Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 234).

Dette lovforslag fremsættes bl.a. på baggrund af, at politiet gennem de senere år har konstateret en væsentlig stigning i antallet af såkaldte hashklubber, navnlig i København og andre større byer. Hovedformålet med "hashklubberne" er at være ramme for salg og rygning af hash. Politiets oplysninger tyder på, at der flere steder også foregår organiseret narkotikasalg og bl.a. handles med tyvekoster. Politiets oplysninger tyder endvidere på, at der i væsentligt omfang er forbindelse mellem "hashklubberne" og rocker- og gadebandemiljøerne. Politiets oplysninger peger på, at der jævnligt kommer unge under 18 år i "hashklubberne", og politiet har i flere tilfælde også truffet unge under 15 år i klubberne.

"Hashklubberne" mv. præges i vidt omfang af stofmisbrug, ulovligt hasardspil og anden kriminalitet, som ofte medfører en generel forråelse af nærmiljøet og utryghed for de beboere og andre, der dagligt færdes i området. Politiet modtager ofte henvendelser fra borgere, der føler sig utrygge på grund af den støjende og voldsprægede adfærd, der præger miljøet i og omkring "hashklubberne".

De samme problemer findes i vidt omfang i forbindelse med lokaler, der benyttes til andre former for "kundeafhængig" organiseret kriminalitet, navnlig systematisk virksomhed med utilladt hasardspil eller rufferi.

Den generelle utryghed hos de omkringboende viser sig bl.a. på den måde, at de ofte ikke ønsker at stå frem med oplysninger til brug for politiets efterforskning mod de personer, som styrer "hashklubberne" mv. Dette er medvirkende til, at det i praksis er vanskeligt for politiet at sætte virkelig effektivt ind over for "hashklubber" med det mål at få stoppet deres virksomhed. Det indebærer også, at det i tilfælde, hvor den strafbare virksomhed foregår i lejede lokaler, ofte kan være vanskeligt at få vidner til at medvirke i en retssag om ophævelse af lejemålet.

Politiet har løbende søgt at bekæmpe "hashklubberne" ved at øge den politimæssige indsats. Politiets intensiverede og koordinerede indsats vil muligvis i et vist omfang kunne forebygge, men ikke løse problemerne med "hashklubber" mv., der præger nærmiljøerne negativt. Med det nuværende regelsæt er politiets indsats rettet mod enkeltpersoner og ikke mod hashklubvirksomheden som sådan, og politiets oplysninger tyder på, at "hashklubberne" i vidt omfang har "fjernlagre" for de større hashmængder mv., og at hashklubvirksomhed mv. ofte kan indebære store indtjeningsmuligheder, som motiverer til, at de kriminelle aktiviteter fortsætter, selv om nogle enkeltpersoner bliver straffet. De hidtidige erfaringer har vist, at en øget politimæssig indsats mod de personer, der har tilknytning til "hashklubberne", kræver betydelige ressourcer uden at sikre, at den systematiske strafbare aktivitet i lokalerne ophører.

Regeringen finder, at der ud fra både politimæssige og boligpolitiske hensyn bør lægges betydelig vægt på at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind over for den nærmest butikslignende, systematiske kriminalitet, der foregår i "hashklubber" og lignende. Disse former for strafbar aktivitet skaber erfaringsmæssigt utryghed hos de omkringboende og er egnede til at fremme en generel forråelse og kriminel adfærd i nærmiljøet, også blandt de helt unge.

På denne baggrund går lovforslaget ud på at indføre en ordning, som mere målrettet sigter mod at få stoppet hashklubvirksomhed og lignende former for systematisk kriminel aktivitet, der er knyttet til bestemte lokaler, når aktiviteten vil have den nævnte negative indflydelse på nærmiljøet. Den foreslåede ordning giver således mulighed for at rette indsatsen direkte mod den ulovlige aktivitet som sådan.

Lovforslaget har følgende hovedpunkter:

Det foreslås, at politiet kan meddele forbud mod besøgende i bestemte lokaler, når visse nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Der skal for det første være tale om, at en aktivitet, der er knyttet til bestemte lokaler, foregår på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger. Den strafbare aktivitet skal fremtræde som et væsentligt formål med benyttelsen af lokalerne.

Den organiserede aktivitet, der foregår i de pågældende lokaler, og som systematisk indebærer strafbare handlinger, skal endvidere være egnet til at skabe ulempe og utryghed hos omkringboende. Ved vurderingen skal der især lægges vægt på, om den virksomhed, der foregår i lokalerne, fremmer en adfærd, som reelt vil præge det pågældende nærmiljø på en måde, der typisk skaber utryghed hos omkringboende og fremmer en generel forråelse af nærmiljøet.

Inden der kan nedlægges forbud, skal politiet have givet en advarsel til den, der råder over lokalerne, dvs. ejeren, andelshaveren eller, hvis virksomheden drives i lejede lokaler, lejeren eller eventuelt fremlejetageren.

Et forbud indebærer efter forslaget, at der ikke må modtages eller indfinde sig nogen besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler. Det vil således være forbudt at lukke nogen ind, og det vil være forbudt at være der. I udtrykket "besøgende" ligger den begrænsning, at forbudet ikke omfatter beboere eller den, der råder over lokalerne uden at bo der, og det omfatter heller ikke personer, der alene indfinder sig for at udøve lovlig erhvervsvirksomhed (postbude, vagtlæger, håndværkere mv.). Det foreslås desuden, at forbudet ikke skal omfatte nærmeste pårørende til personer med fast bopæl i lokalerne.

Forbudets anvendelsesområde foreslås endvidere begrænset i de - i praksis formentlig ikke særligt hyppige - tilfælde, hvor betingelserne for at nedlægge forbudet har været opfyldt samtidig med, at lokalerne forud for, at forbudet blev nedlagt, ud over den kriminelle aktivitet også blev benyttet af en forsamling til at mødes i egentligt meningsbefordrende øjemed, navnlig ved at afholde møder for at drøfte f.eks. politiske spørgsmål eller almindelige samfundsanliggender. I så fald kan denne virksomhed fortsætte, idet forbudet af hensyn til forsamlingsfriheden ikke omfatter tilfælde, hvor de pågældende personer alene møder op for at deltage i den lovlige forsamlingsvirksomhed.

Det foreslås, at et forbud skal gælde i 3 måneder, og at det kan forlænges med indtil 3 måneder ad gangen, hvis der fortsat er grundlag herfor. Et forbud kan tilbagekaldes, inden 3-måneders perioden er udløbet. Den, der råder over lokalerne, kan således ved at bringe den kriminelle aktivitet til ophør og vise, at der er taget initiativ til i stedet at benytte lokalerne til et andet (lovligt) formål, selv skabe grundlag for at få forbudet ophævet.

Et forbud skal efter forslaget bekendtgøres ved skiltning på stedet og meddelelse i lokalpressen. Der skal også gives særskilt meddelelse om forbudet til den, der råder over lokalerne. Hvis den pågældende virksomhed foregår i lejede lokaler, vil politiet desuden underrette udlejeren – og ved fremlejemål tillige lejeren – om forbudet.

Det foreslås, at den, der råder over lokalerne, kan forlange en afgørelse om at nedlægge forbud indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at forbudet er ophørt. Anmodning om domstolsprøvelse har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.

Uagtsom eller forsætlig overtrædelse af et forbud vil efter forslaget kunne straffes med bøde, og i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 måneder.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med by- og boligministerens samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lejelovgivningen. By- og boligministerens forslag indebærer, at det bliver en ophævelsesgrund i lejeforholdet, hvis lejeren eller andre straffes for at have modtaget besøgende i strid med politiets forbud. Det betyder bl.a., at hvis det skulle forekomme, at f.eks. en hashklubvirksomhed fortsætter efter, at politiet har nedlagt et forbud, vil udsættelse af lejeren normalt kunne ske væsentligt hurtigere end i dag, hvor sagerne som regel ikke kan gennemføres ved fogedretten. Endvidere foreslås det præciseret i lejelovgivningen, at udlejerens generelle pligt til at holde god orden i en udlejningsejendom indebærer, at lejemål om fornødent skal ophæves, når der er mulighed herfor.

I lyset heraf fastslås det udtrykkeligt i nærværende lovforslag, at politiet skal underrette en eventuel udlejer, hvis nogen pålægges straf for at have modtaget personer i strid med forbudet, og det er forudsat, at politiet som led i denne underretning sender udlejeren en udskrift af doms- og retsbog i straffesagen eller af en eventuel bødevedtagelse i sagen. Underretningen om, at der er pålagt straf, vil således ske med henblik på, at udlejeren kan efterleve sin forpligtelse til at sørge for god orden i ejendommen og i den forbindelse om fornødent ophæve lejemålet, jf. by- og boligministerens lovforslag.

Regeringens stillingtagen til et lovgivningsinitiativ har bl.a. afventet politiets og anklagemyndighedens vurdering af situationen vedrørende "hashklubberne" mv. og af behovet for at styrke indgrebsmulighederne. Bl.a. på baggrund af disse vurderinger, hvoraf det fremgår, at antallet af "hashklubber" har vist en stigende tendens, og at en øget og betydelig politiindsats ikke har nedbragt antallet eller i nævneværdigt omfang bragt de enkelte "klubbers" virksomhed til ophør, finder regeringen, at et lovforslag bør forelægges Folketinget allerede nu, så vidt muligt med henblik på vedtagelse i denne samling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.