Til justitsministeren (24/7 2000) af:

Aase D. Madsen (DF):

»Kan ministeren bekræfte, at den slagtemetode, der anvendes ved aflivning af grindehvaler ved Færøerne, er blevet forbedret gennem en årrække og oplyse, om den nuværende aflivningsprocedure kan sammenlignes med den slagtemetode af større dyr, som finder sted på danske slagterier samt oplyse, i hvilket omfang dyrlæger, forskere og Det Dyreetiske Råd har accepteret den nuværende slagtemetode af grindehvaler?«

Spørgeren finder det meget påkrævet, at der kommer videnskabelige facts på bordet med hensyn til grindehvalernes eventuelle lidelser under den langvarige jagt med den deraf følgende stressfaktor og i forbindelse med selve slagtningen af de stærkt urolige og kæmpende dyr.

Chefen for Færøernes repræsentationskontor i Danmark oplyser (Jyllands-Posten 21. juli 2000), at aflivningen af grindehvalerne over en årrække er blevet forbedret og anerkendt af foreningen Dyrenes Beskyttelse. Det ønskes oplyst, om den forbedrede slagtemetode kan bekræftes. Herudover er det vigtigt om også f.eks. dyrlæger, forskere og Det Dyreetiske Råd kan eller har accepteret den nuværende slagtemetode.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Dyreværn er et færøsk særanliggende, jf. § 2, jf. bilag A, pkt. 13, i lov om Færøernes hjemmestyre.

Justitsministeriet har derfor anmodet Rigsombudsmanden på Færøerne om at være behjælpelig med at anmode Landsstyret om en udtalelse til brug for den endelige besvarelse af spørgsmålet.

Justitsministeriet har tillige anmodet Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Den Danske Dyrlægeforening, zoolog Karl Kinze fra Zoologisk Museum og Christina Lockyer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser om en udtalelse.

For så vidt angår Det Dyreetiske Råd kan Justitsministeriet oplyse, at rådet ikke har udtalt sig om den nuværende metode til aflivning af grindehvaler. Ministeriet har dog anmodet forskningsprofessor Peter Sandøe, der er formand for Det Dyreetiske Råd, om en udtalelse.

Når udtalelserne foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Som jeg oplyste i mit foreløbige svar af 2. august 2000, har Justitsministeriet anmodet Rigsombudsmanden på Færøerne om at være behjælpelig med at anmode Landsstyret om en udtalelse til brug for den endelige besvarelse af spørgsmålet, ligesom ministeriet har anmodet Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Den Danske Dyrlægeforening, zoolog Carl Kinze fra Zoologisk Museum, Christina Lockyer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser samt forskni ngsprofessor Peter Sandøe, der er formand for Det Dyreetiske Råd, om en udtalelse.

Justitsministeriet har nu via Rigsombudsmanden på Færøerne modtaget en udtalelse fra Landsstyret og derudover modtaget udtalelser fra Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, zoolog Carl Kinze og forskningsprofessor Peter Sandøe.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den slagtemetode, der anvendes ved slagtning af grindehvaler på Færøerne, er blevet forbedret, fremgår det af udtalelsen fra Færøernes Landsstyre, at der gennem de seneste år er sket væsentlige forbedringer både af bundforholdene de steder, hvor grindehvalerne bliver fanget og aflivet, og af de redskaber, der anvendes ved fangsten og aflivningen.

Om de enkelte forbedringer hedder det i udtalelsen:

"Den vigtigste betingelse for en vellykket fangst og aflivning af en flok grindehvaler er, at lokaliteten, hvortil flokken skal drives, er egnet til formålet, dvs. har bundforhold med jævn stigning ind til selve strandkanten, hvor hvalerne bliver fanget og aflivet. Der er foretaget en grundig gennemgang, og hvor det har været nødvendigt, er der foretaget nye opmålinger af bundforholdene. Flere steder er der ændret på bundforholdene, med enten oppumpning ell er udlæggelse af sand. Flere lokaliteter er blevet godkendt til formålet, mens andre har fået en foreløbig godkendelse, der først bliver permanent, såfremt de ved inddrivning af grindehvaler viser sig at være egnede til formålet. I øjeblikket er der 21 godkendte lokaliteter og 3 lokaliteter med foreløbig godkendelse.

For selve aflivningsproceduren er der foretaget en nøje vurdering af de enkelte elementer. Hvalspydet og hvalharpunen er afskaffet og figurerer ikke længere som tilladte redskaber. Fikserings- eller fængslingsredskabet, den såkaldte grindekrog eller "sóknargul" har været emne for en grundig vurdering, da man gerne ser den erstattet med et mere skånsomt indfangnings-/fikseringsredskab. [{{NEL}}] En fanger er kommet med en opfindelse i form af en stump ller "blásturongul", der skal placeres i en udposning, der har forbindelse til blæsehullet, dog uden at have forbindelse med næseborene. Med denne krog er indfangningen og fikseringen under selve aflivningen mere lempelig. Den åbenbare fordel med denne krog er, at hvalen ikke påføres sår eller andre læsioner, men at den, såfremt den undslipper, kan svømme videre uskadt. Dette fikseringsredskab kan ikke anvendes i alle situationer, men er omfattet af reglerne som en del af fangstudstyret. Der er i øjeblikket taget initiativ til at masseproducere disse kroge til placering ved alle inddrivningsstederne.

[{{NEL}}]

Nyere undersøgelser af hvalens anatomi viser, at hvalens blodforsyning til hjernen er meget specialiseret, ved at hjernens blodforsyning foregår gennem et karsystem, der som et net omgiver rygmarven, og ikke som hos landdyr gennem halspulsårerne og for nogle dyrs vedkommende tillige gennem vertebralarterierne. Med denne viden har man fået klarlagt, at det ellers så følelsesladede udtryk "nakkestik" slet ikke er en inhuman måde at aflive en hval p&arin g;. Ved dette snit overskæres såvel blodforsyningen til hjernen, hvorved hvalen momentant bliver bevidstløs og ude af stand til at registrere smerte, som rygmarven, hvilket medfører, at hvalen momentant ligger helt stille."

Endelig fremgår det af Landsstyrets udtalelse, at den tid, det tager at aflive hele flokke af grindehvaler, er blevet kortere. I 1995-1998 blev 55 % af 47 udvalgte flokke aflivet på 10 minutter eller mindre, mens det i 1986-1988 kun var 22,5% af 40 udvalgte flokke, der blev aflivet på 10 minutter eller mindre. Tilsvarende viser en undersøgelse fra 1995-1998, at aflivningstiden for et enkelt dyr ved brug af den traditionelle hvalkrog gennemsnitligt var 65,4 sekunder, mens den genn emsnitlige aflivningstid ved anvendelse af den nye, stumpe krog var 29,2 sekunder.

Også zoolog Carl Kinze udtaler, at den forudgående fangstprocedure er blevet forbedret ved, at dårlige inddrivningssteder er blevet lukket og andre forbedret, ligesom visse redskaber er blevet forbudt eller stærkt begrænsede i brug.

Forskningsprofessor Peter Sandøe udtaler, at man på Færøerne gennem de senere år har taget en række initiativer til dyreværnsmæssige forbedringer af indfangningen og aflivningen. Således skal fangstpladserne være godkendt, og de bliver vedligeholdt for at sikre en optimal bundformation. Derudover er det ikke længere tilladt at anvende harpun eller hvalspyd, og man har udviklet en ny stump hvalkrog. Endelig foregår der på F&ae lig;røerne et stort oplysningsarbejde vedrørende grindefangst.

For så vidt angår spørgsmålet om den nuværende aflivningsmetode kan sammenlignes med den metode, der anvendes ved slagtning af større dyr på danske slagterier, fremgår det af Landsstyrets udtalelse, at de metoder, der anvendes ved aflivning af grindehvaler, efter Landsstyrets opfattelse ikke bør sammenlignes med slagtemetoder på slagterier, men snarere med de aflivningsmetoder, der anvendes ved jagt på større pattedyr.

Forskningsprofessor Peter Sandøe udtaler følgende om spørgsmålet:

"Fangst og aflivning af grindehvaler bør sammenlignes med jagt og ikke almindelig slagtning, som det gøres i det vedlagte spørgsmål til justitsministeren. Slagtedyr er blevet opdrættet og holdt i fangeskab med henblik på at blive slagtet, og transport og selve slagtningen kan foregå under andre og mere kontrollerbare betingelser. Jagt på grindehvaler adskiller sig dog på ét punkt fra almindelig jagt, idet hvalerne fanges levende, og f&o slash;rst derefter aflives. Dette betyder, at der ikke er problemer svarende til anskydningsproblematikken ved almindelig jagt. Det bør bemærkes, at grindehvalen ikke er en truet dyreart."

Tilsvarende udtaler zoolog Carl Kinze, at aflivningsmetoden ved aflivning af grindehvaler ikke umiddelbart kan sammenlignes med forholdene på danske slagterier, idet grindehvaler må betragtes som vildt, der drives ind til en fangstplads og aflives uden bedøvelse.

Endelig udtaler Dyrenes Beskyttelse, at aflivningsmetoden ved aflivning af grindehvaler adskiller sig afgørende fra slagtemetoder ved slagtning af større dyr, idet disse dyr bedøves forud for slagtningen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt dyrlæger, forskere og Det Dyreetiske Råd har accepteret den nuværende slagtemetode af grindehvaler, udtaler zoolog Carl Kinze, at der ikke er tale om en zoologisk problemstilling, men om et holdningsspørgsmål, og at der må antages at være delte meninger om spørgsmålet blandt zoologer.

Det Dyreetiske Råd har ikke udtalt sig om aflivning af grindehvaler, men formanden for rådet, forskningsprofessor Peter Sandøe, udtaler:

"Den aflivningsmetode, der anvendes i dag, hvor rygmarv og blodforsyning til hjernen overskæres, er tilsyneladende forholdsvis hurtig og effektiv, hvis den udføres korrekt. Den kan i princippet sidestilles med slagtning efter muslimsk eller jødisk ritus, men adskiller sig på to punkter. I modsætning til den religiøse slagtning, der foregår ved et enkelt, hurtigt snit, kan det være nødvendigt at foretage flere eller længerevarende snit f or at nå ind til de korrekte anatomiske strukturer. Samtidig er en moralsk relevant forskel ved vurderingen, at der ikke findes nogen brugbare metoder til bedøvelse af hvalerne forud for snittet.

[{{NEL}}]

Skal man vurdere den eksisterende praksis, kan man forestille sig, at visse ting kunne gøres bedre, f.eks. valg af krog og instruktion i udførelsen af selve aflivningen. Det, at tingene kan gøres bedre, gælder dog også mange danske forhold omkring brug af dyr. Ud fra en dyreetisk betragtning finder jeg, at der er en meget positiv udvikling i gang på Færøerne, hvor fangerne selv forsøger at udvikle deres metoder, så de er effektive og tidssv arende. Jeg mener ikke, at grindefangst adskiller sig væsentligt fra andre accepterede former for brug af dyr, og jeg ser ingen grund til at kritisere grindefangsten på Færøerne ud fra en dyreetisk betragtning."

Dyrenes Beskyttelse udtaler, at foreningen ikke principielt er imod en menneskelig udnyttelse af vildtlevende pattedyr, men at det skal ske på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Da en række krav {{SPA}} herunder at hvalerne ikke må stresses, at det ikke må være tilladt at have spyd eller harpun med i nogen båd, at det ikke må være tilladt at bruge krog, at der skal være totalforbud mod slagtning fra bådene, og at hvalerne skal slash;ves inden slagtning {{SPA}} efter foreningens opfattelse ikke er opfyldt, tager Dyrenes Beskyttelse afstand fra aflivningsmetoderne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af Landsstyrets udtalelse fremgår, at det er forbudt at anvende harpun og hvalspyd som fangstredskaber på Færøerne, ligesom de tilsynsførende myndigheder kun yderst sjældent og under særlige omstændigheder giver tilladelse at aflive en hval direkte fra båden.

Færøernes Landsstyre har endvidere oplyst, at Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i 1995 vedtog en resolution, som anerkendte de forbedringer, som de færøske myndigheder og fangere har gjort i forbindelse med aflivningen af grindehvaler.