Spm. nr. S 1446
Til socialministeren (11/3 99) af:
Frank Dahlgaard (KF):
»Der ønskes talmæssige oplysninger om udviklingen siden 1980 i,
Svar (22/3 99)
Socialministeren (Karen Jespersen):
Antallet af indskrevne 0-14 årige børn i vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem og skolefritidsordninger er steget fra 183.778 i januar 1980 til 434.736 i januar 1998, jf. vedlagte tabeller (bilag 1, side 1 - 3). (Ikke optrykt her).
Antallet af indskrevne er baseret på Den sociale ressourceopgørelse. Der er alene medtaget indskrevne i alderen 0-14 år, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. S 1444. Antallet af indskrevne på 15 år og derover i de pågældende institutionstyper er dog marginalt.
Muligheden for at etablere skolefritidsordninger (SFO) blev indført fra skoleåret 1984/85. Indskrevne i skolefritidsordninger indgår dog ikke i ressourcetællingerne før 1987.
For de 0-14 årige under et er dækningsgraden steget fra 17 procent i januar 1980 til 46 procent i januar 1998 for de ønskede institutionstyper under ét. Dækningsgraden for de enkelte aldersgrupper fordelt på de udvalgte institutionstyper fremgår af vedlagte tabeller (bilag 2, side 1-3).
Antallet af børn og unge anbragt på døgninstitutioner er faldet fra 4.715 pr. 31. december 1982 til 3.097 pr. 31. december 1997, jf. nedenstående tabel. Tallene er baseret på indberetninger til Danmarks Statistik. Tallene for 1980 og 1981 er ifølge Danmarks Statistik overvurderede på grund af den da anvendte indberetningform, og de kan derfor ikke sammenlignes med senere år.
Antal børn og unge anbragt på døgninstitution pr. 31.12. i året |
|
19801) |
5.828 |
19811) |
6.088 |
1982 |
4.715 |
1983 |
4.291 |
1984 |
4.286 |
1985 |
4.528 |
1986 |
4.403 |
1987 |
4.426 |
1988 |
4.333 |
1989 |
4.010 |
1990 |
3.819 |
1991 |
3.600 |
1992 |
3.485 |
1993 |
3.250 |
1994 |
3.249 |
1995 |
3.280 |
1996 |
3.250 |
1997 |
3.097 |
1) Antallet er overvurderet |
|
Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger |