Spm. nr. S 233

Til ministeren for udviklingsbistand (22/10 98) af:
Jann Sjursen (KRF):
»Hvad kan ministeren oplyse om Norges initiativ til en helhedsplan til gældslettelse af de fattigste lande?«

Begrundelse

Ifølge artiklen »Ingen hjælp til de fattigste« fra Information den 9. oktober 1998 har Norge som det eneste land fremlagt en helhedsplan for gældslettelse af de fattigste lande, da finansministre fra 182 lande var samlet til Den Internationale Valutafonds (IMF) og Verdensbankens årsmøder i Washington.

Svar (3/11 98)

Ministeren for udviklingsbistand (Poul Nielson):
Den norske "Gjeldsplan mot år 2000", som Norge præsenterede i Washington samtidig med IMFs og Verdensbankens årsmøder i begyndelsen af oktober, er en oversigt over multilaterale og bilaterale mekanismer som Norge anvender, vil indføre, eller overvejer at indføre, for at skaffe gældslettelse for de fattige og højt forgældede lande.
     Hvad de multilaterale mekanismer angår, er der kun nuanceforskelle imellem norske og danske holdninger i de pågældende internationale institutioner. Den største nydannelse er på det bilaterale område, især fremlæggelsen af en plan for unilateral eftergivelse af eksportkreditgæld.
     Alle kreditorlande yder fattige udviklingslande, som kommer i betalingsvanskeligheder og er villige til at gennemføre et reformprogram, lettelse af den statslige bilaterale gæld. Forhandlingerne herom finder sted i Parisklubben. For eksportkreditter ydes gældsreduktion på 50%, 67% eller - i tilfælde hvor debitorlandet falder ind under Verdensbankens/IMFs initiativ for højt forgældede fattige lande - op til 80% eller mere. For udviklingslån ydes der ikke egentlig gældsreduktion, men omlægning over en meget lang periode med fortsat lav rente.
     Danmark og Norge deltager på lige fod med andre kreditorlande i disse gældslettelser. Der er imidlertid intet til hinder for, at kreditorlandene herudover unilateralt eftergiver eller reducerer den resterende bilaterale gæld.
     I den norske plan betones vigtigheden af at sikre, at unilateral eftergivelse af bilateral gæld virkelig kommer debitorlandet, og ikke de øvrige kreditorer, til gode. Forudsætningerne herfor er kun til stede for et begrænset antal lande. På grundlag af dette og en række andre udvælgelseskriterier har Norge udarbejdet en liste med 8 højtforgældede lande med eksportkreditgæld til Norge. Den nu udestående gæld er ca. 1,4 mia. n. kr., men ventes for 5 af landene at blive reduceret yderligere i Parisklubben. Norge vil land for land tage stilling til, i hvilke tilfælde den resterende gæld (på knapt 1 mia. n. kr.) skal eftergives over en 4 til 5-årig periode. To af landene ventes at få gælden reduceret allerede i 1999. Det understreges i planen, at reduktionen af Norges tilgodehavender vil blive finansieret uden for det norske bistandsbudget. Gældsreduktionen vil således være "additionel", og vil i de pågældende år tjene til at forhøje Norges samlede udviklingsbistand i forhold til bruttonationalindkomsten. Norges bistandsprocent var i 1997 0,86 %. Danmark overvejer ikke at yde unilateral eftergivelse af eksportkreditgæld, men yder derimod unilateral eftergivelse af statslån (udviklingslån). Danmark ophørte med at yde bistand i denne form i 1989. I perioden 1978 til 1995 eftergav Danmark statslån på ca. 3,2 mia. kr.. I 1995 indførtes nye kriterier for eftergivelse af statslån, som har lighedspunkter med dem, som Norge indfører for eksportkreditter. Anvendelsen af de nye kriterier har foreløbig resulteret i yderligere eftergivelse af statslån på ca. 1,12 mia. kr. til 9 lande. Hermed er foreløbig 42 % af samtlige danske statslån eftergivet. De nye kriterier for udvælgelse af lande som kandidater til eftergivelse af statslån blev tiltrådt af Finansudvalget den 6. marts 1995. De omfatter: (1) Status som mindsudviklet land, (2) fattigdom, dvs. om landet tilhører Verdensbankens lavindkomstkategori (p.t. bruttonationalindkomst pr. capita under 785 US $), (3) forgældethed, dvs. om landet tilhører Verdensbankens kategori af alvorligt forgældede lande, hvor gælden skal være over 80 % af bruttonationalindkomsten og/eller over 200 % af eksporten, og (4) hvorvidt landet er programsamarbejdsland. Herudover tages i den konkrete vurdering af et land hensyn til en række andre forhold, bl.a. menneskerettighedssituationen og viljen til at forfølge reformer. Fra dansk side foretager vi løbende en vurdering af hvilke initiativer, der kan tages i forhold til udviklingslandene på gældsområdet.