Fremsat den 9. februar 2000 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Lov om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

Mindre virksomheder kan i visse tilfælde have vanskeligt ved at opnå lån til finansiering af udviklingsaktiviteter. Det skyldes, at udviklingsaktiviteterne kan være mere risikobetonede og vanskelige at vurdere for pengeinstitutterne. Derfor vælger pengeinstituttet ofte at kræve sikkerhedsstillelse for et eventuelt lån. Nye og mindre virksomheder har dog typisk dårlige muligheder for at stille sikkerhed overfor pengeinstitutterne, hvorfor pengeinstitutterne kan være tilbageholdende med at finansiere udviklingsaktiviteter i disse virksomheder. Dette gælder især, hvor aktiviteterne er baseret på immaterielle aktiver, der er vanskelige at tage sikkerhed i, eller hvor der er tale om iværksættere, der ikke endnu har opbygget et kapitalberedskab og omdømme.

Regeringen nedsatte i januar 1999 Industriens Udviklingsgruppe bestående af 14 ledende personer fra industrien og de faglige organisationer med erhvervsministeren som formand. Udviklingsgruppen har søgt at skabe overblik over, hvorfor industrien igennem en periode har haft vigende markedsandele på eksportmarkederne og på hjemmemarkedet. Udviklingsgruppen har desuden prioriteret og stillet forslag til konkrete initiativer. Udviklingsgruppen opfordrede i sin halvårsrapport i juni 1999 bl.a. regeringen til at se nærmere på en lånegarantiordning. Regeringen imødekom opfordringen og nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge forskellige modeller for lånegarantier. Arbejdsgruppen fungerede under ledelse af Erhvervsministeriet med deltagelse af Finans-, Skatte- og Økonomiministeriet. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i oktober 1999 og pegede i sin afrapportering til regeringens Økonomiudvalg på, at en eventuel ordning hensigtsmæssigt kan tage udgangspunkt i den amerikanske ordning, som er kendetegnet ved lave tabsprocenter. Denne ordning stammer helt tilbage fra 1953. Ordningen indebærer, at pengeinstitutterne kan få dækket en del af risikoen på lån til udviklingsaktiviteter i de mindre virksomheder. Kreditvurderingen ligger i pengeinstituttet, som også betaler en præmie for garantien. Overføres erfaringerne fra den amerikanske model til danske forhold, svarer det til et garantiomfang på omkring 1-1,5 mia. kr.

Lånegarantiordninger eksisterer også i mange andre OECD-lande (bl.a. Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige og Finland). Erhvervsministeriet har fået en ekstern konsulent til at indsamle erfaringer fra ind- og udland. Lovforslaget er inspireret af disse erfaringer. Erfaringsopsamlingen er offentliggjort i et arbejdspapir fra Erhvervsministeriet.

Også i EU-sammenhæng er der sat fokus på lånegarantier. Det Europæiske Råd besluttede på sit ekstraordinære beskæftigelsestopmøde i Luxembourg i november 1997 at oprette et garantiprogram i Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Formålet med programmet er at stimulere jobskabelsen ved at støtte investeringsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder gennem at udvide adgangen til lånefinansiering. Programmet yder supplerende finansiering til nationale udbydere af lånegarantier. EIF medfinansierer allerede mange af medlemslandenes lånegarantiordninger. Regeringen arbejder på, at EIF også bidrager til finansiering af en dansk lånegarantiordning. Det forventes, at EIF i en opstartsperiode kan medvirke til at give ordningen en hurtigere indkøring og et større omfang end ellers. Det Europæiske Råd har i BEST programmet opfordret (KOM(1998)550) medlemslandene til at oprette eller forbedre deres lånegarantiordninger.

På den baggrund har regeringen besluttet at fremlægge forslag om etablering af en lånegarantiordning, jf. § 1, nr. 1 og 2. Lånegarantiordningen har til formål at mindske de mindre virksomheders finansieringsproblemer og at fremme omstilling og udvikling i disse virksomheder. Ordningen indgår som en del af aftalen om Finansloven for 2000, jf. punkt 2.5 i Aftale om fødevarer, miljø, erhverv og IT, m.v.

Lånegarantiordningen skal styres og overvåges af VækstFonden. VækstFonden får til opgave at sikre, at ordningen er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde, og at der foretages justeringer i ordningen efter behov. Lovforslaget udstikker de overordnede retningslinier for ordningen. Den detaljerede udformning fastlægges i en bekendtgørelse, jf. § 4 i lov om VækstFonden, samt i en rammeaftale mellem VækstFonden og Finansrådet, som pengeinstitutterne og andre udlånsvirksomheder kan tilslutte sig.

Garantierne kan stilles for lån til udviklingsaktiviteter inden for innovation, markeds- og organisationsudvikling til mindre virksomheder (under 100 ansatte). Herunder kan lån i forbindelse med opstart af iværksættervirksomheder eller i forbindelse med generationsskifter komme i betragtning under ordningen.

Iværksætterkvinder søger ofte mindre lån. De har en mere forsigtig forretningsstrategi, og de starter ofte virksomhed inden for servicesektoren, og særligt inden for brancher, hvor investeringsbehovet er lavt, men hvor der er ringe muligheder for at stille sikkerhed. Resultatet er, at mange iværksætterkvinder har vanskeligt ved at få lån eller får lån til forholdsvist høje omkostninger. Derfor forudsættes fastsat en forholdsvis lav mindstegrænse for lånestørrelsen på 75.000 kr.

VækstFonden kan i dag yde garantier til investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser i mindre virksomheder, den såkaldte anlægskaution. Det foreslås, at lånegarantier også kan omfatte væsentlige kapacitetsudvidelser, hvor VækstFonden i dag kan stille en anlægskaution. Desuden udvides målgruppen af mindre virksomheder, som ifølge bekendtgørelse om VækstFondens virke er virksomheder med op til 50 ansatte, så virksomheder med mellem 50 og 100 ansatte også kan benytte ordningen.

Garantier kan ikke udstedes til omlægning af lån.

Det er hensigten, at lån, der opnår garanti fra VækstFonden, kun skal være marginalt mere risikobetonede end lån, som pengeinstitutterne ellers ville finansiere på normale markedsvilkår. Det er derfor målsætningen, at de årlige tabsprocenter ikke i længere perioder skal overstige 4 pct. VækstFonden skal - dersom der viser sig generelt at være større tab under ordningen - have mulighed for at ændre vilkårene med henblik på at leve op til ovennævnte målsætninger. Der kan for eksempel ændres på garantiprocent, præmiestørrelse, bevillingsproceduren og kravet til egenfinansiering. Disse ændringer vil først få virkning for fremtidige garantitilsagn.

Der foreslås en ordning, der lægger sig tæt op ad den amerikanske. Garantien foreslås at udgøre maksimalt 75 pct. af lånets hovedstol og nedskrives over maksimalt 10 år. VækstFonden fastsætter en årlig præmie, som forventes at udgøre 1½-2 pct. samt en stiftelsesprovision på i størrelsesordenen 2-3 pct. På længere sigt er det målsætningen, at præmie- og provisionsindtægterne skal dække halvdelen af de tab, der forventes realiseret under ordningen. Disse præmiestørrelser vil dog kunne tilpasses efterspørgslen og de overordnede målsætninger. Der vil også kunne fastsættes andre præmiestørrelser for garantier udstedt i medfør af § 2, stk. 5, i lov om VækstFonden i det omfang, der opnås medfinansiering fra EIF. Ordningen skal styres af VækstFonden med en årlig bevilling til dækning af de fremtidige nettoudgifter på årets garantiudstedelser, jf. § 1, nr. 10.

VækstFonden vil være forpligtet til at opfange ikke budgetterede underskud, mens eventuelle overskud indgår i VækstFondens egenkapital. VækstFonden får dermed et incitament til at styre og overvåge ordningen hensigtsmæssigt. Staten vil dog hæfte for garantierne i det omfang, VækstFonden ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.

I forbindelse med regeringens arbejde på at fremme det rummelige arbejdsmarked foreslås det, at erhvervsministeren får mulighed for på forsøgsbasis at oprette en særlig facilitet under ordningen. Denne facilitet retter sig mod de virksomheder, der påtager sig en særlig forpligtelse til at skabe arbejdspladser. Der tænkes i den forbindelse bl.a. på virksomheder, der indgår aftaler med kommuner eller arbejdsformidlinger om ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne eller på anden måde integrerer personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Desuden foreslås en justering i VækstFondens muligheder for at yde lån til særligt risikobetonede, perspektivrige projekter. Med ændringen af lov om VækstFonden i Folketingsåret 1998/99, jf. lov nr. 1008 af 23. december 1998, fik VækstFonden forbedrede muligheder for at yde lån til meget risikobetonede og perspektivrige udviklingsprojekter inden for bl.a. bioteknologi. Lånene indebærer en overskudsafhængig tilbagebetaling fx i form af en royalty, hvorved VækstFonden kan få en større tilbagebetaling end det lånte beløb, såkaldte "resultatlån", jf. § 2, stk. 8, i lov om VækstFonden. Den forhøjede tilbagebetaling skal alene kompensere VækstFonden for den forhøjede risiko, der er på denne type projekter, og virksomhederne kan på ethvert tidspunkt købe sig fri af denne tilbagebetalingsforpligtelse.

Resultatlånene har været udsat for kritik fra bioteknologiske virksomheder. Kritikken har bl.a. rettet sig mod, at lånene var for administrativt tunge. Det foreslås på den baggrund, at VækstFonden får mulighed for - som supplement til resultatlånene - at finansiere disse risikobetonede udviklingsprojekter med en kombination af lån og kapitalindskud, jf. § 1, nr. 3. Hensigten er at tilbyde en enkel finansieringsform, som indebærer en række håndteringsmæssige fordele for virksomhederne.

Kapitalindskud i form af aktier er såvel nationalt som internationalt et velkendt og gennemreguleret finansieringsinstrument. Denne finansieringsform vil derfor være mere attraktiv for nogle virksomheder, især i forholdet til internationale investorer. Resultat-lånene har den svaghed, at internationale investorer ikke kender instrumentet. De nye højteknologiske virksomheder, der typisk henvender sig til internationale investorer, kan derfor have problemer med at forklare finansieringsformen. Resultatlånene er en relativ ukendt lånetype, der indebærer, at al regulering fastlægges i lånedokumenterne. Lånevilkårene bliver derfor meget omfattende, uhåndterbare og svært gennemskuelige.

Finansiering ved kapitalindskud indebærer, at kapitalen kan tilføres et konkret projekt i virksomheden, mens afkastet i form af kursgevinst og dividende er relateret til virksomhedens samlede udvikling. Det indebærer to fordele i forhold til resultatlånene, nemlig at risikoen bliver mindre for VækstFonden, og at finansieringen bliver billigere for virksomhederne.

Internationale empiriske undersøgelser viser, at finansieringsstøtte er mest effektiv, når den forbindes med venturekapital, dvs. risikovillig og kompetent kapital. Det er derfor en hovedregel for aktiefinansiering fra VækstFonden, at den kombineres med tilførsel af anden privat venturekapital (herunder kapital fra business angels eller industrielle investorer). Derved fastsættes samtidig en markedskurs på aktiekapitalen. VækstFondens aktiekapital skal indskydes på markedsvilkår.

VækstFonden udarbejder nærmere vilkår for kapitalindskud til medfinansiering af meget risikobetonede projekter, jf. § 18 i bekendtgørelse om VækstFondens virke. Det vil blive fastlagt i denne bekendtgørelse, at VækstFondens ejerandel ikke vil kunne overstige 25 pct. af virksomhedens aktiekapital.

Endelig foreslås det, at VækstFonden får adgang til at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder. VækstFonden kan således oprette og drive mødesteder for private investorer og mindre, innovative virksomheder, såkaldte business angels network. Business angels er private individuelle investorer, som ofte investerer i virksomhedernes tidligste udviklingsfaser, og bidrager til udviklingen af virksomheder ved tilførsel af nye kompetencer. De kan være en væsentlig drivkraft for at opbygge det danske marked for venturekapital. Investorer og virksomheder kan imidlertid have vanskeligt ved at mødes. Særlige mødesteder for private investorer og mindre virksomheder, som kendes fra bl.a. England og USA, kan nedbringe søgeomkostningerne for både virksomheder og investorer og dermed lette nye og mindre virksomheders adgang til kapital.

Når business angels og kapitalsøgende virksomheder kan have svært ved at finde frem til hinanden, skyldes det, at ingen af parterne normalt går offentligt ud med deres ønske om samarbejde. Etablering af mødesteder eller business angels netværk kan bidrage til denne kontaktskabelse. Sådanne mødesteder kan betjene sig af forskellige metoder, fx:

Erhvervsfremme Styrelsen har gennemført en undersøgelse af behovet for og mulig udformning af sådanne mødesteder i Danmark. Opgaven er udført af Deloitte & Touche, og peger i retning af mødesteder orienteret mod innovation, herunder for virksomheder fra innovationsmiljøerne. Mødestederne bør koordineres på nationalt plan for at give ensartet profil og kritisk masse.

Erhvervsministeren har anmodet VækstFonden om at se på, hvordan et sådan initiativ bedst kan konstrueres.

Der foreslås endvidere en konsekvensændring af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

VækstFonden er etableret som en uafhængig fond, der hverken er omfattet af statens bevillingssystem eller statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesforhold m.v. I forhold til den generelle forvaltningsret betragtes fonden som en del af den offentlige forvaltning. Der foreslås ikke ændringer i disse forhold.

Der afsættes midler til dækning af VækstFondens administrationsomkostninger ved lånegarantier, som er indeholdt i det årlige statslige kapitalindskud i VækstFonden. Derudover vil der være et administrativt merarbejde i Finansstyrelsen i forbindelse med anmodninger om træk på garantierne samt opkrævning af statslige tilgodehavender.

Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

Det er hensigten at søge bevilget 25 mio. kr. årligt til dækning af VækstFondens udstedelse af lånegarantier samt til administrationen heraf. Det skønnes, at VækstFonden på det grundlag vil kunne udstede garantier, der dækker et årligt udlån i størrelsesordenen 250 mio. kr. Dette skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed. Til ordningens finansiering er på finansloven for 2000 afsat en reserve på 25 mio. kr. under § 26 Erhvervsministeriet. Reserven vil på tillægsbevillingsloven blive udmøntet som et kapitalindskud i VækstFonden. De årlige kapitalindskud forudsættes at dække VækstFondens administrationsudgifter i forbindelse med lånegarantiordningen. Størrelsen af beløbet til dækning af administrationsudgifter aftales nærmere med VækstFonden.

VækstFonden hæfter med sin egenkapital for eventuelle ikke-budgetterede tab. Dog vil staten hæfte for eventuelle tab under garantiordningen, som ikke kan dækkes af VækstFondens egenkapital. Denne hæftelse vil dog næppe blive aktuel, da VækstFondens bestyrelse i forvaltningen af Fondens midler ifølge § 3, stk. 5, i lov om VækstFonden skal sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,75 mia. kr. Til sammenligning forventes et samlet volumen under garantiordningen på 1,5 mia. kr., når ordningen er fuldt indfaset.

Det Europæiske Råd vedtog på Luxembourg-topmødet i 1997 at afsætte en pulje til EIF med henblik på at fremme jobskabelsen i små og mellemstore virksomheder. Erhvervsministeriet har været i løbende kontakt med EIF, og der er afgivet et foreløbigt tilsagn om at medfinansiere en eventuel dansk ordning. Medfinansiering fra EIF forventes at udgøre knap 20 mio. kr. Denne medfinansiering vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Der skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser af VækstFondens alternative muligheder for at finansiere meget risikobetonede udviklingsaktiviteter i form af en kombination af lån og egenkapital

Erhvervsministeriet kan yde et etableringstilskud til mødestederne for virksomheder og private investorer på maksimalt 3 mio. kr. for 2000. Ved udgangen af 2000 vil en rapport fra VækstFonden om de foreløbige resultater kunne danne grundlag for et supplerende etableringstilskud til fortsættelse af opgaven i 2001, dog med forbehold for finanslovsbevilling.

Forslaget giver de mindre virksomheder bedre muligheder for at skaffe kapital og forbedrer dermed virksomhedernes langsigtede strukturelle konkurrenceevne. Lånegarantier forbedrer adgangen til finansiering i videnbaserede og udviklingsorienterede virksomheder, som har vanskeligt ved at stille sikkerhed, fordi deres aktiver i stigende grad bliver immaterielle. Forslaget medvirker dermed til at styrke virksomhedernes evne til fornyelse og omstilling.

Forslaget om lånegarantier kan betyde en mindre administrativ byrde for pengeinstitutter, der søger om garantier i VækstFonden. Virksomhederne og pengeinstituttet skal herunder opfylde en række rapporteringskrav. De administrative byrder vil afhænge af den konkrete udformning. Det er intentionen, at ordningen skal tilpasses pengeinstitutternes forretningsgange med henblik på at minimere det administrative arbejde i pengeinstitutterne.

Forslaget om at finansiere meget risikobetonede udviklingsprojekter med kapitalindskud skønnes i forhold til muligheden for at finansiere med resultatlån at føre til en mindre lettelse i de administrative byrder for virksomhederne.

Forslaget forventes at få positive miljømæssige konsekvenser, da virksomhederne får bedre muligheder for at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige produkter.

Dele af lovforslaget indebærer statsstøtte. Ændringen i VækstFondens adgang til at finansiere meget risikobetonede udviklingsprojekter ved en kombination af lån og kapitalindskud i form af aktier skal notificeres over for Europa Kommissionen, ligesom den tidligere lovændring har været notificeret over for Kommissionen. Erhvervsministeriet vil derfor ikke sætte denne del af lovforslaget i kraft, før Kommissionens godkendelse foreligger. Lånegarantiordningen er en de minimis ordning, jf. Meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 C 68/06, og skal derfor ikke notificeres til Kommissionen. Forslaget om mødesteder vurderes ikke at indeholde statsstøtte.

Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Arkitekt-Ingeniørrådet, By- og Boligministeriet, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Management Råd, Dansk Metalarbejderforbund, Danske Erhvervschefers Fællesråd, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen, Erhvervsudviklingsrådet, Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fødevareministeriet, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniørforeningen, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet, Socialministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Turismens Fællesråd, Udenrigsministeriet, VækstFonden, Økonomiministeriet.

Det foreslås, at VækstFonden skal kunne stille garantier over for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder. Ved udviklingsaktiviteter forstås nye aktiviteter inden for fx innovation, markedsføring og eksport- og organisationsudvikling. Udviklingsaktiviteter kan også omfatte opstart for iværksættere og generationsskifter. Der fastsættes nærmere retningslinier for, hvilke aktiviteter der kan omfattes af ordningen i bekendtgørelsen om VækstFondens virke udstedt i medfør af § 4 i lov om VækstFonden, og i rammeaftalen mellem VækstFonden og Finansrådet.

VækstFonden kan i dag yde garantier til investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser i mindre virksomheder, den såkaldte anlægskaution. Det foreslås, at lånegarantier også kan omfatte sådanne væsentlige kapacitetsudvidelser, hvor VækstFonden i dag kan stille en anlægskaution.

Ved mindre virksomheder forstås i dag - efter bekendtgørelse nr. 292 af 11. maj 1999 om VækstFondens virke - virksomheder med op til 50 ansatte. Det foreslås, at mindre virksomheder med op til 100 ansatte skal kunne blive omfattet af lånegarantiordningen. 100 ansatte er ligeledes den grænse, som Den Europæiske Investeringsfonds benytter ved medfinansiering fra deres garantifacilitet. VækstFonden kan nøjere afgrænse den kreds af virksomheder, der kan komme i betragtning under ordningen. VækstFonden skal godkende aftalevilkårene for lånene, herunder kan VækstFonden eventuelt fastsætte et renteloft for nyudstedte garantier.

Til nr. 2

Regeringen ønsker at fremme det rummelige arbejdsmarked således, at arbejdsmarkedet også skal give plads til, at personer med nedsat arbejdsevne kan få et job, fx i form af flex- eller skånejobs. Derfor har regeringen bl.a. nedsat et tværministerielt udvalg, der skal se nærmere på mulighederne for at implementere social klausuler i udliciteringskontrakter med stat, amter og kommuner. Der er allerede i dag mulighed for, at man kan ansætte personer med nedsat arbejdsevne med løntilskud. Udover disse tiltag ønsker regeringen også at fremme finansieringsmulighederne for de virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved at oprette arbejdspladser for personer med nedsat arbejdsevne. Til dette formål ønsker regeringen at give mulighed for, at Den Europæiske Investeringsfond kan finansiere en særlig facilitet i lånegarantiordningen, hvor disse virksomheder kan få et garanteret lån til brug for de investeringer, der er nødvendige for, at der kan indrettes arbejdspladser til disse grupper. Faciliteten adskiller sig kun ved, at målgruppen er anderledes. Mekanismerne i ordningen forbliver de samme. De detaljerede vilkår for udstedelse af garantier under denne særlige facilitet, skal fastsættes nærmere af erhvervsministeren i samarbejde med socialministeren.

Til nr. 3

I dag kan VækstFonden alene yde lån til medfinansiering af meget risikobetonede udviklingsprojekter. Det foreslås som noget nyt, at VækstFonden alternativt kan yde medfinansiering i form af en kombination af kapitalindskud og lån. Derved opnås en række håndteringsmæssige fordele ligesom finansieringsformen vil være i tråd med international praksis. Derved forbedres eksempelvis virksomhedernes muligheder for at tiltrække udenlandske investorer.

I praksis vil kapitalindskudsmuligheden for VækstFonden kunne udmønte sig i, at nye, højteknologiske virksomheder modtager en kombination af aktiekapital og traditionelle VækstFondslån. Eksempelvis kan halvdelen af finansieringen finde sted i form af traditionelle VækstFondslån og den anden halvdel i form af aktiekapital. Traditionelle lån fra VækstFonden omfatter lån, der skal tilbagebetales ved kommerciel udnyttelse af projektet. Lånet kan helt eller delvist eftergives mod overdragelse af projektrettighederne til VækstFonden. Der vil for disse lån ikke kunne tilbagebetales mere end summen af det lånte beløb med tilskrevne renter. Tilførslen af aktiekapital vil findes sted på markedsvilkår, dvs. prisen for aktiekapitalen vil svare til markedsprisen. Dermed vil der ikke være noget støtteelement i aktiekapitaltilførslen. Støtteindholdet vil være begrænset til det traditionelle VækstFondslån. Der vil blive fastlagt en overgrænse for VækstFondens ejerandel på 25 pct. af aktiekapitalen i bekendtgørelsen om VækstFondens virke udstedt i medfør af § 4 i lov om VækstFonden.

Samtidig præciseres det, at garantier for lån til udviklingsaktiviteter ydes som selvskyldnerkaution fra VækstFonden.

Til nr. 4

Det foreslås som noget nyt, at VækstFonden får mulighed for at formidle kontakt mellem private investorer (business angels) og små og mellemstore virksomheder. VækstFonden får adgang til at udvikle og drive mødesteder, såkaldte business angels netværk. Hensigten er, at VækstFonden kan være med som fødselshjælper for etablering af mødesteder eller fora, hvor private investorer kan mødes med virksomhederne med henblik på at styrke mulighederne for investeringer i små, innovative virksomheder.

Til nr. 5

VækstFonden skal til brug for de årlige bevillinger, jf. § 1, nr. 10, udarbejde et regnskab og budget for lånegarantiordningen. Regnskab og budget skal bruges som styringsinstrument i ordningen således, at det kan vurderes om ordningen udvikler sig hensigtsmæssigt eller om der er behov for ændringer.

VækstFonden skal i øvrigt fremsende enhver oplysning, som Erhvervsministeriet og revisorerne måtte anse for fornøden, jf. § 10, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 172 af 23. marts 1999.

Til nr. 6

VækstFonden kan i dag efter bekendtgørelse nr. 292 af 11. maj 1999 om VækstFondens virke, § 10, stk. 2, opkræve en risikopræmie for garantier for investeringer i kapacitetsudvidelser til dækning af administrationsomkostninger og delvis dækning af tab.

Det præciseres i loven, at VækstFonden kan opkræve en stiftelsesprovision og en løbende garantipræmie til delvis dækning af tabene på lånegarantierne. Det er hensigten, at summen af garantipræmier og stiftelsesprovisioner på sigt bør udgøre mindst 50 pct. af de forventede tab under ordningen.

Til nr. 7

Det foreslås, at VækstFonden, når der er opnået erfaringer med ordningen, kan give pengeinstitutter tilladelse til at yde garanterede lån inden for visse rammer uden VækstFondens godkendelse i hver enkelt sag, såkaldte rammegarantier. Derved får pengeinstitutterne mulighed for på eget initiativ at yde garanterede lån inden for ordningens rammer. Pengeinstitutter, der ønsker at blive omfattet af en sådan ordning, skal dokumentere, at de kan styre ordningen hensigtsmæssigt. Det kan i den forbindelse indgå i VækstFondens vurdering, om pengeinstituttet har benyttet ordningen tilfredsstillende, og at det ikke har haft problemer med efterlevelse af krav til virksomhedsstørrelse og låneformål, og desuden opererer med lave tabsprocenter.

Det kan fx aftales, at pengeinstituttet kan bevilge statslige garantier inden for en ramme på 50 mio. kr. Hensigten med ordningen er at mindske administrationsomkostningerne og give pengeinstitutterne incitament til at indarbejde ordningen i deres forretningsgange. Dette vil kunne medføre en hurtigere sagsbehandling, idet pengeinstitutterne står for al lånevurdering og blot efterfølgende informerer VækstFonden om de bevilgede garantier.

Forslaget indebærer, at pengeinstituttet træffer afgørelse om bevilling af lånegaranti. Et afslag fra et pengeinstitut hindrer dog ikke, at en virksomhed tager kontakt til et andet pengeinstitut med henblik på at få et garanteret lån herfra.

Pengeinstitutterne skal ved deres administration overholde reglerne for udstedelse af lånegarantier, herunder inddragelse af miljømæssige og etiske hensyn ved vurdering af ansøgningerne, jf. § 1, stk. 2 i lov om VækstFonden.

VækstFonden vil kunne fastlægge nærmere retningslinier om håndteringen af disse rammegarantier og vilkårene herfor.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der i § 2 er indsat et nyt stk. 5 og henvisningen til § 2, stk. 5, i lovens § 4 a derfor ændres til § 2, stk. 6.

Til nr. 9

Det foreslås, at Finansstyrelsen får ansvaret for at administrere effektueringer af lånegarantierne og inddrivelser af fordringer i forbindelse hermed. Finansstyrelsen vil dermed forsøge at mindske tabene under ordningen. Finansstyrelsen vil dog ikke efter afslutningen af konkursboet søge at inddrive et evt. udækket resttilgodehavende.

Til nr. 10

Det foreslås, at VækstFonden tilføres årlige kapitalindskud til dækning af de budgetterede nettoudgifter på årets garantiudstedelser samt administrationsomkostninger forbundet med garantiordningen. Der afsættes en årlig bevilling til dækning af nyudstedelse af lånegarantier. Bevillingen udbetales i takt med, at VækstFonden udsteder garantierne.

For at give VækstFonden incitament til at styre og overvåge ordningen hensigtsmæssigt, foreslås det, at VækstFonden hæfter med sin egenkapital for ekstraordinære tab.

Garantier fra VækstFonden giver ikke fradrag ved beregning af pengeinstitutternes solvens i henhold til bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter (bek. nr. 23110 af 19/6 1997). I henhold til bekendtgørelsen indgår tilgodehavender hos eller garanteret af offentlige virksomheder ved kapitaldækningsopgørelsen med vægt 0,2. Ved offentlige virksomheder forstås virksomheder, som er 100 pct. ejet af staten eller kommuner, eller som kontrolleres af ovennævnte myndigheder. Finanstilsynet har fastslået, at VækstFonden ikke kan betegnes som en offentlig virksomhed, hvorfor kreditter til kunder, hvor Fonden har stillet garanti vægter hos pengeinstituttet med 1,0.

Det foreslås derfor, at staten hæfter for de udstedte garantier, hvis garantierne ikke kan dækkes af VækstFondens egenkapital.

Konsekvensen af forslaget er, at pengeinstitutterne i deres kapitaldækning kan opføre VækstFondens lånegarantier med en tilsvarende værdi som havde det været en statslig garanti, dvs. med en vægt på 0,0.

Til nr. 11

Såfremt et pengeinstitut, som har fået tildelt en beløbsramme (jf. § 4, stk. 2), forsætligt eller ved grov uagtsomhed udsteder garantier i strid med reglerne herom, kan VækstFonden kræve tab på garantien dækket af pengeinstituttet. Dette svarer til reglerne i den gældende lov om udviklingsselskaber, og angiver, hvilke sanktionsmuligheder, VækstFonden har over for misligholdelse. Bestemmelsen foreslås desuden at omfatte oplysninger, som pengeinstitutterne afgiver til VækstFonden og pengeinstitutternes øvrige forpligtelser i henhold til de indgåede aftaler.

Det er i § 7 D i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) fastsat, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov om VækstFonden som lån.

Ligningslovens § 7 D indebærer, at den medfinansiering, som VækstFonden efter § 2, stk. 8, 1. pkt., i lov om VækstFonden, kan yde til forskning og udvikling og til markedsudvikling, og som ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten, skattemæssigt behandles som lån. Ligningslovens § 7 D indebærer endvidere, at den medfinansiering, som VækstFonden kan yde til meget risikobetonede udviklingsprojekter, for hvilke VækstFonden i forbindelse med beslutning om medfinansiering efter § 2, stk. 8, 2. pkt., i lov om VækstFonden, kan bestemme, at betalingen skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling, ligeledes skattemæssigt behandles som lån.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 D indebærer således, at den medfinansiering, som VækstFonden yder til virksomheder i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, i skattemæssig henseende behandles som lån. Dette gælder, hvad enten ydelserne betegnes som lån eller tilskud. Uden reglen i ligningslovens § 7 D ville den pågældende medfinansiering fra VækstFonden skulle beskattes på udbetalingstidspunktet som tilskud.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 2, stk. 8, i lov om VækstFonden, til § 2, stk. 9. Som følge heraf skal henvisningen i ligningslovens § 7 D til § 2, stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov om VækstFonden, ændres til § 2, stk. 9, 1. og 2. pkt.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås som noget nyt, at VækstFonden efter § 2, stk. 9, 3. pkt. i lov om VækstFonden, kan yde medfinansiering i form af kapitalindskud og lån. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at der med lån sigtes til traditionelle lån fra VækstFonden. Herved forstås lån, der skal tilbagebetales ved kommerciel udnyttelse. Lånet kan helt eller delvis eftergives mod overdragelse af projektrettighederne til VækstFonden. Sådanne lån ville skattemæssigt skulle behandles som tilskud, medmindre der er skabt hjemmel til anden skattemæssig behandling. Som konsekvens heraf skal henvisningen i ligningslovens § 7 D også være til § 2, stk. 9, 3. pkt., i lov om VækstFonden. Det sikres herved, at den medfinansiering, der i § 2, stk. 9, 3. pkt., i lov om VækstFonden, er benævnt som lån, også i skattemæssig henseende behandles som lån.

Lånegarantiordningen, jf. § 1, nr. 1-2 og nr. 5-11, vil blive sat i kraft af erhvervsministeren i forbindelse med ministerens fastsættelse af nærmere regler for lånegarantier, jf. § 4 i lov om VækstFonden. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. maj 2000. Ændringen vedr. kombinationer af aktiefinansiering og lån fra VækstFonden, jf. § 1, nr. 3 samt § 2, skal notificeres til Kommissionen og vil først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.