Til justitsministeren (8/9 99) af:

Peter Skaarup (DF):

»Hvilke initiativer vil ministeren tage i anledning af, at den 43-årige sexforbryder John Møll nu igen er flygtet fra Sankt Hans Hospital, herunder om ministeren vil tage initiativ til, at John Møll anbringes på en sikringsanstalt, hvor en række drabsmænd og andre farlige sexforbrydere sidder under maksimal sikkerhed?«

Det er spørgerens opfattelse, at det er undergravende for retsbevidstheden, at den 43-årige sexforbryder John Møll nu igen er flygtet fra forvaring, og at det er sket for tredje gang fra Sankt Hans Hospital, hvor han var dømt til anbringelse efter groft seksuelt misbrug af en mindreårig pige i december 1992. Det er ikke særligt betryggende, at en farlig forbryder som John Møll er indsat på Sankt Hans Hospital under Hovedstadens Sygehusfællessk ab, som på ingen måde er gearet til at håndtere farlige forbrydere. I stedet bør en sådan person indsættes på en sikringsanstalt, hvor drabsmænd og andre farlige sexforbrydere sidder under maksimal sikkerhed.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst:

"at den pågældende ved Højesterets dom af 2. januar 1996 i overensstemmelse med en udtalelse fra Retslægerådet blev dømt til anbringelse i hospital for sindslidende, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.

Påstand om dom til anbringelse i hospital for sindslidende nedlægges, når tiltalte frembyder en sådan fare for retssikkerheden, at han efter anklagemyndighedens opfattelse ikke bør kunne udskrives uden retskendelse.

En dom til anbringelse i hospital for sindslidende/psykiatrisk hospital indebærer således, at den dømte skal have ophold på psykiatrisk afdeling, indtil der ved retskendelse i medfør af straffelovens § 72 sker ændring eller ophævelse af denne foranstaltning. Den dømte anbringes efter overlægens bestemmelse på lukket eller åben afdeling, og overlægen kan endvidere, eventuelt efter samråd med anklagemyndigheden, indrømm e patienten begrænsede friheder.

Påstand om anbringelse på sikringsafdelingen ved Amtshospitalet ved Nykøbing Sjælland nedlægges relativt sjældent, og kun, såfremt der i de lægelige erklæringer gives udtryk for nødvendigheden af, at der sker anbringelse i sikringsafdelingen.

Afgørende for valget af sanktionsform er således først og fremmest, hvad der er formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Kontrollen med varigheden af idømte tidsubestemte foranstaltninger er henlagt til der regionale statsadvokater, jf. RM nr. 7/1992, pkt. 1.1.3. Kontrollen føres ved, at statsadvokaten med mellemrum indhenter en udtalelse fra den institution, der varetager behandlingen af den dømte. På grundlag af de indhentede erklæringer - og eventuelt efter forelæggelse for Retslægerådet - foretages en vurdering af, om foranstaltningen bør opretholdes, eller om d er er anledning til at indbringe sagen for retten med henblik på domsændring eller ophævelse af foranstaltningen.

Det påhviler endvidere overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling til stadighed at påse, at frihedsberøvelse ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1, der finder tilsvarende anvendelse for personer, der er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Det indebærer, at overlægen over for anklagemyndigheden skal rejse spørgsmålet om foranstaltningsændring, hv is der efter overlægens opfattelse er behov for det.

Anmodning om ændring eller ophævelse af den idømte foranstaltning kan endvidere fremsættes af bistandsværgen eller dem dømte, jf. straffelovens § 72. Spørgsmålet indbringes i givet fald for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning.

Overflytning af en person, der er dømt til anbringelse på hospital for sindslidende, til Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet ved Nykøbing Sjælland kræver domsændring, jf. straffelovens § 72. Der er dog tillige mulighed for at gennemføre en sådan overflytning ved farlighedsdekret, jf. reglerne i psykiatriloven.

Spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltningsdom bør søges ændret, således at den dømte anbringes i Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet ved Nykøbing Sjælland, afgøres efter de samme kriterier, som gælder for det oprindelige valg af sanktionsfølge, jf. ovenfor.

Der vil således kun blive taget initiativ til en overførsel til Sikringsafdelingen, hvis det anses for nødvendigt for at forebygge lovovertrædelser.

Det tilføjes, at en dom til anbringelse i hospital for sindslidende kan ændres til forvaring. Det er imidlertid en betingelse herfor, at den dømte opfylder betingelserne for at kunne dømmes til anbringelse i forvaring i henseende til både indsættelseskriminalitet og farlighed, jf. straffelovens § 70. Det må ventes, at denne adgang til uanset en disculperende sindssygdom at anvende en retsfølge af strafmæssig karakter kun yderst sjældent vil blive benyttet, formentlig hovedsagelig når den diagnose, der har ligget til grund for den oprindelige foranstaltning, senere viser sig at have været urigtig, jf. kommenteret straffelov, Almindelig del, 6. udgave, side 303."