B 120 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
Fremsat den 20. februar 2001 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag samt foretage de fornødne administrative ændringer, der giver politiet beføjelse til at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at der skal gøres en effektiv indsats mod bordeller og de såkaldte hashklubber. Hashklubberne bliver mere og mere udbredte, og de danner baggrund for en organiseret handel med hash og anden narkotika.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte forslag, der giver politiet beføjelse til at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
Bag forslaget ligger et ønske om specielt at kunne ramme hash- og narkotikaklubber samt bordeller. Det er tanken, at politiet skal have en beføjelse til at kunne lukke ejendomme og lejemål, hvorfra der »udgår kriminelle aktiviteter«, i dette tilfælde salg af hash og andre narkotiske stoffer. Det er tanken, at regeringen i relevant lovgivning indsætter en bestemmelse om, at politiet får beføjelse til lukke sådanne steder. Forslaget skal også kunne anvendes mod andre kriminelle aktiviteter end blot salg af hash og narkotiske stoffer, der foregår fra ejendomme eller lejemål, f.eks. salg af hæleri- eller sortbørsvarer.
I praksis skal det være sådan, at når politiet konstaterer, at der fra en ejendom eller fra et lejemål foregår salg af hash eller andre narkotiske stoffer, skal politiet med loven/beføjelsen i hånden kunne lukke ejendommen eller lejemålet omgående. Ejendommen eller lejemålet skal om nødvendigt ryddes og aflukkes/aflåses/plomberes på en måde, så ejendommen eller lejemålet ikke umiddelbart igen kan anvendes. Personen bag ejendommen eller lejemålet skal herefter retsforfølges for de kriminelle aktiviteter, der er foregået fra ejendommen eller lejemålet.
Myndighederne har på andre områder en hjemmel, der i praksis minder om den beføjelse, som forslagsstillerne efterlyser. For eksempel kan fødevareregionerne udstede påbud og forbud over for restauranter og andre salgssteder af fødevarer og om nødvendigt helt lukke forretningen/salgsstedet, hvis de hygiejniske forhold ikke er i orden. Ligeledes kan en karrusel, en rutschebane eller lignende i et tivoli lukkes omgående, hvis myndighederne finder, at installationen ikke er i orden.
Ifølge Aktuelt tirsdag den 16. januar 2001 ønsker narkotikapolitiet i København, at politikerne vedtager en særlov, så man kan lukke det stigende antal hashklubber. Lukkes klubberne ikke, frygter politiet, at de vil eksplodere i antal. »Og vi frygter også, at der kommer hårdere stoffer ind i klubberne. Tre gange i løbet af den sidste måned har vi taget personer med større mængder ecstasypiller på sig i klubberne. Vi er bange for, at antallet af hashklubber vokser, og at de bliver til sådan nogle coffee-shops, som man kender fra Holland, og det vil vi vel ikke have. Vi vil simpelthen ikke have, at det handles,« siger chefen for Københavns politis narkotikaafdeling, kriminalinspektør Erik Bjørn.
Ifølge DR’s Kriminalmagasin tirsdag den 19. december 2000 er der nu massevis af hashklubber i landets større byer. Både Århus, Aalborg og Odense er hærget af hashklubberne. Alene i hovedstadsområdet er der 56 hashklubber, blandt andet på Østerbro, i Brønshøj, på Nørrebro og på Amager. Det fremgik desuden af udsendelsen, at hashklubbernes omsætning for hovedstadsområdet anslås til at være ca. en mio. kr. om dagen. I provinsen skønnes der at være ca. 10 hashklubber i Århus, ca. 15 i Odense og ca. 5 i Aalborg.
Beboerne i områder med hashklubber har i årevis følt sig utrygge og ønsket politisk handling, men hidtil er intet sket. Med de nye oplysninger i Kriminalmagasinet kan politikerne ikke længere smyge sig uden om ansvaret, og derfor er der efter forslagsstillernes opfattelse brug for øjeblikkelig handling.
Det kan ikke være rigtigt, at beboerne skal finde sig i støj- og lugtgener fra hashklubberne, fund af hashpiber og sprøjter, som børnene kan stikke sig på, og den evige trafik af personer, der foregår til og fra lejemålet, hvor hashklubben findes. Trygheden i dagliglivet for de lovlydige borgere må tilbage i disse boligkvarterer.
Det er også problematisk, at hashklubberne tilsyneladende styres af hærdede kriminelle grupper blandt rockere og andengenerationsindvandrere. Det betyder, at beboerne i de boligkvarterer, hvor hashklubberne findes, af frygt for repressalier er mindre tilbøjelige til at anmelde forbrydelser og klage over hashklubbernes eksistens. Og det gælder i særlig grad, hvis det er usikkert, om sådanne klager og anmeldelser får den konsekvens, at hashbulerne reelt kan lukkes.
Politiet har det problem i kampen mod hashklubberne, at selv om brugere og ekspedienter tages med hash og narko på sig, kan det måske medføre konsekvenser over for de pågældende enkeltpersoner, men hashklubberne kan uhindret fortsætte. Her ønsker politiet øgede magtmidler, hvilket nærværende beslutningsforslag vil sikre. Forslaget skal således også ses som en opbakning bag beboernes og politiets ønsker.
Politiet ønsker sig brændende nye redskaber i kampen mod hashklubberne. Men selv om justitsministeren allerede den 8. september 1998 og by- og boligministeren den 15. december 1999 i svar i Folketinget til Dansk Folkeparti lovede bod og bedring, har der siden været larmende tavshed fra regeringens side. Spørgsmål og svar på S 1014, S 455, S 744 og S 745 er optrykt som bilag til forslaget.
Beslutningsforslaget skal også kunne anvendes over for lejemål eller ejendomme, hvorfra der drives bordel- eller sexklubvirksomhed. For eksempel har bydelen Vesterbro i København i mange år været plaget af den type virksomheder, men problemet er tilsyneladende i voldsom stigning i kvarteret. Over halvdelen af beboerne i Sommerstedgade på Vesterbro har underskrevet protesterklæringer mod forholdene og på andre måder forsøgt at råbe op omkring de urimelige tilstande, der hersker i kvarteret, men politiet har ikke de nødvendige redskaber til at gribe ind. Derfor er der intet sket.
Forslagsstillerne mener, at det er at gøre grin med lovlydige borgere, hvis borgerne skal finde sig i, at politiets kampagne mod hashklubberne og bordellerne ikke kan føre til et endeligt opgør med disse buler styret af kriminelle personer.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Ad spørgsmål nr. S 1014
Fra justitsministeren er modtaget supplerende besvarelse af et af Peter Skaarup stillet spørgsmål. Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar er optaget i Folketingstidende 1997-98 (2. samling), forhandlingerne side 3003, lød således:
Til justitsministeren (3/8 98) af Peter Skaarup (DF):
»Hvilke initiativer vil ministeren tage i anledning af en ulovlig hashklub i Viborggade 63 på Østerbro, hvor der ifølge beboerne i området foregår åbenlys hashhandel, der er støj- og lugtgener, og i det hele taget føler beboerne sig utrygge ved situationen; vil ministeren tage kontakt til politiet i sagen eller til udlejer - evt. via politiet, og hvad kan der generelt lovgivningsmæssigt gøres for at få hashklubben lukket?«
Supplerende svar (8/9 98)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Bolig- og Byministeriet og Politidirektøren i København, hvortil der henvises.
Justitsministeriet har tidligere i besvarelse af 16. juni 1998 af spørgsmål nr. S 455 fra samme spørger og i besvarelse af 20. januar 1998 af spørgsmål nr. S 858 fra medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) henvist til udtalelser fra Politidirektøren i København om politiets indsats over for de såkaldte »hashklubber«. I besvarelserne omtales endvidere blandt andet udlevering af politiets rapportmateriale til brug for opsigelse af lejemål.
I forlængelse heraf har Politidirektøren i København supplerende oplyst, »... at Københavns politi i sommerperioden af ressourcemæssige årsager ikke har været i stand til at udføre egentlige målrettede indsatser mod netop hashklubberne. I det nævnte tidsrum er indsatsen i stedet overgået til punktvise indsatser under den normale patruljevirksomhed. Københavns politi, station 2, har således i juni og juli måned optaget i alt 61 sager for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, hvoraf 16 sager har relation til personkredsen omkring hashklubberne.
Endvidere har Københavns politi fortsat et godt kendskab til personkredsen bag hashklubberne. Endvidere kan jeg oplyse, at der vil blive foretaget udkørende fogedforretning i en klub i Ålborggade i slutningen af august måned. Kombinationen af politiets indsats og henstillinger fra bydelsrådet til husejerne har således en virkning, men det er en lang procedure, ligesom klubberne erfaringsmæssigt opstår på ny i andre lejemål.« Bolig- og Byministeriet har henvist til følgende besvarelse af 24. juni 1998 af spørgsmål nr. 36 og 37 fra Folketingets Boligudvalg, jf. alm. del - bilag 66 (2. samling) om lejeres mulighed for at få opsagt lejemål, hvor en hashklub har til huse, og om hvilke muligheder lejere har i det tilfælde, hvor udlejer ikke ønsker at medvirke til en opsigelse: »Min forgænger afgav den 12. september 1997 en udredning af 22. august 1997 om lejerens retsstilling til Folketingets Boligudvalg, jf. alm. del - bilag 362.
Udredningen omhandler bl.a. tilfælde som det omtalte. Af udredningen fremgår, at det ikke af loven udtrykkeligt fremgår, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen i tilfælde som det nævnte. Det antages dog, at forholdet vil kunne begrunde ophævelse, såfremt det medfører stærkt støjende adfærd eller anden væsentlig gene for de øvrige beboere i ejendommen. På baggrund af de i udredningen anførte overvejelser foreslås for at forbedre lejerens retsstilling:
– At udlejeren gives mulighed for at ophæve lejemålet, når lejerens adfærd medfører gener for ejendommens beboere som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø, uhensigtsmæssig påvirkning af ejendommens børn og unge og sundhedsmæssig risiko.
– At boligklagenævnsordningen udvides, så der gives mulighed for at træffe afgørelse om fortabelse af lejemålet for lejere, i situationer som nævnt ovenfor.
– At det præciseres i lejeloven, at lejeren kan kræve afslag i lejen, hæve lejeaftalen og kræve erstatning, hvis udlejeren tilsidesætter sin forpligtelse til at holde orden i ejendommen.
– At udlejeren skal kunne miste retten til at administrere ejendommen, hvis han tilsidesætter sin forpligtelse til at holde orden i ejendommen.
De nævnte elementer er - bortset fra det sidste - alle indeholdt i den lejelov for almene boliger, som træder i kraft den 1. juli 1998. Med hensyn til de private udlejningsboliger er det min hensigt at medtage de nævnte elementer i overvejelserne vedrørende den forestående revision af lejelovgivningen.«
Ad spørgsmål nr. S 455
Fra justitsministeren er modtaget supplerende besvarelse af et af Peter Skaarup stillet spørgsmål. Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar er optaget i Folketingstidende 1997-98 (2. samling), forhandlingerne side 1976, lød således:
Til justitsministeren (19/5 98) af Peter Skaarup (DF):
»Hvad agter ministeren konkret at foretage sig i de tilfælde, hvor en beboelsesejendom eller lejlighed anvendes til handel med hash eller anden narkotika, og hvor naboerne er stærkt generet af de mange personer, der døgnet rundt kommer til og går fra ejendommen, men hvor det har vist sig, at de almindelige metoder til at sætte en lejer ud af lejemålet, har været nytteløse?«
Supplerende svar (17/6 98)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Politidirektøren i København, hvortil der henvises: »Københavns Politi er fortsat opmærksom på problemer med salg af hash fra såkaldte »hashklubber« på Østerbro og jeg skal i den forbindelse henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. S 858 vedrørende samme emne. Endvidere kan jeg oplyse, at en kendt hashklub på Østerbro er lukket efter opsigelse fra Københavns Kommune samt at en anden klub er begæret udsat af ejendommens ejer ved en fogedsag, der har baggrund i en henstilling fra bydelsrådet og politiets observationer på stedet.«
I Justitsministeriets besvarelse af 20. januar 1998 af spørgsmål nr. S 858 fra medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) er der bl.a. henvist til følgende udtalelse fra Politidirektøren i København: »Københavns Politi er opmærksom på problemer med salg af hash fra såkaldte »hashklubber« på Østerbro. Den målrettede indsats består i gentagne henvendelser til de klubber, hvor der er mistanke om, at der foregår salg af hash. I forbindelse med henvendelserne foretages jævnligt ransagning af lokalerne samt blandt personkredsen omkring klubberne. I de tilfælde, hvor der konstateres ulovligheder, indledes der retsforfølgning. Der blev i 1997 foretaget 95 tilsyn i klubber, som politiet mistænkte for at være udsalgssteder for hash. Der konfiskeredes i den forbindelse cirka 1,3 kilo hash, cirka 100 joints samt en del »skunk«. Mængden af hash sammenlignet med antallet af ransagninger afspejler, at der ikke opbevares større mængder af hash i lokalerne.«
Spørgsmål nr. S 744.
Til justitsministeren (9/12 99) af Peter Skaarup (DF):
»Vil ministeren undersøge omfanget af de såkaldte hashklubber i hovedstadsområdet, herunder undersøge hvilken rolle Christiania spiller, og fremlægge en plan for, hvad der kan gøres for at lukke hashklubberne, så snart disses eksistens konstateres samt sikre, at de nødvendige ressourcer for at komme problemet til livs stilles til rådighed?«
Begrundelse
Det fremgik af DR-TVs Kriminalmagasinet søndag den 5. december 1999, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige hashklubber blandt andet på Østerbro, Amager og i Brønshøjområdet.
Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren må undersøge omfanget af de ulovlige hashklubber og fremlægge en plan for, hvordan klubberne hurtigt kan lukkes, når klubbernes eksistens konstateres.
Svar (15/12 99)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Politidirektøren i København om en udtalelse.
Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.
Supplerende svar (17/1 2000)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i København, der har oplyst følgende:
»Inden for Københavns politis område er der oplysninger om, at der for tiden findes ca. 35 »hashklubber«. Det er ikke muligt at dokumentere, om og i hvilket omfang »hashklubberne« har relationer til Christiania.
Politiet kontrollerer jævnligt klubberne. Ved ransagninger er der sket beslaglæggelse af mindre mængder narkotika, stort set udelukkende bestående af hash. Erfaringerne har vist, at der sædvanligvis ikke opbevares større mængder narkotika på adresserne, således at lukning af klubberne ikke isoleret set vil kunne dæmme op for handel med narkotika.«
Politidirektøren har tilføjet, at en egentlig lukning af »hashklubberne« kun ses mulig ved ophævelse af de lejemål, hvorfra klubberne drives.
For så vidt angår dette spørgsmål kan jeg henvise til by- og boligministerens besvarelse af 15. december 1999 af spørgsmål nr. S 745 fra samme spørger.
Spørgsmål nr. S 745.
Til by- og boligministeren (9/12 99) af Peter Skaarup (DF):
»Hvilke initiativer har ministeren taget, for at lejemål, hvorfra politiet har konstateret, at der drives hashklub eller sælges anden narkotika, omgående kan lukkes, og for at lejeren kan drages til ansvar/straffes?«
Begrundelse
Det fremgik af DR-TVs Kriminalmagasinet søndag den 5. december 1999, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige hashklubber blandt andet på Østerbro, Amager og i Brønshøj.
Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren må sikre, at lejemål, hvorfra der sælges hash eller anden narkotika, omgående vil kunne lukkes, og lejeren kan drages til ansvar/straffes. Spørgeren forestiller sig, at politiets udsagn om, at der drives hashklub eller lignende fra adressen, skal være nok til at lukke lejemålet og drage lejeren til ansvar.
Svar (15/12 99)
By- og boligministeren (Jytte Andersen):
Baggrunden for spørgsmålet er en udsendelse i DR-TV søndag den 5. december 1999, hvoraf det fremgik, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige hashklubber under dække af cykelklubber, backgammonklubber eller lignende, hvor der foregår handel med og rygning af hash. Klubberne har lejet sig ind i normale beboelsesejendomme med en række gener for beboerne til følge. Der er tale om støj- og lugtgener samt generel utryghed ved, at piber og sprøjter efterlades i opgangene og på gaden.
Spørgsmålet om mulighederne for at gribe ind overfor hashklubber har tidligere været rejst af Boligudvalget i spørgsmål 36 og 37 af 3.6.1998, jf. alm. del - bilag 66 (2. samling.).
Jeg henviste i min besvarelse til en udredning af 22. august 1997 om lejerens retsstilling, som min forgænger afgav til Boligudvalget den 12. september 1997, jf. alm. del - bilag 362. Udredningen omhandler også gener som følge af hashklubber i beboelsesejendomme.
Ifølge udredningen, fremgår det ikke udtrykkeligt af lejeloven, at udlejeren kan hæve lejeaftalen i tilfælde, som det nævnte. Det antages dog, at forholdet vil kunne begrunde ophævelse, såfremt det medfører stærkt støjende adfærd eller anden væsentlig gene for beboerne i ejendommen.
På denne baggrund tog jeg initiativ til at følgende elementer blev indføjet i den lov om almene boliger, som trådte i kraft 1. juli 1998:
– At udlejeren har mulighed for at ophæve lejemålet, når lejerens adfærd medfører gener for ejendommens beboere, som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø og sundhedsmæssig risiko.
– At boligklagenævnsordningen blev udvidet, så der er mulighed for at træffe afgørelse om fortabelse af lejemålet for lejere i de nævnte situationer.
Jeg har endvidere taget initiativ til, at der i den nyligt vedtagne erhvervslejelov er indsat en bestemmelse, som giver udlejeren en tilsvarende mulighed for at ophæve et erhvervslejemål.
Jeg vil derfor inddrage spørgsmålet om på samme måde at sikre lejere i private udlejningsejendomme mod gener, som stammer fra hashklubber i ejendommen, i forbindelse med en kommende ændring af lejelovgivningen.
