Beretning om
revisionen af
statsregnskabet
for 2000
Beretning fra rigsrevisor fremsendt til
Folketinget i henhold til � 18, stk. 1, i lov om revision af statens regnskaber
m.m.
K�BENHAVN 2001
ISSN 0108-3902
ISBN 87-7434-159-6
Denne beretning til Folketinget henh�rer
under lov om revisionen af statens regnskaber � 18, stk. 1, der p�l�gger
statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bem�rkninger at fremsende de af
rigsrevisor i henhold til samme lov � 17 udarbejdede beretninger til
Folketinget og vedkommende minister.
Statsrevisoratet, den 6. december 2001
Peder
Larsen Hans Peter Baadsgaard
Helge Mortensen
Henrik
Thorup Helge Adam M�ller
Christian Mejdahl
Indholdsfortegnelse
I.������� Resum�
II.������ Indledning og erkl�ring
A.� Lovgrundlag
B.� Metode mv.
C.� Erkl�ring
III.����� De enkelte ministeromr�der
A.� Indledning
B.� � 5. Statsministeriet
C.� � 6. Udenrigsministeriet
E.� � 8. �konomiministeriet
F.� � 9. Skatteministeriet, herunder � 34.
Arbejdsmarkedsfond og � 38. Skatter og afgifter
G.� � 11. Justitsministeriet
H.� � 12. Forsvarsministeriet
I.��� � 13. Indenrigsministeriet
J.�� � 14. By- og Boligministeriet
K.� � 15. Socialministeriet
L.� � 16. Sundhedsministeriet
N.� � 19. IT- og Forskningsministeriet
O.� � 20. Undervisningsministeriet
P.� � 21. Kulturministeriet
Q.� � 22. Kirkeministeriet
R.� � 23. Milj�- og Energiministeriet
S.� � 24. F�devareministeriet
T.� � 26. Erhvervsministeriet
U.� � 28. Trafikministeriet
IV.���� Tv�rg�ende emner
A.� L�n � ans�ttelse og indplacering
B.� Pensionstill�g til bestemte l�nrammer
C.� Tipsfonde
D.� Byggerevision
E.� EU-moms
F.� Statens indk�b
G.� Interne revisioner
H.� Navision Stat
I.��� Virksomhedsregnskaber
Statsrevisorernes bem�rkninger
Bilag:
Beretning om revisionen
af statsregnskabet for 2000
I. Resum�
Kap.
II. Indledning og erkl�ring
1. Denne beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000 afgives til statsrevisorerne i overensstemmelse med bestemmelsen i � 17, stk. 1, i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997). Det fremg�r heraf, at Rigsrevisionen skal afstemme statsregnskabet med de underliggende regnskaber og sammenholde bevillings- og regnskabstal.
2. Rigsrevisionen har revideret det af finansministeren aflagte statsregnskab for finans�ret 2000. Revisionen af statsregnskabet udf�res i overensstemmelse med rigsrevisorlovens � 3.
3. Rigsrevisionen har i overensstemmelse med God Offentlig Revisionsskik tilrettelagt og udf�rt revisionen med henblik p� at opn� en begrundet overbevisning om, at statsregnskabet er uden v�sentlige fejl eller mangler.
4. Revisionen af statsregnskabet for 2000 har afd�kket fejl og svagheder med tilknytning til regnskabsafl�ggelsen. Disse forhold har haft indflydelse p� vurderingen af de enkelte ministeromr�ders regnskabsafl�ggelse, men har ikke haft en s�dan karakter, at de har p�virket Rigsrevisionens generelle vurdering af statsregnskabet for 2000.
5. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at statsregnskabet generelt er aflagt i overensstemmelse med de g�ldende regnskabsbestemmelser, og at regnskabet giver et retvisende billede af statens indt�gter og udgifter i finans�ret 2000 og af aktiver og passiver ultimo 2000.
6. Rigsrevisionen betragter med denne beretning den finansielle revision af statsregnskabet for finans�ret 2000 som afsluttet.
Kap.
III. De enkelte ministeromr�der
7. Ved vurdering af revisionsresultaterne anvender Rigsrevisionen en skala med 4 kategorier, der g�r fra ikke tilfredsstillende til meget tilfredsstillende.
8. P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen samlet set var meget tilfredsstillende ved 1 ministeromr�de og tilfredsstillende ved 10 ministeromr�der, mens regnskabsafl�ggelsen ikke var helt tilfredsstillende ved 9 ministeromr�der. Ingen ministeromr�der blev vurderet som ikke tilfredsstillende. Vurderingen af det enkelte ministeromr�de er en sammenvejning af resultaterne af den udf�rte revision ved institutionerne p� ministeromr�det. Ved vurderingen tages der hensyn til de reviderede omr�ders v�sentlighed i forhold til det samlede ministeromr�de.
9. I det f�lgende
resumeres en r�kke enkeltsager fra kap. III, der omhandler revisionen af de
enkelte ministeromr�der. Disse sager er efter Rigsrevisionens vurdering s�rligt
v�sentlige eller af principiel interesse. Sagerne vedr�rer hovedsagelig de
ministeromr�der, hvor regnskabsafl�ggelsen er vurderet som ikke helt
tilfredsstillende. Der er dog ogs� medtaget enkelte sager fra ministeromr�der,
hvis regnskabsafl�ggelse generelt set er fundet tilfredsstillende.
� 6.
Udenrigsministeriet
10. I forbindelse med
opf�lgning p� afstemningsarbejdet fra 1999 for en r�kke l�nkonti, jf. pkt. 413
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999, konstaterede Rigsrevisionen
i november 2000, at ministeriet havde foretaget nogen oprydning af saldi p�
mellemregningskonti mv., men at der stadig henstod adskillige transaktioner
tilbage fra perioden 1995-1999. Rigsrevisionen modtog i marts 2001 en ny
afstemning, som viste, at 1995- og 1996-transaktionerne nu var udlignet.
Transaktionerne for 1997-1999 var specificeret, men endnu ikke udlignet. Medio
april 2001 oplyste Udenrigsministeriet, at alle udligninger var foretaget pr.
31. marts 2001, og at de prim�rt var foretaget mellem statuskonti. Kun en mindre
del � knap 0,1 mio. kr. � havde p�virket driftskonti.
���� Ministeriet havde ikke afsluttet afstemningsarbejdet af �vrige statuskonti p� tidspunktet for afl�ggelsen af regnskabet for 2000.
���� Udenrigsministeriet sendte ultimo juni 2001 en oversigt med angivelse af status for afstemningen af samtlige 115 statuskonti i �rsregnskabet for 2000. Rigsrevisionen har gennemg�et materialet. 60 af statuskontiene var specificeret tilfredsstillende. For de resterende 55 konti var afstemningsarbejdet ikke afsluttet, og heraf var indholdsafstemninger for 32 konti endnu ikke fyldestg�rende.
���� Ultimo oktober 2001 var antallet af konti, hvor
indholdsafstemningen ikke var afsluttet, reduceret til 16 konti.
���� Der resterede derfor med udgangen af september 2001 stadig en oprydning og ompostering fra kontiene.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at de manglende afstemninger af regnskabskonti gennem flere �r har betydet, at Udenrigsministeriet har skullet anvende mange ressourcer p� afstemning og fejlrettelser. Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet har arbejdet m�lrettet med afstemningerne, og at der er etableret et godt grundlag for en mere sikker regnskabsafl�ggelse gennem en �ndring af organisationen og en klarere ansvarsfordeling. Rigsrevisionen m� dog ogs� konstatere, at selv om ministeriet har forst�rket indsatsen i 2001, har det ikke v�ret muligt for ministeriet at afstemme samtlige konti i 2000-regnskabet, inden regnskabet blev aflagt, og at afstemningsarbejdet endnu ikke var afsluttet ved udgangen af september 2001. Rigsrevisionen vurderer derfor denne del af regnskabsafl�ggelsen som ikke tilfredsstillende.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 128.
11. Ved tilskudsrevisionen af � 06.37.02. Ekstraordin�re humanit�re bidrag og Internationalt Humanit�rt Beredskab under Udenrigsministeriet vurderede Rigsrevisionen, at ministeriets tilskudsforvaltning samlet set ikke havde v�ret helt tilfredsstillende.
���� Ved gennemgang af lovgrundlag mv. konstaterede Rigsrevisionen, at tilskuddene til den humanit�re bistand administreres, uden at der foreligger en klar, materiel lovhjemmel for det. Rigsrevisionen anbefalede, at den humanit�re bistand s�ges omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde ved en kommende lovrevision, samt at hjemlen optages p� bevillingslovene indtil en eventuel lovrevision.
���� Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet ved en eventuel kommende lovrevision positivt vil overveje Rigsrevisionens anbefaling. Ministeriet har p� forslag til finanslov for 2002 s�gt optaget hjemmel til disse aktiviteter.
���� Rigsrevisionen fandt det endvidere utilfredsstillende, at ministeriet p� trods af Rigsrevisionens tidligere anbefalinger ikke generelt havde sikret tidssvarende revisionsinstrukser for ministeriets tilskudsomr�der. Ministeriet har i august 2001 udarbejdet revisionsinstrukser bl.a. for revision af tilskud til humanit�re form�l.
���� Ved gennemgangen konstaterede Rigsrevisionen, at der ikke var opbygget rutiner og interne retningslinjer vedr�rende registrering af ans�gninger, kvittering fra tilskudsmodtagere eller accept af tilskudsbetingelser. Udenrigsministeriets har hertil oplyst, at rutinerne ikke var nedskrevet i samlet form, men at de dannede grundlag for den daglige administration. Rigsrevisionens opfattelse bygger p�, at ans�gninger og accept af tilskudsbetingelser ikke blev registreret i ministeriet. Endvidere forel� der ikke en beskrivelse af anvendelsen af de decentrale systemer (�skufferegnskaber�), som underst�tter ministeriets tilskudsforvaltning.
���� Ministeriet har i september 2001 fastsat nye, interne retningslinjer.
���� Endvidere konstaterede Rigsrevisionen et betydeligt eftersl�b i ministeriets gennemgang af tilskudsregnskaber. Rigsrevisionens gennemgang af de modtagne regnskaber viste, at der i flere tilf�lde manglede revisionsprotokollater og -beretninger samt tilbagemelding til tilskudsmodtager ved ufuldst�ndig dokumentation.
���� Ministeriet har erkl�ret sig enig i Rigsrevisionens bem�rkninger og har iv�rksat de forn�dne tiltag.
���� Det var i �vrigt Rigsrevisionens indtryk, at der
i 2000 var fokus p� de omr�der af tilskudsforvaltningen, hvor der efter
Rigsrevisionens opfattelse var behov for forbedringer.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 129.
� 9.
Skatteministeriet
12. I forbindelse med revisionen af Told�Skat for 2000 og ved tilsynet med Told- og Skatterevisionen blev Rigsrevisionen opm�rksom p� enkelte st�rre skattesager, hvor Told�Skats opf�lgning og interne kontrol havde v�ret mangelfuld. Dette medf�rte, at der indtr�dte for�ldelse med tab for statskassen til f�lge. F�lles for sagerne var, at de var relativt komplicerede med flere involverede offentlige myndigheder, og derfor ikke umiddelbart kunne indpasses i Told�Skats almindelige procedurer. Rigsrevisionen finder, at Told�Skats sagsbehandling har v�ret mangelfuld og s�rligt i �n sag vedr�rende fejludbetaling til 2 kommuner, hvor der gentagne gange indtr�dte for�ldelse i statens krav p� selskabsskat, svarende til et samlet tab p� 36,6 mio. kr., har Told�Skats sagsbehandling og regnskabsm�ssige opf�lgning v�ret utilfredsstillende.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 180.
� 13.
Indenrigsministeriet
13. Ved bevillingskontrollen af Indenrigsministeriets departement konstaterede Rigsrevisionen svagheder i den regnskabsm�ssige kontrol, herunder manglende registrering af afgivne tilsagn, samt flere tilf�lde af fejlagtige opg�relser af videref�rselsbel�b i statsregnskabet. Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at et tilskud vedr�rende 2001 p� 48,6 mio. kr. fejlagtigt var blevet medregnet i statsregnskabet for 2000.
���� Rigsrevisionen finder, at departementet generelt b�r forbedre regnskabskontrollen og budgetopf�lgningen.
���� Departementet har oplyst, at man planl�gger forskellige initiativer til forbedring af kvaliteten af den regnskabsm�ssige opgavevaretagelse.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 230.
� 17.
Arbejdsministeriet
14. Den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen
konstaterede, at AF-region Nordjylland i 1999 og 1. kvartal 2000 havde tabt ca.
28 mio. kr. som f�lge af manglende kapacitetsudnyttelse af k�bte kurser. Tabene
skyldtes utilstr�kkelig fasts�ttelse af vilk�r i kontrakter om kursusk�b og
utilstr�kkelig opf�lgning fra regionens side. Arbejdsmarkedsstyrelsen engagerede
derefter en konsulentvirksomhed til at gennemg� hele regionens forvaltning af
bevillingen til en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
���� Ved revisionen af AF-region Vejle konstaterede den interne revision tilsvarende problemer, som i 2000 medf�rte et tab p� ca. 2,2 mio. kr. Sagen vedr�rende AF-region Vejle er endnu ikke afsluttet.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 315 og 316.
� 19.
IT- og Forskningsministeriet
15. I forbindelse med bevillingskontrollen gennemgik Rigsrevisionen oplysningerne om tilsagnsgivning under Statens Forskningsr�d i bevillingslovene og statsregnskabet. Sekretariatsfunktionen for De Statslige Forskningsr�d varetages af Forskningsstyrelsen.
���� Baggrunden for Rigsrevisionens gennemgang var bl.a., at budget- og regnskabsprincipperne for de statslige tilsagnsordninger p� tilskudsomr�det �ndredes med virkning fra finans�ret 2001, jf. Akt 212 10/5 2000.
���� Den ordning, der var g�ldende til og med 2000, var bl.a. karakteriseret ved, at dispositioner, der indebar indg�else af forpligtigelser med udgiftsvirkning i et senere finans�r, kr�vede s�rlig hjemmel. En s�dan kunne fx v�re en tekstanm�rkning p� finansloven, hvor de i anm�rkningerne angivne tilsagnsrammer udgjorde et loft over, hvor store forpligtigelser institutionen m�tte p�tage sig p� statens vegne i form af afgivelse af retligt bindende tilsagn om statslige tilskud.
���� Statens Forskningsr�d havde ved tekstanm�rkning nr. 2 p� finansloven for 2000 en s�dan hjemmel til at afgive tilsagn.
���� Ved at sammenholde statsregnskabets oplysninger om udest�ende tilsagn pr. ultimo 2000 med tilsagnsrammerne p� finansloven konstaterede Rigsrevisionen, at der p� forskningsr�denes omr�de var afgivet tilsagn uden den forn�dne hjemmel i en tilsagnsramme. Sammenholdelsen viste, at det drejede sig om betydelige bel�b, og Rigsrevisionen bad derfor IT- og Forskningsministeriet om en redeg�relse i sagen.
���� IT- og Forskningsministeriet anmodede p� den
baggrund �konomistyrelsen om at foretage en regnskabsm�ssig gennemgang af
tilsagnsgivningen under forskningsr�dene. Gennemgangen har v�ret forelagt en
arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, �konomistyrelsen samt IT- og
Forskningsministeriet. Endvidere har Rigsrevisionen deltaget i arbejdsgruppen
med henblik p� at afd�kke de faktiske forhold. Unders�gelsen omfattede
hovedkonti under � 19.4. Statens Forskningsr�d samt � 19.17.01. Nye
forskningsprogrammer.
���� Unders�gelsen viste, at der i henhold til finanslovens anm�rkninger kunne gives tilsagn for ca. 0,7 mia. kr. i 2000, og at der i �ret rent faktisk var afgivet tilsagn for ca. 1,8 mia. kr. Tilsagnsgivningen oversteg s�ledes if�lge ministeriet tilsagnsrammerne med ca. 1,1 mia. kr.
���� IT- og
Forskningsministeriet har med henvisning til den regnskabsm�ssige gennemgang
forklaret, at overskridelsen p� den ene side skyldtes, at
tilsagnene var opgjort for lavt p� bevillingslovene og p� den anden side, at
tilsagnsgivningen i 2000 var h�jere end normalt. �rsagen til den lave opg�relse
i bevillingslovene var, at budgetteringen af tilsagnsrammerne i anm�rkningerne
p� finansloven var beh�ftet med en r�kke fejl og mangler. Tilsagnsskemaerne var
generelt blevet anvendt forkert siden 1997, hvor tekstanm�rkning nr. 2 optr�dte
f�rste gang. Som eksempel p� fejl og mangler p� finansloven for 2000 har
ministeriet n�vnt, at der i forbindelse med bevillingsflytninger i
till�gsbevillingsloven ikke var blevet angivet en tilsvarende korrektion af
tilsagnsrammerne. Endvidere har der ikke
v�ret opf�rt tilsagnsrammer i anm�rkningerne til � 19.17.01. Nye
forskningsprogrammer og � 19.45.01. Det Bioteknologiske Forskningsprogram.
���� De samlede tilsagnsrammer var if�lge IT- og Forskningsministeriet derfor meget lavere, end de ville have v�ret ved en korrekt udformning af anm�rkningerne i bevillingslovene. Forskningsr�dene ville derfor ikke kunne have opn�et det aktivitetsniveau, som var forudsat ved de udbetalingsbevillinger, der fremg�r af bevillingslovenes tekst inden for de budgetterede tilsagnsrammer.
���� Rigsrevisionen finder det uheldigt, at tekstanm�rkning nr. 2 ikke er blevet fulgt, at tilsagnsrammerne i anm�rkningerne var beh�ftet med fejl og mangler, og at der som f�lge heraf er afgivet tilsagn for betydelige bel�b uden den forn�dne hjemmel.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste, at Forskningsstyrelsen if�lge oplysningerne i styrelsens virksomhedsregnskab kalkulerede med overf�rsel af uudnyttede midler under forskningsr�dene fra 2000 til 2001, selv om r�denes tilsagnsgivning i 2000 havde v�ret ekstraordin�r h�j i sammenligning med tidligere �r.
���� I et bilag til aktstykket om oml�gning af den statslige tilsagnsordning er der taget stilling til sp�rgsm�let om, hvordan videref�rselsbel�bet skal opg�res efter oml�gningen. For reservationsbevillinger �ndres videref�rselsbeholdningen, s� den svarer til en eventuel uudnyttet tilsagnsramme ultimo 2000. Aktstykket foruds�tter s�ledes, at st�rrelsen af en eventuel uudnyttet tilsagnsramme kan opg�res.
���� P� forskningsr�denes omr�de var de faktiske tilsagnsrammer imidlertid overskredet med et betydeligt bel�b, og der var derfor ingen uudnyttede tilsagnsrammer.
���� �konomistyrelsen unders�gte ved sin regnskabsm�ssige gennemgang af forskningsr�dene, om det var muligt at beregne, hvor store tilsagnsrammerne ville have v�ret, hvis tekstanm�rkning nr. 2 havde v�ret fulgt, og hvis tilsagnsrammerne i �vrigt var blevet anvendt korrekt.
���� En s�dan beregning er efter Rigsrevisionens opfattelse en foruds�tning for, at man kan vurdere, om forskningsr�denes h�je tilsagnsgivning i 2000 har medf�rt merudgifter for staten eller ej. Beregningen ville s�ledes vise, om der var en uudnyttet tilsagnsramme pr. ultimo 2000, hvis reglerne havde v�ret fulgt, eller om forskningsr�denes faktiske tilsagnsgivning ogs� oversteg tilsagnsrammerne, hvis disse havde v�ret fastsat korrekt.
���� �konomistyrelsens gennemgang viste, at det ikke var muligt at gennemf�re denne beregning, hvilket bl.a. skyldtes en oml�gning af Forskningsstyrelsens sagsadministrative system. Dette finder Rigsrevisionen uheldigt.
���� IT- og Forskningsministeriet har tilkendegivet, at hvis den i aktstykket n�vnte �ndring vedr�rende videref�rselsbel�bet blev gennemf�rt, ville forskningsr�dene skulle videref�re en negativ uudnyttet tilsagnsramme, som langt overstiger tilsagnsbevillingerne i 2001. En s�dan negativ videref�rsel ville betyde, at r�dene for en periode helt m�tte indstille deres virksomhed, og at aktiviteten m�lt ved udbetalinger ville ligge langt under de udbetalingsrammer, der er opf�rt i finanslovens tekst og anm�rkninger i 2001. Oml�gningen af tilsagnsordningen ville s�ledes ikke blive aktivitetsneutral, som forudsat i aktstykket.
���� I betragtning af st�rrelsen af IT- og Forskningsministeriets tilsagn finder Rigsrevisionen det uheldigt, at Finansministeriet ikke p� forh�nd havde sikret sig, at den opg�relse, som aktstykket foruds�tter anvendt, kunne foretages i IT- og Forskningsministeriets tilf�lde.
���� Som n�vnt er det efter Rigsrevisionens opfattelse ikke muligt at fastsl�, om forskningsr�denes h�je tilsagnsgivning i 2000 har p�f�rt staten merudgifter eller ej. Rigsrevisionen skal samtidig understrege, at der ikke er kommet oplysninger frem i sagen, der giver grundlag for at antage, at de konstaterede fejl og mangler i Forskningsstyrelsen er udtryk for, at styrelsen har villet benytte oml�gningen af den statslige tilsagnsordning til at forbedre sin bevillingsm�ssige situation. S� vidt Rigsrevisionen kan vurdere, skyldes de konstaterede fejl og mangler utilstr�kkelig indsigt i den hidtidige statslige tilsagnsordning.
���� IT- og Forskningsministeriet har forelagt et aktstykke for Finansudvalget i sagen (aktstykke nr. 30 af 16. oktober 2001). Aktstykket indeb�rer, at videref�rselsbeholdningen primo 2001 for � 19.41.10. Forskningsforum, hvorunder tv�rr�dslige programmer og Statens Forskningsr�d nu h�rer, ikke opg�res som forudsat i aktstykket om oml�gning af den statslige tilsagnsordning. I stedet har IT- og Forskningsministeriet anmodet om, at videref�rselsbel�bet beregnes som den ikke disponerede videref�rsel af udbetalingsbevillinger fra tidligere �r, der if�lge aktstykket udg�r 144,3 mio. kr.
���� Finansudvalget tiltr�dte aktstykket den 7. november 2001. Hermed er der skabt hjemmel til, at videref�rselsbeholdningen primo 2001 for � 19.41.10. Forskningsforum korrigeres, s� den udg�r 144,3 mio. kr.
���� Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at Forskningsstyrelsens bevillingsadministration p� omr�det ikke har v�ret tilfredsstillende. De opf�rte tilsagnsrammer p� finansloven for 2000 er blevet overskredet med ca. 1,1 mia. kr., og der er dermed afgivet tilsagn for et betydeligt bel�b uden den forn�dne hjemmel. Det har endvidere ikke v�ret muligt at opg�re, om der ville have v�ret en uudnyttet tilsagnsramme ultimo 2000, hvis reglerne var blevet fulgt. Efter Rigsrevisionens opfattelse kan det dermed heller ikke fastsl�s, om forskningsr�denes h�je tilsagnsgivning i 2000 har medf�rt merudgifter for staten eller ej.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 329.
16. Ved revision i �rets l�b af K�benhavns Universitet gennemgik Rigsrevisionen universitetets administration af feriegodtg�relse, herunder regnskaberne for K�benhavns Universitets Feriefond i 1999 og 2000.
���� K�benhavns Universitets administrative praksis indebar, at hensat feriegodtg�relse inds�ttes til forrentning p� universitetets konto i et privat pengeinstitut. Universitetet anvendte en del af renterne til d�kning af udgifter til administration af feriepenge til personer, der havde modtaget feriebeviser fra K�benhavns Universitet, samt til administration af udlejning af fondens 17 sommerhuse. Det var alene det resterende renteprovenu, der blev overf�rt til feriefonden sammen med fondens andel af uh�vet feriegodtg�relse.
���� Rigsrevisionen forelagde universitetets praksis for Arbejdsdirektoratet, der er tilsynsmyndighed vedr�rende anvendelsen af midlerne i bl.a. K�benhavns Universitets Feriefond.
���� Arbejdsdirektoratet har oplyst, at direktoratet i januar 1998 traf afg�relse om, at udgifter til administration af feriepenge ikke m�tte afholdes af fonden i regnskabs�ret 1998 og fremover. Begrundelsen herfor var, at udgifterne faldt uden for fondens form�lsbestemmelse. Direktoratet godkendte regnskabet for regnskabs�ret 1996 med bem�rkning om, at denne udgift fremover ikke kunne forventes godkendt.
���� Det er direktoratets opfattelse, at K�benhavns Universitets Feriefonds udgifter til feriehusadministration og feriepengeadministration i regnskabs�rene 1999 og 2000 har v�ret skjult, idet udgifterne til administration modregnedes i renteindt�gter, inden renteindt�gterne indt�gtsf�rtes i fondens regnskab.
���� Der er efter Arbejdsdirektoratets opfattelse foreg�et en sammenblanding af K�benhavns Universitets/statens midler og feriefondens midler.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at K�benhavns Universitet har anvendt renter af feriegodtg�relse til d�kning af universitetets udgifter til feriepengeadministration, og at udgifter til feriehusadministration har v�ret holdt uden for feriefondens regnskab, s� regnskabet ikke har afspejlet de reelle udgifter til administration af feriefonden.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 350.
� 20.
Undervisningsministeriet
17. Den 1. juli 2000 blev Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU) oprettet som en selvejende institution ved sammenl�gning af 4 eksisterende institutioner.
���� Ved bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at Undervisningsministeriet havde udbetalt ca. 42 mio. kr. for meget i tilskud til DPU. Tilskuddet vedr�rte undervisningsaktiviteter, der var gennemf�rt af 2 af de 4 institutioner f�r sammenslutningen, og som disse institutioner allerede havde f�et tilskud til. Undervisningsministeriet oplyste, at man overvejede, hvordan sikkerheden omkring tilskudsudbetalinger kunne �ges. Dette finder Rigsrevisionen velbegrundet.
���� Ministeriet blev i marts 2001 opm�rksom p� fejlen, men modregnede f�rst i juni 2001 bel�bet i DPU�s tilskud. Under hensyn til at der var tale om et betydeligt bel�b, finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at ministeriet undlod at kr�ve tilbagebetaling straks, navnlig da ministeriet ikke opkr�vede renter af det skyldige bel�b. Ministeriet har erkl�ret sig enig heri.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 363.
18. Som n�vnt ovenfor blev den selvejende institution Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU) oprettet pr. 1. juli 2000 ved fusion af 4 institutioner, heriblandt Danmarks L�rerh�jskole.
���� Ved den afsluttende revision af DPU konstaterede
Rigsrevisionen, at DPU havde betydelige problemer med at udarbejde en
�bningsbalance pr. 1. juli 2000 og et regnskab for perioden 1. juli til 31.
december 2000. Fusionen medf�rte vanskeligheder med at periodisere indt�gter og
udgifter korrekt omkring sk�ringstidspunktet p� grund af manglende regnskabsm�ssige
faciliteter. Dertil kom, at de 4 sammenlagte institutioner anvendte forskellige
regnskabssystemer og interne omkostningsfordelingsprincipper.
���� Desuden havde Undervisningsministeriet ikke f�rdiggjort de regler for regnskabets opstilling og regnskabsf�ringen i �vrigt, som det p�hvilede ministeriet at fasts�tte. Endelig havde DPU for f� personalem�ssige ressourcer p� regnskabssiden som f�lge af afgang af n�glepersoner.
���� Som f�lge af vanskelighederne havde DPU rekvireret regnskabsm�ssig assistance fra en statsautoriseret revisor. Denne revisor tog i sin erkl�ring forbehold for fuldst�ndigheden af s�vel �bningsbalance som regnskab p� grund af mangelfuld dokumentation, mangelfulde registreringer og forretningsgange mv. Revisoren bem�rkede desuden, at regnskaberne ikke i alle tilf�lde var udarbejdet som foreskrevet i ministeriets udkast til regnskabsinstruks.
���� Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at DPU�s forretningsgange vedr�rende debitorforvaltning ikke var tilfredsstillende, og at fordelingen af udgifter mellem den ordin�re virksomhed, indt�gtsd�kket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed ikke var korrekt. Der var heller ikke foretaget en korrekt periodisering af indt�gter og udgifter i �bningsbalancen og regnskabet.
���� Endelig bem�rkede Rigsrevisionen, at staten ikke, som det ellers var forudsat i lov om Danmarks P�dagogiske Universitet, havde overdraget Danmarks L�rerh�jskoles ejendomme til DPU. �rsagen hertil var, at det havde vist sig, at der p� en af ejendommene var hjemfaldspligt til K�benhavns Kommune. Man forhandler p.t. med kommunen om frik�b af forpligtelsen.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet ikke havde s�rget for at tilvejebringe det forn�dne regelgrundlag om DPU�s regnskabsafl�ggelse, inden DPU blev etableret. Undervisningsministeriet har beklaget dette og oplyst, at et udkast til regnskabsinstruks p.t. (oktober 2001) er til h�ring hos DPU.
���� Rigsrevisionen finder ikke, at DPU�s regnskabsafl�ggelse har v�ret tilfredsstillende. DPU har oplyst, at man har indg�et en aftale med den statsautoriserede revisor om bistand til at rette op p� de konstaterede mangler i regnskabsafl�ggelsen, s� der kan foreligge et korrekt grundlag for regnskabet for 2001.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 364.
19. Bevillingskontrollen for � 20.62.01. Danmarks L�rerh�jskole viste, at l�rerh�jskolen (efter korrektion af en fejl) havde et akkumuleret underskud p� 15,1 mio. kr., svarende til 11 % af bruttodriftsudgifterne.
���� Ministeriet oplyste, at underskuddet kunne henf�res til en markant nedgang i l�rerh�jskolens indt�gter i 1. halv�r 2000, dels p� grund af manglende fakturering af deltagerbetaling, dels p� grund af sv�kket eftersp�rgsel i l�rernes efter- og videreuddannelse.
���� Danmarks L�rerh�jskole blev pr. 1. juli 2000 sammenlagt med 3 andre institutioner og videref�res som Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU). Ministeriet bad ultimo oktober 2001 DPU redeg�re for problemerne med opkr�vning af deltagerbetaling og universitetets tiltag for at forhindre tilsvarende problemer i fremtiden. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Ministeriet p�lagde samtidig DPU at indbetale underskuddet p� 15,1 mio. kr. senest den 15. november 2001. Rigsrevisionen finder, at ministeriet burde have kr�vet bel�bet tilbagebetalt straks efter regnskabsafslutningen.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 375.
20. Ved bevillingskontrollen af Storstr�ms Handelsh�jskolecenter konstaterede Rigsrevisionen, at centret for 4. �r i tr�k havde et uhjemlet merforbrug. Til trods for en ekstraordin�r bevilling p� 1,3 mio. kr. fra ministeriet bel�b det akkumulerede underskud ultimo 2000 sig til 2,9 mio. kr., svarende til 12,5 % af bruttodriftsudgifterne.
���� Ministeriet har oplyst, at man har arbejdet intensivt med at f� rettet op p� centrets administrative forhold, og at centret vil indg� i et Center for Videreg�ende Uddannelser (CVU) primo januar 2002.
���� Centrets mangelfulde �konomistyring er tidligere omtalt i statsrevisorernes beretning nr. 15/98 om bevillingskontrollen for 1998, pkt. 397.
���� L�nrevisionen ved Storstr�ms Handelsh�jskolecenter viste endvidere, at forretningsgangene ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen h�ftede sig s�rligt ved fejl og mangler i nogle udbetalinger til en tidligere leder af centret. Kammeradvokaten har over for den p�g�ldende rejst tilbagebetalingskrav bl.a. vedr�rende et for h�jt honorar til lederens private firma for udf�relse af timeundervisning og for meget udbetalt merarbejdsvederlag.
���� Sagerne er n�rmere omtalt i pkt. 374 og 376.
� 21.
Kulturministeriet
21. Ved revision i �rets l�b af Rytmisk Musikkonservatorium vurderede Rigsrevisionen, at de unders�gte forretningsgange ikke fungerede tilfredsstillende.
���� Der manglede bl.a. adskillelse mellem bogholderi-
og kassefunktion, ligesom der manglede registreringer af regnskabsm�ssige
transaktioner i regnskabet samt afstemninger af likvide beholdninger og �vrige
statuskonti.
���� Rigsrevisionen har rettet henvendelse til Kulturministeriet med henblik p� at f� ministeriet til at bist� til en sikker regnskabsafl�ggelse og opgavevaretagelse.
���� Kulturministeriet har oplyst, at konservatoriet efterf�lgende har justeret og strammet op p� en r�kke omr�der. Der er s�ledes nu i alle tilf�lde funktionsadskillelse mellem bogholderi- og kassefunktionen.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 399.
22. Af Kulturministeriets regnskabsm�ssige forklaringer vedr�rende Charlottenborg Udstillingsbygning fremgik det, at institutionens akkumulerede overskud pr. ultimo 2000 til dels hidr�rte fra det akkumulerede overskud fra �ret f�r. Rigsrevisionen h�ftede sig ved, at overskuddet if�lge ministeriet ikke havde fundet anvendelse i 2000 p� grund af bestyrelsens kunstpolitiske dissonans, som hindrede forn�den enighed om at gennemf�re aftaler om s�danne udstillinger, som der var lagt op til i den resultataftale, som var indg�et i december 1998.
���� Rigsrevisionen bad p� denne baggrund Kulturministeriet om at oplyse, om aktivitetsforuds�tningerne i resultataftalen efter ministeriets opfattelse var blevet opfyldt i 2000.
���� Kulturministeriet har bl.a. forklaret, at den kunstpolitiske uenighed i institutionens bestyrelse resulterede i, at den dav�rende bestyrelse blev fritaget for hvervet i slutningen af 2000. Ministeriet udarbejdede herefter en ny bekendtg�relse om Charlottenborg Udstillingsbygning og beskikkede p� det grundlag en ny bestyrelse, som umiddelbart efter p�begyndte arbejdet.
���� P� grund af bestyrelsens tiltr�den i februar 2001 vil det if�lge ministeriet ikke v�re muligt p� kort sigt at indhente den opst�ede vakance i Udstillingsbygningens virksomhed. Kulturministeriet har derfor valgt at acceptere, at der m� forventes en for�gelse af det akkumulerede overskud ultimo 2001.
���� Med gennemf�relsen af den nye bekendtg�relse om virksomheden p� Udstillingsbygningen i 2001 og neds�ttelsen af den ny bestyrelse sk�nner ministeriet alt i alt, at aktivitetsforuds�tningerne i resultataftalen m� anses for opfyldt.
���� Rigsrevisionens gennemgang af sagen viste, at de bevillingsm�ssige rammer for Charlottenborg Udstillingsbygnings virksomhed i perioden 1999-2002 blev fastsat i forbindelse med resultataftalen fra december 1998. Det fremgik af aftalen, at bevillingsfasts�ttelsen havde sine foruds�tninger i de strategim�l og det aktivitetsniveau, der var udtrykt i aftalen.
���� Det er p� den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at de aktivitetsm�ssige foruds�tninger for bevillingsfasts�ttelsen for Charlottenborg Udstillingsbygning ikke blev opfyldt i 2000. Rigsrevisionen har noteret sig, at Kulturministeriet i begyndelsen af 2001 har iv�rksat en r�kke initiativer vedr�rende styringsgrundlaget for Charlottenborg Udstillingsbygning.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 408.
23. Kunstakademiets Arkitektskoles bevilling er i henhold til finansloven baseret p� en budgetmodel for studietrinstilv�kster (STV-modellen). Princippet i budgetmodellen er, at der udl�ses bevillinger p� grundlag af det forventede antal studietrinstilv�kster. Rigsrevisionen har i forbindelse med bevillingskontrollen sammenholdt foruds�tningerne i budgetmodellen med oplysningerne om faktisk studieaktivitet i skolens virksomhedsregnskab.
���� Budgetmodellen, som indgik i Arkitektskolens resultatkontrakt for 1996 til 1999, indeb�rer, at skolens bevilling fasts�ttes ud fra en prognose for antallet af studietrinstilv�kster, der er knyttet til hver �rgang af studerende. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at den forventede gennemf�relsesprocent indg�r som beregningsforuds�tning for Arkitektskolens bevilling. Den faktiske gennemf�relsesandel kendes f�rst, n�r den sidste studerende fra en �rgang har afsluttet eller afbrudt studiet. Arkitektskolens virksomhedsregnskab viser, at skolen har studerende, der er mere end 10 �r om at afslutte studiet. Den budgetmodel, som Arkitektskolens bevilling fasts�ttes ud fra, indeb�rer derfor, at der kan g� mere end 10 �r, f�r man kan konstatere, om skolen har opfyldt bevillingsforuds�tningerne. Det betyder, at skolen gennem en �rr�kke kan modtage en bevilling, der afviger fra, hvad skolens faktiske uddannelsesaktivitet berettiger til.
���� Det er p� den baggrund Rigsrevisionens opfattelse, at den budgetmodel, som Kulturministeriet anvender til fasts�ttelse af Arkitektskolens bevilling, ikke er hensigtsm�ssig.
���� If�lge ministeriet er gennemf�relsesprocenten ikke en egentlig bevillingsforuds�tning, men det er n�dvendigt at operere med en s�dan foruds�tning ved beregning af prognosen for antallet af studietrinstilv�kster, som efter ministeriets opfattelse er det bedste m�l for uddannelsesaktiviteten p� Arkitektskolen. En h�j gennemf�relsesprocent er ogs� en v�sentlig m�ls�tning for en uddannelsesinstitution. Derfor indg�r den som et resultatm�l i skolens resultatkontrakt.
���� Da det er Kulturministeriets hensigt at kombinere en budgetmodel baseret p� (forventede) aktiviteter med kontraktstyringens elementer af rammestyring og fler�rig rammefastl�ggelse, er ministeriet ikke enig med Rigsrevisionen i, at budgetmodellen for arkitektskolerne ikke er hensigtsm�ssig.
���� Rigsrevisionen finder, at der er tale om en budgetmodel med en
svag incitamentsstruktur i relation til produktivitetsforbedringer og forbedringer
af den studiem�ssige effektivitet, herunder gennemf�relsesprocenten.
Fasts�ttelsen af Arkitektskolens bevilling b�r i h�jere grad knyttes til den
faktiske studieaktivitet i stedet for en prognose herfor, s� bevillingen
afspejler institutionens reelle studiem�ssige effektivitet, og s� forbedringer
i produktivitet og effektivitet umiddelbart bliver bel�nnet.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 410.
� 24.
F�devareministeriet
24. Ved revision i �rets l�b ved F�devaredirektoratet fremgik det, at forretningsgangene ikke var tilfredsstillende, da der blev konstateret adskillige mangler. Bl.a. var der i 4 m�neder ikke blevet faktureret tilgodehavende indt�gter vedr�rende k�dkontrollen, ligesom der i flere tilf�lde var blevet betalt betydelige morarenter p� grund af forsinkede betalinger.
���� F�devaredirektoratet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning og har foretaget opstramninger af forretningsgangene.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 452.
� 28.
Trafikministeriet
25. Ved tilskudsrevisionen af Trafikministeriets departement gennemgik Rigsrevisionen � 28.11.78. Trafikpulje mv. I perioden 1995-2000 er der bevilget i alt 426,7 mio. kr. fordelt p� 259 projekter, hvoraf godt halvdelen er blevet administreret af departementet, mens styrelser under departementet har administreret resten.
���� Rigsrevisionen konstaterede i januar 2001, at departementet for s� vidt angik egne projekter ikke var i stand til at redeg�re for bevillinger, forbrug og opsparingens fordeling p� enkeltprojekter. Efterf�lgende opstillede departementet en specifikation af projekterne for �rene 1995-2000, der tilvejebragte et overblik over departementets andel af ordningen. For s� vidt ang�r de projekter, der administreres af underliggende styrelser, har Trafikministeriet endnu ikke tilvejebragt et samlet overblik over bevillinger, forbrug og restopsparing, der kan afstemmes til periodens samlede bevillinger.
���� Rigsrevisionen kunne konstatere, at departementet p� intet tidspunkt har haft normale forretningsgange og kontroller for administrationen af tilskudsmidlerne i Trafikpuljen. Retningslinjerne for god tilskudsadministration, jf. Finansministeriets rapport fra maj 1996 om god tilskudsforvaltning, er ikke blevet anvendt p� et systematisk og formaliseret grundlag.
���� Trafikministeriet har oplyst, at Trafikpuljen har v�ret anvendt til meget forskelligartede projekter og er blevet administreret i varierende kontekster. Der er ikke blevet udarbejdet generelle skriftlige instrukser eller procedurer for administrationen af Trafikpuljeprojekter. Efter ministeriets opfattelse betyder dette imidlertid ikke, at administrationen n�dvendigvis har v�ret utilfredsstillende, men snarere at den administrative praksis er blevet fastlagt efter en konkret vurdering af det p�g�ldende projekt. Trafikministeriet har endelig oplyst, at ministeriet i efter�ret 2000 har p�begyndt udarbejdelsen af generelle skriftlige retningslinjer og retningslinjer for institutionerne.
���� Rigsrevisionen skal anf�re, at hverken ministeriets notater eller statusredeg�relser har haft en form og karakter, der muliggjorde tilstr�kkelig �konomisk og administrativ opf�lgning.
���� Rigsrevisionen finder det positivt, at man nu iv�rks�tter procedurer og administrative forskrifter, der skal sikre, at ministeriet kan efterleve begrebet �god tilskudsforvaltning�.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at ministeriet for perioden 1995-2000 ikke har haft fastsat retningslinjer, der kunne have sikret det �konomiske administrative overblik over Trafikpuljen. Ministeriet har beklaget dette og taget kritikken til efterretning.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 492.
26. Ved gennemgangen af Banestyrelsens regnskabsm�ssige forklaringer bem�rkede Rigsrevisionen, at der var en opsparing vedr�rende anl�gsprojekterne p� hovedkonto � 28.63.02. Banestyrelsen (anl�gsbevilling) p� 267,7 mio. kr. Rigsrevisionen foretog i den forbindelse en beregning som viste, at der var behov for en opsparing p� 388,9 mio. kr. for at finansiere anl�gsprojekterne. Der var s�ledes en manko mellem faktisk opsparing og n�dvendig opsparing p� 121,2 mio. kr.
���� Trafikministeriet har oplyst, at Banestyrelsen hertil bl.a. har forklaret, at opsparingen har v�ret anvendt til at finansiere aktiviteter, der er opf�rt under r�dighedspuljen ��vrige investeringer,� selv om opsparingen var forbeholdt enkeltprojekter og projekter, som har v�ret forsinkede i deres udf�relse.
���� Banestyrelsen har s�ledes sammenblandet finansieringen af konkrete anl�gsprojekter p� finansloven med den l�bende r�dighedspulje. Opsparingen er opgjort som �t tal for � 28.63.02, s� det fremg�r ikke, hvilket anl�gsprojekt der har �l�nt� penge til r�dighedspuljen.
���� Trafikministeriet
har oplyst, at ministeriet forventer, at finansieringen af anl�gsmankoen kan
ske ved besparelser og budgetforbedringer i Banestyrelsen, hvilket fremg�r af anm�rkningsteksten
til konto 28.63.02 p� finanslovforslaget for 2002.
���� Efter Rigsrevisionens opfattelse afspejler sagen, at der har v�ret tale om d�rlig bevillingsadministration i Banestyrelsen.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Banestyrelsen har sammenblandet finansieringen af konkrete anl�gsprojekter p� finansloven med den l�bende r�dighedspulje, s� et merforbrug p� r�dighedspuljen har v�ret d�kket ind via mindreforbrug p� anl�gsprojekterne.
���� Sagen er n�rmere omtalt i pkt. 494.
Kap.
IV. Tv�rg�ende emner
27. Rigsrevisionen har foretaget tv�rg�ende unders�gelser af f�lgende 9 emner:
� L�n � ans�ttelse og indplacering
� Pensionstill�g til bestemte l�nrammer
� Tipsfonde
� Byggerevision
� EU-moms
� Statens indk�b
� Interne revisioner
� Navision Stat
� Virksomhedsregnskaber.
A. L�n � ans�ttelse og indplacering
28. Ans�ttelse og (l�n-)indplacering har betydning for de ansattes l�n mange �r frem i tiden. Det er derfor vigtigt, at institutionernes forretningsgange sikrer en korrekt indplacering, herunder at anciennitetsberegningen og l�nindplaceringen er underlagt en personadskilt kontrol.
29. Rigsrevisionen har som led i revisionen af statsregnskabet for 2000 foretaget en unders�gelse af sammenh�ngen mellem manglende eller utilstr�kkelige kontroller ved ans�ttelser/indplaceringer og konkrete tilf�lde af forkerte anciennitetsberegninger eller indplaceringer.
30. Rigsrevisionens unders�gelse af forretningsgange og konkrete fejl i forbindelse med ans�ttelse og indplacering har vist, at der er et relativt stort antal af de institutioner, som Rigsrevisionen bes�gte, hvor forretningsgangene ikke lever op til de g�ldende regler om en personadskilt kontrol. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ved mere end hver tredje institution blev konstateret manglende eller utilstr�kkelige kontroller p� dette omr�de, og har derfor henstillet, at de statslige institutioner etablerer en personadskilt kontrol i forbindelse med ans�ttelse og indplacering.
���� Rigsrevisionens unders�gelse har desuden vist, at tilstedev�relsen af effektive kontroller minimerer risikoen for fejl ved ans�ttelse og indplacering.
B. Pensionstill�g til bestemte l�nrammer
31. Pr. 1. oktober 1998 skulle der if�lge aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) om projekter p� chefomr�det indbetales pensionsbidrag af till�g til stillinger i bestemte l�nrammer.
���� I forbindelse med den stedlige revision p� l�n- og personaleomr�det i 1999 og 2000 konstaterede Rigsrevisionen, at flere institutioner ikke havde indbetalt det n�vnte pensionsbidrag. P� denne baggrund iv�rksatte Rigsrevisionen i september 2000 en tv�rg�ende unders�gelse i samtlige statsinstitutioner med henblik p� at klarl�gge, hvorvidt der generelt var indbetalt pensionsbidrag af de till�g, som var omfattet af aftalen.
32. Rigsrevisionens gennemgang af 176 till�g har vist, at der i mere end hvert fjerde tilf�lde ikke var indbetalt det forn�dne pensionsbidrag af till�gget, hvilket svarer til en fejlprocent p� 27,3. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
���� De tilf�lde, hvor der ikke var indbetalt pensionsbidrag i henhold til aftalen, fandtes navnlig inden for Skatteministeriet, IT - og Forskningsministeriet, Milj�- og Energiministeriet samt By- og Boligministeriet.
33. Rigsrevisionens gennemgang viste, at den hyppigste forklaring p� den manglende pensionsindbetaling var, at departementet ikke havde videresendt aftalen mellem Finansministeriet og AC til de institutioner inden for ministeromr�det, som skulle indbetale pensionsbidrag af de af aftalen omfattede till�g til ansatte i institutionerne.
34. Rigsrevisionens unders�gelse har medf�rt, at der er blevet efterbetalt godt 1,5 mio. kr. til de 48 ansatte, hvor institutionerne ikke havde indbetalt det aftalte pensionsbidrag.
35. I finans�ret 2000
blev der over finansloven ydet 1.318 mio. kr. i tilskud, der var finansieret af
overskuddet ved Dansk Tipstjeneste. Omr�det reguleres af tipsloven (jf.
lovbekendtg�relse nr. 765 af 14. august 2000). Administrationen af midlerne
forest�s af Finansministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, IT- og
Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Milj�- og
Energiministeriet samt hjemmestyret p� Gr�nland og F�r�erne.
36. Det �rlige overskud ved Dansk Tipstjeneste fordeles af Finansstyrelsen til de 7 ministerier samt hjemmestyret p� Gr�nland og F�r�erne efter en fordelingsn�gle i tipsloven. P� finansloven er der af tipsmidlerne herudover fastsat en bevilling til de enkelte ministeriers administration af tilskudsordningerne.
Registreringen af tilskud ydet af tipsmidler i
statsregnskabet
37. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at tipsmidlerne er opf�rt p� bevillingslovene og i statsregnskabet efter en systematik, der g�r det vanskeligt at sammenholde indt�gter og udgifter ved de enkelte tilskudsform�l efter tipsloven. Rigsrevisionen skal anbefale, at systematikken �ndres. Finansministeriet har erkl�ret sig enig heri og vil arbejde videre med sp�rgsm�let.
���� Unders�gelsen viste endvidere, at nettoformuen for de enkelte ministeriers tipsfonde (dvs. de midler, som ministerierne endnu ikke har udbetalt eller afgivet tilsagn om at udbetale som tilskud) har v�ret opgjort forkert i statsregnskabet 2 �r i tr�k.
���� Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
���� Finansministeriet har tilkendegivet, at Finansstyrelsen og �konomistyrelsen snarest vil gennemf�re de n�dvendige rettelser for 1999 og 2000.
Ministeriernes
opg�relse af udgifter ved administration af tipsmidler
38. Rigsrevisionen har unders�gt, hvordan Kulturministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet opg�r udgifterne til administration af tipsmidlerne. De 3 ministerier st�r tilsammen for 5,2 mio. kr. af de samlede udgifter p� 8,1 mio. kr., som er opf�rt i statsregnskabet for 2000 til administration af tipsfonde.
39. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at ministerierne ikke har en s�rskilt registrering af udgifterne til administration af tipsmidlerne.
���� Unders�gelsen har endvidere vist, at ministerierne opg�r udgifterne til administration af tipsmidlerne p� en uensartet m�de og p� grundlag af sk�n. Det er derfor uvist, om bevillingerne p� finansloven d�kker ministeriernes ressourceforbrug ved at administrere tipsmidlerne.
���� Rigsrevisionen vil finde det hensigtsm�ssigt, at udgifterne bliver budgetteret og registreret i regnskabet p� et mere ensartet grundlag p� tv�rs af ministeromr�derne. Finansministeriet har tilsluttet sig denne anbefaling og vil unders�ge mulighederne for at opstille retningslinjer i overensstemmelse hermed.
Retningslinjer
for tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab og revision
40. Fasts�ttelsen af retningslinjer for revision og regnskab er unders�gt ved alle de 18 tilskudsordninger, der findes p� omr�det.
41. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at der ved n�sten alle tilskudsordninger er etableret retningslinjer for regnskabsafl�ggelse og revision. Der er dog generelt behov for at bringe retningslinjerne ajour med de g�ldende modelinstrukser ikke mindst ved tilskudsordninger under Kulturministeriet.
���� Unders�gelsen viste endvidere, at revisionsinstrukser kun er udstedt i form af en bekendtg�relse ved mindre end halvdelen af ordningerne.
���� Rigsrevisionen skal anbefale, at revisionsinstrukser, der ikke er udstedt som bekendtg�relser, ajourf�res og kundg�res som bekendtg�relser.
���� Kulturministeriet
har oplyst, at ministeriet vil f�lge denne anbefaling.
Tilskudsyders
opf�lgning af tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab
42. Tilskudsyders opf�lgning af tilskudsmodtageres regnskabsafl�ggelse er unders�gt ved en stikpr�vevis gennemgang af sagsmateriale ved tilskudsordningerne under Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, der tilsammen st�r for administrationen af 85 % af de samlede tipsmidler.
43. Unders�gelsen viste,
at Kulturministeriet og Undervisningsministeriet b�r etablere en mere
systematisk og rettidig opf�lgning p� manglende indsendelse af regnskaber, mens
Kulturministeriet, Undervisningsministeriet samt Finansministeriet mere
systematisk b�r f�lge op p� mangler ved rapporteringen fra tilskudsmodtager og
dennes revisor. Endvidere viste unders�gelsen, at ministeriernes gennemgang af
de modtagne regnskaber b�r dokumenteres bedre. Undervisningsministeriet har
oplyst, at ministeriet er ved at udarbejde en checkliste til brug ved gennemgangen
af modtagne regnskaber i 2001, mens Kulturministeriet har oplyst, at
regnskabsgennemgangen fremover ogs� vil blive dokumenteret i sagsmaterialet.
���� Det fremgik endelig, at rapporteringen fra tilskudsmodtager og dennes revisor om de udf�rte aktiviteter og opn�ede resultater kan styrkes ved at tydeligg�re form�let for visse af tilskudsordningerne.
�konomistyring og registrering af tipsmidler i
ministeriernes regnskaber
44. Unders�gelsen af det
regnskabsm�ssige grundlag til styringsform�l er afgr�nset til bevillinger
fordelt via aktstykke under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.
45. Unders�gelsen har vist, at Kulturministeriets og Undervisningsministeriets registreringer i bevillingsregnskabet ikke har givet ministerierne et fuldt tilstr�kkeligt grundlag for at f�lge overholdelsen af de �konomiske rammer for de unders�gte tilskudsordninger. Kulturministeriet har i stedet l�st �konomistyringsopgaven ved brug af et internt tilskudssystem, hvorigennem ministeriet har kunnet f�lge de �konomiske rammer for tilskudsordningerne, herunder afgivne tilsagn. Undervisningsministeriet har ikke foretaget regnskabsm�ssig registrering af afgivne tilsagn.
46. Rigsrevisionens revision i 2000 af statslige byggearbejder blev udf�rt som systemrevision af 4 statslige byggeadministrationer og som projektrevision af 8 byggerier.
Systemrevision
47. Systemrevisionerne omfattede Rigspolitiet, Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES), F�devareministeriets byggesektion samt Udenrigsministeriet.
48. Det er Rigsrevisionens sammenfattende vurdering, at Rigspolitiets og Slots- og Ejendomsstyrelsens tilrettel�ggelse af de byggeadministrative opgaver (organisation, beslutningsgrundlag samt bevillingsm�ssig og �konomisk styring) var meget tilfredsstillende, og at F�devareministeriets tilrettel�ggelse heraf var tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen bem�rkede dog, at der generelt ikke blev anvendt egentlige total�konomiske overvejelser i beslutningsgrundlaget for byggerierne.
49. Gennemgangen af Udenrigsministeriets byggeadministration viste, at ministeriet generelt ikke havde udarbejdet beskrivelser af forretningsgange og procedurer for ministeriets byggeadministration. Bl.a. var der ikke udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser vedr�rende den bevillingsm�ssige og �konomiske styring, og det blev konstateret, at der generelt ikke skete en systematisk rapportering om det �konomiske forl�b af byggeprojekterne, og at ministeriet ikke var i besiddelse af byggeregnskaber.
���� Sammenfattende fandt Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriets grundlag for en effektiv styring af byggevirksomheden ikke var til stede.
���� Udenrigsministeriet har efterf�lgende oplyst, at ministeriet i s�rdeleshed har noteret sig den kritik af ministeriets byggeadministration, der er fremsat p� grundlag af den foretagne systemrevision. Som f�lge heraf har man i ministeriet til hensigt at udarbejde en vejledning med beskrivelse af ansvarsfordeling og procedurer i forbindelse med st�rre byggeprojekter i udlandet samt et system til byggesagsrapportering og l�bende regnskabsf�relse, som bl.a. tilsigter at lette den fremtidige projektrevision.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste, at Udenrigsministeriets tilrettel�ggelse af den byggeadministrative virksomhed ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet vil udarbejde en vejledning vedr�rende tilrettel�ggelsen af den byggeadministrative virksomhed, herunder regnskabsf�relsen, samt at ministeriets ejendomsadministration er blevet styrket, ligesom der er etableret et byggefagligt samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Projektrevision
50. Rigsrevisionen har udf�rt 8 projektrevisioner p� Justitsministeriets, By- og Boligministeriets, IT- og Forskningsministeriets, Kulturministeriets, F�devareministeriets og Udenrigsministeriets omr�der.
51. P� Justitsministeriets, By- og Boligministeriets, IT- og Forskningsministeriets samt F�devareministeriets omr�der viste revisionerne, at projekterne var gennemf�rt tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, s�vel hvad ang�r organisation som �konomisk, bevillingsm�ssig og tidsm�ssig styring.
52. P� Kulturministeriets omr�de viste gennemgangen af udbygningen af Statens Museum for Kunst bl.a., at byggeriet havde v�ret forsinket, og at der 2 �r efter ibrugtagningen stadig var bygningsm�ssige og akustiske problemer. Desuden var 3 voldgiftssager endnu ikke afsluttet.
���� Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at projektgennemf�relsen ikke var helt tilfredsstillende.
���� Kulturministeriet har hertil bem�rket, at man ikke er enig i Rigsrevisionens vurdering, idet man generelt finder, at ombygningen af Statens Museum for Kunst har v�ret vellykket og i h�j grad opfylder form�let med at gennemf�re projektet. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at udest�enderne i byggeriet ikke afviger fra, hvad man finder i andre store og komplicerede byggesager, ligesom antallet af forventede voldgiftssager heller ikke afviger fra, hvad man normalt m� forvente ved st�rre byggerier.
���� Det er fortsat Rigsrevisionens vurdering, at byggesagen ikke er blevet gennemf�rt helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen har noteret sig, at Kulturministeriet fortsat vil f�lge op p� de udest�ende fejl og mangler.
53. Projektrevisionen p� Udenrigsministeriets omr�de har omfattet det f�llesnordiske byggeprojekt af henholdsvis en ny ambassade og ombygning samt istands�ttelse af en eksisterende bygning til ny ambassad�rbolig i Berlin.
���� Gennemgangen af de 2 byggeprojekter har vist, at Udenrigsministeriets styring samlet set ikke var tilfredsstillende, bl.a. fordi rapporteringen om projekternes �konomi ikke gav ministeriet et tilstr�kkeligt beslutnings- og styringsgrundlag til at varetage opgaverne som bygherre.
54. Ved ambassadebyggeriet blev der eksempelvis generelt ikke givet en systematisk rapportering om det �konomiske forl�b af byggeprojektet eller byggeregnskabet for den danske del af projektet.
���� Ministeriet var s�ledes ikke i besiddelse af et grundlag, som muliggjorde en l�bende �konomisk styring i projektforl�bet. Ministeriet har efterf�lgende oplyst, at den �konomiske rapportering bestod i dels en m�nedlig dokumentering af posteringer p� projektets bank i Berlin, dels i specificerede udgiftsprognoser.
���� Rigsrevisionen har konstateret, at udgiftsprognoserne ikke indeholdt oplysninger om det �konomiske forl�b af byggesagen.
55. EU-moms er den moms, som betales med dansk momssats p� 25 % for varek�b i andre EU-lande.
56. Rigsrevisionen foretog i 1999 revision af EU-moms for 1998 ved en r�kke institutioner under Forskningsministeriet. Unders�gelsen viste, at der generelt var en betydelig usikkerhed vedr�rende behandlingen af moms af EU-varek�b, jf. beretning om bevillingskontrollen for 1998, pkt. 386.
57. Rigsrevisionen har derfor som led i revisionen af statsregnskabet for 2000 gennemf�rt en unders�gelse af 59 statsinstitutioners behandling af EU-moms. Form�let med unders�gelsen har bl.a. v�ret at belyse, om statsinstitutioner konterer og afregner moms fra indk�b af varer i andre EU-lande korrekt.
58. Unders�gelsen viste, at behandlingen og konteringen af EU-moms i det v�sentlige blev foretaget korrekt. 6 statsinstitutioner manglede dog at beregne EU-moms af varek�b, svarende til i alt 2,4 mio. kr. i 2000. Den manglende beregning skyldtes fejlfortolkning af eller ukendskab til regels�ttet.
59. Rigsrevisionens unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms har s�ledes ikke p�vist v�sentlige problemer.
60. Staten indk�ber hvert �r varer, materiel og tjenesteydelser for et st�rre milliardbel�b, der i 2000 bel�b sig til ca. 25 mia. kr.
61. Finansministeriets cirkul�re af 17. december 1999 om indk�b i staten tr�dte i kraft den 3. januar 2000 og har til form�l at fremme effektivisering af statens indk�b, udnytte statens koncernfordele og �ge brugen af e-handel med henblik p� at opn� besparelser. Cirkul�ret p�l�gger �konomistyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen at l�se en r�kke centralt koordinerende opgaver. Endvidere skal statens institutioner tage en r�kke initiativer i forbindelse med deres indk�bsvirksomhed. Institutionerne skal s�ledes anvende centralt koordinerede indk�bsaftaler, og for de indk�b, der ikke er omfattet af centralt koordinerede aftaler, foruds�ttes ministerierne at handle som koncern. De enkelte ministerier skal i den forbindelse formulere en indk�bspolitik for ministeromr�det samt udarbejde en handlingsplan for gennemf�relsen deraf.
62. Rigsrevisionen har unders�gt, hvilke initiativer ministerierne har taget i 2000 p� baggrund af Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten.
63. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at det store flertal af ministerier, herunder �konomistyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen inden for deres s�rlige ansvarsomr�der, havde taget en r�kke initiativer i 2000 med henblik p� opfyldelse af kravene i cirkul�ret. �konomistyrelsen har s�ledes bl.a. indg�et centralt koordinerede indk�bsaftaler, og Slots- og Ejendomsstyrelsen har taget initiativer med henblik p� koordinering og opn�else af besparelser ved indk�b af telefoni- og datakommunikationsydelser.
���� Rigsrevisionen finder omfanget af disse initiativer tilfredsstillende.
���� Unders�gelsen viste dog, at 2 indk�bstunge ministerier, IT- og Forskningsministeriet samt Milj�- og Energiministeriet, ikke havde taget initiativer i 2000 med henblik p� udarbejdelse af en indk�bspolitik. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
���� Begge ministerier har i 2001 iv�rksat arbejdet med en indk�bspolitik.
64. V�sentlige dele af revisionen af statens indt�gter samt en r�kke st�rre driftsudgiftsomr�der og status bliver udf�rt af interne revisioner efter en aftale indg�et mellem vedkommende minister og rigsrevisor efter rigsrevisorlovens � 9. Ansvaret for den samlede revision er fortsat Rigsrevisionens.
65. Rigsrevisionen har unders�gt, hvilke revisionsprincipper de interne revisioner baserer deres arbejde p�, samt hvordan de interne revisioner planl�gger og f�lger op p� revisionsplanen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger, arbejdspapirer mv.
66. Unders�gelsen
omfattede de interne revisioner, der reviderer omr�der, som indg�r i
statsregnskabet, dvs. Direktoratet for F�devareErhverv,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Banestyrelsen, politiet, Told�Skat, herunder skatter
og afgifter, Forsvarskommandoen samt Finansstyrelsen.
67. Rigsrevisionen kan konstatere, at de interne revisioner gennemf�rer revisionen efter principperne for God Offentlig Revisionsskik. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
���� Unders�gelsen viste endvidere, at de interne revisioners planl�gning og udf�relse af revisionen generelt sikrer et tilfredsstillende grundlag for rapporteringen og erkl�ringen i denne beretning om revisionen af statsregnskabet.
���� Rigsrevisionen finder dog samtidig, at de interne revisioners tilrettel�ggelse af planl�gning, udf�relse og afrapportering mv. af revisionen indeholder muligheder for forbedring p� f�lgende omr�der:
� Udbygning af systemer til planl�gning og opf�lgning p� revisionsplanen, herunder til registrering af ressourceanvendelsen p� opgaverne
� Formulering af principper for kvalitetssikring.
Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at der kan v�re behov for at udvikle de interne revisioners �rsberetninger, s� de i h�jere grad giver en samlet vurdering af de reviderede institutioner. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en s�dan rapportering i de interne revisioners �rlige beretninger om revisionen bedre vil give ledelserne i de reviderede enheder et samlet indtryk af regnskabets kvalitet, forretningsgange, interne kontroller mv.
68. Navision Stat er et �konomi- og regnskabssystem, der er tilpasset de statslige institutioner, og som de fleste statslige institutioner overg�r til inden udgangen af 2003.
���� Rigsrevisionen har gennemg�et implementeringen og konverteringen fra SCR (Statens Centrale Regnskabssystem) til Navision Stat i en r�kke udvalgte institutioner, der frem til 1. december 2000 var overg�et til systemet.
69. Form�let med Rigsrevisionens unders�gelse har v�ret at vurdere:
� Forl�bet i udviklingen af institutionernes rapporterings- og analysev�rkt�jer, herunder �konomistyrelsens tilrettel�ggelse af brugeruddannelse.
� Sikkerheden i betalingsformidlingssystemerne.
� Institutionernes valg af kommunikationsl�sning til brug for overf�rsel af data til �konomistyrelsen og priserne herfor.
�
Om institutionernes
sikkerhedsinstrukser er blevet ajourf�rt efter implementeringen af den nye
version af Navision Stat, og om instrukserne bliver efterlevet.
Institutionernes
rapporterings- og analysev�rkt�jer
70. Rigsrevisionen konstaterede ved unders�gelsen i beretningen for 1999 bl.a., at institutionerne generelt havde haft problemer med rapporterne, og at standardrapporterne var utilstr�kkelige.
71. I forhold til 1999 har Rigsrevisionens unders�gelse vist, at �konomistyrelsen til en vis grad har sikret, at der er etableret tilfredsstillende rapporteringsv�rkt�jer til brug for regnskabsafl�ggelsen, og at �konomistyrelsen ligeledes til en vis grad har etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer til brug for bl.a. �konomistyringen. Der er dog fortsat behov for at forbedre funktionaliteten af disse v�rkt�jer.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at �konomistyrelsens brugeruddannelse ikke har opfyldt institutionernes forventninger til brugeruddannelse.
Betalingsformidlingssystemerne
72. Ved oml�gningen fra
NYTSCR til Navision Stat oml�gges ogs� betalingssystemet i NYTSCR til lokale betalingssystemer. Navision
Stats betalingssystem er et standardsystem til betalingsformidling, der giver
mulighed for at gennemf�re ind- og udbetalinger. Systemet fungerer elektronisk
og foruds�tter, at institutionerne har en direkte forbindelse til et pengeinstituts
betalingsformidlingssystem. Efter oml�gningen til Navision Stat har
institutionerne som midlertidig l�sning anvendt PC-Giro, indtil det nye
betalingssystem, Statens KoncernBetalingssystem (SKB) via Jyske Netbank Erhverv
(JNE), blev implementeret.
73. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den del af sikkerhedsniveauet, der er baseret p� de edb-baserede adgangskontrolprocedurer, er blevet forringet ved overgangen fra NYTSCR til den midlertidige l�sning med PC-Giro og det nye system med SKB/JNE.
���� Det skyldes, at der ikke er etableret alternativer
til de effektive edb-baserede kontroller, der var i den hidtidige l�sning i
NYTSCR.
���� �konomistyrelsen har oplyst, at der senere i SKB/JNE-l�sningen kommer faciliteter, s� adgangen tillige kan baseres p� et chipkort, hvorp� den hemmelige n�gle opbevares. Der er dog ikke oplyst tidspunkt for �ndringen. Styrelsen bem�rkede videre, at styrelsen forventer, at pengeinstitutterne i deres l�bende bestr�belser p� at minimere selv helt marginale risici i l�bet af kortere tid vil videreudvikle deres officebankingsystemer, hvor den hemmelige n�gle opbevares p� chipkort.
���� Omfanget og arten af de manuelle kontroller b�r efter Rigsrevisionens opfattelse v�re tilpasset de edb-baserede kontroller. Hvis der fx er etableret effektive edb-baserede kontroller, der forhindrer fejl ved betalingerne, er det ikke n�dvendigt med omfattende manuelle kontroller og omvendt.
���� �konomistyrelsen har bem�rket, at styrelsen er enig med Rigsrevisionen heri.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at opretholdelse af et u�ndret sikkerhedsniveau i forhold til NYTSCR kr�ver kompenserende manuelle kontroller i institutionerne, indtil der er etableret en tidssvarende l�sning i SKB/JNE med anvendelse af en token, chipkort e.l.
���� �konomistyrelsen har hertil bem�rket, at det er styrelsens samlede vurdering, at sikkerheden ved betalingsforretninger i SKB via JNE er tilfredsstillende og p� h�jde med sikkerheden i NYTSCR.
���� Unders�gelsen viste, at �konomistyrelsen ikke havde sikret, at der blev etableret tilstr�kkelige kompenserende manuelle kontrolforanstaltninger ved det midlertidige system PC-Giro, hvilket bl.a. medf�rte dobbeltbetalinger. Ved etableringen af SKB/JNE havde �konomistyrelsen heller ikke sikret dette. F�rst i 2. halv�r 2001 skabte �konomistyrelsen rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Samlet er det s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at der ikke var etableret tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rsler, s� de statslige betalinger blev varetaget p� en sikker m�de. Rigsrevisionen har noteret sig, at �konomistyrelsen i 2. halv�r 2001 skabte rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Rigsrevisionen finder, at �konomistyrelsen b�r tilskynde leverand�ren til snarest at etablere en chipkort-baseret l�sning e.l. til betalingssystemet.
Datakommunikationsoverf�rslen
74. P� baggrund af unders�gelsen har Rigsrevisionen konstateret, at �konomistyrelsen generelt har stillet krav om, at dataoverf�rslen mellem de lokale systemer i institutionerne og det centrale system i �konomistyrelsen skulle foreg� via SDN eller Sektor- eller Forskningsnet. Sektor- og Forskningsnet kan dog kun anvendes af et begr�nset antal institutioner, hvorfor SDN har v�ret eneste mulighed for de fleste institutioner.
���� Rigsrevisionens unders�gelse viste, at udgifterne til dataoverf�rsler via SDN gennemsnitligt er st�rre end for de andre overf�rselsmuligheder, og at variationen i institutionernes udgifter til Navision Stat via SDN, Sektor- eller Forskningsnet er stor p� sammenlignelige ydelser.
���� Rigsrevisionen finder det uheldigt, at �konomistyrelsen ikke har tilladt institutionerne at anvende kommunikationsl�sninger, som var v�sentlig billigere end de kr�vede l�sningsmuligheder.
���� Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at overf�rslerne ikke generelt er sket p� en hensigtsm�ssig og �konomisk m�de.
���� �konomistyrelsen har oplyst, at styrelsen fra november 2001 har etableret en generel sikkerhedsl�sning for datakommunikation, som vil give den enkelte institution valgmuligheder.
���� Rigsrevisionen finder �konomistyrelsens initiativer tilfredsstillende.
Institutionernes
sikkerhedsinstrukser
75. P� baggrund af unders�gelsen er det Rigsrevisionens vurdering, at institutionerne ikke i alle tilf�lde har udarbejdet nye forretningsgange efter implementeringen af Navision Stat, version 2.50, og at institutionsinstrukserne og sikkerhedsinstrukserne ikke i fuldt omfang er blevet ajourf�rt. Samtidig er det kun et f�tal, der f�rer kontrol med, at bestemmelserne i sikkerhedsinstruksen efterleves i praksis.
76. Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2000 foretaget en udvidet gennemgang af 19 virksomhedsregnskaber. Ved udv�lgelsen har Rigsrevisionen tilstr�bt, at de udvalgte institutioner varetager forskellige opgaver, er j�vnt fordelt p� ministeromr�der og varierer i st�rrelse. De udvalgte institutioner udg�r ikke et repr�sentativt udsnit af samtlige institutioner, der afl�gger virksomhedsregnskaber.
77. Ved den udvidede gennemgang af virksomhedsregnskaberne har Rigsrevisionen unders�gt og vurderet:
� Virksomhedsregnskabets indhold, herunder is�r
� kvaliteten af de opstillede m�l og
� kvaliteten af afrapporteringen af m�l, aktiviteter og resultater.
� P�lidelighed og dokumentation, herunder is�r
� institutionens styringsgrundlag,
� tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer og anvendt regnskabspraksis,
� �konomisystemernes anvendelse som grundlag for afl�ggelsen af virksomhedsregnskabet og
� dokumentation af udvalgte oplysninger.
Virksomhedsregnskabets indhold
78. Gennemgangen viste,
at kvaliteten af m�lopstillingen var god, og at institutionerne var
blevet bedre til at opstille styringsrelevante m�l og skabe bedre balance
mellem de forskellige typer af m�l. Der var dog fortsat et behov for at g�re
m�lene mere operationelle og opstille effektm�l. Samlet set var kvaliteten af
m�lopstillingen tilfredsstillende.
79. Gennemgangen af afrapporteringen viste, at de fleste institutioner havde foretaget tilfredsstillende analyser og vurderinger af m�l, aktiviteter og resultater, og at de fleste institutioner havde foretaget en god prioritering af stoffet i analyserne. I flere virksomhedsregnskaber manglede der dog fortsat en sammenh�ngende redeg�relse for de faglige og �konomiske resultater. Da kvaliteten af institutionernes m�lopstilling synes v�sentligt forbedret de seneste �r, forventer Rigsrevisionen, at dette fremover yderligere vil forbedre afrapporteringen af m�l, aktiviteter og resultater.
80. Rigsrevisionen finder samlet, at kvaliteten af m�lopstilling og afrapportering var tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen er dog af den opfattelse, at virksomhedsregnskaberne er for omfangsrige. Institutionerne b�r ved en bedre prioritering af de medtagne oplysninger kunne afl�gge virksomhedsregnskaber inden for et mindre sideantal. Finansministeriet anbefalede ved etableringen af virksomhedsregnskabsordningen i ministeriets publikation �Virksomhedsregnskaber i staten�, maj 1995, at omfanget af virksomhedsregnskaber ikke b�r overstige ca. 30 sider. Finansministeriet har tilkendegivet, at der l�bende b�r arbejdes p� virksomhedsregnskabernes fremstilling. Ligesom det er vigtigt, at institutionernes virksomhedsregnskaber har det korrekte indhold, er det ligeledes ogs� vigtigt, at virksomhedsregnskaberne fremtr�der i en let og tilg�ngelig form for modtagerne. Dette indeb�rer bl.a., at sideantallet b�r begr�nses i det omfang, det er muligt.
���� Rigsrevisionen g�r ud fra, at s�vel Finansministeriet som de enkelte institutioner l�bende overvejer muligheden for at forenkle og afkorte virksomhedsregnskaberne.
P�lidelighed
og dokumentation
81. Gennemgangen af institutionernes styringsgrundlag viste, at hovedparten af institutionerne havde et tilfredsstillende styringsgrundlag. En overvejende del af institutionerne kan dog med fordel p� et tidligere tidspunkt foretage en vurdering af, hvilke oplysninger der skal indg� i virksomhedsregnskabet, og sikre, at der foretages kontrol og afstemning af virksomhedsregnskabets ikke-finansielle oplysninger.
82. Institutionernes tilrettel�ggelse af m�linger, registreringer og anvendt regnskabspraksis var tilfredsstillende. En r�kke institutioner manglede dog retningslinjer for registrering af ressource- og aktivitetsdata, og i flere virksomhedsregnskaber var der endvidere kun givet spredte oplysninger om anvendt regnskabspraksis, herunder regnskabsm�ssige sk�n.
83. Rigsrevisionen unders�gte institutionernes anvendelse af �konomisystemer som grundlag for afl�ggelsen af virksomhedsregnskaber. Unders�gelsen viste, at kvaliteten af de aflagte virksomhedsregnskaber i st�rre omfang afhang af, om institutionen havde en god styrings- og rapporteringsmodel, end af det �konomisystem som institutionen anvendte.
���� Rigsrevisionen skal derfor anbefale, at institutionerne opprioriterer udvikling af gode styrings- og rapporteringsmodeller og �konomirapporter for dermed at forbedre grundlaget for den interne og eksterne �konomirapportering, herunder �konomirapporteringen til brug for virksomhedsregnskabet.
84. Gennemgangen af dokumentationen for de udvalgte oplysninger i virksomhedsregnskabet viste, at hovedparten af institutionerne havde en tilfredsstillende dokumentation for de oplysninger, der indgik i virksomhedsregnskabet.
85. Rigsrevisionen finder samlet, at p�lideligheden og dokumentationen var tilfredsstillende.
II. Indledning og erkl�ring
86. Denne beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000 afgives til statsrevisorerne i overensstemmelse med bestemmelsen i � 17, stk. 1, i rigsrevisorloven (lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997). Det fremg�r heraf, at Rigsrevisionen skal afstemme statsregnskabet med de underliggende regnskaber og sammenholde bevillings- og regnskabstal.
87. Finansministeren har i overensstemmelse med grundlovens � 47, stk. 1, og statsregnskabslovens � 1, stk. 1, den 25. april 2001 forelagt statsregnskabet for finans�ret 2000 for Folketinget.
88. Statsregnskabet skal i sin opstilling f�lge det p�g�ldende �rs finans- og till�gsbevillingslove og skal omfatte samtlige statens indt�gter og udgifter i det forl�bne finans�r samt statens aktiver og passiver og bev�gelserne heri i �rets l�b.
���� Der skal i statsregnskabet tages hensyn til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige bel�b mv. (periodisering), s� regnskabet giver et retvisende billede af indt�gter og udgifter i det p�g�ldende finans�r samt af aktiver og passiver ved finans�rets udl�b.
���� Institutionerne har ansvaret for at tilrettel�gge forretningsgangene og de interne kontrolsystemer s� effektivt som muligt for at sikre en korrekt regnskabsf�relse og forebygge uregelm�ssigheder og svig.
���� Institutionerne er endvidere ansvarlige for, at bevillingerne anvendes til de form�l og i overensstemmelse med de foruds�tninger, hvorunder bevillingerne er givet.
89. Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet i overensstemmelse med rigsrevisorlovens �� 3 og 17, stk. 1. Rigsrevisionen reviderer dog ikke statsregnskabets � 3. Folketinget, da Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Pr�sidium, jf. rigsrevisorlovens � 2, stk. 4.
���� Revisionen af statsregnskabet udf�res i overensstemmelse med rigsrevisorlovens � 3. Det fremg�r heraf, at Rigsrevisionen efterpr�ver, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsafl�ggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indg�ede aftaler og s�dvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige �konomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
90. Derudover gennemg�r Rigsrevisionen i overensstemmelse med rigsrevisorlovens �� 4 og 5 regnskaberne fra en r�kke tilskudsmodtagende institutioner, fonde mv. samt regnskaber fra amtskommuner og kommuner vedr�rende virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten.
���� Ved gennemgang af regnskaberne p�ses navnlig, at regnskaberne er underkastet betryggende revision, at vilk�rene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i �vrigt er taget skyldige �konomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. rigsrevisorlovens � 6.
91. Revisionen er gennemf�rt i henhold til Rigsrevisionens interne vejledning �Statslig Revision� som:
� Finansiel revision og bevillingskontrol af de enkelte institutioner
� Tv�rg�ende unders�gelser
� St�rre unders�gelser.
92. Ved den finansielle revision og de tv�rg�ende unders�gelser anvendes f�lgende 4 kategorier af vurderinger:
� Meget tilfredsstillende
� Tilfredsstillende
� Ikke helt tilfredsstillende
� Ikke tilfredsstillende.
93. Vurderingen af det samlede ministeromr�des regnskabsafl�ggelse er en sammenvejning af resultaterne af den udf�rte revision ved institutionerne p� ministeromr�det. Ved vurderingen tages der hensyn til de reviderede omr�ders v�sentlighed i forhold til det samlede ministeromr�de.
94. De enkelte afsnit har i udkast v�ret forelagt for de relevante ministerier, og ministeriernes bem�rkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.
Finansiel
revision og bevillingskontrol
95. Rigsrevisionens revision for 2000 har omfattet driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet, herunder den tilknyttede revision af aktiver og passiver.
96. Det overordnede
form�l med den finansielle revision og bevillingskontrollen er at f� en
begrundet overbevisning om, at statsregnskabet giver et retvisende billede, og
at bevillingerne er overholdt. Da statsregnskabet udg�res af en r�kke
institutioners regnskaber, bygger den begrundede overbevisning p� kvaliteten af
mange enkeltinstitutioners regnskaber og interne kontroller.
���� Revisionen udf�res med udgangspunkt i v�sentlighed og risiko. Dette betyder, at Rigsrevisionen ved udv�lgelsen af de institutioner, der revideres, s�ger den bedst mulige d�kning af statsregnskabet.
97. Revisionen vedr�rende statsregnskabet for 2000 blev udf�rt gennem 16 revisionsprodukter, som retter sig mod forskellige omr�der, og som derfor har forskellige form�l. Revisionsprodukterne kan hovedsageligt karakteriseres som enten forretningsgangsunders�gelser eller regnskabsanalyser. En kort beskrivelse af Rigsrevisionens revisionsprincipper og revisionsprodukter for den finansielle revision fremg�r af i bilag 1.
���� Resultaterne af den finansielle revision og bevillingskontrol af de enkelte ministeromr�der fremg�r af kap. III.
Tv�rg�ende
unders�gelser
98. Rigsrevisionen har foretaget tv�rg�ende unders�gelser af f�lgende 9 emner:
� L�n- og personaleadministration
� Pensionstill�g til bestemte l�nrammer
� Tipsfonde
� Byggerevision
� EU-moms
� Statens indk�b
� Interne revisioner
� Navision Stat
� Virksomhedsregnskaber.
Resultaterne af
unders�gelserne fremg�r af kap. IV.
St�rre
unders�gelser
99. Rigsrevisionen har i beretnings�ret 2000 afgivet 15 andre beretninger om st�rre unders�gelser. Beretningerne vedr�rer typisk forhold, der str�kker sig over flere �r og relaterer sig derfor ikke specifikt til statsregnskabet for 2000. Resultaterne af de st�rre unders�gelser er som hovedregel ikke medtaget i denne beretning og skal derfor ses som et supplement til denne beretnings vurderinger.
100. Rigsrevisionen har revideret det af finansministeren aflagte statsregnskab for finans�ret 2000.
Den
udf�rte revision
101. Rigsrevisionen har i
overensstemmelse med God Offentlig Revisionsskik tilrettelagt og udf�rt
revisionen med henblik p� at opn� en begrundet overbevisning om, at statsregnskabet
er uden v�sentlige fejl eller mangler. Under revisionen har Rigsrevisionen ud
fra en vurdering af v�sentlighed og risiko efterpr�vet grundlaget og
dokumentationen for de i statsregnskabet anf�rte bel�b og �vrige oplysninger.
Rigsrevisionen har herunder ved stikpr�vevise unders�gelser efterpr�vet, om
statsregnskabet er rigtigt og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsafl�ggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indg�ede aftaler og s�dvanlig praksis.
Konklusion
102. Revisionen af
statsregnskabet for 2000 har afd�kket en r�kke fejl og svagheder med
tilknytning til regnskabsafl�ggelsen. Disse forhold har haft indflydelse p�
vurderingen af de enkelte ministeromr�ders regnskabsafl�ggelse, men har ikke
haft en s�dan karakter, at de har p�virket Rigsrevisionens generelle vurdering
af statsregnskabet for 2000.
103. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at statsregnskabet generelt er aflagt i overensstemmelse med de g�ldende regnskabsbestemmelser, og at regnskabet giver et retvisende billede af statens indt�gter og udgifter i finans�ret 2000 og af aktiver og passiver ultimo 2000.
104. Rigsrevisionen betragter med denne beretning den finansielle revision af statsregnskabet for finans�ret 2000 som afsluttet.
Rigsrevisionen, den 22. november 2001
Morten Levysohn
fg.
/Annie N�rskov
III. De enkelte
ministeromr�der
105. Rigsrevisionen har i dette kapitel redegjort for den udf�rte revision og resultaterne heraf i et afsnit for hvert ministeromr�de. I redeg�relserne er der rapporteret om resultatet af alle revisionsprodukter, der er udf�rt p� det enkelte ministeromr�de. Bem�rkningerne er inddelt i f�lgende 7 kategorier af bem�rkninger:
1. Regnskabsm�ssige fejl
2. Interne kontroller
3. M�lopfyldelse
4. �konomistyring
5. Bevillingsoverskridelser
6. Manglende overholdelse af g�ldende regler
7. Andet.
106. I redeg�relserne indg�r endvidere resum�er af de dele af de tv�rg�ende unders�gelser, der vedr�rer det enkelte ministeromr�de, jf. kap. IV.
107. Rigsrevisionen har
endelig foretaget en samlet vurdering af de enkelte ministeromr�der.
Vurderingen af ministeromr�derne bygger p� en sammenvejning af revisionsresultaterne
fra den finansielle revision, de tv�rg�ende unders�gelser og eventuelle st�rre
unders�gelser, der vedr�rer regnskabsafl�ggelsen for 2000.
108. Ved vurdering af
revisionsresultaterne anvender Rigsrevisionen en skala med 4 kategorier, der
g�r fra ikke tilfredsstillende til meget tilfredsstillende. Den samlede
vurdering af de enkelte ministeromr�der fremg�r af tabel 1.
Tabel 1. Rigsrevisionens samlede vurdering af
regnskabsafl�ggelsen p� de
enkelte ministeromr�der
|
Ministeromr�de |
Meget |
Tilfredsstillende |
Ikke helt |
Ikke |
|
� 5.�� Statsministeriet..................... |
X |
|
|
|
|
� 6.�� Udenrigsministeriet............... |
|
|
X |
|
|
� 7.�� Finansministeriet................... |
|
X |
|
|
|
� 8.�� �konomiministeriet................ |
|
X |
|
|
|
� 9.�� Skatteministeriet.................... |
|
X |
|
|
|
� 11. Justitsministeriet................... |
|
X |
|
|
|
� 12. Forsvarsministeriet............... |
|
X |
|
|
|
� 13. Indenrigsministeriet............... |
|
|
X |
|
|
� 14. By- og Boligministeriet.......... |
|
|
X |
|
|
� 15. Socialministeriet.................... |
|
X |
|
|
|
� 16. Sundhedsministeriet............. |
|
X |
|
|
|
� 17. Arbejdsministeriet................. |
|
X |
|
|
|
� 19. IT- og Forskningsministeriet.. |
|
|
X |
|
|
� 20. Undervisningsministeriet....... |
|
|
X |
|
|
� 21. Kulturministeriet.................... |
|
|
X |
|
|
� 22. Kirkeministeriet...................... |
|
|
X |
|
|
� 23. Milj�- og Energiministeriet...... |
|
X |
|
|
|
� 24. F�devareministeriet.............. |
|
X |
|
|
|
� 26. Erhvervsministeriet............... |
|
|
X |
|
|
� 28. Trafikministeriet..................... |
|
|
X |
|
|
Antal
ministeromr�der.................... |
1 |
10 |
9 |
0 |
Det fremg�r af tabel 1, at det p� baggrund af den udf�rte revision er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen samlet set var meget tilfredsstillende ved 1 ministeromr�de og tilfredsstillende ved 10 ministeromr�der, mens regnskabsafl�ggelsen ikke var helt tilfredsstillende ved 9 ministeromr�der. Ingen ministeromr�der blev vurderet som ikke tilfredsstillende. Vurderingen af det enkelte ministeromr�de er en sammenvejning af resultaterne af den udf�rte revision ved institutionerne p� ministeromr�det. Ved vurderingen tages der hensyn til de reviderede omr�ders v�sentlighed i forhold til det samlede ministeromr�de.
109. Rigsrevisionens revision har omfattet driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet, herunder den tilknyttede revision af aktiver og passiver.
110. En v�sentlig del af
driftsudgiftsregnskabet er tilskud. Rigsrevisionens revision p� dette omr�de
har is�r omfattet revision af tilskudsyders forretningsgange og interne kontroller.
Gennemgangen af tilskudsmodtagernes forvaltning af midlerne sker p� grundlag af
regnskaber revideret af tilskudsmodtagers revisor, jf. rigsrevisorlovens
�� 4-6.
111. En del af revisionen bygger p� Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med interne revisioner i henhold til rigsrevisorlovens � 9. Rigsrevisionen p�ser, at principperne for God Offentlig Revisionsskik bliver fulgt af de interne revisioner.
���� Det er Rigsrevisionen, der har ansvaret for
revisionen ogs� i de tilf�lde, hvor der er indg�et aftaler i henhold til
rigsrevisorlovens � 9. Redeg�relserne om revisionsresultaterne omfatter
derfor ogs� disse omr�der. Rigsrevisionen har i denne beretning i samarbejde
med 7 interne revisioner mere systematisk inddraget resultaterne af disses
revision i redeg�relserne om resultaterne af revisionen. Det vedr�rer
rapporteringen under Finansministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet,
Forsvarsministeriet, Arbejdsministeriet, F�devareministeriet og
Trafikministeriet.
���� � af driftsudgiftsregnskabet og ⅓ af anl�gsregnskabet revideres af interne revisioner, mens st�rstedelen af indt�gtsregnskabet revideres af interne revisioner. Som f�lge af at indt�gtsregnskabet hovedsageligt indeholder indt�gter fra skatter og afgifter, er det fortrinsvis den interne revision i Told�Skat, som har foretaget revisionen af indt�gtsregnskabet.
���� For statsg�ldsforvaltningen er der indg�et en � 9-aftale, som medf�rer, at Nationalbankens revision (best�ende af Nationalbankens interne revision og 2 statsautoriserede revisorer) udf�rer den finansielle revision af omr�det under Rigsrevisionens tilsyn. Det samme er tilf�ldet vedr�rende Den Sociale Pensionsfond.
112. Revisionen blev udf�rt gennem 16 revisionsprodukter, som retter sig mod forskellige omr�der, og som derfor har forskellige form�l. En kort beskrivelse af Rigsrevisionens revisionsprincipper og revisionsprodukter for den finansielle revision fremg�r af i bilag 1.
113. I tabel 2 er Statsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgiftsregnskabet for 2000.
Tabel 2.
Statsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgiftsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgiftsregnskabet |
|
Mio.
kr. |
|
|
Bevilling............................................................................................................. |
99,9 |
|
Regnskab.......................................................................................................... |
100,8 |
|
Afvigelse, netto................................................................................................. |
0,9 |
|
Afvigelse i %..................................................................................................... |
0,9 |
Tabel 3.
Statsministeriets samlede
akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
10,9 |
8,3 |
10,7 |
114. Det fremg�r af tabel 2, at den samlede afvigelse for Statsministeriet udgjorde netto 0,9 mio. kr., svarende til 0,9 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 2,4 mio. kr. til 10,7 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 3.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 4. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Statsministeriets omr�de
115. Tabel 4 viser, at Rigsrevisionen p� Statsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 revision i �rets l�b og 1 l�nrevision.
116. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
117. Ved revision i �rets l�b samt l�nrevision af Rigsombudet p� F�r�erne var det Rigsrevisionens vurdering, at rigsombudets forretningsgange og interne kontroller generelt var tilfredsstillende.
118. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Statsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Det er Rigsrevisionens generelle vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret meget tilfredsstillende.
119. I tabel 5 er Udenrigsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 5.
Udenrigsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
13.294,4 |
�21,8 |
�47,0 |
13.225,6 |
|
Regnskab.................. |
13.357,9 |
11,7 |
�42,4 |
13.327,2 |
|
Afvigelse, netto......... |
63,5 |
33,5 |
4,6 |
101,6 |
|
Afvigelse i %............. |
0,5 |
>100,0 |
9,8 |
0,8 |
Tabel 6.
Udenrigsministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
395,3 |
305,9 |
279,9 |
120. Det fremg�r af tabel 5, at den samlede afvigelse for Udenrigsministeriet udgjorde netto 101,6 mio. kr., svarende til 0,8 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 26,0 mio. kr. til 279,9 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 6.
���� Faldet i det akkumulerede overskud til videref�rsel er mindre end det samlede merforbrug p� driftsudgiftsregnskabet og anl�gsregnskabet. Dette skyldes, at der p� hovedkonti, hvor der ikke er videref�rselsadgang, har v�ret et merforbrug.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 7. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Udenrigsministeriets omr�de
121. Tabel 7 viser, at Rigsrevisionen p� Udenrigsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol, afsluttende revision, udvidet gennemgang af virksomhedsregnskab, revision i �rets l�b, tilskudsrevision, revision af v�rdipapirer og legater mv. samt bygge- og anl�gsrevision.
122. Resultaterne af revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de enkelte kategorier af bem�rkninger.
123. Bevillingskontrollen gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
124. Ved revisionen i �rets l�b vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgangene ved ministeriets f�llessekretariat og ved 3 repr�sentationer var tilfredsstillende.
125. Rigsrevisionens revision af v�rdipapirer og legater mv. omfattede 3 legater. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriets legatforvaltning fungerede tilfredsstillende.
126. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Udenrigsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde en handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
127. Rigsrevisionen har foretaget en statistisk stikpr�verevision af Udenrigsministeriets l�nudbetalinger gennem SCL-systemet i 2000 p� i alt 586,1 mio. kr. Stikpr�ven har best�et af 65 m�nedsl�nninger. Ved revisionen af den enkelte m�nedsl�n har Rigsrevisionen unders�gt, om det udbetalte bel�b var korrekt, mens det ikke er unders�gt, om forretningsgange og interne kontroller har fungeret tilfredsstillende.
���� Resultatet af stikpr�verevisionen var, at der blev fundet 1 fejl. Dette betyder, at det samlede statistiske beregnede fejlbel�b for ministeriets l�nudbetalinger under �t er s� lille, at regnskabets oplysninger om l�nudgifterne samlet set giver et rigtigt billede. Det udelukker dog ikke, at der inden for ministeriet kan v�re delomr�der, hvor der har v�ret fejl i st�rre omfang.
Interne
kontroller
128. I forbindelse med
opf�lgning p� afstemningsarbejdet fra 1999 for en r�kke l�nkonti, jf. pkt. 413
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999, konstaterede Rigsrevisionen
i november 2000, at ministeriet havde foretaget nogen oprydning af saldi p�
mellemregningskonti mv., men at der stadig henstod adskillige transaktioner
tilbage fra perioden 1995-1999. Rigsrevisionen modtog i marts 2001 en ny
afstemning, som viste, at 1995- og 1996-transaktionerne var udlignet.
Transaktionerne for 1997-1999 var specificeret, men endnu ikke udlignet. Medio
april 2001 oplyste Udenrigsministeriet, at alle udligninger var foretaget pr.
31. marts 2001, og at de prim�rt var foretaget mellem statuskonti. Kun en mindre
del � knap 0,1 mio. kr. � har p�virket driftskonti.
���� Ministeriet havde ikke afsluttet afstemningsarbejdet af �vrige statuskonti p� tidspunktet for afl�ggelsen af regnskabet for 2000.
���� Udenrigsministeriet sendte ultimo juni 2001 en oversigt med angivelse af status for afstemningen af samtlige 115 statuskonti i �rsregnskabet for 2000. Rigsrevisionen har gennemg�et materialet. 60 af statuskontiene var specificeret tilfredsstillende. For de resterende 55 konti var afstemningsarbejdet ikke afsluttet. Indholdsafstemningen for 32 konti var endnu ikke fyldestg�rende, og afstemningen af 18 konti var kun foretaget i lokal valuta. Der manglede her at blive foretaget kursreguleringer for at f� en sammenh�ng mellem ultimosaldi i regnskabssystemerne UM-finans og Rep-finans omregnet til danske kroner. Endelig var der for de sidste 5 konti udest�ende sp�rgsm�l om primokorrektioner.
���� Udenrigsministeriet har i en ny oversigt pr.
ultimo oktober 2001 oplyst, at antallet af konti, hvor indholdsafstemningen ikke
er afsluttet, er reduceret til 16 konti. Rigsrevisionen har samtidig
konstateret, at afstemningen af 14 konti stadig kun var foretaget i lokal
valuta.
���� Der resterede derfor med udgangen af september 2001 stadig en oprydning og ompostering fra kontiene.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at de manglende afstemninger af regnskabskonti gennem flere �r har betydet, at Udenrigsministeriet har skullet anvende mange ressourcer p� afstemning og fejlrettelser. Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet har arbejdet m�lrettet med afstemningerne, og at der er etableret et godt grundlag for en mere sikker regnskabsafl�ggelse gennem en �ndring af organisationen og en klarere ansvarsfordeling. Rigsrevisionen m� dog ogs� konstatere, at selv om ministeriet har forst�rket indsatsen i 2001, har det ikke v�ret muligt for ministeriet at afstemme samtlige konti i 2000-regnskabet, inden regnskabet blev aflagt, og at afstemningsarbejdet endnu ikke var afsluttet ved udgangen af september 2001. Rigsrevisionen vurderer derfor denne del af regnskabsafl�ggelsen som ikke tilfredsstillende og vil fortsat f�lge ministeriets arbejde med at f� afstemt statuskontiene og f� etableret hensigtsm�ssige forretningsgange p� omr�det.
129. Rigsrevisionen har gennemg�et Udenrigsministeriets tilskudsforvaltning vedr�rende � 06.37.02. Ekstraordin�re humanit�re bidrag og Internationalt Humanit�rt Beredskab. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriets tilskudsforvaltning samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende. Vurderingen bygger p�, at der kunne ske forbedringer p� en r�kke omr�der.
���� Ved gennemgang af lovgrundlag mv. konstaterede
Rigsrevisionen, at tilskuddene til den humanit�re bistand administreres, uden
at der foreligger en klar, materiel lovhjemmel for det. Rigsrevisionen
anbefalede, at den humanit�re bistand s�ges omfattet af lov om internationalt
udviklingssamarbejde ved en kommende lovrevision, samt at hjemlen
optages p� bevillingslovene indtil en eventuel lovrevision.
���� Udenrigsministeriet
har oplyst, at ministeriet ved en eventuel kommende lovrevision positivt vil
overveje Rigsrevisionens anbefaling. Ministeriet har p� forslag til
finanslov for 2002 s�gt optaget hjemmel til disse aktiviteter.
���� Rigsrevisionen bem�rkede, at ministeriets revisionsinstruks for NGO�er endnu ikke var tilpasset de almindelige g�ldende retningslinjer for revision af statsst�ttede institutioner. Dette indebar, at der ikke blev stillet krav om, at regnskaber skal revideres i overensstemmelse med God Offentlig Revisionsskik, herunder krav om forvaltningsrevision. Rigsrevisionen fandt det utilfredsstillende, at ministeriet p� trods af Rigsrevisionens tidligere anbefalinger ikke generelt for ministeriets tilskudsomr�de havde sikret tidssvarende revisionsinstrukser.
���� Ministeriet har i august 2001 udarbejdet revisionsinstrukser for de NGO�er, hvor der er indg�et rammeaftaler, og for revision i forbindelse med forvaltning af tilskud til humanit�re form�l. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen
konstaterede, at der ikke var opbygget rutiner og interne retningslinjer
vedr�rende registrering af ans�gninger, kvittering fra tilskudsmodtagere eller
accept af tilskudsbetingelser. Udenrigsministeriet har hertil oplyst, at
rutinerne ikke var nedskrevet i samlet form, men at de dannede grundlag for den
daglige administration. Rigsrevisionens opfattelse bygger p�, at ans�gninger og
accept af tilskudsbetingelser ikke blev registreret i ministeriet. Endvidere
forel� der ikke en beskrivelse af anvendelsen af de decentrale systemer
(�skufferegnskaber�), som underst�tter ministeriets tilskudsforvaltning.
���� Ministeriet har i september 2001 fastsat nye, interne retningslinjer.
���� Rigsrevisionen konstaterede et betydeligt eftersl�b i ministeriets gennemgang af tilskudsregnskaber. Ligeledes havde ministeriet ikke et generelt overblik over, hvilke tilskud man manglede regnskaber for, og hvilke man havde modtaget. Ministeriet har oplyst, at der l�bende f�res lister over tilskudsregnskaber, som ikke indsendes rettidigt. Rigsrevisionens opfattelse bygger p�, at ministeriet tidligere har oplyst, at den generelle database for tilskudsregnskaber ikke sondrer mellem igangv�rende og afsluttede bevillinger, og s�ledes ikke giver oplysning om, hvorn�r regnskaberne er forfaldne, ligesom regnskaberne ikke registreres i databasen ved modtagelsen. Hertil kommer, at databasen kun indeholder oplysninger om tilskudsudbetalinger indtil 1. oktober 1999.
���� Ministeriet havde endvidere ikke udarbejdet en
rykkerprocedure for regnskaberne. For de modtagne regnskaber konstaterede Rigsrevisionen,
at der i flere tilf�lde manglede revisionsprotokollater og beretninger samt
tilbagemelding til tilskudsmodtager ved ufuldst�ndig dokumentation.
���� Ministeriet har erkl�ret sig enig i Rigsrevisionens bem�rkninger og har iv�rksat de forn�dne tiltag.
���� Det var i �vrigt Rigsrevisionens indtryk, at der generelt i 2000 var fokus p� de omr�der af tilskudsforvaltningen, hvor der efter Rigsrevisionens opfattelse var behov for forbedringer.
�konomistyring
130. Udenrigsministeriet har for 2000 for f�rste gang aflagt virksomhedsregnskab, som efter aftale med �konomistyrelsen er aflagt p� fors�gsbasis. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har aflagt et virksomhedsregnskab. Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2000 foretaget en udvidet gennemgang af ministeriets virksomhedsregnskab.
���� Rigsrevisionen har rapporteret til Udenrigsministeriet om gennemgangen af virksomhedsregnskabet samt fremsat en r�kke forslag til forbedring.
���� Rigsrevisionen finder afsnittet om �Danmarks Eksportr�d� tilfredsstillende. M�lopstillingen er klar og operationel, og resultatanalysen giver generelt en god beskrivelse af �rets resultater.
���� M�lopstillingerne for de �vrige hovedomr�der � generelle udenrigspolitiske og -�konomiske opgaver, administrationen af dansk udviklingsbistand samt konsul�re opgaver � har mere karakter af en redeg�relse over �rets forventede aktiviteter. I resultatanalyserne for de 3 hovedomr�der er det ikke umiddelbart muligt at foretage en sammenholdelse af m�l og resultater eller vurdere, hvorvidt der er en tilfredsstillende m�lopfyldelse.
���� Udenrigsministeriet har peget p�, at den �rlige udmelding af prioriteringer og m�ls�tninger, som danner grundlag for det styringsm�ssige samspil mellem ude- og hjemmetjeneste, i h�j grad er operationel for den lokale prioritering p� repr�sentationerne. Ministeriet har videre oplyst, at eksempelvis udenrigspolitiske og -�konomiske opgaver ikke kan baseres p� kvantitative parametre. Ministeriet h�fter sig endvidere ved, at der ikke er krav om afl�ggelse af virksomhedsregnskab for departementer, ligesom der ikke er fastsat retningslinjer for, hvorledes der inden for rammerne af et virksomhedsregnskab kan afrapporteres om m�lopfyldelsen herfor. Ministeriet har i den forbindelse oplyst, at Udenrigsministeriet deltager i et internationalt samarbejde om at udvikle grundlaget for en mere pr�cis resultatopg�relse for generelle udenrigspolitiske opgaver.
���� Rigsrevisionen finder ikke, at udmelding af prioriteringer og m�ls�tninger indeholder operationelle og styringsrelevante resultatm�l, da der ikke er opstillet konkrete m�l, hverken kvantitativt eller kvalitativt, eller opstilles kriterier for en tilfredsstillende m�lopfyldelse. Det er endvidere Rigsrevisionens opfattelse, at selv om det kan v�re vanskeligt at opstille kvantitative m�l for departementale opgaver, b�r ministeriet i h�jere grad opstille kvalitative m�l med klare succeskriterier, s� det efterf�lgende er muligt at vurdere m�lopfyldelsen.
���� Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet har iv�rksat fors�g med afl�ggelse af virksomhedsregnskab, og vil f�lge ministeriets videre udviklingsarbejde p� omr�det.
131. Ved ministeriets overgang til UM-finans i oktober 1999 blev det besluttet, at udm�ntning af finanslovbevillinger i enkeltsager, som oftest fler�rige projekter, skulle registreres i Projektdatabasen (PDB). Rigsrevisionen anmodede i marts 2001 ministeriet om en rapport, der viste bevillinger, �rets forbrug og akkumuleret forbrug pr. sagsnummer pr. ultimo 2000, til brug for Rigsrevisionens bevillingskontrol. Ministeriet sendte i juni 2001 en bevillingskontrolliste, som var baseret p� en samk�rsel mellem UM-Finans og PDB. Det blev samtidigt oplyst, at bevillingskontrollisten ikke indeholdt alle relevante bevillinger, da de endnu ikke var indrapporteret til PDB.
���� Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af listen,
�
at der manglede
overensstemmelse mellem det oplyste forbrug i 2000 i bevillingskontrollisten og
det registrerede forbrug if�lge statsregnskabet. Rigsrevisionen modtog i juli
2001 en ny bevillingskontrolliste, hvor der kunne konstateres overensstemmelse,
� at oprettelse af sager i PDB ikke i alle tilf�lde foretages korrekt,
� at der i stort omfang mangler indtastning af bevillinger,
� at der i flere tilf�lde er uoverensstemmelser mellem bevilling og forbrug, der skyldes fejlagtige og mangelfulde registreringer.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at
ministeriet ikke har kunnet levere den forn�dne dokumentation for, at de
fler�rige bevillinger ikke overskrides. Udenrigsministeriet har oplyst, at der
�rligt redeg�res for forbruget af fler�rige bevillinger p� det bilaterale
omr�de i Program- og Projekt Oversigt (PPO), ligesom der l�bende er mulighed
for at afl�se forbruget af fler�rige bevillinger i PDB. Ministeriet finder
derfor kritikken uberettiget. Rigsrevisionens opfattelse bygger bl.a. p�, at
ministeriet har oplyst, at manglende oprettelse af alle relevante bevillinger i
PDB medf�rer, at totalforbruget pr. bevilling ikke bliver vist korrekt i
hverken PDB eller PPO. Ministeriet har tidligere understreget, at
totalforbruget i PPO ikke er korrekt vist, og at det heller ikke har v�ret
form�let med PPO.
���� Ministeriet har iv�rksat en lang r�kke tiltag, som skal sikre, at sagerne fremover oprettes i PDB, ligesom en ny ledelsesrapport er ved at v�re f�rdigudviklet. Ministeriet har i september 2001 oplyst, at der i perioden september - december 2001 vil ske en fuldst�ndig afstemning af bevillingsoprettelser i PDB og de tilh�rende regnskabsm�ssige registreringer i UM-finans.
���� Rigsrevisionen finder disse tiltag n�dvendige og
tilfredsstillende.
Andet
132. Ved
bevillingskontrollen blev Udenrigsministeriet anmodet om at dokumentere
afstemningerne mellem byggeregnskaberne og statsregnskabet p� hovedkonto
06.11.03. Udenrigsministeriets bygninger.
���� Udenrigsministeriets svar indeholdt oplysning om afstemning i forhold til UM-finans og statsregnskabet, men ikke i forhold til et byggeregnskab. Rigsrevisionen kan konstatere, at der ikke foreligger egentlige byggeregnskaber. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
133. Der er vedr�rende
statsregnskabet for 2000 foretaget systemrevision af Udenrigsministeriets
byggeadministration og projektrevision af henholdsvis den nye ambassade og
ambassad�rbolig i Berlin. Det er Rigsrevisionens vurdering, at
tilrettel�ggelsen og styringen af ministeriets opgaver vedr�rende byggerier
ikke var tilfredsstillende. Udenrigsministeriet har oplyst, at man vil
udarbejde en vejledning vedr�rende tilrettel�ggelsen af den byggeadministrative
virksomhed, samt at ministeriets ejendomsadministration er blevet styrket ved
tilf�rsel af personaleressourcer, ligesom der er etableret et byggefagligt
samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen. Dette finder Rigsrevisionen
tilfredsstillende. Resultatet af revisionerne er n�rmere beskrevet i afsnit
IV.D.
134. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms viste, at Udenrigsministeriet manglede at afregne moms af EU-varek�b i 2000 p� i alt 0,3 mio. kr. Unders�gelsen viste videre, at Udenrigsministeriet ikke umiddelbart af sit regnskab kunne afl�se, om de indk�bte varer var leveret til en repr�sentation i udlandet og dermed fritaget for EU-moms eller leveret i Danmark. Udenrigsministeriet har i august 2001 oplyst, at ministeriet har kontaktet Told�Skat og taget initiativ til at �ndre opg�relsen af EU-momsen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet har taget tilfredsstillende initiativer til behandling af EU-moms, jf. afsnit IV.E.
Revisionen af Udenrigsministeriet gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Tilfredsstillende forretningsgange ved
ministeriets f�llessekretariat og 3 repr�sentationer.
� Tilfredsstillende resultat af statistisk stikpr�verevision af l�nninger.
� Ikke helt tilfredsstillende tilskudsforvaltning.
� Ikke tilfredsstillende regnskabsafslutning som f�lge af mangler ved dele af afstemninger.
� Ikke tilfredsstillende, at ministeriet ikke kunne
levere den forn�dne dokumentation for overholdelsen af fler�rige bevillinger.
� Ikke tilfredsstillende tilrettel�ggelse og styring af ministeriets opgaver vedr�rende byggeri.
Revisionerne vedr�rende Udenrigsministeriets omr�de har vist, at der p� mange omr�der er velfungerende interne kontroller og forretningsgange, men at der ogs� forekommer mangler p� v�sentlige omr�der. Revisionen i �rets l�b viste generelt tilfredsstillende forretningsgange ved ministeriets f�llessekretariat og ved 3 repr�sentationer. Den afsluttende revision viste mangler ved ministeriets afstemning af statuskonti, idet afstemningerne ikke var afsluttet, da regnskabet for 2000 blev aflagt. Ogs� ved tilskudsrevisionen blev der p� et meget v�sentligt omr�de konstateret mangler i forretningsgange og opf�lgning p� tilskudsanvendelsen.
���� Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Udenrigsministeriet er i gang med, at afhj�lpe manglerne p� alle v�sentlige omr�der.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeriets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
D. � 7.
Finansministeriet, herunder � 35. Generelle reserver, � 36.
Pensionsv�senet, � 37. Renter, � 40. Genudl�n mv., � 41. Beholdningsbev�gelser
mv., � 42. Statsg�ldsafdrag, � 43. Statsl�nsoptagelse samt � 44.
Tr�k p� Danmarks Nationalbank
135. I tabel 8, 10, 11 og 12 er bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000 angivet for henholdsvis � 7. Finansministeriet, � 35. Generelle reserver, � 36. Pensionsv�senet og � 37. Renter.
Tabel 8.
� 7. Finansministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
----- Mio. kr. ----- |
|||
|
Bevilling........................................................ |
2.791,9 |
�995,5 |
1.796,4 |
|
Regnskab..................................................... |
2.250,5 |
�995,5 |
1.255,0 |
|
Afvigelse, netto............................................ |
541,4 |
0,0 |
541,4 |
|
Afvigelse i %................................................ |
19,4 |
0,0 |
30,1 |
Tabel 9.
� 7. Finansministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
196,9 |
178,2 |
203,9 |
136. Det fremg�r af tabel
8, at den samlede afvigelse for � 7. Finansministeriet udgjorde netto
541,4 mio. kr., svarende til 30,1 % af de samlede bevillinger.
Finansministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 25,7
mio. kr. til 203,9 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 9.
���� Afvigelsen kan hovedsageligt henf�res til ekstraordin�re indbetalinger p� 522,1 mio. kr. p� hovedkonto 07.12.12. Afdrag p� udl�n under bestyrelse af Finansstyrelsen.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 10.
� 35. Generelle reservers bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgiftsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgiftsregnskabet |
|
Mio.
kr. |
|
|
Bevilling............................................................................................................. |
4.451,0 |
|
Regnskab.......................................................................................................... |
4.478,3 |
|
Afvigelse, netto................................................................................................. |
27,3 |
|
Afvigelse i %..................................................................................................... |
0,6 |
137. Det fremg�r af tabel 10, at den samlede afvigelse for � 35. Generelle Reserver udgjorde netto 27,3 mio. kr., svarende til 0,6 % af de samlede bevillinger.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 11.
� 36. Pensionsv�senets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgiftsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgiftsregnskabet |
|
Mio.
kr. |
|
|
Bevilling............................................................................................................. |
9.820,9 |
|
Regnskab.......................................................................................................... |
9.609,4 |
|
Afvigelse, netto................................................................................................. |
211,5 |
|
Afvigelse i %..................................................................................................... |
2,2 |
138. Det fremg�r af tabel 11, at den samlede afvigelse for � 36. Pensionsv�senet udgjorde netto 211,5 mio. kr., svarende til 2,2 % af de samlede bevillinger.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 12.
� 37. Renters bevillings- og
regnskabstal samt afvigelser for driftsudgifts-,
anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
48.330,0 |
�97,0 |
�6.673,2 |
41.559,8 |
|
Regnskab.................. |
48.746,4 |
�97,0 |
�6.349,2 |
42.300,2 |
|
Afvigelse................... |
416,4 |
0,0 |
324,0 |
740,4 |
|
Afvigelse i %............. |
0,8 |
0,0 |
4,9 |
1,8 |
139. Det fremg�r af tabel 12, at den samlede afvigelse for � 37. Renter udgjorde netto 740,4 mio. kr., svarende til 1,8 % af de samlede bevillinger.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 13. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for
Finansministeriets omr�de
140. Tabel 13 viser, at Rigsrevisionen p� Finansministeriets
omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende
revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 revision i �rets
l�b, 1 l�nrevision, 1 pensionsrevision samt tilsyn med interne revisioner vedr�rende
3 institutioner.
141. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
142. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra den der er omtalt nedenfor.
143. Ved revisionen i �rets l�b var det Rigsrevisionens opfattelse, at �konomistyrelsens regnskabs- og �konomifunktion generelt fungerede tilfredsstillende.
144. Ved l�nrevision i
Finansministeriets departement vurderede Rigsrevisionen, at departementets
forretningsgange vedr�rende l�n- og personaleadministrationen var tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede i departementet, jf. afsnit IV.A.
145. Ved pensionsrevisionen i Finansstyrelsen var det Rigsrevisionens vurdering, at forretningsgangene vedr�rende pension var tilfredsstillende.
146. Finansstyrelsens interne revision har p� baggrund af den indg�ede � 9-aftale vedr�rende Finansstyrelsens omr�de foretaget finansiel revision af regnskaberne efter God Offentlig Revisionsskik. Principperne i Statslig Revision er fulgt med de tilpasninger, som fordelingen af de enkelte opgaver har n�dvendiggjort.
���� Revisionen omfatter Finansstyrelsens egen drift og ordninger, som Finansstyrelsen administrerer p� vegne af Finansministeriet. Desuden omfatter revisionen de dele af tilskuds-, udl�ns- og andre ordninger, som Finansstyrelsen administrerer p� vegne af andre ministerier.
���� Med de mange forskelligartede ordninger, Finansstyrelsen administrerer, kan det ikke undg�s, at der findes enkelte fejl, men set i forhold til omr�dernes st�rrelse forekommer de fundne fejl ikke v�sentlige.
���� Det er Finansstyrelsens interne revisions vurdering, at regnskabsafl�ggelsen for 2000 samlet set var tilfredsstillende.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der har v�ret tilfredsstillende.
147. Nationalbankens revision har p� baggrund af de indg�ede � 9-aftaler vedr�rende omr�derne Statsg�ldsforvaltningen og Den Sociale Pensionsfond foretaget finansiel revision af regnskaberne efter God Offentlig Revisionsskik. Principperne i Statslig Revision er fulgt med de n�dvendige tilpasninger.
���� Revisionen omfatter de omr�der under � 37.
Renter, � 40. Genudl�n mv., � 41. Beholdningsbev�gelser mv.,
� 42. Statsg�ldsafdrag, samt � 43. Statsl�nsoptagelse, hvor der f�res
posteringer vedr�rende Statsg�ldsforvaltningen og Den Sociale Pensionsfond.
���� Det var Nationalbankens revisions opfattelse, at forretningsgange og interne kontroller fungerede tilfredsstillende, og at regnskabsafl�ggelsen for 2000 samlet set var tilfredsstillende.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der har v�ret tilfredsstillende.
148. Rigsrevisionens
tv�rg�ende unders�gelse af de interne revisioner viste, at Finansstyrelsens
interne revision havde tilrettelagt planl�gning, udf�relse og opf�lgning p�
revisioner, herunder anvendelse af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger
og arbejdspapirer mv., tilfredsstillende, men at der var mulighed for
forbedring vedr�rende kvalitetssikring.
���� Finansstyrelsens interne revision vil pr�cisere procedurerne for kvalitetskontrol i en kontorvejledning, jf. afsnit IV.G.
149. Rigsrevisionens
opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at
Finansministeriet havde formuleret og iv�rksat en indk�bspolitik ved udgangen
af 2000. Videre havde �konomistyrelsen, der i henhold til cirkul�ret har det
overordnede ansvar, taget initiativer, som skulle fremme en mere effektiv indk�bsforvaltning
i staten. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, jf. afsnit IV.F.
Regnskabsm�ssige
fejl
150. I forbindelse med
nedl�ggelsen af hovedkonto 07.11.05. Administrative lettelser for borgere og
virksomheder var det forudsat, at det akkumulerede overskud p� 18,9 mio. kr.
skulle overf�res til hovedkonto 07.11.02. Effektivisering af offentlige
institutioner. Ved bevillingskontrollen blev det konstateret, at overf�rslen
ikke var foretaget.
���� Ministeriet har oplyst, at beholdningen vil blive overf�rt ved bevillingsafregningen 2001.
Andet
151. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af till�g til stillinger i bestemte l�nrammer viste, at der manglede indbetaling af pensionsbidrag i 48 af 176 tilf�lde, svarende til 27,3 %, hvor de ber�rte ministerier skulle have foretaget indbetaling af pensionsbidrag for de p�g�ldende.
���� Fejlprocenten viste, at ordningen har v�ret tilrettelagt uhensigtsm�ssigt, eller at der ikke er informeret tilstr�kkeligt herom. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Finansministeriet burde have varetaget denne del af udm�ntningen af aftalen bedre.
���� Finansministeriet har oplyst, at det konstaterede antal fejl ikke var tilfredsstillende, og at dette har givet ministeriet anledning til at iv�rks�tte en r�kke initiativer.
���� Rigsrevisionen finder dette positivt, jf. afsnit IV.B.
152. Rigsrevisionens har unders�gt implementeringen og konverteringen fra SCR til Navision Stat p� f�lgende udvalgte omr�der: Rapporterings- og analysev�rkt�jer, betalingssystemer, datakommunikation og institutionernes sikkerhedsinstrukser, jf. afsnit IV.H.
���� Unders�gelsen har vist, at �konomistyrelsen til en vis grad har sikret, at der er etableret tilfredsstillende rapporteringsv�rkt�jer i institutionerne til brug for regnskabsafl�ggelsen, og at �konomistyrelsen ligeledes til en vis grad har etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer i institutionerne til brug for bl.a. �konomistyringen. Der er dog stadig behov for at forbedre disse v�rkt�jer.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at �konomistyrelsens brugeruddannelse ikke har opfyldt institutionernes forventninger hertil.
���� Med hensyn til sikkerheden i betalingsformidlingssystemerne er det Rigsrevisionens vurdering, at opretholdelse af et u�ndret sikkerhedsniveau i forhold til NYTSCR kr�ver kompenserende manuelle kontroller i institutionerne, indtil der er etableret tidssvarende adgangskontrolprocedurer med en l�sning baseret p� brug af fx chipkort, token e.l.
���� Unders�gelsen viste, at �konomistyrelsen ikke havde sikret, at der blev etableret tilstr�kkelige kompenserende manuelle kontrolforanstaltninger ved det midlertidige system PC-Giro, hvilket bl.a. medf�rte dobbeltbetalinger. Ved etableringen af SKB/JNE havde �konomistyrelsen heller ikke sikret dette. F�rst i 2. halv�r 2001 skabte �konomistyrelsen rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Samlet er det s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at der ikke var etableret tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rsler, s� de statslige betalinger blev varetaget p� en sikker m�de. Rigsrevisionen har noteret sig, at �konomistyrelsen i 2. halv�r 2001 skabte rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Rigsrevisionen har ligeledes noteret sig, at Finansministeriet har oplyst, at SKB/JNE er baseret p� et standardbetalingssystem, og at sikkerheden i systemet kan forbedres yderligere ved indf�relse af chipkortl�sning, som kan tages i anvendelse, n�r en s�dan l�sning er f�rdigudviklet og implementeret af bankerne.
���� Rigsrevisionen finder, at �konomistyrelsen b�r tilskynde leverand�ren til snarest at etablere en chipkort-baseret l�sning e.l. til betalingssystemet.
���� Vedr�rende institutionernes valg af kommunikationsl�sning for overf�rsel af data til �konomistyrelsen og priser herfor har unders�gelsen vist, at �konomistyrelsen ikke har tilladt institutionerne at anvende kommunikationsl�sninger, som var v�sentlig billigere end de kr�vede l�sningsmuligheder.
���� Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at overf�rslerne ikke generelt er sket p� en hensigtsm�ssig og �konomisk m�de.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at �konomistyrelsen har �ndret kravene til datakommunikationsl�sninger, s� statens institutioner f�r mulighed for at v�lge andre og billigere l�sninger med minimum samme sikkerhedsniveau.
���� Unders�gelsen har endelig vist, at institutionernes sikkerhedsinstrukser ikke i fuldt omfang er blevet ajourf�rt efter implementeringen af den nye version af Navision Stat, og at det kun er et f�tal, der f�rer kontrol med, at bestemmelserne i sikkerhedsinstruksen efterleves i praksis.
���� Rigsrevisionen finder generelt, at �konomistyrelsen som leverand�r og myndighedsud�ver i sit arbejde l�bende b�r tilpasse procedurer, forretningsgange og systemer mv., s� de nuv�rende institutioners brug af og efterf�lgende institutioners overgange til Navision Stat kan foreg� mere hensigtsm�ssigt og med et bedre sikkerhedsniveau.
153. Rigsrevisionens unders�gelse af ministeriernes administration i 2000 af tilskud, finansieret af overskud ved Dansk Tipstjeneste, viste, at Finansstyrelsen ved fordeling af midler fra Dansk Tipstjeneste til de enkelte ministeriers tipsfonde ved en fejl 2 �r i tr�k havde undladt at udligne mellemregningen ministerierne imellem, hvilket ikke var tilfredsstillende. Endvidere var Finansstyrelsens opf�lgning af tilskudsmodtagernes regnskabsafl�ggelse i nogle tilf�lde ikke helt tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
���� Finansministeriets fasts�ttelse af retningslinjer for tilskudsmodtagernes afl�ggelse af regnskab og revision heraf var imidlertid meget tilfredsstillende.
Revisionen af Finansministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Den del af sikkerhedsniveauet i betalingssystemet til Navision Stat, der bygger p� edb-baserede adgangskontrolprocedurer, var blevet forringet ved overgangen fra NYTSCR, og �konomistyrelsen havde ikke etableret tilstr�kkelige kompenserende manuelle kontrolforanstaltninger med henblik p� at opretholde et u�ndret sikkerhedsniveau.
� Finansstyrelsens fordeling af midler fra Dansk
Tipstjeneste til de enkelte ministeriers tipsfonde var ikke tilfredsstillende,
og styrelsens opf�lgning af tilskudsmodtagernes regnskabsafl�ggelse var
ligeledes ikke helt tilfredsstillende. Finansministeriets fasts�ttelse af
retningslinjer for tilskudsmodtagernes afl�ggelse af regnskab og revision heraf
var meget tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
� Finansministeriet udm�ntning af aftalen vedr�rende indbetaling af pensionsbidrag af till�g til stillinger i bestemte l�nrammer var ikke helt tilfredsstillende, jf. afsnit IV.B.
� �konomistyrelsens regnskabs- og �konomifunktion fungerede generelt tilfredsstillende.
� Tilfredsstillende forretningsgange vedr�rende l�n- og personaleadministrationen i Finansministeriets departement.
� Tilfredsstillende kontrol ved ans�ttelse og indplacering vedr�rende l�n i Finansministeriets departement, jf. afsnit IV.A.
� Tilfredsstillende forretningsgange vedr�rende pension i Finansstyrelsen.
� �konomistyrelsen, der varetager det overordnede
ansvar for Finansministeriets indk�b, har taget tilfredsstillende initiativer
til en mere effektiv indk�bsforvaltning i staten, jf. afsnit IV.F.
Revisionen vedr�rende Finansministeriets omr�de har generelt vist, at ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senet tilrettel�ggelse. Der blev kun konstateret enkelte mindre mangler.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
E. � 8. �konomiministeriet
154. I tabel 14 er �konomiministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgiftsregnskabet for 2000.
Tabel 14. �konomiministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgiftsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgiftsregnskabet |
|
Mio.
kr. |
|
|
Bevilling............................................................................................................. |
272,2 |
|
Regnskab.......................................................................................................... |
258,0 |
|
Afvigelse, netto................................................................................................. |
14,2 |
|
Afvigelse i %..................................................................................................... |
5,2 |
Tabel 15.
�konomiministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo.............. |
50,0 |
53,6 |
48,9 |
155. Det fremg�r af tabel 14, at den samlede afvigelse for �konomiministeriet udgjorde netto 14,2 mio. kr., svarende til 5,2 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 4,7 mio. kr. til 48,9 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 15.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab skyldtes hovedsageligt en merindt�gt vedr�rende dividende udbetaling fra Nordisk Investeringsbank, der som i de foreg�ende �r er blevet budgetteret forsigtigt og et mindreforbrug vedr�rende initiativ til styrkelse af den finansielle sektor i Baltikum.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 16.
Revision af regnskaberne for
finans�ret 2000 for �konomiministeriets omr�de
156. Tabel 16 viser, at Rigsrevisionen p� �konomiministeriets
omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende
revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 l�nrevision, 1
revision af l�n og garantier mv. og 3 gennemgange af regnskaber fra fonde mv.
157. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen tilfredsstillende fremg�r umiddelbart efter dette punkt. De
revisioner, der har resulteret i vurderingen ikke helt tilfredsstillende, er
omtalt under de enkelte kategorier af bem�rkninger.
158. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
159. Revisionen af l�n og garantier ved �konomiministeriets departement viste, at departementets forretningsgange fungerede tilfredsstillende.
160. Gennemgangen af regnskaber for Stormr�det, Nordisk Investeringsbank og Den Europ�iske Investeringsbank har ikke givet anledning til bem�rkninger.
161. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at �konomiministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Interne
kontroller
162. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ved Danmarks Statistik ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen konstaterede s�ledes i nogle tilf�lde bl.a. en r�kke fejl og mangler i enkeltst�ende afl�nningsforhold, hvor kontrolforanstaltningerne var utilstr�kkelige. Endvidere var dokumentationen ikke altid fuldt ud tilstr�kkelig. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste dog, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
���� Danmarks Statistik har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
Revisionen af �konomiministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende interne kontroller vedr�rende l�n- og personaleadministrationen ved Danmarks Statistik.
� Tilfredsstillende forretningsgange vedr�rende l�n
og garantier ved �konomiministeriets departement.
Revisionen vedr�rende �konomiministeriets omr�de har vist, at der ved forvaltningen af l�n- og personaleadministrationen ved Danmarks Statistik blev konstateret nogle tilf�lde af utilstr�kkelige kontrolforanstaltninger. De �vrige revisioner har dog generelt vist, at en stor del af ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
F. � 9. Skatteministeriet,
herunder � 34. Arbejdsmarkedsfond og � 38. Skatter og afgifter
163. I tabel 17, 19 og 20 er � 9. Skatteministeriets, � 34. Arbejdsmarkedsfonds og � 38. Skatter og afgifters bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 17.
� 9. Skatteministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
3.466,5 |
53,8 |
�146,9 |
3.373,4 |
|
Regnskab.................. |
3.641,4 |
21,2 |
�135,0 |
3.527,6 |
|
Afvigelse, netto......... |
174,9 |
32,6 |
11,9 |
154,2 |
|
Afvigelse i %............. |
5,0 |
60,6 |
8,1 |
4,6 |
Tabel 18.
� 9. Skatteministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1997-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
384,4 |
431,8 |
270,4 |
164. Det fremg�r af tabel
17, at den samlede afvigelse for Skatteministeriet udgjorde netto 154,2 mio.
kr., svarende til 4,6 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets
samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt fra 1999 med 161,4 mio.
kr. til 270,4 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 18.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte
hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger, bortset fra
afvigelsen p� hovedkonto 09.21.01 som er omtalt nedenfor.
Tabel 19.
� 34. Arbejdsmarkedsfonds
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser
for indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Indt�gtsregnskabet |
|
Mio. kr. |
|
|
Bevilling............................................................................................................. |
�73.524,0 |
|
Regnskab.......................................................................................................... |
�73.942,2 |
|
Afvigelse, netto................................................................................................. |
418,2 |
|
Afvigelse i %..................................................................................................... |
0,6 |
165. Det fremg�r af tabel 19, at den samlede afvigelse for � 34. Arbejdsmarkedsfond udgjorde netto 418,2 mio. kr., svarende til 0,6 % af de samlede bevillinger.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 20.
� 38. Skatter og afgifters
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Bevilling........................................................ |
23.280,0 |
�336.494,3 |
�313.214,3 |
|
Regnskab..................................................... |
23.389,6 |
�346.069,9 |
�322.680,3 |
|
Afvigelse, netto............................................ |
109,6 |
9.575,6 |
9.466,0 |
|
Afvigelse i %................................................ |
0,5 |
2,8 |
3,0 |
166. Det fremg�r af tabel 20, at den samlede afvigelse for � 38. Skatter og afgifter udgjorde 9,5 mia. kr., svarende til 3,0 % af de samlede bevillinger. Merindt�gten er et nettotal sammensat af en r�kke mer- og mindreindt�gter for de enkelte skatte- og afgiftsarter.
���� De v�sentligste merindt�gter vedr�rte
indkomstskat mv. af personer, indkomstskat af selskaber, skatter i henhold til
kulbrinteskatteloven samt pensionsafkastskat i henhold til L 428 af 1998.
Herudover var der en merindt�gt p� merv�rdiafgiften.
���� Med hensyn til det samlede provenu af merv�rdiafgiften skal Rigsrevisionen bem�rke, at indt�gtsregnskabet i 2000 udgjorde 134,2 mia. kr. mod 116,9 mia. kr. i 1999. Indt�gtsfor�gelsen i 2000 skyldtes bl.a., at kredittiden for store virksomheder i 2000 blev strammet med 21 dage. �ndringen var budgetteret som en engangsgevinst for staten p� 12.300 mio. kr., og regnskabet viste en indt�gt p� 12.450 mio. kr. Det skal tilf�jes, at kredittiden for store virksomheder som led i aftalen for finanslov 2001 er forkortet med yderligere 15 dage. I henhold til lov nr. 1299 af 20. december 2000 skal de store virksomheder herefter angive og betale afgift for en m�ned senest 25 dage efter m�nedens udl�b. Det sk�nnes, at denne reduktion i kredittiden vil give staten et engangsprovenu i 2001 p� ca. 14,7 mia. kr.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de
enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger,
bortset fra afvigelserne p� hovedkonto 38.11.01 og 38.61.01 som er omtalt
nedenfor.
Tabel 21. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Skatteministeriets omr�de
167. Tabel 21 viser, at der p� Skatteministeriets omr�de for
finans�ret 2000 er foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle
relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af
virksomhedsregnskaber, 2 revisioner i �rets l�b, 2 l�nrevisioner, 2
tilskudsrevisioner, 1 edb-revision, tilsyn med 1 intern revision og revision af
skatter og afgifter.
168. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
169. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision for Skatteministeriets departement og Landsskatteretten gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
170. Den tv�rg�ende gennemgang af Told�Skats virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf var meget tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at p�lideligheden og dokumentationen af virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
171. Revisionen i �rets l�b i Skatteministeriets departement viste at de interne kontroller og forretningsgange fungerede tilfredsstillende.
172. L�nrevisionen ved Told�Skat viste, at l�n- og personaleadministrationen ved told- og skatteregionerne Ballerup og Bornholm var henholdsvis tilfredsstillende og meget tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af l�n � ans�ttelse og indplacering � viste, at den personadskilte kontrol ved told- og skatteregion Bornholm og told- og skatteregion Ballerup var til stede, jf. afsnit IV.A.
173. Tilskudsrevisionen i Skatteministeriets departement vedr�rte forretningsgange for Danmarks betalinger til EU (egne indt�gter). Rigsrevisionen konstaterede, at beskrivelsen af forretningsgangene og kontrolafstemningerne af EU�s egne indt�gter ikke var ajour. Rigsrevisionen modtog efterf�lgende ajourf�rte afstemninger samt ajourf�rt beskrivelse af forretningsgangene.
���� Generelt fungerede departementets tilskudsadministration tilfredsstillende.
174. Rigsrevisionens
tv�rg�ende unders�gelse af statsinstitutionernes behandling af EU-moms viste,
at Told�Skat ikke registrerer i sit regnskab, om der er foretaget varek�b i
andre EU-lande. Told�Skat modkonterer endvidere momsbel�b direkte p� kontoen
for salgsmoms med henblik p� en �rlig udligning af finanslovkonto 38.21.
Merv�rdiafgift. Skatteministeriet har i august 2001 oplyst, at Told�Skat vil
�ndre denne praksis for finans�ret 2001. Rigsrevisionens unders�gelse har i
�vrigt ikke p�vist problemer for Skatteministeriets omr�de. Det er Rigsrevisionens
vurdering, at p� Skatteministeriets omr�de har behandlingen af EU-moms v�ret
tilfredsstillende, jf. afsnit IV.E.
175. Rigsrevisionens
samarbejde med den interne revision i Told�Skat, Told- og Skatterevisionen,
vedr�rende revisionen af Told�Skats regnskaber for 2000 forl�b
tilfredsstillende. Rigsrevisionens tilsyn med Told- og Skatterevisionen har
vist, at revisionen har varetaget sine opgaver tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af interne revisioner viste, at Told- og Skatterevisionen havde tilrettelagt planl�gning, udf�relse og opf�lgning p� revisionen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger og arbejdspapirer mv., tilfredsstillende, jf. afsnit IV.G.
176. V�sentlige dele af revisionen af Told�Skat, � 34. Arbejdsmarkedsfond og � 38. Skatter og afgifter bliver i henhold til en aftale med rigsrevisor, jf. rigsrevisorlovens � 9, udf�rt af Told- og Skatterevisionen. Told- og Skatterevisionen har tilrettelagt og udf�rt revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper og God Offentlig Revisionsskik.
���� Told- og Skatterevisionen rapporterede for
Told�Skats enkelte enheder (Told- og Skattestyrelsen, 29 told- og
skatteregioner og 8 toldcentre) om i alt 96 revisioner vedr�rende 2000.
Hovedparten af Told- og Skatterevisionens rapporter og revisionsnotater kan
opdeles i produkter, svarende til Statslig Revision. En s�dan opdeling viser,
at Told- og Skatterevisionen havde udf�rt 55 Revision i �rets l�b, 1
Afsluttende revision, der reelt omfattede alle enheder, 11 Revision af
edb-anvendelse, 5 enkeltsager, 3 anskaffelser samt 1 Tilskudsrevision. De
resterende 18 rapporter vedr�rte hovedsageligt tv�rg�ende unders�gelser. De
tv�rg�ende unders�gelser behandlede typisk kvaliteten af forvaltningen p� enkeltomr�der
eller bestemte skatte- og afgiftstyper, fx afskrivningspraksis og kontrol af
vandafgift.
���� Told- og Skatterevisionen redegjorde i sin �rsberetning for det samlede resultat af revisionen. Det fremgik bl.a. heraf, at Told- og Skatterevisionen ved den l�bende revision i regionerne konstaterede et fald i antallet af fejl. Det var Told- og Skatterevisionens vurdering, at Told�Skats interne kontrolsystem i h�jere grad end tidligere �r afd�kkede fejl og mangler, som regionerne selv rettede op p�, samt at de f�rre fejl p� regnskabsomr�det kunne skyldes, at de regionale medarbejdere havde opn�et en st�rre fortrolighed med det ny regnskabssystem. Der var imidlertid usikkerhed om udviklingen, idet faldet ogs� kunne have sammenh�ng med vanskeligheder med at f� besat ledige stillinger i revisionen. Dette medf�rte en mindre kvalitativ d�kning samt udskydelse af et antal revisionsbes�g.
���� Told- og Skatterevisionen efterpr�vede l�bende ved revisionen kvaliteten og omfanget af registreringerne i det interne kontrolsystem af de regionalt gennemf�rte kontroller. Revisionen viste tilf�lde af mangelfuld dokumentation og kontrolspor, ligesom der blev konstateret fejl og mangler, der burde have v�ret afd�kket ved den regionale interne kontrol. Revisionen havde endvidere vanskeligheder med at udtr�kke relevante data fra det interne kontrolsystem til brug for planl�gningen af revisionen. Styrelsen har taget flere initiativer til at rette op p� forholdene.
���� Told- og Skatterevisionen konstaterede, at i forts�ttelse af initiativer, som Told- og Skattestyrelsen i 1999 tog til en forbedring af edb-systemernes kontrol- og transaktionsspor, var der i l�bet af 2000 implementeret kontrol- og transaktionsspor i en r�kke systemer.
���� Told- og Skatterevisionen har som f�lge af en i
tidligere �r konstateret usikkerhed ved toldcentrenes kontrol p� FEOGA-omr�det
fortsat fulgt omr�det t�t. I l�bet af 2000 blev omr�det overf�rt fra �sk�rpet
overv�gning� til normal revisionsd�kning, idet samtlige toldcentre nu gennemf�rte
opgaverne med den forudsatte faglige kvalitet.
���� Told- og Skatterevisionen oplyste endelig i �rsberetningen, at de reviderede afdelinger og regioner afgav tilfredsstillende bem�rkninger til revisionsrapporterne, ligesom besvarelserne som hovedregel blev afgivet inden for de fastsatte tidsfrister. Revisionen konstaterede efterf�lgende, at der er taget de forn�dne initiativer til at im�deg� p�pegede fejl og mangler.
���� Det var Told- og Skatterevisionens samlede
vurdering, at Told- og Skattestyrelsens �rsregnskab for 2000 blev aflagt i
overensstemmelse med Finansministeriets bekendtg�relse om statens
regnskabsv�sen m.m., og at det giver et retvisende billede af Told�Skats bidrag
til statsregnskabet.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at Told�Skats regnskabsafl�ggelse har v�ret tilfredsstillende.
177. Rigsrevisionens gennemgang af statsregnskabets primokorrektioner p� Skatteministeriets omr�de viste, at beholdningen pr. 31. december 1999 blev formindsket med ca. 871 mio. kr. i forbindelse med Skatteministeriets �ndring af regnskabsm�ssig praksis i relation til henstandsbel�b vedr�rende personskat. Herefter vil regnskabsprincipperne vedr�rende ligningsm�ssige henstande v�re ens for s�vel selskaber som personer.
���� Korrektionen har v�ret forelagt Finansministeriet og �konomistyrelsen, der begge har tilsluttet sig �ndringen.
���� Rigsrevisionen er enig i afg�relsen.
Regnskabsm�ssige
fejl
178. I beretning om
revisionen af statsregnskabet for 1999, jf. pkt. 456, blev omtalt nogle
edb-tekniske fejl i selskabsskattesystemet, der havde medf�rte manglende
afstemningsmuligheder og differencer i systemet, og hvor en rettelse kr�vede
databehandlingsleverand�rens medvirken. Skatteministeren oplyste hertil i
redeg�relse af 15. marts 2001 til beretning nr. 18/99 om revisionen af
statsregnskabet 1999, at databehandlingsleverand�ren var fremkommet med en
beskrivelse af, hvordan det var muligt at afstemme selskabsskattesystemet via
en manuel afstemningsprocedure.
���� Rigsrevisionen har konstateret, at der ogs� for regnskabs�ret 2000 blev konstateret differencer. Ved afstemninger mellem selskabsskattesystemet og Told�Skats nye regnskabssystem SAP R/3 blev der konstateret en samlet difference p� 47,7 mio. kr.
���� Told- og Skattestyrelsen har �nsket at nedskrive
differencen p� primobeholdningen ved udgangen af 2001, da det ikke har v�ret
muligt at opklare �rsagerne til differencerne p� henstandsbelagte bel�b.
Styrelsen har oplyst, at differencerne blev konstateret i forbindelse med den arkivering,
der bliver foretaget, n�r et indkomst�r er mere end 10 �r gammelt. Styrelsen
har ikke p� det foreliggende grundlag v�ret i stand til at oplyse, hvorfor der
l�bende er opst�et differencer.
���� P� grundlag af Rigsrevisionens henvendelse har styrelsen iv�rksat endnu en unders�gelse af baggrunden for differencerne. Styrelsen har endvidere oplyst, at de konstaterede problemer har v�ret en af �rsagerne til, at styrelsen tog initiativ til at udvikle et nyt selskabsskattesystem. Det nye system vil efter de foreliggende planer kunne ibrugtages primo 2002.
���� Rigsrevisionen afventer nu styrelsens fornyede unders�gelse af differencerne.
Interne
kontroller
179. Ved bevillingskontrollen af � 38.11.01.20. Afregning til kommuner af indkomstskat af personer konstaterede Rigsrevisionen en netto mindreindt�gt p� 614 mio. kr. Det fremgik af Skatteministeriets regnskabsm�ssige forklaringer, at der i afvigelsen indgik en mindreindt�gt p� 745 mio. kr., der skyldtes, at afregningen til kommunerne af ligningsprovenuet fejlagtigt ikke var indregnet i budgettet. Budgetteringen var baseret p� de forskudsbel�b, som kommunerne i oktober m�ned �ret forud for finans�ret havde anmeldt p� grundlag af deres vedtagne budgetter.
���� Til brug for budgetteringen kunne
Skatteministeriets departement tidligere tr�kke oplysningerne om de kommunale
skattebudgetteringer fra Told�Skats CA-system (Adressedelen af det centrale
kommune-register), men fra 2000 bortfaldt denne mulighed. I stedet modtog
departementet oplysningerne fra Indenrigsministeriet.
���� Skatteministeriet
oplyste, at ved overgangen var ministeriet ikke opm�rksom p�, at
ligningsprovenuet skulle medregnes i de kommunale skatter for det p�g�ldende
�r, hvilket var baggrunden for fejlen. Den fejlagtige budgettering for 2000
p�virkede ikke udbetalingerne til kommunerne.
���� Skatteministeriet oplyste supplerende, at
for at undg� lignende fejl blev der indf�rt en st�rre kontrol ved
budgetteringen. Tilsvarende sk�rpede ministeriet kontrollen ved budgetteringen
af kontoen for afregning af ejendomsv�rdiskat til kommunerne.
180. I forbindelse med revisionen af Told�Skat for 2000 og ved tilsynet med Told- og Skatterevisionen blev Rigsrevisionen opm�rksom p� enkelte st�rre skattesager, hvor Told�Skats opf�lgning og interne kontrol havde v�ret mangelfuld, hvilket medf�rte for�ldelse af statskassens fordring. Rigsrevisionen har bem�rket f�lgende sager:
�
Dobbeltafregning
til 2 kommuner, hvor s�rlige forhold i forbindelse med et forlig for et
konkursbo medf�rte, at Told- og Skattestyrelsen dels a conto afregnede med
kommunerne ved fremsendelse af checks, dels foretog den almindelige maskinelle
afregning, s�ledes at der skete en sammenblanding af maskinelle og manuelle
procedurer. Told- og Skattestyrelsen tog, p� trods af at en kommune i 1992
gjorde opm�rksom p� fejlen, ikke initiativ til at rette fejludbetalingen, f�r
kravet var for�ldet. I december 2000 valgte man at frafalde kravet om
tilbagebetaling. Statens tab blev opgjort til 19,7 mio. kr.
� Erstatningskrav fra en kommune p� ca. 0,6 mio. kr. for urigtig opg�relse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. P� grund af manglende procedurer for registrering af de s�kaldte mellemperiodeopg�relser ved bosager i det edb-system, der behandler afregningen af skatter mellem staten og kommunerne, undlod styrelsen at registrere indkomstopg�relsen for et d�dsbo, der var indsendt af kommunen i december 1995. Told- og Skattestyrelsen orienterede ca. � �r senere Indenrigsministeriet om sagen, men ministeriet afviste at lade det konkrete forhold indg� i beregningen af det garanterede udskrivningsgrundlag for 1997.
� Tilsides�ttelse af reglerne om funktionsadskillelse og en heraf f�lgende manglende opf�lgning i en st�rre sag ved en told- og skatteregion medf�rte for�ldelse af et skattekrav p� ca. 1,5 mio. kr. mod en virksomhed.
�
I en sag, der havde
v�ret flyttet mellem flere regioner, var der gentagne gange indtr�dt for�ldelse
i statens krav p� selskabsskat, svarende til et samlet tab p� 36,6 mio. kr.
For�ldelsen opstod bl.a. p� grund af misforst�elser i samspillet med
Kammeradvokaten, manglende kvalitet i de gennemf�rte udl�g mod selskabet samt
mangler i regionernes forretningsgange vedr�rende sagsbehandling og anvendelse
af selskabsskattesystemet.
Skatteministeriet oplyste, at sagen vedr�rende urigtig opg�relse af udskrivningsgrundlaget medf�rte, at Told- og Skattestyrelsen etablerede den manglende procedure i slutningen af 1996. Sagen vedr�rende tilsides�ttelse af reglerne om funktionsadskillelse medf�rte en intensivering af de interne kontroller i regionen.
���� F�lles for sagerne var, at der var tale om relativt komplicerede sager, med flere involverede offentlige myndigheder, som ikke umiddelbart kunne indpasses i Told�Skats almindelige procedurer.
���� Rigsrevisionen finder, at Told�Skats sagsbehandling i de n�vnte sager har v�ret mangelfuld, og s�rligt i sagen vedr�rende fejludbetaling til 2 kommuner og i sagen, hvor der ved flere lejligheder indtr�dte for�ldelse af udest�ende krav, har Told�Skats sagsbehandling og regnskabsm�ssige opf�lgning v�ret utilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen finder, at Told�Skat generelt b�r sikre sig, at der ogs� foretages en l�bende opf�lgning af sager, der falder uden for de almindelige sagsprocedurer.
�konomistyring
181. Told�Skat nedbragte i 2000 sin opsparing med netto ca. 183 mio. kr. Nedbringningen, der ikke var forudsat ved budgetl�gningen for 2000, skyldtes �gede udgifter til edb-drift, udviklingsopgaver, ny og �ndret lovgivning, ombygning, husleje og vedligeholdelse. Opsparingen ultimo 2000 udgjorde 212 mio. kr., hvoraf ca. 85 mio. kr. var disponeret til ny lovgivning i 2001. Udviklingen har medf�rt en betydelig strammere budgetsituation i 2001 og f�lgende �r, end Told�Skats direktion havde forventet.
���� Skatteministeriets departement blev i februar 2001
orienteret om budgetsituationen og anmodede p� denne baggrund om en n�rmere gennemgang
af styrelsens �konomiske dispositioner i 1998-2000 samt en unders�gelse af de
interne procedurer for budgettering og disponering i Told- og Skattestyrelsen.
Unders�gelsen blev gennemf�rt af Told- og Skatterevisionen. Rigsrevisionen har
ved m�der i Skatteministeriet l�bende fulgt sagen.
���� Rigsrevisionen finder, at de foretagne
unders�gelser samlet viste, at den hidtidige ledelsesinformation i Told�Skat
ikke bibragte direktionen et tilstr�kkeligt overblik over styrelsens �konomiske
situation. Told�Skats disponering i 2000 medf�rte ikke overskridelse af
bevillingerne, men Told�Skat er i en �konomisk situation, som foruds�tter en
stram styring af udgifterne i de kommende �r. Rigsrevisionen kan konstatere, at
Told�Skat p� denne baggrund har taget initiativer til en �ndret �konomistyring,
organisations�ndringer, strammere ans�ttelsespolitik og en anden prioritering
af udviklingsaktiviteterne i de kommende �r.
Revisionen af Skatteministeriets omr�de gav anledning til f�lgende bem�rkninger:
� Fejl da afregningen til kommunerne af ligningsprovenuet ikke blev indregnet i budgettet under kontoen for afregning til kommuner af indkomstskat af personer.
� I enkelte st�rre og relativt komplicerede sager med flere involverede offentlige myndigheder har en mangelfuld opf�lgning medf�rt, at der indtr�dte for�ldelse i skattekrav med tab for statskassen til f�lge.
� Den hidtidige ledelsesinformation i Told�Skat havde ikke haft det forn�dne omfang til at bibringe direktionen et samlet overblik over styrelsens �konomiske situation.
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved told- og skatteregion Bornholm.
� Meget tilfredsstillende m�lopstilling og afrapportering i Told�Skats virksomhedsregnskab.
� Tilfredsstillende samarbejde og tilsyn med den interne revision i Told�Skat.
� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at Told�Skats regnskabsafl�ggelse har v�ret tilfredsstillende.
Rigsrevisionens revision af Skatteministeriets omr�de og samarbejdet og tilsynet med Told- og Skatterevisionen omkring revisionen af Told�Skat har vist enkelte mangler p� Told�Skats omr�de i relation til bl.a. det interne kontrolsystem, ledelsesinformation og opf�lgning af komplicerede sager.
���� De udf�rte revisioner p� Skatteministeriets omr�de har imidlertid vist, at departementet, Landsskatteretten og Told�Skat generelt har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det derfor Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set var tilfredsstillende.
182. I tabel 22 er Justitsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 22.
Justitsministeriets bevillings- og
regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
9.302,2 |
171,0 |
�1.987,7 |
7.485,5 |
|
Regnskab.................. |
9.257,2 |
109,8 |
�2.060,3 |
7.306,7 |
|
Afvigelse, netto......... |
45,0 |
61,2 |
72,6 |
178,8 |
|
Afvigelse i %............. |
0,5 |
35,8 |
3,7 |
2,4 |
Tabel 23. Justitsministeriets
samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
333,1 |
337,7 |
538,4 |
183. Det fremg�r af tabel 22, at den samlede afvigelse for Justitsministeriet udgjorde netto 178,8 mio. kr., svarende til 2,4 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 200,7 mio. kr. til 538,4 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 23.
���� Afvigelsen mellem bevilling og regnskab p� anl�gsregnskabet kunne hovedsageligt henf�res til anl�gsprogrammet for politiet, hvor visse projekter blev forsinket.
���� Stigningen i det akkumulerede overskud til videref�rsel er st�rre end det samlede mindreforbrug p� driftsudgiftsregnskabet og anl�gsregnskabet. Dette skyldes, at der har v�ret merforbrug p� hovedkonti, hvor der ikke er videref�rselsadgang. Dette merforbrug skyldes i det v�sentligste udgifter til strafferetspleje mv.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 24. Revision af
regnskaberne for finans�ret 2000 for Justitsministeriets omr�de
184. Tabel 24 viser, at Rigsrevisionen p� Justitsministeriets
omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende
revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang
af virksomhedsregnskaber, 3 revisioner i �rets l�b, 3 l�nrevisioner, 1 bygge-
og anl�gsrevision, 2 revisioner af st�rre anskaffelser og tilsyn med 1 intern
revision.
185. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r umiddelbart
efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen ikke helt
tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de enkelte
kategorier af bem�rkninger.
186. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
187. Den udvidede gennemgang af Direktoratet for Kriminalforsorgens virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf samt p�lideligheden og dokumentationen af virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
188. Revision i �rets l�b ved Civilretsdirektoratet viste, at forretningsgangene vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse var tilfredsstillende.
189. Revision i �rets l�b ved retterne mv. omfattede Domstolsstyrelsen og 17 retter.
���� Domstolsstyrelsens forretningsgange vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse var tilfredsstillende.
���� Ved 3 retter var forretningsgangene vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse meget tilfredsstillende.
���� Ved 14 retter var forretningsgangene vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse tilfredsstillende.
190. L�nrevisionen ved Justitsministeriets departement og ved statsf�ngslerne i Jyderup og p� Kragskovhede viste, at l�n- og personaleadministrationen var meget tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelser og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
191. Der blev i 2000 foretaget systemrevision af Rigspolitiets byggeadministration og projektrevision af bygningen af en ny politig�rd i Viborg. Det var Rigsrevisionens vurdering, at tilrettel�ggelsen af de byggeadministrative opgaver var meget tilfredsstillende, og at bygningen af en ny politig�rd i Viborg ligeledes blev gennemf�rt meget tilfredsstillende, jf. afsnit IV.D.
192. Revision af st�rre anskaffelser i Domstolsstyrelsen omfattede projektet �edb i tinglysningen�. Revisionen viste, at denne anskaffelse var forl�bet tilfredsstillende.
193. Rigsrevisionen har
ved sit tilsyn med Rigspolitichefens revisionssektion l�bende gennemg�et
revisionssektionens rapporter vedr�rende kasseinspektioner og korrespondancen
med politikredsene og Rigspolitichefembedets afdelinger om de aflagte
m�nedsregnskaber. V�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende rapporter og korrespondance
er dr�ftet med revisionssektionen ved regelm�ssige m�der. Gennemgangen og dr�ftelserne
har ikke givet anledning til bem�rkninger.
194. Rigspolitichefens Revisionssektion varetager i medf�r af en � 9-aftale revisionen af politiets og anklagemyndighedens samlede regnskaber, bortset fra bygge- og anl�gsomr�det samt l�nomr�det.
���� Revisionen har i overensstemmelse med
� 9-aftalen v�ret gennemf�rt ved revision af m�nedsregnskaberne fra
Rigspolitiet og landets 56 politikredse (inkl. Gr�nland og F�r�erne), ved
uanmeldte inspektioner samt ved tv�rg�ende unders�gelser efter behov. S�vel
revisionen af regnskaberne som inspektionerne udf�res som en blanding af
systemrevision og substansrevision. Revisionerne er s�ledes udf�rt i overensstemmelse
med God Offentlig Revisionsskik og principperne i Statslig Revision.
���� I 2000 har samtlige politikredse, Rigspolitiet og anklagemyndigheden v�ret revideret enten i form af revision af et eller flere m�nedsregnskaber, inspektionsbes�g, tv�rg�ende unders�gelser eller kombinationer heraf.
���� Samlet set vurderer Revisionssektionen
regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der som tilfredsstillende.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der har v�ret tilfredsstillende.
195. Rigsrevisionens
tv�rg�ende unders�gelse af interne revisioner viste, at Rigspolitichefens
revisionssektion havde tilrettelagt planl�gning, udf�relse og opf�lgning p�
revisionen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger
og arbejdspapirer mv., tilfredsstillende, men at der var muligheder for
forbedring vedr�rende planl�gning og tidsregistrering, jf. afsnit IV.G.
196. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Justitsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Interne
kontroller
197. Revision i �rets l�b ved Kriminalforsorgen omfattede revision i �rets l�b ved 3 f�ngsler.
���� Revisionen i �rets l�b ved statsf�ngslet ved
Horser�d viste, at forretningsgangene ikke var helt tilfredsstillende, da der
var en del mangler. Den edb-ansvarlige var samtidig kassererafl�ser, hvilket
ikke er i overensstemmelse med reglerne for funktionsadskillelse. Frigivelsen
ved betaling var ikke forskriftsm�ssig, da alle, der frigav, benyttede samme
frigivelseskode. Der blev ikke l�bende foretaget afstemninger af aktiver og
passiver. Der manglede i vidt omfang dokumentation for godkendelse og
efterregning af bilag.
���� Revisionen i �rets l�b ved statsf�ngslet i Nyborg
og statsf�ngslet M�gelk�r viste, at forretningsgangene var tilfredsstillende.
���� De bes�gte f�ngsler har foretaget opstramninger af forretningsgangene.
198. L�nrevision ved Frederiksberg og Horsens politikredse viste f�lgende:
���� L�n- og personaleadministrationen i Frederiksberg politikreds var ikke helt tilfredsstillende. Dette skyldtes is�r, at der manglede attestationer og kontroller i forbindelse med administrationen af timeopg�relser og de dertil h�rende s�rlige ydelser. Rigsrevisionen bem�rkede i flere tilf�lde, at kontrolprocedurerne ved registrering og frigivelse af l�ndata ikke levede op til de g�ldende krav. Desuden blev der konstateret mangler ved uddatakontrollen. Der blev ogs� konstateret eksempler p� mangelfuld attestation af l�nbilag. Endelig bem�rkede Rigsrevisionen en r�kke fejl og mangler i enkeltst�ende afl�nningsforhold.
���� L�n- og personaleadministrationen i Horsens politikreds var ikke helt tilfredsstillende. Dette beroede is�r p� en mangelfuld frigivelse af variable ydelser og manglende godkendelse af bl.a. overarbejde, fleksskemaer og anmodninger om ferie. Rigsrevisionen bem�rkede i flere tilf�lde, at kontrolprocedurerne ved registrering og frigivelse af l�ndata ikke levede op til de g�ldende krav. Desuden blev der konstateret mangler ved uddatakontrollen. Der blev ogs� konstateret eksempler p� mangelfuld attestation af l�nbilag. Endelig bem�rkede Rigsrevisionen en r�kke fejl og mangler i enkeltst�ende afl�nningsforhold.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelser og indplacering vedr�rende l�n viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
�konomistyring
199. Revision af st�rre anskaffelser ved Direktoratet for Kriminalforsorgen viste, at anskaffelser i relation til ansvars- og kompetenceforhold generelt set blev foretaget p� betryggende vis. Unders�gelsen viste dog, at der ikke blev foretaget en tilfredsstillende l�bende budgetopf�lgning vedr�rende IT-anskaffelser. Der forventedes f�rst gennemf�rt budgetopf�lgning i forbindelse med en kommende revision af IT-udviklingsplanen. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
Revisionen af Justitsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange i 1 f�ngsel.
� Ikke helt tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved 2 politikredse.
� Meget tilfredsstillende forretningsgange ved 3 retter.
� Tilfredsstillende forretningsgange ved 14 retter og Domstolsstyrelsen.
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Justitsministeriets departement og 2 f�ngsler.
� Tilfredsstillende regnskabsafl�ggelse i
politikredsene og tilfredsstillende samarbejde med Rigspolitichefens
revisionssektion.
Revisionerne vedr�rende Justitsministeriets
omr�de har generelt vist, at ministeriets institutioner har velfungerende
interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets
tilrettel�ggelse.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
H. � 12.
Forsvarsministeriet
200. I tabel 25 er Forsvarsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 25. Forsvarsministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
17.191,7 |
�20,7 |
�23,6 |
17.147,4 |
|
Regnskab.................. |
17.134,9 |
108,6 |
�23,8 |
17.219,7 |
|
Afvigelse, netto......... |
56,8 |
129,3 |
0,2 |
72,3 |
|
Afvigelse i %............. |
0,3 |
>100,0 |
0,8 |
0,4 |
Tabel 26.
Forsvarsministeriets samlede
akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
42,8 |
120,0 |
47,5 |
201. Det fremg�r af tabel 25, at den samlede afvigelse for Forsvarsministeriet udgjorde netto 72,3 mio. kr., svarende til 0,4 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 72,5 mio. kr. til 47,5 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 26.
���� Afvigelsen p� anl�gsregnskabet skyldtes hovedsageligt et teknisk merforbrug p� ca. 112 mio. kr., som vedr�rte forbrug af videref�rselsbel�b til � 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anl�gsarbejder.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 27.
Revision af regnskaberne for finans�ret
2000 for Forsvarsministeriets omr�de
202. Tabel 27 viser, at der p� Forsvarsministeriets omr�de er foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 2 revisioner i �rets l�b, 3 l�nrevisioner og tilsyn med intern revision ved 5 klienter.
203. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
204. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
205. Den udvidede gennemgang af Hjemmev�rnets virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf samt p�lideligheden og dokumentationen af virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
206. Ved revision i �rets l�b konstaterede Rigsrevisionen, at departementets og Regnskabssekretariatets forretningsgange og interne kontroller generelt var tilfredsstillende.
207. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ved N�rrejyske Artilleriregiment og ved Hjemmev�rnsregion II var meget tilfredsstillende, og at den var tilfredsstillende ved Dronningens Livregiment.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol ved N�rrejyske Artilleriregiment og Hjemmev�rnsregion II var til stede, jf. afsnit IV.A.
208. Primo 2001
gennemf�rte Rigsrevisionen en tv�rg�ende unders�gelse af de interne revisioner,
og denne viste, at der ved Forsvarets Interne Revision var behov for forbedring
vedr�rende planl�gning og kvalitetssikring, samt at revisionens udf�relse,
revisionsvejledninger og arbejdspapirer mv. i �vrigt var tilfredsstillende, jf.
afsnit IV.G.
���� Forsvarets Interne Revision udf�rte i overensstemmelse
med den indg�ede � 9-aftale revision af regnskaberne for
Forsvarskommandoen, Hjemmev�rnet, Forsvarets Bygningstjeneste, Farvandsv�senet
og Lodsreguleringsfonden. Revision af regnskaberne blev udf�rt efter principper,
der i det v�sentlige svarer til Statslig Revision.
���� Ved det l�bende tilsyn og samarbejde med den interne revision konstaterede Rigsrevisionen, at den interne revision i l�bet af 2. halv�r 2000 opn�ede en forbedring af personalesituationen, hvilket generelt medf�rte, at der kunne spores en vis kvalitetsforbedring i arbejdet ultimo 2000 og primo 2001, hvor der bl.a. blev gennemf�rt en tilfredsstillende �rsrevision vedr�rende 2000.
���� Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at den interne revisions arbejde vedr�rende 2000 var tilfredsstillende.
���� Den revision, den interne revision udf�rte vedr�rende 2000, gav anledning til nedenn�vnte v�sentlige bem�rkninger vedr�rende enkelte regnskabsf�rende myndigheder.
���� I �vrigt vurderede den interne revision, at forretningsgangene ved de reviderede myndigheder generelt var tilfredsstillende.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der generelt har v�ret tilfredsstillende.
209. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Forsvarsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde en handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Regnskabsm�ssige
fejl
210. Ved revisionen inden for Forsvarskommandoens og Hjemmev�rnets ansvarsomr�der konstaterede den interne revision, at en r�kke posteringer vedr�rende debitorer og kreditorer blev henf�rt til forkerte beholdningskonti p� grund af ukorrekt ops�tning af et nyt regnskabssystem, der blev implementeret pr. 1. januar 2000.
���� Forsvarskommandoen har iv�rksat fejlretning af forkert oprettede kreditorer i forhold til samlekontiene ved forsvarets regnskabsforvaltende og l�nansvarlige myndigheder. Analyse af lignende fejl p� debitorsiden er iv�rksat, og den overordnede opf�lgning er intensiveret p� begge omr�der. Hjemmev�rnskommandoen har oplyst, at ops�tningerne nu vil blive rettet.
211. Ved revisionen af Forsvarets Bygningstjeneste konstaterede den interne revision, at fakturering til eksterne debitorer skete med st�rk forsinkelse i hele 2000 som f�lge af problemer ved overgangen til DeMars.
Interne
kontroller
212. Ved den afsluttende revision ved Kongens Artilleriregiment konstaterede den interne revision, at kontrollen i forbindelse med godkendelse af �rsregnskabet ikke havde v�ret helt tilfredsstillende, idet en pengeoverf�rsel p� 2,5 mio. kr. fejlagtigt ikke var konteret i regnskabet for 2000.
213. Rigsrevisionen og Forsvarets Interne Revision konstaterede, at ingen myndigheder under Forsvarsministeriets omr�de fik foretaget en justering af deres regnskabsinstruks i 2000 i forbindelse med implementering af et nyt regnskabssystem, DeMars, pr. 1. januar 2000. De nye regnskabsinstrukser forel� f�rst i l�bet af 1. halv�r 2001.
214. Forsvarets Interne Revision konstaterede, at visse personer ved materielkommandoerne havde adgang til elektronisk at foretage rettelser i bilag, der var frigivet til betaling, hvorved princippet om funktionsadskillelse ved betalinger kunne fraviges. Forsvarskommandoen har nu initieret en �ndring af betalingsforretningsgangene, s� den omhandlede mulighed for omg�else af den etablerede funktionsadskillelse ikke l�ngere forefindes.
215. Forsvarets interne
Revision konstaterede ved revision af Forsvarskommandoen, at kontrol vedr�rende
regnskabsgodkendelse, debitorer og kreditorer mv. inden for Forsvarskommandoens
omr�de ikke var helt tilfredsstillende.
216. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol var utilstr�kkelig ved Dronningens Livregiment, jf. afsnit IV.A.
Revisionen af Forsvarsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende, at regnskabsinstrukserne ikke var ajourf�rt i forbindelse med implementering af nyt regnskabssystem.
� Manglende edb-m�ssig funktionsadskillelse ved betalingsforretninger ved materielkommandoerne.
� Fejl i status og utilstr�kkelig kontrol i
forbindelse med godkendelsen af Kongens Artilleriregiments �rsregnskab.
� Den interne revisions arbejde vedr�rende 2000 var samlet set tilfredsstillende.
� Generelt tilfredsstillende forretningsgange ved de myndigheder, den interne revision reviderede.
� Tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller i departementet og i Regnskabssekretariatet.
� L�nforretningsgange var tilfredsstillende ved 1 myndighed og meget tilfredsstillende ved 2 myndigheder.
Revisionerne vedr�rende Forsvarsministeriets omr�de har generelt vist, at en stor del af ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Ved enkelte myndigheder, navnlig under Forsvarskommandoens omr�de, er der dog konstateret mangler, bl.a. i forbindelse med godkendelse af regnskaberne.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
I. � 13.
Indenrigsministeriet
217. I tabel 28 er Indenrigsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 28. Indenrigsministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I alt |
|
----- Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
42.188,2 |
23,5 |
�9,3 |
42.202,4 |
|
Regnskab.................. |
43.510,0 |
40,7 |
�10,1 |
43.540,6 |
|
Afvigelse, netto......... |
1.321,8 |
17,2 |
0,8 |
1.338,2 |
|
Afvigelse i %............. |
3,1 |
73,2 |
8,6 |
3,2 |
Tabel 29.
Indenrigsministeriets samlede
akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
----- Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til videref�rsel ultimo............... |
447,3 |
391,1 |
447,3 |
218. Det fremg�r af
tabel 28, at den samlede afvigelse for Indenrigsministeriet udgjorde netto
1.338,2 mio. kr., svarende til 3,2 % af de samlede bevillinger.
Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 56,2
mio. kr. til 447,3 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel
29.
���� Afvigelsen mellem bevilling og regnskab p� driftsudgiftsregnskabet skyldtes hovedsageligt merudgifter p� det lovbundne omr�de vedr�rende statstilskud til (amts-)kommunerne, mindreindt�gter vedr�rende efterregulering af (amts-)kommunernes selvbudgettering af statstilskud for 1998 samt mindreforbrug p� �vrige lovbundne omr�der vedr�rende flygtninge og indvandrere.
���� Disse afvigelser indg�r ikke i beregningen af det akkumulerede overskud til videref�rsel.
���� Afvigelsen p�
anl�gsregnskabet skyldtes hovedsageligt f�rre indt�gter end forventet ved
Beredskabsstyrelsens indskud af nogle ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 30. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Indenrigsministeriets omr�de
219. Tabel 30 viser, at Rigsrevisionen p�
Indenrigsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget
bevillingskontrol og afsluttende revisioner for alle relevante institutioner
samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 8 revisioner i
�rets l�b, 4 l�nrevisioner, 1 tilskudsrevision, 1 edb-revision, 1 gennemgang af
kommunal afregning og tilsyn med 1 intern revision.
220. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
221. Bevillingskontrollen og de afsluttende revisioner gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
222. Den udvidede gennemgang af Udl�ndingestyrelsens virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf var meget tilfredsstillende. P�lideligheden og dokumentationen af oplysningerne i virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
223. Ved de udf�rte revisioner i �rets l�b ved Indenrigsministeriets departement, Statsamtet K�benhavn, Statsamtet S�nderjylland, Statsamtet �rhus og Beredskabscenter Sydjylland vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgange og interne kontroller var tilfredsstillende.
224. L�nrevisionen ved Statsamtet Ringk�bing og Beredskabscenter Nordjylland viste, at l�n- og personaleadministrationen var meget tilfredsstillende. Ved Statsamtet Bornholm og Statsamtet �rhus viste l�nrevisionen, at l�n- og personaleadministrationen var tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol ved Statsamtet Bornholm, Statsamtet Ringk�bing og Beredskabscenter Nordjylland var til stede, jf. afsnit IV.A.
225. Tilskudsrevisionen af partist�tten til politiske partier viste bl.a., at det statslige tilskud indgik korrekt i partist�tteregnskaberne, og at Indenrigsministeriets tilsyn p� omr�det var tilfredsstillende.
226. Gennemgang af kommunal afregning vedr�rte 1999 p� integrationsomr�det efter integrationsloven, som tr�dte i kraft den 1. januar 1999. Kommunernes frist var den 1. september 2000 for indsendelse af revisionsberetninger for 1999 til Indenrigsministeriet.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at
Indenrigsministeriet ved sit tilsyn har gennemg�et revisionsberetningerne for
1999, herunder p�set, om kommunalbestyrelserne har indsendt svar p� eventuelle
revisionsbem�rkninger.
���� Det er Indenrigsministeriets vurdering, at da
1999 har v�ret et start�r med den nye integrationslov, har de kommunale
revisorer i h�jere grad ved revisionen lagt v�gt p� r�dgivning og henstillinger
til kommunerne frem for kritik.
���� I lidt under halvdelen af revisionsberetningerne for 1999 har de kommunale revisorer ikke haft bem�rkninger.
���� I de tilf�lde, hvor der har v�ret revisionsbem�rkninger, har disse v�ret om enten enkeltst�ende eller systematiske fejl. Der har v�ret fejl og mangler i hjemtagelse af refusion og tilskud, manglende overholdelse af dokumentationskrav mv. samt vanskeligheder med fortolkning af integrationslovens bestemmelser om personkreds mv.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at
Indenrigsministeriet i 2000 udgav en vejledning for kommunerne om
finansieringen af kommunernes indsats. Vejledningen beskriver prim�rt
integrationslovens refusions- og tilskudsordninger.
227. I henhold til en � 9-aftale mellem indenrigsministeren og rigsrevisor bist�r et privat statsautoriseret revisionsfirma Rigsrevisionen med revisionen af Dansk R�de Kors� Asylafdelings statslige bevillinger ang�ende aktiviteter, som Asylafdelingen udf�rer i henhold til aftale med Indenrigsministeriet og Udl�ndingestyrelsen. Revisionen udf�res i overensstemmelse med God Offentlig Revisionsskik.
���� Rigsrevisionens samarbejde med revisionsfirmaet vedr�rende revision af Asylafdelingens regnskab for 2000 forl�b tilfredsstillende, og ogs� for s� vidt angik planl�gning, udf�relse og rapportering er det Rigsrevisionens vurdering, at revisionsfirmaet har opfyldt � 9-aftalen tilfredsstillende. Revisionsfirmaet konkluderede i sit revisionsprotokollat vedr�rende den finansielle revision for 2000, at revisionen ikke havde givet anledning til kritiske bem�rkninger, og at virksomhedsregnskabet kunne forsynes med en revisionsp�tegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.
���� Vedr�rende forvaltningsrevisionen konkluderede revisionsfirmaet, at Asylafdelingen havde taget skyldige �konomiske hensyn vedr�rende forvaltningen af offentlige midler.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med revisionsfirmaet er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der har v�ret tilfredsstillende.
228. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms viste for Indenrigsministeriets omr�de, at Beredskabsstyrelsen manglede at afregne moms af EU-varek�b i 2000 p� i alt 0,7 mio. kr. Endvidere havde Beredskabsstyrelsen ikke foretaget indberetning til INTRASTAT om varek�bet, selv om det �rlige EU-varek�b oversteg gr�nsev�rdien p� 1,5 mio. kr. Indenrigsministeriet har i august 2001 oplyst, at Beredskabsstyrelsen vil tage kontakt til Told�Skat vedr�rende momsafregningen og Danmarks Statistik vedr�rende indberetning til INTRASTAT. Rigsrevisionens unders�gelse har i �vrigt ikke p�vist problemer for Indenrigsministeriets omr�de. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Indenrigsministeriets behandling af EU-moms har v�ret tilfredsstillende, jf. afsnit IV.E.
229. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Indenrigsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde en handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Regnskabsm�ssige
fejl
230. Ved bevillingskontrollen vedr�rende departementet konstaterede Rigsrevisionen svagheder i den regnskabsm�ssige kontrol. Svaghederne vedr�rte fx manglende registrering af afgivne tilsagn for ca. 2,5 mio. kr. og fejlagtig opg�relse af videref�rselsbel�b i statsregnskabet vedr�rende tilskudsmidler til flygtninge og indvandrere samt tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter.
���� Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at 48,6 mio. kr., som var 1. rate (1/12) af tilskuddet for 2001 til Hovedstadens Sygehusv�sen (H:S), fejlagtigt var blevet medregnet i statsregnskabet for 2000.
���� Yderligere viste bevillingskontrollen, at der var fejlkonteringer p� underkonti p� 125,4 mio. kr. og 360,0 mio. kr. vedr�rende hovedkontiene for statstilskud til henholdsvis amter og kommuner.
���� Fejlkonteringerne vedr�rte efterreguleringsbel�b for 1998 og 2000 til (amts-)kommuner, som anvendte et selvbudgetteret grundlag for beregning af bloktilskud. Fejlkonteringerne medf�rte dog ikke bevillingsoverskridelse p� hovedkontiene.
���� Rigsrevisionen finder, at departementet generelt b�r forbedre den regnskabsm�ssige kontrol og budgetopf�lgningen. Departementet har oplyst, at man planl�gger forskellige initiativer, der kan forbedre kvaliteten af opgavevaretagelsen p� regnskabsomr�det.
231. Bevillingskontrollen
af Udl�ndingestyrelsens anl�gsbevilling viste, at der var fejl i
bevillingsafregningen, hvorved det akkumulerede overskud i statsregnskabet blev
7,3 mio. kr. for stort. Af styrelsens virksomhedsregnskab fremgik de korrekte
tal. Videre var anl�gsudgifterne til en r�kke projekter, som blev forest�et af
Dansk R�de Kors� Asylafdeling, konteret som tilskud og ikke som anl�gsudgifter.
���� Ministeriet har oplyst, at Udl�ndingestyrelsen nu har etableret procedurer, som sikrer, at der ved budgetopf�lgningen foretages en kontrol af, at lignende fejlkonteringer ikke opst�r i fremtiden.
Interne
kontroller
232. Ved revision i �rets l�b af Indenrigsministeriets departement anmodede Rigsrevisionen Indenrigsministeriet om en specifikation af fordelingen af ministeriets ejendomsbeholdning. Ved en gennemgang af beholdningens fordeling p� ministeriets institutioner konstateredes det, at der i Beredskabsstyrelsen henstod et bel�b p� 129,0 mio. kr., som ikke kunne henf�res til styrelsens ejendomsbeholdning. Indenrigsministeriet har oplyst, at det ikke har v�ret muligt at finde tilbage til de oprindelige posteringer. Beredskabsstyrelsens ejendomsbeholdning er derfor korrigeret for differencen p� 129,0 mio. kr., s� ministeriets ejendomsbeholdning ultimo 2000 udg�r 812,4 mio. kr.
���� Rigsrevisionen finder, at Indenrigsministeriet b�r sikre afstemning og kontrol af statusposter p� statsregnskabet.
233. Den afsluttende revision af Udl�ndingestyrelsens regnskab viste, at regnskabsafslutningen ikke var helt tilfredsstillende, idet styrelsen ikke havde afstemt alle statuskonti. Udl�ndingestyrelsen har oplyst, at man forventer at v�re ajour med alle afstemninger i l�bet af efter�ret 2001, n�r styrelsen � med hj�lp fra �konomistyrelsen � har afklaret visse afstemningsdifferencer, som opstod ved overgangen til Navision Stat.
234. Ved revision i �rets l�b i Udl�ndingestyrelsen fandt Rigsrevisionen, at tilrettel�ggelsen og udf�relsen af regnskabsopgaverne ikke var tilfredsstillende.
���� Institutions- og sikkerhedsinstruksen var ikke opdateret, og der manglede beskrivelse af v�sentlige daglige rutiner i forhold til Navision Stat, hvilket medf�rte usikkerhed og fejl vedr�rende forvaltningen af udgifter, indt�gter samt ud- og indbetalinger. Revisionen viste endvidere, at interne kontroller svigtede eller ikke blev udf�rt i forudsat omfang. Yderligere var der ikke foretaget regelm�ssige afstemninger af drifts- og statuskonti i 2000.
���� P� edb-omr�det viste revisionen, at
sikkerhedskopier af programmer og data mv. ikke opbevaredes p� eksternt arkiv i
overensstemmelse med sikkerhedsinstruksens bestemmelser, og at styrelsens
n�dplaner i tilf�lde af edb-svigt ikke ville v�re tilstr�kkeligt operative.
���� Udl�ndingestyrelsen har taget Rigsrevisionens bem�rkninger
til efterretning og har bl.a. foretaget en omorganisering af den regnskabsm�ssige
organisation, herunder �ndring af forretningsgange, sags- og afstemningsrutiner
mv., s� styrelsens regnskabsopgaver kan udf�res p� et gennemarbejdet og sikkert
grundlag. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
235. Ved revision i �rets l�b ved Statsamtet Fyn var det Rigsrevisionens vurdering, at flere af de unders�gte forretningsgange mv. i statsamtet ikke var helt tilfredsstillende.
���� S�ledes var statsamtets institutionsinstruks ikke ajourf�rt. Statsamtet har efterf�lgende indsendt en ny instruks til godkendelse i Indenrigsministeriet. Herudover var forvaltningen af betalingsforretninger ikke tilfredsstillende, idet kassebilag f�rst blev godkendt efter udbetaling. Endelig foretog statsamtet ikke l�bende afstemning af alle statuskonti.
���� Statsamtet Fyn har bragt forholdene i orden.
236. Ved revision i �rets l�b ved Beredskabscenter Midtjylland var det Rigsrevisionens vurdering, at de unders�gte forretningsgange ikke var helt tilfredsstillende.
���� Bl.a. blev der konstateret mangler vedr�rende kravet om funktionsadskillelse mellem den regnskabsm�ssige registrering og betalingsforretninger og ved adgang til personkoder og passwords. Endvidere var de interne kontroller ved indt�gtsforvaltningen mangelfulde.
���� Beredskabscentret har �ndret procedurerne.
Andet
237. Ved
bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen vedr�rende underkonto
13.31.03.10. Dansk R�de Kors, l�n, mindreudgifter til l�n p� 85,8 mio. kr. og
p� underkonto 13.31.03.20. Dansk R�de Kors, drift, et merforbrug til
driftsudgifter p� 66,2 mio. kr. Ved Akt 71 29/11 2000 var der s�gt en
merbevilling p� 40,5 mio. kr. vedr�rende underkonto 10, l�n og en merbevilling
p� 35,8 mio. kr. vedr�rende underkonto 20, drift.
���� Udl�ndingestyrelsen oplyste, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Akt 71 29/11 2000 ved en beklagelig fejl ikke i fuldt omfang blev taget h�jde for, at en del af personaleudgifterne skulle klassificeres som driftsudgifter. I forbindelse med den fremtidige budgettering af udgifterne forbundet med Asylafdelingens virksomhed vil Udl�ndingestyrelsen s�ge at sikre, at budgetteringen fordelt p� l�n og �vrig drift bliver mere retvisende end tilf�ldet var i forbindelse med aktstykket.
238. Edb-revisionen i
Indenrigsministeriets departement viste, at dokumentationen af edb-anvendelsen
og IT-sikkerhedspolitikken ikke var helt tilfredsstillende. Der manglede v�sentlige
beskrivelser og dokumentation af edb-anvendelsen, herunder vedr�rende
ministeriets IT-sikkerhedspolitik. Ministeriets sikkerhedsh�ndbog opfyldte ikke
kravene til en IT-sikkerhedspolitik, idet der kun opstilledes beskrivende og generelle
krav.
���� Departementet har oplyst, at man i l�bet af 2001
vil foretage de n�dvendige tilpasninger af Sikkerhedsh�ndbogens bestemmelser.
Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Revisionen af Indenrigsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Meget tilfredsstillende m�lopstilling og rapportering i virksomhedsregnskabet for Udl�ndingestyrelsen.
� Tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller i Indenrigsministeriets departement, Statsamtet K�benhavn, Statsamtet S�nderjylland, Statsamtet �rhus og Beredskabscenter Sydjylland.
� Meget
tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Statsamtet Ringk�bing og
Beredskabscenter Nordjylland og tilfredsstillende l�n- og personaleadministration
ved Statsamtet Bornholm og Statsamtet �rhus.
� Fejlperiodisering af tilskud til Hovedstadens
Sygehusf�llesskab.
� Manglende afstemning og kontrol af
ejendomsbeholdningen i Beredskabsstyrelsen.
� Ikke tilfredsstillende forvaltning af udgifter,
indt�gter, ud- og indbetalinger samt manglende regelm�ssige afstemninger af
v�sentlige drifts- og statuskonti i Udl�ndingestyrelsen.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange i Beredskabs-center Midtjylland.
� Ikke helt tilfredsstillende dokumentation af
edb-anvendelsen, herunder IT-sikkerhedspolitikken i Indenrigsministeriets
departement.
Revisionerne vedr�rende Indenrigsministeriets omr�de har generelt vist, at en stor del af ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret mangler p� flere v�sentlige omr�der ved flere af de reviderede institutioner, herunder ved en enkelt st�rre institution under ministeromr�det.
���� Edb-revisionen
i Indenrigsministeriets departement viste, at dokumentationen af
edb-anvendelsen og IT-sikkerhedspolitikken ikke var helt tilfredsstillende. Der
manglede v�sentlige beskrivelser og dokumentation af edb-anvendelsen, herunder
vedr�rende ministeriets IT-sikkerhedspolitik.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
J. � 14.
By- og Boligministeriet
239. I tabel 31 er By- og Boligministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 31.
By- og Boligministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
12.930,4 |
99,3 |
�54,3 |
12.975,4 |
|
Regnskab.................. |
12.757,6 |
86,6 |
�59,9 |
12.784,3 |
|
Afvigelse, netto......... |
172,8 |
12,7 |
5,6 |
191,1 |
|
Afvigelse i %............. |
1,3 |
12,8 |
10,3 |
1,5 |
Tabel 32.
By- og Boligministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
176,8 |
206,4 |
325,1 |
240. Det fremg�r af
tabel 31, at den samlede afvigelse for By- og Boligministeriet udgjorde netto
191,1 mio. kr., svarende til 1,5 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets
samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 118,7 mio. kr. til
325,1 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 32.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab p� 191,1 mio. kr. vedr�rte is�r driftsudgiftsregnskabet og skyldtes hovedsageligt mindreudgifter p� det lovbundne omr�de vedr�rende boligydelse til pensionister og st�tte til betaling af beboerindskudsl�n.
���� For s� vidt ang�r anl�gsregnskabet skyldtes afvigelsen hovedsageligt forsinkelser p� flere af Slots- og Ejendomsstyrelsens anl�gsprojekter, herunder Sorgenfri Slot, Skt. Kjelds G�rd og Slotsholmsgade 12.
Tabel 33. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for By- og Boligministeriets omr�de
241. Tabel 33 viser, at Rigsrevisionen p� By- og
Boligministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og
afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet
gennemgang af virksomhedsregnskaber, 3 revisioner i �rets l�b, 2 l�nrevisioner,
1 tilskudsrevision, 1 edb-revision, 1 revision af l�n og garantier mv., 1
revision af st�rre anskaffelser, 1 bygge- og anl�gsrevision, 1 gennemgang af
kommunal afregning og 5 gennemgange af regnskaber for fonde mv.
242. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
243. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
244. Den udvidede gennemgang af Slots- og Ejendomsstyrelsens virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf samt p�lideligheden og dokumentationen af virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
245. L�nrevisionen ved Kort- og Matrikelstyrelsen viste, at l�n- og personaleadministrationen var meget tilfredsstillende.
246. L�nrevisionen ved Elektricitetsr�det viste, at l�n- og personaleadministrationen var tilfredsstillende.
247. Ved revision i �rets l�b af Kort- og Matrikelstyrelsen er det Rigsrevisionens vurdering, at styrelsens forretningsgange generelt fungerede tilfredsstillende.
248. Ved tilskudsrevisionen i departementet var det sammenfattende Rigsrevisionens opfattelse, at forretningsgangene var tilfredsstillende.
249. Edb-revisionen vedr�rende Kort- og Matrikelstyrelsens anvendelse af Navision Stat viste, at styrelsens edb-politik/-strategi mv. var tilfredsstillende.
250. Revision af l�n og garantier mv. viste, at omr�det var administreret tilfredsstillende. By- og Boligministeriet har overdraget udl�n, herunder l�n som led i indfrielse af garantiforhold til Finansstyrelsen efter g�ldende regler.
251. Revisionen af st�rre anskaffelser ved Kort- og Matrikelstyrelsen viste, at der var tilrettelagt procedurer, der sikrede, at st�rre anskaffelser blev gennemf�rt tilfredsstillende.
252. Der blev i 2000
foretaget systemrevision af Slots- og Ejendomsstyrelsens byggeadministration og
projektrevision af restaureringen af Skt. Petri Kirke og gravkapeller. Det var
Rigsrevisionens vurdering, at tilrettel�ggelsen af de byggeadministrative
opgaver var meget tilfredsstillende, og at restaureringen af Skt. Petri Kirke
og gravkapeller var gennemf�rt tilfredsstillende.
���� Resultatet af revisionerne er n�rmere beskrevet i afsnit IV.D om den tv�rg�ende gennemgang af byggerevisionen i 2000.
253. Gennemgangen af regnskaber for fonde mv. under By- og Boligministeriets departement viste, at ministeriets forretningsgange for tilsyn med regnskabsmaterialet var tilfredsstillende.
254. Rigsrevisionen har foretaget en statistisk stikpr�verevision af By- og Boligministeriets samlede l�nudbetalinger i 2000 p� i alt 472,8 mio. kr. Stikpr�ven har best�et af 66 m�nedsl�nninger fordelt over ministeriets omr�de. Ved revisionen af den enkelte m�nedsl�n har Rigsrevisionen unders�gt, om det udbetalte bel�b var korrekt, mens det ikke i den forbindelse er unders�gt, om forretningsgange og interne kontroller har fungeret tilfredsstillende.
���� Resultatet af stikpr�verevisionen var, at der blev fundet 1 fejl. Dette betyder, at det samlede statistisk beregnede fejlbel�b for ministeriets l�nudbetalinger under �t er s� lille, at regnskabets oplysninger om l�nudgifterne samlet set giver et rigtigt billede. Det udelukker dog ikke, at der inden for ministeriet kan v�re delomr�der, hvor der har v�ret fejl i st�rre omfang.
���� Rigsrevisionen har ud over stikpr�verevisionen foretaget l�nrevision i form af unders�gelse af forretningsgange og interne kontroller ved 2 institutioner. Denne revision viste, at begge institutioner havde en tilfredsstillende l�n- og personaleadministration.
���� Set under �t finder Rigsrevisionen, at den
statistiske stikpr�verevision og l�nrevisionen underbygger hinanden og giver et
samlet billede af et ministerium med korrekte l�nudbetalinger og tilfredsstillende
l�nforretningsgange, jf. afsnit IV.A.
255. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms viste for By- og Boligministeriets omr�de, at Kort- og Matrikelstyrelsen manglede at afregne moms af EU-varek�b i 2000 p� i alt 0,2 mio. kr. By- og Boligministeriet har i oktober 2001 oplyst, at Kort- og Matrikelstyrelsen har kontaktet Told�Skat med henblik p� sagens afklaring, og at sagen herefter er afsluttet fra Told�Skats side. Rigsrevisionens unders�gelse har i �vrigt ikke p�vist problemer for By- og Boligministeriets omr�de. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-moms p� By- og Boligministeriets omr�de har v�ret behandlet tilfredsstillende, jf. afsnit IV.E.
256. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at By- og Boligministeriet havde formuleret og iv�rksat en indk�bspolitik ved udgangen af 2000. Videre havde Slots- og Ejendomsstyrelsen, der i henhold til cirkul�ret har en s�rlig rolle som koordinator ved k�b af telefoni- og datakommunikationsydelser, taget initiativer med henblik p� koordinering og opn�else af besparelser, jf. afsnit IV.F.
���� Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Regnskabsm�ssige
fejl
257. Ved revision i �rets
l�b af departementet konstaterede Rigsrevisionen ved gennemgang af
�rsregnskaberne for Statens Ejendomssalg A/S for 1998 og 1999, at der ikke var
overensstemmelse mellem oplysningerne i selskabets �rsregnskaber og By- og
Boligministeriets regnskaber af stiftertilgodehavende i henhold til aktstykker
vedr�rende indskud af en r�kke ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S.
���� Rigsrevisionen henstillede p� baggrund heraf, at departementet kontaktede �konomistyrelsen med henblik p� eventuelt at foretage rettelser i statsregnskabet for 2000.
���� By- og Boligministeriet har efterf�lgende korrigeret for fejlene og har p� statsregnskabet for 2000 foretaget en primokorrektion p� ca. 30 mio. kr. vedr�rende berigtigelse af fejlregistreringer i stiftertilgodehavende i forbindelse med Statens Ejendomssalg A/S.
���� By- og Boligministeriet har endvidere p�
statsregnskabet for 2000 foretaget en berigtigelse af fejl p� 9,4 mio. kr.
vedr�rende manglende regnskabsm�ssig registrering i 1999 hos Kort- og
Matrikelstyrelsen af ejendomme og anl�g.
���� By- og Boligministeriet har beklaget fejlkonteringerne.
���� Rigsrevisionen finder ministeriets tiltag
tilfredsstillende.
Interne
kontroller
258. Ved den afsluttende revision af Statens Byggeforskningsinstitut var det Rigsrevisionens opfattelse, at instituttets forretningsgange for regnskabsafl�ggelse ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke blev foretaget fuldst�ndige, regelm�ssige og dokumenterede afstemninger. Instituttet foretog godkendelse af m�neds- og �rsregnskabet uden forn�den kontrol af de procedurer, som sikrer, at regnskabet giver et rigtigt billede af indt�gter og udgifter samt aktiver og passiver.
���� Statens Byggeforskningsinstitut har taget
Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning og vil foretage en opstramning af
afstemnings- og godkendelsesprocedurerne samt indarbejde
forretningsgangsbeskrivelser herom i regnskabsinstruksen.
���� Rigsrevisionen finder instituttets tiltag tilfredsstillende.
259. Revision i �rets l�b af By- og Boligministeriets departement viste, at forretningsgangene vedr�rende forvaltning af udgifter, regnskabsm�ssig registrering og inventarregistrering ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen konstaterede, at der fortsat ikke blev foretaget fuldst�ndige, regelm�ssige og dokumenterede afstemninger.
���� Ved et uanmeldt kasseeftersyn i Ligestillingsafdelingen konstaterede Rigsrevisionen en v�sentlig kassemanko, som skyldtes en utilfredsstillende administration af betalingsforretninger.
���� Endvidere manglede departementets ajourf�ring og tilretning af institutionsinstruksen efter Ligestillingsafdelingens overflytning fra Statsministeriet til By- og Boligministeriets departement.
���� Ministeriet har oplyst, at man har foretaget en r�kke forbedringer af forretningsgangene og indf�rt forbedrede procedurer p� omr�derne.
���� Rigsrevisionen finder disse tiltag tilfredsstillende.
260. Ved revision i �rets l�b af Slots- og Ejendomsstyrelsen var det Rigsrevisionens vurdering, at styrelsens forretningsgange generelt ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke har foretaget fuldst�ndige og tilfredsstillende beholdningsafstemninger, bl.a. p� grund af manglende systemm�ssige faciliteter.
���� Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at kasseeftersynsaftalen med Rigsrevisionen vedr�rende afholdelse af interne kasseeftersyn ikke var overholdt.
���� Vedr�rende institutionsinstruksen konstaterede Rigsrevisionen, at denne ikke omfattede en beskrivelse af samtlige styrelsens regnskabsopgaver, ligesom Rigsrevisionen p�pegede flere mangler i instruksen vedr�rende bl.a. edb-behandling.
���� Slots- og Ejendomsstyrelsen har oplyst, at der vil blive strammet op p� procedurerne. Bl.a. er der indf�rt adkomstregistrering af indg�ede fakturaer for udvalgte omr�der.
���� Styrelsen har endvidere udarbejdet en ny model for
perioderapportering til brug for de m�nedlige regnskabsgodkendelser. Styrelsen
vil i forbindelse med udarbejdelse af en ny regnskabsinstruks indarbejde
Rigsrevisionens anbefalinger. Endvidere vil styrelsen udarbejde supplerende
beskrivelser af forretningsgange og n�dvendige procesbeskrivelser.
���� Rigsrevisionen finder de foretagne opstramninger tilfredsstillende.
Bevillingsoverskridelser
261. Bevillingskontrollen gav anledning til bem�rkninger om manglende bevillingsm�ssig hjemmel til afholdelse af udgifter p� ca. 58 mio. kr. p� � 14.43.13. Saneringsl�n og saneringstilskud.
���� By- og Boligministeriet har i oktober 2001 oplyst, at udgifterne er uden bevillingsm�ssig hjemmel p� finansloven for 2000, men at udgifterne if�lge By- og Boligministeriets opfattelse har materiel hjemmel i det forhold, at udgifterne p� kontoen i praksis har karakter af lovbundne udgifter, som f�lger af tidligere �rs tilsagn til sanering.
���� Rigsrevisionen er enig i, at der har v�ret materiel hjemmel, idet ministeriet if�lge en tekstanm�rkning til finansloven har adgang til at afgive tilsagn om tilskud.
���� By- og Boligministeriet har anf�rt, at
ministeriet forventede, at kommunernes refusionsanmodninger var afsluttet ved
udgangen af 1999. Ministeriet anmodede ikke f�r i december 1999 kommunerne om
at oplyse omfanget af uafsluttede saneringssager. Det fremgik herefter, at fx
K�benhavns Kommune og Ringsted Kommune fortsat havde refusionskrav over for
staten. Det samlede refusionsbel�b i 2000 blev som det fremg�r knap 58 mio. kr.
���� Rigsrevisionen finder, at ministeriet burde have unders�gt budgetteringsgrundlaget for kontoen forud for udarbejdelsen af finansloven, og p� baggrund heraf have s�gt bevilling til afholdelse af udgifter.
���� Endvidere konstaterede Rigsrevisionen
fejlperiodiseringer mellem finans�rene samt adskillige fejlkonteringer p�
tilskudskontiene ofte af st�rre millionbel�b. Eksempelvis var
� 14.43.01.10. Ydelsesst�tte til forbedringsarbejder fejlagtigt blevet
belastet med udgifter p� 28,2 mio. kr., som rettelig burde have v�ret konteret
p� � 14.43.04.10. Ydelsesbidrag til tabsgivende udgifter. Det har ikke
efterf�lgende v�ret muligt at foretage en ompostering p� grundlag af de
eksisterende registreringsoplysninger. Tilsvarende forhold g�r sig g�ldende
vedr�rende indt�gterne p� forann�vnte hovedkonti.
���� By- og Boligministeriet har oplyst, at Finansstyrelsen vil foretage en opprioritering af registreringssystemet vedr�rende st�tte til l�n. Systemet forventes implementeret inden udgangen af 2001.
���� Det er Rigsrevisionens opfattelse, at budgetteringen og den regnskabsm�ssige registrering ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
Andet
262. Rigsrevisionen bragte i beretning om bevillingskontrollen for 1998 og 1999 en omtale af administrationen af tilskudsordninger, hvor den kasse- og regnskabsm�ssige forvaltning af den offentlige st�tte er henlagt til Finansstyrelsen.
���� Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at der i forbindelse med administrationen af saneringsst�tten (rentesikring) ikke var fastsat krav om kommunale revisorerkl�ringer til kontrol af, om saneringsst�tten bliver udm�lt p� det rette grundlag. Derfor havde den interne revision i Finansstyrelsen gennem en �rr�kke taget forbehold for rigtigheden af de udbetalte tilskudsbel�b.
���� Finansstyrelsen har efterf�lgende foretaget en
gennemgang af rentesikringssagerne vedr�rende saneringsomr�det for at
kontrollere, om modtagerne fortsat var berettiget til at modtage disse tilskud.
Finansstyrelsen har oplyst, at tilbagebetalingsbel�bet for alle sagerne er
opgjort til ca. 4,8 mio. kr. En yderligere opg�relse over konsekvenserne af de
foretagne korrektioner i rentesikringssagerne vedr�rende sanering vil fordre en
total gennemgang af de kontrollerede sager, og en opg�relse af besparelsen,
herunder den fremtidige besparelse, er ikke mulig at tilvejebringe.
Finansstyrelsen har videre oplyst, at styrelsen har iv�rksat en tv�rg�ende
afd�kning af omr�det vedr�rende tilskudsordninger, hvor udbetalingerne hviler
p� revisorerkl�ringer.
���� Rigsrevisionen finder Finansstyrelsens initiativer tilfredsstillende.
���� For s� vidt ang�r rentesikringssagerne vedr�rende almene boliger har Finansstyrelsen oplyst, at gennemgangen af sagerne nu er afsluttet, og styrelsen i den forbindelse har besluttet at foretage en gennemgang af de kontrollerede sager med henblik p� at tilvejebringe et sk�n over, hvilke tilbagebetalingskrav som enten har vist sig for�ldede eller er besluttet opgivet.
���� Rigsrevisionen har yderligere vedr�rende andre
tilskudsomr�der konstateret en mindre tilfredsstillende forvaltning,
eksempelvis administration af ydelsessikring p� boligomr�det, hvor den interne
revision i Finansstyrelsen i 1999 konstaterede, at grundlaget for tilskuddene
ikke var korrekt. Der blev ikke i 2000 foretaget berigtigelser af forholdene.
���� Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der ikke forel� administrationsaftaler med Finansstyrelsen for de 3 hovedomr�der: Almene boliger, Sanering/byfornyelse og Individuel boligst�tte.
���� Rigsrevisionen finder, at ministeriet b�r sikre et
korrekt grundlag for udbetaling af statsst�tten, og at ministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed burde have indtaget en mere aktiv rolle med henblik
p� og i samarbejde med Finansstyrelsen at f� etableret hensigtsm�ssige forretningsgange.
���� By- og Boligministeriet har i oktober 2001 oplyst, at ministeriet tager Rigsrevisionens bem�rkninger om en mere aktiv rolle fra By- og Boligministeriets side til efterretning, og ministeriet har i november 2001 oplyst, at administrationsaftalerne nu er underskrevet.
263. Gennemgangen af kommunal afregning omfattede 2 kommunebes�g under temaet sanering og byfornyelse.
���� Sagsgennemgangen i kommunerne viste, at der ikke var udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser for administrationen af tilskudsomr�det, ligesom der var utilstr�kkelig dokumentation i en r�kke sager.
���� Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at der ikke foreligger forretningsgangsbeskrivelser for administrationen af udgifter til sanering og byfornyelse.
Revisionen af By- og Boligministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration i Kort- og Matrikelstyrelsen.
� Tilfredsstillende afl�ggelse af virksomhedsregnskab for Slots- og Ejendomsstyrelsen.
� Tilfredsstillende forretningsgange i Kort- og Matrikelstyrelsen.
� Tilfredsstillende edb-administration i Kort- og
Matrikelstyrelsen.
� Ikke helt tilfredsstillende budgettering og regnskabsm�ssig registrering af en r�kke tilskudskonti.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange i departementet.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange i Statens Byggeforskningsinstitut.
� Ikke tilfredsstillende regnskabsm�ssig registrering i departementet vedr�rende indskud af en r�kke ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange i Slots- og Ejendomsstyrelsen.
� Ikke helt tilfredsstillende tilsyn med Finansstyrelsens administration af tilskudsordninger.
� Ikke helt tilfredsstillende dokumentation i kommunernes sager vedr�rende kommunal afregning for byfornyelsesomr�det.
Revisionerne vedr�rende By- og Boligministeriets omr�de har generelt vist, at en stor del af ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret mangler p� flere v�sentlige omr�der ved departementet og de store institutioner under ministeromr�der.
���� Revisionen af dele af ministeriets tilskudsomr�der viste, at tilskudsforvaltningen i departementet var tilfredsstillende.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
264. I tabel 34 er Socialministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 34.
Socialministeriets bevillings- og
regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Bevilling........................................................ |
97.855,4 |
�0,5 |
97.854,9 |
|
Regnskab..................................................... |
97.334,9 |
�0,5 |
97.334,4 |
|
Afvigelse, netto............................................ |
520,5 |
0,0 |
520,5 |
|
Afvigelse i %................................................ |
0,5 |
0,0 |
0,5 |
Tabel 35.
Socialministeriets samlede akkumulerede
overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
889,3 |
1.057,7 |
1.412,5 |
265. Det fremg�r af tabel 34, at den samlede afvigelse for Socialministeriet udgjorde netto 520,5 mio. kr., svarende til 0,5 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 354,8 mio. kr. til 1.412,5 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 35.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab skyldes hovedsageligt mindreudgifter til dagpenge ved sygdom og f�dsel, f�rre modtagere af almindelig f�rtidspension og varmetill�g samt merudgifter til flere modtagere af revalideringsydelse, flere personer under aktivering og �gede udgifter vedr�rende l�ntilskud til fleksjob.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 36. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Socialministeriets omr�de
266. Tabel 36 viser, at Rigsrevisionen p� Socialministeriets
omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol samt udf�rt
afsluttende revision for alle relevante institutioner, 1 udvidet gennemgang af
virksomhedsregnskaber, 3 revisioner i �rets l�b, 2 l�nrevisioner, 1 tilskudsrevision,
1 edb-revision, 1 revision af l�n og garantier mv., 1 gennemgang af kommunal
afregning, tilsyn med intern revision i 1 institution og gennemgang af
regnskaber fra 3 fonde mv.
267. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de enkelte
kategorier af bem�rkninger.
268. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
269. Den udvidede
gennemgang af Socialforskningsinstituttets virksomhedsregnskab viste, at
kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf samt p�lideligheden
og dokumentationen af virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit
IV.I.
270. Ved revisionen i �rets l�b i departementet og Arbejdsskadestyrelsen vurderede Rigsrevisionen, at tilrettel�ggelsen og udf�relsen af regnskabsopgaverne generelt var tilfredsstillende.
271. Ved tilskudsrevisionen i departementet vurderede Rigsrevisionen, at tilskudsforvaltningen generelt var tilfredsstillende.
272. Ved gennemgangen af
kommunal afregning fandt Rigsrevisionen, at de administrative forretningsgange
og kontrolforanstaltninger generelt fungerede tilfredsstillende.
273. Rigsrevisionens samarbejde med Kofoeds Skoles interne revision har v�ret tilfredsstillende. Revisionen for 2000 er foretaget i henhold til den indg�ede � 9-aftale og revisionsinstruksen for Kofoeds Skole. Revisionen er udf�rt i henhold til God Offentlig Revisionsskik og har ikke givet anledning til v�sentlige bem�rkninger.
���� Kofoeds Skoles interne revision har i 2000
foretaget en unders�gelse af anonymt p�st�ede kritiske forhold om Kofoeds
Skole. Kritikpunkterne blev i det v�sentlige tilbagevist. P� Rigsrevisionens
anbefaling har Kofoeds Skole udarbejdet en ny forretningsorden for skolens bestyrelse,
som bl.a. har til form�l at skabe en klar opdeling af ansvar og arbejdsopgaver
mellem den daglige ledelse og bestyrelsen.
���� Rigsrevisionen har gennemg�et �rsregnskaber og revisionsprotokollater samt den interne revisions arbejdspapirer, hvilket ikke har givet anledning til v�sentlige bem�rkninger.
���� Den interne revision har ud fra Kofoed Skoles
st�rrelse og kompleksitet vurderet, at skolen har tilrettelagt hensigtsm�ssige
forretningsgange og interne kontroller.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der har v�ret tilfredsstillende.
274. Gennemgangen af regnskaber for fonde mv. under Socialministeriets departement har ikke givet anledning til bem�rkninger. Rigsrevisionen finder, at ministeriets tilsyn var tilfredsstillende.
275. Rigsrevisionens
unders�gelse af ministeriernes administration i 2000 af tilskud finansieret af
overskud ved Dansk Tipstjeneste viste, at ministerierne herunder Socialministeriet
opgjorde udgifter til administration af disse midler p� en uensartet m�de.
Socialministeriet havde fastsat retningslinjer for tilskudsmodtagernes
regnskabsafl�ggelse og revision, hvilket er tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
276. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Socialministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, jf. afsnit IV.F.
Regnskabsm�ssige
fejl
277. Ved revisionen af
l�n og garantier mv. i departementet vurderede Rigsrevisionen, at
departementets forvaltning af omr�det ikke var helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen konstaterede manglende overensstemmelse mellem statsregnskabets
og Socialministeriets oplysninger om st�rrelsen af udl�n og tilgodehavender,
manglende bogf�ring af garanti p� 700.000 kr. i departements regnskab og
manglende beskrivelse i regnskabsinstruksen af departementets forvaltning af
udl�n og garantier.
���� Departementet har efterf�lgende foretaget de n�dvendige rettelser.
Interne
kontroller
278. Ved revisionen i �rets l�b af Den Sociale Ankestyrelse vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgange vedr�rende regnskabets tilrettel�ggelse ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen konstaterede s�ledes, at flere af
tidligere p�talte forhold vedr�rende fx manglende personm�ssig adskillelse
mellem betalingsforretninger og regnskabsm�ssig registrering, utilstr�kkelig
kontrol med modtagne v�rdier samt mangler vedr�rende de bogholderim�ssige
afstemninger stadig var ul�ste.
���� Den Sociale Ankestyrelse har oplyst, at styrelsen har iv�rksat og implementeret foranstaltninger p� baggrund af de n�vnte problemstillinger.
279. Ved l�nrevisionen i Den Sociale Ankestyrelse vurderede Rigsrevisionen, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen bem�rkede s�ledes, at kontrolprocedurerne ved registrering og frigivelse af l�ndata ikke altid levede op til de g�ldende krav. Desuden konstateredes der eksempler p� mangelfuld attestation af l�nbilag. Endvidere konstateredes der fejl i forbindelse med ansattes overgang til NY L�N � b�de i ans�ttelsesskrivelser og i beregningen af tilknyttede l�nudligningstill�g.
���� Den Sociale Ankestyrelse har efterf�lgende oplyst, at styrelsen har gennemf�rt en �ndring af procedurerne.
���� Endelig viste Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering vedr�rende l�n, at den personadskilte kontrol ved Den Sociale Ankestyrelse var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
280. Ved l�nrevisionen i Socialforskningsinstituttet vurderede Rigsrevisionen, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen bem�rkede s�ledes, at kontrolprocedurerne ved registrering og frigivelse af l�ndata ikke altid levede op til de g�ldende krav. Desuden blev der konstateret flere tilf�lde af manglende attestation af l�nbilag. Endvidere manglede der i nogle personalesager dokumentation for uddannelse og eventuel tidligere besk�ftigelse.
���� Endelig viste Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering vedr�rende l�n, at den personadskilte kontrol ved Socialforskningsinstituttet var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
���� Socialministeriet har efterf�lgende oplyst, at Socialforskningsinstituttet har gennemf�rt en �ndring af procedurerne.
281. Ved edb-revisionen i Den Sociale Ankestyrelse vedr�rende anvendelsen af edb-systemet (Sorda), der benyttes ved ankestyrelsens administration af forsikringsordninger, var det Rigsrevisionens vurdering, at omr�det ikke var helt tilfredsstillende. Projektet har s�ledes bl.a. v�ret pr�get af manglende styring fra ledelsens side vedr�rende overholdelsen af tidsfrister og kvalitet.
���� Sorda-systemet er forbedret p� en del punkter,
men der er fortsat ul�ste problemer vedr�rende et manglende debitorregnskab,
forsikringstagerens forbliven i forsikringsordningerne ved h�jt sygefrav�r og
styring af automatisk udbetalte checks. Den Sociale Ankestyrelse har redegjort
for foranstaltninger, som er iv�rksat og implementeret p� baggrund af de n�vnte
problemstillinger.
���� Rigsrevisionen forventer, at der dermed er sat ledelsesm�ssig fokus p� styring og udvikling af Sorda-systemet.
Revisionen af Socialministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange for
regnskabets tilrettel�ggelse samt manglende opf�lgning p� tidligere p�talte
forhold i Den Sociale Ankestyrelse.
� Ikke helt tilfredsstillende l�n- og
personaleadministration i Den Sociale Ankestyrelse og
Socialforskningsinstituttet.
�
Ikke helt
tilfredsstillende styring af edb-systemet Sorda i Den Sociale Ankestyrelse.
� Ikke helt tilfredsstillende forvaltning af
omr�det for l�n og garantier i departementet.
� Tilfredsstillende virksomhedsregnskab for
Socialforskningsinstituttet.
� Tilfredsstillende tilrettel�ggelse og udf�relse af regnskabsopgaverne i departementet og Arbejdsskadestyrelsen.
� Tilfredsstillende administrative forretningsgange
og kontrolforanstaltninger vedr�rende kommunal afregning.
� Tilfredsstillende samarbejde med Kofoeds Skoles
interne revision.
Revisionerne p� Socialministeriets omr�de har generelt vist, at ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret mangler p� enkelte af de reviderede institutioner.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
L. � 16.
Sundhedsministeriet
282. I tabel 37 er Sundhedsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 2000.
Tabel 37.
Sundhedsministeriets bevillings- og
regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Bevilling........................................................ |
1.830,3 |
9,2 |
1.839,5 |
|
Regnskab..................................................... |
1.755,3 |
�95,4 |
1.659,9 |
|
Afvigelse, netto............................................ |
75,0 |
104,6 |
179,6 |
|
Afvigelse i %................................................ |
4,1 |
>100,0 |
9,8 |
Tabel 38.
Sundhedsministeriets samlede
akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
531,3 |
679,3 |
955,3 |
283. Det fremg�r af tabel 37, at den samlede afvigelse for Sundhedsministeriet udgjorde netto 179,6 mio. kr., svarende til 9,8 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 276,0 mio. kr. til 955,3 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 38.
���� P� anl�gsregnskabet skyldes afvigelsen hovedsageligt, at Statens Serum Institut optog st�rre l�n, der konteres som indt�gter, end der blev afholdt anl�gsudgifter. P� finansloven for 2000 var bevillingerne til anl�g og l�neoptagelse n�sten lige store.
���� Stigningen i det akkumulerede overskud til videref�rsel er st�rre end det samlede mindreforbrug p� driftsudgiftsregnskabet og anl�gsregnskabet. Dette skyldes, at der p� hovedkonti, hvor der ikke er videref�rselsadgang, har v�ret et merforbrug. Dette merforbrug kan i det v�sentligste henf�res til, at Statens Serum Instituts l�neoptagelse har v�ret mindre end bevilget. Dette er en mindreindt�gt, der regnskabsm�ssigt har samme virkning som et merforbrug.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 39.
Revision af regnskaberne for finans�ret
2000 for Sundhedsministeriets omr�de
284. Tabel 39 viser, at Rigsrevisionen p� Sundhedsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 4 revisioner i �rets l�b samt 2 l�nrevisioner.
285. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
286. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
287. Den udvidede gennemgang af Sundhedsv�senets Patientklagen�vns virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l var tilfredsstillende, og at afrapporteringen heraf i virksomhedsregnskabet var meget tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at p�lideligheden og dokumentationen af virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
288. Revision i �rets l�b ved Embedsl�geinstitutionen for Fyns Amt, Sundhedsv�senets Patientklagen�vn, Statens Serum Institut samt Evalueringscenter for sygehuse viste, at forretningsgangene vedr�rende forvaltning af udgifter og indt�gter, de regnskabsm�ssige registreringer og betalingsforretninger var tilfredsstillende.
289. L�nrevision ved
Statens Institut for Folkesundhed viste, at l�n- og personaleadministrationen
var meget tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
290. Rigsrevisionens
unders�gelse af ministeriernes administration i 2000 af tilskud finansieret af
overskud ved Dansk Tipstjeneste viste, at Sundhedsministeriet havde fastsat retningslinjer
for tilskudsmodtagers regnskabsafl�ggelse og revision, hvilket er
tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
291. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Sundhedsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Interne
kontroller
292. L�nrevisionen ved
Sundhedsstyrelsen viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt
tilfredsstillende.
���� Det blev konstateret, at der ikke var etableret en personadskilt kontrol af l�nanciennitetsberegningen i forbindelse med l�nindplacering af nyansatte, jf. afsnit IV.A.
���� Endvidere blev det i enkelte tilf�lde konstateret, at grunddokumentationen ikke indeholdt de n�dvendige oplysninger for korrekt l�nanvisning, fx angivelse af niveau ved ydelse af till�g.
���� Herudover blev det bem�rket, at der manglede oplysninger om, hvem der havde udarbejdet tastebilagene, og hvem der havde tastet/indrapporteret de enkelte bilag.
���� Endelig var der eksempler p� utilstr�kkelig dokumentation ved anvisning af over- og merarbejde.
���� Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har taget kritikken til efterretning.
Revisionen af Sundhedsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende l�n- og personaleadministration i Sundhedsstyrelsen.
� Tilfredsstillende forretningsgange ved Statens
Serum Institut og Sundhedsv�senets Patientklagen�vn.
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Statens Institut for Folkesundhed.
Revisionerne vedr�rende Sundhedsministeriets
omr�de har generelt vist, at ministeriets institutioner har velfungerende
interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets
tilrettel�ggelse.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
293. I tabel 40 er Arbejdsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 40.
Arbejdsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
59.190,7 |
19,2 |
1.245,9 |
60.455,8 |
|
Regnskab.................. |
55.545,7 |
24,1 |
1.262,5 |
56.832,3 |
|
Afvigelse, netto......... |
3.645,0 |
4,9 |
16,6 |
3.623,5 |
|
Afvigelse i %............. |
6,2 |
25,5 |
1,3 |
6,0 |
Tabel 41.
Arbejdsministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
2.217,7 |
899,7 |
2.440,6 |
294. Det fremg�r af
tabel 40, at den samlede afvigelse for Arbejdsministeriet udgjorde netto
3.623,5 mio. kr., svarende til 6,0 % af de samlede bevillinger.
Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med
1.540,9 mio. kr. til 2.440,6 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 41.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab
skyldtes hovedsageligt mindreudgifter i driftsudgiftsregnskabet p� 2.445,8 mio.
kr. til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Herudover var der mindreudgifter i
driftsudgiftsregnskabet p� 626,4 mio. kr. til servicejob samt mindreudgifter p�
490,0 mio. kr. til statsanerkendte arbejdsl�shedskasser, dagpengeudgifter.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti gav ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 42. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Arbejdsministeriets omr�de
295. Tabel 42 viser, at Rigsrevisionen p� Arbejdsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 4 revisioner i �rets l�b, 5 l�nrevisioner, 2 tilskudsrevisioner, 1 revision af v�rdipapirer og legater, tilsyn med intern revision i 14 institutioner og gennemgang af regnskaber fra 6 fonde mv.
296. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
297. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
298. Den udvidede gennemgang af Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringens virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf var tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget samt tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer var tilfredsstillende, og at dokumentationen var meget tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
299. Ved revisionen i �rets l�b vurderede Rigsrevisionen, at departementets, Arbejdstilsynets og Arbejdsmilj�instituttets forretningsgange og interne kontroller generelt var tilfredsstillende.
300. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ved Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen, AMU-center Nordsj�lland og AF-region Viborg var tilfredsstillende. Ved AF-region Ringk�bing var l�n- og personaleadministrationen meget tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede ved AMU-center Nordsj�lland, jf. afsnit IV.A.
301. Tilskudsrevisionen i Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen viste, at direktoratets forvaltning af tilskuds- og kontrolaktiviteter vedr�rende de statsanerkendte arbejdsl�shedskassers administration og regnskab generelt var tilfredsstillende.
302. Revisionen af v�rdipapirer og legater viste, at departementets forvaltning var tilfredsstillende.
303. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af interne revisioner viste, at den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen havde tilrettelagt planl�gning, udf�relse og opf�lgning p� revisionen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger og arbejdspapirer mv., tilfredsstillende, men at der var muligheder for forbedring vedr�rende planl�gning, tidsregistrering og kvalitetssikring, jf. afsnit IV.G.
���� Den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen har i overensstemmelse med den indg�ede � 9-aftale vedr�rende arbejdsformidlingernes regnskaber mv. foretaget revision af regnskaberne efter God Offentlig Revisionsskik. P� baggrund af den udf�rte revision vurderede den interne revision, at arbejdsformidlingernes forretningsgange og interne kontroller i al v�sentlighed var tilfredsstillende i 12 af de 14 AF-regioner. For s� vidt angik AF-region Nordjylland og AF-region Vejle vurderede den interne revision, at forretningsgangene og de interne kontroller ikke var helt tilfredsstillende, jf. nedenfor.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der samlet set har v�ret tilfredsstillende.
304. Rigsrevisionens gennemgang af regnskaber fra fonde mv. under Arbejdsministeriets departement viste, at fondenes regnskabsafl�ggelse med en enkelt undtagelse, jf. nedenfor, var tilfredsstillende.
Regnskabsm�ssige
fejl
305. Rigsrevisionen konstaterede ved bevillingskontrollen, at statsregnskabets fortegnelse over afgivne tilsagn pr. 31. december 2000 ikke var korrekt. Fejlene, der vedr�rte Arbejdsministeriets departement og Arbejdsmarkedsstyrelsen, skyldtes en mangelfuld registrering p� tilsagnsomr�det. Ved bevillingskontrollen for 1999 p�talte Rigsrevisionen ligeledes en mangelfuld tilsagnsregistrering under Arbejdsministeriets omr�de, og ministeriet oplyste p� dav�rende tidspunkt, at man fremover ville intensivere tilsynet med tilsagnsomr�det. Ministeriet har imidlertid efterf�lgende oplyst, at man havde set sig n�dtvunget til at nedprioritere det intensiverede tilsyn som f�lge af, at implementeringen af Navision Stat og den nye indk�bspolitik havde kr�vet flere ressourcer end f�rst antaget. Ministeriet ville till�gge tilsagnsomr�det st�rre v�gt med indf�relsen af de nye retningslinjer p� omr�det pr. 1. januar 2001.
306. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med den afsluttende revision, at der i statsregnskabets fortegnelse over statsforskrivninger, garantiforpligtelser mv. ved en fejl var opf�rt en statsgaranti p� 100 mio. kr. til L�nmodtagernes Garantifond, som ministeriet skulle have ydet i forbindelse med oml�gning af finansieringen af fonden, jf. lov nr. 1080 af 29. december 1999.
���� Ministeriet oplyste, at man ikke havde stillet nogen garanti, og at registreringen beroede p� en fejl fra ministeriets side. Fejlen vil blive rettet i 2001.
���� Rigsrevisionen har valgt at omtale, at der var en fejl i statsregnskabet p� grund af bel�bets st�rrelse.
307. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Arbejdsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Interne
kontroller
308. Ved den afsluttende revision af Arbejdstilsynets kredse
konstaterede Rigsrevisionen, at de regnskabsm�ssige afstemninger af visse konti
for 3 af tilsynets 15 kredse var mangelfulde.
309. Ved den afsluttende revision fandt Rigsrevisionen, at Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringens afstemninger af statuskontiene ultimo 2000 ikke var helt tilfredsstillende. Flere af afstemningerne var s�ledes ikke fuldst�ndige og dokumenterede.
310. Revisionen i �rets
l�b viste, at Arbejdsmilj�r�dets Service Centers forretningsgange og interne
kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen bem�rkede s�ledes,
at visse typer bilag generelt ikke blev godkendt, forinden registrering og
udbetaling fandt sted. Uddatakontrollen vedr�rende kassebilag var mangelfuld,
og kontrollen med frigivelse til betaling af kreditorbilag var ikke
dokumenteret. Endelig bem�rkede Rigsrevisionen, at det anvendte �konomisystem
ikke sikrede transaktionssporet, da det var muligt at bruge et bilagsnummer
flere gange.
���� Arbejdsmilj�r�dets Service Center tog bem�rkningerne til efterretning og har foretaget opstramninger af forretningsgangene.
311. L�nrevisionen ved AMU-center Midtjylland viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. �rsagen hertil var f�rst og fremmest, at centret p� l�nomr�det var i en omstillingsfase som f�lge af manglende medarbejdere p� centrale poster i administrationen. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at frigivelsesproceduren ved l�nanvisningen for tiden ikke fuldt ud var betryggende. Medarbejdere, der varetog frigivelsen af l�nnen, havde ikke tilstr�kkeligt kendskab til l�nsystemets virkem�de. Rigsrevisionen konstaterede endvidere eksempler p�, at enkeltpersoner ved centret mod s�dvane havde den fulde r�den over l�nsystemet.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste dog, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
���� Centret tog Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
312. Ved tilskudsrevisionen af Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderede Rigsrevisionen, at tilskudsadministrationen p� orlovsomr�det generelt set ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede s�rligt mangler ved styrelsens kontroller i forbindelse med udbetalingen af tilskud samt ved styrelsens regnskabstilsyn.
���� Styrelsen tog Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning og oplyste, at anvisningerne ville indg� i det videre arbejde med regnskabsinstruksen.
313. Rigsrevisionen bem�rkede ved gennemgangen af L�nmodtagernes Dyrtidsfonds regnskab, at revisor ved revision af fondens IT-anvendelse ikke havde kunnet afgive erkl�ring om, at fondens samlede system-, data- og driftssikkerhed fungerede betryggende. Fonden havde p� den baggrund igangsat en handlingsplan over n�dvendige tilretninger af IT-anvendelsen. Fonden forventede herefter, at fondens samlede system-, data- og driftssikkerhed vil v�re betryggende ved udgangen af 3. kvartal 2001.
314. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol var utilstr�kkelig ved AF-region Ringk�bing, mens den ikke var til stede ved Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen og AF-region Viborg, jf. afsnit IV.A.
�konomistyring
315. Ved revisionen af
AF-region Nordjylland konstaterede den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen,
at regionen havde realiseret betydelige tab som f�lge af en manglende
udnyttelse af den kapacitet, som regionen havde ydet vederlag for i forbindelse
med kursusk�b (�tompladsproblemet�). I 1. kvartal 2000 var der s�ledes
realiseret et tab p� ca. 10 mio. kr. Det realiserede tab i 1999 blev
sk�nsm�ssigt opgjort til 18 mio. kr. Tabene skyldtes utilstr�kkelig
fasts�ttelse af vilk�r i kontrakter om kursusk�b og utilstr�kkelig opf�lgning
fra regionens side. Som f�lge af de konstaterede problemer engagerede
Arbejdsmarkedsstyrelsen en konsulentvirksomhed til at gennemg� hele regionens
forvaltning af bevillingen til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Gennemgangen viste, at der allerede i
tidsrummet mellem revisionen i regionen og konsulentvirksomhedens gennemgang
var foretaget en r�kke forbedringer. Herudover blev der i konsulentrapporten
peget p� yderligere forbedringsmuligheder. Disse anbefalinger er eller vil
blive implementeret i regionens administrative forretningsgange.
316. Ved revisionen af AF-region Vejle konstaterede den interne revision, at AF-region Vejle ligeledes havde realiseret et tab som f�lge af et �tompladsproblem�. Tabet udgjorde i 2000 ca. 2,2 mio. kr. Den manglende kapacitetsudnyttelse skyldtes ogs� her utilstr�kkelig vilk�rsfasts�ttelse og opf�lgning.
���� Sagen er endnu ikke afsluttet.
Manglende
overholdelse af g�ldende regler
317. Den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen konstaterede ved revisionen af AF-region Vejle, at regionen havde foretaget dispositioner, der p� en r�kke omr�der ikke var i overensstemmelse med g�ldende regler om udbudsforretninger.
���� Regionen havde desuden et utilstr�kkeligt skriftligt administrativt grundlag for forvaltningen af regionens bevillinger til projekter, og regionen havde ydet tilskud til projekter, som ikke opfyldte betingelserne i de g�ldende regler.
���� Desuden bem�rkede den interne revision, at
regionen i strid med bevillingsforuds�tningerne havde anvendt dele af
bevillingen til aktiv arbejdsmarkedspolitik til driftsudgifter. Tilsvarende
problemer var konstateret i 1998 og 1999 ved revisionen af andre regioner, jf.
pkt. 562 i statsrevisorernes beretning nr. 18/99 om revisionen af
statsregnskabet for 1999. Den interne revision forventer, at
Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2001 vejleder AF-regionerne ved at orientere om de
kriterier og afvejninger, der skal indg� i vurderingen af, hvorn�r udgiften ved
en konkret �gr�zoneaktivitet� skal henf�res til drifts- eller
aktiveringsbevillingen.
���� Sagen vedr�rende AF-region Vejle er endnu ikke afsluttet.
Revisionen af Arbejdsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende forvaltning af tilskud i Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr�rende orlovsomr�det.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller i Arbejdsmilj�r�dets Service Center.
� Betydelige tab som f�lge af manglende
kapacitetsudnyttelse ved kursusk�b i AF-region Nordjylland og AF-region Vejle.
� Meget tilfredsstillende dokumentation for oplysninger i Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringens virksomhedsregnskab.
� Tilfredsstillende forvaltning af tilskud til arbejdsl�shedsdagpenge i Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen.
� Tilfredsstillende forretningsgange og interne
kontroller i departementet, Arbejdstilsynet, Arbejdsmilj�instituttet og 12 af i
alt 14 AF-regioner.
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved AF-region Ringk�bing.
Revisionerne vedr�rende Arbejdsministeriets omr�de viste, at st�rstedelen af de reviderede institutioner havde velfungerende forretningsgange og interne kontroller i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse og l�n- og personaleadministrationen. Enkelte institutioner havde dog v�sentlige mangler i �konomistyringen.
���� Revisionen af dele af ministeriets tilskudsomr�der viste, at forvaltningen af tilskud til dagpenge i Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen var tilfredsstillende, mens der i Arbejdsmarkedsstyrelsens forvaltning af tilskud p� orlovsomr�det var mangler i forbindelse med kontrol med udbetalingen af tilskud samt ved styrelsens regnskabstilsyn.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
N. � 19.
IT- og Forskningsministeriet
318. I tabel 43 er IT- og Forskningsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 43.
IT- og Forskningsministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser
for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
5.964,0 |
860,1 |
�31,0 |
6.793,1 |
|
Regnskab.................. |
6.493,1 |
791,2 |
�31,0 |
7.253,3 |
|
Afvigelse, netto......... |
529,1 |
68,9 |
0,0 |
460,2 |
|
Afvigelse i %............. |
8,9 |
8,0 |
0,0 |
6,8 |
Tabel 44.
IT- og Forskningsministeriets
samlede akkumulerede overskud til
videref�rsel ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
2.372,2 |
2.337,4 |
1.884,6 |
319. Det fremg�r af tabel 43, at den samlede afvigelse for IT- og Forskningsministeriet netto udgjorde 460,2 mio. kr., svarende til 6,8 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 452,8 mio. kr. til 1.884,6 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 44.
���� Merforbruget i driftsudgiftsregnskabet skyldtes is�r et skift i regnskabspraksis ved Aarhus Universitet og Roskilde Universitetscenter samt aktivitetsudvidelser ved Aalborg Universitet. Endvidere kunne en del af merforbruget henf�res til forsinkelser i udm�ntningen af nye forskningsprogrammer i 1997-1999, der i et vist omfang blev indhentet i 2000. Merforbruget blev finansieret gennem akkumuleret overskud til videref�rsel. Mindreforbruget vedr�rende anl�gsregnskabet hidr�rte is�r fra forsinkelser knyttet til placeringen af IT-h�jskolen i �restaden.
Tabel 45. Revision af regnskabet for finans�ret 2000 for IT- og Forskningsministeriets omr�de
Klik her for at se tabel 45, s.1
Klik her for at se tabel 45, s.2
320. Tabel 45 viser, at Rigsrevisionen p� IT- og Forskningsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 3 udvidede gennemgange af virksomhedsregnskaber, 7 revisioner i �rets l�b, 6 l�nrevisioner, 1 edb-revision, 1 bygge- og anl�gsrevision og 3 revisioner af st�rre anskaffelser.
321. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
322. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
323. Den udvidede
gennemgang af Forskningscenter Ris�s virksomhedsregnskab
viste, at kvaliteten af de opstillede m�l var meget tilfredsstillende, og at
afrapporteringen heraf i virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende.
Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget og dokumentationen var tilfredsstillende,
og at tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer var meget
tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
324. Ved revision i �rets
l�b fandt Rigsrevisionen, at de unders�gte forretningsgange og interne
kontroller generelt var tilfredsstillende ved Telestyrelsen, Forskningscenter
Ris�, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
325. Ved l�nrevision af
Forskningscenter Ris� og Roskilde Universitetscenter fandt Rigsrevisionen l�n-
og personaleadministrationen tilfredsstillende. Rigsrevisionens tv�rg�ende
unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den
personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede ved de 2
institutioner, jf. afsnit IV.A.
326. Bygge- og anl�gsrevisionen af 1. etape af udbygningen af Roskilde Universitetscenter viste, at projektet blev gennemf�rt meget tilfredsstillende, jf. afsnit IV.D.
327. Ved revisionen af st�rre anskaffelser ved Forskningsr�denes Instrument Team under Forskningsstyrelsen var det Rigsrevisionens vurdering, at tilrettel�ggelsen af forretningsgangene var meget tilfredsstillende.
328. Den tv�rg�ende unders�gelse af ministeriernes administration i 2000 af tilskud finansieret af overskud ved Dansk Tipstjeneste viste, at IT- og Forskningsministeriet havde fastsat retningslinjer for tilskudsmodtagers regnskabsafl�ggelse og revision, hvilket er tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
Regnskabsm�ssige
fejl
329. I forbindelse med bevillingskontrollen gennemgik Rigsrevisionen oplysningerne om tilsagnsgivning under Statens Forskningsr�d i bevillingslovene og statsregnskabet. Sekretariatsfunktionen for De Statslige Forskningsr�d varetages af Forskningsstyrelsen.
���� Baggrunden for Rigsrevisionens gennemgang var bl.a., at budget- og regnskabsprincipperne for de statslige tilsagnsordninger p� tilskudsomr�det �ndredes med virkning fra finans�ret 2001, jf. Akt 212 10/5 2000.
���� Den ordning, der var g�ldende til og med 2000, var bl.a. karakteriseret ved, at dispositioner, der indebar indg�else af forpligtigelser med udgiftsvirkning i et senere finans�r, kr�vede s�rlig hjemmel. En s�dan kunne fx v�re en tekstanm�rkning p� finansloven, hvor de i anm�rkningerne angivne tilsagnsrammer udgjorde et loft over, hvor store forpligtigelser institutionen m�tte p�tage sig p� statens vegne i form af afgivelse af retligt bindende tilsagn om statslige tilskud.
���� Statens Forskningsr�d havde ved tekstanm�rkning nr. 2 p� finansloven for 2000 en s�dan hjemmel til at afgive tilsagn. If�lge tekstanm�rkningen skal tilsagnsrammerne fremg� af anm�rkningerne til finansloven og kan forh�jes i forbindelse med udm�ntningen af bevillinger til nye forskningsprogrammer p� forslag til lov om till�gsbevilling. Endvidere kan uudnyttede tilsagnsrammer if�lge tekstanm�rkningen overf�res til f�lgende finans�r.
���� Ved at sammenholde statsregnskabets oplysninger om udest�ende
tilsagn pr. ultimo 2000 med tilsagnsrammerne p� finansloven konstaterede
Rigsrevisionen, at der p� forskningsr�denes omr�de var afgivet tilsagn uden den
forn�dne hjemmel i en tilsagnsramme. Sammenholdelsen viste, at det drejede sig
om betydelige bel�b, og Rigsrevisionen bad derfor IT- og Forskningsministeriet
om en redeg�relse i sagen.
���� IT- og Forskningsministeriet anmodede p� den
baggrund �konomistyrelsen om at foretage en regnskabsm�ssig gennemgang af
tilsagnsgivningen under forskningsr�dene. Gennemgangen har v�ret forelagt en
arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, �konomistyrelsen samt IT- og
Forskningsministeriet. Endvidere har Rigsrevisionen deltaget i arbejdsgruppen
med henblik p� at afd�kke de faktiske forhold. Unders�gelsen omfattede
hovedkonti under � 19.4. Statens Forskningsr�d samt � 19.17.01. Nye
forskningsprogrammer.
���� Unders�gelsen viste, at der i henhold til finanslovens anm�rkninger kunne gives tilsagn for ca. 0,7 mia. kr. i 2000, og at der i �ret rent faktisk var afgivet tilsagn for ca. 1,8 mia. kr. Tilsagnsgivningen oversteg s�ledes if�lge ministeriet tilsagnsrammerne med ca. 1,1 mia. kr.
���� IT- og
Forskningsministeriet har med henvisning til den regnskabsm�ssige gennemgang
forklaret, at overskridelsen p� den ene side skyldtes, at
tilsagnene var opgjort for lavt p� bevillingslovene og p� den anden side, at
tilsagnsgivningen i 2000 var h�jere end normalt. �rsagen til den lave opg�relse
i bevillingslovene var, at budgetteringen af tilsagnsrammerne i anm�rkningerne
p� finansloven var beh�ftet med en r�kke fejl og mangler. Tilsagnsskemaerne var
generelt blevet anvendt forkert siden 1997, hvor tekstanm�rkning nr. 2 optr�dte
f�rste gang. Som eksempel p� fejl og mangler p� finansloven for 2000 har
ministeriet n�vnt, at der i forbindelse med bevillingsflytninger i
till�gsbevillingsloven ikke var blevet angivet en tilsvarende korrektion af
tilsagnsrammerne. Endvidere har der ikke
v�ret opf�rt tilsagnsrammer i anm�rkningerne til � 19.17.01. Nye
forskningsprogrammer og � 19.45.01. Det Bioteknologiske Forskningsprogram.
���� De samlede tilsagnsrammer var if�lge IT- og Forskningsministeriet derfor meget lavere, end de ville have v�ret ved en korrekt udformning af anm�rkningerne i bevillingslovene. Forskningsr�dene ville derfor ikke kunne have opn�et det aktivitetsniveau, som var forudsat ved de udbetalingsbevillinger, der fremg�r af bevillingslovenes tekst inden for de budgetterede tilsagnsrammer.
���� Den ekstraordin�re h�je tilsagnsgivning i 2000 skyldes if�lge ministeriet 2 ting. For det f�rste var der sket en periodeforskydning af tilsagnsgivningen fra 4. kvartal 1999 til 1. kvartal 2000. For det andet blev Forskningsstyrelsens forvaltnings- og regnskabspraksis �ndret fra 1999 til 2000. Beslutninger om tilsagn truffet i slutningen af 2000 blev meddelt tilskudsmodtageren allerede i 2000 og dermed registreret i �ret som afgivet tilsagn, hvor man efter den tidligere praksis f�rst ville have udsendt en del af tilsagnsskrivelserne i det efterf�lgende �r.
���� Rigsrevisionen finder det uheldigt, at tekstanm�rkning nr. 2 ikke er blevet fulgt, at tilsagnsrammerne i anm�rkningerne var beh�ftet med fejl og mangler, og at der som f�lge heraf er afgivet tilsagn for betydelige bel�b uden den forn�dne hjemmel.
���� S� vidt Rigsrevisionen kan vurdere, har Forskningsstyrelsen i sin administrative praksis styret tilsagnsgivning ud fra de forventede udgiftsrammer p� finansloven. Selv om tilsagn blev afgivet uden hjemmel i en tilsagnsramme og derved uden godkendelse af de bevilgende myndigheder, sikrede denne praksis dog, at tilsagnene ville blive d�kket af en udgiftsbevilling i udbetalings�ret og derved p� dette senere tidspunkt godkendt af de bevilgende myndigheder.
���� Oml�gningen af den statslige tilsagnsordning (jf. Akt 212 10/5 2000) indeb�rer, at der ved en primokorrektion p� statens status pr. 1. januar 2001 etableres hens�ttelser, svarende til de udest�ende tilsagn pr. denne dato. Primokorrektionen bevirker, at de p�g�ldende udgifter ikke vil indg� i DAU-regnskabet.
���� Tilsammen indeb�rer IT- og Forskningsministeriets hidtidige forkerte praksis og oml�gningen af tilsagnsordningen, at betydelige bel�b i en overgangsperiode vil blive udbetalt uden at v�re godkendt af de bevilgende myndigheder enten ved at have haft hjemmel i en tilsagnsramme eller ved en udgiftsbevilling.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste, at Forskningsstyrelsen if�lge
oplysningerne i styrelsens virksomhedsregnskab kalkulerede med overf�rsel af
uudnyttede midler under forskningsr�dene fra 2000 til 2001, selv om r�denes
tilsagnsgivning i 2000 havde v�ret ekstraordin�r h�j i sammenligning med
tidligere �r.
���� I et bilag til aktstykket om oml�gning af den
statslige tilsagnsordning er der taget stilling til sp�rgsm�let om, hvordan
videref�rselsbel�bet skal opg�res efter oml�gningen. For reservationsbevillinger
�ndres videref�rselsbeholdningen, s� den svarer til en eventuel uudnyttet
tilsagnsramme ultimo 2000. Aktstykket foruds�tter s�ledes, at st�rrelsen af en
eventuel uudnyttet tilsagnsramme kan opg�res.
���� P� forskningsr�denes omr�de var de faktiske tilsagnsrammer imidlertid overskredet med et betydeligt bel�b, og der var derfor ingen uudnyttede tilsagnsrammer.
���� �konomistyrelsen unders�gte ved sin regnskabsm�ssige gennemgang af forskningsr�dene, om det var muligt at beregne, hvor store tilsagnsrammerne ville have v�ret, hvis tekstanm�rkning nr. 2 havde v�ret fulgt, og hvis tilsagnsrammerne i �vrigt var blevet anvendt korrekt.
���� En s�dan beregning er efter Rigsrevisionens opfattelse en foruds�tning for, at man kan vurdere, om forskningsr�denes h�je tilsagnsgivning i 2000 har medf�rt merudgifter for staten eller ej. Beregningen ville s�ledes vise, om der var en uudnyttet tilsagnsramme pr. ultimo 2000, hvis reglerne havde v�ret fulgt, eller om forskningsr�denes faktiske tilsagnsgivning ogs� oversteg tilsagnsrammerne, hvis disse havde v�ret fastsat korrekt.
���� �konomistyrelsens gennemgang viste, at det ikke var muligt at gennemf�re denne beregning, hvilket bl.a. skyldtes en oml�gning af Forskningsstyrelsens sagsadministrative system. Dette finder Rigsrevisionen uheldigt.
���� IT- og Forskningsministeriet har tilkendegivet, at hvis den i aktstykket n�vnte �ndring vedr�rende videref�rselsbel�bet blev gennemf�rt, ville forskningsr�dene skulle videref�re en negativ uudnyttet tilsagnsramme, som langt overstiger tilsagnsbevillingerne i 2001. En s�dan negativ videref�rsel ville betyde, at r�dene for en periode helt m�tte indstille deres virksomhed, og at aktiviteten m�lt ved udbetalinger ville ligge langt under de udbetalingsrammer, der er opf�rt i finanslovens tekst og anm�rkninger i 2001. Oml�gningen af tilsagnsordningen ville s�ledes ikke blive aktivitetsneutral, som forudsat i aktstykket.
���� I betragtning af st�rrelsen af IT- og Forskningsministeriets tilsagn finder Rigsrevisionen det uheldigt, at Finansministeriet ikke p� forh�nd havde sikret sig, at den opg�relse, som aktstykket foruds�tter anvendt, kunne foretages i IT- og Forskningsministeriets tilf�lde.
���� Som n�vnt er det efter Rigsrevisionens opfattelse ikke muligt at fastsl�, om forskningsr�denes h�je tilsagnsgivning i 2000 har p�f�rt staten merudgifter eller ej. Rigsrevisionen skal samtidig understrege, at der ikke er kommet oplysninger frem i sagen, der giver grundlag for at antage, at de konstaterede fejl og mangler i Forskningsstyrelsen er udtryk for, at styrelsen har villet benytte oml�gningen af den statslige tilsagnsordning til at forbedre sin bevillingsm�ssige situation. S� vidt Rigsrevisionen kan vurdere, skyldes de konstaterede fejl og mangler utilstr�kkelig indsigt i den hidtidige statslige tilsagnsordning.
���� IT- og Forskningsministeriet har oplyst, at Forskningsstyrelsens sagsbehandlingssystem i forbindelse med implementering af Navision Stat vil blive integreret med Navision. Arbejdet hermed p�g�r fortsat. Integrationen betyder, at den �konomiske og administrative sagsbehandling integreres, hvilket medf�rer en forenkling af sagsgangen. Hertil kommer, at den nye tilsagnsordning i sig selv forenkler �konomistyringen. Forskningsstyrelsen har i 2001 endvidere gennemf�rt personale- og kompetencem�ssig styrkelse af �konomiforvaltningen.
���� IT- og Forskningsministeriet har forelagt et aktstykke for Finansudvalget i sagen (aktstykke nr. 30 af 16. oktober 2001). Aktstykket indeb�rer, at videref�rselsbeholdningen primo 2001 for � 19.41.10. Forskningsforum, hvorunder tv�rr�dslige programmer og Statens Forskningsr�d nu h�rer, ikke opg�res som forudsat i aktstykket om oml�gningen af den statslige tilsagnsordning. I stedet har IT- og Forskningsministeriet anmodet om, at videref�rselsbel�bet beregnes som den ikke disponerede videref�rsel af udbetalingsbevillinger fra tidligere �r, der if�lge aktstykket udg�r 144,3 mio. kr.
���� Finansudvalget tiltr�dte IT- og Forskningsministeriets aktstykke den 7. november 2001. Hermed er der skabt hjemmel til, at videref�rselsbeholdningen primo 2001 for � 19.41.10. Forskningsforum korrigeres, s� den udg�r 144,3 mio. kr.
���� Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at Forskningsstyrelsens bevillingsadministration p� omr�det ikke har v�ret tilfredsstillende. De opf�rte tilsagnsrammer p� finansloven for 2000 er blevet overskredet med ca. 1,1 mia. kr., og der er dermed afgivet tilsagn for et betydeligt bel�b uden den forn�dne hjemmel. Det har endvidere ikke v�ret muligt at opg�re, om der ville have v�ret en uudnyttet tilsagnsramme ultimo 2000, hvis reglerne var blevet fulgt. Efter Rigsrevisionens opfattelse kan det dermed heller ikke fastsl�s, om forskningsr�denes h�je tilsagnsgivning i 2000 har medf�rt merudgifter for staten eller ej.
330. I forbindelse med bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at statsregnskabets opg�relse af afgivne tilsagn ultimo 2000 for � 19.77.05. Markering af �rtusindeskiftet ikke var retvisende. Tilsagnsopg�relsen bel�b sig if�lge statsregnskabet til 52,6 mio. kr., men skulle korrekt udg�re 17,7 mio. kr.
���� IT- og Forskningsministeriet har forklaret, at fejlen skyldes manglende nedskrivning af afgivne tilsagn med allerede udbetalte bel�b. Ministeriet har oplyst, at man har indf�rt en procedure, som skal sikre, at lignende fejl ikke opst�r fremover.
331. Rigsrevisionen bem�rkede i forbindelse med bevillingskontrollen ved Dansk Rumforskningsinstitut, at tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed udviste et merforbrug p� 10,3 mio. kr., hvorved akkumuleret overskud til videref�rsel ultimo 2000 blev negativt (�5,8 mio. kr.). I henhold til Budgetvejledning 1996�s regler kan der ikke videref�res underskud vedr�rende de tilskudsfinansierede aktiviteter.
���� IT- og Forskningsministeriet har oplyst, at merforbruget kan henf�res til en konteringsfejl. N�r der korrigeres herfor, vil merforbruget kunne finansieres af akkumuleret overskud for den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed primo 2000. Korrektionen vil blive foretaget i 2001, hvorefter akkumuleret overskud til videref�rsel ultimo 2001 vil v�re 0 kr.
332. Rigsrevisionen gennemgik i forbindelse med bevillingskontrollen ministeriets beholdning af ejendomme og anl�g. Rigsrevisionen h�ftede sig i den forbindelse ved, at der i statsregnskabets registreringer af IT- og Forskningsministeriets beholdning indgik ejendomme og anl�g for i alt 429 mio. kr. vedr�rende Danmarks Farmaceutiske H�jskole. If�lge oplysningerne i virksomhedsregnskabet for Byggedirektorat var ultimosaldoen vedr�rende h�jskolen p� 188,5 mio. kr.
���� Byggedirektoratet har forklaret, at den anf�rte saldov�rdi i virksomhedsregnskabet var den korrekte, og at differencen p� i alt 240,4 mio. kr. var en fejl i statsregnskabet. En mindre del af fejlen skyldes manglende indberetning til statsregnskabet af �rets afskrivninger, mens den resterende fejl p� 226,9 mio. kr. opstod i forbindelse med Byggedirektoratets statuskorrektioner af primosaldi for 2000.
333. L�nrevisionen ved Syddansk Universitet viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede dels en r�kke fejl i beregningen af udligningstill�g i tilknytning til, at de p�g�ldende medarbejdere var overg�et til afl�nning efter nye l�nsystemer, dels fejl og mangler ved en r�kke enkeltst�ende afl�nningsforhold.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
���� Universitetet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
334. L�nrevisionen ved Danmarks Tekniske Universitet viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede s�ledes i en r�kke tilf�lde fejl i tilknytning til, at de p�g�ldende medarbejdere var overg�et til afl�nning efter nye l�nsystemer. Endvidere pegede Rigsrevisionen p� flere uafklarede l�nhjemmelsp�rgsm�l, fx om afl�nning af eksamenstilsyn, fondsafl�nning og anden s�rskilt betaling.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
���� Universitetet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
Interne
kontroller
335. Ved den afsluttende revision ved Dansk Polarcenter konstaterede Rigsrevisionen, at centrets forretningsgange i en l�ngere periode ikke havde v�ret tilfredsstillende.
���� Centret havde s�ledes ikke l�bende foretaget afstemning af alle statuskonti og var ikke i stand til fyldestg�rende at redeg�re for �ldre �bentst�ende poster. Endvidere viste gennemgangen, at centrets bogf�ring var forsinket. I forbindelse med ans�ttelse af en ny bogholder medio maj 2001 iv�rksattes et oprydningsarbejde, der bl.a. viste, at der manglede opkr�vning af indt�gter i forbindelse med refusioner mv., og at returnerede bel�b vedr�rende fejludbetalinger ikke var korrekt tilbagef�rt.
���� Ministeriet har oplyst, at afstemnings- og bogf�ringsprocedurer i centrets regnskabsfunktion er genoprettet, at refusionsproblemerne er rettet, og at denne funktion nu fungerer efter hensigten. Det fremg�r yderligere, at centret arbejder med �ndring og beskrivelse af arbejdsgange.
336. Rigsrevisionen fandt ved revision i �rets l�b ved K�benhavns Universitet, at de unders�gte forretningsgange og interne kontroller p� flere omr�der ikke fungerede helt tilfredsstillende. En stikpr�ve af bilag viste, at dokumentationen ikke var fuldt ud tilfredsstillende, hvad angik udgifter og indt�gter. Ved revisionen konstateredes der endvidere flere periodiseringsfejl.
���� Universitetet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
337. Ved revision i �rets l�b ved Aalborg Universitet fandt Rigsrevisionen, at de unders�gte forretningsgange ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen har henstillet, at universitetet til stadighed har overblik over g�ldende aftaler vedr�rende universitetets tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, at der ikke afholdes udgifter, der ikke er d�kket af et skriftligt tilsagn om st�tte, og at tilgodehavender inddrives uden ugrundet ophold. Rigsrevisionen bem�rkede tillige, at universitetet forestod ind- og udbetalinger vedr�rende legater trods regnskabsbekendtg�relsens bestemmelse om, at legater skal udl�gges til forvaltning i et pengeinstitut.
���� Universitetet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
338. Ved revision i �rets l�b ved Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole var det Rigsrevisionens vurdering, at de unders�gte forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende. Bl.a. viste gennemgangen af en stikpr�ve af udgiftsbilag, at mere end hver 4. bilag var beh�ftet med fejl/mangler, herunder bogf�ring af forkerte bel�b og manglende godkendelse/attestation. Rigsrevisionen henstillede p� den baggrund, at Landboh�jskolen styrkede de interne kontroller, s� risikoen for v�sentlige fejl i regnskabet minimeredes.
339. L�nrevisionen ved Forskningsstyrelsen viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. Dette skyldtes is�r, at procedurerne omkring registrering, frigivelse og uddatakontrol af l�ndata ikke levede op til de foreskrevne retningslinjer.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
���� IT- og
Forskningsministeriet har oplyst, at styrelsen efterf�lgende har iv�rksat den
korrekte kontrolprocedure.
340. L�nrevisionen ved
Aalborg Universitet viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt
tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede s�ledes, at selv om det
tidligere var p�talt, var der i 2000 stadig ikke etableret fuldst�ndig
personm�ssig adskillelse mellem registrering og frigivelse af l�ndata. Videre
blev der bl.a. konstateret eksempler p� fejl i udligningstill�g anvist i
tilknytning til, at medarbejdere var overg�et til afl�nning efter nye
l�nsystemer.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
���� Universitetet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
341. Ved edb-revisionen af Syddansk Universitet vurderede Rigsrevisionen, at de interne kontroller og retningslinjer m.m. p� edb-omr�det ikke var tilfredsstillende. Der var ikke etableret den n�dvendige IT-organisationsstruktur. Der var heller ikke foretaget ajourf�ring af institutions- og sikkerhedsinstruksen eller opdatering af politikker og sikkerhedsprocedurer siden 1998, hvor Syddansk Universitet blev oprettet gennem fusionering af Odense Universitet mfl. Universitetet har ikke fuldt ud kunnet tilslutte sig Rigsrevisionens vurdering, men har igangsat en r�kke initiativer til l�sning af de p�pegede mangler.
���� Rigsrevisionen forventer at foretage en opf�lgning p� edb-revisionen.
342. Ved revisionen af st�rre anskaffelser ved Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet var det vurderingen, at forretningsgangene ikke var helt tilfredsstillende. Der var ikke etableret forretningsgange, som sikrede en overordnet koordinering af og opf�lgning p� indk�bene, og ved de bes�gte institutter/administrative afdelinger var der generelt et utilstr�kkeligt kendskab til regler og bestemmelser p� indk�bsomr�det.
���� Universiteterne har oplyst, at de har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning. Aarhus Universitetet har videre oplyst, at universitetet, der nu h�rer under Undervisningsministeriet, f�lger dette ministeriums arbejde med udarbejdelse af handlingsplan for indk�bsomr�det p� koncernniveau.
�konomistyring
343. I forbindelse med
bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at det akkumulerede overskud
p� Aalborg Universitet i 2000 var nedbragt med 117,9 mio. kr. fra 148,6 mio.
kr. ultimo 1999 til 30,7 mio. kr. ultimo 2000. Rigsrevisionen anmodede p� den
baggrund om ministeriets vurdering af, hvorvidt opsparingen af midler de senere
�r og anvendelsen heraf i 2000 var i overensstemmelse med princippet om god
�konomistyring og sparsommelighed.
���� Undervisningsministeriet, under hvem universitetet nu h�rer, har oplyst, at universitet ved udgangen af 1999 havde en meget stor opsparing, og at IT- og Forskningsministeriet, under hvem universitet p� dav�rende tidspunkt h�rte, p�lagde universitetet en besparelse p� 69,9 mio. kr. over �rene 2001-2004. Undervisningsministeriet har videre oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at en god �konomistyring b�r sikre, at der ikke opst�r uforholdsm�ssigt store opsparinger p� de enkelte universiteter, og at nedbringelse heraf ikke b�r f�re til et uhensigtsm�ssigt forbrug.
���� Undervisningsministeriet har oplyst, at det er universitetets opfattelse, at man efter omst�ndighederne har forvaltet nedsparingskravene p� en m�de, som er i overensstemmelse med princippet om god �konomistyring i den givne situation. Undervisningsministeriet har taget universitetets vurdering til efterretning.
���� Universitetets opsparing udgjorde ved udgangen af 1999 148,6 mio. kr., svarende til 16 % af driftsudgifterne. Efter Rigsrevisionens opfattelse overstiger en opsparing af denne st�rrelsesorden, hvad der normalt kan anses som en hensigtsm�ssig driftsreserve til udligning af udsving i driftsudgifterne og opsparing til st�rre engangsudgifter. Rigsrevisionen finder det samtidig tvivlsomt, om afviklingen af st�rstedelen af denne opsparing p� et enkelt �r er udtryk for en hensigtsm�ssig udgiftsstyring.
344. P� finansloven for 2000 er det oplyst, at Forskningens H�jhastighedsnet finansieres af en bevilling samt brugerbetaling, hvor sidstn�vnte �ges med henblik p� at opn� fuld brugerfinansiering fra 2001. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med bevillingskontrollen, at selvfinansieringsgraden if�lge statsregnskabet var lavere end ansat p� finansloven.
���� IT- og Forskningsministeriet har oplyst, at selvfinansieringsgraden p� finansloven fejlagtigt var ansat for h�jt, og at indt�gterne i �ret blev mindre end budgetteret. Ministeriet budgetterer nu med fuld brugerfinansiering i 2002.
345. Den udvidede
gennemgang af Aarhus Universitets
virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og
afrapporteringen heraf ikke var helt tilfredsstillende. Gennemgangen viste
videre, at styringsgrundlaget ikke var helt tilfredsstillende, men at
tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer og dokumentationen var
tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
346. Den udvidede
gennemgang af Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskolens virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de
opstillede m�l ikke var helt tilfredsstillende, men at afrapporteringen heraf i
virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget
og dokumentationen var tilfredsstillende, og at tilrettel�ggelsen af m�linger
og registreringer var meget tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
347. Den tv�rg�ende unders�gelse af opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at IT- og Forskningsministeriet i 2000 ikke havde taget initiativ til at f� udarbejdet en indk�bspolitik, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
Manglende
overholdelse af g�ldende regler
348. Rigsrevisionen bem�rkede i forbindelse med bevillingskontrollen, at den indt�gtsd�kkede r�dgivningsvirksomhed under Statens Information udviste underskud i 2000 p� 0,3 mio. kr. Det akkumulerede nettoresultat opgjort for de seneste 4 �r var tillige negativt, og man budgetterede ogs� med underskud i 2001. Budgetvejledning 1996�s regler om, at den indt�gtsd�kkede virksomhed skal udvise balance eller overskud, n�r de seneste 3 �rs driftsresultater sammenholdes, var dermed ikke overholdt.
���� IT- og Forskningsministeriet har oplyst, at aktiviteten i overensstemmelse med g�ldende regler vil blive lukket, n�r allerede aftalte opgaver er udf�rt.
349. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) blev pr. 1. januar 2001 en selvejende institution. I forbindelse med overgangen var det forudsat, at universitetets bevillinger skulle oml�gges til tilskud. Bl.a. med henblik herp� skulle der i henhold til lov nr. 1265 af 20. december 2000 om DTU�s overgang til selveje gennemf�res en opg�relse af universitetets mellemregning med staten pr. 31. december 2000. Universitetet skulle endvidere if�lge loven afl�gge et afsluttende �rsregnskab p� samme tidspunkt.
���� I tilknytning til bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at universitetets mellemregning ikke var blevet opgjort, og at der ikke blev aflagt et afsluttende regnskab for universitetet pr. 31. december 2000. Universitetet er p� finansloven for 2001 opf�rt med en almindelig driftsbevilling.
���� Undervisningsministeriet, hvorunder DTU nu h�rer, har oplyst, at ministeriet forventer, at DTU overg�r til at v�re tilskudsinstitution pr. 1. januar 2002, hvorfor universitetet p� forslag til finansloven for 2002 er indarbejdet som en tilskudsfinansieret institution. Mellemregningen med staten vil if�lge ministeriet f�rst blive opgjort pr. 31. december 2001.
���� Rigsrevisionen finder der uheldigt, at loven om DTU�s overgang til selveje ikke er blevet overholdt med hensyn til tidspunkt for opg�relse af universitetets mellemregninger med staten og afl�ggelse af et afsluttende regnskab.
350. I forbindelse med revision i �rets l�b af K�benhavns Universitet gennemgik Rigsrevisionen universitetets administration af feriegodtg�relse, herunder regnskaberne for K�benhavns Universitets Feriefond i 1999 og 2000. K�benhavns Universitet har siden 1981 haft tilladelse til at anvende den uh�vede feriegodtg�relse, ferietill�g og l�n under ferie i egen feriefond.
���� K�benhavns Universitets administrative praksis indeb�rer, at hensat feriegodtg�relse inds�ttes til forrentning p� universitetets konto i et privat pengeinstitut. Universitetet anvendte en del af renterne til d�kning af udgifter til administration af feriepenge til personer, der har modtaget feriebeviser fra K�benhavns Universitet samt til administration af udlejning af fondens 17 sommerhuse. Det var alene det resterende renteprovenu, der blev overf�rt til feriefonden sammen med fondens andel af uh�vet feriegodtg�relse. De udgifter til administration af feriepenge og feriehuse, der blev d�kket af renteindt�gterne, fremgik ikke af fondens regnskab.
���� Rigsrevisionen forelagde universitetets praksis for Arbejdsdirektoratet, der er tilsynsmyndighed vedr�rende anvendelsen af midlerne i bl.a. K�benhavns Universitets Feriefond.
���� Arbejdsdirektoratet har oplyst, at direktoratet i januar 1998 traf afg�relse om, at udgifter til administration af feriepenge ikke m�tte afholdes af fonden i regnskabs�ret 1998 og fremover. Begrundelsen herfor var, at udgifterne faldt uden for fondens form�lsbestemmelse. Direktoratet godkendte regnskabet for regnskabs�ret 1996 med bem�rkning om, at denne udgift fremover ikke kunne forventes godkendt.
���� Det er derfor direktoratets opfattelse, at K�benhavns Universitets Feriefonds udgifter til feriehusadministration og feriepengeadministration i regnskabs�rene 1999 og 2000 har v�ret skjult, idet udgifterne til administration modregnedes i renteindt�gter, inden renteindt�gterne indt�gtsf�rtes i fondens regnskab.
���� If�lge Arbejdsdirektoratet ligger det uden for feriefondens form�l at yde driftstilskud til K�benhavns Universitet, uanset at der ligger en samarbejdsaftale mellem feriefonden og K�benhavns Universitet om, at feriefonden skal betale for feriepengeadministration. Aftalen er if�lge direktoratet ogs� i strid med fondens vedt�gter, idet det heraf bl.a. fremg�r, at fondens midler skal v�re anbragt i et pengeinstitut p� en konto, der tilh�rer fonden.
���� Der er efter Arbejdsdirektoratets opfattelse
s�ledes foreg�et en sammenblanding af K�benhavns Universitets/statens midler og
feriefondens midler. Endelig har direktoratet anf�rt, at feriefonden ved at
skjule de reelle udgifter til feriehusadministrationen har omg�et loftet for
administrationsomkostninger p� 37,5 % af fondens andel af uh�vet
feriegodtg�relse.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at K�benhavns Universitet har anvendt renter af feriegodtg�relse til d�kning af universitetets udgifter til feriepengeadministration, og at udgifter til feriehusadministration har v�ret holdt uden for feriefondens regnskab, s� regnskabet ikke har afspejlet de reelle udgifter til administration af feriefonden.
Revisionen af IT- og Forskningsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Meget tilfredsstillende m�lopstilling og tilrettel�ggelse af m�linger og registreringer i virksomhedsregnskabet for Forskningscenter Ris�.
� Meget tilfredsstillende projektgennemf�relse af 1. etape af udbygningen af Roskilde Universitetscenter.
� Meget tilfredsstillende tilrettel�ggelse af
forretningsgange i forbindelse med st�rre anskaffelser ved Forskningsr�denes
Instrument Team under Forskningsstyrelsen.
� Tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved Telestyrelsen, Forskningscenter Ris�, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
� Tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Forskningscenter Ris� og Roskilde Universitetscenter.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved K�benhavns Universitet, Aalborg Universitet og Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole.
� Ikke helt tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Forskningsstyrelsen, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange i forbindelse med st�rre anskaffelser ved Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
� Ikke helt tilfredsstillende, at ministeriet ikke havde taget initiativ til udarbejdelse af indk�bspolitik.
� Ikke tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved Dansk Polarcenter.
� Ikke tilfredsstillende administrationspraksis ved K�benhavns Universitet med hensyn til renter af feriepenge.
� Ikke tilfredsstillende interne kontroller og retningslinjer p� edb-omr�det ved Syddansk Universitet.
� Ikke tilfredsstillende bevillingsadministration vedr�rende tilsagnsordninger i Forskningsstyrelsen.
Revisionerne p� IT- og Forskningsministeriets omr�de har vist, at forretningsgange og interne kontroller knyttet til regnskabsv�senets tilrettel�ggelse var velfungerende i en r�kke af ministeriets institutioner. P� v�sentlige omr�der kunne der imidlertid konstateres mangler i en del institutioner, herunder i flere af de store institutioner under ministeromr�det.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det
Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000
samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
O. � 20.
Undervisningsministeriet
351. I tabel 46 er Undervisningsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 46.
Undervisningsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
26.896,1 |
10,5 |
�42,4 |
26.864,2 |
|
Regnskab.................. |
26.968,0 |
22,9 |
�44,0 |
26.946,9 |
|
Afvigelse, netto......... |
71,9 |
12,4 |
1,6 |
82,7 |
|
Afvigelse i %............. |
0,3 |
>100,0 |
3,8 |
0,3 |
Tabel 47.
Undervisningsministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
665,9 |
644,9 |
700,3 |
352. Det fremg�r af tabel 46, at den samlede afvigelse for Undervisningsministeriet udgjorde netto 82,7 mio. kr., svarende til 0,3 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 55,4 mio. kr. til 700,3 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 47.
���� Stigningen i videref�rselsbel�bet skyldtes dels primokorrektioner p� 24,1 mio. kr. som f�lge af fejl i regnskabet for 1999, dels mindreudgifter p� 31,4 mio. kr. p� de hovedkonti, som var omfattet af videref�rselsadgangen.
Tabel 48. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Undervisningsministeriets omr�de
Klik her for at se tabel 48, s.1
Klik her for at se tabel 48, s.2
353. Tabel 48 viser, at Rigsrevisionen p� Undervisnings-ministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 11 revisioner i �rets l�b, 10 l�nrevisioner, 2 tilskudsrevisioner, 1 revision af l�n og garantier, 1 revision af v�rdipapirer og legater, 1 revision af st�rre anskaffelser, tilsyn med interne revisioner ved 59 institutioner samt gennemgang af regnskab fra 1 fond.
354. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
355. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
356. Ved revisionen i �rets l�b ved Sor� Akademis skole, Haderslev, Ranum og Gedved Statsseminarier samt Center for Teknologist�ttet Uddannelse vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgange og interne kontroller var tilfredsstillende.
357. L�nrevisionen ved Sor� Akademis Skole, Hovedstadens P�dagogseminarium, og Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Aalborg viste, at l�n- og personaleadministrationen var tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede ved Sor� Akademis Skole og Hovedstadens P�dagogseminarium, jf. afsnit IV.A.
358. Revisionen af tilskud til stipendier, l�n og garantier samt v�rdipapirer og legater mv. ved SUstyrelsen viste, at de unders�gte forretningsgange og interne kontroller fungerede tilfredsstillende.
359. Revision af st�rre anskaffelser ved UNI-C Danmarks edb-center for forskning og uddannelse viste, at forretningsgangene vedr�rende indk�bsadministrationen fungerede tilfredsstillende.
���� Projektet �Virtual Reality Center� var gennemf�rt inden for den fastsatte tidsramme, og centret fungerede if�lge brugerne tilfredsstillende.
360. Rigsrevisionens samarbejde med de interne revisorer (institutionsrevisorerne) ved Centre for Videreg�ende Uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner for videreg�ende uddannelser vedr�rende revision af 2000-regnskaberne forl�b tilfredsstillende. Revisionen udf�res i henhold til � 9-aftalen efter principperne for God Offentlig Revisionsskik.
���� Institutionsrevisorernes revisionsplaner og
arbejdspapirer er bl.a. grundlag for Rigsrevisionens l�bende kvalitetssikring
af revisionsarbejdet. I 2000 har Rigsrevisionen gennemg�et udvalgte
arbejdspapirer og revisionsplaner vedr�rende 1999-regnskaberne hos 9
institutionsrevisorer, der tilsammen reviderer 14 institutioner. Generelt fandt
Rigsrevisionen, at planer og arbejdspapirer var tilfredsstillende.
���� Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at selvejeinstitutionernes revisorer i de fleste tilf�lde har opfyldt � 9-aftalen tilfredsstillende.
���� De af institutionsrevisorerne unders�gte forretningsgange vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse fungerede tilfredsstillende for hovedparten af institutionerne. En enkelt institutionsrevisor havde dog taget forbehold i sin revisionsp�tegning, jf. nedenfor.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der samlet set har v�ret tilfredsstillende.
361. Rigsrevisionens gennemgang af regnskabet fra Arbejdsgivernes Elevrefusion mv. under Undervisningsministeriets departement viste, at fondens regnskabsafl�ggelse var tilfredsstillende.
362. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse om opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at ministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende
Regnskabsm�ssige
fejl
363. Den 1. juli 2000 blev Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU) oprettet som en selvejende institution ved sammenl�gning af 3 statsinstitutioner (Danmarks L�rerh�jskole (DLH), Danmarks P�dagogiske Institut og Center for Teknologist�ttet Uddannelse) samt en selvejende institution (Danmarks P�dagogh�jskole).
���� Ved bevillingskontrollen konstaterede
Rigsrevisionen, at ministeriet havde udbetalt ca. 42 mio. kr. for meget i
taxametertilskud til Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU). Fejlene vedr�rte
tilskud til �ben uddannelse (� 20.75.01 og � 20.75.03) samt tilskud
til efter- og videreuddannelse (� 20.77.01). DPU fik s�ledes udbetalt
tilskud for undervisningsaktiviteter, som var gennemf�rt i 1. halv�r 2000 af
Danmarks L�rerh�jskole og Danmarks P�dagogh�jskole, og som disse institutioner
allerede havde f�et tilskud til. Undervisningsministeriet oplyste, fejlene var
opst�et til trods for, at sikkerhedskravene til indtastning af data i
tilskudssystemet havde v�ret overholdt, men at man overvejede, hvordan sikkerheden
omkring tilskudsudbetalinger kunne �ges.
���� Dette finder Rigsrevisionen velbegrundet.
���� Undervisningsministeriet oplyste videre, at ministeriet f�rst blev opm�rksom p� fejlene medio marts 2001. Ministeriet kr�vede i overensstemmelse med fast praksis ikke det for meget udbetalte tilskud tilbage straks, men modregnede f�rst i juni 2001 bel�bet i DPU�s tilskud.
���� Under hensyn til at der var tale om et betydeligt
bel�b, finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at ministeriet undlod
at kr�ve det for meget udbetalte tilskud tilbagebetalt straks, navnlig da
ministeriet ikke opkr�vede renter af det skyldige bel�b. Ministeriet har
erkl�ret sig enig heri.
364. Som n�vnt ovenfor blev den selvejende institution Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU) oprettet pr. 1. juli 2000 ved fusion af 3 statsinstitutioner, herunder Danmarks L�rerh�jskole (DLH), og en selvejende institution. Fusionen indebar, at der skulle udarbejdes afsluttende regnskab for 1. halv�r 2000 for de 4 oph�rende institutioner samt �bningsbalance pr. 1. juli 2000 og regnskab for 2. halv�r 2000 for DPU.
���� Ved den afsluttende revision af DPU konstaterede Rigsrevisionen, at DPU havde betydelige problemer med at udarbejde en �bningsbalance pr. 1. juli 2000 og et regnskab for perioden 1. juli - 31. december 2000. Det fremgik s�ledes af DPU�s �rsberetning, at fusionen medf�rte vanskeligheder med at periodisere indt�gter og udgifter korrekt omkring sk�ringstidspunktet. Dette hang sammen med, at der ikke var mulighed for at bogf�re i statsregnskabet efter 1. juli 2000, samtidig med at der ikke var etableret alternative muligheder for korrekt afslutning af regnskabet for de oph�rende statsinstitutioner pr. 1. juli 2000. Dertil kom, at der var tale om sammenl�gning af 4 institutioner med forskellige regnskabssystemer og interne omkostningsfordelingsprincipper.
���� Regnskabsafl�ggelsen blev yderligere vanskeliggjort af, at Undervisningsministeriet ikke havde f�rdiggjort de regler for regnskabets opstilling og regnskabsf�ringen i �vrigt, som det p�hvilede ministeriet at fasts�tte.
���� Endelig havde DPU if�lge ledelsens �rsberetning for f� personalem�ssige ressourcer p� regnskabssiden som f�lge af afgang af n�glepersoner.
���� �bningsbalancen og regnskabet for 2000 blev f�rst godkendt af DPU�s ledelse medio juni 2001. Som f�lge af vanskelighederne havde DPU rekvireret regnskabsm�ssig assistance fra en statsautoriseret revisor. Denne revisor tog i sin erkl�ring forbehold for fuldst�ndigheden af s�vel �bningsbalance som regnskab, fordi dokumentationen for bel�bene i materialet var mangelfuld. De registreringer og forretningsgange, som l� til grund for balancen henholdsvis regnskabet, var ligeledes mangelfulde. Endvidere tog den statsautoriserede revisor forbehold for den usikkerhed, der knyttede sig til bel�b vedr�rende debitorer og bel�b vedr�rende projekter. Han oplyste videre, at der ikke var sikkerhed for, at alle forpligtelser var korrekt oplyst. Endelig fremgik det af erkl�ringen, at regnskaberne ikke i alle tilf�lde var udarbejdet som foreskrevet i Undervisningsministeriets udkast til regnskabsinstruks.
���� Den statsautoriserede revisor forventede, at der kunne forekomme reguleringer i regnskabet for 2001 vedr�rende perioden f�r 1. januar 2001.
���� Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at DPU�s forretningsgange vedr�rende debitorforvaltning ikke var tilfredsstillende. Tilsvarende problemer ved Danmarks L�rerh�jskoles forvaltning f�r fusionen er omtalt i statsrevisorernes beretning nr. 18/99 om revisionen af statsregnskabet for 1999, pkt. 598. Endvidere havde DPU problemer med regnskabsafl�ggelsen vedr�rende projekter under indt�gtsd�kket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Rigsrevisionen konstaterede s�ledes, at der ikke var sket en korrekt omkostningsfordeling af prim�rt l�nudgifter fra den ordin�re virksomhed til de enkelte projekter. Der var heller ikke foretaget en korrekt periodisering af indt�gter og udgifter i �bningsbalancen pr. 1. juli 2000, ligesom periodiseringen pr. 31. december 2000 fortsat var beh�ftet med en vis usikkerhed.
���� Ved gennemgangen af regnskaberne bem�rkede Rigsrevisionen endelig, at der ikke var medtaget v�rdi af bygninger og grunde. Det skyldtes, at staten ikke, som det ellers var forudsat i lov om Danmarks P�dagogiske Universitet, havde overdraget DLH�s ejendomme til DPU. �rsagen hertil var, at det havde vist sig, at der p� en af ejendommene var hjemfaldspligt til K�benhavns Kommune. Der p�g�r p.t. forhandlinger med K�benhavns Kommune om frik�b af forpligtelsen.
���� Som n�vnt havde Undervisningsministeriet ikke s�rget for at tilvejebringe det forn�dne regelgrundlag om DPU�s regnskabsafl�ggelse, inden DPU blev etableret. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Undervisningsministeriet har beklaget, at man endnu ikke har f�rdiggjort en regnskabsinstruks for DPU. Et udkast til instruks er p.t. til h�ring hos DPU.
���� Rigsrevisionen finder ikke, at DPU�s regnskabsafl�ggelse har v�ret tilfredsstillende. DPU har oplyst, at man har indg�et en aftale med den statsautoriserede revisor om udvidet bistand til gennemf�relse af et projekt med henblik p� at rette op p� de konstaterede mangler i regnskabsafl�ggelsen. Projektet forventes gennemf�rt i sidste halv�r af 2001, s� der kan foreligge et korrekt grundlag for regnskabet for 2001.
365. Institutionsrevisoren for H�ndarbejdets Fremmes Seminarium havde i revisionsp�tegningen p� seminariets regnskab taget forbehold for en pensionsforpligtelses mulige indvirkning p� institutionens resultat og egenkapital. Forbeholdet skyldtes, at institutionen ikke havde foretaget korrekt afregning af pensionstilsvaret. Institutionen havde s�ledes afregnet og udgiftsf�rt ca. 3,2 mio. kr. for lidt for perioden 1996-2000. Institutionen anerkendte ikke betalingsforpligtelsen, hvorfor denne ikke var indarbejdet i regnskabet. Som f�lge heraf tog institutionsrevisoren endvidere forbehold for regnskabets afl�ggelse p� going concern basis.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at pensionsforpligtelsen ikke var korrekt medtaget i regnskabet, og er enig i institutionsrevisorens forbehold i revisionsp�tegningen.
Interne
kontroller
366. Ved revision i �rets l�b af Undervisningsministeriets departement konstaterede Rigsrevisionen, at forretningsgangene ikke var helt tilfredsstillende. Det skyldtes, at der manglede kontrol med beregningen af overf�rsler (taxameterbevillinger) til statslige videreg�ende uddannelsesinstitutioner (� 20.61.01 og � 20.61.03), som er et v�sentligt udgiftsomr�de. Dertil kom, at der ikke forel� nogen beskrivelse af ministeriets forvaltning p� omr�det. De �vrige forretningsgange vedr�rende forvaltning af driftsudgifter og -indt�gter var tilfredsstillende.
���� Ministeriet er enig i, at administrationen p� overf�rselsomr�det ikke har fungeret helt tilfredsstillende, og at der er behov for at styrke kontrollen med beregningen af overf�rslerne.
367. Ved revisionen i
�rets l�b af Udviklingscenter for tosprogede b�rn og unge, Storstr�ms
Handelsh�jskolecenter, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i �rhus,
Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Aalborg og Danmarks Jordemoderskole
vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgange og interne kontroller ikke var
helt tilfredsstillende. Dette skyldes fx utilstr�kkelig funktionsadskillelse
mellem regnskabsregistreringen og betalingsforretninger, manglende kontrol med
godkendelse af grundbilag inden frigivelse og/eller udbetalinger fra
kontantkassen p� grundlag af endnu ikke godkendte bilag.
���� Rigsrevisionen konstaterede endvidere for alle ovenn�vnte institutioner, at der i forbindelse med godkendelse af regnskabet i almindelighed ikke blev foretaget en n�rmere kontrol af, at aktiver og passiver var regnskabsm�ssigt afstemt og havde en passende st�rrelse.
���� Rigsrevisionen har anmodet institutionerne om at l�se de n�vnte forhold p� en tilfredsstillende m�de.
368. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ved Udviklingscenter for tosprogede b�rn og unge, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i �rhus, Fysioterapeutskolen i K�benhavn og Danmarks Jordemoderskole ikke var helt tilfredsstillende. S�ledes konstaterede Rigsrevisionen, at den personadskilte kontrol ikke var fuldt ud tilstr�kkelig. Ved en gennemgang af en r�kke personalesager fandt Rigsrevisionen endvidere, at flere sager ikke indeholdt den n�dvendige dokumentation.
���� Rigsrevisionen har anmodet institutionerne om at l�se de n�vnte forhold p� en tilfredsstillende m�de.
369. L�nrevisionen ved Gentofte Socialp�dagogiske Seminarium viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende.
���� S�ledes konstaterede Rigsrevisionen ved gennemgangen af udvalgte personalesager, at der var fejl i flere l�nninger, efter at de p�g�ldende medarbejdere var overg�et til afl�nning efter NY L�N. Endvidere blev det bem�rket, at de tilstedev�rende kontrolprocedurer vedr�rende registrering og frigivelse af indrapporterede l�ndata ikke levede op til de g�ldende krav.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste dog, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
���� Seminariet har taget Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
370. L�nrevisionen ved Ergoterapeutskolen i K�benhavn viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var tilfredsstillende. Kontrollen i forbindelse med frigivelse var utilstr�kkelig, og flere personalesager manglede den n�dvendige dokumentation. De foreskrevne krav om personadskilt kontrol i forbindelse med l�nindplacering og l�nanciennitetsberegning var ikke opfyldt. Endelig var der eksempler p�, at g�ldende l�nregler ikke var overholdt.
���� Skolen har over for Rigsrevisionen oplyst, at den er i gang med at foretage opstramninger af forretningsgangene. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
371. Tilskudsrevisionen i Undervisningsministeriets departement viste, at ministeriets administration af tilskud generelt ikke var helt tilfredsstillende.
���� Forretningsgangene vedr�rende tilskud til erhvervsuddannelser (� 20.31.01) var kun delvist skriftligt dokumenteret, og beskrivelserne var ikke ajourf�rte. Revisorerkl�ringerne og ministeriets kontrol hermed var beh�ftet med mangler. Endvidere var ministeriets gennemgang af erhvervsskolernes �rsregnskaber for 1998 ikke afsluttet ved udgangen af 2000.
���� Ministeriet tog i det v�sentlige Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning og har fremskyndet regnskabsgennemgangen.
���� Ved revisionen af tilskud til videreg�ende uddannelser ved selvejende institutioner (� 20.61.01 og � 20.61.03) bem�rkede Rigsrevisionen, at der navnlig manglede kontrol med beregningen af tilskuddene og beskrivelse af forvaltningen p� omr�det. Desuden var dokumentationen for tilskudsberegningen for dele af bygningstaxameterordningen mangelfuld.
���� Ministeriet var enig heri og arbejder med at
oml�gge tilskudsadministrationen. Ministeriet har beklaget den mangelfulde
dokumentation.
���� Ved revisionen af tilskud finansieret af tipsmidler til undervisning og oplysning mv. (� 07.18.03) konstaterede Rigsrevisionen mangler ved ansvarsfordelingen i forretningsgangene, og at registreringspraksis ikke fulgte Statens Kontoplan, hvilket bl.a. medf�rte, at der blev genbevilget forkerte bel�b via et aktstykke.
���� Ministeriet tog Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning og har iv�rksat �ndringer.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af
ministeriernes administration i 2000 af tilskud finansieret af overskud ved
Dansk Tipstjeneste, som ogs� omfattede de ovenfor n�vnte tipsmidler, viste
desuden at ministerierne, herunder Undervisningsministeriet, opg�r udgifterne
til administration af tipsmidlerne p� en uensartet m�de. Undervisningsministeriets
fasts�ttelse af retningslinjer for tilskudsmodtagernes afl�ggelse af regnskab
og revision heraf var tilfredsstillende. Opf�lgningen af tilskudsmodtagernes
afl�ggelse af regnskab varierede fra meget tilfredsstillende til ikke
tilfredsstillende ved de 3 unders�gte tilskudsordninger under ministeriet, jf.
afsnit IV.C.
�konomistyring
372. Den udvidede gennemgang af UNI-C�s virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf ikke var helt tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at p�lideligheden og dokumentationen af virksomhedsregnskabets oplysninger var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
Bevillingsoverskridelser
373. Ved bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at � 20.38.02. Grundtilskud mv. til erhvervsskoler udviste et uhjemlet merforbrug p� 5,4 mio. kr., svarende til 2 % af bevillingen. Hovedparten af merforbruget skyldtes, at ministeriet p� forslag til till�gsbevillingslov havde overf�rt 4,5 mio. kr. til en anden konto. Overf�rslen var sket for at d�kke et uhjemlet underskud, som var opst�et i 1999 som f�lge af et fejlagtigt udgiftssk�n p� forslag till�gsbevillingslov for 1999, jf. pkt. 604 i statsrevisorernes beretning nr. 18/99 om revisionen af statsregnskabet for 1999. Ministeriet forklarede, at man fejlagtigt gik ud fra, at indt�gterne p� � 20.38.02 kunne genbruges, og at der dermed var de forn�dne bevillinger p� kontoen til at d�kke overf�rslen i 2000. Ministeriet beklagede merforbruget, som vil blive udlignet i 2001.
374. If�lge Budgetvejledning 1996, pkt. 21.21.1, kan driftsbevillinger overskrides med indtil 2 % under foruds�tning af, at der i det efterf�lgende finans�r er et overskud af mindst samme st�rrelse.
���� Rigsrevisionen konstaterede ved bevillingskontrollen for � 20.63.13. Handelsh�jskoleafdelinger, at Storstr�ms Handelsh�jskolecenter for 4. �r i tr�k havde et uhjemlet merforbrug, hvilket bevirkede, at centret ultimo 2000 havde et akkumuleret underskud p� i alt 2,9 mio. kr., svarende til 12,5 % af bruttodriftsudgifterne.
���� Det fremgik af virksomhedsregnskabet, at merforbruget i 2000, der androg 0,5 mio. kr., var opst�et til trods for, at ministeriet havde givet centret en ekstraordin�r bevilling p� 1,3 mio. kr. Der var if�lge virksomhedsregnskabet mange �rsager til det utilfredsstillende resultat, bl.a. havde aktivitetsniveauet v�ret mindre end budgetteret, ligesom centret havde sat nye aktiviteter i gang, som kostede ekstra midler i opstartsfasen.
���� Ministeriet oplyste, at man siden for�ret 2000 havde arbejdet intensivt med at f� rettet op p� centrets administrative forhold, og at ministeriet sidel�bende hermed arbejdede for, at centret kunne indg� i et Center for Videreg�ende Uddannelser (CVU). Centret vil nu blive sammenlagt med Vestsj�llands handelsh�jskolecenter i et CVU med virkning fra 1. januar 2002. I den forbindelse vil ministeriet yde et tilskud p� ca. 3,5 mio. kr. til d�kning af institutionens akkumulerede underskud.
���� Centrets mangelfulde �konomistyring er tidligere omtalt i statsrevisorernes beretning nr. 15/98 om bevillingskontrollen for 1998, pkt. 397.
375. Bevillingskontrollen for � 20.62.01. Danmarks L�rerh�jskole viste en nettomerudgift p� 27,4 mio. kr. Det reelle merforbrug var dog 36,1 mio. kr., idet en del af l�rerh�jskolens taxameterbevillinger skulle tilbagef�res til ministeriet p� grund af fejl i beregningsgrundlaget. Efter korrektion for denne fejl havde l�rerh�jskolen et akkumuleret underskud p� 15,1 mio. kr., svarende til 11 % af bruttodriftsudgifterne.
���� Ministeriet oplyste, at en del af merforbruget p� 36,1 mio. kr. skyldtes udbetaling af h�jskolens videref�rselsbel�b ultimo 1999 p� 21,0 mio. kr. til Danmarks P�dagogiske Universitet (DPU), som blev oprettet 1. juli 2001 ved fusion af l�rerh�jskolen med 3 andre institutioner. Det resterende merforbrug, 15,1 mio. kr., kunne henf�res til en markant nedgang i l�rerh�jskolens indt�gter i 1. halv�r 2000 dels p� grund af manglende fakturering af deltagerbetaling, dels p� grund af sv�kket eftersp�rgsel i l�rernes efter- og videreuddannelse.
���� Ministeriet bad ultimo oktober 2001 DPU redeg�re for problemerne med opkr�vning af deltagerbetaling og universitetets tiltag for at forhindre tilsvarende problemer i fremtiden. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Ministeriet p�lagde samtidig DPU at indbetale underskuddet p� 15,1 mio. kr. senest den 15. november 2001. Rigsrevisionen finder, at ministeriet burde have kr�vet bel�bet tilbagebetalt straks efter regnskabsafslutningen.
Manglende
overholdelse af g�ldende regler
376. L�nrevisionen ved Storstr�ms Handelsh�jskolecenter viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var tilfredsstillende, idet der til forretningsgangene var knyttet en r�kke mere generelle fejl og mangler.
���� Rigsrevisionen h�ftede sig i den forbindelse s�rligt ved, at der blev konstateret en r�kke fejl/mangler i forbindelse med nogle udbetalinger til en af centrets tidligere ledere.
���� Kammeradvokaten har rejst tilbagebetalingskrav over for den p�g�ldende, og indg�else af forlig er umiddelbart forest�ende. Tilbagebetalingskravet knyttede sig bl.a. til et for h�jt honorar til lederens private firma for udf�relse af timeundervisning, for meget udbetalt merarbejdsvederlag og vederlag med s�rlig begrundelse, uberettiget udbetaling af et forh�jet funktionstill�g samt uberettiget anvendelse af statens tjenestebiler til privat brug.
Andet
377. Undervisningsministeriets langsommelige behandling af institutionsinstrukser for selvejende institutioner for videreg�ende uddannelser mv. var omtalt i statsrevisorernes beretning nr. 15/98 om bevillingskontrollen for 1998, pkt. 395, og i beretning nr. 18/99 om revisionen af statsregnskabet for 1999, pkt. 599. Ministeriet oplyste den 25. oktober 2001, at 34 ud af 55 institutionsinstrukser for selvejende videreg�ende uddannelsesinstitutioner mv. var godkendt i Undervisningsministeriet.
���� Rigsrevisionen finder det fortsat bet�nkeligt, at der ikke foreligger en godkendt instruks for alle institutionerne.
378.
Institutionsrevisoren for Haslev Seminarium havde ved sin revision konstateret,
at seminariet havde indg�et aftale om leasing af kopimaskiner mv. I forbindelse
med indg�elsen af aftalen blev den hidtidige serviceaftale med et andet firma
opsagt, hvilket medf�rte en restindfrielse p� 6,2 mio. kr. Bel�bet blev
refunderet af det nuv�rende firma, men opkr�ves over leasingperioden. Den
samlede leasingforpligtelse p� leasingkontrakten androg herefter 10,1 mio. kr.,
hvilket skal sammenholdes med, at kostprisen for det leasede udstyr androg 2,0
mio. kr. If�lge den oprindelige serviceaftale skulle seminariet afregne et
minimumsbel�b, svarende til et �rligt forbrug p� 4,5 mio. kopier, til trods for
at seminariets �rlige forbrug if�lge det oplyste p� intet tidspunkt i
aftaleperioden havde oversteget 1,5 mio. kopier. Institutionsrevisoren fandt,
at fremgangsm�den ved indg�else og fornyelse/forh�jelse af serviceaftalerne med
det opsagte firma virkede us�dvanlige, og revisionsfirmaet havde derfor
anbefalet, at situationen blev unders�gt n�rmere med henblik p� at rejse
erstatningskrav over for de involverede parter. Rigsrevisionen er enig med
institutionsrevisoren.
Revisionen af Undervisningsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Tilfredsstillende forvaltning af tilskud til stipendier, l�n og garantier samt v�rdipapirer og legater mv. i SUstyrelsen.
� Tilfredsstillende samarbejde med interne revisorer ved selvejende uddannelsesinstitutioner.
� Tilfredsstillende forretningsgange ved hovedparten af Centre for Videreg�ende Uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner for videreg�ende uddannelser.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller i departementet, hvad angik forvaltning af overf�rsler til statslige videreg�ende uddannelsesinstitutioner.
� Ikke helt tilfredsstillende forvaltning i departementet af tilskud til erhvervsuddannelser og videreg�ende uddannelser ved selvejende institutioner.
� Ikke tilfredsstillende afl�ggelse af �rsregnskab ved Danmarks P�dagogiske Universitet.
� V�sentlig fejludbetaling af tilskud til �ben
Uddannelse fra departementet til Danmarks P�dagogiske Universitet.
� V�sentlig uhjemlet bevillingsoverskridelse ved Danmarks L�rerh�jskole.
� Forbehold for regnskabets afl�ggelse p� going concern basis i institutionsrevisorens p�tegning p� regnskabet for H�ndarbejdets Fremmes Seminarium.
� Ikke tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Ergoterapeutskolen i K�benhavn.
� Udbetaling af l�n mv. i strid med g�ldende regler og uhjemlet bevillingsoverskridelse ved Storstr�ms Handelsh�jskolecenter.
Revisionerne vedr�rende Undervisningsministeriets omr�de viste, at regnskabsafl�ggelsen for Danmarks P�dagogiske Universitet ikke var tilfredsstillende, og at departementets forretningsgange og interne kontroller p� et v�sentligt udgiftsomr�de var mangelfulde. St�rstedelen af de �vrige, mindre institutioner havde velfungerende forretningsgange og interne kontroller vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen i hovedparten af de reviderede institutioner var mangelfuld.
���� Revisionen af dele af ministeriets tilskudsomr�der viste, at departementets forvaltning af tilskud til erhvervsuddannelser og til videreg�ende uddannelser var beh�ftet med mangler, ligesom ministeriet havde foretaget en v�sentlig fejludbetaling af tilskud. SUstyrelsens forvaltning af tilskud til stipendier og forvaltning af l�n var tilfredsstillende.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
379. I tabel 49 er Kulturministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 2000.
Tabel 49.
Kulturministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
I
alt |
|
----- Mio. kr. ----- |
|||
|
Bevilling........................................................ |
3.552,6 |
140,0 |
3.692,6 |
|
Regnskab..................................................... |
3.576,7 |
92,1 |
3.668,8 |
|
Afvigelse, netto............................................ |
24,1 |
47,9 |
23,8 |
|
Afvigelse i %................................................ |
0,7 |
34,2 |
0,6 |
Tabel 50.
Kulturministeriets samlede akkumulerede
overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
864,6 |
648,4 |
626,5 |
380. Det fremg�r af tabel 49, at den samlede afvigelse for Kulturministeriet udgjorde netto 23,8 mio. kr., svarende til 0,6 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 21,9 mio. kr. til 626,5 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 50.
���� Mindreforbruget vedr�rende anl�gsregnskabet skyldtes prim�rt forsinkelse af Det Kongelige Biblioteks udbygning af de kombinerede magasin-, kontor- og publikumsfaciliteter p� Amager og forsinkelse af Det Kongelige Teaters bygning af et nyt skuespilhus.
Tabel 51. Revision af
regnskaberne for finans�ret 2000 for Kulturministeriets omr�de
Klik her for at se tabel 51, s.1
Klik her for at se tabel 51, s.2
381. Tabel 51 viser, at Rigsrevisionen p� Kulturministeriets
omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende
revision vedr�rende alle relevante institutioner samt foretaget 2 udvidede gennemgange
af virksomhedsregnskaber og gennemf�rt 15 revisioner i �rets l�b, 7
l�nrevisioner, 2 tilskudsrevisioner, 2 edb-revisioner, 1 bygge- og anl�gsrevision
og 1 revision af st�rre anskaffelser.
382. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
383. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision har ikke givet anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er n�vnt nedenfor.
384. Den udvidede
gennemgang af Statens Museum for Kunsts virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og
afrapporteringen heraf var tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at
p�lideligheden og dokumentationen af oplysningerne i virksomhedsregnskabet var
tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
385. Ved revision i �rets l�b vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgange og interne kontroller generelt var tilfredsstillende ved Erhvervsarkivet, Landarkivet for Sj�lland, Dansk Folkemindesamling, T�jhusmuseet, Kunstakademiets Billedkunstskoler og Konservatorskolen og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
386. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ved Biblioteksstyrelsen, Erhvervsarkivet, Det Jyske Musikkonservatorium og Glas- og Keramikskolen p� Bornholm fungerede tilfredsstillende.
387. Tilskudsrevisionen
ved Biblioteksstyrelsen viste, at styrelsens forretningsgange mv. fungerede
tilfredsstillende.
388. Edb-revisionen ved Kulturministeriets departement viste, at departementets forretningsgange fungerede tilfredsstillende.
389. Revisionen af st�rre anskaffelser ved Den Danske Filmskole viste, at projektet �Flytning, teknisk udstyr, forkabling� fra udarbejdelse af behovsanalyse over EU-udbudsforretninger og kontraktindg�elser til faglig og �konomisk styring havde v�ret h�ndteret tilfredsstillende.
390. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Kulturministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Regnskabsm�ssige
fejl
391. Ved den afsluttende revision af Det Danske Filminstituts regnskab for 2000 h�ftede Rigsrevisionen sig ved en kreditsaldo p� 28,9 mio. kr., der stod opf�rt som kortfristet g�ld i regnskabet. Det fremgik af Filminstituttets redeg�relse, at saldoen vedr�rte det dav�rende Statens Filmcentral, der sammen med 2 andre institutioner blev sammenlagt i Det Danske Filminstitut. Saldoen vedr�rende Statens Filmcentral udgjorde 14,5 mio. kr. Det Danske Filminstitut gjorde i februar 1999 opm�rksom p�, at denne saldo skulle udlignes, og at bel�bet skulle indt�gtsf�res p� bevillingsafregningen for 1998.
���� �konomistyrelsen har oplyst, at Filminstituttets statuskonto for kortfristet g�ld ved en fejltagelse blev krediteret et bel�b p� 14,5 mio. kr., s� den samlede kreditsaldo ultimo regnskabs�ret 1998 udgjorde 28,9 mio. kr. If�lge �konomistyrelsens redeg�relse vil styrelsen snarest foretage en berigtigelse af det fejlagtige bel�b. �konomistyrelsen har � under hensyntagen til forholdets helt s�rlige karakter og at selve bevillingsafregningen er korrekt � valgt at berigtige fejlen som en primokorrektion til de regnskabsm�ssige statusbeholdninger.
392. Ved bevillingskontrollen bem�rkede Rigsrevisionen, at Det Danske Filminstituts akkumulerede resultat vedr�rende instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter p� underkonto 97 var negativt. I henhold til Budgetvejledning 1996�s regler kan der ikke videref�res underskud vedr�rende de tilskudsfinansierede aktiviteter.
���� If�lge Kulturministeriets forklaring har Det Danske Filminstitut oplyst, at underskuddet hidr�rer fra 4 projekter, hvor man havde bogf�rt udgifter i 2000, men ikke havde haft mulighed for at bogf�re indt�gter, da tilskuddene f�rst udbetaltes i 2001. Det fremg�r videre, at Kulturministeriet over for Det Danske Filminstitut har indsk�rpet, at der ikke kan videref�res underskud vedr�rende det tilskudsfinansierede omr�de.
���� Rigsrevisionen skal med hensyn til bogf�ringen af indt�gter bem�rke, at det korrekte tidspunkt for indt�gtsf�ring er uafh�ngig af, om der sker en indbetaling eller ej. Indt�gten skal registreres, n�r institutionen har erhvervet ret til indt�gten. I forbindelse med projekter betyder dette, at indt�gten som hovedregel erhverves i takt med udgiftsafholdelsen, jf. i �vrigt Statens Kontoplan, kap. 6.3. S� vidt Rigsrevisionen kan vurdere, har Det Danske Filminstitut ikke periodiseret de n�vnte indt�gter korrekt.
���� Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet over for Det Danske Filminstitut har indsk�rpet g�ldende regler for korrekt periodisering af indt�gter, som Det Danske Filminstitut har bekr�ftet, at instituttet i fremtiden vil f�lge.
Interne
kontroller
393. Den afsluttende revision ved Statens Teaterskole viste, at skolen ikke l�bende foretager afstemning af alle statuskonti.
���� Kulturministeriet har bl.a. oplyst, at Statens Teaterskole i 2001 har iv�rksat faste rutiner med afstemninger af alle statuskonti.
394. Revision i �rets l�b ved Statens Musikr�d og Statens Teaterr�d viste, at de unders�gte forretningsgange generelt ikke var helt tilfredsstillende tilrettelagt ved de 2 institutioner. Det konstateredes bl.a., at udgiftsbilag ofte f�rst blev attesteret, efter at de var registreret i kasserapporten. Endvidere var r�denes institutionsinstrukser ikke ajourf�rt inden for de seneste �r.
���� Sekretariatet for Statens Musikr�d og sekretariatet for Statens Teaterr�d blev pr. 1. januar 2001 sammenlagt med bl.a. Kulturministeriets Udviklingsfond i Kulturministeriets Kunstsekretariat. De 2 r�d er dermed d�kket af det nyoprettede Kunstsekretariats institutionsinstruks.
395. Revisionen i �rets l�b ved Biblioteksstyrelsen viste, at de unders�gte forretningsgange ikke fungerede helt tilfredsstillende. Gennemgangen viste bl.a., at den interne kontrol ved frigivelse af den regnskabsm�ssige registrering var mangelfuld, ligesom afstemninger af en r�kke statuskonti ikke blev foretaget l�bende.
���� Rigsrevisionen tilkendegav, at de n�vnte forhold forventedes l�st p� tilfredsstillende m�de.
���� Ved den afsluttende revision konstaterede Rigsrevisionen imidlertid, at styrelsen fortsat ikke havde fulgt op p� afstemningerne.
���� Kulturministeriet har efterf�lgende oplyst, at Biblioteksstyrelsen har iv�rksat en r�kke foranstaltninger til forbedring af styrelsens forretningsgange, herunder nye procedurer vedr�rende afstemning.
396. Revisionen i �rets l�b ved Det Kongelige Bibliotek viste, at de unders�gte forretningsgange og interne kontroller generelt ikke fungerede helt tilfredsstillende. Det konstateredes bl.a., at forretningsgangene ikke var tilrettelagt, s� de sikrede den forn�dne personm�ssige adskillelse mellem registrering og frigivelse.
���� Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at bibliotekets afstemninger ikke omfattede samtlige statuskonti, og at det ikke var muligt at opg�re tilgodehavender i forbindelse med udl�n af b�ger.
���� Biblioteket har taget skridt til at udbedre forholdene.
397. Revisionen i �rets l�b ved Statens Museum for Kunst viste, at de unders�gte forretningsgange ikke fungerede helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens gennemgang af registreringen af museets kunstv�rker viste bl.a., at der ikke var nedskrevne retningslinjer for, hvordan og hvor ofte der skulle foretages kontrol med kunstv�rkernes fysiske tilstedev�relse, samt hvordan der skulle forholdes, n�r det konstateredes, at v�rker ikke forefandtes. Eksempelvis konstateredes det, at museet i 1993 havde modtaget meddelelse om, at 6 bronzefigurer, der var deponeret p� en skole, var forsvundet. Det fremgik ikke af registreringerne, hvad der siden var sket i denne sag.
���� Endvidere konstateredes det, at museets interne kontroller i forbindelse med registrering af entreindt�gter var mangelfulde.
���� Museet har oplyst, at der er taget skridt til at rette op p� de konstaterede mangler.
398. Revisionen i �rets l�b ved Vestjysk Musikkonservatorium viste, at de unders�gte forretningsgange ikke fungerede tilfredsstillende.
���� Bl.a. var der ikke personm�ssig adskillelse mellem kasse- og bogholderifunktionen, idet l�nmedarbejderen foretog s�vel registrering som frigivelse af bilag. Det kunne endvidere ikke dokumenteres, at der l�bende blev foretaget afstemninger, kontroller og fejlrettelser af den regnskabsm�ssige registrering.
���� Revisionen viste endelig, at der var eksempler p� ukorrekt periodisering, og at der ikke var etableret kontrol med kontantsalget.
���� Kulturministeriet har oplyst, at Vestjysk Musikkonservatorium efterf�lgende har v�ret i fuld gang med at justere de unders�gte forretningsgange bl.a. vedr�rende afstemninger og uddatakontrol. Det fremg�r endvidere, at den personm�ssige adskillelse mellem kasse og bogholderifunktionen nu er blevet gennemf�rt.
399. Revisionen i �rets l�b ved Rytmisk Musikkonservatorium viste, at de unders�gte forretningsgange ikke fungerede tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen konstaterede manglende adskillelse
mellem bogholderi- og kassefunktion, manglende ajourf�ring af registreringer af
kassebev�gelser i kasserapport og af registreringer af regnskabsm�ssige
transaktioner i regnskabet samt manglende afstemninger af likvide beholdninger,
debitor- og kreditorkonti og �vrige statuskonti.
���� Ved den afsluttende revision konstaterede Rigsrevisionen, at konservatoriet fortsat ikke havde fulgt op p� afstemningerne.
���� Rigsrevisionen har rettet henvendelse til Kulturministeriet med henblik p� at f� ministeriet til at bist� til en sikker regnskabsafl�ggelse og opgavevaretagelse.
���� Kulturministeriet har oplyst, at konservatoriet efterf�lgende har justeret og strammet op p� en r�kke omr�der. Bl.a. er der nu i alle tilf�lde funktionsadskillelse mellem bogholderi- og kassefunktionen.
400. Revisionen i �rets l�b ved Glas- og Keramikskolen p� Bornholm viste, at de unders�gte forretningsgange generelt ikke fungerede helt tilfredsstillende.
���� Bl.a. var der ikke sikret tilfredsstillende interne kontroller ved betalingsforretningerne, idet b�de kassereren og bogholderen havde adgang til kontantkasse og pengeskab.
���� Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der
ikke l�bende blev foretaget afstemninger af en r�kke statuskonti, ligesom der
var eksempler p� manglende interne kontroller ved forvaltningen af indt�gter,
frigivelse og uddatakontrol.
���� Kulturministeriet har forklaret, at institutionen efterf�lgende har opstrammet sine procedurer i relation til de unders�gte forretningsgange. De p�talte manglende interne kontroller og afstemninger bliver s�ledes nu gennemf�rt som almindelig procedure.
401. Revisionen i �rets l�b ved Designskolen Kolding viste, at de unders�gte forretningsgange generelt ikke fungerede helt tilfredsstillende.
���� Bl.a. fungerede forretningsgangene omkring
skolens likvide beholdninger ikke tilfredsstillende. Der var ikke personm�ssig
adskillelse mellem bogholderi- og kassefunktionen, og der var ikke etableret
andre supplerende interne kontroller.
���� Skolens forvaltning af indt�gter var ikke helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen bem�rkede bl.a., at udskrevne fakturaer ikke var godkendte, og at den regnskabsm�ssige registrering af fakturaerne f�rst skete i forbindelse med indbetaling.
���� Med hensyn til den manglende adskillelse mellem bogholderi- og kassefunktionen oplyste Designskolen i Kolding i januar 2001, at denne nu var etableret.
���� Kulturministeriet har i �vrigt oplyst, at ministeriet har indsk�rpet, at der skal rettes op p� de kritisable forhold.
402. L�nrevisionen ved Dansk Folkemindesamling viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke fungerede helt tilfredsstillende.
���� Ved gennemgangen af en r�kke udvalgte personalesager bem�rkede Rigsrevisionen, at sagerne ikke indeholdt dokumentation for uddannelse og tidligere anciennitetsgivende besk�ftigelse, ligesom den foretagne l�nanciennitetsberegning og dertil h�rende kontrol ikke var dokumenteret i sagerne.
���� Kulturministeriet har bl.a. oplyst, at Dansk
Folkemindesamling har justeret fremgangsm�den ved nyans�ttelse af personale for
at undg�, at det kritisable forhold gentager sig.
403. L�nrevisionen ved Vestjysk Musikkonservatorium viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke fungerede tilfredsstillende.
���� De interne kontroller fungerede ikke tilfredsstillende, idet der ikke var personm�ssig adskillelse mellem registrering og frigivelse/uddatakontrol.
���� Ved gennemgangen af udvalgte personalesager blev det bem�rket, at dokumentationen af sagerne i flere tilf�lde var mangelfuld. Bl.a. indeholdt sagerne ikke dokumentation for anciennitet og l�nindplacering. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der ved udbetaling af variable l�ndele til ikke-fastansatte (honorar, timel�n mv.) i flere tilf�lde ikke forel� godkendelse af en dertil bemyndiget.
���� Kulturministeriet har oplyst, at der er igangsat et projekt til forbedring af l�nforretningsgangene ved Vestjysk Musikkonservatorium.
404. L�nrevisionen ved Den Danske Filmskole viste, at skolens l�n- og personaleadministration ikke var tilfredsstillende.
���� Baggrunden for denne vurdering er, at Rigsrevisionen ved bes�get konstaterede flere eksempler p� forkerte l�nudbetalinger, herunder fx overarbejde, der udbetaltes med andre satser end de i overenskomsten angivne, till�g, der rettelig skulle have v�ret bragt til oph�r mv. Administrationen af overarbejde og afspadsering var mangelfuld, og gennemgangen af udvalgte personalesager viste, at dokumentationen i flere tilf�lde var utilstr�kkelig. Der var endvidere ikke personadskilt kontrol i forbindelse med ans�ttelse og indplacering, jf. afsnit IV.A.
���� Filmskolen anf�rte, at skolen i hovedsagen kunne tilslutte sig Rigsrevisionens kritik for s� vidt angik manglende og utilstr�kkelig dokumentation. Skolen oplyste, at praksis var blevet sk�rpet v�sentligt p� dette punkt efter Rigsrevisionens bes�g. Filmskolen tilsluttede sig ligeledes, at skolens administration af overarbejde og afspadsering p� trods af udvist omhu havde v�ret utilstr�kkelig. Der ville snarest blive taget skridt til en �ndret praksis.
���� Dette finder Rigsrevisionen positivt.
���� Filmskolen gjorde samtidig opm�rksom p�, at den beskrivelse af kontrolforanstaltningerne ved registrering og frigivelse, som Rigsrevisionen modtog ved bes�get p� skolen, var ufuldst�ndig. Rigsrevisionen vil p� den baggrund p� ny gennemg� og vurdere skolens forretningsgange p� l�n- og personaleomr�det i 2002.
405. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed ikke var til stede ved Det Jyske Musikkonservatorium, jf. afsnit IV.A.
���� Kulturministeriet har oplyst, at personadskillelsen i forbindelse med ans�ttelse og indplacering nu er gennemf�rt.
406. Tilskudsrevisionen
ved Kulturministeriets departement omfattede 3 tilskudsordninger. Generelt var
det Rigsrevisionens vurdering, at de unders�gte forretningsgange mv. ikke
fungerede helt tilfredsstillende, idet administrationen p� flere punkter ikke
levede op til de krav, der stilles til god statslig tilskudsforvaltning. Bl.a.
havde ministeriet ikke udstedt revisions- og regnskabsinstruks for flere af
tilskuddene, ligesom ministeriets kontrol og tilsyn for tilskudsordningernes
vedkommende ikke var dokumenteret.
���� Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet har taget en r�kke initiativer med henblik p� at styrke tilskudsforvaltningen. Dette finder Rigsrevisionen positivt.
407. Edb-revisionen ved Nationalmuseet viste, at forretningsgange mv. i forbindelse med museets edb-systemer ikke fungerede helt tilfredsstillende. Museet manglede bl.a. en af ledelsen godkendt IT-sikkerhedspolitik.
���� Museet tog Rigsrevisionens bem�rkninger til efterretning.
M�lopfyldelse
408. Charlottenborg Udstillingsbygning havde ved udgangen af 2000 et akkumuleret overskud til videref�rsel p� 3,7 mio. kr. I forbindelse med bevillingskontrollen h�ftede Rigsrevisionen sig ved, at det af Kulturministeriets regnskabsm�ssige forklaringer fremgik, at overskuddet til dels hidr�rte fra det akkumulerede overskud ultimo 1999 p� 2,7 mio. kr. Overskuddet havde ikke fundet anvendelse i 2000 p� grund af bestyrelsens kunstpolitiske dissonans, som hindrede forn�den enighed om at gennemf�re aftaler om s�danne udstillinger, som der var lagt op til i den resultataftale, som var indg�et i december 1998.
���� Rigsrevisionen bad p� denne baggrund Kulturministeriet om at oplyse, om aktivitetsforuds�tningerne i resultataftalen efter ministeriets opfattelse var blevet opfyldt i 2000.
���� Kulturministeriet har forklaret, at den kunstpolitiske uenighed i institutionens bestyrelse resulterede i, at den dav�rende bestyrelse blev fritaget for hvervet i slutningen af 2000. Ministeriet udarbejdede herefter en ny bekendtg�relse om Charlottenborg Udstillingsbygning (bekendtg�relse nr. 81 af 5. februar 2001), hvor bl.a. antallet af bestyrelsens medlemmer blev reduceret til 5 personer. I februar 2001 beskikkede ministeriet p� det grundlag en ny bestyrelse, som umiddelbart efter p�begyndte arbejdet. Der blev i for�ret gennemf�rt en st�rre international udstilling, og fra oktober til december 2001 gennemf�res endnu en international, bestyrelsesarrangeret udstilling.
���� P� grund af bestyrelsens tiltr�den i februar 2001
vil det imidlertid ikke v�re muligt p� kort sigt at indhente den opst�ede
vakance i Udstillingsbygningens virksomhed. Kulturministeriet har derfor valgt
at acceptere, at der m� forventes en for�gelse af det akkumulerede overskud ultimo
2001.
���� Med gennemf�relsen af den nye bekendtg�relse om virksomheden p� Udstillingsbygningen i 2001 og neds�ttelsen af den ny bestyrelse sk�nner ministeriet alt i alt, at aktivitetsforuds�tningerne i resultataftalen m� anses for opfyldt.
���� Rigsrevisionens gennemgang af sagen viste, at de bevillingsm�ssige rammer for Charlottenborg Udstillingsbygnings virksomhed i perioden 1999-2002 blev fastsat i forbindelse med resultataftalen fra december 1998. Det fremgik af aftalen, at bevillingsfasts�ttelsen havde sine foruds�tninger i de strategim�l og det aktivitetsniveau, der var udtrykt i aftalen.
���� Det er p� den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at de aktivitetsm�ssige foruds�tninger for bevillingsfasts�ttelsen for Charlottenborg Udstillingsbygning ikke blev opfyldt i 2000. Rigsrevisionen har noteret sig, at Kulturministeriet i begyndelsen af 2001 har iv�rksat en r�kke initiativer vedr�rende styringsgrundlaget for Charlottenborg Udstillingsbygning.
Bevillingsoverskridelser
409. I forbindelse med bevillingskontrollen h�ftede Rigsrevisionen sig ved, at regnskabet for Det Jyske Musikkonservatorium udviste et samlet underskud p� 3,3 mio. kr. Underskuddet bevirkede, at videref�rselsbel�bet blev nedbragt fra 2,2 mio. kr. til �1,1 mio. kr. ved udgangen af 2000. Konservatoriet overskred s�ledes nettobevillingen med mere end de i Budgetvejledning 1996 tilladte 2 % af hovedkontoens bruttoudgifter.
���� Rigsrevisionen bem�rkede endvidere, at det akkumulerede resultat for konservatoriets tilskudsfinansierede aktiviteter var negativt. I henhold til Budgetvejledning 1996 kan der ikke videref�res underskud vedr�rende det tilskudsfinansierede aktivitetsomr�de.
���� If�lge Kulturministeriets forklaring skyldtes en del af underskuddet en bogf�ringsfejl p� 250.000 kr.
���� Ministeriet har p� den givne foranledning indsk�rpet, at Det Jyske Musikkonservatorium i lighed med Kulturministeriets �vrige institutioner skal holde sig inden for sine bevillinger. Kulturministeriet har oplyst, at konservatoriet har igangsat en spareplan i forhold til undervisning og administration, der forventes at ville sl� fuldt igennem i 2001. I 2001 kan herefter p�regnes et overskud p� konservatoriets regnskab p� 1,2-1,3 mio. kr., som vil genoprette balance mellem udgifter og indt�gter og modsvare overskridelsen fra 2000.
���� Konservatoriets underskud i 2000 og manglende overholdelse af de bevillingsm�ssige regler tyder efter Rigsrevisionens opfattelse p�, at konservatoriets �konomistyring ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
���� Kulturministeriet har efterf�lgende oplyst, at konservatoriet p�regner et overskud p� 0,8 mio. kr. i 2001, hvilket vil indeb�re en manko p� ca. 0,3 mio. kr. med hensyn til fuldt ud at kunne modsvare overskridelsen fra 2000. Ministeriet agter at d�kke mankoen ved finansiering over ministeriets reserver betinget af en dertil svarende kompenserende besparelse fra institutionen i 2002. Ministeriet har omtalt en r�kke initiativer i relation til konservatoriets �konomistyring.
�konomistyring
410. Kunstakademiets Arkitektskoles bevilling er i henhold til finansloven baseret p� en budgetmodel for studietrinstilv�kster (STV-modellen). Princippet i budgetmodellen er, at der udl�ses bevillinger p� grundlag af det forventede antal studietrinstilv�kster. Rigsrevisionen har i forbindelse med bevillingskontrollen sammenholdt foruds�tningerne i budgetmodellen med oplysningerne om faktisk studieaktivitet i skolens virksomhedsregnskab.
���� Budgetmodellen, som indgik i Arkitektskolens resultatkontrakt for 1996 til 1999, indeb�rer, at skolens bevilling fasts�ttes ud fra en prognose for antallet af studietrinstilv�kster, der er knyttet til hver �rgang af studerende. Den �bevilling�, som den enkelte �rgang udl�ser, periodiseres over en 7-�rig periode med henblik p� at sikre, at bevillingen er til r�dighed p� det tidspunkt, hvor uddannelsen finder sted. Bevillingen er for �rgangene 1996-1999 fastsat ud fra en foruds�tning om, at 76 % af de studerende, der p�begynder studiet, ender med at gennemf�re det. Det er ikke fastlagt i resultatkontrakten, hvilke konsekvenser der m�tte f�lge af, at Arkitektskolen ikke opfylder bevillingsforuds�tningerne.
���� Tabel 52 viser andelen af studerende, der i henhold til Arkitektskolens virksomhedsregnskab fortsat var tilmeldt studiet pr. 1. september 2000. Andelen er vist for hver af de 4 �rgange, der p�begyndte studiet i 1996-1999.
Tabel 52. Andel af studerende, der fortsat var tilmeldt studiet pr. 1. september 2000
|
Studenter�rgang |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
|
----- % ----- |
||||
|
Fortsat
studerende................................... |
76 |
78 |
74 |
84 |
|
Forudsat
gennemf�relsesandel................ |
76 |
76 |
76 |
76 |
Det fremg�r af tabel 52, at kun 74 % af de studerende, der begyndte p� Arkitektskolen i 1998, fortsat er tilmeldt studiet. Dermed kan skolen ikke n� op p� en gennemf�relsesandel p� 76 % for denne �rgang. I relation til �rgangene fra 1996, 1997 og 1999 er det fortsat ikke muligt at vurdere, om skolen ender med at holde sig over den forudsatte gennemf�relsesandel p� 76 %.
���� Den faktiske gennemf�relsesandel kendes f�rst, n�r
den sidste studerende fra en �rgang har afsluttet eller afbrudt studiet.
Virksomhedsregnskabet viser, at Arkitektskolen har studerende, der er mere end
10 �r om at afslutte studiet.
���� Den budgetmodel, som Arkitektskolens bevilling fasts�ttes ud fra, indeb�rer derfor, at der kan g� meget lang tid, f�r man kan konstatere, om skolen har opfyldt bevillingsforuds�tningerne. Dette betyder, at skolen gennem en �rr�kke kan modtage en bevilling, der afviger fra, hvad skolens faktiske uddannelsesaktivitet berettiger til. De bevillingsm�ssige konsekvenser, hvis skolen ikke m�tte opfylde bevillingsforuds�tningerne, er i �vrigt uklare.
���� Det er p� den baggrund Rigsrevisionens opfattelse, at den budgetmodel, som Kulturministeriet anvender til fasts�ttelse af Arkitektskolens bevilling, ikke er hensigtsm�ssig.
���� Kulturministeriet
har oplyst, at gennemf�relsesandelen p� 76 % ikke er en egentlig
bevillingsforuds�tning. Det indg�r heller ikke i Kulturministeriets model, at
bevillingen skal reguleres automatisk p� grundlag af de faktiske aktiviteter
(studietrinstilv�kster). Baggrunden herfor er is�r, at ministeriet som led i
resultatkontrakten giver Arkitektskolen budgetsikkerhed i aftaleperioden. Ministeriet giver ikke l�ngere egentlig
budgetsikkerhed, men i den aktuelle resultatkontrakt for 2000-2003 (s. 38,
bilag 4) hedder det tilsvarende, at �Kulturministeriet har �nsket at sikre
skolen en fler�rig planl�gningshorisont�. Kulturministeriet har alts� valgt at
kombinere elementer fra egentlig taxameterbudgettering med automatisk bevillingsregulering
med elementer fra kontraktstyring og den hermed sammenh�ngende rammestyring og
fler�rige rammefastl�ggelse.
���� Kulturministeriet har videre forklaret, at ministeriet
naturligvis er opm�rksom p�, at prognosens beregningsforuds�tninger ikke b�r
adskille sig v�sentligt fra de faktiske forhold, uden at foruds�tningerne
justeres, fx i forbindelse med en efterf�lgende resultatkontrakt. Det indg�r
derfor i resultatkontrakten for 1996-1999, at prognosens gyldighed skal
vurderes ved udl�bet af aftaleperioden. Grundlaget for prognosen blev s�ledes
dr�ftet i forbindelse med forhandlingerne om skolens resultatkontrakt for
2000-2003. I den forbindelse blev det lagt til grund, at der for perioden
1996-1999 ikke var grundlag for at antage, at gennemf�relsesprocenten ville
blive lavere end 76. Efter Kulturministeriets opfattelse skal beregningsforuds�tningen
alts� vurderes for hele kontraktperioden under �t.
���� Selv om en gennemf�relsesandel p� 76 % if�lge ministeriet
ikke er en egentlig bevillingsforuds�tning, er det n�dvendigt at operere med en
s�dan foruds�tning ved beregning af prognosen for antallet af
studietrinstilv�kster, som efter ministeriets opfattelse er det bedste m�l for
uddannelsesaktiviteten p� Arkitektskolen. En h�j gennemf�relsesprocent er ogs�
en v�sentlig m�ls�tning for en uddannelsesinstitution. Derfor indg�r den som et
resultatm�l i skolens resultatkontrakt.
���� Da det er Kulturministeriets hensigt at kombinere en budgetmodel
baseret p� (forventede) aktiviteter med kontraktstyringens elementer af
rammestyring og fler�rig rammefastl�ggelse, er ministeriet ikke enig med
Rigsrevisionen i, at budgetmodellen for arkitektskolerne ikke er
hensigtsm�ssig.
���� Rigsrevisionens gennemgang har vist, at den forventede
gennemf�relsesprocent indg�r som beregningsforuds�tning for Arkitektskolens
bevilling. Rigsrevisionen har noteret sig, at det ved forhandling af en ny
kontrakt blev lagt til grund, at der for perioden 1996-1999 ikke var grundlag
for at antage, at gennemf�relsesprocenten ville blive lavere end 76 %. Rigsrevisionen
m� konstatere, at der endnu vil g� mange �r, f�r det kan fastsl�s, om skolens
faktiske studieaktivitet i kontraktperioden opfyldte foruds�tningerne i den
beregningsmodel, som er anvendt til fasts�ttelse af Arkitektskolens bevilling.
De bevillingsm�ssige konsekvenser, s�fremt skolen ikke m�tte leve op til
foruds�tningerne, er i �vrigt uklare.
���� Rigsrevisionen finder p� den baggrund, at der er tale om en budgetmodel med en svag incitamentsstruktur i relation til produktivitetsforbedringer og forbedringer af den studiem�ssige effektivitet, herunder gennemf�relsesprocenten. Fasts�ttelsen af Arkitektskolens bevilling b�r i h�jere grad knyttes til den faktiske studieaktivitet i stedet for en prognose herfor, s� bevillingen afspejler institutionens reelle studiem�ssige effektivitet, og s� forbedringer i produktivitet og effektivitet umiddelbart bliver bel�nnet.
411. Bygge- og anl�gsrevisionen vedr�rende udbygningen af Statens Museum for Kunst viste, at gennemf�relsen af udbygningen af museet ikke blev gennemf�rt helt tilfredsstillende, jf. afsnit IV.D.
412. Den udvidede
gennemgang af Kunstakademiets Arkitektskoles virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og
afrapporteringen heraf var tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at
styringsgrundlaget og tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer var tilfredsstillende,
men at dokumentationen ikke var helt tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
413. Rigsrevisionens unders�gelse af ministeriernes administration i 2000 af tilskud finansieret af overskud ved Dansk Tipstjeneste viste, at ministerierne, herunder Kulturministeriet, opg�r udgifterne til administration af tipsmidlerne p� en uensartet m�de. Kulturministeriets fasts�ttelse af retningslinjer for tilskudsmodtagernes afl�ggelse af regnskab og revision heraf var ikke helt tilfredsstillende. Opf�lgningen af tilskudsmodtagernes afl�ggelse af regnskab var ikke helt tilfredsstillende, mens Kulturministeriets �konomiske opf�lgning og regnskabsm�ssige registreringer vedr�rende disse tilskud var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
Revisionen af Kulturministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller i Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Sj�lland, Dansk Folkemindesamling, T�jhusmuseet, Kunstakademiets Billedkunstskoler og Konservatorskolen samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
� Tilfredsstillende l�n- og personaleadministration
ved Biblioteksstyrelsen, Erhvervsarkivet, Det Jyske Musikkonservatorium og
Glas- og Keramikskolen p� Bornholm.
� Tilfredsstillende tilskudsforvaltning ved Biblioteksstyrelsen.
� Ikke helt tilfredsstillende administration af tipsmidler i Kulturministeriet.
� Ikke helt tilfredsstillende tilskudsadministration i Kulturministeriets departement.
� Ikke helt tilfredsstillende �konomistyring ved Det Jyske Musikkonservatorium.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved Biblioteksstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Glas- og Keramikskolen p� Bornholm og Designskolen Kolding.
� Ikke tilfredsstillende l�n- og
personaleadministration ved Vestjysk Musikkonservatorium og Den Danske
Filmskole.
� Ikke tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved Vestjysk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.
� Manglende opfyldelse af de aktivitetsm�ssige foruds�tninger for bevillingsfasts�ttelsen for Charlottenborg Udstillingsbygning.
� Ikke hensigtsm�ssig budgetmodel og bevillingsm�ssig styring ved Kunstakademiets Arkitektskole.
Revisionerne vedr�rende Kulturministeriets omr�de har generelt vist, at en stor del af ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret mangler p� flere v�sentlige omr�der ved ca. halvdelen af de reviderede institutioner, herunder ved de store institutioner under ministeromr�det.
���� Revisionen af dele af ministeriets tilskudsomr�der viste, at tilskudsforvaltningen i Biblioteksstyrelsen var tilfredsstillende, mens der ved administrationen af tipsmidler og ved andre tilskudsordninger under departementet var mangler bl.a. vedr�rende fasts�ttelse af retningslinjer for og opf�lgning af tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
414. I tabel 53 er Kirkeministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 2000.
Tabel 53.
Kirkeministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts- og anl�gsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
I
alt |
|
----- Mio. kr. ----- |
|||
|
Bevilling........................................................ |
405,0 |
18,0 |
423,0 |
|
Regnskab..................................................... |
390,9 |
18,0 |
408,9 |
|
Afvigelse, netto............................................ |
14,1 |
0,0 |
14,1 |
|
Afvigelse i %................................................ |
3,5 |
0,0 |
3,3 |
Tabel 54.
Kirkeministeriets samlede akkumulerede
overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
�0,7 |
0,3 |
�0,4 |
415. Det fremg�r af tabel 53, at den samlede afvigelse for Kirkeministeriet udgjorde netto 14,1 mio. kr., svarende til 3,3 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 0,7 mio. kr. til �0,4 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 54.
Tabel 55. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000
for Kirkeministeriets omr�de
416. Tabel 55 viser, at Rigsrevisionen har udf�rt bevillingskontrol og afsluttende revision for finans�ret 2000 vedr�rende Kirkeministeriets departement.
���� Resultaterne af revisionerne er omtalt nedenfor.
417. Den afsluttende revision gav ikke anledning til bem�rkninger.
418. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Kirkeministeriet ikke havde taget initiativer i 2000 til at f� udarbejdet en indk�bspolitik. Rigsrevisionen har noteret sig, at ministeriet er uden underliggende institutioner og tillige havde en beskeden indk�bsvolumen i 2000, jf. afsnit IV.F.
Regnskabsm�ssige
fejl
419. Rigsrevisionen har foretaget en statistisk stikpr�verevision af Kirkeministeriets l�nudbetalinger. Stikpr�ven har best�et af 85 m�nedsl�nninger fordelt over ministeriets omr�de, herunder de l�nudbetalinger, der er foretaget i de 11 stifter. Ved revisionen af den enkelte m�nedsl�n har Rigsrevisionen unders�gt, om det udbetalte bel�b var korrekt, mens det ikke er unders�gt, om forretningsgange og interne kontroller har fungeret tilfredsstillende.
���� Resultatet af stikpr�verevisionen var, at der blev fundet 2 fejl. Dette betyder, at det samlede statistisk beregnede fejlbel�b for ministeriets l�nudbetalinger under �t er s� lille, at regnskabets oplysninger om l�nudgifterne samlet set giver et rigtigt billede. Det udelukker dog ikke, at der inden for ministeriet kan v�re delomr�der, hvor der har v�ret fejl i st�rre omfang.
���� Samtidig sandsynligg�r de fundne fejl, at 2,4 % af ministeriets m�nedsl�nninger kan v�re fejlbeh�ftede. Vurderes dette resultat med udgangspunkt i den enkelte medarbejders krav p� en korrekt l�n, finder Rigsrevisionen det ikke helt tilfredsstillende.
Manglende
overholdelse af g�ldende regler
420. I forbindelse med bevillingskontrollen h�ftede Rigsrevisionens sig ved, at � 22.31.01. Kirker og kirkeg�rde udviste et underskud, der overskred nettobevillingen v�sentligt i forhold til de 2 % af hovedkontoens bruttoudgifter, som er tilladt i henhold til Budgetvejledning 1996.
���� Af bevillingen afholdes bl.a. udgifter vedr�rende den gartneriske drift og vedligeholdelse af Mindelunden. Det fremgik af ministeriets regnskabsm�ssige forklaringer, at man i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lov om till�gsbevilling for finans�ret 2000 forventede et mindreforbrug p� ca. 0,2 mio. kr. ved driften af Mindelunden. Bel�bet blev derfor overf�rt til departementet.
���� Selv om der er tale om et mindre bel�b, finder Rigsrevisionen ikke Kirkeministeriets bevillingsm�ssige styring helt tilfredsstillende.
P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
R. � 23.
Milj�- og Energiministeriet
421. I tabel 56 er Milj�- og Energiministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 56.
Milj�- og Energiministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser
for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
4.929,6 |
67,9 |
�2.074,5 |
2.923,0 |
|
Regnskab.................. |
5.231,7 |
121,6 |
�2.749,5 |
2.603,8 |
|
Afvigelse, netto......... |
302,1 |
53,7 |
675,0 |
319,2 |
|
Afvigelse i %............. |
6,1 |
79,1 |
32,5 |
10,9 |
Tabel 57.
Milj�- og Energiministeriets samlede akkumulerede overskud til
videref�rsel ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
2.618,8 |
2.430,0 |
2.077,4 |
422. Det fremg�r af tabel 56, at den samlede afvigelse for Milj�- og Energiministeriet udgjorde netto 319,2 mio. kr., svarende til 10,9 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 352,6 mio. kr. til 2.077,4 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 57.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab p� driftsudgiftsregnskabet kan is�r henf�res til Skov- og Naturstyrelsen samt en r�kke tilskudsordninger. Der har bl.a. v�ret merudgifter til Milj�bistand til �steuropa og udviklingslande samt Elproduktionstilskud, mens der har v�ret mindreudgifter til Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder.
���� P� anl�gsregnskabet skyldes merforbruget hovedsageligt Naturforvaltning.
���� Merindt�gterne p� indt�gtsregnskabet kan is�r henf�res til Olier�rledningsafgift.
���� Faldet i det akkumulerede overskud til videref�rsel svarer stort set til det samlede merforbrug p� driftsudgiftsregnskabet og anl�gsregnskabet. Den beskedne afvigelse skyldes, at der p� hovedkonti, hvor der ikke er overf�rselsadgang, har v�ret henholdsvis mer- og mindreforbrug, der stort set har oph�vet hinanden.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 58.
Revision af regnskaberne for finans�ret
2000 for Milj�- og Energiministeriets omr�de
423. Tabel 58 viser, at Rigsrevisionen p� Milj�- og Energiministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 3 revisioner i �rets l�b, 3 l�nrevisioner og 1 tilskudsrevision.
424. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
425. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
426. Den udvidede gennemgang af Danmarks Milj�unders�gelsers virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l var meget tilfredsstillende, og at afrapporteringen heraf i virksomhedsregnskabet var tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget var meget tilfredsstillende, og at tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer samt dokumentationen var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
427. Revision i �rets l�b ved Milj�styrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks og Gr�nlands Geologiske Unders�gelse viste, at de unders�gte forretningsgange var tilfredsstillende.
428. L�nrevision ved Milj�styrelsen viste, at l�n- og personaleadministrationen var meget tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
429. Tilskudsrevision ved Energistyrelsen omfattede en gennemgang af konto 23.74.01.10. Udnyttelse af vedvarende energi og andre energi�konomiske projekter. Hovedv�gten blev lagt p� Energistyrelsens tilskudsforvaltning. Der blev gennemg�et et antal tilskudssager.
���� De administrative funktioner, som fx behandling af
ans�gninger og udbetalingsprocedurerne, blev fundet tilfredsstillende.
���� Energistyrelsens tilsyn med anvendelsen af tilskuddene var i betydeligt omfang baseret p� eksterne konsulenters vurdering. Energistyrelsen har efterf�lgende foretaget opstramninger af tilsynet, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.
430. Rigsrevisionens
tv�rg�ende unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms viste p�
Milj�- og Energiministeriets omr�de, at Milj�styrelsen og Skov- og Naturstyrelsen
manglede at afregne moms af EU-varek�b i 2000. If�lge Rigsrevisionens
unders�gelse manglede Milj�styrelsen at afregne 0,1 mio. kr., mens Skov- og
Naturstyrelsen manglede at afregne 0,7 mio. kr. Milj�- og Energiministeriet har
i august 2001 oplyst, at Milj�styrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har taget
kontakt til Told�Skat vedr�rende momsafregningen. Rigsrevisionens unders�gelse
har i �vrigt ikke p�vist problemer for Milj�- og Energiministeriets omr�de. Det
er Rigsrevisionens vurdering, at p� Milj�- og Energiministeriets omr�de har
behandlingen af EU-moms v�ret tilfredsstillende, jf. afsnit IV.E.
431. Rigsrevisionens unders�gelse af ministeriernes administration i 2000 af tilskud finansieret af overskud ved Dansk Tipstjeneste viste, at Milj�- og Energiministeriet havde fastsat retningslinjer for tilskudsmodtagers regnskabsafl�ggelse og revision, hvilket er tilfredsstillende, jf. afsnit IV.C.
Regnskabsm�ssige
fejl
432. Ved den afsluttende revision af N�vn og R�d konstaterede Rigsrevisionen, at forretningsgangen vedr�rende de regnskabsm�ssige afstemninger og interne kontroller i forbindelse med overgangen til Navision Stat pr. 1. oktober 2000 ved Naturklagen�vnet, Energiklagen�vnet, Milj�klagen�vnet og Naturr�det ikke havde v�ret helt tilfredsstillende. Der forekom poster, der manglede at blive udlignet eller f�rt i regnskabet. Fx manglede der at blive foretaget en regnskabsm�ssig udligning af de likvide konti i SCR-regnskabet.
���� N�vn og R�d har oplyst, at de regnskabsm�ssige procedurer og kompetencer i sekretariatet vil blive overvejet. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Interne
kontroller
433. L�nrevision ved N�vn og R�d viste, at de interne kontroller p� personale- og l�nomr�det ved Naturklagen�vnet, Energiklagen�vnet, Milj�klagen�vnet og Naturr�det ikke var helt tilfredsstillende.
���� Frigivelsesfunktionen manglede erfaring og opdateret viden vedr�rende SCL-systemet. Flere sager indeholdt ikke den n�dvendige dokumentation og kontrol af l�nindplaceringen. Den interne personadskilte kontrol af l�nindplacering og l�nanciennitetsberegning var ikke dokumenteret i sagerne.
Manglende
overholdelse af g�ldende regler
434. L�nrevision ved Skov- og Naturstyrelsen viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. Der blev bl.a. konstateret en r�kke fejl og mangler, som kunne henf�res til utilstr�kkelige kontrolforanstaltninger. S�ledes konstaterede Rigsrevisionen flere eksempler p�, at der ikke forel� forn�den dokumentation i de enkelte medarbejderes personalesager i forbindelse med, at de p�g�ldende medarbejdere enten havde f�et tildelt till�g eller var overg�et til afl�nning efter et nyt l�nsystem. Det blev konstateret, at de manglende kontroller i en del tilf�lde medf�rte, at medarbejderne blev afl�nnet forkert.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering vedr�rende l�n viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
435. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Milj�- og Energiministeriet havde taget nogle indk�bsm�ssige initiativer i 2000, men at arbejdet med udf�rdigelse af en f�lles indk�bspolitik for ministeromr�det f�rst var p�begyndt i 2001, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
Revisionen af Milj�- og Energiministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke helt tilfredsstillende l�n- og personaleadministration i Skov- og Naturstyrelsen.
� Tilfredsstillende forretningsgange ved Milj�styrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks og Gr�nlands Geologiske Unders�gelse.
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration i Milj�styrelsen.
Revisionerne vedr�rende Milj�- og Energiministeriets omr�de har generelt vist, at ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
S. � 24.
F�devareministeriet
436. I tabel 59 er F�devareministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 59. F�devareministeriets bevillings- og
regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
2.989,0 |
98,2 |
�0,2 |
3.087,0 |
|
Regnskab.................. |
3.151,5 |
104,5 |
�0,4 |
3.255,6 |
|
Afvigelse, netto......... |
162,5 |
6,3 |
0,2 |
168,6 |
|
Afvigelse i %............. |
5,4 |
6,4 |
100,0 |
5,5 |
Tabel 60.
F�devareministeriets samlede
akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
1.495,4 |
1.509,6 |
1.394,4 |
437. Det fremg�r af tabel 59, at den samlede afvigelse for F�devareministeriet udgjorde netto 168,6 mio. kr., svarende til 5,5 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel faldt med 115,2 mio. kr. til 1.394,4 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 60.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab i driftsudgiftsregnskabet skyldtes hovedsageligt mindreindt�gter vedr�rende St�tte til fremme af �kologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri, Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfinansiering og Produktionstilskud og -afgifter. Mindreindt�gterne har sammenh�ng med indbudgettering p� bevillingslovene af forbrug af videref�rte bevillinger.
���� Faldet i det akkumulerede overskud til videref�rsel er noget mindre end det samlede merforbrug p� driftsudgiftsregnskabet og anl�gsregnskabet. Dette skyldes, at der p� hovedkonti, hvor der ikke er videref�rselsadgang, har v�ret merforbrug eller mindreindt�gt.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
Tabel 61.
Revision af regnskaberne for finans�ret
2000 for F�devareministeriets omr�de
438. Tabel 61 viser, at Rigsrevisionen p� F�devareministeriets
omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision
for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 3 udvidede gennemgange af
virksomhedsregnskaber, 5 revisioner i �rets l�b, 3 l�nrevisioner, 3 bygge- og
anl�gsrevisioner og tilsyn med intern revision i 2 institutioner.
���� Rigsrevisionen har foretaget en unders�gelse af hele F�devareministeriets bevillingsadministration med s�rlig v�gt p� �konomistyringen i Direktoratet for F�devareErhverv og i F�devaredirektoratet, jf. statsrevisorernes beretning nr. 10/00 om F�devareministeriets bevillingsadministration.
439. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
440. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger.
441. Den udvidede
gennemgang af Direktoratet for F�devareErhvervs virksomhedsregnskab viste, at
kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf var meget tilfredsstillende.
Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget og dokumentationen var meget
tilfredsstillende, og at tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer var
tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
442. Den udvidede
gennemgang af Statens Veterin�re Serumlaboratoriums virksomhedsregnskab viste,
at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf var tilfredsstillende.
Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget samt tilrettel�ggelsen af
m�linger og registreringer var meget tilfredsstillende, og at dokumentationen
var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
443. Revision i �rets l�b ved F�devareministeriets departement viste, at de unders�gte forretningsgange var meget tilfredsstillende.
444. Revision i �rets l�b
ved Statens Veterin�re Institut for Virusforskning, Danmarks
JordbrugsForskning, Direktion og Administration samt Danmarks
Fiskeriunders�gelser viste, at forretningsgangene generelt var
tilfredsstillende.
445. L�nrevision ved Plantedirektoratet og Statens Veterin�re Serumlaboratorium viste, at l�n- og personaleadministrationen var meget tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering vedr�rende l�n viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
446. Der blev i 2000 foretaget systemrevision af F�devareministeriets byggeadministration og projektrevisioner af bygningen af en ny laboratorie- og staldbygning ved Statens Veterin�re Serumlaboratorium og bygningen af en ny administrationsbygning ved F�devaredirektoratet. Det var Rigsrevisionens vurdering, at tilrettel�ggelsen af byggeadministrationens opgaver var tilfredsstillende, og at projekterne vedr�rende F�devaredirektoratets nye administrationsbygning og en ny laboratoriebygning ved Statens Veterin�re Serumlaboratorium blev gennemf�rt tilfredsstillende, jf. afsnit IV.D .
447. EU-direktoratet og Strukturdirektoratet blev sammenlagt til Direktoratet for F�devareErhverv den 1. april 2000, hvor ogs� en ny � 9-aftale tr�dte i kraft. Rigsrevisionens tilsyn med den interne revision for Direktoratet for F�devareErhverv har s�ledes omfattet begge direktorater.
���� Rigsrevisionen har l�bende gennemg�et Intern Revisions rapporter og har ved regelm�ssige m�der med Intern Revision dr�ftet dens rapporter og opfyldelse af revisionsplanen.
���� Rigsrevisionens indtryk er, at Intern Revision fungerer godt, og at den udf�rte revision er af god kvalitet og veltilrettelagt, ligesom det i det v�sentlige er lykkedes at indhente et revisionsm�ssigt eftersl�b fra tidligere �r.
448. Direktoratet for F�devareErhvervs interne revision har i henhold til � 9-aftalen mellem rigsrevisor og f�devareministeren revideret direktoratets �rsregnskab for 2000.
���� Revisionen, der har v�ret tilrettelagt og udf�rt i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder og principperne i Statslig Revision, har ikke givet anledning til bem�rkninger vedr�rende regnskabet, og regnskabsafl�ggelsen anses som helhed for tilfredsstillende.
���� Revisionen har haft et omfang, svarende til produkterne Afsluttende revision, Revision i �rets l�b og Tilskudsrevision.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision er det ogs� Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsafl�ggelsen p� de reviderede omr�der har v�ret tilfredsstillende.
449. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af interne revisioner viste, at den interne revision i Direktoratet for F�devareErhverv havde tilrettelagt planl�gning, udf�relse og opf�lgning p� revisionen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger og arbejdspapirer mv. tilfredsstillende, jf. afsnit IV.G.
450. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms viste, at p� F�devareministeriets omr�de manglede F�devaredirektoratet at afregne moms af EU-varek�b i 2000 p� i alt 0,5 mio. kr. Endvidere havde F�devaredirektoratet ikke foretaget indberetning til INTRASTAT om varek�bet, selv om det �rlige EU-varek�b oversteg gr�nsev�rdien p� 1,5 mio. kr. F�devareministeriet har i august 2001 oplyst, at F�devaredirektoratet har genoptaget indberetningen af EU-moms og vil kontakte Told�Skat vedr�rende momsafregningen for perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2001. Rigsrevisionens unders�gelse har i �vrigt ikke p�vist problemer for F�devareministeriets omr�de. Det er Rigsrevisionens vurdering, at p� F�devareministeriets omr�de har behandlingen af EU-moms v�ret tilfredsstillende, jf. afsnit IV.E.
451. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at F�devareministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Interne
kontroller
452. Revision i �rets l�b ved F�devaredirektoratet viste, at de unders�gte forretningsgange vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse ikke var tilfredsstillende, da der blev konstateret adskillige mangler.
���� Fakturering af tilgodehavende indt�gter vedr�rende
k�dkontrollen havde ikke fundet sted i 4 m�neder. Der var i flere tilf�lde
betalt betydelige bel�b i morarenter p� grund af forsinkede betalinger.
Salgsfakturaer vedr�rende k�dkontrollen blev ikke godkendt. Efter overgangen
til Navision Stat blev der i flere m�neder ikke foretaget interne afstemninger
af debitor- og kreditorkonti. Der blev ikke l�bende foretaget sammenholdelse
mellem saldi i Navision Stat og SCR.
���� F�devaredirektoratet har taget bem�rkningerne til efterretning og har foretaget opstramninger af forretningsgangene.
453. L�nrevision ved Statens Veterin�re Institut for Virusforskning viste, at de interne kontroller p� personaleomr�det ikke var helt tilfredsstillende.
���� Sagerne indeholdt s�ledes ikke i alle tilf�lde den n�dvendige dokumentation for uddannelse og tidligere anciennitetsgivende besk�ftigelse, ligesom den foretagne l�nanciennitetsberegning og dertil h�rende kontrol ikke var dokumenteret i sagerne. Herudover blev kontrol i forbindelse med frigivelse af l�ndata til betaling ikke foretaget til godkendt grunddokumentation.
���� Rigsrevisionen forventer, at de n�vnte forhold fremover l�ses p� en tilfredsstillende m�de.
�konomistyring
454. Unders�gelsen af F�devareministeriets bevillingsadministration viste bl.a., at der p� enkelte omr�der fortsat udestod nogle tiltag, f�r Direktoratet for F�devareErhvervs �konomistyring var tilfredsstillende.
���� I beretningen vurderede Rigsrevisionen, at F�devareministeriets institutioners �konomistyring generelt gav dem mulighed for en hensigtsm�ssig l�sning af deres opgaver og kontrolforpligtelser, som de forel� ultimo 2000.
���� Unders�gelsen viste, at F�devaredirektoratets �konomistyringsredskaber havde v�ret helt utilstr�kkelige, men havde v�ret i god udvikling i 2000. Direktoratets handlingsplan for god �konomistyring var imidlertid blevet forsinket p� v�sentlige punkter; bl.a. var direktoratets instrukser fortsat ikke p� plads. Hertil kom, at virksomhedsregnskabet var pr�get af, at en r�kke registreringer var un�jagtige, og at der var en vis usikkerhed med hensyn til det regnskabsm�ssige grundlag for nogle opg�relser.
���� F�devaredirektoratets virksomhedsregnskab indeholdt desuden meget f� analyser og vurderinger af produktivitet, effektivitet og m�lopfyldelse.
���� Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at F�devaredirektoratets kontrolgebyrer i 2000 fortsat ikke havde givet fuld omkostningsd�kning, og at direktoratet havde vanskeligheder med at tilvejebringe en korrekt og sikker registrering af kontrolaktiviteterne.
Revisionen af F�devareministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Ikke tilfredsstillende forretningsgange og �konomistyring i F�devaredirektoratet.
� Ikke helt tilfredsstillende �konomistyring i Direktoratet for F�devareErhverv, men tilfredsstillende regnskabsafl�ggelse og samarbejde med Direktoratets Interne Revision.
� Meget tilfredsstillende virksomhedsregnskab for Direktoratet for F�devareErhverv.
� Meget tilfredsstillende forretningsgange ved F�devareministeriets departement.
� Tilfredsstillende forretningsgange ved Statens
Veterin�re Institut for Virusforskning, ved Danmarks Jordbrugsforskning samt
ved Danmarks Fiskeriunders�gelser.
� Meget tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Plantedirektoratet og Statens Veterin�re Serumlaboratorium.
Revisionerne vedr�rende F�devareministeriets omr�de har generelt vist, at langt de fleste af ministeriets institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret v�sentlige mangler for F�devaredirektoratet.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set har v�ret tilfredsstillende.
T. � 26.
Erhvervsministeriet
455. I tabel 62 er Erhvervsministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 62. Erhvervsministeriets
bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
2.993,0 |
7,1 |
�3,1 |
2.997,0 |
|
Regnskab.................. |
2.527,3 |
11,0 |
�2,0 |
2.536,3 |
|
Afvigelse, netto......... |
465,7 |
3,9 |
1,1 |
460,7 |
|
Afvigelse i %............. |
15,6 |
54,9 |
35,5 |
15,4 |
Tabel 63.
Erhvervsministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
1.749,9 |
886,5 |
907,2 |
456. Det fremg�r af tabel 62, at den samlede afvigelse for Erhvervsministeriet udgjorde netto et mindreforbrug p� 460,7 mio. kr., svarende til 15,4 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg netto med 20,7 mio. kr. til 907,2 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 63.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab vedr�rte prim�rt driftsudgiftsregnskabet og skyldtes hovedsageligt mindreudgifter til v�rftsst�tte og regionaludvikling mv.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger.
���� Akkumulerede overskud til videref�rsel p� de enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger, bortset fra bel�bet p� 79,6 mio. kr. p� hovedkonto 32.01. Eksportfremme og internationalisering mv. som er omtalt nedenfor.
Tabel 64. Revision af regnskaberne for finans�ret 2000 for Erhvervsministeriets omr�de
457. Tabel 64 viser, at Rigsrevisionen p� Erhvervsministeriets omr�de for finans�ret 2000 har foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner, 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 3 revisioner i �rets l�b, 2 l�nrevisioner, 2 tilskudsrevisioner, 1 edb-revision og 1 revision af st�rre anskaffelser.
458. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
459. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
460. Revision i �rets l�b ved Forbrugerstyrelsen og S�fartsstyrelsen viste, at forretningsgangene vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse generelt var tilfredsstillende.
461. L�nrevisionen ved Fan� Navigationsskole og Esbjerg Maskinmesterskole viste, at l�n- og personaleadministrationen generelt var tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering vedr�rende l�n viste, at den personadskilte kontrol ved Fan� Navigationsskole og Esbjerg Maskin-mesterskole var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.A.
462. Tilskudsrevisionen ved Forbrugerstyrelsen og S�-fartsstyrelsen viste, at forretningsgange og interne kontroller generelt var tilfredsstillende.
463. Edb-revisionen ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viste, at styrelsens anvendelse af edb generelt var tilfredsstillende. En ny strategi fra februar 2001 er under implementering.
464. Revision af st�rre anskaffelser ved Patent- og Varem�rkestyrelsen vedr�rte edb-systemet uPDate. Procedurer og sagsbehandling i forbindelse med anskaffelsen var generelt tilfredsstillende.
465. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Erhvervsministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Regnskabsm�ssige
fejl
466. Den afsluttende revision ved Patent- og Varem�rkestyrelsen viste, at afstemningerne af statuskonti ikke var helt tilfredsstillende, idet nogle saldi ikke kunne opg�res p� grund af systemfejl. Af virksomhedsregnskabet for 2000 fremg�r det s�ledes, at et bel�b p� ca. 27,8 mio. kr. for perioden 1998-2000 ikke var indt�gtsf�rt i regnskabet, men placeret p� statuskonti.
���� Dette skyldtes den manglende integration mellem sagssystemet uPDate og �konomisystemet Concorde XAL, som er omtalt i pkt. 670 i beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999. Erhvervsministeren oplyste i sin redeg�relse til beretningen, at Patent og Varem�rkestyrelsen ultimo april 2001 ville foretage en endelig opg�relse af saldoen for debitorer, s� det fremgik, hvilke bel�b der vedr�rte 1998 og 1999.
���� Rigsrevisionen modtog i september 2001 forklaringer p� fejlbeh�ftede transaktioner fra maj 1998 til april 2001. Det fremgik ikke af forklaringerne, i hvilket omfang rettelserne vil p�virke indt�gts- og statuskontiene. For 2000 har fejlene bl.a. betydet, at indt�gterne ikke er opgjort korrekt, ligesom styrelsen ikke har kunnet foretage korrekt afregning til Den Europ�iske Patentorganisation (EPO). Der er s�ledes ikke foretaget afregning over for EPO for perioden 3. kvartal 1999 til og med ultimo 2000.
���� Styrelsen har i
november 2001 tilkendegivet, at konsekvenserne af rettelserne p� indt�gts- og
statuskonti er beregnet, og at rettelserne vil blive foretaget i regnskabet for
2001.
467. Rigsrevisionen bem�rkede ved bevillingskontrollen, at hovedkonto 32.01. Eksportfremme og internationalisering mv. havde et akkumuleret negativt bel�b til videref�rsel i 2001 p� 79,6 mio. kr.
���� Dette skyldtes, at et underskud fra 1999 p� 200,0 mio. kr. i forbindelse med opl�sningen af Dansk Eksportfinansieringsfond ved en fejl ikke var blevet udlignet p� till�gsbevillingsloven.
���� Erhvervsministeriet vil i samarbejde med �konomistyrelsen tage skridt til, at videref�rselsbel�bet korrigeres i 2001.
Interne
kontroller
468. Den afsluttende revision ved Erhvervsfremme Styrelsen viste, at afstemningerne af statuskonti, herunder afstemning mellem det lokale �konomisystem EX� og SCR, ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste, at de fleste af statuskontiene ikke var afstemt. Afstemningerne viste desuden, at der manglede udligning af en del �ldre poster. Erhvervsfremme Styrelsen har i september 2001 foretaget afstemninger af yderligere nogle statuskonti, men der mangler stadig oprydning af en del.
���� Styrelsen har oplyst, at der er nogle problemer dels ved overf�rsel af betalingsdata fra EX� til SCR, dels ved dannelse af primobeholdninger. Erhvervsfremme Styrelsen vil tage kontakt til leverand�ren af EX� med henblik p� en afklaring af, hvorledes de 2 systemer kan bringes til at fungere ensartet.
���� Erhvervsfremme Styrelsen er s�ledes i gang med at f� opklaret samtlige uoverensstemmelser af s�vel teknisk som af indholdsm�ssig karakter.
469. Revisionen af departementet viste, at der i maj 2001 manglede afstemninger vedr�rende 2000 for de fleste statuskonti. Departementet har oplyst, at der ikke i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2000 blev udarbejdet afstemningsskemaer for en r�kke statuskonti, men at departementet l�bende har foretaget en regelm�ssig kontrol af disse statuskonti, uden at denne kontrol er sket i form af afstemningsskemaer. Departementet har endvidere oplyst, at samtlige statuskonti er afstemt ultimo september 2001.
���� Rigsrevisionen skal bem�rke, at en
tilfredsstillende afstemning indeb�rer, at afstemningsmaterialet foreligger i
en s�dan form, at det umiddelbart kan afl�ses, hvilke �benst�ende poster
saldoen for den p�g�ldende konto best�r af. Endvidere skal det fremg� af
afstemningen, hvorn�r og af hvem den er blevet udf�rt. Endelig skal
afstemningerne forel�gges ledelsen, s� ledelsen i forbindelse med godkendelse
af regnskabet kan sikre, at aktiver og passiver er regnskabsm�ssigt afstemt, og
at de har en rimelig st�rrelse. Da det ikke kunne dokumenteres, at
departementets afstemninger levede op til disse krav, vurderer Rigsrevisionen
regnskabsafl�ggelsen for departementet som ikke helt tilfredsstillende vedr�rende
afstemning af statuskonti.
470. Revision i �rets l�b ved Skagen Skipperskole viste, at forretningsgangene ved regnskabsv�senets tilrettel�ggelse ikke var helt tilfredsstillende, da funktionsadskillelsen mellem regnskabsregistreringen og betalingsforretninger ikke var tilstr�kkelig.
���� Skolen ville tage skridt til at �ndre forretningsgangene p� omr�det.
�konomistyring
471. Den udvidede gennemgang af S�fartsstyrelsens virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l var tilfredsstillende, men at afrapporteringen heraf i virksomhedsregnskabet ikke var helt tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget var meget tilfredsstillende, og at tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer samt dokumentationen var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
Revisionen af Erhvervsministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger.
� Tilfredsstillende forretningsgange ved Forbrugerstyrelsen og S�fartsstyrelsen.
� Tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Fan� Navigationsskole og Esbjerg Maskinmesterskole.
� Ikke helt tilfredsstillende, at der fortsat er fejl i Patent- og Varem�rkestyrelsens regnskab.
� Ikke helt tilfredsstillende afstemninger af de fleste statuskonti i forbindelse med regnskabsafslutningen ved departementet og Erhvervsfremme Styrelsen.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved Skagen Skipperskole.
Revisionerne vedr�rende Erhvervsministeriets
omr�de har generelt vist, at en stor del af ministeriets styrelser og
institutioner har velfungerende interne kontroller og forretningsgange i
forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret
mangler ved afstemningerne af statuskonti i departementet, Patent- og
Varem�rkestyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. Endvidere var der mangler
vedr�rende forretningsgangene ved en s�fartsskole.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
472. I tabel 65 er Trafikministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser angivet for driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000.
Tabel 65.
Trafikministeriets bevillings- og regnskabstal samt afvigelser for
driftsudgifts-, anl�gs- og indt�gtsregnskabet for 2000
|
|
Driftsudgifts- |
Anl�gs- |
Indt�gts- |
I
alt |
|
-----
Mio. kr. ----- |
||||
|
Bevilling..................... |
6.255,6 |
3.272,0 |
�2.335,7 |
7.191,9 |
|
Regnskab.................. |
5.840,1 |
2.767,6 |
�1.673,6 |
6.934,1 |
|
Afvigelse, netto......... |
415,5 |
504,4 |
662,1 |
257,8 |
|
Afvigelse i %............. |
6,6 |
15,4 |
28,3 |
3,6 |
Tabel 66.
Trafikministeriets samlede akkumulerede overskud til videref�rsel
ultimo 1998-2000
|
|
1998 |
1999 |
2000 |
|
-----
Mio. kr. ----- |
|||
|
Akkumuleret overskud til
videref�rsel ultimo............... |
1.092,3 |
887,2 |
2.236,8 |
473. Det fremg�r af
tabel 65, at den samlede afvigelse for Trafikministeriet udgjorde netto 257,8
mio. kr., svarende til 3,6 % af de samlede bevillinger. Ministeromr�dets
samlede akkumulerede overskud til videref�rsel steg med 1.349,6 mio. kr. til
2.236,8 mio. kr. ultimo 2000, jf. tabel 66.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab p� driftsudgiftsregnskabet skyldtes hovedsageligt en mindreudgift p� 475,4 mio. kr. vedr�rende St�tte til privatbaner, investeringstilskud. Mindreudgiften vedr�rer prim�rt g�ldseftergivelse samt ekstraordin�rt statsligt tilskud, jf. Akt 111 13/12 2000.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab p� anl�gsregnskabet skyldtes hovedsageligt et mindreforbrug p� 99,8 mio. kr. for anl�g af hovedlandeveje mv., en merindt�gt p� 122,0 mio. kr. vedr�rende Banestyrelsen og en mindreudgift p� 198,8 mio. kr. vedr�rende Banestyrelsen.
���� Nettoafvigelsen mellem bevilling og regnskab p� indt�gtsregnskabet skyldtes hovedsageligt en mindreindt�gt p� 750,0 mio. kr. vedr�rende K�benhavns Havns omdannelse til aktieselskab og en mindreindt�gt p� 493,3 mio. kr. vedr�rende St�tte til privatbaner, investeringstilskud. Mindreindt�gten vedr�rer g�ldseftergivelse samt ekstraordin�rt statsligt tilskud, jf. Akt 111 13/12 2000.
���� Stigningen i akkumuleret overskud til videref�rsel ultimo vedr�rer prim�rt Banestyrelsen og privatbanerne.
���� Afvigelserne mellem bevilling og regnskab p� de
enkelte hovedkonti giver ikke Rigsrevisionen anledning til bem�rkninger,
bortset fra afvigelsen p� hovedkonto 28.63.02. Banestyrelsen (anl�g) som er
omtalt nedenfor.
Tabel 67.
Revision af regnskaberne for finans�ret 2000
for Trafikministeriets omr�de
474. Tabel 67 viser, at der p� Trafikministeriets omr�de for finans�ret 2000 er foretaget bevillingskontrol og afsluttende revision for alle relevante institutioner samt gennemf�rt 1 udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber, 10 revisioner i �rets l�b, 5 l�nrevisioner, 2 tilskudsrevisioner, 2 edb-revisioner, 2 bygge- og anl�gsrevisioner samt tilsyn med 1 intern revision.
475. Resultaterne af
revisionerne er omtalt nedenfor. Omtalen af de revisioner, der har resulteret i
vurderingen meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, fremg�r
umiddelbart efter dette punkt. De revisioner, der har resulteret i vurderingen
ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende, er omtalt under de
enkelte kategorier af bem�rkninger.
476. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til v�sentlige bem�rkninger, bortset fra de der er omtalt nedenfor.
477. Ved de udf�rte revisioner i �rets l�b ved Jernbanetilsynet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer p� �erne, Audit�ren under Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Vagar Lufthavn samt Kystinspektoratet vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgange og interne kontroller var tilfredsstillende.
478. L�nrevisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ved Statshavnsadministrationen i Frederikshavn samt BornholmsTrafikken var tilfredsstillende.
479. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelse og indplacering viste endvidere, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede ved Banestyrelsen, Bornholmstrafikken og Statshavnsadministrationen, Frederikshavn, jf. afsnit IV.A.
480. Tilskudsrevision for Jernbanetilsynet viste tilfredsstillende tilskudsadministration.
481. Revision af Vejdirektoratets administrative edb-systemer viste tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller.
482. Bygge- og
anl�gsrevision ved Vejdirektoratet har omfattet udbud, entreprisekontrakter,
teknisk og �konomisk styring og kontrol vedr�rende en r�kke st�rre
anl�gsprojekter. Revisionen viste tilfredsstillende forretningsgange og interne
kontroller. I �vrigt finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at der er
indf�rt projektorganisering ved Anl�gsomr�det i Skanderborg.
483. Rigsrevisionens opf�lgning p� Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten viste, at Trafikministeriet havde taget initiativer i 2000 til at formulere en indk�bspolitik og udarbejde en handlingsplan, jf. afsnit IV.F. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
484. Rigsrevisionen har foretaget en statistisk stikpr�verevision af Trafikministeriets samlede l�nudbetalinger i 2000 p� i alt 1.186,4 mio. kr. Stikpr�ven har best�et af 65 m�nedsl�nninger fordelt over ministeriets omr�de. Ved revisionen af den enkelte m�nedsl�n har Rigsrevisionen unders�gt, om det udbetalte bel�b var korrekt, mens det ikke i den forbindelse er unders�gt, om forretningsgange og interne kontroller har fungeret tilfredsstillende.
���� Resultatet af stikpr�verevisionen var, at der ikke blev fundet fejl. Dette betyder, at det samlede statistiske beregnede fejlbel�b for ministeriets l�nudbetalinger under �t er s� lille, at regnskabets oplysninger om l�nudgifterne samlet set giver et rigtigt billede. Det udelukker dog ikke, at der inden for ministeriet kan v�re delomr�der, hvor der har v�ret fejl i st�rre omfang.
���� Rigsrevisionen har ud over stikpr�verevisionen foretaget l�nrevision i form af unders�gelse af forretningsgange og interne kontroller ved 5 institutioner. Denne revision viste, at 3 institutioner havde en tilfredsstillende l�n- og personaleadministration, mens den ikke var helt tilfredsstillende ved 2 institutioner.
���� Set under �t finder Rigsrevisionen, at den statistiske stikpr�verevision og l�nrevision underbygger hinanden og giver et samlet billede af et ministerium med korrekte l�nudbetalinger og generelt tilfredsstillende l�nforretningsgange.
485. I forbindelse med den afsluttende revision og
bevillingskontrollen for � 28.41.03. Esbjerg Statshavnsadministration og
28.41.05. Esbjerg Trafikhavn konstaterede Rigsrevisionen en r�kke fejl og
mangler i forbindelse med den regnskabsm�ssige afslutning for 2000. Forholdene
er under dr�ftelse med Trafikministeriet og vil blive behandlet i en beretning
om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til lokalsamfundene, som
Rigsrevisionen forventer at afgive primo 2002.
Interne
kontroller
486. Ved revision i �rets l�b i departementet konstaterede Rigsrevisionen flere tilf�lde af dobbeltbetalte leverand�rfakturarer til i alt ca. 2,6 mio. kr. vedr�rende en bestemt leverand�r. Departementet har efterf�lgende �ndret forretningsgange og kontroller vedr�rende den p�g�ldende leverand�rs ydelser og fakturaer.
���� Videre viste gennemgangen af bilag vedr�rende IT-anskaffelser, at departementets udstyrs- og inventarlister p� alle v�sentlige omr�der var mangelfulde. Departementet iv�rksatte efterf�lgende en omfattende nyregistrering af inventar og udstyrsgenstande.
���� Revisionen viste endvidere at departementet ikke
havde formuleret en IT-strategi med dertilh�rende IT-sikkerhedsinstruks mv.
Departementet har nu p�begyndt dette arbejde.
���� Samlet set finder Rigsrevisionen, at departementets tilrettel�ggelse af forretningsgange og interne kontroller ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
487. I forbindelse med revisionen af F�rdselsstyrelsen konstaterede Rigsrevisionen efter forudg�ende henvendelse fra departementet, at der var foreg�et uregelm�ssigheder i styrelsens administration. S�ledes havde institutionen gennem l�ngere tid udbetalt v�sentlige bel�b som kontante l�nforskud, som ikke rutinem�ssigt blev modregnet ved f�rstkommende l�nudbetaling, men som henstod uafregnet som tilgodehavende gennem l�ngere tid. Rigsrevisionen bem�rkede derudover, at der ikke forel� dokumenteret l�bende afstemninger af styrelsens drifts- og statuskonti for halvdelen af regnskabs�ret.
���� Trafikministeriets departement gennemf�rte i tilknytning til uregelm�ssighederne en unders�gelse af de administrative forhold i F�rdselsstyrelsen. Efterf�lgende har institutionen omlagt sine forretningsgange.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at F�rdselsstyrelsen ikke har overholdt de interne kontroller og forretningsgange, der fremg�r af styrelsens institutionsinstruks, hvilket har muliggjort uregelm�ssighederne.
488. Revision i �rets l�b ved Statshavnsadministrationen i Frederikshavn viste, af de unders�gte forretningsgange vedr�rende regnskabsv�senets tilrettel�ggelse ikke var helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen bem�rkede, at
funktionsadskillelsen mellem
regnskabsregistreringen og betalingsforretninger ikke var tilstr�kkelig. Endvidere
var grundlaget for udskrivning af indt�gtsfakturaer vedr�rende afgifter ikke
blevet kontrolleret i flere �r. Herudover har Statshavnsadministrationen ikke
etableret et selvst�ndigt testmilj� til afpr�vning af program�ndringer.
Program�ndringerne blev indl�st til �konomisystemet direkte i
produktionsmilj�et, hvilket vil kunne medf�re fejl i produktionsdata.
���� Trafikministeriet har hertil bem�rket, at Statshavnsadministrationen i Frederikshavn i et par �r har v�ret under afvikling, hvorved ansatte er fratr�dt og stillinger ikke s�gt genbesat.
489. L�nrevisionen ved Statens Bilinspektion viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. S�ledes indeholdt regnskabsinstruksen ikke underskriftsblade over organisationens attestationsberettigede. Videre konstaterede Rigsrevisionen i flere tilf�lde, at der manglede dokumentation for stedfundne l�nindplaceringer. Rigsrevisionen konstaterede desuden i flere tilf�lde, at udligningstill�g blev fejlberegnet i tilknytning til, at medarbejdere overgik til ans�ttelse efter NY L�N. Endelig bem�rkede Rigsrevisionen en r�kke fejl/mangler i enkeltst�ende afl�nningsforhold.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelser og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var utilstr�kkelig, jf. afsnit IV.A.
���� Trafikministeriet har hertil oplyst, at ministeriet har foranlediget, at Statens Bilinspektion efterf�lgende har indf�rt systematisk kontrol og ikke som tidligere stikpr�vekontrol, og samtidigt har Statens Bilinspektion omlagt den personadskilte kontrol tilfredsstillende.
490. L�nrevisionen ved Banestyrelsen, R�dgivningsdivisionen viste, at l�n- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. Revisionen viste, at R�dgivningsdivisionen besk�ftigede konsulenter i ans�ttelseslignede situationer. Udgifter til konsulenter bogf�res p� konto 14.70 som k�b af tjenesteydelser og belaster dermed ikke institutionens l�nsum.
���� Efter Rigsrevisionens opfattelse er der tale om et egentligt ans�ttelsesforhold. Divisionen stillede lokale mv. til r�dighed, og al arbejdstid skulle anvendes p� de aftalte opgaver. De p�g�ldende blev honoreret efter regning. Som eksempel kan n�vnes en r�dgivende konsulent, der oppebar 695 kr. i timen ekskl. moms. Den p�g�ldende havde i januar og februar 2000 f�et honoreret regninger for henholdsvis ca. 152.000 kr. og 153.000 kr. inkl. moms. R�dgivningsdivisionen har over for Rigsrevisionen oplyst, at besk�ftigelsen af den p�g�ldende oph�rte ca. 1. juli 2000. Rigsrevisionen finder, at Banestyrelsen n�je b�r vurdere, hvorn�r bestemmelserne om benyttelse af konsulenter henholdsvis egentlig ans�ttelse b�r anvendes.
���� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelser og indplacering viste, at den personadskilte kontrol i forbindelse hermed var til stede, jf. afsnit IV.A.
�konomistyring
491. Den udvidede gennemgang af Danmarks Meteorologiske Instituts virksomhedsregnskab viste, at kvaliteten af de opstillede m�l og afrapporteringen heraf var tilfredsstillende. Gennemgangen viste videre, at styringsgrundlaget ikke var helt tilfredsstillende, men at tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer samt dokumentationen var tilfredsstillende, jf. afsnit IV.I.
492. Rigsrevisionen udvalgte som led i tilskudsrevisionen ved Trafikministeriets departement, hovedkonto 28.11.78. Trafikpulje mv. (Reservationsbevilling) til n�rmere gennemgang. Den egentlige trafikpulje er f�rt p� underkonto 10.
���� Trafikpuljen er oprettet ved Akt 196 8/3 1995 med virkning fra 1. januar 1995. I perioden 1995-2000 er der bevilget 426,7 mio. kr., fordelt p� i alt 259 projekter. Af disse oftest fler�rige projekter er 131, til en samlet bevillingssum p� i alt 160,3 mio. kr., blevet administreret af departementet, mens styrelser under departementet har administreret 128 projekter til en samlet bevillingssum p� i alt 266,4 mio. kr.
���� Rigsrevisionen konstaterede i januar 2001, at departementet for s� vidt angik egne projekter ikke var i stand til at redeg�re for bevillinger, forbrug og opsparingens fordeling p� enkeltprojekter. I maj 2001 opstillede departementet en specifikation over projekterne for �rene 1995-2000, der var afstemmelig med periodens bevillinger og forbrug, og som tilvejebragte det �konomiske overblik over departementets andel af ordningen.
���� If�lge specifikationerne er ca. 50 projekter afsluttet, og der henst�r p� en stor del af disse projekter uforbrugte midler. Det er uklart, om flere projekter bevilget i perioden 1996-1999 kan betragtes som igangv�rende eller afsluttet, da der ikke forekommer forbrug p� projekterne. Det fremg�r ogs�, at mindreforbrug p� visse projekter opvejes af et betydeligt merforbrug p� andre.
���� For s� vidt ang�r Trafikministeriets
underliggende styrelsers administration af 128 projekter til en samlet
bevillingssum p� i alt 266,4 mio. kr. har Trafikministeriet endnu ikke tilvejebragt
et samlet overblik over bevillinger, forbrug og restopsparing, der er
afstemmeligt til periodens samlede bevillinger og forbrug. Rigsrevisionen har
kunnet konstatere, at regnskabsafl�ggelsen i styrelserne vedr�rende
Trafikpuljemidlerne har v�ret uensartet, s� de enkelte projekter ikke i alle
tilf�lde s�rskilt fremg�r af rapporteringen i virksomhedsregnskaberne.
Rigsrevisionen har endvidere kunnet konstatere, at der i de enkelte styrelsers
samlede opsparing indg�r betydelige uforbrugte midler vedr�rende Trafikpuljen.
Det fremg�r ligeledes, at der p� andre projekter har v�ret et betydeligt
merforbrug. Det er dog uklart, i hvilket omfang de enkelte projekter kan betragtes
som afsluttet.
���� Rigsrevisionen kunne konstatere, at departementet p� intet tidspunkt har haft iv�rksat normale forretningsgange og kontroller for administration af tilskudsmidlerne i Trafikpuljen. Ingen af de opsatte regler for god tilskudsadministration, jf. Finansministeriet vejledning af maj 1996 om forvaltning af tilskud, havde s�ledes v�ret anvendt p� et systematisk og formaliseret grundlag. Dette g�lder fx fasts�ttelse af sagsbehandlingsregler, ans�gninger og ans�gerkreds, regler for budget, tilsyn, regnskabsregler og krav til dokumentation, oplysningspligt, l�bende kontrol, fasts�ttelse af krav til forvaltningen, evalueringsplaner, initiativer til justering af projekter mv.
���� Trafikministeriet har oplyst, at den overordnede administration og �konomistyring i perioden 1995-2000 har v�ret forankret centralt. Ansvaret for administrationen af det enkelte projekt har i forbindelse med udm�ntningen af puljen v�ret uddelegeret b�de til andre kontorer i ministeriet samt til ministeriets institutioner.
���� Videre oplyses, at Trafikpuljen har v�ret anvendt til meget forskelligartede projekter og er blevet administreret i varierende kontekster. Der er ikke blevet udarbejdet generelle skriftlige instrukser eller procedurer for administrationen af Trafikpuljeprojekter.
���� Efter Trafikministeriets opfattelse betyder dette imidlertid ikke, at administrationen n�dvendigvis har v�ret utilfredsstillende, men snarere at den administrative praksis er blevet fastlagt efter en konkret vurdering af det p�g�ldende projekt. Med j�vne mellemrum (1995, 1996, 1998, 1999) er der centralt udarbejdet statusbeskrivelser for Trafikpuljen.
���� Trafikministeriet
oplyser videre, at ministeriet i forbindelse med implementeringen af Navision
Stat i efter�ret 2000 har p�begyndt udarbejdelsen af generelle skriftlige
retningslinjer. Endvidere udarbejdes
retningslinjer for institutionerne, der bl.a. skal sikre en systematisk
indrapportering, s� departementet fremover har et l�bende overblik over puljens
anvendelse.
���� Trafikministeriet
har i august 2001 anmodet ministeriets institutioner om status for igangv�rende
trafikpuljeprojekter, s� der kan ske en oprydning af sagerne og derved sikre,
at eventuelle restmidler tilbagef�res til departementet med henblik p� fornyet
forel�ggelse for Finansudvalget.
���� Rigsrevisionen skal hertil anf�re, at hverken ministeriets notater eller statusredeg�relser har haft en form og karakter, der muliggjorde tilstr�kkelig �konomisk og administrativ opf�lgning p� de iv�rksatte projekter.
���� Rigsrevisionen finder det positivt, at man nu
iv�rks�tter procedurer og administrative forskrifter, der skal sikre, at
ministeriet kan efterleve begrebet �god tilskudsforvaltning�. Rigsrevisionen
skal anbefale, at Trafikministeriet l�gger v�gt p� Finansministeriets
vejledning, s� ministeriet som tilskudsyder kan sikre og efterf�lgende har
dokumentation for, at tilskuddene anvendes til det eller de form�l, som
midlerne er bevilget til og i overensstemmelse med de foruds�tninger, der er
fastsat for at opn� tilskuddet.
���� Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at ministeriet for perioden 1995-2000 ikke har haft fastsat retningslinjer, der kunne have sikret det �konomiske og administrative overblik over Trafikpuljen. Ministeriet har beklaget dette og taget kritikken til efterretning.
493. Rigsrevisionens revision i �rets l�b ved BornholmsTrafikken er omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 1999, pkt. 692, samt Endelig bet�nkning over statsregnskabet for finans�ret 1999, s. 185, pkt. 96, idet omtalen her ogs� d�kkede en v�sentlig del af 2000. Den afsluttende revision for 2000 gav ikke anledning til yderligere bem�rkninger. Rigsrevisionen har siden for�ret 2001 deltaget i den nedsatte f�lgegruppe vedr�rende arbejdet med at forbedre BornholmsTrafikkens �konomistyring. Rigsrevisionen forventer p� grundlag heraf en styrkelse af �konomistyringen i 2002. Rigsrevisionen vil fortsat, via den nedsatte f�lgegruppe, f�lge det videre arbejde med at styrke BornholmsTrafikkens �konomistyring.
494. Rigsrevisionens
gennemgang af Banestyrelsens regnskabsm�ssige forklaringer i
virksomhedsregnskabet vedr�rende anl�gsprojekterne p�
hovedkonto 28.63.02 viste en difference p� 121,2 mio. kr. imellem
faktisk opsparing p� 267,7 mio. kr. og n�dvendig opsparing p� 388,9 mio. kr.
Den n�dvendige restopsparing opgjorde Rigsrevisionen bl.a. ud fra
restbevillingerne for finans�rene 2001-2005, jf. finansloven for 2001.
Rigsrevisionen meddelte Trafikministeriet, at det er Rigsrevisionens
opfattelse, at differencen er udtryk for en forel�big samlet overskridelse af
anl�gsbevillingerne.
���� Trafikministeriet
har hertil oplyst, at Banestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af
anl�gsbudgettet og fordelingen af opsparingen ultimo 2000 har identificeret en
difference mellem faktisk opsparing og n�dvendig opsparing i samme
st�rrelsesorden, som den af Rigsrevisionen opgjorte. Differencen, eller mankoen,
kan henf�res til forskellige forhold, bl.a. tidligere �rs igangs�ttelse af
�vrige anl�gsaktiviteter finansieret af Banestyrelsens opsparing, up�agtet at
opsparingen hele tiden har v�ret forbeholdt enkeltprojekter og aktiviteter, der
har v�ret forsinkede i deres udf�relse.
���� Banestyrelsen
har ved gennemgangen af tidligere �rs anl�gsbudgetter m�ttet konstatere visse
vanskeligheder ved at skulle identificere pr�cist, hvilke aktiviteter der har
v�ret finansieret af opsparingen p� anl�gsbevillingen.
���� Trafikministeriet
har oplyst, at Banestyrelsen i dialog med Trafikministeriets departement har
igangsat en gennemgang af alle anl�gsprojekter med henblik p� at identificere
eventuelle besparelsesmuligheder.
���� Trafikministeriet
har videre oplyst, at ministeriet forventer, at finansieringen af anl�gsmankoen
kan ske ved besparelser og budgetforbedringer i Banestyrelsen, hvilket fremg�r
af anm�rkningsteksten til konto 28.63.02 p� finanslovforslaget for 2002.
���� Banestyrelsen
har i sin redeg�relse til Trafikministeriet �nsket at fremh�ve, at det ikke er
muligt at opg�re, hvilke finanslovprojekter der har finansieret aktiviteter
afholdt under �Pulje til �vrige investeringer�. Det skyldes, at opsparingen har
v�ret opgjort som �t tal for hele � 28.63.02, hvorfor det ikke vil fremg�,
hvilket anl�gsprojekt der har �l�nt� pengene til r�dighedspuljen.
���� Efter Rigsrevisionens opfattelse afspejler sagen,
at der har v�ret tale om d�rlig bevillingsadministration i Banestyrelsen.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Banestyrelsen har
sammenblandet finansieringen af konkrete anl�gsprojekter p� finansloven med den
l�bende r�dighedspulje, hvorved et merforbrug p� r�dighedspuljen har v�ret
d�kket ind via mindreforbrug p� anl�gsprojekterne.
Manglende overholdelse af g�ldende regler
495. Revision i �rets l�b ved departementet viste, at departementets leje af kopimaskiner var af typen finansiel leasing, der if�lge Budgetvejledningen 1996, pkt. 20.1.12, ikke m� finde sted. Departementet har efterf�lgende f�et �ndret kontrakterne, s� der nu er tale om en ren lejeaftale p� almindelige vilk�r, og s� den samlede leje er nedbragt betydeligt.
Andet
496. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den interne revision i Banestyrelsen vedr�rende revision af regnskabet for 2000 forl�b meget tilfredsstillende. Rigsrevisionens tilsyn viste, at den interne revision i Banestyrelsen havde tilrettelagt planl�gning, udf�relse og opf�lgning p� revisionen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger og arbejdspapirer mv., tilfredsstillende, men at der var muligheder for forbedring vedr�rende planl�gning, opf�lgning p� revisionsplanen og kvalitetssikring, jf. ogs� Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af interne revisioner, jf. afsnit IV.G.
���� Rigsrevisionens tilsyn viste endvidere, at der var etableret procedurer, der sikrede, at der blev fulgt op p� revisionsbem�rkningerne, og at alle v�sentlige og principielle forhold blev forelagt for de reviderede enheders �verste ledelse samt Banestyrelsens direktion. Dette finder Rigsrevisionen meget tilfredsstillende.
497. Banestyrelsen, Intern Revision, har over for Rigsrevisionen afgivet s�rskilt beretning om revisionen af Banestyrelsens 2000-regnskab. De v�sentligste bem�rkninger heri har af Rigsrevisionen v�ret forelagt til udtalelse hos s�vel Banestyrelsens ledelse som Trafikministeriet.
���� Efterf�lgende redeg�res for revisionens form�l, omfang og resultat.
���� Revisionen af Banestyrelsen er baseret p� indg�et � 9-aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor.
���� Planl�gningen og gennemf�relsen af revisionen er foretaget med hovedv�gten af revisionsindsatsen koncentreret omkring de regnskabsomr�der og regnskabsposter, hvor risikoen for v�sentlige fejl, p� baggrund af en vurdering af forretningsgangene og de interne kontroller samt erfaringer fra tidligere �rs revisioner, vurderes som st�rst.
���� Revisionen er af Banestyrelsen, Intern Revision, gennemf�rt som revision i �rets l�b og som afsluttende revision i forbindelse med regnskabsafslutningen ved bes�g i de enkelte enheder af Banestyrelsen.
���� Banestyrelsen, Intern Revision, har endvidere foretaget bygge- og anl�gsrevision af udvalgte projekter. Revisionen heraf har ikke givet anledning til bem�rkninger
���� I sidste halvdel af 2000 har Intern Revision i samarbejde med Rigsrevisionen gennemf�rt revision af edb-anvendelsen af Banestyrelsens administrative IT-systemer.
498. Intern Revisions afsluttende revision har givet anledning til f�lgende revisionsbem�rkninger vedr�rende �rsafstemninger og specifikationer.
���� I forbindelse med �rsafslutningen for 2000 har regnskabs- og �konomiafdelingerne i lighed med tidligere �r udarbejdet diverse afstemningsmateriale, specifikationer, dokumentation og regnskabsforklaringer. Overordnet er det udarbejdede materiale af tilfredsstillende kvalitet. Der er s�ledes i forhold til 1999 sket en forbedring med hensyn til dokumentationen af dels det udf�rte arbejde og konklusionen herp�, og dels afstemningen af dataudtr�k og specifikationer over til finansbogf�ringen.
���� I Servicedivisionen skal kvalitetsforbedringen dog vurderes p� baggrund af, at en v�sentlig del af det udf�rte afstemningsarbejde mv. er udf�rt af konsulenter fra et eksternt revisionsfirma. Af udgifterne til bogholderi- og regnskabsm�ssig assistance mv. tegner et revisionsfirma sig for ca. 6 mio. kr. En v�sentlig del af konsulentassistancen har best�et i almindelige bogholderi- og regnskabsm�ssige specifikations- og afstemningsarbejder mv. samt gennemgang af forretningsgange � arbejdsopgaver, som ikke kr�ver s�rlig ekspertise, ud over erfaring fra normalt forefaldende arbejdsopgaver i et bogholderi eller regnskabsafdelingen.
���� Trafikministeriet og Banestyrelsens ledelse er enig i, at konsulentforbruget er for stort, hvorfor der nu, via retningslinjer til divisionerne, er iv�rksat initiativer til at rette op p� forholdene. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
499. Den af Intern Revision udf�rte revisionen i �rets l�b har givet anledning til bem�rkninger vedr�rende bl.a. kontrol af attestationer og dispositionsbef�jelser p� udgiftsbilag samt overtr�delse af regler omkring manglende personadskillelse mellem hvervet som kasserer og adgangen til at bogf�re (Servicedivisionen).
���� For 2000 er der ikke foretaget en samlet l�nafstemning mellem registreringerne i l�nsystemet og registreringerne i finansbogf�ringen samt l�nangivelserne til Told�Skat. En s�dan afstemning b�r foretages med henblik p� at sikre et korrekt regnskabsgrundlag samt forhindre, at bevidste eller ubevidste fejl opst�r i forbindelse med l�nudbetalinger. Banestyrelsens �konomiafdeling har p�begyndt den skitserede l�nafstemning for 2000, men resultatet heraf foreligger endnu ikke.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Banestyrelsen, p� grundlag af de af Intern Revision p�pegede fejl og mangler, l�bende iv�rks�tter tiltag til at rette op p� forholdene.
500. Revisionen af anvendelsen af Banestyrelsens administrative edb-systemer f�rte til en r�kke overordnede konklusioner og anbefalinger samt til en r�kke mere specifikke vurderinger og anbefalinger. Revisionen viste, at det var uklart, i hvilken udstr�kning IT-styringen blev ud�vet henholdsvis centralt eller decentralt i de 3 IT-funktioner, henholdsvis i Infrastruktur-virksomheden, R�dgivningsdivisionen og Servicedivisionen.
���� De fleste udviklingsopgaver
blev igangsat p� baggrund af opst�ede ad hoc-�nsker/-beslutninger hos brugerne,
og f�lles procedurer for konvertering, godkendelse og igangs�ttelse af nye
eller �ndring af eksisterende systemer, g�ldende for samtlige IT-enheder i
Banestyrelsen blev anbefalet.
���� Revisionen viste, at der i Banestyrelsens centrale enheder (infrastrukturforvalterdelen) og i R�dgivningsdivisionen p� de v�sentligste omr�der var gode edb-kontroller og procedurer. I Servicedivisionen var der p� de fleste omr�der et behov for styrkelse af kontrolmilj�et. Servicedivisionen kunne, som f�lge af den etablerede netstruktur og den geografisk spredte placering af IT-udstyr og applikationer samt organiseringen af IT-funktionen, ikke umiddelbart leve op til de stillede krav til IT-sikkerheden i Banestyrelsen. Revisionen viste i relation til IT-drift og -sikkerhed, at der ikke blev taget h�jde for, at systemvedligeholdelse og udvikling kr�vede mange ressourcer. Endvidere skete anskaffelsen og ibrugtagningen af IT-udstyr og software uden central styring og uden om IT-funktionen, ligesom registreringen af udstyret ikke fungerede optimalt. Licensstyringen var ikke tilfredsstillende, og driftsafviklingen fungerede ikke tilfredsstillende, bl.a. som f�lge af geografisk spredte installationer. De spredte installationer medf�rte endvidere d�rlig sikkerhed, utilfredsstillende backup-kvalitet og uforholdsm�ssigt stort arbejde i forbindelse med opgraderinger og installationer.
���� Banestyrelsens ledelse har igangsat et IT-strategiarbejde, der forventes klar til godkendelse i efter�ret 2001.
���� Rigsrevisionen finder tiltagene positive, men finder det dog presserende, at de rejste problemstillinger vedr�rende Servicedivisionen, herunder sp�rgsm�let om licensstyring finder sin snarlige l�sning.
���� P� baggrund af Rigsrevisionens tilsyn og samarbejde med den interne revision finder Rigsrevisionen samlet set, og under hensyntagen til Banestyrelsens st�rrelse, at Banestyrelsens forretningsgange, interne kontroller og �konomistyring ikke er helt tilfredsstillende.
Revisionen af Trafikministeriets omr�de gav anledning til f�lgende v�sentlige bem�rkninger:
� Tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved Jernbanetilsynet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer p� �erne, Audit�ren ved Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Vagar Lufthavn samt Kystinspektoratet.
� Tilfredsstillende
regnskabsv�sen ved Vejdirektoratets anl�gsomr�de.
� Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller i Trafikministeriets departement.
� Ikke tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller ved F�rdselsstyrelsen.
� Ikke helt tilfredsstillende tilrettel�ggelse af regnskabsv�senet ved Statshavnsadministrationen Frederikshavn.
� Ikke helt tilfredsstillende l�n- og personaleadministration ved Statens Bilinspektion og Banestyrelsen.
� Ikke
tilfredsstillende tilskudsforvaltning i Trafikministeriets departement.
� Ikke
helt tilfredsstillende forretningsgange, interne kontroller og �konomistyring
ved Banestyrelsen.
Revisionen vedr�rende Trafikministeriet omr�de har generelt vist, at en stor del af ministeriets institutioner har velfungerende forretningsgange og interne kontroller i forbindelse med regnskabsv�senets tilrettel�ggelse. Der blev dog konstateret mangler p� flere v�sentlige omr�der ved ca. halvdelen af de reviderede institutioner, herunder ved de store institutioner samt ved departementet.
���� P� baggrund af den udf�rte revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeromr�dets regnskabsafl�ggelse for 2000 samlet set ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
A. L�n �
ans�ttelse og indplacering
501. Ved
ans�ttelse af en ny medarbejder i en statslig institution skal der foretages en
beregning af den nye medarbejders eventuelle tidligere anciennitetsgivende
besk�ftigelse og en indplacering efter g�ldende overenskomst. Da en forkert
anciennitetsberegning eller l�nindplacering kan have l�nm�ssig betydning mange
�r frem i tiden, skal anciennitetsberegningen og l�nindplaceringen v�re
underlagt en personadskilt kontrol, jf. Finansministeriets
�konomi-Administrative Vejledning om personaleadministration.
���� De n�vnte regler om en personadskilt kontrol i forbindelse med nyans�ttelser g�lder i princippet tilsvarende, hvor en medarbejder, der allerede er ansat i institutionen, skal have foretaget en ny indplacering. Eksempelvis skal beregninger, der skal foretages, hvor en ansat overg�r til det nye l�nsystem i staten, undergives den samme personadskilte kontrol som ved ans�ttelse af en ny medarbejder.
���� I beretning nr. 18/99 om revisionen af
statsregnskabet for 1999 beskrev Rigsrevisionen resultatet af l�nrevisionen ved
de 50 institutioner, som Rigsrevisionen bes�gte i 1999. Det fremg�r af dette
afsnit, at 2 af de hyppigste fejltyper var manglende eller utilstr�kkelig
kontrol af l�nindplaceringer samt forkerte indplaceringer eller fejlagtige status�ndringer.
P� den baggrund har Rigsrevisionen fundet det relevant at foretage en n�rmere
unders�gelse af sammenh�ngen mellem manglende eller utilstr�kkelige kontroller
ved ans�ttelser/indplaceringer og konkrete tilf�lde af forkerte
anciennitetsberegninger eller indplaceringer.
502. Rigsrevisionens tv�rg�ende unders�gelse af ans�ttelser og indplaceringer er foretaget p� baggrund af 49 udvalgte l�nforretningsgangsbes�g blandt samtlige de statslige institutioner, hvor Rigsrevisionen i 2000 aflagde l�nrevisionsbes�g. Ved hver af de 49 institutioner er der gennemf�rt en interviewunders�gelse, hvor der sp�rges til institutionernes forretningsgange i forbindelse med l�n- og personaleadministration, og der er foretaget en gennemgang af stikpr�vevist udvalgte l�n- og personalesager. I alt er der ved de 49 institutioner gennemg�et ca. 1.150 personalesager, og i ca. 675 af disse har Rigsrevisionen unders�gt sp�rgsm�let om ans�ttelse og indplacering. Gennemgangen af disse ca. 675 sager viste, at der i 4 % af sagerne blev konstateret konkrete fejl vedr�rende ans�ttelse og indplacering.
���� P� grundlag af de 49 bes�g i 2000 har Rigsrevisionen sammenholdt institutionernes forretningsgange og kontrolforanstaltninger i forbindelse med ans�ttelser og indplaceringer med de konkrete tilf�lde af fejlindplaceringer og fejlberegninger, som blev konstateret i de stikpr�vevist udvalgte l�n- og personalesager. Unders�gelsen omfatter forretningsgange og konkrete fejl i forbindelse med nyans�ttelser, hvor de bes�gte institutioner har skullet foretage en l�nindplacering og eventuelt ogs� en beregning af den nyansattes tidligere anciennitetsgivende besk�ftigelse. Herudover omfatter unders�gelsen de indplaceringer, som de bes�gte institutioner har skullet foretage i forbindelse med allerede ansattes overgang til det nye l�nsystem, herunder beregninger af udligningstill�g og overgangsberegninger, som har haft betydning for indplaceringen af den ansatte p� det nye l�nsystem.
503. I det f�lgende er institutionernes forretningsgange inddelt i 3 kategorier. Den f�rste kategori omfatter de institutioner, hvor Rigsrevisionen konstaterede, at de bes�gte institutioner opfyldte kravene til en personadskilt kontrol i forbindelse med ans�ttelse og indplacering.
���� Den anden kategori omfatter de institutioner, hvor Rigsrevisionen konstaterede, at der i et vist omfang var etableret en personadskilt kontrol i forbindelse med ans�ttelse og indplacering, men hvor de etablerede forretningsgange blev vurderet som utilstr�kkelige. Det kan for eksempel skyldes, at der ikke konsekvent i alle tilf�lde blev foretaget de forn�dne kontroller i forbindelse med nyans�ttelser eller allerede ansattes overgang til NY L�N. Herudover vurderede Rigsrevisionen i nogle tilf�lde, at de etablerede forretningsgange ikke var hensigtsm�ssige, og at de derfor ikke fuldt ud levede op til kravene i de g�ldende regler om en personadskilt kontrol.
���� Endelig findes i den tredje kategori de institutioner, som ikke havde etableret en personadskilt kontrol i forbindelse med ans�ttelse og indplacering.
���� Tabel 68 viser fordelingen af de 49 institutioner, som Rigsrevisionen bes�gte i 2000.
Tabel 68. Oversigt over institutionernes forretningsgange ved ans�ttelse og indplacering
|
Personadskilt
kontrol til stede (32): |
|||
|
� 7 |
Finansministeriets
departement |
� 17 |
AMU-center
Midtjylland |
|
� 8 |
Danmarks
Statistik |
� 19 |
Forskningscenter
Ris� |
|
� 9 |
Told-
og skatteregion Bornholm |
� 19 |
Roskilde
Universitets Center |
|
� 9 |
Told-
og skatteregion Ballerup |
� 20 |
Sor�
Akademis Skole |
|
� 11 |
Justitsministeriets
departement |
� 20 |
Hovedstadens
P�dagogseminarium |
|
� 11 |
Statsf�ngslet
i Jyderup |
� 20 |
Gentofte
Socialp�dagogiske Seminarium |
|
� 11 |
Statsf�ngslet
p� Kragskovhede |
� 20 |
Randers
Tekniske Skole |
|
� 12 |
N�rrejyske
Artilleriregiment, Skive |
� 20 |
Holstebro
Tekniske Skole |
|
� 12 |
Hjemmev�rnsregion
II, Viborg |
� 24 |
Milj�styrelsen |
|
� 13 |
Bornholms
Statsamt |
� 24 |
Statens
Veterin�re Serumlaboratorium |
|
� 13 |
Ringk�bing
Statsamt |
� 24 |
Plantedirektoratet |
|
� 13 |
Beredskabscenter
Nordjylland |
� 26 |
Fan�
Navigationsskole |
|
� 14 |
Elektricitetsr�det |
� 26 |
Esbjerg
Maskinmesterskole |
|
� 14 |
Kort-
og Matrikelstyrelsen |
� 28 |
Banestyrelsen |
|
� 16 |
Statens
Institut for folkesundhed (DIKE) |
� 28 |
Bornholmstrafikken |
|
� 17 |
AMU-center
Nordsj�lland |
� 28 |
Statshavnsadministrationen,
Frederikshavn |
|
Utilstr�kkelig
personadskilt kontrol (12): |
|||
|
� 11 |
Politimesteren
i Horsens |
� 19 |
Aalborg
Universitet |
|
� 11 |
Politimesteren
p� Frederiksberg |
� 19 |
Syddansk
Universitet |
|
� 12 |
Dronningens
Livregiment |
� 19 |
Danmarks
Tekniske Universitet |
|
� 15 |
Socialforskningsinstituttet |
� 19 |
Forskningsstyrelsen |
|
� 15 |
Den
Sociale Ankestyrelse |
� 23 |
Skov-
og Naturstyrelsen |
|
� 17 |
AF-region
Ringk�bing |
� 28 |
Statens Bilinspektion |
|
Manglende
personadskilt kontrol (5): |
|||
|
� 16 |
Sundhedsstyrelsen |
� 21 |
Den
Danske Filmskole |
|
� 17 |
Arbejdsdirektoratet
(tidligere Direktoratet for |
� 21 |
Det
Jyske Musikkonservatorium |
|
� 17 |
AF-region
Viborg |
|
|
Tabel 68 viser, at i alt 17 af de 49 bes�gte institutioner i 2000 havde utilstr�kkelige eller helt manglende kontroller i forbindelse med ans�ttelse og indplacering. Dette svarer nogenlunde til niveauet i beretning nr. 18/99 om revisionen af statsregnskabet for 1999, hvor 20 af 50 bes�gte institutioner havde denne fejltype. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at mere end ⅓ af de bes�gte institutioner havde forretningsgange, som ikke levede op til de g�ldende regler om en personadskilt kontrol ved ans�ttelse og indplacering.
504. I de
stikpr�vevist udvalgte l�n- og personalesager blev der konstateret i alt 27 fejl
vedr�rende ans�ttelse og indplacering. I 15 tilf�lde skyldtes fejlene, at de
bes�gte institutioner havde foretaget en forkert indplacering af den ansatte p�
den relevante l�nskala p� gammelt eller nyt l�nsystem, eventuelt som f�lge af
en forkert anciennitetsberegning eller anvendelse af en forkert overenskomst.
De 12 resterende fejl skyldtes, at institutionerne havde foretaget en forkert
overgangsberegning eller en forkert beregning af udligningstill�g i forbindelse
med ansattes overgang til NY L�N, hvorved den ansattes l�nudbetaling var
forkert.
���� I forbindelse med overgangsberegninger og beregninger af udligningstill�g ved ansattes overgang til NY L�N konstaterede Rigsrevisionen i �vrigt, at enkelte institutioner fejlagtigt havde sammenblandet netto- og bruttobel�b, havde anvendt forkerte bel�bsniveauer eller havde undladt at opskrive till�g med eget pensionsbidrag. Da disse fejl ikke direkte relaterer sig til sp�rgsm�let om ans�ttelse og indplacering, er de ikke medregnet ved opg�relsen af konkrete fejl i denne unders�gelse.
505. P� baggrund af Rigsrevisionens vurdering af institutionernes forretningsgange har Rigsrevisionen unders�gt, i hvilket omfang de 27 fejl blev konstateret ved institutioner med fyldestg�rende kontroller i forbindelse med ans�ttelse og indplacering eller ved institutioner, hvor kontrollerne manglede eller var utilstr�kkelige. Resultatet heraf fremg�r af tabel 69.
Tabel 69. Fordelingen af de 27 fejl vedr�rende ans�ttelse og indplacering
|
Forretningsgange |
Antal |
Antal |
Gennemsnitligt antal fejl pr. institution |
||
|
Fyldestg�rende
kontroller......................... |
32 |
(65%) |
10 |
(37%) |
0,3 |
|
Manglende
eller utilstr�kkelige kontroller. |
17 |
(35%) |
17 |
(63%) |
1,0 |
|
I
alt............................................................. |
49 |
(100%) |
27 |
(100%) |
|
Tabel 69
viser, at 10 af de 27 fejl (svarende til 37 % af fejlene) blev konstateret
ved de 32 institutioner, hvor kontrollerne i forbindelse med ans�ttelse og
indplacering blev vurderet som fyldestg�rende. Dette svarer til, at der i de
stikpr�vevist udvalgte l�n- og personalesager gennemsnitligt blev konstateret
0,3 fejl ved disse 32 institutioner. De resterende 17 fejl (svarende til
63 % af fejlene) blev fundet ved de 17 institutioner, hvor kontrollerne i
forbindelse med ans�ttelse og indplacering manglede eller blev vurderet som
utilstr�kkelige. Det svarer til 1 fejl ved disse 17 institutioner.
���� Rigsrevisionens unders�gelse viser s�ledes, at der er en sammenh�ng mellem institutionernes kontroller og forekomsten af konkrete fejl i forbindelse med ans�ttelser og indplaceringer. Resultatet af unders�gelsen viser s�ledes, at de 17 institutioner med manglende eller utilstr�kkelige kontroller kunne have reduceret risikoen for konkrete fejl til ca. ⅓, hvis institutionerne havde etableret fyldestg�rende forretningsgange.
���� Flere ministerier har p� baggrund af Rigsrevisionens bem�rkninger indsk�rpet, at ans�ttelse og indplacering skal v�re underlagt personadskilt kontrol. Forsvarsministeriet bem�rkede, at Rigsrevisionens samlede vurdering ved l�nforretningsgangsbes�get ved Dronningens Livregiment var bedre end det, der fremg�r af tabel 68. Trafikministeriet bem�rkede, at Rigsrevisionen ikke i sine skrevne bem�rkninger til Statens Bilinspektion havde omtalt manglende personadskillelse som et alvorligt problem. Det skal hertil bem�rkes, at Rigsrevisionen meget vel kan have vurderet institutionernes samlede administration p� l�n- og personaleomr�det som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, selv om der blev konstateret mangler i forretningsgangene vedr�rende ans�ttelse og indplacering.
Rigsrevisionens unders�gelse af forretningsgange og konkrete fejl i forbindelse med ans�ttelse og indplacering har vist, at der stadig er et relativt stort antal af de institutioner, som Rigsrevisionen bes�gte i 2000, hvor forretningsgangene ikke lever op til de g�ldende regler om en personadskilt kontrol. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ved mere end hver tredje institution blev konstateret manglende eller utilstr�kkelige kontroller p� dette omr�de.
���� S�fremt der i mindre institutioner ikke er de n�dvendige administrative ressourcer til at sikre personalem�ssig adskillelse, m� der etableres andre supplerende kontroller, fx ved samarbejde mellem institutioner.
���� Unders�gelsen
har endvidere vist, at der er en sammenh�ng mellem tilstedev�relsen af effektive
kontroller og risikoen for konkrete fejl i forbindelse med ans�ttelse og
indplacering. Rigsrevisionen har derfor henstillet, at de statslige
institutioner i forbindelse med ans�ttelse og indplacering etablerer en
personadskilt kontrol, der lever op til kravene i Finansministeriets
�konomi-Administrative Vejledning.
B. Pensionstill�g til bestemte l�nrammer
506. Den 11. marts 1999 blev der indg�et aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) om projekter p� chefomr�det. Som et punkt i aftalen fremg�r det, at der med virkning fra 1. oktober 1998 skal indbetales pensionsbidrag af till�g til stillinger i bestemte l�nrammer. Aftalen mellem Finansministeriet og AC blev fremsendt til samtlige ministerier med brev af 25. marts 1999 og igen med brev af 1. juli 1999.
���� I forbindelse med den stedlige revision p� l�n-
og personaleomr�det i 1999 og 2000 konstaterede Rigsrevisionen, at flere
institutioner ikke som forudsat i aftalen mellem Finansministeriet og AC havde
indbetalt det n�vnte pensionsbidrag. P� denne baggrund iv�rksatte Rigsrevisionen
i september 2000 en tv�rg�ende unders�gelse i samtlige statsinstitutioner med
henblik p� at klarl�gge, hvorvidt der generelt var indbetalt pensionsbidrag af
de till�g, som var omfattet af aftalen og som p� tidspunktet for unders�gelsen
var indrapporteret til Statens Centrale L�nsystem (SCL).
507. Rigsrevisionens unders�gelse af, hvorvidt der var indbetalt pensionsbidrag af till�gget, er foretaget p� baggrund af de l�ndata, som de statslige institutioner har indrapporteret til SCL. Hertil kommer de tilf�lde af manglende pensionsindbetaling, som Rigsrevisionen konstaterede ved bes�g p� l�n- og personaleomr�det i 2000.
���� Langt de fleste statslige institutioner anvender SCL til anvisning af l�n, men enkelte institutioner figurerer dog som selvst�ndige brugere af SCL og har derfor egne separate l�nsystemer. Dette g�r sig for eksempel g�ldende for politiet, DSB og institutioner p� Forsvarsministeriets omr�de. Da Rigsrevisionens unders�gelse prim�rt er foretaget p� baggrund af et udtr�k af l�ndata fra SCL, omfatter unders�gelsen ikke de till�g, som m�tte v�re givet til ansatte i disse institutioner. Endvidere omfatter unders�gelsen ikke till�g, der er knyttet til stillinger, som ikke er omfattet af AC�s forhandlingsret.
���� Aftalen mellem Finansministeriet og AC om
pensionsindbetaling af till�gget medf�rte, at der ud over en l�nkode for selve
till�gget skal indrapporteres en l�nkode for indbetalingen af pensionsbidraget.
Ved at foretage en s�gning i SCL har Rigsrevisionen kunnet konstatere, om der
var den rette kombination af l�nkoder for henholdsvis till�gget og indbetalingen
af pensionsbidraget. Som led i unders�gelsen rettede Rigsrevisionen derfor
henvendelse til institutionerne uden denne kombination af l�nkoder og gjorde
dem opm�rksom p� forholdet, samtidig med at institutionerne blev bedt om at
oplyse �rsagen til den manglende pensionsl�nkode. Institutionernes svar p�
Rigsrevisionens henvendelse indg�r s�ledes som grundlag for unders�gelsens
konklusioner.
508. Rigsrevisionens unders�gelse omfatter i alt 176 till�g omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og AC. F�lles for disse till�g er, at de alle har v�ret i kraft efter den 1. oktober 1998, hvor der i henhold til aftalen skal indbetales pensionsbidrag af till�gget.
���� Rigsrevisionens gennemgang af de 176 till�g har
vist, at der i mere end hver fjerde tilf�lde ikke var indbetalt det forn�dne
pensionsbidrag af till�gget. I alt konstaterede Rigsrevisionen 48 tilf�lde af
manglende pensionsindbetaling fordelt p� 27 forskellige institutioner. Dette
svarer til en fejlprocent p� 27,3. Tabel 70
nedenfor viser fordelingen af de 48 fejl p� ministeromr�der set i forhold til
det samlede antal till�g inden for ministeromr�det, som er indg�et i
unders�gelsen.
Tabel 70.
Fordeling af manglende
pensionsindbetaling p� ministeromr�der
|
Ministeromr�de |
Till�g i |
Tilf�lde af manglende |
Fejl- |
|
----- Antal ----- |
% |
||
|
Skatteministeriet.................................. |
14 |
12 |
85,7 |
|
IT-
og Forskningsministeriet................. |
5 |
4 |
80,0 |
|
Milj�-
og Energiministeriet.................... |
8 |
6 |
75,0 |
|
By-
og Boligministeriet......................... |
6 |
4 |
66,7 |
|
Kulturministeriet................................... |
6 |
3 |
50,0 |
|
�konomiministeriet............................... |
12 |
5 |
41,7 |
|
Erhvervsministeriet.............................. |
8 |
3 |
37,5 |
|
Arbejdsministeriet................................ |
12 |
3 |
25,0 |
|
Sundhedsministeriet............................ |
4 |
1 |
25,0 |
|
Trafikministeriet................................... |
10 |
2 |
20,0 |
|
Socialministeriet................................... |
8 |
1 |
12,5 |
|
Justitsministeriet.................................. |
17 |
2 |
11,8 |
|
Indenrigsministeriet.............................. |
12 |
1 |
8,3 |
|
F�devareministeriet............................. |
19 |
1 |
5,3 |
|
Statsministeriet.................................... |
6 |
0 |
0,0 |
|
Udenrigsministeriet.............................. |
14 |
0 |
0,0 |
|
Finansministeriet.................................. |
6 |
0 |
0,0 |
|
Undervisningsministeriet..................... |
7 |
0 |
0,0 |
|
Kirkeministeriet.................................... |
2 |
0 |
0,0 |
|
I
alt....................................................... |
176 |
48 |
27,3 |
Tabel 70 viser, at der p� flere ministeromr�der var relativt mange tilf�lde af till�g, hvor der ikke er indbetalt pensionsbidrag i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og AC. Dette g�lder navnlig inden for Skatteministeriets omr�de, hvor der ikke var foretaget pensionsindbetaling for 12 af de 14 till�g, som er indg�et i unders�gelsen. Inden for nogle af de �vrige ministeromr�der med antalsm�ssigt f�rre tilf�lde af manglende pensionsindbetaling var der dog ogs� en h�j fejlprocent henset til det samlede antal till�g inden for ministeromr�det. Som eksempel kan n�vnes IT- og Forskningsministeriet, Milj�- og Energiministeriet samt By- og Boligministeriet.
509. Af de 48 tilf�lde af manglende pensionsindbetaling af till�gget blev de 40 konstateret i medf�r af den s�gning i SCL, som Rigsrevisionen foretog i starten af september 2000. De sidste 8 tilf�lde konstaterede Rigsrevisionen ved revisionsbes�g i l�bet af 2000. I alle tilf�lde har Rigsrevisionen skrevet til de institutioner, hvor de p�g�ldende er eller har v�ret ansat, for at g�re opm�rksom p� forholdet.
���� P� foranledning af Rigsrevisionen har institutionerne herefter med tilbagevirkende kraft foretaget indbetaling af det aftalte pensionsbidrag. Ud over at institutionerne er blevet opm�rksomme p�, at der fremover skal indbetales pensionsbidrag af det p�g�ldende till�g, har Rigsrevisionens unders�gelse medf�rt, at der er blevet efterbetalt godt 1,5 mio. kr. til de 48 ansatte, hvor institutionerne ikke havde indbetalt det aftalte pensionsbidrag.
510. Rigsrevisionen har endvidere anmodet de 27 institutioner, hvor de 48 tilf�lde af manglende pensionsindbetaling blev konstateret, om en n�rmere forklaring p� fejlen. En gennemgang af de indkomne svar har vist, at �rsagsforklaringerne kan inddeles i 4 kategorier, jf. figur 1.
Figur 1. �rsager til den manglende pensionsindbetaling
Det fremg�r af figur 1, at den hyppigste forklaring p� den manglende pensionsindbetaling har v�ret, at departementet ikke havde videresendt aftalen mellem Finansministeriet og AC til de institutioner inden for ministeromr�det, som skulle indbetale pensionsbidrag af de af aftalen omfattede till�g til ansatte i institutionerne. I alt 24 af de 48 fejl, svarende til 50,0 % af fejlene, blev konstateret ved 13 underliggende institutioner, som ikke havde modtaget aftalen mellem Finansministeriet og AC fra de respektive departementer. Disse 13 institutioner, som h�rer under By- og Boligministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Milj�- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet samt �konomiministeriet, var derfor ikke bekendt med, at der med virkning fra 1. oktober 1998 skulle indbetales pensionsbidrag af till�gget.
���� En anden v�sentlig forklaring p� de mange tilf�lde af manglende pensionsindbetaling kan henf�res til misforst�elser omkring effektueringen af pensionsindbetalingen og indrapporteringen til l�nsystemet. Som en konsekvens af aftalen mellem Finansministeriet og AC skal till�g til ansatte omfattet af aftalen indrapporteres p� en anden l�nkode end tidligere. For at foretage pensionsindbetalingen skal institutionerne i mods�tning til normalt indrapportere en s�rlig pensionsl�nkode. 9 institutioner, hvor 16 af de 48 fejl blev konstateret, har oplyst, at man forventede, at l�nsystemet automatisk effektuerede pensionsindbetalingen, og at man ikke var opm�rksom p�, at der skulle foretages yderligere indrapportering.
���� Endelig har Rigsrevisionens gennemgang af �rsagerne til den manglende pensionsindbetaling vist, at 7 fejl konstateret ved 4 forskellige institutioner skyldtes andre �rsager. En enkelt institution har over for Rigsrevisionen oplyst, at man ikke har nogen n�rmere forklaring p� den manglende pensionsindbetaling af till�gget.
���� Finansministeriet har oplyst, at det ikke teknisk var muligt for �konomistyrelsen systemm�ssigt at leve op til brugernes forventninger om samme grad af automatik for tjenestemandspensioner i SCL som p� overenskomstomr�det. Samtidig har Finansministeriet gjort opm�rksom p�, at ministeriets kompetence vedr�rer personale ved 1.400-1.500 statsinstitutioner. Derfor anser Finansministeriet det ikke muligt at p�tage sig en opgave med og et ansvar for at forsyne institutionerne direkte med regels�t om l�n- og ans�ttelsesvilk�r uden om de respektive departementer.
���� Finansministeriet er dog enig med Rigsrevisionen i, at det konstaterede antal fejl ikke er tilfredsstillende og giver anledning til overvejelser. Finansministeriet har derfor oplyst, at man i en lignende situation vil give en mere detaljeret information til ministerierne om aftalens r�kkevidde samt anf�re en eksplicit anmodning til departementet om at implementere aftalen p� det p�g�ldende ministeromr�de. Desuden vil beskrivelsen af till�ggene i Personaleadministrativ Vejledning blive udbygget. Finansministeriet vil i en lignende situation orientere om aftalen p� Personalestyrelsens hjemmeside, s� institutionerne � som ved udsendelse af Finansministeriets cirkul�rer og andre trykte publikationer � kan modtage information direkte fra Finansministeriet sidel�bende med informationen fra deres departementer. Endelig vil �konomistyrelsen p� baggrund af den konkrete sag forbedre informationerne til brugerne af SCL, is�r n�r der er tale om oml�gninger af mere speciel karakter.
���� Rigsrevisionen finder disse initiativer tilfredsstillende.
Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at der for mere end hvert fjerde till�g f�rst ved Rigsrevisionens mellemkomst er blevet indbetalt pensionsbidrag. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Institutionernes forklaringer p� den manglende pensionsindbetaling giver umiddelbart anledning til at pege p� 2 omr�der, som det kan v�re relevant at v�re opm�rksom p� med henblik p� at undg� lignende tilf�lde i fremtiden.
���� Finansministeriet har i forbindelse med unders�gelsen oplyst, at det ved udsendelse af regler, aftaler eller andet materiale af betydning for udbetaling af l�n og pension er normal procedure, at det p�g�ldende materiale sendes til ministeriernes departementer. Det er herefter departementernes ansvar at videreformidle materialet til de institutioner med ansatte, som m�tte v�re ber�rt heraf. Set i lyset af at 8 departementer ikke havde videreformidlet aftalen mellem Finansministeriet og AC til �n eller flere institutioner, kan det anbefales, at forretningsgangene ved information om l�n og pension styrkes.
���� Hertil kommer, at flere institutioner ikke havde v�ret opm�rksomme p� den s�rlige m�de indrapporteringen skulle foretages p�. Relativt mange institutioner har ikke v�ret opm�rksomme p�, hvordan till�gget og pensionsbidraget skulle indberettes. Det tyder p�, at �ndringen har v�ret tilrettelagt uhensigtsm�ssigt, eller at der ikke er informeret tilstr�kkeligt herom. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Finansministeriet burde have varetaget denne del af udm�ntningen af aftalen bedre.
a. Indledning
511. I finans�ret 2000 blev der over finansloven ydet 1.318 mio. kr. i tilskud, der var finansieret af overskuddet ved Dansk Tipstjeneste. Omr�det reguleres af tipsloven (jf. lovbekendtg�relse nr. 765 af 14. august 2000). Tipsmidlerne var f�rste gang i sin helhed opf�rt med bevillinger under � 7.18. Tipsfonde p� finansloven for 2000. Administrationen af midlerne forest�s af Finansministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Milj�- og Energiministeriet samt hjemmestyret p� Gr�nland og F�r�erne.
512. Det
�rlige overskud ved Dansk Tipstjeneste fordeles til de 7 ministerier samt
hjemmestyret p� Gr�nland og F�r�erne efter en fordelingsn�gle i tipsloven, der
opdeler bidraget til ministerierne i 20 form�l, som p� finansloven for 2000 er
opdelt p� et antal bevillinger. P� finansloven er der af tipsmidlerne herudover
fastsat en bevilling til de enkelte ministeriers administration af
tilskudsordningerne. Indtil 1,25 mia. kr. (opgjort i 1995-prisniveau) af
overskuddet fra Tipstjenesten fordeles, mens overskud herudover tilg�r staten.
���� Tipstjenesten indbetaler til Finansstyrelsen i �rets l�b en andel af �rets forventede overskud med en endelig afregning og efterregulering i marts �ret efter. Finansstyrelsen skal efter loven fordele midlerne til ministerierne og hjemmestyret. Ansvaret for den videre fordeling og tilsynet med midlerne p�hviler ministerierne.
513. Med udgangspunkt i statsregnskabet for 2000 har Rigsrevisionen unders�gt f�lgende sp�rgsm�l:
� Hvordan registreres tilskud ydet af tipsmidlerne i statsregnskabet?
� P� hvilket grundlag opg�res udgifterne til administration af disse tilskudsordninger?
� Har tilskudsyder fastsat retningslinjer for revision og regnskab for disse tilskud?
� F�lger tilskudsyder systematisk og rettidigt op p� tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab?
� Har ministerierne et tilstr�kkeligt regnskabsm�ssigt grundlag for at kunne styre tilsagnsgivning, udest�ende tilsagn samt budgetoverholdelsen?
Unders�gelsens afgr�nsning
514. Unders�gelsen vedr�rer ministeriernes administration i finans�ret 2000 af tilskud finansieret af overskuddet ved Tipstjenesten. Tilskud, der administreres af hjemmestyret p� Gr�nland og F�r�erne, indg�r ikke i unders�gelsen, der herefter omfatter 18 tilskudsordninger.
���� Dette afsnit til beretningen har i udkast v�ret
forelagt for de 7 ministerier, som unders�gelsen omfatter. Ministeriernes
bem�rkninger er i videst muligt omfang indarbejdet.
515. Ministeriernes administrationsomkostninger er unders�gt ved de bel�bsm�ssigt 3 st�rste omr�der, nemlig Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Socialministeriet.
516. Fasts�ttelsen af retningslinjer for revision og regnskab er unders�gt ved alle 18 tilskudsordninger.
517. Tilskudsyders opf�lgning af
tilskudsmodtagernes regnskabsafl�ggelse er unders�gt ved en stikpr�vevis
gennemgang af sagsmateriale ved tilskudsordningerne under Finansministeriet,
Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, der tilsammen st�r for
administrationen af 85 % af de samlede tipsmidler. Stikpr�ven er udvalgt
blandt 8 af
de i alt 11 tilskudsordninger under disse 3 ministerier. For hvert af de 3
ministerier indg�r en bevilling, der fordeles via aktstykke. Stikpr�ven
omfatter i alt 67 sager, og ved udv�lgelsen er tilstr�bt en spredning med
hensyn til bel�bsst�rrelse og form�l.
518. Sp�rgsm�l om det regnskabsm�ssige grundlag til styringsform�l er afgr�nset til bevillinger fordelt via aktstykke under henholdsvis Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.
b. Registreringen af tilskud ydet af tipsmidler i statsregnskabet
519. Tipsmidlerne registreres p� bevillingslovene og i statsregnskabet under hovedomr�de � 7.18. Tipsfonde under Finansministeriet.
���� Under hovedomr�det � 7.18 er opf�rt en eller flere hovedkonti for de enkelte ministeromr�ders tipsmidler. Under hver hovedkonto bliver indt�gter registreret samlet p� en s�rskilt underkonto. Underkontoen viser s�ledes bevilling og regnskab for alle indt�gter ved p�g�ldende hovedkonto, uanset at indt�gterne efter tipsloven skal anvendes til forskellige form�l under p�g�ldende hovedkonto.
���� Bevilling og regnskab for udgifterne under hver af de 20 tilskudsordninger er opf�rt p� andre s�rskilte underkonti.
���� Det er s�ledes ikke muligt at sammenholde indt�gter og udgifter for hver tilskudsordning. Efter Rigsrevisionens opfattelse ville statsregnskabet blive mere informativt, hvis b�de indt�gter og udgifter ved et form�l blev henf�rt til et regnskab for hvert af de form�l, der er angivet i tipsloven.
���� Finansministeriet har oplyst, at ministeriet er enig heri, og ministeriet vil lade Rigsrevisionens bem�rkninger indg� i arbejdet med at sikre en bedre regnskabsm�ssig registrering p� � 7.18. Tipsfonde.
520. En s�rlig note til statsregnskabet oplyser om nettoformuen for de enkelte ministeriers tipsfonde, jf. statsregnskabet for finans�ret 2000, s. 142. Nettoformuen i fondene repr�senterer i princippet de midler, som ministerierne endnu ikke har udbetalt eller afgivet tilsagn om at udbetale som tilskud. Ved udgangen af 2000 udgjorde den samlede nettoformue i fondene 1,3 mia. kr. if�lge statsregnskabet.
���� If�lge noten i statsregnskabet for 2000 var der i Finansministeriets tipsfond en nettoformue p� 2,7 mia. kr., mens nettoformuen i de �vrige ministeriers fonde var negativ.
���� Rigsrevisionen har konstateret, at nettoformuen i de enkelte ministeriers tipsfonde har v�ret opgjort med ukorrekte bel�b i statsregnskabet for b�de 1999 og 2000. �rsagen hertil er, at Finansstyrelsen ved fordelingen af de modtagne midler fra Tipstjenesten til ministerierne ved en fejl ikke samtidig har foretaget udligning af mellemregningen ministerierne imellem.
���� Rigsrevisionen har i 2000 dr�ftet problemet med Finansstyrelsens interne revision. Finansstyrelsen og �konomistyrelsen nedsatte i forl�ngelse heraf en arbejdsgruppe, der skulle foresl� en l�sning af problemet. Finansministeriet har oplyst, at arbejdsgruppen nu har udarbejdet en vejledning, som skal sikre en korrekt bogf�ring af mellemregningerne, mens Finansstyrelsen i et samarbejde med �konomistyrelsen snarest vil korrigere mellemregningskontiene vedr�rende finans�rene 1999 og 2000.
Nettoformuen i de enkelte ministeriers tipsfonde er i statsregnskabet for 2000 opgjort forkert for andet �r i tr�k, fordi Finansstyrelsen ved en fejl ikke har udlignet mellemregningen ministerierne imellem. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Finansministeriet har tilkendegivet, at Finansstyrelsen og �konomistyrelsen snarest vil gennemf�re de n�dvendige rettelser for 1999 og 2000.
���� Rigsrevisionen kan anbefale, at tipsmidlerne angives p� finansloven og i statsregnskabet efter en systematik, der g�r det nemmere at sammenholde indt�gter og udgifter ved hvert af de tilskudsform�l, der fremg�r af tipsloven. Finansministeriet har erkl�ret sig enig heri og vil arbejde videre med sp�rgsm�let.
c. Ministeriernes udgifter til administration af tipsmidler
521. Ministeriernes udgifter ved administration af tipsmidlerne er p� statsregnskabet for 2000 udgiftsf�rt med 8,1 mio. kr. Bel�bene bevilges og regnskabsf�res p� � 7.18.13. Administration af tipsfonde med en selvst�ndig underkonto for hvert ministerium.
���� Hjemlen til at bevilge og afholde udgiften findes i � 13, stk. 2, i tipsloven, hvoraf det fremg�r, at en del af tipsmidlerne kan anvendes til ministeriernes administration af midlerne.
���� Rigsrevisionen har unders�gt, hvordan Kulturministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet opg�r udgifterne til administration af tipsmidlerne. De 3 ministerier st�r tilsammen for 5,2 mio. kr. af de samlede udgifter p� 8,1 mio. kr.
Ministeriernes budgettering af
administrationsudgifterne p� finansloven
522. Kulturministeriets bevilling til administration udgjorde 3,5 mio. kr. p� finansloven for 2000. Ministeriet har oplyst, at budgetteringen p� finansloven ikke bygger p� en kalkulation af de samlede udgifter, der er forbundet med ministeriets administration af tipsmidlerne. Bevillingen p� de 3,5 mio. kr. har v�ret u�ndret siden 1994, hvor bel�bsst�rrelsen blev fastsat efter et overslag og p� baggrund af en bet�nkning om tipsloven fra 1993.
523. Undervisningsministeriets finanslovbudgettering er heller ikke baseret p� en ajourf�rt kalkulation af de samlede udgifter ved ministeriets administration af tipsmidlerne. Bevillingen i finans�ret 2000 udgjorde 0,5 mio. kr. og har v�ret u�ndret siden 1990.
524.
Socialministeriets tilskudsmidler blev �get v�sentligt i 2000, og ministeriet
fik for f�rste gang en bevilling til administrationsudgifter. Bevillingen
udgjorde 1,2 mio. kr. Grundlaget for finanslovbudgetteringen har v�ret et
overslag over det forventede �rsv�rksforbrug samt en gennemsnitlig l�nudgift
inkl. et bidrag til f�llesudgifter pr. �rsv�rk.
525. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i en �rr�kke ikke har udarbejdet et ajourf�rt budget for administrationsudgifterne til brug for forslag til finanslov. Der foreligger ikke retningslinjer for, hvilke udgifter der kan d�kkes af bevillingen til administration.
Ministeriernes
opg�relse af udgifter ved administration af tipsmidlerne
526. P� Kulturministeriets omr�de administreres tilskudsordningerne af departementet og af et Medie- og Tilskudssekretariat. Sekretariatet forest�r hovedparten af den samlede tilskudsadministration. I finans�r 2000 er hele ministeriets bevilling p� 3,5 mio. kr. overf�rt til Medie- og Tilskudssekretariatet.
���� Kulturministeriet har oplyst, at det ikke er tilstr�bt at sikre en n�je overensstemmelse mellem sekretariatets udgift til administration af tipsmidler og bevillingen, og at sekretariatets registreringer i �vrigt ikke er tilrettelagt med henblik p� s�rskilt at opg�re de udgifter, der knytter sig til administrationen p� omr�det. If�lge Kulturministeriet kan Medie- og Tilskudssekretariatets bevilling p� 3,5 mio. kr. i praksis give en overd�kning, men denne eventuelle overd�kning skal sammenholdes med de udgifter til administration, som afholdes s�vel af departementet som af de n�vn og r�d mv., der viderefordeler tipsmidler.
527. P� Socialministeriets omr�de
administreres tilskudsordningerne af departementet og Den Sociale
Sikringsstyrelse. Styrelsen
forest�r hovedparten af den samlede tilskudsadministration. Bevillingen
udgjorde 1,2 mio. kr., mens der
samlet er afholdt udgifter til administration af tipsmidler for i alt 1,7 mio.
kr.
���� Den Sociale Sikringsstyrelse har fuldt ud f�et d�kket de afholdte administrationsudgifter. Departementet har derimod efter eget sk�n haft et underskud p� ca. 0,5 mio. kr. P� finansloven for 2001 er ministeromr�dets bevilling �get med 0,4 mio. kr.
528. P� Undervisningsministeriets omr�de forest�r departementet tilskudsforvaltningen af aktstykkebevillingen, mens tilskud til oplysningsforbund fordeles af Oplysningsforbundenes F�llesr�d, og tilskud til ungdomsform�l fordeles af Dansk Ungdoms F�llesr�d.
���� If�lge ministeriet indg�r administrationen af
tipsmidlerne i departementets generelle opgavel�sning, og udgifterne opg�res
derfor ikke s�rskilt. Det er ministeriets opfattelse, at bevillingen p� 0,5
mio. kr. ikke fuldt ud har d�kket udgifterne, og ministeriets bevilling til
administrationsudgifter er �get til 2,0 mio. kr. p� forslag til finanslov for
2002.
���� Ud over bevillingen opf�rt p� finansloven til ministeriets egne administrationsudgifter afholdes der herudover udgifter til administration af tilskudsordningen til ungdomsform�l ved Dansk Ungdoms F�llesr�d og Tipsungdomsn�vnet. Udgifterne, som i 2000 udgjorde ca. 3,5 mio. kr., var finansieret af bevillingen til ungdomsform�l.
529.
Rigsrevisionen konstaterer, at de bevilgede og regnskabsf�rte udgiftsbel�b til
administration ikke viser det fulde ressourceforbrug ved at administrere
tipsmidlerne. Oplysningerne fra de 3 ministerier har vist, at bevillingen n�ppe
har d�kket ministeriernes samlede udgifter, men det er vanskeligt at opg�re
ressourceforbruget, fordi der ikke hidtil har v�ret etableret nogen s�rskilt
registrering heraf.
Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at ministerierne opg�r udgifterne til administration af tipsmidlerne p� en uensartet m�de og p� grundlag af sk�n. Rigsrevisionen vil finde det rigtigst, at budgetteringen p� finansloven af � 7.18.13. Administration af tipsfonde fremover baseres p� aktuelle udgiftskalkulationer. Rigsrevisionen vil endvidere finde det hensigtsm�ssigt, at udgifterne blev budgetteret og registreret i regnskabet p� et mere ensartet grundlag p� tv�rs af ministeromr�derne.
���� Administrationen af tips- og lottomidler blev unders�gt i statsrevisorernes beretning nr. 16/94. Beretningen viste, at der herskede forskellig praksis ved opg�relsen af udgifterne til administration af tipsmidlerne, og at der ikke var fastsat n�rmere regler for disses opg�relse. Rigsrevisionen pegede derfor p� behovet for opg�relser af de reelle administrationsudgifter. Denne unders�gelse har vist, at der ikke er sket v�sentlige forbedringer p� omr�det siden da.
���� Finansministeriet har tilsluttet sig Rigsrevisionens anbefalinger, og Finansministeriet vil p� den baggrund unders�ge mulighederne for at opstille retningslinjer for en mere ensartet opg�relse af ministeriernes udgifter til administration af tipsmidlerne.
d. Retningslinjer for tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab og
revision
530. Finansministeriet opstillede i publikationen �Forvaltning af tilskud� fra 1996 en model for god tilskudsforvaltning. Som led i etablering af en tilskudsordning m� der s�ledes tages stilling til, hvordan tilskudsregnskaber foruds�ttes revideret. Med hensyn til revisionsbestemmelser henviste publikationen til en modelinstruks for revisor, som fremgik af statsrevisorernes publikation �Vejledende retningslinjer for revision af statsst�ttede institutioner� fra 1993.
���� Denne modelinstruks blev �ndret og ajourf�rt med
Rigsrevisionens rapport fra maj 1999 fra �Udvalget om et udredningsarbejde p�
� 4-omr�det�. Til erstatning for den hidtidige modelinstruks foreslog
udvalget s�rskilte modelinstrukser for henholdsvis driftstilskud og projekttilskud.
Rapporten behandler bl.a. sp�rgsm�let om ansvarsdelingen mellem tilskudsyder,
tilskudsmodtager og revisor. Det er tilskudsyders ansvar, at ordningens
overordnede form�l udm�ntes i operationelle resultatkrav. Tilskudsmodtager har
ansvar for at forvalte tilskuddet og rapportere til tilskudsyder. Revisor skal
vurdere, hvordan tilskudsmodtager har varetaget opgaven.
���� Udvalget har ikke fundet, at eksisterende revisionsinstrukser n�dvendigvis burde �ndres straks, men at dette kunne afvente et passende tidspunkt for ajourf�ring inden for de n�rmeste �r.
Status for udarbejdelse af
retningslinjer for regnskab og revision
531.
Efter tipslovens � 7B fasts�tter ministerierne n�rmere regler om
regnskabsafl�ggelse og revision. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at der
er udarbejdet retningslinjer for regnskab og revision for 17 af de 18
tilskudsordninger under ministerierne. Undtagelsen er ordningen for tilskud til
Team Danmark, hvor det i tilsagnsbrevet er fastsat, at organisationen afl�gger
regnskab efter � 7 i eliteidr�tsloven (lov nr. 643 af 19. december 1984).
Det fremg�r heraf alene, at regnskabet skal indsendes til ministeren og
forel�gges for Folketingets Kulturudvalg. Der stilles ikke krav om, at
regnskabet skal v�re revideret og heller ikke krav om, at der skal indsendes
revisionsprotokollat. Endelig er der ikke fastsat nogen frist for indsendelsen.
Kulturministeriet har oplyst, at uanset den manglende angivelse af en frist for
indsendelse af regnskabet samt de manglende krav til revisionen, er regnskabet
desuagtet blevet revideret af statsautoriserede revisioner, og regnskabet har
v�ret fremsendt senest 6 m�neder efter regnskabsperiodens udl�b. Rigsrevisionen
finder dog, at Kulturministeriet b�r fasts�tte regler for regnskab og revision,
jf. tipslovens bestemmelser herom.
���� Bestemmelserne om revision og regnskab er for 8 tilskudsordninger fastsat i s�rskilte bekendtg�relser. For de �vrige tilskudsordninger fremg�r bestemmelserne af tilsagnsbrevet til tilskudsmodtager.
Muligheder for at forbedre de
eksisterende retningslinjer for regnskab og revision
532. Rigsrevisionen har sammenholdt de foreliggende retningslinjer for tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab og revision med de nu g�ldende modelinstrukser.
���� Ved ajourf�ringen af retningslinjerne i de kommende �r b�r ministerierne efter Rigsrevisionens opfattelse v�re opm�rksomme p� at tydeligg�re kravene til rapportering om resultater og m�lopfyldelse, idet der ved over halvdelen af ordningerne er mangelfulde retningslinjer herfor.
���� For driftstilskud er der for de fleste ordninger
fastsat krav om forvaltningsrevision, hvilket for disse tilskud har v�ret
anbefalet i en �rr�kke. For enkelte ordninger er der ikke fastsat krav herom.
Desuden er der i nogle tilf�lde ikke fastsat krav om, at der skal redeg�res for
den udf�rte forvaltningsrevision. Rigsrevisionen finder, at der altid b�r
stilles krav om forvaltningsrevision ved driftstilskud. Rigsrevisionen skal
desuden anbefale, at det i kravene til revisors rapportering tydeligg�res, hvad
revisor skal oplyse om ved rapporteringen om det udf�rte arbejde, idet denne
rapportering er grundlag for tilskudsyders vurdering af det udf�rte arbejde.
���� For projekttilskud b�r der som udgangspunkt
udf�res forvaltningsrevision. For st�rre projekttilskud over 500.000 kr. er
dette krav opfyldt i retningslinjerne ved omkring � af tilskudsordningerne. De
g�ldende modelinstrukser �bner mulighed for, at forvaltningsrevision af mindre
projekttilskud begr�nses til en kontrol af, om tilskuddet er anvendt sparsommeligt
og til form�let. Omkring ⅔ af de unders�gte ordninger lever op til dette
krav.
Unders�gelsen har vist, at 17 af de 18 tilskudsordninger er d�kket af bestemmelser om revision, som dog ikke i fuldt omfang lever op til de nug�ldende anbefalinger p� omr�det. Behovet for at bringe de g�ldende retningslinjer for revision ajour og i bedre overensstemmelse med de g�ldende modelinstrukser er st�rst ved ordningen for tilskud til Team Danmark samt aktstykkebevillingen under Kulturministeriet.
���� Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet vil
tage skridt til, at Team Danmark fremover bliver omfattet af ministeriets
f�lles bekendtg�relse om revision og regnskab for idr�tsorganisationer, der
modtager st�tte efter tipsloven, jf. Kulturministeriets bekendtg�relse nr. 698
af 26. august 1997.
���� Rigsrevisionen skal anbefale, at revisionsinstrukser, der ikke er udstedt som bekendtg�relser, ajourf�res og kundg�res som bekendtg�relser. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet vil f�lge denne anbefaling.
e. Tilskudsyders opf�lgning af tilskudsmodtagers afl�ggelse af regnskab
533. Rigsrevisionen har unders�gt, om yderne af tilskud systematisk og rettidigt f�lger op p� kravet til tilskudsmodtager om at afl�gge regnskab, da gennemgang af tilskudsregnskaber er et centralt element i tilskudsyders kontrol med, at midlerne er anvendt til form�let.
534. Rigsrevisionen har unders�gt, om tilskudsmodtagerne afl�gger regnskab til den fastsatte frist. I stikpr�ven indg�r sager, hvor der var fastsat en frist for at indsende regnskab, og hvor denne frist var indtr�dt. Resultatet af unders�gelsen fremg�r af tabel 71.
Tabel 71. Tilskudsmodtagernes overholdelse af fristen for indsendelse af regnskab
|
Tilskudsordning |
Antal sager med frist for indsendelse af
regnskab |
Andel af sagerne, hvor regnskab var
modtaget |
|||
|
Ved fristens |
1 m�ned |
3 m�neder |
6 m�neder |
||
|
----- % ----- |
|||||
|
� 7.18.03.10.
Undervisningsministeriets fond til undervisning og folkeoplysning (Aktstykkebevilling)................................. |
13 |
39 |
69 |
69 |
92 |
|
� 7.18.03.40.Oplysningsforbund............. |
7 |
57 |
71 |
86 |
86 |
|
� 7.18.03.50.
Ungdomsform�l................. |
10 |
90 |
90 |
90 |
100 |
|
� 7.18.09.50. Landsd�kkende almen- |
0 |
- |
- |
- |
- |
|
� 7.18.09.60. St�tte til andre almen- |
19 |
47 |
74 |
100 |
100 |
|
� 7.18.14.20.
Team Danmark................... |
0 |
- |
- |
- |
- |
|
� 7.18.15.20.
Kulturministeriets fond til kulturelle form�l og � 7.18.02.20. St�tte
til alment kulturelle form�l (Aktstykke- |
14 |
50 |
57 |
71 |
86 |
|
� 7.18.14.30.
Danmarks Idr�tsforbund.. |
1 |
0 |
0 |
0 |
100 |
|
Stikpr�ven
i alt......................................... |
64 |
53 |
70 |
83 |
94 |
Det ses af tabel 71, at kun 53 % af tilskudsmodtagerne havde indsendt regnskab ved fristens udl�b. 3 m�neder efter fristen havde 83 % af tilskudsmodtagerne fremsendt regnskab. Et halvt �r efter fristen var der i 6 % af sagerne fortsat ikke aflagt regnskab.
Opf�lgning af manglende
indsendelse af regnskaber
535. En
systematisk opf�lgning indeb�rer, at alle tilskudsmodtagere rykkes ved
manglende indsendelse af regnskabet. Det er herunder vigtigt at rykke
rettidigt, s� tilskudsyder hurtigt f�r mulighed for at gribe ind, hvis
tilskuddet ikke er anvendt i overensstemmelse med vilk�rene eller til form�let.
���� Rigsrevisionen har unders�gt, hvorvidt tilskudsyderne har rykket som f�lge af den manglende regnskabsafl�ggelse. Ved vurderingen er udvalgt sager, hvor fristen for indsendelse af regnskaber er overskredet med 14 dage eller mere, hvilket g�lder for 22 af de 64 tilskudsmodtagere.
���� Tilskudsyders opf�lgning ved tilskudsordningerne viste sig at v�re uensartet.
536. � 7.18.03.10. Undervisningsministeriets fond til undervisning og folkeoplysning. 2 uger efter fristens udl�b manglede ministeriet fortsat regnskab fra 5 tilskudsmodtagere. Ministeriet havde rykket 3 tilskudsmodtagere for de manglende regnskaber, og det var sket henholdsvis 2, 15 og 84 dage efter fristen.
���� En tilskudsmodtager havde ikke aflagt regnskab og var stadig ikke rykket herfor mere end 5 m�neder efter fristen, mens en anden tilskudsmodtager indsendte regnskabet 1 m�ned efter fristen uden at v�re rykket herfor. Undervisningsministeriets opf�lgning i de udvalgte sager forekommer ikke at have v�ret systematisk og i nogle tilf�lde heller ikke at v�re rettidig.
���� Undervisningsministeriet har efterf�lgende oplyst, at ministeriet nu har etableret en mere ensartet og rettidig rykkerprocedure.
537. � 7.18.03.40. Oplysningsforbund. 2 uger efter fristen for indsendelse af regnskabet for 1999 manglede ministeriet regnskab fra 2 tilskudsmodtagere. Undervisningsministeriet havde rykket for det ene af de manglende regnskaber godt 7 m�neder efter, at fristen var udl�bet. Det fremgik af ministeriets sagsmateriale for det foreg�ende �r, at 4 af foreningerne ikke havde aflagt regnskabet for 1998 ved fristens udl�b. Ministeriet havde i disse tilf�lde f�rst rykket for de manglende regnskaber, da fristen var overskredet med 7 m�neder.
���� Efter Rigsrevisionens opfattelse har Undervisningsministeriets opf�lgning af oplysningsforbundenes manglende regnskabsafl�ggelse ikke v�ret rettidig.
538. � 7.18.03.50. Ungdomsform�l. Rigsrevisionen fandt, at Dansk Ungdoms F�llesr�d havde fulgt rettidigt op over for den ene tilskudsmodtager, der havde undladt at afl�gge regnskab ved fristens udl�b.
539. � 7.18.09.50. Landsd�kkende almennyttige organisationer. Retningslinjer for regnskabsafl�ggelse og revision for disse driftstilskud blev fastsat i en bekendtg�relse herom med virkning for tilskud ydet fra 1. juli 2000. F�r denne bekendtg�relse var der ikke krav om efterf�lgende afl�ggelse af regnskab for modtagne tilskud. De f�rste regnskaber efter den nye bekendtg�relse afl�gges f�rste gang med frist den 1. september 2001.
540. � 7.18.09.60. St�tte til andre almennyttige form�l. 2 uger efter fristens udl�b havde 7 tilskudsmodtagere ikke indsendt regnskab. Finansstyrelsen rykkede 43 dage efter fristen 3 af 4 tilskudsmodtagere, der fortsat manglede at fremsende regnskab. Styrelsen har oplyst, at rykkerproceduren ikke er fastlagt med det form�l at etablere en kort rykkerprocedure, idet styrelsen rykker for manglende indsendelse af regnskaber i s� passende tid, at der ved den kommende fordeling af tilskud ikke bevilges tilskud til modtagere, som ikke har aflagt et tilfredsstillende regnskab. Fristen for ans�gning om tilskud for det f�lgende �r indtr�dte 3 m�neder efter fristen for indsendelse af regnskab. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at styrelsens rykning for de manglende regnskaber ikke fuldt ud har v�ret systematisk og rettidig, men alle regnskaber var modtaget 3 m�neder efter fristens udl�b.
541. � 7.18.14.20. Team Danmark. Der var ikke fastsat nogen frist for indsendelsen af regnskabet, men regnskabet for 1999 var modtaget i Kulturministeriet ultimo juni 2000.
542. � 7.18.15.20. Kulturministeriets fond til kulturelle form�l og � 07.18.02.20. St�tte til alment kulturelle form�l. 2 uger efter fristen for afl�ggelse af regnskab havde 6 af 14 tilskudsmodtagere fortsat ikke indsendt regnskab. Ministeriet havde rykket for 4 af de manglende regnskaber, og det var sket henholdsvis 30, 44, 67 og 153 dage efter udl�bet af fristen. En tilskudsmodtager havde ikke aflagt regnskab et �r efter fristens udl�b, men var fortsat ikke rykket herfor, mens en anden havde aflagt regnskab 55 dage efter fristens udl�b uden at v�re rykket herfor. Kulturministeriets opf�lgning i de udvalgte sager forekommer ikke at have v�ret systematisk og i nogle tilf�lde heller ikke at v�re rettidig.
543. � 7.18.14.30. Danmarks Idr�tsforbund. Kulturministeriet modtog regnskabet for 1999 med knap 5 m�neders forsinkelse. Det fremgik ikke af sagsmaterialet, at ministeriet havde rykket herfor, hvorfor der ikke ses at v�re gennemf�rt en rettidig opf�lgning.
544. Rigsrevisionen finder, at tilskudsyder b�r etablere forretningsgange, der sikrer en systematisk og rettidig opf�lgning, n�r tilskudsmodtager undlader at opfylde vilk�r for tilskuddet, herunder indsende regnskab.
Tilskudsyders
gennemgang af regnskaber fra tilskudsmodtager
545. Rigsrevisionen har i stikpr�ven unders�gt, hvor hurtigt tilskudsyder gennemg�r de modtagne regnskaber efter modtagelsen. Det er vigtigt, at tilskudsyder kort efter modtagelsen gennemg�r regnskabet og vurderer, om krav til rapporteringen og betingelserne for tilskuddet som helhed er opfyldt. For modtagere, der s�ger om tilskud ogs� for det kommende �r, b�r tilskudsyder behandle alle v�sentlige problemer inden udgangen af det efterf�lgende regnskabs�r, s� tilskudsmodtager kan tage h�jde herfor ved afl�ggelsen af n�ste regnskab.
546. Ud af de 62 regnskaber, der var modtaget, var der i 4 sager ingen dokumentation for, at regnskabet var blevet gennemg�et. De 3 sager vedr�rte Kulturministeriets omr�de, mens den ene sag vedr�rte Undervisningsministeriets omr�de.
���� Regnskabet for Danmarks Idr�tsforbund var ikke
gennemg�et mere end 4 m�neder efter modtagelsen. Yderligere var 2 regnskaber
under Kulturministeriets aktstykkebevilling modtaget for et �r siden, men der
fandtes ikke dokumentation for, at de var gennemg�et. I en afsluttet sag under
Undervisningsministeriets aktstykkebevilling var regnskabet modtaget for knap 2
�r siden, men det fremgik ikke af sagen, hvorvidt ministeriet havde gennemg�et
det.
���� I tilknytning til den manglende
regnskabsgennemgang samt rykning for manglende indsendelse af regnskab for
Dansk Idr�tsforbund har Kulturministeriet oplyst, at arbejdsprocedurerne herfor
vil blive �ndret med henblik p� at undg� s�danne fejl i fremtiden. Vedr�rende
aktstykkebevillingen har Kulturministeriet oplyst, at bemandingen p� omr�det er
blevet styrket, og ministeriet forventer herefter, at kontrol- og tilsynsproceduren
vil blive bragt i orden.
547.
Rigsrevisionen har unders�gt, hvor lang tid der gik fra modtagelse af et
tilskudsregnskab, til tilskudsyder havde gennemg�et det. Undervisningsministeriet
havde ved aktstykkebevillingen i gennemsnit gennemg�et de modtagne regnskaber
allerede 11 dage efter modtagelsen, hvilket Rigsrevisionen finder meget
tilfredsstillende. Finansstyrelsen havde gennemg�et regnskaberne i gennemsnit
20 dage efter modtagelsen. Kulturministeriet havde gennemg�et regnskaberne
under aktstykkebevillingen og regnskabet for Team Danmark 37 dage efter modtagelsen.
Dansk Ungdoms F�llesr�d havde i gennemsnit gennemg�et regnskabet 47 dage efter
modtagelsen. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
���� Undervisningsministeriets gennemgang af regnskaberne for oplysningsforbundene adskiller sig v�sentligt herfra. Regnskaberne for 1999 var s�ledes f�rst gennemg�et i januar og februar 2001, mere end � �r efter modtagelsen. Det fremgik af ministeriets sagsmateriale, at ministeriet havde gennemg�et oplysningsforbundenes regnskaber for 1998 ved samme lejlighed, alts� 1� �r efter modtagelsen. Undervisningsministeriets bem�rkninger til regnskabet for s�vel 1998 og 1999 var fremsendt i et samlet brev til tilskudsmodtagerne i februar 2001. Gennemgangen af disse regnskaber er ikke rettidig. Ministeriets bem�rkninger har vanskeligt kunnet indg� ved tilskudsmodtagers udarbejdelse af regnskabet for det efterf�lgende �r, og den sene gennemgang og fremsendelse af bem�rkninger til regnskaberne begr�nser effekten af ministeriets kontrol.
���� Undervisningsministeriet har hertil oplyst, at ministeriets gennemgang af oplysningsforbundenes regnskaber for 2000 n�sten var afsluttet ved udgangen af august 2001.
Hvordan er regnskabsgennemgangen
dokumenteret hos tilskudsyder?
548. Rigsrevisionen har unders�gt, hvorledes tilskudsyders gennemgang af regnskaberne fra tilskudsmodtagerne foreligger dokumenteret i sagsmaterialet. Rigsrevisionen har herved �nsket at belyse, hvilke forhold der har v�ret inddraget i vurderingen af regnskabet.
549. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at dokumentationen for det udf�rte arbejde ved regnskabsgennemgangen varierer. Regnskabsgennemgangen udf�rt af Dansk Ungdoms F�llesr�d var meget tilfredsstillende dokumenteret. Undervisningsministeriets gennemgang af regnskaber fra oplysningsforbundene forel� ikke dokumenteret i ministeriets sagsmateriale, men der fandtes et resum� af det udf�rte arbejde hos p�g�ldende sagsbehandler.
���� Finansstyrelsens gennemgang af regnskaberne var i
sagsmaterialet dokumenteret ved medarbejderens initialer, og de
regnskabsposter, der havde indg�et i gennemgangen, var typisk afm�rket.
Finansstyrelsen har oplyst, at medarbejderens p�tegning p� sagen er udtryk for,
at sagen er gennemg�et efter en vejledning om regnskabsgennemgangen.
���� For de �vrige tilskudsordninger var Kulturministeriets og Undervisningsministeriets gennemgang af regnskabet fra tilskudsmodtagerne svagt dokumenteret. Kulturministeriets regnskabsgennemgang for aktstykkebevillingen var hovedsageligt dokumenteret ved afkrydsning i ministeriets tilskudssystem. I Undervisningsministeriets sagsmateriale for aktstykkebevillingen var der ud over understregninger og markeringer p� nogle af regnskaberne ingen noteringer om, hvilket arbejde der var udf�rt ved regnskabsgennemgangen. Det har p� denne baggrund v�ret vanskeligt at vurdere, hvilke handlinger og vurderinger der har indg�et i gennemgangen.
���� Efterf�lgende har Undervisningsministeriet oplyst, at ministeriet er ved at udarbejde en checkliste til brug ved gennemgangen af modtagne regnskaber i 2001, mens Kulturministeriet har oplyst, at regnskabsgennemgangen fremover ogs� vil blive dokumenteret i sagsmaterialet.
550. Rigsrevisionen finder, at tilskudsyders arbejdshandlinger, bem�rkninger og konklusioner ved gennemgangen af de modtagne regnskaber b�r dokumenteres i tilskudsyders sagsmateriale.
Tilskudsyders opf�lgning af
mangler ved rapporteringen fra tilskudsmodtager
551. Rigsrevisionen har unders�gt sagsmaterialet for de 58 sager, der var gennemg�et af tilskudsyder, for at vurdere, om tilskudsmodtageren eller revisor havde opfyldt kravene til rapportering i tilsagnsbrevet eller andre retningslinjer for revision og regnskabsafl�ggelse. Det er herunder unders�gt, om tilskudsyder havde brevvekslet med tilskudsmodtager, n�r kravene ikke var opfyldt.
552. Gennemgangen viste, at kravene til revisors faglige kvalifikationer var opfyldt i alle tilskudssager, og der blev ikke fundet regnskaber, hvor revisor tog forbehold i sin p�tegning af regnskabet for tilskuddet.
���� Ved 24 af sagerne fandtes der mangler ved tilskudsmodtagers rapportering. De unders�gte krav til rapporteringen og forekomsten af manglerne fremg�r af tabel 72.
Tabel 72. Opfyldelse af krav til rapporteringen og tilskudsyders opf�lgning heraf i 58 sager
|
Krav
der ikke er opfyldt ved rapporteringen |
Forekommer i |
Antal sager, hvor |
|
1.. Tilskudsmodtager
har ikke underskrevet regnskabet............... |
3 |
0 |
|
2.. Revisors
underskrift fremg�r ikke af regnskabet..................... |
3 |
0 |
|
3.. Revisor
har ikke henvist til revisionsinstruks............................ |
2 |
1 |
|
4.. Tilskud
fremg�r ikke som en s�rskilt indt�gtspost i tilskuds- |
3 |
1 |
|
5.. Kopi
af revisionsprotokol er ikke fremsendt............................. |
3 |
0 |
|
6.. Revisor
har ikke udtalt sig om, hvorvidt tilskuddet er anvendt |
10 |
2 |
|
7.. Tilskudsmodtager
har ikke redegjort for aktiviteter eller |
5 |
2 |
|
8.. Revisor
har ikke rapporteret om sparsommelighed.................. |
5 |
0 |
|
9.. Revisor
har ikke rapporteret om sin vurdering af produktivitet og effektivitet............................................................................ |
6 |
0 |
553. Formelle mangler fandtes i 8 sager, hvor tilskudsmodtager eller revisor havde undladt at forsyne regnskabet med sin underskrift, eller revisor havde undladt at henvise til den instruks, der har ligget til grund for revisionen. Tilskudsyder havde i beskedent omfang fulgt op p� disse mangler.
554. Der
manglede oplysninger i regnskabet eller oplysninger om den udf�rte revision i
16 sager. Tilskuddet fremgik ikke som en selvst�ndig post i det modtagne
regnskab i 3 sager. I et tilsvarende antal sager var der ikke modtaget kopi af
revisionsprotokollatet, hvori revisor redeg�r for den udf�rte revision og
resultaterne heraf. Det fremgik ikke af sagsmaterialet, at tilskudsyder havde
rykket for revisionsprotokollatet i noget tilf�lde. Disse sager vedr�rer
hovedsageligt Kulturministeriets aktstykkebevilling.
���� I 10 sager havde revisor ikke udtalt sig om, hvorvidt tilskuddet var anvendt til form�let. Denne mangel optr�dte i godt � af de udvalgte sager under henholdsvis Finansministeriet og Kulturministeriets aktstykkebevillinger, der stod for 8 af de 10 mangler, og tilskudsmodtager var i disse sager ikke kontaktet herom. I de resterende 2 sager fik denne mangel henholdsvis Dansk Ungdoms F�llesr�d og Undervisningsministeriet til at rykke for de manglende oplysninger herom. Finansministeriet har oplyst, at Finansstyrelsen ved regnskabsgennemgangen p� anden m�de har p�set, at tilskud har v�ret anvendt til form�let. Styrelsen vil fremover f�lge op, om revisor har afgivet oplysning om, at tilskud er anvendt til form�let.
555. De kr�vede informationer om tilskuddets anvendelse og de opn�ede resultater var ikke afgivet i 16 sager. Herunder var de kr�vede oplysninger om produktivitet eller effektivitet ikke afgivet i 6 sager. Det var s�rligt oplysningsforbundene, der ikke havde opfyldt kravet, og Undervisningsministeriet havde ikke rykket for en afklaring af disse mangler.
556.
Sammenfattende fandtes den svageste opf�lgning ved Kulturministeriet og
Finansministeriets aktstykkebevillinger. De unders�gte fejltyper optr�dte i
knap halvdelen af disse sager, og det fremgik ikke af sagsmaterialet, at der
var brevvekslet med tilskudsmodtager om de manglende oplysninger i noget
tilf�lde. Stikpr�ven har vist, at Kulturministeriets procedurer for opf�lgning
ikke har givet en tilstr�kkelig systematisk og d�kkende gennemgang af
rapporteringen fra tilskudsmodtagerne ved disse 2 tilskudsordninger.
Finansstyrelsens opf�lgning af mangler var ikke fuldt tilfredsstillende,
s�rligt fordi der ved gennemgangen ikke var fulgt op p� et fastsat krav til
tilskudsmodtagers revisor om at oplyse, hvorvidt tilskuddet var anvendt til
form�let. Finansstyrelsen havde dog ved sin egen gennemgang af regnskaberne
s�gt at konstatere, hvorvidt tilskud var anvendt til form�let. Rigsrevisionen
finder, at denne opgave burde have v�ret udf�rt af revisor i overensstemmelse
med det fastsatte krav herom.
557. Rigsrevisionen finder, at tilskudsyders forretningsgange b�r v�re tilrettelagt, s� alle v�sentlige mangler opdages ved gennemgangen af regnskabet og anden rapportering fra tilskudsmodtager. Formelle mangler kan efterlade un�dvendig tvivl om rigtigheden af det fremsendte materiale, mens manglende informationer i rapporteringen giver tilskudsyder et svagt grundlag for at bed�mme, om vilk�rene for tilskuddet er opfyldt, og om tilskuddet er anvendt til form�let. Ved mangler i rapporteringen b�r tilskudsyder anmode tilskudsmodtager om at udbedre disse mangler, da kravene til rapporteringen er et vilk�r for at modtage tilskuddet.
Rapportering om m�lopfyldelse
558. Formuleringen af m�l for en tilskudsordning er tilskudsyders ansvar. Ved forvaltningen af tilskud har tilskudsyder ansvar for, at tilskudsordningen f�r den �nskede virkning og dermed opfylder det politiske m�l med ordningen. Det p�hviler tilskudsyder at operationalisere de m�l, der er fastsat i retsgrundlaget for ordningen. For det enkelte tilskud b�r der fasts�ttes resultatm�l og krav til rapporteringen om opfyldelsen af disse m�l.
559. Tipsloven angiver som form�l for uddelingen af overskuddet ved Tipstjenesten enten modtagerorganisationer eller brede form�l, fx alment kulturelle form�l eller oplysningsform�l. Tilskud til bl.a. alment kulturelle form�l fordeles efter forel�ggelse for Finansudvalget. I aktstykkerne fra Undervisningsministeriet og Kulturministeriet udm�ntes fordelingen i form�lsbestemte puljer til eksempelvis tidsskrifter, rejsestipendier, skibsbevaring mv. I de offentlige opslag af midlerne eller i vejledning til ans�gningsskemaer angiver nogle af ministerierne, herunder Finansministeriet, endvidere mere detaljerede oplysninger om form�let med den enkelte tilskudsordning.
���� For andre af tilskudsordningerne er form�let
mindre tydeligt formuleret, og det har gjort rapporteringen om effektivitet og
m�lopfyldelse vanskelig. En revisor under et oplysningsforbund har i revisionsprotokollatet
s�ledes oplyst, at det ikke har v�ret muligt at unders�ge produktiviteten og
effektiviteten i forbindelse med tilskuddene, da der efter revisors opfattelse
ikke foreligger rimeligt m�lbare parametre for et oplysningsforbunds
aktiviteter, som tillader en begrundet konklusion herom. Rigsrevisionen har
konstateret, at regelgrundlaget for denne tilskudsordning ikke omtaler form�let
med tilskuddet men alene fasts�tter, hvordan tipsmidlerne fordeles mellem
oplysningsforbundene.
560. Rigsrevisionen konstaterer, at der ved Undervisningsministeriet og Kulturministeriet er forskellig praksis ved anvendelsen af disse tilskudsmidler i forhold til ministeriernes �vrige midler. Som eksempler herp� kan n�vnes, at der med hjemmel i Kulturministeriets aktstykkebevilling er ydet tilskud af tipsmidlerne med 1,5 mio. kr. til at g�re en elevator i departementet mere handicapvenlig samt tilskud til at indf�re et nyt �konomisystem (Navision Stat) p� bl.a. Det Kongelige Bibliotek og Kunstakademiets Arkitektskole. Det fremg�r desuden af Biblioteksstyrelsens virksomhedsregnskab for 2000, at tipsmidler er anvendt ved administration af biblioteksafgifter samt ved ans�ttelse af 2 �rsv�rk i forbindelse med revision af biblioteksafgiftsregistret. Disse institutioner er i forvejen optaget p� finansloven med en driftsbevilling, hvorfra disse udgifter ogs� kunne v�re afholdt.
���� Det fremg�r mods�tningsvis af aktstykket for Undervisningsministeriets bevilling til undervisning og folkeoplysning, at der ved fordelingen bl.a. er lagt v�gt p� at st�tte projekter, der ikke f�r st�tte p� anden m�de, og at tipsmidlerne ikke skal lette presset p� de ordin�re budgetter.
561. En tydeligg�relse af form�let for den enkelte tilskudsordning og angivelse af resultatm�l i tilsagnsbrevet for det enkelte tilskud vil forbedre revisors muligheder for at vurdere og rapportere om, hvorvidt tilskud er anvendt til form�let samt rapportere om m�lopfyldelse og produktivitet. Det vil endvidere skabe bedre foruds�tninger for tilskudsmodtagers rapportering om de opn�ede resultater, ligesom det vil give tilskudsyder et langt st�rkere grundlag for den periodiske vurdering af, om der opn�s de �nskede resultater med tilskuddene.
Tilskudsyder b�r etablere forretningsgange, der sikrer en systematisk og rettidig opf�lgning af tilskudsmodtagers rapportering. Rigsrevisionens unders�gelse af tilskudsordninger under Undervisningsministeriet, Finansministeriet og Kulturministeriet har vist, at krav til tilskudsmodtager om afl�ggelse af regnskab i nogle tilf�lde ikke er blevet fulgt op rettidigt og systematisk. De st�rste svagheder ses i Undervisningsministeriets opf�lgning af tilskud til de landsd�kkende oplysningsforbund samt de udvalgte tilskud ydet under Kulturministeriets aktstykkebevilling. Ved manglende indsendelse af regnskab til den fastsatte frist var der ikke iv�rksat en rettidig og systematisk opf�lgning heraf. Ved disse 2 tilskudsordninger samt ved Finansministeriets aktstykkebevilling fandtes samtidig en svag opf�lgning af mangler ved rapporteringen fra tilskudsmodtager og dennes revisor.
���� Efter Rigsrevisionens opfattelse b�r tilskudsyder behandle alle v�sentlige problemer inden udgangen af det f�lgende regnskabs�r.
���� Der er generelt fundet en svag dokumentation for tilskudsyders gennemgang af regnskaber fra tilskudsmodtager, men der fandtes en meget tilfredsstillende dokumentation heraf ved Dansk Ungdoms F�llesr�d. Rigsrevisionen skal henvise til Finansministeriets anbefaling fra 1996 om, at tilskudsyder udarbejder et skemamateriale som st�tte og dokumentation for det udf�rte arbejde.
���� Unders�gelsen har vist, at frav�ret af tydelige m�l for tilskudsordningerne rejser vanskeligheder for revisors rapportering om opfyldelsen af form�let med tilskuddet. En tydeligg�relse af form�l for de enkelte ordninger og de enkelte tilskud ville give tilskudsmodtager et bedre grundlag for at rapportere om tilskuddets anvendelse og resultater. Samtidig vil det give et bedre grundlag for at vurdere, i hvilken grad den �nskede hensigt med tilskudsordningen er opn�et.
f. �konomistyring og registrering af tipsmidler i ministeriernes
regnskaber
562. Rigsrevisionen har unders�gt, om Kulturministeriet og Undervisningsministeriets registreringer i bevillingsregnskabet har givet ministerierne et tilstr�kkeligt grundlag for l�bende at f�lge op p�, om ordningernes �konomiske rammer overholdes.
563.
Kulturministeriet l�ser �konomistyringsopgaven ved brug af et s�rskilt
tilskudsadministrativt system (TAS). Finansstyrelsens oplysninger om �rets
forventede overskud fra Tipstjenesten indl�gges i systemet. Bel�bet danner et
loft for de tilsagn og udbetalinger, der teknisk kan effektueres under de
enkelte tilskudsordninger. Der er udpeget ansvarlige, som l�bende f�lger op p�
forbrug og bevilling p� grundlag af udtr�k eller uddata fra TAS. P�
Kulturministeriets omr�de sikres overholdelsen af rammerne for udbetalinger og
afgivelse af tilsagn p� tilfredsstillende vis, idet dette finder sted ikke
alene p� grundlag af bevillingsregnskabet men ogs� ved brug af et internt
tilskudsadministrativt system, som l�bende forsyner de ansvarlige for
tilskudsadministrationen med uddata. Det administrative system g�r det
endvidere muligt at opg�re udest�ende tilsagn p� et givent tidspunkt.
564. P� Undervisningsministeriets omr�de f�lges overholdelsen af rammer for udbetalinger ved en m�nedlig gennemgang af de samlede afholdte udgifter under bevillingen p� grundlag af posteringsuddata fra bevillingsregnskabet i det centrale regnskabssystem. Ministeriet registrerer ikke afgivne tilsagn i regnskabet. Overholdelse af rammerne for afgivelse af tilsagn har v�ret overladt til de enheder i departementet, der forvalter de p�g�ldende dele af bevillingen. Ministeriet har derfor ikke p� grundlag af bevillingsregnskabet kunnet f�lge, om de afgivne tilsagn overstiger de midler, der er til r�dighed. Ministeriet har heller ikke p� grundlag af regnskabet umiddelbart kunnet opg�re udest�ende tilsagn, idet dette ville foruds�tte, at der blev indsamlet oplysninger herom fra 8 enheder i ministeriets departement.
���� P� Undervisningsministeriets omr�de har registreringerne i bevillingsregnskabet ikke givet et tilstr�kkeligt grundlag for at f�lge, om de �konomiske rammer for ordninger bliver overholdt.
Overholdelse af retningslinjer
for registrering i bevillingsregnskabet
565.
Efter de regler, der gjaldt til og med 2000, skulle afgivne tilsagn, der havde
udgiftsvirkning i et kommende finans�r, registreres i bevillingsregnskabet, jf.
Budgetvejledning 1996, pkt. 43.2. Registreringen skulle for s�danne tilsagn ske
i overensstemmelse med Statens Kontoplan p� s�rlige konti for afgivne tilsagn.
Ved gennemgangen af de udvalgte sager i de 2 ministerier konstaterede
Rigsrevisionen, at afgivne tilsagn med udgiftsvirkning i et kommende finans�r
ikke havde v�ret registreret i bevillingsregnskabet.
566. Undervisningsministeriet anvendte for aktstykkebevillingen en konteringspraksis, der ikke var i overensstemmelse med Statens Kontoplan. Den anvendte konteringspraksis bevirkede, at tilbagef�rte og tilbagebetalte tilskud var blevet bevilget 2 gange via aktstykke. F�rst var bevillingen opn�et via aktstykke, og ved aktstykket det efterf�lgende �r blev de tilbagef�rte tilskud lagt oven i �rets midler fra Tipstjenesten. Rigsrevisionen har ved tilskudsrevisionen for finans�ret 2000 gjort Undervisningsministeriet opm�rksom herp�. Ministeriet har straks �ndret konteringspraksis og �ndret registreringen af annullerede tilskud for finans�r 2000.
���� Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at ministeriet ikke er enig i, at tilbagef�rte tilskud er blevet bevilget 2 gange, idet der p� aktstykket alene s�ges godkendelse af fordelingen af de til r�dighed v�rende midler. Efter Undervisningsministeriets opfattelse har der alene v�ret tale om en ukorrekt konteringspraksis, som er �ndret. Rigsrevisionen konstaterer, at tilbagef�rte midler indtil finans�r 2000 er blevet bevilget p� de �rlige aktstykker og f�rt som udgift i regnskabet ud over �rets tildeling af midler fra Tipstjenesten. If�lge Rigsrevisionens beregninger er der p� de �rlige aktstykker fra 1993 til 1999 herved blevet bevilget 3,6 mio. kr. ud over de midler, der er stillet til r�dighed fra Tipstjenesten.
Undervisningsministeriet og Kulturministeriet har ikke kunnet f�lge overholdelsen af de �konomiske rammer p� grundlag af bevillingsregnskabet, der alene har v�ret anvendt til registrering af udbetalinger. Kulturministeriet har derfor anvendt et internt tilskudssystem, hvorigennem ministeriet har kunne f�lge de �konomiske rammer for tilskudsordningerne. De afgivne tilsagn var ogs� registreret i det interne tilskudssystem. Undervisningsministeriet har ikke haft nogen regnskabsm�ssig registrering af afgivne tilsagn.
���� De 2 ministeriers aktstykkebevilling har ikke fuldt ud v�ret registreret i bevillingsregnskabet i overensstemmelse med budgetvejledningen og Statens Kontoplan. S�rskilt for Undervisningsministeriet har en uhensigtsm�ssig konteringspraksis f�rt til, at tilbagef�rte og tilbagebetalte tilskud er blevet bevilget 2 gange via aktstykke, hvilket der ikke har v�ret d�kning for i de overf�rte midler fra Tipstjenesten.
Rigsrevisionens unders�gelse har vist f�lgende:
� Tipsmidlerne er opf�rt p� bevillingslovene og i statsregnskabet efter en systematik, der g�r det vanskeligt at sammenholde indt�gter og udgifter ved de enkelte tilskudsform�l efter tipsloven. Nettoformuen i ministeriernes tipsfonde har v�ret opgjort forkert i statsregnskabet 2 �r i tr�k, fordi Finansstyrelsen ved en fejl ikke har udlignet mellemregningen ministerierne imellem.
�
Ministeriernes
udgifter til administration af tipsmidlerne bliver opgjort uensartet og p�
grundlag af sk�n. Det er uvist, om de opf�rte bevillinger p� finansloven til administration
d�kker ministeriernes udgifter, fordi ministerierne ikke har en s�rskilt
registrering heraf. Finansministeriet vil p� den baggrund unders�ge mulighederne
for at opstille retningslinjer for en mere ensartet opg�relse af ministeriernes
udgifter til administrationen af tipsmidlerne.
� Tilskudsyderne har etableret retningslinjer for regnskabsafl�ggelse og revision ved 17 af de 18 tilskudsordninger. Der er generelt behov for at bringe retningslinjerne ajour med de g�ldende modelinstrukser, og potentialet for forbedringer er st�rst ved enkelte tilskudsordninger under Kulturministeriet. Ved mindre end halvdelen af ordningerne er revisionsinstrukser udstedt i form af en bekendtg�relse. Kulturministeriet vil ajourf�re og udstede revisionsinstrukser i bekendtg�relsesform.
� En stikpr�ve blandt tilskudssager har vist, at Kulturministeriet og Undervisningsministeriet b�r etablere en mere systematisk og rettidig opf�lgning af manglende indsendelse af regnskaber, mens Kulturministeriet, Undervisningsministeriet samt Finansministeriet mere systematisk b�r opf�lge mangler ved rapporteringen fra tilskudsmodtager og dennes revisor. Ministeriernes gennemgang af de modtagne regnskaber b�r dokumenteres bedre. Rapporteringen fra tilskudsmodtager og dennes revisor om de udf�rte aktiviteter og opn�ede resultater kan styrkes ved at tydeligg�re form�let for visse af tilskudsordningerne.
� Kulturministeriets og Undervisningsministeriets registreringer i bevillingsregnskabet har ikke givet ministerierne et fuldt tilstr�kkeligt grundlag for at f�lge overholdelsen af de �konomiske rammer for de unders�gte tilskudsordninger. Kulturministeriet har i stedet l�st �konomistyringsopgaven ved brug af et internt tilskudssystem, hvori de n�dvendige registreringer er foretaget.
a. Indledning
567.
Hovedform�let med Rigsrevisionens byggerevision er at efterpr�ve, om byggeriet overholder de bevillingsm�ssige
rammer, om bevillingsmyndighederne er
blevet informeret i tilstr�kkeligt omfang, om
tidsrammen overholdes samt om de
forudsatte m�l for byggeriet er blevet realiseret. Revisionen af statens
byggerier har endvidere til form�l at p�se, om
l�sningen af byggeopgaven er sket under iagttagelse af bestemmelserne i
statsbyggeloven (lov om statens byggevirksomhed mv., lov nr. 228 af 19. maj
1971) med tilh�rende regels�t samt anden relevant lovgivning.
���� Form�let med dette afsnit er at give en samlet fremstilling af resultatet af revisionen i 2000 af statslige byggearbejder.
568. Revisionen udf�res som systemrevision af de statslige byggeadministrationer og som projektrevision af de konkrete byggerier. B�de system- og projektrevisionen gennemf�res ved bes�g i de udvalgte byggeadministrationer, hvor der foretages interview med de relevante medarbejdere. Endvidere gennemg�s forretningsgange og sagsdokumenter i de udvalgte byggesager.
���� Byggerevisionen foretages stikpr�vevis, og udv�lgelsen af de statslige byggeadministrationer og byggeprojekter foretages ved afvejning af v�sentlighed og risiko samt Rigsrevisionens kendskab til de enkelte styrelser. Udv�lgelsen baseres fx p� byggeadministrationernes samlede byggeudgifter og de enkelte byggeriers totaludgift for at opn� en h�j d�kningsgrad af de samlede byggeudgifter p� finansloven. Endvidere tilstr�bes det, at revisionen d�kker samtlige ministeromr�der inden for en afgr�nset �rr�kke.
b. Byggerevisionen 2000
569. I 2000 blev der gennemf�rt 4 systemrevisioner af statslige byggeadministrationer og 8 projektrevisioner af statslige byggeprojekter. Endvidere blev statsrevisorernes beretning nr. 6/99 om udbygningen af Det Kgl. Bibliotek i K�benhavn �Den Sorte Diamant� afgivet.
Systemrevisionen vedr�rende 2000
570. Form�let med systemrevisionen er at efterpr�ve og vurdere, om der er etableret et styringssystem med tilh�rende forretningsgange og procedurer, der sikrer, at byggesagen gennemf�res p� korrekt m�de, samt om byggeadministrationerne har etableret en hensigtsm�ssig organisation til at varetage byggesagen.
���� Systemrevisionen omfattede Rigspolitiet, Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES), F�devareministeriets byggesektion samt Udenrigsministeriet.
571. Den revisionsm�ssige gennemgang af organiseringen af byggeadministrationerne viste, at der for Rigspolitiet, SES og F�devareministeriets byggesektion var tale om en hensigtsm�ssig organisering af byggeadministrationen med dertil h�rende ansvars- og kompetencefordeling. Med hensyn til SES blev det bem�rket, at der var igangsat en udvikling med henblik p� styrkelse af den faglige kompetence. For F�devareministeriets byggesektion blev det bem�rket, at man havde iv�rksat en ajourf�ring af beskrivelsen fra juni 1990 af sektionens organisation, aktiviteter og opgaver.
���� Rigsrevisionen fandt, at ajourf�ringen burde prioriteres h�jt, da dele af vejledningen var for�ldet eller utilstr�kkeligt. Rigsrevisionen har i august 2001 modtaget en revideret udgave af vejledningen om byggesektionens arbejdsomr�de.
572. Gennemgangen vedr�rende beslutningsgrundlag, udbud og kontraktindg�else viste, at Rigspolitiet, SES og F�devareministeriet tilvejebragte et tilstr�kkeligt og �konomisk forsvarligt beslutningsgrundlag for byggesagerne.
���� Rigsrevisionen bem�rkede dog, at der generelt ikke blev anvendt egentlige total�konomiske overvejelser i beslutningsgrundlaget for byggerierne. En af �rsagerne var, at der ikke eksisterede et hensigtsm�ssigt v�rkt�j til at gennemf�re beregninger af total�konomien i et byggeri. Samordningsudvalget for den statslige ejendomsforvaltning (SEF) har arbejdet med udvikling af et v�rkt�j til beregning af total�konomien � v�rkt�jet forventes fremlagt i efter�ret 2001. Med By- og Boligministeriets bekendtg�relse (bekendtg�relse nr. 202 af 23. marts 2000) om kvalitetssikring af byggearbejder er det et krav, at statslige byggeriers anl�gs- og drifts�konomi fra 1. maj 2000 skal vurderes total�konomisk. Dette krav er efterf�lgende indarbejdet i Budgetvejledning 2001.
573. Gennemgangen af den bevillingsm�ssige og �konomiske styring samt den regnskabsm�ssige registrering gav ikke anledning til bem�rkninger med hensyn til Rigspolitiet, SES og F�devareministeriet, idet det generelt var vurderingen, at den fungerede tilfredsstillende. I forbindelse med gennemgangen af den �konomiske styring i SES har Rigsrevisionen noteret, at SES havde udviklet et s�rligt byggesagsmodul i Navision Stat, men at udviklingen endnu ikke var afsluttet p� tidspunktet for gennemgangen.
���� Sammenfattende er det Rigsrevisionens vurdering,
at Rigspolitiets og Slots- og Ejendomsstyrelsens tilrettel�ggelse af de
byggeadministrative opgaver var meget tilfredsstillende, og at der i
F�devareministeriet var tale om en tilfredsstillende tilrettel�ggelse af
byggeadministrationen.
574. Gennemgangen af Udenrigsministeriets byggeadministration viste, at ministeriet generelt ikke havde udarbejdet beskrivelser af forretningsgange og procedurer for ministeriets byggeadministration.
���� Det var Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet burde udarbejde s�danne generelle beskrivelser, som bl.a. skulle omfatte ansvars- og kompetenceforholdet mellem byggeadministrationen og �konomikontoret i relation til budgetl�gning, udarbejdelse af aktstykker og regnskabsafl�ggelse for de enkelte byggeprojekter.
575. Udenrigsministeriet foretog generelt ikke en vurdering af de fremtidige behov for dermed at kunne foretage en mere langsigtet og overordnet prioritering af bygge- og anl�gsopgaverne. Endvidere var der ikke udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser vedr�rende udbud og licitationer samt indg�else af kontrakter.
���� Gennemgangen viste yderligere, at der ikke var udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser vedr�rende den bevillingsm�ssige og �konomiske styring, og det blev konstateret, at der generelt ikke skete en systematisk rapportering om det �konomiske forl�b af byggeprojekterne, og at ministeriet ikke var i besiddelse af byggeregnskaber.
576. Gennemgangen af den regnskabsm�ssige registrering i Udenrigsministeriet viste, at ambassaden i Berlin varetog betalingsformidlingen vedr�rende ambassad�rboligen i Berlin. Ambassaden skulle efterf�lgende foretage hjempostering, og regnskabsbilagene forblev i ambassaden til hjemposteringen var foretaget. De entrepriseudgifter, som ambassaden havde afholdt i l�bet af �ret, blev f�rst bogf�rt af Udenrigsministeriet ultimo 2000.
���� P� grundlag af det materiale, som var til stede i Udenrigsministeriet, var det ikke muligt at foretage afstemning mellem byggeregnskab og statsregnskab, da ministeriet ikke var i besiddelse af byggeregnskabet, og regnskabsdataene ikke var tidstro.
���� Sammenfattende fandt Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriets grundlag for en effektiv styring af byggevirksomheden ikke var til stede.
���� Udenrigsministeriet har efterf�lgende oplyst, at ministeriet i s�rdeleshed har noteret sig den kritik af ministeriets byggeadministration, der er fremsat p� grundlag af den foretagne systemrevision. Som f�lge heraf har man i ministeriet til hensigt at udarbejde en vejledning med beskrivelse af ansvarsfordeling og procedurer i forbindelse med st�rre byggeprojekter i udlandet samt et system til byggesagsrapportering og l�bende regnskabsf�relse, som bl.a. tilsigter at lette den fremtidige projektrevision. Samtidig har man besluttet at styrke ministeriets ejendomsadministration, som allerede i 2001 tilf�res yderligere personaleressourcer.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste, at Udenrigsministeriets tilrettel�ggelse af den byggeadministrative virksomhed ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet vil udarbejde en vejledning vedr�rende tilrettel�ggelsen af den byggeadministrative virksomhed, herunder regnskabsf�relsen, samt at ministeriets ejendomsadministration er blevet styrket, ligesom der er etableret et byggefagligt samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Projektrevision
577. Form�let med projektrevisionen er at efterpr�ve og vurdere, om der i hele byggesagens forl�b er etableret de n�dvendige beslutningsgrundlag og foretaget en korrekt og hensigtsm�ssig styring af byggesagen, samt om det �konomiske og bygningsm�ssige resultat lever op til foruds�tningerne for byggeriet og dets iv�rks�ttelse. Gennemgangen vedr�rende 2000 omfattede 8 byggeprojekter.
Tabel 73.
Projektrevisioner
vedr�rende 2000
|
Byggeri |
Totaludgift |
|
Mio. kr. |
|
|
06.11.03. Ny ambassade i Berlin...................................................................................... |
159,0 |
|
06.11.03.
Ambassad�rbolig i Berlin.................................................................................. |
39,0 |
|
11.23.30.
Ny politistation i Viborg..................................................................................... |
84,0 |
|
14.71.02.
Restaurering af Skt. Petri Kirke......................................................................... |
63,6 |
|
19.22.16.
Udbygning af RUC 1. etape.............................................................................. |
132,5 |
|
21.33.72.
Udbygning af Statens Museum for Kunst......................................................... |
239,0 |
|
24.32.02.
Ny laboratorie- og staldbygning ved Statens Veterin�re Serumlaboratorium. |
65,6 |
|
24.32.27.
Ny administrationsbygning ved F�devaredirektoratet...................................... |
49,1 |
Udenrigsministeriets byggerier
578. Byggerevisionen vedr�rende 2000 har omfattet projektrevision af bygningen af en ny ambassade i Berlin og ombygning samt istands�ttelse af en eksisterende bygning til ny ambassad�rbolig ligeledes i Berlin. Ambassadekomplekset blev udf�rt i f�llesskab med de andre nordiske lande, idet hvert enkelt land byggede deres egen ambassade, hvortil kom et f�lles hus.
���� Det er v�sentligt for gennemf�relsen af et byggeprojekt, at styringen er tilrettelagt og udf�rt, s� det sikres, at det bygningsm�ssige resultat inden for de �konomiske rammer lever op til foruds�tningerne for byggeriet og dets iv�rks�ttelse. Gennemgangen af en byggesags �konomiske styring omfatter en gennemgang af byggesagens organisering, �konomisk registrering, �konomisk rapportering samt den l�bende �konomiske styring.
Ambassade i Berlin
579. Det f�lles nordiske projekt var organiseret med en styregruppe under dansk formandskab og et sekretariat under ledelse af det svenske Statens Fastighedsverk, som administrerede byggeriet i samarbejde med en tysk bygherrer�dgiver.
���� For den danske del af det f�llesnordiske byggeprojekt havde Udenrigsministeriet ikke udarbejdet en beskrivelse af organiseringen og tilrettel�ggelsen, ligesom ministeriet ikke havde sikret sig adgang til byggesagens grunddokumentation.
���� Gennemgangen viste i �vrigt, at flere forskellige muligheder blev overvejet, inden ministeriet traf beslutning om deltagelse i det f�llesnordiske projekt, og at der med udgangspunkt i ambassaden i Berlin blev udarbejdet en behovsanalyse som en del af beslutningsgrundlaget.
580. Med hensyn til den regnskabsm�ssige registrering har ministeriet oplyst, at der i �rene 1996-1998 p� grund af misforst�else af standardkontosystemet blev foretaget posteringer, som medf�rte, at dele af projektet blev finansieret via driftsbevillingen. Dette bel�b udgjorde ca. 5,5 mio. kr., som ikke har belastet anl�gsregnskabet, da fejlen var blevet opdaget for sent.
���� Der blev generelt ikke givet en systematisk rapportering om det �konomiske forl�b af byggeprojektet eller byggeregnskabet for den danske del af projektet. Ministeriet var s�ledes ikke i besiddelse af et grundlag, som muliggjorde en l�bende �konomisk styring i projektforl�bet. Ministeriet har efterf�lgende oplyst, at den �konomiske rapportering bestod i dels en m�nedlig dokumentering af posteringer p� projektets bank i Berlin, dels i specificerede udgiftsprognoser, 20 i alt.
���� Rigsrevisionen har konstateret, at udgiftsprognoserne ikke indeholdt oplysninger om det �konomiske forl�b af byggesagen.
���� Ministeriet har s�gt om merbevillinger p� henholdsvis 6 mio. kr. ved Akt 96 13/1 1999 og 5 mio. kr. ved Akt 86 6/12 2000. Hertil kommer de 5,5 mio. kr., der i 1995-1998 blev finansieret via driftsmidler, samt yderligere 1 mio. kr. fra ministeriets anl�gsramme i 2000. Udenrigsministeriet har oplyst, at man ved opg�relsen af behovet for merbevillinger havde modregnet de ca. 5,5 mio. kr., der blev posteret p� driftskonti.
581. Det fremgik af gennemgangen, at hverken udbudsmateriale eller entreprisekontrakter l� i ministeriets sagsmateriale. Ministeriet har oplyst, at man ikke var bekendt med det samlede licitationsresultat.
���� En v�sentlig del af regnskabsafl�ggelsen og den �konomiske styring af projektet blev overladt til Statens Fastighedsverk. Statens Fastighedsverk har bekr�ftet, at Rigsrevisionen kan f� adgang til at gennemse regnskaber og �vrig dokumentation vedr�rende byggeriet. Endvidere har Udenrigsministeriet hos den tyske bygherrer�dgiver efterf�lgende rekvireret licitationsoversigter samt tilbud og vurderingen af disse.
���� Ministeriet har efterf�lgende oplyst, at den �konomiske styring l� hos den f�llesnordiske styregruppe, p� hvis m�der udgiftsprognoserne blev behandlet, henholdsvis de enkelte medlemmer af styregruppen.
���� Da der udest�r uafklarede forhold, er byggeregnskabet endnu ikke afsluttet.
582. Det
er Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriet med den valgte
organisering i h�jere grad skulle have sikret sig l�bende oplysninger til brug
for en effektiv styring af projektet. Den �konomiske rapportering gav ikke
Udenrigsministeriet et hensigtsm�ssigt beslutnings- og styringsgrundlag for den
danske del af ambassadeprojektet.
���� Rigsrevisionens besigtigelse af ambassadebyggeriet i marts 2001 viste, at byggeriet opfyldte bevillingsforuds�tningerne, men at byggeriet var beh�ftet med enkelte fejl og mangler, som endnu ikke var afhjulpet.
Ambassad�rbolig i Berlin
583. Erhvervelsen af bygningen til ny ambassad�rbolig i Berlin blev ikke finansieret som en normal anl�gsbevilling, idet Udenrigsministeriet foreslog Finansministeriet en l�nefinansiering ved videref�rsel af en eksisterende panteh�ftelse, da udgiften ikke kunne afholdes inden for ministeriets bevillingsramme for 1999. Den valgte finansieringsform, som var beskrevet i Akt 166 28/4 1999, har medf�rt, at udgifter overf�res fra anl�g til drift.
���� Antallet af entrepriser fremgik ikke af sagen, og
i sagsmaterialet var der ingen licitationsoversigt og entreprisekontrakter,
idet disse opbevares hos den tyske totalr�dgiver.
584. Generelt skete der ikke en systematisk rapportering om det �konomiske forl�b af byggeprojektet, s� ministeriet var i stand til l�bende at vurdere projektforl�bet.
���� Efter brevveksling med ministeriet vedr�rende byggesagen har Rigsrevisionen konstateret, at det ikke var muligt at foretage afstemning mellem bilagsdokumentationen, det foreliggende byggeregnskab og statsregnskabet, og at der ikke kunne foretages fuldst�ndig revision af projektet, da alle kontrakter ikke var til stede i ministeriet.
���� Ministeriet har oplyst, at projektet blev fulgt n�je af en sagkyndig bygherrer�dgiver, men ministeriet er enig i, at man i fremtiden m� s�rge for, at byggesagsrapporter og l�bende byggeregnskaber tilf�res ministeriet i henhold den vejledning, som ministeriet vil udarbejde.
585. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at Udenrigsministeriets styring af byggeprojekterne i Berlin samlet set ikke var tilfredsstillende, og at den �konomiske rapportering ikke gav ministeriet et tilstr�kkeligt beslutnings- og styringsgrundlag til at varetage opgaverne som bygherre vedr�rende byggeprojekterne.
Projektrevision henholdsvis p� Justitsministeriets, By- og
Boligministeriets, IT- og Forskningsministeriets, Kulturministeriets samt
F�devareministeriets omr�der
586. Rigsrevisionen kunne efter gennemgangen af projektet vedr�rende en ny politig�rd i Viborg konstatere, at projektet havde v�ret organiseret hensigtsm�ssigt med en klar ansvars- og kompetencefordeling. Endvidere var der tilvejebragt et tilstr�kkeligt og �konomisk forsvarligt beslutningsgrundlag for projektet. Den �konomiske, bevillingsm�ssige og tidsm�ssige styring af projektet havde v�ret velfungerende, og de s�rlige regels�t for statslige byggearbejder � herunder udbudsreglerne � var overholdt. Rigsrevisionens gennemgang viste, at de bevillingsm�ssige foruds�tninger var opfyldt, og at projektet var gennemf�rt meget tilfredsstillende.
587. P� By- og Boligministeriets omr�de blev byggesagen vedr�rende restaureringen af Skt. Petri Kirke og gravkapeller gennemg�et. En stor del af restaureringen blev gennemf�rt for sponsormidler, og gennemgangen viste, at statsudgiften ikke s�rskilt var specificeret i anl�gsskemaet p� finansloven, som den burde have v�ret.
���� Gennemgangen viste endvidere, at de indledende arbejder blev udbudt i licitation, idet de blev fundet egnede hertil. De senere restaureringsarbejder var if�lge SES vanskeligere at definere og projektere p� forh�nd, og derfor valgte man at lade disse arbejder udf�re som regningsarbejder.
���� Restaureringen forl�b over en �rr�kke, og i 2001 blev der foretaget 5-�rs eftersyn af arbejderne vedr�rende tagrestaureringen af gravkapellerne. I eftersynsrapporten blev det konkluderet, at gennemf�relsen af restaureringsarbejderne var af h�j byggeteknisk kvalitet med en forventet lang levetid.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste, at projektet var gennemf�rt tilfredsstillende.
588. P� IT- og Forskningsministeriets (nu Undervisningsministeriet) omr�de kunne Rigsrevisionen vedr�rende projektrevisionen af udbygningen af RUC 1. etape konstatere, at en r�kke acontobeg�ringer fra entrepren�rerne var fejlbeh�ftede, hvilket medf�rte ekstraarbejde med fejlrettelser i Byggedirektoratet.
���� Rigsrevisionens gennemgang viste i �vrigt, at den organisatoriske tilrettel�ggelse af byggesagen havde v�ret hensigtsm�ssig, at der havde v�ret en god �konomisk styring af byggesagen, samt at de bevillingsm�ssige foruds�tninger var opfyldt, s� projektet var gennemf�rt meget tilfredsstillende.
589. P� Kulturministeriets omr�de blev byggesagen vedr�rende udbygningen af Statens Museum for Kunst gennemg�et. Rigsrevisionen har kunnet konstatere, at gennemf�relsen af byggesagen ikke har v�ret helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen har s�rligt h�ftet sig ved, at der mere end 2 �r efter, at bygningen blev taget i brug i november 1998, endnu udest�r en r�kke bygningsm�ssige problemer. Desuden er akustikken i panoptikon og amfiscenen ikke tilfredsstillende, hvilket betyder, at en r�kke af de p�t�nkte typer af arrangementer ikke kan gennemf�res. Endvidere blev problemerne med revnede og l�se fliser i marmorgulvene f�rst afhjulpet i starten af 2001, og den valgte overfladebehandling af tr�gulvene i udstillingssalene har betydet, at gulvene fremtr�der misfarvede og snavsede. Yderligere blev problemet med lukning af vinduer i panoptikon f�rst l�st i 2001. Endelig er der stadig problemer med manglende mulighed for befugtning i en del af tilbygningen, indregulering af ventilationsanl�g samt med solafsk�rmningen.
590. Byggeriet skulle oprindeligt afsluttes i 1996, men blev allerede i planl�gnings- og projekteringsfasen forsinket. Der er stadig 3 sager, som ikke er afgjort, og som kan resultere i voldgiftssager med eventuelle �konomiske konsekvenser for staten. Sagerne forventes behandlet i l�bet af 2001. I den ene sag har en entrepren�r nedlagt p�stand om ekstrabetaling, mens en anden voldgiftssag vedr�rer Kulturministeriets krav mod arkitekterne vedr�rende problemerne med akustikken i panoptikon, og endelig har ministeriet i den tredje sag rejst krav mod r�dgiverne, som igen har fremsat modkrav.
591.
Kulturministeriet har efterf�lgende bem�rket, at man ikke er enig i
Rigsrevisionens vurdering, idet man generelt finder, at ombygningen af Statens
Museum for Kunst har v�ret vellykket og i h�j grad opfylder form�let med at
gennemf�re projektet. Endvidere oplyses det, at der siden afslutningen af
byggeriet l�bende har v�ret fulgt op p� udbedringen af de konstaterede fejl,
samt at flere af de n�vnte fejl nu er rettet, men at der endnu udest�r en r�kke
fejl og mangler, som ministeriet fortsat s�ger at f� udbedret.
���� Kulturministeriet og Statens Museum for Kunst kan if�lge ministeriet fuldt ud tilslutte sig Rigsrevisionens beskrivelse af, at udbedringen af fejl og mangler har v�ret langsommelig. Det er dog ministeriets opfattelse, at disse udest�ender ikke afviger fra, hvad man finder i andre store og komplicerede byggesager, ligesom antallet af forventede voldgiftssager heller ikke afviger fra, hvad man normalt m� forvente ved st�rre byggerier.
���� Det er fortsat Rigsrevisionens vurdering, at byggesagen ikke er gennemf�rt helt tilfredsstillende.
���� Rigsrevisionen har noteret sig, at Kulturministeriet fortsat vil f�lge op p� de udest�ende fejl og mangler.
592. P�
F�devareministeriets omr�de kunne Rigsrevisionen efter revisionen af
projekterne vedr�rende F�devaredirektoratets nye administrationsbygning og en
ny laboratoriebygning ved Statens Veterin�re Serumlaboratorium konstatere, at
der generelt havde v�ret en tilfredsstillende gennemf�relse af byggesagerne.
Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at det er vigtigt, at der ved organiseringen af byggeadministrationerne og de konkrete byggesager fokuseres p� ansvars- og kompetencefordelingen, og at der b�r v�re klare nedskrevne procedurer for alle faser i en byggesags forl�b. I hele byggesagens forl�b b�r der v�re en rapportering, som sikrer, at der er et hensigtsm�ssigt grundlag for styringen af byggesagens forl�b og resultat � s�vel �konomisk som bygningsm�ssigt.
���� Det er
Rigsrevisionens opfattelse, at revisionen af statslige byggeadministrationer og
statslige byggerier viste, at administrationen og byggeriernes gennemf�relse
var tilfredsstillende, n�r der ses bort fra Udenrigsministeriets omr�de, hvor
Rigsrevisionen ikke fandt styringen af byggevirksomheden tilfredsstillende.
Udenrigsministeriet har efterf�lgende oplyst, at ministeriet har besluttet at
udarbejde en vejledning for, hvorledes bygge- og ombygningsprojekter
planl�gges, administreres og styres, og som sikrer, at den n�dvendige
dokumentation er til stede, og at bevillingerne overholdes. Desuden vil
regnskabsafl�ggelsen blive strammet op.
���� Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
a. Indledning
593. Rigsrevisionen har gennemf�rt en unders�gelse af statsinstitutioners behandling af EU-moms. Ved EU-moms forst�s den moms, som betales med dansk momssats p� 25 % for varek�b i andre EU-lande.
���� Form�let med unders�gelsen har v�ret at belyse,
� om statsinstitutioner konterer og afregner moms fra indk�b af varer i andre EU-lande korrekt,
�
om
statsinstitutioner foretager indberetninger til INTRASTAT (Danmarks Statistik)
om EU-varek�b, n�r en institutions samlede �rlige EU-varek�b er p� mindst 1,5
mio. kr.
594. Ved indf�relsen af det indre marked i EU den 1. januar 1993 skete der en vis harmonisering af momssatserne samt etablering af en momsovergangsordning, der stadig er i kraft. Form�let med overgangsordningen er at korrigere for forskelle i momssatser og indeb�rer, at der som hovedregel ikke skal betales moms i det EU-land, hvor varerne k�bes, ligesom der heller ikke skal erl�gges importmoms, idet der i stedet skal beregnes dansk moms af k�bsprisen. Den beregnede moms skal angives til Told�Skat p� momsangivelsen. I de fleste tilf�lde kan statsinstitutioner f� godtg�relse for den beregnede moms.
���� Endvidere skal alle institutioner og virksomheder, som har et �rligt EU-varek�b p� 1,5 mio. kr. og derover, foretage en m�nedlig indberetning af EU-varek�bet til INTRASTAT. INTRASTAT er et f�lles EU-statistiksystem over samhandlen mellem EU-landene, der blev indf�rt med etableringen af det indre marked i 1993, hvor told- og udf�rselskontrol af varebev�gelser mellem EU-lande bortfaldt. Danmarks Statistik forest�r INTRASTAT i Danmark.
���� Rigsrevisionen foretog i 1999 revision af EU-moms for 1998 ved en r�kke institutioner under IT- og Forskningsministeriet. Unders�gelsen viste, at der generelt var en betydelig usikkerhed vedr�rende behandlingen af moms af EU-varek�b, jf. beretning om bevillingskontrollen for 1998, pkt. 386.
595.
Unders�gelsen vedr�rende 2000 har omfattet 59 statsinstitutioner. De unders�gte
institutioner har i 2000 haft samlede drifts- og anl�gsudgifter p� 100 mio. kr.
og derover p� standardkontiene 14-15 (k�b og erhvervelser) og 31-32
(anl�gsudgifter). Endvidere er ogs� samtlige departementer indg�et i
unders�gelsen uanset bel�bsst�rrelse. Institutionerne er bl.a. blevet anmodet
om at oplyse f�lgende forhold:
� St�rrelsen af institutionens eventuelle indk�b af varer i et andet EU-land i 2000
� Institutionens regnskabsm�ssige behandling af EU-momsen
� Oplysning om eventuel indberetning til statistiksystemet INTRASTAT.
b. Institutionernes behandling af EU-moms
596. Gennemgangen af besvarelserne viste, at behandlingen af EU-moms i det v�sentlige blev foretaget korrekt. 10 af de 59 besvarelser kr�vede yderligere oplysninger gennem bes�g. 4 statsinstitutioner havde anvendt en forkert regnskabskonto, men fejlkonteringen p�virkede ikke selve beregningen af momsen.
597.
Bes�gene i de 10 institutioner viste i 6 tilf�lde, at der if�lge
Rigsrevisionens beregninger var afregnet for lidt EU-moms i 2000. Bel�bene
udgjorde mellem 70.000 kr. og 750.000 kr. Den manglende momsafregning skyldtes
fejlfortolkning af eller ukendskab til regels�ttet og bel�b sig til i alt 2,1
mio. kr. Heri indg�r ikke EU-momsen for �n af institutionerne �
Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet, som ikke har beregnet EU-moms,
oplyste, at ministeriets EU-varek�b i 2000 i alt udgjorde 9,7 mio. kr.
Ministeriet kan imidlertid kun gennem en manuel gennemgang af de enkelte bilag
konstatere, hvorvidt de p�g�ldende varer er importeret til Danmark eller
leveret til �n af ministeriets repr�sentationer i udlandet, hvor der ikke skal
beregnes EU-moms. Ministeriet har ikke foretaget en s�dan gennemgang, men
ministeriet har sk�nnet, at mindre end 1 mio. kr. af EU-varek�bet er importeret
til Danmark. Beregnet herudfra burde der derfor efter Rigsrevisionens
opfattelse v�re beregnet en EU-moms p� indtil 250.000 kr.
���� I tabel 74 er vist de 6 institutioner, der if�lge Rigsrevisionens beregning mangler at beregne EU-moms.
Tabel 74. Oversigt over institutioner, der mangler at beregne EU-moms
|
Institution |
EU-varek�b i 2000 |
Manglende beregning af moms if�lge
Rigsrevisionen |
|
----- 1.000 kr. ----- |
||
|
Beredskabsstyrelsen..................................... |
3.000 |
750 |
|
F�devaredirektoratet...................................... |
4.091 |
455 |
|
Milj�styrelsen................................................. |
290 |
72 |
|
Kort-
og Matrikelstyrelsen.............................. |
1.000 |
167 |
|
Skov-
og Naturstyrelsen................................ |
10.200 |
690 |
|
Udenrigsministeriet
(sk�n)............................. |
1.000 |
250 |
|
I
alt.................................................................. |
19.581 |
2.384 |
|
Note: I
de tilf�lde, hvor momsbel�bet udg�r mindre end 25 % af varek�bet,
skyldes det, at institutionen |
||
Tabel 74
viser, at den manglende beregning af moms for de 6 institutioner if�lge
Rigsrevisionens beregning udg�r 2,4 mio. kr. De p�g�ldende institutioner har
ikke haft et �konomisk incitament til at undlade at beregne EU-moms, da
EU-momsen i alle tilf�lde kan refunderes som ikke-fradragsberettiget k�bsmoms
eller modregnes i udg�ende moms.
598.
Rigsrevisionens opg�relse vedr�rer kun 2000. If�lge Rigsrevisionens
unders�gelse har flertallet af de ovenn�vnte institutioner heller ikke beregnet
EU-moms i tidligere �r, og da Told�Skat kan regulere momsopg�relserne 5 �r
tilbage i tiden, er det samlede momsbel�b, som ikke er beregnet, sandsynligvis
st�rre end de 2,4 mio. kr. Rigsrevisionen har anbefalet institutionerne at tage
kontakt til Told�Skat med henblik p� en endelig afklaring af forholdet.
���� By- og Boligministeriet har i august 2001 oplyst, at Kort- og Matrikelstyrelsen i samarbejde med Told�Skat er ved at klarl�gge EU-momsberegningen fra 1996 til 2000 med henblik p� at regulere tidligere EU-moms og derefter vil regulere EU-momsen for 2001.
���� Indenrigsministeriet har i august 2001 oplyst, at Beredskabsstyrelsen vil tage kontakt med Told�Skat for at f� udredet en eventuel manglende afregning af EU-moms for 2000 og tidligere �r.
���� F�devareministeriet har i august 2001 oplyst, at
F�devaredirektoratet vil genoptage indberetningen af EU-moms med virkning fra
1. juli 2001 og kontakte Told�Skat for at f� afklaret, hvordan EU-momsen for
perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2001 skal indberettes.
���� Milj�- og Energiministeriet har i august 2001 oplyst, at Milj�styrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har taget kontakt til Told�Skat for at f� rettet fejlene.
599. Rigsrevisionen har konstateret, at regels�ttet for beregning af EU-moms i det v�sentlige er blevet fulgt af de 59 unders�gte institutioner.
���� Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at alle
institutioner har kunnet opg�re den bel�bsm�ssige st�rrelse af EU-varek�bet med
undtagelse af Told�Skat. Told�Skat registrerer ikke i regnskabet, om der har
v�ret foretaget varek�b i andre EU-lande, ligesom momsbel�b modkonteres direkte
p� kontoen for salgsmoms med henblik p� en �rlig udligning p� finanslovkonto
38.21. Merv�rdiafgift. Told�Skat sk�nnede, at varek�bet i andre EU-lande i 2000
udgjorde mellem 10.000 kr. og 30.000 kr., samt at der blev beregnet EU-moms i disse
tilf�lde. Skatteministeriet har i august 2001 oplyst, at Told�Skat fra 2001 vil
�ndre den hidtidige praksis.
���� Udenrigsministeriet har i august 2001 oplyst, at ministeriet har afholdt m�de med Told�Skat, og at det er besluttet at indf�re nye procedurer for beregning af EU-moms. S�rligt om problemet vedr�rende opg�relsen af det EU-momspligtige varek�b, hvor varek�bet vedr�rer b�de Ude- og Hjemmetjenesten, vil ministeriet foretage en sk�nsm�ssig fordeling. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende, idet det samtidig foruds�ttes, at ministeriet dr�fter forslaget med Told�Skat.
c. Told�Skats kontrolbes�g
600. Ved Told�Skats kontrolbes�g bliver EU-moms kontrolleret som led i den almindelige momskontrol. Der foretages ikke en s�rskilt registrering i Told�Skats statistiksystemer af kontrollen af EU-moms, idet denne alene registreres i den enkelte kontrolsag. Ved kontrolbes�g udtages der typisk et afgr�nset omr�de til kontrol, og udv�lgelsen af virksomheder til kontrolbes�g sker gennem en risikovurdering og omfatter b�de statsinstitutioner og private virksomheder. If�lge Told�Skat indg�r statsinstitutioner p� lige fod med private virksomheder ved denne risikovurdering. I 2000 havde Told�Skat som et s�rligt tema udtaget offentlige institutioner til kontrolbes�g. Told�Skat kunne ikke umiddelbart oplyse, om der ved bes�gene var p�vist mange problemer med beregningen af EU-moms, da det foruds�tter en gennemgang af enkeltsager, fordi EU-moms som n�vnt ikke registreres s�rskilt i statistiksystemerne. Told�Skat havde dog ikke modtaget indberetninger fra de lokale regioner om s�rlige sager vedr�rende betydelige momsdifferencer vedr�rende EU-moms.
d. INTRASTAT
601.
Rigsrevisionens unders�gelse af indberetninger til INTRASTAT viste, at langt
st�rsteparten af de institutioner, som havde et �rligt EU-varek�b p� mindst 1,5
mio. kr. og dermed pligt til at indberette varek�bet, foretog indberetninger.
Ud af de unders�gte 59 institutioner var der kun 4 institutioner, som ikke
havde foretaget indberetninger til INTRASTAT i 2000, selv om varek�bet l� over
bel�bsgr�nsen. 2 af de 4 institutioner havde f�rst i 2000 foretaget varek�b
over bel�bsgr�nsen. If�lge Rigsrevisionens unders�gelse var det kun Beredskabsstyrelsen
og F�devaredirektoratet, som ikke var opm�rksom p� regels�ttet.
Indenrigsministeriet har i august 2001 oplyst, at Beredskabsstyrelsen vil tage
kontakt til Danmarks Statistik, mens F�devareministeriet ligeledes i august
2001 har oplyst, at F�devaredirektoratet allerede har kontaktet Danmarks
Statistik.
602. Danmarks Statistik har oplyst, at der foretages kontrol af indberetningerne p� grundlag af dels momsangivelsernes oplysninger, dels oplysninger fra Danmarks Nationalbank om betalinger til udlandet. Danmarks Statistik foretager en kontrol af, om indberetninger til INTRASTAT enten er mangelfulde, og derfor skal korrigeres, eller helt manglende. Danmarks Statistik har oplyst, at der bliver foretaget mange korrektioner af det modtagne talmateriale.
Rigsrevisionens unders�gelse af
statsinstitutioners behandling af EU-moms har omfattet 59 institutioner, som i
2000 har afholdt i alt 89 % af de totale udgifter p� standardkontiene
14-15 (k�b og erhvervelser) og 31-32 (anl�gsudgifter). Rigsrevisionens
unders�gelse har derfor d�kket de bel�bsm�ssigt v�sentligste statsinstitutioner.
Unders�gelsen har vist, at statsinstitutioner generelt er bekendt med
regels�ttet for behandling af EU-moms og indberetning til INTRASTAT.
a. Indledning
603. Staten indk�ber hvert �r varer, materiel og tjenesteydelser for et st�rre milliardbel�b, der i 2000 bel�b sig til ca. 25 mia. kr. Indk�b p� tilskudsomr�det samt indk�b af flyrejser er ikke medtaget i bel�bet, idet disse ikke umiddelbart kan uddrages s�rskilt fra statsregnskabet.
604. Finansministeriets cirkul�re af 17. december 1999 om indk�b i staten tr�dte i kraft den 3. januar 2000 og har til form�l at fremme effektivisering af statens indk�b, udnytte statens koncernfordele og �ge brugen af e-handel med henblik p� at opn� besparelser. Cirkul�ret p�l�gger �konomistyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen at l�se en r�kke centralt koordinerende opgaver. Endvidere skal statens institutioner tage en r�kke initiativer i forbindelse med deres indk�bsvirksomhed. Institutionerne skal s�ledes anvende centralt koordinerede indk�bsaftaler, og for de indk�b, der ikke er omfattet af centralt koordinerede aftaler, foruds�ttes ministerierne at handle som koncern. De enkelte ministerier skal i den forbindelse formulere en indk�bspolitik for ministeromr�det samt udarbejde en handlingsplan for gennemf�relsen deraf.
���� Form�let med unders�gelsen har v�ret at unders�ge, hvilke initiativer ministerierne har taget i 2000 p� baggrund af Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten. Unders�gelsen er baseret p� sp�rgeskemaer udsendt til samtlige 20 ministerier samt brevveksling med �konomistyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen, der varetager s�rskilte opgaver i tilknytning til cirkul�ret. En vurdering af initiativernes effekt p� de enkelte ministeromr�der har ikke v�ret omfattet af unders�gelsen.
b. �konomistyrelsens initiativer
605. I henhold til Finansministeriets cirkul�re om indk�b i staten har �konomistyrelsen det overordnede ansvar for de centralt koordinerede aftaler. �konomistyrelsen oprettede i den forbindelse pr. 1. april 2000 en s�rlig enhed vedr�rende indk�b og udbud. I 2000 har enheden taget initiativ til 3 centrale udbud og p� baggrund heraf i perioden 2000-2001 indg�et centrale aftaler vedr�rende flyrejser, br�ndstoffer mv. samt vedr�rende statslig jobannoncering.
606. Aftalen om k�b af flyrejser blev i samarbejde med Statens og Kommunernes Indk�bs Service A/S (SKI) indg�et med SAS og dele af Star Alliance, hvor statens rabat afh�nger af den samlede oms�tning. Endvidere er der indg�et s�rskilte destinationsaftaler med 4 andre selskaber, der garanterer en fast lav pris. For s� vidt ang�r indk�b af flyrejser har der eksisteret en central ordning hele 2000, men betingelserne blev forbedret i forbindelse med en ny aftale fra efter�ret 2000.
���� Aftalen om statslige indk�b af br�ndstoffer mv. blev indg�et ultimo 2000 med virkning fra 1. januar 2001 og best�r af en hovedaftale med Kuwait Petroleum (Danmark) A/S og delaftaler med 2 andre selskaber.
���� Endelig blev der primo 2001 indg�et en aftale, der indeb�rer, at alle stillinger og l�nnede hverv i staten, der skal opsl�s offentligt, skal fremg� af en s�rlig hjemmeside.
607. Ovenn�vnte centrale indk�bsaftaler skal som hovedregel anvendes ved statslige indk�b af de omhandlede varer og tjenester. Baggrunden er, at aftalernes struktur bygger p� den foruds�tning, at man for staten som helhed opn�r de bedste rabatter ved at udnytte statens samlede indk�bsvolumen inden for de omhandlede kategorier af varer og tjenester. Bonusprocenten p� det samlede indk�b bliver s�ledes for de fleste aftalers vedkommende h�jere, jo st�rre den samlede oms�tning er. �konomistyrelsen har over for de indk�bende myndigheder p�peget, at der ikke b�r indg�s s�raftaler, selv om den enkelte myndighed isoleret set kan opn� bedre priser.
608. Som
led i sp�rgeskemaunders�gelsen har Rigsrevisionen s�gt at afd�kke, i hvilket
omfang ministerierne i 2000 har taget initiativer til sikring af, at indk�b af
flyrejser i videst muligt omfang sker i henhold til de nye retningslinjer.
Disse indeb�rer, at man prim�rt via en s�rlig hjemmeside anvender den centrale
aftale, og at man s�ger at udnytte fordelene ved lavprisselskaber, medmindre
gener og administrative omkostninger overstiger disse fordele.
���� Rigsrevisionens unders�gelse viste, at 13 ministerier i 2000 havde taget initiativer i form af information til underliggende myndigheder, samt ydet bistand i forbindelse med tilmelding til ordningen og uddeling af bonus-nr.
���� 3 ministerier tilkendegav, at de p� omr�det havde taget initiativer, som i st�rre eller mindre grad l� ud over retningslinjerne i cirkul�ret om indk�b i staten. Disse initiativer bestod bl.a. i, at man havde indg�et egne fordelagtige aftaler med et rejsebureau, og at man havde anskaffet et andet system til elektronisk bestilling af flyrejser og andre rejser.
609. Ud over initiativerne vedr�rende de centralt koordinerede aftaler tog �konomistyrelsen sammen med IT- og Forskningsministeriet i 2000 initiativ til oprettelse af en offentlig indk�bsportal p� internettet for at fremme de statslige myndigheders anvendelse af e-handel. I marts 2001 blev der indg�et kontrakt om en offentlig indk�bsportal, der forventes �bnet for alle offentlige indk�bere i efter�ret 2001.
���� Videre blev �konomistyrelsens sekretariat udpeget som indk�bskoordinator for Finansministeriets omr�de. Finansministeriets indk�bspolitik blev i sommeren 2000 offentliggjort p� �konomistyrelsens hjemmeside, s� den kunne tjene som inspiration for de �vrige ministeromr�der.
���� Endelig havde �konomistyrelsens enhed for indk�b og udbud den opgave at yde r�d og vejledning til andre statslige institutioner � en opgave, der i 2001 har medf�rt en r�kke formidlingsm�ssige aktiviteter i form af kurser, konferencer mv., der blev gennemf�rt med bistand fra andre ministerier.
610. �konomistyrelsen har i 2000 i overensstemmelse med cirkul�ret om indk�b i staten taget en r�kke initiativer, som skal fremme en mere effektiv indk�bsforvaltning i staten.
���� Blandt disse initiativer var indg�else af centralt koordinerede indk�bsaftaler. Aftalerne skal i princippet betragtes som obligatoriske for hele det statslige omr�de, der d�kker mange institutioner med forskellige behov i forbindelse med indk�b. Rigsrevisionen finder, at det er vigtigt, at institutionerne anvender indk�bsaftalerne for at sikre den n�dvendige volumen. �konomistyrelsen m� p� sin side sikre aftalernes succes ved fortsat at drage omsorg for, at s�vel statens samlede �konomi som de enkelte institutioners behov tilgodeses.
c. Slots- og Ejendomsstyrelsens (SES) initiativer
611. Det fremg�r af cirkul�ret om indk�b i staten, at statens institutioner ved k�b af telefoni- og datakommunikationsydelser er forpligtet til at benytte centralt koordinerede aftaler. Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) under By- og Boligministeriet st�r for koordineringen af aftalerne og yder institutionerne r�d og vejledning ved valget af leverand�r.
���� SES har over for Rigsrevisionen oplyst, at der i
2000 blev igangsat en unders�gelse af, hvilke teleselskaber de statslige
institutioner benytter. Endvidere igangsatte SES en tilmelding af statens
institutioner til de allerede eksisterende SKI-aftaler for telefoni og
datakommunikation. Rammeaftalerne medf�rer rabatter, der gives dels som
godtg�relse p� opkr�vninger fra teleselskabet til institutionerne, dels som en
f�llesrabat til SES, som efterf�lgende fordeler rabatten til institutionerne.
Ultimo 2000 var ca. 800 institutioner tilmeldt rammeaftalerne. SES sk�nner, at
dette svarer til, at 90-95 % af statens samlede forbrug var d�kket af
rammeaftaler. Endvidere var den resterende del af statens forbrug p� omr�det i
flere tilf�lde d�kket af andre aftaler.
���� SES p�begyndte derudover ultimo 2000 en udbudsforretning med henblik p� indg�else af en centralt koordineret aftale om levering af telefoniydelser for hele det statslige omr�de, og i maj 2001 blev der indg�et en ny samlet telefoniaftale.
612. I henhold til cirkul�ret om indk�b i staten har SES p�begyndt arbejdet med oprettelse af en database med oplysninger om statsinstitutioners forbrug af telefoni- og datakommunikationsydelser, herunder oplysninger om �konomi, aftaleforhold og rabatter.
���� Forbrugsdata vedr�rende ca. 800 institutioner blev leveret direkte af de respektive teleleverand�rer. Databasen blev anvendt i forbindelse med den ovenfor n�vnte udbudsforretning, mens statsinstitutionerne endnu ikke har adgang til basens oplysninger om eget samt underliggende institutioners forbrug af telefoni- og datakommunikationsydelser.
���� SES afholdt i 2000 udgifter til etablering af databasen og gennemf�relsen af udbudsforretningen p� 2,3 mio. kr., der vil blive modregnet i de f�llesrabatter p� 3,3 mio. kr., der blev opn�et ved koordinering af indk�b. Differencen p� 1,0 mio. kr. vil blive udbetalt og fordelt forholdsm�ssigt til de p�g�ldende institutioner i 2001.
613. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at SES i 2000 har fulgt cirkul�ret og taget en r�kke initiativer med henblik p� koordinering og opn�else af besparelser ved indk�b af telefoni- og datakommunikationsydelser.
d. Ministeriernes initiativer vedr�rende indk�bspolitik,
handlingsplan mv.
614. Cirkul�ret om indk�b i staten p�l�gger hvert ministerium at formulere en f�lles indk�bspolitik for ministeromr�det, der bl.a. beskriver rammer og m�l.
���� Rigsrevisionen har unders�gt status vedr�rende de enkelte ministeriers arbejde med udformningen af en f�lles indk�bspolitik for ministeromr�det. 2 ministerier, By- og Boligministeriet og Finansministeriet, havde formuleret og iv�rksat en indk�bspolitik ved udgangen af 2000. De 2 ministerier stod for ca. 2 % af den opgjorte indk�bsvolumen for hele staten i 2000 p� ca. 25 mia. kr.
���� Endvidere havde 15 ministerier p�begyndt arbejdet i 2000 og forventede at en indk�bspolitik kunne iv�rks�ttes i 2001. Heriblandt oplyste 6 ministerier, at de havde formuleret en politik, og at en iv�rks�ttelse bl.a. afventede endelig godkendelse, afklaring med hensyn til SKI-aftaler mv. Tillige oplyste en del af ministerierne, at man havde valgt at foretage et grundigt forberedelsesarbejde med henblik p� udarbejdelse af en f�lles indk�bspolitik, fx i form af analysearbejder og organisatoriske tiltag, og derfor ikke var f�rdig med at formulere den endelige indk�bspolitik. De 15 ministerier k�bte i 2000 i alt ind for et bel�b, svarende til 83 % af det samlede opgjorte indk�b for staten.
���� De resterende 3 ministerier, der bestod af IT- og Forskningsministeriet, Kirkeministeriet samt Milj�- og Energiministeriet, oplyste, at de i 2000 ikke havde p�begyndt arbejdet med en f�lles indk�bspolitik. IT- og Forskningsministeriet samt Milj�- og Energiministeriet har i 2001 iv�rksat arbejdet med en indk�bspolitik, der for begge ministeriers vedkommende forventes implementeret inden udgangen af 2001. Kirkeministeriet, der er uden underordnede institutioner, og tillige har en meget beskeden indk�bsvolumen, forventede ikke at udarbejde en indk�bspolitik. Ministerierne, som ikke havde taget initiativer i 2000 til formulering af en indk�bspolitik, indk�bte i 2000 varer og tjenesteydelser for et bel�b, svarende til 15 % af de samlede opgjorte statslige indk�b i 2000.
615. Finansministeriet, som havde iv�rksat en indk�bspolitik i 2000, oplyste, at f�lgende m�l for indk�b havde v�ret opstillet:
� Den gennemsnitlige rabatprocent for alle indk�b i ministeriet b�r ligge p� ca. 10-15 % i forhold til den vejledende udsalgspris.
� Antallet af leverand�rer b�r formindskes med 20 %.
� Antallet af �kreditordage� skal i gennemsnit v�re over 30 og helst 45.
� Med implementeringen af e-handel i 2001 skal der opstilles m�l for, hvilke varer der skal indk�bes elektronisk.
616. By- og Boligministeriet, der ligeledes havde iv�rksat en indk�bspolitik i 2000, havde opstillet f�lgende m�l:
� Etablering af en central indk�bsaftale
� Formulering af en f�lles indk�bspolitik
� Udarbejdelse af handlingsplan for 2001.
Derudover havde 7 af de ministerier, som ikke havde iv�rksat en indk�bspolitik i 2000, opstillet m�l for 2000. Disse m�l vedr�rte imidlertid f�rst og fremmest selve udarbejdelsen af en indk�bspolitik.
617. Rigsrevisionen anser det for tilfredsstillende, at langt de fleste ministerier har fulgt cirkul�ret og taget initiativer til at udarbejde en indk�bspolitik. Det er dog ikke helt tilfredsstillende, at de 2 indk�bstunge ministerier, IT- og Forskningsministeriet samt Milj�- og Energiministeriet, ikke havde taget initiativer i 2000 med henblik p� udarbejdelse af en indk�bspolitik.
618. I cirkul�ret om indk�b i staten er det endvidere anf�rt, at ministerierne skal udarbejde en handlingsplan for gennemf�relse af �get koordinering og professionalisering af indk�bsfunktionen samt brug af IT-redskaber ved indk�b.
���� Rigsrevisionen bad ministerierne oplyse, om de ved udgangen af 2000 havde udarbejdet en handlingsplan. Af besvarelserne fremgik det, at 7 ministerier havde udarbejdet en handlingsplan, 8 ministerier havde igangsat arbejdet med en handlingsplan i 2000, mens de resterende 5 ministerier i 2000 endnu ikke havde iv�rksat et s�dant arbejde. Det fremgik videre af besvarelserne, at handlingsplanernes karakter varierede betydeligt. Nogle ministerier havde valgt at udarbejde handlingsplanen, n�r indk�bspolitikken var fastlagt som en udm�ntning af denne, mens andre havde valgt at begynde med handlingsplanen og bl.a. lade den beskrive indk�bspolitikkens tilblivelsesfaser. Handlingsplanernes omfang og dermed egnethed som styringsgrundlag varierede tillige mellem de enkelte ministerier. Derudover havde en r�kke ministerier ladet handlingsplan og politik integrere i samme dokument. Ministerierne havde s�ledes fortolket funktionen af den i cirkul�ret anf�rte handlingsplan forskelligt.
619. Af cirkul�ret om indk�b i staten fremg�r det, at der skal tages milj�- og energihensyn ved indk�b, jf. Milj�- og Energiministeriets cirkul�re nr. 26 af 7. februar 1995 om milj�- og energihensyn ved statslige indk�b.
���� If�lge cirkul�ret om milj�- og energihensyn ved statslige indk�b skulle statsinstitutionerne bl.a. formulere en energi- og milj�bevidst indk�bspolitik og indsende denne til Milj�styrelsen senest 1. februar 1996. Milj�styrelsen har oplyst, at man i perioden 1996-1998 modtog politik og handlingsplan fra ca. 90 % af statsinstitutionerne. Milj�styrelsen har endvidere oplyst, at en sp�rgeskemaunders�gelse om gr�nne indk�b udarbejdet i 2000 for Koordinationsgruppen for offentlige gr�nne indk�b viste, at kun ca. 50 % af statsinstitutionerne havde en nedskrevet politik for milj�- og energihensyn ved indk�b. P� den baggrund har Milj�- og Energiministeriet i 2001 bedt samtlige ministerier om at s�tte st�rre fokus p� gr�nne indk�b, ligesom Milj�styrelsen vil f�lge t�ttere op p� bestemmelserne i cirkul�ret om milj�- og energihensyn ved statslige indk�b.
���� Rigsrevisionen har unders�gt status ved udgangen af 2000 for ministeriernes udarbejdelse af en politik for milj�- og energihensyn ved indk�b. 12 ministerier oplyste, at de havde udarbejdet en politik for milj�- og energihensyn ved indk�b. I 6 ministerier forel� der ikke en samlet politik for hele ministeromr�det, idet enten kun enkelte institutioner under ministeromr�det var ber�rt af politikken for milj�- og energihensyn, eller de enkelte institutioner under ministeriet havde hver deres politik p� omr�det.
���� Kirkeministeriet og Erhvervsministeriet havde ved udgangen af 2000 ikke en politik for, hvorledes der skulle tages milj�- og energihensyn. Dog forventede Erhvervsministeriet at have en politik klar i 2001.
620. Det fremg�r desuden af cirkul�ret om indk�b i staten, at ministeriernes indk�bspolitik skal indeholde procedurer for koordination af k�b af varer og materiel, s� indk�b i staten effektiviseres mest muligt, ved at staten handler som en koncern.
���� Rigsrevisionens unders�gelse viste, at 11 ministerier angav at have haft procedurer i 2000 for koordinering af k�b af varer og materiel, fx i form af et etableret samarbejde/indk�bsnetv�rk mellem indk�bsmedarbejderne inden for ministeromr�det. Det fremgik dog ikke af besvarelserne, hvor stor en del af de respektive ministeriers indk�b der var d�kket af koordinationen. De resterende ministerier angav, at de ikke havde haft procedurer for koordinering af indk�b i 2000.
621. If�lge cirkul�ret om indk�b i staten indeb�rer koordinering af indk�b, at et ministeromr�des indk�b af ensartede varer og materiel skal betragtes som en samlet ordre, og der henvises til Finansministeriets cirkul�re nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anl�gsopgaver. Af dette cirkul�re fremg�r de almindelige bevillingsregler om udbud samt en r�kke forhold, der skal indg� i statslige udbudsforretninger. Det fremg�r videre af cirkul�ret om indk�b i staten, at institutionerne fritages fra udbudsforpligtelse, s�fremt det p�g�ldende indk�b foretages via rammeaftaler ved SKI. �konomistyrelsen har oplyst, at den i cirkul�ret omtalte udbudsforpligtelse refererer til s�vel bestemmelserne i cirkul�ret om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anl�gsopgaver som bestemmelserne i EU�s udbudsdirektiver, og at fritagelse fra udbudsforpligtelse er godkendt af EU-Kommissionen i forbindelse med oprettelsen af SKI.
���� For s� vidt ang�r bestemmelserne i EU�s udbudsdirektiver, der ofte skal anvendes, n�r indk�b koordineres med en betydelig volumen til f�lge, henvises der hertil i Finansministeriets �Vejledning om effektive statslige indk�b�, der er udsendt i forbindelse med ikrafttr�delsen af cirkul�ret om indk�b i staten.
���� Rigsrevisionen bad oplyst, hvorledes ministerierne i 2000 sikrede, at cirkul�ret om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anl�gsopgaver blev overholdt. Unders�gelsen viste, at 9 ministerier havde taget initiativer, der skulle bidrage til, at cirkul�ret blev overholdt p� ministeromr�det. Det fremgik dog ikke af besvarelserne, om initiativerne specielt rettede sig imod en situation, hvor ministeriets indk�b foretages koordineret, eller om de var af mere generel karakter. For de �vrige 11 ministeriers vedkommende var der ikke taget s�rlige initiativer, der skulle sikre, at cirkul�ret blev overholdt.
622. Unders�gelsen har vist, at der, i takt med at koordinationen af indk�b inden for ministeromr�det �ges, er behov for, at ministerierne er opm�rksomme p� de g�ldende bestemmelser om udbud, herunder bestemmelserne i EU�s udbudsdirektiver.
Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at det store flertal af ministerier, herunder �konomistyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen inden for deres s�rlige ansvarsomr�der, havde taget en r�kke initiativer i 2000 med henblik p� opfyldelse af kravene i cirkul�ret om indk�b i staten. Rigsrevisionen finder omfanget af disse initiativer tilfredsstillende.
���� S�rligt vedr�rende cirkul�rets krav om, at ministerierne skulle udarbejde en f�lles indk�bspolitik for ministeromr�det, viste unders�gelsen dog, at 2 indk�bstunge ministerier, IT- og Forskningsministeriet samt Milj�- og Energiministeriet, ikke havde taget initiativer i 2000 med henblik p� udarbejdelse af en indk�bspolitik. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
���� I takt med at koordinationen af indk�b inden for ministeromr�derne �ges, er der behov for, at ministerierne er opm�rksomme p� de g�ldende bestemmelser om udbud, herunder bestemmelserne i EU�s udbudsdirektiver.
a. Indledning
623. V�sentlige dele af revisionen af statens indt�gter samt en r�kke st�rre driftsudgiftsomr�der og status bliver udf�rt af interne revisioner efter en aftale indg�et mellem vedkommende minister og rigsrevisor efter rigsrevisorlovens � 9. Ansvaret for den samlede revision er fortsat Rigsrevisionens.
���� Rigsrevisionen p�ser i sit samarbejde og
tilsyn med de interne revisioner, at de interne revisioners planl�gning,
udf�relse og rapportering om revisionen er d�kkende og tilfredsstillende, samt
at de reviderede institutioner har foretaget den forn�dne opf�lgning p� de
interne revisioners arbejde.
624. Rigsrevisionen havde til beretning om bevillingskontrollen for 1998 omtalt de interne revisioners planl�gning, gennemf�relse og rapportering af revisionen. I beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999 var udarbejdet et tv�rg�ende afsnit om de interne revisioners rapportering.
���� I forts�ttelse heraf har Rigsrevisionen overvejet, om og p� hvilken m�de omr�der, der er revideret af interne revisioner, kan indg� i beretningen om revisionen af statsregnskabet. Hensigten hermed er at opn� en rapportering, der er p� samme niveau og lige s� fyldig som p� omr�der, der er revideret af Rigsrevisionen.
���� Rigsrevisionen har p� et m�de i maj 2001 med repr�sentanter for de interne revisorer dr�ftet muligheden for en mere ensartet �rsrapportering om den udf�rte revision med henblik p�, at denne kan indg� i beretningen om revisionen af statsregnskabet.
���� Dette foruds�tter, at de interne revisioner udf�rer revisionen efter principper, svarende til Statslig Revision, herunder at de interne revisioner anvender effektive systemer til planl�gning, gennemf�relse, rapportering og opf�lgning p� revisionen.
���� Rigsrevisionen har i denne forbindelse unders�gt, hvilke revisionsprincipper de interne revisioner baserer deres arbejde p�, samt hvordan de interne revisioner planl�gger og f�lger op p� revisionsplanen, herunder anvendelsen af planl�gningssystemer, revisionsvejledninger, arbejdspapirer mv.
625.
Unders�gelsen omfattede de interne revisioner, der reviderer omr�der, som
indg�r i statsregnskabet, dvs. Direktoratet for F�devareErhverv,
Arbejdsmarkedsstyrelsen (arbejdsformidlingerne), Banestyrelsen, politiet,
Told�Skat, herunder skatter og afgifter, Forsvarskommandoen samt
Finansstyrelsen. Statsg�ldsforvaltningen og Den Sociale Pensionsfond er udeladt
af unders�gelsen, da de er omfattet af en s�rlig revisionsordning, hvor
revisionen foretages af Nationalbankens Revision i forbindelse med dennes
revision af Nationalbankens bankvirksomhed.
���� Unders�gelsen er gennemf�rt p� grundlag af interview med de interne revisioner og Rigsrevisionens erfaringer fra tilsynet og samarbejdet med de interne revisioner, s�rligt vedr�rende revisionen af 2000-regnskabet.
b. Planl�gning
626. If�lge � 9-aftalerne skal de interne revisioner udarbejde revisionsplaner, der beskriver revisionsomr�derne, revisionsopgaverne, ressourceanvendelsen samt rapporteringen.
627. Unders�gelsen viste, at de interne revisioner tager hensyn til v�sentlighed og risiko ved planl�gningen. I de interne revisioner i Direktoratet for F�devareErhverv, Finansstyrelsen, Told�Skat og Banestyrelsen tager vurderingen heraf udgangspunkt i systematiske analyser af v�sentlighed og risiko p� de enkelte omr�der, mens de �vrige interne revisioners vurdering i variabelt omfang baserer sig p� kendskabet til den reviderede institution og tidligere erfaringer.
���� Ved planl�gningen tog alle de interne revisioner hensyn til resultaterne af det foreg�ende �rs revision.
628. Planl�gningen sker normalt i kvartalet umiddelbart f�r begyndelsen af en planperiode for det kommende �r. Alle de interne revisioner har systematiseret deres planl�gning. De fleste interne revisioner anvender et edb-baseret planl�gningssystem hertil.
629. Den �rlige planl�gning i 6 af de interne revisioner er et led i en fler�rig planl�gning, der sikrer en revisionsm�ssig d�kning af alle omr�der over en periode.
���� Den interne revision i Banestyrelsen planl�gger alene for et �r ad gangen med den begrundelse, at styrelsen har v�ret gennem v�sentlige omorganiseringer, hvilket if�lge Banestyrelsens interne revision har gjort en fler�rig planl�gning uhensigtsm�ssig.
���� Forsvarets Interne Revision har ultimo 2000 udarbejdet en fler�rig revisionsplan, hvori indgik arbejde udf�rt i 2000.
630. Ved de interne revisioners planl�gning foretages der ogs� planl�gning af de enkelte revisionsopgaver, fx kasseeftersyn, gennemgang af forretningsgange, revision af en tilskudsordning mv., ligesom der sker prioritering af opgaverne. De interne revisioner sk�nner endvidere over ressourceforbrugets fordeling p� opgaverne.
���� I 6 af de interne revisioner bliver der planlagt p� personniveau. Banestyrelsens interne revision gennemf�rer revisionen som teamarbejde og forventer, at hver revisionsmedarbejder efter en turnusordning fremover vil blive tildelt ansvaret for bestemte regnskabsposter i forbindelse med indf�relse af et nyt planl�gningsv�rkt�j.
631. 6 af de interne revisioner f�lger l�bende op p� revisionsplanen. Den interne revision i Banestyrelsen har hidtil ikke fundet dette hensigtsm�ssigt, da planl�gningen ofte er blevet �ndret af udefra kommende �rsager, organisations�ndringer mv., ligesom planl�gningen og tidsregistreringen ikke hidtil er foretaget i samme system. Der f�lges dog l�bende op p�, at revisionsm�lene i planen bliver n�et.
���� Ved tilgang af nye opgaver eller v�sentlige �ndringer i ressourcesituationen foretager alle de interne revisioner n�dvendige omprioriteringer eller ny planl�gning, ligesom de om n�dvendigt inds�tter ekstra ressourcer for at n� h�jt prioriterede opgaver. Normalt sker dette ved omfordeling af egne ressourcer, men de interne revisioner i Direktoratet for F�devareErhverv og Finansstyrelsen har endvidere mulighed for k�b af ekstern assistance. I Direktoratet for F�devareErhverv r�der den interne revision s�ledes over en s�rlig bevilling til dette form�l.
���� S�fremt en opgave ikke bliver n�et, indg�r denne normalt i n�ste �rs planl�gning, ofte med h�jere prioritet.
���� Rigsrevisionen bliver altid orienteret om
v�sentlige �ndringer i de interne revisioners planl�gning.
632. Rigsrevisionen finder det hensigtsm�ssigt, at der planl�gges over en fler�rig periode, der sikrer, at de enkelte revisionsomr�der underkastes en dybereg�ende gennemgang inden for en turnusperiode.
���� Rigsrevisionen konstaterer, at de interne revisioner generelt foretager en tilfredsstillende opf�lgning p� revisionsplanerne. Den interne revision i Banestyrelsen forventer at foretage opf�lgning p� revisionsplanen, n�r det nye planl�gningsv�rkt�j tages i brug.
c. Revisionsprincipper mv.
Revisionsprincipper
633. If�lge � 9-aftalerne skal de interne revisioner udf�re deres virksomhed under iagttagelse af principperne for God Offentlig Revisionsskik. Det er et overordnet princip, efter God Offentlig Revisionsskik, at revisionen gennemf�res som systemrevision, der kombineres med dels substansrevision i n�dvendigt omfang, dels regnskabsanalytisk revision.
���� Konstateres der mangler eller svagheder under systemrevisionen, b�r den suppleres med en udvidet substansrevision p� de ber�rte omr�der. I det omfang det er muligt, b�r systemrevisionen altid suppleres med regnskabsanalytisk revision.
634. De interne revisioner anvender alle de 3 n�vnte principper ved gennemf�relsen af revisionen. Bortset fra i Banestyrelsen blev hovedparten af revisionen udf�rt som systemrevision. I Banestyrelsen blev v�sentlige dele af revisionen udf�rt som substansrevision, hvilket blev begrundet med bl.a. en r�kke fejlkonteringer p� grund af indf�relsen af en ny kontoplan, baseret p� �rsregnskabsloven. Anvendelsen var endvidere begrundet i hyppige omorganiseringer, struktur�ndringer og udskiftning af personale i Banestyrelsen.
���� Arbejdsmarkedsstyrelsens interne revision (AF-revisionen) anvendte i 2000 kun systemrevision i begr�nset omfang p� IT-omr�det som f�lge af AF-regionernes overgang til det nye AMANDA-system.
���� Den interne revision i Direktoratet for F�devareErhverv anvendte ligeledes systemrevisionen i begr�nset omfang i 2000 som f�lge af oml�gninger i �konomifunktionen i forbindelse med sammenl�gningen af EU-direktoratet og Strukturdirektoratet til Direktoratet for F�devareErhverv.
635. Alle de interne revisioner udf�rte regnskabsanalytisk revision, der prim�rt blev anvendt i forbindelse med �rsrevisionen samt som supplement til den �vrige l�bende revision. Endelig blev regnskabsanalytisk revision anvendt i begr�nset omfang ved mindre ordninger, der erfaringsm�ssigt ikke giver anledning til problemer.
Revisionens gennemf�relse
636. De interne revisioner gennemf�rte i det v�sentlige revisionen af de reviderede enheder i 2000 som stedlig revision. 2 af de interne revisioner er fysisk placeret i den styrelse, som de reviderede.
637. Rigsrevisionen kan konstatere, at de interne revisioner anvender systemrevision som det b�rende princip ved gennemf�relsen af revisionen og i n�dvendigt omfang supplerer med substansrevision og regnskabsanalytisk revision, og at revisionen i v�sentligt omfang bliver gennemf�rt som stedlig revision.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at de interne revisioner gennemf�rer revisionen efter principperne for God Offentlig Revisionsskik.
d. Arbejdsmaterialer mv.
Revisionsvejledninger
638. Unders�gelsen viste, at alle de interne revisioner havde udarbejdet vejledninger til brug ved udf�relsen af alle relevante revisionsopgaver. De interne revisioner havde i st�rre eller mindre grad udarbejdet revisionsvejledningerne med inspiration fra Statslig Revision og FSR�s vejledninger, dog med egne tilpasninger. P� nogle omr�der bliver FSR�s vejledninger eller Statslig Revision anvendt uden tilpasninger.
Arbejdspapirer
639. Det
er v�sentligt, at de interne revisioner har internt materiale, der dokumenterer
omfanget af revisionen, revisionens gennemf�relse og revisionens konklusioner.
Dette kan fx v�re checkskemaer, der kan afkrydses ved revisionsbes�g mv., eller
arbejdsskemaer, der indeholder felter til bem�rkninger til det reviderede.
���� Arbejdspapirer og grunddokumentation er et n�dvendigt grundlag for en l�bende kvalitetsvurdering af revisionsarbejdet. Arbejdspapirerne b�r derfor v�re let tilg�ngelige og have en form, der muligg�r en vurdering af, om revisionen er udf�rt i overensstemmelse med planerne, tilstr�kkeligheden af revisionsarbejdets omfang, hensigtsm�ssigheden af de anvendte revisionsmetoder samt revisionsarbejdets resultater og konklusionerne heraf.
640. 4 interne revisioner anvender checkskemaer, mens den interne revision i Banestyrelsen og Rigspolitichefembedets Revisionssektion ikke g�r brug af checkskemaer. Finansstyrelsens interne revision anvender dog checkskemaer fra Statslig Revision p� relevante omr�der ved udformning af revisionsplaner, mens de udf�rte arbejdshandlinger bliver dokumenteret i et s�rligt skema. Banestyrelsens interne revision forventer, at checkskemaer vil blive anvendt, n�r opgraderingen af et nyt edb-revisionsv�rkt�j er gennemf�rt.
���� Told- og Skatterevisionen benytter egne checkskemaer, udarbejdet med inspiration fra Statslig Revision. AF-revisionen benytter egne checkskemaer, men ogs� checkskemaer fra Statslig Revision, mens den interne revision i Direktoratet for F�devareErhverv og Forsvarets Interne Revision benytter egne checkskemaer, skemaer fra Statslig Revision samt checkskemaer udarbejdet af andre.
���� Checkskemaernes relevans og hensigtsm�ssighed bliver l�bende vurderet af de interne revisioner.
641. Alle 7 interne revisioner anvender arbejdsskemaer. 4 interne revisioner anvender arbejdsskemaer, der er udarbejdet af dem selv efter dr�ftelse med Rigsrevisionen. AF-revisionen anvender arbejdsskemaerne fra Statslig Revision med enkelte tilpasninger til institutionen, mens Banestyrelsens interne revision anvender arbejdsskemaer, udarbejdet af et privat revisionsfirma og tilpasset styrelsens forhold.
���� Arbejdsskemaernes relevans og hensigtsm�ssighed bliver ligeledes l�bende vurderet af de interne revisioner.
642. Rigsrevisionen konstaterer, at alle interne revisioner har udarbejdet revisionsvejledninger, hvor revisionsvejledningerne fra FSR har v�ret en v�sentlig inspiration, men at der samtidig er taget hensyn til principperne i Statslig Revision. P� nogle omr�der bliver FSR�s vejledninger anvendt uden tilpasninger, mens vejledninger fra Statslig Revision s�rligt bliver anvendt ved tilskudsrevision. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at de interne revisioner har tilpasset revisionsvejledningerne til de s�rlige forhold i de enkelte institutioner, samt at principperne i Statslig Revision har indg�et ved udarbejdelsen af skemamaterialet.
e. Opf�lgning
Kvalitetssikring
643. Den mest udbredte m�de at kvalitetssikre det udf�rte arbejde p� var, at chefen eller souschefen for den interne revision gennemgik dokumentationen for revisionsarbejdet og godkendte dette.
���� Told- og Skatterevisionen sikrede kvaliteten ved, at der ved alle revisionsbes�g deltog en revisionsleder, der havde ansvaret for at samle konklusionerne fra bes�get og afrapportere disse. Derudover blev revisionssagerne l�bende dr�ftet med centerlederen (der er 3 revisionscentre), der tillige udtog enkelte revisionssager til en n�rmere gennemgang.
644. Told- og Skatterevisionen og Rigspolitichefembedets Revisionssektion havde udarbejdet et egentligt koncept for kvalitetskontrol med krav til kvaliteten af revisionsarbejdet, men alle interne revisioner havde faste rutiner med henblik p� sikring af kvaliteten. Finansstyrelsens interne revision har fx interne procedurer, der sikrer, at arbejdsnotater og konklusionsnotater bliver underskrevet af revisionschefen. Finansstyrelsens interne revision vil pr�cisere procedurerne i en vejledning.
Tidsregistrering
645. Tidsregistrering p� personniveau sker i 5 af de interne revisioner.
���� AF-revisionen foretager ikke tidsregistrering, men revisionschefen f�lger l�bende med i forbruget og er bekendt med forbruget p� de enkelte revisionsomr�der. Rigspolitichefembedets Revisionssektion har oplyst, at man forventer at indf�re tidsregistrering fra 2002.
Opf�lgning p� bem�rkninger mv.
646. Alle de interne revisioner foretager opf�lgning p�, om deres bem�rkninger og henstillinger f�lges op af institutionen. Opf�lgningen sker i vidt omfang ved, at den interne revision, som regel l�bende og mindst �n gang �rligt samt ved planl�gningen af revisionsbes�g, samler op p� udest�ende bem�rkninger og henstillinger.
647. Rigsrevisionen konstaterer, at alle de interne revisioner har rutiner, der sikrer, at en person, der er uafh�ngig af det p�g�ldende arbejde, gennemg�r og vurderer arbejdspapirer mv. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at alle de interne revisioner b�r overveje at udarbejde skriftlige retningslinjer for kvalitetssikring.
���� Rigsrevisionen finder det hensigtsm�ssigt, at de interne revisioner foretager registrering af det faktiske tidsforbrug og sammenholder dette med det planlagte til brug for den fremtidige planl�gning mv.
f. Rapportering
648. Rigsrevisionen �nsker, som tidligere n�vnt, mere direkte at kunne inddrage de interne revisioners �rsberetninger ved rapporteringen om den udf�rte revision i beretning om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionen finder det derfor v�sentligt, at de interne revisioner giver en samlet vurdering af de reviderede enheder, herunder oplysning om omfanget af revisionen. Dette indeb�rer, at de interne revisioners �rsberetninger skal indeholde en afbalanceret rapportering af revisionens resultater.
649. Alle de interne revisioner udarbejder afsluttende konklusioner efter gennemf�relsen af den enkelte revisionsopgave med oplysning om resultatet af revisionen. Dette giver grundlag for, at de interne revisioner kan f�lge op p� tidligere bem�rkninger og henstillinger.
650. Alle de interne revisioner udarbejder tillige en �rlig beretning med oplysning om resultatet af revisionen, herunder konstaterede fejl og mangler. Oplysningerne er imidlertid struktureret forskelligt, og detaljeringsgraden varierer. I flere af beretningerne indg�r s�ledes ikke en samlet vurdering af regnskabets kvalitet, forretningsgange, interne kontroller mv. i de reviderede enheder. Endvidere er omfanget af den gennemf�rte revision ikke altid omtalt.
651. Rigsrevisionen konstaterer, at de interne revisioner alle udarbejder afsluttende konklusioner efter gennemf�relsen af den enkelte revisionsopgave samt en �rlig rapport, beretning e.l. med oplysning om resultatet af revisionen. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at de interne revisioners �rsberetninger rapporterer om de fundne fejl og mangler ved de enkelte revisioner, mens der kun i begr�nset omfang bliver udarbejdet en samlet afbalanceret vurdering af den reviderede enhed.
���� Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det vil v�re hensigtsm�ssigt, at de interne revisioners �rsberetninger giver en samlet vurdering af den reviderede institution, samt at afrapporteringen sker efter ensartede principper. Det er tillige Rigsrevisionens opfattelse, at en s�dan rapportering i de interne revisioners �rlige beretninger om revisionen bedre vil give ledelserne i de reviderede enheder et samlet indtryk af regnskabets kvalitet, forretningsgange, interne kontroller mv., ligesom dette vil indeb�re, at resultatet af de interne revisioners arbejde bedre kan inddrages i Rigsrevisionens rapportering om den udf�rte revision i beretning om revisionen af statsregnskabet.
Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at de interne revisioners planl�gning og udf�relse af revisionen generelt har sikret et tilfredsstillende grundlag for rapporteringen og erkl�ringen i denne beretning om revisionen af statsregnskabet.
���� Rigsrevisionen finder dog samtidig, at de interne revisioners tilrettel�ggelse af planl�gning, udf�relse og afrapportering mv. af revisionen indeholder muligheder for forbedring p� f�lgende omr�der:
� Udbygning af systemer til planl�gning og opf�lgning p� revisionsplanen, herunder til registrering af ressourceanvendelsen p� opgaverne.
� Formulering af principper for kvalitetssikring.
Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at der er behov for at udvikle de interne revisioners �rsberetninger, s� de i h�jere grad giver en samlet vurdering af de reviderede institutioners regnskabsafl�ggelse. Det er tillige Rigsrevisionens opfattelse, at en s�dan rapportering i de interne revisioners �rlige beretninger om revisionen bedre vil give ledelserne i de reviderede enheder et samlet indtryk af regnskabets kvalitet, forretningsgange, interne kontroller mv.
���� Rigsrevisionen vil i et samarbejde med de interne revisioner s�ge �rsrapporteringen videreudviklet.
652. Navision Stat er et �konomi- og regnskabssystem, der er tilpasset de statslige institutioner, og som de fleste statslige institutioner inden udgangen af 2003 overg�r til.
���� Rigsrevisionen har gennemg�et implementeringen og konverteringen fra SCR (Statens Centrale Regnskabssystem) til Navision Stat inden for 4 omr�der i en r�kke udvalgte institutioner, der frem til 1. december 2000 var overg�et til systemet.
653. Form�let med Rigsrevisionens unders�gelse har v�ret at vurdere:
� Forl�bet i udviklingen af institutionernes rapporterings- og analysev�rkt�jer, herunder �konomistyrelsens tilrettel�ggelse af brugeruddannelse.
� Sikkerheden i betalingsformidlingssystemerne.
� Institutionernes valg af datakommunikationsl�sning til brug for overf�rsel af data til �konomistyrelsen og priserne herfor.
�
Om institutionernes
sikkerhedsinstrukser er blevet ajourf�rt efter implementeringen af den nye
version af Navision Stat, og om instrukserne bliver efterlevet.
654. �konomistyrelsen
har overordnede ansvar for planl�gningen og gennemf�relsen af
ministeromr�dernes overgang til Navision Stat, b�de som leverand�r af et nyt
system og som myndighedsud�ver med ansvar for afl�ggelse af statsregnskabet.
Rollen som myndighedsud�ver indeb�rer tillige en forpligtelse til at informere
og r�dgive institutionerne p� en s�dan m�de, at de kan efterleve lovkrav mv.,
samt at v�re ansvarlig for, at systemet til enhver tid fungerer efter
hensigten.
���� Departementerne tilrettel�gger regnskabsv�senet inden for deres omr�de og f�rer kontrol med, at reglerne for regnskabsv�senet overholdes for de under ministeriet h�rende virksomheder og institutioner.
655. Oml�gningerne til
Navision Stat sker i henhold til Akt 207 20/5 1998. If�lge dette har
�konomistyrelsen, forinden det lokale �konomisystem tages i brug i den enkelte
institution, bl.a. ansvaret for at f�lge op p�, at systemet er teknisk
driftsklart. Endvidere skal styrelsen sikre, at system-, data- og
driftssikkerheden i og omkring de lokale systemer er tilstr�kkelig og sikre, at
der foreligger n�dvendig systemdokumentation samt bruger- og
driftsvejledninger.
656. �konomistyrelsen har if�lge aktstykket tillige ansvaret for at f�lge op p�, at systemet kan bruges af institutionerne til registrering og opf�lgning p� regnskabsm�ssige oplysninger. Rigsrevisionen konstaterede bl.a. ved unders�gelsen fra sidste �r, at �konomistyrelsen ikke havde sikret, at rapporteringsfaciliteterne til brug for de regnskabsm�ssige rutiner mv. fungerede hensigtsm�ssigt.
657. Rigsrevisionen har
gennemf�rt en sp�rgeskemaunders�gelse, der omfattede 22 departementer,
institutioner og/eller driftscentre, som havde implementeret Navision Stat senest
1. december 2000. Det drejede sig om: Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Kulturministeriets departement, Det Kongelige Bibliotek, Milj�- og
Energiministeriets departement, Plantedirektoratet, Erhvervsministeriets
departement, Konkurrencestyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, Danmarks
Biblioteksskole, Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole,
F�devareministeriets departement, F�devaredirektoratet, Indenrigsministeriets
departement, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet,
Finansministeriets departement, �konomistyrelsen, IT- og Forskningsministeriets
departement, Danmarks Farmaceutiske H�jskole og SUstyrelsen.
���� P� baggrund heraf foretog Rigsrevisionen interview i de 7 f�rstn�vnte departementer og institutioner, som p� unders�gelsestidspunktet havde haft Navision Stat implementeret i minimum 6 m�neder. Herudover er unders�gelsen baseret p� materiale, der er indhentet ved interview i �konomistyrelsen forud for bes�gene i institutionerne.
Institutionernes rapporterings- og analysev�rkt�jer
658. Rigsrevisionen har unders�gt forl�bet i udviklingen af institutionernes rapporterings- og analysev�rkt�jer til brug for regnskabsafl�ggelse og �konomistyring. Rigsrevisionen har i denne forbindelse unders�gt �konomistyrelsens tilrettel�ggelse af brugeruddannelse. Rigsrevisionen har taget udgangspunkt i f�lgende sp�rgsm�l:
� Har �konomistyrelsen sikret, at der er etableret tilfredsstillende rapporteringsv�rkt�jer til institutionerne til brug for regnskabsafl�ggelsen mv.?
� Har �konomistyrelsen etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer til institutionerne til brug for bl.a. �konomistyringen?
� Hvordan vurderer institutionerne �konomistyrelsens brugeruddannelse for Navision Stat?
Rapporteringsv�rkt�jer
659. Rigsrevisionen konstaterede ved unders�gelsen fra sidste �r vedr�rende det regnskabsm�ssige forl�b, at institutionerne generelt havde haft problemer med rapporterne, og at standardrapporterne var utilstr�kkelige.
���� Rigsrevisionen har unders�gt institutionernes tilfredshed med funktionaliteten i rapporteringsv�rkt�jerne samt oplysningerne i de anvendte rapporter til brug for regnskabsafl�ggelsen. Resultatet af unders�gelsen er vist i tabel 75.
Tabel 75. Institutionernes tilfredshed med rapporteringsv�rkt�jerne
|
|
Meget |
Tilfreds-stillende |
Ikke helt |
Ikke |
I alt |
|
----- % ----- |
|||||
|
Funktionaliteten
i rapporteringsv�rk- |
9 |
68 |
18 |
5 |
100 |
|
Oplysningerne
i de anvendte rapporter til brug for regnskabsafl�ggelsen. |
5 |
71 |
19 |
5 |
100 |
|
Note: 22 institutioner i alt. |
|||||
660. Det fremg�r af tabel 75, at over 75 % af institutionerne fandt, at s�vel funktionaliteten i rapporteringsv�rkt�jerne som oplysningerne i rapporterne til brug for regnskabsafl�ggelsen var tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, mens knap 25 % fandt, at funktionaliteten og oplysningerne ikke var helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende.
���� Det blev tillige oplyst, at rapporteringsfaciliteterne var blevet forbedret i forbindelse med installationen af Navision Stat, version 2.50, herunder s�rligt ved en efterf�lgende opgradering, der inkluderede implementeringen af en afstemningsrapport.
661. Institutionerne oplyste videre, at Navision Stat bl.a. ikke muliggjorde sumrapportering p� forskellige dimensioner, at muligheden for angivelse af parametre p� alle dimensioner var for d�rlig, at rapporterne ikke var i stand til at sandsynligg�re momssaldi i forhold til Told�Skat og �konomistyrelsen, og at der manglede oplysninger til brug for koncernregnskabsafl�ggelsen.
662. Samtlige bes�gte institutioner oplyste, at der ikke har v�ret etableret standardrapporteringsfaciliteter i tilstr�kkeligt omfang, herunder i forbindelse med debitorsystemet samt ydelses- og sagssystemet. Herudover blev n�vnt mangler i forbindelse med afdelingsregnskaber, brugervenlighed og udskrivning af rapporter.
���� Flere af institutionerne oplyste, at de utilstr�kkelige rapporteringsv�rkt�jer havde resulteret i en r�kke problemer i forbindelse med regnskabsafl�ggelsen. For det f�rste medf�rte problemerne fejl i regnskabsrapporterne, og for det andet opstod der problemer med afstemningen mellem Navision Stat og NYTSCR, s�rligt umiddelbart efter implementeringen af Navision Stat. Disse problemer vedr�rte prim�rt statussiden, �bningsbalancen samt l�ndata. Endelig blev der konstateret problemer med afslutningen af regnskabs�ret 2000.
663. Sammenholdes resultaterne fra sidste �rs unders�gelse vedr�rende regnskabsafl�ggelsen med resultatet af denne unders�gelse, kan det konstateres, at rapporteringsv�rkt�jerne er blevet bedre i forhold til sidste �rs unders�gelse, s�rligt med implementeringen af en afstemningsrapport. Flere af de bes�gte institutioner fandt dog fortsat v�rkt�jerne utilstr�kkelige.
���� Rigsrevisionen har p� den baggrund konkluderet, at �konomistyrelsen nu til en vis grad har sikret, at der er etableret tilfredsstillende rapporteringsv�rkt�jer i institutionerne til brug for regnskabsafl�ggelsen mv.
Analysev�rkt�jer
664. Rigsrevisionen har tillige unders�gt, om �konomistyrelsen har etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer til institutionerne til brug for bl.a. �konomistyringen. Resultatet af unders�gelsen er vist i tabel 76.
Tabel 76. Institutionernes tilfredshed med analysev�rkt�jerne
|
|
Meget |
Tilfreds- |
Ikke helt |
Ikke |
I alt |
|
----- % ----- |
|||||
|
Funktionaliteten
i analysev�rkt�jerne i Navision Stat....................................... |
0 |
50 |
40 |
10 |
100 |
|
Oplysningerne
i de anvendte rapporter til brug for �konomistyringen.......... |
0 |
32 |
58 |
10 |
100 |
|
Note: 20 institutioner i alt. |
|||||
665. Det fremg�r af tabel 76, at halvdelen af institutionerne fandt, at funktionaliteten i analysev�rkt�jerne var tilfredsstillende, mens halvdelen oplyste, at funktionaliteten ikke var helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Ca. ⅓ svarede, at oplysningerne i de anvendte rapporter til brug for �konomistyringen var tilfredsstillende, mens ⅔ oplyste, at oplysningerne ikke var helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende.
666. Institutionerne oplyste bl.a., at �konomistyrelsen har forbedret rapporterne til brug for �konomistyringen, men at de var for ufleksible, og at det ikke var muligt at kombinere dimensionerne. Endvidere var der begr�nsede muligheder for fleksibel budgettering og manglende aggregeringsmulighed. Endelig manglede der analyser til aktivitetsstyring via sags- og ressourcemodulet.
���� Hovedparten af de bes�gte institutioner oplyste, at der ikke i tilstr�kkeligt omfang har v�ret etableret analysefaciliteter til brug for �konomistyringen.
���� �konomistyrelsen har efterf�lgende oplyst, at der er udviklet en r�kke nye rapportskabeloner, som bygger p� et nyt datavarehus. Rapportskabelonerne blev frigivet i september 2001, og �konomistyrelsen forventer, at institutionernes behov for v�rkt�jer i vid udstr�kning vil blive tilgodeset hermed.
667. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at �konomistyrelsen til en vis grad har etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer til institutionerne til brug for bl.a. �konomistyringen, men at der fortsat er behov for at forbedre disse v�rkt�jer. Rigsrevisionen har med tilfredshed bem�rket, at �konomistyrelsen forts�tter arbejdet med at forbedre v�rkt�jerne.
Brugeruddannelse
668. Rigsrevisionen har endvidere unders�gt �konomistyrelsens brugeruddannelse for Navision Stat. I relation til implementeringen af Navision Stat og etableringen af rapporterings- og analysev�rkt�jer har �konomistyrelsen afholdt kurser for institutionerne i brugen af standardsystemerne samt udarbejdet forskellige brugervejledninger. Kurserne omfattede b�de generelle kurser vedr�rende implementeringen af Navision Stat samt mere specifikke kurser vedr�rende fx udarbejdelse af rapporter ved hj�lp af en rapportgenerator.
669. Unders�gelsen viste, at kurserne i mange tilf�lde ikke havde v�ret tilpasset starttidspunktet for Navision Stat. Kursustidspunktet varierede mellem 4-6 m�neder fra starttidspunktet for driften, og i �t tilf�lde l� det sidste kursus i en kursusr�kke 7 m�neder efter starttidspunktet.
���� Det var institutionernes generelle opfattelse, at kurserne ikke opfyldte forventningerne, at kurserne burde have v�ret rettet mod selve driften frem for implementeringsfasen, og at kurserne burde have v�ret mere m�lrettet mod m�lgrupperne.
���� Unders�gelsen viste videre, at �konomistyrelsens vejledninger ikke blev brugt eller kun blev brugt i begr�nset omfang. Det blev fx bem�rket, at vejledninger i forbindelse med fejlrapporteringer mv. manglede, og at de udarbejdede vejledninger ofte var fejlbeh�ftede (ikke tilrettet nye versioner af Navision Stat) og for teoretiske.
670. Rigsrevisionen konstaterede, at kun f� medarbejdere i institutionerne havde tilstr�kkeligt kendskab til rapportgeneratoren og kun i begr�nset omfang var i stand til at kunne anvende v�rkt�jet til udarbejdelse af analyser til brug for �konomistyringen mv.
P� baggrund af unders�gelsen er det Rigsrevisionens vurdering, at �konomistyrelsen har forbedret rapporteringsv�rkt�jerne til brug for regnskabsafl�ggelsen, s�rligt med implementeringen af en afstemningsrapport. Rigsrevisionen har konkluderet, at �konomistyrelsen til en vis grad har sikret, at der er etableret tilfredsstillende rapporteringsv�rkt�jer til brug for regnskabsafl�ggelsen, og at �konomistyrelsen ligeledes til en vis grad har etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer i institutionerne til brug for bl.a. �konomistyringen. Der er dog stadig behov for at forbedre disse v�rkt�jer. Det er Rigsrevisionens vurdering, at �konomistyrelsens brugeruddannelse ikke fuldt ud har opfyldt institutionernes forventninger til brugeruddannelse.
Betalingsformidlingssystemerne
671. Ved oml�gningen fra
NYTSCR til Navision Stat oml�gges tillige betalingssystemet i NYTSCR til lokale
betalingssystemer. Navision Stats betalingssystem er et standardsystem til
betalingsformidling, der giver mulighed for at gennemf�re ind- og udbetalinger.
Systemet fungerer elektronisk og foruds�tter, at institutionerne har en direkte
forbindelse til et pengeinstituts betalingsformidlingssystem.
���� Alle institutioner, der anvender NYTSCR, anvender samtidig betalingssystemet i NYTSCR. Dette system vil v�re i brug, indtil institutionerne overg�r til Navision Stat. Ved implementeringerne de f�rste �r er anvendt BG Banks betalingsformidlingssystem (PC-Giro). Dette system er fra april 2001 erstattet af et nyt system, Statens KoncernBetalingssystem (SKB) via Jyske Netbank Erhverv (JNE).
���� �konomistyrelsen har oplyst, at det ved valg af betalingsformidlingssystem har v�ret v�sentligt at finde en standardl�sning, der lever op til kravet om en tilfredsstillende sikkerhed. Styrelsen har videre oplyst, at det samtidig har v�ret v�sentligt, at den valgte l�sning blev gennemf�rt med mindst mulig specialtilpasning � i overensstemmelse med g�ngs anbefaling om standardisering af statslige edb-projekter.
���� Oml�gningen fra NYTSCR�s betalingssystem til de nye betalingssystemer har medf�rt en r�kke �ndrede risici, idet hver enkelt institution i princippet har egne konti og direkte adgang hertil via eget edb-system.
672. Rigsrevisionen har unders�gt institutionernes anvendelse af betalingsformidlingssystemer. Alle de unders�gte institutioner anvendte i 2000 det midlertidige betalingssystem PC-Giro. Rigsrevisionen har unders�gt, om sikkerheden i det midlertidigt anvendte betalingssystem er tilfredsstillende. Unders�gelsen har endvidere omfattet sikkerheden i Statens KoncernBetalingssystem.
673. Unders�gelsen har taget udgangspunkt i f�lgende sp�rgsm�l:
� Er der etableret tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rsler (b�de i det midlertidige og det fremtidige system), s� de statslige betalinger varetages p� en sikker m�de?
� Er der etableret tilfredsstillende procedurer og udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rslerne?
� Er adgangsrettigheder til systemerne styret p� tilfredsstillende vis?
� Er afstemningsprocedurerne og de manuelle kontroller tilfredsstillende?
674. Af Akt 207 20/5 1998 fremg�r det, at der skulle etableres et nyt betalingssystem (SKB/JNE) med henblik p� at sikre en sikker varetagelse af de statslige betalinger.
���� Indtil udbudet om det nye betalingssystem var gennemf�rt, og det nye betalingssystem SKB/JNE var driftsklart, blev det midlertidige betalingssystem PC-Giro anvendt.
���� Det nye betalingssystem blev for nogle f� specielle institutioner taget i brug primo 2001, mens de eksisterende Navision Stat-institutioner overgik til systemet fra april 2001. Efter dette tidspunkt fik alle institutioner, hvor Navision Stat blev implementeret, installeret det nye betalingssystem SKB/JNE.
675. Ved overgangen fra betalingsformidlingssystemet i NYTSCR til anvendelse af Navision Stats betalingsmodul og de tilh�rende bankl�sninger (PC-Giro og SKB/JNE), skete samtidig et skift fra en central edb-l�sning til en decentral l�sning, hvor de enkelte institutioner selv er ansvarlige for en langt st�rre del af processen samt for det edb-milj�, systemerne afvikles i. Dette stiller �ndrede krav til sikkerheden i de lokale edb-milj�er.
676. Sikkerheden for, at institutionerne gennemf�rer betalinger uden fejl, kan baseres p� de samlede kontrolforanstaltninger, der typisk kan opdeles i edb-baserede kontroller og manuelt baserede kontroller.
���� Ved overgangen til nye betalingssystemer sker der �ndringer i s�vel de edb-m�ssige kontroller som i de manuelle kontroller.
677. De edb-baserede kontroller afh�nger af den valgte edb-tekniske l�sning. Den hidtidige l�sning i NYTSCR omfattede bl.a. en mulighed for at anvende en token. N�r token blev anvendt, var sikkerheden baseret p� en kombination af noget man ved (bruger-ID og password), og noget man har (en token).
���� Ved implementeringen af betalingsmodulet i Navision Stat blev procedurerne for adgang til betalingssystemet �ndret, s� adgangen til b�de PC-Giro og de f�rste udgaver af SKB/JNE kun blev baseret p� bruger-ID og password.
���� Rigsrevisionens unders�gelse viste, at alle institutioner havde etableret sikkerhedsprocedurer med indtastning af ID og password for at anvende betalingssystemet.
���� Flere institutioner oplyste imidlertid, at sikkerheden ved brug af PC-Giro (med modeml�sning) ikke var tilfredsstillende. Det blev endvidere bem�rket, at der manglede brugervejledninger, mulighed for test f�r driftsstart, samt at der var ustabilitet og fejloplysninger i PC-Giro-systemet. Flere institutioner havde p�peget disse sikkerhedsm�ssige problemer over for �konomistyrelsen. Man var dog opm�rksom p�, at PC-Giro er en midlertidig l�sning.
���� Adgangen til SKB/JNE er nu ud over bruger-ID og password tillige baseret p� en diskette, som brugeren opbevarer og anvender i pc�en i forbindelse med transaktioner i betalingssystemet.
678. Efter Rigsrevisionens opfattelse har de nye l�sninger i Navision Stat med afvikling af systemer i et lokalt edb-milj� medf�rt en forringelse af sikkerheden, da det ikke for brugeren er muligt at g�re adgangen til systemet betinget af en tidssvarende l�sning, som p.t. kunne v�re token, chipkort e.l. Det er Rigsrevisionens vurdering, at brugen af diskettel�sningen i forbindelse med SKB/JNE er mindre sikker end brugen af token, chipkort e.l., idet en diskette er mere s�rbar og dermed sv�rere at opbevare sikkert og personligt samt nemmere at kopiere.
���� Det er tillige relativt nemt for personer med
fysisk adgang til de relevante pc�ere i institutionerne eller edb-medarbejdere
med administratorrettigheder at etablere overv�gning af systemet, s� den
enkelte brugers ID og password kan opsamles og bruges uden medarbejderens vidende.
679. Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at den del af sikkerhedsniveauet, der er baseret p� de edb-baserede adgangskontrolprocedurer, er blevet forringet ved overgangen fra NYTSCR til den midlertidige l�sning med PC-Giro og det nye system med SKB/JNE.
���� Det skyldes, at der ikke er etableret alternativer til de effektive edb-baserede kontroller, der var i den hidtidige l�sning i NYTSCR.
���� �konomistyrelsen har oplyst, at der senere i SKB/JNE-l�sningen kommer faciliteter, s� adgangen tillige kan baseres p� et chipkort, hvorp� den hemmelige n�gle opbevares. Der er dog ikke oplyst tidspunkt for �ndringen. Styrelsen bem�rkede videre, at styrelsen forventer, at pengeinstitutterne i deres l�bende bestr�belser p� at minimere selv helt marginale risici i l�bet af kortere tid vil videreudvikle deres officebankingsystemer, hvor den hemmelige n�gle opbevares p� chipkort.
680. Omfanget og arten af de manuelle kontroller b�r efter Rigsrevisionens opfattelse v�re tilpasset de edb-baserede kontroller. Hvis der fx er etableret effektive edb-baserede kontroller, der forhindrer fejl ved betalingerne, er det ikke n�dvendigt med omfattende manuelle kontroller og omvendt.
���� �konomistyrelsen har bem�rket, at styrelsen er enig med Rigsrevisionen heri.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at opretholdelse af et u�ndret sikkerhedsniveau i forhold til NYTSCR kr�ver kompenserende manuelle kontroller i institutionerne, indtil der er etableret en tidssvarende l�sning i SKB/JNE med anvendelse af en token, chipkort e.l.
���� �konomistyrelsen har hertil bem�rket, at det er styrelsens samlede vurdering, at sikkerheden ved betalingsforretninger i SKB via JNE er tilfredsstillende og p� h�jde med sikkerheden i NYTSCR.
���� Unders�gelsen viste, at �konomistyrelsen ikke havde sikret, at der blev etableret tilstr�kkelige kompenserende manuelle kontrolforanstaltninger ved det midlertidige system PC-Giro, hvilket bl.a. medf�rte dobbeltbetalinger. Ved etableringen af SKB/JNE havde �konomistyrelsen heller ikke sikret dette. F�rst i 2. halv�r 2001 skabte �konomistyrelsen rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Samlet er det s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at der ikke var etableret tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rsler, s� de statslige betalinger blev varetaget p� en sikker m�de. Rigsrevisionen har noteret sig, at �konomistyrelsen i 2. halv�r 2001 skabte rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Rigsrevisionen finder, at �konomistyrelsen b�r tilskynde leverand�ren til snarest at etablere en chipkort-baseret l�sning e.l. til betalingssystemet.
681. I forbindelse med etableringen af betalingssystemerne PC-Giro og SKB/JNE har �konomistyrelsen udarbejdet en r�kke brugervejledninger til, hvordan forretningsgangene i institutionerne b�r tilrettel�gges.
���� I vejledningerne bliver der fokuseret p� rutinerne
vedr�rende gennemf�relsen og kontrol af selve betalingen og kun i mindre omfang
p� procedurerne om overf�rsel af likviditet fra Nationalbanken og opf�lgning p�
kontoudtog mv. fra banken. Endvidere omfatter beskrivelserne procedurer og
kontroller i forbindelse med oprettelse af brugere og etablering af adgangsrettigheder.
���� Det er Rigsrevisionens opfattelse, at tilrettel�ggelsen af forretningsgange og kontrolforanstaltninger p� betalingsomr�det b�r omfatte alle transaktionsflow og kontroller, s�rligt inden for omr�derne bogholderi og ekstern dokumentation.
���� �konomistyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig heri. Styrelsen oplyste endvidere, at den har udsendt et st�rre antal publikationer om processen omkring betalinger, samt at der er en ny publikation om processen fra registrering af faktura i Navision Stat til betaling fra Jyske Bank (SKB) via Jyske Netbank Erhverv p� vej.
���� Unders�gelsen viste, at 6 ud af de bes�gte 7 institutioner havde udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser, der indeholdt beskrivelser af manuelle kontroller for betalingssystemerne i Navision Stat, mens den sidste institution oplyste, at forretningsgangsbeskrivelserne var under udarbejdelse.
682. Rigsrevisionen har endvidere unders�gt, hvordan adgangsrettighederne til systemet var tilrettelagt i forbindelse med anvendelsen af det midlertidige betalingssystem PC-Giro.
���� Rigsrevisionen konstaterede, at adgangsrettighederne til systemet af institutionerne var tilrettelagt p� en s�dan m�de, at kun de relevante personer havde adgang til systemet.
���� Inden for de givne rammer i PC-Giro-systemet var adgangsrettighederne til systemerne s�ledes styret p� tilfredsstillende vis.
683. Rigsrevisionen har endelig unders�gt, om afstemningsprocedurerne og de manuelle kontroller var tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede, at der var forekommet dobbeltbetalinger i 3 af de 7 bes�gte institutioner. Dette skyldtes bl.a. usikkerhed og manglende erfaring med afstemningsprocedurerne og de manuelle kontroller blandt medarbejderne.
���� Afstemningsprocedurerne og de manuelle kontroller var s�ledes ikke tilfredsstillende.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at den del af sikkerhedsniveauet, der er baseret p� edb-baserede adgangskontroller, er forringet ved overgangen fra NYTSCR til det nye betalingsformidlingssystem. Det er ligeledes Rigsrevisionens vurdering, at opretholdelse af et u�ndret sikkerhedsniveau i forhold til NYTSCR kr�ver kompenserende manuelle kontroller i institutionerne, indtil der er etableret en tidssvarende l�sning i SKB/JNE med anvendelse af en token, chipkort e.l.
���� Unders�gelsen
viste, at �konomistyrelsen ikke havde sikret, at der blev etableret
tilstr�kkelige kompenserende manuelle kontrolforanstaltninger ved det midlertidige
system PC-Giro, hvilket bl.a. medf�rte dobbeltbetalinger. Ved etableringen af
SKB/JNE havde �konomistyrelsen heller ikke sikret dette. F�rst i 2. halv�r 2001
skabte �konomistyrelsen rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende
manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Samlet er det s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at der ikke var etableret tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rsler, s� de statslige betalinger blev varetaget p� en sikker m�de. Rigsrevisionen har noteret sig, at �konomistyrelsen i 2. halv�r 2001 skabte rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Finansministeriet har oplyst, at SKB/JNE er baseret p� et standardbetalingssystem, og at sikkerheden i systemet kan forbedres yderligere ved indf�relse af chipkortl�sning, som kan tages i anvendelse, n�r en s�dan l�sning er f�rdigudviklet og implementeret af bankerne.
���� Rigsrevisionen finder, at �konomistyrelsen b�r tilskynde leverand�ren til snarest at etablere en chipkort-baseret l�sning e.l. til betalingssystemet.
Datakommunikationsoverf�rslen
684. Rigsrevisionen har unders�gt institutionernes valg af kommunikationsl�sning til brug for overf�rsel af data til �konomistyrelsen og priserne herfor. Rigsrevisionen har i den forbindelse unders�gt, hvilke krav der er stillet til dataoverf�rslen mellem de lokale systemer i institutionerne og det centrale system i �konomistyrelsen med henblik p� at vurdere, om overf�rslerne sker p� en hensigtsm�ssig og �konomisk m�de.
���� �konomistyrelsen har forud for overgangen til Navision Stat i projektopl�ggene til de enkelte institutioner stillet krav om brug af SDN, Sektor- eller Forskningsnet. Sektor- og Forskningsnet kan dog kun anvendes af et begr�nset antal institutioner, hvorfor SDN har v�ret eneste mulighed for de fleste institutioner.
685. Institutionernes udgifter til datakommunikation best�r dels af udgifter til leje af en datalinje hos en teleoperat�r, dels af udgifter til en leverand�r af kommunikationsydelser. Den samlede pris afh�nger tillige af den konkrete kontrakt, der er indg�et mellem parterne.
686. Resultatet af Rigsrevisionens unders�gelse er vist i tabel 77.
Tabel 77. Institutionernes
driftsudgifter pr. �r efter implementeringen af Navision Stat
|
Antal |
Net |
Linjekapacitet |
Driftsudgift for Navision Stat. |
||
|
Gns. |
Min. |
Maks. |
|||
|
Megabit |
-----
Kr. ----- |
||||
|
14 |
SDN |
0,128-2 |
224.000 |
36.000 |
393.000 |
|
5 |
Sektor- eller Forskningsnet |
1-34 |
128.000 |
52.000 |
216.000 |
|
1 |
VPN-l�sningen |
2 |
60.000 |
60.000 |
60.000 |
|
Note: �konomistyrelsen er hverken
som bruger eller datamodtager medtaget i denne tabel, og Direktoratet for Kriminalforsorgen
er udeladt af tabellen p� grund af direktoratet s�rlige struktur. |
|||||
687. Det fremg�r af tabel 77, at 14 ud af 20 institutioner anvendte SDN til dataoverf�rsel, 5 anvendte Sektor- eller Forskningsnet, og en institution anvendte Virtual Private Network via Internet (efterf�lgende ben�vnt VPN-l�sningen) efter s�rlig tilladelse fra �konomistyrelsen.
���� Unders�gelsen viste, at de institutioner, der anvendte en kommunikationslinje via SDN, havde gennemsnitlige udgifter til abonnement og forbrug p� 224.000 kr., mens de gennemsnitlige udgifter for institutioner, der anvendte Sektor- eller Forskningsnet, var 128.000 kr. En institution anvendte VPN-l�sningen til at overf�re data, og udgiften hertil var en fast afgift p� 60.000 kr. pr. �r uanset forbrug.
688. Det fremg�r videre af tabel 77, at udgifterne til SDN varierede kraftigt mellem institutionerne, idet en institution efter implementeringen af Navision Stat havde udgifter til abonnement og forbrug p� 393.000 kr., mens en institution havde udgifter p� 36.000 kr. Udgiften til leverand�ren afh�nger for SDN-brugernes vedkommende af prisen p� opkoblingslinjen, antallet af brugere, der har ret til viderestilling til systemet, antallet af steder, brugerne kan gennemstilles til, samt prisen p� filoverf�rsler.
���� Udgifterne varierede tillige mellem de institutioner, der anvendte Sektor- eller Forskningsnet, idet en institution havde udgifter til abonnement og forbrug p� 216.000 kr., mens en institution havde udgifter p� 52.000 kr. som f�lge af forskel i kapacitet og datakommunikationsform.
689. Institutionerne
modtager i forbindelse med datakommunikationslinjerne en ydelse, der kun i
begr�nset omfang afh�nger af, hvilken kommunikationsl�sning (SDN, Sektor- eller
Forskningsnet eller VPN-l�sningen) institutionerne anvender. Den v�sentligste
forskel i ydelserne beror derimod p� kommunikationslinjernes kapacitet, der i
unders�gelsen varierede mellem 128 kilobit og 34 megabit.
690. Rigsrevisionen har endvidere unders�gt udgifterne til datakommunikation for de institutioner, der anvendte en linjekapacitet p� 2 megabit. Resultatet er vist i tabel 78.
Tabel 78.
Institutionernes driftsudgifter pr. �r efter implementeringen af Navision Stat
for en linjekapacitet p� 2 megabit
|
Antal |
Net |
Linjekapacitet |
Driftsudgift for Navision Stat. |
||
|
Gns. |
Min. |
Maks. |
|||
|
Megabit |
-----
Kr. ----- |
||||
|
10 |
SDN |
2 |
262.000 |
144.000 |
393.000 |
|
2 |
Sektor- eller Forskningsnet |
2 |
193.000 |
171.000 |
216.000 |
|
1 |
VPN-l�sningen |
2 |
60.000 |
60.000 |
60.000 |
|
Note: �konomistyrelsen er hverken
som bruger eller datamodtager medtaget i denne tabel, og Direktoratet for Kriminalforsorgen
er udeladt af tabellen p� grund af direktoratets s�rlige struktur. |
|||||
691. Det fremg�r af tabel 78, at 13 institutioner anvendte en linjekapacitet p� 2 megabit. Unders�gelsen viste, at institutioner, der anvendte en kommunikationslinje via SDN, havde st�rre gennemsnitlige udgifter til abonnement og forbrug end institutioner, der anvendte Sektor- eller Forskningsnet. Den institution, der anvendte VPN-l�sningen, havde de laveste gennemsnitlige udgifter.
���� Det fremg�r videre af tabel 78, at udgifterne varierer kraftigt mellem institutioner, der anvender SDN, og i mindre grad mellem institutioner, der anvender Sektor- eller Forskningsnet.
692. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at institutionernes driftsudgifter prim�rt afhang af typen af datakommunikationsl�sning og kun i begr�nset omfang af det konkrete forbrug. Variationerne i prisen for ydelser leveret via SDN er for�rsaget af de tidligere n�vnte faktorer. Nogle institutioner har oplyst, at udgiften til SDN bl.a. afhang af, om der i de indg�ede kontrakter var aftalt fast pris eller pris efter forbrug for dataoverf�rsler. Kravet om opkobling via SDN har s�ledes medf�rt, at udgifterne til datakommunikation via SDN er h�jere end andre datakommunikationsl�sninger.
693. Flere institutioner havde overvejet alternative datakommunikationsl�sninger, men �konomistyrelsen havde med undtagelse af et enkelt tilf�lde ikke tilladt andre kommunikationslinjer end linjerne via SDN, Sektor- eller Forskningsnet. Anvendelsen af Sektor- eller Forskningsnet er begr�nset til Forsknings-, Undervisnings- og Kulturministeriet. En r�kke institutioner havde reelt kun mulighed for at anvende SDN og betale den g�ldende pris for linjen. Flere havde dog genforhandlet eller overvejede at genforhandle kontrakterne, og unders�gelsen viste forskellige afregningsmodeller med deraf f�lgende prisspredning for ensartede ydelser. Flere institutioner havde unders�gt, om v�sentlig billigere og sikkerhedsm�ssigt lige s� gode l�sninger rent faktisk fandtes, fx via en krypteret ASDL-linje (VPN) hos f�lles udbyder. Dette var tilf�ldet, men kun �n af de unders�gte institutioner havde f�et �konomistyrelsens accept til at anvende en VPN-l�sning via internettet. En institution oplyste derudover, at man havde taget initiativer til en billigere l�sning, der indebar sammenl�gning af linjer, s� institutionen, der fysisk havde mange adresser, kun havde �n forbindelse til SDN.
���� Rigsrevisionen finder det uheldigt, at �konomistyrelsen ikke har tilladt institutionerne at anvende kommunikationsl�sninger, som var v�sentlig billigere end de kr�vede l�sningsmuligheder, da de tilladte muligheder ikke (teknisk set) indebar en bedre datakommunikation.
���� IT- og Forskningsministeriet tilsluttede sig Rigsrevisionens vurdering af, at der er behov for st�rre valgfrihed med hensyn til datakommunikationslinjer.
���� Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at overf�rslerne ikke generelt er sket p� en hensigtsm�ssig og �konomisk m�de.
���� �konomistyrelsen har efterf�lgende oplyst, at styrelsen, som f�lge af nye tekniske muligheder, har implementeret en generel sikkerhedsl�sning for datakommunikation i det statslige regi i november 2001. Denne sikkerhedsl�sning indeb�rer, at den enkelte institution f�r mulighed for selv at v�lge netv�rk og netv�rksudbyder.
���� �konomistyrelsen har videre oplyst, at styrelsen vil gennemf�re et rammeudbud, der skal g�re det muligt for institutionerne at anvende en rammekontrakt ved valg af ekstern driftsleverand�r til driftsvaretagelsen af Navision Stat � s�kaldt hosting. If�lge �konomistyrelsen vil der i forbindelse med den eksterne driftsvaretagelse blive skabt gennemsigtighed vedr�rende priser for datakommunikation mellem institution og hostingleverand�r, ligesom der ikke vil opleves prisdifferencer p� samme linjetype med samme kapacitet og ens vilk�r.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at �konomistyrelsen har besluttet at �ge valgfriheden med hensyn til datakommunikationsl�sninger.
P� baggrund af unders�gelsen kan Rigsrevisionen konstatere, at �konomistyrelsen generelt har stillet krav om, at dataoverf�rslen mellem de lokale systemer i institutionerne og det centrale system i �konomistyrelsen foreg�r via SDN, Sektor- eller Forskningsnet. �konomistyrelsen har dog i et tilf�lde tilladt en kommunikationsl�sning med VPN-l�sningen.
���� Prisen for dataoverf�rsler med ensartet linjekapacitet er gennemsnitlig h�jere ved anvendelse af SDN end ved anvendelse af Sektor- eller Forskningsnet samt VPN-l�sningen. Variationen p� institutionernes udgifter til Navision Stat via SDN, Sektor- eller Forskningsnet er stor.
���� Rigsrevisionen finder det uheldigt, at �konomistyrelsen ikke har tilladt institutionerne at anvende kommunikationsl�sninger, som var v�sentlig billigere end de kr�vede l�sningsmuligheder.
���� Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at overf�rslerne ikke generelt er sket p� en hensigtsm�ssig og �konomisk m�de.
���� �konomistyrelsen har oplyst, at styrelsen fra november 2001 har etableret en generel sikkerhedsl�sning for datakommunikation, som vil give den enkelte institution valgmuligheder.
���� Rigsrevisionen finder �konomistyrelsens initiativer tilfredsstillende.
Institutionernes
sikkerhedsinstrukser
694. Rigsrevisionen har unders�gt, om institutionernes sikkerhedsinstrukser er blevet ajourf�rt efter implementeringen af den nye version af Navision Stat, og om instrukserne blev efterlevet, s� institutionerne havde f�et etableret et tilfredsstillende sikkerhedsniveau.
���� �konomistyrelsen har udarbejdet paradigmer til brug for institutionernes ajourf�ring af disse instrukser. Paradigmerne indeholder imidlertid ikke beskrivelse af procedurer for opf�lgning eller kontrol med sikkerhedsinstruksernes efterlevelse, som institutionerne er ansvarlige for.
695. Unders�gelsen har taget udgangspunkt i f�lgende sp�rgsm�l:
� Har institutionerne udarbejdet nye forretningsgange efter implementeringen af Navision Stat, version 2.50?
� Er institutionsinstrukserne og s�rligt sikkerhedsinstrukserne blevet ajourf�rt?
� Bliver sikkerhedsinstrukserne fulgt i praksis?
696. Rigsrevisionen konstaterede, at alle 7 bes�gte institutioner havde en godkendt institutionsinstruks, inkl. afsnit om edb-behandling, der tog h�jde for det lokale �konomisystem.
���� Unders�gelsen viste endvidere, at institutionerne ikke i alle tilf�lde havde udarbejdet ajourf�rte forretningsgange som f�lge af system�ndringen, og at de ikke i fuldt omfang var indarbejdet i instrukserne, idet 4 ud af 7 bes�gte institutioner var ved at ajourf�re instruksen efter overgangen til version 2.50.
697. Unders�gelsen viste, at kun et f�tal af institutionerne f�rte kontrol med, at bestemmelserne i sikkerhedsinstrukserne blev efterlevet i praksis, men at flere institutioner var ved at etablere rutiner, som skulle sikre overholdelsen af instruksen, eller overvejede at etablere et s�dant system.
698. Med henblik p� at
opretholde et beredskab ved et eventuelt brud p� sikkerhedsinstruksen er det
n�dvendigt at udarbejde en sikkerhedspolitik, der er kendt af alle relevante
medarbejdere i institutionen. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid, at kun 3
ud af de 7 bes�gte institutioner havde udarbejdet og ajourf�rt en
sikkerhedspolitik, der var formidlet til medarbejderne i institutionen. Flere
institutioner oplyste, at de var ved at udarbejde sikkerhedspolitikker.
���� �konomistyrelsen har efterf�lgende oplyst, at der i den nye regnskabsbekendtg�relse (nr. 188 af 18. marts 2001), som tr�dte i kraft pr. 1. juli 2001, stilles krav om, at departementer og virksomheder i deres respektive ministerie- og virksomhedsinstrukser skal udarbejde s�rskilte retningslinjer til de regnskabsf�rende institutioner om den l�bende opdatering og ajourf�ring af instrukserne p� regnskabsomr�det, herunder retningslinjer om den l�bende godkendelse af de ajourf�rte instrukser.
���� �konomistyrelsen anbefaler, at der som minimum �n gang om �ret foretages en samlet ajourf�ring og godkendelse af instrukser inden for de enkelte ministeromr�der.
���� Rigsrevisionen kan tilslutte sig denne anbefaling.
P� baggrund af unders�gelsen er det Rigsrevisionens vurdering, at institutionerne ikke i alle tilf�lde har udarbejdet nye forretningsgange efter implementeringen af Navision Stat, version 2.50, og at institutionsinstrukserne og sikkerhedsinstrukserne ikke i fuldt omfang er blevet ajourf�rt. Samtidig er det kun et f�tal, der f�rer kontrol med, at bestemmelserne i sikkerhedsinstruksen efterleves i praksis.
Unders�gelsen har vist, at �konomistyrelsen til en vis grad har sikret, at der er etableret tilfredsstillende rapporteringsv�rkt�jer i institutionerne til brug for regnskabsafl�ggelsen, og at �konomistyrelsen ligeledes til en vis grad har etableret tilfredsstillende analysev�rkt�jer i institutionerne til brug for bl.a. �konomistyringen. Der er dog stadig behov for at forbedre disse v�rkt�jer.
���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at �konomistyrelsens brugeruddannelse ikke har opfyldt institutionernes forventninger hertil.
���� Med hensyn til sikkerheden i betalingsformidlingssystemerne er det Rigsrevisionens vurdering, at opretholdelse af et u�ndret sikkerhedsniveau i forhold til NYTSCR kr�ver kompenserende manuelle kontroller i institutionerne, indtil der er etableret tidssvarende adgangskontrolprocedurer med en l�sning baseret p� brug af fx chipkort, token e.l.
���� Unders�gelsen viste, at �konomistyrelsen ikke havde sikret, at
der blev etableret tilstr�kkelige kompenserende manuelle
kontrolforanstaltninger ved det midlertidige system PC-Giro, hvilket bl.a.
medf�rte dobbeltbetalinger. Ved etableringen af SKB/JNE havde �konomistyrelsen
heller ikke sikret dette. F�rst i 2. halv�r 2001 skabte �konomistyrelsen rammer
for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p�
et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Samlet er det s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at der ikke var etableret tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer i institutionerne i forbindelse med betalingsoverf�rsler, s� de statslige betalinger blev varetaget p� en sikker m�de. Rigsrevisionen har noteret sig, at �konomistyrelsen i 2. halv�r 2001 skabte rammer for og udsendte vejledninger om, hvorledes kompenserende manuelle kontroller p� et acceptabelt niveau kunne implementeres.
���� Rigsrevisionen har ligeledes noteret sig, at Finansministeriet har oplyst, at SKB/JNE er baseret p� et standardbetalingssystem, og at sikkerheden i systemet kan forbedres yderligere ved indf�relse af chipkortl�sning, som kan tages i anvendelse, n�r en s�dan l�sning er f�rdigudviklet og implementeret af bankerne.
���� Rigsrevisionen finder, at �konomistyrelsen b�r tilskynde leverand�ren til snarest at etablere en chipkort-baseret l�sning e.l. til betalingssystemet.
���� Vedr�rende institutionernes valg af kommunikationsl�sning for overf�rsel af data til �konomistyrelsen og priser herfor har unders�gelsen vist, at �konomistyrelsen ikke har tilladt institutionerne at anvende kommunikationsl�sninger, som var v�sentlig billigere end de kr�vede l�sningsmuligheder.
���� Det er s�ledes Rigsrevisionens vurdering, at overf�rslerne ikke generelt er sket p� en hensigtsm�ssig og �konomisk m�de.
���� Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at �konomistyrelsen har �ndret kravene til datakommunikationsl�sninger, s� statens institutioner f�r mulighed for at v�lge andre og billigere l�sninger med minimum samme sikkerhedsniveau.
���� Unders�gelsen har endelig vist, at institutionernes sikkerhedsinstrukser ikke i fuldt omfang er blevet ajourf�rt efter implementeringen af den nye version af Navision Stat, og at det kun er et f�tal, der f�rer kontrol med, at bestemmelserne i sikkerhedsinstruksen efterleves i praksis.
���� Rigsrevisionen finder generelt, at �konomistyrelsen som leverand�r og myndighedsud�ver i sit arbejde l�bende b�r tilpasse procedurer, forretningsgange og systemer mv., s� de nuv�rende institutioners brug af og efterf�lgende institutioners overgange til Navision Stat kan foreg� mere hensigtsm�ssigt og med et bedre sikkerhedsniveau.
Indledning
699. Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2000 foretaget en udvidet gennemgang af 19 virksomhedsregnskaber.
700. Den udvidede gennemgang af virksomhedsregnskaber omfattede de i tabel 79 viste institutioner.
Tabel 79. De udvalgte institutioner fordelt p� ministeromr�der
|
Ministeromr�de |
Institution |
|
� 9.�� Skatteministeriet |
Told�Skat |
|
� 11. Justitsministeriet |
Direktoratet
for Kriminalforsorgen |
|
� 12. Forsvarsministeriet |
Hjemmev�rnet |
|
� 13. Indenrigsministeriet |
Udl�ndingestyrelsen |
|
� 14. By- og Boligministeriet |
Slots-
og Ejendomsstyrelsen |
|
� 15. Socialministeriet |
Socialforskningsinstituttet |
|
� 16. Sundhedsministeriet |
Sundhedsv�senets
Patientklagen�vn |
|
� 17. Arbejdsministeriet |
Direktoratet
for Arbejdsl�shedsforsikringen |
|
� 19. IT- og Forskningsministeriet |
Aarhus
Universitet |
|
� 19. IT- og Forskningsministeriet |
Den
Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole |
|
� 19. IT- og Forskningsministeriet |
Forskningscenter
Ris� |
|
� 20. Undervisningsministeriet |
UNI-C.
Danmarks edb-center for uddannelse og forskning |
|
� 21. Kulturministeriet |
Kunstakademiets
Arkitektskole |
|
� 21. Kulturministeriet |
Statens
Museum for Kunst |
|
� 23. Milj�- og Energiministeriet |
Danmarks
Milj�unders�gelser |
|
� 24. F�devareministeriet |
Direktoratet
for F�devareErhverv |
|
� 24. F�devareministeriet |
Statens
Veterin�re Serumlaboratorium |
|
� 26. Erhvervsministeriet |
S�fartsstyrelsen |
|
� 28. Trafikministeriet |
Danmarks
Meteorologiske Institut |
701. Ved udv�lgelsen af institutionerne har Rigsrevisionen tilstr�bt, at stikpr�ven omfattede institutioner, der varetog forskellige opgaver, at virksomhedsregnskaberne var j�vnt fordelt p� ministeromr�derne, og at der var en vis variation i st�rrelse. De 19 udvalgte institutioner udgjorde ikke et repr�sentativt udsnit af samtlige institutioner, der afl�gger virksomhedsregnskaber.
702. Form�let med at udarbejde virksomhedsregnskaber er at give en sammenfattende �konomisk og faglig rapportering om institutionens virksomhed, herunder m�l og resultater.
���� Retningslinjerne for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber er fastlagt i Akt 82 4/12 1996.
���� Finansministeriet har med aktstykke nr. 117 af 5. december 2000 foresl�et �ndringer af den nug�ldende ordning. M�let med �ndringerne er bl.a. en regelforenkling og en ny struktur for virksomhedsregnskabet. Forslaget gav anledning til dr�ftelser i Finansudvalget. For at kunne drage nytte af de bidrag og input, der var kommet til virksomhedsregnskabsordningen, valgte Finansministeriet i efter�ret 2001 at tr�kke aktstykket tilbage. Det er Finansministeriets hensigt at forel�gge et nyt forslag til en revideret rapporteringsordning for Finansudvalget i efter�ret 2002.
���� Mange institutioner udarbejdede deres virksomhedsregnskab for 2000 efter den foresl�ede nye struktur i forventning om, at de nye regler ville g�lde virksomhedsregnskaberne for 2000.
���� �konomistyrelsen har derfor i februar 2001 givet institutionerne tilladelse til at udarbejde virksomhedsregnskabet for 2000 efter den nye struktur, s�fremt det ikke strider mod minimumskravene i den g�ldende virksomhedsregnskabsordning.
703. Ved den udvidede gennemgang af virksomhedsregnskaberne har Rigsrevisionen unders�gt og vurderet:
� Virksomhedsregnskabets indhold, herunder is�r
� kvaliteten af de opstillede m�l og
� kvaliteten af afrapporteringen af m�l, aktiviteter og resultater.
� P�lidelighed og dokumentation, herunder is�r
� institutionens styringsgrundlag,
� tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer og anvendt regnskabspraksis,
� �konomisystemernes anvendelse som grundlag for afl�ggelsen af virksomhedsregnskabet og
� dokumentation af udvalgte oplysninger.
Unders�gelsens resultater er illustreret med en r�kke eksempler fra de unders�gte institutioner. Ved vurderingen har Rigsrevisionen opdelt institutionerne i kategorierne meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende. Det bem�rkes, at Rigsrevisionen ikke har fundet virksomhedsregnskaber, der er blevet vurderet som ikke tilfredsstillende. En samlet oversigt over vurderingerne fremg�r af bilag 2.
704. Rigsrevisionens unders�gelse har ikke omfattet en vurdering af institutionernes �konomi, produktivitet eller effektivitet.
Virksomhedsregnskabets
indhold
Kvaliteten
af de opstillede m�l
705. Rigsrevisionens gennemgang af virksomhedsregnskaberne for tidligere �r har vist, at kvaliteten af de opstillede m�l i virksomhedsregnskabet har sammenh�ng med, hvordan afrapportering af m�l, aktiviteter og resultater bliver i virksomhedsregnskabet.
706. I unders�gelsen er kvaliteten af de opstillede m�l blevet vurderet ud fra, om m�lene er:
� Operationelle, dvs. om m�lene er s� pr�cise og konkrete, at de ikke blot opfattes som brede og uforpligtende hensigtserkl�ringer. Vurderingen er sket p� baggrund af, om der er opstillet konkrete succeskriterier for m�lopfyldelsen, idet det herved efterf�lgende er muligt at vurdere, i hvilket omfang m�lene er n�et.
�
Styringsrelevante, dvs. om der er en klar sammenh�ng
mellem institutionens overordnede form�l og de konkrete resultatm�l, og om de v�sentligste
omr�der af institutionens virksomhed er d�kket af resultatm�l.
� Afbalancerede, dvs. om de opstillede m�l afspejler de forskellige aspekter af institutionens opgavevaretagelse. Vurderingen er sket p� baggrund af, om institutionen har opstillet effekt-, produktions-, kvalitets- og udviklingsm�l i virksomhedsregnskabet.
707. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at der var 5 institutioner med en meget tilfredsstillende m�lopstilling, 11 institutioner med en tilfredsstillende m�lopstilling og 3 institutioner med en ikke helt tilfredsstillende m�lopstilling. Gruppen af institutioner med en meget tilfredsstillende m�lopstilling bestod af Told�Skat, Udl�ndingestyrelsen, Forskningscenter Ris�, Danmarks Milj�unders�gelser og Direktoratet for F�devareErhverv, mens gruppen af institutioner med en ikke helt tilfredsstillende m�lopstilling bestod af Aarhus Universitet, UNI-C. Danmarks edb-center for uddannelse og forskning samt Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole.
708. Rigsrevisionens unders�gelse af m�lopstillingen viste endvidere, at en r�kke af institutionerne l� i gruppen ikke helt tilfredsstillende med hensyn til opstilling af operationelle m�l, mens hovedparten af institutionerne var i kategorien tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende med hensyn til opstilling af styringsrelevante m�l og balance mellem de forskellige typer af m�l.
709. I det f�lgende gennemg�s nogle eksempler fra grupperne med henholdsvis en meget tilfredsstillende og en ikke helt tilfredsstillende m�lopstilling.
710. Told�Skat havde udm�ntet sine overordnede strategiske m�ls�tninger i operationelle resultatm�l, hvor der var opstillet klare succeskriterier for m�lopfyldelsen. M�lene var endvidere styringsrelevante, idet de d�kkede de v�sentligste omr�der af Told�Skats virksomhed. De overordnede resultatkrav i resultatkontrakten var udm�ntet i interne resultatkontrakter med styrelsens afdelinger og med told- og skatteregionerne. I de interne kontrakter var der fx stillet krav til, hvilken andel af de samlede reguleringer den enkelte region skulle n�. Rigsrevisionen konstaterede endelig, at der var en god balance i de opstillede resultatm�l, og at Told�Skat var en af de f� institutioner, der havde gennemf�rt effektm�linger, idet institutionen havde fors�gt at kortl�gge den pr�ventive effekt af dens vejlednings- og kontrolindsats.
711. Virksomhedsregnskabet for Direktoratet for F�devareErhverv var pr�get af overskuelighed og systematik i de opstillede m�l. Selv om antallet af resultatm�l var begr�nset, syntes m�lene at d�kke direktoratets strategisk vigtige opgaver. Hovedparten af de opstillede m�l var endvidere operationelle med klart definerede succeskriterier. Vedr�rende hektarst�tteordningen var der opstillet et resultatm�l om, at minimum 60 % af ans�gerne skulle have udbetalt hektarst�tte f�r den 20. november.
712. For de institutioner, der havde en ikke helt tilfredsstillende m�lopstilling, var det karakteristisk, at virksomhedsregnskaberne i h�jere grad indeholdt brede hensigtserkl�ringer end konkrete resultatm�l.
���� I virksomhedsregnskaberne for Aarhus Universitet
og Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole var der kun i begr�nset omfang
opstillet operationelle m�l. M�lene var meget overordnede og strategisk
pr�gede. Der var som oftest ikke opstillet konkrete m�l eller succeskriterier,
der muliggjorde en efterf�lgende vurdering af m�lopfyldelsen. En r�kke af m�lene
opfyldtes ved, at der blev taget et initiativ eller gennemf�rt en aktivitet.
Efter Rigsrevisionens opfattelse er der behov for, at disse overordnede m�l
nedbrydes til operationelle m�l, hvor der stilles krav til kvaliteten eller
resultatet af de iv�rksatte initiativer og aktiviteter.
���� For Aarhus Universitet og Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole var der endvidere ikke balance mellem de opstillede m�l. Hovedparten af de opstillede m�l var udviklingsm�l, mens der kun i begr�nset omfang var opstillet produktions-, kvalitets- og effektm�l.
Gennemgangen viste, at kvaliteten af m�lopstillingen var god, og at institutionerne var blevet bedre til at opstille styringsrelevante m�l og skabe bedre balance mellem de forskellige typer af m�l. Der var dog fortsat et behov for at g�re m�lene mere operationelle og opstille effektm�l. Samlet set var kvaliteten af m�lopstillingen tilfredsstillende.
Kvaliteten
af afrapporteringen af m�l, aktiviteter og resultater
713. Rapporteringen om
m�l, aktiviteter og resultater er efter Rigsrevisionens opfattelse det centrale
i virksomhedsregnskabsordningen. En god resultatanalyse analyserer og angiver
�rsagerne til afvigelser mellem opstillede m�l, gennemf�rte aktiviteter og
opn�ede resultater samt oplyser om tiltag til forbedring af resultaterne.
Analysen skal endvidere vurdere forholdet mellem aktiviteter og
ressourceforbrug, herunder vurdere om ressourcerne anvendes til det rigtige og
p� den rigtige m�de. Endelig skal det vurderes, om de gennemf�rte aktiviteter
har haft den effekt, som var m�let med de tildelte bevillinger.
714. Rigsrevisionens unders�gelse af kvaliteten af afrapporteringen af m�l, aktiviteter og resultater er foretaget ud fra f�lgende 3 kriterier:
� Om der er foretaget tilfredsstillende analyser og vurderinger af m�l, aktiviteter og resultater, dvs. om der er foretaget grundl�ggende analyser og vurderinger af sammenh�ngene mellem de opstillede m�l, de gennemf�rte aktiviteter og de opn�ede resultater frem for detaljerede beskrivelser af institutionens opgaver og faglige aktiviteter.
� Om analyserne og vurderingerne er selvkritiske og realistiske, dvs. om analyserne og vurderingerne er balancerede og fremh�ver s�vel positive som negative sider ved �rets udvikling i de faglige og �konomiske forhold.
�
Om analyserne og vurderingerne er fremadrettede, dvs.
om der er medtaget resultatm�l for det
f�lgende �r, og om baggrunden for justeringer af m�lene for det kommende �r er
forklaret. Der b�r s�ledes v�re redegjort for sammenh�ngen mellem de opn�ede
resultater og eventuelle konsekvenser for den fremtidige m�lopstilling.
715. Rigsrevisionens unders�gelse
af analyserne og vurderingerne viste, at der var 4 institutioner med meget
tilfredsstillende analyser og vurderinger, 12 institutioner med tilfredsstillende
analyser og vurderinger og 3 institutioner med ikke helt tilfredsstillende
analyser og vurderinger.
���� Gruppen af
institutioner med meget tilfredsstillende analyser og vurderinger bestod af Told�Skat, Udl�ndingestyrelsen,
Sundhedsv�senets Patientklagen�vn og Direktoratet for F�devareErhverv, mens
gruppen af institutioner med ikke helt tilfredsstillende analyser og
vurderinger bestod af Aarhus Universitet, UNI-C og S�fartsstyrelsen.
716. I det f�lgende gennemg�s nogle eksempler fra grupperne med henholdsvis meget tilfredsstillende og ikke helt tilfredsstillende resultatanalyser.
717.
Told�Skat havde foretaget en velstruktureret resultatanalyse. Analysen af den
faglige effektivitet omhandlede fx problemstillingerne 1) produktionsresultaterne
i sammenh�ng med kvalitetsarbejdet og 2) produktionsresultaterne i sammenh�ng
med kompetenceudviklingen. Endvidere blev der fokuseret p� den ikke-faglige
effektivitet som medarbejdertilfredshed, ledervurdering og sygefrav�r.
718.
Udl�ndingestyrelsen havde foretaget en god analyse af udviklingen i sagsbehandlingstiden
for spontane asylsager i perioden 1998-2000, herunder redegjort for faktorer,
der bestemte sagsbehandlingstiden i styrelsen. Generelt var de foretagne
analyser af de faglige og �konomiske aktiviteter uddybet meget
tilfredsstillende. Enkelte analyser var endvidere gjort fremadrettede ved
angivelse af m�l for 2001 eller udviklingsm�l.
719. Aarhus Universitets og UNI-C�s virksomhedsregnskaber var eksempler p� regnskaber med mindre gode analyser og vurderinger. Resultatanalyserne var overvejende beskrivende, og der manglede egentlige analyser og vurderinger af de faglige og �konomiske aktiviteter samt m�lopfyldelsen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at begge institutioner havde opstillet strategiske og styringsrelevante m�l, men da m�lene ikke var tilstr�kkeligt operationelle, sv�kkede dette analyserne og vurderingerne af �rets resultater.
���� Rigsrevisionen finder det v�sentligt, at resultatanalysen d�kker
institutionens v�sentligste omr�der. Aarhus Universitet anvendte fx mere end
halvdelen af dets bevillinger if�lge det form�lsopdelte regnskab til
forskningsform�l, men disse forskningsaktiviteter var ikke i st�rre omfang
belyst i regnskabet. For uddannelsesaktiviteterne var der en r�kke kvantitative
opg�relser i form af oplysninger om studenter�rsv�rk, kandidatproduktion,
studenteroptag mv., mens der for forskningsaktiviteterne kun var opg�relser
vedr�rende forskeruddannelsen og antallet af doktorgrader. Udgivelsen af
forskningspublikationer var alene angivet med et samlet tal for hele universitetet.
���� I UNI-C�s resultatanalyser var det vanskeligt at vurdere
m�lopfyldelsen som f�lge af upr�cise m�l, og der manglede oplysninger om
fremtidige initiativer til forbedring af de faglige og �konomiske resultater.
720. I S�fartsstyrelsens
virksomhedsregnskab var det en v�sentlig svaghed, at resultatanalysens tabeller
over ressourceforbrug alene omfattede de direkte henf�rbare udgifter uden
fordeling af l�nudgifter og f�llesudgifter, der udgjorde en v�sentlig del af de
samlede udgifter. Styrelsen oplyste, at manglen p� et sammenh�ngende
tidsregistreringssystem var �rsagen til, at de n�vnte udgifter var holdt ude af
analysen, og at en eventuel indregning kun kunne v�re foretaget ved et groft
sk�n. Fra 2001 forventede styrelsen at kunne opg�re det aktivitetsrelaterede ressourceforbrug
ved indf�relse af tidsregistrering p� alle v�sentlige omr�der.
Gennemgangen
af afrapporteringen viste, at de fleste institutioner havde foretaget
tilfredsstillende analyser og vurderinger af m�l, aktiviteter og resultater, og
at de fleste institutioner havde foretaget en god prioritering af stoffet i
analyserne. I flere virksomhedsregnskaber manglede der dog fortsat en
sammenh�ngende redeg�relse for de faglige og �konomiske resultater. Da
kvaliteten af institutionernes m�lopstilling synes v�sentligt forbedret de
seneste �r, forventer Rigsrevisionen, at dette fremover yderligere vil forbedre
afrapporteringen af m�l, aktiviteter og resultater.
721. Rigsrevisionen finder samlet, at kvaliteten af m�lopstilling og afrapportering var tilfredsstillende. Rigsrevisionen er dog af den opfattelse, at virksomhedsregnskaberne er for omfangsrige. Institutionerne b�r ved en bedre prioritering af de medtagne oplysninger kunne afl�gge virksomhedsregnskab inden for et kortere sideantal. Finansministeriet anbefalede ved etableringen af virksomhedsregnskabsordningen i ministeriets publikation �Virksomhedsregnskaber i staten�, maj 1995, at omfanget af virksomhedsregnskaber ikke b�r overstige ca. 30 sider. IT- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionens betragtninger vedr�rende virksomhedsregnskabernes indhold og omfang. Ministeriet l�gger i dialogen med institutionerne v�gt p�, at virksomhedsregnskaberne bliver s� informative og oversigtlige som muligt med et begr�nset omfang af beretning. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet generelt er af den holdning, at der l�bende b�r arbejdes p� virksomhedsregnskabernes fremstilling. Ligesom det er vigtigt, at institutionernes virksomhedsregnskaber har det korrekte indhold, er det ligeledes ogs� vigtigt, at virksomhedsregnskaberne fremtr�der i en let og tilg�ngelig form for modtagerne. Dette indeb�rer bl.a., at sideantallet b�r begr�nses i det omfang, det er muligt. Rigsrevisionen g�r ud fra, at s�vel Finansministeriet som de enkelte institutioner l�bende overvejer mulighederne for at forenkle og afkorte virksomhedsregnskaberne.
���� Tabel 80 viser de elementer, som efter Rigsrevisionens opfattelse b�r indg� i udviklingen af best practice for virksomhedsregnskabets indhold og omfang.
Tabel 80.
Elementer i udvikling af best practice for virksomhedsregnskabets
indhold og omfang
|
Beretning |
|
� Beretningen
indeholder en kortfattet beskrivelse af institutionens form�l og opgaver. � Beretningen
indeholder en oversigt over resultatm�l, m�lopfyldelse og en samlet vurdering
af �rets |
|
Rapportering
om m�l, aktiviteter og resultater (resultatanalysen) |
|
�
Resultatanalysen tager udgangspunkt
i de opstillede resultatm�l, som er styringsrelevante og operationelle. � Der
er en rimelig balance mellem m�l vedr�rende effekt, produktion, kvalitet og
udvikling. � Resultater
vurderes p� grundlag af data fra institutionens opf�lgningssystemer. � Resultatanalysens
emner er udvalgte og v�sentlige med v�gt p� analyser og vurderinger frem for
ordrige beskrivelser. � I
analyserne vurderes de �konomiske forhold og de faglige aktiviteter i
sammenh�ng. � Analyserne
og vurderingerne er realistiske (omfatter b�de positive og negative forhold),
selvkritiske |
|
Regnskaber og anvendte basisoplysninger |
|
� Virksomhedsregnskabet
medtager bevillingsafregning, driftsregnskab, hovedform�lsregnskab, regnskaber
for omkostningsd�kkede og markedsstyrede aktiviteter, personale og
organisation, tilskuds- og anl�gsregnskab m.m. � Oplysninger
om anvendt regnskabspraksis og regnskabsm�ssige sk�n. � Regnskabsm�ssige
forklaringer. |
|
Lovm�ssige krav mv. |
|
� Regnskabet
opfylder relevante lovm�ssige krav. |
|
P�tegning |
|
� Regnskabet
p�tegnes af institutionens ledelse og af departementet. |
|
Omfang |
|
� Kortfattet,
idet omfanget tilpasses institutionens forhold. |
P�lidelighed og dokumentation
722. P�lideligheden og dokumentationen af de udvalgte oplysninger i virksomhedsregnskaberne er vurderet ud fra:
� Institutionens styringsgrundlag
� Tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer og anvendt regnskabspraksis
� �konomisystemernes anvendelse som grundlag for afl�ggelsen af virksomhedsregnskabet
� Dokumentation af udvalgte oplysninger.
Institutionens
styringsgrundlag
723. Styringsgrundlaget vedr�rer de konkrete overvejelser, som institutionens ledelse har gjort sig forud for udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet. Styringsgrundlaget er blevet vurderet ud fra f�lgende kriterier:
� Om ledelsen har vurderet, hvilke oplysninger der skal indg� i virksomhedsregnskabet.
� Om der p� forh�nd er taget stilling til fordelingen af opgaver og ansvar for indsamling af data og udarbejdelse af virksomhedsregnskabet.
� Om der er fastsat procedurer vedr�rende kontrol og afstemning af oplysningerne i virksomhedsregnskabet.
724. Rigsrevisionens unders�gelse af institutionernes styringsgrundlag viste, at der var 4 institutioner med et meget tilfredsstillende styringsgrundlag, 13 institutioner med et tilfredsstillende styringsgrundlag og 2 institutioner med et ikke helt tilfredsstillende styringsgrundlag. Danmarks Milj�unders�gelser, Direktoratet for F�devareErhverv, Statens Veterin�re Serumlaboratorium og S�fartsstyrelsen havde et meget tilfredsstillende styringsgrundlag, mens Aarhus Universitet og Danmarks Meteorologiske Institut havde et ikke helt tilfredsstillende styringsgrundlag.
725. Rigsrevisionens
unders�gelse viste, at de fleste af institutionerne ikke p� forh�nd havde
vurderet, hvilke oplysninger der skulle indg� i virksomhedsregnskabet.
Direktoratet for F�devareErhverv, Statens Veterin�re Serumlaboratorium og
S�fartsstyrelsen havde fastlagt en procedure, og i S�fartsstyrelsen medvirkede
b�de ledelsen og departementet.
726. Forud for udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet havde hovedparten af institutionerne fastlagt de oplysninger, der skulle sendes til �konomi- eller sekretariatskontoret samt tidspunktet for regnskabets behandling hos ledelsen og departementet. Desuden havde institutionerne fastlagt, hvem der havde ansvar for at udarbejde de enkelte afsnit i virksomhedsregnskabet.
���� For hovedparten af institutionerne var arbejdet med og ansvaret for indsamlingen af de n�dvendige data og selve udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet forankret i institutionens �konomi- eller sekretariatskontor. Typisk havde 2-3 personer ansvar for indsamlingen af data og selve udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet. Flere af institutionerne gav endvidere udtryk for, at arbejdet med virksomhedsregnskaberne involverede en stor del af organisationen, idet fagkontorerne sendte faglige analyser og aktivitetstal til �konomi- eller sekretariatskontorerne.
���� Enkelte institutioner havde overladt ansvaret for at indsamle data og udarbejde virksomhedsregnskabet til �n medarbejder.
���� Efter Rigsrevisionens opfattelse kan flere institutioner styrke udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet ved at sikre en klar arbejds- og ansvarsfordeling. Rigsrevisionen finder det endvidere hensigtsm�ssigt, at virksomhedsregnskabet udarbejdes ved involvering af flere medarbejdere. Herved begr�nses tab af viden, hvis en n�gleperson forlader institutionen.
727. Rigsrevisionen bem�rkede, at en r�kke institutioner prim�rt havde fastsat procedurer for kontrol og afstemning af de finansielle oplysninger. Kun Danmarks Milj�unders�gelser, Statens Veterin�re Serumlaboratorium og S�fartsstyrelsen havde fastsat egentlige procedurer for kontrol og afstemning af s�vel virksomhedsregnskabets finansielle som ikke-finansielle oplysninger.
���� Rigsrevisionen skal anbefale, at procedurerne for kontrol og afstemning af virksomhedsregnskabets oplysninger forbedres, s� alle v�sentlige oplysninger kontrolleres.
728. Rigsrevisionen konstaterede endelig, at der var stor forskel med hensyn til departementernes deltagelse i processen med udarbejdelse af virksomhedsregnskaberne. Enkelte departementer, fx F�devareministeriet og Erhvervsministeriet, var aktive og havde udarbejdet vejledninger og f�lles paradigmer for institutionerne. Fx foretog F�devareministeriet, Erhvervsministeriet og Trafikministeriet ikke blot en kritisk genneml�sning af virksomhedsregnskaberne, men ogs� en kontrol af de oplysninger, der indgik i virksomhedsregnskabet.
���� Trafikministeriet har oplyst, at det overordnede fokus p� virksomhedsregnskaberne fremover vil blive styrket. Ministeriet har igangsat et arbejde med henblik p� at opbygge et ledelsesinformationssystem og et arbejde med henblik p� at fasts�tte f�lles m�l og v�rdier for ministeromr�det. Ministeriet forventer, at resultaterne af disse initiativer fremover vil �ve indflydelse p� opstillingen af resultatm�lene mellem institution og departement og dermed ogs� indflydelse p� afl�ggelsen af virksomhedsregnskaberne.
Gennemgangen
af institutionernes styringsgrundlag viste, at hovedparten af institutionerne
havde et tilfredsstillende styringsgrundlag. En overvejende del af institutionerne
kan dog med fordel p� et tidligere tidspunkt foretage en vurdering af, hvilke
oplysninger der skal indg� i virksomhedsregnskabet, og sikre, at der foretages
kontrol og afstemning af virksomhedsregnskabets ikke-finansielle oplysninger.
Tilrettel�ggelsen
af m�linger og registreringer og anvendt regnskabspraksis
729. Institutionens tilrettel�ggelse af m�linger og registreringer er et v�sentligt element i vurderingen af p�lideligheden af oplysningerne i virksomhedsregnskabet.
730. Rigsrevisionen har vurderet tilrettel�ggelsen af m�linger, registreringer og anvendt regnskabspraksis ud fra f�lgende 6 kriterier:
� Om der er fastlagt forretningsgange, der l�bende sikrer en systematisk registrering af �konomi-, ressource- og aktivitetsdata.
� Om oplysningerne i virksomhedsregnskabet bygger p� et systematisk og gennemskueligt datagrundlag.
� Om der er foretaget en kontrol af de aktivitetsoplysninger, der stammer fra udtr�k af edb-systemerne, s� det sikres, at helt �benlyse fejlindtastninger opdages.
� Om der ved anvendelse af sk�n er fastsat klare kriterier herfor, og om disse kriterier fremg�r af virksomhedsregnskabet.
� Om der i virksomhedsregnskabet er redegjort for anvendt regnskabspraksis og eventuelle �ndringer heri, herunder en begrundelse for �ndringerne.
�
Om oplysninger
vedr�rende tidligere �r er tilpasset eventuelle �ndringer i anvendt
regnskabspraksis.
731. Rigsrevisionens unders�gelse viste, at
tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer og anvendt regnskabspraksis i 3
institutioner var meget tilfredsstillende. I de �vrige 16 institutioner var
tilrettel�ggelsen af m�linger og registreringer og anvendt regnskabspraksis
vurderet som v�rende tilfredsstillende.
732. Gruppen af institutioner med meget tilfredsstillende tilrettel�ggelse af m�linger og registreringer bestod af Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole, Forskningscenter Ris� og Statens Veterin�re Serumlaboratorium.
���� Disse institutioner havde udarbejdet gode forretningsgangsbeskrivelser for registrering af �konomi-, ressource- og aktivitetsdata, hvilket bet�d, at oplysningerne i virksomhedsregnskaberne byggede p� et meget systematisk og gennemskueligt datagrundlag.
733. Unders�gelsen viste endvidere, at flere af de �vrige 15 institutioner med fordel kunne kvalitetssikre grundlaget for de anvendte ressource- og aktivitetsdata i virksomhedsregnskaberne bedre. Generelt fremgik forretningsgange for registrering af �konomidata af institutionsinstrukserne, hvorimod forretningsgange for registrering af ressource- og aktivitetsdata i flere tilf�lde kun forel� som enkeltst�ende, sporadiske beskrivelser. Da ressource- og aktivitetsdata er centrale for m�lingen af fx institutionernes produktion, skal Rigsrevisionen anbefale, at institutionerne vurderer behovet for supplerende retningslinjer for registrering af v�sentlige ressource- og aktivitetsdata.
734. P� baggrund af dette �rs unders�gelse samt erfaringerne fra tidligere �r er det Rigsrevisionens vurdering, at de fleste institutioner vil kunne forbedre eller udbygge oplysningerne i regnskaberne om anvendt regnskabspraksis, herunder regnskabsm�ssige sk�n. Der b�r v�re kontinuitet i regnskabsafl�ggelsen, og eventuelle brud p� kontinuiteten b�r oplyses. Disse oplysninger er v�sentlige for fortolkningen af virksomhedsregnskabets data.
���� I �r viste unders�gelsen, at flertallet af institutionerne kun oplyste, at regnskabet var aflagt efter de almindelige regler for statslig regnskabsafl�ggelse. Herudover blev der kun givet spredte oplysninger om anvendte opg�relsesmetoder i form af noter til tabeller og figurer mv.
���� Enkelte institutioner, som fx Direktoratet for F�devareErhverv, havde fundet det hensigtsm�ssigt at udarbejde et s�rskilt afsnit om anvendt regnskabspraksis med en definition af opg�relsesmetoder, fordelingsprincipper og -n�gler mv. Rigsrevisionen finder, at dette gav en god oversigt og nogle nyttige oplysninger.
���� Rigsrevisionen kan anbefale, at institutionerne overvejer det hensigtsm�ssige i at samle oplysninger om anvendt regnskabspraksis i et s�rskilt afsnit. Afsnittet b�r tilpasses den enkelte virksomhed og form�let. Indholdet vedr�rende regnskabsprincipper, beregningsmetoder mv. b�r prioriteres ud fra v�sentlighed.
735. Unders�gelsen viste endvidere, at hovedparten af oplysningerne i virksomhedsregnskaberne byggede p� faktiske registreringer.
���� I det omfang regnskabstal er fremkommet ved sk�n, skal dette oplyses. Rigsrevisionen fandt, at der kun var f� tilf�lde, hvor kriterierne for ud�vede sk�n enten ikke var oplyst eller mangelfuldt oplyst.
���� Den v�sentligste �rsag til, at institutionerne foretog sk�nsm�ssige opg�relser, var, at man ikke anvendte tidsregistreringssystemer. Det havde i nogle tilf�lde v�ret n�dvendigt at sk�nne over ressourceforbruget p� aktiviteterne ved fordelingen af omkostningerne p� hovedform�l.
���� Rigsrevisionen skal anbefale, at der ved anvendelse af sk�n fasts�ttes klare kriterier for sk�nnet, og at kriterierne tydeligt fremg�r af virksomhedsregnskabet.
Gennemgangen viste, at institutionernes tilrettel�ggelse af m�linger, registreringer og anvendt regnskabspraksis var tilfredsstillende. En r�kke institutioner manglede dog retningslinjer for registrering af ressource- og aktivitetsdata, og i flere virksomhedsregnskaber var der endvidere kun givet spredte oplysninger om anvendt regnskabspraksis, herunder regnskabsm�ssige sk�n.
�konomisystemernes
anvendelse som grundlag for afl�ggelsen af virksomhedsregnskabet
736. I forbindelse med unders�gelsen interviewede Rigsrevisionen institutionerne om deres anvendelse af �konomisystemer i forbindelse med afl�ggelsen af virksomhedsregnskaberne. �konomisystemer omfattede i denne sammenh�ng de edb-systemer, der registrerede finansielle transaktioner, som Navision Stat, samt de kontoradministrative edb-systemer, som bl.a. anvendtes til registrering af statistikdata vedr�rende ressourcer og aktiviteter.
���� De 19 institutioner anvendte finanssystemer, s�som
SCR, Navision Stat, SAP/R3, PL�K, Concorde XAL mfl., i kombination med
forskellige kontoradministrative systemer.
���� De fleste institutioner oplyste, at det var n�dvendigt at viderebearbejde finanssystemernes data enten manuelt eller i regneark til brug for opstilling af tabeller mv. til virksomhedsregnskabet. De institutioner, som i l�bet af 1999 og 2000 var overg�et til Navision Stat, oplyste endvidere, at de fra starten havde begr�nset sig til at implementere standardudgaven af systemet af hensyn til en forsvarlig drift, og at de f�rst senere ville udbygge systemet med yderligere relevante moduler.
���� Generelt var udviklingen af �konomirapporter, der direkte kunne levere data til virksomhedsregnskabet begr�nset, og institutionerne havde ved afl�ggelsen af virksomhedsregnskabet endnu ikke i st�rre omfang udnyttet det forbedrede datagrundlag, som de nye decentrale edb-systemer gav mulighed for.
Gennemgangen af institutionernes anvendelse af �konomisystemer viste, at kvaliteten af de aflagte virksomhedsregnskaber i st�rre omfang afhang af, om institutionen havde en god styrings- og rapporteringsmodel end af det �konomisystem, som institutionen anvendte. De institutioner, hvor der var en god sammenh�ng mellem den interne styrings- og rapporteringsmodel og afrapporteringen i virksomhedsregnskabet, havde st�rst fordel af de decentrale �konomisystemer. Dette skyldtes, at virksomhedsregnskabet i disse tilf�lde principielt var en summation af de m�nedlige eller kvartalsvise interne rapporteringer.
���� Rigsrevisionen skal anbefale, at institutionerne opprioriterer udvikling af gode styrings- og rapporteringsmodeller og �konomirapporter for dermed at forbedre grundlaget for den interne og eksterne �konomirapportering, herunder �konomirapporteringen til brug for virksomhedsregnskabet.
Dokumentation af udvalgte oplysninger
737. Under de enkelte bes�g anmodede Rigsrevisionen om at f� dokumentation for udvalgte oplysninger i virksomhedsregnskabet. Oplysningerne vedr�rte s�vel finansielle som ikke-finansielle data, dvs. oplysninger vedr�rende m�lopfyldelse, aktiviteter og personale.
738. Rigsrevisionens vurdering af kvaliteten af dokumentationen er sket ud fra f�lgende 3 kriterier:
� Om det grundmateriale, som oplysningerne bygger p�, foreligger.
� Om der er systematiske beskrivelser af de opg�relsesmetoder, der ligger til grund for oplysningerne i virksomhedsregnskabet.
� Om der er mulighed for at g� fra grundregistreringerne til de overordnede opg�relser i virksomhedsregnskabet.
739. Rigsrevisionens unders�gelse af de 19 institutioners dokumentation viste, at 2 institutioner havde en meget tilfredsstillende dokumentation, 16 institutioner havde en tilfredsstillende dokumentation, og 1 institution havde en ikke helt tilfredsstillende dokumentation. Institutionerne med en meget tilfredsstillende dokumentation var Direktoratet for F�devareErhverv og Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen, mens institutionen med en ikke helt tilfredsstillende dokumentation var Kunstakademiets Arkitektskole.
740. Med hensyn til det f�rste kriterium konstaterede Rigsrevisionen, at grundmaterialet forel� hos hovedparten af de unders�gte institutioner. For en r�kke af institutionerne var dokumentationsmaterialet endvidere samlet i en sagsmappe i sekretariats- eller �konomikontoret, som derfor umiddelbart kunne udlevere den �nskede dokumentation. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
���� For Kunstakademiets Arkitektskole manglede der dokumentation for enkelte af de udvalgte oplysninger. Arkitektskolen kunne fx ikke umiddelbart fremskaffe oplysninger om studentertal og efteruddannelse. Rigsrevisionen har efterf�lgende modtaget materiale herom.
741. Vedr�rende det andet kriterium viste unders�gelsen, at Told�Skat, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Hjemmev�rnet, Sundhedsv�senets Patientklagen�vn, Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen, Aarhus Universitet, Den Kgl. Veterin�r og Landboh�jskole, Forskningscenter Ris� og Direktoratet for F�devareErhverv p� de v�sentligste omr�der havde beskrevet opg�relsesmetoderne. Dette omfattede b�de de finansielle og de ikke-finansielle oplysninger i virksomhedsregnskabet.
���� Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende, og
det er en klar forbedring i forhold til tidligere �rs unders�gelser, hvor det
blev konstateret, at kun ganske f� institutioner havde foretaget en beskrivelse
af de opg�relsesmetoder, der l� til grund for oplysningerne i virksomhedsregnskabet.
���� Rigsrevisionen skal i denne forbindelse s�rligt fremh�ve Direktoratet for Arbejdsl�shedsforsikringen og Direktoratet for F�devareErhverv, der havde udarbejdet systematiske beskrivelser af dokumentationen bag oplysningerne i virksomhedsregnskabet.
���� For de �vrige 10 institutioner skal Rigsrevisionen anbefale, at det beskrives, hvorfra data i virksomhedsregnskabet stammer, og hvilke kriterier der ligger til grund for opg�relserne og beregningsmetoderne. Efter Rigsrevisionens opfattelse kan manglen p� s�danne beskrivelser medf�re risiko for tab af viden ved n�glemedarbejderes fratr�delse.
���� Erhvervsministeriet har oplyst, at S�fartsstyrelsen fremover forventer at beskrive, hvorfra data i virksomhedsregnskabet stammer, samt hvilke kriterier der ligger til grund for opg�relserne og beregningsmetoderne.
742. Med hensyn til det
tredje kriterium unders�gte Rigsrevisionen, om det var muligt ud fra det
foreliggende grundmateriale og institutionernes beskrivelser af
opg�relsesmetoderne at komme frem til de samme resultater, som fremgik af
virksomhedsregnskaberne. For hovedparten af institutionerne var det muligt at
g� fra grundregistreringerne til de overordnede registreringer i
virksomhedsregnskabet.
Gennemgangen af dokumentationen for de udvalgte oplysninger viste, at hovedparten af institutionerne havde en tilfredsstillende dokumentation for de oplysninger, der indgik i virksomhedsregnskabet.
743. Rigsrevisionen finder samlet, at p�lideligheden og dokumentationen var tilfredsstillende. Rigsrevisionen er dog af den opfattelse, at institutionerne i st�rre omfang burde udarbejde retningslinjer for indsamlingen af de n�dvendige data og selve udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet. Endvidere finder Rigsrevisionen, at institutionerne b�r opprioritere udvikling af gode styrings- og rapporteringsmodeller og �konomirapporter til brug for udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet.
Rigsrevisionens gennemgang af de 19 institutioners virksomhedsregnskaber viste,
� at kvaliteten af m�lopstillingen var god, og at institutionerne var blevet bedre til at opstille styringsrelevante m�l og skabe bedre balance mellem de forskellige typer af m�l. Der var dog fortsat et behov for at g�re m�lene mere operationelle og opstille effektm�l. Samlet set var kvaliteten af m�lopstillingen tilfredsstillende,
� at de fleste institutioner havde foretaget tilfredsstillende analyser og vurderinger af m�l, aktiviteter og resultater. I flere virksomhedsregnskaber manglede der dog fortsat en sammenh�ngende redeg�relse for de faglige og �konomiske resultater,
� at virksomhedsregnskaberne er for omfangsrige. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet generelt er af den holdning, at der l�bende b�r arbejdes p� virksomhedsregnskabernes fremstilling. Ligesom det er vigtigt, at institutionernes virksomhedsregnskaber har det korrekte indhold, er det ligeledes ogs� vigtigt, at virksomhedsregnskaberne fremtr�der i en let og tilg�ngelig form for modtagerne. Dette indeb�rer bl.a., at sideantallet b�r begr�nses i det omfang, det er muligt.
Unders�gelsen af p�lideligheden og dokumentationen af de udvalgte
oplysninger i de 19 virksomhedsregnskaber viste,
� at hovedparten af institutionerne havde et tilfredsstillende styringsgrundlag. En overvejende del af institutionerne kan med fordel p� et tidligere tidspunkt foretage en vurdering af, hvilke oplysninger der skal indg� i virksomhedsregnskabet, og sikre, at der foretages kontrol og afstemning af virksomhedsregnskabets ikke-finansielle oplysninger,
� at institutionernes tilrettel�ggelse af m�linger, registreringer og anvendt regnskabspraksis var tilfredsstillende. En r�kke institutioner manglede dog retningslinjer for registrering af ressource- og aktivitetsdata, og i flere virksomhedsregnskaber var der endvidere kun givet spredte oplysninger om anvendt regnskabspraksis, herunder regnskabsm�ssige sk�n,
� at institutionerne b�r opprioritere udvikling af gode styrings- og rapporteringsmodeller og �konomirapporter for dermed at forbedre grundlaget for den interne og eksterne �konomirapportering, herunder �konomirapporteringen til brug for virksomhedsregnskabet,
� at hovedparten af institutionerne havde en tilfredsstillende dokumentation for de oplysninger, der indgik i virksomhedsregnskabet.
Statsrevisorernes bem�rkninger
Denne beretning er undergivet
rigsrevisorlovens regler om en efterf�lgende redeg�relse fra ministre og
rigsrevisors bem�rkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil
finde sted i forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige
bet�nkning over statsregnskabet.
���� Statsrevisorerne konstaterer, at
afl�ggelsen af statens regnskaber for 2000 generelt har v�ret
tilfredsstillende, og at regnskabsafl�ggelsen fortsat er i en positiv
udvikling.
���� Rigsrevisors gennemgang af
ministeromr�derne viser imidlertid stadig en r�kke st�rre og min�dre fejl i
forretningsgange, afstemninger, regnskabsafl�ggelse, virksomhedsregnskaber, �kono�mi�st�yring
mv., og den af rigsrevisor anvendte klassificering af ministeromr�dernes
regnskabsafl�g�gel�se er udtryk for en sammenvejet vurdering, som kan d�kke
over kritisable forhold inden for et mi�nisteromr�de, der generelt bed�mmes som
tilfredsstillende.
���� Det fremg�r af beretningen, at ministerier,
styrelser og institutioner stort set er enige i revisionens kritik, og
statsrevisorerne forventer, at ministerierne tager de p�viste fejl og problemer
op, og at det af ministrenes redeg�relse til denne beretning fremg�r, hvorledes
problemerne er eller vil blive l�st.
���� Statsrevisorerne bem�rkede sidste �r, at de
havde forventninger til Finansministeriets rapport fra september 2000 med
anbefalinger vedr�rende �ndringer i principperne for opg�relse og op�stil�ling
af statens status � men der er stadig for mange tilf�lde af fejl i
opg�relsen af mi�ni�ste�riers og institutioners aktiver og passiver, herunder
is�r af mellemregningskonti.
���� Statsrevisorerne
har bem�rket, at Udenrigsministeriet har fulgt statsrevisorernes opfordring
om at afs�tte de n�dvendige ressourcer til forbedring af �konomi- og
regnskabsforholdene og om, at ministeriets ledelse b�r udvise �get bev�genhed
med de regnskabsm�ssige opgaver. Statsreviso�rer�ne skal dog bem�rke, at der p�
regnskabsomr�det stadig er et stort forbedringspotentiale, og at det bl.a.
omfatter afstemning af statuskonti, tilskudsforvaltning og styring af fler�rige
be�vil�lin�ger.
���� Statsrevisorerne kritiserer, at Told�Skats
opf�lgning har v�ret mangelfuld i enkelte st�rre skat��te�sager, hvilket har
medf�rt for�ldelse af statskassens fordringer, og at ledelsesinformationen i
Told�Skat har v�ret mangelfuld, s� direktionen ikke har haft tilstr�kkeligt
overblik over sty�rel�sens �ko�nomiske dispositioner.
���� Statsrevisorerne kritiserer, at Forskningsstyrelsens
bevillingsadministration har v�ret util�str�k�kelig, s� tilsagnsrammen
vedr�rende tilsagn fra Statens Forskningsr�d har v�ret overskredet med 1,1 mia.
kr. Det kan efter Rigsrevisionens opfattelse ikke fastsl�s, om forskningsr�denes
h�je til��sagnsgivning i 2000 har medf�rt merudgifter for staten eller ej.
���� Statsrevisorerne kritiserer, at Danmarks
P�dagogiske Universitets regnskabsafl�gning ikke har v�ret
tilfredsstillende. Den selvejende institution blev oprettet pr. 1. juli 2000,
og institutionens statsautoriserede revisor, som er institutionens r�dgiver p�
regnskabsomr�det, tog i sin erkl�ring forbehold for b�de �bningsbalance og
regnskab, fordi dokumentationen for bel�bene i regn�skabsmaterialet var mangelfuld.
Statsrevisorerne kritiserer, at Undervisningsministeriet ikke hav�de s�rget for
det n�dvendige regelgrundlag for Danmarks P�dagogiske Universitets regnskabs�afl�ggelse
og stadig ikke har f�rdiggjort en regnskabsinstruks for institutionen.
Statsrevisorer�ne vil anmode rigsrevisor om at unders�ge
Undervisningsministeriets administration af regnskabs�regler og tilsyn i
forhold til selvejende institutioner for videreg�ende uddannelser.
���� Statsrevisorerne bem�rker, at der p� Trafikministeriets
omr�de er konstateret mangler ved ca. halvdelen af de reviderede
institutioner.
���� S�ledes har F�rdselsstyrelsen gennem
l�ngere tid udbetalt v�sentlige bel�b som kontante l�n��for�skud, som ikke
rutinem�ssigt blev modregnet ved f�rstkommende l�nudbetaling, men he�n�stod uaf�regnet
i l�ngere tid.
���� Beretningen indeholder en gentagelse af
dele af sidste �rs kritik af Banestyrelsens �konomiske for�valtning, som
er blevet forbedret, men stadig har mangler. Statsrevisorerne kan oplyse, at
Rigsrevisionen har p�begyndt en st�rre unders�gelse af Banestyrelsen.
���� Statsrevisorerne kritiserer, at Trafikministeriets departement p� intet
tidspunkt i pe�rio�den 1995-2000 har haft iv�rksat normale forretningsgange og
kontroller for administration af de bevilgede tilskud p� i alt 426,7 mio. kr.
fra Trafikpuljen. Ingen af Finansministeriets reg�ler for god
tilskudsadministration har v�ret anvendt p� et systematiseret og formaliseret
grund�lag, og derfor har ministeriet ikke haft retningslinjer, der kunne sikre
det �konomiske og administrative overblik over Trafikpuljen.
���� I beretningens afsnit IV gennemg�r
rigsrevisor en r�kke tv�rg�ende emner:
-��� Statsrevisorerne
har h�ftet sig ved, at hver tredje institution p� l�nomr�det mangler en
per�son�adskilt kontrol ved ans�ttelse og indplacering, og at unders�gelsen
viser behovet herfor, da der er en tydelig sammenh�ng mellem antallet af fejl
og manglende og/eller utilstr�kkelig kontrol.
-��� Rigsrevisors
stikpr�veunders�gelse viser manglende pensionsindbetaling i 27,3 %
af de un�der�s�g�te tilf�lde. Det drejer sig om en aftale mellem
Finansministeriet og Akademikernes Cen�tral�organisation fra marts 1999 om
pensionsbidrag af till�g p� chefomr�det.
���� Statsrevisorerne kritiserer de mange fejl i
indbetaling af pensionsbidrag af det n�vnte till�g til stillinger i bestemte
l�nrammer.
-��� Gennemgangen
af tipsfondene viser, at ministeriernes administrationsudgifter opg�res
uen�s�ar�tet og p� grundlag af sk�n, at der er et stort behov for ajourf�ring
af retningslinjerne for regn�skab og revision, og at is�r Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet ikke foretager en sy�ste�matisk og rettidig opf�lgning
p� regnskaberne fra tilskudsmodtagere.
-��� Rigsrevisionens
revision af statslige byggeadministrationer og statslige byggerier viste
en til�freds�stillende administration af byggerierne og deres gennemf�relse �
n�r der ses bort fra Uden�rigsministeriets omr�de. Byggeriet af ambassade og
ambassad�rbolig i Berlin var ikke sty�ret tilfredsstillende.
Overordnede
revisionsprincipper
Rigsrevisionen anvender
systemanalytisk revision som det overordnede revisionsprincip suppleret med
substansrevision efter behov. Systemanalytisk revision har til form�l at konstatere,
om der i institutionen er etableret en r�kke hensigtsm�ssige forretningsgange
og interne kontroller, og at disse f�lges. Form�let med substansrevisionen er
at verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag.
���� Systemanalytisk revision best�r af en gennemgang og vurdering af
forretningsgange og interne kontroller. Med udgangspunkt heri foretages en
systemtest, hvor et antal bilag gennemg�s for at konstatere, om
forretningsgange f�lges og de interne kontroller fungerer. Herefter foretages en
systemkontroltest, hvor yderligere bilag gennemg�s for at konstatere, om
forretningsgange og interne kontroller har fungeret i hele den reviderede
periode.
���� I en r�kke situationer er det ikke praktisk muligt eller
hensigtsm�ssigt at anvende systemanalytisk revision. I disse tilf�lde udf�res
revisionen i stedet som substansrevision. Det kan fx v�re, hvis der p� et eller
flere omr�der ikke er etableret rutiner/forretningsgange, eller hvis revisor
sk�nner, at systemanalytisk revision p� et omr�de vil medf�re et uforholdsm�ssigt
stort ressourceforbrug.
Bevillingskontrol
Det overordnede form�l
med bevillingskontrollen er af opfylde rigsrevisorlovens � 17, stk. 1.
If�lge � 17, stk. 1, skal rigsrevisor afstemme statsregnskabet med
s�rregnskaberne (de underliggende regnskaber) og sammenholde bevillings- og
regnskabstal. Det unders�ges for alle hovedkonti i bevillingslovene og
statsregnskabet, om der er v�sentlige afvigelser mellem m�l og opn�ede
resultater eller mellem bevillings- og regnskabstal, og om der i givet fald er
redegjort tilfredsstillende for disse afvigelser.
Afsluttende
revision
Form�let er at f� en begrundet overbevisning om, at regnskabet ikke indeholder v�sentlige helt �benlyse fejl, og at institutionen foretager bogholderim�ssige afstemninger og kontroller. Gennemgangen skal give revisor et indtryk af, om institutionens regnskabsafl�ggelse generelt set er forsvarlig.
Udvidet
gennemgang af virksomhedsregnskaber
Form�let er at unders�ge kvaliteten af de i virksomhedsregnskabet opstillede m�l og afrapporteringen vedr�rende m�l, aktiviteter og resultater samt p�se, om oplysningerne i virksomhedsregnskabet er p�lidelige og dokumenterede.
Revision
i �rets l�b
Form�let er at vurdere,
om procedurer og interne kontroller ved regnskabsf�relsen og -afl�ggelsen
medvirker til at sikre regnskabets rigtighed (uden v�sentlige fejl og mangler),
og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsafl�ggelsen, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love m.m. Form�let er at
tilvejebringe en overbevisning om, hvorvidt den enkelte institutions
tilrettel�ggelse af regnskabsv�senet samt den interne kontrol i forbindelse med
regnskabsf�relsen lever op til bestemmelserne for det statslige regnskabsv�sen.
L�nrevision
L�nrevisionen har til form�l at kontrollere, at beregning, anvisning og udbetaling af l�n til ansatte i statens institutioner er korrekt og i overensstemmelse med love og andre forskrifter. Ved revisionen vurderes det, om forretningsgange og interne kontroller er betryggende, herunder om reglerne for disponering, godkendelse, beregning og registrering er fulgt (systemrevision) og har fungeret i den reviderede periode (systemkontroltest).
Pensionsrevision
Pensionsrevisionens
form�l er at efterpr�ve, at der foretages en korrekt administration, beregning
og anvisning til pensionerede tjenestem�nd, som er i overensstemmelse med love
og andre forskrifter. Ligeledes at de pensionsadministrative og de
pensionsberegnende samt den pensionsanvisende myndighed(er) har etableret
dokumenterede procedurer, s� optjening, beregning og anvisning sker p�
betryggende grundlag og opfylder de fastlagte kontrolm�l/kvalitetskrav.
Tilskudsrevision
Revisionens form�l er at efterpr�ve, om tilskudsyders regnskabsforvaltning er tilfredsstillende, og om de dispositioner, der er omfattet af tilskudsyders regnskabsafl�ggelse, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indg�ede aftaler og s�dvanlig praksis. Det vurderes, om tilskudsyder p�ser, at tilskudsmodtagers regnskab er undergivet betryggende revision, at vilk�rene for tilskud mv. er opfyldt, at tilskudsmodtager har anvendt midlerne til det form�l, de er givet til, og at der er taget skyldige �konomiske hensyn.
Edb-revision
Form�let er at vurdere, om edb-systemerne har kontrolsystemer, som sikrer, at der er rimelig sikkerhed for, at der kan afl�gges et retvisende regnskab.
Revision
af l�n og garantier mv.
Form�let er at vurdere, om reglerne for disponering, godkendelse, registrering og betaling er overholdt.
Revision
af v�rdipapirer og legater mv.
Form�let er at vurdere de procedurer, der sikrer, at k�b, salg, opbevaring, afstemning og kontrol med v�rdipapirer er forsvarlig, samt at der er etableret procedurer, som sikrer, at legater forvaltes betryggende, at forvaltningen sker efter fundatsens regler, samt at ansvarsforholdene er d�kkende beskrevet.
Bygge-
og anl�gsrevision
Form�let er at vurdere, om der er etableret en hensigtsm�ssig organisation med forretningsgange, der sikrer, at byggesager gennemf�res p� korrekt grundlag (systemrevision). Revisionen har endvidere til form�l at vurdere, om der for det enkelte byggeprojekt er skabt et realistisk beslutningsgrundlag, om projektet er organiseret, s� en effektiv gennemf�relse af byggesagen sikres, og om resultatet lever op til de �konomiske og bygningsm�ssige foruds�tninger (projektrevision).
Revision
af st�rre anskaffelser
Form�let er at vurdere, om der er etableret procedurer, der sikrer, at st�rre anskaffelser foretages i overensstemmelse med de bevillingsm�ssige foruds�tninger, samt at st�rre anskaffelser gennemf�res hensigtsm�ssigt og �konomiske forsvarligt (systemrevision). For de enkelte projekter er form�let bl.a. at vurdere, om det er dokumenteret, at de rigtige anskaffelser er erhvervet til den rigtige pris (at der er taget skyldige �konomiske hensyn), og at projektet forl�ber i overensstemmelse med de givne foruds�tninger, herunder kontrakter, tidsplaner, �konomiske foruds�tninger mv. (projektrevision).
Gennemgang
af kommunal afregning
Form�let er at kontrollere tilskudsyders forretningsgange vedr�rende refusioner af socialudgifter, boligst�tte mv.
Tilsyn
med interne revisioner
Form�let er at
efterpr�ve, om Rigsrevisionen kan bygge sin revision p� intern revisions
arbejde, herunder at f�re tilsyn med at den interne revision l�ser og har
mulighed for at l�se opgaverne som forudsat i den indg�ede � 9-aftale.
Gennemgang
af regnskaber for fonde mv.
Form�let er at unders�ge, om der foreligger et regnskab, der er p�tegnet uden forbehold, og at revisionens rapportering er fulgt op. Det unders�ges, om revisionens rapporter giver anledning til bem�rkninger. Endvidere unders�ges det, om der er forhold, der signalerer en �konomisk udvikling, der kan f� betydning for staten. Det unders�ges endelig, at ministeriet f�rer det n�dvendige tilsyn, og at det, s�fremt det bliver bekendt med kritiske forhold, tr�ffer foranstaltninger i den anledning.
Revision
af skatter og afgifter
Form�let med revisionen af skatter er at vurdere, om skattemyndighederne sikrer, at den skattepligtige indkomst for fysiske og juridiske personer bliver opgjort i henhold til g�ldende bestemmelser, samt at skatterne bliver beregnet korrekt.
���� Form�let med revisionen af afgifter er at vurdere, om beregning og opkr�vning af told og afgifter er administreret og tilrettelagt efter de regler, lovgivningen foreskriver.
���� Ved revisionen af skatter og afgifter vurderes det, om administrationen, kontrollen og inddrivelsen af skatter og afgifter sker effektivt, samt at dette sker p� beh�rig og ensartet m�de i hele landet.
|
Institutioner |
Virksomhedsregnskabets |
P�lidelighed og dokumentation af udvalgte |
|||
|
Kvaliteten af |
Kvaliteten af |
Styrings- |
Tilrette- |
Dokumen- |
|
|
Told�Skat................................ |
MT |
MT |
T |
T |
T |
|
Direktoratet
for Kriminal- |
T |
T |
T |
T |
T |
|
Hjemmev�rnet....................... |
T |
T |
T |
T |
T |
|
Udl�ndingestyrelsen............. |
MT |
MT |
T |
T |
T |
|
Slots-
og Ejendomsstyrelsen. |
T |
T |
T |
T |
T |
|
Socialforskningsinstituttet...... |
T |
T |
T |
T |
T |
|
Sundhedsv�senets Patient- |
T |
MT |
T |
T |
T |
|
Direktoratet
for Arbejdsl�s- |
T |
T |
T |
T |
MT |
|
Aarhus Universitet................. |
IHT |
IHT |
IHT |
T |
T |
|
Den Kgl. Veterin�r- og |
IHT |
T |
T |
MT |
T |
|
Forskningscenter
Ris�........... |
MT |
T |
T |
MT |
T |
|
UNI-C. Danmarks edb-center for
uddannelse og forskning.. |
IHT |
IHT |
T |
T |
T |
|
Kunstakademiets
Arkitekt- |
T |
T |
T |
T |
IHT |
|
Statens Museum for Kunst.... |
T |
T |
T |
T |
T |
|
Danmarks
Milj�unders�gelser |
MT |
T |
MT |
T |
T |
|
Direktoratet
for F�devare- |
MT |
MT |
MT |
T |
MT |
|
Statens Veterin�re Serum- |
T |
T |
MT |
MT |
T |
|
S�fartsstyrelsen.................... |
T |
IHT |
MT |
T |
T |
|
Danmarks
Meteorologiske |
T |
T |
IHT |
T |
T |
|
Ved
vurderingen er institutionerne opdelt i kategorierne: |
|||||
