Til justitsministeren (12/5 99) af:

»Hvordan fungerer samarbejdet mellem politikredsene og embedslægerne, står embedslægen til rådighed uden for normal arbejdstid, og hvis ikke, finder ministeren det så hensigtsmæssigt?«

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om at modtage udtalelser fra Rigsadvokaten og statsadvokat Erik Merlung i egenskab af formand for Det Faglige Underudvalg vedrørende Retsmedicinske Ydelser.

Når disse udtalelser foreligger, vil ministeriet vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten og statsadvokat Erik Merlung i egenskab af formand for Det Faglige Underudvalg vedrørende Retsmedicinske Ydelser.

Efter § 18 i bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed påhviler det embedslægerne at yde bistand til rets- og politimyndighederne i form af varetagelse af visse retsmedicinske ydelser, herunder personundersøgelser i volds- og sædelighedssager og ambulante mentalundersøgelser.

Justitsministeriet nåede i 1998 til enighed med Sundhedsministeriet og Forskningsministeriet om, at en række af embedslægernes retsmedicinske ydelser bør overføres til bl.a. de retsmedicinske institutter.

Baggrunden for drøftelserne om en omlægning af embedslægernes retsmedicinske ydelser var vedvarende oplysninger fra politi og anklagemyndighed om, at der flere steder i landet i praksis var betydelige problemer forbundet med embedslægernes varetagelse af opgaverne.

Omlægningen har imidlertid endnu ikke kunnet iværksættes, da de budgetmæssige forudsætninger herfor endnu ikke har kunnet afklares.

Indtil omlægningen af embedslægernes retsmedicinske ydelser er realiseret, påhviler det efter Justitsministeriets opfattelse fortsat embedslægerne at varetage de retsmedicinske opgaver, som omfattes af bekendtgørelsens § 18.

Justitsministeriet har imidlertid på det seneste modtaget adskillige henvendelser fra forskellige sider, som alle påpeger, at embedslægernes varetagelse af de retsmedicinske ydelser i tiltagende grad giver anledning til alvorlige problemer.

Foranlediget af indberetninger fra anklagemyndigheden har Rigsadvokaten således indhentet udtalelser fra statsadvokaterne og politikredsene 1-54 om erfaringerne med samarbejdet med embedslægeinstitutionerne. På baggrund af høringssvarene har Rigsadvokaten den 2. juni 1999 sendt et brev til Justitsministeriet, hvoraf fremgår:

"at der i flere områder er væsentlige problemer med at få foretaget retsmedicinske undersøgelser, herunder særligt personundersøgelser i forbindelse med volds- og seksualforbrydelser og "findestedsundersøgelser" i drabssager.

Jeg finder det på denne baggrund nødvendigt, at det snarest sikres, at retsmedicinske undersøgelser til enhver tid kan udføres hurtigt af læger med den fornødne retsmedicinske ekspertise. Den nuværende tilstand medfører risiko for bevistab, ligesom det er krænkende og ganske uacceptabelt i forhold til ofre m.v., at de nødvendige undersøgelser ikke altid kan foretages hurtigt og af personer, der har den fornødne rutine og eksp ertise på området."

Høringssvarene fra statsadvokaterne og landets politikredse tegner ligeledes et entydigt billede af en situation, hvor embedslægerne i vid udstrækning ikke står til rådighed for politi og anklagemyndighed uden for normal arbejdstid. Dette indebærer betydelige retssikkerhedsmæssige risici i relation til eksempelvis de seksualforbrydelser, der begås på de tidspunkter af døgnet, hvor embedslægernes bistand ikke er opnåelig.

Rigsadvokaten har i sin udtalelse til Justitsministeriet til brug for besvarelse af dette spørgsmål henvist til sit brev af 2. juni 1999 og i øvrigt tilsluttet sig den bekymring over situationen, som er udtrykt i statsadvokat Erik Merlungs udtalelse.

Statsadvokat Erik Merlung anfører således følgende i sin udtalelse:

"(...) at spørgsmålet om embedslægernes varetagelse af de retsmedicinske opgaver i mange år har beskæftiget Det Faglige Underudvalg og stedse i erkendelse af, at samarbejdet mellem politiet og embedslægerne ikke fungerer tilfredsstillende, dels fordi embedslægerne ikke har tilstrækkelig retsmedicinsk ekspertise, dels fordi embedslægerne ikke har nogen vagtforpligtelse, hvilket resulterer i, at det ikke sjældent er umuligt at få fat i en e mbedslæge, når der er brug for en sådan.

Underudvalget har senest på et møde i Samarbejdsudvalget afholdt i Justitsministeriet den 3. maj 1999 med baggrund i friske konkrete tilfælde fra forskellige steder i landet givet udtryk for sin store bekymring over situationen, en bekymring som også giver udtryk for, at retssikkerheden nu er bragt i fare. Udvalget har givet udtryk for, at en fritagelse af embedslægerne for beskæftigelse med retsmedicinske opgaver efter de retningslinjer, der er nedfældet i Just itsministeriets notat af 18. maj 1998, er nødvendig og haster."

Justitsministeriet kan tilslutte sig Rigsadvokatens og statsadvokat Erik Merlungs opfattelse.

Justitsministeriet arbejder derfor på hurtigst muligt at få afklaret de budgetmæssige forudsætninger for overførslen af de retsmedicinske ydelser fra embedslægerne til de retsmedicinske institutter.