L 122 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kommunale valg. (Ændringer vedrørende valgret og valglister, kandidatlister, brevstemmeafgivning m.v.).

til

(Ændringer vedrørende valgret og valglister, kandidatlister, brevstemmeafgivning m.v.)

I lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 232 af 2. april 1997 og § 2 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne for at være tilmeldt folkeregistret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den amtskommune, hvori kommunen er beliggende.«

2. I § 8, stk. 2 og 4, ændres alle steder »fredagen 18 dage« til: »mandagen 15 dage«.

3. § 18, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger.«

4. § 24, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse, jf. § 24 a. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse.«

5. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal som listebetegnelse anvende partiets navn til folketingsvalg eller en betegnelse, hvori dette navn indgår. Tilsvarende gælder kandidatlister for det tyske mindretals parti.

Stk. 2. Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende navnet på et af de partier, der er nævnt i stk. 1, en betegnelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse partier.

Stk. 3. Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.).

Stk. 4. En listebetegnelse kan ikke anvendes, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2 har eneret til listebetegnelsen. Listebetegnelsen kan dog anvendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i kandidatlistens brug af listebetegnelsen.

Stk. 5. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2 har eneret til listebetegnelsen for en godkendt kandidatliste, jf. § 27, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i kandidatlistens brug af listebetegnelsen, kan valgbestyrelsen tilbagekalde godkendelsen. Kandidatlistens ret til at deltage i valget bortfalder.«

6. I § 25, stk. 3, indsættes efter »hvilken stiller«: »eller kandidat«, og »den tegningsberettigede stiller« ændres til: »kontaktperson«.

7. I § 40, stk. 2, og § 41, stk. 2, indsættes efter »flere stillere«: »eller kandidater«.

8. I § 40, stk. 2, og § 41, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Uanset om bemyndigelsen er givet til to eller flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for givet til de pågældende hver for sig, medmindre det på kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til de pågældende i forening.«

9. I § 61, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.«

10. I § 62 indsættes som 2. pkt.:

»På folkeregistrene kan brevstemmeafgivning dog finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.«

11. I § 66, stk. 1,1. pkt., udgår »til brevstemmeafgivning her i landet«.

12. § 66, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

13. § 66, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Brevstemmematerialet skal senest fra den 3. tirsdag i maj måned i valgåret findes på folkeregistrene og skal senest fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret findes på de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.«

14. I § 70, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »afstemningsområde«: », jf. dog stk. 4«.

15. I § 70 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 71. Såfremt en overført brevstemme kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten, påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten og i øvrigt følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 72, stk. 1, vedrørende brevstemmer, der kan komme i betragtning. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. På valglisten for det oprindelige afstemningsområde anføres årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 72, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

16. I § 71, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.«

17. I § 75, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

Nr. 2 - 4 bliver herefter nr. 3 - 5.

18. I § 108, stk. 1, ændres: »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. juli 2001.

Ved lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven), der trådte i kraft den 1. juli 2000, og som har erstattet folkeregistreringsloven fra 1978, er bl.a. gennemført den ændring i forhold til hidtil gældende regler, at statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, samt disse personers samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere og børn under 18 år, aldrig skal registreres som udrejst uanset varigheden af udlandsopholdet, og uanset at de ikke har bevaret bolig i Danmark.

Da valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR, herunder om, hvilke personer der er tilmeldt folkeregistret i vedkommende kommune, vil denne persongruppe efter de gældende regler i den kommunale valglov opfylde bopælsbetingelsen i relation til optagelse på valglisten.

For at bringe generel overensstemmelse mellem bopælsbetingelsen i relation til valgret og optagelse på valglisten foreslås det at indsætte en bestemmelse i den kommunale valglov, hvorefter den, der opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen/amtskommunen efter reglerne i CPR-loven, tillige opfylder bopælsbetingelsen for kommunal valgret. Dette indebærer, at den ovennævnte persongruppe også opfylder bopælsbetingelsen for kommunal valgret. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på valglistens hovedliste fra 18 dage før valgdagen til 15 dage før valgdagen. Forslaget fremsættes som konsekvens af et tilsvarende forslag om afkortelse af fristen ved optagelse på valglisten ved folketingsvalg med henblik på at sikre ensartede regler herom i de to valglove, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Lovforslaget indeholder desuden for at undgå unødig usikkerhed forslag om, at der åbnes adgang til, at også en kandidat kan være den person, som valgbestyrelsen med frigørende virkning kan rette henvendelse til vedrørende kandidatlisten. Efter de gældende regler kan alene en stiller være en sådan person, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Ved lovforslaget foreslås endvidere, at også kandidater kan bemyndiges til at anmelde listeforbund eller valgforbund og/eller tilbagetrækning fra sådanne forbund, ligesom der foreslås indført en formodningsregel for, hvorvidt en bemyndigelse til to eller flere stillere eller kandidater skal forstås som en bemyndigelse til de pågældende stillere eller kandidater i forening eller til de pågældende hver for sig, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene foreslås desuden forlænget fra 3 uger før valgdagen til 3 måneder før valgdagen, således at der på folkeregistrene kan afgives brevstemme inden for den samme tidsfrist, som gælder for brevstemmeafgivning i udlandet m.v. Vælgere, der agter at opholde sig i udlandet på valgdagen, og som ønsker at afrejse tidligere end 3 uger før valgdagen, vil således få mulighed for, inden afrejsen, at afgive deres brevstemme på et folkeregister fremfor at skulle opsøge en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat) i udlandet for at brevstemme, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Lovforslaget indeholder endvidere nogle forslag til ændring af reglerne om brevstemmematerialet og procedurerne ved fordeling og gennemgang af brevstemmer med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

For at sikre, at der ikke opstår problemer med at gennemføre brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem som følge af vanskeligheder med at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere til at virke som stemmemodtagere, foreslås endvidere, at der i stedet for den ene af de to tilforordnede vælgere kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som stemmemodtager de nævnte steder, hvis kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Det foreslås, at de gældende regler for anvendelse af listebetegnelser på en række punkter ændres bl.a. med henblik på i videre omfang end efter gældende regler at sikre, at der som listebetegnelse ikke kan anvendes en betegnelse, som en anden materielt har erhvervet eneret til, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Lovforslaget indeholder endelig forskellige andre forslag til ændringer i reglerne i den kommunale valglov, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.9.

Blandt betingelserne for valgret - og dermed også valgbarhed - til kommunalbestyrelser og amtsråd indgår et krav om, at den pågældende har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. den kommunale valglovs § 1. Tilsvarende er valgret til Folketinget bl.a. betinget af »fast bopæl i riget«, jf. grundlovens § 29, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 1.

Den kommunale valglov indeholder lige så lidt som grundloven og folketingsvalgloven en definition af begrebet fast bopæl.

Den kommunale valglovs begreb om fast bopæl som betingelse for valgret er imidlertid nøje knyttet til det bopælsbegreb, der skal lægges til grund for registrering i Det Centrale Personregister (CPR). Vælgerne skal således optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret, jf. den kommunale valglovs § 7, og valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR, jf. den kommunale valglovs § 9.

Indenrigsministeriet har endvidere i vejledende udtalelser vedrørende spørgsmål om, hvorvidt et medlem, der ikke mere opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen, dermed også har mistet sin valgbarhed, jf. lovens § 100, stk. 2, lagt til grund, at det i den kommunale valglov er forudsat, at kommunalbestyrelsen ved afgørelsen af spørgsmålet om valgbarhed skal foretage en selvstændig vurdering af bopælsspørgsmålet. Denne vurdering vil ofte, men ikke nødvendigvis, være sammenfaldende med den vurdering, der foretages i forbindelse med bopælsregistrering i henhold til reglerne om folkeregistrering.

Valglisten kan imidlertid kun berigtiges af kommunalbestyrelsen i de i § 12, stk. 2, omhandlede tilfælde, herunder ved flytning fra kommunen. Valglisten kan efter § 12, stk. 2, ikke berigtiges under henvisning til, at den person, der er optaget på valglisten, ikke har fast bopæl i kommunen i relation til reglerne om valgret, jf. § 1. Det er således ikke forudsat, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med optagelse af vælgere på valglisten skal foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt de opfylder bopælsbetingelsen for valgret, såfremt de opfylder bopælsbetingelsen efter CPR-loven.

Ved § 24, stk. 5, og 6, i lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven), er det nu fastsat, at statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, aldrig skal registreres som udrejst uanset udlandsopholdets varighed, og uanset at bolig ikke er bevaret under udlandsopholdet. For så vidt angår samlevere er det dog en betingelse, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, samt at fælles bopæl var etableret inden udrejsen.

Personer, der tilhører den nævnte persongruppe, og som efter den 1. juli 2000, hvor CPR-loven trådte i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2000 om ikrafttræden af lov om Det Centrale Personregister, har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste, vil derfor fortsat være tilmeldt folkeregistret som bosiddende i Danmark og vil efter de gældende regler i den kommunale valglov opfylde bopælsbetingelsen i relation til optagelse på valglisten.

For at bringe generel overensstemmelse mellem bopælsbetingelsen i relation til valgret og optagelse på valglisten foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse i den kommunale valglov, hvorefter den, der opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen/amtskommunen efter reglerne i CPR-loven, tillige opfylder bopælsbetingelsen for kommunal valgret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bopælsbetingelsen for kommunal valgret som konsekvens af den nævnte ændring af reglerne for folkeregistrering også anses for opfyldt for den persongruppe, der er omfattet af reglerne i CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, og som efter den 1. juli 2000 har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste. Da denne persongruppe typisk vil opfylde de øvrige betingelser for kommunal valgret, vil der således være tale om en vis udvidelse af den personkreds, der opfylder betingelserne for kommunal valgret.

Ifølge bemærkningerne til CPR-loven drejer det sig om i alt ca. 2.900 personer fordelt på ca. 1.400 udsendt af Udenrigsministeriet og 1.500 udsendt af Forsvarsministeriet. Der vil dog ikke være tale om, at alle udsendte på en gang kommer til at opfylde bopælsbetingelsen for kommunal valgret. De nævnte nye regler i CPR-loven har virkning for de personer, der fra og med 1. juli 2000 udsendes til tjeneste uden for riget. De personer, der er udsendt før 1. juli 2000, er frameldt folkeregistret efter de almindelige regler, og bliver først omfattet af de nye regler, når de efter tilbageflytning til Danmark og tilmelding til folkeregistret på ny bliver udsendt.

Den nævnte persongruppe, der efter de nye regler i CPR-loven aldrig skal registreres som udrejst, svarer i princippet til de personer, der i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold og dermed opfylder bopælsbetingelsen for valgret til Folketinget.

Personer, der i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, anses for at have fast bopæl i riget uanset midlertidigt udlandsophold, skal fortsat registreres som udrejst i CPR-registret (frameldes folkeregistret) i forbindelse med udlandsophold, der varer mere end 6 måneder (i visse tilfælde ligeledes, hvis udlandsopholdet varer mere end 3 måneder). Disse personer anses derfor fortsat for ikke at opfylde bopælsbetingelsen for kommunal valgret.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1.

Valglisten til kommunale valg består af en hovedliste og en tilflytterliste, jf. den kommunale valglovs § 8, stk. 1, sidste pkt. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. lovens § 8, stk. 2. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. § 8, stk. 3. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. § 8, stk. 4.

Det foreslås, at fristen for optagelse på hovedlisten afkortes fra fredagen 18 dage før valgdagen til mandagen 15 dage før valgdagen. Baggrunden for dette forslag er, at fristen for optagelse på folketingsvalglisten, der kun består af én liste svarende til hovedlisten ved kommunale valg, i det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af folketingsvalgloven foreslås afkortet fra 18.-dagen før valgdagen til 15.- dagen før valgdagen under hensyn til den teknologiske udvikling, der er sket siden 1980, hvor 18-dages fristen blev indført, og idet det er hensigtsmæssigt, at der om ensartede forhold gælder samme regler, herunder frister, i de to valglove.

Afkortelse af fristen for optagelse på hovedlisten vil som følge af reglerne om optagelse på valglistens tilflytterliste, jf. lovens § 8, stk. 3, ikke medføre nogen udvidelse af den kreds af vælgere, der opfylder betingelserne for optagelse på valglisten. Afkortelse af fristen vil dog også ved kommunalvalg medføre, at flere vælgere end ellers kan optages på valglisten under deres aktuelle adresse i bopælskommunen, ligesom der vil ske en vis (mindre) reduktion af antallet af vælgere, der efter at være optaget på hovedlisten i en kommune efter flytning til en anden kommune skal optages på tilflytterlisten der og slettes af hovedlisten i fraflytningskommunen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 2.

Efter reglerne i den kommunale valglovs § 25, stk. 3, skal en kandidatliste bl.a. indeholde oplysning om, til hvilken stiller valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den tegningsberettigede stiller). En sådan angivelse har den virkning, at valgbestyrelsen med frigørende virkning kan give meddelelser vedrørende kandidatlisten til den tegningsberettigede stiller. Efter de gældende regler er det kun en af stillerne, som kan angives som tegningsberettiget, og ikke en af kandidaterne.

I praksis forekommer det jævnligt, at det ikke er en stiller, men en kandidat, der anføres som tegningsberettiget stiller. Det forekommer navnlig i tilfælde, hvor det reelt er en eller flere af kandidaterne og ikke stillerne, der er initiativtager til og drivkraften bag kandidatlisten. Angivelse af en kandidat som tegningsberettiget stiller kan ikke i sig selv medføre kandidatlistens ugyldighed, men medfører, at kandidatlisten stilles på samme måde, som hvis den helt havde manglet oplysning om tegningsberettiget stiller. Manglende oplysning herom indebærer, at valgbestyrelsen med frigørende virkning kan give meddelelser vedrørende kandidatlisten til enhver af kandidatlistens stillere. Den usikkerhed, dette kan medføre for kandidatlisten, kan bevirke forsinkelser m.v. ved berigtigelse af eventuelle mangler ved kandidatlisten inden for de i loven foreskrevne frister med deraf følgende øget risiko for, at kandidatlisten må erklæres ugyldig, f.eks. fordi mangler vedrørende antal gyldige stillere ikke bliver berigtiget i tide.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for at undgå unødig usikkerhed forslag om, at der åbnes adgang til, at også en kandidat kan være den person, som valgbestyrelsen med frigørende virkning kan rette henvendelse til.

Samtidig foreslås benævnelsen »tegningsberettiget stiller« ændret til: »kontaktperson«. Benævnelsen »tegningsberettiget stiller« (eller eventuelt »tegningsberettiget kandidat«) er misvisende, idet den pågældende ikke har nogen beføjelser til at »tegne« eller på anden måde træffe beslutninger på vegne af kandidatlisten. Hertil kommer, at den tegningsberettigede stiller jævnligt forveksles med de såkaldt »bemyndigede stillere«, dvs. den eller de stillere, der er bemyndiget til på vegne af alle kandidatlistens stillere og kandidater at anmelde listeforbund eller valgforbund henholdsvis tilbagetrække sådanne anmeldelser, jf. nedenfor i afsnit 2.4.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 6.

Anmeldelse om indgåede listeforbund eller valgforbund henholdsvis om tilbagetrækning herfra skal som udgangspunkt være underskrevet af alle kandidatlistens stillere og kandidater. På kandidatlisten kan stillere og kandidater dog bemyndige en eller flere stillere til at anmelde listeforbund eller valgforbund og/eller tilbagetrækning fra sådanne forbund, jf. lovens §§ 40 og 41.

2.4.1. Efter de gældende regler er det kun en eller flere af stillerne, som kan meddeles bemyndigelse til at anmelde listeforbund eller valgforbund m.v., og ikke en eller flere af kandidaterne.

Der forekommer jævnligt i praksis, senest ved kommunalvalget i 1997, eksempler på, at en kandidat (ugyldigt efter de gældende regler) er meddelt bemyndigelse til at anmelde forbund. Der synes imidlertid ikke at være noget principielt til hinder for, at også en kandidat skal kunne bemyndiges til at anmelde forbund, og der kan i praksis være et reelt behov herfor af samme grund, som der er behov for, at en kandidat kan være »tegningsberettiget stiller« - for fremtiden benævnt »kontaktperson«, jf. ovenfor i afsnit 2.3.

På denne baggrund foreslås, at ikke blot en eller flere stillere, men også en eller flere kandidater kan bemyndiges til at anmelde forbund henholdsvis tilbagetrækning fra forbund.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 7.

2.4.2. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de nævnte bestemmelser, hvorvidt en bemyndigelse til to eller flere stillere skal forstås som en bemyndigelse til de pågældende stillere i forening eller til de pågældende hver for sig, og der er heller ikke på formularen til kandidatlister fortrykte rubrikker eller lignende til at markere, hvilket af disse alternativer bemyndigelsen gælder.

Ved næsten hvert kommunalvalg, senest ved valget i november 1997, er der eksempler på, at den aktuelle anmeldelse kun er underskrevet af en af de bemyndigede stillere, uanset at to eller flere er bemyndiget. I sådanne tilfælde opstår derfor spørgsmål om, hvorvidt en meddelt bemyndigelse til to eller flere stillere skal forstås som en bemyndigelse til de pågældende i forening eller til hver stiller for sig. Dette spørgsmål kan valgbestyrelsen i princippet kun afklare ved at rette henvendelse til alle stillere og kandidater herom eller ved i hvert fald som minimum at spørge alle de bemyndigede stillere om, hvordan de har forstået bemyndigelsen. Da årsagen til, at en eller flere bemyndigede stillere ikke har skrevet under, ofte er, at den eller de pågældende af den ene eller anden grund er fraværende, kan selv en sådan afklaring være vanskelig at foretage inden for de gældende frister.

Tilsvarende problemer opstår i tilfælde, hvor der foruden en stiller er bemyndiget en kandidat, som efter de gældende regler ikke kan meddeles en sådan bemyndigelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt en kandidatliste indgår i et gyldigt anmeldt listeforbund eller valgforbund eller ej, kan være af betydning for det antal mandater, den pågældende kandidatliste kan opnå, og som en refleksvirkning heraf tillige for det antal mandater, de øvrige i valget deltagende kandidatlister kan opnå.

På den baggrund foreslås, at der i loven indsættes bestemmelser, der udtrykkeligt angiver, hvorledes bemyndigelser til to eller flere stillere eller kandidater skal forstås, hvis der på kandidatlisten ikke er givet oplysning herom (formodningsregel).

Deltagelse i et listeforbund eller valgforbund kan rent valgteknisk aldrig være til ugunst for en kandidatliste. Heraf følger, at lovens formodningsregel må gå ud på, at to eller flere bemyndigede stillere eller - efter forslaget - kandidater skal anses som bemyndiget hver for sig. Hertil kommer, at årsagen til, at mere end én er bemyndiget, netop kan være, at man ønsker at tage højde for eventuelt fravær eller forfald hos kun en enkelt bemyndiget.

En sådan formodningsregel rejser det spørgsmål, hvorledes valgbestyrelsen skal forholde sig, såfremt de hver for sig bemyndigede eventuelt foretager uoverensstemmende anmeldelser. I sådanne tilfælde må valgbestyrelsen i givet fald - hvis de gældende tidsfrister tillader dette - ved henvendelse til de pågældende bemyndigede søge at bringe overensstemmelse mellem anmeldelserne. Hvis det ikke lykkes, må anmeldelserne anses for ugyldige i det omfang, de ikke er overensstemmende.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.

Ved kommunalvalg kan brevstemmeafgivning her i landet finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen, mens brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg uden for dansk område kan finde sted fra 3 måneder før valgdagen, dvs. fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, jf. den kommunale valglovs §§ 62-64.

Ved valg, der afholdes til forud fastlagte tidspunkter, herunder kommunalvalg, modtager Indenrigsministeriet jævnligt henvendelser om brevstemmeafgivning fra vælgere, der agter at opholde sig i udlandet i tiden omkring valgdagen, og som skal afrejse tidligere end 3 uger før valgdagen, og dermed inden der efter de gældende regler kan afgives brevstemme på folkeregistrene. De pågældende vælgere henvises i overensstemmelse med gældende regler til at opsøge en dansk ambassade eller et dansk konsulat, når de kommer til udlandet, og afgive deres brevstemme der. En del vælgere har over for et sådant svar tilkendegivet, at der på det sted, hvor de agter sig hen, ikke findes nogen dansk repræsentation inden for rimelig afstand, og at de derfor vil blive afskåret fra at afgive deres stemme.

Indenrigsministeriet har ligeledes modtaget en henvendelse om en sømand, der var blevet forhindret i at brevstemme til kommunalvalget i 1997 som følge af, at han skulle påmønstre et dansk skib i udenrigsfart på et tidspunkt, hvor han endnu ikke havde mulighed for – inden afrejsen – at afgive brevstemme i Danmark, og hvor brevstemmeafgivningen på skibet havde fundet sted.

Indenrigsministeriet har derfor overvejet mulighederne for ved kommunalvalg - der i modsætning til folketingsvalg altid afholdes på bestemte forud fastlagte tidspunkter, idet de ifølge lovens § 6 skal finde sted hvert fjerde år den 3. tirsdag i november måned - at give adgang til at brevstemme på folkeregistrene inden for samme frist, som den, der gælder for brevstemmeafgivning i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart m.v., dvs. fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.

Det kan ikke forventes, at folkeregistrene inden for hele den forlængede frist for at afgive brevstemme vil få behov for særlig bemanding til de opgaver, der er forbundet med brevstemmeafgivning. En forlængelse af fristen vil derfor alene medføre en mindre omlægning af kommunernes opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning i denne periode forstået på den måde, at den tid, der i dag bruges på at forklare vælgeren, at der ikke er adgang til at brevstemme før tre uger før valgdagen, i stedet kan anvendes til at lade vælgeren afgive stemme.

En forlængelse af fristen vil ligeledes indebære, at kommunerne i en længere periode skal opbevare afgivne brevstemmer. En sådan opgave påhviler dog allerede kommunerne i kraft af, at der i udlandet m.v. kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen. Brevstemmer afgivet i udlandet m.v. skal således snarest muligt, efter at de er afgivet, hjemsendes til den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (eller vil blive optaget på valglisten, dvs. bopælskommunen), og opbevares af denne indtil valgdagen.

På den baggrund foreslås, at fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene ved kommunalvalg forlænges til den 3. tirsdag i august måned i valgåret (3 måneder før valgdagen), dvs. samme frist som for brevstemmeafgivning i udlandet m.v.

Der foreslås derimod ingen ændringer vedrørende 3-ugers fristen for at brevstemme andre steder her i landet end på folkeregistrene, jf. lovens § 62, 1. led. 3-ugers fristen fastholdes endvidere ved brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område, jf. lovens § 64, stk. 3.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 10.

Lovforslaget indeholder nogle forslag til ændring af reglerne om brevstemmematerialet og procedurerne ved fordeling og gennemgang af brevstemmer med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning. Selv om stemmehemmeligheden efter Indenrigsministeriets opfattelse generelt er behørigt sikret ved overholdelsen af de i den kommunale valglov fastsatte regler, kan der på nogle områder være grund til en yderligere sikring heraf.

2.6.1. Ifølge de gældende regler i den kommunale valglovs § 66, stk. 1, består brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget, indlagt i den tilhørende konvolut, kan således forsendes i samme yderkuvert som stemmeseddel til amtsrådsvalget, indlagt i den tilhørende konvolut, og der skal kun benyttes et fælles følgebrev for de to konvolutter med stemmesedler. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg skal derimod anvendes samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg, der i henhold til folketingsvalglovens § 60, stk. 1, består af en stemmeseddel, en konvolut, et følgebrev og en yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning i udlandet m.v. til kommunalvalg skal vælgeren således udfylde et fuldt sæt brevstemmemateriale for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.

Regler om særligt brevstemmemateriale til kommunale valg til brug ved brevstemmeafgivning her i landet blev indført ved lov nr. 286 af 23. maj 1973 og fandt første gang anvendelse ved de kommunale valg i 1974. Bibeholdelse af samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg til brug ved brevstemmeafgivning i udlandet m.v. til kommunale valg blev i Kommunaludvalgets betænkning af 7. maj 1973 (Folketingstidende 1972-73, Tillæg B, sp. 2697-98) i forbindelse med behandling af lovforslaget begrundet med, at stemmeafgivning i udlandet ofte finder sted på repræsentationer, hvor der ikke findes dansktalende personale ansat, og hvor det derfor ikke kan udelukkes, at der kan forekomme mulighed for forveksling af stemmematerialet.

Det kan imidlertid være mindre hensigtsmæssigt i relation til sikring af stemmehemmeligheden i forbindelse med brevstemmeafgivning, at der skal benyttes forskelligt brevstemmemateriale, alt efter om brevstemmeafgivningen finder sted her i landet eller i udlandet m.v. I tilfælde, hvor kun ganske få, evt. kun en enkelt, vælgere i et afstemningsområde har afgivet brevstemme i udlandet m.v., vil der kunne være behov for at gennemføre særlige foranstaltninger for at styrke stemmehemmeligheden i sådanne tilfælde. Da både konvolut og stemmeseddel adskiller sig fra det materiale, der benyttes ved brevstemmeafgivning her i landet, kan muligheden for, at en bestemt brevstemmeseddel kan henføres til en bestemt brevstemmevælger, ikke fuldstændig udelukkes, selv om de hertil foreskrevne procedurer i den kommunale valglovs § 72, stk. 1, 4. og 5. pkt. følges, hvorefter yderkuvert og følgebrev skal være fuldstændig adskilt fra konvolutten med stemmeseddel, før denne åbnes, og brevstemmesedlen udtages.

På den baggrund foreslås, at reglen om, at der ved brevstemmeafgivning i udlandet m.v. skal anvendes det samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg, ophæves. Det indebærer, at der også ved brevstemmeafgivning i udlandet m.v. skal anvendes det brevstemmemateriale, der er særlig beregnet til kommunale valg.

Det forudsættes, at Udenrigsministeriet drager omsorg for behørig instruktion af repræsentationerne med henblik på at undgå, at der fra repræsentationernes side sker forveksling af brevstemmematerialet.

Det kan oplyses, at Indenrigsministeriet for at sikre, at repræsentationerne m.v. som følge af forslaget om, at det særlige brevstemmemateriale til kommunale valg også skal anvendes ved brevstemmeafgivning i udlandet m.v., ikke bliver forpligtet til at skulle administrere en yderligere slags brevstemmemateriale, har til hensigt at bestemme, at der ikke længere skal anvendes særligt brevstemmemateriale ved valg til Europa-Parlamentet, men at der ved fremtidige valg hertil skal anvendes samme slags brevstemmemateriale som til folketingsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 11-13.

2.6.2. Brevstemmer skal efter de gældende regler i den kommunale valglovs § 70, stk. 3, medregnes i det afstemningsområde, hvor de pågældende vælgere er optaget på valglisten. Ved brevstemmeafgivning benyttes en særlig stemmeseddel, der er meget forskellig fra den stemmeseddel, der benyttes på valgdagen. Da det via yderkuverter, følgebreve og afmærkning i valglisten er kendt, hvilke vælgere der har afgivet brevstemme, kan de stemmesedler, som disse vælgere har afgivet, identificeres. Stemmehemmeligheden vil dog normalt være tilstrækkeligt tilgodeset ved, at yderkuvert og følgebrev skal være fuldstændig fjernet fra konvolut med stemmeseddel, inden konvolutten med stemmeseddel åbnes, jf. lovens § 72, stk. 1, 4. og 5. pkt., således at en bestemt brevstemmeseddel ikke kan henføres til en bestemt brevstemmevælger.

I tilfælde, hvor kun ganske få, evt. kun en enkelt, vælgere i et afstemningsområde har afgivet brevstemme, vil der imidlertid være behov for at gennemføre særlige foranstaltninger for at styrke stemmehemmeligheden. Disse foranstaltninger foreslås gennemført derved, at det foreskrives, at der i tilfælde, hvor der i et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal ske overførsel af de pågældende brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, til et andet afstemningsområde i kommunen end det afstemningsområde, som de pågældende vælgere ifølge deres bopæl i kommunen hører til.

Arbejdet med overførsel af vælgere fra en valgliste til en anden skal udføres med den yderste omhu.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14 og 15.

2.6.3. For hvert afstemningsområde skal vælges mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet, jf. den kommunale valglovs § 16, stk. 1.

Efter den kommunale valglovs § 71, stk. 1, gennemgår valgstyrerne brevstemmerne inden afstemningens begyndelse, om nødvendigt dagen før valgdagen. Bestemmelsen indebærer, at gennemgangen foretages på valgstyrernes vegne, men det er ikke et krav, at alle valgstyrere personligt deltager i denne gennemgang.

For at sikre den fornødne gensidige kontrol af, at der ikke i forbindelse med åbningen af yderkuverterne sker krænkelse af stemmehemmeligheden, eller at brevstemmer tages i betragtning henholdsvis lades ude af betragtning på usagligt grundlag, antages der dog at skulle deltage mindst to valgstyrere ved gennemgangen. Denne retsopfattelse har Indenrigsministeriet givet udtryk for i forbindelse med stillingtagen til en klage over kommunalvalg. Indenrigsministeriet har endvidere ved brev af 4. september 2000 i forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen den 28. september 2000 anmodet kommunalbestyrelserne om i deres vejledning til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere om deres opgaver på afstemningsdagen udtrykkeligt at fremhæve bl.a. dette forhold.

På denne baggrund foreslås det i overensstemmelse med gældende retsopfattelse lovfæstet, at mindst to valgstyrere skal medvirke ved gennemgangen af brevstemmerne, herunder ved afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 16.

Efter de gældende regler i den kommunale valglovs § 61, stk. 2, skal to tilforordnede vælgere fungere som brevstemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Reglerne blev indført ved 1989-loven om kommunale valg (lov nr. 140 af 8. marts 1989). Inden da fremgik det af den dagældende kommunale valglov (lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985), at brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. blev foranstaltet af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, og at kommunalbestyrelsen kunne bemyndige lederne af de pågældende institutioner til at foranstalte afstemningens gennemførelse på institutionen, jf. § 55 a, stk. 3. Endvidere fremgik det af den dagældende kommunale valglov, at brevstemmeafgivning i vælgerens hjem skulle ske i overværelse af 2 stemmemodtagere som repræsentanter for det stedlige folkeregister, der var ansatte i kommunens tjeneste, jf. § 55 b, stk. 3.

Den nuværende bestemmelse blev indført som et ændringsforslag under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 107 om forslag til lov om kommunale valg i folketingsåret 1988-89. Formålet med ændringsforslaget var som angivet i Kommunaludvalgets betænkning af 3. februar 1989 over lovforslaget (Folketingstidende 1988-89, Tillæg B, sp. 685-686) at sikre, at eventuel bistand til vælgerens stemmeafgivning på plejehjem m.v. samt i vælgerens hjem ydes af to tilforordnede vælgere på samme måde som ved stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen. Efter den gældende bestemmelse i den kommunale valglovs § 55, stk. 2, skal hjælp til stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Det fremgik endvidere af betænkningen, at antallet af tilforordnede vælgere skulle forøges som følge af de nye opgaver.

Det nævnte ændringsforslag skal ses i sammenhæng med, at der samtidig var fremsat lovforslag om at gennemføre en tilsvarende ændring i folketingsvalgloven, hvilket forslag blev gennemført ved lov nr. 245 af 19. april 1989 om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændringer vedrørende partianmeldelse og brevstemmeregler).

Københavns Kommune har imidlertid i 1998 i forbindelse med et høringssvar til et forslag til ændring af folketingsvalgloven, den kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (lov nr. 255 af 4. maj 1998 om ændringer vedrørende brevstemmeafgivning som følge af lov om social service m.v.) givet udtryk for, at det er et tilbagevendende problem at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere og har opfordret til at gøre det muligt at anvende kommunens administrative medarbejdere som tilforordnede, hvis dette er påkrævet. Tilsvarende har ikke blot Københavns Kommune, men også Frederiksberg, Odense og Aalborg Kommuner i deres høringssvar til dette lovforslag givet udtryk for, at der er vanskeligheder med at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere. Til illustration kan nævnes, at der i de nævnte kommuner ved folkeafstemningen den 28. september 2000 var henholdsvis ca. 3.900, 1.000, 800 og mindst 900 vælgere, der afgav brevstemme på plejehjem m.v. og i ældrebolig samt i eget hjem. Århus Kommune har derimod i sit høringssvar til dette lovforslag givet udtryk for, at der ikke var sådanne vanskeligheder.

Vanskelighederne med at udpege det tilstrækkelige antal tilforordnede kan bl.a. indebære, at brevstemmeafgivningen må afvikles over en længere periode forud for valget, end det ellers ville have været nødvendigt. Dette er særlig uheldigt, når det drejer sig om folketingsvalg, hvor kandidatlister først er til rådighed for brevstemmeafgivningen i den sidste uge, hvor der kan brevstemmes, mens kandidatlister til kommunalvalg er til rådighed i hele den periode på 3 uger før valgdagen, hvor der kan brevstemmes. Også ved kommunalvalg er det imidlertid ønskeligt, at brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem gennemføres så tæt på valgdagen som muligt.

Hertil kommer, at flere kommuner i praksis har fundet det påkrævet at lade en ansat i kommunens forvaltning bistå de to tilforordnede ved udførelsen af deres hverv.

På denne baggrund foreslås den kommunale valglovs § 61, stk. 2, ændret således, at en kommunalbestyrelse kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning.

Forslaget indebærer, at der fortsat skal medvirke to stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen de nævnte steder, men at det ikke længere er et krav, at begge stemmemodtagere skal være tilforordnede vælgere. Det er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilstrækkeligt, at den ene af stemmemodtagerne er tilforordnet vælger, mens den anden er en ansat i kommunens forvaltning.

Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 9.

Efter den kommunale valglov skal valgbestyrelsen efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister (senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen) undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. §§ 23 og 27. Valgbestyrelsen skal i den forbindelse undersøge, om den listebetegnelse, kandidatlisten skal indeholde oplysning om, opfylder lovens regler, jf. § 24, stk. 3. Finder valgbestyrelsen, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den tegningsberettigede stiller herom med henblik på eventuel afhjælpning senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen, jf. § 27. De godkendte kandidatlister tildeles herefter af valgbestyrelsen en bogstavbetegnelse i overensstemmelse med lovens regler herom, jf. §§ 32-36.

Efter de gældende regler kan enkelte bogstaver (A, B, C osv.) ikke anvendes som listebetegnelse. Denne bestemmelse foreslås i overensstemmelse med, hvad der allerede anses for at være gældende ret og derfor er anført i Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale valg, suppleret med en bestemmelse om, at en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.), heller ikke kan anvendes som listebetegnelse, jf. den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 3, i forslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås endvidere, at reglerne om listebetegnelser suppleres med bestemmelser svarende til, hvad der gælder for tildeling af bogstavbetegnelser. Efter de gældende regler skal kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller på det tyske mindretals parti, eller i hvis listebetegnelse et sådant navn indgår, tildeles partiets bogstavbetegnelser til folketingsvalg. Som en refleks af denne regel kan sådanne bogstavbetegnelser ikke tildeles andre kandidatlister, jf. § 33, stk. 1 og 2.

Tilsvarende regler foreslås i lighed med, hvad der allerede anses for at være gældende ret og derfor er anført i Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale valg, at skulle gælde for anvendelse af listebetegnelser. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller for det tyske mindretals parti, skal således anvende partiets navn eller en betegnelse, hvori dette navn indgår, medens navnet på et sådant parti eller en betegnelse, hvori dette navn indgår, som en refleks heraf ikke kan anvendes af andre kandidatlister. Endvidere foreslås, at listebetegnelser, der kan give anledning til forveksling med kandidatlister for sådanne partier, ikke kan anvendes af andre kandidatlister, jf. de foreslåede bestemmelser i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 1 og 2, i forslagets § 1, nr. 5.

Herved sikres, at der for disse partier ved kommunalvalg benyttes samme listebetegnelse og bogstavbetegnelse som til folketingsvalg (eller betegnelser, hvori partinavnet til folketingsvalg indgår), og at den eneret til benyttelse af partinavnet, som de pågældende partier har efter reglerne i folketingsvalgloven, også gælder ved kommunale valg. Det bemærkes herved, at et nyt parti efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 1 og 3, ikke kan få godkendt samme navn som et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller et navn, som kan give anledning til forveksling med et sådant parti.

Som noget nyt foreslås det, at en listebetegnelse ikke kan anvendes, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 2, har eneret til betegnelsen. Betegnelsen kan dog anvendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i kandidatlistens brug af betegnelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 4, i forslagets § 1, nr. 5. Bestemmelsen finder anvendelse i de situationer, hvor valgbestyrelsen endnu ikke har godkendt kandidatlisten.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse må reglerne for anvendelse af listebetegnelser udformes på en sådan måde, at det i videre omfang end efter gældende regler sikres, at kandidatlister, der er godkendt af valgbestyrelsen, ikke anvender en listebetegnelse, som en anden på andet grundlag end den kommunale valglov har eneret til at benytte.

Har en anden opnået endelig dom over for en indleveret kandidatliste for eneretten til kandidatlistens listebetegnelse, vil kandidatlisten ikke være berettiget til at anvende listebetegnelsen, uanset om valgbestyrelsen måtte godkende kandidatlisten. I denne situation bør listebetegnelsen derfor ikke efter den kommunale valglov kunne anvendes, og valgbestyrelsen bør kunne erklære kandidatlisten for ugyldig, jf. lovens § 27.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse er det endvidere hensigtsmæssigt, at en indleveret kandidatliste heller ikke får adgang til at anvende en bestemt listebetegnelse i situationer, hvor der er grund til at antage, at en anden har eneret til betegnelsen og efterfølgende vil kunne opnå dom herfor.

Ikke blot hensynet til indehaveren af eneretten, men også hensynet til, at der i alle forhold omkring valg hersker den størst mulige klarhed over for vælgerne, taler efter Indenrigsministeriets opfattelse for en sådan ordning, der så vidt muligt sikrer, at der ikke skabes tvivl om en kandidatlistes ret til at benytte den betegnelse, hvormed kandidatlisten præsenteres for vælgerne på stemmesedlen. Herved hindres tillige, at en kandidatliste, der uretmæssigt gør brug af en betegnelse, en anden har eneret til, derved eventuelt opnår en fortrinsstilling over for vælgerne i forhold til andre kandidatlister.

Valgbestyrelsen vil kun sjældent have mulighed for i forbindelse med undersøgelsen af, om de indleverede kandidatlister er gyldige, at afklare, om der findes en anden, der på andet grundlag end reglerne i den kommunale valglov måtte have eneret til den pågældende listebetegnelse. Der kan derfor opstå situationer, hvor det først efter, at valgbestyrelsen har godkendt en kandidatliste, viser sig, at der findes en anden, som på andet grundlag end reglerne i den kommunale valglov måtte have eneret til at benytte den pågældende listebetegnelse. I disse situationer, hvor det viser sig, at godkendelsen af en kandidatliste er meddelt på et urigtigt grundlag, er der efter Indenrigsministeriets opfattelse behov for at give adgang til at tilbagekalde godkendelsen.

Det foreslås derfor, at valgbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen, såfremt det viser sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 2, har eneret til listebetegnelsen for en godkendt kandidatliste, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i kandidatlistens brug af betegnelsen. Kandidatlistens ret til at deltage i valget bortfalder, jf. den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 5.

Hensynet til den kandidatliste, der som følge af den meddelte godkendelse har fået tildelt en bogstavbetegnelse, og hensynet til at sikre den praktiske gennemførelse af valget vil dog ofte tilsige, at tilbagekaldelse undlades.

Bestemmelsen i den kommunale valglovs § 18, stk. 2, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen i tilfælde af en valgstyrers forfald udpeger en ny valgstyrer, foreslås ændret til, at det i tilfælde af en valgstyrers forfald skal være den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, der skal udpege en ny valgstyrer. Loven har ikke hidtil indeholdt nogen bestemmelser om, hvorvidt en tilforordnet vælgers forfald skal medføre udpegning af en ny tilforordnet vælger. Det foreslås, at det på tilsvarende måde som for valgstyrere fastsættes i loven, at en ny tilforordnet vælger i tilfælde af en tilforordnet vælgers forfald skal udpeges af den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 3.

Reglerne i den kommunale valglovs § 75, stk. 1, om, hvilke forhold der medfører, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, foreslås af principielle grunde præciseret, således at det kommer til at fremgå af loven, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, idet kryds efter lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., er det tegn, vælgeren skal benytte ved sin stemmeafgivning. Da en sådan regel indeholdes i de administrativt fastsatte regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg, hvor bestemmelsen er placeret som en regel, der bevirker ugyldighed på grund af særpræg, sker der ved forslaget ingen ændringer af gældende retstilstand. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 17.

Herudover foreslås gennemført en ændring af strafferammen i den af straffebestemmelserne i den kommunale valglov, hvor hæfte indgår i strafferammen, som en konsekvens af, at straf af hæfte er ophævet ved lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., der træder i kraft den 1. juli 2001. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 18.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken staten, amtskommunerne eller kommunerne. Den foreslåede forlængelse af fristen for brevstemmeafgivning på folkeregistrene vil dog medføre en mindre omlægning af kommunernes opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning.

Lovforslaget har ingen negative, men derimod positive administrative konsekvenser for borgerne (vælgerne). De praktiske muligheder for, at vælgerne kan afgive brevstemme til kommunale valg, forbedres. Endvidere vil der blandt de vælgere, der flytter kort tid inden valgdagen, blive lidt flere end hidtil, der får mulighed for at afgive stemme på et afstemningssted nær den aktuelle adresse.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative eller miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Justitsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet og Socialministeriet. Lovforslaget har endvidere været sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommuner samt Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

Til nr. 1

Ved forslaget fastsættes, at personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret (tilmeldt folkeregistret) i en kommune, anses for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den amtskommune, hvori kommunen er beliggende. Det gælder såvel de personer, der er bopælsregistreret i overensstemmelse med de almindelige regler i CPR-lovens kapitel 3 (§§ 6-11), som de persongrupper, der i medfør af denne lovs § 24, stk. 5 og 6, aldrig skal registreres som udrejst uanset udlandsopholdets varighed og uanset at de ikke har bevaret bolig i Danmark, dvs. statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere (og børn under 18 år).

Forslaget har kun virkning for de personer omfattet af CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, som har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste efter den 1. juli 2000, hvor de nævnte bestemmelser trådte i kraft.

Forslaget indebærer, at der for fremtiden i alle tilfælde vil være sammenfald mellem betingelserne for at opfylde bopælskravet i valgretsmæssig - og dermed også valgbarhedsmæssig - henseende og bopælskravet i folkeregistreringsmæssig henseende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 2

Ved forslaget afkortes fristen for tilflytteres optagelse på valglistens hovedliste fra 18 dage før valgdagen til 15 dage før valgdagen. Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Afkortelsen af fristen gælder, hvad enten der er tale om tilflytning fra udlandet, fra Færøerne eller Grønland eller fra en anden kommune eller om flytning inden for kommunen.

Som følge af, at fristen for tilflytteres optagelse på valglistens tilflytterliste fortsat er 7 dage før valgdagen, jf. den kommunale valglovs § 8, stk. 3, indebærer afkortelsen af fristen for optagelse på valglistens hovedliste ikke nogen udvidelse af kredsen af vælgere, der optages på valglisten.

Til nr. 3

Reglerne i den kommunale valglovs § 16 om valg af valgstyrere og § 17 om valg af tilforordnede vælgere indeholder ikke bestemmelser om valg af stedfortrædere for disse. Ifølge reglen i § 18, stk. 2, 3. pkt., udpeger kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at en valgstyrer har forfald, en ny valgstyrer. Loven indeholder derimod ingen regler om, hvorvidt der i tilfælde af forfald blandt tilforordnede vælgere skal udpeges en ny.

Ved næsten hvert valg modtager Indenrigsministeriet forespørgsler om, hvorvidt reglen i § 18, stk. 2, 3. pkt., om, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af en valgstyrers forfald skal udpege en ny valgstyrer, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal indkaldes til møde for at foretage udpegelsen, eller om det kan overlades til den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, at udpege en ny.

Det foreslås lovfæstet, at det er den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, og ikke kommunalbestyrelsen, der skal udpege en ny valgstyrer i tilfælde af en tidligere udpeget valgstyrers forfald. En sådan ordning er i overensstemmelse med de almindelige principper i den kommunale styrelseslovs § 28 for besættelse af pladser ved ledighed i tilfælde, hvor besættelsen er sket ved forholdstalsvalg efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3.

Ordningen vil rent praktisk kunne gennemføres på den måde, at en gruppe samtidig med udpegning af, hvem der skal besætte pladser som valgstyrere, udpeger en eller flere stedfortrædere til at indtræde som valgstyrer i tilfælde af forfald.

Der er i praksis ikke behov for at gennemføre en ordning med en stedfortræder for hver valgstyrer.

En tilsvarende ordning som for udpegning af en ny valgstyrer i tilfælde af forfald foreslås indført for tilforordnede vælgere.

Til nr. 4

De foreslåede bestemmelser svarer til de gældende bestemmelser i den kommunale valglovs § 24, stk. 3, 1. og 3. pkt.

Til nr. 5

Efter den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 1, skal kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, som listebetegnelse anvende partiets navn til folketingsvalg eller en betegnelse, hvori dette navn indgår. Tilsvarende gælder kandidatlister for det tyske mindretals parti. Den foreslåede bestemmelse svarer til den kommunale valglovs § 33, stk. 1, vedrørende tildeling af bogstavbetegnelser og er i øvrigt i overensstemmelse med, hvad der allerede anses for at være gældende ret, og som derfor er anført i Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale valg, senest i vejledning nr. 122 af 1. september 1997, afsnit 6.4. og 6.5.

Efter den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 2, kan andre kandidatlister som listebetegnelse ikke anvende navnet på et af de partier, der er nævnt i stk. 1, en betegnelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse partier. Bestemmelsen er en refleks af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og svarer i det væsentlige til den kommunale valglovs § 33, stk. 2, vedrørende tildeling af bogstavbetegnelser. Bestemmelsen er i øvrigt i overensstemmelse med, hvad der allerede anses for at være gældende ret, og som derfor er anført i Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale valg.

Efter den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 3, foreslås det i lighed med den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, 2. pkt., at der som listebetegnelse ikke kan anvendes enkelte bogstaver (A, B, C osv.). Endvidere foreslås i overensstemmelse med, hvad der allerede anses for at være gældende ret, og som derfor er anført i Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale valg, at der som listebetegnelse ikke kan anvendes en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.).

Efter den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 4, kan en listebetegnelse ikke anvendes, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i § 24 a, stk. 2, har eneret til betegnelsen. Betegnelsen kan dog anvendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i kandidatlistens brug af betegnelsen.

Bestemmelsen finder alene anvendelse ved indleverede kandidatlister, som endnu ikke er godkendt af valgbestyrelsen. Træffer valgbestyrelsen bestemmelse om, at den pågældende listebetegnelse ikke må anvendes, beslutter valgbestyrelsen efter reglerne i den kommunale valglovs § 27, stk. 2, om kandidatlisten må erklæres ugyldig, med den virkning, at kandidatlisten inden for de fastsatte frister kan foretage afhjælpning af manglerne.

Bestemmelsen vedrører enhver situation, hvor en anden på andet grundlag end reglerne i § 24 a, stk. 2, har materiel eneret til betegnelsen. Dette kan være i kraft af anden lovgivning eller på ulovbestemt grundlag. Afslag på godkendelse af kandidatlister kan således ikke blot gives for listebetegnelser af en type, der sædvanligvis benyttes som partinavne eller listebetegnelser, men også for personnavne, betegnelser på virksomheder m.v. og betegnelser af rent beskrivende karakter. En materiel ret til listebetegnelsen, som ikke er en eneret, vil ikke være tilstrækkelig. Hvorvidt listebetegnelser, der ikke er identiske med, men kan forveksles med en betegnelse, en anden har opnået eneret til, skal kunne nægtes godkendt, må afhænge af udstrækningen af den beskyttelse, den andens eneret nyder efter de pågældende materielle regler. Et parti, hvis navn indenrigsministeren har godkendt i forbindelse med en formular til indsamling af vælgererklæringer, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og partier, hvis navn i øvrigt nyder beskyttelse efter folketingsvalglovens § 13 over for nye partiers navne, anses ikke i denne sammenhæng for at have materiel eneret.

Efter bestemmelsens ene led kan en listebetegnelse ikke anvendes, såfremt en andens materielle eneret til betegnelsen er fastslået ved endelig dom. Er dommen ikke endelig, vil dette kunne begrunde afslag på godkendelse af kandidatlisten efter bestemmelsens andet led.

Efter bestemmelsens andet led kan en listebetegnelse ikke anvendes, såfremt der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag har opnået eneret til betegnelsen. Heri ligger ikke et krav om, at det med sikkerhed kan afgøres, om en anden har opnået eneret til betegnelsen. Det er tilstrækkeligt, at der efter de for valgbestyrelsen foreliggende oplysninger er grund til at antage, at en anden har opnået eneret til navnet. Dette hænger sammen med, at valgbestyrelsen ikke har samme muligheder som domstolene for at få forelagt beviser og foretage bevisbedømmelse med henblik på at afgøre, om f.eks. en forening har opnået eneret til en betegnelse ved brug. Bestemmelsen indebærer således ikke, at der tillægges valgbestyrelsen beføjelse til at afgøre, hvem der er materielt berettiget til et bestemt navn, der ikke er omfattet af beskyttelsen efter § 24 a, stk. 2, idet denne afgørelse er et domstolsanliggende.

Det forudsættes, at valgbestyrelsen sædvanligvis foretager sin undersøgelse på baggrund af indholdet af de indleverede kandidatlister og i almindelighed ikke indhenter yderligere oplysninger herom fra andre myndigheder. Det er kandidatlisten og ikke valgbestyrelsen, der i givet fald skal indhente et samtykke hos indehaveren af eneretten.

Efter den foreslåede bestemmelse i den kommunale valglovs § 24 a, stk. 5, kan valgbestyrelsen tilbagekalde godkendelsen af en kandidatliste, såfremt det viser sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i § 24 a, stk. 2, har eneret til listebetegnelsen for en godkendt kandidatliste, jf. § 27, og såfremt indehaveren af eneretten ikke samtykker i kandidatlistens brug af betegnelsen. Kandidatlistens ret til at deltage i valget bortfalder, såfremt godkendelsen tilbagekaldes.

Bestemmelsen vedrører de situationer, hvor valgbestyrelsen efter godkendelse af kandidatlisten bliver bekendt med nye oplysninger, f.eks. en dom eller andre oplysninger, der indebærer, at den meddelte godkendelse er sket på et urigtigt grundlag. Dette gælder, uanset om de faktiske kendsgerninger, f.eks. en dom, oplysningen vedrører, har foreligget og eventuelt er blevet offentligt tilgængelige før meddelelsen af godkendelse. Det er i denne situation valgbestyrelsen, der skal undersøge, om indehaveren af eneretten samtykker i kandidatlistens brug af navnet. Der er ikke nogen frist for, hvor sent i forhold til valgets afholdelse tilbagekaldelse kan ske.

Bestemmelsen giver alene adgang til at tilbagekalde og indeholder ikke nogen pligt hertil. Hensynet til den kandidatliste, der som følge af den meddelte godkendelse har fået tildelt en bogstavbetegnelse, og hensynet til at sikre den praktiske gennemførelse af valget vil ofte tilsige, at tilbagekaldelse undlades.

Om baggrunden for disse forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til nr. 6

Forslaget indebærer, at ikke blot en stiller, men også en kandidat kan være den person, som valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedrørende kandidatlisten. Endvidere foreslås betegnelsen for denne person ændret fra »tegningsberettiget stiller« til: »kontaktperson«.

Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at ikke blot en eller flere stillere, men også en eller flere kandidater kan bemyndiges til anmelde forbund henholdsvis tilbagetrækning fra forbund.

Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.1.

Til nr. 8

Ved forslaget indføres en formodningsregel gående ud på, at en bemyndigelse til at anmelde forbund henholdsvis tilbagetrækning fra forbund, uanset om to eller flere er bemyndiget, skal anses som givet til de pågældende hver for sig. Denne formodning kan dog afkræftes derved, at det på kandidatlisten udtrykkeligt angives, at bemyndigelse til to eller flere er givet til de pågældende i forening. Der er ikke adgang til at angive, at enkelte af de bemyndigede er bemyndigede hver for sig, og at andre kun er bemyndigede i forening. Der er heller ikke adgang til at angive, at det er tilstrækkeligt, at et vist antal af de bemyndigede handler i forening. Enten er alle bemyndiget hver for sig, eller også er alle bemyndiget i forening.

Foretager de hver for sig bemyndigede uoverensstemmende anmeldelser, må anmeldelserne anses for ugyldige i det omfang, de ikke er overensstemmende. Det forudsættes dog, at valgbestyrelsen ved henvendelse til de pågældende bemyndigede, så vidt dette inden for de gældende frister er muligt, søger at bringe overensstemmelse mellem anmeldelserne.

Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i den kommunale valglovs § 61, stk. 2, skal to tilforordnede vælgere fungere som brevstemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 60, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3. For at sikre, at der ikke opstår problemer med at gennemføre brevstemmeafgivningen de nævnte steder som følge af vanskeligheder med at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere til at virke som stemmemodtagere, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning.

Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe bestemmelse om, at der kun ved brevstemmeafgivning bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andre steder kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som den ene af de to stemmemodtagere. Der er som hidtil ikke noget til hinder for, at der som stemmemodtagere fungerer tilforordnede vælgere, hvis partimæssige tilhørsforhold er almindeligt kendt blandt vælgerne i kommunen.

Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Til nr. 10

Forslaget indebærer, at der ved kommunalvalg kan afgives brevstemme på folkeregistrene inden for samme tidsrum som på de danske repræsentationer i udlandet m.v., dvs. fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret (3 måneder før valgdagen). Den foreslåede 3-måneders frist gælder således alene ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene og ikke ved den brevstemmeafgivning her i landet, der finder sted andre steder end på folkeregistrene, dvs. på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger, i vælgerens hjem og på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes 3 ugers fristen uden undtagelser, jf. lovens § 62, 1. led. 3-ugers fristen fastholdes ligeledes uden undtagelser for brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område, jf. lovens § 64, stk. 3.

Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 11 og 12

Med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning foreslås det, at der til brevstemmeafgivning til kommunale valg anvendes det brevstemmemateriale, der særlig er beregnet hertil, uanset om brevstemmeafgivningen finder sted her i landet eller på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart eller på danske havanlæg. Efter de hidtidige regler skal der ved brevstemmeafgivning, der ikke finder sted her i landet, benyttes samme materiale som til folketingsvalg.

Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.1.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvens af, at der for fremtiden også ved brevstemmeafgivning, der ikke finder sted her i landet, vil blive benyttet det materiale, der særlig er beregnet til kommunale valg, jf. forslagets § 1, nr. 11 og 12. Da kommunale valg afholdes til forud fastlagte tidspunkter, jf. lovens § 6, er det ikke nødvendigt, at materialet til enhver tid findes på de steder, hvor der kan afgives brevstemme.

Det foreslås derfor, at brevstemmematerialet på danske repræsentationer i udlandet, om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område skal være til stede, når brevstemmeafgivning kan gå i gang, dvs. fra og med den 3. tirsdag i august måned i valgåret. Pligten til besiddelse pr. denne dato indebærer, at der i tilstrækkelig tid i forvejen skal være truffet foranstaltninger hertil.

Fristen for folkeregistrenes besiddelse af brevstemmematerialet foreslås fastsat til den 3. tirsdag i maj måned i valgåret under hensyn til, at folkeregistrene (i mindre omfang) skal kunne imødekomme henvendelser fra rederier m.v. om udlevering af brevstemmemateriale. Det er således ikke nødvendigt, at folkeregistrene allerede på dette tidspunkt har rekvireret hele den beholdning af brevstemmemateriale, der skønnes nødvendig til brug for brevstemmeafgivningen på folkeregistrene m.v.

Til nr. 14

Forslaget angiver, at der skal gælde en modifikation til den almindelige regel om, at brevstemmer skal afleveres til valgstyrerne for det afstemningsområde, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 15, hvorfor der henvises til bemærkningerne nedenfor til dette forslag.

Til nr. 15

Med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning foreslås det, at der i tilfælde, hvor der i et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, efter kommunalbestyrelsens bestemmelse skal ske overførsel af de pågældende brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, til et andet afstemningsområde i kommunen end det afstemningsområde, som de pågældende vælgere ifølge deres bopæl i kommunen hører til. Det fastsættes nærmere i bestemmelsen, hvilken fremgangsmåde valgstyrerne i forbindelse med gennemgangen af brevstemmerne skal følge med henblik på at optage den pågældende vælger på valglisten for det nye afstemningsområde og slette vælgeren af valglisten for det oprindelige afstemningsområde.

Den foreskrevne overførsel af brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, er obligatorisk for de enkelte kommunalbestyrelser.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.

Til nr. 16

For at sikre den fornødne gensidige kontrol af, at der ikke i forbindelse med åbningen af yderkuverterne sker krænkelse af stemmehemmeligheden, eller at brevstemmer tages i betragtning henholdsvis lades ude af betragtning på usagligt grundlag, foreslås det i overensstemmelse med gældende retsopfattelse fastsat, at mindst to valgstyrere skal medvirke ved gennemgangen af brevstemmerne, herunder ved afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning.

Det forudsættes, at de pågældende to valgstyrere er udpeget af hver sin gruppe i kommunalbestyrelsen, på samme måde som det er forudsat, at de to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder en vælger bistand med stemmeafgivningen, jf. den kommunale valglovs § 55, stk. 2, er udpeget af hver sin gruppe i kommunalbestyrelsen. Det forudsættes endvidere, at der er tale om personlig medvirken fra mindst to valgstyreres side ved gennemgangen af hver enkelt brevstemme.

Med forslaget er i øvrigt ikke tilsigtet, at der skal ændres praksis i de kommuner, hvor der er tradition for, at alle valgstyrere deltager i gennemgangen af brevstemmerne.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.3.

Til nr. 17

Ifølge den kommunale valglovs § 54, stk. 1, 2. pkt., foretages stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen derved, at vælgeren på stemmesedlen sætter et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn. Det fremgår ikke udtrykkeligt af reglerne i den kommunale valglovs § 75, stk. 1, om ugyldighed af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet, hvorvidt afmærkning af stemmesedlen med andet mærke end kryds medfører, at stemmesedlen bliver ugyldig. Af lovens § 75, stk. 1, nr. 2, fremgår alene, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme.

I de nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren har fastsat i medfør af lovens § 75, stk. 4, er det bl.a. bestemt, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for eller foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af kryds. Der kan herved henvises til § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 678 af 31. oktober 1989 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg. Bestemmelsen er i bekendtgørelsen placeret som en regel, der bevirker ugyldighed på grund af særpræg, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 4.

Det bør imidlertid af principielle grunde fremgå af loven, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, som efter lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., er det tegn, vælgeren skal benytte ved sin stemmeafgivning.

På denne baggrund foreslås, at der i den kommunale valglovs § 75, stk. 1, indsættes en regel om, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt. Når det foreskrives, at afmærkningen skal foretages med kryds, må afmærkning med ethvert andet tegn bevirke, at der er usikkerhed om, hvorledes vælgeren har ønsket at stemme. Det gælder, uanset om vælgeren måtte have afmærket stemmesedlen på en måde, der i andre sammenhænge ville angive et ønske med tilstrækkelig tydelighed, f.eks. ved cirkel, understregning eller lignende.

Denne ændring medfører som nævnt ovenfor ingen ændring af den gældende retstilstand. Ændringen vil dog medføre, at der skal udsendes en ny bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg.

Den foreslåede ændring gælder alene stemmesedler afgivet på afstemningsstedet på valgdagen, jf. § 75, stk. 1, og ikke brevstemmer. Dette skyldes, at brevstemmeafgivning ikke sker ved afkrydsning ud for en fortrykt listebetegnelse eller et fortrykt kandidatnavn, men ved at listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen eller kandidatens navn anføres på stemmesedlen, jf. nærmere § 67, stk. 2.

Til nr. 18

Forslaget er en konsekvens af, at hæftestraf ved lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. ophæves med virkning fra den 1. juli 2001. I § 32, stk. 2, i lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af loven om fuldbyrdelse af straf m.v. er det fastsat, at der ved anvendelse af strafferammer, hvor hæfte indgår i strafferammen, i stedet for hæfte kan idømmes fængsel indtil 4 måneder. Strafferammen i straffebestemmelser, hvori hæfte indgår i strafferammen, bør derfor af ordensmæssige grunde ændres til fængsel indtil 4 måneder.

Regelgrundlaget for næste kommunalvalg, der skal afholdes tirsdag den 20. november 2001, bør være fastlagt i god tid forud for valget. Det foreslås derfor, at loven skal træde i kraft den 1. april 2001.

Forslaget i § 1, nr. 18, om ændring af strafferammen i de straffebestemmelser, hvor hæfte indgår i strafferammen, skal dog først træde i kraft den 1. juli 2001, der er ikrafttrædelsesdagen for lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., hvorved straf af hæfte er ophævet.