Til indenrigsministeren (27/7 99) af:

Gyda Kongsted (V):

»Vil ministeren redegøre for årsagen til, at adressebeskyttelse i folkeregisteret skal fornyes en gang årligt?«

I bekendtgørelse om folkeregistrering § 17, stk. 1, står der, at »Adressebeskyttelsen bortfalder efter anmodning, dog senest et år efter dennes registrering. Hvis adressebeskyttelsen ønskes forlænget, må der fremsættes et fornyet krav herom til folkeregisteret i den kommune, hvor man bor.«

Muligheden for adressebeskyttelse er til for at beskytte borgernes privatliv. Kravet om fornyelse hvert år forekommer at være en svækkelse af denne beskyttelse.

Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen):

Jeg kan oplyse, at de forhold, som er årsag til, at en person ønsker adressebeskyttelse, i de fleste tilfælde vil ophøre på et tidspunkt. Hvis ikke beskyttelsen var tidsbegrænset, risikerede man, at der i CPR/folkeregistret opretholdtes en række beskyttelser, som ikke længere havde nogen begrundelse. Der er i øvrigt intet til hinder i § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om folkeregistrering for, at vedkommende ved udløbet af beskyttelsespe rioden kan få adressebeskyttelsen fornyet.

Jeg kan samtidig tilføje, at jeg i § 28 i forslag nr. L 9 til lov om Det Centrale Personregister fremsat 7. oktober 1998 foreslog en udvidelse af adressebeskyttelsen til samtidig at omfatte vedkommendes navn. Finder kommunen, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end et år, indebærer den foreslåede bestemmelse tillige, at navne- og adressebeskyttelse kan gives for en periode på mere end et år. Som det også gælder nu, er der efter CPR-forslaget intet til hinder for, at vedkommende ved udløbet af beskyttelsesperioden kan få navne- og adressebeskyttelsen fornyet.

CPR-lovforslaget (L 9) nåede ikke at blive vedtaget inden Folketingets sommerferie, men vil blive genfremsat i stort set uændret form i Folketingets åbningsuge i oktober 1999.