Spm. nr. US 12

Søren Søndergaard (EL):
Jeg vil da godt starte med at sige tak til statsministeren, fordi statsministeren nu for anden uge i træk stiller sig til rådighed for spørgsmål her fra folketingsmedlemmerne. Og det
i en situation, hvor statsministeren beviseligt har travlt med mange gøremål og også skal udtale sig om mange ting.
F.eks. fik statsministeren bestilt tid i fjernsynet i torsdags for at fortælle offentligheden, at nu havde han taget initiativ til en åbning af AIC's arkiver, og i den forbindelse opfordrede han andre partier til en tilsvarende åbenhed, som det hed. Statsministeren var nemlig træt af hykleriet. Det lød jo godt. Jeg blev helt opstemt af at høre det. Men da jeg fik tænkt nærmere efter, er det, jeg godt vil spørge statsministeren om, hvordan det egentlig er gået med åbenheden omkring AIC-arkiverne. Hvad mener statsministeren præcis med, at han vil opfordre andre partier og organisationer til samme åbenhed, og er det også et tilsagn om at åbne Socialdemokratiets arkiver for offentligheden?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Det sidste tilsagn er jo allerede givet. Jeg offentliggjorde et lille brev til den daglige leder af AIC og ABA, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, og det brev taler for sig selv. AIC's arkiver bliver nu lagt frem for en gruppe af forskere, og, vil jeg sige til hr. Søren Søndergaard, ikke en gruppe af forskere, som regeringen eller Socialdemokratiet har udpeget, men en gruppe af forskere, som Samfundsvidenskabeligt Forskningsråd og Humanistisk Forskningsråd i fællesskab, foreslår vi, udpeger.
     Hvad sker der så i sagen nu? Ja, der sker det, at hr. Henning Grelle inden ret længe, hvis jeg har forstået det ret, vil korrespondere med de to forskningsråd, og man kan lige nå fra hr. Søren Søndergaards parti også at få sit eget arkiv med. Så skal vi gerne tage det med ind også og holde et fællesmøde, hvor SF's arkiv, DKP's arkiv, hr. Søren Søndergaards arkiv og andre arkiver i fællesskab kan blive puljet, og så skal vi nok få skrevet den rigtige, dækkende historie.

Søren Søndergaard (EL):
Det var netop det, der undrede mig, for enhver, der ved bare den mindste smule om denne sag, ved jo, at SF's arkiv er fuldstændig tilgængeligt. Enhver, der kender bare den mindste smule til denne sag ved jo, at DKP's arkiv er fuldstændig tilgængeligt - det ligger i øvrigt inde på ABA - og enhver, der vil have adgang til Enhedslistens arkiv, kan henvende sig
i Studiestræde nr. 24, og så kan de gå ind og tage hvert eneste papir, de ønsker, ud af det arkiv. Så var det ikke lidt flot af statsministeren at tilbyde en åbning af AIC's arkiv, som jo ikke er Socialdemokratiets arkiv; det er i hvert fald fagbevægelsens medlemmer, der har betalt det, skal statsministeren lige huske på. Er det ikke lidt flot at tilbyde en åbning af AIC's arkiv og så som modydelse kræve, at nogle arkiver, der i forvejen er fuldstændig åbne, skal åbnes? Der er altså åbenhed omkring de tre nævnte arkiver, vil jeg sige til statsministeren, og det bliver der forhåbentlig også omkring AIC's. Og så er spørgsmålet bare: Hvad med Socialdemokratiets arkiv?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jamen det er jo en herlig dag. Ingen problemer, kan jeg sige til hr. Søren Søndergaard. Jeg vil korrespondere med hr. Grelle og sige, at jeg i dag har fået tilsagn fra hr. Søren Søndergaard og samtlige andre fra den side af det danske Folketing - jeg har ikke rigtig hørt noget fra den anden side endnu, men det kommer vel - sådan at vi kan få alt belyst og alle arkiver kan blive lagt frem. Det synes jeg er herligt, og det tror jeg også at forskerne vil blive glade for, så lad os få det arbejde i gang snarest belejligt.

Holger K. Nielsen (SF):
Denne sag har været lidt underlig. Jeg skulle have været i fjernsynet sidste torsdag i en debat med fru Dorte Bennedsen om efterretningssagen. Klokken halv syv blev jeg kontaktet af tv med den besked, at det var aflyst, fordi statsministeren havde en kæmpemæssig nyhed, der skulle præsenteres i fjernsynet i stedet for. O.k., jeg kan godt forstå prioriteringen på den måde, men nyheden var jo så, viste det sig, at nu vil statsministeren give tilladelse til, at AIC's arkiver skal åbnes.
     Som hr. Søren Søndergaard har sagt, er der sådan set begrænset med nyhed i det. Men jeg vil spørge statsministeren, om der ikke ligger noget paradoksalt i, at den praktiske konsekvens af statsministerens melding er, at nu har ABA reelt lukket arkiverne for alle andre end de forskere, der skal i gang med dem. Det vil sige, at konsekvensen er blevet det modsatte af den åbenhed, som statsministeren gav løfte om forrige torsdag.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Nej, det er nu ikke rigtigt. Nu må vi jo heller ikke gøre livet mere besværligt, end det er. Det, som jeg har sagt, er:
Lad nu forskerne få den nødvendige arbejdsro, den nødvendige afklaring. Nu er opgaven jo heldigvis i dag blevet lidt større, end den var i går, for nu forstår jeg, at alle vil være med på det hold, som AIC og Socialdemokratiet har lagt frem. Det synes jeg er fint. Lad nu forskerne komme i gang med deres arbejde.
     Med hensyn til det daglige journalistarbejde og pressens arbejde i øvrigt har jeg også sagt så sent som i går, jeg tror endda, det var på mit pressemøde, at det finder vi nogle praktiske løsninger på, men det må gå for sig i den rigtige rækkefølge. Først må vi have forskningsarbejdet i gang, og så må vi finde de praktiske løsninger på det andet.

Margrete Auken (SF):
Det er vores lidt stive forretningsorden herinde, hvor vi har lavet et hospitalsregimente for regeringen, som gør, at vi er nødt til sådan at hoppe ind og hjælpe hinanden med at stille videre spørgsmål, da der jo kun er to spørgsmål til hovedspørgeren, og jeg vil, havde jeg nær sagt, næsten på hovedspørgerens vegne spørge: Fik vi klar besked om, hvorvidt Socialdemokratiet - Socialdemokratiet, ikke fagbevægelsen, men Socialdemokratiet - vil få lige så åbne arkiver, som vi andre har?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg er heldigvis i den situation, at jeg sådan set ikke har været med til at forhandle spillereglerne, som vi følger i dag, men jeg har mit ansvar, og jeg vedstår det fuldt og helt.
     Når det gælder Socialdemokratiet: Ingen problemer. Når man interesserer sig for AIC's arkiv i den periode, er det jo dels af den årsag, at der har været en række antydninger, som folk i fagbevægelsen og folk i Socialdemokratiet ikke syntes var rimelige og fair, dels ud fra et ønske også fra min side om, at hele historien om den kolde krig bliver skrevet.
     Man skal jo huske, at i den kolde krigs periode var der tusindvis og atter tusindvis af socialdemokrater, der blev forfulgt i de besatte øst- og centraleuropæiske lande, og som måtte flygte, bl.a. til Danmark, og der er perioder af den kolde krigs historie, som jeg synes vi trænger til at få skrevet. Det er jeg enig med spørgeren og også fru Margrete Auken i. Det er den balance i hele billedet, jeg gerne vil have frem nu.
     De socialdemokrater, der dengang havde en aktivitet, havde det jo, fordi de holdt af deres land, fordi de følte, at de skulle passe på det og på danske arbejdspladser. Jeg vil gerne medvirke til, at hele den historie bliver skrevet, sådan at vores tids ungdom og vores tids medier også kan beskrive det sande billede, og vel at mærke det sande og det hele billede, både fra højre og venstre side i forhold til Socialdemokratiet.

Hermed sluttede spørgsmålet.