Spm. nr. US 6

Frank Dahlgaard (KF):
I den offentlige debat har der i den senere tid gentagne gange været rejst spørgsmålet, om man skal bevare værnepligten, den værnepligt, vi har i dag, som allerede er udhulet - det er vel hver fjerde eller hver femte unge mand, der kommer ind som værnepligtig soldat - eller om man helt skal afskaffe den, og nu skal man have en professionel hær, fordi hele teknologien peger i den retning, og det må være det, der skal til, også fordi det er uretfærdigt, at der bare er nogle få, der kommer ind, mens andre trækker frinummer. Samtidig har der været rejst ønske om, at man nedlægger hjemmeværnet. Det er forældet. Der er ingen trusler mod dansk område mere. Der er ikke brug for hjemmeværnet. Jeg vil gerne høre forsvarsministerens holdning til de to ting.

Forsvarsministeren (Hans Hækkerup):
Jeg mener, det er en forudsætning for, at vi, hvis der skulle opstå en trussel mod Danmark, kan opstille den nødvendige krigsstyrke som en del af NATO-forsvaret, at vi har værnepligt.
     Men derudover er det også således, at det internationale engagement trækker stærkt på det fastansatte militære personel i forsvaret, og derfor er det vigtigt, at vi kan supplere med, at vi blandt de værnepligtige, der har aftjent deres værnepligt, kan tegne kontrakter til den danske internationale brigade. De tidligere værnepligtige bærer i dag over halvdelen af vores internationale engagement via deres kontrakter med den internationale brigade.
     Så både til at løse forsvaret af Danmark, til at deltage
i det samlede NATO-forsvar og til at løse de internationale opgaver, der ligger uden for NATO's område, er værnepligten vigtig og nødvendig. Men hensyn til hjemmeværnet mener jeg, at hjemmeværnet er en vigtig del af det samlede danske forsvar, og selv om der ikke i øjeblikket er nogen direkte trussel mod det danske territorium, ja, så ville det, hvis man nedlagde hjemmeværnet, tage lang tid at bygge det op igen, og derfor mener vi, at det er vigtigt at fastholde hjemmeværnet nogenlunde, som vi kender det i dag. Det er jo noget, der behandles i Forsvarskommissionen. Det er selvfølgelig også klart, at vi, når vi skal se på, hvordan vi med de snævre budgetrammer, vi har, kan indrette os i fremtiden, så også ser på, om der kan spares i forhold til hjemmeværnet. Men den grundlæggende idé, at vi skal have et hjemmeværn, og en tanke om, at vi måske også kunne få et større militært output ud af hjemmeværnet, mener jeg er positive tanker.

Frank Dahlgaard (KF):
Jeg siger tak for svaret, som jeg synes var positivt i dobbelt forstand. Også set med konservative øjne går vi jo klart ind for værnepligt og for hjemmeværn.
     Jeg er også glad for, at ministeren - sådan opfattede jeg det i hvert fald - ligesom begrunder det med, at selv om der ikke er en trussel mod dansk område i dag, så kan der blive det i morgen eller om nogle år. Vi har et Rusland, som er meget labilt, og hvor der kan ske ganske alvorlige ting, og det er vel ikke i en sådan situation, at man skal afruste Danmark og sige, at nu er der fred og ingen fare.
     Men så vil jeg spørge tillægsmæssigt, om ikke ministeren også lægger vægt på omkring værnepligten, at i og med at man har værnepligt, har man altså også en folkelig basis i forsvaret i modsætning til de lande, der har en professionel hær, et professionelt forsvar, og hvor der ikke på samme måde er det folkelige engagement, den folkelige viden og den folkelige baggrund for forsvaret.

Forsvarsministeren (Hans Hækkerup):
Det er klart, at det, at man får unge mennesker med en bred social sammensætning ind, selvfølgelig også i sig selv har en værdi. Men jeg vil dog godt sige, at det ikke er det, der dimensionerer det antal værnepligtige, vi indkalder. Det er spørgsmålet om at kunne opfriske vores krigsstyrke på en tilfredsstillende måde.
     Det betyder også, at vi kun indkalder det antal værnepligtige, vi har brug for, og vi indkalder dem ikke længere end den tid, der er nødvendig for, at de kan blive uddannet til deres funktioner i mobiliseringsstyrken. Så det er ikke den afgørende begrundelse, men værnepligten i sig selv har selvfølgelig også den effekt, som spørgeren påpeger.

Hermed sluttede spørgsmålet.