Spm. nr. S 1141
5) Til undervisningsministeren af:
Klaus Hækkerup (S):
»Vil ministeren omgøre beslutningen om ikke at godkende bygge
og anlæg som en kortere videregående uddannelse på
Erhvervsskolen Hamlet, Hillerød?«
Skriftlig begrundelse
Undervisningsministeriet har meddelt Erhvervsskolen Hamlet,
at skolens ansøgning om udbud af bygge og anlæg som en
kortere videregående uddannelse ikke kan imødekommes, med den
begrundelse at Erhvervsskolen Hamlet ikke har haft et
hidtidigt fagligt miljø og søgning, der efter ministeriets
skøn kan danne grundlag for, at den vil kunne leve op til
kvalitetskravene.
Her overfor står, at skolen har oplyst, at den med
succes har gennemført en KVU-uddannelse i de sidste 8 år.
Det synes således, at Undervisningsministeriets
afgørelse er truffet på et forkert grundlag.
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
Spørgsmålet vedrører beslutningen i forhold til
Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød om godkendelse til udbud af
bygge og anlæg. Godkendelsen er et led i den meget store
reform, som vi laver for de korte videregående uddannelser.
Forløbet har været det, at vi allerede for et lille års
tid siden fik det råd fra Erhvervsakademirådet at ændre de
nuværende mange, op til 72 korte videregående uddannelser,
til 13. Det blev til 15 korte videregående uddannelser.
Efterfølgende har vi haft en godkendelsesrunde, og der er
taget en række hensyn.
Som det vil fremgå, så er det et forsøg på at tage et
afbalanceret hensyn, sådan at både regionale og
kvalitetsmæssige kriterier er afvejet. Derfor agter jeg
heller ikke at omgøre beslutningen om, at Erhvervsskolen
Hamlet kan udbyde den nye KVU-uddannelse, bygge- og anlæg.
Begrundelsen for at begrænse antallet af udbudssteder i
forhold til i dag ligger i en række forskellige forhold. Det
er sådan, at bygge og anlæg er et af de områder, som blev
ramt hårdest af det frie udbud i 1990'erne. Det uregulerede
udbud gik hårdt ud over det daværende antal
uddannelsessteder, fordi elevgrundlaget blev meget, meget
tyndt.
Derfor er der i forhold til den nye uddannelse kun
godkendt 5 uddannelsessteder: København, Haslev, Odense,
Horsens og Aalborg, og det er min vurdering, at det ikke
alene giver en passende geografisk uddannelsesdækning, men
også giver mulighed for at tiltrække en tilstrækkelig søgning
til de enkelte uddannelsessteder. Og det er faktisk særligt
for bygge- og anlægsuddannelsen, fordi der er et særligt
behov for at sikre et højt fagligt niveau og også en
betydelig volumen. Det skyldes, at bygge- og
anlægsuddannelsen faktisk er en uddannelse på 3 1/2 år, og
det vil sige, at den niveaumæssigt svarer til en mellemlang
videregående uddannelse. Det er også en uddannelse, hvor man
fra aftagers side ønsker en bachelorstatus på linje med
diplomingeniørerne, og det vil sige, at man har afstigning
efter 1 1/2 år og dermed også færre på overbygningen.
Rekrutteringen til konstruktøruddannelsen i Hillerød har
været meget begrænset, og af den grund er der ikke basis for
at videreføre Hamlet Erhvervsskole som et selvstændigt
uddannelsessted.
Jeg skal kun tilføje, at der er godkendt en række andre
uddannelser på uddannelsesstedet, og at skolen jo i øvrigt
fungerer som en fremragende erhvervsskole.
Klaus Hækkerup (S):
Ministeriets begrundelse, og ministerens besvarelse fulgte op
på den, er, at Erhvervsskolen Hamlet ikke har haft et
hidtidigt fagligt miljø, der kan danne grundlag for, at den
vil kunne leve op til kvalitetskravene.
Erhvervsskolen Hamlet har i de sidste 8 år haft en vækst
i elevtallet fra 9 årselever op til 63 årselever, altså en
klar stigning i væksten over årene. Det synes at kunne
begrunde, at kvaliteterne er til stede. Skolen er blevet ISO
9001 certificeret. Er den blevet det, uden at der er de
fornødne kvalifikationer til stede for at kunne gennemføre
uddannelsen?
I 1995 har der været 895 kursister på efteruddannelse.
Det svarer til 25 årselever. Har de bare gået der uden at få
nogen kvalificeret efteruddannelse? Er alt det, man kan pege
på, når man vil måle kvaliteten i uddannelsen, ikke til stede
på Erhvervsskolen Hamlet? Og er ministeriets begrundelse for
ikke at godkende uddannelsen så ikke forkert?
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
Nej, begrundelsen for ikke at godkende uddannelsen er ikke
forkert. Jeg har ikke nogen grund til at tvivle på, at den
efteruddannelsesindsats, som er gennemført, ikke er fuldt ud
kvalificeret. Hvis den ikke var det, ville kursisterne i
givet fald ikke komme tilbage, da mange af dem jo
sandsynligvis har været selvbetalende i betydeligt omfang,
hvis det har været udbudt under åben uddannelse.
Men hvis man vil styrke uddannelsen inden for bygge og
anlæg, så er det meget afgørende, at der er et tilstrækkeligt
stort antal årselever i forhold til uddannelsen. Det er også
afgørende, at vi er sikre på, at vi har en geografisk
spredning, som gør, at vi ikke udtynder elevgrundlaget under
den enkelte uddannelse. Og på det grundlag må man sige, at
valget, uanset at vi selvfølgelig har den overvejelse,
hvordan vi kan fremme de kvalitative gode miljøer, har været
nødvendigt at tage, og at det faldt ud til Københavns fordel.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at de
lærerkvalifikationer, som er på skolen, kan finde fremragende
anvendelse på de andre uddannelser, som skolen udbyder.
Klaus Hækkerup (S):
Jeg takker ministeren for besvarelsen. Det er altså ikke
kvaliteten af den undervisning, der er givet, ministeriet
sætter fingeren på, forstår jeg, men det, at der ikke er et
tilstrækkeligt stort antal årselever på skolen.
Jeg har fået oplysninger fra de skoler, hvor man rent
faktisk har kunnet få oplysningerne frem, og kan sige, at i
1999 blev der i Odense optaget 13 elever på
bygningskonstruktøruddannelsen - 13 elever - Odense blev
godkendt. I Haslev blev der optaget 18 elever - 18 elever -
Haslev blev godkendt. I Hillerød blev der optaget 22 elever,
og Hillerød blev ikke godkendt.
Må jeg spørge: Hvad er kvantiteten i det søgningskrav,
ministeriet egentlig stiller, når skoler, der optager færre
elever end Hillerød, kan blive godkendt, når Hillerød, der
optager flere end dem, der er godkendt, ikke kan blive
godkendt? Hvad er det så egentlig, der ligger i ministeriets
afslag, når det siger, at søgningen ikke har været
tilstrækkelig?
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
Som hr. Klaus Hækkerup ganske rigtigt betoner, er der meget
stor forskel på uddannelsesmiljøerne. Det var en af de
effekter, vi fik af de uregulerede udbud, der havde været i
1990'erne.
Som jeg betonede indledningsvis, så er der også taget
regionale hensyn, nemlig adgangen til uddannelserne, og det
vil sige, at det ikke er et fedt, om man er godkendt i
henholdsvis Odense eller Hillerød. Der er en meget stor
geografisk afstand mellem de to uddannelsessteder, og der er
netop taget regionale hensyn for at sikre, at det kan
ske. Derfor er det også vigtigt for dem, der vil være
studerende på Fyn, at uddannelsen udbydes der.
Når man sammenligner uddannelserne inden for den
region, som Hillerød, København og Haslev udgør, så må man
sige, at i det forhold falder den rent volumenmæssige
overvejelse ikke ud til fordel for Erhvervsskolen Hamlet.
Det andet er, at det selvfølgelig ikke er en
kvalitetsovervejelse, som man kan bygge på, hvor man fører
den videre, fordi den nye uddannelse er bredere i dens
kvalitet og skal styrke hele KVU-niveauet. Det vil sige, at
det gælder for mange af de nye uddannelser, som udbydes, at
selv om man har udbudt en af de mindre korte videregående
uddannelser, som har dannet afsæt for de nye, så er det ikke
givet, at man kan rumme den samlede faglige kapacitet, som
skal til for at udbyde de nye bredere uddannelser med
landsdækkende kompetence.
Klaus Hækkerup (S):
Som jeg har prøvet at redegøre for over for ministeren, så
har der jo været den tilstrækkelige bredde i uddannelserne i
Hillerød. Der har været en vækst i elevantallet. Der er flere
elever her end på skoler, der er godkendt. Der er en stor og
omfattende efteruddannelsesaktivitet.
Jeg vil godt spørge helt præcist: Hvad er det for
faglige kvalifikationer, undervisningsministeren savner på
Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød?
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
I afgørelsen af, hvilke erhvervsskoler der skal udbyde de nye
korte videregående uddannelser, er der i princippet taget to
hensyn: et regionalt hensyn og et kvalitets hensyn. Der er
foretaget et samlet skøn over de to hensyn, hvori både
kvalitetsmæssige overvejelser i forhold til de nuværende
mindre uddannelser og de kommende brede uddannelser er
indgået, ligesom spørgsmålet om, hvilken elevmæssig dækning
den enkelte skole ville have, indgår. Og i det samlede skøn
af de faktorer er afgørelsen faldet ud til fordel for
København og Haslev.
Klaus Hækkerup (S):
Jeg synes ærlig talt, at ministerens svar er en gang
pølsesnak. Her er der tale om, at man i Haslev har 18 elever
og et mindre fagligt miljø, og så bliver Haslev godkendt,
mens Hillerød ikke bliver godkendt. Og så siger ministeren
bare i stedet for at kunne begrunde det, at der er tale om et
skøn over det samlede antal faktorer. Det er jo ikke en
begrundelse, man kan bruge til noget som helst.
Jeg vil godt bede ministeren bekræfte eller oplyse, om
der ikke lige så vel kunne tages regionalt hensyn ved at
tillade skoleuddannelsen i Hillerød som i Haslev. Det er
samme region, sagde ministeren, og jeg forstår ikke, hvorfor
man her har prioriteret Haslev frem for Hillerød.
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
Det fremgår forholdsvis tydeligt, at spørgeren ikke forstår
de begrundelser, der er givet, eller den afgørelse, som er
truffet.
Jeg tror ikke, jeg kan komme det nærmere end det svar,
som her er givet. Jeg vil oversende spørgeren begrundelsen,
hvis det er muligt i henhold til forvaltningsloven, ellers
skal jeg bede spørgeren om at bede om aktindsigt, da der er
givet en meget fyldig begrundelse for den afgørelse, som er
truffet.
Hermed sluttede spørgsmålet.