Til fødevareministeren (13/9 99) af:

Christian H. Hansen (DF):

»Vil ministeren redegøre for, hvorledes man er nået frem til de kommende danske fiskerikvoter i Østersøen, og vil ministeren oplyse, hvorfor der tilsyneladende i forbindelse med bestemmelse af kvoternes størrelse er anvendt forældede tal fra biologerne?«

Danske fiskeres kvoter i Østersøen er samlet blevet kraftigt beskåret. Som årsag angives, at biologiske undersøgelser fortæller, at der ikke er grundlag for at fange mere. Fiskerne mener det modsatte. De peger på, at biologernes materiale er forældet, og derfor ikke er egnet til at fastsætte kvoter ud fra.

Det bedes af svaret fremgå, om ministeren er enig i, at biologernes materiale er forældet, og at det derfor bør tilstræbes at have så nyt et grundlag at træffe beslutning på som overhovedet muligt, næste gang der skal fastsættes fangstkvoter.

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

TAC{{PU2}}erne (totalt tilladte fangstmængder) i Østersøen for torsk, sild, brisling og laks forhandles årligt i Den baltiske Fiskerikommission på grundlag af biologisk rådgivning fra Det internationale Havforskningsråd (ICES).

Danmark repræsenteres under forhandlingerne af EU-Kommissionen, der har enekompetence til at forhandle fiskerispørgsmål på medlemslandenes vegne. EU-Kommissionen rådfører sig under forhandlingerne med medlemslandene, og det endelige resultat skal godkendes af Rådet for fiskeriministre i december måned forbindelse med fastlæggelsen af kvoterne for 2000.

TAC for sild og brisling blev sidste år reduceret med 15% for gradvist over en periode at tilnærme sig de fangstniveauer, der vil være realistiske på længere sigt under hensyntagen til en bæredygtig forvaltning. Det blev besluttet af fortsætte denne udvikling for 2000 med en yderligere reduktion på 15%, således at TAC for sild i 2000 udgør 405.000 t og TAC for brisling 400.000 t. Der var enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe i 2000 med det formål at udarbejde en langsigtet forvaltningsstrategi for sild og brisling.

For laks blev TAC forøget med 10% til i alt 450.000 stk laks, da handlingsplanen for laks i Østersøen har vist positive resultater i form af en forbedret tilbagevandring til elvene af vilde laks.

TAC{{PU2}}en for torsk blev i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES fastsat til 105.000 t svarende til en reduktion på ca. 16%. TAC{{PU2}}en omfatter to bestande, hvor ICES peger på, at fiskeritrykket på den vestlige bestand er for højt til at sikre en bæredygtig udvikling. Den østlige bestand er på et historisk lavt niveau og væsentligt under den mindstegrænse, der er fastsat for denne bestand. Det følger af forsigtighedsprincippe idødeligheden i en sådan situation må reduceres for at bringe bestanden op over den fastsatte mindstegrænse. Med den fastsatte TAC for torsk for 2000 og en fortsættelse af den reducerede fiskeridødelighed i de kommende år, er der god sandsynlighed for, at den østlige torskebestand vil kunne genopbygges til sikre biologiske niveauer på 5-6 år.

Den videnskabelige rådgivning, der er lagt til grund for beslutningen i Den baltiske Fiskerikommission er fra maj 1999 og inddrager alle tilgængelige data, inklusive videnskabelige målinger fra marts måned 1999. De seneste fangsttal for i år indgår ikke i den videnskabelige rådgivning. Det kan oplyses, at fangsterne i år ligger højere end på samme tidspunkt sidste år, men under fangsterne i de foregående år. Danmarks Fiskeriun dersøgelser har vurderet, at fangstudviklingen i år ikke strider mod torskerådgivningen fra ICES.

For at tage hensyn til en eventuel forbedring af bestandssituationen i 1999, vedtog Den baltiske Fiskerikommission en revisionsklausul for torsk og anmodede ICES om en opdateret rådgivning tidligt næste år, så TAC{{PU2}}en for 2000 kan revideres, hvis der er videnskabeligt grundlag for det.