Til fødevareministeren (1/9 99) af:

Christian H. Hansen (DF):

»Agter ministeren at udarbejde retningslinjer for mærkning af kosher- og halalslagtet kød, således at forbrugerne bliver gjort opmærksom på slagtemetoden og selv kan fravælge?«

Spørgeren finder, at forbrugerne skal have mulighed for at fravælge kød, som er slagtet efter rituelle forskrifter uden bedøvelse af dyret. Spørgeren mener ligeledes, at mærkningsordningen bør indføres, så vi undgår, at forbrugerne uden at vide det understøtter de dyreetisk uforsvarlige slagtemetoder.

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

Jeg kan oplyse, at rituelle slagtninger i Danmark foretages efter følgende slagtemetoder:

• Slagtning med forudgående bedøvelse efter muslimsk ritus (halal).
• Slagtning uden forudgående bedøvelse efter muslimsk eller jødisk ritus (halal eller schæchtning).

Slagtninger efter førstnævnte metode af kreaturer, får og fjerkræ udføres på danske kreaturslagterier og fjerkræslagterier og adskiller sig i dyreværnsmæssig henseende ikke fra andre slagtninger her i landet, idet der anvendes en godkendt bedøvningsmetode, som omgående bringer dyrene i bevidstløs og dermed smertefri tilstand, som varer indtil døden er indtrådt på grund af afblødningen. Hovedparten af al rituel slagtning foregår efter denne metode.

En lille del af den rituelle slagtning foregår efter den anden nævnte metode. Slagtning af kvæg uden forudgående bedøvelse men med bedøvelse umiddelbart efter halssnittet udføres p.t. i mindre omfang på et enkelt kreaturslagteri. Reglerne for rituel slagtning uden forudgående bedøvelse blev ændret i 1997, hvor det blev bestemt, at kvæg skal bedøves med en boltpistol umiddelbart efter halssnittet, og at fjerkræ skal f astholdes manuelt indtil døden indtræder. Disse ændringer blev foretaget på grundlag af Det Dyreetiske Råds rapport med "Udtalelse om rituelle slagtninger" af april 1997.

Jeg vil pointere, at disse ændringer indebære klare dyreværnsmæssige forbedringer, idet problemet med kreaturer, der var blevet iagttaget stående flere minutter, før de mistede bevidstheden efter halssnittet, er løst. For fjerkræs vedkommende kan der nu kun udføres enkeltdyrsslagtninger og ikke slagtninger i stor industriel målestok, hvilket har medført, at sådanne slagtninger ikke foretages i Danmark på nuværende tid spunkt.

Rituel slagtning af får og geder foregår ligeledes efter den anden nævnte metode. Får og geder skal fastholdes på forsvarlig måde, hvilket i praksis sker manuelt, og dyrene mister hurtigt bevidstheden efter halssnittet. Slagtning af lam og får uden forudgående bedøvelse sker kun i begrænset omfang.

Det er besluttet, at de rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse skal overvåges permanent af en dyrlæge, som skal overvåge hvert enkelt dyr.

Vedrørende mærkning kan jeg oplyse, at der ikke findes direkte hjemmel i den gældende lovgivning til at kræve mærkning af kød med slagtemetode. Ved ikrafttræden af den nye fødevarelov vil der være hjemmel i dansk lov, idet ministeren ifølge fødevarelovens § 22 kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der har betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tils ynsmyndighederne.

Mærkningsreglerne er imidlertid totalharmoniseret, og forslag til danske regler skal derfor notificeres til Kommissionen i overensstemmelse med mærkningsdirektivets bestemmelser. Kommissionen vil normalt forelægge forslag til nationale mærkningsregler til afstemning i Den Stående Levnedsmiddelkomité. Der vil næppe kunne opnås flertal for accept af nationale danske regler, idet reglerne medfører forøgede krav til kontrol og dokumentation i and re EU-lande. Nationale regler vil også skulle gælde for produkter, der importeres fra andre EU-lande, idet det ikke kan forventes, at Kommissionen af konkurrencehensyn kan acceptere særlige mærkningsregler, som udelukkende gælder for dansk kød.

Mærkning med slagtemetode kan således for tiden alene foretages frivilligt af virksomhederne. For oksekød gælder særlige regler. Hvis oksekødet mærkes med slagtemåde, skal dette godkendes af myndighederne efter EU-ordningen om supplerende mærkning af oksekød. Der gælder ikke tilsvarende regler om godkendelse for andre typer af kød. Således kan f.eks. fjerkræ- og lammekød mærkes af virksomhederne under ove rholdelse af de generelle vildledningsregler.

Der er under forordningen om supplerende mærkning af oksekød mulighed for at gøre visse typer af oplysninger obligatoriske. Danmark har i august 1999 søgt om godkendelse af, at mærkning med dansk oprindelse gøres obligatorisk for dansk oksekød. Der vil på tilsvarende vis kunne søges om, at dansk oksekød skal mærkes med, at det er kosher- eller halalslagtet. Kommissionen skal dog godkende al obligatorisk mærkning. Da der ikke e r fortilfælde for, at mærkning med oplysning om kosher- eller halalslagtning er godkendt, er det ikke muligt at vurdere, hvorledes drøftelserne vil forløbe, dersom Danmark rejser spørgsmålet.

Jeg har for tiden ikke planer om at søge kravet om oplysninger om slagtemetode gjort obligatorisk.