Spm. nr. US 3

Aase D. Madsen (DF):
Ministeren har lagt det såkaldte vindmøllecirkulære ned i skuffen, og jeg vil gerne bede ministeren om at tage det op igen af følgende grunde:
     Der hersker i øjeblikket helt kaotiske tilstande på planlægningsområdet ude i kommunerne, og det er kommet så langt, at jeg er i besiddelse af en henvendelse fra en vindmøllefabrikant, oven i købet Danmarks største vindmøllefabrikant, til en kommune i anledning af et kommuneplantillæg, hvori det bl.a. hedder: »Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at opstilling af privatejede vindmøller indbringer kommunen for hver vindmølle mellem 700.000 kr. og
900.000 kr. hvert år uden modydelser til børnepasning m.v.« Det vil jo så sige, at der udøves pression, inden cirkulæret kommer frem igen, hvis det nogen sinde kommer frem, for at få udlagt flere arealer og få udbetalt flere midler til vindmøllerne.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Som minister oplever man både ting, der går godt, og ting, der går mindre godt.
     Mit forsøg, som fru Madsen så venligt omtalte, på at sikre en større harmoni i planlægningen på det her område mellem hensynet til en udbygning med vedvarende energi i form af vindmøller til lands, som jeg er en meget varm tilhænger af, og så en række landskabelige hensyn, fik ikke støtte fra ret mange andre end fru Madsen. Jeg kan ikke referere, hvad der sker i Folketingets Energiudvalg, men jeg tror, at de medlemmer, der var til stede, og hvoraf jeg ser nogle er her
i salen, vil kunne nikke genkendende til følgende, nemlig at der ikke var særlig udbredt begejstring hos partierne for det initiativ, jeg havde taget. Derfor måtte fru Madsen og jeg erkende, at vi måtte vente med at tage denne sag op til den almindelige drøftelse af energireformen, og det er der, sagen fortsat står. Det synes jeg sagligt set også godt, man kan leve med, men jeg er sådan set enig med spørgeren i, at det havde været rart at kunne have løst denne sag, hvilket der altså ikke var politisk tilslutning til.

Aase D. Madsen (DF):
Så vil jeg gerne spørge ministeren, om han vil gå en anden vej.
     F.eks. er der en bekendtgørelse om støj fra vindmøller fra 1991. Den er stærkt forældet og omhandler bl.a. ikke de blinkproblemer, der er. Jeg er da sikker på, at det grønne flertal, hvis man skal kalde det det, her i Tinget vil gå med til, at man gør så lidt skade på landsskabsværdier, så lidt skade for vindmøllenaboer som muligt og i det hele taget tager naboernes parti. Jeg spørger ministeren, om vi ikke skal gå den vej og så prøve at tage i hvert fald støjproblemerne.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Heldigvis er der sket en utrolig glædelig udvikling med stadig mere effektive, jeg synes også meget pænere møller, og stadig mere støjsvage møller, og det vil sige, at en række af de problemer, vi har haft, er blevet mindre.
     Det er ikke ensbetydende med, at de er ikkeeksisterende. Der er æstetiske hensyn til landskabet, til naboerne, og derfor skal vi, som fru Madsen siger det, have nogle gode stærke regler på dette område, og jeg er altid parat til at se på, om vi skal styrke regelsættet yderligere.
     For et land, der satser så kraftigt, som vi gør, på vedvarende energi, må sørge for at have papirerne i orden, når det drejer sig om landskaber og hensyn til naboer og beboere.

Anni Svanholt (SF):
I SF er vi meget godt tilfredse med, at der var et flertal i Det Energipolitiske Udvalg, der fik overbevist ministeren om, at det var en helt gal vej i forhold til vindmøllerne at lave et landsplandirektiv, som ville få den virkning, at der reelt ville blive stop for vindmølleudbygningen. Men hvis det nu alligevel ikke skal komme til at virke som et stop, er det jo nødvendigt, at der snart kommer nogle forholdsvise klare udmeldninger om, at det altså er meningen, at udbygningen skal fortsætte. Jeg vil gerne i den anledning spørge ministeren, om han kan sige noget om tidspunktet. Ministeren siger, det er henskudt til energireformen, men i vindmøllekredse er man meget bekymret for, at der er lange udsigter til, at der bliver givet klare udmeldinger om, at man kan gå videre med udbygningen.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
For den tilhører, som ikke kender meget til forholdene, er jeg overbevist om, at det indlæg, fru Svanholt netop har holdt, efterlader det indtryk, at der nærmest er tale om, at vindmølleudbygningen i Danmark er gået i stå. Det er jeg glad for at kunne sige bestemt ikke er tilfældet. Vi har aldrig haft så kraftig en udbygning med vindmøller hertillands som den, vi har oplevet i de seneste år, og det er regeringen stolt af.
     Fru Svanholt siger, at det landsplandirektiv eller cirkulære, som jeg havde ønsket at udsende, og som vi i øvrigt var enige med de grønne organisationer, med kommunerne osv. om, ville betyde et stop. Den vurdering deler jeg ikke. Det ville betyde en bedre planlægning, en mere hensynsfuld planlægning.
     Men jeg indrømmer, at mine tale- og mine pædagogiske evner ikke var gode nok til at få Folketingets flertal over på min side.
     Derfor er vi selvfølgelig nødt til at tage det op i sammenhæng med energireformen, og den skal vi være færdige med inden jul. Så jeg tror ikke, usikkerheden behøver at blive så lang.

Frank Dahlgaard (KF):
Ministerens pædagogiske evner rækker måske så langt som til at forklare mig, hvorfor disse højspændingsledninger, der strækker sig gennem landskabet er forfærdelig grimme og skal lægges ned i jorden, når samtidig disse vindmøller, man rejser på hver eneste bakketop, og som ligner forvoksede lokumsruller, er kønne, hvorfor vi skal være glade for dem.
     Er det ministerens syn, eller har ministeren pædagogiske evner til at forklare, hvordan det hænger sammen?

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Man må jo være forberedt på meget, også på at se saltomortalelignende omvendelser fra medlemmernes side.
     Hr. Dahlgaard var jo en del af det flertal, som gik imod en strammere planlægning på det her område, der ville have bragt vindmølleplanlægningen på linje med planlægningen, når det drejer sig om opførelse af højspændingsmaster i det åbne land.
     Det forhindrede hr. Dahlgaard, men saltomortalen var smuk at se på.

Hermed sluttede spørgsmålet.