B 173 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer.
Fremsat den 3. april 2001 af Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer
Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en udfasning af stoffer, som de danske myndigheder mistænker for at være kræftfremkaldende, arveanlægsskadende, forplantningsskadende, hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller nerveskadende, samt af stoffer, der er svært nedbrydelige (persistente) og bioakkumulerbare, så disse ikke forekommer i nyproducerede danske varer.
1. Der skal udarbejdes en konkret målsætningsplan for udfasning af de forskellige stofgrupper efter svensk model.
2. Der skal udarbejdes en strategi, der opstiller årlige mål og virkemidler for dette arbejde, herunder som en første målsætning udfasning af ovennævnte stoffer i danske produkter, som mennesker kommer i direkte fysisk berøring med.
3. Der skal gennemføres et umiddelbart indgreb, der sigter på inden udgangen af 2001 at udfase de ovennævnte stoffer i danske produkter, som markedsføres til børn og gravide kvinder.
Bemærkninger til forslaget
Udfasningen af farlige kemikalier er i praksis aldrig kommet i gang i EU-regi, og intet tyder på, at vi står foran et gennembrud. Tilsyneladende har kemikalieindustrien alt for let ved at blokere for reelle indgreb i beslutningsprocesserne i EU-regi.
Denne problemstilling er senest erkendt i en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet:
»Industriens brug af kemikalier – oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats« (Teknologirådets rapporter 10 - december 2000). I rapporten anbefales det, at vi parallelt med bestræbelserne på en international indsats bør tage initiativ til en national indsats. Den 21. februar 2001 afholdt Teknologirådet på baggrund af rapporten en konference med titlen »En ny kemikaliepolitik - på sporet af en grøn industri?«
Af pressemeddelelsen for rapporten, jf. Miljø- og Planlægningsudvalget, alm. del – bilag 471, fremgik bl.a.:
»
Der er behov for et opgør med det hidtidige spor i den politiske indsats over for industriens brug af kemikalier. Et spor som betyder, at der kan gå 100.000 år før vi kender alle kemikaliers effekt på menneskers sundhed og på miljøet. Genvejen til resultater er at tale til virksomhedernes økonomiske fornuft, vurderer en arbejdsgruppe under Teknologirådet i en ny handlingsplan.
Den nuværende vej er utopi. I dag vurderes samtlige kemiske stoffer ét for ét, men det er helt utilstrækkeligt til at begrænse industriens brug af kemikalier. Politikerne må i stedet skabe rammerne for, at virksomheder opnår konkurrencefordele ved at stoppe brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Miljøproblemerne skal begrænses ved kilden.
«
»
Et centralt budskab i handlingsplanen er at skabe gennemsigtighed på markedet og informere om produkternes indhold af kemikalier og derved bringe markedskræfterne i spil. Politikerne må både rette søgelyset mod den enkelte virksomheds produktionsproces og produkter, og mod virksomheden som en del af et større netværk. Virksomhedens beslutninger bliver i stadig højere grad til i et samspil med kunder, leverandører, medier og andre interessenter, og det skal udnyttes.
En af flere konkrete veje, som arbejdsgruppen peger på, er at forpligte miljøtunge virksomheder til at lave grønne regnskaber, der oplyser om virksomhedens brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. En ny lov om grønne regnskaber bliver færdigbehandlet i Folketinget efter nytår, men loven ventes ikke at kræve, at regnskaberne informerer om virksomhedernes brug af kemikalier. En ny EU-kemikaliestrategi er også på trapperne. Spørgsmålet er, om den europæiske strategi vil styrke det nødvendige sporskifte.
«
Som det rigtigt anføres, afviste et flertal i Folketinget at indføre de nævnte krav ved behandlingen af lovforslag nr. L 9 - lov om grønne regnskaber, idet Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF afviste Enhedslistens ændringsforslag, der kunne sikre kravet om information om virksomhedernes brug af kemikalier.
Tilsvarende afviste samtlige partier i maj 2000 et forslag fra Enhedslisten (lovforslag nr. L 217 – folketingsåret 1999-2000) om at synliggøre brugen af uønskede kemikalier i dagligvarer via en deklaration på varerne. Dette lovforslag er genfremsat som L187 i indeværende folketingsår.
Denne afvisning af at gøre noget nationalt har man ikke i Sverige. Her har man som Teknologirådets arbejdsgruppe erkendt, at befolkningen ikke længere kan afvente EU-tiltag på området. Regeringen har derfor fremlagt et forslag til en ny svensk kemikaliepolitik, der kombinerer en indsats for fælles EU-tiltag med en række nationale tiltag.
Miljø- og energiminister Svend Auken har orienteret Miljø- og Planlægningsudvalget om den svenske regerings udspil, og ministeren betegner i sin præsentation de svenske mål som
»ambitiøse, men fornuftige«, jf. alm. del - bilag 815. Ministeren oplyser endvidere, at det er den danske strategi, at vi så hurtigt som muligt skal få overblik over de tusindvis af kemiske stoffer, så vi kan finde frem til de farligste og hurtigt få dem udfaset. Ministeren henviser endvidere til EU-Kommissionens hvidbog om en ny EU-kemikaliepolitik, jf. (MPU) alm. del – bilag 839, og håber, at den vil kunne anvendes som »et vigtigt værktøj og væsentligt bidrag til fundamentet for fremtidens kemikaliepolitik og dermed det beskyttelsesniveau, vi ønsker for os selv og vores børn.«
Ministeren lægger sig hermed op ad en uændret fortsættelse af den hidtidige fiaskoindsats. Kommissionens hvidbog omkring kemikaliestrategien har med rette været stærkt kritiseret for at være alt for uambitiøs. Hovedvægten i kemikaliestrategien er fortsat bestræbelser på registrering og alene en meget begrænset indsats for at udfase de sundhedsfarlige stoffer, og strategien undtager helt en indsats vedrørende de svært nedbrydelige og bioakkumulerende stoffer.
Nu er situationen den, at Danmark skal tage stilling til, om vi fortsat alene skal læne os op ad det, der bliver resultatet af EU’s hvidbog, eller om vi som Sverige skal iværksætte en række nationale tiltag parallelt hermed. Enhedslisten foreslår det sidste.
Ministeren åbner endvidere i sin præsentation af det svenske udspil for, at Danmark kan indlede et samarbejde med miljøprogressive lande om en fælles styrket indsats i EU. Et sådant samarbejde kan imidlertid også bruges med henblik på en styrket national indsats gennem idé-, viden- og erfaringsudveksling.
Det er på denne baggrund, at Enhedslisten nu igen prøver at få Folketingets partier til at tage et medansvar for, at der sker noget på kemikalieområdet. Ikke som modtræk til en EU-indsats, men som et nationalt medspil.
I dag findes på markedet en stribe af produkter med uønsket kemi, og omfanget er i stigning. Den uønskede kemi er overalt omkring os, herunder også i dagligvarer, som vi lejlighedsvis kommer i berøring med, f.eks. maling, lim, plast, trykfarver og smøremidler.
Andre varer kommer vi som forbrugere i direkte berøring med dagligt, og mange af disse indeholder også uønsket kemi. Det er produkter som tøj, rengøringsmidler, vaskepulver og produkter til personlig pleje såsom neglelak, shampoo, hårlotion, aftershave, barberskum, cremer, læbestift og deodorant. Men også meget legetøj til børn indeholder uønsket kemi, f.eks. er blød plast og børnesminke fremhævet som eksempler herpå.
Den senere forskning har endvidere kraftigt antydet, at fostre er ekstremt følsomme over for en række uønskede kemikalier, ikke mindst de hormonforstyrrende, hvor vi taler om mængder, der ligger langt under de niveauer, som i dag bruges som grænseværdier, fordi disse grænseværdier er baseret på vurderinger af, hvad voksne mennesker kan tåle. Derfor er der behov for en særlig skrap indsats over for beskyttelse af fostre.
Enhedslisten ønsker ikke blot, at der indgås frivillige aftaler med de berørte brancheforeninger, men at der etableres et direkte forbud, hvad angår de ovennævnte stoffers anvendelse i nye produkter. Frivillige aftaler kan naturligvis have en effekt, men erfaringerne viser, at mange producenter og forhandlere i praksis er ligeglade. Således kan læses følgende pressemeddelelse fra februar 2001 på internetadressen www.greeninfor.dk:
»
Grøn Information kontaktede i november sidste år forhandlere af hobbymaterialer og bad dem oplyse om hvilke produkter, de sælger til børneinstitutioner. Ni forhandlere indsendte oplysninger om i alt 12 forskellige ansigtssminker. Grøn Information har derefter på baggrund af de lovpligtige indholdsdeklarationer undersøgt indholdet af kemiske stoffer i ansigtssminkerne. Undersøgelsen viste at:– Seks sminkesæt indeholdt meget miljøbelastende stoffer
– Tre sminkesæt indeholdt farvestoffer, der ikke findes på EU listen over godkendte farvestoffer
– Tre sminkesæt havde en ulovlig indholdsdeklaration
– Tre sminkesæt indeholdt stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Det er tredje år, at Grøn Information undersøger markedet for fastelavns- og ansigtssminker – og det er tredje år, at informationscentret finder produkter, der ikke overholder lovgivningen.
«
Dette afspejler meget godt værdien af de frivillige aftaler.
Der lægges med beslutningsforslaget op til en tre-leddet beslutning. Dels beslutning om en tidsbestemt målsætning for udfasning, dels en konkret plan for udfasning af produkter, som mennesker er i direkte berøring med, og endelig en umiddelbar udfasning af uønskede stoffer i produkter til børn og gravide.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad punkt 1
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal udarbejde en national strategi, der benytter det svenske udspil som model.
I (MPU) alm. del – bilag 815 redegøres nærmere for den svenske regerings udspil, som indeholder en række delmål, herunder følgende:
»
Delmål 3: Nyproducerede varer skal så vidt muligt være:– uden kræftfremkaldende, arveanlægsskadende og forplantningsskadende stoffer inden 2007 såfremt varerne sælges til forbrugerne
– uden nye organiske stoffer som er persistente og bioakkumulerbare, så hurtigt som muligt dog senest år 2005
– uden øvrige organiske stoffer som er meget persistente og meget bioakkumulerbare senest 2010
– uden øvrige organiske stoffer som er persistente og bioakkumulerbare senest 2015
– uden kviksølv fra år 2003 samt uden cadmium og bly senest 2010.
Derudover skal der senest 2005 opstilles en strategi for udfasning af hormonforstyrrende, allergifremkaldende og nerveskadende stoffer.
Delmålet skal nås ved opstilling af EU-regler, som forbyder anvendelsen af kemiske stoffer omfattet af delmål 3. Indtil EU-reglerne er på plads, bør retningslinierne i delmålet være vejledende over for nationale virksomheder.
Delmål 4: Sundheds- og miljørisici ved fremstilling og anvendelse af kemiske stoffer skal løbende reduceres frem mod 2010 i henhold til indikatorer og nøgletal fastlagt af de berørte myndigheder. Ud over opstilling af indikatorer og nøgletal skal delmålet nås ved at virksomheder inden for EU får større ansvar for risikovurdering og -håndtering. Forsigtighedsprincippet og produktvalgsprincippet (substitutionsprincippet) skal være vejledende.
Delmål 5: Senest år 2010 skal de berørte myndigheder have udviklet sundheds- og miljørelaterede retningsværdier (kvalitetskriterier) for mindst 100 udvalgte kemiske stoffer, som ikke er omfattet af delmål 3. Sigtet med delmålet er, at retningsværdierne med tiden bliver til miljøkvalitetsnormer, som dermed gøres juridisk bindende
«.
Ad punkt 2
Dette punkt i beslutningsforslaget indebærer, at regeringen omsætter målsætningerne til konkrete handlinger gennem udarbejdelse af konkrete årlige mål og virkemidler for dette arbejde.
Som den første umiddelbare målsætning fastlægges en konkret plan for udfasning af uønskede kemikalier i den gruppe af dansk producerede produkter, som mennesker kommer i direkte fysisk berøring med. Der tænkes her f.eks. på tøj, kosmetik, sæbe og vaskepulver.
I dag indeholder disse produkter en lang række af de stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Med beslutningsforslaget sikres ikke, at importerede varer er fri for disse kemikalier, men forbrugerne gives med en selvstændig dansk produktionsstrategi en reel mulighed for at tilvælge produkter uden uønskede kemikalier.
Samtidig gives dansk industri en række fortrin på eksportmarkederne, hvor der er tilsvarende eksempler på, at skærpede miljøkrav til danske produkter på sigt har en positiv effekt for eksporten.
Ad punkt 3
Med det sidste punkt i beslutningsforslaget pålægges regeringen at gennemføre en umiddelbar udfasning af uønskede kemikalier i den særlige produktgruppe, der er specielt rettet mod børn og gravide kvinder. Forslagsstillerne finder de mange forsøg på at opstille nye strategier og nye mål for utroværdige, hvis man ikke inden for den allernærmeste fremtid har vilje til at etablere en »helle« for børn og gravide kvinder. Synspunktet indebærer, at babysalver, babycremer m.v. som det første skal befries for uønskede kemikalier, som måske i dag er en af de største farer for nuværende og kommende børns liv.
Der påvises den ene gang efter den anden eksempler på produkter rettet mod børn, som indeholder kemikalier, der er begrundet mistanke om har allergifremkaldende eller andre sundhedsskadelige effekter. Enhver usikkerhed skal komme de små til gode. Med stadig større styrke advares ligeledes mod de hormonforstyrrende stoffers virkning på fostre, som er ekstremt følsomme over for disse stoffer i mængder, der ligger væsentligt under de grænseværdier, som normalt accepteres. Disse advarsler har ikke hidtil givet sig udslag i det højt besungne forsigtighedsprincip, som mange bekender sig til, men ikke lever op til i praksis. Med beslutningsforslaget ønskes forsigtighedsprincippet taget alvorligt. Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer.
(Beslutningsforslag nr. B 173).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
