Spm. nr. S 539

Til arbejdsministeren (23/11 98) af:
Mogens Andreasen (DF):
»Vil ministeren oplyse om beløbsstørrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og på hvilke områder er fondsmidlerne investeret?«

Svar (27/11 98)

Arbejdsministeren (Ove Hygum):
Det fremgår af årsberetningen for 1997 fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), at LD's aktiver i 1997 udgjorde 43,6 mia. kr. Heraf blev der investeret 14,6 mia. kr. i aktier og 25,9 mia. kr. i obligationer.
     For en mere detaljeret gennemgang af LD's regnskaber, herunder investeringsområder, kan der henvises til årsberetningen for 1997, der er sendt til alle Folketingets medlemmer.