Til fødevareministeren (13/9 99) af:

Svend Erik Hovmand (V):

»Vil ministeren under henvisning til besvarelsen af spørgsmål nr. S 3021 samt forliget vedrørende Vandmiljøplan II om det særlige hensyn, der skal udvises for kvalitetskornproduktion, oplyse om resultaterne af ministeriets overvejelser vedrørende data for høsten 1999?«

Det er ikke rimeligt, at vi skal importere mere korn fra udlandet, fordi dansk korn ikke opfylder kravene om proteinindhold for at kunne anvendes til at brygge øl eller til at bage dansk brød.

Det er derfor vigtigt, at ministeren ikke blot forlader sig på en embedsmandsvurdering fra Plantedirektoratet, men selv forholder sig til, om han vil sikre, at der fortsat skal kunne produceres korn i Danmark til fremstilling af brød og øl i Danmark samt til spørgsmålet om intervention.

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

De foreløbige statistiske data, der foreligger om proteinindholdet i årets kornhøst viser, at proteinindholdet for såvel eksport-/brødhvede som maltbyg er lavest i de områder af landet, hvor udbytteniveauet er højst. Således er proteinindholdet i kornet på Lolland-Falster generelt lavt, men også i andre dele af landet, hvor der høstes store udbytter, er proteinindholdet forholdsvis lavt. En mere dækkende opgørelse af prot einindholdet i årets kornhøst vil først foreligge på et senere tidspunkt.

Reduktionen af kvælstofnormerne med 10%, som er et resultat af aftalen om Vandmiljøplan II, vurderes generelt at medføre et fald i kornets proteinindhold på 0,2 {{SPA}} 0,4 procentpoint.

Det kan oplyses, at der i Plantedirektoratets vejledning om mark- og gødningsplaner for gødningsåret 1999/2000 kun anvendes et klimaområde for hele landet mod tidligere tre klimaområder. Dette betyder, at kvælstofnormerne nu er ens for hele landet. Herved øges kvælstofnormerne til korn på blandt andet Lolland-Falster en smule i 1999/2000 i forhold til gødningsåret 1998/1999 mod at kvælstonnormerne i andre områder reduceres en smule.

De økonomisk optimale kvælstofnormer indstilles af et udvalg med repræsentanter fra Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. Efterfølgende foretages samme procentsmæssige reduktion af de optimale kvælstofmængder for alle afgrøder og for alle landsdele med henblik på at opnå en reduktion i kvælstofnormerne på 10 % i forhold til kvælstofnormerne i 1997/98, h vor aftalen om Vandmiljøplan II blev indgået.

Kvælstofnormerne er både før og efter aftalen om Vandmiljøplan II højere for brødhvedesorter end for foderhvedesorter, men reduktionen af normerne med 10% har reduceret kvælstofnormerne for begge kategorier af hvede på tilsvarende måde som kvælstofnormerne er reduceret for alle andre afgrødetyper.

Det skal anføres, at ved dokumentation for, at udbytteniveauet på en bedrift er højere end normudbyttet, er der mulighed for at korrige kvælstoftilførslen i opadgående retning. Denne mulighed forelå også før indgåelse af aftalen om Vandmiljøplan II.

Ønsket om en reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet og ønsket om et højt proteinindhold i afgrøderne er modsat rettede. Der må derfor findes en passende balance mellem de to ønsker.

På det foreliggende grundlag fastholdes de tiltag, der er fastlagt i aftalen mellem forligspartierne om Vandmiljøplan II, herunder en reduktion af kvælstofnormerne med 10 % i forhold til kvælstofnormerne i 1997/98.