6	-	1,4	11,0
� 6.Udenrigsministeriet	21,1	38,5	17,4	-	82,5
� 7.Finansministeriet	6,0	5,5	-	0,5	9,1
� 9.Skatteministeriet	20,8	5,7	-	15,1	72,8
� 11.Justitsministeriet	172,1	104,7	-	67,4	39,2
� 12.Forsvarsministeriet	413,1	433,5	20,4	-	4,9
� 13.Indenrigsministeriet	14,7	18,4	3,7	-	25,1
� 14.Boligministeriet	46,9	33,7	-	13,2	28,1
� 15.Socialministeriet	0,2	0,1	-	0,1	41,7
� 16.Sundhedsministeriet	3,4	0,3	-	3,1	91,3
� 17.Arbejdsministeriet	� 1,1	37,1	38,2	-	²⁾
� 19.Forskningsministeriet	13,7	19,5	5,8	-	42,3
� 20.Undervisningsministeriet	560,6	606,6	46,0	-	8,2
� 21.Kulturministeriet	326,8	426,4	99,6	-	30,5
� 22.Kirkeministeriet	14,7	14,7	-	0,0	0,0
� 23.Milj�- og Energiministeriet	176,3	73,0	-	103,3	58,6
� 24.F�devareministeriet	103,8	135,5	31,7	-	30,6
� 26.Erhvervsministeriet	1,9	7,0	5,1	-	269,1
� 28.Trafikministeriet	3.535,3	3.982,8	447,5	-	12,7
� 37.Renter³⁾	� 148,5	� 148,5	-	0,0	0,0
I alt	5.294,8	5.806,2	715,4	204,1	9,7
^{1) Procentafvigelser er beregnet p� grundlag af uafrundede tal. ²⁾Procentberegning er ikke meningsfuld p� grund af det negative bevillingstal. ³⁾Renter vedr�rende genudl�n til fremrykkede anl�gsudgifter.}

30. Tabel 3 viser, at der i anl�gsregnskabet var v�sentlige bel�bsm�ssige afvigelser mellem bevilling og regnskab p� � 11. Justitsministeriet, � 21. Kulturministeriet, 23. Milj�- og Energiministeriet samt � 28. Trafikministeriet.

Under � 11. Justitsministeriet stammer mindreudgiften fra mindreudgifter til anl�gsbevillinger til retterne for 40 mio. kr. samt f�ngsler og arresthuse mv. for 24 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes forsinkelser af byggeprojekter samt udskydelser og tilbageholdenhed med iv�rks�ttelse af projekter efter 1. juli 1997 som f�lge af regeringens �nske om at udskyde bygge- og anl�gsprojekter i staten, jf. Finansministeriets cirkul�re af 27. juni 1997 om afgift p� anl�gsprojekter i staten.

Merudgiften under � 21. Kulturministeriet kan tilskrives merudgifter til anl�gsbevillinger til biblioteker for 63 mio. kr. og uddannelsesinstitutioner for 69 mio. kr. samt mindreudgifter til musikomr�det mv. for 32 mio. kr. Merudgiften til biblioteker vedr�rer is�r Det Kongelige Bibliotek, mens merudgiften til uddannelsesinstitutioner vedr�rer en r�kke projekter. Merudgifterne er finansieret af videref�rte bel�b, som der er adgang til if�lge bevillingsreglerne. Mindreudgiften til musikomr�det mv. skyldes forsinkelser i forbindelse med k�b og indretning af Harsdorffs Hus i K�benhavn til brug for Center for Dansk Billedkunst, Statens Musikr�d og Teaterr�det.

Under � 23. Milj�- og Energiministeriet skyldes mindreudgiften forsinkelser p� udbetalingerne til projekter for 55 mio. kr. til afhj�lpende foranstaltninger, v�rditabslov samt en r�kke andre mindreudgifter til anl�gsbevillinger p� omr�det.

Merudgiften under � 28. Trafikministeriet kan henf�res til merudgifter til anl�gsbevillinger til DSB for 313 mio. kr. og Banestyrelsen for 195 mio. kr. samt mindreudgifter til vejtrafik for 55 mio. kr. Merudgiften til DSB skyldes en ikke realiseret budgetteret indt�gt fra salg af arealer, mens merudgiften til Banestyrelsen skyldes gennemf�relsen af en r�kke forsinkede projekter. Det var allerede p� bevillingslovene forudsat, at disse skulle finansieres af videref�rte beholdninger, som det ogs� er sket. Mindreudgifterne til vejtrafik skyldes dels tilbageholdenhed med igangs�ttelse af nye projekter p� grund af usikkerhed om, hvorledes anl�gsmidler skulle fordeles mellem stat, amt og kommuner som f�lge af den nye vejlov (lov nr. 466 af 10. juni 1997) (21 mio. kr.) og dels langsommere fremdrift end forventet i Bilinspektionens ombygning af synshaller (33 mio. kr.).

31. I tabel 4 er anl�gsregnskabets fordeling p� bevillingstyper vist.

32. Anl�gsudgifter og -indt�gter omfatter som udgangspunkt transaktioner, hvor der er direkte og reale modydelser. Anskaffelser, der medf�rer en v�sentlig forskydning af den p�g�ldende institutions driftsudgiftsniveau samt anskaffelse af materiel, maskiner og inventar i forbindelse med nybyggeri henf�res under anl�gsudgifter. Vejledende for om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder b�r henf�res under anl�gsudgifter, er dels om arbejdet indeb�rer v�sentlige �ndringer i best�ende bygninger eller anl�g, dels om form�let eller brugen af bygningen mv. �ndres v�sentligt.

Tabel 4. Anl�gsregnskabet for 1997 fordelt p� bevillingstyper (regnskab inkl. ikke-fradragsberettiget
k�bsmoms)

Bevillingstype	Andel
Bevillingstype	--- Mio. kr. ---	--- % ---
Driftsbevilling	� 0,5	0,0
Anl�gsbevilling	6.221,4	98,0
Statsvirksomhed	1,6	0,0
Lovbunden bevilling	0,0	0,0
Reservationsbevilling	121,3	1,9
Anden bevilling	4,3	0,1
I alt �� 1-38	6.348,0	100,0

Det fremg�r af tabel 4, at anl�gsudgifter p� alle bevillingstyper (lovbunden bevilling undtaget) indg�r i anl�gsregnskabet, men at n�sten hele anl�gsudgiften afholdes p� bevillingstypen anl�gsbevilling. Anl�gsbevillinger vedr�rer den fysiske anl�gsaktivitet, herunder k�b og salg af bygninger, byggeri samt anl�g. Anl�gsudgifter afholdt af en driftsbevilling kan vedr�re forberedelse af nye bygge- og anl�gsarbejder.

I forhold til 1996 er anl�gsudgifterne p� bevillingstypen anl�gsbevilling steget p� bekostning af alle de andre bevillingstyper, idet andelen af anl�gsudgifter afholdt af anl�gsbevillinger er steget fra 75,8 % i 1996 til 98 % i 1997. Denne stigning skyldes hovedsagelig, at reglerne for statsvirksomheders anl�gsudgifter blev �ndret med virkning fra 1. januar 1997. I 1996 var andelen af anl�gsregnskabet afholdt via bevillingstypen statsvirksomhed 15,2 %. Statsvirksomheders anl�gsudgifter var indtil 1997 blevet opf�rt p� samme hovedkonto som driftsudgifterne. Regel�ndringen indeb�rer, at statsvirksomheders anl�gsbudget udskilles p� en s�rlig hovedkonto under bevillingstypen anl�gsbevilling. Statsvirksomheder vil fortsat have mulighed for at overf�re bel�b fra driftsbudgettet til anl�gsbudgettet. Statsvirksomheder skal fremover ikke l�ngere budgettere med forrentning og afskrivning af anl�gsaktiver p� finansloven. Afskrivning skal dog fortsat regnskabsf�res, og desuden vil forrentning og afskrivning indg� i statsvirksomhedernes virksomhedsregnskab.

Indt�gtsregnskabet

33. Hovedparten af indt�gterne oppeb�res ved bevillingstypen anden bevilling. Anden bevilling benyttes i tilf�lde, hvor de �vrige bevillingstyper ikke er hensigtsm�ssige at anvende til bevillingsform�let. Dette g�lder eksempelvis ved indt�gter, der ikke er naturligt knyttet til drifts- og/eller anl�gsvirksomhed. Tabel 5 viser indt�gtsregnskabet for 1997.

Tabel 5. Sammenholdelse af bevilling og regnskab i indt�gtsregnskabet for 1997 (regnskabstal
opgjort ekskl. ikke-fradragsberettiget k�bsmoms)

	Bevilling Nettoindt�gt	Regnskab Nettoindt�gt	Merindt�gt	Mindre- indt�gt	Afvigelse¹⁾
	--------- Mio. kr. ---------				--- % ---
� 6.Udenrigsministeriet	23,5	24,5	1,0	-	4,2
� 7.Finansministeriet	0,4	0,4	0,0	-	0,0
� 9.Skatteministeriet	132,3	141,1	8,8	-	6,7
� 11.Justitsministeriet	1.590,7	1.677,3	86,6	-	5,4
� 12.Forsvarsministeriet	21,0	21,8	0,8	-	3,6
� 13.Indenrigsministeriet	9,3	9,6	0,3	-	3,3
� 14.Boligministeriet	215,0	238,5	23,5	-	11,0
� 17.Arbejdsministeriet	� 1.590,7	� 1.637,1	-	46,4	2,9
� 19.Forskningsministeriet	36,8	37,0	0,2	-	0,6
� 20.Undervisningsministeriet	36,9	37,0	0,0	-	0,2
� 23.Milj�- og Energiministeriet	1.475,6	2.031,0	555,4	-	37,6
� 26.Erhvervsministeriet	3,0	3,0	-	0,0	0,7
� 28.Trafikministeriet	284,1	284,1	0,0	-	0,0
� 34.Arbejdsmarkedsfonde	59.156,0	59.684,8	528,8	-	0,9
� 37.Renter	7.537,8	7.751,1	213,3	-	2,8
� 38.Skatter og afgifter	308.385,9	323.710,1	15.324,2	-	5,0
I alt	377.317,6	394.014,1	16.743,2	46,5	4,4
^{1) Procentafvigelser er beregnet p� grundlag af uafrundede tal.}

34. Som det fremg�r af tabel 5 var den bel�bsm�ssigt v�sentligste merindt�gt under � 38. Skatter og afgifter. Merindt�gten skyldtes merindt�gter fra personskatter for 3,8 mia. kr., selskabsskatter mv. for 7,5 mia. kr., realrenteafgift for 0,5 mia. kr., stempelafgifter mv. for 1,2 mia. kr. samt merv�rdiafgift for 2,3 mia. kr. Merindt�gten fra personskatter vedr�rer kildeskatter, som bl.a. p� grund af besk�ftigelsesfremgang i 1997 androg 3,4 mia. kr. mere end forventet samt afskrivninger p� personskatter, der udgjorde 0,4 mia. kr. mindre end forventet. Merindt�gten fra selskabsskatter mv. kan henf�res til merindt�gter p� 9,5 mia. kr. fra selskabernes acontobetalinger vedr�rende indkomst�ret 1997 og mindreindt�gter p� 2,1 mia. kr. som f�lge af en overvurdering af selskabernes endelige skat for indkomst�ret 1996. Merindt�gten fra realrenteafgift skyldes renteudviklingen og heraf afledte virkninger samt det forhold, at de afgiftspligtige i h�jere grad har placeret pensionsformuerne i afgiftspligtige aktivtyper. Merindt�gten fra stempelafgifter mv. kan tilskrives h�jere aktivitet p� ejendomsmarkedet end forventet samt lovbestemte forh�jelser af tinglysningsafgiften og stempelafgiften p� visse till�gsl�n. Merindt�gten fra merv�rdiafgift skyldes bedre konjunkturer end forventet.

Under � 23. Milj�- og Energiministeriet kan merindt�gten i det v�sentligste henf�res til merindt�gter for 545 mio. kr. fra efterforskning og udvinding af energi m.m. Merindt�gten vedr�rer koncessionsafgifter, olier�rledningsafgift og aktieudbytte fra DONG A/S. Indt�gterne er blevet st�rre end budgetteret p� grund af gunstigere oliepriser og dollarkurser samt mere udvinding af olie end forventet.

Merindt�gten under � 34. Arbejdsmarkedsfonde er sammensat af merindt�gter p� 672 mio. kr. fra Aktiveringsfond og 257 mio. kr. fra Sygedagpengefond samt mindreindt�gter p� 401 mio. kr. fra Dagpengefonden.

35. Forenklingen af till�gsbevillingsloven (Akt 62 29/11 1995) medf�rte, at en r�kke reguleringer p� forslaget til till�gsbevillingslov udgik fra og med 1996. Princippet i forenklingen er, at kun de egentlige �ndringer af bevillinger medtages p� forslag til lov om till�gsbevilling.

Af tabel 6 fremg�r afvigelserne mellem bevilling og regnskab i driftsudgiftsregnskabet, anl�gsregnskabet og indt�gtsregnskabet for �rene 1995-1997.

Tabel 6. Afvigelser mellem bevilling og regnskab i driftsudgiftsregnskabet, anl�gsregnskabet og indt�gtsregnskabet for �rene 1995 til 1997

Regnskab	Afvigelse mellem bevilling og regnskab i 1997-tal
	1995		1996		1997
	Mio. kr.	%	Mio. kr.	%	Mio. kr.	%
Driftsudgiftsregnskabet	406	0,1	219	0,1	576	0,2
Anl�gsregnskabet	621	13,6	396	9,2	511	9,7
Indt�gtsregnskabet	18	0,0	8.890	2,5	16.697	4,4
I alt	1.045	0,1	9.505	1,3	17.784	2,3

36. Af tabel 6 fremg�r det, at afvigelserne mellem bevilling og regnskab i driftsudgiftsregnskabet og anl�gsregnskabet har v�ret stort set konstante i �rene 1995 til 1997, dog med tendens til en mindre stigning. Afvigelserne udg�r ca. 0,2 % p� driftsudgiftsregnskabet og ca. 10 % p� anl�gsregnskabet. De st�rre procentvise afvigelser i anl�gsregnskabet skyldes som tidligere n�vnt, at anl�gsprojekter ofte str�kker sig over flere finans�r og dermed budgetm�ssigt typisk er beh�ftet med stor usikkerhed.

Afvigelserne i indt�gtsregnskabet er vokset fra 18 mio. kr. i 1995 til 8.890 mio. kr. i 1996 og videre til 16.697 mio. kr. i 1997. Den procentvise afvigelse er steget fra ca. 0,0 % til ca. 4,4 % fra 1995 til 1997. Stigningen skyldes prim�rt, at bevillinger fra og med 1996 ikke l�ngere "justeres" p� till�gsbevillingsloven. De �ndrede sk�n over fx skatter og afgifter optages s�ledes ikke l�ngere p� forslag til lov om till�gsbevilling.

Det samlede DAU-regnskab

37. I tabel 7 er DAU-regnskabet for 1997, dvs. det samlede drifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskab (herunder udl�n), sammenholdt med DAU-budgettet. I DAU-budgettet er bevillingslovene og bevillinger givet ved aktstykke samlet.

Tabel 7. Sammenholdelse af DAU-regnskab og DAU-budget for 1997 (regnskabstal opgjort inkl.
ikke-fradragsberettiget k�bsmoms)

	Driftsregnskab Nettoudgift	Anl�gsregnskab Nettoudgift	Indt�gtsregnskab Nettoindt�gt	I alt
	---------- Mio. kr. ----------
DAU-budget i alt	381.230,5	5.294,8	377.317,6	9.207,7
DAU-regnskab i alt	380.107,8	6.348,0	394.013,8	� 7.558,0
Afvigelse mellem budget og regnskab	1.122,7	� 1.053,2	16.696,2	16.765,7

38. Som det fremg�r af tabel 7, udviste DAU-regnskabet for 1997 et overskud p� ca. 7,6 mia. kr. DAU-overskuddet udgjorde en forbedring p� ca. 16,8 mia. kr. i forhold til budgetteret, idet indt�gterne var underbudgetteret med knapt 16,7 mia. kr. og anl�gsudgifterne med godt 1 mia. kr., mens driftsudgifterne var overbudgetteret med ca. 1,1 mia. kr.

Overskuddet p� ca. 7,6 mia. kr. var en forbedring i forhold til DAU-regnskabet for 1996 p� ca. 29,1 mia. kr. I 1996 viste DAU-regnskabet et underskud p� ca. 21,5 mia. Overskuddet i 1997 skyldes is�r, at nettoindt�gten vedr�rende skatter og afgifter i alt er steget med knapt 30 mia. kr. fra 1996 til 1997 samt engangsforbedringer p� ca. 25 mia. kr., som er ca. 15 mia. kr. mere end i 1996. Renset for engangsforbedringer giver DAU-regnskabet et underskud p� ca. 17 mia. kr. i 1997.

B. Statens status

Forskelle mellem statens og private virksomheders statusopg�relse

39. Et udkast til bidraget har v�ret forelagt for Finansministeriet, hvis bem�rkninger er indarbejdet i videst muligt omfang. Form�let med udarbejdelse af status for staten er at registrere tilgodehavender og andre v�rdier samt g�ldsforpligtelser. I statens status er vist primobeholdning, primokorrektioner inkl. primov�rdireguleringer, ny primobeholdning, �rets nettobev�gelser samt ultimobeholdning. Form�let er s�ledes ikke det samme som for private virksomheder, hvor status skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver og den �konomiske stilling til brug for bl.a. kreditv�rdighedsvurderinger.

40. Der er en r�kke v�sentlige forskelle mellem v�rdians�ttelsen af de enkelte statusposter i statens regnskab og de v�rdians�ttelsesmetoder, der s�dvanligvis anvendes af private virksomheder.

I statens regnskab registreres f�rst og fremmest hvilke pengestr�mme, der er bundet i aktiverne, samt hvilken g�ld det p�hviler staten at udrede. Statsregnskabet er s�ledes prim�rt et periodiseret regnskab over de pengestr�mme, som statens aktiviteter har medf�rt. Dette bevirker, at fx k�b og salg af anl�gsaktiver samt optagelse og nedbringelse af statsg�ld vises som indt�gter og udgifter. P� basis af disse registreringer reguleres statusposten herefter automatisk.

I denne sammenh�ng er en mere pr�cis opg�relse til nutidsv�rdi af is�r statens aktiver af mindre informativ betydning.

41. I private virksomheder foretages der generelt en v�rdians�ttelse af aktiverne til den v�rdi, disse har for virksomhedens drift og herunder en vurdering af, om aktiverne er v�rdiansat for lavt eller for h�jt i forhold til nyttev�rdien. I givet fald kan eller skal der ske op- eller nedskrivning af disse. Desuden skal der foretages hens�ttelser, hvis virksomheden forventer tab p� retssager etc. Form�let med disse vurderinger er at kunne give et retvisende billede af v�rdien af virksomhedens investeringer, finansieringen heraf, herunder st�rrelsen af virksomhedens egenkapital. Egenkapitalen er desuden et udtryk for virksomhedens evne til at b�re eventuelle fremtidige tab.

Egenkapitalen i statens regnskab, der ben�vnes Balancekonto, er alene en forskelspost mellem aktiver og passiver opgjort efter den regnskabspraksis, der anvendes ved afl�ggelsen af statens regnskab.

De v�sentligste forskelle mellem opg�relsen af statens og private virksomheders status best�r i, at:

der i statens regnskab ikke foretages samme periodisering af alle indt�gts- og udgiftsposter som for private virksomheder. Dvs. at der fx indt�gts- og udgiftsf�res renter, n�r disse modtages eller betales. Dette medf�rer, at der er forskel mellem de i statsregnskabet viste renter og de renter, der reelt er optjent eller forbrugt i det enkelte �r. Dette princip var g�ldende til og med 1997.
der i statens status ikke foretages hens�ttelser til im�deg�else af tab p� debitorer samt langfristede udl�n og tilgodehavender, men at disse optages til fuld v�rdi selv om betalingsevnen kan v�re usikker, eller der alene skal ske tilbagebetaling under s�rlige omst�ndigheder. Dette medf�rer, at debitormassen v�rdians�ttes til en h�jere v�rdi end i private virksomheder.
der i statens status ikke sker en systematisk regnskabsm�ssig registrering af alle st�rre lagerbeholdninger, men at k�bet s�dvanligvis udgiftsf�res direkte som forbrug. Dette medf�rer, at ikke alle statens lagerbeholdninger er medtaget, og at til- og afgang p� disse lagre ikke p�virker statens driftsregnskab (DAU�saldo) i takt med forbruget.
der i statens status ikke sker en systematisk aktivering af aktiver (maskiner, inventar mv.), der anskaffes over driften med efterf�lgende afskrivning over disses levetid. Dette medf�rer, at statens beholdning af driftsaktiver er lavere v�rdiansat, end den ville v�re ved en opg�relse efter principperne i private virksomheder.
der i statens status ikke sker en systematisk og l�bende afskrivning p� alle ejendomme og anl�g eller en vurdering af, om den i status opf�rte v�rdi er for h�j eller lav i forhold til aktivets nyttev�rdi for den statslige institution. Dette medf�rer en uensartet behandling, som g�r det vanskeligt at vurdere v�rdien af statens ejendomme mv.
aktier og obligationer optages i statens status til den v�rdi, de er erhvervet for, og de reguleres ikke til kursv�rdi for b�rsnoterede v�rdipapirer eller indre v�rdi for selskaber, der ikke er b�rsnoterede (den indre v�rdi er forholdet mellem den samlede egenkapital og aktiekapitalen). Dette medf�rer, at v�rdians�ttelsen ikke angiver de reelle v�rdier.

emissionskurstab vedr�rende statsg�lden, der best�r af forskellen mellem det modtagne kontante provenu � som opn�s ved l�neoptagelsen � og l�nerestg�lden, afskrives forholdsm�ssigt hver gang, der sker nedbringelse i det bagvedliggende l�n. Dette medf�rer, at emissionskurstab st�r opf�rt med for stort et bel�b i mods�tning til, hvis kurstabet var behandlet som en l�bende rente. Dette princip var g�ldende til og med 1997.
staten ejer en r�kke s�rlige fonde, hvis samlede positive eller negative egenkapital vises under aktiver og passiver med samme st�rrelse. Dette medf�rer, at fondenes v�rdier neutraliseres i statsregnskabet. I private virksomheders koncernregnskab ville tilsvarende "datterselskabers" aktiver og passiver v�re medtaget under den relevante post i regnskabet, og egenkapitalen ville have v�ret medtaget som en del af selskabets egenkapital.
de anvendte regnskabsprincipper for fx aktivering, afskrivning og lagerf�ring varierer fra institution til institution, hvor private virksomheder p� koncernbasis i st�rre udstr�kning ville anvende mere ensartede principper. Dette medf�rer, at de enkelte poster i statens status nok best�r af ensartede grupper af aktiver, men at disse ikke altid er opgjort efter ensartede kriterier, hvilket forringer muligheden for tv�rg�ende sammenligninger.
der i statens status ikke foretages hens�ttelser til eller oplysninger om fx pensionsforpligtelser over for tjenestem�nd i staten. Private virksomheder er i henhold til god regnskabsskik pligtige til at give oplysninger om den kapitaliserede v�rdi af virksomhedens ud�kkede pensionsforpligtelser. Aktuelle forpligtelser opf�res som en g�ldspost, og ikke aktuelle forpligtelser opf�res som en hens�ttelse (mellem g�ld og egenkapital), eller som en noteangivelse til balancen.

42. Indf�relsen af v�rdireguleringsordningen fra 1997 vil kunne muligg�re en mere realistisk og aktuel v�rdians�ttelse af varebeholdninger, aktiver anskaffet over driften samt ejendomme og anl�g, men s� l�nge ikke alle statslige institutioner anvender ordningen � og efter nogenlunde ensartede vurderingsprincipper � vil det v�re vanskeligt at foretage tv�rg�ende sammenligninger.

Fra 1998 vil der p� statsg�ldens omr�de ske en �ndring s�ledes, at renteudgifterne vil blive periodiseret, og nedskrivningen af emissionskurstab vil blive foretaget hen over l�nets l�betid, hvilket vil v�re i st�rre overensstemmelse med den private praksis.

43. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de beskrevne forskelle mellem statens og private virksomheders statusopg�relse kan tjene som udgangspunkt for en dr�ftelse af en forbedring af informationsv�rdien af statens statusopg�relse. Dette er ikke ensbetydende med, at statens status p� samtlige ovenn�vnte punkter b�r tilpasses den private praksis. Som f�lge af bl.a. forskellige informationsbehov, vil der s�ledes kunne v�re gode argumenter for at bibeholde visse forskelle mellem statens og private virksomheders statusopg�relse.

Rigsrevisionen finder, at der b�r ske en ensartet behandling og v�rdians�ttelse af ensartede statusposter, s� en analyse af statens status kan blive forbedret, og dermed �ge sammenligneligheden mellem statens forskellige institutioner. Dette kan bl.a. ske ved en st�rre opsplitning af de enkelte statusposter, og en mere pr�cis anvendelse og v�rdians�ttelse af de enkelte poster i statens status.

Finansministeriet har givet udtryk for, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i disse betragtninger.

V�rdireguleringsordningen

44. Med henblik p� bl.a. at opn� en mere realistisk v�rdians�ttelse af statens aktiver, er der med virkning fra 1997 �bnet mulighed for at foretage v�rdiregulering af visse statusposter. Ordningen medf�rer bl.a., at statsvirksomheder skal foretage afskrivning p� ejendomme og anl�g ud fra en beregnet drifts�konomisk v�rdi. For de �vrige statsinstitutioner er dette kun obligatorisk for de institutioner, der i virksomhedsregnskabet �nsker at afl�gge et omkostningsregnskab for markedsstyrede og omkostningsd�kkede omr�der. For de institutioner, der omfattes af ordningen, skal der foretages en gennemgang af aktiverne med henblik p� at vurdere v�rdians�ttelsen. Forskellen mellem den drifts�konomiske v�rdians�ttelse og den bogf�rte v�rdi er reguleret ved en primokorrektion i regnskabet for 1997. Denne nye v�rdians�ttelse medf�rer, at �rets afskrivninger m� foretages p� basis af den drifts�konomiske v�rdi, og ikke p� basis af den oprindelige anskaffelsespris.

45. Den samlede effekt af v�rdireguleringsordningen p� 1,6 mia. kr. vedr�rte i alt 6 ministerier. Den st�rste regulering vedr�rte Trafikministeriet (Kystinspektoratet) med en samlet nettoopskrivning p� 1,6 mia. kr. Reguleringen skyldtes prim�rt opskrivning af v�rdien af regnskabskontoen Veje, Broer, Baner og Havne (Kystbeskyttelse mv.), og opskrivningen vedr�rte nogle af kystbeskyttelsesanl�ggene ved den jyske vestkyst. Disse beskyttelsesanl�g mv. er prim�rt vurderet til genanskaffelsespriser, men principperne for vurderingerne er varierende. For eksempel er h�fder og diger vurderet til den pris, som det ville koste at etablere anl�ggene i dag, uden hensyntagen til de reelt medg�ede udgifter, og umiddelbart uden hensyntagen til h�fdernes og digernes alder. Dette er derimod tilf�ldet ved v�rdians�ttelsen af skr�ningsbeskyttelse, hvor denne er vurderet til nutidsv�rdi med et fradrag for v�rdiforringelse som f�lge af alder. Kystfodring er � som et andet princip � v�rdiansat til omkostningerne ved 3 �rs fodring.

46. Efter �konomistyrelsens vejledning om v�rdiregulering, kan der foretages en vurdering af det enkelte aktiv. Hvis vurderingen � som foretages til aktivets drifts�konomiske v�rdi � afviger fra den bogf�rte v�rdi, skal der som primokorrektion foretages en regulering af den bogf�rte v�rdi. Det kan i mange statslige institutioner v�re sv�rt at opg�re en drifts�konomisk v�rdi p� et aktiv, og i s�danne situationer kunne det have v�ret hensigtsm�ssigt, hvis der fra �konomistyrelsens side var blevet givet n�rmere retningslinjer for, hvorledes disse vurderinger burde foretages. Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet for 1998 foretager en generel opf�lgning p� de foretagne v�rdireguleringer, s� det sikres, at grundlaget for vurderingerne bliver s� ensartet som muligt.

Det er endnu ikke alle institutioner, der er omfattet af v�rdireguleringsordningen. Dette medf�rer i et vist omfang en uensartet behandling af ensartede aktiver i regnskabet. For en bedre og mere ensartet regnskabsafl�ggelse for staten, b�r det overvejes, om andre institutioner burde omfattes af v�rdireguleringsordningen.

Statens status for 1997

47. I statens status fremg�r statens samlede regnskabsf�rte aktiver og passiver, uanset hvilket ministerium der til daglig forvalter det enkelte aktiv eller g�lden. For en r�kke af regnskabsposterne er de efterf�lgende specificeret p� ministerniveau eller efter andre kriterier.

Statens aktiver er i statsregnskabet overordnet opdelt p� Oms�tningsaktiver, Anl�gsaktiver og Andre Aktiver. Oms�tningsaktiverne er fordelt p� Kassebeholdninger, Mellemv�render med Danmarks Nationalbank, Bank- og Sparekassebeholdninger og Girobeholdninger (herefter under ét ben�vnt Likvide Beholdninger) samt Lagerbeholdninger, Debitorer og Driftsaktiver. Anl�gsaktiverne er fordelt p� Ejendomme og Anl�g, Udl�n og Tilgodehavender samt V�rdipapirer. Andre Aktiver er fordelt p� Aktiver for S�rlige Fonde og Emissionskurstab vedr�rende statsl�n.

Statens passiver er fordelt p� Kortfristet G�ld, Langfristet G�ld og Andre Passiver, hvor Kortfristet G�ld omfatter Kreditorer, Mellemregning med S�rlige Fonde, Indenlandsk Statsg�ld og Udenlandsk Statsg�ld, mens Langfristet G�ld fordeles p� Prioritetsg�ld, Indenlandsk Statsg�ld, Udenlandsk Statsg�ld og Anden Langfristet G�ld. Andre Passiver fordeles p� Kapitaler for S�rlige Fonde samt Balancekonto.

I tabel 8 er statusposterne for 1997 sammenholdt med statusposterne for 1996:

Tabel 8. Statens status pr. 31. december 1997 med sammenligningstal for 1996 i l�bende priser

	1996	1997
	----- Mio. kr. -----
AKTIVER
Oms�tningsaktiver:
Likvide beholdninger	33.140	30.878
Lagerbeholdninger	168	169
Debitorer	51.221	56.303
Driftsaktiver	0	179
	84.529	87.529
Anl�gsaktiver:
Ejendomme og anl�g	79.956	84.536
Udl�n og tilgodehavender	71.435	74.891
V�rdipapirer	16.986	8.433
	168.377	167.860
Andre aktiver:
Aktiver for s�rlige fonde, i alt	138.371	141.800
Emissionskurstab, statsl�n	26.555	23.331
	164.926	165.131

Aktiver i alt	417.832	420.520
PASSIVER
Kortfristet g�ld:
Kreditorer	12.181	11.074
Mellemregning med s�rlige fonde	�4.203	�202
Indenlandsk statsg�ld	51.234	50.001
Udenlandsk statsg�ld	11.060	0
	70.272	60.873
Langfristet g�ld:
Prioritetsg�ld	57	56
Indenlandsk statsg�ld	628.868	623.697
Udenlandsk statsg�ld	97.421	103.613
Anden langfristet g�ld	13.116	13.615
	739.462	740.981
Andre passiver:
Kapitaler for s�rlige fonde	138.371	141.800

Passiver i alt f�r balancekonto	948.105	943.654
Balancekonto	�530.273	�523.134
Passiver i alt	417.832	420.520

Rigsrevisionen har i det f�lgende foretaget en n�rmere gennemgang af de v�sentligste statusposter for 1997.

a. Aktiverne

Oms�tningsaktiverne

48. Likvide Beholdninger best�r af de enkelte institutioners kassebeholdninger samt beholdninger i Danmarks Nationalbank og andre pengeinstitutter.

I 1997 er de likvide beholdninger under ét faldet med 2,2 mia. kr. fra 33,1 mia. kr. til 30,9 mia. kr., jf. tabel 8. Hovedparten af faldet er sket p� statens samlede Mellemv�render med Danmarks Nationalbank, der faldt med 2,1 mia. kr. fra 31,1 mia. kr. til 29,0 mia. kr. Nationalbanken er dog fortsat nominelt den st�rste finansielle akt�r i forhold til staten med 94 % af de likvide beholdninger.

49. Af tabel 8 fremg�r, at Debitorerne udgjorde 56,3 mia. kr., dvs. n�sten 2/3 af oms�tningsaktiverne. Beholdningen steg med 10 % i forhold til ultimo 1996. Posten er sammensat af mange forskelligartede konti, hvoraf Tilgodehavender vedr�rende Salg af Varer og Tjenesteydelser udgjorde n�sten 90 %. Derudover indg�r bl.a. Forudbetalinger, Deposita og Interimskonti.

Told- og Skattestyrelsen under Skatteministeriet tegner sig for 39,2 mia. kr., dvs. n�sten 70 % af debitorbeholdningen. Heraf udgjorde tilgodehavender vedr�rende l�bende skatter og afgifter 16,2 mia. kr., mens de resterende godt 23 mia. kr. var restancer. Omkring to tredjedele (15,5 mia. kr.) af restancerne var til inddrivelse af Told- og Skattestyrelsen, idet kommunerne var ansvarlige for inddrivelse af resten. Told- og Skattestyrelsen har vurderet, at restancer for i alt 15,1 mia. kr. m� betragtes som ikke-inddrivelige. Ved en hens�ttelse til tab p� debitorer, som det ville v�re gjort i et regnskab for en privat virksomhed, skulle debitorbeholdningen s�ledes reduceres med over 15 mia. kr. alene vedr�rende Skatteministeriets omr�de.

50. En nettostigning p� 4,8 mia. kr. i Told- og Skattestyrelsens debitorer vedr�rende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kunne henf�res til, at der ved en tekstanm�rkning p� finansloven for 1997 blev gennemf�rt en fremrykning af statens og kommunernes afregning til staten af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den fremrykkede afregning i 1997 indebar, at der blev bogf�rt 13 m�neders A-skatteindt�gter og ligeledes 13 m�neders arbejdsmarkedsbidrag mod normalt 12. Da indbetaling ikke i alle tilf�lde blev registreret i Told- og Skattestyrelsen p� forfaldsdagen ultimo 1997, men f�rst primo 1998, skete der en tilsvarende stigning i debitorbeholdningen i statsregnskabet 1997.

Udviklingen i status var s�ledes ikke et udtryk for en reel stigning i A-skattedebitorer og debitorer vedr�rende arbejdsmarkedsbidrag, men kan henf�res til den tidsm�ssige forskydning mellem registrering af angivelse og registrering af indbetaling.

51. En anden v�sentlig debitorpost var derudover EU-direktoratets debitorbeholdning p� 5,2 mia. kr. Bel�bet vedr�rer udbetalte tilskud, jf. EU�s markedsordninger for landbrug, sidst i 1997, som EU-Kommissionen f�rst refunderer Danmark i begyndelsen af 1998. Tilskuddene best�r bl.a. af hektarst�tte, eksportrestitutioner, st�tte til skolem�lk, markfr�, t�rret foder samt intervention mv.

52. Regnskabskontienes tal kan yderligere opsplittes p� paragrafniveau, og der er flere af kontiene, som p� paragrafniveau har saldi med negative fortegn (kreditsaldi). I nogle tilf�lde er disse saldi s� store, at hele regnskabskontoen f�r negativt fortegn. Dette skyldes, efter Rigsrevisionens opfattelse, normalt en forkert brug af kontiene. Som et eksempel p� en s�dan fejl p� paragrafniveau havde Udenrigsministeriet ved udgangen af 1997 registreret en g�ld p� 532 mio. kr. under Tilgodehavende vedr�rende Salg af Varer og Tjenesteydelser. If�lge det oplyste skyldtes dette hovedsageligt fejlkonteringer som resultat af problemer med etablering af ministeriets nye edb-system Rep-finans, periodiseringsproblemer og forskelle i valutakurser i edb-systemerne Globus og FMS, jf. pkt. 273.

Regnskabskontoen Udbetaling til Senere Udligning ved Indbetaling omfatter krav, som er fremkommet ved, at der har v�ret en udbetaling i form af et udl�g. Udl�gget vil st� som en debitor, indtil dette betales af modparten. Denne konto havde en negativ saldo p� 661 mio. kr., hvilket prim�rt skyldtes, at Finansministeriet havde en kreditsaldo p� 1,6 mia. kr. Efter Rigsrevisionens opfattelse, har �konomistyrelsen anvendt en uhensigtsm�ssig konto i forbindelse med en periodisering.

Derimod kan saldoen p� Interimskonto svinge mere tilf�ldigt. Dette skyldes, at kontoen b�de indeholder indt�gter og udgifter, der ikke straks kan anbringes p� den korrekte konto i statsregnskabet. Bruttosaldiene p� interimskontoen var 148 mio. kr. i kredit og 15 mio. kr. i debet (opgjort p� paragrafniveau). Set i forhold til statsregnskabets �vrige statusposter og driftsudgifter, er der s�ledes ikke tale om store bel�b, men Rigsrevisionen henleder alligevel opm�rksomheden p�, at kontoen burde have v�ret nulstillet ved finans�rets afslutning.

53. Vedr�rende driftsaktiverne har det med virkning fra 1997 v�ret muligt at aktivere en r�kke anskaffelser af maskiner, inventar og transportmateriel, der var anskaffet over driftsbudgettet. Posten er ikke v�sentlig i 1997, men der er tale om en ny ordning. Tidligere ville s�danne anskaffelser normalt have v�ret udgiftsf�rt uden samtidig at blive aktiveret. I 1997 havde i alt 3 ministerier anvendt ordningen. Det drejer sig om Trafikministeriet, knapt 157 mio. kr., Undervisningsministeriet, knapt 22 mio. kr., og Boligministeriet med knapt 1 mio. kr. De 150 mio. kr. af Trafikministeriets saldo skyldes dog primov�rdireguleringer.

Anl�gsaktiverne

54. Ejendomme og Anl�g steg i 1997 med 4,6 mia. kr. fra 79,9 mia. kr. til 84,5 mia. kr., jf. tabel 8. Stigningen skyldes implementeringen af v�rdireguleringsordningen, der netto har for�get v�rdien med 1,6 mia. kr., �rets tilgang med 5,7 mia. kr. samt nulstilling af en generel afskrivningspost med 0,1 mia. kr.

Fra disse tal skal fratr�kkes en r�kke primokorrektioner � prim�rt vedr�rende nedskrivning p� tidligere aktiveret materiel � med netto 0,6 mia. kr., �rets ordin�re afskrivninger med 1,8 mia. kr. samt afgang med 0,4 mia. kr.

Primokorrektionerne skyldes bl.a. berigtigelse af fejlregistreringer, v�rdireguleringer eller fundne forskelle mellem aktiveret og fysisk materiel. Det typiske billede er s�ledes, at den regnskabsm�ssige beholdning nedjusteres. Den st�rste nedjustering vedr�rer diverse institutioner under Undervisningsministeriet med 0,6 mia. kr.

Alle ministerier har registreret ejendomme og anl�g, men 3 ministerier forvalter hovedparten (82 %) af aktiverne. Det drejer sig om Trafikministeriet med 45,6 mia. kr., Forsvarsministeriet med 13,9 mia. kr. og Undervisningsministeriet med 10,0 mia. kr.

55. Statusposten Ejendomme og Anl�g best�r af 6 regnskabskonti, der angiver, hvilke typer af aktiver posten best�r af, jf. tabel 9.

Tabel 9. Ejendomme og Anl�g fordelt p� typer

	1996	1997
	----- Mio. kr. -----
Jord	15.108	15.439
Rettigheder og koncessioner	0	�8
Bygninger	34.971	36.446
Veje, broer, baner, havne o.l.	17.031	19.997
Transportmateriel	10.201	10.619
Maskiner, inventar og andet materiel	2.644	2.044
I alt	79.955	84.537

56. Af tabel 9 fremg�r det, at ca. 43 % af Ejendomme og Anl�g best�r af bygninger.

If�lge �konomistyrelsens retningslinjer skal der ved k�b, eller n�r en institution selv opf�rer en ejendom, ske en opdeling p� de enkelte regnskabskonti. Dette har ikke altid v�ret tilf�ldet, idet der ofte ved fx k�b alene bogf�res p� bygninger, selv om der ligeledes medf�lger jord og eventuelt ogs� inventar. Dette kan skyldes, at �konomistyrelsen i et konteringseksempel selv har undladt at foretage denne opdeling.

Finansministeriet er enig i, at konteringseksempler b�r v�re opstillet s�ledes, at de underbygger de fastlagte retningslinjer. Ministeriet vil se n�rmere p� det konkrete eksempel.

57. Posterne v�rdians�ttes normalt til k�bsv�rdien henholdsvis til de medg�ede udgifter ved en opf�relse. P� en r�kke af posterne foretages en l�bende afskrivning, der modsvarer den beregnede v�rdiforringelse grundet slitage eller for�ldelse. Dette g�lder is�r for de statslige virksomheder.

De �vrige bygninger mv. st�r ofte registreringsm�ssigt ur�rt i mange �r, hvilket har kunnet bevirke, at det ved ombygning eller salg har v�ret vanskeligt eller umuligt entydigt at finde oplysninger om, hvad den oprindelige anskaffelsessum har udgjort. Problemet har v�ret forst�rket af, at det ikke ved ressort�ndringer har v�ret kutyme at overbringe eventuelle grundoplysninger fra det afgivende omr�de til det modtagne. Overf�rslen er s�dvanligvis sket ved et kapitaladvis � et konteringsbilag til brug for bogf�ringen � der alene oplyser v�rdien af den samlede overf�rsel. Desuden forekommer det, at fx transportmateriel, maskiner og inventar s�lges eller kasseres, uden at det oprindelige anskaffelsesbel�b er frag�et statuskontoen.

58. En r�kke primokorrektioner i statsregnskabet for 1997 skyldes s�ledes berigtigelse af fejlregistreringer eller fundne forskelle mellem regnskabsm�ssig aktiveret og fysisk materiel. Det typiske billede er, at den regnskabsm�ssige beholdning nedjusteres. Den st�rste nedjustering i 1997 vedr�rte institutioner under Undervisningsministeriet med 0,6 mia. kr. Formindskelsen skete i forl�ngelse af en gennemgang af den regnskabsm�ssigt registrerede beholdning af inventar og materiel i forhold til det tilstedev�rende materiel, som ministeriet iv�rksatte p� foranledning af Rigsrevisionen, jf. pkt. 286.

59. Sammenfattende bevirker ovenst�ende forhold, at v�rdians�ttelsen af Ejendomme og Anl�g i forhold til andre aktiver forekommer mindre sikker og ikke giver udtryk for den aktuelle v�rdi af statens ejendomme og andre anl�g.

60. Udl�n og Tilgodehavender er steget med 3,5 mia. kr. fra 71,4 mia. kr. i 1996 til 74,9 mia. kr. i 1997, jf. tabel 8. Ultimo 1997 var udl�n for 48,4 mia. kr. eller 65 % lagt til forvaltning i Hypotekbanken.

2 genudl�nstyper vedr�rende Fremrykkede Anl�gsaktiver og Statens Uddannelsesst�tte p� tilsammen 10,2 mia. kr. er i statsregnskabet medtaget b�de som Udl�n og Anden Langfristet G�ld.

Hvis der ses bort fra disse, udg�r Udl�n og Tilgodehavender 64,7 mia. kr. De st�rste udl�n vedr�rer udl�n fra Statens Uddannelsesst�tte til studerende 10,9 mia. kr., udl�n til det almennyttige boligbyggeri 7,5 mia. kr., indskud i Den Internationale Sammenslutning for �konomisk Udvikling (IDA) 6,9 mia. kr., udl�n til det f�r�ske landsstyre 5,7 mia. kr., l�nebidrag til udviklingslande 4,1 mia. kr. og indfriede misligholdte uddannelsesl�n mv. 2,7 mia. kr., i alt 37,8 mia. kr., eller 58 % af de samlede udl�n.

61. Statusposten Udl�n og Tilgodehavender best�r af i alt fem regnskabskonti, der angiver efter hvilke kriterier l�net er ydet.

Tabel 10. Udl�n og Tilgodehavender fordelt p� typer

	1996	1997
	----- Mio. kr. -----
Udl�n med pant i fast ejendom	4.280	3.992
Udl�n uden pant i fast ejendom	21.232	22.716
Rente- og afdragsfrit udl�n	8.773	8.621
Kapitalindskud	22.736	24.011
Andre udl�n	14.414	15.551
I alt	71.435	74.891

Af tabel 10 fremg�r, at udl�n uden pant i fast ejendom og kapitalindskud udg�r henholdsvis ca. 30 % og 32 %.

De 4 f�rstn�vnte regnskabskonti er alene opdelt efter den bagvedliggende sikkerhed eller l�neforhold. For de Rente- og afdragsfrie udl�n samt Andre Udl�n registreres det ikke via kontoplanen, hvilken sikkerhed der er givet i forbindelse med l�neforholdets etablering. Disse oplysninger beror alene i den enkelte l�nesag.

62. Det fremg�r af statens kontoplan, at Andre Udl�n er udl�n, hvor betaling af renter og afdrag er afh�ngig af debitors fremtidige driftsresultat (kaldet kapitalindskudslignende udl�n). Andre Udl�n er s�ledes en mellemting mellem almindelige udl�n, der forventes indfriet, og rente- og afdragsfrie udl�n. De v�sentligste udl�n vedr�rer genudl�n til Statens Uddannelsesst�tte p� 8,6 mia. kr., Mellemregning med F�devareministeriet vedr�rende landbrugets refinansieringsordning p� 1,4 mia. kr. samt udl�n til �restadselskabet p� 1,0 mia. kr.

63. Regnskabskontoen vedr�rende Kapitalindskud kan principielt ikke karakteriseres som et udl�n i g�ngs forstand, da der if�lge statens kontoplan er tale om bel�b, der af den modtagne institution eller virksomhed bliver registreret som en del af egenkapitalen, og dermed giver staten rettigheder og pligter som f�lge af medejerskab af den p�g�ldende institution eller virksomhed.

Som eksempler p� s�danne kapitalindskud o.l. kan n�vnes indskud i Den Internationale Sammenslutning for �konomisk Udvikling (IDA, der er en del af Verdensbankgruppen) p� 6,9 mia. kr., Dansk Grundforskningsfond og Dansk Erhvervsudviklingsfond p� i alt 4,0 mia. kr., Trafikministeriets indskud i Post Danmark 2,3 mia. kr. samt indskuddet i den Europ�iske Investeringsbank p� 830 mio. kr., jf. pkt. 276. Derudover er en del af statens indskud i Landsbyggefonden p� 7,0 mia. kr. ved en fejltagelse ligeledes f�rt p� kontoen for kapitalindskud.

I princippet er der ikke forskel p�, om staten ejer andele af egenkapitalen eller har aktier. Det burde derfor overvejes, om underkontoen Kapitalindskud samt statens aktiebesiddelser ikke burde udsondres og oplyses p� en s�rskilt konto under anl�gsaktiver. Kontoen kunne fx ben�vnes Aktier og Andre Kapitalandele.

64. Enkelte af udl�nene er udbetalt i fremmed valuta. Hovedprincippet for v�rdians�ttelsen af disse udl�n er valutakursen p� udbetalingstidspunktet. Da der s�ledes ikke sker en l�bende kursregulering af den indbetalte valuta, modsvarer tilgodehavendet ikke den aktuelle kursv�rdi af udl�net.

65. Det generelle hovedprincip for v�rdians�ttelsen af udl�nene er det oprindeligt udbetalte bel�b. Der foretages ikke �rligt en vurdering af l�nenes nutidsv�rdi, der bl.a. er afh�ngig af rente- og indfrielsesvilk�r samt debitors soliditet. P� samme m�de sker der ikke l�bende vurdering af, hvordan det enkelte kapitalindskuds bogf�rte v�rdi forholder sig til den forholdsm�ssige indre v�rdi i det p�g�ldende selskab.

Det kunne derfor overvejes at udvide v�rdireguleringsordningen til ogs� at omfatte udl�n, s� udl�n i h�jere grad blev bogf�rt til den aktuelle v�rdi ved finans�rets afslutning.

66. Af tabel 8 fremg�r, at V�rdipapirer udg�r 8,4 mia. kr. V�rdipapirer best�r n�sten udelukkende af aktier og andele p� 5,6 mia. kr. og obligationer p� 2,8 mia. kr. Der er i statsregnskabet opf�rt omkring 40 aktieselskaber, hvoraf en fjerdedel er 100 % statsejede. Aktierne er typisk optaget til det investerede bel�b eller v�rdien ved oprettelsen af selskabet. Obligationsbeholdningen best�r hovedsagelig af obligationer opk�bt vedr�rende inkonverterbare realkreditl�n 0,3 mia. kr. og obligationer vedr�rende landbrugets refinansieringsordning 2,6 mia. kr.

V�rdipapirbeholdningen blev halveret i forhold til 1996. Det skyldes prim�rt, at statsg�lden blev nedskrevet gennem annullering af statsobligationer, jf. afsnit nedenfor om langfristet g�ld.

Detaljerede oplysninger om statens v�rdipapirer findes i statsregnskabets Specifikation af de af Ministerier og Statsvirksomheder bestyrede V�rdipapirer, jf. s. 155-163 i statsregnskabet.

67. Aktier og Andele er som hovedregel registreret i regnskabet med det bel�b, staten har investeret. Dette svarer normalt til v�rdien af selskabet p� tidspunktet for investeringen, fx oprettelsen af det p�g�ldende selskab. Da der ikke bliver foretaget �rlige reguleringer af v�rdien, er de bogf�rte v�rdier normalt ikke udtryk for statens andel af selskabernes reelle v�rdi, dvs. b�rsv�rdien eller den indre v�rdi. En oversigt over statens v�sentligste aktiebesiddelser (med en bogf�rt v�rdi over 300 mio. kr.) er vist i efterf�lgende tabel 11:

Tabel 11. Statens st�rste aktiebesiddelser ultimo 1997

Selskabsnavn	P�lydende	Kursv�rdi/ vurderet v�rdi	Bogf�rt i statsregnskabet
Selskabsnavn	----- Mio. kr. -----
DONG A/S¹⁾	2.144	4.202²⁾	2.144
Tele Danmark A/S³⁾	678	31.000⁴⁾	847
Scandlines A/S	400	1.500²⁾	800
K�benhavns Lufthavne A/S³⁾	462	3.696⁵⁾	462
SAS Danmark A/S	235	2.397⁵⁾	446
Sund og B�lt Holding A/S	355	0²⁾	355
^{1) P�lydende v�rdi mangler i statsregnskabet. P�lydende v�rdi svarer til bogf�rt v�rdi. ²⁾Beregnet indre v�rdi. ³⁾Kursv�rdien er ikke oplyst i statsregnskabet. ⁴⁾Realiseret salgspris. ⁵⁾Fondsb�rskurslisten, 31. december 1997.}

Den samlede bogf�rte v�rdi for de 6 anf�rte selskaber i tabel 11 udgjorde med 5.054 mio. kr. godt 90 % af statens samlede aktiebesiddelser. DONG udg�r den st�rste bogf�rte v�rdi 2,1 mia. kr.

I statsregnskabet er der kun anf�rt en kursv�rdi for SAS Danmark A/S, selv om ogs� Tele Danmark A/S og K�benhavns Lufthavne A/S er b�rsnoterede. Staten indgik i efter�ret 1997 aftale om salg af samtlige aktier i Tele Danmark A/S, heraf hovedparten til det amerikanske selskab Ameritech, og resten til selskabet selv. Salget blev effektueret i 1998 og aktiebeholdningen udg�r af statens status for 1998, jf. i �vrigt statsrevisorernes beretning nr. 8/97.

Med hensyn til v�rdians�ttelsen i statens status fremg�r det af tabellen, at SAS Danmark A/S er registreret til en v�rdi, som er mindre end en femtedel af kursv�rdien af aktierne. Tele Danmark A/S st�r opf�rt til 847 mio. kr., mens salget gav staten en indt�gt p� over 31 mia. kr. Kursen p� aktier i K�benhavns Lufthavne A/S l� ultimo 1997 p� en niveau omkring 8 gange p�lydende, hvorved kursv�rdien af statens aktier ville udg�re 3,2 mia. kr. mere, end de st�r opf�rt til. For Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) er den indre v�rdi, dvs. forholdet mellem den samlede egenkapital og aktiekapitalen, omkring 2, og hvis statens aktier blev registreret til denne v�rdi, ville v�rdien af beholdningen for�ges med over 2 mia. kr. For s� vidt ang�r Sund og B�lt Holding A/S er forholdet det modsatte, idet selskabet har en negativ egenkapital. Opgjort efter den indre v�rdi skulle aktierne optages i statsregnskabet til nul. Endelig har Scandlines A/S en indre v�rdi p� 3,75, og opgjort p� det grundlag skulle den bogf�rte v�rdi i statsregnskabet for�ges med 700 mio. kr.

68. Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r de ansvarlige ministerier ved afslutningen af hvert finans�r overveje, om aktierne i rimeligt omfang er bogf�rt i overensstemmelse med den reelle v�rdi af beholdningerne.

Andre aktiver

69. Aktiver for S�rlige Fonde afbalanceres med passivposten Kapitaler for S�rlige Fonde, idet disse fonde har deres egne regnskabskredse. Tallet for hver fond angiver fondens nettoformue (egenkapital), og en specifikation af den enkelte fonds aktiver og passiver er vist i statsregnskabet p� s. 165-168.

Efter nedl�ggelsen af den kulturelle fond var der ultimo 1997 i alt 8 fonde tilbage. Heraf udg�r Den sociale Pensionsfond med 140,5 mia. kr., i alt 99 %, af fondenes nettoformue. Pensionsfondens formue er dog en del st�rre, da obligationsbeholdningen alene er optaget til anskaffelsesv�rdi tillagt l�bende indeksopskrivninger. Hvis obligationerne var optaget til kursv�rdien ultimo 1997, ville v�rdien af disse have udgjort 157,4 mia. kr., hvilket ville have for�get fondens nettoformue med 16,9 mia. kr. til de anf�rte 157,4 mia. kr. Kursv�rdien fremg�r ikke af oplysningerne i statsregnskabet.

70. Fondenes samlede nettoformue steg med 3,4 mia. kr. fra 138,4 mia. kr. ultimo 1996 til 141,8 mia. kr. ultimo 1997, jf. tabel 8. Den v�sentligste �rsag til denne stigning er primokorrektioner vedr�rende Danmarks Erhvervsfond og Dansk Eksportkreditfond. Erhvervsministeriet �ndrede regnskabsprincip og indf�rte et kapitalkrav, s� formuen inklusive statens kapitalindskud skulle udg�re mellem 8 og 12 % af engagementerne, dvs. garantiansvar og udest�ende fordringer. �ndringerne, der er beskrevet i Akt 67 26/11 1997, n�dvendiggjorde en betydelig for�gelse af nettoformuerne, idet disse ultimo 1996 var negative og udgjorde henholdsvis �1.130 mio. kr. og �642 mio. kr. For�gelsen fandt i hovedsagen sted ved dels at annullere en del af fondenes g�ld til staten, dels hvad ang�r Dansk Eksportkreditfond, at konvertere noget af g�lden til kapitalindskud, som herefter indg�r i statusposten Udl�n og Tilgodehavender.

71. Emissionskurstab repr�senterer forskellen mellem det bel�b et l�n indbringer staten, og det bel�b, der registreres som g�ld under passiver. Samlet er emissionskurstabene faldet med 3,3 mia. kr. fra 26,6 mia. kr. til 23,3 mia. kr., jf. tabel 8.

�rets tilgang vises under � 43. Statsl�nsoptagelse, og kurstabene afskrives (udgiftsf�res) i takt med l�nenes forfald, jf. udgiftsposterne Fordelte Emissionskurstab under � 37. Renter, med modpostering p� � 41. Beholdningsbev�gelser mv. Metoden er valgt for at sikre, at alene de udgiftsf�rte emissionskurstab p� � 37. Renter p�virker saldoen p� DAU.

b. Passiverne

Kortfristet G�ld

72. Af tabel 8 fremg�r, at Statusposten Kreditorer faldt i 1997 med 1,1 mia. kr. fra 12,2 mia. kr. til 11,1 mia. kr. Ligesom posten Debitorer best�r posten Kreditorer i statsregnskabet af en lang r�kke forskelligartede konti. Der indgik s�ledes 15 regnskabskonti under Kreditorer i 1997.

73. Statusposten Kreditorer omfatter hovedsageligt g�ld vedr�rende k�b af varer og tjenesteydelser og er forholdsvist j�vnt fordelt p� ministeromr�der. Forsvarskommandoens kreditorer udg�r dog 3,3 mia. kr. eller 30 %. Som det fremg�r af noten til statsregnskabets status, jf. s. 107, indeholder kreditorerne en r�kke konti med debetsaldi � alene 1,8 mia. kr. vedr�rende SCR betalingssystem � som burde overf�res til debitorer. Problemet forventes l�st i forbindelse med udviklingen af nye betalingssystemer, jf. pkt. 37 i Beretning om bevillingskontrollen for 1996, statsrevisorernes beretning nr. 17/96.

74. Mellemregning med S�rlige Fonde best�r af summen af de enkelte ministeriers tilgodehavender eller g�ld til disse fonde. Selv om ministerierne igennem en �rr�kke har haft et nettotilgodehavende, har posten v�ret optaget i statsregnskabet som en negativ g�ld. I 1997 er tilgodehavendet faldet med 4,0 mia. kr. fra 4,2 mia. kr. til 0,2 mia. kr., jf. tabel 8. Heraf skyldes 3,7 mia. kr. Erhvervsministeriets nedskrivning af mellemregningstilgodehavender p� Danmarks Erhvervsfond og Dansk Eksportkreditfond.

75. Den Kortfristede Indenlandske Statsg�ld best�r alene af skatkammerbeviser. Skatkammerbeviser er de indenlandske statspapirer der har den korteste l�betid (9 m�neder). Skatkammerbeviser er nulkuponpapirer, hvilket vil sige, at renten udg�res af forskellen mellem udstedelseskursen og pari. I l�bet af 1997 faldt saldoen med 1,2 mia. kr. fra 51,2 mia. kr. til 50,0 mia. kr., jf. tabel 8.

Den Kortfristede Udenlandske Statsg�ld bestod ved �rets start af kortfristede Commercial Papers-programmer. Da staten ikke var deltager i s�danne programmer ved udgangen af 1997, faldt saldoen med 11,1 mia. til 0 kr.

Langfristet G�ld

76. Den samlede langfristede g�ld, der hovedsagelig bestod af indenlandsk og udenlandsk statsg�ld, steg marginalt med 1,5 mia. kr. fra 739,5 mia. kr. til 741,0 mia. kr. ved udgangen af 1997. Stigningen var fordelt med en stigning i den Langfristede Udenlandske Statsg�ld med 6,2 mia. kr., et fald i den indenlandske g�ld p� 5,2 mia. kr. samt en stigning i anden langfristet g�ld p� 0,5 mia. kr.

En del af den lave stigningstakt kan forklares ved, at statsg�ldsforvaltningen har annulleret den beholdning af egne obligationer, staten l� inde med ultimo 1996. Den bogf�rte v�rdi af beholdningen var 8,8 mia. kr., og den nominelle v�rdi af denne har formindsket g�lden.

77. I statsregnskabet er der medtaget en oversigt over den Langfristede Indenlandske Statsg�ld. Oversigten viser en fordeling af g�lden p� 24,3 mia. kr. vedr�rende 9 statslige virksomheder, samt den resterende g�ld som en residual. Bel�bet p� de 24,3 mia. kr. er vist s�rskilt, idet den statslige finansiering af en r�kke virksomheder kan fratr�kkes ved beregningen af statsg�ldens st�rrelse, n�r det skal unders�ges, om EU�s monet�re konvergenskriterier er opfyldt. Bel�bet er opgjort p� baggrund af de 9 selskabers bogf�rte v�rdier af ejendomme og anl�g pr. 31. december 1996. Tallet er s�ledes forskudt med et �r og er ikke udtryk for en statslig g�ld, som er medg�et til finansiering af disse virksomheder, men er alene af beregningsteknisk karakter.

78. Anden Langfristet G�ld steg med 0,5 mia. kr. fra 13,1 mia. kr. til 13,6 mia. kr., jf. tabel 8. Den st�rste g�ldspost vedr�rer Undervisningsministeriets g�ld til Hypotekbanken p� 8,7 mia. kr. Herefter kommer landbrugets refinansieringsordning under F�devareministeriet med 2,9 mia. kr. og ordningen vedr�rende fremrykkede anl�gsprojekter i 8 ministerier med i alt 1,6 mia. kr.

De 8,7 mia. kr. vedr�rende Undervisningsministeriet og de 1,6 mia. kr. vedr�rende fremrykkende anl�gsinvesteringer er begge medtaget som tilgodehavender i oversigten over de af Hypotekbanken administrerede udl�n. Dette medf�rer, at statens status alene p� dette punkt er overvurderet med 10,3 mia. kr.

Andre Passiver

79. Balancekontoen kan regnskabsteknisk sammenlignes med egenkapitalkontoen i private virksomhedsregnskaber, og den er et udtryk for forskellen mellem den bogf�rte v�rdi af statens aktiver og g�ld. Selv om Balancekontoen er negativ (st�r i debet), har denne igennem �rerne v�ret vist under passiverne.

Den negative saldo er faldet med 7,1 mia. kr. fra 530,3 mia. kr. til 523,2 mia. kr., jf. tabel 8. Specifikation af bev�gelserne p� balancekontoen er �ndret i forhold til 1996, men indeholder i hovedtr�k de samme typeposter.

Primoreguleringen af Balancekontoen for�gede saldoen med 1,5 mia. kr. Den v�sentligste �rsag til forringelsen skyldtes Erhvervsministeriets nedskrivning af mellemregningstilgodehavender i Danmarks Erhvervsfond og Dansk Eksportkreditfond med tilsammen 3,7 mia. kr. samt nedskrivningen af inventar og materiel under Undervisningsministeriet med 0,6 mia. kr. Modsat er primoreguleringens st�rrelse blevet formindsket ved opskrivningen af Ejendomme og Anl�g samt Driftsaktiver p� tilsammen 1,7 mia. kr.

80. Overskuddet p� DAU formindskede den negative saldo p� Balancekontoen med 7,6 mia. kr. I DAU indg�r desuden en r�kke udgifter og indt�gter, der tilsammen udg�r 2,5 mia. kr., og som efterf�lgende f�res over p� andre statuskonti. Disse skal derfor ligeledes reguleres p� Balancekontoen.

Den v�sentligste post vedr�rer nettovirkningen af en r�kke anl�gsinvesteringer, der udgiftsf�res p� DAU, men efterf�lgende aktiveres under Langfristede Aktiver. Denne regulering har forbedret Balancekontoen med 3,5 mia. kr. Nettooverskuddet vedr�rende S�rlige Fonde indg�r ligeledes i DAU, men overf�res til fondenes nettokapital. Denne regulering har forringet Balancekontoen med 0,7 mia. kr.

Reguleringen Overf�rt til Balancekontoen vedr�rende Visse Konti androg 0,1 mia. kr.

Endelig er Balancekontoen forringet med 1,4 mia. kr. vedr�rende valutakursregulering af statsg�lden mv.

Sammenfatning

81. Statens status adskiller sig p� en r�kke punkter fra den status, der s�dvanligvis anvendes i private virksomheder. Dette skyldes prim�rt, at behovet for informationer er forskelligt.

En gennemgang af statens status viser, at der er forskel p�, hvorledes de enkelte ministerier registrerer ensartede statusposter.

Is�r statusposterne Debitorer og Kreditorer er et sammendrag af mange regnskabskonti, hvor en yderligere opdeling i statsregnskabets status m�ske kunne for�ge informationsv�rdien.

Under statusposterne Udl�n og V�rdipapirer indg�r statslige ejerandele. Disse kunne med fordel samles i en s�rskilt statuspost.

82. Selv om den oprindelige anskaffelsessum er den mest anvendte v�rdians�ttelsesmetode, anvendes der tillige forskellige andre principper for opg�relse af is�r anl�gsaktivernes v�rdi.

83. De enkelte ansvarlige ministerier og institutioner f�rer generelt ikke en tilstr�kkelig kontrol med indholdet af anl�gskontiene og sammenholder ikke anl�gskontiene med de fysiske aktiver.

Det m� derfor generelt konkluderes, at ovenst�ende forhold er med til at forringe udbyttet af en tv�rg�ende analyse for hele statens omr�de.

84. I slutningen af september 1998 modtog Rigsrevisionen en indbydelse fra Finansministeriet til at deltage i et forest�ende udvalgsarbejde vedr�rende principperne for opstillingen af statens status. Rigsrevisionen deltager i udvalgsarbejdet sammen med repr�sentanter for Danmarks Statistik, Hypotekbanken og �konomistyrelsen. Det fremg�r af kommissoriet for udvalget, at en r�kke af de omtalte forhold vil blive behandlet af udvalget, og at arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af marts 1999. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har taget dette initiativ.

C. Statsg�lden

85. Statens status pr. 31. december 1997 fremg�r af tabel 8. Statsg�lden omfatter traditionelt passivposterne: kortfristet og langfristet indenlandsk statsg�ld respektive udenlandsk statsg�ld. Disse poster udgjorde tilsammen 777,3 mia. kr. ved udgangen af 1997. Udviklingen i den samlede statsg�ld (bruttog�lden) fra 1993 til 1997 er vist i figur 1.

Figur 1. Udviklingen i statsg�lden 1993-1997 i l�bende priser

Klik her for at se figur 1

Tabel 12. Statsg�ld 1993-1997 i l�bende priser

	1993	1994	1995	1996	1997
	-------- Mia. kr. --------
Langfristet indenlandsk statsg�ld	503,80	562,50	600,50	628,90	623,70
Kortfristet indenlandsk statsg�ld	58,30	56,20	58,40	51,20	50,00
Langfristet udenlandsk statsg�ld	139,60	130,90	111,20	97,40	103,60
Kortfristet udenlandsk statsg�ld	26,10	0,70	�0,03	11,00	0,00
I alt	727,80	750,30	770,07	788,50	777,30

Det fremg�r af tabel 12, at statsg�lden for f�rste gang i en �rr�kke er faldet. Den samlede g�ld faldt med 11,2 mia. kr. fra 788,5 mia. kr. i 1996 til 777,3 mia. kr. i 1997¹⁾.

^{1) I �renes l�b har staten opk�bt egne v�rdipapirer, som i statsregnskabet er opf�rt som en aktivpost (V�rdipapirer). Med virkning fra og med afl�ggelsen af statsregnskabet for 1997 er disse egne v�rdipapirer blevet annulleret med samtidig nedskrivning af den tilsvarende nominelle g�ld. S�fremt denne metode var anvendt i �rene forud for 1997, ville dette have p�virket statsg�lden tilsvarende i nedadg�ende retning. Faldet i g�lden fra 1996 til 1997 ville i s� fald have v�ret mindre. Egne v�rdipapirer udgjorde if�lge Danmarks Nationalbanks publikation Statens l�ntagning og g�ld, 1997 i nominelle bel�b 1,3 mia. kr. i 1993, 2,8 mia. kr. i 1994, 4,7 mia. kr. i 1995 og 9,4 mia. kr. i 1996.
Den kortfristede udenlandske statsg�ld, der i �rene 1994-1997 har udgjort et forholdsvist lavt bel�b, blev nedbragt fra 11 mia. kr. til 0 kr. Den langfristede udlandsg�ld steg derimod med 6,2 mia. kr. i forhold til 1996. Udlandsg�lden faldt s�ledes samlet med i alt 4,8 mia. kr., mens den samlede indenlandske statsg�ld, der ultimo 1997 var p� 673,7 mia. kr. og bestod af en kortfristet g�ld p� 50 mia. kr. og en langfristet g�ld p� 623,7 mia. kr., i forhold til 1996 faldt med 6,4 mia. kr. I alt faldt statsg�lden s�ledes med de n�vnte 11,2 mia. kr.²⁾
^{2) Indenlandsk g�ld er g�ld i danske kroner, emitteret i Danmark mens udenlandsk g�ld er g�ld i fremmed valuta og g�ld i danske kroner emitteret i udlandet. Indenlandsk g�ld omfatter s�ledes ogs� g�ld til udl�ndinge, der ejer danske statspapirer.
86. Selv om Danmark i henhold til Edinburgh-aftalen ikke deltager i �MU-ens 3. fase, er Danmark forpligtet til at opfylde kravene bl.a. til den offentlige sektors g�ld, men kan ikke p�l�gges sanktioner i tilf�lde af overskridelse³⁾.
^{3) Statens l�ntagning og g�ld 1997, Danmarks Nationalbank, 1998, s. 68.
Ved vurderingen af, om en medlemsstats g�ldskvote holder sig inden for Den Europ�iske Unions �MU-kriterium (konvergenskriteriet) anvendes den offentlige sektors bruttog�ld, der best�r af en s�rlig konsolideret bruttostatsg�ld tillagt (amts)kommunernes bruttog�ld.
Siden juni 1996 har Europa-Kommissionen vurderet, at Danmark opfylder dette kriterium⁴⁾.
^{4) Statens l�ntagning og g�ld 1997, Danmarks Nationalbank, 1998, s. 67.
Den offentlige sektors bruttog�ld m� i henhold hertil h�jst udg�re 60 % af medlemsstatens bruttonationalprodukt (BNP). Selv om procenten er overskredet, kan kriteriet dog anses for opfyldt, hvis g�ldskvoten er faldet betragteligt og kontinuerligt og har n�et et niveau, der ligger t�t p� 60 %, eller g�ldskvoten anses for at v�re faldende i tilstr�kkelig grad og n�rmer sig de 60 % i et tilfredsstillende tempo (Maastricht-traktatens art. 104 C).
Ved opg�relsen af den konsoliderede bruttostatsg�ld kan Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statspapirer fradrages i bruttostatsg�lden. Disse papirer udgjorde if�lge Statens l�ntagning og g�ld, 1997 pr. 31. december 1997, nominelt 92,5 mia. kr. Efter fradrag heraf udgjorde den konsoliderede bruttostatsg�ld s�ledes 685 mia. kr. Opg�relsen af bruttostatsg�lden i figur 1 svarer s�ledes ikke til den konsoliderede bruttostatsg�ld. Med till�g af (amts)kommunernes g�ld p� omkring 8 mia. kr., udgjorde den offentlige sektors bruttog�ld 693 mia. kr. ultimo 1997. Dette bel�b svarer til 65 % af det justerede danske bruttonationalprodukt, som Kommissionen anvender ved sin beregning⁵⁾.
^{5) �konomisk Oversigt � august 1998, �konomiministeriet, 1998, Tabel 1.2, s. 16.
I �konomistyrelsens publikation, Statens Regnskab 1997, er statens nettog�ld opgjort ved at tr�kke statens indest�ende i Danmarks Nationalbank samt Den Sociale Pensionsfonds totale nominelle obligationsbeholdning fra bruttostatsg�lden, som det bl.a. er vist i �konomistyrelsens oversigt⁶⁾. Efter denne opg�relse udg�r nettostatsg�lden 599,8 mia. kr. i 1997. Nationalbanken anvender et tilsvarende m�l for nettostatsg�lden⁷⁾.
^{6) Statens Regnskab 1997, �konomistyrelsen, Finansministeriet, august 1998, s. 34.
^{7) Statens l�ntagning og g�ld 1997, Danmarks Nationalbank, 1998, Bilag 1, s. 198-199.}Det er Nationalbanken, der p� statens vegne varetager statsg�ldsforvaltningen, som omfatter optagelser og indfrielser af s�vel indenlandske som udenlandske l�n.
87. Statens samlede finansieringsbehov i 1997 er opgjort i tabel 13:

Tabel 13. Statens finansieringsbehov i 1997

Indenlandsk

Udenlandsk

I alt

---------- Mia. kr. ----------

DAU-saldo (�� 1-38) (� = overskud)

�7,6

Obligationsk�b og beholdningsbev�gelser

(�� 40-41)

�5,1

Afdrag p� langfristet statsg�ld (� 42) ekskl. emissionskurstab

112,8

- heraf indenlandske statsl�n

81,4

- heraf udenlandske statsl�n

31,4

Indfrielser af kortfristede statsl�n (� 43) ekskl. emissionskurstab

146,5

- heraf indenlandske statsl�n

89,5

- heraf udenlandske statsl�n

57,0

Finansieringsbehov i alt

170,9

88,4

246,6

Som det fremg�r af tabel 13, var der for 1997 et overskud i det samlede DAU-regnskab p� 7,6 mia. kr., hvilket var en forbedring i forhold til DAU for 1996 p� 29,1 mia. kr., idet DAU i 1996 viste et underskud p� 21,5 mia. kr. Det umiddelbare l�nebehov i 1997 faldt derfor betragteligt i forhold til 1996. Behovet blev herudover formindsket marginalt som f�lge af �ndringerne i posterne Obligationsk�b og Andre Beholdningsbev�gelser. Finansieringsbehovet udgjorde dog fortsat knapt 247 mia. kr., der skal sammenlignes med bruttostatsg�lden p� 777,3 mia. kr.
88. Statens l�noptagelse samt tr�kket p� kontoen i Nationalbanken fremg�r af tabel 14:

Tabel 14. Statens samlede l�noptagelse samt tr�k p� konto i Nationalbanken i 1997

Indenlandsk

Udenlandsk

I alt

---------- Mia. kr. ----------

Optagelse af langfristede l�n

112,0

- heraf � 43.11. Statsl�n

76,0

- heraf � 43.21. Statsl�n

36,0

Optagelse af kortfristede l�n

134,5

- heraf � 43.11. Statsl�n

88,3

- heraf � 43.21. Statsl�n

46,2

L�noptagelse i alt

164,3

82,2

246,5

Tr�k p� Nationalbankkonto (� 44)

2,0

Bruttofinansiering i alt

248,5

Emissionskurstab

1,9

Nettofinansiering i alt

246,6

Af tabel 14 fremg�r sammens�tningen af l�neoptagelsen i 1997 vedr�rende langfristede inden- og udenlandske l�n. Som det ses af tabellen blev der optaget knapt 5 mia. kr. mere i langfristede udenlandske l�n end der blev anvendt til afdrag, og omvendt godt 5 mia. kr. mindre langfristet indenlandsk g�ld end anvendt til afdrag. De samlede langfristede l�n svarede til nedbringelsen af denne type g�ld i �rets l�b. Det fremg�r endvidere, at den kortfristede udenlandske l�noptagelse p� 46,2 mia. kr. var n�sten 11 mia. kr. mindre end de foretagne indfrielser p� 57 mia. kr. i l�bet af 1997, s� der ultimo 1997 ikke var kortfristet udenlandsk g�ld, jf. tabel 12.
Endelig trak staten 2 mia. kr. p� kontoen i Nationalbanken, der godt og vel svarede til de emissionskurstab, som l�noptagelsen medf�rte.
Tabel 15. Bev�gelser vedr�rende statsg�ldens statusposter i 1997 og udviklingen i den samlede

statsg�ld fra 1996 til 1997

----- Mia. kr. -----

Samlede l�neoptagelse 1997

246,5

- heraf kortfristede l�n

134,5

- heraf langfristede l�n

112,0

Samlet l�neindfrielse 1997

259,3

- heraf kortfristede l�n

146,5

- heraf langfristede l�n

112,8

Fald i statsg�lden grundet l�neindfrielse

12,8

Reduktion i nettofald som resultat af emissionskurstab

1,9

Nettofald i statsg�lden i 1997

10,9

Andre bev�gelser med indflydelse p� statsg�ldens st�rrelse, herunder valutakursreguleringer, netto

0,3

Fald i statsg�ld i alt

11,2

Samlet statsg�ld ultimo 1996 (brutto)

788,5

Samlet statsg�ld ultimo 1997 (brutto)

777,3

Fald i statsg�ld fra 1996 til 1997

11,2

89. I tabel 15 er vist sammenh�ngen mellem statsregnskabets oplysninger om bev�gelser vedr�rende statsg�ldens statusposter og �ndringerne i bruttostatsg�lden fra ultimo 1996 til ultimo 1997.

D. Korrektioner af primosaldi 1997 p� statsregnskabets statuskonti
90. Posterne i status p�virkes ikke kun af bruttobev�gelserne under �� 1-44. I l�bet af finans�ret foretager Finansministeriet en r�kke statuskorrektioner, hvoraf nogle er egentlige korrektioner af registrerede v�rdier, mens andre har karakter af interne omflytninger.
Statuskorrektionerne bliver foretaget af Finansministeriet p� basis af skriftlige henvendelser fra institutionerne. Finansministeriet er ansvarlig for, at bogf�ringen sker korrekt i SCR-systemet, mens det er vedkommende ressortminister, som er ansvarlig for, at der i forbindelse med beholdningsomflytningerne ikke sker en overtr�delse af bevillingsretslige regler.
L�bende korrektioner af status vedr�rende oms�tningsaktiver og kortfristet g�ld bliver f�rt som almindelige regnskabsposteringer og ikke som en primokorrektion. Rigsrevisionen har konstateret, at Finansministeriet ved opstillingen af statsregnskabet manuelt m� udskille korrektionsposteringer fra de almindelige periodebev�gelser. For at undg� fejl og usikkerhed ved opstillingen af statsregnskabet b�r �rsafslutningsprocessen efter Rigsrevisionens opfattelse automatiseres i videst muligt omfang.
91. Andre �ndringer foretages i form af primokorrektioner. I statsregnskabet for 1997 er vist en oversigt over de primokorrektioner, der har virkning for status for 1997 med efterf�lgende forklaring i form af noter.
92. �ndringerne stammede dels fra korrektion af fejl i tidligere finans�r, v�rdireguleringer, �ndrede regnskabsprincipper samt overf�rsler til/fra andre statuskonti.
Rigsrevisionen har i tabel 16 fordelt primokorrektionerne efter type.

Tabel 16. Fordeling af primokorrektioner p� statsregnskabets statuskonti efter type¹⁾}

Type

Aktiver

Passiver

Poster

Bel�b

Poster

Bel�b

Antal

Mio. kr.

Antal

Mio. kr.

Korrektion af fejl

36

11,5

7

1,7

V�rdireguleringer

6

1.228,6

1

3.665,5

�ndrede regnskabsprincipper

5

3.503,9

0

0,0

Overf�rsel til andre statuskonti

8

22,3

1

� 9,7

^{1)Der er i opg�relsen ikke medtaget modposteringer, der udg�r 2.599,7 og � 1.491,0 mio. kr. p� henholdsvis Kapitaler for s�rlige fonde og Balancekontoen.}

Korrektionerne medf�rte sammen med modposteringer p� 2.599,7 mio. kr. p� kapitaler for s�rlige fonde, at saldoen p� balancekontoen ultimo 1996/primo 1997 �ndredes fra �530,3 mia. kr., til �531,8 mia. kr. dvs. en reduktion p� ca. 1,5 mia. kr.
Langt de fleste poster vedr�rte Korrektioner af fejl, men bel�bsm�ssigt udgjorde de mindre end 1 % af de samlede primokorrektioner p� s�vel aktiver som passiver. Antallet af korrektioner som f�lge af V�rdireguleringer var meget sm�, men udgjorde bel�bsm�ssigt for aktiverne ca. � og n�sten hele korrektionen p� passivsiden. Antallet af korrektioner som f�lge af �ndrede regnskabsprincipper var ogs� f�, men udgjorde ca. � af bel�bet p� aktivsiden. Endelig var nettoeffekten af bel�bet for korrektioner som f�lge af Overf�rsler til andre statuskonti meget lille.
93. Den st�rste enkeltpost under korrektioner af fejl udgjorde 418,9 mio. kr. (aktiv) og vedr�rte Erhvervsministeriets berigtigelse af fejlregistrering i 1996 i forbindelse med tilbagebetaling af udl�n mv. ydet til A/S EKR Eksportkredit.
Korrektioner som f�lge af v�rdireguleringer omfattede bl.a. Erhvervsministeriets nedskrivning af mellemregningstilgodehavender med Danmarks Erhvervsfond og Dansk Eksportkreditfond p� henholdsvis 2.996 mio. kr. (passiv) og 669,5 mio. kr. (passiv), v�rdireguleringer vedr�rende ejendomme og anl�g p� 1.562,6 mio. kr. (aktiv) samt nedskrivning af aktiverne vedr�rende diverse institutioner under Undervisningsministeriet p� 604,4 mio. kr. (aktiv). Disse v�rdireguleringer omfatter mere end v�rdireguleringsordningen, jf. pkt. 45, p� 1,6 mia. kr., der kun medtager reguleringer af ejendomme og anl�g.
Korrektioner som f�lge af �ndrede regnskabsprincipper omfattede bl.a. poster p� 406,9 mio. kr. (aktiv) vedr�rende tilskrevne renter for studiel�n og statsl�n under Hypotekbanken, poster p� 1.531 mio. kr. (passiv) vedr�rende Danmarks Erhvervsfond (jf. Akt 67 26/11 1997) og poster p� 1.078,4 mio. kr. vedr�rende Dansk Eksportkreditfond.
Den st�rste enkeltpost under overf�rsler til andre statuskonti udgjorde 1.235,9 mio. kr. (aktiv) vedr�rende registrering af tilgodehavender under Statens Uddannelsesst�tte.
94. Det fremg�r af s. 104 ff. i statsregnskabet, hvilke reguleringer de enkelte aktiv- og passivposter har underg�et, og der er ligesom tidligere afgivet forklaring i tilh�rende noter.
Rigsrevisionen har gennemg�et forklaringerne.
Rigsrevisionens bem�rkninger til de st�rste primokorrektioner fremg�r af afsnit II.B. Statens status.
E. Bev�gelser i statens statsforskrivninger, garantiforpligtelser og leje-/leasingaftaler
95. Statens statsforskrivninger, garantiforpligtelser samt leje-/leasingaftaler pr. 31. december 1997 er vist i fortegnelser til statsregnskabet. Fortegnelserne, der er udarbejdet af �konomistyrelsen p� basis af indberetninger fra samtlige ministerier og styrelser, omfatter;

Statsforskrivninger, der vedr�rer allerede reserverede bel�b til im�deg�else af krav om kapitalindskud i inden- og udenlandske kapitalformidlingsinstitutioner.
Garantier vedr�rende l�n, som best�r af lovhjemlede garantier for forrentning og tilbagebetaling af l�n til institutioner og private.
Andre garantier, der udg�r eventualforpligtelser over for internationale organisationer, samt danske virksomheder og selskaber mv.
Leje-/leasingaftaler, vedr�rer aftaler der overstiger en l�betid p� mere end 12 m�neder, og hvor �rsudgiften for statsinstitutionen overstiger 1 mio. kr., dog undtaget huslejeaftaler, der vedr�rer r�deretten over lokaler til brug for institutionens personale.

Fortegnelserne over garantier indeholder fx ikke garantiforpligtelser i forbindelse med tjenestemandspensioner.
Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af oversigterne nogle ordensm�ssige fejl og mangler, hvoraf nogle er omtalt i pkt. 104-106.
96. Statsforskrivningerne, der er konkrete aftaler om kapitalindskud i eksempelvis udviklingsbanker, er reserveret p� s�rskilte konti i Danmarks Nationalbank.
Statsforskrivningerne vedr�rer v�sentligst grundkapitalen i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank samt Udenrigsministeriets aftaler om kapitalindskud i multilaterale udviklingsbanker.
Omfanget af statens forpligtelser i statsforskrivninger, til garantier og i leje-/leasingaftaler
97. Der blev i 1997 udbetalt 861 mio. kr. af statsforskrivningerne, og der er indg�et aftale om yderligere 472 mio. kr. i nye statsforskrivninger. De samlede statsforskrivninger udg�r 5 mia. kr. pr. 31. december 1997 og opf�res ogs� under Andre garantier i statsregnskabet.
98. Garantier vedr�rende l�n er i statsregnskabet opdelt i to afsnit A. Garantier for forrentning af l�n og B. Garantier for forrentning og tilbagebetaling af l�n.
De statslige udgifter i forbindelse med garantierne under s�vel A som B var oplyst til 260,6 mio. kr.
Kapitalbel�bet for A. Garantier for forrentning af l�n udgjorde pr. 31. december 1997 i alt 427 mio. kr. mod 490 mio. kr. i 1996. Bel�bet d�kker 3 garantier fordelt p� Boligministeriet, Erhvervsministeriet og Trafikministeriet. I statsregnskabet er bel�bet opf�rt med 502 mio. kr. �rsagen til differencen p� 75 mio. kr. fremg�r af pkt. 105.
Kapitalbel�bet for B. Garantier for forrentning og tilbagebetaling af l�n udgjorde pr. 31. december 1997 108,5 mia. kr. mod 104 mia. kr. i 1996. Kapitalbel�bet fordelte sig som anf�rt i tabel 17.

Tabel 17. B. Garantier for forrentning og tilbagebetaling af l�n pr. 31. december 1997

Garantier

--- Mia. kr. ---

A/S Storeb�ltsforbindelsen

37,7

Almennyttige og private boligselskaber

21,0

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

12,7

�resundskonsortiet

10,0

A/S �resundsforbindelsen

7,2

St�tte til byfornyelse og boligforbedring

6,8

St�tte til landbrug og fiskeri

5,3

�vrige

7,8

I alt

108,5

99. Af tabel 17 fremg�r, at de st�rste garantier er stillet i forbindelse med A/S Storeb�ltsforbindelsen (35 %) samt almennyttige og private boligselskaber (19 %).
100. Fortegnelsen over Andre garantier mv., hvis kapitalbel�b som f�lge af garantiernes indhold ikke lader sig pr�cist opg�re, udg�r mindst 66,7 mia. kr. inkl. statsforskrivninger p� 5 mia. kr.
Kapitalbel�bet fordelte sig som anf�rt i tabel 18.

Tabel 18. Andre garantier mv. pr. 31. december 1997

Garantier

--- Mia. kr. ---

Eksportkreditter (inkl. kautioner)

13,2

Garanti over for Den Europ�iske Investeringsbank (EIB)

10,8

Garanti over for Verdensbanken (IBRD)

7,9

Garanti over for leverand�rer af togmateriel

7,4

Garanti over for den Nordiske Investeringsbank (NIB)

7,1

Garanti over for andre udviklingsbanker og -fonde

6,4

�vrige

13,9

I alt

66,7

101. Af tabel 18 fremg�r, at knap 20 % af garantierne vedr�rer eksportkreditter og godt 16 % vedr�rer Den Europ�iske Investeringsbank. I enkelte tilf�lde er det anf�rt, i hvilket omfang der har v�ret udbetaling under de enkelte garantiordninger. Disse udbetalinger var oplyst til 12,1 mio. kr. Det skal dog bem�rkes, at udbetalinger under fx eksportkreditgarantier ikke er oplyst i fortegnelsen i statsregnskabet. If�lge finanslovforslaget for 1999 har Erhvervsministeriet planer om at oml�gge Danmarks Erhvervsfond og Dansk Eksportkreditfond til en selvst�ndig forvaltningsenhed uden for statsregnskabet.
102. I fortegnelsen over leje-/leasingaftaler er opf�rt �rlige forpligtelser for mindst 81,6 mio. kr. fordelt p� 5 paragraf-regnskaber. Fordelingen fremg�r af tabel 19.

Tabel 19. �rlige leje-/leasingydelser

---- Mio. kr. ----

Trafikministeriet

59,6

Undervisningsministeriet

7,7

Udenrigsministeriet

6,0

Forsvarsministeriet

5,3

Milj�- og Energiministeriet

3,0

I alt

81,6

103. Tabel 19 viser, at hovedparten af de �rlige leje-/leasingydelser vedr�rer Trafikministeriet (71 %).
Konstaterede fejl og mangler i statsregnskabets fortegnelser over ydede statsforskrivninger, garantiforpligtelser og leje-/leasingaftaler pr. 31. december 1997
104. Ved gennemgangen blev der kun fundet ordensm�ssige fejl i statsforskrivningerne for 1997.
Udenrigsministeriet fik ved Akt 334 9/9 1997 en bevilling p� 550,45 mio. kr. til kapitaltilf�rsel til den 11. genopfyldning af Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA). Bidragene skulle ydes gennem udstedelse af to lige store statsforskrivninger i finans�rene 1997 og 1998. Udenrigsministeriet fik Finansudvalgets godkendelse til, at den f�rste statsforskrivning p� 275,2 mio. kr. vedr�rende 1997 kunne udstedes. Denne statsforskrivning er dog ikke med p� fortegnelsen i statsregnskabet for 1997.
�konomiministeriet opn�ede ved Akt 144 22/1 1997 bevilling til at deltage i en kapitaludvidelse i Den Europ�iske Bank for Genopbygning og Udvikling med 120 mio. ECU, hvoraf de 27 mio. ECU skulle betales kontant over en �rr�kke, mens resten (93 mio. ECU) skulle forblive en garantiforpligtelse. Denne garanti er ikke oplyst i statsregnskabet.
Efter Rigsrevisionens opfattelse skal forpligtelser medtages i statsregnskabet, n�r meddelelse herom er kommet til modtagerens kundskab. Da aktstykkerne er fra henholdsvis januar og september 1997 g�r Rigsrevisionen ud fra, at modtagerne i l�bet af 1997 har modtaget meddelelse om bevillingerne, og at statsforskrivningen og garantien derfor burde fremg� af statsregnskabet for 1997.
105. Rigsrevisionen anf�rte i bevillingskontrolberetningen for 1996, pkt. 63, vedr�rende Erhvervsministeriet at et l�n ydet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning var nedbragt med 25 mio. kr., uden at nedbringelsen var registreret i statsregnskabets fortegnelse. L�net er siden nedbragt med yderligere 50 mio. kr. til 325 mio. kr., stadig uden korrektion af oplysningerne i statsregnskabet. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Erhvervsministeriet fortsat ikke har rettet fortegnelsen over garantier.
106. Gennemgangen af leje-/leasingaftaler har ikke givet anledning til bem�rkninger.
F. Reguleringer p� till�gsbevillingsloven for 1997
107. Fra finans�ret 1996 skete der en oml�gning og principiel forenkling af forslag til till�gsbevillingslov. De g�ldende regler og foruds�tninger for ministeriernes udarbejdelse af bidrag til till�gsbevillingslovforslaget er skitseret i bilag 2.
P� finansloven for 1997 var det samlede DAU-underskud budgetteret til 5.853,8 mio. kr., mens DAU-underskuddet efter reguleringerne p� forslag til till�gsbevillingslov kunne opg�res til 9.207,7 mio. kr. Efter forslag til till�gsbevillingslov var nettounderskuddet p� DAU-budgettet s�ledes 3.353,9 mio. kr. st�rre end forudsat p� finansloven.
Tabel 20. Reguleringer p� forslag til till�gsbevillingslov for 1997

Drifts-

budget

Anl�gs-

budget

Indt�gts-

budget

Reguleringer

i alt

----- Udgift -----

Indt�gt

--------- Mio. kr. ---------

� 3.Folketinget

38,7

0,8

-

39,5

� 5.Statsministeriet

-

-

-

-

� 6.Udenrigsministeriet

138,5

-

-

138,5

� 7.Finansministeriet

�44,7

-

0,4

�44,3

� 8.�konomiministeriet

�11,1

-

-

�11,1

� 9.Skatteministeriet

80,6

-

0,6

80,0

� 11.Justitsministeriet

246,5

�0,9

75,4

170,2

� 12.Forsvarsministeriet

136,3

8,6

-

144,9

� 13.Indenrigsministeriet

�359,0

�5,3

-

�364,3

� 14.Boligministeriet

31,6

19,3

200,0

�149,1

� 15.Socialministeriet

�93,8

-

-

�93,8

� 16.Sundhedsministeriet

6,9

�6,3

-

0,6

� 17.Arbejdsministeriet

1.440,4

�38,1

-

1.402,3

� 19.Forskningsministeriet

54,3

0,2

�30,0

84,5

� 20.Undervisningsministeriet

757,3

5,1

36,9

725,5

� 21.Kulturministeriet

20,6

�114,1

-

�93,5

� 22.Kirkeministeriet

1,0

-

-

1,0

� 23.Milj�- og Energiministeriet

206,7

2,9

�123,0

332,6

� 24.F�devareministeriet

183,5

�3,1

-

180,4

� 26.Erhvervsministeriet

�279,3

�7,7

-

�287,0

� 28.Trafikministeriet

552,1

�366,4

�121,2

306,9

� 35.Generelle reserver

�1.492,3

�21,6

�3.050,0

1.536,1

� 36.Pensionsv�senet

�13,5

-

-

�13,5

� 37.Renter

-

-

4,3

�4,3

� 38.Skatter og afgifter

�175,0

-

552,4

�727,4

DAU-regnskab i alt

1.426,3

�526,6

�2.454,2

3.353,9

Note: Eventuelle differencer i sumtallene skyldes afrundinger.

Det fremg�r af tabel 20, at den samlede regulering af driftsudgiftsbudgettet og indt�gtsbudgettet p� forslag til till�gsbevillingslov udgjorde henholdsvis 1.426,3 mio. kr. og �2.454,2 mio. kr. Reguleringen p� anl�gsbudgettet udgjorde i alt �526,6 mio. kr.

De samlede reguleringer p� forslag til till�gsbevillingsloven for 1997 var v�sentligt h�jere end reguleringerne p� forslag til till�gsbevillingsloven for 1996. I 1996 udgjorde reguleringerne p� driftsudgiftssiden og indt�gtssiden henholdsvis �368,7 mio. kr. og �918,4 mio. kr., mens reguleringen p� anl�gsbudgettet udgjorde 185,6 mio. kr.
Reguleringerne var dog som f�lge af reformen af till�gsbevillingsloven, fortsat lavere end reguleringerne p� forslag til till�gsbevillingslov for 1995.
108. Mindrebevillingen p� anl�gsbudgettet skyldes prim�rt en mindrebevilling under � 21. Kulturministeriet i forbindelse med udskydning af byggeriet p� Det Kongelige Teater, samt en bevillingsoverf�rsel fra anl�g til drift under � 28. Trafikministeriet (DSB), jf. pkt. 292.
109. Under � 17. Arbejdsministeriet, � 20. Undervisningsministeriet, � 28. Trafikministeriet, � 35. Generelle reserver og � 38. Skatter og afgifter var der i 1997 reguleringer p� mere end 500 mio. kr. p� et af de tre delbudgetter.
For � 17. Arbejdsministeriet skyldtes reguleringen af udgiftsbudgettet med 1.440,4 mio. kr. hovedsageligt, at en indt�gt p� finansloven for 1997 p� 1,1 mia. kr., der var forventet i forbindelse med regeringens forhandlinger med de kommunale organisationer om bloktilskuddet, i stedet indgik i Indenrigsministeriets TB-regulering af konto 13.81.11. Kommunerne. Indt�gten var forventet i tilknytning til en forenkling af finansieringen af den kommunale jobtr�ningspulje. Herudover skyldtes reguleringen et �ndret sk�n over merforbrug p� deltagerst�tte til arbejdsmarkedsuddannelserne p� 200 mio. kr.
Reguleringen for � 20. Undervisningsministeriet vedr�rte �ndrede sk�n p� de taxameterstyrede konti. Merbevillingen blev givet i henhold til tekstanm�rkning p� finansloven og skyldtes prim�rt �get aktivitet p� erhvervsuddannelserne, efterskoler, produktionsskoler og dagh�jskoler.
Reguleringen for � 28. Trafikministeriet vedr�rte prim�rt overf�rsler fra DSB�s og Banestyrelsens anl�gsbevillinger til driftsbevillinger i forbindelse med indf�relse af en ny sondring mellem drifts- og anl�gsudgifter (Akt 95 25/11 1997). Reguleringerne skyldtes endvidere en merudgiftsbevilling p� grund af kompensation til trafikselskaberne for takstneds�ttelse i den kollektive trafik, og kompensation til DSB for tabte havneindt�gter, samt en merbevilling til DSB i forbindelse med k�b af IC3 tog.
For � 35. Generelle reserver skyldtes reguleringen p� �3.050 mio. kr. p� indt�gtsbudgettet prim�rt nedskrivning af den budgetterede indt�gt p� � 35.11.52. Oml�gning af statslige aktiver (500 mio. kr.) og � 35.11.50. Etablering af Statens Ejendomssalg A/S (250 mio. kr.), som tilsammen blev udm�ntet ved 5 aktstykker. Hertil kom en nedskrivning af indt�gten p� � 35.11.51. Krigsforsikring for Danske Skibe (1,8 mia. kr.), idet provenuet fra den planlagte afvikling af Krigsforsikring for Danske Skibe ikke som forventet blev udbetalt i 1997, jf. pkt. 291.
Reguleringen af udgiftsbevillingen p� �1.492,3 mio. kr. p� de generelle reserver skyldtes prim�rt en nedskrivning af bevillingen ved overf�rsel til andre ministeromr�der i forbindelse med merudgifter ved nye bevillingsforslag, samt en opskrivning af � 35.11.34. Oml�gning af st�tten til naturgassektoren, som f�lge af en forh�jelse af naturgasafgiften.
For � 38. Skatter og afgifter skyldtes neds�ttelsen af udgiftsbevilling et lavere bidrag til EU, mens for�gelsen af indt�gtsbevillingen overvejende skyldtes ny lovgivning (bilpakke og forh�jede stempelafgifter samt forh�jede afgifter p� �l og vand).

III. Udvalgte og tv�rg�ende emner
A. Virksomhedsregnskaber
a. Indledning

110. I forbindelse med bevillingskontrollen for 1997 har Rigsrevisionen gennemg�et de aflagte virksomhedsregnskaber i staten for 1997.
111. Ordningen om virksomhedsregnskaber er det nye rapporteringssystem for bevillingsadministration og produktion i staten. Hovedsigtet med ordningen har v�ret at fastl�gge rammerne for en sammenh�ngende �rsrapportering for de enkelte institutioner, herunder at forklare afvigelsen mellem bevilling og regnskab samt at redeg�re for de gennemf�rte aktiviteter, de opn�ede resultater og for m�lopfyldelsen.
112. For �rene 1995 og 1996 var ordningen p� fors�gsbasis, og der blev kun aflagt virksomhedsregnskaber for et begr�nset antal institutioner. Fra 1997 blev ordningen gjort mere omfattende, og der blev udarbejdet 134 virksomhedsregnskaber. Det forventes, at ordningen i de kommende �r vil blive udvidet og herved d�kke det meste af det statslige omr�de.
113. Det �gede fokus p� m�l og resultater medf�rer efter Rigsrevisionens opfattelse, at ordningen er med til at give institutionerne en bedre mulighed for at lave en integreret faglig og �konomisk afrapportering til de prim�re interessenter, som er bevillingsmyndighederne, statsrevisorerne, Rigsrevisionen og ressortdepartementet. Rigsrevisionen ser positivt p� udviklingen og forventer, at ordningen vil medvirke til en bedre statslig �konomistyring og give en mere relevant afrapportering om bevillingsanvendelsen til de prim�re interessenter.
114. Rigsrevisionens vurdering af virksomhedsregnskaberne for 1996 viste bl.a.,

at mange institutioner ikke havde opstillet m�l eller succeskriterier for den faglige eller den �konomiske produktion,
at det generelt svageste punkt i virksomhedsregnskaberne var resultatanalysen, hvor specielt aktivitetsoversigter, produktivitetsoversigter og vurdering af graden af m�lopfyldelse var mindre fyldestg�rende og ofte ufuldst�ndige,
at virksomhedsregnskaberne generelt var for beskrivende, og at der var for f� analyser og vurderinger, og
at indf�relsen af virksomhedsregnskaber i staten var et v�sentligt skridt frem mod bedre statslig �konomistyring og mere relevant rapportering om bevillingsanvendelsen til de prim�re interessenter.

115. Med udgangspunkt i erfaringerne fra 1996-regnskaberne valgte Rigsrevisionen, at gennemgangen af virksomhedsregnskaberne for 1997 skulle fokusere p� to aspekter, dels virksomhedsregnskabernes rapportering om m�l- og resultatstyring, dels om institutionerne opfyldte de minimumskrav, der fremg�r af Akt 82 4/12 1996. Rigsrevisionens gennemgang af de enkelte virksomhedsregnskaber resulterede i en afrapportering til ressortdepartementerne.
P� baggrund af gennemgangen af de enkelte virksomhedsregnskaber, samt vurderinger af generelle forhold vedr�rende ordningen for virksomhedsregnskaber vil Rigsrevisionen i det f�lgende belyse og vurdere:

retningslinjerne for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber,
dispensationer samt den generelle undtagelse af departementerne,
s�rlige forhold vedr�rende sm� og store institutioner,
virksomhedsregnskabernes d�kning af statsregnskabet,
opfyldelsen af minimumskravene,
institutionernes afrapportering om m�l- og resultatstyring og
Undervisningsministeriets retningslinjer for de videreg�ende uddannelsesinstitutioner.

116. Rigsrevisionen har ved gennemgangen af virksomhedsregnskaberne alene vurderet kvaliteten af afrapporteringen. Ved vurderingen har Rigsrevisionen s�ledes ikke bed�mt, om institutionen har haft et godt eller d�rligt �konomisk resultat. Gennemgangen har ikke omfattet bes�g ved institutionerne.
Rigsrevisionens gennemgang af virksomhedsregnskaberne for 1997 har i udkast v�ret forelagt �konomistyrelsen. �konomistyrelsens bem�rkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i dette bidrag.
b. Retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber
117. Retningslinjerne for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber inden for statens omr�de er fastlagt i Akt 82 4/12 1996. I aktstykket er det beskrevet, hvilke statslige institutioner, der skal afl�gge virksomhedsregnskab, hvordan virksomhedsregnskabet skal opbygges, samt hvad departementets p�tegning af virksomhedsregnskabet indeb�rer.
Af aktstykket fremg�r det, at der fra finans�ret 1997 skal udarbejdes virksomhedsregnskab for alle institutioner, der hovedsagelig varetager udadrettede opgaver, og som har egen selvst�ndig ledelse. Herudover skal alle statsvirksomheder og institutioner med resultatkontrakt afl�gge virksomhedsregnskab. For drifts- og tilskudsbevillinger, der ikke er omfattet af en resultatkontrakt, er der fastsat en minimumsgr�nse, s� der afl�gges et virksomhedsregnskab, s�fremt bruttoudgifterne overstiger 25 mio. kr.
118. Den konkrete udformning og omfang af virksomhedsregnskabet fastl�gges i henhold til aktstykket i samarbejde mellem den enkelte institution og ressortdepartementet. Der er dog i aktstykket n�vnt en r�kke obligatoriske oplysninger, som regnskaberne skal indeholde for at sikre, at der sker en tilstr�kkelig belysning af institutionens �konomi, aktiviteter og resultater. Virksomhedsregnskabet skal omfatte beretning, driftsregnskab, resultatanalyse, personale- og organisationsoplysninger, omkostningsanalyser for markedsstyrede og omkostningsd�kkede omr�der samt oplysninger om tilskud og anl�g. For hvert af disse omr�der skal en r�kke minimumskrav v�re opfyldt. Disse er n�rmere angivet i aktstykkets bilag 2. De regnskabsm�ssige forklaringer til Rigsrevisionen skal tillige v�re medtaget i virksomhedsregnskabet.
Af aktstykket fremg�r det desuden, at virksomhedsregnskabet skal underskrives af institutionens ledelse og p�tegnes af ressortdepartementet. For de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordin�re �rsregnskab, sker institutionens godkendelse og ressortdepartementets p�tegning i henhold hertil. Ledelsens underskrift og departementets p�tegning g�lder ogs� de regnskabsm�ssige forklaringer. For den �vrige del af virksomhedsregnskabet angives med underskriften og p�tegningen, at virksomhedsregnskabet er d�kkende og dokumenteret.
119. De enkelte minimumskrav i aktstykket er n�rmere beskrevet i �konomistyrelsens vejledning vedr�rende udarbejdelse af virksomhedsregnskaber fra januar 1998. Af bilag 2 til �konomistyrelsens vejledning fremg�r det endvidere, at der i virksomhedsregnskabet skulle indg� oplysninger om sagsbehandlingstider samt service- og kvalitetsm�l.
I vejledningen er der givet konkrete eksempler p�, hvordan de enkelte minimumskrav kan opfyldes, og der er endvidere vist eksempler p� opstilling af et driftsregnskab, bevillingsafregning, akkumulerede overskud mv. Vedr�rende rapportering om institutionens m�l- og resultatstyring er der desuden vist eksempler p�, hvordan der kan foretages analyser af resultatm�lene.
Der er stor forskel p� de enkelte minimumskrav. Nogle krav er meget konkrete; fx "Angivelse af produktivitet/udgifter pr. produceret enhed", mens andre er mere generelle og brede; fx "Det er departementernes ansvar at sikre sammenlignelighed, hvor dette er relevant".
120. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det for en r�kke minimumskravs vedkommende kan v�re sv�rt at fastl�gge, hvorn�r disse er blevet tilfredsstillende opfyldt. �konomistyrelsens vejledning omfatter dog en r�kke praktiske eksempler, der anskueligg�r de mere generelle minimumskrav.
Rigsrevisionen finder generelt, at der med aktstykket og med �konomistyrelsens vejledning er skabt et godt grundlag for udarbejdelse af et fyldestg�rende virksomhedsregnskab vedr�rende den enkelte institutions �konomi, aktiviteter og resultater.
c. Dispensationer samt den generelle undtagelse for departementer
121. I henhold til Akt 82 4/12 1996 kan Finansministeriet dispensere fra kravet om afl�ggelse af virksomhedsregnskaber, n�r s�rlige forhold taler herfor. �konomistyrelsen har oplyst, at kun f� institutioner s�gte om dispensation i 1997. Der blev givet dispensation til AMU-centrene, Rytmisk Musikkonservatorium og Justitsministeriets domstolsafdeling.
122. AMU-centrene og Rytmisk Musikkonservatorium fik dispensation p� baggrund af nogle praktiske omst�ndigheder. De to omr�der var begge i gang med en omstillingsproces, der vanskeliggjorde afl�ggelsen af virksomhedsregnskaber for 1997. Domstolsafdelingen fik dispensation, efter at institutionen havde rejst sp�rgsm�l om, hvorvidt der p� baggrund af institutionens specielle opgaver overhovedet kunne foretages en afrapportering vedr�rende m�l og resultater. If�lge �konomistyrelsen blev dette efterf�lgende afklaret, s� institutionen fra 1998 afl�gger virksomhedsregnskab.
Rigsrevisionen finder, at der p� alle forvaltningsomr�der, ogs� p� Domstolsstyrelsens omr�de, b�de kan og b�r afl�gges virksomhedsregnskab, og som led heri foretages afrapportering af m�l og resultater. Rigsrevisionen finder det dog tilfredsstillende, at �konomistyrelsen i forbindelse med dispensationerne for 1997 har forudsat, at der fra 1998 skal udarbejdes et virksomhedsregnskab for de tre n�vnte omr�der.
123. Institutioner med egen selvst�ndig ledelse, og aktiviteter, der hovedsageligt er udadrettede, skal som n�vnt afl�gge virksomhedsregnskab. I praksis har dette medf�rt, at departementerne generelt blev undtaget fra at afl�gge virksomhedsregnskaber i 1997. �konomistyrelsen har oplyst, at begrundelsen er, at departementerne ikke i s�rlig h�j grad har udadvendte aktiviteter, men i stedet varetager opgaver som det er sv�rt at opstille resultatm�l for.
Rigsrevisionen er ikke enig i denne betragtning. Det er dels Rigsrevisionens opfattelse, at der er store forskelle mellem departementerne, dels at flere departementer har aktiviteter og driftsopgaver, der i det v�sentligste er udadrettede. Fx finder Rigsrevisionen, at der burde v�re aflagt virksomhedsregnskab for Udenrigsministeriets departement. Departementet forvalter en samlet bevilling p� ca. 11,4 mia. kr., der bl.a. omfatter bistanden til udviklingslandene. Af anm�rkningerne til finanslovforslaget for finans�ret 1998 fremg�r det, at der fra 1999 vil blive aflagt virksomhedsregnskab for Udenrigstjenestens virksomhed, der udgjorde 1,4 mia. kr. af den samlede bevilling i 1997. Bevillingen til udviklingsbistanden p� ca. 10 mia. kr. vil tilsyneladende ikke blive omfattet af virksomhedsregnskabet for Udenrigstjenesten. Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r hele Udenrigsministeriets virksomhed afrapporteres i et virksomhedsregnskab.
124. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med gennemgangen, at der under Indenrigsministeriets departement var 3 kontorer/enheder, der havde aflagt virksomhedsregnskab for 1997. Det drejede sig om CPR-kontoret, Flygtningen�vnet og Milit�rn�gteradministrationen.
Rigsrevisionen finder dette initiativ tilfredsstillende.
Rigsrevisionen finder, at alle departementer fremover b�r afl�gge virksomhedsregnskab.
125. �konomistyrelsen fremsatte i sit h�ringssvar en bem�rkning til Rigsrevisionens opfattelse af, at departementerne fremover b�r v�re omfattet af ordningen.
�konomistyrelsen fandt, at der var behov for en n�rmere afklaring af, hvordan dette mest hensigtsm�ssigt kan ske.
�konomistyrelsen oplyste, at Finansministeriet s�ledes overvejer � i relation til det konstaterede behov for at udvikle en mere m�lrettet og koncentreret rapportering over for de bevilgende myndigheder om � og i givet fald p� hvilken form � en departemental �rsrapportering kan indarbejdes heri.
�konomistyrelsen fandt derfor, at det vil v�re uhensigtsm�ssigt at lade departementerne afrapportere for 1998 inden for de kendte rammer for afl�ggelse af virksomhedsregnskabet.
126. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet nu overvejer en virksomhedsregnskabsmodel tilpasset departementer.
d. S�rlige forhold vedr�rende sm� og meget store institutioner
127. Skabelonen for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber, der er beskrevet i aktstykket, g�lder for alle institutioner med resultatkontrakt eller med bruttoudgifter, der overstiger 25 mio. kr. Dette har medf�rt nogle s�rlige problemer for s�vel sm� som meget store institutioner.
128. Minimumsgr�nsen p� 25 mio. kr. virker efter Rigsrevisionens opfattelse ikke altid hensigtsm�ssig. Det kan virke tilf�ldigt, om en institution skal afl�gge virksomhedsregnskab eller ej. P� Undervisningsministeriets omr�de medf�rte gr�nsen eksempelvis, at en af fire institutioner p� hovedkontoen for de sociale h�jskoler ikke aflagde regnskab i 1997, fordi institutionens bruttoudgifter var under 25 mio. kr. Tilsvarende aflagde 6 af 8 ergo- og fysioterapeutskoler og 3 af 4 p�dagogseminarier ikke virksomhedsregnskab.
Rigsrevisionen finder, at der b�r udarbejdes virksomhedsregnskab i en eller anden form for samtlige statslige institutioner, og ikke kun for institutioner med bruttoudgifter over 25 mio. kr. Rigsrevisionen er opm�rksom p�, at det p� grund af den administrative belastning ikke er muligt for samtlige institutioner at leve op til de krav, der er beskrevet i Akt 82 4/12 1996. Det er Rigsrevisionens vurdering, at udarbejdelsen af virksomhedsregnskaber er meget administrativt belastende for en r�kke institutioner, der allerede nu indg�r i ordningen. Rigsrevisionen finder det derfor uhensigtsm�ssigt, at der stilles samme krav til regnskabsafl�ggelsen for sm� institutioner som til mellemstore og store institutioner.
129. Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r der udarbejdes en model til brug for sm� institutioner. En s�dan model kan sikre, at alle institutioner p� en hovedkonto er omfattet af ordningen. Form�let skal bl.a. v�re at sikre, at der foreligger et d�kkende billede af bevillingsanvendelsen, og at der bliver mulighed for at foretage sammenligninger med hensyn til fx produktivitet, kvalitet og service mellem alle ensartede institutioner inden for en sektor.
Rigsrevisionen finder det endvidere hensigtsm�ssigt, at der udarbejdes f�lles virksomhedsregnskaber for flere sm� og ensartede institutioner under ressortomr�det, hvilket vil g�re arbejdet med udarbejdelsen af virksomhedsregnskaber mindre ressourcekr�vende. Det er dog en foruds�tning, at de enkelte institutioner kan identificeres i det f�lles virksomhedsregnskab, hvor dette er relevant. Endvidere kan et f�lles virksomhedsregnskab forbedre muligheden for sammenligninger institutionerne imellem. Statsamternes virksomhedsregnskab for 1997 er et godt eksempel p� dette. Det overordnede ansvar for udarbejdelsen af et f�lles virksomhedsregnskab kan efter Rigsrevisionens opfattelse med fordel placeres hos ressortdepartementet.
Af �konomistyrelsens evalueringsrapport vedr�rende virksomhedsregnskaber for 1997 fremg�r det, at der arbejdes med en afrapporteringsmodel for de sm� institutioner, der ikke vil v�re for administrativt belastende.
130. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at enkelte meget store institutioner har haft vanskeligt ved at foretage en fyldestg�rende rapportering om m�l og resultater inden for rammerne af et enkelt regnskab. Eksempler p� dette er DSB�s og Forsvarskommandoens virksomhedsregnskaber. Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab omfatter mange uensartede form�l fordelt p� en lang r�kke institutioner med drifts- og anl�gsudgifter p� i alt 15,7 mia. kr. DSB�s virksomhedsregnskab vedr�rer udgifter for i alt 7,8 mia. kr. og omfatter bl.a. statsvirksomhederne DSB Gods og DSB-Passagervirksomhederne. Passagervirksomhederne er yderligere opdelt i bl.a. DSB InterCity, DSB regional og DSB S-tog. Forsvarskommandoens og DSB�s virksomhedsregnskaber er efter Rigsrevisionens opfattelse meget overordnede og har karakter af koncernregnskaber.
Efter Rigsrevisionens opfattelse kan s�danne regnskaber ikke st� alene; de b�r suppleres med en selvst�ndig afrapportering for de enkelte virksomheder og hovedomr�der, s� det sikres, at bevillingsanvendelsen er belyst i overensstemmelse med kravene i Akt 82 4/12 1996.
e. Virksomhedsregnskabernes d�kning af statsregnskabet
131. For finans�ret 1997 blev der aflagt 134 virksomhedsregnskaber p� 17 ministeromr�der. P� Statsministeriets, Kirkeministeriets og Udenrigsministeriets omr�de er der ikke aflagt virksomhedsregnskaber.
Der er en meget sk�v fordeling af antallet af virksomhedsregnskaber p� de enkelte ministeromr�der. Dette afspejler til dels, at antallet af institutioner p� de forskellige ministeromr�der er meget varierende. Ca. 57 % af de aflagte virksomhedsregnskaber falder s�ledes inden for Undervisningsministeriets, Kulturministeriets, Trafikministeriets og F�devareministeriets omr�de. S�rligt p� Undervisningsministeriets omr�de er der aflagt mange virksomhedsregnskaber. Undervisningsministeriets regnskaber udg�r ca. 28 % af samtlige virksomhedsregnskaber.
132. Rigsrevisionen har i figur 2 foretaget en opg�relse over, hvor stor en del af statsregnskabets udgifter og indt�gter der i 1997 blev d�kket af de aflagte virksomhedsregnskaber.

Figur 2. Virksomhedsregnskabernes procentvise d�kning af dele af statsregnskabet

Klik her for at se figur 2

Opg�relsen viser, at mellem 80 og 90 % af statens udgifter og indt�gter inden for drift og anl�g vedr�rer institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab. Hovedsageligt som f�lge af undtagelsen for departementerne er det derimod kun en mindre del af overf�rselsudgifterne, der er d�kket af virksomhedsregnskaberne, jf. figur 2.
f. Minimumskravene
133. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hovedparten af virksomhedsregnskaberne er udarbejdet efter den skabelon, der er opstillet i aktstykket, men at enkelte minimumskrav til virksomhedsregnskabet fortsat ikke efterleves.
134. Rigsrevisionen har foretaget en unders�gelse af, hvor mange af minimumskravene, der blev opfyldt i de aflagte virksomhedsregnskaber. Virksomhedsregnskaberne blev inddelt i tre kategorier: 1) Alle de v�sentligste minimumskrav var opfyldt, 2) Et eller to af de v�sentligste minimumskrav var ikke opfyldt og 3) Tre eller flere af de v�sentligste minimumskrav var ikke opfyldt. Fordelingen p� de 3 kategorier fremg�r af figur 3.

Figur 3. Virksomhedsregnskabernes opfyldelse af minimumskravene

Klik her for at se figur 3

Som det fremg�r af figur 3, viste unders�gelsen, at henholdsvis 17 %, 46 % og 37 % af virksomhedsregnskaberne kunne henf�res til kategori 1, 2 og 3.
Rigsrevisionen er af den opfattelse, at antallet af institutioner i kategori 3 er for h�jt.
Det var specielt kravene til resultatanalysen, som institutionerne havde problemer med at opfylde, herunder eksempelvis kravene om opstilling af resultatm�l og vurdering af �rets resultat.
Rigsrevisionen er opm�rksom p�, at der er tale om en l�reproces. Rigsrevisionen forventer, at erfaringerne fra udarbejdelsen af virksomhedsregnskaberne for 1997 vil blive brugt, s�ledes at minimumskravene i h�jere grad vil blive opfyldt i virksomhedsregnskaberne for 1998.
135. Rigsrevisionen har ligeledes unders�gt, om der er forskel i opfyldelse af minimumskravene under de forskellige ministeromr�der. Der var en klar tendens til, at institutionerne p� nogle ministeromr�der havde opfyldt n�sten alle minimumskravene, mens institutionerne p� andre ministeromr�der havde store problemer med opfyldelsen af minimumskravene. P� Milj�- og Energiministeriets, Forsvarsministeriets, Socialministeriets og Trafikministeriets omr�de faldt mellem 83 og 100 % af institutionerne s�ledes i ovenn�vnte kategori 1 og 2 med hensyn til minimumskravene. P� Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets omr�de l� institutionerne derimod hovedsageligt i kategori 3 med hensyn til minimumskravene. P� de p�g�ldende ministeromr�der var andelen af virksomhedsregnskaber i kategori 3 p� henholdsvis 70 % og 80 %. Undervisningsministeriets s�rlige retningslinjer for de videreg�ende uddannelsesinstitutioner er omtalt i afsnit h.
136. Rigsrevisionens gennemgang af de enkelte virksomhedsregnskabers opfyldelse af aktstykkets minimumskrav gav anledning til f�lgende generelle betragtninger:
137. Beretningerne i de aflagte virksomhedsregnskaber var generelt gode. For en r�kke af beretningerne var det dog karakteristisk, at de ikke levede op til �konomistyrelsens krav om, at de skulle kunne st� alene og l�ses selvst�ndigt. Der var s�ledes ikke foretaget tilfredsstillende sammenfatninger af virksomhedsregnskabets enkelte dele og konklusioner. I en r�kke virksomhedsregnskaber var beretningerne pr�get af, at der ikke i tilstr�kkelig grad blev gjort status over opstillede og realiserede m�l, at der ikke var foretaget en vurdering af �rets regnskabsm�ssige resultat, og at der manglede vurderinger af forventningerne til de kommende �rs udvikling. Konsekvensen af disse mangler var, at beretningen ikke gav et klart overblik over institutionens faglige og �konomiske resultater samt udviklingen i disse.
138. Minimumskravene til driftsregnskab, bevillingsafregning og akkumuleret resultat var efter Rigsrevisionens vurdering opfyldt i hovedparten af virksomhedsregnskaberne.
139. Med Akt 82 4/12 1996 blev de regnskabsm�ssige forklaringer en del af virksomhedsregnskabet. Form�let med at indf�je de regnskabsm�ssige forklaringer i virksomhedsregnskaberne var at g�re dem mere integrerede og helhedsorienterede, s� de kunne kobles til de andre oplysninger om de faglige og �konomiske resultater. Eksempelvis kan et mindreforbrug have sammenh�ng med manglende m�lopfyldelse. Sammenh�ngen mellem de to forhold b�r da fremg� af resultatanalysen. Rigsrevisionen finder, at de regnskabsm�ssige forklaringer er blevet forbedrede, men at de endnu ikke er tilstr�kkeligt integrerede med de andre oplysninger i virksomhedsregnskabet. Ligeledes mangler der efter Rigsrevisionens opfattelse en kobling til de opstillede m�l og graden af m�lopfyldelse for de faglige og �konomiske resultater.
140. Rigsrevisionens gennemgang af virksomhedsregnskaberne for 1996 viste, at det s�rligt var inden for resultatanalysen, at der var problemer med opfyldelse af minimumskravene. Samme tendens g�r sig g�ldende for 1997. Der er endnu ikke i alle virksomhedsregnskaber foretaget en sammenh�ngende og integreret rapportering af de faglige og �konomiske resultater i resultatanalysen. I henhold til Akt 82 4/12 1996 skal resultatanalyserne indeholde aktivitetsoversigter, produktivitetsm�linger, resultatm�linger samt analyser og vurderinger af graden af m�lopfyldelse for hvert hovedform�l. I en stor del af de aflagte virksomhedsregnskaber var disse oplysninger ikke medtaget i fuldt omfang. I de mindre fyldestg�rende virksomhedsregnskaber var opstillingen af m�l og vurderingen af m�lopfyldelsen ofte mangelfuld. Aktivitetsoversigterne manglede endvidere tidsserier over eksempelvis udviklingen i produktiviteten/enhedsomkostningerne. En �rsag til dette var, at der endnu ikke var opbygget tilstr�kkelige registreringssystemer til at honorere s�danne minimumskrav.
141. Som n�vnt skulle der fra 1997 indg� opg�relser over sagsbehandlingstider samt service- og kvalitetsm�l i resultatanalysen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at oplysninger om sagsbehandlingstider endnu ikke er fyldestg�rende i hovedparten af virksomhedsregnskaberne. I mange virksomhedsregnskaber var der endvidere ikke opstillet m�l for service og kvalitet.
142. Personale- og organisationsdelen er et af de omr�der i virksomhedsregnskabet, der efter Rigsrevisionens opfattelse har fundet en god form. Dette skyldes efter Rigsrevisionens vurdering de relativt pr�cise minimumskrav. Der b�r dog efter Rigsrevisionens opfattelse stadig arbejdes p� at g�re analyser og vurderinger af personale- og organisationsforhold bedre.
143. Sammenfattende finder Rigsrevisionen, at de fleste af institutionerne efterlever hovedparten af de minimumskrav, der er n�vnt i aktstykket. Rigsrevisionens gennemgang af virksomhedsregnskaberne har dog vist, at der fortsat er betydelige problemer med opfyldelsen af minimumskravene for en stor gruppe af institutioner.
Der er s�ledes 37 % af institutionerne, der mangler at opfylde tre eller flere af de v�sentligste minimumskrav. Rigsrevisionen finder, at dette tal er for h�jt. I en r�kke virksomhedsregnskaber er der behov for en mere sammenh�ngende og integreret rapportering om de faglige og �konomiske resultater samt udviklingen i disse. Flere analyser og vurderinger kan i denne forbindelse v�re med til skabe st�rre sammenh�ng til de mange tabeller og oversigter, der er medtaget i virksomhedsregnskaberne.
g. M�l- og resultatstyring
Generelle betragtninger vedr�rende m�l- og resultatstyringen i virksomhedsregnskaberne for finans�ret 1997
144. Den statslige �konomistyring har siden midten af 80�erne sat stadig st�rre fokus p� m�l- og rammestyring. Hvor rammestyringen blev en stor succes, lykkedes det ikke i samme omfang at f� succes med m�lstyringen. Dette har medf�rt et �get behov for viden om, hvilke m�l institutionerne s�tter sig, og hvilke konkrete resultater de forventer at opn� med de tildelte bevillinger; den s�kaldte m�l- og resultatstyring.
Et af de v�sentligste tiltag for at forbedre m�l- og resultatstyringen og hermed �konomistyringen har v�ret indf�relsen af virksomhedsregnskaber, hvor der er blevet skabt en samlet ramme for afrapportering af institutionernes m�l- og resultatstyring. Rigsrevisionen betragter virksomhedsregnskabet som et blandt flere indsatsomr�der med henblik p� at opn� en �get resultatstyring. I forhold til omverdenen er virksomhedsregnskabet det dokument, der viser, hvordan resultatstyringen skrider frem.
145. Rigsrevisionen har ved vurderingen af virksomhedsregnskaberne lagt til grund, at en god rapportering om institutionens m�l- og resultatstyring omfatter f�lgende:

der skal v�re redegjort for de gennemf�rte aktiviteter, og de fastsatte resultatkrav skal v�re sammenholdt med de faktiske resultater,
der skal foretages kritiske analyser, s� det er muligt at vurdere opgavel�sningen,
der skal v�re grundlag for at foretage relevante sammenligninger med andre statsinstitutioner, og
virksomhedsregnskabet skal kunne indg� i en fremadrettet sammenh�ng og skal herunder kunne anvendes som grundlag for prioritering og vurdering af nye bevillingsforslag.

146. Rigsrevisionen har p� baggrund af ovenst�ende forhold foretaget en vurdering af, hvor langt institutionerne var kommet med rapporteringen om deres m�l- og resultatstyring i 1997. Rigsrevisionens gennemgang viste, at rapporteringen om m�l- og resultatstyringen var meget tilfredsstillende i 13 % af virksomhedsregnskaberne, mens 67 % var tilfredsstillende og 20 % af virksomhedsregnskaberne ikke var tilfredsstillende. Fordelingen p� de 3 kategorier fremg�r af figur 4.

Figur 4. Kvaliteten af institutionernes rapportering vedr�rende deres m�l- og resultatstyring

Klik her for at se figur 4

Rigsrevisionens gennemgang har vist, at udarbejdelsen af virksomhedsregnskaber er forbundet med store vanskeligheder. Der er tale om en l�reproces, hvor udarbejdelsen af virksomhedsregnskaber er medvirkende til at skabe en udvikling i retning af en bedre �konomistyring i institutionerne. Rigsrevisionen finder p� den baggrund niveauet acceptabelt.
147. Rigsrevisionen har ved gennemgangen af virksomhedsregnskaberne konstateret, at spredningen i kvaliteten i h�j grad kan henf�res til to forhold, der har haft stor betydning for institutionernes muligheder for at udarbejde gode virksomhedsregnskaber. Kvaliteten har s�ledes generelt v�ret h�jere for de institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab i 1996, og for de institutioner der havde resultatkontrakt for 1997.
Det skal dog understreges, at der er tale om generelle tendenser. Der er s�ledes flere institutioner, som har lavet gode virksomhedsregnskaber med meget tilfredsstillende analyser og vurderinger af m�l- og resultatstyringen, selv om de aflagde virksomhedsregnskab for f�rste gang i 1997. Dette g�lder eksempelvis for Forbrugerstyrelsen.
I alt 60 institutioner aflagde virksomhedsregnskab for anden eller tredje gang. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at 18 % af disse institutioner havde en meget tilfredsstillende m�l- og resultatstyring. Til sammenligning var tallet kun 8 % for de institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab for f�rste gang. 10 % af de institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab for anden eller tredje gang, havde ikke tilfredsstillende m�l- og resultatstyringen. Til sammenligning var tallet hele 29 % for de institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab for f�rste gang.
Rigsrevisionen betragter forskellen som en positiv indikator for udviklingen i de institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab allerede for 1996.
148. Rigsrevisionens gennemgang viste, at den anden v�sentlige indikator for et godt virksomhedsregnskab er, at der er indg�et en resultatkontrakt eller en fler�rsaftale med ressortdepartementet. Der var resultatkontrakt for 36 af de 134 virksomhedsregnskaber. Det er Rigsrevisionens vurdering, at 35 % af de institutioner, der havde resultatkontrakt for 1997, havde en meget tilfredsstillende rapportering om m�l- og resultatstyringen, hvorimod tallet kun var 6 % for de institutioner, der ikke havde resultatkontrakt i 1997. Den markante forskel betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at institutioner uden resultatkontrakt i de kommende �r i h�jere grad b�r prioritere arbejdet med opstilling af m�l.
Opstilling af m�l
149. Rigsrevisionen gennemgang af virksomhedsregnskaberne viste, at mange institutioner ikke havde opstillet egentlige resultatm�l for deres faglige og �konomiske aktiviteter. Opstilling af m�l og rapportering af �rets m�l- og resultatstyring er efter Rigsrevisionens opfattelse et af hovedelementerne i ordningen. Hvis m�lene ikke er relevante og m�lbare, bliver rapporteringen om resultatopfyldelsen og analyserne og vurderingerne af udviklingen pr�get af dette. Rigsrevisionen finder derfor, at der forsat b�r arbejdes med opstilling af m�l for de faglige og �konomiske aktiviteter.
Rigsrevisionen l�gger endvidere v�gt p�, at de opstillede resultatm�l afspejler institutionens form�l i henhold til lov, finanslov etc., at m�lene d�kker institutionens aktiviteter, at m�lene er kvantificerbare, eller at der er opstillet konkrete succeskriterier for hvert m�l, s� det efterf�lgende kan vurderes, i hvilket omfang m�let er n�et. Rigsrevisionen l�gger endvidere v�gt p�, at de opstillede m�l og resultatkrav er styringsrelevante og giver mulighed for at vurdere institutionens bevillingsadministration og �konomistyring.
Efter Rigsrevisionens opfattelse kan en resultatkontrakt v�re med til, at ovenst�ende kriterier bliver sikret. Den enkelte institution har som led i indg�elsen v�ret gennem en proces, hvor det er blevet afklaret, hvilke resultater institutionen skal n� i en n�rmere angivet periode, og hvilke vilk�r det skal ske under. P� denne baggrund kan der opstilles konkrete resultatkrav, der d�kker hovedparten af de opgaver og funktioner, som den enkelte institution varetager. Flere institutioner har opbygget et egentlig m�lhierarki, hvor sammenh�ngen mellem ledelsens strategiske m�l og de operationelle m�l, der arbejdes med i de enkelte afdelinger i organisationen, er beskrevet.
150. For en r�kke institutioner uden resultatkontrakt, var der en tendens til, at der ikke i samme grad var opstillet realistiske og m�lbare resultatkrav i virksomhedsregnskaberne. For flere institutioner var der slet ikke opstillet resultatm�l. Dette havde som konsekvens, at redeg�relserne vedr�rende de faglige og �konomiske resultater blev meget mangelfulde. Enkelte institutioner uden resultatkontrakt havde dog opstillet gode interne m�l for deres opgaver og aktiviteter.
151. Rigsrevisionens gennemgang viste, at de opstillede resultatkrav i virksomhedsregnskaberne prim�rt var produktionsm�l eller udviklingsm�l, mens der kun i mindre omfang var opstillet egentlige effektm�l og m�l for service og kvalitet samt sagsbehandlingstider. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der i h�jere grad burde v�re opstillet resultatm�l for disse omr�der. Dette ville have gjort det lettere for de bevilgende myndigheder at vurdere, om institutionen leverede den �nskede vare eller tjenesteydelse med den �nskede kvalitet. Samtidig ville det have gjort det lettere at vurdere, om den overordnede m�ls�tning for institutionen var blevet opfyldt. De bevilgende myndigheder ville dermed have haft lettere ved at vurdere, hvilke justeringer der skulle ske i institutionernes bevillinger for de kommende �r.
Enkelte institutioner har dog medtaget tilfredsstillende oplysninger om sagsbehandlingstider, service og kvalitet. Kort- og Matrikelstyrelsen samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er eksempler p� dette. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en af �rsagerne til den gode rapportering om m�l- og resultatstyringen i disse institutioner var anvendelsen af den s�kaldte Balanced Scorecard model.
I Balanced Scorecard modellen opstilles der m�l for b�de det korte og det lange sigt samt for institutionens interne s�vel som eksterne forhold. Der opstilles et balanceret system af resultatm�l, der d�kker hovedparten af institutionens arbejdsopgaver, og som indbyrdes ikke er i mods�tning til hinanden. Dette medf�rer, at risikoen for en sk�vvridning af prioriteringen af institutionens m�l og aktiviteter bliver mindre.
Anvendelse af benchmarking i virksomhedsregnskaberne
152. Som det fremg�r af aktstykket, er det vigtigt at sikre sammenlignelighed, hvor dette kan v�re relevant. Sammenligningerne kan have relevans b�de i forbindelse med opstillingen af m�l og i forbindelse med vurderingen af �rets resultater. En metode, der med fordel kan benyttes til at foretage disse sammenligninger, er benchmarking.
Gennem benchmarking s�ger man ved systematiske sammenligninger at l�re af dem, der er bedst og ledende inden for omr�det. Benchmarking kan foretages mellem enheder inden for institutionen, i forhold til besl�gtede institutioner (eksempelvis inden for ministeromr�det) og i forhold til tilsvarende institutioner i andre lande.
153. Benchmarking vil efter Rigsrevisionens vurdering i h�jere grad g�re det muligt at afd�kke institutionernes styrker og svagheder, give sammenligningsgrundlag for opstilling af m�l, skabe overblik over institutionernes resultater og sikre forsatte forbedringer af resultater og arbejdsprocesser.
P� baggrund af gennemgangen af virksomhedsregnskaberne for 1997 er det Rigsrevisionens vurdering, at brugen af benchmarking i virksomhedsregnskaberne endnu ikke er s�rlig udbredt. P� enkelte omr�der bliver der dog gjort brug af benchmarking. Eksempelvis var der opstillet identiske m�l vedr�rende ministerbetjening og personaleforhold for flere institutioner under Socialministeriets og Erhvervsministeriets omr�de.
Analyser og vurderinger af m�l og resultater
154. Det er karakteristisk for mange af de aflagte virksomhedsregnskaber, at de var mere beskrivende end egentlig analyserende og vurderende. Det var s�ledes typisk, at institutionens opgaver og faglige aktiviteter var beskrevet p� et meget h�jt detaljeringsniveau, hvorimod der kun i begr�nset omfang var foretaget egentlig analyser og vurderinger af de faglige og �konomiske resultater samt udviklingen i disse. Der b�r derfor fortsat arbejdes p� forbedringer af analyserne og vurderingerne.
Det er dog samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at der for de institutioner, der har aflagt virksomhedsregnskab i flere �r, er sket en v�sentlig forbedring af disse forhold.
155. Rigsrevisionen betragter analyser og vurderinger af resultater, m�lopfyldelse og udviklingstendenser vedr�rende den faglige og �konomiske produktion som det centrale i virksomhedsregnskabet.
I en r�kke af de bedste virksomhedsregnskaber var de enkelte resultatm�l integreret i resultatanalysen, der var i overskuelig form redegjort for m�lopfyldelsesgraden, og der var givet forklaringer til baggrunden for, om de enkelte m�l var blevet opfyldt eller ej. I tilf�lde, hvor disse ikke var blevet opfyldt, var det angivet, hvilke initiativer der ville blive iv�rksat for at forbedre resultaterne n�ste �r. Ligeledes var resultatm�lene for 1998 angivet, fx i form af den indg�ede resultatkontrakt for 1998. Der var endvidere foretaget analyser og vurdering af m�lopfyldelsen, der b�de var realistiske og selvkritiske. Der var s�ledes redegjort for s�vel �rets positive som negative resultater.
For mange virksomhedsregnskaber, s�rligt for dem der blev aflagt for f�rste gang, var det karakteristisk, at m�l og resultater ikke i s�rlig h�j grad blev pr�senteret i umiddelbar sammenh�ng med det emne, der blev analyseret og vurderet. Det var ligeledes karakteristisk, at det n�sten udelukkende var de positive sider ved �rets �konomiske og faglige resultater, der blev fremdraget.
Et d�kkende regnskab foruds�tter efter Rigsrevisionens opfattelse, at analyserne og vurderingerne fremh�ver b�de de positive og de negative sider ved �rets udvikling i de faglige og �konomiske forhold. Da virksomhedsregnskabet b�r afspejle b�de institutionens styrker og svagheder, b�r analyserne og vurderingerne i resultatanalysen fremover v�re mere realistiske og selvkritiske.
156. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en del af virksomhedsregnskaberne var mere fremadrettede end virksomhedsregnskaberne for 1996. Resultatkravene for det kommende �r blev i h�jere grad inddraget, ligesom der i nogle virksomhedsregnskaber blev foretaget egentlig vurderinger af, hvilke justeringer der er sket i m�lene for 1998 p� baggrund af m�lopfyldelsen for 1997. Det blev endvidere oplyst, hvilke initiativer institutionen planlagde at gennemf�re for at effektivisere produktionen og �konomien.
For hovedparten af institutionerne er der dog fortsat behov for at g�re analyserne og vurderingerne mere fremadrettede.
157. For de fleste virksomhedsregnskaber var der medtaget fyldestg�rende oversigter over udviklingen i produktionen og produktiviteten. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at der fortsat mangler analyser og vurderinger af ovenst�ende forhold, hvor der fremdrages positive og negative sider ved �rets udvikling.
For de mindre fyldestg�rende virksomhedsregnskaber var der kun medtaget tal for produktionen og produktiviteten for finans�ret 1997 og enkelte tal for tidligere �r. Det er dermed ikke muligt at f�lge udviklingen over �rene. En �rsag til dette kan v�re, at der endnu ikke er opbygget de forn�dne registreringssystemer til rapportering af de faglige og �konomiske aktiviteter. Rigsrevisionen har dog ikke n�rmere kortlagt dette i n�rv�rende unders�gelse.
h. Undervisningsministeriets retningslinjer for de videreg�ende uddannelsesinstitutioner
158. I lighed med 1996 havde Undervisningsministeriet i 1997 udformet f�lles retningslinjer for de videreg�ende uddannelsesinstitutioners regnskabsafl�ggelse. Undervisningsministeriets s�rlige, f�lles model for de videreg�ende uddannelsesinstitutioners virksomhedsregnskaber for 1996 blev omtalt i statsrevisorernes beretning nr. 17/96 om bevillingskontrollen for 1996, pkt. 133. I deres bem�rkninger til beretningen anf�rte statsrevisorerne bl.a. om virksomhedsregnskabsordningen, at der var tale om et v�sentligt skridt frem mod bedre statslig �konomistyring og mere relevant rapportering om anvendelsen af bevillingerne. En undtagelse gjaldt dog den fortolkning, som Undervisningsministeriet havde anvendt i form af en s�rskilt model, der ikke opfyldte minimumskravene. I beretningen tilkendegav Rigsrevisionen bl.a., at form�let med fors�gsordningen ikke blev opfyldt, hvad angik de virksomhedsregnskaber, der blev aflagt efter Undervisningsministeriets s�rlige model.
159. Undervisningsministeriets f�lles retningslinjer for 1997 omfattede i alt 30 uddannelsesinstitutioner, herunder 11 universitetslovinstitutioner, der blev overf�rt til Forskningsministeriet i forbindelse med ressortoml�gningen af 23. marts 1998.
Rigsrevisionens gennemgang af de 30 virksomhedsregnskaber viste, at Undervisningsministeriets model i h�jere grad end sidste �r fulgte Akt 82 4/12 1996. Regnskaberne opfyldte s�ledes flere af minimumskravene end regnskaberne fra 1996. Rigsrevisionen konstaterede dog, at der fortsat var mangler i 1997-regnskaberne. V�sentligst er det efter Rigsrevisionens opfattelse, at ingen af regnskaberne opfyldte kravene til resultatanalysen.
Rigsrevisionens gennemgang viste bl.a., at

en r�kke af de obligatoriske oplysninger om aktiviteter og resultater ikke var medtaget i regnskaberne. Eksempelvis var institutionernes forskningsform�l i en r�kke tilf�lde ikke fyldestg�rende,
analyserne og vurderingerne af de obligatoriske oplysninger om �rets bevillinger, ressourceforbrug og aktiviteter i de fleste virksomhedsregnskaber var mangelfulde. I flere regnskaber var oplysningerne alene vedlagt som et bilag med tabeller, der ikke var kommenteret i virksomhedsregnskabets tekst,
de m�l og resultater, som var opstillet i regnskaberne, var efter Rigsrevisionens opfattelse overordnede og havde oftest karakter af hensigtserkl�ringer. Der var som hovedregel ingen m�lelig sammenh�ng mellem opstillede m�ls�tninger og institutionernes aktiviteter og �konomi i 1997.

160. Undervisningsministeriets f�lles retningslinjer i 1997 underst�ttede ikke institutionerne i at analysere og vurdere bevilling og ressourceforbrug mv. i sammenh�ng med �rets aktiviteter, m�l og resultater. Efter Rigsrevisionens opfattelse var det en v�sentlig mangel ved ministeriets retningslinjer.
Undervisningsministeriets f�lles retningslinjer var bl.a. g�ldende for universitetslovinstitutionerne. Denne sektor omfatter en r�kke af de st�rste institutioner, der skal afl�gge virksomhedsregnskab efter Akt 82 4/12 1996. Rigsrevisionen finder det derfor v�sentligt, at arbejdet med at opfylde aktstykkets minimumskrav opprioriteres for disse institutioner.
i. Sammenfatning
161. Det er sammenfattende Rigsrevisionens vurdering:

at virksomhedsregnskabet er et godt redskab til rapportering af de faglige og �konomiske resultater,
at der med aktstykket og med �konomistyrelsens vejledning er skabt et godt grundlag for udarbejdelse af et fyldestg�rende virksomhedsregnskab vedr�rende den enkelte institutions �konomi, aktiviteter og resultater,
at ordningen med virksomhedsregnskaberne har medf�rt en forbedring af m�l- og resultatstyringen i staten. Rigsrevisionen forventer, at ordningen fremover vil give sig udslag i en bedre �konomistyring i institutionerne og en mere relevant afrapportering om bevillingsanvendelsen til de prim�re interessenter,
at virksomhedsregnskabernes kvalitet generelt har v�ret h�jere for institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab i 1996, og for institutioner der havde resultatkontrakt for 1997,
at der var for mange institutioner, der ikke opfyldte alle de minimumskrav, der er n�vnt i aktstykket. Det var specielt kravene til resultatanalysen, som institutionerne havde problemer med at opfylde,
at institutionerne i h�jere grad burde have opstillet resultatkrav for effekt, service og kvalitet. Dette ville have gjort det lettere for de bevilgende myndigheder at vurdere, om den overordnede m�ls�tning for institutionen var blevet opfyldt, samt at vurdere hvilke justeringer der skulle ske i institutionernes bevillinger for de kommende �r,
at det er karakteristisk for mange af de aflagte virksomhedsregnskaber, at de var mere beskrivende end egentlig analyserende og vurderende,
at det hovedsageligt var de positive sider ved �rets udvikling, der blev fremdraget i virksomhedsregnskaberne. Da virksomhedsregnskabet skal v�re d�kkende, b�r det afspejle institutionens styrker s�vel som svagheder. Analyserne og vurderingerne i resultatanalysen b�r derfor fremover v�re mere realistiske og selvkritiske, og det b�r fremg�, hvordan ledelsen p�t�nker eventuelle problemer l�st,
at en del af virksomhedsregnskaberne i forhold til sidste �r er blevet mere fremadrettede. Resultatkravene for det kommende �r inddrages i h�jere grad, ligesom der i nogle virksomhedsregnskaber foretages egentlig vurderinger af, hvilke justeringer der er sket i m�lene for 1998 p� baggrund af m�lopfyldelsen for 1997,
at de regnskabsm�ssige forklaringer er blevet bedre, men at de endnu ikke var tilstr�kkeligt integrerede med de andre oplysninger i virksomhedsregnskabet,
at der b�r udarbejdes en model til brug for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber for sm� institutioner. Rigsrevisionen vil i den forbindelse anbefale, at der p� omr�der med flere sm� og ensartede institutioner udarbejdes et f�lles virksomhedsregnskab,
at der for hele det statslige omr�de, herunder departementerne b�r afl�gges virksomhedsregnskaber.

B. Tilsagn
162. Hovedform�let med Rigsrevisionens unders�gelse af tilsagnsomr�det er at give et overblik over omfanget af statens samlede udest�ende tilsagn. Ved gennemgangen er der konstateret fejlregistreringer, manglende hjemmel og andre mangler ved registreringer i SCR-regnskabet og i oplysningerne p� finansloven om tilsagn. Med henblik p� at belyse de fundne fejltyper, omtales i det f�lgende en r�kke eksempler. Hensigten med disse eksempler er, at ministerierne inden for hver sit omr�de snarest f�r rettet de fejl, der m�tte v�re.
Et udkast har v�ret forelagt de n�vnte ministerier, hvis bem�rkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.
Regelgrundlag for tilsagn med Rigsrevisionens bem�rkninger
163. Tilsagn anvendes, n�r der er behov for at afs�tte bel�b til bestemte form�l eller projekter til anvendelse over flere finans�r. Adgang til at yde tilsagn for statslige tilskud, udl�n e.l. kr�ver hjemmel i lov, tekstanm�rkning, en kombination heraf eller i aktstykke. Der kan i �vrigt henvises til Budgetvejledningen 1996, pkt. 20.1.7. N�r der er ydet tilsagn om tilskud, l�n mv., er staten retligt forpligtet til at udbetale bel�bet p� det lovede tidspunkt, s�fremt betingelserne for tilsagnsgivningen er opfyldt.
Finanslovens bevillinger er 1-�rige og giver kun adgang til at disponere inden for �rets bevilling, men en hjemmel til at yde tilsagn er en undtagelse. Hjemlen til at yde tilsagn giver adgang til at indg� forpligtelser eller skabe fordringer med udgifts- eller indt�gtsvirkning i et senere finans�r. Rammer for ydelse af tilsagn om l�n eller tilskud, kan fasts�ttes i en tekstanm�rkning.
Rigsrevisionen fandt i alt 188 hovedkonti p� finansloven for 1997, hvor der gives tilsagn, hvor der er hjemmel til at give tilsagn og/eller hovedkonti, hvorp� der er registreret udest�ende tilsagn i SCR-systemet. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at der er tilsagnsordninger p� alle bevillingstyper. Bevillingstypen reservationsbevilling anvendes i forbindelse med 66 % af disse tilsagnsordninger, mens driftsbevilling og anden bevilling anvendes i henholdsvis 11 % og 12 % af disse tilsagnsordninger.
Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet b�r overveje, hvorvidt det er hensigtsm�ssigt, at der er adgang til at yde tilsagn p� alle bevillingstyper.
164. If�lge Budgeth�ndbogen skal der i finanslovforslagets anm�rkninger anf�res et afl�bsskema for tilsagnsgivningen uanset bevillingstypen. For en tilsagnsordning kan udbetalingerne i et finans�r afvige betydeligt fra tilsagnsgivningen, hvis de aktiviteter, hvortil der er givet tilsagn, f�rst afsluttes i et senere finans�r.
I afl�bsskemaet skal oplyses det seneste udest�ende tilsagn ultimo �ret, som er 2 �r tidligere end finans�ret, samt hvorn�r bel�bet forventes udbetalt. Der skal ogs� oplyses om den forventede tilsagnsgivning for �ret forud for finans�ret og 4 �r frem. Endvidere oplyses udgifterne i henhold til de forventede afgivne tilsagn for perioden forud for finans�ret til 3 �r efter finans�ret, og den forventede udbetaling af resten af de forventede afgivne tilsagn. Afl�bsskemaet resulterer i en opg�relse over behovet for de �rlige bevillinger til udbetalinger, som udest�ende tilsagn og den forventede fremtidige tilsagnsgivning bevirker.
I tilknytning til skemaet oplyses hjemlen for tilsagnsgivningen samt, hvilken myndighed der kan give tilsagn.
165. Rigsrevisionen har konstateret, at der p� finansloven ofte ikke oplyses om udest�ende tilsagn vedr�rende ordninger, hvortil der ikke gives bevilling i finans�ret. Ordninger, som er oph�rt, n�vnes heller ikke, selv om disse stadig kan have udest�ende tilsagn. Ordninger, der er oprettet ved aktstykke i l�bet af et finans�r, kan i sagens natur ikke fremg� af finansloven. Finanslovens oplysninger vedr�rende tilsagn er derfor ikke fuldst�ndige, hvad ang�r den samlede saldo p� de udest�ende tilsagn.
166. Efter Budgetvejledning 1996, pkt. 43.2, skal der ske registrering i bevillingsregnskabet af afgivne tilsagn, der har udgifts- eller indt�gtsvirkning i et kommende finans�r. Registreringen skal ske i overensstemmelse med bevillingslovene og foretages i henhold til Statens Kontoplan med tilh�rende vejledninger samt �vrigt vejledningsmateriale, der udsendes af �konomistyrelsen.
For institutioner omfattet af SCR er det if�lge SCR-vejledninger obligatorisk at registrere tilsagnsdispositioner og anvende de s�rlige regnskabstekniske konti 98.41 og 98.45 (modkonto).
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Budgetvejledningens pkt. 43.2 og den tilsvarende formulering i Statens Kontoplan vedr�rende konto 98.41 om, at registreringen omfatter afgivne tilsagn, der har udgifts- eller indt�gtsvirkning i et kommende finans�r betyder, at der p� konto 98.41 kun kan ske registreringer, der vedr�rer udest�ende tilsagn. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at der er registreret andre posteringer p� konto 98.41, fx statsforskrivninger og garantier. Rigsrevisionen finder derfor, at der b�r ske korrektion heraf.
Rigsrevisionens unders�gelse har ogs� vist, at den �rlige finanslovbevilling for nogle tilsagnsordninger d�kker �rets udbetalinger, der ikke er sammenfaldende med �rets tilsagnsramme. For andre tilsagnsordninger er �rets finanslovbevilling sammenfaldende med �rets tilsagnsramme, uanset at udbetaling af tilsagnet sker i et senere finans�r. For de sidstn�vnte tilsagnsordninger udgiftsf�res bel�b i statsregnskabet, som ikke er udbetalt.
Anvendelsen af disse to m�der vedr�rende tilsagnsrammer bevirker, at saldoen p� konto 98.41 for udest�ende tilsagn best�r af en blanding af bel�b, der har bevillingsm�ssig betydning for kommende finans�r og bel�b, der ikke har bevillingsm�ssig betydning for kommende finans�r. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at de udgiftsf�rte tilsagnsbel�b i statsregnskabet ikke er overensstemmende med de udbetalte tilsagn.
167. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at bevillingsm�ssige regler vedr�rende tilsagn b�r fremg� tydeligere af Budgetvejledningen og Budgeth�ndbogen. Herunder b�r det uddybes, hvordan tilsagnsrammen og udbetalinger bevillings- og regnskabsm�ssigt b�r behandles, og hvordan udest�ende tilsagn b�r afvikles, hvis bel�bene ikke kan eller skal udbetales.
Rigsrevisionen har konstateret, at der er tilsagnsordninger, som ikke f�lger samtlige regler for tilsagn, fx kravet om afl�bsskema. S�fremt Finansministeriet har givet dispensation herfor, b�r det fremg� af finansloven.
Rigsrevisionens unders�gelse af udest�ende tilsagn pr. 31. december 1997
168. Rigsrevisionen anmodede i indkaldelsescirkul�ret ministerierne om at afgive oplysning om saldi vedr�rende udest�ende tilsagn pr. 31. december 1997.
Tabel 21 viser udest�ende tilsagn for hvert ministeromr�de registreret p� konto 98.41 samt de korrektioner, som Rigsrevisionen finder b�r foretages p� kontoen. Korrektionerne er beregnet p� baggrund af ministeriernes regnskabsm�ssige forklaringer, gennemgang af virksomhedsregnskaber og brevveksling med ministerierne. I oversigten er kun anf�rt de ministeromr�der, som har udest�ende tilsagn ultimo 1997 og/eller har hjemmel til at give tilsagn.

Tabel 21. Udest�ende tilsagn ultimo 1997 fordelt p� ministeromr�der

Ministeromr�der

Tilsagn p�

konto 98.41

i SCR-regnskabet

Rigsrevisionens korrektioner

----- Mio. kr. -----

� 6.Udenrigsministeriet

2.796,3

�2.507,5

� 7.Finansministeriet

2.262,4

�2.262,4¹⁾

� 8.�konomiministeriet

3.847,4

�3.847,4

� 9.Skatteministeriet

-

-

� 12.Forsvarsministeriet

-

-

� 13.Indenrigsministeriet

33,8

20,2

� 14.Boligministeriet

41,4

-

� 15.Socialministeriet

1,0

�0,2

� 16.Sundhedsministeriet

35,3

-

� 17.Arbejdsministeriet

44,5

165,4

� 19.Forskningsministeriet

1.488,9

369,8

� 20.Undervisningsministeriet

-

-

� 21.Kulturministeriet

28,3

73,0

� 22.Kirkeministeriet

-

8,5

� 23.Milj�- og Energiministeriet

3.205,2

7,6

� 24.F�devareministeriet

4.093,1

165,5

� 26.Erhvervsministeriet

1.643,2

-

� 28.Trafikministeriet

10,2

�10,2

I alt

19.531,0

�7.817,7

Tilsagn korrigeret, total

11.713,3

^{1) En tilsagnssaldo p� 262,4 mio. kr., der er registreret p� Finansministeriets konto 98.41, vedr�rer dels � 23. Milj�-

og Energiministeriet (98,0 mio. kr.) og � 24. F�devareministeriet (164,4 mio. kr.). Rigsrevisionen har valgt at placere bel�bene p� henholdsvis � 23 og � 24 i tabellen.}

169. Tabel 21 viser, at der p� konto 98.41 var registreret udest�ende tilsagn for i alt ca. 19,5 mia. kr. pr. 31. december 1997. Rigsrevisionens unders�gelse viser, at der efter Rigsrevisionens opfattelse er fejlregistreret godt 7,8 mia. kr., s� det samlede udest�ende tilsagn i staten er ca. 11,7 mia. kr. pr. 31. december 1997. Rigsrevisionens opg�relse viser endvidere, at fejlregistreringerne er fordelt p� 12 ministeromr�der.
I det f�lgende omtales eksempler p� de fejl, som indg�r i Rigsrevisionens korrektionsbel�b i tabel 21.
170. Udenrigsministeriet, Finansministeriet og �konomiministeriet har de st�rste korrektioner. Udenrigsministeriets registrering af 2.796,3 mio. kr. p� konto 98.41 og Finansministeriets registrering af 2 mia. kr. p� kontoen vedr�rer statsforskrivninger, mens �konomiministeriets registrering ang�r en garanti. Statsforskrivninger og garantier, der omtales n�rmere i afsnit II.E, skal efter Rigsrevisionens opfattelse ikke registreres p� konto 98.41.
Trafikministeriet oplyste, at registreringen p� konto 98.41 vedr�rte F�rdselsstyrelsens tilsagn om udbetalinger vedr�rende opsparede trafikpuljemidler. F�rdselsstyrelsen vil derfor nulstille konto 98.41 og modkontoen 98.45 ved udgangen af 1998.
Rigsrevisionen er enig heri, idet videref�rsler (opsparing) ikke skal registreres p� konto 98.41. Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at Trafikministeriet har haft adgang til at videref�re Trafikpuljemidlerne.
En enkelt registrering var foretaget b�de under Finansministeriet og Milj�- og Energiministeriet. Det udest�ende tilsagn er i tabel 21 kun registreret under Milj�- og Energiministeriet, jf. note 1 til tabel 21.
Korrektionerne i �vrigt vedr�rer manglende registreringer eller fejlregistreringer. Disse er delvist oplyst af ministerierne i de regnskabsm�ssige forklaringer.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at fejlposteringerne p� konto 98.41 bl.a. skyldes utilstr�kkelig opm�rksomhed om udest�ende tilsagn i ministerier og institutioner, samt at anvisningerne i Budgeth�ndbogen og SCR-vejledninger ikke er tilstr�kkeligt tydelige.
Rigsrevisionen finder, at ministerierne snarest b�r rette fejl vedr�rende udest�ende tilsagn, og at Finansministeriet b�r tydeligg�re reglerne.
171. Under Udenrigsministeriets omr�de, � 6.32-6.37, er der et meget stort antal ikke udnyttede bevillinger vedr�rende projekter og n�dhj�lpsaktioner mv. i udviklingslandene. Ministeriet har opgjort de disponerede u-landsbevillinger til 18.227 mio. kr. ultimo 1997. Der er hjemmel til at give tilsagn p� hovedkontiene, men de benyttes ikke. Udenrigsministeriet har oplyst, at bel�bet ikke er registreret som udest�ende tilsagn, fordi Danmark ikke er juridisk forpligtet til at udbetale bel�bet. Rigsrevisionen har derfor ikke medtaget bel�bet i tabel 21, og har ikke bem�rkninger til, at bel�bet ikke er registreret som udest�ende tilsagn.
172. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at der p� flere ministeromr�der ikke foreligger tilstr�kkelig klar hjemmel til at yde tilsagn eller oplysning p� finansloven om hjemlen. Det drejer sig om Sundhedsministeriet, Arbejdsministeriet og Forskningsministeriet, hvor der er registreret tilsagn p� konto 98.41 eller er opf�rt afl�bsskema p� finansloven.
173. Arbejdsministeriet har i forbindelse med Rigsrevisionens unders�gelse oplyst, at ministeriet med indf�relsen af bevillingstypen reservationsbevilling dr�ftede med Finansministeriet, om der til reservationsbevillinger til projekter skulle s�ges hjemmel til tilsagn. Ministerierne var enige om, at s� l�nge man i et finans�r holder sig til at give tilsagn om projektst�tte inden for den i finans�ret afsatte bevilling, er tilsagnshjemmel ikke n�dvendig. Sundhedsministeriet, der efter Rigsrevisionens opfattelse mangler hjemmel til at yde tilsagn i 6 tilf�lde, har givet udtryk for samme holdning.
Rigsrevisionen finder imidlertid, at det tydeligt fremg�r af Budgetvejledningen og Budgeth�ndbogen, at tilsagnsgivning kun kan foretages med hjemmel i lov eller tekstanm�rkning. En reservationsbevilling indeb�rer ikke bemyndigelse til at disponere med virkning for kommende finans�r. Hertil kr�ves s�rlig hjemmel. Rigsrevisionen finder derfor ikke, der har v�ret konsekvens i fortolkningen af reglerne om tilsagn og reservationsbevilling. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet ogs� p� dette punkt b�r gennemg� og tydeligg�re reglerne for bevillingsforhold omkring tilsagnsgivning og udbetaling.
Disponering og udbetaling af bevillinger inden for et finans�r kr�ver naturligvis ikke hjemmel til at give tilsagn.
Finansministeriet har hertil oplyst, at tekstanm�rkningshjemmel til afgivelse af tilsagn kun er n�dvendig, hvor tilsagn og udbetaling sker i forskellige finans�r. Den generelle videref�rselsadgang for reservationsbevillinger g�r, at der ikke best�r et bevillingsm�ssigt problem, s�fremt bevillingen er til stede p� tidspunktet for afgivelse af tilsagn. I forl�ngelse heraf bem�rkede Finansministeriet, at der er tale om en mindre hensigtsm�ssig anvendelse af videref�rselsordningen, der ogs� kan opfattes som en sv�kkelse af budgettets v�rdi som overslag over de forventede udgifter. Finansministeriet er p� den baggrund enig med Rigsrevisionen i, at der for reservationsbevillinger og andre bevillinger, hvor til der er knyttet fler�rig tilsagnsgivning, b�r findes udtrykkelig hjemmel fx i form af tekstanm�rkning. Finansministeriet vil pr�cisere dette, samt anvisningen om angivelse af afl�bsskemaer i anm�rkningerne, i forbindelse med den �konomiadministrative vejledning � og overveje om der ogs� er behov for �ndringer i Budgetvejledningen.
174. Flere ministeromr�der mangler afl�bsskemaer for hovedkonti p� finansloven for 1997, hvor der er udest�ende tilsagn. Dette g�lder for Sundhedsministeriet, Arbejdsministeriet, Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Milj�- og Energiministeriet og Erhvervsministeriet.
175. Rigsrevisionen har, udover det der fremg�r af tabel 21, konstateret, at Boligministeriet har 25 hovedkonti, hvor det af finanslovforslagets anm�rkninger fremg�r, at kommunerne yder tilsagn p� statens vegne. Der er ikke registreret udest�ende tilsagn p� konto 98.41 for disse hovedkonti. For 13 af de 25 hovedkonti er der vist afl�bsskemaer p� finansloven. Boligministeriet har oplyst, at disse udest�ende tilsagn bel�bsm�ssigt langt overstiger samtlige ministeriers udest�ende p� 11,7 mia. kr.
Rigsrevisionen anmodede Boligministeriet om at oplyse, om det var muligt at opg�re �rlige udest�ende tilsagn for de konti, som kommunerne administrerer p� statens vegne. Boligministeriet oplyste, at det ikke var muligt at registrere de udest�ende tilsagn fordi, der ikke gives tilsagn om et bestemt bel�b, idet de enkelte terminsydelser beregnes l�bende bl.a. ud fra udviklingen i inflationen og typisk har en tidshorisont p� 20-40 �r. Vedr�rende afl�bsskemaer oplyste Boligministeriet, at der i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer, ikke er medtaget afl�bsskemaer for en r�kke konti, hvor der ikke l�ngere gives nye tilsagn, da afl�bsskemaerne ikke ville indeholde oplysninger, der gik ud over, hvad der fremg�r af budgetspecifikationen.
Rigsrevisionen finder, at der b�r tilvejebringes et tilfredsstillende og ensartet grundlag for at orientere Folketinget om udest�ende tilsagn.
Rigsrevisionen er derfor af den opfattelse at Boligministeriet b�r registrere udest�ende tilsagn p� konto 98.41 og b�r udarbejde afl�bsskemaer.
176. Boligministeriet har beklaget, at man ikke hidtil har v�ret opm�rksom p� Budgeth�ndbogens krav om afl�bsskemaer. F�devareministeriet har sendt afl�bsskemaer til Rigsrevisionen, mens Boligministeriet, Milj�- og Energiministeriet i forbindelse med forslag til finanslov for 2000 vil tilf�je afl�bsskemaer under de hovedkonti, hvor det er relevant.
Rigsrevisionen er af den opfattelse, at afl�bsskemaer for udest�ende tilsagn altid b�r fremg� af finanslovforslagets anm�rkninger, ogs� selv om skemaet kun omfatter budgettal.
177. Rigsrevisionens henvendelser til ministerierne om udest�ende tilsagn har medf�rt, at Indenrigsministeriet, Boligministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsministeriet samt Undervisningsministeriet har oplyst, at de vil gennemg� tilsagnsomr�det n�rmere. Kulturministeriet har i maj 1998 udarbejdet en rapport om sine tilsagnsbevillinger og har efterf�lgende fulgt op herp� over for de ber�rte institutioner og sagsbehandlere. Socialministeriet har oplyst, at de allerede pr. 1. januar 1998 har omlagt administrationen af �stst�ttemidler for bl.a. at sikre korrekt opg�relse af udest�ende tilsagn.
Sammenfatning
178. I beretning om bevillingskontrollen for 1989, s. 157, fandt Rigsrevisionen det n�rliggende, at en samlet oversigt over afgivne tilsagn (udest�ende tilsagn) gives i tilknytning til statsregnskabet, fx i bilagsdelen i lighed med oversigten over garantiforpligtelser. Rigsrevisionen har i perioden fra 1989 til 1995, opgjort statens udest�ende tilsagn i bevillingskontrolberetningerne. Omtalen i bevillingskontrolberetningen for 1991 f�rte s�ledes til, at Finansministeriet i sin redeg�relse bem�rkede, at ministeren havde pr�ciseret over for ministerierne, at der skulle ske n�dvendig regnskabsm�ssig registrering af tilsagn.
Der findes imidlertid ikke en oversigt over udest�ende tilsagn i tilknytning til statsregnskabet for 1997, og Rigsrevisionens gennemgang af konto 98.41 har vist, at registreringerne af udest�ende tilsagn er ufuldst�ndige.
179. �konomistyrelsen har i marts 1998 udsendt �ndringer til Statens Kontoplan. En af �ndringerne vedr�rer vejledningen til konto 98.41. Finansministeriet har i den forbindelse oplyst, at man vil optage en fortegnelse over tilsagn i statsregnskabet for 1998, hvor grundlaget herfor vil v�re registreringerne p� konto 98.41.
If�lge den nye vejledning til konto 98.41 skal ministerier og institutioner registrere afgivne tilsagn p� 50.000 kr. og derover, som indeb�rer, at der foretages dispositioner, der har udgiftsvirkning i et kommende finans�r. Tilsagn skal registreres l�bende, og samtidig bem�rkes det, at det er s�rligt vigtigt, at opg�relsen pr. ultimo finans�ret er korrekt. S�fremt det ikke er muligt at opg�re det eksakte bel�b pr. 31. december, registreres der p� baggrund af et sk�n. Forpligtelser, der er afledt af den normale drift, skal ikke registreres.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der optages en fortegnelse over tilsagn i statsregnskabet for 1998. Rigsrevisionen har ikke bem�rkninger til, at fortegnelsen i statsregnskabet kun kommer til at indeholde tilsagn over 50.000 kr. Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r det imidlertid pr�ciseres, at bel�bsgr�nsen p� 50.000 kr. for optagelse af udest�ende tilsagn i fortegnelsen g�lder det samlede udest�ende tilsagn p� hovedkontoen og ikke hvert enkelt udest�ende tilsagn p� hovedkontoen.
Rigsrevisionen mener dog, at alle tilsagn fortsat b�r registreres p� konto 98.41 uanset bel�b.
Rigsrevisionen bem�rker desuden, at ben�vnelsen "afgivne tilsagn" for konto 98.41 i Statens Kontoplan med fordel kunne �ndres, s� det tydeligere fremg�r, at registreringen omfatter tilsagn, der er givet men endnu ikke udbetalt.
180. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at reglerne om tilsagn har v�ret fortolket og anvendt forskelligt i ministerierne. Dette bevirker, at ikke alle udgiftsf�rte bel�b for tilsagnsordninger i statsregnskabet for 1997 d�kker udbetalte bel�b, idet nogle institutioner, der anvender �rets finanslovbevilling som tilsagnsramme, har udgiftsf�rt bel�b, der ikke er udbetalt. Den forskellige fortolkning og anvendelse tyder p�, at regelgrundlaget b�r g�res tydeligere. Rigsrevisionen finder derfor, at der er behov for en afklaring af g�ldende regler samt en bedre regnskabsadministration.
Indenrigsministeriet, Arbejdsministeriet, F�devareministeriet og Kulturministeriet har tilsluttet sig Rigsrevisionens synspunkt om, at reglerne p� omr�det b�r tydeligg�res. Finansministeriet er enig i, at der b�r ske en korrekt regnskabsm�ssig registrering af tilsagnsgivningen, og vil i forbindelse med den kommende �konomiadministrative vejledning foretage de n�dvendige pr�ciseringer.
C. Ministeriernes opf�lgning af anbefalingerne i rapporten om Intern Kontrol og Resultatopf�lgning
Indledning

181. Udkast til dette bidrag har v�ret forelagt for Finansministeriet, hvis bem�rkninger er indarbejdet i videst muligt omfang.
I sommeren 1996 udkom Finansministeriets rapport om Intern Kontrol og Resultatopf�lgning (IKR-rapporten). Rapporten var resultatet af et udvalgsarbejde med repr�sentanter fra Finansministeriet, en r�kke ressortministerier og Rigsrevisionen. Rapporten fremkom med anbefalinger til, hvordan en styrkelse og udvikling af is�r den ledelsesorienterede interne kontrol, styring og r�dgivning i den statslige �konomiforvaltning kunne finde sted. Finansministeriet tilskyndede i november 1996 alle departementschefer til at sikre gennemf�relsen af IKR-rapportens anbefalinger.
Rigsrevisionen har i forbindelse med bevillingskontrollen bedt ministerierne redeg�re for, hvilke tiltag rapporten har givet anledning til i 1997 med henblik p� at danne et overblik over status for opf�lgningen p� IKR-rapporten. Det har ikke v�ret hensigten at vurdere kvaliteten af de enkelte ministeriers opf�lgning.
IKR-rapporten l�gger sig fast p� to hovedform�l, som skal tilgodeses ved tilrettel�ggelsen af den statslige �konomiforvaltning. For det f�rste v�gtes en systematisk og direkte formulering af strategier, m�l og resultatkrav. For det andet �nskes den interne kontrol og resultatopf�lgning intensiveret med henblik p� at overv�ge realiseringen af institutionernes m�l og resultater, kontrollere kvaliteten af �konomistyringen, sikre at de forn�dne styringsredskaber er til stede samt forebygge fejl og uhensigtsm�ssigheder.
Rapporten anbefaler, at samtlige ministerier i tilknytning til den p�begyndte indf�relse af virksomhedsregnskaber, udarbejder en handlingsplan for en systematisk implementering af m�l- og resultatstyring for hele ministeriets omr�de. M�l- og resultatstyringen b�r bl.a. omfatte en plan for hvilke styrelser og institutioner, der kan styres med resultatkontrakter; overvejelser om etablering af controllerfunktioner; samt samspil mellem ministeriernes m�l og resultatkrav og deres budgetprocedurer.
Departementerne har hovedansvaret i bestr�belserne p� at koordinere udviklingen i retning af st�rre resultatorientering inden for hvert ministeromr�de. De overordnede retningslinjer for den administrative styring og kontrol udarbejdes af Finansministeriet.
Gennemgangen af ministeriernes opf�lgning p� IKR-rapporten er foretaget p� baggrund af de oplysninger ministerierne har indsendt som svar p� Rigsrevisionens indkaldelsescirkul�re. Herudover har Rigsrevisionen yderligere bedt Finansministeriet redeg�re for ministeriets tiltag i 1997 i kraft af ministeriets koordinerende rolle i forhold til �vrige ministerier, da Finansministeriet ikke havde medtaget disse overvejelser i sit svar p� indkaldelsescirkul�ret. Flertallet af ministerierne har ikke omtalt alle de anbefalinger, der er n�vnt i IKR-rapporten. Rigsrevisionen formoder, at ministerierne kun har iv�rksat de initiativer, de har oplyst om. Der er ikke foretaget opf�lgende unders�gelser af de enkelte ministeriers besvarelser.
Ministeriernes arbejde med udviklingen af m�l- og resultatstyring er meget forskelligartet, som det fremg�r af den f�lgende status for opf�lgningen p� IKR-rapportens enkelte elementer.
Handlingsplaner
182. Ud af 20 ministerier har 9 inden udgangen af 1997 enten udarbejdet eller taget skridt til udarbejdelse af deciderede handlingsplaner i relation til IKR-rapportens anbefalinger. 5 af ministerierne (Indenrigsministeriet, Socialministeriet, Kulturministeriet, Milj�- og Energiministeriet og F�devareministeriet) har udarbejdet handlingsplaner, mens 4 ministerier (Justitsministeriet, Boligministeriet, Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet) er i gang med arbejde, der m�lrettet relaterer sig hertil. Den f�rstn�vnte gruppe af ministeriernes handlingsplaner im�dekommer st�rstedelen af IKR-rapportens anbefalinger.
11 ministerier har ikke udarbejdet handlingsplaner i 1997. 6 af disse ministerier giver ingen begrundelse herfor. De 5 ministerier, der over for Rigsrevisionen begrunder deres manglende udarbejdelse, angiver som �rsag:

generelle overvejelser om relevansen af handlingsplaner. Et ministerium har allerede indg�et resultat- og direkt�rkontrakter med de underliggende institutioner, mens et andet ministeriums overvejelser desang�ende relaterer sig til ministeriets st�rrelse (Finansministeriet og Kirkeministeriet),
stillingtagen udskudt til efter�ret 1998 (�konomiministeriet),
hele ministeriet er omfattet af resultatkontrakter (Skatteministeriet), og
ministeriet har endnu ikke afsluttet videreudviklingen af m�l- og resultatkontrakter (Sundhedsministeriet).

Udarbejdelsen af handlingsplaner er grebet meget forskelligt an i de enkelte ministerier.
F�devareministeriet vil indsamle egne erfaringer med resultatkontrakter f�r en endelig stillingtagen til mulighederne for resultatkontrakter for det samlede ministeromr�de foretages. Der er derfor iv�rksat pilotprojekter, hvor resultatkontrakter nu afpr�ves. Boligministeriet har valgt at oprette en controllerfunktion, som har til hovedopgave at implementere m�l- og resultatopf�lgning. Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har ikke udarbejdet egentlige handlingsplaner, men har udarbejdet generelle retningslinjer for resultatstyring for dele af ministeriet.
Resultatkontrakter
183. 4 ministerier har indg�et resultatkontrakter for hele eller stort set hele ministeromr�det. 7 andre ministerier har indg�et enkelte resultatkontrakter og har desuden planer om at indg� flere kontrakter i fremtiden.
3 ministerier har planlagt at indg� deres f�rste resultatkontrakter i den n�rmeste fremtid, mens 6 ministerier ikke har indg�et nogen resultatkontrakter og heller ikke har planer herom.
For mindre institutioner, som ikke vurderes egnede til egentlige resultatkontrakter, arbejder flere ministerier p� at udvikle andre former for resultatkontrakter, der er mindre omfattende med hensyn til specifikke resultatkrav. Et eksempel herp� er Kulturministeriet, som arbejder med en kategorisering, der inddeler ministeromr�det i tre forskellige grupper, hvor der skal indg�s mindre ressourcekr�vende "resultataftaler" med de mindste institutioner. Resultataftaler adskiller sig fra egentlige resultatkontrakter ved at fokusere mere p� generelle intentioner end p� konkrete faglige resultater. F�devareministeriet har udarbejdet et paradigme for gennemgang af ministeriets enkelte institutioner. Ogs� i Socialministeriet er der i forbindelse med finanslovarbejdet indledt en proces, der har til form�l at udbygge kvantitative m�l for ministeriets mindre institutioner.
IKR-rapporten anbefaler, at Finansministeriet videreudvikler det nuv�rende koncept for resultatkontrakter med henblik p� omr�der, der er mindre egnede til egentlige resultatkontrakter. Finansministeriet oplyser, at ministeriet i 1997 har opsamlet erfaringer og viden p� omr�det. Denne viden har bl.a. udm�ntet sig i udarbejdelsen af publikationen "M�l og m�linger", der blev udgivet i maj 1998.
Som alternativ eller supplement til resultatkontrakter er der i enkelte ministerier eksempler p� indg�else af direkt�rl�nskontrakter.
Controlling
184. Ved udgangen af 1997 var der oprettet én eller flere controllerenheder p� 9 ministeromr�der. Derudover overvejer yderligere 5 ministerier at oprette controllerfunktioner i 1998 eller 1999.
Samspil med budgetprocedurer
185. IKR-rapporten foresl�r, at m�l- og resultatkrav fremover indarbejdes i finanslovforslagets anm�rkninger, s� der opn�s en direkte sammenh�ng mellem politisk vedtagne m�ls�tninger, som de kommer til udtryk p� finansloven, og de konkrete resultatkrav.
F�devareministeriet og Indenrigsministeriet tager i forl�ngelse heraf udgangspunkt i, at den fremadrettede resultatstyring b�r koordineres med udformningen af de �rlige bidrag til finanslov. Dette afspejler sig bl.a. i, at begge ministerier i deres opl�g til en tidsplan for "�rets gang" tager udgangspunkt i fristerne for afgivelsen af bidrag til finanslovforslaget. Milj�- og Energiministeriet finder derimod, at finanslovforslagets tidshorisont er for lang til, at den i praksis kan kombineres med institutionernes konkrete m�lformulering. Ministeriet finder det ikke hensigtsm�ssigt at g�re institutionsm�l til genstand for finanslovforhandlingerne.
IKR-rapporten foresl�r, at Finansministeriet snarest definerer retningslinjerne for fremtidige oplysninger om m�l og resultatkrav i anm�rkningerne til finanslovforslaget. I Finansministeriets regi er der i 1997 nedsat en arbejdsgruppe til at se n�rmere p� finanslovforslagets anm�rkninger. Ministeriet oplyser, at arbejdsgruppen vil kunne afslutte sit arbejde i l�bet af 1998.
Rigsrevisionen har i forbindelse med beretning 5/97 om kontraktstyring givet udtryk for, at Rigsrevisionen finder det afg�rende, at de form�ls- og aktivitetsbeskrivelser, der almindeligvis fremg�r af anm�rkningerne til finanslovforslagets hovedkonti formuleres, s� der er umiddelbar sammenh�ng mellem disse og de mere detaljerede resultatkrav, som optr�der i resultatkontrakter. En gengivelse af resultatkrav skal selvf�lgelig ske p� et passende detaljeringsniveau.
Ved at gengive resultatkrav for institutionernes centrale omr�der p� finanslovforslaget f�r Folketinget bedre mulighed for at bed�mme, om bevillingerne st�r i et rimeligt forhold til resultaterne. Det er i den sammenh�ng hensigtsm�ssigt, at overordnede resultatkrav er indeholdt i anm�rkningerne, ligesom resultatkravene i kontrakterne, s� vidt muligt er kvantificerbare.
Finansministeren har tilkendegivet, at hvis resultatkravene blev gjort til bevillingsforuds�tninger, ville det skade resultatkontrakternes mulighed for at v�re et effektiviseringsinstrument, idet hverken minister eller styrelsesdirekt�r ville v�re interesseret i at udnytte resultatkontrakternes potentiale for stadig mere ambiti�se m�l, hvis utilstr�kkelig m�lopfyldelse skulle bed�mmes p� et bevillingsretligt grundlag.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er vigtigt for resultatstyringskonceptets succes, at der opstilles realistiske resultatkrav og budgetter p� de omr�der, hvor institutionernes opgavevaretagelse er velafgr�nset og veldefineret.
Det kan efter Rigsrevisionens opfattelse v�re �del�ggende for konceptet, hvis der stilles s� ambiti�se m�l, at de aldrig vil kunne n�s. Dette er ikke en mods�tning til, at m�lene � over �rene � g�res stadig mere ambiti�se, ligesom resultatkravene p� de udviklingspr�gede omr�der kan fasts�ttes mere ambiti�st, indtil grundlaget for fasts�ttelsen af mere pr�cise resultatkrav foreligger i takt med, at udviklingsopgaven g�r over til at v�re en del af driftsopgaven.
Rigsrevisionen finder, at opgaven med at skabe sammenh�ng mellem resultatkrav og bevillinger ligger godt i tr�d med og inden for de overvejelser, som Finansministeriet if�lge ministerredeg�relsen til beretning om kontraktstyring har igangsat om en �ndret udformning af finanslovforslagets anm�rkninger, s� der bl.a. stilles krav om specifikation af m�l og forventede resultater.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet er enig i synspunktet om, at der i finanslovforslaget skal oplyses om de m�l og centrale resultatkrav, der arbejdes med i finans�ret og de n�rmest f�lgende �r.
Endelig mener Rigsrevisionen, at virksomhedsregnskabet skal sikre, at den �konomiske rapportering suppleres med en rapportering af opn�ede resultater, herunder rapportering om m�lopfyldelse.
Finansministeriets �vrige tiltag
186. For at im�dekomme IKR-rapportens anbefaling om at igangs�tte udviklingen af metoder og underst�ttende systemer, med henblik p� sk�rpelse af kravene til den l�bende udgiftsopf�lgning, har Finansministeriet i 1997 etableret et nyt Visuelt Budgetopf�lgningssystem (VBS). Det er tanken, at systemet skal videreudvikles i tilknytning til de nye regnskabssystemer.
I relation til anbefalingen om at udvikle mere ledelsesorienterede rapporteringsfaciliteter til brug for departementernes overordnede �konomistyring, afgav �konomistyrelsen i oktober 1997 en rapport, der omfattede en r�kke anbefalinger til de fremtidige paragrafregnskaber.
Finansministeriet har igangsat et arbejde med en �konomiadministrativ vejledning, der skal give institutionerne et bedre overblik over regler og vejledninger vedr�rende den �konomiske forvaltning i staten. Rigsrevisionen har i tilknytning hertil givet udtryk for, at det synes n�dvendigt, at der med vejledningen sker en forenkling og systematisering af regels�ttet.
Finansministeriet er enig i Rigsrevisionens synspunkter om behovet for en forenkling og systematisering af regels�ttet. Det er Finansministeriets vurdering, at selve etableringen af den �konomiadministrative vejledning i sig selv er udtryk for, at der skabes bedre overskuelighed p� det bevillings-, regnskabs- og �konomistyringsm�ssige omr�de. Der er herved bl.a. skabt et overblik over sammenh�ngen i reglerne p� forskellige omr�der og en lettere tilg�ngelighed til forst�else af reglerne og anbefalingerne. Det er endvidere Finansministeriets opfattelse, at der i forbindelse med den videre udvikling og opdatering af den �konomiadministrative vejledning b�r ske forenklinger.
Endelig har Finansministeriet i december 1997 udarbejdet en rapport til belysning af rekrutteringsproblemer og efteruddannelsesbehovet i de statslige �konomiforvaltninger. Rapportens resultater bliver tilstillet kursusudbydere p� efteruddannelsesmarkedet.
Sammenfatning
187. Ved udgangen af 1997 var der g�et 1� �r siden IKR-rapportens udgivelse, og status for opf�lgningen b�rer pr�g af, at rapporten er forholdsvis ny. Det er karakteristisk, at implementeringen af m�l- og resultatstyring varierer meget fra ministerium til ministerium, og at denne indledende fase is�r drejer sig om at formulere m�l for s�vel ministerierne som for de enkelte institutioner herunder.
Resultatkontrakter er efterh�nden udbredte. Over halvdelen af ministerierne er enten allerede i gang med at indf�re resultatkontrakter eller har planer om de f�rste kontrakter. 4 ministerier har allerede indg�et resultatkontrakter for hele eller n�sten hele ministeriet, hvorimod der er eksempler p� andre ministerier, der endnu ingen erfaringer har med resultatbaserede styringsformer.
Der er over en �rr�kke sket en decentralisering af ansvar og kompetence, der medf�rer et �get behov for, at departementerne p�tager sig ansvaret for formuleringen af m�l og resultatkrav inden for ministeromr�det og efterf�lgende f�lger op p� resultaterne. Det er vigtigt, at departementerne leder ministeromr�det og sikrer en koordineret indsats inden for intern kontrol og resultatopf�lgning, s�dan som IKR-rapporten l�gger op til.
Udarbejdelsen af handlingsplaner er en systematisk m�de at kortl�gge behovet for m�l- og resultatopf�lgning og etablere et overblik over, hvordan og hvorn�r behovet kan d�kkes. I dette lys er det ikke tilfredsstillende, at mere end halvdelen af ministerierne ved udgangen af 1997 ikke havde afsluttet deres arbejde med at udarbejde handlingsplaner for m�l- og resultatopf�lgning.
D. Bevillingsafregningen i statsregnskabet for 1997
Regler for bevillingsafregningen for 1997

188. Udkast til dette bidrag har v�ret forelagt for Finansministeriet, hvis bem�rkninger er indarbejdet i videst muligt omfang.
Rigsrevisionen gennemgik i bevillingskontrolberetningen for 1996 bevillingsafregningen for 1996 og de uheldige virkninger af de mange manuelle indrapporteringsmuligheder, der var knyttet til bevillingsafregningen. Det blev bl.a. fremh�vet, at det var uhensigtsm�ssigt, at en del af de manuelt indrapporterede oplysninger i en r�kke tilf�lde ikke var optaget under den rigtige kategori og i flere tilf�lde d�kkede over et andet indhold end angivet i skemaets tekst, hvilket gjorde det vanskeligt at analysere p� tv�rs af kategorierne i bevillingsafregningen.
Rigsrevisionen har gennemg�et bevillingsafregningen for 1997 og konstateret, at der fortsat er en r�kke uhensigtsm�ssigheder. Rigsrevisionen har forelagt sp�rgsm�lene for Finansministeriet og ministeriets besvarelse er indarbejdet i dette bidrag.
189. Som led i den gennemf�rte reform af till�gsbevillingsordningen blev bevillingsafregningen fra 1996 en del af statsregnskabets afl�ggelse. Bevillingsafregning afgives som et bilag til statsregnskabet. Form�let med bevillingsafregningen er at skabe en bedre sammenh�ng mellem budget og regnskab ved dels at synligg�re de reelle afvigelser mellem bevilling og regnskab og dels ved at opg�re de akkumulerede uforbrugte dele af bevillingen, som videref�res til efterf�lgende finans�r. F�r 1996 blev uforbrugte bevillinger til videref�rsel alene optaget p� till�gsbevillingsloven og havde forel�big karakter. I bevillingsafregningen opg�res den faktiske videref�rsel.
P� baggrund af erfaringerne med bevillingsafregningen for 1996 har �konomistyrelsen udarbejdet et nyt koncept for bevillingsafregningen for 1997, som p� en r�kke punkter adskiller sig fra bevillingsafregningen for 1996. Udover en r�kke tekniske �ndringer, er ministeriernes dispositionsadgange mv. blevet pr�ciseret vedr�rende:

Omflytninger
Bortfald af overskud
Korrektionsmuligheder

Endelig er bevillingsafregningsskemaerne �ndret, s� der i h�jere grad skelnes mellem en resultatopg�relse af �rets forbrug og en opg�relse af over- eller underskud, som skal videref�res til kommende finans�r samt videref�rte bel�b fra tidligere finans�r. Den nye opdeling fokuserer i h�jere grad p�, at bortfald af overskud vedr�rer den samlede videref�rsel, og at der sker en adskillelse af omflytninger af bevillingsm�ssig karakter og omflytninger, som vedr�rer videref�rte bel�b fra tidligere finans�r. Som noget nyt er der p� bevillingsafregningen for 1997 for hvert ministeromr�de opstillet en oversigt over udgiftsbevillinger med videref�rselsadgang.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at disse nye oversigter giver et godt overblik over ministeromr�dets samlede bevillinger, forbrug og videref�rselsbel�b.
Skabelonen for bevillingsafregningen for 1997 bestod af f�lgende punkter:
Skabelon for bevillingsafregningen for 1997

Hovedkontonr. xx.xx.xx

Resultatopg�relse � indev�rende �r:

1.

Bevilling (B+TB)

2.

Regnskab

3.

Afvigelse mellem bevilling og regnskab (1�2)

4.

Korrektion til pkt. 3 ud fra regnskaber

4.1.

Ikke-fradragsberettiget k�bsmoms (+)

5.

Omflytninger, bevillingstekniske

6.

�rets overskud (3+4+5)

Opg�relse af akkumuleret resultat:

11.

Akkumuleret overskud ultimo forrige �r

12.

Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige �r

12.1.

Korrektioner i forbindelse med konto�ndringer

12.2.

Andre korrektioner

13.

Akkumuleret overskud primo indev�rende �r (11+12)

14.

�rets overskud (6)

15.

Akkumuleret overskud ultimo indev�rende �r (13+14)

16.

Omflytninger, disponeringsm�ssige

17.

Omflytninger mellem underkonti

18.

Disposition, overskud som bortfalder

19.

Akkumuleret overskud til videref�rsel ultimo indev�rende �r (15+16+17+18)

Der er udarbejdet en skabelon for hver bevillingstype, da der knytter sig forskellige disponeringsregler til de forskellige bevillingstyper. I henhold til Statens Kontoplan, kap. 6.2 af 28. november 1997 udarbejdes der en bevillingsafregning for f�lgende bevillingstyper; driftsbevilling, statsvirksomhed, anl�gsbevilling og reservationsbevilling. For bevillingstyperne lovbunden bevilling og anden bevilling er der ikke adgang til at videref�re uforbrugte bevillinger. For disse bevillinger fremg�r afvigelsen mellem bevilling og regnskab af statsregnskabets budget- og regnskabsspecifikation. Bevillingsafregningen sker p� hovedkontoniveau og foretages af de enkelte ministeriers departementer (den paragrafansvarlige).
Beregningen af bevillingsafregningsskemaerne for 1997 foregik automatisk bortset fra pkt. 5, 12, 16, 17 og 18, hvortil der skulle indrapporteres manuelt. Det var departementernes ansvar at tilvejebringe data til de punkter, som ikke blev indrapporteret automatisk i bevillingsafregningen.
Rigsrevisionens gennemgang af bevillingsafregningen for 1997
190. Rigsrevisionens gennemgang viste, at de mange manuelle korrektionsmuligheder fortsat gav anledning til fejl. Fejltyperne gennemg�s i det f�lgende. Rigsrevisionen bad derfor Finansministeriet oplyse, om der p� denne baggrund var planer om at �ndre bevillingsafregningen for 1998.
191. Finansministeriet svarede, at det oprindelig var hensigten, at bevillingsafregningen skulle kunne foreg� stort set automatisk. Transaktioner som er udtryk for en disponeringsm�ssig handling, fx bevillingsm�ssige omflytninger eller bortfald af overskud som f�lge af konkrete bevillingsm�ssige foruds�tninger mv., m� imidlertid n�dvendigvis foreg� manuelt. Hertil kommer manuelle indrapporteringer, der sker som konsekvens af regnskabsm�ssige forklaringer eller i forbindelse med �ndringer i bevillingskontoplanen, fx ressort�ndringer.
Finansministeriet anf�rte endvidere, at omfanget af manuelle indrapporteringer ville blive reduceret med den foresl�ede �ndring af bevillingsafregningsskemaet for bruttobevillinger. Omfanget af manuelle indrapporteringsmuligheder ville herefter udelukkende v�re bestemt udfra ministeriernes dispositionsmuligheder m.m. i henhold til det eksisterende regels�t.
Endelig anf�rte Finansministeriet, at bevillingsafregningsskemaerne � bl.a. for at undg� fejl i afregningen � burde v�re opbygget, s� de manuelle indrapporteringer s� klart som muligt viste de dispositioner m.m., der har f�rt frem til en hovedkontos akkumulerede videref�rselsbel�b. Derfor skal antallet af manuelle indrapporteringspunkter v�re tilstr�kkeligt til, at de forskellige typer dispositioner m.m. ikke blandes sammen.
192. Rigsrevisionen er enig i dette synspunkt. Det er dog Rigsrevisionens indtryk, at der generelt er behov for en bedre datadisciplin ved indrapporteringen i ministerierne samt en �get, central kontrol af indrapporteringen.
Overskud som bortfalder
193. I forbindelse med bevillingskontrollen for 1996 gennemgik Rigsrevisionen s�rskilt bevillingsafregningens oplysninger vedr�rende overskud, som bortfaldt. I bevillingskontrolberetningen fra 1996, pkt. 97, p�pegede Rigsrevisionen, at der under punktet var opf�rt bel�b med positive fortegn. Rigsrevisionens gennemgang af bevillingsafregningerne for 1997 viste, at der fortsat var en r�kke bel�b, som var opf�rt med positivt fortegn � og ikke med negativt fortegn, som foreskrevet i Statens Kontoplan og i skabelonen.
Under bevillingsafregningens pkt. 18. Disposition, overskud der bortfalder opg�res den del af et overskud, der ikke skal videref�res til efterf�lgende finans�r. Et bortfald angives med negativt fortegn. P� udgiftssiden dvs. nettoudgifter for driftsbevilling og statsvirksomhed samt udgifter for anl�gs- og reservationsbevillinger m� punktet generelt ikke anvendes til at tilf�re en konto midler, alts� optage bel�b med positivt fortegn. Dette m� kun ske efter konkret sagsforl�ggelse i Finansministeriet samt efter s�rlige retningslinjer i forbindelse med afsluttede anl�gsprojekter og reservationsbevillinger.
194. Rigsrevisionens gennemgang af bevillingsafregningen for 1997 viste, at det samlede nettobel�b, der bortfaldt, udgjorde 405,7 mio. kr. Dette bel�b var sammensat af et negativt bortfaldsbel�b p� 831,2 mio. kr. og et positivt bortfaldsbel�b p� 425,5 mio. kr. Det samlede positive bel�b p� 425,5 mio. kr. fordelte sig p� 19 hovedkonti. 406,8 mio. kr. eller 95 % af det positive bortfaldsbel�b vedr�rte korrektioner for ikke realiserede indt�gter, hvor det st�rste positive bortfaldsbel�b var p� 380 mio. kr. og vedr�rte Eksportfremme mv. under Erhvervsministeriet. De resterende 5 % af de positive bel�b vedr�rte korrektioner af fejl p� till�gsbevillingsloven mv. Rigsrevisionens gennemgang viste s�ledes, at st�rstedelen af de positive bortfaldsbel�b ikke medf�rte en reel for�gelse af forbrugsmulighederne, men at det positive bortfald p� 425,5 mio. kr. prim�rt skyldtes korrektioner, som efter Rigsrevisionen opfattelse burde v�re foretaget p� anden vis. Det er Rigsrevisionens holdning, at korrektioner vedr�rende ikke realiserede indt�gter b�r foretages under resultatopg�relsen, da korrektionerne vedr�rer indev�rende �r og ikke videref�rselsbel�bet. Det fremg�r af Statens Kontoplan, kap. 6.2, at indt�gter p� konti med anl�gs- og reservationsbevillinger ikke er omfattet af hovedkontoens videref�rselsadgang. Forskelle mellem bevilgede og realiserede indt�gter m� ikke p�virke forbrugsmulighederne i kommende finans�r, hvorved en eventuel difference skal udlignes i form af et bortfald med relevant fortegn. Rigsrevisionen anmodede om Finansministeriets bem�rkninger hertil.
Finansministeriet svarede, at indt�gtskolonnen for anl�gs- og reservationsbevillinger kun er n�dvendig i det omfang, hvor der m�tte v�re opn�et bevillingsm�ssig hjemmel til at justere udgiftsudviklingen p� baggrund af realiserede indt�gter. S�danne hjemler registreres som en bevillingsm�ssig omflytning og vedr�rer �rets resultat, dvs. den �verste del af skemaet.
Finansministeriet er derfor indstillet p� at foretage en �ndring af bevillingsafregningsskemaet for bruttobevillinger, s�ledes at indt�gtskolonnen kun optr�der i forbindelse med den del, der vedr�rer �rets resultat, herunder bevillingsm�ssige omflytninger. Ministerierne er herefter ikke l�ngere n�dt til at udligne ikke opn�ede indt�gter p� skemaet. Herved sikres ogs� en begr�nsning af manuelle korrektioner. �ndringen gennemf�res fra bevillingsafregningen for 1998.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
195. Rigsrevisionen kan konstatere, at bevillingsafregningens pkt. 18. Disposition, overskud som bortfalder, fortsat har residualkarakter. Udover at have v�ret anvendt til registrering af bel�b, som bortfalder, blev punktet ligesom i 1996 brugt til at foretage andre korrektioner. Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at det ikke er muligt ud fra bevillingsafregningens pkt. 18 at f� et overblik over, hvilke bel�b der reelt bortfaldt i statsregnskabet for 1997.
Beholdningsoverflytninger
196. I bevillingskontrolberetningen for 1996, pkt. 125, behandlede Rigsrevisionen sp�rgsm�let om overf�rsler af beholdninger mellem konti af bevillingstypen reservationsbevilling. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at en reservationsbevilling if�lge bevillingsreglerne er reserveret til bestemte form�l eller programmer. Rigsrevisionen anf�rte, at det er modstridende, n�r disse reservationsbevillinger kombineres med betydelige overf�rselsadgange, da bevillingerne derved kan overf�res til andre form�l end oprindeligt forudsat.
Af Endelig bet�nkning over statsregnskabet for 1996, s. 148, fremgik det, at Arbejdsministeriet hertil oplyste, at en forenkling af kontostrukturen p� AMU-omr�det havde bevirket, at der p� finansloven for 1998 alene var knyttet to overf�rselsadgange til reservationsbevillinger p� omr�det, samt at antallet af overf�rselsadgange s�ledes var blevet kraftigt reduceret. Af Endelig bet�nkning, s. 173, fremgik det videre, at de to tilbageblevne overf�rselsadgange vedr�rte 4 konti, der udgjorde ca. 64 % af de samlede udgiftsbevillinger p� AMU-omr�det i 1998, samt at Arbejdsministeriet ikke havde taget stilling til sp�rgsm�let om, hvorvidt reservationsbevilling er forenelig med adgang til overf�rsel mellem hovedkonti. Rigsrevisionen bad derfor Finansministeriet redeg�re for de bevillingsretlige aspekter ved problemstillingen.
197. Finansministeriet oplyste hertil, at ministeriet ikke fandt reservationsbevillinger kombineret med overf�rselsadgang i strid med de bevillingsretlige regler, da det ikke er form�lsbindingen, der adskiller reservationsbevillinger fra bevillinger af typen anden bevilling, men at det er adgangen til at videref�re uforbrugte bel�b.
198. Rigsrevisionen finder overf�rselsadgang mellem konti af bevillingstyper med og uden videref�rselsadgang uheldig, da det s�ledes er muligt at overf�re mindreforbrug fra konti uden videref�rselsadgang (anden bevilling) til konti med videref�rselsadgang (reservationsbevilling) og omvendt.
Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at det gennem �ndringer i bevillingsreglerne b�r sikres, at det ikke er muligt at etablere s�danne overf�rselsadgange.
Reservationsbevillinger med negativ videref�rselsbel�b samt �ndring af bevillingstype
199. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgang af bevillingsafregningen for 1997, at der var negative videref�rselsbel�b for flere konti med reservationsbevillinger. If�lge Statens Kontoplan, kap. 6.2 er der for reservationsbevillinger ikke adgang til at videref�re underskud til kommende finans�r, medmindre der er givet s�rskilt hjemmel ved tekstanm�rkning.
Under Arbejdsministeriet var der for to konti p� AMU-omr�det en samlet negativ videref�rsel ultimo 1997 p� over 100 mio. kr. Bevillingstypen for kontiene blev p� finansloven for 1998 �ndret fra reservationsbevilling til anden bevilling. If�lge bevillingsreglerne er der ikke knyttet videref�rselsadgang til bevillingstypen anden bevilling, hvorved underskuddet p� de to konti reelt forsvinder. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at s�fremt underskuddene ikke udlignes ved overf�rsel af overskud fra andre konti, var der tale om afvikling af underskud, som strider imod bevillingsreglerne.
Rigsrevisionen bad derfor Finansministeriet redeg�re for, hvorledes underskuddene p� de to konti udlignes.
200. Finansministeriet oplyste, at den bevillingsm�ssige konstruktion var �ndret, da kontiene fra 1998 var omfattet af en tekstanm�rkning, der gav adgang til p� forslag til lov om till�gsbevilling at optage mer- eller mindreforbrug, s�fremt aktiviteten afveg fra det forventede. Finansministeriet oplyste videre, at underskuddet ikke ville blive videref�rt, da der ikke sker bevillingsafregning for anden bevilling.
201. Rigsrevisionen kunne dog konstatere, at kontiene allerede p� finansloven for 1997 var omfattet af tekstanm�rkningen, der gav bemyndigelse til at optage mer- eller mindreudgifter p� forslag til lov om till�gsbevilling. Det forhold, at merudgifterne imidlertid ikke som forudsat p� finansloven blev optaget p� forslag til lov om till�gsbevilling resulterede s�ledes i, at der blev realiseret st�rre udgifter end bevilget, uden at dette som forudsat p� finansloven blev forelagt de bevilgende myndigheder (Folketinget).
Da kontiene ydermere overgik fra reservationsbevillinger til anden bevilling p� finansloven for 1998 medf�rer dette, at merforbrugene (de negative videref�rselsbel�b) forsvinder, da det ikke er muligt at foretage videref�rsler p� konti af bevillingstypen anden bevilling.
Rigsrevisionen finder ikke, at kombinationen af de forhold, at et ministerium undlod at optage et merforbrug p� forslag til lov om till�gsbevilling, og at bevillingstypen �ndredes p� finansloven, b�r bevirke, at et realiseret merforbrug forsvinder.
Finansministeriet har efterf�lgende tilkendegivet, at ministeriet principielt er enig i Rigsrevisionens bet�nkeligheder ved at negative videref�rselsbel�b kan forsvinde ved en �ndring af bevillingstypen til anden bevilling.
Finansministeriet har endvidere bem�rket, at ministeriet ikke finder at problemet relaterer sig til opg�relsen af bevillingsafregningen.
Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at problemet ikke direkte knytter sig til bevillingsafregningen, men snarere er et sp�rgsm�l om �ndring af bevillingstypen og afledte konsekvenser heraf.
Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet b�r overveje at �ndre bevillingsreglerne, s� det sikres, at lignende problemer ikke opst�r.
Det er endelig Rigsrevisionens opfattelse, at Arbejdsministeriet enten b�r udligne de negative videref�rselsbel�b ved korrektioner i overskuddene p� de �vrige konti p� AMU-omr�det eller b�r s�ge bevillingsmyndighedernes tilslutning til at anvende bel�bet.
Sammenh�ng mellem bevillingsafregningen 1997 og oplysningerne i finanslovforslaget for 1999
202. I anm�rkningerne til finanslovforslaget opstilles en oversigt over de videref�rte bel�b, som fremg�r af statsregnskabets bevillingsafregning for det forrige �r. De videref�rte bel�b ultimo 1997 fremg�r s�ledes af anm�rkningerne til finanslovforslaget for 1999. Form�let med at flytte disse oplysninger fra till�gsbevillingsloven til finanslovforslaget var bl.a. if�lge Akt 62 29/11 1995 at placere oplysningerne i en relevant budgetm�ssig sammenh�ng, og give Folketinget mulighed for at reagere p� beholdninger, der anses for at v�re for store, fx ved at neds�tte den foresl�ede bevilling for det f�lgende �r. Sammenh�ngen mellem budget og regnskab skal endvidere sikre, at videref�rsel af bel�b sker ud fra overvejelser om det fremtidige udgiftsbehov og ikke ud fra �rsagen til mindreforbruget.
Det fremg�r af Statens Kontoplan, kap. 6.2, at videref�rselsbel�bet i bevillingsafregningen er bindende, mens oplysninger om videref�rsel p� forslag til finanslov har orienterende karakter.
203. Rigsrevisionen har sammenholdt bevillingsafregningernes akkumulerede overskud til videref�rsel ultimo 1996 og 1997 med oplysningerne i videref�rselsoversigterne i forslag til finanslov for 1998 og 1999 for at unders�ge, om der var overensstemmelse mellem bel�bene. Rigsrevisionens sammenholdelse viste, at der for hovedparten af kontiene var overensstemmelse.
Rigsrevisionen konstaterede dog, at der for en r�kke hovedkonti ikke var overensstemmelse mellem bevillingsafregningen og finanslovforslagets oplysninger. �rsagen til uoverensstemmelserne fremgik ikke umiddelbart af anm�rkningerne til finanslovforslaget.
Rigsrevisionen bad Finansministeriet redeg�re for den manglende overensstemmelse mellem bel�bene.
204. Finansministeriet henviste i sit svar til, at videref�rselsoversigterne i finanslovforslaget udelukkende har orienterende karakter. Forskellen mellem den i statsregnskabet anf�rte videref�rsel og den videref�rsel, der fremg�r af finanslovforslagets anm�rkninger har ingen bevillingsm�ssig betydning. Afg�rende for hvilken dispositionsmulighed, der er til r�dighed for en statslig institution, er den i statsregnskabet opgjorte videref�rsel eventuelt korrigeret for forhold, som er berigtiget efter den revisionsm�ssige gennemgang af statsregnskabet
Endelig anf�rte Finansministeriet, at det i forhold til optagelse af videref�rselsoversigter p� finanslovforlaget skal bem�rkes, at oplysningerne p� finanslovforslaget er tilpasset den g�ldende kontoplan, hvorfor der � i det omfang, der er sket �ndringer af kontoplanen � kan v�re foretaget justeringer i forhold til opg�relserne i statsregnskabet. Finansministeriet understreger, at s�danne justeringer ikke har betydning for disponeringsmulighederne i 1998, med mindre de ogs� foretages i forbindelse med bevillingsafregningen for 1998.
205. Rigsrevisionen finder fortsat, at der b�r v�re entydig sammenh�ng mellem oplysningerne i bevillingsafregningen og i finanslovforslaget. Forslaget udg�r de bevilgende myndigheders beslutningsgrundlag � og det kan ikke forventes, at budgetbehandlingen sker med bevillingsafregningen i h�nden.
Det er Rigsrevisionens indtryk, at det generelt er vanskeligt at genfinde bevillingsafregningens videref�rselsbel�b i finanslovforslaget i de tilf�lde, hvor der er sket overf�rsler mellem hovedkonti, og hvor der er sket en sammenl�gning af konti eller oprettet nye konti. Da finanslovforslagets videref�rselsoversigter ikke altid suppleres med forklaringer i anm�rkningerne, er det til tider vanskeligt at gennemskue, hvor beholdningerne kommer fra/overf�res til.
Rigsrevisionen finder, at det p� bevillingslovene i bem�rkningerne til videref�rselsoversigterne b�r g�res klart, hvilke konto�ndringer mv. der er sket, s� det g�res lettere b�de for de bevilgende myndigheder og for Rigsrevisionen at f�lge bel�bene.
206. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der for flere driftsbevillinger var uoverensstemmelse mellem fordeling p� l�n og �vrig drift i bevillingsafregningen og i finanslovforslaget, s�ledes at der var sket en forskydning fra �vrig drift til l�n. I henhold til Statens Kontoplan, kap. 6.2, er det kun videref�rte bel�b under l�nsum, som kan anvendes til l�n og det er derfor ikke tilladt at overf�re midler fra �vrig drift til l�n.
Rigsrevisionen anmodede derfor Finansministeriet om at redeg�re for den �ndrede fordeling mellem l�n og �vrig drift fra bevillingsafregningen til finanslovforslaget.
Finansministeriet fremf�rte tilsvarende synspunkt for fordeling af videref�rsel p� l�nsum og �vrig drift, som ovenfor i pkt. 204. Dog med den tilf�jelse, at der ikke b�r foretages �ndringer i opg�relsen i finanslovforslagets anm�rkninger med mindre en tilsvarende korrektion vil blive optaget i forbindelse med bevillingsafregningen for 1998, hvilket vil foruds�tte bevillingsm�ssig hjemmel.
Fejlposteringer
207. Rigsrevisionen har i sin gennemgang af bevillingsafregningen konstateret, at der var en r�kke fejlposteringer i bevillingsafregningen for 1997. Fejlposteringerne er af ordensm�ssig karakter, men g�r det vanskeligt at analysere p� tv�rs af kategorierne i bevillingsafregningsskemaerne, idet bel�bene ofte ikke kunne st� alene, men skulle suppleres med en kritisk gennemgang af de regnskabsm�ssige forklaringer.
Under pkt. 12. Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige �r optages korrektioner vedr�rende konto�ndringer og andre korrektioner, som kan forekomme som resultat af Rigsrevisionens behandling af de regnskabsm�ssige forklaringer vedr�rende det afsluttede regnskabs�r eller efter aftale med Finansministeriet.
Rigsrevisionen har konstateret en r�kke posteringsfejl i forbindelse med opg�relsen af det akkumulerede overskud for 1996. P� flere konti er det akkumulerede overskud opf�rt som en primokorrektion � bevillingsafregningens pkt. 12. Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige �r i stedet for pkt. 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige �r. Fejlkonteringen har ingen konsekvenser for de videref�rte bel�bsst�rrelser.
Det var dog Rigsrevisionens opfattelse, at bevillingsafregningens pkt. 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige �r, skulle udfyldes automatisk.
Rigsrevisionen bad derfor Finansministeriet redeg�re for, hvorfor alle primosaldi ikke var indrapporteret automatisk.
208. Finansministeriet bem�rkede, at �konomistyrelsen havde oplyst, at visse bel�b ikke blev overf�rt i forbindelse med overf�rslen af videref�rselsbel�b ultimo 1996 fra SB til SCR-systemet. Problemet var tilknyttet det gamle koncept, og �konomistyrelsen vil s�ge at undg�, at tilsvarende problemer opst�r i det nuv�rende koncept.
Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Manglende adskillelse mellem l�n og �vrig drift for driftsbevillinger
209. Rigsrevisionen konstaterede, at der for en r�kke driftsbevillinger ikke var foretaget adskillelse mellem l�n og �vrig drift som anf�rt i vejledningen. Bevillingerne var tilsyneladende ikke omfattet af l�nsumsstyringen. Rigsrevisionen foreslog derfor Finansministeriet, at det i vejledning til bevillingsafregningen for 1998 blev gjort klarere, hvilke dele af driftsbevillingerne, der er omfattet af bestemmelserne, og hvilke undtagelser der er.
Finansministeriet noterede sig Rigsrevisionens synspunkt, men gjorde opm�rksom p�, at opsplitningen klart f�lger de g�ldende bevillingsregler for de enkelte bevillinger, og at det afg�rende kriterium er l�nsumsstyringen. Ministeriet vil i den kommende vejledning g�re dette klarere.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
Sammenfatning
210. P� baggrund af gennemgangen af bevillingsafregningen for 1997 finder Rigsrevisionen, at bevillingsafregningen i store tr�k fungerer efter hensigten. Det er Rigsrevisionens indtryk, at bevillingsafregningen giver de bevilgende myndigheder et langt bedre overblik over videref�rselsbel�b mv., end f�r reformen af till�gsbevillingsloven.
Rigsrevisionens gennemgang viste imidlertid ogs�, at der fortsat er en r�kke uhensigtsm�ssigheder ved bevillingsafregningen. Nogle er af mere principiel karakter, mens andre prim�rt har ordensm�ssig karakter. Finansministeriet har tilkendegivet at ville arbejde med at forbedre bevillingsafregningen for de kommende �r, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.
Det er Rigsrevisionens generelle opfattelse, at overf�rselsadgang mellem konti af bevillingstyper med og uden videref�rselsadgang er uheldig, da det s�ledes er muligt at overf�re mindreforbrug fra konti uden videref�rselsadgang (bevillingstypen anden bevilling) til konti med videref�rselsadgang (reservationsbevilling) og omvendt.
Rigsrevisionen finder det s�rligt uheldigt, at der i forbindelse med bevillingsafregningen er mulighed for, at et ministerium kan slippe af med et akkumuleret underskud ved at �ndre bevillingstypen.
211. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at videref�rselsbel�bet er kernen i bevillingsafregningen. Det er derfor vigtigt, at beregningen af dette bel�b er umiddelbart gennemskuelig og forst�elig. Da videref�rselsbel�bene p� finanslovforslaget er en del af de bevilgende myndigheders beslutningsgrundlag i forbindelse med bevillingstildelingen, finder Rigsrevisionen det vigtigt, at der s� vidt muligt er overensstemmelse mellem bevillingsafregningens og finanslovforslagets videref�rselsbel�b.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at de mange muligheder for manuel indrapportering g�r, at mulighederne for fejl ikke er blevet v�sentlig mindre i forhold til bevillingsafregningen for 1996. Rigsrevisionen finder derfor, at der b�r ske en reduktion af de manuelle indrapporteringsmuligheder til bevillingsafregningen for 1998.
Rigsrevisionens gennemgang har vist, at der fortsat er punkter i bevillingsafregningen for 1997, som ikke har et entydigt indhold (bortfaldspunktet og primokorrektionerne) og derved f�r residualkarakter. Med Finansministeriets udkast til en skabelon for bruttobevillinger er der taget et skridt til at g�re bortfaldspunktet mere entydigt og samtidig reducere antallet af positive bel�b.
For at reducere antallet af fejl i den manuelle indrapportering finder Rigsrevisionen, at der i vejledningen til bevillingsafregningen for 1998 b�r anf�res konkrete eksempler til de enkelte punkter i bevillingsafregningen.
E. Bel�b videref�rt til anvendelse i senere finans�r
212. Mindreforbrug af bevillinger kan i en r�kke tilf�lde videref�res eller reserveres til forbrug i senere finans�r. Mulighederne for videref�rsel afh�nger af bevillingstypen (Budgetvejledning 1996, pkt. 20.1.8).
Budgetvejledning 1996 medf�rte en r�kke �ndringer af de bevillingsretlige regler og indebar bl.a. mere ensartede regler for videref�rsel af uforbrugte bevillinger. P� to omr�der tr�dte Budgetvejledning 1996 f�rst i kraft fra 1997. For det f�rste er bevillingstypen nettostyret virksomhed afskaffet, og langt de fleste tidligere nettostyrede virksomheder er nu i stedet opf�rt som driftsbevillinger, mens enkelte er overg�et til bevillingstypen statsvirksomhed. For det andet er reglerne for statsvirksomhed �ndret, s� anl�gsbudgettet fra 1997 skal udskilles p� en s�rskilt hovedkonto.
Der var herefter i 1997 adgang til videref�rsel for f�lgende bevillingstyper:

driftsbevilling,
reservationsbevilling,
anl�gsbevilling og
statsvirksomhed.

213. Videref�rte bel�b betegnes som overskud i de tilf�lde, hvor der kan disponeres i overensstemmelse med de driftsm�ssige frihedsgrader, der g�lder for statsvirksomhed og driftsbevilling. For disse bevillingstyper kan uforbrugte bevillinger videref�res efter et nettoudgiftsprincip, hvor (mer)indt�gter kan anvendes til (mer)udgifter. Reservationer betegner derimod uforbrugte dele af anl�gs- og reservationsbevillinger, som p� forh�nd er reserveret til endnu ikke gennemf�rte aktiviteter.
Det er s�ledes udelukkende bevillingstyperne lovbunden bevilling og anden bevilling, der ikke indeb�rer hjemmel til at videref�re mindreforbrug.
214. Videref�rselsbel�b fremg�r af bevillingsafregningen i statsregnskabet, hvor afvigelser mellem bevilling og regnskab opg�res. Ministerierne skal samtidig i finanslovforslagets anm�rkninger redeg�re for det planlagte forbrug af st�rre videref�rselsbel�b.
Tabel 22 viser Rigsrevisionens opg�relse af bel�b til videref�rsel, der var til disposition ved udgangen af 1997.

Tabel 22. Bel�b til disposition ultimo 1997

Ministerparagraf

Reservations- og anl�gsbevillinger

Driftsbevilling

Statsvirksomheder

I alt

----- Mio. kr. -----

� 5.Statsministeriet

7,9

7,9

� 6.Udenrigsministeriet

342,8

60,3

403,1

� 7.Finansministeriet

18,6

170,2

30,2

219,1

� 8.�konomiministeriet

36,2

36,2

� 9.Skatteministeriet

22,0

253,7

275,7

� 11.Justitsministeriet

248,9

198,8

447,8

� 12.Forsvarsministeriet

40,3

104,4

144,6

� 13.Indenrigsministeriet

128,1

171,2

299,3

� 14.Boligministeriet

58,4

34,4

35,6

128,3

� 15.Socialministeriet

487,2

39,9

17,9

545,0

� 16.Sundhedsministeriet

431,1

99,7

5,4

536,3

� 17.Arbejdsministeriet

1.629,1

297,0

1.926,1

� 19.Forskningsministeriet

687,3

81,6

34,5

803,4

� 20.Undervisningsministeriet

575,2

1.463,6

38,3

2.077,1

� 21.Kulturministeriet

513,9

134,0

37,4

685,2

� 22.Kirkeministeriet

�0,4

�0,4

� 23.Milj�- & Energiministeriet

2.378,4

235,1

43,7

2.657,1

� 24.F�devareministeriet

1.359,4

181,1

45,1

1.585,6

� 26.Erhvervsministeriet

1.781,7

136,1

29,4

1.947,2

� 28.Trafikministeriet

1.033,6

116,3

194,5

1.344,3

Total

11.735,8¹⁾

3.835,9²⁾

511,9

16.083,7

�ndring fra 1996 til 1997 i %

12

49

�79³⁾

4

^{1) Fordelte sig med 2.269,0 mio. kr. til anl�gsbevilling og 9.466,9 mio. kr. til reservationsbevilling.

²⁾ Heraf var 960,5 mio. kr. til l�n og 2.875,4 mio. kr. til �vrig drift.

³⁾ I 1996 indgik nettostyrede virksomheder ogs� i dette.}

Tabel 22 viser, at det samlede bel�b til videref�rsel ultimo 1997 udgjorde godt 16 mia. kr. Sammenlignet med videref�rslen ultimo 1996, steg den samlede videref�rsel med ca. 636,8 mio. kr., hvilket svarer til en stigning p� 4 %.
Reservationer, opgjort som den samlede videref�rsel for bevillingstyperne reservation og anl�g, bel�b sig til 11,7 mia. kr., svarende til ca. 73 % af den totale videref�rsel. Videref�rselsbel�bet i form af reservationer udgjorde en stigning p� 12 % i forhold til 1996. En del af stigningen kan forklares med, at anl�gsvirksomhed relateret til statsvirksomhed er udskilt som anl�gsbevilling.
Det akkumulerede overskud af driftsbevilling til videref�rsel udgjorde ultimo 1997 godt 3,8 mia. kr., hvilket svarer til en stigning p� 49 % i sammenligning med det videref�rte bel�b fra 1996. En v�sentlig del af stigningen kan forklares med, at en r�kke nettostyrede virksomheder er g�et over til driftsbevilling.
Tabel 22 viser endvidere, at videref�rsler for statsvirksomheder udgjorde godt 0,5 mia. kr., hvilket er mindre end halvdelen af statsvirksomhedernes videref�rsel i 1996. Faldet i videref�rslen fra statsvirksomheder h�nger sammen med de �ndrede regler for bevillingstypen statsvirksomhed. De �ndrede regler, som tr�dte i kraft med virkning fra finans�ret 1997, bet�d som n�vnt, at statsvirksomheder skal udskille anl�gsvirksomhed p� s�rlige hovedkonti under bevillingstypen anl�g � udenfor statsvirksomheden.
6 ministerier tegner sig for 72 % af det samlede videref�rselsbel�b. Det er Milj�- og Energiministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, F�devareministeriet samt Trafikministeriet. De samme ministerier stod i 1996 for 75 % af den samlede videref�rsel.
Figur 5. Bel�b til videref�rsel i �rene 1992-1997 i 1997-priser

Klik her for at se figur 5

Figur 5 viser de sidste 6 �rs akkumulerede bel�b til videref�rsel opgjort i faste priser.

Den samlede videref�rsel har de sidste 4 �r ligget p� nogenlunde samme niveau (ca. 15-16 mia. kr.), som det fremg�r af figuren.
Den samlede videref�rsel svarer til godt 4,2 % af driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 1997.
I 1997 er der sket en forskydning af videref�rslen, som i forhold til de sidste �r i h�jere grad har v�ret relateret til driftsbevilling. Dette h�nger sammen med den f�romtalte �ndring i Budgetvejledningen, hvorefter de fleste af de tidligere nettostyrede virksomheder nu er overg�et til driftsbevillinger. Til geng�ld kan der samlet set konstateres et fald i videref�rslen for statsvirksomheder. Det er fortsat 73 % af de akkumulerede videref�rte midler, der sker som reservationer, der allerede er �rem�rkede til mere eller mindre konkrete form�l/projekter.
De �ndrede budgetregler i Budgetvejledning 1996 l�gger op til bedre muligheder for fleksibel bevillingsanvendelse og opsparing. Samtidig er der p� den anden side lagt v�gt p�, at der skal oplyses om opsparede bel�b og planlagt anvendelse i finanslovforslaget for at dette kan indg� i Folketingets stillingtagen til bevillingstildelingen.
Det samlede videref�rselsbel�b m� derfor vurderes under hensyntagen til de planer, ministerierne har for anvendelsen af de opsparede midler.
Ministeriernes redeg�relser om det planlagte forbrug af videref�rselsbel�b
215. Ministerierne skal redeg�re for planlagt forbrug af st�rre videref�rsler p� forslag til finanslov. Hvis videref�rselsbel�bet er st�rre end 5 mio. kr. og samtidig udg�r mere end 10 % af bruttoudgiftsbevillingen i finans�ret, skal der i anm�rkningerne til videref�rselsoversigten p� forslag til finanslov redeg�res n�rmere for, hvorn�r og hvordan de overskydende bel�b planl�gges anvendt.
I forbindelse med bevillingskontrollen for 1996 blev der alene set p� ministeriernes planlagte forbrug af opsparing af driftsbevilling. Rigsrevisionen konkluderede her, at kvaliteten i ministeriernes redeg�relser om deres planlagte forbrug af videref�rselsbel�b ikke var lige god i alle tilf�lde. Rigsrevisionen har for 1997 valgt at gennemg� alle bevillingstyper, hvor der er adgang til videref�rsel.
Tabel 23. Rigsrevisionens opg�relse af planlagt forbrug af st�rre videref�rselsbel�b

Drifts-

bevillinger

Stats-

virksomhed

Reservations- og

anl�gsbevillinger

Total

Mio. kr.

%

Mio. kr.

%

Mio. kr.

%

Mio. kr.

%

Edb

447,6

16,3

56,3

16,3

5,5

0,0

509,4

3,5

Vedligeholdelse

52,8

1,9

37,3

10,8

66,4

0,6

156,5

1,1

Organisation og personale

110,5

4,0

0,0

21,6

0,2

132,1

0,9

Konkrete faglige projekter

59,9

2,2

1,9

0,6

569,6

4,9

631,4

4,3

Anden faglig aktivitet

554,0

20,2

1,0

0,3

6.561,5

56,6

7.116,5

48,5

Overf�rsler

63,2

2,3

0,0

330,8

2,9

394,0

2,7

Diverse

691,0

25,2

99,8

29,0

976,7

8,4

1.767,5

12,0

Uoplyst

764,8

27,9

148,2

43,0

3.064,8

26,4

3.977,8

27,1

I alt

2.743,8

100,0

344,5

100,0

11.596,9

100,0

14.685,2

100,0

Tabel 23 viser en oversigt over ministeriernes planlagte anvendelse af de st�rre videref�rselsbel�b, som det fremg�r af bem�rkningerne der er knyttet til videref�rselsoversigterne i forslag til finanslov for 1999. Oversigten indeholder kun de videref�rselsbel�b, der skal redeg�res for if�lge Budgeth�ndbogens regler, og afviger derfor fra tabel 22.

Den videref�rsel, der er anf�rt i forslag til finanslov, udg�r samlet knapt 14,7 mia. kr., hvilket svarer til 91,3 % af den totale videref�rsel fra 1997.
216. Ministerierne har ikke oplyst om deres planer for knap 4 mia. kr. eller mere end 27 % af videref�rslen. Det m� betragtes som en alt for stor andel. S�rligt set i lyset af, at der herudover ogs� er 12 % af videref�rselsbel�bet, hvor oplysningerne var af en s�dan karakter, at de ikke umiddelbart kunne placeres under de andre kategorier, og som derfor er placeret under "Diverse". Kategorien "Diverse" d�kker ogs� de tilf�lde, hvor der ikke var foretaget en bel�bsm�ssig fordeling, men alene angivet forskellige form�l.
Endvidere er det karakteristisk, at knapt halvdelen af de st�rre videref�rselsbel�b kan placeres under kategorien "Anden faglig aktivitet", som ikke er konkret angivet.
Reservations- og anl�gsbevillingerne er �rem�rkede til forholdsvis konkrete opgaver samtidig med, at der er store frihedsgrader med hensyn til, hvorn�r bevillingerne anvendes. Generelt betragtet kan man sige, at redeg�relser om planlagt forbrug som hovedregel vil v�re mindre afg�rende her, end for bevillingstyperne statsvirksomhed og driftsbevilling, hvor bevillingsanvendelsen er v�sentlig mindre fastlagt p� forh�nd. Set i dette lys finder Rigsrevisionen det problematisk, at ministeriers oplysninger om deres planlagte anvendelse af st�rre videref�rselsbel�b fra statsvirksomhed og driftsbevilling er mindre fyldestg�rende i sammenligning med de tilsvarende oplysninger vedr�rende reservationer. Til illustration er ca. 26 % af reservations- og anl�gsbevillingerne kategoriseret som uoplyst, mens det for driftsbevillingerne er ca. 28 % og for statsvirksomhed hele 43 %. Det kan tilf�jes, at � 19. Forskningsministeriet var kilde til 1/3 af den uoplyste andel af driftsbevillingerne.
For driftsbevillingerne kan der, sammenlignet med sidste �r, konstateres en utilfredsstillende udvikling, idet andelen af videref�rselsbel�b, som der ikke oplyses om, er steget v�sentligt fra 3 % til ca. 28 %. Der kan ligeledes ses en stigning i redeg�relser af mindre pr�cis karakter. Hertil kommer et fald i forhold til sidste �r i andelen af angivelser af konkrete faglige projekter, som sidste �r udgjorde 28 % af den samlede videref�rsel af st�rre bel�b under driftsbevilling, mens det i �r kun udgjorde 2 %. Generelt set er der i forhold til 1996 sket en forskydning i redeg�relserne mod det mere vage og ukonkrete. Ser man samlet p� kategorierne "Anden faglig aktivitet", "Diverse" og "Uoplyst", udg�r disse i 1997 ca. 73 % mod 34 % �ret f�r.
Rigsrevisionen finder det positivt, at redeg�relser for videref�rsler p� forslag til finansloven har et fremtidsrettet perspektiv, idet de giver Folketinget mulighed for at lade videref�rslen indg� i overvejelserne om bevillingstildelingen. Oplysningerne om den forventede anvendelse af st�rre videref�rselsbel�b er imidlertid ikke tilstr�kkelige, og er endda blevet ringere fra 1996 til 1997. Rigsrevisionen finder, at der derved er sket en forringelse af Folketingets mulighed for at anvende oplysningerne efter hensigten.
F. Rammeaftalen om effektivisering og udvikling
217. Rammeaftalen om effektivisering og udvikling er tidligere omtalt i beretningerne om bevillingskontrollen for 1995 og 1996 under henholdsvis pkt. 74 og pkt. 96. Rammeaftalen var et supplement til l�nsystemet. Form�let var at g�re det muligt at honorere, at medarbejdere i statens institutioner, der bidrog til en s�rlig positiv udvikling i effektiviserings- og omstillingsprocesser, herunder medvirkede til en s�rlig forbedring af produktiviteter og effektiviteter, kvaliteter eller milj�et. Rigsrevisionen konkluderede b�de for bevillingskontrollen for 1995 og 1996, at rammeaftalen havde haft begr�nset og endda aftagende udbredelse for s� vidt angik antallet af aftaler og resultatl�nnens andel af statens samlede l�nsum.
218. Ved overenskomstforhandlingerne i 1997 blev der opn�et en aftale om et nyt l�nsystem p� AC-omr�det, og aftale om fors�g med nye l�nsystemer for Centralorganisationernes F�llesudvalgs omr�de. De nye l�nsystemer best�r typisk af en basisl�n med en r�kke funktions- og kvalifikationstill�g eventuelt suppleret med aftaler om resultatl�n. De nye l�nsystemer blev indf�rt med virkning fra 1. januar 1998.
Finansministeriet har gennem en �rr�kke bl.a. gennem rammeaftalen om effektivisering og udvikling, gennem aftale om udlodning af effektiviseringsoverskud til direkt�rer mv. og ved indg�else af aftaler om nye l�nsystemer under overenskomstforhandlingerne i 1997 lagt op til, at der i st�rre udstr�kning skabes sammenh�ng mellem l�n og resultater.
Fremover vil denne udvikling efter Rigsrevisionens vurdering hovedsageligt ske inden for de rammer for l�ndannelsen, som er indeholdt i de nye l�nsystemer, hvorefter det er Rigsrevisionens vurdering, at effekten af rammeaftalen om effektivisering og udvikling ogs� i fremtiden vil v�re begr�nset.
G. Rigsrevisionens gennemgang af 7 udvalgte statslige aktieselskaber
a. Rigsrevisionens gennemgang af �rsregnskaber for statslige aktieselskaber

219. P� baggrund af �ndringer i �rsregnskabsloven og rigsrevisorloven udtr�dte rigsrevisor som revisor i de 100 % statsejede aktieselskaber. Udtr�delsen skete for de fleste selskabers vedkommende efter afl�ggelsen af �rsregnskabet for 1996.
Ved lov nr. 377 af 22. maj 1996 om �ndring af �rsregnskabsloven og aktieselskabsloven mv. blev �rsregnskabslovens � 61 b, stk. 1, �ndret, s� aktieselskabers revisorer enten skal v�re statsautoriserede eller registrerede. Det fremgik dog af � 16, stk. 1, at personer, der var valgt f�r lovens ikrafttr�den, kunne forts�tte deres hverv til den f�rste ordin�re generalforsamling, hvor der skulle tr�ffes afg�relse om godkendelse af et �rsregnskab.
Rigsrevisorloven blev �ndret ved lov nr. 465 af 12. juni 1996, jf. lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997. Herefter har Rigsrevisionen if�lge � 4, stk. 2, direkte adgang til at gennemg� regnskaberne fra fuldt statsejede selskaber og selskaber, hvor staten i �vrigt har bestemmende indflydelse. Det g�lder dog ikke b�rsnoterede selskaber, hvor Rigsrevisionen alene har adgang til det officielle �rsregnskab samt andet materiale af betydning for regnskabsgennemgangen, som ministeren kan komme i besiddelse af. Ved lov�ndringen blev det tilf�jet i � 6, stk. 2, hvilket materiale der kan kr�ves efter � 4.
220. F�rste fase af lovgivningen om statslige aktieselskaber blev allerede gennemf�rt ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 om �ndring af aktieselskabsloven og �rsregnskabsloven. Efter � 2a i aktieselskabsloven er et aktieselskab et statsligt aktieselskab, n�r den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab. I bilag 3 er vist en ajourf�rt oversigt pr. 31. december 1997 over aktieselskaber, hvori staten er aktion�r.
Ved �ndringen af �rsregnskabsloven og aktieselskabsloven mv. gennemf�rtes anden fase af lovgivningen om statslige aktieselskaber. Form�let var at ligestille statslige aktieselskaber med b�rsnoterede selskaber (�get �benhed om bl.a. regnskabsafl�ggelse, ejerforhold og generalforsamling).
221. Udgangspunktet for Rigsrevisionens gennemgang er f�rst og fremmest selskabets regnskaber, den overordnede organisation af selskabets virksomhed samt information til minister og Folketinget.
Rigsrevisionen orienterede i januar/februar 1998 selskaberne og det p�g�ldende ministerium om ordningen vedr�rende gennemgangen af �rsregnskaberne. Det pr�ciseredes i den forbindelse, hvilket materiale der skulle indsendes til Rigsrevisionen. Orienteringen af ministeriet skete i henhold til � 4, stk. 3, hvorefter Rigsrevisionen skal underrette vedkommende minister om indkr�vningen af de i � 4, stk. 2, n�vnte regnskaber. Rigsrevisionen har aftalt, at der fremover kun vil blive rettet henvendelse til ministeren, hvis der indkr�ves materiale ud over det allerede anf�rte.
222. Form�let med Rigsrevisionens gennemgang er prim�rt at unders�ge, om regnskaberne og det hertil knyttede materiale indeholder tilstr�kkelige oplysninger til at beslutningstagerne (ejerne) kan f� et d�kkende og korrekt billede af selskabets aktiviteter og regnskaberne er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, dvs. om de giver et retvisende billede af aktiver, passiver, �konomisk stilling og resultat.
Rigsrevisionen skal endvidere unders�ge, om regnskaberne indeholder oplysninger, som signalerer en �konomisk udvikling, der har eller kan f� betydning i forbindelse med statens interesser i selskabet. Statens interesser best�r i sikring af den �konomiske investering og opfyldelse af den m�ls�tning, som er fastlagt for selskabet. Statens interesser vil variere med ejerandel og selskabernes �konomiske betydning.
Et yderligere form�l med gennemgangen er at f�re kontrol med, at ministerierne udf�rer det n�dvendige tilsyn med selskabernes drift og virksomhed, herunder selskabernes varetagelse af de forudsatte opgaver. Rigsrevisionen skal ligeledes p�se, at det p�g�ldende ministerium er bekendt med eventuelle kritiske forhold og tr�ffer de n�dvendige foranstaltninger i den anledning.
DONG har, efter s�rlig lov, pligt til at afgive redeg�relse til Folketinget om selskabets aktiviteter og udvikling.
223. I det f�lgende redeg�res der for resultatet af gennemgangen i 7 udvalgte statslige aktieselskaber, hvor staten enten ejer samtlige aktier eller en betydelig andel i aktieposten. For Scandlines A/S og Combus a/s omtales tillige oprettelse og udvikling af selskaberne fra 1995 til 1997.
b. Resultatet af gennemgangen i 7 udvalgte statslige aktieselskaber
Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG)
224. DONG ejes 100 % af staten (Milj�- og Energiministeriet). DONG er moderselskab for en r�kke helejede datterselskaber og virker prim�rt som et holdingselskab med varetagelse af en r�kke centrale funktioner som fx udbetaling af l�nningerne til koncernens medarbejdere, fremskaffelse af lokaler etc.
Koncernens prim�re forretningsomr�der er efterforskning og produktion, transport, lagring samt handel med olie og naturgas s�vel i Danmark som i udlandet.
Forretningsomr�derne er fordelt p� de v�sentligste datterselskaber. Dansk Naturgas A/S (DANGAS) varetager transport, behandling, lagring og salg af naturgas i Danmark og udlandet. Dansk Olier�r A/S (DORAS) varetager transporten af den olie, som udvindes p� Gorm E-platformen i Nords�en frem til lagertanke i Fredericia. Dansk Olie og Gasproduktion A/S (DOPAS) deltager i efterforskningen af gas- og olieforekomster. Desuden udf�rer selskabet en r�kke ingeni�ropgaver for koncernens andre selskaber. Dansk Olieforsyning A/S (DOFAS) havde tidligere en st�rre aktivitet vedr�rende handel med olieprodukter. P� grund af en r�kke �r med negative resultater er denne aktivitet afviklet med virkning fra 1996, s�ledes at selskabet nu er hvilende.
Ud over disse selskaber ejer DONG en r�kke andre datterselskaber mv., men disse selskabers aktiviteter er af mindre omfang.
DONG anvendte i 1997 ca. 800 mio. kr. til investeringer i anl�g. Selskabet vil ogs� i de kommende �r skulle investere store bel�b is�r inden for udbygning af olie- og gasfelter samt den fortsatte efters�gning af s�danne forekomster.
225. Koncernen havde i regnskabs�ret 1997 en bruttooms�tning p� 7.477 mio. kr. Fra dette tal skal fratr�kkes en v�rdibaseret afgift til staten af den transporterede olie hos DORAS p� i alt 444 mio. kr. Vareforbruget p� 3.302 mio. kr. vedr�rer prim�rt DANGAS� k�b af naturgas fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Omkostninger til drift af koncernens anl�g, administration mv. med fradrag af andre driftsindt�gter udgjorde 1.627 mio. kr., og renteudgifterne udgjorde netto 51 mio. kr. Efter hens�ttelse til beregnet skat af �rets resultat p� 700 mio. kr. fremkommer �rets overskud p� 1.353 mio. kr.
I regnskabet er der foresl�et et udbytte til staten p� 407 mio. kr. svarende til 30 % af overskuddet efter skat og resten af overskuddet er i koncernregnskabet henlagt til overf�rt overskud.
Ved regnskabs�rets udgang havde koncernen en egenkapital p� 4.198 mio. kr., hvilket med en balance p� 10.233 mio. kr. gav en soliditetsgrad p� 41 % (andel af samlede aktiver, der finansieres ved egenkapital).
V�rdipapirer og likvide beholdninger udgjorde med 1.781 mio. kr. 17 % af koncernens aktiver.
Det Danske Klasselotteri A/S
226. Det Danske Klasselotteri A/S er 100 % ejet af staten (Skatteministeriet). Selskabets form�l er at drive klasselotteri i henhold til en af skatteministeren meddelt bevilling. Den seneste bevilling blev givet den 1. maj 1997 for et tidsrum af 5 �r.
227. Selskabet havde i regnskabs�ret 1997/98 et overskud efter skat p� 17,6 mio. kr. P� generalforsamlingen blev det besluttet at afs�tte 2,3 mio. kr. til udbytte. For regnskabs�ret er der s�ledes sket en konsolidering af egenkapitalen p� 15,4 mio. kr. Selskabets egenkapital er herefter for�get til 60 mio. kr.
Sammenlignet med regnskabs�ret 1996/97 er overskuddet for�get med 12,7 mio. kr. Det forbedrede resultat skyldes, at goodwill aktiveret ved selskabets stiftelse endeligt er afskrevet pr. 31. marts 1997, hvilket har forbedret resultatet med 8 mio. kr. Personaleomkostningerne er blevet reduceret med 3,1 mio. kr. Derudover har den samlede udbetaling af gevinster v�ret 1,5 mio. kr. mindre end �ret tidligere. I modsat retning tr�kker, at selskabet har haft et kurstab p� obligationer p� 1,1 mio. kr.
Skatten af �rets resultat er p� 9,4 mio. kr. Staten har ved siden af f�et en gevinstafgift p� 15,3 mio. kr. og en oms�tningsafgift p� 14,2 mio. kr. Derudover har staten f�et indt�gter i form af stempelafgift p� 9-10 mio. kr.
Ved omdannelsen af Klasselotteriet i 1992 til et aktieselskab blev det vurderet, at selskabet havde behov for en egenkapital p� 20 mio. kr. og selskabet havde pr. 1. april 1992 en egenkapital p� 19,6 mio. kr. Egenkapitalen er p� 6 �r steget til 60 mio. kr. Dette skal sammenholdes med, at der ved stiftelsen blev aktiveret en goodwill p� 40 mio. kr., som pr. 31. marts 1997 var fuldt afskrevet. Pr. 1. april 1998 havde selskabet en balance p� 145,7 mio. kr., hvilket gav en soliditetsgrad p� 41 %.
Det forventes, at den konstaterede moderate afs�tningsstigning forts�tter. Selskabet har for det 379. lotteri, som startede pr. 1. april 1998, udvidet antallet af lodder med 10.000, s� der nu er 220.000 numre, samtidig har selskabet foretaget en prisforh�jelse p� 7,59 %, hvilket vil p�virke oms�tningen i positiv retning. Det m� s�ledes forventes, at selskabet fremover ligeledes fremkommer med p�ne overskud.
ETA-Danmark A/S
228. ETA-Danmark A/S ejes 100 % af staten (Boligministeriet). Selskabet blev oprettet i 1991 som det danske organ for europ�isk tekniske godkendelser af byggevarer. Aktiekapitalen er p� 0,5 mio. kr.
Boligministeren anf�rte i sin redeg�relse til statsrevisorernes beretning nr. 5/94 om omdannelse af 8 statsstyrelser til aktieselskaber 1989-1994, at det var en foruds�tning ved stiftelsen, at der skulle ydes statstilskud, indtil det EU-retlige grundlag var tilvejebragt. Ministeriet gentog i 1997 sin forklaring om selskabets finansieringsforhold og oplyste, at der ydes driftstilskud til varetagelse af selskabets vedt�gtsbestemte opgaver, herunder s�rlige aktiviteter i forbindelse med det europ�iske samarbejde, idet implementeringen af byggevaredirektivet endnu ikke er gennemf�rt.
229. Selskabet havde i regnskabs�ret 1997 et overskud efter skat p� 283.000 kr. Opskrivningshenl�ggelsen var blevet formindsket med 72.000 kr. Selskabets egenkapital var for regnskabs�ret s�ledes blevet for�get med 211.000 kr. Skatten af �rets resultat udgjorde 91.000 kr. Sammenlignet med regnskabs�ret 1996 var overskuddet efter skat faldet med 151.000 kr.
Selskabet fik i regnskabs�ret 1997 et driftstilskud fra Boligministeriet p� 1,8 mio. kr. For regnskabs�ret 1996 var tilskuddet 2 mio. kr.
Egenkapitalen var ved regnskabs�rets udgang 3,1 mio. kr., som prim�rt var placeret i obligationer. Balancen var p�, 4,1 mio. kr., hvilket gav en soliditetsgrad p� 75 %.
SUND og B�LT Holding A/S
230. SUND og B�LT Holding A/S (HOLDING) ejes 100 % af staten (Trafikministeriet). HOLDING er moderselskab for de helejede datterselskaber A/S Storeb�ltsforbindelsen, der har st�et for opf�relsen af den faste vej- og jernbaneforbindelse over Storeb�lt, og A/S �resundsforbindelsen, der varetager opf�relsen af de danske tilslutningsanl�g til forbindelsen over �resund. A/S �resundsforbindelsen ejer desuden 50 % af �resundskonsortiet, som st�r for opf�relsen af kyst-til-kyst anl�gget mellem Danmark og Sverige.
Fra regnskabs�ret 1997 f�r Rigsrevisionen aktieselskabernes reviderede regnskaber til gennemgang. Derimod er det, som et till�g til �resundskonsortiets oprindelige konsortialaftale aftalt, at Rigsrevisionen (rigsrevisor) her forts�tter som medlem af revisorkollegiet og dermed p�tegner dette regnskab.
HOLDING�s opgave er at eje aktierne i datterselskaberne og p� forretningsm�ssigt grundlag at yde bygherrer�dgivning i relation til A/S �resundsforbindelsen. Desuden skal HOLDING sikre, at der kan overf�res bygherreerfaring mellem koncernens enkelte selskaber, s� f�lles viden kan udnyttes, og dobbeltadministration undg�s. Med virkning fra 1998 vil HOLDING desuden overtage opgaver i relation til drift og vedligehold af datterselskabernes f�rdigbyggede anl�g.
I 1997 foregik der byggeri i alle selskaberne, men fra juni 1997 blev jernbaneforbindelsen over Storeb�lt taget i brug og overgik s�ledes fra anl�gs- til driftsfasen.
231. Koncernen havde i regnskabs�ret 1997 alene en oms�tning p� 84 mio. kr. svarende til betalingen for den benyttede banedel over Storeb�lt i 7 m�neder. P� koncernbasis blev der aktiveret 142 mio. kr. vedr�rende v�rdi af eget arbejde og 1.941 mio. kr. vedr�rende renter p� de forskellige projekter. Hertil kommer de direkte investeringer i byggerierne, som aktiveres direkte p� de enkelte anl�g.
Samlet havde koncernen et underskud i 1997 p� 747 mio. kr., der i langt overvejende grad vedr�rte A/S Storeb�ltsforbindelsen. Underskuddet fremkom prim�rt ved, at A/S Storeb�ltsforbindelsen fra �bningen af jernbanedelen ikke mere aktiverede de renter og andre omkostninger, der vedr�rte denne del af projektet, men derimod udgiftsf�rte disse samtidig med, at selskabet begyndte at afskrive p� anl�gget.
Bestyrelsen har foresl�et, at koncernens underskud overf�res til n�ste �r.
Ved regnskabs�rets udgang havde koncernen en negativ egenkapital p� 466 mio. kr. samt en balance p� 52.546 mio. kr. I budgetterne for de kommende �r, er der indbygget forventninger om et stadigt stigende underskud i koncernen, men det forventes, at egenkapitalen er retableret inden for en tidsramme p� 30-40 �r. Da koncernens aktiviteter i h�j grad finansieres ved hj�lp af statsgaranterede l�n, burde de forventede driftsunderskud ikke p�virke koncernens muligheder for at kunne finansiere disse.
Dansk Tipstjeneste A/S
232. Staten (Skatteministeriet) ejer 80 % af Dansk Tipstjeneste A/S, som udbyder flere typer af spil. Selv om der i regnskabs�ret 1996/97 ikke blev lanceret nye typer af spil, er der dog sket en r�kke �ndringer i de best�ende spil. Desuden har selskabet arbejdet med at implementere et nyt onlinesystem til erstatning for det, der har v�ret i brug fra 1990. Oml�gningen har ikke v�ret uden problemer, men disse er successivt blevet l�st.
233. Selskabet havde i regnskabs�ret 1996/97 en bruttooms�tning � prim�rt best�ende af spilleindt�gter � p� 5.309 mio. kr. De udbetalte pr�mier under ét udgjorde 2.464 mio. kr. og forhandlerprovision 425 mio. kr. Selskabets egne omkostninger udgjorde tilsammen 382 mio. kr., og renteindt�gterne udgjorde 76 mio. kr. F�r statsafgift, udlodninger, udbytte og henl�ggelser havde selskabet s�ledes et overskud p� 2.114 mio. kr.
Dansk Tipstjeneste A/S er friholdt for skat, derimod svares en statsafgift, der i 1996/97 udgjorde 831 mio. kr.
Udlodningen, der foreg�r efter reglerne i tips- og lottoloven, beregnes dels via en andel af oms�tningen, 420 mio. kr., dels ud fra det resterende overskud, 846 mio. kr., eller i alt 1.266 mio. kr.
Selskabet har styrket sit kapitalgrundlag ved at henl�gge 17 mio. kr. til en reservefond.
Udbyttet til ejerne har alene andraget 6 % af aktiekapitalen p� 500.000 kr. eller 30.000 kr.
Ved regnskabs�rets udgang havde selskabet en egenkapital p� 427 mio. kr., hvilket med en balance p� 1.677 mio. kr. gav en soliditetsgrad p� 25 %.
V�rdipapirer og likvide beholdninger udgjorde med 1.438 mio. kr. 85 % af selskabets aktiver. Selskabet m� derfor anses for b�de meget likvidt og solidt.
c. DSB Rederi A/S og DSB Busser a/s � oprettelse og udvikling
234. Med virkning fra 1. januar 1995 blev de DSB-styrede rederi- og busvirksomheder omdannet til henholdsvis DSB Rederi A/S (nu Scandlines A/S) og DSB Busser a/s (nu Combus a/s).
Omdannelserne skete ved indskud i de nyoprettede selskaber af de hidtidige statslige styrelsers aktiver og g�ld samt en beregnet goodwill. Statens vederlag for indskuddene i form af aktier samt stiftertilgodehavende fremg�r af tabel 24.

Tabel 24. Specifikation af indskud og vederlag

DSB Rederi A/S

DSB Busser a/s

---- Mio. kr. ----

Indskud:

Aktiver

1.894

450

Goodwill

500

20

G�ld og hens�ttelser

394

244

Nettoaktiver

2.000

226

Vederlag:

Aktier/kapitalandel, nom.

400

65

Overkurs ved emission

400

54

Stiftertilgodehavende

1.200

107

Vederlag i alt

2.000

226

235. Tabel 24 viser, at der b�de absolut og relativt var stor forskel p� den goodwill, der blev beregnet i forbindelse med de to selskabsdannelser. I rederiselskabet udgjorde goodwillbel�bet s�ledes 25 % af nettoaktiverne, mens det i busselskabet kun udgjorde knapt 9 % af nettoaktiverne. Tabellen viser endvidere, at vederlaget for de indskudte virksomheder bestod i stiftertilgodehavender til udbetaling p� henholdsvis 60 % og 47 % af nettoaktiverne samt aktier med en regnskabsm�ssig v�rdi p� henholdsvis 800 og 119 mio. kr.
236. DSB Rederi A/S og DSB Busser a/s blev oprettet med DSB som ejer i henhold til henholdsvis lov nr. 231 om DSB Rederi A/S og lov nr. 232 om DSB Busser a/s, begge af 4. april 1995. I de 2 love fastlagdes omfanget og arten af statens apportindskud i selskaberne, og der fastsattes bestemmelser om, at selskaberne ved overtagelsen af den f�rgefart og busdrift, der udf�rtes af DSB�s rederi- og busvirksomheder, indtr�dte i samtlige rettigheder og forpligtelser vedr�rende disse virksomheder.
237. Lovene forpligtede statstjenestem�nd i DSB�s rederi- og busvirksomheder til at g�re tjeneste i de nye selskaber med bevarelse af deres ans�ttelsesforhold til staten, ligesom selskaberne i forhold til DSB var forpligtet til at besk�ftige disse. Selskaberne skulle tilbyde tjenestem�ndene, at de inden for en periode p� 2 �r kunne overg� til ans�ttelse i selskaberne.
Tjenestem�nd, der skulle g�re tjeneste, men ikke �nskede ans�ttelse i selskaberne, skulle afl�nnes af staten, der tillige skulle afholde udgiften til pension. Selskaberne skulle efter overtagelse af f�rgefarten og busdriften refundere staten den udbetalte l�n (eventuelt r�dighedsl�n mv.) og indbetale pensionsbidrag for pensionsalder optjent efter overtagelsen.
For tjenestem�nd, som selskaberne ansatte, skulle staten afholde udgiften til pension, mod at selskaberne indbetalte pensionsbidrag under de p�g�ldendes ans�ttelse. Ansatte tjenestem�nd havde ret til r�dighedsl�n mv. ved stillingsbortfald.
Udl�nte tjenestem�nd skulle p� lige fod med selskabernes ansatte v�re valgbare og kunne deltage i valg af medarbejderrepr�sentanter til selskabernes bestyrelse.
238. Lovene bemyndigede trafikministeren til at s�lge op til 25 % af aktierne i DSB Rederi A/S og DSB Busser a/s. Ved den politiske aftale af 14. maj 1996 mellem regeringspartierne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blev det besluttet, at salget af aktier senest skulle ske i 1998, dog s�ledes at staten bevarede mindst 75 % af aktierne.
Ved lov nr. 1231 og 1232 begge af 27. december 1996 blev der skabt grundlag for overf�relse af ejerskabet af aktierne i DSB Rederi A/S og DSB Busser a/s fra DSB til Trafikministeriet. Samtidig bemyndigedes trafikministeren til at godkende �ndringer af selskabernes navne. DSB Rederi A/S �ndrede den 21. maj 1997 hovednavn til Scandlines A/S, og DSB Busser a/s �ndrede den 28. august 1997 hovednavn til Combus a/s.
Scandlines A/S� �konomiske udvikling fra 1995 til 1997
239. DSB Rederi A/S � senere Scandlines A/S � ejede ved etableringen i 1995 100 % af aktierne i Dampskibsselskabet �resund A/S og 50 % af aktierne i ScandLines A/S, hvor det svenske selskab Swe-Ferry ejede den anden halvdel. I perioden erhvervede Scandlines 50 % af aktierne i Cat-Link A/S, 75 % af aktierne i DSB F�rgerestauranter & tax-free shops A/S og 100 % af aktierne i DSB REDERI Europa-Linen A/S, SFDS af 1991 A/S og DSB REDERI Baltic A/S. Med virkning fra 1. januar 1997 blev Dampskibsselskabet �resund A/S fusioneret med Scandlines A/S.
Udviklingen i koncernens egenkapital fra etableringen i 1995 til ultimo 1997 er p� grundlag af oplysninger fra koncernens regnskaber beskrevet i tabel 25.

Tabel 25. Udviklingen i Scandlines� egenkapital

Aktiekapital

Overkurs ved emission

Overf�rt mv.

Egenkapital

i alt

--------- Mio. kr. ---------

1995 primo, jf. tabel 22

400,0

400,0

800,0

Regulering af hens�ttelser

�256,2

Tilpasset balance primo

400,0

400,0

�256,2

543,8

�rets resultat

�51,2

Andre reguleringer

1,1

1996 primo

400,0

400,0

�306,3

493,7

Kapitalforh�jelse

100,0

481,5

�rets resultat

387,5

Andre reguleringer

0,4

1997 primo

500,0

881,5

81,6

1.463,1

�rets resultat

380,4

Andre reguleringer

33,7

Egenkapital ultimo 1997

500,0

881,5

495,7

1.877,2

Der blev ikke udbetalt udbytte til staten for 1995, 1996 og 1997.
Navnlig to forhold har pr�get udviklingen i egenkapitalen. I 1995 blev der i tilslutning til de i primobalancen foretagne hens�ttelser p� 204 mio. kr. yderligere hensat i alt 688,2 mio. kr. Heraf blev de 256,2 mio. kr. � som navnlig vedr�rte omkostninger til periodiske v�rftseftersyn og opfyldelse af sk�rpede sikkerhedskrav � reguleret direkte p� primoegenkapitalen, jf. tabel 25, mens de resterende 432 mio. kr. � som vedr�rte selskabets forpligtelse til at udbetale r�dighedsl�n til tjenestem�nd ved stillingsbortfald � blev belastet i driften i 1995, jf. tabel 26. Den store hens�ttelse p� 432 mio. kr. skyldtes, at DSB Rederi p� grund af udviklingen i f�rgeteknologien med nye hurtigf�rger fandt det n�dvendigt at oml�gge virksomhedens strategi og anskaffe ny tonnage p� flere overfarter. Det bet�d, at der ikke som forudsat var grundlag for at flytte overtallige tjenestem�nd fra Storeb�lt til fx �sters�en, fordi det samlede personalebehov ville falde kraftigere end forudsat.

Hens�ttelserne medf�rte, at soliditeten ultimo 1995 faldt fra de ca. 35 %, som var forudsat i bem�rkningerne til lovforslaget, til ca. 16 %. For at kompensere for dette, fik Trafikministeriet ved Akt 77 11/12 1996 tilslutning til at foretage apportindskud p� ca. 590 mio. kr. af DSB�s havneterminaler i Helsing�r, Gedser og R�dby med virkning fra 1. januar 1997. Indskuddet blev indregnet i regnskabet for 1996 med 581,5 mio. kr.
240. Udviklingen i Scandlines� oms�tning og resultat, aktiver samt gennemsnitlige antal besk�ftigede er med udgangspunkt i oplysninger i koncernens �rsregnskaber belyst i tabel 26.
Tabel 26. Oms�tning, resultat, aktiver samt gennemsnitlige antal besk�ftigede 1995-1997

1995

1996

1997

---------- Mio. kr. ----------

Lastbil-overf�rsler

515,7

590,4

786,5

Personbil-overf�rsler

965,0

1.093,2

1.154,7

Bus- og gangpassageroverf�rsler

182,4

213,0

248,2

Tog-overf�rsler

546,8

558,7

367,7

Entrepren�r- og lejekontrakter

365,3

467,7

130,5

Cateringaktiviteter

109,9

1.645,4

1.691,2

Andet

0,0

24,8

25,7

Nettooms�tning i alt

2.685,1

4.593,2

4.404,5

Resultat af prim�r drift

610,5

605,3

394,1

Finansielle poster, netto

�77,0

�51,0

�37,6

Skat af �rets resultat

� 152,7

� 107,2

� 106,3

Ekstraordin�re poster, netto

� 432,0

� 59,6

130,2

�rets resultat

� 51,2

387,5

380,4

Aktiver

3.173,2

3.913,7

4.512,6

Gennemsnitlige antal besk�ftigede

3.022,0

5.273,0

4.549,0

241. Resultatet for 1995 er p�virket af den tidligere omtalte hens�ttelse p� 432 mio. kr., der er frag�et som en ekstraordin�r post i resultatopg�relsen. Det er selskabets opfattelse, at resultatet af den ordin�re drift i 1995 har et tilfredsstillende niveau.
Den meget kraftige stigning i oms�tningen i 1996 kan henf�res til oms�tningen fra opk�bte virksomheder, hvoraf cateringoms�tningen fra DSB F�rgerestauranter & tax-free shops A/S er langt den v�sentligste, jf. tabel 26. DSB Rederi erhvervede i september 1996 som n�vnt 75 % af aktierne i dette selskab. Da DSB Rederi som f�lge af aktiebesiddelsen samt den indg�ede forpagtningsaftale indirekte har en v�sentlig indflydelse i selskabet, har man valgt at konsolidere for hele regnskabs�ret. Det er ogs� baggrunden for den store stigning i gennemsnitlig antal besk�ftigede. Omkostningerne er i det hele taget steget relativt mere end oms�tningen, hvilket forklares med, at koncernen i hele 1996 har befundet sig i en omstillingsproces.
Nedgangen i oms�tningen i 1997 skyldes navnlig indstillingen af togf�rgerne p� Storeb�lt medio 1997 samt oph�r af passagertrafikken p� �rhus-Kalundborg ruten. Endvidere har stigende konkurrence p� Helsing�r-Helsingborg samt mindre toldfrit salg p�virket oms�tningen negativt. Modsat har de i 1996 tilk�bte virksomheder p�virket oms�tningen positivt med ca. 280 mio. kr. Det er ikke lykkedes at reducere omkostningerne i takt med nedgangen i oms�tningen. S�fremt relationen mellem oms�tning og omkostninger skulle have v�ret fastholdt p� et 1996-niveau, skulle omkostningerne have v�ret reduceret med yderligere ca. 110 mio. kr.
242. Udviklingen i Scandlines� rentabilitet og finansiering er beskrevet i tabel 27 ved hj�lp af n�gletal for overskudsgrad (resultat af prim�r drift i forhold til nettooms�tning), afkastningsgrad (resultat af prim�r drift i forhold til aktiver), soliditet (andel af samlede aktiver, der er finansieret ved egenkapital) og forrentning af egenkapital (resultat f�r ekstraordin�re poster i forhold til gennemsnitlig egenkapital).

Tabel 27. Rentabilitet og finansiering 1995-1997

1995

1996

1997

------ % ------

Overskudsgrad

22,7

13,2

8,9

Afkastningsgrad

19,2

15,5

8,7

Soliditet

15,6

37,4

41,6

Forrentning af egenkapital

73,4

45,7

15,0

Udviklingen i overskudsgraden viser, at stigningen i nettooms�tningen, jf. tabel 27, ikke har medf�rt en relativt tilsvarende stigning i resultatet af den prim�re drift, hvilket er medvirkende til, at afkastet af foretagne investeringer er faldende.
Selskabets egenkapital, der i 1995 blev reduceret som f�lge af store hens�ttelser, er steget i 1996 navnlig som f�lge af apportindskuddet. Det har givet en stigende soliditet, men som f�lge af den manglende udvikling i selskabets resultater har det betydet, at forrentningen af egenkapitalen er faldet kraftigt.
I selskabets �rsberetning for 1997 anf�res vedr�rende forventningerne til fremtiden, at der for 1998 forventes en markant lavere indtjening som f�lge af etableringen af den faste forbindelse over Storeb�lt.
243. Lov nr. 231 af 4. april 1995 om DSB Rederi A/S blev oph�vet ved lov nr. 291 af 18. maj 1998.
Trafikministeren fik ved Akt 117 28/1 1998 tilslutning til at indskyde sin aktiepost i Scandlines A/S i et nyt selskab Scandlines AG, som dannedes ved sammenl�gning af Scandlines A/S og det tyske f�rgerederi Deutsche Fährgesellschaft Ostsee GmbH, som ejes af Deutsche Bahn AG. Sidstn�vnte selskab ejes fuldt ud af den tyske stat.
244. Med henvisning til den planlagte etablering af Scandlines AG rejste den tyske rigsrevision (Bundesrechnungshof) i januar 1998 over for Rigsrevisionen sp�rgsm�let om den danske og den tyske rigsrevisions fremtidige adgang til regnskabsmateriale fra det nye selskab. Bundesrechnungshof oplyste, at den tyske aktion�r � Deutsche Bahn AG � for sit vedkommende havde indvilget i at sikre Bundesrechnungshof revisionsm�ssig adgang, men at en s�dan adgang skulle accepteres af den danske aktion�r.
Efter et m�de i juli 1998 mellem Rigsrevisionen og Bundesrechnungshof forelagde Rigsrevisionen i juli 1998 sp�rgsm�let for Trafikministeriet. Rigsrevisionen anf�rte bl.a., at da Scandlines AG var ejet 50 % af Trafikministeriet og 50 % af Deutsche Bahn AG, var der i realiteten etableret et nyt fuldt statsejet selskab med den modifikation, at ejerskabet var fordelt p� to stater. En mulighed, som man ikke havde overvejet i forbindelse med �ndringerne af rigsrevisorloven i 1996. Men med de �ndrede ejerforhold ville Rigsrevisionen efter en strikt fortolkning af de g�ldende regler alene have adgang til gennem ministeren at indkr�ve de officielle �rsregnskaber med koncernregnskaber for Scandlines AG og datterselskaber samt andet materiale af betydning for regnskabsgennemgangen, som ministeren kunne komme i besiddelse af.
Rigsrevisionen anf�rte videre, at p� baggrund af, at Scandlines AG var etableret med to stater som aktion�rer, og at man s�vel i Tyskland som i Danmark havde �nsket at sikre den statslige revision en udvidet adgang til statslige selskaber, forekom de revisionsm�ssige konsekvenser af den aktuelle selskabsdannelse uheldige. Det syntes hensigtsm�ssigt at sikre, at der i det foreliggende tilf�lde ikke skete �ndringer i de statslige revisionsorganers adgang til regnskabsmateriale mv. Det kunne ske ved, at der i vedt�gten for Scandlines AG blev optaget en bestemmelse herom. Rigsrevisionen oplyste, at Deutsche Bahn AG havde erkl�ret sig villig til at tillade en udvidet adgang.
Rigsrevisionen anmodede om Trafikministeriets bem�rkninger til, at der i vedt�gten for Scandlines AG blev optaget en bestemmelse om de statslige revisioners adgang til at indkr�ve regnskabsmateriale til gennemgang.
245. Trafikministeriet oplyste i skrivelse af 18. november 1998 vedr�rende sin stillingtagen til sagen f�lgende:
"I aktion�roverenskomsten mellem Deutshe Bahn og Trafikministeriet er det bestemt, at Scandlines AG�s regnskaber skal revideres af 2 revisorer, henholdsvis C & L Deutsche Revision (Coopers & Lybrand) samt Arthur Andersen. Fremover v�lges de to revisorer af generalforsamlingen.
Efter g�ldende regler vil Rigsrevisionen have adgang til gennem trafikministeren at indkr�ve de officielle �rsregnskaber med koncernregnskaber fra Scandlines AG og datterselskaberne samt andet materiale, som ministeren kan komme i besiddelse af. I den forbindelse vil Trafikministeriet v�re indstillet p� uden un�dig forsinkelse at stille de oplysninger til r�dighed, som Rigsrevisionen m�tte anse som forn�dne.
P� den baggrund samt under hensyntagen til at der p� generalforsamlingen v�lges 2 revisorer, finder trafikministeren ikke, at der er behov for en s�rskilt revisionsklausul i vedt�gterne for Scandlines AG."
246. Det skal fremh�ves, at Rigsrevisionens anmodning til Trafikministeriet i skrivelse af 21. juli 1998 vedr�rte sikring af en u�ndret adgang til regnskabsmateriale for de statslige revisionsorganer. En adgang der skal give grundlag for bl.a. en kontrol af, at ministeriet udf�rer det n�dvendige tilsyn med selskabets drift og virksomhed.
Rigsrevisionen har endnu ikke haft lejlighed til at dr�fte ministeriets svar med Bundesrechnungshof.
Rigsrevisionen vil holde statsrevisorerne orienteret om det videre forl�b i sagen.
Combus a/s� �konomiske udvikling fra 1995 til 1997
247. DSB Busser a/s � senere Combus a/s � ejede ved etableringen i 1995 58 % af aktierne i Aalborg Omnibusselskab A/S. Med virkning fra 1. januar 1996 overtog Combus aktiemajoriteten i M�ns Omnibusser A/S. I 1997 k�bte selskabet aktierne i Swebus Danmark A/S, der fungerede som holdingselskab for datterselskaberne Swebus Sj�lland A/S og Dania Tours A/S. Selskaberne blev ved erhvervelsen omd�bt til Combus Danmark A/S, Combus Sj�lland A/S og Dania Bustrafik A/S.
Koncernens egenkapital, der ved etableringen i 1995 bestod af aktiekapital 65 mio. kr. og overkurs ved aktieemission 53,6 mio. kr. i alt 118,6 mio. kr., er i perioden 1995 til 1997 blevet for�get med de �rlige resultater til i alt 186,0 mio. kr. ultimo 1997.
Der blev ikke udbetalt udbytte til staten for 1995, 1996 og 1997.
248. DSB Busser var ved etableringen bygget op omkring 11 busomr�der. Hovedaktiviteten var busk�rsel p� kontrakt for trafikselskaber, amter og kommuner uden for Hovedstadsomr�det. DSB Busser drev endvidere international rutek�rsel og udf�rte turistk�rsel i begr�nset omfang. I 1997 blev busomr�derne Holb�k og N�stved lagt sammen til et nyt busomr�de Sj�lland, og der blev oprettet et omr�de K�benhavn i forbindelse med nye k�rselsopgaver i Hovedstadsomr�det. Oms�tningen i busomr�derne har i perioden udviklet sig som vist i tabel 28.

Tabel 28. Oms�tningen i busomr�derne

1995

1996

1997

---------- Mio. kr. ----------

K�benhavn

-

-

30,2

Sj�lland (Holb�k, N�stved)

92,2

89,7

73,6

Fyn

101,8

102,4

110,4

S�nderborg

39,1

40,1

46,3

Vejle

70,5

75,8

77,6

�rhus

71,2

80,4

85,8

Herning

43,0

43,8

44,3

Viborg

22,2

21,7

22,1

Aalborg

58,2

73,8

78,6

Bornholm

20,4

21,1

21,7

Indland i alt

518,6

548,8

590,6

International

19,0

26,4

28,5

Oms�tning i alt

537,6

575,2

619,1

Hertil kommer oms�tningen i koncernens datterselskaber.
249. Tabel 28 viser, at oms�tningen i busomr�derne er steget med i alt 81,5 mio. kr. i perioden eller godt 15 %. Med f� undtagelser fordeler stigningen sig p� alle omr�der, dog med Aalborg- og �rhus-omr�derne som de v�sentligste. Men ogs� i S�nderborgomr�det og p� det internationale omr�de har der v�ret relativt store stigninger.
250. Udviklingen i koncernens oms�tning, resultat og aktiver er med udgangspunkt i oplysningerne i koncernens �rsregnskaber belyst i tabel 29.

Tabel 29. Oms�tning, resultat og aktiver 1995-1997

1995

1996

1997

---------- Mio. kr. ----------

Rute- og turistk�rsel, indland

605,9

656,2

728,1

Rute- og turistk�rsel, udland

13,4

21,2

23,7

Andre indt�gter

6,1

8,7

11,6

Nettooms�tning i alt

625,4

686,1

763,4

Resultat f�r renter m.m.

30,9

37,4

12,2

Finansielle poster, netto

2,5

�5,0

�8,7

Skat af �rets resultat

� 1,9

� 2,5

1,1

�rets resultat

31,5

29,9

4,6

Aktiver

773,3

682,2

966,6

Det ses af tabel 29, at Combus� oms�tning er steget kraftigt i l�bet af de 3 �r. Stigningen er fremkommet ved opk�b af konkurrerende virksomheder og ved tilgang vundet ved licitationer is�r i Hovedstadsomr�det. Omkostningerne har imidlertid udviklet sig endnu kraftigere, hvilket navnlig i 1997 har medf�rt et drastisk fald i �rets resultat. Koncernen er meget l�ntung. Udviklingen i personaleomkostningerne, som er vist i tabel 30, er derfor meget afg�rende for indtjeningen. Det ses tillige, at Combus i 1997 har foretaget store investeringer, hvilket navnlig hidr�rer fra for�gelse af busparken.

Tabel 30. Gennemsnitlige antal besk�ftigede samt personaleomkostninger og nettooms�tning pr.

besk�ftiget

1995

1996

1997

----- Antal -----

Gennemsnitlige antal besk�ftigede

1.932

2.103

2.470

----- 1.000 kr. -----

Personaleomkostninger

430.666

485.276

550.104

Personaleomkostninger pr. besk�ftiget

222,9

230,8

222,7

Nettooms�tning pr. besk�ftiget

323,7

326,3

309,1

Det fremg�r af tabel 30, at der bortset fra en lille stigning i 1996 ikke har v�ret nogen udvikling i de gennemsnitlige personaleomkostninger pr. hel�rsbesk�ftiget. Derimod er den gennemsnitlige nettooms�tning pr. hel�rsbesk�ftiget faldet markant i 1997. Det kan skyldes et relativt st�rre antal besk�ftigede i forhold til afviklet k�rsel og/eller et fald i Combus priser for k�rsel. Det anf�res i koncernens �rsberetning, at der er en meget h�rd konkurrence p� det danske marked for busk�rsel p� kontrakt.
251. Udviklingen i Combus� rentabilitet og finansiering er beskrevet i tabel 31 ved hj�lp af n�gletal for overskudsgrad (resultat af prim�r drift i forhold til nettooms�tning), afkastningsgrad (resultat af prim�r drift i forhold til aktiver), soliditet (andel af samlede aktiver, der er finansieret ved egenkapital) og forrentning af egenkapital (resultat f�r ekstraordin�re poster i forhold til gennemsnitlig egenkapital).

Tabel 31. Rentabilitet og finansiering 1995-1997

1995

1996

1997

---------- % ----------

Overskudsgrad

4,9

5,5

1,6

Afkastningsgrad

4,0

5,5

1,3

Soliditet

19,4

26,1

19,3

Forrentning af egenkapital

23,5

18,2

2,5

Den faldende overskudsgrad er en f�lge af de i pkt. 250 n�vnte forhold. De store investeringer i 1997 er �rsagen til det lidt st�rre fald i afkastningsgraden. Investeringerne i 1997 er i h�j grad finansieret med fremmedkapital, hvilket p� trods af det positive �rsresultat har givet en faldende soliditet.
Der er i bem�rkningerne til lovforslaget om DSB Busser ikke som for DSB Rederis vedkommende angivet noget m�l for busselskabets soliditet. Tv�rtimod anf�res det, at selskabet etableres med en relativt sn�ver �konomisk margin, og at selskabet i �konomisk henseende n�ppe vil v�re omg�rdet af samme grad af sikkerhed som den, der har pr�get de hidtidige omdannelser af statslige virksomheder til aktieselskaber.
252. I koncernens �rsberetning for 1997 anf�res om den forventede udvikling, at Combus� buspark i 1998 vil blive for�get med ca. 90 busser, hvortil k�rsel blev vundet efter udbud i 1997. Det anf�res videre, at trafikselskaberne i l�bet af 1998 og 1999 vil sende k�rsel med ca. 1.200 busser i udbud. Heraf tilh�rer n�sten halvdelen Combus. Det giver koncernen mulighed for at for�ge oms�tningen, men betyder samtidig, at halvdelen af koncernens oms�tning uds�ttes for en skarp konkurrence.
Combus betragter det som en v�sentlig �konomisk risikofaktor, at koncernen i mods�tning til andre danske busvirksomheder risikerer at st� tilbage med overtallige tjenestem�nd ved tab af k�rsel i udbud. Det skyldes, at de fra DSB udl�nte tjenestem�nd ikke som deres overenskomstansatte kolleger er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det betyder, at tjenestem�nd � der er besk�ftiget p� en rute, som Combus taber efter udbud � er tilb�jelige til at blive hos Combus, selv om deres job er v�k. Selskabet er s� forpligtet til at afholde l�n, pension mv. til disse tjenestem�nd, indtil der findes anden besk�ftigelse til dem. Alternativt m� de afskediges med r�dighedsl�n i 3 �r.
253. Ved etableringen af DSB Busser a/s i 1995 overtog selskabet 832 tjenestem�nd, og der blev i �bningsbalancen hensat 140 mio. kr. til delvis d�kning af selskabets merudgifter til pensionsbidrag de f�rste �r samt til delvis d�kning af selskabets risiko for at skulle udbetale r�dighedsl�n til udl�nte tjenestem�nd. Ultimo 1997 besk�ftigede Combus 593 tjenestem�nd. Af hens�ttelsen var der i perioden 1995 til 1997 indt�gtsf�rt i alt 66,3 mio. kr., s�ledes at hens�ttelsen ultimo 1997 udgjorde 73,7 mio. kr.
Det kan konstateres, at Combus i perioden ikke har afsat yderligere bel�b vedr�rende den omtalte risiko.
Rigsrevisionen kan p� det foreliggende grundlag ikke vurdere, om der i forhold til det forventede er sket s�danne �ndringer i udviklingen, at det kunne begrunde en regulering af hens�ttelsesbel�bet.
254. Trafikministeren fremsatte den 2. december 1998 for Folketinget forslag til lov om �ndring og oph�velse af lov om DSB Busser a/s samt om �ndring af lov om den selvst�ndige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.
Lovforslaget er en udm�ntning af aftalen af 25. november 1998 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti om, at statens aktier i Combus a/s s�ges afh�ndet i 1999. Som led i afh�ndelsen gives der de fra DSB udl�nte tjenestem�nd i Combus a/s et tilbud om en engangsydelse for overgang til overenskomstans�ttelse. De tjenestem�nd, som siger nej til tilbudet, vil s� vidt muligt blive tilbudt anden besk�ftigelse i DSB. DSB skal afholde udgifterne til engangsydelse mv., men kompenseres via provenuet fra aktiesalget.
If�lge lovforslaget bemyndiges trafikministeren til, n�r alle forhold vedr�rende aktiesalget i selskabet samt forhold vedr�rende udl�nte tjenestem�nd er p� plads, at oph�ve lov om DSB Busser a/s.
Sammenfatning
255. Som anf�rt er form�let med Rigsrevisionens gennemgang af statslige aktieselskaber prim�rt at unders�ge, om regnskaberne er undergivet betryggende revision, at selskabet overordnet drives efter de givne bestemmelser, at der i �vrigt ikke er �benlyse indikationer af, at selskabet drives �konomisk uforsvarligt, samt at regnskaber mv. indeholder tilstr�kkelige oplysninger til, at ejerne kan f� et d�kkende og korrekt billede af selskabets resultat og �konomiske stilling.
Rigsrevisionen har til brug for sin gennemgang modtaget det materiale, som man har anmodet om. Ved skrivelser i oktober og november 1998 har Rigsrevisionen orienteret selskaberne og ministerierne om resultatet af gennemgangen. Det er Rigsrevisionens generelle opfattelse, at de 7 udvalgte statslige aktieselskaber har udarbejdet informative regnskaber, som er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, og at revisionen har v�ret betryggende.
Grundlaget for, at ministerierne (ejerne) kan udf�re deres tilsyn af selskabernes �konomi og virksomhed, herunder at selskaberne har varetaget deres forudsatte opgaver, syntes s�ledes at v�re til stede. Rigsrevisionens gennemgang har ikke givet anledning til bem�rkninger vedr�rende ministeriernes tilsyn.
H. Post Danmarks oprettelse og udvikling
Oprettelse

256. I Endelig bet�nkning over statsregnskabet for finans�ret 1995, s. 77, lovede Rigsrevisionen at orientere statsrevisorerne om Post Danmarks oprettelse og udvikling. Bidraget har i udkast v�ret forelagt Post Danmark.
257. Med virkning fra 1. januar 1995 blev statsvirksomheden Postv�senet den 23. februar 1995 omdannet til den selvst�ndige offentlige virksomhed Post Danmark. Derfor er Postv�senet ikke l�ngere en del af statsregnskabet.
Omdannelsen blev gennemf�rt ved indskud i den nyoprettede virksomhed af Postv�senets aktiver og g�ld samt en beregnet goodwill. Statens vederlag for indskuddet fremg�r af tabel 32.

Tabel 32. Specifikation af statens indskud og vederlag

----- Mio. kr. -----

Indskud:

Aktiver

4.821

Goodwill

2.600

G�ld og hens�ttelser

�2.050

Nettoaktiver

5.371

Vederlag:

Kapitalandel (ansvarlig kapital)

2.771

Stiftertilgodehavende

2.600

Vederlag i alt

5.371

258. Tabel 32 viser, at statens indskud blev beregnet til 5.371 mio. kr. i alt. Til geng�ld fik staten en kapitalandel p� 2.771 mio. kr. og et stiftertilgodehavende p� 2.600 mio. kr.
259. Omdannelsen skete i henhold til lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark. I loven anf�rtes, at Post Danmark overtager driften af Postv�senet med tilh�rende aktiver og passiver og indtr�der i samtlige Postv�senets rettigheder og forpligtelser. Medarbejdere i Postv�senet forts�tter deres ans�ttelsesforhold i Post Danmark.
Det anf�rtes videre, at Post Danmark etableres som en selvst�ndig offentlig virksomhed, der ledes af en bestyrelse p� 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden og n�stformanden. Medarbejderne i Post Danmark udpeger 3 medlemmer. Trafikministeren ud�ver i Post Danmark de bef�jelser, der efter aktieselskabsloven og �rsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktion�r. Generalforsamlingen afholdes i Post Danmark i form af et virksomhedsm�de. Ministeren har i vedt�gterne fastlagt n�rmere bestemmelser om virksomhedsm�dets indhold og kompetence.
Post Danmarks �rsregnskab revideres af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Sidstn�vnte v�lges for 1 �r ad gangen af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Det reviderede �rsregnskab forel�gges ministeren til godkendelse.
260. Omdannelsen af Postv�senet var en f�lge af en politisk aftale af 21. november 1994 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti og med tilslutning af Socialistisk Folkeparti. Baggrunden for aftalen var, at stigende konkurrence, ny teknologi og �ndrede forbrugsm�nstre havde skabt behov for at unders�ge alternative organisationsformer til statsvirksomhedsmodellen.
I bem�rkningerne til lovforslaget om Post Danmark anf�rtes bl.a., at hensigten med forslaget var i forl�ngelse af den politiske aftale at fastl�gge de lovgivningsm�ssige rammer for Postv�senets omdannelse. Lovforslaget skulle ses i sammenh�ng med forslag til lov om postvirksomhed og i lyset af EU�s gr�nbog af 11. juni 1992 om udviklingen af det indre marked for posttjenester og R�dets resolution af 7. februar 1994 om udvikling af F�llesskabets posttjenester, og de tilpasninger af den danske lovgivning, som udm�ntningen af EU-reguleringen m�tte forventes at n�dvendigg�re, specielt hvad angik et forventet krav om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.
261. Samtidig med vedtagelsen af lov om Post Danmark blev lov om postvirksomhed (lov nr. 89 af 8. februar 1995) vedtaget. Loven, der fastlagde statens befordringspligt og eneretsomr�de, indeholdt tillige en bestemmelse, der bemyndigede trafikministeren til at overdrage befordringspligten samt eneretten gennem en koncession. Koncessionen blev meddelt Post Danmark, jf. lov om Post Danmark.
Loven bemyndigede endvidere ministeren til under Trafikministeriet at oprette en institution � Posttilsynet � til at ud�ve det tilsyn med koncessionshaver, som if�lge loven blev p�lagt ministeren.
Postv�snets omdannelse til selvst�ndig offentlig virksomhed og Trafikministeriets oprettelse af Posttilsynet skete med henblik p� at adskille drifts- og myndighedsopgaver p� postomr�det.
262. Koncessionens omfang er beskrevet i Trafikministeriets bekendtg�relse nr. 126 af 23. februar 1995, som er �ndret ved bekendtg�relse nr. 360 af 8. maj 1996.
Koncessionen giver Post Danmark eneret til indsamling, transport og omdeling af indenlandske adresserede breve og ankommende udenlandske breve op til 250 gram, (eneretsomr�det).
Koncessionen forpligter Post Danmark til at sikre en effektiv indsamling, transport og omdeling af adresserede breve op til 1 kg, andre adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold (kataloger, brochurer) op til 1 kg, adresserede pakker op til 20 kg, blindeforsendelser op til 7 kg samt dag-, uge- og m�nedsblade op til 500 g (konkurrence med befordringspligt).
Bekendtg�relsen indeholder endvidere regler for lige konkurrencevilk�r (forbud mod konkurrenceforvridende krydssubsidiering).
263. I medf�r af koncessionsbekendtg�relsen har trafikministeren udstedt et "Regnskabsreglement for Post Danmark" og i tilslutning hertil "Konkurrenceretlige retningslinjer for Post Danmark". Reglementet p�l�gger Post Danmark at udarbejde interne produkt�konomiopg�relser, delopg�relser og delregnskaber for hovedforretningsomr�derne efter "fuldkost-fordelings-metoden" som supplement til regnskabsf�ringen efter �rsregnskabsloven. Opg�relserne udarbejdes med henblik p� en vurdering af, om koncessionsbekendtg�relsens regler om krydssubsidiering er overholdt. En statsautoriseret revisor skal udf�rdige erkl�ring om, at denne produkt�konomimodel overholder reglementets principper.
Post Danmark skal sikre, at kalkulationssystemet, hvorefter produkt�konomiopg�relser mv. udarbejdes, kvalitetscertificeres efter en almen anerkendt international standard. Som f�lge af kommende store investeringer til maskinelt sorteringsudstyr til breve har Trafikministeriet bevilget Post Danmark uds�ttelse til marts m�ned �r 2000 med implementeringen af kravene til kvalitetssikring. I den mellemliggende periode arbejdes der med en �get central overv�gning af kvaliteten i de data, der indg�r i produkt�konomimodellen.
Delopg�relser og produkt�konomiopg�relser er ikke offentligt tilg�ngelige, hvorimod delregnskaberne for hovedforretningsomr�derne fremg�r af Post Danmarks �rsberetning og regnskab p� aggregeret niveau. Hovedforretningsomr�derne best�r af eneretsomr�det, konkurrenceomr�det med befordringspligt og konkurrenceomr�det uden befordringspligt. Delregnskaberne revideres ikke af Rigsrevisionen, men gennemg�s af Post Danmarks statsautoriserede revisor, der afgiver en s�rskilt erkl�ring om, at Post Danmarks regnskabsf�relse og forretningsvirksomhed er sket i overensstemmelse med regnskabsreglementets bestemmelser samt de tilh�rende konkurrenceretlige retningslinjer. Erkl�ringen fremsendes til trafikministeren.
Udvikling
264. Bruttooms�tning samt de �rlige resultater for de 3 hovedforretningsomr�der er vist i tabel 33.

Tabel 33. Bruttooms�tning og �rlige resultater for hovedforretningsomr�derne i perioden 1995-1997

(i l�bende priser)

�r

Eneretsomr�det

Konkurrence

med befordringspligt

Konkurrence

uden befordringspligt

Total

----- Mio. kr. -----

Bruttooms�tning

1995

5.063

3.243

1.242

9.548

1996

4.827

3.311

1.937

10.075

1997

4.831

3.504

2.141

10.476

Resultat f�r tilladt

krydssubsidiering

1995

357

�19

26

364

1996

305

�54

96

347

1997

209

27

18

254

Nettoresultat

1995

177

161

26

364

1996

102

149

96

347

1997

�4

241

17

254

Det fremg�r af tabel 33, at oms�tningen inden for eneretsomr�det er faldet i perioden, hvorimod der navnlig p� det rene konkurrenceomr�de har v�ret en stor stigning i oms�tningen. Det har medf�rt, at eneretsomr�dets andel i den samlede oms�tning er faldet fra 53 % i 1995 til 46 % i 1997. Faldet p� eneretsomr�det skyldes, at befordringen af breve til udlandet fra afsendere i Danmark blev liberaliseret i 1996. Det fremg�r tillige, at en meget v�sentlig del af �rets resultat efterh�nden kan henf�res til konkurrenceomr�det.
265. I henhold til lov om postvirksomhed er Post Danmark forpligtet til at forsende og udbringe de af staten godkendte dag-, uge- og m�nedsblade samt tidsskrifter til s�rligt lave takster. Som kompensation for den manglende d�kning af de direkte omkostninger, der er forbundet med denne aktivitet, f�r Post Danmark et bladtilskud fra staten. Bladtilskuddet fremg�r af � 28.11.31 i statsregnskabet, og tilskuddet beregnes i henhold til regnskabsreglementet.
Post Danmark har i regnskaberne for �rene 1995 til 1997 indt�gtsf�rt bladtilskud med henholdsvis 482 mio. kr., 503 mio. kr. og 496 mio. kr.
Til d�kning af underskuddet p� bladomr�det som f�lge af manglende d�kning af indirekte kapacitetsomkostninger, kan et krydssubsidieringsbel�b beregningsm�ssigt overf�res fra eneretsomr�det til befordringspligtomr�det under konkurrence. Der er i 1997 overf�rt 213 mio. kr. vedr�rende blade og tidsskrifter. For 1996 og 1995 var tallene henholdsvis 203 mio. kr. og 180 mio. kr.
266. Udviklingen i Post Danmarks virksomhed i perioden 1995 til 1997 er p� grundlag af oplysninger fra virksomhedens officielle �rsregnskaber belyst i tabel 34.

Tabel 34. Nettooms�tning, udgifter og resultat 1995-1997 i l�bende priser

1995

1996

1997

----- Mio. kr. -----

Breve

5.952

6.059

6.160

Pakker

920

1.026

1.128

Blade

866

926

907

Adressel�se forsendelser

456

514

608

�vrige indt�gter

744

839

919

Nettooms�tning i alt

8.938

9.364

9.722

Andre driftsindt�gter

13

12

8

Indt�gter i alt

8.951

9.376

9.730

Personaleudgifter

5.530

5.797

6.131

Andre udgifter

2.172

2.303

2.435

Af- og nedskrivninger

631

611

661

Udgifter i alt

8.333

8.711

9.227

Resultat af prim�r drift

618

665

503

Finansielle nettoudgifter

18

100

73

Skat af �rets resultat

7

218

176

Nettoresultat¹⁾

364

347

254

^{1) I virksomhedens resultatopg�relser optages oms�tningen med nettotal. Det vil sige efter fradrag af rabatter.}

267. Nettooms�tningen er i perioden steget med i alt 784 mio. kr. eller ca. 9 %, jf. tabel 34. Det er navnlig oms�tningen fra pakkeomr�det samt vedr�rende adressel�se forsendelser, der er steget kraftigt � henholdsvis 23 % og 33 %, hvor brevomr�det i samme periode kun er steget med 3 %. Det bem�rkes, at der ikke har v�ret takstforh�jelser p� eneretsomr�det i perioden.
I bladoms�tningen indg�r det tidligere omtalte bladtilskud fra staten.
�vrige indt�gter, som er steget med ca. 24 % i perioden, indeholder bl.a. salg via filialnettet (Posthusene), Postens Mail Bureau, Postens Kontrakt K�rsel, Postens Service System, SkyPak og international remailvirksomhed. �konomien i filialnettet er styrket ved salg af nye produkter og ved en samarbejdsaftale med BG Bank A/S, om bankafdelinger p� en r�kke posthuse. Postens Mail Bureau modtager elektronisk overf�rte breve til udprintning, kuvertering, frankering og distribution. Postens Service System servicerer virksomheder med fx postbehandling af virksomhedernes interne post og transport fra virksomhederne til postcenter. SkyPak udf�rer kurertransport.
268. Post Danmark betaler skat, som det fremg�r af tabel 34. Skattepligten er fastsat ved lov nr. 90 af 8. februar 1995 om �ndring af forskellige skattelove. Som 100 % statsejet virksomhed ville Post Danmark v�re undtaget for skattepligt, medmindre andet blev fastsat. For at ligestille Post Danmark med konkurrenterne blev det vedtaget, at Post Danmark beskattes efter samme skattem�ssige regels�t, som g�lder for aktie- og anpartsselskaber.
269. Trods stigningen i oms�tningen viser tabel 34, at de �rlige resultater har v�ret faldende i perioden. En v�sentlig grund hertil er de stigende personaleomkostninger. Post Danmark oplyser i �rsregnskaberne, at baggrunden for denne stigning dels findes i betydelige uddannelsesomkostninger og driftsm�ssige vanskeligheder i forbindelse med indf�relsen af nye arbejdstidsregler for omdelingstjenesten, dels i en utilfredsstillende produktivitetsudvikling inden for distribution og produktion, som er sammenh�ngende med en anstrengt samarbejdssituation i dele af virksomheden. Talrige overenskomststridige arbejdsnedl�ggelser inden for distributionsomr�det har pr�get 1997.
I Post Danmarks �rsregnskab for 1997 forklares, at indf�relsen af nye arbejdstidsregler, der bet�d et brud med det tidligere akkordbaserede omdelingssystem, var et kompliceret, men n�dvendigt brud med �rtiers tradition for hovedparten af Post Danmarks medarbejdere. Tidsakkordsystemet var reelt en bremse for l�bende forbedringer i distributionen. Post Danmark anf�rer, at v�sentlige forbedringer vedr�rende sygefrav�r, personaleoms�tning og overarbejde fortsat er p�kr�vet.
Der har if�lge Post Danmarks �rsregnskaber v�ret en mindre stigning i det gennemsnitlige antal besk�ftigede fra 25.027 til 25.981 i perioden 1995-1997, jf. tabel 35.

Tabel 35. Gennemsnitlige antal besk�ftigede i Post Danmark

1995

1996

1997

Gennemsnitlige antal besk�ftigede

25.027

25.478

25.981

I bem�rkningerne til lovforslaget om Post Danmark er anf�rt, at det er vigtigt for virksomheden, at den f�r mulighed for i langt h�jere grad end hidtil at styre l�nudgifterne i virksomheden. Det m� i denne sammenh�ng noteres, at det i lov om Post Danmark er fastsat, at aftaler om ans�ttelsesvilk�r for tjenestem�nd, indg�else af kollektive overenskomster eller fasts�ttelse l�n- og andre ans�ttelsesvilk�r for ikke-tjenestemandsansatte skal ske efter finansministerens n�rmere bestemmelser.
270. Udviklingen i Post Danmarks aktiver, g�ld og egenkapital er beskrevet i tabel 36.

Tabel 36. Aktiver, g�ld og egenkapital i l�bende priser

1995

1996

1997

----- Mio. kr. -----

Aktiver i alt

7.014

7.229

7.385

G�ld + hens�ttelser

4.079

4.135

4.230

Egenkapital primo

2.771

2.935

3.094

+ �rets nettoresultat

364

347

254

� udbytte

200

2.935

188

3.094

193

3.155

Passiver i alt

7.014

7.229

7.385

Af tabel 36 fremg�r, at Post Danmarks balance er steget fra 7.014 mio. kr. i 1995 til 7.385 mio. kr. i 1997. Statens udbytte, der har svinget mellem 200 mio. kr. og 188 mio. kr., optages i statsregnskabet under � 28.11.66, s� Post Danmarks udbytte fra 1996 fremg�r af statsregnskabet for 1997.
Post Danmark har i perioden 1995-1997 udloddet i alt 581 mio. kr. til staten som udbytte. I henhold til lov om Post Danmark, skal virksomheden udlodde et �rligt udbytte, der efter indstilling fra bestyrelsen fasts�ttes af trafikministeren efter dr�ftelse med finansministeren. I bem�rkningerne til lovforslaget om Post Danmark er anf�rt, at udbyttet for 1995 opg�res som 3 % og i 1996 og 1997 som 6 % af egenkapitalen, dog mindst 1/3 af overskuddet f�r skat. Det �rlige udbytte skal if�lge lovbem�rkningerne sikre staten et afkast af den indskudte kapital, der er sammenligneligt med en aktieinvestering, n�r der tages hensyn til, at ogs� v�rditilv�ksten tilfalder staten som ejer af virksomheden. Lovbem�rkninger omtaler ikke, hvorledes udbyttet herefter skal opg�res.
Det fremg�r, at man � for s� vidt ang�r fasts�ttelsen af udbytte � ikke har gjort brug af aktieselskabslovens regler om udlodning af udbytte. I henhold til aktieselskabsloven er hensynet til et selskabs �konomiske stilling en v�sentlig faktor ved fasts�ttelsen af udbytte. Udbyttets st�rrelse skal s�ledes ikke alene vurderes i forhold til �rets driftsresultat. Den eventuelle udlodnings p�virkning af virksomhedens finansielle stilling og muligheder b�r ogs� tages i betragtning.
Udviklingen i Post Danmarks rentabilitet og finansiering er beskrevet i tabel 37 ved hj�lp af n�gletal for overskudsgrad (resultat af prim�r drift i forhold til nettooms�tningen), afkastningsgrad (resultat af prim�r drift i forhold til aktiver), soliditetsgrad (andel af samlede aktiver, der er finansieret ved egenkapital) og forrentning af egenkapital (�rets nettoresultat i forhold til gennemsnitlige egenkapital).

Tabel 37. Rentabilitet og finansiering 1995-1997

1995

1996

1997

----- % -----

Overskudsgrad

6,9

7,1

5,2

Afkastningsgrad

8,8

9,2

6,8

Soliditetsgrad

42,7

42,8

42,7

Forrentning af egenkapital

12,8

11,5

8,1

Overskuds- og afkastningsgrad har v�ret faldende i perioden. Det skyldes som tidligere anf�rt, at udgifterne er steget relativt mere end indt�gterne, hvilket tillige giver sig udtryk i en faldende forrentning af egenkapitalen.
Kvaliteten af postbefordringen
271. I forbindelse med den tildelte koncession ved omdannelsen, blev Post Danmark forpligtet til �rligt at udarbejde en redeg�relse for virksomhedens service- og kvalitetsm�l. Redeg�relsen skulle d�kke s�vel eneretsomr�det som de konkurrenceprodukter, der var underlagt befordringspligt.
I koncessionsbekendtg�relsen anf�res bl.a., at servicem�let for adresserede breve er dag- til dag befordring p� hverdage (rettidigt indleverede breve skal v�re omdelt hverdagen efter). Kvalitetsm�let er, at 97 % af brevene b�r v�re uddelt efter det angivne servicem�l. Post Danmark er forpligtet til at gennemf�re periodiske repr�sentative m�linger vedr�rende overholdelsen af de fastlagte kvalitetsm�l for breve. M�lingerne skal foretages af en anden end koncessionshaver, og resultaterne af m�lingerne skal offentligg�res.
Resultaterne fremg�r af tabel 38 af de gennemf�rte m�linger i perioden 1. kvartal 1995 til 3. kvartal 1998.

Tabel 38. Andel af adresserede breve, der udbringes inden for servicem�let om dag- til dag befordring

1995

1996

1997

1998

----- % -----

1. kvartal

95,0

93,1

94,5

94,1

2. kvartal

92,8

93,6

94,1

93,5

3. kvartal

95,1

95,2

93,9

95,3

4. kvartal

92,0

94,9

94,4

Gennemsnit

93,7

94,2

94,2

94,3

Som det fremg�r af tabel 38, har Post Danmark p� intet tidspunkt levet op til det fastsatte servicem�l, idet kvalitetsm�let h�jest har v�ret oppe p� 95,3 % i 3. kvartal 1998.
Post Danmark har i �rsberetningen for 1997 bem�rket, at den indsats, der er gjort for at forbedre kvaliteten, er blevet p�virket i negativ retning af bl.a. et meget stort antal ulovlige/overenskomststridige arbejdsnedl�ggelser samt af forsinkelser i togdriften i forbindelse med Storeb�ltsforbindelsens ibrugtagning.
Post Danmark har i �rsberetningen tilkendegivet, at virksomheden ville sk�rpe indsatsen med henblik p� at �ge kvaliteten. Det skal bl.a. ske ved forst�rke det ledelsesm�ssige fokus p� postcentrene og ved, at ledelsen lokalt i postomr�der og i postcentrene involverer medarbejderne i kvalitetsarbejdet.
Post Danmark har i �rsberetningen for 1997 ogs� konstateret, at kvaliteten af forsendelser til og fra udlandet er tilfredsstillende i forhold til de g�ldende internationale m�l.
Sammenfatning
272. Rigsrevisionen finder, at udviklingen i perioden 1995-1998 i Post Danmark i utilfredsstillende grad har v�ret pr�get af den anstrengte samarbejdssituation i dele af virksomheden.
Den positive udvikling i oms�tningen, hvor der navnlig p� det rene konkurrenceomr�de har v�ret en relativ stor fremgang, er mere end opvejet af is�r stigende personaleudgifter. Samtidig har Post Danmark i perioden ikke kunnet indfri fastsatte service- og kvalitetsm�l for brevbefordringen. Begge forhold har is�r sammenh�ng med samarbejdssituationen.
Rigsrevisionen finder endvidere, at kommende beslutninger om udbetaling af udbytte b�r tr�ffes p� grundlag af aktuelle vurderinger af Post Danmarks samlede �konomiske situation og behov.
Rigsrevisionen f�lger via revisionen af �rsregnskabet l�bende Post Danmark.

IV. De enkelte paragraffer
� 6. Udenrigsministeriet
273. Implementering af �konomisystemet REP-FINANS p� Udenrigsministeriets repr�sentationer. Ad konto 11.01. Udenrigstjenesten (Driftsbevilling)

a. Rigsrevisionen bragte i bevillingskontrolberetningen for 1996, pkt. 104, en omtale af Udenrigsministeriets �konomistyring, herunder etableringen af REP-FINANS p� ministeriets repr�sentationer. Rigsrevisionen bem�rkede i den forbindelse bl.a., at det blev fundet uheldigt, at ministeriet havde iv�rksat dette system, uden at de forn�dne forretningsgange og instrukser havde v�ret p� plads.
Det fremgik af udenrigsministerens redeg�relse til sagen, jf. Endelig bet�nkning over statsregnskabet for finans�ret 1996, s. 126, at ministeriet var enig i, at det var meget v�sentligt, at de forn�dne instrukser og forretningsgangsbeskrivelser forel�, n�r s�danne systemer s�ttes i v�rk, og at ministeriet ville v�re fuldt opm�rksom herp� i det videre forl�b.
Af Endelig bet�nkning, s. 169, fremgik det endvidere, at Rigsrevisionen ville f�lge moderniseringen af ministeriets �konomistyring.
b. Rigsrevisionen foretog i det f�rste halv�r af 1998 revisionsbes�g ved 8 repr�sentationer i Europa for at unders�ge og vurdere repr�sentationernes anvendelse af REP-FINANS.
Rigsrevisionens unders�gelse viste, at repr�sentationernes nye edb-baseret system var velegnet til brug for regnskabsafl�ggelsen og �konomistyringen. Fordelen ved overgangen til dette system var bl.a., at repr�sentationerne nu l�bende kunne f�lge udviklingen i forbruget i mods�tning til tidligere, hvor repr�sentationerne indsendte kasserapporter med bilag til ministeriet, hvorefter ministeriet indl�ste oplysningerne i ministeriets regnskabssystem. Repr�sentationerne fik derfor ofte regnskaberne med meget store forsinkelser.
c. Rigsrevisionens unders�gelse viste dog, at implementeringen af REP-FINANS havde givet anledning til forskellige problemer. Systemet havde s�ledes v�ret beh�ftet med en del fejl, som ministeriet l�bende havde s�gt udbedret gennem udsendelse af s�rlige systemfiler. Udenrigsministeriet har i den forbindelse beklaget, at det havde v�ret n�dvendigt efterf�lgende at foretage systemrettelser, selv om ansvaret herfor formelt var leverand�rens. Ministeriet havde i konsekvens heraf taget skridt til en grundigere afpr�vning af rettelser, f�r disse blev udsendt.
Efter Rigsrevisionens opfattelse havde ministeriet endvidere i h�j grad fejlvurderet omfanget af den opgave, det er at indf�re et elektronisk �konomisystem p� ca. 100 repr�sentationer, hvor regnskabet tillige ofte bliver f�rt af personale, som ikke har en egentlig regnskabsm�ssig uddannelse.
Ministeriet har hertil oplyst, at ministeriet valgte at foretage implementeringen af systemet med egne ansatte frem for eksterne konsulenter. Ministeriet lagde her � foruden det �konomiske aspekt � v�gt p�, at implementeringen blev foretaget af personer, som havde kendskab til Udenrigstjenestens �konomistyringsprincipper og �konomiforhold i �vrigt, samt at den med implementeringen indvundne erfaring forblev i ministeriet. Ministeriet foretog samtidig en styrkelse af �konomikontoret, som dog viste sig ikke at v�re fuldt tilstr�kkelig. Ministeriet valgte tillige at foretage implementeringen af systemet p� repr�sentationerne inden for en 1-�rig periode, dels af hensyn til det hensigtsm�ssige i at fremskynde implementeringsprocessen, dels af hensyn til de enkelte repr�sentationers �nske om hurtigt at blive tilsluttet systemet. Ministeriet har i den forbindelse erkendt, at vejledningsmaterialet til repr�sentationerne ikke har v�ret tilfredsstillende og fyldestg�rende, idet en mere fyldestg�rende manual til REP-FINANS nu var ved at v�re f�rdig.
Endelig bem�rkede Rigsrevisionen ved bes�gene p� de 8 repr�sentationer, at der fortsat manglede at blive udarbejdet en institutionsinstruks (regnskabsh�ndbog), som beskrev tilrettel�ggelsen af regnskabsv�senet.
Ministeriet har hertil oplyst, at repr�sentationerne ved ibrugtagningen af systemet blev instrueret om at udf�rdige en fortegnelse over den enkelte repr�sentations arbejdsopgaver og ansvarsfordeling. Ministeriet har i den forbindelse medgivet, at flere repr�sentationer manglede at udforme en regnskabsh�ndbog efter de af ministeriet udsendte principper. Denne mangel havde imidlertid efter ministeriets opfattelse n�ppe medf�rt fejl i repr�sentationernes driftsregnskab. Det var i forl�ngelse heraf anf�rt, at is�r de mindre og mellemstore repr�sentationer ikke havde personale med en egentlig regnskabsm�ssig uddannelse, men i vid udstr�kning m�tte st�tte sig til en s�dan ekspertise i ministeriets hjemmetjeneste. Ministeriet foretog s�ledes i alle tilf�lde en regnskabsm�ssig sagsbehandling af repr�sentationernes m�nedsregnskaber, f�r disse blev indlagt i de centrale systemer.
Rigsrevisionen skal pege p�, at gennemgangen af forretningsgangene p� de bes�gte repr�sentationer bl.a. viste, at brugerkoderne til edb-systemet var defineret som "superbrugere", hvorved systemets muligheder for funktionsadskillelse, og dermed begr�nsning af brugernes adgang til relevante dele af systemet, ikke var udnyttet. Systemets muligheder for automatisk logoff var ligeledes ikke udnyttet, ligesom der ikke var fastsat bestemmelser om skift af password eller om opbevaring og test af backup-kopi. Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r der udpeges én person som sikkerhedsansvarlig, som kan forest� oprettelse og nedl�ggelse af brugerkoder samt tildeling af password. Den sikkerhedsansvarlige b�r ikke v�re besk�ftiget med driftsopgaver, kasse-, eller bogf�ringsopgaver.
d. Rigsrevisionens gennemgang gav i �vrigt anledning til en r�kke specifikke bem�rkninger til edb-systemet. Ministeriet har hertil oplyst, at de resterende problemer forventes at blive l�st ved ibrugtagningen af ministeriets nye centrale �konomisystem UM-FINANS fra 1999, der er udviklet fra samme standardsystem som REP-FINANS.
Ministeriet har i forl�ngelse heraf oplyst, at det var ministeriets bestemte opfattelse, at ministeriet med REP-FINANS havde et system for udetjenesten, som fungerede tilfredsstillende, og som ministeriet kunne v�re tilfreds med. Ministeriet henviste til, at systemet omfattede alle grundl�ggende faciliteter til brug for repr�sentationernes �konomistyring, men betonede dog, at en udbygning og forbedring af systemets rapportfaciliteter blev prioriteret h�jt i de n�rmeste m�neder. Vejledninger vedr�rende systemets brug var ligeledes blevet suppleret i n�dvendigt omfang og ville blive udsendt. Endelig oplyste ministeriet, at instruksen ved ibrugtagningen af UM-FINANS ved �rsskiftet ville blive tilpasset til forretningsgangene mellem systemerne. De tilknyttede systemvejledninger ville ligeledes blive ajourf�rt. Dette gjaldt for s�vel ude- som hjemmetjenesten.
e. Rigsrevisionen er enig med ministeriet i, at �konomisystemet REP-FINANS kan medvirke til en tiltr�ngt modernisering af udetjenestens �konomistyring. Rigsrevisionen finder dog anledning til at fremh�ve vigtigheden af, at de forn�dne instrukser og vejledninger efter overgangen til et nyt �konomisystem foreligger inden ibrugtagningen af systemet, ligesom man skal pege p� vigtigheden af, at systemer er grundigt afpr�vet inden iv�rks�ttelsen. Rigsrevisionen skal endelig henvise til, at de konstaterede svagheder i forretningsgangene ved de bes�gte repr�sentationer indebar en sv�kkelse af den interne kontrol i forhold til, hvad de g�ldende regler i Finansministeriets regnskabsbekendtg�relse tilsiger.
Rigsrevisionen vil fortsat f�lge moderniseringen af ministeriets �konomistyring, herunder implementeringen af UM-FINANS.
274. Manglende overensstemmelse mellem internt og eksternt regnskab. Ad konto 11.01. Udenrigstjenesten (Driftsbevilling)
a. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af Udenrigsministeriets regnskabsoversigter for finans�ret 1997 en r�kke afvigelser mellem SCR-regnskabet og ministeriets interne regnskabssystem (Globus). Afvigelserne vedr�rte en lang r�kke konti med hovedv�gten p� statuskonti, idet der dog ogs� blev konstateret afvigelser for nogle driftskonti. Herudover blev der ligeledes p� to statuskonti konstateret �benst�ende saldi.
Rigsrevisionen anmodede i maj 1998 ministeriet om at redeg�re for disse forhold samt oplyse, hvilke initiativer ministeriet ville tage med henblik p� at undg� lignende situationer i fremtiden.
b. Ministeriet svarede i august 1998, at de p�pegede differencer p� driftskontiene var fundet og blevet udlignet. En mindre difference, der ikke umiddelbart kunne afstemmes, ville blive indt�gtsf�rt, hvorefter der ville v�re bragt balance i regnskaberne.
Vedr�rende differencerne p� statuskontiene oplyste ministeriet, at nogle differencer var fundet og udlignet, og at andre differencer skyldtes systemtekniske forhold vedr�rende SCR og Globus.
Ministeriet oplyste videre, at �rsagen til differencerne p� nogle enkelte statuskonti endnu ikke var fundet. Eksempelvis var det n�vnt, at en difference p� en statuskonto i ministeriets hjemmetjeneste p� ca. 2,5 mio. kr. l�bende blev analyseret og afstemt, men at arbejdet hermed endnu ikke var afsluttet. Ligeledes var det om en difference p� ca. 26,6 mio. kr. p� den tilsvarende konto i ministeriets udetjeneste oplyst, at denne difference endnu ikke var blevet analyseret.
For s� vidt ang�r de konti, hvor der var �benst�ende saldi, tilkendegav ministeriet, at et bel�b p� i alt ca. 0,6 mio. kr. vedr�rte forhold, som kunne f�res tilbage til begyndelsen af 1990�erne. Ministeriet har i oktober 1998 oplyst, at disse bel�b vil blive afskrevet i 1998.
c. Ministeriet oplyste i oktober 1998, at ministeriet siden 1993 havde praktiseret en m�nedlig kontrolprocedure for afstemning mellem internt og eksternt regnskab. De s�rlige problemer i 1997 kunne i det v�sentlige henf�res til problemer vedr�rende gr�nsefladen mellem de to �konomisystemer Udenrigstjenestens repr�sentationers �konomisystem REP-FINANS og Globus i forbindelse med indl�sninger af fejlbeh�ftede disketter i Globus.
Ministeriet havde gentagne gange fors�gt at f� rettet denne systemfejl, men leverand�ren af ministeriets interne �konomisystem havde endnu ikke f�et l�st fejlen. Ministeriet understregede dog, at fejlen ikke havde indflydelse p� driften i 1997, idet der udelukkende var tale om differencer p� en statuskonto og en anden "teknisk beholdningskonto." Statsregnskabets tal blev s�ledes ikke ber�rt af disse differencer.
d. Rigsrevisionen m� konstatere, at den regnskabsm�ssige tilrettel�ggelse i form af afstemnings- og kontrolprocedurer ikke har fungeret tilfredsstillende.
275. Problemer med afslutning af regnskabet, herunder udligning af to beholdningskonti. Ad konto 11.01. Udenrigs-tjenesten (Driftsbevilling)
a. I forbindelse med et uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn i Udenrigsministeriet i marts 1998 konstaterede Rigsrevisionen, at ministeriet ikke havde afstemt og udlignet en beholdningskonto og interimskontoen vedr�rende udetjenesten i regnskabssystemet REP-FINANS.
Kontiene udviste ultimo 1997 �benst�ende saldi p� henholdsvis ca. 20 mio. kr. og 141,6 mio. kr.
b. Det f�lger af reglerne vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse, at ministeriet l�bende (hver m�ned) b�r afstemme beholdningskontiene og f�re kontrol med udligning af interims- og mellemregningskonti. Sidstn�vnte konti burde derfor v�re udlignet ved afslutningen af regnskabs�ret.
Rigsrevisionen anmodede i marts 1998 ministeriet om en n�rmere specifikation af de to konti med �bentst�ende saldi.
c. Ministeriet oplyste i de regnskabsm�ssige forklaringer i juni 1998, at man var enig med Rigsrevisionen i, at kontiene principielt burde v�re udlignet ultimo regnskabs�ret, hvilket imidlertid n�ppe kunne lade sig g�re i praksis.
Afstemningen var ved afgivelsen af de regnskabsm�ssige forklaringer endnu ikke afsluttet.
Rigsrevisionen dr�ftede herefter p� et m�de med ministeriet i oktober 1998, hvorn�r afstemningsarbejdet kunne forventes at v�re afsluttet og forel�ggelse af dokumentation herfor over for Rigsrevisionen kunne forventes at finde sted.
Ministeriet har i november 1998 oplyst, at hovedparten af saldiene p� kontiene nu var specificeret. Ministeriet erkendte, at den endelige afslutning af afstemningsopgaverne ikke havde f�et tilstr�kkelig bev�genhed i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1997, men at det resterende afstemningsarbejde ville blive prioriteret h�jt.
Rigsrevisionen har bedt ministeriet om orientering, n�r den endelige specifikation foreligger.
Ministeriet har endvidere oplyst, at man har besluttet at styrke opf�lgningen og kontrollen i forhold til de l�bende afstemningsopgaver s�vel hos repr�sentationerne som i ministeriet, s�ledes at de enkelte ber�rte medarbejderes opgaver � og ledende medarbejderes kontrol hermed � pr�ciseres og indsk�rpes, og s�dan at der gennem s�rlige rapporter sker en central opf�lgning og kontrol i �konomikontoret. Disse nye forretningsgange og pr�ciseringen af opgaverne i forbindelse med den l�bende afstemning vil ligeledes blive afspejlet i den forest�ende ajourf�ring af instruktionerne for ude- og hjemmetjenesterne.
Rigsrevisionen finder ministeriets tiltag velbegrundet.
d. Det er p� det nuv�rende grundlag Rigsrevisionens opfattelse, at de manglende specifikationer skyldes utilstr�kkelig styring og manglende procedurer for afstemninger.
Rigsrevisionen m� dog konstatere, at ca. 2,1 mio. kr. ikke er udgiftsf�rt i det korrekte finans�r (1997), men f�rst er konteret i regnskabet for 1998.
Rigsrevisionen finder det uacceptabelt, at ministeriet ikke l�bende har foretaget afstemning og specifikation af beholdningskonti, og at det primo december 1998, endnu ikke har v�ret muligt for ministeriet at foretage en fuldst�ndig specifikation.
� 7. Finansministeriet
276. Manglende registrering i statsregnskabet af kapitalforh�jelse. Ad konto 11.12. Europ�isk Investeringsbank

a. Kontoen registrerer Danmarks �rlige kapitalindskud i Den Europ�iske Investeringsbank.
Den Europ�iske Investeringsbank besluttede i 1997, at finansiere medlemsstaternes kapitalindskud, der skulle have v�ret indbetalt i 1997 (og 1998), med en del af driftsoverskuddet for 1996. Medlemsstaterne ans�s dermed at have indbetalt hele deres bidrag til den seneste kapitalforh�jelse, som blev vedtaget i 1990.
b. Det fremgik af fortegnelsen over Andre garantier mv. i statsregnskabet for 1996, s. 196, at Danmarks samlede indbetalte andel af kontantkapitalen ultimo 1996 udgjorde ca. 110,2 mio. ECU. Dette bel�b var efter valutakursregulering optaget med ca. 813,4 mio. kr. under udl�n og tilgodehavender, jf. statsregnskabet for 1996, s. 133.
I statsregnskabet for 1997, s. 196, var Danmarks andel af kontantkapitalen anf�rt til ca. 115,5 mio. ECU, og det i statsregnskabet optagne bel�b udgjorde 829,8 mio. kr., jf. s. 135. De 829,8 mio. kr. modsvarede alene de 110,2 mio. ECU efter valutakursregulering (for 1997), idet tilgangen p� de ca. 5,4 mio. ECU, der stammede fra ombytningen af driftsoverskud (udbytte) til kapitalindskud, ikke var medtaget.
Hvis denne tilgang havde v�ret bogf�rt til kursv�rdi svarende til ca. 40,4 mio. kr., ville udl�net ultimo 1997 have udgjort ca. 870,3 mio. kr., der modsvarer den reelle kursv�rdi af de 115,5 mio. ECU.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der burde have v�ret foretaget en bogf�ring af den foretagne ombytning af udbytte til kapitalindskud, s� tilgangen var blevet korrekt registreret under udl�n og tilgodehavender p� status.
c. Finansministeriet oplyste, at man ikke fandt det korrekt, som anf�rt af Rigsrevisionen, at der var foretaget en ombytning mellem udbytte og kapitalindskud, da den Europ�iske Investeringsbank principielt var en ikke-overskudsgivende institution, der ikke udbetalte afkast til aktion�rerne. Den foretagne anvendelse af overskuddet var efter Finansministeriets opfattelse en konvertering af reservekapital til ansvarlig kapital.
Ministeriet fandt dog samtidig, at stigningen p� ca. 40,4 mio. kr. i den ansvarlige kapital burde have v�ret registreret i statsregnskabet, s� status blev korrekt.
Finansministeriet har derfor foranlediget, at bel�bet bliver rettet ved en primokorrektion til statsregnskabet for 1998.
d. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet b�r overveje en pr�cisering af, i hvilke tilf�lde en fejl b�r rettes via en primokorrektion, og i hvilke tilf�lde korrektionen b�r ske over den relevante konto i statsregnskabet det efterf�lgende �r.
Finansministeriet er indforst�et med, at en generel dr�ftelse af de eksisterende regler indg�r i det forest�ende udvalgsarbejde vedr�rende statens status og konteringsprincipper, som Rigsrevisionen deltager i.
� 12. Forsvarsministeriet
277. Merforbrug p� to materielinvesteringsprojekter. Ad konto 21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbevilling)

a. I forbindelse med bevillingskontrollen vedr�rende forsvarets materielinvesteringsprojekter konstaterede Rigsrevisionen st�rre overskridelser p� 2 projekter, der blev afsluttet i 1997.
Anskaffelse af sonarmateriel til Standard Flex 300. 1. serie
b. Ved Akt 297 22/8 1990 tiltr�dte Finansudvalget en bevillingsans�gning p� ca. 55 mio. kr. (prisniveau januar 1989) til anskaffelse af sonarmateriel.
Efter det for Rigsrevisionen oplyste omfattede projektet p� projekteringstidspunktet 4 sonarer til en samlet pris af ca. 80 mio. kr. Projektet blev senere reduceret til 3 sonarer til en samlet pris p� ca. 55 mio. kr., jf. aktstykkebevillingen.
I �rene 1990-1997 udgiftsf�rte S�v�rnets Materielkommando 70,8 mio. kr. vedr�rende projektet. Udgiften blev af materielkommandoen omregnet til 62,9 mio. kr. i prisniveau januar 1989. Der var s�ledes tale om en merudgift p� 7,9 mio. kr. svarende til 14,4 %.
Allerede ved udgangen af finans�ret 1993 havde S�v�rnets Materielkommando udgiftsf�rt 68,1 mio. kr. i l�bende priser, og af brevvekslingen mellem S�v�rnets Materielkommando og Forsvarskommandoen fremgik, at S�v�rnets Materielkommando i juli 1994 oplyste, at man kunne forvente en overskridelse p� godt 7 mio. kr. i aktstykkets prisniveau.
P� denne baggrund udbad Rigsrevisionen sig i forbindelse med bevillingskontrollen for 1997 Forsvarsministeriets udtalelse, herunder en forklaring p�, hvorfor Finansudvalget ikke havde f�et forelagt den forventede overskridelse.
c. Forsvarsministeriet oplyste, at merforbruget bl.a. skyldtes, at det havde v�ret forholdsvis dyrere at anskaffe 3 i stedet for 4 sonarer, og at det havde v�ret n�dvendigt at foretage en r�kke tilpasningsarbejder undervejs i projektforl�bet.
Ministeriet vurderede videre, at en kontinuerlig opf�lgning p� projektgennemf�relsen kunne have medvirket til, at merforbruget var konstateret og eventuelle tiltag til im�deg�else af merforbruget kunne v�re blevet iv�rksat i tide. Den manglende informering af Finansudvalget skulle s�ges i denne forklaring.
Forsvarsministeriet meddelte endelig, at man havde indsk�rpet over for de underliggende myndigheder at revurdere de nuv�rende regler med henblik p� en opstramning af procedurerne.
Anskaffelse af materiel til Den Danske Internationale Brigade
d. Ved Akt 133 15/12 1995 tiltr�dte Finansudvalget en bevillingsans�gning p� ca. 156 mio. kr. (prisniveau medio 1995) til anskaffelse af diverse materiel til Den Danske Internationale Brigade.
I �rene 1995-1997 udgiftsf�rte H�rens Materielkommando 172,2 mio. kr. vedr�rende projektet. Udgiften blev af materielkommandoen omregnet til 167,8 mio. kr. i prisniveau medio 1995. Der var s�ledes tale om en merudgift p� 11,8 mio. kr. svarende til 7,6 %.
P� denne baggrund udbad Rigsrevisionen sig Forsvarsministeriets udtalelse.
e. Forsvarsministeriet oplyste, at merforbruget prim�rt skyldtes uforudsete prisforh�jelser. Men merforbruget var ogs� begrundet i, at projektet blev gennemf�rt under et meget stort tidspres, da den danske bataljon allerede fra januar 1996 blev udsendt til det tidligere Jugoslavien. Desuden var behovet for at tage hensyn til personellets sikkerhed aktualiseret af den kroatiske offensiv tidligere i 1995. Dette medf�rte bl.a., at man m�tte �ge anskaffelsen af pansrede k�ret�jer fra 20 til 26.
P� grund af tidspresset m�tte projektet opdeles i 3 delprojekter, projektstyringen blev tillempet, og man m�tte acceptere, at et samlet overblik over projektet f�rst kunne etableres i takt med gennemf�relse af projektets delelementer.
Ogs� i denne sag fandt Forsvarsministeriet anledning til at indsk�rpe over for de underliggende myndigheder, at der var behov for en opstramning af de nuv�rende procedurer for opf�lgning af materielprojekter.
f. Rigsrevisionen m� konstatere, at der ikke hidtil har v�ret tilstr�kkelig kommunikation mellem Forsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen med underliggende myndigheder til at sikre forn�den forel�ggelse for Finansudvalget om bevillingsoverskridelser p� materielprojekter, som er igangsat ved Finansudvalgets godkendelse af et aktstykke.
Ministeriet har tidligere tilkendegivet at ville indsk�rpe over for underliggende myndigheder, at materielprojekters gennemf�relse n�je skulle f�lges, specielt med hensyn til de g�ldende kontrol- og opf�lgningsprocedurer for den �konomiske afvikling.
Rigsrevisionen finder, at der i denne sag burde v�re sket forel�ggelse for Finansudvalget.
Rigsrevisionen skal understrege, at det er Forsvarsministeriets opgave at sikre, at der sker forn�den forel�ggelse for Finansudvalget.
278. Forskudsbetalinger i forbindelse med forsvarets indk�b. Ad konto 21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbevilling) og konto 21.02. Materielinvesteringer (Anl�gsbevilling)
a. Forsvarskommandoen har if�lge tekstanm�rkning nr. 60 bemyndigelse til at indg� fler�rige aftaler, der indeb�rer forpligtelser med udgiftsvirkning i senere finans�r, herunder at yde forskudsbetalinger mod umiddelbar optagelse af forskudsbetalingen i bevillingsregnskabet. De tre v�rns materielkommandoer benytter i vidt omfang adgangen til at yde forskudsbetalinger i forbindelse med st�rre materielanskaffelser. For at holde kontrol med s�danne forskudsbetalinger foretages der � ud over selve udgiftsf�relsen � en debitering p� en debitorkonto, der s� krediteres i takt med at forskudsbetalingen modregnes i leverancer � som modpost anvendes en kreditorkonto.
Ved udgangen af 1997 udgjorde summen af uafviklede forskud 3.462 mio. kr., hvilket skal ses i sammenh�ng med, at der under Forsvarskommandoens omr�de i 1997 i alt blev anvendt 2.782 mio. kr. til materielanskaffelser⁸⁾.
^{8) De samlede udgifter er summen af konteringer p� � 12.21.01.10.15 (erhvervelse af materiel, netto) og � 12.21.02.10.31 (byggeri og anl�gsproduktion).
b. De uafviklede forskudsbetalinger i forbindelse med materielindk�b fremg�r af tabel 39.

Tabel 39. Uafviklede forskudsbetalinger pr. ultimo finans�r¹⁾}

Finans�r

H�rens

Materiel-

kommando

S�v�rnets

Materiel-

kommando

Flyve-

materiel-

kommandoen

I alt

Samlede udgifter til indk�b af materiel inkl. forskudsbetalinger i finans�ret

----- Mio. kr. -----

1994

747

1.158

1.553

3.457

2.705

1995

448

997

2.005

3.450

2.744

1996

533

791

2.219

3.543

2.820

1997

635

504

2.323

3.462

2.782

^{1) Afrundede bel�b.}

Niveauet for de uafviklede forskudsbetalinger har, jf. tabel 39 v�ret konstant i de seneste finans�r.
De uafviklede forskud pr. ultimo 1997, n�rmere specificeret efter indk�bskanal er vist i tabel 40.

Tabel 40. Specifikation af uafviklede forskud pr. ultimo 1997

Indk�bskanal

H�rens

Materiel-

kommando

S�v�rnets

Materiel-

kommando

Flyve-

materiel-

kommando

I alt

----- Mio. kr. -----

FMS inkl. F-16

325

75

1.795

2.195

Milit�re organisationer mv.

0

8

85

93

Milit�re leverand�rer i alt

325

83

1.880

2.288

Civile leverand�rer

310

421

443

1.174

Forskud i alt

635

504

2.323

3.462

Det fremg�r af tabel 40, at Flyvematerielkommandoen st�r for den st�rste andel af de uafviklede forskud ultimo 1997.
c. I henhold til forsvarets indk�bsbestemmelser skal forskudsbetalinger i almindelighed undg�s, og b�r kun ydes, n�r et n�dvendigt indk�b ikke kan gennemf�res p� anden m�de, eller n�r der derved opn�s en prism�ssig fordel. Hvis der undtagelsesvis indg�s aftale om forskudsbetalinger, skal det i �vrigt sikres, at der ikke ydes st�rre forskudsbetaling end n�dvendigt under hensyn til den �konomiske indsats, leverand�ren m� pr�stere f�r leverancen betales. Samtidig skal der efter n�rmere regler stilles garanti for forskuddet, indtil forskudsbetalingen er afviklet.
d. Rigsrevisionen er bekendt med, at der for indk�b gennem milit�re kanaler, navnlig via det amerikanske "Foreign Military Sales" (FMS), ofte er tale om, at modparten ensidigt kr�ver forskudsbetaling i takt med en forud fastlagt produktionsplan. Det grundl�ggende princip i FMS er, at Danmark indbetaler forskuddene til en konto i en amerikansk bank, hvor Danmark oppeb�rer renterne, men hvor de amerikanske myndigheder har tr�kningsrettigheder.
Rigsrevisionen bad Forsvarsministeriet oplyse, i hvilket omfang de uafviklede forskudsbetalinger vedr�rende FMS-anskaffelser var s�gt begr�nset gennem genforhandling af betalingsplaner.
Forsvarsministeriet oplyste, at materielkommandoerne periodisk gennemgik alle FMS-sager med henblik p� en minimering af uafviklede forskud. Det blev yderligere oplyst, at Forsvarskommandoen nu havde pr�ciseret over for de indk�bende myndigheder, at de skulle v�re opm�rksomme p�, at de amerikanske myndigheder kun trak midler i takt med projekternes fremdrift.
e. Rigsrevisionens analyse af uafviklede forskudsbetalinger til civile leverand�rer viser, at forskudsbetalingerne vedr�rer i alt 132 kontrakter, der er indg�et i perioden 1985-1997, jf. tabel 41.

Tabel 41. Kontrakter med uafviklede forskud til civile leverand�rer fordelt efter indg�elses�r

Indg�else af kontrakt

Kontrakter

Restforskud

----- �r -----

----- Antal -----

----- Mio. kr. -----

1985

2

0,6

1988

1

0,0

1990

1

0,2

1991

2

0,0

1992

4

32,5

1993

8

149,5

1994

8

27,4

1995

9

288,0

1996

38

323,1

1997

59

352,4

I alt

132

1.174,1¹⁾

^{1) Afrundet sum.}

Det fremg�r af tabel 41, at der stadig henstod uafviklede forskud vedr�rende 10 kontrakter indg�et i 1992 eller tidligere. Det skal bem�rkes, at forskuddene ikke n�dvendigvis er udbetalt ved kontraktens indg�else. Der vil s�ledes ofte v�re tale om forskudsbetalinger i forbindelse med indg�else af till�g til kontrakterne i forbindelse med supplerende anskaffelser.
Da pris- og konkurrenceforhold l�bende �ndrer sig, finder Rigsrevisionen, at der kun undtagelsesvis b�r foretages supplerende anskaffelser gennem udf�rdigelse af till�g til kontrakter ud over en 3-5 �rig periode.
Tabel 42. Kontrakter med forskudsbetalinger i 1997 til civile leverand�rer fordelt

efter forskuddets st�rrelse i % af kontraktsummen

Forskudssum i % af kontraktsum

Antal kontrakter

1-9

1

10-19

4

20-29

16

30-39

40

40-49

4

50

7

60

2

80

7

100

6

I alt

87

f. I 1997 blev der udbetalt i alt 525 mio. kr. i nye forskud vedr�rende 87 kontrakter med civile leverand�rer.
Det typiske forskud udg�r 30 % af kontraktsummen. Ved 22 af de 87 kontrakter (svarende til 25 %) udg�r forskuddet imidlertid 50 % eller mere af de enkelte kontrakters kontraktsum, og ved 6 kontrakter er der endog udbetalt 100 % af kontraktsummen i forskud, jf. tabel 42.

Forsvarsministeriet har oplyst, at det p� markedet for forsvarsmateriel ofte indg�r som almindelige vilk�r ved tilbudsgivning, at prisen baseres p� forskud i st�rrelsesordenen 30-40 %.
g. Rigsrevisionen finder, at tekstanm�rkning nr. 60 giver hjemmel til at udbetale forskud i overensstemmelse med branches�dvaner. Men det forekommer ikke rimeligt, at hjemlen benyttes til at �ge forskuddenes procentvise st�rrelse af den samlede kontraktsum, selv om dette medf�rer, at priserne formindskes med et bel�b, der svarer til forrentningen af den ekstra forskudsbetaling.
h. Ved en s�dan disposition for�ges det faktiske ressourceforbrug til materielanskaffelser med et bel�b svarende til den for�gede renteudgift.
Regnskabet for materielanskaffelser afspejler s�ledes ikke de reelle udgifter, idet den ofte meget betydelige renteudgift, der m� afholdes af staten, ikke er medregnet.
i. Rigsrevisionen finder, at de finansielle udgifter som f�lge af forskudsbetalinger b�r fremg� af de aktstykker, der forel�gges for Finansudvalget.
Endelig er det Rigsrevisionens opfattelse, at Forsvarsministeriet n�jere b�r overveje, hvorledes og i hvilket omfang anvendelse af forskudsbetaling b�r indg� i Forsvarets materielanskaffelser.
� 13. Indenrigsministeriet
279. Bloktilskud mv. til kommunerne

a. Rigsrevisionen har i forbindelse med bevillingskontrollen for 1997 gennemg�et administrationen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, herunder kontrolforanstaltninger. Det kommunale tilskuds- og udligningssystem, herunder finansieringsreformen, blev beskrevet i statsrevisorernes beretning 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996, pkt. 118.
I 1997 var den samlede udgiftsbevilling til bloktilskud mv. til kommuner og amtskommuner p� 31.021,5 mio. kr., fordelt med 12.905,3 mio. kr. til amtskommunerne og 16.692,4 mio. kr. til kommunerne, og 1.423,8 mio. kr. til forskellige andre tilskud, hvoraf det st�rste (konto 13.81.13. Midlertidigt tilskud til drift af sygehusv�senet i hovedstadsomr�det) udgjorde 946,5 mio. kr.
Den samlede indt�gtsbevilling udgjorde 993,8 mio. kr., hvoraf 93,8 mio. kr. vedr�rte amtskommunerne og 273,9 mio. kr. kommunerne. Disse indt�gter fremkom som f�lge af ordningen vedr�rende selvbudgettering. Restbel�bet p� 626,1 mio. kr. stammede fra konto 13.81.19. Fordeling af skattenedslag som f�lge af personskattelovens skatteloft.
I forhold til bloktilskuddet mv. for 1996 er den samlede udgiftsbevilling til amter og kommuner faldet med 637,6 mio. kr., mens den samlede indt�gtsbevilling er steget med 109,6 mio. kr. Disse �ndringer skyldes en r�kke op- og nedreguleringer. De st�rste enkeltst�ende reguleringer vedr�rer et fald i nedreguleringen af statstilskuddet p� 739,1 mio. kr. p� grund af budgetgarantien (fra �1.829,3 mio. kr. i 1996 til �1.090,2 mio. kr. i 1997), og et fald i det midlertidige statstilskud til prim�rkommunerne p� 1.602,0 mio. kr. (fra 5.000,0 mio. kr. i 1996 til 3.398,0 mio. kr. i 1997).
Statsregnskabet for 1997 viste enkelte mindre afvigelser i forhold til de budgetterede udgifter og indt�gter. Indenrigsministeriet har i de regnskabsm�ssige forklaringer til Rigsrevisionen oplyst, at afvigelserne prim�rt kan henf�res til underkonto 20. Statstilskud til kommuner og underkonto 60. Selvbudgettering, og at disse afvigelser skyldes selvbudgetteringsvirkningen af midtvejsreguleringen af statstilskuddet for 1997. Denne virkning er en f�lge af den kommunale finansieringsreform, der blev vedtaget ved lov nr. 384 og 385 af 14. juni 1995.
Fasts�ttelsen af den samlede ramme
b. Statstilskuddet til amter og kommuner fasts�ttes, i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud, af finansministeren med Finansudvalgets tilslutning. Tilskuddet fasts�ttes som summen af det foreg�ende �rs tilskud med till�g eller fradrag som f�lge af engangsreguleringer samt op- og efterreguleringer og den kommunale pris- og l�nudvikling. Der foretages endvidere reguleringer i forhold til kommunernes konjunkturafh�ngige udgifter (Budgetgarantien), reguleringer i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), samt eventuelle reguleringer, der er afledt af de politiske forhandlinger mellem Finansministeriet og de kommunale parter.
c. Af hensyn til statstilskuddets realv�rdi reguleres statstilskuddet for pris- og l�nudviklingen i den kommunale sektor i tilskuds�ret. PL-reguleringen afregnes 2 �r efter tilskuds�ret. Udgangspunktet for reguleringen af bloktilskuddet for 1997 er s�ledes niveauet for det permanente bloktilskud for 1994, korrigeret for at der i dette indg�r en efterregulering for det permanente bloktilskud for 1992. Denne efterregulering skal tr�kkes fra f�r PL-reguleringen. Det er Indenrigsministeriet, der opg�r den kommunale pris- og l�nudvikling, som Finansministeriet anvender til at PL-regulere statstilskuddet med. Metoden er fastsat i rapporterne "Arbejdsgruppen vedr�rende pris- og l�nudvikling" fra maj 1986, og "Forenklet beregningsmetode ved opg�relse af den kommunale pris- og l�nudvikling" fra marts 1996. Dataene om l�nudviklingen i den kommunale sektor kommer fra Det f�lleskommunale l�nkontor, og dataene om prisudviklingen kommer fra Danmarks Statistik. Det anvendte beregningsgrundlag fremg�r af Indenrigsministeriets publikation "Det kommunale regnskab 1995".
Rigsrevisionen har kontrolleret, at Indenrigsministeriet i opg�relsen af den kommunale pris- og l�nudvikling har anvendt de index, der er forudsat i rapporten "Forenklet beregningsmetode ved opg�relsen af den kommunale pris- og l�nudvikling" fra maj 1996. Med udgangspunkt i den af Indenrigsministeriet opgjorte kommunale PL-udvikling har Rigsrevisionen kontrolleret, at Finansministeriets PL-regulering af bloktilskuddet var korrekt.
d. Budgetgarantien indeb�rer, at bloktilskuddet reguleres for de sk�nnede �ndringer i prim�rkommunernes nettoudgifter til bl.a. kontanthj�lp og f�rtidspension, korrigeret for den kommunale pris- og l�nudvikling. Nettoudgifterne opg�res som kommunernes bruttoudgifter til ovenn�vnte omr�der fratrukket refusioner og tilskud fra staten, samt eventuelle tilknyttede indt�gter i �vrigt. Det er Indenrigsministeriet, der fasts�tter regler om beregningsgrundlaget for opg�relsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter bestemmelserne om budgetgaranti. Disse regler er defineret i Indenrigsministeriets bekendtg�relse nr. 317 af 25. april 1996. Sk�nnet for udviklingen i udgifterne p� de budgetgaranterede omr�der foretages af de ber�rte ministerier. Disse sk�n dr�ftes i Indenrigsministeriet med repr�sentanter for bl.a. Kommunernes Landsforening, Finansministeriet og de implicerede fagministerier.
Budgetgarantien efterreguleres, n�r de faktiske udgifter i tilskuds�ret er endeligt opgjort. Udgifterne opg�res af Indenrigsministeriet ud fra de af Danmarks Statistik opgjorte kommunale regnskaber. P� den baggrund er bloktilskuddet for 1997 reguleret for den endelige opg�relse af den kommunale budgetgaranti for 1994-1995.
Rigsrevisionen har modtaget Indenrigsministeriets notat om opg�relsen af budgetgarantien for 1997 samt Indenrigsministeriets �rlige vejledning om den endelige opg�relse af den kommunale budgetgaranti for 1994-1995. Rigsrevisionen har kontrolleret, at den endelige opg�relse af budgetgarantien for 1994-1995 er opgjort ud fra de konti, vejledningen foruds�tter, og at PL-reguleringen er korrekt. Gennemgangen gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
e. Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indeb�rer, at statstilskuddet bliver reguleret for �ndringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem stat og (amts)kommuner, samt �ndringer i den bindende statslige regulering af (amts)kommunernes virksomhed, som p�virker (amts)kommunernes �konomi i tilskuds�ret. Regelgrundlaget for administrationen af DUT findes i Budgeth�ndbogens vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip. DUT-reguleringerne fasts�ttes i samarbejde med de kommunale parter og ressortministerierne i Stedfortr�derudvalget for regeringens kommunekontaktudvalg, hvor Finansministeriet har formandsskabet. Alle kommunerelevante regel�ndringer registreres p� regeringens kommunale Lov- og Cirkul�reprogram. Dette danner baggrund for DUT-reguleringerne af statstilskuddet. N�r aktstykket om bloktilskud til kommunerne bliver forelagt Finansudvalget i juni m�ned i budget�ret, medtages kun de �ndringer, der er endeligt vedtaget. Dette indeb�rer, at hvis der DUT-reguleres p� baggrund af lov, s� har beregningsgrundlaget forinden v�ret forelagt Folketinget i forbindelse med freml�ggelsen af lovforslaget.
Ved �ndringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, der er omfattet af DUT, opg�res reguleringen med udgangspunkt i den afgivende myndigheds udgifter til opgaven �ret f�r �ndringen. Der g�lder s�rlige regler ved DUT-reguleringer p� baggrund af nye bindende regler. Disse er ligeledes beskrevet i Budgeth�ndbogens vejledning. Det p�hviler ressortministeriet at indlede forhandlinger med de kommunale parter om de kommunal�konomiske f�lger af nye love og regel�ndringer, der p�virker udgifts- eller opgavefordelingen mellem staten og kommunerne.
Rigsrevisionen har gennemg�et eksempler p� DUT-notater om de sk�nnede ressourcem�ssige f�lger af regel�ndringer, som ressortministerierne har udarbejdet og sendt til Finansministeriet, forud for ministeriernes bilaterale forhandlinger med de kommunale parter. Finansministeriet deltager kun i forhandlingerne, hvis ressortministeriet og de kommunale parter ikke kan blive enige om de kommunal�konomiske konsekvenser. Ud over dette er Finansministeriets rolle afgr�nset til at sikre, at alle relevante regel�ndringer indg�r i det �rlige aktstykke, der fasts�tter statstilskuddet til kommuner og amtskommuner. Der foretages kun efterreguleringer, hvis der ikke opn�s enighed om st�rrelsen af en besparelse eller merudgift, og der samtidig tr�ffes konkret aftale i et efterreguleringsnotat om, hvorledes efterreguleringen skal opg�res. Der efterreguleres s�ledes ikke, selv om de faktiske udgifter afviger fra DUT-reguleringen. Finansministeriet har oplyst, at dette skyldes, at det er vanskeligt at opg�re de faktisk afholdte udgifter p� baggrund af bestemte regel�ndringer, der medf�rer DUT-reguleringer.
Rigsrevisionen har p�set, at Finansministeriet sikrer, at alle reguleringer, som skal finde sted rent faktisk sker. Man har ikke kontrolleret detaljerne i beregningerne af de enkelte delelementer i DUT-reguleringen. Imidlertid foretages DUT-reguleringen af statstilskuddet fortrinsvis p� baggrund af vedtagne regel�ndringer, hvor beregningsgrundlaget har v�ret forelagt Folketinget og forinden v�ret dr�ftet mellem regeringen de kommunale parter. P� den baggrund sk�nnes risikoen for fejl at v�re yderst begr�nset.
f. Ud over det generelle tilskud ydes der ogs� s�rtilskud til (amts)kommunerne. Indenrigsministeren yder i henhold til � 19 og � 22 i lovbekendtg�relse nr. 555 af 30. juni 1995 om kommunal udligning og generelle tilskud s�rtilskud til s�rligt vanskeligt stillede (amts)kommuner og til kommuner p� st�rre �er. Tilskudsrammen er fastsat i loven. Indenrigsministeren er bemyndiget til at fordele tilskudsrammen. Fordelingskriterierne fremg�r ikke af loven, men Indenrigsministeriet har i tilknytning til bl.a. lov�ndring i 1995 over for Folketingets kommunaludvalg redegjort for de overordnede principper for tilskudsfordelingen � tilskudsrammen er opdelt i puljer, der hver for sig tilgodeser s�rlige hensyn.
Rigsrevisionen har fra Indenrigsministeriet modtaget en oversigt over fordelingen af s�rtilskuddene vedr�rende s�rligt vanskeligt stillede kommuner. Rigsrevisionen har kontrolleret, om der ved fordelingen af s�rtilskuddene er taget hensyn til de enkelte puljebel�b og har konstateret, at det samlede bel�b er korrekt, og at den samlede fordeling er i overensstemmelse med de forudsatte puljeanvendelser. Rigsrevisionen har desuden kontrolleret, at den faktiske fordeling af tilskudsrammen for amtskommunerne er i overensstemmelse med de fordelingskriterier, Indenrigsministeriet anvender, og at de anvendte data var korrekte.
I henhold til loven reguleres s�rtilskuddene efter � 19 fra og med 1997 med satsreguleringsprocenten og med en procentandel ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der fulgte af forh�jelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Indenrigsministeriet har oplyst, at denne udgjorde 1,1 procentpoint. Indenrigsministeriet har med hjemmel i tekstanm�rkning p� finansloven for 1997 anvendt den satsreguleringsprocent, der fremg�r af bekendtg�relse nr. 524 af 14. juni 1996. Rigsrevisionen har p� den baggrund beregnet reguleringen af s�rtilskuddet til kommuner og amtskommuner for 1997 og n�et frem til samme bel�b som Indenrigsministeriet.
g. Ud over disse lovbundne reguleringer blev statstilskuddet til prim�rkommunerne for 1997, som n�vnt ovenfor, ogs� reguleret p� baggrund af de politiske forhandlinger mellem staten og de kommunale parter om kommunernes �konomi for 1997. Rigsrevisionen �nskede derfor at unders�ge, om der forel� et beregningsgrundlag for det midlertidige tilskud, der skulle kompensere for kommunernes l�fte om at holde skatterne i ro.
Rigsrevisionen har fra Finansministeriet modtaget en opstilling over de sk�nnede udgifter og indt�gter ved u�ndret aktivitet, der blev lagt til grund for de politiske forhandlinger. Rigsrevisionen har p� det foreliggende grundlag ikke kunnet udf�re en egentlig kontrol.
Kontrol af inddata
h. De skattem�ssige opg�relser, som indg�r i beregningen af tilskud og udligning, er baseret p� de afregningsopg�relser, som Told�Skat meddeler de enkelte kommuner. For de �vrige dele af tilskuds- og udligningssystemet er data baseret p� officiel offentliggjort statistik, som leveres af bl.a. Danmarks Statistik. Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet kontrollerer de data, der anvendes til at beregne kommunernes tilskud/tilsvar, ved at sammenligne forrige �rs data med indev�rende �rs data. Indenrigsministeriets kontrol af data best�r bl.a. i, at der foretages en kontrol for afvigelser i forhold til det foreg�ende �rs opg�relser af de enkelte kriterier. De seneste �r har Indenrigsministeriet anvendt en fast metode, hvor der for alle anvendte kriterier mv. udskrives en liste over de 20 st�rste positive og 20 st�rste negative afvigelser i forhold til sidste �rs opg�relse. Det vurderes ud fra bl.a. disse opg�relser, om dataopg�relsen er fejlbeh�ftet. Rigsrevisionen har f�et et eksempel p� en kontrolk�rsel.
Indenrigsministeriet udsender en �rlig tilskudspublikation � "Kommunal udligning og generelle tilskud" � til kommuner og amtskommuner. I denne publikation er samtlige beregningsforuds�tninger mv. optrykt og dermed tilg�ngelige for kommuner og amtskommuner. Dette er ogs� med til at reducere fejlmulighederne.
Rigsrevisionen finder, at Indenrigsministeriets kontroller af inddata i det alt v�sentligste fungerer tilfredsstillende.
Kontrol af de kommunale udligningsordninger mv.
i. Efter den kommunale finansieringsreform, der blev vedtaget ved lov nr. 384 og 385 af 14. juni 1995 og tr�dte i kraft fra og med tilskuds�ret 1996, er det blevet muligt for amter og kommuner at v�lge mellem at budgettere med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller at "selvbudgettere" deres udskrivningsgrundlag.
Denne valgfrihed p�virker fasts�ttelsen af statstilskuddet p� finansloven. Dette skyldes, at selvbudgetteringen har to modsatrettede likviditetseffekter mellem stat og kommuner, hvis de selvbudgetterende kommuner fasts�tter deres del af statstilskuddet anderledes end statsgarantien tilskriver. Hvis de selvbudgetterende kommuner samlet set vurderer deres andel af beskatningsgrundlaget h�jere end Indenrigsministeriet har garanteret, vil statstilskuddet vokse, da dette afh�nger af udskrivningsgrundlaget. Da en s�dan budgettering vil have modsatrettet virkning p� udligningsordningen, og da provenuet heraf ikke kan tilfalde kommuner med statsgaranti, vil det tilfalde statskassen. Det bel�b, der fremg�r af finansloven, er nettoresultatet af disse bev�gelser.
Rigsrevisionen har kontrolleret beregningerne bag den forel�bige udmelding om tilskud og tilsvar til kommunerne i henhold til den del af lovbekendtg�relse nr. 555 af 30. juni 1995 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der vedr�rer udligning. Hensigten med denne del af revisionen var at efterpr�ve selve udligningsmodellen � at unders�ge om den var i overensstemmelse med regelgrundlaget, og om udbetalingerne til de enkelte kommuner var korrekte. Rigsrevisionen udtog 7 amtskommuner og 10 prim�rkommuner til kontrol. Der var enkelte afvigelser i Rigsrevisionens og Indenrigsministeriets beregninger. Det skyldtes en s�rlig afrundingsteknik (distribueret afrunding), som Indenrigsministeriet har anvendt siden starten af firserne.
Rigsrevisionen har gennemg�et principperne for afrunding med Indenrigsministeriet og har ingen bem�rkninger til metoden. Rigsrevisionens kontrol af beregningerne, med anvendelse af Indenrigsministeriets metode, gav herefter ikke anledning til bem�rkninger.
11 af 16 amtskommuner (inkl. K�benhavn og Frederiksberg) og 178 af 275 prim�rkommuner har valgt at "selvbudgettere" deres del af statstilskuddet og udligningsbel�bet for 1997. Selvbudgetteringen er sket p� baggrund af kommunernes eget sk�n over udskrivningsgrundlag, grundv�rdierne i kommunen og folketallet i kommunen pr. 1. januar 1996. Indenrigsministeriet har kontrolleret, om beregningerne fra selvbudgetterede kommuner var korrekte.
Indenrigsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at hvis der var afvigelser mellem Indenrigsministeriets opg�relse og kommunernes, s� kontaktede Indenrigsministeriet de p�g�ldende kommuner og dr�ftede problemet. I 1996 f�rte Indenrigsministeriet statistik over afvigelserne mellem Indenrigsministeriets og kommunernes opg�relser samt de bel�bsm�ssige st�rrelser af disse afvigelser. Indenrigsministeriet har ikke foretaget tilsvarende opg�relser for 1997. Indenrigsministeriet har oplyst, at antallet af afvigelser var faldende, og at tilskuddet til de selvbudgetterede kommuner bliver efterreguleret, n�r de endelige tal for udskrivningsgrundlag, grundskyld og befolkningstal i kommunen er opgjort.
Rigsrevisionen har ingen bem�rkninger til, at Indenrigsministeriet er oph�rt med de statistiske opg�relser.
Kontrol af udbetalinger
j. I december m�ned forud for tilskuds�ret foretager Indenrigsministeriets sin �rlige udmelding til Told�Skat om udbetalingerne til de enkelte kommuner. Heri indg�r tabeller, der viser tilskud/tilsvar til de enkelte kommuner. If�lge Indenrigsministeriet var der aldrig sket fejludbetalinger til kommunerne. Indenrigsministeriet har oplyst, at en vigtig del af kontrollen ligger i kommunernes egenkontrol af udbetalingerne.
Indenrigsministeriets kontrol af Told�Skats udbetalinger best�r i, at Indenrigsministeriet kontrollerer den totale m�nedlige bev�gelse, der har v�ret p� omr�deregnskabet for konto 13.81. De enkelte udbetalinger til hver kommune bliver ikke kontrolleret. En fejludbetaling (for stort/lille bel�b til en enkelt kommune) ville if�lge Indenrigsministeriet kunne ses p� omr�deregnskabet, idet den samlede periodebev�gelse ville v�re forkert.
Indenrigsministeriet har over for Rigsrevisionen demonstreret sin kontrol, samt hvorledes ministeriet sammenholder de to opg�relser.
Rigsrevisionen har ingen bem�rkninger til Indenrigsministeriets kontroller.
Sammenfatning
k. Rigsrevisionens gennemgang af administrationen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem var baseret p� kontroller af:

pris- og l�nreguleringen af statstilskuddet,
den endelige opg�relse af budgetgarantien for 1994-1995,
m�den hvorp� statstilskuddet DUT-reguleres,
s�rtilskud til kommuner og amter,
Indenrigsministeriets kontroller af inddata,
beregningsgrundlaget for udligningssystemet og
Indenrigsministeriets kontrol af udbetalinger.

Rigsrevisionens gennemgang af forretningsgange i henholdsvis Indenrigsministeriet og Finansministeriet viste, at det kommunale tilskuds- og udligningssystem blev administreret i overensstemmelse med regelgrundlaget.
� 14. Boligministeriet
280. Udnyttelsen af statens slotte, borge og pal�er

a. Rigsrevisionen afgav den 10. juni 1998 et notat til statsrevisorerne om udnyttelse af statens slotte. Dette bidrag gengiver notatet i kort form.
Notatet indeholdt resultatet af en unders�gelse af udnyttelsen af statens slotte, borge og pal�er. Unders�gelsen blev gennemf�rt efter anmodning fra statsrevisorerne.
I notatet ben�vntes slotte, borge og pal�er under ét slotte, og denne betegnelse omfatter hele den p�g�ldende faste ejendom herunder b�de hovedbygningen, ejendommens friareal (haver, parker mv.) og �vrige bygninger.
Unders�gelsen omfattede 20 slotte under Boligministeriets forvaltningsomr�de og dermed hovedparten af statens slotte og havde til form�l at vurdere, om Boligministeriet ved ud�velse af statens ejendomsret havde s�rget for en fornuftig udnyttelse af slottene.
Unders�gelsen blev udover offentligt tilg�ngeligt materiale gennemf�rt p� grundlag af oplysninger og materiale, der var tilvejebragt ved interview af ansatte i Boligministeriet, ved gennemgang af kortmateriale, kontrakter mv. fra ministeriet, ved besigtigelse af 13 af de 20 slotte og ved brevveksling med ministeriet.
b. Boligministeriets samlede udgifter og indt�gter ved drift af slottene udgjorde i 1997 henholdsvis 207,4 og 39,3 mio. kr. Ministeriet samlede underskud ved drift af slottene udgjorde dermed 168,1 mio. kr.
Boligministeriets samlede anl�gsudgifter ved slottene udgjorde 7,0 mio. kr. i 1997.
c. Der foreligger ingen generel lovgivning om hvilke form�l og hensyn, der skal tilgodeses ved udnyttelsen af slottene, og dette sp�rgsm�l er dermed som udgangspunkt overladt til Boligministeriet.
Ministeriets mulighed for at bestemme over slottene er dog begr�nset af, at der ved lov er tillagt Dronning Margrethe, Dronning Ingrid og Folketinget brugsrettigheder over slottene.
Endvidere er der ved forvaltningsakt mv. af �ldre dato tillagt De Danske Kongers Kronologiske Samlinger, Det Nationalhistoriske Museum og Frederiksborg Slots Sogns Menighedsr�d brugsrettigheder over slottene.
Der findes i alt 108 brugsrettigheder, der tilsammen omfatter st�rstedelen af slottenes bygningsmasse og en mindre del af slottenes friarealer.
De 34 brugsrettigheder, der er aftalt med henblik p� boligform�l, kan igen underopdeles i 11 tjenesteboliglejem�l, 5 lejeboliglejem�l og 18 andre boliglejem�l.
Ved 6 af slottene omfatter brugsrettighederne hele slottet. Ved 13 slotte omfatter brugsrettighederne kun en del af slottet, idet st�rstedelen af friarealerne og en mindre del af bygningsmassen ikke er omfattet af brugsrettigheder. Kun ved et af slottene er der ingen brugerrettigheder.
Med de begr�nsninger, der f�lger af ovenn�vnte brugsrettigheder, har Boligministeriet bestemt, at slottene prim�rt skal udnyttes til rekreative og museale form�l, og at der med henblik herp� skal gives publikum adgang til slottene i videst muligt omfang enten gratis eller mod en betaling, der godt kan v�re mindre end et forretningsm�ssigt fastsat vederlag.
Boligministeriet har stillet st�rstedelen af de friarealer, der ikke er omfattet af brugsrettigheder, gratis til r�dighed for publikum.
Den del af bygningsmassen, der ikke er omfattet af brugsrettigheder, anvender ministeriet ved den l�bende drift (pasning, vedligeholdelse mv.) og til ministeriets egne museer p� Christiansborg Slot og Kronborg Slot.
Boligministeriet har ingen uudnyttede friarealer og kun i meget begr�nset omfang uudnyttede lokaler p� slottene.
d. Boligministeriets indt�gter i form af vederlag for brugsrettighederne udgjorde i 1997 i alt 19,2 mio. kr.
Rigsrevisionen gennemgik de principper, Boligministeriet anvendte ved fasts�ttelse af vederlaget for brugsrettighederne.
Gennemgangen gav ikke anledning til bem�rkninger, idet de anvendte principper efter Rigsrevisionens vurdering hverken var regelstridige eller uhensigtsm�ssige. En enkelt mindre, vederlagsfri brugsrettighed fra 1950 burde dog formentlig have v�ret forelagt s�rskilt for de bevilgende myndigheder. Boligministeriet oplyste, at den fortsatte brugsret og vilk�rene herfor p�t�nktes dr�ftet med institutionen i n�r fremtid.
Rigsrevisionen gennemgik endvidere det retlige grundlag for brugsrettighederne med henblik p� at vurdere, om Boligministeriet havde sikret sig tilstr�kkelig mulighed for at kontrollere og styre, at brugsrettighedsindehaverne anvendte slottene i overensstemmelse med de fastsatte form�l og hensyn.
Denne gennemgang gav heller ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger, idet Boligministeriet ved bestemmelser om adgang til indsigt, oph�velse, opsigelse mv. havde sikret sig tilstr�kkelige kontrol- og styringsmuligheder.
e. Boligministeriet har udarbejdet et nyt forretningsgrundlag, der som m�ls�tning har en mere aktiv formidling af slottenes kulturv�rdier.
Det nye forretningsgrundlag tr�dte i kraft den 1. januar 1997, og ministeriets arbejde med at gennemf�re det nye forretningsgrundlag har indtil videre medf�rt, at der er blevet udarbejdet nye brochurer for samtlige st�rre slots- og haveanl�g, og at disse anl�g med en enkel undtagelse er blevet pr�senteret p� Internettet.
Der er endvidere blevet udarbejdet en 10-�rig handlingsplan for formidling af slottenes kulturv�rdier og udarbejdet et forslag om, at der over en 12-�rig periode skal gennemf�res knapt 30 konkrete projekter p� Kronborg Slot til en samlet udgift p� ca. 200 mio. kr.
Det nye forretningsgrundlag har endnu ikke p�virket bes�gstallet samt indt�gter og udgifter ved slottene i n�vnev�rdig grad. Ministeriet har i den forbindelse anf�rt, at kulturformidling af mere organiseret karakter foruds�tter en grundig historisk, ark�ologisk og kulturel research, og at implementeringstiden derfor er relativ langvarig.
Ministeriet forventer, at den mere aktive markedsf�ring af slottene p� l�ngere sigt ville betyde stigende bes�gstal, navnlig p� de st�rre slotte. Det ville med u�ndrede priser betyde st�rre indt�gter, men p� grund af �get slid ogs� st�rre udgifter til vedligeholdelse.
Ministeriet har i �vrigt oplyst, at det ikke er et selvst�ndigt m�l udelukkende at tiltr�kke flere bes�gende, og at det ogs� tilsigtedes at planl�gge de publikumsrettede aktiviteter, s� de bes�gende fordeles mere j�vnt ud over �ret.
Ministeriet har tillige oplyst, at der i k�lvandet p� den 10-�rige handlingsplan er ved at blive iv�rksat yderligere en lang r�kke tiltag.
Boligministeriets arbejde med gennemf�relse af det nye forretningsgrundlag giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
f. Det er Rigsrevisionens vurdering, at slottenes rekreative og kulturelle v�rdier bliver formidlet fornuftigt. Samlet finder Rigsrevisionen, at Boligministeriet med de givne begr�nsninger og vilk�r udnytter slottene fornuftigt.
� 15. Socialministeriet
281. V�sentlige restancer vedr�rende pr�mieopkr�vning og -indbetaling samt merudgift ved udbetaling af erstatning mv. Ad konto 19.52. Tilskadekomne gr�nlandske s�folk, fiskere, fangere og f�reavlere (Lovbunden)

a. Rigsrevisionen har i Endelig bet�nkning over statsregnskabet for finans�ret 1993, 1995 og 1996 samt i bevillingskontrolberetningen for 1995, fulgt sagen om v�sentlige restancer vedr�rende pr�mieopkr�vning og -indbetaling samt merudgift ved udbetaling af erstatning mv. til tilskadekomne gr�nlandske s�folk, fiskere, fangere og f�reavlere.
Sagen vedr�rte Arbejdsskadestyrelsens problemer med overdragelse af omr�det for opkr�vning af gruppeforsikringspr�mie til det gr�nlandske Hjemmestyre, samt problemer i forbindelse med udarbejdelse af en forbedret model for arbejdsskadeadministrationen og hjemtagelse af arbejdsskadeomr�det til Gr�nland.
b. Sagen blev senest omtalt i Endelig bet�nkning over statsregnskabet for 1996, hvor rigsrevisor anf�rte, at sagen nu var bragt s� langt frem, at den kunne betragtes som afsluttet. Baggrunden for denne vurdering var, at Socialministeriet i april 1998 overfor Rigsrevisionen redegjorde for status i sagen.
Ministeriet oplyste bl.a., at Landstinget i Gr�nland havde behandlet sp�rgsm�let om opkr�vning af gruppeforsikringspr�mie for �rene 1994 til 1996. Den skyldige pr�mie blev afholdt af Hjemmestyret. Dermed var opkr�vningen vedr�rende �rene 1994 og 1995 afsluttet. Desuden havde Landsstyret bekr�ftet, at gruppeforsikringspr�mien for 1996 og 1997 ville blive opkr�vet efter den g�ldende opkr�vningsmetode i 1998.
Endelig var der nedsat en arbejdsgruppe, (Hjemmestyret og Arbejdsskadestyrelsen) der havde til opgave at finde l�sningsmodeller, der kunne sikre en bedre model for arbejdsskadeadministrationen samt for opkr�vning af pr�mier til gruppeforsikringen. Endvidere skulle gruppen varetage opgaven vedr�rende en hjemtagelse af arbejdsskadeomr�det til Hjemmestyret i Gr�nland.
c. I oktober 1998 gjorde Arbejdsskadestyrelsen imidlertid Rigsrevisionen bekendt med, at den videre udvikling i sagen ikke var forl�bet som forventet.
Den planlagte arbejdsgruppe, der skulle forberede hjemtagelsen af omr�det og sikre en bedre model for opkr�vningen af pr�mier til gruppeforsikringsordningen, var reelt ikke blevet etableret.
Endvidere var de udest�ende bel�b vedr�rende gruppeforsikringspr�mie for �rene 1996 og 1997 stadig ikke indbetalt, i alt 5,8 mio. kr., trods gentagne rykkere og l�fter fra et gr�nlandsk landsstyremedlem om afregning i f�rste halv�r i 1998.
Rigsrevisionen bad derfor Socialministeriet om at redeg�re for, hvordan ministeriet ville l�se problemet.
d. Socialministeriet svarede hertil, at Arbejdsskadestyrelsen havde holdt et m�de med Direktoratet for Sociale Anliggender i Gr�nland den 16. november 1998, hvor de havde oplyst, at opkr�vningen af skyldig gruppeforsikringspr�mie for 1996 og 1997 siden for�ret 1998 havde v�re nedprioriteret af det gr�nlandske Hjemmestyre p� grund af ressourcemangel, men at der nu var ansat en medarbejder alene til opgaven med opkr�vning af gruppeforsikringspr�mie. Arbejdsskadestyrelsen havde rykket for indbetalingen den 24. juli, den 25. september og senest den 14. oktober 1998. Arbejdsskadestyrelsen forventede, at den skyldige gruppeforsikringspr�mie for �rene 1996 og 1997 kunne opkr�ves inden den 31. december 1998. Opkr�vningen vil i f�rste omgang blive rettet mod forsikringstagerne. S�fremt forsikringstagerne ikke honorerer opkr�vningen stiles opkr�vningen, inden udgangen af januar 1999, til kommunerne.
Socialministeriet oplyste, at Arbejdsskadestyrelsen p� m�det den 16. november 1998 p� ny efterlyste et udspil fra Hjemmestyret ang�ende en oml�gning af gruppeforsikringen til et bedre og mere tidssvarende opkr�vningssystem. Styrelsen rejste samtidig sp�rgsm�let om en hjemtagelse af arbejdsskadeomr�det til Hjemmestyret i Gr�nland. Herefter ville Arbejdsskadestyrelsen indg� aktivt i et samarbejde med Hjemmestyret i den tidligere etablerede arbejdsgruppe, som reelt ikke har v�ret i funktion siden dens dannelse.
e. Rigsrevisionen er bekendt med, at Socialministeriet rettede henvendelse til Statsministeriet medio november 1998 om problemerne i sagen, og at Statsministeriet efterf�lgende havde oplyst overfor Socialministeriet, at statsministeren p� et m�de med landsstyreformanden den 5. november 1998, havde tilkendegivet, at restancerne i pr�mieopkr�vning var et problem, der m�tte l�ses.
f. Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet og Arbejdsskadestyrelsen mere aktivt skulle have fulgt sagen. Arbejdsskadestyrelsen var allerede i forbindelse med bes�get i Gr�nland i april/maj 1998 blevet orienteret om, at administrationen ikke var parat til at hjemtage omr�det allerede i 1999. Endvidere havde opkr�vningen af skyldig gruppeforsikringspr�mie for 1996 og 1997 v�ret nedprioriteret af det gr�nlandske hjemmestyre siden for�ret 1998. Endelig finder Rigsrevisionen det hensigtsm�ssigt, at den nedsatte arbejdsgruppe, som skulle fremkomme med forslag til en bedre forvaltningsmodel for opkr�vningen, begynder sit arbejde.
� 17. Arbejdsministeriet
282. Uregelm�ssigheder i arbejdsl�shedskasse. Ad konto 32.01 mfl.

a. De statsanerkendte arbejdsl�shedskasser er underlagt reglerne i lov om arbejdsl�shedsforsikring mv. Den enkelte arbejdsl�shedskasse styres af en vedt�gt, hvori der er fastsat n�rmere regler for A-kassens virke. Vedt�gten udarbejdes i overensstemmelse med Arbejdsministeriets standardvedt�gt og skal godkendes af direkt�ren for Arbejdsl�shedsforsikringen.
Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen (DfA) yder forskudsudbetaling eller acontorefusion til d�kning af arbejdsl�shedskassernes l�bende udgifter til dagpenge og andre ydelser, som A-kasserne udbetaler i henhold til arbejdsl�shedsforsikringsloven. Herudover yder Arbejdsmarkedsstyrelsen forskud eller refusion til d�kning af arbejdsl�shedskassernes udbetalinger i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om orlov samt lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
DfA er den generelle tilsynsmyndighed for arbejdsl�shedskasserne, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen f�rer tilsyn med den del af A-kassernes administration, der er omfattet af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om orlov samt lov om arbejdsmarkedsuddannelser. A-kassens hovedledelse har det overordnede ansvar og kontrol med A-kassernes eventuelle afdelinger. Hovedledelsen er en del af A-kassens hovedbestyrelse og varetager den daglige ledelse.
Revisionen af den enkelte arbejdsl�shedskasse udf�res af mindst én statsautoriseret revisor. Rigsrevisionen har i henhold til rigsrevisorloven adgang til at gennemg� arbejdsl�shedskassernes regnskab. Ved Rigsrevisionens gennemgang p�ses det, om revisionen har v�ret betryggende, om tilskudsreglerne mv. er overholdt, og om der er taget skyldige �konomiske hensyn.
b. I juni 1997 blev hovedledelsen i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsl�shedskasse opm�rksom p� nogle uregelm�ssigheder i en af kassens afdelinger i forbindelse med et almindeligt tilsynsbes�g foretaget af hovedkontoret. Der blev konstateret fejl i et medlems dagpengeudbetalinger. Medlemmets dagpengeret udl�b i oktober 1992, men afdelingen havde fortsat udbetalingen af dagpenge frem til juli 1997, hvor afdelingen standsede udbetalingen efter en samtale med det p�g�ldende medlem. Den samlede fejludbetaling til medlemmet udgjorde ca. 0,5 mio. kr.
P� baggrund af denne sag besluttede arbejdsl�shedskassens hovedledelse, at A-kassens revisor skulle udf�re en udvidet gennemgang af afdelingens administration. Revisors f�rste gennemgang viste, at der var alvorlige problemer i mange sager, hvorefter A-kassens hovedledelse besluttede, at unders�gelsen skulle omfatte alle sager i afdelingen vedr�rende udbetaling af dagpenge, efterl�n og overgangsydelse i perioden 1992 til 1997. Unders�gelsen blev foretaget af A-kassen og dennes revisor og konkluderede bl.a., at medlemmernes falddato i en r�kke dagpengesager fra perioden 1992 til 1993 var fastsat fiktivt, dvs. uden grundlag i underliggende dokumentation. Falddatoen angiver, hvorn�r dagpengeretten oph�rer. Der var derved blevet udbetalt dagpenge i disse sager langt ud over den korrekte falddato.
Det blev endvidere konstateret, at afdelingen i en r�kke tilf�lde ikke havde overf�rt medlemmer til aktivperioden p� det rigtige tidspunkt i henhold til arbejdsmarkedsreformen, som blev indf�rt pr. 1. januar 1994, hvilket bet�d, at der blev udbetalt dagpenge i en l�ngere periode end berettiget.
c. Ansvaret for fejludbetalingerne kan if�lge arbejdsl�shedskassens hovedledelse tilskrives formanden for afdelingen, der i en periode med stort arbejdspres og sygdom udsk�d behandlingen af en r�kke sager ved at indf�re en fiktiv, senere falddato for de p�g�ldende medlemmer. Formanden kunne derved midlertidigt udskyde en r�kke tidskr�vende arbejdsopgaver s�som at ajourf�re stamoplysninger, beregne en forl�nget eller en helt ny dato for dagpengeretten, indberette nye edb-koder til Arbejdsformidlingen og indg� samarbejde med Arbejdsformidlingen om jobtilbud o.l. Det var formandens hensigt senere at genoprette sagerne og indhente det fors�mte. De korrekte falddatoer blev imidlertid overskredet, og dagpengeudbetalingerne til de p�g�ldende medlemmer fortsatte p� trods af den manglende dagpengeret. De �vrige fejltyper, der blev konstateret ved unders�gelsen, skyldtes almindelige fejl og misforst�elser vedr�rende dele af regels�ttet.
d. Fra 1992 til 1997 fejludbetalte arbejdsl�shedskassen i alt 22,4 mio. kr. Bel�bet er efterf�lgende blevet tilbagebetalt af A-kassen til henholdsvis DfA og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Hovedledelsen har besluttet, at de medlemmer, der uberettiget modtog ydelser fra afdelingen, var i god tro og derfor ikke skal tilbagebetale de modtagne ydelser. DfA, der i alt havde forskudsudbetalt/refunderet 19,2 mio. kr. til d�kning af uberettigede, udbetalte ydelser til medlemmerne af den omtalte afdeling, har anmodet A-kassen om at tilskrive renter af de uretm�ssigt modtagne bel�b med 1� % pr. p�begyndt m�ned fra h�vetidspunkterne og frem til tilbagebetalingen til staten. A-kassen har indbragt DfA�s afg�relse for Arbejdsministeriet, der endnu ikke har truffet afg�relse i sagen. De resterende 3,2 mio. kr., som kassen uretm�ssigt har modtaget fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, har styrelsen den 15. oktober 1998 ligeledes anmodet A-kassen om at beregne renter af med 1� % pr. p�begyndt m�ned fra h�vetidspunktet og frem til tilbagebetalingen til staten.
e. En v�sentlig �rsag til den omfattende fejladministration var, at det var en lille afdeling, der pr. 1. november 1997 havde i alt 406 medlemmer, hvoraf 202 modtog ydelser. Afdelingen blev administreret af formand, n�stformand og kasserer, som alle var valgte, og der havde ikke v�ret ansatte i afdelingen. Afdelingens st�rrelse bet�d, at den forn�dne funktionsadskillelse af ansvarsomr�der ikke var mulig, samtidig med at de grundl�ggende interne kontroller i afdelingen ikke fungerede tilfredsstillende. Det var s�ledes muligt for én enkelt person at foretage �ndringer i stamdata af betydning for udbetalingen af dagpenge mv. Med virkning fra den 30. november 1997 blev afdelingen nedlagt og medlemmerne overf�rt til andre afdelinger.
f. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at uregelm�ssighederne stod p� gennem n�sten 5 �r, uden at det blev opdaget af enten hovedkontorets egen interne kontrol eller af revisionen, is�r set i lyset af, at afdelingens revisor i flere �r i revisionsprotokollatet havde konstateret usikre forretningsgange i kasse- og bogholderifunktionen. Efter Rigsrevisionens opfattelse burde revisor og hovedkontoret p� baggrund af denne usikkerhed have sk�rpet henholdsvis revisionen af og tilsynet med afdelingen, og informeret DfA om forholdet.
g. DfA har oplyst, at et privat revisionsfirma nu er sat til at vurdere, hvilke krav til funktionsadskillelse, der kan stilles i afdelinger/hovedkassen, herunder en vurdering af, om principperne herfor i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsl�shedskasse er tilfredsstillende. DfA har endvidere bedt om en vurdering af kontrollen, dels den interne fra hovedkassen, dels fra A-kassens revisor. Revisionsfirmaet er endvidere blevet anmodet om at komme med forslag til �ndringer i direktoratets revisionsinstruks til arbejdsl�shedskassernes revisorer. Endelig overvejer DfA at stramme op p� reglerne om de administrative forretningsgange i A-kasserne.
h. Rigsrevisionen finder de foretagne tiltag fra DfA�s og arbejdsl�shedskassens side tilfredsstillende.
� 20. Undervisningsministeriet
283. Mangelfuldt tilsyn ved oprettelsen af Europ�isk Agentur for Udvikling af Undervisning og Uddannelse af Handicappede. Ad konto 21.51. Diverse tilskud (driftsbevilling)

a. Undervisningsministeriet oprettede i 1996 den selvejende institution Europ�isk Agentur for Udvikling af Undervisning og Uddannelse af Handicappede.
Agenturets virksomhed er et samarbejde mellem samtlige EU-lande, Norge og Island, der har til form�l at medvirke til at forbedre kvaliteten i undervisningen og uddannelsen af handicappede i Europa og at bidrage til skabelsen af sammenh�ngende og permanente rammer for det fremtidige europ�iske samarbejde om undervisning og uddannelse af handicappede.
Institutionens vedt�gter godkendes af ministeriet, som er ansvarlig for tilsynet med Agenturet.
Agenturet ledes af en bestyrelse best�ende af i alt 6 medlemmer. Formanden for bestyrelsen udpeges af undervisningsministeren. Siden oprettelsen har en undervisningsinspekt�r fra ministeriet v�ret medlem af bestyrelsen. Agenturets direkt�r er ansvarlig for den daglige drift.
Undervisningsministeriet har fra den 1. august 1996 for en fors�gsperiode p� 3 �r ydet et �rligt tilskud til Agenturet p� 2 mio. kr. (1996-niveau). De �vrige deltagerlande bidrager ikke til den almindelige drift i fors�gsperioden. Derimod yder Fyns Amt, hvor Agenturet har hjemsted, et �rligt tilskud til driften.
Institutionen revideres i fors�gsperioden af Rigsrevisionen.
b. Agenturet p�begyndte sin virksomhed den 1. september 1996, men udarbejdelsen af de overordnede rammer for institutionen og betingelserne for ydelse af statstilskud blev forsinket. Vedt�gterne blev f�rst godkendt af ministeriet den 10. marts 1997, og ministeriets retningslinjer for regnskab og revision for Agenturet forel� ligeledes f�rst den 10. marts 1997.
If�lge regelgrundlaget skulle Agenturet udarbejde en institutionsinstruks om regnskabsv�senets tilrettel�ggelse, som skulle godkendes af Undervisningsministeriet. Endvidere fulgte det af reglerne, at institutionens regnskaber skulle f�res i overensstemmelse med Statens Kontoplan.
Arbejdet med institutionsinstruksen og kontoplanen blev imidlertid st�rkt forsinket og kompliceret ved, at Agenturets direkt�r med Fyns Amt havde indg�et en rammeaftale af 24. april 1997 om, at amtet bl.a. skulle forest� institutionens regnskabsfunktion efter amtets kontoplan, ligesom amtet skulle opbevare regnskabsdokumentationen. Undervisningsministeriet var bekendt med aftalen, men havde ikke modsat sig iv�rks�ttelsen, selv om det m�tte v�re klart, at den kunne vanskeligg�re institutionens regnskabsf�ring mv. efter de statslige regler.
Rigsrevisionen havde allerede inden Agenturet begyndte sin virksomhed l�bende brevvekslet med Undervisningsministeriet vedr�rende etableringen af Agenturet. Efter at have modtaget kopi af rammeaftalen henledte Rigsrevisionen i juni 1997 ministeriets opm�rksomhed p� princippet i rigsrevisorlovens � 10, stk. 2, hvorefter rigsrevisor skal have adgang til at udtale sig, inden en myndighed, som er omfattet af lovens � 2, stk. 1, i sit regnskabssystem eller sin forretningsgang iv�rks�tter forandringer, der har betydning for revisionen. Rigsrevisionen bad i den forbindelse ministeriet oplyse, hvorvidt rammeaftalen var godkendt af ministeriet. Det blev tillige p�peget, at Agenturets budgetter og regnskaber ikke var udarbejdet i overensstemmelse med Statens Kontoplan. Endvidere blev ministeriet anmodet om at oplyse, hvorn�r institutionsinstruksen kunne forventes f�rdiggjort og godkendt af ministeriet.
Af ministeriets besvarelse fra juli 1997 fremgik det, at rammeaftalen ikke var godkendt af ministeriet. Ministeriet havde sk�nnet, at aftalen ikke burde godkendes, inden ministeriet havde modtaget den endelige institutionsinstruks til godkendelse. Ang�ende regnskabernes manglende overensstemmelse med Statens Kontoplan henviste ministeriet til Agenturet, som gjorde g�ldende, at Agenturets kontoplan var udarbejdet med fuld respekt af Fyns Amts regels�t.
Herefter fulgte yderligere brevveksling mellem Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet samt Agenturet, hvori Rigsrevisionen ydede bistand med udarbejdelse af institutionsinstruksen, herunder en statslig kontoplan, men f�rst i september 1998 blev rammerne for regnskabsafl�ggelsen godkendt af Undervisningsministeriet.
c. If�lge vedt�gterne skal direkt�rens og de 7 medarbejderes l�n- og ans�ttelsesvilk�r f�lge de af Finansministeriet fastsatte vilk�r.
Rigsrevisionens gennemgang af Agenturets l�n- og ans�ttelsesvilk�r viste imidlertid, at der i intet tilf�lde forekom overenskomstm�ssig eller anden godkendt afl�nning af de ansatte. Direkt�ren havde individuelt fastsat l�nningerne efter aftale med hver enkelt ansat. Udover l�nnen i l�nramme 36 oppebar direkt�ren et ikke godkendt �rligt till�g p� 54.000 kr., som var fastsat p� baggrund af den l�n, som den p�g�ldende havde ved sin tidligere ans�ttelse ved Fyns Amt. De �vrige ansatte havde �rsl�nninger fra 240.000 kr. til 426.000 kr. uden hensyn til uddannelse og tidligere besk�ftigelse.
Rigsrevisionen har siden maj 1998 brevvekslet og haft dr�ftelser med Undervisningsministeriet om sagen, men l�n- og ans�ttelsesforholdene for direkt�ren og de �vrige ansatte var endnu ikke ultimo oktober 1998 bragt p� plads.
Undervisningsministeriet oplyste, at det forventedes, at samtlige ans�ttelsesforhold og kontrakter ville v�re p� plads i l�bet af november 1998.
d. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at ministeriet f�rst tilvejebragte de overordnede rammer for Agenturet og dermed betingelserne for statens ydelse af tilskud 6 m�neder efter, at institutionen havde p�begyndt sin virksomhed. Endvidere burde ministeriet have anmodet Rigsrevisionen om en udtalelse inden iv�rks�ttelsen af Agenturets rammeaftale med Fyns Amt. Generelt finder Rigsrevisionen, at ministeriet som tilsynsf�rende burde have v�ret langt mere aktiv med hensyn til at sikre, at Agenturets institutionsinstruks, regnskabsf�ring og l�nfasts�ttelse fulgte de g�ldende regler.
284. Manglende udgiftsf�rsel af stipendieudgifter. Ad konto 61.33. Forskerakademi og �uddannelse (Driftsbevilling)
a. Rigsrevisionens gennemgang af Forskerakademiets regnskab for 1997 viste, at akademiet ikke havde udgiftsf�rt 26,7 mio. kr. svarende til 37 % af akademiets samlede udgifter i 1997 p� 71,3 mio. kr.
Forskerakademiets samlede bevilling var i 1997 p� 86,5 mio. kr., mens der var f�rt udgifter for i alt 44,7 mio. kr. i statsregnskabet. Det fremgik af akademiets virksomhedsregnskab, at mindreforbruget p� 41,8 mio. kr. bestod af et reelt mindreforbrug p� 15,1 mio. kr., mens det resterende bel�b p� 26,7 mio. kr. skyldtes en manglende kontering i Aarhus Universitets regnskabssystem, hvori Forskerakademiets regnskab f�rtes. L�n- og stipendieudgifter vedr�rende de to ph.d.-programmer, som akademiet administrerer, var fejlagtigt blevet konteret p� en beholdningskonto og derfor ikke optaget i statsregnskabet.
De ikke-udgiftsf�rte beholdninger vedr�rende 1997 ville if�lge Forskerakademiet blive overf�rt til 1998.
b. Institutionsregnskaber skal if�lge regnskabsbekendtg�relsen godkendes af institutionschefen over for bl.a. Rigsrevisionen. Som led i godkendelsen skal der bl.a. f�res kontrol med, om forbruget af givne bevillinger samt aktiver og passiver er korrekt opgjort.
Rigsrevisionen bem�rkede over for Forskningsministeriet, at akademiets ansvar i henhold til regnskabsbekendtg�relsen ikke ber�rtes af, at Aarhus Universitet varetog den regnskabsm�ssige registrering for akademiet.
Forskningsministeriet understregede i sin redeg�relse i sagen, at der ikke var tale om en fejl beg�et af Aarhus Universitet, men af Forskerakademiet. Forskningsministeriet oplyste endvidere, at akademiet nu havde tilrettelagt en procedure, som skulle forhindre, at fejlen gentog sig.
c. Efter Rigsrevisionens opfattelse var Forskerakademiets kontrol med akademiets regnskab utilstr�kkelig i 1997. Det har betydet, at en betydelig del af akademiets udgifter vedr�rende akademiets kerneaktiviteter ikke blev udgiftsf�rt i 1997.
Overf�rslen af mere end 1/3 af Forskerakademiets udgifter vedr�rende 1997 til 1998 medf�rer, udover at oplysninger vedr�rende Forskerakademiet i statsregnskabet for 1997 blev ukorrekte, at 1998-regnskabet heller ikke vil give et korrekt billede af akademiets udgifter i regnskabs�ret.
285. Nyordning om institutionsrevision udf�rt af private revisorer ved selvejende institutioner for videreg�ende uddannelser mv. (Seminarier mfl.)

a. I medf�r af lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videreg�ende uddannelser mv., der vedr�rer seminarier mfl., og efter aftale med rigsrevisor i henhold til bestemmelsen i rigsrevisorlovens � 9 om etablering af interne revisioner udstedte Undervisningsministeriet bekendtg�relse nr. 1172 af 16. december 1996 om institutionsrevision ved selvejende institutioner for videreg�ende uddannelser mv.
If�lge � 8, stk. 2, i bekendtg�relsen skal institutionsrevisionen i sin beretning specielt oplyse om unders�gelser af samt vurderinger og konklusioner bl.a. vedr�rende institutionens sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
b. Institutionsrevisionen blev udf�rt fra finans�ret 1997. I henhold til bekendtg�relsen sendte i alt 58 institutionsrevisorer i begyndelsen af 1998 �rsregnskaber og revisionsprotokollater vedr�rende regnskabet for 1997 til Rigsrevisionen til gennemgang. Ved gennemgangen af det indsendte materiale har Rigsrevisionen bl.a. fokuseret p�, hvorledes institutionsrevisorerne har opfyldt ministeriets bekendtg�relse vedr�rende forvaltningsrevision.
Rigsrevisionens gennemgang resumeres i det f�lgende.
Sparsommelighed
c. Flere institutionsrevisorer havde anf�rt, at der som led i revisionen stikpr�vevis var foretaget en vurdering af, om institutionens dispositioner havde v�ret i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til institutionens art og st�rrelse kr�ves af en hensigtsm�ssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler. En r�kke institutionsrevisorer havde oplyst, at der ved den stikpr�vevis bilagsrevision var blevet foretaget en vurdering af, hvorvidt institutionens administration var hensigtsm�ssig og sparsommelig. Flere institutionsrevisorer havde oplyst, hvilke revisionshandlinger, der var foretaget med hensyn til vurdering af sparsommelighed. Disse vedr�rte bl.a.,

placering af likviditet, herunder vurdering af forrentningen, sikkerhed samt beregninger med henblik p� opn�elsen af rentebesparelser ved omprioriteringer af kreditforeningsl�n,
l�n- og personaleforhold, herunder om der var afholdt udgifter til et for rigeligt og overkvalificeret personale samt vurdering af k�b af undervisning,
fakturering og debitorforhold, herunder om der var faktureret pr�sterede ydelser umiddelbart efter pr�stationen,
forbrugsposter, som fx forbrug til m�deudgifter og repr�sentation samt rejser og befordring,
unders�gelser af, hvorvidt der l�bende blev sammenlignet priser og indhentet tilbud, s�ledes at indk�b kunne foretages hensigtsm�ssigt og til fordelagtige priser og den rigtige kvalitet,
unders�gelser af, om institutionen udnyttede lokaler, inventar og materiel p� en hensigtsm�ssig m�de, herunder om det i forbindelse med store reparations- og vedligeholdelsesudgifter var overvejet at foretage nyanskaffelser.

Rigsrevisionen finder de n�vnte revisionshandlinger relevante. Rigsrevisionen finder, at revisionshandlingerne herudover b�r omfatte en unders�gelse af, om der ved institutionerne sker en utilsigtet opsamling af midler som f�lge af statsst�tten.
�konomistyring
d. Enkelte institutionsrevisorer oplyste, at det var blevet anbefalet institutionen at udarbejde perioderegnskaber, hvor det realiserede forl�b kunne sammenholdes med det planlagte/budgetterede forl�b. Andre institutionsrevisorer havde oplyst, at der var blevet foretaget en gennemgang af procedurerne vedr�rende budgettering/opf�lgning med henblik p� om institutionen havde et p�lideligt grundlag for den l�bende styring af institutionen. Endvidere havde nogle institutionsrevisorer i forbindelse med unders�gelser af institutionens �konomistyring anbefalet, at institutionens handlingsplan/budget blev forelagt bestyrelsen til godkendelse. Desuden var det blevet anbefalet, at budgetter som minimum blev opdelt p� kvartaler for at kunne styrke den periodiske rapportering og styring.
Produktivitet
e. Nogle institutionsrevisorer havde udarbejdet forskellige n�gletalsanalyser. N�gletallene viste fx resultat, antal ansatte, l�nforbrug, udgifter og indt�gter pr. �rsstuderende og l�nforbrug pr. stamhold. Enkelte institutionsrevisorer havde udarbejdet n�gletal for forskellige omr�der og aktiviteter.
Endelig havde en institutionsrevision unders�gt, om der var tale om uudnyttede l�rerressourcer, herunder unders�gt l�rernes mer- eller mindretimer.
Effektivitet
f. Nogle institutionsrevisorer oplyste, at de havde anbefalet institutionen at opstille m�l for de forventede resultater, s� der i fremtiden kunne foretages en vurdering af de realiserede resultater ved en effektivitetsunders�gelse i form af m�ling af forholdet mellem resultaterne og ressourceforbruget. En institutionsrevision havde p�peget, at der burde udarbejdes m�ls�tninger for den fremtidige lokalesituation, egenkapitalens generelle st�rrelse samt behovet for den l�bende udvikling af institutionen.
Rigsrevisionens bem�rkninger til institutionsrevisioner
g. Rigsrevisionens gennemgang viste, at flere institutionsrevisorer havde udf�rt forvaltningsrevision. Rigsrevisionen vurderer s�ledes institutionsrevisorernes udf�relse af forvaltningsrevision positivt i betragtning af, at det var det f�rste �r, institutionsrevision fandt sted.
Rigsrevisionen finder dog, at flere institutionsrevisorer i beretningerne burde have oplyst n�rmere om, hvilke unders�gelser der var foretaget samt vurderinger og konklusioner, forvaltningsrevisionen havde givet anledning til.
h. I august 1998 anmodede Rigsrevisionen Undervisningsministeriet om de bem�rkninger, der m�tte v�re i forbindelse med ministeriets gennemgang af institutionsrevisorernes indsendte materiale. I september 1998 oplyste ministeriet, at der var foretaget en forel�big gennemgang af de enkelte regnskaber med tilh�rende revisionsprotokollater. Endvidere blev det oplyst, at ministeriet ville foretage en mere detaljeret gennemgang af �rsregnskaberne og de tilh�rende revisionsprotokollater med henblik p� at indhente n�rmere redeg�relser fra institutionerne, hvor regnskabsgennemgangen og/eller revisionsbem�rkningerne havde givet anledning hertil, herunder hvor disse ikke fandtes tilstr�kkelige. Ministeriet oplyste desuden, at gennemgangen af selvejelovinstitutionernes regnskabsmateriale fremover ville blive tilrettelagt inden for ministeriet tv�rg�ende model for regnskabsgennemgang, som til stadighed ville blive udviklet i samarbejde med controllerenheden.
Rigsrevisionen deltog efterf�lgende i september 1998 i et m�de med ministeriet om gennemgangen af �rsregnskaberne, revisionsprotokollaterne mv. Under m�det dr�ftedes ministeriets forel�bige gennemgang samt den af Rigsrevisionen foretagne gennemgang.
Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r ministeriets gennemgang og tilsyn for et regnskabs�r v�re afsluttet s� betids, at institutionerne allerede i det n�ste regnskabs�r kan drage nytte af eventuelle bem�rkninger til regnskabet.
Endelig forventer Rigsrevisionen, at ministeriets tilsyn fremover sikrer, at institutionsrevisionen af alle institutioner udf�res i overensstemmelse med de retningslinjer der er udsendt af ministeriet if�lge bekendtg�relsen.
i. Rigsrevisionen vil f�lge ministeriets tilsyn.
286. Mangelfuld registrering og regnskabsm�ssig kontrol af beholdning af ejendomme og anl�g. Ad statens status pr. 31. december 1997, Anl�gsaktiver, ejendomme og anl�g
a. Undervisningsministeriets beholdning af ejendomme og anl�g var i henhold til statsregnskabet p� godt 10 mia. kr. ultimo 1997. Heraf vedr�rte 9,7 mia. kr. statslige, videreg�ende uddannelsesinstitutioner. Rigsrevisionens gennemgang af beholdningen p� 9,7 mia. kr. viste, at knap 7,5 mia. kr. eller mere end 75 % af beholdningen ikke kunne specificeres p� enkeltaktiver, og at oplysningerne om de resterende ca. 2,3 mia. kr. i en r�kke tilf�lde var mangelfulde. De beholdninger, der ikke kunne specificeres p� enkeltaktiver, stod for den st�rste dels vedkommende registreret i regnskaberne for de institutioner, der som f�lge af ressortoml�gningen i marts 1998 er overf�rt til Forskningsministeriet.
Rigsrevisionens unders�gelse viste endvidere, at langt de fleste af de videreg�ende uddannelsesinstitutioner ikke som foreskrevet i det nye statslige regels�t om v�rdiregulering afskrev p� statusposten ejendomme og anl�g i 1997.
b. Baggrunden for Rigsrevisionens unders�gelse var,

at Rigsrevisionen i 1995 og 1996 havde haft en r�kke bem�rkninger i forbindelse med gennemgangen af den beholdning af ejendomme og anl�g, der stod opf�rt i regnskabet for Undervisningsministeriets departement, og at ministeriet efterf�lgende m�tte nedskrive denne beholdning med godt 600 mio. kr.,
at Rigsrevisionen ved den l�bende revision af en r�kke af de videreg�ende uddannelsesinstitutioner konstaterede, at institutionerne ikke kunne redeg�re for posteringerne p� statuskontiene for ejendomme og anl�g, og
at der med virkning fra regnskabs�ret 1997 blev indf�rt en nyt regels�t om v�rdiregulering i staten, som bl.a. gjorde det obligatorisk for alle statsinstitutioner med omkostningsd�kkede og markedsstyrede aktiviteter at afskrive systematisk p� statusposten ejendomme og anl�g.

For s� vidt angik departementets omr�deregnskab, gav Rigsrevisionens gennemgang af dette regnskab for 1995 og 1996 anledning til, at Undervisningsministeriets beholdning af ejendomme og anl�g blev nedskrevet med 604,4 mio. kr. ved en primokorrektion til statsregnskab for finans�ret 1997. Saldoen p� departementets omr�deregnskab var ultimo 1997 p� 318,2 mio. kr.
c. Undervisningsministeriets ejendomme og anl�g p� godt 10 mia. kr. i statsregnskabet for 1997 fremg�r af tabel 43. Uddannelsesinstitutionernes beholdning udgjorde som n�vnt i alt 9,7 mia. kr.

Tabel 43. Undervisningsministeriets bogf�rte beholdning af ejendomme og anl�g, ultimo 1997

Ejendomme og anl�g

Ultimobeholdning pr. 31. december 1997

----- Mio. kr. -----

Videreg�ende uddannelsesinstitutioner

9.705,6

Undervisningsministeriets departement

318,2

UNI�C

21,3

Undervisningsministeriet i alt

10.045,1

d. Det fremg�r af tabel 43, at den resterende del af Undervisningsministeriets beholdning vedr�rte UNI�C�s aktiver samt den beholdning af ejendomme og anl�g, der var registreret i departementets regnskab efter primokorrektionen i statsregnskabet for 1997.
e. I forbindelse med revisionen af regnskaberne for en r�kke videreg�ende uddannelsesinstitutioner konstaterede Rigsrevisionen, at institutionerne ikke kunne specificere statuskontiene for ejendomme og anl�g i institutionsregnskaberne. Institutionerne forklarede over for Rigsrevisionen, at de forn�dne oplysninger i vidt omfang alene forel� i Undervisningsministeriets departement.
Rigsrevisionen anmodede p� den baggrund Undervisningsministeriet om at redeg�re for den beholdning af ejendomme og anl�g, der stod opf�rt i institutionernes regnskaber. Ministeriet blev for hver institution bedt om at specificere, hvilke aktiver beholdningen var sammensat af, hvorn�r det enkelte aktiv var blevet anskaffet, og hvad det aktuelt blev anvendt til. For jord og bygningers vedkommende anmodede Rigsrevisionen om adresser og matrikelnumre. For maskiner, inventar og andet materiel blev Undervisningsministeriet bedt om at angive, ved hvilken institution aktivet befandt sig.
f. Ved gennemgang af Undervisningsministeriets svar konstaterede Rigsrevisionen, at bogf�rte bel�b p� i alt knapt 7,5 mia. kr. ikke kunne specificeres p� enkeltaktiver, jf. tabel 44. Det svarede til n�sten 75 % af ministeriets samlede beholdning af ejendomme og anl�g i henhold til statsregnskabet ultimo 1997.

Tabel 44. Ejendomme og anl�g i uddannelsesinstitutionernes regnskaber fordelt efter, om

beholdningerne kan specificeres p� enkeltaktiver eller ej

Institution

Specificeret beholdning

Ikke specificeret beholdning

----- Mio. kr. -----

K�benhavns Universitet¹⁾

499,0

2.772,9

Aarhus Universitet¹⁾

302,6

886,9

Odense Universitet¹⁾

159,3

760,9

Roskilde Universitetscenter¹⁾

161,0

223,2

Aalborg Universitet¹⁾

271,9

810,4

Danmarks Tekniske Universitet¹⁾

206,0

1.040,1

Danmarks Farmaceutiske H�jskole¹⁾

19,5

201,5

Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole¹⁾

432,9

417,6

�vrige (statsseminarier mv.)

201,2

338,8

I alt

2.253,4

7.452,2

^{1) Overf�rt til Forskningsministeriet i marts 1998.
Som f�lge af afrunding kan summen af tals�jler afvige fra totaltal}

g. Tabel 44 viser de statslige uddannelsesinstitutioners beholdninger af ejendomme og anl�g fordelt efter, om de kunne specificeres p� enkeltaktiver eller ej. Som det fremg�r, vedr�rer langt den st�rste del af de bogf�rte bel�b de universitetslovinstitutioner, der blev overflyttet til Forskningsministeriet i forbindelse med ressortoml�gningen i marts 1998.
Det fremg�r af tabellen, at i alt ca. 2,3 mia. kr. kunne specificeres p� enkeltaktiver. Rigsrevisionens gennemgang af Undervisningsministeriets materiale viste, at de bel�b, der kunne specificeres, vedr�rte bygge- og anl�gsprojekter, der var igangsat siden 1992. Specifikationerne var dog i mange tilf�lde mangelfulde. Der var s�ledes bl.a. eksempler p�, at de af ministeriet indsendte oplysninger ikke stemte overens med de bogf�rte bel�b i institutionsregnskaberne.
h. Undervisningsministeriet forklarede, at bogf�ringen af ejendomme og anl�g siden 1992 var sket i institutionernes regnskaber. F�r den tid blev statuskontiene f�rt p� et samlet regnskabsnummer i Undervisningsministeriets regi. De bogf�rte bel�b blev ikke specificeret p� bygninger, materiel mv., men kun p� institutionen som helhed.
Ultimo 1991 anmodede det dav�rende Statens Regnskabsdirektorat om, at de akkumulerede bel�b blev overf�rt til de enkelte institutioner. If�lge Undervisningsministeriet var det kun den enkelte institution, der var i stand til at give oplysning om de enkelte fysiske aktiver p� disse omr�der � og i stort omfang kun i et summarisk bel�b for de bogf�rte v�rdier.
i. If�lge Undervisningsministeriet blev bevillinger, der var givet til ejendomme og anl�g f�r 1992, omposteret i 1992 og samlet p� de ber�rte institutioners driftskonti for ordin�r virksomhed. Da der ikke forel� n�rmere specifikation af disse samleposter, var Undervisningsministeriet ikke umiddelbart i stand til at give de oplysninger, som Rigsrevisionen havde bedt om.
Undervisningsministeriet oplyste efterf�lgende, at de p�g�ldende institutioner naturligvis ville kunne redeg�re for, hvilke anl�gsaktiver de r�dede over, ogs� p� det specifikationsniveau, der m�tte �nskes. Det ville imidlertid v�re en meget omfattende unders�gelse.
j. Vedr�rende ejendomme og anl�g bogf�rt siden 1992 anf�rte Undervisningsministeriet, at det i forbindelse med indsamlingen af oplysninger herom viste sig, at der ikke i alle tilf�lde var overensstemmelse mellem udskrifternes bel�b og institutionernes registreringer. Oplysningerne kunne derfor v�re beh�ftet med en vis usikkerhed. Hertil kom, at de udbedte oplysninger ikke kunne gives for en r�kke poster, is�r vedr�rende projektering og kunstnerisk udsmykning. Undervisningsministeriet sk�nnede derfor, at opg�relserne ikke var velegnede som grundlag for afskrivninger.
k. Med virkning fra regnskabs�ret 1997 blev der ved en �ndring af regnskabsbekendtg�relsen �bnet mulighed for, at institutionerne kunne �ndre v�rdien af deres regnskabsm�ssige aktiver og passiver. Fra samme tidspunkt blev det gjort obligatorisk for alle statsinstitutioner, der i virksomhedsregnskabet skulle opstille omkostningsregnskab p� omkostningsd�kkede og markedsstyrede omr�der, at afskrive systematisk p� statusposten ejendomme og anl�g. Pligten til at foretage systematiske afskrivninger omfattede dermed bl.a. alle institutioner med indt�gtsd�kket virksomhed.
l. Retningslinjerne for v�rdiregulering og afskrivninger er beskrevet i �konomistyrelsens Vejledning om v�rdiregulering, der forel� i en revideret udgave i januar 1997. Ved en institutions overgang til ordningen skulle der i henhold til vejledningen indledningsvis foretages en gennemgang af aktiverne med henblik p� at vurdere v�rdians�ttelsen. Hvis den bogf�rte v�rdi afveg fra den drifts�konomiske v�rdi, skulle der som en primokorrektion foretages en regulering af den bogf�rte v�rdi, f�r institutionen indgik i afskrivningsordningen. Primokorrektionen skulle if�lge vejledningen v�re foretaget inden 1. september 1997. �konomistyrelsen �ndrede efterf�lgende tidsfristen til 1. november 1997.
m. Rigsrevisionen anmodede i november 1997 Undervisningsministeriet om at redeg�re for, hvilke tiltag regels�ttet om v�rdians�ttelse og afskrivninger havde givet anledning til p� ministeriets omr�de.
Undervisningsministeriet oplyste i sit svar, at UNI�C som konsekvens af �konomistyrelsens vejledning havde foretaget en primokorrektion af langfristede aktiver. For s� vidt angik de videreg�ende uddannelsesinstitutioner, henviste ministeriet til ministeriets vejledning om v�rdiregulering af december 1997 samt ministeriets skrivelse af 11. december 1997 til de institutioner, der aflagde virksomhedsregnskab.
n. Det fremgik heraf, at ministeriet havde fastsat en bagatelgr�nse for, hvilke institutioner der skulle afskrive fra 1997. Undervisningsministeriets bagatelgr�nse indebar bl.a., at institutionerne alene skulle foretage afskrivninger, hvis oms�tningen ved aktiviteter under indt�gtsd�kket virksomhed udgjorde over 2,5 % af de samlede bruttoudgifter i 1997.
Som f�lge af Undervisningsministeriets bagatelgr�nse afskrev ingen af de st�rre uddannelsesinstitutioner p� statusposten ejendomme og anl�g, og institutionerne foretog ikke en vurdering af v�rdians�ttelsen.
Undervisningsministeriet har hertil bem�rket, at én institution afskrev p� ejendomme og anl�g, og at de markedsstyrede aktiviteter p� tre institutioner enten blev udf�rt i lejede lokaler eller hos rekvirenten, s� det udgiftsbaserede regnskab i disse tilf�lde var tiln�rmelsesvis lig med det omkostningsbaserede regnskab.
o. Rigsrevisionen anmodede Undervisningsministeriet om at redeg�re for, om ministeriets retningslinier af 11. december 1997 havde v�ret forelagt Finansministeriet, herunder om Finansministeriet havde godkendt bestemmelserne om bagatelgr�nser for, hvorn�r institutionerne skulle foretage afskrivninger.
I sit svar henviste Undervisningsministeriet til, at det i �konomistyrelsens f�lgeskrivelse af 18. december 1996 til vejledning om v�rdiregulering blev pr�ciseret, at det var departementerne, som havde ansvaret for den konkrete udm�ntning, og at der burde tages initiativ til dialog med de enkelte institutioner.
Undervisningsministeriet havde p� denne baggrund dr�ftet regels�ttet med to institutioner samt �konomistyrelsen p� et m�de den 11. november 1997. Undervisningsministeriets vejledning blev udarbejdet med udgangspunkt i disse dr�ftelser. If�lge ministeriet forel� der dog ikke en konkret godkendelse fra Finansministeriet af de fastsatte bagatelgr�nser, men det havde fra Undervisningsministeriets side v�ret forudsat, at retningslinierne, herunder specielt de fastsatte bagatelgr�nser, skulle tages op til fornyet overvejelse snarest.
p. Undervisningsministeriet har if�lge statsregnskabet den tredjest�rste beholdning af ejendomme og anl�g efter Trafikministeriet og Forsvarsministeriet. Rigsrevisionens gennemgang af de statslige uddannelsesinstitutioners beholdninger viste, at Undervisningsministeriet ikke kunne redeg�re for 7,5 mia. kr. af ministeriets samlede beholdning af ejendomme og anl�g p� 10 mia. kr. Ministeriet kunne ikke specificere, hvilke enkeltaktiver de 7,5 mia. kr. vedr�rte eller give oplysning om eksempelvis de bogf�rte aktivers anskaffelses�r, anvendelse eller grundlaget for v�rdians�ttelsen i statsregnskabet.
Oplysningerne om de resterende 2,3 mia. kr., der var registreret i uddannelsesinstitutionernes regnskaber, var i en r�kke tilf�lde mangelfulde. Som f�lge af ressortoml�gningen er mange af de uspecificerede eller mangelfuldt specificerede beholdninger overf�rt til Forskningsministeriet.
q. Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet har oplyst, at man snarest vil tage skridt til at udarbejde retningslinjer for v�rdians�ttelse af statsinstitutioners aktiver. Undervisningsministeriet har videre anf�rt, at der herefter vil kunne foretages en reel v�rdifasts�ttelse af de enkelte aktiver og dermed ogs� redeg�res for de samlede aktiver p� ministeriets omr�de. Undervisningsministeriet har i �vrigt oplyst, at ministeriet vil overveje, om de fastsatte bagatelgr�nser for afskrivninger p� det markedsstyrede omr�de skal opretholdes.
r. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Undervisningsministeriet ikke er i stand til at redeg�re for knap 75 % af den bogf�rte v�rdi af ministeriets ejendomme og anl�g.
I henhold til regnskabsbekendtg�relsen skal institutionsregnskaber godkendes af de p�g�ldende institutionschefer over for en eventuel overordnet myndighed og over for Rigsrevisionen. Som led i godkendelsen skal der bl.a. f�res kontrol med, om aktiver og passiver er korrekt opgjort. Rigsrevisionen finder, at de statslige uddannelsesinstitutioners regnskabsm�ssige kontrol med institutionernes bogf�rte beholdning af ejendomme og anl�g i en r�kke tilf�lde har v�ret mangelfuld.
s. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Undervisningsministeriet i 1997 fastsatte bagatelgr�nser for, hvorn�r uddannelsesinstitutionerne skulle foretage afskrivninger i henhold til regels�ttet om v�rdiregulering, s� alle st�rre institutioner friholdtes fra at afskrive p� statusposten ejendomme og anl�g.

� 21. Kulturministeriet
287. Realisering af m�ls�tningerne og bevillingsm�ssig styring ved etableringen af Center for kunstneriske uddannelser p� Holmen. Ad konto 41.71. Anl�gsprogram, videreg�ende uddannelser (Anl�gsbev.)

Indledning
a. Etableringen af Center for kunstneriske uddannelser p� Holmen, der huser Kunstakademiets Arkitektskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole blev omtalt i pkt. 10 i statsrevisorernes beretning nr. 7/97 om den statslige byggeadministration. Det fremg�r af beretningens pkt. 43, at Rigsrevisionen vil foretage en s�rskilt gennemgang af sagen.
Alle bygninger tilh�rende uddannelsescenteret var taget i brug i for�ret 1998. Rigsrevisionen har nu afsluttet sin gennemgang og der redeg�res i denne sag for realiseringen af m�ls�tningerne med byggerierne samt den bevillingsm�ssige styring og forl�bet af byggerierne.
Sagen har i udkast v�ret forelagt Kulturministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvarets Bygningstjeneste, hvis bem�rkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.
b. Programopl�gget for centeret, der omfattede udflytningen af 4 skoler til Holmen med plads til i alt 1.250 studerende, blev udarbejdet af Undervisningsministeriets (nu Forskningsministeriets) Byggedirektorat i september 1993 i samarbejde med de involverede skoler.
Som f�rste etape skulle Kunstakademiets Arkitektskole flyttes til 6 eksisterende bygninger med plads til 800 studerende, mens anden etape, der omfattede 450 studerende, indeholdt planer for flytningen af Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole. Skolerne skulle dels flyttes til en r�kke af de eksisterende bygninger, dels skulle der opf�res en r�kke nybygninger. Anden etape omfattede desuden planer for ombygning af to eksisterende bygninger, som skulle indrettes med f�lles kantine, bibliotek og administration for de 4 skoler.
Foruds�tningerne i programopl�gget blev alle videref�rt i de aktstykker, der blev forelagt for Finansudvalget.
c. Kulturministeriet havde som bygherre det overordnede ansvar for gennemf�relsen af byggerierne. Ministeriet benyttede, som n�vnt, i programfasen Undervisningsministeriets Byggedirektorat som r�dgiver. Forsvarets Bygningstjeneste varetog opgaven som bygherrer�dgiver under gennemf�relsen og afleveringen af byggerierne. Byggeledelse og fagtilsyn blev varetaget af et r�dgivende ingeni�rfirma.
Realisering af m�ls�tninger
d. Af Akt 81 15/12 1993 fremg�r det, at man ved at etablere uddannelsescenteret ville kunne opn� en r�kke fordele udover at l�se problemerne med lokalemangel. Med samlingen af skolerne p� et geografisk mindre omr�de ville der blive tilvejebragt fysiske rammer for "et enest�ende kreativt milj�, hvor studerende og ansatte fra forskellige kunstneriske fag kunne inspirere hinanden og samarbejde p� tv�rs af faggr�nser". Det fremgik desuden, at salget af skolernes dav�rende lokaler forventedes at indbringe et provenu p� ca. 100 mio. kr. Endelig fremgik det af programopl�gget, at samlingen af skolerne forventedes at medf�re en r�kke stordriftsfordele, og det blev anf�rt, at tekniske, administrative og driftsbetonede funktioner ville kunne effektiviseres.
Lokalemangel
e. Rigsrevisionens gennemgang viste, at skolerne delvist fik l�st deres problemer med pladsmangel ved etableringen af centeret. Det skal bem�rkes, at det af Akt 81 15/12 1993 fremg�r, at Arkitektskolen i en �rr�kke forventedes at ville beholde en del af skolens dav�rende lokaler p� Charlottenborg, Kgs. Nytorv. Lokalerne skulle efterf�lgende afh�ndes i takt med et faldende antal studerende. Der var imidlertid tale et stigende optag p� Arkitektskolen, og ved Akt 188 29/4 1998 tiltr�dte Finansudvalget, at Kulturministeriet kunne k�be og istands�tte 2.500 m� p� Holmen. Kulturministeriet oplyste i august 1998, at ministeriet herudover forhandlede om leje af yderligere 5.000 m� p� Holmen.
Statens Teaterskole blev den 1. januar 1998 sammenlagt med Skolen for Moderne Dans, og Finansudvalget tiltr�dte ved Akt 187 29/4 1998, at Kulturministeriet kunne erhverve det tidligere Gymnastik- og Eksercerhus p� Holmen med henblik p� at samle den udvidede Teaterskole p� Holmen fra 1999.
f. Rigsrevisionen konstaterede under besigtigelsen af Arkitektskolen, at stueetagen i en bygning var udlejet til et privat trykkeri samt til en forretning, der forhandler tegnerekvisitter o.l. P� Rigsrevisionens sp�rgsm�l blev det oplyst, at der ikke var udarbejdet lejekontrakter mellem Arkitektskolen og de private firmaer.
Kulturministeriet oplyste, at kontrakterne ville blive udarbejdet med tilbagevirkende kraft fra lejem�lets ibrugtagning, og at huslejen ville svare til niveauet p� Holmen, s� skolen kunne finansiere leje af tilsvarende lokaler til brug for studieform�l.
Etablering af f�llesfaciliteter og udnyttelse af stordriftsfordele
g. Form�let med at skabe et enest�ende kreativt milj� ved fysisk at samle en r�kke kunstneriske uddannelser blev i programopl�gget underst�ttet af planer om etablering af f�lles kantinebygning og f�lles bibliotek. Disse planer indgik i projektets anden fase, der fik Finansudvalgets tilslutning ved Akt 298 24/5 1995.
Rigsrevisionen bem�rkede, at disse planer ikke var realiseret, da der i stedet var oprettet selvst�ndige kantiner p� Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Den Danske Filmskole, mens Arkitektskolen havde overtaget driften af kantinebygningen. De selvst�ndige kantiner p� de 3 skoler blev etableret ved udvidelse af de caféomr�der, der oprindeligt var planlagt opf�rt. Ekstraudgifterne i den forbindelse var afholdt via besparelser p� det oprindelige program. Udgifterne til etablering af de selvst�ndige kantiner kunne ikke umiddelbart opg�res.
Kulturministeriet oplyste, at man med beslutningen om at lade skolerne oprette egne kantiner havde lagt v�gt p� de enkelte skolers eget sociale liv, den geografiske afstand til f�lleskantinen, individuelle behov for s�rlige �bningstider, kostudbud og hensyn til studieplaner.
Biblioteksbygningen deles nu af Arkitektskolen og Teaterskolen. Bibliotekerne har egne indgange og er adskilt af en nyetableret glasv�g.
Ministeriet anf�rte herom, at man fandt adskillelsen hensigtsm�ssig, idet der var store forskelle i den m�de, bibliotekerne anvendes p�.
h. Rigsrevisionen konstaterede ved besigtigelsen af byggerierne, at der kun i begr�nset omfang var draget nytte af de stordriftsfordele, der kunne opn�s ved en samling af skolerne. Skolerne havde bl.a. hver is�r etableret v�rksteder til snedker-, t�mmer- og maskinarbejde samt faciliteter vedr�rende studieinformation, auditorier og udstillinger.
Kulturministeriet anf�rte hertil, at skolerne havde meget forskellige undervisningsbehov og produktionsformer, og at der derfor ikke havde v�ret planer om at oprette f�lles v�rksteder. Kulturministeriet oplyste endvidere, at man f�rst med alle skolernes udflytning til Holmen havde taget hul p� dr�ftelserne om etablering af f�llesinitiativer, der kunne f�re til administrative besparelser.
i. Rigsrevisionen fandt generelt, at form�l og funktion med etableringen af uddannelsescenteret var opfyldt, s� de kunstneriske uddannelser havde kunnet ibrugtage lokaler, der syntes at opfylde skolernes behov for undervisningsfaciliteter. Men de oprindelige planer om etableringen af f�llesfaciliteter blev ikke fastholdt, og den valgte l�sning underst�ttede dermed ikke et studiemilj� skolerne imellem, ligesom de �benlyse stordriftsfordele ved etableringen af en f�lleskantine ikke var udnyttet.
Efter Rigsrevisionens opfattelse har der ikke v�ret s�rlige grunde til at �ndre det oprindelige programopl�g.
Rigsrevisionen finder det derfor positivt, at skolerne, som oplyst af Kulturministeriet, i for�ret 1998 har genoptaget dr�ftelser om etablering af f�lles initiativer, der kan f�re til administrative besparelser gennem udnyttelse af stordriftsfordele.
Provenu ved afh�ndelse af ejendomme
j. I Akt 81 15/12 1993 blev det ansl�et, at afh�ndelsen af ejendomme som f�lge af oprettelsen af uddannelsescenteret ville give et salgsprovenu p� ca. 100 mio. kr.
Kulturministeriet havde imidlertid besluttet at overlade en del af de omtalte ejendomme til bl.a. Center for Dansk Billedkunst, Statens Musikr�d, Teaterr�det og Billedkunstskolerne. Som kompensation herfor ville ministeriet nedskrive anl�gsrammen med 29,5 mio. kr. Endvidere tiltr�dte Finansudvalget ved Akt 173 29/4 1998 afh�ndelsen af den ejendom, der tidligere blev benyttet af Statens Teaterskole, og havde med Akt 189 29/4 1998 tiltr�dt afh�ndelsen af den ejendom, som blev anvendt af Den Danske Filmskole. Provenuet p� i alt 19,2 var g�et til udm�ntning af budgetreguleringen.
Rigsrevisionen bem�rker, at der s�ledes vil blive foretaget en rammereduktion p� 29,5 mio. kr. samt at der er opn�et en indt�gt p� 19,2 mio. kr. For n�rv�rende er der dermed opn�et et provenu p� 48,7 mio. kr. (l�bende priser) set i forhold til m�ls�tningen p� 100 mio. kr.
Bevillings- og regnskabsm�ssig styring
k. Den f�rste bevilling til byggeriet blev givet ved Akt 81 15/12 1993, som vedr�rte k�b af et areal p� Holmen p� 54.000 m�. Tillige blev der redegjort for planerne om etableringen af uddannelsescenteret til en samlet byggesum p� 269 mio. kr. Bevillingerne til det samlede projekt er l�bende givet ved en r�kke aktstykker og finanslovsbevillinger over �rerne 1993-97. Den samlede bevillingssum er p� 286,4 mio. kr. (prisniveau 1993). Hertil kommer en forventet yderligere bevilling i 1998, s� den samlede anl�gsbevilling vil udg�re 288,1 mio. kr. (prisniveau 1993).
Sammenholdelse af bevillinger og regnskabstal
l. Kulturministeriet oplyste over for Rigsrevisionen, at bevillingen til etablering af uddannelsescenteret blev opdelt p� flere aktstykker af hensyn til overskueligheden, men at selve byggesagens �konomi havde v�ret styret inden for én samlet �konomisk ramme, inden for hvilken de enkelte skolers og bygningers behov skulle prioriteres. Kulturministeriet valgte dog midt i byggeforl�bet at opdele projektet regnskabsm�ssigt i to etaper.
m. Reglerne for opstilling af budgetter og regnskaber vedr�rende statslige anl�gsprojekter fremg�r af Boligministeriets cirkul�re nr. 165 af 1. november 1986 om gennemf�relse af statslige byggearbejder. Budget- og regnskabsoplysningerne skal fremg� af byggesagsrapporter, der b�de skal fungere som internt styringsredskab for bygherren og som rapporteringsskemaer til Rigsrevisionen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Det fremg�r af beretning nr. 7/97 pkt. 66, at byggesagsrapporterne er mangelfulde, bl.a. fordi de ikke indeholder et dispositionsregnskab.
Forsvarets Bygningstjeneste pegede p�, at byggesagsrapporterne ikke var egnede som styringsredskab, men prim�rt fungerede som rapportering til Rigsrevisionen mfl.
Rigsrevisionen skal bem�rke, at der i byggesagsrapporterne i den konkrete sag l�bende blev foretaget �ndringer i byggesagsrapportens kolonne vedr�rende det styrende budget, efterh�nden som byggearbejderne havde v�ret udbudt i licitation. Endvidere indgik forbruget i 1993 ikke direkte i byggesagsrapporterne, og oplysningerne om prisindeks var mangelfulde. Ovenn�vnte problemer skal ses i sammenh�ng med, at byggesagen indtil medio 1996 blev styret under én samlet �konomisk ramme og p� én byggesagsrapport, hvilket er mindre hensigtsm�ssigt i forhold til de to separate licitationsresultater, der begge p�virkede det styrende budget.
Det var kun muligt for Kulturministeriet at ansl� forbruget p� de enkelte etaper og aktstykker. Det var derfor ikke muligt at gennemf�re en detaljeret og effektiv bevillingskontrol p� grundlag af de foreliggende byggesagsrapporter, herunder om de enkelte bevillinger var overholdt.
Kulturministeriet bem�rkede, at det i starten havde v�ret hensigtsm�ssigt at have en samlet ramme for projektet med henblik p� �konomisk fleksibilitet, men ministeriet anf�rte, at hensynet til fleksibilitet, ikke m�tte veje tungere end muligheden for at foretage en bevillingsm�ssig kontrol.
n. Set i forhold til den oprindelige bevillingsans�gning p� 269 mio. kr. (prisniveau 1993) forventedes et yderligere forbrug p� 19 mio. kr., svarende til 6,6 % af byggesummen.
Det yderligere forbrug p� 19 mio. kr. var efter det oplyste begrundet i uforudsete omkostninger til brandtekniske installationer, fordyret licitationsresultat, l�bende program�ndringer samt forsinkelser.
o. Det regnskabsm�ssige forbrug udgjorde ultimo 1997 281,5 mio. kr. (prisniveau 1993). Set i forhold til den samlede bevilling p� 288,1 mio. kr. (prisniveau 1993) var der tale om et mindreforbrug p� 6 mio. kr., hvilket svarer til den forventede restudgift, s� der samlet set ikke vil v�re tale om en overskridelse. Det skal bem�rkes, at der endnu ikke er aflagt et endeligt byggeregnskab.
p. En hoved�rsag til at byggerierne blev 19 mio. kr. dyrere end oprindeligt budgetteret var, at der var mange uforudsete udgifter forbundet med ombygningen af de gamle bygninger. Set i lyset heraf bem�rkede Rigsrevisionen, at der burde have v�ret afsat et st�rre bel�b til uforudsete udgifter i det styrende budget, ligesom en beregning af byggeriets total�konomi burde have v�ret foretaget. Rigsrevisionen m�tte s�ledes konstatere, at der inden for en periode p� 4 �r efter udarbejdelsen af et detaljeret programopl�g blev foretaget en r�kke program�ndringer, og at skolerne umiddelbart efter overtagelsen af bygningerne gennemf�rte yderligere �ndringer.
Kulturministeriet anf�rte hertil, at der nu var fastsat vejledende satser for uforudsete udgifter ved henholdsvis nybyggeri og ombyggeri.
Kulturministeriet oplyste tillige, at man i fremtidige byggesager ville sikre, at bruger�nsker blev afklaret s� hurtigt og s� detaljeret som muligt i den indledende fase af byggesagen, s� projekt�ndringer efter byggeprogrammets godkendelse i videst muligt omfang kunne undg�s. �ndrede bruger�nsker ville dog ikke helt kunne undg�s, og disse ville blive indarbejdet, s�fremt de var velbegrundede.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Kulturministeriet fremover vil l�gge v�gt p� at afklare bruger�nsker inden godkendelse af programopl�gget, s� �ndringer under selve byggefasen minimeres.
q. Endelig skal det bem�rkes, at der eventuelt kan blive tale om et merforbrug idet Kulturministeriet er indst�vnet for Voldgiftsretten for Bygge- og Anl�gsvirksomhed af en af byggeriets entrepren�rer, der kr�ver 19 mio. kr. i betaling for ekstraarbejder p� projektets anden etape. Der foreligger endnu ikke afg�relse i sagen, som er forelagt for Finansudvalget, jf. aktstykke nr. 167 af 14. april 1998.
Afholdelse af byggerelaterede udgifter via driften
r. Rigsrevisionen konstaterede, at en del af byggerierne var finansieret via skolernes driftsmidler, og at der bl.a. var indk�bt inventar, der oprindeligt var planlagt afholdt af anl�gsbevillingen. Skolernes driftsbudgetter var forh�jet med ca. 7 mio. kr. over �rene 1995-2000 for at kunne d�kke inventarudgifterne.
Rigsrevisionen bad Kulturministeriet oplyse, hvilke byggerelaterede udgifter der var finansieret over skolernes drift. Ministeriet svarede, at skolerne havde afholdt byggerelaterede udgifter p� i alt 13,3 mio. kr.
Kulturministeriet anf�rte hertil, at de driftsfinansierede byggeudgifter ikke var planlagt som en del af byggesagen, men var udgifter, der relaterede sig til skolernes udflytning til Holmen.
Rigsrevisionen bem�rkede hertil, at en del af disse udgifter oprindeligt indgik i byggeprogrammet, men var sparet v�k undervejs i forl�bet. Eksempelvis blev udgifterne til bade- og omkl�dningsfaciliteterne p� Teaterskolen reduceret, og disse faciliteter etableredes nu for skolens driftsmidler. Der blev ligeledes foretaget store besparelser p� ventilationsanl�g i alle bygninger. Ogs� disse anl�g etableres nu for driftsmidler. Vedr�rende andre byggerelaterede udgifter m�tte Rigsrevisionen konstatere, at en del af disse formentlig kunne tilskrives svagheder ved den indledende planl�gning samt en r�kke �ndrede �nsker fra brugernes side. For eksempel blev der undervejs i projektet, foranlediget af Arkitektskolen, foretaget mange program�ndringer p� en af bygningerne. Efter afleveringen var skolen stadig ikke tilfreds med indretningen og valgte derfor at erstatte en nyetableret skillev�g med en skillev�g af glas.
Kulturministeriet anf�rte hertil, at man ikke ville afholde institutionerne fra l�bende at anvende driftsmidler til almindelig vedligeholdelse og tilpasning af deres bygninger.
s. Rigsrevisionen bem�rkede, at der ikke p� forh�nd var udarbejdet total�konomiske beregninger, og at udgifter til udskiftning af bygningsdele, som f�lge deraf, ikke var sat i forhold til de forventede l�bende vedligeholdelsesudgifter. Skolerne p�pegede, at de efter ibrugtagningen af bygningerne havde haft uforholdsm�ssigt store udgifter til udvendig vedligeholdelse.
Ministeriet oplyste desuden, at der var foretaget en selektiv tag- og vinduesrenovering, og at man i videst muligt omfang havde fors�gt at bevare eksisterende vinduer og d�re mv. Is�r m�tte man vedr�rende fredede og historiske bygninger forvente v�sentligt st�rre vedligeholdelsesudgifter end ved nyopf�rte bygninger.
Kulturministeriet erkl�rede sig enig i, at det var uheldigt, at der ikke blev foretaget total�konomiske beregninger af projektet og anf�rte, at total�konomiske beregninger i fremtiden vil indg� som en fast del af forberedelsesfasen.
t. Det oprindelige inventarbudget udgjorde 21,8 mio. kr., hvoraf der if�lge Kulturministeriet blev anvendt 13 mio. kr. til indk�b af inventar. P� baggrund af en bilagsgennemgang vurderede Rigsrevisionen, at kun 4 mio. kr. kunne betragtes som inventar if�lge Byggestyrelsens konteringsvejledning (Byggestyrelsens vejledning i anvendelse af byggesagsrapporten vedr�rende statslige byggearbejder, november 1986).
Rigsrevisionen bem�rkede, at glasd�re, VVS-arbejde og gipsv�gge var konteret som inventar, hvad der ikke syntes at v�re i overensstemmelse med vejledningen.
Forsvarets Bygningstjeneste anf�rte hertil, at ovenn�vnte udgifter oprindeligt blev budgetteret som inventar, hvorfor det ogs� blev betragtet som inventar rent regnskabsm�ssigt.
Rigsrevisionen vil p� baggrund heraf tage initiativ til en principiel dr�ftelse med Forsvarets Bygningstjeneste om den fremtidige konteringspraksis vedr�rende inventar.
Byggeriets tidsm�ssige gennemf�relse
u. Byggeriets f�rste etape var i Akt 81 15/12 1993 planlagt afsluttet medio 1995, mens byggeriets anden etape var planlagt afsluttet medio 1996. Sammenlignet med denne tidsplan kunne der konstateres forsinkelser p� mellem 6 og 18 m�neder. Specielt blev anden etape forsinket. �rsagen til forsinkelserne skyldtes dels at det blev besluttet at afholde en arkitektkonkurrence, dels at et dyrt licitationsresultat foranledigede en ekstra udbudsrunde. Desuden var der forsinkelser som f�lge af oprensning af forurenet jord. Endelig havde en entrepren�r vanskeligt ved at gennemf�re entreprisen efter planen. Den tidsm�ssige forsinkelse i forhold til de indg�ede entreprisekontrakter l� p� mellem 0 og 8 m�neder. For forsinkelserne p� 8 m�neder var der stillet krav om betaling af dagbod over for entrepren�ren.
Sammenfatning
v. Rigsrevisionen fandt generelt, at form�l og funktion med etablering af uddannelsescenteret var opfyldt, s� de kunstneriske uddannelser havde kunnet ibrugtage lokaler, der syntes at opfylde skolernes behov for undervisningsfaciliteter. Men de oprindelige planer om etableringen af f�llesfaciliteter blev ikke fastholdt, og den valgte l�sning underst�ttende dermed ikke et studiemilj� skolerne imellem, ligesom de �benlyse stordriftsfordele ved etableringen af en f�lleskantine ikke var udnyttet.
Efter Rigsrevisionens opfattelse har der ikke v�ret s�rlige grunde til at �ndre det oprindelige programopl�g. Rigsrevisionen finder det positivt, at der nu dr�ftes f�lles initiativer, der kan f�re til administrative besparelser.
x. Styringen af byggerierne inden for en samlet �konomisk ramme og svagheder ved byggesagsrapporterne bevirkede, at Rigsrevisionen ikke kunne gennemf�re en effektiv og detaljeret bevillingskontrol.
En hoved�rsag til at byggeriet blev 19 mio. kr. dyrere end oprindeligt budgetteret var, at der var mange uforudsete udgifter forbundet med ombygningen af de gamle bygninger. Set i lyset heraf bem�rkede Rigsrevisionen, at der burde have v�ret afsat et st�rre bel�b til uforudsete udgifter i det styrende budget, ligesom en beregning af byggeriets total�konomi burde have v�ret foretaget.
Kulturministeriet anf�rte hertil, at der nu var fastsat vejledende satser for uforudsete udgifter ved henholdsvis nybyggeri og ombyggeri.
y. Endvidere finder Rigsrevisionen det uheldigt, at der ikke blev foretaget total�konomiske beregninger af projektet med henblik p� at sikre et �konomisk fordelagtigt byggeri under hensyn til fremtidig drift.
Rigsrevisionen finder det positivt, at der er indledt et arbejde med at udarbejde n�rmere retningslinier for total�konomiske beregninger.
z. Som n�vnt var der tillige afholdt byggerelaterede udgifter p� 13,3 mio. kr. over skolerne drift, hvilket medf�rte, at de samlede anl�gsudgifter vanskeligt kunne opg�res.
Der foreligger endnu ikke afg�relse i den verserende voldgiftssag, hvor Kulturministeriet er indst�vnet for Voldgiftsretten for Bygge- og Anl�gsvirksomhed af en af byggeriets entrepren�rer, der kr�ver 19 mio. kr. i betaling for ekstraarbejder p� projektets anden etape.
� 23. Milj�- og Energiministeriet
288. Kundg�relse af sektorforskningsloven p� F�r�erne som betingelse for en bekendtg�relses gyldighed. Ad konto 61.01. Danmarks og Gr�nlands Geologiske Unders�gelse (statsvirksomhed)

a. Danmarks og Gr�nlands Geologiske Unders�gelse (GEUS) er en sammenl�gning af to tidligere institutioner, Danmarks Geologiske Unders�gelse (DGU) og Gr�nlands Geologiske Unders�gelse (GGU). Sammenl�gningen fandt sted i 1995. F�r sammenl�gningen havde de to institutioner hver deres lovgrundlag, hvor form�l og opgaver var fastlagt. Lov om GGU blev oph�vet i forbindelse med sammenl�gningen, og lov om DGU blev oph�vet i forbindelse med vedtagelse af lov om sektorforskningsinstitutioner (sektorforskningsloven).
GEUS er i dag omfattet af sektorforskningsloven, jf. bekendtg�relse nr. 952 af 9. december 1997.
b. Af forarbejderne til sektorforskningsloven fremgik det bl.a., at de to institutioners aktiviteter skulle forts�tte som hidtil, hvilket var tiltr�dt af Gr�nlands Hjemmestyre og af F�r�ernes Hjemmestyre. Det fremgik videre, at man ved en bekendtg�relse kunne videref�re intentionerne i de to institutioners tidligere lovgrundlag inden for rammerne af sektorforskningsloven samtidig med, at GEUS� opgaver inden for rigsf�llesskabet kunne pr�ciseres.
P� dette grundlag og inden for disse rammer udarbejdede Milj�- og Energiministeriet i februar 1997 udkast til bekendtg�relse om GEUS.
c. I februar 1997 blev udkastet til bekendtg�relsen sendt til h�ring hos bl.a. Forskningsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet samt Gr�nlands Hjemmestyre og F�r�ernes Hjemmestyre. I marts 1997 fremsendte Forskningsministeriet sektorforskningsloven til kundg�relse p� F�r�erne, via rigsombudet. Det var en betingelse, at sektorforskningsloven blev kundgjort p� F�r�erne, for at bekendtg�relsen, udstedt i medf�r af loven, kunne have gyldighed for F�r�erne.
d. I januar 1998 fandt der dr�ftelser sted p� embedsmandsniveau mellem GEUS og de f�r�ske myndigheder. I forbindelse med disse dr�ftelser blev GEUS bekendt med, at der fra f�r�sk side ville blive fremsat visse �ndringsforslag til bekendtg�relsen. Det var GEUS�s opfattelse, at de f�r�ske �nsker kunne tilgodeses. Derudover var det if�lge f�r�sk opfattelse hverken n�dvendigt eller �nskeligt at kundg�re sektorforskningsloven. Sp�rgsm�let blev efterf�lgende dr�ftet med Statsministeriet og Forskningsministeriet og uformelt med F�r�erne, uden at sp�rgsm�let blev bragt til endelig afklaring.
e. If�lge de for Rigsrevisionen foreliggende oplysninger forventedes det, at det f�r�ske landsstyre ville tiltr�de bekendtg�relsen med en yderligere pr�cisering af, at r�stoffer i undergrunden er et f�r�sk s�ranliggende. Derimod forventedes det, at landsstyret ikke agtede at kundg�re sektorforskningsloven.
f. Sagen rejser et principielt, omend formelt problem for GEUS� aktiviteter, idet GEUS� aktiviteter p� F�r�erne ikke har det forn�dne hjemmelsgrundlag, s�l�nge bekendtg�relsen ikke har gyldighed p� F�r�erne.
Milj�- og Energiministeriet har i december 1998 oplyst, at F�r�ernes landsstyre, via rigsombudsmanden i november 1998 har anmodet forskningsministeren om at �ndre sektorforskningsloven. Det skulle efter landsstyrets �nske s�ledes fremg�, at sektorforskningsinstitutioner kan udf�re opgaver p� F�r�erne efter aftale med F�r�ernes Hjemmestyre. If�lge Milj�- og Energiministeriet foreligger der endnu ikke en reaktion fra Forskningsministeriet.
Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r sagen snarest afklares eventuelt gennem dr�ftelse mellem Statsministeriet og Hjemmestyret.
289. Manglende vurdering af behov for udgiftsbevilling i forbindelse med forel�ggelse af aktstykke for Finansudvalget. Ad konto 27.03. Puljen til Gr�n Besk�ftigelse (Reservationsbev.)

Mio. kr.

Mio. kr.

Bevilling

122,2

Mindreforbrug

121,3

a. Ved Akt 305 25/6 1997 gav Finansudvalget tilslutning til, at 125 mio. kr. blev overf�rt fra konto 35.11.35. Pulje til lokale initiativer til gr�n besk�ftigelse og blev fordelt med 122,2 mio. kr. til konto 23.27.03. Pulje til Gr�n Besk�ftigelse (ny konto) og 2,8 mio. kr. til konto 23.21.01. Milj�styrelsen til administration af ordningen.
Aktstykket blev forelagt Finansudvalget med henblik p�, at ordningen kunne iv�rks�ttes i finans�ret 1997. Forbruget p� kontoen blev i 1997 kun 0,9 mio. kr.
b. I Milj�styrelsens virksomhedsregnskab blev mindreforbruget forklaret med, at lovgrundlag og administration f�rst var p� plads i august 1997, hvorfor ans�gninger til puljen f�rst kunne indkaldes pr. 1. september 1997, samt at l�betiden for de fleste projekter var p� minimum et �r.
Det var Rigsrevisionens umiddelbare opfattelse, at der alene burde have v�ret s�gt om en tilsagnsramme p� 122,2 mio. kr. og en udgiftsbevilling, der svarede til det forventede forbrug i finans�ret.
Rigsrevisionen bad p� denne baggrund ministeriet oplyse, hvorfor der blev s�gt om den fulde udgiftsbevilling. Endvidere bad man oplyst, hvorfor ministeriet ikke fandt anledning til at underrette Finansudvalget om, at bevillingen ikke kunne anvendes i finans�ret.
c. Af ministeriets redeg�relse fremgik det, at den gr�nne jobpulje blev etableret p� baggrund af en politisk aftale i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 1997. Resultatet var, at der i 1997 skulle afs�ttes 125 mio. kr. og 60 mio. kr. �rligt i hvert af de f�lgende 3 �r. Desuden oplyste ministeriet, at ministeriet ved forel�ggelsen af aktstykket ikke havde mulighed for at vurdere omfanget af tilsagn og forbrug i 1997, idet dette beroede p� beslutninger, der senere skulle tr�ffes af en p� dav�rende tidspunkt endnu ikke nedsat bestyrelse.
Ministeriet havde ikke fundet anledning til senere at orientere Finansudvalget om det forventede forbrug i finans�ret, idet man fandt, at virksomhedsregnskabet bl.a. havde til form�l at redeg�re herfor.
d. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet p� tidspunktet for bevillingsans�gningen i langt h�jere grad burde have kunnet forudse forbruget p� kontoen i finans�ret.
Rigsrevisionen finder, at ministeriet kunne have tilgodeset den politiske aftale, ved i udformningen af aktstykket at have s�gt en tilsagnsramme p� 122,2 mio. kr. og en udgiftsbevilling svarende til det forventede forbrug i resten af �ret. Rigsrevisionen finder det derfor uheldigt, at ministeriet har s�gt den fulde udgiftsbevilling, og at ministeriet ikke orienterede Finansudvalget om, at den s�gte udgiftsbevilling stort set ikke kunne anvendes inden for finans�ret.
� 24. F�devareministeriet
290. EU-Kommissionens underkendelse af refusion til Danmark i forbindelse med interventionsk�b af oksek�d

a. I forbindelse med godkendelsen af regnskabet for 1992 for Den Europ�iske Udviklings- og Garantifond (EUGFL) besluttede EU-Kommissionen, at Danmark skulle have underkendt tilskud fra EU p� knap 27 mio. kr. for �rene 1991 og 1992 p� grund af tilsides�ttelse af f�llesskabsregler ved EU-direktoratets udbudsprocedure i forbindelse med interventionsk�b af oksek�d. P� linje med udbetalende organer i andre EU-medlemslande havde EU-direktoratet i Danmark fulgt en praksis, der indebar, at direktoratet accepterede flere bud p� oksek�d fra samme koncern. Kommissionen fandt, at dette var i strid med Kommissionens forordning nr. 859/89, art. 9, stk. 2, hvorefter der kun kan afgives et bud pr. kategori og licitation.
Efter Kommissionens vurdering var st�tteopk�bene af oksek�d p� den angivne m�de blevet dyrere, end hvis reglerne var blevet fulgt, og EU var f�lgelig blevet p�f�rt et tab. Dette tab kunne imidlertid ikke opg�res, hvorfor Kommissionen anvendte en underkendelse p� 2 % af de samlede anmeldte udgifter til offentlig oplagring af oksek�d fra de p�g�ldende lande i �rene 1991 og 1992.
b. Det s�rlige forligsorgan, der behandler tvister mellem medlemslandene og Kommissionen om landbrugsst�tten, gav imidlertid landene medhold i deres synspunkt, idet det ikke havde st�et klart, at den anvendte praksis var i strid med de g�ldende regler i 1991 og 1992. Forligsorganet fandt, at det senere var fundet n�dvendigt at pr�cisere reglerne i forordning nr. 859/89, og anf�rte videre, at Kommissionen ikke forud for 1993 havde reageret over for medlemsstaternes praksis.
c. Uanset forligsorganets konklusioner vedtog Kommissionen den anf�gtede beslutning, og Danmark anlagde herefter sag mod Kommissionen for (delvis) at f� oph�vet beslutningen.
Den 1. oktober 1998 afsagde EF-domstolen en dom i sagen, der gav Kommissionen medhold, hvilket indeb�rer, at underkendelsen p� ca. 27 mio. kr. for den danske stat st�r ved magt.
If�lge dommens pr�misser har de danske budgivere omg�et reglerne og tilsidesat princippet om selvst�ndige bud, der er et v�sentligt krav for en forskriftsm�ssig og effektiv gennemf�relse af enhver licitationsprocedure, og som da ogs� er indeholdt i den omhandlede forordning nr. 859/89. Det fremg�r endvidere, at selv om bestemmelsen ikke er til hinder for, at flere selskaber i samme koncern samtidig deltager i en licitation, er det ikke i overensstemmelse med princippet om selvst�ndige bud, at disse selskaber afstemmer ordlyden af og vilk�rene i de bud, som de hver is�r indgiver, da dette vil kunne fordreje procedurens forl�b.
d. EF-domstolen lagde bl.a. til grund, at forvaltningen af finansieringen gennem EUGFL prim�rt p�hviler de nationale myndigheder, som har pligt til at p�se, at de f�llesskabsretlige regler n�je overholdes. Ordningen, som hviler p� tilliden mellem de nationale myndigheder og f�llesskabet, indeb�rer ingen systematisk kontrol fra Kommissionens side, en kontrol, der i �vrigt ville v�re yderst vanskelig at gennemf�re. If�lge dommen havde de danske myndigheder tilsidesat deres forpligtelser i henhold til art. 8, stk. 1, i forordning nr. 729/70, da der ikke var foretaget de n�dvendige unders�gelser.
e. Det fremg�r endelig af dommen, at if�lge fast retspraksis tillader bestemmelserne i forordning 729/70 kun Kommissionen at anerkende bel�b som p�hvilende EUGFL, n�r de er udbetalt i henhold til reglerne. Alle bel�b, som de nationale myndigheder (in casu EU-direktoratet) fejlagtigt har ment sig bemyndiget til at udbetale inden for rammerne af den f�lles markedsordning, har medlemsstaterne selv ansvaret for.
f. Det kan endvidere oplyses, at efter tvisten med Kommissionen om fortolkningen af reglerne var opst�et, blev reglerne i forordning nr. 859/89 n�rmere pr�ciseret, og EU-direktoratet har efter det oplyste �ndret sin praksis i overensstemmelse hermed.
g. Efter Rigsrevisionens opfattelse viser sagen betydningen af, at EU-direktoratet n�je iagttager de b�rende principper inden for det licitationsretlige omr�de.
� 26. Erhvervsministeriet
291. Afvikling af Krigsforsikring for Danske Skibe. Ad konto 35.11.51. Krigsforsikring for Danske Skibe. (Kontoen fremg�r ikke af statsregnskabet)

a. I forhandlingsresultaterne for finansloven for 1997 indgik der et initiativ om at afvikle statens engagement i Krigsforsikring for Danske Skibe. En konsekvens af en likvidering af dette institut var, at staten blev frigjort for sin garantih�ftelse og kunne udtage sin andel af krigsforsikringens nettoformue. Som f�lge heraf blev der ved �ndringsforslag til finanslovforslaget for 1997 oprettet en ny konto � 35.11.51. Krigsforsikring for Danske Skibe, med en budgetteret indt�gt p� 1.800 mio. kr. Den budgetterede indt�gt blev dog ikke realiseret i 1997. Som f�lge heraf blev indt�gtsbevillingen udtaget p� forslaget til till�gsbevillingslov for 1997.
b. Krigsforsikring for Danske Skibe tr�dte i likvidation den 1. juli 1997 i henhold til lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe samt ministeriel bekendtg�relse nr. 485 af samme dato. Ved bekendtg�relse nr. 586 af 7. august 1998 om oph�velse af lov om danske skibes forsikring mod krigsfare blev det fastsat, at lovgrundlaget for det hidtidige forsikringsinstitut blev oph�vet med virkning fra 1. september 1998. Selve likvidationen blev p�begyndt pr. 1. juli 1997 og udlodningen fandt sted pr. 1. maj 1998. Statens andel af likvidationsprovenuet udgjorde godt 2,2 mia. kr.
Provenuet blev den 4. maj 1998 sat ind p� en konto i Nationalbanken. Provenuet henstod primo oktober 1998 imidlertid stadig p� en statuskonto under �konomistyrelsen.
Finansministeriet har oplyst, at da der p� finansloven for 1998 ikke var nogen konto, hvor bel�bet umiddelbart har kunnet indt�gtsf�res, har indt�gtsf�ringen beroet p� overvejelser herom.
Finansministeriet har medio oktober 1998 oplyst Rigsrevisionen, at provenuet p� forslag til till�gsbevillingslov for 1998 forventes indt�gtsf�rt p� en ny hovedkonto � 07.11.15. Likvidation af Krigsforsikring for Danske Skibe, og at kontoen ville blive opf�rt p� indt�gtsbudgettet. Finansministeriet m�tte dog forbeholde sig sin endelige stillingtagen til den bevillingsm�ssige formalisering af dispositionen, herunder konteringen af indt�gten, indtil forslaget var fremsat.
Finansministeriet har endvidere oplyst, at �rsagen til, at provenuet har henst�et p� en konto i Nationalbanken, skyldtes hensynet til, at staten hurtigst muligt kunne opn� en forrentning af bel�bet.
c. If�lge likvidators beretning for likvidationen havde fordelingen af likvidationsprovenuet til garanterne givet anledning til nogle problemer. Disse vedr�rte is�r fortolkningen af, hvorledes fordelingsreglerne skulle anvendes i forbindelse med de selskabsm�ssige �ndringer blandt garanterne, der havde fundet sted i perioden 1949-1997. Det var derfor fundet n�dvendigt at indhente et responsum, der n�rmere belyste disse selskabsretlige sp�rgsm�l. Endvidere havde identificeringen af kredsen af garanter, som var berettigede til at f� andel i likvidationsprovenuet, forudsat et st�rre dokumentationsarbejde.
Dette giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
d. I det f�lgende er givet en redeg�relse for selve forsikringsinstituttets oprettelse og v�kst i egenkapital.
e. Forsikringsinstituttet Krigsforsikringen for Danske Skibe blev oprettet ved lov nr. 183 af 4. maj 1939. Det seneste lovgrundlag er lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtg�relse nr. 245 af 14. maj 1986, som �ndret ved lov nr. 901 af 29. november 1995.
Efter loven skulle ethvert registreringspligtigt dansk skib forsikres i instituttet. Undtaget fra forsikring var krigsskibe og lystfart�jer. For fiskefart�jer fastsatte loven s�rlige bestemmelser.
Forsikring i henhold til loven d�kkede krigsfare, herunder skade som f�lge af krigslignende begivenheder, samt skade som f�lge af s�dant opr�r og s�danne borgerlige uroligheder, hvorunder krigsv�ben anvendtes.
f. S�fartsstyrelsen har om instituttets garantikapital oplyst, at denne i 1939 var p� 80 mio. kr., hvoraf 40 mio. kr. var tegnet af staten, 30 mio. kr. af danske rederier, 5 mio. kr. af deltagerne i et i dette �jemed oprettet konsortium af banker og 5 mio. kr. af danske forsikringsselskaber. Under krigen blev garantikapitalen for�get til i alt 110 mio. kr., som faktisk blev indbetalt af garanterne. Halvdelen af dette bel�b blev tabt under krigen, mens den anden halvdel blev tilbagebetalt garanterne i forbindelse med en lov�ndring i 1949. Efter denne lov�ndring fortsatte instituttet sin virksomhed p� grundlag af en ikke-indbetalt garantikapital p� 82,5 mio. kr., hvoraf 45 mio. kr. blev tegnet af staten, 30 mio. kr. af danske rederier, 3,75 mio. kr. af et konsortium af banker og 3,75 mio. kr. af danske forsikringsselskaber. Staten p�tog sig tillige en subsidi�r garanti p� 150 mio. kr. for instituttets forpligtelser.
g. Det var endvidere i loven bestemt, at det eventuelle overskud, der m�tte fremkomme i tilf�lde af forsikringsvirksomhedens oph�r efter tilbagebetaling af garantikapital, skulle fordeles mellem garanterne i forhold til deres gennemsnitlige garantih�ftelse i tiden siden 1. april 1949.
S�fartsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at garantih�ftelsen i perioden ikke er blevet aktualiseret.
h. Instituttet er blevet ledet af en bestyrelse best�ende af 11 medlemmer. Formanden og to af bestyrelsens �vrige medlemmer er blevet valgt af erhvervsministeren (tidligere industriministeren). Fire medlemmer er blevet valgt af de i instituttet deltagende rederier og to medlemmer af et konsortium dannet af banker, samt to medlemmer fra danske forsikringsselskaber.
Instituttets regnskaber er i henhold til vedt�gterne blevet revideret af to statsautoriserede revisorer udn�vnt af erhvervsministeren. Rigsrevisionen har haft adgang til forsikringsinstituttets regnskaber efter rigsrevisorlovens � 4.
i. Ved udgangen af 1949 udgjorde instituttets likvide kapital 14,5 mio. kr. Tilv�ksten i instituttets egenkapital er fremkommet gennem redernes indbetaling af pr�mier (resultatet af forsikringsvirksomheden) og fra tilv�ksten i egenkapitalen (som er blevet investeret i diverse v�rdipapirer). I tabel 45 er vist udviklingen i instituttets egenkapital fra 1949 og frem til 30. juni 1997.

Tabel 45. Krigsforsikring for Danske Skibe, egenkapitalens udvikling fra

1949 til 30. juni 1997

Mio. kr.

1949

97,0

1959

130,6

1969

189,6

1979

422,5

1989

2.037,6

1996

3.864,8

1997

4.063,9

Tabel 45 viser, at egenkapitalen is�r voksede i 1980�erne, hvilket kan tilskrives det h�je renteniveau, som var g�ldende i denne periode.
j. I tabel 46 er vist hovedtallene fra de seneste 6 �rs regnskaber for Krigsforsikring for Danske Skibe.

Tabel 46. Regnskabsresultater for Krigsforsikring for Danske Skibe

1992

1993

1994

1995

1996

1997

----- Mio. kr. -----

Forsikringsteknisk resultat

2,4

�0,2

�1,0

�1,1

�0,4

�0,7

Resultat af investeringsvirksomhed

95,8

563,6

�146,5

402,9

527,7

199,8

Prim�rt resultat

98,2

563,4

�147,5

401,8

527,3

199,1

Provision til garanter

1,6

1,6

1,6

1,6

1,6

0,0

�rets resultat

96,6

561,7

�149,2

400,2

525,6

199,1

Egenkapital ultimo

2.526,4

3.088,1

2.939,0

3.339,2

3.864,8

4.063,9

Kilde: Krigsforsikring for Danske Skibe, �rsregnskaber for 1996 og 1997. Regnskabet for 1997 omfatter kun perioden 1. januar-30. juni. Differencer skyldes afrundinger.

Tabel 46 viser, at tilv�ksten i egenkapitalen kan tilskrives resultatet af investeringsvirksomheden.
k. Den statslige garantiforpligtelse har v�ret medtaget i statsregnskabet under "II. Andre garantier".
Instituttets bestyrelse vedtog med virkning fra regnskabs�ret 1986, at der til garanter med garantibel�b p� minimum 5.000 kr. skulle udbetales en garantiprovision p� 2 % �rligt. Staten har herefter �rligt modtaget en garantiprovision p� 0,9 mio. kr. Bel�bet er blevet registreret p� konto � 37.41.04.20. For 1997 er der ikke blevet udbetalt provision.
l. Erhvervsministeriet udn�vnte i juni 1997 en advokat, der tillige bekl�dte posten som formand for bestyrelsen i Krigsforsikring for Danske Skibe, til at v�re likvidator.
I henhold til det endelige likvidationsregnskab pr. 1. maj 1998 udgjorde likvidationsprovenuet 4.056,2 mio. kr., der blev fordelt p� f�lgende garantgrupper:
Tabel 47. Likvidationsprovenuet fordelt p� garantgrupper pr. 1. maj 1998

Mio. kr.

Staten

2.212,5

Banker

184,4

Forsikringsselskaber

184,4

Redere

1.475,0

m. Det fremgik af beretningen for likvidationen, at antallet af berettigede garanter havde udgjort 502, samt at hele provenuet var blevet udbetalt pr. 1. maj 1998 med undtagelse af et mindre bel�b p� 113.539 kr., der var blevet deponeret. Det deponerede bel�b vedr�rte 4 sager, hvor likvidator p� udbetalingstidspunktet ikke havde modtaget den kr�vede dokumentation fra garanterne. 2 af disse 4 sager var dog blevet l�st umiddelbart efter, mens de resterende 2 sager if�lge likvidationsberetningen endnu ikke var l�st.
Det fremgik videre af likvidators beretning, at der p� udlodningstidspunktet var forvarslet 3 retssager/voldgiftssager. Likvidator havde imidlertid ikke fundet, at de fremsatte krav havde en s�dan karakter, at udlodningen og afslutningen af likvidationen burde afvente udfaldet af disse sager. En eventuel betaling i forbindelse med disse 3 sager m�tte derfor i givet fald skulle tilvejebringes udenfor likvidationen.
Det kan endelig oplyses, at likvidationsomkostningerne udgjorde 22,8 mio. kr., hvoraf ca. 14,4 mio. kr. vedr�rte honorar inkl. moms til likvidator og revisorer.
Rigsrevisionen l�gger til grund, at likvidators udredningsarbejde med fastl�ggelsen af dels antallet af garanter, dels fordelingen af provenuet har v�ret betydeligt, samt at dette er �rsagen til, at de p� finansloven for 1997 budgetterede indt�gter ikke blev realiseret.
Rigsrevisionen har samtidig noteret sig Finansministeriets oplysning om, at statens indt�gt ved likvidationen af Krigsforsikring for Danske Skibe forventes optaget p� forslag til till�gsbevillingslov for 1998 under indt�gtsbudgettet.
n. Ved lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe fik erhvervsministeren hjemmel til at tr�ffe beslutning om oprettelse af et nyt hvilende krigsforsikringsinstitut for skibe over en vis st�rrelse, der bliver anvendt erhvervsm�ssigt og i �vrigt er registreringspligtige under dansk flag. Der er i loven n�rmere redegjort for hvilke skibe, der ikke vil v�re omfattet af dette institut.
If�lge loven fasts�tter erhvervsministeren tidspunktet for lovens ikrafttr�delse, ligesom ministeren fasts�tter tidspunktet for forsikringstidens indtr�den og oph�r.
Lovens anvendelsesomr�de er afgr�nset til at omfatte krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som f�lge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager, samt opr�r eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med s�danne krige, uanset hvor de m�tte finde sted. Det er s�ledes hensigten, at loven alene skal omfatte s�danne situationer, hvor det ikke vil v�re muligt at tegne forsikring i et privat forsikringsselskab. Som en konsekvens heraf skal der ikke p� nuv�rende tidspunkt betales forsikringspr�mier til instituttet, ligesom der heller ikke vil v�re nogen formue at forvalte.
o. Krigsforsikringsinstituttet skal ledes af en bestyrelse p� 7 medlemmer. Formanden og n�stformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren, mens de �vrige tre medlemmer udpeges af rederierne. Bestyrelsen skal bl.a. udarbejde policevilk�r og vedt�gter om pr�mieindbetalinger m.m., som skal godkendes af ministeren. Bestyrelsen kan udpeges og iv�rks�tte dette arbejde, selv om der ikke er truffet beslutning om oprettelse af krigsforsikringsinstituttet.
Indtrufne skader samt administrationsudgifter foruds�ttes d�kkes af henholdsvis en statslig garantistillelse p� 2 mia. kr., der pristalsreguleres �rligt fra 1. januar 1999 i medf�r af nettoprisindekset, og bidrag fra redernes forsikringspr�mier efter en fordelingsn�gle p� 2/3 og 1/3.
Loven om krigsforsikring af skibe indeholder ingen s�rlige revisionsbestemmelser. Det f�lger af rigsrevisorlovens � 4, stk. 1, nr. 1, at Rigsrevisionen i givet fald vil have adgang til instituttets regnskaber under hensyn til lovens bestemmelser om statens engagement i instituttet.
Ved Krigsforsikringsinstituttets oph�r tilfalder et eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har v�ret forsikret i instituttet i forhold til de indbetalte forsikringsbidrag.
p. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at nedl�ggelsen af det tidligere krigsforsikringsinstitut og oprettelse af et nyt institut uden pr�mieindbetaling og formueforvaltning indeb�rer en hensigtsm�ssig forenkling af ordningen.
Rigsrevisionen har bem�rket, at erhvervsministeren gennem sine bef�jelser til at udpege 4 bestyrelsesmedlemmer, godkende vedt�gter mv. og nedl�gge instituttet har mulighed for at f�re det forn�dne tilsyn med instituttet.
� 28. Trafikministeriet
292. Resultater fra revisionen af DSB�s og Banestyrelsens regnskaber for 1997. Ad hovedaktivitetsomr�derne 62. DSB og 63. Banestyrelsen

a. Rigsrevisionen har bl.a. i bevillingskontrolberetningerne for 1995 og 1996 orienteret statsrevisorerne om, at revisionen af DSB�s regnskaber udf�res efter aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor i henhold til � 9 i rigsrevisorloven i et n�rmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og DSB Intern revision.
Rigsrevisionen kan supplerende oplyse, at med lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen mv. gennemf�rtes en egentlig �konomisk og organisatorisk opsplitning af DSB, idet infrastrukturdelen af DSB (DSB bane) med virkning fra den 1. januar 1997 blev udskilt fra DSB i den selvst�ndige statsvirksomhed Banestyrelsen p� hovedaktivitetsomr�de 28.63 i finansloven for 1997. Form�let hermed var bl.a. at implementere direktiv 91/440/E�F om udvikling af f�llesskabets jernbaner ved bl.a. at udskille infrastrukturdelen af DSB fra operat�rdelen af DSB.
Rigsrevisionen havde i l�ngere tid v�ret bekendt med de igangv�rende planer om bevillingsm�ssigt at udskille infrastrukturdelen fra DSB. Efter dr�ftelser om etablering af en intern revision ved Banestyrelsen med repr�sentanter fra Trafikministeriet, Banestyrelsen (DSB bane) og Rigsrevisionen, blev der den 20. august 1997 indg�et en � 9-aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor om et fremtidigt revisionssamarbejde mellem Rigsrevisionen og Banestyrelsen Intern revision om Banestyrelsens regnskab fra finans�ret 1997.
b. I bevillingskontrolberetningerne for �rene 1987-1994, har Rigsrevisionen beskrevet kvaliteten af DSB�s regnskaber.
I bevillingskontrolberetningen for 1995 fandt Rigsrevisionen det bl.a. positivt, at revisionsarbejdet blev afsluttet v�sentligt tidligere end de foreg�ende �r. Rigsrevisionen gav imidlertid ogs� udtryk for, at der fortsat var en vis usikkerhed i DSB�s regnskabsafl�ggelse. En grundl�ggende �rsag hertil var bl.a. DSB�s regnskabsm�ssige behandling af anl�gsudgifter og anl�gsindt�gter, hvor der var en usikker sondring mellem drift og anl�g. Dette indebar en tilbagevendende usikkerhed i fordelingen af udgifterne p� drift og anl�g, i den bogf�rte v�rdi af DSB�s anl�gsaktiver, i opg�relsen af afskrivninger og forrentning af egenkapitalen samt i DSB�s opg�relse af sit mellemv�rende med staten. Rigsrevisionen fandt, at en foruds�tning for DSB�s muligheder for at afl�gge et mere rigtigt regnskab var, at der blev etableret et veldefineret grundlag for sondringen mellem drift og anl�g. DSB oplyste dengang, at man valgte at uds�tte dette til 1997.
I bevillingskontrollen for 1996 konstaterede Rigsrevisionen bl.a., at selv om kvaliteten af DSB�s eget regnskab i 1996 var blevet forbedret, s� havde der p� enkelte punkter v�ret usikkerhed i DSB�s eksterne �konomirapportering. Revisionen af 1996 regnskabet viste bl.a., at regnskabsdokumentationen og regnskabskvaliteten generelt var blevet forbedret, efter at DSB havde ibrugtaget et nyt �konomisystem den 1. januar 1996.
Af finansloven for 1997 fremg�r, at DSB og Banestyrelsen med virkning fra finansloven 1997 har taget nye og mere pr�cise regler for sondring mellem drifts- og anl�gsudgifter i brug, jf. Akt 95 3/12 1997. Sondringen medf�rer if�lge aktstykket, at der b�de overf�res driftsmidler til anl�g og anl�gsmidler til drift. Nettoeffekten har dog v�ret, at der i 1997 overf�rtes midler fra anl�g til drift, hvilket prim�rt skyldtes, at vedligeholdelsesarbejder hidtil i vidt omfang havde v�ret konteret som anl�gsudgifter.
DSB har yderligere tydeliggjort regels�ttet i 1998.
Rigsrevisionen kan oplyse, at operat�rdelen af DSB pr. 1. januar 1999 etableres som en selvst�ndig offentlig virksomhed, jf. Post Danmark modellen.
Bevillingsm�ssigt vil resultatet heraf v�re, at operat�rdelen af hovedkontoen for den hidtidige selvst�ndige statsvirksomhed DSB udg�r af finansloven og statsregnskabet, mens Banestyrelsen bevillingsm�ssigt fortsat vil blive styret som selvst�ndig statsvirksomhed i finansloven og statsregnskabet for 1999.
c. Det er p� nuv�rende tidspunkt Rigsrevisionens vurdering, at den positive tendens med at forbedre regnskabskvaliteten er fortsat i 1997.
� 37. Renter
293. Kontering af kursgevinster. Ad konto 12.04. Renter og udbytte af egne v�rdipapirer

Udgift

Indt�gt

----- Mio. kr. -----

Bevilling

39,1

211,4

Regnskab

�829,3

238,5

a. P� kontoen afholdes if�lge finansloven udgifter i form af vedh�ngende renter og indt�gter i form af kuponindt�gter i forbindelse med opk�b af statspapirer udstedt i udlandet. P� kontoen optages endvidere kurstab og kursgevinster i forbindelse med eventuel opk�b af statens udenlandske v�rdipapirer, hvor udgiftsf�relsen sker i forbindelse med afdraget p� de enkelte l�n.
b. Rigsrevisionen blev ved sin gennemgang af statsregnskabet opm�rksom p� den betydelige afvigelse mellem bevilling og regnskab p� kontoens udgiftsside.
Finansministeriet oplyste i de regnskabsm�ssige forklaringer, at afvigelsen skyldes en st�rre fortjeneste ved opk�b af egne v�rdipapirer end forudsat. Den store fortjeneste skyldes prim�rt, at egenbeholdningen af fremmedm�ntede obligationer blev annulleret.
Finansministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at det hidtil havde v�ret praksis, at kurstab og kursgevinster blev bogf�rt under udgiftsbevillingen, mens udbetalte renter p� beholdningen af egne obligationer blev bogf�rt under indt�gtsbevillingen. Finansministeriet var enig med Rigsrevisionen i, at det er hensigtsm�ssigt, at indt�gter � herunder kursgevinster � fremover konteres p� en indt�gtskonto, og at udgifter � herunder kurstab � konteres p� en udgiftskonto.
c. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
� 38. Skatter og afgifter
294. Den fortsatte udvikling i sagen om tilbagebetaling af det tidligere opkr�vede arbejdsmarkedsbidrag (AMBI). Ad konto 28.71. �vrige punktafgifter. Afskrivninger mv.

a. Rigsrevisionen har i tidligere bevillingskontrolberetninger omtalt sagen om tilbagebetaling af det ulovligt opkr�vede arbejdsmarkedsbidrag (AMBI), senest i bevillingskontrolberetningen for 1996, pkt. 152. I notat i henhold til rigsrevisorlovens � 18, stk. 4, blev det oplyst, at Rigsrevisionen ville f�lge udviklingen p� omr�det og orientere statsrevisorerne om sagens videre forl�b i bevillingskontrolberetningen for 1997, jf. Endelig bet�nkning 1996, s. 171.
b. I bevillingskontrolberetningen for 1996 var det oplyst, at Finansudvalget ved aktstykke nr. 284 af 12. juni 1997 gav tilslutning til, at der i 1997 blev anvendt 31,6 mio. kr., 30,6 mio. kr. til l�nsumsmidler og 1 mio. kr. til �vrig drift, til ekstraordin�r fremskyndelse af behandlingen af sager om tilbagebetaling af AMBI. Skatteministeriet oplyste i aktstykket, at Told- og Skatteregionerne inden for�ldelsesfristens udl�b den 22. maj 1997 havde modtaget 41.000 anmodninger om tilbagebetaling.
Regeringen opstillede som m�l, at samtlige sager om tilbagebetaling af AMBI s� vidt muligt skulle tilstr�bes afsluttet senest den 1. januar 1998.
Personaleforbruget i Told�Skat til sagsbehandling p� AMBI-omr�det var sk�nnet til 180 �rsv�rk. Der var i aktstykket s�gt om 95 �rsv�rk, mens de resterende 85 �rsv�rk skulle tilvejebringes ved en nedprioritering af andre opgaver inden for Told�Skat.
Det fremgik af ministerens redeg�relse til bevillingskontrolberetningen for 1996, jf. Endelig bet�nkning 1996, s. 135, at der pr. 1. januar 1998 resterede ca. 1.100 ubehandlede AMBI-sager, som man forventede afsluttet ca. 1. maj 1998.
c. Rigsrevisionen anmodede efterf�lgende ministeriet om en redeg�relse for den fortsatte udvikling i sagen, herunder oplysninger vedr�rende krav, der fortsat verserede for domstolene, og om muligt oplysninger om det forventede tilbagebetalingsbel�b samt tilskrevne renter.
Skatteministeriet oplyste, at ca. 13.800 af de ca. 41.000 modtagne anmodninger blev trukket tilbage. Af de resterende ca. 27.200 krav, blev de 26.100 afsluttet inden den 1. januar 1998, mens de resterende 1.100 sager blev afgjort inden 30. april 1998 som forventet i ministerredeg�relsen.
Af de ca. 27.200 anmeldte krav blev der foretaget tilbagebetaling i ca. 19.100 sager. Indtil medio september 1998 udgjorde det tilbagebetalte bel�b inkl. renter ca. 1.195 mio. kr., hvoraf 522 mio. kr. vedr�rte renter og 13 mio. kr. erstatning for revisorudgifter. Hertil kommer, at Told- og Skattestyrelsen umiddelbart efter EF-domstolens dom i 1992 frafaldt AMBI krav p� 3.952 mio. kr.
P� grund af nye v�sentlige oplysninger blev et mindre antal sager genoptaget, ligesom der fortsat verserede 238 sager for domstolene. Endvidere havde Told- og Skattestyrelsen accepteret, at ca. 2.200 sager vedr�rende fiskere og kartoffelavlere kunne genoptages, hvis Skatteministeriet tabte nogle pr�vesager, eller hvis der blev indg�et forlig.
Ministeriet har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen p� anmodning af Finansministeriet den 12. oktober 1998 opgjorde de mulige yderligere tilbagebetalinger til 631 mio. kr. inkl. rentegodtg�relse. Dette sk�n var baseret p�, at det samlede maksimale tilbagebetalingsbel�b i de verserende retssager ville v�re af st�rrelsesordenen 486 mio. kr., hvoraf renter udgjorde 230 mio. kr. S�fremt fiskerne og kartoffelavlerne fik fuldt ud medhold i deres p�stande, ville tilbagebetalingen v�re 145 mio. kr. inkl. renter.
d. Rigsrevisionen kan konstatere, at dommen i AMBI-sagen indtil nu har medf�rt en samlet udgift p� 5.147 mio. kr. i forbindelse med frafald, tilbagebetalinger og renter. Hertil kommer mulige yderligere maksimale tilbagebetalinger p� de n�vnte 631 mio. kr. Sammenlignet hermed var det samlede provenu i perioden 1988-1991 55 mia. kr.
e. Told- og Skattestyrelsen oplyste i sit virksomhedsregnskab for 1997, at der i 1997 var anvendt mere end 200 �rsv�rk til behandling af AMBI-sagerne. Den ekstraordin�re indsats i m�nederne juli-december blev opgjort til kun at have kostet 18,2 mio. kr. i l�nsum, hvoraf de 11,3 mio. kr. var anvendt til vikarer, merarbejde mv. De resterende 6,9 mio. kr. var anvendt til almindelig l�n til ansatte � svarende til ca. 25 �rsv�rk � der var anvendt ud over den forudsatte omprioritering p� ca. 85 �rsv�rk. Som f�lge heraf tilbagef�rte Styrelsen 12,4 mio. kr. af de p� aktstykket bevilgede l�nsums midler.
Det fremgik af Told- og Skattestyrelsens virksomhedsregnskab, at n�r bevillingen totalt set ikke blev anvendt, kunne det bl.a. skyldes, at de enkelte sager blev afviklet med et mindre ressourceforbrug end forudsat, og at omprioriteringen af egen ressourceindsats fandt sted i perioden april-juni, dvs. f�r bevillingsans�gningen.
Det var videre bem�rket, at den tidlige omprioriteringsindsats s�ledes havde medf�rt, at ressourcerne kunne v�re blevet anvendt til initiativopgaver � heriblandt kontrol- og inddrivelsesarbejdet.
f. Rigsrevisionen m� forst� bem�rkningerne i virksomhedsregnskabet s�ledes, at styrelsen i h�jere grad end forventet anvendte egen arbejdskraft, s� den interne omprioritering af arbejdsopgaverne ligeledes fik et st�rre omfang end forventet. Den �ndrede prioritering af egen arbejdskraft medf�rte p� den ene side mindre udgifter til ekstern arbejdskraft, mens kontrol- og inddrivelsesarbejdet p� den anden side fik et mindre omfang end det kunne have f�et, s�fremt hele aktstykkebevillingen var blevet anvendt til ans�ttelse af ekstern arbejdskraft.
Rigsrevisionen er opm�rksom p�, at s�rlige opgaver i en periode kan medf�re, at ressourceindsatsen m� omprioriteres. Rigsrevisionen finder, at styrelsen i tilsvarende situationer b�r v�re opm�rksom p�, at der ikke sker en un�dig nedprioritering af initiativopgaverne.
295. Betaling af morarenter p� grund af for sen overf�rsel af toldindt�gter til EU. Ad konto 51.01. EF-ordninger. Told
a. Rigsrevisionen omtalte i bevillingskontrolberetningerne for 1993 og 1994, pkt. 155 og 141, betaling af morarenter til EU p� grund af for sen overf�rsel af toldindt�gter. Rigsrevisionen fandt, at Told- og Skattestyrelsen p� et tidligere tidspunkt burde have sikret, at fastl�ggelsen og afregningen af EU�s indt�gter foregik rettidigt. Rigsrevisionen forventede, at styrelsen ville sikre, at den danske stat ikke un�digt blev p�f�rt morarenter til EU.
Skatteministeriet anf�rte i redeg�relsen til bevillingskontrolberetningen for 1994, jf. Endelig bet�nkning 1994, s. 60, at der p� en r�kke omr�der var iv�rksat nye procedurer og kontrolforanstaltninger, der fremover skulle sikre en rettidig afregning.
b. Rigsrevisionen har p� grundlag af foreliggende oplysninger fra Skatteministeriet opgjort de hidtil betalte morarenter p� grund af for sen overf�rsel af toldindt�gter til EU i perioden 1994-1997 til i alt 13,5 mio. kr. De �rligt betalte bel�b fremg�r af tabel 48.

Tabel 48. Betaling af morarenter til EU i perioden 1994 til 1997

�r

Forklaring

Mio. kr.

1994

Ufuldst�ndige toldangivelser og manglende rettidig betaling

5,8

1995

Ufuldst�ndige toldangivelser og manglende rettidig betaling

0,1

Forsinket betaling af antidumpingtold

1,1

1996

Bogf�ring af fortoldninger efter fristens udl�b

2,6

Bogf�ring af fortoldninger med manglende bilag

0,3

1997

Betaling af ikke-rettidigt afregnede angivelser fra f�r 1991

3,0

Forsinket overdragelse af told (enkeltst�ende sag)

0,5

Total¹⁾

13,5

^{1) Bel�bene summer ikke til totalen p� grund af afrunding.}

Betaling af morarenter p� 2,6 mio. kr. i 1996 og p� 3,0 mio. kr. i 1997 vedr�rte en forsinket afregning af antidumpingtold opkr�vet f�r 1991, som de danske myndigheder selv konstaterede var overdraget for sent. Denne sag var omtalt i bevillingskontrolberetningen for 1994. De danske myndigheder ans� morarentekravet for for�ldet, da bilag vedr�rende angivelserne i henhold til artikel 3 i forordning 1552/89 om f�llesskabernes egne indt�gter, skal opbevares mindst 3 kalender�r fra udgangen af det �r, de vedr�rer. De danske myndigheder var endvidere af den opfattelse, at den omst�ndighed, at en medlemsstat af egen drift overdrog bel�b, der hidr�rte fra perioder f�r de normale kontrolperioder, ikke burde medf�re beregning af strafrente. Europa-Kommissionen meddelte de danske myndigheder, at 3 �rs for�ldelsen tog sigte p� bogf�ringen af angivelser og ikke p� det finansielle forhold mellem F�llesskabet og medlemsstaterne. Skatteministeriet besluttede efter yderligere overvejelser og efter forel�ggelse for specialudvalget for juridiske sp�rgsm�l at overf�re morarentebel�bet til Kommissionen, da der ikke var juridiske holdepunkter for at undlade dette.
c. Rigsrevisionen har imidlertid konstateret, at der fortsat forekommer betaling af morarenter p� grund af for sen overf�rsel af toldindt�gter.
Det fremgik af materiale modtaget fra Told- og Skattestyrelsen i 1998, at bel�b vedr�rende antidumpingtold ikke var overdraget rettidigt for perioden 22. november 1992 til november 1997, samt at bel�b vedr�rende efteropkr�vning af told ikke var overdraget rettidigt for perioden 2. september 1994 til 12. marts 1998. Bel�bene blev konstateret ved unders�gelser iv�rksat efter en anmodning fra Europa-Kommissionen i rapporter af henholdsvis 12. juni 1996 og 18. december 1997.
Told- og Skattestyrelsen oplyste samtidig, at reglerne blev strammet op, s�ledes at der fremover ved hver region skulle foretages m�nedlige uds�gninger med henblik p� eventuelle rettelser inden periodens udl�b.
d. Rigsrevisionen fandt det utilfredsstillende, at de foranstaltninger, som Told- og Skattestyrelsen flere gange havde iv�rksat til sikring af rettidig afregning af toldindt�gter til EU, hidtil havde v�ret utilstr�kkelige. Skatteministeriet bem�rkede hertil, at det var opfattelsen, at de systemm�ssige- og administrative foranstaltninger, der var foretaget til sikring af rettidig overf�rsel af toldindt�gter til EU havde virket efter hensigten, idet der ikke l�ngere p� de omhandlede omr�der forekom forsinkelser, som kunne henf�res til de udstukne retningslinjer.
Det var samtidig ministeriets opfattelse, at der uanset de trufne foranstaltninger fortsat kunne v�re sager, som ville kunne udl�se morarente som f�lge af EU-reglernes kompleksitet eller fejlagtig sagsbehandling. Endelig oplyste ministeriet, at der var planlagt et nyt toldsystem med forventet implementering i �r 2000. Systemet skal indeholde bedre og mere omfattende maskinelle kontroller.
e. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at staten i perioden 1994 til 1997 er blevet p�f�rt udgifter p� 13,5 mio. kr. i morarenter p� grund af for sen angivelse og afregning af told til EU. Rigsrevisionen finder det ligeledes utilfredsstillende, at der fortsat i 1998, jf. pkt. c. kan konstateres manglende rettidig afregning af egne indt�gter til Europa-Kommissionen og forventer, at dette forhold nu bliver rettet op med implementeringen af det nye toldsystem.

� 40. Obligationsk�b mv.
296. Oplysninger p� till�gsbevillingsloven. Ad konto 21.07. Genudl�n til F�r�ernes landsstyre � KDH&F

a. Ved m�det den 3. november 1995 mellem regeringen og F�r�ernes landsstyre blev der givet tilsagn om at yde landsstyret refinansiering i form af statsl�n til betaling af Landsstyrets g�ld i udlandet og i Danmark. L�net blev givet p� vilk�r svarende til et l�n p� 1,3 mia. kr., der skulle betales tilbage i 1999, som blev ydet ved Akt 25 17/11 1993 med baggrund i Rammeaftalen af 28. maj 1993, jf. Akt 320 25/6 1993.
b. P� FL 1997 anf�rte Finansministeriet i anm�rkningerne, at "Eventuelle �ndringer i de bel�b i danske kroner, som skal refinansiere afdrag denomineret (med p�lydende v�rdi) i fremmed valuta, der m�tte f�lge af valutaudviklingen, vil blive optaget p� forslag til till�gsbevillingslov for det p�g�ldende �r".
Dette skete imidlertid ikke, og en tilsvarende bem�rkning blev endvidere ikke medtaget p� finansloven for 1998.
c. Finansministeriet har p� Rigsrevisionens foresp�rgsel anf�rt, at selv om �ndrede sk�n efter gennemf�relsen af till�gsbevillingsreformen ikke generelt skulle optages p� forslag til till�gsbevillingslov, burde dette i den konkrete situation v�re sket, da det var angivet i anm�rkningerne.
Rigsrevisionen deler Finansministeriets opfattelse af, at �ndringen burde v�re optaget p� forslag til till�gsbevillingsloven.
297. Kontering af emissionskurstab. Ad konto 21.51. Genudl�n til �restadsselskabet
a. Udl�net til �restadsselskabet androg i 1997 nominelt 429,7 mio. kr., men p� grund af l�nebetingelserne blev der alene udbetalt 400 mio. kr. Der kunne s�ledes konstateres en emissionskursgevinst p� 29,7 mio. kr. Emissionskursgevinsten (for 1996 emissionskurstabet) blev bogf�rt p� samme konto som statsg�ldens emissionskurstab/-gevinst. Herved skete en sammenblanding af genudl�nenes emissionskursgevinst/-tab med statsg�ldens.
b. Rigsrevisionen forelagde sp�rgsm�let om det hensigtsm�ssige i denne kontering af emissionskurstabet for Finansministeriet f�rste gang i forbindelse med bevillingskontrollen for 1996. Ministeriet mente da, at emissionskurstabet burde f�res p� samme konto som aktiviteten, der udl�ser emissionskurstabet. Ministeriet medgav dog, at emissionskurstabet kunne have v�ret vist s�rskilt p� statens status. Dette skete dog ikke p� statsregnskabet for 1997.
c. Med Akt 203 14/5 1997 �ndredes regnskabsprincipperne for statsg�ldsforvaltningen med virkning fra finans�ret 1998. P� baggrund af disse �ndringer spurgte Rigsrevisionen Finansministeriet, om man var kommet videre i sine overvejelser om at udskille s�danne bel�b, da der ikke var sket �ndringer i 1997.
Finansministeriet svarede, at man overvejede at udskille emissionskurstabene vedr�rende genudl�n fra den indenlandske statsg�ld og oprette en s�rskilt statuskonto for genudl�n. Finansministeriet forventede, at denne statuskonto ville blive oprettet i 1998.
d. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorernes bem�rkninger
Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterf�lgende redeg�relse fra ministre og rigsrevisors bem�rkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige bet�nkning over statsregnskabet.

Beretningens konklusion er, at statsregnskabet i alt overvejende grad er aflagt i overensstemmelse med g�ldende regler, at der ikke er fundet v�sentlige fejl, og at der ikke har v�ret bem�rkninger ved sammenholdelsen af bevillinger og regnskab. Det er ikke overraskende, fordi f�rre og mere fleksible bevillingsregler g�r sager om afvigelser mellem bevilling og regnskab sj�ldnere og medf�rer f�rre overtr�delser af bevillingsreglerne. Denne udvikling afspejler sig i beretningens indhold, som i h�jere grad end tidligere omfatter bredere analyser af forskellige temaer i det statslige regnskab.
Statsrevisorerne er is�r opm�rksomme p�, om der i forbindelse med givne bevillinger og andre beslutninger er meddelt Folketinget og dettes udvalg de forn�dne oplysninger. Statsrevisorerne har gennem flere �r n�je fulgt og haft kritiske bem�rkninger til udviklingen i reglerne om og st�rrelsen af bel�b, som videref�res til anvendelse i et senere finans�r. Statsrevisorerne finder det derfor bet�nkeligt, at oplysningerne om den forventede anvendelse af bel�bene til videref�rsel ikke er tilstr�kkelige og yderligere er blevet ringere fra 1996 til 1997, da oplysningerne til Folketinget derved forringes.
Statsrevisorerne skal g�re Folketinget opm�rksom p�, at rigsrevisors adgang til Scandlines er blevet begr�nset ved dannelsen af Scandlines AG, jf. pkt. 243-246.
Statsrevisorerne l�gger v�gt p�, at der skabes klarhed for s� vidt ang�r statens status og forventer, at det igangv�rende udvalgsarbejde under Finansministeriet � jf. pkt. 84 � resulterer i et sammenh�ngende og anvendeligt regels�t.
Virksomhedsregnskaberne skal give et d�kkende billede af, hvordan bevillingerne er anvendt og beskrive �rets resultater. Statsrevisorerne finder det derfor uacceptabelt, at der fortsat er mange institutioner, som ikke opfylder minimumskravene i aktstykket om virksomhedsregnskaber, og at institutionerne ikke i h�jere grad opstiller resultatkrav. Det er tilsvarende ikke acceptabelt, at mere end halvdelen af ministerierne ikke har afsluttet arbejdet med at udarbejde de handlingsplaner for m�l- og resultatopf�lgning, som er anbefalet i rapporten om Intern Kontrol og Resultatopf�lgning � jf. pkt. 187.
Statsrevisorerne har h�ftet sig ved, at den positive udvikling i Post Danmark � hvor der navnlig p� det rene konkurrenceomr�de har v�ret en relativ stor fremgang � er mere end opvejet af is�r stigende personaleudgifter. Samtidig har Post Danmark i perioden ikke kunnet indfri fastsatte service- og kvalitetsm�l for brevbefordringen. Statsrevisorerne vil n�je f�lge udviklingen i Post Danmark.
Trods forbedringerne i afl�ggelsen af statens regnskab og i statens �konomistyring er der s�ledes fortsat fejl og mangler.
Statsrevisorerne har is�r h�ftet sig ved:

Udenrigsministeriets utilfredsstillende afstemning af statuskonti og den manglende afstemning og specifikation af beholdningskonti (pkt. 274 og 275).

Forsvarsministeriets manglende forel�ggelse for Finansudvalget af bevillingsoverskridelser (pkt. 277) og at finansielle udgifter ved forsvarets forskudsbetalinger ikke fremg�r af aktstykkerne til Finansudvalget (pkt. 278).

Fejl ved kontering af l�n- og stipendieudgifter i Undervisningsministeriet medf�rte ukorrekt regnskab for Forskerakademiet i b�de 1997 og 1998 (pkt. 284).

Kulturministeriets manglende opfyldelse af foruds�tningerne for etableringen af Centret for Kunstnerisk Uddannelse p� Holmen og mangelfuld styring af byggeriet (pkt. 287).

Milj�- og Energiministeriets manglende orientering af Finansudvalget om at bevillingen til Puljen til Gr�n Besk�ftigelse ikke kunne anvendes som forudsat (pkt. 289).

Skatteministeriets kritisable gentagelse af for sen afregning af toldindt�gter til EU (pkt. 295).

Bilag 1

Rigsrevisionens cirkul�reskrivelse af 6. marts 1998 om oplysninger til brug for bevillingskontrollen

for finans�ret 1997

Rigsrevisionen

Sekretariatet

Dato

J. nr.

Ref

6. marts 1998

1998-111-2

Til
alle ministre

Oplysninger til brug for bevillingskontrollen for finans�ret 1997.
1. Efter � 17, stk. l, i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997) p�hviler det rigsrevisor at afstemme statsregnskabet med s�rregnskaberne og sammenholde bevillings- og regnskabstal. Der afgives beretning herom til statsrevisorerne.
Statsrevisorernes �rlige beretninger om bevillingskontrollen indeholder orientering om principielle problemstillinger i forbindelse med ministeriernes bevillingsadministration og �konomistyring samt bevillingsretlige sp�rgsm�l.
Til brug ved gennemgangen af statsregnskabet for finans�ret 1997 med henblik p� bevillingskontrollen skal man bede ministeren foranledige, at ministeriet sender f�lgende materiale snarest belejligt efter regnskabsafslutningen og senest den 1. juni 1998 til Rigsrevisionen vedr�rende samtlige styrelser/institutioner under ministerens omr�de.
Regnskabsoversigter
2. SB-uddata tabel 10095 sendes til Rigsrevisionen.
Regnskabsm�ssige forklaringer
3. For hovedkonti, der er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten for finans�ret 1997, jf. Akt 82 4/12 1996, skal de regnskabsm�ssige forklaringer fremg� af virksomhedsregnskabet. Bevillingskontrollen er en kontrol af bevillinger og regnskabstal i statsregnskabet og de regnskabsm�ssige forklaringer relaterer sig til statsregnskabet. Det foruds�ttes derfor, at der er sammenh�ng mellem statsregnskabet og virksomhedsregnskabet, s� statsregnskabstallene kan identificeres i virksomhedsregnskabet. De regnskabsm�ssige forklaringer skal indeholde de samme elementer som hovedkonti, der ikke er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten, jf. pkt. 4 � 11.
Der redeg�res for sammenh�ngen mellem planlagte og gennemf�rte aktiviteter i virksomhedsregnskabet, ligesom der skal indg� en vurdering af �rets resultatstyring og graden af m�lopfyldelse.
4.Der skal afgives regnskabsm�ssig forklaring for alle bevillingstyper, hvis der er afvigelser fra det i bevillingslovene forudsatte aktivitets-, service- og produktivitetsniveau. Afvigelserne udtrykkes s� vidt muligt kvantitativt. I den forbindelse skal der redeg�res for ministeriets overvejelser vedr�rende udviklingen i forholdet mellem aktivitetsniveau og ressourceforbrug, sat i forhold til de oplysninger, der er givet i aktivitets- eller virksomhedsoversigter i anm�rkningerne til bevillingslovene for 1997.
5. Der skal endvidere p� hovedkontoniveau afgives regnskabsm�ssig forklaring for alle bevillingstyper for v�sentlige afvigelser mellem bevillingstallene - som de fremg�r af finansloven og till�gsbevillingslovforslaget - og statsregnskabstallene, fx med udgangspunkt i bevillingsafregningsskemaerne.
Ved vurderingen af om en afvigelse er v�sentlig, m� s�vel den procentvise som den bel�bsm�ssige afvigelse tages i betragtning. Hvis der er tvivl, b�r der afgives regnskabsm�ssig forklaring. Ministeriet b�r s�ledes uopfordret medtage de oplysninger, som er relevante, n�r det n�rmere indhold af bevillingsadministrationen i ministeriet skal bed�mmes.
6. S�fremt der i finans�rets l�b er korresponderet med eller f�rt dr�ftelser med Finansministeriet om dispositioner, hvortil der ikke er generel hjemmel eller hjemmel p� bevillingslovene herunder fx vedr�rende overf�rsler mellem hovedkonti, bedes der vedlagt kopi af korrespondancen eller en redeg�relse for indtrufne aftaler, hvis der ikke foreligger korrespondance.
7. Der afgives endvidere regnskabsm�ssige forklaringer, hvis der er sket �ndringer i regnskabsm�ssige principper, eller hvis der har v�ret andre forhold, der har betydning for vurderingen af regnskabet for 1997, herunder fx v�sentlige forskydninger p� statuskontiene (90-99).
8. Med hensyn til driftsbevillinger gives der forklaring i f�lgende tilf�lde:

S�fremt der er v�sentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for den samlede nettoudgiftsbevilling eller for l�nsumsbevillingen. Der skal s�ledes ikke afgives forklaring, s�fremt underkonti eller standardkonti indenfor rammen udviser afvigelser. Forklaring p� afvigelser for hele rammen kan dog tage udgangspunkt i mer- eller mindreforbrug p� underkonti eller standardkonti.
S�fremt en bevillingsoverskridelse udg�r mere end 2 % eller 10 mio. kr., jf. Budgetvejledningen 1996, pkt. 21.2l.l.

9. For anl�gsbevillinger i form af projektbevilling afgives regnskabsm�ssig forklaring ved v�sentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for det enkelte projekt, eller hvis der i �vrigt er v�sentlige projekt�ndringer eller v�sentlige �ndringer med hensyn til totaludgift og f�rdigg�relsestidspunkt.
For anl�gsbevillinger, hvor dele af bevillingen er afsat som r�dighedspulje, afgives der regnskabsm�ssig forklaring ved merforbrug og v�sentligt mindreforbrug af r�dighedspuljen i forhold til det bevilgede.
10. For statsvirksomheder redeg�res for afvigelser ud over de tilladte udsving i nettotal og for �ndringer i forhold til oplysningerne i anm�rkningerne til bevillingslovene om produktion, produktivitet, afs�tning og serviceniveauer mv.
Der afgives en oversigt over det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet. Det afgives forklaring, s�fremt det akkumulerede udsving er negativt 4 �r i tr�k, jf. Budgetvejledning 1996, pkt. 21.51.
S�rlige specifikationer og bilag
11. Der afgives oplysning om saldi vedr�rende udest�ende tilsagn og garantier pr. 31. december 1997.
12. Ministeriet bedes afgive en redeg�relse for hvilke tiltag, anbefalingerne i Finansministeriets rapport "Intern kontrol og resultatopf�lgning", juni 1996, har givet anledning til i 1997 � herunder ministeriets videre arbejde med at styrke intern kontrol samt m�l- og resultatstyringen. I det omfang ministeriet har udarbejdet retningslinier, handlingsplaner o.l. m�ntet p� opfyldelse af rapportens anbefalinger, bedes disse vedlagt.
13. Yderligere eksemplarer af denne cirkul�reskrivelse kan rekvireres i Rigsrevisionen p� tlf. 33 92 84 00 lokal 28501. Cirkul�ret er ogs� tilg�ngeligt p� Rigsrevisionens hjemmeside p� internetadressen: www.ftrr.dk.

Henrik Otbo
/Annie N�rskov

Bilag 2
Regler og foruds�tninger for budgettering mv. i 1997
Retningslinjerne for ministeriernes udarbejdelse af bidrag til finans- og till�gsbevillingslovforslaget blev udsendt af Finansministeriet i henholdsvis februar 1996 (med frist den 8. maj 1996) og marts 1997 (med frist den 11. december 1997), jf. afsnit A i Budgeth�ndbogen.
De formelle bevillingsretlige regler, der var g�ldende for finans�ret 1997 fremg�r af Budgetvejledning 1996, jf. Finansministeriets cirkul�re af 15. januar 1996. Budgetvejledningen er navnlig koncentreret om de bevillingsretlige regler, specielt vedr�rende disponeringen af givne bevillinger, mens regler og anvisninger vedr�rende rammesystemet og den tekniske opstilling af bevillingslovene er samlet i Budgeth�ndbogen, hvis indhold l�bende ajourf�res.
De fleste �ndringer som f�lge af Budgetvejledning 1996 havde virkning fra 1996, som ogs� beskrevet i bilag 2 til beretningen om bevillingskontrollen for 1996. P� to omr�der tr�dte Budgetvejledning 1996 dog f�rst i kraft fra finans�ret 1997 (pkt. 3.5). Det g�lder afskaffelsen af bevillingstypen nettostyret virksomhed og reglerne for bevillingstypen statsvirksomhed, som blev �ndret v�sentligt med virkning fra 1. januar 1997 bl.a. i lyset af, at overskudsgivende virksomheder i vidt omfang er omdannet til selskaber. Bevillingstypen statsvirksomhed omfatter herefter alene virksomhedens drift, mens anl�gsbudgettet udskilles p� en s�rskilt hovedkonto under bevillingstypen anl�gsbevilling. Adgangen til overf�rsel fra anl�g til drift er oph�vet og omkostningsrelaterede oplysninger flyttes over i virksomhedsregnskabet (pkt. 21.5).
Bevillinger, der hidtil var opf�rt under bevillingstypen nettostyret virksomhed, overf�res fra 1997 enten til driftsbevilling eller statsvirksomhed.
I 1997 udstedte Finansministeriet cirkul�re nr. 60 af 16. maj 1997 om afgift p� over- og merarbejde i staten. Finansministeriet udmeldte desuden med cirkul�re nr. 61 af 20. maj 1997 og cirkul�re nr. 100 af 27. juni 1997 om afgifter p� henholdsvis udgifter til energiforbrug i statens institutioner og p� udgifter til bygge- og anl�gsprojekter.

Bilag 3
Oversigt pr. 31. december 1997 over aktieselskaber, hvori staten er aktion�r

Virksomhed

Statsmyndighed

el. institution,

der er aktion�r

Samlet

aktiekapital

Statens

aktieandel

Andel

i %

Regnskabet

revideres af:

Er stats-

institutionen medlem af selskabets

bestyrelse el. repr�sentantskab?

Giver vedt�gterne

staten mulighed for indflydelse p� revision og valg af revisor?

ETA Danmark A/S

Bolig- og By-

ministeriet

500.000

500.000

100

Statsaut.rev.

Ja

Ja (den stats-

autoriserede revisor v�lges af general-

forsamlingen)

Dansk Jagtforsikring A/S

Skov- og Natur-

styrelsen

500.000

255.000

51

Statsaut.rev.

Nej

Nej

Danish Aerotech A/S

Forsvarsministeriet

90.000.000

7.500.000

8,3, men

20 % af stemm.

2 statsaut.rev.

Departements-

chefen og som observat�r en kontorchef

Ja

Statens Konfektion

A/S¹⁾

Forsvarsministeriet

30.000.000

30.000.000

100

Statsaut.rev.

Ja

Ja

K�benhavns Lufthavne A/S

Trafikministeriet

900.000.000

461.550.000

51

Statsaut.rev.

Ja

Ja

H�ng-T�ll�se

Jernbane A/S²⁾

Trafikministeriet

1.741.600

870.800

50

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelse el. repr�sentantskab, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver hhv.

4 og 3 til repr�sentantskab

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

A/S Lollands-

banen³⁾

Trafikministeriet

1.000.000

500.000

50

Statsaut.rev. + lokal rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og

Finansmin. har udn�vnt hver 3 medl. til bestyrelsen

Vedt�gterne skal

approberes af Trafikministeriet

A/S Skagensbanen

Trafikministeriet

4.699.500

3.133.000

66,7

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men p.t. er 3 udn�vnt af Trafik- og Finansmin. hver til best. Dog ret til stemmeret i forhold til tilskuddet

Vedt�gterne skal

approberes af Trafikministeriet

A/S Hj�rring Privat-

baner⁴⁾

Trafikministeriet

11.703.700

6.702.500

57,3

Statsaut.rev. + lokal rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafikmin. har udn�vnt 3 medlemmer til best. og Finansmin. 1 medlem

Vedt�gterne skal

approberes af Trafikministeriet

Vestbanen A/S

(Varde-N�rre-Nebel Jernbane)

Trafikministeriet

1.452.000
740.000
154.434
2.346.434

726.000
518.000
1.244.000

53

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og

Finansmin. har udn�vnt hver 2

repr�sentanter

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

Vemb-Lemvig-

Thybor�n Jernbaneselskab A/S

Trafikministeriet

1.626.800
408.000
33.400
2.068.200

1.170.800
285.600
1.456.400

70,4

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og

Finansmin. har udn�vnt hver 2

repr�sentanter

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

A/S Helsing�r-Horn-b�k-Gilleleje-Banen

Trafikministeriet

2.620.926

1.207.395
207.996
1.415.391

54

Statsaut.rev.

Som ovenfor

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

A/S Gribskovbanen

Trafikministeriet

3.969.402

2.418.335

60,9

Statsaut.rev. + lokal rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og

Finansmin. v�lger tilsammen 2 medlemmer

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

A/S Hiller�d-Frederiksv�rk-Hundested

Jernbaneselskab

Trafikministeriet

4.568.800

2.624.400

57,4

Som ovenfor

Ikke medl. af bestyrelsen, men regeringen udn�vner 8 medl. til repr�sentant-

skab

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

A/S Lyngby-N�rum-

Banen

Trafikministeriet

916.590

316.600

34,5

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og

Finansmin. har udn�vnt hver 1

repr�sentant

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

�stbanen A/S⁵⁾

Trafikministeriet

2.783.740

1.135.450

40,8

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men min. har ret til 2 medl., udnyttes ikke p.g.a. mgl.

aktiemajoritet

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

Odsherreds Jernbane A/S⁶⁾

Trafikministeriet

2.146.000

1.073.000

50

Statsaut.rev.

Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og

Finansmin. har udn�vnt hver hhv. 4 og 3 til repr�sentant-

skab

Vedt�gterne skal

approberes af

Trafikministeriet

Sund og B�lt Holding A/S⁷⁾

Trafikministeriet

355.000.000

355.000.000

100

Statsaut.rev.

Ja

Ja, den statsaut.rev. v�lges af general-

forsamlingen, hvor ministeriet har bestemmende indflydelse

Beijing DANHUA Highway Consultant Co. Ltd.

Vejdirektoratet⁸⁾

500.000 $

62.500 $

12,5

Registreret

kinesisk

revisionsfirma

Vejdirektoratet udpeger viceformanden i bestyrelsen

Ja (revisor v�lges af bestyrelsen)

Scandlines A/S⁹⁾

Trafikministeriet

500.000.000¹⁰⁾

500.000.000

100

Statsaut.rev.

Ja

Ja, 2 statsaut.rev. v�lges for 1 �r ad gangen p� general-

forsamlingen

Kombidan A/S

DSB

501.000

167.000

33,3

Statsaut.rev.

Nej

Nej

Combus a/s¹¹⁾

Trafikministeriet

65.000.000

65.000.000

100

Statsaut.rev.

Ja

I forhold til aktieandel

ICF, Intercontainer

Interfrigo

DSB

3.636.363

300.000

8,25

Statsaut.rev.

Nej

Ja

Ferrovia Spedition

DSB

1.500.000

CHF

269.000

CHF

18,0

Statsaut.rev.

Ja

Ja

Dan Rail Consult A/S

Banestyrelsen

300.000

100.000

33,3

Statsaut.rev.

Ja

I forhold til aktieandel

Eurofima

DSB

2.100.000.000 SFR

420.000 SFR

0,02

"Kontrolstelle" best�ende af 4 aktion�rer

Nej

I forhold til aktiekapital

Hermes Information Technology

DSB

11.494.253

ECU

3.674.253

NLG

1.000.000

ECU

319.660

NLG

8,7

"Task force" best�ende af 2 bestyrelses-

medlemmer

Ja

Ja

Padborg Stevedore Kompagni

DSB

2.630.000

5.000

0,2

Statsaut.rev.

Nej

I forhold til aktiekapital

Intercontainer Scandinavien A/S

DSB

1.100.000

SEK

214.500 SEK

19,5

Godkendt rev.

Ja

Ja

A/B Carl Gram

Bornholmstrafikken (statsvirksomhed)

750.000 SEK

750.000 SEK

100

Svensk

statsaut.rev.

Ja

Ja

A/S Stekua (EKR A/S)¹²⁾i likvidation

Erhvervs-

ministeriet

500.000

500.000

100

Statsaut.rev.

Ja

I forhold til aktieandel

A/S Gr�nlandsfly

Statsministeriet

24.000.000

6.000.000

25

Statsaut.rev.

Ja

Ja

Tele Danmark A/S med datterselskaber¹³⁾

Forsknings-

ministeriet

1.310.000.000

677.702.300

51,733

Statsaut.rev.

Nej

Valg af rev. foretages af

generalforsamling efter indstilling fra

bestyrelse

International Datapost A/S

Post Danmark

18.875.000

1.500.000

7,95

Statsaut.rev.

Ja, repr�sentant-

skab findes ikke

I forhold til aktiekapital

C.V. International Post Corporation U.A. Amsterdam

Post Danmark

ca. 2.200.000
(649.500 NLG)

ca. 51.000
(15.000 NLG)

2,3

Statsaut.rev.

Nej

I forhold til aktieandel

Scandinavian Distribution and Postal Service A/S

Post Danmark

500.000

250.000

50

Statsaut.rev.

Ja, 2 bestyrelses-

medlemmer

I forhold til aktiekapital

Nordic Mail AB

Post Danmark

275.000 SEK

137.500 SEK

50

Statsaut.rev.

Ja, 2 bestyrelses-

medlemmer

I forhold til aktiekapital

Vasagatan 11

International AB

Post Danmark

22.000.000

SEK

5.500.000 SEK

25

Statsaut.rev.

Ja, 2 bestyrelses-

medlemmer

I forhold til aktiekapital

Dansk Olie og Naturgas A/S (Koncern)

Milj�- og Energi-

ministeriet

2.143.600.000

2.143.600.000

100

Statsaut.rev.

Nej

Ja, den statsautoriserede revisor v�lges af general-

forsamlingen, hvor ministeriet har bestemmende indflydelse

Nunaoil A/S

Milj�- og Energi-

ministeriet

99.000.000

49.500.000

50

Statsaut.rev.

Ja, 3 medlemmer

Ja, rev. v�lges af

generalforsamling for 2 �r ad gangen, skal v�re statsaut.rev.

Erhvervenes Udstillingsselskab "Bella-Centret" A/S

Erhvervsministeriet

129.884.000

19.376.000

15

Statsaut.rev.

Ja

Valg af rev. foretages af general-

forsamlingen efter indstilling fra

bestyrelsen

SAS Danmark A/S

Trafikministeriet

470.000.000

235.000.000

50

Statsaut.rev.

Ja

Ja

Det danske

St�lvalsev�rk

Erhvervsministeriet

90.000.000

27.000.000

30

Statsaut.rev.

Nej, men Erhvervsmin. udpeger en kommitteret, der har taleret i bestyrelsen og ved general-

forsamlingen

Ja

CSC Danmark A/S

Forsknings-

ministeriet

200.000.000

50.000.000

25

Statsaut.rev.

Nej

Ja, i forhold til aktiekapital

Dansk Tipstjeneste A/S

Skatteministeriet

500.000

400.000

80

Statsaut.rev.

Ja

Valg af rev. foretages af general-

forsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen

NORDUnet A/S

UNI�c

11.150.000

2.700.000

24,2

Statsaut.rev.

Ja

Ja, valg af statsaut.rev. 1 �r ad gangen af general-

forsamlingen

Det Danske Klasselotteri A/S

Skatteministeriet

15.000.000

15.000.000

100

Statsaut.rev.

Ja, 1 medlem og ministeren udpeger formanden blandt de valgte

Ja, valg af statsaut.rev. 1 �r ad gangen af general-

forsamlingen

DSB Skandinavisches Reisebüro GmbH

DSB

120.000 DM

120.000 DM

100

Tysk statsrev.

Ja

Ja

Statens og Kommunernes Indk�bs Service A/S

Finansministeriet

1.000.000

550.000

55

Statsaut.rev.

Finans-

ministeren

udpeger 1 ejer-

repr�sentant og

sammen med Kommunernes Landsforening 3 medlemmer

Ja, v�lges p� general-

forsamlingen for 1 �r ad gangen

Dansk Bibliotekscenter A/S

Statens Biblioteks-

tjeneste

8.750.000

2.500.000

29

Statsaut.rev.

Ja, 2 medlemmer

udpeges af Kulturministeriet

Valg af revisor fore-

tages af general-

forsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen

Statens Ejendomssalg A/S

Bolig- og

Byministeriet

10.000.000

10.000.000

100

Statsaut.rev.

Ja

Ja, revisor v�lges af general-

forsamlingen

^{1) Under konkursbehandling.

²⁾ H�ng-T�ll�se Jernbane A/S ejer 33,3 % af aktiebeholdningen i Nordvest-Bus A/S.

³⁾ A/S Lollandsbanen ejer aktiebeholdningerne i Totalbussen A/S og LF-Bus A/S.

⁴⁾ Hj�rring Privatbaner ejer aktiebeholdningen i Nordtrafik Hj�rring.

⁵⁾ �stbanen A/S ejer aktiebeholdningen i �sttrafik.

⁶⁾ Odsherreds Jernbane A/S ejer 66,6 % af aktiebeholdningen i Nordvest-Bus A/S.

⁷⁾ Sund og B�lt Holding A/S ejer aktiebeholdningen i A/S Storeb�ltsforbindelsen p� 355.000.000 kr. samt aktiebeholdningen i A/S �resundsforbindelsen p� 5.000.000 kr.

⁸⁾ Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) er ligeledes aktion�r med et indskud p� 25.000 $ svarende til en ejerandel p� 25 %.

⁹⁾ Scandlines A/S ejer 100 % af aktiebeholdningen i Scandlines Europa-Linien A/S, Sydfynske A/S og Scandlines Baltic A/S samt 75 % af aktiebeholdningen i De Danske F�rgerestauranter A/S. Derudover har Scandlines et 50 % ejerskab i Scandlines �resund I/S og Cat-link-Gruppen.

¹⁰⁾ Selskabskapitalen best�r af 1 aktie á nominelt 400 mio. kr. Kapitalforh�jelsen p� 100 mio. kr. i 1996 (apportindskud) forventes registreret i statsregnskabet for 1998.

¹¹⁾ Combus a/s ejer 58 % af aktiebeholdningen i Aalborg Omnibus A/S p� 19.400.000 kr., 51,028 % af aktiebeholdningen i M�ns Omnibusser A/S p� 2.042.000 kr. samt 100 % af aktiebeholdningen i Combus Danmark A/S p� 20.000.000 kr. Derudover ejer Combus a/s 100 % af anpartskapitalen i Buscompagniet ApS 1 p� 200.000 kr. samt 100 % af anpartskapitalen i selskaberne Buscompagniet ApS 2 og 3, begge med en anpartskapital p� 125.000 kr.

¹²⁾ Pr. 31. december 1996 blev alle A/S Stenkuas aktiviteter overdraget til NCM International N.V., jf. Akt B 9/10 1996.

¹³⁾ Ved aftale mellem staten og Ameritech Corporation af 27. oktober 1997 samt ved Finansudvalgets godkendelse heraf ved Akt 41 29/10 1997 blev statens aktier i Tele Danmark A/S solgt. Overdragelsen af aktierne fandt sted den 12. januar 1998. Den 19. januar 1998 blev der afholdt ekstraordin�r generalforsamling, hvor der blev vedtaget en kapitalneds�ttelse. Kapitalneds�ttelsen blev gennemf�rt den 24. april 1998, hvorefter staten ikke l�ngere er aktion�r i selskabet.}}}}}}

	Indenlandsk	Udenlandsk	I alt
	---------- Mia. kr. ----------
DAU-saldo (�� 1-38) (� = overskud)			�7,6
Obligationsk�b og beholdningsbev�gelser (�� 40-41)			�5,1
Afdrag p� langfristet statsg�ld (� 42) ekskl. emissionskurstab			112,8
- heraf indenlandske statsl�n	81,4
- heraf udenlandske statsl�n		31,4
Indfrielser af kortfristede statsl�n (� 43) ekskl. emissionskurstab			146,5
- heraf indenlandske statsl�n	89,5
- heraf udenlandske statsl�n		57,0
Finansieringsbehov i alt	170,9	88,4	246,6

	----- Mia. kr. -----
Samlede l�neoptagelse 1997		246,5
- heraf kortfristede l�n	134,5
- heraf langfristede l�n	112,0
Samlet l�neindfrielse 1997		259,3
- heraf kortfristede l�n	146,5
- heraf langfristede l�n	112,8
Fald i statsg�lden grundet l�neindfrielse		12,8
Reduktion i nettofald som resultat af emissionskurstab		1,9
Nettofald i statsg�lden i 1997		10,9
Andre bev�gelser med indflydelse p� statsg�ldens st�rrelse, herunder valutakursreguleringer, netto		0,3
Fald i statsg�ld i alt		11,2
Samlet statsg�ld ultimo 1996 (brutto)		788,5
Samlet statsg�ld ultimo 1997 (brutto)		777,3
Fald i statsg�ld fra 1996 til 1997		11,2

Type	Aktiver		Passiver
	Poster	Bel�b	Poster	Bel�b
	Antal	Mio. kr.	Antal	Mio. kr.
Korrektion af fejl	36	11,5	7	1,7
V�rdireguleringer	6	1.228,6	1	3.665,5
�ndrede regnskabsprincipper	5	3.503,9	0	0,0
Overf�rsel til andre statuskonti	8	22,3	1	� 9,7
^{1)Der er i opg�relsen ikke medtaget modposteringer, der udg�r 2.599,7 og � 1.491,0 mio. kr. p� henholdsvis Kapitaler for s�rlige fonde og Balancekontoen.}

Garantier	--- Mia. kr. ---
A/S Storeb�ltsforbindelsen	37,7
Almennyttige og private boligselskaber	21,0
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning	12,7
�resundskonsortiet	10,0
A/S �resundsforbindelsen	7,2
St�tte til byfornyelse og boligforbedring	6,8
St�tte til landbrug og fiskeri	5,3
�vrige	7,8
I alt	108,5

Garantier	--- Mia. kr. ---
Eksportkreditter (inkl. kautioner)	13,2
Garanti over for Den Europ�iske Investeringsbank (EIB)	10,8
Garanti over for Verdensbanken (IBRD)	7,9
Garanti over for leverand�rer af togmateriel	7,4
Garanti over for den Nordiske Investeringsbank (NIB)	7,1
Garanti over for andre udviklingsbanker og -fonde	6,4
�vrige	13,9
I alt	66,7

	---- Mio. kr. ----
Trafikministeriet	59,6
Undervisningsministeriet	7,7
Udenrigsministeriet	6,0
Forsvarsministeriet	5,3
Milj�- og Energiministeriet	3,0
I alt	81,6

	Drifts- budget	Anl�gs- budget	Indt�gts- budget	Reguleringer i alt
	----- Udgift -----		Indt�gt	Reguleringer i alt
	--------- Mio. kr. ---------
� 3.Folketinget	38,7	0,8	-	39,5
� 5.Statsministeriet	-	-	-	-
� 6.Udenrigsministeriet	138,5	-	-	138,5
� 7.Finansministeriet	�44,7	-	0,4	�44,3
� 8.�konomiministeriet	�11,1	-	-	�11,1
� 9.Skatteministeriet	80,6	-	0,6	80,0
� 11.Justitsministeriet	246,5	�0,9	75,4	170,2
� 12.Forsvarsministeriet	136,3	8,6	-	144,9
� 13.Indenrigsministeriet	�359,0	�5,3	-	�364,3
� 14.Boligministeriet	31,6	19,3	200,0	�149,1
� 15.Socialministeriet	�93,8	-	-	�93,8
� 16.Sundhedsministeriet	6,9	�6,3	-	0,6
� 17.Arbejdsministeriet	1.440,4	�38,1	-	1.402,3
� 19.Forskningsministeriet	54,3	0,2	�30,0	84,5
� 20.Undervisningsministeriet	757,3	5,1	36,9	725,5
� 21.Kulturministeriet	20,6	�114,1	-	�93,5
� 22.Kirkeministeriet	1,0	-	-	1,0
� 23.Milj�- og Energiministeriet	206,7	2,9	�123,0	332,6
� 24.F�devareministeriet	183,5	�3,1	-	180,4
� 26.Erhvervsministeriet	�279,3	�7,7	-	�287,0
� 28.Trafikministeriet	552,1	�366,4	�121,2	306,9
� 35.Generelle reserver	�1.492,3	�21,6	�3.050,0	1.536,1
� 36.Pensionsv�senet	�13,5	-	-	�13,5
� 37.Renter	-	-	4,3	�4,3
� 38.Skatter og afgifter	�175,0	-	552,4	�727,4
DAU-regnskab i alt	1.426,3	�526,6	�2.454,2	3.353,9
Note: Eventuelle differencer i sumtallene skyldes afrundinger.

Ministeromr�der	Tilsagn p� konto 98.41 i SCR-regnskabet	Rigsrevisionens korrektioner
	----- Mio. kr. -----
� 6.Udenrigsministeriet	2.796,3	�2.507,5
� 7.Finansministeriet	2.262,4	�2.262,4¹⁾
� 8.�konomiministeriet	3.847,4	�3.847,4
� 9.Skatteministeriet	-	-
� 12.Forsvarsministeriet	-	-
� 13.Indenrigsministeriet	33,8	20,2
� 14.Boligministeriet	41,4	-
� 15.Socialministeriet	1,0	�0,2
� 16.Sundhedsministeriet	35,3	-
� 17.Arbejdsministeriet	44,5	165,4
� 19.Forskningsministeriet	1.488,9	369,8
� 20.Undervisningsministeriet	-	-
� 21.Kulturministeriet	28,3	73,0
� 22.Kirkeministeriet	-	8,5
� 23.Milj�- og Energiministeriet	3.205,2	7,6
� 24.F�devareministeriet	4.093,1	165,5
� 26.Erhvervsministeriet	1.643,2	-
� 28.Trafikministeriet	10,2	�10,2
I alt	19.531,0	�7.817,7
Tilsagn korrigeret, total	11.713,3
^{1) En tilsagnssaldo p� 262,4 mio. kr., der er registreret p� Finansministeriets konto 98.41, vedr�rer dels � 23. Milj�- og Energiministeriet (98,0 mio. kr.) og � 24. F�devareministeriet (164,4 mio. kr.). Rigsrevisionen har valgt at placere bel�bene p� henholdsvis � 23 og � 24 i tabellen.}

Hovedkontonr. xx.xx.xx
Resultatopg�relse � indev�rende �r:
1.	Bevilling (B+TB)
2.	Regnskab
3.	Afvigelse mellem bevilling og regnskab (1�2)
4.	Korrektion til pkt. 3 ud fra regnskaber
4.1.	Ikke-fradragsberettiget k�bsmoms (+)
5.	Omflytninger, bevillingstekniske
6.	�rets overskud (3+4+5)
Opg�relse af akkumuleret resultat:
11.	Akkumuleret overskud ultimo forrige �r
12.	Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige �r
12.1.	Korrektioner i forbindelse med konto�ndringer
12.2.	Andre korrektioner
13.	Akkumuleret overskud primo indev�rende �r (11+12)
14.	�rets overskud (6)
15.	Akkumuleret overskud ultimo indev�rende �r (13+14)
16.	Omflytninger, disponeringsm�ssige
17.	Omflytninger mellem underkonti
18.	Disposition, overskud som bortfalder
19.	Akkumuleret overskud til videref�rsel ultimo indev�rende �r (15+16+17+18)

Ministerparagraf	Reservations- og anl�gsbevillinger	Driftsbevilling	Statsvirksomheder	I alt
	----- Mio. kr. -----
� 5.Statsministeriet		7,9		7,9
� 6.Udenrigsministeriet	342,8	60,3		403,1
� 7.Finansministeriet	18,6	170,2	30,2	219,1
� 8.�konomiministeriet		36,2		36,2
� 9.Skatteministeriet	22,0	253,7		275,7
� 11.Justitsministeriet	248,9	198,8		447,8
� 12.Forsvarsministeriet	40,3	104,4		144,6
� 13.Indenrigsministeriet	128,1	171,2		299,3
� 14.Boligministeriet	58,4	34,4	35,6	128,3
� 15.Socialministeriet	487,2	39,9	17,9	545,0
� 16.Sundhedsministeriet	431,1	99,7	5,4	536,3
� 17.Arbejdsministeriet	1.629,1	297,0		1.926,1
� 19.Forskningsministeriet	687,3	81,6	34,5	803,4
� 20.Undervisningsministeriet	575,2	1.463,6	38,3	2.077,1
� 21.Kulturministeriet	513,9	134,0	37,4	685,2
� 22.Kirkeministeriet		�0,4		�0,4
� 23.Milj�- & Energiministeriet	2.378,4	235,1	43,7	2.657,1
� 24.F�devareministeriet	1.359,4	181,1	45,1	1.585,6
� 26.Erhvervsministeriet	1.781,7	136,1	29,4	1.947,2
� 28.Trafikministeriet	1.033,6	116,3	194,5	1.344,3
Total	11.735,8¹⁾	3.835,9²⁾	511,9	16.083,7
�ndring fra 1996 til 1997 i %	12	49	�79³⁾	4
^{1) Fordelte sig med 2.269,0 mio. kr. til anl�gsbevilling og 9.466,9 mio. kr. til reservationsbevilling. ²⁾ Heraf var 960,5 mio. kr. til l�n og 2.875,4 mio. kr. til �vrig drift. ³⁾ I 1996 indgik nettostyrede virksomheder ogs� i dette.}

	Drifts- bevillinger		Stats- virksomhed		Reservations- og anl�gsbevillinger		Total
	Mio. kr.	%	Mio. kr.	%	Mio. kr.	%	Mio. kr.	%
Edb	447,6	16,3	56,3	16,3	5,5	0,0	509,4	3,5
Vedligeholdelse	52,8	1,9	37,3	10,8	66,4	0,6	156,5	1,1
Organisation og personale	110,5	4,0	0,0		21,6	0,2	132,1	0,9
Konkrete faglige projekter	59,9	2,2	1,9	0,6	569,6	4,9	631,4	4,3
Anden faglig aktivitet	554,0	20,2	1,0	0,3	6.561,5	56,6	7.116,5	48,5
Overf�rsler	63,2	2,3	0,0		330,8	2,9	394,0	2,7
Diverse	691,0	25,2	99,8	29,0	976,7	8,4	1.767,5	12,0
Uoplyst	764,8	27,9	148,2	43,0	3.064,8	26,4	3.977,8	27,1
I alt	2.743,8	100,0	344,5	100,0	11.596,9	100,0	14.685,2	100,0

	DSB Rederi A/S	DSB Busser a/s
	---- Mio. kr. ----
Indskud:
Aktiver	1.894	450
Goodwill	500	20
G�ld og hens�ttelser	394	244
Nettoaktiver	2.000	226
Vederlag:
Aktier/kapitalandel, nom.	400	65
Overkurs ved emission	400	54
Stiftertilgodehavende	1.200	107
Vederlag i alt	2.000	226

	Aktiekapital	Overkurs ved emission	Overf�rt mv.	Egenkapital i alt
	--------- Mio. kr. ---------
1995 primo, jf. tabel 22	400,0	400,0		800,0
Regulering af hens�ttelser			�256,2
Tilpasset balance primo	400,0	400,0	�256,2	543,8
�rets resultat			�51,2
Andre reguleringer			1,1
1996 primo	400,0	400,0	�306,3	493,7
Kapitalforh�jelse	100,0	481,5
�rets resultat			387,5
Andre reguleringer			0,4
1997 primo	500,0	881,5	81,6	1.463,1
�rets resultat			380,4
Andre reguleringer			33,7
Egenkapital ultimo 1997	500,0	881,5	495,7	1.877,2

�r		Eneretsomr�det	Konkurrence med befordringspligt	Konkurrence uden befordringspligt	Total
�r		----- Mio. kr. -----
Bruttooms�tning	1995	5.063	3.243	1.242	9.548
	1996	4.827	3.311	1.937	10.075
	1997	4.831	3.504	2.141	10.476
Resultat f�r tilladt krydssubsidiering	1995	357	�19	26	364
	1996	305	�54	96	347
	1997	209	27	18	254
Nettoresultat	1995	177	161	26	364
	1996	102	149	96	347
	1997	�4	241	17	254

Finans�r	H�rens Materiel- kommando	S�v�rnets Materiel- kommando	Flyve- materiel- kommandoen	I alt	Samlede udgifter til indk�b af materiel inkl. forskudsbetalinger i finans�ret
Finans�r	----- Mio. kr. -----
1994	747	1.158	1.553	3.457	2.705
1995	448	997	2.005	3.450	2.744
1996	533	791	2.219	3.543	2.820
1997	635	504	2.323	3.462	2.782
^{1) Afrundede bel�b.}

Indk�bskanal	H�rens Materiel- kommando	S�v�rnets Materiel- kommando	Flyve- materiel- kommando	I alt
Indk�bskanal	----- Mio. kr. -----
FMS inkl. F-16	325	75	1.795	2.195
Milit�re organisationer mv.	0	8	85	93
Milit�re leverand�rer i alt	325	83	1.880	2.288
Civile leverand�rer	310	421	443	1.174
Forskud i alt	635	504	2.323	3.462

Indg�else af kontrakt	Kontrakter	Restforskud
----- �r -----	----- Antal -----	----- Mio. kr. -----
1985	2	0,6
1988	1	0,0
1990	1	0,2
1991	2	0,0
1992	4	32,5
1993	8	149,5
1994	8	27,4
1995	9	288,0
1996	38	323,1
1997	59	352,4
I alt	132	1.174,1¹⁾
^{1) Afrundet sum.}

Forskudssum i % af kontraktsum	Antal kontrakter
1-9	1
10-19	4
20-29	16
30-39	40
40-49	4
50	7
60	2
80	7
100	6
I alt	87

	Ejendomme og anl�g Ultimobeholdning pr. 31. december 1997
	----- Mio. kr. -----
Videreg�ende uddannelsesinstitutioner	9.705,6
Undervisningsministeriets departement	318,2
UNI�C	21,3
Undervisningsministeriet i alt	10.045,1

Institution	Specificeret beholdning	Ikke specificeret beholdning
Institution	----- Mio. kr. -----
K�benhavns Universitet¹⁾	499,0	2.772,9
Aarhus Universitet¹⁾	302,6	886,9
Odense Universitet¹⁾	159,3	760,9
Roskilde Universitetscenter¹⁾	161,0	223,2
Aalborg Universitet¹⁾	271,9	810,4
Danmarks Tekniske Universitet¹⁾	206,0	1.040,1
Danmarks Farmaceutiske H�jskole¹⁾	19,5	201,5
Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole¹⁾	432,9	417,6
�vrige (statsseminarier mv.)	201,2	338,8
I alt	2.253,4	7.452,2
^{1) Overf�rt til Forskningsministeriet i marts 1998. Som f�lge af afrunding kan summen af tals�jler afvige fra totaltal}

	Mio. kr.
1949	97,0
1959	130,6
1969	189,6
1979	422,5
1989	2.037,6
1996	3.864,8
1997	4.063,9

	1992	1993	1994	1995	1996	1997
	----- Mio. kr. -----
Forsikringsteknisk resultat	2,4	�0,2	�1,0	�1,1	�0,4	�0,7
Resultat af investeringsvirksomhed	95,8	563,6	�146,5	402,9	527,7	199,8
Prim�rt resultat	98,2	563,4	�147,5	401,8	527,3	199,1
Provision til garanter	1,6	1,6	1,6	1,6	1,6	0,0
�rets resultat	96,6	561,7	�149,2	400,2	525,6	199,1
Egenkapital ultimo	2.526,4	3.088,1	2.939,0	3.339,2	3.864,8	4.063,9
Kilde: Krigsforsikring for Danske Skibe, �rsregnskaber for 1996 og 1997. Regnskabet for 1997 omfatter kun perioden 1. januar-30. juni. Differencer skyldes afrundinger.

	Mio. kr.
Staten	2.212,5
Banker	184,4
Forsikringsselskaber	184,4
Redere	1.475,0

	Udgift	Indt�gt
	----- Mio. kr. -----
Bevilling	39,1	211,4
Regnskab	�829,3	238,5

�r	Forklaring	Mio. kr.
1994	Ufuldst�ndige toldangivelser og manglende rettidig betaling	5,8
1995	Ufuldst�ndige toldangivelser og manglende rettidig betaling	0,1
1995	Forsinket betaling af antidumpingtold	1,1
1996	Bogf�ring af fortoldninger efter fristens udl�b	2,6
1996	Bogf�ring af fortoldninger med manglende bilag	0,3
1997	Betaling af ikke-rettidigt afregnede angivelser fra f�r 1991	3,0
1997	Forsinket overdragelse af told (enkeltst�ende sag)	0,5
Total¹⁾		13,5
^{1) Bel�bene summer ikke til totalen p� grund af afrunding.}

Rigsrevisionen	Sekretariatet	Dato J. nr. Ref	6. marts 1998 1998-111-2
Til alle ministre Oplysninger til brug for bevillingskontrollen for finans�ret 1997. 1. Efter � 17, stk. l, i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997) p�hviler det rigsrevisor at afstemme statsregnskabet med s�rregnskaberne og sammenholde bevillings- og regnskabstal. Der afgives beretning herom til statsrevisorerne. Statsrevisorernes �rlige beretninger om bevillingskontrollen indeholder orientering om principielle problemstillinger i forbindelse med ministeriernes bevillingsadministration og �konomistyring samt bevillingsretlige sp�rgsm�l. Til brug ved gennemgangen af statsregnskabet for finans�ret 1997 med henblik p� bevillingskontrollen skal man bede ministeren foranledige, at ministeriet sender f�lgende materiale snarest belejligt efter regnskabsafslutningen og senest den 1. juni 1998 til Rigsrevisionen vedr�rende samtlige styrelser/institutioner under ministerens omr�de. Regnskabsoversigter 2. SB-uddata tabel 10095 sendes til Rigsrevisionen. Regnskabsm�ssige forklaringer 3. For hovedkonti, der er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten for finans�ret 1997, jf. Akt 82 4/12 1996, skal de regnskabsm�ssige forklaringer fremg� af virksomhedsregnskabet. Bevillingskontrollen er en kontrol af bevillinger og regnskabstal i statsregnskabet og de regnskabsm�ssige forklaringer relaterer sig til statsregnskabet. Det foruds�ttes derfor, at der er sammenh�ng mellem statsregnskabet og virksomhedsregnskabet, s� statsregnskabstallene kan identificeres i virksomhedsregnskabet. De regnskabsm�ssige forklaringer skal indeholde de samme elementer som hovedkonti, der ikke er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten, jf. pkt. 4 � 11. Der redeg�res for sammenh�ngen mellem planlagte og gennemf�rte aktiviteter i virksomhedsregnskabet, ligesom der skal indg� en vurdering af �rets resultatstyring og graden af m�lopfyldelse. 4.Der skal afgives regnskabsm�ssig forklaring for alle bevillingstyper, hvis der er afvigelser fra det i bevillingslovene forudsatte aktivitets-, service- og produktivitetsniveau. Afvigelserne udtrykkes s� vidt muligt kvantitativt. I den forbindelse skal der redeg�res for ministeriets overvejelser vedr�rende udviklingen i forholdet mellem aktivitetsniveau og ressourceforbrug, sat i forhold til de oplysninger, der er givet i aktivitets- eller virksomhedsoversigter i anm�rkningerne til bevillingslovene for 1997. 5. Der skal endvidere p� hovedkontoniveau afgives regnskabsm�ssig forklaring for alle bevillingstyper for v�sentlige afvigelser mellem bevillingstallene - som de fremg�r af finansloven og till�gsbevillingslovforslaget - og statsregnskabstallene, fx med udgangspunkt i bevillingsafregningsskemaerne. Ved vurderingen af om en afvigelse er v�sentlig, m� s�vel den procentvise som den bel�bsm�ssige afvigelse tages i betragtning. Hvis der er tvivl, b�r der afgives regnskabsm�ssig forklaring. Ministeriet b�r s�ledes uopfordret medtage de oplysninger, som er relevante, n�r det n�rmere indhold af bevillingsadministrationen i ministeriet skal bed�mmes. 6. S�fremt der i finans�rets l�b er korresponderet med eller f�rt dr�ftelser med Finansministeriet om dispositioner, hvortil der ikke er generel hjemmel eller hjemmel p� bevillingslovene herunder fx vedr�rende overf�rsler mellem hovedkonti, bedes der vedlagt kopi af korrespondancen eller en redeg�relse for indtrufne aftaler, hvis der ikke foreligger korrespondance. 7. Der afgives endvidere regnskabsm�ssige forklaringer, hvis der er sket �ndringer i regnskabsm�ssige principper, eller hvis der har v�ret andre forhold, der har betydning for vurderingen af regnskabet for 1997, herunder fx v�sentlige forskydninger p� statuskontiene (90-99). 8. Med hensyn til driftsbevillinger gives der forklaring i f�lgende tilf�lde: S�fremt der er v�sentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for den samlede nettoudgiftsbevilling eller for l�nsumsbevillingen. Der skal s�ledes ikke afgives forklaring, s�fremt underkonti eller standardkonti indenfor rammen udviser afvigelser. Forklaring p� afvigelser for hele rammen kan dog tage udgangspunkt i mer- eller mindreforbrug p� underkonti eller standardkonti. S�fremt en bevillingsoverskridelse udg�r mere end 2 % eller 10 mio. kr., jf. Budgetvejledningen 1996, pkt. 21.2l.l. 9. For anl�gsbevillinger i form af projektbevilling afgives regnskabsm�ssig forklaring ved v�sentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for det enkelte projekt, eller hvis der i �vrigt er v�sentlige projekt�ndringer eller v�sentlige �ndringer med hensyn til totaludgift og f�rdigg�relsestidspunkt. For anl�gsbevillinger, hvor dele af bevillingen er afsat som r�dighedspulje, afgives der regnskabsm�ssig forklaring ved merforbrug og v�sentligt mindreforbrug af r�dighedspuljen i forhold til det bevilgede. 10. For statsvirksomheder redeg�res for afvigelser ud over de tilladte udsving i nettotal og for �ndringer i forhold til oplysningerne i anm�rkningerne til bevillingslovene om produktion, produktivitet, afs�tning og serviceniveauer mv. Der afgives en oversigt over det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet. Det afgives forklaring, s�fremt det akkumulerede udsving er negativt 4 �r i tr�k, jf. Budgetvejledning 1996, pkt. 21.51. S�rlige specifikationer og bilag 11. Der afgives oplysning om saldi vedr�rende udest�ende tilsagn og garantier pr. 31. december 1997. 12. Ministeriet bedes afgive en redeg�relse for hvilke tiltag, anbefalingerne i Finansministeriets rapport "Intern kontrol og resultatopf�lgning", juni 1996, har givet anledning til i 1997 � herunder ministeriets videre arbejde med at styrke intern kontrol samt m�l- og resultatstyringen. I det omfang ministeriet har udarbejdet retningslinier, handlingsplaner o.l. m�ntet p� opfyldelse af rapportens anbefalinger, bedes disse vedlagt. 13. Yderligere eksemplarer af denne cirkul�reskrivelse kan rekvireres i Rigsrevisionen p� tlf. 33 92 84 00 lokal 28501. Cirkul�ret er ogs� tilg�ngeligt p� Rigsrevisionens hjemmeside p� internetadressen: www.ftrr.dk. Henrik Otbo /Annie N�rskov

Virksomhed	Statsmyndighed el. institution, der er aktion�r	Samlet aktiekapital	Statens aktieandel	Andel i %	Regnskabet revideres af:	Er stats- institutionen medlem af selskabets bestyrelse el. repr�sentantskab?	Giver vedt�gterne staten mulighed for indflydelse p� revision og valg af revisor?
ETA Danmark A/S	Bolig- og By- ministeriet	500.000	500.000	100	Statsaut.rev.	Ja	Ja (den stats- autoriserede revisor v�lges af general- forsamlingen)
Dansk Jagtforsikring A/S	Skov- og Natur- styrelsen	500.000	255.000	51	Statsaut.rev.	Nej	Nej
Danish Aerotech A/S	Forsvarsministeriet	90.000.000	7.500.000	8,3, men 20 % af stemm.	2 statsaut.rev.	Departements- chefen og som observat�r en kontorchef	Ja
Statens Konfektion A/S¹⁾	Forsvarsministeriet	30.000.000	30.000.000	100	Statsaut.rev.	Ja	Ja
K�benhavns Lufthavne A/S	Trafikministeriet	900.000.000	461.550.000	51	Statsaut.rev.	Ja	Ja
H�ng-T�ll�se Jernbane A/S²⁾	Trafikministeriet	1.741.600	870.800	50	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelse el. repr�sentantskab, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver hhv. 4 og 3 til repr�sentantskab	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Lollands- banen³⁾	Trafikministeriet	1.000.000	500.000	50	Statsaut.rev. + lokal rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver 3 medl. til bestyrelsen	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Skagensbanen	Trafikministeriet	4.699.500	3.133.000	66,7	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men p.t. er 3 udn�vnt af Trafik- og Finansmin. hver til best. Dog ret til stemmeret i forhold til tilskuddet	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Hj�rring Privat- baner⁴⁾	Trafikministeriet	11.703.700	6.702.500	57,3	Statsaut.rev. + lokal rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafikmin. har udn�vnt 3 medlemmer til best. og Finansmin. 1 medlem	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
Vestbanen A/S (Varde-N�rre-Nebel Jernbane)	Trafikministeriet	1.452.000 740.000 154.434 2.346.434	726.000 518.000 1.244.000	53	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver 2 repr�sentanter	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
Vemb-Lemvig- Thybor�n Jernbaneselskab A/S	Trafikministeriet	1.626.800 408.000 33.400 2.068.200	1.170.800 285.600 1.456.400	70,4	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver 2 repr�sentanter	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Helsing�r-Horn-b�k-Gilleleje-Banen	Trafikministeriet	2.620.926	1.207.395 207.996 1.415.391	54	Statsaut.rev.	Som ovenfor	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Gribskovbanen	Trafikministeriet	3.969.402	2.418.335	60,9	Statsaut.rev. + lokal rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og Finansmin. v�lger tilsammen 2 medlemmer	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Hiller�d-Frederiksv�rk-Hundested Jernbaneselskab	Trafikministeriet	4.568.800	2.624.400	57,4	Som ovenfor	Ikke medl. af bestyrelsen, men regeringen udn�vner 8 medl. til repr�sentant- skab	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
A/S Lyngby-N�rum- Banen	Trafikministeriet	916.590	316.600	34,5	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver 1 repr�sentant	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
�stbanen A/S⁵⁾	Trafikministeriet	2.783.740	1.135.450	40,8	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men min. har ret til 2 medl., udnyttes ikke p.g.a. mgl. aktiemajoritet	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
Odsherreds Jernbane A/S⁶⁾	Trafikministeriet	2.146.000	1.073.000	50	Statsaut.rev.	Ikke medl. af bestyrelsen, men Trafik- og Finansmin. har udn�vnt hver hhv. 4 og 3 til repr�sentant- skab	Vedt�gterne skal approberes af Trafikministeriet
Sund og B�lt Holding A/S⁷⁾	Trafikministeriet	355.000.000	355.000.000	100	Statsaut.rev.	Ja	Ja, den statsaut.rev. v�lges af general- forsamlingen, hvor ministeriet har bestemmende indflydelse
Beijing DANHUA Highway Consultant Co. Ltd.	Vejdirektoratet⁸⁾	500.000 $	62.500 $	12,5	Registreret kinesisk revisionsfirma	Vejdirektoratet udpeger viceformanden i bestyrelsen	Ja (revisor v�lges af bestyrelsen)
Scandlines A/S⁹⁾	Trafikministeriet	500.000.000¹⁰⁾	500.000.000	100	Statsaut.rev.	Ja	Ja, 2 statsaut.rev. v�lges for 1 �r ad gangen p� general- forsamlingen
Kombidan A/S	DSB	501.000	167.000	33,3	Statsaut.rev.	Nej	Nej
Combus a/s¹¹⁾	Trafikministeriet	65.000.000	65.000.000	100	Statsaut.rev.	Ja	I forhold til aktieandel
ICF, Intercontainer Interfrigo	DSB	3.636.363	300.000	8,25	Statsaut.rev.	Nej	Ja
Ferrovia Spedition	DSB	1.500.000 CHF	269.000 CHF	18,0	Statsaut.rev.	Ja	Ja
Dan Rail Consult A/S	Banestyrelsen	300.000	100.000	33,3	Statsaut.rev.	Ja	I forhold til aktieandel
Eurofima	DSB	2.100.000.000 SFR	420.000 SFR	0,02	"Kontrolstelle" best�ende af 4 aktion�rer	Nej	I forhold til aktiekapital
Hermes Information Technology	DSB	11.494.253 ECU 3.674.253 NLG	1.000.000 ECU 319.660 NLG	8,7	"Task force" best�ende af 2 bestyrelses- medlemmer	Ja	Ja
Padborg Stevedore Kompagni	DSB	2.630.000	5.000	0,2	Statsaut.rev.	Nej	I forhold til aktiekapital
Intercontainer Scandinavien A/S	DSB	1.100.000 SEK	214.500 SEK	19,5	Godkendt rev.	Ja	Ja
A/B Carl Gram	Bornholmstrafikken (statsvirksomhed)	750.000 SEK	750.000 SEK	100	Svensk statsaut.rev.	Ja	Ja
A/S Stekua (EKR A/S)¹²⁾i likvidation	Erhvervs- ministeriet	500.000	500.000	100	Statsaut.rev.	Ja	I forhold til aktieandel
A/S Gr�nlandsfly	Statsministeriet	24.000.000	6.000.000	25	Statsaut.rev.	Ja	Ja
Tele Danmark A/S med datterselskaber¹³⁾	Forsknings- ministeriet	1.310.000.000	677.702.300	51,733	Statsaut.rev.	Nej	Valg af rev. foretages af generalforsamling efter indstilling fra bestyrelse
International Datapost A/S	Post Danmark	18.875.000	1.500.000	7,95	Statsaut.rev.	Ja, repr�sentant- skab findes ikke	I forhold til aktiekapital
C.V. International Post Corporation U.A. Amsterdam	Post Danmark	ca. 2.200.000 (649.500 NLG)	ca. 51.000 (15.000 NLG)	2,3	Statsaut.rev.	Nej	I forhold til aktieandel
Scandinavian Distribution and Postal Service A/S	Post Danmark	500.000	250.000	50	Statsaut.rev.	Ja, 2 bestyrelses- medlemmer	I forhold til aktiekapital
Nordic Mail AB	Post Danmark	275.000 SEK	137.500 SEK	50	Statsaut.rev.	Ja, 2 bestyrelses- medlemmer	I forhold til aktiekapital
Vasagatan 11 International AB	Post Danmark	22.000.000 SEK	5.500.000 SEK	25	Statsaut.rev.	Ja, 2 bestyrelses- medlemmer	I forhold til aktiekapital
Dansk Olie og Naturgas A/S (Koncern)	Milj�- og Energi- ministeriet	2.143.600.000	2.143.600.000	100	Statsaut.rev.	Nej	Ja, den statsautoriserede revisor v�lges af general- forsamlingen, hvor ministeriet har bestemmende indflydelse
Nunaoil A/S	Milj�- og Energi- ministeriet	99.000.000	49.500.000	50	Statsaut.rev.	Ja, 3 medlemmer	Ja, rev. v�lges af generalforsamling for 2 �r ad gangen, skal v�re statsaut.rev.
Erhvervenes Udstillingsselskab "Bella-Centret" A/S	Erhvervsministeriet	129.884.000	19.376.000	15	Statsaut.rev.	Ja	Valg af rev. foretages af general- forsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen
SAS Danmark A/S	Trafikministeriet	470.000.000	235.000.000	50	Statsaut.rev.	Ja	Ja
Det danske St�lvalsev�rk	Erhvervsministeriet	90.000.000	27.000.000	30	Statsaut.rev.	Nej, men Erhvervsmin. udpeger en kommitteret, der har taleret i bestyrelsen og ved general- forsamlingen	Ja
CSC Danmark A/S	Forsknings- ministeriet	200.000.000	50.000.000	25	Statsaut.rev.	Nej	Ja, i forhold til aktiekapital
Dansk Tipstjeneste A/S	Skatteministeriet	500.000	400.000	80	Statsaut.rev.	Ja	Valg af rev. foretages af general- forsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen
NORDUnet A/S	UNI�c	11.150.000	2.700.000	24,2	Statsaut.rev.	Ja	Ja, valg af statsaut.rev. 1 �r ad gangen af general- forsamlingen
Det Danske Klasselotteri A/S	Skatteministeriet	15.000.000	15.000.000	100	Statsaut.rev.	Ja, 1 medlem og ministeren udpeger formanden blandt de valgte	Ja, valg af statsaut.rev. 1 �r ad gangen af general- forsamlingen
DSB Skandinavisches Reisebüro GmbH	DSB	120.000 DM	120.000 DM	100	Tysk statsrev.	Ja	Ja
Statens og Kommunernes Indk�bs Service A/S	Finansministeriet	1.000.000	550.000	55	Statsaut.rev.	Finans- ministeren udpeger 1 ejer- repr�sentant og sammen med Kommunernes Landsforening 3 medlemmer	Ja, v�lges p� general- forsamlingen for 1 �r ad gangen
Dansk Bibliotekscenter A/S	Statens Biblioteks- tjeneste	8.750.000	2.500.000	29	Statsaut.rev.	Ja, 2 medlemmer udpeges af Kulturministeriet	Valg af revisor fore- tages af general- forsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen
Statens Ejendomssalg A/S	Bolig- og Byministeriet	10.000.000	10.000.000	100	Statsaut.rev.	Ja	Ja, revisor v�lges af general- forsamlingen
^{1) Under konkursbehandling. ²⁾ H�ng-T�ll�se Jernbane A/S ejer 33,3 % af aktiebeholdningen i Nordvest-Bus A/S. ³⁾ A/S Lollandsbanen ejer aktiebeholdningerne i Totalbussen A/S og LF-Bus A/S. ⁴⁾ Hj�rring Privatbaner ejer aktiebeholdningen i Nordtrafik Hj�rring. ⁵⁾ �stbanen A/S ejer aktiebeholdningen i �sttrafik. ⁶⁾ Odsherreds Jernbane A/S ejer 66,6 % af aktiebeholdningen i Nordvest-Bus A/S. ⁷⁾ Sund og B�lt Holding A/S ejer aktiebeholdningen i A/S Storeb�ltsforbindelsen p� 355.000.000 kr. samt aktiebeholdningen i A/S �resundsforbindelsen p� 5.000.000 kr. ⁸⁾ Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) er ligeledes aktion�r med et indskud p� 25.000 $ svarende til en ejerandel p� 25 %. ⁹⁾ Scandlines A/S ejer 100 % af aktiebeholdningen i Scandlines Europa-Linien A/S, Sydfynske A/S og Scandlines Baltic A/S samt 75 % af aktiebeholdningen i De Danske F�rgerestauranter A/S. Derudover har Scandlines et 50 % ejerskab i Scandlines �resund I/S og Cat-link-Gruppen. ¹⁰⁾ Selskabskapitalen best�r af 1 aktie á nominelt 400 mio. kr. Kapitalforh�jelsen p� 100 mio. kr. i 1996 (apportindskud) forventes registreret i statsregnskabet for 1998. ¹¹⁾ Combus a/s ejer 58 % af aktiebeholdningen i Aalborg Omnibus A/S p� 19.400.000 kr., 51,028 % af aktiebeholdningen i M�ns Omnibusser A/S p� 2.042.000 kr. samt 100 % af aktiebeholdningen i Combus Danmark A/S p� 20.000.000 kr. Derudover ejer Combus a/s 100 % af anpartskapitalen i Buscompagniet ApS 1 p� 200.000 kr. samt 100 % af anpartskapitalen i selskaberne Buscompagniet ApS 2 og 3, begge med en anpartskapital p� 125.000 kr. ¹²⁾ Pr. 31. december 1996 blev alle A/S Stenkuas aktiviteter overdraget til NCM International N.V., jf. Akt B 9/10 1996. ¹³⁾ Ved aftale mellem staten og Ameritech Corporation af 27. oktober 1997 samt ved Finansudvalgets godkendelse heraf ved Akt 41 29/10 1997 blev statens aktier i Tele Danmark A/S solgt. Overdragelsen af aktierne fandt sted den 12. januar 1998. Den 19. januar 1998 blev der afholdt ekstraordin�r generalforsamling, hvor der blev vedtaget en kapitalneds�ttelse. Kapitalneds�ttelsen blev gennemf�rt den 24. april 1998, hvorefter staten ikke l�ngere er aktion�r i selskabet.}