Skriftlig fremsættelse (25. marts 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 208 og 209).

Baggrunden for forslagene er, at der er behov for en ny afgiftslov, hvor reglerne er forenklede og tilpasset den teknologiske udvikling. Efter forslaget udløses afgiften nu ved tinglysning eller registrering af ejerrettigheder og panterettigheder mv.

De væsentlige afgiftsområder er fortsat handel med fast ejendom og optagelse af lån med pant i fast ejendom. Som reglerne er i dag, er afgiftssatsen 0,6 pct. af ejerskiftesummen på ejerboliger og 1,2 pct. for andre ejendomme, medens satsen ved pantsætning af fast ejendom og løsøre er 1,5 pct. Dertil kommer en fast afgift på 1.200 kr. ved tinglysningen. Stempeludvalget har i sin betænkning 1364/1998 foreslået en forhøjelse af satsen af handel med boliger til 1 pct. Regeringen fastholder den lave sats for boliger, og da afgiften på lejekontrakter samtidig afskaffes, sikres bevægeligheden på boligmarkedet. Satsen på andre ejendomme nedsættes tilsvarende til 0,6 pct. Udvalget har til gengæld foreslået at nedsætte satsen til 1 pct. for pantebreve. Regeringen mener, at det er et forkert signal, når boligejere skal tilskyndes til at begrænse låntagningen i fast ejendom og i stedet øge opsparingen. Satsen på pantebreve foreslås derfor uændret på 1,5 pct. Den faste afgift foreslås forhøjet til 1.400 kr. Endelig sker der en justering af satserne for pant i fly og skibe.

Efter forslaget om ændring af stempelloven videreføres de gældende regler om stempelafgift på forsikringer, dog således at livsforsikringer fritages for stempelafgift og dermed ligestilles konkurrencemæssigt med andre former for pensionsopsparinger. Garanti- og kautionsforsikringer fritages for afgift i konsekvens af, at stempelafgiften af andre garanti- og kautionsdokumenter foreslås ophævet, og der samtidig sker en justering af satserne for de fortsat stempelpligtige forsikringer. Det er i overenstemmelse med stempeludvalgets flertals anbefaling.

Efter forslaget om ændring af stempelloven ophæves stempelafgiften helt på låneområdet, hvor det vil være umuligt at etablere en effektiv kontrol, primært som følge af det grænseoverskridende lånemarked. For danske pengeinstitutter vil ophævelsen af afgiften på gældsbreve og låneaftaler indebære en konkurrencemæssig ligestilling med udenlandske långivere. Det forventes, at en betydelig del af den långivning, der hidtil er sket fra udenlandske filialer og datterselskaber til danske kunder, fremover vil ske fra de danske dele af pengeinstitutterne.

Forslaget rummer væsentlige forenklinger. Det opnås bl.a ved at afskaffe en lang række af særregler, eksemplevis adgangen til stempelfrit at inddrage nye ejendomme under pantet, at stemple et pantebrev efter pantets værdi, selvom pantesummen er større, og stempelfrit at udstede pantebreve til sikkerhed for en kautionists tab ved kaution (kontrakaution). Provenumæssigt afbalanceres dette bl. a. ved at afskaffe stempelafgiften på en række dokumenter, eksempelvis entreprisekontrakter, lejekontrakter, testamenter, foruden de allerede nævnte gældsbreve og låneaftaler. Det er der behov for, dels fordi provenuet ikke står i et rimeligt forhold til administrationsomkostningerne, dels fordi der ikke er egnede kontrolmuligheder.

Der fremsættes på Justitsministerens område forslag om ændring af retsafgiftsloven. Det vedrører overførelse af tinglysningsafgiften til lovforslaget om afgift af tinglysning og registrering. Det vedrører endvidere en forhøjelse fra 200 kr. til 300 kr. for notarens medvirken ved attestation af underskrifter, herunder testamenter, protest af veksler og checks, lodtrækninger og lignende. Forhøjelsen af afgift på notarialforretninger ventes at indbringe et merprovenu på ca.10 mill. kr.

Herudover foreslås en ændring i skattestyrelsesloven vedrørende stedet for anlæg af retssager. Endelig foreslås afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder ophævet, idet loven afgiftsteknisk er forbundet med stempelloven, og beskatning af avancen siden er sikret.

Den samlede omlægning skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser. Efter forslagene flyttes opgaven som afgiftsmyndighed fra statsamterne til de statslige told- og skattemyndigheder. Der opnås herved en administrativ forenkling ved at lade lovgivningen og administrationen høre under samme ministerområde fra starten. Landsskatteretten bliver ny klagemyndighed. Der sker efter aftale med Indenrigsministeriet en overførelse af 10 årsværk til skatteministeriet. Der påregnes engangsudgifter til edb-udvikling i Skatteministeriet på 1,5 mill kr. og 1 mill. kr. i Justitsministeriet.

Forslagene skal ses i provenumæssig sammenhæng. Samlet skønnes omlægningen i det store og hele at indbringe samme provenu i 2000 område som stempelafgiften i 1999. Heri indgår 300 mill. kr. fra den midlertidige forhøjelse af stempelafgiften for tillægslån i ejerboliger frem til 1. december 1999. Efter et par år ventes et registreret merprovenu på ca. 550 mill. kr. årligt, hvoraf de ca. 325 mill. kr. erstatter bortfaldet af den midlertidige stempelafgiftsforhøjelse og de resterende ca. 225 mill kr. er en forbedring af statsfinanserne.

Forhøjelsen af afgift på notarialforretninger ventes derudover at indbringe et merprovenu på justitsministeriets område på ca. 10 mill. kr.

Forslagene foreslås at træde i kraft fra den 1. januar 2000.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslagenes bemærkninger, skal jeg anbefale forslagene til en hurtig og velvillig behandling i det høje ting.