Spm. nr. S 2024
Til statsministeren (7/5 99) af:
Pernille Frahm (SF):
»Mener statsministeren, at Romano Prodi har forståelse for de danske undtagelser og Edinburghaftalen?«
Svar (31/5 99)
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg finder det ikke passende at diskutere de danske forbehold med den kommende kommissionsformand. De danske forbehold er et anliggende for den danske regering, Folketinget og den danske befolkning. Forbeholdene kan kun ændres ved en folkeafstemning. Forbeholdene indebærer også, at Danmark ikke kan hindre andre lande i at gå videre, i det omfang de ønsker det.