Til socialministeren (6/9 99) af:

Peter Brixtofte (V):

»Vil ministeren redegøre for standarden af de fysiske forhold på landets plejecentre og -hjem?«

På grund af den seneste tids debat om de offentlige serviceydelser, jf. eksempelvis Aktuelt den 3. september 1999, ønskes en oversigt over værelsesstørrelser samt bade- og toiletforhold på kommunernes plejecentre og -hjem samt psykiatriske behandlingshjem.

Socialministeren (Karen Jespersen):

Ved plejeboligreformen, der trådte i kraft 1. januar 1996, blev der gennemført en række ændringer i den daværende ældreboliglov (nu almenboligloven) med henblik på først og fremmest at skabe flere moderne plejeboliger. Det skulle bl.a. ske ved en øget aktivitet med hensyn til ombygning af utidssvarende plejehjem og omdannelse af disse til almene ældreboliger.

Baggrunden for ønsket om at modernisere en række plejehjem m.v. var bl.a. en undersøgelse af Statens Byggeforskningsinstitut "Boligstandarden i plejehjem og andre institutioner", (SBI-rapport nr. 249, 1995), der skønnede, at i størrelsesordenen 18.000 plejehjemsværelser og beskyttede boliger var utidssvarende. Utidssvarende blev i undersøgelsen defineret ved, at et af følgende forhold var opfyldt: 1) værelse mindre end 15 m² (ve d beskyttede boliger mindre end 40 m²); eller 2) ikke eget bad og toilet over 3 m²; 3) eller kørestolsbrugere kan ikke komme til værelset ved egen hjælp.

Ved plejeboligreformen blev det forudsat, at kommunerne i de kommende år ville modernisere en væsentlig del af disse utidssvarende plejehjem. By- og Boligministeren og jeg følger løbende om denne forudsætning holder.

På baggrund af indberetninger fra kommunerne i efteråret 1998, skønnes det, at der er sket en væsentlig nedgang i antallet af utidssvarende plejehjemspladser m.v. siden 1995. By- og Boligministeren og jeg har i en skrivelse af 27. juni 1999 orienteret alle kommuner om, hvor langt kommunerne på landsplan er nået med ombygningen af utidssvarende plejehjem.

Det er stadig regeringens målsætning, at de utidssvarende plejehjem bør moderniseres inden for en kortere årrække. By- og Boligministeren og jeg vil følge udviklingen, og vil løbende informere kommunerne om, hvordan det går med plejeboligreformens målsætninger.

Standarder for de fysiske rammer for botilbud til sindslidende voksne med behov for beskyttede boformer efter servicelovens § 92 (tidligere bistandslovens § 112) fastsættes af den enkelte amtskommune.

Der indhentes ikke systematiske og periodiske oplysninger på landsplan om værelsesstørrelser og bade- og toiletforhold, og der kan derfor ikke præsenteres en oversigt.

I 1994 blev foretaget en landsdækkende kortlægning og analyse af boligstandarden i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner for voksne med handicap, og undersøgelsens resultater blev udgivet i form af den ovenfor nævnte rapport "Boligstandarden i plejehjem og andre institutioner" i 1995.

Baggrunden for undersøgelsen var som nævnt, at mange boliger i de plejehjem, beskyttede boliger og institutioner for voksne med handicap var utidssvarende, og der var behov for en moderniseringsindsats. Undersøgelsen viste betydelige variationer på landsplan hvad angår værelsesstørrelse og standard.

Rapporten "Boformer for fysisk/psykisk handicappede - en eksempelsamling", som Aarhus Amt udgav i 1997, havde til formål at præsentere de bedste eksempler på boliger, der er opført inden for de sidste 10 år, og den rummer 35 eksempler, spredt fra hele landet og på forskellige boligtyper. Eksempelsamlingen havde også til formål at inspirere til udvikling af botilbudenes udformning.

Socialministeriet udgav i 1997 rapporten "Sociale Boformer for psykisk syge, misbrugere og andre socialt udstødte og hjemløse". Den er en evaluering af den indsats for at udvikle sociale boformer, som blev initieret af Folketinget i 1992. Rapporten indeholder en række eksempler, der også har til formål at inspirere til udvikling af botilbuddene - herunder de fysiske rammer - så de tilpasses de behov, som forskellige mennesker har, uanset om de tilhør er kategorien sindslidende eller ej. Rapportens budskaber er i 1999 formidlet i pjecen "Sociale boformer", der bl.a henvender sig til beslutningstagere i amter og kommuner.

Boformer, beboere og deres vilkår er meget forskellige, og de nævnte udgivelser om sociale boformer opstiller defor ikke generelle krav til boformen.

Afslutningsvis kan nævnes, at der med den nye pulje til botilbud til sindslidende er åbnet mulighed for - udover etablering af ny boliger - at renovere eksisterende boliger.

Jeg formoder, at spørgeren er enig i, at de ældre- og plejeboliger, der er opført efter de nugældende regler i almenboligloven, er af en så høj standard, at de ikke er relevante for denne forespørgsel.