Til justitsministeren (6/11 98) af:

Kim Andersen (V):

»Vil ministeren under henvisning til besvarelsen af spørgmål nr. 92 til Det Energipolitiske Udvalg (alm. del - bilag 30) af 22. oktober 1998 oplyse, om han finder en afgiftsforhøjelse, der medfører en ca. 20 pct. højere fjernvarmeudgift for 500-600.000 fjernvarmeforbrugere med et merprovenu til staten på ca. 1,1 mia. kr. for en præcisering, i særdeleshed når det tages i betragtning, at loven og administrationen af denne har været gælde nde siden 1982 og bekræftet af lokale told- og skatteregioner over for centrale kraftvarmeværker inden for de seneste år?«

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Skatteministeriet om en udtalelse.

Når udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Som anført i den foreløbige besvarelse af 12. november 1998 har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Skatteministeriet om en udtalelse.

Told- og Skattestyrelsen har i en skrivelse, som Justitsministeriet har modtaget den 9. december 1998, udtalt følgende:

"Baggrunden for Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-20 af 20. august 1998 om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug er, at det i forbindelse med en kontrolaktion blev konstateret, at en række af de centrale kraftvarmeværker ikke har betalt den korrekte afgift.

Ifølge afgiftslovgivningen er de centrale kraftvarmeværker fritaget for at betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtigt brændsel, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elprisen. Værkerne skal dermed betale afgift af de brændsler, der ikke er medgået til elproduktion og indregnet i elprisen, og som således er anvendt til varmeproduktion.

En korrekt opgjort afgift - som præciseret i cirkulæret - medfører en afgiftsbelastning på ca. 2/3 af niveauet ved opvarmning med privat oliefyr o.lign., hvor der sker en ligedeling af kraftvarmefordelen mellem elsiden og varmesiden. Afgiftsbelastningen på varme fra værker, hvor kraftvarmefordelen tilfalder varmesiden fuldt ud, er lavere.

De centrale kraftvarmeværker, der ikke har afregnet korrekt, har tiltaget sig en afgiftsfordel, der var endnu større end den fordel, som Folketinget har bestemt, at der skulle være ved at producere el og varme sammen.

Når det konstateres, at lovgivningen ikke følges korrekt, er det en forpligtelse, at praksis bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Dette er i det konkrete tilfælde sket ved en præcisering af reglerne i ovennævnte cirkulære.

Allerede i 1982 - umiddelbart efter kulafgiftslovens indførelse - skete der en præcisering af reglerne på baggrund af en henvendelse fra Danske Elværkers Forening til Skatteministeriet.

Der henvises i øvrigt til den orientering om kraftvarme, der tilgik Folketingets Skatteudvalg og Folketingets Energipolitiske Udvalg den 21. august 1998. Det fremgår bl.a., at der i perioden fra 1982 og frem i en række tilfælde har været kontakt mellem afgiftsmyndigheder og centrale kraftvarmeværker. Det er herved blevet klart, at myndighederne som led i denne kontakt direkte eller indirekte i flere tilfælde har godkendt ulovhjemlede beregningsformer, og at dett e er sket over en længere årrække. Kontakten har fundet sted i form af korrespondance, kontrolbesøg m.v. i værket.

På denne baggrund har Skatteministeriet efter at have rådført sig med Kammeradvokaten foreløbigt vurderet, at ministeriet næppe vil kunne vinde en retssag om efterbetaling af afgift, når der henses til den ulovhjemlede praksis, der havde udviklet sig i forbindelse med håndteringen af kraftvarmefordelen. Der er her lagt særlig vægt på den omstændighed, at værkerne over den lange årrække med føje har indrettet sig i den formening, at beregningsformerne var godkendt af myndighederne.

Skatteministeriet afventer Kammeradvokatens endelige redegørelse om efteropkrævningsspørgsmålet. Denne redegørelse vil blive fremsendt til Folketinget.

Endvidere er materialet stillet til rådighed for en uvildig advokat, som er bedt om at foretage en gennemgang med henblik på afklaring af et evt. ansvarsspørgsmål i relation til den hidtidige afgiftsadministration på området."

For så vidt angår det generelle spørgsmål om hjemlen for udstedelse af cirkulærer kan Justitsministeriet henholde sig til den i spørgsmålet omtalte besvarelse af 22. oktober 1998 til Folketingets Energipolitiske Udvalg.