Til justitsministeren (16/12 98) af:

Inge Dahl-Sørensen (V):

»Vil ministeren oplyse de årlige offentlige udgifter til indsatte område for område, hvor aktiviteten foregår uden for fængslet, så som lægebehandling, herunder vaccinationer m.v., hospitalsbehandling, tandlægebehandling, psykologbehandling, behandling af fysio- og ergoterapeuter, uddannelse af enhver art og fritidsaktiviteter, herunder ferieophold i ind- og udland, og deltagelse i familiebegivenheder, incl. rejseudgifter?«

Spørgeren er naturligvis bekendt med, at af kriminalforsorgens årlige udgifter på ca. 1,4 mia. kr. er det kun en meget ringe del, som medgår til ovennævnte formål uden for fængslerne. I offentligheden er det imidlertid disse udgifter, som i særlig grad vækker forargelse, dels fordi man kender vanskelighederne med i fængslerne at skaffe de fornødne bevillinger til overvågning, kontrol ved tilbagevenden fra udgange, herunder nark okontrol, og andre strengt nødvendige formål, og dels fordi man har en formodning om, at indsatte på de nævnte områder får en mere favorabel behandling end almindelige danske borgere, der rammes af ventelister og offentlige besparelser.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Kriminalforsorgens regnskabssystem er bygget op inden for rammerne af Kriminalforsorgens principprogram. Det indebærer, at regnskabssystemet er indrettet med en formålsbestemt fordeling på bl.a. kontrol og sikkerhed, sundhed, forsorg og undervisning.

Der er derfor ikke taget højde for, hvorvidt en aktivitet har fundet sted inden for eller uden for Kriminalforsorgens mure.

De regnskabsmæssige registreringer gør det således ikke muligt for Kriminalforsorgen at opgøre fordelingen af udgifterne til de formål, der er nævnt i spørgsmålet.

For 1997 kan det dog oplyses, at udgifter til køb af tjenesteydelser på sundhedsområdet fordelte sig således:

Lægehnorar: 1.491.258 kr.

Tandlæge: 2.082.572 kr.

Speciallæge: 851.899 kr.

Fysioterapeut: 314.808 kr.

Det bemærkes, at der er tale om køb af tjenesteydelser. Udgifterne til det sundhedspersonale, der er ansat af Kriminalforsorgen, er derfor ikke er medregnet.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at det som nævnt ikke er muligt at opgøre, hvor stor en del af udgifterne der hidrører fra behandling, som har fundet sted uden for Kriminalforsorgens område.