L 47 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Ændrede beregningsregler for boligstøtte (BS 2000) og forenkling).

til

(Ændrede beregningsregler for boligstøtte (BS 2000) og forenkling)

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 12. marts 1998, som ændret ved § 60 i lov nr. 474 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

2. I § 8, stk. 1, nr. 1, udgår: »og fradrag for grundbeløb«, og »aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2« ændres til: »aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1-2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat«.

3. § 8, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

4. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den forventede indkomst.«

5. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren« og »boligministeren« til: »by- og boligministeren.«.

6. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 opgjorte indkomst nedsættes i årene 1999-2003 med et beløb for reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension. Beløbet udgør i 1999 26.900 kr. Beløbet udgør i årene 2000- 2003 henholdsvis 20.960 kr., 15.720 kr., 10.480 kr. og 5.240 kr. Nedsættelsen af indkomsten foretages ligeledes for enlige, der modtager invaliditetsydelse eller bistands- eller plejetillæg efter §§ 16, 18, og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Beløbet i 2. pkt. for 1999 er fastsat i 1999-niveau og reguleres ikke. Beløbene i 3. pkt. for årene 2000-2003 er fastsat i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 1.«.

7. I § 8, stk. 5, ændres »12.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 3« til: »13.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2«.

8. § 8, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 6, indsættes før 1. pkt. som nyt pkt.:

»Til den indkomst, der er opgjort efter stk. 1-5, lægges et formuetillæg efter § 8 a.«.

10. § 8, stk. 8, der bliver stk. 7, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 7.

11. I § 8, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-8« to steder til: »stk. 1-6«.

12. Efter § 8 indsættes før overskriften Boligen:

»§ 8 a. Formuetillægget efter § 8, stk. 6, 1. pkt., opgøres som en andel af støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af formuen.

Formuetillægget beregnes efter følgende skala (1998-niveau):

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløbsgrænser reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 3«.

13. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5« til : »51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4«.

14. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »8,00 kr.« til: »8,50 kr.«, »11,50 kr.« til: »12,25 kr.«, og »§ 72, stk. 1, nr. 6« til: »§ 72, stk. 1, nr. 5«.

15. I § 10, stk. 4, ændres »36,00 kr.« to steder til: »38,50 kr.«, »18,00 kr.« to steder til: »19,25 kr.« , og »§ 72, stk. 1, nr. 7« til: »§ 72, stk. 1, nr. 6«.

16. I § 10, stk. 5, ændres »18,25 kr.« til: »19,50 kr.« og »§ 72, stk. 1, nr. 8« til: »§ 72, stk. 1, nr. 7«.

17. § 12 a ophæves.

18. I § 13, stk. 1, nr. 2 og nr. 4, og i § 39, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, nr. 4, ændres »institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution« til: »eller i boformer efter § 92 i lov om social service«.

19. § 13, stk. 1, nr. 2 og nr. 4, indsættes efter »nævnte plejeboliger«: », boformer«.

20. I § 14, stk. 1,1. pkt., ændres »49.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »53.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8«.

21. § 17, stk. 1, nr. 3, affattes således:

22. I § 17, stk. 1., nr. 4, ændres »7.200 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10« til: »7.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9«.

23. § 17, stk. 1, nr. 5, affattes således:

24. § 17, stk. 3, nr. 1, affattes således:

25. § 18 affattes således:

26. § 21 affattes således:

»§ 21. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på 4.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8, over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal boligydelsesmodtageren dog af den boligudgift med tillæg, der indgår i beregningen efter stk. 1, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. For årene 2000-2003 beregnes boligydelse dog efter § 21 a.«.

27. Efter § 21 indsættes som ny paragraf :

»§ 21 a. Boligydelse beregnes i årene 2000-2003 som forskellen mellem en andel af den årlige boligudgift, jf. stk. 4, og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Grænsebeløbet udgør i årene 2000-2003:

Stk. 3. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløbet efter stk. 2, nr. 1-4, med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. Indkomstgrænserne efter stk. 2 for forhøjelse af grænsebeløbet reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11. Grænsebeløbets mindstebeløb efter stk. 2 reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Den årlige boligydelse udgør:

Tillægget til boligudgiften er fastsat i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 10.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligydelsesmodtageren dog af den boligudgift med tillæg, der indgår i beregningen efter stk. 4, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.«.

28. § 22 affattes således:

»§ 22. Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten efter § 8, over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn.

Stk. 2. Uanset stk. 1, skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2, mindst selv betale 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2.

Stk. 4. For årene 2000-2003 beregnes boligsikring dog efter § 22 a.«.

29. Efter § 22 indsættes som ny paragraf:

»§ 22 a. Boligsikring beregnes i årene 2000-2003 efter stk. 4, som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5-6.

Stk. 2. Ved boligsikring beregnes i årene 2000-2003 et grænsebeløb, der udgør:

Stk. 3. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløbet efter stk. 2, nr. 1-4, med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. Indkomstgrænserne efter stk. 2 for forhøjelse af grænsebeløbet reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11. Grænsebeløbets mindstebeløb efter stk. 2 reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Den årlige boligsikring udgør:

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kap. 2, mindst selv betale 16.000 kr., jf. § 72 stk. 1, nr. 13.

Stk. 6. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2.«.

30. I § 23, stk. 1, 1.pkt., ændres »26.316 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »28.116 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14«.

31. § 23, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger helt særlige omstændigheder vedrørende støttemodtagerens økonomiske og personlige forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte.«.

32. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr. 2, ændres »eller § 5, stk. 3-5« til: »§ 5, stk. 3-5, eller § 160 b, stk. 6«.

33. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr. 2, udgår: »eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer«.

34. I § 24 d, stk. 1 og 2, ændres »§ 8, stk. 9« til: »§ 8, stk. 7«.

35. I § 24 d, stk. 2, ændres »16.600 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 14« til: »17.700 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

36. § 24 e, stk. 1 og 2, affattes således:

»Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter §§ 21 og 21 a. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter § 21, 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt., og ved beregningen efter § 21 a, 1/3 af det tillæg for det pågældende år, der er fastsat i § 21 a, stk. 4.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 22, stk. 1-2, og § 22 a, stk. 1-5.«.

37. I § 24 e, stk. 3, 1. pkt., ændres »8.772 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15« til: »9.372 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16«.

38. I § 25, stk. 9, ændres »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16« til: »8.100 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17«.

39. I § 25 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En lejer«: »af en beboelseslejlighed«.

40. § 29 ophæves.

41. I § 31, stk. 2, indsættes efter »ejere«: », herunder en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, og hvor alle ejerne bor i ejendommen, og en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer.«.

42. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nye numre:

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 4-6.

43. I § 32, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 4, ændres »han« til: »pensionisten«.

44. I § 33 ændres »1.932 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17« til: »2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18«.

45. I § 34 ændres »1.932 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18« til: »2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19«.

46. § 36, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af lån, at ansøgeren har underskrevet en gældserklæring vedrørende lånet. Ejes boligen ikke af ansøgeren, jf. § 2, stk. 2, er det tillige en betingelse, at ejeren af boligen har underskrevet en gældserklæring.«.

47. § 41 affattes således:

»§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil boligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 48 b. Dette gælder dog ikke børn, jf. § 7, stk. 2 og 3. Husstandsmedlemmer, der ikke beboede boligen på ansøgningstidspunktet, skal underskrive en sådan erklæring om solidarisk hæftelse senest 3 måneder efter indflytningen. Børn i husstanden skal underskrive en erklæring om solidarisk hæftelse senest 3 måneder efter, at de er fyldt 23 år.

Stk. 3. Ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.«.

48. § 43, stk. 1, affattes således:

»Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46. Giver ansøgeren inden udgangen af februar måned meddelelse om yderligere ændringer, der er indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes boligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., på grundlag heraf med virkning fra 1. januar.«.

49. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reduktion i husstandens formue medfører kun omberegning af formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten, såfremt formuen er formindsket med mindst 100.000 kr., og støttemodtageren anmoder herom. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

50. § 46 affattes således:

»§ 46. Ansøgeren skal til brug for omberegning i løbet af året oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2. Såfremt ansøgeren ikke efter anmodning inden en af kommunen fastsat frist giver kommunen nærmere angivne oplysninger om boligudgift, husstand og husstandsindkomst, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra fristens udløb. Det samme gælder, hvis et husstandsmedlem ikke efter anmodning underskriver en erklæring om solidarisk hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk. 2, fastsatte frist.

Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, i forhold til den hidtil forventede indkomst for året, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller der sker en nedsættelse af lejen.

Stk. 3. Vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

Stk. 4. Forøgelse af husstandens formue kan ikke medføre ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten.

Stk. 5. Vedrører ændringen udbetaling af engangsbeløb, såsom legater, fratrædelsesgodtgørelser el.lign., der ikke vedrører en bestemt periode, medregnes beløbet i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i den måned, der følger nærmest efter udbetalingstidspunktet, og betragtes som vedrørende den resterende del af året. Beløb, som nævnt i 1. pkt., skal dog altid medregnes for mindst en måned.

Stk. 6. I tilfælde, hvor ansøgeren som følge af afslutning af et ansættelsesforhold med løn under ferie får feriepenge, der beskattes i boligstøtteåret, men først udbetales i det efterfølgende år, medregnes disse feriepenge ikke i husstandsindkomsten.

Stk. 7. Indtræder en ændring med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.

Stk. 8. For meget udbetalt boligstøtte efter stk. 1-7 kan kræves tilbagebetalt, jf. § 49.«.

51. § 47 affattes således:

»§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.

Stk. 2. En indkomstforøgelse medregnes ikke, i det omfang ansøgeren kan dokumentere, at forøgelsen skyldes feriepenge som nævnt i § 46, stk. 6.

Stk. 3. Ændringer i husstandens formue medfører ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, eller tilbagebetaling efter stk. 1-2.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over den i stk. 1 nævnte grænse.

Stk. 5. Såfremt støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene vedrører den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren indenfor et år har modtaget boligstøtte til flere boliger.

Stk. 6. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, mens ikke-meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1- 7, hvis tilbagebetalingskravet udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan medføre strafansvar.«.

52. Efter § 48 a indsættes:

»§ 48 b. For tilbagebetaling af boligstøtte efter §§ 46 og 47 hæfter ansøgeren og alle husstandsmedlemmer, der har underskrevet erklæring herom, solidarisk for den periode, de har beboet boligen.

Stk. 2. For tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 7, hæfter andre end ansøgeren dog kun efter stk. 1 i det omfang, de har været vidende om, at boligstøtte er oppebåret uberettiget.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre alle underskrivere af ansøgningerne bekendt med reglerne i denne bestemmelse.«.

53. I § 56, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Er der mere end et barn i husstanden, forhøjes beløbet med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn til og med fire børn.«.

54. I § 56, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

55. § 72 affattes således:

»§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, 8-13, 15, 17 og 20, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, 16, 18-19 og 21, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-7, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1998-niveau.«.

56. I § 75, stk. 3, 2. pkt., ændres »Udlånsmidler til lån efter § 68« til: »Udgifter til lån og garanti efter § 68«.

57. I § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »revision« til: »revision og tilsyn«.

58. § 76, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

59. § 83 affattes således:

»§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i lov om individuel boligstøtte, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-8.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes i december 1998 på grundlag af forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1998 med tillæg af kompensationsbeløb efter de da gældende regler og boligstøtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1999. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske beregning af støtte i december 1998. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000. kr.

Stk. 3. For støttemodtagere, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i denne lov pr. 1. januar 1999 eller senere år, og som ikke har modtaget kompensationsbeløb til boligen i det foregående år, beregnes kompensationsbeløbet i det pågældende år (»udbetalingsåret«) som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december i det foregående år og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar i »udbetalingsåret«. I begge tilfælde udregnes boligstøtten på basis af de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtte i december i året forud for »udbetalingsåret«. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000. kr.

Stk. 4. For hvert af de følgende år forøges kompensationsbeløbet efter stk. 2 og 3, hvis ændringer i denne lov medfører en reduktion af støtten i forhold til det foregående år. Forøgelsen af kompensationsbeløbet beregnes på samme måde som efter stk. 3. Det nye kompensationsbeløb udgør det således beregnede beløb med fradrag af 1.000 kr.

Stk. 5. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21, 21 a, 22 og 22 a til brug for beregning af boligstøtten fra og med 1999 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt det overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 6. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales som lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2 og 3, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af lån og tilskud, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.

Stk. 7. Kompensationsbeløb til en bolig bortfalder, når

60. § 84 affattes således:

»§ 84. For 1999 reduceres indkomstgrænsen på 135.300 kr. efter § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, til 120.000 kr. Beløbet på 120.000 kr. er opgjort i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11, og § 72, stk. 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2001, § 1, nr. 6, nr. 59 og 60, træder i kraft den 1. januar 1999, og § 1, nr. 40, træder i kraft den 1. marts 2000.

Stk. 3. § 1, nr. 31, finder anvendelse vedrørende ansøgninger om udbetaling af boligsikring og boligydelse efter udgangen af 1999.

Stk. 4. I boligudgiften for ejere efter § 17, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21-24, medregnes i 2000 tillige skat for 1999 af et beløb opgjort som lejeværdien af boligen i 1999 med fradrag af et eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J.

Stk. 5. § 41, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 1, nr. 47, finder anvendelse for ansøgninger om udbetaling af boligstøtte fra 1. januar 2000. Dog finder § 41, stk. 2, 3. og 4. pkt., anvendelse for tidligere indgivne ansøgninger for personer, der bliver husstandsmedlemmer efter udgangen af 1999, og for børn, der fylder 23 år efter udgangen af 1999.

Hovedsigtet med det foreliggende lovforslag er gennem en ny beregningsmodel BS-2000 at forenkle boligstøttereglerne og samtidig skabe et system, der i højere grad motiverer støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget.

I den konkrete udmøntning af disse målsætninger er det endvidere tilstræbt at undgå en væsentlig forøgelse af samspilsproblemerne, at opnå en besparelse ved fuld gennemførelse af reformen og at sikre modtagerne mod drastiske støttetab.

Efter modellen beregnes boligstøtten i den fuldt gennemførte boligstøttereform som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten.

Den andel af lejen, boligstøttemodtageren selv skal betale, foreslås øget i forhold til den gældende boligstøttelov. Modellen sikrer herved en forøget tilskyndelse til at økonomisere med boligforbruget, idet boligstøttemodtagere som udgangspunkt selv vil skulle betale en større del af en huslejestigning - uanset om denne sker ved forhøjelse af det aktuelle lejemåls husleje eller ved flytning til anden og dyrere bolig. Omvendt vil en boligstøttemodtager opleve en reduktion af nettoboligudgifterne ved en reduktion af boligforbruget og vil derfor være tilskyndet til at reducere et stort boligforbrug.

Endvidere foreslås, at der skal ske reduktion af boligstøtten for boligstøttemodtagere med større formue.

Herudover indgår en række yderligere ændringer af beregningsreglerne i det nye system med henblik på opfyldelse af ovenstående målsætninger, jf. nedenfor om forslagets hovedelementer pkt. 1.

Den foreslåede nye beregningsmodel indebærer, at den maksimale indkomst, hvortil der kan ydes støtte, falder i forhold til de nugældende regler, hvorved støtten i højere grad koncentreres om husstande med lavere indkomster.

Reformen foreslås gennemført over 5 år, og det foreslås, at indfasningen påbegyndes 1. januar år 2000, idet de nødvendige ændringer af edb-systemer til beregning af boligstøtten ikke kan gennemføres inden 1. januar 1999.

For 1999 foreslås med henblik på at begrænse boligstøtteudgifterne, at progressionsgrænsen for grænsebeløbet i det gældende boligstøttesystem reduceres fra de nuværende 144.600 kr. til 120.000 kr. Samtidig foreslås, at fradraget på 3.100 kr. i indkomsten for hver pensionist bortfalder fra 1. januar 1999.

Indførelsen af den nye beregningmodel er i sig selv en forenkling af boligstøtteloven. Herudover foreslås et antal yderligere ændringer med henblik på administrative og forståelsesmæssige forenklinger, jf. nedenfor om forslagets hovedelementer pkt. 2., og enkelte øvrige ændringer, jf. nedenfor pkt. 3.

Lovforslagets hovedelementer er:

I det fuldt gennemførte boligstøttesystem beregnes boligstøtten som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten.

Den foreslåede andel af huslejen er 60 pct. for boligsikringsmodtagere og 75 pct. for boligydelsesmodtagere, dvs. pensionister, idet huslejen for ydelsesmodtagere forhøjes med 4.000 kr. inden beregning af andelen.

Af den del af indkomsten, der overstiger en særlig progressionsgrænse, beregnes for boligsikringsmodtagerne en indkomstandel på 18 pct. og for boligydelsesmodtagerne en andel på 22,5 pct. For husstande med en indkomst under progressionsgrænsen sker der således ingen indkomstbetinget reduktion af boligstøtten, jf. dog nedenfor bemærkningen om den minimale egenbetaling.

Progressionsgrænsen udgør 95.000 kr. med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn.

Som noget nyt erstattes de nuværende minimale grænsebeløb med en minimal egenbetaling. Den mindste egenbetaling udgør 16.000 kr. for boligsikringsmodtagere. For boligydelsesmodtagere skal mindsteegenbetalingen udgøre 11 pct. af husstandsindkomsten, dog mindst 10.000 kr.

De gældende regler om indkomstopgørelse, maksimal boligstøtte (28.116 kr.), arealnorm m.m. fastholdes uændret. Ligeledes bibeholdes den særlige regel om, at boligstøtte til ikke-pensionister højst kan udgøre 15 pct. af huslejen.

Modellen sikrer en forøget tilskyndelse til at økonomisere med boligforbruget. Boligydelsesmodtagere vil som udgangspunkt mindst skulle betale 25 pct. af en huslejestigning - uanset om denne sker ved forhøjelse af det aktuelle lejemåls husleje eller ved flytning til anden og dyrere bolig. Omvendt vil en ydelsesmodtager opleve en 25 pct. reduktion af nettoboligudgifterne ved en reduktion af boligforbruget og vil derfor være tilskyndet til at reducere et stort boligforbrug.

For sikringsmodtagerne er tilskyndelsen til at holde igen på boligforbruget større, idet disse mindst skal betale 40 pct. af huslejen.

Ad 1.1. Nedsat udbetalingsprocent for boligydelse og boligsikring

Efter de gældende regler udgør boligsikringen som udgangspunkt 75 pct. af huslejen med fradrag af et indkomstbestemt grænsebeløb. Denne andel af huslejen nedsættes efter forslaget til 60 pct. Tilsvarende nedsættes den effektive udbetalingsprocent for boligydelse til pensionister fra 90 pct. til 75 pct.

Samlet øges støttemodtagerens egenbetaling fra 10 pct. til 25 pct. for ydelsmodtagere og fra 25 pct. til 40 pct. af huslejen for sikringsmodtagere. Der sker således en betydelig forøgelse af modtagerens tilskyndelse til at økonomisere med boligforbruget.

Ad 1.2. Forenklet indkomstafhængig aftrapning - ingen aftrapning for lave indkomster

Den indkomstafhængige aftrapning af boligstøtten forenkles samtidig med, at det sikres, at der ikke sker indkomstafhængig aftrapning for små indkomster, jf. dog nedenstående pkt. 1.6.

Efter de gældende regler reduceres boligstøtten med et indkomstbestemt grænsebeløb. Dette beløb opgøres med to forskellige procentsatser for indkomst henholdsvis over og under en fastsat progressionsgrænse. Samtidig er i loven fastsat et minimumsgrænsebeløb.

Dette grænsebeløbssystem afløses af et mere enkelt system med en progressionsgrænse på 95.000 kr., en aftrapningsprocent på 22,5 pct. (ydelse) og 18 pct. (sikring) for indkomster over denne grænse. Progressionsgrænsen forøges med 25.000 kr. for det 2. til det 4. barn i en husstand.

Ad 1.3. Tillæg til lejen for pensionister

Der indføres for ydelsesmodtagere et særligt tillæg til huslejen på 4.000 kr., der tillægges før beregning af huslejeandelen, jf. pkt. 1.1. Herved begrænses pensionisters tab ved overgangen til nyt boligstøttesystem.

Ad 1.4. Afvikling af indkomstfradrag for pensionister

De eksisterende pensionistfradrag, der i 1994 blev indført til kompensation af bruttoficeringens virkninger på boligstøtten, afvikles. Fradragene udgør i 1998 3.100 kr. for hver pensionist og herudover 26.200 kr. for reelt enlige pensionister.

Afviklingen, der isoleret set udgør en betydelig stramning for pensionister, modsvares i et vist omfang af bortfaldet af indkomstaftrapning for indkomster under progressionsgrænsen.

Ad 1.5. Omlægning af indkomstfradraget for børn til et tillæg til progressionsgrænsen

Det nuværende indkomstfradrag på 25.500 kr. omlægges til et tillæg til progressionsgrænsen på 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn. Samtidig begrænses antallet af børn, der kan indgå i boligstøtteberegningen til 4 børn. Da der ikke gives tillæg til det første barn, kan der højst gives et tillæg på 75.000 kr.

Ad 1.6. Indførelse af en mindste egenbetaling

Det foreslås, at der for såvel boligsikring som boligydelse indføres en mindste egenbetaling, det vil sige et mindstebeløb, som boligstøttemodtageren under alle omstændigheder selv skal betale i husleje/boligudgift.

Beløbet foreslås at skulle udgøre 16.000 kr. årligt for boligsikringsmodtagere. For boligydelsesmodtagere udgør mindsteegenbetalingen 11 pct. af husstandsindkomsten, dog mindst 10.000 kr.

Ad 1.7. Formuetillæg til husstandsindkomsten

Boligsikring og boligydelse er efter den gældende lov indkomstafhængige, idet støtten beregnes på grundlag af husstandsmedlemmernes skattepligtige personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst og eventuel aktieindkomst. Har en støttemodtager en formue, påvirkes boligstøttens størrelse kun heraf, i det omfang formuen giver et skattepligtigt afkast.

Det foreslås, at der for husstande med større nettoformuer indføres et formuetillæg, som medregnes ved opgørelsen af husstandsindkomsten efter boligstøtteloven. Tillægget foreslås indført for både boligsikring og boligydelse.

Det foreslås, at der ikke gives formuetillæg for formuer under 500.000 kr. (1998-niveau). For husstande med større formuer foreslås den beregnede husstandsindkomst tillagt et beløb, der udgør 10% af den del af formuen, der ligger i intervallet 500.000 kr. til 1.000.000 kr. og 20% af den del af formuen, der ligger over 1.000.000 kr.

Det foreslås, at der af administrative årsager ikke sker omberegning eller efterreguleringer af boligstøtten i det enkelte år på grundlag af ændringer i formuen i forhold hertil. Dog foreslås, at den aktuelle formue lægges til grund for boligstøtteberegningen, hvis støttemodtageren siden den seneste opgørelse har oplevet et væsentligt fald i formuen. Ved væsentligt fald i formuen foreslås et fald, der udgør mindst 100.000 kr.

Ad 1.8. Overgangsregler

Det foreslås, at de nye beregningsregler for boligstøtte indfases over en 5-årig periode fra 1. januar år 2000, således at reformen er fuldt gennemført i 2004.

Det foreslås således, at der sker en gradvis overgang fra lovens gældende satser og beløb til det nye system, jf. ovenfor pkt. 1.1.-1.4. Dog foreslås, at pensionisttillægget for hver pensionist bortfalder fra 1. januar 1999, jf. pkt. 1.4. og 1.10., og at omlægningen af børnefradraget, indførelsen af en mindste egenbetaling og medregning af formue sker fuldt ud fra 1. januar år 2000, jf. pkt. 1.5.-1.7.

Ad 1.9. Forbedret kompensationsordning

For at sikre, at ingen boligstøttemodtager kommer til at opleve større pludselige fald i boligstøtten på grund af de foreslåede ændringer foreslås en udvidelse af den gældende kompensationsordning fra 1. januar 1999.

Siden forenklingen af boligstøtteloven pr. 1. januar 1993, har der i loven været fastsat en regel om, at ingen støttemodtager, der modtog boligstøtte efter de tidligere gældende regler kunne miste mere end 2.000 kr. om året i boligstøtte på grund af ændringer af boligstøtteloven 1. januar 1993 eller senere ændringer.

Denne ordning foreslås forbedret i forbindelse med nærværende lovforslag. Det foreslås, at boligstøttemodtagere højst skal kunne miste 1.000 kr. om året på grund af ændringer i boligstøtteloven. Endvidere foreslås, at kompensationsordningen skal gælde alle støttemodtagere, dvs. også støttemodtagere som ikke har modtaget boligstøtte efter de før 1. januar 1999 gældende regler. Baggrunden herfor er, at den foreslåede overgangsperiode kan indebære, at boligstøttemodtagere, der første gang modtager støtte til en bolig senere end i 1999, også vil kunne opleve fald i boligstøtten på grund af de ændringer, der foreslås i nærværende lovforslag.

Ad 1.10. Ændringer for 1999

For 1999 foreslås med henblik på at begrænse boligstøtteudgifterne, at progressionsgrænsen for grænsebeløbet i det gældende boligstøttesystem reduceres fra de gældende 144.600 kr. til 120.000 kr. Samtidig foreslås, at pensionistfradraget på 3.100 kr. for hver pensionist bortfalder.

Ad 2.1. Ophævelse af reglerne om gunstighedsberegning for børn med højere indkomster

Boligstøtte beregnes såvel efter de gældende som efter de foreslåede regler på grundlag af samtlige husstandsmedlemmers indkomster, herunder børns indkomster. Dog gives et årligt fradrag i hvert barns indtægt på 13.700 kr. (1998-niveau). Hvis et eller flere børn under 23 år har indtægter, følger det af den gældende lov, at barnet kan betragtes som logerende, hvis dette er en boligstøttemæssig fordel (gunstighedsberegning). Herved medregnes barnet ikke som medlem af husstanden, og barnets indtægt indgår ikke i husstandsindkomsten.

Denne ordning anvendes i dag kun i meget begrænset omfang, og har vist sig kun at være aktuel for børn med meget væsentlige indtægter. Hertil kommer, at ordningen har været administrativt meget belastende.

Det foreslås derfor, at muligheden for at betragte børn som logerende ophæves.

Ad 2.2. Ét husstandsindkomstbegreb frem for to

Boligstøtte beregnes i dag på grundlag af 2 forskellige typer af indkomst. Som hovedregel anvendes den senest slutlignede indkomst, der foreligger ved boligstøtteårets begyndelse, dvs. en indkomst baseret på støttemodtagerens forhold for 2-3 år siden. Denne opreguleres med udgangspunkt i den procentsats, som skattevæsenet anvender, når der forskudsregistreres på grundlag af slutligningen. Hvis den forventede indkomst afviger væsentligt herfra, anvendes i stedet den forventede indkomst. Der gælder forskellige regler for løbende omberegninger i løbet af året og for, om der skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte, alt efter hvilken indkomst, der oprindeligt er lagt til grund for boligstøtteberegningen. Er indkomsten opgjort efter hovedreglen, kræves således en indkomststigning på 20.000 kr., før omberegning eller tilbagebetaling skal ske. Er den forventede indkomst anvendt, er indkomstgrænsen 10.000 kr. For indkomstfald er grænsen for omberegning altid 10.000 kr.

Det giver væsentlige såvel administrative som forståelsesmæssige problemer, dels at boligstøtten i mange tilfælde beregnes på grundlag af støttemodtagerens indkomstforhold flere år forud for beregningstidspunktet, dels at der gælder forskellige regler for løbende omberegninger i løbet af året og for tilbagebetaling alt efter, hvilken indkomst der oprindeligt er lagt til grund for boligstøtteberegningen.

Der foreslås derfor en forenkling af boligstøttelovens husstandsindkomstbegreb, således at der fremover principielt opereres med ét indkomstbegreb, »den forventede indkomst«, der opgøres på et mere aktuelt grundlag end efter hovedreglen i den gældende lov, og hvor omberegningen og tilbagebetaling af boligstøtten altid sker efter samme retningslinier.

For at udgangspunktet for boligstøtteberegningen kan blive så aktuelt som muligt samtidig med, at den årlige omberegning af alle boligstøttesager kan gennemføres på en administrativt hensigtsmæssig måde foreslås, at den forventede husstandsindkomst ved ansøgning om boligstøtte fastsættes på grundlag af de helt aktuelle oplysninger om indkomstforholdene, der gives af boligstøttemodtageren ved ansøgningen, mens den forventede indkomst i øvrigt udgøres af indkomsten pr. 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret, opreguleret med udgangspunkt i den reguleringsprocent som skattevæsenet anvender for opregulering af en forskudsregisteret indkomst til brug for næste års forskudsregistrering.

Ad 2.3. Ændring af reglerne om fastsættelse af størrelsen af indkomstudsving for omberegning af boligstøtten i løbet af året eller tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte

Samtidig foreslås, at omberegningen og efterreguleringen af boligstøtten altid skal ske på grundlag af samme størrelse indkomstudsving. Udsvinget foreslås fastsat til indkomstforøgelser på 16.000 kr. Denne indkomstgrænse er en forøgelse i forhold til den indkomstgrænse på 10.000 kr., der hidtil har været anvendt ved forventede fremtidige indkomster, men en reduktion i forhold til den indkomstgrænse på 20.000 kr., der har været anvendt ved indkomster efter lovens hovedregel.

Ved indkomstfald foreslås der ikke ændringer i den nuværende indkomstgrænse på 10.000 kr.

Forslaget vil samtidig med forslaget i pkt. 2.2. om at anvende en mere aktuel indkomst medføre, at antallet af sager, hvor der skal rejses krav om tilbagebetaling, reduceres.

Ad 2.4. Fastsættelse af regler om engangsbeløb og feriepenge

Det har givet anledning til såvel forståelsesmæssige som administrative problemer, at der i boligstøttelovens regler om omberegning og efterregulering ikke er taget udtrykkelig stilling til, hvordan visse atypiske men alligevel hyppigt forekommende indkomster skal indgå i beregningen.

Det drejer sig for det første om engangsbeløb som legater, fratrædelsesgodtgørelser og andre beløb, der udbetales på en gang til støttemodtageren, og som i modsætning til løn, pension og lignende, ikke kan siges at vedrøre en bestemt periode.

Der foreslås i loven indført en udtrykkelig regel om, at sådanne engangsbeløb medregnes i husstandsindkomsten fra udbetalingstidspunktet og i resten af boligstøtteåret. Engangsbeløbet kommer således til at svare til en lønstigning for den del af året, hvor beløbet er til rådighed for støttemodtageren.

En anden atypisk indkomst, der har givet anledning til væsentlige problemer, er feriepenge, der i forbindelse med et jobskifte fra en stilling med løn under ferie beskattes i et boligstøtteår, hvor de ikke kan udbetales.

Feriepenge indgår som udgangspunkt i den personlige indkomst og dermed i boligstøtteberegningen i det år, hvor pengene beskattes. I de tilfælde, hvor støttemodtageren på grund af et ansættelsesforholds ophør får feriepenge opgjort, kan det forekomme, at disse feriepenge beskattes i det pågældende år, men først udbetales i forbindelse med afholdelse af ferie i det efterfølgende år. Beløbet er således ikke til rådighed for støttemodtageren i boligstøtteåret.

For at modvirke, at boligstøtten nedsættes og lejebetalingsevnen derved forringes som følge af denne beskatning, foreslås det, at sådanne feriepenge ikke længere skal indgå i boligstøtteberegningen.

Ad 3.1. Øget medregning af aktieindkomst i husstandsindkomsten

Der foreslås en reduktion af det hidtidige fradrag i den aktieindkomst, der indgår i husstandsindkomsten ved boligstøtteberegningen, fra 35.000 kr. til 5.000 kr. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2001.

Ad 3.2. Solidarisk hæftelse for tilbagebetalingskrav

Efter den gældende lovs § 47 hæfter den eller de ansøgere, der har underskrevet ansøgningen om boligstøtte, for eventuelle tilbagebetalingskrav. Ansøgerne hæfter solidarisk, dvs. at hver især hæfter for hele tilbagebetalingskravet, og at kommunen således kan vælge at rette kravet mod én eller flere ansøgere.

Da alle husstandsmedlemmer har gavn af boligstøtten, der nedsætter boligudgiften til den fælles bolig, og da alle husstandsmedlemmers indkomster og ændringer heri indgår i boligstøtteberegningen, har man i mange år anbefalet, at alle voksne husstandsmedlemmer underskriver ansøgningen, og dermed alle hæfter fuldt ud for tilbagebetalingskrav.

Ved voksne husstandsmedlemmer forstås efter lovens § 7 ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn over 23 år og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende, herunder eksempelvis samlevende og flere studerende, der har fælles husstand i en lejlighed.

Det er imidlertid ikke i dag efter loven en betingelse for udbetaling af boligstøtten, at alle husstandsmedlemmer har underskrevet ansøgningen og dermed hæfter for tilbagebetalingskrav.

Hvis ét eller flere husstandsmedlemmer ikke ønsker at underskrive ansøgningen, udbetales boligstøtten således med den virkning, at kun de, der har valgt at underskrive ansøgningen, hæfter.

Rimeligheden af den ordning – hvor omfanget af hæftelsen beror på, hvor mange husstandsmedlemmer der har valgt at underskrive ansøgningen – har været draget i tvivl.

Det foreslås, at der i loven indføres en udtrykkelig bestemmelse om, at alle voksne husstandsmedlemmer hæfter for tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, og at alle skal skrive under herpå, som en betingelse for udbetaling af boligstøtte.

Ad 3.3. Stramning af undtagelsesbestemmelse om udbetaling af boligstøtte ud over lovens maksimum

Der har i en lang årrække efter loven været mulighed for, at en kommune kan yde boligstøtte ud over lovens maksimum, når der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen har været ment som en undtagelsesbestemmelse for enkeltstående særlige situationer. Enkelte kommuner har imidlertid benyttet denne regel til at fravige maksimum i et større antal sager om ældreegnede boliger i privat udlejningsbyggeri.

Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt fastsættes i bestemmelsen, at den for fremtiden kun kan anvendes i enkeltstående særlige situationer.

Ad 3.4. Forskellige tekniske ændringer og præciseringer

Lovforslaget indeholder en række tekniske ændringer og præciseringer.

Lovforslaget indeholder følgende forslag, som skønnes at have væsentlige økonomiske konsekvenser:

Forslaget indfører et nyt sæt beregningsregler for boligstøtten. Et væsentligt element heri er en forøgelse af den andel af huslejen, som boligstøttemodtagerne som udgangspunkt selv skal betale. Herved tilskyndes modtagerne til i højere grad at økonomisere med boligforbruget.

I det nye boligstøttesystem beregnes boligstøtten som en andel af huslejen fratrukket en andel af indkomsten.

Andelen af huslejen er 60 pct. for sikringsmodtagere og 75 pct. for ydelsesmodtagere, idet huslejen for ydelsesmodtagere forhøjes med 4.000 kr. inden beregning af andelen.

Af den del af indkomsten, der overstiger en særlig progressionsgrænse, beregnes for sikringsmodtagerne en indkomstandel på 18 pct. og for ydelsesmodtagerne en andel på 22,5 pct. For husstande med en indkomst under progressionsgrænsen sker der således ingen indkomstbetinget reduktion af boligstøtten.

Progressionsgrænsen udgør 95.000 kr. med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn.

Som noget nyt erstattes de nuværende minimale grænsebeløb for sikringsmodtagere med en minimal egenbetaling på 16.000 kr. For ydelsesmodtagere udgør den minimale egenbetaling 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.000 kr.

Endvidere indføres et formuetillæg til indkomsten på 10 pct. af den del af formuen, der ligger mellem 500.000 kr. og 1.000.000 kr., og 20 pct. af den del af formuen, der overstiger 1.000.000 kr.

Ved fuld gennemførelse skønnes BS-2000 at medføre samlede offentlige mindreudgifter til individuel boligstøtte på 728 mill. kr. (1998-niveau), fordelt med 117 mill. kr. på boligsikring og 611 mill. kr. på boligydelse.

Af ovenstående tabel ses, at den gennemsnitlige sikringshusstand ved fuld gennemførelse vil miste 700 kr., svarende til 6 pct. af den nuværende støtte.

Den gennemsnitlige husstand med almindelig boligydelse vil ved fuld gennemførelse miste 1.900 kr., svarende til et gennemsnitligt tab på 10 pct. For husstande i ældreboliger vil det gennemsnitlige tab ligeledes være 1.900 kr., svarende til en nedgang på godt 6 pct.

For ydelsesmodtagere i ejerboliger og andelsboliger bliver der ved fuld gennemførelse tale om en gennemsnitlig reduktion af boligstøtten på henholdsvis 2.600 kr. og 1.300 kr., svarende til gennemsnitlige tab på henholdsvis 18 pct. og 14 pct. i forhold til den nuværende boligstøtte. For ældreboligerne beror godt 700 kr. af det samlede støttetab på forslaget om at indføre et formuetillæg. For ejerboligerne udgør tabet som følge af formuetillægget knap 600 kr.

Det bemærkes, at der i alle grupper er en betydelig spredning i støttemodtagernes tab og gevinst ved overgangen til BS-2000. Der vil således i de enkelte grupper både være støttemodtagere, der har større tab, ligesom der vil være støttemodtagere, der har mindre tab eller endog gevinst ved overgangen.

I ovenstående tabel er angivet de gennemsnitlige støtteændringer fordelt på indkomstintervaller. Det fremgår af tabellen, at de gennemsnitlige støttetab generelt er stigende med indkomsten. Dette afspejler, at BS-2000 generelt reducerer størrelsen af de indkomster, hvortil der kan ydes boligstøtte.

Det bemærkes, at der på grund af overgangsordningen, jf. nedenfor, og den store årlige bruttoudskiftning af støttemodtagerne vil være et meget begrænset antal støttemodtagere, der vil opleve det fulde støttetab. I løbet af et år er der normalt en bruttoafgang i størrelsesordenen 30 pct. fra bestanden af boligsikringsmodtagere og en bruttoafgang i størrelsesordenen 10 pct. blandt boligydelsesmodtagere.

Væksten i den reale indkomst vil betyde, at mange støttemodtagere efter fuld gennemførelse af reformen vil være bedre stillet end før. Med en normal udvikling i husstandenes samlede økonomiske situation som følge af stigende realindkomster vil reduktionen af boligstøtten således alene betyde en begrænsning af stigningen i støttemodtagernes forbrugsmuligheder.

I nedenstående tabel er for udvalgte familietyper vist den fulde effekt af boligstøttereformen. Endvidere er vist den realindkomstudvikling, som disse familier forventes at få i perioden frem til 2004. Det fremgår heraf, at der for alle familietyper fortsat vil være en betydelig fremgang i den disponible indkomst efter skat og bolig.

Overgangen til et nyt beregningssystem kan ikke gennemføres uden at skabe såvel vindere som tabere blandt de nuværende støttemodtagere. Dette er en uundgåelig konsekvens af, at man forenkler loven, indfører en bedre tilskyndelse til at økonomisere med boligforbruget og opnår en betydelig besparelse.

Ved udformningen af BS-2000 er der imidlertid lagt vægt på at sikre, at støttemodtagernes årlige tab i forbindelse med overgangen bliver af en overkommelig størrelse. Dette er for det første sikret ved reformens gennemførelse over 5-6 år.

Reformen er fuldt gennemført pr. 1. januar 2004, dvs. om 6 år. Den egentlige reform påbegyndes først pr. 1. januar 2000, idet det af edb-tekniske grunde ikke er muligt at gennemføre reformen med virkning fra 1. januar 1999. I 1999 gennemføres imidlertid visse justeringer af det gældende system, som trækker i samme retning som det endelige system. Ændringer af satser og beløb i overgangsperioden fremgår af de særlige bemærkninger. I 1999 sænkes den nuværende progressionsgrænse fra 144.600 kr. til 120.000 kr. Endvidere ophæves det nuværende fradrag for pensionister på 3.100 kr. pr. pensionist.

De årlige ændringer af satser og beløb i overgangsperioden er fastsat på en måde, der sikrer, at hovedparten af støttemodtagerne ved overgangen vil opleve en jævn overgang til den nye boligstøtte, dvs. en overgang uden store modsatrettede bevægelser i støtten i de enkelte år.

For det andet foreslås - som en yderligere sikring mod store årlige støttetab - at det maksimale årlige støttetab ved overgangen til BS-2000 fastsættes til 1.000 kr. for såvel sikrings- som ydelsesmodtagere. Tab ud over den årlige maksimumsgrænser overføres til senere år.

Herved sikres, at boligstøttehusstandene maksimalt kan opleve årlige tab på 1.000 kr. i løbet af overgangen til BS-2000.

Indførelsen af et maksimum for det årlige støttetab påvirker som udgangspunkt ikke den samlede besparelse ved fuld gennemførelse, men medfører en forskydning i besparelsesprofilen, idet en del af besparelsen udskydes til efterfølgende år.

For enkelte støttemodtagere kan maksimaet betyde, at overgangsperioden bliver længere end 6 år. Antallet skønnes dog at være stærkt begrænset på grund af den store årlige bruttoudskiftning af støttemodtagere.

I ovenstående tabel er de offentlige mindreudgifter som følge af overgangen til BS-2000 opgjort på grundlag af lovmodelberegninger. Omlægningen ventes at udløse en offentlig mindreudgift på 197 mill. kr. i 1999, 475 mill. kr. i 2000, 556 mill. kr. i 2001 og 588 mill. kr. i 2002. En del af de samlede mindreudgifter på 678 mill. kr. vil således først blive realiseret i de efterfølgende år. Statens andel af mindreudgiften udgør 135 mill. kr. i 1999, stigende til 410 mill. kr. i 2002, mens den kommunale andel udgør 62 mill. kr. i 1999, stigende til 178 mill. kr. i 2002. En del af de samlede mindreudgifter på 678 mill. kr. vil således først blive realiseret i de efterfølgende år.

I nedenstående tabel er vist effekterne af ændringerne i 1999. I 1999 vil samtlige støttemodtagere i gennemsnit miste 390 kr., svarende til et månedligt støttetab på 33 kr. Ssikringsmodtagere vil i gennemsnit miste 300 kr., mens yYdelsesmodtagere i almindelige boliger og ældreboliger vil i gennemsnit vil miste 440 kr. Endelig vil Ppensionister i ejerboliger og andelsboliger vil endelig miste henholdsvis 430 kr. og 420 kr. i 1998.

Fordeling af boligstøttehusstande efter størrelsen af støttemæssigt tab i 1999 (pct.).

Af tabellen ses endvidere, at 31 pct. af støttemodtagerne vil få en helt uændret støtte i 1999, mens de resterende 69 pct. af modtagerne vil opleve tab, som maksimalt kan udgøre 1.000 kr. 25 pct. af samtlige støttemodtagere vil i 1999 opleve det maksimale tab på 1.000 kr. Mere end halvdelen af tabene vil ligge mellem 200 og 499 kr.

Efter de nugældende regler anvendes to indkomstbegreber, nemlig hovedregelsindkomsten (boligstøttelovens § 8, stk. 1-7) og forventet indkomst (§ 8, stk. 8). Som hovedregel beregnes støtten med udgangspunkt i den senest slutlignede indkomst, forhøjet med samme procentsats som anvendes af skattevæsenet. Hvis den aktuelle indkomst er mere end 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end hovedregelsindkomsten, anvendes i stedet den forventede indkomst.

I tilknytning hertil er der fastsat regler for, hvornår der skal ske omberegning af boligstøtten som følge af indkomstændringer, ligesom der er fastsat regler for, hvornår der ved den efterfølgende kontrol af indkomsterne skal ske efterregulering af den beregnede boligstøtte.

Af forenklingsgrunde foreslås, at der fremover kun anvendes ét indkomstbegreb. For en ny støttemodtager vil støtten ifølge forslaget altid blive opgjort på grundlag af den aktuelle indkomst. I de følgende år opgøres støtten på grundlag af den registrerede indkomst i december måned i året forud for støtteåret. Indkomsten opreguleres til årets prisniveau.

Overgangen til et nyt og mere aktuelt indkomstgrundlag ventes at medføre ændringer i en del af de indkomster, der lægges til grund for boligstøtteberegningen. Ændringen ventes primært at få betydning for modtagere på den nuværende hovedregel, idet forskellen mellem den faktiske indkomst og den indkomst, der indgår i boligstøtteberegningen, især for denne gruppe ventes at blive formindsket.

Anvendelsen af et mere aktuelt indkomstbegreb ventes med betydelig usikkerhed samlet at medføre offentlige mindreudgifter på 2 mill. kr.

Efter de nugældende regler skal der ske omberegning af boligstøtten, hvis indkomsten i løbet af året falder med mindst 10.000 kr. eller stiger med mindst 20.000 kr. (hovedregelsindkomst). Hvis støtten er beregnet med udgangspunkt i forventet indkomst, skal der omberegnes, hvis indkomsten stiger eller falder med 10.000 kr. Tilsvarende grænser gælder for efterregulering af den beregnede boligstøtte.

I forbindelse med overgangen til et nyt og mere aktuelt indkomstbegreb foreslås det, at de to nuværende grænser for indkomststigninger på 10.000 kr. og 20.000 kr. slås sammen i en ny grænse på 16.000 kr. Grænsen er fastsat under hensyntagen til såvel de offentlige udgifter som kommunernes administrative byrde. Der sker ingen ændring af den gældende fælles grænse på 10.000 kr. for indkomstfald.

En ny fælles grænse på 16.000 kr. vil på den ene side medføre flere omberegninger af støtten til støttemodtagere, hvis støtte efter de gældende regler er beregnet som hovedregelsindkomst. På den anden side vil grænsen medføre en reduktion af antallet af omberegninger for støttemodtagere med forventet indkomst. På baggrund af de foretagne omberegninger i 1997 ventes de nye regler samlet at give anledning til et fald i antallet af årlige omberegninger på knap 1.100 . og en samletMed en vis usikkerhed skønnes dette at medføre offentlige merudgifter på 2œ mill. kr.

En ny fælles grænse for efterregulering af den beregnede boligstøtte i forbindelse med indkomststigninger vil tilsvarende medføre et fald i antallet af efterreguleringer. Dette vil medføre en offentlig merudgift på œ mill. kr. I 1996 ville en grænse på 16.000 kr. have medført ca. 160 færre sager årligt.

Samlet ventes forslaget om et nyt indkomstbegreb og forslaget om en ny fælles grænse for omberegning og efterregulering i forbindelse med indkomststigninger at medføre offentlige merudgifter på œ mill. kr. i 2000 og 1 mill. kr. i hvert af årene 2001 og 2002.

Det nye indkomstbegreb og den nye fælles grænse for omberegning og efterregulering ventes i 2000 at udløse merudgifter til boligsikring på 12 mill. kr. og mindreudgifter til boligydelse på 11œ mill. kr. Dette vil medføre statslige mindreudgifter i 2000 på 2œ mill. kr. og kommunale merudgifter på 3 mill. kr. I 2001 og 2002 ventes det nye indkomstbegreb og den nye fælles grænse for omberegning og efterregulering at medføre merudgifter til boligsikring på 13 mill. kr. og mindreudgifter til boligydelse på 12 mill. kr. Dette vil medføre kommunale merudgifter på 3œ mill. kr. og statslige mindreudgifter på 2œ mill. kr. i årene 2001 og 2002.

Forslaget vil gennem reduktionen af antal omberegnings- og efterreguleringssager medføre en administrativ lettelse for kommunerne.

Forslaget ventes i forhold til de nugældende regler at medføre offentlige mindreudgifter til beboerindskudslån på 1 mill. kr. i hvert af årene 2000, 2001 og 2002. Den statslige andel heraf udgør 2/3 mill. kr. og den kommunale andel den resterende 1/3 mill. kr.

Afskaffelsen af gunstighedsberegningen ventes at berøre ca. 800 husstande. Afskaffelsen ventes at medføre mindreudgifter til boligsikring og boligydelse på ialt 5œ mill. kr. i hvert af årene 2000, 2001 og 2002.

Den kommunale andel af mindreudgifterne udgør godt 2 mill. kr., mens den statslige andel udgør knap 3œ mill. kr.

Afskaffelsen af gunstighedsberegningen indebærer i sig selv en administrativ lettelse for kommunerne.

Der foreslås en nedsættelse af bundgrænsen for aktieindkomst i boligstøtteberegningen fra de nuværende 35.000 kr. til 5.000 kr.

Forslaget ventes at medføre mindreudgifter til individuel boligstøtte på 1,3 mill. kr. i hvert af årene 2001 og 2002. Langt størsteparten af mindreudgifterne vedrører boligydelse.

Ved omberegninger og efterreguleringer foreslås det, at feriepenge, som beskattes i boligstøtteåret, men som først udbetales det efterfølgende år i forbindelse med et afsluttet ansættelsesforløb, ikke medregnes i husstandsindkomsten. Forslaget berører kun de personer, som skifter fra et job med ferie med løn til et job med ferie uden løn.

Den personkreds, der berøres af forslaget, vurderes at være af meget beskeden størrelse. Forslaget skønnes at medføre merudgifter til boligsikring på under œ mill. kr. i hvert af årene 2000, 2001 og 2002.

Der foreslås en præcisering af den undtagelsesbestemmelse, der giver kommunerne adgang til at fravige boligstøttelovens regler om maksimal boligydelse. Der skønnes på landsplan med stor usikkerhed at være i størrelsesordenen 1.000 sager, hvor boligstøttelovens maksimalbestemmelse i dag er fraveget i tilfælde, hvor dette ikke fremover vil være muligt.

Da præciseringen gælder for nye støttesager, ventes den at medføre, at den maksimale boligstøtte ikke vil blive fraveget ved genudlejning af disse boliger. Under forudsætning af en normalgennemsnitlig årlig til- og fraflytning, vil stramningen medføre mindreudgifter til boligydelse på 0,3 mill. kr. i 1999, 0,8 mill. kr. i 2000, 1,3 mill. kr. i 2001 og 1,7 mill. kr. i 2002.

En del af de boligsikringsmodtagere, der får reduceret boligstøtten som følge af forslaget, vil have ret til forøget kontanthjælp efter aktivlovens § 34. Forslaget ventes derfor at medføre merudgifter til kontanthjælp på 4 mill. kr. i 1999, 5 mill. kr. i 2000, 7 mill. kr. i 2001 og 8 mill. kr. i 2002. Halvdelen afholdes af kommunerne, mens den anden halvdel refunderes af staten.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget er opgjort i nedenstående tabel. Den samlede besparelse i 1999 beløber sig til 193 mill. kr. stigende til 589 mill. kr. i 2002.

Da reglerne for beboerbetalingen på plejehjem, i beskyttede boliger og botilbud efter servicelovens kapitel 18 bygger på boligstøttelovens regler, hvilket forudsættes fortsat at skulle være tilfældet, vil ændringerne af boligstøtteloven have økonomiske konsekvenser på Socialministeriets område. For den enkelte beboer i disse boligtyper kan den ændrede nettoleje, der følger af de ændrede beregningsregler, betyde såvel en forøget som en formindsket beboerbetaling til kommunen.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

BS-2000 indfører et mere enkelt og lettere forståeligt beregningssystem for boligstøtten, hvilket ved fuld gennemførelse dels vil gøre det nemmere at administrere for kommunerne, dels må forventes at reducere borgernes behov for vejledning og forklaring. Systemet vil dermed medvirke til en lettelse af kommunernes administrative arbejde i forbindelse med boligstøtten. Af hensyn til den tid, det kræver at omstille kommunernes edb-systemer, foreslås hovedparten af ændringerne indført med virkning fra 1. januar 2000.

Forslaget om at afskaffe gunstighedsberegningen indebærer en stor administrativ lettelse for kommunerne, da den komplicerede gunstighedsberegning skal gennemføres for alle husstande med hjemmeboende børn under 23 år med indtægter, der overstiger lovens fradragsbeløb. Desuden ventes forslaget at løse en række forståelsesmæssige problemer, hvorved omfanget af henvendelser og spørgsmål til kommunerne reduceres.

Forslaget om at indføre ét indkomstbegreb frem for to ventes, når det er indarbejdet, at være lettere at administrere for kommunerne. Desuden ventes det at være lettere at forstå for den enkelte boligstøttemodtager, hvilket vil reducere antallet af henvendelser med spørgsmål til kommunerne.

Forslaget om at ændre grænserne for efterregulering og omberegning udgør en væsentlig forenkling i forhold til det nuværende regelsæt med differentierede grænser. Det ventes derfor både at være lettere for kommunerne at administrere og lettere for støttemodtagerne at forstå. Dertil kommer, at det ventes at reducere antallet af omberegninger og efterreguleringer, hvilket i sig selv udgør en administrativ lettelse.

Det samlede forslag ventes alt i alt at medføre en lettelse af kommunernes administrative belastning i forbindelse med boligstøtten.

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller -administrative konsekvenser.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forslaget indebærer ved fuld gennemførelse en forenkling af de gældende beregningsregler for boligstøtten. For borgerne vil omlægningen betyde, at det bliver lettere at forstå - og efterregne - boligstøtteberegningerne. Det ventes på den baggrund, at et mindre antal støttemodtagere vil få behov for særlig forklaring og vejledning.

Forslaget indebærer endvidere, at der lægges en mere aktuel indkomst til grund for boligstøtteberegningen. Også denne del af forslaget må forventes at øge borgernes muligheder for at forstå grundlaget for boligstøttens beregning.

Endelig indebærer forslaget om, at samtlige husstandsmedlemmer skal underskrive en hæftelseserklæring, for at husstanden skal kunne opnå boligstøtte, en stramning for borgerne, idet dette hidtil ikke har været et krav.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Det foreslås, at den gældende bestemmelse om såkaldt gunstighedsberegning ophæves.

Børns indtægter indgår i boligstøtteberegningen efter boligstøttelovens § 8 (idet der dog gives et årligt fradrag i hvert barns indtægt på 13.400 kr. i 1998-niveau). Ved et barn forstås efter lovens § 7 børn under 23 år. Hvis et eller flere børn har indtægter, kan barnet dog betragtes som logerende, hvis dette er en boligstøttemæssig fordel (gunstighedsberegning). Herved medregnes barnet ikke som medlem af husstanden, og barnets indtægt indgår ikke i husstandsindkomsten. Til gengæld nedsættes lejen ved boligstøtteberegningen forholdsmæssigt, svarende til lejen for 1 værelse pr. barn, der bliver betragtet som logerende.

Reglen om gunstighedsberegning indebærer, at der ved hver beregning af boligstøtte i enhver boligstøttehusstand med børn skal foretages komplicerede beregninger af, om der måtte være et eller flere børn, der skal udtages som logerende. Disse beregninger er administrativt meget belastende.

Samtidig kan det konstateres, at reglen kun har betydning i færre end 1.000 af den knap œ million løbende boligstøttesager, og at der er tale om sager, hvor børnene har meget betydelige indtægter.

I september 1998 kunne konstateres, at de gunstighedsberegnede børn for så vidt angår boligsikringssagerne havde en gennemsnitlig indtægt på omkring 130.000 kr. Den gennemsnitlige indtægt for de gunstighedsberegnede børn i boligydelsessagerne var omkring 150.000 kr.

På denne baggrund ses der ikke at være behov for at opretholde den meget administrationskrævende ordning, der derfor foreslås ophævet.

Til nr. 2

I § 8, stk. 1, nr. 1, foreslås en reduktion af det hidtidige fradrag i den aktieindkomst, der indgår i boligstøtteberegningen, fra 35.000 kr. til 5.000 kr.

Da oplysninger om aktieindkomst i intervallet 5.000 kr. - 35.000 kr. først oplyses på selvangivelsen for 1999, vil oplysningerne først være maskinelt tilgængelige i løbet af år 2000. Det foreslås derfor, at ændringen træder i kraft for boligstøtteberegningen pr. 1. januar 2001.

Endvidere foreslås, at bestemmelsen om, at der ved indkomstopgørelsen ses bort fra grundbeløb efter personskattelovens § 7, udgår. Ændringen er en redaktionel konsekvens af, at der efter ændring af personskatteloven med virkning fra 1. januar 1999 ikke længere fradrages et sådant grundbeløb efter personskattelovens § 7. Boligstøttelovens bestemmelse herom er derfor overflødig.

Til nr. 3

Boligstøttelovens gældende § 8, stk. 1, nr. 2, hvorefter der ses bort fra rentenedslag, foreslås ophævet, idet adgangen til rentenedslag efter overgangsordningen vedrørende ophævelse af lov om rentenedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. ophører med udgangen af 1998.

Til nr. 4 og 10

Med den foreslåede § 8, stk. 2, og den foreslåede ophævelse af den gældende § 8, stk. 8, foreslås indført et nyt indkomstbegreb.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 1 og 2, og den hertil knyttede bekendtgørelse beregnes boligstøtten som hovedregel på grundlag af den seneste (dvs. 2 år gamle) slutlignede indkomst opreguleret med udgangspunkt i den procentsats, som skattevæsenet anvender, når der forskudsregistreres på baggrund af en sådan 2 år gammel indkomst (1996-ligningen opreguleret til 1998 etc.). Afviger støttemodtagerens forventede indkomst herfra med mindst - 10.000 kr. eller + 20.000 kr., anvendes i stedet den forventede indkomst.

Omberegning af boligstøtte ved indkomststigninger i løbet af året sker ved et udsving på 20.000 kr. i forhold til en indkomst opgjort efter hovedreglen, eller et udsving på 10.000 kr. i forhold til en forventet fremtidig indtægt. Det samme gælder efterfølgende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte (efterregulering).

Det er administrativt vanskeligt, at der også i den enkelte sag opereres med to indkomstbegreber, og at der er forskellige regler for omberegning og efterregulering, alt efter hvilket indkomstbegreb, der er anvendt. Det er vanskeligt for borgerne at forstå, at den enkelte boligstøttesag, når der indgives ansøgning, ikke startes på grundlag af ansøgerens oplysninger om den aktuelle indkomst, men på grundlag af en 2 år gammel indtægt, der kan være 9.999 kr. lavere eller 19.999 kr. højere end den aktuelle. Ordningen indebærer endvidere, at blot et meget lille indtægtsudsving i forhold til støttemodtagerens faktiske indtægt i sådanne tilfælde vil føre til omberegning af boligstøtten, fordi det udsving på 10/20.000 kr., der er afgørende for omberegning, opgøres i forhold til den hovedregelsindtægt, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og ikke i forhold til den hidtil oplyste aktuelle indtægt.

Det foreslås, at boligstøttelovens indkomstbegreber ændres således, at der i alle sager alene opereres med ét indkomstbegreb - den forventede indkomst - og dermed også kun ét sæt regler for indkomstudsving, omberegning og efterregulering.

Forslaget vurderes at gøre reglerne lettere at forstå for borgerne og lettere at administrere for kommunerne. Forslaget vil indebære, at boligstøtten i en række sager beregnes på et mere aktuelt indkomstgrundlag end i dag.

Den gældende hovedregel blev oprindeligt indført af administrative grunde med henblik på, at flest mulige af de løbende sager - der alle skal omberegnes hvert år først i januar - skulle kunne beregnes, uden at det er nødvendigt for kommunerne at indhente indkomstoplysninger fra den enkelte støttemodtager.

I dag anvendes den forventede indkomst imidlertid i over halvdelen af alle boligsikringssager og knap 20 pct. af alle boligydelsessager.

Det er endvidere muligt, uden at indhente indkomstoplysninger i hver enkelt sag, at anvende et mere aktuelt indkomstgrundlag end det 2 år gamle slutligningsresultat.

I en del større kommuner, der ikke har ressourcer til at indhente indkomstoplysninger fra den enkelte støttemodtager, er det således praksis i de løbende sager, hvor det på forhånd vides, at hovedregelsindkomsten ikke kan anvendes ved omberegningen pr. 1. januar (eksempelvis fordi støttemodtageren er blevet pensioneret i det mellemliggende år), at opgøre en ny forventet indtægt på grundlag af den indtægt for dette forudgående år, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen i det pågældende år. Hertil lægges typisk et mindre procenttillæg.

Disse kommuner anvender således kun aktuelle oplysninger fra støttemodtageren i det omfang, hvor støttemodtageren oplyser, at den aktuelle indtægt nu afviger fra den af kommunen opgjorte forventede indtægt.

På denne baggrund og under henvisning til de forståelsesmæssige problemer, den gældende ordning giver, findes en ophævelse af begrebet hovedregelsindkomst at indebære en væsentlig forenkling af det gældende regelsæt.

Det foreslås således, at der i lovteksten alene opereres med én form for indkomst, nemlig den forventede indkomst, og at by- og boligministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse nærmere at fastsætte, hvordan denne forventede indkomst opgøres. Reglerne herfor foreslås - med henblik på at der skal anvendes så aktuelt et indkomstbegreb som muligt samtidig med, at reglerne kan administreres på en hensigtsmæssig måde - at skulle have følgende indhold:

For at sikre, at boligstøttemodtagerne får en rimelig frist til at oplyse om indkomstændringer i forhold til den beregnede indkomst, der efter ovenstående lægges til grund ved boligstøtteberegningen pr. 1. januar, foreslås samtidig ved nr. 48, at der i lovens § 43, stk. 1, indføres en bestemmelse om, at oplysninger om indtægtsfald fra årets start, der gives af støttemodtageren inden udgangen af januar måned i det pågældende år, betragtes som givet inden udgangen af det forrige år, således at boligstøtten ændres i overensstemmelse hermed fra 1. januar, selvom oplysning om ændringen først er givet i løbet af måneden. Efter de gældende lovbestemmelser vil en sådan oplysning først kunne lægges til grund fra 1. februar.

I alle tilfælde betegnes den efter bekendtgørelsen opgjorte indtægt som forventet indkomst, og der anvendes samme indkomstudsving - 16.000 kr. - med hensyn til, om indkomststigninger i løbet af året skal medføre en omberegning af boligstøtten, jf. nr. 50, og om der skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. nr. 51 (§ 47, stk. 1).

Til nr. 5

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 6

Ved de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 4, foreslås en afvikling af de gældende fradrag i pensionisters indkomst.

De to indkomstfradrag for pensionister og for reelt enlige pensionister blev begge indført i forbindelse med skattereformen fra 1. januar 1994.

Det foreslås, at fradraget for hver pensionist, der i 1998 udgør 3.100 kr., bortfalder fra 1. januar 1999.

Fradraget for reelt enlige pensionister foreslås aftrappet over en årrække fra 2000 til 2003 for at bortfalde fra 2004. Dette beløb, der i 1998 udgør 26.200 kr., fastholdes således uændret i 1999, hvor det med sædvanlig opregulering vil udgøre 26.900 kr. i 1999-niveau. (Af lovtekniske grunde foreslås beløbet for 1999 i lovteksten fastsat i 1999-niveau. Beløbet foreslås for årene 2000-2003 nedsat til 20.960 kr., 15.720 kr., 10.480 kr. og 5.240 kr. for helt at bortfalde fra 1. januar 2004.

De foreslåede beløb for 2000-2003 er angivet i 1998-niveau og foreslås satsreguleret efter boligstøttelovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser.

Til nr. 7, 13-16, 22, 30, 34, 35, 37, 38, 44 og 45

Ændringerne er redaktionelle.

Den gældende lovs satser er alle fastsat i 1994-niveau og satsreguleres efter boligstøttelovens § 72.

Ved lovforslaget indføres et antal nye satser fra år 2000. Disse satser foreslås fastsat i 1998-niveau og reguleret efter lovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser. Samtidig udgår nogle af lovens hidtidige satser.

Dette indebærer under alle omstændigheder en redaktionel ændring af reguleringsbestemmelsen i § 72.

For at bevare sammenligneligheden mellem lovens satser og for at gøre lovteksten så aktuel som muligt foreslås derfor samtidig, at også de satser, hvis reelle størrelse ikke ændres ved lovforslaget, i lovteksten redaktionelt ændres til 1998-niveau.

Til nr. 8

Ved nr. 8 og nr. 26-29 foreslås en omlægning af det nuværende indkomstfradrag for børn på 25.500 kr. pr. barn i 1998, jf. den gældende lovs § 8, stk. 6, til et tillæg til progressionsgrænsen for det 2. til 4. barn efter de foreslåede nye beregningsregler i lovens §§ 21 og 22.

Det foreslås ved nr. 8, at den gældende § 8, stk. 6, om fradrag for børn ophæves, således at det gældende fradrag i husstandsindkomsten på 25.500 kr. for hvert barn i husstanden bortfalder fra 1. januar år 2000.

Til nr. 9 og 12

Som en ny ordning foreslås i boligstøttelovens § 8, stk. 6, og § 8 a indført en bestemmelse om formuetillæg til husstandsindkomsten ved boligstøtteberegningen.

Efter de gældende regler i boligstøtteloven opgøres en husstands indkomst som summen af husstandsmedlemmernes skattepligtige, personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst. En eventuel formue påvirker kun husstandens mulighed for at opnå boligstøtte, hvis formuen giver et skattepligtigt afkast.

Det foreslås, at der for husstande med nettoformuer over en vis størrelse indføres et formuetillæg, som medregnes ved opgørelsen af husstandsindkomsten efter boligstøtteloven. Tillægget indføres for både boligsikring og boligydelse.

Giver formuen et skattepligtigt afkast, vil dette fortsat indgå i opgørelsen af husstandsindkomsten på samme måde som hidtil.

Ifølge den foreslåede § 8 a beregnes det særlige formuetillæg for nettoformuer, som overstiger 500.000 kr. (i 1998-niveau). Formuer under denne størrelse medfører ikke beregning af formuetillæg. For husstande med større formuer foreslås den beregnede husstandsindkomst tillagt et beløb, der udgør 10 pct. af den del af formuen, der ligger i intervallet 500.000 - 1.000.000 kr., og 20 pct. af den del af formuen, der ligger over 1.000.000 kr.

De nævnte beløbsgrænser er som anført i 1998-niveau og foreslås reguleret årligt efter lovens almindelige reguleringsbestemmelse i § 72, jf. forslagets § 1, nr. 55.

Det foreslås, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen.

Det foreslås, at der af administrative årsager ikke sker omberegning eller efterregulering af boligstøtten i det enkelte år på grund af ændringer i formuen i forhold hertil, jf. også forslagets § 1, nr. 50 og 51 (§ 46, stk. 4, og § 47, stk. 3). Dog foreslås, at den aktuelle formue anvendes, hvis støttemodtageren oplever et væsentligt fald i sin formue, hvorved forstås et fald på 100.000 kr., jf. også nr. 49 (§ 44, stk. 2).

Definitionen af boligstøttelovens husstandsindkomstbegreb, (der er fastsat i den gældende lovs § 8, stk. 7, der bliver § 8, stk. 6), vil efter forslaget også omfatte det særlige formuetillæg efter den foreslåede § 8, stk. 6, jf. § 8 a. Begrebet husstandsindkomst anvendes bl.a. i lovens §§ 15, 21, 22, 25, 25 a og 56. I disse bestemmelser henvises til husstandsindkomsten, som herefter inkluderer formuetillægget. For så vidt angår visse bestemmelser om omberegning og efterregulering, jf. lovens §§ 44, 46 og 47, indgår som anført i lovforslaget, at ændringer i boligstøtten som følge af ændringer i husstandsindkomsten som udgangspunkt alene skal ske, når der er tale om ændringer i den løbende indkomst, altså uden formuetillæg. Der henvises nærmere til forslagets nr. 49 - 51.

Til nr. 11

Ændringen er en redaktionel konsekvens af de øvrige foreslåede ændringer af § 8.

Til nr. 17

Den gældende § 12 a i boligstøtteloven er en overgangsbestemmelse vedrørende anvendelsen af lovens arealnorm efter § 12 i perioden 1. januar 1993-31. december 1996. Paragraffen foreslås ophævet, da den ikke længere har virkning.

Til nr. 18 og 19

Ændringerne er en konsekvens af, at de nævnte institutioner efter ikrafttrædelsen af lov om social service den 1. juli 1998 vil være omfattet af denne lovs § 92.

Til nr. 20

Ved nr. 20 foretages en redaktionel ændring af satsen for den maksimale boligudgift fra 1994-niveau til 1998-niveau, jf. også bemærkningerne til nr. 7 m.fl.

Lovens § 14 fastsætter maksimumbeløb for den boligudgift, der kan indgå i boligstøtteberegningen. For boligydelse vil der efter den ved nr. 26 og 27 foreslåede ændring af beregningen være tale om, at § 14 fortsat fastsætter maksimum for den boligudgift, der kan indgå i boligydelsesberegningen, før det tillæg på 4.000 kr., der foreslås tillagt boligudgiften ved boligydelsesberegningen efter §§ 21 og 21 a. Det i § 14 fastsatte maksimum er således 53.300 kr., mens den maksimale boligudgift for pensionister inkl. tillægget reelt vil udgøre 57.300 kr. (1998-niveau).

Til nr. 21

Ved forslaget præciseres, at ejendomsværdiskatten sidestilles med de hidtidige ejendomsskatter, hvortil der kan ydes boligydelse til ejere.

De ejendomsskatter, der hidtil er indgået i boligstøtteberegningen, opgøres på baggrund af det forudgående års ejendomsvurdering. Den endeligt opgjorte ejendomsskat vil derfor kunne foreligge ved boligstøtteårets begyndelse.

Den kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat opgøres imidlertid - ligesom den hidtidige lejeværdi af egen bolig - på baggrund af samme års vurdering via forskudsregistreringen. Den endelige ejendomsværdiskat foreligger således ikke opgjort på det tidspunkt, hvor boligydelsen beregnes og udbetales.

For på en enkel måde at få indregnet et beløb i boligudgiften, der svarer til ejendomsværdiskatten, foreslås, at det beløb, der medregnes, er den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for det nærmest forudgående år. Denne model svarer i nogen grad til den ordning, der hidtil er blevet brugt efter § 17, stk. 1, nr. 5, ved opgørelsen af lejeværdi af egen bolig, hvor det senest afsluttede års ejendomsvurdering er lagt til grund. Om lejeværdi henvises også til bemærkningerne til nr. 23.

For år 2000 vil der ikke eksistere en ejendomsværdiskat for det forudgående år, idet ejendomsværdiskat første gang opkræves i år 2000, mens der betales skat af lejeværdi af egen bolig i 1999. Som en overgangsbestemmelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 4, foreslås derfor, at der ved boligydelsesberegningen for år 2000 medregnes skat af lejeværdien for 1999 med fradrag af et eventuelt standardfradrag. Hermed indgår lejeværdi og standardfradrag i år 2000 stort set som i de forudgående år, og ejendomsværdiskattens virkning på boligydelsesudbetalingen for pensionister, der bor i egen enfamiliesbolig, forskydes således i et år.

Til nr. 23 og 24

Med virkning fra 1. januar 2000 udgår lejeværdi af egen bolig og standardfradrag af den personlige indkomstbeskatning.

Overskud og underskud af den enfamilies-ejerbolig, hvor pensionisten bor, udgøres i væsentlig grad af disse komponenter. Hertil kommer skat på overskud eller eventuelt underskud ved udlejning af en del af boligen.

De gældende regler i lovens § 17, stk. 1, nr. 5, 2.-4. pkt., og de tilsvarende bestemmelser i stk. 3, nr. 1, hvorefter overskud og underskud opgøres på grundlag af forholdene i det foregående år, relaterer sig til opgørelsen af lejeværdien, der foretages på grundlag af det forudgående års ejendomsvurdering. Bestemmelserne herom foreslås derfor ophævet.

Beregnet skat af overskud/underskud på ejendommen vil herefter alene vedrøre eventuel udlejning af en del af pensionistens bolig.

Til nr. 25

Ved indsættelse af nye numre 1 og 2 i § 18 foreslås præciseret, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om opgørelse af boligudgiften for pensionister, der bor i et enfamilieshus eller en ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, gælder også, når huset eller lejligheden ikke ejes af et selskab.

Herudover foreslås en teknisk redaktionel ændring af bestemmelsen.

Samtidig er ved de foreslåede ændringer af § 31 og § 32 i nr. 41 og 42 foreslået en præcisering af lånereglerne for disse boligformer.

Til nr. 26-29

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er hovedsigtet med lovforslaget at forenkle og samtidig skabe et system, der i højere grad motiverer støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget.

Boligydelse til pensionister og boligsikring til ikke-pensionister beregnes efter den gældende lov efter to forskellige beregningsmetoder.

Boligydelse udgør efter den gældende lovs § 21:

Forskellen mellem på den ene side 90 pct. af lejen og på den anden side et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af indkomsten op til en indkomstgrænse på 144.600 kr. (1998-niveau) og 20 pct. af indkomst herudover.

Boligsikring udgør efter den gældende lovs § 22:

75 pct. af forskellen mellem på den ene side 100 pct. af lejen og på den anden side et grænsebeløb, der udgør 16 pct. af indkomsten op til en indkomstgrænse på 144.600 kr. (1998-niveau) og 26 2/3 pct. af indkomst herudover. Boligsikringen kan således efter de gældende regler også udtrykkes som:

Forskellen mellem på den ene side 75 pct. af lejen og på den anden side 12 pct. (75 pct. x 16 pct.) af indkomsten op til en indkomstgrænse på 144.600 kr. (1998-niveau) og 20 pct. (75 pct. x 26 2/3 pct.) af indkomst herudover.

Efter den foreslåede nye beregningsmodel BS-2000 beregnes boligstøtten som en andel af huslejen (boligudgiften) minus en andel af indkomsten.

Andelen af huslejen foreslås fastsat til 60 pct. for boligsikringsmodtagerne og 75 pct. for boligydelsesmodtagerne, idet boligudgiften for ydelsesmodtagere forhøjes med 4.000 kr. inden beregning af andelen.

Af den andel af indkomsten, der overstiger en særlig progressionsgrænse, beregnes for sikringsmodtagerne en indkomstandel på 18 pct. og for ydelsesmodtagerne en andel på 22,5 pct.

Progressionsgrænsen udgør 95.000 kr. med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn.

For husstande med en indkomst under progressionsgrænsen sker der ingen indkomstbetinget reduktion af boligstøtten. For husstande med større indkomster reduceres sikringen med 18 pct. og ydelsen med 22,5 pct. af den del af indkomsten, der overstiger progressionsgrænsen.

De gældende regler om indkomstopgørelse, maksimal boligstøtte, arealnorm m.m. fastholdes uændret. Ligeledes bibeholdes den særlige regel om, at boligstøtte til ikke-pensionister højst kan udgøre 15 pct. af huslejen.

I forhold til beregningsreglerne i den gældende lovs §§ 21 og 22 indebærer forslaget ændringer på følgende punkter:

De foreslåede §§ 21 og 22 indeholder beregningsregler for henholdsvis boligsikring og boligydelse ved den fuldt indførte beregningsmodel BS-2000, mens en overgangsordning for årene 2000-2003 er foreslået i §§ 21 a og 22 a.

Ad nr. 26

Den foreslåede § 21 indeholder som anført beregningsregler for boligydelsen ved fuld indførelse af de nye beregningsregler fra 1. januar 2004.

Det fremgår af § 21, stk. 1, at boligydelsen efter BS-2000 beregnes som 75 pct. af boligudgiften minus 22,5 pct. af indkomsten over en progressionsgrænse på 95.000 kr.

Progressionsgrænsen forøges med et tillæg for 2-4 børn i husstanden, idet det nuværende indkomstfradrag på 25.500 kr., som anført i de indledende bemærkninger til nr. 25-28 omlægges til et tillæg til progressionsgrænsen på 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn, jf. også nr. 8. Da der ikke gives tillæg til 1. barn, kan der højest gives tillæg på 75.000 kr.

Ved boligydelsesberegningen lægges et tillæg på 4.000 kr. til boligudgiften. Tillægget lægges til den boligudgift, der efter lovens kapitel 2 og 3 kan indgå i boligstøtteberegningen. Bestemmelserne i lovens § 14 om maksimal husleje vedrører husleje før tillæg på 4.000 kr., jf. bemærkningerne til forslagets nr. 19. Det vil sige, at den maksimale boligudgift efter § 14 reelt tillægges 4.000 kr.

Uanset størrelsen af den beregnede boligydelse skal boligydelsesmodtageren dog efter § 21, stk. 2, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af husstandsindkomsten, dog mindst 10.000 kr. (1998-niveau).

Ad nr. 27

I § 21 a er foreslået de beløb og satser, der skal gælde for boligydelsesberegningen i årene 2000-2003 med henblik på en gradvis indførelse af BS-2000.

Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende boligstøttelovs § 21 og det heri fastsatte grænsebeløbssystem. Boligydelse beregnes således i årene 2000-2003 som udgangspunkt som forskellen mellem en andel af den årlige boligudgift, jf. § 21 a, stk. 4, og et grænsebeløb opgjort efter § 21 a, stk. 2 og 3.

De gældende satser og beløb ændres efter § 21 a gradvist i årene 2000-2003 og tilnærmes de nye satser og beløb. Sidste led af indfasningen af det nye beregningssystem sker ved årsskiftet 2003-2004, således at de nye beregningsregler efter § 21 fuldt ud skal gælde fra 1. januar 2004. De nye regler om mindste egenbetaling og omlægning af børnefradraget til et tillæg til progressionsgrænsen indføres dog fuldt ud fra 1. januar 2000 og indgår således fuldt ud i beregningen i hele overgangsfasen, jf. § 21 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5.

De satser og grænsebeløb, der vil gælde for boligydelsesberegningen i overgangsperioden, fremgår af nedenstående oversigt.

Ad nr. 28

Den foreslåede § 22 indeholder - på samme måde som § 21 for boligydelse - beregningsregler for boligsikring ved fuld indførelse af de nye beregningsregler fra 1. januar 2004.

Det fremgår af § 22, stk. 1, at boligsikringen efter BS-2000 beregnes som 60 pct. af huslejen minus 18 pct. af indkomsten over en progressionsgrænse på 95.000 kr.

Progressionsgrænsen forøges som ved boligydelse med et tillæg for 2-4 børn i husstanden, idet det nuværende indkomstfradrag på 25.500 kr. omlægges til et tillæg til progressionsgrænsen på 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn., jf. også bemærkningerne til nr. 8.

Uanset størrelsen af den beregnede boligsikring skal boligsikringsmodtageren dog efter § 22, stk. 2, selv betale mindst 16.000 kr. årligt (1998-niveau) af den beregnede leje efter kapitel 2. Herudover vil boligsikringsmodtageren som hidtil fuldt ud skulle betale en eventuel boligudgift ud over maksimum efter lovens § 14 og boligudgift for eventuelt overskydende areal efter lovens § 12.

Det gælder efter § 22, stk. 3, som hidtil for boligsikringshusstande uden børn, at boligsikringen ikke kan overstige 15 pct. af den beregnede leje.

Ad nr. 29

I § 22 a er foreslået de beløb og satser, der skal gælde for boligsikringsberegningen i årene 2000-2003 med henblik på en gradvis indførelse af BS-2000.

Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende boligstøttelovs § 22 og det heri fastsatte grænsebeløbssystem. Boligsikring beregnes således i årene 2000-2003 efter § 22 a, stk. 1, jf. stk. 4, som udgangspunkt som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift og et grænsebeløb opgjort efter § 22 a, stk. 2 og 3.

De gældende satser og beløb ændres efter § 22 a gradvist i årene 2000-2003 og tilnærmes de nye satser og beløb. Sidste led af indfasningen af det nye beregningssystem sker ved årsskiftet 2003-2004, således at de nye beregningsregler efter § 22 fuldt ud skal gælde fra 1. januar 2004. De nye regler om mindste egenbetaling og omlægning af børnefradraget til et tillæg til progressionsgrænsen indføres dog fuldt ud fra 1. januar 2000 og indgår således fuldt ud i beregningen i hele overgangsfasen, jf. § 22 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5.

De satser og grænsebeløb, der vil gælde for boligsikringsberegningen i overgangsperioden fremgår af nedenstående oversigt.

Til nr. 31

Der har været rejst tvivl om anvendelsesområdet for boligstøttelovens § 23, stk. 3, om fravigelse af boligstøttens maksimum efter § 23, stk. 1. Kammeradvokaten har på den baggrund i et responsum af 15. august 1996 til Boligministeriet anført, at bestemmelsen i den gældende udformning giver meget vide rammer for kommunernes skøn med hensyn til, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at boligstøttens maksimum kan fraviges.

På denne baggrund foreslås i loven fastsat en afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde til enkeltstående tilfælde, hvor såvel økonomiske som personlige forhold efter en konkret vurdering tilsiger, at der udbetales boligstøtte ud over maksimum.

Hensigten med forslaget er at lovfæste, at boligstøttelovens § 23, stk. 3, ikke ud fra en generel vurdering eller i betydeligt omfang kan anvendes i enkelte bebyggelser som f.eks. ældreegnede boliger, hvor maksimum ikke kan fraviges efter lovens § 23, stk. 2.

Det følger af boligstøttelovens § 23, stk. 2, at boligstøttemaksimum skal fraviges, når boligydelsesmodtagere af kommunen anvises bestemte typer af boliger. Dette gælder, såfremt der anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Boligstøttelovens § 23, stk. 3, har i enkelte kommuner været anvendt til i væsentligt omfang at fravige maksimum i andre typer af ældreegnede boliger. Efter nærværende forslag kan fravigelse af maksimum efter undtagelsesbestemmelsen i § 23, stk. 3, kun ske i enkeltstående tilfælde, når der foreligger helt særlige økonomiske og personlige forhold hos boligstøttemodtageren, der begrunder en højere boligstøtte.

Efter forslaget vil der hverken generelt eller som hovedregel kunne ske fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 3, i bestemte bebyggelser - f.eks. hvor samtlige boliger i en bebyggelse er ældreegnede, men ikke omfattet af § 23, stk. 2 - og fravigelse vil ikke kunne ske alene under henvisning til, at en støttemodtager af generelle alders- eller helbredsmæssige hensyn opfylder en kommunes visitationsbetingelser til ældreegnede boliger og har en økonomi baseret på almindelig folkepension med pensionstillæg, idet sådanne forhold ikke generelt kan betragtes som særlige.

Da de forhold, der skal kunne give anledning til fravigelse af maksimum, netop skal være helt individuelle og særlige, kan der ikke gives en udtømmende opregning af de hensyn, der vil kunne medføre fravigelse af maksimum.

Som eksempler på støttemodtagere, hvis forhold vil kunne give anledning til, at maksimum fraviges, kan dog nævnes:

Til nr. 32 og 33

Ændringerne er en konsekvens af, at opførelse af støttede andelsboliger efter lov nr. 970 af 17. juni 1997 reguleres af lov om almene boliger og støttede andelsboliger m.v.

Til nr. 36

Ved ændring af § 24 e, stk. 1, foreslås, at tillæg til lejen ved beregning af boligydelse til pensionister i kollektive bofællesskaber fastsættes til 1/3 af det beløb på 4.000 kr. (1998-niveau), der foreslås ved beregningen af boligydelse i øvrigt efter § 21, og 1/3 af tillægget efter § 21 a i overgangsperioden. Forslaget stemmer overens med, at også en række øvrige beløbssatser vedrørende boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber efter lovens kapitel 4 a er fastsat, så de svarer til 1/3 af de beløb, der gælder ved beregning af almindelig boligstøtte efter lovens kapitel 4.

Ændringen af § 24 e, stk. 2, er en redaktionel konsekvens af de foreslåede ændringer i § 22 om beregning af boligsikring. Ændringen indebærer, at boligsikring til personer i kollektive bofællesskaber fortsat beregnes efter beregningsreglerne for boligsikring uden den begrænsning, at boligsikring til husstande uden børn højst kan udgøre 15 pct. af lejen.

Til nr. 39

Det foreslås præciseret, at byfornyelsesboligstøtte efter § 25 a, som efter § 25, hvor det er udtrykkeligt fastsat, kun kan gives til lejligheder og ikke til enkeltværelser uden eget køkken.

Til nr. 40

Boligstøttelovens § 29 er en overgangsbestemmelse til afvikling af forbedringsboligsikring ydet efter den før 1. januar 1993 gældende bestemmelse herom. Der vil fra 1. marts 2000 ikke længere være modtagere af boligstøtte efter bestemmelsen, og den foreslås derfor ophævet.

Til nr. 41

Efter den gældende bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte opgøres boligudgiften efter lovens § 17 (opgørelse af boligudgiften for ejere) for en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer. Det samme gælder boligudgiften for en pensionist, der bor i et enfamilieshus eller en ejerlejlighed, som pensionisten har i sameje med andre, i de tilfælde, hvor alle ejerne bor i ejendommen.

Det foreslås udtrykkeligt fastsat i loven, at de nævnte pensionister betragtes som ejere i relation til reglen om, at den beregnede boligydelse for ejere udbetales som lån.

Til nr. 42

Det foreslås præciseret, at den beregnede boligydelse udbetales som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har en anpart, og hvor alle ejerne ikke bor i ejendommen, og til en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, hvori pensionisten har en anpart.

Til nr. 43

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 46

For så vidt angår boligydelseslån til pensionister i ejerboliger og andelsboliger m.v. er det efter lovens § 36 en betingelse for udbetaling af lånet, at samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet, og at der på ejendommen tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet. Det foreslås i § 48 b, stk. 3, og § 36 udtrykkeligt fastsat, at ejeren, dvs. skødehaveren, hæfter for lånet, uanset om det er pensionisten, der er ejer af boligen, eller boligen ejes af et husstandsmedlem, og at det er en betingelse for at få boligydelse til en sådan bolig, at ejeren underskriver en gældserklæring vedrørende lånet og udsteder skadesløsbrev eller ejerpantebrev i ejendommen. Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 52.

Til nr. 47

I § 41 om ansøgning foreslås indsat et nyt stk. 2 vedrørende husstandsmedlemmers underskrift på en erklæring om solidarisk hæftelse.

Ved § 41, stk. 2, og § 48 b (nr. 52) foreslås indført udtrykkelige bestemmelser om underskrift på en hæftelseserklæring for støttemodtagerens husstandsmedlemmer. Det er i lovens § 7 angivet, hvem ser anses for at være medlemmer af husstanden.

I mangeårig praksis har man henstillet, at alle husstandsmedlemmer underskriver ansøgningen om boligstøtte for at opnå, at alle husstandsmedlemmer hæfter solidarisk for eventuelle krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, f.eks. to samlevere eller to samboende studerende, uanset hvem af dem der er lejer ifølge lejekontrakten. Baggrunden herfor er, at alle husstandsmedlemmer har gavn af boligstøtten, der nedsætter boligudgiften til den fælles bolig, og at alle husstandsmedlemmers indkomster og ændringer heri indgår i boligstøtteberegningen og påvirker boligstøttens størrelse. Det er imidlertid ikke i dag efter loven en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer underskriver ansøgningen.

Ved § 48 b (nr. 52) foreslås på denne baggrund fastsat i loven, at alle voksne husstandsmedlemmer hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav vedrørende for meget modtaget boligstøtte for den periode, de har boet i den fælles bolig og dermed haft indflydelse på husstandens økonomiske forhold og boligstøttens størrelse. Det foreslås samtidig ved § 41, stk. 2, fastsat som en gyldighedsbetingelse for udbetaling af boligstøtte, at alle voksne husstandsmedlemmer skal underskrive en erklæring om, at de hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav. Herved sikres, at alle husstandsmedlemmer er opmærksomme på boligstøtteudbetalingen og på hæftelsen.

Det foreslås, at underskrifts- og hæftelseskravet skal gælde såvel de personer, der var voksne husstandsmedlemmer ved ansøgningens indgivelse, som personer der senere tilflytter, og hjemmeboende børn, der forbliver hjemmeboende efter, at de er fyldt 23 år, og dermed ophører med at blive betragtet som børn i boligstøttelovens forstand.

Reglen om underskrift og hæftelse foreslås ved lovforslagets § 2 at skulle gælde fuldt ud for alle ansøgninger om boligstøtte efter lovens ikrafttræden. For husstande, der allerede modtager boligstøtte foreslås, at reglerne skal have virkning for personer, der flytter ind eller fylder 23 år efter lovens ikrafttræden, mens der ikke stilles krav om underskrift for personer, der allerede er voksne husstandsmedlemmer.

Til nr. 48

For at sikre, at boligstøttemodtagerne får en rimelig frist til at oplyse om indkomstændringer i forhold til den beregnede indkomst, der lægges til grund ved årsomregningen af boligstøtteberegningen pr. 1. januar, foreslås , at der i lovens § 43, stk. 1, indføres en bestemmelse om, at oplysninger om indtægtsfald fra årets begyndelse, der gives af støttemodtageren inden udgangen af januar måned i det pågældende år, betragtes som givet inden udgangen af det forrige år, således at boligstøtten ændres i overensstemmelse hermed fra 1. januar, selvom oplysning om ændringen først er givet i løbet af måneden. Efter de gældende lovbestemmelser vil en sådan oplysning først kunne lægges til grund fra 1. februar.

Til nr. 49

Efter forslagets nr. 9 og 12 skal en eventuel formue indgå i husstandsindkomsten ved beregningen af et særligt formuetillæg.

Det foreslås ved en ny § 44, stk. 2, at ændringer i støttemodtagerens formue i løbet af året som udgangspunkt ikke medfører omberegning af det særlige formuetillæg.

Fremgangsmåden er administrativt enkel, idet kommunens boligstøttekontor ikke skal foretage en fornyet beregning ved ethvert udsving i støttemodtagerens formueopgørelse. Det indebærer dog, at den formue, som ligger til grund for boligstøtteberegningen, i nogle tilfælde ikke vil svare til støttemodtagerens aktuelle formue.

Forslaget angiver derfor, at der alene skal ske omberegning af formuetillægget og boligstøtten ved formuenedgang, hvis støttemodtageren anmoder herom på baggrund af et væsentligt fald (mindst 100.000 kr.) i sin formue. Stigninger i formuen giver derimod ikke anledning til fornyet beregning i løbende sager før begyndelsen af næste kalenderår, jf. boligstøttelovens § 43, stk. 1, hvor formuestigningen indgår i formueopgørelsen, jf. også nr. 50, den foreslåede § 46, stk. 4.

Den beløbsmæssige grænse for fald i formuen på 100.000 kr. er fastsat under hensyn til, at indkomstgrænsen for omberegning af boligstøtte ved fald i den løbende indkomst efter § 44, stk. 1, er 10.000 kr. Et fald i formuen på 100.000 kr. vil indebære fald i formuetillægget på mellem 0 og 21.000 kr., alt efter den hidtidige formues størrelse. I intervallet 500.000 - 1.000.000 kr. vil faldet i formuetillægget være 10.000 kr., og for formuer over 1.000.000 kr. vil faldet være 20.000 kr.

Til nr. 50

Nr. 50 indeholder en række ændringer af boligstøttelovens § 46. Der foreslås et nyt § 46, stk. 1, ændring af § 46, stk. 2 (tidl. stk. 1) og indsættelse af nye stykker 4-6 samt 8. Endelig er det eksisterende stk. 3 placeret som stk. 7.

I et nyt § 46, stk. 1, foreslås præciseret, at støttemodtagerens pligt til at give kommunen oplysning om alle ændringer, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, gælder såvel i forbindelse med årsomregningen pr. 1. januar efter § 43, stk. 3, som ved ændringer, der indtræder i løbet af året. Det foreslås endvidere, at kommunen får mulighed for at standse udbetalingen af boligstøtte, hvis ansøgeren ikke fremkommer med oplysninger til brug for en eventuel omberegning inden en af kommunen fastsat (rimelig) frist.

Dette foreslås også at skulle gælde, hvis et husstandsmedlem ikke underskriver en hæftelseserklæring i overensstemmelse med den foreslåede § 41, stk. 2, (nr. 47).

Ved lovforslagets nr. 4 og 10 er foreslået, at der fra 1. januar 2000 altid skal anvendes samme indkomstbegreb - den forventede indkomst - ved boligstøtteberegningen fremfor som hidtil to forskellige begreber. Det foreslås ved § 46, stk. 2, at der ved omberegning af boligstøtte i løbet af året altid skal gælde samme størrelse indkomstudsving ved afgørelsen af, om støtten skal omberegnes. Grænsen foreslås fastsat til 16.000 kr. mod hidtil 10.000 og 20.000 kr. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og foreslås satsreguleret efter § 72. Denne let forøgede grænse kombineret med det foreslåede samlede indkomstbegreb forventes at føre til en begrænsning i antallet af boligstøttesager, der skal omberegnes i løbet af året, eller hvor boligstøtten efter årets udgang skal tilbagebetales helt eller delvist.

Den samme grænse foreslås ved § 47, stk. 1, fastsat for, om indkomstudsving skal føre til tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

Ved indkomstfald foreslås der ikke ændringer i forhold til den nuværende indkomstgrænse på 10.000 kr., jf. gældende lovs § 44, stk. 1.

Samtidig foreslås i § 46, stk. 2, fastsat, at de to indkomster, der sammenlignes ved vurderingen af, om boligstøtten skal omberegnes, er dels den samlede (opsummerede) indkomst for hele året, der må forventes efter en indkomstændring, dels den forventede (opsummerede) indkomst for hele året, der måtte forventes, da boligstøtten sidst blev omregnet.

Selve beregningen af boligsikring og boligydelse sker altid på grundlag af en indtægt opgjort til årsbasis (den forventede månedlige indtægt gange 12).

Omberegning af den løbende boligstøtte skal ske i løbet af året, hvis indkomsten er steget over en beløbsgrænse, der som ovenfor nævnt foreslås fastsat til 16.000 kr. Ved indkomststigninger skal det vurderes, hvor meget indtægten i alt vil være steget inden udgangen af boligstøtteåret, den såkaldt opsummerede indkomst.

Det foreslås, at § 46, stk. 2, ændres således, at det sikres, at vurderingen af indkomstændringernes størrelse i løbet af året altid foretages ved sammenligning af fuldt ud sammenlignelige størrelser. Det foreslås således, at indkomststigninger for året sammenlignes med den hidtidige opsummerede indkomst for året.

Som anført i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til nr. 9 og 12 foreslås ved § 46, stk. 4, at stigninger i støttemodtagerens formue ikke skal medføre omberegning i boligstøtten i løbet af året, jf. også nr. 51 ad den foreslåede § 47, stk. 3, om efterregulering.

Ifølge den gældende boligstøttelovs § 46, stk. 1 (efter forslaget § 46, stk. 2), skal der ske omberegning af boligstøtten, såfremt der sker stigninger i indkomsten i løbet af året, der kan påvirke boligstøtten. Boligstøtteloven indeholder ikke regler om, for hvilken del af året ændringer i indkomsten i form af engangsbeløb, såsom legater og fratrædelsesgodtgørelser og andre indtægter, der ikke vedrører en bestemt periode af boligstøtteåret, skal indgå i forbindelse med beregning af boligstøtte.

Det foreslås, at der med § 46, stk. 5, skabes en klar lovhjemmel til, at engangsbeløb som hovedregel medregnes i husstandsindkomsten fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet og for resten af året svarende til nuværende praksis. Det foreslås herudover, at sådanne beløb altid skal medregnes for mindst en måned (december).

Engangsbeløb vil ifølge forslaget skulle indregnes i støttemodtagerens husstandsindkomst, således at det svarer til en tilsvarende lønstigning for resten af året, hvor beløbet er til rådighed for støttemodtageren.

Det foreslås endvidere, at der i et nyt § 46, stk. 6, og § 47, stk. 2, skabes hjemmel til, at der efter boligstøttelovens omberegnings- og efterreguleringsbestemmelser skal ses bort fra feriepenge i den situation, hvor feriepengene på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie bliver beskattet hos modtageren i boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år, dvs. uden at der sker en lønnedgang i samme år som følge af afholdt ferie.

Feriepenge indgår i den personlige indkomst det år, pengene beskattes, og indgår dermed som al anden personlig indkomst i boligstøtteberegningen, jf. boligstøttelovens § 8, stk. 1.

Når der på grund af en oplyst indkomststigning sker omberegning af boligstøtten i løbet af et år, medregnes indkomststigningen fra det tidspunkt, hvor ændringen er indtrådt, og resten af året.

I de tilfælde, hvor en støttemodtager på grund af jobophør eller jobskifte fra et job med løn under ferie ekstraordinært får beskattet feriepenge, der er optjent under det hidtidige ansættelsesforhold, i optjeningsåret, vil også disse feriepenge efter boligstøtteloven indgå i husstandsindkomsten i det pågældende år og dermed påvirke boligstøttens størrelse, selvom den ferie, som feriepengene vedrører, måske først kan afholdes i løbet af det efterfølgende kalenderår. Feriepengene er i så fald ikke til rådighed for støttemodtageren i boligstøtteåret, og lejebetalingsevnen forøges således heller ikke i nogen del af året. Alligevel nedsættes boligstøtten.

Forslaget indebærer, at der indføres en klar og entydig lovregulering af området, således at usikkerhed undgås. Den foreslåede ordning betragtes som enklere at administrere og mere rimelig og forståelig for boligstøttemodtagerne. Ved at indføre en bestemmelse som den foreslåede i reglerne om omberegning og efterregulering undgår man endvidere at bryde med princippet om, at skattelovgivningens regler lægges ubetinget til grund ved boligstøtteberegningen således, at alle indtægter, der beskattes i et år, medregnes i husstandsindkomsten for det pågældende år.

Ved en ny § 46, stk. 8, foreslås præciseret ved en udtrykkelig lovbestemmelse, at hvis boligstøtten i løbet af året nedsættes med tilbagevirkende kraft ved en omberegning efter § 46, kan det for meget betalte kræves tilbagebetalt af kommunen, ligesom det er tilfældet ved efterregulering efter årets udgang efter § 47. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med gældende praksis. Tilbagebetaling vil herunder kunne kræves kontant eller ved modregning i den fremtidige boligstøtte, jf. § 49, i tilfælde, hvor en boligstøttemodtager først senere i et år oplyser om en indtægtsstigning, der allerede er indtrådt. Oplyses der i oktober måned om en lønstigning pr. 1. juli, vil den for meget udbetalte boligstøtte for månederne juli-oktober således kunne kræves kontant eller modregnes i den fortsatte boligstøtte for den eller de kommende måneder alt efter beløbets størrelse og støttemodtagerens økonomiske forhold. Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 51.

Til nr. 51

Nr. 51 indeholder en række ændringer af efterreguleringsbestemmelsen i § 47. Ud over redaktionelle følgeændringer og ændringer af satser, jf. § 72, er der tale om følgende:

Ved § 47, stk. 1, foreslås i tilknytning til det ved nr. 4 og 10 foreslåede indkomstbegreb, at størrelsen af den indkomststigning, der skal til, for at boligstøtten efterreguleres, fastsættes til 16.000 kr. i overensstemmelse med den tilsvarende foreslåede grænse for omberegning efter § 46, der henvises til bemærkningerne til nr. 50 ad § 46, stk. 2.

Samtidig foreslås hæftelsesreglerne udtaget af § 47, stk. 1 og 6, og overført til en ny § 48 b, jf. nr. 52.

I et nyt § 47, stk. 2, foreslås, at ved efterregulering skal ses bort fra feriepenge i det omfang, støttemodtageren dokumenterer, at der er tale om, at feriepengene på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie bliver beskattet hos modtageren i boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år, dvs. uden at der sker en lønnedgang i samme år som følge af afholdt ferie. Der henvises nærmere til bemærkningerne til den foreslåede § 46, stk. 6, hvor det tilsvarende foreslås, at sådanne feriepenge ikke kan føre til omberegning af boligstøtten i løbet af året.

Som anført i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til nr. 9 og 12 ved en ny § 47, stk. 3, at der ikke skal ske efterregulering af boligstøtten på grundlag af ændringer i formuens størrelse i forhold til beregningsgrundlaget, uanset hvilken formue der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen.

Ændringer i afkastet af formuen indgår som hidtil i efterreguleringen.

Ved § 47, stk. 5, der svarer til den gældende bestemmelses stk. 4, præciseres, at periodeopdeling af uoplyste indtægtsstigninger kan ske, hvis boligstøttemodtageren er flyttet i løbet af året, men har fået boligstøtte hele året til to eller eventuelt flere boliger på grundlag af en ny ansøgning.

Til nr. 52

Det foreslå, at reglerne om tilbagebetalingskrav efter §§ 46 og 47 ændres og samles i en særskilt bestemmelse i § 48 b i boligstøtteloven.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger ad 3.2.

Ved § 48 b foreslås på denne baggrund fastsat i loven, at alle voksne husstandsmedlemmer, der har underskrevet en erklæring herom, altid hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav vedrørende for meget modtaget boligstøtte for den periode, de har boet i den fælles bolig og dermed haft indflydelse på husstandens økonomiske forhold og boligstøttens størrelse. Det foreslås samtidig ved § 41, stk. 2, fastsat som en gyldighedsbetingelse for udbetaling af boligstøtte, at alle voksne husstandsmedlemmer skal underskrive en erklæring om, at de hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav. Herved sikres, at alle husstandsmedlemmer er opmærksomme på boligstøtteudbetalingen og på reglerne om hæftelse.

Det foreslås, at hæftelseskravet i § 48 b skal gælde såvel de personer, der var voksne husstandsmedlemmer ved ansøgningens indgivelse, som personer, der senere tilflytter, og hjemmeboende børn, der forbliver hjemmeboende efter, at de er fyldt 23 år, og dermed ophører med at blive betragtet som børn i boligstøttelovens forstand, jf. bemærkningerne til nr. 47.

Efter de almindelige obligationsretlige regler vil ansøgens og de øvrige hæftendes dødsboer ligeledes hæfte for tilbagebetalingskravet.

Til nr. 53 og 54

Den ved nr. 8 og nr. 26-29 foreslåede omlægning af det eksisterende fradrag pr. barn i husstandsindkomsten til et tillæg til progressionsgrænsen medfører, at den beregnede husstandsindkomst i familier med børn forøges med fradragets værdi.

Denne indkomst lægges også til grund ved afgørelsen af, om en familie er berettiget til beboerindskudslån efter boligstøttelovens bestemmelser om pligtlån i § 56.

Afgørende for, om en ansøger har ret til et beboerindskudslån, er, at den beregnede husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, der tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pension i medfør af lov om social pension, § 49, stk. 1-3, med et tillæg af 5 pct.

Det tillæg til progressionsgrænsen efter §§ 21 og 22, der foreslås indført ved ophævelsen af børnefradraget, vil ikke tilsvarende påvirke retten til beboerindskudslån.

For at den foreslåede omlægning af børnefamiliernes husstandsindkomst ikke skal indebære en tilsvarende begrænsning i muligheden for at opnå pligtlån, foreslås, at pligtlånegrænsen for børnefamilier forøges med 25.000 kr. for de første 4 børn i husstanden.

Til nr. 55

Ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 26-29, er i boligstøtteloven indført nye satser og overgangsbeløb i 1998-niveau, der foreslås reguleret årligt på linie med lovens gældende satser. Det drejer sig om afvikling af pensionistfradrag, progressionsgrænse, tillæg til lejen og mindste egenbetaling.

Endvidere er ved nr. 50 og 51 foreslået en satsregulering af grænsen for den indkomststigning, der fører til omberegning af boligstøtten.

Samtidig foreslås, som anført i bemærkningerne til nr. 7 m.fl., at også lovens eksisterende satser ved en redaktionel ændring i lovteksten anføres i dette 1998-niveau.

Ved ændringen af § 72 reguleres alle lovens satser fra 1. januar 2000 med udgangspunkt i satser fastsat i 1998-niveau mod hidtil 1994-niveau.

Til nr. 56

Ved ændringen præciseres, at refusionsbestemmelsen - som den før 1. januar 1993 gældende § 64 - vedrører såvel lån som garantier for lån.

Til nr. 57

Det foreslås præciseret, at adgangen til at fastsætte retningslinier for udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision omfatter tilsyn.

Det er hensigten ved en ny bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn på boligstøtteområdet at udvide kravene til den kommunale revisions revisionsberetninger og at skabe bedre grundlag for By- og Boligministeriets tilsyn med området.

Til nr. 58

Retten til i særlige tilfælde at få anvist en bolig i en anden kommune er, også i det omfang den gælder kollektive bofællesskaber, hjemlet i § 63 i lov om almene boliger.

I de tilfælde, hvor en person har en sådan ret til at få anvist en bolig i en anden kommune og får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab, vil mellemkommunal refusion skulle ydes allerede efter § 76, stk. 1 eller stk. 2. Bestemmelsens stk. 3 om kollektive bofællesskaber kan herefter ophæves som overflødig.

Til nr. 59

Det foreslås, at den hidtil gældende kompensationsordning videreføres med ændrede beløbsgrænser fra 1. januar 1999.

Den gældende kompensationsordning i boligstøttelovens § 83 blev indført i forbindelse med indførelsen af den forenklede boligstøttelov pr. 1. januar 1993.

Ordningen indebærer, at alle støttemodtagere, der ved udgangen af 1992 oppebar boligstøtte efter de dagældende regler, ved overgangen til den nye lov pr. 1. januar 1993 højst kunne miste 2.000 kr. årligt i boligstøtte på grund af den da gennemførte lovændring eller senere lovændringer.

En boligstøttemodtager, der ikke modtog kompensationsbeløb ved årsskiftet 1992-93, eller som har mistet kompensationsbeløbet af en af de anførte årsager, kan efter den gældende kompensationsordning ikke senere blive berettiget til kompensationsbeløb.

Ved nr. 59 foreslås, at der i forbindelse med de foreslåede ændringer i boligstøtteloven over perioden 1999-2004 samt yderligere, herunder senere ændringer, der måtte blive gennemført, skal gælde et kompensationsbeløb, således at en boligstøttemodtager fra 1. januar 1999 højst kan miste 1.000 kr. årligt i boligstøtte på grund af ændringer i boligstøtteloven.

Det nye boligstøttesystem indføres over en overgangsperiode med årlige ændringer af boligstøtteberegningen. Da der erfaringsmæssigt er betydelig udskiftning af boligstøttemodtagere på grund af flytning m.v., foreslås, at kompensationsordningen skal gælde ikke blot husstande, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1998 og mister støtte på grund af ikrafttræden af de ændringer, der træder i kraft på dette tidspunkt, og husstande der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1999 og mister støtte på grund af ikrafttræden af de (fleste) ændringer, der træder i kraft på dette tidspunkt, men også husstande, der først ved senere årsskifter mister boligstøtte på grund af lovændringer, enten fordi de først senere har opnået boligstøtte overhovedet, eller fordi de eventuelt ikke mister boligstøtte ved årsskifterne 1998-1999 eller 1999-2000, men først ved senere årsskifter.

For boligstøttemodtagere, som har modtaget boligstøtte og eventuelt kompensationsbeløb til en bolig, og som fraflytter boligen til en ny bolig, hvor der på ny søges boligstøtte, vil der således være mulighed for i den nye bolig at opnå kompensationsbeløb, såfremt der mistes boligstøtte i denne bolig ved et senere årsskifte.

Kompensationsbeløbet opgøres første gang - uanset om dette er ved årsskiftet 1998-1999, jf. den foreslåede § 83, stk. 2, eller senere, jf. det foreslåede stk. 3 - som forskellen mellem boligstøtten i december måned i det forudgående år på grund af de dagældende regler og boligstøtten pr. 1. januar i udbetalingsåret opgjort på grundlag af de regler, der gælder på dette tidspunkt. I begge tilfælde anvendes de oplysninger om indkomst, boligudgift og husstandssammensætning, der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtten i december i året forud for udbetalingsåret. Ændringer i boligstøttemodtagerens forhold får således ikke betydning for beregning af kompensationsbeløbet.

Fra forskellen mellem boligstøtten i december, inklusive et eventuelt gammelt kompensationsbeløb, og januar fratrækkes 1.000 kr., og det herefter beregnede beløb er kompensationsbeløbet.

Så længe boligstøttemodtageren får boligstøtte til den pågældende bolig, reduceres kompensationsbeløbet herefter hvert år pr. 1. januar med 1.000 kr., og samtidig forøges beløbet med eventuelle tab på grund af lovændringer ved det pågældende årsskifte, herunder ændringer som følge af ændrede satser efter overgangsordningen i de foreslåede §§ 21 a og 22 a.

For støttemodtagere, der ved udgangen af 1998 eller senere års udgang fortsat modtager kompensationsbeløb som følge af de lovændringer, der er sket i perioden 1993-98, indgår dette resterende kompensationsbeløb (efter aftrapning med 2.000 kr. pr. 1. januar i årene 1993- 1998) efter forslaget ved opgørelsen af hidtidig boligstøtte, og beløbet aftrappes således sammen med det nye kompensationsbeløb med i alt 1.000 kr. årligt.

Det foreslås, at kompensationsbeløbet bortfalder

I modsætning til den gældende ordning indebærer den nye ordning som anført, at en støttemodtager, der har mistet kompensationsbeløbet til en bolig, senere kan blive berettiget til kompensationsbeløb til en ny bolig.

Til nr. 60

Det foreslås som anført i de almindelige bemærkninger, at der for 1999 foretages en nedsættelse af progressionsgrænsen for grænsebeløbet i det gældende boligstøttesystem. Det foreslås således, at indkomstgrænsen for 1999 fastsættes til 120.000. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres til 1999-niveau efter den gældende lovs § 72, stk. 1, nr. 11 og stk. 2. Grænsebeløbet for boligydelse bliver således i 1999 10 pct. af husstandsindkomsten op til 120.000 kr. (Opreguleret til 1999-niveau) og 20 pct. af indkomst herudover. Grænsebeløbet for boligsikring bliver tilsvarende 16 pct af husstandsindkomsten op til 120.000 kr. og 26 2/3 pct. af indkomst herudover.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar år 2000.

Dog foreslås ved § 2, stk. 2, at ændringerne i § 1, nr. 6, 59 og nr. 60, træder i kraft den 1. januar 1999. Der henvises til bemærkningerne hertil og til de økonomiske bemærkninger. Ændringerne vedrører bortfald af fradraget i indkomsten for hver pensionist, reduktion af progressionsgrænsen samt en forbedret kompensationsordning.

Endvidere foreslås ophævelsen af lovens § 29 indført den 1. marts 2000, fra hvilket tidspunkt der ikke længere vil være udbetalinger efter bestemmelsen, jf. bemærkningerne til nr. 40. Endelig foreslås, at § 1, nr. 2, der vedrører lovens § 8, stk. 1, om aktieindkomst, træder i kraft 1. januar 2001. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ved stk. 3 foreslås fastslået, at den foreslåede stramning af boligstøttelovens § 23, stk. 3, alene gælder for fremtidige beslutninger om fravigelse af maksimum, mens personer, der allerede får boligstøtte til en bolig ud over maksimum efter § 23, stk. 3, fortsat vil være berettiget hertil, uanset om de opfylder betingelserne i den nye bestemmelse.

Med hensyn til den foreslåede stk. 4 om lejeværdi af egen bolig for pensionister, der bor i egen enfamiliesbolig, henvises til bemærkningerne til nr. 21.

For så vidt angår den foreslåede ikraftrædelsesbestemmelse i stk. 5 vedrørende hæftelse henvises til bemærkningerne til nr. 47 og 52.

Henvisningen i stk. 1 til stk. 5 indebærer, at der for ansøgninger om boligstøtte, der skal udbetales med virkning fra 1. januar 2000 eller senere, men som indgives før lovens ikrafttræden, kan kræve underskrift efter lovens § 41, stk. 2, som betingelse for, at udbetaling af boligstøtte kan finde sted.