Sundhedsudvalget
                                                         (L 5 - bilag 79)
                                                             (Offentligt)

Til
    Folketingets medlemmer.

                                 Christiansborg, den 17. april 1997

Vedr. L 5 (Forslag til lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.)

Sundhedsudvalget afgav den 16. april 1997 betænkning over ovennævnte forslag. Samtidig blev den endelige frist for aflevering af betænkningsbidrag fastsat til tirsdag den 22. april 1997.

Da der således vil gå rimelig lang tid inden de stillede ændringsforslag foreligger omdelt, er det fundet rigtigst på nuværende tidspunkt at omdele udkast til betænkning, således som dette forelå ved betænkningsafgivelsen, samt de indtil d.d. indkomne forslag, som ønskes stillet uden for betænkningen til 2. behandlingen, således at Folketingets medlemmer er orienteret om forslagets aktuelle status.

Det bemærkes at endelig betænkning samt forslag, som ønskes stillet uden for betænkning forventes omdelt onsdag den 23. april 1997.

Det kan endvidere oplyses, at forslaget forventes andenbehandlet tirsdag den 29. april 1997 og tredjebehandlet tirsdag den 13. maj 1997.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt og/eller mundtligt. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:
Dansk Kvindesamfund, Den Almindelige Danske Jordemoderforening, Den Katolske Kirke I Danmark, Forebyggelses- og Patientrådet, Gen-etisk-netværk, Hansen, Dorthe, København, Landsbevægelsen Respekt For Menneskeliv, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Muskelsvindfonden, Nielsen, Bente Holm, Købehavn, Nielsen, Hanne & Jan Refsing, Frederiksberg, Odense Universitetshospital, Olesen Larsen, Lis, August Krogh Institut, Københavns Universitet, Petersen, Connie Lanther, Samsø og Roesdahl, Ingeborg, & Lars Erslev Andersen.

Der er af sundhedsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller <>

Af et mindretal (Jørgen Winther (V)):

         1) Efter § 1 indsættes i kapitel 2 som ny paragraf:
»§ 01. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, og som har gjort dette i mindst 3 år.«

Af et mindretal (SF):

Principalt:

2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, må ikke finde sted.«

Subsidiært:

3) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 03. Fertile kvinder må ikke udsættes for kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop.«

4) Ordet »æg« ændres til: »ægceller/fosteranlæg«. (Såfremt ændringsforslaget vedtages foretages tilsvarende ændring i § 7, § 11, § 14, stk. 4 og 5, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, § 24 og § 25).

Af et mindretal (Hanne Andersen (S), Holger Graversen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Jytte Wittrock (S)):

Principalt:

         5) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, eller hendes partner er fyldt 40 år.«

Subsidiært:

6) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er fyldt 40 år.«

Af sundhedsministeren:

7) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.«

Af et mindretal (SF):

8) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
»§ 04. Kunstig befrugtning ved hjælp af mikroinsemination må ikke finde sted.«

9) Paragraffen affattes således:
»§ 6. Genetisk undersøgelse af et befrugtet ægcelle/fosteranlæg (præimplantationsdiagnostik) må ikke finde sted.«

Af et mindretal (Jørgen Winther (V)):

10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Genetisk undersøgelse i forbindelse med kunstig befrugtning uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet, må kun foretages i de tilfælde, hvor kvinden er over 35 år, eller hvor forældreparret er bærere af alvorlige kendte arvelige sygdomme.«

Af et mindretal (SF):

11) Ordet »ægs« ændres til: »ægcelles/fosteranlægs«.

12) Paragraffen affattes således:
»§ 13. Donation af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige ægceller/fosteranlæg må ikke finde sted.«

Af et mindretal (KF):

         13) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Donation af æg med det formål at opnå graviditet hos en anden kvinde må kun finde sted, hvor æggene udtages som led i in vitro-behandling af den donerende kvinde.« Stk. 1 bliver herefter til stk. 2.

Af et mindretal (Jørgen Winther (V)):

         14) I stk. 1 ændres »1 år« til: »3 år«.

Af sundhedsministeren:

15) Paragraffen affattes således:
»§ 14. Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 2 år, hvorefter æggene skal destrueres. Stk. 2. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de opbevarede befrugtede æg destrueres. Stk. 3. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.«

Af et mindretal (SF):

16) I stk. 1 ændres »menneskelige æg« til: »menneskelige ægceller/fosteranlæg« og »æggene« ændres til:
»ægcellerne/fosteranlæggene«.

17) Efter § 16 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:
»§ 05. Kunstig befrugtning med brug af sæd fra en anonym donor må kun tilbydes kvinder, som lever i fast parforhold med en mand.«

Principalt:

18) Paragraffen affattes således:
»§ 23. Biomedicinske forsøg på befrugtede ægceller/fosteranlæg eller på kønsceller, som agtes anvendt til befrugtning, må ikke finde sted.«

Subsidiært:

19) Stk. 1 affattes således:
»Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige ægceller/fosteranlæg samt på kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun foretages, hvis de har til formål at forbedre in vitro-befrugtning eller lignende teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.«

Af sundhedsministeren:

20) I § 27, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 4 og 5« til: »§ 14, stk. 2 og 3«.

Af et mindretal (SF):

21) Paragraffen affattes således:
»§ 28. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Igangværende kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, kan behandles færdig. Stk. 3. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af
17. maj 1994 om nedfrysning og donation af menneskelige æg ophæves. Stk. 4. Ubefrugtede æg og befrugtede menneskelige ægceller/fosteranlæg må ikke være nedfrosset i mere end 1 år. Efter udløbet af dette år skal de destrueres. Ubefrugtede æg skal tillige destrueres i tilfælde af kvindens død, inden der er gået et år fra nedfrysningstidspunktet. Befrugtede ægceller/fosteranlæg skal tillige destrueres i tilfælde af den ene parts død, separation eller skilsmisse, inden der er gået 1 år fra nedfrysningstidspunktet.«

Af sundhedsministeren:

22) Paragraffen affattes således:
»§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997. § 5, §
14 og § 15 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Samtidig ophæves § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og donation af menneskelige æg. Stk. 3. Hvor kvinden på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelsen i § 5 er fyldt 46 år, kan en allerede påbegyndt behandling for barnløshed dog fortsætte uanset bestemmelsen i § 5, jf. § 28, stk. 1. Stk. 4. § 14, stk. 1, gælder tillige de allerede ved bestemmelsens ikrafttræden udtagne og nedfrosne ubefrugtede og befrugtede æg, således at disse kan opbevares i ialt 2 år fra nedfrysningstidspunktet, hvorefter æggene skal destrueres. Stk. 5. Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af loven i Folketingsåret 1999-2000.«

Af et mindretal (KF):

23) Stk. 4 udgår.

Ændringsforslaget er stillet af hensyn til barnets tarv og skal sikre barnets ret til både en far og en mor. Med kravet om, at parret skal have levet sammen i mindst 3 år, søges det så vidt muligt sikret, at der er en vis stabilitet i forholdet. Dette krav skal således også ses i lyset af hensynet til barnets tarv.

Med den under nr. 2 foreslåede ændring indføres et totalt stop for kunstig befrugtning, hvor befrugtningen etableres uden for kvindens krop. Baggrunden herfor er, at de, der behandles med IVF, ikke er syge, og at der åbnes op for store og - har det vist sig - ustyrlige problemer i samme øjeblik, ægcellen/fosteranlægget er taget ud af kvinden. Det er i øvrigt også en behandling med forholdvis ringe effektivitet i forhold til de store omkostninger af fysisk, følelsesmæssig, etisk, social og økonomisk karakter, der er forbundet med den. Nu, ca. 20 år efter at det første reagensglasbarn kom til verden, er det kun godt halvdelen af de par, der gennemgår behandlingen, der ender med at få et barn ud af anstrengelserne. Her skal også fremhæves, at i og med at behandlingen findes, lægges der et pres på de barnløse som sygeliggøres, og man risikerer, at savnet af børn bliver endnu større, hvis behandligen ikke lykkes. Endelig skal det bemærkes, at befrugtning uden for kvindens krop repræsenterer en teknificering og en tingsliggørelse af forplantningsprocessen, hvor videnskaben overtager et tidligere strengt kvindeligt domæne. Også set i forhold til den globale overbefolkning synes videnskabeligt baserede teknikker mod barnløshed moralsk besynderlige.
         Ændringsforslaget følger indstillingen fra et mindretal i Det Etiske Råd.
         Ændringsforslaget betyder desuden, at mikroinsemination, præimplantationsdiagnostik samt biomedicinske forsøg med henblik på at forbedre disse teknikker samt selve IVF eller lignende metoder ikke vil være tilladt.
         I nr. 21 foreslås i forlængelse af forslaget om stop for, at befrugtningen foretages uden for kvindens krop, at igangværende behandling med IVF-metoden kan gøres færdig. Nedfrosne ægceller/ fosteranlæg skal destrueres efter udløbet af et år. Det samme skal være tilfældet i tilfælde af død, separation eller skilsmisse. Disse overgangsregler svarer til bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse om nedfrysning og donation af menneskelige æg. Såfremt ændringsforslagene vedtages vil det være nødvendigt inden 3. behandling at fremsætte en række konsekvensændringsforslag, idet et totalt stop for befrugtning af menneskelige ægceller uden for kvindens krop vil betyde, at en lang række af bestemmelserne i lovforslaget vil være overflødige. Det gælder §§ 3-8, §§ 11-16 og §§ 24-25. Hertil kommer enkelte sproglige konse- kvensændringer i de resterende bestemmelser, ligesom straffebestemmelserne i § 27 skal konsekvensrettes.

         Såfremt det ikke lykkes at indføre et totalt stop for kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, er det nødvendigt på forskellig måde at begrænse adgangen til IVF-behandling.
         For det første må det sikres, at alene medicinsk infertile kvinder må tilbydes behandlingen. Den foreslåede bestemmelse
i § 03 har til formål at sikre, at raske kvinder ikke udsættes for en belastende behandling i form af intensiv hormonstimulation og ægudtagning. Forslaget følger anbefalinger fra Lægeforeningens Etiske Råd, jf. henvendelsen fra Den Almindelige Danske Lægeforening vedrørende L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 38. Endvidere støttes de af det under nr. 2 nævnte mindretal fra Det Etiske Råd. For det andet bør der sættes en stopper for mikroinsemination. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 8. For det tredje må det sikres, at genetisk undersøgelse af menneskelige ægceller/fosteranlæg (præimplantationsdiagnostik) ikke må foretages. Der henvises herom til bemærkningerne til nr.
9. For det fjerde må adgangen til at donere såvel ubefrugtede som befrugtede ægceller/fosteranlæg stoppes. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 12. For det femte må forsøgsadgangen indskrænkes til alene at kunne foretages med henblik på at forbedre IVF-behandlingen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 19.

Det foreslås, at »befrugtet æg« alle steder erstattes af »befrugtet ægcelle/fosteranlæg«. I lovforslaget bruges ordet fosteranlæg kun i § 1, stk. 2. Det bør indføres alle steder, hvor det er relevant. Desuden bør ordet »æg« hver gang specificeres. Det kan i lovforslaget både betyde befrugtet æg og fosteranlæg. Fosteranlæg betegner de udviklingsstadier efter stadiet befrugtet æg, som er omfattet af lovforslaget, det vil sige indtil 14 dages fosteranlægs-alder. Under normal udvikling vil et fosteranlæg i en alder af knap en uge begynde at indplantes i livmoderens slimhinde. Efter 14 dage er det helt indplantet i livmoderslimhindens væg. I øjeblikket sker overførsel af fosteranlæg til en kvinde ved IVF, subsidiært nedfrysning, normalt i 2-8-cellestadiet. Da er »æggeskallen« endnu ikke nedbrudt spontant. Men udviklingen af fosteranlægget er i fuld gang. En upræcis terminologi kan være vildledende, når der skal tages stilling til de forskellige teknikker.

Ved indførelse af en fast aldersgrænse på 40 år, som gælder både mænd og kvinder, tages der hensyn til barnets mulighed for, at forsørgelse og opvækst kan ske hos begge forældre. Bestemmelsen betyder, at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden eller hendes partner er fyldt 40 år. Af hensyn til planlægning af behandling er det nødvendigt at fastsætte en fast aldersgrænse. Såfremt man alene ville fastsætte fristen for begyndelsen af behandlingen, ville behandlingsforløbet kunne udstrækkes adskillige år, eventuelt på flere behandlingssteder, inklusiv private klinikker. Egenbetaling på privat klinik ville være til fordel for økonomisk stærke familier. Derved ville kravet om forsørgelse og opvækst blive tilsidesat.

Såfremt det ikke lykkes at få indført en fast aldersgrænse på 40 år gældende for både mænd og kvinder foreslås det, at aldersgrænsen alene kommer til at gælde kvinden, dvs. at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden er fyldt 40 år. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne under nr. 5.

Bestemmelsen betyder, at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden er over 45 år. Aldersgrænsen er en lovmæssig fastsættelse af den alder, som regeringen i november 1993 anbefalede som led i regeringens initiativer til regulering af forplantningsteknologien. Det blev her tilrådet, at behandling for ufrivillig barnløshed ikke tilbydes til kvinder, der er over 45 år. Henstillingen blev nedfældet i Sundhedsstyrelsens »Vejledning af 22. december 1993 om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende behandling«.

Med ændringsforslaget indføres et forbud mod mikroinsemination. Det er absurd at lade en sund kvinde gennemgå en så belastende behandling som IVF, for at den udtagne ægcelle kan blive befrugtet med mandens eventuelt dårlige sædceller. Hertil kommer, at man iøvrigt ved meget lidt om konsekvenserne af denne metode, herunder hvad konsekvensen er for de børn, som er resultatet af metoden. Også på en række andre områder vides der meget lidt med sikkerhed, som det fremgår af professor, dr. med. vet., Torben Greves brev af 27. september 1995 til Det Etiske Råd, jf. bilag
74. Det gælder årsagen til den reducerede sædkvalitet, og hvorvidt der er en arvelig disposition for ufrugtbarhed, sådan som det vides at være tilfældet for handyr. Det gælder tillige konsekvenserne af at forbigå væsentlige reproduktionsbiologiske processer, som eksempelvis sammensmeltningen af sædcellemembran og ægcellens membraner og aktiveringen af ægget samt effekten af de stoffer, som anvendes i forbindelse med metoden.

         Med ændringsforslaget sikres det, at præimplantationsdiagnostik bliver helt forbudt.
         Det er temmelig overdrevent, hvad denne diagnostik hævdes at kunne bruges til. Det er en dyr og vanskelig sag; man kan ikke se alle kromosomer efter på kun en celle, så det er de færreste kromosomfejl, man kan finde, og der er meget vide rammer for fejl. De fleste af dem, der får fostervandsprøver og moderkagebiopsier er jo over 35 - og for deres vedkommende blir IVF ikke aktuel. Af dem med genetiske sygdomme er det også yderst begrænset, hvad diagnostikken kan anvendes til. Det mindst belastende vil nok stadigvæk være moderkagebiopsi med en evt. efterfølgende abort i 10-11 uge. Men efter 4-5 aborter bliver ønsket om at slippe for det sikkert stærk, og da kan IVF og diagnostik komme på tale (selvom adoption sikkert var meget bedre), men man må ikke glemme, at parrene så skal igennem den samme mølle med svigt og skuffelser som alle andre. Det er med andre ord kun ganske få, for hvem det bliver en rimelig løsning. Denne argumentation rækker kun til at udsætte lovgivningen om behandlingsmulighederne, indtil teknologien eventuelt er blevet så god, at den kan leve op til de forventninger, der åbenbart er til den nu. Når der alligevel foreslås et forbud, skyldes det frygt for, at det bliver acceptabelt at sortere mennesker med skavanker fra uden de store bekymringer. Derfor anbefales det, at abort fastholdes som mere etisk forsvarlig end ægsortering. Man tager alvoren ud af at sortere og vælge og vrage i hvilken slags mennesker, man mener har ret til at blive født, hvis man kan slippe for at forholde sig til det på samme seriøse måde, som man nødes til med abort. Fysisk er aborten også mindre belastende end IVF, når den foregår tidligt. Men psykisk kan den være en alvorlig sag - og det bør den altså også være, hvis det ikke skal blive for overfladisk en handling at vælge mennesker fra.

         Formålet med det stillede ændringsforslag er at sikre, at der kun foretages præimplantationsdiagnostik i de tilfælde, hvor der i dag tilbydes kvinder fosterdiagnostik.

Det foreslås, at donation af såvel ubefrugtede som af befrugtede ægceller/fosteranlæg helt forbydes. Ændringsforslaget følger et flertal i Det Etiske Råd.
         Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil det inden 3. behandling være nødvendigt at fremsætte forslag til enkelte konsekvensændringer. Det drejer sig om §§ 16, 21 og 27.

Ændringsforslaget er stillet for at skåne kvinder, der ikke selv er i behandling for barnløshed, for en unødvendig og belastende behandling.

         Med ændringsforslaget bliver det muligt at nedfryse befrugtede og ubefrugtede mennekelige æg i op til 3 år.

Efter ændringsforslaget forlænges 1-årsfristen for nedfrysning af æg til 2 år, og dispensationsadgangen ophæves. Samtidig sikres ved en ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, at de æg, der allerede ved bestemmelsens ikrafttræden er nedfrosset, kan bevares i indtil 2 år. Der henvises til bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 14, stk. 2, vedrørende grundene til dispensationsadgang fra 1-årsfristen. Det fremgår, at baggrunden for at imødekomme en ansøgning om dispensation kan være, at der er tale om særlige hensyn hos kvinden eller hendes familie, sygdom, og ikke mindst den fysiske og psykiske belastning en hormonstimulation før ægudtagning kan være. En forlængelse af nedfrysningsperioden til 2 år findes bedre at kunne løse dette problem end en administrativ individuel dispensationsadgang. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der ingen oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager skade ved en længere nedfrysningstid end 1 år. Andre lande har da også typisk længere nedfrysningsperioder (f.eks. England 5 år og Norge 3 år). Sundhedsministeriet har inden for de seneste par år modtaget mere end 100 ansøgninger fra par om dispensation fra 1-årsfristen. En del af henvendelserne er netop begrundet af den psykiske belastning, det er, at gennemgå hormonbehandling m.v. En 2-årig nedfrysningsperiode vil tilgodese hensynet til de par, for hvem det ikke er lykkedes at få et barn inden for den nuværende 1-årsfrist, og som ønsker at fortsætte behandlingen, samt de par, der ønsker at benytte de nedfrosne æg til at få endnu et barn uden at skulle igennem hormonstimulation, ægudtagning, befrugtning osv. Samtidig har det været afgørende ikke at udvide frysetiden betydeligt af hensyn til de betænkeligheder, som nogle stadig giver udtryk for med hensyn til de etiske aspekter ved at have nedfrosset befrugtede æg. Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 3, betyder, at de par, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede har fået nedfrosset æg, også får mulighed for at have disse nedfrosset i ialt
2 år, iberegnet den allerede forløbne periode.

 Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten har en kendt social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således ønskes anvendt sæddonation i forbindelse med en enlig kvinde, er forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat om L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48, hvoraf det bl.a. fremgår, at det må antages at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.

Såfremt der ikke vedtages et totalt stop for IVF behandling og det deraf følgende stop for forsøg med henblik herpå, jf. nr. 2 og 18, foreslås det, at forsøg alene kan foretages, såfremt de har til formål at forbedre IVF behandling eller lignende teknikker mhp. at fremkalde graviditet.

Der er tale om en ren konsekvensændring i overensstemmelse med ændringen af rækkefølgen af stykkerne i § 14.

Ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra 1. juli 1997 til 1. oktober 1997. Da lovforslaget først forventes vedtaget sent i folketingssamlingen, vil den oprindeligt foreslåede ikrafttrædesesdato, den 1. juli 1997, være meget tæt på selve vedtagelsen af loven, og de deraf følgende nye bekendtgørelser og vejledninger vil derfor vanskeligt kunne gennemføres inden lovens ikrafttræden. Det forudsættes endvidere, at lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter med senere ændringer (komitéloven) overføres til forskningsministeren, når nærværende lovforslag vedtages, idet kapitel 4 om forsøg på befrugtede menneskelige æg og kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, ophæves i forbindelse med, at reguleringen af dette område overgår fra komitéloven til nærværende lov. Komitéloven er herefter alene en lov vedrørende rammerne for de videnskabsetiske komiteers organisation og virke. En overførsel af komitéloven til forskningsministeren findes bedst at kunne ske i efteråret 1997. Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 3, betyder, at de par, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede har indledt behandling mod barnløshed i overensstemmelse med nugældende regler, også kan fortsætte denne behandling, uanset den nu indførte faste aldersgrænse. Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 4, betyder, at de par, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede har fået nedfrosset æg, også får mulighed for at have disse nedfrosset i ialt 2 år, iberegnet den allerede forløbne periode.

Revisionsbestemmelsen findes at være overflødig, da Folketinget til hver en tid kan beslutte at ændre en lov, hvis Tinget finder, at der er behov for det. Med den foreslåede revisionsbestemmelse fremtvinges ændringer, og erfaringerne med denne slags bestemmelser er, at der tages et ekstra skridt henimod mere vidtgående regler ved hver ændring.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

         24) Ordet »lægelig« udgår.

25) I stk. 1 udgår ordet »lægelig« og ordene: », der foretages af en læge eller under en læges ansvar«.

         26) Efter § 13 indsættes som ny paragraf: »§ 06. Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg med henblik på senere opsætning i en kvindes livmoder må ikke finde sted.«

27) Stk. 5 udgår.

         28) Efter § 19 indsættes som ny paragraf:
»§ 07. Kunstig befrugtning må kun foretages af læger, under en læges ansvar eller af personer, som ikke er læger og som har modtaget særlig autorisation hertil. Stk. 2. Autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen og kan ikke omfatte ydelser, hvortil kræves autorisation som læge. Sundhedsstyrelsen fører en fortegnelse over de meddelte autorisationer. Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og meddelelse af autorisation.«

         Med ændringsforslagene sikres det, at al kunstig befrugtning omfattes af lovforslaget, således at der ikke ved ikke- lægelig behandling kan ske omgåelse af f.eks. forbuddet mod kønsvalg, bestemmelserne om præimplantationsdiagnostik eller opbevaring af æg, jf. lovforslagets kapitel 2 og 3, omgåelser, der kunne tænkes at ville blive udnyttet kommercielt.
         Med ændringsforslaget følges Det Etiske Råds anbefalinger, jf. rådets årsberetning 1995 side 82: »I de tilfælde, hvor kønsvalget foretages ved at udvælge de ønskede spermier, kræves der ikke nogen form for indgreb i nogens krop; og disse indgreb vil i følge lovudkastet fuldt lovligt kunne anvendes og udbydes kommercielt af ikke-læger«.

         Ændringsforslagene er stillet på baggrund af den usikkerhed, der er omkring anvendelsen af tidligere nedfrosne ubefrugtede æg, og for at sikre, at der ikke ved kunstig befrugtning anvendes æg med ændret kromosommateriale opstået som følge af nedfrysningen.
         Det Etiske Råd anbefaler det foreslåede forbud begrundet i, at resultater af videnskabelige undersøgelser viser, at nedfrysning af ubefrugtede æg næppe lader sig gøre uden at skade æggets kromosommateriale, jf. rådets årsberetning for 1995 side 88. Det Etiske Råd oplyser i øvrigt, at Norge har indført et lovbestemt forbud mod nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg.

         Med ændringsforslaget sikres det, at personer, som ikke er læger eller som ikke arbejder under en læges ansvar, særligt skal autoriseres til at foretage kunstig befrugtning. Autorisationen kan i forlængelse heraf naturligvis ikke omfatte ydelser, som efter gældende regler kræver autorisation som læge.
         Det foreslås, at sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

29) Efter § 1 indsættes i kapitel 2 som ny paragraf:
»§ 08. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.«

         Ved ændringsforslaget sikres det, at FN's børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres.
         Af Det Danske Center for Mennneskerettigheders notat om lovforslaget, jf. L 200, folketingsår 1995-96, bilag 48, fremgår det således bl.a., at det må antages at være barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det stiller foranstaltninger tilrådighed, som berører barnet.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

Af Sonja Mikkelsen (S):

30) Efter § 1 indsættes i kapitel 2 som ny paragraf:
»§ 09. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes frugtbare kvinder, medmindre partneren er konstateret ufrugtbar eller begrænset frugtbar. Stk. 2. Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, må ikke tilbydes frugtbare kvinder.«

31) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, der sandsynligvis vil fylde 42 år inden barnets fødsel.«

         32) Efter § 5 indsættes som ny paragraf: »§ 010. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder hvis partner sandsynligvis vil fylde 46 år inden barnets fødsel.«

         33) I § 28 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Loven revideres i år 2007 og herefter hvert 10. år med henblik på en justering af aldersgrænserne i §§ 5 og 010 på baggrund af fødselsadfærden i de foregående 10 år.«

         Med ændringsforslaget sikres det, at kunstig befrugtning kun tilbydes, hvor graviditet hos en kvinde ikke kan etableres ved samleje mellem en kvinde og en mand. Ændringsforslaget har også som konsekvens, at fertile par ikke kan tilbydes kunstig befrugtning, uanset om der er en kendt øget risiko for, at parrets barn får en alvorlig arvelig sygdom.

         Med ændringsforslaget fastsættes der en aldersgrænse for tilbud af kunstig befrugtning til kvinder, som afspejler befolkningens adfærd for fødsler. Aldergrænsen på 42 år er fastsat ud fra fødselsadfærden i den danske befolkning i perioden 1984-1994.
I gennemsnit er 99,5 pct. af samtlige børn født, før kvinden fylder 42 år.

         Med ændringsforslaget fastsættes en aldersgrænse for kvindens partner i forbindelse med kunstig befrugtning. Aldersgrænsen på 46 år er fastsat ud fra fødselsadfærden fra 1984-87. I gennemsnit har 99,5 pct. af samtlige børn, der fødes, fædre, som ikke er fyldt 46 år.

         Det foreslås, at aldersgrænserne for både mænd og kvinder
i forbindelse med kunstig befrugtning justeres første gang i år 2007 og herefter hvert 10. år på baggrund af fødselsadfærden i de foregående 10 år.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

         34) Paragraffen affattes således:
»§ 6. Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må ikke foretages.«

Ændringsforslaget er stillet for at forhindre, at der manipuleres med naturen og dermed opstilles normer for det perfekte menneske.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

35) I paragraffen indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at udarbejde en udtømmende liste over alvorligt arvelige sygdomme, som kan begrunde en genetisk undersøgelse af et befrugtet æg. Listen udarbejdes efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd.«

          Ændringsforslaget er stillet for at hindre at omfanget af brugen af genetisk undersøgelse af befrugtede æg udvides utilsigtet.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

36) I paragraffen indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et barn født efter kunstig befrugtning med et doneret æg har ret til at få donors identitet oplyst og til at kontakte donor, når barnet er nået myndighedsalderen. Stk. 3 Data vedrørende moderen og donors navn skal registreres og opbevares i mindst 70 år. Stk. 4. Donorer skal informeres om barnets ret efter stk.
2 herunder om muligheden for at blive kontaktet af barnet og om registrering efter stk. 3.«

37) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:
»§ 011. Ved kunstig befrugtning med doneret sæd finder
§ 13, stk 2-4, tilsvarende anvendelse.«

Forslagstillerne er af den opfattelse, at ethvert barn har ret til at få kendskab til sit ophav herunder ret til at kontakte donor. Der henvises i den forbindelse til det Det Danske Center for Menneskerettigheders notat vedr. lovforslaget, jf. L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48. Der skal i øvrigt bemærkes, at man i den svenske lov om kunstig befrugtning har en lignende regel.
         Data vedrørende såvel moderen som donoren skal registreres og opbevares i mindst 70 år. Endvidere skal donor informeres om de nævnte regler samt oplyses om mulighederne for senere at blive kontaktet af barnet.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

38) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Hver ægdonor må maksimalt være donor til 5 børn.«

         39) Efter § 17 indsættes som ny paragraf: »§ 012. Hver sæddonor må maksimalt være donor til 5 børn.«

         Den foreslåede grænse på 5 børn, som en donor maksimalt må være donor til, skal ses på baggrund af den risiko, der kan være for, at halvsøskende kommer til at indgå ægteskab, hvilket kan være en risiko, hvis donor har medvirket til både 50 og 100 børn.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

40) Stk. 1 affattes således:
»Befrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres, jævnfør dog stk. 3.«

41) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 1 år, hvorefter æggene skal destrueres, jævnfør dog stk. 3.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

42) I stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til:
»stk. 1-2.«

Den foreslåede 5-årsgrænse åbner mulighed for, at kvinden/parret kan få flere børn inden for en årrække, som er overensstemmende med den periode, inden for hvilken man normalt får flere børn.
I lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med, har man fastsat en længere nedfrysningsperiode, f.eks. har England og Frankrig fastsat en periode på 5 år og Norge en periode på 3 år, jf. sundhedsministerens svar på spørgsmål 27, L 200 bilag 48 fra folketingsåret 1995-96. Udtagning af æg fra en kvindes livmoder er et indgreb, som både fysisk og psykisk er belastende. F.eks. er indgrebet af en vis længde, og det kan medføre øget kræftrisiko hos de kvinder, som får det foretaget. Hensynet til kvinden tilsiger, at indgrebet foretages så få gange som muligt, og at de udtagne æg derfor kan opbevares uden for livmoderen i en periode, som er så lang som mulig, men som samtidig er etisk forsvarlig. Lovforslaget § 14, stk. 1, viderefører den gældende tidsramme på 1 år for opbevaring af menneskelige æg, jf. ministerens svar på spørgsmål 27, L 200 bilag 48, folketingsåret 1995-96. Ministeren har endvidere svaret, at »Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager skade ved en nedfrysningstid ud over 1 år«, samt at man, som nævnt oven for, i andre lande har fastsat en længere nedfrysningsperiode på henholdsvis 3 og 5 år. Der synes ikke at foreligge andet argument for en fastsættelse af grænsen til 1 år, end at 1 år er den grænse, man plejer at arbejde med. Der synes således ikke at ligge overvejelser af selvstændig substans til grund for, at man i § 14, stk. 1, lægger sig fast på et udgangspunkt for opbevaring af æg på blot 1 år. Samtidig ses det, at en række af Danmarks naboer tilsyneladende fungerer fint med grænser, som er højere end 1 år, formentlig ud fra de vægtige hensyn til den enkelte kvinde, der ovenfor er gjort rede for. Dette ændringsforslag regulerer den tilladte opbevaringstid for befrugtede æg. For ubefrugtede æg fastholdes den gældende 1-årsgrænse. Befrugtede æg er forskellige fra ubefrugtede æg, derved at befrugtede æg tåler at blive nedfrosset, og der er født mange hundrede børn, hvor nedfrosne-optøede befrugtede æg har været anvendt, medens ubefrugtede æg dårligt tåler at blive nedfrosset, jf. således Det Etiske Råd i Redegørelse om kunstig befrugtning, 1995, afsnit 3.1.6: »Det ubefrugtede ægs kromosomer synes at være langt mere følsomme for frysning end de tætpakkede kromosomer, som findes i det befrugtede æg.« Det kan inden for en overskuelig tidsramme være en realistisk mulighed at anvende ubefrugtede æg i behandlingsøjemed, jf. bemærkningerne til lovforslaget side 15, spalte 1. Måtte dette blive tilfældet, synes forholdet at være af en så væsentlig ændret karakter, at det bør være Folketinget, der fastsætter reglerne herfor, og ikke ministeren, der giver tilladelse hertil, hvilket man lægger op til i lovforslaget.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

         43) Stk. 1 affattes således: »Befrugtede menneskelige æg kan opbevares, så længe en behandling ikke er afsluttet, hvorefter æggene skal destrueres. Æggene må kun opbevares under ansvar af personer som nævnt i § 07, stk. 1.«

         44) Stk. 2 og 3 udgår. Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

         45) I paragraffen udgår ordene »,medmindre det kan ske uden risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter, misdannelser eller lignende, som er forårsaget af forsøget«.

         Med ændringsforslagene sikres, at en kvinde i forbindelse med samme behandling ikke skal igennem flere hormonbehandlinger alene på grund af en grænse for, hvor længe et befrugtet æg må opbevares. Samtidig fjernes dispensationsmuligheden, således at der ikke kan opstå tvivl om, i hvilke tilfælde, der kan dispenseres. De befrugtede æg kan således opbevares, indtil behandlingen enten resulterer i et barn, eller indtil behandlingen opgives uden resultat. Det vil således ikke være muligt, at søskende fra samme ægudtagning vil kunne fødes som følge af flere på hinanden følgende graviditeter.
         Samtidig foreslås, at befrugtede menneskelige æg kun må opbevares af læger, under lægers ansvar eller under ansvar af personer, som er autoriseret til at foretage kunstig befrugtning. Der hervises iøvrigt til ændringsforslag nr. 28.

Ændringsforslaget skal sikre, at menneskelige befrugtede æg, der har været genstand for forskning, ikke efterfølgende må opsættes i en kvindes livmoder.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

46) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1. Befrugtede menneskelige ægceller/fosteranlæg kan opbevares, sålænge en behandling ikke er afsluttet dog maksimalt 2 år, hvorefter ægcellerne/fosteranlæggene skal destrueres.«

Med ændringsforslaget søges det sikret, at en kvinde så vidt muligt ikke skal igennem flere hormonstimuleringer og ægudtagninger i forbindelse med samme behandling. De befrugtede ægceller/fosteranlæg kan således opbevares indtil behandlingen enten resulterer i en velykket fødsel eller indtil behandlingen opgives uden resultat idet der dog fastsættes en fast grænse på 2 år fra nedfrysningstidspunktet, hvorefter ægcellerne/fosteranlæggene under alle omstændigheder skal destrueres. Det afgørende er således, at det ikke vil være muligt, at søskende fra samme ægudtagning vil kunne fødes som følge af flere på hinanden følgende graviditeter. Ved ændringsforslag nr. 44 er dispensationsmuligheden fjernet, hvilket forslagsstilleren støtter.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

         47) Stk. 1. affattes således: »Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning i brug, før sundhedsministeren efter høring af Det Etiske Råd har godkendt disse. Godkendelse skal finde sted ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.«

Ved ændringsforslaget videreføres sundhedsministerens pligt til at indhente Det Etiske Råds udtalelse forud for ibrugtagningen af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. Forslagsstilleren finder, at bestemmelsen er af en sådan vigtighed, at den skal indeholdes i loven.

Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 1996-97

48) Paragraffen affattes således: »§ 21. Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal kvinden og kvindens partner have udleveret en informationspjece udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Pjecen skal nøje informere om behandlingen, herunder muligheden for at opnå resultater, risici forbundet med behandlingen, konsekvenser af æg- og sæddonation mv. Pjecen skal endvidere indeholde information om muligheden for adoption. Stk 2. Kvinden og kvindens partner skal ved deres underskrift bekræfte, at de har modtaget og læst den i stk. 1 nævnte pjece. Stk. 3. Kvinden og kvindens partner skal ved deres underskrift give samtykke til behandlingen. Samtykkeerklæringen fra kvindens partner er samtidig en anerkendelse af faderskabet til det barn, der eventuelt bliver resultat af behandlingen. Stk. 4. I tilfælde, hvor der er sket donation af æg eller sæd, skal der endvidere foreligge skriftligt samtykke fra den donerende mand eller kvinde.«

          Med ændringsforslaget sikres det, at alle der tilbydes kunstig befrugtning, informeres grundigt om behandlingen og dens følger samt om muligheden for adoption som et alternativ til kunstig befrugtning. Informationen vil således ikke alene blive givet af den behandlende læge eller klinik.
         Samtidig sikres det, at kvindens partner ved sit samtykke til behandlingen samtidig anerkender faderskabet. Dette har særlig betydning, hvor barnet fødes uden for ægteskab.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Vibeke Peschardt (RV) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.