Spm. nr. S 1738

Til kulturministeren (14/4 99) af:

Jens Rohde (V):

»Vil ministeren venligst oplyse, om det er DR's hensigt at genudsende filmene »Festen« og »Idioterne« inden for nær fremtid på DR1, og vil ministeren, såfremt DR ikke genudsender disse og mange andre film på DR1 i nærmeste fremtid, tilkendegive sin holdning til, at DR med licensmidler fra hele befolkningen betaler for rettigheder til at sende disse film og herefter vælger kun at sende dem på DR2 til 60 pct. af befolkningen?«

Begrundelse

På DR1 bliver vi som seere vedblivende præsenteret for programindholdet på DR2. Herigennem har man i den seneste tid kunne konstatere, at DR2 i den kommende måned sender en lang række populære film af høj kvalitet, herunder Thomas Vinterbergs film »Festen« og Lars Von Triers »Idioterne«.

Svar (22/4 99)

Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen):

Indledningsvis skal jeg bemærke, at der med lov nr. 478 af 12. juni 1996 om ændring af radio- og fjernsynsloven blev skabt lovhjemmel til spredning af DR{{PU2}}s og TV 2{{PU2}}s programmer ved hjælp af satellit. Herved fik de to tv-stationer eksplicit hjemme til at udsende public service-programmer, bl.a. DR2, der kun kan modtages af en del af licensbetalerne - nemlig de husstande, der har parabolantenne eller er tilsluttet fællesantenneanlæg.

Som anført i min besvarelse af 23. marts 1999 på spørgsmål nr. S 1589, ligeledes stillet af Jens Rohde, er det min opfattelse, at DR som udgangspunkt er forpligtet til at genudsende samtlige danske programmer fra DR2 på DR1 {{SPA}} men altså ikke udenlandske programmer, herunder udenlandske film. Som det ligeledes fremgår af svaret, er det endvidere min opfattelse, at DR med den valgte genudsendelsespolitik lever op til sine forpligtelser. DR har som princip ge dt samtlige egenproducerede programmer til DR2 på DR1 med undtagelse af nyheds- og aktualitetsprogrammer, herunder sportstransmissioner og andre direkte udsendelser.

Hvad angår de danske film "Festen" og "Idioterne", har DR oplyst, at disse film vil blive genudsendt, men først efter april 2000.

Baggrunden herfor er, at DR {{SPA}} som følge af sit engagement i produktionen af de fire Dogmefilm, herunder "Festen" og "Idioterne" - ekstraordinært fik forhandlet en kun 9 måneders "hold back"-periode på DR{{PU2}}s smalle "vindue" DR2. Normalt aftales ved investering i {{SPA}} eller køb af visningsrettigheder til {{SPA}} danske spillefilm en periode på 22-24 måneder fra premieretidspunktet, til filmene kan vises p&arin d en sådan "hold back"-periode er at beskytte de "vinduer", hvori filmselskaberne skal sikre deres indtjening (biografer, videodistribution og betalings-tv-kanaler).

Alternativet til den noget sene genudsendelse af "Festen" og "Idioterne" ville således have været, at filmene slet ikke kunne vises på tv før efter april 2000. Nu kan 65% af befolkningen få glæde af de to film på et tidligere tidspunkt. I dette konkrete tilfælde finder jeg det derfor uomgængeligt, at genudsendelse først finder sted efter ca. et år.