Spm. nr. S 1520
Til arbejdsministeren (18/3 99) af:
Bendt Bendtsen (KF):
Til arbejdsministeren (18/3 99) af: Bendt Bendtsen (KF): »Vil ministeren under henvisning til svar på spørgsmål nr. S 1235 og S 1385 oplyse, om det er normal praksis, at AF udbetaler for uger, hvor eleverne er ude i uddannelsespraktik, som det er sket til AOF Odense, og oplyse, om der er andre kursusudbydere på markedet, herunder VUC, AMU, tekniske skoler eller handelsskoler, som modtager ydelser for uger, hvor eleverne er i uddannelsespraktik, og i bekræftende fald oplyse, hvor mange penge der er betalt til kursusudbydere i den periode, hvor eleverne er ude i uddannelsespraktik?«
Svar (29/3 99)
Arbejdsministeren (Ove Hygum):
Arbejdsmarkedsstyrelsen har på baggrund af oplysninger indhentet fra regionerne oplyst, at AF-regionerne har forskellig praksis, når det gælder betaling for perioder med uddannelsespraktik som led i uddannelsesfor løb.
4 regioner, AF-Odense, AF-Storkøbenhavn, AF-Storstrøm og AF-Vest sjælland, oplyser at have praksis for at indgå rammeaftaler med kursu sudbydere, hvor det indgår i kontrakten, at Arbejdsformidlingen betaler en fast ugekursistpris for perioder, hvor ledige som led i et uddannelses forløb deltager i uddannelsespraktik. AF-Storstrøm har oplyst, at der betales for højst 14 dages uddannelsespraktik.
5 regioner - AF-Roskilde, AF-Århus, AF-Viborg, AF-Bornholm og AF- Ringkøbing - har oplyst, at der på anden vis betales for kursusudbydernes udgifter i forbindelse med praktikperioder.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har bemærket, at ved køb af uddannelsesforløb vil Arbejdsformidlingernes beslutning om, hvilke private eller offentlige kursusudbydere, der skal stå for gennemførelse af uddannelsesforløbet, blive truffet på grundlag af en regelmæssig vurdering af, hvilke uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere, der bedst og billigst tilgodeser de lediges og arbejdsmarkedets behov.
Dette indebærer, at Arbejdsformidlingens køb af uddannelsesforløb som hovedregel skal ske efter gennemførelse af en udbudsforretning, i over ensstemmelse med Finansministeriets udbudscirkulære og Arbejdsmar kedsstyrelsens vejledning fra oktober 1996 om udbud ved køb af uddannelses- og vejledningsforløb.
Ved udbudsforretningen skal Arbejdsformidlingen bl.a. præcisere vilkårene for deltagelse, herunder krav til indhold, kvalitet m.v. Hvis Arbejdsformidlingen ønsker at købe uddannelse, der indeholder perioder med uddannelsespraktik, vil praktikforløbene indgå i Arbejdsformidlingens vurdering af det samlede tilbud.
Da ugeprisen for uddannelsesforløb vil være afhængig af om prisen inde holder omkostningerne i forbindelse med praktikperioder, herunder udgifter til etablering af praktikplads, vejledning og kontakt med de ledige under praktikken og senere opfølgning, er der ikke fastsat regler for, hvorledes Arbejdsformidlingernes aftaler om betaling for praktikperioder som led i uddannelsesforløb skal finde sted.
Af de indhentede oplysninger fra de 4 regioner, der har indgået rammeaftaler, fremgår det, at stort set alle typer af kursusudbydere er repræsenteret, herunder VUC, AMU, tekniske skoler og andre kursusudbydere.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at det indenfor den korte svarfrist ikke har været muligt at få nærmere oplysninger om, hvor mange penge, der er udbetalt til kursusudbydere for perioder, hvor eleverne er ude i uddannelsespraktik. På baggrund af oplysninger fra regionerne kan tallet skønsmæssigt ansættes til mellem 5,5 og 6,5 mio. kr.
Jeg har ikke bemærkninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen oplysninger.
Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål S 1385, kan jeg i fortsættelse heraf oplyse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har indhentet en supplerende udtalelse fra AF-Fyn vedrørende de ydelser Arbejdsformid lingen har modtaget for de 2.000.000 kr., som man har betalt for ledige, der har deltaget i uddannelsespraktik.
Arbejdsformidlingen har oplyst, at AOF i forbindelse med praktikvirksomhederne har følgende opgaver: Etablering af net af private og offent lige praktikvirksomheder, afklarende samtaler med kursisterne, kontakt til virksomhederne, henvisning af kursisterne til samtale i virksomhederne, udformning af praktikaftale og løbende kontakt til kursisterne og virksomhederne under praktikken.
Arbejdsformidlingen har endvidere henvist til, at uddannelsespraktikken er en integreret del af AFK-forløbene, og at betalingen for praktikken er indeholdt i den aftalte kursistugepris på 2.500 kr. Hvis AOF ikke skulle have betaling for perioderne med uddannelsespraktik, ville det alene bevirke, at Arbejdsformidlingen skulle betale en højere kursistugepris. Det har endvidere været en forudsætning for Arbejdsformidlingen, at de ledige kunne komme i uddannelsespraktik, da de tte har en god beskæftigelsesfremmende effekt.
Af min besvarelse af spørgsmål nr. S 1385 fremgår det, at Arbejdsformidlingen i Odense har oplyst, at 806 ledige har deltaget i uddannelsespraktik som led i AFK-kurser i 1998 og de første uger i 1999, ialt 25 uger. Jeg skal derfor samtidig præcisere, at der var tale om, at 217 ledige - og ikke som anført 806 ledige - deltog i uddannelsespraktik, hvilket svarede til i alt 806 kursistuger.