Fremsat den 7. december 1999 af socialministeren (Karen Jespersen)

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension

Lov om aktiv socialpolitik

I dag er det kun pensionister, der er gift med pensionister, der er sikret en efterlevelsesydelse i form af efterlevelsespensionen. Med nærværende forslag sikres såvel samlevende som samlevende gifte (herunder registrerede partnere) mulighed for efterlevelseshjælp, fx også personer, der modtager efterløn eller er på kontanthjælp. Hjælpen er ikke længere afhængig af status som pensionist, og omfatter hermed både pensionister og ikke-pensionister. Det bemærkes, at den aftalte efterlevelsesydelse svarer til det, der i aktivlovens terminologi hedder efterlevelseshjælp.

I modsætning til efterlevelsespensionen er efterlevelseshjælp indtægts- og formueafhængig med et bundfradrag vedrørende formuen på 100.000 kr. Hjælpen, der er skattepligtig, er således et supplement for de grupper, der ikke er dækket af arbejdsmarkedspensions- og forsikringssystemerne eller ikke modtager tilstrækkelige beløb herfra eller i øvrigt har ringe indtægter eller formue.

I en dødsfaldssituation går der erfaringsmæssigt et stykke tid, før der er overblik over den efterlevendes økonomiske situation, men det økonomiske behov er i reglen mest aktuelt i umiddelbar forlængelse af dødsfaldet. Med henblik på at undgå et meget stort antal efterbetalingssager, foreslås det at udbetale hjælpen endeligt, hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil ligge inden for det beregnede indtægtstinterval, hvor der kan udbetales hjælp. Hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil overstige det i § 85 a, stk. 3, 2. pkt. nævnte beløb, udbetales der ikke efterlevelseshjælp. I disse to tilfælde kan der kun ske efterregulering til gunst for den efterlevende.

Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a conto beløb.

Efterlevelseshjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet. Kommunen skal klart tilkendegive over for den efterlevende, hvornår den udbetalte hjælp er ydet som et a conto beløb. I de tilfælde, der er udbetalt et a conto beløb, reguleres det, så snart der efterfølgende er fuldt overblik over den efterlevendes økonomiske situation.

Efterlevelseshjælpen gælder for såvel gifte som samlevende. Hvad angår afgrænsningen af samlevende og ikke-samlevende finder principperne i lov om social pension og børnetilskudsloven anvendelse. Dog kræves det efter det foreliggende forslag, at den efterlevende for at få hjælp skal have samlevet med den nu afdøde på fælles bopæl her i landet i et ægteskabslignende forhold i de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Det følger af aktivlovens regler, at pågældende skal opholde sig her i landet for at få udbetalt hjælpen.

Hjælpens størrelse fastsættes ud fra den efterlevende persons beregnede årsindtægt, der består af 2 elementer. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Formuen opgøres netto. Det vil sige, at det fx er friværdien i en ejerbolig, der indgår i beregningsgrundlaget. Ligeledes fradrages eksempelvis skatter af skattepligtige engangsudbetalinger til den efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår arv efter fradrag af skat, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med skifte.

De elementer, der indgår i formuen, svarer i øvrigt til de elementer, der indgår i formuetillægget i lov om individuel boligstøtte. Dog indgår i nærværende forslag efterlevendes formue eller fællesformuen og ikke husstandsformuen.

Der er sædvanlig ankeadgang vedrørende kommunens afgørelse om efterlevelseshjælp.

Lov om social pension

Som følge af forslaget om indførelse af en efterlevelseshjælp i lov om aktiv socialpolitik foreslås

det, at reglen om efterlevelsespension i pensionslovens § 48 afskaffes.

Endvidere foreslås det, at pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes med virkning fra dagen efter, at dødsfaldet indtræder.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet).

Med det samlede lovforslag vil der følge en række administrative og tekniske justeringer og omlægninger af bl.a. edb-systemer, men disse vurderes dog at være begrænsede.

Lov om aktiv socialpolitik

Forslaget om efterlevelseshjælp skønnes at medføre en samlet offentlig merudgift i 2000 på 90,0 mill. kr., 120,0 mill. kr. i 2001, 120,0 mill. kr. i 2002 og 120,0 mill. kr. i 2003.

Den samlede merudgift fordeler sig mellem staten og kommunerne med 50 pct. til hver, således at de statslige merudgifter i 2000 skønnes til 45,0 mill. kr. og 60,0 mill. kr. i BO-årene, medens kommunernes merudgift tilsvarende skønnes til 45,0 mill. kr. i 2000 og 60,0 mill. kr. i de efterfølgende BO-år.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Lov om social pension

Afskaffelsen af efterlevelsespensionen skønnes at medføre en samlet offentlig mindreudgift på 112,5 mill. kr. i 2000 og på 150,0 mill. kr. i BO-årene. De statslige mindreudgifter skønnes til 110,0 mill. kr. i 2000 og 146,7 mill. kr. i BO-årene, medens primærkommunernes mindreudgifter skønnes til 2,5 mill. kr. i 2000 og 3,4 i BO-årene. Opreguleringen til enliges rettigheder for efterlevende skønnes at give en samlet offentlig merudgift på 14,3 mill. kr. i 2000, hvoraf den statslige andel udgør 13,9 mill. kr. og den primærkommunale 0,4 mill. kr. I BO-årene skønnes den samlede offentlige merudgift til 19,0 mill. kr., hvoraf den statslige andel udgører 18,5 mill. kr. og den primærkommunale andel 0,5 mill. kr.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.

Forslaget vil få betydning for de personer, der i medfør af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den tilhørende EØS-aftale, er berettiget til at modtage hjælp til efterladte fra Danmark.

Med bestemmelsen indføres en efterlevelseshjælp, der omfatter såvel ægtefæller (herunder registrerede partnere) som samlevende, der lever sammen i et ægteskabslignende forhold. Hjælpen er en engangsydelse for personer med særligt behov og er skattepligtig.

I en dødsfaldssituation går der erfaringsmæssigt et stykke tid, før der er overblik over den efterlevendes økonomiske situation, men det økonomiske behov er i reglen mest aktuel i umiddelbar forlængelse af dødsfaldet. Med henblik på at undgå et meget stort antal efterbetalingssager, foreslås det derfor at udbetale hjælpen endeligt, hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil ligge inden for det beregnede indtægtstinterval, hvor der kan udbetales hjælp.

Hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil overstige det i § 85 a, stk. 3, 2. pkt. nævnte beløb, udbetales der ikke efterlevelseshjælp.

I disse to tilfælde kan der kun ske efterregulering til gunst for den efterlevende.

Hvis der derimod foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a conto beløb.

Efterlevelseshjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet. Kommunen skal klart tilkendegive over for den efterlevende, hvornår den udbetalte hjælp er ydet som et a conto beløb. I de tilfælde, der er udbetalt et aconto beløb, reguleres det, så snart der efterfølgende er fuldt overblik over den efterlevendes økonomiske situation.

Reglerne om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik finder således ikke anvendelse, bortset fra i tilfælde af svig.

Der foreslås ikke nogen absolut tidsgrænse mellem a conto udbetalingen og den efterfølgende regulering, da sager om eksempelvis erstatninger for tab af forsørger kan være langvarige.

Det er en betingelse, at samlivet har været ægteskabslignende. Desuden skal det have haft en varighed på mindst 3 år umiddelbart forud for dødsfaldet og have fundet sted her i landet.

I overensstemmelse med aktivlovens bestemmelser om ophold er udbetaling af hjælpen betinget af, at såvel den afdøde som den efterlevende har lovligt ophold i Danmark.

Hjælpens størrelse fastsættes ud fra den efterlevende persons beregnede årsindtægt, der består af 2 elementer. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr. , herunder formuerettigheder som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Reglerne herom fastsættes i en bekendtgørelse. For gifte såvel som samlevende er det hensigten at fastsætte formuetillægget som efterlevendes formue på dødsfaldstidspunktet tillagt arv fra afdødes bo samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet. I tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, er det hensigten at fastsætte formuetillægget som fællesformuen på dødsfaldstidspunktet samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet.

På ansøgningstidspunktet er spørgsmålet om skifte i reglen ikke afgjort, hvorfor efterlevendes tilkendegivelse herom må være retningsgivende for kommunens afgørelse.

Formuen omfatter såvel fast ejendom - uanset beliggenhed - som andre formuegoder og opgøres netto. Det vil sige, at det fx er friværdien i en ejerbolig, der indgår i beregningsgrundlaget. Ligeledes fradrages eksempelvis skatter af skattepligtige engangsudbetalinger til den efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår arv efter fradrag af skat, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med skifte.

De elementer, der indgår i formuen, svarer i øvrigt til de elementer, der indgår i formuetillægget i lov om individuel boligstøtte. Dog indgår i nærværende forslag efterlevendes formue eller fællesformuen og ikke husstandsformuen.

Eksempler på de indtægter, der kan tilkomme efterlevende, er løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionskasser.

Eksempler på formuerettigheder er den såkaldte efterlevelsessum fra ATP samt engangsbeløb ligeledes fra forsikringer, pensionskasser. Endvidere kan der være tale om erstatning for tab af forsørger.

Den nærmere præcisering af efterlevelseshjælpen vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Størrelsen af efterlevelseshjælpen ses i nedenstående tabel. Der udbetales således 10.000 kr. i hjælp ved en indtægt på 169.999 kr., mens der udbetales 9.000 kr. ved en indtægt på 170.000 kr.:

Som konsekvens af EU-retten foreslås som stk. 7 en bestemmelse, hvorefter reglerne om efterlevelseshjælp fraviges, i det omfang EU-koordinationsreglerne om vandrende arbejdstageres og selvstændiges sociale sikring gør det nødvendigt. EU-retten fører således til, at lovforslagets bestemmelser om ophold og samliv m.v. må fraviges for denne personkreds. Det er hensigten, at afgørelseskompetencen i sager, hvor den berettigede ikke har ophold her i landet, henlægges til Den Sociale Sikringsstyrelse, og at staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælpen fuldt ud i disse sager. Regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Det er endvidere hensigten, at Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser på dette område skal kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Forslag herom vil indgå i et selvstændigt forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 2

Det foreslås, at staten refunderer en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp med 50 pct.

Til nr. 3

Det foreslås, at satserne reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Til nr. 1-3

Efter gældende regler kan en pensionist, hvis ægtefælle/samlever afgår ved døden, først overgå til reglerne om udbetaling af pension til enlige fra den 1. i måneden efter, at pågældendes ægtefælle/samlever er afgået ved døden. En pensionist, der fx er gift med en efterlønsmodtager, overgår således først til enligstatus fra den 1. i måneden efter ægtefælle/samleverens dødsfald selv om udbetaling af efterløn ophører med virkning fra dødsfaldstidspunktet.

Det nuværende regelsæt tilgodeser derfor ikke i tilstrækkeligt omfang hensynet om en hurtig tilpasning af efterlevende pensionisters rettigheder til ændrede vilkår efter en evt. ægtefælle/samleveres dødsfald.

Det foreslås derfor, at pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes til enligstatus med virkning fra dagen efter, at dødsfaldet har fundet sted.

Forslaget omfatter alle pensionister - uafhængigt af om pensionistens ægtefælle/samlever var pensionist.

Dette betyder, at en pensionist, der er gift eller samlevende med fx en efterlønsmodtager fremover vil overgå til enligstatus fra dødsfaldstidspunktet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag om ændring af lov om social pension (Ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet).

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af forslaget om indførelse af efterlevelseshjælp i aktivloven. Forslaget om efterlevelseshjælp betyder, at pensionister fremover vil kunne modtage efterlevelseshjælp på lige fod med andre, hvis deres økonomiske forhold berettiger hertil.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2000.

I de tilfælde, hvor dødsfaldet indtræder før den 1. april 2000, ydes der hjælp efter de gældende regler. Dette betyder for samgifte pensionister, hvor den ene afgår ved døden f.eks. 31. marts 2000, at der vil kunne udbetales efterlevelsespension fra den 1. april 2000 og 3 måneder frem. Samtidig betyder forslaget, at der ikke vil være ret til efterlevelseshjælp, hvis dødsfaldet indtræder inden den 1. april 2000.