Spm. nr. US 10
Holger K. Nielsen (SF):
I den seneste tid er der kommet et stigende pres for, at også
Forsvarets Efterretningstjeneste skal inddrages i den
uvildige undersøgelse af efterretningsvæsenet, som regeringen
har foreslået.
Venstrefløjen har ment det hele tiden. Jeg ved, at De
Radikale i regeringen har ment det og mener det. Nu senest i
dag kan vi se, at også formanden for LO, Hans Jensen, mener,
at vi skal have en gennemgribende undersøgelse af
efterretningsvæsenet, som også inddrager Forsvarets
Efterretningstjeneste.
I et meget klogt indlæg i dagbladet Aktuelt i dag
skriver Hans Jensen, at nu skal vi have sandheden frem
omkring de her ting. Vi kan ikke være tjent med, at der
kommer alle mulige påstande frem i debatten, og skal
sandheden frem, så forudsætter det, at man gennemfører en
undersøgelse efter den norske model, hvor der ikke var
begrænsninger på nogen måde i mulighederne for at få
oplysninger frem. Det foreslog Hans Jensen, og det betyder så
også efter hans mening, at Forsvarets Efterretningstjeneste
skal inddrages.
Jeg vil gerne spørge statsministeren: Vil han godt skære
igennem i debatten og give tilsagn om, at nu bliver hver en
sten vendt, nu kommer sandheden frem, således at vi virkelig
får den undersøgelse, der er brug for omkring
Efterretningstjenesten?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, der er jo mange, der har mange meninger om den sag, også
uden for Folketinget. Jeg skal bare for god ordens skyld
understrege, at det er Folketinget, der afgør sagen.
Med hensyn til Forsvarets Efterretningstjeneste er det
jo, som forsvarsministeren har sagt det: Nu sætter vi denne
auditørundersøgelse i gang, og auditørundersøgelsens resultat
vil vi så vurdere. Den vil komme til debat, og den vil der
blive taget stilling til.
Jeg ser i øvrigt ikke nogen modstrid imellem det
principielle syn, som der her refereres til, når det gælder
Hans Jensen, og den undersøgelse, den tilgang, som
justitsministeren har lagt op til i forhold til Folketingets
partier.
Nu er der jo første behandling af regeringens forslag på
torsdag, og der synes jeg, jeg vil opfordre alle til at
deltage i debatten, så vi kan nå frem til en kortlægning,
sådan som vi alle sammen har ønske om.
Jeg vil gerne sige, at jeg har fra starten, som
justitsministeren har sagt det, givet tilsagn om, at enhver
sten skal vendes i PET-sagen, og det er faktisk også det, den
går ud på, den undersøgelseskommission, justitsministeren nu
lægger op til.
Jeg ser derfor gode muligheder for, at vi kan få skrevet
historien; det har vi et fælles ønske om.
Holger K. Nielsen (SF):
Jeg er glad for, at statsministeren gentager her i
Folketinget, at hver en sten skal vendes. Jeg går også ud
fra, at det bliver udgangspunktet, når vi skal forhandle om
regeringens lovforslag efter førstebehandlingen.
Det vil vi give tilsagn om at bidrage til under den
forudsætning, at det også bliver reelt, at hver en sten
bliver vendt, hvilket forudsætter, at de begrænsninger, der
er i det nugældende lovforslag, tages ud af lovforslaget. Med
det nuværende lovforslag kan hver en sten ikke vendes.
Men for lige at vende tilbage til spørgsmålet, som
refererede til Hans Jensen, som jo ikke er nogen ligegyldig
person, vel heller ikke for statsministeren og hans parti og
heller ikke i forhold til sagen her: I og med at jo også dele
af fagbevægelsen og arbejderbevægelsen har været inddraget i
denne debat, er pointen i det jo, at Hans Jensen siger, at
hvis vi skal komme videre, hvis vi skal lære af fortiden, så
forudsætter det, at der ikke bliver begrænsninger.
Sagen er, at der er sket ting i PET, men der er også
sket ting i Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor vil jeg
godt spørge statsministeren endnu en gang: Mener han virkelig
selv, det er tilstrækkeligt, at der iværksættes en intern
auditørundersøgelse af FE?
Kan det give tillid i befolkningen til, at hver en sten
bliver vendt og man kan se, at det ikke bare er toppen af
isbjerget, og vil det ikke give anledning til overvejelser
om, at vi også inddrager Forsvarets Efterretningstjeneste?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Det er jo rigtigt, som hr. Holger K. Nielsen her
understreger: Historien skal skrives. Det gælder AIC, og det
gælder da forhåbentlig også andre partier, andre
organisationer, både til højre og til venstre for
Socialdemokratiet, og deres aktiviteter under den kolde krig.
Jeg har tidligere sagt, at jeg meget gerne vil opfordre
f.eks. Danmarks Kommunistiske Parti til at fremlægge deres
arkiver, deres oplysninger, deres trafik, f.eks. også kræfter
til højre for Socialdemokratiet, organisationer, SF - lad os
lægge tingene op på bordet, der er ikke noget at skjule, og
lad os så få skrevet historien.
Lad os stå i kø for at få fremlagt alt, hvad vi måtte
have af arkivmateriale fra vore partier, og lad os så få
skrevet historien af kloge forskere. Det synes jeg vil være
en stor, stor lettelse.
Jeg må sige til hr. Holger K. Nielsen, at der har jo
været meget hykleri i denne her sag - meget. Og jeg synes
ærlig talt, man skal huske, at det altså ikke var
Socialdemokraterne, der besatte nogen i 1956. Det var heller
ikke Socialdemokraterne, der besatte nogen i 1968. Det var
Sovjetunionen, der besatte Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i
1968.
Folk var rent faktisk bange på det tidspunkt. Det skal
man huske, når man skal skrive historien.
Birthe Rønn Hornbech (V):
Jeg synes, det er glædeligt at høre, at statsministeren nu er
blevet så optaget af danmarkshistorien. Og jeg lyttede med
stor glæde til statsministeren i TV2 i går aftes, hvor
statsministeren sagde, at nu skulle vi have belyst den kolde
krigs tid. Det har Venstre jo sagt hele tiden.
Men var det så ikke en god idé, vil jeg spørge
statsministeren, at droppe den retlige del af det og
koncentrere sig om det historiske?
Og hvis statsministeren her i dag i Folketinget ville
nævne bare en eneste nulevende embedsmand, der efter så mange
år, som den undersøgelse skal række sig over, er blevet
draget til ansvar for noget som helst?
Er det ikke rigtigt, at man netop har opereret med
meget kortere forældelsesregler i de undersøgelser, som har
kørt i de sidste år, så der alligevel ikke er nogen, der kan
drages til ansvar? Er det ikke rigtigt, hr. statsminister?
Vil statsministeren droppe den retlige del?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg må sige, at jeg følger jo med stor interesse fru Birthe
Rønn Hornbechs forskellige tilkendegivelser om retssamfundet,
om retsbevidstheden i Danmark.
Når det nu er sådan, fru Birthe Rønn Hornbech, at
justitsministeren er den daglige leder af Politiets
Efterretningstjeneste og har fået overbragt et dokument, som
man ikke kan læse på anden måde end den, justitsministeren
har læst det på, og som efter min opfattelse næsten heller
ikke kan udlægges på anden måde, end at der var en aktivitet,
der blev udfoldet, som ikke var i overensstemmelse med de
retningslinjer, regeringen på daværende tidspunkt, i 1968,
udstak - jeg ved, at fru Birthe Rønn Hornbech og jeg har en
fælles optagethed af danskernes retsbevidsthed - og man
derfor har en, synes jeg, åbenlys opgave for sig: at få
afklaret, om loven og lovgivningen og retningslinjerne er
overtrådt eller ej, så håber jeg da meget, at fru Birthe Rønn
Hornbechs parti og regeringen og et bredt flertal her i
Folketinget kan sige til hinanden: Nu vil vi have afklaret,
om der er nogen, der har begået ulovligheder eller ej, uanset
det ligger nogle år tilbage. Det synes jeg vi har en fælles
interesse i.
Margrete Auken (SF):
Ja, jeg kan lige starte med at sige, at jeg tror, at jeg på
SF's vegne kan love, at der kan alt blive stillet til
rådighed, og det gør vi trygt, hvis vi får det tilbage i en
mere ordnet udgave, end vi afleverer det.
Så vil jeg godt spørge statsministeren, om han ikke gør
sig klart, at det er statsministerens ansvar. Denne sag kan
vi jo ikke sådan skubbe ud på alle andre. Det er ikke alle,
der vil være så beredvillige som SF. Forsvarsministeren for
eksempel har helt tydeligt sagt, at det var nallerne væk.
Hvis man spørger i Norge - og det har jeg gjort, jeg har
relationer til dem, der har siddet i den norske undersøgelse
- så er de ret chokeret over, at det foregår så, skal vi
sige klodset, for nu ikke at sige et grimmere ord, fra den
danske regerings side, at man kommer til at synke dybere og
dybere ned i mosen.
Der vil komme sag på sag på sag, så det var godt af
hensyn til os alle sammen, om statsministeren nu sagde: Jeg
påtager mig mit ansvar. Jeg sørger for, at det her bliver sat
i værk på en måde, så ingen bagefter kan komme og sige, at
det var regeringen, der prøvede at holde hånd over nogen.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg påtager mig mit ansvar.
Jeg kender også godt de gode nordmænd. Jeg ved,
nordmændene ligesom danskerne er et sandhedssøgende folk, og
det er vi også i regeringen.
Jeg vil sige til fru Margrete Auken, at jeg synes, man
skal tage den debat under førstebehandlingen på torsdag, når
nu justitsministeren på regeringens vegne lægger forslaget
frem.
Lad os så se, om konstruktive kræfter - og jeg håber
også, det dækker fru Birthe Rønn Hornbechs parti og fru
Margrete Aukens og andre gode partiers - ikke kan finde ud af
at få denne her sag ind i en forsknings- og en historiebane
og en retlig bane. Og jeg hørte da heller ikke SF sige, at
det vil man ikke være med til - at afdække et retligt ansvar.
Det håber jeg da også vi kan mødes om på tværs af
Folketingets partier.
Jeg synes også, jeg skal lægge én ting til. Ja, det er
vores ansvar også for fremtiden, fru Margrete Auken. Altså,
det her land er jo også i en situation, hvor vi ikke kan
antage, at verden er fredelig nok til, at vi kan nedlægge
vore efterretningsvæsener. Vi skal have et fornuftigt
efterretningsvæsen, der er professionelt og velfungerende
både udadtil og indadtil. Det hensyn har vi selvfølgelig
også, har jeg også, og det håber jeg der er forståelse for.
Villy Søvndal (SF):
Vi deler i SF det synspunkt at få både de historiske og de
retlige aspekter frem.
Men jeg vil godt spørge statsministeren, som formentlig
er bekendt med, at det, auditørundersøgelsen alene retter sig
imod, er det forhold, som Jyllands-Posten beskrev på et
tidspunkt, nemlig at efterretningstjenesten har interveneret
i Militærnægternes Forening.
Er statsministeren ikke enig i, at det er det eneste,
der bliver undersøgt i denne her auditørundersøgelse, altså
et meget begrænset felt, der så oven i købet bliver undersøgt
af forsvarets egne folk, og det tilfredsstiller derfor ikke
ønsket om at få en bred undersøgelse, hvor samtlige
efterretningstjenester, inklusive Forsvarets, bliver
undersøgt.
Men er statsministeren ikke enig i, at det er den meget
snævre undersøgelse, der er lagt op til, og finder
statsministeren det tilfredsstillende ud fra at få hver en
sten vendt?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Det, forsvarsministeren har sat i gang nu, er den pågældende
auditørundersøgelse, som hr. Villy Søvndal her omtaler.
Baggrunden derfor er de oplysninger, der har været omtalt,
om, at Forsvarets Efterretningstjeneste foretog denne
registrering, som hr. Villy Søvndal refererer til. Og
forsvarsministeren kan vel, så vidt jeg kan se det, ikke
andet end at reagere, som han gjorde.
Som jeg antydede før i mit første svar: Lad nu den
undersøgelse blive gennemført, og lad os så se, hvordan det
ser ud. Giver det grundlag for yderligere spørgsmål, så må vi
drøfte dem og tage stilling til dem.
Jeg må altså sige til hr. Villy Søvndal, at jeg for at
sige det lige ud af posen ser en parallel til det forløb, som
vi så i forhold til PET-undersøgelsen. Her så vi også, at
Forsvarets Efterretningstjeneste leverede en rapport. Og som
både hr. Jacob Buksti, jeg selv og justitsministeren har sagt
det undervejs: Lad os nu se, hvordan den rapport ser ud. Hvis
den kræver yderligere undersøgelser, eller hvis der undervejs
kommer nye oplysninger frem, jamen så må vi følge det op, så
hver en sten kan blive vendt.
Jeg ville finde det naturligt at tage det i den
rækkefølge, og lad os så på torsdag tage den mere uddybende
debat om, hvordan vi kommer videre herfra.
Anden næstformand (Henning Grove):
Hr. Svend Aage Jensby, derefter hr. Søren Søndergaard, og så
slutter jeg talerrækken.
Svend Aage Jensby (V):
Jeg vil sige, at jeg er glad for statsministerens
tilkendegivelse om, at vi i det spørgsmål, vi her diskuterer,
også skal tænke på fremtiden. Det er jeg helt enig med
statsministeren i.
Så vil jeg spørge statsministeren, om ikke
statsministeren er enig med mig i, at der i 1977 blev
afsluttet en kommissionsundersøgelse under ledelse af
daværende landsdommer Frank Poulsen, som konkluderede, at der
ikke dengang var fundet grundlag for at kritisere FE. Og det
var altså næsten 10 år efter regeringserklæringen fra 1968,
at denne konklusion blev draget.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Hr. Jensby må tilgive mig, men jeg har ikke haft lejlighed
til i dag at gøre mig bekendt med undersøgelsen fra 1977 og
kan derfor desværre ikke kommentere den, men jeg vil
selvfølgelig benytte lejligheden til at følge op på hr.
Jensbys litterære henvisninger, som jeg absolut synes er
relevante også i dette spørgsmål her.
Jeg skal derfor i dag begrænse mig til at sige, at jeg
synes, det er væsentligt, at det element, hr. Jensby her
nævner, også bliver inddraget i debatten på torsdag, og jeg
synes, at de tilkendegivelser, der er kommet i dag, tyder på,
at vi kan finde en fornuftig løsning på tingene, sådan at vi
kan få skrevet den historie, der måtte mangle, men at vi
samtidig gør det under betryggende former, så hensynet til
landets interesser, sikkerhed udadtil og indadtil, også er
varetaget.
Jeg sagde før, at vi desværre ikke lever i en verden,
hvor vi kan sige, at terrorismevirksomhed eller international
kriminalitet ikke længere er noget, der foregår eller har
betydning for os. Vi er nødt til også at tænke i den bane, at
det her lands interesser forudsætter, at vi har velfungerende
efterretningstjenester, både forsvarets og politiets.
Søren Søndergaard (EL):
Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad vi var blevet
sparet for, hvis regeringen med statsministeren i spidsen
allerede i marts måned havde igangsat den undersøgelse, som
der lægges op til nu.
Vi var blevet sparet for en PET-chef, som sendte sin
minister i byen med lodrette usandheder, som blev fremlagt
for Folketinget. Vi var blevet sparet for afsløringerne, som
vi har set omkring den hemmelige tjeneste, at den hemmelige
tjeneste har overtrådt regeringserklæringen, eller at der i
hvert fald har været instrukser, der tyder på, at man har
overtrådt regeringserklæringen. Vi ville også været blevet
sparet for oplysningerne på den måde, som de er kommet frem,
om overvejelser - i hvert fald i dele af den hemmelige
tjeneste - om at aflytte Rigspolitiets rejsehold.
Derfor vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis vi nu
tager landets interesser som udgangspunkt, ville det så ikke
være en fordel, at vi sparede Forsvarets
Efterretningstjeneste for den samme tur, at vi prøvede at
overveje, hvordan vi undgår, at Forsvarets
Efterretningstjeneste nu skal igennem nøjagtig det samme, som
Politiets Efterretningstjeneste har været igennem, og at vi i
stedet for først som sidst laver en grundig, saglig og
udbygget undersøgelse af emnet?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg synes, at justitsministeren fortjener anerkendelse for
sit arbejde. Det savnede jeg lidt i hr. Søren Søndergaards
indlæg. Justitsministeren har reageret konsekvent, hver gang
der forelå en ny situation. Hvis der forelå nye oplysninger,
har justitsministeren reageret både i forhold til regeringen
og i forhold til Folketinget. Det skal han ikke have kritik
for.
Så lad mig sige til hr. Søren Søndergaard: Lad os nu
tage tingene i den rigtige rækkefølge. Lad os tage den debat
på torsdag, lad os få skrevet historien.
Jeg kom før med en lille opfordring til SF, og den vil
jeg da gerne gentage over for hr. Søren Søndergaard og hans
parti, Enhedslisten, og hvad der nu måtte være af historie
tilbage i tiden: Det ville være utrolig befriende, hvis hr.
Søren Søndergaard og hr. Søren Søndergaards forskellige
partigrupperinger også tilbage i årene - og tilsvarende
selvfølgelig også fra højresiden i Folketinget - ville sige:
Bravo, lad os lægge tingene frem, så vi kan få skrevet
historien.
Det kan man jo selv bidrage til, vil jeg gerne gøre hr.
Søren Søndergaard opmærksom på.
Hermed sluttede spørgsmålet.