Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 141).

Inden for EU foregår der for tiden forhandlinger vedrørende et omfattende direktiv om ophavsretten i informationssamfundet. Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af 2001. Det kommende direktiv må forventes at give anledning til et betydeligt antal ændringer i den danske ophavsretslov. Ændringerne vil særligt vedrøre det digitale område, hvor direktivet indeholder en række nye bestemmelser.

På denne baggrund har lovforslaget et begrænset sigte og omfatter kun fire spørgsmål.

Det første spørgsmål vedrører muligheden for at foretage digital kopiering til privat brug.

Siden 1995 har der i ophavsretsloven været et totalt forbud mod at foretage digital eksemplarfremstilling af værker i digital form til privat brug.

Efterhånden som privatpersoners brug af Internettet og andre digitale medier er blevet en del af hverdagen, har der vist sig at være et behov for en opblødning af det digitale kopieringsforbud, således at det f.eks. bliver muligt til privat brug at brænde sin egen cd til brug i bilen eller sommerhuset, foretage optagelser fra kommende digitale radio- og fjernsynsudsendelser og foretage kopiering fra Internettet. Det foreslås derfor, at det skal være muligt at foretage digital kopiering til personlig brug inden for en husstand.

I forbindelse med den foreslåede lempelse af forbudet mod digital eksemplarfremstilling til privat brug har en række rettighedshaverorganisationer fremsat ønske om, at den gældende afgiftsordning for optagemedier (bånd m.v.) suppleres med en afgift på alt apparatur, der kan bruges til at optage og kopiere beskyttede værker som f.eks. cd-brændere, mp3-afspillere og minidisc-optagere.

Jeg er enig i, at det er vigtigt, at der sikres de skabende og udøvende kunstnere en rimelig økonomisk kompensation for den omfattende brug af deres frembringelser, som sker via Internettet. Der er imidlertid behov for at få foretaget en tilbundsgående analyse blandt andet af forholdene i andre lande, før der eventuelt tages initiativ til indførelse af ophavsretlige afgifter på apparatur. Jeg agter på denne baggrund at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, som får til opgave at undersøge behovet og de praktiske muligheder for gennemførelse af apparaturafgifter i Danmark. Arbejdsgruppen skal som led i sit arbejde undersøge retsstillingen og afgiftssituationen i vore nabolande og inddrage synspunkter fra alle berørte parter.

For det andet foreslår jeg, at der sker en omlægning af de almindelige betingelser for indgåelse af aftaler, der efter loven skal have aftalelicensvirkning.

Aftalelicensen indebærer, at en bruger ved at indgå aftale med en organisation, som omfatter en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt art af værker, efter loven får ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen.

Der har fra Europa-Kommissionens side været rejst tvivl om, hvorvidt det er i overensstemmelse med EU-retten, at der i de gældende bestemmelser om aftalelicens i ophavsretsloven stilles krav om, at den aftalesluttende organisation skal repræsentere en væsentlig del af danske rettighedshavere. Regeringen har for at undgå den usikkerhed omkring funktionen af aftalelicenssystemet, som for såvel brugere som rettighedshavere ville kunne følge af en sag ved EF-Domstolen, fundet det nødvendigt at søge loven ændret, således at ordet "danske" erstattes med et nationalitetsneutralt kriterium. For samtidig at bevare klarhed over, hvilke organisationer der herefter i fremtiden vil kunne indgå aftaler med aftalelicensvirkning, foreslås det, at de aftalesluttende organisationer generelt undergives en godkendelsesordning.

Et tredje element i lovforslaget er, at den offentlige kontrol med KODA’s tariffer og andre vilkår foreslås henlagt til det uafhængige Ophavsretslicensnævn. KODA er en koncessioneret virksomhed, som forvalter komponisternes rettigheder til offentlig musikfremførelse. Efter den gældende ordning skal alle KODA’s tariffer forelægges Kulturministeriet til godkendelse. Ordningen er stærkt historisk betinget og kan ikke længere anses for tidssvarende. Jeg foreslår derfor, at den offentlige kontrol med KODA’s tariffer overgår til Ophavsretslicensnævnet, som allerede i dag varetager kontrollen med de afgifter, som Gramex på vegne af udøvende kunstnere og pladeproducenter opkræver for udsendelse i radio og fjernsyn og anden offentlig fremførelse.

For det fjerde foreslår jeg endelig, at ransagningsbestemmelsen i ophavsretslovens § 82, stk. 2 ophæves. Formuleringen af bestemmelsen har givet anledning til en del tvivl - særlig efter at retsplejeloven i 1997 er blevet ændret - således at der nu kun kan foretages ransagning i sager, der er undergivet offentlig påtale. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen ophæves, således at ransagning i sager om overtrædelse af ophavsretsloven sker i overensstemmelse med de almindelige betingelser i retsplejeloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Folketingets velvillige behandling.