Spm. nr. S 246

Til miljø- og energiministeren (23/10 98) af:
Frank Dahlgaard (KF):
»Vil ministeren give en nærmere redegørelse for de beregninger, som er foretaget af Energistyrelsen over værdien af de centrale elproduktionsværker i Danmark?«

Begrundelse

Ifølge Energistyrelsens notat af 6. juli 1998:
»Hovedelementer i den ny energilov« vurderes de 27 centrale elproduktionsværker til en værdi, som angives at variere fra et negativt beløb og op til 35 milliarder kroner. Det anføres, at spørgsmålet om brændselspriser, varmevirkningsgrad, varmepris og elpris spiller en afgørende rolle for elværkernes markedsværdi. Tilbagediskonteringsfaktoren samt øvrige reguleringsfaktorer må selv sagt også spille afgørende ind. Der er behov for at få kastet lys over alle de faktorer, som ligger til grund for de gennemførte beregninger - og for at få beregningerne overgivet til Folketinget.

Svar (2/11 98)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Til brug for Energistyrelsens notat "Hovedelementer i den ny energilov" af 6. juli 1998 udarbejdede Energistyrelsen i juni 1998 nogle meget foreløbige beregninger af værdien af de eksisterende centrale elværker. Disse beregninger gav en værdi af de centrale elværker på ca. 12½ mia. kr. ved dansk selvforsyning og ca. 18 mia. kr. ved ubegrænset eleksport. Beregningen var forbundet med betydelig usikkerhed. Hvis
f.eks. elprisen blev varieret mellem 15 og 25 øre/kWh, svingede værdien mellem negativ og 35 mia. kr. Energistyrelsen har gennemarbejdet og uddybet værdiberegningen i oktober 1998. I de seneste beregninger vurderes under en række forudsætninger værdien før skat af de centrale elværker, som er i drift år 2000. Beregningen omfatter således ikke decentral kraftvarme, vindkraft, Avedøre 2 og elnettet. Værdien er beregnet som nuværdien af de fremtidige indtægter minus de fremtidige udgifter. De bogførte værdier indgår ikke i beregningen.
     I basisberegningen opgøres værdien før skat til 16½ mia. kr. Beregningen rummer meget store usikkerheder, og usikkerheden er belyst ved en række følsomhedsberegninger. Specielt kan fremhæves: Elprisen er en kritisk parameter. Den danske elpris må, hvis elmarkedet åbnes helt, antages at lægge sig tæt på den norsk/svenske børspris, som i øjeblikket er lav, men som må forventes at stige som følge af nedslidning af det kapacitetsoverskud, som findes i øjeblikket. Der er i basisberegningen antaget en børspris på 15 øre/kWh i år 2000 stigende til 25 øre/kWh i 2010. Som illustration af følsomheden kan nævnes, at hvis elprisen på det danske marked kan øges med 2 øre/kWh, stiger værdien 4 mia. kr. Renten er ligeledes en kritisk parameter, idet den anvendes til at tilbagediskontere fremtidige udgifter og indtægter. Hvis renten ændres fra basisberegningens 7% til 5%, stiger værdien med 4 mia. kr. Hvis varmesalgsprisen øges med 2 kr/GJ, øges værdien med
1 mia. kr. Brændselsprisernes betydning er foreløbig kun undersøgt
i år 2000. Hvis priserne stiger 10% i dette år, reduceres værdien 0,5 mia. kr. årligt. Dette resultat kan ikke generaliseres til andre år med en anden elpris. Der er i basisberegningen antaget en effektivisering på 20% i værkernes driftsomkostninger. Hvis denne udebliver, falder værdien med 1,5 mia. kr. Miljøreguleringen af elproduktionen har betydning for elværkernes produktionsomkostninger og muligheden for eleksport. Den økonomiske virkning afhænger af elprisen på den norsk/svenske elbørs. Ved en børspris på 20 øre/kWh, bliver den kombinerede virkning af målene på SO₂-, NO_x og CO₂-området en reduktion af værdien med 0,7-0,8 mia. kr. årligt i forhold til basisberegningen, hvor der ikke er lagt produktionsbegrænsninger på værkerne. Hvis elprisen er højere, reduceres værdien mere (og omvendt).