2001 Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2001

Statsrevisorerne afventer, at rigsrevisor orienterer dem, når domstolene har afsluttet de verserende sager.

Nr. 6 1996

Beretning om almennyttige boligselskabers forhold og organisering

RIGSREVISIONEN

Den 15. november 2002

Notat (nr. 2) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om
almennyttige boligselskabers forhold og organisering
(beretning nr. 6/96)

I. Indledning

1. I mit notat af 4. april 2000 til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om almennyttige boligselskabers forhold og organisering, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1998, s. 40-45, anførte jeg, at jeg fortsat ville følge By- og Boligministeriets arbejde med at formindske og forenkle regelsættet for almennyttige boligselskaber og med obligatorisk edb-indberetning af de almennyttige boligselskabers regnskaber og den hertil knyttede udarbejdelse af sumtal, regnskabsanalyser, nøgletal og temaundersøgelser.

Arbejdet med at formindske og forenkle regelsættet behandles i kap. II og arbejdet med obligatorisk edb-indberetning mv. i kap. III. Kap. IV indeholder mine sammenfattende bemærkninger.

2. Pr. 1. januar 1997 blev betegnelsen ”almennyttigt boligselskab” i lovmæssig henseende afløst af betegnelsen ”almen boligorganisation”. I notatet anvendes alligevel betegnelsen ”almennyttigt boligselskab”, fordi betegnelsen ”almen boligorganisation” omfatter andre organisationer end de tidligere almennyttige boligselskaber.

Betegnelsen ”almennyttigt boligselskab” og afledninger heraf omfatter i notatet såvel afdelingerne i et selskab som den øvrige del af selskabet (ledelse, administration mv.).

3. Ved regeringsskiftet i november 2001 blev By- og Boligministeriet nedlagt, og sager vedrørende almennyttige boligselskaber overført til Økonomi- og Erhvervsministeriets forvaltningsområde. Lov om leje af almene boliger, der udgør en mindre del af det samlede regelsæt for almennyttige boligselskaber, blev dog overført til Socialministeriet.

4. Notatet er udarbejdet på grundlag af oplysninger og materiale tilvejebragt ved brevveksling og møder med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Socialministeriet.

Et udkast til dette notat har været forelagt de 2 ministerier. Ministerierne havde ingen bemærkninger til udkastet.

II. Formindskelse og forenkling af regelsættet

5. Det fremgik af by- og boligministerens redegørelse af 11. september 1997 til statsrevisorernes beretning nr. 6/96, at ministeriet var i gang med nogle grundlæggende overvejelser med henblik på at formindske regelsættets omfang.

I notatet af 4. april 2000 redegjorde jeg for de ændringer af regelsættet, som disse overvejelser havde resulteret i, og jeg konkluderede, at der med de nævnte ændringer nok var sket en formindskelse af dele af regelsættet, men at det samlede regelsæt stadig måtte karakteriseres som omfattende, kompliceret og uoverskueligt.

6. Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at der efter notatets afgivelse er gennemført en forenkling af udlejningsreglerne ved lov nr. 404 af 31. maj 2000 og en forenkling af reglerne om tilskud til servicearealer ved lov nr. 1256 af 20. december 2000, men at der omvendt ved lov nr. 405 af 31. maj 2000 er indført ændrede regler om beboermaksimum, som har forøget regelsættets omfang og kompleksitet. Ministeriet finder, at de nævnte ændringer tilsammen har været neutrale i forhold til det samlede regelsæts omfang og kompleksitet.

Socialministeriet har oplyst, at der er gennemført forskellige mindre ændringer af lov om leje af almene boliger, men at ingen af disse er foretaget med henblik på formindskelse og forenkling af regelsættet, og at ændringerne tilsammen ikke har påvirket det samlede regelsæts omfang og kompleksitet.

7. Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at det fortsat løbende overvejes, hvordan regelsættet kan forenkles og formindskes. Der føres drøftelser herom med bl.a. Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening, men muligheden for regelforenkling skal i hvert enkelt tilfælde fortsat afvejes med andre hensyn, herunder især behovet for styring og kontrol med statens og beboernes midler og beboernes retssikkerhed.

Ministeriet har endvidere oplyst, at den nuværende regering har regelforenkling som et selvstændigt politisk tema, og at den har besluttet at nedsætte et udvalg bestående af Finansministeriet, Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skal undersøge mulighederne for at modernisere og forenkle boliglovgivningen. Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager formandskabet i udvalget.

I tilknytning hertil er Socialministeriet i gang med et større forenklings- og moderniseringsprojekt på lejelovgivningens område.

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed sige, om – og i givet fald – hvornår de igangværende overvejelser og tiltag fører til en afgørende formindskelse og forenkling af regelsættet for almennyttige boligselskaber.

8. Jeg kan konstatere, at By- og Boligministeriet og – fra november 2001 – Økonomi- og Erhvervsministeriet siden 1997 løbende har overvejet, om det er muligt at formindske og forenkle regelsættet for almennyttige boligselskaber, men at dette arbejde hidtil ikke har ført til nogen nævneværdig formindskelse og forenkling af regelsættet, fordi muligheden for formindskelse og forenkling i hvert enkelt tilfælde har skullet afvejes med andre hensyn.

Jeg kan endvidere konstatere, at regeringen har regelforenkling som et selvstændigt politisk tema, og at den har nedsat et udvalg om modernisering og forenkling af boliglovgivningen, men at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om og – i givet fald – hvornår udvalgets arbejde fører til en afgørende formindskelse og forenkling af regelsættet for almennyttige boligselskaber.

III. Obligatorisk edb-indberetning mv.

9. Det fremgik af by- og boligministerens redegørelse af 11. september 1997, at ministeriet ville indføre obligatorisk edb-indberetning af regnskaber fra samtlige almennyttige boligselskaber med virkning for regnskabsår, der påbegyndtes den 1. oktober 1997 eller senere, og at dette ville skabe grundlag for mere aktuelle og fuldstændige sumtal om selskabernes økonomi samt muliggøre regnskabsanalyser, udarbejdelse af nøgletal og gennemførelse af temaundersøgelser af særlige forhold i almennyttige boligselskaber, kommuner og amtskommuner.

10. De almennyttige boligselskaber har elektronisk indberettet regnskaber til Landsbyggefonden for 1998, 1999 og 2000. Da boligselskaberne anvender forskellige regnskabsår, er ikke alle regnskaber for 2001 afsluttet endnu og derfor heller ikke indberettet.

Omfanget af de indberettede regnskaber har ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke været fuldstændig og kvaliteten ikke tilstrækkelig god i alle tilfælde, og dette har medført betydelige problemer for anvendelsen af de indberettede data.

Kvaliteten har imidlertid efter Økonomi- og Erhvervsministeriets opfattelse været stigende, og datamaterialet har med den nødvendige kontrol og validering været anvendeligt til visse formål.

Der er dog fortsat behov for forbedring af de indberettede regnskaber, og Økonomi- og Erhvervsministeriet er løbende i kontakt med Landsbyggefonden om opfølgning af en handlingsplan for forbedring af den elektroniske regnskabsindberetning.

11. På grund af manglerne ved de elektronisk indberettede regnskaber har det endnu ikke været muligt at udarbejde aktuelle og fuldstændige sumtal for den almennyttige sektors økonomi, og af samme grund har det endnu heller ikke været muligt at udarbejde og publicere en årlig aktuel regnskabsanalyse om sektorens økonomi på grundlag af de elektronisk indberettede regnskaber.

Der arbejdes fortsat med disse spørgsmål, og det forventes, at der i løbet af kort tid vil foreligge sumtal og en regnskabsanalyse baseret på de elektronisk indberettede regnskaber for 2000.

12. På trods af manglerne ved de elektronisk indberettede regnskaber har de med den nødvendige kontrol og validering været anvendt til udarbejdelse af nøgletal og forskellige andre opgaver.

Forvaltningsrevision blev indført i den almennyttige sektor for regnskabsår, der påbegyndes 1. oktober 1999 eller senere. Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets vurdering, at revisionen i sammenhæng med nøgletal vil styrke kommunernes muligheder for at udøve et effektivt tilsyn med de almennyttige boligselskaber.

13. Som en nydannelse i det offentlige tilsyn med de almennyttige boligselskaber er der i Landsbyggefondens regi blevet gennemført en temaundersøgelse af den almennyttige sektors henlæggelsessystem. Der blev ikke anvendt elektronisk indberettede regnskaber i undersøgelsen, fordi de ikke var tilgængelige, da undersøgelsen begyndte.

I september måned 2002 er der i Landsbyggefondens regi blevet påbegyndt en temaundersøgelse af de almennyttige boligselskabers administrationsopbygning, personale- og administrationsudgifter. Denne undersøgelse forventes baseret på de elektronisk indberettede regnskaber for 2000.

14. Jeg kan konstatere, at mangler ved de elektronisk indberettede regnskabers fuldstændighed og kvalitet har medført betydelige problemer for anvendelsen af de indberettede data, men at kvaliteten ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet har været stigende, og at der fortsat arbejdes på at forbedre den elektroniske regnskabsindberetning.

Jeg kan endvidere konstatere, at det på trods af manglerne har været muligt at anvende de elektronisk indberettede regnskaber til udarbejdelse af nøgletal og forskellige andre opgaver, og at de elektronisk indberettede regnskaber inden for kort tid også forventes anvendt til udarbejdelse af sumtal, regnskabsanalyser og temaundersøgelser.

IV. Sammenfattende bemærkninger

15. Arbejdet med at formindske og forenkle regelsættet for almennyttige boligselskaber har hidtil ikke haft nogen nævneværdig effekt, fordi muligheden for formindskelse og forenkling i hvert enkelt tilfælde har skullet afvejes med andre hensyn.

Regeringen har regelforenkling som selvstændigt politisk tema og har med nedsættelse af udvalget om modernisering og forenkling af boliglovgivningen taget spørgsmålet om formindskelse og forenkling af regelsættet for almennyttige boligselskaber op i en bredere sammenhæng og på et andet grundlag. Det er på nuværende tidspunkt usikkert om og – i givet fald – hvornår udvalgets arbejde fører til en afgørende formindskelse og forenkling af regelsættet for almennyttige boligselskaber.

Jeg finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om formindskelse og forenkling af regelsættet for almennyttige boligselskaber betragtes som afsluttet i beretningssagen om almennyttige boligselskabers forhold og organisering, og at det i stedet på et senere tidspunkt tages op i en ny og bredere anlagt undersøgelse af effekten af det regelforenklingsarbejde regeringen har igangsat.

16. Mangler ved de elektronisk indberettede regnskabers fuldstændighed og kvalitet har medført betydelige problemer for anvendelsen af de indberettede data, men kvaliteten har været stigende, og den elektroniske regnskabsindberetning forventes inden for kort tid anvendt til samtlige påtænkte formål. Endvidere er forvaltningsrevision og brugen af nøgletal i revisionen indført i den almennyttige sektor.

Hermed er arbejdet med at styrke det offentlige tilsyn med de almennyttige boligselskaber ved hjælp af elektronisk regnskabsindberetning og den hertil knyttede udarbejdelse af sumtal, regnskabsanalyser, nøgletal og temaundersøgelse og ved hjælp af forvaltningsrevision efter min vurdering ført så langt frem, at der ikke længere er behov for at følge udviklingen i beretningssagen.

17. Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne forventer, at rigsrevisor – inden denne beretningssag afsluttes – vurderer, om den gennemførte obligatoriske edb-indberetning af de almennyttige boligorganisationers regnskaber har haft den forventede effekt i forhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets tilsyn.

Statsrevisorerne kan tiltræde rigsrevisors ønske om at overføre spørgsmålet om regelforenklingen til en senere revisionsundersøgelse af effekten af det regelforenklingsarbede, der er sat i gang i 2002.

Nr. 6 1996

Beretning om almennyttige boligselskabers forhold og organisering

RIGSREVISIONEN

Den 29. januar 2003

Notat (nr. 3) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om
almennyttige boligselskabers forhold og organisering
(beretning nr. 6/96)

1. På deres møde den 15. januar 2003 anmodede statsrevisorerne mig om at vurdere, om den gennemførte obligatoriske edb-indberetning af de almennyttige boligorganisationers regnskaber havde haft den forventede effekt i forhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets tilsyn.

Jeg skal i den anledning oplyse følgende:

2. Som det fremgår af mit notat af 15. november 2002 forventede By- og Boligministeriet, at den obligatoriske edb-indberetning ville skabe grundlag for mere aktuelle og fuldstændige sumtal om de almennyttige boligselskabers økonomi samt muliggøre regnskabsanalyser, udarbejdelse af nøgletal og gennemførelse af temaundersøgelser af særlige forhold i almennyttige boligselskaber, kommuner og amtskommuner.

Det var således ministeriets forventning, at den obligatoriske edb-indberetning ville give tilsynet mere aktuelle og fuldstændige regnskabsdata end den tidligere anvendte indberetningsordning.

3. Den tidligere ordning var baseret på skemaindberettede oplysninger fra et repræsentativt udvalg af almennyttige afdelinger. Ordningen omfattede således ikke alle afdelinger og slet ikke resten af selskaberne (ledelse, administration mv.). Endvidere omfattede ordningen kun udgifter og indtægter og kun visse aktiver og passiver.

På grundlag af de skemaindberettede oplysninger udarbejdede og publicerede ministeriet en årlig regnskabsanalyse. Den seneste selvstændige publikation baseret på den tidligere indberetningsordning er fra marts 2000 og vedrører regnskabsåret 1997.

4. Den obligatoriske edb-indberetning omfatter samtlige almennyttige boligselskabers regnskaber og det fulde regnskab for både afdelingerne og resten af selskaberne. Ordningen lever for så vidt fuldt ud op til kravet om fuldstændighed.

Som det fremgår af mit notat af 15. november 2002 har mangler ved omfanget og kvaliteten af de elektronisk indberettede regnskaber medført betydelige problemer for anvendelsen af de indberettede data, og de havde derfor endnu ikke været anvendt til udarbejdelse af sumtal, regnskabsanalyser og temaundersøgelser.

5. Som det fremgår af notatet af 15. november 2002 forventede Økonomi- og Erhvervsministeriet, at de elektronisk indberettede regnskaber for 2000 inden for kort tid ville blive anvendt til udarbejdelse af sumtal, regnskabsanalyser og temaundersøgelser.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at mangler og problemer ved regnskaberne har vanskeliggjort valideringen af data, som derfor har taget længere tid end forventet. Udarbejdelsen af sumtal og en ny regnskabsanalyse pågår, og de forventes offentliggjort inden udgangen af 1. halvår 2003. Den nye temaundersøgelse om administrationsforhold har været i licitation, og der er nedsat en følgegruppe, hvori indgår repræsentanter fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen forventes afsluttet ved udgangen af 2003.

6. Som nævnt i notatet af 15. november 2002 arbejder Økonomi- og Erhvervsministeriet fortsat på at forbedre den elektroniske regnskabsindberetning.

Ministeriet har oplyst, at den obligatoriske, elektroniske indberetning for det første skal forbedre kvaliteten af de nøgletal, der bliver offentliggjort, og derigennem medvirke til at forbedre muligheden for en effektiv gennemførelse af forvaltningsrevisionen. For det andet skal den give et bedre grundlag for såvel at få et overblik over hele den almene sektors økonomi og udviklingen heri, som igennem benchmarking at kunne måle de enkelte afdelinger og selskabers performance.

Med obligatorisk indberetning for hele den almene sektor er målet at kunne give et fuldstændigt billede af sektorens økonomi. Målet om fuldstændighed er derfor i praksis ensbetydende med at have et brugbart talmateriale, der kommer så tæt på 100 % som praktisk muligt. Efter den gennemførte kontrol og validering vurderes datamaterialet nu at være anvendeligt til udarbejdelse af sumtal og regnskabsanalyse, jf. ovenfor. Med henblik på kommende analyser vil der desuden være løbende kontakt imellem Landsbyggefonden og Erhvervs- og Boligstyrelsen for at forbedre de indberettede regnskaber yderligere.

Med elektronisk indberetning vil det sammenlignet med den tidligere skemaindberetning være muligt væsentligt at forkorte det tidsrum, der går fra regnskabsafslutning til offentliggørelse af analyser, nøgletal og temaundersøgelser. Målet med hensyn til aktualitet er, at regnskabsanalyse og sumtal kan offentliggøres ca. 1 år efter, at det sidste regnskab, der indgår i analysen, er afsluttet.

7. På trods af manglerne ved de elektronisk indberettede regnskaber har de med den nødvendige kontrol og validering været anvendt til udarbejdelse af nøgletal til brug for bl.a. forvaltningsrevision af de almennyttige boligselskaber.

Der foreligger endnu ingen systematisk opsamling af erfaringer med forvaltningsrevision, men det er fortsat Økonomi- og Erhvervsministeriets vurdering, at revisionen i sammenhæng med nøgletal vil styrke kommunernes mulighed for at udøve et effektivt tilsyn.

Revisorerne har adgang til nøgletallene på Landsbyggefondens hjemmeside. Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyste i september 2002, at de aktuelle nøgletal vedrørte regnskabsåret 1998, men at ministeriet forventede, at der inden udgangen af 2002 kunne offentliggøres nøgletal, som vedrørte regnskabsårene 1999 og 2000. Ministeriet har oplyst, at nøgletal vedrørende regnskabsårene 1999 og 2000 nu er tilgængelige på Landsbyggefondens hjemmeside. Det er således muligt at søge data i regnskaber fra regnskabsåret 1998-2000.

Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets vurdering, at nøgletallene som forventet har kunnet spille en rolle i forvaltningsrevisionen, men at mere aktuelle nøgletal vil forbedre anvendeligheden betydeligt, og at en forbedring af den generelle datakvalitet vil øge muligheden for at sammensætte interessante nøgletal.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at sumtal, regnskabsanalyser og temaundersøgelser vil blive offentliggjort på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside og i nogle tilfælde derudover i trykt form. Dermed vil regnskabstallene være tilgængelig for revision. Samtidig vil boligafdelinger og -organisationer ligeledes kunne have stor glæde af materialet.

8. Der forelå ikke præcise forventninger om effekten af den elektroniske edb-indberetning, men ordningen har haft den effekt, at den i modsætning til den tidligere skemaindberetningsordning omfatter samtlige almennyttige boligselskabers regnskaber og det fulde regnskab for både afdelingerne og resten af selskaberne.

Det er derfor min vurdering, at ordningen indtil nu har haft en væsentlig effekt, og at en elektronisk edb-indberetningsordning vil give grundlag for større aktualitet end en skemaindberetningsordning.

Henrik Otbo

Nr. 10 1996

Beretning om arbejdsformidlingens virksomhed og forholdet til arbejdsløshedskasserne

RIGSREVISIONEN

Den 12. februar 2003

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om arbejdsformidlingens virksomhed
og forholdet til arbejdsløshedskasserne
(beretning nr. 10/96)

I. Indledning

1. I mit opfølgende notat af 14. april 1999, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1997, s. 94-95, tilkendegav jeg, at jeg ville følge udviklingen vedrørende dokumentation for flaskehalsindsatsen, grundregistrering af tilmeldte til Arbejdsformidlingen (AF) og kvalitetsstyringen af AF’s serviceydelser og orientere statsrevisorerne herom.

Beskæftigelsesministeriet har i breve af 6. november 2002 og 24. januar 2003 redegjort for udviklingen på de nævnte områder, herunder den nye arbejdsmarkedsreforms betydning, samt fremsendt materiale, der dokumenterer initiativer og resultater på områderne.

II. Dokumentation for flaskehalsindsatsen

2. I mit notat fra april 1999 noterede jeg med tilfredshed, at Beskæftigelsesministeriet (tidligere Arbejdsministeriet) havde iværksat en række initiativer vedrørende dokumentation for flaskehalsindsatsen, samt at jeg senere ville vende tilbage til sagen, når der forelå yderligere resultater.

For perioden 1999-2002 har flaskehalsindsatsen indgået som et af Landsarbejdsrådets centralt udmeldte indsatsområder og har yderligere været operationaliseret i et resultatkrav om, at AF-regionerne skal tage initiativer til at fremme arbejdskraftudbuddet inden for erhverv med mangel på arbejdskraft. Resultatkravet har været opfyldt af alle AF-regioner i hele perioden, hvilket jeg finder tilfredsstillende.

3. Indsatsen på flaskehalsområdet dokumenteres løbende i de kvartalsvise arbejdsmarkedsredegørelser, der er en sammenfatning af de regionale arbejdsmarkedsråds vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsredegørelsen indeholder bl.a. en beskrivelse af aktuelle og mulige fremtidige flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige og private sektor, herunder en identificering af erhverv med mangel eller risiko for mangel på arbejdskraft.

Jeg finder, at arbejdsmarkedsredegørelsen på en hensigtsmæssig måde dokumenterer AF’s indsats på flaskehalsområdet for så vidt angår overvågning af arbejdsmarkedet. Den orienterer tillige om iværksatte initiativer og effekten heraf.

4. Flaskehalsindsatsen dokumenteres endvidere i AF’s målesystem, der blev udviklet i 2001, og som indeholder målinger af AF-regionernes resultater på 21 udvalgte områder inden for den ordinære indsats og aktiveringsindsatsen. 2 målinger vedrører flaskehalsområdet, hvoraf den ene specifikt fokuserer på effekten af AF-regionernes indsats for at øge udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområdet.

Jeg vurderer, at målingen giver et hensigtsmæssigt bidrag til at belyse effekten af AF’s virksomhed for at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for.

5. Ministeriet har oplyst, at det i øvrigt jævnligt iværksætter konsulentundersøgelser for at holde sig orienteret om flaskehalssituationen på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne viser, at der til stadighed er flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, og at der dermed er et fortsat behov for AF’s fokus på området.

6. Samlet finder jeg, at ministeriets initiativer for at dokumentere indsatsen på flaskehalsområdet er hensigtsmæssige, og jeg noterer samtidig, at ministeriet over for Rigsrevisionen har anført, at ministeriet har intention om at videreudvikle opgørelsen af effekterne af flaskehalsindsatsen.

III. Grundregistrering af tilmeldte til AF

7. Grundregistreringen af ledige skulle indtil ultimo 2002 ske inden 4 uger efter tilmeldingen til AF, som fastsat i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Grundregistreringen af ledige på flaskehalsområdet skulle dog ske senest 14 dage efter tilmeldingen.

I notatet af 14. april 1999 fandt jeg det utilfredsstillende, at 7 % af de ledige i december 1998 ikke var grundregistreret inden for 4 uger. Endvidere fandt jeg det naturligt, at tidsfristen på de 4 uger burde nedsættes yderligere, ligesom jeg fandt det hensigtsmæssigt, at ministeriet i 1999 havde skærpet kravet om grundregistreringen af ledige på flaskehalsområdet.

8. Andelen af ledige, der blev grundregistreret inden 4 uger, var 94 % i 1999, 93 % i 2000, 76 % i 2001 og 81 % i 2002 (oktober-november). Jeg finder det utilfredsstillende, at der ultimo 2002 stadig ikke blev administreret i henhold til den dagældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Jeg bemærker tillige, at de landsdækkende tal for den rettidige grundregistrering dækker over en betydelig spredning blandt AF-regionerne i perioden, fx mellem 61 % og 97 % i 2002 (oktober- november), hvilket bl.a. indikerer et væsentligt forbedringspotentiale i nogle af AF-regionerne. Jeg kan oplyse, at større fokus på grundregistrering kan give hurtige resultater, idet én AF-region forbedrede den rettidige grundregistrering fra 63 % til 91 % i løbet af ét kvartal i 2001.

9. Ministeriet har anført hertil, at der ved idriftsættelsen af edb-systemet AMANDA i foråret 2000 opstod en række problemer, som fik negativ indflydelse på AF’s produktivitet i 2000. Samtidig blev der indført et nyt klassifikationssystem for kvalifikationer (DISCO-AMS), som medvirkede til, at ikke alle ledige kunne grundregistreres rettidigt.

Ministeriet har videre oplyst, at der løbende har været fokus på rettidigheden af grundregistreringerne, men at AF-regionerne først i 2. kvartal 2001 fik mulighed for at foretage en styring og opfølgning på området i forbindelse med udarbejdelsen af en ny grundregistreringsstatistik.

10. Ifølge ministeriet har AF-regionerne i perioden 1999 - ultimo 2002 haft stor fokus på, at grundregistreringen af de ledige inden for flaskehalsområdet skete inden for 14 dage, jf. bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ministeriet har videre anført, at flaskehalsindsatsen er regionalt forankret, og at flaskehalsproblemerne kan være forskellige i de respektive AF-regioner og kan variere over tid. På den baggrund har ministeriet ikke fundet det hensigtsmæssigt at udvikle landsdækkende opgørelser på området. Ministeriet har dog i 2001 udviklet et statistikprogram til brug for AF-regionernes opfølgning og styring i forbindelse med grundregistreringen af ledige inden for erhvervsområder med mangel på arbejdskraft. Jeg finder det utilfredsstillende, at AF ikke på noget tidspunkt i perioden 1999 - ultimo 2002, hvor de skærpede krav for grundregistreringer af ledige inden for flaskehalsområder var gældende, kan dokumentere at have opfyldt kravet.

11. Med den nye arbejdsmarkedsreform, der trådte i kraft den 1. januar 2003, skal den ledige som en del af rådighedsforpligtelsen selv hurtigst muligt og senest en måned efter tilmeldingen indlægge sine personlige oplysninger i ministeriets database (Job- og CV-bank) om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde. Senest en måned efter tilmeldingen til AF skal der afholdes en CV-samtale med den ledige, hvor det sikres, at der er indlagt fyldestgørende oplysninger i Job- og CV-banken. Denne egenregistrering træder i stedet for grundregistrering, der som begreb – ifølge ministeriet – ikke længere eksisterer.

Ministeriet har oplyst, at formålet med omlægningen er en hurtigere matchning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på arbejdsmarkedet samt at give ressourcebesparelser hos AF, hvor nogle af de grundlæggende aktiviteter som til- og afmelding samt grundregistrering hidtil har optaget mange ressourcer.

12. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet nu tager fat på at løse problemet vedrørende rettidig grundregistrering af de ledige. Med den nye arbejdsmarkedsreform iværksættes der initiativer til sikring af en hurtigere matchning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Det er min opfattelse, at når de ledige fremover selv skal foretage registrering i Job- og CV-banken, er der samtidig tilvejebragt et incitament til, at denne sker rettidigt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at det sikres, at CV-samtalen også i praksis sker senest en måned efter tilmeldingen.

IV. Kvalitetsstyringen af AF’s serviceydelser

13. Ministeriet har oplyst, at der i perioden siden 1999 har været fokus på kvaliteten af AF’s virksomhed, herunder at ministeriet har iværksat en række tiltag med henblik på en løbende forbedring af kvalitetsstyringen.

14. Ministeriets kvalitetshåndbog er central for den landsdækkende kvalitetsstyring af AF-regionerne. Kvalitetshåndbogen indeholder kvalitetskoncepter for 7 af AF’s serviceydelser, dvs. grundregistrering, visitationssamtaler, jobformidling, åben formidling, virksomhedsbesøg, individuelle handlingsplaner og uddannelsestilbud. Ministeriet har i perioden 1999-2001 foretaget 2-3 kvalitetsmålinger pr. kvartal af serviceydelserne og har i hele perioden foretaget mellem 1 og 3 kvalitetsmålinger af hver af de 7 serviceydelser.

Det er ministeriets vurdering, at antallet af landsdækkende kvalitetsmålinger i perioden har været tilfredsstillende, samt at resultaterne generelt har været tilfredsstillende.

Jeg finder dog, at det anvendte kvalitetskoncept, hvor der ikke er opstillet niveaumål for alle serviceydelser, kræver tilbagevendende målinger for, at resultaterne skal kunne anvendes i styringen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der for enkelte af serviceydelserne kun er foretaget 1 kvalitetsmåling i perioden. Det fremgår dog af de kvartalsvise kvalitetsmålinger, at målopfyldelsen for de 7 serviceydelser typisk ligger på ca. 90-95 %, dog undtaget uddannelsestilbud, som ligger på 77 % i 2000 (4. kvartal).

15. Fra 2002 er kvalitetsstyringen omlagt, og de hidtidige kvartalsvise kvalitetsmålinger er sammen med de landsdækkende niveaumål afskaffet. De landsdækkende kvalitetsmålinger er stadig det centrale omdrejningspunkt i den landsdækkende kvalitetsstyring i AF, men det er AF-regionerne selv, der tilrettelægger og prioriterer den regionale kvalitetsstyring, herunder fastlægger, hvordan regionen vil sikre kvaliteten i serviceydelserne via kvalitetsmålinger mv.

Ministeriet har i samarbejde med AF-regionerne udviklet en model, der gør det muligt at gennemføre årlige landsdækkende brugerundersøgelser rettet mod virksomhederne (1. halvår) og de ledige (2. halvår). Det vil være op til den enkelte region at gennemføre kvalitetsmålinger i forhold til de enkelte serviceydelser.

Ministeriet har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, som har fokus på den virksomhedsvendte indsats. Arbejdsgruppen har ansvaret for kvalitetskoncepterne vedrørende jobformidling, åben formidling og virksomhedsbesøg. En anden nedsat arbejdsgruppe har fokus på den ledige i forbindelse med kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen og har ansvaret for kvalitetskoncepterne vedrørende grundregistrering, visitationssamtaler, individuelle handlingsplaner og uddannelsestilbud.

16. Ministeriet har oplyst, at der i øvrigt foretages løbende serviceeftersyn af kvalitetskoncepterne og kvalitetsmålingerne mv., fx i relation til AMANDA. Endvidere vil arbejdsmarkedsreformen fra 2003 betyde en større revision af de eksisterende kvalitetskoncepter.

Herudover udarbejdes der årlige regionale handlingsplaner på kvalitetsområdet, og samtlige AF- regioner har ved udgangen af 2001 anvendt EFQM Excellence-modellen i bestræbelserne på ved selvevaluering at identificere regionens styrker og svagheder. Endelig er benchmarking og best practise anvendt på en række områder.

Jeg finder, at ministeriets kvalitetsstyring i perioden 1999-2001 ikke har været helt tilfredsstillende på grund af den lave frekvens af kvalitetsmålinger.

Jeg konstaterer dog samtidig, at ministeriet til stadighed arbejder med at udvikle kvalitetsstyringen af AF’s serviceydelser. Ministeriets omlægning af kvalitetsstyringen fra 2002 kan efter min vurdering styrkes yderligere ved at koble den sammen med opstilling af egentlige resultatkrav, der understøtter et landsdækkende minimumsniveau for kvaliteten af hver af serviceydelserne.

V. Afsluttende bemærkninger

17. Jeg kan konstatere, at ministeriet på en hensigtsmæssig måde nu kan dokumentere flaskehalsindsatsen i de kvartalsvise arbejdsmarkedsredegørelser, i opgørelser i AF’s målesystem samt i jævnlige konsulentundersøgelser på området.

Jeg konstaterer, at problemerne med grundregistreringen ikke blev løst inden udgangen af 2002, men har en forventning om, at når den ledige fremover som en del af rådighedsforpligtelsen selv skal foretage registrering i Job- og CV-banken, er der samtidig tilvejebragt et incitament til, at denne sker rettidigt, jf. den nye arbejdsmarkedsreform.

Endelig konstaterer jeg, at ministeriet til stadighed arbejder med at udvikle kvalitetsstyringen af AF’s serviceydelser, og jeg finder, at styringen kan styrkes yderligere ved at blive koblet sammen med opstilling af egentlige resultatkrav.

18. Jeg finder sammenfattende ministeriets gennemførte initiativer for tilfredsstillende.

Jeg betragter herefter sagen om arbejdsformidlingens virksomhed og forholdet til arbejdsløshedskasserne for afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 3 1997

Beretning om lønforhold ved erhvervsskolerne

RIGSREVISIONEN

Den 20. december 2002

Notat (nr. 3) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om lønforhold ved erhvervsskolerne
(beretning nr. 3/97)

1. I mit notat af 31. januar 2002 tilkendegav jeg, at jeg i den foreliggende sag om lønforhold ved erhvervsskolerne ville følge Undervisningsministeriets tilsynsprojekt på lønområdet, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2000, s. 25 ff.

Det var min vurdering, at de væsentligste problemer på området var løst, og at tilsynsprojektet – som endnu ikke var afsluttet – indeholdt nogle intentioner, som kunne føre til en forbedret overvågning af erhvervsskolernes løn- og personaleforvaltning.

Undervisningsministeriet har nu afsluttet arbejdet med udvikling af tilsynsprojektet, idet projektet er overgået i en driftsfase. Jeg vil i det følgende redegøre for, hvorledes projektet er udmøntet for delprojekterne på lønområdet. Delprojekterne har omfattet lønkontrol, lønanalyse og vejledning på løn og ansættelsesområdet.

2. Et af de vigtigste overordnede mål med tilsynsprojektet har været at effektivisere og rationalisere det hidtidige regelorienterede tilsyn for herved at skabe mulighed for et øget analyse- og udviklingsorienteret tilsyn. Derudover har ministeriet stræbt efter en bedre kvalitetssikring af tilsynsarbejdet og en bedre forebyggelse af regelovertrædelser, som kan overflødiggøre dele af det regelorienterede tilsyn.

På lønområdet er formålet med projektet at sikre, at undervisningsinstitutionerne overholder centralt fastsatte løn- og ansættelsesregler. Tilsynet er bygget op omkring en tværfaglig, intern arbejdsgruppe, der mødes månedligt for at diskutere fundne resultater og mulige regelbrud. Løngruppen anvender et såkaldt netværksarkiv til opsamling og strukturering af relevante dokumenter og søger hermed såvel vidensdeling som erfaringsopsamling.

Rigsrevisionen har ved besøg i ministeriet set på indhold og struktur af netværksarkivet og vurderer, at det giver gode muligheder for at dokumentere det udførte arbejde, opsamle viden og resultater til senere brug og stille oplysninger til rådighed for de personer i ministeriet, der arbejder med lønproblemerne.

3. Lønkontrol er en standardiseret kontrol, som bliver foretaget regelmæssigt, mens lønanalyser udføres efter behov. Begge er baseret på data fra Statens Centrale Lønsystem (SCL), som en meget stor del af institutionerne anvender. Ministeriet gør derudover brug af data fra andre databaser, fx Finansministeriets forhandlingsdatabase og de frie grundskolers såkaldte ”Vikarkasse”.

Undervisningsministeriet har oplyst, at det er et af formålene med ændringerne i forbindelse med tilsynsprojektet, at de hidtidige, meget ressourcekrævende, direkte relationer mellem ministerium og skole skal erstattes af én til mange relationer, så ministeriets tilsynsarbejde rammer mere bredt. I særlige tilfælde tager ministeriet direkte kontakt til institutioner, som overtræder reglerne, men normen vil være at udsende vejledninger til institutionerne, hvis der bliver observeret gennemgående problemer. Derudover vil ministeriet fortsat gennemgå regnskaber og revisionsprotokollater.

Jeg kan tilslutte mig, at det vil kunne føre til en bedre udnyttelse af ressourcerne at orientere tilsynet mere bredt, og at løndata anvendes som grundlag for tilsynet som delvis erstatning for egentlige tilsynsbesøg. Samtidig bør ministeriet dog sikre, at institutioner, som ikke anvender SCL, underkastes et tilsyn på samme niveau som de øvrige.

4. Lønkontrollen er baseret på en standardliste, som indeholder en række undersøgelsestemaer, fx eventuelle uhjemlede merarbejdsvederlag, fratrædelsesgodtgørelser, store kørselsgodtgørelser og dobbeltansættelser.

Rigsrevisionen har konstateret, at lønkontrollen er iværksat, men at ingen af de nævnte undersøgelser er afsluttet endnu. Jeg finder det tilfredsstillende, at lønkontrollen er blevet sat i system, og at ministeriet nu gør bedre brug af de tilgængelige løndata. Det er min vurdering, at det er væsentlige temaer, ministeriet har taget op til undersøgelse, men uanset at lønkontrollen er standardiseret, bør der i fremtiden foregå en udvikling på området, så der til stadighed inddrages aktuelle aspekter i kontrollen.

5. Lønanalyserne er som nævnt ikke på tilsvarende måde standardiserede, men udføres efter behov med udgangspunkt i et specifikt emne. På nuværende tidspunkt udfører løngruppen analyser af dels merarbejdet på erhvervsskolerne, dels anvendelsen af ”ny løn” på institutionerne. Lønanalyserne anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af tilsynsberetninger, som bredt belyser afgrænsede institutionsområder. Den første tilsynsberetning, der blev udgivet i maj 2001, omhandlede folkehøjskoler, og ministeriet har oplyst, at der inden længe vil blive offentliggjort en beretning om erhvervsskolerne.

Det er min vurdering, at lønanalyser vil være et godt redskab til generelle undersøgelser på skoleområdet. Jeg finder desuden, at det er i god overensstemmelse med bestræbelserne på at effektivisere tilsynet, at ministeriet udsender beretninger, der belyser forholdene på hele institutionsområder og sætter fokus på generelle problemer.

6. Som det fremgår af pkt. 3 i mit seneste notat af 31. januar 2002, har spørgsmålet om kontakten mellem ministeriet og de private revisorer, der reviderer erhvervsskolerne, indgået i overvejelserne om, hvordan man sikrer den bedst mulige lønforvaltning ved institutionerne. Det er fortsat min vurdering, at en revision baseret på aktuel og let tilgængelig information om regelgrundlaget kan være et redskab til at sikre en tilfredsstillende løn- og personaleforvaltning ved skolerne.

De private revisorer udfører deres arbejde på basis af en revisionsinstruks. Med henblik på at sikre sig, at revisorerne udfører det ønskede arbejde, har ministeriet netop udviklet nogle tjeklister, hvorpå revisorerne skal markere for udført arbejde. Tjeklisterne er p.t. under drøftelse med revisorforeningerne og vil senere blive sendt til høring i Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har modtaget et udkast til de ovennævnte tjeklister, og det er Rigsrevisionens foreløbige vurdering, at spørgsmålene om løn og ansættelsesvilkår er dækkende og afbalancerede.

Derudover har ministeriet oplyst, at ministeriet har planer om at oprette et særligt arkiv på hjemmesiden med materiale, som har speciel interesse for revisorerne. Jeg finder, at dette vil være en hensigtsmæssig foranstaltning.

7. Det er min vurdering, at tilsynsprojektet på lønområdet er udmøntet i nogle hensigtsmæssige initiativer, som forbedrer og effektiviserer ministeriets tilsynsarbejde på lønområdet. Rigsrevisionen følger Undervisningsministeriets tilsynsvirksomhed og udviklingen heri som led i tilskudsrevisionen.

Med dette notat betragter jeg sagen om lønforhold ved erhvervsskolerne for afsluttet.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne har med tilfredshed bemærket, at Undervisningsministeriet nu langt om længe har indført en forvaltning med henblik på at forbedre og effektivisere ministeriets tilsyn på lønområdet.

Nr. 5 1997

Beretning om kontraktstyring

RIGSREVISIONEN

Den 28. august 2002

Fortsat notat til statsrevisorerne

kontraktstyring
(beretning nr. 5/97)

1. I beretning nr. 5/97 om kontraktstyring fandt Rigsrevisionen, at kontraktstyring generelt har bidraget til at fremme resultatstyring i staten. For fortsat at fremme resultatstyringen i staten var det bl.a. Rigsrevisionens opfattelse, at Finansministeriet burde tage initiativ til at sikre, at der blev skabt forpligtende sammenhænge mellem resultater og bevillinger i finanslovforslagets anmærkninger. Af statsrevisorernes bemærkning til sagen i Endelig betænkning 1997 fremgik bl.a., at statsrevisorerne ser frem til resultatet af Finansministeriets overvejelser om en ændret udformning af finanslovforslagets anmærkninger, så der skabes en mere direkte sammenhæng mellem politisk målsætning, bevillinger og resultater.

2. Jeg har senest omtalt sagen i et § 18, stk. 4-notat af 4. maj 2001 til statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 18/99 om revisionen af statsregnskabet for 1999. Jeg gav her udtryk for, at jeg var enig med Finansministeriet i, at det primært er de væsentligste mål- og resultatkrav, der bør refereres i finanslovforslagets anmærkninger. Jeg var ligeledes enig med Finansministeriet i, at der fortsat kan være behov for at forbedre oplysningerne om mål- og resultatkrav i finanslovforslagets anmærkninger. Jeg bemærkede desuden, at jeg fortsat fandt det væsentligt, at der – især på områder, hvor opgaverne er veldefinerede og velafgrænsede – skabes forpligtende sammenhænge mellem bevillinger og resultater.

3. Siden Rigsrevisionen afgav beretningen om kontraktstyring i 1998 har kontraktstyringen udviklet sig til at omfatte i alt 121 departementer, styrelser og institutioner, jf. Økonomistyrelsens »Oversigt over ministerier, styrelser og institutioner med resultatkontrakt«. Jeg er af den opfattelse, at kontraktstyringen har øget opmærksomheden om sammenhæng mellem bevillinger, mål og resultater andre steder end på finansloven.

4. I sin status over Finansministeriets overvejelser om ændring af finanslovens anmærkninger af 16. august 2002 fremgår det, at der i forbindelse med Regeringens moderniseringsprogram fra maj 2002 vil blive indført omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser og øge sammenligneligheden mellem offentlige og private leverandører. I moderniseringsprogrammet er det ligeledes anført, at det af regeringen skal vurderes, om statslige og kommunale budgetter kan baseres på omkostningsprincipper.

I pkt. 3.3. Registreringsprincipper i statsregnskabet for finansåret 2001 anfører Finansministeriet, at statens regnskaber i dag er baseret på udgifter, mens private virksomheders regnskaber er baseret på omkostninger. Udgifter kan defineres som anskaffelse af produktionsmidler, mens omkostninger kan defineres som forbrug af produktionsmidler. Forskellen mellem de 2 metoder opstår især, når der er periodeforskydninger mellem forbrug og anskaffelse. Hvis man fx køber en bil, vil den fungere som en udgift i statsregnskabet. I et omkostningsregnskab vil bilen typisk blive direkte aktiveret på status, og ved hjælp af afskrivninger vil det årlige forbrug optræde som en omkostning i regnskabet/resultatopgørelsen. Omkostningsbetragtningen muliggør vurdering af produktionens driftsøkonomiske rentabilitet. Når statens regnskaber baserer sig på udgiftsbegrebet skyldes dette, at bevillingssystemet i dag baserer sig herpå.

I status over Finansministeriets overvejelser om ændring af finanslovens anmærkninger af 16. august 2002 fremgår det, at der i forbindelse med moderniseringsprogrammet er nedsat et udvalg, der skal analysere omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper. Såfremt der indføres omkostningsbaserede budgetter vil dette have konsekvenser for finanslovforslagene. Rapporteringen fra udvalget forventes sendt i høring i september 2002.

5. Jeg forstår Finansministeriets overvejelser om ændring af finanslovens anmærkninger således, at Finansministeriet overvejer at ændre finanslovforslagenes indhold i forbindelse med en eventuel indførelse af omkostningsbaserede budgetter. Dertil skal jeg bemærke, at jeg fortsat finder, at Finansministeriet bør bestræbe sig på at skabe sammenhæng mellem bevillinger og resultater samt orientere Folketinget herom, uanset det anvendte registreringsprincip.

6. Jeg kan konstatere, at brugen af bl.a. kontraktstyringen har skabt øget opmærksomhed om sammenhæng mellem bevilling, mål og resultat. Da de udestående spørgsmål i beretningssagen er afklaret på tilfredsstillende vis, betragter jeg hermed beretningssagen for afsluttet. Jeg vil imidlertid – i mit løbende samarbejde med Finansministeriet – fortsat drøfte spørgsmålet om sammenhæng mellem bevilling, mål og resultat.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne lægger vægt på, at der i bemærkningerne til finanslovforslaget skabes sammenhæng mellem Folketingets forudsætninger for at give bevillingerne og de forpligtelser, som ministrene og administrationen skal leve op til.

Nr. 11 1997

Beretning om grundlaget for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og Arbejdsmarkedets Tillægspensions beslutning om ikke at anlægge erstatningssag i forbindelse med Hafnia Holding A/S’ betalingsstandsning og konkurs og Finanstilsynets rolle i Hafnia-sagen
(beretning nr. 11/97)

RIGSREVISIONEN

Den 7. oktober 2002

Notat (nr. 2) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om grundlaget for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og
Arbejdsmarkedets Tillægspensions beslutning om ikke at anlægge erstatningssag i
forbindelse med Hafnia Holding A/S’ betalingsstandsning og konkurs og
Finanstilsynets rolle i Hafnia-sagen
(beretning nr. 11/97)

I. Indledning

1. I mit notat i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, af 2. december 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1997, s. 268-271, oplyste jeg, at økonomiministeren med henvisning til principielle forhold ikke havde forholdt sig til beretningens konklusion om, hvorledes Finanstilsynet burde have administreret sin tilsynsforpligtelse i Hafnia-sagen, samt at ministeren ville afvente udfaldet af den retssag, der verserede mellem nogle private investorer og Hafnia Holding A/S’ ledelse, Danske Bank A/S mfl. og derefter overveje Finanstilsynets rolle i sagen.

Statsrevisorerne bemærkede hertil, at da Finanstilsynet er pålagt mange – ofte modstridende – opgaver, forventede de, at ministeren overvejede Finanstilsynets opgaver, og i hvilket regi de fremover bedst løses, så det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter. Statsrevisorerne anførte tillige, at de havde bemærket, at ministeren først ville overveje Finanstilsynets rolle i sagen, når der var taget endelig stilling i retssagen, og forventede, at ministeren orienterede statsrevisorerne om resultatet.

2. I mit fortsatte notat til statsrevisorerne af 9. marts 2000, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1998, s. 58-61, orienterede jeg om Sø- og Handelsrettens dom i retssagen og oplyste, at den var anket til Højesteret. Endvidere havde Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) derefter anlagt sager ved Sø- og Handelsretten mod Danske Bank A/S med påstand om erstatning for fondenes tab i forbindelse med aktieemissionen i Hafnia Holding A/S i sommeren 1992, og jeg oplyste, at jeg ville orientere statsrevisorerne om udfaldet af disse sager, når dommene var afsagt.

Med hensyn til økonomiministerens overvejelser om Finanstilsynets rolle oplyste ministeren, at regeringen havde besluttet at lade en ekspertgruppe undersøge og vurdere Finanstilsynets tilsynsforvaltning på baggrund af bl.a. Hafnia-sagen, og at ekspertgruppens rapport, der oprindeligt forventedes afgivet i januar 2000, var udskudt til foråret 2000. Ministeren havde også oplyst, at Finanstilsynets rolle i Hafnia-sagen fortsat først ville blive overvejet, når det endelige resultat af den verserende retssag var kendt.

Jeg tilkendegav, at det var af væsentlig betydning, at ekspertgruppen afgav rapport som forudsat, og at ministeren umiddelbart efter tog stilling til Finanstilsynets fremtidige opgavevaretagelse. Jeg oplyste, at jeg ville orientere statsrevisorerne om ministerens stillingtagen i sagen, og at jeg til sin tid ville orientere statsrevisorerne, når ministeren havde fremsat sine bemærkninger i beretningssagen om Finanstilsynets rolle i Hafnia-sagen. Om tidsperspektivet oplyste jeg, at Højesteret næppe kunne afsige dom før engang i 2001, og at LD’s og ATP’s sager først kunne domsforhandles om mere end 2 år (fra 2000). Først herefter kunne jeg afgive et notat med indstilling om beretningssagens afslutning; dog ville jeg orientere statsrevisorerne, så snart økonomiministeren efter ekspertgruppens afgivelse af sin rapport havde vurderet, på hvilken måde rapporten skal følges op.

Statsrevisorerne bemærkede hertil, at de havde noteret sig, at rapporten om Finanstilsynet ville blive afgivet i foråret 2000, og at de forventede, at ministeren snarest efter tog stilling til Finanstilsynets fremtidige opgavevaretagelse.

Højesteret har den 28. juni 2002 afsagt dom i Hafnia-sagen, og jeg orienterer derfor på ny statsrevisorerne om udviklingen i sagen.

Som følge af dommen har LD’s og ATP’s bestyrelser besluttet at hæve sagsanlæggene mod Danske Bank A/S.

Der udestår således herefter alene spørgsmålet om, hvorledes Finanstilsynets opgavevaretagelse skal tilrettelægges, herunder ministerens redegørelse i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, om, hvorledes Finanstilsynet burde have administreret sin tilsynsforpligtelse i den konkrete sag.

II. Retssagerne

A. Højesterets dom af 28. juni 2002

Procesparterne og den ankede Sø- og Handelsretsdom

3. Højesteretsdommen vedrørte dels Danske Bank A/S’ og Hafnia Holding A/S’ revisorers anke af Sø- og Handelsrettens dom af 2. september 1999 i relation til 2 private investorer, der havde fået medhold i deres hovedpåstande om krav på erstatning. Dels vedrørte den Hafnia Holding A/S’ konkursbos anke af dommen, hvorved den ene investor havde fået medhold i, at konkursboet skulle anerkende investoren som simpel kreditor i boet for det investerede aktiebeløb med krav om forrentning heraf, mod at investoren transporterede sit krav på dividende i konkursboet til de øvrige dømte, Danske Bank A/S’ og Hafnia Holding A/S’ revisorer.

Endelig tog højesteretsdommen stilling til de private investorers anke af Sø- og Handelsrettens frifindelsesdom i relation til investorernes erstatningskrav over for Hafnia Holding A/S’ bestyrelsesformand og direktør.

4. Efterfølgende gennemgår jeg de af Højesterets bemærkninger, der sammen med præmisserne fører til domskonklusionen, hvorved Højesteret ændrer Sø- og Handelsrettens dom, bortset fra stadfæstelsen af Sø- og Handelsrettens frifindelse af bestyrelsesformanden og direktøren.

Ansvarsgrundlaget

5. Højesteret henviser i indledningen til domsbemærkningerne til, hvilke krav der i henhold til den dagældende lovgivning og børsetiske regler måtte stilles til et børsprospekt, og hvilke oplysninger de, der forestår emissionen, skulle sikre sig om udstederen af værdipapirer, og hvilke erklæringer der skulle afgives og af hvem i forbindelse med prospektet. Det måtte i almindelighed være en forudsætning for at pålægge de prospektansvarlige – eller eventuelt selskabet selv – erstatningsansvar over for investorer for mangler ved prospektet i form af urigtige eller udeladte oplysninger, at der var tale om forhold, som – set i lyset af prospektets øvrige oplysninger – efter en samlet vurdering var af væsentlig betydning for bedømmelsen af selskabet.

Højesteret anfører endvidere, at prospektet bestod af børsprospektet af 16. juni 1992 og af tillæg hertil, nemlig børsmeddelelserne af 1., 3. og 5. juli 1992.

Prospektoplysningerne

6. Højesteret præciserer, at der i prospektet redegøres for Hafnias betydelige investeringer i Baltica-koncernen og for Hafnias efterfølgende erhvervelse af en betydelig aktiepost i det svenske forsikringsselskab Skandia samt for de mislykkede planer og forsøg på sammenlægning af Hafnia og Skandia. Hafnias procentuelle aktiebesiddelser i Baltica Holding, i Baltica Forsikring og i Skandia på prospekttidspunktet var oplyst.

Det fremhæves, at der i prospektet var givet oplysninger bl.a. om formålet med emissionen, som var garanteret, nemlig at skabe mulighed for at løse de alvorlige økonomiske problemer, som Hafnias strategiske investeringer i Baltica- og Skandiaaktier havde forårsaget. Fremmedkapitalandelen i Hafnia Holding A/S var som følge af koncernens ekspansion og strategiske investeringer i de nævnte aktier forøget kraftigt, og det medførte stigende renteudgifter. Det ville være nødvendigt at afhænde de strategiske aktieinvesteringer i Baltica og Skandia. Endvidere var tab på aktiebeholdningen, herunder især på de nævnte aktier sammen med renteudgifterne på lån til finansiering heraf (funding- omkostninger), oplyst frem til prospektdatoen den 16. juni 1992. Af børsmeddelelsen af 3. juli 1992 fremgik, at der fortsat havde været betydelige kurstab – ca. 450 mio. kr. – på de samlede værdipapirbeholdninger i tidsrummet fra den 16. juni til den 2. juli 1992. Det fremgik af prospektet, at egenkapitalen i Hafnia Holding ved udgangen af 1990 udgjorde 4.552 mio. kr., ved udgangen af 1991 3.125 mio. kr., ved udgangen af 1. kvartal 1992 1.450 mio. kr., pr. 16. juni 1992 400 mio. kr. og pr. 2. juli 1992 ÷400 mio. kr.

Herudover ville kursfastsættelsen af Baltica- og Skandiaaktierne – afhængig af udviklingen på obligations- og aktiemarkederne – være af væsentlig betydning for resultatet for 1992. Om fremtidsforventningerne var det nævnt, at emissionskonsortiets gennemgang af selskabets økonomiske situation bl.a. havde vist, at forsikringskoncernen ikke gav anledning til anmærkning, bortset fra for høje omkostninger, og bankdriften gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Det var selskabets opfattelse, at der var en merværdi af såvel de strategiske aktieposter som selskabets andre aktiver, der samlet skønnedes at være ca. 2-3 mia. kr.

7. Det var Højesterets vurdering, at der kunne rejses kritik af prospektets manglende oplysning om størrelsen af overførte udjævningshensættelser, der reducerede driftstabet for 1. kvartal 1992, og af den foretagne sammenligning med resultatet for 1. kvartal 1991, da den nævnte overførsel gjorde en sådan sammenligning umulig.

Imidlertid finder Højesteret, at Hafnias direktions oplysning over for pressen om størrelsen af de overførte udjævningsreserver dagen efter fondsbørsmeddelelsen af 25. maj 1992, der vedrørte resultatet for 1. kvartal 1992, måtte indgå i vurderingen, ligesom denne oplysning at dømme efter kursudviklingen på Hafnia Holdings aktier i dagene derefter kun kunne antages at have haft mindre betydning for kursdannelsen. Endvidere finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at prospektet burde have indeholdt oplysning om det forventede resultat af den ordinære drift for 1992, hvorved Højesteret bemærker, at der i prospektet var givet oplysning om de betydelige funding-omkostninger vedrørende Baltica- og Skandiaaktierne, og at det blev fremhævet, at det samlede resultat for 1992 ville være meget afhængigt af kursudviklingen på værdipapirmarkederne, herunder specielt af kursudviklingen på Baltica- og Skandiaaktierne.

Endelig indtager Højesteret samme standpunkt som Sø- og Handelsretten vedrørende bankaftalerne, som det derfor ikke var fejlagtigt at undlade oplysning om i prospektet.

Derimod finder Højesteret, at Finanstilsynets krav over for Hafnia Sø og Industri A/S om en advokatundersøgelse med en redegørelse for, om selskabet havde opfyldt sine forpligtelser over for genforsikringskontrahenterne, i forbindelse med dets krav om et revideret halvårsregnskab for dette selskab var så usædvanlige, at de burde have været oplyst i fondsbørsmeddelelsen af 3. juli 1992, eventuelt med ledelsens forventning til resultatet af revisionen og af advokatundersøgelsen.

Jeg bemærker hertil, at Rigsrevisionen har taget samme udgangspunkt ved omtalen af Finanstilsynets ageren over for Hafnia Holding A/S i relation til tilsynets eget krav om igangsættelse af en advokatundersøgelse af garantiafdelingen, jf. statsrevisorernes beretning, pkt. 198. Finanstilsynet har nu redegjort for den fremtidige varetagelse af sin tilsynsopgave i en situation som den foreliggende, jf. notatets pkt. 16. Der udestår dog stadig Økonomi- og Erhvervsministerens svar på, hvordan Finanstilsynet vil tilrettelægge varetagelsen af tilsynsopgaver, hvor der kan opstå konfliktsituationer, jf. pkt. 1 foran.

Merværdierne

8. Højesteret anfører om bedømmelsen af prospektets angivelse af merværdier, at det må tages i betragtning, at der var indgået en aftale med en professionel gruppe investorer, der repræsenterede ca. 40 % af aktiekapitalen, om at gennemføre emissionen med fortegningsret for aktionærerne, fordi der antoges at foreligge betydelige merværdier. Antagelsen havde støtte i eksterne analyser. Merværdierne skulle nævnes i prospektet med henblik på at sikre, at de eksisterende aktionærer orienteredes om merværdierne, så disse ikke blot kom de nye aktionærer til gode.

Højesteret lægger på baggrund af de afgivne forklaringer til grund, at skønnet over merværdierne ikke kan kritiseres, idet vurderingen må anses for foretaget efter almindelige principper i branchen. Dette gjaldt også den foretagne beregning af merværdier knyttet til de strategiske aktieposter i Baltica-koncernen og Skandia, men skønnet her var forbundet med en særlig usikkerhed i betragtning af kursfaldet på aktierne og nødvendigheden af at sælge dem inden for en kortere tidsperiode. Merværdierne skønnedes under ét at andrage ca. 2-3 mia. kr. Der var fortsat efter selskabets opfattelse merværdier efter de tab, der fremgik af regnskabet for 1. kvartal 1992, og i fondsbørsmeddelelsen af 3. juli 1992 anføres efter oplysningen om, at egenkapitalen nu var negativ med ca. 400 mio. kr., at ”I den forbindelse henledes opmærksomheden på den oplysning, der er indeholdt i tegningsprospektet af den 16. juni d.å., side 19, hvori Hafnias merværdi skønnes at andrage ca. 2-3 mia. kr.” Højesteret henviser endelig til, at det i prospektet anføres, at de strategiske aktieposter i Baltica og Skandia i et gunstigt marked kunne afhændes til en pris over børskursen, mens det imidlertid samtidig fremgår af prospektet, at der i 1. kvartal af 1992 havde været et meget betydeligt kurstab på disse aktieposter.

En læser måtte derfor ifølge Højesteret forstå, at skønnet over merværdierne knyttet til de strategiske aktieposter var behæftet med en betydelig usikkerhed.

Det er Højesterets konklusion, at det under retssagen ikke var godtgjort, at ledelsen, revisorerne eller Danske Bank A/S ved tegningsperiodens begyndelse havde oplysninger om Baltica-koncernen og Skandia, der bevirkede, at der ikke var holdepunkter for antagelsen om merværdier knyttet til aktierne i Baltica og Skandia. På den baggrund finder Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at prospektets angivelse af merværdier var misvisende.

Samlet bedømmelse af prospektet

9. Højesterets samlede bedømmelse af prospektet indledes med at fastslå, at på den baggrund, der var beskrevet i Højesterets bemærkninger om prospektoplysningerne, måtte en investor være klar over, at Hafnia Holding var i alvorlige økonomiske vanskeligheder, at aktieemissionen var led i et forsøg på at genoprette selskabets økonomi, og at yderligere væsentlige kursfald på aktiemarkedet, herunder specielt på Baltica- og Skandiaaktier, ville indebære en ikke ubetydelig risiko for, at selskabet – uanset den kapitaltilførsel, som opnåedes ved emissionen – ikke kunne overleve.

Beskrivelsen af de forhold, der medførte denne risiko, var afgørende elementer i prospektets angivelser om selskabets stilling og udsigter. Det måtte antages, at den enkelte investors beslutning om aktieinvestering i første række skete ud fra en afvejning af risikoen over for udsigten til gevinst ved genopretning af Hafnias økonomi.

På denne baggrund finder Højesteret, at den kritik, som på enkelte punkter kunne rettes mod prospektet, som anført foran, ikke kunne bevirke, at prospektet efter en samlet vurdering lider af sådanne mangler, at der var grundlag for at pålægge erstatningsansvar, jf. herved det foran i pkt. 5 anførte (Ansvarsgrundlaget).

Højesteret bemærker, at det da heller ikke var forholdene i forbindelse med de nævnte kritikpunkter, men fortsatte væsentlige kursfald, som førte til Hafnias betalingsstandsning og konkurs.

Erstatningsansvar for at iværksætte og gennemføre emissionen

10. Højesteret tog endelig stilling til de private investorers anbringende om, at Danske Bank A/ S, samt Hafnia Holding A/S’ bestyrelsesformand og direktør handlede uforsvarligt ved at iværksætte emissionen, efter at selskabets egenkapital i begyndelsen af juli 1992 var blevet negativ med ca. 400 mio. kr., eller i hvert fald ved ikke at standse emissionen, efter at der i perioden frem til nettoprovenuets udbetaling til selskabet var konstateret yderligere tab.

Højesteret anfører, at emissionen, der var tilrettelagt med henblik på at genoprette Hafnias økonomi, var garanteret, og garanterne bekræftede deres forpligtelse i begyndelsen af juli 1992 med kendskab til de lidte tab. En beslutning om at undlade at iværksætte emissionen eller om at standse den påbegyndte emission ville sandsynligvis have medført, at Hafnia Holding måtte træde i betalingsstandsning. Emissionen tilførte selskabet en betydelig kapital, og der var ikke grundlag for at fastslå, at selskabets ledelse og Danske Bank A/S forud for iværksættelsen eller i perioden frem til nettoprovenuets udbetaling til selskabet burde have forudset, at der ville indtræde sådanne yderligere kursfald på aktiemarkedet, at forsøget på at sikre selskabets beståen var urealistisk.

På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Danske Bank A/S, Hafnia Holding A/S’ bestyrelsesformand og direktør handlede uforsvarligt ved at iværksætte emissionen eller ved ikke at standse den påbegyndte emission, såfremt dette overhovedet havde været muligt.

Højesteret frifinder således Hafnia Holding A/S’ revisorer, Danske Bank A/S og Hafnia Holding A/S under konkurs og stadfæster Sø- og Handelsrettens frifindelse af Hafnia Holding A/S’ bestyrelsesformand og direktør.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten eller Højesteret, til nogen anden part eller til statskassen.

B. LD’s og ATP’s retssager

11. LD og ATP har i breve af henholdsvis 19. september 2002 og 13. september 2002 oplyst over for Rigsrevisionen, at fondenes bestyrelser har truffet beslutning om at opgive sagsanlæggene ved Sø- og Handelsretten mod Danske Bank A/S, under forudsætning af at hver part bærer sine sagsomkostninger. Fondene vurderer, at udsigten til at vinde sagerne er stærkt forringet.

Denne vurdering er jeg enig i.

III. Undersøgelsen af Finanstilsynets tilsynsforvaltning

12. Ekspertgruppen blev nedsat i 1999. Der blev med Akt 208 27/5 1999 bevilget 3 mio. kr. til undersøgelsen. Med Akt 237 10/5 2000 blev bevillingen forhøjet med 4,5 til 7,5 mio. kr. Samtidig blev det oplyst, at undersøgelsen først kunne afsluttes i efteråret 2001.

13. Økonomiministeriet har ultimo september 2001 over for Rigsrevisionen henvist til økonomiministerens besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg (spørgsmål 85 alm. del – bilag 499 stillet den 20. august 2001), der ønskede oplysninger om status for undersøgelsen, herunder hvornår ministeren forventede at få resultatet af undersøgelsen.

Det fremgår af besvarelsen af 4. september 2001, at ministeren i en orientering til Folketinget i maj 2000 oplyste, at ekspertgruppen forventede at kunne afslutte arbejdet i efteråret 2001. Det fremgår endvidere, at undersøgelsens omfang har vist sig at være betydeligt større end først antaget på grund af et meget stort skriftligt materiale. Ifølge gruppen er der tale om ca. 430.000 sider, hvoraf ca. 130.000 skal gennemgås systematisk. Ministeren påregnede derfor en betydelig forsinkelse, idet gruppen havde oplyst, at den ikke kunne afslutte arbejdet, før Højesteret havde afsagt dom i Hafnia- sagen, som forventedes at foreligge ultimo 2002. Herefter skal ekspertgruppen foretage justeringer i sit rapportudkast og foretage høring af berørte myndigheder, virksomheder mv. Denne proces vil være tidskrævende, fordi der er tale om gammelt materiale, der er underlagt særlige bestemmelser om tavshedspligt. Ministeren forventede på denne baggrund ikke at modtage den endelige rapport før efteråret 2003.

14. Ministeriet har i maj 2002 til Rigsrevisionen endvidere henvist til, at lovgivningen på værdipapirområdet er ændret flere gange siden emissionen i Hafnia Holding A/S i juni/juli 1992.

Den største ændring var den såkaldte børsreform, der blev vedtaget med lov nr. 1072 af 20. december 1995, hvor Fondsrådet blev etableret, og Københavns Fondsbørs blev omdannet til et privat aktieselskab. Ifølge loven er det Fondsrådet, der fastsætter reglerne for prospekters indhold, mens godkendelsen foretages af fondsbørsen. Finanstilsynet ser som udgangspunkt ikke prospekterne og vurderer derfor ikke, om det materielle indhold er korrekt og/eller i overensstemmelse med de af Fondsrådet fastsatte regler. I 1992, da kapitaludvidelsen i Hafnia Holding A/S fandt sted, var det dog allerede sådan, at det kun var Københavns Fondsbørs, der så og godkendte prospekter. Loven er, som det fremgår nedenfor i pkt. 19, justeret i juni 2002.

15. Jeg skal hertil bemærke, at det ikke fremgår af ministeriets redegørelse, at Finanstilsynet i medfør af fondsbørslovgivningen havde en tilsynsforpligtelse med finansielle virksomheder som fx Hafnia Holding A/S, herunder vedrørende aktieemissionen, jf. beretningens pkt. 186 og mit notat af 2. december 1998, pkt. 8-10.

16. Ministeriet har i samme redegørelse også gjort opmærksom på, at Finanstilsynets praksis er ændret på flere punkter. Der henvises i den forbindelse til den advokatredegørelse, som er behandlet i beretningens pkt. 193-197 og mit notat af 2. december 1998, pkt. 8-10.

Rigsrevisionen konkluderede i beretningens pkt. 198 på baggrund af advokatredegørelsen og på baggrund af den dagældende lovgivning, at Finanstilsynet ville have administreret sin tilsynsforpligtelse på en konsekvent og gennemskuelig måde, hvis tilsynet havde anmodet Hafnia Holding A/S om at rette henvendelse til Fondsbørsen for at afklare, om der skulle ske offentliggørelse af visse forhold, som vedrørte betydelige beløb, og som tilsynet var blevet bekendt med, før emissionen blev gennemført.

Jeg er derfor tilfreds med, at ministeriet om Finanstilsynets ændrede praksis også har oplyst, at Finanstilsynet i visse tilfælde, herunder i krisesituationer og hvor oplysningspligten for selskabet er åbenbar, vil henlede selskabets ledelse på dennes pligt til at overholde børsreglerne.

Jeg har, som anført i beretningens pkt. 194, forstået, ”at der kan forekomme tilfælde, hvor et børsnoteret selskab ikke fungerer ”normalt” i den forstand, at de beslutninger, som ledelsen træffer, i realiteten træffes efter konsultation med repræsentanter fra Finanstilsynet. Dette vil, således som det er oplyst over for mig (advokaten), undertiden være tilfældet i situationer, hvor en tilsynsbelagt virksomhed er i krise. Netop fordi det i disse tilfælde kan være vanskeligt efterfølgende at afgøre, om en ledelsesbeslutning er truffet på foranledning af Finanstilsynet eller med tilsynets accept, forekommer det rigtigst, at Finanstilsynet sikrer sig, at ledelsen er opmærksom på problemet og eventuelt pålægger ledelsen at forelægge spørgsmålet om offentliggørelse for den relevante fondsbørs, uanset at selskabets ansvarlige ledelse fortsat har ansvaret for, at den pågældende udsteder overholder sine oplysningsforpligtelser.”

17. Jeg skal dog bemærke, at ministerens redegørelse til statsrevisorerne herom i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, fortsat udestår. Jeg forventer derfor, at ministerens redegørelse til sin tid også vil omfatte dette forhold.

18. Ministeriet har i brev af 30. august 2002 oplyst, at Finanstilsynet sammen med advokaten, der har udarbejdet redegørelsen, vil drøfte eventuelle ændringer, som Hafnia-dommen måtte tilsige.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

Ministeriet har i sit brev af 30. august 2002 endvidere oplyst, at Fondsrådet på sit møde den 19. august 2002 drøftede Højesterets dom i Hafnia-sagen i forhold til den børsretlige regulering af prospekter, der skal udarbejdes, inden et selskabs aktier kan optage til notering på en fondsbørs. Fondsrådet finder, at der er behov for en gennemgang af den børsretlige regulering for børsprospekter både på baggrund af Højesterets dom og den generelle udvikling af reguleringen på området.

Ministeriet oplyser i den forbindelse, at der for tiden forhandles et direktivforslag i EU om prospekter. Direktivforslaget indeholder bl.a. regulering af oplysningskravene for prospekter. Det må forventes, at dette direktivforslag vil få stor indflydelse på den fremtidige danske regulering af børsprospekter.

Ministeriet oplyser herudover, at Københavns Fondsbørs A/S i november 2001 i sit regelsæt for notering på Københavns Fondsbørs A/S har opstillet en række yderligere oplysningskrav til de prospekter, der anvendes ved notering på børsen. Desuden blev der i juni 2002 vedtaget en ændring af lov om værdipapirhandel, som medførte, at Fondsrådet er den kompetente myndighed for godkendelse af børsprospekter. Der er i loven mulighed for at uddelegere denne kompetence. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Sammenfattende oplyser ministeriet, at Fondsrådet ønsker, at en eventuel kommende ændring af børsprospektbekendtgørelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af alle disse forhold. Fondsrådet har derfor anmodet Finanstilsynet om en statusrapport på direktivforslaget i starten af 2003 og vil herefter beslutte, hvad der videre skal ske.

19. Ministeriet har i brevet af 30. august 2002 endelig oplyst, at ministeriet på baggrund af Hafnia- dommen vil drøfte med ekspertgruppen, om det er muligt at fremskynde afslutningen på undersøgelsen.

20. Som anført i mit notat af 9. marts 2000 fandt jeg, at det var væsentligt, at ekspertgruppen afgav sin rapport som forudsat, det ville sige i foråret 2000.

Efter min opfattelse er det ikke tilfredsstillende, at rapporten efter det oplyste først nu forventes at foreligge i efteråret 2003. Der vil således først kunne tages stilling til Finanstilsynets opgavevaretagelse i løbet af 2004, det vil sige 12 år efter, at aktieemissionen blev foretaget, og Hafnia Holding A/S gik i betalingsstandsning, som endte med selskabets konkurs.

Jeg finder det dog positivt, at ministeriet nu vil forsøge at fremskynde afslutningen på ekspertgruppens undersøgelse.

IV. Afsluttende bemærkninger

21. Jeg har konstateret, at Højesteret i dommen af 28. juni 2002 om Hafnia-sagen har redegjort for ansvarsgrundlaget og vurderet oplysningerne i prospektet, herunder spørgsmålet om de betydelige merværdier, der antoges at foreligge. Højesteret finder på baggrund af en samlet vurdering, at den kritik, der kunne rettes mod prospektet, ikke bevirkede, at prospektet led af sådanne mangler, at der var grundlag for at pålægge erstatningsansvar.

Højesteret har endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at selskabets ledelse og Danske Bank A/S handlede uforsvarligt ved at iværksætte emissionen, idet de ikke burde have forudset, at der ville indtræde sådanne yderligere kursfald på aktiemarkedet, at forsøget på at sikre selskabets beståen var urealistisk.

På dette grundlag frifinder Højesteret således Hafnia Holding A/S’ revisorer, Danske Bank A/S og Hafnia Holding A/S under konkurs og stadfæster Sø- og Handelsrettens frifindelse af Hafnia Holding A/S’ bestyrelsesformand og direktør.

Set i forhold til beretningen giver afgørelsen i Hafnia-sagen mig ikke anledning til bemærkninger, og jeg har på den baggrund heller ikke bemærkninger til, at LD og ATP på grund af afgørelsen har hævet sagsanlæggene mod Danske Bank A/S.

Jeg kan konstatere, at der i forhold til beretningen herefter alene udestår spørgsmålet om tilrettelæggelsen af Finanstilsynets opgavevaretagelse, herunder spørgsmålet om hvorledes Finanstilsynet burde have håndteret sin tilsynsforpligtelse med Hafnia Holding A/S.

Ministerens endelige redegørelse herom i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, udestår således fortsat og afventer fremkomsten af ekspertgruppens rapport.

Jeg finder det ikke tilfredsstillende, at en afslutning på beretningssagen først kan imødeses i 2004, det vil sige 12 år efter, at aktieemissionen blev foretaget og Hafnia Holding A/S erklæret konkurs.

Jeg finder det dog positivt, at ministeriet vil forsøge at fremskynde ekspertgruppens afslutning af sin undersøgelse.

22. Jeg forventer, at ministerens endelige redegørelse i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, vil foreligge snarest efter fremkomsten af ekspertgruppens rapport, og jeg vil herefter forelægge sagen for statsrevisorerne igen.

Henrik Otbo

Økonomiministerens lovpligtige § 18-redegørelse om Finanstilsynets opgavevaretagelse har afventet Højesterets dom – som blev afsagt den 28. juni 2002 – samt den undersøgelse af Finanstilsynets tilsynsforvaltning, som skal afgives af en ekspertgruppe nedsat i 1999.

Statsrevisorerne forventer, at ministeren tager stilling til Finanstilsynets fremtidige opgavevaretagelse, så snart undersøgelsen er afsluttet, og at ministeren afgiver redegørelse herfor til statsrevisorerne.

Nr. 14 1997

Beretning om statens køb og salg af fast ejendom

RIGSREVISIONEN

Den 20. januar 2003

Notat til statsrevisorerne
om
status i sagen om statens køb og salg af fast ejendom
(beretning nr. 14/97)

1. I mit notat af 8. marts 2002, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 50-51, bemærkede jeg, at jeg ville følge udviklingen på Finansministeriets og Miljøministeriets område, hvor en række forhold fortsat var under afklaring.

2. Finansministeriet har i januar 2003 udsendt nyt cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Cirkulæret trådte i kraft den 1. januar 2003.

Det nye cirkulære giver mig ikke anledning til bemærkninger.

3. I forbindelse med spørgsmålet om tilvejebringelse af en smidigere model for indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S kan jeg oplyse, at Finansudvalget ved Akt 159 29/5 2002 har tiltrådt en ændring af Budgetvejledningen, så ejendomme, hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mio. kr., kan indskydes i Statens Ejendomssalg A/S uden forudgående forelæggelse for Finansudvalget. Samtidig tilsluttede Finansudvalget sig, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2002 blev optaget følgende tekstanmærkning under ”dispositionsbeføjelser:”

”Finansministeren bemyndiges til i forbindelse med indskud i Statens Ejendomssalg A/S af fast ejendom, hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mill. kr., at erhverve aktier i Statens Ejendomssalg A/S.”

Finansministeriet har i januar 2003 oplyst, at det første indskud, der er foretaget med hjemmel i Akt 159 29/5 2002 er foretaget i december 2002, hvor 7 mindre ejendomme blev indskudt. Finansministeriet har udarbejdet skemamateriale til brug for ministeriernes indskud af ejendomme samt en vejledning.

Herudover finder ministeriet det vanskeligt yderligere at smidiggøre proceduren for indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S, idet det er nødvendigt at få en uafhængig vurdering af ejendommene, ligesom indskuddene må gennemføres i overensstemmelse med de procedurer, der følger af aktieselskabslovens bestemmelser om apportindskud.

Jeg finder Finansministeriets initiativer tilfredsstillende.

4. Miljøministeriet har i december 2002 og i januar 2003 redegjort for udviklingen i spørgsmålet om aftaler med lejere om investeringer i det lejede.

Ministeriet har oplyst, at der på finansloven for 2003 under konto 23.51.01 Skov- og Naturstyrelsen er tilføjet en særlig bevillingsbestemmelse, hvorefter der inden for en samlet ramme på op til 25 mio. kr. kan indgås aftaler med private lejere af styrelsens ejendomme om kompensation ved lejemålets eventuelle ophør for investeringer foretaget af lejeren efter aftale med styrelsen. Den del af lejers investering, som godkendes kompenseret af styrelsen, afskrives lineært over en periode på op til 20 år.

Vedrørende den fremtidige administration af denne ordning har ministeriet henvist til Skov- og Naturstyrelsens interne retningslinjer for lejemålsadministrationen på statsskovdistrikterne. Det fremgår heraf, at aftaler med lejere om godtgørelse af investeringer i det lejede i videre omfang end hjemlet i lejeloven forudsætter,

at lejerens investering afskrives over 10-20 år, så godtgørelsen højst kan udgøre den ikke afskrevne del af investeringen,

at lejerens investering har øget værdien af ejendommen generelt og ikke blot tjener lejerens særlige anvendelse af ejendommen,

at styrelsen på forhånd har godkendt tilsagnet om godtgørelse og

at distriktet på forhånd har godkendt investeringen og givet tilsagn om godtgørelse, hvis lejemålet ophører i utide.

Med denne præcisering af reglerne, der skal følges vedrørende lejernes investeringer i det lejede, herunder godtgørelse for den uafskrevne del af investeringen, finder jeg det i beretningen rejste spørgsmål om behandlingen af disse investeringer for løst. Jeg vil i forbindelse med den løbende revision af Skov- og Naturstyrelsen følge administrationen af ordningen.

Jeg skal imidlertid under henvisning til rekapitulationen af sagen i mit notat af 8. marts 2002 og til statsrevisorernes bemærkning i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2000 bemærke, at ministeriet ikke har fremmet denne ukomplicerede sag til afslutning inden for en rimelig tid. Der gik således knapt 4 år fra ministerredegørelsen i april 1999, til det rejste spørgsmål blev løst i januar 2003.

Jeg betragter hermed beretningssagen for afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 16 1997

Beretning om bevillingskontrollen for 1997

RIGSREVISIONEN

Den 25. marts 2003

Notat (nr. 4) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 1 sag i beretning om bevillingskontrollen for 1997
(beretning nr. 16/97)

Ad § 20. Undervisningsministeriet, pkt. 286. Mangelfuld registrering og regnskabsmæssig kontrol af beholdning af ejendomme og anlæg

1. I notat (nr. 3) til statsrevisorerne af 4. maj 2001 oplyste jeg, at jeg fandt det utilfredsstillende, at der endnu ikke var rettet op på manglerne i Undervisningsministeriets registrering og regnskabsmæssige kontrol af ejendomme og anlæg vedrørende statsseminarierne mv., selv om Rigsrevisionen allerede havde gjort opmærksom på forholdene i 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999, s. 56. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Undervisningsministeriet endnu ikke havde foretaget en korrekt regnskabsmæssig registrering og regulering af beholdningen af ejendomme og anlæg vedrørende statsseminarierne mv.

Undervisningsministeriet oplyste efterfølgende, at status af bygninger mv. på 9 ud af i alt 10 statsseminarier blev reguleret i forbindelse med, at bygningerne blev overdraget til seminarierne ved deres omdannelse til selvejende institutioner i 2000, 2001 og 2002. For så vidt angik det sidste statsseminarium, der overgik til selveje pr. 1. januar 2002, afventede reguleringen behandlingen af seminariets klage over ejendomsvurderingen. Undervisningsministeriet forventede, at reguleringen vil være på plads i løbet af 2003.

Jeg finder, at Undervisningsministeriet kunne have foretaget de nødvendige reguleringer på et tidligere tidspunkt og uden tilknytning til institutionernes overgang til selveje.

Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

2. Jeg følger fortsat sagen om adgangen til regnskabsmateriale for Scandlines AG, jf. beretningens kap. III.G. Rigsrevisionens gennemgang af 7 udvalgte statslige aktieselskaber, pkt. 246. Det overvejes for tiden at ændre ejerstrukturen i Scandlines AG.

Henrik Otbo

Nr. 12 1998

Beretning om Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS)

RIGSREVISIONEN

Den 14. marts 2003

Notat (nr. 2) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS)
(beretning nr. 12/98)

1. Det fremgik af mit notat af 22. april 2002 om den fortsatte udvikling i sagen,

· at delegationen af kompetence til KMS til at beslutte, hvilke af KMS’ produkter der kan udbydes gratis eller til salg, og kompetencen til at fastsætte regler om betaling for KMS’ produkter endnu ikke var blevet ophævet,

· at der endnu ikke var blevet udstedt en administrativ forskrift med regler om betaling for KMS’ produkter,

· at der endnu ikke var blevet afgivet en prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg, og

· at administrationen således endnu ikke var blevet bragt i overensstemmelse med loven, og at der heller ikke var tilvejebragt den ønskede åbenhed om KMS’ prispolitik.

Den ønskede åbenhed skulle ifølge ministerens redegørelse til beretningen opnås gennem afgivelse af en ny prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg og ved fastsættelse og offentliggørelse af en administrativ forskrift for KMS.

Det fremgik endvidere af notatet, at Miljøministeriet havde stillet disse spørgsmål i bero på en budgetanalyse, som Miljøministeriet var i gang med at gennemføre i samarbejde med Finansministeriet.

Jeg anførte i notatet, at jeg fortsat ville følge de nævnte spørgsmål og orientere statsrevisorerne om udviklingen.

2. Budgetanalysen blev gennemført i forsommeren 2002, hvorefter KMS gennemførte en omstrukturering for at tilpasse styrelsens organisation og aktiviteter i forhold til budgetanalysens resultater. På grundlag af budgetanalysen blev det besluttet at ændre KMS’ produktudbud. Budgetanalysen har derimod ikke givet anledning til ændringer af principperne for fastsættelse af priser for styrelsens produkter i forhold til de udkast til prispolitisk redegørelse og vejledning om KMS’ produkter og priser, som By- og Boligministeriet på et møde i april 2001 præsenterede for Rigsrevisionen, og som KMS ifølge Miljøministeriet efterlevede.

Efter de gennemførte omstruktureringer har Miljøministeriet ved bekendtgørelse nr. 67 af 30. januar 2003 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til KMS ophævet delegationen af kompetence til KMS i bekendtgørelse nr. 117 af 22. februar 1990.

Ministeriet har endvidere ved bekendtgørelse nr. 68 af 30. januar 2003 om salg af KMS’ produkter og ydelser m.m. og om betaling herfor ophævet KMS’ bekendtgørelse nr. 984 af 14. december 1993 om betaling for KMS’ produkter og ydelser m.m.

Endelig har ministeriet den 7. februar 2003 afgivet en redegørelse til Folketingets Boligudvalg om KMS’ prispolitik og i en vejledning af 24. januar 2003 om KMS’ produkter og priser fastlagt prispolitiske retningslinjer mv. for KMS.

Det fremgår af redegørelsen, at den sammen med vejledningen vil blive offentliggjort på KMS’ hjemmeside på Internettet.

3. Det er min vurdering, at den prispolitiske redegørelse og vejledningen om KMS’ produkter og priser giver læseren et reelt indblik i KMS’ prispolitik.

Jeg kan derfor samlet konstatere, at Miljøministeriet med de nævnte tiltag har bragt administrationen i overensstemmelse med loven og etableret den ønskede åbenhed om KMS’ prispolitik.

Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne finder, at det har taget utilstedelig lang tid at bringe denne sag frem til en tilfredsstillende afslutning.

Nr. 12 1998

Beretning om Kort- og Matrikelstyrelsen

RIGSREVISIONEN

Den 22. april 2002

Notat til statsrevisorerne

den fortsatte udvikling i sagen om Kort- og Matrikelstyrelsen

(beretning nr. 12/98)

I. Indledning

1. I mit notat af 21. marts 2000 til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1998, s. 235-236, tilkendegav jeg, at jeg ville følge udviklingen og orientere statsrevisorerne om resultatet af de initiativer, der var omtalt i by- og boligministerens redegørelse.

Ministerens initiativer vedrørte:

· Produktivitet og effektivitet i økonomistyringen af KMS

· KMS’ kontoplan

· Kompetencen til at beslutte KMS’ produktudbud og til at fastsætte regler om betaling for KMS’ produkter

· KMS’ prispolitik.

2. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om resultatet af by- og boligministerens initiativer.

Notatet er udarbejdet på grundlag af oplysninger og materiale tilvejebragt ved brevveksling og møde med By- og Boligministeriet og KMS samt ved brevveksling med Miljøministeriet, hvorunder KMS har hørt siden regeringsskiftet og By- og Boligministeriets nedlæggelse den 27. november 2001.

I kap. II-IV redegøres der for resultatet af de forskellige initiativer. Kap. V indeholder mine sammenfattende og afsluttende bemærkninger.

II. Produktivitet og effektivitet i økonomistyringen af KMS

3. By- og boligministeren bekræftede i redegørelsen til statsrevisorerne, at den hidtidige økonomistyring af KMS kun i begrænset omfang vedrørte konkrete målepunkter og resultatkrav om produktivitets- og effektivitetsmål. Ministeren havde derfor i den netop indgåede resultatkontrakt med KMS for årene 2000-2003 lagt øget vægt på udtrykkelige produktivitets- og effektivitetskrav, og ministeren forventede, at statens nye økonomisystem Navision Stat ville give nye muligheder for sammenhængende opfølgning og afrapportering, herunder også for flere aktivitetsoversigter i virksomhedsregnskabet.

4. Rigsrevisionen har gennemgået By- og Boligministeriets resultatkontrakt med KMS for 4-års perioden 2000-2003.

3 af kontraktens 11 resultatmål indeholder produktivitets- eller effektivitetskrav.

Det fremgår således,

· at KMS ved ajourføringen af den digitale topografiske grundkortdatabase skal forbedre forholdet mellem antallet af ajourførte hektarer og de samlede udgifter ved ajourføringen med i gennemsnit 2 % pr. år,

· at KMS ved behandlingen af matrikulære sager skal forøge antallet af berørte matrikelnumre pr. årsværk med 8 % i forhold til 1999,

· at KMS ved vedligeholdelsen af højdenettet skal forøge antallet af indmålte punkter, så produktiviteten og effektiviteten øges med 12 % i forhold til 1999.

5. By- og Boligministeriet har oplyst, at KMS vil udvide området for produktivitets- og effektivitetsmålinger i takt med udbygningen af Navision Stat.

III. KMS’ kontoplan

6. Det fremgik af by- og boligministerens redegørelse til statsrevisorerne, at KMS ville gennemgå sin kontoplan med henblik på justeringer pr. 1. januar 2001, herunder produktsegmentering, så styrelsen fremover i fuldt omfang kunne specificere sine samlede udgifter og resultat på et i forhold til styrelsens produktsortiment relevant niveau. Styrelsen ville samtidig sikre sammenhæng mellem kontoplanens registreringer og de prispolitiske principper, der ville blive redegjort for i en ny prisredegørelse til Folketingets Boligudvalg.

KMS’ kontoplan for 2000 bestod af 5 segmenter: art, sted, formål, aktivitet og opgave.

KMS’ kontoplan for 2001 består kun af 3 segmenter, idet formåls-, aktivitets- og opgavesegmentet i kontoplanen for 2000 er blevet afløst af ét formålssegment. Dette formålssegment er tillige et produktsegment, idet der i Navision Stat er indbygget en entydig sammenhæng mellem kontiene i formålssegmentet og de enkelte produktkategorier i KMS’ produktsortiment.

Det er min vurdering, at produktsegmenteringen af kontoplanen vil kunne styrke KMS’ økonomistyring og priskalkulation.

IV. Kompetencen til at beslutte KMS’ produktudbud og til at fastsætte regler om betaling for KMS’ produkter samt KMS’ prispolitik

7. By- og boligministeren beklagede i redegørelsen til statsrevisorerne, at kompetencen til at beslutte, hvilke af KMS’ produkter der kan udbydes gratis eller til salg, og kompetencen til at fastsætte regler om betaling for KMS’ produkter var delegeret til KMS i strid med bemærkningerne til lovforslaget.

Ministeren ville sikre, at der fremover blev administreret i overensstemmelse med loven, og havde derfor taget initiativ til, at delegationen blev ophævet, og til at der over for KMS gennem en administrativ forskrift blev fastsat regler om betaling for KMS’ produkter.

8. By- og boligministeren oplyste endvidere i redegørelsen til statsrevisorerne, at ministeriet ville sikre, at det blev muligt at få et reelt indblik i KMS’ prispolitik, og at behovet for større åbenhed om KMS’ prispolitik blev imødekommet.

Det fremgik af ministerens redegørelse, at dette skulle opnås gennem afgivelse af en ny prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg og ved, at By- og Boligministeriet fastsatte og offentliggjorde en administrativ forskrift for KMS med regler om betaling for KMS’ produkter.

9. By- og Boligministeriet meddelte i januar 2001, at ministeriet forventede, at arbejdet med ophævelse af delegationen af kompetence, fastsættelsen af en administrativ forskrift og udarbejdelsen af en ny prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg ville være afsluttet i februar 2001, og at materialet derefter i endeligt udkast ville blive sendt til høring i Rigsrevisionen.

Arbejdet tog længere tid end By- og Boligministeriet forventede, og først i april 2001 præsenterede ministeriet på et møde Rigsrevisionen for et udkast af 9. april 2001 til administrativ forskrift og et udkast af samme dato til ny prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg.

Rigsrevisionen gennemgik efter mødet materialet og tilkendegav i juni 2001, at udkastene ville kunne bidrage til at afhjælpe de fejl og uhensigtsmæssigheder, der var påpeget i beretningen.

By- og Boligministeriet oplyste i oktober 2001, at afgivelsen af den prispolitiske redegørelse var »på trapperne«, og at ministeriet herudover blot overvejede, om den administrative forskrift skulle udstedes som vejledning eller bekendtgørelse.

Efter folketingsvalgets udskrivelse den 31. oktober 2001 oplyste By- og Boligministeriet i november 2001, at den prispolitiske redegørelse og den administrative forskrift tidligst ville blive underskrevet af ministeren efter valget.

10. Delegationen af kompetence er endnu ikke blevet ophævet, og der er heller ikke blevet udstedt en administrativ forskrift med regler om betaling for KMS’ produkter eller afgivet en prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg.

Administrationen er således endnu ikke bragt i overensstemmelse med loven, og der er heller ikke tilvejebragt den ønskede åbenhed om KMS’ prispolitik.

11. Rigsrevisionen bad i februar 2002 Miljøministeriet oplyse, hvad der videre var sket i sagen.

Ministeriet oplyste, at ophævelsen af delegationen af kompetence, udstedelsen af en administrativ forskrift og afgivelsen af en ny prispolitisk redegørelse til Folketingets Boligudvalg måtte afvente en budgetanalyse, som Miljøministeriet var i gang med at gennemføre i samarbejde med Finansministeriet.

Budgetanalysen var omtalt i anmærkningerne til finanslovforslaget for 2002 og skulle gennemføres på baggrund af et betydeligt indtægtsfald for KMS i 2001.Miljøministeriet vurderede, at det var mest hensigtsmæssigt at afvente budgetanalysens afslutning den 1. maj 2002, idet den kunne føre til ændringer af både prisfastsættelsen og KMS-loven.

Miljøministeriet oplyste tillige, at bestemmelserne i det udkast til prispolitisk redegørelse, som Rigsrevisionen blev præsenteret for på mødet i april 2001, blev efterlevet af KMS.

Når budgetanalysens konklusioner foreligger, vil Miljøministeriet arbejde målrettet mod at få sagen afsluttet, så administrationen – også formelt – bliver bragt i overensstemmelse med loven.

V. Afslutning

12. Jeg finder det tilfredsstillende, at By- og Boligministeriet og KMS har lagt øget vægt på produktivitet og effektivitet i økonomistyringen af KMS, og at der i KMS’ kontoplan er indbygget et produktsegment, der vil kunne styrke KMS’ økonomistyring og priskalkulation.

13. Derimod finder jeg det ikke tilfredsstillende, at By- og Boligministeriet ikke nåede at bringe sin administration i overensstemmelse med loven, og at ministeriet heller ikke nåede at tilvejebringe den ønskede åbenhed om KMS’ prispolitik.

Jeg har noteret mig, at Miljøministeriet vil arbejde målrettet på at få bragt administrationen i overensstemmelse med loven, når budgetanalysens konklusioner foreligger. Jeg går ud fra, at ministeriet ved samme lejlighed tilvejebringer den ønskede åbenhed om KMS’ prispolitik. Jeg er i den forbindelse opmærksom på, at måden, hvorpå denne åbenhed skal tilvejebringes, må afhænge af, hvilke ændringer der gennemføres på baggrund af budgetanalysen.

Jeg vil fortsat følge disse spørgsmål og orientere statsrevisorerne om udviklingen.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne forventer, at miljøministeren snarest bringer Kort- og Matrikelstyrelsens prispolitik i overensstemmelse med lovens krav.

Nr. 7 1999

Beretning om tilskud til frie skoler

RIGSREVISIONEN

Den 6. november 2002

Notat (nr. 2) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om tilskud til frie skoler
(beretning nr. 7/99)

1. I mit notat til statsrevisorerne af 4. februar 2002, jf. Endelig betænkning for finansåret 2000, s. 73, lovede jeg at vende tilbage til spørgsmålet om Undervisningsministeriets gennemgang af regnskaber fra de frie skoler. Ved behandlingen af notatet tilkendegav statsrevisorerne, at de ville følge udviklingen i Undervisningsministerens tilsynsvirksomhed, herunder anvendelsen af stedlige besøg som led i tilsynet med de frie skoler.

Jeg har nedenfor først redegjort for den seneste udvikling i Undervisningsministeriets regnskabsgennemgang. Dernæst omtales ministeriets tilsynsprojekt og anvendelse af tilsynsbesøg.

Undervisningsministeriets opfølgning af de frie skolers årsregnskab

2. Som omtalt i mit foregående notat valgte Undervisningsministeriet som noget nyt at gennemgå de frie skolers regnskaber for 2000 i en prioriteret rækkefølge. Ministeriet gennemgik således først regnskaber med forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i revisionspåtegningen samt regnskaber for skoler med økonomiske vanskeligheder.

For hele regnskabsgennemgangen var det ministeriets mål, at samtlige regnskaber skulle være gennemgået en måned før skolernes frist for indsendelse af regnskabet for næste år.

De frie grundskoler skulle indsende næste års regnskab senest den 1. maj 2002. Undervisningsministeriet har oplyst, at alle regnskaber for 2001 for disse skoler først var gennemgået den 7. maj 2002.

De frie efterskoler og folkehøjskoler skulle indsende næste års regnskab senest 1. juni 2002. Undervisningsministeriet har oplyst, at alle regnskaber for 2001 for disse skoler var gennemgået den 1. juni 2002.

Ifølge Undervisningsministeriet foreligger der ikke en opgørelse af, hvor mange regnskaber der var gennemgået en måned før fristen for indsendelse af næste års regnskab.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet nu gennemgår skolernes regnskaber efter en forudgående vurdering af risiko og væsentlighed, og jeg konstaterer, at ministeriets gennemgang af de frie skolers regnskaber for 2000 samlet set er blevet mere rettidig. Jeg finder det imidlertid ikke helt tilfredsstillende, at ministeriets gennemgang i enkelte tilfælde blev afsluttet så sent, at visse skoler vanskeligt kunne nå at tage højde for ministeriets eventuelle bemærkninger i regnskabet for det følgende år.

Undervisningsministeriets tilsyn med de frie skoler

3. Som nævnt i mit notat af 4. februar 2002, pkt. 14, iværksatte ministeriet medio 1999 et tilsynsprojekt for at analysere ministeriets samlede tilsynsopgaver. Ministeriet ønskede herved at revurdere og kvalitetsudvikle tilsynet. Ministeriet formulerede i januar 2000 en overordnet tilsynspolitik som grundlag for tilsynsprojektet. De væsentlige elementer i tilsynspolitikken er ifølge ministeriet en øget helheds- og udviklingsorientering med klare principper og ensartede metoder, hvor prioriteringen af ressourcerne til den konkrete tilsynsindsats sker ud fra væsentlighed og risiko.

Undervisningsministeriet har oplyst, at arbejdet i alle delprojekter blev afsluttet i sommeren 2002, og en afsluttende rapport om ministeriets tilsynsprojekt forventes at foreligge ultimo november 2002. Ifølge ministeriet er der således fastlagt principper for tilsynet, mens en række instrumenter til at understøtte et ændret tilsyn nu er ved at blive udarbejdet. Undervisningsministeriet arbejder aktuelt på en edb-løsning, der understøtter en systematisk deling af informationer om institutioner i ministeriet.

Tilsynsprojektet skal øge sikkerheden i det basale regelorienterede tilsyn og samtidig vægte et analytisk og udviklingsorienteret tilsyn højere.

I det basale tilsyn arbejdes der ifølge ministeriet på en mere klar rapportering fra skolernes revisorer ved brug af checklister.

Som led i opprioriteringen af det analytiske og udviklingsorienterede tilsyn vil ministeriet efter en turnusordning udarbejde tilsynsberetninger for de enkelte skoleområder. Ministeriet har udarbejdet en tilsynsberetning for folkehøjskoler i maj 2001. Tilsynsberetningen omfatter en status for tilsynsindsatsen samt problemer på området og på denne baggrund en plan for det kommende tilsyn på området. Tilsvarende tilsynsberetninger forventes udarbejdet for henholdsvis de frie grundskoler og de frie efterskoler i sidste halvdel af 2002. Endelig vil ministeriet fortsat udarbejde et samlet regnskab for hver af skolesektorerne med henblik på at følge den økonomiske udvikling ved skolerne.

4. Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet fortsat forventer, at de frie skoler i 2003 kan indrapportere regnskabsoplysninger til ministeriet i elektronisk form. Ministeriet planlægger at anvende de indrapporterede regnskabstal til udsøgning af regnskaber til den prioriterede gennemgang samt til udarbejdelse af sektorregnskaber. Ministeriet påtænker desuden at lade visse oplysninger fra revisor indrapportere elektronisk.

Hertil skal jeg bemærke, at beretningen påviste en uensartet regnskabsaflæggelse fra de frie skoler. Jeg går ud fra, at ministeriet ved overgangen til elektronisk indrapportering sikrer, at de indrapporterede regnskabstal bliver ensartede og i overensstemmelse med regnskabsmodellen for de enkelte skoleformer, så oplysningerne kan anvendes umiddelbart af ministeriet i tilsynet med den enkelte skole samt ved vurdering af økonomien ved hver af skolesektorerne.

Særligt om tilsynsbesøg

5. Som led i tilsynet med skolerne har ministeriet siden efteråret 1997 haft en rutinemæssig ordning for tilsynsbesøg ved efterskoler og folkehøjskoler. Det har hidtil været Undervisningsministeriets mål hvert år at besøge 10 % af disse skoler.

Ministeriet har i praksis gradvis reduceret hyppigheden af disse besøg. Mens ministeriet i 1998 aflagde ministeriet besøg ved ca. 7 % af alle kostskoler, havde ministeriet i 2001 aflagt tilsynsbesøg ved knap 1 % af efterskolerne og godt 2 % af folkehøjskolerne.

Jeg konstaterer, at der som led i ministeriets tilsynsprojekt indgår overvejelser om at målrette udvælgelsen af skoler til besøg på grundlag af fundne problemer i hver af skolesektorerne og i situationer, hvor det vurderes muligt, at anvende andre mindre ressourcekrævende arbejdsmetoder end tilsynsbesøg.

Grundskoler

6. Ved de frie grundskoler har Undervisningsministeriet ikke fundet det hensigtsmæssigt at etablere en tilsvarende ordning med rutinemæssige besøg. Ministeriet har dog oplyst, at det som hidtil vil forekomme, at ministeriet aflægger besøg ved en fri grundskole, hvis der er særlige grunde hertil.

Som nævnt i mit foregående notat, pkt. 12, har Undervisningsministeriet i stedet taget skridt til at styrke det forældrevalgte eksterne tilsyn med undervisningen ved de frie grundskoler. Ministeriet udsendte i juli 2001 en vejledning om udførelsen af dette tilsyn. Som opfølgning heraf iværksatte ministeriet i efteråret 2001 en kortlægning af, hvordan tilsynet med de frie grundskolers undervisning i dansk, matematik og engelsk i praksis blev gennemført og rapporteret til forældrene. Ministeriets undersøgelse viste, som det også blev påvist i beretningen, at intensiteten af tilsynet ved skolerne varierede. Ifølge ministeriets undersøgelse var tilsynsindsatsen i mange tilfælde stærkt begrænset, og knap 20 % af de tilsynsførende overværede slet ikke undervisningen som led i tilsynet.

Lov om friskoler og private grundskoler blev ændret i juni 2002 bl.a. for at styrke tilsynet. Ved ændringen blev der fastsat krav om, at det forældrevalgte tilsyn skal omfatte mindst et årligt besøg på skolen, og at undervisningen skal overværes mindst en skoledag. Der blev desuden fastsat krav om, at den tilsynsførende skal afgive en skriftlig rapport og erklæring om tilsynet, der udleveres til forældrekredsen, samt offentliggøres på skolens hjemmeside, hvis en sådan haves. Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet stikprøvevis vil udtage et antal tilsynsrapporter fra alle skoler til gennemsyn og opsummere sine indtryk i et notat. Her vil ministeriet vurdere, hvorvidt der er behov for, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om formen for rapportering fra den tilsynsførende ved de frie grundskoler.

Jeg konstaterer, at kravene til det forældrevalgte tilsyn er blevet præciseret. Som anbefalet i beretningen har ministeren nu i lovgrundlaget fået hjemmel til at fastsætte bestemmelser om dokumentation af resultaterne af det forældrevalgte tilsyn. Jeg finder det væsentligt, at der hermed er etableret et grundlag for at ministeriet kan vurdere, om det forældrevalgte tilsyn fungerer tilfredsstillende.

7. Rigsrevisionen vil følge ændringerne i Undervisningsministeriets tilsynsvirksomhed som led i tilskudsrevisionen. Jeg betragter derfor beretningssagen for afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 18 1999

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999

RIGSREVISIONEN

Den 20. januar 2003

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 2 sager
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999
(beretning nr. 18/99)

Ad beretningens kap. III.O. § 20. Undervisningsministeriet, pkt. 594

1. I mit notat til statsrevisorerne af 11. marts 2002 tilkendegav jeg at ville følge ministeriets arbejde med ændring af procedurerne for registrering i regnskabet for ministeriets tipsfond (§ 07.18.03), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 130.

Rigsrevisionen har konstateret, at der er aftalt en ændret procedure, hvorefter fondens indtægter nu overføres samlet fra Finansstyrelsen til Undervisningsministeriet, der fremover forestår registreringen heraf i regnskabet for de 3 underkonti under ministeriets tipsfond. Dette finder jeg tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har ved tilskudsrevisionen konstateret, at der i regnskabet for 2001 har været problemer med at henføre en mindre del af indtægterne til rette regnskabsår samt fordele indtægterne med de korrekte beløb til regnskabet for hvert af de 3 formål under ministeriets tipsfond. Ifølge Undervisningsministeriet udestår desuden en endelig afklaring af mindre differencer vedrørende korrektion af statusposter efter Finansstyrelsens manglende udligning af mellemregninger mellem ministeriernes tipsfonde som omtalt i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000, pkt. 520.

Jeg vil følge resultatet af ministeriets arbejde som led i den finansielle revision og anser hermed sagen for afsluttet i relation til beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999.

Ad beretningens kap. III.U. § 28. Trafikministeriet, pkt. 694-697, vedrørende flere problemområder i Banestyrelsen

2. I mit notat til statsrevisorerne af 11. marts 2002 tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge Banestyrelsens bestræbelser på at styrke økonomistyringen, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 132.

I notat af 21. marts 2002 til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, vedrørende beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 192, oplyste jeg, at jeg var enig med ministeriet i, at økonomistyringen på en række punkter var forbedret, men at det fortsat var Rigsrevisionens opfattelse, at der var behov for videreudvikling og yderligere styrkelse af økonomistyringen, og at Rigsrevisionen ville følge Banestyrelsens økonomistyring i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001.

I beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001, pkt. 581, tilkendegav Rigsrevisionen, at Rigsrevisionen fortsat vil følge Banestyrelsens bestræbelser på at styrke økonomistyringen, men at Rigsrevisionen betragtede sagen som afsluttet i relation til beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999 og 2000.

Rigsrevisionen følger fortsat udviklingen i Banestyrelsens økonomistyring tæt og agter at rapportere herom i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002.

3. Jeg betragter med afgivelsen af dette notat alle sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999 som afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 3 2000

Beretning om statens driftstilskud til vindmøller

RIGSREVISIONEN

Den 12. april 2002

Notat til statsrevisorerne

den fortsatte udvikling i sagen om statens driftstilskud til vindmøller

(beretning nr. 3/00)

I. Indledning

1. I mit notat af 18. maj 2001 i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, tilkendegav jeg, at jeg ville foretage en undersøgelse af de kontroller, som miljø- og energiministeren har foretaget på grundlag af Energistyrelsens register, og følge Energistyrelsens færdigbehandling af sagerne vedrørende overgangsregler i forbindelse med elreformen.

Endvidere har jeg behandlet de spørgsmål, der opstod på baggrund af en henvendelse af 23. april 2001 fra Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere til Statsrevisoratet, vedrørende beretning nr. 3/00 om statens driftstilskud til vindmøller.

I kap. II har jeg behandlet, om Energistyrelsen har foretaget de nødvendige kontroller til at kunne udtale sig om, hvorvidt de gældende regelsæt for tilslutning har været overholdt. Kap. III omhandler sagsforløbet vedrørende nettilslutningen af 2 vindmøller, der ikke opfyldte de dagældende tilslutningsvilkår. I kap. IV behandles spørgsmålet om, hvorvidt vindmøller, der oprindeligt var uberettiget til modtagelse af tilskud som følge af de dagældende vilkår om lokaltilknytning og antal ejerskaber, efter ophævelsen af disse vilkår pr. 22. maj 2000, nu er tilskudsberettigede. Kap. V behandler det forhold, at Energistyrelsen først udstedte bekendtgørelsen omfattende overgangsordningens regler gældende fra 1. april 2001 og i perioden forud foretog informationen til vindmølleejerne i form af vejledninger, som ikke var bindende for borgerne. Kap. VI omhandler Energistyrelsens behandling af sagerne omfattet af overgangsreglerne for såkaldt eksisterende vindmøller i forbindelse med elreformen. Kap. VII indeholder en sammenfatning.

II. Energistyrelsens kontrol af oplysninger om lokal tilknytning og ejerskab

2. Som omtalt i beretningens pkt. 69 var det ikke i perioden 1. januar 1997 – 22. maj 2000 muligt for Energistyrelsen og elselskaberne at udføre en ordentlig kontrol med ejerskabsreglerne i forbindelse med tilslutning af vindmøller til elnettet. En væsentlig grund hertil var, at Energistyrelsen ikke i tide fik etableret et register over vindmølleejere, som elselskaberne kunne bruge til kontrol af de oplysninger, som ejerne afgav i tro- og loveerklæringerne.

3. Rigsrevisionen har ved stedlig revision i Energistyrelsen gennemgået kontrolregistret og et udvalg af de kontroller, styrelsen foretog af oplysningerne om lokal tilknytning og ejerskab. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået et udvalg af den korrespondance, styrelsen har ført med andelshavere i forbindelse med kontrollen. Formålet har været at påse, at der forelå den fornødne dokumentation for de foretagne kontroller.

Energistyrelsen har meddelt Rigsrevisionen, at styrelsen samlet set vurderer, at de gennemførte kontroller giver et dækkende billede af situationen.

4. Regelsættet for tilslutning af vindmøller til elnettet indeholdt krav til såvel lokal tilknytning som begrænsninger på ejerskab af vindmøller. Disse krav og begrænsninger bortfaldt med bekendtgørelse nr. 323 af 5. maj 2000 den 22. maj 2000.

Kravene til lokal tilknytning bestod i, at personlige ejere af vindmøller eller vindmølleandele skulle have personlig tilknytning til lokalområdet, hvor møllen var opstillet, på det tidspunkt, hvor møllen eller andelene blev erhvervet.

En person blev anset for at have tilknytning til lokalområdet, hvis den pågældende

· havde bopæl i den kommune, hvor møllen var opstillet, eller en nabokommune hertil, eller

· i mindst 2 år inden for de sidste 10 år havde haft bopæl i kommunen, hvor møllen var opstillet, eller en nabokommune hertil, eller

· var ejer af fast ejendom i kommunen, hvor møllen blev opstillet, eller en nabokommune hertil. Ejerforholdet skulle omfatte enten en ejerlejlighed til beboelse, en bygning med helårs- eller fritidsbolig eller en grund, hvor der kunne opføres en sådan bygning. Ejendommen skulle ejes personligt af den pågældende for mindst halvdelen. Eller

· i de seneste 2 år havde haft fast arbejdsmæssig tilknytning med hovederhverv som lønmodtager eller selvstændig i den kommune, hvor møllen var opstillet, eller en nabokommune hertil.

Det gælder dog, at hvor betingelserne i bekendtgørelsen var opfyldt ved erhvervelsen af vindmøllen eller vindmølleandele, kunne møllen eller andelene fortsat ejes uanset senere ændringer i forholdene. Endvidere kunne kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor en vindmølle var opstillet, bestemme, at kravet om lokal tilknytning ikke skulle gælde i forbindelse med den pågældende vindmølle.

5. Udover de lokale tilknytningskriterier gjaldt, at en person kunne eje vindmøller eller vindmølleandele for en årlig elproduktion på indtil 30.000 kWh (30 andele). Der kunne dog ejes én enkelt vindmølle med en større elproduktion end 30.000 kWh, hvis møllen var opstillet på en ejendom, som var ejet og beboet af møllens ejer. Vindmøllen skulle være opstillet på et grundstykke, som var fysisk sammenhængende med beboelsesarealet, eller på et grundstykke på mindst 1 ha, som indgik i driften af en landbrugsejendom, der var beboet af mølleejeren. Der kunne dog kun tilsluttes én vindmølle på samme ejendom, og den, der ejede en sådan vindmølle, kunne ikke eje eller være medejer af andre vindmøller.

En virksomhed kunne eje vindmøller eller vindmølleandele for en elproduktion, der svarede til virksomhedens elforbrug i kommunen tillagt 50 %. En virksomhed kunne eje én enkelt vindmølle fuldt ud, med den angivne elproduktion, hvis møllen var opstillet på en ejendom, der var ejet af virksomheden eller af virksomhedens indehaver. Møllen skulle være opstillet på et grundstykke, der blev anvendt til virksomhedens erhvervsmæssige hovedformål, eller på et areal, som stødte op til dette grundstykke.

En virksomhed, der ejede én vindmølle, kunne under disse betingelser ikke samtidig eje eller være medejer af andre vindmøller.

6. I forbindelse med ansøgninger om tilslutning af fællesejede vindmøller til elnettet har ansøgeren skullet udfylde en erklæring på en formular udarbejdet af Energistyrelsen: »Erklæring om personligt ejede andele i vindmøllelav«. Af vejledningen til denne blanket fremgår, at erklæringen skulle udfyldes og underskrives i forbindelse med privatpersoners erhvervelse af andele i et vindmøllelav. Erklæringen vedrører en person. Erklæringen blev afgivet på tro- og love til det eldistributionsselskab, der behandlede ansøgningen om nettilslutning af vindmøllen, samt til Energistyrelsen. Erklæringen skulle udfyldes af ansøgeren, underskrives og indsendes til elselskabet sammen med ansøgning om nettilslutning af vindmøllen eller vindmøllerne. Elselskabet sendte kopi af den underskrevne erklæring til Energistyrelsen. De krævede oplysninger er på blanketten inddelt i 5 grupper:

1) oplysninger om vindmøllelavet,

2) oplysninger om erklæringsafgiver,

3) oplysninger om lokal tilknytning,

4) oplysning om øvrige vindmøllelav eller vindmøller og

5) underskrift.

Der gives til de enkelte punkter en udførlig vejledning om de gældende regler og krævede oplysninger. Til punktet om underskrift anføres, at afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes efter Energistyrelsens bekendtgørelse om vindmøllers tilslutning til elnettet samt efter straffeloven.

I forbindelse med Energistyrelsens opbygning af kontrolregistret i efteråret 2000, skrev styrelsen til de registrerede andelshavere, hvor der manglede dokumentation, at styrelsen var ved at foretage en kontrol af oplysningerne i de tro- og loveerklæringer, der var blevet afgivet i forbindelse med erhvervelsen af vindmølleandele i perioden fra 1. januar 1997 til 22. maj 2000. Energistyrelsen bad derfor disse andelshavere om at dokumentere den lokale tilknytning, der var henvist til i tro- og loveerklæringen.

7. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Energistyrelsen har foretaget kontrol af:

a) kriterierne for bopæl mv. for private andelshavere,

b) antal andele for private andelshavere, og

c) at ejere af private og virksomhedsejede andele ikke samtidig ejede en enkeltmandsejet mølle.

a) Kontrollen af kriterierne for bopæl mv. for private andelshavere

Energistyrelsen har kontrolleret alle 14.076 tro- og loveerklæringer for personligt ejede andele for opfyldelse af kriteriet »bopæl i møllekommunen eller nabokommunen hertil«. Det er det eneste kriterium, Energistyrelsen har kunnet kontrollere direkte via databasen. Energistyrelsen har kontrolleret alle angivne cpr-numre gennem cpr-registret, hvor det er kontrolleret, at cpr-nummeret eksisterer, og at navnet i cpr-registret stemmer overens med navnet på tro- og loveerklæringen. Der fremkom i alt 66 personer, der ikke opfyldte kriteriet. I de 61 tilfælde var der tale om, at begrebet nabokommune (ø-kommune) var blevet fortolket forkert. Her har Energistyrelsen fortolket reglerne således, at nabokommuner skal være landfaste naboer, dvs. at ø-kommuner ikke har nabokommuner, og at et farvand som Limfjorden også skiller. Det har især været af betydning for øerne Møn og Fanø samt Hals og Sejlflod kommuner.

Energistyrelsen har kontrolleret kriteriet »bopæl i møllekommune eller nabokommune i mindst 2 ud af de foregående 10 år« ved, at styrelsen har gennemgået lister fra cpr-registret over de personer, der er flyttet inden for de sidste 10 år. Problemet har været, at listerne fra cpr-registret kun går tilbage til 1990. I tilfælde af problemer her har Energistyrelsen kontaktet folkeregistrene. Ved kontrollerne fandt styrelsen 8 personer, der ikke opfyldte kriteriet. Heraf var der ét tilfælde, hvor begrebet nabokommune var fortolket forkert.

Energistyrelsen har kontrolleret kriteriet »ejer af fast ejendom i møllekommune eller nabokommune hertil« ved, at de pågældende kommuner er blevet bedt om at afklare de konkrete ejerforhold ved brug af Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR). Ved kontrollen fandt styrelsen 5 personer, der ikke opfyldte kriteriet. Heraf var der 2 tilfælde, hvor begrebet nabokommune var fortolket forkert.

Energistyrelsen har kontrolleret kriteriet »arbejdsmæssig tilknytning til møllekommune eller nabokommune i 2 år forud for køb af andele« ved, at de pågældende personer er blevet bedt om at dokumentere, at kriteriet har været opfyldt. I enkelte tilfælde har styrelsen kontaktet arbejdspladserne for yderligere oplysninger. Resultatet af kontrollerne blev, at der var 6 personer, der ikke opfyldte kravet.

Energistyrelsen har kontrolleret kriteriet »kommunal dispensation fra kriterierne for bopæl m.v.« ved, at styrelsen har rettet henvendelse til de kommuner, hvor andelshaverne har anført, at kommunalbestyrelsen har dispenseret fra bopælsreglerne. Der blev ikke fundet fejlagtige tilfælde.

b) Kontrol af antal andele for private andelshavere

Energistyrelsen har kontrolleret, om der er personer, der ulovligt ejede mere end 30 andele. Dette er sket ved:

1) gennemgang af personer, der havde købt andele i flere vindmøllelav,

2) gennemgang af personer, der havde købt mere end 30 andele i samme lav,

3) sammenligning med et elselskabs register over andelshavere fra før 1997 og udtagelse af en stikprøve i 11 udvalgte lav oprettet før 1997.

Undersøgelsen af det første forhold foretog Energistyrelsen ved hjælp af styrelsens register. Der blev her fundet 2 personer, der ulovligt ejede mere end 30 andele.

Undersøgelsen af det andet forhold foretog Energistyrelsen ligeledes ved hjælp af Energistyrelsens register. Der blev ikke fundet ulovlige ejerforhold her.

Det tredje forhold undersøgte Energistyrelsen ved, at styrelsen sammenlignede data i vindmølleregistret med data i et register oprettet af elselskabet SEAS, hvor andelshavere fra før 1997 er registreret. Derved var det muligt for styrelsen at identificere personer, der havde købt andele i et lav i SEAS’ område før 1997, og som senere også havde købt andele i et lav efter 1997. SEAS’ register omfatter ca. 7.600 andelshavere. Ved kontrollen fandt Energistyrelsen ikke personer, der sammenlagt ejede mere end 30 andele.

Energistyrelsen har herudover taget en stikprøve af andelshavere i andre ældre vindmøllelav. Dette er sket for at nå ud i dele af landet uden for SEAS’ område. Energistyrelsen indhentede oplysninger om andelshavere i 11 udvalgte lav fra før 1997, så stikprøven i alt omfattede 1.888 andelshavere, svarende til ca. 2 % af det skønnede antal ejere af vindmølleanparter i Danmark. Denne stikprøve har Energistyrelsen sammenholdt med oplysningerne i styrelsens register. Ved kontrollen fandt styrelsen én person, der ejede for mange andele.

c) Kontrol af at ejere af private og virksomhedsejede andele ikke samtidig ejer en enkeltmandsejet mølle

Energistyrelsen har kontrolleret forholdet ved, at styrelsen har sammenlignet data over andelshavere med data over ejere af enkeltmandsejede møller. Energistyrelsen har haft mulighed for dette, idet der fra nogle netselskaber er indsendt tro- og loveerklæringer for 505 af de enkeltmandsejede møller, der blev opstillet i perioden fra 1. januar 1997 til 22. maj 2000. Ved kontrollen fandt styrelsen ikke ulovlige tilfælde.

Energistyrelsen har endvidere kontrolleret forholdet ved, at data over andelshavere i Energistyrelsens register er blevet sammenholdt med oplysninger fra Told•Skat over ejere af hele møller. Kontrollen har dog kun haft karakter af en stikprøve. Ved kontrollen fandt Energistyrelsen ikke ulovlige tilfælde.

8. Energistyrelsen har kontrolleret de enkeltmandsejede vindmøller på grundlag af styrelsens database over de enkeltmandsejede møller, der blev tilsluttet i undersøgelsesperioden 1. januar 1997 – 22. maj 2000, i alt 505 møller. Energistyrelsen har kontrolleret, at personen eller virksomheden ikke ejede mere end én vindmølle, og at personen eller virksomheden ikke samtidig ejede andele i andre vindmøller.

Kontrollen af, om personer eller virksomheder ejede mere end én mølle, har Energistyrelsen foretaget ved at undersøge, om der var personer eller virksomheder, der optrådte flere gange i styrelsens register over enkeltmandsejede møller. Resultatet viste, at der kun var gengangere i nogle få tilfælde, og at disse alle faldt ind under særregler, hvorefter det var lovligt.

For at supplere dette billede med situationen før undersøgelsesperioden har Energistyrelsen indhentet oplysninger fra Told•Skat, hvor møller fra før 1997 indgår. Derved har det været muligt for Energistyrelsen at undersøge, om vindmølleejere registreret hos Told•Skat havde anskaffet en ny mølle i undersøgelsesperioden. Ved kontrollen fandt Energistyrelsen ikke ulovlige tilfælde.

Energistyrelsen har ligeledes undersøgt, om personer eller virksomheder, der ejede enkeltmandsejede vindmøller, samtidig ejede andele i andre vindmøller. Styrelsen har udført kontrollen for undersøgelsesperioden 1. januar 1997 – 22. maj 2000 ved at sammenligne de data, der er indkommet gennem tro- og loveerklæringerne, således at personer, der både har udfyldt en erklæring for en hel vindmølle og for andele, ville blive fundet. Endvidere har Energistyrelsen sammenkørt stikprøverne fra de 11 vindmøllelav oprettet før 1997, der tilsammen omfattede 1.888 andelshavere, med styrelsens register over ejere af enkeltmandsejede møller. Der blev ikke herved fundet ulovlige tilfælde.

9. Ved Energistyrelsens kontrol af kriterierne for bopæl mv. blev der fundet forholdsvis flest fejl i forbindelse med kriteriet om bopæl i møllekommune eller nabokommune hertil. Det drejede sig især om fortolkningen af begrebet nabokommune, hvor Energistyrelsen har lagt sig fast på den opfattelse, at økommuner ikke har nabokommuner. Herudover blev der fundet enkelte fejl knyttet til kriterierne om ejerskab af fast ejendom og arbejdsmæssig tilknytning. Til gengæld blev der kun fundet enkelte fejl ved kontrollen af antal andele pr. andelshaver, og der blev ikke fundet fejl ved kontrollen af, at ejere af private og virksomhedsejede andele ikke samtidig ejede en enkeltmandsejet mølle.

10. Rigsrevisionen har gennemgået registrets opbygning og har undersøgt, hvorledes kontrolkørslerne var foretaget. Gennemgangen viste, at kontrolkørslerne var foretaget på betryggende vis, og at der forelå en tilfredsstillende dokumentation for resultatet af kontrolkørslerne.

Energistyrelsen har kun haft mulighed for dækkende at undersøge kriterierne for bopæl mv., mens kontrollen af antal andele pr. andelshaver og samtidig ejerskab af andele og enkeltmandsejede møller kun har kunnet undersøges gældende for perioden 1. januar 1997 – 22. maj 2000 suppleret med enkelte stikprøver, der har skullet dække situationen før 1. januar 1997 ind. Dette er naturligvis ikke det ideelle, men Rigsrevisionen finder, at Energistyrelsen trods alt med de foretagne kontroller har afdækket de relevante problemstillinger i forbindelse med tilknytningskriterier og ejerskab for vindmøller i perioden 1. januar 1997 – 22. maj 2000.

11. Ifølge miljø- og energiministerens redegørelse til beretning nr. 3/00 fandt Kammeradvokaten, at i de tilfælde, hvor kravene om lokal tilknytning og ejerskab ikke havde været opfyldt, var der på grund af manglende forsæt, forældelse eller tilfældenes karakter ikke tilstrækkeligt grundlag for at indgive politianmeldelse. Ministeren var ifølge redegørelsen indstillet på at følge Kammeradvokatens anbefaling og således undlade at forfølge sagerne yderligere. Energistyrelsen har supplerende oplyst til Rigsrevisionen, at Kammeradvokatens holdning også indebærer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at gøre tilbagebetalingskrav gældende.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger hertil.

12. Jeg skal dog igen pege på det uheldige i, at der ikke i tide blev foretaget de fornødne kontroller fra Energistyrelsens side. En løbende kontrol kunne have medvirket til færre ulovlige tilfælde, ikke mindst omkring fortolkningen af begrebet nabokommune. Tilstedeværelsen af en løbende permanent kontrol kunne også have haft en præventiv effekt i form af at mindske tilskyndelsen til afgive urigtige oplysninger i tro- og loveerklæringer. Over for ulovlige tilfælde ville en løbende kontrol også have kunnet bidrage til en hurtigere indgriben fra Energistyrelsens side og dermed gjort det muligt i påkommende tilfælde at kræve tilbagebetaling, da forældelse i juridisk forstand ikke endnu ville være indtrådt.

III. Sagsforløbet omkring nettilslutning af 2 vindmøller i Dalbyneder, der ikke opfyldte de dagældende tilslutningsvilkår (bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996)

13. I et notat af 16. maj 2001 til Folketingets Energipolitiske Udvalg har Energistyrelsen redegjort for sagsforløbet vedrørende nettilslutningen af 2 vindmøller i Dalbyneder. Notatet fremkom på baggrund af, at 2 vindmøller havde været ulovligt tilsluttet i perioden marts 2000 til maj samme år, hvor reglerne om begrænsninger i adgangen til at eje vindmøller blev ophævet. Sagen blev endvidere omtalt i en artikel i Jyllands-Posten den 16. maj 2001.

Rigsrevisionen har anmodet Energistyrelsen om supplerende oplysninger om sagsforløbet, da der er tale om en ulovlig tilsluttet enkeltmandsejet vindmølle, samt gennemgået sagsakterne ved stedlig revision i Energistyrelsen.

14. De 2 vindmøller blev ifølge notatet tilsluttet af et netselskab, som i medfør af tilslutningsbekendtgørelsen havde kompetencen hertil. Den 14. marts 2000 modtog Energistyrelsen tro- og loveerklæringer fra ejeren af de 2 vindmøller, og den 22. marts 2000 modtog styrelsen endvidere en ansøgning om dispensation for tilslutning af disse 2 vindmøller, én som personligt ejet og én for en personligt ejet virksomhed. Internt i Energistyrelsen blev det besluttet, at der ikke var grundlag for at fremskynde behandlingen af dispensationsansøgningen frem for andre sager. Den 24. marts 2000 tilsluttede netselskabet de 2 vindmøller på trods af, at betingelserne i tilslutningsbekendtgørelsen ikke var opfyldt, og selv om Energistyrelsen endnu ikke havde behandlet dispensationsansøgningen.

Energistyrelsen har over for Rigsrevisionen oplyst, at sagen vedrørende dispensation blev anset for afsluttet, da den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 22. maj 2000 og dermed ophævede de bestemmelser, som dispensationsanmodningen vedrørte.

15. I notatet oplyses endvidere, at styrelsen først blev bekendt med den ulovlige tilslutning, da naboerne til vindmølleejeren søgte om aktindsigt i sagen den 5. april 2001 og ved denne lejlighed gjorde opmærksom på datoen for tilslutningen af møllerne. Energistyrelsen har over for Rigsrevisionen tilkendegivet, at det ikke var muligt at gøre et tilbagebetalingskrav gældende over for ejeren af de 2 vindmøller, og at styrelsen derfor ikke har taget kontakt til mølleejeren. Energistyrelsens holdning bygger på en vurdering fra Kammeradvokaten om, at der næppe var grundlag for at kræve udbetalt tilskud tilbagebetalt fra vindmølleejer. Kammeradvokaten vurderede dog tillige, at der muligvis var en mulighed for at kræve det udbetalte tilskud afholdt af netselskabet af selskabets egenkapital og ikke via tariffer. Kammeradvokaten var dog tilbøjelig til at forvente, at Energistyrelsen måtte anse ressourcerne, der skulle anvendes i en videre forfølgelse af sagen, som stående i misforhold til de penge, der eventuelt måtte kunne inddrives på elforbrugernes vegne.

16. Energistyrelsen gør i notatet til Folketingets Energipolitiske Udvalg opmærksom på, at samtlige elselskaber i et notat af 1. juli 1998 blev orienteret om den ændring i tilslutningsbekendtgørelsen, der medførte, at det ikke længere var muligt for én person at eje 2 møller. Endvidere påpeger Energistyrelsen, at der i notatet af 1. juli 1998 blev henvist til, at det er elforsyningsselskaberne i det aktuelle område, hvor vindmøllen ønskes nettilsluttet, der som første instans forestår vurderingen af, hvorvidt betingelserne for nettilslutning er opfyldt. Energistyrelsen har til Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen mundtligt har gjort det omtalte netselskab opmærksom på, at fremgangsmåden i den pågældende sag ikke har været i overensstemmelse med den daværende vindmøllebekendtgørelse.

17. Jeg finder det utilfredsstillende, at Energistyrelsen undlod at foretage en realitetsbehandling af dispensationsansøgningen ved dens modtagelse, idet styrelsen derved undlod at tage stilling til, om der kunne gives dispensation fra de regler, der var gældende på tidspunktet for ansøgningens indsendelse. Det er min vurdering, at styrelsens passivitet har forringet styrelsens mulighed for at have fået et tilbagebetalingskrav gennemført, da det senere viste sig, at der var foretaget ulovlig tilslutning af møllerne.

IV. Tidligere uberettigede tilsluttede vindmøllers berettigelse til tilskud

18. I en henvendelse af 23. april 2001 fra Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere stilet til Statsrevisoratet anføres det, at de vindmøller, der var ulovligt tilsluttet før 22. maj 2000, efter sammenslutningens opfattelse ikke skal have mulighed for at blive afregnet efter de nye regler, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001. Tilskuddet består i et forbrugerbetalt pristillæg og en fast afregningspris.

Rigsrevisionen har forelagt problemstillingen for Energistyrelsen, der er af den opfattelse, at tilsluttede vindmøller, der senere viste sig ikke at have opfyldt tilslutningsvilkårene i bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, med regelændringer pr. 22. maj 2000 kan opnå tilskud og afregning i medfør af de nye regler.

Dette begrundes med, at regler kan ændres med den virkning, at der er andre kriterier, der skal lægges til grund ved afgørelsen efter regelændringens ikrafttræden, og at alle ansøgere om nettilslutning skal stilles lige, jf. det forvaltningsretlige lighedsprincip. Hvis ansøgere, der tidligere ikke opfyldte kravene i de gamle regler om at blive nettilsluttet, kan opfylde betingelserne efter det nye regelsæt, kan de således modtage tilskud og afregning efter disse regler.

Vindmøllerne er efter den 22. maj 2000 at betragte som eksisterende vindmøller i relation til bestemmelserne om overgangsregler, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001.

Dette ændrer naturligvis ikke ved, at vindmøllerne i perioden før regelændringens ikrafttræden ikke har været berettigede til at modtage den gældende afregningspris inkl. pristillæg. Men som tidligere omtalt har Kammeradvokaten vurderet, at der på grund af manglende forsæt, forældelse eller tilfældets karakter ikke har været grundlag for at indgive politianmeldelse. Ministeren har fulgt Kammeradvokatens anbefaling og undladt at forfølge sagerne.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger hertil.

V. Forsinket udstedelse af bekendtgørelse omfattende overgangsordningens regler

19. Der blev som led i elreformen af 3. marts 1999 indført overgangsregler, der gav eksisterende vindmøller en højere afregningspris end nye vindmøller. Reglerne for at blive betragtet som eksisterende vindmølle blev fastsat i en ministeriel vejledning af 8. november 1999. Som følge af reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000, der udmøntede sig i bekendtgørelse nr. 323 af 5. maj 2000, der ophævede bopælskrav mv. som vilkår for nettilslutning, blev der udsendt en ny revideret vejledning af 30. juni 2000.

En bekendtgørelse, der indeholdt overgangsreglerne, blev først udstedt i form af bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 gældende fra 1. april 2001.

I perioden indtil bekendtgørelsens udstedelse blev informationen til vindmølleejerne foretaget i form af de 2 udsendte vejledninger. Selve tilskudsafregningen til vindmølleejerne skete i perioden i henhold til de gældende bekendtgørelser.

Energistyrelsen valgte at afvente udstedelsen af en bekendtgørelse, indtil Europa-Kommissionen havde behandlet og godkendt overgangsordningen. Energistyrelsen har på forespørgsel fra Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen fandt, at man var nødt til at afvente Europa-Kommissionens godkendelse.

Energistyrelsens efterfølgende fastsættelse af regler og tilskudssatser i en bekendtgørelse kunne imidlertid efter Rigsrevisionens opfattelse vanskeligt afvige fra det anførte i vejledningerne til vindmølleejerne. Dette blev da heller ikke tilfældet.

Energistyrelsen havde adgang til at udstede en ny bekendtgørelse med hjemmel i elforsyningslovens § 59, stk.1, hvorfor styrelsen efter Rigsrevisionens opfattelse ikke burde have afventet Europa-Kommissionens godkendelse. I tilfælde af indvendinger fra Europa-Kommissionens side kunne Energistyrelsen have ændret bekendtgørelsen i nødvendigt omfang.

Overgangsreglerne i elreformen har ikke haft gyldighed i forhold til borgerne før den 1. april 2001 på grund af, at der ikke var udstedt regler i bekendtgørelsesform i perioden indtil da. Dette har imidlertid ikke haft økonomiske konsekvenser for elforbrugerne, dels fordi nye vindmøller endnu ikke bliver afregnet efter et VE-bevismarked, og dels fordi pristillægget i overgangsordningen for eksisterende vindmøller gives i en årrække beregnet ud fra vindmøllernes tilslutningstidspunkt og ikke ud fra bekendtgørelsens ikrafttræden.

Jeg finder det uheldigt, at Energistyrelsen ikke langt hurtigere fik udstedt bekendtgørelsen, og dermed sikrede en korrekt juridisk regulering af området, i stedet for at henholde sig til vejledninger, der ikke var bindende for borgerne.

VI. Behandlingen af sagerne omfattet af overgangsreglerne for eksisterende vindmøller

20. Sagerne drejer sig om, hvorvidt en vindmølle har status af en eksisterende vindmølle og dermed vil være berettiget til afregning efter den særlige høje sats for overgangsordningen.

I henhold til elreformen, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001, ville såkaldt eksisterende vindmøller i en overgangsperiode få en afregningspris på 33 øre pr. kWh og derudover et forbrugerbetalt pristillæg på 27 øre pr. kWh. Pristillægget bortfalder senest ved udgangen af 2012. Nye vindmøller vil få en tilsvarende afregningspris og pristillæg på 10 øre pr. kWh, indtil det såkaldte VE-bevismarked bliver indført. Herefter vil pristillægget blive erstattet af et VE-bevis. Det forventes, at det vil give ejerne af nye møller en lavere pris pr. kWh. I henhold til det politiske forlig om elreformen skulle VE-bevismarkedet påbegyndes i 2003.

I Energistyrelsens vejledninger af henholdsvis 8. november 1999 og 30. juni 2000 samt den senere bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001, § 10, er betingelsen for, at en opført vindmølle kan blive betragtet som eksisterende, at møllen senest den 31. december 1999 er købt ved bindende, ubetinget kontrakt, og at den senest fra samme dato er anmeldt til myndighederne i henhold til støjreglerne fra vindmøller, og at der senest den 31. august 2000 er indgivet anmodning om tilslutning til elnettet.

Eksisterende vindmøller skal endvidere senest den 31. december 1999 være anmeldt til kommunen i henhold til byggelovgivningen og enten være tilladt opstillet i henhold til endelig vedtaget lokalplan eller i henhold til en landzonetilladelse.

Den indgåede kontrakt må alene være betinget af, at der opnås de nødvendige myndighedstilladelser til opstilling af vindmøllen senest den 31. december 1999, og at betingelser for nettilslutning er opfyldt senest den 31. august 2000.

Hvis en lokalplan ophæves af Naturklagenævnet på grund af forhold forbundet med kommunalbestyrelsens behandling af sagen, vil vindmøller omfattet af lokalplanen blive betragtet som eksisterende, såfremt kommunalbestyrelsen inden 6 måneder fra Naturklagenævnets ophævelse af lokalplanen endeligt vedtager en lokalplan i uændret form efter fornyet behandling i kommunalbestyrelsen.

Efter § 21 i bekendtgørelsen træffer Energistyrelsen afgørelse om, hvorvidt en vindmølle opfylder betingelserne for at blive betragtet som eksisterende vindmølle, hvor en ny vindmølle er købt i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. august 1999. For perioden før træffes afgørelsen af vedkommende netselskab.

21. Rigsrevisionen har ved stedlig revision gennemgået et udvalg af de afgjorte overgangssager, samt et udvalg af de af netselskaberne afgjorte sager, der er blevet påklaget til Energistyrelsen.

Energistyrelsen har oplyst, at der pr. 10. januar 2002 er indkommet i alt 546 sager. Vindmøllerne har fået tildelt hvert sit sagsnummer. Der er pr. samme dato truffet afgørelse i de 459 sager.

375 vindmøller er godkendt som eksisterende. Energistyrelsens afgørelse har her gået ud på, at kravene i bekendtgørelsens § 10 er opfyldt, og at møllen derfor kan betragtes som eksisterende. Som følge heraf skal elektricitet fra vindmøllen afregnes efter bekendtgørelsens regler for eksisterende vindmøller.

84 vindmøller er af Energistyrelsen afvist som eksisterende møller og har derfor status af ikke- eksisterende vindmøller.

Den hyppigst forekommende afvisningsgrund er, at kontrakten er betinget ud over, hvad den må være efter bekendtgørelsens § 10. Således har et bestemt vindmøllefirma hyppigt gjort deres kontrakter betinget af, at køber ikke er forpligtet til at betale nogen del af købesummen, forinden denne af sælger er dokumenteret fuldt indbetalt på møllelavets konto. Årsagen hertil var, at lavene blev stiftet på generalforsamlinger i december 1999, og medlemmerne blev så senere udskiftet med nye købere på ekstraordinære generalforsamlinger i juni og juli måned 2000.

Det har her været Energistyrelsens opfattelse, at bestemmelsen betinger kontrakten ud over, hvad der kan aftales efter bekendtgørelsens § 10. På den baggrund har Energistyrelsen vurderet, at de pågældende vindmøller ikke kan anses for eksisterende.

Endvidere har Energistyrelsen foretaget afvisning som følge af, at møller ikke senest 31. december 1999 har været tilladt opstillet i henhold til en lokalplan eller en landzonetilladelse, ligesom eventuel fornøden dispensation i henhold til byggelovgivningen ikke har foreligget senest 31. december 1999. Endelig har der været sager, hvor lokalplanen er blevet ophævet af Naturklagenævnet, og kommunalbestyrelsen ikke inden 6 måneder endeligt har vedtaget en lokalplan i uændret form.

Elektricitet fra vindmøller, der ikke kan betragtes som eksisterende, afregnes efter reglerne i bekendtgørelsen om prisafregning for nye vindmøller.

I forbindelse med Energistyrelsens afgørelse af, om lavsejede vindmøller kan betragtes som eksisterende vindmøller, har styrelsen flere gange i løbet af 2000 og 2001 indhentet Kammeradvokatens vurdering.

Ifølge Energistyrelsen er 39 af de afgjorte sager påklaget til Energiklagenævnet og kan derfor ikke betragtes som endelig afgjort.

22. Energistyrelsen har oplyst, at i en række sager er styrelsen klar til at træffe afgørelse. I andre sager afventes indsendelse af oplysninger eller dokumentation eller udtalelser fra Kammeradvokaten.

23. Styrelsen har endvidere oplyst, at der er indkommet nye sager fra netselskaberne, med varsel om yderligere sager. Disse sager er ikke med i opgørelsen pr. 10. januar 2002.

Årsagen er, at der ikke i den gældende bekendtgørelse blev fastsat en frist for anmodninger om, at en mølle bliver godkendt som eksisterende, og heller ikke en frist for nettilslutning af en eksisterende mølle (kun for anmodning herom). Styrelsen har oplyst, at der før folketingsvalgets udskrivelse var igangsat en større revision af bekendtgørelsen. Der var her foreslået indsat følgende bestemmelse: »Såfremt en eksisterende vindmølle ikke er nettilsluttet senest den 31. december 2002, betragtes vindmøllen som en ny vindmølle«. Styrelsen forventer, at der i løbet af foråret 2002 vil blive arbejdet videre på denne revision.

24. Rigsrevisionens gennemgang i Energistyrelsen af overgangssager, der havde ført til henholdsvis godkendelse og afvisning som eksisterende vindmølle samt af klagesagerne, viste, at afgørelserne var veldokumenterede, og at i de tilfælde, hvor juridiske tvivlsspørgsmål er blevet forelagt, har Energistyrelsen fulgt Kammeradvokatens anbefalinger.

Jeg finder på denne baggrund styrelsens hidtidige behandling af sagerne vedrørende overgangsreglerne for tilfredsstillende, men finder det beklageligt, at der ikke i bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 blev optaget bestemmelser om tidsfrister, så behandlingen af overgangssagerne har kunnet afsluttes hurtigere.

VII. Sammenfatning

25. I efteråret 2000 fik Energistyrelsen opbygget det kontrolregister, der skulle bruges til at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som mølleejerne havde indgivet omkring lokale tilknytningskriterier og ejerskab i perioden 1. januar 1997 – 22. maj 2000, hvor regelsættet blev ophævet. Energistyrelsen foretog på grundlag af registeret en række efterfølgende kontroller. Der blev herved fundet nogle uregelmæssigheder, især omkring oplysningerne om bopæl knyttet til begrebet nabokommune.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Energistyrelsen har foretaget de angivne kontroller, at der foreligger en tilfredsstillende dokumentation for dem, og at kontrollerne har afdækket de relevante problemstillinger i forbindelse med tilknytningskriterier og ejerskab.

Energistyrelsen har med Kammeradvokaten drøftet de sager, hvor kriterierne om lokal tilknytning og maksimalt ejerskab af vindmølleandele ikke var opfyldt. Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke har været tilstrækkeligt grundlag for en politianmeldelse eller tilbagebetalingskrav. Energistyrelsen har fulgt Kammeradvokatens anbefaling og har således undladt at forfølge sagerne yderligere.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger hertil.

26. Jeg skal dog igen pege på det uheldige i, at der ikke i tide blev foretaget de fornødne kontroller fra Energistyrelsens side. Tilstedeværelsen af en løbende permanent kontrol kunne have haft en præventiv effekt i form af at mindske tilskyndelsen til at afgive urigtige oplysninger i tro- og loveerklæringer. Over for ulovlige tilfælde ville en løbende kontrol også have kunnet bidrage til en hurtigere indgriben fra Energistyrelsens side og dermed gjort det muligt i påkommende tilfælde at kræve tilbagebetaling, da forældelse i juridisk forstand endnu ikke ville være indtrådt.

27. I et tilfælde med 2 vindmøller ved Dalbyneder var der sket ulovlig tilslutning et par måneder før regelændringen pr. 22. maj 2000. Energistyrelsen var ikke bekendt hermed, selv om der blev indsendt anmodning til styrelsen om dispensation fra de gældende regler.

Energistyrelsen fandt, at det ikke var muligt at gøre et tilbagebetalingskrav gældende over for ejeren af de 2 vindmøller, da styrelsen i april 2001 erfarede, at vindmøllerne havde været ulovligt tilsluttet.

Jeg finder det utilfredsstillende, at Energistyrelsen undlod at foretage en realitetsbehandling af dispensationsansøgningen ved dens modtagelse, idet styrelsen derved undlod at tage stilling til, om der kunne gives dispensation fra de regler, der var gældende på tidspunktet for ansøgningens indsendelse. Det er min vurdering, at styrelsens passivitet har forringet styrelsens mulighed for at have fået et tilbagebetalingskrav gennemført, da det senere viste sig, at der var foretaget ulovlig tilslutning af møllerne.

28. Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere fremhævede i en henvendelse af 23. april 2001 stilet til Statsrevisoratet, at de vindmøller, der var ulovligt tilsluttet før 22. maj 2000, ikke skal have mulighed for at blive afregnet efter de nye regler.

Rigsrevisionen har forelagt problemstillingen for Energistyrelsen, der er af den opfattelse, at tilsluttede vindmøller, der senere viste sig ikke at have opfyldt tilslutningsvilkårene, efter regelændringen pr. 22. maj 2000 er berettiget til tilskud og afregning efter de nye regler.

Vindmøllerne er efter den nævnte dato at betragte som eksisterende vindmøller i relation til bestemmelserne om overgangsregler, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001.

29. Det nye regelsæt i medfør af elreformen blev først formelt fastsat i en bekendtgørelse med ikrafttræden den 1. april 2001. Reguleringen i perioden forud foregik i form af ministerielle vejledninger.

Selv om det ikke fik økonomiske konsekvenser for elforbrugerne, finder jeg det uheldigt, at Energistyrelsen ikke langt hurtigere fik udstedt bekendtgørelsen, og dermed sikrede en korrekt juridisk regulering af området, i stedet for at henholde sig til vejledninger, der ikke var bindende for borgerne.

30. Energistyrelsen har behandlet et antal overgangssager, i forbindelse med ophævelsen af regelsættet pr. 22. maj 2000, om vindmøllers eventuelle status som såkaldt eksisterende vindmølle. Det afgørende er her overholdelsen af 2 tidsfrister, henholdsvis den 31. december 1999 for kontraktindgåelsen og 31. august 2000 for anmodning om nettilslutning. Der er her det problem, at der fortsat indkommer nye overgangssager, fordi der ikke i den gældende bekendtgørelse blev fastsat nogen tidsfrist for indsendelse. Energistyrelsen arbejder på en ændring af bekendtgørelsen, så der vil blive sat en tidsfrist med udgangen af 2002. Overgangssagerne kan således endelig administrativt blive afviklet, men vil fortsat kunne ankes til Energiklagenævnet og eventuelt indbringes for domstolene.

Jeg finder styrelsens hidtidige behandling af sagerne vedrørende overgangsreglerne for tilfredsstillende, men finder det beklageligt, at der ikke i bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 blev optaget bestemmelser om tidsfrister, så behandlingen af overgangssagerne har kunnet afsluttes hurtigere.

31. Jeg vil orientere statsrevisorerne om det videre forløb i sagen.

Henrik Otbo

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Energistyrelsen ikke har levet op til god offentlig forvaltningsskik ved

· ikke at gennemføre de fornødne kontroller i tid,

· ved passivitet at forringe Energistyrelsens muligheder for krav om tilbagebetaling og

· ikke at sikre en juridisk korrekt regulering ved at udstede bekendtgørelse om overgangsordningen rettidigt.

Nr. 4 2000

Beretning om lodsvæsenet (lodserierne og Lodsreguleringsfonden)

RIGSREVISIONEN

Den 19. december 2002

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om
lodsvæsenet (lodserierne og Lodsreguleringsfonden)
(beretning nr. 4/00)

1. I mit notat af 26. juni 2001 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 222 f., tilkendegav jeg at ville følge arbejdet med at etablere økonomistyring i lodsvæsenet, herunder at der tilvejebringes et datagrundlag for at foretage nødvendige justeringer i aktiviteter mv. Endvidere ville jeg følge initiativerne på lønområdet.

Rigsrevisionen har i efteråret 2002 gennemgået Farvandsvæsenets planer for udvikling af lodsvæsenet i relation til bl.a. struktur, aflønning af lodser og økonomistyring. Rigsrevisionen har endvidere afholdt møder med Farvandsvæsenet og Forsvarsministeriet om status for udviklingen i lodsvæsenet.

2. Farvandsvæsenet har udarbejdet en handlingsplan for etablering af økonomistyring i lodsvæsenet samt for løsningen af de øvrige problemstillinger, beretningen omhandlede. For de punkter i handlingsplanen, hvor der er fastsat en tidsfrist, var implementeringen oprindelig forudsat at ske ved udgangen af 2002.

Rigsrevisionen har ved opfølgningen konstateret, at flere af punkterne er blevet udskudt, så centrale dele af planen først forventes implementeret fra 2004. Således er der endnu ikke opstillet fælles ledelsesmæssige målsætninger, samt effektivitets- og produktivitetsmål for lodsvæsenet.

Forsvarsministeriet oplyser, at der pr. 1. november 2002 er etableret et nyt egentligt ledelsesforum, der i fremtiden vil være omdrejningspunkt for en intensiveret udvikling af fælles ledelsesmæssige målsætninger, herunder omsætning af politiske direktiver til praktiske foranstaltninger, koordinering af relationer til personaleorganisationerne samt personale-, økonomi-, aktivitets- og kapacitetsstyring. Udviklingen af effektivitets- og produktivitetsmål indgår i den økonomiske model for lodsvæsenet, som, sammen med en definition af behovet for data, forventes at foreligge inden udgangen af 2002.

Jeg finder, at etableringen af økonomistyring i lodsvæsenet har haft et for langstrakt forløb.

3. Forsvarsministeriet har besluttet at ændre lodsvæsenets struktur pr. 1. november 2002, så antallet af lodserier reduceres fra 7 til 3 lodserier. Som følge af den ændrede struktur er der opnået visse mindre rationaliseringer af administrative funktioner, herunder lodsbestillingskontorer, mens antallet af lodser og antallet af bådstationer foreløbig forbliver uændret.

Forsvarsministeriet vurderer, at den ændrede struktur, ud over umiddelbart at ville medføre nogle mindre besparelser, tillige udgør et mere hensigtsmæssigt udgangspunkt for lodsvæsenets videre udvikling og effektivisering.

Jeg har noteret mig, at der er gennemført en mindre besparelse på de administrative funktioner ved nedbringelse af antallet af lodserier, samt at kommende effektiviseringer vil kunne gennemføres med udgangspunkt i en mere enkel struktur og et ledelsesforum, der er etableret pr. 1. november 2002.

4. Det fremgik af forsvarsministerens redegørelse af 30. maj 2001 vedrørende beretningen, at Farvandsvæsenet ville drøfte reglerne for udpegning af lodsformænd med foreningen af Danske Lodser og lodsformændene samt overveje en ændring af de nuværende regler på området.

Forsvarsministeriet har oplyst, at spørgsmålet har været drøftet mellem Farvandsvæsenet og Danske Lodser, men at der ikke kunne opnås enighed i dette forum. Farvandsvæsenet er opmærksom på, at reglerne om udpegning af lodsformænd kan føre til forveksling af lodsformandens tjenstlige stilling som ansvarlig chef for lodseriet med en misforstået rolle som tillidshverv med særlig skyldighed over for lodserne. Farvandsvæsenet vil i forbindelse med kommende forhandlinger med personaleorganisationerne i lodsvæsenet søge at ændre ordningen, så andre personalegrupper i lodsvæsenet, og ikke kun lodserne, har mulighed for at indstille kandidater til posterne som lodsformænd.

Forsvarsministeriet har anført, at lodsvæsenet, også på dette område, er at sammenligne med andre institutioner i staten. Jeg er enig heri og har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

5. Det fremgik af forsvarsministerens redegørelse til beretningen, at Farvandsvæsenet ville tilvejebringe et datagrundlag for at vurdere sammenhængen mellem udviklingen i indtægter og aktiviteter, takstfastsættelse, aflønning, kapacitetsudnyttelse og kapacitetstilpasning. Et centralt element er, at der tilvejebringes et datagrundlag, så lodsers og bådmænds samlede arbejdstid fordelt på aktiviteter kan vurderes. Farvandsvæsenet har oplyst, at man i efteråret 2002 er begyndt at indsamle data om aktiviteten ”brotimer”, og at man i 2003 vil forsætte med tilvejebringelsen af yderligere nødvendige data med henblik på at kunne fastsætte egentlig mål for 2004.

Jeg finder ikke, at fremdriften af initiativerne på dette område er tilfredsstillende, da tilvejebringelsen af data om arbejdstiden er helt centrale, set i relation til etablering af økonomistyring i lodsvæsenet, herunder mulighederne for at kunne vurdere udviklingen i produktiviteten og effektiviteten.

6. Det fremgik desuden af forsvarsministerens redegørelse vedrørende beretningen, at ministeriet tilsluttede sig, at lodsernes lønninger måtte anses for at være højere end hos sammenlignelige grupper af statsansatte.

Forsvarsministeriet har med virkning fra 1. november 2002 indgået en aftale med lodserne om at hæve sluttrinet for lodsernes grundløn fra skalatrin 44 til skalatrin 46. Begrundelsen herfor er, at Farvandsvæsenet i 1991 indgik en aftale med lodserne om gradvist at hæve deres sluttrin fra skalatrin 33-39 til 40, 42 og 44 under forudsætning af, at der kunne påvises rationaliseringsgevinster. I denne aftale blev det endvidere stillet i udsigt, at sluttrinet kunne hæves til skalatrin 46 under forudsætning af yderligere rationaliseringsgevinster.

Forsvarsministeriet har oplyst, at det ikke er klart dokumenteret, at betingelserne i aftalen fra 1991 om forhøjelse af lodsernes grundløn i forlængelse af opnåede rationaliseringsgevinster er opfyldt fuldt ud. Ministeriet har lagt vægt på, at den ændrede struktur åbner mulighed for yderligere rationaliseringer og forudsætter, at disse muligheder udnyttes.

Ministeriet har desuden oplyst, at der i forbindelse med indførelsen af en ny struktur for lodsvæsenet er tilbudt lodserne kompensation for en eventuel lønnedgang som følge af sammenlægningen af lodserier, så en eventuel lønnedgang realiseres gradvist over 3 år.

7. På et forhandlingsmøde mellem Farvandsvæsenet og Danske Lodser i november 2002 er der ifølge Farvandsvæsenet opnået enighed om at overveje nye aflønningsformer for lodser. Farvandsvæsenet forventer endvidere, at udbygningen af lodsformændenes styrkede rolle vil give en bedre omkostningsminimering og medføre en ændring af aflønningen, så den ikke forsat vil følge omsætningen.

Forsvarsministeriet har oplyst, at man i forbindelse med godkendelse af strukturændringerne opfordrede Farvandsvæsenet til at fortsætte sine overvejelser og analyser af lodsvæsnet med henblik på fortsat udvikling og effektivisering, herunder på lønområdet, også selv om dette måtte indikere, at lodsloven burde ændres på visse punkter.

Jeg vil følge udviklingen på dette område.

8. Forsvarsministeriet har oplyst, at man fastholder hensigten om at undgå stigninger i lodstaksterne, foreløbig frem til udgangen af 2003. Ministeriet finder endvidere, at eventuelle fremtidige takststigninger alene kan begrundes i væsentlige udefrakommende forhold og ikke i sig selv må medføre lønstigninger.

Jeg har noteret, at lodstaksterne ikke er steget siden 1999, men bemærker samtidig, at indtægterne i lodsvæsenet er steget, mens aktiviteten er faldet i perioden fra 1999 til ultimo 2002. Dette forhold skyldes, at taksterne er fastsat, så skibe med stor dybgang betaler relativt større takst end de mindre skibe. Udviklingen i skibsfarten med færre, men større skibe har derfor betydet stigende indtægter, selv om taksterne ikke er justeret.

9. Lodsvæsenet har haft gode erfaringer med den første udlicitering af bådtjenesten i Hundested, hvor der er opnået en besparelse på ca. 300.000 kr. pr år. Farvandsvæsenet har udarbejdet en plan for yderligere udlicitering af bådtjenester. Planen forventes vurderet inden sommeren 2003 i sammenhæng med lodseriernes arbejde med udvikling og effektivisering af lodsvæsenet.

Jeg finder denne udvikling tilfredsstillende.

Sammenfatning

10. Ved opfølgningen er det konstateret, at der er udarbejdet en handlingsplan for etablering af en egentlig økonomistyring i lodsvæsenet, men at tidsplanerne for implementeringen af planens delelementer løbende er blevet forsinket. Jeg kan således konstatere, at der endnu ikke er opnået en tilfredsstillende økonomistyring i lodsvæsenet, herunder tilvejebragt data vedrørende produktivitet og effektivitet.

Jeg kan ligeledes konstatere, at ministeriet har hævet lodsernes grundløn, uden at der er dokumentation for rationaliseringsgevinster, og uden at der er tilvejebragt et datagrundlag om lodsernes faktiske arbejdstid. Desuden er der fortsat en uheldig sammenhæng mellem omkostninger og løn, så stigende indtægter og omkostninger i lodsvæsenet medfører stigende bonusløn til lodserne. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der, siden beretningen blev afgivet, er sket et yderligere fald i antallet af lodsninger. Samtidig har der været stigende indtægter som følge af lodsning af skibe med større dybgang.

Samlet set anser jeg ikke ministerens initiativer og fremdriften heri for at være tilfredsstillende. Jeg vil fortsat følge udviklingen i sagen.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne følger med opmærksomhed etableringen af økonomistyring i lodsvæsenet.

Nr. 6 2000

Beretning om toldkontrollen

RIGSREVISIONEN

Den 19. december 2002

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om toldkontrollen
(beretning nr. 6/00)

1. I mit notat i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, af 24. august 2001 vurderede jeg de initiativer, ToldSkat havde taget på baggrund af statsrevisorernes beretning nr. 6/00 om toldkontrollen. Det var vurderingen, at ToldSkat havde taget en række hensigtsmæssige initiativer til forbedring af toldkontrollen, men at nogle af initiativerne endnu var på planlægningsstadiet. Jeg anførte derfor, at jeg fortsat ville følge sagen. ToldSkats initiativer vedrørte især følgende forhold:

· Udvikling og justering af de kvantitative måltal med henblik på at gøre dem mere styringsegnede og balancerede.

· Sikring af en mere ensartet sagsbehandling.

· Styrkelse af dokumentationen for udførte kontroller.

· Højnelse af ensartetheden og kvaliteten af toldcentrenes indberetninger af kontrolresultater til ToldSkats edb-systemer.

· Afklaring af problemerne vedrørende anvendelsen af onlinefortoldninger.

· Sikring af større ensartethed og dokumentation ved udførelse og registrering af de interne kontroller.

2. Endelig fremgik det af mit notat, at der samtidig med afgivelsen af skatteministerens redegørelse, umiddelbart efter ibrugtagningen af Toldsystemet, blev konstateret driftsproblemer og andre fejl.

Jeg ville tillige vende tilbage vedrørende dette forhold.

Udvikling og justering af de kvantitative måltal med henblik på at gøre dem mere styringsegnede og balancerede

3. I forbindelse med undersøgelsen om toldkontrollen konstaterede Rigsrevisionen en meget betydelig overopfyldelse af de fastsatte mål for kontroller, særligt for kontrolleret toldværdi. Samtidig konstateredes en betydelig variation i de enkelte toldcentres målopfyldelse. Rigsrevisionen gav udtryk for, at målene var mindre styringsegnede.

ToldSkat har oplyst, at måltallet for kontrolleret toldværdi er afskaffet, og at der fra 2002 er indført virksomhedskontroller fordelt på kontrolformer, som det kendes fra ToldSkats øvrige kontrolområder. Desuden fremgår det af opgørelser over målopfyldelsen for fysiske kontroller, at måltallet er blevet hævet betydeligt i forhold til 1998-1999, og at der derfor er en væsentlig bedre sammenhæng mellem mål og gennemførte kontroller i 2001. Endelig har ToldSkat fra 2002 indført et nyt planlægningssystem for toldkontrollen. Systemet omfatter de centralt udmeldte mål samt de konkrete kontrolemner, herunder kontrolaktioner, der er obligatoriske for relevante toldcentre.

Jeg finder, at målene nu er fastsat på et mere realistisk grundlag i forhold til toldcentrenes faktiske produktion, og at de anvendte måltal er mere styringsegnede.

Sikring af en mere ensartet sagsbehandling

4. I beretningen blev det anført, at virksomhederne havde givet udtryk for, at de ikke fandt, at sagsbehandlingen var ensartet. Endvidere mente virksomhederne, at begrundelserne for toldcentrenes afgørelser kunne forbedres. Rigsrevisionen pegede på, at det er væsentligt, at ToldSkat løbende gennemfører brugerundersøgelser på området.

5. Told- og Skattestyrelsen har iværksat en række tiltag med henblik på at styrke en ensartet sagsbehandling ved toldcentrene. Styrelsen har bl.a. oprettet en informationsdatabase vedrørende told, ”Toldnøglen”, med det formål at samle alle oplysninger om relevant information vedrørende toldområdet og at lette informationssøgningen i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette skulle sikre, at centrene arbejder ud fra samme grundlag og vil medvirke til at skabe større ensartethed i sagsbehandlingen.

Ifølge styrelsen har alle toldmedarbejdere nu adgang til det edb-baserede faglige netværk, og ToldSkat har desuden etableret faglige fora på toldområdet, hvilket muliggør, at medarbejderne kan mødes og udveksle erfaringer og viden på tværs af toldcentrene og med styrelsen.

Endvidere har styrelsen udarbejdet en intern procesvejledning, som beskriver de arbejdsgange og regler, der skal iagttages ved udførelse af kontrol på toldområdet.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

6. En brugertilfredshedsundersøgelse, der var planlagt gennemført i 2001, blev ikke gennemført som forudsat, og effekterne af de seneste ændringer på toldområdet i relation til virksomhederne kan derfor endnu ikke vurderes.

Jeg forudsætter, at ToldSkat gennemfører undersøgelser af virksomhedernes tilfredshed med ændringerne på toldområdet.

Styrkelse af dokumentationen for udførte kontroller

7. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at flere toldkontroller ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og at toldcentrene ikke i fuldt omfang havde udarbejdet kontrolrapporter i sager, der havde medført reguleringer.

Rigsrevisionens undersøgelse dækkede perioden fra 1. februar 2000 til 30. april 2000. ToldSkat implementerede pr. 1. februar 2000 nye kvalitetsstandarder for toldkontrollen. Samtidig blev der indført et nyt edb-system, ”Kvalitold”, med henblik på at styrke gennemførelsen af kontrollerne.

Told- og Skattestyrelsen har peget på, at der var en række problemer forbundet med indkøringen af systemet, men at problemerne, som overvejende var af teknisk karakter, nu er løst.

ToldSkat har medio 2001 implementeret en ny edb-platform, ”Kvalipro”, der har betydet en bedre anvendelse af kvalitetsstandarderne. Styrelsen forventer desuden, at kvaliteten og dokumentationen af kontrollen forbedres væsentligt som følge af en ny model for risikoanalyse.

Det er min vurdering, at problemerne vedrørende den mangelfulde dokumentation især skyldtes vanskeligheder med indkøringen af et nyt edb-system. Jeg har desuden noteret, at det nye system, der har været i drift i ca. 1½ år, har forenklet dokumentationen af kontrollen.

Højnelse af ensartetheden og kvaliteten af toldcentrenes indberetninger af kontrolresultater til ToldSkats edb-systemer

8. Toldcentrenes registrering af resultaterne af de udførte kontroller sker i Virksomhedskontrolsystemet. Data herfra overføres automatisk til et system (REKS), hvori ToldSkats målopfyldelse opgøres.

Told- og Skattestyrelsen har i april 2002 udsendt en opdateret vejledning for indberetning til virksomhedskontrolsystemet. Med udsendelse af vejledningen har styrelsen over for toldcentrene angivet, hvorledes der skal etableres et entydigt kontrolspor fra den enkelte kontrolsag til registreringen i systemet. Styrelsen har endvidere præciseret, hvornår et kontrolresultat kan indgå i ToldSkats målopfyldelse. Endelig er reglerne for anvendelse af minimumgrænser præciseret.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

En forventet afklaring af problemer omkring anvendelsen af onlinefortoldninger

9. På baggrund af en undersøgelse foretaget af ToldSkats interne revision blev det i beretningen omtalt, at en betydelig del af virksomhedernes fortoldninger til det nye onlinetoldsystem var behæftet med fejl.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at der i det nye toldsystem er indlagt en række valideringskontroller for at sikre korrekt angivelse af oplysninger til systemet.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ToldSkat har sikret en bedre validering af oplysninger til onlinetoldsystemet.

Sikring af større ensartethed og dokumentation ved udførelse og registrering af de interne kontroller

10. ToldSkat har i april 2002 implementeret et nyt risikostyringssystem, der bygger på det tidligere Interne Kontrolsystem. Systemet, der skal forebygge fejl i administrationen af ToldSkats kerneområder, tilsikrer at øge styrelsens bevågenhed i forhold til toldcentrenes udførelse af de interne kontroller. Ved implementeringen af det nye system er de fysiske kontroller på toldområdet blevet gjort til et obligatorisk kontrolpunkt i den interne kontrol.

Afklaring af driftsproblemer efter ibrugtagning af Toldsystemet

11. Rigsrevisionen konstaterede efter afgivelsen af beretningen, at der i forbindelse med ibrugtagningen af onlinetoldsystemet i juni 2001 opstod en række driftsproblemer og fejl i systemet. Således var der meget lange svartider ved virksomhedernes anvendelse af systemet.

På baggrund af de konstaterede driftsproblemer og fejl nedsatte ToldSkat en følgegruppe med repræsentanter for erhvervslivets organisationer samt systemleverandøren og ToldSkat. Følgegruppens opgave var bl.a. at fokusere på driftsstabilitet og fejlrettelser.

ToldSkat har oplyst, at de driftsmæssige problemer, der blev konstateret i forbindelse med ibrugtagningen af onlinetoldsystemet, nu er løst, og der er foretaget de nødvendige fejlrettelser.

Jeg skal i den forbindelse henvise til beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2001, pkt. 188, hvor det er omtalt, at ToldSkat har tillagt a conto til de månedlige betalinger af told- og forbrugsafgifter til EU-Kommissionen, fordi opgørelserne af disse forekom for lave i forhold til det forventede. Det fremgår tillige af beretningen, at ToldSkat senest med udgangen af 2002 forventer at kunne foretage en endelig korrektion af de månedlige afregnede beløb.

Afslutning

12. Jeg kan konstatere, at Told- og Skattestyrelsen har gennemført en række initiativer med henblik på at styrke toldkontrollen. Told- og Skattestyrelsen har gennemført initiativer for så vidt angår målstyringen i forhold til toldcentrene, sagsbehandlingen samt dokumentation for og indberetning af resultaterne af kontrollen. Endvidere er de tekniske problemer vedrørende onlineangivelser og lange svartider nu løst. Endelig har ToldSkat implementeret et nyt risikovurderingssystem til forebyggelse af fejl i administrationen. Systemet tilsikrer at øge styrelsens bevågenhed i forhold til toldcentrenes udførelse af de interne kontroller.

Med de gennemførte initiativer betragter jeg denne beretningssag for afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 7 2000

Beretning om Post Danmark Mailhouse’s økonomi

RIGSREVISIONEN

Den 28. august 2002

Notat til statsrevisorerne

den fortsatte udvikling i sagen om Post Danmark Mailhouse’s økonomi
(beretning nr. 7/00)

I. Indledning

1. I mit supplerende notat af 20. marts 2002 i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, vedrørende beretning nr. 7/00 om Post Danmark MailHouse’s økonomi oplyste jeg, at jeg i et efterfølgende notat ville

· beskrive det videre arbejde i den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende en hensigtsmæssig forståelse af de konkurrencemæssige retningslinjer

· redegøre for forløbet af den besluttede afvikling af Post Danmark MailHouse.

Til brug for notatet har Rigsrevisionen indhentet oplysninger hos Trafikministeriet og Post Danmark. Post Danmarks interne revision har foretaget sideløbende undersøgelser vedrørende MailHouse, herunder bidraget med oplysninger til notatet.

II. Arbejdsgruppe om konkurrencereglerne på det befordringspligtige område og eneretsområdet vedrørende Post Danmark

2. Trafikministeriet har ved skrivelse af 13. november 2001 oplyst, at Konkurrencestyrelsen har anbefalet, at der indhentes godkendelse fra EU-kommissionen vedrørende de principper, som arbejdsgruppen lægger op til at implementere i de konkurrenceretlige retningslinjer for Post Danmark.

Ved skrivelse af 12. marts 2002 har Trafikministeriet endvidere oplyst, at arbejdsgruppen har anbefalet, at der ved bedømmelse af, hvorvidt Post Danmark overholder kravet om omkostningsdækkende priser på befordringspligtområdet underlagt konkurrence, skal tages udgangspunkt i, om Post Danmarks priser dækker de såkaldte Long Run Average Incremental Costs (LRAIC). Post Danmarks økonomisystem er imidlertid i dag ikke indrettet, så det er muligt at beregne LRAIC, da produktøkonomisystemet tager udgangspunkt i fordeling af samtlige omkostninger. Arbejdsgruppen har anført, at Telestyrelsen (nu IT- og Telestyrelsen) i en længere periode har været beskæftiget med at opstille principper for LRAIC for telesektoren. IT- og Telestyrelsen er forpligtet til at have færdiggjort og implementeret dette arbejde senest ved udgangen af 2002, da man i den danske telelovgivning har fastsat disse frister. I lyset af, at IT- og Telestyrelsens arbejde har vist, at det er en endog meget omfattende proces at opstille modeller, der kan bestemme LRAIC, er det arbejdsgruppens vurdering, at det vil være naturligt at inddrage IT- og Telestyrelsens erfaringer i arbejdet med at færdiggøre en model for konkurrenceregulering af Post Danmark. Arbejdsgruppen har derfor besluttet at afvente afslutningen af IT- og Telestyrelsens arbejde, før man endelig beslutter sig for eventuelt at indføre en LRAIC-model i Post Danmark. Det er en afgørende betingelse, at den teoretisk set mest optimale løsning også skal kunne fungere i praksis. Arbejdsgruppen vil i løbet af 2002 fortsætte med at analysere konsekvensen og muligheden for at indføre en LRAIC-model for Post Danmark, og – med inddragelse af IT- og Telestyrelsens arbejde – færdiggøre de endelige anbefalinger.

For så vidt angår priserne på Post Danmarks eneretsområde, har arbejdsgruppen anført, at priserne er underlagt en prisloftsmodel, der indebærer, at priserne ikke må stige mere end udviklingen i forbrugerindekset minus et procentpoint til rationalisering. Denne prisloftsmodel gør, at det ikke er relevant at anvende en regel om omkostningsdækning på eneretsområdet, idet dette område i dag genererer et overskud, og derfor dækker samtlige omkostninger. Desuden vil der i sagens natur vanskeligt kunne forekomme konkurrenceforvridende prissætning på et eneretsprodukt.

3. Ved lov om Post Danmark A/S, der blev vedtaget den 23. maj 2002, blev den selvstændige offentlige virksomhed omdannet til et statsligt aktieselskab med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2002. Post Danmark A/S overtog alle rettigheder og forpligtelser fra den selvstændige offentlige virksomhed, herunder de forpligtelser, der følger af koncession for Post Danmark og de konkurrenceretlige retningslinjer for Post Danmark. Det fremgår af bemærkningerne til § 7 i forslag til lov om Post Danmark A/S, at der skal udstedes en ny koncession efter stiftelsen af selskabet. Koncessionen for Post Danmark forventes justeret i forbindelse med overvejelserne om den fremtidige postpolitik, herunder spørgsmålet om indskrænkning af enerettens område som følge af liberaliseringen inden for postområdet. I forbindelse med den nye koncession vil de konkurrenceretlige retningslinjer, der er udstedt i henhold til koncessionen, blive gennemgået, så disse forenkles mest muligt. Ansvaret for udarbejdelsen af de ændrede retningslinjer ligger hos Trafikministeriet. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Trafikministeriet (formand) og Finansministeriet, som skal udarbejde de ændrede retningslinjer. Arbejdsgruppen vil i nødvendigt omfang inddrage eksterne i arbejdsgruppen, eksempelvis Konkurrencestyrelsen og Post Danmark. De hidtidigt foretagne analyser vil indgå i arbejdet med at analysere hele den fremtidige postpolitik. Det forventes, at der fremsættes forslag om ændring af lov om postvirksomhed i foråret 2003.

III. Afvikling af aktiviteter i Post Danmark MailHouse

4. I et notat til Post Danmarks bestyrelse fremlagt den 1. juni 2001 meddelte virksomhedens direktion, at den havde besluttet at iværksætte en kontrolleret afvikling af de traditionelle print-, kuverterings- og fulfilmentopgaver i MailHouse. Mulighederne for at indgå i et partnerskab på relevante områder ville blive undersøgt. Det skulle endvidere vurderes, hvor stor en del af det nuværende produktionsapparat der med fordel kunne anvendes i anden sammenhæng i Post Danmark.

Det fremgik af notatet, at direktionen på baggrund af det opnåede resultat for første kvartal 2001 vurderede, at det ikke ville være muligt at leve op til den forudsatte balance mellem indtægter og udgifter i 2002. Svigtende omsætning havde medført en betydelig overkapacitet på print- og kuverteringsområdet. Direktionen anslog, at der var en udnyttelsesgrad svarende til 20 % på væsentlige dele af produktionsapparatet.

Bestyrelsen tog direktionens beslutning til efterretning.

Aftale mellem Post Danmark og Strålfors A/S

5. I løbet af sommeren 2001 blev der ført forhandlinger mellem Post Danmark og en række interesserede samarbejdspartnere på de traditionelle opgaver inden for print- og kuverteringsområdet. Det resulterede i, at Post Danmark og Strålfors A/S – ejet af den svenske koncern Strålfors AB – underskrev en hensigtserklæring den 13. juli 2001 om fremtidigt samarbejde inden for print og kuvertering. I forlængelse heraf indgik parterne den 20. juli 2001 en midlertidig aftale om etablering af et fælles selskab, hvortil print- og kuverteringsaktiviteterne skulle overføres. Det fælles selskab skulle fra MailHouse overtage samtlige produktionsaktiver i print- og kuverteringsvirksomheden samt alle kundeaftaler og forpligtelser forbundet hermed. Som betaling skulle Post Danmark erhverve en aktiepost på 10 % i det nye selskab. Strålfors skulle være hovedaktionær i selskabet.

Hvis der ikke var indgået en endelig aftale mellem parterne inden den 1. oktober 2001, ville den midlertidige aftale bortfalde. Aftalen kunne i øvrigt uden nærmere begrundelse opsiges af parterne med 14 dages varsel.

6. I perioden efter indgåelsen af den midlertidige aftale blev der ført forhandlinger om en bindende aftale mellem Post Danmark og Strålfors. Forhandlingerne trak imidlertid ud, da det blev overvejet at inddrage endnu en partner i det fremtidige samarbejde.

De potentielle samarbejdspartnere vurderede, at den kundeportefølje, som Post Danmark skulle indskyde i et nyt fælles selskab, ville medføre et driftstab for det nye selskab. Post Danmark var enig i denne vurdering. For at erhverve 10 % af aktiekapitalen i det nye selskab skulle Post Danmark ud over indskud af kundeportefølje og aktiver derfor tillige indskyde et større kontantbeløb.

7. Forhandlingerne med Strålfors om etablering af et fælles selskab førte ikke til et resultat, som Post Danmarks direktion kunne tilslutte sig. Post Danmark havde derfor i stedet forhandlet om betingelserne for en overdragelse af print- og kuverteringsaktiviteterne til Strålfors.

På et bestyrelsesmøde den 3. oktober 2001 anmodede direktionen om bestyrelsens tilslutning til at indgå aftale om, at Post Danmark overdrog print- og kuverteringsopgaverne i Post Danmark MailHouse til Strålfors med virkning fra 1. december 2001. Ifølge udkast til aftale skulle Strålfors overtage

· samtlige produktionsopgaver og kundeforpligtelser vedrørende print- og kuverteringsopgaverne i MailHouse

· samtlige indtægter og udgifter, der var relateret til print- og kuverteringsopgaverne

· aktiver tilknyttet print- og kuverteringsdelen i MailHouse, idet det forudsattes, at leasede maskiner blev frikøbt af Post Danmark.

Aftalen indeholdt derudover bestemmelse om, at Strålfors i en kortere periode fik adgang til at anvende MailHouse’s produktionslokaler vederlagsfrit med option til Strålfors på, at der herefter kunne indgås aftale om lejemål.

Bestyrelsen tog udkastet til aftale til efterretning, og den 9. november 2001 indgik Post Danmark en endelig aftale med Strålfors A/S om selskabets overtagelse af print- og kuverteringsaktiviteterne fra MailHouse på ovennævnte vilkår.

Økonomiske konsekvenser af afviklingen af print- og kuverteringsaktiviteterne

8. Afviklingen af print- og kuverteringsaktiviteterne i MailHouse havde økonomiske konsekvenser på følgende områder:

a) Medarbejdere

b) Anlægsaktiver, herunder frikøb af leasede aktiver

c) Lejede lokaler.

Ad a) Medarbejdere

9. På beslutningstidspunktet for afviklingen af print- og kuverteringsaktiviteterne var der 117 ansatte i MailHouse fordelt med 59 tjenestemænd, 55 overenskomstansatte og 3 kontraktansatte.

Strålfors, som i henhold til lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven), var forpligtet til at overtage de overenskomstansatte medarbejdere, skulle ifølge den indgåede aftale overtage det antal medarbejdere, som selskabet ud fra driftsmæssige hensyn skønnede at have behov for. Hvis Strålfors ville overtage nogle af tjenestemændene, kunne disse udlånes af Post Danmark, eller der kunne indgås individuelle aftaler om ansættelse på nye vilkår.

Fordelingen af de oprindelige 117 medarbejdere i MailHouse pr. 30. november 2001 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Fordelingen af medarbejdere fra Post Danmark MailHouse

	Tjeneste- mænd	Overens- komst- ansatte	Kontrakt- ansatte	I alt
	----- Antal -----
Overført til Strålfors................................................................	6	30		36
Overført sammen med opgaver fra MailHouse til andre afdelinger i Post Danmark.......................................................	43	13		56
Genplaceret i Post Danmark...................................................	8	2	2	12
Genplacerede medarbejdere i alt...........................................	57	45	2	104
Overført til jobbørsen i Post Danmark.....................................	2	2		4
Fratrådte medarbejdere..........................................................		8	1	9
I alt..........................................................................................	59	55	3	117

Det fremgår af tabel 1, at 36 af medarbejderne i MailHouse fik beskæftigelse i Strålfors. Endvidere blev 56 medarbejdere sammen med MailHouses tidligere aktiviteter vedrørende fulfilment og Direct Marketing overflyttet til andre afdelinger i Post Danmark. 12 medarbejdere blev genplaceret i Post Danmark. 4 medarbejdere blev overført til Post Danmarks jobbørs, og der blev indgået aftrædelsesordninger, som beløb sig til i alt 1,2 mio. kr., med 9 medarbejdere.

Ad b) Anlægsaktiver og frikøb af leasede aktiver

10. Den regnskabsmæssige værdi af de anlægsaktiver i MailHouse, som blev overdraget til Strålfors, udgjorde ifølge Post Danmark 11,8 mio. kr.

Endvidere omfattede overdragelsen anlægsaktiver, som MailHouse med virkning fra. 1. maj 2000 havde solgt til et leasingselskab for 5,1 mio. kr., svarende til den regnskabsmæssige værdi. Samtidig havde man indgået en aftale om leasing af de samme aktiver.

I henhold til aftalen med Strålfors skulle Post Danmark frikøbe leasede aktiver. Post Danmark opsagde derfor den indgåede leasingaftale med virkning fra 1. december 2001. Ifølge leasingaftalen skulle der ved frikøb af aktiverne tidligst pr. 1. november 2001 betales 8,5 mio. kr. Post Danmark betalte 9,2 mio. kr. den 23. november 2001. Beløbet omfattede frikøb af aftalen med 8,5 mio. kr. samt tilbagekøb af aktiver for 0,7 mio. kr. Prisen for frikøb af de leasede aktiver udgjorde således næsten det dobbelte af, hvad de samme aktiver regnskabsmæssigt var opført til 1½ år tidligere. Samtidig afholdt man i perioden 1. maj 2000 – 31. december 2001 leasingydelser med i alt 8,4 mio. kr. omfattende leasingbetaling på ca. 4,4 mio. kr. samt afgift pr. produceret enhed til dækning af diverse driftsomkostninger for i alt ca. 4 mio. kr.

11. Leasingarrangementet, som jeg finder helt uden økonomisk begrundelse, har således været en meget kostbar affære for Post Danmark.

Post Danmark har oplyst, at den daværende ledelse af MailHouse-aktiviteten vurderede, at det økonomiske rationale for at indgå leasingarrangementet var til stede. Ifølge Post Danmark må der imidlertid rettes en særdeles kraftig kritik mod de opstillede budgetforudsætninger, som efterfølgende har vist sig at være endog meget urealistiske. På den baggrund er Post Danmark grundlæggende enig i den af Rigsrevisionen fremførte kritik. Det tilføjes, at Post Danmarks direktion har iværksat en opstramning af de interne styringsprincipper.

Ad c) Lejede lokaler

12. Post Danmark MailHouse havde til huse i lejede lokaler. Lejemålet, som blev indgået den 15. november 1999, var uopsigeligt indtil 1. juli 2016. Den lange bindingsperiode skyldtes efter det oplyste bl.a., at udlejer havde afholdt 35 mio. kr. til indretning af lokaler med henblik på udlejning til Post Danmark.

Lejemålet omfattede i alt 15.232 m², hvoraf de 14.384 m² blev anvendt af MailHouse, mens Post Danmark Indkøb anvendte den resterende del. I 2001 udgjorde huslejen vedrørende hele lejemålet 5,1 mio. kr. pr. år., hvoraf den del, som blev anvendt af MailHouse, udgjorde 4,7 mio. kr. En vurderingsmand konkluderede i efteråret 2001, at den samlede årlige leje for lokalerne svarede nogenlunde til markedslejen i området.

13. Jeg finder, at Post Danmark ved indgåelsen af et lejemål, der var uopsigeligt i godt 16 år, vedrørende aktiviteter, der endnu ikke havde bevist deres lønsomhed, forretningsmæssigt har disponeret meget uforsigtigt.

14. Den 14. februar 2002 indgik Post Danmark en fremlejeaftale med Strålfors med virkning fra 1. marts 2002 omfattende 9.311,5 m² af de lokaler, som MailHouse tidligere havde anvendt.

Post Danmark har vurderet, at indgåelsen af fremlejeaftalen kan medføre et tab for Post Danmark i størrelsesordenen 10 mio. kr., hvorfor der i årsregnskabet for 2001 blev foretaget en hensættelse på dette beløb.

Samlede omkostninger ved afviklingen af print- og kuverteringsaktiviteterne

15. De samlede omkostninger ved afviklingen af print- og kuverteringsaktiviteterne i MailHouse i form af nedskrivning af anlægsaktiver, frikøb af leasede aktiver, fratrædelsesordninger, hensættelse til tab vedrørende lokaler mv. har andraget i alt ca. 34 mio. kr. Hertil kommer, at MailHouse i perioden 1999-2001 har haft årlige underskud på i gennemsnit knap 40 mio. kr. eller i alt ca. 116 mio. kr. Der har således i den periode, der var omfattet af beretning nr. 7/00 og indtil den endelige afvikling af Post Danmark MailHouse, været et samlet tab på ca. 150 mio. kr.

IV. Afslutning

16. Jeg finder det tilfredsstillende, at en arbejdsgruppe på Trafikministeriets initiativ har indledt et arbejde med henblik på en hensigtsmæssig forståelse af de konkurrenceretlige retningslinjer.

Jeg vil følge det videre arbejde i arbejdsgruppen.

17. Med hensyn til Post Danmarks afvikling af en del af aktiviteterne i Post Danmark MailHouse finder jeg, at dette var en nødvendig beslutning. Der var ikke udsigt til, at der inden for en rimelig tid ville kunne rettes op på den utilfredsstillende økonomi i MailHouse. De store tab i forbindelse med afviklingen må ses som en konsekvens af, at Post Danmark med den mangelfulde økonomistyring vedrørende MailHouse havde bragt sig i en vanskelig forhandlingsposition.

Som anført finder jeg, at Post Danmark ved indgåelse af et lejemål, der var uopsigeligt i godt 16 år, vedrørende aktiviteter, der endnu ikke havde bevist deres lønsomhed, forretningsmæssigt har disponeret uforsigtigt. Endvidere finder jeg som også anført det foran omtalte leasingarrangement uden økonomisk begrundelse.

Jeg vil følge effektiviseringen af Post Danmarks økonomistyring og orientere statsrevisorerne om udviklingen.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne kritiserer, at elementære grundsætninger for forsvarlig økonomisk forvaltning har været tilsidesat ved etablering og drift af Post Danmark Mailhouse med store økonomiske tab til følge.

Nr. 9 2000

Beretning om overvågning af olieforurening på havet

RIGSREVISIONEN

Den 28. januar 2003

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om
overvågning af olieforurening på havet
(beretning nr. 9/00)

1. I mit notat af 5. oktober 2001 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, tilkendegav jeg at ville følge

· forsvarets bestræbelser på at gennemføre en tilfredsstillende flyovervågning af havmiljøet, herunder forsvarets opstilling af konkrete mål for olieopdagelser,

· forsvarets bestræbelser på at koordinere de forskellige led i efterforskningsprocessen med henblik på identifikation og eventuel domfældelse,

· undersøgelsesarbejde omkring bevisværdien af de foreliggende efterforskningsmuligheder, samt

· arbejdet med forsvarets forskellige operative initiativer.

2. Rigsrevisionen har i efteråret 2002 gennemgået materiale om forsvarets overvågning af havmiljøet, herunder dokumenter vedrørende planer, regelgrundlag og resultater. Endvidere har Rigsrevisionen afholdt møder med Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen om status for udviklingen samt aflagt besøg ved flyvevåbnets Eskadrille 721 (primær deltager i flyovervågningen) og miljøskibet GUNNAR THORSON.

Udviklingen siden 1. januar 2000 og status for behandlede sager

3. Forsvaret overtog 1. januar 2000 ansvaret for at håndhæve lov om beskyttelse af havmiljøet. Udviklingen vedrørende antallet af konstaterede olieforureninger og status for behandlede sager er kort beskrevet nedenfor.

Tabel 1 indeholder en oversigt over udviklingen i olieforureninger og mistænkte skibe i perioden 1. januar 2000 - 31. oktober 2002.

Tabel 1. Udvikling i olieforureninger og mistænkte skibe

	2000	2001	2002
	----- Antal -----
Formodede olieforureninger.........................	457	332	255
Reelle olieforureninger.................................	151	133	80
Mistænkte skibe............................................	28	31	18
Identifikationsandel.......................................	19%	23%	23%
Kilde: Forsvarskommandoen og Søværnets Operative Kommando.

Tabel 1 viser, at der i perioden er registreret et fald i antallet af formodede og reelle olieforureninger samt antallet af sager, hvor forsvaret kunne udpege et mistænkt skib. Forholdet mellem reelle olieforureninger og mistænkte skibe (identifikationsandelen) har været stigende fra 19 til 23 %.

Den faldende tendens i forhold til antallet af olieforureninger indikerer, at der er en præventiv effekt forbundet med den forbedrede havmiljøovervågning og andre initiativer, fx Søværnets Operative Kommandos (SOK) anråb af udvalgte skibe (jf. pkt. 11.).

Årsagen til faldet i formodede og reelle olieforureninger i danske farvande kan endvidere være, at skibene afleverer olierester på lovlig vis. Der foreligger ikke oplysninger om de konkrete årsager til denne udvikling, bl.a. fordi der ikke er viden tilgængelig om, hvor olierester bliver af. Faldet kan desuden hænge sammen med ændringer i skibenes mønster for ulovlig udledning, herunder at udledning finder sted uden for dansk ansvarsområde.

4. Tabel 2 indeholder en oversigt over de 77 sager om olieforurening, som Forsvarskommandoen har behandlet i perioden 1. januar 2000 - 31. oktober 2002.

Tabel 1. Status for sager om olieforurening behandlet af Forsvarskommandoen

	Bøde	Advarsel	Henlagt	Under behandling
	----- Antal sager -----
Forsvarskommandoen.......................	3	-	23	28
Sendt til politiet...................................	1	1	7	10
Sendt til flagstaten.............................	1	-	-	3
I alt (77 sager)...................................	5	1	30	41
Kilde: Forsvarskommandoen

Tabel 2 viser, at der er uddelt administrative bøder i 5 sager, 1 advarsel, mens 30 sager er blevet henlagt. Endelig er der 41 sager under fortsat behandling (9 sager fra 2000, 16 sager fra 2001 samt 16 sager fra 2002). Ifølge Forsvarskommandoen må det forventes, at en væsentlig andel af de 41 sager under behandling må henlægges, fordi bevismaterialet er for usikkert eller på grund af bagatelgrænsen på 50 liter (jf. bemærkningerne til lovændringen af 5. maj 2000 skal der ikke ske strafforfølgning ved udledning af olie under 50 liter).

Flyovervågning af havmiljøet

5. Forsvaret har iværksat en række initiativer for at sikre en tilfredsstillende flyovervågning af havmiljøet.

Rigsrevisionen har ved opfølgningen konstateret, at forsvaret i planlægningen har taget højde for problemerne med akutte aflysninger af planlagte flyvninger og nøje følger afviklingen af flyvetimer. Det har betydet, at forsvaret i 2001 og 2002 (ultimo oktober) har haft en jævn afvikling af de fastsatte 500 timers flyovervågning. 48 % af flyverovervågningen i 2001 blev udført efter normal arbejdstid, heraf ca. 15 % i døgnets mørke timer. Denne andel er i 2002 (ultimo oktober) 55 %, heraf ca. 11 % i døgnets mørke timer. Samtidig har øget erfaring og rutine medført, at flybesætningerne er blevet bedre til at identificere og dokumentere ulovlige olieudledninger.

Som supplement til flyvevåbnets kapacitet har forsvaret skabt mulighed for at købe flyovervågning af den svenske kystvagt. Denne mulighed kan dog kun anvendes ved forudset kapacitetsmangel, da planlægningshorisonten, ifølge Forsvarskommandoen, vurderes at være ca. 3 måneder.

Forsvaret har på baggrund af de indhentede erfaringer udviklet en række nye overvågningsruter for at sikre et bedre udbytte af flyovervågningen. De nye ruter er bl.a. baseret på en analyse af, hvilke ruter skibstrafikken primært anvender, skibstrafikkens intensitet hen over døgnet samt opgørelser over, hvor landene omkring Nordsøen og Østersøen har erfaring med, at olie bliver udledt ulovligt. Forsvarets vurderer, at de nye ruter vil bidrage til yderligere at forbedre effektiviteten af flyovervågningen.

Jeg finder det positivt, at forsvaret har forbedret flyovervågningen af havmiljøet gennem en jævn afvikling af flyvetimerne samt øget flyvning uden for normal arbejdstid. Endvidere synes forsvarets øvrige initiativer med henblik på effektivisering af flyovervågningen at være hensigtsmæssige.

Jeg finder udviklingen tilfredsstillende.

6. Vedrørende forsvarets opstilling af konkrete mål for olieopdagelser bemærker Forsvarskommandoen, at det ikke er muligt at opstille klare og målbare kriterier vedrørende forsvarets opdagelse af væsentlige olieudledninger, da det samlede antal udledninger er ukendt. Kravene til indsatsen er i stedet fastsat i forhold til, hvor ofte forsvaret skal dække det danske ansvarsområde, samt på hvilke tidspunkter af døgnet det skal foregå. Forsvarskommandoen har oplyst, at man via det internationale samarbejde løbende følger, hvorledes andre lande tilrettelægger styringen af havmiljøovervågningen.

Jeg har noteret mig, at forsvarets mål primært fokuserer på aktiviteter, samt at forsvaret løbende følger, hvorledes andre lande tilrettelægger havmiljøovervågningen.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

Koordination af de forskellige led i efterforskningen

7. Rigsrevisionen har undersøgt, hvorledes forsvaret koordinerer de forskellige led i efterforskningen med henblik på identifikation og eventuel domfældelse.

Sikker identifikation af et mistænkt skib og dermed mulighed for afslutning af sagen forudsætter bl.a., at den indledende bevisindsamling bliver foretaget hurtigt og kompetent under iagttagelse af de formelle, retlige regler.

Rigsrevisionen konstaterer, at forsvaret har organiseret den indledende del af efterforskningsprocessen, så det er muligt at reagere med kort varsel på meldinger om ulovlige olieudledninger. Vagtordningen med den Statslige Centrale Enhed (bestående af jurister) sikrer, at forsvaret med kort varsel kan beslutte, om der er grundlag for at foretage en ransagning og efterfølgende bistå SOK med at sikre, at de formelle, retlige regler vedrørende bevisindsamling bliver iagttaget. For at styrke den indledende efterforskning har forsvaret fra januar 2002 oprettet en mobil udrykningsenhed. Enhedens opgave er at foretage ransagninger af skibe, der er mistænkt for ulovlige olieudledninger. Enheden består af 6 vagthold, hver med 2 personer der er kvalificerede til at udtage olieprøver på skibe. Et vagthold kan tilkaldes inden for 1 time.

I relation til den efterfølgende behandling af sagerne har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at forsvaret har etableret samarbejde med relevante myndigheder uden for forsvaret, herunder politiet og anklagemyndigheden, Danmarks Miljøundersøgelser mv.

Jeg finder, at forsvarets organisering tilgodeser behovet for hurtig og kompetent reaktion, når forsvaret modtager en melding om ulovlig olieudledning. Endvidere konstaterer jeg, at forsvaret har etableret de nødvendige samarbejdsrelationer med myndigheder uden for forsvaret.

Bevisværdien af de foreliggende efterforskningsmuligheder

8. Undersøgelsen har vist, at forsvaret siden ressortoverførslen pr. 1. januar 2000 har udvekslet erfaringer med politi og anklagemyndighed om indsamling og vurdering af beviser. På baggrund af samarbejdet om konkrete sager har forsvaret opnået en vis erfaring vedrørende vurdering af beviser samt den vægt, de forskellige former for beviser kan tillægges. Erfaringerne har bl.a. dannet grundlag for forsvarets midlertidige retningslinjer vedrørende indsamling af beviser.

Forsvarskommandoen oplyser, at forsvarets samarbejde med Rigsadvokaten omkring en endelig afklaring vedrørende bevisværdi mv. er sat i bero, indtil der foreligger domstolsprøvelser af konkrete sager.

Jeg finder det positivt, at forsvaret gennem samarbejde med relevante myndigheder løbende indsamler og videreformidler erfaringer vedrørende indsamling og vurdering af beviser. Jeg har endvidere noteret mig, at en endelig afklaring er afhængig af domstolsprøvelse af konkrete sager.

Forsvarets initiativer

9. Det fremgik af forsvarsministerens redegørelse af 23. august 2001 til beretningen, at forsvaret havde iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre havmiljøovervågningen. Status på indeværende tidspunkt for forsvarets initiativer er kort beskrevet nedenfor.

10. Forsvaret koordinerer satellitovervågning med den øvrige overvågningsindsats, idet planerne for satellitovervågning (hvor/hvornår) koordineres med planerne for overvågningsflyvninger. Endvidere orienteres besætningerne om eventuelle olieforureninger forud for hver flyvning.

11. SOK anråber særligt udvalgte skibe under passage af de danske stræder. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib de civile skibe op for at indhente oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab samt indhold af skibets oliejournal. Alle opkald afsluttes med at minde skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen. Der blev i 2001 foretaget anråb af 795 skibe.

12. Forsvaret foretager løbende tilpasning og effektivisering i uddannelsen af søværnets og flyvevåbnets personel. Søværnet har som del af grundskolen indført et 5 dages miljøorienteringskursus for taktiske officerer samt et 12 dages miljøkontrolkursus for personel i den mobile udrykningsenhed. Flyvevåbnet har indført et 5 dages havmiljøkursus for personel, der deltager i havmiljøovervågningen.

13. Forsvarskommandoen har gennemført særlig uddannelse i tekniske og juridiske forhold vedrørende bevisindsamling for personel, som bestrider vagttjenesten i den Statslige Centrale Enhed. Forsvarskommandoen planlægger desuden at foretage en vurdering af den Statslige Centrale Enheds organisation, sammensætning og opgaver.

14. Forsvaret deltager løbende i udvikling og test af prøveoptagningsudstyr. På baggrund af vanskeligheder med prøvetagning fra helikoptere med eksisterende materiel har flyvevåbnet udviklet nyt udstyr, hvor olien opsamles med et teflonnet. Endvidere følger Forsvarskommandoen arbejdet i Kystbevakningen (Sverige) vedrørende udvikling af en olieprøveoptagningsbøje, der kan kastes ud fra fly eller helikopter.

15. Endelige deltager forsvaret i en række internationale fora vedrørende havmiljø for at afklare kravene til bevisgrundlaget. Forsvarskommandoen har deltaget i samarbejdet mellem statslige anklagere omkring Østersøen vedrørende strafforfølgning af ulovlig udledning fra skibe. Derudover vil Forsvarskommandoen deltage i kommende møder under Nordsø-konferencen (Bonn-aftalen) omkring strafforfølgning. Endelig deltager forsvaret i det løbende arbejde vedrørende regionale og bilaterale aftaler, EU-samarbejdet samt internationale konventioner.

16. Jeg finder, at fremdriften vedrørende forsvarets initiativer har været tilfredsstillende. Jeg lægger i denne sammenhæng særlig vægt på søværnets anråb af skibe på grund af initiativets forebyggende karakter. Jeg har endvidere noteret mig, at forsvaret løbende arbejder med at forbedre de enkelte elementer i havmiljøovervågningen.

Sammenfatning

17. På baggrund af opfølgningen konstaterer jeg, at forsvaret har forbedret flyovervågningen af havmiljøet. Endvidere konstaterer jeg, at forsvarets organisering tilgodeser behovet for hurtig og kompetent reaktion på meldinger om ulovlig olieudledning, samt at forsvaret har etableret de nødvendige samarbejdsrelationer vedrørende behandlingen af konkrete sager om ulovlig olieudledning.

Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret gennem samarbejde med politiet og anklagemyndigheden samt i internationale fora løbende udveksler erfaringer, og dermed søger at få afklaret de presserende spørgsmål vedrørende bevisindsamling og bevisvurdering. Jeg kan ligeledes konstatere, at fremdriften vedrørende forsvarets initiativer har været tilfredsstillende, herunder har særligt søværnets anråb af skibe haft en forebyggende effekt.

18. Jeg finder således, at forsvaret, efter en opbygningsfase i forlængelse af ressortoverførelsen pr. 1. januar 2000, løser opgaven vedrørende håndhævelse af lov om beskyttelse af havmiljøet tilfredsstillende.

Det er min vurdering, at overvågnings- og kontrolindsatsen i sig selv næppe vil stoppe de ulovlige olieudledninger. Jeg finder derfor, at de danske myndigheder, i de allerede etablerede fora, bør styrke samarbejdet med relevante myndigheder i andre lande om at forbedre den forebyggende indsats vedrørende udledning af olie i havet.

Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Forsvaret har forbedret flyovervågningen af havmiljøet samt, at Forsvarets organisering af overvågningen sikrer en hurtig og kompetent reaktion på ulovlig olieudledning på havet.

Nr. 13 2000

Beretning om Danidas køb af konsulentydelser

RIGSREVISIONEN

Den 29. januar 2003

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Danidas køb af konsulentydelser
(beretning nr. 13/00)

1. I mit notat til statsrevisorerne af 11. januar 2002, i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, tilkendegav jeg, at jeg fandt, at de initiativer, som ministeriet havde iværksat med henblik på at rette op på manglerne, der blev påpeget i statsrevisorernes beretning om Danidas køb af konsulentydelser, var hensigtsmæssige.

Da flere af initiativerne først skulle iværksættes i 2002, tilkendegav jeg desuden, at jeg ville følge ministeriets initiativer vedrørende

· dokumentationen af sagsprocessen,

· forbedringen af forhandlingsgrundlaget ved køb af konsulentydelser og

· den ledelsesmæssige overvågning af konsulentforbruget,

og orientere statsrevisorerne herom.

Dokumentationen af sagsprocessen

2. Udenrigsministeren erklærede sig i sin redegørelse til beretningen enig i, at der burde udarbejdes en enkel og overskuelig dokumentation for de førte forhandlinger ved de kortvarige kontrakter.

Udenrigsministeriet har nu udarbejdet et standardbeslutningsskema for kortvarige konsulentkontrakter, der er udbudt efter forhandling eller direkte forespørgsel. Dette standardbeslutningsskema dokumenterer ministeriets baggrund for valg af konsulent. Der udarbejdes sammenfatninger af skemaerne, hvilket gør det muligt for ministeriet at få et bedre overblik over de kriterier, der anvendes ved tildelingen af opgaver. Ministeriet har i tilknytning hertil oplyst, at det arbejder med at finde og vurdere kvalifikationerne for nye konsulenter. Ministeriet afholder bl.a. til dette formål sammenlagt 10-12 konferencer årligt for de enkelte konsulentbrancher, hvor der etableres kontakter med nye konsulenter og aftales separate møder, hvor konsulenterne kan redegøre nærmere for deres knowhow.

Standardbeslutningsskemaet indeholder desuden en obligatorisk habilitetsvurdering af konsulenterne. Det vurderes bl.a., om konsulenten kunne tænkes at have en urimelig fordel i forhold til konkurrerende konsulenter. Her ud over vurderes også fx konsulentens arbejdsmæssige og personlige tilknytning til ministeriet, og hvorvidt der er risiko for, at konsulentens varetagelse af en given opgave vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Rigsrevisionen har gennemgået en stikprøve på dette nye skema. Der udfyldes et standardbeslutningsskema for hver opgave. Det fremgår af skemaet, at det skal anføres, hvilke kvalifikationer der har været afgørende for ministeriet ved valg af konsulent til den pågældende opgave. Desuden skal det angives, hvilke kriterier ministeriet har lagt til grund ved valget af firma til opgaven. Dette foregår i praksis ved, at der i forbindelse med sagsbehandlingen afkrydses ved en række på forhånd oplistede svarmuligheder i skemaet. Herudover er der mulighed for at anføre supplerende bemærkninger. Rigsrevisionens stikprøve viste, at der ud over afkrydsningen ofte anføres supplerende bemærkninger i skemaerne, som uddyber begrundelserne for valg af konsulent.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil undervise sagsbehandlerne i brugen af systemet med henblik på at sikre, at der foretages ensartede vurderinger i ministeriet.

Jeg finder, at der med anvendelsen af det nye skema er tilvejebragt en ordning, der vil give en tilstrækkelig dokumentation både for valg og fravalg af konsulenter og for vurdering af den enkelte konsulents habilitet.

Forbedring af forhandlingsgrundlaget ved køb af konsulentydelser

3. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at Danida på baggrund af den begrænsede danske ressourcebase systematisk burde have fulgt op på de internationale markedsanalyser med henblik på at sikre, at priser og dækningsbidrag fortsat ligger på et niveau, der ikke ligger over prisen på det internationale marked.

Det fremgik af ministerens redegørelse til beretningen, at ministeriet ville etablere mulighed for elektronisk opgørelse af dækningsbidragene i indgåede kontrakter med henholdsvis danske og udenlandske virksomheder.

Udenrigsministeriet har nu indgået kontrakt med et firma om modernisering af kontraktdatabasen og med et andet firma om udviklingen af en ny standardkontrakt for langvarige rådgiverkontrakter. Standardkontrakten udarbejdes under hensyntagen til Rigsrevisionens ønsker om en bedre specifikation på de langvarige rådgiverkontrakter. Begge udviklingsopgaver planlægges afsluttet i første kvartal 2003.

Ministeriet har oplyst, at der med den påbegyndte fase II af moderniseringen af ministeriets kontraktdatabase og den nye standardkontrakt for langvarige rådgiverkontrakter er ved at blive etableret mulighed for elektronisk registrering og opgørelse af dækningsbidrag for hver enkelt konsulent samt for opdeling af dækningsbidraget på henholdsvis danske og udenlandske virksomheder på forskellige kategorier af medarbejdere og på opgavetyper. Der er endvidere ved at blive etableret mulighed for elektronisk registrering af udbudsform, dvs. udbud i konkurrence eller forhandlet kontrakt.

Rigsrevisionens gennemgang af kravspecifikationen til moderniseringen af kontraktdatabasen har vist, at de planlagte tiltag, når de er fuldt ud gennemført, vil give en tilfredsstillende forbedring af grundlaget for køb af konsulentydelser.

Ledelsesmæssig overvågning af konsulentforbruget

4. I beretningen blev det bemærket, at Danidas dokumentationsgrundlag ikke fuldt ud gav mulighed for overordnede analyser af konsulentbehovet. Det blev desuden bemærket, at ministeriet med fordel kunne opsamle de eksisterende informationer i form af enkle, generelle og overordnede nøgletal i en edb-løsning, der kunne give ministeriets ledelse mulighed for at vurdere størrelsen af konsulentforbruget og ressourceanvendelsen samt at afveje konsulentforbruget på tværs af lande, sektorprogrammer og opgaver. Det fremgik af ministerens redegørelse til beretningen, at ministeriet ville tage initiativ til at udarbejde disse nøgletal.

Ministeriet har nu etableret format og procedurer for forelæggelse af de planlagte nøgletal til Sydgruppens ledelse på grundlag af de foreliggende oplysninger i kontraktdatabasen.

Rigsrevisionens gennemgang af de udarbejdede nøgletal har vist, at grundlaget for den ledelsesmæssige generelle styring af konsulentforbruget hermed er tilfredsstillende.

5. Sammenfattende finder jeg Udenrigsministeriets initiativer tilfredsstillende, og jeg anser hermed beretningssagen for afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 16 2000

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000

RIGSREVISIONEN

Den 26. februar 2003

Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 6 sager
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000
(beretning nr. 16/00)

Ad beretningens kap. III.F. § 9. Skatteministeriet, herunder § 34. Arbejdsmarkedsfond og § 38. Skatter og afgifter, pkt. 178

1. I mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002 fandt jeg det ikke tilfredsstillende, at resultatet af Told- og Skattestyrelsens fornyede undersøgelse af nogle edb-tekniske fejl i selskabsskattesystemet først forventedes at foreligge efter første halvår 2002, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 184.

Told- og Skattestyrelsen har i august 2002 oplyst, at den undersøgelse, styrelsen gennemførte i 2002, ikke har kunnet afdække fejlforhold i registreringerne, samt at styrelsen ikke ser sig i stand til at forklare, hvorfor differencerne opstår. Det er imidlertid styrelsens overbevisning, at der er tale om administrative fejl og/eller maskinelle tællerfejl, da der ikke er konstateret reelle forhold bag differencerne. Told- og Skattestyrelsen understreger, at problemet vedrører det gamle selskabsskattesystem SSR, samt at det er styrelsens klare overbevisning, at der i det nye selskabsskattesystem 3S ikke vil kunne opstå differencer af denne karakter. Told- og Skattestyrelsen oplyser afslutningsvis, at differencerne opstår i forbindelse med arkivering i det gamle selskabsskattesystem, og at styrelsen vil afskrive differencerne efter de gældende regler.

Da der er tale om administrative fejl og/eller maskinelle tællerfejl, og der ikke er konstateret reelle forhold bag differencerne, betragter jeg sagen som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.M. § 17. Arbejdsministeriet, pkt. 316-317

2. I mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002 oplyste jeg, at jeg fortsat ville følge sagen vedrørende den mangelfulde økonomistyring og manglende overholdelse af gældende regler i AF-region Vejle, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 187.

Arbejdsmarkedsstyrelsen meddelte i maj 2002 AF-region Vejle, at styrelsen fuldt ud kunne tilslutte sig den interne revisions kritikpunkter og henstillinger vedrørende regionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen præciserede de gældende retningslinjer for administration og forvaltning af de udmeldte bevillinger og understregede betydningen af, at der udvises skyldige økonomiske hensyn.

Desuden udsendte Arbejdsmarkedsstyrelsen i november 2002 en vejledning til alle AF-regionerne med præciserende retningslinjer om de kriterier og afvejninger, der skal indgå i vurderingen af, dels om der er hjemmel til at iværksætte en aktivitet, og dels om udgiften ved en konkret ”gråzone”- aktivitet skal henføres til regionens driftsbevilling eller regionens aktiveringsbevilling.

Jeg finder Arbejdsmarkedsstyrelsens opfølgning på sagen tilfredsstillende og betragter herefter sagen som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.O. § 20. Undervisningsministeriet, pkt. 364

3. I mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002 fandt jeg det særdeles utilfredsstillende, at Rigsrevisionen ikke havde fået forelagt et endeligt udkast til regelgrundlag for Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) regnskabsaflæggelse, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 189. Jeg oplyste, at jeg fortsat ville følge DPU’s regnskabsaflæggelse.

Med hensyn til regelgrundlaget fremsendte Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i maj 2002 en endelig instruks om årsregnskab for DPU.

Det fremgik af beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000, s. 123, at DPU ved aflæggelsen af regnskabet for 2000 havde rekvireret regnskabsmæssig assistance fra en statsautoriseret revisor. Revisor tog i sin erklæring vedrørende regnskabet for 2000 forbehold for fuldstændigheden af regnskabet, da dokumentationen for en række regnskabsforhold var mangelfuld. I erklæringen vedrørende regnskabet for 2001 har revisor, der fortsat yder regnskabsmæssig assistance, ikke gentaget forbeholdet. I revisors supplerende oplysninger er der imidlertid udtrykt enighed med årsberetningens beskrivelse af usikkerhederne i årsregnskabet om endelig opgørelse af mellemværender med ministerier, periodisering af projekter, korrekt opgørelse af moms samt usikkerhed om, at alle indtægter og udgifter indgår korrekt i resultatopgørelsen. Der kunne således fortsat konstateres usikkerhed i DPU’s regnskabsaflæggelse for 2001, om end den var formindsket.

Rigsrevisionen vil følge op på DPU’s regnskabsaflæggelse i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002 og i en beretning vurdere den økonomiske basis for etableringen af visse selvejende uddannelsesinstitutioner, herunder DPU. Jeg betragter derfor sagen som afsluttet i relation til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000.

Ad beretningens kap. III.T. § 26. Erhvervsministeriet, pkt. 468

4. I mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002 oplyste jeg, at jeg fortsat ville følge Erhvervs- og Boligstyrelsens afstemninger mellem det lokale økonomisystem EXØ og SCR, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 191.

Rigsrevisionen har fulgt styrelsens afstemninger ved revisionen vedrørende 2001 og rapporteret herom i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001. Det fremgik bl.a. af beretningens pkt. 540, at styrelsen endnu ikke havde løst en række afstemningsmæssige problemer.

Jeg vil følge op på problemerne i mit notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001 og betragter derfor sagen som afsluttet i relation til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000.

Ad beretningens kap. III.U. § 28. Trafikministeriet, pkt. 492

5. I mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002 oplyste jeg, at jeg ville følge ministeriets gennemgang af Trafikpuljeprojekter, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 192.

Ministeriet har primo 2002, i forbindelse med nedlæggelsen af Trafikpuljen, afsluttet gennemgangen af alle afsluttede projekter og har i den forbindelse opgjort opsparingen på projekterne. Der resterer kun udbetalinger til ganske få projekter, hvor der er givet bindende tilsagn, før Trafikpuljeadministrationen kan betragtes som endeligt ophørt.

Jeg betragter derfor sagen som afsluttet.

Ad beretningens kap. III.U. § 28. Trafikministeriet, pkt. 500

6. I mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002 oplyste jeg, at jeg ville følge Banestyrelsens arbejde med at implementere en ny IT-strategiplan, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2000, s. 192.

Banestyrelsen har i 2002 reorganiseret IT-området. Rigsrevisionen har i samarbejde med Intern Revision løbende fulgt etableringen af den nye IT-organisation og de etablerede nye forretningsgange og interne kontroller. Det er herved bl.a. konstateret, at der nu er sikret en central styring af IT-anskaffelser og -licenser.

Jeg finder dette tilfredsstillende og betragter derfor sagen som afsluttet.

7. Jeg betragter disse 6 sager fra beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000 som afsluttet. Jeg følger fortsat sagen om Københavns Universitets Feriefond, jf. beretningens kap. III.N. § 19. IT- og Forskningsministeriet, pkt. 350, samt sagen om Navision Stat, jf. beretningens kap. IV.H. Navision Stat, pkt. 678-679, omtalt i mit notat til statsrevisorerne af 21. marts 2002, og vil redegøre herfor i et fortsat notat til beretningen.

Henrik Otbo

Beretning om tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed

Statsrevisorerne er enig med rigsrevisor i at afslutte de i notatet omtalte sager og i, at der i opfølgningen på Beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001 skal følges op på Erhvervs- og Boligstyrelsens afstemningsproblemer.

Statsrevisorerne forventer, at rigsrevisor indarbejder en undersøgelse af Danmarks Pædagogiske Universitets økonomiske forhold i den planlagte beretningsundersøgelse af den økonomiske basis for etableringen af visse selvejende uddannelsesinstitutioner.

Afsnit 2

Særlige beretninger vedrørende 2001

Nr. 1 2001

SOCIALMINISTEREN

Den 18. marts 2002

Vedrørende beretning nr. 1 2001 om tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed

Ved brev af 19. november 2001 har Statsrevisoratet sendt beretning nr. 1 2001 om tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed.

Statsrevisorerne påtaler blandt andet i beretningen, at Socialministeriet ikke har sikret overensstemmelse mellem skolens vedtægter og virksomhed samt sikret et klart bevillingsgrundlag for tilskuddet til skolen.

Det nævnes i denne forbindelse, at udviklingen i Kofoeds Skoles aktiviteter har bevirket, at disse nu ikke alene vedrører serviceloven, men i høj grad også aktivloven. Socialministeren er enig i dette synspunkt og indstillet på at sikre, at hjemmelsgrundlaget bringes i orden.

Det skal hertil bemærkes, at aktivloven ved Kgl. resolution af 27. november 2001 er overført til Beskæftigelsesministeriets ressort. Socialministeriet har derfor taget kontakt til Beskæftigelsesministeriet særligt med henblik på at sikre Kofoeds Skoles hjemmelsgrundlag.

Socialministeriet skal bemærke følgende ad beretningens kapitel IV. Kofoeds Skoles elevsammensætning og aktiviteter, kapitel V. Anvendelse af Kofoeds Skoles midler, kapitel VI. Kofoeds Skoles målfastsættelse og –opfølgning og kapitel VII. Hjemmel, oplysninger til Folketinget og Socialministeriets tilsyn:

Ad kapitel IV. Kofoeds Skoles elevsammensætning og aktiviteter

På baggrund af Rigsrevisionens udkast til beretning har Socialministeriet rettet endnu en henvendelse til Civilretsdirektoratet vedrørende Socialministeriets delvise tilsyn med Kofoeds Skole.

Civilretsdirektoratet har i oktober 2001 overdraget det samlede tilsyn til Socialministeriet. Tilsynet gælder dog ikke spørgsmålet om overdragelse af myndigheden til at godkende væsentlige vedtægtsændringer.

Problemet er vedtægtens bestemmelse om, at skolens elever skal være »unge«, hvilket ikke er i overensstemmelse med den faktiske situation. Der foreligger et responsum fra advokat Lennart Ricard, som dokumenterer, at det ikke har været stifterens hensigt at begrænse målgruppen til unge mennesker.

Det kan oplyses, at Kofoeds Skoles bestyrelse nu er indstillet på at ændre vedtægtens bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med en evt. formue i tilfælde af skolens ophør. Der formodes derfor at være en mulighed for generel undtagelse efter fondslovens § 1, stk. 2, nr. 7, hvis staten/Socialministeriet suverænt bestemmer, hvorledes der skal forholdes med en evt. formue ved skolens ophør.

Socialministeriet har den 10. januar 2002 fremsendt en samlet anmodning til Civilretsdirektoratet, hvor alle forhold vedrørende vedtægter og undtagelse fra fondsloven søges løst:

· Ændring af »unge«-bestemmelsen i formålsparagraffen.

· Ændring af ophørsbestemmelsen med henblik på, at staten/Socialministeriet suverænt bestemmer, hvad der skal ske med en evt. formue ved skolens ophør.

· En generel undtagelse fra fondsloven for Kofoeds Skole.

Civilretsdirektoratet har ved modtagelsen af anmodningen oplyst, at der er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 2-3 måneder, men at man vil være indstillet på at fremme sagen mest muligt.

Socialministeriet vil ligeledes revidere driftsoverenskomsten med Kofoeds Skole med henblik på at sikre overensstemmelse mellem vedtægter, driftsoverenskomst og skolens faktiske virksomhed. I revisionen vil indgå:

· En tydeliggørelse i forhold til vedtægter

· En præcisering af afgrænsningen til de private midler

· En justering i antallet af døgnpladser

· En tilpasning i forhold til grønlænderarbejdet

Kofoeds Skoles vedtægter vil ligeledes blive ændret for at sikre overensstemmelse mellem vedtægter og virksomhed.

Ad kapitel V. Anvendelse af Kofoeds Skoles midler

Socialministeriet vil tage skridt til at sikre, at skolen fremover anvender bevillingerne fuldt ud i overensstemmelse med forudsætningerne herfor – herunder sikre at der ikke sker en sammenblanding af driftstilskud og projektmidler.

Det kan oplyses, at Kofoeds Skole for 2001 og frem vil betragte satspuljemidler som projektmidler og har i den forbindelse i regnskabet for 2001 blandt andet beregnet overhead i forhold til disse aktiviteter.

Socialministeriet har bedt Kofoeds Skole udarbejde en fordelingsnøgle til brug for udgiftsfordeling på forskellige finansieringskilder. Skolen arbejder på implementering af time-/sagsstyring kombineret med nøgletalsberegninger, således at sammenblanding af midler skulle undgås i fremtiden.

Ad kapitel VI. Kofoeds Skoles målfastsættelse og –opfølgning

Socialministeriet vil i forbindelse med det videre arbejde med skolens resultatkontrakt udarbejde præcise produktionsmål vedrørende skolens effektivitet og produktivitet i elevarbejdet. Det forventes i virksomhedsregnskabet for 2003, at der kan afrapporteres i forhold hertil.

Ministeriet vil i den forbindelse ligeledes arbejde på, at skolens forskellige undersøgelser i forhold til brugerne analyseres i skolens virksomhedsregnskab, således at afrapporteringen forbedres på dette punkt.

I forbindelse med Kofoeds Skoles implementering af Navision pr. 1. januar 2002 og et nyt elevregistreringssystem i 2001- 2002 skulle et pålideligt datagrundlag være tilgængeligt for ovennævnte aktiviteter og analyser.

Socialministeriet vil endvidere løbende følge op på de kritikpunkter, der vedrører Kofoeds Skoles interne forhold i Rigsrevisionens beretning.

Ad kapitel VII. Hjemmel, oplysninger til Folketinget og Socialministeriets tilsyn

Socialministeriet er enig i, at hjemmelsgrundlaget i serviceloven er uklart, og at der skal være et klart bevillingsgrundlag for tilskud til skolen.

Kofoeds Skoles virksomhed har imidlertid over en årrække udviklet sig til primært til at være beskæftigelses- og aktiveringstilbud samt aktivitets – og samværstilbud i form af dagtilbud primært for borgere af den middelsvært belastede gruppe fra beliggenhedskommunen, hvilket ikke er i overensstemmelse med servicelovens målgrupper og systematik.

Skolens aktiviteter vedrører således ikke serviceloven alene men også aktivloven. Spørgsmålet om en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget i serviceloven alene er derfor vanskeligt. Socialministeriet har derfor som nævnt taget kontakt til Beskæftigelsesministeriet.

På baggrund af de stedfundne drøftelser har Beskæftigelsesministeriet i brev af 11. marts 2002 oplyst, at ministeriet er indstillet på at indsætte en hjemmel i aktivloven, hvorefter socialministeren kan yde 100% statstilskud til de beskæftigelses- og aktiveringsaktiviteter, der gennemføres som dagtilbud på Kofoeds Skole. Forslaget vil blive medtaget ved førstkommende forslag til ændringer i aktivloven.

Løsningen indebærer, at bevillings- og institutionsansvaret, herunder ansvaret for opfølgning og tilsyn i forhold til beskæftigelses- og aktiveringsindsatsen ved skolen, fortsat ligger fuldt ud i Socialministeriet.

Ved den foreslåede løsning tages der højde for den ændring, der er sket i aktiviteternes indhold på Kofoeds Skole og i forholdet mellem dag- og døgnklienter på skolen.

Socialministeriet er enig med Beskæftigelsesministeriet i, at den fornødne hjemmel for statstilskud til de beskæftigelses- og aktiveringsaktiviteter på Kofoeds Skole, der gennemføres som dagtilbud, bør etableres i aktivloven.

Spørgsmålet om afholdelse af aktiveringsaktiviteter efter aktivlovens § 16, stk. 1 og 2, vil blive taget op med Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med de nærmere drøftelser om udformning af lovforslag m.v.

På denne baggrund finder Socialministeriet ikke anledning til at ændre den nuværende hjemmel i servicelovens § 132, stk. 1, som danner grundlag for tilskud til Kofoeds Skoles midlertidige døgntilbud samt bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med hermed.

Statsrevisorerne bemærker, at Folketinget på en række punkter ikke har fået fyldestgørende oplysninger fra Socialministeriet. Ministeriet beklager disse forhold, som nu er løst bortset fra spørgsmålet om skolens målgruppe. Dette spørgsmål vil blive løst på FFL03 ved en præcisering af anmærkningerne, således at det tydeligt vil fremgå, hvilke grupper af elever, der frekventerer Kofoeds Skole.

Henriette Kjær

/ Jens E. Guld

Nr. 1 2001

RIGSREVISIONEN

Den 8. april 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 1/01 om tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed

Socialministerens redegørelse af 18. marts 2002

Vedtægter og driftsoverenskomst

1. I bemærkningerne til beretningen påtalte statsrevisorerne, at Socialministeriet – på trods af eksistensen af de relevante oplysninger i ministeriet om forholdene på Kofoeds Skole – ikke gennem sit tilsyn havde sikret sig, at skolens virksomhed var tilrettelagt i henhold til de gældende vedtægter. Statsrevisorerne anmodede om, at socialministeren i sin redegørelse til beretningen gjorde rede for, på hvilken måde der kunne bringes overensstemmelse mellem Kofoeds Skoles vedtægter og skolens virksomhed.

2. Socialministeren har i redegørelsen oplyst, at problemet er vedtægtens bestemmelse om, at skolens elever skal være »unge«, hvilket ikke er i overensstemmelse med den faktiske situation.

I beretningen er det beskrevet, at Kofoeds Skole flere gange har søgt at blive undtaget fondslovgivningen, hvilket skulle give mulighed for at ændre skolens vedtægter, så de bliver i overensstemmelse med skolens virksomhed.

Civilretsdirektoratet har tidligere oplyst over for Kofoeds Skole, at fondsloven efter § 1, stk. 2, nr. 7, ikke omfatter selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

Ifølge ministerens redegørelse er Kofoeds Skoles bestyrelse nu indstillet på at ændre vedtægtens bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med en eventuel formue i tilfælde af skolens ophør. Ministeren oplyser, at der derfor formodes at være en mulighed for generel undtagelse efter fondslovens § 1, stk. 2, nr. 7, hvis staten/Socialministeriet suverænt bestemmer, hvorledes der skal forholdes med en eventuel formue ved skolens ophør.

Ministeren har endvidere oplyst, at Civilretsdirektoratet i oktober 2001 har overdraget det samlede tilsyn til Socialministeriet, men at tilsynet dog ikke gælder spørgsmålet om overdragelse af myndigheden til at godkende væsentlige vedtægtsændringer.

3. Socialministeriet har ifølge redegørelsen den 10. januar 2002 fremsendt en samlet anmodning til Civilretsdirektoratet, hvor alle forhold vedrørende vedtægter og undtagelse fra fondsloven søges løst:

· Ændring af »unge«-bestemmelsen i formålsparagraffen.

· Ændring af ophørsbestemmelsen med henblik på at staten/Socialministeriet suverænt bestemmer, hvad der skal ske med eventuel formue ved skolens ophør.

· En generel undtagelse fra fondsloven for Kofoeds Skole.

Jeg skal tilføje, at det fremgår af beretningen, at Kofoeds Skole – udover at søge at fjerne »unge«- bestemmelsen fra vedtægterne – tidligere også har forsøgt at fjerne vedtægternes bestemmelse om, at skolen kan drive herberg for hjemløse, jf. beretningens pkt. 53-55. Skolen driver ikke længere et herberg for hjemløse.

Jeg har hæftet mig ved, at ministeren i sin redegørelse ikke omtaler herbergsbestemmelsen i vedtægterne, men forventer, at der ved vedtægtsændringen også tages stilling til denne bestemmelse.

Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende og vil følge arbejdet med at ændre vedtægterne.

4. Socialministeren har videre oplyst, at ministeriet vil revidere driftsoverenskomsten med Kofoeds Skole med henblik på at sikre overensstemmelse mellem vedtægter, driftsoverenskomst og skolens faktiske virksomhed. I revisionen vil indgå:

· En tydeliggørelse i forhold til vedtægter

· En præcisering af afgrænsningen til de private midler

· En justering i antallet af døgnpladser

· En tilpasning i forhold til grønlænderarbejdet.

Dette finder jeg tilfredsstillende. Jeg forventer, at driftsoverenskomsten vil blive revideret, så snart skolens vedtægter er ændret. Jeg vil følge ministerens arbejde med at ændre driftsoverenskomsten.

Socialministeriets hjemmel

5. I bemærkningerne til beretningen påtalte statsrevisorerne, at Socialministeriet – på trods af eksistensen af de relevante oplysninger i ministeriet om forholdene på Kofoeds Skole – ikke gennem sit tilsyn havde sikret sig, at der var et klart bevillingsgrundlag for tildeling af tilskud til Kofoeds Skole.

6. Socialministeren er enig i, at hjemmelsgrundlaget i serviceloven er uklart, og at der skal være et klart bevillingsgrundlag for tilskud til skolen.

Ministeren har oplyst, at skolens virksomhed over en årrække har udviklet sig til primært at være beskæftigelses- og aktiveringstilbud samt aktivitets- og samværstilbud i form af dagtilbud, primært for borgere af den middelsvært belastede gruppe fra beliggenhedskommunen, hvilket ikke er i overensstemmelse med servicelovens målgrupper og systematik.

Ifølge ministeren vedrører Kofoeds Skoles aktiviteter således ikke alene serviceloven, men også aktivloven, der ved Kgl. resolution af 27. november 2001 blev overført til Beskæftigelsesministeriets ressort.

På baggrund af drøftelser mellem Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet har Beskæftigelsesministeriet ifølge socialministeren oplyst, at det er indstillet på at indsætte en hjemmel i aktivloven, hvorefter socialministeren kan yde 100 % statstilskud til de beskæftigelses- og aktiveringsaktiviteter, der gennemføres som dagtilbud på Kofoeds Skole. Forslaget vil blive medtaget ved førstkommende forslag til ændringer i aktivloven.

På denne baggrund finder socialministeren ikke anledning til at ændre den nuværende hjemmel i servicelovens § 132, stk. 1, som danner grundlag for tilskud til Kofoeds Skoles midlertidige døgntilbud samt bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud mv. i forbindelse hermed.

Ifølge ministeren indebærer løsningen, at bevillings- og institutionsansvaret, herunder ansvaret for opfølgning og tilsyn i forhold til beskæftigelses- og aktiveringsindsatsen på skolen, fortsat ligger fuldt ud i Socialministeriet.

Jeg finder den af socialministeren skitserede løsning tilfredsstillende og vil følge arbejdet med at sikre et klart bevillingsgrundlag for tildeling af tilskud til Kofoeds Skole.

7. Det fremgår af beretningen, at der fortsat er risiko for, at Kofoeds Skole af sin driftsbevilling afholder udgifter til aktiveringsaktiviteter efter aktivlovens § 16, stk. 2, der typisk er kommunale opgaver, og som normalt burde betales af de kommuner, hvis borgere er elever på Kofoeds Skole.

Socialministeren har oplyst, at spørgsmålet om afholdelse af aktiveringsaktiviteter efter aktivlovens § 16, stk. 1 og 2, vil blive taget op med Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med de nærmere drøftelser om udformning af lovforslag mv.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

Kofoeds Skoles anvendelse af sine bevillinger

8. Statsrevisorerne bemærkede til beretningen, at Socialministeriet ikke havde påset, at Kofoeds Skole anvendte sine bevillinger i overensstemmelse med forudsætningerne.

Socialministeren har oplyst, at ministeriet vil tage skridt til at sikre, at skolen fremover anvender bevillingerne fuldt ud i overensstemmelse med forudsætningerne herfor – herunder sikre at der ikke sker en sammenblanding af driftstilskud og projektmidler.

Ministeren har oplyst, at Kofoeds Skole er blevet bedt om at udarbejde en fordelingsnøgle til brug for udgiftsfordeling på forskellige finansieringskilder, og at skolen arbejder på implementering af time-/sagsstyring kombineret med nøgletalsberegninger, så en sammenblanding af midler skulle undgås i fremtiden.

Ministeren har videre oplyst, at Kofoeds Skole for 2001 og frem vil betragte satspuljemidler som projektmidler og i regnskabet for 2001 bl.a. har beregnet overhead i forhold til disse aktiviteter.

Ministeren har endelig oplyst, at Socialministeriet løbende vil følge op på de kritikpunkter i Rigsrevisionens beretning, der vedrører Kofoeds Skoles interne forhold.

Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.

Oplysninger til Folketinget

9. Statsrevisorerne bemærkede til beretningen, at Socialministeriets mangel på opmærksomhed over for Kofoeds Skoles faktiske arbejde og ændringerne heri havde medført, at Folketinget på en række punkter ikke havde fået fyldestgørende oplysninger fra Socialministeriet – fx om ændringerne af skolens målgruppe og i antallet af døgnpladser samt de fortsatte bevillinger til en for længst nedlagt afvænningsklinik for alkoholikere.

10. Socialministeren beklager disse forhold. Ministeren oplyser, at de nu er løst, bortset fra spørgsmålet om skolens målgruppe. Dette spørgsmål vil blive løst på forslag til finanslov 2003 ved en præcisering af anmærkningerne, så det tydeligt vil fremgå, hvilke grupper af elever der frekventerer Kofoeds Skole.

Dette finder jeg tilfredsstillende, og jeg vil følge, hvordan ministeren beskriver Kofoeds Skoles målgruppe i anmærkningerne til forslag til finanslov for 2003.

Sammenfattende bemærkninger

11. Sammenfattende finder jeg det tilfredsstillende, at socialministeren vil løse de problemer, som blev påpeget i beretningen.

Jeg vil følge arbejdet med at ændre Kofoeds Skoles vedtægter, revidere driftsoverenskomsten, sikre et klart bevillingsgrundlag for tilskud til Kofoeds Skole samt ændre anmærkningerne på forslag til finanslov 2003 og orientere statsrevisorerne herom.

Henrik Otbo

Beretning om DSB’s afvikling af egen godsvirksomhed

Statsrevisorerne kan konstatere, at socialministeren vil sikre, at hjemmelsgrundlaget for Kofoeds Skole bringes i orden.

Statsrevisorerne vil følge udviklingen og resultaterne af socialministerens initiativer og forventer, at rigsrevisor orienterer statsrevisorerne herom.

Nr. 2 2001

TRAFIKMINISTEREN

Den 26. februar 2002

Vedr.: Beretning om DSB’s afvikling af egen godsvirksomhed

DSB’s godsaktiviteter var gennem en årrække underskudsgivende. Underskuddene blev, som for DSB’s øvrige virksomhed, dækket via de årlige finanslove. Samtidig talte den generelle udvikling i transportsektoren for, at jernbanegodstransport ikke burde fortsætte som en offentlig støttet aktivitet.

Der blev derfor allerede ved politiske rammeaftaler tidligt i og op gennem 1990’erne, gennem krav om stadigt forbedrede resultater, arbejdet på at modne DSB Gods til målet om at kunne omdannes til et aktieselskab. Denne udvikling blev støttet af initiativer i EU, som sigtede på at udvikle jernbanegodssektoren til at kunne leve i konkurrence med andre transportformer.

Denne proces har på mange planer vist sig særdeles vanskelig og har fordret mange holdningsændringer og krævet nytænkning hos aktørerne i processen.

Rigsrevisionens beretning viser, at det har været fornuftigt at udvikle DSB væk fra den traditionelle statsvirksomhedsform og frem mod en model, som f.eks. den selvstændige offentlige virksomhed repræsenterer; med en professionelt orienteret bestyrelse, regnskaber udarbejdet efter årsregnskabslovens principper og med aktiver og passiver adskilt fra statens formue. Herved har DSB’s drift kunnet vurderes fra et kommercielt synspunkt, og der har kunnet iværksættes foranstaltninger i overensstemmelse hermed.

Under denne udvikling er der i DSB sket en stigende afklaring af forholdene omkring DSB’s godsdivision frem til frasalget.

I denne sammenhæng konstaterer Rigsrevisionen »at bestyrelsens overvejelser og vurderinger har haft et langstrakt forløb, men at de, forholdene taget i betragtning, har været velfunderede og realistiske.«

Beretningen beskæftiger sig med DSB’s håndtering af de politiske signaler fra forskellige rammeaftaler gennem 1990’erne, med udmøntning af opstillede strategiplaner, med det regnskabsmæssige grundlag 1995-2000 og afsluttende med omstændighederne omkring det endelige og adskilte frasalg af de to grene af DSB Gods, stykgodsdelen og vognladningsdelen.

Det skal i relation til beretningen også fremhæves, at ejeren, repræsenteret ved skiftende trafikministre, gennem de seneste år af det skitserede forløb, har fulgt udviklingen omkring DSB Gods ganske tæt. Skiftende trafikministre har gennem hele forløbet sikret sig en forståelse for de enkelte skridt, som har måttet tages, gennem konsultationer med de trafikpolitiske ordførere bag aftalen om omdannelse af DSB til en selvstændig offentlig virksomhed, det være sig gennem vedtagelsen af strategiplanen for DSB Gods i august 1998 og beslutningerne frem mod de senere frasalg af aktiviteterne i DSB Gods.

Rigsrevisionen konkluderer endvidere, at »DSB’s regnskabsvæsen frem til 1998 var mangelfuldt og ikke indrettet til at belyse lønsomheden afvirksomhedens aktiviteter, [og] at den meget ringe regnskabskvalitet har givet DSB’s bestyrelse, der tiltrådte i 1995, et tilsvarende svagt beslutningsgrundlag«

Rigsrevisionen påpeger i sin beretning om DSB’s afvikling af egen godsvirksomhed, at »en medvirkende årsag« til, at det i midten af 90’erne var vanskeligt at omsætte bestyrelsens strategiplaner til konkret handling, var »vanskelighederne med at fremskaffe relevante regnskabsmæssige informationer som grundlag for hurtige og præcise beslutninger.«

Netop derfor blev der i forbindelse med strategiplanen fra august 1998 opstillet som et væsentligt krav fra Trafikministeriet, at DSB Gods skulle præstere et fuldt funktionsdygtigt økonomisystem senest 1. september 1999. Denne linie blev fulgt op, ligeledes i 1999, af det af Trafikministeriet udstedte Regnskabsreglement for DSB, hvori der blev stillet krav til regnskabsopstillingerne for DSB Gods.

Det skal bemærkes, at DSB’s ledelse i forbindelse med udviklingen af et forbedret økonomisk vurderingsgrundlag klart så, at et overskud målt indenfor årsregnskabslovens rammer måtte hentes ved transittrafikken. Netop målet om at skabe direkte kontakt med transitkunderne blev hjørnestenen i bestræbelserne på at nå det internationale samarbejde, der til slut førte til en fusion af DSB Gods ind i den tysk dominerede jernbanetransportvirksomhed Railion GmbH. Det var også i denne proces, at det blev erkendt, at der for stykgodsdelen måtte findes andre veje, der endte med, at Danske Fragtmænd købte stykgodsaktiviteterne.

Erfaringerne fra forholdene omkring DSB Gods og andre virksomhedsaktiviteter, som sorterer, eller har sorteret, under Trafikministeriet, har medført en forståelse af behovet for en forstærket indsats for indsigt i de virksomheder, der ligger under ministeriets ressort.

Der er derfor i Trafikministeriet oprettet en selskabsenhed med særlig ekspertise i økonomiske og juridiske forhold gældende for virksomheder. Enhedens opgave er i samarbejde med de almindelige »fagkontorer« at udvikle det virksomhedsfaglige samspil mellem ministeriet og de virksomheder, som er knyttet hertil. Målet er naturligvis, at alle involverede parter har adgang til informationer, der kan føre til sagligt forsvarlige beslutninger i rette tid.

Om afhændelsen af DSB Gods konkluderer Rigsrevisionen, »at DSB Gods ved aftaleforhandlingerne har været i en trængt position, hvilket afspejler sig i vilkårene i de indgåede aftaler [og] at de indgåede aftaler forholdene taget i betragtning, er tilfredsstillende«.

Den trængte situation accentueres af, at de to dele af DSB Gods, mens der forhandledes med de virksomheder, som senere overtog ejerskaberne, hver for sig årligt gav underskud af betydelig størrelse. Staten måtte omvendt, hvis et frasalg mislykkedes, se i øjnene, at en kostbar lukning af DSB Gods kunne blive en konsekvens ved udløbet af den fastsatte »break-even« frist ved udgangen af 2002, som var fastlagt i aftalen om at omdanne DSB til en selvstændig offentlig virksomhed.

Jeg kan derfor kun tilslutte mig Rigsrevisionens bemærkninger og fremhæve, at det i sig selv er tilfredsstillende, at det er lykkedes at bevare en dansk jernbanegodsvirksomhed – nu som privat virksomhed – og en pæn del af de hidtidige arbejdspladser til trods for den svage situation godsvirksomheden stod i ved udgangen af 1990’erne.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

Nr. 2 2001

RIGSREVISONEN

Den 21. marts 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 2/01 om DSB’s afvikling af egen godsvirksomhed*

Trafikministerens redegørelse af 26. februar 2002

1. I sin redegørelse anfører trafikministeren vedrørende vanskelighederne med at fremskaffe relevante regnskabsmæssige informationer, at det netop derfor var et krav fra ministeriet, at DSB Gods senest 1. september 1999 skulle præstere et funktionsdygtigt økonomisystem. Jeg betragter dette som en erkendelse af, at et velfungerende regnskabsvæsen på et tidligere tidspunkt kunne have dokumenteret, at godsvirksomheden heller ikke på længere sigt var driftsmæssig rentabel.

2. Jeg har noteret mig, at erfaringerne fra forholdene omkring DSB Gods og andre virksomheder, som sorterer eller har sorteret under Trafikministeriet, har medført forståelse for behovet for en forstærket indsats i de virksomheder, der ligger under ministeriets ressort. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet har oprettet en selskabsenhed med særlig ekspertise i økonomiske og juridiske forhold gældende for virksomheder.

3. Jeg har endvidere noteret mig, at trafikministeren kan tilslutte sig Rigsrevisionens bemærkninger om, at DSB Gods ved aftaleforhandlingerne har været i en trængt position, hvilket har afspejlet sig i vilkårene i de indgåede aftaler, men at aftalerne forholdene taget i betragtning er tilfredsstillende.

4. Da der ikke udestår punkter i sagen, betragter jeg hermed beretningssagen om DSB’s afvikling af egen godsvirksomhed for afsluttet.

Henrik Otbo

* Statsrevisor Helge Mortensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.

Nr. 3 2001

Beretning om kontrol af punktafgifter

SKATTEMINISTEREN

Den 3. juni 2002

Beretning nr. 3/01 om kontrol af punktafgifter

Statsrevisoratet har den 4. februar 2002 fremsendt beretning nr. 3/01 om kontrol af punktafgifter. I beretningen er der foretaget en gennemgang af og vurdering af told- og skattemyndighedernes kontrolarbejde på punktafgiftsområdet. Undersøgelsen vedrører årene 1999 og 2000.

Statsrevisorerne bemærker, at »undersøgelsen viser, at Told·Skats kontrol af punktafgifter er blevet styrket de seneste år. Statsrevisorerne gør imidlertid opmærksom på, at statens indtægter fra punktafgifter udgjorde 77,2 mia. kr. i 2000, og at der fortsat er mulighed for forbedring af kontrollen,

– så der bliver mindre forskel mellem regionernes arbejde,

– regionernes dokumentation af kontrollen forbedres,

– og så deres tilsyn med kommunerne bliver ensartet.

Told·Skat bør også forbedre vejledningsindsatsen i relation til kommunernes administration af punktafgifter.«

Af nedenstående fremgår de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Mindre forskel mellem regionernes arbejde

Rigsrevisionen har sammenlignet regionernes kontrolfrekvenser og træfprocenter for at undersøge ensartetheden på landsbasis. Udviklingen havde en positiv tendens, selvom det fortsat var mere eller mindre de samme regioner, som afveg markant fra den gennemsnitlige træfprocent.

Told- og skatteregionerne udvælger virksomheder til kontrol efter en risiko- og væsentlighedsvurdering, og selve kontrollen gennemføres efter kvalitetsstandarder. Der er i 2002 påbegyndt et arbejde, hvor der på baggrund af regionernes erfaringer med risiko- og væsentlighedsvurderinger søges opstillet en »best practice«.

Målet er via denne »best practice« at skabe større ensartethed i udvælgelsen af sager på landsbasis. Ensartetheden ændres herved fra, at hver region gennemfører det samme antal kontroller for en given punktafgift (f.eks. 4 kontroller af ledningsført vand) til at virksomheder udvælges efter risiko- og væsentlighed ud fra en fælles fremgangsmåde på landsplan.

Regionernes dokumentation af kontrollen forbedres

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at dokumentationen for anvendelsen af kvalitetsstandarderne i kontrolarbejdet og indberetninger til de centrale statistiksystemer var af uensartet kvalitet, såvel inden for som blandt regionerne.

Jeg tager Rigsrevisionens bemærkninger omkring dokumentationen til efterretning og Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at forholdet er indskærpet over for regionscheferne.

Tilsyn med kommunerne bliver ensartet

Rigsrevisionen har konkluderet, at regionerne ikke var vejledt om tilsyn med kommunernes opgaver vedrørende vandafgift og spildevandsafgift.

Kommunerne varetager administration og opkrævning af vandafgift og spildevandsafgift for ejendomme, som ikke er tilsluttet almene forsyningsanlæg (vandforsyningsanlæg med mindre end 10 ejendomme og enkeltudledere af spildevand).

Nogle regioner har i forbindelse med kontrol af kommunale vandværker og rensningsanlæg samtidig drøftet administration og opkrævning på kommunens område. Rigsrevisionen anfører, at disse tilsyn ikke var ensartet samt at regionerne ikke havde fået vejledning om gennemførelse af sådanne tilsyn.

Rigsrevisionen antager, at regionerne kan føre tilsyn med kommunerne, men anfører at vandafgiftsloven og spildevandsafgiftsloven ikke angiver, hvilken kompetence, der er tillagt Told·Skat. Rigsrevisionen anfører, at man har undersøgt det faktiske gennemførte tilsyn i lyset af, at tilsynsordningen ikke fremgår utvetydigt af lovgrundlaget.

Efter min opfattelse er det efter §§ 47 og 61 i lov om kommunernes styrelse Tilsynsrådet, der foretager tilsynet med de kommunale opgaver, når der ikke foreligger særskilt positiv hjemmel for andre myndigheder. Skatteministeriet har d. 23. maj rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at få en endelig afklaring af spørgsmålet om tilsynsforpligtelsen.

Vejledningsindsatsen over for kommunerne

Told- og Skattestyrelsen arbejder løbende med at forbedre og effektivisere informationen over for virksomheder og borgere og er meget opmærksom på, at der ikke mindst i forbindelse med ny lovgivning gives en hurtig og fyldestgørende information.

Som led i effektiviseringen af information er der blandt andet i efteråret 2000 udgivet en samlet punkt- og miljøafgiftsvejledning. Vejledningen findes også elektronisk på Told·Skats hjemmeside, hvor den periodisk bliver opdateret med afgørelser, ændringer i lovgivningen m.v. Dette er senest sket pr. 1. april 2002.

Med venlig hilsen

Svend Erik Hovmand

Nr. 3 2001

RIGSREVISIONEN

Den 27. juni 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 3/01 om kontrol af punktafgifter

Skatteministerens redegørelse af 3. juni 2002

1. Jeg har noteret mig, at skatteministeren i redegørelsen henviser til et arbejde, påbegyndt i 2002, hvor der på baggrund af told- og skatteregionernes erfaringer med risiko- og væsentlighedsvurderinger forsøges opstillet en »best practice« for regionernes udvælgelse af virksomheder til kontrol. Det fremgår, at formålet hermed er at skabe større ensartethed i udvælgelsen af virksomheder på landsbasis.

Jeg vil følge op på, om initiativet medfører større ensartethed i regionernes kontrolfrekvenser og træfprocenter i forbindelse med kontrol af punktafgifter.

2. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at dokumentationen af told- og skatteregionernes kontroller var af uensartet kvalitet såvel inden for som mellem regionerne. Endvidere fremgår det, at kontrollerne og resultaterne heraf i vidt omfang var registreret korrekt, men at der forekom forkerte registreringer, der medførte usikkerhed ved Told·Skats målopfyldelse.

I ministerens redegørelse er anført, at Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende dokumentationen tages til efterretning, og at Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at forholdet indskærpes over for regionscheferne.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

3. Det fremgår af beretningen, at lovene om afgift af ledningsført vand og spildevand ikke angiver, hvilken kompetence der er tillagt Told·Skat med hensyn til at føre tilsyn med kommunerne. Det fremgår endvidere, at regionerne ikke var vejledt om tilsynet med kommunerne vedrørende vandafgift og spildevandsafgift.

Ministeren anfører i sin redegørelse, at det er opfattelsen, at Tilsynsrådet efter §§ 47 og 61 i lov om kommunernes styrelse gennemfører tilsynet med de kommunale opgaver, når der ikke foreligger særskilt positiv hjemmel for andre myndigheder. Skatteministeriet har med henblik på at få en endelig afklaring af spørgsmålet om tilsynsforpligtelsen rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Jeg finder principielt, at der ved gennemførelsen af afgiftsordninger, hvor opkrævningen af statslige afgifter helt eller delvist bliver henlagt til andre offentlige myndigheder end de statslige skattemyndigheder, bør være taget stilling til indhold og omfanget af de statslige myndigheders tilsyn.

Jeg vil følge afklaringen af spørgsmålet om Told·Skats tilsynsforpligtelse.

4. Det fremgår af redegørelsen, at der som led i effektiviseringen af informationen over for virksomheder og borgere i efteråret 2000 er udgivet en samlet punkt- og miljøafgiftsvejledning, der tillige findes elektronisk på Told·Skats hjemmeside. Vejledningen opdateres periodisk med afgørelser, ændringer i lovgivningen mv.

Jeg anser dette initiativ for, sammen med en løbende information til kommunerne i forbindelse med ny lovgivning, lovændringer mv., at være en forbedring af vejledningen af kommunerne.

Jeg har derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

5. Jeg vil i et fortsat notat til beretningen orientere statsrevisorerne om Told·Skats indsats for at opnå en mere ensartet kontrol af punktafgifter samt afklaring af spørgsmålet om Told·Skats tilsyn med kommunernes opkrævning af afgifter på vand og spildevand.

Henrik Otbo

Beretning om Statens Lufthavnsvæsens gebyrer

Statsrevisorerne er enige med rigsrevisor i, at der ved gennemførelsen af afgiftsordninger, hvor opkrævningen af statslige afgifter helt eller delvist bliver henlagt til andre offentlige myndigheder end de statslige skattemyndigheder, bør være taget stilling til indhold og omfanget af de statslige myndigheders tilsyn.

Nr. 4 2001

TRAFIKMINISTEREN

Den 18. april 2002

Vedr. beretning 4/01 om Statens Luftfartsvæsens gebyrer.

Til ovennævnte beretning har statsrevisorerne bemærket, at Statens Luftfartsvæsen som en brugerfinansieret monopolvirksomhed har en særlig forpligtelse til at producere omkostningsbevidst og til at opdele ydelserne, så brugerne alene betaler for det, som de har behov for.

Samtidig finder statsrevisorerne det klart utilfredsstillende, at Statens Luftfartsvæsens gebyrberegning ikke sker i overensstemmelse med de statslige regler og vejledninger, og at SLV ikke kan dokumentere, at produktionen af ydelser sker omkostningsbevidst.

Endelig tilslutter statsrevisorerne sig rigsrevisors bemærkning om, at Trafikministeriets snarest muligt bør tydeliggøre hjemlen til at opkræve gebyr for udstedelse af EU-licenser.

Rigsrevisors beretning og statsrevisorernes tilhørende bemærkninger giver mig anledning til følgende bemærkninger.

Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen tager rigsrevisors beretning og de af statsrevisorerne fremsatte bemærkninger til efterretning. Samtidig vil Statens Luftfartsvæsen i samarbejde med Trafikministeriet arbejde målrettet på hurtigst muligt at rette op på de forhold, som har givet rigsrevisor og statsrevisorerne anledning til bemærkninger.

For så vidt angår gebyrberegningen, har Statens Luftfartsvæsen med virkning fra 1. marts 2002 med henblik på fastsættelse af gebyrer fra og med 2003 ibrugtaget et tidsregistreringssystem, således at der herefter sker tidsregistrering af den tid, der direkte anvendes til de enkelte gebyrtyper. Denne tidsregistrering skal også danne grundlag for fordelingen af øvrige udgifter (overhead mv.) på de enkelte gebyrtyper. Tidsregistreringen vil også muliggøre en analyse af, om der indenfor nogle gebyrtyper er så store variationer i tidsforbruget, at gebyret – som anbefalet af rigsrevisor – bør fastsættes efter regning.

Vedrørende Statens Luftfartsvæsens produktivitet, og dokumentation for at produktionen sker omkostningsbevidst, vil der i resultatkontrakten mellem Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen for 2002 til 2005 blive indarbejdet et mål om, at Statens Luftfartsvæsen i 2002 skal etablere et nyt system for produktivitetsmåling, som herefter fra 2003 og frem kan danne udgangspunkt for konkrete produktivitetsmål i kontrakten. En væsentlig forudsætning for etablering af et sådant system er det ovenfor omtalte tidsregistreringssystem.

For så vidt angår Statens Luftfartsvæsens hjemmel til opkrævning af betaling for EU-licenser, er Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen – som også anført i beretningen – af den opfattelse, at den nødvendige hjemmel er til stede, men anerkender samtidig, at der ikke må kunne skabes tvivl om hjemmelsgrundlaget. Jeg vil derfor i det forslag til ændring af lov om luftfart, der skal fremsættes for Folketinget med henblik på vedtagelse i den kommende samling, tydeliggøre hjemmelsgrundlaget.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

Nr. 4 2001

FINANSMINISTERIET

Den 13. juni 2002

Redegørelse om Beretning om Statens Luftfartsvæsens gebyrer

Vedlagt sendes i 25 eksemplarer min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 4/01 om Statens Luftfartsvæsens gebyrer har givet anledning til.

Redegørelsen vedlægges endvidere på diskette.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

Finansministerens redegørelse om beretning nr. 4/01 om Statens Luftfartsvæsens gebyrer

Statsrevisorerne bemærker i deres påtegning på Rigsrevisionens beretning, bl.a. følgende:

»Statens Luftfartsvæsen er en brugerfinansieret monopolvirksomhed, der leverer gebyrbelagte ydelser, og som ikke kan opkræve formålsbestemte afgifter. Som sådan har SLV derfor en særlig forpligtelse til at producere omkostningsbevidst og til at opdele ydelserne, så brugerne alene betaler for det, som de har brug for.

Statsrevisorerne finder det klart utilfredsstillende:

– at Statens Luftfartsvæsens gebyrberegning ikke sker i overensstemmelse med de statslige regler og vejledninger, og

– at SLV ikke kan dokumentere, at produktionen af ydelser sker omkostningsbevidst.«

Som det fremgår af beretningen har udkast til beretningen været forelagt for bl.a. Finansministeriet.

Finansministeriets bemærkninger, som har vedrørt generelle spørgsmål om administrativ fastsættelse af gebyrer og afgifter, er gengivet i den endelige beretning, således at det fremgår, at gebyradministrationen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt et gebyr kan dække flere myndighedshandlinger, skal ske i overensstemmelse med grundlovens § 43, den pågældende lovs formål og de eventuelt øgede administrative omkostninger.

Finansministeriet kan oplyse, at der over de kommende år begyndende med forslaget til finanslov for 2003 vil blive sat øget fokus på effektivisering på de gebyrfinansierede områder.

Beretningen giver derudover ikke anledning til bemærkninger.

Nr. 4 2001

RIGSREVISIONEN

Den 17. juni 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 4/01 om Statens Luftfartsvæsens gebyrer*

Trafikministerens redegørelse af 18. april 2002

Finansministerens redegørelse af 13. juni 2002

Statens Luftfartsvæsens gebyrberegning

1. I bemærkningerne til beretningen påtalte statsrevisorerne, at Statens Luftfartsvæsens gebyrberegning ikke sker i overensstemmelse med de statslige regler og vejledninger.

2. Finansministeren har noteret sig, at Finansministeriets bemærkninger, som har vedrørt generelle spørgsmål om administrativ fastsættelse af gebyrer og afgifter, er medtaget i beretningen. Det fremgår således af beretningen, at gebyradministrationen, herunder spørgsmålet om hvorvidt et gebyr kan dække flere myndighedshandlinger, skal ske i overensstemmelse med grundlovens § 43, den pågældende lovs formål og de eventuelt øgede administrative omkostninger.

3. Trafikministeren har i redegørelsen oplyst, at Statens Luftfartsvæsen med virkning fra 1. marts 2002, med henblik på fastsættelsen af gebyrer fra og med 2003, har ibrugtaget et tidsregistreringssystem, så der herefter sker tidsregistrering af den tid, der direkte anvendes til de enkelte gebyrtyper. Denne tidsregistrering skal også danne grundlag for fordelingen af de øvrige udgifter (overhead mv.) på de enkelte gebyrtyper. Tidsregistreringen vil også muliggøre en analyse af, om der inden for nogle gebyrtyper er så store variationer i tidsforbruget, at gebyret bør fastsættes efter regning.

4. Trafikministeriet har tidligere i sit høringssvar til beretningen oplyst, at ministeriet vil iværksætte en analyse af gebyrområdet med henblik på at sikre, at gebyrerne fastsættes i overensstemmelse med det givne regelsæt, herunder tilnærmelsesvist afspejler de langsigtede gennemsnitsomkostninger på de enkelte gebyrtyper. Ministeriet vil også vurdere, om antallet af gebyrer kan reduceres respektivt hensigtsmæssigt slås sammen i gebyrgrupper, samt overveje, om der på det efterspørgselsbestemte område eller dele heraf kan ske en yderligere opdeling af ydelserne og betalingen herfor. Resultatet af dette arbejde forventes at kunne foreligge, så det kan danne udgangspunkt for fastsættelse af gebyrer for 2003.

5. Jeg finder Trafikministerens initiativer vedrørende gebyrfastsættelsen i Statens Luftfartsvæsen for tilfredsstillende.

Statens Luftfartsvæsens produktivitet og omkostningsbevidsthed

6. I bemærkningerne til beretningen påtalte statsrevisorerne, at Statens Luftfartsvæsen ikke kan dokumentere, at produktionen af ydelser sker omkostningsbevidst, idet statsrevisorerne fandt, at Statens Luftfartsvæsen som en brugerfinansieret monopolvirksomhed, der producerer gebyrbelagte ydelser, har en særlig forpligtelse til at producere omkostningsbevidst.

7. Finansministeren oplyser, at der over de kommende år, begyndende med forslaget til finanslov for 2003, vil blive sat øget fokus på effektivisering på de gebyrfinansierede områder.

8. Trafikministeren har i redegørelsen oplyst, at der vedrørende Statens Luftfartsvæsens produktivitet og dokumentation for, at produktionen sker omkostningsbevidst, i resultatkontrakten mellem Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen for 2002 til 2005 vil blive indarbejdet et mål om, at Statens Luftfartsvæsen i 2002 skal etablere et nyt system for produktivitetsmåling. Systemet kan herefter fra 2003 og frem danne udgangspunkt for konkrete produktivitetsmål i resultatkontrakten.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

Statens Luftfartsvæsens hjemmel til opkrævning af EU-licens

9. I bemærkningerne til beretningen tilsluttede statsrevisorerne sig rigsrevisors bemærkning om, at Trafikministeriet snarest muligt bør tydeliggøre hjemmelen til at opkræve gebyr for udstedelse af EU-licenser.

10. Trafikministeren har i redegørelsen vedrørende Statens Luftfartsvæsens hjemmel til opkrævning af EU-licenser oplyst, at det er Trafikministeriets opfattelse, at den nødvendige hjemmel i luftfartslovens § 148 er til stede, men at der ikke må kunne skabes tvivl om hjemmelsgrundlaget. Trafikministeren vil derfor i det forslag til ændring af lov om luftfart, der skal fremsættes for Folketinget med henblik på vedtagelse i den kommende samling, tydeliggøre hjemmelsgrundlaget.

Rigsrevisionen har haft et udkast til lovændringen til høring. Udkastet gav Rigsrevisionen anledning til en bemærkning vedrørende den foreslåede ændrede formulering af lovens § 148.

Jeg finder herefter ministerens initiativ tilfredsstillende.

Sammenfattende bemærkninger

11. Finansministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Sammenfattende finder jeg det tilfredsstillende, at Trafikministeren med angivelse af faste tidsfrister vil løse de problemer, som blev påpeget i beretningen.

Jeg vil følge realiseringen af de lovede tiltag og orientere statsrevisorerne herom.

Henrik Otbo

* Statsrevisor Helge Mortensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.

Nr. 5 2001

Beretning om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand

UDENRIGSMINISTEREN

Den 24. maj 2002

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 4. februar 2002, hvormed fulgte statsrevisorernes beretning nr. 5 01 om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand skal jeg hermed – i overensstemmelse med § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m. – redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til i Udenrigsministeriet.

Statsrevisorerne har tidligere afgivet beretning om udvalgte sektorprogrammer og projekter i udviklingslandene, men beretning nr. 5 01 er den første samlede analyse af Udenrigsministeriets overordnede styring af den bilaterale udviklingsbistand. Udenrigsministeriet værdsætter, at statsrevisorerne har anlagt dette horisontale perspektiv på arbejdet, som vil bidrage til at styrke miisteriets allerede igangværende tiltag på området.

Samtidig har Udenrigsministeriet noteret sig, at beretningen udtrykkeligt ikke vedrører kvaliteten og effekten af den bilaterale udviklingsbistand.

Udenrigsministeriet kan tilslutte sig statsrevisorernes principielle betragtninger om behovet for en effektiv og systematisk mål- og resultatstyring på udviklingsbistandens område. Udenrigsministeriet er helt indstillet på mere systematisk at fastlægge konkrete og målbare resultatmål, hvor sådanne kan fastsættes, samt at effektivisere rapporteringen om resultaterne og gøre denne mere målrettet og styringsrelevant med henblik på at sikre og forbedre dokumentationen af, at den overordnede strategi for dansk udviklingspolitik, Partnerskab 2000, implementeres og efterleves.

Samtidig sætter Udenrigsministeriet pris på statsrevisorernes klare tilkendegivelse af, at der er etodiske problemer forbundet med opstilling af kvantitative operationelle resultatmål som følge af de vanskelige vilkår og den usikkerhed, hvorunder bistandsarbejdet udføres. Der findes ikke i dag et internationalt anerkendt system til resultatmåling på bistandsområdet, men Udenrigsministeriet vil fortsat deltage aktivt i det internationale donorsamarbejde om mål- og resultatstyring, der er under fortsat udvikling, bl.a. i regi af Verdensbanken og OECD’s udviklingskomité, DAC.

Som det fremgår af beretningen, har Udenrigsministeriet allerede iværksat en række initiativer, der skal bidrage til en styrket mål- og resultatstyring. Udenrigsministeriet har noteret sig, at Rigsrevisionen finder disse initiativer tilfredsstillende. Beretningen har selvsagt sat yderligere fokus på dette arbejde.

Udenrigsministeriet har allerede i 2002 indarbejdet output-indikatorer for alle sektorprogrammer og projekter over 20 mio. kr. i de virksomhedsplanlægningsaftaler, som ministeriet har indgået med repræsentationscheferne i de 15 programsamarbejdslande og Sydafrika som led i den iværksatte øgede decentralisering af forvaltningen af den bilaterale bistand.

Udenrigsministeriet har endvidere nedsat en intern »task force« til at fortsætte udviklingen af et mål- og resultatstyringssystem, der kan producere og formidle de nødvendige informationer og resultater, generere intern resultatopfølgning og forbedre instrumenterne til styring af bistandsindsatsen på de relevante niveauer med henblik på at sikre og dokumentere, at Partnerskab 2000 efterleves.

Som et led i udvikling af dette styringssystem har Udenrigsministeriet iværksat et pilotprojekt i udvalgte programsamabejdslande: Bolivia, Tanzania, Vietnam og Benin med henblik på at indhente konkrete erfaringer med resultatmåling inden for rammerne af nationale fattigdomsstrategier.

Endvidere har Udenrigsministeriet påbegyndt en kritisk gennemgang af hele det eksisterende rapporteringssystem på bistandsområdet såvelt internt i forhold til ministeriets ledelse som eksternt i forhold til Folketing og øvrig offentlighed. Som baggrund for dette arbejde analyseres og gennemgås i første omgang afrapporteringspraksis, samt omfang og indhold af rapporteringen, herunder også Project/Programme Completion Reports, i et udvalgt programsamarbejdsland.

Udenrigsministeriets initiativer er nærmere beskrevet i vedlagt bilag.

Det er Udenrigsministeriets forventning, at der med de iværksatte tiltag vil ske en væsentlig forbedring af ministeriets rapportering om resultaterne af bistandsindsatsen i forhold til opstillede mål som led i et mere effektivt mål- og resultatstyringskoncept for den bilaterale udviklingsbistand.

Nærværende redegørelse sendes til Statsrevisoratet i 15 eksemplarer og på diskette. Samtidig hermed sendes redegørelsen til Rigsrevisor.

NOTITS

Nedenfor opregnes de af Rigsrevisionen i beretning RB B101/02 af januar 2002 til statsrevisorerne fremførte bemærkninger om og anbefalinger til Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand samt de initiativer og overvejelser, disse har givet anledning til i Udenrigsministeriet. Bemærkningerne er grupperet i fire overordnede temaer: Generelt om mål- og resultatstyringen af den bilaterale bistand, udmøntning af Partnerskab 2000, styring og intern opfølgning samt ekstern rapportering om resultater.

Om mål- og resultatstyringen af den bilaterale bistand

»Udenrigsministeriet har kun i meget begrænset omfang opstillet operationelle og styringsrelevante resultatmål for den bilaterale bistand, hvilket medfører, at det er vanskeligt for ministeriet at sikre og dokumentere at strategien efterleves og dermed sikre, at de politiske målsætninger på området føres ud i livet« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 44).

»Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Udenrigsministeriet implementerer et mål- og resultatstyringskoncept for alle niveauer med udgangspunkt i principperne i god statslig økonomistyring og de anbefalinger OECD’s komité for udviklingsbistand, DAC, har fremsat. Endvidere bør ministeriet gennemgå vejledninger og procedurer, som anvendes og justere disse, i det omfang det er nødvendigt for at understøtte styringsmodellen« (Rigsrevisionens beretning, pkt. 205).

Svar:

Udenrigsministeriet har fremskyndet sit igangværende arbejde med at udvikle en effektiv og gennemskuelig mål- og resultatstyring på alle relevante niveauer, der kan sikre indsamling, bearbejdning og formidling af relevante informationer om bistandens målsætninger og dens resultater. Resultaterne herfra vil blive brugt internt til en yderligere styrkelse af styringen af bistandsarbejdet og eksternt til en forbedret informationsindsats over for Folketinget og den danske offentlighed om især bistandens resultater. I arbejdet hermed indgår såvel Intern Kontrol og Resultatopfølgningsrapportens anbefalinger som praktiske erfaringer fra andre donorer og udviklingsinstitutioner, herunder DAC-komitéen.

Udenrigsministeriet vil selvsagt samtidig justere de underliggende vejledninger, i det omfang der er behov for det. Dette arbejde indgår i den igangværende revision af sydgruppens instrukssamling.

Om udmøntning af den overordnede strategi for dansk udviklingspolitik, Partnerskab 2000

»Udenrigsministeriet foretager kun i meget begrænset omfang en udmøntning af strategien. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en angivelse af, hvordan ministeriet vil prioritere elementerne i Partnerskab 2000, er en forudsætning for, at ministeriet kan sikre, at strategien efterleves. Det er endvidere Rigsrevisionens opfattelse, at forud fastlagte mål for den samlede bilaterale bistand er afgørende for at skabe sammenhæng mellem strategi og indsatsen i modtagerlandene. Rigsrevisionens finder det positivt, at ministeriet har taget en række initiativer, herunder etablering af programkomitéen og opstilling af kriterier for programmernes succes, med henblik på at synliggøre sammenhængen mellem indsatsen i de enkelte programsamarbejdslande og den overordnede strategi på området« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 33).

»Mål- og resultatstyring forudsætter, at der på forhånd foretages en prioritering og opstilles mål, at den interne opfølgning sker i forhold til målene, og at den afsluttende rapportering indeholder oplysninger om og vurderinger af målopfyldelsen« (Rigsrevisionens beretning, pkt. 199).

Svar:

Partnerskab 2000 fastsætter en række strategiske målsætninger med fattigdomsbekæmpelse som den overordnede bistandspolitiske målsætning. Ved omsætningen af de strategiske målsætninger til konkrete aktiviteter foretager Udenrigsministeriet en række valg inden for rammen af en tæt dialog med samarbejdslandene med udgangspunkt i de enkelte modtagerlandes nationale strategier og deres konkrete udviklingsmæssige behov. Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at en effektiv operationalisering af den overordnede strategi forudsætter fleksibilitet imellem de enkelte strategiske målsætninger. En effektiv bistandsindsats må nødvendigvis indeholde en skiftende sammensætning og prioritering af indsatsen, der er nøje tilpasset de konkrete landespecifikke behov og andre donorers indsats. Det er kun med udgangspunkt i den samlede danske bistandsindsats, at strategiens målsætninger som helhed kan forfølges. Der kan således ikke sættes faste rammer for udformningen af en effektiv indsats til fattigdomsbekæmpelse, der i stedet så vidt muligt bør bero på nationale fattigdomsstrategier.

Udenrigsministeriet udmønter i overensstemmelse hermed først og fremmest målsætningerne i Partnerskab 2000 i forbindelse med sammensætningen af den danske bistandsindsats på landeniveau. Hermed kan sikres en effektiv operationalisering af strategien, der samtidig tager hensyn til de konkrete forhold i det enkelte land. Strategien udmøntes her gennem sektorvalg og via den konkrete udformning af programmer og projekter med udgangspunkt i den nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse og under hensyntagen til de øvrige donorers indsats.

Udenrigsministeriet opstiller allerede i dag operationelle mål for bistandsindsatsen på program- og projektniveau. Der arbejdes p.t. på en uddybning og forbedring heraf bl.a. inden for rammerne af nationale fattigdomsbekæmpelsesstrategier (PRSP-processen), jfr. ovenfor.

Trods de nævnte forbehold over for en statisk, skematisk konkretisering af den overordnede strategi vil Udenrigsministeriet udarbejde et policy-dokument om, hvilke sektorer og indsatsområder der som udgangspunkt bidrager til fattigdomsbekæmpelse, hvilken type bistand der som udgangspunkt bør gives, og i hvilke sammenhænge og på hvilken måde de tværgående hensyn og prioriteringsområder bør tilgodeses. I et sådant dokument må det selvsagt understreges, at konkrete valg af sektorer og indarbejdelse af tværgående hensyn og prioritetsområder skal bero på en vurdering af situationen i de enkelte lande samt modtagerlandets og andre donorers indsats.

»Undersøgelsen har tillige vist, at det på baggrund af Udenrigsministeriets analyse af potentielle programsamarbejdslande er vanskeligt at vurdere, hvorledes Udenrigsudvalgets kriterier er opfyldt i de konkrete tilfælde. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet vil præcisere, hvilke forhold og aspekter der skal beskrives under hvert kriterium, så det i højere grad fremgår af beslutningsgrundlaget, hvorledes kriterierne er tilgodeset i de konkrete tilfælde.« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 33)

»Da landevalget er et vigtigt led i udmøntningen af strategien for den bilaterale bistand, bør Udenrigsministeriet efter Rigsrevisionens opfattelse mere systematisk foretage en vurdering af det enkelte programsamarbejdslands opfyldelse af Udenrigsudvalgets kriterier. Dette kunne ske i forbindelse med revisionen af landestrategien for det enkelte programsamarbejdsland, der normalt sker med 5 års intervaller. Hermed ville der rutinemæssigt foreligge et grundlag for vurdering af det fremtidige samarbejde med hver enkelt programsamarbejdsland. Dermed kunne ministeriet sikre at fordelingen af den danske bistand bliver bedst mulig. Udenrigsministeriet har erklæret sig enig heri «(Rigsrevisionens beretning, pkt. 93).

Svar:

Udenrigsministeriet har iværksat udarbejdelse af retningslinjer for, hvilke konkrete forhold og aspekter der som hovedregel skal beskrives under hvert af de kriterier Udenrigsudvalget har opstillet for valg af programsamarbejdslande. Udenrigsministeriet vil endvidere revidere retningslinjerne for udarbejdelse af landestrategier for at sikre, at der fra 2003 foretages en vurdering af det enkelte programsamarbejdslands opfyldelse af de syv kriterier i forbindelse med revision af landestrategien for det pågældende land.

»Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriets kriterier for sektorvalg er tilfredsstillende, og at de ligger i forlængelse af strategien. Undersøgelsen har imidlertid vist, at Udenrigsministeriets valg af sektorer i Tanzania, Uganda og Vietnam også er sket på baggrund af andre kriterier og på et grundlag, der ikke er konsekvent og gennemskueligt« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 39).

Svar:

Udenrigsministeriet finder, at hvert enkelt sektorvalg i de tre nævnte lande er sket på et konsekvent og gennemskueligt grundlag. Udenrigsministeriet vil imidlertid i lyset af Rigsrevisionens bemærkninger herom søge at sikre, at baggrunden for sektorvalget fremgår direkte i fremtidige landestrategier.

Om styring og intern opfølgning

»Rigsrevisionen finder ministeriets retningslinjer for Progress Reports, Annual Sector Reviews og Project Completion Reports tilfredsstillende, men kan konstatere, at ingen af de undersøgte rapporter er udarbejdet i overensstemmelse med disse« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 53).

Svar:

Udenrigsministeriet er i flere tilfælde ikke enig i Rigsrevisionens konkrete vurdering af ministeriets løbende opfølgning og afsluttende rapportering af programmer og –projekter. Ministeriet tager imidlertid kritikken til efterretning og er – som det ligeledes fremgår af Rigsrevisionens beretning – indstillet på at styrke arbejdet med at sikre en højere kvalitet i den samlede rapportering af programmer og projekter, jf. i øvrigt den iværksatte gennemgang af det eksisterende rapporteringssystem omtalt nedenfor.

»Rigsrevisionen finder, at der fremover bør udarbejdes Project Completion Reports eller tilsvarende, når et projekt/program er afsluttet og bevillingen anvendt, uanset om der bevilges midler til endnu en fase. Udenrigsministeriet vil overveje mulighederne for indførelse af Project Completion Reports ved afslutningen af alle aktiviteter i forbindelse med sektorprogramstøtte« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 53).

Svar:

Udenrigsministeriet finder, at et fast krav om udarbejdelse af en Project/Programme Completion Report (PCR) for bevillinger til sektorprogramstøtte risikerer at indebære dobbeltarbejde i forhold til den appraisal, der udarbejdes før igangsættelsen af en yderligere fase af et program. Ministeriet er desuagtet indstillet på i forbindelse med den igangværende revision af retningslinjerne at overveje mulighederne for indførelse af PCR ved sektorprogramstøtte, både ved afsluttede faser og ved endelig programafslutning. Som et led i dette arbejde vil ministeriet arbejde med udvikling af et nyt paradigma for den afsluttende rapportering om sektorprogrammer.

»Rigsrevisionen finder, at formålet med den løbende rapportering er at give ledelsen informationer om fremdrift i og resultater af indsatsen. Informationerne skal derfor være korrekt opgjort og på en ensartet og let tilgængelig måde give oplysning om aktivitet, resultat og forbrug. Indholdet af de rapporter Rigsrevisionen har gennemgået er omfattende, men lever ikke op til de nævnte krav« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 53).

Svar:

Udenrigsministeriet har iværksat et pilotprogram i fem programsamarbejdslande, hvor en årlig rapportering og vurdering af programmerne på to niveauer vil danne grundlaget for en styrket resultatmåling. Udviklingen i det enkelte lands bistandsprogram vurderes på syv specifikke områder, som er afgørende for den overordnede styring, heriblandt det overordnede mål og de tværgående hensyn. Desuden vurderes fremdriften i sektorprogrammerne i landet på seks specifikke områder, og endelig skal der udarbejdes et resultatmålingsskema med en serie indikatorer på forskelligt niveau. Samlet set vil rapporteringssystemet give Udenrigsministeriets ledelse et godt billede af målopfyldelsen på det overordnede niveau såvel som en konkret vurdering af de gennemførte aktiviteter. Rapporteringssystemet skal supplere og samtidig gøre brug af den information, der indsamles i forbindelse med virksomhedsplanlægningsaftaler med de enkelte repræsentationer.

»Undersøgelsen har vist, at der til ministeriets ledelse løbende informeres om status i såvel programmerne som den generelle politisk-økonomiske situation i modtagerlandene, samt at der udarbejdes rapporter om det regnskabsmæssige forbrug for at sikre et aktivitetsniveau, hvor udbetalingerne svarer til nøjagtig 1 % af BNI. Resultatopfølgningen på det overordnede niveau omfatter imidlertid ikke en systematisk rapportering om udviklingen i forhold til det overordnede mål (fattigdomsbekæmpelse) og i de 3 tværgående hensyn.

Rigsrevisionen finder endvidere, at ledelsesinformationer bør indeholde analyser og vurderinger af de gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater – sat i forhold til det overordnede mål for bistandsindsatsen, så ledelsen på den baggrund kan foretage korrektioner af bistandens tilrettelæggelse.

Undersøgelsen af styringsprocesser og intern resultatopfølgning har sammenfattende vist, at Udenrigsministeriet prioriterer opfølgningen på forbrug. Ministeriet gennemfører en omfattende rapportering om bistandsfaglige forhold på projekt- og programniveau, mens opfølgning på resultater er usystematisk. Rapporteringen til ledelsen er således uhensigtsmæssig og i visse tilfælde mangelfuld. Rigsrevisionen finder, at en forbedret opfølgning vil muliggøre en mere fokuseret styring og sætte ministeriet i stand til at dokumentere, i hvilket omfang bevillingerne anvendes effektivt og i overensstemmelse med formålet« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 59-60).

Svar:

Den kvalitative og kvantitative resultatmåling, der vil blive foretaget i kraft af de nye planlægnings- og rapporteringssystemer sigter ikke mindst på at tilvejebringe en hensigtsmæssig rapportering til ledelsen, som vil muliggøre en mere fokuseret styring og tilvejebringe et bedre grundlag for eventuelle omprioriteringer.

»Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør følge udviklingen i de opnåede resultater og vurdere sammenhængen mellem de udførte aktiviteter og det regnskabsmæssige forbrug. Ministeriet har meddelt, at man fortsat er indstillet på at styrke arbejdet med at sikre en bedre kvalitet af den afsluttende rapportering om programmer og projekter« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 53).

Svar:

Som det fremgår af beretningen, er Udenrigsministeriet fortsat indstillet på at styrke arbejdet med rapportering fra programmer og projekter. Den iværksatte kritiske gennemgang af rapporteringssystemet jf. nedenfor vil også se på forholdet mellem de udførte aktiviteter og det regnskabsmæssige forbrug. Det bemærkes, at ministeriet allerede i dag i visse sektorprogrammer anvender en ensartet nummerstruktur i bevillingsbudgettet, moniteringssystemet og kontoplanen, der gør det muligt at redegøre for forbrug i forhold til aktiviteter. Det gælder bl.a. sundhedssektorprogrammet i Tanzania, som Rigsrevisionen har analyseret i sin beretning.

»Der er efter Rigsrevisionens opfattelse behov for, at ministeriet generelt set overvejer omfang og indhold i opfølgningen og rapporteringen, som vurderes at være meget omfattende men ikke tilstrækkeligt styringsrelevant« (Rigsrevisionens beretning, pkt. 41, 202).

Svar:

Udenrigsministeriet har iværksat en kritisk gennemgang af rapporteringssystemet med det formål at forbedre og forenkle systemet, således at det gøres mere styringsrelevant for ledelsen både på programmer, på repræsentationer og i Udenrigsministeriet. Som et led i udviklingen af dette styringssystem har Udenrigsministeriet iværksat et pilotprojekt i udvalgte programsamarbejdslande: Bolivia, Tanzania, Vietnam og Benin med henblik på at indhente konkrete erfaringer med resultatmåling inden for rammerne af nationale fattigdomsstrategier.

Ad rapportering om resultater

»Undersøgelsen af Udenrigsministeriets rapportering om resultater har sammenfattende vist, at ministeriet foretager en omfattende opfølgning og rapportering, men at det ud fra rapporteringen ikke er muligt for de bevilgende myndigheder og offentligheden at få overblik over og vurdere, hvilke aktiviteter der er gennemført, og hvilke resultater der er opnået« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 70-71).

Svar:

Udenrigsministeriet har iværksat en kritisk gennemgang af hele rapporteringssystemet, som skal bidrage til at identificere styrker og svagheder i de eksisterende rapporteringsformater, og vil på basis heraf forbedre rapporteringen, så den nødvendige information når frem til alle relevante modtagere og samtidig kan anvendes som et styringsinstrument for ledelsen.

»Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriets rapportering fremover bør fokusere på kvantitative opgørelser af aktiviteter og resultater, vurderinger af udviklingen over tid, systematiske redegørelser for målopfyldelsen, herunder en samlet vurdering af i hvilken grad udviklingsbistanden er blevet anvendt i overensstemmelse med strategien. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet har iværksat en række initiativer vedrørende den årlige rapportering af bistandens resultater set i forhold til de opstillede mål« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 70-71).

Svar:

Udenrigsministeriet har noteret sig Rigsrevisionens anbefalinger og vil lade disse indgå i arbejdet med at forbedre den løbende årlige rapportering om udviklingssamarbejdet og resultaterne heraf set i forhold til de opstillede mål for indsatserne.

Udenrigsministeriet arbejder på at etablere et årligt rapporteringssystem med følgende tre komponenter: Resultatvurdering på program- og projektniveau i Program- og Projektorienteringen, resultatvurdering i forhold til den overordnede strategi i Udenrigsministeriets virksomhedsregnskab og rapportering om den udviklingsmæssige effekt (impact) i Danidas årsberetning, jf. Rigsrevisionens specifikke bemærkninger til disse rapporteringsværktøjer nedenfor.

»Undersøgelsen har vist, at Program- og projektorienteringen ikke indeholder oplysninger om målopfyldelse for de 6 undersøgte programmer og projekter, og at der ikke foretages en systematisk rapportering af, hvilke resultater der er opnået. Undersøgelsen har endvidere vist, at rapporteringen for de udvalgte projekter og programmer, bortset fra opdaterede tal for forbruget, ikke systematisk ajourføres hvert år. Rigsrevisionen finder, at Program- og projektorienteringen bør indeholde en systematisk redegørelse for årets resultater i relation til de opstillede mål for alle programmer og større projekter samt udviklingen i de risikoelementer, som anføres i aktstykkerne. For så vidt angår ministeriets initiativ til forbedring af Program- og projektorienteringen, forventer Rigsrevisionen, at ændringerne tillige vil medføre, at de bevilgende myndigheder får en mere relevant og overskuelig information om gennemførelsen og resultaterne af programmer og projekter« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 67).

Svar:

Udenrigsministeriet tilstræber en model, hvor der i Program- og Projektorienteringen (PPO) sker en årlig rapportering af resultater af den danske indsats på sektorprogram- og projektniveau, baseret på de i virksomhedsplanlægningsaftalerne opstillede output-indikatorer for alle sektorprogrammer og projekter over 20 mio. kr.

I den forbindelse skal formatet for PPO revideres for at sikre en mere målrettet og læsevenlig rapportering, end det er tilfældet i dag. Dette kan opnås dels ved en mere fokuseret redegørelse for aktiviteternes formål, status, risikoelementer, afvigelser fra de aftalte planer samt evt. tiltag, der måtte være iværksat for at sikre målopfyldelse i tilfælde af afvigelser, dels ved rapportering af kvantitative output-indikatorer på program- og projektniveau. Sådanne indikatorer findes i de med repræsentationscheferne indgåede virksomhedsplanlægningsaftaler for alle sektorprogrammer og projekter på over 20 mio. kr.

Udenrigsministeriet finder, at et væsentligt element i en øget fokusering og overskuelighed ville være en justering af den nedre beløbsgrænse for, hvilke projekter der skal rapporteres om. Beløbsgrænsen er i dag 100.000 kr., og Udenrigsministeriet foreslår den sat op til 3 mio. kr. For PPO 2000 ville dette betyde et fald i antallet af rapporterede bevillinger i PPO på ca. 65%, mens dækningen stadig ville være ca. 95% af den samlede bevillingssum.

En sådan ændring af format og fokus for PPO vil skulle forelægges Finansudvalget til godkendelse i form af et nyt aktstykke. Det nye format vil i givet fald kunne gennemføres i PPO for 2002, der i henhold til gældende praksis skal fremsendes til Folketinget i maj 2003.

»Undersøgelsen har vist, at virksomhedsregnskabets resultatanalyse for udviklingsbistanden indeholder en generel beskrivelse af årets aktiviteter, men at der ikke er nogle systematiske opgørelser af aktiviteter og resultater eller vurderinger af udviklingen over tid. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet fremover vil foretage en vurdering af gennemførelsen af strategien, men finder, at virksomhedsregnskabet tillige må indeholde opgørelser vedrørende resultaterne af den danske indsats. Dette kan bl.a. ske ved, at ministeriet vurderer, i hvilket omfang programmer og projekter er gennemført i henhold til strategien, hvordan de tværgående hensyn er realiseret, hvorledes det regnskabsmæssige forbrug fordeler sig på program- henholdsvis projektbistand og eventuelt på formål. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet vil opstille kriterier for programmernes succes med hensyn til, hvor store afvigelser der må anses for acceptable for så vidt angår gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og opnåelse af de planlagte resultater. Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at ministeriet vil rapportere herom i virksomhedsregnskabet for 2002« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 61).

Svar:

Udenrigsministeriet vil tilstræbe at udforme virksomhedsregnskabet på udviklingsbistandens område på en måde, så det indeholder en årlig kvalitativ rapportering af, i hvilket omfang de opstillede mål for den danske indsats er opnået, og – såfremt der observeres markante fravigelser – hvilke foranstaltninger der da er truffet med henblik på at sikre en bedre målopfyldelse.

Hvad angår en samlet lande-rapportering må det understreges, at det ikke kan lade sig gøre meningsfyldt at aggregere mål og resultater for de enkelte programmer. Imidlertid vil det være muligt på basis af den forbedrede rapportering at udarbejde en kvalitativ vurdering af fremdrift og resultater i den bilaterale portefølje set i forhold til Partnerskab 2000’s overordnede strategiske mål om fattigdomsbekæmpelse og de tre tværgående hensyn.

En sådan kvalitativ vurdering af og rapportering om gennemførelsen af den danske bistand i forhold til de overordnede strategiske mål, baseret på rapporteringen på programniveau i PPO, vil kunne gennemføres første gang i forbindelse med udarbejdelse af Udenrigsministeriets virksomhedsregnskab for 2002, der oversendes til modtagerne i foråret 2003.

»Undersøgelsen har vist, at det ikke er muligt ud fra årsberetningen at vurdere, i hvilken grad udviklingsbistanden er blevet anvendt i overensstemmelse med landestrategierne eller den overordnede strategi. Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet bør udarbejde opgørelser, der systematisk redegør for målopfyldelsen. Rigsrevisionen finder det i denne sammenhæng positivt, at ministeriet fremover vil rapportere om effekten af udviklingsbistanden ved hjælp af indikatorer for bekæmpelse af fattigdommen« (Rigsrevisionens beretning, bemærkninger side 64).

Svar:

Udenrigsministeriet vil i årsberetningen tilstræbe en årlig rapportering om de udviklingsmæssige resultater i programsamarbejdslandene med hensyn til fattigdomsbekæmpelse mv., baseret på impact-indikatorer defineret inden for rammerne af den nationale fattigdomsbekæmpelsesstrategi.

Udgangspunktet for Udenrigsministeriets overvejelser om rapportering af udviklingen for så vidt angår de udviklingsmæssige mål (impact) er, at det ikke er muligt at opstille mål for den danske indsats alene, idet bistanden som oftest ydes sammen med andre donorer og derudover vil være afhængig af modtagerlandets egen ressourceanvendelse og adfærd. Der bør derfor så vidt muligt tages udgangspunkt i de udviklingsmål, som modtagerlandene selv opstiller i samarbejde med donorerne, og der bør arbejdes mod at opstille fælles indikatorer for modtagerlandets og donorernes indsatser.

Som nævnt ovenfor har Udenrigsministeriet iværksat et toårigt pilotprogram i i første omgang fem programsamarbejdslande med det formål at indhente erfaringer med resultatmåling ved anvendelse af nationale fattigdomsstrategier. Udenrigsministeriet vil rapportere om udviklingen i de valgte indikatorer fra pilotprojektet i de relevante landeafsnit i Danidas årsberetning, første gang i forbindelse med årsberetningen for 2002, der udkommer i maj 2003.

Udenrigsministeriet

Nr. 5 2001

RIGSREVISIONEN

Den 20. juni 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 5/01 om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand

Udenrigsministerens redegørelse af 24. maj 2002

I et bilag har udenrigsministeren opregnet en række initiativer og overvejelser. Disse inddrages nedenfor i overensstemmelse med dispositionen i beretningen.

Styringsgrundlaget

1. I bemærkningerne til beretningen fandt statsrevisorerne det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriet kun i meget begrænset omfang har opstillet operationelle og styringsrelevante resultatmål for den bilaterale bistand. Statsrevisorerne anførte videre, at udenrigsministeren må fastlægge konkrete og målbare resultatmål, som også giver sammenhæng i indsatsen på lande-, projekt- og programniveau, for at kunne styre bistandsarbejdet i overensstemmelse med »Partnerskab 2000«.

2. Udenrigsministeren tilslutter sig statsrevisorernes principielle betragtninger om behovet for en effektiv og systematisk mål- og resultatstyring. Udenrigsministeriet er således indstillet på mere systematisk at fastlægge konkrete og målbare resultatmål samt at effektivisere rapporteringen om resultaterne og gøre denne mere målrettet og styringsrelevant med henblik på at sikre og forbedre dokumentationen af, at den overordnede strategi for dansk udviklingspolitik implementeres og efterleves.

Ministeren oplyser videre, at ministeriet har nedsat en intern »task force« til at fortsætte udviklingen af et mål- og resultatstyringssystem.

Jeg finder det meget tilfredsstillende, at der er en klar ledelsesmæssig opbakning i ministeriet til at indføre mål- og resultatstyring i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger.

3. I bemærkningerne til beretningen anførte statsrevisorerne, at resultatmålene nødvendigvis må være fastsat under hensyn til de vanskelige vilkår og den usikkerhed, hvorunder bistandsarbejdet ofte udføres. Statsrevisorerne understregede imidlertid, at disse vanskeligheder ikke friholder udenrigsministeren fra at arbejde efter enkle og konkrete mål.

Udenrigsministeren tilkendegiver, at Udenrigsministeriet fortsat vil deltage aktivt i det internationale donorsamarbejde om mål- og resultatstyring, bl.a. i regi af Verdensbanken og OECD's udviklingskomité.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet fortsat vil deltage i det internationale arbejde med udvikling af mål- og resultatstyring. Ministeren har ikke oplyst, hvornår delresultater af udviklingsarbejdet vil foreligge. Jeg finder, at ministeren bør sikre sig, at der foreligger en tidsplan for udviklingsarbejdets gennemførelse.

4. Af det fremsendte bilag fremgår, at det er Udenrigsministeriets opfattelse, at man kun med udgangspunkt i den samlede danske bistandsindsats kan forfølge strategiens målsætninger som helhed. Ministeriet udmønter i overensstemmelse hermed først og fremmest målsætningerne i »Partnerskab 2000« i forbindelse med sammensætningen af den danske bistandsindsats på landeniveau.

Trods ministeriets forbehold over for en konkretisering af den overordnede strategi vil ministeriet udarbejde et »policy-dokument« om, hvilke sektorer og indsatsområder der som udgangspunkt bidrager til fattigdomsbekæmpelse, hvilken type bistand der som udgangspunkt bør gives, og i hvilke sammenhænge og på hvilken måde de tværgående hensyn og prioriteringsområder bør tilgodeses.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet vil udarbejde dette dokument, hvorved der tilvejebringes et redskab, som kan skabe en klarere sammenhæng mellem Folketingets beslutninger og ministeriets indsatser.

Jeg vil følge dette arbejde.

5. Endvidere vil Udenrigsministeriet revidere retningslinjerne for udarbejdelse af landestrategier for at sikre, at der fra 2003 foretages en vurdering af, hvorledes det enkelte programsamarbejdsland opfylder de 7 kriterier, Udenrigsudvalget har opstillet. Vurderingen vil blive foretaget i forbindelse med revisionen af landestrategien for det pågældende land.

I forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige landestrategier vil ministeriet tillige sikre, at baggrunden for sektorvalget fremgår direkte heraf.

Jeg finder disse tiltag tilfredsstillende, og jeg vil gennemgå de reviderede retningslinjer og anvendelsen heraf.

Styringsprocesser og intern resultatopfølgning

6. Udenrigsministeren anfører, at Udenrigsministeriet allerede i 2002 har indarbejdet output-indikatorer for alle sektorprogrammer og projekter over 20 mio. kr. i de virksomhedsplanlægningsaftaler, som ministeriet har indgået med repræsentationscheferne i de 15 programsamarbejdslande og Sydafrika.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der allerede er indarbejdet output-indikatorer i de relevante virksomhedsplanlægningsaftaler.

7. Udenrigsministeriet har som omtalt i beretningen tillige iværksat et pilotprojekt i en række programsamarbejdslande, hvor en årlig rapportering og vurdering af programmerne på 2 niveauer vil danne grundlag for en styrket resultatmåling.

Jeg går ud fra, at ministeriet vil sikre sammenhæng mellem resultatmålinger i virksomhedsplanlægningsaftalerne og i det nye rapporteringssystem, der etableres som et resultat af pilotprojektet.

Jeg vil følge ministeriets pilotprojekt vedrørende resultatmåling og undersøge, hvorledes projektets resultater anvendes i den interne styring og generelle rapportering.

8. Udenrigsministeriet finder, at krav om udarbejdelse af en Project/Programme Completion Report (PCR) for bevillinger til sektorprogramstøtte risikerer at indebære dobbeltarbejde i forhold til den appraisal, der udarbejdes før igangsættelsen af en yderligere fase af et program. Ministeriet er desuagtet indstillet på at overveje mulighederne for indførelse af PCR både ved afsluttede faser og ved endelig programafslutning.

Jeg vil følge ministeriets initiativer på området og forventer, at der udvikles et nyt paradigma for rapportering af sektorprogrammer på en måde, så dobbeltarbejde undgås.

9. Jeg konstaterer, at udenrigsministeren ikke har kommenteret Rigsrevisionens forslag om at lempe kravet om årlig udbetaling af et fast rammebeløb. Som anført i beretningen er det Rigsrevisionens opfattelse, at der vil kunne opnås en bedre styring, planlægning og ressourceudnyttelse, såfremt kravet om udbetaling kunne opfyldes inden for fx en rullende 3-årig periode. Jeg finder, at en ændring kunne medvirke til, at der bliver sat fokus på resultater og kun i mindre grad på det regnskabsmæssige forbrug.

Jeg finder fortsat, at ministeren bør inddrage dette synspunkt ved udformningen af § 06.3. Bistand til udviklingslandene.

Rapportering om resultater

10. Udenrigsministeren oplyser, at Udenrigsministeriet har påbegyndt en kritisk gennemgang af hele det eksisterende rapporteringssystem på bistandsområdet. Som baggrund for dette arbejde analyseres og gennemgås i første omgang afrapporteringen i et udvalgt programsamarbejdsland.

Af det fremsendte bilag fremgår, at ministeriet arbejder på at etablere et rapporteringssystem med 3 komponenter: Resultatvurdering på program- og projektniveau i Program- og Projektorienteringen (PPO), resultatvurdering i forhold til den overordnede strategi i ministeriets virksomhedsregnskab og rapportering om den udviklingsmæssige effekt i Danidas årsberetning.

11. Udenrigsministeriets beskrivelse af den nye model for Program- og Projektorienteringen (PPO) svarer til indholdet i høringsskrivelsen, der er refereret i beretningen. Ministeriet anfører, at ændringen vil skulle forelægges Finansudvalget, og den vil i givet fald kunne gennemføres i PPO for 2002.

Jeg vil følge ændringen af PPO og vurdere, om rapporteringen på dette niveau vil føre til en mere relevant og overskuelig information om gennemførelsen og resultaterne af programmer og projekter.

12. Udenrigsministeriet vil tilstræbe at udforme virksomhedsregnskabet på en måde, så det indeholder en årlig kvalitativ rapportering af, i hvilket omfang de opstillede mål er opnået. Ministeriet understreger, at det ikke for en samlet landerapportering kan lade sig gøre meningsfyldt at aggregere mål og resultater for de enkelte programmer. Det vil imidlertid være muligt at udarbejde en kvalitativ vurdering af fremdrift og resultater set i forhold til »Partnerskab 2000«, sådan som ministeriet allerede anførte i høringssvaret.

Det er min opfattelse, at rapporteringen i virksomhedsregnskabet tillige må bygge på kvantitative opgørelser. Jeg forventer, at ministeriet på basis af konkrete oplysninger som minimum vurderer, i hvilket omfang programmer og projekter er gennemført i henhold til strategien, hvordan de tværgående hensyn er realiseret, og hvorledes det regnskabsmæssige forbrug fordeler sig på program- og projektbistand samt formål.

Jeg vil gennemgå virksomhedsregnskabet for 2002, hvori ministeriet vil rapportere om gennemførelsen af den danske bistand set i forhold til de overordnede strategiske mål og undersøge, om resultatanalysen indeholder systematiske opgørelser af aktiviteter og resultater samt vurderinger af udviklingen over tid.

13. I Danidas årsberetning vil der som allerede nævnt i beretningen blive rapporteret om de udviklingsmæssige resultater – baseret på impact-indikatorer defineret inden for rammerne af den nationale fattigdomsbekæmpelsesstrategi.

Jeg vil gennemgå årsberetningen for 2002 og vurdere, om de opgørelser, Udenrigsministeriet udarbejder, systematisk redegør for målopfyldelsen.

14. Jeg finder det væsentligt, at Udenrigsministeriet i den videre udvikling af rapporteringen af resultaterne af den bilaterale bistand har for øje, at der skal være sammenhæng mellem styringsgrundlag, styringsprocesser og resultater.

Som anført i beretningen foretager ministeriet en omfattende rapportering om indsatsen. Det er imidlertid nødvendigt, at ministeriet generelt set overvejer omfang og indhold i rapporteringen med sigte på, at rapporteringen er styringsrelevant. Den procedure og det system, der tages i anvendelse, bør være enstrenget og overskueligt for de relevante beslutningstagere.

Sammenfattende bemærkninger

15. Sammenfattende finder jeg det meget tilfredsstillende, at udenrigsministeren vil arbejde for et mere effektivt mål- og resultatstyringskoncept for den bilaterale udviklingsbistand.

Jeg vil

· følge Udenrigsministeriets arbejde med en konkretisering af den overordnede strategi,

· gennemgå de reviderede retningslinjer for udarbejdelse af landestrategier og anvendelsen heraf,

· gennemgå resultaterne af pilotprojektet om resultatmåling, som gennemføres i nogle programsamarbejdslande,

· vurdere, om de nye planlægnings- og rapporteringssystemer tilvejebringer en hensigtsmæssig rapportering til ledelsen,

· følge udviklingen af et nyt paradigma for rapportering af sektorprogrammer,

· i forbindelse med opfølgningen på dette notat følge, om Udenrigsministeriet har gjort sig nye overvejelser om forslaget om en fleksibel styring af udbetalingerne, og

· følge ændringen af PPO, virksomhedsregnskabet samt Danidas årsberetning og vurdere, om rapporteringen i disse dokumenter lever op til de krav, udenrigsministeren har sat for de forskellige niveauer.

Jeg vil i et senere notat til statsrevisorerne orientere om udvikling og status for Udenrigsministeriets arbejde med at forbedre styringen af den bilaterale udviklingsbistand og rapporteringen om resultaterne.

Henrik Otbo

Nr. 6 2001

Beretning om Statens Ejendomsinformationssystem (SE)

FINANSMINISTEREN

Den 27. juni 2002

Redegørelse om beretning nr. 6/01 om Statens Ejendoms-informationssystem

Der vedlægges i 15 eksemplarer min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 6/01 om Statens Ejendomsinformationssystem har givet anledning til.

Redegørelsen vedlægges endvidere på diskette.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

FINANSMINISTERIET

Den 26. juni 2002

Vedrørende beretning nr. 6/01 om Statens Ejendomsinformationssystem

Statsrevisoratet har i brev af 4. marts 2002 fremsendt beretning nr. 6/01 om Statens Ejendomsinformationssystem (SE). I det følgende gives en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

I beretningen udtrykker Rigsrevisionen kritik af, at SE-systemet er behæftet med fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at ministerierne – bl.a. som følge af uklare ejendomsforhold, ejerforhold m.v. – kun i begrænset omfang har indberettet de nødvendige oplysninger til SE-systemet.

På den baggrund konstaterer Rigsrevisionen, at der fortsat ikke er sikret en effektiv forvaltning af statens ejendomme. Som følge heraf anbefaler Rigsrevisionen, at Finansministeriet revurderer SE- systemet og overvejer andre løsninger, f.eks. i form af en ændret regnskabsmæssig registrering og bevillingsmæssig styring.

Statsrevisorerne bemærker i deres påtegning følgende:

»Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at by- og boligministeren – nu finansministeren – mere end 12 år efter beretning nr. 9 1988 om statens ejendomsforvaltning stadig ikke har etableret et brugbart system, der kan sikre en effektiv administration af statslige ejendomme.«

Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg er enig i, at SE-systemet ikke har fungeret efter hensigten. Jeg har derfor på baggrund af beretningen nedsat en arbejdsgruppe i Finansministeriet med deltagelse af Økonomistyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Finansministeriets departement med henblik på at analysere SE-systemet og de konstaterede fejl og mangler nærmere. Arbejdsgruppen har bl.a. haft til formål at undersøge og vurdere, i hvilket omfang SE-systemet er egnet til at understøtte en hensigtsmæssig forvaltning af statens ejendomme. Endvidere skulle arbejdsgruppen overveje eventuelle andre måder at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af statens ejendomme. Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde.

Det er min opfattelse, at SE-systemet ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Der er behov for en forenkling af systemet og en begrænsning i systemets funktionaliteter. Der tages derfor initiativ til, at oplysninger om lejemål samt nøgletal for ejendomsdrift udgår af systemet, ligesom der sker en forenkling af adgangsrettighederne. Systemet begrænses til primært at registrere de ejendomme, som staten ejer. Endvidere sikres et entydigt ansvar for indberetning af oplysninger til systemet ved, at ejeren får ansvaret for indrapportering af alle oplysninger for den enkelte ejendom. En sådan forenkling vil efter min opfattelse sikre et mere funktionelt og målrettet system.

Der er ikke aktuelt andre systemer, der kan sikre en samlet registrering af statens ejendomme. Samtidig må det konstateres, at SE-systemet har været et billigt system at udvikle og drive. Det må forventes, at udvikling af alternative systemer vil medføre merudgifter for staten. Jeg finder det derfor hensigtsmæssigt at opretholde SE-systemet som et informationssystem over statens egne ejendomme.

Et samlet overblik over statens ejendomsmasse

SE-systemet er et informationssystem, som har til formål at sikre et samlet overblik over statens ejendomsmasse og dens anvendelse. Systemet blev overført til Finansministeriet ved regeringsdannelsen. Systemets fokus er særligt på, om der er ledige ejendomme, som kan genudlejes eller sælges, så lokalerne ikke står tomme og ubenyttede hen. SE-systemet er ikke er tænkt som et egentligt administrationssystem for de statslige ejendomsforvaltere.

Det må konstateres, at der med SE-systemet er opbygget en database

indeholdende oplysninger om statslige ejendomme, der ikke tidligere har været tilgængelige. SE- systemet vil – når alle oplysninger er indberettet – kunne give et samlet overblik over den statslige ejendomsportefølje og dens anvendelse. Dette overblik vil kunne danne grundlag for en samlet prioritering af anvendelsen af statens ejendomme.

Der er gennemført et betydeligt arbejde med at rydde op i de kommunale ejendomsregistre med henblik på at sikre entydige ejendomsforhold og ejerforhold m.v. Dette arbejde er ved at være tilendebragt, og vil medføre mere valide data i SE-systemet. Aktuelt er ca. 85 pct. af de statsejede ejendomme indberettet til systemet.

Det er videre vurderingen, at der ikke på kort eller mellemlang sigt er andre systemer, der kan sikre en samlet registrering og dermed et samlet overblik over statens ejendomme. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at opretholde SE-systemet som et grundlæggende informationssystem.

SE-systemets tekniske funktionalitet

SE-systemets blev sat i drift 1. oktober 1999. Det viste sig imidlertid, at systemet var behæftet med adskillige fejl og mangler. Disse fejl og mangler er i perioden 1999 til 2002 blevet rettet, således at systemet i dag fungerer teknisk i overensstemmelse med de krav, der er sat til systemet i version 1.

Det er Finansministeriets vurdering, at SE-systemet er teknisk kompliceret og i flere henseender er opbygget mindre hensigtsmæssigt. Det er således vurderingen, at SE-systemet er mindre egnet til at behandle oplysninger om driften af statens ejendomme, idet nøgletal for ejendomsdrift skal indlægges manuelt af de enkelte brugere. Det indebærer risiko for, at nøgletallene opgøres på et forskelligt grundlag. Det er derfor besluttet, at oplysninger om nøgletal for ejendomsdrift udgår af SE- systemet.

Det kan videre konstateres, at SE-systemets adgangsrettigheder er tilrettelagt således, at det enkelte ministerium alene har muligheder for at se oplysninger om egne og underliggende institutioners ejendomme. Det indebærer dels en begrænset mulighed for at sammenligne ejendomsoplysninger på tværs af ministerier, dels en betydelig teknisk kompleksitet i systemet. Det er vurderingen, at der kan opnås en forenkling af SE-systemet samt en større nytteværdi ved at reducere adgangsrettighederne. Der planlægges derfor en ændring af adgangsrettighederne til SE, således at der er læseadgang til oplysninger på tværs af ministerier samt inden for det enkelte ministerium.

Manglende indberetning

Der mangler fortsat at blive indberettet en række oplysninger til SE-systemet. Den manglende indberetning kan have sin baggrund i dels en lav prioritering af opgaven i de enkelte ministerier, dels at opgaven med indberetning af oplysninger til SE i vidt omfang er lagt ud til de enkelte brugere af ejendommene. Herudover skyldes den manglende indberetning bl.a. uklarhed omkring ejendomsforhold og ejerforhold.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der sker en ændret ansvarsfordeling mellem ejere og brugere, således at det alene er ejeren, der har ansvaret for indrapportering af alle oplysninger vedrørende den enkelte ejendom, herunder oplysninger om ejendommens anvendelse. Herved vil ansvaret blive entydigt placeret, hvilket må forventes at medføre en større tilskyndelse til at få oplysningerne lagt ind. Ligeledes må det antages, at bygningsejeren generelt har en større faglig ekspertise på området.

Det er endvidere vurderingen, at det i mindre grad er relevant at registrere private lejede ejendomme, idet der for lejede ejendomme betales husleje, der belaster institutionens budget. De enkelte statsinstitutioner har således en tilskyndelse til at sikre en effektiv lokaleudnyttelse og tilpasse lokaleforbruget til det aktuelle behov. Der vil derfor ikke fremover være krav om indberetning af private lejemål til SE. For de statslige ejendomsvirksomheder, som lejer privatejede ejendomme med henblik på videreudlejning, fastholdes indberetningspligten af lejemålene dog.

Overvejelser om en ændring af den regnskabsmæssige registrering og bevillingsmæssige styring

Det kan konstateres, at der med de effektiviseringsinitiativer, der allerede er gennemført gennem SEA-reformen, og som planlægges gennemført på aktivforvaltningsområdet i de kommende år gennem udbredelse af omkostningsbaserede regnskaber mv., er taget initiativ til en styrkelse af den statslige ejendomsforvaltning. De gennemførte eller planlagte reformer vil forbedre institutionernes incitamenter til at sikre en omkostningsbevidst lokaleanvendelse.

Det er vurderingen, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for yderligere tiltag på området i relation til den bevillingsmæssige og regnskabsmæssige styring.

Samlede initiativer

Samlet er det min opfattelse, at SE-systemet bør opretholdes som et informationssystem over statens ejendomme, idet der dog foretages følgende ændringer af systemet:

1. Oplysninger om nøgletal for ejendomsdrift udgår af SE-systemet.

2. Der foretages en ændring af adgangsrettighederne til SE, således at der er læseadgang til oplysninger på tværs af ministerier samt indenfor det enkelte ministerium.

3. Det er ejeren, der har ansvaret for indrapportering af alle oplysninger vedrørende den enkelte ejendom.

4. Der vil ikke være krav om indberetning af lejemål i privatejede ejendomme. Statslige ejendomsvirksomheder, som lejer privatejede ejendomme med henblik på videreudlejning, skal dog indberette private lejemål.

Jeg vil anmode Slots- og Ejendomsstyrelsen om at rette henvendelse til alle ministerier med henblik på at sikre, at alle oplysninger snarest muligt indberettes til SE-systemet. Slots- og Ejendomsstyrelsen har oplyst, at man forventer, at ministeriernes indberetning og den efterfølgende validering af data vil kunne være tilendebragt i efteråret 2002.

Det er vurderingen, at ovenstående initiativer vil medvirke til at sikre en hensigtsmæssig registrering af statens ejendomme og et samlet overblik over statens ejendomsportefølje. Det er min forventning, at der herved er taget hensyn til Rigsrevisionens kritik af SE-systemet.

Gennemførelsen af SEA-reformen samt igangværende overvejelser om indførelse af omkostningsbaserede regnskaber mv. vurderes endvidere at medvirke til at styrke institutionernes incitamenter til at sikre en omkostningsbevidst lokaleanvendelse.

Samlet er det min vurdering, at ovenstående tiltag vil medvirke til at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af statens ejendomme.

Nr. 6 2001

RIGSREVISIONEN

Den 31. juli 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 6/01 om Statens Ejendomsinformationssystem (SE)

Finansministerens redegørelse af 27. juni 2002

1. Det fremgår af finansministerens redegørelse, at han på baggrund af beretningen har haft nedsat en arbejdsgruppe i Finansministeriet med deltagelse af Økonomistyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Finansministeriets departement med henblik på at analysere SE og de konstaterede fejl og mangler nærmere. Arbejdsgruppen har haft til formål at undersøge og vurdere, i hvilket omfang systemet er egnet til at understøtte en hensigtsmæssig forvaltning af statens ejendomme, og at overveje eventuelle andre måder til at sikre en sådan forvaltning.

2. Finansministeren finder, at SE ikke har fungeret efter hensigten, og at systemet ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Ministeren vil dog opretholde SE som et informationssystem over statens ejendomme, men med henblik på forenkling og begrænsning af systemets funktionaliteter fortage følgende ændringer:

· Oplysninger om nøgletal for ejendomsdrift udgår af systemet.

· Adgangsrettighederne til SE ændres, så der er læseadgang til oplysninger på tværs af ministerier samt inden for det enkelte ministerium.

· Ansvaret for indrapportering ændres, så det er ejeren, der har ansvaret for indrapportering af alle oplysninger vedrørende den enkelte ejendom.

· Kravet om indberetning af lejemål i privatejede ejendomme udgår med undtagelse af lejemål, som statslige ejendomsvirksomheder indgår om privatejede ejendomme med henblik på videreudlejning.

Beslutningen om, at oplysninger om nøgletal for ejendomsdrift skal udgå af systemet, indebærer, at det opgives at realisere version 2 og 3 af systemet.

Når alle oplysninger er indberettet til version 1, vil SE ifølge finansministerens redegørelse kunne give et samlet overblik over den statslige ejendomsportefølje og dens anvendelse, og dette overblik vil ifølge redegørelsen kunne danne grundlag for en samlet prioritering af anvendelsen af statens ejendomme.

3. For så vidt angår spørgsmålet om at skabe de rette incitamenter til en effektiv forvaltning af statens ejendomme, anfører finansministeren, at der allerede er taget initiativ til en styrkelse af den statslige ejendomsforvaltning, som vil forbedre institutionernes incitamenter til at sikre en omkostningsbevidst lokaleanvendelse.

Ministeren henviser i den forbindelse til reformen af statens ejendoms- og byggeadministration – den såkaldte SEA-reform. Reformen blev gennemført i 2001 og indebar, at en stor del af statens ejendomme inden for kontor- og uddannelsesområdet blev overført til Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (tidligere Byggedirektoratet). Reformen betød tillige, at der indførtes markedshusleje for de pågældende statslige brugere af ejendommene.

Ministeren henviser endvidere til den effektiviseringsreform, der planlægges gennemført på aktivforvaltningsområdet i de kommende år gennem udbredelse af omkostningsbaserede regnskaber mv.

Ministeren vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere tiltag på området i relation til den bevillingsmæssige og regnskabsmæssige styring.

4. Samlet er det finansministerens vurdering, at de i pkt. 2 og 3 omtalte tiltag vil medvirke til at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af statens ejendomme.

5. Jeg finder det positivt, at ministeren har revurderet SE.

Ministerens begrundelser for og beslutning om at ændre, men opretholde systemet, giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Jeg har i den forbindelse særligt noteret mig, at der ifølge finansministerens redegørelse på kort og mellemlang sigt ikke er andre systemer, der kan sikre en samlet registrering og dermed et samlet overblik over statens ejendomme.

Jeg har endvidere noteret mig, at det fremgår af ministerens redegørelse, at alle fejl og mangler ved SE nu er blevet rettet, og at ministeriernes indberetning til systemet og den efterfølgende validering af data vil kunne være tilendebragt i efteråret 2002.

6. Jeg vil følge gennemførelsen af ændringerne af SE og færdiggørelsen af ministeriernes indberetning til systemet og den efterfølgende validering af de indberettede data. Jeg vil orientere statsrevisorerne herom.

J. Mohr
fg.

Beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne

Statsrevisorerne konstaterer, at Finansministeriet har iværksat en række initiativer til forbedring af SE-systemet. Statsrevisorerne vil med opmærksomhed følge gennemførelsen af disse initiativer.

Nr. 7 2001

TRAFIKMINISTEREN

Den 2. juli 2002

Vedr. beretning 7/01 om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne.

Til ovennævnte beretning har statsrevisorerne kritiseret, at Folketingets Finansudvalg ikke har modtaget et dækkende beslutningsgrundlag som baggrund for tilslutning til overdragelsen af statshavnene.

Endvidere anfører statsrevisorerne, at betingelserne for overdragelserne af statshavnene er aftalt således, at usikkerheden og genforhandlingsklausuler kun kan betyde yderligere belastende vilkår for staten, og kritiserer i denne sammenhæng, at der ikke i overdragelserne er forhandlet vilkår (»claw-back« – »testamentklausuler«) i tilfælde af kommunernes eventuelle senere salg af havnene til anden side.

Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes tilhørende bemærkninger giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Trafikministeriet tager Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes bemærkninger til efterretning, og vil naturligvis i eventuelle fremtidige sammenlignelige situationer være opmærksom herpå.

Jeg skal dog samtidig henlede statsrevisorernes opmærksomhed på, at der ved overdragelse af statshavnene var tale om en helt speciel situation, hvor en række forudsætninger skulle være opfyldt, herunder at havnene i udgangssituationen skulle have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, at der skulle tages hensyn til de berørte byer og lokalsamfund, at havnene konkurrencemæssigt skulle sikres størst mulig ligestilling med andre trafikhavne, herunder de kommunalt styrede trafikhavne, samt at der skulle tages højde for, at nogle statshavne var belastet af geografisk betingede ekstraudgifter.

Endvidere var det en betingelse for overdragelse af den enkelte statshavn, at overdragelsesbetingelserne – jf. Opgavekommissionens anbefalinger og Folketingets behandling af Havneloven - skulle fastlægges ved individuelle politiske forhandlinger mellem den enkelte kommune og trafikministeren.

Endelig skal opmærksomheden henledes på at forhandlingsforløbet strakte sig over 2 år, at overdragelserne skete i 3 omgange og med 3 aktstykker, samt at statshavnene fortrinsvis var beliggende i såkaldt økonomisk svage områder.

For så vidt angår Rigsrevisionens og statsrevisorernes bemærkninger til aktstykkerne tager Trafikministeriet, som ovenfor anført, den rejste kritik til efterretning. Trafikministeriet finder dog, at Finansudvalget i aktstykkerne fik de nødvendige oplysninger til at kunne træffe beslutning.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at det på tidspunkterne for aktstykkernes fremsendelse til Finansudvalget ikke var muligt at opgøre eventuelle merudgifter til oprensning, deponi mv., idet der var og stadig er stor usikkerhed i forhold til miljømyndighedernes krav, at sådanne udgifter under alle omstændigheder – også hvis den enkelte havn ikke blev overdraget – skulle afholdes af staten, samt at der på grund af EU´s fiskeripolitik (kvoter), pris- og mængdeudviklingen for især industrifisk og konsekvenserne for trafikhavnene af Storebælts- og Øresundsforbindelserne var stor usikkerhed om det fremtidige indtægtsgrundlag for havnene.

På grund af ovennævnte usikkerheder om havnenes fremtidige indtægter samt usikkerheden om eventuelle fremtidige udgifter til miljøbetingede opgaver, vurderede ministeriet det på daværende tidspunkt ikke muligt på et kvalificeret grundlag at opgøre de samlede fremtidige økonomiske konsekvenser for staten. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det i forbindelse med akt 183 29/3 2000 viste sig nødvendigt at udmønte en budgetregulering på 55,6 mio. kr. samt, at der i flere af de overdragne havne var et betydeligt reinvesteringsefterslæb, som der inden for de bevillingsmæssige rammer ikke ville have været midler til at gennemføre. Endelig skal peges på, at der var tale om overdragelse af en opgave, som hidtil havde været varetaget af staten, til kommunale myndigheder, således at havnene fik samme status og forhold som de allerede kommunalt styrede havne, der udgjorde langt den overvejende del af danske havne.

Om Rigsrevisionens og statsrevisorernes bemærkninger om genforhandlingsklausuler samt statsrevisorernes kritik af, at der ikke i overdragelsesaftalerne er forhandlet vilkår (»claw-back«- og »testamentsklausuler«) i tilfælde af kommunernes eventuelle senere salg af havnene til anden side, skal anføres, at det er korrekt, at genforhandlingsklausulerne samt risikodelingslånene vil kunne indebære færre indtægter til staten. Konsekvenserne heraf vil først kunne opgøres i 2006.

Det er samtidig ministeriets opfattelse, at genforhandlingsklausulerne og risikodelingslånene, bl.a. under hensyn til ovennævnte usikkerheder om havnenes fremtidige indtægter samt havnenes beliggenhed i de økonomisk svagere stillede yderområder, var nødvendige for at få afsluttet de politiske forhandlinger. Samtidig skal anføres, at det ikke er muligt på et kvalificeret grundlag at vurdere sandsynligheden for, at staten af denne grund får færre indtægter endsige hvor meget, idet dette dels afhænger af indtægtsudviklingen i de respektive havne, dels af renteudviklingen samt for genforhandlingsklausulernes vedkommende af konkrete politiske forhandlinger.

For så vidt angår kritikken af, at »claw-back«- og »testamentsklausuler« ikke er medtaget i overdragelsesaftalerne, er Trafikministeriet principielt enig i, at sådanne klausuler kunne være medtaget, men er også samtidig af den opfattelse, at sådanne klausuler i praksis ingen betydning ville have haft i forbindelse med overdragelsen af statshavnene.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

Nr. 7 2001

RIGSREVISIONEN

Den 16. august 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 7/01 om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne

Trafikministerens redegørelse af 2. juli 2002

Generelle bemærkninger

1. Trafikministeren har indledningsvis givet udtryk for, at Trafikministeriet har taget beretningen og statsrevisorernes bemærkninger til efterretning, og ministeriet vil i eventuelle fremtidige sammenlignelige situationer være opmærksom herpå.

2. Trafikministeren har samtidigt peget på, at overdragelsen af statshavnene var en speciel situation, hvor en lang række forudsætninger for overdragelsen skulle være opfyldt såsom tilstrækkeligt kapitalgrundlag for havnene, hensyn til lokalsamfund, konkurrencemæssig ligestilling med kommunalt styrede trafikhavne samt hensyntagen til geografisk betingede ekstraudgifter for nogle af statshavnene.

Ministeren har videre peget på, at betingelserne for overdragelsen af de enkelte havne skulle fastlægges ved individuelle politiske forhandlinger mellem trafikministeren og den enkelte kommune.

Ministeren har endelig peget på, at forhandlingsforløbet strakte sig over 2 år, og at overdragelserne skete i 3 omgange ved 3 aktstykker, samt at statshavnene fortrinsvis var beliggende i såkaldt økonomisk svage områder.

3. Jeg er enig med ministeren i de anførte forhold, som der er grundigt redegjort for i beretningen, særlig dennes kap. III.

Information til Folketingets Finansudvalg

4. Trafikministeren tager statsrevisorernes kritik af informationsniveauet i aktstykkerne til Folketingets Finansudvalg til efterretning, idet ministeren dog samtidig finder, at Folketingets Finansudvalg fik de nødvendige oplysninger i aktstykkerne om overdragelserne af statshavnene til at kunne træffe beslutning.

Ministeren har i denne sammenhæng peget på, at en række forhold om havnenes fremtidige indtægter og udgifter var usikre på tidspunkterne for aktstykkernes fremsendelse til Finansudvalget.

5. Jeg er enig med trafikministeren i, at en række forhold var usikre på tidspunktet for aktstykkernes fremsendelse til Finansudvalget.

Som det fremgår af beretningen, særlig dennes kap. V, var fx de mulige økonomiske konsekvenser for staten af risikodelingslånene og af det samlede fremtidige resultat for staten ikke beskrevet, ligesom en række fortsatte forpligtelser for staten til at foretage oprensning, vedligeholdelse og drift af sluseanlæg ikke var søgt værdisat. Hertil kom, at aktstykkerne ikke indeholdt en samlet redegørelse for prisreduktionerne.

Det er fortsat min opfattelse, at Finansudvalget med disse oplysninger ville have haft et mere relevant og dækkende beslutningsgrundlag. Jeg deler således ikke ministerens opfattelse af, at Finansudvalget fik de nødvendige oplysninger i aktstykkerne.

Da ministeren imidlertid har taget statsrevisorernes kritik af informationsniveauet i aktstykkerne til efterretning, giver forholdet mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Vilkår for overdragelse af havnene

6. Ministeren er enig i, at genforhandlingsklausulerne og risikodelingslånene kan indebære færre indtægter til staten, samt at det økonomiske resultat først kan opgøres i 2006. Ministeren tilkendegiver samtidig, at genforhandlingsklausulerne og risikodelingslånene var nødvendige for at få afsluttet de politiske forhandlinger, samt at det endelige økonomiske resultat afhænger af indtægtsudviklingen i de enkelte havne, renteudviklingen og de politiske forhandlinger.

Ministeren har endelig tilkendegivet, at »claw-back« og »testamentsklausuler« principielt kunne være indeholdt som betingelse for overdragelse af havnene i tilfælde af kommunernes eventuelle senere salg af havnene til anden side. Ministeren tilkendegiver samtidig som sin vurdering, at disse klausuler i praksis ingen betydning ville have haft i forbindelse med overdragelsen af statshavnene.

7. Jeg har noteret mig ministerens principielle enighed i, at »claw-back« og »testamentsklausuler« kunne være indeholdt som betingelse for overdragelse af havnene i tilfælde af kommunernes eventuelle senere salg af havnene til anden side. Efter min opfattelse burde klausulerne have været indeholdt i kontraktsforhandlingerne som standardvilkår og dermed være en garanti for staten for at få andel i en eventuel fremtidig fortjeneste ved kommunernes videresalg af havnene, hvilket kan blive aktuelt ved en eventuel ændret indtjeningssituation for havnene.

8. Det endelige økonomiske resultat af overdragelserne af statshavnene kan som nævnt først opgøres i 2006. Jeg vil derfor vende tilbage med en orientering til statsrevisorerne, når resultatet foreligger.

Henrik Otbo

Beretning om Energistyrelsens tilskudsforvaltning

MILJØMINISTEREN

Den 3. juni 2002

Vedr.: Beretning nr. 8/01 om Energistyrelsens tilskudsforvaltning

Statsrevisoratet har med brev af 3. april 2002 fremsendt rigsrevisors beretning nr. 8/2001 til Folketinget om Energistyrelsens tilskudsforvaltning.

Ved dannelsen af VK-regeringen den 27. november 2001 blev Energistyrelsen over ført til Økonomi- og Erhvervsministeriet. De efterfølgende bemærkninger er derfor udelukkende knyttet til de områder hvor Rigsrevisionen har bemærkninger til det tidligere Miljø- og Energiministerium/Departe men tets ad ministration.

Rigsrevisionen finder at Miljø- og Energiministeriets budgetopfølgninger har været utilstrækkelig på grund af ministeriets decentrale styringsmodel på tilskudsområdet, og henviser bl.a. til at ministeriets Con trollernetværk kunne deltage mere aktivt i kontrol og tilsyn.

Miljøministeriet er enig i Rigsrevisionens vurdering af Controllernetværkets arbejdsopgaver og –områder, hvilket bl.a. har dannet grundlag for oprettelse af en egentlig Controllerenhed i Miljøministeriets departement pr. 1. august 2002. En sådan enhed vil kunne varetage en forstærket indsats med bl.a. udførelse af ad hoc undersøgelser på udvalgte områder, herunder også på tilskudsområdet.

Med hensyn til Rigsrevisionens bemærkninger om ministeriets decentrale styringsmodel på tilskudsområdet, er det Miljøministeriets opfattelse, at det styringskoncept som ministeriets øverste ledelse har valgt med bl.a. kvartalsvise økonomiske afrapporteringer til Koncernledelsen som over bygningen på den meget decentrale økonomiske styring i ministeriet, giver den fornødne styringsmæssige balance og fokus, som Miljøministeriet har fundet behov for.

Det er dog Miljøministeriets vurdering, at overvågningens effektivitet må vurderes løbende, således at den evt. kan gøres til genstand for forandring. F.eks. vil departementet fremover sikre at ministeriets styrelser udarbejder planer for evaluering og opfølgning af de enkelte tilskudsordninger.

Med venlig hilsen

Hans Chr. Schmidt

SKATTEMINISTERIET

Den 4. juli 2002

Beretning nr. 8/01 om Energistyrelsens tilskudsforvaltning

Statsrevisoratet har den 3. april 2002 fremsendt beretning nr. 8/01 om Energistyrelsens tilskudsforvaltning. Undersøgelsen er udarbejdet af Rigsrevisionen efter Statsrevisorernes ønske.

Rigsrevisionens undersøgelse omfatter bl.a. ordningen om tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder – aftaleordningen. Ordningen medfører, at visse virksomheder med et højt energiforbrug kan opnå tilskud til dækning af kuldioxidafgift ved at indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.

Energistyrelsen er ressortmyndighed for aftaleordningen og har således det overordnede ansvar for, at tildeling af tilskud sker i overensstemmelse med lovgivningen.

Told•Skat forestår i henhold til lovgivningen udbetalingen af tilskuddet til virksomheder med tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen.

Opgavefordelingen og samarbejdet mellem Told•Skat og Energistyrelsen er fastlagt i en administrationsaftale.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen vurderet samarbejdet mellem Told•Skat og Energistyrelsen samt gennemgået to tilskudssager i en told- og skatteregion.

Rigsrevisionen har fundet, at samarbejdet mellem Told•Skat og Energistyrelsen har medført et faldende niveau af formelle fejl i forbindelse med virksomhedernes ansøgning og modtagelse af tilskud.

Told•Skat foretager kontrol af udbetalingerne i overensstemmelse med Told•Skats kontrolplanlægning. Rigsrevisionen anfører i beretningen, at Told•Skat har gennemført et rimeligt antal kontroller, som efter Rigsrevisionens vurdering er tilfredsstillende.

I overensstemmelse med administrationsaftalen holdes halvårlige møder omkring samarbejdet. Rigsrevisionen bemærker alene hertil, at Told•Skats kontrol bør medtages på møderne. Dette er allerede sket på seneste møde i januar 2002.

Skatteministeriet finder det positivt, at der ikke er øvrige eller væsentlige anmærkninger vedrørende Told•Skats opgavevaretagelse.

Med venlig hilsen

Svend Erik Hovmand

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Den 2. juli 2002

Svar til Statsrevisoratet vedr. Rigsrevisionens beretning om Energistyrelsens tilskudsforvaltning (beretning nr. 8/2001)

Rigsrevisionen har i beretningen gennemgået Energistyrelsens forvaltning af en række tilskudsordninger for at undersøge, om Energistyrelsens tilskudsforvaltning lever op til de statslige krav til god tilskudsforvaltning.

Jeg har konstateret, at der generelt er sket en forbedring af Energistyrelsens tilskudsforvaltning, men at beretningen samtidig anskueliggør, at der stadigvæk kan ske forbedringer på en række områder.

I forlængelse heraf har Energistyrelsens ledelse, på baggrund af beretningen indskærpet kravene til god tilskudsforvaltning over for de tilskudsadministrative enheder i styrelsen med særligt fokus på de enkelte kritikpunkter i beretningen.

Endvidere er der i Energistyrelsens resultatkontrakt for 2002 indarbejdet et mål om kvalitetssikring af Energistyrelsens tilskudsadministration, hvilket bl.a. indebærer en skærpet intern kontrol med den konkrete tilskudsforvaltning i Energistyrelsen. Dette vil bl.a. ske i form af stikprøveundersøgelser i henhold til beretningens anbefalinger.

Der vil naturligvis i forbindelse med kommende resultatkontrakter ske en lignende opfølgning.

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

Beretning om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet

RIGSREVISIONEN

Den 5. august 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 8/01 om Energistyrelsens tilskudsforvaltning

1. Energistyrelsen blev ved dannelsen af VK-regeringen den 27. november 2001 overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derfor foreligger der redegørelser vedrørende beretningen fra både økonomi- og erhvervsministeren og miljøministeren.

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 2. juli 2002

2. Økonomi- og erhvervsministeren har i sin redegørelse tilkendegivet, at Energistyrelsens ledelse på baggrund af beretningen har indskærpet kravene til god tilskudsforvaltning over for de tilskudsadministrative enheder i styrelsen med særlig fokus på de enkelte kritikpunkter i beretningen. Jeg har desuden modtaget og gennemgået interne dokumenter fra Energistyrelsen, der mere detaljeret beskriver opfølgningen af de enkelte kritikpunkter.

3. Derudover oplyser ministeren, at der i Energistyrelsens resultatkontrakt for 2002 er indarbejdet et mål om kvalitetssikring af Energistyrelsens tilskudsadministration. Det betyder, at der fremover vil være skærpet intern kontrol med den konkrete tilskudsforvaltning i Energistyrelsen, fx i form af stikprøveundersøgelser, i henhold til beretningens anbefalinger.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren med disse initiativer forbedrer den interne kontrol med tilskudsforvaltningen.

Miljøministerens redegørelse af 3. juni 2002

4. Ministeren oplyser indledningsvis, at hans bemærkninger, som følge af ressortændringen i 2001, udelukkende er knyttet til de områder, hvor Rigsrevisionen har bemærkninger til det tidligere Miljø- og Energiministerium/Departementets administration.

5. Ministeren tilkendegiver i sin redegørelse, at Miljøministeriet er enig i Rigsrevisionens vurdering af controllernetværkets opgaver, hvilket bl.a. har dannet grundlag for oprettelse af en egentlig controllerenhed i Miljøministeriets departement pr. 1. august 2002. Det fremgår videre af ministerens redegørelse, at enheden vil kunne varetage en forstærket indsats med ad hoc-undersøgelser på udvalgte områder, herunder også på tilskudsområdet.

6. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at Miljø- og Energiministeriet har valgt en decentral styringsmodel og gav udtryk for, at rapporteringerne til koncernledelsen, i forhold til denne styringsmodel, var for snævert rettet mod budgetopfølgning.

Hertil svarer miljøministeren, at det styringskoncept, som ministeriets øverste ledelse har valgt med bl.a. kvartalsvise økonomiske afrapporteringer til koncernledelsen, giver den fornødne styringsmæssige balance og fokus, som Miljøministeriet har fundet behov for. Samtidig tilkendegiver ministeren, at overvågningens effektivitet løbende må vurderes, så den eventuelt kan forandres. Miljøministeren fremhæver således, at departementet fremover vil sikre, at ministeriets styrelser udarbejder planer for evaluering og opfølgning af de enkelte tilskudsordninger.

Ministerens bemærkninger vedrørende styringskonceptet giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg forstår ministerens redegørelse således, at rapporteringerne til koncernledelsen løbende vurderes, og at controllerenheden vil varetage en forstærket indsats bl.a. på tilskudsområdet. På den baggrund finder jeg ministerens initiativer tilfredsstillende.

7. Jeg finder samlet set miljøministerens initiativer tilfredsstillende for så vidt angår de forhold, der vedrører det tidligere Miljø- og Energiministerium, herunder departementets administration.

Skatteministerens redegørelse af 4. juli 2002

8. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at der i overensstemmelse med administrationsaftalen holdes halvårlige møder med Energistyrelsen omkring samarbejdet. Ministeren fremhæver, at man på det seneste møde i januar 2002 har medtaget Told·Skats kontrol som foreslået af Rigsrevisionen i beretningen. Dette finder jeg tilfredsstillende, og skatteministerens redegørelse giver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

9. Sammenfattende finder jeg ministrenes redegørelser tilfredsstillende, og jeg vil følge implementeringen af ministrenes bebudede foranstaltninger i den løbende revision. Jeg betragter hermed denne beretningssag som afsluttet.

J. Mohr

fg.

Nr. 9 2001

FORSVARSMINISTEREN

Den 1. august 2002

Statsrevisoratet har ved skrivelse af 3. april 2002 fremsendt beretning nr. 9 01 om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet. I forlængelse heraf fremsender jeg hermed i 15 eksemplarer min redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Forsvaret har iværksat en række tiltag bl.a. i medfør af beretningen. Det er min forventning, at forsvaret som helhed imødekommer beretningens anbefalinger gennem disse tiltag og indførelsen af DeMars, hvor implementeringen forventes at få fuldt gennemslag i løbet af 2004.

Forsvarets kommandomyndigheder og operative enheder gør generelt deres yderste for at løse pålagte opgaver. Med en udstrakt fleksibilitet og med en helt ekstraordinær indsats fra personellets side løses de stillede opgaver på som minimum tilfredsstillende vis. Dette sker uden at forsvaret går på kompromis med det helt centrale princip om, at styrker indsat i internationale opgaver i sidste instans skal kunne kæmpe.

Det er min vurdering, at forsvaret har været og fortsat er i stand til at bidrage til et meget omfattende internationalt engagement, der medfører betydelige udfordringer og i forhold til landets og forsvarets størrelse kvantitativt og kvalitativt ligger over eller på niveau med lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med.

Jeg er helt bevidst om, at dette engagement til tider kan påvirke evnen til at løse øvrige opgaver i forsvaret, og at det medfører behov for fleksibilitet, også hvad angår personel og materiel. Det vurderes ikke muligt eller samfundsmæssigt forsvarligt at forhåndsudruste vore enheder til enhver international operation uden passende forberedelsestid, eller i et omfang, der helt udelukker tilførsel af materiel eller personel. Jeg føler det naturligt, at der medgår tid til klargøring af enheder til indsættelse i internationale operationer, og at klargøringstiden i øvrigt først kan fastlægges, når operationen og vilkårene er kendt.

Når det er sagt, vil forsvaret selvfølgelig gøre sit yderste for at sætte fokus på resultatkrav og målopfyldelse for forsvarets operative virksomhed.

Med venlig hilsen

Svend Aage Jensby

FORSVARSMINISTERIET

1. august 2002

Notat

Foranstaltninger og overvejelser, som beretning om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet har givet anledning til

Forsvaret har iværksat en række tiltag bl.a. i medfør af beretning nr. 9 01 om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet. Beretningen indeholder ni anbefalinger og anfører tillige, at der er behov for rationalisering af forsvarets nuværende principper og procedurer på området. I takt med implementeringen af Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) gennemgår forsvaret de enkelte forhold og vurderer hvilke tiltag, der i hvert enkelt tilfælde er mest hensigtsmæssig.

I det efterfølgende gennemgås beretningens anbefalinger om målfastsættelse og rapportering samt ledelses- og styringsmæssige tiltag, og til de enkelte anbefalinger, hvor det er relevant, anføres, hvilke tiltag forsvaret har gennemført eller påregnes at gennemføre i forhold til problemstillingen.

Rigsrevisionen anbefaler, at der bør fastsættes overordnede og generelle krav til resultater/målopfyldelsen vedrørende den operative kapacitet, for eksempel i finanslovens anmærkninger og/eller i en resultatkontrakt.

Forsvarsministeriet har i 2001/2002 gennemgået styringen af underlagte myndigheder. Mål- og resultatstyring vil være det overordnede princip i forholdet mellem Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder – tilpasset hver enkelt myndighed. I henhold til dette princip vil Forsvarsministeriet med respekt for løbende forsvarsforlig skulle opstille mål og konkrete resultatkrav for myndighedernes virke. Disse mål vil skulle nås inden for en nærmere fastlagt periode og inden for en given økonomisk ramme. Forsvarsministeriet vil efterfølgende skulle følge op på resultaterne og om fornødent iværksætte korrigerende tiltag.

Forsvarsministeriets mål- og resultatstyring vil som hovedregel ske gennem anvendelse af kontraktstyring i form af resultatkontrakter – eventuelt suppleret med direktørkontrakter.

Kontraktstyring er fra 2001 indført for Forsvaret Bygningstjeneste og Farvandsvæsenet. Fra 2002 anvendes konceptet endvidere til styring af Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste samt Forsvarets Interne Revision.

Forsvarskommandoen er den største og mest komplekse af Forsvarsministeriets myndigheder. Forsvarsministeriet har netop iværksat en større analyse af tilrettelæggelsen af styringen af Forsvarskommandoen. Målet hermed er en sammenhængende, helhedsorienteret, balanceret styring af Forsvarskommandoen, som bl.a. forudses at ville indebære fastsættelse af overordnede og generelle krav til resultater/målopfyldelse vedrørende den operative kapacitet, f.eks. i finanslovens anmærkninger og/eller i en resultatkontrakt eller et tilsvarende styringsdokument.

Den nye styringsmodel forventes at kunne få fuld effekt i 2004.

Hvad angår anmærkningerne til finansloven, så er disse under stadig udvikling. Dette gælder såvel beskrivelsen af forsvarets opgaver på baggrund af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. og katalog over forsvarets opgaver som de heraf afledte resultatkrav, der er beskrevet og ajourført i forslag til Finanslov 2003. Resultatet af de anførte krav og vurderingen heraf fremgår af det årlige virksomhedsregnskab. Indholdet heraf er en afvejning af hensynet til størst mulig informationsværdi og gennemsigtighed sammenholdt med hensynet til, hvad der af sikkerhedsmæssige årsager kan offentliggøres. Der er således en snæver sammenhæng mellem informationerne i finansloven og virksomhedsregnskabet og tendensen går i retning af øget beskrivelse af operativ kapacitet, bl.a. i takt med at datagrundlaget herfor er til stede.

På baggrund af en enhedsprioritering, som bl.a. beskriver beredskabskrav til en enhed, vil der blive fastsat en fordeling af kapacitetsbehovet som henholdsvis tildelt kapacitet og oplagt kapacitet. Målkravet, som formuleres med udgangspunkt i enhedsprioriteringen, angiver kriterier for, i hvilket omfang en enhed skal være inddækket med kapacitet i forhold til kapacitetsbehovet jf. enhedens opstillingsgrundlag. Enhedsprioriteringen vil blive indført primo 2003.

Krav til opretholdelse af beredskab i relation til internationale operationer fremgår af forsvarets interne planlægningsgrundlag (Forsvarskommandoens seksårsplan). Heraf fremgår bl.a. styrketilmelding til organisationer som NATO, SHIRBRIG (Stand-By Forces High Readiness Brigade for UN operations), NORDCAPS (Nordic Co-ordinated Arrangement for military Peace Support) m.fl. Det anførte krav til beredskab for enheder relateres til opstillingsgrundlaget for de pågældende enheder. Opstillingsgrundlaget beskriver sammenhænge mellem en forudset opgave, det operative miljø og organisation. Såfremt opgaven, det operative miljø, eller trusselsvurderingen ændres gennemføres fornyede overvejelser for så vidt angår kapacitetsnormering, organisation og beredskab. Det skal anføres, at det fastsatte beredskabskrav relaterer sig til artikel 5 operationer, hvorimod der generelt ikke er fastsat beredskabskrav til løsning af internationale opgaver. Klargøringstiderne er helt afhængige af den aktuelt forestående operation og heraf følgende særlige krav. Endvidere er uddannelseskravet og kravet til beskyttelse i internationale operationer generelt større. Forsvarsministeriet finder det på den baggrund naturligt, at der medgår tid til klargøring af enheder til indsættelse i internationale opgaver i forhold til det tidskrav, der er fastlagt til klargøring til indsættelse i artikel 5 operationer. Forsvarsministeriet finder det tilsvarende naturligt, at klargøringstiden til indsættelse i internationale operationer først kan fastlægges, når operationen og vilkårene i øvrigt er kendt.

Forsvaret arbejder på en model, som kan smidiggøre planlægningsgrundlaget. Modellen påregnes færdigudviklet i løbet af 2004.

Rigsrevisionen anbefaler videre, at der bør fastsættes overordnede og generelle krav til rapportering om målopfyldelse vedrørende operativ kapacitet inden for områderne personel, materiel, operativ uddannelse og samvirke, støttefunktioner og logistik samt planlægning.

Når DeMars er implementeret og i fuld drift vil målopfyldelsesgraden blive opgjort for de enkelte enheder i forsvarets samlede struktur. Strukturen opdeles i DeMars i den militære grundstruktur og i den aktiverede struktur, som bl.a. omfatter reaktionsstyrkebidrag. En og samme enhed kan optræde i begge strukturer.

Målopfyldelsen opgøres gennem anvendelse af DeMars og vil i videst mulig omfang være baseret på data i systemet. Funktionaliteten forventes at kunne levere et nærligt tidstro billede. Datagrundlaget herfor er defineret af forsvaret og vil således være entydigt.

Målopfyldelsesgraden, som er udtryk for overensstemmelse mellem enhedernes kapacitetsbeholdning i forhold til det kapacitetsbehov, der er beskrevet i enhedernes opstillingsgrundlag, opgøres på baggrund af målepunkter udpeget i datagrundlaget i DeMars. Opstillingsgrundlaget beskriver en forudset opgave, herunder indsættelsesområde, og det deraf afledte krav om kapacitet inden for bl.a. områderne personel og materiel samt beskriver organisationen. Beredskabet defineres i forhold til dette opstillingsgrundlag. Såfremt opgaven er en anden end den forudsete, må der forudses justering af opstillingsgrundlaget. Det må forventes, at beredskabet tilsvarende justeres.

En opgørelse over målopfyldelsesgraden omfatter:

· Personel. Den kvantitative parameter dækkes ved aktuel bemanding i forhold til normeret bemanding. Opgørelsen baseres på data i DeMars.

· Den kvalitative parameter dækkes af en opgørelse over krævede kvalifikationer i form af uddannelse, træning og evt. tjenesteerfaring i forhold til aktuelle kvalifikationer ved stillingsindehaveren. Opgørelsen baseres på data i DeMars.

· Materiel. Den kvantitative parameter dækkes af en opgørelse over, hvorvidt de normerede materielgenstande aktuelt er tilstede. Opgørelsen baseres på data i DeMars.

· Den kvalitative parameter dækkes af en vurdering af om de aktuelle materielgenstande lever op til den krævede funktionalitet, herunder driftsstabilitet, og eventuelle konsekvenser for enhedens udholdenhed. Vurdering gennemføres på baggrund af en vejledning, som angiver kriterier for vurderingen.

· Operativ uddannelse. Den kvantitative parameter dækkes af en opgørelse over, hvorvidt det fastsatte omfang af enhedsuddannelse, samvirkeuddannelse eller planlagt aktivitetsniveau er gennemført. Opgørelsen baseres på tidsmæssige parametre.

· Den kvalitative parameter dækkes ved en vurdering af enhedens operative – og logistiske evne. Vurdering gennemføres på baggrund af en vejledning, som angiver kriterier for vurderingen.

I tilknytning til opgørelsen af målopfyldelsesgraden fastsættes enhedsmålkrav, som er kriterier for tildeling af kapacitet. Ligeledes fastsættes enhedsprioritering, som bl.a. baseres på enhedens beredskab, hvorefter oplægning af kapacitet kan gennemføres.

Med ibrugtagning af en senere DeMars version tilvejebringes den beskrevne funktionalitet. Herefter udestår fastsættelse af bl.a. målkrav. Det forventes, at det vil være muligt at opgøre målopfyldelsesgrad for de første enheder i 2004.

Driftsstatusrapporteringen indeholder allerede i dag generelle informationer om målopfyldelse på de pågældende områder baseret på målepunkter for styrkeproduktion som helhed anført i forsvarets interne planlægningsgrundlag (Forsvarskommandoens årsprogram). De anførte detailområder er tillige anført her, hvor grundlaget for at rapportere herpå forventes færdigudviklet som anført for målopfyldelsesgraden.

Hvad angår opgaveanvisninger for styrkebidrag i internationale operationer er der på nuværende tidspunkt udarbejdet opgaveanvisninger i katalog over forsvarets opgaver. Da alle fremtidige opgaver i sagens natur ikke kan forudses og beskrives følges opgaveanvisningen for konkrete opgaver op af specifikke direktiver for den aktuelle opgave til den ansvarlige/koordinerende kommandomyndighed.

Kravene til rapportering om målopfyldelse vedrørende støttefunktioner, logistik og planlægning indgår som komponenter ved fastsættelse af den samlede operative kapacitet.

Rigsrevisionen anbefaler endvidere, at rapportering bør ske med udgangspunkt i enhederne på det udførende niveau, og på basis heraf kan resultaterne opsummeres med henblik på at vurdere målopfyldelse for forsvarets operative virksomhed som helhed.

Forsvarskommandoen moniterer inspektionsrapporter fra inspektioner, udført af underliggende myndigheder, med det formål at sikre, at konstaterede problemområder behandles.

Hvad angår vurderingen af målopfyldelsesgraden for overliggende niveauer udgør det samlede grundlag en opgørelse af målopfyldelsesgraden for enheder på det udførende niveau (underafdeling, skib og eskadrille) og en vurdering af stabenes evne til at føre enheder.

Rigsrevisionen anbefaler i øvrigt, at rapporteringen i videst muligt omfang bør være baseret på objektive indikatorer, og at rapporteringen bør omfatte alle objektive forhold, der er styringsrelevante i relation til en enheds operative kapacitet.

Rapportering om operativ kapacitet tilstræbes at have en relevant frekvens, som tager udgangspunkt i en analyse af den aktuelle mængde af samtlige rapporteringer og en vurdering af behovet herfor.

Hvad angår enhedernes evne til at løse pålagte opgaver anvendes for tiden uddannelsesrapporter og inspektionsrapporter.

Mangler i relation til bemanding, materiel og uddannelse forudses som nævnt i fremtiden at være indeholdt i DeMars, jf. målopfyldelsesgraden. Dette datagrundlag vil tilnærmelsesvis være tidstro, og dermed vil målopfyldelsesgraden tilsvarende udvise en tidstro status.

Ved inspektion af forsvarets myndigheder anvendes kontrolskemaer, der er tilpasset den enkelte myndighed i form af specifikt udfærdigede spørgsmål. Kontrolskemaerne kan derfor variere i detaljeringsgrad i relation til den enkelte myndigheds opgaveløsning og tilpasses således den aktuelle inspektionstype og den inspicerede enheds karakteristika. Anvendelse af overordnede kontrolskemaer overvejes.

Med baggrund i indrapporterede data og opgørelsen af målopfyldelsesgrad vil forsvaret være i stand til at imødekomme tilførsel af personel og materiel fra andre enheder og samtidigt registrere mangler i beredskabet ved afgivende enheder.

Rigsrevisionen anbefaler herudover, at subjektive vurderinger i videst muligt omfang bør foretages på baggrund af vejledninger.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at subjektivitet i inspektionssammenhænge ikke kan undgås med mindre, der udelukkende er tale om numeriske konstateringer, og selv en vurdering af et talmateriale kan indeholde et element af subjektivitet. De kontrolofficerer, der anvendes i forbindelse med inspektionsvirksomheden, udvælges generelt under hensyntagen til faglig indsigt, og forud for den enkelte inspektions gennemførelse afholdes møder, hvor bl.a. forhold om subjektivitet behandles. Retningslinier for subjektive vurderinger fastsættes i fortsættelse heraf af den inspicerende myndighed og tilpasses den aktuelle situation, herunder bl.a. hensyntagen til den inspicerede enheds givne vilkår.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) er opstillet en beregningsmodel for vurderinger i rapporteringssammenhænge. I beregningsmodellerne er det tilstræbt at benytte flest mulige målepunkter og færrest mulige vurderinger. Styringsrelevante parametre måles objektivt baseret på data i DeMars suppleret med subjektive chefvurderinger for at sætte den konstaterede kvantitet og kvalitet i perspektiv. Målinger og vurderinger vægtes indbyrdes og giver i modellen et procentuelt udtryk for enhedens målopfyldelsesgrad, der kan sidestilles med enhedens operative parathed.

Rigsrevisionen anbefaler ydermere, at rapporteringen bør gennemføres systematisk og med faste tidsintervaller, så der til stadighed eksisterer en ajourført status for enhederne.

En rationalisering af principper og procedurer for registrering, inspektion og rapportering med henblik på at ensrette og systematisere området vil ske, når den nødvendige funktionalitet og det nødvendige datagrundlag bliver tilgængelig via DeMars. For at styrke bl.a. identifikation af højt prioriterede enheders inspektionscyklus samt sikre at denne bliver overholdt, har forsvaret for år 2002, som forsøg, indført en database indeholdende en inspektionsoversigt, der samler hele forsvarets inspektionsvirksomhed.

For reaktionsstyrkernes vedkommende er der etableret en særlig rapportering, idet Forsvarskommandoen hvert kvartal indsender en rapport til Forsvarsministeriet, der angiver forsvarets reaktionsstyrkers evne til at opfylde det fastsatte beredskabskrav med henblik på løsning af en artikel 5 opgave. En tilpasning af bestemmelser for reaktionsstyrkerapportering, så forhold vedrørende internationale operationer inddrages, er iværksat, og nye bestemmelser forventes udsendt ultimo 2002.

Rigsrevisionen anbefaler desuden, at en enheds samlede status vedrørende operativ kapacitet med fordel kan udtrykkes på baggrund af en numerisk bedømmelsesskala, der er fælles for de tre værn, og at der bør opstilles klare kriterier for, hvorledes bedømmelser sammenvægtes.

I relation til rapporteringer om enhedernes operative status forudses den angivne målopfyldelsesgrad at blive anvendt. Den udtrykte målopfyldelsesgrad, der er sammenstillet af indbyrdes vægtede faktorer (målepunkter) og udtrykt i procent, er værnsfælles.

For chefvurderinger og vurderinger i inspektionssammenhænge af mere subjektiv karakter vil forsvaret gennemføre overvejelser vedrørende nuværende forsøgsskala, der indeholder en ressourcemæssig betragtning. Formålet hermed er at give retningslinjer for et ensartet udtryk for de enkelte vurderinger, herunder anvisning på, hvorledes evt. vægtninger bør foretages. Eventuelle ændringer til karakterskalaen vil indgå i overvejelserne for en fælles udtryksform.

Rigsrevisionen anbefaler tillige, at rapporteringen vedrørende operativ kapacitet bør forefindes i en form, som giver mulighed for kontrol og revision af området.

I beretningen anfører Rigsrevisionen, at undersøgelsen har vist, »at forsvaret har iværksat en række tiltag på området, som, når de er fuldt implementeret, vil forbedre forsvarets muligheder for at rapportere om målopfyldelse vedrørende operativ kapacitet og tillige for en stor dels vedkommende tilgodese Rigsrevisionens anbefalinger«. Forsvarsministeriet er enig heri.

Det skal tilføjes, at rapportering i dag er tilpasset de enkelte enheders karakteristika, men det vurderes muligt fremadrettet at udarbejde et værnsfælles grundskema for operativ kapacitet – i lighed med eller som supplement til den nuværende driftsstatusrapport.

I de nuværende inspektionsrapporter er allerede anført anbefalinger og aktionsansvarlige, ligesom aktionspunkterne følges i statusskrivelser. Det fagligt ansvarlige niveau følger op herpå.

Rigsrevisionen anbefaler slutteligt, at målopfyldelsen vedrørende forsvarets operative virksomhed opsummeres, så det kan vurderes, i hvilket omfang forsvaret har realiseret de generelle politiske hensigter i forsvarsforliget mv., herunder bl.a. om vægtningen i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring, og desuden med vægt på reaktionsstyrker.

Forsvarets realisering af de generelle politiske hensigter i forsvarsforliget kan først og fremmest vurderes ved implementeringen af selve forliget, fordi netop udmøntningen af den politiske hensigt sker gennem forligets implementering.

Forsvaret overvejer fastsættelsen af målepunkter for den operative virksomhed med henblik på at vurdere, om de politiske hensigter er realiseret. Den operative virksomhed omfatter styrkeindsættelse, beredskab og styrkeproduktion. Et udgangspunkt for denne vurdering kunne være forsvarets seks overordnede opgaver jf. lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Forsvarets seks overordnede opgaver, nedbrudt yderligere til en række hoved- og delopgaver, anvendes i den operative virksomhed til opgaveanvisninger til forsvarets myndigheder. Herudover har disse siden finansåret 2002 været anvendt til opbygning af opgave-/produktkontoplanen. Ved den fulde implementering af DeMars vil det således være muligt at sammenstille forsvarets overordnede opgaver med den økonomiske ressourcefordeling.

Forsvarsministeriet forventer, at forsvaret som helhed imødekommer beretningens anbefalinger med de nævnte tiltag og gennem indførelsen af DeMars, hvor implementeringen forventes at få fuldt gennemslag i løbet af 2004.

Nr. 9 2001

RIGSREVISIONEN

Den 27. august 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 9/01 om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet

Forsvarsministerens redegørelse af 1. august 2002

1. Det fremgår af beretningen, at fastsættelse af krav til og rapportering om forsvarets målopfyldelse vedrørende operativ kapacitet ville styrke mulighederne for at vurdere, i hvilket omfang forsvaret har realiseret de generelle politiske hensigter i forsvarsforliget mv., og give et bedre grundlag for generelt at bedømme forsvarets målopfyldelse.

I ministerens redegørelse anføres det, at forsvarets realisering af de generelle politiske hensigter i forsvarsforliget først og fremmest kan vurderes ved implementeringen af selve forliget, og at forsvaret overvejer at fastsætte målepunkter for den operative virksomhed med henblik på at vurdere, om de politiske hensigter er realiseret.

Jeg anser dette for tilfredsstillende.

2. Det anføres i beretningen, at rapporteringen fra underordnede myndigheder ikke gennemføres ensartet og systematisk. Rigsrevisionen har anbefalet, at rapporteringen gennemføres, så der til stadighed eksisterer en ajourført status for enhederne, at den sker med udgangspunkt i enhederne på det udførende niveau, og at den i videst muligt omfang baseres på objektive indikatorer. Endelig har Rigsrevisionen bl.a. anbefalet, at der opstilles klare kriterier for, hvorledes bedømmelser sammenvægtes.

Af redegørelsen fremgår, at disse anbefalinger for en stor dels vedkommende forudses i fremtiden at være indeholdt i Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Endvidere vil der ske en rationalisering af principper og procedurer for registrering, inspektion og rapportering med henblik på at ensrette og systematisere området. Dette vil kunne gennemføres, når den nødvendige funktionalitet og det nødvendige datagrundlag bliver tilgængeligt via DeMars.

Jeg vil følge forsvarets arbejde med at forbedre rapporteringen om målopfyldelsesgraden.

3. Ifølge beretningen modtager Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet alene en løbende rapportering vedrørende status for reaktionsstyrkerne, hvor rapporteringen i visse tilfælde er baseret på forudsætninger om tilførsel af materiel og personel fra andre enheder.

Hertil anføres det i ministerens redegørelse, at forsvaret med baggrund i indrapporterede data og opgørelsen af målopfyldelsesgraden vil være i stand til at imødekomme tilførsel af personel og materiel fra andre enheder og samtidig registrere de mangler, dette medfører i beredskabet ved afgivende enheder.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

4. Det er anført i beretningen, at det ikke er klart, i hvilket omfang den fastsatte reaktionstid er gældende ved fredsstøttende operationer.

I ministerens redegørelse er det oplyst, at fastsatte beredskabskrav relaterer sig til artikel 5-operationer, hvorimod der generelt ikke er fastsat beredskabskrav til løsning af internationale opgaver. Det vurderes ikke at være muligt eller samfundsmæssigt forsvarligt at forhåndsudruste forsvarets enheder til enhver international operation uden passende forberedelsestid eller i et omfang, der helt udelukker tilførsel af materiel eller personel. Det fremgår videre, at det anses for at være naturligt, at der medgår tid til klargøring af enheder til indsættelse i internationale operationer, og at klargøringstiden i øvrigt først kan fastlægges, når operationen og vilkårene er kendt.

Jeg har ikke bemærkninger hertil.

5. Endelig anføres det i ministerens redegørelse, at mål og resultatstyring vil være det overordnede princip i forholdet mellem Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder. Forsvarsministeriet har desuden iværksat en analyse af tilrettelæggelsen af styringen af Forsvarskommandoen. Analysen forudses at ville indebære overordnede og generelle krav til resultater/målopfyldelse vedrørende den operative kapacitet, fx i finanslovens anmærkninger og/eller i en resultatkontrakt eller et tilsvarende styringsdokument. Den nye styringmodel forventes at få fuld effekt i 2004.

Jeg har noteret mig, at forsvaret har iværksat en række tiltag i medfør af beretningen, og at ministeren forventer, at forsvaret som helhed imødekommer beretningens anbefalinger med en række tiltag og gennem indførelsen af DeMars, hvor implementeringen forventes at få fuldt gennemslag i 2004.

Sammenfattende finder jeg ministerens redegørelse tilfredsstillende, og jeg betragter herefter beretningssagen som afsluttet.

Henrik Otbo

Beretning om Combus a/s 1995-2001

TRAFIKMINISTEREN

Den 21. august 2002

Under henvisning til Statsrevisorernes beretning nr. 10/01 om Combus a/s 1995-2001 skal jeg bemærke følgende:

I relation til det i beretningen anførte om de historiske forhold vedrørende Combus a/s kan jeg i det hele henvise til Trafikministeriets notat af 5. august 2002, som vedlægges.

Lad mig herefter kort redegøre for, hvilke tiltag der er iværksat i Trafikministeriets koncern for så vidt angår den fremtidige varetagelse af statens ejerrolle i forhold til selskaber og selvstændige offentlige virksomheder under ministeriets ressort.

Den 1. november 2001 blev der etableret en særlig organisatorisk enhed, Selskabsenheden, med henblik på at styrke Trafikministeriets departements varetagelse af det statslige ejerskab i forhold til selskaber og virksomheder indenfor Trafikministeriets ressort.

Dette har medvirket til en styrkelse af departementets tværgående og koordinerende funktioner på selskabs- og virksomhedsområdet og medvirket til, at kompetencen i departementet på dette område generelt er blevet styrket, og at der i kraft af denne enhed opnås et erfaringsgrundlag for løsning af denne type sager.

Der er således i departementet en øget opmærksomhed om den økonomiske udvikling i virksomhederne i forbindelse med modtagne årsrapporter, halvårsrapporter etc. og ved gennemgang af øvrige oplysninger om selskabets økonomiske udvikling og planer for fremtiden. Det er i den sammenhæng en målsætning, at alle statslige selskaber og offentlige virksomheder under Trafikministeriets ressort udgiver og offentliggør kvartalsrapporter i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs’ anbefalinger.

I forbindelse med stiftelse og omdannelse af selskaber og virksomheder foretages endvidere en grundig analyse af den konkrete virksomheds økonomiske fundament således, at dette er tilstrækkeligt i forhold til virksomhedens fremtidige opgaver og det marked, som virksomheden skal agere på. Samtidig fokuseres på, om virksomhederne i økonomistyringsmæssig henseende er tilstrækkeligt rustede. Forud for eventuelle salg af aktier i ministeriets selskaber foretages endvidere en nøje gennemgang af mulighederne for at gennemføre et salg således, at staten opnår et tilfredsstillende provenu samtidig med, at et salg skal understøtte virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling, f.eks. ved valg af en strategisk partner.

Der er endvidere øget fokus på de styringsmæssige rammer – det der med et fint ord hedder corporate governance – i forhold til koncernens virksomheder. Dette gælder f.eks. i forhold til sammensætningen af bestyrelsen i selskaber og virksomheder, hvor der efterstræbes en øget erhvervsorientering og professionalisering. Departementet anvender ekstern professionel konsulentbistand i forbindelse med besættelsen af bestyrelsesformandsposter og andre bestyrelsesposter. Der er endvidere generelt stor fokus på, at de forskellige bestyrelser i koncernens virksomheder til enhver tid rummer de nødvendige kompetencer i forhold til den enkelte virksomhed. Et andet vigtigt spørgsmål i forbindelse med bestyrelsessammensætningen er, om der skal sidde embedsmænd i bestyrelserne. I visse tilfælde er dette et krav i henhold til lovgivningen, f.eks. for DSB, medens det i andre tilfælde er overladt til ejerens – ministerens – egen vurdering.

Trafikministeriet deltager i øjeblikket i et tværministerielt udvalgsarbejde under Finansministeriets ledelse vedrørende tilsyn, styring og ansvar i forhold til statslige selskaber og selvstændige offentlige virksomheder. I udvalget behandles bl.a. de overordnede rammer for kompetencer, rettigheder og forpligtelser i forholdet mellem Folketinget, ministeren, embedsmanden og selskabet. Vurderingen af i hvilket omfang der fremover skal sidde embedsmænd i de statslige selskabers bestyrelser vil naturligt afhænge af de konklusioner, udvalget når frem til.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

NOTAT

Statsrevisorernes beretning om Combus a/s 1995-2001 (nr. 10/01)

I det følgende gives bemærkninger til det af Statsrevisorerne anførte om de historiske forhold vedrørende Combus a/s.

Statsrevisorerne konstaterer i bemærkningerne til beretningen, at beretningen dokumenterer, at Trafikministeriet sad alle advarsler overhørig i de første år af selskabets levetid.

Hertil skal der henvises til ministeriets bemærkninger under beretningens pkt. 148, hvori bl.a. er nævnt ministeriets drøftelser med selskabets ledelse om forbedring af den interne økonomistyring. Forholdet er også er omtalt i advokat Poul Heidmanns undersøgelse (advokatundersøgelsen s. 564) og hvor advokaten konstaterer, at ministeriet i stigende omfang erkendte de økonomiske styringsproblemer og talte aktivt for forbedringer heraf.

I pkt. 148 er desuden omtalt ministeriets virke for en opbremsning i selskabets vækststrategi. Som advokat Poul Heidmann konstaterer i sin undersøgelse (s. 553), talte staten for en strategiændring, og selskabet ændrede strategi fra sommeren 1998. Desuden er nævnt de løbende drøftelser mellem ministeriet og Combus om tjenestemandsproblematikken, hvis løsning beroede på en forhandling med relevante faglige organisationer, hvilket blev opnået.

Herudover henvises til omtalen i pkt. 140 om trafikministerens møder med bestyrelsesformanden om emner såsom, selskabets situation, herunder tjenestemandsproblematikken, selskabets konkurrenceforhold, den mangelfulde økonomistyring, behovet for konsolidering og senere i 1999 om arbejdet vedrørende genopretningen af selskabets økonomi.

Statsrevisorerne påtaler, at trafikministeren forelagde Finansudvalget et stærkt kritisabelt aktstykke, således at Finansudvalget ikke fik de relevante oplysninger i forbindelse med kapitaltilførslen i 1999.

Trafikministeriet finder i relation hertil anledning til at fremhæve den til Rigsrevisionen givne udtalelse, jf. beretningens pkt. 101, hvoraf det bl.a. fremgår, at ministeriet medgiver, at den usikkerhed, der relaterede sig tabsopgørelsen for buskontrakterne burde være fremhævet i aktstykket, men at ministeriet samtidig understreger, at det på ingen måde var hensigten at bibringe Finansudvalget det indtryk, at aktstykket var baseret på oplysninger, hvorom der ingen usikkerhed var.

I relation hertil henviser ministeriet tillige til advokat Poul Heidmanns undersøgelse, der som uvildig part har bedømt, at Finansudvalget modtog så mange oplysninger, at udvalget kunne danne sig den opfattelse, at der var tale om et selskab, hvis aktuelle og fremtidige situation var omgærdet af usikkerhed (advokatundersøgelsen s. 538). Advokaten nævner andetsteds i sin undersøgelse (s. 534), at der over for Folketinget blev tegnet et billede, der ikke alene viste en meget alvorlig situation for selskabet, men også en labil og dermed usikker situation.

Situationen var den, at Trafikministeriet som ansvarlig ejer måtte reagere på en række kendsgerninger, dels at selskabet i maj 1999 befandt sig en reel misligholdelsessituation i forhold til kreditorerne, dels at selskabets revisorer ikke kunne godkende regnskabet for 1998 (princippet om ”going concern”). Trafikministeriet antog følgelig en rådgiver til at stå for beregningen af kapitalbehovet. Denne færdiggjorde sin undersøgelse i samarbejde med revisionen og på grundlag af oplysninger fra selskabets ledelse.

Om anvendelsen af en ekstern rådgiver skal det anføres, at dette spillede en væsentlig rolle for ministeriet af hensyn til statsstøtteproblematikken. Den i aktstykket foreslåede kapitaltilførsel skulle sikre selskabets videreførsel; men ikke mindst af hensyn til statsstøttereglerne var det samtidig vigtigt at sikre, at der til selskabet hverken blev tilført for meget eller for lidt kapital. Det var derfor vigtigt, at der forelå en uvildig bedømmelse af det aktuelle kapitalbehov. Trafikministeriet måtte derfor basere sig på det foreliggende talmateriale, som på tidspunktet var det bedst tilgængelige også når den korte tid, der var til rådighed til opgørelse af kapitalbehovet, tages i betragtning.

Det skal endvidere fremhæves, at samtlige de formål, der var beskrevet i aktstykket:

· undgå betalingsstandsning,

· sikre aflæggelse af årsregnskab for 1998 uden forbehold fra revisorernes side (”going concern” problematikken),

· styrkelse af selskabets soliditet for hermed at bringe selskabet ud af en aktuel misligholdelsessituation i forhold til kreditorerne,

· opfyldelse af aktieselskabslovens krav om kapitalberedskab (§ 54, stk. 3),

· genoptagelse af salgsforhandlinger efter afholdelse af generalforsamling,

blev opfyldt ved dettes vedtagelse, jf. beretningen, pkt. 101. Hensættelsen til tab på buskontrakter blev fastholdt i selskabets endelige regnskab for 1998, og revisionen ophævede det forbehold for ”going concern”, som denne havde haft forud for generalforsamlingen i maj 1999.

Statsrevisorerne påtaler ligeledes, at den oprindeligt indsatte bestyrelse ikke blev sammensat af erfarne og kompetente personer. Ministeriet skal henvise til beretningen, pkt. 60, hvoraf det bl.a. fremgår, at forligspartierne bag rammeaftalen for DSB var blevet orienteret om udpegningen af de pågældende bestyrelsesmedlemmer samt til pkt. 65, hvori det er nævnt, at ministeriet er enig i, at bestyrelsesmedlemmer bør have den fornødne forretningsmæssige og kommercielle viden.

Om hvorvidt trafikministeren senere kunne have udskiftet bestyrelsen, henvises til beretningen (pkt. 148), hvor det bl.a. er omtalt, at når et selskab er sat til salg, og der løbende pågår salgsforhandlinger, er det vanskeligt at foretage grundlæggende ændringer i en bestyrelse.

Da det i sommeren 1999 stod klart, at et salg af Combus a/s ikke kunne gennemføres, blev der udpeget en ny bestyrelse.

RIGSREVISIONEN

Den 13. september 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 10/01 om Combus a/s 1995-2001

Trafikministerens redegørelse af 21. august 2002

1. Trafikministeren oplyser i redegørelsen, at der den 1. november 2001 blev etableret en særlig organisatorisk enhed i Trafikministeriet, Selskabsenheden, med henblik på at styrke ministeriets departements varetagelse af det statslige ejerskab i forhold til selskaber mv.

Jeg har tidligere anført, at jeg finder det tilfredsstillende, at Trafikministeriet har oprettet en selskabsenhed med særlig ekspertise i økonomiske og juridiske forhold gældende for virksomheder.

2. Jeg har fra redegørelsen noteret mig, at etableringen af selskabsenheden har styrket kompetencen i departementet på selskabs- og virksomhedsområdet, at den har sikret opnåelsen af et erfaringsgrundlag vedrørende denne type sager, og at den har skabt øget opmærksomhed om den økonomiske udvikling i virksomhederne.

Jeg har endvidere noteret mig, at der i forbindelse med stiftelser og omdannelser af selskaber og virksomheder foretages en grundig analyse af den konkrete virksomheds økonomiske fundament, at der fokuseres på, om virksomhederne i økonomistyringsmæssig henseende er tilstrækkeligt rustede, og at der forud for et eventuelt salg af aktier foretages en nøje gennemgang af mulighederne for at gennemføre salget med et tilfredsstillende provenu samtidig med, at salget skal understøtte den fortsatte forretningsmæssige udvikling.

Jeg ser de etablerede tiltag som i høj grad at være en konsekvens af Combus-sagen og den kritik, der blev anført i beretningen vedrørende Trafikministeriets varetagelse af sin ejerrolle i Combus a/ s. Tiltagene kan efter min vurdering medvirke til, at der ikke igen opstår en sag, som den foreliggende.

Det finder jeg tilfredsstillende.

3. I redegørelsen anfører ministeren endvidere, at der er øget fokus på de styringsmæssige rammer i forhold til virksomhederne. Det gælder fx sammensætningen af bestyrelserne i selskaber og virksomheder, herunder om der skal sidde embedsmænd i bestyrelserne. Ministeren oplyser i den forbindelse, at Trafikministeriet deltager i et tværministerielt udvalgsarbejde under Finansministeriets ledelse vedrørende tilsyn, styring og ansvar i forhold til statslige selskaber og selvstændige offentlige virksomheder.

Jeg vil orientere statsrevisorerne om udvalgets konklusioner, når disse foreligger.

4. Statsrevisorerne anførte i deres bemærkninger bl.a., at beretningen dokumenterede, at Trafikministeriet sad alle advarsler overhørig i de første af selskabets leveår. Endvidere påtalte statsrevisorerne, at trafikministeren forelagde Finansudvalget et stærkt kritisabelt aktstykke, så udvalget ikke fik de relevante oplysninger i forbindelse med kapitaltilførslen på 300 mio. kr. i maj 1999.

Trafikministeren forholder sig ikke i sin redegørelse til statsrevisorernes bemærkninger eller påtale, men henviser vedrørende de historiske forhold til et vedlagt notat udarbejdet af Trafikministeriet. I notatet medgiver ministeriet vedrørende aktstykket, at den usikkerhed, der relaterede sig til tabsopgørelsen for buskontrakterne, burde have været fremhævet i aktstykket. Derudover henvises der imidlertid i notatet i relation til statsrevisorernes bemærkninger og påtale til en række omstændigheder. Der henvises således flere gange til forhold omtalt i advokatundersøgelsen. Videre anføres det vedrørende udarbejdelsen af aktstykket bl.a., at anvendelsen af en ekstern rådgiver spillede en væsentlig rolle for ministeriet af hensyn til statsstøtteproblematikken, og at ministeriet måtte basere sig på det foreliggende talmateriale, som på det tidspunkt var det bedst tilgængelige, også når den korte tid, der var til rådighed til opgørelsen af kapitalbehovet, måtte tages i betragtning.

Jeg finder notatets henvisninger, der endvidere ikke tilføjer nyt i forhold til det i beretningen anførte, for irrelevante i forhold til statsrevisorernes bemærkninger og påtale. Advokatundersøgelsen vedrørte ikke Trafikministeriets varetagelse af rollen som statslig eneejer af Combus, men havde til formål at vurdere, om der var grundlag for at indlede disciplinærforfølgning mod bestemte embedsmænd i anledning af de undersøgte forhold. Endvidere udtrykkes der ikke i Rigsrevisionens beretning principielle betænkeligheder med hensyn til ministeriets anvendelse af eksterne rådgivere, ligesom det ikke afvises, at et aktstykke i nogle tilfælde må baseres på skøn. Det afgørende er, at en eventuel væsentlig usikkerhed, der måtte knytte sig til oplysningerne i et aktstykke, fremhæves klart i dette.

Jeg opfatter ministeriets notat som et ønske om at fremhæve forklarende omstændigheder. Notatet kan imidlertid efter min mening give anledning til tvivl om såvel Trafikministeriets forståelse af dybden og rettidigheden af det nødvendige engagement i forbindelse med en tilfredsstillende varetagelse af den statslige ejerrolle i selskaber mv. som af Trafikministeriets forståelse af vigtigheden af, at Folketinget også modtager oplysning om en eventuel væsentlig usikkerhed i forudsætninger og vurderinger omkring et aktstykke.

Det finder jeg uheldigt.

Henrik Otbo

Beretning om Combus a/s 1995-2001

TRAFIKMINISTEREN

Den 23. september 2002

Trafikministeriet har modtaget kopi af Rigsrevisors notat af 13. september 2002 til statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 10/01 om Combus a/s.

Jeg finder i den sammenhæng anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger:

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisor finder det tilfredsstillende, at etableringen af en selskabsenhed i departementet har styrket kompetencen på selskabs- og virksomhedsområdet, bl.a. ved skærpelse af opmærksomheden om den økonomiske udvikling i virksomhederne.

Jeg har imidlertid også hæftet mig ved, at Rigsrevisor finder, at det notat, der var vedlagt mit brev til Statsrevisorerne af 21. august 2002, giver anledning til tvivl.

Rigsrevisor anfører bl.a., at notatet kan give anledning til tvivl om såvel Trafikministeriets forståelse af dybden og rettidigheden af det nødvendige engagement i forbindelse med en tilfredsstillende varetagelse af den statslige ejerrolle som af ministeriets forståelse af vigtigheden af, at Folketinget også modtager oplysning om en eventuel usikkerhed i forudsætninger og vurderinger omkring et aktstykke.

For at forebygge enhver misforståelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå fast, at ministeriet er enig i, at enhver usikkerhed, som måtte være knyttet til de skøn, som et aktstykke måtte være baseret på, naturligvis klart skal fremgå af det skriftlige materiale, der forelægges Folketinget. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, og ministeriet har da også allerede givet udtryk herfor i forhold til det konkrete aktstykke om kapitaltilførslen til Combus a/s, jf. beretningen side 46 (pkt. 101).

Jeg vil også gerne slå fast, at den ovenfor omtalte etablering af en særlig enhed i departementet (selskabsenheden) og de opgaver, der er henlagt hertil, er udtryk for, at ministeriet fuldt ud er opmærksom på betydningen af det nødvendige engagement i forbindelse med varetagelsen af den statslige ejerrolle.

Jeg håber med disse supplerende bemærkninger at have understreget, at erfaringerne fra den såkaldte Combus-sag har ført til, at ministeriet ved forskellige tiltag har taget initiativ til at forebygge, at der ikke igen opstår sager af lignende karakter.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

RIGSREVISIONEN

Den 24. januar 2003

Supplerende notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 10/01 om Combus a/s 1995-2001

Trafikministerens supplerende redegørelse af 23. september 2002 til statsrevisorerne

1. I mit notat af 13. september 2002 i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, vedrørende beretning nr. 10/01 om Combus a/s 1995-2001 anførte jeg, at trafikministeren i sin redegørelse ikke forholdt sig til statsrevisorernes bemærkninger eller påtale. Ministeren henviste vedrørende de historiske forhold til et vedlagt notat udarbejdet af Trafikministeriet.

Jeg anførte endvidere, at notatet efter min mening gav anledning til tvivl om såvel Trafikministeriets forståelse af det nødvendige engagement i forbindelse med varetagelse af den statslige ejerrolle i selskaber mv. som af Trafikministeriets forståelse af vigtigheden af, at Folketinget også modtager oplysninger om en eventuel væsentlig usikkerhed i forudsætninger og vurderinger omkring et aktstykke.

Jeg fandt dette uheldigt.

2. Med henvisning til mine bemærkninger i notatet slår trafikministeren i sin supplerende redegørelse af 23. september 2002 til statsrevisorerne fast, at ministeriet er enig i, at enhver usikkerhed, som måtte være knyttet til de skøn, som et aktstykke måtte være baseret på, naturligvis klart skal fremgå af det skriftlige materiale, der forelægges Folketinget. Trafikministeren slår endvidere fast, at etableringen af en selskabsenhed i departementet er udtryk for, at ministeriet fuldt ud er opmærksom på betydningen af det nødvendige engagement i forbindelse med varetagelsen af den statslige ejerrolle.

3. Jeg finder dette tilfredsstillende.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne er enige med rigsrevisor i, at denne beretningssag kan afsluttes.

Statsrevisorerne har i forbindelse med behandlingen af beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001 bedt rigsrevisor om at gennemgå Trafikministeriet og herunder vurdere forvaltningen af ministerens ejerroller.

Beretning om grønne regnskaber og miljøledelse

MILJØMINISTEREN

Den 8. august 2002

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 22. april 2002 samt § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. fremsendes hermed min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse har givet anledning til.

Redegørelsen fremsendes i 15 eksemplarer og vedlægges endvidere på diskette med henblik på trykning af endelig betænkning.

Med venlig hilsen

Hans Christian Schmidt

Miljøministerens bemærkninger til Rigsrevisionens beretning nr. 11/01 til Statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse.

Rigsrevisionens beretning indeholder en meget grundig, og lærerig undersøgelse, som sætter fokus på en række væsentlige perspektiver vedrørende potentialet i grønne regnskaber og miljøledelse.

Jeg ser derfor beretningen som en meget vigtig grundsten i det videre arbejde med at udvikle grønne regnskaber og miljøledelse i staten.

Jeg skal bemærke, at jeg ikke finder det afgørende, om en obligatorisk indberetningsordning for grønne regnskaber etableres som del af et samlet virksomhedsregnskab eller som en selvstændig indberetningsordning, som Finansministeriet foreslår i bemærkningerne til beretningen. Der kan være fordele og ulemper ved begge ordninger.

Jeg finder det derimod væsentligt, at grønne regnskaber for statsinstitutioner, som en obligatorisk ordning, indeholder mindst ét årligt prioriteret forbedringsmål. Det vil være starten på en simpel og ubureaukratisk måde at indføre miljøledelse i staten.

Man kunne tænke sig, at Rigsrevisionen forlods udpegede det årlige indsatsområde og at området blev evalueret året efter. Herved ville der være mulighed for at lære af andres konstruktive tiltag – såkaldt »best practice«.

Hertil kommer at erfaringerne viser, at et miljøledelsessystem ofte virker motiverende for medarbejdernes lyst til internt at arbejde aktivt med at spare på ressourceforbruget. Som følge heraf ændres medarbejdernes egen adfærd miljømæssigt og institutioneme vil både spare penge og forurene mindre.

Samlet set kan jeg tilslutte mig beretningens konklusion om, at statens arbejde med grønne regnskaber og miljøledelse bør styrkes, og at der arbejdes videre med planerne om obligatoriske grønne regnskaber for statsinstitutionerne. Dette vil være i god overenstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 6, hvorefter offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.

BESKÆFTIGELSESMINISTEREN

Den 10. juli 2002

Med skrivelse af 22. april 2002 har Statsrevisoratet fremsendt beretning nr. 11 2001 om grønne regnskaber og miljøledelse, med svarfrist inden fire måneder efter statsrevisorernes fremsendelse af beretningen.

I henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2 skal jeg oplyse, at beretningen ikke har givet anledning til yderligere foranstaltninger og overvejelser i Beskæftigelsesministeriet udover hvad der fremgår af de indarbejdede bemærkninger i beretningen.

Claus Hjort Frederiksen

/ Verner Lillesø

KULTURMINISTEREN

Den 1. august 2002

Beretning om grønne regnskaber og miljøledelse

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 22. april 2002 skal jeg herved redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse har givet anledning til.

Kulturministeriet stiller ikke krav om, at vores institutioner skal udarbejde grønne regnskaber i virksomhedsregnskabet. Alligevel har en lang række af vores institutioner valgt at aflægge grønt regnskab i virksomhedsregnskabet. I virksomhedsregnskaberne for 2000 aflagde 16 ud af 27 statsinstitutioner – knap 60 pct. – grønt regnskab.

Jeg finder det imidlertid rigtigst at afvente Finansministeriets udspil om revision af virksomhedsregnskabsordningen, herunder om grønne regnskaber skal gøres obligatoriske og standardiseres, inden Kulturministeriet foretager sig yderligere i denne sag.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen

TRAFIKMINISTEREN

Den 31. juli 2002

Vedr. beretning 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse

Til ovennævnte beretning anfører statsrevisorerne i deres bemærkninger, at det for langt de fleste statsinstitutioner er frivilligt at aflægge grønt regnskab, men at beretningen viser, at der kan være positive effekter ved aflæggelse af grønt regnskab.

Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes tilhørende bemærkninger hertil giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Rigsrevisionen har i deres gennemgang af de grønne regnskaber for 2000 opdelt regnskaberne i 5 grupper. Jeg noterer mig i den forbindelse, at fordelingen af ministerområdets institutioner på grupper ikke adskiller sig nævneværdigt fra fordelingen af alle institutionerne som helhed.

Jeg noterer mig endvidere statsrevisorernes bemærkninger om, at beretningen viser, at aflæggelse af grønne regnskaber kan give positive effekter. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at det fremgår af Trafikministeriets ministerieinstruks for 2001, at ministerområdets institutioner skal aflægge et grønt regnskab.

Regnskabet skal indeholde data om institutionens indvirkning på miljøet, enten som en del af virksomhedsregnskabet eller som selvstændigt regnskab. I det omfang det er muligt, skal der udarbejdes et regnskab over de samfundsmæssige miljøeffekter af institutionens virksomhed.

Dog er det i dag ikke alle institutioner på ressortområdet, der lever op til ministerieinstruksen for så vidt angår aflæggelse af grønt regnskab. Ministeriet vil tage dette med i den videre planlægning af regnskabsaflæggelsen af 2002.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTEREN

Den 5. august 2002

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 22. april 2002 vedr. beretning nr. 11 2001 om grønne regnskaber og miljøledelse skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke følgende:

Statsrevisorerne anfører, at for langt de fleste statsinstitutioner er det frivilligt at aflægge grønt regnskab, men beretningen viser, at det kan give positive effekter at aflægge grønt regnskab.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig statsrevisorernes bemærkninger, men evt. initiativer om øget anvendelse af grønne regnskaber inden for ministerområdet vil foreløbig afvente Finansministeriets overvejelser om revision af virksomhedsregnskabsordningen.

Redegørelsen vedlægges i 15 eksemplarer samt på diskette.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

/ Henning Elkjær Nielsen

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Den 14. august 2002

Statsrevisorerne har med brev dateret den 22. april 2002 fremsendt beretning nr. 11 2001 om grønne regnskaber og miljøledelse.

Jeg deler Rigsrevisionens opfattelse om, at anvendelsen af grønne regnskaber bør tage udgangspunkt i på forhånd fastlagte begreber, standarder og metoder, samt at arbejdet med grønne regnskaber må stå mål med indsatsen. Endvidere kan jeg tilslutte mig, at det ikke nødvendigvis vil være relevant for mindre administrative institutioner at anvende mange ressourcer på udarbejdelse af et grønt regnskab endsige etablere et miljøledelsessystem.

Undervisningsministeriets område er karakteriseret ved et meget stort antal mindre institutioner. Det er dog min opfattelse, at også disse institutioner har incitament til at udvise økonomisk såvel som miljømæssig ansvarlighed, fordi finansieringen af institutionernes aktiviteter gennem taxametersystemet naturligt tilsigter denne adfærd.

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Den 15. august 2002

Statsrevisoratet har i brev af 22. april 2002 fremsendt beretning nr. 11 2001 om grønne regnskaber og miljøledelse.

Under henvisning til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2, skal jeg herved afgive følgende redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Indledningsvis skal jeg bemærke, at en relativ stor andel af Fødevareministeriets institutioner har aflagt grønt regnskab, selvom det har været frivilligt. Således har 5 ud af de 8 institutioner, som ifølge reglerne skal aflægge virksomhedsregnskab, inkluderet et grønt regnskab i virksomhedsregnskabet.

Der har fra Fødevareministeriets side ikke været fastsat specifikke interne retningslinjer til indholdet i de grønne regnskaber udover, hvad der følger af Økonomistyrelsens vejledning om virksomhedsregnskaber. Jeg synes derfor, at det må anses for tilfredsstillende, når Rigsrevisionen finder, at størstedelen af de aflagte grønne regnskaber er af høj kvalitet.

Jeg kan tilslutte mig Rigsrevisionens konklusioner om, at et grønt regnskab kan være med til at sætte fokus på institutionernes ressourceforbrug og dermed bidrage til en mere økonomisk drift, og som ligeledes kan have en afledt miljøforbedrende effekt. Således kan jeg også tilslutte mig anbefalingerne om, at der sker en ensretning og forenkling i afrapporteringen af miljøoplysninger. En standardisering af de grønne regnskaber vil efter Fødevareministeriets vurdering være med til at styrke oplysningen om ressourceforbrug og miljøpolitik i såvel den enkelte institution som på koncernniveau.

For så vidt angår Fødevareministeriets fremtidige aflæggelse af grønne regnskaber, vil ministeriet afvente Finansministeriets nye regelsæt for virksomhedsregnskaber. Finansministeriet har tilkendegivet, at man i efteråret 2002 vil præsentere en ny rapporteringsordning for Finansudvalget, jf. beretningens pkt. 143, hvor grønt regnskab vil blive overvejet i denne forbindelse.

Mariann Fischer Boel

/ Anders Munk Jensen

MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Den 19. august 2002

Med henvisning til Beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse skal jeg bemærke følgende:

Jeg kan tilslutte mig Rigsrevisionens anbefalinger med de bemærkninger, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udtrykker under punkt 139 i beretningen.

Herudover finder jeg, at de grønne regnskaber kunne styrkes yderligere, såfremt flere områder end dem miljøledelsessystemerne generelt lægger op til, bl.a. forhold om arbejdsmiljø, brandhygiejne og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, blev inddraget i de grønne regnskaber.

Derudover har jeg ingen bemærkninger til beretningen.

Med venlig hilsen

Helge Sander

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Den 27. august 2002

Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse

I det følgende gives en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til.

Statsrevisorerne bemærker i deres påtegning følgende:

For langt de fleste statsinstitutioner er det frivilligt at aflægge grønt regnskab, men beretningen viser, at det kan give positive effekter at aflægge grønt regnskab.

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig i, at det kan give positive effekter at aflægge grønt regnskab for visse statsinstitutioner. Ministeriets holdning understøttes af, at hovedparten af de 12 institutioner under ministerområdet, som udarbejder virksomhedsregnskab, har udarbejdet grønt regnskab; jf. bilag 2 til Rigsrevisionens beretning.

Økonomi- og Erhvervsministeriets fremtidige fokus på og anvendelse af grønne regnskaber og miljøledelse skal ses i tæt sammenhæng med Regeringens moderniseringsprogram, som blev offentliggjort i maj 2002. Moderniseringsprogrammet skal ses som en helhed, der beskriver, hvorledes den offentlige sektor skal udvikle sig. Ifølge moderniseringsprogrammet skal bl.a. mål- og resultatsstyringskonceptet forenkles. Dette medfører også en ændring i retningslinierne for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber i staten, hvilket naturligvis vil være væsentligt for ministeriets fremtidige arbejde med grønne regnskaber. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil, når initiativerne i moderniseringsplanen skal implementeres, overveje hvorledes der mest hensigtsmæssigt følges op på ministerområdets ressourceforbrug og miljøbelastning.

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at såfremt grønne regnskaber i staten gøres obligatoriske (beretningens pkt. 138) bør der samtidig foretages en forenkling af institutionernes indberetning af energidata, og ministeriet ser ikke noget til hinder for at de grønne regnskaber kunne være sammenfattende for et enkelt og effektivt indberetningssystem. Det er dog afgørende, at de datakrav som findes i de eksisterende ordninger og initiativer fortsat imødekommes. I den forbindelse skal det endvidere fremhæves, at konklusionerne i Rigsrevisionens undersøgelse endvidere vil blive inddraget i Energistyrelsens fremtidige energibesparelsesindsats.

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

SOCIALMINISTERIET

Den 29. august 2002

Vedrørende beretning nr. 11 2001 om grønne regnskaber og miljøledelse

Ved brev af 22. april 2002 har Statsrevisoratet sendt beretning nr. 11 2001 om grønne regnskaber og miljøledelse.

Socialministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte beretning.

Henriette Kjær

/ Jens E. Guld

FORSVARSMINISTERIET

Den 4. september 2002

Statsrevisorerne

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 22. april 2002 samt § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber vedlægges redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser som beretning nr. 11 om grønne regnskaber og miljøledelse giver anledning til.

Redegørelsen, der fremsendes i 15 eksemplarer samt på diskette, er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Svend Aage Jensby

Forsvarsministerens redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 11/2001 om grønne regnskaber og miljøledelse giver anledning til

Rigsrevisionen anfører i sin beretning, at mindre end en tredjedel af de undersøgte myndigheder medtager oplysninger om papirforbruget. Der er ikke under Forsvarsministeriets område medtaget oplysninger om råstofforbrug, herunder papirforbrug. Forsvarsministeriets arbejdsgruppe vedrørende grønne regnskaber anbefalede, at forbruget af råstoffer ikke blev medtaget i de underliggende myndigheders grønne regnskaber, idet det fandtes mere relevant at belyse miljøbelastningen af forsvarets aktiviteter generelt, herunder forholdene vedrørende affald.

Det skal i den forbindelse nævnes, at Forsvarsministeriet ultimo 2001 har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en koncernfælles affaldsstrategi. Denne strategi forventes at foreligge med udgangen af 2002.

Det fremgår endvidere af beretningen, at kun en mindre del af de grønne regnskaber indeholder oplysninger om styringsmæssige aspekter. Forsvarsministeriet overvejer at medtage flere nøgletal i fremtidige miljørapporteringer. Det skal dog bemærkes, at Forsvarskommandoens miljørapportering udarbejdes på baggrund af ca. 40 selvstændige etablissementsforvaltende myndigheder, der i denne forbindelse må betragtes som selvstændige virksomheder.

FINANSMINISTERIET

Den 9. september 2002

Vedrørende beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse

Der vedlægges i 15 eksemplarer min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse har givet anledning til.

Redegørelsen vedlægges endvidere på diskette.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

Vedrørende beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse

Statsrevisoratet har i brev af 22. april 2002 fremsendt beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse. I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Finansministeriet har i forbindelse med høring af Rigsrevisionens beretningsudkast bemærket, at Finansministeriet arbejder med udformningen af en ny rapporteringsordning for statslige virksomheder, som skal afløse den nuværende virksomhedsregnskabsordning, og at det i den forbindelse vil blive overvejet, hvordan nye regnskabsformer – herunder grønne regnskaber – skal indarbejdes i forslaget til en ny rapporteringsordning.

Jeg kan oplyse, at Finansministeriets overvejelser om udformningen og indholdet af den nye rapporteringsordning endnu ikke er afsluttet.

Jeg forventer imidlertid ikke, at der vil blive stillet krav om udarbejdelse af grønt regnskab som en del af den nye rapporteringsordning, da princippet bag den nye rapporteringsordning bl.a. er, at virksomhedernes årlige rapportering skal være betydelig kortere og mere fokuseret på økonomi og resultater end de nuværende virksomhedsregnskaber.

Beretning om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland

RIGSREVISIONEN

Den 10. oktober 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 11/01 om grønne regnskaber og miljøledelse

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 10. juli 2002

Trafikministerens redegørelse af 31. juli 2002

Kulturministerens redegørelse af 1. august 2002

Indenrigs- og Sundhedsministerens redegørelse af 5. august 2002

Miljøministerens redegørelse af 8. august 2002

Undervisningsministerens redegørelse af 14. august 2002

Fødevareministerens redegørelse af 15. august 2002

Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse af 19. august 2002

Økonomi- og Erhvervsministerens redegørelse af 27. august 2002

Socialministerens redegørelse af 29. august 2002

Forsvarsministerens redegørelse af 4. september 2002

Finansministerens redegørelse af 9. september 2002

1. Redegørelsen fra henholdsvis socialministeren, ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling, beskæftigelsesministeren, indenrigs- og sundhedsministeren samt kulturministeren giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet jeg generelt kan konstatere, at ministrene ikke har yderligere kommentarer end, hvad der i forvejen er nævnt i beretningen og/eller vil afvente Finansministeriets overvejelser om revision af virksomhedsregnskabsordningen.

Trafikministerens redegørelse

2. Trafikministeren har i sin redegørelse bl.a. nævnt, at det fremgår af Trafikministeriets ministerieinstruks for 2001, at ministerområdets institutioner skal aflægge et grønt regnskab. Regnskabet skal indeholde data om institutionens indvirkning på miljøet, enten som en del af virksomhedsregnskabet eller som selvstændigt regnskab. I det omfang det er muligt, skal der udarbejdes et regnskab over de samfundsmæssige miljøeffekter af institutionens virksomhed. Dog er det i dag ikke alle institutioner på ressortområdet, der lever op til ministerieinstruksen for så vidt angår aflæggelse af grønt regnskab. Ministeriet vil tage dette med i den videre planlægning af regnskabsaflæggelsen for 2002.

Jeg finder trafikministerens initiativer og redegørelse tilfredsstillende.

Miljøministerens redegørelse

3. Det fremgår af miljøministerens redegørelse, at han ser Rigsrevisionens beretning som en meget vigtig grundsten i det videre arbejde med at udvikle grønne regnskaber og miljøledelse i staten. Ministeren bemærker, at han ikke finder det afgørende, om en obligatorisk indberetningsordning for grønne regnskaber etableres som en del af samlet virksomhedsregnskab eller som en selvstændig indberetningsordning. Ministeren finder det derimod væsentligt, at grønne regnskaber for statsinstitutioner, som en obligatorisk ordning, indeholder mindst ét årligt prioriteret forbedringsmål. Det vil være starten på en simpel og ubureaukratisk måde at indføre miljøledelse i staten.

Jeg har noteret mig, at ministeren samlet set kan tilslutte sig beretningens konklusion om, at statens arbejde med grønne regnskaber og miljøledelse bør styrkes, og at der bør arbejdes videre med planerne om obligatoriske grønne regnskaber for statsinstitutionerne. Dette vil være i god overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 6, hvorefter offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.

Jeg finder miljøministerens redegørelse tilfredsstillende og finder det positivt, at miljøministeren kan tilslutte sig Rigsrevisionens forslag om en styrkelse af grønne regnskaber og miljøledelse i staten. Endvidere kan jeg tilslutte mig ministerens forslag om ét årligt prioriteret forbedringsmål i de grønne regnskaber.

Undervisningsministerens redegørelse

4. Det fremgår af undervisningsministerens redegørelse, at hun deler Rigsrevisionens opfattelse om, at anvendelsen af grønne regnskaber bør tage udgangspunkt i på forhånd faste begreber, standarder og metoder, samt at arbejdet med grønne regnskaber må stå mål med indsatsen. Endvidere kan ministeren tilslutte sig, at det ikke nødvendigvis vil være relevant for mindre administrative institutioner at anvende mange ressourcer på udarbejdelse af et grønt regnskab endsige etablere et miljøledelsessystem.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig synspunkterne i undervisningsministerens redegørelse.

Fødevareministerens redegørelse

5. Det fremgår af fødevareministerens redegørelse, at hun kan tilslutte sig Rigsrevisionens konklusioner om, at et grønt regnskab kan være med til at sætte fokus på institutionernes ressourceforbrug og dermed bidrage til en mere økonomisk drift, og som ligeledes kan have en afledt miljøforbedrende effekt. Ministeren kan også tilslutte sig anbefalingerne om, at der skal ske en ensretning og forenkling i afrapporteringen af miljøoplysninger. En standardisering af de grønne regnskaber vil efter Fødevareministeriets vurdering være med til at styrke oplysningen om ressourceforbrug og miljøpolitik i såvel den enkelte institution som på koncernniveau. For så vidt angår Fødevareministeriets fremtidige aflæggelse af grønne regnskaber, vil ministeriet afvente Finansministeriets nye regelsæt for virksomhedsregnskaber.

Jeg finder fødevareministerens redegørelse tilfredsstillende.

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse

6. Det fremgår af økonomi- og erhvervsministerens redegørelse, at ministeriet er enig i, at det kan give positive effekter at aflægge grønt regnskab for visse statsinstitutioner. Ministeriets fremtidige arbejde med de grønne regnskaber afhænger dog af de nye retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsregnskaber i staten.

Jeg har noteret mig, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at såfremt grønne regnskaber i staten gøres obligatoriske, bør der samtidig foretages en forenkling af institutionernes indberetning af energidata, og ministeriet ser ikke noget til hinder for, at de grønne regnskaber kunne være sammenfattende for et enkelt og effektivt indberetningssystem. Det er dog afgørende for ministeriet, at de datakrav, som findes i de eksisterende ordninger og initiativer, fortsat imødekommes.

Jeg finder økonomi- og erhvervsministerens redegørelse tilfredsstillende.

Forsvarsministerens redegørelse

7. Det fremgår af forsvarsministerens redegørelse, at ministeriet overvejer at medtager flere nøgletal i fremtidige miljørapporteringer. Ministeriet bemærker dog, at Forsvarskommandoens miljørapportering udarbejdes på baggrund af ca. 40 selvstændige etablissementsforvaltende myndigheder, der i denne forbindelse må betragtes som selvstændige virksomheder. Endvidere har Forsvarsministeriet ultimo 2001 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en koncernfælles affaldsstrategi. Denne strategi forventes at foreligge med udgangen af 2002.

Jeg har ingen bemærkninger til forsvarsministerens initiativer og redegørelse.

Finansministerens redegørelse

8. Det fremgår af finansministerens redegørelse, at Finansministeriets overvejelser om udformningen og indholdet af den nye rapporteringsordning for statslige virksomheder endnu ikke er afsluttet. Ministeren forventer imidlertid ikke, at der vil blive stillet krav om udarbejdelse af grønt regnskab som en del af den nye rapporteringsordning, da princippet bag den nye rapporteringsordning bl.a. er, at virksomhedernes årlige rapportering skal være betydelig kortere og mere fokuseret på økonomi og resultater end de nuværende virksomhedsregnskaber.

Jeg har naturligvis forståelse for, at Finansministeriet – som et led i regeringens moderniseringsplan – ønsker kortere og mere fokuserede afrapporteringer. På baggrund af undersøgelsens resultater finder jeg dog stadig, at de grønne regnskaber og miljøledelse i staten med fordel kan styrkes. Efter min opfattelse kan få, standardiserede miljøoplysninger – der giver muligheder for sammenligninger på tværs af statens institutioner – dog udmærket harmonere med de nye principper om at fokusere mere på økonomi og resultater i virksomhedsregnskabet.

Sammenfattende bemærkninger

9. Det fremgår af ministrenes redegørelser, at der i stor udstrækning er opbakning til bemærkninger og anbefalinger i Rigsrevisionens undersøgelse om grønne regnskaber og miljøledelse.

Det fremgår imidlertid også af redegørelserne, at fremtiden for de grønne regnskaber og miljøledelse i en del ministerier afhænger af resultatet af Finansministeriets overvejelser om en ny virksomhedsregnskabsordning.

Efter min opfattelse kan få, standardiserede miljøoplysninger – der giver muligheder for sammenligninger på tværs af statens institutioner – dog udmærket harmonere med de nye principper om at fokusere mere på økonomi og resultater i virksomhedsregnskabet.

Hertil kommer at obligatoriske miljøoplysninger i virksomhedsregnskabet samtidig kan betyde en forenkling i forhold til de nuværende pligtige indberetningsordninger. Jeg har således noteret mig, at økonomi- og erhvervsministeren ikke ser noget til hinder for, at der foretages en forenkling af institutionernes indberetning af energidata ved, at de grønne regnskaber kunne være sammenfattende for et enkelt og effektivt indberetningssystem.

Som det fremgik af Rigsrevisionens undersøgelse, giver institutionernes miljøarbejde mulighed for økonomiske besparelser, især hvis arbejdet gribes systematisk an. Jeg har bemærket mig miljøministerens forslag om at udpege ét årligt indsatsområde, hvilket kunne være starten på en simpel og ubureaukratisk måde at indføre miljøledelse i staten.

Sammenfattende finder jeg derfor fortsat, at det er velbegrundet med en styrkelse af de grønne regnskaber og miljøledelse i staten, og at dette bør indgå i Finansministeriets videre arbejde med den nye rapporteringsordning. Dette også henset til, at alle offentlige myndigheder – ved anlæg og drift samt ved indkøb og forbrug – ifølge miljøbeskyttelseslovens § 6 er forpligtet til at virke for lovens formål.

Jeg vil fortsat følge sagen.

Henrik Otbo

Nr. 12 2001

TRAFIKMINISTEREN

Den 6. september 2002

Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af statsrevisorernes beretning nr. 12 2001 om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland

Statsrevisoratet har med brev af 22. maj 2002 fremsendt den ovenfor anførte beretning.

I henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2, skal jeg inden fire måneder efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgive en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Jeg skal i den anledning fremkomme med nedenstående redegørelse.

1. Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne bemærker på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at undersøgelsen ikke har omfattet alle præmisser for DSB’s bud.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at den økonomiske efterkontrol har omfattet de relevante forhold og generelt har fokuseret på de væsentligste forudsætninger, hvilket har givet Trafikministeriet et solidt grundlag for at vurdere, hvorvidt DSB’s tilbud med overvejende sandsynlighed ville give overskud, set over den samlede kontraktperiode, og dermed leve op til betingelserne for DSB’s deltagelse i udbudet.

Statsrevisorerne kritiserer, at Trafikministeriet ikke var forberedt på, at en eller flere budgivere kunne fremkomme med et bud, der lå væsentligt under de øvrige bud.

Trafikministeriet havde forud for udbuddet søgt at imødegå risikoen for tilbud fra DSB, som lå væsentligt under andre tilbud, ved at opstille et regnskabsreglement og konkurrenceretlige retningslinier for DSB, der bl.a. regulerer DSB’s deltagelse i udbud af offentlig service trafik. I udbudsmaterialet indgik en påmindelse om, at DSB skulle basere sit tilbud på disse bestemmelser.

Det må imidlertid anerkendes, at ministeriet i forbindelse med efterkontrollen af DSB’s tilbud havde behov for særskilt at overveje hvilket hjemmelsgrundlag, der forelå for ministeriets afgørelse angående DSB’s tilbud, idet ministeriet med DSB’s lave tilbud var blevet bragt i en ny og uventet situation. Overvejelserne om hjemmelsgrundlaget for ministeriets afgørelse angående DSB’s tilbud blev imidlertid gennemført sideløbende med efterkontrollen, og resultatet af overvejelserne forelå inden den endelige afslutning af efterkontrollen.

Jeg finder derfor ikke, at ministeriets overvejelser har haft konsekvenser for efterkontrollens resultat eller varighed, men jeg har taget Statsrevisorernes kritik på dette punkt til efterretning. I forbindelse med fremtidige udbud vil Trafikministeriet på forhånd gøre sig klart hvilke regelsæt, ministeriet har en forpligtelse til at påse bliver overholdt, ligesom resultatet af de gennemførte overvejelser i forbindelse med efterkontrollen af DSB’s tilbud vil indgå ved forberedelsen af fremtidige udbud.

Statsrevisorerne finder desuden, at forløbet af Trafikministeriets afvisning af DSB’s bud i forbindelse med udlicitationen har været præget af usikkerhed og fejlprocedurer.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen har vurderet, at Trafikministeriet har haft et velunderbygget grundlag for sin beslutning om at afvise DSB’s tilbud.

2. Rigsrevisors bemærkning

Rigsrevisor finder, at trafikministeren handlede i overensstemmelse med reglerne ved særskilt at vurdere, om DSB’s tilbud levede op til de konkurrenceretlige retningslinjer.

Jeg har noteret mig Rigsrevisors bemærkning.

3. Resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse

Rigsrevisionens undersøgelse har vist:

· at Trafikministeriet har forestået håndteringen af udbudsprocessen på en tilfredsstillende måde, og at udbudsmaterialet mv. har været et udmærket udgangspunkt for at realisere målsætningerne for udbudet,

· at det valgte tilbud fra Arriva var det økonomisk mest fordelagtige, såfremt der skulle ses bort fra DSB’s tilbud, og at valget af Arriva vil medføre en reduktion i den statslige kontraktbetaling til de udbudte strækninger i Midt- og Vestjylland på ca. 26 % i forhold til den nuværende kontraktbetaling,

· at det ikke har spillet nogen rolle, at Trafikministeriet er ejer af DSB, men at overholdelse af de konkurrenceretlige retningslinjer var en betingelse for DSB’s deltagelse i udbudet, hvorfor Trafikministeriet som ordregivende myndighed har været forpligtet til at sikre en overholdelse af disse,

· at DSB’s pristilbud adskilte sig væsentligt fra de øvrige tilbud, og at Trafikministeriet vurderede, at tilbudet var baseret på nogle optimistiske og næppe sandsynlige indtægtsforudsætninger,

· at den økonomiske efterkontrol har omfattet de relevante forhold og generelt har fokuseret på de væsentligste forudsætninger, hvilket har givet et solidt grundlag for at vurdere, hvorvidt DSB’s tilbud med overvejende sandsynlighed ville give overskud, set over den samlede kontraktperiode, og dermed leve op til betingelserne for DSB’s deltagelse i udbudet, og

· at Trafikministeriet har haft et velunderbygget grundlag for sin beslutning om at afvise DSB’s tilbud.

Jeg har noteret mig det overordnede resultat af Rigsrevisionens undersøgelse. Jeg finder ikke, at resultatet giver anledning til at iværksætte foranstaltninger, der ændrer de generelle principper for indkøb af udbudt offentlig service jernbanetrafik.

Uanset denne vurdering vil jeg naturligvis tilsikre, at ministeriet lærer af erfaringerne fra dette første udbud af jernbanetrafik i Danmark, så de konkrete procedurer på visse punkter bliver styrket forud for gennemførelsen af kommende udbud, jf. mine overvejelser herunder.

4. Rigsrevisionens bemærkninger angående tilfredsstillende forhold

Jeg har i øvrigt noteret mig, at Rigsrevisionen i sine bemærkninger har konstateret, at følgende elementer af udbudsprocessen har været tilfredsstillende:

· Planlægning af udbudsprocessen samt processens tidsplan,

· Udbudsmaterialets målsætninger og tildelingskriterier,

· Evaluering af indkomne tilbud og valg af operatør,

· Trafikministeriets organisatoriske overvejelser i forbindelse med udbudsprocessen,

· Det juridiske grundlag for afvisningen af DSB’s tilbud,

· Trafikministeriets regnskabstekniske vurdering af DSB’s tilbud.

5. Rigsrevisionens bemærkninger angående proces i forbindelse med iværksættelse af efterkontrollen af DSB’s tilbud

Rigsrevisionen bemærker, at man har konstateret, at Trafikministeriets iværksættelse af efterkontrollen af DSB’s tilbud var præget af usikkerhed både vedrørende hjemmelsgrundlaget for efterkontrollen og i forbindelse med, om Trafikministeriet skulle rette henvendelse til DSB som ordregivende myndighed eller som DSB’s ejer.

Jeg har som tidligere anført under pkt. 1 herover taget Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger om usikkerheden angående hjemmelsgrundlaget for ministeriets efterkontrol af DSB’s tilbud til efterretning, idet jeg finder, at den anførte usikkerhed ikke har påvirket resultatet eller varigheden af ministeriets efterkontrol af DSB’s tilbud. Trafikministeriet vil i forbindelse med fremtidige udbud på forhånd gøre sig klart hvilke regelsæt, ministeriet har en forpligtelse til at påse bliver overholdt, ligesom resultatet af de gennemførte overvejelser i forbindelse med efterkontrollen af DSB’s tilbud vil indgå ved forberedelsen af fremtidige udbud.

Jeg har desuden noteret mig Rigsrevisionens bemærkning om, at det var forbundet med usikkerhed hvorvidt Trafikministeriet i forbindelse med efterkontrollen skulle rette henvendelse til DSB som ejer eller som ordregivende myndighed. Rigsrevisionen finder det desuden mindre tilfredsstillende, at princippet om kun at agere som ordregivende myndighed ikke har været overholdt under hele udbudsprocessen.

Det er min opfattelse, at spørgsmålet om, hvordan ministeriet skulle agere som ejer og ordregivende myndighed, blev vurderet og afklaret inden iværksættelsen af efterkontrollen, idet ministeriet bl.a. på baggrund af erfaringerne fra Combussagen fandt det nødvendigt i givet fald også at kunne informere DSB som ejer af virksomheden. Den fastlagte procedure blev efterfølgende fulgt, idet der dog foruden ministeriets forudsatte skriftlige korrespondance med DSB som ejer blev afholdt et møde, som ministeriet var forpligtet til at deltage i, jf. § 4, stk. 3, i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.

Jeg vil lægge op til, at der i forbindelse med de overvejelser om den fremtidige strategi for jernbaneområdet, regeringen har iværksat, sikres en klarere adskillelse mellem den enhed, der varetager statens rolle som ejer af DSB, og den enhed, der varetager statens rolle som ordregivende myndighed i forbindelse med statens indkøb af offentlig service jernbanetrafik. Det må i den forbindelse overvejes, hvorvidt der er behov for ændringer i den relevante lovgivning.

Rigsrevisionen finder det mindre tilfredsstillende, at der hverken foreligger dagsorden eller referat fra et møde mellem Trafikministeriet, trafikministeren og DSB’s formandskab, der blev afholdt, mens efterkontrollen af DSB’s tilbud pågik.

Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger på dette punkt til efterretning.

6. Rigsrevisionens bemærkninger angående Trafikministeriets vurdering af omkostningsforudsætningerne i DSB’s tilbud

Sammenfattende er det Rigsrevisionens vurdering, at konklusionen i Trafikministeriets redegørelse af 28. december 2001 vedrørende omkostningssiden af DSB’s tilbud var baseret på en omfattende efterkontrol. Trafikministeriet har således gennem efterkontrollen tilvejebragt et solidt grundlag for at vurdere omkostningerne i DSB’s tilbud og på baggrund heraf konkluderet, at DSB’s omkostninger sandsynligvis ville blive større end budgetteret. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at de indsamlede oplysninger i forbindelse med efterkontrollen kunne have været fremstillet mere dækkende i ministeriets redegørelse af 28. december 2001 om Trafikministeriets vurdering af DSB’s tilbud på udbudt trafik i Midt- og Vestjylland.

Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger på dette punkt til efterretning.

Rigsrevisionen bemærker, at Trafikministeriet i sin vurdering af DSB’s tilbud har inddraget nogle betragtninger, bl.a. vedrørende DSB’s tidligere økonomiske vurderinger i forbindelse med strategiplanen for DSB Gods og DSB’s vurderinger af nye trafikale rutiner i forbindelse med metrobyggeriet på Nørreport og etablering af Øresundstrafikken. Rigsrevisionen bemærker, at disse betragtninger ikke synes væsentlige for en bedømmelse af DSB’s tilbud.

I den forbindelse bemærkes, at de nævnte betragtninger blev indledt med følgende vurdering: ”DSB har igennem de senere år gennemført en betydelig effektivisering og en succesfuld udvidelse af virksomhedens produktion, hvilket har styrket DSB’s troværdighed i forhold til situationen i midten af 90’erne.” Herefter anførtes en række forhold, herunder de af Rigsrevisionen fremhævede, der bidrog til en nuancering af den generelle vurdering af DSB’s troværdighed.

Jeg skal desuden anføre, at vurderingen af de generelle forhold ikke er blevet tillagt stor vægt i den samlede vurdering af DSB’s tilbud.

Endelig skal jeg anføre, at vurderingen af muligheden for at opnå overskud i DSB’s forretningsområde for udbudt trafik på baggrund af DSB’s tilbud af 17. september 2001 har karakter af en almindelig sandsynlighedsvurdering, hvor bevisbedømmelsen i henhold til almindelig praksis ved de danske domstole er fri. Det medfører efter Kammeradvokatens opfattelse, at der er vide grænser for hvilket grundlag, der kan inddrages i vurderingen.

7. Rigsrevisionens bemærkninger angående Trafikministeriets vurdering af indtægtsforudsætningerne i DSB’s tilbud

Overordnet finder Rigsrevisionen, at Trafikministeriets økonomiske efterkontrol har omfattet de relevante forhold og generelt har fokuseret på de væsentligste forudsætninger, hvilket har givet et solidt grundlag for at vurdere, hvorvidt DSB’s tilbud med overvejende sandsynlighed ville give overskud, set over den samlede kontraktperiode, og dermed leve op til betingelserne for DSB’s deltagelse i udbudet.

Rigsrevisionen finder således, at Trafikministeriet har haft et velunderbygget grundlag for sin beslutning om at afvise DSB’s tilbud.

Rigsrevisionen har imidlertid også konstateret, at Trafikministeriet og DSB i et vist omfang synes at have ”talt forbi hinanden” omkring forudsætningerne for beregningerne. Trafikministeriet har ikke konsekvent vurderet DSB’s indtægtsskøn på de præmisser, DSB selv lagde til grund, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse ville have styrket Trafikministeriets efterkontrol.

Jeg har noteret mig Rigsrevisionens bemærkninger angående dette punkt, idet jeg dog er af den klare opfattelse, at ministeriet har forholdt sig til de af DSB oplyste forudsætninger i det omfang, det har været muligt og relevant for bedømmelsen.

Det er endvidere Rigsrevisionens opfattelse, at efterkontrollen af indtægtsforudsætningerne i DSB’s tilbud kunne have været yderligere styrket, såfremt Trafikministeriet havde anmodet Trafikministeriets trafikrådgiver om at foretage en mere omfattende undersøgelse af DSB’s indtægtsforudsætninger, omfattende samtlige ”effektskabende” tiltag i DSB’s tilbud. Rigsrevisionen finder det i øvrigt uheldigt, at der ikke forelå et skriftligt kommissorium eller en skriftlig aftale for Trafikministeriets trafikrådgivers arbejde.

Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger angående dette punkt til efterretning.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

Nr. 12 2001

RIGSREVISIONEN

Den 7. oktober 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 12/01 om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland

Trafikministerens redegørelse af 6. september 2002

1. Trafikministeren anfører i redegørelsen vedrørende statsrevisorernes kritik af, at Trafikministeriet ikke var forberedt på, at en eller flere budgivere kunne fremkomme med et bud, der lå væsentligt under de øvrige bud, at trafikministeren tager statsrevisorernes kritik til efterretning.

Ministeren vil i fremtidige udbud på forhånd gøre sig det klart, hvilke regelsæt ministeriet har en forpligtelse til at påse bliver overholdt, ligesom resultatet af de gennemførte overvejelser i forbindelse med efterkontrollen af DSB’s tilbud vil indgå ved forberedelsen af fremtidige udbud.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

2. Hvad angår statsrevisorernes bemærkning om, at forløbet i forbindelse med udliciteringen og Trafikministeriets afvisning af DSB’s bud har været præget af usikkerhed og fejlprocedurer, har jeg noteret mig, at trafikministeren ikke direkte har svaret herpå. Jeg forstår dog ministerens svar på kritikken af efterkontrollen – sammenholdet med det anførte i notatets pkt. 4 – sådan, at trafikministeren ved fremtidige udbud ikke alene vil påse, at regelanvendelsen bliver sikker, men også vil sikre, at processerne i forløbet bliver bedre.

3. Trafikministeren har vedrørende efterkontrollen

· taget til efterretning, at de indsamlede oplysninger i forbindelse med efterkontrollen kunne have været fremstillet mere dækkende i ministeriets redegørelse af 28. december 2001,

· noteret sig, at ministeriets efterkontrol kunne have været styrket, såfremt ministeriet konsekvent havde vurderet DSB’s indtægtsskøn på de præmisser, DSB selv lagde til grund,

· taget til efterretning, at efterkontrollen af DSB’s indtægtsforudsætninger kunne have været yderligere styrket, såfremt Trafikministeriet havde anmodet Trafikministeriets trafikrådgiver om at foretage en mere omfattende undersøgelse af DSB’s indtægtsforudsætninger omfattende samtlige ”effektskabende” tiltag i DSB’s tilbud, og

· tilkendegivet, at ministeriet i fremtidige udbud på forhånd vil gøre sig klart, hvilke regelsæt ministeriet har en forpligtelse til at påse bliver overholdt, ligesom resultatet af de gennemførte overvejelser i forbindelse med efterkontrollen af DSB’s tilbud vil indgå ved forberedelsen af fremtidige udbud.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

4. Trafikministeren har noteret sig det overordnede resultat af Rigsrevisionens undersøgelse og finder ikke, at resultatet giver anledning til at iværksætte foranstaltninger, der ændrer de generelle principper for indkøb af udbudt offentlig service jernbanetrafik. Trafikministeren vil dog uanset dette tilsikre, at ministeriet lærer af erfaringerne fra udbuddet, så de konkrete procedurer på visse punkter bliver styrket forud for gennemførelsen af kommende udbud.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

5. Med hensyn til spørgsmålet om Trafikministeriets rolle som ejer henholdsvis ordregivende myndighed over for DSB, har jeg noteret mig, at ministeren vil lægge op til, at der i forbindelse med de overvejelser om den fremtidige strategi for jernbaneområdet, regeringen har iværksat, sikres en klarere organisatorisk adskillelse mellem disse roller. Ministeren anfører, at det i den forbindelse må overvejes, hvorvidt der er behov for ændringer i den relevante lovgivning.

Jeg finder det afgørende, at der hverken på dette område eller på andre områder under ministeriet, bør kunne opstå situationer, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt ministeriet optræder i ejer- eller udbyderrollen.

Af hensyn til kommende udbudsrunder inden for Trafikministeriets ressort, finder jeg det væsentligt, at der findes en snarlig afklaring på denne problemstilling.

6. Trafikministeren har taget Rigsrevisionens kritik af, at der hverken var referat eller dagsorden fra et møde mellem Trafikministeriet, trafikministeren og DSB’s formandskab til efterretning. Det samme gælder mangel på skriftligt kommissorium for Trafikministeriets trafikrådgivers rolle i relation til vurderingen af indtægtsforudsætningerne i DSB’s tilbud.

Jeg finder dette tilfredsstillende og forventer, at trafikministeren fremover sikrer skriftlighed omkring væsentlige sager og beslutninger på ministerens område.

7. Jeg vurderer i øvrigt ministerens samlede redegørelse således, at ministeren i forhold til fremtidige udbud inden for ministeriets område generelt og i væsentlig grad vil drage nytte af de erfaringer, der er indhentet i forbindelse med udbuddet af jernbanetrafikken i Midt- og Vestjylland, hvilket jeg finder tilfredsstillende.

8. Jeg har bemærket, at ministeren ikke i sin redegørelse omtaler, at Statsansattes Kartel den 12. april 2002 har indklaget Trafikministeriet for Klagenævnet for Udbud i udbudssagen.

Trafikministeriet har fremsat påstand om, at Klagenævnet afviser behandling af klagen, idet Jernbaneklagenævnet efter Trafikministeriets opfattelse er den kompetente myndighed. Klagesagen er endnu ikke afklaret.

9. Jeg vil fortsat følge sagen vedrørende Klagenævnet for Udbuds behandling af Statsansattes Kartels klage, herunder sagens eventuelle videre forløb og orientere statsrevisorerne herom, når sagen er endelig afklaret.

10. Jeg forventer senere at foretage en særskilt undersøgelse af Trafikministeriets anvendelse af og opfølgning på kontrakten med Arriva.

Henrik Otbo

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det væsentligt at følge op på resultatet af Trafikministeriets valg af og kontrakt med ARRIVA. Statsrevisorerne afventer, at rigsrevisor afgiver beretning om en undersøgelse af Trafikministeriets anvendelse af og opfølgning på kontrakten med ARRIVA.

Nr. 13 2001

Beretning om By- og Boligministeriets administration af byfornyelsesloven af 1997

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

Den 20. september 2002

Redegørelse til statsrevisorerne vedr. Rigsrevisionens beretning nr. 13 2001 om By- og Boligministeriets administration af byfornyelsesloven af 1997

Rigsrevisionen har i beretning nr. 13 2001 om By- og Boligministeriets administration af byfornyelsesloven af 1997 påpeget følgende forhold, som har givet Økonomi- og Erhvervsministeriet anledning til foranstaltninger og overvejelser:

Fordeling af statsstøtte til kommunerne

1. ”Ministeriet har således fra og med 1999 i strid med lovgrundlaget ikke anvendt objektive kriterier, der afspejler behovet for byfornyelse, ved fordeling af en delramme på 20 mio. kr. svarende til 5 % af den samlede årlige investeringsramme for aftalt boligbedring på 400 mio. kr.”

Foranstaltninger og overvejelser:

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig i, at fordelingen af investeringsrammen til de ansøgende kommuner efter byfornyelseslovens § 94, stk. 2, skal ske efter objektive kriterier bortset fra den del af rammen, der skal fordeles efter lovens § 95, stk. 2 og 3.

I byfornyelseslovens § 95, stk. 2 og 3, er der hjemmel til at kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter til tilvejebringelsen af erstatningsboliger og til, at der ydes en statslig refusion på 50 % af udgifterne hertil, ligesom denne hjemmel også omfatter kommunale administrationsudgifter i tilknytning til tilvejebringelsen af erstatningsboligerne.

Der er således efter ministeriets opfattelse tale om lovbundne udgifter, som staten er forpligtet til at afholde, og disse udgifter med hjemmel i § 95, stk. 2 og 3 kan og bør efter Økonomi- og Erhvervsministeriets opfattelse ikke fordeles efter objektive kriterier. Ministeriet har hidtil skønsmæssigt afsat 20 mill. kr. af investeringsrammen til afholdelse af disse udgifter, hvis størrelse ikke kan opgøres på forhånd.

Ministeriet vil ved førstkommende revision af byfornyelsesloven fremsætte ændringsforslag om at præcisere hjemlen til at afsætte en del af den samlede årlige ramme til udgifter i henhold til § 95, stk. 2 og 3, før fordelingen efter objektive kriterier jf. § 94, stk. 2.

2. ”Endvidere har ministeriet i strid med lovgrundlaget fastsat for høje delrammer for aftalt boligforbedring i private udlejningsejendomme og for lave delrammer for aftalt boligforbedring i private andelsboligforeninger. Delrammerne skulle ifølge en tekstanmærkning på finansloven fastsættes, så delrammen for private udlejningsejendomme og delrammen for ejendomme ejet af private andelsboligforeninger udgjorde henholdsvis 75 og 25 pct. af det samlede beløb for de 2 delrammer, men ministeriet har i årene 1999-2001 fastsat delrammen for private udlejningsejendomme, så den udgør henholdsvis 78, 77 og 79 pct. af det samlede beløb for de 2 delrammer.”

Foranstaltninger og overvejelser:

Det bemærkes, at By- og Boligministeriet tilstræbte at leve op til fordelingsreglen, men fandt, at en helt nøjagtig efterlevelse af reglen ikke var praktisk mulig.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor ændret tekstanmærkningen på finanslovsforslaget for 2003, således at rammefordelingen nu er i overensstemmelse med lovgivningen.

Regelforvaltning

3. ”Byfornyelsesloven af 1997 er en omfattende og kompliceret lov, men det er næppe muligt at forenkle dens indhold væsentligt og samtidig opretholde Folketingets intentioner med loven, herunder intentionen om statslig styring af byfornyelsens omfang og hovedindhold og kommunal styring af byfornyelsens nærmere indhold.”

”Økonomi- og Erhvervsministeriet bør derfor løbende overveje, om der er områder i loven, som det er muligt at forenkle indholdsmæssigt uden at tilsidesætte de hensyn, loven skal tilgodese.

Ministeriet bør endvidere ved næste revision af lovområdet overveje, om det er muligt at ændre systematik og begrebsapparatet, så den nye lov – med det indhold den måtte få – er mere klar og overskuelig end 1997-loven.”

Foranstaltninger og overvejelser:

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig i, at byfornyelsesloven af 1997 er omfattende og kompliceret.

Det kan i den forbindelse oplyses, at regeringen har besluttet en gennemgribende forenkling og modernisering af den offentlige byfornyelsesindsats. Reformen vil blive gennemført med virkning fra 2004, men allerede fra 2003 tages der initiativ til reduktion og målretning af den offentlige støtte.

Tilsyn

4. ”By- og Boligministeriets tilsyn med kommunerne har ikke været tilstrækkeligt, idet ministeriet burde have sikret sig et mere indgående og systematisk kendskab til kommunernes administration.”
By- og Boligministeriets overvejelser om øget indblik i kommunernes administration er derfor velbegrundede. Et sådant øget indblik bør ikke tilvejebringes ved indsamling af oplysninger fra de kommunale tilsynsmyndigheders gennemgang af revisionsberetningerne og kommunernes besvarelse og opfølgning af revisorernes bemærkninger, men ved at Økonomi- og Erhvervsministeriet selv gennemgår materialet. En sådan ordning er etableret inden for andre områder, hvor staten refunderer udgifter afholdt af kommunerne.”

Foranstaltninger og overvejelser:

By- og Boligministeriet tog udgangspunkt i, at en obligatorisk gennemgang af revisionsberetningerne i ministeriet ville antage karakter af ”en kontrol af kontrollørerne (revisorerne)”. Ministeriet fandt ikke noget grundlag for en sådan skærpet kontrol.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har imidlertid for nærmere at belyse behovet for en skærpelse af tilsynet gennemført en særlig undersøgelse af indholdet i de årlige revisionsberetninger.

Tilsynsrådene er således inden den 31. maj 2002 blevet pålagt at tilsende Erhvervs- og Boligstyrelsen beretninger modtaget for årene 1999 og 2000 i henhold til bekendtgørelserne om regnskab og revision efter lov om byfornyelse.

Resultatet af undersøgelsen er, at den kommunale revision alene har bemærkninger til sager i 5 kommuner. I de 4 kommuner er bemærkningerne af mindre væsentlig karakter. I den sidste kommune går kritikken på kommunens administrationen af byfornyelsesområdet. Det anføres her, at kommunen efterfølgende har skiftet administrationsprocedure, og at sagerne fremover forventes at overholde lovgivningen. Undersøgelsen giver dermed ikke ministeriet anledning til at foretage sig yderligere.

Det er samtidig Økonomi- og Erhvervsministeriets opfattelse, at resultatet af undersøgelsen ikke giver grundlag for at antage, at kommunernes administration af byfornyelsesområdet ikke sker på forsvarlig vis og i overensstemmelse med reglerne i loven. Ministeriet er dog indstillet på at sikre sig et mere indgående og systematisk kendskab til kommunernes administration. Selvom den gennemførte undersøgelse af revisionsberetningerne for 1999 og 2000 som nævnt ikke giver ministeriet anledning til særlige foranstaltninger, har ministeriet besluttet sig til at skærpe tilsynet ved at indkalde revisionsberetningerne årligt.

Med henblik på at styrke erfaringsudvekslingen og skabe de bedste muligheder for at følge behovet for en justering af regelgrundlaget blandt andet set fra en revisionsmæssig synsvinkel har ministeriet gennem årene efter behov afholdt møder med Kommunernes Revisionsafdeling. Såvel revisorerne som ministeriet har her haft lejlighed til at tage alle relevante problemstillinger op. Herudover er der en god løbende kontakt mellem revisorerne og ministeriet for så vidt angår spørgsmål i det daglige arbejde.

Det er således ministeriets opfattelse, at den løbende information på byfornyelsesområdet, som tilgår ministeriet gennem kontakten til Kommunernes Revisionsafdeling, sammenholdt med en løbende gennemgang af revisionsberetninger fra tilsynsrådene, vil give ministeriet det nødvendige kendskab til administration af området i kommunerne.

Det bemærkes endelig, at der med virkning fra 2004 gennemføres en reform af byfornyelsen. I denne forbindelse vil ministeriet overveje, hvorledes tilsynet bedst tilrettelægges på længere sigt under hensyn til Rigsrevisionens bemærkninger.

Udarbejdelse af bidrag til bevillingslovforslag

5. ”Informationsværdien af anmærkninger til finanslovforslag kan forbedres ved at supplere de indledende anmærkninger med en sammenhængende beskrivelse af de væsentligste elementer i budgetområdets struktur og disses indbyrdes sammenhæng.”

Foranstaltninger og overvejelser:

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig i, at de indledende anmærkninger med fordel kan suppleres med en bedre beskrivelse af sammenhængen mellem de forskellige elementer i budgetområdets struktur. Ministeriet har derfor i forbindelse med finanslovforslaget for 2003 givet en bedre og mere sammenhængende beskrivelse af budgetområdet.

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

Nr. 13 2001

RIGSREVISIONEN

Den 7. oktober 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 13/01 om By- og Boligministeriets administration af byfornyelsesloven af 1997

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 20. september 2002

1. Det fremgår af økonomi- og erhvervsministerens redegørelse, at der ved den førstkommende revision af byfornyelsesloven vil blive fremsat ændringsforslag, så det klart fremgår, at der er lovhjemmel til, at en del af investeringsrammen for aftalt boligforbedring ikke skal fordeles efter objektive kriterier.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

2. Det fremgår endvidere af ministerens redegørelse, at tekstanmærkningen om investeringsrammer for aftalt boligforbedring er ændret på finanslovforslaget for 2003, så tekstanmærkningen nu er i overensstemmelse med den faktiske fordeling på delrammen for aftalt boligforbedring i private udlejningsejendomme og delrammen for aftalt boligforbedring i private andelsboligforeninger. Ændringen består i, at der i tekstanmærkningen er indsat en passus om, at der kan forekomme afvigelser i forhold til den fastsatte fordeling, som følge af kommunernes konkrete ønsker til sammensætningen af boliger.

Dette finder jeg ligeledes tilfredsstillende.

3. Ministeren er enig i, at byfornyelsesloven af 1997 er omfattende og kompliceret, og ministeren oplyser, at regeringen har besluttet en gennemgribende forenkling og modernisering af den offentlige byfornyelsesindsats. Reformen vil blive gennemført med virkning fra 2004, men allerede fra 2003 tages der initiativ til reduktion og målretning af den offentlige støtte.

Jeg finder det positivt, at der er taget initiativ til forenkling af byfornyelseslovgivningen.

4. Det fremgår af ministerens redegørelse, at ministeriet har gennemgået revisionsberetningerne for 1999 og 2000, og at ministeriet har besluttet sig til at skærpe tilsynet ved fremover at indkalde revisionsberetningerne årligt. Det fremgår endvidere, at ministeriet i forbindelse med byfornyelsesreformen i 2004 vil overveje, hvordan tilsynet bedst tilrettelægges på længere sigt.

Dette finder jeg også tilfredsstillende.

5. Ministeren oplyser, at der i forbindelse med finanslovforslaget for 2003 er givet en bedre og mere sammenhængende beskrivelse af budgetområdet.

Jeg er enig i, at anmærkningerne til finanslovforslaget for 2003 giver en forbedret beskrivelse af budgetområdet.

6. Sammenfattende finder jeg økonomi- og erhvervsministerens redegørelse tilfredsstillende.

Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.

Henrik Otbo

Nr. 14 2001

Beretning om Banestyrelsen

TRAFIKMINISTEREN

Den 30. september 2002

Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af statsrevisorernes beretning nr. 14 2001 om Banestyrelsen

Statsrevisoratet har med brev af 25. juni 2002 fremsendt den ovenfor anførte beretning.

1. Oplysninger om Banestyrelsen i forbindelse med den 5-årige rammeaftale

Statsrevisorerne kritiserer, at Trafikministeriets oplysninger om Banestyrelsen i forbindelse med den politiske 5-års rammeaftale ikke indeholdt de fornødne og korrekte oplysninger vedrørende fornyelsesbehovet inden for sporområdet.

Jeg skal hertil anføre, at rammeaftalen var den første aftale, hvor Banestyrelsen optrådte som selvstændig virksomhed. Der var aldrig før udarbejdet selvstændigt analysegrundlag for Banestyrelsen og infrastrukturens tilstand, og troværdigheden omkring Banestyrelsen som virksomhed var i lyset af styrelsens meget korte historie og DSB’s historik generelt meget lav i såvel Trafikministeriet som Folketinget og i offentligheden på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Derfor valgte Trafikministeriet at få udarbejdet eksterne analyserapporter om infrastrukturens tilstand for at kunne basere rammeaftalen på et objektivt grundlag.

Rigsrevisionen peger specifikt på, at parterne bag rammeaftalen ikke fik fuldstændige oplysninger om fornyelsesbehovet inden for sporområdet. Rigsrevisionen peger i den forbindelse på, at simple fremskrivninger af oplysninger fra Banestyrelsens sporregistreringssystem kunne have påvist et større behov for sporombygning, end hvad der fremgik af den eksterne analyse af infrastrukturens kvalitet (AIK-rapporten).

Det er imidlertid min opfattelse, at Trafikministeriet var i god tro, da man baserede oplysningerne til aftaleparterne på AIK-rapporten. Da Banestyrelsen forestod styringen af konsulenterne, lagde Trafikministeriet til grund, at konsulenterne havde fået adgang til alle relevante oplysninger i Banestyrelsen, samt at konsulenterne i relevant omfang havde nyttiggjort disse i forbindelse med deres arbejde.

Rigsrevisionen peger desuden på, at det i beslutningsgrundlaget var meget uklart, inden for hvilken tidsperiode Banestyrelsens effektiviseringspotentiale kunne realiseres.

Jeg skal hertil anføre, at det samlede effektiviseringskrav er udtryk for et krav, som er pålagt Banestyrelsen med entydigt udgangspunkt i den såkaldte BSL-rapports anbefalinger om et effektiviseringspotentiale på 20 pct. Tidshorisonten på præcis fem år svarende til rammeaftalens længde er udtryk for Trafik- og Finansministeriets på daværende tidspunkt bedste skøn over, hvad der ville være realistisk muligt at opfylde. Det stigende krav til effektiviseringer over den 5-årige periode er på tilsvarende vis udtryk for Trafik- og Finansministeriets bedste skøn over hvad der realistisk set kunne realiseres, og er endvidere i overensstemmelse med den generelle metode til udmøntning af kravet, som blev skitseret i BSL-rapporten.

Det er således Trafikministeriets vurdering, at det faglige grundlag for de pålagte effektiviseringer er klart bedre funderet end statslige effektiviseringskrav i al almindelighed.

Samtidig er det fortsat Banestyrelsens vurdering, at det under optimale og gunstige betingelser vil være muligt at opnå en effektivisering, der mindst svarer til forudsætningerne ved rammeaftalens indgåelse. Den konkrete gennemførelse af effektiviseringsprocessen er nærmere beskrevet i Banestyrelsens vedlagte notat ”Banestyrelsens effektiviseringsproces” af 17. september 2002.

Samlet set bør det pointeres, at det fremlagte beslutningsgrundlag om rammeaftalen – på Banestyrelsens område bl.a. med AIK- og BSL-rapporterne – var det uden sammenligning det bedste og mest gennemarbejdede beslutningsgrundlag i forhold til, hvad indgåelse af flerårige rammeaftaler hidtidigt havde været baseret på. Statsrevisorerne tillægger det således kun beskeden vægt, at det var første gang, man på baneområdet systematisk arbejdede med veldokumenterede analyser, og at Banestyrelsen efter Trafikministeriets opfattelse ikke besad de nødvendige kompetencer til selv at præstere det fornødne objektive beslutningsgrundlag.

Det må imidlertid samtidig anerkendes, at beslutningsgrundlaget forud for indgåelsen af finanslovsaftalen om trafik af 26. november 1999 kunne have været styrket i forhold til det fremlagte. Det er min opfattelse, at et styrket beslutningsgrundlag for fremtidige politiske aftaler på Banestyrelsens område kræver et velfunderet og konsistent overblik over tilstanden for alle Banestyrelsens anlægselementer samt klare mål for den fremtidige tilstand. Desuden kræves en forbedret styring af Banestyrelsens økonomi og produktionsforhold. En styrkelse på disse områder i forhold til situationen i 1999 vil give det fornødne grundlag for såvel den daglige som den overordnede politiske styring af statens jernbaneinfrastruktur fremover.

Det bør derfor anføres, at Banestyrelsen siden 2001 har arbejdet intensivt og systematisk med nøje at kortlægge og vurdere sine forretningsgange og processer, således at mere effektive arbejdsgange med tilhørende understøttende registrerings- og dokumentationssystemer kan indarbejdes (Der vedlægges notat om Banestyrelsens effektiviseringsproces).

Jeg lægger derfor stor vægt på, at der sker markante styrkelser af disse områder. Statsrevisorernes beretning understreger dette behov.

I det følgende vil jeg redegøre for de konkrete foranstaltninger, der er iværksat i denne forbindelse.

2. Forbedret overblik over tilstand og udviklingsmål for jernbaneinfrastrukturen

Banestyrelsens indledende initiativer til at etablere et egentligt målesystem for jernbaneinfrastrukturens tilstand og kvalitet blev igangsat med ”Plan for jernbanenettet 2000-2004” (Planen), hvor der beskrives en række tilstandsindikatorer for de enkelte anlægselementer.

Banestyrelsen har dog fortsat ikke et fuldt dækkende og optimalt overblik over samtlige infrastrukturelementers tilstand. Det indgår derfor i resultatlønskontrakten mellem Trafikministeriet og direktør Jens Andersen, Banestyrelsen, at der sker en systematisk dokumentation og styring af jernbanenettet, herunder:

· registrering af de planlagte og gennemførte fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter,

· registrering af tilstanden på jernbanenettets komponenter

· sammenkobling af de anførte registreringer, så forudsætningen for etableringen af et asset management-system etableres, hvor tilstand og prioritering af vedligeholdelse og fornyelse løbende styres med henblik på en optimal disponering og effektivisering.

En tilsvarende målsætning forventes med virkning fra indeværende år indarbejdet i ministeriets resultatkontrakt med Banestyrelsen.

Banestyrelsen har i den forbindelse igangsat følgende initiativer med tilhørende milepæle:

· Er gennemført: En kortlægning af de eksisterende registreringer af jernbanenettets tilstand.

· Inden november 2002: En samlet handlingsplan for udvikling af den løbende tilstandsstyring frem til udgangen af rammeaftaleperioden, herunder etablering af Asset Management med henblik på et forbedret prioriteringsgrundlag.

· Efteråret 2002: En systematisk registrering af fornyelsesaktiviteter, og en systematisk registrering af vedligeholdelsesaktiviteterne som et integreret led i den sikkerhedscertificering, som Banestyrelsen skal have inden årsskiftet.

· Primo 2003: En rapport om spornettets kvalitet. Analysen gennemføres i øjeblikket af et konsortium bestående af Atkins Rail (UK), BSL Consulting (D) og PriceWaterhouseCoopers (DK). I den igangsatte analyse vil Banestyrelsen søge at få fastlagt målemetoder, der understøtter en større gennemsigtighed og en kvalitativ beskrivelse af det samlede spornet.

Initiativerne vil medføre et forbedret samlet overblik over jernbaneinfrastrukturens tilstand, med det formål at kunne foretage en bedre dokumentation, prioritering, vurdering af prioriteringens konsekvenser, samt optimering af de anvendte midler til fornyelses- og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen.

De nævnte initiativer er beskrevet nærmere i det vedlagte notat ”Foranstaltninger i anledning af statsrevisorernes beretning 14 2001 om Banestyrelsen”, herefter benævnt ”Trafikministeriets bilagsnotat”.

Når systematikken i registreringen af infrastrukturens tilstand er på plads, og der er etableret et samlet overblik over tilstanden, vil grundlaget være til stede for at opstille målsætninger for den fremtidige udvikling af infrastrukturens tilstand. Disse målsætninger tænkes indarbejdet i kontrakter mellem Banestyrelsen og Trafikministeriets departement.

De nuværende resultat- og direktørkontrakter mellem Banestyrelsen og departementet indeholder en række målsætninger inden for fokusområderne ”Produkt og kunder”, ”Produktion og processer”, ”Organisation og mennesker” samt ”Økonomi- og resultatstyring”. De tre sidstnævnte fokusområder vedrører alle de interne processer i Banestyrelsen. Fokusområdet ”Produkt og kunder” indeholder ingen målsætninger direkte rettet mod infrastrukturens tilstand og kapacitet.

Jeg vil derfor iværksætte, at der opstilles konkrete resultatmål for Banestyrelsen, der på et relevant delstrækningsniveau sætter mål for infrastrukturens tilstand og kapacitet ved såvel kontraktens indgåelse som kontraktperiodens afslutning. Samtidig vil Banestyrelsen blive pålagt en løbende afrapportering af målopfyldelsen i forhold til de konkrete resultatmål. Herved er der etableret et redskab, der kan bruges til politisk at opstille mål for forvaltningen og udviklingen af jernbaneinfrastrukturen samt løbende at følge op herpå.

Statsrevisorerne finder, at der ikke var og fortsat ikke er en velfungerende metode og et konsistent system til måling af jernbaneinfrastrukturens tilstand og kvalitet. Jeg har taget statsrevisorernes bemærkninger på dette område til efterretning, idet jeg finder, at der med de beskrevne initiativer og i lyset af udgangspunktet er sikret en hensigtsmæssig opfølgning herpå.

3. Forbedret styring af Banestyrelsens økonomi og produktion

Banestyrelsen har gennemført nedenstående initiativer med henblik på at forbedre styringen af økonomi og produktion:

· Forbedring af regnskabskvalitet og indførelse af aktivitetsbudgettering, hvorved Banestyrelsen er avanceret fra niveau 1 til 2 i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for økonomistyring.

· Udvikling af et projektstyringsværktøj (PIA), der fra september 2002 er fuldt ibrugtaget.

· Etablering af et kvalitetsstyringssystem i forbindelse med anlægs, fornyelses- og vedligeholdelsesopgaver

· Gennemførelse af en organisationsændring pr. 1. september 2002, der indebærer en mere hensigtsmæssig organisering af projektmedarbejderne.

De nævnte initiativer er beskrevet nærmere i Trafikministeriets bilagsnotat.

Herudover er der i Banestyrelsen igangsat følgende initiativer:

· Implementering af en handlingsplan over nødvendige aktiviteter med henblik på at kunne opfylde de konkrete krav i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for økonomistyring. Banestyrelsens mål er at opfylde Økonomistyrelsens niveau 4 i januar 2004.

· Indarbejdelse af forretningsgange for efterkontrol af gennemførte fornyelsesprojekter i de løbende rutiner senest ved årsskiftet.

· Gennemførelse af et kompetenceudviklingsprogram for projektmedarbejdere i efteråret 2002.

· Samling af ansvaret for lagrene i en logistikdivision, for at sikre en bedre styring og udnyttelse af lagrene.

· Implementering af en tilbudsstrategi i løbet af 2002. Herved sikres en entydig forretningsgang for Banestyrelsens afgivelse af kontrolbud.

· Etablering af en forretningsgang for efterkalkulation af vundne kontrolbud.

De nævnte initiativer er beskrevet nærmere i Trafikministeriets bilagsnotat.

Jeg kan endvidere oplyse, at Trafikministeriet har igangsat en analyse af, hvordan Banestyrelsen mest hensigtsmæssigt kan udvikles i de kommende år. Analysen sker som led i en regeringsbeslutning om at tilvejebringe en ny strategi for hele jernbaneområdet, der kan ligge til grund for udviklingen af sektoren i de kommende år. Formålet er bl.a. at følge op på den allerede afstukne liberaliseringskurs for offentlig forsyningsvirksomhed og at tage konsekvensen af allerede iværksatte strukturændringer i jernbanesektoren - både nationalt og i EU.

Som det tegner sig på nuværende tidspunkt, vil en rendyrkning af Banestyrelsens opgavevaretagelse være en relevant mulighed.

En rendyrkning af Banestyrelsens opgaver kunne bestå i, at myndigheds- og politisk orienterede planlægningsopgaver, som i dag løses af Banestyrelsen, udskilles til udførelse i andet regi. Disse opgaver består bl.a. af forberedelse af politiske beslutninger om større anlægsprojekter (projekterings- og anlægslove) samt opgaver vedrørende overordnet fastlæggelse af sikkerhedniveauer og normer (interoperabilitet). Herved ville Banestyrelsen få karakter af en ren produktionsvirksomhed, og de ledelsesmæssige ressourcer i virksomheden kunne koncentreres om opgaverne omkring produktionstilrettelæggelsen, der med de pålagte effektiviseringskrav er betydelige.

På baggrund af denne rendyrkning vil det yderligere være relevant at overveje, hvordan Banestyrelsen mest hensigtsmæssigt organiseres som produktionsvirksomhed. Her kunne en mulighed være at omdanne Banestyrelsen til en selvstændig offentlig virksomhed og dermed sikre en ledelsesmæssig styrkelse af virksomheden, hvis der indføres et selvstændigt bestyrelsesniveau efter aktieselskabsloven. Herved ville der blive etableret et professionelt mellemled med erfaringer fra andre brancher mellem direktøren og departementet til at kvalitetssikre procedurer m.v.

Trafikministeriet foretager i øjeblikket en nærmere analyse af mulighederne for den fremtidige organisering af en Banestyrelse med en rendyrket opgaveportefølje. Denne analyse forventes afsluttet inden årets udgang.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved, at Banestyrelsen fortsat lider under mangler i den økonomiske styring, og at konkretisering og styring har været mangelfuld både vedrørende genopretningen og effektiviseringen. Jeg har taget statsrevisorernes bemærkninger på dette område til efterretning, idet jeg finder, at der med de beskrevne initiativer er sikret en i lyset af udgangspunktet hensigtsmæssig opfølgning herpå.

4. Omfang af Banestyrelsens udbud

Statsrevisorerne har desuden hæftet sig ved, at det faktiske omfang af udbuds- og anlægsopgaver lå langt under de af Banestyrelsen opstillede mål. Jeg har taget denne bemærkning til efterretning, idet jeg lægger vægt på, at der nu er udarbejdet en ny og mere realistisk udbudsplan for Banestyrelsen. Opfyldelsen af denne udbudsplan indgår som en målsætning i Banestyrelsens resultatkontrakt.

5. Forstærket indsigt i Trafikministeriets virksomheder

Jeg kan i forbindelse med Statsrevisorernes understregning af behovet for en større grad af indsigt i ressortområdets virksomheder oplyse, at der i Trafikministeriets departement er taget initiativer til en tættere opfølgning på virksomhederne.

Departementet har igangsat et arbejde med opbygning af en fælles ledelsesrapportering på koncernniveau, der inkluderer alle bevillingsstyrede institutioner, der er medlemmer af Trafikministeriets koncern-ledelse.

Ledelsesrapporteringen fokuserer på virksomhedens styringsbehov, der identificeres gennem virksomhedens risikoprofil, dens målopfyldelse og bevillingsoverholdelse.

På baggrund af styringsbehovet og med udgangspunkt i koncernledelsens informationsbehov, opstilles der for hver virksomhed et målskema med 20-25 centrale måltal, der i fremtiden vil blive fulgt op på i den løbende koncernrapportering.

Systemet er dynamisk, således at måltallene på ethvert tidspunkt skal afspejle virksomhedens styringsbehov, der løbende skal vurderes i forhold til virksomhedens forretnings- og bevillingsmæssige situation.

Det forventes, at ledelsesrapporteringssystemet er udbredt i hele Trafikministeriets koncern medio 2003.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

BANESTYRELSEN

Den 17. september 2002

Banestyrelsens effektiviseringsproces

I forbindelse med den politiske aftale for Banestyrelsen 2000-2004 blev der fastlagt markante mål for effektivisering af virksomheden. I forhold til finanslovforslaget for år 2000 blev bevillingerne til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen for den 5-årige periode (herefter kaldet aftaleperioden) forøget med 2.650 millioner kroner. Heraf skulle Banestyrelsen selv finansiere i alt 705 millioner kroner gennem effektiviseringer.

Banestyrelsens nye ledelse omsatte aftalens krav til et program for effektivisering. De to væsentligste elementer i dette program var:

· en styret, gradvis konkurrenceudsættelse af de jernbanetekniske produktionsopgaver

· en effektivisering af virksomhedens arbejdsprocesser

Der blev aftalt en metode for måling og dokumentation af effektiviseringerne. Metoden baserer sig bl.a. på udviklingen i enhedspriser på kerneaktiviteter, og den indeholder et ”effektiviseringsbarometer”, der viser hvor langt Banestyrelsen er nået med resultaterne.

Konkurrenceudsættelse af produktionsopgaver

Konkurrenceudsættelsen af den jernbanetekniske produktion (Servicedivisionens hidtidige område) er sat i system via en udbudsstrategi og en konkret udbudsplan. Udbudsstrategien skal bl.a. sikre, at den forudsatte konkurrenceudsættelse sker efter de gældende regler, at den gradvise udvikling af det eksterne marked understøttes og ikke mindst, at leverancerne er sikre, så togdriften kan opretholdes i en efter omstændighederne tilfredsstillende kvalitet.

Processen forløber som planlagt. I første omgang er en række fornyelses- og anlægsopgaver blevet udbudt, da disse afsluttede projektopgaver ”lettere” lader sig håndtere end drift- og vedligeholdelsesopgaver. De foreløbige erfaringer med eksempelvis konkurrenceudsættelse af sporfornyelse er positive. Den gennemsnitlige enhedspris for fornyelse af en kilometer spor (uden ballastsanering) er efter udbud sænket fra ca. 3,2 mio. kr./km til ca. 2,8 mio. kr./km (det vil sige en effektivisering på 10-15%). Udover selve udbudet af opgaverne har bedre arbejdsbetingelser i sporet dog også spillet en rolle i denne positive udvikling.

Det første udbud af drift- og vedligeholdelsesopgaver er gennemført i 2002. Der er derfor endnu ikke tilstrækkelige erfaringer til at vurdere den pris- og effektivitetsmæssige effekt.

Som det fremgår, er der endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere en samlet effektiviseringseffekt på udbudte opgaver. En helt foreløbig vurdering af afsluttede opgaver viser, at der samlet er opnået godt 40 mio. kr. i effektivisering. Herudover er en række relevante, udbudte opgaver (sporfornyelse) endnu ikke afsluttet.

Effektivisering af arbejdsprocesser

Det stod fra indgåelsen af den politiske aftale klart, at de forudsatte effektiviseringer ikke ville kunne opnås gennem blotte besparelser. Kravet var at kunne gennemføre en væsentligt øget produktion og derigennem påbegynde genopretningen af jernbanens tilstand. Derfor måtte samtlige væsentlige arbejdsprocesser i virksomheden optimeres for at nå det samlede resultat. Proceseffektiviseringen skulle spille sammen med konkurrenceudsættelsen for at sikre gevinsten, både gennem optimering inden for den samlede virksomhed, som både omfattede planlæggende, styrende og udførende processer og gennem lavere priser i det marked, der var under udvikling.

Proceseffektiviseringen blev forankret i et projekt – Forretningsprojektet – som blev etableret fra starten af 2001. Banestyrelsens ledelse blev involveret direkte i ansvaret for projektet, som blev gennemført under slagordet ”at gøre de rigtige ting rigtigt”. Måden at gøre tingene på inden for jernbanen har ofte en lang og snørklet forhistorie, og der ligger derfor et betydeligt potentiale i at skære de unødvendige dele af processerne væk og at strømline de nødvendige processer.

Derefter er projektet gennemført efter planen med en betydelig inddragelse af et større antal nøglemedarbejdere, som har kunnet udvikle og kvalitetssikre de nye måder at gøre tingene på. Banestyrelsen indgik en aftale med konsulentvirksomheden PA Consulting Group om understøttelse af projektet. Til det formål har projektet nøje fulgt en gennemprøvet procesmodel.

Projektet er nu i implementeringsfasen, hvor de nye processer forankres og bringes til at fungere. Den nye organisation pr. 1. september 2002 er designet til at understøtte de nye, effektive produktionsgange. I beskrivelsen af organisationen er der lagt vægt på samspillet på tværs, så det samlede resultat nås. F.eks. vil en effektiv fornyelsesentreprise skulle basere sig på en rød tråd fra prioritering og aktivitetsplanlægning, over effektiv planlægning af sporspærringer og justering af arbejdstidsregler til den faktiske udførelse.

De samlede potentialer for Forretningsprojektet er senest vurderet til at udgøre op til omkring 800 mio. kr. netto inden for aftaleperioden. Opnåelsen af det fulde potentiale har en række forudsætninger, som vil kræve en betydelig robusthed – også eksternt - at kunne opstille.

Det gælder f.eks. den påtænkte justering af arbejdstidsregler (”mødesteds-problematik”) og tilpasningen af en række normer og regler for vedligeholdelse af jernbanens komponenter. Hvis etableringen af disse forudsætninger ikke sker med den forudsatte fremdrift, vil det reducere det mulige potentiale, der kan høstes inden for aftaleperioden.

Den fulde effekt af Forretningsprojektets arbejde vil for de fleste processer først indtræffe i år 2004, for nogle først i 2005 og dermed uden for aftaleperioden.

Endelig, vil de gennemgribende nye arbejdsmetoder og processer kræve at kulturen følger med. Det er en betydelig ledelsesudfordring i en verden, der som jernbanen er præget af mangeårige, traditionelle måder at gøre tingene på.

Temaer for effektiviseringen

Banestyrelsens effektivisering af arbejdsprocesserne kan udtrykkes i nogle centrale temaer, hvoraf de tre væsentligste skal nævnes her.

Flest mulige effektive arbejdstimer i sporet

Det er et væsentligt tema at skabe en øget produktivitet i entreprenørproduktionen, hvor 2/3 af Banestyrelsens 2700 medarbejdere er beskæftiget. Forudsætningerne for dette skabes bl.a. gennem ændring af arbejdstidsreglerne for produktionspersonalet og forlængelse af varigheden af sporspærringer. Det samlede potentiale inden for aftaleperioden skønnes at kunne nå op på omkring 400 millioner kroner, under optimalt gunstige betingelser. Det vurderes ud fra disse forudsætninger, at en mindre del af det samlede potentiale vil kunne indhøstes i 2003, mens det fulde gennemslag først kan opnås fra 2004 og frem, som vedvarende forbedringer.

Det er muligt at optimere produktionen ved at planlægge ressourceforbruget af personale bedre over længere perioder, så der undgås, at der er perioder med tomgang. Arbejdstiden kan udnyttes bedre ved at produktionsmedarbejdere møder og fratræder på arbejdsstedet i lighed med ansatte hos private entreprenørvirksomheder, så der dermed undgås spildtid med at køre frem og tilbage fra mødestedet til arbejdsstedet. Når der gennemføres projekter eller vedligeholdelse kan sporspærringerne i et vist omfang forlænges, så man får fuldt udbytte ud af en arbejdstid på 7,4 timer – hidtil har en spærringslængde på gennemsnitlig 3-4 timer betydet, at næsten halvdelen af arbejdstiden ikke er blevet anvendt til arbejde i ”sporet”. En revidering af normer inden for jernbaneområdet, vil samtidig betyde, at man f.eks. kun foretager den vedligeholdelse, der faktisk er nødvendig for en sikker drift. Eksempelvis vurderes det kun nødvendigt med to årlige hovedeftersyn af en jernbaneoverkørsel i stedet for de 4 årlige eftersyn, som den gældende norm foreskriver.

Netop forudsætningerne omkring en øget produktivitet er forbundet med en række risici. Som nævnt vil en ændring af arbejdstidsregler gøre det muligt for produktionen (Baneteknik) at udnytte arbejdstiden i langt højere grad. Men dette kræver dels aftaler med de involverede personaleorganisationer, dels en tackling af sagen således, at en ændring af vilkårene ikke forringer motivationen og produktiviteten hos den enkelte produktionsmedarbejder.

Forudsætninger omkring ændring af normer og regler for vedligeholdelse af jernbanens komponenter kræver meget grundig forberedelse fra Banestyrelsen og en proaktiv og fleksibel indstilling fra Jernbanetilsynet.

På de to nævnte områder har der indtil videre ikke kunnet opretholdes den forudsatte fremdrift, selv om der dog sker fremskridt.

Optimering af indkøb og lager

Banestyrelsen vil gennemføre en systematisering, professionalisering og samling af Banestyrelsens indkøb af varer og ydelser. Endvidere integreres Banestyrelsens lagre og distribution i én fælles lagerfunktion, som skal understøtte en effektiv styring af varebeholdninger og materialeflow. Det vurderes, at der kan ligge potentialer inden for aftaleperioden på op til ca. 100 millioner kroner ved samling af indkøb, og op til ca. 125 millioner kroner ved samling af Banestyrelsens lagre, under optimalt gunstige betingelser. Der arbejdes for at sikre et hurtigt indsving i effektiviseringerne på dette område. Under forudsætning af en betydelig, vellykket ledelsesindsats vurderes det, at der allerede fra 2003 vil kunne høstes betydelige effektiviseringer.

Ved at samle alle indkøb i én funktion, er det muligt at nedbringe de administrative ressourcer, der anvendes til indkøb, skabe bedre forhandlingsgrundlag ved indgåelse af rammeaftaler samt foretage indkøb ud fra forretningsmæssige hensyn. Det skønnes, at der er mulighed for besparelser i størrelsesordenen 20 % ved at samle og udnytte virksomhedens indkøbsvolumen i udbud og prisforhandlinger. Hidtil har lagrene i Banestyrelsen været spredt og der har ikke været en systematisk genindvinding af komponenter. Ved at etablere fælles lagre for hele organisationen og fælles styring af disse, vil det være muligt at reducere antallet af lagre og dermed den samlede kapitalbinding.

Sammenhængende plan

Der ligger et betydeligt potentiale i at sikre en samlet og helhedsorienteret planlægning og prioritering af Banestyrelsens vedligeholdelses-, fornyelses- og anlægsprojekter. Dette muliggør en forbedret optimering, hvor udførelsestidspunkt for projekter og tidspunkter for sporspærringer fastlægges. De besluttede aktiviteter og projekter skal derefter håndteres i en optimal udbudsproces, og derefter styres systematisk i forhold til indgået kontrakt. Samlet set skønnes et effektiviseringspotentiale inden for aftaleperioden at kunne nå op på omkring 80 millioner kroner, under optimalt gunstige betingelser.

En forbedret prioritering og optimering sikrer en optimal placering og afvikling af Banestyrelsens projekter i forhold til hinanden og i forhold til jernbanens tilstand, sporspærringer, ressourcer, økonomi, fysik og tid. Et bedre overblik gør det muligt at gennemføre meget kvalificerede udbud og dermed bedre kontrakter, hvor det skønnes, at der kan spares 2-3 % af projektværdien for de enkelte projekter samt et reduceret behov for efterfølgende tillægsaftaler, der er fordyrende for et projekt. Desuden vil de mere professionelle udbud understøtte konkurrenceudsættelsen med lavere enhedspriser til følge.

Sikring af potentialer

For at sikre at de interne forudsætninger for realisering af potentialerne opfyldes, er der ifm. organisationsændringen i Banestyrelsen pr. 1. september 2002 indgået en række samarbejdsaftaler mellem Banestyrelsens enheder.

Disse samarbejdsaftaler beskriver spilleregler for samarbejdet enhederne i mellem, så der skabes en fælles opfattelse af, hvad én enhed leverer til en anden og omvendt. Disse samarbejdsaftaler suppleres af et særligt bilag, der omhandler Forretningsprojektets resultater / potentialer. I selve aftalen beskrives det, hvordan forudsætningerne for potentialerne skabes, mens der i bilaget defineres et måltal, der skal sikre en dokumentation for, at disse forudsætninger er opfyldt.

TRAFIKMINISTERIET

Den 19. september 2002

Foranstaltninger i anledning af statsrevisorernes beretning nr. 14 2001 om Banestyrelsen

Banestyrelsen har givet følgende supplerende oplysninger om de foranstaltninger, der er nævnt i trafikministerens redegørelse i anledning af statsrevisorernes beretning nr. 14 2002 om Banestyrelsen:

1. Forbedret overblik over tilstand og udviklingsmål for jernbaneinfrastrukturen

1.1. Kortlægning af de eksisterende registreringer af jernbanenettets tilstand

I forbindelse med Banestyrelsens forretningsprojekt er der nedsat en gruppe, som skal tilvejebringe et overblik over hvilke registre, Banestyrelsen har til rådighed til dokumentation af de tekniske anlæg og deres tilstand.

Styregruppens arbejde har resulteret i en liste over registre, samt en detaljeret beskrivelse af hvad disse registre omhandler og indeholder. Tabel 1 viser en opsummerende oversigt over Banestyrelsens databaser og registre med tekniske data over infrastrukturen.

Tabel 1. Oversigt over Banestyrelsens databaser og registre over infrastrukturen

Emne	Anvendelse
Spor
Strækningsregisteret (BTR)	Danner grundlag for andre registres stedbestemmelse.
Sporskifteregisteret	Oversigt over sporskifter, deres beliggenhed , type, udvekslinger, planlagt og udført vedligehold, tilstand samt historik for tidligere vedligehold. Ikke opdateret siden 1995.
Sporlev	Til dokumentation af banestrækninger og gennemgående togvejs spor på stationer. Indeholder overbygningstyper, ilægningsår og forventet levetid. Giver overblik over sporanlæggets alder og overbygningstypen på en given kilometer.
Spændingsudligning- og skinnebrudsdatabase	Indeholder oplysninger om udligningsdata i forbindelse med spændingsudligning (dokumentation for at sporet er spændings udlignet) samt oplysninger om skinnebrud.
Ultralyd	Til registrering af skinnefejl (ultralydsfejl). Danner grundlag for tilbudslister i forbindelse med udbud og vurdering af svejse- og skinnekvalitet.
Sporskiftekort	Til dokumentation for at tolerancerne overholdes og registrering af større udvekslinger.
Uroligt spor	Indeholder steder med hyppige sætninger, der skal udbedres ved forstærkning af underbunden. Danner grundlag for indmeldelse til fornyelse.
Kurveregisteret	Indeholder alle kurveforhold, herunder overhøjde samt længde profil og anvendes i forbindelse med sporjustering og nyanlæg.
Sporvedligeholdelses- databasen	Indeholder alle eftersyn og vedligeholdelsesaktiviteter med tid og pris. Danner grundlag for udbudsmængder, årsplanlægning, frem drift og prioriteringer ved tilpasning af budgetrammer.
Sporstykker	Indeholder vige- og sidespor og anvendes til vedligeholdelses- planlægningen.
Sporskifte-udveksling	Register over sporskifter med en vurderet levetid under 10 år. Danner grundlag for indmeldelse til fornyelse.
Sporfornyelse	Prioriteret liste indeholdende behov for sporombygning. Danner grundlag for indmeldelse til fornyelsesprojekter og er konse kvensvurderet.
Usædvanlige transporter	Indeholder alle genstande indenfor UT-beregningslinien. Bruges til undersøgelse af UT-transporter.
Perron	Indeholder oversigt over perronplacering i forhold til sporet, samt perronlængder.
El
Jorreg	Dokumentationsdatabase for Kørestrøm fjernbanes kørelednings anlæg.
Stærkstrøms-registeret	Register over nødstrømsanlæg, køleanlæg, sporskiftevarme, lys anlæg, tavler, togforvarme mv. Ajourført for område Nordjylland.
Sugetransformere	Register over sugetransformere, type og beliggenhed.
Register over drift og vedligehold (D&V)	Register over D&V på Kørestrøm Fjernbane som sammen med slidindi-keringer på mekaniske anlæg indikerer vedligeholdelses behovet de næste 10 år.
VOPS	Servicedivisionens vedligeholdelses- og planlægningssystem. Det er dog kun få fagprojekt-steder, særlig Storebælt, som anven der systemet til vedligeholdelsesplanlægning og entreprisesty ring.
Fejlreg	Register over udført rep. Efter fejl på Kørestrøm fjernbanes kø reledningsanlæg. Begrænset udgave af Fejlreg. For år 2000 og 2001 på Kørestrøm S-banes omformerstationer.
Køretrådsmålings-skemaer	Måleskemaer til kontrol af køretrådsslid på udsatte steder.
SRO SROC Drift 90 OC KC	Elektronisk overvågning af kritiske komponenter og deres funk tionalitet på hhv. Kastrupbanen, Storebæltsforbindelsen, visse sikringsanlæg, Kørestrøm S-bane køreledningsanlæg og Køre strøm Fjernbanes køreledningsanlæg. Sammen med registre og databaser danner overvågningssystemerne baggrund for udarbej delse af tilbudslister til forebyggende vedligeholdelses- og forny elsesaktiviteter.
Forst
Fredskov i Jylland/Fyn	Registeret indeholder geografi, areal og beplantningssammensæt ning i fredsskovsarealer på Jylland og Fyn.
Sikring
Overkørsels- og sikringsanlæg	Oplysning om anlægsmængder og deres funktionalitet. Ajourfø res efter anlægsændringer og fejlretning.
RDS	Registrering af togenes faktiske kørsel, forsinkelser og registre ring af trafikale og tekniske fejl.
Impromptu	Statistiksystem til udtræk fra registreringer i RDS systemet.
FRF	Genereres fra RDS-systemet fsa. sikringsfejl. Anvendes til tek nisk opfølgning på sikringsfejl.
Broer
DANBRO	Konstruktions- og belastningsdata over samtlige broer og tunneler samt oplysninger om udførte eftersyn, reparationer, planlagte ge nerel eftersyn og prognoser for fremtidig fornyelse.
Øvrige
GIS	Geografisk informationssystem, er under opbygning.
Kobreg	Registreringssystem over komponenter i Banestyrelsens datanet, deres koblinger, kredsløb etc.

Sammenfattende kan det konkluderes, at Banestyrelsen nu har overblik over samtlige anvendte registre til den tekniske dokumentation af infrastrukturen. Inden for hver af hovedfaggrupperne beskriver registrene anlægskomponenterne, disses tilstand samt deres fejlstatus.

1.2. Handlingsplan for udvikling af den løbende tilstandsstyring

1.2.1.Asset Management System

Asset Management System (AMS) skal være Banestyrelsens ledelsesværktøj, der på basis af et centralt IT-værktøj (datamodel) sikrer en systematisk dokumentation af jernbanenettets omfang og kvalitet (tilstand og forventede udvikling), så Banestyrelsen indenfor anlægs-, fornyelses- og vedligeholdsaktiviteter kan dokumentere prioritering, konsekvenser af prioriteringen og optimeringsgevinster.

AMS skal være processtyrende for Banestyrelsens anlægs-, fornyelses- og vedligeholdsaktiviteter, og AMS skal kunne dokumentere alle nødvendige oplysninger i denne forbindelse.

1.2.2.Målet for Asset Management System

Målet er, at AMS er etableret ved udgangen af 2004 for de væsentligste anlægskomponenter. På dette tidspunkt skal datamodellen for AMS indeholde anlægsregistreringer, tilstandsregistreringer, prognoser for restlevetid samt registrering af planlagte anlægs-, fornyelses- og vedligeholdsaktiviteter.

Samtidig skal der foreligge dokumenterede forretningsgange på følgende områder:

· opdatering af data i AMS,

· analyse af fejlregistreringer,

· erfaringsopsamling mht. optimering af vedligeholdsstrategi,

· anmeldelse af potentielle opgaver til Banenet/Strategisk styring,

· prioritering af anmeldte opgaver (igangsætning af opgaver),

· forventede konsekvenser af gennemført prioritering,

· optimering af igangsatte opgaver mht. sporadgang.

1.2.3. Handlingsplan for gennemførelse af Asset Management System

Etablering af AMS i Banestyrelsen vil tage udgangspunkt i, hvorledes AMS skal indgå som et ledelsesværktøj i Banestyrelsen. I den forbindelse fastlægges de informationer (output), som forventes af AMS (både strategisk og operationelt), herunder de informationer, som forudsætter udvikling af analyseværktøjer. På dette grundlag fastlægges de nødvendige input-data. I forbindelse med etableringen foretages der også et skøn over eventuelle forventelige fremtidige udvidelser af input og output fra AMS.

Den detaljerede handlingsplan vil foreligge 31. oktober 2002.

1.3. Systematisk registrering af fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteter

Samtlige fornyelsesaktiviteter indmeldes via en ansøgning til fornyelsesplanen. Ansøgningen evalueres, og hvis udførelse besluttes, udarbejdes der en projektaftale for arbejdet.

Banestyrelsens vedligeholdelsesaktiviteter gennemføres i henhold til gældende normer. Vedligeholdelsesaktiviteterne er baseret på en indgået vedligeholdelseskontrakt med en entreprenør.

Såvel fornyelses- som vedligeholdelsesprojekterne – og for den sags skyld anlægsprojekterne – gennemføres herefter som ”projekter” i henhold til en række procedurer, der er under udarbejdelse og implementering, idet de eksisterende procedurer rationaliseres, forenkles og tilpasses Banestyrelsens støttesystemer.

Følgende procedurer foreligger klar til implementering:

· Procesbeskrivelse for fasesystemet,

· Procesbeskrivelser for de enkelte faser.

Følgende procedurer er under færdiggørelse forud for implementering:

· Udbudsprocedurer, herunder strukturering af projekters planlægning med henblik på etablering af udbudsstrategi og gennemførelse af udbudsforretninger,

· Kontraktprocedurer, herunder indgåelse af kontrakter og aftaler, systematisk opfølgning og rapportering, gennemførelse af tillæg og ændringer, afsluttende med ”færdigmeldingsprocedure og overdragelse til drift”.

Samtidig gennemføres en revision af den eksisterende projektmasse. I revisionen indgår der en gennemgang af projektets hidtidige status samt etableringen af opretningsplan med følgende elementer:

· Projektplan,

· Projektaftale,

· Datafangst til støttesystemer (SAP og PIA),

· Fremdriftsrapport ”harmonisering”.

Arbejdet med procedurer er planlagt færdigt inden udgangen af oktober 2002. Det er endvidere planlagt, at projektrevisionens opretningsplaner er færdiggjort for alle væsentlige projekter inden årsskiftet.

1.4. Rapport om spornettets kvalitet

I finansloven for indeværende år forudsættes det, at Banestyrelsen gennemfører en ekstern analyse af jernbaneinfrastrukturens reinvesterings- og vedligeholdelsesbehov specielt rettet mod sportilstanden.

Analysen gennemføres i øjeblikket af et konsortium bestående af Atkins Rail (UK), BSL Consulting (D) og PriceWaterhouseCoopers (DK). I den igangsatte analyse vil Banestyrelsen søge at få fastlagt målemetoder, der understøtter en større gennemsigtighed og en kvalitativ beskrivelse af det samlede spornet.

Rådgiver konsortiet har i det vedlagte bilag 1 beskrevet, hvordan datagrundlaget for analysen tænkes tilvejebragt.

Resultatet af analysen forventes at foreligge omkring årsskiftet.

2. Forbedret styring af Banestyrelsens økonomi og produktion

2.1. Forbedret regnskabskvalitet og indført aktivitetsbudgettering

I november 2000 udfyldte Banestyrelsen et omfattende spørgeskema fra Økonomistyrelsen om Banestyrelsens økonomistyring vedrørende regnskabsåret 1999. Resultatet heraf blev – som forudset – at Økonomistyrelsen indplacerede Banestyrelsen på det laveste styringsniveau i Økonomistyrelsens model for økonomistyring, der omfatter fem styringsniveauer og 11 nøgleområder.

I oktober 2001 har Banestyrelsen udarbejdet en tilsvarende besvarelse og analyse vedrørende regnskabsåret 2000 og forventningerne til 2001, der viser, at Banestyrelsen er avanceret til økonomistyringsniveau II, idet Banestyrelsen nu opfylder kravene for de tre basale nøgleområder.

Baggrunden for avancementet er primært en forbedret regnskabskvalitet, bl.a. i form af en forbedret tids- og aktivitetsplan for færdiggørelse af årsregnskabet, øget omfang og kvalitet af kontoafstemninger samt forbedrede procedurer for afvikling og afstemning af intern handel.

Banestyrelsen har endvidere forbedret økonomistyringen ved etablering af aktivitetsbudgettering på en række områder. Der er etableret budgetter med specifikation af de planlagte aktiviteter, der skal gennemføres, hvor der tidligere blot har været en budgetramme til et formål, der blev udmøntet i løbet af året. Det gælder primært for fornyelsesopgaver, hvor der i forbindelse med rammeaftalen for 2000-2004 er udarbejdet en plan for de konkrete fornyelsesaktiviteter, der forudsættes gennemført i perioden. Tilsvarende er der i vid udstrækning etableret aktivitetsbudgettering for rådighedspuljer på anlægsområdet og for driftsbudgettet.

2.2. Projektstyringsværktøjet PIA

I afsnit 1.3 herover omtales, hvordan forenklede og standardiserede procedurer for projektplanlægning og -styring er under implementering. De omtalte procedurer understøttes af projektstyringsværktøjet PIA, som Banestyrelsen i løbet af foråret 2002 har fået færdiggjort. Systemet er fuldt ibrugtaget fra september 2002.

PIA arbejder i samspil med Banestyrelsens økonomisystem SAP, så der ikke er tale om dobbeltregistrering, men om smidiggørelse og effektivisering af projektstyringsprocedurerne. PIA udgør på den måde et støttesystem til det enkelte projektteam og den enkelte projektleder.

Projektteamet/-lederen registrerer indledningsvist det gældende budget for sit projekt i PIA. I takt med at der indgås konkrete aftaler med rådgivere, leverandører og entreprenører, registreres disse aftaler i SAP, og disse informationer overføres automatisk til PIA. Når der er bogført fakturaer på en kontrakt i SAP, overføres disse informationer ligeledes til PIA. Det samme er tilfældet med tillægsaftaler. Herved er grundlaget skabt for en månedlig økonomiopfølgning, der finder sted på kontraktniveau og består af:

· Værdi af udført arbejde i måneden (månedens produktion),

· Prognose for den enkelte kontrakt (hvad den ender på totalt set),

· Indmelding af kravadvis pr. kontrakt,

· Kvalitativ vurdering af ”projektets restbudget” (oprindeligt budget minus indgåede kontrakter).

Herved sikres, at projektlederen ved hver måneds udgang har et totalt overblik over sit projekt, der er baseret på faktiske bogførte oplysninger og skøn for indeværende måned. Systemet er et flerbrugersystem. Herved opnås sikring af, at de samme data kun er lagret ét sted, og at alle medarbejdere med adgang til systemet er opdateret med den nyeste information.

Der henvises i øvrigt til præsentationen af PIA for Rigsrevisionen den 19. februar 2002, hvor Rigsrevisionen fik udleveret en brugermanual til systemet. På daværende tidspunkt var PIA ikke fuldt implementeret.

2.3. Kvalitetsstyringssystem for anlægs- fornyelses- og vedligeholdelsesopgaver.

Situationen før organisationsændringen 1. september 2002

Før organisationsændringen eksisterede der kvalitetsstyringssystemer i nogle af Banestyrelsens divisioner. Servicedivisionen havde et fuldt certificerbart ISO 9000:1994 system for kvalitet og miljø, og Driftsdivisionen havde et kvalitetsstyringssystem, som dækkede tildeling af infrastrukturkapacitet til operatørerne. Desuden havde Anlægsdivisionen et ISO 9000:2000 kvalitetsstyringssystem, som dækkede områderne disponering og projektering samt gennemførelse af fornyelses- og anlægsprojekter.

Situationen efter organisationsændringen 1. september 2002

Arbejdet med indarbejdelse af et nyt procesorienteret ledelsessystem indeholdende sikkerhed, kvalitet, miljø og arbejdsmiljø fælles for hele virksomheden er i gang. Procesbeskrivelser, procedurer og instruktioner for håndtering af anlægsprojekter vil indgå i dette arbejde.

Det betyder f.eks. for fornyelsesprojekter, at procesbeskrivelser, procedurer og instruktioner sikrer sammenhæng til Banestyrelsens øvrige processer herunder også til økonomistyringen.

Implementering af et nyt ledelsessystem betyder, at der i en periode vil være gældende procedurer og instruktioner i både de hidtidige systemer og Banestyrelsens nye ledelsessystem. For at sikre, at eksisterende dokumenter enten erstattes af de ny procesbeskrivelser, procedurer og instruktioner eller redigeres i overensstemmelse hermed, pågår der en opfølgning og koordinering.

Det kan endvidere oplyses, at der vil blive gennemført regelmæssige audits for at sikre, at det gældende kvalitetsstyringssystem følges og efterleves som tiltænkt.

Arbejdet med at implementere procesbeskrivelser, procedurer og instruktioner i regi af det nye ledelsessystem og den nye organisation pågår, idet de relevante procesbeskrivelser, procedurer og instruktioner er planlagt beskrevet og implementeret til den 1. april 2003.

2.4. Organisationsændring for projektmedarbejdere pr. 1. september 2002

Banestyrelsens nye organisation er baseret på en antagelse om, at en stor del af Banestyrelsens fremtidige operationelle opgaver kan gøres til projekter – det gælder både de traditionelle projektbærende opgavetyper som anlæg og fornyelse, men også vedligeholdelsesopgaverne.

I Banenet, som har ansvar for disse opgaver, er der valgt en matrixorganisation for at mindske referenceafstanden mellem de projektansvarlige og deres chef. Banestyrelsen vurderer, at denne struktur vil bidrage til at eliminere suboptimering imellem områderne og rette fokus imod bedre planlægning og optimal afvikling af projekter.

For en nærmere beskrivelse af strukturen henvises til Banestyrelsens vedlagte notat ”Banenet – ny struktur og nye muligheder” af 30. august 2002, specielt afsnit 4.4.

2.5. Opfyldelse af krav i økonomistyringsmodellen

Banestyrelsen tilstræber at forbedre økonomistyringen i henhold til Økonomistyrelsens model for økonomistyringskvalitet i staten, jf. pkt. 2.1. herover.

Banestyrelsen har udarbejdet en handlingsplan, der skal bidrage til en fortsat og vedvarende forbedring af Banestyrelsens økonomistyring og til at sikre, at Banestyrelsen fortsat løfter sig i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for økonomistyring, så Banestyrelsen kan opfylde følgende generelle milepæle, jf. også kravene i resultatkontrakten:

Januar 2003: Banestyrelsens økonomistyring opfylder niveau 3 i Økonomistyrelsens økonomistyringsmodel.

1. Decentralisering af budget- og regnskabsansvar

Banestyrelsen har etableret det nødvendige budget- og regnskabsansvar hos de opgaveansvarlige, så ressourceanvendelsen kan prioriteres ud fra faglige og opgavemæssige forhold samtidig med, at budgetsikkerheden er høj.

2. Aflæggelse af virksomhedsregnskab

Banestyrelsen har ved aflæggelsen af virksomhedsregnskabet for seneste regnskabsår dokumenteret sammenhængene mellem forbrug, aktivitet og målopfyldelse.

3. Tilpasning af aktivitet og kapacitet

Banestyrelsen fastlægger og følger løbende op på sit aktivitetsniveau, og kapaciteten justeres i overensstemmelse med aktiviteten.

Januar 2004: Banestyrelsens økonomistyring opfylder niveau 4 i Økonomistyrelsens økonomistyringsmodel

1. Styring ved mål og resultatstyring

Banestyrelsen har afklaret og operationaliseret sine mål og resultatkrav, og Banestyrelsen har internt omsat disse mål og resultatkrav for de forskellige organisatoriske enheder. Endvidere har Banestyrelsen evalueret de opnåede resultater.

2. Integration af styrings- og datasystemer

Banestyrelsen har udviklet og integreret sine økonomiske og faglige styrings- og datasystemer, så der f.eks. kan sammenstilles rapporter med tal fra de forskellige systemer.

3. Ledelsesrapportering

Banestyrelsen følger på ledelsesniveau løbende op på og vurderer ikke alene forbrug, men også aktivitet og målopfyldelse.

Handlingsplanen er rettet mod at kunne opfylde den lange række af konkrete krav, der indgår i Økonomistyrelsens model. Det væsentligste generelle sigte med handlingsplanen er, at sammenhængen mellem økonomi og aktiviteter forbedres, og at der etableres hurtig og præcis rapportering heraf.

Handlingsplanen omfatter bl.a.:

· Udbygning af aktivitetsbudgetteringen, bl.a. til fuldt ud at omfatte de interne ressourcer (lønudgifter) der anvendes på de enkelte aktiviteter,

· Præcisering af det decentrale budget- og resultatansvar,

· Uddannelse af de budget- og resultatansvarlige,

· Udbygning af den interne resultatstyring i form af resultatmål for de organisatoriske enheder og udbygning af resultatlønssystemet.

2.6. Efterkontrol af fornyelsesprojekter

Rigsrevisionen konkluderede i beretningen, at Banestyrelsens manglende efterkontrol af fornyelsesprojekter ikke var hensigtsmæssig, blandt andet på grund af de konstaterede ukorrekte konteringer og manglen på fuldstændig sammenhæng mellem kontraherede og leverede ydelser. Det er på den baggrund, at Banestyrelsens økonomifunktion i forlængelse af månedsregnskabet for september vil påbegynde en central efterkontrol af fornyelsesprojekter. Efterkontrollen indeholder følgende beskrevne procedurer og elementer:

· Detaljeret økonomisk gennemgang af projekterne,

· Gennemgang af kontrakt-/aftalegrundlaget,

· Granskning af sammenhængen mellem de leverede ydelser i forhold til de aftalte/kontraherede,

· Vurdering af den leverede ydelse i forhold til kontraktens forudsætninger om tid og økonomi,

· Vurdering af projektets forbrug af tid og ressourcer i forhold til andre tilsvarende projekter indenfor samme fagområde,

· Vurdering af anvendelsen af bod og bonus bestemmelser i kontrakten.

Der er i efteråret 2001 udviklet en særligt færdigmeldingsblanket til brug for færdigmelding af fornyelsesprojekterne, og der pågår udarbejdelse af en supplerende forretningsgang for færdigmelding af anlægsprojekter, som bl.a. indeholder krav til dokumentation via dispositionsregnskab og via slutfakturaer og slutskrivelser. Den fuldstændige forretningsgang forventes færdig den 1. oktober 2002 og implementeret/indarbejdet i de daglige arbejdsrutiner ved årsskiftet.

Der vil kun ske en granskning af udvalgte projekter. Dog vil alle projekter med en kontraktværdi over 20 mio. kr. blive gennemgået. I forbindelse med den enkelte månedsafslutning vil økonomifunktionen vurdere hvilke af de færdigmeldte projekter, der skal granskes. De overordnede principper for udvælgelsen af projekter, der skal underkastes granskning, vil blive fastlagt på en måde, så projekter inden for alle fagområder vil blive gransket i løbet af et år.

Forretningsgangen vil være færdig ultimo september og være fuldt implementeret inden udgangen af året.

2.7. Kompetenceudviklingsprogram for projektmedarbejdere

Gennem Banestyrelsens arbejde med forretnings- og procesudvikling er der formuleret en ny forretningsstrategi, der er ved at blive indarbejdet i organisationen. Samtidig er der, som et led i virkeliggørelsen af de nye processer, peget på en lang række kompetenceudviklingsbehov.

Det drejer sig i væsentligt omfang om uddannelse af projektledere og -medarbejdere, der skal bidrage til en kvalificeret og effektiv projektgennemførelse.

Til dækning af disse behov er der gennemført temamøder og temadage om udbudsstrategi, rådgivningsaftaler (udbud og styring) og entrepriseaftaler (udbud, styring, kravbehandling). Desuden er der igangsat uddannelsestiltag indenfor almindelige betingelser for arbejder i bygge- og anlægssektoren (AB 92) og projektledelse.

Uddannelserne indeholder:

AB 92

Kurset foregår over to dage, er en juridisk opkvalificering og har følgende indhold:

· Aftalegrundlaget, sikkerhedsstillelse og forsikring,

· Entreprisens udførelse,

· Bygherrens forpligtelser,

· Tidsfristforlængelse og forsinkelse,

· Arbejdets aflevering og mangler,

· Tvister og ophævelse.

Der gennemføres 3 hold i perioden september 2002-januar 2003. Således vil ca. 60 projektledere og -medarbejdere gennemgå dette kursus.

Projektledelse

Uddannelsen er et sammensat forløb med 9 undervisningsdage fordelt på tre moduler med praktikopgaver i form af eget projekt mellem modulerne. De tre moduler vedrører planlægning, kommunikation og styring. De tre moduler indeholder følgende:

· Banestyrelsens projektmodeller og fasesystem,

· Metoder til projektledelse med fokus på projektforberedelse, projektstart og kritiske faser i et projekt,

· Ledelse og gennemførelse, herunder risikostyring, udbud, kontrahering, kommunikation i projekter,

· Projektopfølgning på økonomi, tid, fysik og kvalitet,

· Kvalitets- og sikkerhedssystemer.

Herudover tilbydes moduler, der dækker behovet for specialviden på følgende områder:

· analysemetoder, scenarier (hvad får vi for pengene) og forretningsvurderinger,

· udbudsstrategien, udbudsregler og kontraktforhandling,

· kontraktstyring: tilsyn og byggeledelse, kontraktopfølgning og projektadministration.

Det forventes, at ca. 100 medarbejdere skal igennem projektlederuddannelsen i perioden november 2002 og ca. 2-3 år frem. De første 2 hold følges tæt for at evaluere de iværksatte uddannelsesaktiviteter. Det indebærer, at der vil foregå en løbende erfaringsopsamling, således at det løbende vil være muligt at justere de kommende uddannelsesforløb.

Endelig vil der løbende blive afholdt temadage med indlæg og erfaringsudveksling omkring projektledelse, projektstyring, udbud m.m.

Uddannelsesaktiviteterne er forankret i Ressourceområdet, Uddannelse og personaleudvikling, der varetager det daglige ansvar for uddannelsesforløbene, sikrer fremdrift og efterfølgende evaluerer forløbene.

2.8. Lagerstyring

Som led i Forretningsprojektet arbejder Banestyrelsen på at forbedre og effektivisere lagerstyringen. Der vil i denne forbindelse ske en systematisk registrering af alle lagre og nedbringelse af lagre til et hensigtsmæssigt niveau.

Banestyrelsen har i en periode fokuseret på de materialer, der er Banestyrelsens ejendom, såvel registrerede materialer på lagre, som ikke registrerede materialer. Endvidere har der været arbejdet på at nedbringe lagerbeholdningerne, hvilket har medført at lagrene for 2000 og 2001 er nedbragt med ca. 25 mio. kr.

Den systematiske registrering og nedbringelse af lagre er fortsat i 2002. Opgaven har et betydeligt omfang, hvorfor den vil fortsætte ind i 2003 og 2004. Det er forventningen, at oprydningen senest vil være færdig med udgangen af 2004. Det er specielt den fysiske oprydning, flytning og bortskaffelse, der tager tid. Der er i den forbindelse oprettet 2 lagre for returvarer i hhv. Købehavn og Horsens.

Der gøres status for arbejdet med at forbedre lagerstyringen hvert halve år, hvor der redegøres for omfanget af ikke registrerede lagervarer. I status opgøres det ligeledes på hvilke lokaliteter, der har været gennemført lageroptælling.

I forbindelse med reorganiseringen af Banestyrelsen den 1. september 2002 samles ansvaret for lagrene i Logistikdivisionen bl.a. for at sikre en bedre styring og udnyttelse af lagrene. Værktøjerne i SAP-MM forventes at kunne ibrugtages i februar 2003, hvorfor en optimal lagerstyring først kan forventes herefter.

2.9. Forretningsgang for Banestyrelsens afgivelse af kontrolbud

Banestyrelsen vil gennemføre granskning af de kontrolbud, som den tidligere Servicedivision giver for at sikre, at retningslinierne om kontrolbud i Finansministeriets udbudscirkulære af 1. marts 1994 overholdes, og at der ikke indgår uregistrerede materialer i den tidligere Servicedivisions tilbud. Denne kvalitetssikring vil blive implementeret i forbindelse med en opstramning af de forretningsgange, som omhandler opfølgningen på de gennemførte projekter og udarbejdelsen af kontrolbud samt tilbud til eksterne udbydere. Opstramningen af opfølgningsprocessen er ved at blive implementering, og granskningen af de enkelte kontrolbud/tilbud vil blive initieret snarest.

Granskningen vil fokusere på følgende elementer:

· Tilse at materialeforbruget modsvarer det forudsatte i kontrolbuddet/tilbuddet,

· Sikre at der ikke er sket henførelser mellem enkeltstående projekter,

· Vurdere kontrolbuddets/tilbudets forventede resultat i forhold til det forudsatte,

· Vurdere om kontrolbuddet/tilbuddet med rimelig sikkerhed kan forventes at give overskud. For kontrolbud skal det forventede overskud svare til en forholdsmæssig andel af finanslovens overskudskrav,

· Sikre at alle omkostninger er medtaget i kalkulationen,

· Vurdere om de opstillede forudsætninger for gennemførelsen kan betragtes som realistiske.

De endelige forretningsgange skal være færdige den 1. november 2002, og implementering skal ske umiddelbart herefter, så der kan ske granskning af den tidligere Servicedivisions vigtigste projekter og alle kontrolbud fra årsskiftet.

I forbindelse med implementering af den nye organisation pr. 1. september 2002 er der taget hensyn til, at der ikke kan ske udveksling af informationer og viden, der på nogen måde kan stille den tidligere Servicedivision bedre end eksterne leverandører i forbindelse med udbud af opgaver. Det vil ligeledes blive tilsikret, at der i økonomisystemet ikke er adgang for medarbejdere fra den tidligere Servicedivision til at se oplysninger, der kan have indflydelse i forbindelse med afgivelse af tilbud.

2.10. Forretningsgange for efterkalkulation af vundne kontrolbud

Banestyrelsen etablerer forretningsgange for en systematisk efterkalkulation og kontrol af væsentlige projekter og alle vundne kontrolbud/tilbud.

De endelige forretningsgange skal være færdige den 1. november 2002, og implementering skal ske umiddelbart herefter, så der kan gennemføres efterkalkulation og kontrol af væsentlige projekter og alle vundne kontrolbud/tilbud fra årsskiftet.

Forretningsgangene for efterkalkulation og kontrol omfatter krav om:

· Detaljeret økonomisk gennemgang,

· Gennemgang af kontrakt-/aftalegrundlag,

· Gennemgang af leverede ydelser i forhold til aftalt/kontraheret tid og økonomi,

· Vurdering af forbrug af tid og ressourcer i forhold til andre tilsvarende projekter indenfor samme fagområde.

Bilag 1: Etablering af datagrundlag for analyse af spornettets kvalitet

Prior to making samples

The following documents have been reviewed prior to determining the sample of the DNRA track network

1. prospect for railway system 2000-2004 status on 2^nd March 2001

2. Various internal working papers concerning track

3. previous track analysis carried out

4. Introduction to internal timetable TIB

5. Safety regulations

6. Safety instructions

7. Axle load, weight / m load section

8. Common register of locations

9. Sporlev

10. Sporskifteregister

11. Ultralyd / Skinnebrud

12. Uroligt spor

13. Kurveregister

14. Sporstykker from TIB

15. Sporfornyelse

Discussions were held within Atkins organisation to determine known issues and previous projects that may have an influence on the overall project and in particular network and component issues that should be discussed further with DNRA staff.

Additionally we held a detailed discussion with Torben Due Pedersen to capture an overall impression of issues that could indicate general maintenance and renewal practices and any special maintenance and renewal conditions outside the routine activities to maintain the track.

Planning field samples

Considerations: – to produce accurate representation of the network condition from a representative sample without bias toward regions or routes. Previous studies in the UK, Australia and Portugal have shown that a 10% sample is sufficient to collect data provided it is

a) chosen at random

b) supplemented by special surveys of unusual / high value items

c) accurately evaluates the impact of traffic demands on junctions

In determining the exact sites to undertake we have been conscious that we should evaluate the following main traffic types: – Main lines, Regional lines, S Bane, Local lines, Freight and other lines.

The requirements for the statistical modelling determined that thirty sites be chosen within each stratified sector which has led us to undertake a total of 150 general surveys. Each of these is one kilometre long in each direction with differences in construction noted. An initial inspection of the area provides the surveyor with an overall impression of the typical condition, which is then measured in detail at three locations to provide an accurate assessment of the condition. Details recorded include: – rails, sleepers, ballast, drainage, level crossings, embankments, and platforms.

All localised features that affect the overall condition are noted with commentary as to relevance to the remaining asset life to be expected. Detailed photographic records are also kept.

We are also arranging for inspections at the following junctions that are representative of others within the network and handle the mix of traffic : –

a) Roskilde

b) Århus

c) Fredericia

d) Taulov

e) Herning

f) Valby

g) Hellerup

From the initial discussions we intend to undertake further special inspections at

· Strandmøllebroen (glued steel sleepers on concrete bridge)

· Boulevardtunnellen (Slab track two block sleepers in rubber boots)

· Lillebæltsbroen (direct fastenings on a steel bridge)

· Varde å (direct fastenings on steel bridge)

At chosen locations where side tracks are present these will be part of the assessment however it is not possible to provide a percentage of side tracks at this stage.

Future interview plan

To gain fuller information about the practices, outputs from current methodologies and strategies, we will undertake a series of semi-structured interviews with the following.

Vagn Wiis – Service Division – Tamping practices

Ivar Malmgart – former Drift division – Tamping and prioritisation issues

Hanna Helsinge – former Drift division – Rail Grinding & prioritisation & budget

Niels Fisher-Nielsen – former Drift division- Norms & standards

Berit Carlson – Wet spots

Henrik Kaas- Service Division – manual maintenance practices

Katrine Barslund – Objectives & strategies

Christian Dinsen Hansen – Track Renewal

Torben Due Pedersen – Track Maintenance and Switches

Jørgen Marcussen – BTR register

Colin Davenport

Condition Assessment Team Leader

Atkins Rail UK

Nr. 14 2001

RIGSREVISIONEN

Den 4. november 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 14/01 om Banestyrelsen

Trafikministerens redegørelse af 30. september 2002

Oplysninger om jernbaneinfrastrukturen og Banestyrelsen

1. Trafikministeren indleder sin redegørelse med oplysninger om baggrunden for, at Trafikministeriet fik udarbejdet eksterne analyserapporter om jernbaneinfrastrukturens tilstand og effektiviseringspotentialet i Banestyrelsen. Ministeren finder, at ministeriet derfor var i god tro, da ministeriet baserede oplysningerne om jernbaneinfrastrukturens tilstand til aftaleparterne bag rammeaftalen på AIK-rapporten. Ministeren finder endvidere, at med BSL-rapporten var det faglige grundlag for de pålagte effektiviseringer bedre funderet end statslige effektiviseringskrav i al almindelighed. Ministeren pointerer, at det fremlagte beslutningsgrundlag for rammeaftalen uden sammenligning var det bedste og mest gennemarbejdede set i forhold til, hvad indgåelse af flerårige rammeaftaler hidtidigt havde været baseret på.

Forholdene er alle omtalt i beretningens pkt. 83, pkt. 95 og pkt. 163, og jeg har derfor ikke yderligere bemærkninger hertil.

2. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at Trafikministeriets oplysninger om Banestyrelsen i forbindelse med den politiske 5-års rammeaftale ikke indeholdt de fornødne og korrekte oplysninger vedrørende fornyelsesbehovet inden for sporområdet.

Ministeren anerkender, at beslutningsgrundlaget forud for indgåelsen af finanslovaftalen om trafik af 26. november 1999 kunne have været styrket i forhold til det fremlagte og anfører, at statsrevisorernes beretning understreger dette forhold.

Ministerens vurdering giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

3. Det er ministerens opfattelse, at et styrket beslutningsgrundlag for fremtidige politiske aftaler på Banestyrelsens område kræver et velfunderet og konsistent overblik over tilstanden for alle Banestyrelsens anlægselementer samt klare mål for den fremtidige tilstand. Desuden kræves en forbedret styring af Banestyrelsens økonomi og produktionsforhold. Ministeren finder, at en styrkelse på disse områder i forhold til situationen i 1999 vil give det fornødne grundlag for såvel den daglige som den overordnede politiske styring af statens jernbaneinfrastruktur fremover. Ministeren lægger derfor stor vægt på, at der sker markante styrkelser af disse områder.

Jeg enig med ministeren i de anførte forhold.

Jernbaneinfrastrukturens tilstand

4. Trafikministeren oplyser, at ministeren har taget til efterretning, at statsrevisorerne kritiserede, at der ikke var og fortsat ikke er en velfungerende metode og et konsistent system til måling af jernbaneinfrastrukturens tilstand og kvalitet, og at denne usikkerhed ikke fremgik klart af beslutningsgrundlaget.

Ministeren angiver i sin redegørelse faste tidsfrister for en række initiativer, som ministeren igangsætter for at forbedre det samlede overblik over jernbaneinfrastrukturens tilstand. Det drejer sig bl.a. om at etablere et Asset Management System ved udgangen af 2004, hvor tilstand og prioritering af vedligeholdelse og fornyelse løbende styres med henblik på en optimal disponering og effektivisering. Ministeren vil samtidig lade initiativerne indgå i resultat- og direktørkontrakterne mellem Banestyrelsen og departementet og herudover opstille konkrete resultatmål for infrastrukturens tilstand og kapacitet.

Disse initiativer finder jeg tilfredsstillende.

Økonomistyring og effektivisering

5. Trafikministeren oplyser i tilknytning til statsrevisorernes kritik af, at Banestyrelsen fortsat lider under mangler i den økonomiske styring, og at konkretisering og styring har været mangelfuld både vedrørende genopretningen og effektiviseringen, at ministeren tager kritikken til efterretning.

Ministeren beskriver nærmere i sin redegørelse med tilhørende bilag en række initiativer med tilhørende faste tidsfrister, som ministeren igangsætter for at forbedre kvaliteten af Banestyrelsens økonomistyring.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

6. Ministeren oplyser dog samtidig, at det er Banestyrelsens vurdering, at det under optimale og gunstige betingelser generelt vil være muligt at opnå en effektivisering, der mindst svarer til forudsætningerne ved rammeaftalens indgåelse.

Jeg skal hertil bemærke, at dette forbehold ikke fremgik af rammeaftalen. Det er derfor min opfattelse, at Banestyrelsens vurdering gør det nødvendigt, at ministeriet løbende vurderer forholdene og i nødvendigt omfang medvirker til at sikre optimale og gunstige betingelser for Banestyrelsens effektivisering.

7. Ministeren oplyser, at Trafikministeriet har igangsat en analyse af, hvordan Banestyrelsen mest hensigtsmæssigt kan udvikles i de kommende år. Analysen sker som led i en regeringsbeslutning om at tilvejebringe en ny strategi for hele jernbaneområdet, der kan ligge til grund for udviklingen af sektoren i de kommende år. Formålet er bl.a. at følge op på den allerede afstukne liberaliseringskurs for offentlig forsyningsvirksomhed og at tage konsekvensen af allerede iværksatte strukturændringer i jernbanesektoren både nationalt og i EU.

En rendyrkning af Banestyrelsens opgavevaretagelse vil i den forbindelse være en mulighed, hvorfor det også vil være relevant at overveje, hvordan Banestyrelsen mest hensigtsmæssigt organiseres som produktionsvirksomhed. Trafikministeriet foretager i øjeblikket en nærmere analyse af mulighederne for den fremtidige organisering af en Banestyrelse med en rendyrket opgaveportefølje. Analysen forventes afsluttet inden årets udgang.

8. Ministeren har endvidere taget til efterretning, at det faktiske omfang af udbuds- og anlægsopgaver lå langt under Banestyrelsens mål. I forlængelse heraf lægger ministeren vægt på, at der nu er udarbejdet en ny og mere realistisk udbudsplan. Opfyldelsen af udbudsplanen indgår i Banestyrelsens resultatkontrakt.

Dette initiativ finder jeg tilfredsstillende.

Indsigt i Trafikministeriets virksomheder

9. Endelig tager trafikministeren til efterretning, at statsrevisorerne har bemærket, at beretningen understreger behovet for en forstærket indsats fra Trafikministeriets side med hensyn til indsigt i de virksomheder, der ligger under ministeriets ressort. Ministeren har derfor taget initiativ til en tættere opfølgning på virksomhederne.

Ministeren oplyser, at departementet har igangsat et arbejde med opbygning af en fælles ledelsesrapportering på koncernniveau, der omfatter alle bevillingsstyrede institutioner, der er medlemmer af Trafikministeriets koncernledelse. Ministeren forventer, at ledelsesrapporteringssystemet er udbredt i hele Trafikministeriets koncern medio 2003.

Jeg finder initiativet tilfredsstillende.

Sammenfattende bemærkninger

10. Sammenfattende finder jeg ministerens redegørelse tilfredsstillende.

Jeg finder, at kravene til effektivisering af Banestyrelsen og genopretning af jernbaneinfrastrukturen understreger nødvendigheden af, at Banestyrelsen udviser en aktiv og målrettet ledelsesindsats, og at Trafikministeriets departement gennem koncernstyringen understøtter og følger op herpå.

Jeg vil følge effektiviseringen af Banestyrelsen og genopretningen af jernbaneinfrastrukturen og orientere statsrevisorerne om udviklingen.

Henrik Otbo

Beretning om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer

Statsrevisorerne har bemærket trafikministerens initiativer med henblik på den fremtidige organisering af Banestyrelsen.

Statsrevisorerne vil med opmærksomhed følge op på denne udvikling.

Nr. 15 2001

UDENRIGSMINISTEREN

Den 29. oktober 2002

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 25. juni 2002, hvorved fulgte statsrevisorernes beretning nr. 15/01 af 12. juni 2002 om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer, skal jeg hermed redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til i Udenrigsministeriet.¹⁾

Udenrigsministeriet hilser det velkommen, at Statsrevisorerne fokuserer på målfastsættelse og ønsket om at kunne vurdere bistandens effektivitet. Denne problemstilling er en højt prioriteret del af Udenrigsministeriets arbejde. Det er ministeriets målsætning i løbet af de kommende år at få skabt et mere solidt og entydigt grundlag for at vurdere effektiviteten og relevansen af de enkelte multilaterale organisationer, som modtager dansk støtte, og på dette grundlag at formulere en klar og adækvat strategi for hver organisation.

Det danske engagement i det multilaterale bistandssamarbejde påvirkes af en række faktorer, herunder indsatsområdets relevans, andre donorers aktiviteter samt betydelige ændringer eller udviklingstræk i den internationale situation, som f.eks. terrorangrebet d. 11. september 2001, krigen i Afghanistan eller den eksplosionsagtige spredning af hiv/aids i Afrika. Der vil derfor ikke være en mekanisk sammenhæng mellem en organisations effektivitet og størrelsen af det danske bidrag. Omfanget af det danske engagement vil tillige i høj grad afhænge af den politiske prioritet, en given organisation og dens mandat tillægges. Størrelsen af de samlede danske ressourcer til rådighed for multilateral bistand spiller naturligvis også ind.

Udenrigsministeriet har med tilfredshed konstateret, at beretningen anerkender det samarbejde, Danmark har etableret med de multilaterale organisationer for at fremme danske bistandspolitiske mål. Opfyldelsen af disse målsætninger må ses i lyset af karakteren af det multilaterale arbejde. Danmark må på linie med alle andre donorer søge enighed i organisationernes bestyrelser om de policytiltag, som ønskes fremmet. Det sker bl.a. gennem etablering af strategiske alliancer med ligesindede lande, men om det ad den vej kan lykkes, og i hvilken takt det sker, kan Danmark selvsagt ikke alene afgøre.

Udenrigsministeriet ønsker på mere systematisk vis at fastlægge konkrete og målbare sigtepunkter for dette samarbejde og styrke rapporteringen om samarbejdets resultater på linie med de planer, som Ministeriet gjorde rede for i sit svar af 24. maj 2002 på Statsrevisorernes beretning om den bilaterale bistand. Ministeriet kan i øvrigt henvise til de metodiske problemer med hensyn til resultatmåling på bistandsområdet, som der heri også gøres opmærksom på.

Udenrigsministeriet finder, at hovedansvaret for monitorering og evaluering af de multilaterale organisationers virksomhed på landeniveau, ligger hos organisationerne selv og er tilfreds med, at Statsrevisorerne i deres beretning tilslutter sig dette synspunkt. Statsrevisorerne finder også, at Udenrigsministeriet har arbejdet aktivt for en systematisk og kvalificeret indsats på dette område fra den enkelte organisations side. De gør dog samtidig gældende, at organisationernes rapportering har været utilstrækkelig til at give ministeriet et klart indtryk af bistandseffekten og dennes overensstemmelse med danske bistandspolitiske mål. Udenrigsministeriet er enig heri og arbejder vedholdende sammen med andre donorlande for at styrke organisationernes egen monitorering og evaluering. Ministeriet er også enig med Statsrevisorerne i, at dette arbejde fortsat bør suppleres af monitoreringer og evalueringer iværksat af ministeriet.

Endelig tager Udenrigsministeriet Statsrevisorernes kritik af kontrollen med UNDP’s og UNESCO’s regnskaber til efterretning, for så vidt angår den undersøgte periode. Det samme gælder kritikken af den manglende underretning af Folketinget vedrørende kritikken fra FN’s Revisionsråd af visse administrative problemer hos UNDP i undersøgelsesperioden. Udenrigsministeriet intensiverede i 2001 sin regnskabskontrol og –opfølgning og forventer i løbet af de nærmeste måneder at kunne bringe antallet af uafsluttede regnskaber meget tæt på nul.

Her ud over er de vigtigste konkrete forholdsregler, som Udenrigsministeriet har igangsat med henblik på at styrke mål- og resultatstyring, følgende:

- Udarbejdelse af nye organisationsstrategier med konkrete, prioriterede mål for den danske indsats.

- Udarbejdelse af et multilateralt afsnit i den årlige publikation Program- og Projektorientering til Folketingets Finansudvalg med bl.a. en beskrivelse af den enkelte organisations målopfyldelse, inkl. resultater på landeniveau samt administrative og finansielle spørgsmål.

- Fortsat arbejde med etablering af et samarbejde med ligesindede donorlande om en årlig monitorering gennem de deltagende landes ambassader af udvalgte multilaterale organisationers indsats i marken.

- Gennemførelse af årlige monitoreringsrejser til udvalgte programsamarbejdslande for dér at vurdere multilaterale organisationers indsats og samarbejde med andre donorer.

- Øge samarbejdet med andre donorlande om fælles evalueringer og undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af fælles evalueringer med Den afrikanske Udviklingsbank.

- Iværksættelse af en overvågning via nordiske ambassader i udvalgte udviklingslande af Verdensbanken, IMF og de regionale udviklingsbankers støtte til landenes strategier for fattigdomsbekæmpelse.

- Drøftelse med de øvrige medlemmer af danske valggrupper i udviklingsbankerne om mulighederne for evt. at opstille skriftlige retningslinjer for valggruppekontorernes analyse og rapportering om finansielle forhold, monitoreringer og evalueringer.

- Udfærdigelse af skriftlige retningslinjer for Udenrigsministeriets eget tilsyn med valggruppekontorernes opgavevaretagelse vedrørende udviklingsbankernes finansielle forhold.

- Skærpet regnskabskontrol gennem styrkelse af overvågningen af regnskaber på det multilaterale område.

- Iværksættelse af nye og skærpede rykkerprocedurer over for organisationerne, for så vidt angår regnskaber for afsluttede projekter.

Udenrigsministeriets initiativer og kommentarer til Rigsrevisionens bemærkninger er nærmere beskrevet i vedlagte bilag. Udenrigsministeriet ser overordnet disse foranstaltninger som værende tæt forbundet med de initiativer, der er truffet for den bilaterale bistand i opfølgning af Beretningen fra Statsrevisorerne 5 01.

Nærværende redegørelse sendes til Statsrevisoratet i 15 eksemplarer og på diskette. Samtidig hermed sendes redegørelsen til Folketinget.

Per Stig Møller

¹⁾ Jf. § 18, stk..2 i lov om revision af statens regnskaber m.m.

NOTAT
		J.nr.:	104.C.135; 73.C.104.a
		Bilag:
		Dato:	25. oktober 2002
Emne:	Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer: Udenrigsministeriets initiativer og overvejelser

I statsrevisorernes bemærkninger i Beretning 15/01 om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer anfører statsrevisorerne:

”Udenrigsministeriet skal leve op til normerne for god tilskudsforvaltning ved forvaltningen af den multilaterale bistand. Det betyder, at der på baggrund af Folketingets beslutninger skal være fastsat konkrete mål for bistanden, at ministeriet skal søge at påvirke og styrke de multilaterale organisationer for at fremme danske målsætninger, samt at der skal følges op på organisationernes regnskaber og effekten af de danske tilskud.

Statsrevisorerne kritiserer,

- at Udenrigsministeriets målfastsættelse ikke er tilstrækkelig konkret,

- at mange af organisationernes regnskaber ikke er modtaget eller gennemgået rettidigt,

- at Udenrigsministeriets og organisationernes vurderinger af bistandens effekter har været mangelfulde,

- at Folketinget ikke altid får orientering om revisionens kritik af regnskaberne, om problemer med organisationernes administrative ineffektivitet og om mangelfuld dokumentation for bistandens effekt.

Statsrevisorerne er opmærksomme på, at Udenrigsministeriet arbejder på at forbedre tilskudsadministrationen til den multilaterale bistand.”

Med udgangspunkt heri gennemgås nedenfor de overvejelser og initiativer, som bl.a. Rigsrevisionens konkrete bemærkninger i beretningen til Statsrevisorerne (RB A201/02) har givet anledning til. De er grupperet i fire temaer: (1) Målfastsættelse; (2) Samarbejde; (3) Kontrol af regnskaber; (4) Vurdering af tilskuddenes effekt

1. Om Udenrigsministeriets målfastsættelse

”Udenrigsministeriet havde opstillet mål for ydelse af tilskud til de multilaterale organisationer, men målene var ikke gjort så konkrete, at de senere kunne bruges til en vurdering af, om de forventede resultater var opnået. Ministeriet udarbejdede i overensstemmelse med Handlingsplanen for Aktiv Multilateralisme strategier for samarbejdet med visse af organisationerne og har, ifølge det oplyste, yderligere arbejdet mod at opstille organisationsspecifikke målsætninger for ministeriets arbejde med organisationerne siden 2001. Den samlede indsats for formuleringen af konkrete danske mål har imidlertid været meget begrænset siden 1996, hvor Folketinget fik forelagt handlingsplanen. Ministeriet burde således langt tidligere have udarbejdet strategier med specifikke målsætninger og tidsrammer for alle organisationer samt opdateret og justeret disse løbende.” (Rigsrevisionens bemærkninger side 26)

Svar:

Frem til 2001 har Udenrigsministeriet på baggrund af Handlingsplanen for Den Aktive Multilateralisme arbejdet med klare målsætninger for de enkelte organisationers arbejde, som løbende er blevet justeret og opdateret i de rullende 5-årsplaner samt i mandater til årsmøder og –forhandlinger med organisationerne. Når disse målsætninger kun undtagelsesvis har kunnet knyttes sammen med faste tidsterminer for virkeliggørelsen, hænger det bl.a. sammen med karakteren af det multilaterale arbejde. Danmark må på linie med alle andre donorer søge enighed i organisationernes bestyrelser om de policytiltag, som ønskes fremmet. Det sker bl.a. gennem etablering af strategiske alliancer med ligesindede lande, men om det ad den vej kan lykkes, og i hvilken takt det sker, kan Danmark selvsagt ikke alene afgøre. Mens målformuleringen stadig kan og bør styrkes og konkretiseres, må dette multilaterale grundvilkår inddrages i alle fremtidige overvejelser, herunder om tidsperspektiverne for opfyldelse af målsætningerne.

I årets løb har Udenrigsministeriet taget skridt til udarbejdelse af nye organisationsstrategier for hver enkelt organisation. I strategierne, som tager deres afsæt i hidtidige strategier og policy-papirer, fastlægges de danske målsætninger for den pågældende organisation, de virkemidler, der forventes taget i anvendelse til fremme af disse målsætninger, og, hvor det er muligt, en tidsramme for indsatsen, samt en identifikation af hvilke indikatorer Danmark vil være opmærksom på for at vurdere målopfyldelsen på en række udvalgte områder. De danske målsætninger forholder sig selvsagt alle til organisationens vedtægter og bestyrelsernes generelle retningslinier - organisationens mandat i bred forstand.

Udarbejdelsen af organisationsstrategier er en proces, hvor målfastsættelsen ofte vil kræve konsultationer og drøftelser med organisationerne og samarbejdspartnere. Rapportering om målfastsættelse og –opfyldelse vil i fremtiden blive medtaget i Udenrigsministeriets Program og Projektorientering, som årligt afgives til Folketinget Finansudvalg i henhold til Akt 79 af 23/11 1983.

Måling af målopfyldelsen sker gennem en vurdering af de opstillede indikatorer. Indikatorernes funktion er navnlig at tjene som pejlemærker og styringsinstrumenter for den konkrete indsats på et givent område. Disse elementer vil indgå i en samlet nuanceret vurdering af organisationernes formåen og relevans. Der vil ikke være tale om en karaktergivning eller en facitliste, som kan bruges til at udregne det rette bidrag til den enkelte organisation. Beslutningen om bidragets størrelse er først og sidst baseret på en politisk afvejning. (Se også afsnit 4).

2. Om Udenrigsministeriets samarbejde med multilaterale organisationer

A. Fremme af danske bistandspolitiske mål

”Udenrigsministeriet har etableret et samarbejde med de multilaterale organisationer med henblik på at fremme de danske bistandspolitiske mål. ” (Rigsrevisionens bemærkninger, side 30)

Svar:

Udenrigsministeriet noterer med tilfredshed, at beretningen anerkender det samarbejde, der er etableret med de multilaterale organisationer, som Danmark støtter, og som stedse udbygges med henblik på at fremme de danske bistandspolitiske målsætninger.

Dette samarbejde foregår på en række planer, hvilket kan illustreres med UNDP som eksempel. På det helt overordnede plan spiller Danmark – primært gennem EU samarbejdet - en aktiv rolle i de internationale konferencer og topmøder, hvor de overordnede udviklingsmålsætninger fastlægges. På hovedkvartersniveau er der løbende kontakter mellem den danske FN-mission og UNDP’s sekretariat, årsforhandlingerne mellem Udenrigsministeriet og UNDP-staben, deltagelse i bestyrelsesorganer samt kontakterne med sekretariatet i marginen af bestyrelsesmøderne. Hertil kommer den løbende kontakt mellem de danske ambassader og UNDP’s landekontorer og Udenrigsministeriets monitoreringsbesøg ved UNDP’s landekontorer i udvalgte lande. Endvidere kan nævnes det samarbejde med organisationerne, der foregår sammen med andre ligesindede lande både i New York og på hovedstadsniveau, herunder et formaliseret nordisk samarbejde om UNDP-spørgsmål (både under bestyrelsesmøderne og i mellemliggende perioder, herunder med faste møder mellem de nordiske lande og UNDP’s Administrator), samt et begyndende formaliseret samarbejde mellem ligesindede donorlande om monitoreringer.

I overensstemmelse med hensigten i Partnerskab 2000 styrkes samspillet mellem den bilaterale og den multilaterale bistand. De multilateral organisationer deltager ofte i de samme partnerskaber, f.eks. PRSP, sektorprogrammer eller koordinationsgrupper, som støttes gennem dansk bilateral bistand og der foregår i denne forbindelse et bredt samarbejde på landeniveau. Ambassaderne er endvidere bemyndiget til at anvende den decentrale bevillingskompetence til projekter, der gennemføres i samarbejde med de internationale organisationer i landene.

Hvad angår udviklingsbankerne, har Udenrigsministeriet med stor tilfredshed noteret sig, hvorledes beretningen angiver, at ministeriet ’meget aktivt har søgt at fremme danske bistandspolitiske målsætninger’ i forhold til Den afrikanske Udviklingsbank og –fond (AfDB/F). Ministeriet er enig i rapportens betragtning om, at ikke mindst det nordiske samarbejde giver Danmark en forstærket gennemslagskraft i forhold til, ’hvad de danske tilskuds størrelse måtte tilsige.’ I Verdensbanken, Den asiatiske Udviklingsbank og Den interamerikanske Udviklingsbank har Danmark etableret tilsvarende kernesamarbejde med de nordiske lande. De anvendes som platforme for den nødvendige indgåelse af alliancer med også andre lande for at skabe flertal for danske synspunkter.

Beretningen fremhæver yderligere betydningen af indsatsen i AfDB/Fs bestyrelse, fondsgenopfyldninger, årsmøder og -forhandlinger for fremme af danske målsætninger. Ministeriet er enig heri og vil tillægge, at de multilaterale udviklingsbankers samspil med dansk bilateral bistand i programsamarbejdslandene ligesom på FN siden er en vigtig indflydelseskanal. Det gælder drøftelse af bankernes landestrategier, samfinansiering indenfor sektorprogrammer, danske bidrag til årlige konsultative konferencer om landenes samlede donorsamarbejde og ikke mindst dansk samarbejde med bankerne om støtte til det enkelte programlands opstilling og gennemførsel af strategier til bekæmpelse af fattigdom. Endelig har Danmark ved hjælp af trust fonde i bankerne for bl.a. tematiske indsatser søgt aktivt at fremme bankernes fokus på særligt højt prioriterede områder, herunder god regeringsførelse.

B. Om forbedring af organisationernes administrative effektivitet

Udenrigsministeriet har etableret et samarbejde med de multilaterale organisationer med henblik på at fremme danske mål vedrørende organisationernes administrative effektivitet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at organisationerne i de senere år har søgt at forbedre effektiviteten. (Rigsrevisionens beretning side 33).

Udenrigsministeriet kan kun være enig i Rigsrevisionens vurdering af organisationernes indsats, og skal for UNDP’s, UNICEF’s og UNFPA’s vedkommende fremhæve det dansk-canadiske initiativ til harmonisering af disses budgetformater (en opfølgning af Statsrevisorernes beretning 1/93), gennemført i 1996, og det fælles donorinitiativ til indførelse af resultatbaseret budgettering og planlægning i de samme organisationer (de såkaldte Multi-Year Funding Frameworks), gennemført i 1999.

Ministeriet har yderligere med tilfredshed noteret sig Rigsrevisionens anerkendelse af den indsats Danmark i samarbejde med andre donorer ydede i AfDB/F i 1994-97 for at rette op på den meget uheldige administrative og finansielle situation, hvori AfDB/F var havnet, samt Danmarks aktuelle bestræbelser på at fremme en opbygning af kontorer i Bankens vigtigste låntagerlande. Såvel i Verdensbanken som i de øvrige regionale udviklingsbanker har Danmark støttet reorganiseringer, der strømlinier bankerne i forhold til nye udviklingspolitiske målsætninger og bringer Bankerne tættere på deres brugere.

C. Om fremme af mål om flere danske leverancer og ansatte

Udenrigsministeriet har fremført de danske ønsker om flere danske leverancer og ansatte over for organisationerne. (Rigsrevisionens beretning side 35).

I overensstemmelse med Danmarks aktive deltagelse i og betydelige finansielle støtte til FNs udviklingsorganisationer har man fundet det rimeligt, at Danmark også fik en passende andel af disse organisationers indkøb af varer og tjenesteydelser. På denne baggrund har Udenrigsministeriet derfor i en årrække bl.a. udfoldet bestræbelser på at få FN-organisationer til at placere deres indkøbsafdelinger, eller kontorer af disse, i København. Placering af indkøbsorganisationer i København skaber danske arbejdspladser både direkte i FN-organisationerne og indirekte hos diverse leverandører, idet danske virksomheder får den bedst mulige adgang til at give tilbud på leverancer til FN- organisationerne.

Den danske indsats for at sikre sig indkøbsorganisationerne var ganske vellykket. I 1989 lykkedes det at få det UNDP-ledede indkøbskontor for hele FN-systemet, IAPSO flyttet fra Genève til København, og i 1996 accepterede det under UNDP hørende uafhængige projektstøttekontor for hele FN-systemet, UNOPS, som i meget vidt omfang køber konsulentydelser, et tilbud om at flytte en afdeling fra New York til København. Samtidig blev FN-organisationerne i København, bortset fra WHO og UNICEF, samlet på en lokalitet: FN-Centret på Midtermolen i Københavns Havn. Der føres for tiden drøftelser om eventuel flytning af andre FN-organisationers indkøbsafdelinger til København.

Der er for øjeblikket i alt ca. 750 medarbejdere ved FN-organisationerne i København, hvoraf ca. 230 er danske.

Udenrigsministeriet er enig i betydningen af, at Danmark som et fast punkt i forbindelse med årsforhandlinger med de multilaterale organisationer har fremført ønsker og drøftet måder, hvorpå danske leverancer kan øges og en rimelig andel af danske ansatte kan sikres. Hertil kan tilføjes, at indsatsen understøttes af Danmarks Eksportråd, der løbende yder rådgivning og afholder seminarer om tilbudsgivning og konferencer for danske virksomheder for at øge disses gennemslagskraft i forhold til udviklingsbankerne og de øvrige multilaterale organisationer.

3. Om Udenrigsministeriets kontrol af regnskaber

”Udenrigsministeriet har generelt stillet relevante og fyldestgørende krav til de multilaterale organisationers finansielle rapportering. (Afsnit A. Rigsrevisionens bemærkning s. 38).

Udenrigsministeriet har fastsat generelle retningslinjer for gennemgangen af regnskaber, men modtagelsen og den afsluttende gennemgang af regnskaber vedrørende UNDP og UNESCO har i visse tilfælde været forsinket i adskillige år. Udenrigsministeriet iværksatte i 2001 en plan for nedbringelse af antallet af uafsluttede regnskaber, men Rigsrevisionen finder, at ministeriet tidligere burde have rykket for udestående regnskaber samt afsluttet gennemgangen af disse inden for den tidsramme, som er fastsat i ministeriets retningslinjer.

Udenrigsministeriet har delegeret hovedparten af gennemgangen af AfDB/AfDF’s finansielle rapportering til valggruppekontoret. Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet, for at sikre en tilstrækkelig og kvalificeret gennemgang, bør udarbejde en skriftlig instruks, der klart beskriver, hvilke opgaver valggruppekontoret skal varetage i relation til administrationen af de betydelige kapitalindskud og tilskud til AfDB/AfDF. Udenrigsministeriet bør endvidere føre tilsyn med valggruppekontorets virksomhed og behandlingen af den finansielle rapportering og bør dokumentere omfanget heraf. Der bør foreligge skriftlige retningslinjer for dette tilsyn” (Afsnit B. Rigsrevisionens bemærkninger side 42).

”Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet i henhold til den instruks om underretning af Folketinget, som ministeriet udarbejdede på statsrevisorernes foranledning, burde have afgivet oplysninger om den omfattende kritik, UNDP’s revisorer i flere år havde fremsat af organisationen.” (Afsnit C. Rigsrevisionens bemærkninger side 44).

Svar:

Udenrigsministeriet værdsætter konstateringen af, at de krav Danmark stiller til regnskabsaflæggelse fra de multilaterale organisationer generelt er relevante og fyldestgørende. Ministeriet ser i høj grad dette som resultat af den løbende konstruktive dialog med Rigsrevisionen om emnet og ministeriets almindelige bestræbelser på strømlining og justering af regnskabskravene.

Udenrigsministeriet tager kritikken af kontrollen med UNDP’s og UNESCO’s regnskaber til efterretning, når man ser på perioden som helhed. Der er fra Udenrigsministeriets side i 2001 taget skridt til at skærpe kontrollen med rettidig regnskabsaflæggelse, herunder sat flere personaleressourcer ind på at afvikle de udestående regnskaber. Yderligere er der etableret en fast procedure for inddrivelse af regnskaber fra de tilskudsmodtagende organisationer, herunder om nødvendigt gennem indstilling af fremtidige tilskud til organisationer, der ikke efterkommet kravet om rettidig regnskabsaflæggelse.

Som et resultat af denne indsats med hensyn til regnskabsafviklingen er antallet af stadig udestående forfaldne regnskaber faldet ganske betydeligt i forhold til situationen i 2001, og puklen af ældre uafsluttede regnskaber for afsluttede aktiviteter forventes i det store hele afviklet i indeværende år.

Med henblik på at sikre sig, at der fremover sker en løbende og rettidig regnskabsafvikling, vil Udenrigsministeriet tilstræbe at tilrettelægge samarbejdet med organisationerne med sigte på, at antallet af regnskaber, der skal aflægges, reduceres, og ministeriet overvejer etablering af en særlig multilateral regnskabsenhed.

Udenrigsministeriet noterer sig Rigsrevisionens bemærkninger om den manglende underretning af Folketinget vedrørende kritikken fra FN’s Revisionsråd af UNDP’s økonomistyring og projektfaglige funktioner på landeniveau. Ministeriet drøfter løbende Revisionsrådets rapporter i UNDP’s bestyrelse, hvorunder man fra dansk side kommenterer disse, men det erkendes, at Folketinget burde have været underrettet herom. Fremover vil sager af denne art blive omtalt i Program- og Projektorientering (se afsnit 1 og 4).

Beretningen konstaterer, at det valggruppekontor, hvori Danmark deltager i AfDB/F foretager en analyse og rapportering om Bankens finansielle forhold. Rigsrevisionen anbefaler, at der udfærdiges en skriftlig instruks fra Danmark til valggruppekontoret vedrørende kontorets opgaver hermed. Imidlertid er valggruppen et samarbejde mellem flere lande – seks i AfDB/F. En ensidig dansk instruktion vil således efter ministeriets vurdering ikke være det mest hensigtsmæssige første skridt. Yderligere er en forsvarlig finansiel analyse og rapportering et krav, som alle valggruppens medlemmer allerede nu stiller til valggruppekontorets indsats, uden at det dog er formuleret skriftligt. En instruktion vil følgelig blot formalisere den praksis, som eksisterer på området, og vil derfor eventuelt anses for overflødig af andre valggruppelande. Udenrigsministeriet vil dog ved førstkommende passende lejlighed tage kontakt til de øvrige valggruppemedlemmer og åbent drøfte med disse, hvorledes mulige fælles, evt. nordiske, skriftlige retningslinjer på området kunne formuleres, hvis parterne kan blive enige om, at dette er en nyttig additionel betryggelse af, at valggruppekontoret varetager sine opgaver på det finansielle område.

Udenrigsministeriet vil selv inden udgangen af året udarbejde skriftlige retningslinjer for ministeriets tilsyn med valggruppens gennemgang og rapportering vedrørende finansielle forhold samt vedrørende monitoreringer og evalueringer (se også nedenfor vedrørende sidstnævnte). Udenrigsministeriet er i øvrigt tilfreds med, at Rigsrevisionen i sin tekst, afsnit 79, konstaterer, at Folketinget er blevet orienteret om AfDB/Fs finansielle krise i midten af 1990’erne, dels gennem bemærkninger til relevante finanslove, dels via bemærkninger i Finansudvalgsaktstykker.

4. Om Udenrigsministeriets vurdering af tilskuddenes effekt

A. Organisationernes undersøgelser

”Udenrigsministeriet har arbejdet aktivt for, at de undersøgte organisationer systematisk og kvalificeret har undersøgt effekten af deres aktiviteter. Efter Rigsrevisionens opfattelse har organisationernes rapportering dog været utilstrækkelig til at give ministeriet et klart indtryk af bistandseffekten, og i hvor høj grad den understøtter danske bistandspolitiske mål.

UNESCO havde ikke udarbejdet egentlige evalueringsrapporter af dansk finansierede aktiviteter. Rigsrevisionen finder, at valggruppekontoret mere systematisk og konsekvent må indberette om sammenfattende vurderinger af effekten af de af AfDB/AfDF finansierede programmer og projekter til brug for Udenrigsministeriets vurdering af AfDB/AfDF’s udviklingseffektivitet. Udenrigsministeriet har ikke udarbejdet en instruks, der beskriver valggruppekontorets opgaver i forbindelse med gennemgangen af AfDB/AfDF’s rapporteringer om monitoreringer og evalueringer.” (Rigsrevisionens bemærkninger side 48-49)

Svar:

Som udgangspunkt ligger ansvaret for monitorering og evaluering af organisationernes aktiviteter hos organisationerne selv, hvilket Rigsrevisionen også synes at anerkende i sin beretning. Det er derfor tilfredsstillende at notere sig, at Rigsrevisionen har fundet, at Udenrigsministeriet har arbejdet aktivt for en systematisk og kvalificeret evaluering og monitorering fra organisationernes side af egne aktiviteter. Organisationernes egne systemer er under stadig udvikling, og Udenrigsministeriet vil i bl.a. bestyrelsesarbejdet og i de direkte kontakter med organisationerne fortsat tilskynde til en styrkelse af disse systemer. Som eksempler herpå kan på FN området nævnes: Vedtagelsen af stramninger af UNICEF’s evalueringspolitik på bestyrelsens årsmøde juni 2002, WFP’s evalueringspolitik drøftes i bestyrelsen i 2002, og programmets mål- og resultatstyring er på dansk initiativ på dagsordenen i 2003.

Hvad angår udviklingsbankerne finder Udenrigsministeriet, at det ikke kommer klart frem i Rigsrevisionens bemærkninger, at Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker internationalt er helt i front, når det gælder udvikling af metoder til løbende at monitorere og evaluere effekterne af udviklingsaktiviteter. Danmark arbejder i udviklingsbankerne på at fremme en videreudvikling af denne platform og støtter bestræbelserne på, at udviklingsbankernes effektmålinger sættes i relation til årtusind udviklingsmålene og udviklingslandenes egne strategier til bekæmpelse af fattigdom. Hvad angår udfærdigelse af skriftlige instruktioner til de valggruppekontorer, hvori Danmark indgår, om indberetninger med sammenfattende vurderinger af effekten af de Bank-finansierede programmer og projekter til brug for Udenrigsministeriets vurdering af deres udviklingseffektivitet, henvises til de principielle betragtninger og den skitserede fremgangsmåde ovenfor under afsnit 3.

B. Udenrigsministeriets undersøgelser

”Udenrigsministeriet har udarbejdet retningslinjer for egne evalueringer, men Rigsrevisionen finder, at ministeriet tilsvarende burde have udarbejdet retningslinjer vedrørende monitorering af organisationerne. Udenrigsministeriets monitoreringer og evalueringer af de undersøgte organisationer har generelt været af utilstrækkeligt omfang.

Ministeriets evalueringer af UNDP har kun i beskedent omfang indeholdt en vurdering af bistandens effekt, herunder om de danske mål med bistanden er blevet fremmet. Samtidig har ministeriet i perioden 1996-2001ikke selv gennemført egne undersøgelser af AfDB/AfDF’s programmer og projekter i form af monitoreringer og evalueringer. Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet generelt bør styrke sin indsats på dette område og, fx for så vidt angår AfDB/AfDF, lejlighedsvis bør overveje at indgå i fælles evalueringer med AfDB/AfDF. Det vil styrke ministeriets kendskab til effekten af AfDB/AfDF’s aktiviteter og bidrage til opbygning af AfDB/AfDF’s evalueringskapacitet.

Rigsrevisionen har konstateret, at Udenrigsministeriets akter ikke altid har indeholdt de informationer, som har ligget til grund for en vurdering af de multilaterale organisationers aktiviteter.” (Rigsrevisionens bemærkninger side 54)

Svar:

Udgangspunktet for Udenrigsministeriet er som tidligere nævnt, at en styrkelse af organisationernes egne monitoreringer og evalueringer har første prioritet. I lyset heraf er Ministeriet uenig med Rigsrevisionen i, at de supplerende danske monitoreringer og evalueringer af organisationerne generelt har været af et utilstrækkeligt omfang, hvilket synspunkt da heller ikke synes dokumenteret i beretningen. En række initiativer på dette område er allerede igangsat og/eller planlægges iværksat eller udbygget:

- Der er på dansk/hollandsk foranledning iværksat drøftelser mellem en række ligesindede lande om gennemførelse af fælles monitoreringer af multilaterale organisationers indsats i marken i det enkelte udviklingsland. Der er tale om tematiske undersøgelser af 3-4 organisationer årligt i et udvalgt antal udviklingslande. I første omgang forventes en pilot-eksercits gennemført i 2003. På lidt længere sigt kan dette samarbejde udvikle sig til en hovedhjørnesten i Udenrigsministeriets egen monitorering af de multilaterale organisationer.

- Udenrigsministeriet har i 2001 og i år gennemført monitoreringsbesøg i udvalgte programsamarbejdslandene vedrørende FN-organisationernes arbejde på landeniveau. Monitoreringsbesøg, som vil være rettet mod et antal FN-organisationer i hvert af de besøgte lande, forventes fremover gennemført i begrænset omfang, især til forberedelse af årsforhandlinger med organisationerne.

- Som det er sket i mange år bliver ambassaderne i programsamarbejdslandene hørt i forbindelse med forberedelse af konkrete emner på bestyrelsesmøder (typisk om landeprogrammer).

- Udenrigsministeriet fortsætter sine løbende evalueringer af FN-organisationerne, herunder deres indsats på landeniveau (både tematisk og organisationsspecifikt). I 2003 eller 2004 vil ministeriet således bl.a. evaluere UNDP’s program for bistand til lande, der har været udsat for kriser.

- Udenrigsministeriet deltager/bidrager p.t. til internationale evalueringer af: IFAD, UNAIDS og UNFPA. Denne type samarbejde vil få voksende betydning, idet den udmærker sig ved at være billigere for donorerne, sikre optimal kvalitetssikring og være mindre administrationskrævende for alle parter, giver mulighed for normalt fælles opfølgning og dermed større gennemslagskraft.

- Udenrigsministeriet har noteret sig Rigsrevisionens forslag om lejlighedsvis at overveje at indgå i fælles evalueringer med AfDB/F og dermed bidrage til opbygning af AfDB/Fs evalueringskapacitet. Ministeriet ser positivt på mulighederne for i særlige tilfælde at gennemføre fælles evalueringer og har igangsat en afsøgning af muligheder herfor, hvor Danmark og Banken er aktive indenfor samme sektorer.

- Udenrigsministeriet har i 2002 har i samarbejde med de nordiske medlemmer af valggrupperne iværksat en særlig nordisk overvågningsindsats overfor Verdensbanken, IMF og de regionale udviklingsbankers indsats for at støtte udvalgte udviklingslandes udarbejdelse og gennemførelse af strategier til bekæmpelse af fattigdom. Ministeriet forventer at anvende resultaterne af disse undersøgelser på landeplan, i organisationernes bestyrelser, under årsforhandlinger mv. for løbende at bidrage til forbedringer på området.

For så vidt angår Rigsrevisionens konstatering af, at Udenrigsministeriets akter ikke altid har indeholdt de informationer, som har ligget til grund for en vurdering af organisationernes aktiviteter, henvises til svaret på C. nedenfor.

C. Grundlaget for fordelingen af tilskud

”Rigsrevisionen har konstateret, at vurderingsgrundlaget for fordelingen af tilskuddene ikke er nærmere konkretiseret i forhold til de enkelte organisationer og finder, at ministeriet bør overveje at konsolidere de organisationsspecifikke mål i et dokument for hver organisation, fx organisationsstrategierne. Ministeriet har i maj 2002 oplyst, at der i beslutningen om fordelingen af midlerne tillige indgår udenrigs- og bistandspolitiske afvejninger i overensstemmelse med regeringens generelle politik, hvilket afspejles i bl.a. mandatnotitser, instruktioner, ministerredegørelser og taler mv. Rigsrevisionen er opmærksom på, at der i fordelingen af midlerne også kan indgå aktuelle politiske mål, der ikke er indarbejdet i ministeriets styringsgrundlag. Rigsrevisionen finder imidlertid, at væsentlige supplerende udenrigs- og bistandspolitiske hensyn bør resultere i en løbende opdatering af vurderingsgrundlaget. Dette vil være i overensstemmelse med ministeriets strategi fra 1994, hvori det blev anført, at vurderingsgrundlaget for fordelingen af tilskuddene til de multilaterale organisationer løbende ville blive evalueret og justeret.” (Rigsrevisionens bemærkninger side 57)

Svar:

Som nævnt ovenfor vil opfyldelsen af de organisationsspecifikke mål være et blandt flere elementer i den samlede vurdering af organisationerne. Som arbejdet med målstyring udvikler sig, vil denne del af vurderingsgrundlaget løbende blive opdateret og justeret. Beslutningen om bidragets størrelse vil imidlertid først og fremmest være politisk og hverken kan eller bør bringes på en formel. Resultatmåling er vanskelig, og en mekanisk eller umiddelbar kobling mellem f.eks. manglende konkrete fremskridt i et givet år og nedsættelse af Danmarks bidrag vil efter Udenrigsministeriets opfattelse være forkert.

Regeringens udgangspunkt er således den overordnede politiske prioritering og ønsket om indsatser på specifikke områder, der kræver en særlig indsats, henholdsvis nedprioritering af andre områder. Ved udmøntningen af politikken gennemføres en vurdering af en række konkrete elementer, herunder organisationernes mandater i forhold til danske prioriteter, karakteren af dialogen med organisationerne, deres effektivitet, andre donorers tilskud, mv.

D. Underretning af Folketinget

”Udenrigsministeriet burde mere konsekvent have underrettet Folketinget om relevante problemer vedrørende organisationernes administration og om effekten af bistanden. Ministeriet har således kun i begrænset omfang informeret Folketinget om, at UNDP og UNESCO, som dokumenteret i Udenrigsministeriets egne undersøgelser, igennem en årrække har været og fortsat er præget af betydelig administrativ ineffektivitet, ligesom organisationerne ikke har fremlagt fyldestgørende dokumentation for bistandens effekt.

Endvidere har Udenrigsministeriet ikke i sit virksomhedsregnskab eller i sin årsberetning informeret Folketinget om effekterne af tilskud til multilaterale organisationer.” (Rigsrevisionens bemærkninger side 59)

Udenrigsministeriet er ikke enig i Rigsrevisionens beskrivelse af UNDP som en grundlæggende ineffektiv organisation. Det er ubestrideligt, at der har været problemer med effektiviteten i den undersøgte periode – både gennemslagskraft på landeniveau og administrativ effektivitet – men særligt siden 1999 er UNDP gennem en omfattende og dybtgående reformindsats, der bl.a. har betydet personalereduktioner og omstrukturering af personalets sammensætning, målbaseret budgetlægning og en særdeles grundig ledervurdering, nået meget langt i forsøget på at rette op på disse mangler. Det er korrekt, at UNDP ikke har fremlagt fuldt tilfredsstillende dokumentation for bistandens effekt, men dokumentationens kvalitet er de seneste år blevet forbedret markant, hvilket især illustreres af den årlige resultatrapport til bestyrelsen og ikke mindst den årlige Development Effectiveness Report. UNDP står ikke tilbage for andre organisationer, det være sig multilateralt eller bilateralt, i dokumentation af resultater på landeniveau. Danmark støtter i 2002 med et finansielt bidrag en videreudvikling af rapporteringsinstrumenterne i Development Effectiveness Report.

Angående AfDB/F konstaterer Rigsrevisionen i sin tekst, afsnit 103, at ministeriet har ’orienteret fyldestgørende om relevante aspekter af AfDB/Fs administrative effektivitet’. Det synes ikke helt reflekteret i bemærkningerne ovenfor. Når det er sagt, er ministeriet helt enig i, at der fremover skal fokuseres klarere på AfDB/Fs og de øvrige udviklingsbankers effektivitet i marken i orienteringer af Folketing og offentlighed. Der er et godt grundlag herfor i det allerede nævnte omfattende monitorerings- og evalueringsarbejde som organisationerne gennemfører.

Udenrigsministeriet har ovenfor angivet, at ministeriet fremover vil underrette Folketinget gennem den årlige publikation Program og Projektorientering om samarbejdet med de multilaterale organisationer. Denne publikation, som siden 1983 har dannet rammen om den formelle underretning af Folketingets Finansudvalg om den bilaterale bistand, herunder de problemer, der kunne iagttages for de enkelte programmer og projekter, anses for den bedst egnede publikation til formålet. Stoffet er for omfattende og teknisk til at indgå i Udenrigsministeriets virksomhedsregnskab eller som tekstanmærkninger til Finansloven. Underretningen vil bl.a. omfatte målfastsættelse og –opfyldelse, ministeriets arbejde med relevante administrative og finansielle spørgsmål og effekten af organisationens indsats. Herudover vil Danidas Årsberetning, Den rullende 5-årsplan, Udenrigsministeriets lande- og organisationsbeskrivelser samt Udenrigsministeriets hjemmeside som hidtil indeholde mere summariske informationer til Folketing og offentligheden om de væsentligste multilaterale organisationer Danmark støtter, organisationernes nøglefakta, resultater, effektivitet, danske målsætninger mv.

Udenrigsministeriet

Nr. 15 2001

RIGSREVISIONEN

Den 13. november 2002

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 15/01 om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud
til multilaterale organisationer

Udenrigsministerens redegørelse af 29. oktober 2002

Ministeren har i et brev og medfølgende notat fremsendt sin redegørelse til statsrevisorernes beretning. Til ministeriets iværksatte eller planlagte foranstaltninger foranlediget af beretningen har jeg følgende bemærkninger:

A. Udenrigsministeriets målfastsættelse

1. Ministeren oplyser, at ministeriet i indeværende år har påbegyndt udarbejdelsen af nye organisationsstrategier, som vil indeholde de danske mål for den tilskudsmodtagende organisation, de virkemidler ministeriet vil anvende for at fremme målopfyldelsen samt i muligt omfang en tidsramme for indsatsen. Endelig vil organisationsstrategierne fremover indeholde indikatorer for opfyldelsen af ministeriets mål for de tilskudsmodtagende organisationer. Ministeriet vil fremover rapportere om målfastsættelse og -opfyldelse for de multilaterale organisationer i ministeriets årlige publikation ”Program- og Projektorientering” om den bilaterale bistand, som siden 1983 har været fremsendt til Finansudvalget.

Jeg finder ministerens initiativ tilfredsstillende og vil følge ministeriets arbejde med udformning af nye organisationsstrategier.

B. Udenrigsministeriets samarbejde med multilaterale organisationer

2. Ministerens redegørelse på dette punkt giver mig ikke anledning til bemærkninger.

C. Udenrigsministeriets kontrol af regnskaber

3. Vedrørende den langsommelige rykkerprocedure og gennemgang af især UNDP’s og UNESCO’s tilskudsregnskaber oplyser ministeren, at ministeriet i 2001 har skærpet kontrollen ved at tilføre personaleressourcer og etablere en fast procedure for inddrivelse af regnskaber, herunder om nødvendigt at indstille fremtidige tilskud. Ministeriet forventer nu, at puklen af uafsluttede regnskaber for afsluttede aktiviteter stort set vil være afviklet i indeværende år. Som led i den administrative opstramning overvejer ministeriet at etablere en særlig multilateral regnskabsenhed.

Det fremgår desuden af ministerens redegørelse, at ministeriet vil tilstræbe at tilrettelægge samarbejdet med organisationerne, så antallet af regnskaber, der skal aflægges, reduceres. På Rigsrevisionens forespørgsel har ministeriet oplyst, at dette indebærer, at man i overensstemmelse med ministeriets generelle strategi vil fortsætte de igangværende bestræbelser på at erstatte tilskud til enkeltprojekter med generelle bidrag til multilaterale organisationer.

Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende og vil følge afviklingen af puklen af uafsluttede tilskudsregnskaber vedrørende multilaterale organisationer.

4. Ministeren oplyser, at ministeriet vil undersøge mulighederne for fælles, eventuelt nordiske, skriftlige retningslinjer for valggruppekontorets behandling af den finansielle rapportering ved Den Afrikanske Udviklingsbank/-Fond (AfDB/AfDF). Endvidere vil ministeriet inden udgangen af 2002 udarbejde skriftlige retningslinjer for sit tilsyn med valggruppekontorets gennemgang og rapportering vedrørende finansielle forhold, moniteringer og evalueringer.

Jeg finder dette tilfredsstillende og vil følge arbejdet med udarbejdelsen af ovennævnte skriftlige retningslinjer.

D. Udenrigsministeriets vurdering af tilskuddenes effekt

5. Ministeren har oplyst, at ministeriet fortsat vil tilskynde til en styrkelse af organisationernes monitorerings- og evalueringssystemer.

Jeg forventer, at ministeriet herved får et klarere billede af bistandens effekt, og i hvor høj grad den understøtter danske bistandspolitiske mål.

Ministeriet vil endvidere søge at lade de skriftlige retningslinjer for valggruppekontorets behandling af den finansielle rapportering, jf. pkt. 5, omfatte krav om indberetninger med sammenfattende vurderinger af effekten af de AfDB/AfDF-finansierede programmer og projekter.

6. Ministeren oplyser, at en styrkelse af organisationernes egne monitoreringer og evalueringer har første prioritet for ministeriet. Ministeriet har i lyset heraf erklæret sig uenig i beretningens bemærkning om, at de supplerende danske monitoreringer og evalueringer af organisationerne generelt har været af et utilstrækkeligt omfang, og finder ikke synspunktet dokumenteret i beretningen.

Baggrunden for Rigsrevisionens opfattelse var, at ministeriet i perioden 1996-2001 kun havde nået halvdelen af det antal monitoreringer, det havde forudsat. Ministeriet har i samme periode ganske vist også udarbejdet 10 evalueringer, men de var ikke helt repræsentative for den samlede multilaterale indsats, idet ingen af dem omhandlede udviklingsbankerne. Jeg ser imidlertid positivt på de i ministersvaret omtalte initiativer til en bedre monitorering og evaluering.

Jeg vil fortsat følge ministeriets egne monitoreringer af organisationerne, idet jeg forventer, at de informationer, som ligger til grund for vurderingen af organisationernes aktiviteter, fremgår af ministeriets akter.

7. Ministeren har oplyst, at graden af målopfyldelse, for så vidt angår de organisationsspecifikke mål, vil være et blandt flere elementer i vurderingsgrundlaget for fordeling af tilskud til organisationerne, og at dette grundlag løbende vil blive opdateret og justeret i takt med, at arbejdet med målstyring udvikler sig.

Jeg finder dette tilfredsstillende og i overensstemmelse med ministeriets strategi fra 1994. Jeg forventer derfor, at denne del af vurderingsgrundlaget konkretiseres og justeres hyppigere end hidtil.

8. Ministeren erkender, at ministeriet burde have underrettet Folketinget om UNDP-revisorernes omfattende kritik af organisationen. Det var i beretningen anført, at ministeriet også mere konsekvent burde have orienteret Folketinget om konstaterede problemer vedrørende navnlig UNDP’s og UNESCO’s administration og mangelfulde dokumentation af effekten af bistanden.

Ministeren oplyser, at Folketinget fremover vil modtage en fyldigere orientering om samarbejdet med de multilaterale organisationer i ”Program- og Projektorientering” end den mere summariske orientering, som hidtil har fundet sted i Danidas årsberetning og andre af ministeriets publikationer. Ministeren finder, at en sådan orientering vil være for omfattende og teknisk præget til med fordel at kunne afgives i ministeriets virksomhedsregnskab eller i anmærkningerne til finansloven.

Jeg er enig med ministeren i, at ”Program- og Projektorientering” er en velegnet ramme for orientering om samarbejdet med de multilaterale organisationer, men finder dog, at vurderinger af bistandens effekt tillige bør medtages i ministeriets virksomhedsregnskab, eventuelt med en henvisning til den mere fyldige redegørelse i ”Projekt- og Programorientering”.

9. Jeg vil følge ministeriets afvikling af uafsluttede tilskudsregnskaber og udarbejdelse af nye organisationsstrategier, retningslinjer for valggruppekontorets behandling af den finansielle rapportering samt ministeriets egne monitoreringer af de multilaterale organisationer.

Henrik Otbo

Nr. 16 2001

Beretning om selskabsligningen

SKATTEMINISTEREN

Den 15. januar 2003

Statsrevisoratet har med brev af 16. september fremsendt beretning nr. 16 2001 om selskabsligning.

Nedenfor redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Rigsrevisionens undersøgelse konkluderer, at statens overtagelse af selskabsligningen samlet set har medført en styrket og mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af ligningen samt bedre resultater, men at der fortsat er behov for forbedringer af styringen og tilrettelæggelsen af ligningen.

Det er særdeles tilfredsstillende, at ligningsindsatsen generelt er blevet bedre. Ligesom det er glædeligt at konstatere, at statens overtagelse af ansvaret for selskabsligningen har haft den ønskede positive effekt på en række områder.

Det er ligeledes taget til efterretning, at i relation til flere af de punkter, hvor Rigsrevisionen fandt behov for forbedringer af styringen og tilrettelæggelsen af ligningen, fremgår det af beretningen, at man anser de foranstaltninger og overvejelser, som allerede er iværksat fra Skatteministeriets side, for tilfredsstillende.

Med hensyn til punkter, hvor der herefter fortsat er behov for forbedringer af styringen og tilrettelæggelsen af ligningen, redegøres i det følgende - under henvisning til de relevante afsnit i beretningen - nærmere for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Ad afsnit IV C

Rigsrevisionen finder, at ToldSkat i sin styring af selskabsligningen bør anvende produktivitetsanalyser.

ToldSkat er i de nye aftaler med kommunerne gået fra ressourcestyring til målstyring, og der stilles derfor i de nye aftaler ikke krav om et bestemt ressourceforbrug. Der skal dog fortsat redegøres for den faktiske ressourceanvendelse. For det første skal redegørelsen indeholde en oversigt over antal årsværk fordelt på personalekategorier. Antallet af årsværk skal i denne sammenhæng forstås som summen af den samlede indsats, selv om denne er fordelt på et større antal medarbejdere, og uanset den er forskellig fra det antal årsværk, som aftalesummen skaber mulighed for. For det andet skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af medarbejdernes uddannelse og baggrund.

Hertil kommer, at kommuner og regioner indberetter tidsforbrug til kontrollerede skatteansættelser, der tæller med i målopfyldelsen. På baggrund af disse data, der dog f.eks. ikke indeholder tidsforbrug til administrative opgaver - herunder visitering - kan der beregnes hvor stort et tidsforbrug, der kræves til de enkelte kontrolformer. En sådan beregning kan af tilsynet anvendes som et styringsredskab.

Ad afsnit IV D b

Rigsrevisionen bemærker, at der har været en vis udjævning af forskellene i myndighedernes træfprocenter, hvilket indicerer, at udvælgelsen er blevet mere ensartet, men finder samtidig, at der fortsat er væsentlige forskelle i de enkelte myndigheders resultater.

Træfprocenten kan bruges som indikator for kvaliteten af udvælgelsen af virksomheder til kontrol. Træfprocenten kan derimod ikke stå alene, hvis der skal konkluderes på, om de rigtige skatteansættelser udtages til kontrol. Told- og Skattestyrelsen har således offentliggjort sammenligninger af tre kvalitative parametre, hvoraf træfprocenten er den ene. De to øvrige er reguleringerne og hvor stor en del af omsætningen, der kontrolleres som en fuld revision. Samtidig vil lokale forhold tilsige en vis forskel i træfprocenten.

På baggrund af det af Rigsrevisionen anførte, har Told- og Skattestyrelsen imidlertid meddelt, at den vil pålægge det regionale tilsyn at vurdere, hvorvidt afvigelser i træfprocenten er fornuftigt begrundet.

Spørgsmålet om træfprocentens betydning indgår i Told- og Skattestyrelsen overvejelser om at foretage kvalitative målinger.

Ad afsnit IV D d

Rigsrevisionen vurderer, at beregningerne af ligningseffektiviteten ikke viser et entydigt billede, da resultatet afhænger af udgangspunktet for sammenligningen af ligningseffektiviteten før og efter statens overtagelse af selskabsligningen.

Told- og Skattestyrelsen overvejer, hvor vidt det er muligt at supplere de nuværende målinger af ligningseffektiviteten, således at der fremover kan dannes et mere retvisende billede af ligningseffektiviteten, hvilket igen vil give bedre grundlag for fremtidige sammenligninger.

Med venlig hilsen

Svend Erik Hovmand

/ Klaus Kjeldsen

Nr. 16 2001

Beretning om selskabsligningen

RIGSREVISIONEN

Den 14. februar 2003

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 16/01 om Selskabsligningen

Skatteministeriets redegørelse af 15. januar 2003

1. Det fremgår af beretningen, at statens overtagelse af selskabsligningen samlet set har medført en styrket og mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af ligningen samt bedre resultater, men at der fortsat er behov for forbedringer af styringen og tilrettelæggelsen af ligningen.

I ministerens redegørelse nævnes, at der, for flere af de punkter i beretningen, hvor der fandtes behov for forbedringer af styringen og tilrettelæggelsen af ligningen, allerede var iværksat initiativer.

Det drejer sig bl.a. om, at Skatteministeriet vil overveje mulighederne for at fastsætte mål for kvaliteten i ligningsarbejdet, og at der er taget initiativer til at få mere ensartede kommunale redegørelser vedrørende den udførte ligning samt mere ensartede beretninger fra de kommunale revisorer om revisionen på området.

Jeg vil fortsat følge udviklingen i disse initiativer.

2. Det fremgår af beretningen, at det som følge af en vis usikkerhed om registreringen af det anvendte ressourceforbrug, ikke er muligt at gennemføre egentlige produktivitetsanalyser på området, samt at det var en forudsætning for ToldSkats overtagelse af selskabsligningen, at der skulle tilvejebringes detaljerede oplysninger om ressourceanvendelsen på området.

I ministerens redegørelse anføres, at ToldSkat i de nye kontrakter er gået fra ressourcestyring til målstyring, og at der i kontrakterne ikke stilles krav om et bestemt ressourceforbrug. Der skal dog fortsat redegøres for den faktiske ressourceanvendelse i form af årsværksforbrug fordelt på personalekategorier. Redegørelserne skal desuden indeholde oplysninger om medarbejdernes uddannelse og baggrund. Endelig skal kommuner samt told- og skatteregioner indberette tidsforbruget vedrørende kontrollerede skatteansættelser. På baggrund heraf kan det beregnes, hvor stort et tidsforbrug der medgår til de enkelte kontrolformer, dog ekskl. tidsforbrug til administrative opgaver. Det beregnede tidsforbrug kan af tilsynet anvendes som et styringsredskab.

Jeg vil fortsat følge bestræbelserne på at tilvejebringe et grundlag for gennemførelse af produktivitetsanalyser på området.

3. Det fremgår af beretningen, at forskellene i myndighedernes træfprocenter er mindsket, hvilket indikerer, at udvælgelsen af virksomheder til kontrol er forbedret. Samtidig konstateres det, at der stadig er væsentlig forskel i myndighedernes resultater, og at ToldSkat derfor bør overveje, om afvigelserne i myndighedernes træfprocenter fortsat kan minimeres, og i givet fald hvorledes. Det oplyses videre i beretningen, at Told- og Skattestyrelsen vil pålægge det regionale tilsyn at vurdere, om afvigelser i træfprocenten er fornuftigt begrundet.

Ministeren anfører i sin redegørelse, at spørgsmålet om træfprocentens betydning indgår i Told- og Skattestyrelsens overvejelser om at foretage kvalitative målinger.

Jeg vil følge resultaterne af Told- og Skattestyrelsens overvejelser.

4. Det fremgår af beretningen, at det ikke var muligt entydigt at opgøre udviklingen i ligningseffektiviteten, idet datagrundlaget ikke muliggjorde en sådan beregning.

Det er oplyst i ministerredegørelsen, at Told- og Skattestyrelsen overvejer, hvorvidt det er muligt at supplere de nuværende målinger af ligningseffektiviteten, så der fremover kan dannes et mere retvisende billede af ligningseffektiviteten.

Jeg finder disse overvejelser tilfredsstillende og vil følge op på udviklingen i ligningseffektiviteten, når der er tilvejebragt et tilfredsstillende datagrundlag herfor.

5. Samlet set finder jeg ministerens redegørelse tilfredsstillende, og jeg vil fortsat følge initiativerne til forbedring af styring og tilrettelæggelse af selskabsligningen.

Henrik Otbo

Nr. 17 2001

Beretning om barmarksværkerne

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

Den 20. januar 2003

Vedrørende Beretning nr. 17/01 om barmarksværkerne

Med brev af 16. september 2002 har statsrevisorerne fremsendt Beretning nr. 17/01 om barmarksværkerne. Formålet med beretningen er bl.a. at vurdere, om Energistyrelsens tilskud til de nødlidende barmarksværker m.v. har været funderet på et relevant talmateriale.

Under henvisning til § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., vil jeg i det følgende redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Statsrevisorerne påtaler i sine bemærkninger til beretningen, at miljø- og energiministeren ikke gav Folketingets Finansudvalg fyldestgørende oplysninger i aktstykkerne om behovet for støtte til barmarksværkerne, samt at Finansudvalget ikke i aktstykkerne blev gjort opmærksom på den usikkerhed, som opgørelsen af støttebehovet var behæftet med.

Det er meget beklageligt, at aktstykke nr. 320 af 9. august og akt B af 25. oktober 2000 ikke indeholdt fyldestgørende oplysninger om behovet for støtte til barmarksværkerne, og at man ikke i aktstykkerne gjorde Finansudvalget opmærksom på den usikkerhed, som opgørelsen af støttebehovet var behæftet med.

Jeg er naturligvis enig i, at de oplysninger, som Finansudvalget modtager, skal være fyldestgørende, og i det omfang der er tale om oplysninger, som er baserede på skøn og dermed forbundet med væsentlig usikkerhed, skal dette tillige oplyses.

Statsrevisorerne påtaler endvidere, at en række af Energistyrelsens væsentlige beslutninger vedrørende fordeling af aktstykkebevillingen har været baseret på beregninger, som ikke har bygget på tilstrækkelig realistiske og dokumenterede forudsætninger.

I tilknytning hertil finder Rigsrevisionen det hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen baserede fordelingen af hjælpepakken på en model, der tog udgangspunkt i en række standardforudsætninger, men kritiserer bl.a. styrelsen for:

· at fastsætte en for høj oliereference, fastlagt ud fra niveauet en enkelt dag,

· at indregne en vis nytilslutning af kunder til værkerne og

· ikke at indregne rabatter på køb af olie i beregningsgrundlaget.

Jeg er naturligvis enig i, at væsentlige beslutninger skal baseres på beregninger, der bygger på realistiske forudsætninger.

Helt konkret vil Rigsrevisionens synspunkter om, hvilke forudsætninger der må anses for at være realistiske, indgå i overvejelserne ved fordelingen af den nye pulje til de nødlidende værker.

Den anvendte oliereference vil ved den kommende udmøntning af barmarkspuljen således blive baseret på et gennemsnit af oliepriser over en periode på ét år.

Ved udmøntningen af den kommende pulje vil der ikke blive indregnet nogen stigningstakt for nytilslutninger, bortset fra i få tilfælde, hvor enkelte værker af egen drift har indkalkuleret tilslutning af nye kunder inden for kort tid.

For så vidt angår rabatterne på køb af olie, har jeg bedt Konkurrencestyrelsen undersøge spørgsmålet. Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at olierabatter til villakunder - som langt størstedelen af kunderne i områder med barmarksværker er - i gennemsnit ligger på knap 400 kr. årligt inkl. moms for et standardhus på 130 m².

Denne rabat skal imidlertid holdes op imod flere forhold, der øger opvarmningsudgiften ved oliefyr. Der er bl.a. bundet kapital i olielageret svarende til ca. 200 kr. årligt, og en række kunder køber en dyrere olietype end standardfyringsolien svarende til ca. 225 kr. årligt.

Hvis rabatterne på køb af olie skulle medtages i beregningsgrundlaget, bør der samtidig korrigeres for en række andre forhold. Når der henses til rabatternes størrelse sammenholdt med de forhold, der øger opvarmningsudgiften ved fyring med olie, er det vurderingen, at de ikke er så væsentlige, at de bør medtages.

Med hensyn til statsrevisorernes bemærkning om, at grundlaget for væsentlige beslutninger skal dokumenteres tilstrækkeligt, er jeg naturligvis enig heri.

Bl.a. derfor har jeg nu sikret, at der i Energistyrelsen er taget en række tiltag for ved den fremtidige administration at sikre den fornødne viden i forvaltningen om disse spørgsmål, herunder bl.a. vedrørende dokumentation af sagsoplysninger og vurderinger.

Statsrevisorerne kritiserer endelig, at Miljø- og Energiministeriet og Energistyrelsen ikke har informeret tilstrækkeligt om de bruger- og selskabsøkonomiske risici ved barmarksprojektet.

I den forbindelse har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at:

· Ministeriet og Energistyrelsen har udarbejdet detaljerede retningslinjer for godkendelse af værkerne, der dog ikke afspejler de bruger- og selskabsøkonomiske risici, som styrelsen konstaterede i forbindelse med det første barmarksprojekt,

· Godkendelseskompetencen er henlagt til kommunen, men at ansvars- og opgavefordelingen mellem kommunen og Energistyrelsen havde været klarere, hvis det også var fremgået projektbekendtgørelsen, at styrelsens projektbehandling var begrænset til at sikre, at de energipolitiske målsætninger blev efterlevet,

· Ministeriet i højere grad burde have sikret, at Energistyrelsens rolle på barmarksområdet var og fremstod klar og velafgrænset.

· Energistyrelsen allerede i 1994 burde have oplyst om ledningstabet, som generelt var væsentligt større end forudset ved projekteringen af værkerne.

Jeg tager til efterretning, at Miljø- og Energiministeriet samt Energistyrelsen burde have sikret, at Energistyrelsens rolle var klar og velafgrænset, og at styrelsen i 1994 burde have informeret om, at der generelt var et væsentligt større ledningstab end forudset ved projektering af værkerne.

Jeg har over for Energistyrelsen indskærpet, at en lignende situation ikke må opstå igen, herunder at styrelsen sikrer sig, at væsentlig viden og information videreformidles på hensigtsmæssig vis, så denne viden og information indgår i relevante aktørers beslutningsgrundlag.

Hændelsesforløbet i forbindelse med barmarksværkerne illustrerer behovet for, at ansvars- og kompetencefordelingen på områder der involverer mange forskellige aktører, fremstår klar og velafgrænset.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil derfor gennemgå kompetence- og ansvarsforholdene på dette og andre områder med tilsvarende administrativ struktur med henblik på at vurdere behovet for eventuelle opstramninger. Statsrevisorerne vil blive orienteret om resultatet af gennemgangen.

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

Kopi af dette brev er d.d. tilsendt Rigsrevisionen.

Nr. 17 2001

Beretning om barmarksværkerne

RIGSREVISIONEN

Den 19. februar 2003

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 17/01 om barmarksværkerne

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 20. januar 2003

1. I deres bemærkninger til beretningen påtalte statsrevisorerne, at miljø- og energiministeren ikke gav Folketingets Finansudvalg fyldestgørende oplysninger i de 2 aktstykker om behovet for støtte til barmarksværkerne, samt at Finansudvalget ikke i aktstykkerne blev gjort opmærksom på den usikkerhed, som opgørelsen af støttebehovet var behæftet med.

2. I sin redegørelse giver økonomi- og erhvervsministeren udtryk for, at han finder det meget beklageligt, at Akt 320 9/8 2000 og Akt B 25/10 2000 ikke indeholdt fyldestgørende oplysninger om behovet for støtte til værkerne, ligesom han finder det beklageligt, at ministeriet ikke i aktstykkerne havde gjort Finansudvalget opmærksom på den omtalte usikkerhed i opgørelsen af støttebehovet. Ministeren tilføjer, at han naturligvis er enig med statsrevisorerne i, at de oplysninger, som Finansudvalget modtager, skal være fyldestgørende, og i det omfang, der er tale om oplysninger, som er baseret på skøn og dermed forbundet med væsentlig usikkerhed, skal dette tillige oplyses over for udvalget.

3. Statsrevisorerne påtalte endvidere i bemærkningerne til beretningen, at en række af Energistyrelsens væsentlige beslutninger vedrørende fordelingen af støttemidlerne har været baseret på beregninger, som ikke byggede på tilstrækkeligt realistiske forudsætninger. Det fremgår af beretningen, at fordelingen af støtten på hensigtsmæssig måde var baseret på en model, der tog udgangspunkt i en række standardforudsætninger, men at disse ikke i alle tilfælde hvilede på et realistisk grundlag. Mere konkret peges der på, at Energistyrelsen havde fastsat oliereferencen urealistisk højt, ligesom styrelsen havde indregnet en vis nytilslutning af kunder til værkerne.

4. Ministeren erklærer sig i sin redegørelse enig med statsrevisorerne i, at væsentlige beslutninger, som de omtalte, skal baseres på beregninger, der bygger på realistiske forudsætninger. Ministeren lover, at Rigsrevisionens synspunkter vedrørende, hvilke forudsætninger der må betragtes som realistiske, helt konkret vil indgå i ministeriets overvejelser ved fordelingen af den nye pulje, der er afsat til de nødlidende barmarksværker. Den oliereference, der vil blive anvendt ved den forestående udmøntning af barmarkspuljen, vil således blive baseret på et gennemsnit af oliepriser over en periode på et år. Endvidere vil der ved udmøntningen af puljemidlerne ikke blive indregnet nogen stigningstakt for nytilslutninger, bortset fra nogle få tilfælde, hvor enkelte værker af egen drift har indkalkuleret tilslutning af nye kunder inden for kort tid.

Efter min opfattelse vil ændringerne medføre, at olieprisens ustabilitet ikke i samme grad har indflydelse på ministeriets beregninger af oliereferencen, og at antallet af nytilslutninger ikke overvurderes. Samlet set vil der herefter være tale om en klar forbedring, idet fordelingsmodellen nu i højere grad vil bygge på realistiske forudsætninger.

5. Ministeren er enig med statsrevisorerne i, at grundlaget for væsentlige beslutninger skal være tilstrækkeligt dokumenteret, og ministeren har derfor nu sikret, at der i Energistyrelsen er taget en række initiativer med henblik på fremover at sikre den fornødne viden i forvaltningen om disse spørgsmål, herunder dokumentation af sagsoplysninger og vurderinger.

6. Statsrevisorerne har endelig kritiseret, at Miljø- og Energiministeriet samt Energistyrelsen ikke havde informeret tilstrækkeligt om de bruger- og selskabsøkonomiske risici ved barmarkskonceptet.

Ministeren tager i sin redegørelse til efterretning, at Miljø- og Energiministeriet samt Energistyrelsen burde have sikret, at Energistyrelsens rolle på barmarksområdet var klar og velafgrænset, ligesom styrelsen allerede i 1994 burde have informeret om det store ledningstab.

Ministeren har derfor indskærpet over for Energistyrelsen, at en lignende situation ikke må opstå igen, og at styrelsen må sikre sig, at væsentlig viden og information videreformidles på hensigtsmæssig måde, så denne viden kommer til at indgå i de relevante aktørers beslutningsgrundlag.

7. Økonomi- og erhvervsministeren finder mere generelt, at hændelsesforløbet i forbindelse med barmarksværkerne illustrerer behovet for, at ansvars- og kompetencefordelingen på områder, der involverer mange forskellige aktører, fremstår klar og velafgrænset. Ministeriet vil derfor gennemgå ansvars- og kompetenceforholdene på dette og andre områder med en tilsvarende administrativ struktur med henblik på at vurdere behovet for eventuelle opstramninger. Ministeren lover, at statsrevisorerne vil blive orienteret om resultatet af denne gennemgang.

Jeg mener, at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at se nærmere på de administrative ordninger, hvor der til et samtykke fra en myndighed er knyttet vilkår, hvis opfyldelse skal kontrolleres af en anden myndighed, fx en kommune.

8. Sammenfattende finder jeg ministerens redegørelse og initiativer tilfredsstillende.

Jeg vil orientere statsrevisorerne om resultatet af ministerens bebudede gennemgang af ansvars- og kompetenceforholdene inden for en række af Økonomi- og Erhvervsministeriets områder. Jeg vil ligeledes orientere statsrevisorerne om resultatet af ministeriets evaluering af, om den samlede støtte til værkerne – herunder den nye barmarkspulje – har virket efter hensigten.

Henrik Otbo

Nr. 18 Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

Statsrevisorerne skal henvise til deres påtale i beretningen af, at miljø- og energiministeren ikke gav fyldestgørende oplysninger til Folketinget.

Som opfølgning på denne beretning forventer statsrevisorerne, at økonomi- og erhvervsministeren orienterer om resultatet af ministeriets gennemgang af ansvars- og kompetenceforholdene inden for ministeriet.

Statsrevisorerne har endvidere anmodet rigsrevisor om at vurdere, om gennemførelsen af udbetalingerne af hjælpepakkerne til barsmarksværkerne er sket i overensstemmelse med Folketingets forudsætninger.

Afsnit 3

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

STATSMINISTEREN

Den 29. januar 2003

Statsrevisoratet har med skrivelse af 17. december 2002 fremsendt beretning nr. 18/01 om Revisionen af statsregnskabet for 2001. Statsrevisoratet anmoder i samme skrivelse om en redegørelse til statsrevisorerne vedrørende beretningen.

Jeg har ingen bemærkninger til beretningen for Statsministeriets område.

Kopi af dette brev fremsendes til Rigsrevisionen til orientering.

Med venlig hilsen

Anders Fogh Rasmussen

/ Sten Frimodt Nielsen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

UDENRIGSMINISTERIET

Den 17. februar 2003

Med henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 17. december 2002, hvormed fremsendtes beretning 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001, skal jeg hermed redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Jeg noterer det som meget tilfredsstillende, at Rigsrevisionen i beretningen anerkender, at der nu er opnået en tilfredsstillende kvalitet af ministeriets regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, og at regnskabsaflæggelsen i Udenrigsministeriets Fællessekretariat og ved repræsentationerne er tilfredsstillende. Det er ligeledes tilfredsstillende, at det i beretningen noteres som positivt, at Udenrigsministeriet som det eneste ministerområde aflægger et samlet virksomhedsregnskab, herunder for de departementale opgaver.

De regnskabsmæssige afstemninger af statuskonti har været rejst i tidligere beretninger, men det har ved en systematisk og vedholdende indsats været muligt at opnå en tilfredsstillende kvalitet i regnskabsaflæggelsen. På tilsvarende vis er der vedrørende de forhold på særskilte forvaltningsområder – tilskudsadministration, byggeadministration og IT-projekter – som beretningen fremdrager, truffet de nødvendige foranstaltninger i lyset af bemærkningerne i beretningen.

Til de konkrete sager på konkrete forvaltningsområder, som rejses i beretningen, skal Udenrigsministeriet knytte følgende specifikke kommentarer:

Det er positivt, at de fleste aspekter vedrørende Udenrigsministeriets gennemførelse af satellitkommunikationsprojekt Globalkom vurderes som tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen konstaterer, at udgifterne til projektet svarer til det oprindeligt budgetterede. Det er som bekendt ikke altid tilfældet med store IT-projekter. I sagen om Udenrigsministeriets køb af yderligere kapacitet til netværket hilser Udenrigsministeriet det velkommen, at Rigsrevisionen anerkender, at EU-formandskabet i 2. halvår af 2002 nødvendiggjorde en hurtig løsning af trafikbelastningsproblemet, og at alternativet hos en anden leverandør såvel udgiftsmæssigt som tidsmæssigt ville have været en uhensigtsmæssig løsning. Udenrigsministeriet finder det endvidere tilfredsstillende, at det i beretningen anerkendes, at Udenrigsministeriet i 2002 har haft mere fokus på styring og kontrol af projektet, end tilfældet var i 2001, og at der er truffet en række foranstaltninger med sigte på overvågning af netværkets funktionalitet

I lyset af de forhold der er nævnt vedrørende Udenrigsministeriets byggeadministration – afstemning mellem byggeregnskab og statsregnskab, vejledning vedrørende byggeprojekter samt ombygningen af ambassaden i London, vil Udenrigsministeriets Fællessekretariat fremover sikre, at der forud for ethvert bygge- og anlægsprojekt allerede i det grundlæggende skriftlige beslutningsgrundlag er indeholdt en præcis fastlæggelse af det konkrete byggeprojekts organisering, herunder af bygherrerollen, samt ansvars- og kompetencefordeling vedrørende regnskabsmæssige forhold og den bevillingsmæssige og økonomiske styring, herunder den løbende rapportering. Det gælder ikke mindst arbejdsdelingen mellem ude- og hjemmetjeneste. Inden beslutning om iværksættelse af projektet træffes, skal de regnskabs- og bevillingsmæssige aspekter vurderes af Økonomikontoret, som foretager en påtegning herom på beslutningsgrundlaget. Dette svarer til den praksis, der gennem nogle år har været anvendt på udviklingsbistandens område i forbindelse med forberedelse af sektorprogrammer.

Den i beretningen omhandlede vejledning vedrørende bygge- og anlægsprojekter er under udarbejdelse og vil blive fremsendt til Rigsrevisionen inden udgangen af februar 2003. Vejledningen omhandler blandt andet de aspekter, Rigsrevisionen har påpeget. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at når vejledningen er færdiggjort vil der være rettet op på de forhold vedrørende ministeriets byggeadministration, som er omhandlet i beretningen.

Som Rigsrevisionen har noteret, har Udenrigsministeriet de sidste par år gjort en meget stor indsats for at få tilendebragt behandlingen af de uafsluttede sager vedrørende tilskudsregnskaber på udviklingsbistandens område. Ministeriet lægger afgørende vægt på, én gang for alle, at få afviklet de uafsluttede tilskudsregnskaber. Der er med inddragelse af Sydgruppens ledelse igangsat regelmæssige møder, hvor kontorerne rapporterer om fremskridt på området, ligesom der internt i de tilskudsadministrerende kontorer sker en løbende opfølgning vedrørende de udestående regnskaber. Arbejdet vil fortsat have høj prioritet, indtil alle regnskaber er afsluttet. Samtidig er der i forbindelse med revision af de relevante administrative retningslinjer taget skridt til at sikre, at der sættes fokus på disse opgaver i den løbende sagsbehandling.

Som led i decentraliseringen af den bilaterale bistandsadministration fra Udenrigsministeriet i København til repræsentationerne i programsamarbejdslande overføres ansvaret for afslutning af tilskudsregnskaber også til repræsentationerne. For at sikre et behørigt fortsat fokus på behovet dels for at færdigbehandle uafsluttede tilskudsregnskaber og dels for at undgå fremtidige udeståender på området indgår dette som en væsentlig parameter i de mål- og resultatkontrakter, repræsentationscheferne indgår med Ministeriets ledelse om den løbende bistandsadministration. Samtidig er repræsentationernes regnskabsfunktion blevet styrket gennem udsendelse af økonomifuldmægtige til alle repræsentationer i programsamarbejdslande.

Det påpegede forhold om Udenrigsministeriets dokumentation for overholdelsen af de flerårige bevillinger på udviklingsbistandens område er primært et spørgsmål om at præsentere de relevante data på en hensigtsmæssig måde, idet Rigsrevisionen har ønsket en samkøring af oplysninger fra regnskabssystemet og program- og projekt-databasen (PDB). Siden foråret 2002 er der sket en daglig samkøring af oplysninger mellem regnskabssystemet og PDB, og der er foretaget en løbende kontrol af, om alle relevante bevillinger oprettes i PDB. På månedsbasis fremsendes bevillingskontrollisten til relevante kontorer i hjemmetjenesten og til ambassader med bistandsadministration. I lyset af Rigsrevisionens bemærkninger er der løbende i 2002 som supplement hertil foretaget en omfattende kontrol af, at alle relevante bevillinger er oprettet i PDB, og som et resultat heraf udarbejdet en bevillingskontrolliste for 2001 baseret på PDB, der er afstemt med ministeriets regnskabssystem. Listen blev oversendt til Rigsrevisionen den 12. december 2002. Rigsrevisionens ønske om at kunne anvende Udenrigsministeriets Program- og Projektdatabase til bevillingskontrol er således allerede imødekommet. Det kan tilføjes, at det eksisterende system for bevillingskontrol har fungeret tilfredsstillende. Der har således hele tiden været fuldt overblik over alle bevillinger.

Med hensyn til orientering af Finansudvalget vedrørende fortolkning af tekstanmærkning om overførselsadgang er der tale om et bevillingsteknisk spørgsmål. Efter både Udenrigsministeriets og Finansministeriets opfattelse har der på de sidste års finanslove været hjemmel til at flytte op til 100 mio. kr. mellem de forskellige hovedkonti under ulandsbistanden. På baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger er på Finansloven for 2003 anvendt en ny formulering, som slår fast, at der er hjemmel til at overføre op til 100 mio. kr. mellem de forskellige hovedkonti under ulandsbistanden. Udenrigsministeriet finder på den baggrund, at sagen må anses at have fundet en tilfredsstillende afslutning.

ooOOoo

Ud over de ovenfor nævnte foranstaltninger vil Udenrigsministeriet som led i den fortsatte kvalitetsudvikling af regnskabsaflæggelse og økonomiforvaltning i forbindelse med en kommende omlægning og fokusering af ministeriets Fællessekretariat også overveje mulighederne for at etablere en intern revision med det formål at varetage revisionsopgaver for ledelsen og herunder styrke en effektiv virksomhedsledelse.

Kopi af denne skrivelse er samtidig fremsendt til Rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Per Stig Møller

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

FINANSMINISTERIET

Den 10. februar 2003

Redegørelse om beretning 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001

1. Indledning

Statsrevisoratet har i brev af 17. december 2002 fremsendt beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001. I det følgende gives en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001 indeholder udover en gennemgang af Finansministeriets regnskabsaflæggelse en række tværgående temaer, som berører Finansministeriet.

Rigsrevisionen udtrykker kritik af Finansministeriets håndtering af flere af de tværgående temaer, herunder ikke mindst i forhold til ministeriets styring af SLS-projektet.

På baggrund af behandlingen af SLS-projektet samt de øvrige tværgående temaer udtaler Statsrevisorerne, at

”Finansministeriet samlet ikke har håndteret koordinerende opgaver omkring fx tilsagnsordningen og udviklingen af et statsligt lønsystem helt tilfredsstillende.”

I det følgende foretages en gennemgang af de enkelte afsnit, som berører Finansministeriet.

2. De enkelte ministerområder

§ 7. Finansministeriet, herunder §§ 35-42

Personalestyrelsen

Gennemgang af virksomhedsregnskabet (pkt. 166)

Personalestyrelsen havde i sit første og andet år - 2001 og 2002 – en udviklingskontrakt med Finansministeriet. Udviklingskontrakten var første trin i et udviklingsarbejde med målopstilling og styringsgrundlag.

Efterfølgende har Personalestyrelsen arbejdet videre med udformning af styrelsens strategi og har nu indgået en rullende 4-årig resultatkontrakt med departementet for 2003-2006. Personalestyrelsen påregner at overgå til årsrapportering med virkning for 2002.

Revision i årets løb (pkt. 167)

Rigsrevisionens gennemgang viste, at Personalestyrelsens forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende.

Finansministeriet kan oplyse, at ansvar og arbejdsgange vedrørende debitorstyring, afstemning af Navision Stat med SCR samt ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen vedrørende afstemning af statuskonti nu er tydeliggjort i administrationsaftalen. Personalestyrelsen har fremsendt kopi af administrationsaftale med Økonomistyrelsen om varetagelse af bogholderiopgaver for 2003 til Rigsrevisionen.

Pensionsvæsenet (§ 36) (pkt. 169)

Der er gennemført en analyse af forretningsgangene på pensionsområdet i Økonomistyrelsen. Analysen har givet anledning til en præcisering af gældende forretningsgange med henblik på at sikre, at lignende situationer ikke opstår.

§ 14. By- og Boligministeriet

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev Slots- og Ejendomsstyrelsen overført til Finansministeriet. I det følgende redegøres derfor for de foranstaltninger, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til for så vidt angår Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Regnskabsaflæggelsen (pkt. 278)

Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsaflæggelsen ved Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen bemærker, at revisionen i årets løb viste, at forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende, at styrelsen ikke havde foretaget fuldstændige beholdningsafstemninger, og at styrelsen i enkelte tilfælde ikke havde disponeret i overensstemmelse med gældende regler.

Finansministeriet skal hertil bemærke, at Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2001 etablerede de nødvendige systemmæssige faciliteter i forhold til at udskrive de nødvendige rapporter fra Navision Stat, og etablerede en procedure, der sikrede, at der blev foretaget fuldstændige, regelmæssige og dokumenterede beholdningsafstemninger.

I henhold til Slots- og Ejendomsstyrelsens revisionsaftale med Finansstyrelsen fremsendte styrelsen herefter samtlige afstemte beholdningskonti pr. 31. december 2001 til Finansstyrelsens Interne Revision, der gennemgik materialet. Finansstyrelsen udarbejdede efterfølgende en rapport om Slots- og Ejendomsstyrelsens aflæggelse af regnskaber, der indeholdt en række anbefalinger, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har fulgt.

Styrelsen har endvidere i såvel 2001 som i 2002 strammet op på procedurerne, således at det sikres, at der disponeres efter reglerne i regnskabsinstruksen. Administrationen har bl.a. anskaffet nye fakturastempler, udsendt retningslinier og formidlet reglerne i henhold til regnskabsinstruksen vedr. disponering og godkendelse til alle kontorer i styrelsen.

Indtægtsforvaltning (pkt. 278)

Rigsrevisionen konstaterede, at Slots- og Ejendomsstyrelsens indtægtsforvaltning var mangelfuld, idet der ikke blev ført løbende kontrol med den regnskabsmæssige registrering af de modtagne værdier.

Finansministeriet skal hertil bemærke, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har etableret en procedure, der sikrer, at der foretages en løbende kontrol heraf.

Lejekontrakter

Rigsrevisionen konstaterede, at flere lejekontrakter ikke var underskrevet af lejere inden lejemålenes start, ligesom der blev konstateret udestående restancer på disse lejemål.

Det skal hertil anføres, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har etableret en procedure, der sikrer, at lejekontrakter underskrives inden lejemålenes start.

Regulering af huslejebeløb

Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var foretaget regulering af huslejebeløb i henhold til bestemmelserne i lejekontrakterne, ligesom der blev konstateret fejl på dette område.

Finansministeriet skal hertil bemærke, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har etableret en procedure, der sikrer, at der bliver foretaget regulering af huslejebeløb i henhold til bestemmelserne i lejekontrakterne.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Rigsrevisionen på baggrund af den gennemførte revision i 2002 har vurderet, at Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskabsaflæggelse er rigtig, jf. Rigsrevisionens revisionsrapport af 20. december 2002.

§ 28. Trafikministeriet

Banestyrelsen

Bevillingskontrollen (pkt. 579)

Rigsrevisionen konstaterer, at Trafikministeriet i aktstykket om salg af Rådgivningsdivisionen ikke har taget højde for udgifter til feriegodtgørelse. Det kritiseres endvidere, at udgifterne til feriegodtgørelsen ikke efterfølgende er blevet bogført under Rådgivningsdivisionen (§ 28.63.11), men under Banestyrelsen (§28.63.01), hvorved resultatet af salget af Rådgivningsdivisionen ikke er synliggjort. Rigsrevisionen påpeger i den sammenhæng, at Rådgivningsdivisionen og Banestyrelsen er to selvstændige statsvirksomheder med hver sin udsvingsramme og uden direkte overførselsadgang mellem hovedkontiene.

Finansministeriet har noteret sig Rigsrevisionens kritik, idet Finansministeriet skal henholde sig til de af Finansministeriet tidligere afgivne bemærkninger til Rigsrevisionen i sagen.

Det hører med til billedet, at der i årene 1998 og 1999 er sket en regnskabsmæssig overførsel på henholdsvis 41,6 mill.kr. og 47,1 mill.kr. fra Rådgivningsdivisionen til infrastrukturforvalterdelen (hovedkonto 28.63.01 og 28.63.02). Dette er sket med hjemmel i anmærkningerne på de respektive Finanslove, hvoraf det fremgår, at der er budgetteret med overførsel af overskud i Rådgivningsdivisionen til infrastrukturforvalterdelen.

I 2000 erstattedes den hidtidige koncernoverførsel fra Rådgivningsdivisionen til infrastrukturforvalterdelen med et resultatkrav til Rådgivningsdivisionen, mod en tilsvarende mekanisk opjustering af den centrale drifts- og anlægsbevilling (28.63.01 og 28.63.02), jf. akt. 318 af 9. august 2000. Ved aktstykket blev Rådgivningsdivisionens forventede overskud samtidig opjusteret med 21 mill.kr.

3. Tværgående emner

A. Virksomhedsregnskaber

Finansministeriet har noteret sig Rigsrevisionens undersøgelse og finder ikke anledning til yderligere bemærkninger til denne.

Rigsrevisionen har i undersøgelsen nævnt Finansministeriets arbejde vedrørende ny rapporteringsordning. Finansministeriet kan bemærke, at den ny rapporteringsordning er tiltrådt af Finansudvalget ved aktstykke 63 den 11. december 2002. Den nye rapporteringsordning, årsrapporten, vil være gældende fra regnskabsåret 2003 og frivillig for regnskabsåret 2002.

Den nye rapporteringsordning bliver mere fokuseret end virksomhedsregnskabsordningen og målrettes til ressortdepartementet, Rigsrevisionen og Finansministeriet. Der skal i årsrapporten kun afrapporteres på eksterne mål, således at rapporteringen bliver tæt koblet til mål- og resultatstyringen. I forhold til virksomhedsregnskabsordningen er der sket en forenkling af kravene, så den nye årsrapport bliver kortere med et sideantal på 10-15 sider.

Årsrapportens målrapportering er opdelt i to dele. I den første del rapporteres kort på opfyldelsen af alle mål, mens der i målrapporteringens anden del udvælges strategisk vigtige mål som analyseres nærmere. Årsrapporten lægger i højere grad op til at virksomheden kobler økonomiske og faglige mål.

Det er Finansministeriets vurdering, at den nye rapporteringsordning i væsentlig grad understøtter Rigsrevisionens anbefalinger i beretningen. Rigsrevisionen har løbende været inddraget i arbejdet med den nye rapporteringsordning.

B. Digital forvaltning

Det fremgår Rigsrevisionens undersøgelse, at der mangler præcedens for, hvordan regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser bør udmøntes i praksis ved implementeringen af systemer baseret på elektroniske godkendelsesprocedurer, samt at Finansministeriet snarest bør tage de nødvendige initiativer, så der fremkommer en referenceramme for en sikker digitalisering af indkøbs- og økonomifunktionerne.

Det skal hertil anføres, at Finansministeriet lægger stor vægt på, at der sker en øget digitalisering på økonomiområdet, og at denne digitalisering løbende følges op med forbedringer af sikkerheden.

Finansministeriet kan ligeledes tilslutte sig, at der er behov for initiativer, som kan fremme IT- sikkerheden i forbindelse med digitaliseringen af indkøbs- og økonomifunktionerne.

Finansministeriet (Økonomistyrelsen) er derfor påbegyndt udarbejdelsen af et koncept for elektronisk dataudveksling i forbindelse med statens indkøbs- og økonomifunktioner.

Herudover overvejer Finansministeriet (Økonomistyrelsen) hvordan der kan skabes integration mellem de statslige økonomisystemer og forskellige elektroniske indkøbssystemer, specifikt DIOP (Den Offentlige Indkøbs Portal) og Gatetrade Match for herved at sikre, at der kan ske en sikkerhedsmæssig forsvarlig integration mellem disse systemer.

Det er fortsat Finansministeriets opfattelse, at ansvaret for den fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhed i forbindelse med et offentligt datasystem påhviler den ansvarlige myndighed, dvs. den myndighed, som har systemet. Vurderingen af, hvilket IT-sikkerhedsniveau der generelt skal være gældende i de enkelte institutioner, skal således foretages på de enkelte ministerområder og/ eller i de enkelte institutioner på baggrund af de konkrete sikkerhedsrisici, som er gældende for området/institutionen.

Finansministeriet kan tilslutte sig, at der kan være behov for at koordinere aktiviteter og viden om IT-sikkerhed og fastlæggelse af normer og standarder for IT-sikkerhed. Som anført i beretningen vil Regeringen fremlægge en række initiativer, der skal fremme statens IT-anvendelse, herunder IT- sikkerheden. Arbejdet er endnu ikke afsluttet. Rigsrevisionen vil blive orienteret om indholdet af initiativerne, når de er fastlagt.

C. Navision Stat

Finansministeriet har noteret sig, at Rigsrevisionen konstaterer, at implementeringen af Navision Stat efter ændringerne i metoden er forløbet tilfredsstillende, samt at Økonomistyrelsen har opfyldt sin myndighedsopgave på regnskabsområdet. Finansministeriet har ikke yderligere bemærkninger til undersøgelsen.

D. Tilsagn

Finansministeriet har noteret sig, at det samlet er Rigsrevisionens opfattelse, at regnskabsføring, primokorrektion og eventuel videreførsel samt udbetalingsskøn i forlængelse af ændringen af budget- og regnskabsprincipperne for tilsagn på tilskudsområdet har været tilfredsstillende og i overensstemmelse med aktstykket.

Finansministeriet kan oplyse, at der i forbindelse med ændringsforslag til finansloven for 2003 er sket fuld ajourføring af oversigten på §41.21.01.30 i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefaling.

Finansministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at institutionerne bør have oplysninger om udbetalinger af de hensatte tilsagnsbeløb, jf. pkt. 712. Disse oplysninger bør fremgå af institutionernes lokale systemer, og bør indgå i styringen af de pågældende ordninger, herunder danne grundlag for budgettering af udbetalingerne.

Oplysninger om udbetalinger kan registreres via forskellige metoder. Det er den ansvarlige regnskabsførende institution, som skal tilrettelægge sin regnskabsføring med henblik på at registrere de nødvendige oplysninger. Opgaven er en del af kreditorforvaltningsopgaven.

Finansministeriet vil i den tidligere bebudede revision af tilsagnsvejledningen uddybe vejledningen om de forskellige metoder, som de regnskabsførende institutioner kan anvende til at opgøre udbetalingerne af de hensatte tilsagnsbeløb.

Finansministeriet har endnu ikke færdiggjort overvejelserne om, hvorvidt oversigten over udbetalinger på § 41.21.01.30 skal opretholdes eller udgå. Det beror bl.a. på usikkerheden forbundet med udbetalingsskønnene samt anvendelsen af oplysningerne i oversigten.

E. Løn

Finansministeriet har noteret sig Rigsrevisionens undersøgelse og har ikke bemærkninger til denne.

F. Statens Lønsystem (SLS)

Rigsrevisionens behandling af SLS omfatter projektstyringen og de økonomiske forhold omkring projektet, herunder orienteringen af Finansudvalget.

Rigsrevisionen konkluderer:

· at projektet på grund af mangelfuld styring har strakt sig over en for lang periode og er blevet fordyret,

· at projektet tidligere end i 1999 burde have været defineret som et selvstændigt projekt,

· at styringen af SLS-projektet ikke har været helt tilfredsstillende,

· at der langt tidligere burde have været opstillet et totalbudget for projektet,

· at informationen til Finansudvalget om projektets økonomi i december 2001 burde have været mere præcis,

· at det ville have været naturligt, om Finansministeriet i 1999 havde orienteret Finansudvalget, uanset at der ikke var formelle krav herom samt

· at Økonomistyrelsens økonomiske overblik over SLS-projektet ikke har været helt tilfredsstillende.

Der kan i den forbindelse knyttes følgende bemærkninger:

Umiddelbart efter sin tiltræden udbad finansministeren sig en redegørelse om SLS-projektet fra Økonomistyrelsen. Redegørelsen blev efterfølgende sendt til Finansudvalget.

Som opfølgning på redegørelsen blev nedsat en følgegruppe med direktør Erik Bonnerup som formand. Følgegruppen har siden fulgt projektet via månedlige rapporteringer fra Økonomistyrelsen og skal på baggrund heraf gøre Økonomistyrelsens ledelse opmærksom på forhold, som efter gruppens opfattelse ikke forløber tilfredsstillende. Hvert kvartal, samt hvis udviklingen i øvrigt måtte give anledning hertil, skal følgegruppen orientere finansministeren om projektets fremdrift. Økonomistyrelsens kvartalsvise rapporter oversendes til Finansudvalget sammen med Følgegruppens egne statusrapporter, hvilket vil fortsætte til implementeringen af SLS er afsluttet.

Følgegruppen har hidtil vurderet, at projektet er forløbet tilfredsstillende. Den tidsplan for SLS- projektet, der var indeholdt i Økonomistyrelsens redegørelse, overholdes.

I forhold til Rigsrevisionens kritik af projektperiodens længde må det medgives, at der har været tale om et meget langstrakt projektforløb fra overvejelserne om at modernisere det eksisterende lønsystem SCL blev indledt i 1991 til færdiggørelse af udviklingsprojektet og implementering i de statslige institutioner i 2003.

Skulle et lignende projekt igangsættes i dag, ville der være megen ny viden og erfaringsopsamling til rådighed, som ikke forelå, da Økonomistyrelsen påbegyndte moderniseringen af SCL, herunder de indhøstede erfaringer fra Bonnerup-udvalget under Teknologirådet og Rigsrevisionens beretning om statslige IT-projekter.

Økonomistyrelsen har i projektforløbet inddraget ekstern ekspertise vedrørende IT-projekter, idet Økonomistyrelsen både i 1999 og i 2001 tog initiativ til at gennemføre eksterne reviews af projektets organisering og videre forløb. Begge reviews gav anledning til betydelige ændringer af projektets organisering.

Projektet nærmer sig nu sin afslutning. Programmet er færdigudviklet, og implementeringen af SLS i statens institutioner er påbegyndt i januar 2003 som planlagt. De første lønkørsler på SLS- systemet gennemføres i februar 2003. Implementeringen af SLS forventes tilendebragt 1. juli 2003 som planlagt.

Idet Rigsrevisionen konstaterer, at de formelle bevillingsmæssige regler vedrørende SLS-projektet har været overholdt, tages Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning.

G. Formålsbestemte afgifter

Rigsrevisionen anbefaler, at der oprettes en særlig regnskabskonto under standardkonto 62 til formålsbestemte afgifter.

Finansministeriet skal hertil bemærke, at Rigsrevisionens forslag som tidligere anført vil blive overvejet i forbindelse med Økonomistyrelsens arbejde med en revision af artskontoplanen. Hensigten med dette arbejde er bl.a. at tilpasse artskontoplanen til omkostningsbaserede principper samt at sikre en forenkling af kontoplanen. Rigsrevisionen vil blive inddraget i overvejelserne herom.

Kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Den 18. februar 2003

Statsrevisorernes beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001

Ved brev af 17. december 2002 fremsendtes Statsrevisorernes beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001. Statsrevisorerne har anmodet om en redegørelse for de anstaltninger og overvejelser som beretningen har givet anledning til.

Jeg tager de af Rigsrevisionen fremførte bemærkninger i beretningen til efterretning, og har taget initiativ til at sikre, at eksempelvis de anførte problemer vedrørende afstemninger jf. punkterne 540 og 543 bringes i orden. Herudover vil jeg godt knytte mere uddybende bemærkninger til de foranstaltninger m.v., der foretages på følgende områder:

Ad punkt 266 Aktstykker vedr. Statens Ejendomssalg A/S

Rigsrevisionen konstaterer, at der vedrørende hovedkonto 14.11.04. var uoverensstemmelse mellem bevillingerne ifølge 2 aktstykker og de bevillinger, der var optaget på tillægsbevillingsloven for 2001. Rigsrevisionen mener, at det tidligere By- og Boligministerium var vidende om denne uoverensstemmelse før udarbejdelsen af tillægsbevillingsloven for 2001 og derfor burde have informeret Finansudvalget herom på et tidligere tidspunkt.

Økonomi- og Erhvervsministeriet tager kritikken til efterretning og kan oplyse, at Statens Ejendomssalg ved ressortomlægningen er overflyttet til Finansministeriet.

Ad punkt 271 Gennemgangen af kommunal afregning på området byfornyelse

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at det tidligere By- og Boligministerium ikke gennemgik revisionsberetningerne på dette område.

Ministeriet besluttede på den baggrund at skærpe tilsynet ved at indkalde revisionsberetningerne årligt.

Økonomi- og Erhvervsministeriet gennemførte i 2002 en undersøgelse af indholdet af de årlige revisionsberetninger, som fremsendes til tilsynsrådene. Alle beretninger for årene 1999 og 2000 er blevet gennemgået. Resultatet af undersøgelsen var ganske få bemærkninger af ikke substantiel karakter.

Rigsrevisionen foretog den 2. december 2002 en gennemgang af styrelsens forvaltning af de ordninger, hvor kommunerne foretager afregning over for staten indenfor byfornyelsesområdet. Formålet med gennemgangen var at konstatere, om Erhvervs- og Boligstyrelsens forvaltning er tilfredsstillende, herunder at vurdere om styrelsen fører tilstrækkeligt tilsyn med de overførte statslige midler. Det var Rigsrevisionens umiddelbare opfattelse, at afrapporteringen i revisionsberetningerne er meget kortfattet og ikke tilstrækkelig for styrelsen til at føre et overordnet tilsyn med området.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor besluttet at revidere bekendtgørelsen om regnskab og revision efter lov om byfornyelse, således at der fastsættes mere specifikke krav til revisors afrapportering for de enkelte byfornyelsesbeslutninger. Sammenholdt med krav om indsendelse af de årlige revisionsberetninger, er det ministeriets opfattelse, at man således fremover sikrer et tilstrækkeligt grundlag for at føre et overordnet tilsyn med byfornyelsesområdet.

Ad punkt 538 Uoverensstemmelse mellem Erhvervs- og Boligstyrelsens Tilskuds- Økonomi- og Sagssystem og SCR-systemet

Differencen mellem de registrerede primoposter i styrelsens Tilskuds- Økonomi- og Sagssystem og SCR-systemet på i alt 52,3 mill.kr. er nu afstemt, således at der er overensstemmelse mellem de to systemer ultimo 2002, med undtagelse af en række systemtekniske mellemregningskonti.

Ad punkt 539 Periodiseringsfejl vedr. udgifter til innovationsmiljøordningen

Rigsrevisionen konstaterer væsentlige periodiseringsfejl vedrørende udgifter til innovationsmiljøordningen, idet udgifter afholdt til ordningen i perioden 1998-2000 først blev registreret i regnskabet for 2001.

Økonomi- og Erhvervsministeriet tager Rigsrevisionens kritik til efterretning. Den indhøstede erfaring vil være af stor betydning for styrelsens implementering af nye initiativer. Det kan i øvrigt oplyses, at innovationsmiljøordningen er overflyttet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som har implementeret en række administrative opstramninger, foranlediget af Rigsrevisionens kritik samt egen gennemgang af ordningen.

Ad punkt 684 Kontering af refusion fra kommuner på boligområdet

Rigsrevisionen har konstateret, at reglerne for kontering af refusion fra kommuner ikke blev fulgt for 2 ordninger, som Finansstyrelsen administrerer for Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan oplyse, at regnskabspraksis er tilrettet i samarbejde med Finansstyrelsen, således at reglerne om bogføring af refusion følges for ministeriets ordninger. Primobeholdningen for hensættelserne er korrigeret og den indbetalte refusion er omposteret til de nye konti.

Ad punkt 692 Dokumentation af hensættelser primo 2001 til tilsagn i Erhvervs- og Boligstyrelsen

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Erhvervs- og Boligstyrelsen for en ordning ikke kunne specificere primokorrektionen på statens status fuldt ud. Endvidere var et tilsagn, der både var givet og annulleret i 1999, medtaget i primokorrektionen med restsaldo.

Økonomi- og Erhvervsministeriet tager kritikken til efterretning og kan oplyse, at tilsagnet nu er annulleret.

Ad punkt 695 Dokumentation for beregningsmodeller vedr. tilsagn i Erhvervs- og Boligstyrelsen

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at det tidligere By- og Boligministerium ikke havde udarbejdet dokumentation for de anvendte beregningsfremgangsmåder i forbindelse med opgørelsen af primohensættelserne.

Økonomi- og Erhvervsministeriet tager kritikken til efterretning og vil være opmærksom på nødvendigheden af tilstrækkelig dokumentation ved fremtidige reguleringer af hensættelserne.

En genpart af denne redegørelse samt et uddybende notat om tilrettelæggelsen af initiativerne vedrørende afstemningsproblemerne er samtidigt sendt til rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

NOTAT

Uddybende notat vedrørende afstemningsproblemer i Erhvervs- og Boligstyrelsen og i Søfartsstyrelsen

Dette notat indeholder uddybende oplysninger om tilrettelæggelsen af de initiativer Økonomi- og Erhvervsministeriet har taget vedrørende afstemningsproblemer i Erhvervs- og Boligstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Afstemningsproblemerne omtales af Rigsrevisionen i punkter 540 og 543 i beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001.

Ad punkt 540 Problemer vedr. afstemninger m.v. i Erhvervsfremme Styrelsen (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen)

Rigsrevisionen fandt ved revisionen i årets løb, at der manglede rutinemæssige afstemninger og, at procedurerne for afløsning i kassen var mangelfuld.

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan oplyse, at de afstemningsmæssige problemer i forbindelse med indførelse af det lokale økonomistyringssystem er løst. I den forbindelse må det konstateres, at der knytter sig et antal komplicerede manuelle arbejdsgange til at sikre overensstemmelse mellem lokalt og centralt økonomisystem. Blandt andet i lyset heraf vil Erhvervs- og Boligstyrelsens overgå til Navision Stat i løbet af 2003 i forbindelse med etableringen af et administrativt fællesskab for Økonomiforvaltningen (AFØ) i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Styrelsen foretager nu månedsvis afstemning af samtlige beholdningskonti, og der pågår aktuelt en målrettet indsats med henblik på at udligne gamle poster.

Procedurerne for afløsning i kassen er endvidere indskærpet, således at overdragelsen opfylder reglerne fastlagt i styrelsens regnskabsinstruks.

Ad punkt 543 Afstemninger af statuskonti i Søfartsstyrelsen

Rigsrevisionen konstaterede ved den afsluttende revision, at de regnskabsmæssige afstemninger af statuskontiene ultimo 2001 ikke var helt tilfredsstillende.

Afstemningen af styrelsens statuskonti er endnu ikke helt tilfredsstillende, idet der stadig henstår poster der ikke har kunnet redegøres for, bl.a. i forbindelse med opgørelse af likvidkonti.

Styrelsen etablerede 1. januar 2003 en ny regnskabsdatabase til sit lokale økonomisystem, med en tilhørende ny bogføringskreds 43600, hvorunder alle styrelsens tidligere regnskaber nu er samlet. Basen oprettedes som følge af de ændringer, der er sket i styrelsens finanslovskonti siden 1999, og som følge af udtræden af ordningen med selvstændig likviditet.

Der vil til den nye regnskabsdatabase blive overført åbningsbalancer, fra de tidligere bogføringskredse 40600, 40640 og 40741 med de aktuelle saldi på alle statuskonti, og styrelsen vil i første kvartal af regnskabsåret 2003 sørge for endelig udligning af likvidkontiene, ved en minutiøs gennemgang af alle modtagne kontoudtog for at sikre, at alle de i kontoudtogene foretagne bevægelser er registreret korrekt i regnskabssystemet. Er dette ikke tilfældet vil der blive foretaget regnskabsmæssige registreringer af de manglende bevægelser. Ministeriet vil underrette Rigsrevisionen når åbningsbalancen for bogføringskreds 43600 er etableret.

For øvrige statuskonti vil der på baggrund af det endelige regnskab for 2002, blive udarbejdet endelige saldospecifikationer til dokumentation af åbningsbalancerne i den nye bogføringskreds 43600.

Desuden vil der fremover blive udarbejdet reviderede saldospecifikationer, efter hvert kvartal.

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

SKATTEMINISTERIET

Den 20. februar 2003

Skatteministerens redegørelse på baggrund af Statsrevisorernes Beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001

Statsrevisorerne har ved brev af 17. december 2001 fremsendt beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001.

Skatteministeriet konstaterer, at Rigsrevisionen på baggrund af den udførte revision vurderer, at ministerområdets regnskabsforvaltning for 2001 samlet set var tilfredsstillende.

Af nedenstående fremgår de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til for så vidt angår punkt 188, hvor Rigsrevisionen har udtrykt utilfredshed med, at betalingerne af told og landbrugsafgifter ikke kan opgøres korrekt fra det nye toldsystem. Rigsrevisionen bemærker i forlængelse heraf, at det dog er hensigtsmæssigt, at ToldSkat har tillagt betalingerne et acontobeløb, så de svarede til det forventede.

I Skatteministeriets brev af 18. oktober 2002 til Rigsrevisionen bemærkede ministeriet følgende:

’Ad. pkt. 10

Det er korrekt, at de månedlige betalinger af told og landbrugsafgifter til Europa-kommissionen i perioden juni til december 2001 er blevet tillagt et á conto beløb.

Årsagen hertil var dels, at de automatiske processer vedrørende skønsmæssige ansættelser og depositumsangivelser ikke blev implementeret som forventet fra toldsystemets start (16. juni 2001) og dels, at driftsproblemerne umiddelbart efter idriftsættelsen af toldsystemet betød, at en række angivelser ikke kunne færdiggøres rettidigt.

De estimerede beløb er alle blevet tilbageført i takt med, at problemerne i toldsystemet er blevet løst.

Told- og Skattestyrelsen har senest den 30. august sendt en redegørelse til Departementet med dokumentation for de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med de foretagne á conto afregninger.

Konklusionen af Told- og Skattestyrelsens undersøgelse er, at der ikke er konstateret manglende afregning af egne indtægter, men alene er konstateret forhold vedrørende afregningens rettidighed – altså korrekt periodisering.

Told- og Skattestyrelsen har herudover iværksat en systemmæssig undersøgelse til verificering af korrekt og rettidig afregning af told og landbrugsafgifter til Europa-Kommissionen.

Disse undersøgelser forventes afsluttet inden årets udgang.

Told- og Skattestyrelsen vil på baggrund af de allerede foretagne undersøgelsesresultater samt eventuelle forhold i forbindelse med den systemmæssige undersøgelse foretage en endelig korrektion af de månedlige afregnede beløb – senest pr. 31. december 2002.

Told- og Skattestyrelsen har den 3. september 2002 til Rigsrevisionen sendt kopi af brev af 30. august 2002 til Departementet med tilhørende dokumentationsmateriale.’

Told- og Skattestyrelsen har nu afsluttet sine undersøgelser. Resultatet er, at der i det hele er afregnet for meget og for tidligt som følge af de foretagne estimerede afregninger. Den endelige opgørelse blev afregnet og dokumenteret i forbindelse med afregningen for december 2002. Korrektionsbeløbet udgjorde ca. 700.000 kr.

Told- og Skattestyrelsen forventer ikke, at det fremover bliver nødvendigt at anvende acontoafregning i forbindelse med afregning af told og landbrugsafgifter til Europa-kommissionen.

Statsrevisorernes beretning giver derudover ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Svend Erik Hovmand

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

JUSTITSMINISTERIET

Den 18. februar 2003

Ved brev af 17. december 2002 har Statsrevisoratet anmodet om redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001 har givet anledning til.

I den anledning skal Justitsministeriet oplyse følgende:

Domstolsområdets forretningsgange vurderes på følgende punkter i beretningen om revision af statsregnskabet for 2001:

· Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger

· I den udvidede gennemgang af virksomhedsregnskabet blev dette vurderet som tilfredsstillende

· Revision i årets løb viste, at regnskabsaflæggelsen på domstolsområdet i 2001 samlet set var tilfredsstillende

· Løn- og personalerevisionen vedrørte selve Domstolsstyrelsen og blev vurderet som tilfredsstillende

· Revision af skatter og afgifter viste, at de undersøgte forretningsgangen vedrørende tinglysningsafgifter blev vurderet som tilfredsstillende.

Domstolsstyrelsen er i sin administration af retterne – ligesom retterne selv – uafhængig af Justitsministeriet.

Domstolsstyrelsen har anført, at Rigsrevisionens vurdering af Domstolsstyrelsens samlede regnskabsaflæggelse vedrørende statsregnskabet for 2001 giver styrelsen anledning til at bemærke, at styrelsen løbende søger at sikre og forbedre regnskabsaflæggelsen på domstolsområdet.

Domstolsstyrelsen har i 2002 udsendt en ny kontoplan og institutionsinstruks til embederne. Såvel instruks som kontoplan er gjort mere brugervenlig, således at embederne er i besiddelse af fornøden vejledning til at sikre korrekte forretningsgange. I forbindelse med udarbejdelsen af instruksen er indarbejdet en væsentlig del af de bemærkninger, Rigsrevisionen har påpeget ved revision af de enkelte embeder. Domstolsstyrelsen har i 2001 og 2002 endvidere gennemført kurser for kasserere, hvor regelsættet er blevet gennemgået.

Domstolsstyrelsen gennemfører herudover årligt en række kasseeftersyn ved embederne, hvor den samlede regnskabsaflæggelse kontrolleres. Rigsrevisionen orienteres årligt om resultatet heraf.

Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens udtalelse.

Nærværende redegørelse er sendt i kopi til Rigsrevisor.

Lene Espersen

/ Svend Larsen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

FORSVARSMINISTERIET

Den 6. februar 2003

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 17. december 2002 samt § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., fremsendes Forsvarsministerens redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001 giver anledning til.

Redegørelsen, der fremsendes i 15 eksemplarer og på diskette, er samtidig sendt til Rigsrevisor.

Kapitel III. De enkelte ministerområder - H. § 12. Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoen

Ad pkt. 215. Regnskabsmæssige fejl: Ompostering af fejlkontering

Ved bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at der var en difference på 29 mio. kr. mellem statsregnskabets udgifter på 418,1 mio. kr. og virksomhedsregnskabets udgifter på 389, 1 mio. kr. Differencen skyldes en konteringsfejl og efterfølgende forsøg på fejlrettelse.

Der vil ikke i fremtiden blive foretaget ompostering af fejlkonteringer ved hjælp af omhandlede funktionalitet i DeMars, hvorfor lignende tekniske fejl ikke vil opstå.

Ad pkt. 216. Regnskabsmæssige fejl: Omkontering og bogføring af indtægter ved ejendomssalg

Ved bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at der på anlægsbevillingen var en mindreindtægt på standardkonto 42. Afhændelser af anlæg mv. på 310,3 mio. kr., mens der på driftsbevillingen, standardkonto 29. Diverse indtægter var en merindtægt på 432,4 mio. kr. Mer- og mindreindtægten vedrørte hovedsagelig indtægter fra salg af bygninger og anlæg.

Anlægskonti er fra og med 2002 for myndigheder under § 12. Forsvarsministeriet, der er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet, ligeledes omfattet af ordningen, hvorfor en tilsvarende problemstilling, som ved likviditetsordningen for 2001, ikke fremover vil kunne opstå.

Ad pkt. 219. Interne kontroller: Utilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af afstemnings- og kontrolopgaver

Forsvarets Interne Revision konstaterede ved den afsluttende revision, at Forsvarskommandoens Centrale Regnskabsenhed ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre alle nødvendige overordnede afstemnings- og kontrolopgaver. Endvidere fandt Forsvarets Interne Revision, at omfanget af anvendelsen af eksterne konsulenter var uhensigtsmæssig, samt at grundlaget for godkendelse af perioderegnskabet ikke var fyldestgørende.

Det er blevet foranstaltet, at Forsvarskommandoens Centrale Regnskabsenhed ultimo 2002 har fået ansat 3 medarbejdere. Samtidig er der sket en reduktion i anvendelsen af eksterne konsulenter. Endvidere er indrapporteringsformen fra de underliggende myndigheder styrket i 2002. Forsvarsministeriet vil følge op på, om de iværksatte tiltag er tilstrækkelige.

Ad pkt. 220. Interne kontroller: Ikke tilfredsstillende forretningsgangsrevision på enkelte områder

Forsvarets Interne Revision fandt ved revision i årets løb, at forretningsgangene på enkelte områder ikke var helt tilfredsstillende, idet der var manglende sikkerhed i forbindelse med frigivelse af betalinger i DeMars. Den interne revision konstaterede endvidere, at de registrerede lagerbeholdninger ikke kunne betragtes som retvisende, at der ikke var sket en totaloptælling af beholdningerne op til konverteringen af data til FORMAT, og at de registrerede enhedspriser ikke var kontrolleret.

For så vidt angår den manglende sikkerhed i forbindelse med frigivelse af betalinger i DeMars er det blevet foranstaltet, at Forsvarskommandoens Centrale Regnskabsenhed pr. 1. januar 2003 har iværksat central styring af kreditor stamdata.

Med hensyn til verificering af de lagerdata, der blev konverteret til FORMAT i maj 2002, er der i november 2002 iværksat såvel totaloptælling som stregkodeafmærkning af alt materiel i Lager Danmark og myndighedsbeholdningerne. Selv om de to processer gennemføres sideløbende, er totaloptællingen i Lager Danmark tillagt prioritet og påregnes afsluttet inden udgangen af 2003. Totaloptælling af myndighedsbeholdninger forventes afsluttet i løbet af 2004. Hvad angår opdatering af standardpriser for materialenumre i Lager Danmark er det blevet besluttet dels at udarbejde retningslinier for, hvorledes den løbende opdatering af standardpriser for eftertiden skal finde sted, og dels at iværksætte validering af standardpriser i Lager Danmark. Valideringen forventes at være afsluttet inden udgangen af august 2003. Forsvarsministeriet vil følge op på, om den samlede effekt af disse processer opnås inden for den skitserede tidsramme.

Ad pkt. 221: Interne kontroller: Manglende bankgarantier for forskudsbetalinger til leverandører

Forsvarets Interne Revision vurderede, at den konkrete projektstyring ved 2 projekter ved den ene materielkommando ikke var helt tilfredsstillende, idet man ikke havde sørget for, at leverandørerne stillede bankgarantier for modtagne forskudsbetalinger.

Det er blevet foranstaltet, at forsvarets gældende indkøbsbestemmelser, der tager højde for dette forhold, er blevet indskærpet over for den pågældende myndighed.

Ad pkt. 222: Interne kontroller: Edb forretningsgangene på enkelte områder var ikke helt tilfredsstillende

Forsvarets Interne Revision fandt, at forretningsgange og interne kontroller i forbindelse med anvendelse af edb, herunder aflæggelse af finansregnskab i DeMars, generelt var tilfredsstillende, men at forretningsgangene på enkelte revisionsområder ikke var helt tilfredsstillende, specielt inden for administration af autorisationer.

Det påregnes, at udarbejdelsen af bestemmelser for autorisationsstyringen i DeMars vil være tilendebragt i løbet af første kvartal 2003, hvorefter de som minimum vil være gældende for Forsvarskommandoens myndighedsområde.

Hjemmeværnet

Ad pkt. 225. Interne kontroller: Forkert periodisering af udgift og manglende afstemninger

Forsvarets Interne Revision konstaterede ved den afsluttende revision, at 4,7 mio. kr. var forkert periodiseret, samt at afstemninger ikke var foretaget i fornødent omfang.

Periodiseringsbestemmelserne er blevet indskærpet over for alle disponenter i hjemmeværnet, og der er blandt ansatte ved Hjemmeværnets Centrale Regnskabskontor stillet krav om øget opmærksomhed på problemet. Der er endvidere centralt fra Hjemmeværnskommandoen i en afgrænset periode stillet en medarbejder til rådighed med henblik på opstramning af rutiner vedrørende afstemninger.

Svend Aage Jensby

Klaus Munk Petersen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

SOCIALMINISTERIET

Den 18.februar 2003

Statsrevisorernes Beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001

Statsrevisoratet har ved krivelse af 17. december 2002 fremsendt beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001.

Socialministeriet konstaterer, at regnskabsforvaltningen på ministeriets område efter Rigsrevisionens vurdering samlet set har været tilfredsstillende, at regnskaberne er rigtige, og at dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger og love mv.

I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til:

Socialministeriets departement

Ad. pkt. 285 Bevillingskontrollen

Rigsrevisionen bemærker, at anmærkningerne vedrørende overførselsadgang fra hovedafsnit 15.11 Centralstyrelsen og hovedafsnit 15.64. Bistand og pleje for handicappede var upræcise, idet der ikke var overensstemmelse mellem anmærkningerne for de pågældende hovedafsnit.

Socialministeriet har præciseret anmærkningerne på FL2003.

Rigsrevisionen har konstateret fejlkonteringer på samtlige øststøttekonti i 2001. Det skyldes, at der ved en beklagelig fejl blev foretaget normal udgiftspostering på øststøttekontiene i stedet for posteringer i form af nedskrivning af afgivne tilsagn på beholdningskonti.

Socialministeriet har foretaget de nødvendige regnskabsmæssige berigtigelser i 2002, og arbejdsgangene vedrørende øststøttekontiene er ændret, således at der posteres korrekt fremover.

Ad. pkt. 286 afsluttende revision

Ved den afsluttende revision konstaterede Rigsrevisionen, at departementet ikke har foretaget dokumenterede og fuldstændige beholdningsafstemninger.

Departementet har gennemgået samtlige arbejdsgange og udarbejdet procedurer for afstemninger af beholdningskonti.

Henriette Kjær

/ Jens E. Guld

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

Den 18. februar 2003

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 17. december 2002 samt § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber vedlægges redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001 giver anledning til.

Redegørelsen vedrører § 13 Indenrigsministeriet og § 16 Sundhedsministeriet, bortset fra udlændinge- og integrationsområdet. Vedrørende udlændinge- og integrationsområdet henvises til integrationsministerens redegørelse.

Redegørelsen, der fremsendes i 15 eksemplarer og på diskette, er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

/ Jens Kristian Poulsen

NOTAT

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser som beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001 giver anledning til.

§ 13

Indenrigsministeriets departement

Pkt. 239:

Rigsrevisionen påpeger, at der på underkonti under hovedkonti 13.81.01 og 13.81.11 er sket fejlkonteringer, idet udgifter ved en fejl var konteret som negative indtægter.

Der har tidligere været fejlkonteringer på disse konti, og ministeriet har derfor iværksat yderligere kontrolforanstaltninger. Rigsrevisionen finder, at departementet fortsat bør forbedre den regnskabsmæssige kontrol og budgetopfølgningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2002 har foretaget en ekstra kontrol af de afsluttende omposteringer på nævnte område.

Beredskabsstyrelsen

Pkt. 256:

Rigsrevisionen anfører i beretningen, at kvaliteten af afrapporteringen af mål, aktiviteter og resultater i virksomhedsregnskabet ikke var helt tilfredsstillende, idet afrapportering af resultatmål fra resultatkontrakten burde have været mere kritiske og reflekterende, hvor resultaterne havde været mindre tilfredsstillende. Endvidere manglede der en tilstrækkelig kobling mellem de faglige og økonomiske resultater.

Beredskabsstyrelsen har meddelt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at styrelsen er opmærksom på de nævnte problemstillinger og fremover vil søge at imødekomme de nævnte punkter, herunder koblingen mellem faglige og økonomiske mål. Der indføres et tidsregistreringssystem i 2003 omfattende hele det statslige redningsberedskab.

Pkt. 263:

Lønrevisionen viste, at løn- og personaleadministrationen ved Beredskabsforbundet ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen har konstateret, at der var eksempler på, at der ikke forelå dokumentation for lønindplaceringer.

Beredskabs-Forbundet har taget dette til efterretning og er opmærksom på at overholde de gældende regler på lønområdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det tilfredsstillende, at Beredskabs-Forbundet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

§ 16 Sundhedsministeriets departement

Pkt. 313:

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet ikke har opfyldt bestemmelsen i anmærkningen til tekstanmærkning nr. 2 på finansloven om en årlig redegørelse til Finansudvalget for instituttets investering, da ministeriet har indladt at orientere Finansudvalget i 2001.

Rigsrevisionen finder, at ministeriet burde have sikret, at den nødvendige orientering af Finansudvalget om udskydelse, opgivelse og manglende beslutning om gennemførelse af projektet fandt sted.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal beklage, at ministeriet ikke i 2001 har orienteret Folketingets Finansudvalg om Statens Serum Instituts investeringer og låntagning vedr. 2000 og dermed ikke opfyldt bestemmelsen i anmærkningen til tekstanmærkning nr. 2 på finansloven om en årlig redegørelse til Finansudvalget om de nævnte forhold.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil tage initiativ til, at den årlige redegørelse til Folketingets Finansudvalg fremover afgives i forbindelse med årsafslutningen.

Det skal endvidere bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved Akt 47 25/11 02 har orienteret Folketingets Finansudvalg om Serum Instituttets investeringer og låntagning for såvel 2000 som 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig Rigsrevisionens bemærkninger om det konstaterede mindreforbrug i årene 1999, 2000 og 2001 set i forhold til Instituttets investeringsramme, som bl.a. skyldes udskydelse eller opgivelse af de på de årlige finanslove opførte anlægsprojekter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at de årlige bevillingslove bør afspejle de faktiske forhold, således at de bevilgende myndigheder til hver en tid er i besiddelse af et opdateret beslutningsgrundlag.

På den baggrund kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at det vil indgå i drøftelser om Serum Instituttets kontraktstyringsaftaler og bidrag til bevillingslovene for de kommende år, hvorledes de ovenfor anførte hensyn kan imødekommes.

Pkt. 793 og 812

Det fremgår af pkt. 793 og 812, at ministerierne på baggrund af IND.sams bemærkninger om, at man ikke har ændret regnskabspraksis i 2001 i forhold til tidligere år, bør afklare, hvilke overvejelser dette giver anledning til i relation til revisionen, IND.sam, tidligere godkendte regnskaber og evt. tilbagebetalingskrav.

Sundhedsstyrelsen har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet anført, at som tilskudsgiver baserer Sundhedsstyrelsen sig – ud over sin egen regnskabsgennemgang – på det arbejde som udføres af revisor. Sundhedsstyrelsens beslutning om at stoppe samarbejdet med IND.sam kan på den baggrund henføres til revisors bemærkninger, sammenholdt med at styrelsen ved henvendelser til IND.sam ikke har modtaget tilfredsstillende svar.

Sundhedsstyrelsens tilbagebetalingskrav overfor IND.sam vedrører ikke-forbrugte tilskudsmidler, samt anvendelse af tilskudsmidler uden forudgående godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Tilbagebetalingskravet er således en direkte følge af de betingelser, som Sundhedsstyrelsen har lagt til grund for det ydede tilskud, samt anvendelse af tilskudsmidler til udgifter, som ikke var indeholdt i det budget, som lå til grund for tilsagnet, og hvor der ikke forud blev indhentet godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

Det kan som tidligere oplyst nævnes, at Sundhedsstyrelsen på baggrund af sagen har udarbejdet retningslinjer for, hvor hurtigt gennemgangen af tilskudsregnskaber skal være afsluttet efter regnskabsmodtagelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for, hvor hurtigt gennemgangen af tilskudsregnskaber skal være afsluttet efter regnskabsmodtagelsen.

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Den 17. februar 2003

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

Med skrivelse af 17. december 2002 har Statsrevisoratet fremsendt beretning nr. 18 om revision af statsregnskabet for 2001. I henhold til lov om revision af statens regnskaber § 18, stk. 2, skal jeg om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, bemærke følgende:

Ad 321. Bevillingskontrollen i Arbejdstilsynet

I forlængelse af Rigsrevisionens bemærkninger har Arbejdstilsynet ændret praksis, således at der fremover alene gives og bogføres tilsagn vedrørende beløb, der er indeholdt i vedtagne finanslovsbevillinger.

Ad 324. Tilskudsforvaltning i Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet udarbejder på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger fælles regler og procedurer for forvaltning af tilskud, der præciserer indhold i kontrakter og projektbeskrivelser, herunder krav til mål og tidsplaner, budget, regnskabs- og revisionsbestemmelser, indhold i forretningsgangsbeskrivelser samt planer for løbende overvågning og kontrol af tilskudsmodtagere.

Ad 329. Tilsagnsregistrering i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2002 foretaget en fornyet gennemgang af tilsagnsregistreringer for samtlige puljer, inklusiv puljer overtaget fra Socialministeriet ved ressortomlægningen i november 2001. Styrelsen forventer herefter, at regnskabet for 2002 vil afspejle de faktisk afgivne tilsagn.

Ad 330. Regnskabsafslutning i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at de af Rigsrevisionen konstaterede fejl ved den afsluttende revision for 2001, er rettet i 2002, og at ikke-udlignede beholdninger ved overgangen til nyt økonomisystem er udlignet i 2002.

Ad 331. Arbejdsformidlingens virksomhedsregnskab

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at virksomhedsregnskabet for AF vurderes som meget tilfredsstillende.

Ad 332. Lønrevisionen i AF-region Sønderjylland

Styrelsen har oplyst, at AF-region Sønderjylland har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Regionen har rettet de fundne fejl og styrket kontrolfunktionerne i forhold til brugen af lønsystem og lønindplaceringer.

Ad 333. Tilskudsrevisionen vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser

Jeg henholder mig til, at Undervisningsministeriet, der overtog området vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser ved ressortomlægningen i november 2001, har tilkendegivet, at ministeriet vil følge Rigsrevisionens anbefalinger.

Ad 334. Den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at samarbejdet med den interne revision i styrelsen om revision af Arbejdsformidlingens regnskaber for 2001 forløb tilfredsstillende samt at den interne revision, for så vidt angår planlægning, udførelse og rapportering har opfyldt § 9-aftalen om revision af Arbejdsformidlingens regnskaber tilfredsstillende.

Ad 335. Revision af AF-region Storstrøm, AF-region Frederiksborg og AF-region Storkøbenhavn

Arbejdsmarkedsstyrelsen har på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger skriftligt præciseret gældende retningslinier i forhold til administration og forvaltning af de udmeldte bevillinger overfor de tre AF-regioner.

Som opfølgning på Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende finanslovskonto 17.47.01.12. Pulje til nyskabende initiativer har styrelsen som erstatning for de hidtidige administrative retningslinier udarbejdet en bekendtgørelse med tilhørende vejledning, der præciserer puljens anvendelsesområde.

Ad 768. Partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

I relation til Rigsrevisionens bemærkninger om det akkumulerede overskud i årene 1999-2001 vedrørende de opkrævede midler til finansiering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet har Arbejdstilsynet oplyst, at dette skal ses i sammenhæng med, at branchearbejdsmiljørådene ikke har disponeret fuldt over de bevilgede midler på konto 17.22.20.20. Tilskud til aktiviteter mv. i de pågældende finansår.

Arbejdstilsynet har videre oplyst, at der på baggrund af de afgivne tilsagn i 2002 forventes at være større balance mellem indtægter og udgifter, hvilket indebærer en reduktion af det akkumulerede overskud i det selvfinansierende kredsløb.

Rigsrevisionens beretning har ikke givet anledning til yderligere foranstaltninger og overvejelser i Beskæftigelsesministeriet udover hvad der fremgår af de indarbejdede bemærkninger i beretningen. I forlængelse heraf har jeg med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen finder ministerområdets samlede regnskabsforvaltning for 2001 tilfredsstillende.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

/ Johan H. Karlsen

Kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisor.

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

Den 21. februar 2003

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 9. januar 2003 samt § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber vedlægges redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001 giver anledning til.

Redegørelsen vedrører de dele af § 13. Indenrigsministeriet, som er udskilt til Integrationsministeriet ved ressortændringen den 27. november 2001.

Redegørelsen, der fremsendes i 15 eksemplarer og på diskette, er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder

/ Heino Jespersen

Redegørelse fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001 giver anledning til

Punkter i beretningen om statsregnskabet for 2001 omhandlende Integrationsministeriets ansvarsområde, hvor revisionen ikke har givet anledning til væsentlige bemærkninger, eller hvor revisionen uden yderligere væsentlige bemærkninger erklærer, at regnskabsaflæggelsen har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende kommenteres som udgangspunkt ikke yderligere i denne redegørelse.

Punkt 239. Bevillingskontrollen

Ministeriet har i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2002 intensiveret kontrollen med de afsluttende posteringer og budgetopfølgningen, og vil fortsat arbejde på, at den regnskabsmæssige kontrol videreudvikles og forbedres i løbet af 2003.

Punkt 248. Revisionen i årets løb

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at revisionen i årets løb ved Udlændingestyrelsen viste, at styrelsen på de væsentligste områder havde foretaget en tilfredsstillende opfølgning af revisionsbemærkningerne fra revisionen i 2000.

Imidlertid finder Rigsrevisionen fortsat, at der forestår en udvikling af styrelsens forretningsgange, ligesom Rigsrevisionen har kritiske bemærkninger til udgiftsforvaltningen (i 2001). Samtidig bemærker Rigsrevisionen dog, at styrelsen generelt har forbedret og opstrammet forretningsgangene vedrørende udgiftsforvaltningen. Rigsrevisionens samlede konklusion på baggrund af den udførte revision er således, at regnskabsaflæggelsen ved Udlændingestyrelsen ikke var helt tilfredsstillende.

Udlændingestyrelsen har fuldt ud taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, og fra en bedømmelse fra Rigsrevisionen som ”utilfredsstillende” vedrørende år 2000 til ”ikke helt tilfredsstillende” for 2001 forventer styrelsen en revisionsberetning med bedømmelsen ”tilfredsstillende” for 2002.

Denne forventning knytter sig dels til en målrettet indsats mod alle tidligere af Rigsrevisionen nævnte kritikpunkter, som har udmøntet sig i en ny struktur i regnskabsenheden, ekstra ressourcer til regnskabsarbejdet, uddannelse af personalet og nedskrevne, dokumenterede forretningsgange mv., dels til Rigsrevisionens revisionsbesøg vedrørende 2002, der bekræfter, at denne indsats har haft effekt.

260. Udvidet gennemgang af virksomhedsregnskaber (Flygtningenævnet)

Det fremgår af beretningen, at ved den udvidede gennemgang af virksomhedsregnskabet for Flygtningenævnet blev virksomhedsregnskabet samlet set vurderet som tilfredsstillende. Vurderingen er en sammenvejning af, at afrapporteringen af mål, aktiviteter og resultater samt dokumentationen blev vurderet som tilfredsstillende, og at målopstillingen, styringsgrundlaget og tilrettelæggelsen af målinger og registreringer samt anvendt regnskabspraksis blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende. Det fremgår af beretningen, at a) nævntes opstilling af operationelle mål for udviklingsaktiviteterne kunne forbedres, ligesom b) nævnets retningslinier for gennemgang, kontrol og afstemning af oplysninger til brug for virksomhedsregnskabets opstilling og indhold bør beskrives i en vejledning el.lign. og at c) oplysningerne om anvendt regnskabspraksis bør udbygges. Nedenfor er kommenteret på de fremhævede punkter.

Det fremgår af beretningen, at a) nævnets målopstilling er vurderet som ikke helt tilfredsstillende, herunder at nævnets opstilling af operationelle mål for udviklingsaktiviteterne kunne forbedres.

Rigsrevisionen har i brev til Flygtningenævnet, som indeholder Rigsrevisionens bemærkninger til den udvidede gennemgang af nævnets virksomhedsregnskab, vedrørende målopstillingen anført, at målopstillingen kan forbedres og udbygges (balanceres) ved at opstille nogle rent overordnede (styringsrelevante) mål for nævnsvirksomheden, økonomistyringen og informationsaktiviteterne, således at målopstillingen i højere grad dækker de væsentligste dele af nævnets aktiviteter, og at de overordnede mål, herunder udviklingsmålene, bør udmøntes i konkrete (operationelle) resultatmål for de enkelte år, og at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at nævnet har taget initiativer på netop dette område for året 2002.

Det fremgår videre af beretningen, at b) nævnets retningslinjer for gennemgang, kontrol og afstemning af oplysninger til brug for virksomhedsregnskabets opstilling og indhold bør beskrives i en vejledning el.lign.

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at nævnet ved udarbejdelse af virksomhedsregnskabet for 2001 har taget udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af virksomhedsregnskaber fra 2001 og har søgt at tilpasse strukturen til nævnets forhold. Forud for udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet udarbejder nævnet endvidere en tids- og handlingsplan for arbejdet, ligesom der i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet følges nogle faste retningslinjer for indhentelse og gennemgang af oplysninger til brug for virksomhedsregnskabet, samt kontrol og afstemning af oplysninger i virksomhedsregnskabet.

Disse retningslinjer er for tiden ved at blive indarbejdet i en samlet skriftlig vejledning om udarbejdelse af nævnets virksomhedsregnskab.

Det fremgår desuden af beretningen, at c) oplysningerne i nævnets virksomhedsregnskab om anvendt regnskabspraksis bør udbygges.

Nævnet vil i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet for 2002 - med bistand fra Integrationsministeriets økonomiske kontor - søge at udbygge beskrivelsen heraf.

Punkt 812. IND.sam

Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at ”Rigsrevision finder det tilfredsstillende, at ministerierne har taget stilling til, i hvilket omfang der skal ske tilbagebetaling af tilskud (fra IND.sam), og at Integrationsministeriet vil overveje, om der er grundlag for yderligere tilbagebetalingskrav.

Rigsrevisionen finder dog, at ministerierne på baggrund af IND-sam’s bemærkninger om, at man ikke har ændret regnskabspraksis i 2001 i forhold til tidligere år, bør afklare, hvilke overvejelser dette giver anledning til i relation til revisionen, IND-sam, tidligere godkendte regnskaber og eventuelle tilbagebetalingskrav.”

Integrationsministeriet skal i den anledning oplyse, at ministeriet ved brev af 22. november 2002 har fremsat en række tilbagebetalingskrav over for IND-sam, og at ministeriet efter IND-sams konkurs vil anmelde ministeriets krav til kuratoren for IND-sams konkursbo.

Når ministeriet har modtaget et revideret regnskab fra en forening, der har modtaget tilskud fra ministeriet, gennemgår ministeriet regnskabet og tager stilling til, om ministeriet kan godkende regnskabet. Det indgår i denne vurdering, om der i revisionspåtegningen er anført forbehold, og om den tilhørende revisionsprotokol indeholder oplysninger om forhold, der i øvrigt har givet revisor anledning til bemærkninger.

Såfremt ministeriet efter at have godkendt et revideret regnskab modtager yderligere oplysninger om foreningens regnskabsaflæggelse, vil ministeriet tage stilling til, om ministeriets godkendelse af regnskabet skal tages op til fornyet overvejelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt ministeriet – efter at have godkendt et revideret regnskab fra en forening – har adgang eller pligt til at genoptage ministeriets afgørelse om godkendelse af regnskabet til fornyet overvejelse, skal efter ministeriets opfattelse afgøres i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse af forvaltningsakter.

På den baggrund skal det anføres, at ministeriet ved sine overvejelser om, hvorvidt ministeriet burde have taget spørgsmålet om ministeriets godkendelse af IND-sams regnskaber fra tidligere år op til fornyet vurdering, har lagt vægt på, at IND-sams revisor har revideret IND-sams regnskaber fra tidligere år uden at anføre forbehold i revisionspåtegningen om eventuel anvendelse af tilskud i strid med formålet med støtten. Ministeriet har på den baggrund lagt til grund, at tilskuddet har været anvendt i overensstemmelse med bevillingsgivers forudsætninger.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at det beror på en konkret vurdering af de enkelte bilag, om IND-sam har anvendt midler i strid med formålet med den økonomiske støtte, eller om bilagene er af en sådan karakter, at det ikke kan anses for godtgjort, at midlerne er anvendt til rette formål. Det forhold, at IND-sam ifølge egne oplysninger ikke har ændret regnskabspraksis i forhold til tidligere år, giver ikke i sig selv ministeriet grundlag for at antage, at revisors revision af IND-sams regnskaber fra tidligere år eventuelt har været forbundet med fejl.

Dertil kommer, at det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder og i øvrigt kræve anvendelse af betydelige ressourcer, hvis der skal foretages en fornyet gennemgang af IND-sams bilag fra tidligere regnskabsår.

Ministeriet har endelig lagt vægt på, at IND-sam den 3. december 2002 har indgivet konkursbegæring til Sø- og Handelsrettens skifteret, og at skifteretten den 10. januar 2003 har taget IND-sam under konkursbehandling. En gennemgang af bilag fra tidligere regnskabsår må derfor anses for på nuværende tidspunkt at være formålsløs.

På den baggrund har ministeriet ikke fundet anledning til at tage spørgsmålet om ministeriets godkendelse af IND-sams regnskaber fra tidligere år op til fornyet vurdering.

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Den 7. februar 2003

Redegørelse vedrørende beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001

Nærværende redegørelse, hvoraf 1 eksemplar er sendt til Rigsrevisor, dækker ressortområdet for det ved regeringsskiftet i november 2001 etablerede ministerium for videnskab, teknologi og udvikling med undtagelse af universitetsområdet, for hvilket undervisningsministeren afgiver redegørelse.

Rigsrevisionen har i sin beretning om bevillingskontrollen for 2001 til Statsrevisorerne inden for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område afgivet kritiske bemærkninger om den afsluttende revision af Erhvervsfremme Styrelsens regnskab.

Herudover har Rigsrevisionen haft bemærkninger vedrørende følgende:

– Departementets og Dansk Rumforskningsinstituts løn- og personalead-ministration

– Forskningsstyrelsens virksomhedsregnskab

– Statens Informations forretningsgange og interne kontroller

– Forskningscenter Risøs ændrede forretningsgange som konsekvens af di-gitalisering samt edb-sikkerhed

Ad. Afsluttende revision af Erhvervsfremme Styrelsens regnskab (Punkt 539)

Vedrørende den afsluttende revision af Erhvervsfremme Styrelsens regnskab har Rigsrevisionen konstateret, at der ikke var overensstemmelse mellem styrelsens Tilskuds-, Økonomi- og Sagssystem (TØS) og SCR-systemet, og at der var væsentlige periodiseringsfejl vedrørende udgifter til innovationsmiljøordningen. Rigsrevisionen vurderer, at der har været væsentlige svagheder ved administrationen af innovationsmiljøordningen.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har taget Rigsrevisionens kritik til efterretning, og har foretaget en række administrative opstramninger både foranlediget af Rigsrevisionens kritik og af egen gennemgang af ordningen. Disse administrative opstramninger er dels blevet forankret i ministeriets interne procedurer for området, dels i et nyt regelsæt for innovationsmiljøerne.

Herudover sker styringen af bevillinger givet efter 31. december 2000 ikke manuelt, men i TØS, hvorved givne risici ved manuel styring undgås.

Styring af bevillinger givet før 31. december 2000 (perioden 1998-2000) sker fortsat manuelt, men der foretages løbende registreringer i SCR-systemet, således at periodiseringsfejlene ikke hindrer ministeriet i at aflægge et retvisende regnskab.

For så vidt angår differencer mellem SCR-systemet og ministeriets bankudtog vedrørende innovationsmiljøerne, er der fra 2002 - i henhold til nyt regelsæt - stillet krav om, at innovationsmiljøerne udarbejder revisionsattesteret bankafstemninger. Herudover foretages der, i modsætning til tidligere, en aktiv opfølgning fra sagsbehandlers side.

Ad. Departementets og Dansk Rumforskningsinstituts løn- og personaleadministration (Punkt 340 og 348)

Rigsrevisionen finder, at departementets og Dansk Rumforskningsinstituts kontrolprocedurer ved registrering, frigivelse og uddatakontrol samt oplysninger på personalesager har været utilstrækkelige.

Ministeriet er enig i kritikken. Både departementet og Dansk Rumforskningsinstitut har derfor ændret kontrolprocedurerne og afhjulpet de påpegede fejl og mangler.

Ad. Forskningsstyrelsens virksomhedsregnskab (Punkt 343)

Rigsrevisionen finder, at Forskningsstyrelsens virksomhedsregnskab fortsat vil kunne forbedres.

Ministeriet har besluttet, at alle de under ministeriet hørende institutioner skal anvende den ved Akt 117 5/12 2002 indførte mindre komplekse og detaljerede rapporteringsordning, dvs. udarbejde en årsrapport. Ministeriet vil medtage Rigsrevisionens bemærkninger i arbejdet med udformningen af årsrapporten, så snart Finansministeriets vejledning foreligger.

Ad. Statens Informations forretningsgange og interne kontroller (Punkt 357)

Rigsrevisionen har påpeget, at forretningsgange og interne kontroller hos Statens Information ikke fungerede helt tilfredsstillende, især inden for områderne forvaltning af indtægter, regnskabsmæssig registrering, betalingsforretninger og inventarregistrering.

Pr. 1. januar 2002 er Statens Information sammenlagt med Telestyrelsen til en ny styrelse IT- og Telestyrelsen. Samtidig hermed er de af den tidligere Telestyrelse benyttede forretningsgange og interne kontroller indført i hele den nye styrelses område. Dermed er den af Rigsrevisionen efterlyste forbedring opnået.

Ad. Forskningscenter Risøs ændrede forretningsgange som konsekvens af digitalisering samt edb-sikkerhed (Punkt 638-639)

Rigsrevisionen har påpeget, at der ikke ved dets besøg på Risø fandtes en ajourført regnskabsinstruks og edb-sikkerhedspolitik som følge af indførelse af en digital forvaltning.

Forskningscenter Risø har overfor ministeriet oplyst, at der nu foreligger en ajourført regnskabsinstruks, og at edb-sikkerhedspolitikken ligeledes er ajourført.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Den 7. februar 2003

Statsrevisorernes beretning 18/2001 om revision af statsregnskabet for 2001 giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Til pkt. 362. Manglende tilsagnsregistrering på § 20.29.05. IT, medier og folkeskolen

Jeg har ingen yderligere bemærkninger til denne sag om manglende registrering af tilsagn i forbindelse med UNI-C’s administration af overførte tilskudsmidler, idet der nu er aftalt en procedure, der sikrer, at alle flerårige tilsagn, som UNI-C afgiver på ministeriets vegne, bliver udgiftsført og registreret som tilsagn, når de afgives.

Til pkt. 363. Manglende regnskabsmæssige afstemninger i departementet

Ministeriet arbejder fortsat på at forbedre procedurerne med henblik på at sikre en mere konsekvent gennemførelse af regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, herunder de nødvendige justeringer i procedurerne i forbindelse med overgangen til Navision Stat.

Til pkt. 364. Tilfredsstillende regnskabsaflæggelse ved Undervisningsministeriet

Punktet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Til pkt. 365. Mangelfuld kontrol med revisorerklæringer på erhvervsskoleområdet

Ved tilskudsrevisionen for 2001 blev det konstateret, at der ikke var fulgt tilstrækkeligt op på revisorerklæringerne for 2001, herunder at kontrollen med indsendelse af revisorerklæringer var forsinket og mangelfuld. På denne baggrund er det Rigsrevisionens vurdering, at forvaltningen af tilskud samlet set ikke har været helt tilfredsstillende. Jeg kan hertil oplyse, at der er enkelte erhvervsskoler, der endnu ikke har indsendt deres endelige revisorerklæringer for 2001, idet der fortsat kan indberettes supplerende årselevopgørelser for 2001. Ministeriet er opmærksom på den manglende opfølgning på revisorerklæringerne. Der er derfor sket en ressourcetilførsel til området, og der arbejdes fortsat på at forbedre kontrol og forretningsgange.

Til pkt. 366. Tilfredsstillende regnskabsaflæggelse ved Arbejdsgivernes Elevrefusion

Punktet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Til pkt. 367-369. Tilfredsstillende regnskabsaflæggelse og administration af stipendier og studielån m.v. ved SUstyrelsen

Punktet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Til pkt. 370 og 371. Bevillingskontrol og revision ved Byggedirektoratet

Byggedirektoratet blev ved ressortændringen ved regeringsdannelsen den 27. november 2001 overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Jeg henholder mig derfor til modtaget bidrag fra Videnskabsministeriet, der oplyser, at Rigsrevisionens vurdering af den foretagne kontrolgennemgang ikke giver anledning til bemærkninger.

Til pkt. 372. Bevillingskontrol og revision ved en række statsinstitutioner

Det fremgår, at Rigsrevisionen ikke har haft bemærkninger til den gennemførte revision. Jeg har ikke yderligere at tilføje til dette punkt.

Til pkt. 373 og 374. Tilfredsstillende intern revision ved selvejende institutioner

De omtalte forhold giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Til pkt. 375. Forbehold i revisionspåtegningen ved Håndarbejdets Fremmes Seminarium

Forbeholdet i revisionspåtegningen på seminariets regnskab vedrørte et statsligt tilgodehavende, som ikke fremgik af resultatopgørelsen, idet seminariet ikke anerkendte forpligtelsen. Håndarbejdets Fremmes Seminarium havde i årene 1996 – 2000 indbetalt for lidt i pensionsbidrag svarende til et statsligt tilgodehavende på ca. 3,2 mio. kr. En fejlindbetaling der blandt andet var forårsaget af en simpel tastefejl og manglende efterfølgende kontrol. Som det fremgår af beretningen, er der nu med kammeradvokatens mellemkomst sluttet forlig i sagen. Forliget indebar, at ca. 0,8 mio. kr. af restgælden er afskrevet, idet en del af kravet efter kammeradvokatens opfattelse kunne anses for forældet.

Med henblik på at sikre overholdelsen af reglerne om indbetaling af pensionsdækningsbidrag agter ministeriet at uddybe orienteringen til de selvejende institutioner om indbetalinger og især om, at revisor kontrollerer indbetalingernes korrekthed. Det overvejes således at indsætte en tekst i revisionsinstruksen herom.

Til pkt. 376-378. Statslige ingeniørhøjskoler. Ikke helt tilfredsstillende forretningsgange ved Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum

Rigsrevisionens kritik har drejet sig om manglende intern kontrol, opfølgning og funktionsadskillelse i dele af regnskabsforvaltningen, hvortil kommer manglende opfølgning på tidligere fremsatte kritikpunkter. Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum har hertil oplyst, at der gennem længere tid har været en relativ kaotisk personalesituation i form af vakancer, rekruttering af nyt personale osv. Situationen synes dog generelt at være inde i en positiv udvikling i forbindelse med ansættelsen af en ny regnskabschef pr. 1. januar 2002, ansættelse af fast personale i stedet for vikaransættelser og ændrede arbejdsgange. Den tidligere finansbogholder tager sig nu af kontrolfunktioner, en økonomisk koordinator tager sig af budgetter, og med ansættelse af en ny bogholder pr. 1. marts 2002 vil denne funktion ligeledes være styrket.

I forbindelse med overgangen til selveje pr. 1. januar 2002 er der endvidere blevet tilknyttet et eksternt revisionsfirma, der også kan understøtte og rådgive om kontrol og tilrettelæggelse af hensigtsmæssige arbejdsgange. Der er stadig ikke fulgt op på alle tidligere fremførte kritikpunkter fra Rigsrevisionen, men den nye regnskabschef er grundlæggende enig i kritikken, og der vil blive fulgt op på tidligere bemærkninger fra Rigsrevisionen.

Til pkt. 380-383. De Sociale Højskoler. Ikke helt tilfredsstillende arbejdsgange og virksomhedsregnskab for Den Sociale Højskole i København

I tilknytning til det ikke helt tilfredsstillende virksomhedsregnskab kan jeg oplyse, at ministeriet i forsommeren 2002 i forbindelse med gennemgangen af regnskabet meddelte institutionen, at det kunne være mere hensigtsmæssigt at nedskære tekstdelen, således at vægten i resultatafsnittet blev lagt på analyser af områder, som er operationelle og styringsmulige for seminariet, og som derved kunne danne grundlag for vurderinger og fremtidige handlemuligheder. Det er endvidere foreslået Højskolen at udvælge problemområder for ét år og koncentrere sig om disse enkelte delområder med en opfølgning i virksomhedsregnskabet det efterfølgende år.

Selv om Højskolen er overgået til at være en selvejende institution i 2003, er institutionen gjort opmærksom på, at en sådan omlægning af virksomhedsregnskabet for 2002 ikke er unødig, idet indhold i årsregnskabet ligner virksomhedsregnskabet.

Til pkt. 385-386. Ikke helt tilfredsstillende interne kontroller og regnskabsaflæggelse ved Danmarks Journalisthøjskole

På baggrund af bemærkningerne i beretningen har Danmarks Journalisthøjskole over for ministeriet oplyst, at arbejdet i økonomiafdelingen nu er tilrettelagt således, at den regnskabsmæssige registrering og betaling er adskilt. Rigsrevisionen har da også efterfølgende tilkendegivet, at de tiltag, der er iværksat på områderne vedrørende tildeling af personkoder, funktionsadskillelse og løbende ajourføring af regnskabsinstruksen, er tilfredsstillende.

Journalisthøjskolen har endvidere oplyst, at man i forbindelse med implementeringen af Navision Stat har etableret en enklere og mere sikker procedure for udarbejdelse af salgsfakturaer. Om det ikke helt tilfredsstillende afstemningsmateriale oplyser Højskolen, at opbygningen af bedre afstemningsprocedurer har været en af hovedopgaverne i forbindelse med indkøringen af Navision Stat. Endelig tilkendegiver institutionen, at rutinerne omkring anvendelse af økonomisystemet nu fungerer tilfredsstillende, og at den i øvrigt er indstillet på fortsat at efterleve Rigsrevisionens anbefalinger. Jeg har derfor på det foreliggende ikke yderligere at bemærke.

Til pkt. 387-409. Omtale af forhold på institutioner overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

I mine bemærkninger til de kritikpunkter, der er nævnt i forhold til de institutioner, der ved ressortændringen i forbindelse med regeringsdannelsen den 27. november 2001 blev overført fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, henholder jeg mig til den redegørelse, jeg har modtaget herfra. Bemærkningerne gives afslutningsvis som en samlet redegørelse.

Til pkt. 410. Folkeuniversitetsnævnet. Manglende dokumenterede afstemninger

Jeg har ingen bemærkninger til det anførte.

Til pkt. 411-413. Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning. Ikke helt tilfredsstillende regnskabsaflæggelse og løn- og personaleadministration

Jeg har ikke yderligere at bemærke til de fremsatte kritikpunkter, idet Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning er blevet afviklet i 2002.

Til pkt. 414-417. Revision og bevillingskontrol ved Nævnet vedrørende EU-oplysning, Dansk Sløjdlærerskole og Specialkursus i husholdning ved Aarhus Universitet. Danmarks Sygeplejerskehøjskole samt Danmarks Evalueringsinstitut

Rigsrevisionens vurderinger i omtalen af revision og bevillingskontrol ved de ovennævnte institutioner giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Til pkt. 418-421. Ikke helt tilfredsstillende regnskabsaflæggelse ved UNI-C

UNI-C har ændret regnskabspraksis, så midler, der i forbindelse med projektet IT, medier og folkeskolen, jf. omtalen til pkt. 362 ovenfor, videreformidles til de endelige tilskudsmodtagere, ikke indgår i virksomhedens driftsregnskab, men videreformidles via en beholdningskonto.

UNI-C har endvidere taget de påpegede forhold vedrørende anvendelse af periodiserings- og beholdningskonti samt interne kontroller til efterretning. Det vil fremover blive påset, at periodiseringskontiene anvendes korrekt, ligesom beholdningskontiene så vidt muligt vil blive afregnet løbende. I den forbindelse kan det oplyses, at det i UNI-C’s resultatkontrakt opstilles som resultatmål, at Rigsrevisionens vurdering af regnskabsforvaltningen hos UNI-C for 2003 bliver betegnet som tilfredsstillende.

Til pkt. 422-424. Bevillingskontrol og revision ved institutionerne CIRIUS, Dansk Center for Undervisningsmiljø samt Udviklingscenter for tosprogede børn, unge og voksne

Punkterne giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet det dog kan oplyses, at bevilling til Udviklingscenteret er ophørt i 2002.

Til pkt. 425-426. Tipsungdomsnævnet

Rigsrevisionen har stillet spørgsmålstegn ved, om sekretariatsfunktionen varetages på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde. Jeg kan oplyse, at Tipsungdomsnævnets almindelige driftsbudget udgøres af udgifter til sekretariatsbistand, vederlag til medlemmerne, mødeudgifter, herunder befordringsgodtgørelse, revision og øvrige administrationsomkostninger som trykning af brevpapir og vedligeholdelse af hjemmeside.

Jeg finder det ikke bemærkelsesværdigt i sig selv, at udgifterne til sekretariatsbistanden er langt den største enkeltpost på budgettet. Med hensyn til Rigsrevisionens henstillinger til Nævnet om med passende mellemrum at udbyde sekretariatsbistanden kan jeg oplyse, at Nævnet har meddelt mig, at det har til hensigt at udbyde sekretariatsbistanden, men at det foreløbigt er stillet i bero, fordi jeg har besluttet at iværksætte en ekstern evaluering af Nævnets virke. Det vil som led i evalueringen være naturligt også at se på omkostningerne ved Nævnets virke. Det påregnes, at evalueringen vil være afsluttet inden udgangen af 2003.

Til pkt. IV. A. Virksomhedsregnskaber

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig intentionerne i det nu vedtagne aktstykke om en ny rapporteringsform for statslige virksomheder. Jeg er således enig i hensigten med den foreslåede årsrapport, så den årlige rapportering bliver kortere og mere målrettet i forhold til hovedinteressenterne Departementet, Rigsrevisionen og Finansministeriet.

Omtale af forhold på de institutioner, der ved ressortændringen 27. november 2001 blev overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har jeg modtaget en redegørelse for de omtalte forhold på de institutioner, der ved seneste ressortændring blev overført fra Undervisningsministeriet, og jeg kan herefter oplyse følgende:

Rigsrevisionen har haft kritiske bemærkninger vedrørende

– Aalborg Universitets virksomhedsregnskab (pkt. 398)

– Handelshøjskolen i Århus’ løn- og personaleadministration (pkt. 402)

– Danmarks Tekniske Universitets forretningsgange og interne kontroller (pkt. 404)

– Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles løn- og personaleadministration (pkt. 408)

– Københavns Universitets ændrede forretningsgange som konsekvens af digitalisering samt edb- sikkerhed (pkt. 644-645).

Til pkt. 398. Aalborg Universitets virksomhedsregnskab

Rigsrevisionen finder, at der på nogle områder er mulighed for forbedringer. Der peges således på en bedre sammenstilling af de faglige og økonomiske resultater samt klare forretningsgangsbeskrivelser for og et samlet overblik over anvendt regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn. Universitetet har over for Videnskabsministeriet tilkendegivet, at man har taget skridt til at forbedre de af Rigsrevisionen anførte forhold.

Til pkt. 402. Handelshøjskolen i Århus’ løn- og personaleadministration

Rigsrevisionen finder, at løn- og personaleadministrationen ved Handelshøjskolen i Århus ikke var helt tilfredsstillende. Videnskabsministeriet har taget Handelshøjskolens erklæring om, at de påtalte forhold er afhjulpet, til efterretning, og man har derfor ikke yderligere bemærkninger.

Til pkt. 404. Danmarks Tekniske Universitets forretningsgange og interne kontroller

Rigsrevisionen har peget på et behov for forbedringer på områderne aflæggelse af regnskab og andre regnskabsopgaver. Vedrørende aflæggelse af regnskab har Rigsrevisionen gennemgået en række statuskonti og fundet poster, der burde være udlignet. Danmarks Tekniske Universitet har truffet de nødvendige foranstaltninger til, at de omhandlede poster på statuskonti fremover udlignes løbende.

For så vidt angår andre regnskabsopgaver, har Rigsrevisionen fundet, at Danmarks Tekniske Universitets registrering og kontrol med inventar var mangelfuld. Universitetet har derfor indført et anlægskartotek over investeringsgoder med en anskaffelsesværdi på over 100.000 kr. For inventar og edb-udstyr, som ikke vil være medtaget i denne registrering, har universitetet taget skridt til at indføre et system til brug for de decentrale enheder, således at registreringen af inventar og edb-udstyr får en ensartet form for hele institutionen.

Til pkt. 408. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles løn- og personaleadministration

Rigsrevisionen finder, at løn- og personaleadministrationen ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ikke var helt tilfredsstillende. Videnskabsministeriet har taget Landbohøjskolens erklæring om, at de påtalte forhold er afhjulpet, til efterretning, og man har derfor ikke yderligere bemærkninger.

Til pkt. 644-645. Københavns Universitets ændrede forretningsgange som konsekvens af digitalisering samt edb-sikkerhed

Rigsrevisionen påpeger, at Københavns Universitet med indførelsen af digital indkøbsfunktion ikke havde ajourført sin regnskabsinstruks, hvor der var taget stilling til ændringerne. For så vidt angår edb-sikkerhed, har Rigsrevisionen ligeledes påpeget, at Københavns Universitet ikke havde ajourført sin edb-sikkerhedspolitik i relation til det nye digitale system.

Universitetet har over for Videnskabsministeriet oplyst, at man har igangsat arbejdet med at revidere regnskabsinstruksen, således at ændringerne indarbejdes i de gældende regler. Universitetet har samtidig hermed taget den gældende edb-sikkerhedspolitik op til revision. De nødvendige revisioner i såvel regnskabsinstruks som edb-sikkerhedspolitik forventes gennemført medio 2003.

Videnskabsministeriet har taget dette til efterretning og vil følge op på sagen.

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

KULTURMINISTERIET

Den 21. februar 2003

Revision af statsregnskabet for 2001

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 17. december 2002 skal jeg herved redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001 har givet anledning til:

Virksomhedsregnskaber, jf. pkt. 41 – 85 og pkt. 585 – 632.

Rigsrevisionen har i beretningens pkt. 41– 85, jf. pkt. 585 - 632 gennemgået 27 udvalgte virksomhedsregnskaber herunder 2 under Kulturministeriet (Nationalmuseet og Statens Arkiver). Nationalmuseet hører til i den store gruppe af institutioner, hvor virksomhedsregnskabet samlet set vurderes som tilfredsstillende, medens virksomheds-regnskabet for Statens Arkiver har fået bedømmelsen meget tilfredsstillende.

Jeg skal bemærke, at det er en meget omfattende proces at få udviklet gode virksomhedsregnskaber for ministeriets store antal meget forskelligartede institutioner, og at jeg med tilfredshed har noteret mig Rigsrevisionens konklusioner. Kulturministeriet vil arbejde på, at kvaliteten af de nye årsrapporter, som afløser virksomheds-regnskaberne som rapporteringsordning for statsinstitutionerne, generelt er i orden og lever op til ordningens formål.

Jeg er i øvrigt generelt enig med Rigsrevisionens anbefalinger i tabel 27 under pkt. 628 med henblik på at forbedre kvaliteten af virksomhedsregnskaberne.

De enkelte ministerområder, § 21. Kulturministeriet, jf. pkt. 427 – 475.

Jeg har følgende kommentarer til Rigsrevisionens nedenstående sammenfatning af de kritiske bemærkninger på Kulturministeriets område. I mine kommentar indgår især, hvilke tiltag jeg i anledning af Rigsrevisionens bemærkninger påtænker iværksat med henblik på generelt at højne kvaliteten af økonomiforvaltningen i ministeriets institutioner. Jeg har i denne forbindelse noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer administrationen af den formålsbestemte afgift vedrørende tilskud til lokal radio- og tv-produktion som meget tilfredsstillende, en bedømmelse, der som nævnt også tilfalder virksomhedsregnskabet for Statens Arkiver, og at regnskabsaflæggelsen for henholdsvis Nationalmuseet og Nordjysk Musikkonservatorium vurderes som tilfredsstillende.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at departementet i 2 omgange har leveret fejlagtige oplysninger om enhedsomkostningerne pr. forskningsårsværk ved Kunstakademiets Arkitektskole i København og Arkitektskolen i Aarhus, samt at Rigsrevisionen ikke tidligere blev orienteret om forskelle i opgørelsesgrundlaget. Jeg er enig i, at det på et tidligere tidspunkt burde have været sikret, at oplysningerne i arkitektskolernes virksomhedsregnskaber var baseret på ensartede opgørelsesmetoder.

Ministeriet har i 2002 styrket departementets arbejde med styring og controlling af institutionerne, idet der i juni 2002 blev oprettet en Styrings- og Controllerenhed. Enheden har bl.a. til opgave at styrke det talmæssige grundlag for institutionsstyringen. I den forbindelse fastlægges hvilke styringsrelevante oplysninger institutionerne systematisk skal rapportere til departementet. Institutionerne skal indsende disse styringsrelevante oplysninger (bl.a. formålsopdelte udgifter og indtægter, centrale aktivitetsoplysninger og resultatindikatorer) parallelt med de nye årsrapporter. Oplysningerne skal bl.a. muliggøre tværgående sammenligninger af institutionernes økonomiske og faglige resultater.

For så vidt angår de konkrete problemer med sammenligneligheden af arkitektskolernes enhedsudgifter har skolerne i december 2002 afleveret fælles forslag til ensartede konteringsprincipper og til hvilke aktivitetsoplysninger og indikatorer for resultater, effektivitet og produktivitet, skolerne skal indsamle og indberette til departementet i forbindelse med årsrapporterne. Departementet har godkendt indholdet i skolernes forslag, men bedt dem om at omarbejde retningslinierne til en mere operationel og tilgængelig form.

Jeg har endvidere noteret mig, at Rigsrevisionen har fundet det uheldigt, at undersøgelsen af en mulig budgetoverskridelse samt fejl i beløbet til hensættelser for udestående tilsagn under Statens Kunstfond endnu ikke er afsluttet. Jeg er enig i, at sagen har trukket ud. Undersøgelsen gennemføres – efter aftale med Finansministeriet – af Økonomistyrelsen, som senest har oplyst, at der snarest vil foreligge en rapport, som vil blive tilsendt Finansministeriet og derefter Rigsrevisionen.

De øvrige af Rigsrevisionens bemærkninger, som jeg tager til efterretning, har jeg orienteret de berørte institutioner om, og jeg har understreget over for institutionerne, at de skal foretage de fornødne foranstaltninger til efterlevelse af Rigsrevisionens anbefalinger:

· Ikke helt tilfredsstillende regnskabsaflæggelse ved Det Kongelige Teater og Kapel, Danmarks Designskole samt Den Danske Filmskole

· Ikke helt tilfredsstillende løn- og personaleadministration hos Det Kongelige Bibliotek og Arkitektskolen i Århus

· Uheldigt, at Medie- og Tilskudssekretariatet ikke havde fulgt de regnskabsprincipper for statslige tilsagnsordninger på tilskudsområdet, som var gældende i 2001.

På baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger til bevillingskontrolberetningen de seneste år har Kulturministeriet opbygget følgende ”beredskaber”:

· Kulturministeriet har den løbende aftale med Rigsrevisionen, at Kulturministeriet modtager kopi af Rigsrevisionens besøgsrapporter herunder tager direkte kontakt til de institutioner, som får kritiske rapporter, med henblik på rådgivning m.v. af institutionerne.

· Sidste år blev der gennemført en strukturændring i Kulturministeriet, således at man har koncentreret varetagelsen af ministeriets økonomiopgaver i et særligt kontor. I den anledning er ved at blive udarbejdet en handlingsplan for departementets iværksættelse af relevante tiltag over for ministeriets mange institutioner med det mål at forbedre institutionernes interne økonomiforvaltning. Samtidig er, i nøje sammenhæng med centraliseringen af økonomiforvaltningen i departementet, igangsat et arbejde til undersøgelse af, i hvilken udstrækning tilskudsadministrative opgaver vil kunne udlægges fra departementet til styrelser og institutioner under ministeriet, f.eks. til Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen.

· Eventuel kritik fra Rigsrevisionen vil blive inddraget i de årlige ledersamtaler med institutionscheferne.

Et eksemplar af denne redegørelse er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

KIRKEMINISTERIET

Den 20. februar 2003

I brev af 17. december 2002 har jeg modtaget beretning nr. 18 2001 om revision af statsregnskabet for 2001.

Beretningen giver mig ikke anledning til nye foranstaltninger eller overvejelser.

Jeg kan tilslutte mig beretningens indhold og konklusioner.

Rigsrevisor er herfra underrettet om ovenstående.

Med venlig hilsen

Tove Fergo

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

MILJØMINISTERIET

Den 14. februar 2003

Jeg har den 17. december 2002 modtaget Rigsrevisors Beretning nr. 18/2001 til Folketinget om revisionen af statsregnskabet for 2001.

I henhold til § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. skal jeg bemærke følgende:

I beretningen anføres på baggrund af den udførte revision, at det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen på Miljø- og Energiministeriets område samlet set har været tilfredsstillende, at regnskaberne på Miljø- og Energiministeriets område er rigtige, og at dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love m.v.

Dog har følgende punkter givet Rigsrevisionen anledning til bemærkninger:

· Ikke helt tilfredsstillende regnskabsaflæggelse ved Forskningscentret for Skov & Landskab.

· Ikke helt tilfredsstillende administration i Miljøstyrelsen af indsamlingsordningerne vedrørende dæk, blyakkumulatorer og biler.

For så vidt angår regnskabsaflæggelsen ved Forskningscentret for Skov & Landskab anfører Rigsrevisionen, at forretningsgange og interne kontroller på de reviderede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende, idet der dog var disponeret i overensstemmelse med gældende regler.

Der er i anledning af Rigsrevisionens bemærkninger og et senere af Rigsrevisionen gennemført kasseeftersyn og revison i 2002 ved Forskningscentret for Skov & Landskab foretaget en række ændringer og opstramninger af forretningsgangene og de interne kontroller ved centret, herunder gennemførelse af hyppigere interne kasseeftersyn, hyppigere fakturering, bedre debitorpleje samt a jourføring af regnskabsinstruks og andre interne instrukser, herunder præcisering af ansvar og arbejdsgange i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for forskningsprojekter, funktionsadskillelse af disponering og godkendelse af køb m.v.

For så vidt angår administrationen af indsamlingsordningerne vedrørende dæk, blyakkumulatorer og biler peger Rigsrevisionen på, at der under ordningerne for indsamling af blyakkumulatorer og indsamling af biler er konstateret en betydelig overdækning i den betragtede periode 1998-2001 uanset kravet om, at der bør tilstræbes balance mellem indtægter og udgifter over en årrække for afgifts- gebyrfinansierede ordninger. Der peges tillige på, at der uretmæssigt er overført et beløb på 5,8 mill. kr. fra indsamlingsordningen for biler til indsamlingsordningen for dæk til udligning af et akkumuleret underskud under dækordningen.

For indsamlingsordningen for blyakkumulatorer er der, som nævnt i Rigsrevisionens beretning allerede gennemført en nedsættelse af gebyrsatserne pr. 1 januar 2001 med henblik på at skabe balance mellem indtægter og udgifter.

For indsamlingsordningen for biler er der med lov 385 af 6. juni 2002 om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler foretaget en nedsættelse af det årlige miljøbidrag for biler fra 90 til 60 kr. og en forhøjelse af skrotgodtgørelsen fra 1.500 kr. til 1.750 kr., jf. bekendtgørelse nr. 782 af 17. september 2002 om ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. På denne baggrund og med en forventet stigning i antallet af biler, der skrottes med godtgørelse og hermed øgede udgifter til skrotning forventes det akkumulerede overskud under bilordningen afviklet inden udgangen af 2006.

Det overførte beløb på 5,8 mill. kr. fra indsamlingsordningen for biler til indsamlingsordningen for dæk vil blive tilbageført i forbindelse med bevillingsafregningen for 2002.

Beretningen giver mig ikke herudover anledning til bemærkninger eller særlige foranstaltninger.

Nærværende redegørelse er samtidig sendt til Rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Hans Chr. Schmidt

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Den 17. februar 2003

Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning 18/2001 om revision af statsregnskabet for 2001

Statsrevisoratet har i brev af 17. december 2002 fremsendt beretning nr. 18/2001 om revision af statsregnskabet for 2001.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsforvaltningen på Fødevareministeriets område samlet set har været tilfredsstillende i 2001. Jeg har også noteret mig, at det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriets regnskaber er rigtige, og at dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love mv.

Revisionen har givet anledning til 2 kritiske bemærkninger, for så vidt angår følgende:

· Ikke helt tilfredsstillende regnskabsaflæggelse i Fødevaredirektoratet.

· Ikke helt tilfredsstillende løn- og personaleadministration i Fødevaredirektoratet og i Danmarks Fiskeriundersøgelser.

For så vidt angår Rigsrevisionens bemærkninger til regnskabsaflæggelsen i Fødevaredirektoratet (direktoratet i Mørkhøj og Fødevareregion Esbjerg) kan jeg oplyse, at direktoratet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Fødevaredirektoratet har for at imødegå lignende forhold i fremtiden bl.a. drøftet regelsættene og behovet for opstramning i såvel regnskab-erfagrupperne som i ledelseskredse. Endvidere er der etableret den nødvendige personadskillelse mellem kasse og bogholderi. Direktoratet vil have fortsat opmærksomhed på området.

Som det fremgår af beretningen, tog Fødevaredirektoratet til efterretning, at det var Rigsrevisionens vurdering, at forretningsgangene på løn- og personaleområdet ikke var helt tilfredsstillende. Efterfølgende foretog direktoratet en række opstramninger på procedurerne i Personalekontoret.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigsrevisionen i efteråret og i slutningen af 2002 har foretaget en gennemgang og vurdering af forretningsgange og interne kontroller på personale- og lønområdet i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj, i Fødevareregion Nordjylland og Fødevareregion Nordøstsjælland. På baggrund af gennemgangen har Rigsrevisionen vurderet, at forretningsgangene i Fødevaredirektoratet nu er tilfredsstillende.

Hvad angår Rigsrevisionens bemærkninger til løn- og personaleadministrationen i Danmarks Fiskeriundersøgelser kan det oplyses, at disse er taget til efterretning. Bemærkningerne har således bl.a. været drøftet i ledelsen, hvor man er blevet enige om at styrke varetagelsen af de løn- og personaleadministrative opgaver. Kort efter Rigsrevisionens besøg tiltrådte således en erfaren lønmedarbejder, og enheden er blevet yderligere styrket i sommeren 2002. Herudover har institutionen styrket sin bemanding på økonomiområdet, hvilket har givet administrationschefen større mulighed for at deltage i problemområder på det løn- og personaleadministrative plan.

Som det fremgår, er der således i Fødevaredirektoratet og Danmarks Fiskerundersøgelser fulgt op på Rigsrevisionens bemærkninger med henblik på fremover at sikre en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse samt løn- og personaleadministration.

Mariann Fischer Boel

/ Anders Munk Jensen

C.c. Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

TRAFIKMINISTERIET

Den 25. februar 2003

Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001

Statsrevisorerne har ved brev af 17. december 2002 fremsendt ovenstående beretning og har anmodet om en redegørelse for beretningens indhold og konklusioner. Den ønskede redegørelse følger her.

Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne har konkluderet, at Trafikministeriets regnskabs- og økonomiforvaltning ikke har været helt tilfredsstillende. Statsrevisionerne kritiserer Statens Luftfartsvæsens og Trafikministeriets håndtering af sagen om gebyrfastsættelse og honorering i forbindelse med flyveprøver samt at Banestyrelsen de sidste 4 år er blevet kritiseret ved den årlige revision.

Statsrevisorerne har således fundet anledning til at bede rigsrevisor om at gennemføre en såkaldt forvaltningsrevision af Trafikministeriet og afgive beretning herom.

Rigsrevisionens bemærkninger vedr. Trafikministeriets institutioner med undtagelse af departementet, Statens Luftfartsvæsen og Banestyrelsen

Rigsrevisionen har, som det vil fremgå af nedenstående redegørelse, haft særlige bemærkninger til revisionen af regnskaberne for departementet, Statens Luftfartsvæsen og Banestyrelsen. I relation til Trafikministeriets øvrige 9 større og 6 mindre institutioner, vil jeg gerne fremhæve, at Rigsrevisionen hovedsagelig ikke har haft bemærkninger til regnskabsaflæggelsen og hovedsagelig har fundet regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende.

Rigsrevisions bemærkninger vedr. departementet

Bemærkninger til Trafikministeriets departements revision i årets løb

Rigsrevisionen har bemærket, at departementets løbende budgetopfølgning og økonomistyring ikke er helt tilfredsstillende.

Til dette har departementet erklæret sig enig i, og har forklaret, at departementet i forbindelse med overgangen til Navision Stat ikke i tilstrækkeligt omfang fik systemet indrettet til økonomistyringsformål, herunder dannelsen af relevante økonomistyringsrapporter. Endvidere manglede de nødvendige processer for aflæggelse af en korrekt perioderapportering.

Der er udarbejdet handlingsplaner for forbedringen af økonomistyringen, som forventes implementeret i 2003.

Samtidig skal det dog også påpeges, at departementets forretningsgange og interne kontroller på det reviderede område fungerede tilfredsstillende og at Rigsrevisionen har fundet, at den samlede regnskabsaflæggelse har fungeret tilfredsstillende.

Rigsrevisionens bemærkninger vedr. Statens Luftfartsvæsen

Bemærkninger vedr. bevillingskontrollen

Rigsrevisionen bemærker, at der var væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab, uden at der i virksomhedsregnskabet var afgivet de nødvendige regnskabsmæssige forklaringer i afsnittet om bevillingskontrollen. Samtidig anfører Rigsrevisionen dog, at dette ikke har haft bevillingsmæssige konsekvenser.

Om sagen kan jeg oplyse, at den - som også anført i beretningen - vedrører to forhold.

På FL01 var forudsat en ændring af de hidtidige principper for fordeling af fællesomkostninger. Inden regnskabsåret begyndte revurderede SLV de på FL01 forudsatte principper, og frafaldt ændringen idet den viste sig at være administrativ besværlig og samtidig ikke ville bidrage til at give øget klarhed. Dette burde der naturligvis eksplicit være redegjort for i virksomhedsregnskabets bevillingsafregning.

Ligeledes burde der, som Rigsrevisionen tillige anfører, være redegjort mere fyldestgørende for de regnskabsmæssige konsekvenser af udskillelsen af Flyvesikringstjenesten. Det skal dog i tilknytning hertil anføres, at selvom udskillelsen havde økonomisk virkning fra 1. januar 2001, og dermed havde regnskabsmæssig virkning for hele 2001, blev udskillelsen først tiltrådt af Finansudvalget ved aktstykke i maj 2001 og derefter gennemført fysisk og organisatorisk i august 2001.

Bemærkninger vedr. håndtering af aflønning i forbindelse med flyveprøver og honorarer for praktiske prøver

Rigsrevisionen bemærker i beretningen, at Statens Luftfartsvæsen, selvom Rigsrevisionen i 1999 påpegede, at fastansat personale i Statens Luftfartsvæsen ikke kunne oppebære særskilt betaling for undervisning, censur mv. i forbindelse med afholdelse af flyveprøver, ikke umiddelbart ophørte med denne praksis.

Rigsrevisionen kritiserer endvidere, at det sagsforløb, som der efterfølgende har været i forbindelse med at afklare ovennævnte sags aspekter, ikke har været tilfredsstillende.

Til sidst bemærker Rigsrevisionen, at fastsættelsen af honoraret for de praktiske flyveprøver, ikke bør fastsættes som en procentdel af prøvegebyret.

Om sagens omstændigheder har Trafikministeriet følgende bemærkninger:

I relation til Statens Luftfartsvæsens udbetaling for undervisning, censur mv. i forbindelse med flyveprøver, skal det fremhæves, at Statens Luftfartsvæsen gennem tekstanmærkning nr. 110 på finansloven havde hjemmel til at udbetale vederlag, men dog ikke til at fastsætte størrelsen af vederlagene. Personalestyrelsen har også fastslået dette.

Behandlingen af sagen vedrørende censorvederlag for kontrolregninger mv. skal bl.a. ses i lyset af, at der først på et relativt sent tidspunkt blev bragt fuld klarhed over sagens tekniske indhold og at den dermed blev korrekt fremstillet.

Trafikministeriet har på et tidligere tidspunkt drøftet Rigsrevisionens henvendelser til en institution under ministerområdet med rigsrevisor og der var enighed om, at departementet altid skal orienteres, når Rigsrevisionen henvender sig således, at departementet kan prioritere sagerne i den rigtige rækkefølge.

Dette ændrer naturligvis ikke ved det forhold, at behandlingen af denne sag set fra Rigsrevisionens side ikke var acceptabel. Ministeriet medgiver, at der var tale om et uforholdsmæssigt langt tidsforløb.

Som jeg tidligere har udtalt i forlængelse af spørgsmål stillet af Trafikudvalget, er jeg enig i, at honorarerne ikke bør fastsættes som en procentdel af prøvegebyret, men som afspejlende tidsforbrug og arbejdsindsats.

Afslutningsvist skal det fremhæves, at Rigsrevisionen finder de tiltag, som efterfølgende er iværksat for at rette op på situationen, tilfredsstillende.

For SLV ansatte medarbejdere ophørte honorarformen ultimo februar 2002, idet der ikke kan ydes særskilt betaling ud over afspadsering eller betaling for eventuelt merarbejde indenfor rammerne af det lønsystem, som den enkelte medarbejder er omfattet af.

For eksterne kontrollanter er der nedsat en arbejdsgruppe mhp. at gennemgå den hidtidige praksis vedr. rekruttering, ansættelse, anvendelse og aflønning af eksterne censorer og kontrollanter samt at fremkomme med forslag til ændringer i løn- og ansættelsesvilkår, herunder forslag til at ophæve den nuværende sammenhæng mellem gebyrets og honorarets størrelse. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, og gruppens arbejde drøftes pt. med Trafikministeriet og Personalestyrelsen mhp. at formulere et nyt løn- og ansættelsesgrundlag, der kan implementeres i 2003. Når Personalestyrelsens endelige fastsættelse af honorarerne foreligger, vil det betyde, at der ikke længere er den hidtidige sammenhæng mellem gebyrer og honorering.

Rigsrevisionens bemærkninger vedr. Banestyrelsen

Bemærkninger vedr. Banestyrelsens bevillingskontrol

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Finansministeriet valgte at bogføre 19,2 mio. kr. vedrørende Rådgivningsdivisionens feriepengeforpligtigelse på Banestyrelsens driftskonto, idet dette ikke synliggjorde det reelle resultat af Rådgivningsdivisionens salg. Rigsrevisionen konstaterer, at der i aktstykket ikke var taget højde for udgifterne til feriepengeforpligtigelsen.

Sagen har fundet en afslutning i den forstand, at det på FFL03 mellem Finansministeriet, Trafikministeriet og Banestyrelsen er aftalt, at feriepengeforpligtigelsen kan finansieres gennem salg af arealer.

Bemærkninger vedr. Banestyrelsens regnskabsaflæggelse

Rigsrevisionen bemærker i lighed med Trafikministeriet, at økonomistyringen er forbedret. Men Rigsrevisionen bemærker endvidere, at både økonomistyring og regnskabsaflæggelse fortsat ikke fungerer tilfredsstillende. Mere uddybende mener Rigsrevisionen, at der i forbindelse med beretning nr. 14 2001 om Banestyrelsen kunne konstateres styringsproblemer i relation til genopretningsprojekter. Men ligeledes finder Rigsrevisionen også, at Banestyrelsens ledelsesinformation pr. 1. halvår 2002 for første gang er ”dækkende, kritisk og fokuseret.”

Banestyrelsen arbejder systematisk med at forbedre økonomistyringen, jf. trafikministerens redegørelse til Statsrevisoratet af 30. september 2002 for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 14 2001 om Banestyrelsen. I redegørelsen omtales bl.a. Banestyrelsens handlingsplan for økonomistyring af november 2001, der bygger på Økonomistyrelsens udviklingsmodel og benchmarking-undersøgelser.

Bemærkninger vedr. Banestyrelsens forvaltning af aktieposten i Orange Holding A/S

Rigsrevisionen vurderer samlet, at Banestyrelsen i perioden efter 31. januar 2000 – tidspunktet hvorefter aktieposten, med visse begrænsninger, kunne omsættes frit – løbende burde have undersøgt mulighederne for salg af statens aktiepost i Orange Holding A/S.

Rigsrevisionen vurderer endvidere, at Trafikministeriet kort tid efter at voldgiftssagen mod France Telecom var indledt, burde have orienteret Finansudvalget for baggrunden for denne samt have orienteret om konsekvenserne af denne.

Til dette er der at bemærke, at engagementet i Mobilix (Orange) A/S blev vurderet attraktivt og det blev dengang vurderet hensigtsmæssigt at engagementet skulle vare ved. Dette bygger bl.a. på tre følgende forhold.

For det første indebar ejerskabet fordele for Banestyrelsen (staten) i relation til den igangværende udbygning af kabelnettet, idet udbygningen af nettet skete i fællesskab mellem Banestyrelsen og Mobilix (Orange) A/S. Det fremgår ligeledes af aktstykket, at Banestyrelsen forpligtigede sig ”… til at gennemføre en specifik netudbygning og til på kommercielle vilkår at foretage den nødvendige projektering og vedligeholdelse af kabelnettet for Mobilix A/S.”

For det andet måtte overvejelser om salg tage højde for, at uenigheden om Wanadoo måtte afklares først. Det fremgår af beretningen, at det blev ”… bedømt som vanskeligt for staten at bibeholde sin position som sagsøger i voldgiftssagen, hvis staten i denne situation samtidig valgte at udnytte put optionen.”

For det tredje spillede det også en vis rolle, at værdien af aktieposten, i den tid, hvor Banestyrelsen havde ejerskabet, var begrænset af, at France Telecoms kunne udnytte sin call-option. Der forelå derfor ikke i ejerskabsperioden nogen aktuel mulighed for at sælge aktieposten til et beløb, der vurderedes at ville være attraktivt for staten. Banestyrelsen har løbende overvejet værdiansættelsen, men har på baggrund af disse overvejelser ikke fundet det hensigtsmæssigt på daværende tidspunkt at tage kontakt til det relevante marked mhp. et egentlig salg af aktieposten.

Under hensyntagen hertil, men især i lyset af de to førstnævnte forhold, afstod ministeriet fra at forfølge salgsmuligheden yderligere.

Det medgives, at Trafikministeriet kort tid efter voldgiftssagen mod France Telecom var indledt burde have orienteret Finansudvalget om baggrunden og konsekvenserne for dette.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001

RIGSREVISIONEN

Den 17. marts 2003

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001

I. Resumé, II. Indledning og erklæring og III.A. Indledning, jf. beretningens pkt. 1-131

Ingen ministre har afgivet redegørelse til afsnittene.

1. Jeg har ikke bemærkninger hertil.

III.B. § 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 132-138

Statsministerens redegørelse af 29. januar 2003

2. Statsministeren har ikke haft bemærkninger til afsnittet.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.C. § 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 139-151

Udenrigsministerens redegørelse af 17. februar 2003

3. Udenrigsministeren har i sin redegørelse til pkt. 141 oplyst, at tekstanmærkning nr. 6 vedrørende overførselsadgangen mellem de forskellige hovedkonti under udviklingsbistanden er omformuleret på finansloven for 2003.

Jeg har noteret mig den nye formulering af tekstanmærkningen.

4. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 142 oplyst, at der siden foråret 2002 som dokumentation for overholdelsen af de flerårige bevillinger på udviklingsbistandens område er sket en samkøring og afstemning af oplysningerne fra regnskabssystemet og program- og projektdatabasen (PDB). Endvidere er der foretaget en omfattende kontrol af, at alle relevante bevillinger fra tidligere år er oprettet i PDB, ligesom det kontrolleres, at alle nye bevillinger oprettes.

Jeg finder ministerens foranstaltninger tilfredsstillende.

5. Ministerens redegørelse til pkt. 145 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

6. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 147 oplyst, at der er igangsat regelmæssige møder på ledelsesniveau, hvor kontorerne rapporterer om fremskridt i afviklingen af uafsluttede regnskaber, ligesom der internt i de tilskudsadministrerende kontorer sker en løbende opfølgning. Ministeren har videre oplyst, at der er iværksat en række initiativer for at sikre fortsat fokus på behovet dels for at færdigbehandle uafsluttede tilskudsregnskaber og dels for at undgå fremtidige udeståender på området.

Jeg har noteret mig de igangsatte initiativer.

Ministeren oplyste allerede i sin redegørelse til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000 om en række initiativer til forbedring af ministeriets tilskudsforvaltning.

Jeg skal bemærke, at antallet af uafsluttede tilskudsregnskaber fra før 1999 er reduceret, men at der stadig er et betydeligt antal uafsluttede regnskaber. For så vidt angår tilskudsudbetalinger i årene 1999, 2000 og 2001 er der ligeledes mange uafsluttede regnskaber.

Henset til det lange tidsforløb, siden Rigsrevisionen første gang påpegede ministeriets utilstrækkelige opfølgning på uafsluttede regnskaber og ministeriets lovede initiativer til afhjælpning heraf, finder jeg det utilfredsstillende, at der fortsat eksisterer uafsluttede sager fra før 1999, og at der samtidig er mange udestående regnskaber for 1999-2001. Jeg forventer, at ministeren vil sikre, at de omtalte initiativer, herunder den øgede ledelsesmæssige fokus på området, vil medføre en betydelig nedbringelse af ophobningen af uafsluttede tilskudsregnskaber.

Jeg vil i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002 redegøre nærmere for udviklingen på området.

7. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 148 lagt vægten på de positive elementer i beretningens omtale af projektet ”GlobalKom”. Jeg tager dette som et udtryk for, at ministeriet generelt vil fortsætte sine bestræbelser på yderligere at styrke grundlaget for styringen af og kontrollen med ministeriets større anskaffelsesprojekter.

8. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 150 oplyst, at ministeriet i lyset af de nævnte forhold fremover vil sikre, at det skriftlige beslutningsgrundlag fastlægger organiseringen, herunder bygherrerollen, ansvars- og kompetencefordelingen vedrørende de regnskabsmæssige forhold samt den bevillingsmæssige og økonomiske styring, herunder den løbende rapportering. Ifølge ministeren vil den i beretningen omhandlede vejledning om bygge- og anlægsprojekter foreligge i februar 2003.

Vejledningen er modtaget i Rigsrevisionen i februar 2003. På grundlag af en foreløbig gennemgang af vejledningen har jeg konstateret, at de afsnit, der som omtalt i beretningen manglede i udkastet fra august 2002, er udarbejdet. Da formålet med vejledningen er at sikre, at ministeriets byggearbejder tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, finder jeg, at beskrivelsen af ministeriets opgaver og ansvar som bygherre bør præciseres i vejledningen. Ligeledes bør det i relation til den økonomiske styring fremgå, hvilke informationer der skal foreligge, og at styringsgrundlaget skal hvile på opdaterede regnskabsdata.

9. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 151 om byggesagen i London oplyst, at vejledningen om bygge- og anlægsprojekter forventes at rette op på de forhold vedrørende ministeriets byggeadministration, der fremgik af beretningen.

Jeg har noteret mig, at ministeriet ved udgangen af 2002 har driftsposteret alle indtægter og udgifter, som henstod på mellemregningskontoen, ligesom ministeriet har udarbejdet et endeligt byggeregnskab for ombygningen.

Jeg finder det betænkeligt, at ministeriet tilsidesatte basale regnskabsmæssige principper og bevillingsregler i forbindelse med byggesagen i London. Jeg finder ministeriets samlede håndtering af sagen uacceptabel, men betragter sagen som afsluttet.

10. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.D. § 7. Finansministeriet, herunder § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægelser mv. samt § 42. Afdrag på statsgælden (netto), jf. beretningens pkt. 152-169

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

11. Finansministeren har i sin redegørelse til pkt. 166 om Personalestyrelsens virksomhedsregnskab oplyst, at styrelsen har arbejdet videre med sin strategi og fra 2003 har indgået en 4-årig rullende resultatkontrakt med departementet.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

12. Det fremgår af ministerens redegørelse til pkt. 167, at arbejdsgange og ansvarsdelingen mellem Personalestyrelsen og Økonomistyrelsen vedrørende debitorstyring, afstemning af Navision Stat med SCR samt afstemning af statuskonti er tydeliggjort i en ny administrationsaftale.

Jeg finder den nye administrationsaftale tilfredsstillende.

13. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 169 oplyst, at der er gennemført en analyse af forretningsgangene på pensionsområdet, og at dette har givet anledning til en præcisering af gældende forretningsgange.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

14. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.E. § 8. Økonomiministeriet, jf. beretningens pkt. 170-177

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18. februar 2003

15. Økonomi- og erhvervsministeren har ikke haft bemærkninger til afsnittet.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.F. § 9. Skatteministeriet, herunder § 34. Arbejdsmarkedsfond og § 38. Skatter og afgifter, jf. beretningens pkt. 178-188

Skatteministerens redegørelse af 20. februar 2003

16. Skatteministeren har i sin redegørelse til pkt. 188 oplyst, at Told- og Skattestyrelsen har afsluttet sine undersøgelser af toldsystemet. Resultatet er, at der er afregnet for meget og for tidligt som følge af de foretagne estimerede afregninger. Den endelige opgørelse blev afregnet og dokumenteret i forbindelse med afregningen for december 2002. Korrektionsbeløbet udgjorde ca. 700.000 kr. Told- og Skattestyrelsen forventer ikke, at det fremover bliver nødvendigt at anvende acontoafregning i forbindelse med afregning af told- og landbrugsafgifter til Europa-kommissionen.

Jeg kan oplyse, at Told- og Skatterevisionen i februar 2003 er begyndt på en revision af toldsystemet med det formål at undersøge om oplysninger, erhvervslivet har afgivet til toldsystemet, er behandlet korrekt.

Jeg vil følge sagen.

17. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.G. § 11. Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 189-208

Justitsministerens redegørelse af 18. februar 2003

18. Justitsministerens redegørelse til pkt. 204-208 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

19. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.H. § 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 209-236

Forsvarsministerens redegørelse af 6. februar 2003

20. Forsvarsministerens redegørelse til pkt. 215, 216, 219, 221, 222 og 225 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

21. Ministerens redegørelse til pkt. 220 om sikkerhed i forbindelse med frigivelse af betalinger i DeMars giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 220 tillige oplyst, at der i november 2002 er iværksat totaloptælling og stregkodeafmærkning af alt materiel i Lager Danmark og myndighedsbeholdningerne. Totaloptællingen af Lager Danmark påregnes afsluttet inden udgangen af 2003 og totaloptællingen af myndighedsbeholdningerne i løbet af 2004. Endvidere er det blevet besluttet at afslutte validering af standardpriser i Lager Danmark inden udgangen af august 2003. Ministeriet vil følge op på, om den samlede effekt af de nævnte processer opnås inden for den skitserede tidsramme.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet vil følge overholdelsen af tidsplan mv.

Jeg vil følge valideringen af standardpriserne og optællingen af lagrene.

22. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.I. § 13. Indenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 237-263

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 18. februar 2003

Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integrations redegørelse af 21. februar 2003

23. Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til pkt. 239, 256 og 263 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

24. Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration har til pkt. 239 oplyst, at ministeriet i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2002 intensiverede den regnskabsmæssige kontrol og fortsat vil videreudvikle og forbedre den i 2003.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

25. Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration har til pkt. 248 oplyst, at Udlændingestyrelsen fuldt ud har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, og at styrelsen har gjort en målrettet indsats for at forbedre regnskabsaflæggelsen.

Jeg kan oplyse, at revisionen i 2002 viste, at styrelsens tilrettelæggelse og udførelse af regnskabsopgaverne i 2002 var tilfredsstillende.

Jeg finder initiativerne tilfredsstillende.

26. Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration har til pkt. 260 oplyst, at Flygtningenævnet er i gang med at udarbejde en samlet skriftlig vejledning om udarbejdelse af nævnets virksomhedsregnskab, og at nævnet i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet for 2002 – med bistand fra ministeriet – vil søge at udbygge beskrivelsen om anvendt regnskabspraksis.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

27. Ministrene har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.J. § 14. By- og Boligministeriet, jf. beretningens pkt. 264-282

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18. februar 2003

28. Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til pkt. 266 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

29. Økonomi- og erhvervsministeren har til pkt. 271 oplyst, at ministeriet har besluttet at skærpe tilsynet på byfornyelsesområdet, ligesom der i 2002 er gennemført en undersøgelse af indholdet af de årlige revisionsberetninger for årene 1999-2000. Ministeren har tillige oplyst, at ministeriet har besluttet at revidere bekendtgørelsen om regnskab og revision efter lov om byfornyelse, så der fastsættes mere specifikke krav til revisors afrapportering for de enkelte byfornyelsesbeslutninger.

Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.

30. Finansministeren har til pkt. 278 oplyst, at der er gennemført forskellige initiativer til forbedring af regnskabsaflæggelsen i Slots- og Ejendomsstyrelsen, ligesom der er etableret procedurer til sikring af indtægtsforvaltningen, underskrivelse af lejekontrakter samt regulering af huslejebeløb. Rigsrevisionen har ved revisionen i 2002 konstateret mærkbare forbedringer på de nævnte områder.

Jeg finder initiativerne tilfredsstillende.

31. Ministrene har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.K. § 15. Socialministeriet, jf. beretningens pkt. 283-304

Socialministerens redegørelse af 18. februar 2003

32. Socialministerens redegørelse til pkt. 285 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

33. Ministeren har til pkt. 286 oplyst, at departementet har gennemgået samtlige arbejdsgange og udarbejdet procedurer for afstemninger af beholdningskonti.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

34. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.L. § 16. Sundhedsministeriet, jf. beretningens pkt. 305-316

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 18. februar 2003

35. Indenrigs- og sundhedsministeren har i sin redegørelse til pkt. 313 beklaget, at Finansudvalget i 2001 ikke blev orienteret om Statens Serum Instituts investeringer og låntagning i 2000.

Jeg har noteret mig, at Finansudvalget ved Akt 47 4/12 2002 blev orienteret om instituttets investeringer og låntagning i 2000 og 2001, og at ministeren vil tage initiativ til, at redegørelsen til Finansudvalget fremover vil blive afgivet i forbindelse med årsafslutningen. Jeg har endvidere noteret mig, at ministeren er enig i, at de årlige bevillingslove bør afspejle de faktiske forhold, så de bevilgende myndigheder til hver en tid er i besiddelse af et opdateret beslutningsgrundlag, og at dette vil indgå i drøftelser om instituttets kontraktstyringsaftaler og bidrag til bevillingslovene for de kommende år.

Jeg finder det positivt, at redegørelsen til Finansudvalget i højere grad end tidligere oplyser om udskydelse og andre beslutninger om projekterne. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet vil afgive redegørelsen tidligere, og det vil være hensigtsmæssigt, hvis ministeriet afgiver redegørelsen så betids, at den kan indgå ved behandlingen af det kommende års forslag til bevillingslov.

Jeg vil følge udviklingen i den akkumulerede uudnyttede låneadgang. Jeg vil desuden følge, om instituttets kontraktstyringsaftale og instituttets bidrag til bevillingslovene afspejler de faktiske forhold, så de bevilgende myndigheder har et opdateret beslutningsgrundlag.

36. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.M. § 17. Arbejdsministeriet, jf. beretningens pkt. 317-335

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 17. februar 2003

37. Beskæftigelsesministerens redegørelse til pkt. 321 og 329-334 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

38. I redegørelsen til pkt. 324 har ministeren oplyst, at Arbejdstilsynet på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger vil udarbejde fælles regler og procedurer for forvaltningen af tilskud, herunder planer for løbende overvågning og kontrol af tilskudsmodtagere.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

39. I redegørelsen til pkt. 335 har ministeren oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skriftligt har præciseret gældende retningslinjer i forbindelse med administration og forvaltning af de udmeldte bevillinger over for AF-region Storstrøm, AF-region Frederiksborg og AF-region Storkøbenhavn. Ministeren har endvidere oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse med tilhørende vejledning, der præciserer anvendelsesområdet for puljer til nyskabende initiativer.

Jeg finder initiativerne tilfredsstillende.

40. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.N. § 19. IT- og Forskningsministeriet, jf. beretningens pkt. 336-359

Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse af 7. februar 2003

41. Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse til pkt. 340, 343, 348 og 357 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

42. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.O. § 20. Undervisningsministeriet, jf. beretningens pkt. 360-426

Undervisningsministerens redegørelse af 7. februar 2003

43. Undervisningsministeren har ikke haft bemærkninger til pkt. 360, 361, 379 og 384.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

44. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 363 om manglende regnskabsmæssige afstemninger i departementet oplyst, at der fortsat arbejdes med at forbedre procedurerne i forbindelse med overgangen til Navision Stat.

Jeg kan oplyse, at Rigsrevisionen ved en revision i november-december 2002 konstaterede, at departementet i den forløbne del af 2002 ikke havde foretaget periodevise afstemninger af beholdningskontiene.

Jeg vil vende tilbage til denne sag i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002.

45. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 365 oplyst, at ministeriet er opmærksom på den manglende opfølgning på revisorerklæringerne. Der er derfor sket en ressourcetilførsel til området, og der arbejdes fortsat på at forbedre kontrol og forretningsgange.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

Det fremgår videre af redegørelsen, at enkelte erhvervsskoler endnu ikke har indsendt deres endelige revisorerklæringer for 2001, idet der fortsat kan indberettes supplerende årselevopgørelser for 2001.

Jeg afventer en orientering fra ministeriet om resultatet af gennemgangen af revisorerklæringer for 2001 og vil følge, om ministeriets initiativer resulterer i reelle forbedringer.

46. I redegørelsen til pkt. 375 har ministeren oplyst, at ministeriet for at sikre overholdelsen af reglerne om indbetaling af pensionsdækningsbidrag agter at uddybe orienteringen til de selvejende institutioner om indbetalinger og især om, at revisor kontrollerer indbetalingernes korrekthed. Det overvejes således at indsætte en tekst i revisionsinstruksen herom.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

47. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 376-378 oplyst, at der gennem længere tid har været en relativt kaotisk personalesituation på Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum, men at institutionen efter en række nyansættelser generelt synes at være inde i en positiv udvikling. Ministeren har videre oplyst, at der vil blive fulgt op på alle fremførte kritikpunkter.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

48. Ministeren har ikke haft bemærkninger til pkt. 423.

Rigsrevisionen har i forbindelse med en revision i 2002 ved Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsinitiativer (CIRIUS) konstateret problemer i forbindelse med institutionens afstemninger af statusposter.

Jeg vil derfor i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002 redegøre for resultatet af revisionen.

49. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 426 om udgifterne til sekretariatsbistand i Tipsungdomsnævnet oplyst, at ministeren har besluttet at iværksætte en ekstern evaluering af nævnets virke, og at det som led i undersøgelsen vil være naturligt at se på omkostningerne ved nævnets virke. Undersøgelsen påregnes afsluttet inden udgangen af 2003.

Jeg vil følge sagen, herunder om det sikres, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved varetagelsen af nævnets sekretariatsopgaver.

50. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.P. § 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 427-475

Kulturministerens redegørelse af 21. februar 2003

51. Kulturministeren har i sin redegørelse til pkt. 437 noteret sig, at Rigsrevisionen fandt det uheldigt, at undersøgelsen af en mulig budgetoverskridelse samt fejl i beløbet til hensættelser for udestående tilsagn under Statens Kunstfond endnu ikke er afsluttet. Ministeren er enig i, at sagen har trukket ud. Ministeren oplyser, at undersøgelsen – efter aftale med Finansministeriet – gennemføres af Økonomistyrelsen, som har oplyst, at der snarest vil foreligge en rapport, som vil blive tilsendt Finansministeriet og derefter Rigsrevisionen.

Jeg finder det henset til, at undersøgelsen alene omfatter Statens Kunstfond, ikke tilfredsstillende, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet.

Jeg vil følge sagen.

52. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 465 oplyst, at departementets styring af institutioner er styrket ved oprettelse af en styrings- og controllerenhed, der bl.a. har til opgave at styrke det talmæssige grundlag for institutionsstyringen. Muligheden for tværgående sammenligninger af institutionernes økonomiske og faglige resultater er derfor blevet forbedret. For så vidt angår de konkrete problemer med sammenligneligheden af arkitektskolernes enhedsudgifter har skolerne i december 2002 afleveret et fælles forslag til retningslinjer for ensartet opgørelse af økonomiske indikatorer mv. Departementet har godkendt indholdet i forslaget, men bedt om at få retningslinjerne omarbejdet til en mere operationel form og tilgængelig form.

Jeg finder initiativerne tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vil som nævnt i beretningen i løbet af nogle år vurdere resultaterne af de iværksatte initiativer.

53. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.Q. § 22. Kirkeministeriet, jf. beretningens pkt. 476-480

Kirkeministerens redegørelse af 20. februar 2003

54. Kirkeministeren har ikke haft bemærkninger til afsnittet.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.R. § 23. Miljø- og Energiministeriet, jf. beretningens pkt. 481-499

Miljøministerens redegørelse af 14. februar 2003

55. Miljøministerens redegørelse til pkt. 491 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

56. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.S. § 24. Fødevareministeriet, jf. beretningens pkt. 500-523

Fødevareministerens redegørelse af 17. februar 2003

57. Fødevareministerens redegørelse til pkt. 510, 511 og 523 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

58. Ministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.T. § 26. Erhvervsministeriet, jf. beretningens pkt. 524-545

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18. februar 2003

Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse af 7. februar 2003

59. Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til pkt. 538 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

60. Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling har til pkt. 539 oplyst, at der er foretaget en række administrative opstramninger, som er blevet forankret i ministeriets interne procedurer for området. Endvidere er der udarbejdet et nyt regelsæt for innovationsmiljøerne, hvori der stilles krav om, at innovationsmiljøerne udarbejder revisionsattesteret bankafstemning.

Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.

61. Økonomi- og erhvervsministeren har til pkt. 540 bl.a. oplyst, at de afstemningsmæssige problemer i forbindelse med indførelsen af det lokale økonomistyringssystem EXØ er løst.

Jeg oplyste i mit notat til statsrevisorerne af 26. februar 2003 om den fortsatte udvikling i 6 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000, at jeg ville følge op på problemerne i nærværende notat.

Rigsrevisionen konstaterede ultimo 2002, at der var sket betydelige forbedringer i styrelsens afstemningsarbejde. Styrelsen havde identificeret uoverensstemmelserne mellem SCR og EXØ, og der var etableret rutiner med månedlige afstemninger. Styrelsen har siden august 2002 kunnet afstemme de 2 systemer og dermed sikre, at der er overensstemmelse mellem data registreret i SCR og EXØ.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

62. Økonomi- og erhvervsministeren har til pkt. 543 oplyst, at Søfartsstyrelsen på baggrund af det endelige regnskab for 2002 vil udarbejde endelige saldospecifikationer. Desuden vil styrelsen fremover udarbejde reviderede saldospecifikationer hvert kvartal.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

63. Ministrene har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

III.U. § 28. Trafikministeriet, jf. beretningens pkt. 546-584

Finansministeriets redegørelse af 10. februar 2003

Trafikministerens redegørelse af 25. februar 2003

64. Trafikministeren har ikke haft bemærkninger til pkt. 550 om manglende og mangelfulde årsafstemninger i Trafikministeriets Regnskabscenter, som varetager bogføringsopgaverne for departementet og 7 af ministeriets institutioner.

Rigsrevisionen har ved revisionen i 2002 konstateret, at de mangelfulde forretningsgange for løbende kontopleje og manglende årsafslutningsarbejder for 2001 har haft konsekvenser for regnskabsaflæggelsen i 2002, idet visse balanceposter burde have påvirket driftsresultaterne i 2001, men at der ved udgangen af 2002 var rettet op forretningsgange og afstemningsrutiner.

På den baggrund giver det mig ikke anledning til bemærkninger, at trafikministeren ikke har haft bemærkninger til punktet.

65. Trafikministeren har i sin redegørelse til pkt. 551 om departementets løbende budgetopfølgning og økonomistyring oplyst, at der er udarbejdet handlingsplaner for forbedring af økonomistyringen, som forventes implementeret i 2003.

Jeg finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke før 2003 forelå handlingsplaner for forbedringer.

Jeg vil følge departementets bestræbelser på at forbedre økonomistyringen og rapportere herom i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002.

66. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 571 om håndtering af Statens Luftfartsvæsens (SLV) aflønning i forbindelse med flyveprøver oplyst, at ministeren er enig i, at honorarerne ikke bør fastsættes som en procentdel af prøvegebyret. Honorarformen, for så vidt angår ansatte i SLV, ophørte ultimo februar 2002, men for eksterne kontrollanter drøfter Trafikministeriet og Personalestyrelsen p.t. formuleringen af et nyt løn- og ansættelsesgrundlag, der kan implementeres i 2003.

Ministeriet oplyste i forbindelse med høringen af beretningen, at kontraktforholdene for og honoreringen af eksterne konsulenter vil blive gennemgået med henblik på ændringer af honoreringen fra senest 1. januar 2003. Henset til det i forvejen lange sagsforløb finder jeg det ikke tilfredsstillende, at sagen om honorering af eksterne kontrollanter endnu ikke er afsluttet. Jeg vil følge sagen.

Som nævnt i beretningen vil jeg ligeledes følge realiseringen af tiltagene vedrørende gebyrfastsættelsen.

67. Finansministeren har i sin redegørelse til pkt. 579 om afholdelse af feriepenge mv. i forbindelse med Banestyrelsens salg af Rådgivningsdivisionen anført, at ministeriet har noteret sig Rigsrevisionens kritik, idet ministeriet skal henholde sig til de af ministeriet tidligere afgivne bemærkninger til Rigsrevisionen i sagen. Ministeren har supplerende oplyst, at der med hjemmel i finanslovens anmærkninger er foretaget en regnskabsmæssig overførsel fra Rådgivningsdivisionen til infrastrukturforvalterdelen i 1998 og 1999, og at denne hjemmel i 2000 blev erstattet af et resultatkrav til rådgivningsdivisionen.

Ministerens supplerende oplysninger ændrer ikke på min opfattelse af, at udgiften til feriepenge mv. burde have været medtaget i aktstykket, samt at udgiften burde have været afholdt og bogført på en måde, så det reelle resultat af salget af Rådgivningsdivisionen blev synliggjort.

68. Jeg har noteret mig, at trafikministeren til pkt. 579 har oplyst, at det mellem Finansministeriet, Trafikministeriet og Banestyrelsen er aftalt, at den manglende indregning af 19,2 mio. kr. i feriepengeforpligtelser i forbindelse med Banestyrelsens salg af Rådgivningsdivisionen kan finansieres gennem salg af arealer.

69. Trafikministeren har ikke afgivet redegørelse til pkt. 580 om den ikke tilfredsstillende løbende ledelsesmæssige opfølgning på revisionssager fra Banestyrelsens interne revision.

Jeg finder, at ministeren burde have redegjort for sine overvejelser og foranstaltninger vedrørende den ledelsesmæssige opfølgning.

Jeg vil følge sagen.

70. Trafikministeren bemærker til pkt. 581 om Banestyrelsens ikke tilfredsstillende regnskabsaflæggelse og økonomistyring, at styrelsen systematisk arbejder med at forbedre økonomistyringen, jf. trafikministerens redegørelse til statsrevisorerne af 30. september 2002 for foranstaltninger og overvejelser i anledning af statsrevisorernes beretning nr. 14/2001 om Banestyrelsen.

Jeg forventer, at ministeren sikrer, at styrelsens arbejde med forbedring af økonomistyringen resulterer i reelle forbedringer af styrelsens regnskabsaflæggelse og økonomistyring.

Jeg vil – som oplyst i mit notat til statsrevisorerne af 20. januar 2003 om den fortsatte udvikling i 2 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999 – følge udviklingen i Banestyrelsens økonomistyring tæt og rapportere herom i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002.

71. Trafikministeren har ikke kommenteret pkt. 582 om skattefrie rejsegodtgørelser mv. ved Banestyrelsens Service Division.

Jeg kan oplyse, at Rigsrevisionen løbende har fulgt sagen, og at der ultimo januar 2003 forelå en plan for ToldSkats gennemgang af de udbetalte rejsegodtgørelser mv. Planen sigter på, at undersøgelsen afsluttes i 2003.

Henset til at der pågår en undersøgelse af sagen i ToldSkat, har jeg ikke bemærkninger til, at trafikministeren ikke har kommenteret sagen.

Jeg vil følge sagen.

72. Trafikministeren bemærker i sin redegørelse til pkt. 583-584 om forvaltningen af statens ejerskab af en aktiepost i Orange Holding A/S, at engagementet i Mobilix (Orange) A/S blev vurderet attraktivt, og det blev vurderet hensigtsmæssigt, at engagementet fortsatte. Dette byggede bl.a. på 3 forhold. For det første ejerskabets fordele for Banestyrelsen (staten) vedrørende udbygningen af kabelnettet mv. For det andet måtte overvejelserne om salg af aktierne tage højde for, at uenigheden om Wanadoo måtte afklares først. For det tredje spillede det også en vis rolle, at værdien af aktieposten, i den tid hvor Banestyrelsen havde ejerskabet, var begrænset af, at France Telecom kunne udnytte sin call option. Der forelå derfor ikke i ejerskabsperioden nogen aktuel mulighed for at sælge aktieposten til et beløb, der vurderedes at ville være attraktivt for staten. Banestyrelsen havde løbende overvejet værdiansættelsen, men havde på baggrund af disse overvejelser ikke fundet det hensigtsmæssigt at tage kontakt til det relevante marked med henblik på et egentligt salg af aktieposten. Under hensyntagen hertil, men især i lyset af de 2 førstnævnte forhold, afstod ministeriet fra at forfølge salgsmuligheden yderligere.

Jeg skal for en ordens skyld rekapitulere, at Rigsrevisionens vurdering i beretningen ikke drejer sig om fordelene ved aktieovertagelsen, men alene vedrører Banestyrelsens forvaltning af aktieposten, idet Banestyrelsen efter 31. januar 2000 kunne sælge sine aktier, dog ikke til konkurrenter. Herudover var et salg alene begrænset af France Telecom’s call option.

Rigsrevisionen fandt i beretningen, at det ville have været udtryk for en hensigtsmæssig forvaltning af statens aktiepost, hvis der efter den 31. januar 2000 løbende havde fundet en sondering sted af det relevante marked med henblik på at gå i eventuel forhandling om salg af aktieposten til en eller flere investorer. Dette kunne efter Rigsrevisionens opfattelse være foretaget under skyldig hensyntagen til den igangsatte voldgiftssag, hvorfor Rigsrevisionen ikke fandt anledning til i beretningen at tage stilling til Kammeradvokatens vurdering af spørgsmålet om statens bibeholdelse af sin position som sagsøger i voldgiftssagen, hvis staten i denne situation samtidig valgte at udnytte put optionen.

Det fremgår nu af ministerens oplysninger, at Banestyrelsen løbende havde overvejet værdiansættelsen, og at der var truffet beslutning om, at der ikke skulle foretages en sondering af det relevante marked, hvilket ministeren synes at være enig i. En sådan sondering kunne ellers muligvis have bekræftet eller afkræftet Banestyrelsens overvejelser om prisniveauet i forhold til call optionens pris på 440 mio. kr.

Jeg finder på denne baggrund, at den trufne beslutning ikke var udtryk for en hensigtsmæssig forvaltning af statens aktiepost.

Jeg finder det i øvrigt tilfredsstillende, at trafikministeren har tilkendegivet sin enighed med Rigsrevisionen i, at ministeriet burde have orienteret Finansudvalget kort tid efter, at voldgiftssagen mod France Telecom var indledt. Jeg kan i tilslutning hertil oplyse, at Finansministeriet på Rigsrevisionens forespørgsel har meddelt, at der endnu ikke er afsagt voldgiftskendelse.

Jeg vil orientere statsrevisorerne, når en kendelse foreligger.

73. Trafikministeren har ikke haft bemærkninger til de øvrige punkter.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

74. På baggrund af de mange problemer inden for Trafikministeriets område, der bl.a. fremgik af beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001, anmodede statsrevisorerne mig på deres møde den 4. december 2002 om at gennemføre forvaltningsrevision af Trafikministeriet og herunder vurdere forvaltningen af ministeriets ejerrolle.

Jeg redegjorde i et notat til statsrevisorerne af 3. marts 2003 for tilrettelæggelsen af undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at belyse og vurdere, om departementets koncernstyring sikrer et klart og handlingsorienteret fagligt og økonomisk beslutningsgrundlag til brug for departements forvaltning af selskaber, styrelser og institutioner.

IV.A. Virksomhedsregnskaber, jf. beretningens pkt. 585-632

Finansministeriets redegørelse af 10. februar 2003

Undervisningsministeriets redegørelse af 7. februar 2003

Kulturministeriets redegørelse af 21. februar 2003

75. Finansministerens, undervisningsministerens og kulturministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

IV.B. Digital forvaltning, jf. beretningens pkt. 633-651

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse af 7. februar 2003

Undervisningsministerens redegørelse af 7. februar 2003

76. Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udviklings samt undervisningsministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

77. Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at det fortsat er ministeriets opfattelse, at ansvaret for den fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhed i forbindelse med et offentligt datasystem påhviler den ansvarlige myndighed, dvs. den myndighed, som har systemet. Vurderingen af, hvilket IT-sikkerhedsniveau der generelt skal være gældende i de enkelte institutioner, skal således foretages på de enkelte ministerområder og/eller i de enkelte institutioner på baggrund af de konkrete sikkerhedsrisici, som er gældende for området/institutionen. Ministeriet tilslutter sig, at der kan være behov for at koordinere aktiviteter og viden om IT-sikkerhed og fastlæggelse af normer og standarder for IT-sikkerhed. Regeringen vil fremlægge en række initiativer, der skal fremme statens IT-anvendelse, herunder IT-sikkerheden.

Det er min opfattelse, at sikkerheden i de enkelte IT-systemer, herunder økonomi- og regnskabssystemer, ikke kan adskilles fra den generelle IT-sikkerhed. Ved digitalisering af indkøbs- og økonomifunktioner integreres økonomi- og regnskabssystemerne i institutionernes øvrige IT-systemer. Det er således den generelle IT-strategi og -sikkerhedspolitik – valg af operativsystem, opsætningen af firewall, antallet af administratorer – der er styrende for sikkerhedsniveauet i de enkelte IT-systemer. Sikkerheden i økonomi- og regnskabssystemerne skal derfor ses i sammenhæng med den generelle IT-sikkerhed.

Som det fremgår af beretningens pkt. 651, viste Rigsrevisionens undersøgelse af 3 institutioners implementering af digital forvaltning, at institutionerne ikke var opmærksomme på sammenhængen mellem den generelle IT-sikkerhed og sikkerheden i de enkelte IT-systemer. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at dette primært skyldtes, at Finansministeriet ikke via vejledninger, anbefalinger eller minimumskrav har taget stilling til, hvordan regnskabsbekendtgørelsens muligheder for anvendelse af elektroniske bilag (digital forvaltning) kan udmøntes i praksis.

Det fremgår af bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., § 1, stk. 1, at Finansministeriet fastsætter reglerne for statens regnskabsvæsen, og at Økonomistyrelsen forestår udmøntningen af reglerne om statens regnskabsvæsen, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Jeg er derfor ikke enig i, at vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der generelt skal være gældende i institutionerne, skal foretages af de enkelte ministerområder eller institutioner. Jeg er derimod enig med ministeriet i, at ansvaret for, at den fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhed tilpasses de konkrete risici i de enkelte institutioner, påhviler institutionerne.

Jeg er således fortsat af den opfattelse, at der er behov for initiativer fra Finansministeriets side, så der via vejledninger, anbefalinger eller minimumskrav skabes hensigtsmæssige standarder for den generelle IT-sikkerhed, så de enkelte institutioner på den baggrund kan formulere en IT-strategi og -sikkerhedspolitik, som er tilpasset institutionernes konkrete risici.

Jeg vil følge sagen.

IV.C. Navision Stat, jf. beretningens pkt. 652-670

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

78. Finansministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

IV.D. Tilsagn, jf. beretningens pkt. 671-716

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

79. Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18. februar 2003

80. Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at ministeriet ved en revision af tilsagnsvejledningen vil uddybe, hvordan institutionerne kan opgøre udbetalingerne af hensatte beløb. Ministeren har videre oplyst, at der i forbindelse med ændringsforslag til finansloven for 2003 er sket fuld ajourføring af oversigten over bevilling til nye tilsagn og udbetalte tilsagn på § 41.21.01.30 i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

Ifølge redegørelsen har ministeriet endnu ikke færdiggjort overvejelserne om, hvorvidt oversigten over udbetalinger mv. på § 41.21.01.30 skal opretholdes eller udgå af finansloven. Det beror bl.a. på usikkerheden forbundet med udbetalingsskønnene samt anvendelsen af oplysningerne i oversigten.

Jeg vil følge ministeriets overvejelser i denne sag.

IV.E. Løn, jf. beretningens pkt. 717-730

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

81. Finansministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

IV.F. Statens lønsystem (SLS), jf. beretningens 731-755

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

82. Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at beretningen og statsrevisorernes bemærkninger tages til efterretning. Ministeren bad umiddelbart efter sin tiltræden Økonomistyrelsen om en redegørelse for SLS-projektet, og som opfølgning på redegørelsen blev der nedsat en følgegruppe, som siden har fulgt projektet og løbende orienterer finansministeren og Finansudvalget om projektets fremdrift. Ministeren medgiver, at der har været tale om et meget langstrakt projektforløb og anfører, at der ville være megen ny viden og erfaringsopsamling til rådighed, hvis et lignende projekt skulle igangsættes i dag. Ministeren oplyser, at programmet er færdigudviklet, og at implementeringen af SLS i statens institutioner forventes tilendebragt den 1. juli 2003.

Jeg vil følge implementeringen af SLS i statens institutioner.

IV.G. Formålsbestemte afgifter, jf. beretningens pkt. 756-778

Finansministerens redegørelse af 10. februar 2003

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 17. februar 2003

Miljøministerens redegørelse af 14. februar 2003

83. Finansministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

84. Beskæftigelsesministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger, men jeg vil afvente resultatet af det igangsatte udvalgsarbejde, jf. beretningens pkt. 768.

Jeg vil følge sagen.

85. Miljøministeren oplyser, at det overførte beløb på 5,8 mio. kr. fra indsamlingsordningen for biler til indsamlingsordningen for dæk, jf. beretningens pkt. 772 og 774, vil blive tilbageført i forbindelse med bevillingsafregningen for 2002.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

86. Miljøministeren henviser, for så vidt angår indsamlingsordningen vedrørende blyakkumulatorer, jf. beretningens pkt. 773, til den allerede gennemførte nedsættelse af gebyrsatserne pr. 1. januar 2001 med henblik på at skabe balance mellem indtægter og udgifter.

Med hensyn til indsamlingsordningen vedrørende biler, jf. beretningens pkt. 774, forventer ministeren, at det akkumulerede overskud er afviklet inden udgangen af 2006.

Jeg vil følge udviklingen vedrørende disse indsamlingsordninger.

IV.H. IND.sam, jf. beretningens pkt. 652-698

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 18. februar 2003

Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integrations redegørelse af 21. februar 2003

87. Det er alene indenrigs- og sundhedsministeren samt ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der har afgivet redegørelse til dette afsnit.

88. Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt indenrigs- og sundhedsministeren har i deres redegørelser til afsnittet anført, hvorfor ministerierne ikke har fundet anledning til at tage deres godkendelse af IND.sams regnskaber for årene før 2001 op til fornyet overvejelse, jf. beretningens pkt. 793 og 812.

Jeg finder ministrenes redegørelser tilfredsstillende.

89. Set i lyset af redegørelserne fra ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt indenrigs- og sundhedsministeren har jeg ikke bemærkninger til, at socialministeren ikke har afgivet redegørelse til sagen.

90. Jeg vil orientere statsrevisorerne om resultatet af konkursbehandlingen af IND.sam, herunder tilbagebetalingerne for 2001.

Afslutning

91. Det er min generelle vurdering, at de afgivne ministerredegørelser er fyldestgørende og tilfredsstillende. Jeg finder dog, at trafikministeren burde have redegjort for sine overvejelser og foranstaltninger vedrørende sagen omtalt i pkt. 69.

Ud over dette punkt vil jeg følge sagerne omtalt i notatets pkt. 16, 21, 35, 45, 49, 51, 66, 71, 72, 77, 80, 82, 84, 86 og 90 i fortsat notat til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001, mens jeg vil følge sagerne omtalt i notatets pkt. 6, 44, 48, 65 og 70 i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002.

Jeg betragter de øvrige sager som afsluttet.

Henrik Otbo