Til sundhedsministeren (8/9 99) af:

Tove Videbæk (KRF):

»Er der i Danmark offentlig kontrol med køb og salg af dele af aborterede fostre, som bl.a. firmaet Cytotech på Østerbro i København foretager, og mener ministeren i givet flad, at denne kontrol er tilstrækkelig?«

Problemstillingen er beskrevet i artikler i B.T. den 3. september 1999 »For mig er det affald« og i Kristeligt Dagblad den 5. september 1999 »Dansker sælger fostres hjerneceller« m.fl.

Sundhedsministeren (Carsten Koch):

Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om en udtalelse, og styrelsen har oplyst følgende:

"Firmaet Cytotech har til Sundhedsstyrelsen oplyst, at der i et tilfælde herhjemme er leveret isolerede Astrocytter, som er mikroskopiske celler fra centralnervesystemet. Cellerne leveres fra det amerikanske firma Clonetics/BioWhittaker, som efter det for Sundhedsstyrelsen oplyste er godkendt og certificeret hertil af de amerikanske myndigheder.

Astrocytterne stammer efter det oplyste fra aborteret fostervæv som er doneret af den aborterende kvinde, og uden at kvinden modtager betaling herfor. Der er således som udgangspunkt tale om en ikke-kommerciel transaktion.

Oprensning og behandling af de isolerede celler, som er udtaget fra fostervævet, kræver bioteknologisk ekspertise bl.a. udpræparationsteknik og særlige vækstmedier mv., for at sikre oprensning og levedygtighed af cellerne, og der er betydelige omkostninger forbundet hermed, samt med de undersøgelser der foretages for at udelukke smitterisici.

Der har vist sig at være en vis efterspørgsel af det hermed forbundne know-how, ekspertise og teknologi, og dette sidstnævnte danner grundlag for økonomisk vinding på normale markedsvilkår, herunder salg og distribution af denne præparationsform.

Efter det oplyste sælges der således en speciel biologisk præparationsform (renkultur) af nogle isolerede celler, stammende fra væv som er frivilligt doneret på ikke-kommerciel basis.

Der er efter styrelsens umiddelbare vurdering forskel mellem dette, og salg af fostervæv som sådan ("køb og salg af aborterede fosterdele"), d.v.s. uden relation til et teknologisk know-how som reelt er det økonomisk efterspurgte.

I Europarådets konvention om Biomedicin m.v., som Danmark har ratificeret fornylig, fastslås, at det menneskelige legeme og dets dele ikke som sådan må give anledning til økonomisk vinding eller tilsvarende fordel. Denne bestemmelse forudses nærmere udmøntet i en opfølgende protokol om beskyttelse af det humane foster (embryo), som er under udarbejdelse i Europarådets regi.

Sundhedsstyrelsen vil i den konkrete forespurgte sag tage kontakt til det amerikanske firma Clonetics/BioWhittaker for at kontrollere de ovennævnte oplysninger om ikke-kommerciel donation fra kvinden (samtykke). Dette er imidlertid ikke muligt inden for den givne tidsfrist for spørgsmålets besvarelse.

Mere generelt kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab til, at der i Danmark foregår køb og salg af dele af aborterede fostre. Anvendelse af humant fostervæv forudsætter endvidere herhjemme kvindens donation og informerede samtykke til anvendelsen. Anvendelse ved biomedicinsk forskning forudsætter endvidere godkendelse af forskningsprotokollen i det videnskabsetiske komitésystem, jf. komitélovens §6. En evt. fremtidig anvendelse ved behandling (tran splantation af isolerede embryonale nerveceller fx for at helbrede eller lindre Parkinson{{PU2}}s sygdom hos gamle mennesker) ville skulle respektere bestemmelserne i Lov om Ligsyn, obduktion og transplantation, jf. i denne forbindelse særlig § 20, stk.3."

Jeg er enig i styrelsens vurdering. Overordnet finder jeg, at den grundopfattelse, som vi opererer med i forbindelse med anvendelse af menneskelige organer og menneskeligt væv {{SPA}} nemlig informeret samtykke og uden økonomisk gevinst for donoren {{SPA}} bliver opfyldt i praksis, hvilket Sundhedsstyrelsens oplysninger også viser.

Jeg finder derfor den eksisterende retstilstand tilstrækkelig til at tilgodese de hensyn, som skal være fremherskende på dette område.