Endelig betænkning
over statsregnskabet
for finansåret 1996

KØBENHAVN 1998

I henhold til lov om statsrevisorerne og folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed valgte Folketinget i sit møde den 25. maj 1994 6 statsrevisorer og stedfortrædere for tiden fra 1. oktober 1994 til 30. september 1998. Statsrevisor Ritt Bjerregaard nedlagde sit hverv som statsrevisor fra udgangen af januar 1995, hvorefter Folketinget den 24. januar 1995 valgte Helge Mortensen som ny statsrevisor frem til 1998 og Pia Gjellerup som stedfortræder. Ivar Hansen nedlagde sit hverv som statsrevisor fra 26. marts 1998, hvorefter Folketinget den 14. april 1998 valgte Thor Pedersen som ny statsrevisor for den resterende del af indeværende funktionsperiode.

Statsrevisorerne konstituerede den 22. oktober 1997 sig med Ivar Hansen som formand og Bjørn Poulsen som næstformand. Efter Ivar Hansen havde nedlagt sit hverv konstituerede statsrevisorerne sig den 29. april 1998 med Bjørn Poulsen som formand og Jens BilgravNielsen som næstformand.

Sekretariatschef Kirsten Brandt leder sekretariatet med fuldmægtig Jens Frederik Rasmussen som stedfortræder.

Statsrevisorerne afgiver herved endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996 med indstilling af regnskabet til Folketingets godkendelse.

II. Afgivelsesbemærkning

Den endelig betænkning over statsregnskabet for regnskabsåret 1996 er afgivet under reglerne i det ved revisionsreformen af 1975 gennemførte system. Dette omfatter afgivelse af enkeltberetninger til Folketinget og udarbejdelse af ministerredegørelser og rigsrevisors notater til optagelse i den endelig betænkning. Med virkning fra juni 1996 vedtog Folketinget et sæt lovændringer til statsrevisorloven, til rigsrevisorloven og folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed (lov nr. 465 af 12. juni 1996 og folketingsbeslutning af 31. maj 1996) med henblik på at sikre Folketingets indsigt i de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver henlagt til selskaber og virksomheder uden for finansloven, men hvor staten fortsat har ansvar. For så vidt angår statslige aktieselskaber har statsrevisorerne og rigsrevisor nu direkte adgang til fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse. For aktieselskaber, der har aktier optaget til notering på en børsfond, skal rigsrevisor indkræve regnskaberne gennem vedkommende minister.

Sagerne i den endelige betænkning kan opdeles i 2 grupper. Den første gruppe omfatter de sager, der kan betragtes som endeligt afsluttet og som ikke behøver yderligere opfølgning. Den anden gruppe omfatter sager af mere varig karakter og som statsrevisorerne eller rigsrevisor ikke finder tilfredsstillende afsluttet. Det kan være sager, hvor der foregår et administrativt undersøgelses eller udredningsarbejde, som skal afsluttes før egentlige foranstaltninger kan træffes, eller hvor en udvikling skal holdes under observation gennem en længere periode. I denne endelige betænkning er under betegnelsen "fortsatte sager" medtaget resultater af et sådant opfølgningsarbejde med beretningssager fra den endelige betænkning for 1988, 1989, 1991, 1992, 1993, 1994 og 1995.

Under behandlingen af betænkningen er fulgt det princip, at der er knyttet statsrevisorbemærkninger til sager, hvor kritik, henstillinger eller lignende er skønnet påkrævet eller hensigtsmæssig. Undladelse af statsrevisorbemærkning er alt efter den pågældende sags karakter et udtryk for, enten at den er tilfredsstillende afsluttet eller bragt så langt frem, som det skønnes muligt under en rimelig sagsbehandling. Dette gælder i princippet også for så vidt angår revisionen af de særligt klassificerede regnskaber for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Karakteren af disse områder har dog medført, at revisionen, som principielt gennemføres på samme måde som revisionen af statens øvrige regnskaber under statsrevisorernes og rigsrevisors ansvar, foretages af en dertil særlig beskikket specialkonsulent i Rigsrevisionen. Der redegøres for den foretagne revision over for rigsrevisor, mens der over for statsrevisorerne kun rapporteres i klassificeret form, hvis særlige forhold undtagelsesvis nødvendiggør dette.

På baggrund af en forespørgsel fra Folketingets Præsidium er der foretaget en formalisering af de indtil da uskrevne regler for statsrevisorernes habilitet, specielt når de tidligere har været ministre. For så vidt angår de praktisk betydende tilfælde kan reglerne kort opsummeres således, at en statsrevisor er inhabil, hvis han som minister har haft det parlamentariske ansvar for handlinger eller undladelser i den pågældende sag. Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv at fastlægge konsekvenserne af inhabilitet, og statsrevisorerne har valgt at forlade mødet under behandlingen af sager, hvor de er inhabile. Inhabilitet er oplyst i note til de enkelte sager.

Statsrevisorerne kan med disse bemærkninger afgive den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996 med den på side xxx optrykte indstilling af regnskabet til Folketingets godkendelse.

Statsrevisorerne gennemførte en besigtigelsesrejse til Ghana i september 1997. Statsrevisorerne fandt ikke anledning til at afgive beretning, men orienterede Folketingets Finansudvalg om besigtigelsen ved notat af 12. september 1997.

Statsrevisorerne besigtigede danskstøttede miljø og udviklingsprogrammer og projekter i Østasien i februar 1998 ud fra ønsket om ved besøg på stedet at få indtryk af forvaltningen af MIKAmidlerne (Miljø og Katastroferammen) herunder af, hvordan grænsefladerne og samarbejdet mellem henholdsvis Udenrigsministeriet ved Danida i Vietnam og Miljø og Energiministeriet ved Danced i Malaysia fungerede. Besigtigelsen rejste nogle administrative spørgsmål som statsrevisorerne forventer rigsrevisor vil modtage og belyse i hans undersøgelse af MIKArammen. Statsrevisorerne afgav ikke beretning om besigtigelsen men fremsendt deres notat om besigtigelsen til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Udenrigsudvalg.

Beretning om en driftsanalyse af Ammunitionsarsenalet
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. I mit notat af 18. september 1995, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, side 1819, konstaterede jeg, at Ammunitionsarsenalets driftsregnskab for finansåret 1994 endnu ikke fuldt ud opfyldte de krav, der blev påpeget i beretningen. Jeg forventede imidlertid at kunne give en endelig vurdering af de tiltag, beretningen havde medført, når Rigsrevisionen havde haft lejlighed til at gennemgå Ammunitionsarsenalets driftsregnskab for 1996.

2. Efter modtagelse af driftsregnskabet for 1996, der var kommenteret af såvel Hærens Materielkommando som Forsvarskommandoen, aflagde Rigsrevisionen i november 1998 besøg ved Ammunitionsarsenalet. Den foretagne gennemgang af økonomiforvaltningen viste, at der var sket en række væsentlige forbedringer af økonomisstyringen:
– Økonomisystemet er nu implementeret, så driftsregnskabet for 1996 i alt væsentligt følger de retningslinjer, Hærens Materielkommando har fastsat.
– Der er indført nye kalkulationsregler, der følger Finansministeriets regler på området. Kalkulationsberegningerne er differentierede for de forskellige produkter, og økonomisystemet kan håndtere efterkalkulation straks, når en produktion er afsluttet.
– Der foretages nu en årlig afstemning af såvel råvarelager som igangværende arbejder, og arbejdet med sanering af ukurante råvarer er påbegyndt.

– Som integreret materiale og produktionsstyringssystem har man valgt det samme softwareprodukt, som anvendes ved flyvevåbenets hovedværksteder. Systemet er under implementering og vil være fuldt implementeret i 1998.
–Økonomifunktionen ved Ammunitionsarsenalet er personelmæssigt styrket.
– Hærens Materielkommandos database vedrørende markedspriser for ammunition er under fortsat udvikling med henblik på en forbedret lønsomhedsanalyse af Ammunitionsarsenalets virksomhed.
Jeg må på baggrund heraf konstatere, at der er taget de nødvendige initiativer til at forbedre de områder, hvor der i beretningen og de senere notater blev påpeget fejl og mangler. Såvel Ammunitionsarsenalets ledelse som de overordnede myndigheder – Hærens Materielkommando og Forsvarskommandoen – har således nu mulighed for at få pålidelige relevante økonomidata som grundlag for den løbende styring af virksomheden.
Rigsrevisionen har endelig konstateret en forståelse for og vilje til en løbende udvikling af økonomistyringsværktøjerne og vil fortsat følge udviklingen i Ammunitionsarsenalets økonomistyring.

3. Jeg kan herefter konkludere, at der nu er etableret en økonomistyring ved Ammunitionsarsenalet, der i alt væsentligt imødekommer den kritik, der blev rejst i statsrevisorernes beretning fra 1990, og jeg betragter derfor beretningssagen som afsluttet.

Nr. 5 1989

1. I mit notat af 16. august 1995 om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske udvikling i Datacentralen A/S, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. 20, orienterede jeg statsrevisorerne om de organisatoriske forhold og den økonomiske udvikling i selskabet i perioden 1991 til 1994. I statsrevisorernes bemærkninger til notatet blev det tilkendegivet, at statsrevisorerne ville følge den økonomiske udvikling i selskabet med opmærksomhed.
Jeg vil i det følgende redegøre for den senere udvikling i sagen.

2. Hovedpunkterne i selskabets organisatoriske udvikling i de senere år er følgende: I/S Datacentralenaf 1959 blev i 1991 omdannet til det 100 % statsejede selskab Datacentralen A/S. I 1993 blev selskabets opgaver vedrørende driftsafvikling udskilt til det dengang nystiftede selskab, Dan Computer Management A/S, som Mærsk Data A/S herefter overtog halvdelen af. I marts 1996 indgik staten en aftale med det amerikanske selskab Computer Sciences Corporation (CSC) om køb af 75 % af statens aktier. Statens salg blev efter Finansudvalgets godkendelse af fortroligt aktstykke fra Forskningsministeriet af 12. april 1996 effektueret i sommeren 1996, og i dag ejer staten kun 25 % af aktierne i CSC Danmark A/S, som er selskabets nye navn.

3. I forlængelse af den oversigt, der blev vist i notatet af 16. august 1995, vises efterfølgende hovedtallene fra selskabets regnskaber for 1994, 1995 og 199697.

CSC Datacentralens regnskabsår blev i 1996 omlagt, så det – ligesom CSCkoncernens – går fra 1. april til 31. marts. Regnskabet for 1996 omfatter derfor 15 måneder, og da selskabets regnskabsprincipper samtidig blev ændret på visse punkter, er de i tabellen viste regnskabstal for 1996-97 ikke direkte sammenlignelige med de foregående år.
I selskabets årsberetning blev resultatet i 1996-97 (et underskud på 43 mill. kr.) betegnet som »tilfredsstillende«. Selskabet vurderede, at virksomhedens indtjeningsevne ikke var blevet forringet, da underskuddet især skyldtes »investeringer i virksomhedens fremtidige konkurrenceevne« og øgede hensættelser til tab vedrørende igangværende projekter.

4. De nærmere omstændigheder vedrørende aktiesalget blev beskrevet i Finansministeriets orienteringsaktstykke nr. 390 13/6 1996, samt i det ovennævnte fortrolige aktstykke. Det blev oplyst, at statens (Finans og Forskningsministeriets) ønske om at finde en strategisk partner til Datacentralen især skyldtes stigende konkurrence, EU-krav om udbud af større kontrakter samt behovet for et bredere kapitalgrundlag. En række IT-virksomheder blev inviteret til at byde på en aktiepost i selskabet. På basis af disse virksomheders interessetilkendegivelser valgte staten nogle få kandidater, og det videre forløb resulterede i endelige bud fra to selskaber, CSC og IBM Danmark A/S. Staten vurderede, at begge bud var attraktive, og begrundelsen for at vælge CSC var ønsket om at øge konkurrencen på det danske IT-marked.

Staten modtog i forbindelse med arbejdet bistand fra Datacentralen, Kammeradvokaten, et konsulent og et advokatfirma.

Staten opnåede ved salget et provenu på 338 mill. kr. Provenuet er indtægtsført i statsregnskabet for 1996 på konto 19.43.01.60.86. Statens omkostninger, herunder udgifter til konsulentbistand og juridisk rådgivning, på 9,3 mill. kr. er tilsvarende udgiftsført under konto 19.43.01.60.14.

5. Med afgivelsen af dette notat betragter jeg sagen om den økonomiske udvikling i I/S Datacentralen af 1959 for afsluttet.

Nr.11 1989

1. Jeg redegjorde senest i notat af 13. maj 1997 om den fortsatte udvikling i sagen om beretning nr. 2 om skatteligningens effektivitet (11/1989) og beretning om administration og kontrol af selskabsskat (5/1993), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 1925 og s. 5965.

Det var sammenfattende min vurdering, at selv om der siden afgivelsen af det forrige notat i denne sag var blevet iværksat en række initiativer og udredningsarbejder, var der ikke sket væsentlige ændringer på en række områder.

Den mest betydelige ændring var, at udmeldingen af måltal i ligningsplanen og registreringen af kommunernes ligningsaktivitet fremover skulle ske på de tre ligningsprocesser, »Ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision«.

Med hensyn til spørgsmålene om tilsynet med kommunerne, udmelding af måltal på grundlag af kommunernes ligningspotientiale samt kommunernes ressourceregistrering måtte det konstateres, at der ikke var sket ændringer.

2. Det fremgik af statsrevisorernes bemærkninger til notatet i endelig betænkning, at de måtte konstatere, at det ikke havde været muligt at finde frivillige løsninger på oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen eller på at anvende omsætningsbaserede måltal, så kommunernes ressourceindsats kunne koncentreres om den væsentlige del af ligningen. Da spørgsmålet var af stor betydning for en ensartet ligning, henstillede statsrevisorerne til ministeren og Folketinget at finde en løsning – eventuelt gennem lovgivning.

Skatteministeriet har senest i marts 1998 redegjort for udviklingen i sagerne, herunder omtalt statens overtagelse af selskabsligningen.

3. Det fremgik af pkt. 2 i notatet af 13. maj 1997, at skatteministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsynet med ligningsarbejdet. Arbejdsgruppen havde ikke afsluttet sit arbejde, da Kommunernes Landsforening ikke fandt, at der var overensstemmelse med kommissorierne og indholdet i de første rapportudkast. Jeg konstaterede, at der ikke på området var sket videre siden afgivelsen af det foregående notat i sagen, hvilket jeg fandt uheldigt.

4. I redegørelsen om den fortsatte udvikling i sagen bemærker Skatteministeriet, at det statslige tilsyn med kommunernes ligningsarbejde hidtil er udøvet regionalt og centralt ved samarbejde, instruktion og vejledning. Retningslinjerne for told- og skatteregionernes tilsyn med kommunernes ligning i ligningsplanen for året 1998/99 er da heller ikke ændret i forhold til den foregående ligningsplan.

Med hensyn til den konkrete opfølgning af ligningen henviste Skatteministeriet til tidligere oplysninger vedrørende indkomståret 1993 om, at der var etableret skærpet tilsyn med to kommuner. Ved behandlingen på et møde i september 1997 af den endelige afrapportering for indkomståret 1995 for de to kommuner fandt Ligningsrådet, at de to kommuner havde ydet en tilfredsstillende indsats for ligningen af indkomståret 1994 og 1995. Der var derfor ikke grundlag for at fortsætte det skærpede tilsyn.

Ved opfølgningen af ligningen for indkomståret 1994 viste det sig, at 15 kommuner ikke havde levet op til måltallene 3 år i træk på en og samme skatteydergruppe. Efter indstilling fra styrelsen besluttede Ligningsrådet, at der for 5 kommuner skulle etableres et skærpet tilsyn.

Det skærpede tilsyn består i, at de respektive told- og skatteregioner skal følge kommunernes ligning og kvartalsvis vurdere indsatsen. Såfremt ligningsindsatsen findes utilstrækkelig, skal kommunerne udarbejde en redegørelse samt en løsningsmodel for at opnå måltallene.

Ved opfølgningen af ligningen for indkomståret 1995 viste det sig at et antal kommuner ikke havde kunnet leve op til måltallene på mindst en skatteydergruppe 3 år i træk. Efter indstilling fra styrelsen besluttede Ligningsrådet, at der ikke skulle foretages yderligere tiltag overfor kommunerne. Det blev herved lagt vægt på de igangværende finanslovsforhandlinger og den efterfølgende lov, hvorved ansvaret for selskabsligningen blev overført til staten fra den 1. juli 1998.

Skatteministeriet har bemærket, at i forbindelse med statens overtagelse af selskabsligningsopgaven vil Told•Skats tilsynsopgave med kommunerne ændre karakter som følge af, at kommunernes opgave som udgangspunkt bliver begrænset til personligningen.

Rigsrevisionen følger løbende arbejdet med statens overtagelse af selskabsligningen. Der pågår imidlertid fortsat forhandlinger med kommunerne om tilrettelæggelsen af opgaven. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt at orientere statsrevisorerne herom særskilt, når ordningen er endeligt etableret.

5. Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at Told- og Skattestyrelsen i 1998 arbejder på en styrkelse af tilsynet med den kommunale ligning. Dette skal ses i forbindelse med, at det i budgetaftalen mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001 indgår, at Told•Skats tilsyn over for den kommunale ligningsindsats skulle styrkes. I den tilhørende resultatkontrakt mellem Told•Skat og Skatteministeriets departement indgår, at Told•Skat skal opstille en plan for tilsynet med den kommunale ligningsindsats i forhold til personer og selvstændige erhvervsdrivende.

På nuværende tidspunkt bliver tilsynsplanerne drøftet med Ligningsrådets formand. Planerne forventes forelagt Ligningsrådet i 1998. Når der er udarbejdet en egentlig tilsynsplan, er det tanken at afslutte arbejdet i arbejdsgruppen om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsyn med ligningsarbejdet, jf. pkt. 3 foran. Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at arbejdet i arbejdsgruppen har ligget stille.

6. Det fremgik endvidere af ministeriets redegørelse, at den foran nævnte arbejdsgruppe skulle have behandlet et spørgsmål om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om revisionen af kommunernes ligning. Baggrunden herfor var et udvalgsarbejde i en arbejdsgruppe om revision af kommunernes opgaver på skatteområdet. Arbejdsgruppen var nedsat af Kontaktudvalget for Offentlig Revision.

I arbejdsgruppens rapport fra 1996 var det bl.a. foreslået, at kommunalbestyrelsen skulle fremsende en kopi af den kommunale revisions beretning sammen med kommunalbestyrelsens bemærkninger hertil til Told- og Skattestyrelsen. Kommunernes Landsforening foreslog imidlertid, at materialet blev sendt til told og skatteregionen. Rigsrevisionen tilkendegav hertil, at det i så fald måtte forudsættes, at told og skatteregionerne løbende fremsendte beretninger og kommunalbestyrelsens bemærkninger hertil til Told- og Skattestyrelsen og Told- og Skatterevisionen. Told- og Skattestyrelsen delte dette synspunkt.

Told- og Skattestyrelsen oplyste senere, at Kommunernes Landsforening havde trukket sit forslag tilbage. Den manglende afklaring på spørgsmålet om den kommunale afrapportering skal efter Told- og Skattestyrelsen ses i dette lys.

7. Jeg er enig med ministeriet i, at overførslen til staten af selskabsligningen vil indebære væsentlige ændringer i tilsynsopgaven. Jeg finder det tilfredsstillende, at der i budgetaftalen samt resultatkontrakten indgår målsætninger om tilsynet med den kommunale ligning, og at der på denne baggrund arbejdes med ændrede tilsynsplaner. Jeg forventer, at dette arbejde vil blive afsluttet hurtigst muligt, og at arbejdet i arbejdsgruppen om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsynet med ligningsarbejdet hermed også kan blive afsluttet.

Jeg finder det utilfredsstillende, at der ikke er kommet nogen endelig afklaring på spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder.

8. I pkt. 3 i notatet af 13. maj 1997 gav jeg udtryk for, at udmelding og registrering af ligningsaktiviteten på de tre kontrolprocesser »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision" kunne bidrage til en mere ensartet ligning samt forbedre muligheden for at vurdere kvaliteten af kommunernes ligning. Jeg fandt det tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen ville indsamle oplysninger til brug for udmelding af måltal på de tre processer. Jeg tilkendegav endvidere, at resultatet af den nye registreringsform først kunne vurderes om nogle år.

9. Ifølge Skatteministeriet har kommunerne fra den 1. juli 1997 registreret ligningsindsatsen på de tre kontrolprocesser »Ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision« for personlig erhvervsdrivende og anparts og aktieselskaber. For øvrige skatteydergrupper blev ligningsarbejdet alene udført og indrapporteret som »ligningsmæssig gennemgang«. Med hensyn til erfaringerne med de nye kontrolprocesser oplyste ministeriet, at der er blevet indhentet oplysninger fra told og skatteregionerne om kommunernes spørgsmål i relation til kontrolprocessernes definition og afgrænsning. Det blev konstateret, at der udelukkende var tale om detailproblemer, som ikke berørte definitionerne af kontrolprocesserne.

I november 1997 orienterede Told- og Skattestyrelsen Ligningsrådet om den planlagte fordeling i kommunernes ligningsplaner for ligningsarbejdet på de tre kontrolprocesser for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 1998. En opgørelse viste, at der for de personlige erhvervsdrivende og for selskaber var stor spredning i kommunernes planlagte ligningsindsats på de tre kontrolprocesser. Den store spredning kan efter ministeriets opfattelse være udtryk for kommunernes forskellige »ambitionsniveau« eller for, at kommunerne har en forskellig opfattelse af, hvilket arbejde, der ligger i processerne.

Med henblik på en opfølgning af ligningen blev kommunerne bedt om en statusrapport pr. 1. januar 1998 over det gennemførte lignings og revisionsarbejde fordelt på de tre kontrolprocesser. Alle oplysninger er endnu ikke modtaget, hvorfor der ikke foreligger en talmæssig opgørelse. Opgørelsen vil blive tilsendt Rigsrevisionen, når den har været forelagt Ligningsrådet.

10. I notatet af 13. maj 1997, pkt. 17, oplyste jeg, at jeg ville orientere nærmere om udviklingen i kommunernes ligningsaktivitet og ensartethed, når der forelå nye oplysninger herom.

Rigsrevisionen modtog med Skatteministeriets redegørelse for den fortsatte udvikling i sagen en rapport fra maj 1997 om »Ligningsresultater og klagestatistik« for indkomståret 1994 samt redegørelser over de kommunale skattemyndigheders måltalsopfyldelse for indkomståret 1994 og 1995.

Det fremgår af rapporterne for indkomstårene 1994 og 1995, at de gennemsnitligt opnåede ligningsprocenter for 1994 og 1995 var faldende i forhold til de tidligere år. De gennemsnitlige ligningsprocenter ligger dog stadig over de udmeldte ligningsprocenter fra ligningsrådet. De gennemsnitlige ligningsprocenter for selskabsligningen udgør imidlertid en undtagelse, idet de i alle årene har svinget lige omkring de udmeldte tal fra Ligningsrådet. Den tendens til en mindre omfattende ligning jeg tidligere har peget på synes således at fortsætte, jf. mit notat af 30. april 1996, pkt. 16, i Endelig betænkning 1994, s. 39.

Told- og Skattestyrelsen har i rapporten fra 1995 bemærket, at en umiddelbar forklaring på den faldende tendens kunne være, at kommunerne planlægger deres ligningsplanproduktion efter Ligningsrådets minimumsmåltal.

11. De iværksatte tiltag med hensyn til udmøntningen af de tre kontrolprocesser giver mig ikke anledning til bemærkninger. Som nævnt vil resultatet af den nye kontrolform først kunne vurderes nærmere om nogle år.

Jeg må konstatere, at de seneste resultater for kommunernes ligning på landsplan viser en fortsat tendens til en mindre omfattende ligning, selvom den gennemsnitlige ligningsprocent fortsat ligger over de udmeldte måltal fra Ligningsrådet.

12. Jeg tilkendegav i mit notat af 13. maj 1997, pkt. 5, at jeg fandt det uheldigt, at det på trods af enighed mellem Skatteministeriet og Kommunernes Landsforening blev besluttet ikke at udmelde måltal i ligningsplanen for kommunerne baseret på ligningspotentialet.

13. Skatteministeriet har nu oplyst, at for at få et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige måltalsystemer, blev det i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og ministeriet aftalt at etablere en frivillig forsøgsordning med omsætningsmåltal ved planlægningen af ligningsindsatsen for 1997/98. Forsøget skulle belyse sammenhængen mellem ligningsindsats, ligningsresultat og den kontrollerede omsætning. I forsøgsordningen deltager 108 kommuner, herunder København og Frederiksberg.

Forsøgsordningen med omsætningsmåltal er blevet gjort obligatorisk i ligningsplanen for produktionsåret 1998-1999 for så vidt angår personlig erhvervsdrivende. Efter ordningen registreres omsætningen i det omfang, hvor kommunerne foretager kontrol af selvangivelser fra personlig erhvervsdrivende.

14. Jeg finder fortsat, at udmelding af måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre anvendelse af ressourcerne ved ligningen. Jeg finder det derfor tilfredsstillende, at ordningen er gjort obligatorisk. Jeg er endvidere enig med ministeriet i, at det endnu er for tidligt at vurdere ordningen.

15. Jeg konstaterede i pkt. 6 i mit notat af 13. maj 1997, at kommunerne ikke ønskede at give oplysninger om det planlagte og faktiske ressourceforbrug til kommunal ligning. Rigsrevisionen kunne således heller ikke orientere om, hvilke ressourcer der har været til rådighed for ligningen, således som statsrevisorerne forventede i bemærkningerne til mit notat af 22. november 1994 om administration og kontrol af selskabsskat, jf. Endelig betænkning 1993, s. 239.

16. Skatteministeriet har nu oplyst, at ved behandlingen af Ligningsplanen for 1998/99 blev Ligningsrådet forelagt et forslag til ressourceregistrering både i forbindelse med planlægning og afrapportering.

Ved behandlingen af forslaget på mødet i marts 1998 besluttede Ligningsrådet at anbefale kommunerne, at følge nogle nærmere angivne retningslinjer om opgørelse af ressourcerne både i forbindelse med kommunernes planlægning og ved afrapporteringen af ligningsarbejdet. Der er således ikke stillet krav om, at retningslinjerne følges. Told- og Skattestyrelsen vil udsende ligningsrådets retningslinjer i et internt cirkulære (TSS-cirkulære), der alene vil omfatte den kommende ligningsplanperiode.

17. Jeg skal gøre opmærksom på, at Statsrevisorerne i deres påtegning til mit notat af 13. maj 1997 henstillede til ministeren og Folketinget, at finde en løsning på at få oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen. På den baggrund finder jeg ikke, at en frivillig ordning er tilstrækkelig.

Jeg vil fortsat følge udviklingen på området.

18. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer og udredningsarbejder på flere af de områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at beslutningen om at overføre selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af selvstændige erhvervsdrivende samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning vil indebære væsentlige ændringer på en række af områderne. For så vidt angår spørgsmålene om ligningens effektivitet og ligningspotentialet imødekommer de planlagte initiativer på mange områder Rigsrevisionens synspunkter. De gennemførte initiativer har imidlertid virket så kort tid, at resultaterne heraf endnu ikke kan vurderes.

19. Overvejelserne om ændringerne i tilsynet med kommunernes ligning, samt spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder, er endnu ikke afsluttet. Jeg vil fortsat følge udviklingen på dette område.

Nr. 15 1989

Beretning om Retsinformation
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. Rigsrevisionen afgav i oktober 1990 beretning nr. 15/1989 om Retsinformation til statsrevisorerne.
Den 28. maj 1997 afgav jeg notat om den fortsatte udvikling i sagen om Retsinformation, jf. s. 26 i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995. I notatet fandt jeg, at Justitsministeriet som endelig ansvarlig for Retsinformation snarest burde få afklaret, om og i hvilken form en Dansk Røde Kors'Asylafdeling

Nr. 6

Almennyttige boligselskabers forhold og organisering

Nr. 8

Forvaltningen af statens boliger

Nr. 12

Socialministeriets engagement i EXSOS.

Nr. 3

Rigshospitalets økonomi, økonomistyring og produktivitet 19911997

Nr. 10

Arbejdsformidlingen virksomhed og forholdet til arbejdsløshedskasserne

Nr. 16

Statslig erhvervsrettet efteruddannelse

Beretning om en driftsanalyse af Ammunitionsarsenalet
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. I mit notat af 18. september 1995, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, side 1819, konstaterede jeg, at Ammunitionsarsenalets driftsregnskab for finansåret 1994 endnu ikke fuldt ud opfyldte de krav, der blev påpeget i beretningen. Jeg forventede imidlertid at kunne give en endelig vurdering af de tiltag, beretningen havde medført, når Rigsrevisionen havde haft lejlighed til at gennemgå Ammunitionsarsenalets driftsregnskab for 1996.

2. Efter modtagelse af driftsregnskabet for 1996, der var kommenteret af såvel Hærens Materielkommando som Forsvarskommandoen, aflagde Rigsrevisionen i november 1998 besøg ved Ammunitionsarsenalet. Den foretagne gennemgang af økonomiforvaltningen viste, at der var sket en række væsentlige forbedringer af økonomisstyringen:
– Økonomisystemet er nu implementeret, så driftsregnskabet for 1996 i alt væsentligt følger de retningslinjer, Hærens Materielkommando har fastsat.
– Der er indført nye kalkulationsregler, der følger Finansministeriets regler på området. Kalkulationsberegningerne er differentierede for de forskellige produkter, og økonomisystemet kan håndtere efterkalkulation straks, når en produktion er afsluttet.
– Der foretages nu en årlig afstemning af såvel råvarelager som igangværende arbejder, og arbejdet med sanering af ukurante råvarer er påbegyndt.

– Som integreret materiale og produktionsstyringssystem har man valgt det samme softwareprodukt, som anvendes ved flyvevåbenets hovedværksteder. Systemet er under implementering og vil være fuldt implementeret i 1998.
–Økonomifunktionen ved Ammunitionsarsenalet er personelmæssigt styrket.
– Hærens Materielkommandos database vedrørende markedspriser for ammunition er under fortsat udvikling med henblik på en forbedret lønsomhedsanalyse af Ammunitionsarsenalets virksomhed.
Jeg må på baggrund heraf konstatere, at der er taget de nødvendige initiativer til at forbedre de områder, hvor der i beretningen og de senere notater blev påpeget fejl og mangler. Såvel Ammunitionsarsenalets ledelse som de overordnede myndigheder – Hærens Materielkommando og Forsvarskommandoen – har således nu mulighed for at få pålidelige relevante økonomidata som grundlag for den løbende styring af virksomheden.
Rigsrevisionen har endelig konstateret en forståelse for og vilje til en løbende udvikling af økonomistyringsværktøjerne og vil fortsat følge udviklingen i Ammunitionsarsenalets økonomistyring.

3. Jeg kan herefter konkludere, at der nu er etableret en økonomistyring ved Ammunitionsarsenalet, der i alt væsentligt imødekommer den kritik, der blev rejst i statsrevisorernes beretning fra 1990, og jeg betragter derfor beretningssagen som afsluttet.

Nr. 5 1989

1. I mit notat af 16. august 1995 om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske udvikling i Datacentralen A/S, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. 20, orienterede jeg statsrevisorerne om de organisatoriske forhold og den økonomiske udvikling i selskabet i perioden 1991 til 1994. I statsrevisorernes bemærkninger til notatet blev det tilkendegivet, at statsrevisorerne ville følge den økonomiske udvikling i selskabet med opmærksomhed.
Jeg vil i det følgende redegøre for den senere udvikling i sagen.

2. Hovedpunkterne i selskabets organisatoriske udvikling i de senere år er følgende: I/S Datacentralenaf 1959 blev i 1991 omdannet til det 100 % statsejede selskab Datacentralen A/S. I 1993 blev selskabets opgaver vedrørende driftsafvikling udskilt til det dengang nystiftede selskab, Dan Computer Management A/S, som Mærsk Data A/S herefter overtog halvdelen af. I marts 1996 indgik staten en aftale med det amerikanske selskab Computer Sciences Corporation (CSC) om køb af 75 % af statens aktier. Statens salg blev efter Finansudvalgets godkendelse af fortroligt aktstykke fra Forskningsministeriet af 12. april 1996 effektueret i sommeren 1996, og i dag ejer staten kun 25 % af aktierne i CSC Danmark A/S, som er selskabets nye navn.

3. I forlængelse af den oversigt, der blev vist i notatet af 16. august 1995, vises efterfølgende hovedtallene fra selskabets regnskaber for 1994, 1995 og 199697.

CSC Datacentralens regnskabsår blev i 1996 omlagt, så det – ligesom CSCkoncernens – går fra 1. april til 31. marts. Regnskabet for 1996 omfatter derfor 15 måneder, og da selskabets regnskabsprincipper samtidig blev ændret på visse punkter, er de i tabellen viste regnskabstal for 1996-97 ikke direkte sammenlignelige med de foregående år.
I selskabets årsberetning blev resultatet i 1996-97 (et underskud på 43 mill. kr.) betegnet som »tilfredsstillende«. Selskabet vurderede, at virksomhedens indtjeningsevne ikke var blevet forringet, da underskuddet især skyldtes »investeringer i virksomhedens fremtidige konkurrenceevne« og øgede hensættelser til tab vedrørende igangværende projekter.

4. De nærmere omstændigheder vedrørende aktiesalget blev beskrevet i Finansministeriets orienteringsaktstykke nr. 390 13/6 1996, samt i det ovennævnte fortrolige aktstykke. Det blev oplyst, at statens (Finans og Forskningsministeriets) ønske om at finde en strategisk partner til Datacentralen især skyldtes stigende konkurrence, EU-krav om udbud af større kontrakter samt behovet for et bredere kapitalgrundlag. En række IT-virksomheder blev inviteret til at byde på en aktiepost i selskabet. På basis af disse virksomheders interessetilkendegivelser valgte staten nogle få kandidater, og det videre forløb resulterede i endelige bud fra to selskaber, CSC og IBM Danmark A/S. Staten vurderede, at begge bud var attraktive, og begrundelsen for at vælge CSC var ønsket om at øge konkurrencen på det danske IT-marked.

Staten modtog i forbindelse med arbejdet bistand fra Datacentralen, Kammeradvokaten, et konsulent og et advokatfirma.

Staten opnåede ved salget et provenu på 338 mill. kr. Provenuet er indtægtsført i statsregnskabet for 1996 på konto 19.43.01.60.86. Statens omkostninger, herunder udgifter til konsulentbistand og juridisk rådgivning, på 9,3 mill. kr. er tilsvarende udgiftsført under konto 19.43.01.60.14.

5. Med afgivelsen af dette notat betragter jeg sagen om den økonomiske udvikling i I/S Datacentralen af 1959 for afsluttet.

Nr.11 1989

1. Jeg redegjorde senest i notat af 13. maj 1997 om den fortsatte udvikling i sagen om beretning nr. 2 om skatteligningens effektivitet (11/1989) og beretning om administration og kontrol af selskabsskat (5/1993), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 1925 og s. 5965.

Det var sammenfattende min vurdering, at selv om der siden afgivelsen af det forrige notat i denne sag var blevet iværksat en række initiativer og udredningsarbejder, var der ikke sket væsentlige ændringer på en række områder.

Den mest betydelige ændring var, at udmeldingen af måltal i ligningsplanen og registreringen af kommunernes ligningsaktivitet fremover skulle ske på de tre ligningsprocesser, »Ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision«.

Med hensyn til spørgsmålene om tilsynet med kommunerne, udmelding af måltal på grundlag af kommunernes ligningspotientiale samt kommunernes ressourceregistrering måtte det konstateres, at der ikke var sket ændringer.

2. Det fremgik af statsrevisorernes bemærkninger til notatet i endelig betænkning, at de måtte konstatere, at det ikke havde været muligt at finde frivillige løsninger på oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen eller på at anvende omsætningsbaserede måltal, så kommunernes ressourceindsats kunne koncentreres om den væsentlige del af ligningen. Da spørgsmålet var af stor betydning for en ensartet ligning, henstillede statsrevisorerne til ministeren og Folketinget at finde en løsning – eventuelt gennem lovgivning.

Skatteministeriet har senest i marts 1998 redegjort for udviklingen i sagerne, herunder omtalt statens overtagelse af selskabsligningen.

3. Det fremgik af pkt. 2 i notatet af 13. maj 1997, at skatteministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsynet med ligningsarbejdet. Arbejdsgruppen havde ikke afsluttet sit arbejde, da Kommunernes Landsforening ikke fandt, at der var overensstemmelse med kommissorierne og indholdet i de første rapportudkast. Jeg konstaterede, at der ikke på området var sket videre siden afgivelsen af det foregående notat i sagen, hvilket jeg fandt uheldigt.

4. I redegørelsen om den fortsatte udvikling i sagen bemærker Skatteministeriet, at det statslige tilsyn med kommunernes ligningsarbejde hidtil er udøvet regionalt og centralt ved samarbejde, instruktion og vejledning. Retningslinjerne for told- og skatteregionernes tilsyn med kommunernes ligning i ligningsplanen for året 1998/99 er da heller ikke ændret i forhold til den foregående ligningsplan.

Med hensyn til den konkrete opfølgning af ligningen henviste Skatteministeriet til tidligere oplysninger vedrørende indkomståret 1993 om, at der var etableret skærpet tilsyn med to kommuner. Ved behandlingen på et møde i september 1997 af den endelige afrapportering for indkomståret 1995 for de to kommuner fandt Ligningsrådet, at de to kommuner havde ydet en tilfredsstillende indsats for ligningen af indkomståret 1994 og 1995. Der var derfor ikke grundlag for at fortsætte det skærpede tilsyn.

Ved opfølgningen af ligningen for indkomståret 1994 viste det sig, at 15 kommuner ikke havde levet op til måltallene 3 år i træk på en og samme skatteydergruppe. Efter indstilling fra styrelsen besluttede Ligningsrådet, at der for 5 kommuner skulle etableres et skærpet tilsyn.

Det skærpede tilsyn består i, at de respektive told- og skatteregioner skal følge kommunernes ligning og kvartalsvis vurdere indsatsen. Såfremt ligningsindsatsen findes utilstrækkelig, skal kommunerne udarbejde en redegørelse samt en løsningsmodel for at opnå måltallene.

Ved opfølgningen af ligningen for indkomståret 1995 viste det sig at et antal kommuner ikke havde kunnet leve op til måltallene på mindst en skatteydergruppe 3 år i træk. Efter indstilling fra styrelsen besluttede Ligningsrådet, at der ikke skulle foretages yderligere tiltag overfor kommunerne. Det blev herved lagt vægt på de igangværende finanslovsforhandlinger og den efterfølgende lov, hvorved ansvaret for selskabsligningen blev overført til staten fra den 1. juli 1998.

Skatteministeriet har bemærket, at i forbindelse med statens overtagelse af selskabsligningsopgaven vil Told•Skats tilsynsopgave med kommunerne ændre karakter som følge af, at kommunernes opgave som udgangspunkt bliver begrænset til personligningen.

Rigsrevisionen følger løbende arbejdet med statens overtagelse af selskabsligningen. Der pågår imidlertid fortsat forhandlinger med kommunerne om tilrettelæggelsen af opgaven. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt at orientere statsrevisorerne herom særskilt, når ordningen er endeligt etableret.

5. Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at Told- og Skattestyrelsen i 1998 arbejder på en styrkelse af tilsynet med den kommunale ligning. Dette skal ses i forbindelse med, at det i budgetaftalen mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001 indgår, at Told•Skats tilsyn over for den kommunale ligningsindsats skulle styrkes. I den tilhørende resultatkontrakt mellem Told•Skat og Skatteministeriets departement indgår, at Told•Skat skal opstille en plan for tilsynet med den kommunale ligningsindsats i forhold til personer og selvstændige erhvervsdrivende.

På nuværende tidspunkt bliver tilsynsplanerne drøftet med Ligningsrådets formand. Planerne forventes forelagt Ligningsrådet i 1998. Når der er udarbejdet en egentlig tilsynsplan, er det tanken at afslutte arbejdet i arbejdsgruppen om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsyn med ligningsarbejdet, jf. pkt. 3 foran. Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at arbejdet i arbejdsgruppen har ligget stille.

6. Det fremgik endvidere af ministeriets redegørelse, at den foran nævnte arbejdsgruppe skulle have behandlet et spørgsmål om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om revisionen af kommunernes ligning. Baggrunden herfor var et udvalgsarbejde i en arbejdsgruppe om revision af kommunernes opgaver på skatteområdet. Arbejdsgruppen var nedsat af Kontaktudvalget for Offentlig Revision.

I arbejdsgruppens rapport fra 1996 var det bl.a. foreslået, at kommunalbestyrelsen skulle fremsende en kopi af den kommunale revisions beretning sammen med kommunalbestyrelsens bemærkninger hertil til Told- og Skattestyrelsen. Kommunernes Landsforening foreslog imidlertid, at materialet blev sendt til told og skatteregionen. Rigsrevisionen tilkendegav hertil, at det i så fald måtte forudsættes, at told og skatteregionerne løbende fremsendte beretninger og kommunalbestyrelsens bemærkninger hertil til Told- og Skattestyrelsen og Told- og Skatterevisionen. Told- og Skattestyrelsen delte dette synspunkt.

Told- og Skattestyrelsen oplyste senere, at Kommunernes Landsforening havde trukket sit forslag tilbage. Den manglende afklaring på spørgsmålet om den kommunale afrapportering skal efter Told- og Skattestyrelsen ses i dette lys.

7. Jeg er enig med ministeriet i, at overførslen til staten af selskabsligningen vil indebære væsentlige ændringer i tilsynsopgaven. Jeg finder det tilfredsstillende, at der i budgetaftalen samt resultatkontrakten indgår målsætninger om tilsynet med den kommunale ligning, og at der på denne baggrund arbejdes med ændrede tilsynsplaner. Jeg forventer, at dette arbejde vil blive afsluttet hurtigst muligt, og at arbejdet i arbejdsgruppen om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsynet med ligningsarbejdet hermed også kan blive afsluttet.

Jeg finder det utilfredsstillende, at der ikke er kommet nogen endelig afklaring på spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder.

8. I pkt. 3 i notatet af 13. maj 1997 gav jeg udtryk for, at udmelding og registrering af ligningsaktiviteten på de tre kontrolprocesser »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision" kunne bidrage til en mere ensartet ligning samt forbedre muligheden for at vurdere kvaliteten af kommunernes ligning. Jeg fandt det tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen ville indsamle oplysninger til brug for udmelding af måltal på de tre processer. Jeg tilkendegav endvidere, at resultatet af den nye registreringsform først kunne vurderes om nogle år.

9. Ifølge Skatteministeriet har kommunerne fra den 1. juli 1997 registreret ligningsindsatsen på de tre kontrolprocesser »Ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision« for personlig erhvervsdrivende og anparts og aktieselskaber. For øvrige skatteydergrupper blev ligningsarbejdet alene udført og indrapporteret som »ligningsmæssig gennemgang«. Med hensyn til erfaringerne med de nye kontrolprocesser oplyste ministeriet, at der er blevet indhentet oplysninger fra told og skatteregionerne om kommunernes spørgsmål i relation til kontrolprocessernes definition og afgrænsning. Det blev konstateret, at der udelukkende var tale om detailproblemer, som ikke berørte definitionerne af kontrolprocesserne.

I november 1997 orienterede Told- og Skattestyrelsen Ligningsrådet om den planlagte fordeling i kommunernes ligningsplaner for ligningsarbejdet på de tre kontrolprocesser for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 1998. En opgørelse viste, at der for de personlige erhvervsdrivende og for selskaber var stor spredning i kommunernes planlagte ligningsindsats på de tre kontrolprocesser. Den store spredning kan efter ministeriets opfattelse være udtryk for kommunernes forskellige »ambitionsniveau« eller for, at kommunerne har en forskellig opfattelse af, hvilket arbejde, der ligger i processerne.

Med henblik på en opfølgning af ligningen blev kommunerne bedt om en statusrapport pr. 1. januar 1998 over det gennemførte lignings og revisionsarbejde fordelt på de tre kontrolprocesser. Alle oplysninger er endnu ikke modtaget, hvorfor der ikke foreligger en talmæssig opgørelse. Opgørelsen vil blive tilsendt Rigsrevisionen, når den har været forelagt Ligningsrådet.

10. I notatet af 13. maj 1997, pkt. 17, oplyste jeg, at jeg ville orientere nærmere om udviklingen i kommunernes ligningsaktivitet og ensartethed, når der forelå nye oplysninger herom.

Rigsrevisionen modtog med Skatteministeriets redegørelse for den fortsatte udvikling i sagen en rapport fra maj 1997 om »Ligningsresultater og klagestatistik« for indkomståret 1994 samt redegørelser over de kommunale skattemyndigheders måltalsopfyldelse for indkomståret 1994 og 1995.

Det fremgår af rapporterne for indkomstårene 1994 og 1995, at de gennemsnitligt opnåede ligningsprocenter for 1994 og 1995 var faldende i forhold til de tidligere år. De gennemsnitlige ligningsprocenter ligger dog stadig over de udmeldte ligningsprocenter fra ligningsrådet. De gennemsnitlige ligningsprocenter for selskabsligningen udgør imidlertid en undtagelse, idet de i alle årene har svinget lige omkring de udmeldte tal fra Ligningsrådet. Den tendens til en mindre omfattende ligning jeg tidligere har peget på synes således at fortsætte, jf. mit notat af 30. april 1996, pkt. 16, i Endelig betænkning 1994, s. 39.

Told- og Skattestyrelsen har i rapporten fra 1995 bemærket, at en umiddelbar forklaring på den faldende tendens kunne være, at kommunerne planlægger deres ligningsplanproduktion efter Ligningsrådets minimumsmåltal.

11. De iværksatte tiltag med hensyn til udmøntningen af de tre kontrolprocesser giver mig ikke anledning til bemærkninger. Som nævnt vil resultatet af den nye kontrolform først kunne vurderes nærmere om nogle år.

Jeg må konstatere, at de seneste resultater for kommunernes ligning på landsplan viser en fortsat tendens til en mindre omfattende ligning, selvom den gennemsnitlige ligningsprocent fortsat ligger over de udmeldte måltal fra Ligningsrådet.

12. Jeg tilkendegav i mit notat af 13. maj 1997, pkt. 5, at jeg fandt det uheldigt, at det på trods af enighed mellem Skatteministeriet og Kommunernes Landsforening blev besluttet ikke at udmelde måltal i ligningsplanen for kommunerne baseret på ligningspotentialet.

13. Skatteministeriet har nu oplyst, at for at få et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige måltalsystemer, blev det i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og ministeriet aftalt at etablere en frivillig forsøgsordning med omsætningsmåltal ved planlægningen af ligningsindsatsen for 1997/98. Forsøget skulle belyse sammenhængen mellem ligningsindsats, ligningsresultat og den kontrollerede omsætning. I forsøgsordningen deltager 108 kommuner, herunder København og Frederiksberg.

Forsøgsordningen med omsætningsmåltal er blevet gjort obligatorisk i ligningsplanen for produktionsåret 1998-1999 for så vidt angår personlig erhvervsdrivende. Efter ordningen registreres omsætningen i det omfang, hvor kommunerne foretager kontrol af selvangivelser fra personlig erhvervsdrivende.

14. Jeg finder fortsat, at udmelding af måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre anvendelse af ressourcerne ved ligningen. Jeg finder det derfor tilfredsstillende, at ordningen er gjort obligatorisk. Jeg er endvidere enig med ministeriet i, at det endnu er for tidligt at vurdere ordningen.

15. Jeg konstaterede i pkt. 6 i mit notat af 13. maj 1997, at kommunerne ikke ønskede at give oplysninger om det planlagte og faktiske ressourceforbrug til kommunal ligning. Rigsrevisionen kunne således heller ikke orientere om, hvilke ressourcer der har været til rådighed for ligningen, således som statsrevisorerne forventede i bemærkningerne til mit notat af 22. november 1994 om administration og kontrol af selskabsskat, jf. Endelig betænkning 1993, s. 239.

16. Skatteministeriet har nu oplyst, at ved behandlingen af Ligningsplanen for 1998/99 blev Ligningsrådet forelagt et forslag til ressourceregistrering både i forbindelse med planlægning og afrapportering.

Ved behandlingen af forslaget på mødet i marts 1998 besluttede Ligningsrådet at anbefale kommunerne, at følge nogle nærmere angivne retningslinjer om opgørelse af ressourcerne både i forbindelse med kommunernes planlægning og ved afrapporteringen af ligningsarbejdet. Der er således ikke stillet krav om, at retningslinjerne følges. Told- og Skattestyrelsen vil udsende ligningsrådets retningslinjer i et internt cirkulære (TSS-cirkulære), der alene vil omfatte den kommende ligningsplanperiode.

17. Jeg skal gøre opmærksom på, at Statsrevisorerne i deres påtegning til mit notat af 13. maj 1997 henstillede til ministeren og Folketinget, at finde en løsning på at få oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen. På den baggrund finder jeg ikke, at en frivillig ordning er tilstrækkelig.

Jeg vil fortsat følge udviklingen på området.

18. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer og udredningsarbejder på flere af de områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at beslutningen om at overføre selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af selvstændige erhvervsdrivende samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning vil indebære væsentlige ændringer på en række af områderne. For så vidt angår spørgsmålene om ligningens effektivitet og ligningspotentialet imødekommer de planlagte initiativer på mange områder Rigsrevisionens synspunkter. De gennemførte initiativer har imidlertid virket så kort tid, at resultaterne heraf endnu ikke kan vurderes.

19. Overvejelserne om ændringerne i tilsynet med kommunernes ligning, samt spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder, er endnu ikke afsluttet. Jeg vil fortsat følge udviklingen på dette område.

Nr. 15 1989

Beretning om Retsinformation
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. Rigsrevisionen afgav i oktober 1990 beretning nr. 15/1989 om Retsinformation til statsrevisorerne.
Den 28. maj 1997 afgav jeg notat om den fortsatte udvikling i sagen om Retsinformation, jf. s. 26 i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995. I notatet fandt jeg, at Justitsministeriet som endelig ansvarlig for Retsinformation snarest burde få afklaret, om og i hvilken form en retsafgørelsesbase kunne etableres.

Jeg fandt det endvidere vigtigt, at der hurtigt blev truffet endelige strategiske beslutninger, om hvad Retsinformation skulle indeholde, om det fortsat skulle være en statslig opgave, om databasen fortsat skulle udbydes mod betaling, og om på hvilke media, herunder Internettet, databasen skulle være tilgængelig.

Endelig lovede jeg at følge den fortsatte udvikling i sagen. Af statsrevisorernes bemærkninger til sagen fremgik det, at statsrevisorerne var enige med rigsrevisor i, at det var vigtigt, at der hurtigt blev truffet endelige strategiske beslutninger, om hvad Retsinformation skulle indeholde, om det fortsat skulle være en statslig opgave, om databasen fortsat skulle udbydes mod betaling, og om på hvilke media, herunder Internettet, databasen skulle være tilgængelig.

Statsrevisorerne henstillede derfor, at bestræbelserne for at gennemføre ændringerne af Retsinformations struktur og virkemåde blev intensiveret, og statsrevisorerne anførte i bemærkningerne, at de ville følge udviklingen med opmærksomhed.

2. Statsrevisorerne anmodede på et møde i september 1997 om et fortsat notat om udviklingen i sagen om Retsinformation siden forrige notats afgivelse den 28. maj 1997.

3. Justitsministeriet fremsendte i september 1997 et notat af 29. juni 1997 til regeringen om Retsinformation samt et eksemplar af en rapport fra Vilstrup Research om anvendelse og holdning til Retsinformation. Justitsministeriets notat var udarbejdet som reaktion på Rigsrevisionens notat samt med henblik på at fremtidssikre Retsinformation til bl.a. elektronisk kundgørelse af Lov og Ministerialtidende. Af notatet fremgik det, at grundlaget for den videre drift af Retsinformation ville være følgende:
– Retsinformation videreføres i statsligt regi som supplement til Lov og Ministerialtidende og med henblik på statens beredskab til elektronisk kundgørelse.

4. Forslaget om at stille Retsinformation gratis til rådighed fra 1. januar 1998 er blevet fremsat som ændringsforslag til forslag til finanslov 1998. Ændringsforslaget indebærer en mindreindtægt på 3,7 mill.kr. i 1998 og i de følgende år. Ændringsforslaget er blevet vedtaget.

5. Til brug for udarbejdelsen af nærværende notat har Rigsrevisionen anmodet Justitsministeriet om yderligere oplysninger i sagen, herunder om en redegørelse for Justitsministeriets overvejelser i relation til, at formanden for Retsinformationsrådet tillige er formand for DJØF-Forlag samt redaktør af den litterære afdeling i Ugeskrift for Retsvæsen.

Justitsministeriet har i besvarelsen henvist til Justitsministeriets notat af 29. juni 1997 for så vidt angår udviklingen i Retsinformation siden maj 1997. Desuden har Justitsministeriet oplyst, at arbejdsgruppen, der har til opgave at foreslå en model for etablering af en domsdatabase med uredigerede domme under Retsinformation, forventer at afslutte sit arbejde omkring årsskiftet 1997.

Justitsministeriet har i besvarelsen redegjort for, at Justitsministeriet i relation til Retsinformationsrådets formand har haft kendskab til hans forskellige hverv, men at hvervene efter Justitsministeriets opfattelse ikke har givet anledning til problemer. Justitsministeriet har gjort opmærksom på, at Retsinformationsrådet alene har opgaver af rådgivende karakter over for regeringen, og at principielle beslutninger om udviklingen af Retsinformation således er truffet af regeringen. Justitsministeriet har derfor ikke fundet grundlag for at iværksætte særlige undersøgelser vedrørende formandens virksomhed.

Justitsministeriets vurdering af spørgsmålet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

6. Retsinformations moderniseringsprojekt skulle oprindelig have været fuldført marts 1996. Brugersystemet blev taget i anvendelse marts 1996, men som følge af forsinkelse fra leverandørens side blev datafangstsystemet, der skal forenkle informationsleverandørernes indlæggelse og ajourføring af dokumenter i Retsinformation, ikke leveret rettidigt. Sekretariatet for Retsinformation har medio december 1997 oplyst, at datafangst-systemet vil blive taget i anvendelse marts 1998.

7. Siden maj 1997 har Justitsministeriet taget initiativ til en række forslag omkring Retsinformations udvikling. Forslagene er senere tiltrådt af regeringens koordinationsudvalg og forslaget om at stille Retsinformation gratis til rådighed er vedtaget i forbindelse med finansloven for 1998.

Der er således truffet strategiske beslutninger om, at Retsinformation fortsat skal være en statslig opgave, at Retsinformation skal være tilgængelig på Internettet og på on-linesystem samt at Retsinformation skal stilles gratis til rådighed for brugerne.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der er truffet beslutninger på disse områder, hvorved der er skabt klarhed om Retsinformations fremtid, og jeg betragter med afgivelsen af dette notat sagen om Retsinformation (beretning nr. 15/1989) som afsluttet.

Statsrevisorernes bemærkninger

Nr. 8 1989

1. I mit supplerende notat af 30. september 1991, jf. Endelig betænkning for 1989, side 211-212, blev det bl.a. oplyst, at jeg nøje ville følge udviklingen i IC/3-projektet og elektrificeringsprojektet samt samspillet mellem disse og orientere statsrevisorerne herom, såfremt omstændighederne tilsagde det.

2. Jeg kan i den anledning oplyse, at den løbende revision på de omtalte områder i den mellemliggende tidsrum ikke har givet Rigsrevisionen anledning til at orientere statsrevisorerne.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at dele af statsrevisorernes beretning nr. 8/1989 er blevet fulgt op i statsrevisorernes beretning nr. 13/1996 om DSB's anskaffelse af elektriske regionaltogsæt, jf. pkt. 20, 44 og 46. Her omtales henholdsvis DSB's foreløbige aftale om de 17 første elektriske regionaltogsæt, publikumsreaktionen på DSB's afprøvning af et fransk toetages togsæt i 1989 og DSB's deltagelse i 1988 i en økonomisk rekonstruktion af togfabrikken Scandia Randers A/S i 1988.

På denne baggrund betragter jeg beretning nr. 8/1989 om elektrificering af fjerntrafikstrækninger og anskaffelse af selvkørende togsæt som endelig afsluttet.

Beretning om driften af flyvevåbnets hovedværksteder
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. I notat (nr. 1) af 18. august 1995, jf. Endelig betænkning 1993, s. 6869, orienterede jeg om den fortsatte udvikling vedrørende styringen og driften af flyvevåbnets hovedværksteder. Jeg nævnte i notatet, at der i januar 1995 blev underskrevet en kontrakt på det integrerede økonomi og produktionsplanlægnings system benævnt FLYDRIFT, som skulle overtages i november 1995 og med driftsstart pr. 1. december 1995. Jeg tilkendegav i den forbindelse, at jeg ville orientere statsrevisorerne om udviklingen og implementeringen af systemet.

2. Jeg kan nu oplyse, at implementeringen af FLYDRIFT er forsinket med ca. 1 år, idet overtagelsen først fandt sted den 12. december 1996. I 1997 har forsvaret løbende implementeret systemet på de 2 hovedværksteder. Fra medio januar 1998 er systemet som helhed i drift.

Rigsrevisionen har i februar 1998 gennemgået systemet på hovedværkstederne Aalborg og Værløse, og bemærkede, at implementeringen endnu ikke var helt på plads, idet enkelte problemstillinger endnu ikke var løst. På værkstederne på flyvestationerne Aalborg og Skrydstrup er implementering påbegyndt og forventes afsluttet i 2. kvartal 1999.

3. I mit notat af 18. august 1995 nævnte jeg, at Hærens Materielkommando og Søværnets Materielkommando var anmodet om at vurdere mulighederne for helt eller delvist at anvende FLYDRIFT til produktionsplanlægning og driftsøkonomisk styring indenfor deres respektive områder.

Disse overvejelser har imidlertid ikke ført til beslutning om at tage systemet i drift på værkstedsområderne i de 2 værn.

4. Ressourceforbruget ved udviklingen og implementeringen har hidtil andraget følgende:

	1.000 kr.	Manddage
Forbrug til og med 1995	8.943	2.901
Forbrug i 1996	2.953	3.313
Forbrug i 1997	3.085	4.795
I alt forbrug	14.981	11.009

Det fremgår af oversigten, at den væsentligste del af udgifterne er afholdt til og med 1995, idet udgifterne til anskaffelse af hardware og software primært er afholdt i denne periode. Udgifterne i 1997 er påvirket af, at der har været anvendt vikarassistance til indtastning af stamdata.

Forbruget af manddage før 1997 vedrører især udarbejdelse af kravspecifikation, test af moduler samt deltagelse i tilretninger af systemet.

5. Rigsrevisionen har ved den løbende revision af indkøbssagen bemærket, at der ikke efter sædvanlig praksis er indeholdt en bodsbestemmelse i kontrakten. Rigsrevisionen har derfor udbedt sig en redegørelse for forsinkelsen af projektet, idet leverandøren som følge af den manglende bodsbestemmelse må antages ikke at have haft et økonomisk incitament til at imødegå forsinkelser. Forsvarsministeriet blev endvidere bedt om at oplyse, om forsinkelsen eventuelt kunne henføres til manglende indsats af personaleressourcer fra forsvarets side.

6. Forsvarsministeriet har oplyst, at bodsbestemmelsen blev frafaldet af Flyvematerielkommandoen. Det var i øvrigt ministeriets vurdering, at bodsbestemmelsen ikke ville have fremskyndet projektet, bl.a. fordi Flyvematerielkommandoen efter kontraktunderskrivelsen løbende så sig nødsaget til at fremkomme med ønsker om en række tilretninger til standardsystemet. Disse tilretninger var mere, end leverandøren kunne påtage sig til den i kontrakten anførte overtagelsestermin.

Desuden blev der den 26. marts 1996 underskrevet et tillæg til kontrakten udfra et ønske om omprogrammering fra en tekstbaseret version til en grafisk version. Overtagelsestidspunktet blev på baggrund heraf i enighed ændret til juni 1996 og senere udskudt yderligere, da Flyvematerielkommandoen havde en klar interesse i at få leveret et komplet system inkl. de nødvendige tilretninger.

Forsvarsministeriet har videre oplyst, at det frem til overtagelsesdagen primært var leverandøren som udgjorde flaskehalsen, og at der fra Flyvematerielkommandoens side blev anvendt mange ressourcer på test af basisprogrammel og tilretninger mv.

Der udestår yderligere udarbejdelse af retningslinier for opstilling af driftsregnskaber samt procedurer for den økonomiske opfølgning, afvigelsesforklaringer mv. Ministeriet oplyser, at årsagen til, at disse opgaver endnu ikke er løst, i nogen grad kan henføres til manglende personelressourcer ved Flyvematerielkommandoen, idet 2 centrale medarbejdere i projektet søgte deres afsked i foråret 1997. Flyvematerielkommandoen har oplyst, at udestående opgaver vil blive opprioriteret i den kommende tid.

7. Sammenfattende er det ministeriets opfattelse, at det er vanskeligt at afgøre, hvor meget af forsinkelsen der skyldes leverandøren henholdsvis Flyvematerielkommandoen. Forsinkelsen kan ifølge ministeriet henføres til systemets kompleksitet, og ikke til et manglende økonomisk incitament for leverandøren eller manglende indsats af personelressourcer fra forsvarets side.

8. Endelig anmodede Rigsrevisionen Forsvarsministeriet om at oplyse, om FLYDRIFT vil indgå i forsvarets fremtidige økonomisystemer. Forsvarsministeriet har hertil svaret, at FLYDRIFT systemets data om produktionsplanlægning og produktionsstyring forventes at indgå som en del af grundlaget for forsvarets management og ressourcestyringssystem (DeMars).

Systemet som helhed vil således ikke vil blive integreret i det kommende økonomisystem.

9. Jeg er enig med Forsvarsministeriet i, at udvikling og implementering af et så komplekst system kan tage lang tid, men samtidig finder jeg det uheldigt, at det efterfølgende har været nødvendigt at fremsætte en række supplerende krav, som har forsinket implementeringen.

10. Efter gennemgangen af systemet er det Rigsrevisionens opfattelse, at FLYDRIFT, når dette er fuldt implementeret, vil medføre en styrkelse af planlægningen og styringen af økonomi og produktion ved flyvevåbnets værksteder.

Med implementeringen af FLYDRIFT finder jeg, at forsvaret har søgt at løse de problemer vedrørende systemer til varetagelse af den økonomiske og produktionsmæssige styring af værkstedsdriften i flyvevåbnet, der blev omtalt i beretningen, og jeg vil på denne baggrund betragte beretningssagen for afsluttet.

Rigsrevisionen vil som følge af, at Finansudvalget ved Akt 140 25/2 1998 tiltrådte, at forsvaret anskaffer et nyt koncernfælles management- og ressourcestyringssystem (DeMars), løbende følge implementeringen af systemer til produktions- og økonomistyring inden for Forsvarsministeriets område, herunder flyvevåbnets værksteder.

Nr. 9 1991
RIGSREVISIONEN
Den 20. maj 1998

Beretning om forsvarets overordnede økonomistyring (Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen).
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. I notater af 19. september 1995, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, side 7073 og 8892, orienterede jeg statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i de to beretningssager. Begge sager beroede hovedsageligt på en nærmere afklaring af det konceptuelle arbejde vedrørende det samlede forsvars fremtidige økonomistyring og de deraf følgende edbmæssige konsekvenser, hvorfor jeg nu har valgt at udarbejde et samlet notat vedrørende de to beretningssager.

Rigsrevisionen har løbende undervejs i udviklingsprocessen fuldt arbejdet med udviklingen og tilrettelæggelsen af Forsvarsministeriets fremtidige økonomistyring, bl.a. via deltagelse i udvalgsarbejdet.

Desuden har Forsvarsministeriet i en skrivelse af 23. april 1998 redegjort for den fortsatte udvikling i sagerne.

2. »Koordinationsgruppen vedrørende forsvarets økonomistyring (KG/ØKOSTYR)« afgav i juni 1995 rapporten »Redegørelse vedrørende forsvarets økonomistyring« med en række anbefalinger, jf. Endelig betænkning 1993, side 71. Arbejdet med implementeringen af redegørelsens anbefalinger blev iværksat i august 1995 med etablering af implementeringsorganisation vedrørende tilpasning af Forsvarets Administrative Styring (IO/FORASTYR).

I starten vedrørte projektet hovedsageligt den økonomiske styring, men i 1996 blev en række andre styringsopgaver integreret i projektet: Styring af den operative virksomhed, personelstyring materielstyring, etablissementstyring samt informatikstyring. Samtidig besluttede Forsvarsministeriet, at den til projektet knyttede IT-platform skulle omfatte alle myndigheder under ministeriets område. I denne forbindelse ændrede projektet navn til Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) og den til projektet knyttede IT-platform blev benævnt Dansk Forsvars Management og Ressourcestyringssystem (DeMars). Forsvarskommandoen skulle som den største og mest komplekse virksomhed lede projektarbejdet.

Koordineringsgruppen, der i sin tid havde udarbejdet »Redegørelse vedrørende forsvarets økonomistyring« fortsatte nu som en følgegruppe, FG/DeMap, der har til opgave at følge og rådgive om projektet, herunder rådgive om den kommende udvikling i de eksterne krav til forsvarets økonomistyring. Ud over Forsvarskommandoen er Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Regnskabssekretariat, Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen repræsenteret i følgegruppen.

3. DeMapprojektet består af en række projekter og underprojekter, fx. vedrørende den konceptuelle udvikling af styrings og virksomhedsmodeller, tilpasning og videreudvikling af plankomplekset, virksomhedsoversigter, virksomhedsregnskaber mv., etablering af resultatcentre samt implementering af den nye IT-platform DeMars.

I regi af DeMap har Forsvarskommandoen udarbejdet en styrings og virksomhedsmodel, et økonomistyringskoncept, et personelstyringskoncept, et materielstyringskoncept samt et koncept for organisatorisk struktur og ledelsesinformation. Styringskoncepterne for Forsvarsministeriets øvrige myndigheder udarbejdes efter de samme grundprincipper som DeMap, men vil selvsagt være enklere i deres opbygning, idet disse myndigheder har en mere enkel organisatorisk opbygning samt en mindre egen støtteproduktion.

4. DeMarsprojektet bygger på en række af de mere konceptuelle projekter. På baggrund heraf undersøgte forsvaret med hjælp fra et konsulentfirma, i hvilket omfang man kunne modernisere og tilpasse forsvarets eksisterende edb-systemer til de nye styringsprincipper, eller om man skulle stile efter et nyt sammenhængende standardprodukt, med så lidt egenudvikling som muligt. Det viste sig at den sidste løsning var at foretrække, såvel af hensyn til funktionaliteten som som driftsøkonomien. Når det nye økonomisystem er fuldt implementeret forventes det således at afløse stort set samtlige eksisterende administrative systemer under ministerområdet. Ca. 70 systemer vil umiddelbart blive erstattet, men ændrede forretningsgange mv. medfører, at i alt ca. 240 IT-systemer vil blive berørt af DeMars.

I foråret 1997 var både det konceptuelle arbejde og de tekniske vurderinger nået så langt, at det kunne danne grundlag for udarbejdelsen af et meget omfattende og detaljeret udbudsmateriale, som blev udsendt medio 1997. Efter en grundig evaluering af de indkomne tilbud afgav implementeringsorganisation indstilling til Forsvarsministriet om valg af leverandør og system. Efter ministeriets godkendelse, har finansudvalget ved Akt 140 25/2 1998 godkendt, at Forsvarsministeriets interne økonomistyring i perioden 1998-2003 trinvis omlægges fra udgiftsstyring til styring efter totalomkostningsprincippet som et supplement til den eksisterende bevillingsstyring.

5. Rigsrevisionen har løbende fuldt projektarbejdet bl.a. gennem deltagelse i udvalgsarbejdet, og jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret gennem det beskrevne projektarbejde har iværksat tiltag, som jeg forventer vil imødekomme alle de væsentlige kritikpunkter på økonomistyringsområdet, der er rejst i de to beretninger. Jeg skal i den forbindelse især pege på, at man nu går over til omkostningsbaseret styring i forsvaret, at valget af IT-platform er et resultat af Forsvarskommandoens meget grundige konceptuelle arbejde forud for udarbejdelssen af udbudsmaterialet og en tilsvarende grundig evaluering af tilbudene – i begge tilfælde efter bistand fra eksterne konsulentvirksomheder, og endelig at DeMars bliver implementeret på hele ministeriets område.

Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at også mindre myndigheder under Forsvarsministeriets område får afsluttet det konceptuelle arbejde, så deres tilslutning til DeMars ikke forsinkes. I øvrigt finder jeg det væsentligt, at hovedlinjerne i den foreliggende implementeringsplan overholdes.

6. I notatet af 20. september 1995 vedrørende beretningen om hærens opgavevaretagelse og økonomistyring (beretning nr. 15/1993), jf. Endelig betænkning 1993, side 89, pkt. 5, oplyste jeg, at jeg fortsat ville følge udviklingen i kvaliteten i uddannelsen inden for hæren.

Forsvarsministeriet har i sin skrivelse af 23. april 1998 nævnt en række tiltag, hvorved man har styrket indsatsen på uddannelsesområdet.

Blandt de angivne tiltag, kan der således nævnes,

• at der fra januar 1996 er sket en omfordeling af normer, så uddannelsesstøttekadrene er udvidet med 40 normer,
• at der i oktober 1997 er etableret en ordning, hvor personel af reserven ansættes som vikarer dels i ubesatte stillinger, dels hvor linieofficerer er befalet til international tjeneste (pr. ultimo marts 1998 er der således tegnet 110 tidsbestemte korttidskontrakter med officerer af reserven),
• at perioden som underafdelingschef er udvidet til 2 år mod tidligere 1 år, og

• at man ved at implementere en ordning, hvor funktionen som operationsofficer i visse kampbataljoner ændres til major.

Ministeriet nævner endvidere, at der fortsat er problemer med at få indkaldt det nødvendige antal kvalificerede værnepligtige, men at udviklingen følges nøje.

7. I notatet oplyste jeg videre, at jeg ville følge udviklingen vedrørende reduktion i antallet af Hærens Operative Kommandos underlagte myndigheder, jf. Endelig betænkning 1993, side 90, pkt. 9. Jeg forventer, at dette punkt bliver behandlet i Forsvarskommissionen af 1997, der afslutter sit arbejde inden udgangen af 1998. Jeg vil løbende følge de initiativer, som dette arbejde måtte resultere i.

8. I notatets pkt. 11, jf. Endelig betænkning 1993, side 90, oplyste jeg endelig, at jeg ville følge spørgsmålet om forenkling af den logistiske struktur. Forsvarsministeriet har i sin skrivelse af 23. april 1998 oplyst, at der siden 1995 er sket følgende ændringer:

• Sjællandske og Jyske Trænregiment er sammenlagt i maj 1997.
• Detailorganisation for Østre Landskommando er godkendt og implementeret i 1997.
• Detailorganisation for Logistisk støttegruppe/Hærens Operative Kommandos enheder er godkendt og implementeret i 1997.
• Detailorganisation for Trænbataljon/Danske Internationale Brigade og Logistikbataljon/Danske Internationale Brigade er godkendt og implementeret i 1998.
• Detailorganisation for Host Nation Support Unit Rear Support Battalion er godkendt og implementeret i 1998. Skitseorganisation for Logistisk Element/Hærens Operative Kommando er udarbejdet.
• På depotområdet er Rapport vedrørende forsynings og depotvirksomheden i forsvaret godkendt i 1996 og rapportens konklusioner er under implementering.

Jeg kan således konstatere, at der i den forløbne periode er taget visse initiativer til at forenkle den logistiske støttestruktur.

9. Jeg har noteret mig, at Forsvarsministeriet har taget en række initiativer som følge af de 2 beretninger. Især finder jeg det tilfredsstillende, at der inden for økonomistyringsområdet er taget meget omfattende initiativer til omlægning af styringen. Udviklingen vil blive fuldt tæt af Rigsrevisionen i de kommende år, herunder vil jeg løbende vurdere, om der sker den fornødne effektivisering af den økonomiske styring. Jeg vil dog på baggrund af de allerede foreliggende initiativer betragte beretningssagerne som afsluttet.

For så vidt angår, opfølgningen på de øvrige punkter i beretningen om hærens opgavevaretagelse og økonomistyring har jeg noteret mig de initiativer, der er iværksat i den forløbne periode. Under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet vil det dog kræve iværksættelse af særskilte nye undersøgelser på områderne, herunder gennemførelse af mere gennemgribende analyser, at vurdere effekten af initiativerne.

Analyser af de omhandlede områder vil indgå i den løbende prioritering af Rigsrevisionens undersøgelser på Forsvarsministeriets område, og jeg betragter som følge deraf også disse punkter i beretningen for afsluttede.

Peter Christensen
fg.

Nr. 18 1991

1. Mit notat af 13. september 1995 om den fortsatte udvikling i sagen om forvaltningen af statsskovene (nr. 18/1991) er i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993 optrykt s. 82 ff. I notatet tilkendegav jeg, at der ikke havde været en fuldt tilstrækkelig fremdrift på alle områder. Rigsrevisionen ville derfor følge udviklingen i styrelsens økonomiforvaltning. Med henblik på at orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen bad Rigsrevisionen i februar 1998 Miljø- og Energiministeriet om en redegørelse for de resultater, der var opnået på de tre områder, der var omtalt i notatet, ligesom Rigsrevisionen i februar 1998 besøgte et statsskovdistrikt.

2. Det fremgik af Miljø- og Energiministeriets svar fra august 1995, at Skov- og Naturstyrelsen i 1994 havde påbegyndt et omfattende arbejde vedrørende fornyelse og udvidelse af skovdistrikternes budgetgrundlag. Styrelsen forventede, at det nye grundlag kunne tages i anvendelse for finansåret 1996. Endvidere nævnte styrelsen, at man i juli 1995 havde påbegyndt et arbejde med etablering af et nyt skovplanlægningssystem, og at man i august 1995 ville påbegynde opbygningen af en formålskontoplan for den centrale styrelse.

3. Ministeriet har i marts 1998 oplyst, at det nye budgetgrundlag, som skulle anvendes til udmelding af bevillinger til de enkelte skovdistrikter, også blev taget i brug fra finansåret 1996. Budgetgrundlaget blev udmøntet i henholdsvis en erhvervsmæssig og en grøn driftsramme. Fra 1997 blev der endvidere i forbindelse med videreførelsen af projekt grøn skovdrift indført en særlig nettostyring af det grønne område, ligesom der var medtaget flere oplysninger i anmærkninger til finanslovforslaget for 1997. Ministeriet mente, at budgetgrundlaget for distrikterne var blevet langt mere sikkert, og at afrapporteringen i virksomhedsregnskabet fungerede hensigtsmæssigt. Indførelsen af nettostyring på det grønne område havde efter ministeriets opfattelse fungeret hensigtsmæssigt, men den endelige vurdering kunne først foretages, når virksomhedsregnskabet for 1997 forelå. Opstilling af mål og afrapportering heraf i virksomhedsregnskabet ville få en høj prioritet i de kommende år. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet fortsat vil arbejde på at forbedre økonomistyringen for Skov- og Naturstyrelsen.

4. Skov- og Naturstyrelsen havde i september 1995 igangsat et nyt pilotprojekt om beholdningsregnskabet. En arbejdsgruppe med deltagelse fra skovdistrikterne skulle inden udgangen af september 1996 komme med forslag, der kunne sikre, at alt skovet træ blev ført til indtægt i statsregnskabet.

5. Miljø- og Energiministeriet oplyste i marts 1998, at de nye regler var sat i kraft 1. september 1997. Ministeriet oplyste videre, at der i november 1997 var udsendt supplerende regler, og at de regler, der gjaldt for maskinstationerne, først trådte i kraft 1. januar 1998. Skov- og Naturstyrelsen havde aflagt 3 uanmeldte besøg ved distrikter i november 1997. Der var overalt en god benyttelse og overholdelse af regler, men også visse steder nogen usikkerhed over for særlig de regler, som man sjældent har berøring med.

6. Jeg finder, at arbejdet med udformningen af nye regler har taget meget lang tid, og at ministeriet nu bør sikre, at de efterleves. Efter min opfattelse er procedurer vedrørende rettidig og korrekt tilgang til beholdningsregnskabet, kombineret med et forbedret grundlag til budgettering af driftsmæssige aktiviteter, nødvendige forudsætninger for en effektiv styring af statsskovenes produktion og dermed styrelsens økonomi. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge sagen.

7. Det fremgik af Miljø- og Energiministeriets svar fra august 1995, at Skov- og Naturstyrelsen i oktober 1994 havde udsendt retningslinjer vedrørende udbud og udlicitering.

Ministeriet fremsendte i marts 1998 en oversigt over de arbejder, der havde været udbudt i finansårene 1995-1997. Efter Rigsrevisionens anmodning foretog ministeriet samtidig en vurdering af styrelsens retningslinjer og af de forbedringer, styrelsen havde opnået.

Udbudte arbejder med en kontraktsum på over 200.000 kr. udgjorde i 3 års-perioden i alt ca. 60 mill. kr. Besparelser var opgjort for tidligere opgaver, der enten var udført i eget regi eller eksternt. Styrelsen havde beregnet de årlige besparelser til 1,6 mill. kr. Beløbet vedrørte bl.a. levering af planter til gavn for vildtet og lovpligtig jagtforsikring.
Blandt de større nye arbejder var følgende:
– Detailprojektering af Skjern Å Naturprojekt (9,0 mill.kr.).
– Undersøgelse vedrørende afsætning af juletræer og pyntegrønt (3,9 mill. kr.).
– Udvikling af tilskudssystem (6,1 mill. kr.).
Det var ministeriets vurdering, at Skov og Naturstyrelsen ved de udsendte retningslinjer havde opnået en række besparelser. Der kunne dog være behov for at præcisere retningslinjerne samt de tekniske regler omkring udbud. Ministeriet var tilfreds med, at styrelsen ville udarbejde en egentlig vejledning.

8. Jeg finder, at de årlige besparelser – der i øvrigt vedrører helt perifere områder – er forholdsvis ubetydelige og konstaterer, at de udbudte arbejder kun udgør en meget lille del af styrelsens samlede driftsudgifter, som i 1996 var på ca. 1 mia. kr.

9. Rigsrevisionen vil som anført følge udviklingen af økonomistyringen på området og implementeringen af de nye retningslinjer for beholdningsregnskabet.

Nr. 15 1992
RIGSREVISIONEN
Den 20. maj 1998

Beretning om hærens opgavevaretagelse og økonomistyring.
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

1. I notater af 19. september 1995, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, side 70-73 og 88-92, orienterede jeg statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i de to beretningssager. Begge sager beroede hovedsageligt på en nærmere afklaring af det konceptuelle arbejde vedrørende det samlede forsvars fremtidige økonomistyring og de deraf følgende edbmæssige konsekvenser, hvorfor jeg nu har valgt at udarbejde et samlet notat vedrørende de to beretningssager.

Rigsrevisionen har løbende undervejs i udviklingsprocessen fuldt arbejdet med udviklingen og tilrettelæggelsen af Forsvarsministeriets fremtidige økonomistyring, bl.a. via deltagelse i udvalgsarbejdet.

Desuden har Forsvarsministeriet i en skrivelse af 23. april 1998 redegjort for den fortsatte udvikling i sagerne.

2. »Koordinationsgruppen vedrørende forsvarets økonomistyring (KG/ØKOSTYR)« afgav i juni 1995 rapporten »Redegørelse vedrørende forsvarets økonomistyring« med en række anbefalinger, jf. Endelig betænkning 1993, side 71. Arbejdet med implementeringen af redegørelsens anbefalinger blev iværksat i august 1995 med etablering af implementeringsorganisation vedrørende tilpasning af Forsvarets Administrative Styring (IO/FORASTYR).

I starten vedrørte projektet hovedsageligt den økonomiske styring, men i 1996 blev en række andre styringsopgaver integreret i projektet: Styring af den operative virksomhed, personelstyring materielstyring, etablissementstyring samt informatikstyring. Samtidig besluttede Forsvarsministeriet, at den til projektet knyttede IT-platform skulle omfatte alle myndigheder under ministeriets område. I denne forbindelse ændrede projektet navn til Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) og den til projektet knyttede IT-platform blev benævnt Dansk Forsvars Management og Ressourcestyringssystem (DeMars). Forsvarskommandoen skulle som den største og mest komplekse virksomhed lede projektarbejdet.

Koordineringsgruppen, der i sin tid havde udarbejdet »Redegørelse vedrørende forsvarets økonomistyring« fortsatte nu som en følgegruppe, FG/DeMap, der har til opgave at følge og rådgive om projektet, herunder rådgive om den kommende udvikling i de eksterne krav til forsvarets økonomistyring. Ud over Forsvarskommandoen er Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Regnskabssekretariat, Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen repræsenteret i følgegruppen.

3. DeMapprojektet består af en række projekter og underprojekter, fx. vedrørende den konceptuelle udvikling af styrings- og virksomhedsmodeller, tilpasning og videreudvikling af plankomplekset, virksomhedsoversigter, virksomhedsregnskaber mv., etablering af resultatcentre samt implementering af den nye IT-platform DeMars.

I regi af DeMap har Forsvarskommandoen udarbejdet en styrings- og virksomhedsmodel, et økonomistyringskoncept, et personelstyringskoncept, et materielstyringskoncept samt et koncept for organisatorisk struktur og ledelsesinformation. Styringskoncepterne for Forsvarsministeriets øvrige myndigheder udarbejdes efter de samme grundprincipper som DeMap, men vil selvsagt være enklere i deres opbygning, idet disse myndigheder har en mere enkel organisatorisk opbygning samt en mindre egen støtteproduktion.

4. DeMarsprojektet bygger på en række af de mere konceptuelle projekter. På baggrund heraf undersøgte forsvaret med hjælp fra et konsulentfirma, i hvilket omfang man kunne modernisere og tilpasse forsvarets eksisterende edb-systemer til de nye styringsprincipper, eller om man skulle stile efter et nyt sammenhængende standardprodukt, med så lidt egenudvikling som muligt. Det viste sig at den sidste løsning var at foretrække, såvel af hensyn til funktionaliteten som som driftsøkonomien. Når det nye økonomisystem er fuldt implementeret forventes det således at afløse stort set samtlige eksisterende administrative systemer under ministerområdet. Ca. 70 systemer vil umiddelbart blive erstattet, men ændrede forretningsgange mv. medfører, at i alt ca. 240 IT-systemer vil blive berørt af DeMars.

I foråret 1997 var både det konceptuelle arbejde og de tekniske vurderinger nået så langt, at det kunne danne grundlag for udarbejdelsen af et meget omfattende og detaljeret udbudsmateriale, som blev udsendt medio 1997. Efter en grundig evaluering af de indkomne tilbud afgav implementeringsorganisation indstilling til Forsvarsministriet om valg af leverandør og system. Efter ministeriets godkendelse, har finansudvalget ved Akt 140 25/2 1998 godkendt, at Forsvarsministeriets interne økonomistyring i perioden 1998-2003 trinvis omlægges fra udgiftsstyring til styring efter totalomkostningsprincippet som et supplement til den eksisterende bevillingsstyring.

5. Rigsrevisionen har løbende fuldt projektarbejdet bl.a. gennem deltagelse i udvalgsarbejdet, og jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret gennem det beskrevne projektarbejde har iværksat tiltag, som jeg forventer vil imødekomme alle de væsentlige kritikpunkter på økonomistyringsområdet, der er rejst i de to beretninger. Jeg skal i den forbindelse især pege på, at man nu går over til omkostningsbaseret styring i forsvaret, at valget af IT-platform er et resultat af Forsvarskommandoens meget grundige konceptuelle arbejde forud for udarbejdelssen af udbudsmaterialet og en tilsvarende grundig evaluering af tilbudene – i begge tilfælde efter bistand fra eksterne konsulentvirksomheder, og endelig at DeMars bliver implementeret på hele ministeriets område.

Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at også mindre myndigheder under Forsvarsministeriets område får afsluttet det konceptuelle arbejde, så deres tilslutning til DeMars ikke forsinkes. I øvrigt finder jeg det væsentligt, at hovedlinjerne i den foreliggende implementeringsplan overholdes.

6. I notatet af 20. september 1995 vedrørende beretningen om hærens opgavevaretagelse og økonomistyring (beretning nr. 15/1993), jf. Endelig betænkning 1993, side 89, pkt. 5, oplyste jeg, at jeg fortsat ville følge udviklingen i kvaliteten i uddannelsen inden for hæren.

Forsvarsministeriet har i sin skrivelse af 23. april 1998 nævnt en række tiltag, hvorved man har styrket indsatsen på uddannelsesområdet.

Blandt de angivne tiltag, kan der således nævnes,

• at der fra januar 1996 er sket en omfordeling af normer, så uddannelsesstøttekadrene er udvidet med 40 normer,
• at der i oktober 1997 er etableret en ordning, hvor personel af reserven ansættes som vikarer dels i ubesatte stillinger, dels hvor linieofficerer er befalet til international tjeneste (pr. ultimo marts 1998 er der således tegnet 110 tidsbestemte korttidskontrakter med officerer af reserven),
• at perioden som underafdelingschef er udvidet til 2 år mod tidligere 1 år, og
• at man ved at implementere en ordning, hvor funktionen som operationsofficer i visse kampbataljoner ændres til major.

Ministeriet nævner endvidere, at der fortsat er problemer med at få indkaldt det nødvendige antal kvalificerede værnepligtige, men at udviklingen følges nøje.

7. I notatet oplyste jeg videre, at jeg ville følge udviklingen vedrørende reduktion i antallet af Hærens Operative Kommandos underlagte myndigheder, jf. Endelig betænkning 1993, side 90, pkt. 9. Jeg forventer, at dette punkt bliver behandlet i Forsvarskommissionen af 1997, der afslutter sit arbejde inden udgangen af 1998. Jeg vil løbende følge de initiativer, som dette arbejde måtte resultere i.

8. I notatets pkt. 11, jf. Endelig betænkning 1993, side 90, oplyste jeg endelig, at jeg ville følge spørgsmålet om forenkling af den logistiske struktur. Forsvarsministeriet har i sin skrivelse af 23. april 1998 oplyst, at der siden 1995 er sket følgende ændringer:

• Sjællandske og Jyske Trænregiment er sammenlagt i maj 1997.
• Detailorganisation for Østre Landskommando er godkendt og implementeret i 1997.
• Detailorganisation for Logistisk støttegruppe/Hærens Operative Kommandos enheder er godkendt og implementeret i 1997.
• Detailorganisation for Trænbataljon/Danske Internationale Brigade og Logistikbataljon/Danske Internationale Brigade er godkendt og implementeret i 1998.
• Detailorganisation for Host Nation Support Unit Rear Support Battalion er godkendt og implementeret i 1998. Skitseorganisation for Logistisk Element/Hærens Operative Kommando er udarbejdet.
• På depotområdet er Rapport vedrørende forsynings og depotvirksomheden i forsvaret godkendt i 1996 og rapportens konklusioner er under implementering.

Jeg kan således konstatere, at der i den forløbne periode er taget visse initiativer til at forenkle den logistiske støttestruktur.

9. Jeg har noteret mig, at Forsvarsministeriet har taget en række initiativer som følge af de 2 beretninger. Især finder jeg det tilfredsstillende, at der inden for økonomistyringsområdet er taget meget omfattende initiativer til omlægning af styringen. Udviklingen vil blive fuldt tæt af Rigsrevisionen i de kommende år, herunder vil jeg løbende vurdere, om der sker den fornødne effektivisering af den økonomiske styring. Jeg vil dog på baggrund af de allerede foreliggende initiativer betragte beretningssagerne som afsluttet.

For så vidt angår, opfølgningen på de øvrige punkter i beretningen om hærens opgavevaretagelse og økonomistyring har jeg noteret mig de initiativer, der er iværksat i den forløbne periode. Under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet vil det dog kræve iværksættelse af særskilte nye undersøgelser på områderne, herunder gennemførelse af mere gennemgribende analyser, at vurdere effekten af initiativerne.

Analyser af de omhandlede områder vil indgå i den løbende prioritering af Rigsrevisionens undersøgelser på Forsvarsministeriets område, og jeg betragter som følge deraf også disse punkter i beretningen for afsluttede.

Peter Christensen

fg.

Nr. 16 1992
RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

1. Jeg henviser til mit notat af 14. april 1998 til statsrevisorerne RN 502/98, som gennemgår ministeriets initiativer på området. Det fremgår af notatet, at jeg forsat ikke finder ministeriets tilsyn på området tilstrækkeligt, men at jeg finder problemerne vedrørende forskudsbetalinger til aktieselskabet afklarede og betragter sagen fra bevillingskontrollen for 1992 som afsluttet.

2. I mit notat af 6. maj 1997 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 5354, anførte jeg, at jeg fandt det mindre tilfredsstillende, at Boligministeriet fortsat ikke havde indlagt støttesagerne fra 1992-1994 i det edb-baserede betalingskontrolsystem,

BOSSINF-BET, og at jeg forventede, at ministeriet opprioriterede denne opgave og snarest indlagde sagerne i systemet.

BOSSINF-BET indgår i det integrerede edb-system BOSSINF, der udover BOSSINF-BET bl.a. består af BOSSINF-STB, der er et system for behandling af støttesager.

Boligministeriet sendte den 1. oktober 1997 en redegørelse til Rigsrevisionen, hvoraf det fremgik, at ministeriet havde revurderet sin beslutning om at indlægge 1992-1994-sagerne i BOSSINF-BET.

Boligministeriet anførte i redegørelsen, at baggrunden for ministeriets oprindelige beslutning om at indlægge disse sager i BOSSINF-BET var, at BOSSINF-STB indeholdt sager fra og med 1992, mens BOSSINF-BET først fik virkning fra 1995. Ministeriet fandt det derfor »naturligt« også at indlægge 1992-1994-sagerne i BOSSINF-BET.

Det fremgik videre af Boligministeriets redegørelse, at ministeriet i forbindelse med en overordnet prioritering af sine BOSSINF-projekter på ny havde vurderet ressourceindsatsen og de eventuelle fordele, der kunne opnås ved at indlægge 1992-1994-sagerne i BOSSINF-BET. Ministeriet var nået frem til, at der kun ville kunne opnås en marginal større sikkerhed mod fejl i støttebetalingen. Ministeriet henviste til, at stikprøveundersøgelsen fra december 1995 viste, at der var fejl i under 1 % af de sager, hvor tilsagn om tilskud var afgivet før 1. januar 1995, og at den gennemsnitlige fejlprocent i de fejlbehæftede sager udgjorde 0,21 % af det samlede støttebeløb. Indlæggelse af sagerne i betalingskontrolsystemet ville derfor kun give anledning til meget få og yderst begrænsede korrektioner.

Samlet var det Boligministeriets vurdering, at de fordele, der kunne opnås ved at indlægge 1992-1994-sagerne i BOSSINF-BET, var yderst begrænsede i forhold til de ressourcer, det ville kræve at indlægge sagerne.

Ministeriet anmodede derfor om Rigsrevisionens tilslutning til, at 1992-1994-sagerne ikke blev indlagt i BOSSINF-BET.

På baggrund af Boligministeriets redegørelse for revurderingen af beslutningen om at indlægge 1992-1994-sagerne i BOSSINF-BET har Rigsrevisionen meddelt ministeriet, at man ikke har bemærkninger til, at 1992-1994-sagerne ikke indlægges i systemet.

Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.

Nr. 4 1992

I Rigsrevisionens notat af 13. maj 1997 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995, side 57 58, anføres i pkt. 4, at Socialministeriet har oplyst, at man vil afgive en redegørelse til statsrevisorerne vedrørende berigtigelseskravene og eventuelt et aktstykke til Finansudvalget. I notatets pkt. 5 oplyses, at Socialministeriet er i færd med at afslutte opgørelsen af berigtigelseskravene, og at ministeriet udarbejder et aktstykke om den for meget udbetalte statsrefusion til de sociale udgifter på Færøerne.

Under henvisning hertil skal man meddele, at Socialministeriet ved Akt 5 22/10 97 har fået Finansudvalgets tilslutning til, at Færøernes Landsstyre i 1997 afregner et skønsmæssigt fastsat beløb på 4,4 mill.kr. til den danske stat på grundlag af en opgørelse fra Den færøske Landsrevision af for meget udbetalt statsrefusion til de færøske sociale udgifter i tiden frem til 30. juni 1993.

Der er nærmere redegjort for opgørelsen i aktstykket. Af de 4,4 mill.kr. hviler 1,5 mill.kr. på totalopgørelser, mens 2,9 mill.kr. er opgjort skønsmæssigt, idet det ikke har været muligt inden for en rimelig ressourcemæssig indsats at foretage en egentlig opgørelse.

Det fremgår af aktstykket, at opgørelsen af tilbagebetalingskravet over for Landsstyret er behæftet med usikkerhed, hvortil kommer, at kravet på andre områder frafaldes af staten. Rigsrevisionen og Socialministeriet fandt derfor, at afregningen burde forelægges for Finansudvalget, således at ministeriet indhentede Finansudvalgets tilslutning til, at afregningen mellem Landsstyret og den danske stat for de fejl og mangler, der blev konstateret i Landsrevisionens beretning for 1992/93, sættes til 4.4 mill.kr.

Aktstykket har været forelagt for Rigsrevisionen, som har erklæret, at Rigsrevisionen med det i aktstykket anførte om opgørelsens usikkerhed og begrænsninger m.v., ikke har haft revisionsmæssige bemærkninger til opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet.

Beløbet er optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 1997 og er i januar 1997 indbetalt af Landsstyret til statskassen.

Med indbetalingen af de 4,4 mill.kr. er der afregnet med Landsstyret frem til 30. juni 1993 vedrørende den for meget udbetalte statsrefusion. Pr. 1. juli 1993 bortfaldt refusionsordningen på området og blev erstattet af et bloktilskud, jf. lov nr. 393 af 22. juni 1993 om tilskud til Færøernes hjemmestyre.

/ Knud Hagensen

Nr. 4 1992
RIGSREVISIONEN
Den 9. juni 1998

1. I mit notat af 13. maj 1997, som er optrykt i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 5758, oplyste jeg, jf. pkt. 5, at Socialministeriet var i færd med at afslutte opgørelsen af berigtigelseskravene, og at ministeriet ville udarbejde et aktstykke om den for meget udbetalte statsrefusion til de sociale udgifter på Færøerne.

Jeg betragtede herefter beretningssagen som afsluttet.

2. Socialministeriets redegørelse til statsrevisorerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Nr. 3 1992

1. I deres bemærkninger til mit notat af 7. juli 1994 om teknikas produktivitet (jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992, s. 280) gav statsrevisorerne udtryk for, at Undervisningsministeriet skulle sikre, at teknika kunne dokumentere fordelingen af omkostninger på de gennemførte aktiviteter. Statsrevisorerne anmodede mig tillige om at følge udviklingen og rapportere om konsekvenserne af gennemførelsen af Teknisk Uddannelsesråds handlingsplan for ingeniøruddannelserne (TUR--planen) og budgetreformen for de registrerede forskelle mellem de enkelte teknikas produktivitet. Baggrunden for anmodningen var statsrevisorernes beretning nr. 3/1992 om teknikas produktivitet. Heraf fremgik det bl.a., at der var store forskelle i produktiviteten mellem de enkelte teknika, og at produktiviteten set under ét havde været faldende i perioden 1989-1991.

2. I mit notat af 15. september 1995 (jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. 108) om den fortsatte udvikling i sagen om teknikas produktivitet tilkendegav jeg, at jeg ville følge udviklingen på området og herefter vende tilbage til sagen.

3. I forbindelse med afgivelse af dette notat har Rigsrevisionen gennemgået Undervisningsministeriets og Teknisk Uddannelsesråds akter i sagen samt via Undervisningsministeriet indhentet aktivitets og regnskabsoplysninger fra uddannelsesinstitutionerne. Rigsrevisionens undersøgelse har dækket perioden fra budgetreformens implementering i 1994 frem til 1997.

4. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at ingeniøruddannelsesinstitutionernes produktivitet set under ét har været faldende i perioden 1994 til 1997, og at de indbyrdes forskelle i produktivitet mellem de enkelte institutioner er øget siden 1994. Jeg må konstatere, at en række af de problemer, som fremgik af beretningen om teknikas produktivitet, ikke er blevet afhjulpet.

5. Undervisningsministeriet har anført, at sektoren i perioden 1990 til 1995 oplevede et fald i tilgangen på godt 45 %. En produktivitetsmæssig tilpasning ville have medført store besparelser på teknika. Ifølge Undervisningsministeriet har der været et stærkt politisk ønske om, at ingeniørhøjskolerne ikke fuldt ud skulle tilpasse undervisningsudgiften til antallet af studerende, da det ville føre til en udtynding af de faglige miljøer på institutionerne og dermed en kvalitetssænkning.

6. Notatet indledes med en kort beskrivelse af elementerne i budgetreformen. Dernæst redegøres for udmøntningen af TUR--handlingsplanen, herunder spørgsmålet om kapacitetstilpasningen i ingeniørsektoren. Herefter belyses udviklingen i ingeniøruddannelsesinstitutionernes produktivitet og institutionernes anvendelse af retningsopdelte aktivitetsregnskaber. De afsluttende bemærkninger til sidst i notatet omfatter bl.a. en sammenfatning af undersøgelsens resultater.

7. I 1994 blev der gennemført en budgetreform for de videregående uddannelser. Reformen indebar, at institutionerne fik en bevilling til undervisning og forskning samt til opgaver som fx administration og bygningsdrift, der var knyttet til institutionens primære aktiviteter. For ingeniørhøjskolerne, der ikke har forskningspligt, består bevillingen af 4 komponenter. Et undervisningstaxameter som gives til at dække de direkte undervisningsrelaterede udgifter til lærerløn, materialer mv., og et fællesudgiftstaxameter, som gives til dækning af fx bygningsvedligeholdelse, rengøring mv. Begge taxametre udløses af den faktiske aktivitet, dvs. antallet af årsstuderende, der gennemfører studier af et års normeret varighed på fuldtidsbasis (1 STÅ). Herudover ydes et fast grundtilskud på 1 mill. kr., som gives til at dække institutionens basale udgifter til ledelse mv. Den fjerde og sidste komponent i bevillingen er en bevilling til dækning af institutionens kapitaludgifter (husleje, renter og afdrag på prioritetslån, vedligeholdelse mv.).

Derudover modtager institutionerne også andre særlige bevillinger bl.a. til biblioteksdrift, ejendomsskatter, internationalisering (fra 1996), udviklingsprojekter og kvalitetssikring (fra 1997) samt andre bevillinger til særlige formål efter ansøgning til ministeriet.

8. En eksportingeniør udløste i 1994 45.300 kr. pr. studenterårsværk. Øvrige teknikumingeniører (gl. ordning) og civilingeniører udløste 59.000 kr. De øvrige ingeniøruddannelser (akademi- samt diplomingeniørordningen) udløste 66.000 kr. Siden 1995 har alle ingeniøruddannelser udløst samme takst. Taksten udgjorde i 1995, 1996 og 1997 henholdsvis 67.400 kr., 69.100 kr. og 70.300 kr.

9. Af anmærkningerne til finansloven fremgår det, at ingeniøruddannelserne hører til blandt de uddannelser, der udløser flest ressourcer pr. årsstuderende. Til sammenligning udløste en årsstuderende på fx kemi og biologi 61.100 kr. i 1997.

10. Rigsrevisionen har anmodet ingeniørhøjskolerne om en række regnskabstal. Af disse fremgår det, at de samlede udgifter på ingeniørhøjskolerne i 1994 og i 1997 udgjorde henholdsvis 524 mill. kr. og 489 mill. kr. svarende til et fald på 6,7 %. Heri indgår ikke udgifter til uddannelse af diplomingeniører ved Aalborg Universitet og Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning.

11. Fastsættelsen af taksterne sker på finansloven, og de beror således på en politisk beslutning. I Finansministeriets publikation »Intern kontrol og resultatopfølgning« fra juli 1996 har Finansministeriet omtalt en række stærke og svage sider i taxametersystemet. Blandt de stærke sider nævnes, at systemet er fleksibelt, og at metoden tilskynder institutionerne til at tænke virksomhedsøkonomisk, så de selv tilpasser udbudet efter den faktiske efterspørgsel og eventuelt lukker urentable uddannelser. Ligeledes anføres det, at taxametersystemet tilskynder institutionerne til at sikre høje gennemførelsesprocenter blandt de studerende. Blandt systemets svagheder nævner Finansministeriet, at en markant svigtende efterspørgsel efter en given institutions ydelser sandsynligvis vil have svært ved at slå igennem i form af faktisk institutionslukning.

12. Jeg har konstateret, at antallet af studenterårsværk for diplomingeniører er faldet betydeligt mere end sektorens udgifter i perioden 1994 til 1997. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Finansministeriet blandt taxametersystemets svagheder har nævnt, at en markant svigtende efterspørgsel efter en given institutions ydelser sandsynligvis vil have svært ved at slå igennem i form af faktisk institutionslukning.

13. I undervisningsministerens redegørelse til statsrevisorerne af 8. juni 1994 (jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992, s. 277-280) oplyste ministeren, at indførelsen af takstbudgettering fra 1994 samt en kraftig tilbagegang i søgning til ingeniøruddannelserne havde nødvendiggjort en indsats for at reducere omkostningerne på ingeniørhøjskolerne. Teknisk Uddannelsesråd havde derfor for Undervisningsministeriet udarbejdet en strukturplan for ingeniøruddannelserne, herunder en 2-årig handlingsplan for at sikre kvaliteten i diplomingeniøruddannelsen og en rationel udnyttelse af ressourcerne. I henhold til ministerens redegørelse forventedes en generel forbedring af produktiviteten, når handlingsplanen og effekten af budgetreformen var slået fuldt igennem. Ligeledes blev det forventet, at de indbyrdes forskelle i produktivitet ville blive mindre.

14. Ifølge handlingsplanen skulle den samlede kapacitet på alle ingeniøruddannelserne reduceres med 1.000 pladser fra 5.000 til 4.000, ligesom Teknisk Uddannelsesråd anbefalede, at der som minimum skulle være et optag på 40 studerende pr. retningsområde for at sikre den nødvendige bredde og kvalitet i lærerkorpset til at varetage undervisningen.

15. Samtidig skulle handlingsplanen bidrage til at sikre kvaliteten i uddannelserne i overensstemmelse med intentionerne i ingeniørreformen. Ingeniørreformen indebar bl.a., at teknikumingeniøruddannelsen og akademiingeniøruddannelsen blev erstattet af en 3½-årig diplomingeniøruddannelse.

16. På FL 1994 blev der bevilget 113 mill. kr. over en 4årig periode til gennemførelse af anbefalingerne i Teknisk Uddannelsesråds strukturplan for ingeniøruddannelserne. Denne bevilling, der blev betegnet som TUR--puljen, skulle i overensstemmelse med strukturplanen anvendes til såvel diplom som civilingeniøruddannelsen.

17. På FL 1995 blev der ud over TUR--puljen bevilget særlig økonomisk støtte til de 6 mindste teknika i form af en ekstraordinær grundbevilling på 2 mill. kr. i hvert af årerne 1995, 1996 og 1997, i alt 36 mill. kr. Formålet med denne bevilling, der blev betegnet GEO-puljen, var i henhold til anmærkningerne på finansloven kvalitetssikring af de 6 små teknika. Af Undervisningsministeriets bevillingsskrivelser til disse fremgik det, at bevillingen blev givet til styrkelse af det økonomiske grundlag for opretholdelse af ingeniøruddannelserne på institutionerne.

Den særlige økonomiske støtte blev ydet til Ingeniørhøjskolen i Esbjerg, Ingeniørhøjskolen Sydsjælland, Ingeniørhøjskolen i Horsens, Ingeniørhøjskolen Sønderborg Teknikum, Vestjysk Teknikum i Herning og Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum.

18. Endelig fik ingeniøruddannelsesinstitutionerne bevilget 10 mill. kr. fra ministeriets »nødhjælpmidler«. Vedrørende disse midler har Undervisningsministeriet forklaret, at ingeniøruddannelsesinstitutionerne på grund af indførelse af lønnet praktik i uddannelsen ville mangle taxameterindtægter i 1996. Dette var en engangseffekt, som blev dækket ved en ekstrabevilling.

Ud over de ordinære bevillinger har ingeniøruddannelsesinstitutionerne således fået tilført i alt 159 mill. kr. fra TUR--puljen, GEO-puljen og nødhjælpsmidlerne i perioden 1994-1997.

19. Efter TUR--handlingsplanens fremlæggelse i 1993 er der gennemført en række fusioner på ingeniørområdet.

20. Bevillingen fra GEO-puljen til de små teknika, der indgik i fusionerne, blev overført til de sammenlagte institutioner. Undervisningsministeriet har oplyst, at formålet var at fortsætte de initiativer, der var blevet sat i gang forud for fusionerne.

Bevillingen til Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum i 1997 blev overført til DTU, selv om uddannelsesstedet blev nedlagt pr. 1. januar 1997.

Undervisningsministeriet har anført, at begrundelsen for dette var, at Helsingør Teknikum er det eneste sted i landet, hvor der uddannes skibsingeniører. Det var væsentligt at fastholde den faglige ekspertise og opretholde kvaliteten af det tekniske udstyr mv., der er en forudsætning for uddannelsens gennemførelse.

21. TUR--puljen blev administreret i et samarbejde mellem Teknisk Uddannelsesråd, Ingeniøruddannelsernes Samråd og Undervisningsministeriet. Puljen blev opdelt i 5 formålsbestemte delpuljer: (1) fratrædelser, (2) samarbejde og fusioner, (3) faglige netværk, (4) individuel opgradering samt (5) spydspidsmidler.

22. Undervisningsministeriet meddelte i maj 1994 Ingeniøruddannelsernes Samråd, at ministeriet forestillede sig, at institutionerne kunne søge om puljemidlerne til fratrædelser efter behov, og at midlerne til etablering af samarbejdsaftaler mellem to eller flere ingeniørinstitutioner kunne søges til bl.a. til etablering af fælles lærerkorps, flytteomkostninger, ombygning af laboratoriefaciliteter mv. Ministeriet fandt det endvidere rimeligt, at midlerne til faglige netværk blev fordelt nogenlunde ligeligt mellem retningsområderne, og at midlerne til individuel opgradering blev fordelt efter antallet af institutionernes lærerårsværk. Ud over ovenstående kunne DTU og Aalborg Universitet søge om midler til spydspidsaktiviteter inden for undervisningsområdet.

Undervisningsministeriet har anført, at TUR--midlerne således ikke er fordelt proportionalt på institutionerne efter antallet af studenterårsværk.

23. Tabel 1 viser fordelingen af TUR-puljen på formål.

	Fratræ- delser	Samar- bejde og fusioner	Faglige netværk	Individuel opgradering	Spydspids- midler	I alt	Relativ andel
	–––– Mill. kr. –––– %						–%–
DTU	21,0	10,0	7,5	2,7	9,0	50,2	40,8
Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen	11,5	6,0	10,5	0,7	9,0	37,7	30,6
Københavns Teknikum, Ingeniørhøjskolen	4,0			1,9		5,9	4,8
Odense Teknikum	6,0			1,7		7,7	6,2
Ingeniørhøjskolen i Århus	3,5	1,5	2,0	1,5		8,5	6,9
Ingeniørhøjskolen i Horsens	3,9	1,5	0,7	0,9		7,0	5,6
Handelshøjskole Syd	1,5	1,5	1,0	0,3		4,3	3,5
Handels og Ingeniørhøjskolen i Herning		1,5		0,4		1,9	1,5
I alt	51,4	22,0	21,7	10,0	18,0	123,1
Relativ andel af TUR-puljen i %	41,7	17,9	17,6	8,1	14,6		100,0

¹⁾ Som følge af afrunding kan summer af talsøjler afvige fra totaltal.

Det fremgår af tabel 1, at der er anvendt flest midler til fratrædelsesordninger, nemlig i alt 51,4 mill. kr. svarende til ca. 41,7 % af den samlede TUR-pulje. Det fremgår ligeledes af tabel 1, at der er anvendt færrest midler på individuel opgradering. Endelig fremgår det, at det er DTU og Aalborg Universitet, der har modtaget den største andel af TUR-pulje midlerne, nemlig henholdsvis 40,8 % og 30,6 %.

24. Handlingsplanen fra Teknisk Uddannelsesråd var som nævnt baseret på, at uddannelseskapaciteten blev nedbragt fra 5.000 til 4.000 pladser. Rigsrevisionen anmodede på den baggrund Undervisningsministeriet om at oplyse, hvordan kapaciteten var opgjort i Teknisk Uddannelsesråds handlingsplan. Ministeriet blev endvidere anmodet om at redegøre for udviklingen i kapaciteten i perioden fra 1994 til 1997 opgjort efter samme metode som i handlingsplanen.

25. Undervisningsministeriet oplyste, at ingeniøruddannelseskapaciteten i 1993 på 5.000 pladser var udtryk for den fysiske (lokale og laboratoriemæssige) kapacitet. 5.000 var det antal studerende, der i 1990 kunne optages og blev optaget på ingeniøruddannelsesinstitutionerne. Fra 1990 til 1995 faldt det faktiske optagelsestal inkl. civilingeniøruddannelsen fra ca. 5.000 til ca. 2.900.

26. Undervisningsministeriet oplyste endvidere, at den fysiske kapacitet ikke er blevet reduceret i takt med det faldende optagelsestal, bl.a. fordi man vidste, at et optagelsestal på under 3.000 ville være for lidt til at dække samfundets efterspørgsel efter ingeniører.

27. I perioden 1994 til 1997 er der ifølge Undervisningsministeriets sket visse mindre ændringer af den fysiske kapacitet. Det skyldes især fusionen i 1995 mellem DTU og Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum og den senere afvikling af uddannelsesstedet i Helsingør. Endvidere flyttede ingeniøruddannelsen i Sønderborg til andre og mindre lokaler i forbindelse med fusionen mellem Handelshøjskole Syd og Ingeniørhøjskolen Sønderborg Teknikum.

28. Undervisningsministeriet har endvidere gjort opmærksom på, at Teknisk Uddannelsesråd i 1997 internt har justeret deres skøn over den nødvendige årlige kandidatproduktion fra 3.000 til 45.000 ingeniører pr. år. Det nye skøn er bl.a. fremkommet på baggrund af en prognose udarbejdet af Akademiet for de tekniske Videnskaber, der blev offentliggjort i marts 1996. Det ændrede skøn vil fremgå af uddannelsesrådets fremtidige rapporter.

29. Teknisk Uddannelsesråd påpegede endvidere i handlingsplanen fra 1993, at der var retningsområder på de små teknika, hvor der kun blev optaget 10 til 25 studerende. Det var ifølge uddannelsesrådet hverken kvalitets eller ressourcemæssigt forsvarligt med et så lavt optag på retningsområderne. Uddannelsesrådet anbefalede, at der som minimum blev optaget 40 studerende pr. retningsområde for at sikre den nødvendige bredde og kvalitet i lærerkorpset. Det var derfor nødvendigt at tilskynde til sammenlægninger af en række ingeniørretninger på færre ingeniørinstitutioner på det regionale plan.

30. Hensigten med at afsætte de midler, der senere blev til TUR-puljen, var i henhold til handlingsplanen at tilskynde institutionerne til at indgå forpligtende samarbejde på det regionale plan med det formål at sikre et optagelsestal på mindst 40 pr. retningsområde.

31. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at de tre mindste uddannelsessteder for diplomingeniører i 1997 fortsat havde retningsområder med et optag på under 40 studerende. Handelshøjskole Syds ingeniørfaglige område (den tidligere ingeniørhøjskole i Sønderborg) optog eksempelvis 17 studerende på maskiningeniørretningen og 13 studerende på produktionsingeniørretningen i 1997.

32. Jeg må konstatere, at ingeniøruddannelseskapaciteten – forstået som fysisk kapacitet – ikke er blevet tilpasset i overensstemmelse med TUR-handlingsplanens anbefalinger. Når der ses bort fra afviklingen af Helsingør Teknikum, er kapaciteten stort set uændret, siden handlingsplanens fremkomst. Undervisningsministeriet har bemærket, at fusionerne i Sønderborg og Helsingør har medført en fysisk indskrænkning på ca. 10.000 m². I 1990, hvor det samlede optag var på ca. 5.000 studerende, optog Helsingør Teknikum ca. 130 studerende.

33. Med henblik på at belyse udviklingen i ingeniørhøjskolernes produktivitet har Rigsrevisionen anmodet Undervisningsministeriet om at tilvejebringe aktivitets og regnskabsoplysninger fra de uddannelsesinstitutioner, der i perioden 1994 til 1997 har uddannet teknikum, akademi og diplomingeniører.

34. Aalborg Universitet har oplyst, at det ikke har været muligt at give ministeriet retvisende oplysninger om omfanget af de udgifter, der kan henføres til diplomingeniøruddannelsen, idet uddannelsen er for tæt integreret i institutionens øvrige teknisknaturvidenskabelige uddannelser. Rigsrevisionen har derfor valgt ikke at inddrage Aalborg Universitet i opgørelserne.

35. På baggrund af uddannelsesinstitutionernes oplysninger har Rigsrevisionen beregnet udgifterne pr. studenterårsværk i perioden 1994 til 1997. Udgifterne er opgjort som summen af henførbare udgifter (ordinær uddannelse) og fællesudgifter, og der er således taget højde for forskellig regnskabsmæssig registrering af fællesudgifter og undervisningsudgifter. Udgifterne er omregnet til 1994-priser, hvorved der er korrigeret for udviklingen i lønninger og priser i perioden.

36. Institutionernes udgifter pr. studenterårsværk i perioden 1994 til 1997 fremgår af tabel 2. Institutionerne er opstillet i faldende orden efter antallet af optagne studerende i 1997.

¹⁾ De medregnede fællesudgifter omfatter også fællesudgifter, der vedrører åben uddannelse, adgangskursus og praktik. Handels og Ingeniørhøjskolen i Herning har ikke oplyst fællesudgifter og er derfor udeladt af tabellen.

Af tabel 2 fremgår det, at udgiften pr. studenterårsværk er højere i 1997 end i 1994 for samtlige institutioner med undtagelse af Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum. Institutionernes gennemsnitlige udgift pr. studenterårsværk, der i 1994 udgjorde 80.300 kr., var i 1997 steget til 85.400 kr. Dette svarer til en stigning på 6,4 %.

37. Af tabel 2 fremgår det endvidere, at der er store forskelle i udgifterne pr. studenterårsværk ingeniørhøjskolerne imellem. Forskellen mellem institutionerne med de højeste og laveste udgifter pr. studenterårsværk udgjorde i 1994 15.700 kr., hvilket svarer til en forskel på 21,6 %. I 1997 var forskellen øget til 19.100 kr. svarende til en forskel på 23,3 %.

38. Undervisningsministeriet har hertil anført, at man, hvis man sammenligner ingeniørhøjskolernes udgiftsniveau pr. studenterårsværk, skal være opmærksom på, at grundbevillingen på 1 mill. kr. pr. institution vejer relativt meget mere på en lille institution end på en stor. Ministeriet har tillige anført, at GEO-puljen har forstærket denne tendens yderligere. Endelig skyldes en eventuel øgning af forskellen mellem institutionernes udgifter pr. studenterårsværk ifølge ministeriet, at TUR-midlerne ikke er fordelt proportionalt mellem institutionerne på grundlag af studenterårsværk.

39. Rigsrevisionen har endvidere sammenholdt antallet af lærerårsværk med antallet af studenterårsværk på ingeniørhøjskolerne. Tabel 3 viser antallet af årsværk i forhold til produktionen af studenterårsværk.

Det fremgår af tabel 3, at det gennemsnitlige antal studenterårsværk pr. lærerårsværk er faldet fra 8,76 i 1994 til 8,26 i 1997. Dette svarer til et fald på 5,7 %. Bortset fra DTU og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum havde samtlige institutioner et lavere antal studenterårsværk pr. lærerårsværk i 1997 end i 1994. Faldet i produktivitet har været mest markant for de små ingeniørhøjskoler i Horsens, Sønderborg og Herning.

Tabellen viser samtidig, at forskellen mellem institutionernes produktivitet er blevet større i perioden. Mens forskellen mellem de institutioner, der i 1994 havde det højeste og det laveste antal studenterårsværk pr. lærerårsværk, var på 18,4 %, var forskellen i 1997 på 55,2 %.

40. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at udgifterne pr. studenterårsværk med en enkelt undtagelse er øget for samtlige institutioner i perioden, og at det gennemsnitlige antal studenterårsværk pr. lærerårsværk er faldet. Perioden 1994 til 1997 er således karakteriseret ved en faldende produktivitet for sektoren som helhed. Samtidig har Rigsrevisionens gennemgang vist, at forskellen mellem institutionernes produktivitet er øget. Dette afspejler sig såvel i opgørelserne over udgifterne pr. studenterårsværk som i opgørelserne over antallet af studenterårsværk pr. lærerårsværk.

41. Undervisningsministeriet har oplyst, at de udgiftsmæssige konsekvenser af budgetreformen og TUR-handlingsplanen først kan aflæses efter TUR-bevillingernes ophør. Ministeriet har videre anført, at de politiske målsætninger om opretholdelse af et kvalitativt tilfredsstillende niveau og geografisk spredning af uddannelserne er søgt opfyldt.

42. Jeg må konstatere, at budgetreformen og TUR-handlingsplanen ikke har haft den produktivitetsforbedrende og produktivitetsudjævnende effekt, som undervisningsministeren forventede, at de ville have.

43. I beretningen om teknikas produktivitet konstaterede Rigsrevisionen, at Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum som den eneste institution anvendte aktivitetsregnskaber, hvor der var foretaget en konsekvent fordeling af udgifter på retninger.

44. Som led i opfølgningen af sagen anmodede Rigsrevisionen Undervisningsministeriet om aktivitetsregnskaber for de uddannelsesinstitutioner, der uddannede diplomingeniører opdelt på uddannelsesretninger. Det fremgik af de indsendte regnskaber, at det bortset fra Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum kun er ingeniørhøjskolen i Århus, der anvender aktivitetsregnskaber med en konsekvent fordeling af direkte henførbare udgifter på retninger.

45. De retningsopdelte aktivitetsregnskaber viste for begge institutioners vedkommende, at der var betydelige forskelle i skolernes faktiske udgifter pr. studenterårsværk mellem uddannelsesretningerne. Ved Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum var forskellen mellem den billigste og den dyreste retning på 67 % i 1997. Eksportingeniørretningen var den billigste uddannelsesretning med henførbare udgifter på ca. 49.000 kr. pr. studenterårsværk. Til sammenligning var udgifterne til den dyreste retning, stærkstrømsingeniørretningen, på ca. 82.000 kr. pr. studenterårsværk. Ved Ingeniørhøjskolen i Århus var forskellen mellem den billigste og den dyreste retning på 77 % i 1997. Udgifterne til elektroingeniører var på ca. 65.000 kr. pr. studenterårsværk, mens den tilsvarende udgift til stærkstrømsingeniører var på 115.000 kr.

46. Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med iværksættelsen af ordningen om virksomhedsregnskaber har udmeldt et generelt krav om formålskontering af udgifter på uddannelsesniveau. Undervisningsministeriet har ikke ønsket at pålægge ingeniørhøjskolerne yderligere detaljerede krav. Institutionerne må med udgangspunkt i ministeriets krav tilrettelægge regnskabsaflæggelsen under hensyntagen til egne behov i økonomistyringen. Undervisningsministeriet har i den forbindelse anført, at små og store institutioner vil have forskellige behov for regnskabsmæssig opdeling i økonomistyringen.

47. I deres bemærkninger til mit notat af 7. juli 1994 anførte statsrevisorerne, at undervisningsministeren skulle sikre, at teknika til enhver tid kan dokumentere fordelingen af omkostninger på de gennemførte aktiviteter. Jeg må konstatere, at kun 2 af de i alt 9 institutioner, der varetager uddannelse af diplomingeniører, er i stand til at redegøre for og dokumentere omkostningerne ved de gennemførte aktiviteter. På baggrund af aktivitetsregnskaberne for ingeniørhøjskolerne i København og Århus kan det konkluderes, at der er betydelige reelle forskelle mellem udgifterne til de forskellige retninger indenfor diplomingeniøruddannelsen. Det er min opfattelse, at alle institutioner bør kunne redegøre for fordelingen af omkostninger ved de gennemførte aktiviteter, og at der derfor skal anvendes retningsopdelte aktivitetsregnskaber.

48. Rigsrevisionen har med henblik på opfølgning af sagen om teknikas produktivitet undersøgt de uddannelsesinstitutioner, der har uddannet diplomingeniører i perioden 1994 til 1997.

Undersøgelsen har vist, at antallet af studenterårsværk for diplomingeniører er faldet betydeligt mere, end sektorens udgifter i perioden.

Set under ét har ingeniøruddannelsesinstitutionerne udvist en faldende produktivitet. Samtidig er de indbyrdes forskelle i produktivitet mellem de enkelte institutioner øget siden periodens begyndelse. Det er fremgået af undersøgelsen, at især de små uddannelsessteder for diplomingeniører har haft en markant negativ produktivitetsudvikling.

Jeg må derfor konstatere, at ministerens forventning om en generel forbedring af produktiviteten, og om at de indbyrdes forskelle i produktivitet ville blive mindre, når TUR-handlingsplanen og effekten af budgetreformen var slået igennem, ikke er blevet indfriet.

49. Undervisningsministeriet har oplyst, at det efter ministeriets opfattelse er meget problematisk at foretage beregninger af produktivitet på teknika i en overgangsperiode, hvor institutionerne modtager midlertidig støtte. Ifølge ministeriet var formålet med støtten at sætte institutionerne i stand til at tilpasse undervisningskapaciteten samt at sikre undervisningskvaliteten på trods af taxameterindtægtsfald. Herudover har ministeriet fundet, at produktivitetsberegninger målt ved omkostninger divideret med studenterårsværk i en overgangsperiode med ekstraordinær økonomisk støtte vil være misvisende.

50. Jeg må konstatere, at det var et hovedformål med de midler, der blev givet til implementering af TUR-handlingsplanen, at sikre en rationel udnyttelse af ressourcerne til diplomingeniøruddannelsen.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der reelt har været en tydelig negativ udvikling i sektorens produktivitet i perioden 1994 til 1997, og at produktivitetsudviklingen har været markant negativ for de små uddannelsessteders vedkommende.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at den foretagne beregning af udgifter pr. studenterårsværk er et groft mål for uddannelsesinstitutionernes produktivitet, jf. tabel 2. Rigsrevisionen har imidlertid også sammenholdt antallet af studenterårsværk med antallet af lærerårsværk, jf. tabel 3. Ved denne produktivitetsberegning er der set bort fra institutionernes indtægter og udgifter. Beregningen bekræfter det generelle billede af en negativ udvikling i institutionernes produktivitet.

51. Rigsrevisionens undersøgelse har endvidere vist, at ingeniøruddannelseskapaciteten ikke er blevet tilpasset i overensstemmelse med TUR-handlingsplanens anbefalinger. Når der ses bort fra afviklingen af Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum, er kapaciteten stort set uændret, siden handlingsplanen blev fremlagt.

Undersøgelsen har ligeledes vist, at handlingsplanens anbefalinger om et minimumsoptag pr. retningsområde ikke er blevet fulgt, idet de tre mindste uddannelsessteder for diplomingeniører i 1997 fortsat havde retningsområder med et optag på under 40 studerende pr. retningsområde.

52. Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat et nyt arbejde om den institutionelle struktur for hele det videregående uddannelsesområde. Det er ifølge ministeriet en forudsætning for opretholdelse af uddannelser på et højt kvalitativt niveau også uden for de store uddannelsesbyer, at der sker en vis samling af de uddannelsesinstitutioner, der i dag udbyder videregående uddannelse. Undervisningsministeriet har endelig oplyst, at Folketinget vil drøfte de videregående uddannelsers institutionelle struktur i efteråret, og at ingeniørhøjskolerne i den forbindelse vil indtage en central plads.

53. Samlet må jeg konstatere, at en række af de problemer, som fremgik af beretningen om teknikas produktivitet, ikke er blevet afhjulpet. Jeg forventer, at ministeriets initiativer vedrørende den institutionelle struktur for det videregående uddannelsesområde vil resultere i en bedre produktivitet for ingeniørhøjskolerne.

Nr. 7 1992

RIGSREVISIONEN
Den 29. april 1998

Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om økonomi og produktivitet på erhvervsskolernes skolehjem (beretning nr. 7/1992)

I. Indledning

1. I mit notat af 15. september 1995 om den fortsatte udvikling i sagen om økonomi og produktivitet på erhvervsskolernes skolehjem tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge ministerens initiativer på området og orientere statsrevisorerne, hvis jeg skønnede det påkrævet, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. 110 f.

Til brug herfor har jeg fulgt udviklingen på området og senest i marts 1998 indhentet en udtalelse fra Undervisningsministeriet.

II. Kapacitetsudnyttelse og produktivitet på erhvervsskolernes skolehjem

2. Som nævnt i mit notat havde ministeriet på baggrund af statsrevisorernes beretning besluttet at gennemføre en systematisk undersøgelse af kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten på skolehjemsområdet for perioden 1991-1995. Formålet var at undersøge, om der efter erhvervsuddannelses- og erhvervsskolereformen i 1991 var rettet op på den utilfredsstillende udvikling i skolehjemmenes kapacitetsudnyttelse og produktivitet. Undersøgelsens formål var endvidere at give ministeriet overblik over det fremtidige behov for skolehjemskapacitet, herunder hvordan kapaciteten skulle fordeles mellem skolehjemmene.

3. Ministeriets undersøgelse for 1991-1995 viste, at skolehjemmenes samlede kapacitet målt ved antallet af normerede sengepladser var steget med 2,5%, så den i 1995 udgjorde 5.502, mens det faktiske antal sengepladser var næsten uændret i perioden og i 1995 androg 5.419 pladser.

I samme periode faldt skolehjemmenes samlede aktivitet med knap 8% til 4.360 årselever i 1995. Faldet dækker over to modsatrettede tendenser: antallet af skolehjemsberettigede årselever, der udløser tilskud, faldt således med godt 14% til 3.677 i 1995, mens antallet af øvrige årselever (ikke-tilskudsberettigede) i perioden steg med ca. 57% til 684 i 1995.

I tabel 1 er vist udviklingen i kapacitetsudnyttelsen opgjort for det faktiske antal sengepladser på skolehjemmene.

Tabel 1: Kapacitetsudnyttelse, skolehjemsberettigede årselever henholdsvis alle skolehjemsårsele-Kilde:Undersøgelsen »Kapacitetsudnyttelse og produktivitet på skolehjem«, bilagstabel 4. Undervisningsministeriet – Erhvervsskoleafdelingen 1997.

Det fremgår af tabellen, at kapacitetsudnyttelsen for såvel skolehjemsberettigede elever som for alle elever under ét steg fra 1991 til 1992 for derefter at falde i 1993 og 1994. Kapacitetsudnyttelsen opgjort på grundlag af antallet af skolehjemsberettigede elever faldt yderligere i 1995 til 0,679, mens udnyttelsen opgjort på grundlag af samtlige skolehjemsårselever steg en anelse til 0,805. (Det skal i den forbindelse bemærkes, at en kapacitetsudnyttelse på 1,0 svarer til fuld udnyttelse i 40 uger om året. Teoretisk set kan kapacitetsudnyttelsen komme op på 1,3, hvis skolehjemmet også udnyttes i ferieperioder mv.).

På baggrund af undersøgelsen konkluderede ministeriet, at kapacitetsudnyttelsen på skolehjemmene generelt var faldende på landsplan, men at skolehjemmene til en vis grad havde formået at anvende den overskydende kapacitet til indkvartering af ikke-tilskudsberettigede elevgrupper. Ministeriet vurderede, at den reelle overkapacitet kun udgjorde omkring 6%, når man tog hensyn til skolernes behov for en vis udsvingsmargin og skolernes egne forventninger om stigende aktivitet i de kommende år. Senere opgørelser har vist, at antallet af tilskudsberettigede skolehjemsårselever i 1996 og 1997 steg til ca. 3.900 årselever. Ministeriet har endvidere oplyst, at såvel prognoser som skolernes forventninger tyder på et stadigt øget behov, hvorfor der på finansloven for 1998 budgetteres med 4.100 skolehjemsberettigede årselever. Aktivitetsniveauet på skolehjemmene for så vidt angår antallet af skolehjemsberettigede elever i 1998 vil således svare til knap 96% af aktivitetsniveauet i 1991.

Ministeriets undersøgelse viste i øvrigt, at kapacitetsudnyttelsen varierede meget fra skolehjem til skolehjem. 4 ud af de i alt 32 skolehjem havde i 1995 en udnyttelse på 0,5 eller derunder, mens 6 skolehjem havde en udnyttelse på mere end 1,0.

Undersøgelsen af skolehjemmenes produktivitet i perioden 1991-1995 viste, at udgifterne pr. elev (målt i faste priser) steg fra 1991 til 1994 med godt 11% for derefter at falde i 1995 til et niveau, der lå ca. 6% over niveauet for 1991. Ministeriet tog dog visse forbehold over for opgørelsen af produktiviteten, da undersøgelsen var udarbejdet på grundlag af meget rå data. En senere analyse har ifølge ministeriet vist, at de stigende enhedsomkostninger bl.a. skyldes, at skolehjemmene belastes med en stigende del af den enkelte skoles fællesudgifter, hvortil kommer merudgifter som følge af standardforbedringer med henblik på indkvartering af ikke-tilskudsberettigede elever.

4. Sammenfattende fandt ministeriet, at udviklingen i kapacitetsudnyttelsen og udgifterne pr. årselev udtrykte en vis tilpasningsevne hos skolehjemmene.

Ministeriets undersøgelse har vist, at den negative udvikling, der var omtalt i statsrevisorernes beretning, er fortsat i 1991-1995, om end der kan spores en vis stabilisering i 1995. Til brug for dette notat bad Rigsrevisionen ministeriet oplyse, om skolehjemmenes kapacitet, kapacitetsudnyttelse og produktivitet samt udviklingen i disse størrelser efter ministeriets vurdering er tilfredsstillende.

Ministeriet har oplyst, at man ønsker den eksisterende kapacitet udnyttet bedst muligt, og at man derfor har anlagt en restriktiv holdning overfor etablering af nye skolehjem. Det er ministeriets opfattelse, at kapacitetsudnyttelsen p.t. kan forbedres, og ministeriet har med denne begrundelse afvist ønsker om skolehjemsetablering i Svendborg, Vejle og Fredericia-Middelfart. Kapacitetsudnyttelsen indgår således som et blandt flere af de nye kriterier for skolehjemsetablering, som ministeriet har fastlagt efter færdiggørelsen af kapacitetsundersøgelsen.

Ministeriet har endvidere oplyst, at man har fulgt kapacitetsudviklingen i 1996 og 1997, hvor det kan konstateres, at kapacitetsudnyttelsen målt i forhold til de skolehjemsberettigede årselever er forbedret, idet antallet af tilskudsberettigede årselever er steget.

Ministeriet har samtidig bemærket, at kapacitetsudnyttelsesbegrebet efter indførelsen af bygningstaxameteret ikke længere kan tillægges den samme betydning, idet skolerne er frit stillet m.h.t. at ændre antallet af senge på de enkelte værelser, ligesom det er aktiviteten, og ikke kapaciteten, som er tilskudsudløsende.

III. Forsøg med erhvervsskolernes skolehjem

5. I mit notat omtalte jeg et igangværende forsøg med åbent kostskolemiljø, hvor ubenyttede skolehjemspladser blev tilbudt elevgrupper, som ikke er omfattet af det eksisterende afstandskriterium for optagelse. Som led i undervisningsministerens planer om "Uddannelse til alle" og "Frafaldskampagnen" forsøgte man at opkvalificere erhvervsuddannelserne gennem inddragelsen af erhvervsskolernes kostafdelinger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Det overordnede formål med skolehjemsforsøget var at mindske frafaldet i uddannelserne, bl.a. ved at give svage elever større mulighed for gennemførelse af deres uddannelse. Desuden skulle forsøget bidrage til at tilvejebringe viden om, hvilke elevgrupper, der har et skolehjemsbehov, men som i dag ikke er skolehjemsberettigede.

Forsøget har været inddelt i tre runder med begyndelse i august 1994. Der er udarbejdet evalueringsrapporter for de to første forsøgsrunder, og en midtvejsrapport pr. 1. oktober 1997 for 3. runde.

I rapporterne konkluderes det blandt andet, at flere elever gennemfører deres skoleperiode på grund af forsøgets muligheder, at det er muligt at fastholde frafaldstruede elever i uddannelsessystemet, at undervisningsafdelingernes øgede opmærksomhed på skolehjemsmuligheden har medført, at de i højere grad er begyndt at "indtænke" skolehjemmet i de uddannelser, hvor det er fagligt relevant, og at der er sket en holdningsændring blandt personalet over for elever med vanskeligheder. Forsøget viste dog også, at skolehjemstilbuddet ikke er egnet til at fastholde meget hårdt belastede elever, fx unge med alvorlige misbrugsproblemer, i erhvervsuddannelse.

Skolehjemsforsøget forventes afsluttet medio 1998.

IV. Initiativer fra Undervisningsministeriet

6. Tidligere havde Undervisningsministeriet mulighed for at styre skolehjemmenes kapacitet via centrale godkendelser af køb, leje og større ombygninger af lokaler. Denne godkendelsesordning bortfaldt ved indførelse af bygningstaxameter i 1995, og ministeriet har nu kun mulighed for at styre kapaciteten via fordeling af rammetilskuddet til skolehjem. I praksis har ministeriet opretholdt et krav om godkendelse af nye skolehjem, ligesom ministeriet har pålagt skolerne at overholde eksisterende normtal for de enkelte skolehjems pladser.

7. På baggrund af den ovenfor omtalte kapacitetsundersøgelse finder ministeriet, at der fortsat er behov for ministeriel godkendelse af nye skolehjem. Ministeriet har oplyst, at fælles objektive kriterier for skolehjemsetablering er udarbejdet i sommeren 1997. Etablering af nye skolehjem forudsætter, at

Ministeriet har endvidere med virkning fra finansåret 1998 fundet det nødvendigt at ændre kapacitetsstyringens fokus fra begrænsning af sengepladser til begrænsning af tilskudsudløsende aktiviteter gennem fastsættelse af et loft for antallet af tilskudsudløsende årselever for hvert skolehjem. Loftet er fastsat med udgangspunkt i skolehjemmets aktivitet i tidligere år.

Ministeriet har navnlig begrundet de nye retningslinier med hensynet til budgetteringssikkerhed, idet bevillingen på finansloven ikke giver adgang til at afholde merudgifter som følge af øget aktivitet. Skolerne kan således principielt afvise skolehjemsberettigede elever, hvis der ikke er plads inden for loftet. Ministeriet vil dog finde en sådan afvisning uheldig og uhensigtsmæssig, og ministeriet er derfor indstillet på en dialog med skolerne om en eventuel omfordeling.

Videre har ministeriet bemærket, at tilskud med indførelsen af bygningstaxameter fra 1995 ydes uafhængigt af skolehjemmenes fysiske kapacitet. Dette skulle motivere skolerne til at tilvejebringe den fornødne aktivitet (årselever) til udfyldelse af en eventuel overskydende kapacitet, eller til at afhænde den overskydende kapacitet.

8. Ministeriet tilkendegav i januar 1997 over for Rigsrevisionen, at kapacitetsundersøgelsen indgik i et projekt om indkvartering af elever og kursister, og at projektet skulle munde ud i en samlet strategi for den fremtidige udvikling på området.

I marts 1998 har ministeriet oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er formuleret en samlet strategi for området, idet det i øjeblikket vurderes, hvorvidt de foreløbige resultater af skolehjemsforsøget, kapacitetsspørgsmålet samt en undersøgelse af vilkår for voksenelever på skolehjem skal indbefattes i en fremtidig strategi for skolehjemsområdet. Ministeriet overvejer konkret, om frafaldstruede elever i et vist omfang skal kunne optages på skolehjem, uagtet at de ikke opfylder afstandskriteriet. Desuden overvejer ministeriet om elever på erhvervsgymnasiale uddannelser, der også har været omfattet af skolehjemsforsøget, også skal tilbydes skolehjemsophold.

Endvidere finder ministeriet, at det af hensyn til dels ændringer i elevsammensætningen blandt de skolehjemsberettigede elever, dels skolernes muligheder for at anvende uudnyttet kapacitet til andre aktiviteter inden for skolens formål kan være hensigtsmæssigt at ændre på arealnormen på erhvervsskolernes skolehjem, der er uændret siden 1960, for at opnå en mere tidssvarende standard. En forhøjelse af arealnormen vil indebære øgede tilskud pr. årselev.

V. Skolehjemmenes økonomi 1991-1997

9. Før 1991 dækkede staten skolernes nettoudgifter til drift af skolehjem. Erhvervsskolereformen indebar, at tilskuddene ydes efter objektive kriterier, dvs. uafhængigt af skolernes udgifter. På bygningsområdet blev taxameterprincippet dog først gennemført fra 1995.

Det fremgik af beretningen om skolehjem, at skolernes indtægter (herunder statslige tilskud) og udgifter vedrørende skolehjem var relativt konstante i årene 1988-1990, selvom aktiviteten faldt.

I tabel 2 er vist udviklingen i skolehjemmenes indtægter og udgifter efter erhvervsskolereformen i 1991 og frem til 1997.

Kilde:Undervisningsministeriets publikationer »Erhvervsskolernes økonomi« for 1991-1996 samt ministeriets oplysninger for 1997.
(1)Kostafdelinger ved landbrugsskoler er ikke medtaget.
²Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med tallene fra beretningen (nr. 7/92), bl.a. fordi tilskud til ikke-erhvervsskoler indgår i opgørelsen.
(3)Tallene for 1997 er endnu ikke endeligt konsolideret, da skolerne fortsat indsender rettelser til Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabellen, at de første års overskud er afløst af underskud i 1995-1997, omend der er en mindre resultatforbedring i 1997 i forhold til 1996 som følge af, at indtægterne er steget kraftigere end udgifterne. Tallene for 1997 er dog behæftet med en vis usikkerhed, jf. noten til tabellen. Ministeriet har oplyst, at de stigende indtægter primært hidrører fra øgede tilskud, dels som følge af P/L-regulering af taksterne, dels som følge af stigende aktivitet. Resultatet for 1997 er også påvirket af et engangstilskud på 1,0 mill. kr.

Ministeriet finder, at resultatforbedringen især må henføres til, at erhvervsskolerne har foretaget en tilpasning af omkostningsstrukturen, da taksten pr. årselev i 1997 er stort set uændret.

VI. Sammenfattende bemærkninger

10. Ministeriets undersøgelse har vist, at skolehjemmenes kapacitetsudnyttelse og produktivitet på landsplan generelt var faldende i årene 1991-1995, selvom der kan spores en vis stabilisering i 1995. Aktiviteten har været stigende i 1996 og 1997, og der kan for 1998 forventes yderligere stigninger. Skolehjemmenes økonomiske resultater er forværret i perioden 1991-1996. I 1997 er resultatet tilsyneladende forbedret, men skolerne har fortsat et betydeligt underskud på driften af skolehjem.

På denne baggrund finder jeg, at der fortsat er behov for, at Undervisningsministeriet følger skolehjemmenes økonomi og kapacitetsudnyttelse. Ved fastlæggelsen af en strategi for området bør ministeriet nøje overveje, om de gældende regler indeholder tilstrækkeligt incitament for skolerne til at nedbringe overflødig skolehjemskapacitet.

Jeg har bemærket, at ministeriet har anlagt en restriktiv holdning over for etablering af nye skolehjem, idet man p.t. har afvist 3 ud af 4 ansøgerskoler, samt at ministeriet overvejer at udvide kredsen af skolehjemsberettigede elever, primært med det sigte at fastholde eleverne og forbedre uddannelserne. Dette må forventes at forbedre kapacitetsudnyttelsen, forudsat at aktivitetsforøgelsen sker ved eksisterende skolehjem, der har overskydende kapacitet.

Jeg vil fortsat følge udviklingen og resultaterne af ministeriets initiativer på området.

Nr. 16 1992
RIGSREVISIONEN
Den 14. april 1998

1. I Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 er mit notat af 6. maj 1997 om den fortsatte udvikling i 4 sager i beretning om bevillingskontrollen – nr. 16/1992 – optrykt på side 53 ff. Sag nr. 2 drejede sig om forskudsbetalinger til A/S Dyrehavsbakken. Som nævnt i pkt. 14. forventede jeg bl.a., at departementet styrkede sit tilsyn med Skov- og Naturstyrelsen.

Med henblik på at orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen, bad Rigsrevisionen i februar 1998 Miljø- og Energiministeriet om at redegøre for nogle spørgsmål i forbindelse med A/S Dyrehavsbakken (forskudsbetalinger, investeringsaftalen og tilsynet). Miljø- og Energiministeriet svarede med skrivelse af 6. marts 1998.

a. Forskudsbetalinger til A/S Dyrehavsbakken

2. Ifølge en oversigt af 26. maj 1997 udarbejdet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens udtræden af A/S Dyrehavsbakken var der pr. 29. januar 1997 udbetalt 423.900 kr. for meget i a conto til aktieselskabet.

3. Miljø- og Energiministeriet oplyste i marts 1998, at acontobetalingerne til A/S Dyrehavsbakken i sæsonen 1995/96 skete i henhold til et godkendt likviditetsbudget. Der blev imidlertid ved en fejl udbetalt en rate på 625.000 kr. for meget i august 1996. Da styrelsen havde gennemgået teltholdernes opgørelser af afgifter for sæsonen, viste det sig, at der netto var udbetalt de omtalte 423.900 kr. for meget.

Ifølge allonge af 16. december 1996 til investerings- og handlingsplanen af 14. marts 1996 skulle Skov- og Naturstyrelsen, når Finansudvalgets godkendelse forelå, indskyde et beløb på ca. 650.000 kr. i A/S Dyrehavsbakken. Styrelsen fandt det derfor forsvarligt at modregne det for meget betalte beløb i forbindelse med den endelige afregning ved sin udtræden af aktieselskabet. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 14. maj 1997.

Miljø- og Energiministeriet var enig med Rigsrevisionen i, at afregning 120 dage efter opgørelsestidspunktet var for sent. Ministeriet fandt imidlertid, at Skov- og Naturstyrelsen i januar 1997 havde grund til at forvente en hurtigere afklaring i sagen om en ny overenskomst med Teltholderforeningen. Samtidig konstaterede ministeriet, at styrelsens tilgodehavende var blevet forrentet med 7,5% p.a. (fra januar 1997 til maj 1997).

4. Jeg finder, at Skov- og Naturstyrelsen burde have bedt A/S Dyrehavsbakken om at tilbagebetale beløbet, da fejlen blev opdaget i februar måned 1997.

Da den nye overenskomst med Teltholderforeningen ikke åbner mulighed for betaling af acontobeløb til A/S Dyrehavsbakken, forventer jeg at sagen om forskudsbetalinger nu er afsluttet.

b. Investeringsaftalen

5. Ifølge den nye overenskomst skulle Skov- og Naturstyrelsen renovere og vedligeholde hovedkloak og vejanlæg inden for en ramme på 5,5 mill. kr. i perioden 1996-2001. Teltholderforeningen forpligtede sig til i samme omfang som statens investeringer at genoprette og forhøje aktieselskabskapitalen samt tilføre selskabet yderligere ressourcer til renovering af tekniske anlæg (fx belysning og toiletter), markedsføring mv. Efter investerings- og handlingsplanen skulle renovering af lysanlæg og andre tekniske anlæg så vidt muligt ske samtidig med renoveringen af kloakker og veje.

6. Markedsføringstilskuddet og sponsorbidraget, der blev ydet fra Teltholderforeningen, kunne ikke i regnskabet henføres til poster vedrørende omsætningsfremme. Jeg finder, at de aktiviteter, som parterne ønsker fremmet i henhold til aftalen, på samme vis bør fremgå af såvel budget som regnskab.

c. Tilsyn

7. Skov- og Naturstyrelsen havde i 1996 igangsat kloakrenoveringen, selvom forudsætningerne for aftalen ikke længere var til stede. Miljø- og Energiministeriet måtte derfor forelægge sagen på ny for Finansudvalget. På denne baggrund fandt jeg som anført, at tilsynet med styrelsen burde styrkes.

8. Miljø- og Energiministeriet oplyste om de initiativer, der var sat i værk med henblik på at sikre en korrekt administration og fuldstændige oplysninger til bevillingsmyndighederne, at man nøje havde overvejet situationen. Det var således ministeriets opfattelse, at der ikke gennem administrative procedurer kunne skabes større sikkerhed for, at lignende fejl kunne undgås fremover. Ministeriet oplyste, at der i forlængelse af Finansministeriets rapport om intern kontrol og resultatopfølgning (IKR-rapporten fra 1996) var udarbejdet en handlingsplan for mål og resultatstyring. Det var tillige besluttet, at oprette et controllernetværk i ministeriet, som skulle bestå af en fuldmægtig fra hvert budgetkontor under de enkelte styrelser.

9. Jeg finder umiddelbart ikke, at der med de trufne initiativer er etableret et tilstrækkeligt tilsyn på området. Jeg skal derfor opfordre ministeriet til at vurdere, om der skal iværksættes andre tiltag for at sikre et effektivt tilsyn.

Jeg finder, at problemerne vedrørende forskudsbetalinger til aktieselskabet er afklaret og betragter derfor denne sag fra bevillingskontrollen for 1992 som afsluttet.

Nr. 13 1992

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om administrationen og kontrollen af EU's interventionslagre i Danmark (beretning nr. 13/1992)

1. I mit notat af 5. maj 1995 til statsrevisorerne, jf. Endelig Betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. 120, bemærkede jeg, at Rigsrevisionen endnu ikke havde set de årlige og månedlige afstemninger, som ministeriet havde lovet, fungere i praksis, jf. beretningens pkt. 218-221. Jeg bemærkede desuden, at det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium tilsyneladende ikke prioriterede implementeringen af edbsystemer på interventionsområdet så højt, som det anbefaledes i beretningen.

Jeg delte i øvrigt landbrugs- og fiskeriministerens vurdering af, at der var et akut behov for etablering af tidssvarende edbsystemer på eksportstøtte- og hektarstøtteområdet. Jeg tilføjede, at jeg generelt fandt, at der var et endog meget påtrængende behov for modernisering af EU-direktoratets edbsystemer i almindelighed.

Mine bemærkninger gav statsrevisorerne anledning til at henstille til ministeren, at prioriteringen af moderniseringen af EU-direktoratets edbsystemer blev taget op til ny vurdering.

2. EU-direktoratet påbegyndte i 1996 et faseopdelt projekt med et nyt sammenhængende edbsystem til varetagelse af administrationen af EU's markedsordninger for landbrugsvarer mv. 1. fase skulle omfatte de væsentligste elementer i direktoratets fremtidige systemer, dvs. et nyt integreret økonomisystem, et nyt generelt sagsbehandlersystem samt opkobling af eksportstøtteordningen hertil. 2. fase skulle omfatte indlægning i det generelle sagsbehandlersystem af de øvrige ca. 30 støtteordninger, herunder hektarstøtteordningen. 1. fase forventedes afsluttet i 1997 med henblik på ibrugtagning i sidste halvdel af 1997, og 2. halvdel forventedes afsluttet i 1999.

Økonomisystemet (Concorde XAL) er leveret og sat i drift, men der udestår dog nogle tilretninger af systemet.

3. Med hensyn til spørgsmålet om afstemning kan jeg oplyse, at direktoratet havde fået afstemningerne til at fungere i det tidligere økonomisystem (Navigator), men at der er opstået problemer hermed i forbindelse med det nye økonomisystem (Concorde XAL).

4. Rigsrevisionen følger nøje den fortsatte udvikling i implementeringen af EU-direktoratets nye edbsystemer og de opståede problemer i forbindelse hermed.

Da spørgsmålet om en modernisering af EU-direktoratets edbsystemer er af generel karakter, vil jeg redegøre for forløbet heraf i en beretning om EU-direktoratets økonomistyring mv., som i øjeblikket er under udarbejdelse.

Jeg betragter herefter beretning nr. 13/1992 om administrationen og kontrollen af EU's interventionslagre i Danmark for afsluttet.

Nr. 1 1993

RIGSREVISIONEN
Den 30. april 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagerne om revisionsordningerne i FN, herunder om FN's udviklingsprogram (UNDP) og befolkningsfond (UNFPA), samt om statsrevisorernes besøg i FN´s hovedkvarter i New York 1994 (beretning nr. 1/93 og 6/93)

I. Indledning og resumé

Udenrigs- og udviklingsministrenes fælles redegørelse af 21. november 1994 til de to beretninger blev, ligesom mine kommentarer i notat af 29. december 1994, under ét optaget i Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, side 184.

Jeg tilkendegav, at jeg ville orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen. Rigsrevisionen har til brug for orienteringen foretaget en gennemgang af relevant sagsmateriale fra Udenrigsministeriet, herunder FN's revisionsråds rapporter vedrørende UNDP's og UNFPA's regnskaber for 2-års perioderne 1992-1993 og 1994-1995. Endvidere har Rigsrevisionen brevvekslet med Udenrigsministeriet.

Den fortsatte udvikling i sagen viser, at UNDP og UNFPA reagerer positivt på Revisionsrådets fortsat mange anbefalinger og kritikpunkter. Udenrigsministeriet fandt ikke kritikken i Revisionsrådets rapporter af så væsentlig karakter, at man fandt grund til at sende en orienteringsskrivelse herom til Finansudvalget. Jeg mener, at ministeriet fortsat bør have opmærksomheden henledt på en eventuel underretning af udvalget om Revisionsrådets samt i øvrigt også Office of Internal Oversight Services' (OIOS') kritiske bemærkninger.

Jeg finder, at Udenrigsministeriets initiativer med hensyn til at fremme harmoniseringen af FN's regnskaber har været tilfredsstillende.

Udenrigsministeriet er ikke ajour med efterprøvningen af, om Danmarks mange bidrag til FN er korrekt optaget i organisationens regnskaber og om de kan afstemmes med ministeriets regnskab. Jeg finder, at ministeriet i tide burde have afsat de fornødne ressourcer til dette arbejde.

Ministeriets initiativer til forbedring af FN-systemets finansieringsprocedurer og budgetregler giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Jeg vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at blive medlem af Revisionsrådet, og finder derfor ikke anledning til at søge medlemsskab. Ministeriet har ikke planer om at søge dansk indvalg i ACABQ, men har forstærket sin FN-mission.

Endelig finder jeg, at den løbende offentliggørelse af OIOS' rapporter i betydeligt omfang har forbedret medlemslandenes mulighed for at opnå indsigt i FN's administration.

Sammenfattende finder jeg, at undersøgelsen efterlader et positivt indtryk af udviklingen i FN på de områder, der blev behandlet i beretningerne 1/93 og 6/93.

Med afgivelsen af dette notat betragter jeg de to beretningssager som afsluttede.

1. Revisionsrådets vurdering af organisationernes opfølgning af rådets tidligere fremførte kritik (beretning 1/93 s.45 og beretning 6/93 s. 11 og 26):

Ifølge ministrenes fælles redegørelse af 21. november 1994 var der siden FN's revisionsråds afgivelse af de stærkt kritiske revisionsrapporter vedrørende UNDP's og UNFPA's regnskaber for 2-året 1990-1991 på de fleste områder sket betydelige fremskridt med hensyn til opfølgningen af rapporterne. Ifølge ministeriet synes rapporten for 1992-1993 at afdække færre svagheder end rapporten for 1990-1991.

Udenrigsministeriet oplyste i maj 1997, at Danmark siden 1994 havde været medlem af bestyrelsen for UNDP/UNFPA, og dermed havde fået forelagt regnskaber og budgetter for de to organisationer samt rapporter om opfølgningen af bemærkningerne fra FN's revisionsråd. På baggrund heraf og lejlighedsvise drøftelser med repræsentanter for de to organisationer vurderede Udenrigsministeriet, at fremskridtene i UNDP's og UNFPA's opfølgning af bemærkningerne til 1990/1991-regnskaberne i vid udstrækning var blevet videreført.

Rigsrevisionen har gennemgået Revisionsrådets rapporter om de to organisationers regnskaber for to års perioderne 1992/1993 og 1994/1995. Revisionsrådets rapporter gengiver organisationernes svar på de forslag og bemærkninger, som Revisionsrådet har fremført i rapporterne for den foregående regnskabsperiode. De reviderede regnskaber for 1996–1997 endnu ikke foreligger.

Hvad angår opfølgningen, viste Rigsrevisionens gennemgang af revisionsrapporterne for såvel UNDP som UNFPA efter min vurdering, at administrationen havde reageret positivt på anbefalingerne i rapporterne for 1990/1991 og 1992/1993. Med hensyn til opfølgningen af revisionsrapporterne for 1994/1995 modtog Rigsrevisionen med en skrivelse fra Udenrigsministeriet af 2. april 1998 redegørelser fra januar 1998 til de to organisationers bestyrelser (executive boards) med status for administrationens opfølgning af Revisionsrådets anbefalinger. Disse rapporter giver mig ligeledes indtryk af, at UNDP og UNFPA reagerer positivt på Revisionsrådets anbefalinger.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt revisionsrapporterne afdækker færre svagheder end rapporten for 1990/1991, er det min vurdering, at rapporten for 1992/1993 vedrørende UNDP indeholder bemærkninger, der alt i alt fremtræder som næsten ligeså kritiske som bemærkningerne i rapporten for 1990/1991. I rapporten har Revisionsrådet rettet opmærksomheden mod UNDP's programmer, og påpeget mangler bl.a. med hensyn til fastlæggelse af målene for disse samt utilstrækkelige arbejdsplaner og kontrol med udførelsen. Manglende bæredygtighed i mange af programmerne var herudover nævnt som et problem, der bl.a. hang sammen med utilstrækkelig opbakning (counterpartydelser) fra de involverede instanser i modtagerlandene. I rapporten for 1994/1995 har Revisionsrådet haft mange bemærkninger og anbefalinger vedrørende tilrettelæggelsen, gennemførelsen og kontrollen med de projekter, der udføres af modtagerlandene. Dette skal ses på baggrund af, at udførelsen af projekterne, der tidligere navnlig blev varetaget af andre internationale organisationer, herunder FN-organisationer, efterhånden er overtaget af modtagerlandene. Disses andel af udgifterne til de UNDP-finansierede projekter – der i alt har andraget ca. 2 mia. USD på toårsbasis

Selv om jeg vurderer rapporten for 1994-1995 som mindre kritisk end rapporterne for de foregående to regnskabsperioder, finder jeg, at der fortsat er tale om kritiske rapporter, der vidner om, at UNDP ikke i fuldt omfang har fulgt op på Revisionsrådets kritikpunkter.

Hvad angår Revisionsrådets afdækning af svagheder i UNFPA, fremgik det af beretning 1/93, at rapporten for 1989 og 1990/1991 ikke indeholdt kritik af samme omfang som rapporterne vedrørende UNDP. I rapporterne vedrørende UNFPA for 1992/1993 og 1994/1995 har Revisionsrådet navnlig haft bemærkninger og forslag vedrørende UNFPA's projekter, men jeg vurderer ikke rapporterne som særlig kritiske.

Revisionsrådet tog i revisionspåtegningen på såvel UNDP's som UNFPA's regnskaber for 1989 og 1990/1991 forbehold med hensyn til de udførende organisationers og regeringers manglende afgivelse af revisorattesterede regnskaber for en stor del af projektregnskaberne. Forbeholdet er siden indskrænket til en bemærkning om, at regnskabet kan anses for godkendt, medmindre en korrektion skulle være nødvendig efter modtagelsen af reviderede regnskabsoversigter vedrørende nationalt udførte projekter.

Hvad angår Office of Internal Oversight Services (OIOS) – der en kort overgang i forbindelse med oprettelsen i 1993 havde navnet Office of Inspections and Investigations (OII), jf. beretning 6/93, side 14 – kan jeg oplyse, at Rigsrevisionens gennemgang af dette kontrolorgans omfangsrige rapporter viste, at OIOS hidtil navnlig har koncentreret indsatsen på FN's fredsbevarende aktioner og humanitære indsats.

Gennemgangen af rapporterne giver mig indtryk af, at OIOS' arbejde er særdeles nyttigt. Mit synspunkt skal også ses på baggrund af, at OIOS' rapporter for perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 1996 indeholdt i alt ca. 4.000 anbefalinger og forslag. Heraf var ca. 2.800 gennemført af vedkommende FN-administrationer ved periodens udgang.

Følgende oversigt viser, hvor store besparelser eller tilbagebetalinger, der blev resultatet af OIOS' virksomhed i perioden 1. juli 1996 - 30. juni 1997:

I perioden 1. juli 1995 - 30. juni 1996 var de identificerede beløb og besparelser eller tilbagebetalinger henholdsvis 18,7 mill. og 15,8 mill. USD. Jeg vurderer også disse resultater som positive.

2. Udenrigsministeriets orientering af Finansudvalget (beretning 1/93, side 45 og beretning 6/93, side 9 og 26).

Ifølge ministrenes fælles redegørelse ville ministeriet dels forbedre de mere generelle oplysninger til Folketingets Finansudvalg om FN-organisationerne, dels specifikt fremkomme med oplysninger til udvalget om revisionsforhold og kritiske bemærkninger fra FN's revisionsråds og det nyoprettede OIOS' side.

Rigsrevisionen anførte i sin skrivelse af 22. april 1997, at ministeriet havde afgivet førstnævnte art af oplysninger til Finansudvalget, fx i særskilte ansøgninger til udvalget og i anmærkningerne til finanslovsforslaget for 1997, men at udvalget tilsyneladende ikke havde modtaget oplysninger om revisionsmæssig kritik samt forbehold, grundet på revisionsrapporterne vedrørende FN-regnskaberne for 1992/1993 og 1994/1995.

Udenrigsministeriet har i skrivelse af 7. april 1998 anført, at Revisionsrådets rapporter vedrørende regnskaberne 1992/1993 og 1994/1995 efter ministeriets vurdering ikke omfattede kritikpunkter af så væsentlig karakter, at de tilsagde en forelæggelse for Finansudvalget. En orienteringsskrivelse er derfor ikke tilsendt udvalget.

Som anført i pkt. 1, er det min vurdering, at selv Revisionsrådets seneste rapport er kritisk, hvortil kommer, at rapporterne fra OIOS indeholder en lang række bemærkninger og anbefalinger. Jeg finder derfor, at Udenrigsministeriet fortsat bør være opmærksom på, om der kan være grund til at orientere Finansudvalget om den kritik, der fremkommer fra Revisionsrådets og OIOS' side.

3. Den manglende sammenlignelighed mellem FN-organisationernes regnskaber (beretning 1/93, side 45 og beretning 6/93 side 10 og 22).

Statsrevisorerne gav udtryk for, at det var påtrængende nødvendigt, at FN-regnskaberne angiver, hvad der bruges til administration og programstøtte, og at oplysningerne herom er sammenlignelige FN-organisationerne imellem.

Ifølge ministrenes fælles redegørelse har spørgsmålet om at etablere generelle regnskabsstandarder været drøftet i FN-fora. Danmark havde i 1994 rejst forslag herom i UNICEF samt i UNDP/ UNFPA. Sagen frembød dog mange vanskeligheder og var endnu langt fra løst.

I skrivelsen af 13. maj 1997 anførte Udenrigsministeriet, at UNDP, UNICEF og UNFPA som resultat af pres fra bl.a. dansk side har tillagt en sådan harmonisering høj prioritet, og har arbejdet på at få den gennemført.

I efteråret 1996 engagerede Udenrigsministeriet en ekstern konsulent for at få vurderet de påbegyndte og til dels gennemførte harmoniseringsinitiativer. Konsulentens rapport herom, "Review of the Harmonization of Budgets and Accounts of UNDP, UNFPA and UNICEF", forelå i januar 1997.

I rapporten fastslås det, at de danske krav med hensyn til gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af organisationernes regnskaber og budgetter er imødekommet. Der ville i fremtiden blive anvendt fælles definitioner og opgørelsesmetoder i forhold til de forskellige omkostningselementer samt nøgletal for disse – eksempelvis administrationsomkostningernes andel af de samlede omkostninger.

I konsulentrapporten stilledes der forslag om, hvordan de harmoniserede regnskaber kan udvikles som ledelsesinstrument med vægtning af og fokusering på organisationernes mål og resultater.

På de første bestyrelsesmøder i 1997 i henholdsvis UNDP/UNFPA og UNICEF udtryktes fra dansk side tilfredshed med de opnåede resultater af harmoniseringsprocessen, og man foreslog, at organisationerne fortsætter arbejdet med at effektivisere anvendelsen af budgetterne og regnskaberne. Dette blev ifølge Udenrigsministeriet generelt godt modtaget.

Siden har Generalsekretæren i sine reformforslag anbefalet indførelse af en budgettering i FN, der i højere grad end hidtil kan vise de resultater, der kan opnås for de givne midler. Generalforsamlingen har foreløbig taget anbefalingen til efterretning.

Anbefalingen har ansporet UNDP, UNFPA og UNICEF til ligeledes at undersøge mulighederne for at gennemføre en sådan resultatbaseret budgettering for deres eget vedkommende, uanset udfaldet af 5. udvalgs forhandlinger om samme anbefaling.

Arbejdet er stadig inde i en indledende, opklarende fase. Der er derfor endnu ikke etableret formelle koordinationsmekanismer for dette arbejde.

Jeg finder Udenrigsministeriets initiativer med hensyn til at fremme harmoniseringen tilfredsstillende.

4. Efterprøvningen af, om Danmarks bidrag er korrekt optaget i FN – herunder også særorganisationernes – regnskaber (beretning 1/93, side 11, pkt. 22 og 23 og side 34, pkt. 88 og 89).

I ministrenes fælles redegørelse fra november 1994 erkendtes det, at ministeriets retningslinier for efterprøvningen af bidragets optagelse i FN-regnskaberne ikke fulgtes konsekvent.

I skrivelsen af 13. maj 1997 oplyste ministeriet, at det ret omfattende kontrolarbejde, der er forbundet hermed, ikke kunne udføres med de eksisterende personaleressourcer i ministeriet, og at det til dato kun var et begrænset antal FN-regnskaber, der siden slutningen af 1994 var gennemgået og afstemt med ministeriets regnskabs- og økonomistyringssystem, Financial Management System (FMS). Ministeriet havde i konsekvens heraf engageret et revisionsfirma, der fra slutningen af maj 1997 skulle bistå regnskabsafdelingen med gennemgangen af regnskaberne. Samtlige modtagne regnskaber for FN-organisationerne forventedes ifølge ministeriet at være gennemgået og afstemt ultimo 1997.

Rigsrevisionen fik i september 1997 oplyst, at engagementet af revisionsfirmaet var ophørt med udgangen af august 1997. Dette skulle ses på baggrund af, at firmaet ikke var vant til at arbejde med de særlige problemer som afstemningsarbejdet indebærer, hvorfor dette blev uforholdsmæssigt dyrt. Afstemningsarbejdet var langt fra bragt ajour, og ministeriet ansatte fra oktober 1997 på tidsbegrænset basis en regnskabskyndig medarbejder, der udelukkende tager sig af afstemningen af ministeriets tilskud på det multilaterale område.

Vanskelighederne på FN-området ligger i afstemningen af de øremærkede bidrag til særskilte formål. Ifølge Udenrigsministeriets statistikker er antallet af bidrag fra 1989 til 1996 vokset fra 222 til 584 om året. Bidragene omfatter som oftest flere mindre aktiviteter, der ikke umiddelbart kan identificeres i FN-organisationernes reviderede regnskaber. Selve identifikationen vanskeliggøres af, at FN opererer med toårige regnskabsperioder. Hertil kommer, at posteringen i Udenrigsministeriets regnskab foretages i danske kroner, medens den i FN-regnskabet registreres i USD. Udenrigsministeriet har som noget nyt bedt FN om i særlige tilfælde at foretage identifikationerne. Afstemningen skal være præcis og dokumenteret, da FN skal tilbagebetale eventuelle overskydende beløb på aktiviteterne til Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet regner med at finde en varig løsning på ressourceproblemet, således at man inden for en overskuelig tid kan indhente efterslæbet på afstemningsområdet.

Jeg finder, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have afsat de nødvendige ressourcer til det pågældende arbejde.

5. FN-systemets finansieringsprocedurer og budgetregler (beretning 6/93, side 24, 25 og 26).

Statsrevisorernes bemærkning i beretning nr. 6/93 knyttede sig mere generelt til konstaterede svagheder i planlægningen, styringen og evalueringen af programmer og projekter i FN's udviklingsarbejde.

I ministrenes fælles redegørelse nævntes det, at disse svagheder hænger sammen med, at der i planlægningen i vid udstrækning mangler kvantificerbare mål som grundlag for senere evalueringer af programmer. Ministeriet har i den henseende fremdraget UNDP som eksempel.

Udenrigsministeriet anførte i redegørelsen af 13. maj 1997, at UNDP i en årrække har anvendt såvel kvantitative som kvalitative målsætninger for de konkrete projektaktiviteter, og at der stadig pågår aktiviteter, som tager sigte på at forbedre disse.

På bestyrelsesmødet i januar 1998 redegjorde UNDP for sit arbejde med at udforme kriterier for målopfyldelsen. UNDP søger at udvikle en metode til at vurdere gennemførelsen af landeprogrammer på grundlag af en gennemgang af nogle udvalgte nøgleområder og anvendelse af bestemte indikatorer. Med disse instrumenter søger UNDP at forbedre grundlaget for at vurdere anvendelse af de vejledende principper, som ifølge beslutning i bestyrelsen skal være opfyldt, for at projekter kan kvalificere til UNDP-finansiering.

Fra dansk side har man bl.a. i lyset af konsulentrapporten vedrørende budget- og regnskabsharmoniseringen i en række FN-fora understreget behovet for en mere effektiv anvendelse af kvantitative indikatorer i den multilaterale bistand – herunder mulighederne for at budgettere i forhold til målsætningerne for indsatsen.

Jeg kan oplyse, at også Revisionsrådet tilskynder UNDP til at opstille operationaliserbare mål i projekterne, og har ikke yderligere bemærkninger.

6. Statsrevisorernes forslag om, at man fra dansk side arbejder for en udvidelse af antallet af medlemmer i Revisionsrådet (beretning 6/93, side 21 og 27 og beretning 1/93 side 30).

Udenrigsministeriet har om muligheden for, at Danmark bliver medlem af FN's revisionsråd anført, at de tre pladser i rådet er besat af Ghana (1997-2001, medlem siden 1976, formand), Indien (1996-2001, medlem siden 1993) og Storbritannien (1995-2001, medlem siden 1992). Danmark har været repræsenteret i rådet i perioden 1949-1955.

Der har i de seneste år været tradition for, at udviklingslandene besætter to af pladserne i rådet, og at den tredje plads besættes af den såkaldte Genèvegruppe, hvis medlemmer er vestlige industrilande, der yder 1% eller derover af FN's ordinære budget. Danmark, hvis bidrag til FN's ordinære budget andrager 0,7%, er således ikke medlem.

Jeg vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at blive medlem af Revisionsrådet, og finder derfor ikke anledning til at søge medlemskab.

7. Statsrevisorernes forslag om en styrkelse af den danske indsats i 5. udvalg og i ACABQ (beretning 6/93, side 27 og beretning 1/93, side 10).

Udenrigsministeriet har oplyst – og i skrivelse af 2. april 1998 bekræftet – at foruden styrkelsen af arbejdet i 5. udvalg pr. 1. januar 1994, jf. ministrenes fælles redegørelse af 21. november 1994, via oprettelsen af en yderligere stilling ved den danske FN-mission i New York, er indsatsen styrket med endnu en medarbejder pr. 1. april 1995, der specifikt varetager sager om finansieringen af FN's fredsbevarende operationer, herunder inddrivelsen af danske tilgodehavender.

For så vidt angår ACABQ (Advisory Committee on Administrative and Budgetary Questions) har FN-missionen i New York ifølge Udenrigsministeriet haft gavn af de løbende uformelle nordiske konsultationer med det svenske medlem i perioden 1994-1996 samt med de øvrige EU-medlemmer. De 16 medlemmer af ACABQ vælges af generalforsamlingen efter indstilling af 5. udvalg.

Om muligheden for dansk indvalg i ACABQ oplyser Udenrigsministeriet, at der i de senere år har været en stærkt stigende tendens til kampvalg til poster i FN's organer. Eksempelvis lykkedes det i 1996 ikke for USA at blive genvalgt til den ACABQ-post, man havde beklædt siden 1946. Udenrigsministeriet har p.t. ingen planer om at anmelde Danmark som kandidat.

8. Statsrevisorernes henstilling om, at man fra dansk side i relevante FN-organisationer søger at få gennemført større åbenhed i forhold til medlemslandenes revisionsmyndigheder (beretning 6/93, side 8).

Statsrevisorerne fik under besøget i FN oplyst, at medlemslandenes mulighed for at få indsigt i regnskaberne var begrænset til Revisionsrådets officielle rapporter.

Ifølge ministrenes fælles redegørelse af 13. november 1994 skal OIOS blandt andet rapportere til Generalforsamlingen, hvorved der ville blive skabt øget åbenhed for så vidt angår den interne revision og kontrol inden for FN-systemet.

En række af FN-organisationerne har – udover at være omfattet af OIOS' kontrol – mindre interne revisioner. Medlemslandene har ifølge Udenrigsministeriet ikke adgang til disses rapporter.

Jeg finder, at den løbende offentliggørelse af OIOS' rapporter i betydeligt omfang har forbedret medlemslandenes indsigt i FN's administration. Hvad angår medlemslandenes manglende adgang til de andre interne revisioners rapporter, er forholdet det, at disses indhold indgår i Revisionsrådets og OIOS' arbejde samt rapportering, hvis det drejer sig om forhold af væsentligere karakter. Jeg har derfor ikke yderligere bemærkninger.

II. Sammenfatning

Den fortsatte udvikling i sagen viser, at UNDP og UNFPA reagerer positivt på Revisionsrådets og på OIOS' fortsat mange anbefalinger og kritikpunkter. Udenrigsministeriet fandt ikke kritikken i Revisionsrådets rapporter af så væsentlig karakter, at man fandt grund til at sende en orienteringsskrivelse herom til Finansudvalget. Jeg mener, at ministeriet fortsat bør have opmærksomheden henledt på en eventuel underretning af udvalget om Revisionsrådets og OIOS' kritiske bemærkninger.

Jeg finder, at Udenrigsministeriets initiativer med hensyn til at fremme harmoniseringen af FN's regnskaber har været tilfredsstillende.

Udenrigsministeriet er ikke ajour med efterprøvningen af, om Danmarks mange bidrag til FN er korrekt optaget i organisationens regnskaber og om de kan afstemmes med ministeriets regnskab. Jeg finder, at ministeriet i tide burde have afsat de fornødne ressourcer til dette arbejde.

Ministeriets initiativer til forbedring af FN-systemets finansieringsprocedurer og budgetregler giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Jeg vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at blive medlem af Revisionsrådet, og finder derfor ikke anledning til at søge medlemsskab. Ministeriet har ikke planer om at søge dansk indvalg i ACABQ, men har forstærket sin FN-mission.

Endelig finder jeg, at den løbende offentliggørelse af OIOS' rapporter i betydeligt omfang har forbedret medlemslandenes mulighed for at opnå indsigt i FN's administration.

Sammenfattende finder jeg, at undersøgelsen efterlader et positivt indtryk af udviklingen i FN på de områder, der blev behandlet i beretningerne 1/93 og 6/93.

Nr. 6 1993

RIGSREVISIONEN
Den 30. april 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagerne om revisionsordningerne i FN, herunder om FN's udviklingsprogram (UNDP) og befolkningsfond (UNFPA), samt om statsrevisorernes besøg i FN´s hovedkvarter i New York 1994 (beretning nr. 1/93 og 6/93)

I. Indledning og resumé

Udenrigs- og udviklingsministrenes fælles redegørelse af 21. november 1994 til de to beretninger blev, ligesom mine kommentarer i notat af 29. december 1994, under ét optaget i Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, side 184.

Jeg tilkendegav, at jeg ville orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen. Rigsrevisionen har til brug for orienteringen foretaget en gennemgang af relevant sagsmateriale fra Udenrigsministeriet, herunder FN's revisionsråds rapporter vedrørende UNDP's og UNFPA's regnskaber for 2-års perioderne 1992-1993 og 1994-1995. Endvidere har Rigsrevisionen brevvekslet med Udenrigsministeriet.

Den fortsatte udvikling i sagen viser, at UNDP og UNFPA reagerer positivt på Revisionsrådets fortsat mange anbefalinger og kritikpunkter. Udenrigsministeriet fandt ikke kritikken i Revisionsrådets rapporter af så væsentlig karakter, at man fandt grund til at sende en orienteringsskrivelse herom til Finansudvalget. Jeg mener, at ministeriet fortsat bør have opmærksomheden henledt på en eventuel underretning af udvalget om Revisionsrådets samt i øvrigt også Office of Internal Oversight Services' (OIOS') kritiske bemærkninger.

Jeg finder, at Udenrigsministeriets initiativer med hensyn til at fremme harmoniseringen af FN's regnskaber har været tilfredsstillende.

Udenrigsministeriet er ikke ajour med efterprøvningen af, om Danmarks mange bidrag til FN er korrekt optaget i organisationens regnskaber og om de kan afstemmes med ministeriets regnskab. Jeg finder, at ministeriet i tide burde have afsat de fornødne ressourcer til dette arbejde.

Ministeriets initiativer til forbedring af FN-systemets finansieringsprocedurer og budgetregler giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Jeg vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at blive medlem af Revisionsrådet, og finder derfor ikke anledning til at søge medlemsskab. Ministeriet har ikke planer om at søge dansk indvalg i ACABQ, men har forstærket sin FN-mission.

Endelig finder jeg, at den løbende offentliggørelse af OIOS' rapporter i betydeligt omfang har forbedret medlemslandenes mulighed for at opnå indsigt i FN's administration.

Sammenfattende finder jeg, at undersøgelsen efterlader et positivt indtryk af udviklingen i FN på de områder, der blev behandlet i beretningerne 1/93 og 6/93.

Med afgivelsen af dette notat betragter jeg de to beretningssager som afsluttede.

1. Revisionsrådets vurdering af organisationernes opfølgning af rådets tidligere fremførte kritik (beretning 1/93 s.45 og beretning 6/93 s. 11 og 26):

Ifølge ministrenes fælles redegørelse af 21. november 1994 var der siden FN's revisionsråds afgivelse af de stærkt kritiske revisionsrapporter vedrørende UNDP's og UNFPA's regnskaber for 2-året 1990-1991 på de fleste områder sket betydelige fremskridt med hensyn til opfølgningen af rapporterne. Ifølge ministeriet synes rapporten for 1992-1993 at afdække færre svagheder end rapporten for 1990-1991.

Udenrigsministeriet oplyste i maj 1997, at Danmark siden 1994 havde været medlem af bestyrelsen for UNDP/UNFPA, og dermed havde fået forelagt regnskaber og budgetter for de to organisationer samt rapporter om opfølgningen af bemærkningerne fra FN's revisionsråd. På baggrund heraf og lejlighedsvise drøftelser med repræsentanter for de to organisationer vurderede Udenrigsministeriet, at fremskridtene i UNDP's og UNFPA's opfølgning af bemærkningerne til 1990/1991-regnskaberne i vid udstrækning var blevet videreført.

Rigsrevisionen har gennemgået Revisionsrådets rapporter om de to organisationers regnskaber for to års perioderne 1992/1993 og 1994/1995. Revisionsrådets rapporter gengiver organisationernes svar på de forslag og bemærkninger, som Revisionsrådet har fremført i rapporterne for den foregående regnskabsperiode. De reviderede regnskaber for 1996–1997 endnu ikke foreligger.

Hvad angår opfølgningen, viste Rigsrevisionens gennemgang af revisionsrapporterne for såvel UNDP som UNFPA efter min vurdering, at administrationen havde reageret positivt på anbefalingerne i rapporterne for 1990/1991 og 1992/1993. Med hensyn til opfølgningen af revisionsrapporterne for 1994/1995 modtog Rigsrevisionen med en skrivelse fra Udenrigsministeriet af 2. april 1998 redegørelser fra januar 1998 til de to organisationers bestyrelser (executive boards) med status for administrationens opfølgning af Revisionsrådets anbefalinger. Disse rapporter giver mig ligeledes indtryk af, at UNDP og UNFPA reagerer positivt på Revisionsrådets anbefalinger.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt revisionsrapporterne afdækker færre svagheder end rapporten for 1990/1991, er det min vurdering, at rapporten for 1992/1993 vedrørende UNDP indeholder bemærkninger, der alt i alt fremtræder som næsten ligeså kritiske som bemærkningerne i rapporten for 1990/1991. I rapporten har Revisionsrådet rettet opmærksomheden mod UNDP's programmer, og påpeget mangler bl.a. med hensyn til fastlæggelse af målene for disse samt utilstrækkelige arbejdsplaner og kontrol med udførelsen. Manglende bæredygtighed i mange af programmerne var herudover nævnt som et problem, der bl.a. hang sammen med utilstrækkelig opbakning (counterpartydelser) fra de involverede instanser i modtagerlandene. I rapporten for 1994/1995 har Revisionsrådet haft mange bemærkninger og anbefalinger vedrørende tilrettelæggelsen, gennemførelsen og kontrollen med de projekter, der udføres af modtagerlandene. Dette skal ses på baggrund af, at udførelsen af projekterne, der tidligere navnlig blev varetaget af andre internationale organisationer, herunder FN-organisationer, efterhånden er overtaget af modtagerlandene. Disses andel af udgifterne til de UNDP-finansierede projekter – der i alt har andraget ca. 2 mia. USD på toårsbasis

Selv om jeg vurderer rapporten for 1994-1995 som mindre kritisk end rapporterne for de foregående to regnskabsperioder, finder jeg, at der fortsat er tale om kritiske rapporter, der vidner om, at UNDP ikke i fuldt omfang har fulgt op på Revisionsrådets kritikpunkter.

Hvad angår Revisionsrådets afdækning af svagheder i UNFPA, fremgik det af beretning 1/93, at rapporten for 1989 og 1990/1991 ikke indeholdt kritik af samme omfang som rapporterne vedrørende UNDP. I rapporterne vedrørende UNFPA for 1992/1993 og 1994/1995 har Revisionsrådet navnlig haft bemærkninger og forslag vedrørende UNFPA's projekter, men jeg vurderer ikke rapporterne som særlig kritiske.

Revisionsrådet tog i revisionspåtegningen på såvel UNDP's som UNFPA's regnskaber for 1989 og 1990/1991 forbehold med hensyn til de udførende organisationers og regeringers manglende afgivelse af revisorattesterede regnskaber for en stor del af projektregnskaberne. Forbeholdet er siden indskrænket til en bemærkning om, at regnskabet kan anses for godkendt, medmindre en korrektion skulle være nødvendig efter modtagelsen af reviderede regnskabsoversigter vedrørende nationalt udførte projekter.

Hvad angår Office of Internal Oversight Services (OIOS) – der en kort overgang i forbindelse med oprettelsen i 1993 havde navnet Office of Inspections and Investigations (OII), jf. beretning 6/93, side 14 – kan jeg oplyse, at Rigsrevisionens gennemgang af dette kontrolorgans omfangsrige rapporter viste, at OIOS hidtil navnlig har koncentreret indsatsen på FN's fredsbevarende aktioner og humanitære indsats.

Gennemgangen af rapporterne giver mig indtryk af, at OIOS' arbejde er særdeles nyttigt. Mit synspunkt skal også ses på baggrund af, at OIOS' rapporter for perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 1996 indeholdt i alt ca. 4.000 anbefalinger og forslag. Heraf var ca. 2.800 gennemført af vedkommende FN-administrationer ved periodens udgang.

Følgende oversigt viser, hvor store besparelser eller tilbagebetalinger, der blev resultatet af OIOS' virksomhed i perioden 1. juli 1996 30. juni 1997:

I perioden 1. juli 1995 - 30. juni 1996 var de identificerede beløb og besparelser eller tilbagebetalinger henholdsvis 18,7 mill. og 15,8 mill. USD. Jeg vurderer også disse resultater som positive.

2. Udenrigsministeriets orientering af Finansudvalget (beretning 1/93, side 45 og beretning 6/93, side 9 og 26).

Ifølge ministrenes fælles redegørelse ville ministeriet dels forbedre de mere generelle oplysninger til Folketingets Finansudvalg om FN-organisationerne, dels specifikt fremkomme med oplysninger til udvalget om revisionsforhold og kritiske bemærkninger fra FN's revisionsråds og det nyoprettede OIOS' side.

Rigsrevisionen anførte i sin skrivelse af 22. april 1997, at ministeriet havde afgivet førstnævnte art af oplysninger til Finansudvalget, fx i særskilte ansøgninger til udvalget og i anmærkningerne til finanslovsforslaget for 1997, men at udvalget tilsyneladende ikke havde modtaget oplysninger om revisionsmæssig kritik samt forbehold, grundet på revisionsrapporterne vedrørende FN-regnskaberne for 1992/1993 og 1994/1995.

Udenrigsministeriet har i skrivelse af 7. april 1998 anført, at Revisionsrådets rapporter vedrørende regnskaberne 1992/1993 og 1994/1995 efter ministeriets vurdering ikke omfattede kritikpunkter af så væsentlig karakter, at de tilsagde en forelæggelse for Finansudvalget. En orienteringsskrivelse er derfor ikke tilsendt udvalget.

Som anført i pkt. 1, er det min vurdering, at selv Revisionsrådets seneste rapport er kritisk, hvortil kommer, at rapporterne fra OIOS indeholder en lang række bemærkninger og anbefalinger. Jeg finder derfor, at Udenrigsministeriet fortsat bør være opmærksom på, om der kan være grund til at orientere Finansudvalget om den kritik, der fremkommer fra Revisionsrådets og OIOS' side.

3. Den manglende sammenlignelighed mellem FN-organisationernes regnskaber (beretning 1/93, side 45 og beretning 6/93 side 10 og 22).

Statsrevisorerne gav udtryk for, at det var påtrængende nødvendigt, at FN-regnskaberne angiver, hvad der bruges til administration og programstøtte, og at oplysningerne herom er sammenlignelige FN-organisationerne imellem.

Ifølge ministrenes fælles redegørelse har spørgsmålet om at etablere generelle regnskabsstandarder været drøftet i FN-fora. Danmark havde i 1994 rejst forslag herom i UNICEF samt i UNDP/ UNFPA. Sagen frembød dog mange vanskeligheder og var endnu langt fra løst.

I skrivelsen af 13. maj 1997 anførte Udenrigsministeriet, at UNDP, UNICEF og UNFPA som resultat af pres fra bl.a. dansk side har tillagt en sådan harmonisering høj prioritet, og har arbejdet på at få den gennemført.

I efteråret 1996 engagerede Udenrigsministeriet en ekstern konsulent for at få vurderet de påbegyndte og til dels gennemførte harmoniseringsinitiativer. Konsulentens rapport herom, "Review of the Harmonization of Budgets and Accounts of UNDP, UNFPA and UNICEF", forelå i januar 1997.

I rapporten fastslås det, at de danske krav med hensyn til gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af organisationernes regnskaber og budgetter er imødekommet. Der ville i fremtiden blive anvendt fælles definitioner og opgørelsesmetoder i forhold til de forskellige omkostningselementer samt nøgletal for disse – eksempelvis administrationsomkostningernes andel af de samlede omkostninger.

I konsulentrapporten stilledes der forslag om, hvordan de harmoniserede regnskaber kan udvikles som ledelsesinstrument med vægtning af og fokusering på organisationernes mål og resultater.

På de første bestyrelsesmøder i 1997 i henholdsvis UNDP/UNFPA og UNICEF udtryktes fra dansk side tilfredshed med de opnåede resultater af harmoniseringsprocessen, og man foreslog, at organisationerne fortsætter arbejdet med at effektivisere anvendelsen af budgetterne og regnskaberne. Dette blev ifølge Udenrigsministeriet generelt godt modtaget.

Siden har Generalsekretæren i sine reformforslag anbefalet indførelse af en budgettering i FN, der i højere grad end hidtil kan vise de resultater, der kan opnås for de givne midler. Generalforsamlingen har foreløbig taget anbefalingen til efterretning.

Anbefalingen har ansporet UNDP, UNFPA og UNICEF til ligeledes at undersøge mulighederne for at gennemføre en sådan resultatbaseret budgettering for deres eget vedkommende, uanset udfaldet af 5. udvalgs forhandlinger om samme anbefaling.

Arbejdet er stadig inde i en indledende, opklarende fase. Der er derfor endnu ikke etableret formelle koordinationsmekanismer for dette arbejde.

Jeg finder Udenrigsministeriets initiativer med hensyn til at fremme harmoniseringen tilfredsstillende.

4. Efterprøvningen af, om Danmarks bidrag er korrekt optaget i FN – herunder også særorganisationernes – regnskaber (beretning 1/93, side 11, pkt. 22 og 23 og side 34, pkt. 88 og 89).

I ministrenes fælles redegørelse fra november 1994 erkendtes det, at ministeriets retningslinier for efterprøvningen af bidragets optagelse i FN-regnskaberne ikke fulgtes konsekvent.

I skrivelsen af 13. maj 1997 oplyste ministeriet, at det ret omfattende kontrolarbejde, der er forbundet hermed, ikke kunne udføres med de eksisterende personaleressourcer i ministeriet, og at det til dato kun var et begrænset antal FN-regnskaber, der siden slutningen af 1994 var gennemgået og afstemt med ministeriets regnskabs- og økonomistyringssystem, Financial Management System (FMS). Ministeriet havde i konsekvens heraf engageret et revisionsfirma, der fra slutningen af maj 1997 skulle bistå regnskabsafdelingen med gennemgangen af regnskaberne. Samtlige modtagne regnskaber for FN-organisationerne forventedes ifølge ministeriet at være gennemgået og afstemt ultimo 1997.

Rigsrevisionen fik i september 1997 oplyst, at engagementet af revisionsfirmaet var ophørt med udgangen af august 1997. Dette skulle ses på baggrund af, at firmaet ikke var vant til at arbejde med de særlige problemer som afstemningsarbejdet indebærer, hvorfor dette blev uforholdsmæssigt dyrt. Afstemningsarbejdet var langt fra bragt ajour, og ministeriet ansatte fra oktober 1997 på tidsbegrænset basis en regnskabskyndig medarbejder, der udelukkende tager sig af afstemningen af ministeriets tilskud på det multilaterale område.

Vanskelighederne på FN-området ligger i afstemningen af de øremærkede bidrag til særskilte formål. Ifølge Udenrigsministeriets statistikker er antallet af bidrag fra 1989 til 1996 vokset fra 222 til 584 om året. Bidragene omfatter som oftest flere mindre aktiviteter, der ikke umiddelbart kan identificeres i FN-organisationernes reviderede regnskaber. Selve identifikationen vanskeliggøres af, at FN opererer med toårige regnskabsperioder. Hertil kommer, at posteringen i Udenrigsministeriets regnskab foretages i danske kroner, medens den i FN-regnskabet registreres i USD. Udenrigsministeriet har som noget nyt bedt FN om i særlige tilfælde at foretage identifikationerne. Afstemningen skal være præcis og dokumenteret, da FN skal tilbagebetale eventuelle overskydende beløb på aktiviteterne til Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet regner med at finde en varig løsning på ressourceproblemet, således at man inden for en overskuelig tid kan indhente efterslæbet på afstemningsområdet.

Jeg finder, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have afsat de nødvendige ressourcer til det pågældende arbejde.

5. FN-systemets finansieringsprocedurer og budgetregler (beretning 6/93, side 24, 25 og 26).

Statsrevisorernes bemærkning i beretning nr. 6/93 knyttede sig mere generelt til konstaterede svagheder i planlægningen, styringen og evalueringen af programmer og projekter i FN's udviklingsarbejde.

I ministrenes fælles redegørelse nævntes det, at disse svagheder hænger sammen med, at der i planlægningen i vid udstrækning mangler kvantificerbare mål som grundlag for senere evalueringer af programmer. Ministeriet har i den henseende fremdraget UNDP som eksempel.

Udenrigsministeriet anførte i redegørelsen af 13. maj 1997, at UNDP i en årrække har anvendt såvel kvantitative som kvalitative målsætninger for de konkrete projektaktiviteter, og at der stadig pågår aktiviteter, som tager sigte på at forbedre disse.

På bestyrelsesmødet i januar 1998 redegjorde UNDP for sit arbejde med at udforme kriterier for målopfyldelsen. UNDP søger at udvikle en metode til at vurdere gennemførelsen af landeprogrammer på grundlag af en gennemgang af nogle udvalgte nøgleområder og anvendelse af bestemte indikatorer. Med disse instrumenter søger UNDP at forbedre grundlaget for at vurdere anvendelse af de vejledende principper, som ifølge beslutning i bestyrelsen skal være opfyldt, for at projekter kan kvalificere til UNDP-finansiering.

Fra dansk side har man bl.a. i lyset af konsulentrapporten vedrørende budget- og regnskabsharmoniseringen i en række FN-fora understreget behovet for en mere effektiv anvendelse af kvantitative indikatorer i den multilaterale bistand – herunder mulighederne for at budgettere i forhold til målsætningerne for indsatsen.

Jeg kan oplyse, at også Revisionsrådet tilskynder UNDP til at opstille operationaliserbare mål i projekterne, og har ikke yderligere bemærkninger.

6. Statsrevisorernes forslag om, at man fra dansk side arbejder for en udvidelse af antallet af medlemmer i Revisionsrådet (beretning 6/93, side 21 og 27 og beretning 1/93 side 30).

Udenrigsministeriet har om muligheden for, at Danmark bliver medlem af FN's revisionsråd anført, at de tre pladser i rådet er besat af Ghana (1997-2001, medlem siden 1976, formand), Indien (1996-2001, medlem siden 1993) og Storbritannien (1995-2001, medlem siden 1992). Danmark har været repræsenteret i rådet i perioden 1949-1955.

Der har i de seneste år været tradition for, at udviklingslandene besætter to af pladserne i rådet, og at den tredje plads besættes af den såkaldte Genèvegruppe, hvis medlemmer er vestlige industrilande, der yder 1% eller derover af FN's ordinære budget. Danmark, hvis bidrag til FN's ordinære budget andrager 0,7%, er således ikke medlem.

Jeg vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at blive medlem af Revisionsrådet, og finder derfor ikke anledning til at søge medlemskab.

7. Statsrevisorernes forslag om en styrkelse af den danske indsats i 5. udvalg og i ACABQ (beretning 6/93, side 27 og beretning 1/93, side 10).

Udenrigsministeriet har oplyst – og i skrivelse af 2. april 1998 bekræftet – at foruden styrkelsen af arbejdet i 5. udvalg pr. 1. januar 1994, jf. ministrenes fælles redegørelse af 21. november 1994, via oprettelsen af en yderligere stilling ved den danske FN-mission i New York, er indsatsen styrket med endnu en medarbejder pr. 1. april 1995, der specifikt varetager sager om finansieringen af FN's fredsbevarende operationer, herunder inddrivelsen af danske tilgodehavender.

For så vidt angår ACABQ (Advisory Committee on Administrative and Budgetary Questions) har FN-missionen i New York ifølge Udenrigsministeriet haft gavn af de løbende uformelle nordiske konsultationer med det svenske medlem i perioden 1994-1996 samt med de øvrige EU-medlemmer. De 16 medlemmer af ACABQ vælges af generalforsamlingen efter indstilling af 5. udvalg.

Om muligheden for dansk indvalg i ACABQ oplyser Udenrigsministeriet, at der i de senere år har været en stærkt stigende tendens til kampvalg til poster i FN's organer. Eksempelvis lykkedes det i 1996 ikke for USA at blive genvalgt til den ACABQ-post, man havde beklædt siden 1946. Udenrigsministeriet har p.t. ingen planer om at anmelde Danmark som kandidat.

Jeg har ingen bemærkninger.

8. Statsrevisorernes henstilling om, at man fra dansk side i relevante FN-organisationer søger at få gennemført større åbenhed i forhold til medlemslandenes revisionsmyndigheder (beretning 6/93, side 8).

Statsrevisorerne fik under besøget i FN oplyst, at medlemslandenes mulighed for at få indsigt i regnskaberne var begrænset til Revisionsrådets officielle rapporter.

Ifølge ministrenes fælles redegørelse af 13. november 1994 skal OIOS blandt andet rapportere til Generalforsamlingen, hvorved der ville blive skabt øget åbenhed for så vidt angår den interne revision og kontrol inden for FN-systemet.

En række af FN-organisationerne har – udover at være omfattet af OIOS' kontrol – mindre interne revisioner. Medlemslandene har ifølge Udenrigsministeriet ikke adgang til disses rapporter.

Jeg finder, at den løbende offentliggørelse af OIOS' rapporter i betydeligt omfang har forbedret medlemslandenes indsigt i FN's administration. Hvad angår medlemslandenes manglende adgang til de andre interne revisioners rapporter, er forholdet det, at disses indhold indgår i Revisionsrådets og OIOS' arbejde samt rapportering, hvis det drejer sig om forhold af væsentligere karakter. Jeg har derfor ikke yderligere bemærkninger.

II. Sammenfatning

Den fortsatte udvikling i sagen viser, at UNDP og UNFPA reagerer positivt på Revisionsrådets og på OIOS' fortsat mange anbefalinger og kritikpunkter. Udenrigsministeriet fandt ikke kritikken i Revisionsrådets rapporter af så væsentlig karakter, at man fandt grund til at sende en orienteringsskrivelse herom til Finansudvalget. Jeg mener, at ministeriet fortsat bør have opmærksomheden henledt på en eventuel underretning af udvalget om Revisionsrådets og OIOS' kritiske bemærkninger.

Jeg finder, at Udenrigsministeriets initiativer med hensyn til at fremme harmoniseringen af FN's regnskaber har været tilfredsstillende.

Udenrigsministeriet er ikke ajour med efterprøvningen af, om Danmarks mange bidrag til FN er korrekt optaget i organisationens regnskaber og om de kan afstemmes med ministeriets regnskab. Jeg finder, at ministeriet i tide burde have afsat de fornødne ressourcer til dette arbejde.

Ministeriets initiativer til forbedring af FN-systemets finansieringsprocedurer og budgetregler giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Jeg vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at blive medlem af Revisionsrådet, og finder derfor ikke anledning til at søge medlemsskab. Ministeriet har ikke planer om at søge dansk indvalg i ACABQ, men har forstærket sin FN-mission.

Endelig finder jeg, at den løbende offentliggørelse af OIOS' rapporter i betydeligt omfang har forbedret medlemslandenes mulighed for at opnå indsigt i FN's administration.

Sammenfattende finder jeg, at undersøgelsen efterlader et positivt indtryk af udviklingen i FN på de områder, der blev behandlet i beretningerne 1/93 og 6/93.

Med afgivelsen af dette notat betragter jeg de to beretningssager som afsluttede.

Nr. 13 1993

RIGSREVISIONEN
Den 13. maj 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om øststøtten (dansk bilateral støtte til de central- og østeuropæiske lande i perioden 1990-1993), beretning 13/93

1. I mit notat af 8. august 1995, jf. Endelig betænkning 1993, side 231, tilkendegav jeg, at jeg ville holde statsrevisorerne underrettet om udviklingen for så vidt angår nedenstående forhold.

2. Som det fremgår af afsnit B. Regnskab og revision i mit notat af 8. august 1995, beroede spørgsmålet om at etablere særlige regnskabs- og revisionsinstrukser og en rammelov på øststøtteområdet på et udvalgsarbejde om udarbejdelse af retningslinjer for god tilskudsforvaltning. Udvalgsarbejdet blev tilendebragt med afgivelsen af rapporten Forvaltning af tilskud (Finansministeriet maj 1996), hvori kravene til revision tager udgangspunkt i modelinstruksen fra statsrevisorernes publikation af 10. februar 1993 »Vejledende retningslinier for revision af statsstøttede institutioner mv.« I september 1996 bad Rigsrevisionen Finansministeriet om at redegøre for ministeriets overvejelser vedrørende det videre arbejde med og nærmere udformning af kravene til de omhandlede instrukser på øststøtteområdet. Finansministeriet oplyste i februar 1997, at man ikke havde behandlet spørgsmålet om disse instrukser mere generelt, bl.a. fordi man fortsat overvejede at ændre og måske forenkle nogle af øststøtteordningerne. Spørgsmålet om revision indgår nu i et pilotprojekt vedrørende tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa, der blev iværksat af Økonomistyrelsen og Miljøstyrelsen på baggrund af, at det i rapporten fra maj 1996 om forvaltning af tilskud blev foreslået, at styrelsen i samarbejde med ministerier/styrelser skulle gennemføre et eller to pilotprojekter til afprøvning af den tilskudsmodel, som anbefaledes anvendt i rapporten. De to styrelser har i februar 1998 udarbejdet et notat om pilotprojektet. Miljøministeriets endelige stillingtagen hertil foreligger endnu ikke. Finansministeriet forventer inden årets udgang at fremkomme med retningslinjer for administrationen af sektorprogrammer til afløsning af de retningslinjer fra april 1994, der er nævnt i pkt. 4 i mit notat af 8. august 1995. De nye retningslinjer vil ifølge ministeriet bl.a. omhandle spørgsmålet om revisionsinstrukser på øststøtteområdet i lyset af pilotprojektet.

3. Folketinget vedtog i en motiveret dagsorden den 14. maj 1997 en ny strategi for øststøtten, og opfordrede i den forbindelse regeringen til at udarbejde en evaluering af den hidtidige øststøtte. Udenrigsministeriet forestod gennemførelsen af evalueringen, der forelå i februar 1998 i form af en sammenfattende redegørelse og en omfattende bilagssamling. Resultaterne i redegørelsen bygger primært på de relativt få eksterne evalueringer, der på daværende tidspunkt var blevet foretaget eller delvis var gennemført, medens evalueringer eller vurderinger, foretaget af institutionerne selv, er blevet betragtet som en del af det informationsmateriale, der blev frembragt gennem undersøgelsen.

4. På baggrund af de ret væsentlige ændringer, som blev gennemført i øststøtten i 1994, og som ikke blev nærmere behandlet i beretning 13/93, samt den omstændighed, at beretningsarbejdet fandt sted på et tidspunkt, hvor næsten ingen af programmerne var afsluttede eller så vidt fremskredne, at der var grundlag for at vurdere deres gennemførelse og virkning, har jeg iværksat en ny større undersøgelse af øststøtten, som jeg forventer vil resultere i en beretning til statsrevisorerne.

Undersøgelsen vil bl.a. omfatte spørgsmålet om udarbejdelse af en rammelov samt særlige regnskabs- og revisionsinstrukser vedrørende øststøtteområdet. Jeg kan oplyse, at evalueringen fra februar 1998 indgår som en del af grundlaget for Rigsrevisionens nye undersøgelse.

Da jeg forventer at afgive en ny beretning om øststøtten til statsrevisorerne, anser jeg nærværende beretningssag for afsluttet.

Statsrevisorerne skal henvise til deres bemærkning til beretningen og forventer, at rigsrevisors planlagte undersøgelse af Øststøtten vil indeholde en vurdering af den danske støtte.

Nr. 5 1993

RIGSREVISIONEN
Den 29. april 1998

Notat til statsrevisorerne om beretning nr. 2 om skatteligningens effektivitet (11/1989) og beretning om administration og kontrol af selskabsskat (5/1993)

I. Indledning

1. Jeg redegjorde senest i notat af 13. maj 1997 om den fortsatte udvikling i sagen om beretning nr. 2 om skatteligningens effektivitet (11/1989) og beretning om administration og kontrol af selskabsskat (5/1993), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 19-25 og s. 59-65.

Det var sammenfattende min vurdering, at selv om der siden afgivelsen af det forrige notat i denne sag var blevet iværksat en række initiativer og udredningsarbejder, var der ikke sket væsentlige ændringer på en række områder.

Den mest betydelige ændring var, at udmeldingen af måltal i ligningsplanen og registreringen af kommunernes ligningsaktivitet fremover skulle ske på de tre ligningsprocesser, »Ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision«.

Med hensyn til spørgsmålene om tilsynet med kommunerne, udmelding af måltal på grundlag af kommunernes ligningspotientiale samt kommunernes ressourceregistrering måtte det konstateres, at der ikke var sket ændringer.

2. Det fremgik af statsrevisorernes bemærkninger til notatet i endelig betænkning, at de måtte konstatere, at det ikke havde været muligt at finde frivillige løsninger på oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen eller på at anvende omsætningsbaserede måltal, så kommunernes ressourceindsats kunne koncentreres om den væsentlige del af ligningen. Da spørgsmålet var af stor betydning for en ensartet ligning, henstillede statsrevisorerne til ministeren og Folketinget at finde en løsning – eventuelt gennem lovgivning.

Skatteministeriet har senest i marts 1998 redegjort for udviklingen i sagerne, herunder omtalt statens overtagelse af selskabsligningen.

II. Det statslige tilsyn med kommunerne

3. Det fremgik af pkt. 2 i notatet af 13. maj 1997, at skatteministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsynet med ligningsarbejdet. Arbejdsgruppen havde ikke afsluttet sit arbejde, da Kommunernes Landsforening ikke fandt, at der var overensstemmelse med kommissorierne og indholdet i de første rapportudkast. Jeg konstaterede, at der ikke på området var sket videre siden afgivelsen af det foregående notat i sagen, hvilket jeg fandt uheldigt.

4. I redegørelsen om den fortsatte udvikling i sagen bemærker Skatteministeriet, at det statslige tilsyn med kommunernes ligningsarbejde hidtil er udøvet regionalt og centralt ved samarbejde, instruktion og vejledning. Retningslinjerne for told- og skatteregionernes tilsyn med kommunernes ligning i ligningsplanen for året 1998/99 er da heller ikke ændret i forhold til den foregående ligningsplan.

Med hensyn til den konkrete opfølgning af ligningen henviste Skatteministeriet til tidligere oplysninger vedrørende indkomståret 1993 om, at der var etableret skærpet tilsyn med to kommuner. Ved behandlingen på et møde i september 1997 af den endelige afrapportering for indkomståret 1995 for de to kommuner fandt Ligningsrådet, at de to kommuner havde ydet en tilfredsstillende indsats for ligningen af indkomståret 1994 og 1995. Der var derfor ikke grundlag for at fortsætte det skærpede tilsyn.

Ved opfølgningen af ligningen for indkomståret 1994 viste det sig, at 15 kommuner ikke havde levet op til måltallene 3 år i træk på en og samme skatteydergruppe. Efter indstilling fra styrelsen besluttede Ligningsrådet, at der for 5 kommuner skulle etableres et skærpet tilsyn.

Det skærpede tilsyn består i, at de respektive told- og skatteregioner skal følge kommunernes ligning og kvartalsvis vurdere indsatsen. Såfremt ligningsindsatsen findes utilstrækkelig, skal kommunerne udarbejde en redegørelse samt en løsningsmodel for at opnå måltallene.

Ved opfølgningen af ligningen for indkomståret 1995 viste det sig at et antal kommuner ikke havde kunnet leve op til måltallene på mindst en skatteydergruppe 3 år i træk. Efter indstilling fra styrelsen besluttede Ligningsrådet, at der ikke skulle foretages yderligere tiltag overfor kommunerne. Det blev herved lagt vægt på de igangværende finanslovsforhandlinger og den efterfølgende lov, hvorved ansvaret for selskabsligningen blev overført til staten fra den 1. juli 1998.

Skatteministeriet har bemærket, at i forbindelse med statens overtagelse af selskabsligningsopgaven vil Told•Skats tilsynsopgave med kommunerne ændre karakter som følge af, at kommunernes opgave som udgangspunkt bliver begrænset til personligningen.

Rigsrevisionen følger løbende arbejdet med statens overtagelse af selskabsligningen. Der pågår imidlertid fortsat forhandlinger med kommunerne om tilrettelæggelsen af opgaven. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt at orientere statsrevisorerne herom særskilt, når ordningen er endeligt etableret.

5. Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at Told- og Skattestyrelsen i 1998 arbejder på en styrkelse af tilsynet med den kommunale ligning. Dette skal ses i forbindelse med, at det i budgetaftalen mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001 indgår, at Told•Skats tilsyn over for den kommunale ligningsindsats skulle styrkes. I den tilhørende resultatkontrakt mellem Told•Skat og Skatteministeriets departement indgår, at Told•Skat skal opstille en plan for tilsynet med den kommunale ligningsindsats i forhold til personer og selvstændige erhvervsdrivende.

På nuværende tidspunkt bliver tilsynsplanerne drøftet med Ligningsrådets formand. Planerne forventes forelagt Ligningsrådet i 1998. Når der er udarbejdet en egentlig tilsynsplan, er det tanken at afslutte arbejdet i arbejdsgruppen om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsyn med ligningsarbejdet, jf. pkt. 3 foran. Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at arbejdet i arbejdsgruppen har ligget stille.

6. Det fremgik endvidere af ministeriets redegørelse, at den foran nævnte arbejdsgruppe skulle have behandlet et spørgsmål om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om revisionen af kommunernes ligning. Baggrunden herfor var et udvalgsarbejde i en arbejdsgruppe om revision af kommunernes opgaver på skatteområdet. Arbejdsgruppen var nedsat af Kontaktudvalget for Offentlig Revision.

I arbejdsgruppens rapport fra 1996 var det bl.a. foreslået, at kommunalbestyrelsen skulle fremsende en kopi af den kommunale revisions beretning sammen med kommunalbestyrelsens bemærkninger hertil til Told- og Skattestyrelsen. Kommunernes Landsforening foreslog imidlertid, at materialet blev sendt til told og skatteregionen. Rigsrevisionen tilkendegav hertil, at det i så fald måtte forudsættes, at told- og skatteregionerne løbende fremsendte beretninger og kommunalbestyrelsens bemærkninger hertil til Told- og Skattestyrelsen og Told- og Skatterevisionen. Told- og Skattestyrelsen delte dette synspunkt.

Told- og Skattestyrelsen oplyste senere, at Kommunernes Landsforening havde trukket sit forslag tilbage. Den manglende afklaring på spørgsmålet om den kommunale afrapportering skal efter Told-og Skattestyrelsen ses i dette lys.

7. Jeg er enig med ministeriet i, at overførslen til staten af selskabsligningen vil indebære væsentlige ændringer i tilsynsopgaven. Jeg finder det tilfredsstillende, at der i budgetaftalen samt resultatkontrakten indgår målsætninger om tilsynet med den kommunale ligning, og at der på denne baggrund arbejdes med ændrede tilsynsplaner. Jeg forventer, at dette arbejde vil blive afsluttet hurtigst muligt, og at arbejdet i arbejdsgruppen om de statslige myndigheders opgaver i forbindelse med tilsynet med ligningsarbejdet hermed også kan blive afsluttet.

Jeg finder det utilfredsstillende, at der ikke er kommet nogen endelig afklaring på spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder.

Jeg vil fortsat følge udviklingen.

III. Skatteligningens kvalitet og ensartethed

8. I pkt. 3 i notatet af 13. maj 1997 gav jeg udtryk for, at udmelding og registrering af ligningsaktiviteten på de tre kontrolprocesser »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision« kunne bidrage til en mere ensartet ligning samt forbedre muligheden for at vurdere kvaliteten af kommunernes ligning. Jeg fandt det tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen ville indsamle oplysninger til brug for udmelding af måltal på de tre processer. Jeg tilkendegav endvidere, at resultatet af den nye registreringsform først kunne vurderes om nogle år.

9. Ifølge Skatteministeriet har kommunerne fra den 1. juli 1997 registreret ligningsindsatsen på de tre kontrolprocesser »Ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision« for personlig erhvervsdrivende og anparts- og aktieselskaber. For øvrige skatteydergrupper blev ligningsarbejdet alene udført og indrapporteret som »ligningsmæssig gennemgang«. Med hensyn til erfaringerne med de nye kontrolprocesser oplyste ministeriet, at der er blevet indhentet oplysninger fra told- og skatteregionerne om kommunernes spørgsmål i relation til kontrolprocessernes definition og afgrænsning. Det blev konstateret, at der udelukkende var tale om detailproblemer, som ikke berørte definitionerne af kontrolprocesserne.

I november 1997 orienterede Told- og Skattestyrelsen Ligningsrådet om den planlagte fordeling i kommunernes ligningsplaner for ligningsarbejdet på de tre kontrolprocesser for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 1998. En opgørelse viste, at der for de personlige erhvervsdrivende og for selskaber var stor spredning i kommunernes planlagte ligningsindsats på de tre kontrolprocesser. Den store spredning kan efter ministeriets opfattelse være udtryk for kommunernes forskellige »ambitionsniveau« eller for, at kommunerne har en forskellig opfattelse af, hvilket arbejde, der ligger i processerne.

Med henblik på en opfølgning af ligningen blev kommunerne bedt om en statusrapport pr. 1. januar 1998 over det gennemførte lignings- og revisionsarbejde fordelt på de tre kontrolprocesser. Alle oplysninger er endnu ikke modtaget, hvorfor der ikke foreligger en talmæssig opgørelse. Opgørelsen vil blive tilsendt Rigsrevisionen, når den har været forelagt Ligningsrådet.

Skatteministeriet har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen i marts 1998 i tilknytning til en samarbejdsgruppe med kommunerne etablerede en gruppe, der skal evaluere ligningsplanen og andre elementer med betydning for ligningens gennemførelse, herunder kontrolprocesserne.

10. I notatet af 13. maj 1997, pkt. 17, oplyste jeg, at jeg ville orientere nærmere om udviklingen i kommunernes ligningsaktivitet og ensartethed, når der forelå nye oplysninger herom.

Rigsrevisionen modtog med Skatteministeriets redegørelse for den fortsatte udvikling i sagen en rapport fra maj 1997 om »Ligningsresultater og klagestatistik« for indkomståret 1994 samt redegørelser over de kommunale skattemyndigheders måltalsopfyldelse for indkomståret 1994 og 1995.

Det fremgår af rapporterne for indkomstårene 1994 og 1995, at de gennemsnitligt opnåede ligningsprocenter for 1994 og 1995 var faldende i forhold til de tidligere år. De gennemsnitlige ligningsprocenter ligger dog stadig over de udmeldte ligningsprocenter fra ligningsrådet. De gennemsnitlige ligningsprocenter for selskabsligningen udgør imidlertid en undtagelse, idet de i alle årene har svinget lige omkring de udmeldte tal fra Ligningsrådet. Den tendens til en mindre omfattende ligning jeg tidligere har peget på synes således at fortsætte, jf. mit notat af 30. april 1996, pkt. 16, i Endelig betænkning 1994, s. 39.

Told- og Skattestyrelsen har i rapporten fra 1995 bemærket, at en umiddelbar forklaring på den faldende tendens kunne være, at kommunerne planlægger deres ligningsplanproduktion efter Ligningsrådets minimumsmåltal.

Med hensyn til kommunernes gennemsnitlige træfprocenter, dvs. det relative antal lignede sager, der bliver reguleret, for de enkelte skatteydergrupper, hvor der ikke er udmeldt måltal af Ligningsrådet, kan det for indkomstårene 1994-1995 konstateres, at disse er uændrede i forhold til de tidligere år.

11. De iværksatte tiltag med hensyn til udmøntningen af de tre kontrolprocesser giver mig ikke anledning til bemærkninger. Som nævnt vil resultatet af den nye kontrolform først kunne vurderes nærmere om nogle år.

Jeg må konstatere, at de seneste resultater for kommunernes ligning på landsplan viser en fortsat tendens til en mindre omfattende ligning, selvom den gennemsnitlige ligningsprocent fortsat ligger over de udmeldte måltal fra Ligningsrådet.

Det er imidlertid samtidig min opfattelse, at med overførslen af selskabsligningen til staten, indførslen af de tre kontrolprocesser for ligningen af personlig erhvervsdrivende samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning indebærer så store ændringer, at der vil gå et stykke tid inden udviklingen igen kan vurderes.

IV. Kommunernes ligningspotentiale

12. Jeg tilkendegav i mit notat af 13. maj 1997, pkt. 5, at jeg fandt det uheldigt, at det på trods af enighed mellem Skatteministeriet og Kommunernes Landsforening blev besluttet ikke at udmelde måltal i ligningsplanen for kommunerne baseret på ligningspotentialet.

13. Skatteministeriet har nu oplyst, at for at få et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige måltalsystemer, blev det i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og ministeriet aftalt at etablere en frivillig forsøgsordning med omsætningsmåltal ved planlægningen af ligningsindsatsen for 1997/98. Forsøget skulle belyse sammenhængen mellem ligningsindsats, ligningsresultat og den kontrollerede omsætning. I forsøgsordningen deltager 108 kommuner, herunder København og Frederiksberg.

Forsøgsordningen med omsætningsmåltal er blevet gjort obligatorisk i ligningsplanen for produktionsåret 1998-1999 for så vidt angår personlig erhvervsdrivende. Efter ordningen registreres omsætningen i det omfang, hvor kommunerne foretager kontrol af selvangivelser fra personlig erhvervsdrivende.

Ministeriet bemærker, at da forsøgsordningen på nuværende tidspunkt ikke har eksisteret i et år, kan resultaterne heraf endnu ikke vurderes.

14. Jeg finder fortsat, at udmelding af måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre anvendelse af ressourcerne ved ligningen. Jeg finder det derfor tilfredsstillende, at ordningen er gjort obligatorisk. Jeg er endvidere enig med ministeriet i, at det endnu er for tidligt at vurdere ordningen.

V. Skatteligningens ressourcer

15. Jeg konstaterede i pkt. 6 i mit notat af 13. maj 1997, at kommunerne ikke ønskede at give oplysninger om det planlagte og faktiske ressourceforbrug til kommunal ligning. Rigsrevisionen kunne således heller ikke orientere om, hvilke ressourcer der har været til rådighed for ligningen, således som statsrevisorerne forventede i bemærkningerne til mit notat af 22. november 1994 om administration og kontrol af selskabsskat, jf. Endelig betænkning 1993, s. 239.

16. Skatteministeriet har nu oplyst, at ved behandlingen af Ligningsplanen for 1998/99 blev Ligningsrådet forelagt et forslag til ressourceregistrering både i forbindelse med planlægning og afrapportering.

Ved behandlingen af forslaget på mødet i marts 1998 besluttede Ligningsrådet at anbefale kommunerne, at følge nogle nærmere angivne retningslinjer om opgørelse af ressourcerne både i forbindelse med kommunernes planlægning og ved afrapporteringen af ligningsarbejdet. Der er således ikke stillet krav om, at retningslinjerne følges. Told- og Skattestyrelsen vil udsende ligningsrådets retningslinjer i et internt cirkulære (TSS-cirkulære), der alene vil omfatte den kommende ligningsplanperiode.

17. Jeg skal gøre opmærksom på, at Statsrevisorerne i deres påtegning til mit notat af 13. maj 1997 henstillede til ministeren og Folketinget, at finde en løsning på at få oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen. På den baggrund finder jeg ikke, at en frivillig ordning er tilstrækkelig.

Jeg vil fortsat følge udviklingen på området.

VI. Sammenfatning

18. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer og udredningsarbejder på flere af de områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at beslutningen om at overføre selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af selvstændige erhvervsdrivende samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning vil indebære væsentlige ændringer på en række af områderne. For så vidt angår spørgsmålene om ligningens effektivitet og ligningspotentialet imødekommer de planlagte initiativer på mange områder Rigsrevisionens synspunkter. De gennemførte initiativer har imidlertid virket så kort tid, at resultaterne heraf endnu ikke kan vurderes.

19. Overvejelserne om ændringerne i tilsynet med kommunernes ligning, samt spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder, er endnu ikke afsluttet. Jeg vil fortsat følge udviklingen på dette område.

Med hensyn til oplysning om kommunernes ressourceanvendelse til ligningen finder jeg ikke en frivillig ordning tilstrækkelig. Jeg vil derfor fortsat følge udviklingen på området.

Nr. 14 1993

RIGSREVISIONEN
Den 18. november 1997

Notat til statsrevisorerne om forsvarets samarbejdsaftaler med civile myndigheder mfl.

I. Rigsrevisionens gennemgang af aftalegrundlaget

1. I mit notat af 6. maj 1997 om den fortsatte udvikling i 2 sager i beretning om bevillingskontrollen for 1993, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995, side 66, anførte jeg, at jeg senere ville redegøre for resultatet af Rigsrevisionens gennemgang af forsvarets samarbejdsaktiviteter, herunder vilkårene for gennemførelsen af disse aktiviteter.

2. Rigsrevisionen modtog fra Forsvarsministeriet kopi af et betydeligt antal kontrakter/aftaler (ca. 200) vedrørende forsvarets samarbejde mv. med andre offentlige myndigheder og private. En meget væsentlig del af kontrakterne/aftalerne var lejeaftaler og samarbejdsarrangementer af praktisk karakter. En stor del af kontrakterne var endvidere af mindre økonomisk betydning.

I øvrigt er revisionen af udgifter og indtægter i forbindelse med sådanne kontrakter/aftaler en naturlig del af den løbende finansielle revision af forsvarets regnskaber, som varetages af Forsvarets Interne Revision (FIR).

Rigsrevisionens gennemgang blev på denne baggrund koncentreret om et mindre antal samarbejdsaftaler/kontrakter. Ved gennemgangen blev der især lagt vægt på at vurdere hjemmelsspørgsmålet og de anvendte kalkulationsprincipper i forbindelse med de aktiviteter, der var omfattet af kontrakterne/aftalerne.

Der har løbende været brevvekslet med ministeriet og de relevante myndigheder om nogle af kontrakterne/aftalerne, ligesom resultaterne af Rigsrevisionens gennemgang har været drøftet mundtligt med Forsvarsministeriet.

II. Hjemmelsspørgsmål

3. Rigsrevisionen søgte ved gennemgangen at vurdere hjemmelsgrundlaget for gennemførelsen af de aktiviteter, hvorom der var indgået samarbejdsaftaler/kontrakter. Det var på denne baggrund Rigsrevisionens opfattelse, at der for nogle aktiviteter burde være søgt hjemmel til indtægtsdækket virksomhed. Der ses her bort fra aktiviteter, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 69, som ved Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 283 24/5 1995 blev optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1995. Forsvaret opnåede hermed hjemmel til at samarbejde med industrien om udvikling, salg og markedsføring mv. mod at få dækket meromkostningerne herved.

Endvidere fandt Rigsrevisionen, at der generelt ikke havde været kalkuleret i overensstemmelse med reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det havde medført, at der ikke var opnået en fuldstændig dækning af forsvarets langsigtede gennemsnitsomkostninger ved aktiviteterne.

Endelig bemærkede Rigsrevisionen, at der ikke tidligere i forsvaret havde været et samlet overordnet overblik over det formelle og kontraktlige grundlag for forsvarets samarbejde med eksterne myndigheder mv.

4. I sin redegørelse til beretning nr. 19/1994 om forsvarets transportomkostninger anførte forsvarsministeren, at ministeriet ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1997 ville medtage en uddybende bemærkning om indtægtsgivende aktiviteter. Følgende blev således anført i anmærkningerne til konto 12.21.01. Forsvarskommandoen: »Forsvaret kan endvidere i overensstemmelse med »nettoprincippet« gennemføre indtægtsgivende aktiviteter, så længe disse er naturlige udløbere af den ordinære produktion, udbydes til priser, der ikke er konkurrenceforvridende, samt at indtægterne som hovedregel dækker de fulde omkostninger ved aktiviteterne«.

5. Vedrørende hjemmel til gennemførelse af indtægtsgivende aktiviteter såvel inden for Forsvarsministeriets primære myndighedsområde som for aktiviteter, der er udløbere af den ordinære produktion, har ministeriet generelt henvist til det i anmærkningerne nævnte »nettoprincip«. Efter ministeriets opfattelse giver »nettoprincippet«, som har været anført i anmærkningerne til finanslovforslaget siden 1982, hjemmel til at konvertere øgede driftsindtægter til driftsudgifter. Ministeriet finder, at der for indtægtsgivende aktiviteter herudover skal søges om særskilt hjemmel.

6. Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette »nettoprincip« ikke indebærer en hjemmel til at gennemføre egentlige forretningsmæssige aktiviteter, men at hjemmel dertil altid skal søges på bevillingslov på særskilt underkonto for indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med reglerne i Budgetvejledning 1996, pkt. 21.23.

Endvidere er der efter Rigsrevisionens opfattelse på forsvarets område behov for en præcisering af, hvad der forstås ved, at en aktivitet er en naturlig udløber af den ordinære produktion. Endelig er der behov for at præcisere, hvad der forstås ved formuleringen om, at priserne ikke må være konkurrenceforvridende, og at indtægterne som hovedregel skal dække de fulde omkostninger ved aktiviteterne.

I deres bemærkninger til beretning nr. 19/1994 påtalte statsrevisorerne, at forsvarsministeren ikke havde søgt hjemmel til at udføre indtægtsgivende aktiviteter, og i Endelig betænkning over statsregnskabet for 1994, s. 178, tilsluttede statsrevisorerne sig rigsrevisors bemærkning om, at der burde tilvejebringes en egentlig hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed efter de generelle regler for statens budget- og bevillingssystem.

7. På finansloven for 1997 (§ 12.01.90) blev der under Forsvarsministeriet oprettet indtægtsdækket virksomhed for tre aktiviteter (søværnets drift af Vessel Traffic Service System (VTS) i Storebælt og ved Drogden samt en del af Ammunitionsarsenalets virksomhed). På finanslovforslaget for 1998 er yderligere to aktiviteter (laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen samt Køreteknisk anlæg, Nordjylland) blevet omfattet af reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Ministeriet har endvidere erklæret sig enig i, at forsvarets myndigheder som andre statslige myndigheder skal følge Budgetvejledningens regler om priskalkulation mv. i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed.

8. Vedrørende ministeriets bemærkninger om hjemmel, jf. pkt. 5, er Rigsrevisionen ikke enig i ministeriets udlægning, idet det af Budgetvejledning 1996, pkt. 21.23.2, fremgår, at de indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens ordinære virksomhed. Gennemførelsen af aktiviteter, som ikke udspringer af forsvarets ordinære virksomhed vil derfor efter Rigsrevisionens opfattelse være i strid med de generelle principper for statens budget- og bevillingsstyring og i realiteten være en accept af, at hvilken som helst aktivitet kan igangsættes af forsvaret, blot reglerne for indtægtsdækket virksomhed følges.

Det er i den forbindelse Rigsrevisionens opfattelse, at det af planlægnings- og styringsmæssige årsager bør overvejes, hvilke bevillingsmæssige og aktivitetsmæssige konsekvenser det har for forsvaret, såfremt den indtægtsdækkede virksomhed gennemføres inden for rammerne af den eksisterende – til dels beredskabsbetingede – kapacitet, herunder tildelte materiel- og personelnormer mv.

9. Hjemmel til at bistå den civile del af samfundet fremgår endvidere ikke eksplicit af lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Det fremgår dog af bemærkningerne til lovforslaget, at forsvaret ud over de militære hovedopgaver bl.a. skal »yde hjælp til den civile del af samfundet«, og »på anmodning og inden for rammerne af forud indgåede aftaler støtter forsvaret i fredstid civile myndigheder i det omfang, som de pågældende myndigheders egne ressourcer ikke måtte være tilstrækkelige eller egnede«, samt at forsvaret i fredstid løser »en række opgaver til gavn for samfundet.« I sin redegørelse, s. 4, til beretning nr. 16/1995 om forsvarets aktiviteter i Nordatlanten har forsvarsministeren oplyst, at der vil blive draget omsorg for, at spørgsmålet om civilrelaterede opgavers eventuelle indarbejdelse i loven indgår i Forsvarskommissionens overvejelser om, hvilke ændringer af formål og opgaver der måtte være nødvendige.

III. Forsvarsministeriets foranstaltninger

10. Der er med ændringer i forsvarskommandoens funktionsformål- og opgave kontoplaner for 1997 taget skridt til en synliggørelse af de direkte udgifter ved flere af de indtægtsgivende aktiviteter.

Ministeriet har tilkendegivet, at man vil præcisere kravene til den interne regnskabsaflæggelse over for de myndigheder, der gennemfører forretningsmæssige aktiviteter, så det bl.a. sikres at priserne er kalkuleret korrekt, og at kalkulationerne kan dokumenteres.

Endvidere har ministeriet på finanslovforslaget medtaget et forklarende afsnit om prisfastsættelse for den del af forsvarets produktion, der finder sted i samarbejde med industrien som naturlige udløbere af den ordinære produktion, men som ikke kan adskilles fra forsvarets øvrige opgaver. Det anføres her, at industriens betaling fastsættes »således, at den som minimum dækker forsvarets meromkostninger, d.v.s. den del af driftsomkostningerne, der kan henføres til samarbejdsaktiviteten, og som ellers ikke ville have været afholdt af forsvaret.« Det er dog med de eksisterende økonomisystemer ikke muligt umiddelbart at opgøre totalomkostningerne ved aktiviteterne. Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at den igangværende omlægning af forsvarets økonomistyring vil tage højde for dette problem, og at det, når disse systemer er implementeret, vil være synligt, hvilke aktiviteter der gennemføres, samt hvilke omkostninger der er forbundet med aktiviteterne.

11. Ministeriet har oplyst, at man årligt vil indkalde ajourførte oversigter over gældende samarbejdsaftaler/kontrakter, som er indgået med virksomheder/institutioner uden for ministeriets område. Ministeriet har tilkendegivet fremover at ville vurdere, om andre indtægtsgivende aktiviteter bør være omfattet af reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

IV. Rigsrevisionens bemærkninger

12. Jeg finder det naturligvis hensigtsmæssigt og samfundsnyttigt, at forsvaret anvender den eksisterende kapacitet og ofte meget specifikke ekspertise til udførelse af opgaver til støtte for samfundet som helhed og i den forbindelse naturligvis også til støtte for andre offentlige myndigheders løsning af samfundsmæssige opgaver. De aktiviteter, som er omfattet af de gældende samarbejdsaftaler/kontrakter, har da også primært denne karakter.

Det er dog min vurdering, at forsvaret bør være meget opmærksom på, at der på visse områder kan være private udbydere af varer og tjenesteydelser, og at forsvaret i sådanne tilfælde har pligt til at udbyde egne ydelser til priser, som er kalkuleret, så der opnås en dækning af forsvarets langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. reglerne om indtægtsdækket virksomhed, og så priserne ikke er konkurrenceforvridende.

13. Det er endvidere min opfattelse, at de formuleringer, der er medtaget i anmærkningerne til finanslovforslaget vedrørende indtægtsgivende aktiviteter, jf. pkt. 4, og prisfastsættelsen, jf. pkt. 11, er mindre heldige, idet der vil være et betydeligt skønselement med hensyn til kalkulationsprincipperne mv., samt hvilke aktiviteter der kan gennemføres inden for rammerne af nettobevillingen og uden optagelse på kontoen for indtægtsdækket virksomhed.

De generelle regler vedrørende indtægtsdækket virksomhed er udformet netop med henblik på at undgå fortolkningsproblemer ved kalkulation af priser og dermed undgå, at offentlige varer og tjenester udbydes til priser, der er konkurrenceforvridende.

Endelig er jeg som nævnt, jf. pkt. 8, ikke enig i ministeriets udlægning af mulighederne for at gennemføre indtægtsdækkede aktiviteter inden for forsvarets nettobevilling.

Jeg finder imidlertid generelt ministeriets initiativer på området tilfredsstillende, og Rigsrevisionen vil løbende følge udviklingen i de civilrelaterede aktiviteter på området herunder påse, at det sikres, at der ikke ydes den private sektor konkurrence på ulige vilkår, samt at der udarbejdes relevant information om de indtægtsgivende aktiviteters økonomiske konsekvenser for forsvaret.

Nr. 14 1993

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

Ad beretningens kap. III.C, § 12 Forsvarsministeriet, pkt. 116. Inspektionsskibet VÆDDEREN´s deltagelse i forsvarsmaterieludstillingen LIMA 93 i Malaysia

1. Jeg henviser til mit notat af 18. november 1997 til statsrevisorerne RN 805/97, som redegør for Rigsrevisionens gennemgang af Forsvarsministeriets samarbejdsaktiviteter. Det fremgår af notatet, at jeg generelt finder ministeriets initiativer på området tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen løbende vil følge udviklingen i ministeriets civilrelaterede aktiviteter.

Jeg betragter herefter beretningssagen som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.C, § 12 Forsvarsministeriet, pkt. 118. Uoverskueligt tillægsbevillingslovforslag

2. I mit notat af 13. maj 1996, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1994, s. 42, anførte jeg, at Forsvarsministeriet ville nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge muligheden for en opspaltning af navnlig Forsvarskommandoens hovedkonto på finansloven samt virksomhedsoversigter og regnskaber med henblik på at forbedre informationsværdien på disse områder.

Arbejdsgruppen afholdt et enkelt møde i maj 1996, og efterfølgende har problemerne vedrørende virksomhedsoversigternes informationsværdi været omfattet af arbejdet med forsvarets integrerede økonomistyringsprojekt. Arbejdsgruppen har ikke siden været samlet.

Det må konstateres, at en række af de forhold, der i sin tid var baggrund for bidraget i bevillingskontrolberetningen for 1993, nu er ændret. De internationale opgaver er således gennemført inden for den ordinære forsvarsramme fra og med finansåret 1995, der er iværksat en generel reform af tillægsbevillingsloven, og der er nu kommet mere konkrete retningslinjer for udarbejdelsen af de virksomhedsregnskaber, som også Forsvarsministeriets myndigheder skal aflægge fra og med regnskabsåret 1997.

Jeg forventer, at disse initiativer vil medføre en forbedring af den bevillings- og regnskabsmæssige information om forsvarets virksomhed, såvel på finansloven som i virksomhedsregnskaberne.

På denne baggrund betragter jeg sagen som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.C, § 15. Socialministeriet, pkt. 124. Fortsat stigende saldo vedrørende udlagte børnebidrag

3. I mit notat til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, s. 178, og i mit notat af 6. maj 1997, jf. Endelig betænkning over Statsregnskabet for 1995, s. 67, anførte jeg, at jeg ville følge sagen.

Ministeriet har den 21. april 1998 redegjort for den videre udvikling i sagen.

Ministeriet oplyser bl.a., at clearingsordningens beløbsmæssige udvikling nu synes at være nået ned på et niveau, der er langt mere acceptabelt end tidligere. Ministeriet oplyser, at clearingsordningens endelige udvisende for »ikke-forskudsvis udbetalte bidrag« opgjort i perioden 1993-1997 er: 15,1 mill. kr. (1993), 11,0 mill. kr. (1994), 6,1 mill. kr. (1995), 6,1 mill. kr. (1996). Det foreløbige udvisende for 1997 er: 2,8 mill. kr., men dette tal skal dog tages med forbehold. Samtlige beløb er i kommunernes favør.

Ministeriet oplyser endvidere, at udviklingen formentlig hovedsagelig skyldes ændringer i konteringerne og en massiv oplysningsindsats herom til kommunerne. Ministeriet oplyser også, at Kommunernes Landsforening og Kommunedata ikke har fundet en løsning til en kommunal clearingsordning, som ikke administreres af ministeriet. Socialministeriet har derfor ikke truffet endelig beslutning om ministeriets mulige udtræden af clearingsordningen i 1998.

Ministeriet oplyser endelig, at ministeriet fortsat vil følge udviklingen nøje og arbejde for at kunne udtræde af ordningen.

Jeg finder det positivt, at ministeriets udestående i forbindelse med ordningen er formindsket væsentligt.

Jeg finder det imidlertid uheldigt, at ministeriet endnu ikke har opnået en løsning på problemet. Siden marts 1995 har ministeriet ventet på, at Kommunernes Landsforening (i samarbejde med Kommunedata) skulle frembringe en løsningsmodel til en kommunal clearingsordning, som ikke administreres af ministeriet.

Jeg vil følge udviklingen i sagen.

4. Med afgivelse af dette notat betragter jeg sagerne fra bevillingskontrolberetningen for 1993 som afsluttet med undtagelse af pkt. 124. Fortsat stigende saldo vedrørende udlagte børnebidrag.

Nr. 3 1993

RIGSREVISIONEN
Den 29. april 1998

I. Indledning og resumé

1. I mit notat til statsrevisorerne af 11. april 1995 afgav jeg en række supplerende oplysninger til beretning 3/1993 om danskundervisning af indvandrere, herunder flygtninge, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, s. 269.

Notatet omhandlede navnlig spørgsmål om rækkevidden af undervisningsministerens tilsynsforpligtelse i forhold til den amtskommunale forvaltning på dette bloktilskudsfinansierede område. I notatet gav jeg udtryk for, at Rigsrevisionen ikke med sin redegørelse i beretningen havde villet tillægge ministeren en forpligtelse til en detaljeret løbende overvågning af indvandrerundervisningen. Ministeren havde derimod en forpligtelse til generelt at føre et overordnet tilsyn med området. Jeg vurderede endvidere, at undervisningsministeren ved siden af den generelle tilsynsforpligtelse måtte have en mere specifik anordnet tilsynsforpligtelse som følge af, at ministeren ifølge loven var bemyndiget til at fastsætte regler om undervisningens indhold mv. Efter min opfattelse måtte ministeren på landsplan sikre en opfølgning og en eventuel efterfølgende korrigering af undervisningsindsatsen, såfremt der skønnedes behov herfor. Endvidere måtte ministeren som led i sit tilsyn fra tid til anden vurdere, om den økonomiske administration af bloktilskuddet var forsvarlig.

Statsrevisorerne tiltrådte disse bemærkninger.

2. Af beretningen fremgik det, at sprogskolerne havde problemer med høje fraværsprocenter, et betydeligt frafald og såkaldte »gengangere«. Endvidere tydede de foreliggende oplysninger på, at progressionen i undervisningen var svag, og at kun forholdsvis få deltagere afsluttede undervisningen med færdigheder, der gjorde dem i stand til, som forudsat i lovgivningen, at gå ind i normale uddannelsesforløb, klare sig i job eller fungere som borger i Danmark.

3. I notatet anførte jeg, at det var tvivlsomt, om ministeren i tilstrækkelig grad havde skabt sikkerhed for, at han med de daværende rapporteringsmuligheder ville være i stand til at vurdere, i hvilket omfang lovens formål og forudsætninger blev opfyldt. Jeg fandt dog, at ministeriet senere med en række initiativer havde sikret sig mulighed for at evaluere graden af opfyldelse af formålet med lov om undervisning af indvandrere, og at der med forbedrede rapporteringsmuligheder ville kunne skabes grundlag for at vurdere, om anvendelsen af bloktilskuddet på området sker på en økonomisk forsvarlig måde.

Desuden nævnte jeg, at jeg i et senere notat ville orientere statsrevisorerne om, i hvilket omfang og på hvilken måde undervisningsresultater mv. indrapporteres, samt om effekten af de tiltag Undervisningsministeriet havde iværksat for undervisningens rammer og dermed opfyldelse af lovens formål på et økonomisk forsvarligt grundlag.

4. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Undervisningsministeriet efter beretningens afgivelse har styrket sit tilsyn med indvandrerundervisningen. Ministeriets mulighed for indseende med området er forøget gennem Amtsrådsforeningens forbedrede statistik vedrørende undervisningen, og statistikken skal ifølge ministeriet forbedres yderligere, hvis det er muligt.

Desuden har ministeriet taget andre initiativer til styrkelse af tilsynet og herunder givet støtte til forskellige undersøgelser på området, fx af frafaldet i indvandrerundervisningen.

Rammerne for undervisningen blev ændret med virkning fra 1995-1996. Ministeriet har endnu ikke fastlagt retningslinjer, der sikrer evaluering af undervisningens resultater ud fra ensartede kriterier, men arbejder på at fastsætte retningslinjer for afholdelse af prøver. Desuden har ministeriet i 1997 undersøgt, om amtskommunerne efterlever lovgivningens krav.

Det er ikke muligt at vurdere, om de ændrede rammer har medført en effektivisering på området, da der på nuværende tidspunkt kun foreligger statistiske oplysninger for 1996. Jeg finder, at Undervisningsministeriet bør overveje at supplere statistikken med en landsdækkende undersøgelse af, om lovgivningen på området har den ønskede effekt.

Ministeren fremsatte den 21. januar 1998 et lovforslag om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge mfl. og sprogcentre. Målet med forslaget var, at undervisningen i dansk skulle have et kvalitetsmæssigt løft, og at ressourcerne skulle udnyttes bedst muligt. Lovforslaget skulle endvidere styrke og formalisere samspillet mellem danskundervisningen og den øvrige integrationsindsats. Lovforslaget er kort omtalt nedenfor i kap. VII.

5. Det er min vurdering, at ministeren med de iværksatte og planlagte initiativer har taget skridt til at imødekomme statsrevisorernes kritik. Jeg betragter herefter beretningssagen som afsluttet.

II. Udgifts- og aktivitetsudviklingen på området

6. I beretningen redegjorde Rigsrevisionen for udviklingen i amtskommunernes udgifter til indvandrerundervisning i perioden 1986/87-1992 og antallet af deltagere i undervisningen i perioden 1990/91-1992.

I tabel 1 er vist udgifterne og antallet af deltagere for årene 1993-1996.

Tabel 1. Nettodriftsudgifter til indvandrerundervisning (løbende priser) i mill. kr. og antal deltagere 1993-1996

Kilde: Amtsrådsforeningen: Indvandrerundervisning, december 1997.

7. Som det fremgår af tabellen, er nettodriftsudgifterne til indvandrerundervisning i perioden 1993-1996 vokset betydeligt. Dette skyldes primært en forøgelse i deltagerantallet, samt at andelen af deltagere, der har behov for mange undervisningstimer har været stigende. Endvidere indførte Undervisningsministeriet med virkning fra den 1. august 1994 uddannelses- og erhvervsvejledning på sprogskolerne, hvilket betød en samlet udgiftsstigning på området med ca. 20 mill.

Driftsudgifterne pr. deltager har imidlertid i faste priser været relativt konstante i perioden 1993-1995, hvilket skyldes generelt øgede holdstørrelser. I 1996 steg udgiften pr. deltager kraftigt, men dette skyldes hovedsageligt, at deltagerantallet for 1996 ikke er fuldt sammenligneligt med de foregående år, idet opgørelsesmetoden er ændret. Til og med 1995 blev deltagere, der skiftede skole, medregnet flere gange, hvorfor antallet af deltagere i disse år er overvurderet.

III. Indrapportering af undervisningsresultater

8. Som nævnt i pkt. 13 i mit notat af 11. april 1995 tog ministeriet en række initiativer med henblik på en styrkelse af ministeriets generelle tilsyn med lovområdet. Ministeriet ville således sammen med Amtsrådsforeningen udarbejde forslag til organisering af en udbygget statistikindsamling på området, jf. nedenfor.

9. Med Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 23. januar 1995 om undervisning af voksne indvandrere blev de enkelte amtsråd pålagt løbende at følge undervisningens kvalitet og resultater, herunder antallet af deltagernes undervisningstimer, fremmøde mv. med henblik på vurdering af progressionen i undervisningen. Samtidig fastsatte ministeren regler om indhentelse og videregivelse af deltagernes personnumre for at lette styringen og administrationen af undervisningen.

Amtsrådsforeningen har i oktober 1997 oplyst, at amtsrådene følger indvandrerundervisningen på samme måde som andre amtskommunale uddannelsestilbud, dvs. området er omfattet af amtskommunens uddannelsespolitik og målsætningsarbejde. Amtsrådsforeningen udarbejder på basis af indberetninger fra amtskommunerne en årsrapport om indvandrerundervisningen, som bl.a. beskriver den overordnede økonomiske og aktivitetsmæssige udvikling på området. Årsrapporten har ikke hidtil indeholdt oplysninger om deltagernes fremmøde, undervisningsniveau, progression eller frafald.

10. I begyndelsen af 1997 har samtlige amtskommuner erhvervet et edbbaseret aktivitetsregistreringssystem, som efter Amtsrådsforeningens opfattelse vil lette det enkelte amtsråds indseende med indvandrerundervisningen. Som nævnt i beretningens pkt. 77 var der allerede i 1993 10 amtskommuner, der anvendte systemet. Det er dog siden blevet forbedret og udbygget væsentligt. De tidligere indberetninger har delvist været præget af, at der ikke i amtskommunerne har været anvendt ensartede definitioner på begreber. Amtsrådsforeningen forsøger dog at harmonisere definitionerne, hvilket vil gøre oplysningerne mere sammenlignelige og pålidelige.

Undervisningsministeriet har deltaget i en gruppe i Amtsrådsforeningens regi, som har haft til opgave at følge indarbejdelsen af det nye aktivitetsregistreringssystem. Systemet indeholder primært oplysninger om:
– Kursister, dvs. alder, køn, kommune og nationalitet.
– Undervisningshold, dvs. start- og slutdato, niveau, »skolevant« og timetal.
– Kursisternes deltagelse på et hold, dvs. start- og slutdato, fremmøde og tilbudt timetal.
– Kursisternes progression, dvs. dato for progression, forrige og nye »skolevant«-placering og forrige og nye niveauplacering.
– Sprogskoler, dvs. samlet timetal, kursisttal mv.

Amtsrådsforeningens årsrapport for 1996, som udkom i december 1997, indeholder statistiske opgørelser baseret på oplysninger fra ovennævnte system. Rapporten er på en række områder forbedret i forhold til tidligere, idet der er medtaget oplysninger om bl.a. antal udbudte undervisningstimer, deltagernes fremmødeprocent, undervisningsniveau og progression. Rapporten indeholder desuden nøgletal, som muliggør sammenligning af de enkelte amtskommuners undervisningstilbud.

Oplysninger om frafald og »gengangere« blandt eleverne fremgår fortsat ikke af rapporten, men ministeriet har selv iværksat en undersøgelse af disse problemer, jf. nedenfor i pkt. 15. Antallet af udslusede er heller ikke oplyst. Dette hænger sammen med, at der ikke efter loven er nogen praktisk definition på, hvornår man er færdiguddannet. Endelig giver systemet ikke ministeriet mulighed for at vurdere, om deltagerne i indvandrerundervisningen opnår de færdigheder, der er forudsat i loven.

Ifølge ministeriet skal statistikken forbedres yderligere, bl.a. med forannævnte oplysninger, såfremt det er teknisk muligt. Amtsrådsforeningen har i øvrigt oplyst, at ministeriet vil kunne rekvirere specifikke statistiske rapporter om områder, som ministeriet ønsker at få belyst nærmere.

11. Jeg finder, at etableringen af det forbedrede og fra 1997 landsdækkende aktivitetsregistreringssystem vil bidrage til at øge Undervisningsministeriets mulighed for indseende med området og dermed forbedre tilsynet.

IV. Andre initiativer til styrkelse af ministeriets tilsyn

12. Som nævnt i mit notat ansatte ministeriet i forlængelse af statsrevisorernes beretning en pædagogisk konsulent med henblik på en styrkelse af den pædagogiske side af ministeriets tilsyn.

Ministeriet har oplyst, at konsulenten varetager en række opgaver i forbindelse med udvikling af danskundervisningen, herunder behandling af generelle pædagogiske spørgsmål, brobygning til øvrige voksenuddannelser, kvalitetsudvikling i indvandrerundervisningen, styrkelse af skolemiljøet på sprogskolerne, udvikling af læseplaner, udvikling af sprogprøver, lærer- og vejlederuddannelser, tværministerielle arbejdsgrupper om tosprogede børn, unge og voksne, 16-25 årige indvandrere med særlige uddannelsesbehov samt overordnet tilsyn med sprogskolernes virksomhed.

I forbindelse med det overordnede tilsyn med sprogskolernes virksomhed har Undervisningsministeriet givet støtte til en undersøgelse af amtskommunernes pædagogiske tilsyn. Undersøgelsen forventes afsluttet i løbet af foråret 1998.

13. Undervisningsministeriet har ligeledes i samarbejde med Amtsrådsforeningen iværksat et kvalitetsudviklingsprojekt. Projektet har primært skabt rammen om en undersøgelse, som nærmere har klarlagt en række pædagogiske problemer i indvandrerundervisningen. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 1995 til november 1996 af en læseforsker.

Undersøgelsens resultater har indgået i ministeriets overvejelser vedrørende indvandrerlæreruddannelsens indhold og varighed mv. Resultaterne af disse overvejelser har ført til, at den grundlæggende indvandrerlæreruddannelse fra 1998 udviddes fra et 150 timers kursus til en uddannelse, der i omfang svarer til et studenterårsværk. Det er hensigten at udbyde uddannelsen under lov om åben uddannelse.

14. Som led i ministeriets generelle indseende med området afholdes to årlige møder med amtskommunernes indvandrerkonsulenter, ligesom man flere gange årligt deltager i regionale møder med amtskommunerne og skoleledere. Ifølge ministeriet giver møderne med indvandrerkonsulenterne ministeriet mulighed for at orientere sig om områdets generelle udvikling samt særlige forhold, som kan være af interesse for ministeriet, herunder en overordnet vurdering af hvorvidt lovgivningen har den ønskede effekt. Derudover foretager ministeriet enkelte skolebesøg.

15. Endvidere har ministeriet givet økonomisk støtte til en undersøgelse af frafaldet i indvandrerundervisningen. Undersøgelsen skal bl.a. belyse, hvorfor kun en begrænset del af deltagerne gennemfører sprogundervisningens udslusende niveau, og hvilke årsager der er til frafaldet. Undersøgelsen forventes afsluttet i løbet af foråret 1998.

16. Indvandrerundervisningen indgår ydermere som en del af ministeriets udviklingsprojekt »Kvalitet der kan ses«. Formålet med projektet er at opstille en systematik, der med relativt få »målepunkter« er i stand til at vurdere og synliggøre kvaliteten på de pågældende undervisningsområder. Det er ministeriets plan at udgive en årlig publikation på grundlag af de gennemførte »målinger«.

V. Ændrede rammer for undervisningen

17. Som led i en effektiviseringsindsats på området ændrede undervisningsministeren rammerne for undervisningen med udsendelse af bekendtgørelse nr. 58 af 23. januar 1995 om undervisning af voksne indvandrere, jf. pkt. 13 i mit notat til statsrevisorerne. Bekendtgørelsen indeholdt bl.a. bestemmelser om niveaudelt undervisning, samarbejde med eksterne interessenter, afsluttende prøver ud fra ensartede kriterier og minimumsstandarder for antal undervisningstimer mv.

18. Ifølge bekendtgørelsen skal undervisningen opdeles i henholdsvis begynder-, mellem- og udslusende niveau med mål og delmål for hvert enkelt niveau. Derudover kan der etableres alfabetiseringsundervisning i nødvendigt omfang.

Undervisningsministeriet har oplyst, at undervisningsmodellen, som er nærmere beskrevet i en vejledning fra 1993, i dag indgår i alle amtskommuners læseplaner.

19. Undervisningen på det udslusende niveau skal ifølge bekendtgørelsen tilrettelægges i samarbejde med de modtagende uddannelsesinstitutioner og de lokale organisationer. Desuden skal deltagerne tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Amtsrådsforeningen har givet udtryk for, at der generelt er et tæt samarbejde på området, og at vejledningen generelt fungerer godt. Ifølge foreningen kan det dog være et problem i forhold til de aftagende institutioner mv., at området har manglet et autoriseret prøvesystem for det udslusende niveau, jf. bemærkningerne nedenfor i pkt. 20. Foreningen og Undervisningsministeriet har desuden peget på, at samarbejdet mellem kommuner og sprogskoler ikke altid fungerer optimalt, fx i forbindelse med aktiveringsforløb.

20. Deltagerne i undervisningen på det udslusende niveau skal tilbydes en afsluttende evaluering af undervisningens resultater med henblik på at give den enkelte og uddannelsesstedet et billede af de opnåede kundskaber, viden og færdigheder ud fra ensartede kriterier.

Selvom bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 1995, har ministeriet endnu ikke fastlagt retningslinjer for sprogprøver, således at disse sikres gennemført ud fra ensartede kriterier.

Derimod har amtskommunernes samordningsgruppe udarbejdet prøvetyper for de enkelte undervisningsniveauer. De udslusende prøver VUF (den voksenuddannelsesforberedende prøve) og ERH (den erhvervsuddannelsesforberedende prøve) forudsættes ifølge Amtsrådsforeningen gennemført med ekstern censur. Det er dog den enkelte amtskommune, der har kompetencen til at opstille kriterierne for evalueringen, og amtskommunen og sprogskolerne vælger selv prøveformen, der kan være med eller uden ekstern censur. Foreningen har oplyst, at prøverne anvendes af et flertal af – men ikke alle – landets amtskommuner.

Eksistensen af forskellige tests på området indebærer, at det er vanskeligt at sige noget generelt om undervisningens resultater, da der ikke er ensartede vurderingskriterier. Endvidere gøres området vanskeligt gennemskueligt for aftagerne, som kun i begrænset omfang kan vurdere den enkeltes sproglige kvalifikationer på baggrund af et forskelligartet evalueringssystem.

I august 1997 nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde fælles vejledende retningslinjer for den afsluttende evaluering på sprogskolerne. På daværende tidspunkt var det ikke hensigten at udarbejde bindende retningslinjer. Det genfremsatte lovforslag L66 indeholder dog hjemmel for ministeren til at fastsætte bindende regler om prøver og anden evaluering. Ministeren har til hensigt at fastsætte regler om centralt stillede prøver på det afsluttende niveau, og prøveresultaterne vil til sin tid indgå i statistikindsamlingen.

21. Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at indvandrere skal kunne påbegynde danskundervisning senest 3 måneder efter ansøgning herom. Der skal tilbydes mindst 18 ugentlige lektioner, med mindre det ud fra en pædagogisk vurdering anses for uhensigtsmæssigt, eller deltageren af andre grunde ønsker færre ugentlige lektioner, herunder tilfælde, hvor hjemmearbejde udgør en væsentlig del af undervisningen. Undervisning skal tilbydes i mindst 40 uger om året. Antallet af deltagere på undervisningshold fastsættes af amtsrådet efter en pædagogisk vurdering under hensyn til deltagernes forudsætninger. På hold med alfabetiseringsundervisning og på hold, der fortrinsvis er sammensat af ikke skolevante deltagere, skal tilstræbes holddannelse med få deltagere.

Undervisningsministeriet gennemførte i foråret 1997 en spørgeskemaundersøgelse, der skulle belyse, om amtskommunerne opfylder disse krav.

Ministeriets undersøgelse viste, at de fleste amtskommuner overholdt 3 måneders fristen. Enkelte sprogskoler i amtskommunerne oplyste dog, at ventetiden for en del elever oversteg 3 måneder. I Københavns kommune var ventetiderne klart uacceptable, og ministeriet bad derfor kommunen om uden ophør at bringe forholdene i orden.

Undersøgelsen viste endvidere, at den procentdel af deltagerne, der fik 18 ugentlige timer eller mere, varierede betydeligt amtskommunerne imellem, fra 16% til 95%. Ministeriet fandt, at der kunne være lovlige grunde til at nogle deltagere får færre ugentlige end 18 timer, men bemærkede dog, at nogle skoler havde begrundet forholdet i manglende ressourcer eller manglende lokaler. Ifølge Amtsrådsforeningens statistik for 1996, som dog ikke omfattede alle amtskommuner, varierede det gennemsnitlige antal timer fra 10,8 til 13,2 pr. uge pr. kursist.

Ministeriets undersøgelse viste desuden, at holdstørrelserne generelt var steget i perioden 1994-1997.

Ministeriet har fulgt undersøgelsen op med henstillinger til de amtskommuner, der ikke har efterlevet reglerne, og samtidig har ministeriet præciseret reglerne over for amtskommunerne. Ministeriet har oplyst, at en tilsvarende undersøgelse er planlagt foretaget i løbet af 1998.

22. Jeg finder det hensigtsmæssigt, at der nu er taget initiativ til at udarbejde ensartede retningslinjer for prøveafholdelse på sprogskolerne, således at det i højere grad bliver muligt for amtskommunerne og Undervisningsministeriet at få indseende med undervisningens resultater.

Desuden finder jeg det tilfredsstillende, at ministeren fører tilsyn med, hvorvidt retningslinjerne for omfanget af undervisningen efterleves af amtskommunerne.

VI. Effekten af Undervisningsministeriets tiltag

23. Det fremgik af beretningen, at de foreliggende – noget fragmentariske – oplysninger fra amtskommuner og sprogskoler tydede på, at fremdriften i undervisningen var svag. Som nævnt i kap. III indeholder Amtsrådsforeningens årsrapport om indvandrerundervisning fra og med 1996 oplysninger om den progression, der er registeret for det samlede antal deltagere i indvandrerundervisningen. (Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har dog ikke kunnet levere disse oplysninger for 1996). Ifølge Amtsrådsforeningens statistik er der i løbet af 1996 9,6% af deltagerne, som har foretaget et niveauskifte til et højere niveau. Fremdriften er meget forskellig på de enkelte undervisningsniveauer og varierer også betydeligt de enkelte amtskommuner imellem.

24. Beretningen beskrev det relativt høje fravær, som i 1992 var på ca. 22%. Rigsrevisionens undersøgelse tydede på, at manglende motivation hos kursisterne var en væsentlig årsag til fravær.

Amtsrådsforeningens statistik viser, at fraværet i 1996 reelt ikke har ændret sig, da der er registeret et gennemsnitligt fravær på ca. 21%. (Oplysninger om fravær foreligger ikke fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune). Fraværet varierer fra 17% til 26% imellem forskellige amtskommuner.

25. Det fremgik af beretningen, at der var betydelige problemer med frafald. Der blev ikke foretaget systematiske registreringer af frafaldet, men adskillige skoler oplyste, at frafaldet var ganske betragteligt.

Frafald opgøres fortsat ikke, men der er dog med støtte fra Undervisningsministeriet iværksat en undersøgelse af omfanget af og årsagerne til frafald. Ministeriet har oplyst, at der blandt de kursister, som ikke gennemfører et helt forløb på en sprogskole, er en del, som overgår til andre uddannelsesforløb som eksempelvis VUC og brobygningsuddannelser og derigennem opnår de nødvendige sproglige færdigheder. Andre overgår til enten almindelig beskæftigelse eller praktikforløb. Hvor stor denne andel mere nøjagtig er, vil undersøgelsen kunne dokumentere. Undersøgelsens resultater forventes at foreligge i foråret 1998.

26. Det overordnede formål med danskundervisningen af voksne indvandrere er ifølge lovgivningen at gøre det muligt for disse at fungere som borgere i det danske samfund, at kunne modtage tilbud om erhvervsarbejde og at kunne benytte samfundets almindelige undervisningstilbud på grundlæggende niveau.

Der er ikke gennemført egentlige landsdækkende evalueringer, som kan dokumentere, hvorvidt undervisningen lever op til dette formål. Dog har nogle amtskommuner lavet mindre undersøgelser eller planlægger at lave effektundersøgelser.

Undervisningsministeriet har oplyst, at man overvejer at iværksætte en landsdækkende undersøgelse af undervisningens effekt.

27. Rammerne for danskundervisningen blev ændret med virkning fra 1. februar 1995. Kravene til antallet af undervisningstimer var dog først gældende fra 1. januar 1996. På nuværende tidspunkt foreligger der kun statistiske oplysninger om 1996. På dette grundlag er det ikke muligt for mig at vurdere, om ændringerne har medført en effektivisering af danskundervisningen for indvandrere.

Jeg finder, at Undervisningsministeriet som led i sit tilsyn med området bør overveje om det er muligt at supplere Amtsrådsforeningens årsstatistikker med en landsdækkende undersøgelse af, om lovgivningen på området har den ønskede effekt.

VII. Nyt lovforslag

28. Undervisningsministeren har den 16. april 1998 genfremsat L 163, som bortfaldt i forbindelse med udskrivelse af valg til Folketinget. Det genfremsatte lovforslag om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge mfl. og sprogcentre (L66) er en del af regeringens samlede initiativ for en ændret integrationsindsats. Ansvaret for og finansieringen af sprogundervisningen foreslås placeret hos primærkommunerne. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin undervisningsforpligtelse ved enten selv at gennemføre undervisningen på et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå driftsoverenskomst med et sprogcenter, der kan være en amtskommunal eller en privat, herunder selvejende uddannelsesinstitution. Kommunen, hvori det pågældende sprogcenter er beliggende (centerkommunen), har det administrative ansvar for undervisningen og fører tilsyn med sprogcenterets undervisning og virksomhed i øvrigt.

Ifølge forslaget fastsætter undervisningsministeren bindende regler om undervisningens indhold, omfang og tilrettelæggelse, herunder læseplaner, ligesom der skal fastlægges klare mål og delmål for undervisningen på de forskellige niveauer. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen. Der lægges i lovforslaget endvidere op til, at prøver gennemføres efter centralt fastsatte retningslinier, der sikrer et ensartet niveau på landsplan. Endeligt foreslås det, at undervisningsministeren bemyndiges til at indhente de oplysninger fra kommunalbestyrelserne og sprogcentrene, som er nødvendige for at varetage ministeriets overordnede tilsyn med området. Ministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at man vil sørge for en videreførsel af statistikindsamlingen og udvikling heraf efter de hidtidige planer. Centerkommunen vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget blive forpligtiget til årligt at indrapportere mål, resultater og udvikling på området til Undervisningsministeriet.

VIII. Sammenfattende bemærkninger

29. Generelt finder jeg, at Undervisningsministeriet har styrket sit tilsyn med indvandrerundervisningen. Amtsrådsforeningens udvidede informationsindsamling og den derved forbedrede statistik vedrørende undervisning af voksne indvandrere har forøget ministeriets mulighed for indseende med udviklingen på området. Dog indeholder statistikken ikke oplysninger om antal udslusede, frafald og »gengangere«, ligesom oplysninger om elevernes testresultater på det udslusende niveau samt oplysninger om områdets effekt/målopfyldelsesgrad og effektivitet stadig ikke indgår i ministeriets tilsyn. Ifølge ministeriet skal statistikken forbedres yderligere, bl.a. med disse oplysninger, hvis det er teknisk muligt.

Jeg finder det positivt, at ministeriet foranstalter egne undersøgelser af, hvorvidt lovgivningens krav efterleves af amtskommunerne. Jeg har noteret mig, at ministeriet nu arbejder på at fastsætte ensartede og bindende retningslinjer for sprogprøvernes afholdelse, hvilket jeg finder positivt. Jeg har ligeledes noteret mig, at ministeriet har iværksat en undersøgelse med det formål at belyse størrelsen af frafaldet samt årsagerne hertil.

Som led i en effektiviseringsindsats på området ændrede undervisningsministeren rammerne for undervisningen med virkning fra 1995-1996. På nuværende tidspunkt foreligger der kun statistiske oplysninger om 1996, hvorfor det endnu ikke er muligt at vurdere, om ændringerne har medført en effektivisering på området. Jeg finder, at Undervisningsministeriet som led i sit tilsyn med området bør overveje om det er muligt at supplere Amtsrådsforeningens årsstatistikker med en landsdækkende undersøgelse af, om lovgivningen på området har den ønskede effekt.

30. Det er min vurdering, at undervisningsministeren med de iværksatte og planlagte initiativer i forlængelse af beretning nr. 3/1993 har taget skridt til at imødekomme statsrevisorernes kritik. Jeg betragter herefter beretningssagen som afsluttet.

Nr. 16 1994

RIGSREVISIONEN
Den 21. november 1997

1. I mit notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 258-259, fandt jeg det hensigtsmæssigt, at Miljø- og Energiministeriet nærmere overvejede, hvorledes der kunne tilvejebringes et grundlag, som gjorde det muligt for tilsynsmyndigheden at efterprøve Friluftsrådets administration.

I Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, side 104, redegjorde finansministeren for hjemlen til at overføre Skov- og Naturstyrelsens tilsynsforpligtelse med Friluftsrådets forvaltning af tips- og lottomidlerne til Hypotekbanken. Jeg fandt det fortsat tvivlsomt, om tilsynsopgaver af den beskrevne karakter kunne anses for at være forvaltningsopgaver af finansiel karakter og derved falde ind under bestemmelserne i § 8, stk. 2, i hypotekbankloven.

Under henvisning hertil bad Rigsrevisionen i september 1997 om en redegørelse for de overvejelser de to ministeriet havde foretaget og om resultatet heraf.

2. Miljø- og Energiministeriet har i oktober 1997 oplyst, at det fremgik af statsministerens skriftlige redegørelse til Folketinget, at skatteministeren i indeværende samling 1997/98 ville fremsætte ændringsforslag til tipsloven. Ministeriet forventede, at reglerne om tildeling af tipsmidler skulle revideres, herunder også reglerne om kredsen af modtagere og systemet for fordelingen af tipsmidlerne.

Miljø- og Energiministeriet ville arbejde for, at der i forbindelse med ændringen af tipsloven ville blive mulighed for at indarbejde de nødvendige justeringer af administrationsgrundlaget. Ministeriet ville, når der forelå endeligt nyt om lovforslagets nærmere indhold, vende tilbage til Rigsrevisionen.

3. Finansministeriet, Hypotekbanken, har i oktober oplyst, at banken fortsat er af den opfattelse, at tilsynet med Friluftsrådets forvaltning er et led i administrationen af tips- og lottomidlerne til friluftsformål og som sådan en opgave af finansiel karakter i overensstemmelse med hypotekbanklovens § 8, stk. 2. Under varetagelsen af denne opgave baserer Hypotekbanken sig bl.a. på den erfaring fra udlånsforvaltning, som banken råder over. Udviklingen siden 1967, hvor hypotekbankloven blev vedtaget, har i øvrigt gjort, at begrebet udlånsforvaltning – efter Hypotekbankens opfattelse – ikke længere kan fortolkes som forvaltning af udlån i snæver forstand. Hypotekbanken anfører videre, at tilsynet med Friluftsrådets forvaltning af tips- og lottomidlerne ikke afviger fra de tilsyns- og kontrolordninger, som banken i øvrigt administrerer. Den foreliggende tilsynsopgave beslaglægger efter det oplyste kun bankens ressourcer i et meget begrænset omfang.

4. Jeg er fortsat af den opfattelse, at det er tvivlsomt, om tilsynsopgaver af den beskrevne karakter kan betragtes som forvaltningsopgaver af finansiel karakter, jf. hypotekbanklovens § 8, stk. 2.

5. Jeg forventer derfor, at Finansministeriet i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet vil sikre, at der ikke er tvivl om grundlaget for forvaltningen af denne opgave.

Jeg tillader mig herefter at betragte sagen som afsluttet.

Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne skal bemærke, at uanset aftalen mellem finansministeren og miljø- og energiministeren om at overføre tilsynet med Friluftsrådets forvaltning af tipsmidlerne til Hypotekbanken, har miljø- og energiministeren fortsat tilsynsansvaret.

Statsrevisorerne finder, at henlæggelse af tilsynsopgaver – som beskrevet i denne sag – kræver at der foreligger klart hjemmelsgrundlag for institutionen til at påtage sig opgaven.

Nr. 18 1994

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om momskontrollen (beretning 18/94)

I. Indledning

1. I mit notat til statsrevisorerne af 6. maj 1997 orienterede jeg om den fortsatte udvikling i sagen om momskontrollen, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 78-80. I notatet oplyste jeg, at jeg ville følge arbejdet med at:
– Udarbejde en ny kontrolstrategi,
– Udvikle alternative produktivitetsmål for Told•Skat,
– Fastlægge ressourceregistreringernes omfang samt
– Opstille dokumentationskrav for Told•Skats virksomhed

Skatteministeriet redegjorde i marts 1998 for den fortsatte udvikling i sagen. Redegørelsen var bl.a. vedlagt: Aftale mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001, Resultatkontrakt for Told•Skat 1998-2001 indgået mellem departementet og styrelsen samt Rapport vedrørende mål og målinger. Det fremgår af sidstnævnte, at Told•Skats Resultatkravsystem (REKS) fra 1999 vil blive afløst af et nyt ledelsesinformationssystem (LISY).

II. Ny kontrolstrategi

2. Det fremgik af mit notat af 6. maj 1997, at der var iværksat et forsøg med en ny kontrolstrategi ved 4 told- og skatteregioner. Forsøget havde til formål gennem en udbygning af registreringerne at ændre Told•Skats kontrolstrategi fra at være snævert rettet mod kontrolarbejdets provenumæssige omfang til også at inddrage hensyn til retssikkerhed, præventive effekter af kontrollen og hensynet til andre myndigheder herunder EU.

3. Skatteministeren tiltrådte i september 1997 Kontrolstrategiudvalgets indstilling, hvorefter den nye kontrolstrategi har været gældende på landsplan fra 1. januar 1998. Det videre arbejde med den nye kontrolstrategi indgår også i rammeaftalen mellem Skatteministeriet og Finansministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001 og er efterfølgende udmøntet i resultatkontrakten mellem Told•Skat og Skatteministeriets departement. Udover måltallet for omfanget af de samlede reguleringer indgår i aftalen fra 1998 og frem måltal for antal kontroller samt for omsætningen i de kontrollerede virksomheder.

Fra 1999 vil kontrolregistreringerne blive yderligere specificeret, idet der vil blive udmeldt måltal for dybden af kontrollerne. Der vil således blive sondret mellem kontrolformerne: Vurdering, punktvis kontrol, partiel kontrol, lovområde kontrol og integreret kontrol.

4. Udover iværksættelsen af forbedrede registreringer vil der i den nye resultatkravperiode blive arbejdet videre med andre problemstillinger i relation til kontrolstrategien. Således skal Told•Skat fra 1998 i samarbejde med Finansministeriet gennemføre forsøg med målinger der skal kortlægge kontrolindsatsens præventive effekter. Herudover skal Skatteministeriets departement med bistand fra Told•Skat gennemføre en analyse af lovgrundlagets betydning for potentialet for kontrolprovenuet.

Jeg finder, at de iværksatte initiativer udgør et nyttigt skridt i retning af at inddrage bredere hensyn end blot provenuets størrelse i tilrettelæggelse af kontrolarbejdet, men at det endnu er for tidligt at vurdere resultaterne af den nye kontrolstrategi.

III. Udviklingen af alternative produktivitetsmål

5. I pkt. 7 i notatet af 7. maj 1997 var omtalt arbejdet med nye produktivitetsmål.

Det fremgår af den nævnte resultatkontrakt mellem Skatteministeriets departement og Told•Skat, at styrelsen skal udvikle et målesystem som fra 1999 gør det muligt at måle produktiviteten på mindst 5 væsentlige og ressourcetunge aktivitetsområder. Områderne er endnu ikke nærmere specificerede. På de 5 områder skal Told•Skat senest 1. maj 1998 have opstillet resultatmål for udviklingen 1999-2001, der skal indebære en årlig produktivitetsstigning på minimum 2% i perioden 1999-2001. For øvrige aktivitetsområder skal styrelsen inden 1. maj 1998 have udarbejdet en tids- og handlingsplan for opstilling af resultatmål og iværksættelsen af produktivitetsmålinger.

6. I en rapport vedrørende mål og målinger er de nuværende produktområder i det eksisterende resultatkravsystem opdelt i 3 kategorier: opgaver der er egnet til produktivitetsmålinger, opgaver der er egnet ved øget detaljeringsgrad og opgaver der er uegnede. Det fremgår af rapporten, at det endnu ikke er besluttet, hvilke områder der vil blive omfattet af målingerne, men at det fra 1999 er planen at indføre produktivitetsmålinger på alle de områder, hvor målinger er praktisk mulige. Produktområdet kontrol og revision er samlet set anset for at være egnet til produktivitetsmålinger.

Jeg finder, at det igangsatte arbejde udgør nyttige tiltag imod en øget mål- og resultatstyring inden for Told•Skat. Det er min opfattelse, at produktområdet kontrol og revision bør være omfattet af produktivitetsmålinger fra 1999.

IV. Ressourceregistrering

7. En forudsætning for indførelsen af egentlige produktivitetsmålinger er en forbedret ressourceregistrering inden for Told•Skat.

Af korrespondancen med Skatteministeriet fremgår, at den konkrete udformning af ressourceregistreringen skal fastlægges i løbet af 1998. Som led i iværksættelsen af den nye kontrolstrategi er der dog iværksat registrering af det ressourceforbrug, der er anvendt til hver enkelt virksomhedskontrol. Det vil således være muligt at følge ressourceanvendelse til kontrol pr. lovområde i den udstrækning, der er fastsat kvalitetsstandarder herfor, jf. pkt. 8.

Det fremgår videre, at ved kontrolbesøg der omfatter mere end et lovområde, vil tidsforbruget pr. lovområde være skønnet. Det fremgår af rapporten vedrørende fastsættelse af mål og målinger, at det er under overvejelse at indføre individuel registrering af ressourceforbruget.

Det er min opfattelse, at præcise ressourceregistreringer bedst opnås ved individuelle tidsregistreringer. Dette gælder ikke mindst under hensyn til den øgede differentiering af den enkelte medarbejders arbejdsopgaver, der sker i takt med, at Told•Skats brugergruppekoncept bliver udviklet.

V. Dokumentation af kontrolvirksomheden

8. Udover ændrede registreringer af de gennemførte kontroller indeholdt det forannævnte pilotprojekt ved de 4 told- og skatteregioner et forsøg med et nyt koncept for kvalitetsstandarder i revisionsprocessen. Fra 1. februar 1998 har det været obligatorisk for samtlige told- og skatteregioner at gennemføre kontrolarbejdet efter konceptet, der principielt skal dække hele kontrolområdet. På nuværende tidspunkt er der udarbejdet standarder for moms, skat, A-skat og lønsumsafgift. Told•Skat forventer i løbet af 1998 tillige at udvikle standarder for punktafgifter, told og særlige kontrolområder.

9. Jeg oplyste i notatet af 7. maj 1998, at de iværksatte initiativer omfattede alle kontrolprocessens faser med undtagelse af opfølgningsprocessen. Det fremgår af Skatteministeriets seneste redegørelse, at man for de dyberegående kontrolformer (lovområde kontrol og integreret kontrol) har udarbejdet særlige opfølgningsskemaer. For de øvrige kontrolformer er det påtænkt, at opfølgningen på kvaliteten og effektiviteten skal ske som led i Told•Skats interne kontrolsystem, der blev indført i 1997.

Udover de allerede gennemførte foranstaltninger indeholder resultatkontrakten mellem Skatteministeriets departement og styrelsen krav om yderligere forbedringer på området. Told•Skat skal således inden 1. februar 1999 have udarbejdet en tids- og handlingsplan for en udbygning af kvaliteten og dokumentationen af de gennemførte kontroller.

10. Jeg finder generelt de iværksatte tiltag tilfredsstillende. Kontrolstrategiprojektet er dog i en indledende fase, hvor det endnu ikke er muligt, at bedømme effekterne af de iværksatte foranstaltninger, hvoraf flere først vil blive iværksat i 1999. Samtidigt er projektet ikke snævert rettet imod momskontrollen, men retter sig mod hele Told•Skats kontrolarbejde. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt i forbindelse med den løbende revision af Told•Skat at følge udviklingen og efter behov eventuelt ved en beretning at orientere statsrevisorerne om udviklingen. På den baggrund betragter jeg denne sag om beretning nr. 18/94 om momskontrollen for afsluttet.

Nr. 2 1994

RIGSREVISIONEN
Den 29. april 1998

I. Indledning

1. Forhold vedrørende F-16 flyanskaffelserne har været behandlet i flere af statsrevisorernes beretninger, senest i beretning nr. 2/1994 om afvikling af købet af 58 F-16 fly mv. Endvidere har jeg senest i notat af 12. maj 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, side 81-87, orienteret om den fortsatte udvikling i sagen.

II. Afslutning af kontrakter og indkøbssager vedrørende det oprindelige flykøb

2. Som nævnt i notatet af 12. maj 1997 var det planen, at alle indkøbssager vedrørende det oprindelige flykøb skulle være afsluttet med udgangen af december 1997. Der ville dog fortsat være økonomiske udeståender vedrørende enkelte kontrakter. Disse udestående skulle bogføres på en interimskonto for hvert deltagerland. Konsekvensen heraf ville være, at den endelige regnskabsafslutning først ville kunne gennemføres, når interimskontoen blev lukket efter nogle år.

3. I skrivelse af 2. april 1998 har Forsvarsministeriet oplyst, at F-16 Styrekomiteen har accepteret at kontraktafslutningen udsættes til slutningen af 1998 under hensyntagen til, at det udestående beløb yderligere kan nedbringes. En årsag til de yderligere forsinkelser er, at der fortsat er åbne rekvisitioner vedrørende bestilling af motordele, hvad der har medført forsinkelser i lukning af underområder i kontrakterne.

Det forventes at det udestående beløb for Danmarks vedkommende, når alle sager er afsluttet, vil udgøre ca. 0,5 mill. USD i prisniveau januar 1975 (ca. 3,4 mill. kr.). I forhold til den oprindelige bevilling forventes der fortsat en meget beskeden afvigelse.

III. Rapport fra US General Accounting Office vedrørende prisfastsættelse af kontrakter i Mid-Life Update programmet

4. Som det fremgår af notat (nr. 2) til statsrevisorerne af 12. maj 1997, pkt. 13-16, udarbejdede US General Accounting Office (GAO) en revisionsrapport: »Pricing of F-16 Mid Life Update Program Contracts« omhandlende en revision af fire udvalgte kontrakter i Mid-Life Update (MLU) programmet. Rapporten blev fremlagt på F-16 Revisionskonferencen i 1996.

Det fremgik bl.a. af rapporten, at der var konstateret fejl i kontraktforhandlingsprocessen vedrørende anvendelse af timesatser. Fejlen havde ifølge GAO medført en forhøjelse af den pris som de europæiske lande skulle betale, med 9,4 mill. USD. Hertil kom andre fejl i forhandlingsforløbet, som havde medført en prisforhøjelse på ca. 0,9 mill. USD.

GAO erklærede efterfølgende, at det var GAO's generelle vurdering af forløbet af kontraktforhandlingerne og de aftalte priser, at der for de europæiske lande var opnået »fair and reasonable« priser ved kontraktforhandlingerne, og at de forskrevne metoder ved evaluering og forhandling af de gennemgåede kontrakter havde virket efter hensigten.

5. Rapporten fra GAO har været behandlet bl.a. i F-16 Styrekomiteen og har efterfølgende, på baggrund af en udtalelse fra Styrekomiteen, været drøftet imellem de europæiske køberlandes rigsrevisioner på den årlige F-16 Revisionskonference. Endelig har Rigsrevisionen anmodet Forsvarsministeriet om en udtalelse i sagen.

6. Forsvarsministeriet har bekræftet, at rapporten fra GAO har været gjort til genstand for en meget omfattende behandling bl.a. i F-16 Styrekomiteen. Det er ministeriets opfattelse, på baggrund af oplysninger indhentet i Flyvematerielkommandoen, at GAO's udtalelse om, at priserne i MLU-kontrakterne er »fair and reasonable«, er retvisende.

Flyvematerielkommandoen har videre over for ministeriet påpeget, at ansvaret for indgåelse af kontakter påhviler USA, der således har handlet på vegne af de europæiske partnere. De europæiske lande er derfor ikke involveret i klausulering mv. i kontrakterne, der udfærdiges efter amerikanske regler. Der har i nogen sammenhænge været mindre uoverensstemmelser med de kontraktlige regelsæt, der periodevis ændres fra en forhandlingssituation til den næste. Flyvematerielkommandoen har i den forbindelse lagt vægt på, at det af de amerikanske myndigheder er påvist, at den anvendte fremgangsmåde har resulteret i lavere priser.

Endelig påpeger ministeriet, at GAO's revisionsrapport generelt har givet anledning til skærpet opmærksomhed fra europæisk side, selv om der ikke vurderes at være påvist fejl, som ikke ville være blevet konstateret af de amerikanske revisionsmyndigheder.

7. På baggrund af ovenstående finder jeg de modtagne oplysninger tilfredsstillende, selv om jeg havde fundet det mere betryggende, hvis Rigsrevisionen ved selvsyn havde haft adgang til at vurdere omstændighederne omkring kontraktforhandlingerne. Dette har, som beskrevet i notatet af 12. maj 1997, ikke kunnet lade sig gøre.

IV. Erfaringsopsamling vedrørende F-16 revisionssamarbejdet

8. På F-16 Revisionskonferencen i 1996 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en rapport indeholdende erfaringsopsamling vedrørende revisionssamarbejdet i forbindelse med F-16 flykøbet mv. Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter fra de 4 europæiske deltagerlandes rigsrevisioner (Belgien, Holland, Norge og Danmark).

Arbejdsgruppens rapport blev behandlet på Revisionskonferencen i 1997, og den hollandske rigsrevision, som varetager formandskabet i revisionssamarbejdet, fremsendte i december 1997 den endelige rapport (Lessons Learned) til de deltagende landes rigsrevisioner.

Formålet med at udarbejde rapporten var at opsummere og formidle de revisionsmæssige erfaringer, der er erhvervet gennem 20 års multinationalt revisionssamarbejde mellem de 5 F-16 køberlande. Dernæst var formålet at nyttiggøre erfaringerne, som primært vedrører økonomiske og administrative aspekter ved eventuelle fremtidige multinationale investeringsprojekter på materielområdet.

I rapporten gives således en række anbefalinger bl.a. vedrørende følgende områder:
– tilpasning af den administrative struktur i programstyringen
– afslutning af indkøbssagerne og regnskabet
– anvendelse af amerikanske indkøbsbestemmelser mv.
– aftalegrundlaget
– bevillingsstyring
– opgørelse af medproduktion

9. Rigsrevisionen har fremsendt rapporten til Forsvarsministeriet og anmodet om en udtalelse. Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets generelle opfattelse, at erfaringsopsamlingsrapporten giver et godt billede af kompleksiteten i samarbejdet mellem de fire europæiske lande og USA, og at der i rapporten fremdrages en række erfaringer, som bør tages i betragtning ved fremtidige lignende anskaffelsesprojekter.

På grundlag af erfaringerne fra F-16 projektet finder Forsvarsministeriet det anbefalelsesværdigt, også i fremtidige multinationale programmer at formalisere og koordinere revisionssamarbejdet.

Forsvarsministeriet har desuden indhentet Forsvarskommandoens bemærkninger til rapporten. Forsvarskommandoen har tilkendegivet, at de erfaringer og den viden, der er opnået ved det aktuelle projekt, vil danne grundlag for videre overvejelser om tilpasning af relevante bestemmelser vedrørende materielanskaffelser med henblik på at styrke programopfølgningen i fremtidige projekter af lignende art. Mulige tilpasninger vil blive indarbejdet ved en kommende generel revision af bestemmelserne.

10. Jeg finder generelt ministeriets svar på erfaringsopsamlingsrapporten tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil i forbindelse med den løbende revision af F-16 området og andre multinationale materielanskaffelsesprojekter påse, at rigsrevisionernes anbefalinger tages i betragtning.

11. I øvrigt vil Rigsrevisionen fortsat, i samarbejde med de andre europæiske køberlandes rigsrevisioner, følge afslutningen af F-16 flykøbet og MLU-programmet mv.

Nr. 19 1994

RIGSREVISIONEN
Den 29. april 1998

1. I beretningens pkt. 11-14, som blandt andet omhandler den bevillingsmæssige hjemmel til forsvarets mere forretningsprægede aktiviteter, herunder visse opgaver vedrørende materieltransport, blev det oplyst, at en uddybende bemærkning ville blive medtaget i anmærkningerne til finanslovforslaget for 1997.

2. I bemærkningerne til mit notat af 7. juni 1996, jf. Endelig Betænkning 1994, s. 178, tilsluttede statsrevisorerne sig Rigsrevisionens synspunkt, hvorefter Forsvarsministeriet bør tilvejebringe en egentlig bevillingsmæssig hjemmel for Forsvarskommandoen til at udføre indtægtsdækket virksomhed.

I mit notat af 18. november 1997 om forsvarets samarbejdsaftaler med civile myndigheder mfl. (RN 805/97) omtalte jeg Rigsrevisionens vurdering af anmærkningerne til finanslovforslaget for 1997, for så vidt angik indtægter som følge af forretningsprægede aktiviteter. Som det fremgik heraf, fandt jeg den medtagne formulering mindre hensigtsmæssig. Hertil kom, at jeg ikke var enig i ministeriets udlægning af mulighederne for at gennemføre indtægtsgivende aktiviteter inden for forsvarets nettobevilling.

Forsvarsministeriet har imidlertid nu tilvejebragt bevillingsmæssig hjemmel til udførelse af indtægtsdækket virksomhed for visse forretningsprægede aktiviteter. Rigsrevisionen vil i forbindelse med den løbende revision følge udviklingen i forsvarets indtægtsgivende aktiviteter, herunder materieltransport, og i den forbindelse vurdere, om ydelserne tilbydes på vilkår, så der ikke sker konkurrenceforvridning.

3. Af forsvarsministerens redegørelse af 20. maj 1996 til beretningen fremgik det, at Forsvarskommandoen på baggrund af den rejste kritik havde iværksat en undersøgelse af transportområdet inden for forsvaret. Formålet med undersøgelsen var at skabe grundlag for en realistisk prisfastsættelse af forsvarets egen transportvirksomhed samt at tilvejebringe en bedre styring af forsvarets samlede transportomkostninger.

Undersøgelsen blev afsluttet med en redegørelse af 30. september 1996 vedrørende styring mv. af forsvarets transportomkostninger, hvor der lægges op til en langsigtet løsning, som vil blive iværk-sat i forbindelse med implementeringen af Forsvarsministeriets kommende virksomhedsstyringssystem (DeMars). Anskaffelsen af systemet blev tiltrådt af Finansudvalget ved Akt 140 25/2 1998. Herudover opstilledes der i redegørelsen en interimsløsning, som kan tages i anvendelse, indtil DeMars er implementeret.

4. Denne interimsløsning skal sikre, at forsvarets transportomkostninger bliver opgjort efter totalomkostningsprincippet. Det er besluttet udelukkende at lade interimsløsningen omfatte administrative transporter. Operative transporter er således ikke omfattet, da disse vedrører flytning af gods og personel, som er relateret til operationer, uddannelse, beredskab mv., hvor valg af anden transportør end en militær transportør normalt er udelukket.

5. Til gennemførelse af interimsløsningen er der opstillet en beregningsmodel for totalomkostningerne. Transportomkostningerne, der relateres til køretøjet, køreren og organisationen, beregnes som omkostninger pr. kilometer. Modellen skal sikre, at der på tværs af enheder og værn gennemføres en ensartet registrering af totalomkostningerne.

Forsvarsministeriet har oplyst, at de udarbejdede omkostningsregnskaber stilles til rådighed for de enheder, der indgår i pilotprojekterne, så oplysning om omkostningerne ved transport kan indgå som en del af ledelsens samlede informationsgrundlag.

På baggrund heraf har ministeriet anmodet Forsvarskommandoen om at udvide anvendelsen af interimsløsningen til andre end de nu gennemførte pilotprojekter, indtil DeMars er implementeret.

6. I redegørelsen vedrørende styringen mv. af forsvarets transportomkostninger er der opstillet en model for kapacitetsudnyttelse og kapacitetsregistrering i forbindelse med gennemførelse af administrative transporter. Forsvarsministeriet har oplyst, at denne model endnu ikke er blevet anvendt, idet registreringen af kapacitetsudnyttelsen pr. køretøjstype i forsøgsperioden ikke blev gennemført i det ønskede omfang ved de udpegede pilotprojekter.

Forsvarsministeriet har oplyst, at man vil anmode Forsvarskommandoen om snarest at gennemføre en totalregistrering af kapacitetsudnyttelsen pr. køretøj for de udpegede pilotprojekter, så modellen for kapacitetsudnyttelse og kapacitetsregistrering kan anvendes.

Rigsrevisionen vil blive orienteret, når registreringen er gennemført i nødvendigt omfang, så modellen og dens anvendelse kan vurderes.

7. Jeg finder det tilfredsstillende, at der i forbindelse med implementeringen af DeMars vil blive gennemført en styring af transportområdet efter totalomkostningsprincippet. Jeg har endvidere forståelse for, at forsvaret i en overgangsperiode har valgt en midlertidig løsning vedrørende etablering af omkostningsbaserede regnskaber på transportområdet.

Jeg finder det endelig tilfredsstillende, at ministeriet vil anmode Forsvarskommandoen om at iværksætte en totalregistrering af kapacitetsudnyttelsen pr. køretøj for de udpegede pilotprojekter, så den udviklede model kan afprøves.

8. Det er min opfattelse, at Forsvarsministeriet nu har iværksat tilfredsstillende aktiviteter til imødegåelse af den kritik, der blev rejst i beretningen vedrørende den økonomiske styring af forsvarets omkostninger til transport.

Den videre udvikling på området, herunder implementering af et nyt økonomisystem for Forsvarsministeriet, vil blive fulgt af Rigsrevisionen som led i revisionen af økonomistyringen. Jeg betragter herefter beretningssagen for afsluttet.

Nr. 17 1994

RIGSREVISIONEN
Den 7. november 1997

I. Indledning

Det fremgik af undervisningsministerens redegørelse af 26. april 1996, at Beretning om administration af Statens Uddannelsesstøtte (SU) havde givet anledning til en række foranstaltninger og overvejelser, jf. Endelig Betænkning 1994, side 238.

På mødet den 12. juni 1996 anmodede statsrevisorerne om, at jeg på et senere tidspunkt fulgte op på de initiativer, som undervisningsministeren omtalte i sin redegørelse og rapporterede om resultaterne på området.

Som led i opfølgningen af sagen har Rigsrevisionen medio 1997 foretaget en gennemgang af SU-styrelsens forretningsgange mv. på de områder, som vedrører initiativerne.

I det følgende vil jeg orientere om resultatet af denne gennemgang. I kapitel XII har jeg sammenfattet resultatet af gennemgangen.

II. Overførsel af administrationen af tilbagebetaling af studielån (SU-lån)

Det fremgik af ministerredegørelsen, at der var indgået aftale mellem Undervisningsministeriet og Finansministeriet om pr. 15. oktober 1996 at overføre administrationen af tilbagebetalingen af SU-lån til Hypotekbanken.

Rigsrevisionen har konstateret, at lån under pligtig tilbagebetaling er overdraget til Hypotekbanken. Det er videre konstateret, at misligholdte lån, som ifølge ministerredegørelsen på et langt tidligere tidspunkt burde have været overdraget til inddrivelse i Hypotekbanken, nu er overdraget. Den samlede overdragelse er i statsregnskabet for 1996 registeret som en overførsel mellem Undervisningsministeriet og Hypotekbanken af lån til uddannelsessøgende på i alt 3.974 mill. kr.

III. Skærpet praksis for inddrivelse af for meget modtaget støtte (FM-gæld)

Det fremgik af undervisningsministerens redegørelse, at ministeren havde indskærpet over for SUstyrelsen, at praksis for inddrivelse af FM-gæld skulle strammes op. Ministeren anmodede desuden styrelsen om at skærpe tvangsinddrivelsen over for personer med store gældsbyrder, så der blev sat tidligere ind med lønindeholdelse og modregning i skat.

Rigsrevisionens gennemgang af SUstyrelsens inddrivelsespraksis viste, at der ikke anvendes en særlige praksis for personer med store gældsbyrder, dvs. personer med en restgæld på 100.000 kr. og derover.

Hvis debitor ikke tilbagebetaler et FM-krav som aftalt, opsiges gælden til fuld og endelig indfrielse, og kravet anmeldes samtidig til modregning i eventuel overskydende skat. Den samtidige anmeldelse til modregning i skat er en skærpelse af styrelsens hidtidige inddrivelsespraksis. Hver måned behandler styrelsen en liste over FM-krav, som har været opsagt i mere end 6 måneder, og hvor der ikke er sket genoptagelse af betalingen. For disse kravs vedkommende vil styrelsen enten foretage lønindeholdelse hos debitor, anmode debitor om at genoptage betalingen via et genoptagelsesbrev eller sende sagen til retslig inkasso hos advokat. Anvendelsen af lønindeholdelse er i dag intensiveret, efter at styrelsen i 1996 fik adgang til Told & Skat's MIA-system, og lønindeholdelse sker i alle tilfælde, hvor der er en arbejdsgiver.

Et krav, som forgæves er søgt inddrevet gennem advokat, betragtes som en uerholdelig fordring (UFO-krav). Det er styrelsens hensigt løbende at tage alle UFO-krav op én gang om året, såfremt betalingen udebliver, med henblik på enten at foretage lønindeholdelse hos debitor eller at udsende et genoptagelsesbrev.

Rigsrevisionens gennemgang viste, at 4.139 UFO-krav, som tidligere har været genoptaget, ventede på at blive sagsbehandlet medio september 1997. Styrelsen har oplyst, at genoptagelse eller fremsendelse til lønindeholdelse er i gang og vil ske løbende. Der er lige nu en ophobning på grund af det usædvanligt store antal sager, som kom til i 1995 og 1996 i forbindelse med konverteringen af gamle FM-krav til UFO-krav.

Jeg finder det tilfredsstillende, at SUstyrelsen har skærpet praksis for inddrivelse af FM-gæld, så der sættes tidligere ind med lønindeholdelse og modregning i skat.

IV.Overgang til maskinel sagsbehandling

Det fremgik af ministerredegørelsen, at ministeren havde anmodet SUstyrelsen om i videst muligt omfang at overgå til edbmæssig behandling af de sager, der hidtil var blevet behandlet manuelt, herunder sager om frivillige indbetalinger på SU-lån samt gældssanerings- og dødsbosager.

SUstyrelsen har indført et system for indbetalinger på lån, som foretages frivilligt før tilbagebetalingspligtens indtræden og lånets oversendelse til Hypotekbanken. Systemet skal sikre, at flest mulige indbetalinger sker maskinelt, og at den efterfølgende ajourføring af lånene foretages automatisk.

Styrelsen har endvidere ændret forretningsgangene for gældssanerings- og dødsbosager, så behandlingen i højere grad sker ved hjælp af styrelsens edbsystem. Styrelsen har på baggrund af det lille antal gældssanerings- og dødsbosager, der ultimo september 1997 udgjorde henholdsvis ca. 230 og 35 sager, samt ud fra en vurdering af forretningsgangene fundet, at den ressourcemæssigt bedste løsning var at bibeholde en delvis manuel sagsbehandling på området.

Rigsrevisionen har undersøgt de forretningsgange, som i dag anvendes i administrationen af frivillige indbetalinger på lån samt af gældssanerings- og dødsbosager. Gennemgangen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Jeg har noteret mig, at styrelsen i løbet af år 2000 vil indføre et nyt edbsystem, og at styrelsen i den forbindelse forventer at overgå til fuld maskinel behandling af de nævnte sager.

V. Rentetilgodehavender og for meget modtaget støtte (FM-gæld) medtages i statsregnskabet som udlån og tilgodehavender i stedet for som debitorer

Det fremgik af ministerredegørelsen, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Økonomistyrelsen ville søge at finde en løsning på Rigsrevisionens henstilling om, at SUstyrelsens tilgodehavender blev medtaget i statsregnskabet som udlån og tilgodehavender i stedet for som debitorer.

Konteringspraksis for SUstyrelsen er nu ændret som anført i anmærkningerne på Finansloven for 1997. Ændringerne indbærer, at de omtalte tilgodehavender, som tidligere var medtaget som debitorer, medtages som udlån i statsregnskabet fra og med 1997.

Det finder jeg tilfredsstillende.

VI. Genoptagelse af gamle sager vedrørende for meget modtaget støtte (gamle FM-krav) samt medtagelse af alle FM-gældsforhold i statistikken over tilgodehavender forbundet med Statens Uddannelsesstøtte (SU-gæld)

Ifølge ministerredegørelsen ville SUstyrelsen i løbet af 1996 have genoptaget de såkaldte gamle FM-krav. De gamle FM-krav omfattede sager, der i løbet af 1980'erne var afregnet fra advokat som uerholdelige, hvorefter styrelsen havde opgivet at inddrive de skyldige beløb.

Endvidere bad undervisningsministeren SUstyrelsen foranledige, at alle FM-gældsforhold blev medtaget i statistikken over SU-gæld.

Rigsrevisionen har konstateret, at genoptagne gamle FM-krav, der ikke var indfriet pr. primo 1997, er konverteret til UFO-krav. Endvidere er det konstateret, at alle FM-gældsforhold nu er medtaget i statistikken over SU-gæld.

Det finder jeg tilfredsstillende.

VII. Nedbringelse af saldo på konto for indbetalinger vedrørende for meget modtaget støtte (FM-gæld) samt ændring af forretningsgange

Ministeren oplyste i sin redegørelse, at saldoen på styrelsens konto vedrørende indbetalinger på FM-gæld var under nedbringelse, og at styrelsens forretningsgange var ændret, så en lignende situation ikke opstod mere.

Når de studerende foretog indbetalinger, som ikke umiddelbart kunne placeres på den pågældendes FM-gældsforhold, blev beløbet indsat på en særlig beholdningskonto.

Rigsrevisionen har gennemgået beholdningskontoen primo 1997 samt undersøgt forretningsgangene for administrationen af indbetalingerne. Det fremgik, at SU-styrelsen nu gennemgår kontoen regelmæssigt med det resultat, at indbetalingerne behandles hurtigere, hvorved også saldoen holdes nede.

VIII. Udarbejdelse af redegørelse om inddrivelse af for meget modtaget støtte (FM-gæld)

Det fremgik af ministerredegørelsen, at undervisningsministeren havde pålagt SUstyrelsen én gang om året at udarbejde en redegørelse for inddrivelse af FM-gæld, herunder navnlig udviklingen i de store gældsposter. Redegørelsen skulle bl.a. omfatte:
– udviklingen i antal personer med stor FM-gæld
– hvilke initiativer SU-styrelsen havde taget for at nedbringe antallet af store FM-gældsposter, herunder information til forebyggelse af vækst
– hvorledes tilbagebetalingen forløb –inddrivelsesforanstaltninger og resultater heraf mv.

I resultatkontrakten for SUstyrelsen 1996-2000 er indføjet som resultatkrav, at SUstyrelsen én gang om året udarbejder en redegørelse for inddrivelsen af FM-gæld, herunder navnlig udviklingen i store gældsposter. I SUstyrelsens redegørelse af 27. juni 1997 om inddrivelse af FM-gæld belyses udviklingen i antal personer med en stor FM-gæld vedrørende støtteårene 1991-1996. Endvidere omfatter redegørelsen en gennemgang af styrelsens initiativer i forbindelse med inddrivelse af FM-gæld samt en status for tilbagebetalingen af de såkaldte indkomstkontrolkrav vedrørende støtteårene 1991-1996. I redegørelsen konkluderes, at analysen ikke giver anledning til, at der på nuværende tidspunkt foretages regelændringer eller stramninger i praksis udover de i redegørelsen beskrevne tiltag.

Rigsrevisionen har bemærket, at redegørelsen kun omfatter en del af styrelsens samlede FM-gæld, idet den kun medtager FM-krav vedrørende støtteårene fra og med 1991. FM-krav rejst vedrørende støtteår fra og med 1991 udgjorde således 326 mill. kr., mens styrelsens samlede beholdning af disse krav pr. ultimo 1996 udgjorde 563 mill. kr. Rigsrevisionen har endelig hæftet sig ved, at redegørelsen ikke indeholder oplysninger om det samlede omfang af de anvendte inddrivelsesforanstaltninger og resultatet heraf, eksempelvis mht. lønindeholdelse og modregning i skat.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har haft bemærkninger til styrelsens redegørelse, herunder til afgrænsningen. Formålet med den foreliggende redegørelse og de kommende redegørelser er at afdække, om de nugældende regler fører til, at de uddannelsessøgende opbygger så stor gæld, at det ikke er muligt at afvikle den inden for en rimelig tid. Før 1991 gjaldt væsentligt andre regler på området, og i forløbsredegørelsen tjener det derfor ikke noget formål at medtage en periode før 1991.

SU-styrelsen har videre oplyst, at det hidtil ikke har været teknisk muligt særskilt at redegøre for de beløb, som inddrives ved hjælp af lønindeholdelse, og de som modregnes i skat. Oplysninger om resultaterne af disse inddrivelsesforanstaltninger vil først indgå i styrelsens redegørelse for 1997.

Jeg har noteret mig, at SU-styrelsen vil medtage oplysninger om resultaterne af inddrivelsesforanstaltningerne i sin næste redegørelse.

IX. Ændring af loven om Statens Uddannelsesstøtte

Ifølge ministerredegørelsen havde undervisningsministeren til hensigt at foreslå en ændring af loven om Statens Uddannelsesstøtte, der kunne give hjemmel for udpantning af misligholdt studiegæld.

Jeg har noteret mig, at forslaget blev trukket tilbage i forbindelse med regeringens stemmeaftale om finansloven for 1997.

X. Gældsforhold overføres fra fiktive til almindelige cpr-numre

I beretningen bemærkede Rigsrevisionen, at SU-styrelsen i et vist omfang havde anvendt fiktive cpr-numre. Af ministerredegørelsen fremgik det, at de gældsforhold, som var registeret under fiktive cpr-numre, ville blive overført til de pågældende debitorers almindelige cpr-numre, hvis de kunne leveres af CPR-registeret. Desuden ville SU-styrelsen snarest muligt søge at få afsluttet de sager, der var registeret på fiktive cpr-numre.

Rigsrevisionen har påset, at styrelsen har overført gældsforhold til debitors almindelige cpr-nr. i de tilfælde, hvor et sådant fandtes. Styrelsen har endvidere oplyst, at de forholdsvis få sager, som fortsat er registeret på fiktive cpr-numre, indgår i den normale inddrivelsespraksis.

XI. Godkendelse af regnskabsbilag

I beretningen, pkt. 65, fandt Rigsrevisionen det uheldigt, at der forekom bilag i bogføringen, som ikke var godkendt af hertil bemyndigede personer, og at administrationen således ikke levede op til Finansministeriets krav til statens regnskabsvæsen. Undervisningsministeren oplyste i sin redegørelse, at Rigsrevisionen ville blive underrettet om ministeriets og styrelsens overvejelser vedrørende en eventuel omlægning af styrelsens edbsystem i forbindelse med proceduren for godkendelse af bilag.

SUstyrelsen har oplyst, at spørgsmålet blev drøftet med Økonomistyrelsen i juni 1997, og at resultatet var blevet, at regnskabslister nu blev godkendt af en dertil bemyndiget person, inden de blev overgivet til bogføring.

Jeg har noteret mig de initiativer, som styrelsen har taget, og hæftet mig ved de ændringer på området, som styrelsen har stillet i udsigt i forbindelse med indførelsen af et nyt edbsystem i år 2000.

XII. Sammenfatning

Gennemgangen har vist, at SU-styrelsen på næsten alle punkter har fulgt henstillingerne og iværksat de initiativer, der er omtalt i ministerredegørelsen. Særligt for så vidt angår inddrivelse af FM-gæld har jeg hæftet mig ved, at praksis er skærpet i forhold til tidligere, samt at styrelsen årligt i en redegørelse vil orientere om situationen på området. Endvidere har jeg noteret mig, at styrelsen til en vis grad er gået over til edbmæssig behandling af de sager, der hidtil er blevet behandlet manuelt, samt at styrelsen i løbet af år 2000 vil indføre et nyt edbsystem og i den forbindelse forventer at overgå til fuld maskinel sagsbehandling.

På de områder, hvor styrelsen endnu ikke fuldt ud har gennemført initiativerne, vil jeg følge sagen.

Nr. 9 1994

RIGSREVISIONEN
Den 23. april 1998

1. I beretningens pkt. 50 omtales en sag, hvor Europa-Kommissionen i 1993 havde tilbageholdt et beløb på 0,9 mill. kr., som Europa-Kommissionen i 1991 havde forlangt tilbagebetalt i forbindelse med et regionalfondsstøttet projekt i Hirtshals. Det fremgik af mit notat af 15. maj 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995 (side 113), at Erhvervsministeriet fortsat fandt, at beløbet burde have været tilbagebetalt af Europa-Kommissionen, og ville rette henvendelse til Kammeradvokaten for at få en juridisk vurdering af sagen. Jeg gjorde i mit notat af 15. maj 1997 opmærksom på, at jeg fandt, at sagen havde principiel betydning, og at jeg ville holde statsrevisorerne orienteret om den fortsatte udvikling heri.

Rigsrevisionen modtog den 19. september 1997 fra Erhvervsministeriet Kammeradvokatens redegørelse af 21. juli 1997.

2. Kammeradvokaten redegjorde for, at der i Europa-Kommissionens beslutning af 7. december 1981 om støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til 2. og 3. etape af opførelsen af Nordsøcentret i Hirtshals, artikel 1, alene var anført, at der blev bevilget en støtte på højst 40 mill. kr. Det fremgik imidlertid af beslutningen, at bilaget til beslutningen udgjorde en integreret del heraf. Af bilaget fremgik det, at den foreslåede støtte på 40 mill. kr. udgjorde 38% af de offentlige myndigheders udgifter til projektet. De 38% var forklaret som 40% af investeringen til infrastrukturen på 94,8 mill. kr. samt 20% af investeringen til erhvervsdelen på 10,5 mill. kr. De 38% var således en gennemsnitlig støtteprocent.

På forespørgsel fra det daværende Fiskeriministerium oplyste Europa-Kommissionen i april 1991, at det krævede tilbagebetalte beløb på 0,9 mill. kr. udgjorde forskellen mellem det samlede betalte støttebeløb på 34,9 mill. kr. og den gennemsnitlige støtte på 38% af den samlede investering, der var beregnet til 34,0 mill. kr.

I maj 1991 gjorde det daværende Fiskeriministerium indsigelse mod tilbagebetalingskravet. Fiskeriministeriet henviste til støttesatserne på 40% til infrastrukturdelen og 20% til erhvervsdelen og det bevilgede maksimum på 40 mill. kr. Efter Fiskeriministeriets opfattelse var støttesatsen på 38% alene en gennemsnitsberegning, som ikke kunne udgøre et særskilt maksimum for støtten. Fiskeriministeriet henviste endvidere til, at alle betalingsanmodninger vedrørende Nordsøcentret i perioden 1982-1986 havde specificeret investeringsbeløbene i infrastrukturdelen og erhvervsdelen og beregnet støttesatserne på 40% og 20%. Fiskeriministeriet henviste endelig til, at Revisionsretten i december 1985 foretog kontrolberegninger af støttebeløbene uden at gøre nogen bemærkninger.

I august 1995 vurderede Udenrigsministeriet, at Europa-Kommissionens beslutning fremstod som en fuld imødekommelse af ansøgningen, og at støttesatserne på 20% og 40% måtte anses for afgørende. Udenrigsministeriet var således enig i Fiskeriministeriets opfattelse af sagen, jf. desuden beretningens pkt. 50.

3. Kammeradvokaten anførte, at han var enig i Udenrigsministeriets vurdering af, at det forekommer mest naturligt at forstå selve Europa-Kommissionens beslutning således, at der blev bevilget en støtte på 40% af infrastrukturdelen og 20% af erhvervsdelen.

Det var imidlertid Kammeradvokatens opfattelse, at det havde formodningen for sig, at de 38% i bilaget skulle tillægges betydning, og at bilaget til beslutningen meget vel kunne læses således, at den bevilgede støtte udgjorde 38% af de offentlige myndigheders udgifter med et maksimum på 40 mill. kr. Det var dog ikke udtrykkeligt anført i Europa-Kommissionens beslutning, hvilken betydning der skulle tillægges de 38% i bilaget, men det var heller ikke anført, at der alene var tale om en matematisk beregning uden betydning.

Kammeradvokaten fandt således, at der var momenter, der kunne tale både for den ene og den anden fortolkning. Kammeradvokaten var dog mest tilbøjelig til at mene, at de 38% skulle forstås som et bindende maksimum.

4. Kammeradvokaten indstillede sammenfattende, at Erhvervsministeriet ikke skulle anlægge sag mod Europa-Kommissionen, da et søgsmål måtte forventes afvist på grund af overskridelse af fristen i EF-traktatens artikel 173, stk. 5, hvorefter der gælder en søgsmålsfrist på to måneder efter, at retsakten er meddelt den pågældende.

Kammeradvokaten var mest tilbøjelig til at mene, at Europa-Kommissionens fortolkning af bilaget til beslutningen var gyldig, så selv hvis fristen ikke var overskredet, ville der kun være en ganske beskeden mulighed for at få medhold i en retssag.

5. Det fremgik af Erhvervsministeriets brev af 19. september 1997, at ministeriet havde taget Kammeradvokatens bemærkninger om forældelsesfristen og Europa-Kommissionens afgørelser til efterretning.

6. Jeg er enig med Erhvervsministeriet i, at der, bedømt ud fra Kammeradvokatens redegørelse af 21. juli 1997, ikke er baggrund for at foretage sig yderligere i sagen.

Jeg finder imidlertid, at det er uheldigt at Europa-Kommissionens beslutning var udformet på en sådan måde, at der kunne være berettiget tvivl om indholdet heraf.

Jeg betragter herefter beretningssagen for afsluttet.

Nr. 21 1994

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

Ad beretningens kapitel III C, § 28. Trafikministeriet, pkt. 134. Afholdelse af driftsudgifter uden bevillingsmæssig hjemmel

1. I mit notat af 31. maj 1996, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, s. 105, bemærkede jeg, at trafikministeren i sin redegørelse ikke havde oplyst, hvilke foranstaltninger og overvejelser, bemærkningerne i pkt. 134 har givet anledning til. Jeg fandt, at ministeren burde have redegjort herfor.

I forbindelse med bevillingskontrollen for 1995 og 1996 har Rigsrevisionen gennemgået området, hvilket ikke gav anledning til fornyet omtale.

Rigsrevisionen foretog i 1996-1997 en undersøgelser af den del af økonomistyringen i Vejdirektoratet, som vedrørte vedligeholdelsen af de statslige veje. I beretning om udlicitering af vedligeholdelse af de statslige veje (beretning nr. 7/96) er der redegjort herfor.

På den baggrund er det min opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at foretage videre og jeg anser derfor sagen for afsluttet.

2. Med afgivelse af dette notat betragter jeg sagerne fra bevillingskontrolberetningen for 1994 for afsluttet, med undtagelse af beretningens pkt. 109. Uklart aftalegrundlag som følge af, at betalingsordninger var iværksat uden underskrevet aftale, pkt. 130. Væsentlige spørgsmål i forbindelse med administrationen af tilskudsordning, som jeg fortsat vil følge og pkt. 132. Gennemgang af Post- og Telegrafvæsenets virksomhed i 1994.

Nr. 14 1995

RIGSREVISIONEN
Den 30. april 1998

1. I mit notat af 16. april 1997 tilkendegav jeg, at jeg ville følge, om kravet om at foretage grundige undersøgelser af – nystartede – samarbejdspartnere bliver optaget i retningslinjerne for den omhandlede administration, samt at jeg ville orientere statsrevisorerne om udfaldet af retssagerne mod de implicerede i Boesakfonden.

2. Rigsrevisionen modtog i juli måned 1997 de »Retningslinier for administrationen af ekstraordinære statsbidrag til humanitære formål, kanaliseret gennem danske organisationer« (af 11. juni 1997), der træder i stedet for retningslinjerne fra 1995.

Det nye i retningslinjerne fra 1997 er navnlig, at de foreskriver, at den danske NGO skal foretage undersøgelser af nye partneres administrative kapacitet, herunder regnskabs-, kontrol- og revisionsprocedurer, inden ansøgning om støtte til partneren indgives til Udenrigsministeriet, samt foretage kontrolbesøg hos nye samarbejdspartnere efter indledningen af samarbejdet.

Udenrigsministeriet har henholdsvis i juni og august 1997 indgået samarbejdsaftaler med World Food Programme (Verdensfødevareprogrammet) og UNICEF (FN´s børnefond) om nødhjælpsaktioner af samme indhold som aftalen fra august 1997 med UNHCR. Ifølge aftalerne skal organisationerne øjeblikkelig skriftligt underrette Danmark om enhver mere betydningsfuld afvigelse eller mistanke om afvigelse fra vedtagne planer og budgetter, herunder udførende samarbejdspartneres planer og budgetter. Hvad specielt angår øremærkede bidrag skal Danmark øjeblikkelig underrettes, hvis særlige revisionsundersøgelser eller andre former for undersøgelser af programmer indikerer, at bidragene kan have været misbrugt.

3. Retsmøderne mod Allan Boesak er ifølge Udenrigsministeriet gentagne gange blevet udsat. Det næste møde forventes at finde sted i maj 1998, uden at det dog kan siges, hvornår der vil falde dom i sagen. Folkekirkens Nødhjælps sydafrikanske advokat vurderer, at mulighederne for at modtage erstatning fra Allan Boesak og fondens regnskabsfører, der i 1997 blev idømt 6 års fængsel for tyveri og misbrug af fondsmidlerne, er meget ringe. Den politimæssige efterforskning har dokumenteret, at ingen af dem råder over midler, hvori der kan gøres udlæg.

Rigsrevisionen modtog i december 1997 fra Udenrigsministeriet et materiale, hvoraf det fremgik, at ministeriet efter indstilling af den svenske ambassade i Pretoria og Folkekirkens Nødhjælp havde tiltrådt et forligstilbud, indgået mellem donorernes advokat og revisoren for »Foundation for Peace and Justice«, Brey and Associates. Ifølge forligstilbudet vil revisionsfirmaet yde donorerne en erstatning på i alt 500.000 Rands, svarende til ca. 700.000 kr. ved kursen i marts 1998, for at have udvist grov forsømmelighed ved revisionen af fondens regnskaber. Forhandlingerne om erstatningens endelige størrelse var dog endnu i slutningen af april måned 1998 uafsluttede, og der var heller ikke blandt donorerne taget stilling til, hvorledes de indbyrdes skulle fordele beløbet. Folkekirkens Nødhjælp skønner at være berettiget til ca. en tredjedel af erstatningen. Beløbet – der således ser ud til at ville andrage mellem 200.000 og 250.000 kr. – skal tilgå Udenrigsministeriet.

Jeg vurderer, at der ikke vil fremkomme væsentligt nyt om erstatning eller anden godtgørelse til den danske statskasse for tabene i Boesakfonden.

4. Jeg betragter beretningssagen som afsluttet.

Nr. 20 1995

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

Ad beretningens kap. III.C, § 12. Forsvarsministeriet, pkt. 91. Langstrakt sagsbehandlingstid i forbindelse med salg af matr. nr. 32 Amagerbro Kvarter, Christianshavns Fælled

1. I mit notat til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995, s. 138, anførte jeg, at der fortsat manglede udarbejdelse af skøde vedrørende ministeriets salg af ovennævnte areal, og at den salgssum på 5.492.630 kr., som Forsvarsministeriet modtog i 1985, af den grund fortsat henstod på ministeriets beholdningskonto.

Forsvarsministeriet har den 20. marts 1998 meddelt Rigsrevisionen, at der i februar 1998 er opnået enighed med Københavns Kommune om den endelige udformning af skødet. Forsvarsministeriet forventer på den baggrund i løbet af april 1998, at kunne fremlægge en endelig og bindende aftale om ejendomssalget for Finansudvalget. Den modtagne salgssum forventes herefter at kunne indtægtsføres, hvorefter sagen kan betragtes som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.C, § 12. Forsvarsministeriet, pkt. 92. Manglende opkrævning af moms vedrørende startafgifter i civile lufthavne

2. I mit notat til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995, s. 138, oplyste jeg, at der fortsat manglede Told- og Skatteregion Nærum's afgørelse af, hvorvidt Forsvarskommandoen skulle efterbetale den manglende momsopkrævning.

Den 17. marts 1998 har Forsvarsministeriet meddelt Rigsrevisionen, at Told & Skatteregion Nærum i marts 1998 har truffet afgørelse om, at Forsvarskommandoen skal efterbetale momsbeløbet på 5.613.273 kr. Samtidigt oplyses, at Forsvarskommandoen vil søge beløbet efteropkrævet hos de implicerede flyselskaber.

Jeg betragter herefter sagen som afsluttet.

Ad beretningens kapitel III C, § 15. Socialministeriet, pkt. 101. Væsentlige restancer vedrørende præmieopkrævning og -indbetaling samt merudgift ved udbetaling mv. til tilskadekomne

3. I mit notat til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, s. 178 og jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995, s. 66, anførte jeg, at jeg ville følge udviklingen i sagen nøje og orientere statsrevisorerne herom.

Sagen blev endvidere fulgt op i bevillingskontrolberetningen for 1995, pkt. 101, hvor Rigsrevisionen konstaterede, at der stadig var forsinkelser ved opkrævningen af gruppeforsikringspræmier, og at beregningsgrundlaget for opkrævningen var mangelfuldt.

Ministeriet har den 6. april 1998 redegjort for den videre udvikling i sagen.

Ministeriet oplyser bl.a., at restancen vedrørende gruppeforsikringen var blevet behandlet i Det grønlandske Landstings forårssamling i 1997, hvor der havde været et samlet politisk pres for, »at man ikke inddriver de gamle restancer fra folk med små indkomster«.

Landstinget havde behandlet spørgsmålet om opkrævningen af gruppeforsikringspræmie for årene 1994 til 1996, og der var politisk enighed om, at personer med små indtægter ikke skulle rammes hårdt i forbindelse med opkrævningen af flere års gruppeforsikringspræmie. Der blev indbetalt 9,6 mill. kr. for årene 1994 og 1995 svarende til den skønsmæssigt beregnede skyldige gruppeforsikringspræmie for disse år. Den skyldige præmie for de to år er afholdt af Hjemmestyret. Arbejdsskadestyrelsen opfatter derfor årene 1994 og 1995 som afsluttede.

Landsstyret har over for Arbejdsskadestyrelsen bekræftet, at gruppeforsikringspræmien for 1996 og 1997 ville blive opkrævet efter den gældende opkrævningsmetode i 1998.

Hvad angår hjemtagelsen af arbejdsskadeområdet til Grønland har Arbejdsskadestyrelsen, Finansministeriet, Statsministeriet og Hjemmestyret nu påbegyndt arbejdet med at forberede og gennemføre en hjemtagelse. Der sigtes på en hjemtagelse pr. 1. juli 1999.

Endelig er der nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at finde løsningsmodeller, der kan sikre en bedre model for arbejdsskadeadministrationen samt for opkrævningen af præmier til gruppeforsikringen.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der er indbetalt 9,6 mill. kr. for årene 1994 og 1995 – svarende til den skønsmæssige beregnede skyldige gruppeforsikringspræmie for disse år.

At gruppeforsikringspræmien for årene 1996 og 1997 vil blive opkrævet (efter den gældende opkrævningsmetode) i 1998, er i overensstemmelse med reglerne, for så vidt angår præmien for 1997, mens opkrævningen for 1996 sker med forsinkelse.

Jeg forventer på den baggrund, at opkrævning af den årlige gruppeforsikringspræmie fra og med året 1997 vil ske rettidigt.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at sikre en bedre model for arbejdsskadeadministrationen samt for opkrævningen af præmie til gruppeforsikringen og, at arbejdet med at forberede og gennemføre en hjemtagelse af arbejdsskadeområdet til Grønland er påbegyndt.

På baggrund af de foretagne initiativer finder jeg, at sagen nu er bragt så langt frem, at jeg betragter den som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.C, § 20. Undervisningsministeriet, pkt. 113. Utilfredsstillende løn- og personaleadministration med uhjemlede lønudbetalinger

4. I bevillingskontrolberetningen for 1995, pkt. 113, anførte Rigsrevisionen vedrørende Den Grafiske Højskole (DGH), at det var problemer med lønadministrationen. Rigsrevisionens daværende undersøgelse viste bl.a., at højskolen anvendte en procedure, der medførte, at lærerne uretmæssigt oppebar en timeløn for merarbejde, der svarede til sats II i timelønscirkulæret, at det var tvivlsomt, om betingelserne for udbetaling af merarbejdsgodtgørelse var til stede, idet der ikke forelå kontrollerbare registreringer af lærernes arbejdsopgaver, at der blev udbetalt honorarer til fastansatte, samt at højskolen uden særlig hjemmel udbetalte tillæg til højskolens ledere mfl.

I mit notat af 18. marts 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s.184, noterede jeg mig, at ministeren kunne tilslutte sig statsrevisorernes skarpe kritik af lønforvaltningen ved DGH, samt at højskolens bestyrelse ekstraordinært havde besluttet at indhente bistand fra et revisionsfirma og et advokatfirma med henblik på en gennemgang og vurdering af højskolens administration.

Fra 1. januar 1997 fik DGH status af selvejende institution, hvilket bl.a. medførte, at institutionens regnskaber blev revideret af en statsautoriseret revisor.

Undervisningsministeriet oplyste i sin redegørelse fra august 1997, at revisionsfirmaets stikprøvevise gennemgang af DGH's administration på løn- og personaleområdet havde vist, at der fortsat ikke blev foretaget tidsregistrering for enkelte lærere, og at disse medarbejdere derfor ikke ville kunne påberåbe sig udbetaling af merarbejde. Revisionsfirmaet konkluderede imidlertid, at de tilrettede og ændrede administrative systemer efter den 1. januar 1997 i forbindelse med selvejelovens ikrafttræden sikrede en forsvarlig administration ved DGH.

På den baggrund gav Undervisningsministeriet bestyrelsen for DGH bemyndigelsen til at træffe afgørelser på løn- og personaleområdet tilbage.

I januar 1998 foretog Rigsrevisionen en opfølgende undersøgelse af højskolens lønadministration. Undersøgelsen viste, at højskolen var ophørt med at udbetale uretmæssige timelønninger, honorarer til fastansatte samt tillæg til højskolens ledere mfl.

Med hensyn til registrering af over- og merarbejde viste Rigsrevisionens undersøgelse, at højskolen nu havde udarbejdet standardblanketter til registrering af lærernes arbejdstid. Registreringerne var imidlertid efter Rigsrevisionens opfattelse ikke tilstrækkeligt oplysende, idet det kun undtagelsesvis var anført, hvilke undervisningsopgaver, kurser mv. registreringen vedrørte. Lærernes over- og merarbejde var dermed stadig ikke kontrollerbart. Desuden var der ikke etableret en kontrolprocedure, der kunne opfange fejl ved timeregistreringen eller fejl ved angivelse af forberedelsesnormer.

Rigsrevisionen bemærkede videre, at højskolen i forbindelse med undervisning havde fastsat forberedelsestider på henholdsvis 1,5 time for en times undervisning på grunduddannelse, 2,5 time for en times kursus og 3,5 time for en times seminar/foredrag. Der var et eksempel på, at en lærer havde optjent ca. 39 timer på en enkelt dag.

Endelig var der i forbindelse med indrapportering og frigivelse af løndata ikke fuldstændig personmæssig adskillelse.

Rigsrevisionen brevvekslede med Undervisningsministeriet herom.

Undervisningsministeriet anførte i sin redegørelse fra marts 1998, at ministeriet delte Rigsrevisionens bekymring over, at lærernes timesedler ikke blev udfyldt fyldestgørende, at afdelingsledere attesterede egne timesedler, og at højskolen ikke havde etableret en procedure, der opfangede fejl ved timeregistrering, herunder manglende oplysninger om arbejdsopgaver, anvendelse af forkerte forberedelsesnormer, regnefejl mv. Ministeriet ønskede en redegørelse for, hvordan højskolen ville sikre, at der fremover var overensstemmelse mellem pålagte opgaver og tidsregistrering, at der ikke var fejl ved tidsopgørelsen, herunder at der blev anvendt korrekte forberedelsesnormer, samt at alle timesedler blev attesteret af en overordnet. Undervisningsministeriet ville i forlængelse af højskolens svar vurdere, om højskolen kunne opfylde forudsætningerne for godtgørelse af merarbejde til undervisere, herunder om bemyndigelsen til at yde merarbejdsbetaling skulle trækkes tilbage.

Undervisningsministeriet oplyste videre, at de var bekendt med de af højskolen fastsatte forberedelsesnormer og forudsatte, at forberedelsestiden blev anvendt forud for undervisningen, og at forberedelsestiden blev registreret på lærernes timesedler. I øvrigt forudsattes det, at alle opgaver var godkendt af skolens ledelse og blev angivet med såvel opgavens art som tidsforbrug.

Undervisningsministeriet delte ligeledes Rigsrevisionens bekymring over, at kun én medarbejder var ansvarlig for indrapporteringen til lønsystemet, og at frigivelsen af løndata blev foretaget af en elev, der ikke havde kendskab til SCL-lønsystemet.

Undervisningsministeriet oplyste efterfølgende, at ministeriet på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse havde afholdt et møde med højskolens rektor og administrator medio marts 1998. Samtidig meddelte ministeriet, at højskolen foreløbig skulle stille enhver ydelse af godtgørelse for merarbejde til højskolens undervisere i bero. Højskolen blev desuden anmodet om en skriftlig redegørelse herom.

DGH's redegørelse foreligger endnu ikke.

Jeg finder Undervisningsministeriets tiltag tilfredsstillende og afventer en endelig redegørelse fra ministeriet.

Jeg vil fortsat følge sagen.

Ad beretningens kap. III.C, § 23. Miljø- og Energiministeriet, pkt. 116. Uhensigtsmæssig styring af udgifter til de grønne foranstaltninger

5. I mit notat til statsrevisorerne af 18. marts 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995 side 185, anførte jeg bl.a., at ministeren burde have opstillet de mål og nøgletal som den økonomiske styring skulle rette sig efter og have beskrevet den effektevaluering, der burde finde sted, så bevillingsmyndighederne og statsrevisorerne havde fået et bedre grundlag for at følge aktiviteterne på det grønne område.

Med indførelsen af virksomhedsregnskaber for statens institutioner er der etableret et nyt grundlag for at følge aktiviteterne i bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, herunder i hvilket omfang styrelsen lever op til målsætningerne for virksomheden. For Skov- og Naturstyrelsen udarbejdes der virksomhedsregnskab fra 1996. I forbindelse med bevillingskontrolarbejdet vil Rigsrevisionen gennemgå disse regnskaber i almindelighed og rapportere om resultatet heraf i beretningen til statsrevisorerne.

Jeg betragter herefter beretningssagen som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.C, § 36. Pensionsvæsenet, pkt. 129. Uensartet og utilstrækkelig indbetaling af pensionsbidrag til staten fra statslige aktieselskaber og Post Danmark

6. I mit notat af 18. marts 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 179, oplyste jeg, at jeg fandt det tilfredsstillende, at Finansministeriet havde taget kontakt til Scandlines A/S og DSB Busser A/S (nu Combus A/S) med henblik på en revision af pensionsbidraget baseret på en aktuarmæssig opgørelse.

Jeg fandt det endvidere tilfredsstillende, at ministeren ville iværksætte det fornødne arbejde for at forberede grundlaget for en aktuarmæssig opgørelse af Post Danmarks pensionsbidrag.

I bevillingskontrolberetningen for 1995, pkt. 129q anførte Rigsrevisionen, at de pensionsmæssige forhold af konkurrencemæssige og statsfinansielle hensyn burde afklares fuldt ud ved selskabernes stiftelse eller snarest derefter med regulering tilbage fra stiftelsen.

Denne bemærkning foranledigede Finansministeriet til at forelægge sagen for kammeradvokaten med anmodning om en udtalelse om, hvorvidt der for de tre ovennævnte selskaber, hvor der endnu ikke var foretaget regulering af pensionsbidraget, var hjemmel til at foretage regulering med virkning tilbage fra stiftelsen.

Kammeradvokaten konkluderede i sin redegørelse af 7. april 1997, at en ændring af pensionsbidragsprocenten for de tre selskaber ikke burde ske med tilbagevirkende kraft fra stiftelsestidspunktet.

Rigsrevisionens ovennævnte bemærkning fra bevillingskontrolberetningens pkt. 129q var af fremadrettet karakter. Jeg er enig i, at man ikke kan kræve regulering af pensionsbidragets størrelse helt tilbage fra stiftelsestidspunktet for de selskaber, der allerede er stiftet, og hvor Finansministeriet endnu ikke har fået udarbejdet en aftale baseret på en aktuarmæssig beregning, og hvor spørgsmålet i øvrigt ikke har været berørt ved stiftelsen.

Rigsrevisionen gav over for Finansministeriet udtryk for dette synspunkt, og at Rigsrevisionen gik ud fra, at Finansministeriet ved fremtidige selskabsdannelser ville sikre, at størrelsen af selskabernes indbetaling af pensionsbidrag til statskassen blev fastsat på et aktuarmæssigt grundlag fra selskabernes stiftelse. Praktiske forhold kunne medføre, at den aktuarmæssige beregning ikke kunne foreligge ved stiftelsen. Det var derfor Rigsrevisionens opfattelse, at Finansministeriet i stiftelsesgrundlaget burde sikre sig mulighed for regulering fra stiftelsestidspunktet. Derved sikredes tillige, at hverken selskabet eller statskassen fik en økonomisk fordel som følge af en mulig usikkerhed med hensyn til bl.a. udviklingen i afgangsalderen ved omdannelsen af en statslig styrelse til et selskab. Ligeledes ville både det nye selskabs ledelse, kreditorer, potentielle investorer og andre vide, at der ville ske en regulering. Hvis de forskellige komponenter i den aktuarmæssige beregning senere ændrer sig, må det naturligvis medføre en regulering af pensionsbidragets størrelse.

Finansministeriet erklærede sig i januar 1998 enig i, at det ved fremtidige selskabsdannelser skulle sikres, at størrelsen af disse selskabers indbetaling af pensionsbidrag til statskassen blev fastsat på et aktuarmæssigt grundlag fra selskabernes stiftelse eventuelt med på forhånd fastlagte reguleringsmekanismer.

Finansministeriet oplyste, at der for Scandlines A/S den 3. december 1997 var indgået en aftale mellem staten og selskabet om pensionsdækning efter tjenestemandspensionsloven af tjenestemænd udlånt til eller ansat i selskabet. Aftalen fik virkning fra 1. januar 1998. Aftalen medførte, at det indbetalte pensionsbidrag til staten var steget fra 15% til 22,92% af den pensionsgivende løn. Aftalen er ved Akt 118 4/2 1998 tiltrådt af Finansudvalget.

For så vidt angår Combus A/S oplyste Finansministeriet, at der i 1998 skulle foretages salg af indtil 25% af aktierne i selskabet. Det var hensigten, at der forud for dette salg skulle indgås aftale med selskabet om en aktuarmæssig opgjort betaling af pensionsbidraget.

Det fremgik af den politiske aftale, der lå til grund for gennemførelsen af lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark, at erfaringerne med Post Danmarks virksomhedsmodel skulle opgøres efter tre år. Finansministeriet forventede, at der i den forbindelse og inden medio 1998 ville blive foreslået enkelte ændringer i det aktuelle lovgrundlag for Post Danmark. Finansministeriet ville i den forbindelse sikre, at det fremtidige pensionsbidrag blev fastsat aktuarmæssigt.

For både Combus A/S og Post Danmark var der foretaget aktuarmæssige beregninger med udgangspunkt i hver enkelt tjenestemands data. I forbindelse med indgåelse af aftaler med selskaberne bestemmes den forventede gennemsnitlige afgangsalder.

Endelig oplyste Finansministeriet, at der var gennemført foreløbige beregninger for tjenestemænd i DSB, som planlægges omdannet til selvstændig offentlig virksomhed fra 1999.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har erklæret sig enig i, at det ved fremtidige selskabsdannelser skal sikres, at indbetaling af pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd udlånt til eller ansat i selskabet fastsættes på et aktuarmæssigt grundlag fra stiftelsen. Jeg finder det endvidere tilfredsstillende, at der for allerede stiftede selskaber nu gennemføres en tilsvarende fastsættelse af pensionsbidraget.

Jeg betragter herefter sagen som afsluttet.

7. Jeg betragter med afgivelsen af dette notat beretningssagerne fra bevillingskontrolberetningen for 1995 som afsluttet, med undtagelse af beretningens pkt. 113. Utilfredsstillende løn- og personaleadministration med uhjemlede lønudbetalinger, som jeg fortsat vil følge.

Nr. 4 1995

Beretning om leje af Flotel Europa
(Statsrevisor Hans Engell har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.)

RIGSREVISIONEN
Den 6. april 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i spørgsmålet om etablering af modregningsregister (beretning nr. 4/95 om leje af Flotel Europa)

1. I mit notat nr. 4 af 1. november 1996, jf. Endelig betænkning for finansåret 1995, s. 305-306, noterede jeg mig, at finansministeren havde anmodet Kongeriget Danmarks Hypotekbank om at undersøge, om der i tilknytning til det eksisterende fordringsregister kunne etableres en modregningsfacilitet, og at jeg gik ud fra, at ministerens endelige stillingtagen kunne forventes, når der forelå svar fra Hypotekbanken.

2. Finansministeriet har i marts 1998 orienteret Rigsrevisionen om det videre forløb i sagen. Det fremgår, at Told- og Skattestyrelsen til Hypotekbanken har oplyst, at der uden større økonomiske omkostninger vil kunne etableres en facilitet til registrering af statens udestående fordringer i tilknytning til Det Centrale Fordringsregister.

Finansministeriet har herefter anmodet Hypotekbanken om at udrede, i hvilket omfang der må antages at kunne blive tale om modregning af statslige krav inden for formuerettens område, og i hvilket omfang etablering af et modregningsregister i lyset heraf vil være økonomisk rentabelt.

3. Hypotekbanken har over for Finansministeriet anført, at kravene inden for formuerettens område i relation til staten er kendetegnet ved, at de altovervejende udspringer af forretningsmæssige aftaler, som myndighederne på statens vegne indgår med virksomheder og borgere. Kravene mod det offentlige vil i disse tilfælde typisk bestå af betaling for leverede ydelser, mens de krav mod virksomheder og borgere, som eventuelt vil kunne anvendes til modregning, kan være erstatningskrav for fejl og mangler.

Det anføres videre af Hypotekbanken, at Flotel Europasagen var atypisk, idet flere statslige myndigheder var involveret. Normalt må en stor del af myndighedernes samhandel formodes at foregå med virksomheder og borgere inden for den pågældende myndigheds eget ressort. Krav og modkrav vil derfor ofte relatere sig til den samme myndighed. Så længe det er tilfældet, antager Hypotekbanken, at myndigheden vil være opmærksom på kravenes eksistens og på eventuelle modregningsmuligheder, uden at det skulle være nødvendigt at etablere en formaliseret modregningsprocedure.

4. Ifølge Hypotekbankens vurdering vil et modregningsregister kun have betydning, hvor en statslig myndighed står foran at skulle udbetale et beløb for leverede ydelser til en virksomhed eller en borger, og hvor en anden myndighed har et formueretligt krav mod den samme virksomhed eller borger. En sådan situation vil efter Hypotekbankens opfattelse kun sjældent og tilfældigt forekomme.

Det kan derfor ikke forventes, at en formaliseret modregningsprocedure vil give et økonomisk resultat af nogen særlig størrelsesorden. Heroverfor står de efter Hypotekbankens opfattelse betydelige ressourcer, som i givet fald skal afsættes til den løbende indberetning af udestående fordringer og kontrol med tilbagesvar. Hertil kommer yderligere, at vurderingen af, hvorvidt modregning kan finde sted, vil være en manuel procedure.

Hypotekbanken konkluderer på denne baggrund, at det ikke vil være rentabelt at etablere et register med henblik på modregning af statslige krav inden for formuerettens område.

Finansministeriet tilslutter sig Hypotekbankens vurdering af sagen.

5. Jeg finder det tilfredsstillende, at der er foretaget en vurdering af mulighederne for etablering og anvendelse af et modregningsregister vedrørende statslige krav inden for formuerettens område. Jeg har noteret mig, at det efter Finansministeriets vurdering ikke er rentabelt at etablere registret, og jeg betragter herefter sagen for afsluttet.

Nr. 5 1995

RIGSREVISIONEN
Den 20. april 1998

1. I Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 var ministerredegørelserne til beretningen optrykt på s. 316-320 og mit notat til statsrevisorerne af 29. august 1996 på s. 321-322.

2. Det fremgik bl.a. af forskningsministerens redegørelse i sagen, at Statens Informations konsulentfunktion videreførtes, og at funktionen i 1997 skulle tjene sig selv hjem inkl. fællesomkostninger.

Det fremgik endvidere af ministerens redegørelse, at der var nedsat et udvalg om Elektronisk Statstidende. Udvalgets arbejde ville resultere i, at alle de med Statstidende forbundne driftsopgaver ville gå i udbud.

3. Som led i opfølgningen af sagen har Rigsrevisionen indhentet oplysninger i Forskningsministeriet. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået supplerende regnskabsmateriale vedrørende Statens Informations aktivitetsregnskab for 1997.

4. For så vidt angår konsulenttjenestens resultat, viste Statens Informations aktivitetsregnskab for 1997, at konsulenttjenesten havde et overskud på 26.000 kr. inkl. fællesomkostninger.

Dette spørgsmål giver mig derfor ikke anledning til yderligere bemærkninger.

5. Vedrørende udbud af de med Statstidende forbundne driftsopgaver har Forskningsministeriet oplyst, at udviklingsopgaven i forbindelse med den elektroniske udgave af Statstidende har været i udbud i 1996, og at driften af systemet har været i udbud i 1997.

Det finder jeg tilfredsstillende.

6. De opgaver, der er forbundet med administration, redaktion og trykning af Statstidende og Tingbladet, har endnu ikke været i udbud. Opgaverne forestås fortsat af den private virksomhed, der har varetaget trykningen af Statstidende siden bladets start i 1904.

Forskningsministeriet har oplyst, at den redaktionelle proces fra den 1. juli 1998 fuldt ud vil finde sted ved anvendelse af den nye teknologi fra Elektronisk Statstidende. Ministeriet har endvidere anført, at loven om Statstidende endnu ikke er vedtaget i Folketinget. Lovforslaget, der bl.a. indeholder generelle bestemmelser om retsvirkning af offentliggørelse af meddelelser i det elektroniske Statstidende, forventes fremsat i næste folketingssamling.

Statens Information planlægger at udbyde de resterende driftsopgaver i 1999, når den nye teknologi er kørt ind, og når lovforslaget om Statstidende er vedtaget.

7. Jeg har noteret mig, at administration, redaktion og trykning af Statstidende og Tingbladet endnu ikke har været i udbud, men at udbud planlægges gennemført i 1999.

Jeg betragter på den baggrund sagen for afsluttet.

Nr. 8 1995

UNDERVISNINGSMINISTERIET
Den 27. april 1998

I forlængelse af statsrevisorernes beretning nr. 8/1995 om Skolesamvirket Tvind og undervisningsministerens efterfølgende redegørelse af 16. september 1996 har statsrevisorerne i Endelig betænkning for 1995 bedt mig om i Endelig betænkning for 1996 at redegøre for erfaringerne med og vurdere resultatet af ændringerne af den nye lovgivning og administrationen heraf. Statsrevisorerne ønsker bl.a. en vurdering af, om de tilskudsberettigede skoler er uafhængige og selvstændige i ledelsesmæssig og økonomisk henseende.

Min redegørelse er delt op i 3 hovedpunkter og afsluttende bemærkninger.

1. Redegørelse for lovændringerne og nye bekendtgørelser.
2. Tilskudsberettigede skolers uafhængighed og selvstændighed i ledelsesmæssig og økonomisk forstand samt tilsyn.
3. Afslag på godkendelse af nye frie kostskoler og på tilskud til nye frie grundskoler i 1997 (3 A), og ansøgninger om godkendelse af nye frie kostskoler og anmeldelser af nye frie grundskoler fra august 1998 (3 B).
4. Afsluttende bemærkninger.

1. Redegørelse om lovændringerne og nye bekendtgørelser

Frie kostskoler

Efter vedtagelsen af lov nr. 504 af 12. juni 1996 om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. udstedte ministeriet en ændringsbekendtgørelse til tilskudsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1158 af 13. december 1996. I sommeren 1997 udstedte ministeriet en ny tilskudsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 622 af 14. juli 1997. I bekendtgørelsen blev der fastsat yderligere krav til skolens godkendelsesansøgning og til skolens etablerings- og driftsbudget. Herunder blev det præciseret, at skolen ikke må erhverve bygninger eller arealer med henblik på udlejning. Rigsrevisionen blev hørt og har afgivet udtalelse den 25. juni 1997.

Jeg agter desuden at udstede en ny bekendtgørelse om revision ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler inden udgangen af april 1998. Bekendtgørelsen er baseret på Rigsrevisionens modelinstruks for revisorer ved institutioner, foreninger, fonde m.v. Herudover er revisors opgaver i henhold til lov og bekendtgørelse nærmere beskrevet i et bilag til bekendtgørelsen. Ministeriet er i færd med at ændre regnskabsmodellen og nøgletallene for frie kostskoler. Et udkast til ny regnskabsmodel har været til høring, og arbejdet beror nu på en samordning med regnskabsmodellen for frie grundskoler. Rigsrevisionen har den 3. februar 1998 afgivet sit høringssvar til bekendtgørelsesændringerne.

Den 12. december 1997 fremsendte den tidligere minister en redegørelse til Folketinget om folkehøjskolerne. Redegørelsen blev drøftet i Folketinget den 16. januar 1998. Redegørelsen var et oplæg til at drøfte de fremtidige betingelser og vilkår for folkehøjskolerne.

Under debatten i Folketinget gav partierne en meget bred opbakning til folkehøjskolerne og til den nuværende lovs formålsbestemmelse.

Som opfølgning af folketingsdebatten om redegørelsen er det regeringens hensigt at nedsætte et udvalg, der bl.a. skal gennemgå betingelserne for statstilskud til folkehøjskoler. Nedsættelsen af udvalget blev sat i bero indtil efter folketingsvalget.

Frie grundskoler

Efter vedtagelsen af lov nr. 503 af 12. juni 1996 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og lov nr. 506 af 12. juni 1996 udstedte ministeriet en ændringsbekendtgørelse til tilskudsbekendtgørelsen for de frie grundskoler, jf. bekendtgørelse nr. 1267 af 20. december 1996. Efter ændringsbekendtgørelsen stilles yderligere krav i forbindelse med anmeldelse af frie grundskoler med kostafdeling. Det blev også præciseret, at skoler ikke må erhverve bygninger med henblik på udlejning.

2. Tilskudsberettigede skolers uafhængighed og selvstændighed i ledelsesmæssig og økonomisk forstand samt tilsyn.

Den nævnte lovgivning indførte en række bestemmelser, der har til formål at sikre, at de frie skoler både juridisk, ledelsesmæssigt og økonomisk er uafhængige og selvstændige i forhold til andre skoler og til andre uvedkommende interesser.

Som en følge heraf fremgår det nu af reglerne, at der ikke må udpeges eller vælges personer til bestyrelsen, som samtidig via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængigt af udlejer af ejendomme m.m. til skolerne. Som en opfølgning på dette har ministeriet ved brev af 5. februar 1998 til samtlige frie grundskoler, frie kostskoler, private gymnasier og hf-kurser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer orienteret om habilitetskravene til bestyrelsesmedlemmer. Rigsrevisionen har modtaget kopi af brevet. Endvidere må den samme person ikke være medlem af bestyrelsen ved en anden skole inden for samme skoleform.

Den ledelsesmæssige uafhængighed og selvstændighed sikres desuden ved, at samtlige bestyrelsesmedlemmer ved indsendelse af årsregnskab skal underskrive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemsskab til bestyrelsen.

Derudover er bestyrelsen forpligtet til at sikre, at skolens midler alene kommer skolens skole-og undervisningsvirksomhed til gode, og bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål.

Ministeriet har som opfølgning på ændringerne af lov om frie kostskoler iværksat en gennemgang af samtlige frie kostskolers vedtægter med henblik på en ajourføring i overensstemmelse med de skærpede uafhængigheds- og habilitetskrav.

Desuden har ministeriet indkaldt udkast til nye vedtægter baseret på de nye lovbestemmelser for frie grundskoler, der er selvejende institutioner, og som ikke er kombineret med andre skoler. Medio april 1998 er vedtægterne godkendt for ca. 2/3 af skolernes vedkommende.

Ministeriet har afsluttet en større undersøgelse af 2 grupper af frie kostskoler, der har etableret et tæt samarbejde: 3 efterskoler i Århus amt – også kaldet Ebeltoftegnens Efterskoler, og 3 efterskoler – kaldet Mariaforbundets Efterskoler.

I undersøgelsen af Ebeltoftegnens Efterskoler blev der konstateret en række forhold, som ministeriet fandt anledning til at påtale. Ministeriet påtalte således, at der var stor grad af overlappende medlemskab af de tre skolers bestyrelser, at skolekredsene var identiske, at skolerne havde ansat en fælles administrationschef, samt at skolernes fælles bestyrelsesmedlemmer stod som udlejer af skolernes fælles kontorbygning. Skolerne har efter ministeriets påtale ændret de forhold, ministeriet har påtalt, og der eksisterer efter ministeriets opfattelse ikke i dag nærliggende risiko for afhængighedsforhold, der er i strid med lovgrundlaget.

For så vidt angår Mariaforbundets Efterskoler, var der ligeledes tale om identiske skolekredse samt ansættelse af en fælles sekretær. Skolerne havde desuden fælles bestyrelse. Ligesom Ebeltoftegnens Efterskoler har skolerne efter ministeriets påtale oprettet selvstændige bestyrelser og skolekredse, således at der i dag ikke findes forhold, der giver anledning til at rejse spørgsmål om skolernes uafhængighed og selvstændighed.

Undersøgelsen gav i øvrigt ikke ministeriet grund til at antage, at der eksisterede, eller havde eksisteret nærliggende risiko for, at skolerne styres af andre, herunder bagvedliggende fonde og selskaber.

Ministeriet har sat endnu en undersøgelse i gang af 3 skoler med tilknytning til fagbevægelsen. De 3 såkaldte arbejderhøjskoler har ændret sammensætningen af bestyrelserne i overensstemmelse med den ændrede lovgivning, og der er inter, der tyder på, at disse skoler indgår i et økonomisk fællesskab, der trækker penge ud af skolerne til uvedkommende formål.

Ministeriet har desuden sat en undersøgelse i gang af 3 efterskoler og 4 frie grundskoler med tilknytning til Pinsevækkelsen. Undersøgelsen ventes afsluttet inden 1. juli 1998.

Det skal samtidig bemærkes, at der i lovgivningen intet er til hinder for, at skoler samarbejder i forskellige former for netværk på det pædagogiske og idémæssige plan. Af bemærkningerne til Lovforslag nr. L 219, fremsat den 13. marts 1996, om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, fremgår fx:

»Det er ikke er hensigten med dette lovforslag at forhindre skoler i at samarbejde… Et samarbejde mellem skoler må imidlertid aldrig gå så vidt, at et fælles mål overskygger den enkelte skoles interesse i at arbejde for udvikling og økonomisk konsolidering af skolen som en selvstændig økonomisk enhed«.

På de frie grundskolers område i øvrigt er følgende grupper af skoler undersøgt:
1) 16 Rudolf Steinerskoler.
2) 3 frie grundskoler, der underviser efter L. Ron Hubbards studieteknik.
3) 6 frie grundskoler, der er tilknyttet adventistbevægelsen.
4) 24 katolske skoler.
5) 28 kristne frie grundskoler.

Undersøgelserne af de frie grundskoler viste bl.a., at der var sammenfald i bestyrelserne i adventistskolerne og i de katolske skoler. Skolerne har fået meddelelse om, at dette skal ændres.

Undersøgelsen gav i øvrigt ikke ministeriet grund til at antage, at der eksisterede, eller havde eksisteret et økonomisk eller juridisk afhængighedsforhold skolerne imellem eller til bagvedliggende fonde og selskaber.

Ministeriet mangler dog endnu at afslutte gennemgangen for så vidt angår nogle skoler nævnt under pkt. 1 og 2.

Almindelige tilsynsopgaver:

I forbindelse med gennemførelse af lovændringerne inden for de frie skolers område blev ministeriets controllerfunktion oprettet primo 1997. Enhedens opgaver er i første række at arbejde forebyggende, og enheden er ikke tillagt egentlige driftsopgaver, herunder tilsyn af enkeltskoler. Den første store opgave har været et serviceeftersyn af ministeriets tilskudsadministration, herunder procedurer og regelgrundlag inden for de forskellige skoleområder.

Ministeriets kontrol- og tilsynsopgaver i forhold til de enkelte skoler er således fortsat forankret i fagkontorerne, men controllerfunktionen skal supplere driftsfunktionen på dette område og medvirke til forbedring af kontrolvirksomheden, herunder også deltage i tilsynsbesøg. Controllerfunktionen har ligeledes ydet konsulentbistand i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om godkendelse fra nye frie kostskoler og anmeldelse af frie grundskoler.

Som led i ministeriets almindelige tilsyn med de frie kostskoler er en række af disse skoler udvalgt med henblik på tilsynsbesøg. Det drejer sig årligt om ca. 10 % af alle frie kostskoler.

Ministeriet har udarbejdet en lang række spørgsmål, der gennemgås i forbindelse med tilsynsbesøgene på skolerne. Ministeriet beder skolerne samle en række oplysninger til brug for ministeriets forberedelse og afvikling af besøgene. Materialet består af såvel administrative oplysninger som oplysninger om tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde og om samværet på en fri kostskole.

Når en række skoler har haft tilsynsbesøg og fået tilbagemelding fra ministeriet, skal der ske en opsummering af de erfaringer, som tilsynsbesøgene har ført til. Desuden skal der ske en opfølgning i forhold til de skoler, hvor Undervisningsministeriet har fundet grundlag for at påtale forhold.

For de frie grundskoler har forældrene tilsynet med skolens almindelige virksomhed, og en tilsynsførende valgt af forældrene fører tilsyn med undervisningen i dansk, regning, matematik og engelsk. Den eksisterende kontrol af skolernes tilskudsgrundlag via børnenes hjemstedskommuner og revisor bedømmes som en sikker kontrol af de tilskudsudløsende elevtal. Tilsvarende er regnskabsmodel med nøgletal, revisionsbestemmelser m.v. og ministeriets regnskabsgennemgang nu så systematiseret, at det overordnede økonomiske tilsyn har nået et tilfredsstillende niveau.

Baggrunden herfor er, at reglerne om de frie grundskoler er mere enkle og kontrollerbare end reglerne for de frie kostskoler, bl.a. fordi de frie grundskoler kun varetager én form for undervisning, nemlig en undervisning der står mål med folkeskolens undervisning fra børnehaveklassen til 10. klasse.

For særlige frie grundskoler med behov for større grad af tilsyn/vejledning opretholder ministeriet en særlig tæt kontakt. Ministeriets Folkeskoleafdeling, der fordeler tilskud til specialundervisning og undervisning af tosprogede elever, følger således med i forholdene for skoler med mange tosprogede elever og besøger også skolerne, hvis der findes at være faglig baggrund herfor.

Jeg har den 26. marts 1998 fremsat et forslag til ændring af lov om frie grundskoler og lov om frie kostskoler (Lovforslag nr. L 25).

Heri foreslås bl.a., at undervisningsministeren får beføjelse til at pålægge kommunalbestyrelsen i skolekommunen at føre det særlige tilsyn efter friskolelovens § 9, stk. 5. Der kan fx blive etableret særligt tilsyn, hvis der er tvivl om, at den tilsynsførende, som forældrene har valgt til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk, udfører tilsynet på betryggende måde.

Desuden foreslås, at der indføres kommunalt tilsyn mv. med undervisningen af de elever, der opfylder undervisningspligten på efterskoler under det tidligere Skolesamvirket Tvind (Tvindefterskoler), da kommuner og forældre fortsat sender børn til disse efterskoler.

Hvis den tilsynsførende med en fri grundskole eller med en Tvindefterskole finder, at undervisningen ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, skal elevernes bopælskommuner underrettes derom. Bopælskommunerne må herefter lægge til grund, at undervisningspligten ikke kan opfyldes på skolen, og bopælskommunen har ansvaret for, at eleverne opfylder undervisningspligten på anden måde (efter gældende regler kan bopælskommunen vælge ikke at reagere på tilsynets tilkendegivelse).

3. Afslag på godkendelse af nye frie kostskoler og på tilskud til nye frie grundskoler i 1997 og ansøgninger om godkendelse af nye frie kostskoler og anmeldelser af nye frie grundskoler fra august 1998

3 A. Afslag på godkendelse af nye frie kostskoler og på tilskud til nye frie grundskoler i 1997.

Det følger af den nye lovgivning inden for de frie skolers område, der stoppede statstilskud for fremtiden til 32 navngivne skoler, der tidligere hørte under Skolesamvirket Tvind, at ministeriet er forpligtet til at sikre sig, at lovens krav til selvejende institutioner om uafhængighed m.v. er opfyldt.

Undervisningsministeren kan ifølge loven undlade at godkende en fri kostskole eller at give tilskud til en fri grundskole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for uafhængigheden. Såfremt der er tvivl om uafhængigheden m.v., har ministeriet en særlig forpligtelse til nærmere at undersøge uafhængigheden. Efter loven er det skolen, der skal godtgøre, at den opfylder lovens krav.

Ministeriet behandlede i løbet af skoleåret 1996/97 en række ansøgninger fra 24 nye skoleinitiativer, hvor ministeriet på baggrund af person- og bygningssammenfald med de hidtidige skoler under det tidligere Skolesamvirket Tvind havde en særlig forpligtelse til at undersøge uafhængigheden m.v.

Generelt vurderet havde de 24 ansøgninger en lang række fællestræk, hvilket også gjaldt svarene på de senere høringer fra ministeriet og skolernes tiltag med hensyn til overtagelse af de faste ejendomme fra henholdsvis Den selvejende Institution (DSI) Fælleseje og Den Selvejende Institution (DSI) Estate.

Ministeriet kom i løbet af sagsbehandlingen af de nye ansøgninger i besiddelse af et vidnesbyrd og materiale fra en forstander på en af skolerne tilknyttet det tidligere Skolesamvirket Tvind, der bl.a. belyste de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold i det koncernlignende samarbejde, herunder planlægningen vedrørende etableringen af nye skoler. Materialet indicerede, at de nye skoler ikke havde den i loven forudsatte uafhængighed.

I forbindelse med en partshøring over dette materiale blev ansøgningerne fra de 24 initiativer ændret, bl.a. vedrørende sammensætning af bestyrelse og priser ved salg af ejendomme fra Fælleseje/ Estate til nye skoler, mens materialets ægthed ikke blev benægtet.

Følgende fælles træk karakteriserede skolerne og blev lagt til grund ved ministeriets bedømmelse af de fremkomne generelle oplysninger:
– Lærergruppen (LG) var et afgørende element i den centrale styring af de enkelte skoler i det tidligere Skolesamvirket Tvind – den styring, som lovændringen i sommeren 1996 havde til formål at standse.
– Samtlige skoleledere/forstandere på forannævnte skoler var med i LG.
– De lærere på skolerne, der var med i LG, udgjorde sammen med skoleledere/forstandere Lærerrådene (LR), der af LG var tillagt væsentlige opgaver i forbindelse med skolernes ledelse.
– I forbindelse med gennemførelsen af ændringslovene blev der i LG lagt planer for genåbning af de fleste skoler med reel bevarelse af den centrale indflydelse, selv om de tidligere skoleforeninger og skoleforvaltningen i Juelsminde blev nedlagt.
– På alle nye skoler var skolelederen/forstanderen med i LG, og på ansøgningstidspunktet udgjorde personer, der var med i LG, flertallet i bestyrelserne.
– Korrespondancen fra KLAP (Kirsten Larsen Amdi Petersen) og Konsortiet til lederne og lærere (LR) på de gamle skoler viser, at der er udmeldt centralt trufne beslutninger, der reelt har karakter af ordrer vedrørende de nye skoler.
– 22 af de 24 nye skoler har allerede ved skolernes oprettelse på de stiftende generalforsamlinger eller konstituerende bestyrelsesmøder besluttet at anvende DSI Fællesejes/DSI Estates nuværende skolebygninger – 21 skoler ved køb af skolebygningerne og 1 skole ved leje.
– Skolerne accepterede i alle tilfælde (muligt med et par ubetydelige afvigelser) Sadolin & Albæks vurderinger foretaget for DSI Fælleseje/DSI Estate i marts 1996 som grundlag for købet og i de fleste tilfælde med usædvanlige finansieringsvilkår.
– Efter ministeriets brev af 4. februar 1997 opnåede skolerne på meget kort tid en væsentlig reduktion af købsprisen med i alt over 50 mio. kr.

Ministeriet konkluderede endvidere, at de ændringer, som skolen foretog efter at være blevet bekendt med ministeriets materiale og bevisligheder, vedrørte nogle af de omstændigheder, der indicerede, at skolen ikke ville opfylde lovens godkendelsesbetingelser om uafhængighed og forvaltning af skolens midler til gavn for skole- og undervisningsvirksomheden, jf. bl.a. højskolelovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Ændringerne fjernede således ikke risikoen for central styring i forhold til de enkelte skoler gennem skoleledere/forstandere og Lærerråd.

Når tidspunktet og baggrunden for disse ændringer blev taget i betragtning, fandt ministeriet ikke, at der herved var en tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfyldte ovennævnte godkendelsesbetingelser, jf. bl.a. § 10, stk. 3, i lov om frie kostskoler.

Det bemærkes, at ministeriet konkret bedømte, om materialet var relevant i hver enkelt skoles sag. Den omstændighed, at sagerne behandledes samlet, indebar ikke i sig selv, at afgørelsen ville få samme udfald.

De 24 skoleinitiativer blev herefter ikke godkendt /henholdsvis fik ikke tilskud. Afslagene blev sendt til samtlige skoleinitiativer den 18. marts 1997.

Den 31. marts 1998 har en af skolerne stævnet Undervisningsministeriet med påstand om, at ministeriet tilpligtes at godkende skolen.

3 B. Ansøgninger om godkendelse af nye frie kostskoler og anmeldelser af nye frie grundskoler fra august 1998

Nye frie kostskoler:

Ministeriet har modtaget et antal ansøgninger om godkendelse af nye frie kostskoler med virkning fra 1. august 1998. Ud fra oplysningerne i ansøgningerne kan det konstateres, at 14 af disse ansøgninger kommer fra kredse, hvori der indgår personer, der også indgik i de bestyrelser for de frie kostskoler, der den 18. marts 1997 fik afslag på deres ansøgninger om godkendelse.

Godkendelse af en ansøgning forudsætter bl.a., at skolerne har egnede lokaler og arealer, og at de kan begynde virksomheden på et rimeligt økonomisk grundlag. Alle 14 skoler har indsendt oplysninger om lokaler og økonomi inden fristen den 1. december 1997. På grundlag heraf har ministeriet bedt 10 skoler om yderligere oplysninger. 4 skolers ansøgninger er så mangelfulde, at de ikke kan realitetsbehandles. Under sagsbehandlingen foretages en vurdering af, om skoleinitiativerne opfylder kravet om at være frie og uafhængige som forudsat i lovgrundlaget.

P.t. har 7 skoler indsendt supplerende oplysninger, og ansøgningerne kan herefter realitetsbehandles, 1 skole har endnu ikke indsendt supplerende oplysninger og 2 ansøgninger er trukket tilbage på grund af, at skolerne ikke hos de pågældende kommuner kunne få foretaget de nødvendige ændringer af lokalplaner.

Nye frie grundskoler:

Ministeriet har pr. 1. februar 1998 modtaget anmeldelse fra alle nye frie grundskoler, der ønsker at modtage tilskud med virkning fra 1. august 1998. Da skoleinitiativerne alene skal oplyse om initiativtager og beliggenhedskommune, er det ikke muligt i øjeblikket med sikkerhed at vide, om anmeldelserne kommer fra personer, der også indgik i bestyrelser for frie grund- og kostskoler, der den 18. marts 1997 fik afslag på tilskud/godkendelse.

Med henblik på at efterprøve, om skoleinitiativerne opfylder kravet om at være frie og uafhængige som forudsat i lovgrundlaget, er ministeriet på nuværende tidspunkt i gang med at indhente oplysninger fra 12 skoler, hvor der tilsyneladende er sammenfald bestyrelsesmæssigt eller bygningsmæssigt med tidligere anmeldelser, der førte til afslag.

4. Afsluttende bemærkninger

Ministeriet har nu et lovgrundlag, som sikrer, at den enkelte skole skal være en selvstændig, uafhængig selvejende institution. Det er præciseret i lovgivningen, at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsformål til gode, og dermed er der også et klart lovgrundlag for de frie kostskolers vedkommende til at tilbagekalde en skoles godkendelse, hvis dette viser sig ikke at være tilfældet, og for de frie grundskolers vedkommende til at standse statstilskuddet. Tilsvarende gælder for private gymnasier og hf-kurser.

Undervisningsministeriet har afsat betydelige ressourcer til at forbedre både det økonomiske og det pædagogisk/juridiske tilsyn med skolerne, og der spores også en kraftigt forøget opmærksomhed både hos skolerne og revisorerne om at overholde tilskudsbetingelserne.

Der har ikke i ministeriets gennemgange af særlige skolegruppers forhold hidtil været grund til at anvende de skærpede bestemmelser om tilbagekaldelse af en skoles godkendelse eller at standse statstilskuddet. Men som nævnt har ministeriet i 1997 måttet afslå at godkende 24 skoleinitiativer.

Når det drejer sig om ansøgninger om godkendelse af frie kostskoler eller anmeldelser af frie grundskoler, vil der fortsat være væsentlig usikkerhed knyttet til forhold, som ikke oplyses på ansøgningstidspunktet, og som derfor ikke kan lægges til grund for bedømmelsen. Her er det væsentligt, at loven indeholder tilstrækkelig klar hjemmel til at tilbagekalde godkendelsen eller standse tilskuddet, hvis Undervisningsministeriets løbende tilsyn med skolerne giver grundlag for det.

Nr. 8 1995

RIGSREVISIONEN
Den 20. maj 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Skolesamvirket Tvind (beretning nr. 8/1995)

I. Indledning og resumé

1. Jeg afgav den 16. oktober 1996 et notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, om beretning nr. 8/1995 om Skolesamvirket Tvind. I deres bemærkninger til notatet anmodede statsrevisorerne undervisningsministeren om at redegøre for erfaringerne med og vurdere resultatet af den nye lovgivning og administrationen heraf, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, side 379-380.

Undervisningsministeren afgav den 27. april 1998 den udbedte redegørelse.

Udover mine bemærkninger til redegørelsen indeholder dette notat en orientering om status vedrørende de undersøgelser mv., som statsrevisorernes beretning har givet anledning til. Til brug herfor har jeg indhentet en udtalelse af 2. marts 1998 fra ministeriet.

På statsrevisorernes møde den 19. september 1997 blev jeg anmodet om at undersøge, om Tvind var begyndt at modtage tilskud i forbindelse med oprettelse og drift af daghøjskoler. Statsrevisorerne bad mig desuden om at foretage en vurdering af udviklingen i tilskud til småskoler, som hører under Socialministeriets område.

2. Lovændringerne, der skal sikre de frie skolers uafhængighed og selvstændighed, er fulgt op med ændrede tilskudsbekendtgørelser. Desuden vil ministeren nedsætte et udvalg, der bl.a. skal gennemgå betingelserne for tilskud til folkehøjskolerne. Rigsrevisionen vil følge resultaterne af udvalgets arbejde. I forlængelse af de skærpede lovkrav har ministeriet iværksat en gennemgang af skolernes vedtægter og en undersøgelse af en række konkrete skolesamarbejder. Det finder jeg positivt.

Ministeriet etablerede i begyndelsen af 1997 en controllerfunktion, som efter Rigsrevisionens opfattelse kan bidrage til at styrke kontrol- og opfølgningsfunktioner i ministeriet. Ministeriet har desuden besluttet at styrke sit tilsyn med frie kostskoler ved at gennemføre regelmæssige tilsynsbesøg på ca. 10 pct. af skolerne hvert år. Jeg finder fortsat, at ministeriet også på de frie grundskolers område bør gennemføre systemastiske skolebesøg, selvom omfanget og indholdet af sådanne besøg naturligvis bør tilpasses den konkrete tilskudsordning.

Undervisningsministeriets afslag på en række ansøgninger om godkendelse af nye frie kostskoler, har ført til, at ministeriet er blevet stævnet af en af skolerne med påstand om, at ministeriet tilpligtes at godkende skolen. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen.

I forbindelse med kravet om tilbagebetaling af tilskud fra frie kostskoler tilknyttet det tidligere Skolesamvirket Tvind har ministeriet udtaget stævning mod en af skolerne som en prøvesag. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen.

Statsadvokaten besluttede i januar 1998 at indstille efterforskningen i sagen mod syv Tvindskoler. Statsadvokaten fandt Undervisningsministeriets anmeldelse til politiet velbegrundet og oplyste, at undersøgelserne havde afdækket en række uregelmæssigheder i forbindelse med skolernes elevregistreringer mv. Statsadvokaten fandt dog ikke, at der kunne rejses tiltale efter straffelovens bedrageribestemmelse. Jeg kan tilslutte mig statsadvokatens henstilling til Undervisningsministeriet om at overveje at søge skabt en særskilt straffehjemmel i tilskudsloven.

I 1997 anmodede Undervisningsministeriet Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer om at vurdere, om revisor ved det tidligere Skolesamvirket Tvind havde overtrådt reglerne om god revisionsskik. Disciplinærnævnet har endnu ikke truffet en afgørelse.

I forlængelse af statsrevisorernes spørgsmål om daghøjskoler kan jeg oplyse, at man i Undervisningsministeriet ikke har kendskab til, at personkredse bag det tidligere Skolesamvirket Tvind har oprettet eller har ansøgt om at oprette daghøjskoler.

Jeg har forelagt statsrevisorernes spørgsmål om småskoler for Socialministeriet, som har oplyst, at staten ikke yder tilskud til disse skoler, der fungerer som socialpædagogiske opholdssteder i henhold til bistandslovens § 66. Socialministeriet har fået udarbejdet en revisionsrapport om småskolerne, som bl.a. har vist, at skolerne har taget skridt i retning af større uafhængighed. Socialministeriet og Undervisningsministeriet har desuden fremsat lovforslag, der skal styrke det sociale og pædagogiske tilsyn med sådanne institutioner.

Jeg vil i et senere notat orientere statsrevisorerne om resultatet af ministerens planlagte initiativer vedrørende regelændringer, ligesom jeg vil vende tilbage til de verserende retssager mv., når der er truffet afgørelser i sagerne.

II. Lovændringer og nye bekendtgørelser

3. Som omtalt i undervisningsministerens redegørelse er der i 1996 vedtaget ny lovgivning om frie kostskoler og frie grundskoler. Mine bemærkninger hertil fremgår af mit notat til statsrevisorerne af 16. oktober 1996. På begge skoleområder er lovændringerne fulgt op med ændrede tilskudsbekendtgørelser.

Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde med udstedelse af en ny revisionsbekendtgørelse for de frie kostskoler.

4. I forlængelse af ministerens redegørelse for regelændringerne kan jeg oplyse, at der i tilskudsbekendtgørelsen for de frie kostskoler nu er fastsat regler for skolernes aktivitetsregistreringer, ligesom der stilles krav til udformningen af skolernes kursusplaner. Disse ændringer kan bidrage til at forbedre kontrollen med overholdelse af tilskudsbetingelserne, hvilket jeg finder positivt.

5. Undervisningsministeren oplyste i sin redegørelse af 16. september 1996 til beretningen, at ministeriet i samarbejde med skoleforeningerne nøje ville gennemgå bestemmelserne om tilskudsgrundlaget for frie kostskoler med henblik på sikring af enkle, kontrollerbare regler og hensigtsmæssige kontrolprocedurer.

Som nævnt i ministerens redegørelse af 27. april 1998 er det regeringens hensigt at nedsætte et udvalg som opfølgning på Folketingets debat i januar 1998 om folkehøjskolerne. Udvalget skal bl.a. gennemgå betingelserne for statstilskud til folkehøjskoler.

Jeg går ud fra, at udvalgets gennemgang også vil omfatte tilskudsbetingelser for de øvrige frie kostskoler. Rigsrevisionen vil følge resultaterne af udvalgets arbejde med at udarbejde forslag til mere enkle og kontrollerbare regler.

III. Tilskudsberettigede skolers uafhængighed og selvstændighed i ledelsesmæssig og økonomisk forstand samt tilsyn

6. Det fremgår af ministerens redegørelse, at lovændringerne, der skal sikre de frie skolers uafhængighed og selvstændighed, er fulgt op med forskellige initiativer.

Jeg har noteret mig, at ministeriet har iværksat en gennemgang af skolernes vedtægter med henblik på en ajourføring i overensstemmelse med de skærpede uafhængigheds- og habilitetskrav. Desuden har ministeriet udsendt en orientering til skolerne m.fl. om fortolkningen af lovbestemmelserne om bestyrelsesmedlemmers habilitet, ligesom ministeriet har undersøgt konkrete skolesamarbejder med henblik på at udrede, hvorvidt disse har været i modstrid med lovgivningen. Det finder jeg positivt.

7. Som nævnt etablerede Undervisningsministeriet i begyndelsen af 1997 en controllerfunktion. Siden oprettelsen er jeg løbende gennem møder og brevveksling, blevet orienteret om funktionens organisering og opgaver.

Controllerfunktionen er opdelt i fire enheder, som er placeret i hver sin afdeling i ministeriet med hver sit ansvarsområde. Der forudsættes dog at ske en koordination mellem de enkelte enheder. Den organisatoriske placering varierer fra afdeling til afdeling. Økonomiafdelingens controllerenhed, som foreslår koordinationen og opgaver vedrørende de frie grundskoler, refererer direkte til afdelingens direktør. I Folkeoplysningsafdelingen, som varetager administrationen af tilskud til frie kostskoler, er controllerenheden underlagt afdelingens økonomikontor. Controllerenhedernes bemanding i de to afdelinger var i 1997 henholdsvis 3,1 og 2,5 årsværk.

Controllerfunktionen er ikke tillagt egentlige driftsopgaver, men skal først og fremmest yde konsulentbistand i forbindelse med udvikling af økonomisystemer m.v., lovforberedende arbejde og regelfastsættelse samt i forbindelse med kontrol- og analyseopgaver, der gennemføres af fagkontorer i ministeriet. Som nævnt i ministerens redegørelse har controllerfunktionens første store opgave været et såkaldt serviceeftersyn af ministeriets tilskudsadministration, herunder gennemgang af procedurer og regelgrundlag inden for de forskellige skoleområder. Jeg kan oplyse, at serviceeftersynet efter den oprindelige plan skulle have været gennemført i sommeren 1997, men at eftersynet er blevet forsinket og nu ventes afsluttet medio 1998.

Det er min opfattelse, at etableringen af controllerenheden vil bidrage til at styrke de interne kontrol- og opfølgningsfunktioner i ministeriet.

8. Rigsrevisionen gav i beretningen udtryk for, at ministeriet ikke burde basere sit økonomiske tilsyn med skolerne alene på rapporteringen fra skolernes revisorer, men at ministeriet burde gennemføre selvstændige, stikprøvevise undersøgelser ved besøg på skolerne.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet for så vidt angår de frie kostskoler har taget kritikken til efterretning og nu vil gennemføre tilsynsbesøg hvert år ved ca. 10 pct. af alle disse skoler for at kontrollere, om reglerne for skoledriften er efterlevet. Ministeriet har over for Rigsrevisionen forelagt en checkliste med en række spørgsmål, som gennemgås i forbindelse med tilsynsbesøgene, samt eksempler på kvitteringsskrivelser som opfølgning på besøgene.

Det fremgår af ministerens redegørelse, at ministeriet ikke har fundet grundlag for at etablere en lignende generel besøgsordning på de frie grundskolers område. Baggrunden herfor er, at reglerne for de frie grundskoler efter ministeriets opfattelse er mere enkle og kontrollérbare end reglerne for de frie kostskoler, og at elevoplysningerne i tilskudsgrundlaget kontrolleres både af skolens revisor og af børnenes hjemstedskommuner. Ministeriet foretager dog skolebesøg i det omfang, der skønnes at være faglig baggrund derfor.

Jeg mener fortsat, at ministeriet også for de frie grundskoler bør iværksætte systematiske tilsynsbesøg, selvom omfanget og indholdet af sådanne besøg naturligvis bør tilpasses den konkrete tilskudsordning.

9. I ministerens redegørelse er omtalt et lovforslag (L 25) om ændring af lov om frie grundskoler og lov om frie kostskoler, som ændrer reglerne om pædagogisk tilsyn med de frie skoler. Lovforslaget har til formål at sikre, at børn i den undervisningspligtige alder modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen om undervisningspligtens opfyldelse. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med to andre lovforslag, som er omtalt nedenfor i pkt. 17-18.

IV. Ansøgninger om godkendelse af nye frie grund- og kostskoler

10. Det fremgår af ministerens redegørelse om afslag på ansøgninger om godkendelse af nye frie kostskoler, at en af skolerne, Den Internationale Efterskole på Boserupvej af 26. juni 1996, har stævnet ministeriet med påstand om, at ministeriet tilpligtes at godkende skolen. Til støtte for påstanden har sagsøger bl.a. gjort gældende, at ministeriet i sin behandling af ansøgningen har tilsidesat en række forvaltningsretlige regler.

Jeg vil holde mig orienteret om sagens videre forløb.

V. Status for undersøgelser mv., som statsrevisorernes beretning har givet anledning til

11. Undervisningsministeriet rejste i efteråret 1996 krav om tilbagebetaling af en del af de tilskud, som de 25 frie kostskoler tilknyttet det tidligere Skolesamvirket Tvind havde fået udbetalt i perioden 1993-1996. Baggrunden var, at skolerne efter ministeriets opfattelse i en række tilfælde havde opnået tilskud på et ukorrekt grundlag. Det samlede tilbagebetalingskrav udgjorde ca. 15 mill. kr., hvoraf ca. 5 mill. blev modregnet i senere tilskudsudbetalinger for 1996. Da ingen af skolerne har anerkendt tilbagebetalingskravene, har Undervisningsministeriet udtaget stævning mod Den Rejsende Højskole på Sejrens Vej som en prøvesag. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen.

12. Kammeradvokaten indgav den 1. april 1996 på Undervisningsministeriets vegne en politianmeldelse mod de syv frie kostskoler, som indgik i Rigsrevisionens undersøgelse. Politianmeldelsen vedrørte også skolernes revisor.

Statsadvokaten traf den 26. januar 1998 beslutning om at indstille efterforskningen i sagen. Statsadvokaten fandt, at anmeldelsen var velbegrundet og oplyste, at politiets efterforskning havde afdækket en række uregelmæssigheder i forbindelse med de undersøgte skolers elevregistreringer mv. Disse uregelmæssigheder havde tilsyneladende alle medført højere tilskud, end skolerne var berettiget til. Statsadvokaten fandt dog ikke, at der kunne rejses tiltale efter straffelovens bedrageribestemmelse. Baggrunden var, at denne bestemmelse forudsætter, at der kan føres tilstrækkeligt bevis for, at en fysisk person objektivt har overtrådt bestemmelsen, og at den pågældende i den forbindelse har handlet forsætligt.

Hvis tilskudsloven havde indeholdt straffebestemmelser, ville der også være hjemlet straf for uagtsomme forhold, ligesom tiltale – afhængig af bestemmelsens udformning – ville kunne rettes mod en juridisk person. I så fald kunne der efter statsadvokatens opfattelse være rejst tiltale mod i hvert fald nogle af skolerne. Statsadvokaten henstillede til Undervisningsministeriet, at det overvejes at søge skabt en særskilt straffehjemmel i tilskudsloven.

Jeg kan tilslutte mig statsadvokatens henstilling.

13. Kammeradvokaten har på Undervisningsministeriets vegne den 7. juli 1997 anmodet Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer om at vurdere, om revisor ved det tidligere Skolesamvirket Tvind ved sin revision af skolerne har overtrådt reglerne om god revisionsskik, herunder reglerne om revision af frie kostskoler og frie grundskoler. Desuden har statsrevisorernes beretning ført til, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har indgivet en klage til disciplinærnævnet over den pågældende revisor med henblik på at få foretaget en undersøgelse af de forhold, der er fremdraget i beretningen. Disciplinærnævnet har endnu ikke truffet endelig afgørelse i sagerne.

VI. Spørgsmål om daghøjskoler og småskoler

14. På mødet den 19. september 1997 anmodede statsrevisorerne mig om at undersøge, om personkredse bag Tvind var begyndt at modtage tilskud i forbindelse med oprettelse og drift af daghøjskoler. Jeg har forelagt spørgsmålet for Undervisningsministeriet, som har oplyst, at man ikke har kendskab til, at personkredse bag det tidligere Skolesamvirket Tvind har oprettet eller har ansøgt om at oprette daghøjskoler.

15. På mødet bad statsrevisorerne mig desuden om at vurdere udviklingen i tilskud til Tvinds småskoler på Socialministeriets område.

Som nævnt i beretningens pkt. 48, er småskolerne socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge godkendt af og under tilsyn af socialforvaltningen i den stedlige kommune. Betalingen for opholdet fastsættes på grundlag af et godkendt budget. Socialpædagogiske opholdssteder modtager betaling for børnenes ophold fra de anbragte børns hjemkommuner. Staten yder ikke tilskud til opholdssteder efter bistandslovens § 66. Staten kan dog i henhold til bistandslovens § 134a under visse betingelser refunderer hjemkommunen 75 pct. af kommunens udgifter til udlændinge, herunder kommunens udgifter til ophold på socialpædagogiske opholdssteder.

Jeg har forelagt spørgsmålet om småskoler for Socialministeriet. Ministeriet har oplyst, at man ikke yder eller har ydet direkte tilskud til Tvindsmåskolerne. I et enkelt tilfælde har Socialministeriet ydet kommunen refusion i henhold til bistandslovens § 134a. Eksemplet er omtalt i beretningens pkt. 48.

16. Socialministeriet har formelt ikke adgang til at begære indsigt med forholdene i socialpædagogiske opholdssteder etableret i henhold til bistandlovens § 66, men ministeriet har på foranledning af bl.a. Folketingets Socialudvalg fået udarbejdet en krydsrevisionsrapport om Tvindsmåskolerne. Rapporten er udfærdiget af et privat revisionsfirma, der bl.a. er revisionsfirma for en af de kommuner, der har en småskole beliggende. Rapporten er baseret på materiale fremskaffet gennem de kommuner, hvori småskolerne er beliggende.

Undersøgelsen, som blev afsluttet i februar 1998, omhandler småskolerne som sådan, deres indbyrdes relationer og forholdet til den øvrige del af »Tvindfamilien« med hovedvægten lagt på økonomien i regnskabsårene 1995 og 1996. Revisionsfirmaet har oplyst, at der i løbet af netop disse to år skete væsentlige og synlige ændringer i skolernes adfærd, givetvis inspireret af Undervisningsministeriets og Rigsrevisionens undersøgelser af andre dele af Tvinds aktiviteter.

I rapportens konklusion er det bl.a. anført
– at den enkelte småskole som hovedregel lever op til de økonomiske vilkår, hvorunder den er godkendt,
– at omkring 7-8 pct. af de samlede udgifter anvendes som betaling for varer, tjenesteydelser, kontingenter m.m. til forskellige dele af Tvind Samvirket, og
– at småskolerne på en række styringsmæssige og økonomiske områder i løbet af den her undersøgte periode har taget skridt i retning af en større uafhængighed af de øvrige dele af det, som benævnes Tvind Samvirket.

Revisionsfirmaet har på baggrund af gennemgangen af materialet vedrørende krydsrevisionen, sammen med erfaringer fra firmaets daglige arbejde med revision af kommuner, fremsat en række forslag og anbefalinger. Firmaet har bl.a. foreslået, at der udarbejdes en revisionsinstruks for socialpædagogiske opholdssteder, at ansvar og kompetence på området præciseres, ligesom regel- og vejledningsmateriale generelt bør have en større detaljeringsgrad.

Socialministeriet har sendt revisionsrapporten til Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen med henblik på en eventuel opfølgning af de kritikpunkter, forslag og anbefalinger, der er fremsat i rapporten, idet disse i givet fald skal følges op på det kommunale og amtskommunale niveau.

I Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der træder i kraft den 1. juli 1998, er der sket en opstramning i kommunernes og amtskommunernes ansvar for de sociale opgaver og pligt til at føre tilsyn hermed, herunder også om revisionen og dens indhold.

17. Socialministeriet fremsatte i marts 1998 et forslag til ændring af lov om social service og lov om social bistand (L 4), som blev vedtaget af Folketinget den 5. maj 1998. Ændringerne indebærer, at socialpædagogiske opholdssteder, herunder småskoler, fremover skal godkendes som generelt egnede af den stedlige amtskommune efter den sociale lovgivning. Amtskommunen skal desuden føre tilsyn med de opholdssteder, der er beliggende i amtskommunen. Opholdssteder, der er godkendt af anden offentlig myndighed efter reglerne herom, vil ikke længere umiddelbart kunne anvendes af de sociale myndigheder, men skal være godkendt generelt af amtskommunen efter den sociale lovgivning, forinden børn og unge kan anbringes det pågældende sted.

18. Samtidig med fremsættelsen af ovennævnte lovforslag, fremsatte undervisningsministeren forslag om ændring af folkeskoleloven (L 14).

Lovforslaget åbner mulighed for, at socialpædagogiske opholdssteder, f.eks. småskoler, kan varetage specialundervisning i henhold til folkeskoleloven under forudsætning af, at den kommune, hvori opholdsstedet er beliggende, har godkendt opholdsstedets generelle egenthed til at varetage specialundervisning. Skolemyndighederne i opholdsstedets beliggenhedskommune skal desuden foretage en konkret visitering af de enkelte elever til specialundervisning på opholdsstedet. Forslaget skal sikre, at børn i den undervisningspligtige alder, der er anbragt uden for hjemmet, modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen.

VII. Afsluttende bemærkninger

19. Jeg vil i et senere notat orientere statsrevisorerne om resultatet af undervisningsministerens planlagte initiativer vedrørende regelændringer, ligesom jeg vil vende tilbage til de verserende retssager mv., når der er truffet afgørelser i sagerne.

Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne følger udviklingen på dette område med opmærksomhed.

Nr. 15 1995

Beretning om Strukturdirektoratets økonomistyring og tilskudsadministration mv.

RIGSREVISIONEN
Den 23. april 1998

Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Strukturdirektoratets økonomistyring og tilskudsadministration mv. (beretning nr. 15/1995) 1. I mit notat af 21. april 1997 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, side 406, anførte jeg, at jeg ville følge Strukturdirektoratets fortsatte arbejde med at styrke og forbedre økonomistyringen og tilskudsadministrationen mv. Rigsrevisionen har ved møder og brevveksling med Strukturdirektoratet i 1997 løbende fulgt op på de af direktoratet iværksatte initiativer og bad i marts 1998 om en statusredegørelse for gennemførelsen af disse initiativer og effekten heraf med hensyn til forbedret økonomistyring og sagsbehandling i direktoratet.

2. Det fremgik af Strukturdirektoratets redegørelse fra april 1998, at direktoratet i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger på forslag til finanslov for 1998 har ændret opgørelsesmetoden til virksomhedsoversigten, så de generelle udgifter ved de enkelte støtteordninger i videst muligt omfang er opført på de udadrettede formål.

3. Strukturdirektoratet fortsatte i 1997 arbejdet med etablering af et ledelsesinformationssystem. Direktoratet har således udarbejdet et forslag til etablering af et samlet ledelsesinformationssystem med basis i et nyt økonomisystem og med integration af data fra et tidsregistreringssystem og et journalsystem. Finansministeriet, Økonomistyrelsen meddelte imidlertid i august 1997, at der kun undtagelsesvist ville blive givet tilladelse til etablering af nye økonomisystemer i statslige institutioner, da Økonomistyrelsen ville forestå etableringen af lokale økonomisystemer. Etableringen af direktoratets forslag til et samlet ledelsesinformationssystem måtte derfor afvente Økonomistyrelsens arbejde med etablering af et system for lokalt-SCR.

Derfor besluttede Strukturdirektoratet at etablere et midlertidigt ledelsesinformationssystem baseret på en række forholdsvis simple databaser, herunder et tidsregistreringssystem. Direktoratet forventer, at stort set alle direktoratets ordninger vil indgå i rapporteringen under ledelsesinformationssystemet inden udgangen af 1998.

4. Strukturdirektoratet oplyste desuden, at der som en del af den interne kontrol og resultatstyring i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) er udvalgt 4 ordninger i direktoratet, for hvilke der til departementet skal rapporteres om sagsbehandlingstider, kvalitetsmål (antal klager) og et mål for produktivitet. Det er direktoratets hensigt, at flere ordningen skal være omfattet heraf, efterhånden som ledelsesinformationssystemet bliver implementeret.

Den interne kontrol og resultatstyring i Fødevareministeriet indeholder desuden for Strukturdirektoratets vedkommende bl.a. krav om systematisk gennemførelse af evalueringer af tilskudsordninger, jf. bilag 3 til Fødevareministeriets rapport fra juni 1997 om intern kontrol og resultatstyring i Fødevareministeriet. Herudover har Strukturdirektoratet i 1997 gennemført en række planlagte evalueringer af større tilskudsordninger.

5. Endelig har Strukturdirektoratet oplyst, at direktoratets controllerenhed, Intern Kontrol og Tilsyn (IKOT), der blev oprettet pr. 1. januar 1997, har bidraget til efterlevelse af anbefalingerne i Finansministeriets rapport om forvaltning af tilskud fra maj 1996. IKOT har således bl.a. forestået kontrol på stedet af tilskudsordninger, iværksat udarbejdelse af sagsbehandlerinstrukser for samtlige tilskudsordninger og igangsat analyser af gældende forretningsgange i direktoratet.

6. Jeg finder, at Strukturdirektoratet har taget en række yderligere initiativer, der vil kunne medvirke til den nødvendige styrkelse af direktoratets økonomistyring og tilskudsadministration, som jeg efterlyste i ovennævnte beretning, herunder bl.a. en forbedring af ledelsesinformationen.

Jeg betragter herefter beretningssagen for afsluttet.

Nr. 17 1996
UDENRIGSMINISTERIET
Den 26. marts 1998

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 26. januar 1998 bilagt statsrevisorernes beretning nr. 17/1996 skal jeg hermed i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. redegøre for de overvejelser og foranstaltninger, som beretningens punkt 103 og 104 har givet Udenrigsministeriet anledning til.

For så vidt angår punkt 103, der omhandler Udenrigsministeriets registrering af debitorer, kan jeg tilslutte mig rigsrevisors bemærkninger, herunder at der tidligere burde have været etableret et debitorsystem omfattende alle dele af ministeriet.

Ministeriet har i en række år, som det også fremgår af beretningen, anvendt debitorsystemet »Kundax« til opkrævning af hovedparten af alle fordringer. Dette system vil i den nærmeste fremtid blive afløst af et nyt debitorsystem med mulighed for decentral debitorregistrering. Systemet er nu leveret, og er for øjeblikket under afsluttende aftestning. Det forudses taget i brug inden udgangen af 2. kvartal 1998.

Når det ikke – trods ønskeligheden heraf – er lykkedes at få udviklet og ibrugtaget dette system på et tidligere tidspunkt, skyldes det ikke tvivl om nødvendigheden af at få udviklet et nyt system, men primært sammenhængen med øvrige udviklingsopgaver på økonomiområdet. Det nye debitorsystem er således baseret på samme standardsystem som økonomisystemet for udenrigstjenestens repræsentationer, REP-FINANS (Navision Financials), jf. bemærkningerne herom under punkt 104. Dette indebærer klare fordele med hensyn til systemsammenhæng, brugerflade mv.

For så vidt angår punkt 104 vedrørende Udenrigsministeriets nye økonomisystemer kan Udenrigsministeriet ligeledes tilslutte sig rigsrevisors fremstilling og vurdering. Der er således ikke tvivl om, at udvikling og ibrugtagning af nye økonomisystemer kan være vanskelig og være mere tidskrævende end forudset. Dette kan derfor medføre betydelige arbejdsopgaver for personalet på området. Udenrigsministeriet er enig i, at det er meget væsentligt, at de nødvendige instrukser og forretningsgangbeskrivelser foreligger, når sådanne systemer sættes i værk, og ministeriet vil være fuldt opmærksom herpå i det videre forløb. Samlet er Udenrigsministeriet også enig i, at REP-FINANS vil kunne forbedre ministeriets økonomistyring.

Udviklingsministeren afgiver redegørelse vedrørende punkt 105 i beretningen.

Nr. 17 1996

UDENRIGSMINISTERIET
Den 25. marts 1998

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 26. januar 1998, hvormed fulgte statsrevisorernes beretning nr. 17/96 om bevillingskontrollen for 1996 skal jeg hermed – i overensstemmelse med § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. – redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningens § 105 har givet anledning til.

Beretningens beskrivelse og vurdering af samarbejdet mellem Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøministeriet (Danced) indledes med en dækkende og relevant præcisering af, hvorledes MIKA-miljøbevillingen til udviklingslande og dermed indsatsen er fordelt mellem de to ministerier. Som det fremgår deraf, henhører den multilaterale indsats under Danida, mens den bilaterale indsats fra 1996 varetages dels af Danced, dels af Danida, med en klar geografisk og landemæssig afgrænsning.

Beretningen beskriver den bilaterale MIKA-miljøbistand til udviklingslandene med udgangspunkt i en undersøgelse af miljøbistanden til Sydøstasien i og omkring 1995. På dette tidspunkt var Danidas bilaterale engagement i regionen baseret på udviklingsbistand. Beretningen har imidlertid også værdi og relevans for situationen efter regeringsbeslutningen i september 1995, hvorved Thailand og Malaysia blev præciseret som indsatslande for Danced, mens Vietnam, Laos og Cambodia blev indsatslande for Danidas bilaterale MIKA-miljøbistand. Den foretagne sammenlignende analyse, der bygger på, at miljøaspektet allerede i en årrække havde været integreret i udviklingsbistanden (jf. pkt. e), får dermed yderligere aktualitet med den nuværende parallelle administration af MIKA-miljøbistanden.

Udenrigsministeriet har fra begyndelsen været positiv over for et nært samarbejde om den bilaterale MIKA-indsats i de to regioner og dermed i de enkelte modtagerlande, som Udenrigsministeriet i øvrigt traditionelt har haft et nært og godt forhold til og i nogle tilfælde også et bistandssamarbejde med.

For Danidas vedkommende var der – med den årelange bistandserfaring – især tale om at stille sin viden, erfaring og righoldige samling af bistandsredskaber til rådighed for Danced. Det er mit indtryk, at Danced har gjort brug heraf. Beretningen nævner da også som et eksempel herpå, at Danced i vidt omfang har anvendt Danidas manualer.

Det forhold, at Danceds udsendte medarbejdere er placeret på de stedlige danske ambassader, giver en hensigtsmæssig mulighed for at drage fordel af ambassadernes kumulerede viden og kontaktnet.

Det skal i øvrigt understreges, at Danida allerede i den traditionelle udviklingsbistand og nu også i MIKA-miljøbistanden med fordel har kunnet trække på Miljø- og Energiministeriets faglige ekspertise. Der har i tidens løb været adskillige eksempler på samarbejde mellem de to ministerier i Danidas operative projekt- og programsammenhæng.

For Danidas vedkommende har det fra begyndelsen været klart, at et nøje samarbejde omkring MIKA-indsatsen var nyttigt og nødvendigt allerede for at sikre sammenhæng og ensartethed i indsatsen og for at undgå den risiko for overadministration og overlapning, som kunne ligge i MIKA-konstruktionen. Danida har endvidere været opmærksom på de vanskeligheder, som den begrænsede ressourcebase kunne give anledning til.

Danida har derfor bestræbt sig på løbende at udbygge og forbedre samarbejdet i den bilaterale indsats. Der er tale om en proces, som agtes fortsat.

I pkt. f berører beretningen den multilaterale bistand. Tilrettelæggelsen af Danidas multilaterale bistand til miljøformål under u-landsrammen og under MIKA-rammen sker med reference til de globale miljøaftaler og programmer, som er fælles pejlemærker for både Udenrigsministeriet og Miljøministeriet. Udenrigsministeriet foretager med mellemrum høring af Miljøministeriet for så vidt angår særlige ønsker til multilateral støtte, og konkrete multilaterale bevillinger gives i en række tilfælde i samråd med Miljøministeriet.

Nr. 17 1996

FINANSMINISTEREN
Den 26. marts 1998

Vedlagt sendes i 25 eksemplarer min redegørelse om de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996 har givet anledning til. Redegørelsen vedlægges tillige på diskette.

FINANSMINISTERIET
Den 23. marts 1998

I det følgende gennemgås de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17/96 om bevillingskontrollen for 1996 har givet Finansministeriet anledning til.

Pkt. 42.

Primokorrektioner for omsætningsaktiver og kortfristet gæld

Rigsrevisionen har konstateret, at Finansministeriet ved opstillingen af statsregnskabet manuelt må udskille korrektionsposteringen fra almindelige periodebevægelser for så vidt angår omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør årsafslutningsprocessen for at undgå fejl og usikkerhed ved opstillingen af statsregnskabet automatiseres i videst muligt omfang.

Finansministeriet finder ligesom Rigsrevisionen i at man bør tilstræbe en højere grad af automatisering af årsafslutningsprocessen. Dette hensyn indgår således i kravspecifikationen til de nye edbsystemer, jf. anmærkningerne til konto 07.12.01. på FL98.

Pkt. 97.

Bevillingsafregningen i statsregnskabet 1996

Som led i omlægningen af tillægsbevillingsordningen er der med virkning fra og med 1996 indført en bevillingsafregning på statsregnskabet.

Rigsrevisionen påpeger i forbindelse med sin gennemgang af bevillingsafregningen for 1996, at der foreligger en række indkørings- og begyndervanskeligheder i forbindelse med indførelse af bevillingsafregningen, og udtrykker forståelse for, at der må opstå sådanne problemer.

Rigsrevisionen anfører, at de mange muligheder for manuel indrapportering øger muligheden for fejl, og Rigsrevisionen finder derfor, at der bør ske en kraftig reduktion af de manuelle indrapporteringsmuligheder til bevillingsafregningen for 1997, samt at der også er behov for en bedre datadisciplin ved indrapporteringen samt en øget, central kontrol af indrapporteringen.

Rigsrevisionen forventer, at der tages hånd om disse problemer i forbindelse med indførelse af det nye centrale regnskabssystem og det nye bevillings- og konsolideringssystem, som der arbejdes på i forbindelse med decentralisering af det statslige regnskabssystem.

Det er Finansministeriets vurdering – givet de korrektions-, omflytnings- og dispositionsmæssige muligheder, som ministerierne må have inden for den enkelte hovedkonto for at kunne foretage en korrekt opgørelse af videreførselsbeløbet – at det i bevillingsafregningen for 1997 forøgede antal indrapporteringspunkter er med til at sikre den entydighed i de enkelte punkters indhold, som Rigsrevisionen har ønsket.

Gennemførelsen af bevillingsafregningen er organiseret således, at det er ministerierne, der bærer det fulde ansvar for de konkrete dispositioner. Finansministeriet kan foretage en central kontrol af, at ministeriernes dispositioner sker inden for visse generelle retningslinjer, som er indbygget i de fejltekster, der er knyttet til hvert af de punkter, hvor der indrapporteres manuelt.

Finansministeriet har med henblik på løsning af begyndervanskelighederne vedrørende bevillingsafregningen revideret vejledningen til bevillingsafregningen, herunder retningslinierne for anvendelsen af bortfaldsmuligheden, således at det fremgår, hvilke muligheder der eksisterer for anvendelse af denne facilitet.

Finansministeriet forventer således, at bevillingsafregningen for 1997 i højere grad vil øge gennemskueligheden i regnskabsaflæggelsen.

Pkt. 98.

Virksomhedsregnskaber i staten

Rigsrevisionen har foretaget en vurdering af ordningen om virksomhedsregnskaber. I regnskabsåret 1996 blev der aflagt 69 virksomhedsregnskaber. Når bortses fra 21 virksomhedsregnskaber, som blev udarbejdet efter en særlig model på Undervisningsministeriets område, vurderer Rigsrevisionen de resterende 48 virksomhedsregnskaber positivt. Rigsrevisionens finder således, at virksomhedsregnskaberne giver mulighed for kvalitativt bedre regnskabsmæssige forklaringer, og at indførelse af virksomhedsregnskaber i staten er et væsentligt skridt frem mod bedre statslig økonomistyring og mere relevant rapportering til de primære interessenter.

De fleste institutioner havde prioriteret udarbejdelse af et godt og fyldestgørende virksomhedsregnskab, men Rigsrevisionen finder dog, at oplysningerne i regnskaberne endnu ikke har nået deres endelige form eller detaljeringsniveau. Mange institutioner har fortsat ikke i tilstrækkelig grad opstillet mål/succeskriterier for deres faglige eller økonomiske produktion. Rigsrevisionen vurderer, at det generelt svageste punkt i virksomhedsregnskaberne vedrørte resultatanalysedelen, hvor der ofte manglede integration mellem og vurdering af faglige og økonomiske resultater, vurdering af det regnskabsmæssige resultat samt tidsserier. Virksomhedsregnskaberne er generelt for beskrivende og for lidt analyserende.

Rigsrevisionen erklærer sig generelt enig med Økonomistyrelsens evaluering af de aflagte virksomhedsregnskaber, og deler størsteparten af de synspunkter og kan tilslutte sig de råd, som der gives udtryk for i styrelsens evalueringsrapport.

Det har fremgået af Økonomistyrelsens evalueringer, at Økonomistyrelsen deler Rigsrevisionens opfattelse af, at der fortsat skal arbejde med opstilling af relevante mål og succeskriterier for institutionernes økonomiske og faglige resultater. Ligeledes er Økonomistyrelsen enig med Rigsrevisionen i, at særligt de vurderende og analyserende dele i virksomhedsregnskabet bør styrkes.

Økonomistyrelsen vil fortsat følge udviklingen på området og foretage evalueringer med henblik på en fortsat tilpasning og udvikling af konceptet for virksomhedsregnskaber.

Pkt. 106. Ufuldstændig specifikation af Miljø- og katastroferammens (MIKA's) anvendelse til katastrofeindsats. Ad § 35. Generelle reserver, § 35.11.05. Miljø- og katastroferamme

Af miljø- og katastroferammen var ifølge en oversigt under § 35 fordelt 884 mio. kr. til katastrofeindsats. Om den konkrete anvendelse af beløbet henvistes til § 13.31.03., hvor der imidlertid kun var optaget 744 mio.kr.

Oversigten på FFL 96 var ufuldstændig. Der skulle have været henvist til alle konti på finansloven, der omfattede præasyludgifter, idet de 884 mill.kr. til katastrofeindsats medgik til at finansiere de samlede danske præasyludgifter. De resterende 140 mio. kr. medgik således til at finansiere præasyludgifter, der afholdtes over en række konti på finansloven. Det kan dog ikke efterfølgende specificeres, hvor store beløb fra miljø- og katastroferammen der var budgetteret på de enkelte konti, idet de pågældende konti også indeholdt andre udgifter end præasyludgifter.

Finansministeriet har sikret, at oversigten på § 35.11.05. Miljø- og katastroferammen på FFL 98 er fuldstændig.

Pkt. 107. Finansministeriets stillingskontrol

Rigsrevisionen finder, at der med Finansministeriets nye metode til stillingskontrol er etableret en ordning, der er betydeligt enklere end den tidligere fra før 1996, og at den nye ordning opfylder formålet med en stillingskontrol.

Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at Finansministeriet i forbindelse med etablering af stillingskontrolsystemet i eget regi burde have sikret, at data som udgangspunkt var korrekte, samt at Finansministeriet bør give bedre informationer til ministerier og styrelser om relationen mellem SCL-systemet og stillingsnummersystemet. Endelig finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet bør foretage en gennemgang for at sikre, at der ikke i forbindelse med systemets etablering er oprettet stillinger, der ikke er godkendte.

Finansministeriet har undersøgt og rettet de af Rigsrevisionen påpegede fejl. Der ses imidlertid fortsat enkelte nye fejl, nemlig hvor de til grund liggende personregistre er fejlbehæftede. Sådanne fejl kan ikke undgås, og kun ved manuel gennemgang er det muligt at frasortere sådanne fejl.

I samarbejde med Økonomistyrelsen forbereder Finansministeriet en orientering til samtlige ministerier om sammenhængen mellem stillingsnummersystemet og SCL-systemet. Endvidere vil informationen herom i budgethåndbogen blive forbedret.

Endelig er der iværksat en gennemgang af ikke klassificerede stillinger på individuelle vilkår med henblik på at afklare, om nogle af disse stillinger skulle have været forelagt Finansministeriet til klassificering.

Pkt. 108. Manglende klarhed for kategorisering af bevillingsoverførsel mellem ministerområder

Bevillingsoverførsler mellem ministerier sker efter retningslinjer, der er angivet i budgethåndbogen. Det drejer sig bl.a. om overførsler som følge af egentlige ressortomlægninger og om overførsler af beløb til og fra bloktilskudspuljen under Indenrigsministeriet. Bevillingsændringer af disse typer på et ministerområde vil altid være modsvaret af en modsatrettet bevægelse på et andet ministerområde. Det har imidlertid vist sig, at overførslerne ikke altid kategoriseres ens på begge ministerområder.

Rigsrevisionen anfører, at man er af den opfattelse, at alle overførsler ved aktstykker, også for bloktilskud, bør kategoriseres som aktstykker, samt at overførslerne skal udligne hinanden.

Finansministeriet finder ikke grundlag for yderligere ændringer af budgethåndbogen på nuværende tidspunkt. Den særlige kategorisering af bloktilskudsaktstykket har været anvendt siden slutningen af 1980'erne, jf. Finansministeriets cirkulære af 24. september 1987. Den indgik også i akt 69 1995 om TB-reformen i såvel forklaringen af kategoriseringen som i de viste eksempler.

Finansministeriet finder således, at bloktilskudsakstykkets særlige karakter taler for, at overførsler fra ministerierne til Indenrigsministeriet skal kategoriseres som overførsler mellem minister. Finansministeriet er imidlertid indstillet på at overveje en ændret kategorisering under § 13. Indenrigsministeriet, således at det sikres, at de pågældende bloktilskudsoverførsler udligner hinanden.

Pkt. 110. Ukorrekt anvendelse af nettobevillingsordning under Skatteministeriet

Rigsrevisionen har rejst kritik af Skatteministeriets anvendelse af indtægter fra tilkendte sagsomkostninger under hovedkonto 09.11.01. Departementet.

I henhold til tekstanmærkning nr. 56 kan af departementets bevilling afholdes udgifter til retssager mv. (Kammeradvokaturen og andre advokater) op til maksimalt 7 mill. kr. Udgifter herudover optages på TB.

Det indebærer i praksis, at departementet har en »bruttoselvrisiko« på 7 mill. kr. i forbindelse med retssager, men at yderligere omkostninger kan dækkes ved tillægsbevilling. Tekstanmærkningen nævner ikke noget om indtægter fra tilkendte sagsomkostninger. Departementet har i 1996 i praksis disponeret frit over disse indtægter.

Finansministeriet finder, at dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis.

På FTB97 er de i 1997 tilkendte sagsomkostninger på 3,5 mill. kr. optaget både som indtægt og udgift under departementet for at sikre tilstrækkelig hjemmel til at genanvende disse indtægter i overensstemmelse med hidtidig praksis.

På FL98 er udgifter og indtægter vedrørende retssager mv. udskilt fra hovedkonto 09.11.01. til en ny hovedkonto 09.11.51. Retssager mv., hvor der er budgetteret med en bruttoudgift på 7 mill. kr. og en bruttoindtægt på 3 mill. kr.

Finansministeriet er enig i Rigsrevisionens principielle synspunkt, at der – hvor der er hjemmel til at optage merudgifter på TB – som udgangspunkt også bør optages merindtægter, der relaterer sig til udgifterne.

Pkt. 113. Væsentlige afvigelser mellem bevilling og forbrug. Ad konto 31.03 Kriminalforsorgen i anstalter og frihed

I forbindelse med behandlingen af dette punkt anfører Rigsrevisionen, at man har iværksat en undersøgelse af kriminalforsorgens budgetlægning og økonomistyring.

Finansministeriet har primo 1998 iværksat en budgetanalyse af kriminalforsorgen i samarbejde mellem Justitsministeriet, Finansministeriet og kriminalforsorgen med anvendelse af eksterne konsulenter. Hensigten er at forberede en flerårig bevillingsaftale for Kriminalforsorgen med virkning fra 1999.

Pkt. 132. Manglende overførsel af administrationsbidrag til ordinær virksomhed

I forbindelse med omtale af Danmarks Tekniske Universitets behandling af administrationsbidrag i forbindelse med tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, opfordrer Rigsrevisionen Finansministeriet til at give klare retningslinjer for regnskabsaflæggelsen for administrationsbidrag.

Det fremgår af beretningen, at Finansministeriet over for Rigsrevisionen har oplyst, at Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at al overførsel af administrationsbidrag m.v. skal være foretaget, når projektet er afsluttet, og at Finansministeriet generelt kunne tilslutte sig denne opfattelse. Finansministeriet har endvidere over for Rigsrevisionen tilkendegivet, at det er op til den enkelte institution at fastlægge, hvordan økonomistyringshensynet bedst blev varetaget, herunder hvorledes bidrag til fællesudgifter bliver overført til den almindelige virksomhed i forbindelse med tilskud til forskningsvirksomhed. Institutionerne kan vælge at benytte sig af forholdsmæssig overførsel, men det bør ske ud fra praktiskadministrative overvejelser.

Rigsrevisionen anfører, at man med hensyn til igangværende projekter kan tilslutte sig Finansministeriets opfattelse. Man anfører videre, at man finder, at Finansministeriet bør tage sagen op til genovervejelse og give klare retningslinjer for regnskabsaflæggelsen for administrationsbidrag.

Finansministeriet tager dette til efterretning og vil genoverveje sagen i løbet af 1998.

Pkt. 145. Finansministeriets aftale med to finansielle rådgivere om bistand ved salg af statens aktier i GiroBank A/S

Finansministeriet indgik i forbindelse med fusionen mellem Sparekassen Bikuben A/S og GiroBank A/S og salget af statens aktier i den fusionerede bank aftaler med to finansielle rådgivere.

For opgaverne i forbindelse med fusionsforhandlingerne fik rådgiver A et fast grundhonorar samt et transaktionsbaseret honorar på en procentdel af værdien af den danske stats aktier i GiroBank A/ S, hvor det faste honorar delvist modregnedes i det transaktionsbaserede honorar. Rådgiver B fik et grundhonorar opgjort på basis af medgået tid samt et fast succeshonorar, såfremt der blev indgået bindende aftale om salg af aktierne.

Rigsrevisionen anfører, at gennemgang af sagen ikke giver grundlag for kritik af de to rådgiveres arbejde, men at Rigsrevisionen finder det vigtigt, at man ved indgåelse af sådanne aftaler i fremtiden anvender en model, der skaber incitamenter for statens rådgivere til at arbejde for statens økonomiske interesser og tilgodeser muligheden for indseende og kontrol med den leverede tjenesteydelse.

Finansministeriet er enig i, at staten ved indgåelse af kontrakter om finansiel rådgivning bør søge at opfylde disse målsætninger. Det bør dog samtidig bemærkes, at det kan vise sig vanskeligt for staten at indgå aftaler på vilkår der i væsentlig grad adskiller sig fra kutymerne inden for branchen. Anvendelsen af en transaktionsbaseret honorering er normal branchekutyme såvel i forbindelse med aktiesalg som i forbindelse med fusioner.

Fusionen og statens aktiesalg omfattede transaktioner med et samlet provenu for staten på over 700 mill. kr. Der var tale om særdeles komplicerede transaktioner af væsentlig økonomisk betydning for staten. Det er helt afgørende, at staten i en sådan situation kan trække på en højt kvalificeret rådgivning, der sætter staten i stand til at træffe de rigtige beslutninger.

Nr. 17 1996
SKATTEMINISTERIET
Den 20. marts 1998

Statsrevisoratet har ved brev af 26. januar 1998 anmodet om ministerens redegørelse til beretning om bevillingskontrollen 1996. Det fremgår af det følgende, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningens pkt. 110, 111 og 150-152 giver anledning til.

Ad. pkt. 110. Ukorrekt anvendelse af nettobevillingsordning. Ad konto 11.01. Departementet (Driftsbevilling)

Departementet har hidtil max. afholdt udgifter på 7 mill. kr. til kammeradvokaten m.fl. i forbindelse med retssager mv. Resten er optaget på TB, jf. tekstanmærkning herom. Som følge af ændringen af bevillingsreglerne i 1996 opførte Departementet ikke indtægterne fra tilkendte sagsomkostninger på TB. Rigsrevisionen var ikke enig i denne fortolkning af reglerne. Departementet har derfor for finansåret 1997 optaget indtægter fra tilkendte sagsomkostninger på TB. Fra og med 1998 er udgifter og indtægter vedrørende retssager udskilt fra driftsbevillingen til en særlig hovedkonto. Sagen må derfor betragtes som afsluttet.

Ad pkt. 111. Mangelfuld opfølgning vedrørende indskærpelse af indberetningspligt efter skattekontrolloven. Ad hoved- og aktivitetsområde 21. Skatte- og afgiftsforvaltning

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at svar nu er modtaget fra samtlige de fagforbund og understøttelsesfonde, som tidligere havde en aftale med Dansk FolkeFerie om storkunderabatter. Undersøgelsen afdækker således, om fagforbundene har indberettet korrekt.

Af de oprindelig 22 forbund og fonde, er 6 underafdelinger af et forbund, og 2 forbund er siden sammenlagt. Der er således modtaget i alt 15 svar.

Af de 15 svar har 7 oplyst, at der ikke var aftaler for 1995 og 1996. I et tilfælde er der en sådan tvivl om besvarelsen, at den må anses for forkert. Sagen undersøges derfor nu ved told- og skatteregionen.

For de resterende 8 er aftalen fortsat efter 1994. Der er kun i et tilfælde foretaget indberetning, hvorfor det kan konkluderes, at 7 fagforbund og understøttelsesfonde ikke har foretaget korrekt indberetning af storkunderabatten.

De relevante told- og skatteregioner er bedt om at følge op på de manglende indberetnin ger og herunder at videregive oplysningerne til kommunerne med henblik på eventuel korrektion af den skattepligtige indkomst.

Medlemmerne er orienteret om skattepligten, idet Dansk FolkeFerie på fakturaen for rejsen har anført, at beløbet er skattepligtigt.

I det omfang medlemmerne ikke har medregnet rabatten til den skattepligtige indkomst kan kommunen foretage forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter udløbet af ligningsfristen, når der ikke er tale om uvæsentlige forhøjelser på under 3.000 kr. i alt for indkomstår jf. cirkulære nr. 71 af 12. april 1996, punkt 2.2.

Ad pkt. 150. Mangelfuld afstemning og opklaring af differencer i nedlagte edb-systemer

Gennemgangen af regnskabet er afsluttet med henblik på at få foretaget en oprydning, så de gamle problemer kan komme ud af regnskabet. Gennemgangen har været ganske omfattende og omfattet samtlige konti.

I det omfang differencerne alene har kunnet henføres til regnskabsmæssige forhold, er de blevet opgjort med henblik på tilretning i statsregnskabet efter gældende regler.

Herudover er der konstateret differencer i DR-systemet og SSR-systemet, som ikke umiddelbart har kunnet opklares. I begge tilfælde drejer det sig om beløb, som nu under søges i CSC Danmark A/S. Når resultatet foreligger vil der kunne forekomme yderligere tilretninger.

Uanset indsats af meget store ressourcer vil det ikke kunne udelukkes, at der senere vil vise sig differencer, som kan henføres til perioden før 1990 og 1990 – 1993. Det er dog opfattelsen, at sådanne differencer vil være af begrænset omfang.

Told- og Skatterevisionen er blevet anmodet om at efterprøve opgørelserne med henblik på at opnå den størst mulige sikkerhed for, at alle aspekter i sagen har været vurderet, forinden tilretningen gennemføres.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at regnskabsproblemerne kan henføres til en periode før og omkring 1990, som var en periode præget af store organisatoriske, systemmæssige og regnskabsmæssige omlægninger. Det er imidlertid opfattelsen, at de foretagne undersøgelser har skabt et bedre grundlag for fremtidige konverteringer til nye systemer.

Departementet betragter sagen med alvor og har pålagt Told- og Skattestyrelsen at få gjort endeligt op med problemet snarest.

Ad pkt. 151. Mangelfuld behandling af udsøgte sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk.1, nr. 2. Ad konto 19.71. Bøder, konfiskationer mv.

Der er igangsat et arbejde, hvori deltager styrelsens edb-afdeling, CSC Danmark A/S, praktikere fra told- og skatteregionerne samt overtrædelseskontoret med henblik på at forbedre udsøgnings-og bødeberegningssystemet. Told- og Skattestyrelsen stiler efter i løbet af 1998 at undersøge mulighederne for at forbedre systemet og hvad det i givet fald vil koste.

Ad pkt. 152. Udviklingen i sagen om tilbagebetaling af det tidligere opkrævede arbejdsmarkedsbidrag /AMBI). Ad konto 71.11. Afskrivninger

Pr. 1. januar 1998 resterede der ca. 1.100 ubehandlede AMBI-sager. Samtlige sager forventes afsluttet ca. 1. maj 1998.

/ Jannie Hilsbo

Nr. 17 1996
JUSTITSMINISTERIET
Den 1. april 1998

Ved skrivelse af 26. januar 1998 har Statsrevisoratet fremsendt beretning nr. 17/96 om bevillingskontrollen for 1996.

I henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m., § 18, stk. 2, følger herved Justitsministeriets redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

I. Ad beretningens pkt. 112 - manglende virksomhedsoversigter

Justitsministeriet kan oplyse følgende om de enkelte områder:

Ad hovedkonto 11.11.61. Registertilsynet

Registertilsynet beskæftiger sig hovedsagligt med spørgsmål i forbindelse med oprettelse af offentlige og private registre, konkrete forespørgsler og klager fra registrerede. Endvidere foretager tilsynet i et vist omfang inspektioner af anmeldte registre.

Registertilsynet beskæftiger ca. 26 medarbejdere, der er fordelt på 4 grupper: Ledelse, jurister, teknikere og kontorfunktionærer. Arbejdet i Registertilsynet er organiseret således, at jurister og teknikere som udgangspunkt beskæftiger sig med opgaver inden for alle områder af tilsynets virke. Det samme gælder for kontorfunktionærerne. Det er således ikke muligt uden videre at afgøre, hvor mange medarbejdere der beskæftiger sig med de enkelte sagsområder, eksempelvis behandling af spørgsmål i forbindelse med oprettelse af private registre.

Registertilsynet har for finansåret en nettoudgiftsbevilling på 10,8 mio. kr. Heraf udgør lønbevillingen 8,0 mio. kr., mens den øvrige bevilling vedrører den øvrige drift. Bevillingen vedrørende øvrig drift vedrører navnlig udgifter til den egentlige drift af Registertilsynet, det vil sige udgifter til kontorhold, indkøb af edb-materiel og kontorinventar m.v. Registertilsynet har kun i begrænset omfang udgifter til tjenesterejser m.v.

Som følge af EU-direktivet om persondatabeskyttelse forventes der endvidere gennemført en ny registerlovgivning med ikrafttræden pr. oktober 1998. Det er på indeværende tidspunkt særdeles vanskeligt for Registertilsynet at vurdere, hvilke konsekvenser den nye lovgivning vil få for tilsynet, herunder om tilsynet eventuelt skal have tilført flere medarbejdere, og om medarbejderne i givet fald skal specialiseres til at udføre arbejdsopgaver på bestemte nærmere afgrænsede områder.

Uanset at disse forhold gør det vanskeligt at opstille en fuldt ud korrekt oversigt over de aktiviteter, der indgår i tilsynets virke og vægtningen heraf, vil Justitsministeriet drage omsorg for, at der på FFL 99 udarbejdes en virksomhedsoversigt for Registertilsynet så dækkende og præcist som forholdene muliggør.

Ad hovedkonto 11.22.01. Retterne

Justitsministeriet har tidligere overfor Rigsrevisionen redegjort for de initiativer, som ministeriet har taget med henblik på at tilvejebringe det nødvendige grundlag for udarbejdelse af virksomhedsoversigter for retternes område.

Som det fremgår heraf, er arbejdsgruppen vedrørende retternes sagsbehandlingstider og effektivitet i færd med at udarbejde det nødvendige grundlag for at opstille virksomhedsoversigter.

Der arbejdes på at opstille generelle aktivitets- og resultatmål for domstolene med henblik på styring af ressourceanvendelsen, samt opstilling og etablering af målsætning og resultatkrav på en række konkrete områder.

Hertil kommer, at udarbejdelse af virksomhedsoversigter har afventet, at det iværksatte forsøg med selvforvaltning er gjort landsdækkende fra finansåret 1998. Det er herefter muligt at fastlægge detaljeringsgraden af virksomhedsoversigten på henholdsvis embedsniveau og/eller hovedkontoniveau.

Som nævnt har det ikke været muligt på et tidligere tidspunkt at udarbejde en endelig virksomhedsoversigt på domstolenes område, men det forventes, at det for finansåret 1997 vil være muligt at opstille en forsøgsvirksomhedsoversigt for en begrænset periode af 1997.

Justitsministeriet vil på baggrund heraf kunne udarbejde en virksomhedsoversigt til brug for FFL 99.

Ad hovedkonto 11.31.01. og 11.31.05

Kriminalforsorgen har oplyst, at der vil blive udarbejdet virksomhedsoversigter for hovedkonto 11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen og hovedkonto 11.31.05. Beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse på FFL 99.

Justitsministeriet har i øvrigt taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Det kan tilføjes, at Justitsministeriet for tiden tillige arbejder med udformningen af virksomhedsregnskaber for retterne, politiet, kriminalforsorgen og Civilretsdirektoratet. Det forventes, at de nuancerede oplysninger, der vil indgå heri, også vil kunne anvendes til at forbedre virksomhedsoversigterne.

II. Ad beretningens pkt. 113 - kriminalforsorgen

Ad pkt. 113.b. Aktivitetsudvidelser i øvrigt

For så vidt angår aktivitetsudvidelser i øvrigt, der i 1996 samlet medførte merudgifter på lønsummen på 7,7 mio. kr., kan det supplerende oplyses, at kriminalforsorgen i dette år havde et samlet merforbrug af årsværk på i alt ca. 30 årsværk i forhold til forbruget i 1995. Dette svarer til merudgifter på knapt 8 mio. kr. Merforbruget er sammensat på følgende måde: For fængsler og arresthuse m.v. var stigningen på ca. 15 årsværk, svarende til knapt 4 mio. kr. Denne aktivitetsudvidelse er bl.a. anvendt til at dække stigningen i kriminalforsorgens almindelige »servicefunktioner« i forhold til det øvrige retssystem. Disse servicefunktioner omfatter medvirken til transport til og bevogtning ved f.ex. retsfremstillinger, der er steget betydeligt. Det skyldes bl.a. oprettelse af nye retsafdelinger for at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved domstolene. Endvidere betød rockerkrigen også en væsentlig stigning i kriminalforsorgens transportaktiviteter.

Udvidelsen af antallet af uddannelsespladser har på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter bevirket et øget årsværksforbrug på ca. 6 årsværk, hvilket svarer til øgede lønudgifter til lærerkræfter på ca. 1,5 mio. kr. Hertil kommer øgede udgifter til betaling af udstationeringsgodtgørelse m.v. til det øgede antal prøveansatte fængselsfunktionærer, der er under uddannelse. Disse udgifter afholdes over driften.

Derudover er personaleforbruget i Kriminalforsorgen i Frihed øget med godt 10 årsværk, hvoraf hovedparten er anvendt til gennemførelsen af intensiveret tilsyn med klienterne. Dette medførte merudgifter på ca. 2,5 mio. kr. På finansloven for 1997 blev der bevilget 10 årsværk til dette formål.

Ad pkt. 113. b. Merforbrug til bl.a. edb

For så vidt angår merforbruget til bl.a. edb på 11,5 mio. kr. kan det oplyses, at det i starten af 1990'erne har været anført, at kriminalforsorgen teknologisk er sakket bagud i forhold til store dele af det øvrige samfund, og at der har manglet nødvendig teknologi til at understøtte uddelegeringen af administrative opgaver til personalet.

Udgiftsniveauet til edb var i 1993 omkring 5 mio. kr., hvoraf knapt 4 mio. kr. blev anvendt til betaling af SCL- og SCR-ydelser. I 1994 fik kriminalforsorgen ekstraordinært tilført 10 mio. kr. til fremskyndelse af edb-investeringer, hvorfor de samlede udgifter til edb steg med ca. 9 mio. kr. i forhold til året før, til i alt knapt 14 mio. kr.

Direktoratet fandt det på denne baggrund nødvendigt i 1995 og 1996 at videreføre det høje investeringsniveau fra 1994. Som følge heraf steg vedligeholdelsesudgifterne til edb, hvorfor de samlede edb-udgifter steg yderlige med ca. 4,5 mio. kr. fra 1995 til 1996.

Da den ekstraordinære bevilling på 10 mio. kr. alene vedrørte 1994, skulle kriminalforsorgen i 1995 og 1996 ud af de normale bevillinger finansiere merudgifterne til edb. I 1996 viste der sig ikke at være bevillingsmæssig mulighed for at dække den fulde stigning i de samlede edb-udgifter.

Ad pkt. 113. b. Indtægtskompenserede udgifter

Den overvejende del af merindtægterne på ca. 12 mio. kr. havde direkte sammenhæng med realiseringen af de i beretningen nævnte merudgifter.

Det er i øvrigt Justitsministeriets opfattelse, at tilvejebringelse af merindtægter ikke nødvendigvis behøver at have direkte sammenhæng med realisering af merudgifter, idet det er det samlede nettobevillingsbeløb, der bevillingsmæssigt er bindende.

Ad pkt. 113. e

Direktoratet for Kriminalforsorgen har overfor Justitsministeriet oplyst, at man ved afgivelsen af den supplerende regnskabsmæssige forklaring har søgt at besvare Rigsrevisionens spørgsmål på en tilstrækkelig og fuldt ud dækkende måde. Det er naturligvis beklageligt, at disse forklaringer ikke er fundet tilstrækkelige.

Direktoratet vil i øvrigt styrke og udbygge budgetlægningen og økonomistyringen med sigte på at gøre den mere finmasket og bedre egnet til på et tidligere tidspunkt at opfange udviklingstendenser, som kræver en aktiv indgriben. I den forbindelse vil der bl.a. blive taget initiativ til en styrket økonomistyring, ligesom nødvendige organisatoriske ændringer vil blive gennemført. Ved implementeringen af de nødvendige ændringer vil der selvsagt blive lagt stor vægt på de anbefalinger m.v., som forventes af de undersøgelser af kriminalforsorgens økonomistyring og budgetlægning m.v., som både Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen for tiden gennemfører.

Endelig har Direktoratet for Kriminalforsorgen tilsluttet sig Rigsrevisionens udtalelse om, at lønudgifter skal budgetteres så realistisk som muligt. Kriminalforsorgen har imidlertid peget på, at udsving i antallet af medarbejdere og medarbejdergruppens sammensætning samt variationer i opgavevaretagelsen kan vanskeliggøre en præcis budgettering på dette område og nødvendiggøre, at uudnyttede dele af lønbevillinger kan opspares og anvendes som løn inden for de efterfølgende finansår eller til øvrig drift.

/ Ole Hansen

Nr. 17 1996
FORSVARSMINISTERIET
Den 27. marts 1998

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 26. januar 1998 samt § 18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber redegøres vedlagt for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17 1996 om bevillingskontrollen for 1996 giver anledning til.

Redegørelsen, der tilsendes i 25 eksemplarer og på diskette, er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

/ Søren Kock

Forsvarsministerens redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17 1996 om bevillingskontrollen for 1996 giver anledning til

Ad 66. Fortegnelse over visse af statens indgåede leje-/leasingaftaler pr. 31. december 1996 – § 12 Forsvarsministeriet

I fortegnelsen over visse af staten indgåede leje-/leasingaftaler pr. 31.december 1996 mangler optagelse af 2 lejekontrakter vedrørende Forsvarsministeriet, som fejlagtigt ikke er blevet indberettet til Økonomistyrelsen. Det drejer sig om en aftale vedrørende leje af G-III fly (kontrakt nr. 9639) samt om en aftale om leje af køretøjer til Den Internationale Brigade (kontrakt nr. 6T6148).

Ad 114. Forsvarsministeriets hæftelse for en vareleverandørs krav mod Statens Konfektion A/S. Ad konto 11.01. Departementet (Driftsbevilling)

Forsvarsministeriet har ved en fejl ikke sikret sig, at Statens Konfektions medkontrahenter klart blev orienteret om statsvirksomhedens omdannelse til aktieselskab med de deraf følgende begrænsninger i ansvaret.

Såfremt en lignende situation skulle opstå i fremtiden, vil Forsvarsministeriet være opmærksom herpå.

Ad 115. Fejlagtig periodisering af udgiften til en olieleverance. Ad konto 21.01. For svarskommandoen (Driftsbevilling)

På baggrund af sagens principielle karakter har Forsvarsministeriet med Forsvarskommandoen drøftet periodiseringsspørgsmålet.

Forsvarskommandoen har oplyst, at man finder, at retningslinierne vedrørende periodisering i Forsvarskommandoens indkøbsbestemmelser er tilstrækkeligt klare. I forbindelse med årsafslutningen for 1997 har Forsvarskommandoen imidlertid ved skrivelse til de underlagte regnskabsforvaltende og lønansvarlige myndigheder præciseret anvendelsen af periodiseringsreglerne ved udsendelse af et særligt bilag omhandlende periodiseringsbestemmelserne.

Forsvarskommandoen vil endvidere på økonomiseminar 1998 for budget- og økonomichefer i forsvaret præcisere periodiseringsbestemmelsernes indhold.

Forsvarsministeriet kan tilslutte sig de af Forsvarskommandoen iværksatte tiltag vedrørende en præcisering af periodiseringsbestemmelserne.

Ad 116. Overbudgettering på de årlige finanslove og uhensigtsmæssig anvendelse af bevillingstype. Ad konto 22.01. Bidrag til NATO's militære driftsbudgetter mv. (Reser vationsbevilling)

Ved budgetteringen af kontoen har Forsvarsministeriet anvendt de på dette tidspunkt kendte danske bidragsandele og bidragsprocenter til de forskellige budgetområder inden for NATO-samarbejdet samt anvendt de danske bidragsandele i henhold til foreliggende bi- og multilaterale aftaler.

Danmark har med godkendelsen af den beløbsmæssige størrelse af de forskellige budgetter og aftaler forpligtet sig til at bidrage med sin bidragsandel.

Det vil efter Forsvarsministeriets opfattelse være budgetteringsmæssigt ukorrekt såfremt der ved budgetteringen af kontoen, som udgangspunkt, ikke anvendes de bidragsandele og beløbsstørrelser, som Danmark har forpligtet sig til bidrage med. I tilfælde af at de godkendte årlige budgetrammer anvendes fuldt ud, vil Danmark således være forpligtet til at bidrage med hele sin bidragsandel.

Forsvarsministeriet har i sin redegørelse af 3. september 1997 til Rigsrevisionen redegjort for årsagerne til, at der særligt vedrørende NATO's militære driftsbudget og moderniseringen af NATO's luftbårne varslings- og kontrolsystem (NAEW&C) i perioden 1992-1996, bortset fra 1994, har været en tendens til årlige mindreforbrug i forhold til budgetrammen. Der er tale om en lang række forskellige faktorer, der har indflydelse på budgetafviklingen og som typisk først viser sig i løbet af budgetåret, fx ændringer i aktivitetsniveauet generelt, herunder i NATO's internationale indsats samt iværksatte rationaliseringer og reduktioner inden for NATO hovedkvarterer mv. For moderniseringen af NAEW&C er der tale om tidsmæssige forskydninger i afviklingen af projektet.

Forsvarsministeriet finder, at det, som hovedregel, ikke er muligt på tidspunktet for udarbejdelsen af finanslovforslaget, herunder budgetrammen for kontoen vedrørende bidrag til NATO's militære driftsbudgetter mv., at forudse ændringer af den ovennævnte karakter. Ændringer som typisk opstår over 1½ år efter udarbejdelsen af finanslovforslaget.

I de tilfælde, hvor Forsvarsministeriet har forholdsvis sikre informationer om budgetmæssige ændringer på NATO området mv., vil disse oplysninger indgå ved budgetteringen af kontoen. For finansåret 1998 har Forsvarsministeriet således foretaget en nedjustering på i alt 10mio. kr. af bevillingen på konto 12.22.01. Bidrag til NATO's militære driftsbudgetter mv. på baggrund af et forventet mindrebehov for bidrag til NATO's militære driftsbudgetter og moderniseringen af NAEW&C.

Som ovenfor angivet er Forsvarsministeriet af den opfattelse, at den af ministeriet anvendte budgettering af kontoen er baseret på et budgetteringsmæssigt korrekt grundlag, dvs. baseret på de af Danmark indgåede internationale aftaler og forpligtelser. Ministeriet vil fremover ved budgetteringen, som også angivet for finansåret 1998, være opmærksom på eventuelle ændringer af udgifterne inden for de forskellige budgetområder. Forsvarsministeriet vil endvidere være opmærksom på, om eventuelle ændringer kan medtages på de ordinære ændringsforslag til finansloven.

Med hensyn til den af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne rejste kritik vedrørende anvendelse af videreførselsesadgangen for konto 12.22.01. Bidrag til NATO's militære driftsbudget ter mv., skal Forsvarsministeriet bemærke, at de bevillinger, der er afsat på kontoen for bidrag til NATO's militære driftsbudgetter mv., indgår som en del af det samlede forsvarsbudget som fastlagt i Aftale af 8. december 1995 om forsvarets ordning 1995-1999. Mindreforbruget på denne konto er overført til andre konti i overensstemmelse med anmærkningerne til finansloven §12. Forsvarsministeriet, hvorefter »sparede beløb på en hovedkonto mod optagelse af dispositionen på tillægsbevillingsloven (vil) kunne overføres til en anden hovedkonto inden for hovedområde 1. Fællesudgifter og hovedområde 2. Militært forsvar.« Forsvarsministeriet har således reguleret den pågældende konto på tillægsbevillingslovene, typisk ved overførsel af mindreforbrug til Forsvarskommandoens driftsbudget. Denne regulering er dog foretaget under den klare forudsætning, at der, i tilfælde af et merbehov på kontoen for bidrag til NATO's militære driftsbudgetter mv., skal tilføres beløb hertil fra Forsvarskommandoens budget.

Ad 117. Mangelfulde oplysninger i aktstykke til Finansudvalget vedrørende opdatering af F-16 fly. Ad konto 21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbevilling)

Rigsrevisionen anfører, at det i Akt 288 2/6 1993, hvor Finansudvalget giver tilslutning til anvendelse af ca. 1.250 mio. kr., burde have været oplyst, at Flyvematerielkommandoen ved underskrivelse af Letter of Offer and Acceptance (LOA) forpligtede den danske stat til at betale op til ca. 1.485 mio. kr., og at man for at nedbringe forpligtelsen skulle opsige dele af kontrakten mod betaling af eventuelle omkostninger ved opsigelsen.

Det kan oplyses, at LOA indeholder kategorier af materiel og tjenesteydelser mv., der kan omfattes af projektet. Det samlede økonomiske omfang af LOA, som er beregnet af de amerikanske myndigheder, udgør derfor en ramme, inden for hvilken der kan kontraheres, men hvor der ikke indgås forpligtelser for Danmark uden dansk stillingtagen i hvert enkelt tilfælde. Efter LOA-underskrivelse er Danmark via F-16 projektkontoret direkte involveret i projektets ledelse, hvorved der blandt andet er mulighed for at kontrollere, at der ikke kontraheres vare- og tjenesteydelsesleverancer med et omfang og indhold, som Danmark ikke ønsker. Det tiltrådte aktstykke omfattede derfor kun den af Flyvematerielkommandoen beregnede aktuelle udgift for Danmark på ca. 1.250 mio. kr.

Såfremt der i forbindelse med fremtidige materielprojekter skulle være forpligtelser til at betale for omkostninger ved afbestilling af materiel eller tjenesteydelser, vil Forsvarsministeriet drage omsorg for, at dette fremgår af de aktstykker, der forelægges Finansudvalget.

Rigsrevisionen anfører desuden, at de forventede modifikationsomkostninger til projektet efter et totalomkostningsprincip kunne opgøres til i alt ca. 117 mio. kr., fordelt med ca. 40 mio. kr. til de forventede lønudgifter til projektet og det resterende beløb dækkende direkte og indirekte omkostninger samt afskrivning og forrentning. Rigsrevisionen har fundet, at der i aktstykket burde have været orienteret om omkostningerne ved udnyttelse af den eksisterende kapacitet ved flyvevåbnets Hovedværksted Aalborg.

Forsvarsministeriet skal hertil oplyse, at anvendelsen af flyvevåbnets Hovedværksted Aalborg til installationsarbejdet i forbindelse med opdateringsprojektet er planlagt over en årrække ved udnyttelse af hovedværkstedets eksisterende kapacitet, hvorfor der ikke er tale om yderligere udgiftskrævende behov for personelansættelser. I overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning er der derfor i Akt 288 2/6 1993 anført, at projektet ikke indebærer personelmæssige konsekvenser.

De øvrige udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse på hovedværkstedet, dvs. materialeforbrug, støtteudstyr mv., indgår i beregningsgrundlaget som reelle udgiftstyper. Disse udgifter er derfor inkluderet i det ved Akt 288 2/6 1993 bevilgede beløb på ca. 1.250 mio. kr.

Det bemærkes, at forsvaret pt. ikke har rådighed over et økonomisystem, der muliggør beregning af modifikationsomkostninger mv. efter et totalomkostningsprincip. Mulighed herfor vil imidlertid blive tilvejebragt i forbindelse med EDB-systemet FLYDRIFT, der er under implementering ved flyvevåbnets værksteder, samt ved den generelle omlægning af Forsvarsministeriets interne økonomistyring fra udgiftsstyring til styring efter totalomkostningsprincippet (DeMars), jf. Akt 140 25/2 1998.

Nr. 17 1996
INDENRIGSMINISTERIET
Den 23. marts 1998

Under henvisning til brev af 26. januar 1998 fra Statsrevisoratet fremsendes i 25 eksemplarer (og på diskette) indenrigsministerens redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17 1996 om bevillingskontrollen for 1996 har givet anledning til.

Kopi af dette brev samt redegørelsen er samtidig tilsendt Rigsrevisionen i 4 eksemplarer.

/ Leif Jensen

INDENRIGSMINISTERIET
Den 11. marts 1998

Ad 118. Beskrivelse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem samt hvilken kontrol der foretages af de data, der indgår i beregningsgrundlaget. Ad område 81. Tilskud til kommuner

Indenrigsministeriet har ingen bemærkninger til Rigsrevisionens gennemgang af tilskuds- og udligningssystemet og administrationen heraf.

Indenrigsministeriet har noteret, at Rigsrevisionen konstaterer, at de oplysninger som Rigsrevisionen har indhentet, ikke har givet anledning til bemærkninger.

Indenrigsministeriet skal hertil tilføje, at Indenrigsministeriet lægger vægt på en datamæssig sikkerhed i opgørelsen af tilskud og udligning. Dette sikres bl.a. ved, at datagrundlaget for opgørelsen generelt baseres på officiel offentliggjort statistik, ligesom beregningsforudsætningerne fuldt ud dokumenteres overfor kommunerne.

Det forhold, at datagrundlaget baseres på officiel offentliggjort statistik indebærer, at Indenrigsministeriet ikke har nogen formel tilsynsforpligtelse over de øvrige myndigheder, der bearbejder og offentliggør disse oplysninger – herunder Told og Skat og Danmarks Statistik m.v. Selvom der ikke eksisterer en formel tilsynsforpligtigelse, foretager Indenrigsministeriet naturligvis en konkret gennemgang og kontrol af de leverede dataoplysninger, og har løbende kontakt med de myndigheder, som foretager den nærmere opgørelse.

Rigsrevisionen noterer, at der ikke foreligger en instruks for opgørelsen af tilskud og udligning. Indenrigsministeriet skal hertil understrege, at der årligt udarbejdes en detaljeret bekendtgørelse om opgørelsen af tilskud og udligning, som omhandler såval datagrundlag som faststtelsen af den nærmere beregningsmetode.

Indenrigsministeriet vil fortsat arbejde med at sikre en vedvarende høj beregningsmæssig sikkerhed omkring opgørelsen.

Nr. 17 1996
BOLIGMINISTERIET
Den 19. februar 1998

Vedr. beretning om bevillingskontrollen for 1996 (17/96)

Ved skrivelse af 26. januar 1997 har Statsrevisoratet anmodet Boligministeren om at fremsende en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som ovenstående beretning giver anledning til.

På Boligministeriets område indeholder beretningen Rigsrevisionens bemærkninger til udsættelsen af tilbagebetalingen af et investeringspuljelån på § 14.61.01 – Kort- og Matrikelstyrelsen (Statsvirksomhed).

Boligministeriet har som anført i beretningen taget Rigsrevisionens bemærkninger omkring tilbagebetalingen af investeringslånet til Kort- og Matrikelstyrelsen til efterretning.

Spørgsmålet om tilbagebetaling af investeringslånet vil blive rejst på ny i forbindelse med indgåelsen af en ny resultatkontrakt for Kort- og Matrikelstyrelsen for 20002003. Spørgsmålet vil i den forbindelse blive drøftet med Finansministeriet. Endelig vil spørgsmålet blive omtalt i anmærk-ningerne til finanslovforslaget for 1999.

/ Heino Jespersen

Nr. 17 1996
SOCIALMINISTERIET
Den 23. marts 1998

Ved brev af 26. januar 1998 har Statsrevisoratet sendt beretning nr. 17 1996 om bevillingskontrollen for 1996.

I den anledning skal man meddele følgende ad beretningens kapitel IV, B, § 15. Socialministeriet:

Ad pkt. 120. Anvendelse af usikre metoder til opgørelse af produktivitet. Ad konto 11.21. Den Sociale Ankestyrelse (Driftsbevilling) og konto 11.22. Den Sociale Ankestyrelse, arbejdsskadesager (Driftsbevilling)

Styrelsen vil tage skridt til, at der sikres en højere grad af information, konsistens og gennemskuelighed i styrelsens bidrag til bevillingslove og virksomhedsregnskaber.

Aktiviteterne på hovedformålene »Vejledningsvirksomhed« og »Praksiskoordinering mv.« vil blive søgt kvantificeret. Styrelsen planlægger til gennemførelse i 1999 et registreringssystem, som omfatter ressourceforbruget på de nævnte hovedformål. Styrelsens opgaver på disse områder udvides betragteligt i forbindelse med lovændringerne på det sociale område pr. 1. juli 1998.

Rigsrevisionens synspunkter i forbindelse med den skønsmæssige fordeling af udgifter og årsværk på styrelsens to hovedkonti vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af styrelsens FFL 99-bidrag og virksomhedsregnskab for 1997.

Enhedsomkostningerne i de fremtidige virksomhedsoversigter vil blive beregnet på grundlag af styrelsens faktiske udgifter.

Ad pkt. 121. Tilsidesættelse af regler for budgettering. Ad konto 13.01. Socialforskningsinstituttet (Driftsbevilling)

Budgetteringen af de omhandlede udgifter og indtægter vil på forslag til finanslov for 1999 ske i overensstemmelse med Budgetvejledningens regler.

/ Knud Hagensen

Nr. 17 1996
SUNDHEDSMINISTERIET
Den 30. marts 1998

Statsrevisoratet har med brev af 26. januar 1998 fremsendt Beretning om bevillingskontrollen for 1996 (Beretning 17/96). Under henvisning til § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. skal Sundhedsministeriet bemærke følgende:

Ad 122. Organisering af Lægemiddelkontrollen. Ad konto 16.11.16. Lægemiddelafdelingen (Statsvirksomhed)

Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af, hvorledes amternes kontrolforanstaltninger vedr. afregning af medicintilskud med apotekerne er iværksat.

Rigsrevisionen anfører – med baggrund i den foretagne undersøgelse – at amternes tilsyn med medicintilskudsafregningen er tilrettelagt på forskellig måde.

Rigsrevisionen har derfor anført, at Rigsrevisionen umiddelbart finder, at Sundhedsministeriet i samarbejde med amterne bør overveje, om der for at sikre et mere ensartet tilsyn bør stilles yderligere krav til apotekernes regnskabsaflæggelse og revision.

Sundhedsministeriet har noteret sig Rigsrevisionens bemærkninger og skal på den baggrund oplyse, at ministeriet vil tage initiativ til drøftelse med Amtsrådsforeningen om behovet for et mere ensartet tilsyn med medicintilskudsafregningen.

Ad 123. Manglende produktivitetsmål. Ad konto 16.24.01. Levnedsmiddelstyrelsen (Driftsbevilling)

Ad punkt a. På baggrund af at Levnedsmiddelstyrelsen pr. 1. januar 1997 blev overført til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har Sundhedsministeriet noteret sig Rigsrevisionens bemærkninger om Levnedsmiddelstyrelsens manglende oplysninger om produktivitet/enhedsomkostninger i virksomhedsoversigten på finanslovforslaget for 1996 og det forhold, at der i virksomhedsregnskabet for 1996 ikke var opstillet deciderede produktivitetsmål, samt at de formulerede mål og resultatkrav kun i begrænset omfang var kvantificerede.

Ad punkt b. Siden sammenlægningen af Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet pr. 1. juli 1997 under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med betegnelsen Veterinær- og Fødevaredirektoratet, har direktoratet arbejdet med fastlæggelsen af nye arbejdsgange og rutiner. Der er blevet fastlagt formål og målsætninger for direktoratets arbejde, som er blevet organiseret i tværfaglige strukturer, der styres gennem 6 tværfaglige planlægningsgrupper. Disse planlægningsgrupper koordinerer arbejdet med mål og resultatkrav for direktoratet, men på grund af sammenlægningstidspunktet kunne dette arbejde ikke afspejles i Finanslovsforslaget for 1998. I stedet blev virksomhedsoversigten udbygget med produktivitetsoplysninger for aktiviteter under Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring og Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi. Det er hensigten at arbejde videre med direktoratets mål- og resultatkrav og søge en mere direkte afspejling heraf i de kommende virksomhedsregnskaber.

/ Kaj Nørrehede Christensen

Nr. 17 1996
ARBEJDSMINISTERIET
Den 25. marts 1998

Med skrivelse af 26. januar 1998 har Statsrevisoratet fremsendt beretningen nr. 17 om bevillingskontrollen for 1996, og i henhold til lov om revision af statens regnskaber § 18, stk. 2 skal jeg om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, bemærke følgende:

Ad 124 Administrative fejl samt manglende kommunikation. Ad konto 21.21. Arbejdsmiljøfond

Jeg kan tilslutte mig Rigsrevisionens bemærkninger og er enig i, at den administrative fejl burde være blevet opdaget tidligere.

Ad 125. Uigennemsigtig budgettering og uhensigtsmæssig anvendelse af bevillingstypen reservationsbevilling i kombination med overførselsadgang. Ad område 42. Arbejdsmarkedsuddannelserne

I fortsættelse af de bemærkninger, som Arbejdsministeriet afgav i forbindelse med udarbejdelsen af bevillingskontrolberetningen for 1996, kan jeg oplyse, at budgetteringen af det samlede aktivitetsområde 17.42. Arbejdsmarkedsuddannelser fra 1994 til 1998 afspejler de lovmæssige ændringer på AMU-området i perioden. Jeg er enig i, at det store antal konti og de hertil knyttede overførselsadgange, der har været skønnet nødvendige for at sikre tilstrækkelig fleksibilitet, har kunnet vanskeliggøre overblikket over området, men jeg vil gerne understrege, at antallet af konti bliver reduceret i takt med, at de regnskabsmæssige posteringer på kontiene ophører.

På finansloven for 1998 er der opført 11 konti, der med den nugældende lovgivning vil blive videreført på FFL 99. På finansloven for 1998 er der desuden opført 10 konti uden bevillingsangivelse, hvoraf kun 2 konti af regnskabstekniske grunde bliver videreført på FFL 99, mens resten udgår. Herefter er arbejdet med den nødvendige forenkling af kontostrukturen afsluttet.

M.h.t. Rigsrevisionens bemærkninger om anvendelsen af de enkelte bevillingstyper og anvendelsen af overførselsadgangen mellem konti kan det oplyses, at af de 11 tilbageværende konti med opført bevilling på finansloven for 1998 er 2 konti opført som anlægsbevillinger, 3 konti er opført som anden bevilling, 5 konti er opført som reservationsbevilling, mens 1 konto er opført som driftsbevilling. Der er til reservationsbevillingerne på AMU-området alene knyttet to overførselsadgange på finansloven for 1998. Antallet af overførselsadgange er således blevet kraftigt reduceret.

Med den nu gennemførte tilpasning af kontostrukturen mener jeg, at Arbejdsministeriet ved reduktionen i antallet af konti og bortfaldet af de hertil knyttede overførselsadgange har opnået den ønskede forenkling samt gennemsigtighed i budgetteringen på området.

Ad 126. Forhold vedrørende tilskud fra Den Europæiske Socialfond til den selvejende uddannelsesinstitution KaosPiloterne. Ad konto 17. 49.41. Europæiske Socialfond (Lovbunden)

Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at der har været tale om en hensigtsmæssig administration af ESF-midlerne.

/ Erik Halling

Nr. 17 1996
FORSKNINGSMINISTEREN
Den 24. februar 1998

Til Statsrevisorerne

Vedrørende beretning nr. 17/96 om bevillingskontrollen for 1996

Hermed fremsendes en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Redegørelsen fremsendes i 25 eksemplarer samt på diskette.

FORSKNINGSMINISTERIET
Februar 1998

Redegørelse vedrørende bevillingskontrollen for 1996

Rigsrevisionen har i dennes beretning til Statsrevisorerne, under punkt 135, afsnit h., fundet anledning til at bemærke, at tilsynet med Forskningsministeriets tilskud til Mindship Fonden har været utilstrækkelig. Forskningsministeriet ydede Mindship Fonden tilskud til kulturbyprojektet »Third Culture Copenhagen«, som gik ud på at skabe dialog mellem den kunsteriske og den videnskabelige kultur.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Forskningsministeriet ikke havde fastsat tidsfrist for indsendelse af revideret regnskab m.v. i tilsagnsskrivelsen til Fonden.

Forskningsministeriet har taget Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik til efterretning. Forskningsministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at der i tilsagnsskrivelsen burde være fastsat en tidsfrist for indsendelse af revideret regnskab m.v., og Forskningsministeriet erkender, at det var en fejl, at der først skriftligt blev rykket for 1995-regnskabet i oktober 1996.

Forskningsministeriet skal dog i tilslutning hertil bemærke, at ministeriet i 1996 igangsatte et arbejde med at forny retningslinierne for udbetaling af bevillinger til fonde, enkeltpersoner m.v. i opfølgning på Finansministeriets rapport om forvaltning af tilskud.

Disse retningslinier, der er udarbejdet i samarbejde med Rigsrevisionen, er udmøntet i et standardkoncept, der omfatter en række generelle betingelser for tilskud givet af Forskningsministeriet, en revisionsinstruks samt indberetningsskemaer vedrørende perioderegnskab, slutregnskab, revisionserklæring m.v.

Betingelserne for tilskud givet af Forskningsministeriet fastsætter bl.a., at udbetalingen af tilskud sker kvartalsvist, når perioderapport, perioderegnskab for den forløbne periode, periodebudget for den næste periode samt en revisorerklæring efter udløbet af hver 12-måneders periode er modtaget og godkendt af Forskningsministeriet. Indberetningerne til Forskningsministeriet skal foreligge senest 4 uger efter kvartalets udløb.

Revisorerklæringen, der indeholder revisors attestation på, at de indsendte perioderegnskaber for det forløbne år er i overensstemmelse med tilskudsmodtagers bogføring og med bestemmelserne i tilskudsaftalen, skal fremsendes til Forskningsministeriet senest 2 måneder efter udløbet af hver 12-måneders periode.

Der er endvidere fastsat retningslinier for perioderapportens og slutrapportens indhold. De nye retningslinier blev taget i brug ved indgangen til 1997.

Når Forskningsministeriet ikke tidligere havde særlige retningslinier for udbetaling af tilskud til fonde, enkeltpersoner m.v., skal det ses på baggrund af, at Forskningsministeriet stort set ikke yder tilskud til denne type af modtagere.

Nr. 17 1996
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Den 26. marts 1998

I statsrevisorernes bevillingskontrolberetning for 1996 er der omtalt en række sager på Undervisningsministeriets område, som giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Ad pkt. 128. Manglende overholdelse af reglerne for administration af indtægtsdækket virksomhed, jf. § 20.11.01. Undervisningsministeriets departement

Statsrevisorerne fremhæver som eksempel på en række enkeltsager, der har givet anledning til kritik, administrationen af ministeriets indtægtsdækkede virksomhed. I beretningen omtales administrationen i årene 1992 til 1996, og kritikken er rettet mod en manglende skarp adskillelse af den indtægtsdækkede virksomhed fra den ordinære virksomhed og mod en ikke tilstrækkelig omhyggelig priskalkulation.

Jeg kan hertil oplyse, at der nu er taget initiativ til løsning af de mere konkrete problemer, der er omtalt i beretningen. Det gælder en forhøjelse af satsen for de indirekte omkostninger og en udgiftsberegning af forbruget af ledelsesressourcer.

Hvad angår kritikken af den anvendte fremgangsmåde ved prisfastsættelse, skal jeg bemærke, at ministeriet er i gang med at foretage en omlægning af hele den del af ministeriets indtægtsdækkede virksomhed, som vedrører departementets salg af publikationer, lovtekster og nyhedsbreve. Sigtet i omlægningen er, at ministeriets forlag etableres som et egentligt forretningsmæssigt forlag med normal udgivervirksomhed. Så snart der foreligger intern afklaring af den endelige udformning af ordningen, vil ministeriet orientere Rigsrevisionen nærmere herom.

Ad pkt. 129. Utilstrækkeligt tilsyn med tilskud til Daghøjskolen Nøddeknækkeren, jf. § 20.53.02. Daghøjskoler og § 20.51.61. Den fri ungdomsuddannelse

Det er statsrevisorernes opfattelse, at tilsynet har været utilstrækkeligt i forbindelse med Undervisningsministeriets tilskud til Daghøjskolen Nøddeknækkeren, specielt at der ikke tilstrækkeligt tidligt blev iværksat et skærpet tilsyn med skolen.

Jeg har taget statsrevisorernes kritik til efterretning. Jeg kan samtidig oplyse, at ministeriets tilsyn med daghøjskolerne er blevet styrket væsentligt i de seneste år. Der lægges herunder vægt på en grundig analyse af skolernes årsregnskaber, ligesom tilsynsbesøgene på skolerne indgår som en væsentlig del af tilsynsproceduren. Derudover kan jeg oplyse, at der generelt er blevet strammet op på de interne tilsynsprocedurer i ministeriet, for så vidt angår de selvejende uddannelsesinstitutioner, således at der iværksættes en øjeblikkelig tilsynsindsats, så snart der er tegn på uregelmæssigheder med forvaltningen af tilskud, eller på at betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det skærpede tilsyn skal bl.a. ses i sammenhæng med etablering af en controllerfunktion i ministeriet.

Ad pkt. 130. Manglende beskikkelse af bestyrelse, jf. § 20.61.60. UNI-C. Danmarks edb-center for forskning og uddannelse

I beretningen kritiseres undervisningsministeren for ikke at have beskikket en ny bestyrelse for UNI-C i perioden 1. januar 1996 til 1. august 1997. Det sker med henvisning til risikoen for, at der herved kan opstå usikkerhed om beslutninger og ansvar.

Jeg kan kun beklage den lange behandlingstid, der skyldes en række forhold. Sagen har først og fremmest beroet på principielle overvejelser om UNI-C's struktur og opgaveprofil samt bestyrelsens sammensætning i forbindelse hermed. I den periode, hvor centret var uden bestyrelse, blev de relevante beslutninger i stedet forelagt ministeriet.

Ad pkt. 131. Uoverensstemmelse mellem internt og eksternt regnskab og manglende specifikation af visse statuskonti, jf. § 20.63.01. Danmarks Tekniske Universitet

I beretningen gives der udtryk for, at regnskabsføringen på DTU ikke har været betryggende i 1996. I forbindelse med indførelse af universiteternes nye regnskabssystem i 1995 opstod der på institutionen en række uoverensstemmelser mellem statsregnskabet og det nye interne regnskabssystem, VUE-ØSS. Problemerne forstærkedes på grund af personaleskift på flere nøgleposter.

DTU har oplyst, at en række statuskonti i løbet af 1997 er blevet specificeret, og at der er foretaget afstemninger med statsregnskabet tilbage til indførelsen af ØSS i 1995. Gennemgangen fortsætter, og det forventes, at de resterende konti kan afstemmes i foråret 1998 i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 1997. Institutionen har endvidere oplyst, at det i statsregnskabet anførte tilgodehavende på 50,6 mio. kr. vedrørende salg af varer og tjenesteydelser beror på en teknisk fejl, nemlig den måde VUE-ØSS er opsat på. Det reelle tilgodehavende udgjorde ca. 6,8 mio. kr.

Jeg finder det naturligvis beklageligt, at det ikke har været muligt at undgå uregelmæssigheder ved overgangen til nyt regnskabssystem. Det er dog min opfattelse, at DTU nu har fået etableret en betryggende regnskabsføring.

Ad pkt. 132. Manglende overførsel af administrationsbidrag til ordinær virksomhed, jf. § 20.6. Videregående uddannelser

Statsrevisorerne retter en generel kritik af anvendelsen af videreførselsadgangen og påtaler, at mange af de videregående uddannelsesinstitutioner ikke har overført tilstrækkeligt store administrationsbidrag fra tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (underkonto 95.) til ordinær virksomhed (underkonto 10.). Kritikken er knyttet til manglende klare retningslinier for periodiseringen af overførslerne, således at det herved kan sikres, at overførslerne sker i takt med, at forskningsprojekterne gennemføres, og at der ikke henstår administrationsbidrag for afsluttede projekter på underkonto 95.

Jeg kan generelt tilslutte mig de i beretningsafsnittet fremførte synspunkter om overførsel af administrationsbidrag. Der er fra ministeriet den 16. december 1997 udsendt retningslinier til institutionerne om visse konteringsmæssige forhold vedrørende tilskudsmidler, som bl.a. præciserer disse forhold. I retningslinierne, der er gældende fra og med regnskabsåret 1997, anføres bl.a.: »Når der tages stilling til, hvornår overførslen af overheadbidrag til fællesudgifter skal ske, må princippet om, at regnskaberne skal være retvisende, have høj prioritet. Det rigtigste ville følgelig være, om overførslen sker i takt med projektafviklingen. Praktiske hensyn taler for, at overførslen kan ske en gang årligt. Det er dog op til den enkelte institution at fastlægge, hvordan økonomistyringshensynet bedst varetages, herunder hvornår bidrag til fællesudgifter overføres til den almindelige virksomhed. Der må dog ikke ved regnskabsårets afslutning henstå overheadmidler fra afsluttede projekter på underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.«

Ad pkt. 133. Manglende opfyldelse af minimumskrav til virksomhedsregnskaber, jf. § 20.6. Videregående uddannelser

Den manglende opfyldelse af minimumskravene i den særlige model for virksomhedsregnskaber, der for 1996 var gældende for de videregående uddannelsesinstitutioner, har givet statsrevisorerne anledning til at bemærke, at denne model er undtaget fra deres i øvrigt positive vurdering af virksomhedsregnskabskonceptet som led i en bedre statslig økonomistyring.

Det er rigtigt, at ministeriets særlige model for virksomhedsregnskaber for de videregående uddannelsesinstitutioner i 1996 afveg væsentligt fra minimumskravene i Akt 82 4/12 1996. De drøftelser og forhandlinger, som fandt sted med Økonomistyrelsen fra april til oktober måned 1996, efterlod imidlertid ikke det indtryk, at der skulle være hjemmelsmæssige problemer forbundet med at anvende en tilpasset model i 1996. Formelt set burde det naturligvis have fremgået af aktstykket, at de videregående uddannelsesinstitutioner for 1996 ville udarbejde virksomhedsregnskaber efter en særlig fællesmodel, der fraveg minimumskravene.

Da aktstykket forelå i december 1996, gik ministeriet derfor på baggrund af forhåndsdrøftelserne med Økonomistyrelsen ud fra, at det ikke var nødvendigt at søge om dispensation fra minimumskravene. I øvrigt ville det have været vanskeligt på dette fremskredne tidspunkt at udmelde ændrede krav til virksomhedsregnskabet for 1996.

I december 1996 havde ministeriet derfor, for så vidt angik de videregående uddannelsesinstitutioner, reelt kun valget imellem enten ikke at deltage i forsøgsordningen eller at deltage efter den særlige model. Ministeriet valgte at deltage bl.a. ud fra den betragtning, at der for 1996 netop var tale om et forsøg, og at modellen naturligvis var under fortsat udvikling.

Formålskontering

I beretningen nævnes, at institutionerne ikke har givet en dækkende redegørelse for den faktiske anvendelse af bevillingerne, fordi ministeriets model indebærer, at hovedparten af institutionernes udgifter fordeles på formål ved hjælp af fordelingsnøgler.

I ministeriets retningslinier for formålskontering er det bl.a. anført, at i de tilfælde, hvor der er mulighed for direkte kontering på formål, skal denne mulighed anvendes. Bevillinger og personaleressourcer disponeres imidlertid ofte med henblik på anvendelse til flere formål. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at anvende fordelingsnøgler. Det er mit indtryk, at institutionerne i så stor udstrækning som muligt udgiftskonterer på formål i forbindelse med udgiftsregistreringen, eventuelt ved at henføre udgifterne til den regnskabsmæssige enhed, stillingskategori eller udgiftsart, der er entydige med hensyn til formålsdimensionen.

Virksomhedsregnskab 1997 og de kommende år

Udarbejdelse af det formålsopdelte virksomhedsregnskab for 1996 er led i en fortsat proces, som blev igangsat i 1991 med henblik på at fremskaffe bedre oplysninger om undervisning, forskning og økonomi for de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt for Undervisningsministeriet, at en række statistiske oplysninger foreligger i virksomhedsregnskaberne i en sådan form, at det muliggør sammenlignelighed mellem institutionerne.

For 1997 er modellen for aflæggelse af virksomhedsregnskab blevet videreudviklet, således at minimumskravene i langt højere grad kan forventes at blive opfyldt. Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen er løbende blevet orienteret om dette arbejde. Modellen består nu af to dele. Dels nogle grundlæggende statistiske oplysninger, som alle de videregående uddannelsesinstitutioner skal indsende, og dels et virksomhedsregnskab, som indsendes af de institutioner, der er omfattet af Akt 82 4/12 1996. De statistiske oplysninger vil indgå i ministeriets statistikberedskab og forventes bl.a. anvendt til sektorvise afrapporteringer.

De i beretningens indledning behandlede tværgående emner giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Nr. 17 1996
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Den 26. marts 1998

I statsrevisorernes beretning om bevillingskontrollen for 1996 er der under Kulturministeriets område optaget et bidrag, der også vedrører Undervisningsministeriets område. Det drejer sig om pkt. 135. Tilskud til Mindship Fonden, som har givet anledning til bemærkninger fra statsrevisorerne.

Statsrevisorerne finder, at tilsynet har været utilstrækkeligt i forbindelse med Kulturministeriets, Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets tilskud til Mindship Fonden. Statsrevisorerne indskærper, at forvaltningen af tilskud også omfatter en øjeblikkelig og kvalificeret tilsynsindsats, når der viser sig uregelmæssigheder, som kan være tegn på, at betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.

Jeg har taget statsrevisorernes bemærkninger til efterretning, og der vil fremover blive fastsat tidsfrister for indsendelse af regnskab mv. i tilsagnsbrevene.

Jeg skal dog i tilslutning hertil bemærke, at Undervisningsministeriet i anledning af Kulturbyåret bevilgede støtte af tips/lottomidlerne, ikke til selve Mindship Fonden, men til et helt konkret projekt, som først skulle finde sted i 1996. Ministeriet kunne således først forvente et regnskab, efter at arrangementet var afholdt en gang i 1996. På det tidspunkt var det normal praksis ikke at fastsætte en egentlig tidsfrist, men at forlange beretning og regnskab for bevillingens anvendelse indsendt, når arrangementet var gennemført, og samtidig gøre opmærksom på, at bevillingen skulle være anvendt inden 2 år fra bevillingsdatoen. Budgetkontrol, budgetopfølgning og efterfølgende revurdering var derfor ikke relevant i forhold til dette projekt før i slutningen af 1996.

Det skal samtidig oplyses, at Undervisningsministeriet med virkning fra 1. december 1997 udarbejdede »Generelle bestemmelser for bevillinger af Undervisningsministeriets tips/lottomidler til alment kulturelle formål«. Disse bestemmelser, som sendes ud med alle bevillingsbreve, indeholder også regnskabs- og revisionsinstrukser.

Nr. 17 1996
KULTURMINISTERIET
Den 1. april 1998

Bevillingskontrol 1996

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 26. januar 1998 skal jeg herved redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17 1996 om bevillingskontrollen for 1996 har givet anledning til:

134. Forvaltning af tilskudsmidler. Ad konto 11.21. Kulturfonden (Reservationsbevilling) og konto 42.30. Forsøgsuddannelser mv. (Reservationsbevilling)

Kulturministeriets departement har foretaget en undersøgelse af Tilskudssekretariatets rykkerprocedure, som har vist, at Tilskudssekretariatets administrative edb-system hidtil ikke har haft automatisk advissystem, som mindede sagsbehandlerne om, hvornår det var tid til at rykke. Resultatet af denne undersøgelse har ført til, at Tilskudssekretariatet har taget initiativ til i 1998 at udskifte/ modernisere sit edb-system.

135. Tilskud til Mindship Fonden. Ad konto 11.25. Kulturby 96 (Reservationsbevilling)

1. Rigsrevisionen finder det betænkeligt, at Kulturministeriet som statslig hovedtilskudsyder bevilgede tilskud til et projekt, hvor ansøger havde indregnet løn og vederlag til sig selv med et beløb på 1,6 mill kr.

Der er ydet tilskud til Mindship Fonden fra tre ministerier, Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

Kulturministeriet gav i brev af 1. december 1994 tilsagn om at ville yde støtte til projektet »Third Culture Copenhagen«. Projektet skulle administreres af en erhvervsdrivende fond »Mindship Fonden«.

Fonden blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med følgende formål: »Fondens formål er i Kulturbyåret at skabe et internationalt samarbejde mellem videnskabsfolk og kunstnere med det dobbelte formål at skabe rammer for intern fordybelse og en ekstern folkeoplysning under arbejdstitlen »Third Culture Copenhagen«.

I det omfang fonden efter opfyldelse af ovennævnte formål har økonomisk mulighed herfor kan fonden på længere sigt fortsætte sit virke med henblik på at skabe fysiske og intellektuelle rammer for en forskningsaktivitet, der retter sig mod formuleringen og formidlingen af erkendelsesmæssig klarhed på hverdagssprogets betingelser, især gennem samarbejde mellem udøvere af særsprog som kunstens og videnskabens.

Med henblik herpå (stk. 1 og 2) kan fonden arrangere seminarer, møder, offentlige foredrag, udgive publikationer og øvrige medieprodukter, herunder elektroniske. Videre kan fonden leje, erhverve og opføre fast ejendom og foretage udlejningsvirksomhed til private og erhvervsdrivende. Overskud hidhørende fra de førnævnte aktiviteter anvendes i overensstemmelse med fondens formål.

Videre kan fonden modtage gaver og tilskud.

Til gennemførelse af de foran angivne aktiviteter kan fonden videre foretage kapitalindskud i selskaber, og stifte selskaber eller fonde og foretage uddelinger til privatpersoner, organisationer, erhvervsvirksomheder eller fonde.« Kulturministeriet har ikke haft kendskab til hvor stor en del af direktørens løn, der direkte kunne henregnes til det projekt ministeriet støttede, og hvor meget der vedrørte fondens øvrige aktiviteter.

Kulturministeriet vurderer, at selv om hele lønnen henføres til det projekt, der blev ydet støtte til, vil en aflønning på 50.000 kr. om måneden i to år ikke være urimelig. Ministeriet har lagt til grund, at dette svarer til, hvad man ville have givet til en ansat i en åremålsstilling i lønramme 36 med et kort åremål, med tillæg af pensionsbidrag, personligt tillæg, åremålstillæg samt fratrædelsesbeløb.

2. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at man ikke i tilsagnsskrivelsen havde fastsat tidsfrist for indsendelse af revideret regnskab mv.

Kulturministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det af tilsagnsskrivelsen havde fremgået, hvornår man skulle modtage det ønskede materiale.

Som led i en generel opstramning af Kulturministeriets tilskudsforvaltning er det nu indført som almindelig praksis i ministeriet, at der fastsættes en specifik tidsfrist for indsendelse af reviderede regnskaber for projekter, som ydes statsstøtte. Af tilsagnsskrivelsen for det enkelte projekt vil normalt fremgå, at ministeriet forventer senest 3 måneder efter projektets afslutning at have modtaget revideret projektregnskab samt beskrivelse af projektets forløb.

3. Rigsrevisionen finder at Kulturministeriet på et tidligere tidspunkt burde have indset, at det kunne være tvivlsomt om projektet kunne gennemføres i fuldt omfang. Kulturministeriet burde endvidere have udbedt sig et halvårsregnskab og et revideret budget inden udbetalingen af den sidste rate på 1,2 mill kr.

Kulturministeriets tilskud til projektet Third Culture Copenhagen blev udbetalt i 5 rater i perioden februar 1995 til august 1996.

Første rate, der blev udbetalt i februar 1995 blev udbetalt til stiftelse af den fond, der blandt andet skulle drive projektet. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at Kulturministeriet ikke var stifter af fonden – første rate af bevillingen blev blot anvendt til at stifte fonden. I forbindelse med udbetalingen fik Kulturministeriet tilsendt vedtægter og oplysninger om bestyrelsens sammensætning.

Næste rate blev anvist ved brev af 18. maj 1995. Forinden havde ministeriet i brev af 20. april modtaget budget og vedtægter for fonden, notat om projektets status og temaernes indhold og notat om projektets folkeoplysningsaktiviteter. På baggrund af det fremsendte materiale vurderede ministeriet, at projektet var i overensstemmelse med de ideer og tanker ministeriet tidligere var blevet gjort bekendt med, og at det set fra ministeriets side var et støtteværdigt projekt.

Tredje rate blev anvist ved brev af 2. januar 1996. Det fremgik af brevet, at betingelsen for yderligere anvisninger var en dokumentation af udgifternes afholdelse i kulturbyåret. Baggrunden for anvisningen af tredje rate var et brev fra fonden med oplysning om nogle nøgletal i forbindelse med den faktiske opstart af projektet.

Fjerde rate blev anvist ved brev af 11. juli 1996. Forud for anvisningen af denne rate havde ministeriet efter anmodning modtaget et revideret regnskab for 1995 og et budget for 1996, der viste en underbalance pr. 30. september på 2.474.000 kr. Ministeriet anmodede samtidig med anvisningen om et revideret budget for 1996, der balancerede. På trods af at regnskabet og budgettet for fonden viste den omtalte underbalance valgte Kulturministeriet at udbetale den omtalte rate, idet man vurderede, at det projekt man havde givet støtte til kunne gennemføres i betydeligt omfang og at de justeringer, det var nødvendigt at foretage – herunder at nedsætte antallet af seminaruger, ikke berørte projektets grundidé.

Den sidste rate blev anvist ved brev af 7. august. Forinden havde ministeriet efter anmodning modtaget et revideret balanceret budget for projektet.

Som det fremgår af det ovenfor beskrevne forløb, har ministeriet løbende fulgt projektet og dets økonomi. Det er Kulturministeriets opfattelse, at man før hver udbetaling har forsøgt at sikre sig at pengene blev/ville blive anvendt til gennemførelse af det projekt, der var ydet støtte til.

Sammenfattende skal det bemærkes, at støtte til nyudviklende kulturprojekter trods en grundig gennemgang af projektbeskrivelse, redegørelser, budgetter og regnskaber ofte er forbundet med en vis risiko. Det er Kulturministeriets opfattelse, at det er vigtigt at vise vilje til at bidrage med »risikovillig kapital«, således at kulturlivet i visse tilfælde kan fungere som »et samfundets eksperimentarium«, hvor der afprøves initiativer, der ikke nødvendigvis lever op til på forhånd fastlagte krav og forudsætninger. Det er ikke altid muligt at kontrollere og revidere, om alt er foregået som forudsat. Men det er på den anden side vigtigt, at sådanne projekter følges tæt, og at der foregår en grundig gennemgang af projektmaterialet, således som ministeriet har gjort i den foreliggende sag.

Ministeriet kan tilslutte sig, at løbende regnskabsaflæggelse er væsentlig, men i det foreliggende tilfælde dækkede regnskaberne også andre af Mindship Fondens aktiviteter end den af ministeriet støttede. Ministeriet vurderede derfor, at det var nok så væsentligt, at man løbende sikrede sig, at det støttede projekt skred tilfredsstillende frem og koblede derfor sine udbetalinger dertil. Ministeriet har således koncentreret sit tilsyn om Fondens muligheder for at gennemføre det støttede projekt.

Kulturministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at det kunne have været hensigtsmæssigt, om ministeriet i juni 1996 havde anmodet om halvårsregnskab og revideret budget for 1996.

Alt i alt mener Kulturministeriet at have opfyldt sin tilsynsforpligtelse i forhold til det projekt, der var ydet støtte til.

Nr. 17 1996
MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
Den 25. marts 1998

Statsrevisoratet har den 26. januar 1998 fremsendt ovennævnte beretning.

Der vedlægges en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet mig anledning til.

/ Peter Broström

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
Den 23. marts 1998

Beretningens kapitel II giver ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Kapitel III i beretningen omhandler bl.a. virksomhedsregnskaber i staten. I 1996 udarbejdede 5 institutioner under Miljø- og Energiministeriet virksomhedsregnskab.

I beretningen fremhæver Rigsrevisionen generelt, at mange institutioner ikke havde opstillet mål eller succeskriterier for deres faglige aktiviteter og økonomiske produktion.

For at styrke mål- og resultatstyring i alle ministeriets institutioner har Miljø- og Energiministeriet udarbejdet »Handlingsplan for mål og resultatstyring i Miljø- og Energiministeriet«. Denne handlingsplan følger op på en række af anbefalingerne i Finansministeriets rapport om intern kontrol og resultatopfølgning (IKR-rapporten).

Der er hensigten, at institutionsmål, der afrapporteres i virksomhedsregnskaberne fremover skal udgøre omdrejningspunktet for ministeriets overordnede mål- og resultatstyring. Virksomhedsregnskaberne vil løbende blive videreudviklet som en følge af dette koncept. Rigsrevisionen er orienteret herom ved fremsendelse af handlingsplanen og gennem et temamøde afholdt d. 16. december 1997.

Beretningens kapitel IV omhandler de enkelte paragraffer. Ministeriets bemærkninger til de enkelte punkter er anført nedfor.

Ad punkt 105. Samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet om miljøprojekter i Sydøstasien

Beretningen omhandler samarbejdet mellem Udenrigsministeriet (Danida) samt Miljø- og Energiministeriet (Danced) om miljøprojekter i Sydøstasien. Rigsrevisionen rejser spørgsmålet, om det nødvendige samarbejde, koordinering og erfaringsudveksling om konkrete projekter er etableret mellem de to myndigheder.

Danida og Danced arbejder i forskellige lande, således at Danced arbejder i de bedrestillede mellemindkomstlande, hvor den økonomiske og organisatoriske udvikling er længere fremme og miljøforvaltningskapaciteten større, mens Danida arbejder i de dårligst stillede lande. Derfor er mange administrative, kulturelle og naturmæssige forhold meget forskellige. Det er Miljø- og Energiministeriets udgangspunkt, at en fortsat høj kvalitet og effektivitet i miljøbistanden kræver, at der i projektindsatsen tages nøje hensyn til indsatslandenes særlige forhold og behov. Dette hensyn sætter naturlige grænser for, hvor tæt samspillet mellem Danced og Danida kan blive på projektniveau.

Det er samtidig en klar målsætning, at Danced styrker det regionale samarbejde og koordineringen med Danida i administration af indsatsen, hvor dette er relevant. Denne målsætning fremgår også af den af Folketinget vedtagne strategi for miljø- og katastrofeindsatsen.

Det kan endvidere bemærkes, at Danida først i 1996 fik bevillinger til at indlede konkrete bistandsprojekter i udvalgte samarbejdslande i Sydøstasien. Alene af den grund har det ikke været muligt i praksis at afprøve, hvor omfattende et konkret projektsamarbejde indenfor miljøbistanden det er fornuftigt at etablere.

Der har allerede fra indsatsens indledningsfase været iværksat en række konkrete, fælles initiativer for at sikre samarbejde og koordinering i den overordnede planlægning af indsatsen. Her kan bl.a. nævnes udarbejdelse af en model for projekter vedrørende kystzoneforvaltning og en fælles udredning om indsats overfor regionale institutioner i Sydøstasien. I maj 1998 afholdes i København et fælles seminar om udvikling af den administrative miljøkapacitet i forbindelse med miljøbistandsprojekterne. Seminaret vil senere blive fulgt op i regionerne for at sikre implementering af anbefalingerne. Samtidig gennemføres der i regionerne et samarbejde mellem Danced og Danida om fælles temaer, som skovforvaltning, kystzoneforvaltning og renere teknologi. Gennem disse aktiviteter sker der en erfaringsudveksling, der kan skabe inspiration og samspil i den specifikke projektindsats i landene.

I fremtiden forventer ministeriet også, at samarbejdet mellem Danida og Danced vil tage udgangspunkt i væsentlige, fælles problemområder. Et hovedtema forventes at blive, hvorledes man gennem en udvikling af miljøforvaltningkapaciteten og folkelig mobilisering, samt inddragelsen af den danske ressourcebase kan skabe mere effektive bistandsmodeller.

Regeringen skal i 1998 aflægge en redegørelse til folketinget for den videre udbygning af miljøbistanden til udviklingslandene. Denne redegørelse vil blandt andet blive baseret på de evalueringer, der er iværksat af Danceds indsats i Sydøstasien. I den forbindelse vil spørgsmålet om Danidas og Danceds samarbejde, koordinering og erfaringsudveksling om konkrete projekter blive behandlet som et særligt tema.

Endvidere vil Miljø- og Energiministeriet foreslå Det Rådgivende Udvalg for Miljøbistand til Udviklingslande, at samarbejdet i forbindelse med projektindsatsen bliver taget op som et tema for diskussion i udvalget.

Ad pkt. 137. Utilstrækkelig kontrol med lejeafgifter fra teltholdere på Dyrehavsbakken og indgåelse af nye kontrakter uden forudgående undersøgelse af markedsvilkårene

Beretningen omhandler dels tilsyn og kontrol med teltholdernes lejeafgifter dels spørgsmålet om hvorvidt de kontrakter, der blev indgået med virkning fra 1. oktober 1996, er i overensstemmelse med markedsvilkårene.

Hvad angår tilsynet og kontrollen med grundlaget for teltholdernes lejeafgifter er ministeriet enig med Rigsrevisionen i (pkt. b.), at de tiltag Skov- og Naturstyrelsen har sat i værk er tilfredsstillende.

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at kontrollen gennem adskillige år har været den bedst opnåelige under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder for en del af forretningerne. Der tænkes her på de typer af forretninger, hvor publikum henvender sig direkte for at deltage i forskellige former for spil, og hvor betaling sker uden udlevering af kvittering, billet eller indslag i kasseapparat. Det er denne type forretninger, hvor revisorerne ikke har kunnet foretage revision af omsætningen.

Med hensyn til spørgsmålet om opnåelse af markedsleje skal ministeriet indledningsvis henvise til bemærkningerne herom i akt 314 af 7. juni 1993, hvori Finansudvalget blev orienteret om ændring af det hidtidige afgiftssystem for teltholderne på Dyrehavsbakken. Det hedder:

»Det er vanskeligt at foretage en objektiv bedømmelse af, hvorvidt staten opnår en markedsbetinget leje, f.eks. ved at sammenligne med andre forlystelsesparker. Dette skyldes bl.a., at forlystelsesparkerne drives under vidt forskellige rammer m.v. I forbindelse med den nævnte fastsættelse af afgiftssatserne hvert 5. år sker der en revurdering af satserne bl.a. på baggrund af regnskabsanalyser af de enkelte forretninger m.v. Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at staten også efter det nye forslag til afgiftsberegning opnår en markedsbetinget leje.«

Det er Miljø- og Energiministeriets opfattelse, at forholdene stadig er som anført ovenfor. Til brug for de forhandlinger, der skal finde sted med henblik på lejefastsættelsen fra 1. oktober 2001, vil ministeriet anmode Skov- og Naturstyrelsen om at søge at tilvejebringe et bredere grundlag for vurdering af markedslejen for de forskellige typer af forretninger.

Blandt areallejemålene findes et mindre antal tidsbegrænsede lejemål omfattende især flytbare køreforretninger, og det vil være naturligt at overveje udbud af disse lejemål ved udløb.

Derimod finder Miljø- og Energiministeriet det ikke hensigtsmæssig at foretage offentligt udbud af de øvrige areallejemål, da dette næppe vil være gennemførligt uden at staten køber teltholdernes bygninger og andre anlægsaktiver. Miljø- og Energiministeriet finder det klart uden for Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsområde at investere i forlystelsesanlæg af denne karakter, og kan derfor ikke gå ind for en sådan løsning.

En anden mulighed kunne være at opsige lejemålene med 15 års varsel og ved periodens udløb påberåbe sig sin ret til at kræve arealerne afleveret i ryddet stand eller alternativt at overtage bygningerne vederlagsfrit. I forbindelse med salget af 2 campingpladser (Nordsjælland) har Kammeradvokaten imidlertid udtalt, at seriøse parter, der ønsker at værne om deres omdømme, løser situationen på den måde, at der aftales et vederlag med den fraflyttende lejer. Kammeradvokaten anfører endvidere, at staten i al fald ikke bør kunne opnå en økonomisk fordel ved at tilrettelægge et udbud således, at lejeren tvinges til at vælge mellem et urimeligt værdispild ved at nedrive bygningerne eller en vederlagsfri afståelse til staten.

Det er Miljø- og Energiministeriets opfattelse, at en anvendelse af opsigelsesadgangen dels vil medføre en betydelig vanskeliggørelse af det nødvendige samarbejde mellem styrelsen og teltholderne i 15-års perioden, dels at Bakken i løbet af denne periode gradvis vil forfalde, idet teltholderne vil miste det fornødne incitament til at foretage investeringer og vedligeholdelse samtidig med at mulighederne for at optage realkreditlån indskrænkes/bortfalder. Resultatet heraf vil være, at Bakken gradvis mister sin tiltrækningskraft med en deraf mærkbar indtægtsnedgang for både teltholderne og staten til følge.

Med hensyn til nedsættelse af opsigelsesvarslet er det ministeriets opfattelse, at dette vil være uhensigtsmæssigt, da det netop har været Skov- og Naturstyrelsen og Teltholderforeningens ønske at fremme investeringer i de forskellige forretninger. Dette indebærer, at der må være rimelig mulighed for at finansiere disse, herunder med realkreditlån. Den nuværende opsigelsesperiode på 15 år er fastsat ud fra dette hensyn.

Sammenfattende er det derfor Miljø- og Energiministeriets opfattelse, at den mest hensigtsmæssige tilpasning af lejen til markedet sker i form af de forhandlinger, der i henhold til kontrakterne finder sted hvert 5. år. Ministeriet forudsætter, som nævnt ovenfor, at der forud for disse forhandlinger søges tilvejebragt et bredere grundlag for markedsvurderingen.

Miljø- og Energiministeriet har endvidere følgende konkrete bemærkninger til punkt g:

1. Afgiftsvilkårene for Cirkusrevyen kan opsiges af styrelsen med 5 års varsel. For de øvrige lejemål gælder de nuværende afgifter for perioden 1/10-1996 til 30/9-2001, hvorefter der, efter forhandling med Teltholderforeningen, fastsættes nye afgifter hvert 5. år for en ny 5-års periode, første gang for perioden 1/10-2001 til 30/9-2006.
   Generelle forhøjelser af afgifterne kræver tilslutning af Teltholderforeningen. Såfremt en sådan tilslutning ikke opnås, kan Skov- og Naturstyrelsen, uanset det almindelige opsigelsesvarsel på 15 år, opsige samtlige lejemål med 5 års varsel til en 1/10.
   Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at de samme opsigelsesregler ud fra en analogislutning kan anvendes på Cirkusrevyen.
2. Alle skadesløsbreve, også vedrørende Cirkusrevyen, er tinglyst på de enkelte teltes særlige bygningsblad i tingbogen, jf. Tinglysningslovens § 19. Det er således ukorrekt, når det i beretningen anføres, at skadesløsbrevene ikke er tinglyst med pant i fast ejendom. Punktet har ikke tidligere været fremført overfor Miljøministeriet. Da skadesløsbrevene netop er tinglyst er der efter ministeriets opfattelse også tale om tilstrækkelig sikkerhed for betalingen af leje og ikke som af Rigsrevisionen anført en sikkerhed af begrænset værdi.

Ad pkt. 138. Mindre hensigtsmæssig administration af tilskudsordning

Beretningen omhandler tilskud ydet til Danmarks Jægerforbund.

Som det fremgår af punkt c. er Skov- og Naturstyrelsen enig med Rigsrevisionen i, at tilskudsmodtagere ikke bør kunne opbygge større formuer via statstilskud.

Skov- og Naturstyrelsen har på baggrund af regnskabet for 1996 afholdt møde med Danmarks Jægerforbund, hvor forbundets økonomiske situation blev drøftet. På dette møde fastslog Jægerforbundet, at der ikke var tale om opbygning af en større formue, idet overskuddene i 1995 og 1996 havde været ekstraordinære dels på grund af lave lønudgifter som følge af ubesatte stillinger dels som følge af, at aktivitetsniveauet med hensyn til anskydnings- og våbenproblematikken endnu ikke havde nået det fulde omfang. Skov- og Naturstyrelsen fandt på denne baggrund ikke anledning til at nedsætte tilskuddet for 1998. Skov- og Naturstyrelsen vil dog fortsat følge Jægerforbundets økonomiske situation, hvilket ministeriet finder tilfredsstillende.

På baggrund af ovennævnte møde har Skov- og Naturstyrelsen besluttet, at medlemstallet er for simpelt et grundlag at lægge til grund for tilskuddet til Danmarks Jægerforbunds medlemsblad Jæger. Skov- og Naturstyrelsen har derfor med virkning fra 1998 omlagt det medlemsbaserede tilskud til bladet Jæger, således at tilskuddets størrelse nu beror på en årlig vurdering af både medlemstal, bladets økonomi, Jægerforbundets samlede økonomiske resultat og bladets omfang samt udgivelseshyppighed. Dette ændrer dog ikke ved, at Jægerforbundet stadig skal fremlægge en korrekt opgørelse over antal medlemmer, hvilket Skov- og Naturstyrelsen vil drage omsorg for.

Ad pkt. 139. Tilsidesættelse af forretningsgange og manglende styring vedrørende afstemning af beholdningskonti

Beretningen vedrører manglende afstemning af beholdningskonti på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).

På baggrund af bevillingskontrollen har Departementet har overfor GEUS indskærpet, at gældende regler naturligvis skal overholdes samt bedt om en redegørelse for, hvordan institutionen vil sikre, at der ikke sker gentagelser heraf.

GEUS har på baggrund af det stedfundne sagsforløb erkendt, at de ændringer i regnskabsafdelingens procedurer m.v., som blev gennemført i foråret 1997, burde have været foretaget tidligere. Der er tale om følgende foranstaltninger:
– Månedlig afstemning af de likvide beholdninger til SCR-regnskabet.
– Proceduren vedrørende beholdningskonti er blevet opstrammet, således at der hver måned foreligger en specifikation af åbne posteringer med forklaring til hver enkelt postering.
– De generelle procedurer for debitorforvaltning er blevet indskærpet.

GEUS har overfor departementet oplyst, at regnskabsfunktionen nu gennem længere tid har fungeret fuldt tilfredsstillende og med de foranstaltninger, der er gennemført, er ministeriet overbevist om, at der ikke fremover vil fremkomme uregelmæssigheder i forbindelse med afstemninger af beholdningskonti i GEUS.

Nr. 17 1996
MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI
Den 20. marts 1998

Statsrevisoratet har ved skrivelse af 26. januar 1998 fremsendt beretning nr. 17/96 om bevillingskontrollen for 1996.

Under henvisning til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2, skal jeg herved afgive følgende redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

§ 24 Fødevareministeriet

Ad pkt. 140. Manglende afstemning mellem udbetalte tilskud indberettet til Told•Skat og områderegnskabets saldi. Ad konto 21.01. Strukturdirektoratet (Driftsbevilling) og diverse tilskudskonti (Reservationsbevillinger)

Jeg tager den rejste kritik til efterretning. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er jeg enig med Rigsrevisionen i, at det er vigtigt , at der i Strukturdirektoratet findes systemer og administrative procedurer, der sikrer korrekte og fuldstændige indberetninger til Told•Skat af udbetalte tilskud, og at direktoratet løbende afstemmer disse med områderegnskabet.

Strukturdirektoratet har for 1997 foretaget indberetning af udbetalte tilskud til Told•Skat i 1997, og der er foretaget afstemning af samtlige indberetninger til områderegnskabets saldi. Strukturdirektoratet har herudover igangsat udarbejdelse af procedurer for indberetning og afstemning, som vil være gældende fra og med 1998.

Ad pkt. 141. Forældelse af overgødskningssager. Ad konto 31.11. Plantedirektoratet (Statsvirksomhed)

Statsrevisorerne påtaler den mangelfulde og langsommelige behandling i Plantedirektoratet af sager om overgødskning. Jeg har noteret mig statsrevisorernes bemærkninger. Jeg skal dog samtidig henlede opmærksomheden på de særlige omstændigheder ved sagen, idet den konstaterede forældelse af et antal sager beror på, at Østre Landsret efterfølgende kom frem til en anden forståelse af straffelovens forældelsesbegreb i relation til overgødskningssagerne end Rigsadvokaten og Plantedirektoratet. Der er vedrørende forståelse af straffelovens forældelsesbegreb tale om en kompliceret juridisk problemstilling, der i forløbet er afklaret med Rigsadvokaten, der vejleder politi og anklagemyndighed. Sagsbehandlingen og fremsendelsen af overgødskningssager til politiet var tilrettelagt med henblik på, at bødekravene kunne rejses ved domstolene inden det forventede udløb af forældelsesfristen, og i praksis blev bødekravene også rejst inden denne frist.

Fra gødningsåret 1994/95 er prioriteringen af sagsbehandlingen sket med udgangspunkt i det af Landsretten fastslåede forældelsestidspunkt.

/ Anders Munk Jensen

Nr. 17 1996
ERHVERVSMINISTEREN
Den 25. marts 1998

Statsrevisorernes beretning nr. 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996

Vedlagt fremsender jeg i 25 eksemplarer min redegørelse om de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996 har givet anledning til. Redegørelsen vedlægges tillige på diskette.

ERHVERVSMINISTERIET
Den 19. marts 1998

Erhvervsministerens redegørelse til statsrevisorerne i anledning af beretning nr. 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996

Beretning nr. 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996 har givet Erhvervsministeriet anledning til følgende foranstaltninger og overvejelser:

Pkt. 142

Forvaltningen af basistilskud til godkendte teknologiske servicevirksomheder

Erhvervsministeriet har noteret sig, at Rigsrevisionen konstaterer, at formulering af mere målbare succeskriterier endnu udestår i forbindelse med de nye retningslinier for godkendt teknologisk service fra maj 1997.

Den hidtidige indsats har fokuseret mest på succeskriterier af mere intern karakter og mindre direkte på at synliggøre GTS-institutternes effekt på samfundsudviklingen og dermed dokumentere, at de politiske intentioner nås. Institutterne udarbejder hvert 3. år strategiplaner, som danner grundlag for resultatkontrakter, som indgås med institutterne.

Opfølgningen på effekten sker gennem brugeranalyser, og der foregår løbende en evaluering af institutterne, hvor nationale og internationale eksperter hvert 3. år gennemgår institutterne og de resultater, der er opnået for basismidlerne Disse ekspertevalueringer indgår som et væsentligt grundlag for udvælgelsen af de indsatsområder, der medfinansieres i resultatkontrakter.

Denne indsats vil blive styrket i fremtiden, idet Rådet for Teknologisk Service har formuleret en ny strategi. Strategien er for tiden til høring og forventes offentliggjort medio april 1998. Strategien fokuserer på formulering af målbare succeskriterier, der kan dokumentere effekten af den teknologiske service. Det gælder både effekten for de enkelte virksomheder og for samfundet.

Rådet har opstillet konkrete mål for hvert af de strategiske indsatsområder, der skal fungere som succeskriterier.

Et omdrejningspunkt i vidensystemet – strategiske målepunkter

Her fokuseres på at placere GTS-nettet centralt i videnssystemet, og til det formål ses der på antallet og kvaliteten af:
– centerkontrakter i GTS-nettet
– forskningsprojekter (nationale og internationale) i samarbejde med universiteter og andre videncentre
– forskerårsværk i den teknologiske service.

Fokus på de små og mellemstore virksomheder – strategiske målepunkter:

SMV'erne udgør et centralt punkt i erhvervspolitikken og for at belyse kvaliteten af indsatsen over for dem, fokuseres der på:
– virksomhedernes tilfredshed med den teknologiske service i Danmark.
– antal gennemførte samarbejder inden for rammerne af introduktionsydelsen, samt antallet af projekter, der føres videre evt. i samarbejde med VækstFonden.
– andelen af institutternes omsætning, der stammer fra salg til SMV'ere.
– antal nye SMV-kunder pr. år.

Øget prioritering af teknologier – strategiske målepunkter

For at hjælpe med at sikre at udbuddet af teknologisk service har den rette fokusering skal der gennemføres:
– årlige brugerundersøgelser de kommende år.
– 1 – 2 tværgående analyser af det nuværende udbud og kompetencer inden for væsentlige teknologiområder.
– forsøg med at fremskrive udviklingen inden for væsentlige teknologiområder.
– undersøgelse af, om der er basis for at gennemføre en dansk national foresightproces.

Øget fokus på internationalisering i GTS-nettet – strategiske målepunkter:

For at sikre at virksomheder har adgang til den nyeste internationale viden fokuseres der på:
– udviklingsprojekter med udenlandske videnscentre og forskningsinstitutioner.
– internationale forskere (inkl. Ph.D-studerende) i GTS-nettet pr. år.
– antallet af ansatte i GTS-nettet, der udstationeres på udenlandske videncenter/forskningsinstitutioner (inkl. Ph.D-studerende med tilknytning til GTS-nettet) –midler som GTS-nettet årligt anvender i forbindelse med internationale projekter.
– institutternes internationale klientomsætning målt på aktiviteter udført i udlandet.

Det fremtidige arbejde omkring fokusområder skal sikre, at rådet og institutterne når de strategiske mål og sigtepunkter. Der sigtes i denne forbindelse mod en »benchmarking« af den teknologiske servicestruktur mod lignende strukturer i udlandet. Analysen forventes at dokumentere, at den samfundsmæssige nytte er stor, og at midlerne til teknologisk service er givet godt ud.

Pkt. 143

Fortsat mangelfuld opfølgning af ukorrekte posteringer i statens status

I. Ukorrekt angivelse af udlån til og kapitalandel i A/S Stekua (tidligere A/S EKR Eksportkredit Forsikringsselskab)

I forbindelse med statens salg af 25% af aktiekapitalen i A/S EKR i 1995 blev den frigjorte kapital på 400 mill.kr. konverteret til ansvarlig lånekapital og som almindeligt lån.

Ved indfrielse af de to lån med tillæg af renter – i alt 418,9 mill. kr. – blev beløbet fejlkonteret. Dette har medført fejl i statens status, da lånene incl. renter fortsat fremgår som et aktiv. Endvidere fremstår statens aktiebeholdning i A/S EKR med et negativt beløb på 274,9 mill. kr.

Ved primokorrektioner til statsregnskabet for 1997 er udlånene udlignet og kursværdien af aktieposten på 75,0 mill. kr. i A/S Stekua er angivet korrekt med 144,0 mill. kr.

Hvad angår tilbagekøbet af aktieposten på 25% af aktierne, som staten solgte til NCM International N.V. i 1995, skal oplyses, at betingelserne for handlen først var tilstede den 20. januar 1997, hvorfor udgiften til aktiekøbet optages i regnskabet for 1997 – jf. fortrolig Akt B 9/10 1996.

Som følge heraf, er aktiekøbet ikke optaget i regnskabet for 1996.

II. Ukorrekt angivelse af statusposter for Dansk Eksportkreditfond

Erhvervsministeriet finder, at der ved aktstykke 67 26/11 1997 vedrørende Dansk Eksportkreditfond om ændrede regnskabsprincipper – og efterfølgende primokorrektioner – er tilvejebragt et grundlag, der sikrer overensstemmelse mellem regnskabsaflæggelsen for Dansk Eksportkreditfond i statens regnskab og fondens årsberetning.

I overensstemmelse med Akt 67 26/11 1997 er balancen primo 1997 for Dansk Eksportkreditfond bragt i overensstemmelse med fondens interne regnskab og de ændrede hensættelsesprincipper med virkning fra regnskabsåret 1997 ved primokorrektioner i statsregnskabet for 1997. Tilsvarende er foretaget for Danmarks Erhvervsfond.

Som det ligeledes fremgår af Akt 67 26/11 1997 styres Dansk Eksportkreditfond og Danmarks Erhvervsfond fremover via sin egenkapital med et minimum på 8% og maksimum på 12% på summen af garantiansvar og fordringer på lande m.v.

Kravene til fondenes egenkapital vil fra 1997 blive oplyst i statsregnskabet.

Endelig skal oplyses, at der i Erhvervsministeriet er taget initiativer til, at der gennemføres en bedre opfølgning og intern kontrol af posteringer og oversigter i statsregnskabets status.

Pkt. 144.

Lav udnyttelse af rentefrie statslige indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/ S (FIH)

Erhvervsministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at den lave udnyttelsesgrad ultimo 1996 på HMI- og EMlåneordningerne ikke var tilfredsstillende.

Der er imidlertid sket en væsentlig forøgelse af udnyttelsesgraden i løbet af de 4 kvartaler i 1997 og indtil dato, således at den nu er:

EM-lån	109,0 %
HMI-lån	66,4 %
EM- og HMI-lån	95,8 %
Produktionslåneordning	72,0 %
Alle ordninger	85,2 %

Derudover skal der som udtryk for et »øjebliksbilled« tages i betragtning, at der er tilbudt lån, som FIH er forpligtet af, hvis tilbuddene bliver indfriet. Med denne betragtning vil udnyttelsesgraden pr. dato være:

EM-lån	140,0 %
HMI-lån	91,0 %
EM- og HMI-lån	115,2 %

For Produktionslån er der ingen ændring, da der har været et begrænset tidsrum for afgivelse af tilbud. Det kan oplyses, at der i alt er blevet tilbudt 2,5 mia. kr., og at der i alt er blevet udbetalt knap 1,8 mia. kr., som skal ses i forhold til en udlånsramme på 1,6 mia. kr.

Usikkerheden omkring de udstedte lånetilbud og de etablerede lån medfører i perioder, at den totale restgæld (effektuerede lån + lånetilbud) overstiger den samlede udlånsramme. I de tilfælde sub-sidierer FIH selv den fastlagte udlånsramme.

Det er således Erhvervsministeriets opfattelse, at de omhandlede lån nu er inde i en kraftig stigning, som vil medføre en langt højere udnyttelsesgrad for effektuerede lån i forhold til udlånsrammerne for EM- og HMI-lånene.

Ministeriet har endvidere drøftet en modernisering af ordningerne med FIH. Bl.a. er der enighed om at give bredere adgang for servicevirksomheder til at udnytte låneordningerne. I forbindelse med disse drøftelser er det endvidere præciseret overfor FIH, at såfremt den samlede udnyttelsesgrad på ordningerne falder til under 80% skal Erhvervsministeriet straks orienteres med oplysning om udsigten til en snarlig genopretning.

Nr. 17 1996
TRAFIKMINISTEREN
Den 26. marts 1998

Statsrevisoratet har den 26. januar 1998 fremsendt beretning nr. 17 1996 om bevillingskontrollen for 1996. Jeg skal nedenfor redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningens pkt. 146 om DSB giver anledning til. Beretningens pkt. 145 om salg af statens aktier i GiroBank A/S vil blive behandlet i finansministerens redegørelse om bevillingskontrollen.

På baggrund af kritikken af DSB's økonomistyrings- og regnskabssystem i blandt andet bevillingskontrolberetninger og betænkning nr. 1263 fra 1994, har DSB gennemført en handlingsplan til forbedring af regnskabskvaliteten. Et led heri er indførelse af et nyt internt økonomisystem i DSB fra 1996. Gennemførelsen af handlingsplanen har medført en markant forbedring af kvaliteten i DSB's regnskabsaflæggelse.

Alligevel kan det i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 1996 konstateres, at der på enkelte punkter har været usikkerhed i DSB's eksterne økonomirapportering, som anført i beretningen om bevillingskontrollen for 1996.

De anførte eksempler kan primært tilskrives fejl i sammenhængen mellem DSB's nye interne økonomisystem, der i 1996 anvendtes for første gang, og DSB's eksterne økonomirapportering i statsregnskabet.

DSB har på baggrund af erfaringerne i 1996 gennemgået opsætningen af det interne økonomisystem og har strammet op på procedurerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det må på denne baggrund forventes, at lignende regnskabsmæssige fejl kan undgås fremover.

Mit svar vedlægges i 25 eksemplarer samt på diskette. Der er samtidig sendt 4 eksemplarer til Rigsrevisionen.

Nr. 17 1996
RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1998

Vedrører:

Beretning nr. 17/1996 om bevillingskontrollen for 1996

Udenrigsministerens redegørelse af 26. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 6

1. Jeg finder ministerens redegørelse til pkt. 103 tilfredsstillende, idet jeg herved forudsætter, at selve opkrævningen af fordringerne sker centralt i ministeriets regnskabskontor.

2. Jeg finder ministerens redegørelse til pkt. 104 tilfredsstillende. Jeg vil fortsat følge moderniseringen af ministeriets økonomistyring.

Udviklingsministerens redegørelse af 25. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, §6

3. Det fremgår af redegørelserne til pkt. 105, at et samarbejde mellem Danida og Danced om miljøbistand til udviklingslandene har fundet sted i mindre omfang, og at dette overvejes udbygget. Det fremføres dog også, at der vil være naturlige grænser for, hvor tæt samarbejdet på projektniveau kan blive under hensyn til, at Danced arbejder i lande med en højere økonomisk og organisatorisk kapacitet end Danida, som koncentrerer sin indsats om fattige lande.

Redegørelserne giver mig ikke anledning til bemærkninger, men jeg kan oplyse, at Rigsrevisionen netop er ved at afslutte en forundersøgelse af MIKA-bistanden. Jeg påregner herefter, at iværksætte en større undersøgelse af styringen og effektiviteten af MIKA-indsatsen, jf. bemærkningen i pkt. 105 om, at Rigsrevisionen agter at gennemføre en større undersøgelse på området i løbet af de kommende år.

Finansministerens redegørelse af 26. marts 1998

Ad beretningens kap. II.A

4. Ministeriets redegørelse til pkt. 42 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Ad beretningens kap. III.A

5. Finansministeren har ikke afgivet redegørelse til pkt. 96 vedrørende rammeaftalen om effektivisering og udvikling, hvilket ikke giver mig anledning til bemærkninger.

Ad beretningens kap. III.B

6. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 97 om bevillingsafregning i statsregnskabet 1996, at Finansministeriet i bevillingsafregningen for 1997 har forøget antallet af indrapporteringspunkter og Finansministeriet vurderer, at dette vil være med til at sikre den entydighed i de enkelte punkters indhold, som Rigsrevisionen har ønsket. Ministeriet har endvidere revideret retningslinjerne bl.a. for anvendelse af bortfald af videreførselsbeløb og ministeriet forventer, at den reviderede vejledning for bevillingsafregningen i højere grad vil øge gennemskueligheden i regnskabsaflæggelsen.

Rigsrevisionen har konstateret, at bevillingsafregningen for finansåret 1997 vil være todelt bl.a. for at skabe større klarhed om de enkelte punkters betydning i afregningen. Bevillingsafregningen vil omfatte en opgørelse af :
– Forbrug af årets bevillinger.
– Over- eller underskud til videreførsel til kommende finansår.

Mulighederne for manuel indrapportering til bevillingsafregningen er dog efter min opfattelse fortsat af et sådant omfang, at mulighederne for fejl i bevillingsafregningsskemaerne ikke er blevet væsentligt mindre.

Ministeren har endvidere anført, at gennemførelsen af bevillingsafregningen er organiseret således, at det er ministerierne, der bærer det fulde ansvar for de konkrete dispositioner. Finansministeriet kan foretage en central kontrol af, at ministeriernes dispositioner sker inden for visse generelle retningslinjer, som er indbygget i de fejltekster, der er knyttet til hvert af de punkter, hvor der indrapporteres manuelt.

Jeg går ud fra, at en sådan kontrol fra Finansministeriets side også vil afdække sådanne fejlindrapporteringer, som Rigsrevisionen beskrev i beretningens pkt. 97, som beløb sig til godt 0,5 mia. kr.

Rigsrevisionen vil i forbindelse med bevillingskontrollen for 1997 undersøge om bevillingsafregningen i statsregnskabet 1997 i højere grad er entydig og gennemskuelig.

Ad beretningens kap. III.C

7. Ministerens redegørelse til pkt. 98 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Ad beretningens kap. IV.B, § 7

8. Ministerens redegørelse til pkt. 106 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

9. Ministerens redegørelse til pkt. 107 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

10. Ministeren fandt i redegørelsen til pkt. 108 ikke grundlag for yderligere ændringer af Budgethåndbogen. Ministeren fandt endvidere, at bloktilskudsaktstykkets særlige karakter taler for, at overførsler fra ministerierne til Indenrigsministeriet skal kategoriseres som overførsler mellem ministerier, ikke som aktstykker. Finansministeriet ville imidlertid overveje en ændret kategorisering under §13. Indenrigsministeriet, så det sikres, at de pågældende bloktilskudsoverførsler udligner hinanden.

Den eksisterende ordning indebærer efter min opfattelse, at overførslerne mellem ministerier ikke kan afstemmes uden et betydeligt arbejde. Det ville forenkle afstemningen, hvis alle aktstykkeoverførsler blev kategoriseret som sådanne. Finansministeriets løsning bør derfor tilrettelægges, så det klart fremgår hvorfra og hvortil beløbene henholdsvis afgives og modtages.

Jeg vil derfor følge sagens videre forløb.

Ad beretningens kap. IV.B, §9

11. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren til pkt. 110 er enig i Rigsrevisionens principielle synspunkt, at hjemmel til at optage merudgift på tillægsbevillingslovforslaget som udgangspunkt også bør indebære, at der optages merindtægter, der relaterer sig til udgifterne. Jeg finder, at den valgte løsning, hvor udgifter og indtægter vedrørende retssager er udskilt på en ny hovedkonto, er hensigtsmæssig.

Ad beretningens kap. IV.B, § 11

12. Ministerens redegørelse til pkt. 113 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Ad beretningens kap. IV.B, § 20

13. Jeg har noteret mig ministerens forklaring til pkt. 132 om, at han vil genoverveje sagen i løbet af 1998.

Ad beretningens kap. IV.B, § 28

14. Ministerens redegørelse til pkt. 145 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Skatteministerens redegørelse af 20. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 9

15. Med hensyn til ministerens redegørelse til pkt. 110 henviser jeg til mine bemærkninger til finansministerens redegørelse til pkt. 110.

16. Ministerens redegørelse til pkt. 111 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Ad beretningens kap. IV.B, § 38

17. Ministeren oplyser til pkt. 150, at gennemgangen af regnskabet er afsluttet og at differencerne, i det omfang de alene kunne henføres til regnskabsmæssige forhold, blev opgjort med henblik på tilretning i statsregnskabet. Det er endvidere oplyst, at der blev konstateret differencer i Debitor-/ Restancesystemet og Selskabsskatteregistret, som fortsat er under udredning.

Det fremgår tillige, at det, uanset indsats af meget store ressourcer, ikke kan udelukkes, at der senere vil vise sig differencer, som dog forventes at være af begrænset omfang.

Ministeren har tilkendegivet, at departementet betragter sagen med alvor og har pålagt Told- og Skattestyrelsen at få gjort endeligt op med problemet snarest.

Jeg har med tilfredshed noteret mig dette og jeg vil i forbindelse med den løbende revision fortsat følge udviklingen på området.

18. Af ministerens redegørelse til pkt. 151 fremgår, at der er igangsat et arbejde med henblik på at forbedre udsøgnings- og bødeberegningssystemet. Skatteministeriet stiler efter i løbet af 1998 at undersøge mulighederne for at forbedre systemet og hvad det i givet fald vil koste.

Jeg skal i denne forbindelse henvise til, at ministeren i redegørelsen til beretningen om bevillingskontrollen 1995, jf. side 132 i Endelig betænkning 1995, oplyste, at Told- og Skattestyrelsen indsamlede erfaringer og ønsker fra told- og skatteregionerne med henblik på forbedringer af systemet.

Det kan således konstateres, at arbejdet med at forbedre udsøgnings- og bødeberegningssystemet fortsat ikke er afsluttet på trods af, at det blev iværksat for 2 år siden.

Jeg finder dette utilfredsstillende og forventer at arbejdet snarest bliver afsluttet. Jeg vil fortsat følge udviklingen.

19. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 152, at der pr. 1. januar 1998 resterede ca. 1.100 ubehandlede AMBI-sager, der forventes afsluttet ca. 1. maj 1998.

I bevillingskontrolberetningen for 1996, side 153, var det oplyst, at der pr. 9. juli 1997 verserede 29.000 uafsluttede sager, samt at regeringen havde opstillet som mål at samtlige sager så vidt muligt skulle være afsluttet senest 1. januar 1998. Dette mål er således ikke fuldt ud opfyldt.

Jeg vil i bevillingskontrolberetningen for 1997 orientere statsrevisorerne om sagens videre forløb.

Justitsministerens redegørelse af 1. april 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 11

20. Ministerens redegørelse til pkt. 112 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

21. Ministerens supplerende oplysninger til pkt. 113 vil indgå i Rigsrevisionens igangværende undersøgelse af Kriminalforsorgens økonomistyring.

Forsvarsministerens redegørelse af 27. marts 1998 Ad beretningens kap. II. A

22. Ministerens redegørelse til pkt. 66 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Ad beretningens kap. IV.B, § 12

23. Ministerens redegørelse til punkterne 114 og 115 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

24. I ministerens redegørelse til pkt. 116 finder jeg det positivt, at ministeriet for finansåret 1998 har nedsat bevillingen på konto 12.22.01. Bidrag til NATO's militære driftsbudgetter mv. med 10 mill. kr. på baggrund af et forventet mindrebehov, og at man fremover vil være særlig opmærksom på, om man får sikker information om budgetmæssige ændringer på NATO-området så tidligt, at det kan indgå i ændringsforslaget til finansloven.

Ministeren omtaler videre, at anmærkningerne til Finanslovens §12. Forsvarsministeriet giver hjemmel til overførsel mellem hovedkonti inden for hovedområde 1. Fællesudgifter og hovedområde 2. Militært forsvar, som Rigsrevisionen også har oplyst i beretningen. Ministeren har ingen bemærkninger til modstriden mellem anvendelse af bevillingstypen reservationsbevilling og den generelle overførselsadgang mellem hovedkonti.

Jeg finder derfor anledning til at præcisere, at en reservationsbevilling ifølge Budgetvejledning 1996, pkt. 21.61. gives til et bestemt formål. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at det strider mod intentionerne i reformen af tillægsbevillingsloven, hvis der gives mulighed for generel overførselsadgang fra hovedkonti, der er opført som reservationsbevilling på finansloven.

Jeg har bedt Finansministeriet redegøre for de bevillingsretlige aspekter ved problemstillingen.

25. Til pkt. 117 har ministeren gentaget Forsvarsministeriets tidligere fremførte bemærkning om, at det underskrevne Letter of Offer and Acceptance (LOA) på 1.485 mill. kr. er at betragte som en ramme, hvor forsvaret kun bindes økonomisk efter stillingtagen i hvert enkelt tilfælde.

Rigsrevisionen finder fortsat ikke, at ministeriet har dokumenteret, at forsvaret – trods ordlyden i LOA – ikke er forpligtet ud over de 1.250 mill. kr. Jeg betragter det imidlertid som positivt, at Forsvarsministeriet er enig i, at en forpligtelse bør fremgå af aktstykket.

Til spørgsmålet om omkostningerne ved udnyttelse af den eksisterende kapacitet ved flyvevåbenets Hovedværksted Aalborg udtaler ministeren, at der ikke var tale om yderligere udgiftskrævende behov for personaleansættelser, og at det derfor var anført i aktstykket, at projektet ikke indebar personalemæssige konsekvenser, samt at forsvaret i øvrigt først efter implementeringen af edb-systemerne FLYDRIFT og DeMars vil være i stand til at beregne modifikationsomkostningerne efter totalomkostningsprincippet.

Jeg finder fortsat, at udnyttelsen af egen værkstedskapacitet i størrelsesordenen ca. 40 mill. kr. i direkte lønudgifter er en så væsentlig faktor, at den bør nævnes i et aktstykke, uanset om der er tale om eksisterende ledig kapacitet eller etablering af ny kapacitet.

Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret har påbegyndt udvikling af økonomistyringen, der bevirker, at der i fremtiden vil kunne gives oplysninger om totalomkostningerne ved egenproduktion i forbindelse med større projekter.

Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

Indenrigsministerens redegørelse af 23. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 13

26. Ministerens redegørelse til pkt. 118 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Boligministerens redegørelse af 19. februar 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 14

27. Ministerens redegørelse til pkt. 119, giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Socialministerens redegørelse af 23. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 15

28. Ministerens redegørelse til pkt. 120, giver mig ikke anledning til bemærkninger.

29. Ministerens redegørelse til pkt. 121, giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Sundhedsministerens redegørelse af 30. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 16

30. Af ministerens redegørelse til pkt. 122 fremgår det, at Sundhedsministeriet vil tage initiativ til at drøfte behovet for et mere ensartet tilsyn med medicintilskudsafregningen med Amtsrådsforeningen.

Jeg finder dette tilfredsstillende og forventer, at det vil indgå i ministeriets videre overvejelser, hvorvidt der bør stilles krav til apotekernes regnskabsaflæggelse og revision for at sikre det mere ensartede tilsyn.

31. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 123, at Veterinær- og Fødevaredirektoratet på grund af sammenlægningstidspunktet 1. juli 1997 ikke har kunnet afslutte arbejdet vedrørende udformningen af mål og resultatkrav for direktoratet så betids, at det kunne indgå i Finanslovsforslaget for 1998. I stedet blev virksomhedsoversigten udbygget med produktivitetsoplysninger for aktiviteter, som tidligere hørte under Levnedsmiddelstyrelsen.

Det fremgår også af redegørelsen, at det er hensigten, at arbejde videre med direktoratets mål-og resultatkrav og søge en mere direkte afspejling heraf i de kommende virksomhedsregnskaber.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der nu er taget initiativ til at tilvejebringe de manglende oplysninger i såvel virksomhedsoversigten som i virksomhedsregnskabet. Jeg vil følge dette arbejde.

Arbejdsministerens redegørelse af 25. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 17

32. Ministerens redegørelse til pkt. 124 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

33. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 125, at den nødvendige forenkling af kontostrukturen som følge af de lovgivningsmæssige ændringer på AMU-området i perioden 1994 til 1998 forventes afsluttet i 1999.

Jeg finder den planlagte forenkling af kontostrukturen og reduktionen i antallet af konti tilfredsstillende.

Af redegørelsen fremgår det endvidere, at 5 af de tilbageværende 11 konti er opført som reservationsbevillinger, samt at der til reservationsbevillingerne på AMU-området alene er knyttet to overførselsadgange på finansloven for 1998, og at antallet af overførselsadgange således er blevet kraftigt reduceret.

Jeg har noteret mig, at antallet af overførselsadgange er reduceret på finansloven for 1998. Af finansloven for 1998 fremgår det imidlertid, at de ovennævnte to overførselsadgange vedrører 4 konti med udgiftsbevillinger på i alt 1.176,4 mill. kr., hvilket svarer til ca. 64% af de samlede udgiftsbevillinger på AMU-området for 1998.

Arbejdsministeren har ikke taget stilling til spørgsmålet om reservationsbevilling forenet med adgang til overførsel.

Jeg finder fortsat, at kombinationen af reservationsbevilling og overførselsadgang principielt er modstridende. Jeg har derfor bedt finansministeren redegøre for de bevillingsretlige aspekter ved problemstillingen.

34. Ministerens redegørelse til pkt. 126 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Forskningsministerens redegørelse af 24. februar 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 21

35. Ministeren oplyser til pkt. 135, at ministeriet har udarbejdet nye retningslinjer for udbetaling af bevillinger til fonde, enkeltpersoner mv. i opfølgning på Finansministeriets rapport om forvaltning af tilskud og at de nye retningslinjer blev taget i brug ved indgangen til 1997.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

Undervisningsministerens redegørelser af 26. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 20

36. Undervisningsministeren har i sin redegørelse til pkt. 128 oplyst, at der er taget initiativ til løsning af problemerne, specielt ved en forhøjelse af satsen for de indirekte omkostninger og en udgiftsberegning af forbruget af ledelsesressourcer. Jeg går ud fra, at ministerens initiativ også vil sikre en korrekt fordeling af indtægter og direkte udgifter mellem den ordinære og den indtægtsdækkede virksomhed.

Jeg vil følge ministeriets omlægning af den indtægtsdækkede virksomhed.

37. Vedrørende beretningens pkt. 129 har jeg noteret mig, at ministeren har taget statsrevisorernes kritik af det utilstrækkelige tilsyn med Daghøjskolen Nøddeknækkeren til efterretning.

Redegørelsen giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

38. Ministerens redegørelse til pkt. 130 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

39. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 131, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bl.a. har oplyst, at det reelle tilgodehavende udgjorde ca. 6,8 mill. kr. Hertil skal jeg bemærke, at DTU fortsat ikke har redegjort for, hvilke beløb og hvilke debitorer denne saldo var sammensat af.

Jeg kan i øvrigt konstatere, at forventningen om, at universitetets resterende statuskonti kan afstemmes i foråret 1998 i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 1997, ikke er blevet indfriet.

På den baggrund kan jeg ikke dele ministerens opfattelse af, at DTU nu har fået etableret en betryggende regnskabsføring, og jeg vil fortsat følge ministeriets arbejde hermed.

40. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 132, at der fra ministeriet er udsendt retningslinjer til institutionerne om visse konteringsmæssige forhold vedrørende tilskudsmidler. Jeg har særligt hæftet mig ved, at det i retningslinjerne bl.a. er anført, at der ikke ved regnskabsårets afslutning må henstå overheadmidler fra afsluttede projekter på underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

41. Jeg har noteret mig ministerens oplysning til pkt. 133 om, at Undervisningsministeriets model for aflæggelse af virksomhedsregnskab er blevet videreudviklet for 1997, så minimumskravene i langt højere grad kan forventes at blive opfyldt.

Jeg vil fortsat følge ministeriets arbejde med at opstille en model, der opfylder de generelle krav til aflæggelse af virksomhedsregnskaber.

Ad beretningens kap. IV.B, § 21

42. Ministeren oplyser til pkt. 135, at der ved forvaltningen af tilskud fremover vil blive fastsat tidsfrister for indsendelse af regnskab mv. i tilsagnsbrevene. Ministeren oplyser videre, at ministeriet med virkning fra 1. december 1997 er udarbejdet »Generelle bestemmelser for bevillinger af Undervisningsministeriets tips-/lottomidler til alment kulturelle formål« og at disse bestemmelser, som også indeholder regnskabs- og revisionsbestemmelser, sendes ud med alle bevillingsbreve.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

Kulturministerens redegørelse af 1. april 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 21

43. Ministerens redegørelse til pkt. 134 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

44. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 135, at man som led i en generel opstramning af Kulturministeriets tilskudsforvaltning nu har indført som almindelig praksis, at der fastsættes en specifik tidsfrist for indsendelse af reviderede regnskaber for projekter, som tildeles statsstøtte.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

Det fremgår yderligere af ministerens redegørelse, at ministeriet kan tilslutte sig, at løbende regnskabsaflæggelse er væsentlig, men at regnskaberne i det foreliggende tilfælde også dækkede andre af Mindship Fondens aktiviteter end den af ministeriet støttede. Ministeriet vurderede derfor, at det var nok så væsentligt, at man løbende sikrede sig, at det støttede projekt skred tilfredsstillende frem og koblede derfor sine udbetalinger dertil. Ministeriet koncentrerede således sit tilsyn om Fondens muligheder for at gennemføre det støttede projekt.

Kulturministeriet er dog enig i, at det kunne have været hensigtsmæssigt, om ministeriet i juni 1996 havde anmodet om halvårsregnskab og revideret budget for 1996.

Forholdet giver mig herefter ikke anledning til bemærkninger.

Miljø- og energiministerens redegørelse af 25. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 23

45. Med hensyn til ministerens redegørelse til pkt. 105 henviser jeg til mine bemærkninger til Udviklingsministerens redegørelse til pkt. 105.

46. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 137 vedrørende tilsyn og kontrol med grundlaget for teltholdernes lejeafgifter anført, at kontrollen gennem adskillige år har været den bedst opnåelige under hensyn til, at der for visse typer af forretninger på Dyrehavsbakken ikke kan foretages revision af omsætningen.

Jeg er enig i, at det er vanskeligt at kontrollere omsætningen for forretninger, hvor publikum henvender sig direkte for at deltage i forskellige former for spil, og hvor betaling sker uden udlevering af kvittering, billet eller indsalg i kasseapparat.

Jeg finder ikke anledning til at foretage videre, da kontrollen nu er forbedret.

Ministeren bemærker, at det er ukorrekt, når det i beretningen anføres, at skadesløsbrevene ikke er tinglyst med pant i fast ejendom. Dette er jeg enig i.

Jeg kan oplyse, at skadesløsbrevene er tinglyst med pant i bygninger på lejet grund og skal respektere samtlige de pr. 1. oktober 1996 tinglyste pantehæftelser. Dette bevirker, at der er tilfælde, hvor foranstående hæftelser er af en sådan størrelse, at et tilgodehavende reelt ikke er sikret.

Med hensyn til spørgsmålet om opnåelse af markedslejen har ministeren oplyst, at Skov- og Naturstyrelsen vil tilvejebringe et bredere grundlag for vurdering af markedslejen til brug for de forhandlinger, der skal finde sted forud for den 1. oktober 2001. Ministeren beskriver ikke, hvori dette bredere grundlag består, men agter dog at overveje udbud af tidsbegrænsede lejemål omfattende især flytbare køreforretninger.

Jeg finder, at ministeriet ved indgåelse af kontrakter med et 15 års varsel og genforhandling af afgifter hvert 5. år har bragt sig i en situation, hvor lejen reelt vanskeligt kan tilpasses markedssituationen, da der skal være enighed mellem parterne. Jeg finder derfor stadig, at ministeriet burde se nærmere på muligheden for en ændring af varigheden af kontrakterne, alt efter forretningernes karakter, og vurdere om udbud er realistisk. Dette kunne eventuelt ske ved et samarbejde med andre forlystelsesparker.

Jeg vil fortsat følge Miljø- og Energiministeriets overvejelser vedrørende udlejning på Dyrehavsbakken og vilkårene herfor.

47. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 138 anført, at Skov- og Naturstyrelsen har besluttet, at medlemstallet er for simpelt et grundlag for beregning af tilskuddet til Danmarks Jægerforbund. Tilskuddet vil således med virkning fra 1998 bero på en årlig vurdering af medlemstallet, forbundets økonomiske resultat, samt bladets økonomi, omfang og udgivelseshyppighed.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

48. Ministerens redegørelse til pkt. 139 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Fødevareministerens redegørelse af 20. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 24

49. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 140, at Strukturdirektoratet dels har foretaget afstemning til områderegnskabets saldi af samtlige indberetninger i 1997 til Told•Skat af udbetalte tilskud og dels har igangsat udarbejdelse af procedurer for indberetning og afstemning, som vil være gældende fra og med 1998.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

50. Ministerens redegørelse til pkt. 141 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Erhvervsministerens redegørelse af 25. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 26

51. Jeg har noteret mig ministerens oplysning til pkt. 142 om, at Rådet for Teknologisk Service har formuleret en ny strategi, som fokuserer på formulering af målbare succeskriterier, der kan dokumentere effekten af den teknologiske service og dermed også nytten af det statslige basistilskud.

52. Ministerens redegørelse til pkt. 143 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

53. Jeg finder det tilfredsstillende, at det ifølge ministerens redegørelse til pkt. 144 er præciseret over for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, at ministeriet straks skal orienteres med oplysning om udsigten til en snarlig genopretning, såfremt den samlede udnyttelsesgrad af låneordningerne falder til under 80%.

Trafikministerens redegørelse af 26. marts 1998

Ad beretningens kap. IV.B, § 28

54. Ministeren tilslutter sig Rigsrevisionens vurdering under pkt. 146 af, at der i 1996 på enkelte punkter var usikkerhed i DSB's eksterne økonomirapportering, selv om indførelsen af nyt internt økonomisystem i DSB i 1996 har medført en forbedring af kvaliteten i DSB's regnskabsaflæggelse. Trafikministeren oplyser, at der efterfølgende ved DSB er blevet strammet op på procedurerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Ministeren forventer derfor, at lignede fejl kan undgås fremover.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

Nr. 5 1996

FINANSMINISTERIET
Den 18. august 1997

I forlængelse af Statsrevisorernes beretning om Finansministeriets administration mv. af lov om en satsreguleringsprocent fremsendes hermed en redegørelse for de af Finansministeriet gennemførte initiativer.

FINANSMINISTERIET
Den 11. august 1997

Redegørelse til Statsrevisorerne, jf. beretning om Finansministeriets administration mv. af lov om en satsreguleringsprocent

Finansministeriet har, som beskrevet i beretningen, i væsentligt omfang strammet op på procedurer og arbejdsgange. Der er blandt andet blevet nedsat en intern beregnergruppe, som har til opgave at gennemgå beregninger af f.eks. satsreguleringsprocenten, PL-opregning, reguleringsprocenten mv.

Beregnergruppen er sammensat af et bredt udsnit af medarbejdere fra Finansministeriets departement, således at alle relevante fagkontorer har en eller flere repræsentanter i beregnergruppen. Beregnergruppen udgør et ekstra led i den almindelige sagsgang – jf. nedenfor – og udgør således en supplerende kvalitetskontrol af beregninger med væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Endvidere er sagsgangen strammet op, så sager, hvor Finansministeriet står for væsentlige selvstændige beslutninger og sager af principiel karakter, altid skal gå gennem en afdelingschef. Herudover er det blevet præciseret, at sager med væsentlige bevillingsmæssige aspekter skal forelægges budgetchefen.

Med henblik på at sikre konsistens og kvalitet i sagsbehandlingen udsendes nu til alle medarbejdere en vejledning i behandling af bevillingssager m.v. Denne skal supplere de »kampagnevejledninger«, der hidtil er blevet udarbejdet i forbindelse med behandlingen af FFL, ÆF m.v. Derudover er det overfor kontorerne blevet henstillet, at relevant dokumentation af arbejdsprocesser skal sikres af hensyn til senere opgaveløsning. Disse tiltag må vurderes at kunne bidrage til en bedre kvalitetssikring og kontinuitet i et hus med stor personalegennemstrømning.

Kontorerne er de bærende enheder i Finansministeriet, og det er derfor af stor betydning, at der sker en grundig kvalitetskontrol i de enkelte kontorer, før sagerne lægges videre op i huset. Pr. 1. august d.å. er der foretaget justeringer af departementets struktur, som bl.a. har til formål at reducere kontorernes gennemsnitlige størrelse med henblik at sikre den bedst mulige kvalitetskontrol.

Statsrevisorerne har i tilknytning til Rigsrevisionens undersøgelse bemærket, at finansministeren burde udstede en bekendtgørelse om beregningen af satsreguleringsprocenten. I forlængelse heraf har Finansministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 556 af 27. juni 1997 om beregningen af satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten, der nærmere redegør for grundlaget for beregningen heraf. Bekendtgørelsen har forinden været forelagt Rigsrevisionen til bemærkninger. Der har endvidere været løbende kontakt med DA med henblik på at sikre, at bekendtgørelsen i sit indhold er samstemmende med DA's beregning af den årslønsstigning, som indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten.

Nr. 5 1996
RIGSREVISIONEN
Den 9. september 1997

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 5/1996 om Finansministeriets administration mv. af lov om en satsreguleringsprocent

Finansministerens redegørelse af 18. august 1997

1. Det fremgår af ministerredegørelsen, at Finansministeriet, som beskrevet i beretningen, har strammet op på procedurer og arbejdsgange. Det fremgår videre, at der til alle medarbejdere i ministeriet ville blive udstedt en vejledning i behandling af bevillingssager mv., og at det er henstillet til kontorerne, at relevant dokumentation af arbejdsprocesser skal sikres af hensyn til senere opgaveløsning.

Finansministeriet har endvidere oplyst, at der pr. 1. august 1997 er foretaget en justering af departementets struktur for at sikre den bedst mulige kvalitetskontrol.

Jeg finder, at dette tiltag yderligere kan bidrage til en sikker administration i Finansministeriet.

2. Finansministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 556 af 27. juni 1997 om beregningen af satsreguleringsprocenten mv., hvor der redegøres for grundlaget for beregningen heraf. Finansministeriet har samtidig sikret, at bekendtgørelsen i sit indhold er samstemmende med Dansk Arbejdsgiverforenings beregning af den årslønstigning, som indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten.

3. Jeg finder dette initiativ tilfredsstillende, idet det svarer til Rigsrevisionens bemærkninger i beretningen. Statsrevisorerne havde i tilknytning hertil bemærket, at de af hensyn til retssikkerheden og satsernes betydelige statsfinansielle konsekvenser forventede, at finansministeren på dette og på tilsvarende områder fastlagde beregningsgrundlaget i en bekendtgørelse, så Folketinget og offentligheden til enhver tid fik de fornødne oplysninger om beregningerne.

Finansministeren har hurtigt efterkommet Rigsrevisionens og statsrevisorernes bemærkninger vedrørende den konkrete sag, og jeg finder, at bekendtgørelsen opfylder de kriterier, som statsrevisorerne har skitseret.

Nr. 14 1996

SKATTEMINISTERIET
Den 20. marts 1998

Vedr. beretning nr 14/96 om arbejdsgiverkontrollen

Statsrevisoratet har den 18. december 1997 bedt om en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om arbejdsgiverkontrollen giver anledning til.

Der vedlægges et notat af 12. marts 1998, som redegør for initiativerne i forbindelse med iværksættelse af en ny kontrolstrategi pr. 1. januar 1998. Det provenumæssige hensyn er fortsat centralt; men med den nye strategi lægges der nu i lige så høj grad vægt på det præventive og retssikkerhedsmæssige hensyn.

Gennemførelse af kontrolstrategien vedrørende arbejdsgiverkontrollen vil løbende blive evalueret.

/ Jannie Hilsbo

SKATTEMINISTERIET
Told- og Skattestyrelsen
Den 12. marts 1998

Statsrevisoratet har den 18. december 1997 skrevet til skatteministeren om en redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

I beretningen belyses udviklingen af den udgående arbejdsgiverkontrol fra 1990, hvor opgaven med den udgående arbejdsgiverkontrol blev overført fra kommunerne til staten, og indtil 1996.

De af Folketinget valgte Statsrevisorer har ved beretningens udgivelse bemærket:

»Statsrevisorerne skal henvise til Rigsrevisors konklusioner i beretningens resumé og skal særligt påtale, at styrelsen ikke har fastlagt en overord net styring til sikring af en effektiv arbejdsgiverkontrol, og at planlægningen af kontrolarbejdet hidtil for snævert har været rettet mod provenumæssige hensyn og ikke mod præventive og retssikkerhedsmæssige hensyn.«

Rigsrevisionens undersøgelsesresultater med vore bemærkninger kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

Registreringer

Det anføres, at det ikke i de eksisterende registreringssystemer REKS og VK er muligt at opgøre ressourceforbrug og kontrolomfang. Rigsrevisionen finder, at resultat- og ressourcemålingssystemet bør tilpasses således, at der sker opgørelse af ressourceforbrug til kontrol på arbejdsgiverkontrolområdet. Endvidere anføres det, at styrelsens første opgørelser for omfanget af arbejdsgiverkontrollen i 1995 og 1996 afveg væsentligt fra det faktiske omfang.

Fra 1. januar 1998 er der iværksat en ny kontrolstrategi og kvalitetsstandarder for kontrolarbejdet. Det medfører bl.a., at der vil ske en opgørelse af ressourceforbrug fordelt på de enkelte områder (moms, A-skat, skat og lønsumsafgift). For integreret kontrol, f.eks. hvor arbejdsgiverkontrol gennemføres samtidig med kontrol af andre skatter og afgifter, vil medgået tidsforbrug til arbejdsgiverkontrol i sagens natur dog blive baseret på et skøn.

Kvalitetsstandarderne betyder også, der er fastlagt standarder for registreringer for kontrolomfanget.

Med hensyn til forskellen i de oplyste data skyldes dette i et vist omfang, at det ikke var konkretiseret, hvilke taloplysninger Rigsrevisionen ønskede. Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med kontraktsforhandlingerne for både 1997 og 1998 over for told- og skatteregionerne påpeget vigtigheden af datadiciplin og kvalitetskontrol ved indrapportering af kontrolresultater.

Manglende datagrundlag til overvågning

Det anføres, at sammenfattende er det Rigsrevisionens opfattelse, at styrelsen manglede et tilstrækkeligt datagrundlag for en overvågning og central vurdering af de enkelte regioners og den samlede indsats på området, herunder en vurdering af, om regionernes vægtning på de forskellige kontrolområder var tilfredsstillende. Dette har efter Rigsrevisionens opfattelse svækket styrelsens mulighed for en overordnet styring af kontrolindsatsen på området.

Styrelsen har overfor Rigsrevisionen tilkendegivet, at vi i efteråret 1996 udarbejdede analyser baseret på kontrolomfanget for 1994-1996 og på grundlag af – et efter vor opfattelse – tilstrækkeligt datagrundlag, der gjorde os i stand til vurdere den hidtidige indsats og træffe beslutning om nødvendige justeringer af såvel den samlede og de enkelte regioners indsats på området med den udgående arbejdsgiverkontrol. Der er på den baggrund gennemført en konkret målfastsættelse for den udgående arbejdsgiverkontrol for 1997, ligesom denne er gentaget for 1998.

Manglende strategi, uensartet indsats

Rigsrevisionen bemærker, at der ikke var fastlagt en overordnet strategi for området, at der hidtil for snævert har været lagt vægt på provenumæssige hensyn på bekostning af præventive og retssikkerhedsmæssige hensyn, og at regionerners kontrolindsats og produktivitet har været uensartet. I Told•Skats nye flerårsaftale med Finansministeriet for perioden 1998-2001 er de provenumæssige resultater af kontrolindsatsen fortsat et centralt resultatmål. De overordnede krav i rammeaftalen er udmøntet i en resultatkontrakt mellem Told•Skat og Skatteministeriets Departement. Med henblik på en yderligere styrkelse af bredden og synligheden af kontrolindsatsen er provenumålsætningen suppleret med andre resultatkrav, således at kravene synliggør og udbygger de præventive og retssikkerhedsmæssige aspekter af kontrolindsatsen i overensstemmelse med Told•Skats nye kontrolstrategi. De nye resultatkrav er bl.a. antal kontroller og momsomsætning i de kontrollerede virksomheder.

Styrelsen har i kontraktsforhandlingerne med regionerne om kontrolindsatsen for 1998 tilstræbt, at der er den størst mulige ensartethed mellem regionernes kontrolplaner på arbejdsgiverkontrolområdet i forhold til antal indeholdelsespligtige ved regionerne.

Forskelle i produktivitet ved de enkelte regioner

Rigsrevisionen har fundet, at der er en stor variation i regionernes produktivitet, som ikke har kunnet begrundes i eksempelvis virksomhedernes størrelse eller kontrollens dybde. Det kan indicere, at ressourcerne ikke anvendes optimalt i alle regioner.

Rigsrevisionen har noteret sig, at det nye kvalitetskoncept for kontrolarbejdet fra 1998 vil omfatte alle regioner. Kvalitetsstandarder vil sammen med måling af ressourceforbrug kunne bidrage til en mere ensartet produktivitet.

Informationsudveksling med kommunerne

Det fremhæves, at der bør være en forretningsgang som sikrer at kontroloplysninger fra regionerne til kommunerne, som konstateres i den udgående arbejdsgi verkontrol, indgår i ligningen af skatteyderne, og at Told•Skat bør føre tilsyn med at de kommunale skatteforvaltninger anvender disse oplysninger.

Told•Skat vil sammen med kommunerne drøfte en forretningsgang som sikrer, at de kontroloplysninger, som Told•Skat videregiver til de kommunale skattemyndigheder, indgår i ligningen af skatteyderne.

Mest taler for, at der i første omgang søges etableret en tilbagerapporteringsprocedure, således at kommunerne giver tilbagemelding til regionerne om, hvad de modtagne kontroloplysninger har givet anledning til.

Kommunerne har rejst spørgsmål om videresendelse af kontroloplysninger, der falder under kommunernes administrativt fastsatte bagatelgrænser. I den forbindelse har styrelsen givet udtryk for, at kontroloplysningerne altid bør sendes til kommunerne blandt andet for at sikre at lønmodtagere i samme virksomhed behandles ensartet, uanset at de ikke lignes i samme kommune. Det har Rigsrevisionen erklæret sig enig i.

Nr. 14 1996
RIGSREVISIONEN
Den 20. april 1998

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 14/96 om Told•Skats arbejdsgiverkontrol

Skatteministeriets redegørelse af 20. marts 1998

1. Jeg har noteret mig, at skatteministeren i redegørelsen har henvist til den nye kontrolstrategi, der blev iværksat fra 1. januar 1998, samt oplyst at kontrolstrategien vedrørende arbejdsgiverkontrollen løbende vil blive evalueret. Initiativerne på kontrolområdet er dog endnu ikke tilstrækkeligt konkrete til, at jeg kan vurdere, hvordan arbejdsgiverkontrollen indgår i den overordnede kontrolstrategi.

Jeg vil derfor fortsat følge spørgsmålet.

2. Det er anført i ministerens redegørelse, at Rigsrevisionen i beretningen udtrykte kritik af kvaliteten af Told- og Skattestyrelsens første opgørelser over omfanget af arbejdsgiverkontrollen. Jeg skal bemærke, at Rigsrevisionen modtog opgørelser over kontrolomfanget fra styrelsen i henholdsvis december 1996 og maj 1997, som begge afveg fra oplysninger i styrelsens Resultatkravsystem (REKS).

Jeg skal i denne anledning præcisere, at kritikken i beretningens pkt. 39-43 ikke rettede sig mod de modtagne opgørelser, men derimod mod kvaliteten af oplysningerne i REKS-systemet.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen over for told- og skatteregionerne har påpeget vigtigheden af datadisciplin og kvalitetskontrol ved indrapportering af kontrolresultater.

3. Det fremgår af redegørelsen om datagrundlagets anvendelighed til udmelding af måltal for regionernes arbejdsgiverkontroller, jf. beretningens pkt. 41, at styrelsen fandt oplysningerne for 1994-1996 tilstrækkelige til at vurdere den hidtidige indsats samt træffe beslutning om nødvendige justeringer af såvel den samlede som de enkelte regioners indsats på området. Det er fortsat Rigsrevisionens opfattelse, at den fra 1997 påbegyndte udmelding af måltal blev foretaget på grundlag af overvurderede tal for kontrollens omfang.

Jeg finder det dog tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen fra 1997 har indført måltal for omfanget af de enkelte regioners arbejdsgiverkontrol. Dette indebærer efter min opfattelse, sammen med resultatkrav for momsomsætning i de kontrollerede virksomheder, at der er taget skridt i retning af en kontrolstrategi, der inddrager bredere hensyn end provenuet i tilrettelæggelsen af kontrolarbejdet.

4. Jeg finder, at indførslen af kvalitetsstandarder for kontrolarbejdet og forbedrede ressourcemålinger skaber et bedre grundlag for at sammenligne regionernes produktivitet. Det er endvidere oplyst, at der for 1998 er tilstræbt den størst mulige ensartethed mellem regionernes kontrolplaner på arbejdsgiverkontrolområdet i forhold til antal indeholdelsespligtige arbejdsgivere ved regionerne. Dette finder jeg tilfredsstillende.

5. Det fremgår af redegørelsen, at Told- og Skattestyrelsen og kommunerne vil drøfte etableringen af en forretningsgang, som sikrer, at kontroloplysninger fra Told•Skat indgår i ligningen, herunder en tilbagemeldingsprocedure fra kommunerne om anvendelsen af de fremsendte kontroloplysninger. Dette finder jeg tilfredsstillende.

Jeg vil orientere statsrevisorerne om resultatet af drøftelserne med kommunerne.

Nr. 4 1996

FORSVARSMINISTERIET
Den 14. august 1997

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 18. april 1997 samt § 18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber redegøres i det følgende for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 4 1996 om hjemmeværnets økonomistyring giver anledning til.

Hjemmeværnets organisation

Det anføres i beretningen, at den organisatoriske tilrettelæggelse på center-, regions- og distriktsniveau er meget kompleks og omfattende. Rigsrevisionen finder, at en forenklet organisationsstruktur bør undersøges med henblik på at opnå ressourcebesparelser.

Hjemmeværnet tilstræber med baggrund i de operative opgaver at være tilstede i hele landet. Hjemmeværnets servicering af medlemmerne, inden for områderne uddannelsesstøtte, iklædning og udrustning samt øvrig materielstøtte, forudsætter en vis nærhed for medlemmerne i overensstemmelse med hjemegnsprincippet, som er fastsat i lov om hjemmeværnet, §1, stk. 2. Hertil kommer hjemmeværnets relationer til totalforsvaret.

Hjemmeværnets struktur har i øvrigt undergået væsentlige forandringer som følge af Perspektivplanen fra 1986, ressourceundersøgelsen fra 1991 og senest indførelsen af en ny forsyningsstruktur i indeværende år. Strukturelle forandringer vil endvidere kunne blive et af resultaterne af arbejdet med hjemmeværnets udviklingsskitse 2000-2011. Udviklingsskitsen indgår i hjemmeværnets overordnede planlægning, der skal sikre en sammenhæng mellem fastlagte mål og rammer. Udviklingsskitsen dækker en planperiode på 12 år og ajourføres hvert andet år.

Hjemmeværnet, herunder bl.a. strukturelle og organisatoriske forhold vil blive behandlet i Forsvarskommissionen af 1997, som skal overveje hvilke ændringer af forsvarets formål, opgaver og organisation, der måtte være nødvendige i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling.

Hjemmeværnet planlægger at påbegynde et analysearbejde af hjemmeværnets struktur, der vil tage udgangspunkt i beretning om hjemmeværnets økonomistyring og hjemmeværnets udviklingsskitse.

Der er således sket og vil fortsat blive tilstræbt strukturelle tilpasninger i hjemmeværnet i nøje overensstemmelse med hjemmeværnets fremtidige opgaver og en driftsøkonomisk optimal løsning heraf.

Hjemmeværnets økonomi

Rigsrevisionen konstaterer, at der siden 1985 har været en stigning i de gennemsnitlige omkostninger pr. medlem. Endvidere har Rigsrevisionen bemærket, at udviklingen i omkostninger pr. medlem ikke er oplyst på virksomhedsoversigten på finanslovforslaget.

Baggrunden for at omkostninger pr. medlem ikke har været oplyst på virksomhedsoversigten har været, at det på grund af meget forskelligartede funktionsvilkår for hjemmeværnets myndigheder og enheder i form af faciliteter, aktivitetsniveau samt geografiske afstande ikke er vurderet hensigtsmæssigt at angive udgift pr. medlem som grundlag for den økonomiske planlægning.

Hjemmeværnets faste omkostninger udgør ca. 55% af de samlede omkostninger. Medmindre antallet af medlemmer falder meget drastisk, er hjemmeværnets faste omkostninger kun lidt påvirkelige. Omkostningerne er bestemt af hjemmeværnets formål og opgaver, som de er fastlagt i lov om hjemmeværnet, herunder at hjemmeværnet skal kunne modtage, udruste og uddanne alle egnede personer, som søger medlemskab. Dette indebærer, at strukturen også tilfredsstillende skal kunne rumme et stigende medlemstal, hvilket givetvis vil medføre et fald i enhedsomkostninger. Endvidere har den teknologiske udvikling inden for forsvarsmaterielområdet medført stigende materieludgifter for hjemmeværnet, idet det enkelte hjemmeværnsmedlem skal være tidssvarende udrustet med henblik på at sikre de pålagte opgavers løsning bedst muligt. Dertil kommer, at medlemsnedgangen er jævnt fordelt over hele landet, hvilket har vanskeliggjort nedlæggelse af enheder.

En budgetanalyse af hjemmeværnet planlægges ikke iværksat på nuværende tidspunkt, bl.a. på grund af det arbejde, som pågår med at udvikle et nyt koncept for økonomistyringen under Forsvarsministeriets område.

Forsvarsministeriet planlægger at anskaffe et nyt koncernfælles virksomhedsstyringssystem. Virksomhedsstyringssystemet skal med udgangspunkt i en ændret økonomistyrings- og virksomhedsstyringsmodel bl.a. integrere økonomi-, personel- og materielstyringen og forventes implementeret faseopdelt. En hjørnesten i udviklingen af økonomi- og resultatstyringen inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde er indførelse af totalomkostningsprincippet. Som konsekvens heraf vil indholdet i det hidtil anvendte omkostningsbegreb udvides væsentligt, således at forsvarets ressourceanvendelse fordelt på hoved- og delformål vil blive omkostningsbaseret indeholdende en kobling til anvendelsen af indtægts- og udgiftsbevillingerne for de respektive år. Som led i implementeringen af totalomkostningsprincippet videreudvikles parallelt hermed nøgletalsstrukturen, hvis hovedbestanddele vil blive indarbejdet i forsvarets fremtidige økonomi- og resultatstyring. Nøgletalsstrukturen vil efter fuld implementering indeholde oplysninger vedrørende produktivitet, målopfyldelse, effektivitet og behovs- og kapacitetsdækning og vil basere sig på både kvantitative såvel som kvalitative målinger og opgørelser. Det nye koncept er planlagt implementeret i faser fra år 2000.

Forsvarsministeriets koncernfælles virksomhedsstyringssystem er i øjeblikket i udbudsfasen, og det forventes, at indgåelse af kontrakt kan ske inden udgangen af 1997.

Hjemmeværnets fremtidige mål- og rammestyring, herunder resultatstyring, vil basere sig på udviklingen og implementering af det koncernfælles virksomhedsstyringssystem. I forbindelse med det forberedende arbejde til indførelse af det koncernfælles virksomhedsstyringssystem arbejdes der på en revideret virksomhedsoversigt. Arbejdet vil bl.a. tage udgangspunkt i beretningen.

Hjemmeværnets økonomistyring

Rigsrevisionen konstaterer, at hjemmeværnet ikke fuldt ud har implementeret mål- og rammestyringsprincippet.

Implementeringen af mål- og rammestyringsprincippet i hjemmeværnet indledtes i 1993. Hjemmeværnskommandoen har valgt ikke at forcere en implementering af mål- og rammestyringsprincippet, idet de fornødne styringsværktøjer først skal tilvejebringes. Dette vil ske gennem indførelsen af det koncernfælles virksomhedsstyringssystem.

I fortsættelse af allerede gennemførte delegeringer vil Hjemmeværnskommandoen fra finansåret 1998 delegere områderne ammunition og rådighedsvederlag, hvortil udgifterne udgør ca. 80 mio. kr. Den delegerede administration af udgifter stiger derved fra 26% til 39%. Mulighederne for yderligere delegering overvejes. Det er sideløbende hermed hensigten at minimere administrationen mest muligt, ikke mindst på de laveste organisatoriske niveauer.

Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at der på lokalt niveau er behov for et nyt økonomisystem. Som anført i beretningen har hjemmeværnet stillet krav om, at det koncernfælles virksomhedsstyringssystem skal indeholde mulighed for registrering af aktivitetsoplysninger til brug for budgetplanlægning og dannelse af produktionstal, så produktivitets- og effektivitetsnøgletal kan indgå i forbindelse med økonomistyringen på lokalt niveau.

Som anført i beretningen er det med det nuværende økonomisystem kun i begrænset omfang muligt at udarbejde sammenlignelige produktivitetsanalyser. Det er tillige Rigsrevisionens vurdering, at oplysningerne i virksomhedsoversigten i højere grad burde afspejle ressourceanvendelsen i forbindelse med hjemmeværnets opgaveløsning, herunder hovedformålet med at opretholde et beredskab.

En omkostningsfordeling af løn- og rådighedsvederlag kræver som anført i beretningen, at regioners udgifter til centerfunktioner samt Hjemmeværnsskolens og Hjemmeværnskommandoens udgifter kan fordeles på underliggende myndigheder. Det er opfattelsen, at den nævnte fordeling bedst kan ske gennem en skønnet fordelingsnøgle. For så vidt angår udgifter til Hjemmeværnsskolen vil disse kunne fordeles gennem intern afregning mellem Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsskolen og øvrige myndigheder. Administrationen på alle niveauer ved indførelse af intern afregning vurderes imidlertid at være meget omfattende. Dette skal ses i lyset af hjemmeværnets nuværende organisation med mange små myndigheder.

Det er Forsvarsministeriets vurdering, at en yderligere omkostningsfordeling samt udarbejdelse af produktivitetsanalyser af ressourcemæssige årsager bør afvente det koncernfælles virksomhedsstyringssystem, hvor de i beretningen fremsatte bemærkninger indgår i Hjemmeværnskommandoens krav til systemet. I forbindelse hermed vil der ske en løbende videreudvikling og tilpasning af hjemmeværnets resultatkravsdel i virksomhedsoversigten.

Endvidere har Rigsrevisionen konstateret, at hjemmeværnet ikke foretager systematiske registreringer af kvaliteten af de enkelte myndigheders opgaveløsning.

Forsvarsministeriet er enig i, at der ved udarbejdelsen af det nye økonomistyringskoncept skal introduceres systemer, der omfatter registreringer af de enkelte myndigheders opgaveløsning set i forhold til de anvendte ressourcer. Det er allerede afspejlet i hjemmeværnets krav til såvel det nye koncernfælles virksomhedsstyringssystem som til en fremtidig struktur i hjemmeværnet.

Endelig har Rigsrevisionen konstateret, at materieludgifter udgør en væsentlig del af hjemmeværnets samlede ressourceanvendelse, og at udgifterne bør kunne fordeles på underliggende myndigheder.

Hjemmeværnskommandoen har overvejet mulighederne for en fordeling af materieludgifter på slutbrugere. Det er opfattelsen, at de nuværende materiel- og økonomisystemer med en fordeling af materieludgifterne på slutbrugere vil påføre hjemmeværnets myndigheder en stor administrativ byrde. Hjemmeværnskommandoen har som nævnt besluttet, at administrationen af ammunitionsudgifterne delegeres fra finansåret 1998. Med baggrund i erfaringerne herfra vil Hjemmeværnskommandoen vurdere, hvorvidt der ved anvendelse af de nuværende styringsværktøjer er yderligere muligheder for delegering.

For så vidt angår personelforvaltningen finder statsrevisorerne, at det må være muligt for hjemmeværnet at opstille styrkelister baseret på præcise oplysninger om, hvortil medlemmerne er mobiliseringspligtige.

En opstilling af styrkelister med præcise mobiliseringsoplysninger fordrer adgang til relevante og opdaterede grunddata. De nuværende mobiliseringsdata har hidtil i rimeligt omfang levet op til hjemmeværnets egne krav. Med baggrund i beretning fra en intern Hjemmeværnskommandoundersøgelse er det vurderingen, at en sammenkøring af Indenrigsministeriets værnepligtsregister, hjemmeværnets personaleadministrative system og personelmobiliseringskontorernes EDB-registre, vil kunne give et bedre billede af, hvortil medlemmerne er mobiliseringspligtige.

Der tages snarest kontakt til Indenrigsministeriet med henblik på at undersøge mulighederne for en sammenkøring af registre og de ressourcemæssige konsekvenser heraf. Såfremt en sådan sammenkøring er mulig, vil nødvendige aftaler blive forelagt Registertilsynet. Det forventes således, at den første sammenkøring vil kunne finde sted inden udgangen af 1997.

Endvidere vil mulighederne for at registere uddannelsesniveau og sammensætning ved de enkelte enheder i hjemmeværnets personaleadministrative system blive undersøgt.

Sammenfattende er det Rigsrevisionens opfattelse, at hjemmeværnet i perioden 1991-1996 har gennemført en forsvarlig bevillingsstyring, men ikke i tilstrækkeligt omfang har opfyldt kravene til en moderne økonomistyring med hensyn til at anvende produktivitets- og effektivitetsmålinger. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er en betydelig vilje til at forbedre økonomistyringen, så der tages højde for de svagheder, Rigsrevisionens undersøgelse har peget på.

Statsrevisorerne forventer, at hjemmeværnet fortsætter bestræbelserne på at forbedre økonomistyringen, så det bliver muligt at vurdere de opnåede resultater i forhold til målsætninger og ressourceforbrug.

Som det anføres af Rigsrevisionen flere steder i beretningen, er der de senere år sket konkrete forbedringer, og der er nu i forbindelse med kravsspecifikationer til Forsvarsministeriets koncernfælles virksomhedsstyringssystem i stort omfang taget højde for de i beretningen fremførte kritikpunkter. Hjemmeværnskommandoen vil som forventet af statsrevisorerne, fortsætte bestræbelserne på at forbedre økonomistyringen, så det bliver muligt at vurdere de opnåede resultater i forhold til målsætninger og ressourceforbrug.

Ressourceundersøgelsen fra 1991

Rigsrevisionen finder det mindre tilfredsstillende, at der ikke er foretaget analyser af rationaliseringsgevinsterne mv. i forbindelse med implementeringen af strukturændringer og rationaliseringstiltag.

Det er opfattelsen, at strukturforandringerne afledt af ressourceundersøgelsen fra 1991 er gennemført.

Forsvarsministeriet vil i forbindelse med kommende rationaliseringer i hjemmeværnet tilsikre en nærmere belysning af de forventede gevinster. Hjemmeværnskommandoen agter således ultimo 1998 at gennemføre en evaluering som følge af tilpasninger i hjemmeværnets forsyningsstruktur, der iværksættes pr. 1. oktober 1997. Hertil kommer, at det kommende virksomhedsstyringssystem vil gøre det lettere at dokumentere opnåede rationaliseringer.

Redegørelsen, der tilsendes i 25 eksemplarer og på diskette, er samtidig sendt til rigsrevisor.

Søren Kock

Nr. 4 1996
RIGSREVISIONEN
Den 2. september 1997

Forsvarsministerens redegørelse af 14. august 1997

1. Forsvarsministeren oplyser i sin redegørelse, at Hjemmeværnets strukturelle og organisatoriske forhold vil blive behandlet i Forsvarskommissionen af 1997, og at man i øvrigt planlægger at påbegynde en analyse af Hjemmeværnets struktur, der vil tage udgangspunkt i statsrevisorernes beretning og Hjemmeværnets udviklingsskitse.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

2. Ministeren kan i det væsentlige tilslutte sig beretningens bemærkninger om kravene til en moderne økonomistyring og oplyser, at bemærkningerne indgår i Hjemmeværnskommandoens krav til Forsvarsministeriets nye koncernfælles virksomhedsstyringssystem, som forventes implementeret fra år 2000.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

3. Jeg finder det ligeledes positivt, at Hjemmeværnet i perioden indtil, det nye virksomhedsstyringssystem kan tages i brug, vil fortsætte bestræbelserne på at forbedre økonomistyringen og herunder bl.a. tilvejebringe et bedre grundlag for sammenlignende produktivitetsanalyser. Det oplyses videre, at der løbende vil ske en tilpasning og videreudvikling af virksomhedsoversigten på baggrund heraf.

4. Det fremgår af ministerens redegørelse, at man snarest vil undersøge mulighederne for at opstille præcise styrkelister gennem en samkøring af Hjemmeværnets medlemsregister med Indenrigsministeriets værnepligtsregister og personelmobiliseringskontorernes registre.

Jeg finder dette tilfredsstillende, idet jeg forudsætter, at en samkøring af registrene er mulig. Jeg vil følge sagen og underrette statsrevisorerne, såfremt der måtte være anledning dertil.

5. Jeg finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet, som oplyst, ved kommende rationaliseringstiltag i Hjemmeværnet vil sikre en nærmere belysning af de opnåede rationaliseringsgevinster.

6. Jeg vil fortsat følge udviklingen i Hjemmeværnets økonomistyring, idet udviklingen skal ses i sammenhæng med implementeringen af det koncernfælles virksomhedsstyringssystem. Indtil dette system er fuldt implementeret, vil jeg følge op på, at Hjemmeværnet løbende forbedrer økonomistyringen i overensstemmelse med det oplyste.

Nr. 9 1996

INDENRIGSMINISTERIET
Den 13. oktober 1997

Statsrevisoratet har fremsendt beretning nr. 9 1996 om relationerne mellem Indenrigsministeriet og Dansk Røde Kors' Asylafdeling.

Der skal i den anledning afgives redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser som beretningen har givet anledning til.

Indenrigsministeriet har anmodet Udlændingestyrelsen om at udarbejde udkast til denne redegørelse. Udlændingestyrelsen har ved brev af 1. august 1997 udarbejdet udkast hertil.

Indenrigsministeriet kan henholde sig hertil.

Indenrigsministeriet skal særskilt til punkt 18 i Rigsrevisionens beretning 9/96 bemærke følgende. Det fremgår af beretningen, at Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de kvalitets- og resultatmål, som blev anbefalet i Indenrigsministeriets rapport fra 1994 om den økonomiske styring af flygtningebevillingerne, endnu ikke er indarbejdet i styringsaftalen for 1997.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors' Asylafdeling, som en del af den samlede udredning af principperne for intern kontrol og resultatopfølgning (IKR) på ministerområdet, er ved at udarbejde konkrete mål på området.

Dette arbejde forventes bl.a. at resultere i, at der på styringsaftalen for 1998 indarbejdes egentlige resultatkrav på enkelte områder.

Endelig fremgår det af beretningen, at Asylafdelingen har løst indkvarteringsopgaven økonomisk hensigtmæssigt. Dog kan centerdriften i samarbejde med Indenrigsministeriet med fordel i endnu højre grad omlægges til selvhushold, og der er også udarbejdet visse planer i den henseende.

Hertil skal Indenrigsministeriet bemærke, at ministeriet ved akt 346 9/9 97 har fået Finansudvalgets tilslutning til at afholde 3,7 mill. kr. til etablering af selvhusholdskøkkener på center Avnstrup (modtagecenter).

/ Leif Jensen

Kopi: Rigsrevisionen

Udlændingestyrelsen
Centerkontoret
Den 1. august 1997

Indenrigsministeriet
3. Økonomiske kontor
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Att.: Kt.chef Leif Jensen

Indenrigsministeriet har i brev af 20. juni 1997, sag nr. 1997/36305-2, til Udlændingestyrelsen fremsendt Statsrevisorernes beretning 9/96 om relationerne mellem Indenrigsministeriet og Dansk Røde Kors' asylafdeling. Ministeriet anmoder om, at Udlændingestyrelsen udarbejder udkast til indenrigsministerens redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Udlændingestyrelsen har i sagens anledning anmodet Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, om en udtalelse. Asylafdelingens udtalelse vedlægges.

Udlændingestyrelsen har tidligere haft lejlighed til at fremkomme med en række bemærkninger til Rigsrevisionens udkast til beretning om Indenrigsministeriets relationer til Dansk Røde Kors' asylafdeling, jf. Rigsrevisionens brev til Indenrigsministeriet af 22. april 1997 og styrelsens brev til Indenrigsministeriet af 30. april 1996. Den foreliggende beretning er i vidt omfang færdiggjort under hensyntagen til disse bemærkninger.

Styrelsen ønsker dog at fremkomme med enkelte bemærkninger til visse af beretningens oplysninger, vurderinger og konklusioner. Disse bemærkninger fremgår af afsnit 1 neden for. Herefter følger i afsnit 2 en redegørelse for, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen i øvrigt giver anledning til.

1. Bemærkninger til Statsrevisorernes beretning 9/96

Udlændingestyrelsen finder overordnet, at Statsrevisorernes beretning udgør et brugbart indspil til styrelsens igangværende, fremadrettede udvikling af værktøjer til udgifts- og aktivitetsstyring og kontrol af resultaterne. Beretningen er resultatet af en ressourcekrævende og kvalificeret analyse, som Udlændingestyrelsen i det fremadrettede arbejde vil søge at afsætte ressourcer til en jævnlig opfølgning på.

ad beretningens punkt 41 samt Rigsrevisionens bemærkninger, side 19

Det fremgår af beretningen, at »Udlændingestyrelsens enhedsudgifter ... i perioden fra 1992-1995 [har] ligget ret konstant på ca. 15.000 kr. pr. person« og videre, at man »I modsætning hertil ... i den første del af perioden [kunne] have forventet et fald i Udlændingestyrelsens enhedsudgifter ... «. Beretningen refererer endvidere Udlændingestyrelsens redegørelse for de faktorer, der modvirkede en reduktion af enhedsudgifterne i perioden.

Herefter refereres Udlændingestyrelsen bemærkninger om, »at uændrede enhedsudgifter, opgjort i løbende priser, i sig selv svarer til produktivitetsstigning.« I afslutningen på beretningens afsnit IV: Statens udgifter anføres i Rigsrevisionens bemærkninger, at »Udlændingestyrelsens enhedsudgifter ... i 1992-1993, hvor belægningen er steget mest markant, viste ikke et fald.«

Udlændingestyrelsen finder på denne baggrund anledning til igen at fremhæve, at et uændret niveau for enhedsudgifterne i perioden 1992-1995 målt i løbende priser er udtryk for en ikke ubetydelig produktivitetsstigning og et udgiftsfald svarende til periodens pris- og lønudvikling. Denne produktivitetsstigning er realiseret til trods for de (nævnte) faktorer, der i perioden modvirkede en reduktion af enhedsudgifterne.

ad beretningens punkt 79

Beretningen beskriver her, i hvilket omfang centre med centralkøkken eller cateringordning er dyrere end centre med selvhushold. I beretningen anføres det, at » ... særligt centre med centralkøkken er særligt dyre set i forhold til den belægsopgave, disse centre løser. Rigsrevisionen har således beregnet, at der i 1996 kunne have været sparet ca. 54 mill. kr. svarende til 9,1 pct. af de samlede udgifter til den egentlige centerdrift herfra undtaget udgifter til aktivitetshus og central administration.« Beregningen vedrører syv centre med ca. 1.300 pladser.

Beregningen fremstår i sammenhæng med Rigsrevisionens argumentation for, at der med fordel kunne være satset yderligere på centre med selvhushold. Det er derfor nærliggende at forstå beretningens pkt. 79 således, at der kunne have været sparet 54 mill. kr., såfremt de syv centre havde været selvhusholdscentre i stedet for centralkøkken- eller cateringcentre.

Det forholder sig imidlertid langt fra sådan. Som Udlændingestyrelsen også anførte i sine bemærkninger af 30. april 1996 til Rigsrevisionens beretningsudkast, repræsenterer de 54 mill. kr. udgifterne ved samtlige de funktioner, der i 1996 blev varetaget på de omhandlede specialcentre, men ikke på opholdscentre.

Det er således primært andre faktorer end køkkenforholdene, der i 1996 betinger forskellene i udgiftsniveau.

Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, har på Udlændingestyrelsens foranledning foretaget en mere eksakt opgørelse af de af centralkøkkencentrenes merudgifter, der i 1996 vedrører opretholdelsen af centralkøkken fremfor selvhushold. Det fremgår af opgørelsen, der vedlægges, at merudgifterne ved centralkøkken som alternativ til selvhushold på de syv centre i 1996 var 22,3 mill. kr. – og ikke 54 mill. kr. Heraf vedrører 0,3 mill. kr. cateringordning på et lejet § 15-center i Allerød kommune forud for lukningen af centeret d. 1. marts 1996.

22,3 mill. kr. var i 1996 det maksimale potentiale for driftsbesparelser, der isoleret set havde kunnet realiseres, hvis de syv centre havde være selvhusholdscentre – uanset det lidet hensigtsmæssige heri. De resterende ca. 32 mill. kr. vedrører udgifter ved særlige funktioner på børne-, omsorgs- og modtageområderne.

Udlændingestyrelsen kan fuldt ud tilslutte sig Rigsrevisionens synspunkt om, at selvhusholdskøkken alt andet lige er at foretrække frem for centralkøkken og cateringordning – ikke bare af driftsøkonomiske grunde, men også af hensyn til asylansøgernes vilkår og livskvalitet. Udlændingestyrelsen har således i perioden 1991-96 øget andelen af centre med selvhushold fra 45 pct. til 86 pct. af den samlede centermasse.

For en række centertyper har det generelle hensyn til det ønskelige i selvhushold dog måttet vige for andre hensyn: Den hastige gennemstrømning af personer på modtagecentrene har gjort disse mere velegnede for en central varetagelse af køkkenfunktionen. Tilsvarende har det været Udlændingestyrelsens vurdering, at karakteristika ved beboerne på et større omsorgscenter har gjort den centrale køkkenfunktion velegnet, ligesom uledsagede børn på børnecentre ikke uden videre på egen hånd kan tage vare om den almindelig husholdning.

Omstruktureringer af modtagefunktionen har dog med virkning fra efteråret 1997 muliggjort en omlægning af ca. halvdelen af modtagekapaciteten fra centralkøkken til selvhushold.

Ved udgangen af 1997 vil alle centre bortset fra et modtagecenter, to børnecentre og et omsorgscenter være selvhusholdscentre. På et af de to børnecentre eksperimenteres der for tiden med »overvåget selvhushold« for større, uledsagede børn. Besparelsespotentialet herved er dog begrænset, idet der dels er behov for en husholdningssagkyndigs overvågning, dels i medfør af arbejdsmiljøbestemmelserne er krav til standarden af køkkenfaciliteterne, hvor disse fungerer som arbejdsplads.

Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, vurderer således løbende mulighederne for at erstatte centralkøkken- og cateringordninger med selvhushold – og handler aktivt, når mulighederne er dertil.

2. Foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til
Udformning af virksomhedsoversigten

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at indenrigsministeren har iværksat en omlægning af bevillingerne og forbedret virksomhedsoversigterne, så der er skabt større klarhed over Asylafdelingens anvendelse af udgifter til underhold. Rigsrevisionen finder dog, at virksomhedsoversigten med fordel kan nuanceres og præciseres med henblik på at give bevillingsmyndighederne bedre information om, hvorledes bevillingen anvendes på opgaven.

Udlændingestyrelsen er enig i, at det af hensyn til mængden af information til bevillingsmyndighederne kan overvejes at foretage en yderligere opdeling af virksomhedsoversigtens angivelse af udgiftsformål og aktiviteter på f.eks. centertyper og/eller personkategorier.

Udlændingestyrelsen ønsker dog i denne sammenhæng at understrege, at virksomhedsoversigtens udformning repræsenterer resultatet af en afvejning af på den ene side hensynet til informationsværdien og på den anden side hensynet til læsevenlighed og overskuelighed. Styrelsen vil under indtryk af Rigsrevisionens bemærkninger overveje, hvorledes de to hensyn mest hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved udformningen af virksomhedsoversigten.

Indførelsen af kvalitets- og resultatmål for indlogeringsopgaven

Rapporten om Intern kontrol og resultatopfølgning, Finansministeriet, Økonomistyrelsen, 1996, s. 20ff, fremhæver som et generelt forhold, at »mål«siden af mål- og rammestyringen under de senere års decentralisering har været prioriteret lavere end »ramme«siden. Dette har også været tilfældet for styringsrelationen mellem Indenrigsministeriet/Udlændingestyrelsen og Danske Røde Kors, Asylafdelingen.

Udviklingen i styringsforholdet mellem Udlændingestyrelsen og Danske Røde Kors, Asylafdelingen, afspejler således den generelle udvikling i principperne for styring af den offentlige sektor, jf. IKR-udvalgets bemærkninger herom. Fra en høj grad af regel- og detailstyring, er fokus flyttet til bevillingsrammerne og til dels produktiviteten. En konsekvent mål- og resultatstyring er, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne anfører i beretning 9/96, ikke gennemført på underholdsområdet.

Den form, styringsaftalen mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, efterhånden har fået, gør den dog velegnet til at medtage også resultat- eller kvalitetsmål og dermed effektivitetsaspektet som styringsparameter.

Det er således i styringsaftalen for 1997 mellem Udlændingestyrelsen og Danske Røde Kors, Asylafdelingen, fastsat, at parterne i løbet af første halvår af 1997 fastsætter kvalitets- og resultatmål for visse af Dansk Røde Kors' opgaver på indkvateringsområdet. Der skal i den forbindelse fastsættes operationelle indikatorer for måling og vurdering af opfyldelsen af de opstillede mål.

I denne forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen. Arbejdsgruppen skal fastlægge sådanne kvalitets- og resultatmål for alle Dansk Røde Kors' opgaver på præasylområdet og analysere, hvordan den løbende rapportering og opfølgning kan varetages.

Dansk Røde Kors har i 1997 taget initiativ til at arbejde med kvalitetsudvikling, mål- og resultatkrav på den forebyggende sundhedspleje og børneundervisningen. Dette initiativ danner udgangspunkt for arbejdet, således at de kvalitets- og resultatmål og måleindikatorer m.v., som skal fastsættes i medfør af styringsaftalen, så vidt muligt harmonerer med Dansk Røde Kors' interne styringsredskaber.

Arbejdsgruppen skal herunder redegøre for aktivitetsområdet og formålet med aktiviteterne og opstille overordnede målsætninger. Der skal opstilles konkretiserede resultatkrav for aktiviteterne, såvel for direkte målbare aktiviteter som for mindre kvantificerbare områder. Mål og måleområder udvælges på en sådan måde, at Udlændingestyrelsens styringsbehov som myndighed såvel som Dansk Røde Kors' styringsbehov som driftsoperatør tilgodeses. Endvidere skal der opstilles en række øvrige initiativområder, som har en mindre veldefineret og eksakt målbar karakter end resultatkravene, men hvor der defineres en forpligtelse for en part eller parterne til at tage visse initiativer.

Kvalitets- og resultatmålene udvælges og udformes således, at de er dækkende for Dansk Røde Kors' opgaver på indkvarteringsområdet og således, at disse ikke i sig selv kan indebærer en skævvridning af ressourceindsatsen til fordel for let identificerbare og målbare områder.

Valget af konkrete områder i 1997 vil bero på drøftelser i det fortsatte forberedende samarbejde mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors. Som grundlag for valgene og rækkefølgen, hvori de enkelte opgaveområder medtages i processen, indgår spørgsmålet om, hvorvidt der i lovgivningen mv. eller på anden vis på politisk niveau er fastsat overordnede mål og/eller standarder for kvalitet.

Den videre proces vil blive opdelt i trin, hvor nogle områder medtages i styringsaftalen for 1998, mens andre områder medtages medio året ved tillæg til årets styringsaftale. Ligeledes vil der for 1997 ved tillæg til styringsaftalen blive fastsat kriterier for målopnåelsen for de områder, der allerede er udtaget til målstyring.

Således tegner der sig for de kommende år et billede af en trinvis indførelse af resultatkrav og opfølgningsrutiner for alle relevante opgaveområder. Efterhånden som erfaringsgrundlaget for den resultatorienterede styring udbygges, vil arbejdet med at medtage nye aktivitetsområder blive lettet.

De først implementerede områder vil således få karakter af forsøgsordninger, mens en mere grundig udredning af mål- og resultatstyringen finder sted, og grundlaget for den brede anvendelse af mål- og resultatstyringen kortlægges.

Arbejdet med udvikling af disse mål kan ses i sammenhæng med det igangværende arbejde i Indenrigsministeriets IKR-udvalg, men forløber uafhængigt heraf.

Bedre opfølgning på bevillingernes anvendelse og forbedret tilsyn med Asylafdelingens økonomiske forvaltning

Økonomirapportering

Rutinerne for opfølgning på Dansk Røde Kors, Asylafdelingens, bevillingsanvendelse er strammet op. Udlændingestyrelsen har for underholdsområdet udfærdiget økonomirapportering for første halvår af 1997. Dansk Røde Kors' rapportering er bearbejdet, analyseret og tilsendt Indenrigsministeriet med uddybende kommentarer og indgår som grundlag for den løbende dialog mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen.

I forbindelse med implementeringen af mål- og resultatstyring for området og opfølgning på disse effektivitetsparametre, vil det af ressourcemæssige grunde være en forudsætning, at der sker en forenkling og automatisering af den mere traditionelle økonomiopfølgning. På underholdsområdet forbereder Udlændingestyrelsen for tiden en sådan forenkling af rapporteringsformen.

Udlændingestyrelsen vil fremover være meget opmærksom på nødvendigheden af at følge op på Dansk Røde Kors, Asylafdelingens, månedlige økonomirapporter.

Regnskabsaflæggelse

I forlængelse af omlægningen af bevillingen til Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, har Indenrigsministeriet efter forslag fra Udlændingestyrelsen fastsat, at Dansk Røde Kors, Asylafdelingens, regnskab for 1996 udfærdiges som dels et bevillingsregnskab, jf. regler og hidtidig praksis herfor, og dels en asylberetning udfærdiget i overensstemmelse med kravene til virksomhedsregnskaber. Asylberetningen omfattes dog ikke af procedurekravene i BV96, pkt. 47.2, og afløser for 1996 ikke de formelle procedurer vedrørende regnskabsmæssige forklaringer.

Asylberetningen omfatter oplysninger svarende til den nuværende virksomhedsoversigt, en egentlig beretning, resultatanalyse på hovedformål, personale- og organisationsoplysninger, regnskabsmæssige forklaringer og nøgletal fra den løbende økonomirapportering, herunder enhedspriser fordelt på centertyper.

Såvel bevillingsregnskabet som asylberetningen revideres i henhold til revisionsinstruksen af ekstern revisor efter eget valg, jf. BV96, pkt. 20.1.21. Asylberetningen indsendes til Udlændingestyrelsen samt til Rigsrevisionen til orientering.

Det er forventningen, at denne regnskabsform for 1996 vil indebære en styrkelse af den hidtidige dybde og bredde i den revisionsmæssige gennemgang, således at forudsætningerne for en egentlig forvaltningsrevision forbedres, jf. Rigsrevisionens vejledende retningslinier for revision af statsstøttede institutioner (rigsrevisorlovens § 4, bilag 2). Det er endvidere forventningen, at udarbejdelsen for 1996 af denne asylberetning vil smidiggøre udarbejdelsen af det egentlige virksomhedsregnskab for finansåret 1997 og herunder højne kvaliteten af dette.

Udlændingestyrelsen afventer p.t. Danske Røde Kors, Asylafdelingen, eksterne revisions påtegning vedrørende gennemført forvaltningsrevision af asylberetningen.

Effektivitetsanalyser på præasylområdet

Rigsrevisionen anfører i beretningens pkt. 55, at der ikke som anbefalet i Indenrigsministeriets rapport Oplæg til hovedlinier i den økonomiske styring af flygtningebevillingerne, oktober 1994, er gennemført årlige effektivitetsanalyser på præasylområdet.

Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, har – foranlediget af Rigsrevisionens undersøgelse – fremskaffet og bearbejdet et betydeligt datamateriale vedrørende forbrug og aktivitet i årene 1991-96 på præasylområdet. Udlændingestyrelsen har til hensigt at følge op herpå, således at et lignende materiale fremover kan danne grundlag for analyser af produktiviteten på centrene, analyser af udgiftsudviklingen osv.

I takt med, at Udlændingestyrelsen i samarbejde med Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, indfører mål- og resultatstyring på præasylområdet, jf. ovenfor, vil materialet endvidere kunne indgå som grundlag for egentlige effektivitetsanalyser til vurdering af Asylafdelingens målopfyldelse.

Oprettelse af controllerfunktion

Udlændingestyrelsen har igennem oprettelsen af en controllerstilling styrket arbejdet med implementering af mål- og resultatstyring på præasylområdet. Controllerfunktionen er organisatorisk placeret sammen med det generelle ansvar for administrationen af Udlændingestyrelsens del af underholdsbevillingerne og tilsynet med Dansk Røde Kors, Asylafdelingens, bevillingsforvaltning på underholdsområdet.

I beskrivelsen af funktionen indgår dels udvikling af styringsredskaberne på underholdsområdet, dels en række liniefunktioner i relation til Udlændingestyrelsens samarbejdspartnere på området.

Dansk Røde Kors
Den 28. juli 1997

Udlændingestyrelsen
Centerkontoret
A/72
Ryesgade 53
København Ø

Udlændingestyrelsen har i brev af 30. juni 1997 anmodet Dansk Røde Kors Asylafdeling om at udarbejde bidrag til ministerens redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som Statsrevisorernes beretning om relationerne mellem Indenrigsministeriet og Dansk Røde Kors Asylafdeling giver anledning til.

I den anledning skal Dansk Røde Kors bemærke følgende:

Kvalitets- og resultatmål

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at der er behov for, at der som led i styringsaftalerne indføres kvalitets- og resultatmål.

Dansk Røde Kors Asylafdeling skal hertil bemærke, at arbejdet med kvalitets- og resultatmål allerede er i gang. Således har Asylafdelingen i 1997 igangsat et kvalitetsudviklingsprojekt, som omfatter 6 delområder. Tre områder som sætter fokus på medarbejderne i organisationen og tre områder, der sætter fokus på asylansøgerne.

De tre områder for medarbejderne er grunduddannelse, medarbejdersamtaler og sygefravær. De tre områder for asylsøgerne er børneundervisning, legestueordningen og den forebyggende sundhedspleje.

Endvidere er der, som anført i styringsaftalen for 1997, sammen med Udlændingestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som skal opstille kvalitets- og resultatmål for Dansk Røde Kors opgaver på indkvarteringsområdet.

I første omgang fokuserer dette arbejde på sundheds- og undervisningsområdet, specifikt på børneundervisning og den forebyggende sundhedspleje. Begge områder indgår som nævnt ovenfor i Dansk Røde Kors kvalitetsudviklingsprojekt. Arbejdsgruppen har desuden til opgave at opstille en konkret handlingsplan for implementeringen i de kommende år af mål og resultatkrav, som er dækkende for opgaverne på indkvarteringsopgaven.

Opfølgning på bevillingernes anvendelse

Statsrevisorerne peger endvidere på, at der er behov for, at der sker en bedre opfølgning på bevillingernes anvendelse til underhold.

Med indførelsen af kvalitets- og resultatsmål sker der en yderligere og bedre opfølgning på bevillingsanvendelsen, hvilket er opprioriteret.

Endvidere kan Dansk Røde Kors henvise til det arbejde, der er igangsat i regi af Indenrigsministeriet vedrørende opfølgningen på rapporten om Intern kontrol og resultatopfølgning. Således vil der på bl.a. det flygtningeøkonomiske område blive udarbejdet en handlingsplan i løbet af 1997.

Dansk Røde Kors skal endvidere pege på, at afdelingen i øjeblikket er ved at ændre en gennem flere år eksisterende intern kontrol- og analysefunktion til en mere fremadrettet controllerfunktion, som skal medvirke til kvalitetssikring og koordinering af den interne kontrol og opfølgning.

Tilsyn med Asylafdelingens økonomiske forvaltning

Dansk Røde Kors har taget til efterretning, at statsrevisorerne er af den opfattelse, at der er behov for, at ministerens tilsyn med Asylafdelingens økonomiske forvaltning forbedres.

Dansk Røde Kors Asylafdelingen vil aktivt medvirke hertil, men det er samtidigt vigtigt for Asylafdelingen at slå fast, at der ikke i Rigsrevisionens beretning rejses kritik af Asylafdelingens økonomiske dispositioner. Således peger Rigsrevisionen på, at Asylafdelingen har løst underholds- og indkvarteringsopgaven økonomisk hensigtsmæssigt.

Asylafdelingen er endvidere af den opfattelse, at en skærpelse af Indenrigsministeriets og Udlændingestyrelsens tilsyn med Dansk Røde Kors Asylafdeling vil indebære en merbelastning af Asylafdelingen og vil kunne dreje fokus væk fra den egentlige opgave.

Selvhushold

Dansk Røde Kors Asylafdeling vil i øvrigt benytte lejligheden til at kommentere spørgsmålet om selvhushold. Rigsrevisionen anfører i deres beretning, at centerdriften i samarbejde med Indenrigsministeriet med fordel i endnu højere grad omlægges til selvhushold, og der er også udarbejdet visse planer i så henseende.

Til dette skal Dansk Røde Kors bemærke, at de dele af Rigsrevisionens beretning der vedrører selvhusholdning ikke er fyldestgørende, idet Asylafdelingen helt tilbage fra 1986-87 overfor det daværende Direktorat for Udlændinge har peget på hensigtmæssigheden i at etablere selvhushold i videst muligt omfang. Både af hensyn til asylansøgerne, men også ud fra økonomiske hensyn er de indhøstede erfaringer allerede fra dengang etablerede selvhusholdcentre positive og klart i overensstemmelse med Dansk Røde Kors målsætninger om brug af asylansøgernes egne ressouce, hjælp til selvhjælp mv.

De sidste asylopholdscentre med centralkøkken blev lukket i løbet af 1995 og 1996 således, at der ultimo 1996 udelukkende var centre med specialfunktioner, der stadig opretholdt centralkøkken. Specialcentrene er karakteriseret ved, at de har en højere personalenormering end opholdscentre, da de varetager en række personaleintensive opgaver såsom personomsorg, pædagogiske opgaver etc. Derfor er disse centre dyrere end andre center, hvilket Rigsrevisionen ikke har taget højde for i deres beregninger. Køkkenfunktionen på specialcentrene kan efter Dansk Røde Kors' vurdering ændres til en kombineret selvhusholds- og bespisningsfunktion.

Dansk Røde Kors finder fortsat ikke, at et system med udelukkende selvhusholdscentre er den rigtige løsning. Efter vores opfattelse er det bedst for asylansøgerne, at modtagecentre har køkken/ bespisningsfuntion, således at nyankomne beboere ikke skal varetage indkøb, madlavning mv. i de første uger.

Desuden finder Asylafdelingen, at der af beredskabsmæssige hensyn skal være centre med centralkøkken, bl.a. fordi det har vist sig, at de særlig krav der stilles til madlavning mv. af hensyn til bl.a. asylsøgernes religiøse baggrund ikke har kunne opfyldes med kort varsel af eksterne leverandører.

Afslutningsvis skal Asylafdelingen gentage, at de meget vanskelige arbejdsbetingelser, hvorunder Asylafdelingen fungerer med voldsom vækst i 1992-94 og meget betydelige neddrosling i 1995-96 ikke i tilstrækkeligt omfang afspejles i Rigsrevisionens beretning. Sådanne voldsomme ændringer af aktivitetsniveauet stiller helt særlige krav til den løbende tilpasning og omstilling af organisationen.

Asylafdelingen er fortsat positiv over for tiltag, der kan sikre klarhed over den samlede ressouceanvendelse til asylansøgere og har aktivt medvirket hertil. Dansk Røde Kors Asylafdeling ser derfor frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om udviklingen af asylarbejdet bl.a. med baggrund i beretningens konklusioner.

/ Torben Madsen

Nr. 9 1996
RIGSREVISIONEN
Den 5. november 1997

Indenrigsministerens redegørelse af 13. oktober 1997

1. Indenrigsministeriet har til brug for ministerens redegørelse anmodet Udlændingestyrelsen om at udarbejde et udkast til denne redegørelse. Indenrigsministeriet henholder sig hertil.

2. Udlændingestyrelsens redegørelse er inddelt i to hovedafsnit. I afsnit 1 fremkommer styrelsen med bemærkninger til beretningens oplysninger, vurderinger og konklusioner. Disse bemærkninger er tidligere fremkommet i forbindelse med høringen. Beretningen er udarbejdet under hensyntagen til disse bemærkninger, som i vidt omfang er gengivet i beretningen. Jeg har derfor ikke yderligere bemærkninger hertil.

I afsnit 2 har Udlændingestyrelsen redegjort for, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen i øvrigt har givet anledning til. Dette afsnit og indenrigsministerens øvrige bemærkninger, har givet mig anledning til nedenstående bemærkninger.

3. Det fremgik af beretningen, at uanset ændringer i udlændingelovgivningen, som gav mulighed for at inddrage kommuner, andre private organisationer og offentlige styrelser i driften af asylcentrene, var Asylafdelingen under Dansk Røde Kors - på nær 2 centre - alene om at varetage opgaven vedrørende ophold og forplejning af asylansøgere.

Jeg finder, at ministeren burde have fremsat bemærkninger til spørgsmålet om at få andre operatører til at løse opgaven vedrørende ophold og forplejning af asylansøgere.

4. Det fremgik af beretningen, at de kvalitets- og resultatmål som blev anbefalet i Indenrigsministeriet rapport for 1994 om den økonomiske styring af flygtningebevillingerne ikke var indarbejdet i styringsaftalen for 1997.

Jeg finder det tilfredsstillende, at indenrigsministeren oplyser, at der som en del af den samlede udredning af principperne for intern kontrol og resultatopfølgning på ministerområdet, er ved at blive udarbejdet konkrete mål på området.

Indenrigsministeren oplyser i den forbindelse, at arbejdet bl.a. forventes at resultere i, at der på styringsaftalen for 1998 indarbejdes egentlige resultatkrav på enkelte områder.

5. Det fremgik af beretningen, at Asylafdelingens virksomhedsoversigt med fordel kunne nuanceres og præciseres med henblik på at give bevillingsmyndighederne bedre information om, hvorledes bevillingen bliver anvendt.

Udlændingestyrelsen har anført, at virksomhedsoversigtens udformning repræsenterede et resultat af en afvejning af på den ene side hensynet til informationsværdien og på den anden side læsevenlighed og overskuelighed. Styrelsen vil under indtryk af Rigsrevisionens bemærkninger overveje, hvorledes de to hensyn mest hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved udformning af virksomhedsoversigten.

Jeg vil følge resultatet af disse overvejelser.

6. Jeg vurderede i beretningen, at Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen ikke fulgte tilstrækkeligt op på Asylafdelingens regnskabsopgørelser og økonomirapporter.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Udlændingestyrelsen oplyser, at rutinerne for opfølgning på Asylafdelingens bevillingsanvendelse er strammet op, herunder at Udlændingestyrelsen fremover vil være meget opmærksom på nødvendigheden af at følge op på Asylafdelingens månedlige økonomirapporter.

Jeg har endvidere noteret mig, at Udlændingestyrelsen oplyser, at det forventes, at anvendelsen af ny regnskabsform for 1996 vil indebære en styrkelse af den hidtidige dybde og bredde i den revisionsmæssige gennemgang, så forudsætningerne for en egentlig forvaltningsrevision forbedres.

Da der endnu ikke foreligger en rapport fra Dansk Røde Kors, Asylafdelingens eksterne revisor om den gennemførte forvaltningsrevision for 1996, har jeg ikke set resultaterne heraf, men jeg vil følge, at rapporteringen om forvaltningsrevisionen forbedres.

7. Jeg finder det tilfredsstillende, at en udvidet omlægning til selvhusholdskøkkener er iværksat efter Akt 346 9/9 97.

8. Jeg finder sammenfattende ministerens initiativer til at forbedre opfølgning på bevillingernes anvendelse og forbedre tilsynet med Asylafdelingens økonomiske forvaltning tilfredsstillende. Jeg har ikke yderligere bemærkninger og vil følge gennemførelsen af de iværksatte foranstaltninger.

Jeg skal imidlertid tilføje, at principielt finder jeg, at ministerredegørelser må indeholde ministerens klare stillingtagen til de overvejelser og initiativer, som beretningen har givet anledning til. Der bør efter min vurdering kun, når der er særlig grund hertil, henvises til vedlagt materiale.

Statsrevisorerne lægger stor vægt på, at det af en ministerredegørelse tydeligt fremgår, at det er ministeren, der forholder sig til beretningen og til de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Nr 6 1996

BOLIGMINISTERIET
Den 11. september 1997

Statsrevisoratet har med brev af 22. maj 1997 fremsendt beretning nr. 6 1996 om almennyttige boligselskabers forhold og organisering. Statsrevisorerne har samtidig under henvisning til bestemmelsen i lov om revision af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2 anmodet om, at boligministeren afgiver en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

I beretningen kritiseres en række forhold vedrørende den almennyttige sektor, herunder at regelsættet for sektoren er for omfattende og kompliceret, at Boligministeriet ikke har overblik over størrelsen af den offentlige støtte, de støttemodtagende selskabers økonomi, samt at Boligministeriet burde have undgået usikkerhed vedrørende selskabernes sideaktiviteter gennem fastsættelse af klare regler herom.

Statsrevisorerne har i bemærkningerne tilsvarende kritikpunkter, men noterer, at boligministeren har påbegyndt en sanering med henblik på forenkling og harmonisering af regelsættet for den almennyttige sektor og forventer, at boligministeren fortsætter bestræbelserne på at gøre regelsættet for de almennyttige boligselskaber mere gennemskueligt, så indsigten i sektorens forhold bliver bedre styrket, og så ministerens muligheder for at følge op på det administrative ansvar bliver styrket. Boligministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet er enige i en række af de fremførte kritikpunkter. Regelsættet for den almennyttige sektor er gennem årene blevet omfattende og kompliceret, og netop på denne baggrund har ministeriet gennem de seneste år gennemført en række forenklings- og harmoniseringstiltag på området. Med lov om almene boliger m.v., der trådte i kraft den 1. januar 1997, er der således foretaget et væsentligt skridt mod regelforenkling.

Regelsættet er imidlertid fortsat meget omfattende, og i Boligministeriet er der derfor i begyndelsen af året igangsat nogle mere grundlæggende overvejelser om den fremtidige regulering på området, hvor udgangspunktet er en fortsat bevægelse fra detailstyring over til en højere grad af rammestyring.

Regelfastsættelsen har endvidere sammenhæng til Boligministeriets overordnede tilsyn med den almennyttige sektor. Som en naturlig konsekvens af den fortsatte decentralisering har Boligministeriet gennem de seneste år taget en række skridt i retning af et mere målrettet overordnet tilsyn. Bl.a. indføres fra 1. oktober 1997 obligatorisk edb-indberetning af regnskaber fra samtlige boligselskaber og -afdelinger. Samtidig gennemføres der p.t. forsøg med forvaltningsrevision i udvalgte boligselskaber. Forsøgene skal danne grundlag for indførelse af krav om forvaltningsrevision i en eller anden form i løbet af 1998.

Visse af kritikpunkterne i beretningen er imidlertid efter Boligministeriets opfattelse ikke korrekte, og giver derfor ikke et retvisende billede af forholdene. Dette gælder især kritikken af, at Boligministeriet ikke har overblik over den offentlige støtte til den almennyttige sektor samt kritikken af, at Boligministeriet ikke har aktuelle sumtal for de almennyttige boligselskabers økonomi. I beretningen anføres, at Boligministeriet er blevet anmodet om forskellige oplysninger med henblik på udarbejdelse af en oversigt over den samlede offentlige støtte til almennyttige boligselskaber. Det er endvidere anført, at Boligministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er i besiddelse af og heller ikke umiddelbart kan tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde en sådan oversigt. Rigsrevisionen har i den forbindelse bl.a. savnet et skøn over kommunernes støtte til den almennyttige sektor.

Boligministeriet kunne naturligvis have bidraget med de nødvendige oplysninger til denne oversigt. Ved en fejl er dette desværre ikke sket i fuld udstrækning, idet der bl.a. ikke blev foretaget skøn over de kommunale udgifter til almennyttige boliger. En opgørelse af den samlede offentlige støtte til den almennyttige boligsektor er forbundet med en betydelig usikkerhed. Dels omfatter Boligministeriets bruttokonteringer ikke kommunal støtte, der ydes direkte til de almennyttige afdelinger uden statslig refusion. Dels er Boligministeriets konteringssystem indrettet på styring af tilskud og lån til de enkelte boligtyper – uanset hvem der er bygherre på disse. Baggrunden herfor er naturligvis, at støtten til en given boligtype beregnes efter de samme regler for samtlige bygherrer.

Det er beklageligt at Boligministeriet på trods af denne usikkerhed ikke har leveret et skøn over den samlede offentlige støtte til den almennyttige sektor. Det betyder imidlertid ikke, at Boligministeriet ikke har overblik over den offentlige støtte til den almennyttige sektor. I den følgende redegørelse giver Boligministeriet en opgørelse over årets tilskud samt lån og garantier ultimo 1995. Med hensyn til kritikken af, at Boligministeriet ikke har aktuelle sumtal for de almennyttige boligselskabers økonomi kan det oplyses, at Boligministeriet har et ganske præcist billede af økonomien i den centrale del af den almennyttige sektor, nemlig afdelingerne, som er den del af sektoren, der modtager offentlig støtte. Boligministeriet gennemfører således hvert år en omfattende analyse af de almennyttige afdelingers regnskaber. Af ressourcegrunde har Boligministeriet ikke hidtil gennemført en tilsvarende analyse af de almennyttige selskabers økonomi. Da selskaberne ikke modtager offentlig støtte, har Boligministeriet således prioriteret en analyse af afdelingernes økonomi højere. Med hensyn til spørgsmålet om regnskabsoplysningernes aktualitet må det imidlertid erkendes, at sumtallene for afdelingernes økonomi ikke er helt aktuelle. Dette skyldes, at sumtallene produceres på basis af skemaindberettede regnskabsoplysninger fra afdelingerne. Indberetning kan tidligst påbegyndes, når de reviderede og godkendte regnskaber foreligger.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Boligministeriet bl.a. med ovennævnte obligatoriske edb-indberetning af regnskaber har skabt grundlag for en højere grad af aktualitet i tallene inden for de kommende år ligesom der er skabt grundlag for en analyse af selskabernes økonomi.

Den følgende redegørelse er opdelt i hovedpunkter delvist knyttet til de resumerende punkter under beretningens pkt. 18 med eksplicit henvisning til de enkelte punkter i beretningen, som bemærkningerne vedrører.

Boligministeriet tager i lighed med Rigsrevisionen udgangspunkt i forholdene ved udgangen af 1996, jf. beretningens pkt. 23. Sektoren benævnes således den almennyttige sektor, uanset om beretningen omhandler forholdene før eller efter 1. januar 1997, hvor lov om almene boliger m.v. trådte i kraft.

1. Den offentlige støtte til den almennyttige sektor

I beretningens punkter 10 og 55 anføres, at de almennyttige boligselskaber via en række forskellige støtteordninger modtager offentlig støtte i form af tilskud, lån og garantier samt vederlagsfrit eftersyn af bygninger og vederlagsfri information om byggeskader. Endvidere anføres, at støtten ydes af staten, kommunerne, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.

Denne fremstilling må efter Boligministeriets opfattelse præciseres på to punkter:

For det første ydes der ikke offentlig støtte til de almennyttige boligselskaber, jf. Boligministeriets besvarelse af Rigsrevisionens spørgsmål 32. Den offentlige støtte, som næsten udelukkende er en støtte til finansiering af nyt almennyttigt boligbyggeri, ydes til de almennyttige afdelinger, der har skøde på ejendommen. Rigsrevisionen bemærkninger i punkt 57 vedrørende den offentlige støtte er tilsvarende kun korrekt, hvis der overalt i punktets tekst menes »afdelinger«, når der er anført »selskaber«.

Et boligselskab består af en eller flere boligafdelinger. Selskabet har en øverste myndighed, der varetager selskabets anliggender og har kompetencen til at træffe beslutning om mere vidtgående forhold, og en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse og har det juridiske og økonomiske ansvar for samtlige dispositioner i selskabet. Selve selskabet er principielt alene ejer af en eventuel administrationsejendom, mens det er de enkelte afdelinger, der har skøde på de ejendomme, der hører under afdelingen. Dermed sikres det, at den enkelte afdelings økonomi er fuldstændigt adskilt fra boligselskabets og de øvrige afdelingers økonomi. En afdelings eventuelle økonomiske problemer vil dermed ikke få afsmittende virkning på andre afdelinger. Afdelingens økonomiske selvstændighed afspejles i øvrigt også i balancelejeprincippet, hvorefter huslejen altid skal svare til afdelingens udgifter.

I støttemæssig henseende indebærer adskillelsen mellem selskab og afdeling, at et offentligt støttetilsagn altid vedrører den konkrete afdeling, og at støtten alene medgår til betaling af den enkelte afdelings låneydelser. Den offentlige støtte gives altså hverken til selskaberne eller til finansiering af afdelingernes drift. Staten har dog i 1970'erne ydet drifttabslån med henblik på nedbringelse af begyndelseshuslejen i visse afdelinger, ligesom staten har ydet lån i forbindelse med omprioriteringerne i 1985. Endvidere er der i lov om boligbyggeri (lov om almene boliger mv.) hjemmel til at yde kommunale lån til afdelinger med væsentlige økonomiske problemer.

For det andet bør en retvisende opgørelse af den offentlige støtte til den almennyttige sektor ikke omfatte de såkaldt vederlagsfrie eftersyn af byggeri og vederlagsfri information om byggeskader fra Byggeskadefonden. Det samme gælder tilskud samt alle lån og garantier fra Landsbyggefonden, som dækkes af fondens egne midler, jf. iøvrigt bemærkningerne til beretningens pkt. 51 i afsnit 5 nedenfor.

De to selvejende, ikke-erhvervsdrivende fondes virksomhed er reguleret af bestemmelserne i kap. 6 og 7 (Landsbyggefonden) og kap. 11 (Byggeskadefonden) i lov om almene boliger. I denne forstand er de to fonde offentligretlige organer. Boligministeriet finder imidlertid ikke, at de to fondes tilskud, lån og garantier af den grund kan ligestilles med offentlig støtte fra stat og kommuner. Boligministeriet har herved lagt vægt på, at de to fondes egenstøtte er finansieret af lejerne i den almennyttige sektor og derfor ikke bør indgå i en retvisende opgørelse af den samlede offentlige støtte, jf. nedenfor. Landsbyggefonden yder forskellige former for tilskud til de almennyttige afdelinger. I 1995 udgjorde disse tilskud i alt 639,0 mill. kr., hvoraf 4,5 mill. kr. og 0,9 mill. kr. repræsenterer en videreformidling af statslig henholdsvis kommunal støtte. Landsbyggefondens eget tilskud på 633,6 mill. kr. finansieres som nævnt udelukkende af lejerbetalte bidrag til fonden.

Landsbyggefonden har endvidere – dels af egne midler og dels som videreudlån af stats- og kommunelån – ydet lån til de almennyttige afdelinger. Fondens egne udlån, der ultimo 1995 udgjorde 1.646 mill. kr., repræsenterer en intern omfordeling af sektorens midler, idet fondens midler som nævnt er finansieret ved pligtmæssige bidrag fra de almennyttige afdelinger. Fonden havde endvidere ultimo 1995 videreformidlet samlede stats- og kommunelån på 12.504 mill. kr. De videreformidlede stats-og kommunelån indgår i statens og kommunernes samlede udlån, jf. nedenfor.

Endelig yder Landsbyggefonden garanti for afdelingsmidler, der er modtaget i et boligselskabs fællesforvaltning. Det samlede garantibeløb, der er svingende over året, anslås som minimum at udgøre 9 mia. kr. ultimo 1995. Eventuel garantiudbetaling dækkes af fondens egne midler, hvorfor heller ikke dette beløb bør indgå i opgørelsen af den samlede offentlige støtte.

Byggeskadefondens bygningseftersyn og information er betalt af de omfattede byggerier via de indbetalte bidrag. Det synes dermed hverken rimeligt at betragte disse ydelser som vederlagsfri eller at betragte dem som offentligt finansierede gratisydelser.

Da Byggeskadefondens bidrag indgår i anskaffelsessummen, hvortil det offentlige yder støtte, kan der naturligvis argumenteres for, at fonden delvist finansieres med offentlige midler. I givet fald bør det erindres, at beboerindskuddet øges tilsvarende, og at den del af den offentlige støtte, der ydes til denne del af anskaffelsessummen, indgår i den kommunale grundkapital henholdsvis i den statslige/ kommunale ydelsesstøtte.

I beretningens pkt. 59, jf. pkt. 10, anføres, at Rigsrevisionen har anmodet Boligministeriet om forskellige oplysninger med henblik på at udarbejde en oversigt over den samlede offentlige støtte til almennyttige boligselskaber, og at Boligministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er i besiddelse af og heller ikke umiddelbart kan tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde en sådan oversigt. Rigsrevisionen har i den forbindelse bl.a. savnet et skøn over kommunernes støtte til den almennyttige sektor.

Rigsrevisionen finder det på den baggrund uheldigt og ejendommeligt, at Boligministeriet ikke har overblik over den offentlige støtte til den almennyttige sektor.

Boligministeriet kunne naturligvis have bidraget med de nødvendige oplysninger til denne oversigt, jf. nedenfor. Ved en fejl er dette desværre ikke sket i fuld udstrækning, idet der bl.a. ikke blev foretaget skøn over de kommunale udgifter til almennyttige boliger. Som det fremgår nedenfor, er opgørelsen af den samlede offentlige støtte til den almennyttige sektor forbundet med en betydelig usikkerhed. Det er beklageligt, at Boligministeriet på trods heraf ikke har leveret et skøn over den samlede offentlige støtte. Det betyder imidlertid ikke, at Boligministeriet ikke har overblik over den offentlige støtte til den almennyttige sektor.

Boligministeriet har et fuldstændigt overblik over den del af støtten, som Boligministeriet har det direkte ansvar for, nemlig de bevillinger, der bruges på det offentlig støttede byggeri. Bevillingerne fremgår af de årlige finanslove. Det kontrolleres i hver enkelt støttesag, at de bevilgede støttemidler anvendes i overensstemmelse med de gældende retningslinier.

En helt nøjagtig opgørelse over den kommunale støtte kan imidlertid ikke umiddelbart foretages, idet kommunerne i et vist omfang yder direkte støtte til de almennyttige boligafdelinger uden statslig refusion. Støtten optræder derfor ikke i Boligministeriets bruttokonteringer, men alene i de enkelte støtteydende kommuners regnskaber. Endvidere er Boligministeriets konteringssystem indrettet på styring af tilskud og lån til de enkelte boligtyper, uanset hvem der er bygherre på disse. Det betyder, at støtten til f.eks. en ungdomsbolig, der opføres af en selvejende institution, opføres på samme konto som en ungdomsbolig, der opføres af et almennyttigt boligselskab. Baggrunden er selvfølgelig, at støtten beregnes efter de samme regler, uanset hvem der er bygherre.

En konsekvens heraf er, at det i nogle tilfælde ikke uden en gennemgang af samtlige sager er muligt helt nøjagtigt at opgøre den almennyttige boligsektors andel af de samlede tilskud og lån. Det gælder tilsvarende, når støtten endvidere skal fordeles på stat og kommune. For byggeri med tilsagn efter 1. januar 1994 er det dog muligt at foretage en præcis opgørelse, idet det administrative styringssystem for det støttede byggeri, BOSSINF, indeholder en registrering af bygherrekategorien.

Disse forhold forhindrer dog ikke, at der kan udarbejdes et rimeligt skøn over de samlede offentlige tilskud til almennyttige boliger i 1995 samt lån og garantier ultimo 1995 og disses fordeling på stat og kommuner. I det følgende gives et sådant skøn.

Indledningsvist skal det for god ordens skyld understreges, at der er en meget betydelig forskel i subsidieelementet i de tre støtteformer. Mens tilskuddene er et rent subsidie, gælder det for lånene, at de skal tilbagebetales, og at de derfor kun indeholder et subsidieelement i det omfang, lånene ydes på særligt favorable vilkår – f.eks. i form af rente- og afdragsfrihed eller til lavere rente. Endelig har garantier og regarantier indbygget et vist subsidieelement, idet garantierne antagelig er forudsætningen for, at der kan opnås den forudsatte realkreditbelåning af de nyopførte almennyttige afdelinger, og at afdelingerne herved kan opnå en billigere belåning end uden garantier. Endvidere kan der naturligvis blive tale om indløsning af garantierne. Garantier og regarantier i forbindelse med den almennyttige sektor har hidtil kun været gjort gældende i et meget begrænset omfang. Det bemærkes endvidere, at mens tilskudsopgørelsen vedrører de udbetalte tilskud i 1995, vedrører udlånsopgørelserne og garantiopgørelserne lån og garantier, der er akkumuleret over de seneste 30-40 år. Rigsrevisionen har i beretningens tabel 2 (s.21) og i den tilhørende sammentælling (s. 22) præsenteret tilskud, lån og garantier fra stat og kommune såvel som fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden som sidestillede elementer i den direkte offentlige støtte. Dette kan give anledning til den misforståelse, at der ikke er forskel på subsidieelementerne i de forskellige støtteformer, og at årets tilskud derfor kan sammenlægges med statusopgørelsen af lån og garantier til en samlet offentlig støtte på ca. 32 mia. kr. En stor del af dagspressen synes at have opfattet præsentationen på denne måde.

På den baggrund har Boligministeriet i stedet for en samlet oversigt valgt i det følgende at præsentere årets tilskud og de akkumulerede lån og garantier pr. ultimo 1995 hver for sig.

Tilskud i 1995

Offentlige tilskud til almennyttige boligafdelinger sker især via udbetalingerne på finanslovens aktivitetsområde 14.31 (almennyttigt boligbyggeri), der næsten udelukkende vedrører almennyttigt byggeri. Herudover vedrører en del af de samlede udbetalinger på konti under finanslovens aktivitetsområder 14.33, 14.34, 14.35, 14.36 og 14.37 (ungdomsboliger og kollegier, ældreboliger, sanering og byfornyelse, tilskud til forbedringsarbejder, støttet lejeboligbyggeri) almennyttige boligafdelinger.

Herudover yder kommunerne tilskud til almennyttige afdelinger. Som ren kommunal støtte fremgår disse tilskud ikke af statsregnskabet.

I tabel 1 er for samtlige hovedkonti under aktivitetsområderne 14.31, 14.33, 14.34, 14.35, 14.36 og 14.37 vist Boligministeriets skøn over statslige og kommunale udgifter, der vedrører almennyttige boligafdelinger.

Med hensyn til aktivitetsområde 14.31 bemærkes, at konto 14.31.14 (omprioritering af visse almennyttige boligselskaber) er en mellemregningskonto, hvor udgifter og indtægter pr. definition er lige store. Hvis der ses bort fra denne konto, hvor der altså ikke i 1995 har været tale om offentlige nettoudgifter, udgjorde de samlede offentlige udgifter vedrørende konti på aktivitetsområdet 14.31 i 1995 2.933,8 mill. kr. Heraf udgjorde statens andel 2.925,3 mill. kr. og kommunernes andel 8,5 mill. kr.

Rentebidrag til lette kollektivboliger konteres på konto 14.31.05. En del af disse udbetalinger vedrører rentebidrag til lette kollektivboliger ejet af selvejende institutioner. Som nævnt ovenfor er denne andel ikke konteret særskilt. Opgørelsen heraf er derfor forbundet med usikkerhed. Det skønnes, at der i 1995 er udbetalt i alt 20 mill. kr. til selvejende institutioner. Heraf udgjorde statens andel 18 mill. kr. og kommunernes andel 2 mill. kr.

De samlede udbetalinger til almennyttige afdelinger på aktivitetsområde 14.31 skønnes således i 1995 at udgøre ca. 2.914 mill. kr., hvoraf statens andel udgør 2.907 mill. kr. og kommunernes andel 7 mill. kr.

På de øvrige aktivitetsområder (14.33-14.37) udbetales den offentlige støtte som nævnt typisk til flere forskellige bygherrekategorier. De samlede udbetalinger til almennyttige afdelinger på disse områder skønnes at udgøre ca. 376 mill. kr. i 1995, hvoraf statens andel udgør 341 mill. kr. og kommunernes andel 35 mill. kr. Det bemærkes, at skønnene for en række af de anførte konti er behæftet med betydelig usikkerhed.

På dette grundlag skønnes de samlede udbetalinger til almennyttige afdelinger på aktivitetsområde 14.31, 14.33, 14.34, 14.35, 14.36 og 14.37 på statsregnskabet for 1995 at udgøre ca. 3.289 mill. kr., hvoraf statens andel udgør 3.248 mill. kr. og kommunernes andel 41 mill. kr.

(1) Indtægten på 47,3 mill. kr. på Statsregnskabet for 1995 vedrører den del af ydelsesbidraget, der afholdes af Grundejernes Investeringsfond.

Hertil skal som anført lægges kommunale udgifter til ældreboliger med tilsagn i perioden 1987-1993, hvor kommunen afholder hele den offentlige støtte for så vidt angår afdragsbidrag og ydelsesstøtte. Ældreboliger med tilsagn 1987-89 modtager afdragsbidrag, mens ældreboliger med tilsagn 1990-93 får ydelsesstøtte. Det bemærkes, at ældreboliger med tilsagn 1987-89 ud over afdragsbidrag modtager støtte i form af rentebidrag, der delvist afholdes af staten, jf. tabel 1.

Med betydelig usikkerhed skønnes udbetalingerne af afdragsbidrag til ældreboliger i almennyttige boligafdelinger med tilsagn i perioden 1987-89 at have udgjort 9 mill. kr. i 1995.

Tilsvarende skønnes udbetalingerne af ydelsesstøtte til ældreboliger i almennyttige boligafdelinger med tilsagn i perioden 1990-1993 at have udgjort 72 mill. kr. i 1995.

Herudover har kommunerne i 1995 har udgifter på knap 1 mill. kr. til driftssikring til visse almennyttige byggerier, som heller ikke fremgår af statsregnskabet.

På denne baggrund kan de samlede udbetalinger vedrørende almennyttige boligafdelinger skønnes at have udgjort 3.371 mill. kr. i 1995. Heraf skønnes statens andel at have udgjort 3.248 mill. kr. og kommunernes 123 mill. kr.

Det bemærkes, at der ikke udover de nævnte konti på statsregnskabets § 14 (Boligministeriet) er tilskudskonti, der vedrører de almennyttige afdelinger.

Lån pr. 31. december 1995

Af statsregnskabet for 1995 fremgår, at statens akkumulerede udlån under § 14 Boligministeriet ultimo 1995 udgjorde 13.659,9 mill. kr. Heraf vedrører et udlån på i alt 9.197,4 mill. kr. helt eller delvist almennyttige afdelinger.

Statens samlede udlån til almennyttige afdelinger omfatter to grupper, nemlig lån ydet før og efter støtteomlægningen i medfør af boligforliget i 1966.

Før støtteomlægningen ydede staten direkte lån til almennyttigt byggeri. Statens direkte udlån til almennyttige afdelinger er opgjort efter den bagvedliggende lovhjemmel. Da disse lovhjemler også har hjemlet mulighed for udlån til andre låntagere, er udlån til almennyttige afdelinger i flere tilfælde konteret sammen med udlån til andre låntagere. Samlet udgør de statslige udlån med hjemmel i lovgivning før støtteomlægningen 2.949 mill. kr. (ultimo 1995).

Der er ikke i Hypotekbanken foretaget en edb-mæssig registrering af disse over 30 år gamle udlån. Som tidligere nævnt kan der derfor ikke uden en gennemgang af samtlige enkeltsager foretages en helt nøjagtig opgørelse af den del af lånene, som er ydet til almennyttige afdelinger. Det skønnes, at det direkte udlån til almennyttige afdelinger ultimo 1995 udgjorde i størrelsesordenen 1.170 mill. kr.

Siden 1968 er statens lån til finansiering af en del af anskaffelsessummen for nybyggede almennyttige boliger samt lån til driftsstøtteformål i eksisterende almennyttigt byggeri formidlet gennem Landsbyggefonden. Ifølge statsregnskabet for 1995 udgjorde det samlede udlån, formidlet gennem Landsbyggefonden, 7.553,9 mill. kr. Korrigeret for lånebeløb, som pr. 31.12.1995 var udbetalt til Landsbyggefonden, men endnu ikke udbetalt til afdelingerne, samt for låneydelser, der er bogført i Landsbyggefonden, men endnu ikke i Hypotekbanken, udgjorde det samlede statslige udlån, formidlet over Landsbyggefonden, ultimo 1995 i alt 7.550,8 mill. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2 Stats- og kommunelån til almennyttigt byggeri ultimo 1995, formidlet gennem Landsbyggefonden¹⁾.

(1) Korrigeret for periodiseringsforskelle imellem Landsbyggefondens og de statslige samt de kommunale regnskaber.

Det fremgår af tabel 2, at det samlede Landsbyggefondsformidlede statsudlån fordelte sig med 7.265,8 mill. kr. til nybyggeri og 285,0 mill. kr. til særlig driftsstøtte, dvs. driftslån og driftstabslån, som i 1970'erne blev ydet til nedbringelse af begyndelseslejen i visse almennyttige afdelinger, samt lån ydet i forbindelse med omprioriteringen i 1985.

De samlede direkte og Landsbyggefondsformidlede statslige udlån til almennyttige afdelinger ultimo 1995 kan således med en vis usikkerhed opgøres til 8.724 mill. kr. – eller efter korrektion for periodiseringsforskelle 8.721 mill. kr.

Ud over de statslige lån formidler Landsbyggefonden også kommunale lån til nybyggede almennyttige afdelinger m.v., jf. tabel 2. Det bemærkes, at kommunerne efter 1. januar 1994 er alene om at yde lån til grundkapitalen i forbindelse med nyt byggeri.

Det ses af tabel 2, at de samlede Landsbyggefondsformidlede kommunale lån til almennyttige afdelinger ultimo 1995 udgjorde 4.953,6 mill. kr., fordelt med 4.771,6 mill. kr. til nybyggeri og 182,0 mill. kr. til særlig driftsstøtte.

I de kommunale driftsstøttelån indgår kommunernes udlån til almennyttige afdelinger med væsentlige økonomiske problemer efter den såkaldte »femtedelsordning«. Ordningen omtales nærmere nedenfor.

Rigsrevisionen anfører, at Statsregnskabet for 1995 indeholder udlånsposter på tilsammen 1.326,4 mill. kr., hvor Rigsrevisionen ikke kan udskille den del, der vedrører almennyttige boligafdelinger. Beløbet er sammenfaldende med det beløb, som fremgår af Statsregnskabet for 1995 som ultimobeholdning pr. 31. december 1995 for udlån vedrørende boligsanering m.v., boligtilsyn og sanering af usunde bydele. Det skønnes ikke, at der heri indgår udlån vedrørende almennyttige boligafdelinger.

Garantier pr. 31. december 1995

Frem til 1. januar 1994 er der ydet statslig garanti i forbindelse med opførelse af almennyttigt byggeri til den del af belåningen, der ligger udover 65 pct. af ejendommens værdi. I praksis fastsættes garantien som en lånegrænseafhængig andel af belåningen. Garantien nedskrives forholdsmæssigt i takt med nedbringelsen af lånets restgæld. Til hovedparten af lånene er der ydet kommunal regaranti for halvdelen af et eventuelt tab. For de ældste af lånene er der dog samtidig fastsat maksimale kommunale tab, hvorfor den samlede kommunale regaranti dækker knap halvdelen af den samlede statslige garanti.

I statsregnskabet for 1995 er opgjort garantier på 21,9 mia. kr. efter love om boligbyggeri m.v. Heraf vedrører i størrelsesordenen 600 mill. kr. ungdomsboliger, ejet af selvejende institutioner. Endvidere er der efter love om byfornyelse og boligforbedring stillet garanti for i alt 4,1 mia. kr. Det skønnes, at i størrelsesordenen 10 pct. af dette garantibeløb vedrører almennyttigt byggeri.

På denne baggrund skønnes den samlede statsgaranti til almennyttigt byggeri med betydelig usikkerhed at udgøre 21,7 mia. kr. Den samlede kommunale regaranti skønnes at udgøre i størrelsesordenen 10 mia. kr.

For byggeri med tilsagn fra 1. januar 1994 ydes der ren kommunal garanti byggeri til den del af belåningen, der ligger udover 65 pct. af ejendommens værdi.

Den kommunale garanti vedrørende belåning af byggeri med tilsagn efter 1. januar 1994, som er fuldført og finansieret inden udgangen af 1995, kan skønsmæssigt opgøres til 0,4 mia. kr. Herudover har kommunerne ydet garantier på 2.170,5 mill. kr. i forbindelse med garantistillelse for realkreditlån til finansiering af byggeskaderenovering m.v. i almennyttigt byggeri med tilsagn efter 1. januar 1991. Landsbyggefonden har ydet regaranti for halvdelen af beløbet. Den samlede kommunale »nettogaranti« udgør dermed knap 1,1 mia. kr. Kun garantier vedrørende renoveringsarbejder, der er afsluttet og finansieret inden udgangen af 1995, er medregnet.

De samlede kommunale garantier, der ikke er regaranteret af Landsbyggefonden, udgør således knap 1,5 mia. kr.

På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at de samlede kommunale garantier og regarantier vedrørende almennyttigt byggeri udgjorde knap 12 mia. kr. ultimo 1995.

Anden kapitaltilførsel i 1995

Med hjemmel i § 39 den i tidligere lov om boligbyggeri (nu § 97 i lov om almene boliger m.v.) kan en kommunalbestyrelse beslutte at yde lån til konkrete almennyttige boligafdelinger, hvis støtte skønnes nødvendig for den pågældende afdelings videreførelse.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der i 1989 indført en frivillig kapitaltilførselsordning til almennyttige boligafdelinger, hvor der kan konstateres så væsentlige økonomiske problemer, at det kan vanskeliggøre afdelingens videreførsel. Med de enkelte parters accept kan der til sådanne afdelinger ydes kapitaltilførsel i form af 3/5 lån og 2/5 tilskud. Landsbyggefonden yder 1/5 af den samlede kapitaltilførsel som lån og 1/5 som tilskud. Afdelingens hjemstedskommune yder 1/5 som lån. Boligselskabet bidrager med 1/5 som tilskud, mens de involverede realkreditinstitutter yder den resterende 1/5 som særstøttelån (reservefondslån).

Som led i aftalte kapitaltilførsler til 17 afdelinger ydede kommunerne i 1995 lån på godt 11,8 mill. kr. Samlet havde kommunerne ultimo 1995 ydet kommunale lån efter denne ordning på i alt 68,3 mill. kr.

Som led i en fælles Landsbyggefonds- og kommuneløsning på problemramte afdelingers problemer ydede en kommune i 1995 herudover med hjemmel i § 39 i lov om boligbyggeri særligt driftlån på 750.000 kr. til 4 afdelinger.

Samtlige udlån indgår som tidligere nævnt i opgørelsen af de kommunale udlån, der formidles af Landsbyggefonden.

Herudover har kommunerne principielt mulighed for i konkrete tilfælde selv at yde lån til de almennyttige afdelinger. Efter indførelsen af femtedelsordningen, hvor andre parter deltager i långivningen sammen med en problemramt afdelings hjemstedskommune, vurderes omfanget af rent kommunale tilskud imidlertid at være forsvindende.

2. Den almennyttige sektors økonomi

I beretningens punkter 15 og 80 anfører Rigsrevisionen, at man finder det uheldigt og ejendommeligt, at ministeriet ikke er i besiddelse af aktuelle sumtal om de almennyttige boligselskabers økonomi.

Bemærkningen synes at pege på tre forhold i forbindelse med de økonomiske oplysninger om sektoren, nemlig et spørgsmål om selskabs- og afdelingsøkonomi, et spørgsmål om datakvalitet og et aktualitetsspørgsmål.

Rigsrevisionen anfører, at Boligministeriet i 1996 har publiceret en analyse af de almennyttige boligafdelingers regnskaber. På grundlag af denne analyse har Rigsrevisionen opgjort de samlede indtægter, udgifter og overskud for de almennyttige selskaber. Dette må efter Boligministeriets opfattelse bero på en misforståelse. Analysen vedrører, som publikationens titel angiver, de almennyttige afdelingers regnskaber. Afdelingernes økonomi er, som tidligere omtalt, helt adskilt fra de almennyttige selskabers økonomi. Det kan derfor ikke lade sig gøre at opregne oplysninger om afdelingernes økonomi til sumtal for de almennyttige selskaber.

Endvidere skal det bemærkes, at analysen ikke kun er gennemført i 1996. 1996-analysen er blot den sidste i en lang række af årlige analyser af afdelingernes økonomi. Boligministeriet har igennem disse analyser et ganske godt billede af afdelingernes økonomi.

Analyserne gennemføres på basis af en repræsentativ stikprøve på ca. 45 pct. af de almennyttige afdelinger. Det er naturligvis muligt at udvide denne analyse til en totalopgørelse. Sikkerheden i en stikprøve af denne størrelse vurderes imidlertid at være så stor, at en udvidelse af datagrundlaget ikke vil føje noget væsentligt til Boligministeriets viden om de centrale økonomiske størrelser og udviklingen heri. De marginale forbedringer af datakvaliteten, som en totalopgørelse vil kunne medføre, vil følgelig ikke stå mål med den øgning af ressourceindsatsen, som dette vil kræve.

Med hensyn til spørgsmålet om regnskabsoplysningernes aktualitet må det erkendes, at sumtallene for afdelingernes økonomi ikke er helt aktuelle. Dette skyldes, at sumtallene produceres på basis af skemaindberettede regnskabsoplysninger fra afdelingerne. Indsamling af regnskabsoplysninger kan tidligst påbegyndes, når de reviderede og godkendte regnskaber foreligger. Indsamling, fejlkontrol og analyse tager normalt op imod et år, hvorefter en publikation kan udarbejdes og offentliggøres. Dette medfører, at de offentliggjorte tal ikke kan blive helt aktuelle.

Boligministeriet har imidlertid gennem de senere år arbejdet hen mod en edb-baseret regnskabsaflæggelse, der kan sikre et mere aktuelt analysegrundlag. Med Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 om almennyttige boligvirksomhed af 4. februar 1994 gennemførtes for det første en nødvendig standardisering af de almennyttige afdelingers og selskabers kontoplaner. For det andet er der i forlængelse af den gennemførte ændring af lov om almene boliger i april 1997 indført obligatorisk edb-baseret regnskabsindberetning til Landsbyggefonden. Ændringen har virkning for det første regnskabsår, der påbegyndes 1. oktober 1997 eller senere. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.

Disse oplysninger vil efterfølgende blive overført til Boligministeriet, således at der indenfor de næste par år vil kunne opnås en væsentlig afkortning af analysernes produktionstid. Samtidig medfører den edb-baserede indberetning og dataoverførsel, at det fremover bliver muligt at gennemføre analyser på grundlag af regnskabstal for samtlige almennyttige selskaber såvel som afdelinger. Boligministeriet har således de nødvendige sumtal for den centrale del af den almennyttige sektor, nemlig for afdelingerne, som er den del af sektoren, der modtager offentlig støtte. Endvidere er der skabt grundlag for en højere grad af aktualitet i disse tal.

Der gennemføres ikke en tilsvarende løbende analyse af selskabernes økonomi. Her er der tale om et bevidst fravalg fra Boligministeriets side, idet det er vurderet, at resultatet ikke ville retfærdiggøre omkostningerne. Den ovenfor nævnte edb-baserede indberetning af regnskaberne vil imidlertid forbedre mulighederne for at gennemføre en sådan analyse.

I forlængelse af det anførte om selskabernes økonomi anfører Rigsrevisionen i øvrigt, at Boligministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvor mange almennyttige boligselskaber og afdelinger, der har økonomiske problemer.

Det skal hertil bemærkes, at Boligministeriet i besvarelse af et spørgsmål fra Rigsrevisionen vedrørende omfanget af problemramte afdelinger i februar d.å. har redegjort for antallet af boligafdelinger med kapitaltilførsler, idet dette efter Boligministeriets opfattelse er den bedste indikator for omfanget af økonomiske problemer. Boligministeriet gav herudover også oplysninger om udviklingen i antal ledige boliger, jf. at en væsentlig årsag til økonomiske problemer i afdelingerne er udlejningsvanskeligheder med deraf følgende lejetab.

Med hensyn til Boligministeriets viden om, hvor mange almennyttige boligselskaber og afdelinger, der har økonomiske problemer, skal det for det første understreges, at ministeriet altid modtager underretning fra Hypotekbanken, hvis et boligselskab ikke (trods påkrav) betaler en forfalden terminsydelse på de statsgaranterede lån. Realkreditinstituttet har således i henhold til garantierklæringerne pligt til at underrette garantistiller (Hypotekbanken) i disse tilfælde. Ministeriet har ikke modtaget underretning om betalingsmisligholdelse i 1995.

For det andet modtager Boligministeriet altid orientering fra Landsbyggefonden, når der gennemføres en kapitaltilførsel til en afdeling med økonomiske problemer. Som nævnt ovenfor fik 21 afdelinger i 1995 en sådan kapitaltilførsel.

Det er herved sikret, at ministeriet løbende er orienteret om omfanget af væsentlige økonomiske problemer i de almennyttige boligafdelinger. Ministeriet kan herudover generelt bemærke, at Landsbyggefonden er tillagt en væsentlig rolle som central »overvåger« af økonomien i de enkelte selskaber og afdelinger. Denne overvågning sker dels gennem stikprøvevis kritisk gennemgang af regnskaber – samtlige selskabs- og afdelingsregnskaber skal således af samme grund efter loven indsendes til Landsbyggefonden – dels gennem Landsbyggefondens lovhjemlede støttevirksomhed, herunder de nævnte kapitaltilførsler og støtte til byggeskadeudbedring. At den løbende overvågning er henlagt til Landsbyggefonden skal også ses i forlængelse af byrdefordelingen mellem stat, kommune og sektor, hvorefter økonomisk støtte til problemramte afdelinger – bortset fra særlove herom – er overladt til kommunen og Landsbyggefonden med bidrag fra realkreditinstitutterne (kapitaltilførslerne), mens staten ikke bidrager.

Udover disse tilskud, der fremgår af statsregnskabet, yder kommunerne som nævnt rent kommunale tilskud til almennyttige afdelinger.

3. Regelsættet for den almennyttige sektor og Boligministeriets overordnede tilsyn med sektoren

I beretningens pkt. 5, 30-43 og 47 anføres en række bemærkninger til regelgrundlaget for den almennyttige boligvirksomhed samt til Boligministeriets tilsyn med de almennyttige boligorganisationer. Det bemærkes bl.a., at »regelsættet for den almennyttige sektor – også efter ændringerne pr. 1. januar 1997 – er omfattende, kompliceret og uoverskueligt«, at »den løbende pleje af regelsættet bør tillægges større vægt«, samt – og i forlængelse heraf – at »Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed bør indtage en mere offensiv rolle«.