Til fødevareministeren (6/5 99) af:

Kim Behnke (FP):

»Vil ministeren lade undersøge muligheden for, at staten opretter en særlig likviditetspulje for at afkorte den ofte lange ventetid, som dansk landbrug og forædlingsindustrien bliver stillet over for for at få penge refunderet fra EU-systemet?«

For mange landmænd og forædlingsindustrien samt andre dele af dansk landbrug er det en stor økonomisk belastning, at der ofte går meget langt tid, inden der sker refusion af penge fra EU-systemet. For den enkelte landmand eller virksomhed kan denne periode være særdeles likviditetsbelastende.

Derfor kunne der indføres en ordning, hvorefter en statsgaranteret pulje udbetaler pengene straks og så afventer EU-bureaukratiets udbetaling. Midlerne til opnåelse af puljen kan stilles til rådighed ved optagelse af et lavtforrentet statslån. De landmænd og virksomheder, som ønsker at gøre nytte af denne likviditetsordning, kan så indbetale en præmie. Da staten kan låne penge til en betydelig lavere rente end den, en landmand ofte m&ar ing; betale på f.eks. kassekreditten, så vil det selv med en præmiebetaling være en fordel for landmanden, mens staten ikke har nogen udgift på ordningen.

Det er jo dybest set ikke den enkelte landmand eller virksomheds ansvar, at EU-systemet arbejder så langsomt. Det er til gengæld i samfundets interesse at sikre, at vi har en fortsat stærk dansk landbrugssektor, om ikke andet så af hensyn til betalingsbalancen og fremstillingen af fødevarer af første klasse.

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

EU{{PU2}}s landbrugsstøtte udbetales efter bestemmelser, der i altovervejende grad er fastsat på EU-niveau. For den største post, som udgøres af hektarstøtte til korn og andre markafgrøder, gælder således nu, at støtten skal udbetales mellem den 16. oktober og den 31. december, og efter Dagsorden 2000, at støtten skal udbetales mellem den 16. november og 31. januar efter den pågældende høst.

Med hensyn til de ordninger, der primært anvendes af forarbejdnings- og handelsleddet, d.v.s. eksportstøtte og interventionsopkøb gælder, at beløbene som udgangspunkt udbetales, når grundlaget for udbetalingen foreligger. Især i de tilfælde vedr. eksportstøtte, hvor der kræves ankomstdokumentation kan dette tage lang tid. Det er derfor muligt at opnå forskudsudbetaling mod garantistillelse.

Landbrugsstøtten udbetales i Danmark af Fødevareministeriets EU-direktorat, der har oplyst flg.:

I 1998 har 85 pct. af hektarstøttesagerne været klar til udbetaling allerede den første udbetalingsdag, og ingen sager har pr. 31. december beroet på direktoratets sagsbehandling.

For så vidt angår husdyrpræmier er slutudbetaling sket i april 1999, mens den af EU fastsatte frist er 30. juni.

Der har således ikke været tale om forsinkelser med udbetalingerne af de støttebeløb, der ydes til den enkelte landmand.

Med hensyn til eksportstøtte har det derimod ikke været muligt at opfylde målsætningen om udbetaling af 90 pct. af ansøgningerne inden for 4 uger i 1997 og 1998, idet kun halvdelen er blevet udbetalt inden for 4 uger. Problemerne skyldes især forsinkelse med indførelse af et nyt EDB-system, som imidlertid er taget i brug 1. marts 1999 og giver mulighed for elektronisk overførsel af ansøgningerne fra Told og Skat, hvilket forventes i løbet af en kortere tid at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt.

Sammenfattende vil jeg understrege, at jeg lægger meget stor vægt på, at EU-støttemidlerne udbetales så hurtigt som muligt med henblik på at undgå rentetab for modtagerne. Der bør derfor være tale om en hurtig og effektiv administration i EU og i Danmark. Jeg finder ikke, at der er grundlag, at staten opretter en særlig likviditetspulje, og jeg anser det endvidere for tvivlsomt om en sådan ville være i overensstemmelse med EU{{PU2} temmelser om udbetaling af landbrugsstøtte og EU{{PU2}}s statsstøtteregler.